HVEM BESTEMMEROVER DIT LIV?

NUMMER 3 - JUNI 2006 - SPECIALUDGAVE

2

Hvem er det egentlig, der bestemmer over dit liv? Seriøst... Prøv lige at køre sådan en helt almindelig dag igen-nem: Når du står op om morgenen, har TV re-klamerne så ikke aller-

ede bestemt hvilken morgenmad du spiser (Kellogg’s, right?). Værterne på Go’ Morgen P3, styrer de i virkeligheden ikke hvilken musik der kører på din Mp3 afspiller på vej til skole? Og din tysklærer, hun bestemmer hvad du skal lave i timen og hvilke lektier der venter, når du kommer hjem.

Min pointe er bare... Hvis vi render rundt og tror, at vores beslutninger er helt vores egne, så bliver vi SÅ meget snydt. Vores venner og vores familie - alting omkring

RedaktionRasmus Bro Henriksen (ansv.)Peter Vittrup (ansv.)Christian Schwarz LaustenKristian Skov Feilan

FReelanceStephanie DedieuMarie Munk PovlsenAstrid Bjørg Mortensen

laYoUtPeter Vittrup

tRYkReklametryk Herning

deadlineMateriale til næste nummer sendes til redaktionen senest den 20. juli 2006.

adResseFAZEc/o Rasmus Bro HenriksenAmager Boulevard 1012300 København STel 2682 3104Email: info@fazenet.dk

KFUM og KFUK i DAnMARKValby Langgade 192500 ValbyTel 36 16 60 33

oplag: ca. 3500

abonnement kr. 150,- pr. år iSSn 0908-9977

FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatterens egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktion eller udgiver.

FaZe UdkommeR næste gang 1. septembeR 2006

SPECIAL 03/06

os har enorm betydning for, hvordan vi er skruet sammen og lever. Vi bestemmer ikke bare selv hvilket tøj vi tager på i skole. Eller hvilken Gud vi tror på. No way. Meget af det er ren indoktrinering - og det er der sådan set ikke noget som helst forkert i.

MEN... Måske er det alligevel meget godt liiiige at tænke over sin egen rolle i alt det her. Måske kunne vi faktisk selv gøre noget? Ændre noget? Gøre en forskel?

På FAZE synes vi det her er vigtigt, og det er derfor vi denne gang har lavet en helt speciel udgave af bladet. Håber det er okay med dig.

God fornøjelse med dit livOg rigtig god sommer /// kh.

ledeRH

VEM

BES

TEM

MER

OVE

R D

IT L

IV?

lands- og delegeRetmøde ?!

Jeg indrømmer gerne, at jeg var ved at falde bagover på stolen, første gang jeg hørte ordet Lands- og Delegeretmøde. Et møde for gamle nisser og en flok gam-melkloge folk, som ville fremlægge og diskutere diverse problemstillinger over en weekend. Hvad kunne dog være godt ved det? Tja… Maden måske?

Ja, det skulle hurtigt vise sig, at det ikke kun var maden, der var at se frem til på LD mødet. Vi fik os indlogeret og gik ned til den nærmest grill og fik noget at spise. Herefter smuttede vi op til åbningen af Lands- og Delegeretmøde 2006. På den weekend fik jeg et indblik i KFUM og KFUK, som jeg aldrig ville have fået,

hvis jeg ikke var taget med. Nok var der en masse økonomi og andre kedelige ting, der skulle fremlæg-ges. Men fx økonomi er jo faktisk en af de vigtige ting bag bevægelsen. Jeg fik oplevet en fantastisk aftengudstjeneste lørdag aften, som jeg helt sikkert ikke vil glemme lige foreløbig – og så var der nogle gode workshops, hvor der blev snakket om, hvor KFUM og KFUK skal bevæge sig hen i de næste år.

Og så bare en masse god stemning – og en masse god mad. Vi ses sikkert næste gang!

2

kRistian Feilan og FaZe vaR med, da kFUm og kFUks “Folketing” mødtes i maj FoR at tRæFFe alle de stoRe beslUtningeR

think aboUt it

Af Rasmus Bro Henriksen

1ANDERS FOGHPå førstepladsen over hvem der bestemmer over dig, kommer statsminister Anders Fogh Rasmussen.

det kan godt være du ikke synes han bestemmer så meget i din hverdag, men han og den regering, som han har valgt, arbejder hele tiden på at lave og overholde ram-mer, som du skal leve efter. De forhandler fx om hvor alle skat-tekronerne skal placeres eller om hvad der skal være lovligt og ulov-ligt. Skal 10. klasse støttes, så du har større mulighed for at komme

på efterskole? Eller skal pengene i stedet gå til folkepensionisterne? Hvor meget skal man betale i skat og hvor meget kan man beholde til sig selv? Skal det være muligt at gå til gruppeeksamen i folkesko-len eller skal loven ændres? Alt sådan noget har regeringen indflydelse på – og i toppen af regeringen sidder altså stats-ministeren.

DUHVAD VIL GøRE VED DET?

Brug din stemme!

1)Statsministeren har kun den magt han har, fordi et flertal af politikerne i Folketinget har stemt på ham. Og politikerne er valgt ved folketingsvalg, hvor alle over 18 år må stemme. Så vil du ændre på statsministerens magt, kan du stemme på partier, der er i opposition til ham – dvs. som ikke støtter ham. Men altså kun hvis du er over 18... Vil du gerne have stemmeret før, så findes der en bevægelse under Dansk Ungdoms Fællesråd, der kæmper for 16 års valgret. Tjek www.valgret.dk

Lav en demonstration

2)Hvis regeringen er ved at gennemføre noget, som du er uenig i og som måske går ud over dig, kan du altid fortælle dem din mening. Du kan skrive en mail eller et brev direkte til politikerne. Deres adresser findes på www.folketinget.dk. Du kan også arrangere eller deltage i demonstrationer, så politikerne og alle andre bliver opmærksomme på dine synspunkter. Fx demon-strerede flere tusind unge i maj måned foran Chris-tiansborg for bevarelse af gruppeeksamen.

Påv

irk

andr

e3)

Du kan også overbevise andre om, at det du mener, er vigtigt. Alle aviser har debatsider og du kan bare sende et læserbrev ind til dem. Du kan også oprette din egen weblog, hvor du kan kommentere på alt muligt – og håbe, at nogen læser det. Og så kan du altid melde dig ind i en forening eller et parti, der arbejder for det, du synes er rigtigt. Alle partierne har i øvrigt ungdomsafde-linger.

Jeg menerdet altså...

Bevar gruppeeksamen

3

SPECIAL 03/06

Af Rasmus Bro Henriksen

2DE ANDRESådan kort sagt, så betyder demokrati, at alle de andre altid har mulighed for at bestemme over dig. Du må gerne mene noget andet end dem, men det hjælper ikke så meget. Hvis de er flest, bliver deres ideer gennemført!

Væk med lorten!Hvis jeg var statsminister i Danmark, så

skulle hundelorte på fortovet være forbudt og udløse høje bøder eller

straffearbejde til hundeejerne. Sådan er det ikke nu (opdager jeg hver dag på vej til toget) og det må jeg finde mig i. Flertallet har bestemt, at jeg hver dag skal springe for livet mellem brune klatter – eller hjem og vaske sko. Det er ikke altid sjovt at være i mindretal! Men når jeg bliver statsminister, skal det

være slut. Det vil nok næppe være populært blandt hun-

deejere – og jeg ved ikke rigtig, om jeg tør lave folkeafstemning om

det. Men det kunne jeg jo også bare lade være med. For har du tænkt på, at

dem, der har magten, også bestemmer, hvad folket skal have indflydelse på? Hvis der er noget, de ikke er sikre på, at folket er enig med dem i, så kan de jo bare lade være at spørge dem. Og dog. I vores demokrati er der heldigvis love om, at folket skal spørges, hvis der er ting i Grundloven, der skal ændres.

Stem eller flyt til NordkoreaDer findes typer, der altid brokker sig og synes, at alting skulle være anderledes. Men når man spørger dem, hvem de stemte på ved sidste valg, siger de, at de ikke gad stemme... Den går altså ikke. Vil man ændre noget, må man engagere sig. Med Grund-loven fik vi frihed til at tro og tænke hvad vi vil og sige vores mening – og demokratiet dør, hvis vi ikke bruger de frihedsrettigh-eder. Med retten til at sige vores mening følger også pligten til at deltage aktivt, altså at stille op eller stemme. Ellers kan man ligeså godt flytte til Iran eller Nordkorea.

Demokrati i virkelighedenMen demokratiet er langt fra kun noget, der foregår med mænd i jakkesæt på Christiansborg. Der er også demokrati i din hverdag: Elevrådet, skolebestyrelsen og foreningsbestyrelsen hører til de mere formelle demokratiske institutioner. Fami-lien, klassen og klubben kan være mere uformelt – men alligevel demokratisk. Og alle steder gælder reglen, at dine demokra-tiske rettigheder kun giver mening, hvis de udnyttes af dig.

Hvis jeg var statsminister i Danmark, så skulle hundelorte på fortovet være forbudt“ Af Astrid Bjørg Mortensen

�

�

DUHVAD VIL GøRE VED DET?

3Ole Thomsen er netop blevet valgt som formand for hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK. FAZE har spurgt ham lidt ud om hans magt for at finde ud af, hvad han bestemmer – og det er faktisk slet ikke så meget...

OLE THOMSEN

Hvor meget bestemmer du i KFUM og KFUK?I virkeligheden bestemmer jeg og den øvrige bestyrelse ikke ret meget. Man kan sige, at vi sidder i baggrunden og skaber nogle ram-mer, der giver muligheder indenfor de forskellige arbejdsområder. Men de beslutninger, der betyder noget mellem de enkelte medlem-mer, indholdet og udformningen, det bestemmes af unge og voksne, der er aktive i klubben, udvalget eller aktivitetsgruppen. Vi træffer selvfølgelig også nogle afgørende beslutninger, men vi gør det ud fra medlemmernes ønsker og behov. Så erfaringer fra ’eksperterne’ i den lokale klub eller udvalg er uundværlig. Og jeg sidder her jo kun, fordi andre synes, jeg skal sidde der. Dem skal jeg hele tiden repræsentere.

Hvorfor lige dig i Hovedbestyrelsen?Jeg vil specielt arbejde for, at vi bliver bedre til at lave arbejde, som børn og unge nydanskere har lyst til at være med i. Jeg vil også gerne give muligheder for internationale oplevelser. Derfor er jeg stolt af, at vi i Danmark er værter for Europæisk Ten Sing Festival til sommer. Desuden vil jeg også gerne arbejde for, at vi bliver bedre til at fortælle om det, vi tror på, på en måde så andre gider høre om det. For det mest centrale i KFUM og KFUK er, at vi giver det kristne budskab videre og fortæller, hvad det giver os.

Hele ideen med Ten Sing er, at unge selv ar-rangerer og sætter shows op. Det ved chRistina nielsen fra TenSingDoom.dk: ’Her har alle ret til at få deres mening hørt, mens vi andre lytter. Dethandler jo om at få sat et godt show sammen!’

ditte tøFting-chRistiansen følte efter et besøg hos YMCA på Vestbredden i Palæstina, at der måtte gøres noget for en retfærdig fred mellem palæstin-enserne og israelerne. Nu er hun med

i Palæstina-netværket i KFUM og KFUK. Hun påvirker nok ikke magthaverne, men

hun hjælper almindelige bønder, hvis olivenmarker er blevet ødelagt i

konflikten.

gitte oveRgaaRd er klubleder i Club One i Silkeborg: ’I starten af hvert år planlægges programmet med dem, der

kommer i klubben Som ledere gi’r vi nogle rammer – fx

skal der være andagt hver gang og nogle

temaaftener i løbet af året. Men ellers er det dem, der møder op, der får

ideerne og bestem-mer programmet.’

6

Med

ret

ten

til a

t bliv

e hø

rt, f

ølge

r ik

ke

auto

mat

isk

rett

en ti

l at b

live

tage

t ser

iøst

.-

Hub

ert H

. Hum

phre

y, a

mer

ikan

sk p

olit

iker

Mennesker påstår ofte, at i et demokrati bliver beslutningerne taget af folkets flertal.Det er naturligvis ikke sandt. Beslutningerne bliver taget af flertallet blandt dem, der lader sig høre og som stemmer - og det er noget helt andet.- Walter H. Judd, amerikansk politiker

Lige så lidt som jeg vil være slave, vil jeg være herre. Det er min opfattelse af demokrati.- Abraham Lincoln

Er de fleste de bedste eller er de bare de fleste?- Niels Hausgaard, musiker

Man kan narre nogle m

ennesker hele tiden, og alle m

ennesker en gang im

ellem, m

en man kan ikke narre alle

mennesker hele tiden.

- Abraham

Lincoln, amerikansk præ

sident

Demokrati er den værste styreform - bortset fra alle de andre.- Winston Churchill, engelsk premiereminister

Hvis danskerne bare deltog lige så begejstret og aktivt i demokratiet, som de gør i sport, så ville vi have et levende demokrati.

- Erik Clausen, filminstruktør

Det skulle være demokratiets kendetegn, ikke at de fleste har ret, men at alle giver plads for hinanden. - Dronning Margrethe II af Danmark

Meget kan man sige om diktaturerne. Dog kun i demokratierne.- Otto Ludwig, kritiker

Et demokrati kan ikke eksistere uden bestemte regler. Frihed betyder ikke at man bare kan køre i den forkerte side af vejen. - Indira Gandhi, indisk politiker

Majoriteten har m

agten - desværre - m

en retten har den ikke... M

inoriteten har altid retten.- H

enrik Ibsen, norsk forfatter og dramatiker

Den eneste forskel mellem et demokrati

og et diktatur er, at i et demokrati

får idioterne lov til at stemme,

i et diktatur må de regere.- Bernard Berenson, historiker

“CITAT

4det skal du bare!Om Jesus bestemmer noget i ens liv eller ej, afhænger selvfølgelig af, om man har hørt om ham og tror på, at han rent faktisk er Guds søn og derfor har noget særligt at skulle have sagt – altså om man er kristen. Tror man på det, så vil Jesus helt automatisk komme til at bestemme noget i ens liv. For han kom ikke bare med gode råd. Nej, han kom med fordringer – det er noget man skal gøre. Du skal elske Gud af hele dit hjerte, og du skal elske din næste som dig selv, sagde han. Det har han bestemt og sådan er det bare. At det er vildt svært at leve efter, gør det ikke mindre rigtigt. Noget andet man heller ikke lige kan ændre, er Guds vilje. Hvis han en gang har besluttet sig for at ville frelse os mennesker, kan man ikke bare lave om på det. Det besluttede han ved at sende Jesus. Man kan selvfølgelig godt lade som ingenting – hvis

ikke lige det var fordi, at det er ret svært at gå upåvirket forbi sådan et budskab...

Jesu-krati?!Danmark kaldes for en velfærdsstat – det hører man så tit. Det betyder, at alle har ret til fx skolegang, hospitaler og understøttelse, hvis man ikke har et arbejde – uanset hvem man er eller hvor meget man tjener. Sådan er det ikke mange andre steder i verden, og sådan har det heller ikke altid været i Danmark. Nogle mener, at velfærdsstaten er en socialdemokratisk opfindelse. Men egentlig er ideen om, at alle har betydning og at de stærke hjælper de svage, jo ting som Jesus prædikede. De første kristne skilte sig faktisk meget ud fra resten af datidens samfund, da de for knap 2000 år siden dannede fællesskaber, hvor alle havde indflydelse og betød noget, uanset hvad deres status eller

formue var. Så på den måde bestemmer Jesus meget i samfundet i dag. Selvom det kan være svært at få øje på, når mange hellere slår igen eller udnytter hinanden, i stedet for at vise tilgivelse eller omsorg for andre.

What would Jesus vote?Politikere har nogle gange travlt med at mene, at som kristen så skal man helt klart stemme socialistisk. Eller liberalt. Eller konservativt. El-ler noget helt fjerde. Det kan virke lidt latterligt, og måske også farligt, hvis nogen begynder at mene, at Jesus helt sikkert ville have stemt sådan eller sådan. For Jesus gik slet ikke op i den slags politik. ’Mit rige er ikke af denne verden’, sagde han engang, og mente dermed, at det han fortalte om, var meget større end lige styreformer og hverdagspolitik. Han fortalte om Guds frelse og viste hvordan vi skal behandle hinanden. Alt hvad han gjorde og sagde for at forklare dette, var vildt provokerende for mange dengang. Og det er det sådan set stadigvæk i dag – synes du måske at verden er specielt næstekærlig og tilgivende?

JESUSHvor meget bestemmer Jesus over dig? Bestemmer han noget i samfundet? Og hvilket parti ville han mon stemme på?

Hvo

rdan

ser

di

n Je

sus

ud?

�

Af Rasmus Bro Henriksen

8

5FORÆLDREVi har forældre til at guide os og tage sig af os den første del af vores liv, så vi senere kan stå på egne ben. Nogle gange forstår forældre bare ikke, hvornår det er ’senere’...

Når børn bliver teenagere, sker der det samme i et utal af hjem verden over – krigen bryder ud. Sydpol mod sydpol. Hund mod kat. Saks mod trimmer. ”Børn” mod forældre.

Din bedste ven og dig har aftalt, at du skal med ham og hans familie på ferie. Du kommer glad og velforberedt hjem til dine forældre. Du ved godt, at dine forældre ikke altid er lige fritænkende, så du har fundet argumenterne frem. Da du har præsenteret det hele, oplever du det samme, som er sket gentagne gange tidligere. Dine forældre er ikke med på ideen, og du må ikke tage af sted. Selv om du råber og skriger og smækker med døren, rokker dine forældre sig ikke.

Det kan være, du vil til fest lørdag aften, have lavet tattoos, lave om på dit værelse, med på Roskilde Festival og en million andre ting, men uanset hvad du synes, synes dine forældre noget andet – de skal bare bestemme.

Af Stephanie Dedieu og Marie Munk Povlsen

Mmm, ja... Og hvor tit er det liiiige at teen-agefamilier ser sådan her ud? – ud over i Familie Journalen.

DUHVAD VIL GøRE VED DET?

2

1 4 5H

vis

inte

t hjæ

lper

– fl

yt

i sku

ret/

carp

orte

n (H

vis

dett

e ik

ke e

jes,

st

ik a

f hje

mm

efra

(!))

Hvis du har nogle ældre søskende, skal du spørge dem til råds, for at få dem til at gøre deres indflydelse gældende. De har sikkert tidligere kæmpet for samme sag og kan derfor støtte dig.

Tag en alvorlig snak med dine forældre om hvad du synes, der skal laves om i hjemmet. Her er det vigtigt, at du giver udtryk for, at du ikke udelukkende selv vil bestemme, men at du er vil-lig til at diskutere og komme frem til en fælles beslutning.

Du må sætte kon-sekvenser ind over for dine forældre (du nægter fx at gøre rent, hvis du ikke får lov til diverse ting) – de må lære at indrette sig.

3

Du kan sammen med din ven (som selvfølgelig må meget mere end dig) arrangere et ”tilfældigt” møde mellem jeres forældre, så de kan påvirke dine forældres holdning.

�

Hvi

s in

tet h

jælp

er –

flyt

i s

kure

t/ca

rpor

ten

(Hvi

s de

tte

ikke

eje

s,

stik

af h

jem

mef

ra(!

))

6DIG SELV

SPEJL

Men når alt kommer til alt, så er det jo dig, der bestemmer og har ansvaret. FaZe it!

10

Søndbjerg Ef te r s ko l e

11

Hvis du mødte Anders Fogh, hvad skulle I så snakke om?

Karin Skovgaard Nielsen, VardeVi skulle snakke om hvad meningen er med, at vi skal så hurtigt igennem uddan-nelsessystemet. Man mister en masse på det personlige plan, når der ikke er tid til dannelse på fx højskoler og rejser.

Erik Vad Brændgaard, ÅrhusVi skulle snakke om ulandsbistand og ungdomspolitik. Vi skal til at tænke unge ind overalt, både i udenrigsministeriet, forsvarsmi-nisteriet osv.

Kristian Madvid Olsen, KjellerupJeg ville spørge ham, om han ikke skulle flytte tilbage til Jylland. Der var engang hvor han boede i Jylland – der var han lidt mere nede på jorden, synes jeg.

Ulrik Lyngs, Thisted Jeg tror bare vi skal snakke om, hvordan han synes det går. Jeg går på højskole lige nu, så jeg vil nok fortælle ham om, hvor fedt og udviklende det er. Det tror jeg ikke han ved...

Berit Riis, Thyholm Nu læser jeg til lærer, så

vi skulle snakke om Bertel Haarder. Anders Fogh skal

simpelthen sætte ham på plads. Vi skal have gruppeek-

saminerne tilbage!

Helle Petersen og Jakob Bjældager, København Kære Anders Fogh. Kaja Petersen er netop gået af som formand for KFUM og KFUK. Kunne hun ikke afløse Bertel Haarder som kirke- og undervisningsminister?

Stephanie Dedieu, VejleJeg vil snakke om bevarelse af 10.

klasse. Fortælle ham, hvor meget det har udviklet mig at gå i 10. klasse på

efterskole. Det er svært at måle, men det er vigtigt at han forstår det.

?

Christian Hougaard-Jacobsen, Kgs. Thisted Så skulle vi snakke om Irak-krigen. Jeg ville sige: Hvad gik der galt, Anders? Hvorfor skulle vi med? Det er helt tåbeligt med den krig. Det er ikke vores krig.

VOXPOPS FRA LANDS- OG DELEGERETMøDET

Snart koger Tangkrogen i Århus af mere end 2000 unge fra hele Europa. Har du sikret din billet? Europæisk Ten Sing Festival er for alle mellem 13 og 1� år. Tjek: ets.kfum-kfuk.dk

AfsenderKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 Valby