Jakob Holdt: »Jeg var vildt chokeret i begyndelsen«

God Bless America: Alt er større i USA

TEST:

How American er du?

N U M M E R 4 Î D E C E M B E R 2 0 0 9

UNG I USA � NFL DEN »NYE« FODBOLDVERDEN � MÆLK OG HONNING � ANMELDELSER FAZE2FAZE MED LÆRKE MØLLER � INDIEN � UNG UGE FESTIVAL FOR ALLE � USA PÅ VRANGENHJEMME I EN FREMMED BY � GOD BLESS AMERICA

2

L E D E RThe American Life

Når jeg siger USA, tænker jeg med det samme: Det er stort. De har alt. Alting er bil-

ligere derovre. Dette nummer af FAZE kommer lige før jul. Der er jul her der og alle

vegne. På FAZE er vi også ramt af julestemning, men vi lader de andre pynte op. Vi

byder nemlig op til FAZE – The American Life.

Der er noget cool over New York eller Los Angeles. Samtidig er der jo også lidt langt

derover. Og er det i bund og grund så stort og godt i USA? Det kan godt være, at man

siger, at USA er mulighedernes land. Men jeg synes, at vi som mennesker har bedre

mulighed for at fungere i Danmark.

Den 16. november skrev DR, at 14 procent af den amerikanske befolkning oplevede

problemer med sult i 2008. Det har jeg svært ved at forholde mig til. USA er verdens

største nation. De er den mægtigste spiller på det internationale marked. Men de

kan ikke passe på sig selv. Det forstår jeg simpelthen ikke.

USA er mægtig. Det så man, da den nye OL-by skulle findes i København. Barack

Obama blev fløjet ind. Alle regnede med, at Chicago havde vundet. Det havde de bare

ikke. USA tabte. Og det gør amerikanerne for mig også at se, når det gælder næste-

kærligheden. I USA skal man klare sig selv. Tjener du millioner, så er det fedt. Har

din far tjent millioner, så er det også fedt. Men har din mor og far ikke tjent mange

penge, og har du ikke selv de store muligheder, så er det bare ærgerligt. Den tanke-

gang kan jeg ikke sætte mig ind i.

USA er stort, men Danmark er også stor på sin egen måde. Vi tager os af samfun-

dets svageste. Der kunne amerikanerne godt lære noget af os europæere. Når det

er sagt, så har USA alt det, man kan ønske sig. Der er plads til alle typer mennesker.

Du kan få det nyeste og det hotte.

For mig er USA: Moderne teknologi, verdensklasseunderholdning og et land, hvor der

er en udfordring, der passer til alle.

Hvad er USA for dig?

FAZE giver dig denne gang mulighed for

at se nye sider af Amerika.

Best regards and Merry Christmas!

Rasmus

FAZE NR. 04/2009

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRERAndreas Juul JohansenE: ajj@kfum-kfuk.dk

REDAKTIONSSEKRETÆRRasmus Møller Bech

REDAKTIONSigne Gerd Kieffer-Døssing

FREELANCEPeter Møller Christian D. SørensenAnne Cecilie Juul JohansenStine Johanne AdelskovAnne HjortSara BøghTina Kaia Stokvad BrixSofie Skamris Camillia Mørkenborg Larsen Katrine Landberg DegnGitte WallmannChristian Overgaard Wegeberg

LAYOUTKathrine Winther Iversen

TRYKJørn Thomsen A/STrykt på Cyclus Print 100 g.

FORSIDEFOTOIstockphoto.com

FOTOwww.nfl.comErling Jørgensen – VermøJakob HoldtIstockphoto.comVectorstock.comMcDonaldsCoca ColaApple

DEADLINEMateriale til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 20. januar 2010

UDGIVERKFUM og KFUK i DanmarkValby Langgade 192500 ValbyT: +45 36 16 60 33

OPLAGCa. 3500

ABONNEMENTKr. 200- pr. år

ISSN 0908-9997FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver.

FAZE UDKOMMER NÆSTE GANG18. januar 2010

SIDE 4 - 5

HJEMME I ENFREMMED BY

NFL

UNG UGE FESTIVAL

GOD BLESSAMERICA

SIDE 8 - 9

SIDE 10 - 11

SIDE 18 - 19

USA PÅ VRANGEN

SIDE 7

SIDE 14 - 16

SIDE 24 - 25

SIDE 12 - 13

UNG I USA

TEST

MÆLK OG HONNING

F A Z E 2 F A Z E

3

Tekst Andreas Juul Johansen Foto Erling Jørgensen – Vermø

Lærke Møller Lærke Møller er kun 20 år gammel, men alligevel bliver hun set som et af de største talenter i dansk håndbold. Den unge nordjyde, der til daglig spiller i FCM Håndbold, drømmer om at blive verdens bedste.

Har du små ritualer, du skal udføre, før dine kampe?

Ja, det tror jeg, at alle sportsfolk har. Jeg spiller altid med den

samme t-shirt under min kamptrøje, og jeg varmer altid op

på den samme måde. Under et mesterskab plejer man altid

at blive lidt overtroisk, og der kommer som regel endnu flere

ritualer.

Hvad er din bedste håndboldoplevelse?Det kan jeg ikke svare på. Jeg har haft rigtig mange store oplevelser

både på klubhold og landshold.

Hvad kan gøre dig rigtig glad?Der er mange ting der kan gøre mig glad; især når jeg er sammen med

mine venner, og vi hygger os. Det kan være med Wii, på en cafe eller

andre ting som venner laver. Det kan også være når jeg får besøg af

min familie, eller når jeg besøger dem. De betyder rigtig meget for mig.

Hvad er USA for dig?USA er en stormagt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme der-

over. Jeg synes, det er et meget spændende land, og når jeg engang

er færdig med håndbolden, vil jeg rigtig gerne rejse rundt derovre.

Hvad ville du lave, hvis du ikke spillede håndbold?Så ville jeg nok studere og have et arbejde ved siden af som alle andre

unge mennesker. Eller også ville jeg være ude at rejse og se verden.

Hvilke råd vil du give håbefulde unge, der gerne vil have en sportskarriere som din?Man skal synes, at det er sjovt at spille håndbold, man skal være åben for at

lære nye ting og til sidst skal man kunne elske at træne, for det er der, man ud-

vikler sig på de små ting.

Hvad er dine fremtidsdrømme med håndbolden?Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme til OL, og min egen personlige

drøm er at blive kåret til verdens bedste håndboldspiller.

4

USA på vrangenHan har boet i ghettoslum, i bomuldsplukkeres shacks i de sydlige stater, hos Ku Klux Klan og i millionærvillaer. Efter mere end 30 år på de amerikanske landeveje har Jacob Holdt for alvor oplevet USA indefra. På godt og ondt.

Tekst Signe Gerd Kieffer-DøssingFoto Jacob Holdt

5

Som 25-årig ankommer Jacob Holdt til

San Francisco. Det er januar, 1971. På

jagt efter et sted at sove støder han ind

i en ung, sort mand. Han er universitets-

studerende og skal læse matematik hele

natten, så han tilbyder sin seng til den

unge dansker, der takker ja. Senere sam-

me dag render Jacob Holdt ind i to hippie-

piger, der med det samme foreslår ham

at overnatte i deres kollektiv. Tilbuddet er

fristende, for der er meget mere spræl

i de to, end i den kedelige matematikstu-

derende. Men løftet, han gav sig selv

hjemmefra, om altid at sige ja til folk, gør,

at Jacob Holdt den aften tilbringer natten

på den unge mands kollegieværelse. Midt

om natten vækkes han ved, at den unge

mand er i fuld gang med at voldtage ham.

Voldtægten var en chokerende oplevelse

for den unge Jacob Holdt, og da han få

dage senere oplever sit første overfald

af pistolbevæbnede røvere, ville de fleste

nok have vendt snuden hjem. Men ikke

Jacob Holdt:

– Det var noget, jeg ikke havde oplevet før

– det var jo skide spændende og gjorde

mig også nysgerrig. Jeg ville gerne finde

ud af, hvad det var for nogen mennesker.

Hvorfor de handlede sådan og finde ud af

den dybe smerte, der ligger til grund for

sådan nogle handlinger.

Kedeligt middelklassesamfundDen voldsomme modtagelse blev begyn-

delsen på et over tredive år langt kær-

lighedsforhold til USA. Forinden havde

Jacob Holdt boet et års tid i Canada:

– Mit billede af USA, før jeg kom dertil,

var det her store, hvide, kedelige middel-

klassesamfund. Jeg ville bare have rejst

igennem USA og ned til Latinamerika så

hurtigt som muligt, men jeg mødte hele

tiden folk, der førte mig i en anden ret-

ning, fortæller han.

– Jeg var vildt chokeret i begyndelsen, for

der var millioner af sorte overalt. Altså,

vi vidste jo godt, der var sorte i USA, men

det dominerende mediebillede dengang

viste dem bare ikke.

Han ligner sig selv fra billederne fra

70 erne. Håret er stadig langt, om end

mere gråt, og skægget er samlet i den

karakteristiske fletning, der når ned til

midt på hans brystkasse. Jacob Holdt

er manden, der står bag det verdensbe-

rømte show Amerikanske Billeder, som

har været vist utallige gange. En over-

gang skulle kommende studerende på

eliteuniversiteter som Harvard og Yale i

USA se Amerikanske Billeder, inden de

begyndte på deres studie. Showet er en

sammensætning af årtiers fotografier af

USA – fra chokerende slum til svulmende

velstand.

– Da jeg rejste rundt i USA de første år,

oplevede jeg et meget åbent samfund.

Jeg fik konstant lift på vejene, og det var

nærmest aldrig et problem at finde et

sted at sove. Jeg blev med det samme

trukket ind i den amerikanske ungdom,

der var helt anderledes åben end den

canadiske. Jeg havde for eksempel aldrig

haft en kæreste i det år, jeg boede i Ca-

nada, men i USA gik der ikke en dag, før

jeg havde en ny kæreste, smiler Jacob

Holdt og tilføjer:

– Sådan en velkomst gør jo, at man

straks bliver forelsket i landet.

Skræmmer og inspirererFor Jacob Holdt er nutidens USA ikke me-

get anderledes end i 70´erne:

– Jeg oplever stadig landet både som et

fantastisk skræmmebillede og et fan-

tastisk positivt eksempel. Her kan man

virkelig se, hvad der sker, når man ghet-

toiserer folk. Det er jo nærmest umuligt at

integrere folk på ny i samfundet, hvis de

har levet i en ghetto. På den anden side er

USA et fantastisk forbillede, på den måde

de behandler indvandrere og muslimer

på. De tager kærligt og imødekommende

imod dem, og de blomstrer op og bliver

en fantastisk gave for USA.

Jacob Holdt plejer gerne at være i USA to

gange om året – på en forårs- og en ef-

terårsturné, hvor han kører landet tyndt

og viser sit show.

– Det kører på en rutine. Jeg kender USA

ligeså godt som Danmark, så derfor har

jeg også tit andre folk med. Så låner jeg

ligesom deres friske oplevelser af landet

og ser USA med deres øjne, for jeg tænker

ikke over det mere, det er jo ligesom her-

hjemme. Det er bare dagligdag, siger han.

Jacob Holdt er født i 1947

i København, men er opvok-

set på Jyllands vestkyst.

I 1971 ankommer han for første gang til

USA og vagabonderer de næste fem år

landet tyndt. Han bliver hurtigt interes-

seret i den smerte og undertrykkelse,

han møder og begynder at fotografere

sine oplevelser. Filmrullerne køber han

for de penge, han tjener på at donere

blodplasma to gange om ugen.

Billederne bliver i 1976 samlet til et

show, Amerikanske Billeder, som i lø-

bet af de kommende år bliver en stor

succes, både i Danmark og USA, men

også i flere andre lande. I en årrække

i 80´erne var showet obligatorisk at se

for de nye studerende på mange ame-

rikanske eliteuniversiteter.»Jeg ville gerne finde ud af, hvad det var for nogen mennesker. Hvorfor de handlede sådan og finde ud af den dybe smerte, der ligger til grund for sådan nogle handlinger.«

6

At være ophavsmand til et verdensbe-

rømt show som Amerikanske Billeder

kræver sin mand. Aftenen inden inter-

viewet har Jacob Holdt, som så mange

gange før, overnattet i sin bil – men

novembers bidende blæst har sat sig i

hans lunger, og han hoster slemt. Men

det stopper ham ikke. Interviewet bliver

lavet, mens hans show vises for en HTX-

klasse i et lokale ved siden af. Han tjek-

ker løbende til fremvisningen for at sikre

sig, at alting kører, som det skal. Hans

mobil ringer, og han skal have styr på af-

tenens flyvetur til Tyskland, hvor showet

skal vises den følgende dag.

Verden i billederSelvom Amerikanske Billeder på den

måde er blevet en del af både Jacob

Holdt selv og hans liv, fortæller han, at

han er træt af journalister og træt af de

samme spørgsmål. Alligevel stiller han

gang på gang op og fortæller – for han er

overbevist om, at hans erfaringer og bil-

leder gør en forskel.

Da han oplevede, at racismen i slutnin-

gen af 90´erne for alvor var kommet til

Danmark, besluttede han at koncentrere

sig om det i stedet for og trappede der-

for ned med de mange visninger i udlan-

det. Nu var det herhjemme, han ønskede

at gøre en forskel.

– Showet er i princippet ligegyldigt. Det

kunne lige så godt være lavet for 100 år

siden eller om 100 år. Det var dér, jeg til-

fældigt havnede i min ungdom og lavede

et produkt, der kan bruges til at fortolke

menneskelig lidelse i alle mulige samfund.

Men enhver kan jo se, at det handler om

mere end USA. Det handler om de men-

neskelige problemer, som vi altid vil have,

siger Jacob Holdt.

En af de hovedpointer, han forsøger at

lære fra sig, går ud på, at vi skal forstå

vores medmennesker og tænke positivt

om dem. Hvis nogen reagerer voldeligt

mod os, så må vi prøve at forstå den

smerte, der ligger bag volden, i stedet

for at frygte voldsmændene.

– Vi skal afhjælpe vores racisme og slippe

af med den. For det er jo racisme at gå

rundt og frygte en befolkningsgruppe. Kan

vi fjerne vores frygt, er vi bedre beskytte-

de og kan rejse gennem de mest voldelige

områder, uden at være bange eller blive

overfaldet. Da jeg lærte ikke voldelig kom-

munikation blev jeg heller ikke slået ned

mere, som jeg blev konstant de første år,

jeg rejste, siger Jacob Holdt.

Sig ja!Så når han viser sit show til unge menne-

sker, vil Jacob Holdt allerhelst have den

fulde pakke, hvor han holder workshops

med eleverne dagen efter og for alvor

kan arbejde med de unge:

– Det er vigtigere, det, jeg siger, end det, de

ser i showet, som han selv forklarer det.

Han oplever, at det især er de unge, der

selv har været udsat for smerte, som

stiller mange spørgsmål. De kan for

eksempel have klaret sig dårligt i skolen,

haft ADHD eller er blevet mobbet. Ved at

tale til dem i stedet for at kritisere deres

racisme, får Jacob Holdt en mulighed for

at ændre deres måde at tænke på:

– Jeg håber bare at kunne give dem et

mere positivt billede af USA, hvor jeg

behandler den racisme, jeg har oplevet

og viser, hvad der sker med de menne-

sker, der skubbes ud af et samfund. Det

kan vi jo lære noget af herhjemme. Hvis

man begynder at vælge og vrage, vil man

vælge skønhed over grimhed, hvide over

sorte og unge frem for gamle. Så bliver

man totalt racistisk i sin udvælgelse. Man

skal sige ja og tro på folk!

Ti-tolv år efter voldtægten er Jacob Holdt

tilbage i San Francisco for at vise Ameri-

kanske Billeder. Efter showet kommer en

sort mand ganske stille op fra publikum

og spørger:

»Kender du mig?«

»Næh, det gør jeg ikke,« svarer Jacob

Holdt

»Kan du huske mig?« prøver manden igen.

»Næh, det kan jeg ikke.«

»Du boede ellers hos mig en gang,« siger

manden. Det viste sig at være den unge

matematikstuderende, der dengang vold-

tog Jacob Holdt, mens han sov.

Da sammenhængen går op for Jacob

Holdt, reagerer han spontant og giver

manden et langt knus og siger: Tak for

Amerikanske Billeder.

– For hvis jeg havde valgt imellem de folk,

jeg mødte, og havde valgt den unge mand

fra, så havde Amerikanske Billeder ikke

eksisteret i dag.

»Enhver kan jo se, at det handler om mere end USA. Det handler om de menneskelige problemer, som vi altid vil have.«

7

Jeg kan vel ikke tillade mig, at kalde mig newyorker. Den titel fortjener man først efter at have haft adresse i byen i mange år – ikke efter tre måneder og en sommerferie. Alligevel er der en lille del af mig, der helt bestemt føler sig som indfødt.

Allerede da jeg sidste sommer besøgte

New York for første gang, følte jeg mig

hjemme. I dag bor og arbejder jeg her,

og byen føles på ingen måde fremmed.

Ikke bare fordi The Big Apple på mange

måder er meget lig Europa og så ikke al-

ligevel. Men i høj grad fordi jeg, allerede

inden jeg landede »in the land of the free

and the home of the brave«, var tunet in

på »The American way of life«.

Da jeg den første dag gik ned på gaden,

fandt jeg mig selv i et bylandskab, jeg

kendte. Jeg så små diners, grøntsags-

handlere på hvert gadehjørne, kinesiske

renserier, den ene Starbucks-cafe efter

den anden, fancy tøjbutikker – og jeg

følte, jeg stod midt i en scene fra Sex and

the City. Jeg kunne næsten høre deres

stemmer:

Miranda: Why do I think living in Manhat-

tan is so fantastic?

Carrie: Because it is.

At flytte hertil føltes mere som at rejse

ind i noget kendt end som at rejse væk

fra mit hjem.

Jeg er vokset op med amerikanske film,

tv-serier, morgenmadsprodukter, tøj-

mærker osv.

Uden at tænke over det, er jeg blevet ud-

dannet i den amerikanske kultur og livs-

stil, og med New York som toneangivende

kilde. Det er pludselig meget tydeligt.

Overalt hvor jeg går, er jeg omgivet af

filmkulisser: De små servietholdere på

dinerens brune borde, ristene i fortovet,

hvorfra den varme luft siver op fra

undergrunden og laver Marylin Monroe-

faldskærme af de forbipasserendes kjo-

ler og frakker, de gule taxaer, jeg prajer

i stiletter på vej hjem fra en aften i byen,

aviskioskerne, hvor jeg køber The Times

søndag morgen, Frihedsgudinden, der

stolt og rank byder de sejlende velkom-

men til New York, Central Parks grønne

plæner og Empire State Buildings stor-

slåethed. Alle er de ikoner, vi kender fra

film og TV. Symboler på en verden, der

på kortet er fjern fra os, men i sind slet

ikke så ukendt.

I går spurgte en af mine amerikanske

venner mig: »Hvornår er det, du rejser

hjem?«

Jeg vidste godt, hvad han mente; hvor-

når skal du tilbage til Danmark. Men i

stedet for at fortælle ham datoen på min

returbillet, sagde jeg:

Jeg ER hjemme! New York – Det er som

at komme hjem.

Tekst Sofie SkamrisFoto Istock.com

8

Greg er 17 år gammel og kommer fra

Windsor i Californien. Han er i øjeblik-

ket på et års udveksling i Danmark, hvor

han går i 2.g på Mulernes Legatskole, et

gymnasium i Odense. Rejsen er blevet ar-

rangeret af udvekslingsbureauet Rotary,

som fandt en værtsfamilie og skole til

ham. Han havde ønsket at komme til et

land inden for Europa, og det endte med

at blive Danmark.

Små forventninger og store oplevelserForventningerne til Danmark inden af-

rejsen var ikke så store. Hans mål med

turen var at se en anderledes levemåde,

og få en masse nye oplevelser. Og når

han kigger tilbage på de måneder, der er

gået, har oplevelserne levet 100 % op til

drømmen.

– Det har været »the best year«! Også

selvom man selvfølgelig savner kæresten

og vennerne derhjemme.

At være ung i USAGreg fortæller, at der er store forskelle

på at være ung i Danmark og USA. En af

de største oplevelser ved at være i Dan-

mark, er netop at se den store forskel på

kulturerne.

Rødt tøj forbudt!Reglerne i skolen er meget mere ind-

skrænkede i USA, hvor man for eksem-

pel ikke må have rødt tøj på i skolen,

fordi det signalerer at man er med i en

bande. Konsekvensen ved at møde op

iført en rød beklædningsdel kan være

udsmidning fra skolen, fordi signalet om

at være et bandemedlem er et fingerpeg

om, at man er i et miljø med våben. Disse

hysteriske reaktioner er, ifølge Greg,

højst sandsynligt et resultat af de mange

school shootings som sker i USA. Han

nævnte hændelsen på Columbine High

School, hvor 15 elever og lærere døde,

fordi to tidligere elever gik amok.

Greg mener selv, at de amerikanske

skolers reaktion er for overilede. Da han

kom til Danmark, blev han positivt over-

rasket over, at eleverne fik lov til at løbe

rundt med plasticsværd og -pistoler til

introløbet i starten af skoleåret. På hans

oprindelige skole ville det være bandlyst.

Tekst Camillia Mørkenborg Larsen og Katrine Landberg Degn

»Jeg er faktisk ikke sikker på, om jeg selv er døbt. Folk i Californien er måske mindre religiøse end i resten af USA. Men i forhold til Danmark, er amerikanere generelt meget religiøse.«

9

Ingen alkohol I Californien er det ulovligt at drikke alko-

hol før man er 21 år. Hvis man som ame-

rikaner tror, man kan rejse til Danmark

for at få lov til at drikke, tager man fejl.

For heller ikke i Danmark må de ameri-

kanske udvekslingsstudenter drikke, da

Rotarys regler forbyder al indtagelse af

alkohol.

Men bortset fra alkoholen minder fe-

sterne i USA meget om vores fester.

Man danser, hygger sig med vennerne,

hører musik og så videre. Nogle gange

bliver der holdt pool-party, fordi mange

i Californien har swimmingpool i haven.

Greg er enig med de mange undersøgel-

ser der viser, at unge i Danmark drikker

lidt for meget.

– Men det er mit indtryk, at de fleste

alligevel har kontrol over deres indtag,

fortæller han.

Religion eller ejGreg fortæller, at han ikke selv er religiøs.

– Jeg er faktisk ikke sikker på, om jeg selv

er døbt. Folk i Californien er måske min-

dre religiøse end i resten af USA. Men i

forhold til Danmark, er amerikanere ge-

nerelt meget religiøse.

Faktisk går hele 40 % af amerikanerne i

kirke mindst én gang om ugen. Til sam-

menligning er det kun tilfældet for 1-2 %

af den danske befolkning.

Football og cheerleading Mange danskere har nok en forestilling

om, hvordan livet for en amerikansk

teenager ser ud – med alt hvad det

indebærer af cheerleading og foot-

ball. Men findes High School Musical i

virkeligheden?

Ifølge Greg betyder football meget for

mange unge. Især ude på landet, hvor

sporten udgør en stor del af de unges

dagligdag.

Men Hollywoods præsentation af livet

på High School og den store søgen efter

popularitet passer ikke helt.

– For nogen betyder det selvfølgelig me-

get, men det er ikke en del af min hver-

dag! Jeg hænger bare ud med vennerne

og hygger mig, afslutter Greg.

Måske er de slet ikke så forskellige fra

os, de amerikanere!

Mange danskere har nok en forestilling om unges amerikaneres liv ud fra film som High School Musical. Men har det overhovedet noget at gøre med virkeligheden? Og hvor stor forskel er der på USA og Danmark? Vi har snakket med en amerikansk udvekslingsstudent, for at finde ud af det!

10

11

Flest A’er: OMG! Du er da one of a kind i amerikansk forstand! Hvis

ikke du allerede bor i USA flytter du helt sikkert dertil – der

er i hvert fald just a place for someone like you!

Flest B’er: Selvfølgelig er du dansker, men lidt påvirkning fra landet

derovre kan jo sætte lidt farve på hverdagen, og det ved du!

Du er helt sikkert eventyrlysten, men har begge ben plantet

solidt på jorden.

Flest C’er:Undskyld mig, men byens gadekær er altså ikke verdens

navle – bare at du ved det! Du kunne have godt af lidt påvirk-

ning fra staterne, selvom Danmark er godt!

12

Man hører ofte, at alting er meget større i USA. Deres burgere er større, deres biler er større og deres kirker er meget større. I efteråret var en gruppe unge danske studerende i det store land mod vest for at opleve amerikanernes nære forhold til religion og Gud.

Mega Church– Salen kan rumme cirka 7200

mennesker.

En flok teologi- og religionsvidenskabs-

studerende står og måber midt i »salen«,

som i virkeligheden er en kirke. Præsten,

som viser os rundt, fortsætter med at

imponere os:

– Ja, vi lavede denne tilbygning til 80 mil-

lioner $ i 2004 (det svarede dengang til

cirka 650 millioner kroner, red.), fordi

vores lille sal til 4500 mennesker ikke

længere var stor nok.

Vi befinder os i Willow Creek Community

Center, cirka en halv times kørsel fra Chi-

cago i det nordøstlige USA. Her var jeg

tidligere på efteråret på ekskursion fra

det teologiske fakultet, for at undersøge

religion i USA. Hvorfor? Kunne man så

spørge om. Fordi religion og kristendom

er helt andre størrelser »over there«.

Mange tunger at tale medSelv om en kirke som Willow Creek er

stor, halter den nemlig langt efter andre

i USA. Chicago ligger i den nordlige stat

Illinois, mens de største kirker er sydpå i

»bibelbæltet« som det kaldes. I Houston,

Texas finder man således USA´s klart

super mega churches: Second Baptist

Church og Lakewood med henholds-

vis 24.000 og 43.000 besøgende på

en uge. Sidstnævnte med en kirkesal

der kan rumme 16.800 mennesker! Til

Tekst Christian Overgaard Wegeberg

God Bless America

13

sammenligning kan Århus Domkirke,

der er Danmarks største kirke, rumme

omkring 1.200 siddende kirkegængere.

Udover de tre største kirker, er der hele

1200 andre mega churches i USA, der

alle har mindst 2000 kirkegængere om

ugen. Alle disse enorme kirker er kende-

tegnet ved at være karismatiske. Det vil

sige, at man til deres møder kan opleve,

at mennesker tilbeder Gud med hænder-

ne i vejret og taler i tunger (et uforståeligt

personligt sprog som man taler til Gud).

Vi var til sådant et møde, og det var en

stor oplevelse.

Passion og humorNu kunne læseren så forestille sig, at

have styr på religion i »the US«, men det

er nu lidt mere kompliceret end som så.

Vi besøgte for eksempel også the Amish

People; en gruppe mennesker, som le-

ver afsondret fra omverdenen, og som

stadig kører i hestevogne og ikke bru-

ger elektricitet eller moderne ting som

computere og mobiltelefoner. De læser

bibelen meget bogstaveligt og mener, at

det er forkert, når kristne mennesker

gør brug af moderne teknik og videnskab.

Derudover findes der kirker som den

afroamerikanske, vi besøgte i New York.

Her var der »gospel koncert« til guds-

tjenesten, hvor præsten brugte megen

humor, men samtidig råbte og skreg han

under prædikenen, så vores ører var ved

at falde af.

Frihed til at vælgeMen hvorfor er forholdet til religion så

anderledes i USA end i lille Danmark?

Dette spørgsmål kan der gives mange

svar på, og jeg vil her forsøge at give et

par stykker. USA er i høj grad grundlagt

af religiøse mennesker (blandt andet

dem fra the Amish People), der søgte til

landet fra Europa, hvor de blev forfulgt.

De kom fra hele Europa, og senere fra

resten af verden. De mennesker, der

kom, var uenige om mange ting, blandt

andet om deres religiøse ståsted, men

de var alle enige om en ting: Religionsfri-

hed! Mennesker skulle have frihed til at

dyrke den Gud, de gerne ville, og dette

var ikke en normal ting i 16.-17. århundre-

de i Europa, som de altså kom fra. Dette

kan også beskrives som en af de religiø-

se grunde til USA´s politiske orientering.

Hvor man i Danmark har fokus på lighed

(det socialistiske), har man i større grad i

USA fokus på frihed (det liberale).

Kender du Jesus?En anden grund, man kunne give til den

religiøse mangfoldighed og radikali-

tet i de 52 stater på den anden side af

bækken, er, at religion altid har været

en græsrodsbevægelse i USA. Mens

Danmark blev gjort kristen af Harald

Blåtand, som det står skrevet på Jellin-

gestenen fra omkring år 965, så har sta-

ten USA aldrig haft en religion. Blåtands

beslutning var dengang mest politisk

motiveret, fordi man ellers var blevet

overrendt af det store tysk-romerske kej-

serdømme sydfra. Derfor blev religionen

gennem et par hundreder år påtvunget

de dengang asetroende danskere (base-

ret på nordisk mytologi, red.), der havde

svært ved at opgive Odin og Thor. Mod-

sat har der aldrig været en påtvunget

religion i USA. Ikke engang en folkekirke

eller statskirke, der viser den religiøse

vej for folket. Derfor ses der i USA en

mangfoldighed og en lidenskabelighed,

som er større og meget tydeligere end i

Danmark. Derfor kunne vi også i Penn-

sylvania opleve at passere et skilt på mo-

torvejen med spørgsmålet: »Do you know

Jesus as your personal savior?«.

Tilbage i Willow Creek har præsten efter

sin rundvisning inviteret os ind i kirkens

kantine, der er på størrelse med en

håndboldbane. Her kan man selvfølge-

lig, ligesom på det religiøse »marked« i

USA, vælge mellem mange forskellige

retter; pizza, lasagne, burger, spaghetti,

indisk mad og så videre… Indtil videre

har jeg det nu bedst med en god dansk

flæskesteg!

I Lakewood Church kommer der hver uge omkring 43.000 kirkegængere. Hvor mange kommer i din lokale kirke om søndagen?

14

Jimmy Bøjgaard og Claus Elming er lan-

dets førende ekspertduo, når det kom-

mer til NFL. I Danmarks er NFL stadig

ikke kæmpestort. NFL er derimod det

største i USA. Stadion er fyldt hver ene-

ste gang. Pengene er enorme. Stemnin-

gen er fantastisk. Nu tager FAZE dig med

ind under huden på Amerikas største

sportsgren.

Fantastisk stemning på store stadionsDer er mange spilstop i NFL, og derfor

er det publikumsvenligt. Man kan godt

sidde og snakke i sofaen, selvom man

samtidig gerne vil se NFL. NFL er en

kom-og-gå-sport, hvis man er til det. NFL

er også en bliv-hængende-foran-skær-

men-sport, hvis er mere til det.

Sidder man foran skærmen, kan man

mærke den fantastiske stemning. De

kæmpe store stadions er propfyldte til

hver kamp, og folk står i kø for at få sæ-

sonkort. Har man været på et dansk fod-

boldstadion, er larmen på et NFL-stadion

overdøvende. Folk pifter, råber, skriger

og hujer. De støtter deres hold. Psyker

modstanderen.

Parken er Danmarks største fodbolda-

rena. FC København købte i 1998

Parken for 138 millioner kroner, og

der er i dag plads til 38.000 tilskuere.

Giants Stadium i New York er hjemme-

bane for Jets og Giants. Da det store

stadion med plads til 80.200 tilskuere

blev bygget i 1976 kostede det 442 mil-

lioner kroner.

Det er naturligvis ikke alle amerikanere,

der kan komme på stadion. Flere millio-

ner mennesker følger med fra tv-skær-

mene. Ved sidste sæsons finale fulgte

hele 97 millioner mennesker med. Det er

verdens største enkeltstående sports-

begivenhed. Det blev endnu engang

understreget.

NFL: Den »nye« fodboldverden

Når man sidder og zapper rundt på tv et en søndag aften, kommer mange forbi TV2 Sport. De fleste zapper hurtigt forbi. Og de ved ikke, hvad de går glip af. NFL er underholdning i topklasse. Det er styrke, teknik, hurtighed, klogskab. Alt hvad man kan drømme om, hvis man er vild med sport.

Tekst Rasmus BechFoto www.nfl.com

Rigtig stadionmadSAS Ligafodbold er: Pølser, brød, pop-

corn, øl og sodavand.

NFL er: Hotdogs, hamburgere, sand-

wichs, pizza, nachos, saltkringler, soda-

vand og øl.

Dette køber et fuldt NFL-stadion cirka pr. kamp:

14.000 hot dogs

4.000 hamburgers

6.000 sandwichs

9.000 pizzaer

15.000 portioner nachos

28.000 sodavand

12.000 saltkringler

Dette køber et gennemsnitligt SAS Liga-stadion cirka pr. kamp:

3420 pølser

4500 brød

310 bægre popcorn

1680 sodavand

4450 øl

Tallene taler for sig selv: Amerikaner-

ne forstår at gå til fodbold og nyde livet

på samme tid. Selvfølgelig er der plads

til seks gange så mange tilskuere på

Heinz Field i Pittsburgh i forhold til MCH

Arena i Herning. Men mængden er sta-

dig enorm.

15

Den bedste er dansker

Der er et hav af rekorder i NFL. Flest

perfekte afleveringer. Fleste løbne yards.

Flest tacklinger på en quarterback. To af

de største rekorder tilhører en dansker.

Morten Andersen er født i 1960 i Køben-

havn. Han flyttede til USA i slutningen af

1970´erne. Han debuterede i 1982 for

New Orleans Saints. De færreste kendte

til den danske NFL-spiller herhjemme.

I USA var han en af de største. Og han

blev den allerstørste.

Morten Andersen er netop blevet optaget

i NFL Hall of Fame. En speciel klub for

særligt dygtige football-spillere. Og der er

ikke uden grund, at danske Morten Ander-

sen har fået plads. Han er den spiller, der

har spillet flest kampe. Hele 382 kampe

er kickeren noteret for. Samtidig er han

den spiller, der har scoret flest point.

2544 point total eller 6,7 i snit pr. kamp,

blev det til. En stor bedrift af en mand

som er vokset op i Struer i Vestjylland.

Det største af det storeSuperBowl. Bare ordet siger det meste.

Det er verdens største enkeltstående

sportsbegivenhed. Et kæmpe setup med

de største stjerner på tilskuerpladserne.

Verdens største musikstjerner underhol-

der og synger nationalsang. Folk spiser

kæmpeburgere foran TV´et. Cola og øl i

lange baner. Det bliver ikke større. Su-

perBowl skal opleves. Om ikke andet så

fra TV-skærmen.

NFL: Den »nye« fodboldverden

16

Reglerne

Man kan godt blive skræmt væk, når man

ser flere kæmpe brød tonse ind i hinan-

den. Nogen løber og en kaster den aflange

bold. Selvom det kan se uoverskueligt ud,

så er reglerne ikke så svære at forstå.

• Der er to hold på banen.

• Der er 11 spillere på banen fra hvert

hold ad gangen.

• Et hold har en offensiv og en defensiv

linje. Når man har bolden, er det den

offensive linje, der er på banen. Når

man forsvarer, er det den defensive.

• Der er kun én spiller på hvert hold, der

må kaste bolden. Han hedder Quarter-

back (QB). Det svarer lidt til en playma-

ker i håndbold. Det er ham, der styrer

holdet.

• Der er kun fire spillere, der må

gribe bolden. To wide receivere og to

runningbacks.

• Wide receivere er de hurtige. Løber

langt og griber bolden.

• Runningbacks står ved quarterbacken.

De løber med bolden, når de får den

stukket i hånden.

• Resten af holdet beskytter QB.

• Holdet skal fra den ene til den anden

ende. Man scorer ved modstanderens

baglinje.

• Man har fire forsøg til at komme 10

yard (9.14 meter). Lykkes det på de fire

forsøg eller færre, får man fire nye

forsøg på at få 10 nye yard.

• Man kan score på to måder. Touch-

down hvor man løber bolden ned til

modstanderens baglinje(End zone). Og

Field Goal, hvor en spiller skal sparke

bolden op imellem de to målstolper.

• Forsvaret kan få bolden, hvis angrebet

ikke når de 10 yard på fire forsøg, eller

hvis QB smider bolden til en af for-

svarsspillerne (interception).

• Alle hold er inddelt i to ligaer. De to

ligavindere i SuperBowl. Vinderen af

SuperBowl er sæsonens bedste hold.

• Det er en lukket liga. Man kan ikke

rykke ned, som man kender det fra alt

europæisk sport.

• Super Bowl spilles den første søndag i

februar hvert år.

NFL-factsLidt forskellige tal fra National Football League:

Flest Super Bowl-sejre: Pittsburgh Steelers(6)

Flest Super Bowl-kampe: Dallas Cowboys(8)

Første Super Bowl-vinder: Green Bay Packers(35-10 over

Kansas City Chiefs i 1967)

Flest sejre i NFL: Chicago Bears(702)

Flest nederlag i NFL: Arizona Cardinals(681)

Flest spillede sæsoner i NFL: George Blanda(26)

Flest spillede kampe i NFL: Morten Andersen(382)

Flest scorede point i NFL: Morten Andersen(2544)

Flest field goal-forsøg i NFL: Morten Andersen(709)

Mere lyst til NFL?Du kan se NFL hver søndag på TV2 Sport (Klokken 19.00) og

TV3+ (Klokken 22.00). Den sidste torsdag i november, er det

Thanksgiving. Her sendes flere kampe.

Der er mange websites om NFL. Her er nogle af de bedste.www.tv2sport.dk/NFL – Danmarks førende NFL-site

www.nfl.com – Turneringens officielle hjemmeside

www.footballhappenings.com/teamnames.

Endelig har tv-værten og NFL-ekspert Claus Elming, kendt fra

NFL på »TV2 Sport« og »Vild med Dans«, skrevet en fremragen-

de bog. »Bogen om NFL« er en letlæselig og god guide til NFL.

Et »must have« for enhver, der har interesse i den amerikan-

ske sportsgren.

17

A N M E L D E L S E R

IPOD

Det fås ganske enkelt ikke bedre. iPoden kan du få i alle størrelser lige til det behov, du har.

Skal du ud at løbe, så er shuffle den rigtige for dig. Skal du kunne se film, så er Touch din bed-

ste ven. Apple er ganske enkelt fremragende til at lave en medieafspiller, som passer til den

enkelte forbruger. Når man først har haft en iPod, så gider man ikke have andet. Designet er

fedt, og brugerfladen er nem. Du kan give en 5-årig en iPod Touch i hånden, og han vil kunne

bruge den. Man betaler mere for en iPod end for de fleste andre MP3-afspillere. Men det er

alle pengene værd.

Godt ved iPod: Fås i alle størrelser lige til det behov, du har. Nogle spiller »kun« musik, mens andre kan gå på nettet og vise film.

Du har din egen computer i lommen med de største, og en fremragende musikafspiller i de mindste.

Dårligt ved iPod: Det er svært at sætte en finger på produkterne. Der er indbygget batteri, det betyder, at man ikke bare skifter

batteriet, hvis det dør. Desuden er de alle sammen lige billige. Men pris og kvalitet hænger i dette tilfælde sammen.

BIGMAC MENUEN

Alle kender den. De fleste har fået en. En BigMac fra McDo-

nalds. Det er den hurtige måde at få noget at spise på. En menu

har alt, hvad man kan ønske sig. Sodavand, pommes frites og

en lun burger. Det hele går hamrende hurtigt, når man først er

gået ind af døren på »Mac en«. Man kan gå ind, spise og gå igen

på en halv time. Når det så er sagt, så er det jo bestemt ikke

sundt. Det var meget sundere at gå ind i det nærmeste super-

marked og købe et rugbrød og en leverpostej. Men der kommer

smagen nok ind i billedet.

Godt ved BigMac Menu: Den smager godt. Der er fint med kød

i forhold til bolle og fyld. Pommes fritterne gør, at man får stil-

let den sidste sult. Sodavanden er god at skylle ned med.

Dårligt ved BigMac Menu: Det er absolut ikke sundt. Det er

mad, der mætter nu og her. Det er relativt dyrt i forhold til,

hvad du får og i forhold til, at du snart bliver sulten igen.

COCA COLA

Det røde låg ryger af.

»Psssst« lyder det roligt

fra flaskens åbne munding.

Coca Cola er ægte ameri-

kansk. Hele verden kender

det verdenskendte brand. Den

brune væskes smag kendes af

alle. Hvor man før i tiden fik 25 cl,

når man fik tilbudt en cola. Nu er det i stedet 0,5 liter, der er

blevet standarden. Coca Cola har mange konkurrenter i Pepsi,

Jolly og adskillige andre mærker. Der er bare ingen, der kan

slå »den ægte vare«. Cola er godt til alle lejligheder. Måltider,

biografen, hyggeaftenen på sofaen, en tur på café, en sjov af-

ten med vennerne. Cola kan det hele.

Godt ved Coca Cola: Man ved, hvad man får. Altid topkvalitet.

Er god til alle tidspunkter.

Dårligt ved Coca Cola: Det, der smager godt, er oftest usundt.

Det gælder også i dette tilfælde. Det er, lige meget hvordan

man vender det, ikke sundt at drikke cola. Og mere vil have

mere. Har man først åbnet en 1,5 liter flaske med Coca Cola,

så forsvinder den som oftest hurtigt. Man har reelt ikke brug

for mere end 15 cl for at få det sukkerkick, som cola giver. Men

man drikker for meget for hurtigt.

Af R

as

mu

s B

ech

18

Drømmen om AmerikaLad os skrue tiden tilbage til 1850. Livet i Danmark er meget

hårdt for størstedelen af befolkningen, især på landet. Mange

sulter, der er slet ikke arbejde nok og der er stor forskel på rig

og fattig. Til sidst opgiver tusindvis at få livet til at hænge sam-

men på landet, og flytter i stedet ind til byen, for at søge lykken.

De fleste flytter til København for at finde et job på en af de

mange nystartede fabrikker, der dukker op overalt. Det er dog

langt fra alle, der finder lykken i de overbefolkede og beskidte

byer, og mange har det faktisk værre end da de boede på lan-

det. Situationen ser håbløs ud.

Samtidig er der i USA, på den anden side af det store Atlanter-

hav, en helt anden optimisme. Landet er i en rivende udvikling,

og i det enorme land er der uendelig plads til at opdyrke præri-

en, og skabe sit eget sted. Sit eget liv. Jorden er billig, og bliver

nærmest givet væk. I 1849 finder man desuden guld i Califor-

nien, og det skaber en ellevild guldfeberstemning i hele landet.

Ikke lang tid efter når de mange utrolige historier fra Amerika

til Danmark. Den amerikanske drøm om landet, der flyder med

mælk og honning, er skabt.

Indvandrere fylder meget i de danske medier, og desværre vælger aviser og tv-kanaler ofte kun at fortælle de negative historier om bandevold og utilpassede tredjegenerationsbøller. Det man ofte glemmer er, at vi danskere selv har været indvandrere i en turbulent tid for ikke alt for længe siden.

Tekst Andreas Juul Johansen

Mælk og honning

19

Den lange rejse I dag kan man flyve fra København til

New York på cirka 9 timer. Selvom rej-

sen kan virke lang, så er sædet trods alt

blødt, og de søde stewardesser sørger

for drikkevarer og snacks mens du gri-

ner af den ene Hollywood-film efter den

anden på den lille skærm foran dig.

Tilbage i 1800-tallet så rejsen fra Skandi-

navien til USA´s østkyst mildest talt noget

anderledes ud. Hvis man rejste med et af

de store moderne dampskibe, tog rejsen

i 1880´erne omkring 10-15 dage. Det var

samtidig under helt andre forhold end på

krydstogtsskibene, der tager amerikan-

ske millionærer til Europa i dag. Forestil

dig hvordan de nederste etager så ud på

Titanic (du har sikkert set filmen). Her

boede tredjeklasse-passagererne, og

det var netop med denne klasse langt

de fleste danskere rejste over Atlanten.

Og det var der rigtig mange, der gjorde.

Det er svært at give et præcist tal, men

man regner med, at omkring 300.000

danskere udvandrede fra midten af

1800-tallet til Første Verdenskrigs be-

gyndelse. En billet kostede mellem 100

og 300 kroner pr. person, og selvom det

jo slet ikke lyder af meget, så var det en

meget dyr rejse. Desuden måtte vores

forventningsfulde forfædre forlade

mange af deres ejendele på kajen fordi

det kun var tilladt at tage omkring 60 kilo

med på rejsen. Efter den lange rejse blev

de danske nybyggere ret hurtigt kendt

som hårdtarbejdende, fromme folk, og

derfor blev de hurtigt respekterede. For

mange blev USA et nyt hjemland.

Et nyt livDet moderne USA er i høj grad bygget af

nybyggerindvandrerne fra Europa, der

fik stor frihed til at skabe på den uen-

delige plads på prærien. Friheden til at

skabe har siden dengang præget landet,

og det samme har åbenheden overfor

mennesker fra andre religioner og fol-

keslag. I dag er en by som New York en

smeltedigel af mennesker fra alle mulige

forskellige lande, der lever ved siden af

hinanden. Der kunne vi godt lære noget i

Danmark. Vores forhold til indvandringen

handler oftest om, hvilke problemer ind-

vandrerne skaber, i stedet for at se på

hvilke muligheder, de kan give. Når det

er sagt, så var der plads i USA. Der var

plads til muligheder. I dag skal man krybe

sammen på et meget mindre areal, og

det er med til at skabe konflikter. Samti-

dig har det trods alt taget mange år før

amerikanerne har lært at leve sammen,

og racismen har været en ubehagelig

skyggeside af det frie samfund i mange

årtier. Først med Barack Obama blev en

sort mand valgt til præsident. Det havde

været helt utænkeligt for 50 år siden.

Hvornår tror du, at vi får den første

statsminister af »ikke-dansk oprindelse«,

som det hedder på nydansk?

FaktaFra midten af 1800-tallet til Første

Verdenskrigs begyndelse udvan-

drede omkring 300.000 danskere

til USA. Det svarer til, at cirka hver

10. dansker forlod Danmark. Mange

valgte at blive i det nye land, og i

dag er der cirka 1,5 millioner efter-

kommere af de danske emigranter

spredt rundt i hele USA. Blandt an-

det i Danevang; en lille underfundig

dansk by i Texas, hvor man stadig kan

købe smørrebrød.

Kilde: Torben G. Jeppesen, Odense Museum.

2012 – DEN ULTIMATIVE DESTRUKTION Instruktøren bag blandt andet Independence Day og The Day After Tomorrow, Roland Emme-rich, er kommet med endnu et bud på, hvordan en katastrofe kan udarte sig. I samarbejde med fem grafisk-designfir-maer, har han udarbejdet den ultimative katastrofe: Jordens undergang … og med et budget på 200-260 mio. dollars taler vi om en avanceret en af slagsen.

I 2012 spilles der på alle tangenter. Der går ikke mange minutter fra vi præsenteres for den første sprække i klodens overflade i Californien, før Rio de Janeiro står under vand og Hawaii svømmer i glohed lava.

Efter to en halv times blod, sved og tårer, bønner fra alle verdens trosretninger, kærlighed, ad-skillelse og en ordentlig portion teknologisk snilde, sejrer sammenholdet og næstekærligheden på ægte amerikansk vis. Verden genopstår mod al forventning, i en nyere og smukkere udgave, der i fællesskab er renset og dermed klar til en ny begyndelse. Sluserne er bogstaveligt talt åb-net op for en lysere og retfærdigere fremtid i den afsluttende scene.

Det er værd at bide mærke i hvordan Emmerich kommer frem til denne slutning. 2012 passer åbenlyst på med ikke at træde nogen over tæerne. Den sorte præsident er den altopofrende helt, kineserne redder i sidste ende verden ved hjælp af teknologi, ingen anden nation formår at frembringe, og Mellemøsten bliver som det eneste region ikke vist fuldstændig destrueret. Dog viser russerne sig i sidste ende ikke at have rent mel i posen og går, som de har for vane i de amerikanske manuskripter, ned med nakken. Syndfloden har dog ikke formået at udvisket den gamle verdensorden helt. It´s Hollywood when it´s best.

Af Anne Hjorth og Sara Bøgh

USA WHEN IT’S BESTDenne gang er anmeldelsessiderne ikke helt som de plejer. I stedet er de en

hyldest til amerikansk film og musik. På nær den helt nye 2012, har FAZE´s

skarpe anmeldere valgt nogle værker, som de mener, beskriver det bedste fra

Hollywood og den amerikanske musikscene.

BEDSTE AMERIKANSKE FILM IFØLGE IMDB.COM

1. The Shawshank Redemption (1994)

2. The Godfather (1972)3. The Godfather II (1974)4. Pulp Fiction (1994)5. Schindlers Liste (1993)

BEDSTE AMERIKANSKE ALBUMS IFØLGE ROLLING STONE MAGAZINE

1. Pet Sounds – Beach Boys (1966)

2. Highway 61 Revisited – Bob Dylan (1965)3. What´s Going On – Marvin Gaye (1971)4. Exile on Main Street – The Rolling Stones

(1972)5. Blonde on Blonde – Bob Dylan (1966)

BRAVEHEART Instruktør: Mel Gibson (1995).Vandt fem Oscars, blandt andet for bedste film.

Braveheart huskes af mange som den film, der som den første gjorde Englands historie interessant. Fortællingen om William Wallace, den skotske kødsøjle af en mand, der egen-hændigt purerer cirka 9000 englændere for at hævne drabet på sin kone, indbefatter den moderne mands paradoksale fantasi/aver-sion, om et liv, hvor alle problemer kan løses med et tohåndssværd (helst uden bukser på).

Braveheart er en film, der nægter at glorifi-cere historisk krigsførelse, men anerkender det fede i at se en mand blive hugget midt over af en 1½ meter høj økse. Der er mange måder at føre krig på, og her er der altså tale om den, der egner sig suverænt bedst til film. De sce-ner hvor lemmer ikke høvles til højre og venstre skal man give sig tid til at sluge, for skuespillet kører og sceneriet er fantastisk smukt.

Filmen er godt skrevet, og den lidt bonderøvs-agtige skottehumor løfter humøret, uden at det bliver fjollet. Et kig på uret afslører at filmen er 14 år gammel. Mel Gibson er siden blevet skør i bolden. Hvis du endnu har dette mesterværk fra hans stortid til gode, så lån den og forbered dig på seriøs kicking of the ass.

Af Peter Møller

20

A N M E L D E L S E R

21

DIRTY DANCINGInstruktør: Emile Ardolino (1987).Vandt en Oscar for bedste filmmusik.

»Det er sommer, og alle er forelskede« siges det indledningsvis i filmklassikeren Dirty Dancing. Og de få, der ikke allerede er forelskede, bliver det med garanti efter halvanden time med Pa-trick Swayze og Jennifer Grey på lærredet.

Året er 1963. Vi er på sommerferie på høj-fjeldshotellet Kellermanns et sted i USA sam-men med 17årige »Baby« (Grey) og hendes familie. Udadtil ligner feriecampen ikke andet end et finpudset samlingssted for småbor-gerlige amerikanere, der frydeligt lader sig underholde af platte selskabslege og et utal af »fald-på-halen« amatøroptrædener.

Men under overfladen, skjult for alle de beta-lende gæster, gemmer der sig en verden af forførende rytmer, frække blikke og forbudte dansemoves, der får selv den mest urokkelige tilskuer til at vrikke lidt med storetåen.

Alt dette er kropsliggjort i danseinstruktøren Johnny (Swayze), der med sin rå og fandeni-voldske karakter repræsenterer et modstykke til hele det stivnakkede gæsteklientel, som han betales for at underholde. Stik imod sin fars ønske betages Baby af denne upolerede underverden, og af Johnny i særdeleshed, og en dag står hun pludselig som afløser for hans faste dansepartner. Hun har én uge til at lære at danse.

Historien er banal, men formår på forunder-lig vis alligevel at forføre sit publikum - måske fordi den indeholder mange af de elementer, som vi alle sammen går og dagdrømmer lidt om i det skjulte: eventyr, erotik og eufori, godt hjulpet på vej af et forløsende og charmerende soundtrack, der bl.a. rummer ørehængeren »Time of My Life«.

Af Tina Kaia Stokvad Brix

LITTLE MISS SUNSHINEInstruktør: Jonathan Dayton og Valerie Faris (2006)Vandt to Oscars, blandt andet for bedste manuskript.

En lillebitte solstråle mit i virakket»Little Miss Sunshine« er en formidabel, velspillet, lil-lebitte perle af en underhuden-gravende skønfilm af allerøverste skuffe. Og den er tudende simpel: Men-nesker har problemer Mennesker drager ud på en rejse, hvor de hver især tvinges til at se deres dæmo-ner i øjnene Mennesker finder sammen og får bugt med deres respektive plager. Færdig, bum.

Og nej, der er ingen revolvere, hurtige biler, bomber, superheltdragte eller rummænd, der ødelægger Det Hvide Hus. Nej. Der er bare fem mennesker i et dumt folkevognsrugbrød, der knap kan køre.

Til gengæld er de fem mennesker en bøsseonkel, der har mistet sit livs kærlighed og akkurat er mislykkes i et forsøg på at tage sig af dage, en lille tyk pige, der gerne vil være Miss America, en gammel mand, der sniffer heroin nok til at dræbe de fleste nulevende pattedyr, en farveblind knægt, der ikke mægler et ord på grund af Nietzsche, en mor på randen af nervesammenbrud og endelig en far, der er for stædig til at indse, at han selv er en af de tabere, han afskyr så inderligt.

Filmen er hudløst ærlig, inderlig og bedst af alt: Simpel. Det er den amerikanske drøm, der er kollapset for alle i den lille gule bus. De hader deres liv, og de hader hinanden. Men alligevel fin-der de på en eller anden måde ud af, at hinanden er det eneste, de har tilbage. Og det er alt, hvad de nogensinde får brug for.

»Little Miss Sunshine« har alt det, de vilde film sprænger i stumper og stykker, og det er para-doksalt nok alt det, der virkelig er værd at se.

Af Christian D. Sørensen

BRIGHT EYES»I'm Wide Awake, It's Morning«

Udgivet 25. januar 2005.

En spansk guitar styrter ned i et busskur en kold vinterdag i 2005......og midt i den sammenstyrtede venteplads på en trone af splintrede spær og glasskår sidder en ung knægt og synger en folkesang, som var det hans sidste gerning i livet, og man fryser fingrene, krydser dem og ånder i tåger, mens man lukker øjnene og håber, at det næste hviskende ord ikke bliver det sidste.

I det hele taget hænger »I'm Wide Awake, It's Morning« hele tiden et sted mellem livløs i rende-stenen og skyhøj på himlen. Meget illustrativt starter pladen derfor med noget, der lyder som en tår af en kaffekop og en vrøvlende historie om en kvinde, der får at vide, hun er på vej til sin egen fødselsdagsfest midt i et hysterisk flystyrt, som ender med et smukt plask i havet.

Det er måske misvisende at vælge Conors album fra 2005 som det bedste amerikanske album, for det besynger et land og en tid, som på mange måder vitterligt hænger den kære sanger langt ud af halsen. Det er hulheden, der i det hele taget er albummets paradoksale drivkraft.

Og på den måde styrter det hele sammen i en indædt træt, bitterhed, der passer perfekt på en-hver europæers værste fordomme om et kolossalt US of A uden indhold i livet for fem flade ører. Og så alligevel. For ud af tomhed kommer alligevel skønhed; at det kan være det samme og »let's fuck it up, boys. Make som noise.« Og det forfejlede lyder bedre, når succes er lig penge, og det er den tanke, der nærer »I'm Wide Awake...« fra start til slut.

Hvor Conor konstant minder os om, at det nemme er forbandet svært, at de mindste ting rummer de støste, at man først fatter kærligheden, når den er væk og man allerede som 24-årig sidder tilbage i et sammenstyrtet busskur og tænker, hvornår vågner jeg mon op fra det her mareridt? Og så giver han bare op, og laver en af de smukkeste plader, der nogensinde er sammenstykket; mens han venter på at vågne.

Af Christian D. Sørensen

Bestil avisen på 4322 7300 eller www.udvikling.dk

Danmarks mest internationale avis– direkte til din dør 8 gange om året

gratis

GULT KORT TIL NICARAGUA

Danmark skærper tonen over for Ortegas

Nicaragua. Demokratiet er under pres,

og derfor skal bistanden beskæres og

omlægges. Signalværdien er stor, men

dialogen må ikke sættes over styr, adva-

rer flere. Læs side 3.

MIKROLÅN I KRISE

Tjen penge, mens du udrydder fattigdom

i Afrika. Sådan lød budskabet fra mikro-

låns-initiativet MyC4. Måske har MyC4

lovet for meget. Der er store tab på udlå-

nene, og investorerne holder sig væk. Læs side 6-7.

Sept. nr. 5/2009

HANDICAP -TEMA: VÆK MED VELGØRENHEDEN

Sidst i august tiltrådte Danmark i relativ ubemærkethed FN’s handicapkonvention, som forpligter donorer til at tage højde for personer med handicap i

udviklingsarbejdet. Konventionen er et skridt væk fra ”krykker til krøblinge”-velgørenhed – hen imod en anerkendelse af rettighederne for personer med

handicap. Hovedparten af verdens flere end 600 millioner handicappede lever i u-lande – under vidt forskellige vilkår: I Afrikas måske mest positive

land i forhold til personer med handicap, Uganda, tog 400 handicappede sidste år en universitetsgrad, mens Somalilands handicappede stadig lænkes

til træer på psykiatriske klinikker.

Læs side 15-19.

NYHEDER OG DEBAT OM

UDVIKLINGSSAMARBEJDE

TID TIL AT GENTEGNE DIT ABONNEMENT!

SE BREV INDE I AVISEN.

DANIDAS AVIS OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE

23

En dyr fornøjelseI Indien kan man ikke bare være kærest-

er. Drenge og piger er ikke sammen på så-

dan en måde, at de kan blive det – de leger

godt nok sammen og går i skole sammen,

men ingen af dem bliver kærester og hold-

er i hånd, sådan som vi kender det her-

hjemmefra. Det hænger sammen med, at

i al fald pigerne skal være »uberørte« når

de bliver gift. Man siger også, drengene

skal være det, men det er nok lidt mere

tvivlsomt, om det helt holder. Det er en

rigtig stor opgave for et forældrepar,

der har piger, at finde gode ægtemænd

til dem. Derudover skal man også have

sparet rigtig mange penge sammen, som

pigens forældre skal betale til drengens

forældre, når de bliver gift. Det hedder en

medgift. Det er så mange penge, at nogle

forældre er nødt til at blive ved med at få

børn, indtil de har fået en søn. Først når

han så er gift, kan forældrene få råd til at

få en eller flere af deres døtre gift, for så

har de jo fået en masse penge fra deres

svigerdatters forældre.

Rabat med konsekvenserDer er nogle måder, som kan gøre det lidt

billigere for pigens forældre, for eksem-

pel hvis pigen er meget smuk. I Indien vil

det faktisk ofte betyde det samme som

at være lys i huden. Det lyder mærkeligt

for os, men det betyder virkelig meget

for dem, hvor lyse eller mørke de er. I

meget af den creme man køber, er der

blegemiddel, så huden bliver ganske lidt

lysere, når man bruger cremen, og der

er masser af tv-reklamer for produk-

ter, der gør huden lysere. Det er altså

ret vigtigt, og mange familier vil gerne

have lyse børn, så derfor kan en bruds

forældre spare lidt penge, hvis bruden

er lysere end sin kommende mand. Man

kan også vælge, at gifte sin datter med

datterens fætter. Så får man ofte en

slags familierabat – og pengene bliver jo

så inden for familien. Problemet med det

er bare, at der, over generationer, kan

blive tale om en slags indavl, og det kan jo

have konsekvenser for de børn, man får.

De kan få forskellige sygdomme og handi-

kap, som følge af det tætte familiebånd.

Prøv at forestille dig, hvem dine foræl-

dre kunne finde på at vælge til dig, hvis

de skulle vælge din fremtidige mand eller

kone. Hvad tror du, de ville vælge ud fra?

Om du kan lide ham eller hende, eller om

han eller hun er dygtig? Rig? Eller om I

ville få smukke børn?

I Indien bestemmer man ikke selv, hvem man vil giftes med!Jeg har lige været i Indien sammen med en masse andre gode KFUM og KFUK-mennesker. Det var en spændende tur, hvor vi fik talt med rigtig mange indere. Noget af det, der er meget forskelligt fra, hvordan man gør det i Danmark, er den måde man finder sin mand eller kone på. Det gør man nemlig oftest ikke selv. Det gør ens forældre!

Tekst Gitte Wallmann, bestyrer på Fairbar i Århus

SMS

Har du en hurtig tanke eller en ide, så

sms den straks til »din festival« – send

uu til 1919 efterfulgt af din besked

91/92 – Har du en fiks ide til særlige aktiviteter?Programudvalget arbejder altså også

med ideer og aktiviteter, som er mål-

rettet de ældste i målgruppen. Det er

blandt andet i Programudvalget, at

ideen om PRE CAMP bobler.

Har du gode ideer så smid dem af

sted til programudvalgets formand

Jan Engrob på mail: jan_engrob@

hotmail.com

24

Hvad ville du mene om, at komme på

»PRE CAMP« til sommerens festival? Et

par dage – inden det for alvor går løs –

hvor du lever af makrelmadder, dåsele-

verpostej og lunken juice? – eller hvad

den lokale Fakta nu kan tilbyde af mad og

lækkerier, som kun tager fem minutter?

– Vi synes, at det kunne være fedt, hvis

vi tyvstartede festivalen sammen med

de ældste deltagere. Vi forestiller os,

at dagene vil gå med at jamme på PRE

CAMP-scenen, give en hånd med at bygge

festivalen op, og ikke mindst tage et solidt

forspring på at skaffe sig nye venner, for-

tæller Jan Engrob, som er formand for

Programudvalget, og han tilføjer, at det

bare én af ideerne for den ældste mål-

gruppe, som summer rundt hos planlæg-

gerne af festivalen… som forhåbentlig

skulle gøre det ekstra lækkert at komme

med på festival.

Netværkspiloter – med luftige planer Programudvalget bag festivalen og en

flok netværkspiloter arbejder sammen

om at finde på sjove, sære og vanvit-

tige aktiviteter for alle 91/92´ere – I

efteråret var tyve unge på netværkspi-

lotkursus i London – I storbyen lærte

netværkspiloterne en masse om, at

skabe fællesskaber og netværk. Fem af

de unge piloter har skabt et projekt for

årgang 91/92 på Ung Uge festivalen.

Tekst Bessie Rauff

Går du rundt og tror, at du er blevet ALT for gammel til Ung Uge festival? Så kan du godt tro om igen! På sommerens festival vil du opdage, at der (også) bliver kræset for den ældste målgruppe, med helt særligt lækre aktiviteter og masser af spas.

UNG UGE FESTIVAL FOR ALLE

– også for årgang 91/92

Ung Uge festival 2010 17. - 24. juli

»det var så fedt..! glemmer aldrig hvor

fedt vi havde det og for gode koncerterne

var! det var fedt at lige til klokken 3 og

snakke ned i YMCA teltet..... ville jeg helt

vildt gerne med på næste år..... håber alle

havde en fed tur – her slutter jeppe«

Bliv fan af »Ung Uge festival 2010« på facebook

Ung Uge festival 2010 17. - 24. juli

»jeg synes ung uge 07 var total fed, fik masser

af gode venner og har mødt min super dejlige

kæreste der. Mega god uge med masser af

oplevelser kan klart råde andre til at gøre det :D

c ya folkens :D«

Bliv fan af »Ung Uge festival 2010« på facebook

25

20-årige Caroline Damsbo er en af de

unge piloter, og hun kan huske sidste Ung

Uge festival, hvor hun var i den ældste

del af målgruppen:

– Det var fedt at være på festival, men

jeg følte mig også lidt gammel ind i mel-

lem. På netværkspilotkurset snakkede vi

om, at det kunne være cool, om der på

festivalen var nogle særlige tilbud for de

ældste deltagere. Det førte til, at vores

projekt netop skulle handle om både at

vedligeholde og skabe nye netværk hos

den ældste del af målgruppen på Ung

Uge festival, fortæller Caroline Damsbo.

Ideerne til aktiviteter er mange. Blandt

andet har piloterne planer om et særligt

cafételt, hvor man kan komme og hænge

ud, og hvor der vil være særlige events,

hvor man kan mødes med de andre fra

årgang 91/92 og lave noget sjovt/udfor-

drende og ikke mindst sørge for at man

får nye venner.

– Vi har masser af ideer, og det kan være

alt fra en fælles is-tur ind i byen, eller en

tur væk fra Løgumkloster sammen med

de andre fra årgangen, eller måske akti-

viteter i vores telt, som især vil tiltale de

ældste deltagere, og vi kan godt garante-

re at vi sørger for, du møder nye menne-

sker, uddyber Caroline Damsbo.

De fem netværkspiloter er: Frederik Kongsgaard Hansen 19 år, Es-

ther Petersen 18 år, Jytte Due 17 år, Kri-

stian Kroman 18 år og Caroline Damsbo

(20 år). Har du en god idé til en aktivitet

for årgang 91/92 – så smid en mail til

carolinedamsbo@hotmail.com

Husk du kan downloade de fede Ung Uge plakater på www.kfum-kfuk.dk/unguge

MSNKom på msn med din

festival. Vi vil rigtig

gerne snakke med

dig og ikke mindst

høre alle dine ideer og

tanker om festivalen – tilføj

os på messenger på dinfestival@hot-

mail.com

FacebookBliv fan af Ung Uge

festival på facebook

og bland dig i plan-

lægningen, debat-

terne og gøgleriet

– og vær sikker på,

at du ikke går glip af noget – find

fan-siden »Ung Uge festival 2010«

• Sportslinie i fodbold og volleyball med indspark fra elitetrænere.

• Musiklinie på højt niveau med optimal mulighed for udfoldelse.

• Et fællesskab, hvor Gud er en naturlig del af hverdagen.

• Fokus på læring, faglig viden og kreativitet.

- Vi udfordrer det sammen

72 elevpladser i 8.-10. klasse på efterskole tilknyttet IM, KFUM og KFUK og KFUM Idræt.

Aggerholmsvej 4 • 7790 Thyholm • Tlf. 9787 5115 • www.soendbjerg.dk

Søndbjerg Ef te r s ko l e

SE Faze- til tryk RETTET.indd 1 18-04-2006 14:02:57

HÆTTESWEATFindes i str. S-XXL i både dame og herremodeller. Findes i flere farver ........275,-

LUKSUS VOGNMØNTMat eller blank holder ........20,- SKRIVESÆT I METALLeveres i æske ................99,-SMYKKESmykket måler 1,2x1 cm. ....79,-

Medlemsbutikken ønsker alle en glædelig jul

Efterskole – fuld af sang og musik· Flerstemmig sang for alle· Mini-kor for dig, der vil mere· Mulighed for soloundervisning i sang og musikinstrument· Veludstyret musiklokale

Få mere at vide på:

www.rinkenaes.dk

Ny profi l

Fokus på

sang og musik

Sammensæt din egen linjeLouise har valgt 6timers musik:• Ten sing• Rytmisk kor• Orkester• Sangundervisning• Trommer• Klaver• Guitar• Bas

Louise har ogsåvalgt:• Billedkunst• Badminton• Psykologi

i et aktivtkristent

fælleskab

Nøvlingskov Efterskolewww.noevlingskov.dk

S E M E R E P Å

www.kfum-kfuk.dk/lm2010

Er det dem her der skal bestemme KFUM og

KFUKs fremtid? Nej vel – kom på landsmøde 2010

og få indflydelse. Brug din stemme!

Afsender

ID.nr. 47767

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19

2500 Valby