fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi...statistik, 4. erhvervsøkonomi, 5....
TRANSCRIPT
1
Fagstudieordning for 2015-bachelorstudieordningen i Økonomi
Revision september 2018
1 Indledning Studieordningen for bacheloruddannelsen i økonomi består af to dele, en rammestudieordning og en
uddannelsesspecifik fagstudieordning. Rammestudieordningen er gældende for alle bachelor- og
kandidatuddannelser ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rammestudieordningen indeholder regler
gældende for alle fakultetets uddannelser. Fagstudieordningen, som er specifik for økonomistudiet,
beskriver de faglige elementer i bacheloruddannelsen i økonomi.
Fagstudieordning trådte i kraft den 1. september 2015 og gælder for studerende, der er påbegyndt
uddannelsen 1. september 2015 eller senere.
Denne revision er godkendt af Dekanen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i august 2018 og har
virkning for alle studerende omfattet af denne studieordning per 1. september 2018.
Overgangsordning – ophævelse af 2008-bachelorstudieordningen
2008‐bachelorstudieordningen blev ophævet 31. januar 2018. Studerende indskrevet på 2008-
bachelorstudieordningen er blevet overført til 2015-studieordningen.
2 Titel og tilknytning Uddannelsen giver ret til betegnelsen bachelor (BSc) i økonomi og på engelsk Bachelor of Science (BSc) in
Economics.
Uddannelsen hører under Økonomisk Studienævn.
Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Økonomi.
3 Uddannelsens formål og kompetenceprofil
3.1 Formål Bacheloruddannelsen i økonomi er et selvstændigt afrundet forskningsbaseret uddannelsesforløb,
hvis formål i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er at:
1. Formidle viden til den studerende om økonomisk teori og dennes anvendelser. Den studerende
skal ligeledes erhverve teoretisk viden om og indsigt i brugen af økonometrisk teori og anvendelse.
Undervisningen sigter på at udvikle den studerendes logiske sans og økonomiske intuition.
2. Udvikle den studerendes teoretiske og metodiske færdigheder, så den studerende bliver i stand
til selvstændigt at identificere, formulere og løse problemstillinger inden for økonomi og
økonometri.
2
3. Give den studerende grundlæggende kompetencer inden for anvendelsen af økonomisk teori og
metode med henblik på udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificering til optagelse på en
kandidatuddannelse
3.2 Kompetenceprofil Københavns Universitets forskningsbaserede bacheloruddannelse i økonomi er indrettet, så de
studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for økonomi og kvantitative metoder. Via
bachelorprogrammet gives de studerende en solid og internationalt anerkendt indføring i økonomi,
økonometri og anvendelserne af disse i samfunds‐ og erhvervsøkonomisk sammenhæng. Efter endt
uddannelse kan dimittenden søge optag på en kandidatuddannelse i økonomi.
Efter endt uddannelse skal en bachelor i økonomi:
Viden
Demonstrere dyb og omfattende viden om grundlæggende aspekter af økonomisk teori
Demonstrere viden om og forståelse af statistiske og økonometriske metoder
Forstå hvordan matematik indgår og anvendes i økonomisk teori, statistik og økonometri
Demonstrere viden om og indsigt i erhvervsøkonomiske problemstillinger
Forstå og kunne reflektere over aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger samt økonomisk
historie
Kunne reflektere over økonomisk teori og metode i en videnskabsteoretisk kontekst
Færdigheder
Anvende økonomisk teori inden for en lang række felter, fx finansiering, international økonomi,
offentlig økonomi, udviklingsøkonomi mv.
Konstruktivt kunne erkende, strukturere og løse økonomiske problemer
Selvstændigt kunne opstille og udføre egne analyser vha. statistiske og økonometriske metoder
Formidle analyser af økonomiske problemstillinger i et klart sprog, både skriftligt og mundtligt
Formidle komplekse økonomiske emner i et klart sprog
Kompetencer
Beherske grundlæggende økonomiske teorier og modeller, forstå og forklare økonomiske modellers
forudsætninger og begrænsninger i forhold til givne problemstillinger
Kunne strukturere, analysere og løse komplekse problemstillinger med udgangspunkt i økonomisk teori
og metode
Selvstændigt udføre statistiske ræsonnementer, formulere og udføre statistiske og økonometriske
analyser
3
Selvstændigt formulere en analytisk løsning på en økonomisk problemstilling ved at kombinere
økonomisk teori, data og statistiske og økonometriske metoder og kunne forklare og fortolke
analyseresultater
Selvstændigt kunne opsøge og tilegne sig ny viden om økonomisk teori og metode i forhold til en given
problemstilling
3.3 Moduler Uddannelsen er opbygget af otte moduler inden for 1. Mikroøkonomi, 2. Makroøkonomi, 3. Økonometri og
statistik, 4. Erhvervsøkonomi, 5. Matematik, 6. Beskrivende økonomi, 7. Økonomisk historie og 8.
Videnskabsteori. Disse otte moduler har tilsammen til formål at give den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for økonomi, anvendelser af økonomi, økonometriske og videnskabelige metoder,
beskrivende økonomi og historie og disses brug i økonomisk sammenhæng.
Uddannelsen suppleres med en række valgfag. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, der
skal dokumentere den opnåede læring.
Modul ECTS-værdi
for
obligatoriske
elementer
Slægtskab til Findes
tilvalgsmuligh
eder?
1. Mikroøkonomi 15 + 10 ECTS i
ӯkonomiske
principper A”
Der er fagligt slægtskab mellem mikro-
og makroøkonomi. Dette understreges
af, at disse moduler indledes med
kurserne i ”Økonomiske principper”
på 1. år. Desuden slægtskab til
”Erhvervsøkonomi”.
Ja
2. Makroøkonomi 15 + 7,5 ECTS i
ӯkonomiske
principper B”
Der er fagligt slægtskab mellem mikro-
og makroøkonomi. Dette understreges
af, at disse moduler indledes med
kurserne i ”Økonomiske principper”
på 1. år. Desuden slægtskab til
”Samfundsbeskrivelse”.
Ja
3. Statistik og
økonometri
22½ Anvendelsen af statistik og
økonometri er nødvendige i anvendt
mikro- og makroøkonomi.
Ja
4. Erhvervsøkonomi 10 Der er et fagligt slægtskab mellem
dette modul og Mikroøkonomi.
Ja
4
5. Matematik 17½ Økonomisk teori og økonometri
forudsætter anvendelse af matematik.
Ja
6. Beskrivende
økonomi
15 Dette modul bygger på
undervisningen i samfundsbeskrivelse.
Der er slægtskab med de økonomiske
og økonometriske fag, primært
Makroøkonomi.
Ja
7. Økonomisk
historie
7,5 Der er et fagligt slægtskab med
modulerne Makroøkonomi og Statistik
og Økonometri
Ja
8. Videnskabsteori 7,5 Der er et fagligt slægtskab med
modulerne Mikroøkonomi,
Makroøkonomi og Statistik og
Økonometri
Nej
Kompetencebeskrivelse for grundlæggende kursus i Økonomiske principper (A+B):
Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det
makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet (se kompetencebeskrivelserne for disse to
moduler).
Kurset i Økonomiske Principper giver de studerende en begrebsmæssig, intuitivt præget viden
om grundlæggende økonomisk tankegang. Der gennemgås en række fundamentale
økonomiske principper, som er vigtige for økonomisk beslutningstagen, dvs. for
husholdningers, virksomheders, offentlige institutioners og politikeres økonomiske ageren
samt for økonomiens samlede funktionsmåde.
Kurset i Økonomiske Principper behandler både mikroøkonomiske og makroøkonomiske
teorier og hovedresultater. Det illustreres, hvordan samspillet mellem mikroøkonomisk og
makroøkonomisk teori bidrager til en samlet forståelse af økonomiske sammenhænge. Viden
og færdigheder erhvervet gennem disse introducerende kurser er centrale for hhv. det
mikroøkonomiske og det makroøkonomiske modul.
1. Kompetencebeskrivelse for det mikroøkonomiske modul
Dette modul har som hovedsigte at indføre de studerende i de teoretiske grundmodeller i
moderne økonomisk teori. Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det
mikroøkonomiske som det makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det
mikroøkonomiske modul giver kurset i Økonomiske Principper de studerende en
begrebsmæssig, intuitivt præget viden om grundlæggende økonomisk tankegang. Der
5
gennemgås en række fundamentale økonomiske principper, som er vigtige for økonomiske
beslutninger i husholdninger og virksomheder.
I det mikroøkonomiske modul ses økonomisk aktivitet som en interaktion af individuel adfærd,
og man lægger særlig vægt på at modellere efterspørgsel, udbud, prisdannelse og regulerende
politik i markedsøkonomier. De studerende opnår en generel indsigt i formålet med såvel
positiv som normativ teoretisk analyse af økonomiske forhold og sættes i stand til selv at
foretage disse analyser inden for givne modelrammer. Dette arbejde udnytter de matematiske
forudsætninger, som løbende erhverves i studiets matematiske modul. Den matematisk
præcise tilgang bidrager til de studerendes færdigheder mht. at klarlægge konklusioners
nødvendige forudsætninger og formulere en dybere forståelse af modellernes begrænsninger.
Det mikroøkonomiske modul spiller sammen med studiets øvrige moduler, der i højere grad
belyser forholdet imellem teori og virkelighed. Et hovedformål med modulet er at skabe det
teoretiske fundament, hvorpå andre bachelor- og kandidatfag kan bygge. Således bidrager
modulet i væsentlig grad til at give de studerende de nødvendige færdigheder til at kunne
anvende mikroøkonomien på en lang række videregående fag på kandidatstudiet i økonomi.
Modulet bidrager også til at forberede de studerende på erhvervsmæssig beskæftigelse, hvor
en selvstændig stillingtagen til økonomiske analyser er en central kompetence.
2. Kompetencebeskrivelse for det makroøkonomiske modul
Det makroøkonomiske modul giver de studerende viden om de centrale dele af
makroøkonomisk teori og illustrerer, hvorledes teorien kan anvendes til at belyse væsentlige
makroøkonomiske problemstillinger i international og dansk økonomi.
Kurset i økonomiske principper tjener som introduktion til såvel det mikroøkonomiske som det
makroøkonomiske modul ved bachelorstudiet. I forhold til det makroøkonomiske modul giver
lægger kurset i Økonomiske Principper vægt på en intuitiv tilgang til makroøkonomiske
begreber i økonomien, såsom den samlede produktion (BNP), den samlede beskæftigelse og
arbejdsløshed, inflationen, renten, betalingsbalancen og den offentlige gæld. Bachelorstudiets
makroøkonomiske kurser uddyber siden forståelsen af disse begreber i en mere formel og
matematisk formuleret modelramme.
Makromodulet trækker i stort omfang på bachelorstudiets øvrige moduler. I modulet opøves
færdigheder i, hvordan man ved brug af matematiske metoder kan gennemføre stringente
analyser af makroøkonomiske problemstillinger og undersøge betydningen af alternative
forudsætninger. Endvidere belyses, hvorledes adfærdsrelationerne i de makroøkonomiske
modeller kan udledes på grundlag af mikroøkonomisk teori. Endelig illustreres, hvordan det
ved brug af redskaber fra den teoretiske statistik og økonometrien er muligt at teste de
makroøkonomiske teorier empirisk.
En del af makroteorien fokuserer på det lange sigt og undersøger de faktorer, der bestemmer
den langsigtede økonomiske vækst og den gennemsnitlige arbejdsløshed (strukturledigheden),
6
herunder hvordan det offentlige gennem strukturpolitik kan påvirke disse forhold. En anden
del af makroteorien fokuserer på det korte sigt og forklarer de forhold, der forårsager
svingninger i den økonomiske aktivitet, samt mulighederne for at påvirke
konjunkturudviklingen gennem økonomisk politik.
De kompetencer, som de studerende erhverver sig via det makroøkonomiske modul skaber
forudsætning for, at de studerende på kandidatstudiet kan gennemføre videregående studier
og analyser af problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og konjunktursvingninger.
Modulet medvirker dermed bl.a. til, at de studerende i en senere erhvervsmæssig
sammenhæng har de fornødne kompetencer til at bidrage til analysegrundlaget for
udformningen af den økonomiske politik eller de økonomiske rammer for privat
erhvervsvirksomhed.
3. Kompetencebeskrivelse for det økonometriske modul
Bacheloruddannelsen i økonomi giver de studerende en bred viden om statistik og
økonometri. Gennem problemløsninger opøves de færdigheder, der gør de studerende i stand
til at kunne analysere en lang række samfundsmæssige problemstillinger med solidt afsæt i
kvantitative data. De studerende opnår et grundlag for kritisk stillingtagen til brugen af statistik
og økonometri i samfundsdebatten og i den økonomiske litteratur. Kurserne i økonometri
giver dels generelle færdigheder på højt niveau inden for sandsynlighedsregning og statistisk
teori med særligt henblik på samfundsvidenskabelige anvendelser, dels specialiserede
færdigheder inden for økonometriske metoder, som integrerer statistisk og økonomisk teori
med økonomiske data. Disse færdigheder gør det muligt på et systematisk grundlag at knytte
forbindelsen mellem de data, man observerer f.eks. for personer, husholdninger, firmaer eller
hele samfundet, og de økonomiske teorier, som forudsiger og fortolker de individuelle og
samfundsmæssige mekanismer bag ved observerede data. Kurserne giver desuden et værktøj i
form af sandsynlighedsteorien til at forstå og modellere de valg, som økonomiske agenter
træffer under usikkerhed.
Uddannelsen giver kompetencer til selvstændigt at udføre statistiske ræsonnementer, at
formulere og udføre statistiske og økonometriske analyser, der er velegnede i forhold til
strukturen af de konkrete data, og at fremstille analysens resultater og fortolkninger samt
eventuelle samfundsmæssige implikationer på en overskuelig måde. Endelig opnås der
konkrete praktiske færdigheder i at anvende IT-værktøjer til indsamling, bearbejdning og
analyse af forskellige typer af økonomiske data.
4. Kompetencebeskrivelse for det erhvervsøkonomiske modul
De erhvervsøkonomiske fag ved økonomistudiet tjener et dobbeltsidigt formål. For det første
udgør de en integreret del af de økonomiske moduler i form af en detaljeret og præcis viden
om den enkelte virksomheds funktion og handlemåde. Uden en sådan grundig forståelse af
moderne virksomheder ville det være vanskeligt at forstå de økonomiske principper i en
moderne markedsøkonomi til bunds.
7
For det andet har de erhvervsøkonomiske fag en selvstændig funktion ved at give de
studerende færdigheder i at løse erhvervsøkonomiske problemer i praksis, hvad enten det
drejer sig om offentlige eller private virksomheder. De erhvervsøkonomiske fag anviser
generelle redskaber funderet i teori og metode til at løse konkrete erhvervsøkonomiske
problemer. Via de erhvervsøkonomiske fag får de studerende kompetencer til at analysere en
lang række problemer i en virksomhed, herunder ved at tage udgangspunkt i de tal, som
normalt findes i virksomheder, bearbejde disse tal analytisk og præsentere konkrete løsninger.
5. Kompetencebeskrivelse for det matematiske modul
Økonomisk teori, statistik og økonometri benytter sig af matematik som et sprog, der er
velegnet til at udtrykke og tydeliggøre begrebsdannelser inden for fagene. En matematisk
formulering gør det muligt at udnytte den stringens og de regler for konsistent argumentation,
som matematikken har udviklet. Endvidere gør en sådan formalisering det muligt klart at
skelne mellem teori og model på den ene side, og empiri og data på den anden i
overensstemmelse med økonomifagets videnskabsteoretiske placering. Det matematiske
modul sigter mod at viderebringe de studerende viden om grundlæggende matematiske
metoder.
I tilknytning hertil benyttes forskellige matematiske discipliner til at analysere økonomiske,
statistiske og økonometriske problemstillinger. Matematikken bidrager til de studerendes
færdigheder og kompetencer i forhold til at formulere og opstille økonomiske modeller,
uddrage de logiske konsekvenser af de givne betingelser og fremstille resultaterne, teoretisk
og numerisk, på en overskuelig måde. Endelig er der en række særlige problemstillinger af
matematisk natur, som er knyttet til opsamling og reduktion af empiriske data, før data
meningsfuldt kan tolkes og benyttes i en formaliseret model. Dette gælder fx inden for
samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi, herunder analyse af finansielle markeder.
6. Kompetencebeskrivelse for modulet for beskrivende økonomi
Formålet med modulet for beskrivende økonomi er at give de studerendes viden om, indsigt i og
forståelse for den økonomiske udvikling i dansk såvel som international sammenhæng. Modulet
tjener for det første til at opøve de studerendes færdigheder i at analysere og beskrive økonomiske
sammenhænge ud fra tilgængelige statistiske kilder. For det andet får de studerende gennem
kurserne i dette modul en indsigt og forståelse for samfundsforhold og institutionelle forhold.
Modulet knytter sig især til det makroøkonomiske modul, idet en væsentlig del af dette modul retter
sig mod at udvikle de studerendes kompetencer til at analysere og fortolke økonomisk statistik
vedrørende centrale makroøkonomiske begreber.
7. Kompetencebeskrivelse for modulet for økonomisk historie
Modulet for økonomisk historie sigter mod at give de studerende et kendskab til og en viden om og
forståelse for den historiske udvikling i centrale samfundsøkonomiske forhold. Modulet giver de
studerende en historisk ramme for at forstå centrale økonomiske principper, teorier og metoder.
8
Relevant økonomisk teori anvendes til at analysere forskelle mellem førindustrielle samfund. Og
modulet træner de studerendes færdigheder i forhold til en (teoretisk og empirisk) forståelse for
centrale historiske hændelser, der anses for at være vigtige for nutidens samfundsforhold. Modulet
knytter sig især til det makroøkonomiske modul og trækker desuden på centrale metoder fra det
statistiske og økonometriske modul.
8. Det videnskabsteoretiske modul
Det videnskabsteoretiske modul har til formål at give de studerende en grundlæggende
videnskabsteoretisk forståelse for økonomisk teori og metode. Modulet introducerer de studerende
til centrale videnskabsteoretiske tænkere og deres ideer, og modulet formidler en fortolkning og
forståelse af økonomi som videnskabelig disciplin. Endvidere giver modulet en viden om forskellige
skoler og færdigheder i forhold til at analysere og forstå økonomiske sammenhænge, betydningen af
antagelser og forudsætninger bag økonomiske modeller og den diskussion, som ligger bag disse
modeller. De studerende opøver via dette modul deres kompetencer i forhold til en kritisk tilgang til
centrale økonomiske teorier og økonometriske metoder.
3.4 Adgangskrav og adgangsbegrænsning
For optagelse på bacheloruddannelsen i økonomi kræves:
Dansk på A niveau
Engelsk på B niveau
Historie på B niveau, Idehistorie på B niveau, Samfundsfag på B niveau eller Samfundshistorie på B
niveau
Matematik på A-niveau
Gennemsnittet af gennemsnitskarakter i Matematik A og gennemsnittet fra den adgangsgivende
eksamen (uden hurtigstartsbonus) være mindst 6,0. Fra og med sommeroptaget 2018 ændres dette
krav til, at ansøgere skal have mindst 6,0 i gennemsnit på deres adgangsgivende uddannelse (uden
hurtigstartsbonus).
Alle fag skal være bestået. Det gælder uanset om der søges i kvote 1 eller kvote 2
Opfylder ansøger ikke karakterkravet, kan der søges om dispensation såfremt der er usædvanlige forhold,
eller hvis ansøger har andre faglige relevante kvalifikationer.
Læs mere om muligheden for at søge om dispensation på http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-
optagelse/adgangsgivende-eksamen/karakterkrav-6.0/.
Optagelse følger desuden de generelle optagelsesregler på Københavns Universitet.
9
4 Uddannelsens indhold og faglige profil
Der henvises til oversigten over fag i afsnit 6.1. I oversigten linkes der til de aktuelle fagbeskrivelser i det
elektroniske kursuskatalog på http://kurser.ku.dk/.
Kurser.ku.dk indeholder detaljerede fagbeskrivelser hvor kursusindhold, målbeskrivelse, anbefalede faglige
forudsætninger, undervisningsform og eksamensform fremgår. På hver enkelt fag er også oplysninger om
skema.
Uddannelsen udgøres af konstituerende fagelementer inden for økonomi og økonometri svarende til 140
ECTS inkl. bachelorprojektet: Økonomiske principper A (10 ECTS), Økonomiske principper B (7,5 ECTS),
Samfundsbeskrivelse A (10 ECTS), Samfundsbeskrivelse B (5 ECTS), Erhvervsøkonomi (10 ECTS),
Mikroøkonomi I (Mikro I) (7,5 ECTS), Mikroøkonomi II ( Mikro II) (7,5 ECTS), Makroøkonomi I (Makro I) (7,5
ECTS), Makroøkonomi II (Makro II) (7,5 ECTS), Sandsynlighedsteori og Statistik (7,5 ECTS), Økonometri I (7,5
ECTS), Econometrics II (ECTS). Økonomisk Historie (7,5 ECTS), Videnskabsteori for økonomer (7,5 ECTS),
Bachelorprojekt (15 ECTS) og de prioriterede valgfri fag (15 ECTS).
Dertil kommer de økonomiske valgfag svarende til 22,5 ECTS og de obligatoriske støttefag, som udgør 17,5
ECTS-point: Matematik A (10 ECTS) og Matematik B (7,5 ECTS)
Fagenes placering på uddannelsen fremgår af følgende kassogram:
6.sem. Videnskabsteori for økonomer
7,5 ECTS* Økonomisk valgfag 7,5
ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS
5.sem. Econometrics II 7,5 ECTS Økonomisk valgfag 7,5
ECTS Prioriteret valgfag 7,5
ECTS Prioriteret valgfag 7,5
ECTS
4.sem. Økonometri I 7,5 ECTS Mikroøkonomi II 7,5
ECTS Makroøkonomi II 7,5
ECTS Økonomisk Historie 7,5
ECTS
3.sem. Sandsynlighedsteori og statistik
7,5 ECTS Mikroøkonomi I 7,5 ECTS
Makroøkonomi I 7,5 ECTS
Økonomisk valgfag 7,5 ECTS
2.sem. Økonomiske Principper B
7,5 ECTS Matematik B 7,5 ECTS
Samfundsbeskri-velse B 5 ECTS
Erhvervsøkonomi 10 ECTS
1.sem. Økonomiske Principper A 10 ECTS Matematik A 10 ECTS Samfundsbeskrivelse A 10 ECTS
*Videnskabsteori for økonomer udbydes kun om foråret, og studerende som følger vinteroptaget skal
derfor tage Videnskabsteori for økonomer på 5. semester.
Alle obligatoriske fag inkl. Bachelorprojekt og undtagen Videnskabsteori for økonomer udbydes hvert
semester.
Fagenes placering i forhold til kassogrammet er fast. Det er dog muligt at tage Econometrics II på 6.
semester og i stedet tage 15 ECTS økonomiske valgfag og 15 ECTS prioriterede valgfag på 5. semester,
10
således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 5. semester, hvis man følger sommeroptaget. Det
er også muligt at tage Videnskabsteori for økonomer, Econometrics II og Bachelorprojekt på 5. semester,
således at der skabes et mobilitetsvindue på 30 ECTS på 6. semester, hvis man følger vinteroptaget.
Under forudsætning af at studieaktivitetskravet og den maksimale studietid overholdes, må den
studerende flytte frit rundt på placeringen af økonomiske valgfag og prioriterede valgfag.
Af prioriterede valgfag skal vælges to af følgende:
Microeconomics III
Macroeconomics III
Public Finance
Industrial Organization
International Economics
Development Economics
Corporate Finance and Incentives
Economics of the Environment, Natural Resources and Climate Change
Applied Econometric Policy Evaluation
Finansiering 1 (Mat-Øk fag)
Studienævnet kan dispensere for reglen om 15 ECTS prioriterede valgfag, hvis den studerende skal på
udlandshold.
De økonomiske valgfag er etableret for at give de studerende mulighed for at specialisere sig inden for
bestemte fagområder, der vedrører især anvendelse af økonomiske teori på konkrete problemstillinger. De
tre økonomiske valgfag (i alt 22,5 ECTS) kan alle være nabofag eller fag, som er særligt relevante for den
studerendes profil. Nabofag (ikke konstituerende fagelementer) er fag, der ligger inden for
samfundsvidenskab i bredere forstand.
De økonomiske valgfag kan vælges blandt:
Valgfag udbudt på Økonomisk Institut, herunder prioriterede valgfag
Fag udbudt ved Institut for matematiske fag til bachelor/kandidatuddannelsen i Matematik-
Økonomi
Fag taget ved andre uddannelsesinstitutioner hvis forhåndsgodkendt
Opgaver uden for kursusregi, højst to opgaver á 0,5-7,5 ECTS
Se i øvrigt afsnit 4.4 om Merit og kapitel 6.2.2 om Opgaver uden for kursusregi.
Kursusbeskrivelser for valgfag og obligatoriske fag findes online på kurser.ku.dk, som der linkes til i kapitel
6.1.
11
4.1 Første studieår og førsteårsprøven Første studieår på Økonomi består af fag som tilsammen giver 60 ECTS-point. Aktivitetskravet på første år,
kaldet førsteårsprøven, er på 45 ECTS-point, og alle fag placeret på første studieår, kan indgå i
førsteårsprøven.
For øvrige bestemmelser vedrørende førsteårsprøven henvises til afsnittet vedrørende førsteårsprøven i
Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rammestudieordning.
4.2 Tilmelding til fag og prøver Administrationen tilmelder de studerende til undervisning og eksamen på 1. semester af
bacheloruddannelsen.
Studerende på resten af uddannelsen skal selv tilmelde sig undervisning og eksamen i Selvbetjeningen på
KUnet. Det skal gøres i tilmeldingsperioderne. Københavns Universitet forventer, at alle studerende er
fuldtidsstuderende og derfor tilmelder sig 30 ECTS pr. semester.
Ved tilmelding til et kursus, bliver den studerende automatisk tilmeldt den tilhørende eksamen. En
tilmelding til et kursus er bindende, når eftertilmeldingsperioden lukker. Det vil sige, at kurset skal indgå i
den studerendes uddannelse, og at det ikke kan erstattes af andre kurser.
4.2.1 Udvælgelseskriterier for valgfag
Hvis der efter den ordinære tilmeldingsperiode er tilmeldt flere studerende, end der er plads til på et
valgfrit kursus, så vil pladserne blive fordelt ved lodtrækning. De studerende, som ikke får plads, vil blive
kontaktet af administrationen.
4.3 Merit For at et fag kan overføres til bacheloruddannelsen i økonomi, skal det ligge inden for økonomisk teori eller
metode, økonometri eller matematik. Ligger faget inden for samfundsvidenskab i bredere forstand, og/eller
vurderes det relevant for den studerendes uddannelse, kan universitetet godkende, at det meriteres som
nabofag (ikke-konstituerende fag). På bacheloruddannelsen må de økonomiske valgfag svarende til 22,5
ECTS erstattes af nabofag.
På bacheloruddannelsen i økonomi kan en studerende højst få meritoverført / forhåndsgodkendelse af fag
fra danske eller udenlandske uddannelsesinstitutioner svarende til 60 ECTS. Merit i forbindelse med
studiestart (startmerit) er ikke omfattet af reglen om en grænse på max. 60 ECTS merit.
12
5 Eksamen
5.1 Bedømmelse og censur Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 1/3 af uddannelsens ECTS (60) er bedømt med ekstern
censur er opfyldt ved at 65 ECTS af de obligatoriske fag (Økonomiske Principper B, Samfundsbeskrivelse B,
Matematik B, Sandsynlighedsteori og Statistik, Mikroøkonomi II, Økonomisk Historie, Videnskabsteori for
økonomer og Bachelorprojekt) er bedømt med 100% ekstern censur. Herudover udtrækkes hvert semester
tre fag blandt såvel obligatoriske fag som valgfag, på 2. og 3. år, fordelt med et fag på 3 og 4 semester og to
fag på 5 og 6 semester, som underkastes ekstern censur af 20% af eksamensbesvarelserne.
Opgaver uden for kursusregi underkastes ekstern censur, når ECTS-vægten er 5,5 ECTS-point eller derover.
Eksamensbekendtgørelsens krav om at mindst 2/3 af uddannelsens ECTS (120) er bedømt med karakter er
opfyldt ved at alle obligatoriske fag og bachelorprojekt (i alt 142,5 ECTS) er bedømt med karakter efter 7-
trinsskalaen.
De fleste valgfag udbudt af Økonomisk Institut bedømmes med karakter, mens et mindre antal fag
bedømmes med bestået/ikke-bestået. Typen af bedømmelse er angivet i oversigten 6.1.
5.2 Eksamenssprog Fra og med forårssemesteret 18 er eksamenssproget det samme som undervisningssproget. Det betyder, at
det ikke er muligt at aflægge eksamen på andre sprog end undervisningssproget.
Dette gælder også hvis eksamen laves om fra en skriftlig eksamen til en mundtlig eksamen.
Studienævnet kan dispensere fra denne regel ved usædvanlige forhold.
Den studerende kan, efter aftale med den kursusansvarlige, i stedet for dansk benytte sig af svensk eller
norsk i skrift og tale, både i undervisningen og ved eksamen.
13
6 Fagkatalog
6.1 Oversigt over fag
Nedenfor findes en oversigt over uddannelsens elementer mht. betegnelse, antal ECTS-point og om hvor
vidt der er forudsætningskrav.
Oversigten linker til fag udbudt i efteråret 18 og foråret 19. Link vil blive opdateret årligt.
For regler om samarbejde /sparring i forbindelse med individuelle besvarelser, henvises til
rammestudieordningen, afsnit 4.12.1.
Fagtitler ECTS Forudsætningskrav* Eksamen Bedømmelse Censur Reeksamen**
1. årsprøve:
Økonomiske
principper A
10 Ja 2 timers skr.
uden
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Økonomiske
principper B
7,5 Ja 2 timers skr.
uden
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Samfunds-
beskrivelse A
10 Ja 6 timers skriftlig
med visse
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Samfunds-
beskrivelse B
5 Ja 6 timers skriftlig
med visse
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Erhvervs-
økonomi
10 Ja 6 timers skriftlig
eksamen med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Matematik A 10 Ja 2 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Nej Samme
Matematik B 7,5 Ja 3 timers skriftlig
med skriftlige
hjælpemidler
Karakter Ja Samme
2. årsprøve:
14
Mikroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Mikroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Makroøkonomi I 7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Makroøkonomi II 7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Sandsynligheds-
teori og statistik
7,5 Ja 3 timers skriftlig
med skriftlige
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Økonometri I 7,5 Ja 12 timers
skriftlig tag-
hjem opgave
individuel el i
gruppe op til 3
personer
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Økonomisk
Historie
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Valgfag -
Se oversigt over
valgfag nedenfor
7,5 Varierer Varierer Varierer Stik-
prøve
Varierer
3. årsprøve:
Videnskabsteori
for økonomer
7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Ja Samme, evt.
mundtlig
Econometrics II 7,5 Ja 7 dages skriftlig
tag-hjem
opgave inkl.
aflevering af
opgaver fra
undervisningen
(Portefølje
eksamen).
Karakter Nej Mundtlig med
forberedelse
med
hjælpemidler.
Spørgsmål
stilles til hele
pensummet og
opgaver fra
undervisningen
15
Økonomiske
valgfag – se
oversigt over
valgfag nedenfor
22,5 Varierer Varierer Varierer Stik-
prøve
Varierer
Prioriterede
valgfag - Se
oversigt over
prioriterede
valgfag nedenfor
15 Varierer Varierer Varierer Stik-
prøve
Varierer
Bachelorprojekt 15 Kontrakt Projekt med
mundtligt
forsvar
Karakter Ja Samme
Prioriterede
valgfag:
Applied
Econometric
Policy Evaluation
7,5 Nej 12 timers tag-
hjem med
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Corporate
Finance and
Incentives
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Development
Economics
7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Economics of the
Environment,
Natural
Resources and
Climate Change
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakater Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Finansiering 1 7,5 Nej 3 timers skriftlig
med
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Industrial
Organization
7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
International
Economics
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
16
Macroeconomics
III
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Microeconomics
III
7,5 Ja 2 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Public Finance 7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Økonomiske
valgfag
ECTS Forudsætning
skrav*
Eksamen Bedømmels
e
Censur Reeksamen
Behavioral and
Experimental
Economics
7,5 Ja 2 timers skriftlig
uden hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Demography 7,5 Ja Projekt Karakter Nej Samme
Dynamiske
Modeller
7,5 Ja 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Economic
Sociology
7,5 Nej 24 timers tag-hjem
med hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Economics of
Education
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Erhvervsret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Family Economics 7,5 Ja 48 timers tag-hjem-
eksamen
Karakter Nej Samme
Financial
Econometrics A
7,5 Ja 3 timers skriftlig
uden hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Lineære Modeller 7,5 Ja 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
17
Managerial
Accounting
7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Marketing 7,5 Ja 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Multivariat analyse
og kategoriserede
data
7,5 Ja 14 dages tag-hjem-
eksamen
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Offentlig
forvaltning – Jura
og politik
forvaltning og
politik/
Forvaltningslære)
7,5
Ne
j 3
timers skriftlig
uden hjælpemidler
Ka
rakter
20
%
Sa
mme, evt.
mundtlig
7,5 Nej 3 timers skriftlig
uden hjælpemidler.
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Organization
Theory
7,5 Ja 48 timers tag-hjem-
eksamen
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Praktisk
tidsrækkeanalyse
7,5 Nej 24 timers tag-hjem-
eksamen
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Programmering og
statistik med SAS
7,5 Nej 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Science of
Behavior Change
7,5 Ja 2 timers skriftlig
uden hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Skatteret 7,5 Nej 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Social Data Science 7,5 Ja Projekt + mundtlig
eksamen
Karakter Ja Samme
Stikprøveteori 7,5 Nej 7 dages tag-hjem-
eksamen + mundtlig
eksamen uden
forberedelse uden
hjælpemidler
Karakter Nej Samme, evt.
mundtlig
Strategic
Management
7,5 Ja Mundtlig med
forberedelse med
visse hjælpemidler
Karakter Ja Samme
The Economic
History of Europe
7,5 Ja 3 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Topics in Social
Data Science
7,5 Ja Projekt Karakter Nej Samme
18
Videregående
Statistik
7,5 Ja Obligatoriske
opgaver i
undervisnings-
forløbet
Bestået / ej
bestået
Nej Samme
Årsregnskab og
Regnskabsanalyse
7,5 Nej 4 timers skriftlig med
skriftlige
hjælpemidler
Karakter Stik-
prøve
Samme, evt.
mundtlig
Opgaver uden for kursusregi:
Betegnelse ECTS-point Forudsæt-
ningskrav
*
Eksamen Bedømmelse Censur Re-
eksamen
Opgave uden for
kursusregi
0,5-7,5 ECTS Nej Projekt Bestået/Ej
bestået (0,5-5
ECTS)
Karakter (5,5-
7,5 ECTS)
Nej (0,5-5
ECTS)
Ja (5,5-7,5
ECTS)
Samme
Afløsningsopgave i valgfag
Betegnelse ECTS-point Forudsæt
ningskrav
*
Eksamen Bedømmelse Censur Re-
eksame
n
Afløsningsopgave
(Reeksamen i
valgfag, hvor der
ikke udbydes en
eksamen
regelmæssigt)
7,5 ECTS Nej Projekt Karakter Bedømmes
på samme
måde som
det valgfag,
opgaven
skrives i.
Samme
*Forudsætningskrav er krav som skal være opfyldt for at den studerende kan deltage i eksamen. Det kan
for eksempel være obligatoriske opgaver, fremmøde, aktiv undervisningsdeltagelse, præsentation eller
andet. Der kan forekomme kurser med projekt som eksamensform, hvor en forudsætning for deltagelse er
aflevering af en projektbeskrivelse eller lignende. I så fald er det ikke nødvendigvis nævnt ovenfor.
19
**I fag, hvor den ordinære eksamen har aflevering af tag-hjem-eksamen eller projekt og hvor reeksamen
ændres til mundtlig eksamen, kan der stilles krav om aflevering af opgaven evt. med rettelser inden
deltagelse i den mundtlige eksamen.
6.2 Fagbeskrivelser
I det følgende findes fagbeskrivelse for:
- Obligatoriske fag
- Fag på 1. årsprøve
- Fag på 2. årsprøve
- Fag på 3. årsprøve
- Bachelorprojekt
- Opgaver uden for kursusregi
- Afløsningsopgave i valgfag
20
Fag på 1. årsprøve
6.2.1 Økonomiske principper A
Kursusindhold
Faget introducerer centrale økonomiske emner og begreber og giver en bred, simpel indføring i
grundlæggende økonomisk tankegang. I faget gennemgås en række fundamentale økonomiske principper,
som er vigtige for økonomisk beslutningstagen (for husholdninger, virksomheder, offentlige institutioner,
politikere etc.) samt for forståelse af økonomiens funktionsmåde. En bred økonomisk forståelse kræver
kendskab til to delområder: såkaldt mikroøkonomi og makroøkonomi. Økonomiske Principper A fokuserer
primært på mikroøkonomiske aspekter. Her beskrives teori om, hvordan husholdninger og virksomheder
foretager beslutninger, samt deres interaktion via et marked.
Kurset giver bl.a. et indblik i basal økonomisk adfærdsteori, markedsmekanismens funktionsmåde, mulige
markedsimperfektioner, fordele og ulemper ved et frit marked, reguleringspolitik, effekter af international
handel, betydningen af forskellige varekarakteristika og betydningen af forskellige konkurrenceformer.
Kurset introducere også eksperimenter (med studenterdeltagelse) og empirisk analyse til at teste teorier.
Formålet med eksperimenterne er at illustrere økonomiens funktionsmåde i praksis og sammenholde dette
med den økonomiske teori. Endelig indeholder kurset gæsteforelæsninger, som illustrerer brugen af
økonomisk metode i praksis
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:
Viden
Redegøre for og give præcise definitioner af grundlæggende økonomiske begreber
(alternativomkostninger, eksternalitet, elasticitet osv.).
Forstå grundlæggende økonomiske metoder og teorier (fx en simpel udbud‐efterspørgsels model)
Redegøre for og forklare den økonomiske intuition bag teoretiske resultater (fx at der altid er gevinster
ved handel ifølge teorien om komparative fordele)
Redegøre for og diskutere teoriernes antagelser (fx antagelsen om fuldkommen konkurrence).
Færdigheder
Anvende fagets teori og metodegrundlag til at foretage simple økonomiske argumenter
21
Forstå og anvende basale fagtermer og begreber, som er nødvendige til at indgå i en faglig økonomisk
diskussion.
Kompetencer
I konkrete, simple problemstillinger anvende fagets begreber og metoder til at lave en basal økonomisk
analyse.
Bringe den opnåede viden og tilegnede færdigheder i spil til at tilegne sig mere avanceret viden
indenfor mikroteori og anvendt mikroøkonomi, som anvendes i en række økonomiske fag, og som
bygger oven på de basale færdigheder gennemgået i Økonomiske Principper A.
Anbefalede faglige forudsætninger
Deltagelse i kurset forudsætter ingen anden forudgående kendskab til økonomi. Formålet med faget
Økonomiske Principper A at give maksimal indsigt i økonomisk tankegang med så lidt brug af matematik
som overhovedet muligt. Der vil således kun være begrænset brug af matematiske redskaber.
Undervisningsform
Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne, mens der ved holdundervisningen laves
opgaver eller diskuteres økonomiske spørgsmål.
Forelæsningerne vil også indeholde forskellige gæsteforedrag. Endelig skal man som studerende deltage i
et par enkelte computerbaserede økonomiske eksperimenter i vores it‐lab.
22
6.2.2 Økonomiske principper B
Kursusindhold
Faget kan betragtes som en fortsættelse af Økonomiske Principper A.
Økonomisk teori deles traditionelt op i mikroøkonomisk teori, som introduceres på første semester af
studiet, samt makroøkonomisk teori, som introduceres på andet semester. Stort set al økonomisk teori har
sin rod i mikro- eller makroteorien og ofte begge dele.
Genstandsfeltet for makroteorien er den overordnede/samlede økonomi, dvs. fokus er på størrelser som
den totale produktion i samfundet, den samlede beskæftigelse, betalingsbalancen, det gennemsnitlige
renteniveau, inflationen (dvs. de gennemsnitlige prisstigninger) mv. Makroteorien søger at forklare, hvad
der bestemmer disse størrelser bl.a. med henblik på at kunne forudsige den fremtidige økonomiske
udvikling samt at identificere mulighederne for at styre udviklingen via økonomisk politik.
I kurset behandles spørgsmål såsom:
Hvad bestemmer den samlede produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet, og hvorfor bliver
produktionen for de fleste lande ved med at vokse over tid?
Hvorfor udvikler økonomien sig så ujævnt over tid (hvad er årsagen til konjunktursvingninger), og hvilke
muligheder har man for at stabilisere økonomien via økonomisk politik?
Hvis man kan øge produktionen via ekspansiv finanspolitik, hvorfor bliver man så ikke ved med at øge
produktionen ad denne vej?
På arbejdsmarkedet er der personer, som er arbejdsløse, men som angiver at være villige til at arbejde.
Hvordan kan det være, at "markedsmekanismen" ikke skaber fuld beskæftigelse for alle?
Hvorfor bliver de nominelle priser ved med at stige (også kaldet inflation) over tid, og hvorfor har nogle
lande oplevet inflationsrater på fx. 100 pct. om måneden (også kaldet hyperinflation)?
Er underskud på betalingsbalancen et problem?
Hvad er penge, hvem styrer den samlede pengemængde i samfundet, og hvordan påvirker størrelsen af
pengemængden økonomien?
Hvad er de økonomiske fordele/ulemper ved at indtræde i en Økonomisk og Monetær Union?
Målbeskrivelse
Faget introducerer centrale økonomiske emner, metoder og resultater indenfor makroøkonomi.
Viden
Faget gennemgår grundlæggende makroteori for det lange og det korte sigt hvilket sammen med
inddragelse af relevant empirisk materiale giver en forståelse for makro-økonomiens funktionsmåde
samt mulighederne for at påvirke økonomien via økonomisk politik.
23
Færdigheder
De teoretiske modeller analyseres dels med grafiske teknikker og dels med simple matematiske
metoder, der bygger på den indlærte matematik på 1. årsprøve
De studerende skal i den forbindelse lære, hvordan man kan afdække årsags-/virknings-sammenhænge
i en matematisk formuleret makromodel (kausalanalyse), og hvordan man løser en formel økonomisk
model og anvender den til komparativt-statisk analyse
Derudover lægges der væsentlig vægt på evnen til at forstå og forklare de økonomiske mekanismer bag
de udledte resultater.
Kompetencer
De studerende gøres fortrolige med betydningen af alternative antagelser om graden af pris- og
lønfleksibilitet, om økonomiens grad af åbenhed, og om det valutapolitiske regime
Det er endvidere vigtigt, at de studerende kan benytte de indlærte modeller til at belyse og forklare
virkningerne af forskellige former for makroøkonomisk politik på så vel kort som langt sigt, i åbne så vel
som i lukkede økonomier.
Anbefalede faglige forudsætninger
Deltagelse i kurset forudsætter viden svarende til faget Økonomiske Principper A samt Matematik A fra BSc
i Økonomi.
Undervisningsform
Holderundervisningen vil bestå af tavleregning fra lærerne samt evt. gruppearbejde. Holdlærerne har frihed
til inden for disse rammer at finde den undervisningsform, der passer bedst til det pågældende hold.
24
6.2.3 Samfundsbeskrivelse A
Kursusindhold
Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:
Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Regnearksprogrammet Excel, herunder gennemgang af standardberegninger,
vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger,
vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger,
elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot,
lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer mm. Derudover
sæsonkorrektionsberegninger og almindelige histogrammer.
Kobling mellem Word og regnearksprogrammet Excel med hensyn til overflytning af figurer
Nationalregnskabets formål, afgrænsning, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,
beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt
på erhvervsgrupper samt forklare identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug,
fordringserhvervelsen, netto = opsparing – investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i
fordringserhvervelsen, netto og udviklingen i udlandsstillingen (kapitalbalancen).
Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti og
input-output tabeller.
Forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og
opsparing.
Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
, producentprisindeks for varer og importprisindeks for varer samt for indkomstbegreber.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte prisindeks og kunne aflæse en Lorenz-kurve.
Målsætningen med det europæiske samarbejde med vægt på de økonomiske og monetære dele samt
hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde.
Opbygningen af samarbejdet og formålet for de vigtigste europæiske institutioner, EU-budgettets
væsentligste poster samt formålet med den økonomiske monetære union, herunder den europæiske
centralbank.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte EU-landes gæld og statsobligationsrenter og udviklingen i de
væsentligste poster på budgettet.
Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den
studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til
nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den
beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Målbeskrivelse
Der er tale om et indledende kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/
25
færdigheder/kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt
samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive
indholdet i statistikkerne samt forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den
samfundsbeskrivende metode. Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede
økonomer, hvad enten de kommer til at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.
Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået følgende:
Viden
Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Regnearksprogrammet Excel i opgaveløsningen samt om standardberegninger,
vækstbidragsberegninger, ændringsberegninger, indeksberegninger, glidende gennemsnitsberegninger,
vendepunktsberegninger, kvotientberegninger, realberegninger, produktivitetsberegninger,
elasticitetsberegninger samt udarbejde forskellige figurer f.eks. Lorenz-kurve, box-plot,
lagkagediagrammer, søjlediagrammer, kurvediagrammer, sæsonkorrektionsberegninger og almindelige
histogrammer.
Nationalregnskabets formål, afgrænsninger, prisbegreber, indkomstbegreber, produktivitetsbegreber,
beskæftigelsesbegreber, forsyningsbalancen og den funktionelle indkomstfordeling, herunder fordelt
på erhvervsgrupper,
Nationalregnskabs identiteterne: opsparing = disponibel BNI forbrug, fordringserhvervelsen, netto =
opsparing – investeringer samt sammenhængen mellem udviklingen i fordringserhvervelsen, netto og
udviklingen iudlandsstillingen (kapitalbalancen).
Relevante nøgletal fra nationalregnskabets hovedkonti, institutionelle sektorer, finansielle konti samt
forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter, nettofordringserhvervelsen og
opsparingen.
Inflationsbegrebet, prisfastsættelse, prisdannelse, prisindeks f.eks. forbrugerprisindeks, nettoprisindeks
, producentprisindeks for varer og importprisindeks for varer, indkomstbegreber og forklaringer på
udviklingen i udvalgte prisindeks og Lorenz-kurver.
Målsætningen med det europæiske samarbejde, hvad der gør EU unik i internationalt samarbejde, de
vigtigste europæiske institutioners formål, budgettets væsentligste poster, formålet og opbygningen af
den økonomiske monetære union, herunder den europæiske centralbank og stabilitets- og
vækstpagten, forklaringer på udviklingen i udvalgte EU-landes gæld og statsobligationsrenter samt
udviklingen i de væsentligste poster på budgettet.
Udarbejdelsen af en rapport om et gennemgået samfundsbeskrivende.
Færdigheder
Bruge Danmarks Statistiks statistikbank
Foretage relevante beregninger på lommeregner, i regnearksprogrammet Excel og ved eksamen
tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.
Udvælge relevante dele af de gennemgåede emner, begreber, identiteter, sektorer og konti samt
beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i nationalregnskabet, når udviklingen
26
skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i forsyningsbalancens komponenter,
nettofordringserhvervelsen, opsparingen og andre relevante indkomstbegreber i nationalregnskabet.
Udvælge relevante begreber og prisindeks samt beskrive forskelle mellem disse inden for de
gennemgåede emner i priser, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på
udviklingen i nøgletal inden for prisindeks.
Udvælge relevante indkomstbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede
emner i indkomster, når udviklingen skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i
nøgletal inden for indkomstbegreber og Lorenz-kurver.
Udvælge relevante dele af målsætninger, centrale økonomiske og monetære politikker, institutioner,
budgetposter samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den europæiske
samarbejde, når emner skal beskrives. Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i centrale EU-
landes gæld, statsobligationsrenter og i de væsentligste poster på budgettet.
Udarbejdelse af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske
begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del,
herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt
sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Kompetencer
Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge
Bruge regnearksprogrammet Excel og de forskellige beregninger i andre sammenhænge
Bruge viden og færdigheder om nationalregnskabet, inflation, indkomster og det europæiske
samarbejde i andre sammenhænge
Udarbejde af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,
herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en
klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en
passende opstilling af tabeller og figurer.
Anbefalede faglige forudsætninger
Ingen
Undervisningsform
Forelæsningerne er opdelt i et metodespor og i et fagspor. Metodesporet har fokus på fremstilling,
bearbejdelse og anvendelse af data, hvor udgangspunktet er statistikbanken.dk, fremstillede datasæt samt
beregninger og fremstilling af figurer i Excel-regneark samt kobling mellem Word og Excel. Fagsporet har
fokus på nationalregnskabet, indkomster, priser og den europæiske union, ikke mindst den Økonomiske og
Monetære Union. Under forelæsningerne bliver der anvendt et interaktivt redskab Socrative, som gør at du
som studerende undervejs kan se, om du forstår, hvad der bliver forelæst om.
Holdundervisningen vil dels specifikt fokusere på at understøtte såvel metodespor som fagspor, herunder
selvstændigt gennemgå særlige dele af pensum.
27
I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er
dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende
samfundsbeskrivende materiale.
Der stilles tre større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum.
Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret.
28
6.2.4 Samfundsbeskrivelse B
Kursusindhold
Forelæsningerne og holdundervisningen dækker følgende emner og metoder:
Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Fertilitetsbegreberne og dødelighedsbegreberne samt befolkningsudviklingen historisk og
fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes påvirkning af
fremskrivningerne.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
Forskellen mellem den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
Brug af lommeregner (ved eksamen kun ved brug af tilsvarende funktionaliteter på de i
eksamenslokalet tilknyttede PC’ere) til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk
ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger,
procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitetsberegninger, kvotientberegninger,
implicitprisindeksberegninger og realberegninger.
Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to
definitioner. De fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre
hovedpolitiske målsætninger.
Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og
opgave-byrde fordelingen. Formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og
hvad er Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
Forskellen mellem engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og
udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt
finanslovscyklussen.
Forskellen mellem nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og
statsgæld samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og
normen for de to gældstyper.
Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte
skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i
ØMU-gælden.
Arbejdsmarkedet funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,
overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og
arbejdsmarkedspolitik.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne.
De udenrigsøkonomiske statistikker, herunder forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance,
betalingsbalances løbende poster og kapital poster, kapitalbalance og nationalregnskabets
udlandskonto.
Forklaringer på udviklingen i udvalgte udenrigsøkonomiske nøgletal.
29
• Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,
valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik.
Definitionen af rente, fordringer og likviditet samt forskellige finansielle instrumenter og markeder.
• Forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og rentespænd.
• Redskaber til udarbejdelse af en rapport om for et vilkårligt samfundsrelevant område, hvor den
studerende selv har fundet relevante statistisk data, foretaget en bearbejdning og fremstilling af data til
nye statistikker, præsenteret og beskrevet indholdet i statistikkerne samt forklaringer til årsagen til den
beskrevne udvikling i et klart og forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Målbeskrivelse
Der er tale om et kursus på Økonomi med særlig fokus på, at de studerende opnår viden/færdigheder/
kompetencer i at finde relevante statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område,
bearbejde og fremstille data til nye statistikker, præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne samt
forklare årsagerne til den beskrevne udvikling med udgangspunkt i den samfundsbeskrivende metode.
Kurset er af praktisk betydning for såvel studerende som uddannede økonomer, hvad enten de kommer til
at arbejde i den private sektor eller i den offentlige sektor.
Den studerende har ved afsluttet kursusforløb opnået:
Viden
Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Brugen af lommeregner, Excel og ved eksamen brug af tilsvarende funktionaliteter på de i
eksamenslokalet tilknyttede computere til at beregne procentpointsberegninger, gennemsnitlig faktisk
ændringsberegninger, procentberegninger, faktisk ændringsberegninger, vækstrateberegninger,
procentberegninger, vækstbidragsberegninger, produktivitets_beregninger, kvotientberegninger,
implicitprisindeks_beregninger og real_beregninger.
Demografiens komponenter bl.a. fertilitetsbegreber og dødelighedsbegreber, befolkningsudviklingen
historisk og fremskrivningsmæssigt, herunder hvordan fremskrivninger foretages og antagelsernes
påvirkning af fremskrivningerne samt forklaringer på udviklingen i udvalgte demografiske nøgletal.
Den liberale, den konservative og den socialdemokratiske velfærdsmodel.
Definitionerne på offentlig sektor, offentlig forvaltning og service samt forskellen mellem de to
definitioner, de fire offentlige delsektorer, herunder de vigtigste opgaver samt det offentliges tre
hovedpolitiske målsætninger.
Formålet med samt centrale begreber i den realøkonomiske fordeling, den funktionelle fordeling og
opgave-byrde fordelingen, formålet med samt hvad som er omfattet af den statslige udgiftsstyring og
Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
Skattetrykket, skattestrukturen, personbeskatningen, moms og de vigtigste afgiftstyper.
Statens engangsindtægter og øvrige indtægter, finanspolitikkens indtægtsinstrumenter og
udgiftsinstrumenter samt forskellen mellem finanseffekt, DAU-saldo og strukturelle budgetsaldo samt
finanslovscyklussen.
30
Statens nettofinansieringsbehov og brutto_finansierings_behov samt mellem ØMU gæld og statsgæld
samt mellem indenlandsk statsgæld og udenlandsk statsgæld, herunder formålet med og normen for
de to gældstyper.
Forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, udvalgte offentlige udgiftsposter, skattetryk, udvalgte
skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i statsgælden og i
ØMU-gælden.
Arbejdsmarkedets funktionsmåde, arbejdsmarkedsstatistikkerne og deres grundbegreber,
overenskomstsystemet, arbejdsmarkedspolitikken samt koblingen mellem beskæftigelse, ledighed og
arbejdsmarkedspolitik samt forklaringer på udviklingen i udvalgte arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
Begreberne handelspolitik og konkurrenceevne, de udenrigsøkonomiske statistikker, herunder
forskellen mellem udenrigshandelstal/handelsbalance, betalingsbalances løbende poster og kapital
poster, kapitalbalance og nationalregnskabets udlandskonto samt forklaringer på udviklingen i udvalgte
udenrigsøkonomiske nøgletal.
Formålet med pengepolitikken, pengepolitikkens redskaber, formålet med valutapolitikken,
valutapolitikkens redskaber samt sammenhængen mellem statsgældspolitik, pengepolitik og
valutapolitik, definitionerne af rente, fordringer og likviditet, forskellige finansielle instrumenter og
markeder samt forklaringer på udviklingen i udvalgte valutaer, lange renter, korte renter og
rentespænd.
Udarbejdelsen af en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske
begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del,
herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt
sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Færdigheder
Bruge Danmarks Statistiks statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Foretage relevante beregninger pålommeregner, i regnearks-programmet Excel og ved eksamen
tilsvarende funktionaliteter på de i eksamenslokalet tilknyttede computere.
Udvælge relevante nøgletal, definitioner, begreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de
gennemgåede demografiske emner, når udviklingen skal beskrivessamt udvælge centrale forklaringer
på udviklingen i demografiske nøgletal.
Udvælge relevante nøgletal, definitioner, opgaver, målsætninger, udgiftsfordelinger, politikker,
udgiftsposter, indtægtsposter, skattetryk, skatter, saldi, finanseffekt, finansieringsbegreber,
gældsbegreber samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den offentlige
sektor, når udviklingen skal beskrives.
Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i udgiftstrykket, offentlige udgiftsposter, indtægter,
skattetryk, udvalgte skatter samt i den offentlige forvaltning og services fordringserhvervelse, netto og i
statsgælden og i ØMU-gælden.
Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse
inden for de gennemgåede emner i arbejdsmarkedspolitikken, når udviklingen skal beskrives, Udvælge
centrale forklaringer på udviklingen i de arbejdsmarkedsstatistiske nøgletal.
31
Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker og begreber samt beskrive forskelle mellem disse
inden for de gennemgåede emner i udenrigsøkonomien, når udviklingen skal beskrives. Udvælge
centrale forklaringer på udviklingen i udenrigsøkonomiske nøgletal.
Udvælge relevante nøgletal, definitioner, politikker, begreber, instrumenter, markeder og redskaber
samt beskrive forskelle mellem disse inden for de gennemgåede emner i den finansielle sektor.
Udvælge centrale forklaringer på udviklingen i nøgletal inden for valutaer, lange renter, korte renter og
rentespænd.
Udarbejdelsen af en rapport i et gennemgået samfundsbeskrivende emne med angivelse af de
statistiske begreber, herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende
del, herunder en klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og
forståeligt sprog med en passende opstilling af tabeller og figurer.
Kompetencer
Bruge Danmarks Statistiks statistikbank i andre sammenhænge
Bruge lommeregner og Excel og de forskellige typer af beregninger i andre sammenhænge
Bruge viden og færdigheder om demografien, den offentlige sektor, arbejdsmarkedet, finansielle sektor
og udenrigsøkonomien i andre sammenhænge.
Udarbejde en rapport om et samfundsbeskrivende emne med angivelse af de statistiske begreber,
herunder definitoriske forskelle, med såvel en beskrivende del som en forklarende del, herunder en
klar sammenhæng mellem de to dele, samt fremstille besvarelsen i et klart og forståeligt sprog med en
passende opstilling af tabeller og figurer.
Anbefalede faglige forudsætninger
Det forudsættes, at den studerende fra Samfundsbeskrivelse A behersker evnen til at finde relevante
statistiske rådata eller statistik for et vilkårligt samfundsrelevant område, bearbejde og fremstille data til
nye statistikker samt præsentere og beskrive indholdet i statistikkerne med udgangspunkt i den
samfundsbeskrivende metode.
Undervisningsform
Under forelæsningerne bliver der anvendt et interaktivt redskab Socrative, som gør at du som studerende
undervejs kan se, om du forstår, hvad der bliver forelæst om.
Holdundervisningen vil både specifikt fokusere på at understøtte forelæsningerne og selvstændigt
gennemgå særlige dele af pensum.
I forbindelse med undervisningen stilles der løbende skriftlige statistiske opgaver. Formålet med disse er
dels at støtte gennemgangen af stoffet, dels at opøve en almindelig færdighed i brugen af det foreliggende
samfundsbeskrivende materiale.
Der stilles tre større hjemmeopgaver, som vil hænge tæt sammen med gennemgangen af pensum.
Derudover bliver der to lynprøver i løbet af semesteret.
32
6.2.5 Matematik A
Kursusindhold
Indholdet af kurset Matematik A er grundlæggende matematik med betydning for opbygning, forståelse og
anvendelse af matematik i økonomisk teori.
1. Matematisk metode og notation samt grundlæggende logik og mængdelære.
2. Funktionslære, herunder specielle funktioner, differential- og integralregning for funktioner af en reel
variable og elasticitering af funktioner.
3. Talfølger og differensligninger af første orden.
4. Implicit givne funktioner.
5. Rentesregning, annuiteter og uendelige rækkers konvergensforhold, specielt geometriske rækkers
konvergensforhold.
6. Indledning til teorien for funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse.
7. Forskellige anvendelser af matematik inden for andre fag.
Målbeskrivelse
Faget ”Matematik A” har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og
stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række grundlæggende matematiske
begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.
Viden
Den studerende skal i løbet af kurset opnå viden om matematisk metode og tankegang.
Færdighed
• I løbet af kurset skal den studerende opnå færdigheder i at gennemføre matematiske ræsonnementer,
anvende definitioner og sætninger til at vise nye resultater og kunne anvende teorien til løsning af konkrete
problemstillinger.
Kompetencer
• Den studerende skal opnå kompetencer i opgaveløsning og i at kunne sammenholde forskellige
matematiske emner mhp. anvendelser i økonomisk teori.
Anbefalede faglige forudsætninger
Gymnasial matematik på A-niveau eller tilsvarende.
33
Undervisningsform
Forelæsninger og holdundervisning. Holdundervisningen omfatter gruppearbejde i forbindelse med
opgaveregning, mundtlig fremstilling af mundtlige eksamensspørgsmål og fremlæggelse af skriftlige
opgaver.
34
6.2.6 Matematik B
Kursusindhold
Indholdet af kurset Matematik B er elementær lineær algebra og videregående analyse med betydning for
opbygning, forståelse og anvendelse af matematik i økonomisk teori.
1. Grundlæggende lineær algebra, herunder vektorer, vektorrum, regneregler for vektorer, skalarprodukter
(indre produkter) og underrum.
2. Matricer og regning med matricer. Echelonmatricer, regulære matricer og operationsmatricer.
3. Løsning af lineære ligningssystemer og invertering af regulære matricer.
4. Determinanter og udregning af determinanter.
5. Lineære afbildningers matrixligninger og egenværdiproblemet for kvadratiske matricer.
6. Spektralteori for kvadratiske matricer (specielt for symmetriske matricer, herunder spektralsætningen)
og kvadratiske former.
7. Visse differentialligninger af første orden.
8. Funktioner af flere reelle variable, herunder ekstremumsbestemmelse (med eller uden bibetingelser) og
konveksitet og kvasikonveksitet.
9. Multiple integraler.
10. Udvalgte emner fra sandsynlighedsteori.
Målbeskrivelse
Faget ”Matematik B” har til formål at opøve de studerende i klar matematisk, deduktiv tankegang og
stringent bevisførelse samt at give dem en introduktion til en række væsentlige videregående matematiske
begreber, som de senere møder i økonomistudiet, herunder matematiske modeller.
Viden
• Den studerende skal i løbet af kurset opnå viden om matematisk metode og tankegang.
Færdigheder
• I løbet af kurset skal den studerende opnå færdigheder i at gennemføre matematiske ræsonnementer,
anvende definitioner og sætninger til at vise nye resultater og kunne anvende teorien til løsning af konkrete
problemstillinger inden for elementær lineær algebra og videregående analyse.
35
Kompetencer
• Den studerende skal opnå kompetencer i opgaveløsning og i at kunne sammenholde forskellige
matematiske emner mhp. anvendelser i økonomisk teori.
Anbefalede faglige forudsætninger
Matematik A fra BSc-uddannelsen i Økonomi el. lignende.
Undervisningsform
Forelæsninger og holdundervisning. Holdundervisningen omfatter gruppearbejde i forbindelse med
opgaveregning og fremlæggelse af skriftlige opgaver.
36
6.2.7 Erhvervsøkonomi
Kursusindhold
Der er tale om det indledende kursus i erhvervsøkonomi. Kurset er funderet i en forståelse af virksomheden
og dens handlinger ud fra moderne økonomisk teori.
Alle emner vil kunne suppleres med videregående fag. Kurset er af praktisk betydning for alle økonomer og
vil give studerende, som ikke har økonomistudiet, som hovedstudium et godt udgangspunkt for at arbejde i
erhvervslivet. Kurset er funderet i og supplerer undervisningen i økonomiske principper.
Kurset omhandler regnskabers opstilling og funktion, regnskabsanalyse, investeringsteori,
finansieringsteori og teorier om virksomhedens strategi og organisation.
Undervisningen inkluderer en række cases, opgaver og praktisk træning i regnearksprogrammet Excel.
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:
Viden
(Regnskab)
redegøre for den økonomiske baggrund for regnskaber og revision samt for begrebet corporate
governance
redegøre for begrebet asymmetrisk information og forstå dets sammenhæng med corporate
governance
redegøre for årsregnskabets hoveddele, herunder balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og
pengestrømsopgørelse mv.,
redegøre for regnskabsdelenes indbyrdes relation samt deres bestanddele, inkl. aktiver, passiver,
fremmed- og egenkapital, indtægter og udgifter og øvrige normalt forekommende poster på et
regnskab
redegøre for virksomhedens basisaktiviteter (finansiering, investering og drift), og for hvorledes disse
aktiviteter kan monitoreres via analyser af årsregnskabet
redegøre for antagelser og principper i regnskabsvæsenet, herunder matching-princippet og
principperne for indregning af indkomst
redegøre for forskellen mellem forskellige værdibegreber, herunder markedsværdi, økonomisk værdi
og regnskabsmæssig værdi
redegøre for principperne for værdisætning af elementerne på virksomhedens balance, herunder
nutidsværdi og anskaffelsespris
redegøre for principperne i bogføringen og i processen, der fører fra bogføring til årsregnskab
redegøre for betydningen af samt styrker og svagheder ved de vigtigste finansielle nøgletal herunder
egenkapitalens forrentning, aktivernes omløbshastighed, finansiel gearing
redegøre for en virksomheds ”value drivers” og ideen bag dekomponeringen af egenkapitalens
forrentning
37
(Investerings- og finansieringsteori)
redegøre for årsager til at investere samt for basale koncepter i investering og finansiering, herunder
afkast, kapitalgevinst, risiko og risikopræmier og måling heraf
redegøre for kriterier for beslutninger om anlægsinvesteringer, herunder kapitalværdi, intern rentefod
og tilbagebetalingstid, samt deres styrker og svagheder og indbyrdes sammenhæng
redegøre for forskellen mellem forskelle låntyper, herunder annuitets-, serie- og stående lån.
redegøre for de basale principper bag obligationsbaserede lån, herunder sammenhængen mellem
obligationskurser og effektiv rente
redegøre for den elementære porteføljeteori, herunder dokumentere forståelse af
diversifikationsprincippet for finansielle aktiver baseret på begreberne korrelation og kovarians
redegøre for teorier om prisfastsættelse af finansielle aktiver, herunder CAPM
redegøre for indholdet i teorien om efficiente markeder og dens implikationer
(Strategi og organisation)
redegøre for basale principper vedrørende optimal prissætning
redegøre for begreberne stor- og samdriftsfordele samt basale kontraktteoretiske koncepter, herunder
principal-agent-forhold, koordinationsproblemer og diversifikation i en virksomhedskontekst
redegøre for virksomhedens vertikale afgrænsning, særligt forholdet mellem virksomhedens
egenproduktion og køb på markedet, samt forholdet mellem ufuldstændige og fuldstændige
kontrakter, måleproblemer og asymmetrisk information, transaktionsomkostninger, aktivspecificitet og
hold-up problemet
redegøre for forholdet mellem forskellige faktorer der afgør virksomhedens vertikale integration,
herunder afvejningen mellem teknisk efficiens og organisationsefficiens og, samt alternativer til vertikal
integration
redegøre for begrebet relationsspecifikke omkostninger
Færdigheder
(Regnskab)
Udføre de bogføringsmæssige skridt fra bogføring af simple transaktioner til opskrivning af det endelige
årsregnskab
Beregne finansielle nøgletal på baggrund af information hentet i et årsregnskab
Dekomponere egenkapitalens forrentning på baggrund af information hentet i et årsregnskab
Inddrage Excel i løsningen af disse opgaver
(Investerings- og finansieringsteori)
Beregne nutidsværdi og fremtidsværdi af betalinger og betalingsrækker, herunder annuiteter og
perpetuiteter
Omskrive et investeringsproblem til et skema med årlige brutto- og nettobetalinger
Udføre beregningsgrundlaget for beslutninger om anlægsinvesteringer herunder beregne kapitalværdi,
intern rentefod og tilbagebetalingstid
38
Vurdere følsomheden af investeringsbeslutninger overfor antagelser om problemets parametre
Belyse hvorfor forskellige beslutningskriterier undertiden giver forskellige anbefalinger om
investeringsbeslutninger
Beregne de samlede omkostninger, udtrykt ved den effektive rente, af ved forskellige
finansieringsformer, herunder obligationsbaserede lån
Benytte historiske afkastdata til at beregne mål for forventet afkast og risiko for enkelte værdipapirer
samt for porteføljer af værdipapirer
Benytte historiske markedsdata til at beregne betaværdier for værdipapirer
Inddrage Excel, herunder funktionen Goal Seek,i løsningen af disse opgaver
(Strategi og organisation)
Løse simple optimeringsproblemer for en virksomhed, herunder finde den profitmaksimerende pris og
mængde givet antagelser om omkostningsstruktur og efterspørgselsforhold
Beregne analytiske størrelser relateret til hold-up problemet, herunder rents og quasi-rents, i konkrete
strategiske problemer
Analysere kontrakter i konkrete principal-agent-problemer (fx mellem en virksomhed og dens ansatte)
og beregne parametrene i den optimale kontrakt.
Kompetencer:
(Regnskab)
Give en kritisk vurdering en virksomheds soliditet og rentabilitet ud fra regnskabsmæssige oplysninger
og finansielle nøgletal
Vurdere i hvilken udstrækning forskelle eller ændringer i profitabilitet hidrører fra finansierings-,
investerings- eller driftsbeslutninger via en dekomponering af egenkapitalens forrentning
(Investerings- og finansieringsteori)
Diskutere styrker og svagheder ved forskellige beslutningskriterier for anlægsinvesteringer
Anvende og diskutere teorien om efficiente markeder med henblik på at vurdere muligheden for, at
investeringsstrategier kan skabe et overnormalt afkast
(Strategi og organisation)
Vurdere i hvilken grad hold-up problemet er relevant i en konkret strategisk kontekst.
Diskutere strategiske valg relateret til virksomhedens vertikale og horisontale afgrænsning i konkrete
cases med inddragelse af relevant teori
Anbefalede faglige forudsætninger
Matematiske færdigheder svarende til adgangskravet på økonomistudiet.
Undervisningsform
Forelæsninger og holdundervisning
39
Fag på 2. årsprøve
6.2.8 Mikroøkonomi I
Kursusindhold
Mikroøkonomi I (tidligere Mikroøkonomi A) introducerer mikroøkonomisk teori med afsæt i Økonomiske
Principper og Matematik fra første år. Faget præsenterer basale begreber i mikroøkonomisk teori og
indfører de studerende i formelle, matematiske analyser af mikroøkonomiske spørgsmål. Begge dele
forbereder de studerende på senere selvstændigt at kunne læse økonomisk faglitteratur og anvende
mikroøkonomiske metoder og tankegange i analysen af økonomiske problemer. I gennemgangen af
forskellige teorier og modeller lægges der vægt på sammenhængen mellem de antagelser, der gøres, og de
resultater og forudsigelser, som følger heraf.
Mikroøkonomi I sigter på at give de studerende en introduktion til og forståelse af den enkelte agents
beslutninger i en markedsøkonomi med perfekt konkurrence. Der sigtes mod en grundig forståelse af
forbrugerens ageren på markedet og dermed efterspørgslens afhængighed af priser og indkomster. Dette
fører frem til en beskrivelse af og karakteristika i generel ligevægt, både med og uden producenter. I den
forbindelse er de to velfærdsteoremer særdeles væsentlige. Endelig berøres beslutninger under
usikkerhed.
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:
Viden
Forstå, redegøre for og forholde sig kritisk til den grundlæggende mikroøkonomiske teori for
økonomier med perfekt konkurrence og (hovedsageligt) to varer.
Færdigheder
Indenfor rammerne af den grundlæggende mikroøkonomiske teori for økonomier med perfekt konkurrence
og (hovedsageligt) to varer skal den dygtige studerende uden væsentlige fejl være i stand til følgende:
At forstå og gengive, hvordan rationelle forbrugere træffer valg mellem forskellige alternativer,
afhængigt af priser og indkomst.
At analysere og beregne, hvordan forbrugeres adfærd afhænger af deres præferencer.
At forstå, og på et grundlæggende niveau anvende, von Neumann-Morgensterns teori om maksimering
af forventet nytte.
At kunne analysere og beregne generelle ligevægte (Walras-ligevægte) i en økonomi med to agenter (to
forbrugere eller én forbruger og én virksomhed).
At kunne analysere og beregne Pareto-optimale tilstande i en økonomi.
At kunne redegøre for sammenhænge og forskelle mellem begreber som Walras-ligevægt og Pareto-
optimalitet.
40
At kunne analysere og beregne, hvordan en producent vælger en produktionsplan, når den ønsker at
profitmaksimere.
At fremstille og diskutere fagets emner i klart og korrekt sprog.
Kompetencer
Anvende den grundlæggende mikroøkonomiske teori for økonomier med perfekt konkurrence og
(hovedsageligt) to varer til at belyse og analysere relevante økonomiske problemstillinger.
Anbefalede faglige forudsætninger
Økonomiske Principper A og B, Matematik A og B. Det er væsentligt at understrege, at faget har et stærkt
matematisk indhold, og at studerende derfor skal være forberedt på at anvende stoffet fra Matematik A og
B.
Undervisningsform
Undervisningen vil bestå af forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret samt
holdundervisning, hvor der vil blive regnet opgaver i og studeret anvendelser af emner i pensum. For disse
opgavers vedkommende vil gennemgangen i høj grad foregå med involvering af de studerende. Der stilles
en række mindre skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres. Opgaverne vil blive gennemgået og
diskuteret i holdundervisningen, når besvarelserne er afleveret.
41
6.2.9 Mikroøkonomi II
Kursusindhold
Ligesom Mikro I bygger Mikro II emnemæssigt videre på mange af de emner, der blev introduceret mere
uformelt i Økonomiske Principper på 1. år. Sammenlignet med Økonomiske Principper sker der i faget en
formalisering med brug af teoretiske modeller og præcise, matematiske redskaber.
Men hvor Mikro I gav en grundlæggende beskrivelse af markedsadfærd, ligevægt og efficiens i økonomier
med perfekt konkurrence, supplerer og nuancerer Mikro II denne beskrivelse ved at afdække nogle af de
fænomener, som findes i virkelige økonomier. Kort sagt: En række markedsimperfektioner, som pr.
forudsætning ikke indgår i standardbeskrivelsen af perfekt-konkurrence-økonomier, og som kan forårsage
efficiensproblemer og/eller have indkomstfordelingsmæssige konsekvenser.
Undervejs drøftes det, hvilke muligheder der er for gennem økonomisk politik at kompensere for nogle af
disse markedsfejl og derved forsøge at sikre efficiens.
Mikro II udgør således det metodiske grundlag for senere fag inden for områder som industriøkonomi,
skattepolitik og offentlig økonomi, miljøøkonomi, sundhedsøkonomi m.v.
Emnerne er:
virksomheders adfærd, når de har ”market power” og selv kan påvirke priserne, de sælger til – som
monopol, evt. prisdiskriminerende
samspillet mellem oligopoler, herunder Cournot-, Bertrand- og Stackelberg-ligevægte samt ”entry
deterrence”
kollektive goder (forsvar, undervisningssystemer mv.), herunder Lindahl-ligevægte
eksternaliteter (miljøpåvirkninger, trafiktrængsel mv.)
situationer med asymmetrisk information, hvor der opstår principal-agent-problemer, herunder moral
hazard og adverse selection
samfundsvelfærd, herunder Rawls samt Arrows umulighedsteorem
nyere adfærdsøkonomi baseret på empiriske observationer, der bryder med standard neoklassiske
forudsigelser af adfærd i valgsituationer
grundlæggende spilteori, herunder Nash-ligevægte og underspilsperfekte ligevægte
skatters og afgifters forvridende effekter
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende:
Viden
På en klar og præcis måde kunne præsentere, redegøre for og definere de begreber og de modeller,
der er blevet gennemgået i faget. Heri skal indgå brug af de matematiske modeller, redskaber og
begreber, som er blevet anvendt i faget undervejs – en ren verbal fremstilling er ikke tilfredsstillende
42
Færdigheder
Kunne regne opgaver i de modeller, der er blevet gennemgået, for at kunne demonstrere dels
analytiske og matematiske evner og for at kunne udvise en konkret forståelse af modeller og begreber,
ligesom der forventes præcise grafiske illustrationer af resultaterne. De studerende er blevet opøvet
heri i øvelsestimerne, hvor de ugentlige opgaver i meget høj grad forbereder til
eksamensspørgsmålene.
Udregne resultaterne matematisk korrekt – det er ikke tilfredsstillende at kunne opstille den rigtige
metode, men ikke aritmetisk at kunne udlede det rigtige resultat.
Kunne eftervise centrale resultater og kunne besvare, logisk argumenterende, hvorvidt forskellige
udsagn om modellerne og deres resultater er sande eller ej.
Kunne sætte ord på den økonomiske intuition.
Kan relateres modellerne til, og perspektivere i forhold til, økonomiske og økonomisk-politiske
problemstillinger.
Kompetencer
Få en forståelse af markedsfejl samt de politik-redskaber, der findes i forhold hertil, som
grundlæggende må forventes af en god økonom.
Uden besvær kunne begive sig i kast med senere fag som industriøkonomi, spilteori og Mikro III.
Anbefalede faglige forudsætninger
Faget er baseret på, at den studerende har fulgt og gennemført Økonomiske Principper samt Matematik.
Det er en stor fordel også at have fulgt og gennemført Mikro I.
Undervisningsform
Forelæsninger, hvor pensum bliver gennemgået og perspektiveret - så vidt muligt i forhold til empiriske
analyser og aktuelle økonomisk-politiske problemstillinger, samt holdundervisning, hvor emner i
pensummet studeres og der regnes opgaver.
I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver, som skal afleveres, Opgaverne vil
blive gennemgået og diskuteret på holdene, når besvarelserne er afleveret. For disse opgavers
vedkommende vil gennemgangen i særlig høj grad foregå med involvering af de studerende.
43
6.2.10 Makroøkonomi II
Kursusindhold
Faget sætter fokus på de langsigtede, trendmæssige tendenser i de vigtigste makroøkonomiske variable,
aggregeret produktion, indkomst, forbrug og investering (totalt og per person), indkomstfordeling, realløn
og realrente, nettofordringsposition overfor udlandet, teknologisk niveau og produktivitet samt ledighed.
Faget videreudvikler dermed langsigtsdelen af Økonomiske Principper B.
Helt overordnet stilles spørgsmålene: Hvad kan forklare niveau for og udvikling i en nations rigdom? Hvad
kan forklare niveau for og udvikling i den vedvarende, såkaldt strukturelle arbejdsløshed? Da dette på
mange måder er de helt afgørende spørgsmål i den økonomiske videnskab, kan man i dette kursus kun
forvente indledende svar, men teori, metoder og empiri, der indgår i kurset, er fundamentale for
makroøkonomi også i et videregående perspektiv.
I Makro I præsenteres som udgangspunkt de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om de nævnte
langsigtede, trendmæssige bevægelser, og der opstilles og analyseres forskellige formelle modeller til
forståelse af de samme langsigtede, trendmæssige tendenser. I sammenhæng med præsentationen af de
alternative langsigts-makromodeller præsenteres løbende empirisk materiale til kritisk belysning af
modellernes egenskaber.
Faget bygger op til Makro II ved at beskrive det forankringspunkt, økonomiens fluktuationer foregår
omkring. Det bygger også op til Makro III ved at omfatte de mest fundamentale versioner af de
langsigtsmodeller, som indgår videregående i Makro III.
Målbeskrivelse
Ved at gennemføre Makro I skal den studerende opnå følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
De studerende skal kende til, forstå og kunne redegøre for de vigtigste empiriske “stiliserede fakta” om
de langsigtede, trendmæssige bevægelser i vigtige makroøkonomiske variable, dvs. om økonomisk
vækst og strukturel ledighed.
De skal kende til, forstå, kunne redegøre for og forholde sig kritisk til antagelserne bag og indholdet i
den række af økonomisk teoretiske modeller, som bruges i kurset til forklaring af disse fakta og til
forståelse af økonomiens trendmæssige udvikling i det hele taget.
De skal opnå kendskab til og kunne forholde sig kritisk til den måde, hvorpå empirisk materiale i kurset
stilles op mod modellernes teoretiske egenskaber til belysning af modellernes empiriske plausibilitet.
De typer af modeller, der skal opnås kendskab til, og som skal kunne analyseres, omfatter modeller for
lukkede såvel som for åbne økonomier, og statiske såvel som dynamiske modeller i både diskret og
kontinuert tid.
Modellerne skal både kunne analyseres generelt og ved numerisk simulation (sidstnævnte dog kun af
ikke-stokastiske dynamiske modeller i diskret tid).
44
Færdigheder
De studerende skal mestre de metoder og teorier, der gennemgås i kurset, dvs. stillet overfor et
empirisk materiale eller en makroøkonomisk model, som direkte kendt fra kurset, skal de:
Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, hvad dette fundamentalt siger om
de overordnede langsigtede makroøkonomiske sammenhænge.
Af et empirisk materiale kunne uddrage, forklare og perspektivere, på hvilken måde dette belyser en
bestemt makroøkonomisk model.
Stillet overfor en makroøkonomisk model kunne analysere denne i de dimensioner, der kendes fra
kurset under inddragelse af de metoder, kurset præsenterer, dvs. kunne uddrage, forklare,
perspektivere og forholde sig kritisk til, hvad modellen siger om de langsigtede makroøkonomiske
sammenhænge.
Kunne konfrontere en kendt teoretisk model med et kendt empirisk materiale og på baggrund heraf
kunne forholde sig kritisk til modellen og forklare og perspektivere sammenhængen mellem teori og
empiri.
Kompetencer
Vigtige kompetencer, der begyndende skal erhverves i dette kursus (og videreudvikles i senere kurser) er:
Selvstændig opstilling og analyse af formelle, makroøkonomiske modeller, som af type er som kendt fra
faget, men som kan være videreudviklinger og variationer heraf. En del af denne kundskab består i en
verbal formidling af en forståelse af modellernes egenskaber.
Selvstændigt at kunne koble teori og empiri, så et empirisk materiale kan tilvejebringes og analyseres
på en måde, der er afklarende i forhold til teorien. Igen er verbal formidling af de konklusioner, der kan
drages ud af samspillet mellem teori og empiri, en vigtig del af den beskrevne kompetence.
At kunne tage udgangspunkt i et makroøkonomisk problem og herudfra bedømme og tage stilling til,
hvilke teoretiske modeller og hvilken empiri, der hensigtsmæssigt kan inddrages i en analyse af
problemet. Herved vil den studerende begyndende opnå kompetencer, der kan bruges ved
udarbejdelse af BA-projektet og ved faktisk økonomisk analyse i eksempelvis ministerier og
organisationer.
Præcist og forståeligt kunne formidle indholdet af den nævnte slags selvstændige makroøkonomiske
analyser
Anbefalede faglige forudsætninger
Økonomiske Principper A og B (eller tilsvarende), Matematik A og B (eller tilsvarende). Elementer af Mikro I
og "Sandsynlighedsteori og Statistik", som kører sideløbende med Makro I, kan i mindre grad inddrages,
efterhånden som de læres.
45
Undervisningsform
Forelæsningerne fokuserer på gennemgang af teori og empiri fra lærebogen, mens holdundervisningen
fokuserer på gennemgang af opgaver, herunder obligatoriske hjemmeopgaver.
Holdundervisningen tager i et vist omfang form af “lærerstyret gennemgang”, men studerende søges i vid
udstrækning aktiveret i forskellige former, som alle baserer sig på hjemmeforberedelse: Indspark fra de
studerende ved den lærerstyrede gennemgang, decideret gennemgang af (dele af) opgaver ved
studerende, gruppearbejde i timerne, korte “regn-selv-pauser”, summegrupper mv.
I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige afleveringsopgaver. Bortset fra i starten og
slutningen af semestret er der være aflevering næsten hver uge. Opgaverne vil blive gennemgået og
diskuteret på holdene, når besvarelserne er afleveret. For disse opgavers vedkommende vil gennemgangen
i særlig høj grad foregå med involvering af de studerende.
46
6.2.11 Makroøkonomi II
Kursusindhold
Faget sætter fokus på de konjunkturbevægelser, der kendetegner den makroøkonomiske udvikling på kort
og mellemlangt sigt. Med udgangspunkt i teorier om det private forbrug, de private investeringer samt løn-
og prisdannelsen forklares det, hvordan konjunkturbevægelser kan fremkomme som et resultat af
forskellige typer af "stød" til økonomien. Der gives også en grundig indføring i empiriske forhold
vedrørende konjunkturbevægelser. Endvidere analyseres virkningerne af økonomisk stabiliseringspolitik,
ligesom forhold relateret til den åbne økonomi diskuteres.
I faget rejses bl.a. spørgsmål som: Hvordan bevæger de forskellige makroøkonomiske størrelser sig under
en "typisk" konjunkturcyklus? Hvorfor er den økonomiske vækst så ujævn, dvs. hvorfor er der til stadighed
cykliske udsving i den samlede økonomiske aktivitet? Hvilken rolle spiller aktiemarkedet og boligmarkedet
for konjunkturbevægelserne? Hvad er velfærdstabet ved konjunkturudsving, og hvordan kan penge- og
finanspolitikken eventuelt udjævne svingningerne? Bør der overhovedet føres en aktiv stabiliseringspolitik?
Hvilken rolle spiller udenrigshandelen og de internationale kapitalbevægelser for konjunktursvingningerne?
Bør der være faste eller flydende valutakurser?
Målbeskrivelse
Dette fag bygger videre på den del af makrostoffet i Økonomiske Principper, der vedrører økonomien på
kort sigt, samt på nogle af de analysemetoder, de studerende har indlært i Makroøkonomi I. Efter at have
gennemført faget bør den studerende kunne:
Viden
Redegøre for de vigtigste stiliserede empiriske fakta om konjunkturcykler, som søges forklaret ved
hjælp af de opstillede teoretiske modeller.
Beskrive og forklare de makroøkonomiske
Identificere og forstå de tilpasningsmekanismer, som trækker økonomien tilbage mod den langsigtede
væksttrend.
Definere og forstå sondringen mellem de impulser, der igangsætter konjunkturbevægelser, og de
økonomiske spredningsmekanismer, der giver konjunkturbevægelserne en systematisk karakter.
Diskutere og forholde sig kritisk til de mest centrale antagelser i de opstillede modeller, samt hvordan
disse påvirker modellernes forudsigelser.
Færdigheder
Udvælge og anvende simple dynamiske modeller af enten deterministisk eller stokastisk karakter.
Analysere og diskutere
Konfrontere de opstillede teoretiske modeller med tilgængelige empiriske resultater, og på den
baggrund vurdere deres anvendelighed i andre sammenhænge, fx i forhold til Makroøkonomi III og
makrofagene på kandidatdelen.
47
Vurdere og perspektivere omkostningerne ved økonomiske konjunkturudsving samt fordele og
udfordringer ved makroøkonomisk stabiliseringspolitik.
Kompetencer
lanlægge og gennemføre en makroøkonomisk analyse af et selvstændigt udvalgt emne med
udgangspunkt i de gennemgåede teoretiske modeller, fx i forbindelse med BA-opgave eller lignende.
Anvende empiriske resultater til at vurdere og vælge mellem økonomiske teorier og modeller, og på
den baggrund stå i spidsen for selvstændige, evidensbaserede analyser af makroøkonomiske
problemstillinger, fx i arbejdslivet efter endt uddannelse.
Arbejde systematisk samt teoretisk konsistent med dynamiske makroøkonomiske modeller, fx i
forbindelse med faget Makroøkonomi III, makrofagene på kandidatuddannelsen eller i arbejdslivet.
Anbefalede faglige forudsætninger
Økonomiske Principper B eller tilsvarende, samt Makroøkonomi I eller tilsvarende.
Undervisningsform
I forelæsningstimerne fokuseres der på teorigennemgang, og i de ugentlige holdundervisningstimer
fokuseres der på opgaveregning, herunder gennemgang af obligatoriske hjemmeopgaver.
Holdundervisningen tager overvejende form af lærerstyret gennemgang, men de studerende søges
aktiveret ved lejlighedsvis studentergennemgang, gruppearbejde og "regn-selv-pauser".
I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive gennemgået
og diskuteret på holdene.
48
6.2.12 Sandsynlighedsteori og statistik
Kursusindhold
I første del af kurset gennemgås sandsynlighedsteorien. Begreber som sandsynligheder, stokastiske
variable, fordelinger og transformationer af stokastiske variable introduceres og de studerende lærer,
hvordan man beskriver stokastiske variable ved deres fordelinger, både når man ser på en variabel ad
gangen og når man ser på flere variable samtidigt. Der gives eksempler på de mest anvendte fordelinger -
både diskrete og kontinuerte - samt hvordan disse fordelinger kan karakteriseres ved fordelingsmål som
middelværdi og varians. I beskrivelsen af de simultane fordelinger introduceres begreberne betingede
fordelinger og statistisk uafhængighed, som er essentielle i den statistiske analyse. Kurset indeholder også
en gennemgang af de vigtigste asymptotiske resultater, der senere anvendes i analysen af data i alle
Økonometri fagene. Anden del af kurset er en introduktion til beskrivende statistisk og til statistisk analyse
af data baseret på likelihood funktionen samt metoder til at drage konklusioner heraf. Det inkluderer valg
af en statistisk model til beskrivelse af et specifikt datamateriale, estimation af parametrene i den
statistiske model, test af hypoteser i den statistiske model, og kontrol af model-antagelserne.
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende:
Viden
Sandsynlighedsteoretiske begreber som fx: sandsynlighed herunder simultane-, marginale- og
betingede-sandsynligheder, stokastiske variable og transformation af stokastiske variable, fordeling,
sandsynlighedsfunktion, tæthedsfunktion, uafhængighed af stokastiske variable, middelværdi og
betinget middelværdi, varians og kovarians.
Resultatet fra store tals lov og den centrale grænseværdi sætning.
Kunne nogle af de mest anvendte diskrete og kontinuerte fordelinger, fx Bernoulli, Binomial, Poisson,
multinomial, geometrisk, lige-, normal-, Chi-i-anden-, og eksponential-fordelingen, samt selvstændigt
arbejde med disse fordelinger i konkrete problemstillinger.
Kunne de vigtigste redskaber til beskrivende statistisk, herunder numerisk og grafiske redskaber
baseret på empiriske momenter og fraktiler.
Kunne de vigtigste statistiske begreber som: antagelsen om uafhængige og identiske stokastiske
variable, likelihood funktionen, maksimum likelihood estimatoren, egenskaber af maksimum likelihood
estimatoren herunder konsistens og asymptotisk normalitet, konstruktion af konfidensintervaller,
hypoteseprøvning herunder opstilling af hypoteser og teststørrelser, samt principper for model-kontrol
herunder test at fordelingsantagelser og konstruktion af simple misspecifikationstest.
Færdigheder
En grundlæggende forståelse af usikkerhed og sandsynlighed.
49
Anvende de ovenfor nævnte sandsynlighedsteoretiske begrebet på virkelighedsnære problemstillinger.
Anvende de statistiske redskaber til estimation of inferens i simple statistiske modeller.
Kompetencer
Selvstændigt vælge og anvende de relevante sandsynlighedsteoretiske redskaber på nye
problemstillinger
Selvstændigt vælge og anvende de relevante beskrivende statistiske mål på nye datasæt
Selvstændigt gennemføre simple statistiske analyse baseret på likelihood funktionen, dvs. estimation,
hypoteseprøvning og model kontrol.
Beskrive resultater af egne analyser og overvejelser i et klart og tydeligt sprog og tage kritisk stilling til
resultatet af andres statistiske analyser.
Anbefalede faglige forudsætninger
Matematik svarende til indholdet af de obligatoriske matematikkurser på BSc i Økonomi.
Undervisningsform
Teorien gennemgås ved forelæsningerne og trænes ved løsning af teoretiske opgaver ved
holdundervisningen.
50
6.2.13 Økonometri I
Kursusindhold
Økonometri I gennemgår den multiple lineær regressionsmodel for primært tværsnitsdata, men kurset
behandler også tidsrækkedata og paneldata. Estimationsmetoden Ordinary Least Squares (OLS)
introduceres og statistiske egenskaber som middelrethed, konsistens og asymptotisk normalitet af OLS
diskuteres i detaljer. Hypotesetest af populationsparametre præsenteres, såvel som generelle test af
misspecifikation. Avancerede emner som tidsrække regressioner, Instrumental Variables (IV) estimation, og
panel data metoder introduceres også i kurset med henblik på at estimere kausale sammenhænge. Kurset
lægger vægt på, at de studerende selv får mulighed for at udføre regressionsanalyser i praksis. En vigtig del
af kurset er derfor øvelsestimerne, hvori de studerende vil udarbejde selvstændige empiriske analyser.
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:
Viden
Redegøre for den multiple lineære regressionsmodel.
Beskrive og forklare de mest centrale antagelser i regressionsanalyse, samt hvordan disse påvirker de
estimerede parameterværdier.
Diskutere og forklare om parameterestimater kan tillægges en kausal fortolkning.
Udføre statistisk inferens for den lineære regressionsmodel.
Anvende økonometriske kriterier til at vælge det mest foretrukne sæt af parameterestimater blandt
flere muligheder.
Færdigheder:
Udføre deskriptive analyser af datasæt med henblik på anvendelse i regressionsanalyse.
Udlede simple estimatorer samt karakterisere deres statistiske egenskaber i form af middelrethed,
konsistent og efficiens.
Udføre og implementere følgende estimationsmetoder: Ordinary Least Squares (OLS), Weighted Least
Squares (WLS), Generalized Least Squares (GLS), Instrumental Variables (IV), Differences-in-Differences
(DD), First Differences (FD), Fixed Effect (FE) and Random Effect (RE).
Beregne t-test, F-tests, LM-tests, og Wald-test for hypotesetest af parameterrestriktioner i den lineær
regressionsmodel for både homoskedastiske samt heteroskedastiske fejlled.
Redegøre for fortolkningen af parametre for kontinuerte, diskrete og transformerede variable i en
regressionsmodel.
Udføre test for misspecifikation (heteroskedasticitet, funktionel form, eksogenitet) og redegøre for
deres fortolkning.
Anvende simulationseksperimenter til at illustrere og efterprøve egenskaber for statistiske estimatorer
og test.
51
Kompetencer:
Anvende givne parameterestimater i en konkret beregning på en økonomisk problemstilling og
redegøre for resultaterne.
Planlægge og gennemføre en empirisk analyse af et selvstændigt udvalgt emne med udgangspunkt i de
gennemgåede økonometriske metoder.
Anvende økonometriske metoder til at vurdere og vælge mellem økonomiske teorier og på den måde
skabe selvstændig og evidensbaseret viden.
Anbefalede faglige forudsætninger
Deltagelse i kurset forudsætter viden om grundlæggende statistisk metode og sandsynlighedsteori
svarende til indholdet af faget "Sandsynlighedsteori og Statistik". Der anvendes matematiske
forudsætninger fra Matematik A og B, herunder matrixregning.
Undervisningsform
Pensum vil primært blive gennemgået ved forelæsningerne. I holdtimer arbejdes der både med
teoriopgaver, simuleringseksperimenter og anvendt økonometrisk analyse baseret på faktiske datasæt.
Statistisk software til regressionsanalyse vil blive introduceret i forbindelse med holdundervisningen, som
også træner skriftlig formidling af resultaterne. Det sker i form af opsummeringer som fx sammenfatter
resultaterne af en empirisk analyse eller diskuterer problemerne ved en bestemt økonometrisk model.
I tilknytning til holdundervisningen stilles der skriftlige hjemmeopgaver. Opgaverne vil blive gennemgået
og diskuteret på holdene.
52
6.2.14 Økonomisk historie
Kursusindhold
Faget introducerer til økonomisk historie.
De store spørgsmål indenfor økonomisk historie er: ”Hvorfor er det først for nyligt, at vi er begyndt at se
vedvarende vækst i levestandarden”?, ”Hvorfor opstod den økonomiske vækst ikke samtidigt i alle verdens
lande?”.
Faget sigter mod at give indblik i de svar, som økonomer og økonomiske historikere p.t. giver på disse
spørgsmål. Med andre ord undersøges den økonomiske udvikling fra førindustriel stagnation til den
industrielle revolution. Det diskuteres hvorfor førindustrielle samfund udviklede sig radikalt anderledes end
”moderne samfund”; hvorfor den industrielle revolution opstod i Europa (og England); hvorfor den
industrielle revolution først fandt sted omkring år 1800, samt årsager til at den ikke spredtes til alle klodens
lande.
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende:
Viden
Kunne beskrive hvordan førindustrielle samfund var (/er) dramatisk forskellige fra moderne samfund.
Være bekendt med relevant empirisk materiale der kaster lys over den førindustrielle æra og
økonomisk teori for samme.
Have et rimeligt kendskab til hvordan relevante data er tilvejebragt, samt en evne til at forholde sig
kritisk til disse data såvel som til den teori data taler til.
Have et overordnet kendskab til centrale historiske hændelser der anses for at være vigtige for
industrialiseringen og dens spredning, samt hvorfor disse hændelser anses for at være vigtige.
Have kendskab til den industrielle revolution, og være i stand til at sammenligne, teorier der anses for
at være centrale for en forklaring af industrialiseringen.
Færdigheder
Mestre økonomisk teori, der tillader analyse af den førindustrielle æra, såvel som af
industrialiseringsprocessen.
Beherske empirisk metode, der tillader test af rivaliserende teorier.
Kompetencer
Have opnået relevant baggrundsviden, samt erfaring med anvendelse af teoretisk og empirisk metode
på konkrete problemstillinger, der er væsentlig i efterfølgende fag på økonomi studiet.
Effektivt kunne trænge ind i en tekst (herunder akademiske artikler), og udtrække hovedpointerne.
Denne kompetence er relevant i alle kurser der følger på studiet, og i tiden efter endt studietid.
53
Indsigterne fra kurset er særligt relevante i forhold til efterfølgende kurser, eller i arbejdsmæssig
sammenhæng efter endt studietid, indenfor det makroøkonomiske område herunder udviklings-økonomi.
Anbefalede faglige forudsætninger
Økonomiske Principper A, Økonomiske Principper B, Makroøkonomi I og Econometrics I (Økonometri I).
OLS estimation og Instrument variabel estimation.
Undervisningsform
Forelæsninger og holdundervisning.
54
Fag på 3. årsprøve
6.2.15 Econometrics II
Content
Econometrics II is the final course in the compulsory BSc. course sequence in statistics and econometrics.
The course Econometrics I focuses on linear regression and instrumental variables estimation of the linear
regression model for cross‐sectional data. The current course discusses dependent observations and gives a
detailed account of the econometric analysis of time series data. Econometrics II also goes into more detail
with the estimation principles and the likelihood analysis, and it presents the generalized method of
moments. Concepts such as stationarity, unit roots, cointegration and error correction, and autoregressive
conditional heteroskedasticity (ARCH) are introduced. As an integral part of the course, students are
introduced to statistical tools for analysing time series data and students will learn how to carry out,
present, and discuss an empirical analysis based on economic time series on their own.
The outline of the course is the following:
The linear regression model for time series data.
Dynamic models for stationary time series.
Unit root testing.
Dynamic models for time series with unit roots. Cointegration and error correction.
Models with time-varying conditional volatility.
Generalized method of moments.
Learning Ourcome
After completing the course, the student should be able to demonstrate the following:
Knowledge
Give an account for the important differences between (independent) cross-sectional data, analyzed in
detail in Econometrics I, and time series data.
Give a precise definition and interpretation of the concept of stationarity of time series data, and
precisely describe the conditions under which the results from the linear regression analysis for cross-
sectional data can be used also on time series data.
Give an account for the motivation and intuition for different principles for estimation and inference –
specifically the method of ordinary least squares (OLS), method of moments (MM), maximum
likelihood (ML), and generalizes method of moments (GMM) – and discuss relative advantages and
drawbacks.
Give an account for the sufficient conditions for consistent estimation and valid inference in the
statistical model.
55
Give a precise definition of the concept of unit roots, explain the consequences of unit roots in
economic time series data, and interpret statistical models for stationary and non-stationary time
series.
Give a precise definition and interpretation of the concepts cointegration and error correction, and give
an account of statistical models based on cointegration and error correction.
Give a precise definition and interpretation of the concept of autoregressive conditional
heteroskedasticity (ARCH), and give an account of statistical models with ARCH in financial time series.
Skills
Identify the characteristic properties of a given data set of economic time series and suggest and
construct relevant statistical models.
Derive estimators of the statistical model’s parameters using the principles of method of moments
(MM) and maximum likelihood (ML). Estimate and interpret the parameters.
Construct misspecification tests and analyze to what extent a statistical model is congruent with the
data.
Construct statistical tests for unit roots in economic time series.
Construct statistical tests for cointegration and error correction in economic time series.
Formulate economic questions as hypotheses on the parameters of the statistical model and test these
hypotheses.
Use statistical and econometric software to carry out an empirical analysis.
Present a statistical model and empirical results in a clear and concise way. This includes using statistic
and econometric terms in a correct way, giving statistically sound and economically relevant
interpretations of statistical results, and presenting results in a way so that they can be reproduced by
others.
Competencies
Choose the relevant statistical model given the characteristics of a given data set of economic time
series and apply the statistical tools to carry out, present, and discuss an empirical analysis and test
specific economic hypotheses.
Read research papers containing applied econometric time series analyses
Recommended Academic Qualifications
The course requires knowledge equivalent to that achieved in 'Probability Theory and Statistics' and
Econometrics I.
Teaching and Learning Methods
Activities to challenge and activate students, such as Socrative quizzes and peer-discussions, are an
important part of the lectures. Students are required to prepare before lectures by reading, watching
online videos, and completing online quizzes. Finally, peer feedback is used to provide detailed feedback on
the assignments.
56
During the semester there are five written assignments covering each of the major topics in the course.
After handing in each assignment students give peer feedback on each other’s assignments through the
peergrade.io platform. Activities to challenge and activate students, such as Socrative quizzes and peer-
discussions, are an important part of the lectures. Students are required to prepare before lectures by
reading, watching online videos, and completing online quizzes. Finally, peer feedback is used to provide
detailed feedback on the assignments.
57
6.2.16 Videnskabsteori for økonomer
Kursusindhold
Formålet med kurset er at styrke de studerendes forståelse af økonomi som en praktisk videnskab.
Udgangspunktet for kurset er, at det er modellerne, som gør, at økonomi kan hævdes at være en
videnskab. Kurset stiller derfor skarpt på modellers rolle i økonomi.
Hvordan bruges modeller i økonomi?
Hvad er en kritisk antagelse i en model?
Skal antagelserne i en model være realistiske eller ej?
Hvordan navigerer man mellem forskellige modeller? Mange økonomiske modeller er funderet i en
nytteetik. Nytteetikken kan imidlertid kritiseres på mange niveauer, hvorfor kurset også vil behandle
etik og moral i økonomi.
Sigtet med kurset er i sidste instans at gøre de studerende til bedre økonomer.
Kurset er bygget op omkring følgende temaer:
Brug og misbrug af økonomiske ideer
Modellers rolle i økonomi
Valg af modelramme
Model versus teori i økonomi
Kritik af den økonomiske metode
Betydningen af etik og moral
Nytte-, pligt-, og dydsetik
Velfærd og efficiens
Paretokriteriet og cost-benefit analyse
Moralske grænser for markedet
Økonomisk retfærdighed
Etisk pluralisme
Målbeskrivelse
Efter kursets afslutning skal den studerende kunne:
Viden
Demonstrere viden om kursets fokusområder, herunder være i stand til at identificere, redegøre for, og
reflektere over styrker og svagheder ved forskellige økonomiske argumenter, modeller, og teorier.
Forklare argumentationen bag de logiske positivister Karl Popper, Lakatos, Friedman og Kuhn, samt de
største kritikpunkter af deres teorier.
58
Færdigheder
Redegøre for brugen (og misbrugen) af matematiske modeller i økonomi
Identificere og redegøre for kritiske antagelser økonomiske modeller
Forklare og diskutere fordele og ulemper ved forskellige metodiske traditioner inden for økonomi
Redegøre for forskellen mellem en model og en teori
Diskutere lødigheden af forskellige typer af kritik som ikke-økonomer har af økonomi
Reflektere over hvorvidt økonomi er en videnskab
Forklare og diskutere betydningen af etik og moral i økonomi
Redegøre for henholdsvis nytte-, pligt, og dydsetik
Identificere et økonomisk arguments normative udgangspunkt
Diskutere markedets moralske grænser
Redegøre for økonomisk retfærdighed
Diskutere definitionen af økonomi og problematikken omkring afgrænsning.
Kompetencer
Demonstrere kompetencer ved at være i stand til at vurdere økonomisk teori og praksis kritisk med
reference til tematikkerne dækket i faget videnskabsteori.
Anbefalede faglige forudsætninger
Det forudsættes at den studerende har fulgt alle obligatoriske fag på de første to år af økonomi studiet.
Undervisningsform
Forelæsninger.
59
6.2.17 Bachelorprojekt
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Bachelorprojektet
er en større selvstændig, afsluttende opgave på bacheloruddannelsen i økonomi. Bachelorprojektet har et
omfang på 15 ECTS.
Formål og sigte
Formålet med bachelorprojektet er, at de studerende skal identificere og afklare en problemstilling under
anvendelse af de teorier og metoder, der er indeholdt i bachelorstudiet i økonomi. Regler og formkrav skal
overholdes, og der lægges vægt på, at bachelorprojektet udformes klart og sprogligt korrekt. Emnet for
bachelorprojektet er selvvalgt, men skal godkendes efter de regler, der er fastsat af studienævnet.
Opgaveskrivning kræver ofte mere selvstændige studier og byder på flere frihedsgrader for den studerende
end de gængse fag med efterfølgende eksamen, hvor emnerne i stor grad på forhånd er tilrettelagt af
faglæreren. De enkelte arbejdsprocesser ved opgaveskrivning ligner dermed også mange udfordrende
arbejdssituationer i praksis, og bachelorprojektet kan i dette lys betragtes som en meget værdifuld proces.
Målbeskrivelse
Viden
Demonstrere viden om grundlæggende aspekter af et udvalgt emne inden for økonomisk teori og
dennes anvendelser, herunder viden om teorier og/eller metoder der relaterer sig til emnet.
Færdigheder
Udvælge, argumentere for og strukturere en præcis og relevant problemstilling, og sætte denne
problemstilling ind i en relevant økonomisk sammenhæng.
Tilvejebringe samt analysere relevant informations- og/eller datamateriale gennem korrekt anvendelse
af relevante teorier og metoder, herunder teorier og metoder den studerende har tilegnet sig under sin
uddannelse såvel som teorier og metoder, den studerende har tilegnet sig i forbindelse med projektet
med relevans for den valgte problemstilling.
Sammenfatte og beskrive et emne udbygget med egne iagttagelser, analyser og eksempler i en skriftlig
rapport, der fremstår velstruktureret.
Give en mundtligt præsentation af projektet med refleksioner over projektets indhold.
Udvælge, beskrive og kritisk forholde sig til benyttede kilder.
Kompetencer
Evnen til at udvælge et emne, analysere og redgøre for perspektiver igennem og formidle konklusioner
skriftligt igennem projektet
Foretage en mundtlig redegørelse for projektet og herunder reflekterer over projektets indhold.
Karakteren 12 gives, når BA-opgaven på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler,
lever op til de opstillede krav.
60
Tilmelding, vejledning og aflevering
Den studerende tilmelder sig bachelorprojektet på selvbetjeningen (undervisning) i KUnet. Derudover skal
den studerende udfylde en online BA-kontrakt, hvor emne og problemformulering skal angives.
Til de enkelte studerende er tilknyttet en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg, og som
kan hjælpe med udformningen af opgaven. Der er vejledere inden for forskellige emner, således at der er
en bred vifte af muligheder for valg af opgave. Alle interne professorer, lektorer, adjunkter, post docs og
Ph.d.-studerende samt eksterne lektorer tilknyttet Økonomisk Institut kan vejlede BA-projekter. I særlige
tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere.
Studerende skal selv lave en aftale med en vejleder. Vejleder skal godkende emnet inden den studerende
udfylder onlinekontrakten. Den studerende bliver efterfølgende tilmeldt eksamen.
BA-projekter skal afleveres i Digital Eksamen.
Efterårets bachelorprojekter afleveres ultimo november og forårets bachelorprojekter i starten af maj. De
præcise afleveringsfrister for kontrakt og projekt findes i bachelorprojektets absalonrum for det konkrete
semester samt på bachelorsiden i KUnet. Overskridelse af afleveringsfrist betyder, at opgaven ikke
bedømmes, og at der registreres et brugt eksamensforsøg, jf. Eksamensbekendtgørelsen.
Eksamensform og øvrige eksamensbestemmelser
Formkrav
Bachelorprojektet kan skrives af mellem 1 og 3 studerende. Skrives bachelorprojektet af 1 studerende, må
det ikke overstige 20 normalsider (48,000 typeenheder), med 2 studerende er grænsen 30 normalsider
(72,000 typeenheder) og med 3 studerende er grænsen 40 normalsider (96,000 typeenheder).
Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl.
mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 5.3 for
mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af
antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen.
Skriver flere studerende sammen, skal hvert forfatters bidrag klart fremgå af indholdsfortegnelse samt
forord/indledning, således at den enkeltes præstation kan gøres til genstand for separat bedømmelse.
Kun indledning, resumé, konklusion og eventuelle delkonklusioner kan være fælles (og må i så fald højst
udgøre 20% af opgaven).
Den officielle forside til skriftlige opgaver, som ligger på bachelorsiden i KUnet, skal benyttes. På forsiden
skal angives følgende oplysninger:
Navn
Opgavens titel
Vejleders navn
Afleveringsdato
Antal typeenheder
61
Bacheloropgaven skal forsynes med et engelsk resumé på højst 1 side, såfremt opgaven er skrevet på
dansk, svensk eller norsk. Hvis opgaven er skrevet på et andet sprog (dog ikke svensk og norsk), kan
resuméet skrives på dansk, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.
Resuméets tæller ikke med i opgørelsen af det samlede antal sider for bachelorprojektet, jf. beskrivelse af
formkravene.
Til bachelorprojektet er knyttet en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i den studerendes skriftlige
fremstilling. Den studerende skal ved denne mundtlige eksamen demonstrere beherskelse af de metoder,
der er anvendt ved udarbejdelse af projektet, og skal kunne redegøre klart og tydeligt for problemstillingen
og dennes afklaring.
Den studerende skal skrive opgaven og forsvare projektet på det sprog, som den studerende er tilmeldt
eksamen på.
Ved en eventuel reeksamen i tilfælde af sygdom, eller hvis bachelorprojektet ikke bestås, vil
eksamensformen være den samme som ved den ordinære eksamen.
Bedømmelse og censur
Bachelorprojektet er underlagt ekstern censur og bedømmes på 7-trinsskalaen. Resuméet indgår i den
samlede bedømmelse.
Stave- og formuleringsevne indgår som en del af den samlede bedømmelse af bacheloropgaven, idet det
faglige indhold dog skal vægtes tungest, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Studienævnet kan dispensere fra
denne bestemmelse for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, jf.
Eksamensbekendtgørelsen.
62
6.2.18 Opgaver uden for kursusregi
Opgaver uden for kursusregi afløser ECTS i gruppen med Økonomiske valgfag.
Den studerende må max. skrive to opgaver uden for kursusregi på hver 7,5 ECTS. I alt 15 ECTS.
Formål og sigte
En opgave uden for kursusregi skrives, når en studerende vil udbygge sin viden og kompetence inden for et
fag. Den studerende kan højest skrive to opgaver uden for kursusregi på bacheloruddannelsen.
Regler vedr. tidsfrister fremgår af studiets uddannelsessider på KUnet.
Målbeskrivelse
Viden
Demonstrere viden om grundlæggende aspekter af et udvalgt emne inden for økonomisk teori og
dennes anvendelser, herunder viden om teorier og/eller metoder der relaterer sig til emnet.
Færdigheder
Udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område.
Anvende relevante teorier og metoder til at undersøge et valgt område.
Sammenfatte, analysere og beskrive et emne i en skriftlig rapport, der fremstår velstruktureret.
Kompetencer
Evnen til selvstændigt at vælge og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en specifik
problemstilling.
Tilmelding, vejledning og aflevering
Tilmelding foregår via blanket til studieadministrationen (forefindes på uddannelsessiderne i KUnet).
Den studerende træffer aftale med en vejleder, der skal godkende de studerendes emnevalg. Der ydes ikke
decideret vejledning på en opgave uden for kursusregi, men vejleder forventes at bistå med
litteraturreferencer og disponering. Alle interne professorer, lektorer, adjunkter, post docs og Ph.d.-
studerende kan vejlede. I særlige tilfælde kan der også gives dispensation til at benytte eksterne vejledere.
Opgaver op til 5 ECTS skal afleveres senest 2 måneder efter tilmeldingsdato, mens opgaver på 5,5 ECTS og
derover skal afleveres senest 4 måneder efter tilmeldingsdato.
Formkrav
Omfanget af opgaven afhænger af den ønskede ECTS-vægt. Sideantalskravene til opgaver er følgende:
0,5 ECTS:1-1,5 normalsider
1 ECTS: 2-3 normalsider
2,5 ECTS: 5-7,5 normalsider
5 ECTS: 10-15 normalsider
7,5 ECTS: 20-25 normalsider
63
Er opgaven på et andet antal ECTS, kan sideantallet ganges op/ned ud fra omfanget af en opgave på 1 ECTS.
Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl.
mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 5.3 for
mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over, hvad der indgår i optællingen af
antal typeenheder. Samt i afsnit 4.5 i Rammestudieordningen.
Opgaven kan udarbejdes af op til to studerende. Hvis to studerende skriver sammen, skal opgaven være
udarbejdet således, at hvert enkelt forfatter bidrag kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det
skal således i både forord/indledning og indholdsfortegnelse angives de dele, den enkelte forfatter har
stået for. Indledning og konklusion samt evt. delkonklusioner og/eller opsummeringer kan skrives i
fællesskab. Dog kan maksimalt 20 % af opgaven være skrevet i fællesskab.
Skriver to studerende sammen, ganges sideantallet med halvanden (1,5).
Eksamensform
Opgaver op til 5 ECTS bedømmes af vejleder uden censur og med bedømmelsen ”bestået”/”ikke-bestået”,
mens opgaver på 5,5 ECTS og derover bedømmes med ekstern censur og med karakterbedømmelse.
Reeksamensform
Samme som ordinære, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave.
64
6.2.19 Afløsningsopgave i valgfag
Formål og sigte
En afløsningsopgave kan kun skrives af studerende som har været tilmeldt et valgfag, og ikke bestået det.
Afløsningsopgaven er en mulighed, hvis et valgfag ikke udbydes regelmæssigt og enten er aflyst eller
nedlagt.
Målbeskrivelse
Viden
Demonstrere viden om avancerede aspekter af et udvalgt emne inden for økonomisk teori og dennes
anvendelser, herunder viden om teorier og/eller metoder der relaterer sig til emnet.
Kritisk og selvstændigt kunne reflektere over og diskutere den økonomisk teori og metode inden for det
valgte område.
Færdigheder
Udvælge relevante teorier til at undersøge et valgt område.
Anvende relevante teorier og metoder til at undersøge et valgt område.
Selvstændigt kunne sammenfatte og analysere et emne i en skriftlig rapport, der fremstår
velstruktureret.
Kompetencer
Evnen til selvstændigt at vælge, analysere og anvende videnskabelig litteratur, der er relevant for en
specifik problemstilling.
Tilmelding, aflevering og vejledning:
Hvis et valgfag bliver aflyst eller nedlagt, vil den studerende blive kontaktet af studieadministrationen og
tilbudt at skrive en afløsningsopgave.
Ved andre særlige forhold kan den studerende søge om dispensation til at skrive en afløsningsopgave i et
valgfag.
Afløsningsopgaven kan kun skrives individuelt.
En afløsningsopgave påbegyndes henholdsvis den 1. september (efterår) eller 1. februar (forår).
Afløsningsopgaven skal afleveres i Digital Eksamen og den studerende har 4 måneder til at skrive den.
Eksaminator på afløsningsopgaven er som udgangspunkt underviseren i valgfaget. I særlige tilfælde kan
studielederen udpege en anden eksaminator. Der ydes ikke decideret vejledning på afløsningsopgaver, men
eksaminator forventes at bistå med litteraturreferencer og disponering.
Eksamensform:
Afløsningsopgaver bedømmes på samme måde som det valgfag eller seminar den skrives i.
65
Formkrav
Sideantalskravene er 20-25 normalsider.
Normalsidetallet opgøres ud fra en definition af, at en normalside udgøres af 2400 typeenheder inkl.
mellemrum. Normalsidetallet og antallet af typeenheder skal fremgå af opgavens forside. Se afsnit 4.5 i
Rammestudieordningen for mere information om formkrav til skriftlige opgaver samt en oversigt over,
hvad der indgår i optællingen af antal typeenheder.
Tredje prøveforsøg
Som beskrevet ovenfor, dvs. ny tilmelding og aflevering af opgave.