et kloster i lissabon

Afgangsprogram 2009, Mathias Juel ChristensenKunstakademiets Arkitektskole, studieafd. 2 Vejleder, Lene BrixSuppleant, Marianne Ingvartsen

Et kloster i Lissabon

kloster, (af lat. claustrum ‘aflukket rum’, afledt af claudere ‘lukke’),

Indholdsfortegnelse

00_Introduktion 01_Klosterets traditionelle rolle 02_ Fremtidens kloster 03_ Fremtidens kloster - en visualisering

10_Klosteret 11_Historie 12_Arkitekturen 13_Tiden / klokken 14_Døgnrytme

15_Den rumlige opbygning

20_lissabon 21_Intruduktion til byen 22_Typografi 23_Historie 24_Kortenes fortælling

30_Arbejdsfelt31_Beskrivelse

32_Snit33_Foto

40_feltstudie 41_En bevægelse – byens trapper 42_Overgangen

50_Arbejdsmetode 51_Fokus 52_Procesplan 53_Volumeundersøgelse 54_Afleveringen 55_Format

60_oplysninger 61_Curiculum Vitae

62_Studieforløb 63_Kilder

Fotoeksperiment, der illustrerer overgangen: fra det nære til det fjerne / det tætte til det åbne / fra kontakten til gaderum, til kontakten med byen.

Studier af arbejdsfelt i Lissabon 2008

00_IntroduKtIon

Jeg vil igennem dette program forsøge at give en indsigt i den klosterarkitektur, det sted, den proces og det resultat, som jeg vil arbejde mig igennem og frem til i dette projekt: et kloster i Lissabon.

Lissabon 6. okt. 2008Lissabons hektiske byliv med høj puls, støj og trafik fik mig til at søge efter et fre-deligt sted, hvor jeg kunne fordøje mine indtryk. Jeg bevægede mig opad, opad byens trapper, opad højene, op i luften - indtil jeg mødte et sted, der åbnede byen for mig. Et sted, der indbød til den pause, jeg havde brug for; en pause fra byen.

01_Klosterets trAdItIonelle rolle

Som bygning hører klosteret til blandt den æld-ste bygningskunst, vi har i vores vestlige sam-fund, og også blandt den vigtigste og mest im-ponerende. Klosteret har igennem dets lange historie fungeret som vidensbank - og videns-formidler i samfundet. Munkene har tillært og udviklet mange evner, som de gennem deres enorme netværk har videregivet på tværs af grænser og kontinenter. Klostrene har været et sted, hvor uvidende har kunnet søge viden, syge har kunnet søge behandling og fortabte harkunnetsøgehjælptilatfindedenrettevej.

Bygningerne har kunnet rumme det, fordi det er til dette formål, de er udviklet og bygget. Klos-teret tilbyder en dyb forståelse for, at det af og til er nødvendigt med fred for at kunne fordy-be sig, hvad enten det gælder hellige tekster eller andre studier. Klostrenes regler handler om stilhed, og en enkelthed i dagens rutiner under-streger det.

Le Thoronet - Provence

02_fremtIdens Kloster

Fremtidens kloster er det moderne kloster, der ligger placeret i byen og møder byen på dens præmisser. Jeg vil gentænke det klassiske kloster så det bliver moderne og derfor kan få og bære sin rolle i nutidens samfund. Jeg vil ar-bejdemedgrænsenmellemdetaflukkedeogdet offentlige; åbne klosteret for offentligheden i en grad, der skaber grobund for en integrering i samfundet, men samtidig lade det fungere somdetetklosterer,enaflukketenhed.

Fra studier af det klassiske Cistercienske kloster vil jeg overføre citater til det nye og nutidige forslag. Et forslag der skal kunne fungere nu og i fremtiden, som kloster i Lissabon, som pendant til andre mere traditionelle klostre i verden; når det gælder om tilsøgning af nye munke og når det gælder funktionen som refugium.

Jeg ser fremtidens kloster i Lissabon som en pause fra byen, fra hverdagen eller livet ge-nerelt. Som et sted, der både indbyder til fordy-belseogtilatladetankerneflyve.

Munkenes kloster: Denoprindeligeklosterfilosofilyder“oraetlab-ora” - bed og arbejd. Den religiøse dimension vil ligge som et fundament i projektet - som et sted hvor det jordiske og det ophøjede mødes.Men troen er ikke et krav til klosteret gæster/besøgende, blot de respekterer klosterets re-gler om stilhed og fordybelse.

’Fremtidens kloster’ lukker på én og samme tid af for verden og vender sig mod verden i tjen-este. For at klosterets faste beboere (brødrene) kan få overskud til verden og kan leve op til

disse ideer har et spirituelle, religiøse, element sit særlige rum og egen plads. Tidebønnerne, læsningerne, gudstjenesterne - alt sammen en del af klostrets daglige rutine, som de besøgende selvfølgelig kan gøre brug af, men som kører og præger dagen uanset gæsternes deltagelse, også disse rutiner gør stedet til et kloster.

Studiets kloster:I et samfund, hvor noget så grundlæggende som stilhed er blevet en mangelvare, vil dette kloster være et sted hvor ikke kun munke men også forfattere, digtere, komponister, studer-ende, og byens travle mennesker for en kort eller længere tidkanfinde roenogden tid tilsigselv/etprojekt,derkanværesværtatfindeandre steder. Murene her er så tykke, at ingen unødige lyde trænger ind. En lukket dør be-tyder en lukket dør.

Samfundets kloster:Et ophold skal ikke forstås, som den eneste måde, som man - indbyggeren i Lissabon, turis-ten eller forretningsmanden - kan opleve denne verden på. Muligheden vil ligge for den ude-fra kommende, i at udnytte flereaf klosteretsfunktioner. Mulighederne i klosterets bibliotek, der kan forstås som en hule, som den studer-ende kan udnytte i læseperioderne. Kaffen, forretningsmanden nyder i klosterets lille cafe, eller haven der bruges af moderen, der er på vej hjem til de tre børn, den korte tur hun tager gennem klosterets have, vil være den pause stedet er. En pause som udviklingen af dette program og selveprojektetvilformeogdefinere.

Frans af Assisi, (1182 – 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.

»Søgningen mod arbejdsrefugierne er en klar modtendens til altid at være online. Vi vil i stigende grad efterspørge nogle klare rum, hvor der er tid og plads til refleksion, fordybelse, de store drømme eller bare at være for en

stund,«

»De samme mennesker, som søger stilheden på arbejdsrefugier, har ikke lyst til, at det bliver en permanent til-stand. Til daglig er de online med resten af verden og deres kolleger. Og lige så dejligt to uger væk fra telefoner,

internet og kolleger kan være, lige så afhængige er de af at kunne kommunikere og være en del af det arbe-jdsmæssige netværk resten af tiden.«

siger Niels Bøttger-Rasmussen, fra Institut for Fremtidsforskning

Idea store whitechapel - London Le Thoronet - Provence Ørslev Kloster - Limfjorden PS1 - New York La Tourette - Lyon

03_fremtIdens Kloster - en vIsuAlIserIng

Diversiteten i det moderne kloster, der på foregående side er beskrevet med ord, er her forsøgt illustreret med billeder og stemninger. Forstået på den måde, at fremtidens kloster bør være et sted, hvor principper og atmosfæren fradegamleklostresomf.eks.findesiLeThoro-net møder nye og moderne måder at fordybe sig.

Arkitekturen skal være tilpasset dette, give plads, også til det skæve og eksperimenterende, som PS1 formår. PS1 - Artist in Residence, hvor kunst-nere bor, arbejder og udstiller. Her formår ste-det både at inspirere og forpligte kunstnere på samme tid. Idea Store Whitechapel i London formår at lægge sig midt i den dramatiske by og stadig fungere som et sted, et bibliotek, en opbevaring af ord, med ro og plads til studie, fordybelse, en pause.La Tourette viser det kan gøres på en tidslig moderne og effektiv måde, og Ørslev Kloster beviser, at stedet virkelig tilbyder noget, mange ikkekanfindeandresteder.

Idea store whitechapel - London Le Thoronet - Provence Ørslev Kloster - Limfjorden PS1 - New York La Tourette - Lyon

Den kristne klosterbevægelse opstod i Egypten i 300-tallet, hvor det første kloster blev grundlagt af Pachomios. Han skrev en regel for livet i klosteret. Klostervæsenet spredte sig hurtigt i romerriget, oglangtdeflesteklostreerderforendelafdenromerskkatolskekirke.Idetsjetteårhundredeud-formede Sankt Benedikt regler for, hvorledes munke skulle leve afsondret fra verdslige fristelser. Det havde de svært ved at overholde. Benediktinerordenen degenererede og Cistercienserordenen blev oprettet for at få munkene tilbage på den smalle sti. De blev kendt som ’de hvide munke’ og levede en asketisk tilværelse, præget af fattigdom og afsondrethed. Denne nye orden blev populær, og der blev hurtigt grundlagt nye klostre, døtreklostre, efter moderklosteret der ligger i Citeaux i det nuværende Frankrig, og som ordenen er opkaldt efter. I gennem 1100-tallet grund-lagde cistercienserordenen 343 klostre i Europa. I år 1300 var tallet vokset til ca. 700, i et område fra Sicilien til Nordnorge og fra Irland til Polen – og selvfølgelig også Portugal, hvor klosteret Alcobaca har haft stor betydning.

For at sikre, at et datterkloster efterlevede ordenens regler, om at bygningerne var renset for alt, der kunne distrahere og skjule sandheden, og at medlemmerne søgte kvalitet i alt, åndeligt og materielt, rejste abbeden fra moderklostret en gang årligt på besøg i sine datterklostre. I klostrene skulle alt være formålsbestemt og arkitekturen var præget af enkelhed, økonomi og funktion. Klostreneskullevise,hvordanbegrænsningførertilstyrke.Efterhåndensomdatterklostreneselvfikdatterklostre, blev abbederne inviteret til Citeaux for at understrege den loyalitet, der skulle være mellem moderkloster og datterkloster.

Anlæggetskernevardenfiresidedeklostergård,derlåomgivetafkirkenmodnord,sakristi(hvorde hellige kirkekar blev opbevaret), bibliotek, munkenes samlingsrum og deres dormitorium (munkenes sovesal) mod øst (i hhv. under- og overetagen), køkken og refektorium (spisesal) mod syd og lægbrødrebolig mod vest. Kirken skulle formes over en plan som et latinsk kors; korpartiet vartilmunkene,mensskibetvarreserveretde iordenensførstetid langtflere lægbrødre.Bådehøjkoret og en række kapeller til siderne herfor skulle have en lige afslutning mod øst. Kirkerne kunne være forsynet med en smal forhal mod vest, men måtte ikke have tårne og i en lang peri-odeingenandrebillederendetmaletkrucifiks.

Indenfor videnskaben, er Cisterciensernes betydning mindre, men tonekunst og landbrug står i stor gæld til dem. Deres avlsgårde var middelalderens landbrugsskoler, og alle klostre havde haver og parker tilknyttet, der forsynede beboerne med mad og urter til medicinsk behandling.

11_et studIe I cIstercIenserordenens hIstorIe

Ordenens udbredelse

12_ArKIteKturen Cisterciensernes arkitektur blev takket være ordenens udbredelse og systematiske opbygn-ing så dominerende i 1100-t., at den nærmest blev synonym med begrebet klosterarkitek-tur. Fra første færd skabtes en bygningsmodel baseret på cisterciensernes krav om enkelhed og funktionalitet. Et typisk cisterciensisk kloster-interiør skulle udstråle en overjordisk enkelhed, der alene beroede på samspillet mellem lys og skygge; forsagelsen af farver og udsmykning havde nærmest ikonoklastisk karakter. Klostrene blev bygget efter faste retningslinier, hvilket in-debar, at gæstende munke altid ville kunne finderundtidetkloster,debesøgte.

Grundlæggeren af ordenen skrev i forbindelse med retningslinierne omkring klosterplanlægnin-gen; ’Hvad er gud? Der er længde, bredde, højde og dybde’. Han ville have, at klostrene skulle have proportioner, ikke dekorationer. Bygningerne blev planlagt, udlagt og bygget efter enkle regler, geometriske figurer, fastemål og målforhold. Enkelhed og harmoni skulle være rammen, der støttede munkene ’de lev-ende sten’ i en tilværelse helliget sparsomhed, tavshed og bøn.

Stilistisk set er cisterciensernes arkitektur præget af abstrakte skønhedsvirkninger som fx harmon-iske forhold mellem de enkelte rumenheder.

Cisterciensernes klostre fortsatte gennem det tyvende århundrede med at sprede sig, især uden for Europa. Over de sidste 60 år er antal-let fordoblet til 171 klostre i 2005. Men samtidig er antallet af munke faldet med 15 %, så der i dag er omkring 2500 munke og 1800 nonner på verdensplan. I gennemsnit bor der 25 munke i hvert kloster, halvt så mange som før i tiden.

Cistercienserne har i dag en plan om hellere at være repræsenteret mange steder i små klostre end at være samlet få steder i store klostre. I den forbindelse vil det være nærliggende at tro, at Cistercienserne har en plan om at vende tilbage til Portugal, hvor de ikke er repræsen-teret i form af funktionelle klostre i dag. Når det en dag sker, vil de med stor sandsynlighed blive hilst velkommen, fordi klostrene har og altid har haft en stor plads i portugisernes hjerte. Den 7. juli 2007 blev resultatet af en landsdækkende afstemning offentliggjort på portugisisk TV: af de syv fornemste portugisiske attraktioner og seværdigheder udvalgt af de portugisiske fjern-synsseerevarfireklostre.

Lissabon 6. okt. 2008Jeg blev ramt af en stemning af fred og overskuelighed: Jeg fik følelsen af, at stemningen dette sted fortjente at blive gjort bevidst. Jeg begyndte at overveje, hvordan dette kunne gøres. Her burde lig-ge noget, der understregede og forstærkede det, som stedet repræsenterede. Mine tanker faldt på, at et kloster ville kunne bære det. En formålsbestemt bygning, et kloster, der med sine regler om enkelthed og harmoni med omgivelserne, ville gøre dette sted til det, som byen havde brug for; en pause fra byen.

Internettet natten mellem 8. og 9. jan. 2009De historiske tråde ligger filtret fuldstæn-dig sammen foran mig, ordnerne er komplic-erede og svære at definere. Jeg føler, at jeg skal få rede på dette før jeg kan komme videre. I dette kaos finder jeg cistercien-serordenen, som om de selv reagerede på denne situation, prædiker enkelthed.

13_tIden / KloKKen

Tiden har altid været en vigtig faktor for munkene, og dermed også markeringen af tiden. Dette skete og sker i form af klokker. Alle klostre benytter lydenfraklokkernetilatdefinereovergangenfraenperiodeaf dagen til den næste. Fra kirketårnet, altid ydmygt bygget i træ, an-nonceres messer og måltider. Den anden og mindre klokke, hængende på væggen til soveafdelingerne, bliver brugt til at markere dagens start, samt gudstjenester der kun er for munkene. Den sidste klokke betjenes fra spisesalen, hvor den annoncerer bønnerne før og efter maden.

1. Højkor (den del af en kirke hvor alteret står)2. Tværskib, korsarm (den tværbygning som er indskudt mellem langskibet og koret)3. Sakristi (et rum til ting der hører til gudstjenesten, opbevares, og hvor præsten kan opholde sig)4. Aften trappe 5. Porte des Morts6. Skærm 7. Munkenes kor8. Bænke for syge9. Munkenes dør til klostergang (mod indre gård)10. Lægbrødrenes kor11. Lægbrødrenes dør til mellemgang12. Indgang (placeret så langt fra alteret som muligt)13. Brønd i klostergården14. Bog kammer15. Gang langs klostergården16. Kapitelhus17. Dags trappe førende til: 18. Munkenes soveområde19. Munkenes vaskerum20. Munkenes møderum21. Munkenes passage 22. Scriptorium (munkenes rekreationsrum)23. Novicernes rum, (en person som gennemgår en prøvetid forud for at blive optaget i et kloster)24. Fyrrummet25. Munkenes refektorium (spisesalen hvor munkene mødes til de 3 daglige måltider)26. Læserens prædikestol27. Lem til køkken28. Køkken29. Spisekammer30. Lægbrødrenes møderum31. Lægbrødernes refektorium (spisesal)32. Lægbrødernes passage33. Lager34. Lægbrødrenes trappe til:35. Soveområde36. Vaskeområde

Diagrammatisk plan af et klassisk Cisterciensk kloster

Lægbrødernes kvarterMunkenes kvarter

UDDRAG ;

15_det KlAssIsKe Klosters rumprogrAm

Kirkerummet:En præst udefra holder messe hver dag. Selve kirkerummet indeholder siddepladser for tilhør-erne, alter, prædikestol og skriftestol. Derudover indeholderkirkenflereforskelligefunktioner

Cellen:Munkens eget værelse, hvor han sover, studer-er og beder. Det er vigtigt, at der ikke er noget, der kan forstyrre munken i rummet. Derfor skal cellen være af en overskuelig størrelse og må kun indeholde en seng, en skammel, et skab og en lampe.

Refektorium:Spisesalen hvor munkene mødes til de 3 daglige måltider. De spiser i tavshed, mens der bliver læst op af religiøse tekster. Køkken og bryggers knytter sig til refektoriet.

Bibliotek:Et kloster har en bogsamling, da læsning og studier er en vigtig del af hverdagen.

Klostergården:Et centralt beliggende uderum, som alle funk-tionerne henvender sig til. En gang langs klostergården fungerer som fordeling til hele anlægget.

Haven:Haven er i så høj grad som muligt klosterets spisekammer, en have som både skal forsyne klosteret med frugt og grønsager til klosterets køkken.

Gæsteafdeling:En del af klosteret, hvor besøgende/gæster kan komme og bo. Denne afdeling indeholder værelser, bad toiletter, køkken og opholdsrum.

14_døgnrytme

Et udsnit af en munks dagligdag ifølge reglerne af ST. Benedict fra 1200 tallet

Det varierer over hele året, men indeholder dog næsten altid det samme dog i forskellige rækkefølge og længde. Dette eksempel er gældende d. 21. juni:

02.00 Morgenbøn03.00-04.30 Læsning04.30-05.00 Bøn05.00-08.00 Arbejde08.00-08.30 Bøn08.30-11.30 Læsning11.30-12.00 Bøn12.00 Mad12.00-14.00 Hvile14.00-14.30 Bøn14.30 Mad15.00-18.00 Arbejde18.00-18.30 Bøn18.30 Mad19.00-02.00 Hvile

Københavns hovedbibliotek 10. jan. 2009På de uendelige lange reoler med bøger finder jeg frem til den viden, jeg søger om munke-ordner. Bøger, der afslører små forskelle, opbygninger, regler og dybder om emnet. Fra det cistercienske kloster finder jeg en række (følgende) elementer interessante og relevante. Både i deres historiske betyd-ning for ordenen, men også i fremtidens klostre, er jeg sikker på, de fortsat er vigtige og værd at studere.

Portugal

Costa Verde

Montanhas

Costa de Prata

38°43′0″N,8°52′0″WPlanicies

Algarve

Costa de Lisboa

21_IntruduKtIon tIl byen

Portugal havde i mange hundrede år status af europæisk stormagt på linje med England og Frankrig, det ses tydeligt i hovedstaden. Lissa-bon er beliggende i Midtportugal 17 km nord for Tejoflodens udløb i Atlanterhavet. Byen erældre end Rom og alle andre hovedstæder i Vesteuropa.

Byen er placeret i et landskab domineret af 7 høje. Det betyder, at niveauforskellene er meget store i Lissabon. Det højeste punkt er

Forte de Monsanto (230 m) i den store Mon-santoskov i den vestlige del af byen. Den mest kendte bakke er Sâo Jorge, som er let at få øje på, idet det imponerende slot Castello de São Jorge ligger på toppen. De resterende 6 høje har enten en kirke eller et udsigtspunkt på top-pen, dette gælder også bydelen Graça, hvor arbejdsfeltet for denne opgave har sin placer-ing. Byen breder sig i dag langt ud over de syv høje, som den er grundlagt på.Lissabon er Portugals kulturelle, politiske og økonomiske centrum med sæde for landets præsident, parlament, centraladministration og nationalbank, universiteter, handelshøjskole, kunstakademi samt en række museer og te-atre. Mod nord, øst og vest breder det mod-erne Lissabon sig ud med brede avenuer og forgrenede motorvejsanlæg. I den nordlige del ligger bl.a. lufthavnen, universitetet samt det gi-gantiske postmodernistiske forretnings-, kontor- og boligkompleks Amoreiras.

Da Lissabon blev valgt til europæisk kulturby i 1995 og vært for verdensudstillingen i 1998 styrkede byen sin kulturelle og historiske position som europæisk storby. I forbindelse med Ex-po98 begyndte en udvidelse af byens undergr-undsbaner, som nu dækker en stor del af byens transportbehov. Derimod bevares kun få linjer i det tidligere omfattende net af sporvogne.

snit i kotemodel af LIssabon 1:4000 - set fra nord mod syd

havnenBaixa

Sâo Jorge

Graça

Arquivo Histórico Lissabon 13. okt. 2009I det svale lokale på dette arkiv fordy-ber jeg mig i gamle kort, byggetilladelser og blueprints. Jeg opdager hvilken histo-rie denne by har bag sig, hvordan den flere gange er blevet ramt af jordskælv, der har lagt store dele i ruiner. Som en form for gestus er toppene af er højene altid blevet markeret. Det går op for mig, at der stort set ikke er bygget noget nyt i den gamle del af byen, det er blevet skubbet ud, hele tiden til ydrekanten af byen.

byKort frA 1995

Lissabon i 1995

printes på A3

1888

1844

1820

På grund af Lissabons klassiske navn, Olissipona, har traditionen udpeget den græske sagnhelt Odysseus som byens grundlægger. Det var dog fønikere og ikke grækere, der etablerede støt-tepunktetAlisUbbovedenlillebugt,hvorLissabonscentrumidagbefindersig.Byenblevromerski 205 f.Kr. under navnet Felicitas Julia og et betydningsfuldt administrationscentrum i provinsen Lus-itanien. I 585 kom Lissabon under visigoterne, men blev maurisk i 714. Den kristne generobring skete i forbindelse med det andet korstog, hvor byen med deltagelse af korsfarere i 1147 blev indtaget af Portugals første konge Alfonso 1. Henriques.Fra1255resideredekongenstadighyppigereiLissabon,derefterhåndenfikstatussomhovedstad.Opdagelsen af søvejen til Indien i 1498 gjorde Lissabon til internationalt handelscentrum, og byen kunne med 165.000 indbyggere omkring 1620 tælles blandt de største i Europa.

Lissabonharværetudsatformangejordskælvgennemsinhistorie.I1755,dadeflesteafbyensindbyggere var samlet i kirkerne for at fejre Alle Helgens Dag, indtraf det største jordskælv no-gensinde i Europa. Indbyggerne løb mod havnen for at undgå de ildebrande, som brød ud. Byen blev oversvømmet af en 4 etager høj bølge. På få timer mistede Lissabon en tredjedel af sine indbyggere.

Genopbygningen, der stod på langt ind i 1800 tallet, ændrede radikalt byens centrum, idet den foregik efter moderne principper med bygninger med samme højde og facade. I merkantilismens åndfikdenyegadernavnefterædelmetallerogerhverv,ogdentidligereslotspladsblevtilpragt-pladsen Praça do Comércio, ‘Handelens plads’, med triumfbue og kongelig rytterstatue.

Under Napoleonskrigene blev Lissabon besat af en fransk invasionshær, og det portugisiske hof og statsadministrationen evakueredes i 1807-21 til Brasilien. I de sidste årtier af 1800 tallet, da byens vækst atter tog kraftigt til, og indbyggertallet steg fra 300.000 i 1890 til 700.000 i 1930, blev Lissabon centrum for en intens republikansk agitation og social uro. I 1908 blev kongen og tronfølgeren myr-det på åben gade, og 5.10.1910 omstyrtedes kongedømmet ved en revolution i Lissabon.

ILissabonforegikogså“Nellikerevolutionen”den25.4.1974,dergenoprettededemokratietefternæsten 40 års diktatur. I dag har selve Lissabon omkring 560.000 indbyggere, og Stor-Lissabon har over 2.500.000 indbyggere.

23_uddrAg Af et studIe I lIssAbons hIstorIe

Lissabon i dag

Rua Damasceno Monteiro

Calçada do Monte

Rua

da G

raça

1 Øvre del af arbejdsfeltet2 Nedre del af arbejdsfeltet3 Kirken Miradouro de Graça4 Kaserneområde Quartel da Graça5 Udsigtspunktet Miradouro de Nossa Senhora de Monte6 Udsigtspunktet ved kirken Miradouro de Graça7 Stoppested for sporvogn 28 fra byens centrum8 Metrostationen Martim Moniz

Øvre del af arbejdsfeltet er cirke 1.500 m2Nedre del af arbejdsfeltet er cirka 13.000 m2

1

2

36

7

4

5

Sporvogn i Lissabon 15. okt. 2009To drenge holder godt fast mens de sidder på deres cykel og griner. Sporvognes sæde begynder at gnave, måske er det hældnin-gen på vejen der gør det. Jeg er midt det pulserende Lissabon, endnu engang på vej opad højen, op mod Graça.

31_Arbejdsfelt

Graça er et boligkvarter, der ligger på højen nordøst for São Jorge slottet. Det er et relativt lille kvarter på 0,34 km², der er befolket af 6960 indbyggere.Kvarteret har siden 1271 været kendt for sin kirke Miradouro de Graça. Et andet kendetegn for kvarteret er flådens kaserne, Quartel daGraça.

Kvarteret er et af de mere rolige i byen, og man fornemmer en fred og langt fra hektisk stemn-ing, når man bevæger sig fra midtbyen og op ad højen, Graça er placeret på. Selve boligk-varteret har været under jævn udvikling gen-nem hele Lissabons historie, hvilket man oplever igennem kvarterets arkitektur, der repræsen-terer mange stilperioder og bygningstyper. Højderne på bygningerne springer meget og kanværesværeatdefinere,dastortsethelebydelen ligger på siden af højen, så forsiden af bygningen er ofte 5-6 etager mens bag-siden måske er 3, dette er illustreret med snit-tegningen her på siden. Det er kun på toppen af højen, at bygningerne ikke kæmper med denne problematik.

Fra stort set hele kvarteret er der en visuel forbindelse til hele byen i form af en fantastisk udsigt. Derfor ligger der ikke overraskende to udkigspunkter, et ved kirken og et på den nor-dvestlige top. Disse udkigspunkter fungerer ikke kun som turistattraktioner, de er i højere grad et sted, kvarterets indbyggere bruger til paus-er. Og dem kan man nemt få brug for med 60 højdemeter på ti minutters gang fra arbejds-feltet ned til nærmeste metrostation på Martim Moniz.

Graça kvarterets hjerte er Rua da Graça, ho-vedgaden hvor sporvognen fra byens midte når kvarteret. Sporvognen markerer byens identitet og tilstedeværelse. Her leves det hektiske byliv med høj puls og sender bydelens indbyggere videre ud i de rolige gader efter at have over-stået indkøb og spisning.

Øvre del af arbejdsfeltet er en tomt, der aldrig har været bebygget. Et felt indvendigt i et U-sving hvor Calçada do Monte og Rua Dama-sceno Monteiro danner dens grænser. Der er cirka 14 meters højdeforskel over grunden – i dette højdeskift sker overgangen, hvor man for første gang får muligheden for at kigge udover byen og havnen. Stedet går fra kun at være en del af gadens rum til at henvende sig til hele byen. I denne overgang er det, som om man pludselig kan få luft igen, og byen virker, som om den er langt væk. Støjen, lugten og inten-siteten, der er få meter længere nede af højen, kan nærmest ikke fornemmes. Lysten til ophold opstår, og menneskene tager instinktivt en fysisk pause, mens hjernen fortsætter ud over byen. På grund af hældningen på gaden og det skarpe U-sving er det, som alt går ned i tempo, når både biler og gående passerer forbi ste-det.

Nedre del anden del af arbejdsfeltet er på nu-værendetidspunkttilhørendeflådenskaserne,QuarteldaGraça.Bagen4meterhøjmurlig-ger et stor areal hen som vildnis, og er aldrig hverken blevet bebygget eller beplantet. Om-rådet har aldrig været offentligt på trods af, det ligger midt i byen, og militæret ikke bruger det. Ved at åbne dette område giver jeg byen et nyt rum, en ny mulighed for at binde nabok-varterene sammen.

Snit igennem nabobygning

5

8Den direkte rute fra metrostationen til højens top

Graça i 1939

QuarteldaGraça

* Muren deler på nuværende tidspunkt arbejdsfeltet op i to, og afholder byen fra at bruge rummet der ligger bagved.

+86,8

+51,7

arbejdsfelt

snit a-A / 1:1000

+42,5

Øvre del af arbejdsfeltet ligger bag muren*


Calçada do Monte

Nedre del af arbejdsfeltet

QuarteldaGraça

Rua dos Lagares

Rua dos Lagares

+86,2

+50,3

arbejdsfeltsnit b-B / 1:2000


Calçada do Monte

snit a-A

snit b-B

snit c-C

nedre af arbejdsfeltet øvre del

snit c-C / 1:2000

+71,6+80,6

+84,6

+60,4+52,3

+40,5

32_snIt

Kirken Miradouro de Graça

QuarteldaGraça


Øvre del af arbejdsfeltet


Ponte 25 de Abril

Castello de São Jorge

33_foto

Nedre del af arbejdsfeltet ligger bag denne mur

Øvre del af arbejdsfeltet starter ved vejens kant



Udsigtspunktet Kirken Miradouro de Graça

view fra Castello de São Jorge

Udsigtspunktet Miradouro de Nossa Senhora de Monte

QuarteldaGraçaNedre del af arbejdsfeltet

view fra Justa elevatoren

feltarbejde / et studie / en opmålning / en registering af byens trapper

En trappe i Lissabon 12. okt. 2008Jeg for vild igen og igen, hver gang jeg ville besøge mit arbejdsfelt, kvarteret jeg troede kendte så godt. Hver gang var der en ny trappe. Jeg begyndte at tælle trin-nene, tegnede dem ind på mit kort, holdt øje med udsigten. Kontakten med byen, der skiftevis blev givet og taget fra mig, ved bevægelse på trappen. - Som om jeg bevægede mig indenfor i byrummet, og passerede forbi dets vinduer; nogle stod på klem og gav mig små glimt, mens andre havde et panorama lignende format, der virkelig viste byen for fuld tryk. Nogle lå gemt dybt i væggen, og blændede nærmest i det mørke rum, andre med en fin takt som en melodi.

site

41_et studIe: en bevægelse - byens trApper

Lissabon er oprindeligt bygget på 7 høje. Dette medførte, at behovet for trap-per, var eksisterende fra starten af byens tilblivelse. Trapperne muliggjorde ud-nyttelse af arealer i byen, man ellers ikke ville kunne nå med almindelig vej. Så i dag er det ikke ualmindeligt, at trapperne fungerer som eneste adgangsvej til og fra boliger. Jeg opmålte og registrerede 5 trapper, der alle lå omkring mit arbejdsfelt. Trap-per, der på forskellige måder bandt byen sammen. De var alle unikke i deres størrelse, form, hældning og bredde, men løser hver især deres opgave. De fungerer som overgange mellem forskellige byrumstyper, fører indbyggerne op igennem byen, viser brugerne fra de små trange gyder op i luften og åbner den optiske forbindelse til resten af byen. Dedefinererettempoogderesbrugeremarkererenpause,flerebegreberderkan indarbejdes/overføres i projektet.

eksempel på feltarbejde / et studie i overgangen mellem trappen som byrum og det private i for af bygningen

Mellem

gennemgang

Mellem

gennemgang

Mellem

gennemgang

Afsluttende afleverin g

Februar Marts April Maj13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Etablering af sitemodelDen urbane kontekst studeres, undersøgelse af program i model og tegning

Bygnings relation til stedet, dens placering studeres Præcisering af valgte idestudie af cellen De særlige rum, kroppens skala, rum, lys materialer studeres

Studierne fra feltarbejdet inkorporeres og evalueres Afleverings materialet udarbejdesStrategi forbearbejdning af pladen Afprøvninger og forslag præsenteres Bud på et konkluderende arkitektonisk design

42_overgAngen

studIet Af KonteKsten

Til sidst er placeringen en vigtig faktor, som jeg vil arbejde på at opnå en forståelse af - hvilket gør mig i stand til at vælge den rigtige komposi-tion for projektet, både når det gælder i land-skabet, men og i det urbane rum.

AnAlysen Af hIstorIen

Samtidig ser jeg også de traditionelle opbygn-ingsregler for klostre som spændende formgiv-ende elementer. Cisterciensernes bygnings-model, der er baseret på krav om enkelhed og funktionalitet, skal analyseres og forstås - men også nytænkes og bearbejdes. Det vil derfor være nødvendigt at kigge på eksempler for historiske klostre, før jeg selv kan udvikle et vel-fungerede moderne kloster.

feltArbejdet

Studiearbejdet jeg udførte under mit ophold i Lissabon havde stor betydning for udviklingen af og valget af program. Arbejdet har inspireret mig til projektet form og tematik, men vil også have stor betydning for projektet fremtidige for-løb. Jeg vil bruge de erfaringer, jeg drog under opholdet. Studier i af trappens betydning for opbygningen af byen og analysen af overgan-gen mellem trappen som byrum og det private, er eksempler herpå.

51_foKus

Mellem

gennemgang

Mellem

gennemgang

Mellem

gennemgang

Afsluttende afleverin g

Februar Marts April Maj13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Etablering af sitemodelDen urbane kontekst studeres, undersøgelse af program i model og tegning

Bygnings relation til stedet, dens placering studeres Præcisering af valgte idestudie af cellen De særlige rum, kroppens skala, rum, lys materialer studeres

Studierne fra feltarbejdet inkorporeres og evalueres Afleverings materialet udarbejdesStrategi forbearbejdning af pladen Afprøvninger og forslag præsenteres Bud på et konkluderende arkitektonisk design

52_procesplAn

Øvre del af arbejdsfeltet er cirke 1.500 m2Nedre del af arbejdsfeltet er cirka 13.000 m2

53_volumestudIe - arbejdsfeltet i forhold til programmet

2500 m2 i grundplan placeret på det mulige arbejdsfelt

55_formAt

Afleveringsformitegningogmodel:

Tre skalaer forventes undersøgt og repræsen-teret. Hovedvægten forventes at ligge i feltet mellem bygningens skala og kroppens skala.

Den urbane skala: Bymæssig kontekst, overordnet plan/snit over området 1:500/1000 og diagrammatiske over-vejelser

Bygningens skala: Strukturen og bygningens relation til stedet, planer/ snit/ facader 1:200 og områdemodel 1:200 model

Kroppens skala: Rum og materialitet i relation til den menneske-lige skala. Karakteristiske rum/detaljer 1:50 samt rumlige visualiseringer

54_AfleverIngen

Klosteret program er beregnet på cirka 30 munke, 1 præst og 10 besøgende og vil inde-holde de rumlige beskrivelse jeg frembragt i dette program, men det indeholder også det offentlige element, der binder klosteret til byen og byen til klosteret, forstået som en integration af klosteret i den moderne by. Jeg vil i mine studier af konteksten komme tættere på for-holdet mellem byen og klosteret og herigen-nemdefinereelementernemerepræcist.

KlosterhaveKlostergårdKorsgang (indvendig buegang)Kirken, preparatorium 350 m2Nattrappen (mellem kirke og soveceller)Præstebolig 40 m2Bibliotek 150 m2Refektorium (spisesalen), bryggers, køkken 250 m2Kapitelsal (møderum) 100 m2Rekreationsrum, adspredelses værelse 100 m2Soveceller, bad og toiletter 650 m2Entre / reception 50 m2Samtalerum til besøgende 60 m2Butik 80 m2Studieceller for besøgende 350 m2

Anslået nettoareal 2180 m2

Dette er et udgangspunkt, som kan ændre sig i arbejdet med opgaven.

1.semester

Studieafd.1: 3 opgaver med relationerne; Punktet, Rummet - Linien, Forløbet - Flad-en, ved Jacob Bang og Dan Reese

Afslapningsområde (voksne)

Indsejling til kajakklub

Strandområde

Terrasse25 m. bassin

Vandpolobassin

Dykkerklub

Beachvolleybane

Streetbasketbane

Klatrevæg

Udendørsbrusere

Cafe

Springområde

Flydepram

Øvelsesområde for dykkere

50 m.

Serveringsområde

Ankerplads til sejlskibe

Klatrevæg (våd)

Udspring fra omklædningsrum

Sejlindgang til dykkerklub

Træplateauområde

Klatreområde

Hovedbygning

Plan 1:600

2.semester

Studieafd.1: Et sted til vandkultur på Christiansholm, vejleder Jacob Bang og Dan Reese

a

A

b

cd

e

B C D E

SNIT: a - A

SNIT: b - B

SNIT: c - C

SNIT: d - D

SNIT: e - E

KUNSTHAL

1:1000

z

x

Z X

MODELSNIT: z - Z

MODELSNIT: x - X

FoyerMultianvendeligt rum

Multianvendeligt rum

Multianvendeligt rum Indgang (lastbiler)

level 0: lille kunsthallevel 1: værksted

Indgang

Indgang

Udgang

View

Kunsthal

Restaurant

Udgang

3.semester

Studieafd.8: Kunst park + kunst hal, på Faste Batteri, vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bund-gaard

4.semester

Studieafd.8: Bolig på vandet, husbåd + byplan for Ben-zinøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

1. ETAGE I LEJLIGHED 35 AF 78 KVM

STUDIELEJLIGHED - 62 KVM

LEJLIGHED - 112 KVMLEJLIGHED - 90 KVM

KOLLEGIEVÆRELSE 32 KVM KOLLEGIE-

VÆRELSE 20 KVM KOLLEGIE-

VÆRELSE 20 KVM KOLLEGIE-

VÆRELSE 20 KVM

KOLLEGIEKØKKEN35 KVM




PRIVAT AREAL

OFFENTLIGT AREAL

1 cm = 1 m

BESKYTTETBOLIG 42 KVM





FÆLLESOPHOLDSAREAL 63 KVM



PERSONALERUM34 KVM

2 . ETAGE I LEJLIGHED 87 AF 174 KVM1. ETAGE I LEJLIGHED

87 AF 174 KVM

PLAN A PLAN B PLAN C PLAN D PLAN E PLAN F PLAN G

PLAN H PLAN I PLAN K PLAN L PLAN MPLAN J

5.semester

Studieafd.8: Tårnhus på Refshaleøen, En helhedsplan for Refshaleøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

61_curIculum vItAe

2007 Ansat hos Henning Larsen Architects

2006 Undervisning på International Center of Photography, New York

2006 Praktik på Levenbetts Studio i New York

2006 Medarbejderpåfirebørnebøgeromarkitektur,skrevetafBenteLange

2005 – Ansat hos arkitekt og forfatter PhD. Bente Lange

2005–2006 AnsathosarkitektfirmaetBiting,RasmusGroth

2002 – 2003 Piccolo på Henning Larsen Architects 62_studIeforløb

view fra politiets ankomst

opstalt mod nord

bådenes plads i bygningnen

tværsnit gennem bådhus mm

6.semester

Studieafd.8: Bachelor projekt; en Havnepolitistation på Refshaleøen vejleder Birgit Skovfoged og Frank Bundgaard

8.semester

Studieafd.2: Hjælpecenter for illegale indvandrere i Palermo, vejleder Marianne Hansen

104

m

PALERMO, SICILY

Latitude: 38° 6’54.88”N

Longitude: 13°22’6.27”E

Indvandrere

B4-0961, 0962, 0963, 0964 og 0965/98Beslutning om samarbejdet med Middelhavslandene om indvandringsspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET;

.....4. opfordrer Rådet og de medlemsstater, som er direkte berørt, til snarest at styrke fo-ranstaltningerne til kontrol af den ulovlige menneskesmugling og til samtidig i samarbejde med de involverede regeringer i de mest følsomme områder, f.eks. Gibraltar-strædet, Sicil-ien-strædet og Det Ægæiske Hav, at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af indvandrere,

som er blevet ofre for disse ulovlige aktiviteter,....

immi’grant, (af in- og afledn. af lat. migrare ‘vandre’), indvandrer, person, der varigt er flyttet til et andet land end det, hvor vedkom-mende oprindelig var statsborger.

RÅD

GIV

NIN

G/B

ISTA

ND

S FU

NKT

ION

ER

Palazzo Castofilippo. Denne del af hjælpecenteret ud-nytter de eksisterende kvaliteter i det gamle palads, og indeholder rådgivningscenteret. Det spænder fra ju-ridisk til økonomisk og jobmæssig rådgivning. I denne del af centeret findes undervisningsfaciliteter samt mulighed for at blive tilset af en læge. Ligeledes inde-holder det tidligere palads også de administrative dele af centeret.

Udstillingsområde for byggematerialerne

Beboerne på hjælpecenteret arbejder under ophold-et med at istandsætte gamle byggematerialer, de indsamler i ruinerne i den gamle bydel. På centeret gennemgår materialerne en restaurering, der gør dem klar til at blive solgt som genbrugsbyggemateriale. Men vigtigere er; at mens Palermo hjælper og støt-ter indvandrerne i den svære tid, de gennemgår efter ankomsten til byen – hjælper indvandrerne Palermo med at rydde i de gamle ruiner og istandsætte byen. Det byen ikke selv har været i stand til, på trods af det er 52 år siden 2. verdenskrig resulterede i 50% af den gamle bydel blev udbombet.

Hjælpecenter for illegale indvandrere i Palermo

OFFE

NTLIG

DE

L

HA

LV O

FFEN

TLIG D

EL

BOLIGEN TIL DEN ILLEGALE INDVANDRE

1:333

9.semester

Studieafd.2: FotografiskcenteriPalermo,vejlederMari-anne Hansen

7.semester

Praktik:Levenbetts Studio New York

Deltagelse i konkurrence udarbejdelse, projektering af lejligheder og udstillingsin-dretning

10.semester

Studieafd.2: 2 boliger i Lissabon, vejleder Lene Brix

Studierejser:

2008: Oslo, USA, Bosnien og Hercegovina, Croatien, Lissabon2007: Jylland, Palermo, Holland2006: New York, Frankrig2005: Malmø, Egypten, Kina, Hong Kong2004 Venedig, Berlin2003 Holland, Barcelona

Under uddannelsen har jeg modtaget støtte fra følgende:

Marie Månsson fond Margot og Thorvald Dreyers fond Bestsellers fond Oticon fonden Peter and Emma Thomsens fond Fonden af 3. november 1973 Arkitekt Fr. Borup og families fond Valdemar Schiøtts fond Kalmerfonden

63_KIlderWikipedia Den Store Danske EncyklopædiGreat monasteries of EuropeArkitektonisk diskurs Nytår 2007

Artikler:Et værelse med udsigt, af Christian Nørr Next stop: Stilheden, af Jørgen RyeUnægtelig uhørt: Ørslev Kloster, fra mikaeld.urbanblog.dkNu går vi i kloster for at få arbejdsro, af Christian Nørr

et kloster i lissabon

Documents