en tre dages intervention på rådmandsgade skolen, …...hans teori omkring social kapital, samt...

En tre dages intervention på Rådmandsgade skolen, Nørrebro

- Øgning af social kapital blandt etniske minoritetsbørn

A three day intervention at Rådmandsgade school, Nørrebro

- Increase of social capital among ethnic minority children

Udarbejdet af: Bayar Tarik Fattah

KU-bruger id: gsv505

Vejleder: Reinhard Stelter

Medvejleder: Knud Eske Ryom

ECTS-belastning: 7,5 ECTS

Antal anslag i opgaven: 39.547

Humanistisk – samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab. Institut for Idræt og Ernæring

Københavns Universitet.

Bayar Tarik Fattah Projekt uden for kursusregi tirsdag d. 16-06-2015

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................................ 3

Begrebsafklaring ...................................................................................................................................... 4

Om projektet ........................................................................................................................................... 4

Om rådmandsgade skolen ....................................................................................................................... 4

Metode .................................................................................................................................................... 5

Teori ........................................................................................................................................................ 8

Videnskabsteori ..................................................................................................................................... 10

Analysestrategi ...................................................................................................................................... 10

Analyse .................................................................................................................................................. 12

Diskussion .............................................................................................................................................. 17

Kritik ...................................................................................................................................................... 19

Konklusion ............................................................................................................................................. 21

Perspektivering ...................................................................................................................................... 22

Litteraturliste ......................................................................................................................................... 23

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4


3

Indledning

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han - men dog vel først og

fremmest forstaae det, han forstaar - Søren Kierkegaard1.

Sådan skrev Søren Kierkegaard for over 150 år siden; at hvis man vil gøre sig håb om at

kunne hjælpe andre mennesker, skal man først kunne sætte sig ind i deres sted.

Jeg har altid brændt for at bruge faget idræt, til at hjælpe børn med at blive ressourcestærke

unge mennesker, og arbejder selv til dagligt med børn - specielt har etniske minoritetsbørn

været mit fokus de sidste fire år, og er derfor også af særlig interesse for nærværende studie.

To undersøgelser lavet af Brinbaum & Cebola (2007) og Støren (2011), har kunne påvise at

etniske minoritetsbørn klarer sig dårligere end majoriteten i skolen, hvilket også er et billede

som ses i de danske folkeskoler2. Ifølge lektor Laura Gilliam (2015) fra Institut for

Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, mener hun at det b.la skyldes, at børnene

selv har opgivet at klare sig godt i skolen, men også at en del lærere har opgivet dem3. Der

foreligger derfor megen teoretisk og praktisk viden, hvorledes læseundervisningen kan gøres

bedre, men også en sikring af, at undervisningen i højere grad tilpasses de enkelte elevers

forudsætninger og potentialer (Egelund, 2003; 11). Det faktum, at etniske minoritetsbørn

klarer dig dårligere i skolen begrænser dermed også deres fremtidsmuligheder (Hammarén,

2014; 204).

Problemfelt

For nærværende studie er det af særligt interesse at benytte teoretikeren Robert Putnam og

hans teori omkring social kapital, samt begreberne bridging og bonding. Derved vil jeg

gennem observationer og interviews gerne forstå, om den sociale kapital kan øges blandt

etniske minoritetsbørn. For at kunne undersøge dette, har jeg deltaget i en tre dages

intervention under Center For Holdspil og Sundhed på Rådmandsgade skolen, med henblik

1 http://www.reflexen.learning.aau.dk/Reflexen_5_1_2010/ 2 https://www.folkeskolen.dk/543083/pisa-etnisk-elever-med-indvandrerbaggrund-halter-stadig-efter 3 http://videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforsker-derfor-klarer-drenge-med-indvandrerbaggrund-sig-darligt-i-skolen

http://www.reflexen.learning.aau.dk/Reflexen_5_1_2010/

https://www.folkeskolen.dk/543083/pisa-etnisk-elever-med-indvandrerbaggrund-halter-stadig-efter

http://videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforsker-derfor-klarer-drenge-med-indvandrerbaggrund-sig-darligt-i-skolen

http://videnskab.dk/kultur-samfund/skoleforsker-derfor-klarer-drenge-med-indvandrerbaggrund-sig-darligt-i-skolen


4

på at give skolens 6 klasser redskaber og ressourcer til styrke eleverne og gøre dem til aktive

medborgere. Således ser min problemformulering ud som følgende:

Kan den sociale kapital øges blandt etniske minoritetsbørn ved brug af samarbejdsøvelser?

Hvilke muligheder og/eller begrænsninger ses der?

Begrebsafklaring Minoritet

I nærværende studie er begrebet minoritet defineret som ” (…) en gruppe mennesker, der

adskiller sig fra majoriteten ved deres religion, nationalitet, sprog, race ect.” (Blum, 1983;

93). Ved anvendelse af denne definition vil fx jøder, muslimer, og arabere i Danmark være

minoriteter, mens fx kriminelle, handicappede og seksuelle minoriteter ikke falder inden for

begrebet (Blum, 1983; 93).

Om projektet

Center For Holdspil og Sundhed har udviklet et aktionsforskningsprojekt som hedder Unge

Holdspil og medborgerskab. Gennem flerstrengede interventioner og en multiteoretisk og -

metodisk tilgang, forventes der at give unge mennesker ressourcer, der gør dem til aktive

medborgere, øger deres livsduelighed og social kapital på det ydre Nørrebro (Stelter & Ryom,

2013; 1-2).

Om Rådmandsgade skolen

Rådmandsgade skolen ligger på Nørrebro i København, og er en gammel Nørrebro-skole.

Skolen betegner sig i dag som en multikulturel skole4, og tal fra 20035 viser, at 80 procent af

eleverne der går på skolen, har en anden etnisk baggrund end dansk, hvor flere end 25

nationaliteter er repræsenteret6.

Nørrebro er i stor udstrækning i dag domineret af socialt svage danske familier og familier

med en anden etnisk baggrund end dansk (Stensgaard, 2013; 135). Det har i visse tilfælde

4 http://rmg.skoleporten.dk/sp/110269/file/Inpage/7db17e06-838a-44d5-b941-1a68b2910403 5 Efter meget søgning, har det ikke været muligt at finde mere aktuelle tal 6 http://www.ugebreveta4.dk/saa-forskellige-skoleverdener_15943.aspx

http://rmg.skoleporten.dk/sp/110269/file/Inpage/7db17e06-838a-44d5-b941-1a68b2910403

http://www.ugebreveta4.dk/saa-forskellige-skoleverdener_15943.aspx


5

resulteret i en uheldig udvikling af Nørrebro, som er opdelt i den ”gode” og i den ”dårlige”

ende, hvor der således bor flest familier med anden etniske baggrund i den ”dårlige” ende og

bedrestillede danskere i den ”gode” ende (Stensgaard, 2013; 131-135). De fleste elever på

Rådmandsgade skolen bor i den ”dårlige” ende.

Metode

Nærværende studie er baseret på det arbejde jeg udførte på Rådmandsgade skolen som en del

af projektet unge, holdspil og medborgerskab. Der blev lavet en tre dages intervention på

Rådmandsgade skolen, som forløb fra tirsdag den 17 februar 2015, til torsdag den 19 februar

2015, hvor tre 6 klasser på skolen skulle deltage; de var ca. 65 elever i alt.

Eleverne blev undervist af John-Erik Bang7, som er en erfaren coach og ekspert i læring og

undervisning.

Interventionen bestod af, at John-Erik vekslede mellem undervisning og praktiske øvelser.

John Eriks undervisning indeholdte temaer som kropssprog, respekt for andre og samarbejde.

De praktiske øvelser var baseret på de temaer som eleverne var blevet undervist i, for dermed

at kunne koble teori til praksis. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over programmet

henover de tre dage. Det skal fremhæves, at John-Erik ikke fulgte programmet slavisk, men

programmet giver stadigvæk et grundigt indblik i hvad der foregik.

Da eleverne skulle lave de praktiske øvelser var de på forhånd delt ud i mindre grupper, på

tværs af køn, race og klasse8. Til disse mindre grupper var der koblet enten en klasselærer

eller en ”voksen”9, hvilket betød at jeg også fik en gruppe, som jeg skulle arbejde med de

næste tre dage. Min gruppe bestod af 11 børn, fordelt på fem piger og seks drenge. Alle børn i

gruppen havde en anden etnisk baggrund end dansk bortset fra en enkel dreng, som var af

dansk afstamning. Min rolle som ”voksen” i denne gruppe, var at agere som ordstyrer. Jeg

skulle også deltage aktivt i mange af øvelserne, som fx danse øvelser.

7 http://www.athenas.dk/john-erik-bang-foredrag-undervisning-laering-mobning.htm?gclid=Cj0KEQjwyIyqBRD4janGs5e67IsBEiQAoF8DGkw2xzoy7_pOebxjuDOn-B-7O6pnOhWX7zacyn29XFsaAq3I8P8HAQ 8 Klasserne 6A, 6B og 6C 9 Herunder; min medvejleder Knud Eske Ryom, en medstuderende, en studerende som John-Erik havde med - og mig selv.

http://www.athenas.dk/john-erik-bang-foredrag-undervisning-laering-mobning.htm?gclid=Cj0KEQjwyIyqBRD4janGs5e67IsBEiQAoF8DGkw2xzoy7_pOebxjuDOn-B-7O6pnOhWX7zacyn29XFsaAq3I8P8HAQ




6

Til at indsamle empiri benyttede jeg mig af to kvalitative metoder; hhv. observationer og

interviews. Mine observationer forløb henover de tre dage, hvor jeg løbende skrev feltnoter i

min logbog ud fra de øjeblikke, som jeg fandt særlig betydningsfulde imens John-Erik

underviste, og efter de øvelser min gruppe lavede. Ved slutning af hver enkel observation,

transskriberede jeg mine feltnoter i henhold til min observationsguide10 (Ottesen, 2013; 112).

Med observationerne ønsker jeg at undersøge om den sociale kapital kan øges blandt etniske

minoritetsbørn.

Mine observationer er bygget på en struktureret observation (Launsø et al.; 2011; 116), fordi

jeg på forhånd har fastlagt hvilke aspekter der skal iagttages. Med så snævert en

metodiskvinkel vil det udmunde i mere håndgribelige og solide resultater. Yderligere er

observation en metode hvor jeg som forsker kan danne mit eget indtryk og dermed få en bedre

forståelse af, hvad der udspiller sig foran mig (Ronglan, 2013; 40).

Denne metode har sine ulemper, idet jeg som forsker har en forforståelse inden for feltet,

hvilket kan medfølge overfladiskhed og etnocentrisme - dvs. at mit eget perspektiv på

situationen bliver overført til den gruppe jeg studerer, uden forståelse for, at gruppen evt. har

et andet perspektiv på situationen (Ottesen, 2013; 109, 119). Jeg har været bevidst om denne

problemstilling, og dermed var dette metodiske valg det rette at tage ift. nærværende studie.

Dertil var jeg endvidere deltagende observatør, idet jeg deltog i alle øvelser sammen med

børnene. Jeg har som forsker valgt at placere mig centralt i forskningsfeltet, hvilket har givet

udfordringer som må adresseres. Man kan tale om flere roller idet jeg både agerede som

deltager og forsker. Styrken ved denne type forskning er, at jeg som forsker kan forske i et

felt, hvor jeg har en høj grad af ekspertise og evnen til indlevelse og forforståelse af det, som

studeres, øges (Ronglan, 2013; 40) - dette har dog stillet krav til min egne kvalifikationsevner.

Jeg oplevede for eksempel, at det især var svært både at koncentrere mig om at agere som

voksen og ordstyrer i gruppen, og samtidig være i rollen som opmærksom forsker.

10 Se bilag 2 for en transskribering af observationerne


7

Udfordringen blev ligeledes større, da jeg deltog i makkerøvelser, fordi jeg her skulle

koncentrere mig om min makker og derfor havde svært ved at påtage mig forskerrollen.

I nærværende studie har jeg som forsker ønsket at komme så tæt på forskningsfeltet som

muligt for at forstå mit problemfelt, hvorfor jeg havde rollen som deltagende observatør

(Spradley, 1980; 60). Netop fordi observationen var deltagende, skilte jeg mig ikke ud fra

mængden. Desuden tilstræbte jeg, at klæde mig og agere på en måde, som jeg vurderede var

naturlig og ikke vakte opmærksomhed. Der var selvfølgelig elever som spurgte ind til min

tilstedeværelse, hvor jeg åbent fortalte dem om projektet.

Efter endt observation udvalgte jeg fire elever, hhv. to piger og to drenge til

interviewpersoner. Jeg interviewede de to piger enkeltvis torsdag d. 19 februar 2015 efter endt

intervention i skolens kantine, hvor vi kunne sidde uforstyrret. De to drenge interviewede jeg

enkeltvis fredag d. 20 februar 2015 ude på gangen til deres klasseværelser imens de andre

elever havde time. De enkelte interviews tog et sted mellem 10 – 12 minutter, hvor jeg havde

en interviewguide11 for dermed at holde fokus under interviewene.

Alle interviews blev transskriberet12 i deres fulde længde lige efter interviewene blev

foretaget, da jeg derved havde lettere ved at genkalde og huske den aktuelle situation med de

dertilhørende finere nuancer og detaljer. Ligeledes er interviewene blevet transskriberet så tæt

på det originale talesprog så muligt og dermed ikke omsat til skriftsprog, men bevaret i sin

oprindelige ordlyd af talesprog. Enkelte steder er der indsat bemærkninger om personens

tonefald eller latter for at bringe læseren tættere på interviewsituationen. Yderligere har jeg

enkelte steder skrevet en fodnote for at uddybe hvad respondenten mener med bestemte ord

og vendinger.

Før interviewet med den enkelte, gjorte jeg dem opmærksom på interviewets formål og at de

vil forblive anonym. Yderligere havde jeg fået den enkelte elevs samtykke til at lydoptage

samtalen. Jeg gjorde også den enkelte opmærksom på, at der ikke fandtes et forkert eller

rigtigt svar, og at jeg udelukkende var interesseret i at høre deres mening omkring de tre dage

vi havde tilbragt sammen.

11 Se bilag 3 for interviewguide 12 Se bilag 4 for transskriberingen af mine interviews


8

Med mine interviews ønskede jeg at afdække interviewpersonernes synspunkt (Kvale, 2004;

15), for dermed at kunne supplere deres udtalelser med mine observationer. Endvidere var

min interviews semistruktureret, hvilket er særligt anvendeligt når man som forsker arbejder

fra en teoretisk funderet indgangsvinkel. Den teoretiske viden man som forsker besidder, kan

netop øge kvaliteten af interviewet (Brinkmann & Tanggaard, 2010; 37).

I nærværende studie har jeg besluttet mig for at arbejde ud fra nogle hovedinteresseområder,

men samtidig har jeg været bevidst om, at informanterne kan have vidt forskellige historier at

fortælle. Jeg har derfor sørget for at give rum til, at de fire interviews ikke nødvendigvis skal

have ens forløb, men at der bliver skabt plads til, at informanten kan fortælle de historier

han/hun finder betydningsfulde.

Teori

Robert Putnam (1941 - ) er en Amerikansk politolog og professor ved Harvard Universitet13.

Med et af Putnams hovedværker Bowling Alone, beskæftiger han sig b.la. med begreber som

socialkapital herunder bridging og bonding. I det følgende ønsker jeg at uddybe de førnævnte

begreber.

Social kapital hos Putnam

Et af Putnams kernebegreber er social kapital, som defineres således: ”tillid, normer og

netværker som kan forbedre samfundets effektivitet ved at lette muligheden for koordinerede

handlinger” (Hulgård, 2001; 13: Putnam, 1993a; 167). Begreberne tillid, normer og

netværker er træk som gør deltager bedre i stand til at handle effektivt når de forfølger fælles

mål – disse tre begreber binder således samfundet sammen (Hulgård, 2001; 13).

Social kapital øges, ifølge Putnam, via individers aktive deltagelse i organisationer og

grupper, hvorfor social kapital kan måles i graden af deltagelse i sociale, kulturelle og

politiske aktiviteter (Hulgård, 2001; 14). Deltagerne bruges på måde mikro og makroniveau; i

nærværende studie ønsker jeg at undersøge det på mikroniveau, dvs. deltagelse i offentlige

møder som fx omkring skoler (Hulgård, 2001; 14).

13 http://www.hks.harvard.edu/about/faculty-staff-directory/robert-putnam

http://www.hks.harvard.edu/about/faculty-staff-directory/robert-putnam


9

En vigtig pointe Putnam påpeger, er at der indenfor en gruppe opstår fælles normer og

forpligtigelser, og det er især normerne der skaber sammenhold. De fælles normer og sociale

bånd, som er med til at udgøre social kapital er med til at mindske sandsynligheden for snyd,

og manglende overholdelse af betingelser i en kontrakt, fordi et brud på de sociale normer vil

påføre normbryderen store sociale omkostninger i form af social udstødelse (Svendsen &

Svendsen, 2003:115; Hulgård, 2001; 16).

Det kan således siges, at Putnams definition af social kapital både rummer en kulturel

komponent i form af normer og en strukturel komponent i form af netværk (Putnam, 2000;

19; Hulgård, 2001; 15-16).

Bridging og bonding

Putnam benytter sig af to former for social kapital, hhv. brobyggende social kapital (bridging

social capital) og afgrænset social kapital (bonding social capital) (Putnam, 2000; 22).

Den afgrænset sociale kapital bygger på stærke sociale bånd indadtil og inkluderer bånd

mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af fx. etnicitet, religion og sociale status.

Grundet gruppens ”fælles identitet” vil de typisk afgrænse sig over for omverdenen, og vil

tillige have en stærk følelse af loyalitet (Putnam, 2000; 22). Fordelen ved dette, er at det kan

medføre en betydningsfuld social og psykologisk bidrag til netværkets medlemmer, mens

ulempen vil kunne medfølge ekskludering og potentialet for social kontrol der ligger i

netværket.

Den brobyggende sociale kapital bygger på svage sociale bånd udadtil og inkluderer individer

med forskellige baggrunde fra forskellige sociale lag, og er således grupper hvis medlemmer

indgår i netværker på lige fod med hinanden (Putnam, 2000; 22; Hulgård, 2001; 18).

På trods af den brobyggende kapital bygger på svage bånd, er den vigtig ift. at få adgang til

informationer og muligheder. Putnam fremhæver at disse netværker har den største betydning

for skabelsen af social kapital. Dette fordi at der, som ordet også antyder skabes forbindelser

udover snævre grupper, hvilket får betydning for den samfundsmæssige beholdning af social

kapital. Det er i forlængelse heraf, at Putnam via ”getting by” og ”getting ahead” ønsker at

illustrere det faktum, at hvor den afgrænsede sociale kapital hjælper individet til at klare sig


10

igennem dagen og vejen (getting by), så hjælper den brobyggende sociale kapital individet til

at komme frem i verden (getting ahead) (Putnam, 2000; 22: Svendsen & Svendsen 2003:114)

Putnam tilføjer som en vigtig pointe, at de to former for social kapital ikke bør ses som et

enten/eller forhold til hinanden. Putnam benytter et eksempel, hvor han påpeger at en

internetbaseret chat-gruppe kan have en brobyggende karakter i forhold til geografi, køn,

alder og religion, samtidig med at den er mere afgrænset og homogen i forhold til fx

uddannelse og ideologi. Således er der ifølge Putnam ikke tale om et enten/eller forhold, men

om et netværk der på én og samme tid kan karakteriseres ud fra både dets brobyggende og

afgrænsede sociale kapital (Putnam, 2000; 23) - dog i større eller mindre udstrækning.

Putnams teori er særligt anvendelig for nærværende studie, idet den kan forklare, om den

sociale kapital blandt etniske minoritetsbørn kan øges. Disse børn har nogle kulturelle og

religiøse normer, som er forskellige fra de danske normer hvilket kan være begrænsende, men

også mulighedsskabende.

Videnskabsteori

I nærværende studie er den hermeneutiske fortolkning brugt som analysestrategi, dvs.

hvordan vi kan forstå andre mennesker og en metode til fortolkning (Østergaard, 2013; 292).

Fordelen ved at bruge den hermeneutiske fortolkning som analysestrategi, er dens fokus på at

få indsigt i den sociale aktørs livsverden, og for at opnå forståelse for deres praksis,

handlinger og forståelseshorisont (Østergaard, et al.). En ulempe ved at bruge denne

analysestrategi, er at de subjekter man undersøger, ikke nødvendigvis er i stand til at give

udtryk for hvad der styrer deres måde at handle på (Østergaard, 2013; 294).

Analysestrategi

For at kunne analysere det indsamlerede empiri for nærværende studie, har det været

nødvendigt at organisere materialet på en måde, der har muliggjort en meningsfuld analyse ud

fra den teoretiske ramme for projektet. Analyseprocessen for nærværende studie er inspireret

af John W. Creswells model (2007; 151) hvor en analyse ikke ses som en ren lineær proces,

men som en spiral hvor det indsamlede empiri må genlæses, organiseres og blive genstand for

refleksion.


11

(Creswell, 2007; 151)

Da empiren skulle organiseres blev det gjort ved gennemlæsning af de transskriberede

interviews og observationer, hvorved blev der identificeret betydningsfulde udtalelser og

observationer. Disse blev markeret med diverse farver, og er derefter blevet kategoriseret,

kodet og organiseret for at blive holdt op mod den teoretiske ramme (Cresswell, 2007; 170-

172).

Analysen er organiseret i tre overordnerede koder

- Social kapital og fællesskab

- Den afgrænsede sociale kapital dominerer den brobyggerne sociale kapital

- Brud i tillids- og netværksdannelsen

De tre koder er udarbejdet ud fra nærværende studies teoretiske afsæt og vurderet

meningsfuldt ift. besvarelse af opgavens problemformulering.

I analysen vil mine interviews med børnene inddrages, men grundet etiske årsager har jeg

valgt at benytte mig af fiktive navne når jeg citerer dem. Yderligere vil jeg også inddrage

mine observationer under analysen, og holde dem oppe imod børnenes citater fra mine

interviews og omvendt.


12

Jeg er som forsker opmærksom på, at mange af mine observationer og dele af min interviews

har været relevante, men grundet opgavens omfang har det ikke været muligt at inddrage dem

alle.

Analyse

Social kapital og fællesskab

I det følgende afsnit ønsker jeg ud fra min interviews og observationer, at analysere om den

sociale kapital kan øges blandt etniske minoritetsbørn:

Gruppens sammenhold var tydeligvis styrket efter første dag, hvilket kom til særligt udtryk

under jongeleringsøvelsen. Da jeg interviewede børnene, kunne de alle sammen berette, at de

var særlige begejstrede for jongeleringsøvelsen14, og da jeg spurgte hvorfor sagde de

følgende:

”Det fordi det med bolden, der skulle vi samarbejde, og jeg kan godt lide at samarbejde” –

interview med Hamed, 12 år.

”Altså, jeg synes lidt fordi vi var de bedste, men også fordi jeg synes det var sjovt” –

interview med Mohammed, 12 år

”Fordi hvor man hepper på en (…)”(...) ”det gør at man bliver meget stresset og så bliver det

meget sjovere”(...) ”stresset på den gode måde. Altså hvor man sagde ”kom nuuu” og ja….

det føles bare godt” – brudstykker fra interview med Hanan, 11år

”Jeg tror også det er fordi, det var den vi var bedst til” – interview med Saira, 12 år

Børnene var tydeligvis begejstret for øvelsen, dels fordi det var en vellykket øvelse hvor

samarbejdet fungerede, men også særligt fordi de følte at man var en del af gruppen. Her skal

Hanan fremhæves; hun beskrev hvordan gruppen heppede på hende og omvendt, hvordan hun

blev stresset på den gode måde, og at det hele føltes godt. Det kan derfor antages, at for

14 Min gruppe kom på første plads under denne øvelse. For en nærmere beskrivelse af øvelsen, og hvad der foregik henvises der til min transskriberede observationer (bilag 2, side 5).


13

Hanan blev social kapital øget gennem hendes aktive deltagelse i gruppen ved både at heppe

på de andre, men også ved at de andre heppede på hende - og dette ”føltes godt” (Hulgård,

2001; 14)

Det var dog ikke kun gruppens 11 medlemmer, som bemærkede at de var dygtige. Jeg

observerede hvordan en anden gruppe bemærkede at samarbejdet fungerede, og begyndte

derfor at beskylde min gruppe for snyd. Interessant nok var det gruppen selv som

efterfølgende begyndte at snyde ved at kigge efter min gruppe, hvilket resulterede i at min

gruppe lavede en ny strategi:

”Gruppen (red.) blev derfor enige om, at ”lade som om” de øvede når de andre kiggede efter

(og afleverede bare bolden til hinanden på normalvis), selvom de i virkeligheden havde

fastlagt en anden og simpel strategi – de ville bare ikke røbe den for de andre grupper (…)” –

observationsdag 1, tirsdag d. 17/02-2015.

Her er altså et eksempel på en vigtig pointe, som Putnam påpeger; at der indenfor en gruppe

opstår fælles normer og forpligtigelser, hvor især normerne skaber sammenhold og udgøre

den sociale kapital og er dermed med til at mindske sandsynligheden for fx snyd (Svendsen &

Svendsen, 2003:115; Hulgård, 2001; 16). Da min gruppe bemærkede, at de andre forsøgte at

snyde ved at kigge efter, blev der skabt sammenhold i deres egen gruppe og alle var

indforstået med, at nu skulle de ”lade som om” de øvede, så de andre ikke kunne snyde. Dette

kan skyldes at den sociale kapital i hele gruppen blev øget via. den interne sammenhold de

selv havde skabt – kun gruppens 11 medlemmer var indforstået med hvad der foregik, og det

var sjovt. Dette kunne også være en god forklaring på, hvorfor alle under mine interviews

kunne berette, at denne øvelse var deres yndlingsøvelse, idet den sociale kapital og

sammenhold hos den enkelte blev øget.

Opsummering

Den sociale kapital blev øget hos den enkelte grundet deres aktive deltagelse. Yderligere

opstod der fælles normer og forpligtelser i gruppen, som styrkede gruppens sociale kapital

som helhed. Fx tolererede gruppen ikke snyd, hvilket resulterede i at gruppen holdte sammen

og fandt på nye strategier, så de fortsat kunne vinde uden at bryde de normer og forpligtelser


14

der var i gruppen.

Den afgrænsede sociale kapital dominerer den brobyggerne sociale kapital

I det følgende afsnit ønsker jeg at undersøge, hvordan den afgrænsede sociale kapital i højere

grad blev øget fremfor den brobyggende:

John Eriks undervisning havde fokus på hvilken målgruppe han arbejdede med, og lagde stor

vægt på fællesskabet. Fx delte han børnene op i små grupper fra første dag, hvor de i

fællesskab skulle finde på et gruppenavn. Dette medfulgte at min gruppe (som kaldte sig

”Fighters”) gik rundt med følelsen af, at være en ”eksklusiv” og ”afgrænset” gruppe, idet jeg

observerede at dets medlemmer omtalte gruppen som ”Fighters”:

”(…) da der kun var fem minutter til de skulle præstenere deres dans og logo for alle de

andre, var der en af drengene som råbte ”Fighters kom, vi mødes i gruppen, vi skal lige øve

en sidste gang”. Resten af gruppen skyndte sig hen for at mødes og de dannede en rundkreds

hvor de begyndte at diskutere” – observationsdag 1, tirsdag d. 17/02-2015.

De tætte og afgrænsede netværker der blev dannet i gruppen er altså ikke nødvendigvis altid

negative og ekskluderende, de kan også have en positiv karakter. I dette tilfælde øger det

gruppens netværk og sammenhold når drengen refererer dem som ”Fighters”. Dette kan

skyldes at homogenitet i gruppen15 eksempelvis gør det lettere at lære hinanden bedre at

kende og hermed skabes der tillid til gruppen (Putnam, 2000; 22)

Omvendt, kunne der ud fra interviewene berettes om, at den brobyggende social kapital blev

øget, men det var ikke det dominerende. Den eneste som havde gjort sig særligt bemærket var

Hamed på 12 år, som havde reflekteret over tingene, da jeg spurgte om der var nogle øvelser

han vil benytte sig af i fremtiden:

”Altså i en gruppe når man sidder sammen ligesom i et møde og så fortælle om en selv og

så…du ved, hvis nu jeg bliver stor og jeg arbejdede med noget, så kunne jeg lave sådan en

gruppe og fortælle om mig selv, og så lærer man hinanden bedre at kende og så kunne man

15 10 uf af 11 i gruppen var etniske minoritetsbørn fra Nørrebro, delte samme religion og dels også kulturelle normer


15

snakke mere sammen og blive venner” - Interview med Hamed, 12 år

Hamed beskriver således vigtigheden i at have gode fællesskaber og relationer på en

arbejdsplads som voksen, og beskriver hvordan det, at fortælle om én selv til éns kollegaer er

vigtigt for at blive gode venner (gode kollegaer). Her er der altså tale om det Putnam kalder

for ”getting ahead” - at den brobyggende sociale kapital hjælper individet til at komme frem i

verden (Putnam, 2000; 22: Svendsen & Svendsen 2003:114). Hamed kunne som den eneste,

koble teori til praksis ved at fortælle at mange af de øvelser de lavede, også var vigtigt at

bruge i det voksende liv og ikke kun nu og hér.

Opsummering

Gruppens sammenhold blev øget gennem den afgrænsede sociale kapital, idet børnene

formåede at skabe en afgrænset gruppe af positiv karakter.

Den brobyggende sociale kapital blev i mindre grad øget; kun et barn beskrev vigtigheden i

gode fællesskaber blandt kollegaer.

Brud i tillids- og netværksdannelsen

I følgende afsnit ønsker jeg at undersøge hvordan der trods godt samarbejde kan opstå brud i

en gruppe, og hvilke konsekvenser det kan have for en gruppe:

Gruppen skulle lave en øvelse, som kort fortalt gik ud på, at de skulle igennem en labyrint

uden at kommunikere med hinanden16. Jeg observerede følgende:

”På et tidspunkt havde en af pigerne fået nok af, at en af drengene forsøgte at sabotere

gruppens muligheder for at fuldføre opgaven. Han blev ved med at snakke og komme med

unødvendige lyde med vilje; så hun udbrød: ”HOLD NU KÆFT K ! - DU ØDELÆGGER

DET HELE ! - GÅ HJEM MED DIG HVIS IKKE DU GIDER AT HJÆLPE !”. De andre i

gruppen gav hende ret og sagde han skulle stoppe. K valgte at stoppe med at snakke (…)”

Her er et eksempel på, hvordan der i en gruppe kan opstå kaos lige så snart gruppen ikke har

mulighed for at have en verbal og kropslig kommunikation. Det resulterede i, at de fælles

16 For en fuld beskrivelse af øvelsen, henvises der til min transskriberede observationer (bilag 2, side 8).


16

normer og sociale bånd, som udgjorde den sociale kapital hos gruppen, ikke kunne gavne dem

under denne øvelse. Under øvelsen havde børnene fået fastlagt en række regler hvilket alle i

gruppen forsøgte at overholde bortset fra K, som helt intentionelt saboterede det for resten af

gruppen. Som teorien påpeger, øges den sociale kapital via individers aktive deltagelse i fx en

gruppe, hvorfor social kapital kan måles i graden af deltagelse i fx sociale aktiviteter

(Hulgård, 2001; 14). Da K valgte at snakke og dermed bryde reglerne var han derfor ikke

længere en aktiv deltager i gruppen, hvilket svækkede gruppens samarbejde. Dette medfulgte

yderligere, at K potentielt kunne blive udstødt fra gruppen hvis ikke han overholdte reglerne

under øvelsen (Svendsen & Svendsen, 2003:115; Hulgård, 2001; 16). Han kunne enten

”holde kæft eller gå hjem”, hvilket betød at K stoppede med at snakke, fordi han højest

sandsynlig ikke havde lyst til at blive udstød fra gruppen (gå hjem).

Under min interviews spurgte jeg børnene hvorfor de tror, at labyrintøvelsen ikke fungerede,

og jeg fik følgende svar:

”Vi blev alle sammen stressede, og vi ville alle sammen gerne prøve på samme tid…. det

fungerede bare ikke (…)” – interview med Saira, 12 år

”Altså vi lavede ikke en strategi, vi skulle havde lavet en bedre strategi…en rækkefølge, altså

der hvor vi skulle i labyrinten, der skulle vi havde lavet en strategi sådan så nummer 1 har

gået først, så er det nummer 2, og så 3, 4 osv. og så samme måde igen…. folk de sprang bare

over køen og ja… det var irriterende” – interview med Mohammed, 12 år

”Den med labyrinten, der var mange der snakkede og råbte selvom vi ikke måtte. Hvis man

trådte det forkerte sted var der mange som blev sure, og så kom de oppe at skændes” –

Hamed, 12 år

Børnene beskriver her hvordan gruppen ikke havde fastlagt en strategi og hvordan de ikke var

særlige gode til at give hinanden plads når det var deres tur. Når det enkelte barn skulle

igennem labyrinten havde resten af gruppen ikke tillid til at han/hun vil komme igennem, hvis

ikke de blandede sig. Som Mohammed pointerede under interviewet, resulterede det i at

medlemmerne begyndte at springe over køen - højest sandsynligt fordi det enkelte medlem


17

ville vise hvordan opgaven løses rigtigt. Der opstod en form for social kontrol i netværket,

hvilket er én af ulemperne ved den afgrænsede sociale kapital (Putnam, 2000; 22).

Der var således stor mangel på tillid til den enkelte i gruppen. Dette medfulgte at normerne,

tilliden og netværkerne – alle træk som gør deltagerne i stand til at handle effektivt når de skal

forfølge et fælles mål (Hulgård, 2001; 13) – var som ikke eksisterende i gruppen, hvilket

tydeligt kom til udtryk under denne øvelse.

Opsummering

En af gruppens medlemmer valgte intentionelt at bryde reglerne under en øvelse. Det

resulterede i at resten af gruppen gav ham en mulighed, som potentielt kunne medfølge social

udstødelse. Han valgte i stedet at følge reglerne, højest sandsynlig for at undgå social

udstødelse. Yderligere var der mangel på tillid til, at den enkelte i gruppen kunne fuldføre

øvelsen korrekt, hvilket resulterede i at de resterende medlemmer i gruppen sprang over og

ikke gav hinanden plads; en form for social kontrol.

Diskussion

Efter udarbejdelsen af analysen, har jeg ud fra andre videnskabelige artikler fundet andre

interessante vinkler, som kan bidrage til en spændende diskussion for nærværende studie.

I det følgende, ønsker jeg at diskutere mine analyseresultater og anden relevant forskning på

området. Derved vil nærværende studie bidrage til at skabe en nuanceret forståelse af social

kapital blandt etniske minoritetsbørn.

Bør man bridge eller bonde først?

Som tidligere nævnt i teoriafsnittet fremhæver Putnam, at den afgrænsede sociale kapital

har størst betydning for øgningen af social kapital. Dette kan nærværende studie påvise, idet

den afgrænsede social kapital blevet øget blandt minoritetsbørnene, set ud fra mine

analyseresultater.

Mine analyseresultater kan understøttes af endnu et studie som Vermeulen og Verweel (2009)

har fortaget. De kunne påvise at etniske minoritetsgrupper vil favorisere interaktionen mellem

grupper som lignede dem selv kulturmæssigt (Vermeulen & Verweel, 2009).


18

Yderligere kunne studiet påvise, at idræt var anvendelig for etniske minoritetsgrupper til

midlertidigt at komme væk fra sociale sfærer med utrygge forhold, og søge ”ly” blandt

medlemmer med ligne etniske, socioøkonomiske- og kulturelle baggrund.

På baggrund af dette studie og Putnams definitioner af brobyggende og afgrænsende social

kapital, forklarer forfatterne, at den afgrænsede sociale kapital er vigtig ift. at styrke den

eksisterende identitet og skabe tryghed i en fremmed kultur (Vermeulen & Verweel, 2009).

Det kan derfor diskuteres at interventionen har været fungeret ift. at øge den afgrænsede

sociale kapital, idet at børnene har kunne finde de trygge rammer hos hinanden, i kraft af de

ligner hinanden; set ud fra deres socioøkonomiske, kulturelle og religiøse baggrund. Børnene

blev inviteret ind i en fremmed kultur17, hvor de skulle danse med hinanden på tværs af køn,

være kropsnære og lave diverse samarbejdsøvelser, som de ikke nødvendigvis kendte til, fra

deres egen kulturelle og religiøse baggrund. Intervention kunne derfor bidrage til, at øge den

afgrænsede sociale kapital, idet den skabte tryghed i en fremmed kultur hos den enkelte.

En anden artikel skrevet af Fred Coalter (2007) fremhæves en undersøgelse lavet af Portes og

Landolt (2000). Forfatterne i denne undersøgelse peger på vigtigheden i den brobyggende

sociale kapital, som ifølge dem er et essentiel første skidt ift. at genopbygge tillid og

fællesskaber (Coalter, 2007; 548). Forfatterne fremhæver i undersøgelsen, at hvis

sportsklubber er i stand til at udvikle visse typer af brobyggende kapital, kan det i visse

tilfælde ses som en positiv, om end begrænset bidrag til social regenerering - måske et vigtigt

første skridt for visse marginale og udsatte grupper. Det er dog vigtigt at pointere, at denne

påstand skal tages med et gran salt, idet (som artiklen også påpeger) kræver yderligere

forskning på området (Coalter, 2007; 553).

Til videre forskning, vil det derfor være interessant at lave en intervention på tværs af

folkeskoler, her kunne man eksempelvis invitere elever fra Hellerup skole (elever med en høj

socioøkonomisk baggrund) til at deltage i en lignende tre dages intervention på

Rådmandsgadeskolen og omvendt. Her vil man have rig mulighed for at undersøge hvilke

fællesskaber der kan skabes på tværs af kultur, religion og etnicitet; et slags kendskab giver

venskab projekt. Dette er dog ikke uden forbehold, idet (som førnævnt) har undersøgelser vist

17 I det her tilfælde projektet


19

at etniske minoriteter har en tendens til at favoriserer dem som ligner dem selv ift. etnicitet og

kultur (Vermeulen & Verweel, 2009). Man kan derfor ikke forvente, at der per automatik vil

blive skabt fællesskaber blot fordi børnene får de rette redskaber. Eksempelvis har man i en

undersøgelse i en hollandsk fodboldklub (hvor medlemsskaren er blandet hollandske og

etniske minoriteter) påvist, at alle deltog i træning og kampe. Men i tredje halvleg18, foretrak

de hver for sig en opdeling. Hollænderne klædte om og havde socialt samvær i ét

omklædningsrum og de etniske minoriteter i et andet (Vermeulen & Verweel, 2009).

Det kunne derfor tænkes, at på trods af, at etniske danske børn og etniske minoritetsbørn kan

lave samarbejdsøvelser, og at den brobyggende sociale kapital øges, så vil det ikke

nødvendigvis medfølge at børnene vil interagere med hinanden. Det kunne eksempelvis

tænkes, at lige så snart børnene havde pause, så vil der skabes en ”os” og ”dem” klan; at de

etnisk danske børn vil sidde i en gruppe for sig, og etniske minoritetsbørn i en anden, hvorfor

der kan diskuteres om der bliver skabt en ”her og nu” brobyggende social kapital når de skal

lave samarbejdsøvelser, eller om børnene rent faktisk gider at interagere med hinanden

frivilligt.

Selvfølgelig skal det understreges, at undersøgelsen er lavet ud fra en Hollandsk kontekst, og i

en fodboldklub hvorfor det kan virke misvisende at koble denne undersøgelse til nærværende

studie. Dog er undersøgelsen fortsat relevant for denne diskussion, idet målgruppen (etniske

minoritetsgrupper) fortsat er den samme.

Kritik

Putnam

I hans opdeling af begreberne bridging og bonding ligger en kritik. Alle relationer mellem

mennesker vil på den ene eller anden side være brobyggende og på den anden side

afgrænsede. Man kan derfor kritisere Putnams teori om selve distinktionen mellem de to

begreber, for at være flydende og inkonsistente. Det kan medføre en uhensigtsmæssig brug af

begreberne, der kan benyttes efter behag og hvor det lige passer som teoretisk fundament

(Blackshaw & Long, 2005; 245).

18 Med tredje halvleg skal her forstås, det sociale samvær efter træning og/eller kampen


20

Eksempelvis kunne min gruppe også karakteseres som brobyggende i kraft af, at børnene er

forskellige ift. nationalitet,19 og køn, men alligevel indgår i netværker på lige fod med

hinanden hvor de laver samme øvelser trods forskellighederne.

Et andet kritikpunkt af Putnams teori er også årsagssammenhængen mellem det at indgå i

sociale netværker og social kapital. Der er så og sige tale om problemstillingen; kom hønen

eller ægget først? Er det interaktionen gennem netværker, der skaber social kapital? eller

indgår personer, som besidder en høj grad af social kapital, mere i sociale netværker?

(Rosenmeier, 2013; 32).

Sidst kan det tilføjes at Putnams teori bygger på amerikansk kultur og amerikanske forhold,

hvorfor det er nødvendigt at have dette for øje, hvis man vil overføre hans teori til andre

kulturer og forhold.

Valg af teori og min forskerrolle

Grundet opgavens begrænsede omfang har jeg været nødsaget til at benytte mig af

brudstykker fra Putnams teori, hvorfor der kan rejses en kritik til, at jeg som forsker ikke har

været grundig nok ift. mit teorivalg. Dog mener jeg stadigvæk at det teoretiske fundament i

nærværende studie er højt, idet jeg benytter mig af de mest væsentlige begreber af Putnams

teori.

Ift. min rolle som forsker, kan der rejses en kritik mht. mit valg af interviewmetode. Jeg

benyttede mig af den semistrukturerede interviewmetode, hvor jeg havde en interviewguide.

Dette resulterede i, at jeg eksempelvis glemte nogle spørgsmål, og fik derfor ikke et nuanceret

billede af gruppens holdninger. Der er dog ingen tvivl om, at det kræver øvelse og en

erkendelse af, at man bliver en bedre interviewer i kraft af man har gjort det en del gange,

hvorfor det er vigtigt at reflektere over sine styrker og svagheder (Thing & Ottesen, 2013;

78). Hvor min styrke som forsker er, at frembringe nærvær og tillid under et interview, er min

svaghed som forsker, at jeg begår den klassiske fejl ved at tænke over næste spørgsmål, når

jeg burde lytte til informanten (Thing & Ottesen, 2013; 76-78).

19 Der var i alt 7 forskellige nationaliteter i min gruppe, herunder: pakistansk, tyrkisk, marokkansk, dansk, kurdisk, palæstinensisk og irakisk.


21

Derudover vil min forforståelse altid være tilstede som forsker, og jeg må derfor være bevidst

om den og mine fordomme for derefter at sætte dem i spil. Som Højbjerg påpeger: ”En

hermeneutisk analyse begynder med forskeren selv” (Højbjerg, 2004; 342).

Det har heller ikke været muligt for mig, at inddrage alle relevante citater20 grundet opgavens

omfang, hvorfor kritikken går på, at jeg som forsker ikke har haft muligheden for at fordybe

mig 100% i mine observationer og interviews, som muligvis kunne have bidraget til et andet

billede af problemstillingen.

Konklusion

Nærværende studie har undersøgt om den sociale kapital blandt etniske minoritetsbørn kan

øges, ved brug af samarbejdsøvelser, samt hvilke muligheder og/eller begrænsninger der

kunne ses.

Det kan hermed konkluderes, at nærværende studie har fundet frem til, at den sociale kapital

kan øges blandt etniske minoritetsbørn når man inddrager samarbejdsøvelser. Mulighederne

lå i børnenes aktive deltagelse i gruppen. Det var gennem samarbejdsøvelser hvor de skulle

heppe på hinanden og være afhængige af hinanden, at den sociale kapital blev øget hos den

enkelte.

Yderligere har det for gruppens deltagere også været muligt at øge den afgrænset social

kapital i en fremmed kultur, hvilket kan skyldes, at gruppens homogenitet gjorde det

nemmere for gruppen at skabe tillid. Intervention var derfor med til at øge den afgrænsede

sociale kapital, idet den skabte tryghed i en fremmed kultur hos det enkelte individ.

I nærværende studie sås der også nogle begrænsninger ift. øgningen af social kapital. Når en

gruppe mister tilliden til hinanden kan det svække gruppens sammenhold, hvilken kan

medfølge at det enkelte individ i gruppen ikke tror på sin holdmakker, og kan medfølge social

kontrol. Yderligere ses der også en begrænsning; lige så snart et gruppemedlem fravælger at

være en aktiv deltager, kan det medfølge social udstødelse fra gruppen.

20 Af mine interviews og observationer


22

Perspektivering

Inden nærværende studie rundes af, vil jeg følge de fundende resultater med en

perspektivering.

Grundet nærværende studies omfang, har jeg ikke haft mulighed for at benytte mig af

Putnams teori som helhed. Til videre forskning vil det derfor være særligt relevant at inddrage

Putnams og Fieldsteins værk ”Better together”, hvor de beskriver hvordan social kapital

formes i mange forskellige sammenhænge. De beskriver flere forskellige faktorer, som

bidrager til øgningen af social kapital. B.la. spiller gruppens eller holdets størrelse en rolle.

Det handler altså om, at jo mindre grupper, des bedre mulighed for dannelse af social kapital

(Putnam & Fieldstein, 2003; 275). Dette aspekt kunne jeg grundet opgavens omfang ikke

inddrage, men dog oplagt at inddrage til videre forskning.

Til videre forskning vil det også være særligt relevant at undersøge om det har betydning for

minoritetsbørn, at øge den brobyggende sociale kapital, før den afgrænsede. Dermed vil

forskning på området bidrage til at kaste lys over, hvordan danske minoritetsbørn kan øge den

brobyggende sociale kapital, samt hvilke muligheder og begrænsninger der ses. Dette må

siges at være særligt relevant, idet der er mangelfuld forskning på området, set ud fra dansk

kontekst.

Uanset interesse ift. videre forskning, har jeg som forsker fået en stor udbytte af, at være en

del af dette projekt, og har yderligere fundet én ting særligt essentielt. Jeg vil dermed tillade

mig at afslutte nærværende studie med det citat jeg indledte med:

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han - men dog vel først og

fremmest forstaae det, han forstaar - Søren Kierkegaard.


23

Litteraturliste

Bøger og tidsskrifter:

Blackshaw, T. L. (2005). What’s the Big Idea? A Critical Exploration of the Concept

of Social Capital and it’s in corporation into Leisure Policy Discourse. Leisure

Studies, 24 (3), p. 239-258.

Blum, J. (1982). Indvandrere og minoriteter. Fordomme og diskrimination i det

danske samfund. Nørhavn Bogtrykkeri. G·E·C Gad. København.

Brinkmann, S & Tanggard, L. (2010). Kvalitative metoder – en grundbog. Hans

Reitzels Forlag, København. 1. udgave, 3. Oplag.

Coalter, F. (2007). Sports Clubs, Social Capital and Social Regeneration: ‘ill-defined

interventions with hard to follow outcomes’? in: Sport in society. Cultures,

Commerce, Media, Politics. Routledge Taylor & Fancis group. Vol. 10, No. 4, July

2007, pp. 537–559

Creswell, J. W. (2007). Qualitative inquiry and research design: Choosing among five

approaches. Sage Publications. Thousand Oaks, CA, USA. 2. edition.

Egelund, N. (2003). Tosprogede og dansksprogede – forskelle mellem faglige og

sociale færdigheder for de 15-16 årige unge. Danmarks pædagogiske Universitets

Forlag, København.

Hjarnø, L. (1998). ”Rødderne fra Blågårds plads”. Sydjysk Universitetsforlag

Esbjerg. Tarm Bogtryk & Offset A/S, Tarm.

Hulgård, L (2001). Social Kapital demokrati og velfærd. En diskussion af Robert

Putnam’s ensomme bowler. Vol. 12, Nr. 75, s. 12-25.

Højbjerg, H. (2004). Hermeneutik: Forståelse og fortolkning I samfundsvidenskaberne

I: Fuglsang, L. & Olsen, P.B. (red.) (2003): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne

på tværs af fagkulturer og paradigmer. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, 2.

udgave.

Kvale, S. (2004). Interview, en introduktion til det kvalitative forskningsinterview.

Hans Reitzels Forlag A/S, København. 11. oplag.


24

Launso, L & Olsen, L et al. (2011). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper

og forskningsmetoder i samfundsforskning: I Metoder i idrætsforskning. Thing, L.F. &

Ottesen, S. L (red.) Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 1. oplag.

Østergaard, C (2013). Hermeneutisk fortolkning: I Metoder i idrætsforskning. I:

Metoder I idrætsforskning. Thing, L.F. & Ottesen, S. L (red.) Munksgaard Danmark,

København, 1. udgave, 1. oplag.

Ottesen, L (2013). Observationsstudier I idrætsfeltet. I: Metoder I idrætsforskning.

Thing, L.F. & Ottesen, S. L (red.) Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 1.

oplag.

Portes, A. and P. Landolt. “Social Capital: Promise and Pitfalls of its Role in

Development”. Journal of Latin American Studies 32, no. 2 (2000): 529–47.

Putnam, R & Robert, D (1993). Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern

Italy. Princeton: Princeton University press.

Putnam, R. (2000). Bowling Alone. The Collapse and Revival of American

Community. Simon & Schuster. New York, United States of America.

Ronglan, T.L. (2013). Idrætsforskerens engagement: om hvordan man arbejder sig

”ind og ud af feltet”. I: Metoder I idrætsforskning. Thing, L.F. & Ottesen, S. L (red.)

Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 1. oplag.

Rosenmeier, S. L. (2013). Den sociale kapitals fædre. I: Social Kapital – som teori og

praksis. Hegedahl, P. & Rosenmeier, S.L. (red.). Forlaget samfundslitteratur, 1.

udgave, 2- oplag.

Spradley, J.P. (1980). Participant observation. Wadworth, Thomson Learning, USA.

Journal of Sport Science, 1991, vol 3, p. 84-93.

Svendsen, G. L. H. (2001): ”Hvad er social kapital”. I Dansk Sociologi. Nr. 1/12. årg.

April 2001. Dansk Sociologiforening.

Svendsen, G. L. H & Svendsen, G. T. (2003): ”Social kapital og økonomisk

sociologi”. I Distinktion – Skandinavisk tidsskrift for samfundsteori. Nr. 7/2003.

Thing, L & Ottesen, L. (2013). Det individuelle kvalitative interview. I: Metoder I

idrætsforskning. Thing, L.F. & Ottesen, S. L (red.) Munksgaard Danmark,

København, 1. udgave, 1. oplag.

Vermeulen, J. & Verweel, P. (2009). Participation in sport: bonding and bridging ad

identity work. Sport in society, Vol. 12., pp. 1206-1219.


25

Hjemmesider:

Hentet mandag d. 27 april 2015:

http://nexs.ku.dk/forskning/sektioner/idraet-individ-

samfund/projekter/coaching/forskningsprojekter/unge-holdspil-og-medborgerskab/

Hentet tirsdag d. 28 april 2015


Hentet tirsdag d. 28 april 2015

http://rmg.skoleporten.dk/sp/110269/file/Inpage/7db17e06-838a-44d5-b941-

1a68b2910403

Hentet fredag d. 01 maj 2015

http://www.athenas.dk/john-erik-bang-foredrag-undervisning-laering-

mobning.htm?gclid=Cj0KEQjwyIyqBRD4janGs5e67IsBEiQAoF8DGkw2xzoy7_pOe

bxjuDOn-B-7O6pnOhWX7zacyn29XFsaAq3I8P8HAQ

Hentet fredag d. 01 maj 2015

http://www.michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje

Hentet torsdag d. 7 maj 2015


Hentet tirsdag d. 01 juni 2014

http://faellesfremtid.com/portfolio/mod-et-multikulturelt-samfund/

Hentet lørdag d. 6 juni 2015


http://nexs.ku.dk/forskning/sektioner/idraet-individ-samfund/projekter/coaching/forskningsprojekter/unge-holdspil-og-medborgerskab/

http://nexs.ku.dk/forskning/sektioner/idraet-individ-samfund/projekter/coaching/forskningsprojekter/unge-holdspil-og-medborgerskab/







http://www.michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje


http://faellesfremtid.com/portfolio/mod-et-multikulturelt-samfund/



26

Hentet lørdag d. 6 juni 2015

https://www.pg.uvtaarnby.dk/Infoweb/indhold/Nyheder/Skolereformen/Den%20nye%

20folkeskolereform%20-

%20hvad%20er%20det%20for%20en%20st%C3%B8rrelse.pdf

https://www.pg.uvtaarnby.dk/Infoweb/indhold/Nyheder/Skolereformen/Den%20nye%20folkeskolereform%20-%20hvad%20er%20det%20for%20en%20st%C3%B8rrelse.pdf



en tre dages intervention på rådmandsgade skolen, …...hans teori omkring social kapital, samt...

Documents