Års

bere

tnin

g 20

15EN DEL AF NOGET STØRRE

Loll

and-

Fals

ters

Sti

ft

- om stiftsudvalgenes arbejde

2

Redaktionsgruppe: Steen Skovsgaard, biskop og ansv. redaktørMarianne Schwartz, kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsudvalg: Biskop Steen SkovsgaardStiftsrådsformand Bent Normann OlsenProvst Anne Birgitte Villadsen, Lolland Østre ProvstiFormand Lone Kepp, Majbølle-Vigsnæs MenighedsrådMR-medlem Mogens Warrer, Skt. Nikolai MenighedsrådStudenterpræst Dorte Hedegaard, Nykøbing F. PastoratSognepræst Martin Egerup, Skt. Nikolai PastoratKommunikationsmedarbejder Marianne SchwartzKontorchef Carsten Kruse

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

Udgives af: Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Østre Allé 2, 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 02 11 / Mail: lfstift@km.dk www.lfstift.dk Lolland-Falsters StiftOplag: 1500 stk.

ISBN: 978-87-91376-72-6

Tak til stiftsudvalgene for artikler!

På www.lfstift.dk findes flere oplysninger om udvalgenes arbejde og sammensætning samt biskoppens årsberetning og andet landemodestof.

Indhold

2

Forord: Som brikker i et større spil 3 Kirken på landet 4 Pastoratsstruktur & præstenormering 6 Det væsentlige! 8 Kirkelig Initiativpris 2015 9 Stor opmærksomhed 10 Ideer får vinger eller bliver skudt ned 12 Diakonal | diagonal 14 Tværstiftligt samarbejde 16 500-års reformationsjubilæet 18Fokus på de unge 20 Fokus på det kirkelige liv i stiftet 22 Formidling af viden til engagement lokalt i sognene 24 Hjælper præster og menigheder med at udvilke ... 26

3

Forord

Som brikker i et større billedeI denne årsberetning 2015 har Kommunikationsudval-get valgt at sætte fokus på de forskellige stiftsudvalg i Lolland-Falsters Stift. Udvalgene er nedsat af og refererer til stiftsrådet og har alle hver sin særlige opgave at vare-tage. Uden disse udvalg, som består af mange forskellige præster, menighedsrådsmedlemmer og frivillige, ville der mangle en væsentlig drivkraft i stiftet. Det er i udvalgene, at tanker tænkes, ideer fødes og aktiviteter virkeliggøres. Udvalgene er som brikker i et puslespil eller som små og større tandhjul. De er med til at give et samlet billede af Lolland-Falsters Stift og er en drivkraft for det kirkelige liv. Det skal naturligvis ikke rokke ved, at hver eneste gudstje-neste, hvert eneste besøg, foredrag, konfirmandlektion, samtale og møde rundt omkring i sognene er af størst betydning. Men hver gang man forstår sig som en del

af noget større, »da er med glæden man dobbelt glad og halvt om sorgen så tung at bære«, som vi synger i salmen: »Det er så yndigt at følges ad«. At forstå sig selv som en del af noget større og at indgå i forskellige former for samarbejde er både inspirerende, udviklende og udfordrende.Alt det kan man læse om i denne årsberetning, som også bringer uddrag af biskoppens og stiftsrådsformandens be-retninger fra landemodet den 10. juni.Hermed håber vi i Kommunikationsudvalget, at vi har væ-ret med til at lægge en lille brik eller give et glimt af det kirkelige liv i Lolland-Falsters Stift.God læselyst!

På Stiftsrådets vegneSteen Skovsgaard

4 lovestorm

kirken på landetLovestorm er noget af det mest opmuntrende at være vid-ne til og medlem af. Det er en bevægelse med 23.000 medlemmer, som i høj grad kan medvirke til, at vi selv og andre kommer til at se på Lolland-Falster med nye, glade og håbefulde øjne.

Det kunne i grunden også være en beskrivelse af Fol-kekirken. Hver eneste kirke rundt omkring i stiftet ligger der som et bankende hjerte. Kirken er et sted, hvor vi kan møde Guds ubetingede og stormfulde kærlighed. Hvor vi sammen med få eller mange kan samles og høre evangeliet, møde Gud i dåben og nadveren og i et lovsyngende fællesskab.

En sådan lovestorm skal til gengæld ikke få os til at lukke øjnene for, at her også er modgang, smerter, uro og bekymringer. ”Hjerte” rimer som bekendt på ”smerte”. Vi må også være ærlige over for skyggesiderne. Vi har sociale problemer, vi har alt for mange, der flytter her-fra, fordi de ikke fandt det, de søgte. Ligesom vi har kirker med for mange messefald og gudstjenester, hvor

der er meget få deltagere. Den virkelighed skal vi ikke fornægte. Smerten skal med.

Guds nærvær og kærlighed kan vi altså ikke måle på, hvordan vi har det, eller om vi oplever større eller mindre bølgegang. Jesus siger som bekendt, at han er med os alle dage, som det lyder ved dåben, og det vil sige, at han også er med os midt i stormen og midt i alle besværlighederne.

Troen på det kan være med til at give tryghed og håb, og samtidig giver det os mod til at se virkeligheden i øjnene - og forsøge at gøre noget ved den.

En meget vigtig grund til, at folkekirken trods alt og trods alle odds klarer sig så godt, er at præsten i sognet eller i nærområdet. Han eller hun kender sit sogn, kender de lokale vilkår og forhold og er ofte er en vigtig krumtap i sognet. Jeg har foreslået at støtte denne ordning ved flg. at nedsætte en landsbypræsts husleje til f.eks. 1/3 del af den normale husleje. Det kunne være med til at gøre det endnu mere attraktivt at søge et landsbykald. Der var ganske vist flere, som har sagt at det er både urealistisk og umuligt, bl.a. fordi, at det vil skattevæsenet ikke godkende.

Kirken på landet

Hver eneste kirke rundt omkring i stiftet ligger der som et bankende hjerte

5lovestorm

kirken på landetpå landet

Men er det ikke netop derfor, at det går så langsomt med at tænke nyt for landområderne? Vi snubler over regler og paragraffer, frem for at lave en samlet og målrettet indsats på at ændre dem. Derfor har jeg også foreslået, at der bliver nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe til at drøfte problemer og løsningsmuligheder. Idéen er, at trafik-, skole,- kirke-, skatte-, bolig-, landbrugs-, kultur-, ar-bejds-..o.a. ministerier sætter sig sammen i et arbejdsud-valg for at drøfte, hvordan man kan vende udviklingen med henblik på at gøre det attraktivt at bo på landet.

(Uddrag fra biskoppens beretning)

I stiftet er der:• 104kirker,hviskirkeligelivvaretagesaf• 68menighedsrådog• 64præster• for86.123folkekirkemedlemmer

(Tal pr. 1/1 2015, www.provsti.dk)

FAKTA

Gedesby Mølle gudstjeneste Foto: Lønning Christoffersen

5

6

PastoratPastoratsstruktur

præstenormeringos op af den positive holdning, som der er overfor kirken på landet. Endelig kan vi henvise til betænk-ning 1544 om folkekirkens styre, hvor det i eet af pejlemærkerne hedder: »Folkekirken skal også efter en eventuel ændring af statens økonomiske støtte have mulighed for at være til stede overalt – og være til stede i tilstrækkeligt omfang. Det er vigtigt, at der både i befolkningstynde og i befolkningstætte områder fortsat findes en forsvarlig præsteligt betje-ning«.

På den baggrund har vi gode argumenter på hån-den i arbejdet for at bevare præstestillingerne også i tyndt befolkede egne. Samtidig skal vi naturligvis sørge for, at stillingerne er tilstrækkeligt attraktive, så vi både kan fastholde og tiltrække egnede kandida-ter til præstestillingerne.

De aftaler, som stifterne har indgået vedr. præste-normering, er ved at være opfyldt. I hvert fald for Lolland-Falsters Stifts vedkommende. For nogle må-neder siden blev der nedlagt endnu en stilling som sognepræst i Fuglse-Krønge-Torslunde pastorat, hvil-ket betyder, at vi nu stort set har opfyldt aftalen om Lolland-Falsters Stifts besparelse af præstestillinger. Vi kommer dog ikke til at hvile længe på laurbærre-ne, for indenfor kort tid vil der blive igangsat endnu en runde, hvor vi skal se på præstenormeringerne i alle stifterne. Vi har allerede haft de første spæde forhandlinger og samtaler blandt biskopperne, og selvom vi herfra stiftet nok kommer til at skulle skære endnu lidt mere i de kommende år, så er jeg allige-vel fortrøstningsfuld. Der er generelt en stor forståelse overfor vores særlige situation, ligesom vi kan læne

6

&

Præste(Uddrag fra biskoppens årsberetning)

7

normeringPastorat

Præstepraktik 2013

Præstepraktik

Det er bl.a. noget af det, som vi har gjort ved at gen-nemføre præstepraktik for unge teologistuderende. Efter en pause, forsøger vi i år at genoptage det tilbud, hvor kommende præster får mulighed for at tilbringe en week-end her i stiftet. Det bliver nærmere bestemt den 25.-27. september, og arrangementet byder dels på en generel præsentation og rundvisning i stiftet, dels på at prakti-kanten sammen med den tilknyttede praktikpræst får lov til at snuse til sognets daglige liv og søndag medvirker ved højmessen.

Præstepraktikken har i høj grad bidraget til at sætte Lol-land-Falster på landkortet: Sidste år svarede et stort fler-

tal af de studerende på pastoralseminariet i København, at de kunne tænke sig at søge embede i Lolland-Falsters Stift; og i to tilfælde er det rent faktisk sket, at præste-praktikken har ført til ansættelse her i stiftet.

Efter alt at dømme vil der i løbet af få år blive mangel på præster. Det er derfor særligt vigtigt, at de kommende præster ser med velvilje på at søge stilling her, så vi kan få mange kvalificerede ansøgere til vores præstestillin-ger; og jeg skal derfor opfordre både menighedsråd og præster til at tage godt imod praktikanterne.

(Uddrag fra biskoppens årsberetning)

Præste 7

8

En postil fra Lolland-Falsters Stift

12 tanker om tro

Midt i alle samtaler og arbejdet med at få de ydre ram-mer til at fungere, der må vi ikke glemme det væsentlige! Hvad er vi her for? Hvad er det, der forkyndes i kirkerne? Hvad skal der undervises i? Hvad har folk brug for at høre til trøst, til styrke, til anfægtelse?

Det er vigtigt at vi ikke glemmer det egentlige og hele tiden holder samtalen og debatten om dette i live. Det er der flere, der heldigvis allerede gør, men jeg har bare lyst til at opmuntre endnu flere til at bidrage. Selvom tonen ofte kan være både skrap og tilsyneladende uforsonlig, så er det vigtigt, at vi holder den teologiske samtale og refleksion i live. Det kan ske på mange måder og ikke nødvendigvis altid i aviser og dagblade. Den allerbedste er vel den helt almindelige samtale, hvor vi mødes og drøfter de store og vanskelige spørgsmål. Det kan også være i en studie- eller bibelkreds, til en sogneaften eller en samtale-cafe, som der været afholdt et par stykker af her i stiftet i årets løb.

Personligt er jeg glad for min teologiske tænketank, som nu har kørt i snart 10 år, og hvor vi har drøftet utallige store og små og som oftest aktuelle emner. Vi har - som det fremgår af referaterne på stiftets hjemmeside - i det forløbne år drøftet så forskellige emner som: Juridisk køns-skifte, opstandelsen, dåb i det fri, blasfemiparagraf, om-

skæring. Vi mangler aldrig emner, og det gode er, at vi aldrig er enige. Der er både store og små nuancer i holdningerne - og det er godt. Uenighed gør stærk og er som oftest med til at skærpe både opmærksomheden og argumenterne.

Her vil jeg heller ikke undla-de at gøre opmærksom på den postille, som vi udgav til jul, og som indeholder en prædiken til hver måned, under hensyntagen til både årstid og kirkeår. Det er en udgivelse, som vi godt kan være bekendt og som flere da også har udtrykt stor anerkendelse for.

(Uddrag fra biskoppens årsberetning)

Det væsentlige!Det er vigtigt at vi ikke glemmer det egentlige og hele tiden holder samtalen og debatten om dette i live.

En postil fra Lolland-Falsters Stift

12 tanker om tro

9

Initiativprisen blev i år tildelt Kenneth Bjørnholt Jacobsen, som er sogne-præst i Slemminge-Fjelde-Våbensted-Engestofte Pa-storat, for på forbilledlig vis at kombinere kirkens og stiftets kerne- og fokusom-råder; forkyndelse, under-

visning, sjælesorg og diakoni i noget så tilsyneladende enkelt som en spaghettigudstjeneste.

  Bag det enkle ligger dog et kæmpe forarbejde: Ken-neth har være opsøgende i sine sogne og besøgt utallige børnefamilier og personligt inviteret dem indenfor i kirke, uden at stille store krav eller have for høje forventninger.

Han har på kort tid formået at skabe et liv omkring kir-kerne ved at samle en stor gruppe af børnefamilier til hyp-pige hverdagsgudstjenester med efterfølgende spisning. Der undervises og forkyndes, men der ydes i lige så stor grad en sjælesørgerisk og diakonal indsats rettet mod hele familien.

Kenneth har fingeren på pulsen, hvad angår den frem-tid, som kirken på landet går i møde. En fremtid hvor kirkerne kan tænkes at blive den eneste fællesskabsbæ-rende institution i de små landsogne, og hvor det bliver helt essentielt at komme hinanden ved på nye og måske utraditionelle måder, men stadig under hensyntagen til, at kirken er kirken, og det står vi ved.

Den kirkelige initiativpris i Lolland-Falsters Stift

Prisen går til et særligt godt initiativ, som andre sogne/pastorater kan have glæde af – et hvilket som helst arrangement, møde, gudstjeneste m.v., som er afprøvet med succes i sognet/pastoratet.

Det er tredje gang, at Stiftsrådet uddeler en kirkelig initiativpris. Udover æren og et fornemt diplom består prisen i et smukt og enkelt kors, som er udført af Den gamle Smedje i Sakskøbing.

Kirkelig Initiativpris

2015

9

FAKTA

Foto: Nils Roland

10 stiftsrådet

Stiftsrådet - en AKTIV brikStiftsrådet har stor

o p m æ r k s o m h e d rettet mod det privi-

legium, at rådet kan udskrive et bindende

stiftsbidrag fra kirkekas-serne til finansiering af

Stiftsrådets aktiviteter. Derfor vurderes alle bevillinger i for-

hold til nytte og behov for hele stiftet. Stiftsbidraget kan bruges

til aktiviteter inden for følgende tre områder:

Kommunikation mellem stif-tet,menighedsrådogprovster

I februar 2015 blev »Bindestregen - nyt fra stiftsadmi-nistrationen til menighedsrådene« udsendt for første gang til menighedsrådene. Der opfordres til at følge »Bindestregen«, som udgives af stiftet hver måned. Her får man de sidste nyheder, så alle menighedsråd kan holde sig orienteret om, hvad der sker i Lolland-Falsters Stift.

Domkirkens jubilæum den 24. maj 2016 vil blive fejret som hele stiftets jubilæum. Derfor laves der et fælles budget, som stift og provstier finansierer. Dronningen er inviteret, men har endnu ikke givet tilsagn.

10

Formidling af kristendom

I en årrække har der kørt et uformelt samarbejde mellem Stiftsrådet og Stege-Vordingborg Provsti om en fælles folkekirkelig skoletjeneste for Sydsjælland og Lolland-Falster (SYLF). Alle 3 kommuners skoler og kirker indgår i de fælles programmer (Lolland, Guldborgsund og Vor-dingborg).

Det er helt unikt, at man kan samarbejde over stiftsgræn-ser om praktiske formidlende anliggender. SYLF tilbyder vidensformidling - ikke forkyndende - undervisningsfor-løb og projekter om kristendom, livsfilosofi og etik, hi-storisk og nutidigt, hvor det er den enkelte elev, der selv skal tage stilling til den viden, der bliver formidlet. Der arbejdes på at få samarbejdsordningen godkendt, hvorefter der skal dannes en bestyrelse. Men indtil da fortsætter arbejdet med tilbud til alle skoler i området.

11stiftsrådet

aktivStiftsrådet - en AKTIV brikUdviklingsprojekter inden for undervis-ning,diakoni,IT,medier,kirkemusikoglignende,herunderanalysertilforbere-delse af sådanne projekter

Pilgrimscentret får et årligt driftstilskud foreløbigt i 3 år, hvorefter der skal tages stilling til eventuel fortsat støtte. Vi håber naturligvis, at det bliver en succes, så det kan blive selvbærende og et aktiv for stiftet. De fysiske ram-mer er under etablering, og der er etableret et samar-bejde med Maribo Domsogns menighedsråd.

I Stiftsrådets levetid har vi fået en del ansøgninger, der har national interesse, men som ønskes finansieret af Stiftsrådene. Da der er store forskelle på stifternes finan-ser, har biskopperne anbefalet en ordning, hvor Stiftsrå-det i Lolland-Falsters Stift betaler 50 % i forhold til andre stifter, hvor vi ønsker at være medfinansierende.

Det bindende stiftsbidrag er under pres, men Stiftsrådet tager kun de projekter ind, hvor det vil være en ad-ministrativ lettelse for menighedsrådene, hvis det bliver løst fælles f. eks. af Stiftsrådet. Der kan nævnes 3 kom-mende begivenheder: Domkirkens 600-års jubilæum i 2016, 500-års markering af Reformationen i 2017 og etablering af Pilgrimscentret i Maribo.

Deterheltunikt,atman kan samarbejde over stiftsgrænser om praktiske formidlende anliggender.

Da der har været en høj renoveringsaktivitet, er der ud-lånt 80 % af stiftsmidlerne, hvilket er udtryk for, at pen-gene arbejder der, hvor de kommer fra! Vi kan rigeligt konkurrere med finanssektoren på ind- og udlånsprocen-terne: 2 % er en høj forrentning og 2 % er en meget lav låneprocent.

Stiftsrådet har også til opgave at fastlægge stiftets ud-valgsstruktur og bestemmer herunder, om der skal ned-sættes et særskilt udvalg til at varetage det mellemkirkeli-ge arbejde på stiftsniveau, og dette årsberetningshæfte har netop fokus på disse udvalgs visioner og arbejde.

Bent Normann OlsenStiftsrådsformand

11

12

i Innovationsudvalget

idéer

12

eller

skydes

ned

får vinger

13

skydes

vinger

Eet af de første udvalg, der blev nedsat efter, at Steen Skovsgaard tiltrådte som biskop for snart 10 år siden, var et såkaldt innovationsudvalg. Ideen til udvalget fik biskoppen et par år forinden, hvor han besøgte Arlas innovationsafdeling. Det er et center, som han ofte var cyklet forbi, og en dag besluttede han sig for at kigge indenfor. For måske kunne de lære ham noget om, hvor-dan folkekirken kan fornyes.

Det blev et spændende og inspirerende møde med lederen af innovationsafdelingen. Den bestod af over 100 ansatte, og det første lederen fortalte var, at de fleste tror, man i en innovationsafdeling sidder og tæn-ker nye tanker og opfinder helt nye produkter. Men det er en misforståelse, for i innovationsafdelingen prøver de ideer af. De udvikler, afprøver, tester og ender så med enten at sætte dem i produktion eller forkaste dem. For - og det var det andet og vigtige, som han fortalte - ideerne kommer altid udefra. Fra de mindre enheder, fra køkkener, institutioner og enkeltpersoner. Og det er disse ideer og tanker, som enten får vinger eller skydes ned i Innovationsudvalget.

Som sådan har stiftets innovationsudvalg fungeret i snart 10 år. Her har en større eller mindre gruppe af præster og lægfolk mødtes 3-4 gange om året, hvor man har drøftet uendelig mange forskellige ideer, tanker og for-søg. Meget er blevet skudt ned, men meget er faktisk også blevet udviklet og virkeliggjort. Her kan nævnes:Præstepraktikken, grundlovsmøde, fokusområderne: guds- tjeneste, diakoni, undervisning og mission. Påskeprojek-tet, den kirkelige initiativpris, kommunikation, udvikling af årsberetning o.s.v.

Den lutherske præst i Betlehem, Mitri Raheb har om mu-ren omkring Betlehem sagt, at det gælder om at tænke tanker, der kan flyve over muren. De ord gælder også for os i Lolland-Falsters Stift. Vi skal ikke sukke over at være et udkantsområde. Vi skal tænke tanker, som kan få os til at se nye muligheder.

Så hvis du eller I har en god ide eller tanke, så send den endelig til Innovationsudvalget på stiftets mail: LFSTIFT@km.dk - så skal udvalget nok sørge for, at den enten får vinger eller bliver skudt ned.Vi skal ikke sukke over at

være et udkantsområde. Viskaltænketanker,somkan få os til at se nye muligheder.

13

14

diakoniDet er en udfordring at være diakonal, især fordi de fle-ste ikke aner, hvad ordet betyder. Det kan også være en udfordring, fordi det kræver noget af en, tid og energi. Endelig kan det også være en udfordring, fordi det er noget andre tager sig af.

Diakoni er kirkens sociale hjælpearbejde. Det er meget bredt formuleret, og det bør det også være, for aktiviteter og indsatser på området er vidt forskellige afhængig af sognets sammensætning og beliggenhed. Det kan være alt fra ferielejr for trængte børnefamilier til sorggrupper og strikkecaféer.

Stiftsudvalget for Diakoni er ment som et forum, hvor vi drøfter forskellige aktuelle problematikker på det dia-konale område, og hvor vi forsøger at skabe fokus på udvalgte emner og ligeledes forsøger at være sparrings-partner og inspirator for de lokale sognes diakonale ar-bejde.

Men ligeså meget lader vi os inspirere af alle de gode initiativer, der findes overalt her på Lolland Falster, og forsøger at have vågent øje på, hvordan man får succes med en aktivitet, således at andre kan få glæde af de erfaringer.

Af afgørende betydning for det diakonale arbejde er det diagonale arbejde. For man kan ikke drive diakoni alene. Det er vigtigt, at samarbejde på kryds og tværs og måske med organisationer eller foreninger, som ikke umiddelbart er så oplagte. Tit er det netop dér, de nye idéer kommer til verden, og der samarbejdet bærer uventet meget frugt.

Diakonal | diagonalVi har valgt at arbejde med 1-2 mærkesager om året. I år er det et samarbejde med Guldborgsund Kommune om en mere målrettet indsats for ældre borgere i eget hjem og en bedret kommunikation mellem det sundheds-faglige personale og frivillige besøgsvenner.

Derudover arbejder vi med at afsøge, hvorledes diakoni kan spille en rolle i forhold til kirken på landet.

STIFTSUDVALGET FOR DIAKONI

Vi forsøger at have vågent øje på,hvordanmanfårsuccesmedenaktivitet,såledesatandrekan få glæde af de erfaringer.

Det er et emne, som vi fremover vil have fokus på, for det kan blive af afgørende betydning for de små kirker og sogne, at der er et diakonalt arbejde, ja det kan næsten blive det, der kan tegne kirken på landet: At her bliver der gjort en indsats for alle i sognet, og kirken bliver en god og gavnlig fællesnævner for befolkningen.

Diakonalt arbejde er svært at måle, det er svært at af-gøre, hvad der sikrer en succes. Men vi tror og håber på, at vi er med til at gøre en forskel, at vores beskedne indsats kan øge opmærksomheden og interessen for at medvirke i det kirkelige sociale arbejde.

I år er der kommet en Facebook side op at stå, som hed-der »Diakoni Lolland-Falster«. Her er det meningen, at man kan få omtalt et arrangement eller en idé og gerne med billeder.

15

diakoni

FAKTAOm diakoni

Kirkens sociale arbejde kaldes diakoni. Ordet stammer fra det græske diakonìaog betyder tjeneste. I kirken er diakoni omsorg for medmennesket, og den bygger på Bibelens fortælling om Jesu møde med mennesker. I kirkens diakoni mødes alle derfor med respekt, værdighed og omsorg. Den, som har brug for støtte, bliver ikke set som patient eller klient, men som et medmenneske.

(www.folkekirken.dk)15

Foto: Anders Knudsen

16

tværstiftligt

samarbejde

Folkekirkens skoletjeneste SYLF (Sydsjælland,LollandogFalster)

16

Tværstiftligt samarbejde

17

tværstiftligt

samarbejde

Kan undervisningen i kristendomskundskab i sko-lerne gøres mere spændende og lærerig? Det er vores job i Skoletjenesten at finde spændende ind-gangsvinkler til skolerne til forståelse af religion, og herunder selvfølgelig særligt kristendommen.

Sidste år havde vi i samarbejde med Kulturtjenesten et stort projekt i anledningen af Folkeskolens 200 års jubilæum. Vores del af projektet havde vi kaldt fra grundsten til bifag, fordi det omhandlede faget kristendomskundskabs udvikling fra at være hele formålet med hvorfor danske børn skulle i skole til at være blot et mindre bifag, som man ovenikøbet kan fritages fra. Projektet blev afsluttet med en dag i Reventlowparken, hvor eleverne fik lov til at møde kristendomsundervisning i forskellige tidsperioder.

I det kommende skoleår har vi mange nye projekter på tapetet.

For de yngste klasser har vi blandt andet et pro-jekt, som er lavet i Landsnetværket for folkekirkelige skoletjenester. Projektet hedder Lydspor, og her skal eleverne først på tur til den lokale kirke, hvor de bl.a. præsenteres for orglet som instrument. Tilbage i klasselokalet er det så elevernes opgave at sætte lydspor til forskellige bibelhistorier. Dette gøres gen-nem en lydplatform på computer eller Ipad. På lyd-platformen er der indspillet små bider af orgelmusik, eleverne skal nu lytte til stemningen i musikken og finde den, der passer til stemningen i historierne om Noah, Moses, Jonas og den lamme mand i Kaper-

naum. Til sidst kan deres lydspor blive krydret med reallyde, så som regn og latter mm.

De ældste klasser har i år mulighed for at arbejde med projektet Star Wars. Her skal 7-9 klasse lære om de svære valg, der er i livet. Eleverne skal kunne genkende de forskellige religioner og filosofier i fil-mene, og arbejde med en række begreber inden for kristendom/religion, mytologi, historie. Mon de kan genkende Fristeren/Satan i Kejser Palpatine, kan de finde de forskellige kendetegn fra verdensre-ligionerne, og mon de kan finde en Jesus figur? Kan de føre en diskussion ud fra filmene om det at blive fristet i sit eget liv til at gøre det onde, eller springe over hvor gærdet er lavest, fordi det er det letteste, og er det klogt?

Sidste år deltog over 200 klasser i vores projekter. I år er tilmeldingerne allerede begyndt at strømme ind, og vi regner med, at endnu flere vil gøre brug af vores projekter til at gøre undervisningen i kristen-domskundskab endnu mere spændende og lærerig.

Læs mere om SYLF på www.sylf.dk

Kan de føre en diskussion ud fra filmene om det at blive fristet i sit eget liv til at gøre det onde?

17

18

500-års reformations-jubilæet den 31. oktober 2017

Stiftsudvalget for reformationsjubilæet har det som sin primære opgave at opmuntre til forskellige aktiviteter i anledning af reformationsjubilæet, og udvalget vil forsøge at koordinere de forskellige aktiviteter, der planlægges afholdt op til og i jubilæums-året 2017.

Baggrund: Den 31. oktober 2017 fejres 500-års reformationsjubilæet ud over hele den evangeliske verden. For reformationen bragte nogle blivende værdier med sig, som det er værd fortsat at have sig for øje.

I Tyskland har de allerede i flere år været i gang med at planlægge reformationsjubilæet i 2017, og i tiåret op til har de udråbt en Luther-dekade, hvor der er sat fokus på bestemte temaer: Bekendelse, dannelse, frihed, mu-sik, tolerance, politik, bibel og billede samt én verden, hvorefter fejringen finder sted i 2017.

Fejringen i Tyskland sker både i kirkeligt og videnskabe-ligt regi. De er ikke helt fri for at kommercialisere Luther

Nu blev mennesket sat fri under ansvar ved evangeliet.

i de byer, hvor Luther har haft sit virke; men fra kirke-ligt hold er man sig meget bevidst om, at det ikke er

personen Luther, der skal fejres, men hans tanker og reformationens blivende værdier. For kirken

skal hele tiden reformeres.

Det er almindeligt antaget, at reformatio-nen tog sin begyndelse med reformatoren Martin Luthers opslag af de 95 teser mod afladshandlen og for trosfriheden den 31.

oktober 1517 på slotskirkedøren i Witten-berg. Teseopslaget var ikke i sig selv nogen

særlig bemærkelsesværdig handling, idet det var en almindelig måde, hvorpå man dengang inviterede til deltagelse i en akademisk disputation (diskussion) om et udvalgt emne i form af nogle teser, som én blev sat

19

Sort korsLidelse og død, men også opstandelse.

Rødt hjerteMenneskets hjerte i sin naturlige farve.

Blå himmelDen himmelske

glæde.

VIVITBetyder “han lever”

på latin.

Hvid roseTroens glæde, trøst og fred.

Gylden ringDen evige, himmelske

salighed.

folkekirken.dk/reformation

LUTHER-ROSEN

til at fremlægge og forsvare, ofte i form af en del af en uddannelse, og som andre igen blev sat til at kritisere efter egen overbevisning.

Når teseopslaget lynhurtigt blev så udbredt i hele Tysk-land og Europa, som tilfældet var, skyldtes det dels den stadigt forholdsvis nye trykkekunst (Guttenberg), som nogle har sammenlignet med internettets betydning i dag; dels skyldtes den brand, som teserne antændte i de ledende teologiske kredse, det teologiske indhold, der udfordrede de gængse vedtagelser om kirke og

kristendom, idet afladshandlen blev taget under særlig behandling, og hvor ikke mindst paven og hans autori-tet blev udsat for kritik.

Her lød et budskab om frihed for den enkelte, der hidtil havde været deponeret i den katolske kirke, der gerne ville regere over sjælene, men nu blev mennesket sat fri under ansvar ved evangeliet.

Det vil vi gerne være med til at fejre. Derfor vil udvalget gerne informeres om diverse tiltag i stiftet.

Sort korsLidelse og død, men også opstandelse.

Rødt hjerteMenneskets hjerte i sin naturlige farve.

Blå himmelDen himmelske

glæde.

VIVITBetyder “han lever”

på latin.

Hvid roseTroens glæde, trøst og fred.

Gylden ringDen evige, himmelske

salighed.

folkekirken.dk/reformation

LUTHER-ROSEN

Luther-rosen

2020

SUK Lolland-Falster:

Fokus på de unge

fokus

21

SUK er forkortelse for Samtaleforum Unge og Kirke og det er et folkekirkeligt samtaleforum med det formål at dele erfaringer og diskutere forholdet mellem unge og kirke.

Da det landsdækkende netværk blev dannet i 2002 var det på foranledning af de kirkelige børne- og ungdoms-organisationer (FDF og KFUM/K) og biskopperne bifaldt ideen og i de fleste stifter er der lokale SUK udvalg. I 2015 er der nu også oprettet et SUK-Lolland Falster.

Hvem er de unge?

De unge definerer vi som de, der er i aldersgruppen 16-30 år. Det er ligesom med alt andet en generalisering men det er for at sige, at vi forsøger at holde fokus på de unge som er nået forbi både konfirmationsalderen og folkeskoletiden. Det er den aldersgruppe for hvem mulig-hederne er uendelige og som hele tiden er på vej og i udvikling. Det er også den aldersgruppe som flytter mest og derfor er vanskelig at fastholde. Vi er optaget af, hvor-dan folkekirken møder den aldersgruppe og ikke bare vente på, at de kommer tilbage for at blive gift eller få deres første barn døbt.

Hvad drømmer vi om?

Skal vi have en ungdomskirke i Lolland-Falsters stift? En kirke, hvor der kan både være café, herberg, klatrevæg og gudstjenester? Måske. Der findes allerede uKirker i København og Århus, men om den kirke kan eksistere her hos os, lader vi stå åbent. I Viborg stift går man anderle-des til værks. Her vil SUK udvalget i samarbejde med Y’s

fokusI første omgang har vi stukket fingeren i jorden ...

Men anskaffe en »Trailer Church«, en ungdomskirke på hjul. Den kan menighedsrådene låne og sætte hvor de vil. For kirken skal også ud af kirkerummet og møde folk, der hvor de er!

Måske skal vi lave en ungdomsfestival eller et folkemøde på Lolland-Falster? Vi kan også være synlige i gadebille-det på KulturNatten eller lave rock-crawl fra kirke til kirke, eller…?

I første omgang har vi stukket fingeren i jorden og lavet en elektronisk brugerundersøgelse på henholdsvis gymna-siet i Nykøbing F og Celf i Nakskov for at finde ud af, hvad de unge mener om kirke og tro. Den undersøgelse fortæller vi mere om i årsskriftet for Lolland Falsters stift, der udkommer til jul.

Hvem er vi?

Vi er, ligesom vores målgruppe, på vej og i udvikling. Vi drømmer om, at der på sigt vil være repræsentanter fra hvert provsti i SUK udvalget og at både FDF og KFUM/K kan se nytten af at være med.

22

Kommunikationsudvalget er nedsat af Stiftsrådet med det formål at udbedre kendskabet til folkekirkens bud-skab, stiftsrådets fokusopgaver og stiftsudvalgenes for-mål og initiativer. Derfor er Kommunikationsudvalget sammensat med repræsentanter fra menighedsråd, præster, stiftsråd, biskop og stiftsadministrationen, så det der kommunikeres via de trykte hæfter eller på hjem-meside og Facebook, afspejler det kirkelige liv i stiftet.

Målgruppen for udvalgets kom-munikation er alle mennesker i Lolland-Falsters Stift, dog med særligt fokus på dem, der er åbne overfor folkekirken og kri-stendommen. Det afspejler sig i de to årlige udgivelser, der siden 2012 er blevet udgivet med ud-valget som redaktion:

Årsberetningshæftet som udpræget indeholder oply-sende lokalt stof er målrettet sognenes menigheder og menighedsråd. Hæftet indeholder udpluk af biskoppens og stiftsrådsformandens beretning, og oplysende artik-ler, som indtil nu har været en beskrivelse af de fire kirkelige handlinger, historier om kirkefunktionærer, og i dette hæfte bliver stiftsudvalgenes fokusområder beskre-vet. Alt sammen emner, som er interessante for dem, der er »tæt« på kirken.

Temahæftet har og vil have en bredere målgruppe. I 2014 blev »12 tanker om tro - En postil fra Lolland-Falsters Stift« udgivet. I dette hæfte blev også folk uden-for stiftet spurgt om indlæg, og det kom der 12 meget forskellige artikler ud af. At målgruppen her er langt bredere en årsberetningshæftets viste sig ved, at der kom forespørgsler fra menighedsråd ude i landet, om de kunne få eksemplarer af hæftet tilsendt. I 2015 vil

temhæftet handle om unge og tro og udgives i samarbejde med det nye Stiftsudvalg Unge og Kirke.

Stiftets hjemmeside er også et af de punkter, der drøftes på udvalgsmøderne, og der bliver ind imellem foretaget justeringer.

Besøgstælleren viser, at læserskaren stille og roligt be-væger sig opad. De artikler, der bliver læst flest gange, er dem, som omhandler historier og oplysninger om ar-rangementer her i stiftet. Derfor vil udvalget opfordre til, at sognene indsender små historier og gerne med foto om hvad der rører sig i sognet. Skal der afholdes et ar-rangement, hvor målgruppen er alle interesserede i stift, send da gerne en omtale til stiftet. Så vil det blive bragt på www.lfstift.dk og på Facebook Lolland-Falster Stift.

kommunikation

Kommunikationsudvalget:

Fokus på det kirkelige liv i stiftet

Målgruppen er alle mennesker i Lolland-FalstersStift,dereråbne overfor folkekirken og kristendommen.

22

23kommunikation 23

24

Stiftsudvalget for Mellem-kirkelige Relationer og Religionsmøde:

Udvalget blev nedsat efter sidste valg til stiftsrådet (2013) og er en sammenlægning af to tidligere ud-valg, Det mellemkirkelige Udvalg og Folkekirke- og religionsmødeudvalget.

Det nye udvalg samler tre områder: Det mellemkir-kelige arbejde, folkekirkens mission og mødet med andre religioner og livstydninger. Opgaven er at formidle den inspiration og viden, der hentes fra de organisationer, udvalget knytter til ved på lands-plan, til engagement lokalt i sognene. Det kan være ved foredrag, forbønsgudstjenester, samtalecaféer, besøg og andet.

Folkekirke og Religionsmøde – er et samarbejde mellem stifterne. I begyndelsen var fokus på folkekirkens forhold til Islam, som næ-sten alle præster og menighedsråd stod famlende overfor, mildt sagt. Efter et par år fik samarbejdet også et andet ben at stå på, nemlig folkekirkens møde med Østens religioner, hinduisme og bud-dhisme samt alle de spirituelle strømninger, der hen-ter deres tankegods derfra.

Lokalt har vi på Lolland-Falster arbejdet med den såkaldt nye ateisme, forfulgte kristne og arrangeret forskellige foredrag og cafémøder på gymnasier samt meget andet.

Formidlingaf viden

24

viden

til engagement lokalt i sognene

25formidling

Mødet med andre religioner og traditioner simpelthen tvinger en kristen til at re-flektere over egen tro på en helt ny måde.

Det er et spændende sted at være, fordi mødet med andre religioner og traditioner simpelthen tvinger en kri-sten til at reflektere over egen tro på en helt ny måde. Verden ser anderledes ud, når man taler med nogen uden for huset!

Folkekirkens mellemkirkelige Råd - er repræsentativt sammensat af valgte medlemmer fra folkekirkens 10 stifter.

Rådets primære opgave er at administrere folkekirkens medlemsskaber af nationale og internationale kirkelige organisationer. Da folkekirken ikke har »én røst«, er det imidlertid ofte netop det at lade divergerende meninger komme til orde, som er folkekirkens hovedbudskab ved generalforsamlinger og i organisationernes styrende or-ganer. Heri ligger der et særligt folkekirkeligt træk, som er afgørende for det fingeraftryk, rådet ønsker at sætte på de organisationer, folkekirken er medlemmer af.

En række nye opgaver som folkekirkens forhold til mi-grantmenigheder og til kristne asylansøgere presser sig på og vil præge arbejdet her i stiftet de kommende år og kalde på engagement rundt om i sognene, lige-som der for alvor er sat fokus på trosfrihed og forfulgte kristne.

Kristent-Muslimsk Samtaleforum- arrangerede i 2014 for 9. gang en konference for kristne og muslimske ledere. Temaet for konferencen var »Religion som ressource og udfordring i det offent-lige rum«. Dagen bød på mange spændende indlæg og debatter, og deltagerne kom fra brede kristne og muslimske grupper. Stemningen var særdeles positiv og åben over for vores forskelligheder og ligheder i tro, tanke og handlemåder.

I år afholdes konferencen i Iman Ali Moskeen på Vibe-vej i København, og temaet er: »Unges identitetsdan-nelse - medborgerskab og modborgerskab.« Et meget vigtigt og aktuelt tema, som nok skal skabe grobund for gode oplæg, debat og samtaler.

Sognelæringsnetværk om de nye spirituelle strømningerHvordan skal kirken forholde sig til de mange nye spiri-tuelle strømninger, som findes i samfundet? Er coaching, meditation eller healing noget, vi skal tage afstand fra, eller kan vi samtale med de »ny-spirituelle« og dermed blive udfordret som kirke og lære nyt?

I løbet af vinteren og foråret har Utterslev, Horbelev og Nykøbing sogne deltaget i et sognelæringsnetværk ar-rangeret af Folkekirke og Religionsmøde, hvor formålet har været at lytte til mennesker, for hvem både kristen tro og de spirituelle strømninger spiller en rolle. Vi har lyttet til »de ny-spirituelle« hjemme i sognene og har stil-let spørgsmål som: Hvad er det vigtigste i din tro? Hvad ser du som den største udfordring for vores unge i dag? Hvad har haft betydning for din livsforståelse? Og en-delig: Ser du kirken som en medspiller, og hvilke tilbud ville du benytte dig af fra kirken?

Vi har fået indblik i en alternativ verden, som stiller rele-vante og kritiske spørgsmål til folkekirken.

25

viden

26 udføre

hjælper

26

udvikleReligionspædagogisk Udvalg er sat i verden for at hjæl-pe præster og menigheder med at udvikle og udføre kirkelig undervisning i videste forstand.For at opfylde det arrangeres kurser for præster og andre kirkelige medarbejdere. F. eks. som i efteråret 2015 om inklusion i konfirmandundervisningen. Stiftets religonspædagogiske konsulent, Kasper Høyer, tilbyder nyansatte præster at være med i et forløb med super-vision og netværksgruppe om konfirmandundervisning, og Hanne Lundsgaard, der er stiftets funktionspræst for udviklingshæmmede, er i gang med forskellige tiltag, bl.a. gudstjenester for voksne udviklingshæmmede. Des-uden står udvalget for en materialesamling, som fysisk befinder sig i Vesterborg præstegård, men kataloget kan findes på nettet: www.materialesamlingen-lf.dk. Der ud-sendes nyhedsbreve fra samlingen 2-3 gange om året.

Religionspædagogisk Udvalg:

Minikonfirmander – nu med lov

I efteråret 2014 trådte en ny lov i kraft i relativ ube-mærkethed, nemlig »Anordning om børnekonfirmand-undervisning og konfirmation«. Hvor det før har været frivilligt (og heldigvis en del steder ganske selvfølgeligt) med »minikonfirmander«, eller hvad man lokalt kalder det, er det altså noget der fremover er obligatorisk i det der i menighedsrådssprog hedder et »samvirke« mellem menighedsråd og præst: Menighedsrådet har ansvaret for, at alle børn på tredje eller fjerde klassetrin får et til-bud om deltagelse i børnekonfirmandundervisning. Og: Ansvaret for undervisningen og tilsynet med den påhviler præsten.

26

Hjælper præster og menigheder med at udvikle og udføre kirkelig undervisning

27udføre 27

udvikleMenighedsrådet har ansvaret for,atallebørnpåtredjeellerfjerde klassetrin får et tilbud om deltagelse i børnekon-firmandundervisning.

Uheldigvis faldt lovens ikrafttræden sammen med iværk-sættelsen af den nye skolereform, som naturligt nok løb med al opmærksomheden og for den kirkelige undervis-nings vedkommende med de problemer omkring kon-firmandundervisningens placering, der opstod i dens kølvand.

Og hvad så med minikonfirmandundervisningens pla-cering i den nu længere skoledag? Men problemer er til for at blive løst, og hvis det ikke med skolers imø-dekommenhed og præsters ihærdighed dog lykkes ind imellem, havde et billede som dette af minikonfirmander i Nysted Kirke ikke kunnet tages. Det er bare et af vellyk-kede eksempler, at det godt kan lade sig gøre. Men det skal jo på en eller anden måde lykkes overalt i stiftet, og her ser Religionspædagogisk Udvalg det som en vigtig opgave at inspirere til veje og måder at gribe det an på. Det er blevet gjort lige siden minikonfirmander blev op-fundet med kurser, workshops og erfagrupper. Nu med et »skal« som fortegn, men stadig lige sjovt og givende!

28 ISBN 978-87-91376-72-6