ELEVFORENINGEN 65. ÅRGANG NUMMER 1 MARTS 2015

Det er mangt og meget der gennem tider-

ne er forandret på Blåkilde – hver tid har

sine ”kæpheste”. Noget har fået en

”kærlig hånd” eller en overhaling. Andet

er blevet jævnet med jorden eller vendt

på hovedet. Noget har fået en oppuds-

ning, andet er blevet ”sminket” og sidst

men ikke mindst er der noget som blev

nænsomt renoveret.

Det store vægmaleri i den gamle fore-

dragssal høre til i den sidste kategori. Det

er et billede, der gemmer den røde tråd i

Blåkildes hjertefortælling - fra skolens

begyndelse og til nu. Et billede som alle

elever kender til og hvis historie er blevet

fortalt igen og igen. Men med tiden - 60

år er det blevet til, har støv og snavs, tale-

re med store armbevægelser, en blå kors

børnesommerlejr, en elev eller to der i

begejstret leg lod dette eller hint flyve

gennem luften – sat sine spor på det gam-

le fresco-maleri. Tiden er kommet til, at

det med nænsomhed skal restaureres.

Til at løse opgaven har vi hyret KUNST-

KONSERVERINGEN - danske museers

center for bevaring af kunst. De er lan-

dets dygtigste på området. Tre kvinder

arbejder med at rette op på skaderne fra

tidlig morgen til sen aften. En uge for at

renovere billedet er nådigt sluppet set i

lyset af at Schmidt Madsen brugte et helt

årsværk på billedet tilbage i 1955.

Vi glæder os til at vise resultatet frem på

elevstævnet.

Vel mødt

Mennesket kan handle klogt på 3 måder:

”Ved eftertanke; det er det ædleste, ved

at efterabe, det er det letteste, og ved er-

faring - det er det bitreste.” Kung Fu-tse

(550-478 f.Kr.) Det gamle kinesiske citat

kan vi nok alle nikke genkendende til, og

på Blåkilde vil vi altid gerne handle

klogt. Ved åbent hus arrangementet, Ef-

terskolernes Aften, ville det letteste være

at efterabe hvad vi tidligere har gjort.

Da vi de forgående år har haft få gæster

i huset denne aften, sagde vores erfaring,

at vi godt kunne skrue lidt ned for blus-

set i forhold til tidligere. Men vores erfa-

ring blev gjort til skamme, da der kom

mange flere gæster end forventet, hvilket

var meget glædeligt!

Eftertanke kom naturligt i kristendom og

troslivs-timerne, da eleverne blev gjort

klar til årets musical, med titlen:

”Tåbernes testamente”. Martyrerne blev

belyst og præsenteret af eleverne selv.

Da selve musicalugen så kom, var alle

topmotiverede og vi kan nu stolte tænke

tilbage på de flotte danse, de kreative ku-

lisser, sangere, den gode musik af Gaso-

lin og de energiske skuespillerpræstatio-

ner. 22 elever tog derefter med på Blåkil-

des tilvalgsrejse til Indien. En rejse der

giver eleverne store grunde til eftertanke

og ligeledes giver erfaringer omkring,

hvordan hverdagen ser ud i Indien. Rej-

selysten og glæden ved at kunne hjælpe

andre blev her vækket til live for elever-

ne. At handle klogt var også vigtigt i ter-

minsprøveugen, og da man nu udeluk-

kende selv skulle gennemgå fire prøver

på fire dage, var det pænt svært at efter-

abe. Så erfaringer og eftertanker kom

ned på papir, om det så var tysk, engelsk,

dansk eller matematik, så blev der hand-

let klogt! Ud over anderledes uger, der

fylder flot i kalenderen, er der også ble-

vet afsluttet flere af de idrætslige turne-

ringer, (vi stadigvæk deltager i.) I hånd-

boldens Vestjyske Mesterskaber (B) kun-

ne vi efter 6 kampe i den indledende pul-

je med flest sejre deltage i Final 4 stæv-

net. Her var det drengene, der tog guldet

efter en nervepirrende finale. Den store

volleyball-turnering med de andre hold-

ningsskoler i Region Vest, var det Blåkil-

des piger der tog guldet, og drengene tog

sølvet, og til FM i Badminton blev det til

ikke mindre end 9 medaljer. Ud over de

idrætslige præstationer, er der også alle

vores kreative elever, der ikke vinder

medaljer, (ellers ville vi være ret godt

med i år) men i stedet får de udstillet de-

res kunst rundt omkring i det vestjyske.

Når vi nu så går rundt på Blåkilde, og

diskuterer hvad der er vigtigst; musica-

len, Efterskolernes Aften, terminsprøver-

ne eller turen til Indien. Er det drengene

eller pigerne der er de bedste? Ja, så er

det stadigvæk rart at høre de 25 elever,

der interesserer sig for Champions Lea-

gue fodbold, der bruger så meget energi

og klogskab på, hvem der ender med sej-

ren. De store er jo med endnu, og er det

så eftertanken, efteraben eller erfaringen

der gør os klogest, det vil tiden vise.

Men det at vi tør diskutere, hvad vi tror

på, det er det der gør, at vi forhåbentligt

handler klogt, hvilket der også gør os til

Blåkillinger. Forza Blåkilde.

Jens Rabjerg

HOLDREPRÆSENTANTER FOR JUBILÆUMSHOLD 2015 ÅRGANG JUBILÆUM Holdrepræsentanter

1954-1955 60 år Henry Gosvig Madsen, Stadevej 6, 8220 Brabrand

1955 60 år Dagny Jensen, Grønningen 4, 7550 Sørvad

1959-1960 55 år Andreas B. Poulsen, Hyldehaven 108, 6800 Varde

1960 55 år Dorit Bøndergård, Arnborgvej 23, 6933 Kibæk

1964-1965 50 år INGEN

1965 50 år INGEN

1969-1970 45 år Hans Hansen Schmidt, Olingvej 14, 6933 Kibæk

1974-1975 40 år Birgit Baun

1979-1980 35 år INGEN

1984-1985 30 år Anna Helsager Sjøgård

1989-1990 25 år Ulla Bjerg Thomsen, Skolevej 1A, 6920 Videbæk

1989-1990 25 år Nikolai Uth, Tirsbækvej 6, 7120 Vejle Ø

1994-1995 20 år Grethe Ø. Jensen

1994-1995 20 år Per Bjerregaard

1990-2000 15 år Marie F. Christensen

1990-2000 15 år Hanne E. Nissen

2004-2005 10 år Laura Ostersen, Finsensgade 71, 2.tv, 8200 Århus N

2004-2005 10 år Rune Klausen, Elinelundvej 3, 6800 Varde

2009-2010 5 år Jette K. Vestergaard, Borrisvej 8, 6900 Skjern

2009-2010 5 år Kristian B. Pedersen, H. C. Andersens Vej, 7430 Ikast

ÅRGANG Holdrepræsentanter de sidste 5 år

2010-2011 4 år Julie Skou Bæk, Humlevænget 4, 7400 Herning

2010-2011 4 år Allan Fyhn Nielsen, Læsøvej 9, 7200 Grinsted

2011-2012 3 år Xenia Smidt Clausen, Systemvej 25, 7190 Billund

2011-2012 3 år Jakob Nørskov Pedersen, Birkmosevej 51, 7480 Vildbjerg

2012-2013 2 år Ditte M. Østerby, Merrildvej 4, 7480 Vildbjerg

2012-2013 2 år Simon B. Vester, Østergade 42, 7860 Spøttrup

2013-2014 1 år Miriam Poort, Skjernvej 179, 7500 Hol-stebro

2013-2014 1 år Jakob A. Knudsen, Ydunslund 5, 7620 Lemvig

Den tåbelige musical ”Tåbernes Testamente”

handlede i år om 12 tyveknægte på flugt fra

politiet. De søgte tilflugt i en kirke, hvor de

”tilfældigt” mødte forskellige spøgelser fra

bibelen. Spøgelserne var alle mennesker fra

NT, eksempelvis Lazarus, Jomfru Maria,

Martha, Pilatus. Gennem handlingen, blev

tyveknægtene gang på gang udfordret af de

bibelske spøgelser. Hver især blev de i tvivl

om Guds eksistens og berettigelse i nutiden. I

kirken oplevede de både feststemning, cir-

kusshow, spontane tilråb, smukke kvinder,

flirt, vrede hooligans –ja alle typer spøgelser.

I mødet med martyrerne blev de sat i situati-

oner, hvor de blev tvunget til at forholde sig

til tro og egen tilgang til mennesker. Samtidig

kom de til kort, når fortiden og de bibelske

beretninger greb ind i nutiden. Men ret skal

være ret! De 12 tyveknægte blev dramatisk

fanget af politiet. Folket dømte selvfølgelig

røverne til korsfæstelse. Så langfredag blev

lang, og tyveknægtene tvivlede på den barm-

hjertige Gud? Men Gud ske lov! De levende

kom tilbage og tilgav tyveknægtene til sidst.

Selvfølgelig endte musicalen godt. Spøgelser-

ne blev levende og tyveknægtene blev måske

endda integreret i samfundet? De forandrede

sig i hvert fald og lærte helt sikkert kirken

bedre at kende. Tak for en fantastisk uge til

dette års elevhold og til de godt 1000 tilskue-

re, som så de 4 forestillinger. /AS

Musicalugen har været et af højdepunkterne, både

på efterskolen og i mit liv. Jeg synes, at det var helt

vildt fedt at lave noget, der var så stort, og som vi

alle sammen var en del af. Vi var delt ind i mindre

grupper, og mange af os lærte hinanden bedre at

kende. Jeg begyndte også at snakke med nogen,

som jeg slet ikke havde troet, jeg ville få så meget

med at gøre. Jeg fandt også ud af, at nogle af dem

man allerede kendte godt, faktisk havde flere talen-

For mig, var musicalen et af årets

store højdepunkter. Det var hårdt,

men det var det værd i sidste ende.

Jeg brugte musicalen som en mulig-

hed for at udfordre mig selv og prø-

ve noget nyt. Jeg har aldrig sunget

før, og pludselig stod jeg med en

solo. Det var en oplevelse, som jeg

vil huske. Jeg fokuserede hovedsa-

geligt på musikken, især koret og

min solo. Det var virkeligt fedt at

være en del af koret, og høre det

blive flerstemmigt, og udfylde hele

rummet.

Christine Utoft 10.2

Jeg var i bandet, og for mig var musicalen en

fest. At få lov til bruge en hel uge på at øve sig

koncentreret, og til sidst at vise det færdige

produkt frem. Det bedste ved musicalen var

sammenholdet, hvor vi arbejdede hårdt sam-

men. Da vi startede var vi alle uøvede og ikke

klar til at tackle så stor en opgave. Til sidst

stod vi på scenen og fyrede et fantastisk show

af. Det var en helt uforglemmelig oplevelse

med sammenhold og gode minder.

Karl Lyng 9.2

røverne til korsfæstelse. Så langfredag blev

lang, og tyveknægtene tvivlede på den barm-

hjertige Gud? Men Gud ske lov! De levende

kom tilbage og tilgav tyveknægtene til sidst.

Selvfølgelig endte musicalen godt. Spøgelser-

ne blev levende og tyveknægtene blev måske

endda integreret i samfundet? De forandrede

sig i hvert fald og lærte helt sikkert kirken

bedre at kende. Tak for en fantastisk uge til

dette års elevhold og til de godt 1000 tilskue-

re, som så de 4 forestillinger. /AS

Musicalugen har været et af højdepunkterne, både

på efterskolen og i mit liv. Jeg synes, at det var helt

vildt fedt at lave noget, der var så stort, og som vi

alle sammen var en del af. Vi var delt ind i mindre

grupper, og mange af os lærte hinanden bedre at

kende. Jeg begyndte også at snakke med nogen,

som jeg slet ikke havde troet, jeg ville få så meget

med at gøre. Jeg fandt også ud af, at nogle af dem

man allerede kendte godt, faktisk havde flere talen-

ter end man lige vidste de havde. Man lærte også

en masse om sig selv. Jeg havde en af de større rol-

ler i stykket, så jeg fik et godt indblik i, hvordan

stykket var bygget op og sat sammen. Man kan gø-

re så meget med vilje og man kan nå så meget læn-

gere, hvis man bare tror på det og står sammen.

Daniel Bach Jokumsen 9.2

Jeg var i bandet, og for mig var musicalen en

fest. At få lov til bruge en hel uge på at øve sig

koncentreret, og til sidst at vise det færdige

produkt frem. Det bedste ved musicalen var

sammenholdet, hvor vi arbejdede hårdt sam-

men. Da vi startede var vi alle uøvede og ikke

klar til at tackle så stor en opgave. Til sidst

stod vi på scenen og fyrede et fantastisk show

af. Det var en helt uforglemmelig oplevelse

med sammenhold og gode minder.

Karl Lyng 9.2

Fuglene synger fra tidlig morgen, og et tæp-

pe af erantis lader sig ikke kue af sne og

frost, men åbner sig som små skåle, når so-

lens lys og stråler bryder frem.

Det er forår: Stafetten blev givet til mig og

jeg tog den. Mærkede straks hvordan min-

derne fra sommeren 58 vælder frem. Husker,

hvordan vi gik op af trappen, og blev modta-

get af forstander Jensen - lærer Ramskov-

Jepsens - frk. Hansen og frk. Ottesen. 5 må-

neder fulgte. Der var så meget sang og kam-

meratskab. Ture ud fra skolen, cykeltur til

Holmsborg og i bus til Sydslesvig, hvor vi

fik fortalt Danmarkshistorie. Den undervis-

ning og kristendomskundskab vi fik i de 5

mdr. har haft stor betydning for mig, lige si-

den. Forstander Jensens timer i foredragssa-

len, hvor der blev fortalt om vægmalerierne,

og dets baggrund var så stærk, alle lyttede til

det, og alt hvad der siden blev talt og oplevet

i foredragssalen, gjorde stort indtryk. Jeg

tænker på alle lærernes undervisning, på Frk.

Ottesen timer i Etik. Også på fru Jepsen, hvis

køkken vi var i, et lille hold til porcelænsma-

ling. På alle aftenturene til søen og gennem

skoven. En vidunderlig sommer, der gik alt

for hurtig. Der blev grædt så meget, da vi tog

afsked med hinanden. Når jeg tænker på alt

det, var det lige som i går, men det er jo læn-

ge siden.

Jeg fik en dejlig mand. Landbruget blev ram-

men om vores hjem med 3 børn, gode med-

hjælpere og med bondegårdsferier. I de år vi

ikke kom ud i verden, oplevede vi så meget

spændende, når verden kom til os, og børne-

ne nød at have sprog i skolen, så de kunne

snakke med turisterne, som kom fra mange

forskellige lande. Vi havde 33 gode år i

Krogager, men da ingen af vore børn havde

lyst til at fortsætte med landbruget, men var

fløjet fra reden og havde fundet deres livs-

ledsager, så valgte vi at sælge gården og

fandt et dejligt hus i Grindsted, hvor vi nu

har boet i 18 år. Vi fejrede guldbryllup den

29. maj sidste år med vores kære børn, svi-

gerbørn, 11 børnebørn, familie og venner.

Vores 3 børn har alle været på Blåkilde, men

børnebørnene har selv valgt andre eftersko-

ler. Nu er vi meget optaget af bedsteforæl-

dredage i børnehaver - skoler og efterskoler.

Her i Grindsted fik jeg et job, som handicap-

ledsager, og var i 10 år sognemedhjælper

og kirkesanger ved Hejnsvig og Vesterhede

kirker. De år kom til at betyde meget for

mig. Er nu tilknyttet Røde Kors, som be-

søgsven og vågekone.

I skrivende stund er det 7. marts. Når bladet

udkommer er bøgen måske grøn. Det fylder

tankerne med vished om at være til stede lige

der, hvor vi er. Jeg er taknemlig for årene der

fulgte efter de 5 mdr. på Blåkilde Efterskole,

og fordi vi er 2 sammen om, at dele livets

sorger og glæder.

Kirsten Sandfeld Nielsen.

Stafetten er en side, hvor tidligere Blåkillinger fortæller om

sig selv og den tid, der er gået siden opholdet på Blåkilde Stafetten

I ungdommen træffes mange vigtige valg, der

har afgørende betydning for ens videre liv.

Man kan sommetider føle sig nødsaget til, at

være fremadtænkende og træffe beslutninger

som vil få en betydning på længere sigt. Det

virker lidt skræmmende, og alting kan plud-

selig fremstå uhåndgribeligt og overvælden-

de. Midt i al denne travlhed og kaos er det

dog vigtigt, at have sig selv med. Man skal

være tro mod sig selv og ikke tage forhastede

beslutninger. Vi skal finde vores egne veje

uafhængigt af andre, og ikke lade os diktere

og påvirke af omverdenen. Som ung kan man

være splittet, idet man bliver præsenteret for

livets helt store spørgsmål. Med ét står man

ansigt til ansigt med sin fremtid og skal finde

ud af hvad man vil med sit liv. Vores tanke-

gang og måden hvorpå vi håndterer svære

valg er meget individuelle. Én ting er dog

imidlertid fælles for alle på tværs af kulturer

og landegrænser; vi leder alle sammen efter

lykken.

Lykke kan være et virvar af ting, og ser man

det i et stort perspektiv kan lykken synes me-

get abstrakt og udefinerbar. Helt grundlæg-

gende kan lykke skildres som følelsen af

gennemgående tilfredshed og glæde ved sin

tilværelse. På den ene side kan lykke være at

nyde sin morgenkaffe til lyden af fuglesang i

haven, mens lykke måske samtidig kan være

at løbe sig en tur i den friske natur. I det hele

taget er lykken svær at sætte ord på, alligevel

er vi så optagede af at blive lykkelige. Men

hvad indebærer det egentlig at være lykkelig,

og hvordan opnår man lykke?

På et tidspunkt i livet kommer man til det

øjeblik, hvor man må indse at evnerne på

fodboldbanen nok ikke rækker til landsholdet

eller, at det man så inderligt ønskede ikke

kan blive en realitet. Alle vil opleve at have

bristede drømme og føle sorg. Det er de fær-

reste der kommer igennem ungdommen helt

uden skrammer. Man kan sige, at det hører

ungdommen til.

Når man så mærker at have knuste drømme,

kan man jo passende mindes sin barndom. I

barneårene var der plads til at ønske sig lige

det man gik og drømte om. Der var ingen der

skulle forhindre dig i at blive astronaut eller

prinsesse, for hele livet lå foran ens fødder.

Alt kunne lade sig gøre, og begrænsningerne

var få. Måske havde man endda en opfattelse

af, at man var midtpunktet i universet. Det

var så legende let at være barn. Det var mu-

ligt at lukke alle bekymringer ude, leve i nuet

og undlade at forholde sig til krav, lektier og

uddannelse.

Lykke kan være en form for holdepunkt gen-

nem livet, som giver vores tilværelse mening.

Kunne det tænkes at lykke i virkeligheden

bare er et ståsted som giver os noget at stræ-

be efter: en lille guide til, hvordan vi skal le-

ve vores liv. En slags ledetråd som følger

med os, og hjælper os på rette vej. Måske er

Essay af Nan Caroline Dimer Brandt– elev 14/15

Forsidebilledet er fra

Erhvervslinjens

kokkedag.

Maden var

Essay forsat

vi ligefrem nødt til at overbevise os selv om,

at lykke ikke er uopnåeligt, men at vi kan

arbejde os til at opnå en lykkefølelse. For

hvad ville livet i bund og grund være uden

vores endeløse stræben efter lykke?

Vi må også erkende, at livet er ikke altid er

en dans på roser. Jeg tør påstå, at det er nem-

mere at opleve lykke, hvis man har oplevet

det modsatte. Det er måske først dér man

rigtig bliver opmærksom på, hvad lykke er

og værdsætter den. For man skal ikke tage

lykken for givet. Verden er ikke nogen gave-

bod, og man fristes til at sige, at lykke må-

ske bare er tilfældighedernes spil tilsat en

god portion held. Det kan også være at lykke

er et udfald af mange års anstrengelser og

benhårdt arbejde.

Har materialismen indflydelse på lykke? ,

eller er det ikke bare en sidegevinst som er

uden en reel betydning? Det er måske snare-

re vores søgen efter lykke vi forbinder med

livsglæde og livskraft. Er lykke tilsyneladen-

de ikke også noget vi skal finde frem i os

selv? Jeg tror selv, at vi har medbestemmel-

se på om vi er lykkelige. Der er muligvis en

unægtelig sammenhæng mellem vores ind-

stilling til livet og vores opfattelse af hvor

lykkelige vi føler os. For hvis vores sind

konstant er præget af negative tanker, er mu-

ligheden for at opleve ulykke og fortvivlelse

måske større. Derimod hvis vores tilgang til

livet er positiv og imødekommende er chan-

cerne for at blive lykkelig nok bedre.

Lykken er svær at generalisere, da lykke er

dybt forskellig fra individ til individ. Det

handler i høj grad om hvilke værdier man

prioriterer, og hvordan man lever sit liv. Må-

ske kan lykken realisere vores drømme. Vi

lærer måske os selv bedre at kende, samtidig

med vi bliver opmærksomme på lykken. Vi

bliver hele tiden rigere på erfaring, så vi for-

håbentligt kan træffe de rigtige valg. Så husk

at grib lykken hvis du finder den, ellers fin-

der den måske dig.

Blåkilde Efterskole

Blåkildevej 19, 6880 Tarm, Tlf. 97371163

Hjemmeside: www.blaakilde-efterskole.dk

E-mail: info@blaakilde-efterskole.dk

Udgiver: Blåkilde Efterskoles Elevforening

Redaktionsudvalg:

Peter Ulriksen og Anne Majbritt Sørensen

Layout: Henning Kristensen

Foto Peter Ulriksen

Elevforeningens formand:

Marianne Saugmann

Produktion: Chronografisk.dk

BAGSIDEORDET

JEG KENDER DIT ANSIGT

Vi kan ikke se Gud

men vi kender hans ansigt

i Kristus på korset.

Gud er

hvor der

er smerte.

I lidelsen og den dybeste

afmagt finder du

Gud.

Min Gud, min Gud

hvorfor har du forladt

mig?

råbte Jesus fra korset.

Han tog al

forladthed på sig

for at intet menneske

skulle være helt

forladt.

Jeg kender dit ansigt

på korset

du lidende Menneskesøn!

Når en hjemløs på gaden

rækker hånden ud mod os

er det Guds ansigt

vi møder.

Når vi selv rammes

af fortvivlelse og gråd

og et medmenneske

sidder hos os i mørket

med nærvær og varme

er det Guds ansigt

vi ser.

Vi kan ikke se Gud

men hans ansigt lyser på os

hver gang nogen viser

os barmhjertighed.

Al kærlighed

som ikke søger

sig selv

er glimt af ham.

En dag indhentes

vi alle af død og kulde

vore træk stivner

blikket brister

alt skal vi miste

alt forsvinder

men i mørket

i det mørke vi frygter mest

tror vi Gud er.

Du rører mit livløse ansigt

og tegner dit eget portræt.

En morgen bliver det påske

for levende og døde

vi skal se Gud

ansigt til ansigt

i al hans herlighed.

Mørket er forbi

døden er ikke mere

vi skal møde dig

lyslevende Menneskesøn.

Inge Hertz Aarestrup

22. februar 2015

BAGSIDEORDET

Forsættelse fra side 11

Jeg kender dit ansigt

Jeg kender dit ansigt på korset

du lidende Menneskesøn.

Jeg tror du er ét med Gud Fader,

du kommer fra højeste sted,

du gengælder ondskab med godhed

du lyser fra korset Guds fred.

Jeg kender dit ansigt på gaden,

du Gud som blev menneskers bror,

du sidder på bænken med poser

og dækker dit fattige bord.

Jeg skynder mig væk fra din nærhed

og undgår dit spørgende blik.

Jeg kender dit ansigt i kirken,

du Gud som er børnenes ven,

du leger med larmende unger

og engle som ingen kan se,

du tysser på harmfulde voksne

som glemmer at synge og le.

Jeg kender dit ansigt i mørket

når alt hvad jeg elsker er væk,

når sanserne stirrer i blinde

og sindet er stivnet af skræk.

Du rører mit livløse ansigt

og tegner dit eget portræt.

Jeg kender dit ansigt en morgen,

lyslevende Menneskesøn,

du kalder de døde fra dybet

og gør din velsignelse kendt.

Jeg møder dig ansigt til ansigt

når sollysets tøven er endt.

Inge Hertz Aarestrup

6. marts 1995