elevaktiverende arbejdsformer
DESCRIPTION
Elevaktiverende arbejdsformer. - i naturvidenskabelig (& medicinsk) undervisning. ”Elevaktivering og dig?” Sonderende intro. Gå på nettet via smartphone eller pc. Log på websiden m.socrative.com ” Join Room ” 13571357 - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktiverende arbejdsformer
- i naturvidenskabelig (& medicinsk) undervisning
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
”Elevaktivering og dig?”Sonderende intro.
Gå på nettet via smartphone eller pc. Log på websiden m.socrative.com ”Join Room” 13571357 Afvent spørgsmål på næste slide. Efter dette
vil der blive mulighed for at vælge mellem forskellige optioner.
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Deltager-baggrund
Sp.1: Hvad er din primære grund til at deltage i dette kursus?1: Jeg skal i gymnasiepraktik2: Jeg skal ud med Det Rullende Universitet
Sp2: Hvad er din erfaring med undervisning i faget?1. Ingen2. En vis erfaring3. Stor erfaring
Afslut med “Done”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Spørgsmål 3: Holdning til elevaktiveringHvilket af følgende udsagn repræsenterer bedst din holdning til elevaktivering?1: Naturfagsundervisning er automatisk elevaktiverende2: Som lærer må man sørge for elevaktivering - af hensyn til elevmotivation3: Elevaktivering er et pædagogisk slogan uden indhold4: Hvis man vil gavne elevernes læring, må man sørge, at det er dem der er på.
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Spørgsmål 4:Umiddelbare ideer til elevaktivering i naturfag+ ? Skriv (og submit) stikord for tre
umiddelbare ideer du måtte have for elevaktivering i naturfag+
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Introens didaktiske pointer
Interesse for & indblik i deltager/elevforudsætninger vigtigt! (”Ausubels dictum”) Anonymitet/”low risk” relevant for personlige
spørgsmål og i klasser, hvor nogen er skrøbelige overfor at udstille mangel på viden
En god intro-aktivitet trækker ”eleverne” ind i problemstillingen og starter deres fokuserede tænkning
Elevaktivering er mange ting – herunder mediebårne indslag.
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Eksempel på studenteraktivering ”Inverted classroom” aka
WIKIPEDIA:“In flip teaching, the student first studies the topic by himself, typically using video lessons created by the instructor[2][3] or shared by another educator, such as those provided by the Khan Academy. In the classroom, the pupil then tries to apply the knowledge by solving problems and doing practical work.[4][5][6] The role of the classroom teacher is then to tutor the student when they become stuck, rather than to impart the initial lesson. This allows time inside the class to be used for additional learning-based activities,[7] including use of differentiated instruction and project-based learning.[8]”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktivering –en betegnelse blandt mangeFor alle praktiske formål:
”Elevaktiverende arbejdsformer =”Aktiv læring”= ”Interactive engagement”= ”Læringsorienteret undervisning”= ”Konstruktivistisk inspireret undervisning”= ……..
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Evidens for værdien af elevaktivering (Hake, 2002):
”Interactive Engagement” øger udbyttet
N>6000
(a) "Interactive Engagement" (IE) methods is those designed at least in part to promote conceptual understanding through interactive engagement of students in heads-on (always) and hands-on (usually)activities which yield immediate feedback through discussion with peers and/or instructors”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Hovedtræk af konstruktivistisk læringsteori som baggrund for
Elevaktiverende arbejdsformer
Læring er den
enkeltes aktive
konstruktion
Transmission virker ikke!
MAN LÆRER VED:Minds-on!
Language-on!Hands-on!
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
En model for aktiv læring(Dee Fink, 2003)
ACCESSING
ACTIVE
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktiverings betydning forMotivation og opmærksomhed
Variation!! Vekslen mellem lærerstyret og elevstyret Vekslen mellem individuelt arbejde og samarbejde Vekslen mellem teoretisk og praktisk
Elev i (passiv) modtager-rolle: Max Opmærksomhed: Elevens alder plus/minus 2
min! (international tommelfingerregel) Første 10 min: op til 70 % kan genkaldes Sidste 10 min: kun ca. 20% genkaldes
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Didaktiske principper og foci for
Elevmotiverende elevaktivering (Perry, Deci & Ryan)
Communication: The visitor/student engages in meaningful social interaction
Confidence: The visitor/student has a sense of competence
Control: The visitor/student has a sense of Self-determination
and control (autonomy) Challenge: The visitor/student perceives that there is
something to work towards Curiosity : The visitor/student is surprised and
intrigued Play : The visitor/student experiences sensory
enjoyment andplayfulness
CATCH
HOLD
Man er nødt til at tænke i både CATCH og HOLD – indenfor den enkelte time!
Begrænset hvor godt disse udfoldes i
lærerstyret undervisning!
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
OpsummeringHvorfor elevaktiverende arbejdsformer?
Eleverne lærer mere af det! i henhold til den samlede sum af empiri på området
(”evidens”) i henhold til tidens ”konstruktivistiske” læringsteori
Eleverne bliver mere motiverede! Værdien af breaks & variation Elevaktiviteter kan spille på/trigge mange
motivationsmæssige aspekter – på godt og ondt!
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Konkrete bud på hvordan man kan indføre active learning i undervisning i naturfag+
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktiverende twists på traditionel opgaveregning Vægt på at eleverne skal forklare, fremfor at
beregne/følge beregningsprocedurer Lad eleverne forklare og diskutere deres
forklaringer i grupper – minimér brugen af elevtavleregning
Lad eleverne formulere spørgsmål – evt. byttes de med naboen, som så besvarer
Lad eleverne give feedback på hinandens besvarelser
…
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktiverende twists på traditionelt eksperimentelt arbejde Indfør frihedsgrader: ud med ”cookbook-science”
og ”eftervisning” af allerede gennemgået stof Eleverne agerer videnskabsmænd i små
videnskabelige grupper/samfund Åbne & autentiske spørgsmål – opsummering på
posterform – minikonference – indblik i Nature of Science
En del eksperimenter kan laves virtuelt & m. apps
Eleverne arbejder kun på udvalgte dele (design/redesign, empiri-konklusion/concepts of evidence)
….
”Inquiry Based Science Education”
(IBSE)
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Bungy-jumping i fysiklokalet
Intro: I fysik forsøger man ofte at blive klog på fænomener fra den virkelige verden via “kunstige”, kontrollerede laboratorieforsøg. Som et eksempel på dette vil vi her forsøge at blive kloge på bungy-jumping via modelforsøg. Virkeligt problem: Nogle steder i verden udføres bungy-jump, så den der hopper akkurat rører en vandoverflade (eller praktisk taget når jorden). Elastikken skal altså give sig et helt bestemt stykke. Men: faktisk vil elastikken give sig forskelligt afhængigt af, hvor meget personen vejer. Derfor er det kritisk at vide, hvordan afhænger elastiklængden af massen af den der hopper? Laboratorie-undersøgelsen: Lav en model-undersøgelse af ovenstående problem - med følgende materialer $ stativmateriale (fx en A-fod eller tilsvarende) $ 5 sammenbundne elastikker $ lodder (med påtrykt masse, evt. vejes disse) $ meterstok eller målebånd I forbindelse med Jeres laboratorieundersøgelse skal I: $ skrive alle overvejelser, opstillinger og data omhyggeligt ned (data gerne i en
tabel). I får brug for dem, når I efterfølgende skal fortælle andre om Jeres forsøg.
$ diskutere og arbejde, så forsøget bliver “bedst muligt”. I kan fx overveje (og notere overvejelserne) følgende punkter:
hvad vil I holde styr på & hvad vil I ændre fra gang til gang? hvor mange målinger skal der til? hvordan sikrer man sig bedst muligt at dataene er uden usikkerhed og
fejl? Til næste gang skal I have forberedt, så I kan fortælle andre, hvad I lavede - og selvfølgelig argumentere for at I gjorde det på netop den måde.
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013 http://virtualurchin.stanford.edu/specimencompare.htm
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Predict-observe-explain (POE)- fx via demonstrationseksperiment Predict:
hvad sker der?
Observe
Explainsugerør
Luft pustesOg det er altså eleverne, som skal prøve at forklare!
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Concept Cartoon-ideen
Concept cartoons på norsk = ”gruble-tegninger”Se samling på http://www.naturfag.no/artikkel/vis.html?tid=1250350&within_tid=1233983
1. Individuel refleksion & markering
2. Nabo-diskussion
3. Evt. ny markering og opsamling
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Pædagogiske begrundelser for skrive-aktiviteter
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Hurtigskrivning som intro
Ex: Intro-skrivninger, som bl.a. afdækker elevforudsætninger Ex1: Udlever et ark med følgende spørgsmål og plads
til åbne responser Ting jeg er sikker på at vide om XX? Ting jeg er usikker på mht. XX Ting jeg gerne vil vide mere om mht. XX
Ex2: Kreative varianter, fx. Skriv Brevkassesvar:”Min kæreste snakker en masse om Gensplejsning – og jeg aner simpelt hen ikke, hvad det er. Jeg vil imidlertid nødig fremstå helt dum. Kan du ikke give mig en simpel forklaring, som er til at forstå? Kærlig hilsen Børge”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Refleksions-skrivning til opsamling Hvordan hænger dagens oplæg sammen med,
hvad I ellers har lært i faget/med Jeres hverdag…?
”Ting jeg har lært i dag” ”Ting jeg har lyst til/behov for at følge op på” Mind-map Begrebs-kort ”Abstract”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Begrebs-kort -begreberne som strukturerende elementPædagogiske fordele:
1. Bearbejdning af stoffet (relativ vigtighed, relationer, overblik)
2. Forudgående viden synlig for læreren
3. Evaluering
• 6-10 centrale begreber – findes eller gives
• Elektronisk map – eller A3+post-it-lapper?
E.g. VUE,Cmap
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Konkrete eksempler
What if? Hvad nu, hvis Darwin aldrig nåede frem til Galapagos? Hvad hvis Jordens oliebeholdning slap op i morgen? Hvad nu, hvis denne meteorsten kunne tale? Hvad
ville den fortælle? Hvad nu, hvis alle ”tog sol” (i Solcenter) 1 time om
dagen? Hvad nu, hvis man kunne screene fostres (potentielle)
IQ via DNA-analyse? …
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Konkrete eksempler
How do we know?- vidensprocesser i fokus At Jorden er rund? At der ikke har levet dinosaurer samtidig med
mennesker? At evolution er en bedre forklaring end den
creationisterne kan præstere? At det er usundt at spise slik? At mavesår skyldes bakterier? At entropien vokser samlet set?
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Arbejdsopgave:
Formulér 2 konkrete eksempler på What if? eller How do we know? –spørgsmål med udgangspunkt i din påtænkte undervisning (5 min).
Fortæl dem til din sidem/k – og diskutér anvendeligheden af sådanne spørgsmålstyper i den undervisning I påtænker (3 min).
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
TEGN & GÆT med begreber m.m.
TEGN & GÆT med udgangspunkt i oplægget/lektien/teksten…:
Læringsrettet: Fx med kategorier som Fænomener, Begreber/ideer,
Processer… Motivationsrettet:
Hold-spil Konkurrence m. tilfældighed, alternative kompetencer &
kreativitet Simpelt setup
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
”Flerstemmighed” - ”kontrolleret
kontrovers”Stemme 2: ”Varme er bevægelse”
JIG-SAW organisering:
Trin1:
Trin2:
Stemme 1: ”Varme er partikler” Caloric kan ikke laves eller
”forsvindes” Caloric kan forekomme frit
inde i stoffet eller bundet (”latent”). På bundet form kan det ikke måles med termometer.
Jo mere fri caloric der er, desto varmere
Caloric-partikler frastøder hinanden
Stoffers evne til at rumme caloric ændres, når det skifter tilstand
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Rollespil – med kontrolleret kontroversHURTIGT ROLLESPIL:
• Afsæt i forberedt tekst, oplæg, internetlink etc.• Klart formuleret ”Driving question”, gerne med
holdningsmæssigt islæt• Max 4 klart skelnelige roller• Udlever gamekort med rollebeskrivelse til hver
enkelt• Jig-saw-organisering
• Trin 1: Rolle-forberedelse i Expert-gruppe (samme rolle)
• Trin 2: Rollespil i Matrix-gruppe (alle roller)Ex: Scene: Borgermøde”Driving question”:”Er store vindmøller vejen frem for DK?” ROLLE-
KORT:
1. ”Den bekymrede nabo”Du har betænkeligheder ved at bo for tæt på en stor vindmølle. Find info og argumenter til støtte for dit synspunkt
2. Investoren der tænker i forrentning”
3.”Miljø-aktivisten”
4.”(Lokal)- politike-ren”
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Fortællinger om naturvidenskab+ I er selv
førstehåndsvidner!
Der er fine cases på nettet (fx http://
www.storybehindthescience.org/pdf/mendel.pdf )
Youtube m.m. videoer (e.g. http://www.youtube.com/watch?v=EZRTzOMHQ4s eller http://galathea3.emu.dk/oversigter/videoindex.html eller http://www.youtube.com/watch?v=6UhfAX3RusE )
Citizenscience (e.g. Foldit)
Videoer – ”almost like being there”:• Autentiske video-clip af fænomenet,
genstanden, forskningsarbejdet/-teamet..• Stil skarpt, samstil evt. klip – kort er godt!
(Max 15 min!)• Frame elevernes opmærksomhed forlods –
fokusér deres faglige refleksion• Indbyg aktiv læring: Stop undervejs – for
spørgsmål, begrebsafklaringer, review…Evt. replay. Evt. ark med spørgsmål m.m.
• Link: Forbind video eksplicit med oplæg og elevernes forudgående viden
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
The birth of a research group (Bergen fMRI Group)
http://www.youtube.com/watch?v=6UhfAX3RusE
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Naturalistiske beskrivelser af den sociale praksis
21 November 2011, 6.22am AESTTweed or speed … a day in the life of a modern scientist
http://theconversation.edu.au/tweed-or-speed-a-day-in-the-life-of-a-modern-scientist-4349
OPGAVE:• Forestil dig, at du er
naturvidenskabsm/k. Skriv på dagbogsform om en typisk dag i dit arbejdsliv.
• Gå derefter ind på hjemmesiden. Er du overrasket over, hvad denne person bruger tiden på?
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Opsummering og Zoom Out mål-formulér: hvad skal eleverne gerne have ud af det
hele? Af den enkelte aktivitet? Tænk undervisning i sekvenser Lærerstyrede sekvenser < 20 min Overvægt af active learning fremfor lærerstyring Undgå tom ”activimania” – sørg for at
elevaktiviteterne knytter an til læringsmål Minds-on & talks on kræver tid/tasks/rammesætning
og støtte Sørg for variation i arbejdsformer og sammenhæng Overvej fx om linieføringen for den enkelte time kan
bygges op omkring ”5E”-læringscyklen.
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Lærings-cykler – med ”indbygget” linieføring
Ex BYBEE’S 5E CYCLE:
Engagement Exploration Explanation Elaboration Evaluation
• Læs arket med beskrivelse af faserne i 5E-cyklusen.
• Diskutér, hvilke linieføringer I ser i Bybee’s meget brugte bud på en læringscyklus
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Bilagsarktil diskussion
Anden information
Lars Brian Krogh, Kursus i formidling,
E2013
Elevaktivering og lærerroller?(Refleksion ud fra I. Bjørgen’s forskellige
lærerroller)
OPGAVE (5 min): • Diskutér, hvilke(n) af
disse roller der mon passer bedst til et klasserum m. ”active learning”