effekten af neuromuskulær differentieret træning på … · the 'hand to impact' speed...
TRANSCRIPT
EFFEKTEN AF NEUROMUSKULÆR
DIFFERENTIERET TRÆNING PÅ GOLFPRÆSTATION HOS
ELITESPILLERE Udviklet i samarbejde med det danske
ungdomslandshold i golf
Forfatter: Jakob kelberg Vejleder: Professor Per Aagaard
Afleveringsdato: 2/7-2014 Anslag: 76.571
Syddansk Universitet Specialeprojekt i Idræt og Sundhed
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 1 af 64
Dansk abstrakt
Meningen med dette specialestudie var at undersøge en neuromuskulær træningsform baseret på
differentieret læring på elitegolfspilleres præstation. Normalt træner golfspillere bloktræning, hvor
samme øvelse gentages igen og igen, men motorlearning studier har inden for de sidste år påvist god
præstationsmæssige forbedringer, ved at differentiere træningen så meget som muligt. Seks
elitegolfspillere fra det danske ungdomslandshold deltog i dette studiet. Tre ugers normal bloktræning
med selvtræning og feedback fra PGA uddannet teknisk træner (kontrolperiode), efterfulgt af seks ugers
differentieret neuromuskulær træning. Efter interventionen er der observeret en øgning i ”Carry
Distance” på 9,6m (p=0,03) og tendens til højere Køllehovedhastighed på 2,5 mph (p=0,08) målt på bold.
Af dynamiske kinematiske data er der reducering i ”hånd til impact” hastighed på -20,6 ms (p=0,00), en
øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s (p=0,01) og en øgning i maksimal
hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s (p=0,01). På kroppens forskydninger var der tendens til
reducering i overkroppens rotation i nedsvinget (p=0,08) på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre var der
tendens til forskel (p=0,06) på aktiveringen af Gluteus Maximus i tiden -10 ms til boldimpact med et fald
på 45,5 mV, samt tendens til forskel (p=0,08) på den maksimale aktivering af Gluteus Maximus i
golfsvinget, med et fald på 659,9 mV. I kontrolperioden, hvor spillerne udførte bloktræning med
selvtræning, var der tendens til øgning i hoftens forskydning (venstre/højre) i tilbagesvinget (p=0,08) på
0,2 cm samt en tendens til reducering (p=0,09) i hoftens forskydning (op/ned) på 0,2 cm ligeledes i
tilbagesvinget. I nedsvinget var der efter kontrolperioden en tendens til øget forskydning i hoften
(venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og -2,0 cm respektivt (p=0,08) og (p=0,09). Der blev observeret
forbedringer både på boldoutcome og på kinematiske data, der i litteraturen er tæt forbundet med en
bedre golfpræstation. Den differentierede træning kan muligvis give bedre udnyttelse af Stretch
Shortening Cycle og senere acceleration af håndledne, der begge er linket til bedre køllehovedhastighed
og et længere golfslag. Det ser ud til at differentieret træning, kan forbedre præstationen hos
elitegolfspillere bedre end ved almindelig bloktræning og selvstyret træning.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 2 af 64
English abstract
The purpose of this study was to investigate a neuromuscular training method, based on differential
learning in elite golfers' performance. Traditionally elite golfers have used block training, doing the same
exercise repeatedly for a long time, but motor-learning studies within the last year has shown good
improvement by differentiate the training exercises as much as possible. Six elite golfers from the Danish
national youth team participated in the study. Three weeks with normal block training and self-guided
training (control period), followed by six weeks of differential training (intervention). After the
intervention an increase in "Carry Distance" of 9.6 m (p = 0.03) and increase in club head speed 2.5 mph
(p = 0.08) was observed in ball outcome measures. In dynamic kinematic data, there was a decrease in
the 'hand to Impact' speed of 20.6 ms (p = 0.00), an increase in maximum speed of the arms, 187.5 deg/s
(p = 0.01) and an increase in the maximum speed of the hands 396 deg/s (p = 0.01). In body displacement
there was a reduction in the upper body rotation in the downswing (p = 0.08) at -4.1°. The EMG data
showed a decrease in muscle activation patterns (p = 0.06) in the Gluteus Maximus from -10 ms to 0 ms
(ballimpact) (-45.5 mV) and a difference (p = 0.08) in maximal activation for Gluteus Maximus, with a
decrease of 659.9 mV. In the control period, in which the players performed block training and self-
guided training, there was an increase in how much the hip displaces (left/right) in the backswing (p =
0.08) of 0.2 cm and a decrease (p = 0.09 ) in hip displacement (up/down) in the backswing of 0.2 cm. In
the downswing there was an increase after the control period in hip displacement (left/right) and
(up/down) of -0.2 cm and -2.0 cm, respectively (p = 0.08) and (p = 0.09). The observed improvements in
ball outcome measures and kinematic data are closely associated with improved performance in the
literature. The differential training may be able to provide better utilization of Stretch Shortening Cycle,
and later acceleration of the wrist, both of which is linked to higher clubhead speed and a longer golf
shots. It seems that differential training can improve performance in elite golfers better than
conventional block training with self-guided training.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 3 af 64
Indledning
Golf er med 59 millioner udøvere på verdensplan en af de mest populære sportsgrene i verden og med
en årlige vækstrate på 5% de sidste 10 år, samt en baneforøgelse på 5% på verdensplan, er golf stadig
ekspanderende (Paulsen, 2007). Grunden til den stadig stigende interesse kan findes i handicapsystemet
der gør at spillere på alle niveauer kan deltage ligeligt på det foreningsbaserede plan. Men som med alle
andre konkurrence sportsgrene er det i manges interesse at øge niveauet til det ypperste. Dog er det
kun en lille procentdel af alle golfspillere der når så langt som at spille på Europa Touren eller PGA Touren
blandt verdens bedste. Men med en præmiesum på op i mod 1 milliard kroner, fordelt på Europa Tour
sæsonens 45 turneringer (Anon., 2012), er golf blevet en af de sportsgrene med flest penge i omløb og
manges ønske, professionelle som amatører, er at kvalificere sig til PGA eller Europa Touren.
Golfpræstation er derfor i fokus hos spillere, trænere, coaches, forskere m.fl.
Golfpræstation
Med golfpræstation menes der hvor mange slag en spiller bruger på at få bolden fra Tee-sted og i hul på
en 18 hullers golfrunde. Præstationsfaktorer kan måles direkte (boldflugt, distance på golfslag og
præcision) ved f.eks. et drive eller et put, eller indirekte (f.eks. køllehovedhastighed, køllehovedvinkel
eller biomekaniske og kinematiske faktorer). Blandt en størstedel af studier der har fokuseret
præstationsevne, er køllehovedhastighed benyttet som en vigtig parameter for præstationsevnen og
det er generelt accepteret blandt forskere, at længden på et golfslag, hvor køllehovedhastighed er en af
faktorerne der har indflydelse, er af vigtig betydning for golfpræstationen (Torres-Ronda, et al., 2011).
Der ses således en stærk sammenhæng mellem drive længde og gennemsnits score blandt
elitegolfspillere målt på indtjening i præmiesum, med en korrelation på r=0,88 (Hale & Hale, 1990). Da
golf er en meget tekniskbaseret sport, er målinger på golfpræstation opnået med mange forskellige
metoder. Både 2D og 3D digital highspeed video, 3D kraftplatforme og EMG er benyttet til analyse af
golfbiomekanik og kinematik, i et forsøg på at forbedre præstationsevnen (Keogh & Hume, 2012). Ud
over dette er studier der har målt direkte på bolden samt køllehovedhastighed med brug af såkaldte
”ball Launch” systemer (Keogh & Hume, 2012). De fleste af disse studier er målt i laboratorium
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 4 af 64
indendørs, for at udelukke udvendige faktorer som vejr (vind, regn og temperatur) og banens tilstand
og sværhedsgrad (hårdhed i jorden, græslængde samt banevurdering) og da det er svært at måle
længden på et golfslag indendørs, bruges de førnævnte laboratorievenlige målemetoder (Keogh &
Hume, 2012).
Biomekanik og kinematik i golfsvinget
Tekniske, kinematiske og biomekaniske studier er veludført, da en golfspillers teknik har stor indflydelse
på præstationen i golf (Keogh & Hume, 2012). Den biomekaniske del i et golfsving bliver analyseret og
undersøgt for at optimere både længde og præcision i ethvert golfslag. Længden på et golfslag er en
direkte funktion af køllehovedets linærer hastighed ved boldimpact (tidspunkt hvor køllehoved er i
kontakt med bold), der igen er en funktion af køllehovedets vinkelhastighed og længden på
vægstangsarmens system (arme og køllens længde) (Hume, et al., 2005). Eftersom forlængelse af
vægtstangsarmens system er relativt begrænset, er det vinkelhastigheden der primært spiller ind på
køllehovedhastighed og derfor også dette fokus forskere har haft i mange undersøgelser af golf
biomekanik, hvor der er undersøgt elementer som GRF (Ground Reaction Force), vægtskifte i svinget,
udnyttelse af den sekventielle kinetik og SSC (Stretch Shortening Cycle) (Hume, et al., 2005).
For at undersøge svingdynamik og hastigheder i de meget komplekse flerledsbevægelser i et
golfsving har forskere i de fleste biomekaniske studier opdelt kroppen i forskellige kropssegmenter og
oftest er hofteregion, overkrop, hoved samt skuldre og øvrige lemmer benyttet (Keogh & Hume, 2012).
Derudover er biomekaniske studier opdelt i svingfaserne tilbagesving samt nedsving. Forfattere der
undersøger optimal teknik i golfsvinget udføre oftest studier med sammenligning af dygtigere
golfspilleres teknik i forhold til mindre gode spilleres.
Meningen med tilbagesvinget er at positionere golfspillerens krop og køllehovedet til at genere
et powerfuldt og præcist nedsving, så golfspilleren kan udnytte den kinetiske kæde og for at udstrække
muskler og led, der er ansvarlige for at genererer kraft i nedsvinget (Hume, et al., 2005). Skuldre og arme
starter tilbagesvinget ved at føre køllen lige tilbage via den imaginære linje der er dannet i spilleretning,
gennem bolden og mellem tåspidserne (Cochran & Stobbs, 1968). Skuldrene rotere og forsager at
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 5 af 64
hofterne ligeledes rotere, mens armene bevæger sig op mod toppen af tilbagesvinget. Ved hoftehøjde
vil højre arm abducere og udad rotere, mens der forekommer fleksion i højre albue. Venstre arm
adducere og rotere indad. Armbevægelserne skal sikre at køllen flytter sig langs svingplanet (Hume, et
al., 2005). Vægtoverførslen må her ikke blive for stor, da det kan flytte golfspillerens Center of Pressure
(CoP) og gøre det svært at kontrollere balancen (Hume, et al., 2005). Range of Motion i venstre skulder
samt rygrad bestemmer længden på tilbagesvinget. Den gennemsnitlige skulderrotation på 78° til 102°
og den gennemsnitlige hofterotation på 47° til 55°, er målt alt afhængigt af niveau (Geisler, 2001).
Meningen med nedsvinget er at returnere køllehovedet til bolden inden for svingplan og med
maximal hastighed. I nedsvinget findes 2 faser, den nedadgående bevægelse af køllen, samt
accelerationsfasen af køllen (Hume, et al., 2005). I nedsvinget starter venstre rotation af hoften, før
armene har udført fuldt tilbagesving, ved hjælp af højre hofte ekstensorer og abduktorer samt venstre
hofte adduktorer (Geisler, 2001). Venstre arm rotere og armene bevæger sig igennem svingplanet.
Latissimus Dorsi er meget aktiv i forbindelse med den fremadgående bevægelse i nedsvinget. Højre arm
adducere og højre albue ekstendere og her starter accelerationsfasen. Pectoralis Major aktiveres meget
her, samt venstre Erector Spinae og Abdominal Oblique. Håndlednes position forbliver flekset i
nedadgående bevægelse. Flere undersøgelser har påvist vigtigheden i håndledsbevægelsen i
nedsvingets accelerationsfase, i forhold til at øge køllehovedhastighed (Keogh & Hume, 2012). En øgning
af den maximale power fra håndlednes rotation, samt at forsinke den maksimale hastighed produceret
af håndled til sent i nedsvinget, vil øge distancen i et golfslag samt køllehovedhastighed, undersøgt ved
hjælp af 85 forsøgspersoner med forskelligt niveau (Nesbit, 2005). Udførelsen af håndled får
køllehovedet til at rotere rundt om håndledne og ned til mål (Cochran & Stobbs, 1968).
I nedsvinget genereres bevægelser i en kinetisk kæde, startende med ben og hofte, efterfuldt
af rotation i maveregion og skuldre og til sidst hænder og håndled (Hume, et al., 2005).
Vinkelhastigheder for de bedste professionelle golfspillere ligger på 498 gr/s for hofteregion, 723 gr/s
for skuldre og 1165 gr/s for arme og den maksimale køllehovedhastighed opnås når den sekventielle
kinetiske kæde udføres proximalt (Hume, et al., 2005).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 6 af 64
Selvom golfsvinget oftest bliver set primært som overkropsbevægelser, kommer en del af den
power en spiller kan genererer fra underekstremiteterne ved GRF. GRF forekommer ved at ”skubbe
benene” mod jorden i accelerationsfasen, uden at der forekommer forskydninger i overkroppen, samt
ved at overføre en del af kropsvægten til højre ben i tilbagesvinget og mod venstre ben i nedsvinget
(Hume, et al., 2005).
En dygtig golfspiller generer mest power, hvis SSC udnyttes til fulde (Hume, et al., 2005). SSC
forekommer når muskelgrupper forlænges, for derefter at kontrahere inden for kort tid og dermed
producere den elastiske energi. Golfsvinget beskrives som en powerfull SSC, især i musklerne omkring
hofteregion og overkroppen (Hume, et al., 2005). Et større stretch i form af højere tilbagesvings
amplitude ses hos professionelle golfspillere i forhold til amatører, der dermed udnytter SSC bedre
(Hume, et al., 2005). Tiden i tilbagesving og nedsving kan vise hvordan SSC bliver udnyttet. Professionelle
bruger længere tid i tilbagesvinget end mindre gode spillere, men den totale svingtid er generelt kortere,
hvilket er et udtryk for bedre SSC (Hume, et al., 2005). Et andet udtryk for udnyttelse af elastisk energi
er en golfspillers x-faktor (forskellen mellem skulder drejning og hofte drejning i tilbagesvinget) og x-
faktor stretch (den maksimale x-faktor i nedsvinget) (Hume, et al., 2005). Der er tydeligt sammenhæng
mellem større x-faktor hos professionelle (38°) sammenlignet med amatører (24°) i forhold til længden
på et golfdrive (Hume, et al., 2005), samt 19% større x-faktor stretch i den tidelige fase af nedsvinget hos
professionelle, hvilket tyder på vigtigheden af denne faktor i forhold til længden på et golfslag og dermed
præstationsevnen (Hume, et al., 2005).
Motorlearning og motorkontrol
Motorisk indlæring af komplekse bevægelser er noget alle i dagligdagen oplever. Bilkørsel, skrivning,
cykling er noget der læres gennem træning af den komplekse motoriske bevægelse og det samme ses i
sportsgrene som fodbold, håndbold og golf (Dayan & Cohen, 2011). Disse komplekse motorskills
indeholder mange frihedsgrader relateret til det høje antal af muskler involveret i motorpræstation
(Schöllhorn, et al., 2008). I forskningens verden findes mange forskellige teorier om hvordan
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 7 af 64
motorlearing praktisk foregår, hvor den plasticitet i hjernen der forekommer ved indlæring er forholdsvis
fastlagt (Dayan & Cohen, 2011).
Den motoriske indlæring forekommer først som hurtig indlæring, der kan forekommer fra en
enkelt træningssession og derefter langsom indlæring, der kan forekomme fra måneder til år.
Tidshorisonten afhænger af kompleksiteten i bevægelsen der skal indlæres, hvor den hurtige indlæring
i et simpelt 4 toners mønster i et musikstykke kan læres i løbet af minutter, men i et golfsving tager den
hurtige indlæring måneder (Dayan & Cohen, 2011). Disse indlæringssystemer er undersøgt med
”Magnetic Resonance Imaging” (MRI) og har vist hvordan hjerneaktiviteten bliver mindre i den
Dorsolaterale Prefrontale Cortex (DLPFC) og i det primære Motor Cortex (M1), hvilket indikere at en
given udførelse bliver udført med færre neurale ressourcer. Aktiviteten bliver øget i Cerebellum, i
Premotor Cortex, supplementerende motoriske område (SMA), der kan betyde regional
blodgennemstrømning eller aktivering af Kortisale Neuroner (Dayan & Cohen, 2011). Når indlæring går
over i den langsommere proces, vil fremskridt bliver mindre og udvikles over længere tid. Undersøgelser
viser en øget aktivering i M1, Primære Somatosensoriske Cortex og SMA, hvor der er mindre aktivitet i
Cerebellum (med et skift fra den anteriorer del til posterior region). Hjerneaktivitet i de forskellige
processer kan ses på Figur 1.
Figur 1 Oversigt over hjerneaktivitet i de forskellige centre ved hurtig indlæring (billede til venstre) og langsom indlæring (billede til højre) (Dayan & Cohen, 2011)(redigeret af Jakob Kelberg)
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 8 af 64
I Forskningslitteraturen findes mange forskellige forklaringer på hvordan koordinationen af
frihedsgraderne bliver etableret og forbedret (Schöllhorn, et al., 2008). Teorier som ”open-loop teori”
(Henry & Rogers, 1960) og ”closed-loop teori” (Adams, 1971) samt ”selv organiseret” (Turvey, 1990) og
”dynamisk system teori” (Kelso, 1995) er stadig diskuteret blandt forskere.
Inden for de sidste 15 år er der udviklet en ny motorlearning teori i det ”dynamiske system”
kaldet Differentieret Læring, for indlæring af en kompleks motorisk bevægelse (Schöllhorn, et al., 2008).
Differentieret læring går ud på at udøveren selv finder frem til sit individuelle kontekstafhængige
præstationsmønster, ved netop at udføre en kompleks bevægelse så præcis som muligt (Schöllhorn, et
al., 2008). Differentieret træning er udviklet for netop at få udøveren til at lykkes med dette og går ud
på konstant at variere de kvalitative og kvantitative forudsætninger for hver øvelse. Rationalet bag
teorien er at udøveren har nemmere ved at etablere et plastisk præstationsmønster i sin søgen efter at
udforme en unik bevægelse, hvis man konstant og vedvarende forandrer stimuleringen, altså hele tiden
varierer den baggrund hvorpå udøveren skal udføre en given bevægelse (Schöllhorn, et al., 2008).
Effekten af differentieret læring er bl.a. blevet undersøgt i to grupper af idrætsstuderende, der skulle
indlære den komplekse motoriske bevægelse i et kuglestød (Schöllhorn & Beckmann, 2003). Den ene
gruppe udførte traditionel bloktræning hvor de samme delbevægelser repeteredes på identisk vis en
masse gange, hvorimod den anden gruppe udførte træning ved differentieret indlæring. Begge grupper
forbedrede stødlængden fra pre- til posttest, men den differentierede træningsgruppe forbedrede sig
betydeligt mere end bloktræningsgruppen se Figur 2.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 9 af 64
Figur 2 Forbedring over tid i traditionel træningsgruppe (T) samt Differentieret træningsgruppe (D) i studie om kuglestød (Schöllhorn & Beckmann, 2003)
Fire uger efter ophør af træningen forbedrede den differentierede træningsgruppe sig stadig, men ingen
forbedring kunne ses i bloktræningsgruppen (Schöllhorn & Beckmann, 2003). Til forbedring af starten i
”Speedskating” har differentieret træning også vist sig positiv (Savelsbergh, et al., 2010). Den gruppe der
hele tiden forandrede stillingen i startpositionen, forbedrede sig betydeligt mere end ved brug af
traditionel bloktræning med mundtlig instruktion, målt på starttiden. Også i tennistræning (Humpert,
2004) samt i volleyballtræning (Römer, et al., 2003) er lignende resultater set.
Motorlearning i relation til golf
Relativt få motorlearning eller motorkontrol studier er dog gennemført for større indsigt i optimal
golftrænings strategi, for at opretholde et fundamentalt svingmønster og hvordan dette er anderledes
for spillere af forskelligt niveau. I forhold til sportens popularitet og de store præmiepenge og
sponsorindtægter professionelle opnår, er dette en mangel (Keogh & Hume, 2012).
Et succesfuldt golfslag udføres med et meget komplekst motorisk program, der kræver præcis
koordination og kontrol af flere muskler og sensorer der er guidet af de underliggende timing centre i
hjernen. Det nødvendiggør observering, kontrol og differentiering af rytmen i en specifik motoraktion
(Sommer & Rönnqvist, 2009) og tager mange træningstimer at mestre. Normalt foregår teknisk
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 10 af 64
golftræning som bloktræning, hvor spillerne udføre de samme slag mange gange med det samme
golfjern mod samme mål. Dette foregår enten som selvguidet træning (træning uden supervision af
træner), ved mundtlig instruktion (træning med uddannet teknisk golftræner) eller ved analyse af de
hurtige bevægelser i golfsvinget med video (primært ved hjælp af træner) (Guadagnoli, et al., 2002).
Blandt fritidsgolfspillere er den mest almindelige træningsform selvguidet bloktræning, hvor mere
seriøse spillere som elitespillere, udover selvguidet træning benytter mange timer med ”on-line”
videoanalyse eller trænerfeedback (Arvidsen, 2013).
Træning med mundtlig instruktion og videoanalyse i samarbejde med PGA træner kaldes
indenfor motorlearning teori ”knowledge of result” eller "Knowledge of errors” og er veldokumenteret
ved læring af motorisk bevægelse (Guadagnoli, et al., 2002). Et eksempel på en sådan golfspecifik
situation kan være en PGA instruktør (Pro Golf Association) der fortæller at en elevs svingplan er for
stejlt eller via video analyserer at spillerens hoved løfter sig for meget i gennemsvinget (Guadagnoli, et
al., 2002). Det er efter en tilsvarende træningslektion at mange golfspillere derpå følgende udfører
selvguidet bloktræning, for at opnå mere præcis teknik med den nye viden der forudgående er oplyst af
en veluddannet træner.
Disse træningsmodeller er kun undersøgt i ganske få golftræningsstudier og med forskelligt
resultat til følge. Få studier, der har undersøgt brugen af videoanalyse eller kombineret videoanalyse
med mundtlig feedback, har kunnet dokumentere signifikant forbedring på indirekte
præcisionsmålinger (f.eks. køllehovedvinkel) (Keogh & Hume, 2012). I et studie med benyttelse af
nybegyndere, blev der ikke fundet nogen forskel i køllehovedhastighed ved brug af videoanalyse i
forhold til brug af normal træner feedback (Bertram, et al., 2007). To studier har dog fundet positiv effekt
på drivelængden og præcision hos begyndere ved brug af video eller video og feedback i forhold til
selvguidet træning (Guadagnoli, et al., 2001) (Guadagnoli, et al., 2002). Dette kan skyldes at deltagerne
i studiet var nybegyndere, der i de fleste tilfælde vil opnå en form for fremgang lige meget hvilken
træningsmodel der benyttes.
For nybegyndere der skal lære en ny bevægelse, som i dette tilfælde er golfsvinget, er
forbedring påvist ved at holde forholdene så ensartede og konstante som muligt i bloktræning. Flere
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 11 af 64
motorlearning studier (Roth, 1989), (Keogh & Hume, 2012) og (Schöllhorn, 2000) har foreslået at det for
nye udøvere er bedst at undgå ”neural overload” ved f.eks. at benytte bloktræning. Men faktisk har
forskning baserede studier vist signifikant fremgang golfteknisk, ved brug af bloktræning kombineret
med en mere randomiseret træningsmodel (Keogh & Hume, 2012). I variabel træning må der ikke
udføres samme øvelse 2 gange i træk ved træning af en specifik golfbevægelse, dog vil øvelserne være
de præcise øvelser der benyttes på golfbanen. Et studie fandt at en kombination af blok og randomiseret
træning mindskede fejl i forhold til ren bloktræning i en puttetrænings øvelse (Goodwinn & Meeuwsen,
1996). Også hos (Porter & Magill, 2010) præsterede den gruppe der kombinerede randomiseret og
bloktræning bedre end traditionel bloktræning, målt på gennemsnitlige fejl i en putte øvelse. Kun et
golfspecifikt studie har undersøgt effekten hos spillere med forskelligt niveau og fandt en signifikant
interaktion mellem niveau og type af træning. Nybegyndere forbedrede således deres putning betydeligt
mere med bloktræning, hvoraf dygtigere spillere forbedrede sig mest ved den variable randomiserede
model (Guadagnoli, et al., 1999).
Det er netop ovenstående problematik der skal belyses i det nærværende specialeprojekt. De
ovenævnte studier har undersøgt differentieret træning med gode resultater i mange forskellige
sportsgrene, men kun nybegyndere er benyttet. De lignende variable træningsmodeller benyttet i
golfstudier viser tegn på at disse modeller muligvis også vil give stor fremgang hos eliteudøvere
(Guadagnoli, et al., 1999). Et studie omhandlende præstation i håndbold foreslår endvidere at benytte
variabel og differentieret træning for eliteudøvere (Wagner & Müller, 2008), for bedre at kunne træne
evnen til at tilpasse sig til de akutte og konstante ændringer i både de ydre og indre forhold. I golf kunne
de ydre forhold være ændringer i vind og vejr, skævt underlag i golf og indre forhold være anderledes
vægtoverførsel eller tilbageførsel af køllehoved i golf omkring et givent slag og en golfspiller vil muligvis
kunne opnå en forbedret stabilisering af bevægelse ved de varierende træningsmetoder i forhold til
mere traditionel bloktræning. Forfatterne i håndbold studiet foreslår at variere så mange forskellige
parametre i en given træningssituation for at elitespillere sidenhen i selve spillet kan optimere teknikken
i så mange forskellige situationer som muligt. Forfatterne observerede en forbedret boldhastighed i et
håndboldkast hos elite håndboldspillere med variabel og differentieret træning. Der er dog her kun
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 12 af 64
benyttet 2 håndboldspillere samt en kombination af ”skema teori” og ”differentieret læring” (Wagner &
Müller, 2008) der ifølge forfatteren bag differentieret træning er 2 komplimenterende indlærings teorier
(Schöllhorn, et al., 2008).
Formålet med det nærværende specialestudie er at undersøge effekten af en neuromuskulær
golfspecifik træningsmodel baseret på differentieret teknisk træning, udviklet af det danske
golflandshold på golfpræstationen hos elitegolfspillere og sammenligne med spillernes normale
træningsmetode bloktræning.
Med neuromuskulær og golfspecifik menes der, at træningen er et fysisk golfspecifikt
træningsprogram der foregår med Theraband elastikker. Da spillerne i dette studie er elitespillere
tilhørende det danske landshold, som samtidig udfører store mængder styrketræning, formodes
effekten af træningen alene at stimulere det motoriske program, snarere end at forbedre spillernes
maximale power og muskelstyrke. Det er betragtet som en vigtig del af elitespilleres hverdag at udføre
styrketræning da dette både vil forbedre præstationsparametre så som drivelængde eller
køllehovedhastighed og samtidig nedsætte skadesrisiko i kroppen fra det meget powerfulde golfsving
(Wells, et al., 2009), (Hellstrøm, 2009a), (Kosendiak, et al., 2007), (Sell, et al., 2007).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 13 af 64
Materiale & Metoder
Seks aktive mandlige ungdomslandsholdspillere deltog frivilligt i forsøget. Alle spillere var uden skader
og med et Dansk Golf Union (DGU) registreret gennemsnits handicap (± SD) på 0,8 ± 0,9. Alle
forsøgspersoner vurderes til eliteniveau, reflekteret ved deres lave hcp og status som landsholdspillere.
Spillerne var alle højrehåndede og havde en gennemsnitsalder (± SD) på 17,2 ± 1,3 år. Deltagerne
underskrev samtykkeerklæring (se bilag 1) om frivillig deltagelse i forsøget samt udfyldt et spørgeskema
før og undervejs, for registrering af træning. Tabel 1 viser de registrerede persondata. For at udføre
forsøget rent praktisk, er dette gennemført i slutningen af sæsonen, hvor deltagerne skifter fra udendørs
til indendørs træning. Da forsøgets eksperimentelle del strækker sig over 9 uger kan dette have påvirket
nogle resultater, men det har ikke været muligt at gennemføre på anden vis. Forsøget er et kontrolleret
ikke-randomiseret forsøg.
Forsøgspersonerne agerede kontrolgruppe de første tre uger og overgik derefter til at være
interventionsgruppe i de efterfølgende seks uger. De tre uger som kontrolgruppe vurderedes til at være
tidsmæssigt nok, da træningen i denne periode var ens med resten af sæsonen og derfor kunne
betragtes som repræsentativ. Ingen af forsøgspersonerne havde forinden studiet prøvet differentieret
træning med Theraband elastikker og havde op til forsøgene trænet samme mængde styrketræning,
teknisk træning og spil som tidligere.
Demografi Mean ± SD
Alder (år) 17,7 ± 1,6
Højde (cm) 183,5 ± 2,9
Vægt (kg) 79,0 ± 13,1
År spillet golf (år) 9,8 ±3,1
HCP (DGU registreret) 0,5 ± 1,2
Tabel 1 Demografiske data for forsøgspersonerne
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 14 af 64
Testning
Forsøgspersonerne blev testet i laboratoriet (Biomekanisk Lab, IOB) på 3 separate forsøgsdage (Prekontrol
(test 1) Postkontrol/Preint (test 2) Postint(test3)). Postkontrol og Preint er samme test og
interventionsperioden med differentieret træning starter efter denne test. Disse test vil blive kaldt Test
1, Test 2 og Test 3 kontinuerligt i specialerapporten. Op til hver test blev deltagerne bedt om ikke at
spise 1 time før og drikke en halv liter vand op til testen, for at standardisere BMI og væskebalance til
de tre test. De blev bedt om ikke at drikke koffein- eller sukkerholdige drikke ud over normal mængde
før testene. Hver test bestod af en standardiseret opvarmning på 10 min, først med led
opvarmningsøvelser ved rotation af håndled, nakken, ankelled, hofteled og skulderled. Dernæst 10
englehop og 10 lunges for at få varme i kroppen. Det er vigtigt den dynamiske opvarmning ikke er for
omfattende, samt at udstrækning efter opvarmning ikke bliver foretaget da det har negative
konsekvenser for præstation (Gergley, 2010). Deltagerne tog plads på udslagsmåtten (placeret midt i
Laboratoriet) med deres 5 jern og svingede kontinuerligt frem og tilbage i 2 min uden bold hvorefter 5
fulde slag med bold blev udført, for at optimere ensartetheden i svinget og give spillerne følelse med
udslagssted. Deltagerne blev dernæst påsat EMG elektroder og markører fra Golfbiodynamics til
opsamling af data (se data opsamling), hvorefter forsøgspersonerne slog 3 slag fra måtten ind i et net
hvor data blev opsamlet. Alle forsøgspersoner forestillede sig at have slået et drive ud midt i fairway og
havde valgt et 5 jern til at slå bolden ind midt på green. Der skulle derfor slås et fuldt og præcist slag.
Data opsamling
Til analyse af muskelaktiviteten er Elektromyografi (EMG) data opsamlet ved hjælp af bipolære overflade
elektroder (25 mm inter-elektrode afstand) på venstre Gluteus Maximus, højre Pectoralis Major, venstre
Latisimus Dorsi og venstre Obliquus Internus ved 1000 Hz data sampling rate (Peak Motus 8.5 software).
Venstre Obliquus Internus er valgt da musklen spiller en stor rolle i rotation af hele overkroppen i
nedsvinget, højre Pectoralis Major er valgt da en stor del af kraften der opnås i køllehovedet genereres
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 15 af 64
herfra og Venstre Gluteus Maximus er en af de mest aktive muskler i golfsvingets nedsvingsfase og
meget aktiv i rotation af hoften og accelerationsfasen (Marta, et al., 2012). Højre Pectoralis Major blev
udvalgt som ”forsøgsmuskel” da de fysiske trænere samt PGA udannede golftræner gerne ser denne
muskel mere aktiv, for at danne mere kraft i nedsvinget ved indadgående bevægelse af højre arm
(Dickmeiss, 2014). Før elektroderne blev positionerede blev området barberet, slebet med fint
sandpapir og renset med alkohol, for at reducere støj mellem hud og elektroder. Dernæst blev
elektroderne placeret på de respektive muskler i par, med 25 mm i mellem midtpunkterne på
elektroderne langs med muskelfibrene. 2 anatomiske punkter, Sternum og L1/L5 Processus Spinosus,
blev udvalgt som reference punkter. For at kunne reproducere elektrodernes position, blev der tegnet
et kort på transparent papir over elektrode position, samt referencepunkter som skønhedspletter,
fremtrædende knoglepunkter el. lign. EMG signalet fra de 4 muskler blev videre opsamlet af en
batteridrevet enhed, liggende på gulvet bag forsøgspersonerne, for dernæst at blive gemt i en database.
Kinematiske data blev opsamlet ved hjælp af Polhemus Liberty electromagnetisk tracking
system (Polhemus Inc., Colchester, VT, USA), der sampler data med 240 Hz. Ifølge fabrikanten er den
statiske præcision 0.076 mm RMS for sensor position og 0.158 mm RMS for sensor orientering, med en
opløsning på 0,04 mm for positionering og 0,0012° for orientering. Værdier for dynamisk præcision på
0.71mm RMS er bevist for sensor position på afstand op til 0.46 m fra transmitter (Evans, et al., 2008).
4x6 frihedsgrads sensorer benyttes til at optage 3D linær (x,y,z) og vinkel i bevægelse af skuldre, hofte,
hoved og venstre hånd. For at repræsentere kropssegmenter blev sensorer placeret på panden, albuen,
underhånd, skuldre og hånd. Derudover på golfkøllens grib og i køllehovedet. Sensorerne blev kalibreret
i stående neutral position. Et pilotstudie har vist støj indflydelse fra metal (Tinmark, et al., 2010) og for
dermed at mindske elektromagnetisk støj er alle metal genstande, ud over golfjernets stålskaft, placeret
mindst to meter fra måleområdet. Da alle spillere var højrehånds spillere, blev den positive x-akse
placeret parallelt med slagretning, den positive z-akse vertikalt opad og den positive y akse fremad for
forsøgspersonen. Kun 2 studier har brugt dette system før (Evans, et al., 2008) (Tinmark, et al., 2010).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 16 af 64
Målinger på køllehovedet og bolden blev foretaget af en 3D faset Array Doppler radar med 1 transmitter
og 2 recivere fra TrackMan A/S, der ifølge producenten måler med 0,6° nøjagtighed i et 95% konfidence
interval på køllehovedet i bevægelse og -0.3° ved stilstand og hastighed på køllen måles med præcision
på 0,4 mph (Trackman, 2013). Disse blev målt op med digitalt High Speed kamera. Selve kameraret var
opstillet bag forsøgspersonen og starter opsamlingen så snart bolden flytter sig.
Alle forsøgspersoners golfsving blev samtidig filmet, for at kunne synkronisere tiden for
boldimpact med de opsamlede EMG signaler. Filmen er optaget med 50 frames per sekund (50 Hz) og
frame nummer og dermed tid ved boldimpact blev fundet manuelt (visuelt).
Data analyse
Alle kinematiske data er analyseret via software fra Polhemus Inc, (Golf BioDynamics Pty Ltd, Corinda,
Australia, udviklet med Matlab) (Evans, et al., 2008). Starten af svinget blev defineret som bevægelse
med hænder i y-aksens retning, væk fra slagretning. Toppen af svinget blev defineret som maximal
rotation af skuldre. Impact var defineret som det laveste vertikale punkt af hænder i z-aksens retning.
Tilbagesving og nedsving er defineret som tiden fra starten af tilbagesvinget til toppen af svinget og fra
toppen af svinget til impact. Alle rotationer er analyseret fra oprejst neutral position, ved at placere
koordinatsystem på hver sensor ved panden, albue, underhånd, skuldre og hånd. Forskellen på den
maksimale rotation mellem hofte og skuldre er beregnet som x-faktor og potentialet for udnyttelse af
energi som x-factor stretch. Forflytning af hoved, hofte og skuldre er analyseret fra neutral position i de
respektive koordinatsystem. Tid og timing sekvenser er også analyseret ved hofte, skuldre, arme og
hænder. Hastigheden er analyseret i gr/s ved graden af bevægelse over tid i de respektive
koordinatsystem. Timingsekvenser i ms er analyseret for hofte/skulder, skulder/arm, arm/hånd og
hånd/impact. Disse er analyseret ved tiden mellem den højeste linærer hastighed på hver sekvens
(Evans, et al., 2008).
De rå EMG data blev analyseret i Biomax software version 2.5 (analysemakro programmeret af
Per Aagaard). Alle rå EMG signaler blev kørt igennem en highpass filtrering ved 20 Hz (4.ordens zero-lag
Butterworth filter) med efterfølgende lowpass filtrering med et symmetrisk moving RMS (Root Mean
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 17 af 64
Square) filter (50 ms tidskonstant) (Aagaard, 2002). Tid for boldimpact blev fundet ved manuel analyse
på video af hvert fulde golfsving. Derefter blev EMG onset manuelt placeret relativ til Boldimpact og
gennemsnit EMG signal amplituden blev beregnet i tidsintervallet -10 til 0 ms, -50 til 0 ms, -100 til 0 ms
samt 0 til 100 ms relativt til boldimpact (t=0 ms). Derudover blev peak EMG amplituden for hver muskel
bestemt. Der er beregnet gennemsnit for de nævnte EMG parametre hvor alle forsøgspersonens 3 slag
foretaget ved hver test blev taget med i midlingen.
Ved Trackman blev software TrackMan Performance Studio 3.1 benyttet og her blev udvalgte
faktorer som Carry distance, Smash factor, clubhead speed analyseret. Carry distance er længden bolden
flyver i luften fra impact til den rammer Jorden og er et vigtigt element for netop brug af 5 jern, i forhold
til den totale længde på et golfslag. 5 jern bruges ofte til at slå ind på green, hvor bolden skal stoppe så
hurtigt som muligt og det er dermed carry distance der benyttes. Smash Factor er ratioen mellem
boldhastighed og køllehovedhastighed og relateres til den energi der overføres fra køllehovedet til
bolden. Jo højere Smash Factor jo bedre energi er der overført, hvilket også fortæller hvor godt bolden
af ramt i midten af køllen (sweetspot). I nærværende studie analyseres Smash Factor netop for at
undersøge om forsøgspersonerne overføre samme mængde energi til bolden over de tre forsøg.
Clubhead Speed udtrykker køllehovedets linærer hastighed ved første kontakt med bold. Der udregnes
gennemsnit over forsøgspersonernes 3 golfslag ved hvert forsøg, der derefter beregnes statistisk.
Træning
De første tre uger af studiet fungerede som kontrolperiode for forsøgspersonerne, hvor de udførte
samme mængde fysisk træning, teknisk træning og spil på banen som de normalt gør på denne tid af
sæsonen. I denne periode er den tekniske træning og fysisk træning i højeste prioritet, hvor mængden
af spil på banen er nedreguleret i forhold til midt på sæsonen og grundet vejret, foregår træningen
indendørs med udførte træningsslag ind i net. Dette er som tidligere beskrevet bloktræning. Den
begrænsede kontrolperiode er valgt, da spillerne ikke ændre i træningsprogrammet i forhold til hvordan
de plejer at træne, så det vil ikke tage tid at tilpasse sig. Derfor vil eventuelle ændringer der forekommer
teknisk eller fysisk være sammenlignelig med ændringer i denne periode af sæsonen. I kontrolperioden
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 18 af 64
var fokus for forsøgspersonerne at optimere tekniske parametre ved bloktræning som de normalt gør
ved hjælp af PGA uddannet landsholdstræner. Her benyttes mundtlig feedback og videofeedback. En
dag om ugen blev træningen styret af uddannet træner, hvor de resterende træningspas i løbet ugen
var selvguidet træning med fokuspunkter og individuelle mål fra den ugentlige styrede træning. For at
sikre en tilfredsstillende minimums træningsmængde blev et rapporteringssystem af de PGA uddannede
trænere brugt, samt besvarelse af spørgeskema før hver test, omhandlende træningsmængde i
færdiggjort periode, se Tabel 2. Træningsmængden fra før og i kontrolperioden blev forsøgspersonerne
bedt om at holde i interventionsperiode.
Derefter gennemgik spillerne en interventionsperiode på 6 uger, hvor den fysiske træning og
spil på banen forblev uændret i forhold til kontrolperiode, men hvor den tekniske træning foregik
primært som differentieret træning med Theraband elastikker (forklaret detaljeret i næste afsnit).
Mængden af den tekniske træning ændredes ikke og forsøgspersonerne havde fortsat en ugentlig styret
træning samt selvtræning resterende uge. Netop elastiktræningen er valgt for at kunne stimulere det
motoriske program ved at udføre et differentieret golfspecifikt træningsprogram og da
forsøgspersonerne allerede udføre fysisk træning på ugentlig basis, se Tabel 2, stimulere denne form for
træning formentlig udelukkende neuromuskulært. På den måde blev den differentierede læringsmetode
implementeret hos de undersøgte elitesportsfolk.
Hvilke øvelser der specifikt blev brugt af forsøgspersonerne var afhængigt af de individuelle
tekniske mål for den enkelte spiller, opsat fra de uddannede PGA trænere. PGA trænerne opsatte til hver
styret træning de specifikke øvelser for det differentierede træningsprogram, men udøverne havde i den
resterende periode selv indflydelse på at udføre relevante differentierede øvelser der ikke blev gentaget,
som teorien bag differentieret træning beskriver. Det er her op til hver enkelt spiller at finde egne veje
til optimeret motorisk læring med det formål at opnå størst mulig stimulering af den kognitive
fleksibilitet. Hver træningsøvelse blev kun udført i et sæt. For at give udøverne rammer for den udførte
træning, giver nedenstående Figur 3 en oversigt over hvilke variationsmuligheder der kan udføres i
træningen.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 19 af 64
Figur 3 oversigt over variationsmuligheder i den differentierede træning
Hver øvelse sammensættes af en række muligheder der først og fremmest varieres i opstillingen eller i
selve svinget. I opstillingen kunne der varieres udstyr, grad af belastning, retning på belastning,
elastikposition, belastning på kroppen. Belastning på kroppen forekom som skulderrotation,
hofterotation, kombineret eller med fokus på håndled. Elastikken blev fastgjort ud fra kroppen i
forskellige højder, eller til fødder, lår eller med elastik i hånden, med fokus på at den ene ende af
elastikken fastgøres for stabilitet og den anden ende fastgøres på kroppen der hvor rotationen udføres,
for at give størst belastning netop her. Belastnings retning udføres som enten koncentrisk eller
excentrisk alt efter bevæge retning. Grad af belastning varieres konstant, eftersom elastikkens
udstrækning er forskellig hele tiden. Udstyret vælges fra eller til og mulighederne lå i golfkølle, golfbold,
elastik med forskellig stivhed og ved brug af medicinbold. I selve svinget varieres svingrange,
svingtempo, sæt og gentagelser. Svingrange kan ændres fra fuldt sving til kun en lille del af golfsvinget
som f.eks. kort tilbagesving. Tempoet varieres til hver øvelse, samt gentagelser og sæt alt efter feedback
fra trænere.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 20 af 64
Figur 4 Eksempel på træningsøvelse med startposition og slutposition
Figur 4 viser eksempel på træningsøvelse med fokus på hofterotation i tilbagesving. Elastikken er viklet
om højre ben og sat fast til stolpen i spilleretning og trækker dermed hoften til rotation med svingretning
i sakital plan i tilbagesvinget. Spillerens arbejdende muskler udføre dermed excentrisk muskelarbejde i
tilbagesving. Netop i denne øvelse forsøgte forsøgsperson at udføre tilbagesving så langsomt så muligt
og med forskellig svingrange hver gang.
Figur 5 Eksempel på træningsøvelse med startposition og slutposition
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 21 af 64
Figur 5 viser eksempel på træningsøvelse med fokus på rotation af overkrop i nedsving. Elastikken er
fastgjort til højre fod, viklet bag om ryggen på venstre side af hofte og fastgjort til højre skulder. Dermed
trækker elastikken overkroppen modsat svingretning i nedsvinget i sakital plan og de arbejdende
muskler der hjælper til at gennemføre svinget, arbejder dermed koncentrisk. I netop dette eksempel
forsøgte forsøgspersonen at udføre gennemsvinget med så høj kraft så muligt og med fuld RoM. Efter
hver øvelse udføres op til fem normale golfsving med bold i net.
Hvert individuelt træningsprogram bestod af standard opvarmning med kontinuerlige sving og
10-15 almindelig golfsving. Dernæst 10-15 led opvarmningsbevægelser med elastik til håndled, skuldre
og hofte. Efterfølgende blev de forskellige øvelser trænet med variationer som frit blev valgt alt efter
resultat. En øvelse måtte kun udføres i maksimum 4 sæt af 10 gentagelser, før øvelsen blev varieret eller
en anden øvelse blev valgt. Alle træningspas indeholdt så mange variationselementer som muligt i de
forskellige øvelser, så stimuleringen af den motoriske tilpasning blev så differentieret så mulig.
Ugentlig træning Op til Test 1
Mean ± SD
Op til Test 2
Mean ± SD
Op til Test 3
Mean ± SD
Teknisk træning 13,2 ± 3,8 13,5 ± 5,2 14,3 ± 4,0
Fysisk træning 6,2 ± 3,1 5,3 ± 1,7 6,7 ± 1,1
Runder spil på bane 1,7 ± 0,8 2,75 ± 3,5 0,3 ± 0,5
Tabel 2 Træningsmængde før og mellem hver test
Statistisk analyse
Gennemsnittet for hver af de analyserede parametre blev beregnet hvori alle de 3 testslag foretaget af
hver spiller i hver af de tre test indgik. Dette gav for hver spiller et total antal på 14 målinger for
tilbagesving, 14 for gennemsving og 11 elementer for svingdynamik fra Golfbiodynamics, 3 målinger fra
Trackman og 4 tidspunkter for EMG relativt til boldimpact samt Peak EMG for de 4 benyttede muskler.
Gennemsnit for kontrolperiode pre og post (Test 1 og Test 2) og for interventionsperiode pre og post
(test 2 og Test 3) blev sammenlignet med en parret t-test ved brug af IBM SPSS Statistics version 22 for
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 22 af 64
Windows. Et signifikans niveau på p<0,05 blev betragtet som statistisk signifikant og 0,05<P<0,10 blev
betragtet som tendens til en ændring. Tendensniveauer er medtaget da de 6 forsøgspersoner alle er
elitespillere på højt niveau og en eventuelt ændring teknisk, præstationsmæssigt eller muskulært
forudsiges til at være lille. En tendens til signifikant vil derfor betragtes som en relevant ændring i dette
studie.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 23 af 64
Resultater
I dette afsnit er præsenteret resultater for præstationsparametre, målt direkte på bolden med
Trackman, kinematisk svinganalyse målt med Golfbiodynamics, samt muskelaktivering målt med EMG.
Hver tabel indeholder resultater for hver af de 3 test i gennemsnit, samt SD. P-værdi og forskel mellem
testene er præsenteret for kontrolperiode og interventionsperiode, som beskrevet i metoden.
Måling på bold
For at undersøge effekten af den udførte træning på de opsamlede præstationsmålinger viser Tabel 3
Trackman data før og efter kontrolperiode og før og efter interventionsperioden. Der blev fundet
statistisk signifikante ændringer i flere af de undersøgte parametre. Distancen bolden flyver direkte
(carry distance) var forøget efter interventionsperioden (p=0,03) manifesteret ved et 9,6 m længere slag
gennemsnitligt. Derudover fandtes der tendens til signifikant forskel (p=0,08) på køllehovedhastighed
efter interventionsperiode, i form af en hastighedsøgning på 2,5 mph.
Faktor/Test Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Clubhead Speed (Mph)
91,9 ± 4,7 92,2 ± 3,6 94,7 ± 3,7 0,71 0,08† 0,3 2,5
Smash Factor 1,4 ± 0,0 1,4 ± 0,1 1,4 ± 0,0 0,36 0,18 0,0 0,0
Carry distance (M)
174,6 ± 6,8 169,4 ± 8,1 179,0 ± 6,7 0,23 0,03‡ -5,1 9,6
Tabel 3 Trackman resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
Kinematiske data
Resultaterne af den kinematiske analyse er præsenteret nedeunder, opdelt i hhv. dynamiske parametre
og variable parametre i golfsvinget. De dynamiske parametre er udtrykt i hastighed på forskellige dele
af kroppen, samt ved diverse timingsparametre. Variable parametre viser samtidig, hvor meget dele af
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 24 af 64
kroppen flytter sig i svinget, samt hvor meget dele af kroppen rotere og er opdelt i tilbagesving og
nedsving til boldimpact.
Svingvariabler
Resultater for de opsamlede svingvariabler er målt med Golfbiodynamic vist i Tabel 2 og Tabel 5.
Resultaterne er opdelt i rotationer og forskydninger målt på spillernes hoved, overkrop og hofte. Der ses
tendens til forskel (p=0,08) i forskydning af hoften (Højre/venstre) i tilbagesvinget efter kontrolperioden,
samt tendens til forskel (p=0,09) i forskydning af hoften (op/ned) i tilbagesvinget ligeledes efter
kontrolperioden.
Rotation (gr) i tilbagesving Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Hoved rotation -24,5±6,9 -24,9±6,4 -23,9±5,4 0,69 0,68 0,3 -1,0
Overkrop rotation -81,6±6,3 -83,0±6,9 -86,4±7,9 0,18 0,39 -1,4 -3,4
Overkrop fleksion -4,8±9,5 -2,8±12,1 -4,8±12,5 0,28 0,38 2,0 -2,0
Hofte rotation -47,6±5,4 -46,8±7,1 -44,6±5,3 0,52 0,23 0,8 2,2
Hofte fleksion 22,9±2,2 21,3±6,8 20,7±7,8 0,55 0,74 -1,6 -0,6
X-Factor -34,0±6,2 -36,2±8,9 -41,8±9,7 0,21 0,13 -2,2 -5,7
Forskydning (cm) i tilbagesving
Hoved anterior/posterior 0,5±2,2 0,4±2,1 0,4±1,6 0,39 0,92 -0,1 -0,1
Hoved venstre/højre -3,0±1,8 -2,8±1,5 -2,4±2,3 0,48 0,55 0,2 0,4
Hoved op/ned -2,3±1,2 -2,2±1,3 -2,3±1,2 0,50 0,91 0,1 -0,1
Overkrop venstre/højre 1,5±3,4 1,2±3,2 1,0±2,5 0,17 0,79 -0,3 -0,2
Overkrop Anterior/posterior 3,2±1,4 3,4±1,4 2,0±3,1 0,51 0,32 0,1 1,3
Hofte Anterior/posterior 2,4±1,3 2,6±1,5 2,1±1,7 0,48 0,34 0,2 -0,5
Hofte venstre/højre -1,0±2,8 -1,2±2,9 -1,0±2,5 0,08† 0,63 -0,2 0,2
Hofte op/ned -3,1±1,9 -2,8±1,8 -2,5±1,3 0,09† 0,36 0,2 0,4
Tabel 4 Resultater for svingvariabler i tilbagesving opdelt i rotation og forskydning for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
I nedsvinget blev en tendens til signifikant forskel (p=0,08) fundet i rotation af overkroppen efter
interventionsperiode med en reducering på 4,1 gr. Ligeledes var der i nedsvinget tendens til signifikant
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 25 af 64
forskel (p=0,08) i forskydning af hoften (venstre/højre) efter kontrolperioden med en reducering på 0,2
cm, samt (p=0,09) i forskydning af hoften (Op/ned) efter kontrolperioden med en reducering på 0,2 cm.
Rotation (gr) i nedsving Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Hoved rotation -12,9±12,7 -12,9±13,1 -12,5±10,9 1,00 0,87 0,0 0,4
Overkrop rotation 33,4±4,8 36,5±3,9 32,4±3,8 0,22 0,08† 3,1 -4,1
Overkrop fleksion 30,2±10,2 31,6±11,6 30,4±10,4 0,31 0,72 1,4 -1,2
Hofte rotation 42,0±7,9 42,4±8,6 41,1±8,6 0,36 0,43 0,4 1,3
Hofte fleksion 6,8±6,9 5,6±4,1 2,4±5,5 0,58 0,38 -1,2 -3,1
X-Factor Stretch 16,5±8,4 16,8±10,6 14,5±9,9 0,80 0,24 0,3 -2,3
Forskydning (cm) i nedsving
Hoved anterior/posterior -4,0±2,0 -4,0±2,2 -5,2±2,8 0,90 0,30 0,0 -1,2
Hoved venstre/højre -12,0±2,3 -12,1±2,3 -11,1±1,4 0,58 0,29 -0,1 1,0
Hoved op/ned -3,7±1,7 -3,9±1,7 -3,8±1,7 0,50 0,91 -0,1 0,1
Overkrop venstre/højre 0,9±3,2 0,7±3,9 1,5±4,1 0,19 0,47 -0,2 0,5
Overkrop Anterior/posterior -4,7±3,1 -4,9±3,1 -6,2±3,2 0,51 0,32 -0,1 -1,3
Hofte Anterior/posterior 3,3±1,6 3,3±1,5 2,9±2,8 0,48 0,34 0,2 -0,5
Hofte venstre/højre -4,8±3,8 -5,0±3,5 -4,7±3,3 0,08† 0,63 -0,2 0,2
Hofte op/ned 1,5±1,9 1,4±2,1 1,3±1,6 0,09† 0,36 -0,2 -0,4
Tabel 5 Resultater for svingvariabler i nedsving opdelt i rotation og forskydning for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forske; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
Sving-timing
Tabel 6 viser resultater til analyse af timingen i golfsvinget målt med Golfbiodynamics før og efter
kontrolperiode, samt før og efter interventionsperiode. Timingen fra hvornår hænderne når sin
maksimale hastighed (gr/s) i nedsvinget til impact, er signifikant forskellig (p=0,00) efter
interventionsperiode med en nedgang på 20,67 ms.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 26 af 64
Faktor/Test Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Hofte til skulder(ms) 19,7±15,2 23,5±28,0 22,0±22,2 0,57 0,91 3,83 -1,50
Skulder til arm (ms) 4,7±28,3 3,8±23,1 13,0±31,4 0,86 0,42 -0,83 9,17
Arm til hånd (ms) 21,3±14,8 30,3±9,3 36,5±25,0 0,16 0,44 9,00 6,12
Hånd til Impact (ms) 49,3±7,9 41,7±15,7 21,0±9,5 0,30 0,00‡ -7,67 -20,67
Tabel 6 Svingtiming resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forske; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
Svinghastighed
For at undersøge eventuelle ændringer i hastighedsparametre i golfsving hos forsøgsgruppen, er
svinghastighed præsenteret i Tabel 7. Flere parametre er signifikant forskellige. Der er signifikant forskel
(p=0,01) på armenes hastighed i svinget med en forøgelse på 187,5 (gr/s) samt signifikant forskel
(p=0,01) på hastigheden af hænderne, en forøgelse på 396,0 (gr/s).
Faktor/Test Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Hofte (gr/s) 472,2±54,3 475,7±62,5 479,3±66,6 0,69 0,77 3,50 3,67
Skuldre (gr/s) 694,5±70,6 700,0±77,2 730,2±111,6 0,22 0,12 5,50 30,20
Arme (gr/s) 905,7±84,5 929,5±33,0 1117,0±91,2 0,44 0,01‡ 23,8 187,5
Hånd (gr/s) 1534,7±116,5 1560,5±76,8 1956,5±154,7 0,37 0,01‡ 25,8 396,0
Tabel 7 Svinghastighed resultater for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
Figur 6 viser et eksempel på den sekventielle timing i et golfsving for en enkelt forsøgsperson fra test 3.
Kraften der generes overføres fra sekvens til sekvens og øges ved hver overførsel. Hofterotation overføre
kraft til overkrop der videre overføre kraft til armene, hænderne og køllehovedet.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 27 af 64
Figur 6 timing sekvens for en forsøgsperson fra test 3
Svingtid
Tabel 8 viser resultater for svingtid for tilbagesving (ms), nedsving (ms) og total svingtid (ms), testet for
forskel i kontrolperiode og interventionsperiode. Der findes ingen signifikant forskel på nogle parametre.
Faktor/Test Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
Tilbagesving (ms) 877,3±205,9 868,3±209,9 805,8±128,9 0,49 0,33 -9,0 -62,5
Nedsving (ms) 282,5±16,3 284,3±19,1 276,3±11,8 0,32 0,17 1,8 8,0
Total (ms) 1160±205,1 1152,5±207,8 1082,2±130,2 0,56 0,29 -7,5 -70,3
Tabel 8 Resultater svingtid for Baseline, Pretest og Posttest i Mean ± SD *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
Neuromuskulær aktivitet (EMG)
For at undersøge eventuelle forskelle i muskelaktiveringsmønstre før og efter differentieret træning er
EMG data opsamlet. Tabel 9 Viser EMG data opsamlet for de fire muskler Pectoralis Major, Obliquus
Internus, Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus ved Test 1, Test 2 og Test 3. EMG data er fremstillet i mV
for tiden -10ms til boldimpact, -50 ms til boldimpact, -100 ms til boldimpact, fra boldimpact til 100 ms
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 28 af 64
og peak EMG for hver af de respektive muskler. Der blev observeret tendens til forskel (p=0,06) på
aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus fra -10 ms til boldimpact med et fald på 45,5 mV efter
interventionen, samt tendens til forskel (p=0,08) på maksimal aktivering af Gluteus Maximus, med et
fald på 659,9 mV efter interventionen.
Pectoralis Major Test 1 Test 2 Test 3 P værdi kontrol*
P værdi intervention**
Kontrol# Intervention##
-10 til 0 46,3±14,0 41,5±31,0 47,1±10,9 0,59 0,64 -4,8 5,6
-50 til 0 48,4±25,1 40,9±27,2 42,2±6,2 0,37 0,89 -7,5 1,3
-100 til 0 50,5±21,4 53,6±31,3 56,0±22,2 0,81 0,88 3,1 2,5
0 til 100 37,5±9,5 43,7±21,2 59,7±17,6 0,37 0,15 6,2 16,0
Peak EMG 643,7±312,5 640,4±237,8 670,1±261,7 0,96 0,74 -3,3 29,7
Obliquus E.Ab.
-10 til 0 120,3±74,8 108,6±75,8 130,4±87,0 0,30 0,27 -11,7 21,8
-50 til 0 114,7±76,6 113,6±81,3 129,5±89,5 0,92 0,30 -1,1 16,0
-100 til 0 115,2±78,8 121,5±80,9 122,4±76,4 0,65 0,96 6,4 0,9
0 til 100 156,8±120,2 189,7±154,6 147,1±76,8 0,44 0,37 32,9 -42,6
Peak EMG 477,2±307,9 620,4±386,7 518,5±400,6 0,27 0,27 143,2 -102,0
Latisimus Dorsi
-10 til 0 43,5±34,1 70,7±35,6 76,6±60,4 0,13 0,84 27,2 6,0
-50 til 0 44,0±35,9 60,3±27,0 76,3±49,7 0,28 0,53 16,3 16,0
-100 til 0 53,2±48,3 63,8±25,2 113,7±103,1 0,47 0,35 10,6 49,9
0 til 100 48,9±43,8 50,6±22,6 65,2±33,7 0,90 0,35 1,7 14,6
Peak EMG 384,5±222,7 456,2±307,2 348,0±145,5 0,40 0,35 71,7 -108,1
Gluteus Maximus
-10 til 0 89,4±66,1 88,1±57,0 42,7±23,3 0,94 0,06† -1,3 -45,5
-50 til 0 74,0±39,0 80,8±47,3 46,5±23,2 0,67 0,14 6,8 -34,3
-100 til 0 79,0±37,4 80,7±49,1 66,5±37,8 0,91 0,65 -1,7 -14,2
0 til 100 86,2±55,3 102,3±90,0 39,9±21,3 0,41 0,16 16,2 -62,4
Peak EMG 537,0±288,6 953,7±804,2 293,7±223,4 0,19 0,08† 416,6 -659,9
Tabel 9 Resultater for EMG på Pectoralis Major, Obliquus Internus, Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus for Test 1, Test 2 og Test 3 i Mean ± SD; *P værdi for parret t-test for Test 1-Test 2 forskel; **P værdi for parret t-test for Test 2-Test 3 forskel; #Forskel i Test 2-Test 1; ##Forskel i Test 3-Test 2; ‡Signifikant forskel (p<0,05); †tendens til signifikant forskel (0,05<p<0,10).
På Figur 7 ses et eksempel på EMG signal for de fire muskler Pectoralis Major, Obliquus Internus,
Latisimus Dorsi og Gluteus Maximus i test 2 (billede til højre) og test 3 (billede til venstre). Dette er et
eksempel på hvordan forsøgspersonens peak aktivering af Gluteus Maximus bliver betydeligt mindre
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 29 af 64
efter interventionsperioden (Test 2 vs Test 3). Den horisontelle røde stiplede linje markerer tidspunkt
for bold impact, horisonetelle grønne linjer markerer tidspunkt for peak EMG amplitude.
Figur 7 Eksempel på EMG signal opsamlet i (oppefra og ned) Gluteus Maximus (2 øverste), Latissimus Dorsi, Obliquus Internus og Pectoralis Major (nederst)
De viste EMG signaler er, i lighed med alle andre EMG signaler opsamlet i projektet, behandlet med en
glatningsprocedure bestående af highpass filtrering (20 Hz highpass cutoff frekvens) samt efterfølgende
lowpass filtrering ved brug af RMS (Root Mean Square) filter. Det ses hvordan Obliquus Internus
aktivering fortsætter igennem hele svinget.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 30 af 64
Diskussion
I dette specialestudie har 6 elitegolfspillere gennemgået en 6-ugers periode med såkaldt neuromuskulær
differentieret træning, for at kunne undersøge om denne træningsform er i stand til at stimulere deres
i forvejen højt udviklede motoriske programmer til at opnå forbedringer i den biomekaniske kinematik i
selve golfsvinget, med tilsvarende ændringer i muskelaktiverings mønstre til følge, som tilsammen vil
manifestere sig i forbedringer på golf præstationen målt på boldoutcome. Problematikken bag studiet
ligger i den manglende udførelse af motorlearning og motorkontrol studier for større indsigt i optimal
golftrænings strategi, samt den manglende fremgang hos elitegolfspillere ved den mest benyttede
træningsform som er bloktræning samt selvtræning.
Efter perioden med differentieret træning blev der i specialeprojektet observeret en statistisk
signifikant forøgelse i ”Carry Distance” på 9,6m og tendens (p=0,08) til forøning på Køllehovedhastighed
på 2,5 mph. Af dynamiske kinematiske data er der en signifikant reducering i ”hånd til impact” hastighed
på -20,6 ms, en øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s og en øgning i
maksimal hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s. På kroppens forskydninger er der tendens til
reduceret rotation i overkrop i nedsvinget på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre er der efter den
differentierede træning tendens til forskel (p=0,09) på aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus fra -10
ms til boldimpact med et fald på 45,5 mV, samt tendens til forskel (p=0,08) på hvor meget Gluteus
Maximus aktiveres maksimalt i hele svinget, med et fald på 659,9 mV. I kontrolperioden hvor spillerne
udførte bloktræning og selvtræning, er der tendens til øgning i hoftens forskydning (venstre/højre) i
tilbagesvinget (p=0,08) på 0,2 cm samt en tendens til reducering (p=0,09) i hoftens forskydning (op/ned)
i tilbagesvinget på 0,2 cm. I nedsvinget er der ligeledes efter kontrolperioden en tendens til forskel på
hoftens forskydning (venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og -2,0 cm respektivt (p=0,08) og (p=0,09).
Spillerne har i nærværende specialeprojektet forbedret flere præstationsparametre som
resultat af perioden med differentieret neuromuskulær træning, hvilket indikerer at deres motoriske
program er blevet stimuleret til fremgang i præstation. Projektets data giver indsigt i hvordan spillernes
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 31 af 64
individuelle teknik kan optimeres ud over det der kan opnås med deres normale bloktræning samt
selvtræning. Ved netop at udføre mange forskellige træningsøvelser med uensartet belastning i hver
øvelse, bliver træningen differentieret og hver spiller erfarer selv igennem træningen, hvordan deres
eget golfsving udføres bedst teknisk med den givne neuromuskulærer belastning. Som beskrevet i
indledningen har flere studier vist samme præstationsfremmende effekt ved denne træningstype
(differentieret træning). Eksempelvis til forbedring af starten i ”speedskating” (Savelsbergh, et al., 2010)
samt i tennistræning (Humpert, 2004) og i volleyballtræning (Römer, et al., 2003) er lignende resultater
set. Ved hele tiden at differentiere startpositionen i ”speedskating” opnåede udøverne i forsøget en
hurtigere starttid, i forhold til traditionel træning (Savelsbergh, et al., 2010). I et andet studie trænede 2
grupper af udøvere traditionel træning eller differentieret træning af en volleyballserv og her
præsterede den differentierede træningsgruppe en mere præcis serv, efter træningen (Römer, et al.,
2003). Helt samme metode blev benyttet i Tennis ved træning af tennisserv, hvor de differentierede
træningsgruppe præsterede en hårde tennisserv en den traditionelle træningsgruppe (Humpert, 2004).
En neuro-kognitiv model er udviklet som forklaring af dette fænomen i form af i Artificiel Neurale Net
(ANN) (Savelsbergh, et al., 2010). Ved at træne ANN med samme belasting hele tiden, begrænses
systemets kendskab til netop dette miljø og nettet vil kun trænes i en meget specifik del, men ved at
skifte belastning hele tiden vil begrænsningen mindskes og der vil være mange flere remedier til
rådighed (Savelsbergh, et al., 2010). Forbedringen vil være fortsat, i forhold til kun at udføre bloktræning.
Meningen med bloktræning er udført for at mindske de mange frihedsgrader i en kompleks motorisk
bevægelse (Schöllhorn & Beckmann, 2003), men dette er i golfsporten en næsten umulig sag da der ikke
er 2 sving der er ens. Selv hos samme spiller vil det motoriske program ændre sig, i form af hvilke tekniske
dele der er i fokus, for at udføre korrekt teknik i forhold til ”knowledge of error” (Dickmeiss, 2014). For
elitespilleres vedkomne er det motoriske program benyttet flere tusinder gange og det vil kræve en
massiv indsats at forbedre eller ændre dette med bloktræning. Men det kan tilsyneladende forberedes
på flere frihedsgrader, ved at træne differentieret neuromuskulær træning.
Der er udført enkelte studier i golf der peger i retning af samme resultater som i dette
specialeprojekt. I flere studier er benyttet en variabel trænings model, enten sammen med bloktræning
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 32 af 64
eller testet op i mod bloktræning (Keogh & Hume, 2012). Der er observeret en forbedring i de relative
fejl, udført i en puttetræningsøvelse ved hjælp af en kombination af blok og randomiseret træning
(Goodwinn & Meeuwsen, 1996). Dog er der her kun benyttet nybegyndere og den randomiserede
model, udfører blot træningsøvelser med bloktræning i en randomiseret rækkefølge. Det formodes at
elitespilleres motoriske program er så veludviklet, at stimuli her ikke er anderledes i forhold til almindelig
kendt bloktræning. Samme resultat ses hos (Porter & Magill, 2010). Forfatterne fandt en signifikant
interaktion mellem niveau og type af træning. Nybegyndere forbedrede deres putte præstation
betydeligt mere med bloktræning, hvoraf dygtigere spillere forbedrede sig mest ved den variable
randomiserede model (Guadagnoli, et al., 1999). Her er der dog kun testet på putning og selvom dette
har stor relevans i forhold til at score bedre på en golfrunde (Keogh & Hume, 2012), er flere
undersøgelser nødvendig for at fastslå om det vil ændre en spillers præstation. I dette specialeprojekt
er der undersøgt på både kinematiske data, bold outcome samt muskelaktivering og med en forbedring
på længden af et golfslag som hovedresultat har spillerne med stor sandsynlighed forbedret
præstationen.
Et længere slag er at foretrække for golfspillere, da det vil give kortere afstand på de næste
slag, f.eks. ind til green. Dette medfører at spillerne kan benytte lavere jern, med større sikkerhed og
præcision og muligvis forøge Greens in regulation (GiR) eller mindske puts pr. Gir. Men problemet er at
et længere slag, tit er forbundet med større usikkerhed og flere skæve slag. Statistikker viser, at jo
længere en spiller slår bolden, jo færre fairway hits eller green hits har spilleren (Hellstrøm, 2009a).
Derfor er det vigtigt, at en træningsintervention ikke påvirker præcisionen i slaget negativt. I
nærværende studie er præcisionen af slagene ikke målt, men da det kun er et 5 jern og ikke driver der
er målt med, vil usikkerhed i slagene vurderes til at være mindre. Blandt en størstedel af studier der har
fokuseret på golfpræstation, er køllehovedhastighed benyttet som element for præstationsevnen og det
er generelt accepteret blandt forskere, at længden på et drive, hvor køllehovedhastighed er en af
faktorerne der har indflydelse, er af vigtig betydning for golfpræstationen (Torres-Ronda, et al., 2011).
Der er stor sammenhæng mellem driving længde og gennemsnits score blandt elitegolfspillere (Hale &
Hale, 1990). Forfatterne i et studie har undersøgt effekten af 8 ugers kombineret styrketræning og
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 33 af 64
plyometrisk træning på driving præstation, for 11 spillere med hcp. Under 5,5, hvor resultaterne her er
entydige og viser at styrketræningen har positiv indflydelse på både køllehovedhastighed og driving
længde, hvilket ifølge (Fletcher & Hartwell, 2004). Forsøgspersonerne øgede køllehovedhastighed med
1.5 % på gruppebasis, hvor der i dette specialestudie blev fundet en forøgning på 2,7%. Der er ifølge
(Fletcher & Hartwell, 2004) 3 hovedfaktorer der påvirker køllehovedhastighed: den muskulære styrke,
distancen for hvor kraften agere og den segmentale acceleration der influere på den samlede hastighed.
I foreliggende studie forventedes ingen øgning i muskelstyrke, da forsøgspersonerne udføre stor
mængde af styrketræning for vedligeholdelse af muskelstyrke og dermed vil træning med elastikker ikke
stimulere til hypotrofi og ifølge de fysiske træner, blev den maksimale styrke ikke ændret, dog er den
maksimale muskelstyrke ikke målt. Den segmentale acceleration i golfsvinget menes også at kunne
ændre på hastigheden af køllehovedet og med en forbedret hastighed på arme og hænder i nærværende
studie, bakker dette op om hypotesen fra (Fletcher & Hartwell, 2004). Håndledsbevægelsen i nedsvinget
har vist sig at have stor indflydelse på køllehovedhastighed og dermed også længden på et golfslag
(Nesbit, 2005). Jo længere tid en golfspiller holder håndledspositionen i nedsvinget inden der
accelereres, jo mere kraft vil der generes i den kinetiske kæde og overføres til køllehovedet. Resultaterne
i dette specialestudie viser at tiden fra håndlednes maksimale hastighed til boldimpact forkortes
signifikant med 20,67 ms, hvilket indikere at spillerne forsinker accelerationen af håndledsbevægelsen
efter den differentierede træning og dette kan være grunden til den øgede distance på golfslaget, samt
den øgede køllehovedhastighed. Derudover vil en bedre udnyttelse af SSC give større fart i køllen, ved
først at forlænge muskler og dernæst kontrahere (Hume, et al., 2005). I nærværende specialestudie kan
denne førnævnte forbedring af hastigheden på arme og hænder, muligvis være et resultat af en bedre
udnyttelse af SSC og deraf resultat af den øgede køllehovedhastighed, samt distance på golfslaget. Især
da den totale svingtid ikke forandres efter differentieret træning, er det et tegn på spillerne ikke svinger
køllen hurtigere og dermed opnår den højere køllehovedhastighed, men at dynamikken forandres. Der
er dog ikke ingen signifikant forandring i tiden for tilbagesving eller nedsving. Spillerne opnår en
hastighed på armene på 1117 gr/s der er helt på højde med de bedste spillere i Europa, der har en
hastighed på 1165 gr/s (Hume, et al., 2005).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 34 af 64
Resultaterne i nærværende specialestudie viser tilsyneladende ingen ændringer i
forskydningen i tilbagesvinget efter perioden med differentieret træning, men en reducering i
overkroppens rotation omkring rygradsaksen på -4,1° i nedsvinget. Der findes i litteraturen ingen data
på hvor meget overkroppen roterer hos professionelle spillere. Det kunne dog tyde på at fremgangen i
hastighed på håndledne og arme i nærværende specialeprojekt, samt den forbedrede timingsekvens fra
håndledne opnås med mindre rotation i overkroppen ned til impact og dermed større stabilitet omkring
CoP, samt en forbedret overførsel af kraft i den sekventielle kinetiske kæde (Hume, et al., 2005).
Spillernes x-faktor og x-faktor stretch er ikke forandret. Spillerne har altså ikke forringet deres teknik
omkring svingplan og forskydninger med den differentierede træning og da spillerne i forvejen er på
topniveau, er dette et vigtigt element.
Efter perioden med differentieret neuromuskulærer træning ses et fald i muskel
aktiveringsmønstret i Gluteus Maximus, både fra -10 ms til impact og i peak EMG. Mange studier har
fokuseret på EMG analyse for golfspillere, men relativt få studier har opsamlet data fra
underekstremiteterne, der alle er normaliseret i forhold til MVC (Marta, et al., 2012). Det synes derfor
nødvendigt med flere EMG undersøgelser af en golfspillers underekstremiteter for at vide, om
resultaterne i dette specialeprojekt er reelle. Et studie har undersøgt aktiveringsmønstret i venstre
Gluteus Maximus, der spiller en stor rolle i den power der genereres i accelerationsfasen i nedsvinget,
samt for at stabilisere hoften i det kraftfulde nedsving (Watkins, et al., 1996). I nærværende projekt blev
en øgning i køllehovedhastighed samt en højere fart i hænder og håndled i nedsvinget fundet efter de 6
ugers træning, hvilket kan indikere højere powerudvikling. Da timingen af håndledsbevægelsens topfart
er forsinket efter den differentierede træning, ser det ud til at spillerne er i stand til at genere højere
power, på trods af mindre aktivering af venstre Gluteus Maximus. Dette understøtter at de kinematiske
forbedringer muligvis opstår i kraft af en bedre udnyttelse af den kinetiske kæde i overkroppen samt en
forbedret udnyttelse af SSC dynamik. Dog vil en reduceret aktivering af Gluteus Maximus i venstre side
med stor sandsynlighed skabe mindre GRF der udføres ved netop at udnytte en form for afsæt fra jorden
(Hume, et al., 2005). Der er endvidere brug for studier der direkte undersøger sammenhængen mellem
GRF og aktivering af Gluteus Maximus i et golfsving. GRF er heller ikke målt i dette specialeprojekt.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 35 af 64
I kontrolperioden har spillerne forandret enkelte parametre målt på forskydning af hoften,
både i tilbagesvinget og nedsvinget. Der er tendens til at spillernes hofte forskyder sig mere i retning
venstre/højre, men mindre i retning op/ned. Kontrolperioden for spillerne i dette studie blev udført med
spillernes almindelige tekniske bloktræning, hvilket har medført denne ændring på henholdsvis 0,2 cm
og -0,2 cm respektivt. Forandringen har dog ikke betydning for præstationen hos spillerne, da både
køllehovedhastighed og bold outcome forbliver uændret. En kinematisk ændring i kontrolperioden kan
forekomme når spillerne træner mod forbedring af teknikken med deres normale træning.
Hofteforskydningen ændres igen efter den differentierede træning tilbage til udgangspunktet
gennemsnitligt, dog er dette resultat ikke signifikant.
Der findes ikke studier der har undersøgt golfpræstation ved både at måle på bold outcome,
kinematiske data samt muskelaktiveringsmønster. De fleste studier har således kun undersøgt enkelte
elementer af golfpræstation og validiteten i dette studie er derfor højt. Kun 2 studier (Evans, et al., 2008)
har undersøgt kinematiske data ved hjælp af Golfbiodynamics. Kinematiske data er flere gange
indsamlet ved hjælp af Highspeed kamera eller ved hjælpe af andre 3D analyse programmer der stadig
anses for at være den mest præcise metode (Keogh & Hume, 2012). Trackman er ikke benyttet før til at
måle boldoutcome i videnskabeligt øjemed, her er benyttet andre ”ball launch” systemer (Keogh &
Hume, 2012). Derfor er det svært at vurdere om reliabiliteten er høj, før Golfbiodynamics og Trackman
er benyttet i flere studier eller at måleusikkerheden i disse målemetoder er undersøgt mere præcist.
Disse systemer bruges dog af flere professionelle golfspillere på Europa Touren samt PGA touren på
grund af det hurtige feedback system, samt de præcise målinger ifølge fabrikanterne selv (Dickmeiss,
2014) (Evans, et al., 2008) (Trackman, 2013). At kombinere systemer der både bliver benyttet praktisk i
træningen, samt til videnskabelige undersøgelser kan mindske måleusikkerhed i forsøg da spillerne
kender disse systemer i forvejen og derfor er at foretrække. Der er mange studier der har udført EMG
undersøgelser på golfspillere. Her er der både benyttet ”wire” elektroder samt overflade elektroder. Det
er samtidig også forskelligt om der er benyttet standardiseret metode for elektrode placering, eller om
EMG data er normaliseret i forhold til MVC eller i forhold til Root Mean Square (RMS) (Marta, et al.,
2012). Da der ikke findes en ensartet metode for EMG analyse, er det svært at vurdere reliabilitet i
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 36 af 64
forhold til andre studier. Den mest præcise EMG analyse benyttet på golfspillere er foreslået ved
normalisering af EMG i forhold til peak EMG målt under MVC (Marta, et al., 2012).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 37 af 64
Studiets Begrænsninger
I nærværende speciale projekt er der ikke analyseret på spillernes opstilling, hvilket kan være en
begrænsning. Ændringer i opstillingen kan resultere i anderledes svingmønstre, men da disse spillere er
på et højt niveau vil opstillingerne formodes at være uændret ifølge PGA udannet træner (Dickmeiss,
2014). Endvidere er der kun benyttet 6 forsøgspersoner, hvilket resultere i lavere statistisk power. Når
der som her benyttes få forsøgspersoner, vil enkelte forsøgsresultater der afviger fra resten af gruppen
nemt kunne ændre den gennemsnitlige forandring, og dermed begrænse forsøgets resultater. Ved at
benytte spillernes normale træningsform i kontrolperiode, kan der her forekomme ændringer i
resultatet, hvilket også ses i nærværende specialeprojekt. Spillerne arbejder i kontrolperioden på
forbedring af teknik og derfor kan dette begrænse en målt forbedring fra en intervention. En
kontrolgruppe der ikke udføre træning med henblik på fremgang, kan imødekomme denne
begrænsning. Det var dog ikke muligt i dette specialeprojekt, grundet begrænset deltagelse af
forsøgspersoner. Der blev ikke opsat en overordnet standardisering for hvor EMG elektroderne skulle
placeres, på hver spiller og en individuel elektrode placering kan give afvigelser i de samlede resultater
i form af mere eller mindre aktivering fra person til person, alt efter hvor på musklen elektroden er
placeret. Der er dog helt samme individuelle elektrode placering fra hver test, da de er afmærket på et
transparent kort ved første test og benyttet til genplacering ved de øvrige tests. En anden begrænsning
i EMG metoden er den manglende MVC. Ved at udføre MVC kan aktiveringsmønstret normaliseres op i
mod aktiveringen i golfsvinget og dermed se en procentvis aktivering i forhold til det maksimale. MVC
data blev i nærværende specialeprojekt indsamlet, dog med for mange fejl og dermed fjernet fra studiet.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 38 af 64
Konklusioner
I dette specialeprojekt er der undersøgt effekten af en forholdsvis ny motorlearning teori betegnet som
”differentieret læring” på golfpræstationen hos unge elitegolfspillere. Træningsmodellen er udviklet af
de fysiske trænere på det danske golflandshold og foregår neuromuskulært med Theraband elastikker
og er baseret på differentieret træning, der går ud på at variere øvelserne konstant for at stimulere det
motoriske program optimalt og for at udøveren selv finde den optimale strategi for læring. Normalt
træner golfspillere med bloktræning, hvor de udføre samme øvelse med samme mål igen og igen og kun
få motorlearning studier har undersøgt dynamisk lignende modeller med gode resultater hos
eliteudøvere. Efter 6 ugers differentieret neuromuskulær træning blev forbedringer på golfspillernes
præstationsevner observeret der er afbilledet i en forbedring i ”Carry Distance” på 9,6m og forbedring i
Køllehovedhastighed på 2,5 mph. Af dynamiske kinematiske data var der en reducering i ”hånd til
impact” hastighed på -20,6 ms, en øgning i maksimal hastighed på armenes bevægelse på 187,5 gr/s og
en øgning i maksimal hastighed på hændernes bevægelse på 396 gr/s. På kroppens forskydninger var
der reducering i overkroppens rotation i nedsvinget på -4,1°. På muskel aktiveringsmønstre var der efter
den differentierede træning forskel på aktiveringen i Gluteus Maximus fra -10 ms til boldimpact med et
fald på 45,5 mV, samt på hvor meget Gluteus Maximus aktiveres maksimalt i hele svinget, med et fald
på 659,9 mV. I kontrolperioden, hvor spillerne udførte bloktræning og selvtræning, var der øgning i hvor
meget hoften forskyder sig (venstre/højre) i tilbagesvinget på 0,2 cm samt en tendens til reducering i
hoftens forskydning (op/ned) i tilbagesvinget på 0,2 cm. I nedsvinget var der ligeledes efter
kontrolperioden en tendens til øgning på hoftens forskydning (venstre/højre) og (op/ned) på -0,2 cm og
-2,0 cm respektivt. Resultaterne indikere en bedre udnyttelse af håndledsaccelerationen samt
forbedring af SSC og da det blandt forskere generelt er accepteret at et længere golfslag, samt en højere
køllehovedhastighed er tæt forbundet med bedre score på golfbanen, ser det ud til at differentieret
neuromuskulær træning stimulere det motoriske program til forbedring af elitegolfspilleres præstation
efter 6 uger, i forhold til deres almindelige bloktræning med selvguidet træning. Denne træningsform
bør således implementeres af tekniske og fysiske trænere til at optimere spillernes teknik, samt
individuel indsigt i eget præstationsmønster.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 39 af 64
Fremtidige Studier
Studier i fremtiden bør fokusere på hvordan træningen stimulere elitespilleres teknik i putning og indspil
i forskellige miljøer, da dette har stor indflydelse på præstationen. Derudover bør målinger på spillernes
GRF indgå i metoden for at måle en spillers præstation i laboratorium. Der kan i fremtiden ligeledes
undersøges om samme træningsmodel har ligeså stor positiv effekt hos golfspillere på middel niveau.
Dette vil give klubtrænere bedre redskaber til at forbedre teknikken hos den gennemsnitlige golfspiller.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 40 af 64
Referencer
Adams, J. A., 1971. A closed-loop theory of motor learning. J Motor Behav, 3, pp. 111-149. Anon., 2012. European Tour. [Online] Available at: www.europeantour.com [Accessed 2 Januar 2013]. Arvidsen, S., 2013. PGA pro Elev på 3 år [Interview] (12 December 2013). Bertram, C., Marteniuk, R. & Guadagnoli, M., 2007. On the use and misuse of videoanalyse. Interbational Journal of Sports Science and Coaching, 1, pp. 37-46. Cochran, A. & Stobbs, J., 1968. The search for the perfect swing. Philadelphia: s.n. Dayan, E. & Cohen, L. G., 2011. Neuroplasticity Subserving Motor Skill Learning. Neuron, 3 November. Dickmeiss, D., 2014. Korrespondance med PGA uddannet landstræner [Interview] (15 01 2014). Evans, K., Refshauge, K. M., Adams, R. & Barret, R., 2008. Swing Kinematics in Skilled Male Golfers Following Putting Practice. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. Fletcher, I. & Hartwell, M., 2004. Effect of an 8-week combined weights and plyometrics training program on golf drive performance. J Strength Cond Res, pp. 59-62. Geisler, P. R., 2001. Golf. Sports injury prevention and rehabilitation. Gergley, F., 2010. LATENT EFFECT OF PASSIVE STATIC STRETCHING ON DRIVER CLUBHEAD SPEED, DISTANCE, ACCURACY AND CONSISTENT BALL CONTACT IN YOUNG MALE COMPETITIVE GOLFERS. Journal of Strength and Conditioning Research, 24 12, pp. 3326-3333. Goodwinn, J. E. & Meeuwsen, H. J., 1996. INVESTIGATION OF THE CONTEXTUAL INTERFERENCE EFFECT IN THE MANIPULATION OF THE MOTOR PARAMETER OF OVER-ALL FORCE. Perceptual and Motor Skills. Guadagnoli, M. A., Holcomb, W. R. & Weber, T., 1999. The relationship between contextual interference effects and performer expertise on the learning of a putting task. Journal of Human Movement Studies. Guadagnoli, M., Holcomb, W. & Davis, M., 2002. The efficacy of video feedback for learning the golf swing. Journal of Sports Sciences, 20, pp. 615-622. Guadagnoli, M. et al., 2001. The influence of video and verbal information on learning the golfsving. optimising performance in golf, pp. 94-103. Hale, T. & Hale, G., 1990. Lies, damned lies and statistics in golf. Science and golf: Proceedings of the First World Scientific Congress of Golf, pp. 159-164.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 41 af 64
Hellstrøm, J., 2009a. Competetive Elite Golf - A Review of the Relationship Between Playing Results, Technique and Physique. Sports Med, pp. 723-741. Henry, R. M. & Rogers, D. E., 1960. Increased response latency for complicated movements and a “memory drum” theory of neuromotor reactions. Res Quat, pp. 448-457. Hume, P. A., Keogh, J. & Reid, D., 2005. The Role of Biomechanics in Maximising Distance and Accuracy of Golf Shots. Sports Medicin, pp. 429-449. Humpert, V., 2004. MA thesis: Vergleichende Analyse von Techniktrainingansätzen zum Tennisaufschlag. University of Münster. Kelso, J. S., 1995. Dynamic patterns—the self-organization of brain and behavior. MIT, Cambridge. Keogh, J. W. & Hume, P. A., 2012. Evidence for biomechanics and motor learning research improving golf performance. Sports Biomechanics, 2 11, pp. 288-309. Konrad, P., 2005. The ABC of EMG, USA: Noraxon Inc.. Kosendiak, J., Naglak, F. & Kosendiak, J., 2007. Evaluation of the polish national junior team golf players anaerobic function and motor capacity. Stud Phys Culture Tourism, 14, pp. 265-70. Marta, S. et al., 2012. Electromyography variables during the golf swing: A literature review. Journal of Electromyography and Kinesiology, pp. 803-813. Nesbit, M. S., 2005. A three dimensional kinematic and kinetic study of the golf swing. Journal of Sports Science and Medicine, pp. 499-519. Paulsen, T., 2007. Golf i Danmark – et overblik, s.l.: Idrættens Analyseinstitut. Porter, J. M. & Magill, R. A., 2010. Systematically increasing contextual interference is beneficial for learning sport skills. Journal of Sports Sciences, 28 12, pp. 1277-1285. Roth, K., 1989. Taktik im Sportspiel. Schorndorf: Hofmann. Römer, J., Schöllhorn, W. I. & Jaitner, T., 2003. Differentielles lernen bei der Aufschlagannahme im Volleyball. Messtraining, Motorisches Lernen, pp. 129-133. Savelsbergh, G. J. et al., 2010. A new method to learn to start in speed skating: A differencial learning approach. International Journal of Sports Psycholigy. Schöllhorn, W., 2000. Practical consequences of systems dynamic approach to technique and strength training. Acta Academiae Olympique Estonia, 8, pp. 25-37. Schöllhorn, W. & Beckmann, H., 2003. Differential learning in shot put. European workshop on movement sciences, p. 68. Schöllhorn, W. I., Michelbrink, M., Beckman, H. & Frank, T. D., 2008. A quantitative dynamical systems approach to differential learning: self-organization principle and order parameter equations. Biological
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 42 af 64
Cybernetics, pp. 19-31. Sell, T., Tsai, Y. & Smoliga, J., 2007. Strength, flexibility,and balance characteristics of highly proficient golfers.. J Strength Cond Res, pp. 1166-1171. Sommer, M. & Rönnqvist, L., 2009. Improved motor-timing: effects of synchronized metronome training on golf shot accuracy. Journal of Sports Science and Medicine. Tinmark, F., Hellström, J., Halvorsen, K. & Thorstensson, A., 2010. Elite golfers’ kinematic sequence in full-swing and partialswing shot. Sports Biomechanics, 9 November, pp. 236-244. Torres-Ronda, L., L, S.-M. & González-Badillo, J., 2011. Muscle strength and golf performance: A critical review. Performance and Health Research Group for High-Level Sports, 1 Marts, pp. 9-18. Trackman, 2013. Trackman. [Online] Available at: http://trackman.dk/mediakit/Pro-brochure.pdf [Accessed 6 januar 2013]. Turvey, M. T., 1990. Coordination. Am Psychol, 45, pp. 938-953. Wagner, H. & Müller, E., 2008. The effects of differential and variable training on the quality parameters of a handball throw. Sports Biomechanics, Januar, pp. 54-71. Watkins, R. G. et al., 1996. Dynamic Electromyographic Analysis of Trunk Musculature in Professional Golfers. The Amercian Journal of Sports Medicin, 24 4. Wells, G., Maryam, E. & Thomas, S., 2009. PHYSIOLOGICAL CORRELATES OF GOLF PERFORMANCE. Journal of Strength and Conditioning Research, 3 23, pp. 741-750. Aagaard, P., 2002. Neuromuscular aspects of eccentric muscle contraction in vivo evaluated by use of isokenetic dynamometry. Isokenetics and Exercise Science.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 43 af 64
Bilag 1
Deltagerinformation og samtykke for videnskabeligt forsøg
Forsøgets titel
Effekten af differentieret træning på elitegolfspilleres præstation (kan ændres i forsøgperioden)
Ansvarlig for forsøget Specialestuderende ved institut for idræt og biomekanik (IoB) Jakob Kelberg Mail: [email protected] tlf: 22 99 09 00
Forsøgets formål At undersøge om en differentieret træningsform med Theraband elastikker har indflydelse på elitegolfspilleres teknik, slagudfald og muskelaktivering på 4 bestemte muskler.
Frivillig deltagelse Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke tilbage. Hvis du trækker dig ud af forsøget vil dette ikke få betydning for din dine rettigheder i øvrigt. Før du kan deltage skal du gennemlæse hele deltagerinformationen, og derefter underskrive samtykkeerklæringen.
Mulige fordele Deltagelse i dette forsøg kan muligvis forbedre din teknik i golfsvinget. Der er intet der tyder på din teknik vil forringes.
Metode Efter første test vil du gennemgå en kontrolperiode på 3 uger, hvor der ikke vil ændres i din ugentlige træningsmetode, mængde eller spil. Du vil derefter blive testet igen. Interventionsperioden varer så i 8 uger, hvor din tekniske træning vil blive suppleret af 1 ugentlig superviseret dynamisk elastik træning og 4 ugentligt sekvenser hvor du selv skal træne. Efter dette vil du blive testet igen og de 3 test vil sammenlignes i forhold til det opstillede mål.
Baggrund Set fra et neuromotorisk perspektiv omfatter golfsvinget en lang række motoriske delprogrammer, der ofte trænes på samme måde igen og igen - og som for elitespilleres vedkomne integreres i et samlet motorisk program der er benyttet flere tusinder gange. For elitespillere der er i fysisk god form, vil det kræve en massiv indsats at forbedre eller ændre dette motoriske program. Normal vil den tekniske træning foregå i samarbejde med en uddannet teknisk træner der enten videregiver en form for feedback til udøveren, analysere de hurtige bevægelser med videoanalyse eller ved at udfører bloktræning på driving range igen og igen indtil den nye bevægelse sidder indprentet i motorprogrammet. Men nyere forskningsbaserede undersøgelser viser at såkaldt 'differentiel træning', hvor træningsbevægelserne konstant varieres, kan have større positiv indvirkning på elitespilleres teknik og samme resultat er opnået ved indlæring af kuglestød. Dette til trods er der kun udført relativt få motorlearning studier der undersøger hvordan golfspillere kan optimere træning og dermed golfpræstation og i mange studier med golfspillere, er spillernes slag-performance kun målt indirekte. Dette specialeprojekt vil teste en ny model for træningsoptimering til elitegolfspillere baseret på implementering af differentiel træning og samtidig benytte en model for videnskabelige målinger der kun er brugt få gange.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 44 af 64
Testprocedure Før hver af de 3 test skal du besvare et spørgeskema om den foreliggende periodes træning så vi kan holde styr på din træningsmængde. Du vil blive vejet og målt og BMI vil blive udregnet. Elektroder påsættes først på de 4 muskler: Venstre Gluteus Maximus (venstre ballemuskel), Højre Pectoralis Major (højre brystmuskel), venstre latisimus dorsi (venstre vingemuskel) og Venstre obliqus internus (vesntre side af de skrå mavemuskler). Musklerne er valgt udfra hvilke muskler der er mest aktive i golfsvinget. Dernæst udføres en standardiseret opvarmning bestående af ledopvarmning i skulder, håndled, nakke og hofte regionen, 3 min sving med 2 jern og 5 fulde slag med 5 jern. Kabler påsættes elektroderne og elektroderne tapes til. Fuld statisk MVC (maksimal statisk muskelkontraktion) udføres i de fire muskler i bænkpress maskine, træk til bryst, på briksen og liggende på jorden. Dernæst kobles Golfbiodynamics på til opsamling af kinematiske data. Du bliver instrueret om hvilket slag du skal slå: ”på et længere par 4 hul har du drivet ud midt i fairway og har valgt at slå et 5 jern ind midt på green”. Der skal derfor slås et fuldt slag så præcist som muligt. Der udføres først 5 slag med opsamling af EMG data, hvorefter Golfbiodymanics tændes og kalibreres. Derefter udføres 5 slag hvor golfbiodynamics kinematiske data opsamles.
Bivirkninger Der er ingen bivirkninger ved deltagelse i forsøget. EMG påsætning kan give rød og irriteret hud i mindre områder, men intet farligt.
Udgår fra forsøg Hvis du mod forventning udgår fra forsøget bedes du melde det til forsøgsansvarlig eller træningsansvarlige. Jeg erklære hermed at jeg har læst og forstået samtykkeerklæring for deltagelse i forsøget. ________________ ____________________________________________ Dato for underskrift Underskrift
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 45 af 64
Bilag 2
Metode for hvordan MVC test blev udført i hver af de 3 tests. De opsamlede data var dog med for mange
fejl til at blive taget med i specialprojektet.
Figur 8 MVC test for de 4 muskler (Konrad, 2005) modificeret billede
4 MVC test er udført for de 4 muskler, se Figur 8. Obliquus Internus og Glutaeus Maximus er udført på
briks som vist på billedet, mens Pectoralis Major er udført i fikseret bænkpres med albuevinkel i 90
grader og Latissimus Dorsi udført i ”træk til bryst” med arme fuldt ekstenderet (Konrad, 2005). Efter
MVC data var opsamlet, kunne de opsamlede EMG data nomaliseres i forhold til MVC.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 46 af 64
Bilag 3
Eksempel på Trackman Rapport fra enkelt forsøgsperson.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 49 af 64
Bilag 4
Eksempel på rapport fra Golfbiodynamics fra enkelt forsøgsperson test 3.
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 59 af 64
Bilag 5
Eksempel på EMG signal fra de fire muskler, før highpass filtrering ved 20Hz samt efterfølgende lowpass
filtrering ved RMS (Root Mean Square).
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 60 af 64
Bilag 6
Eksempel på enkelt ouput fil fra EMG analyse af 4 muskler på et golfslag fra en forsøgsperson til en test.
Datasweep analyzed (GOLF swing file - 1000 Hz sampling rate) : moe3.raw Name of TEXT-output file : moe3.txt Name of BIOMAX-output file : No Biomax file created *** EMG1 EMG2 EMG3 muscles *** Mean Average EMG (MAV) in 10 milisec intervals (#1-26) (uV), peak EMG (#29) (uV) and index at peak EMG (#28) (ms), peak EMG (uV) averaged over 50, 100 og 200 ms (#30,31,32), Rate of EMG Rise (uV/s): peak and 30, 50, 75 msec (#34-37). Time = 0 defines Ball impact (i = index = msec) K24 K25 K22 K23 K26 K27 K28 --------------------------------------------------------------- i-intval i-intval T-intval T-intval EMG1 EMG2 EMG3 --------------------------------------------------------------- 1 2970.00 2980.00 -250.00 -240.00 298.15 198.04 285.44 2 2980.00 2990.00 -240.00 -230.00 200.35 174.46 246.22 3 2990.00 3000.00 -230.00 -220.00 168.34 140.45 225.77 4 3000.00 3010.00 -220.00 -210.00 126.58 112.08 187.76 5 3010.00 3020.00 -210.00 -200.00 171.05 106.06 145.33 6 3020.00 3030.00 -200.00 -190.00 199.42 130.43 122.76 7 3030.00 3040.00 -190.00 -180.00 200.93 152.28 119.35 8 3040.00 3050.00 -180.00 -170.00 193.28 175.54 101.59 9 3050.00 3060.00 -170.00 -160.00 184.45 196.96 94.28 10 3060.00 3070.00 -160.00 -150.00 127.66 189.19 86.58 11 3070.00 3080.00 -150.00 -140.00 68.36 170.26 85.32 12 3080.00 3090.00 -140.00 -130.00 48.50 154.52 77.08 13 3090.00 3100.00 -130.00 -120.00 40.47 127.76 59.49 14 3100.00 3110.00 -120.00 -110.00 42.14 81.06 54.76 15 3110.00 3120.00 -110.00 -100.00 45.50 73.48 49.99 16 3120.00 3130.00 -100.00 -90.00 40.10 75.36 76.35 17 3130.00 3140.00 -90.00 -80.00 39.70 85.54 149.24 18 3140.00 3150.00 -80.00 -70.00 44.04 96.90 219.60 19 3150.00 3160.00 -70.00 -60.00 42.13 137.35 240.03 20 3160.00 3170.00 -60.00 -50.00 39.17 183.52 247.34 21 3170.00 3180.00 -50.00 -40.00 38.88 185.73 246.24 22 3180.00 3190.00 -40.00 -30.00 40.87 182.41 241.75 23 3190.00 3200.00 -30.00 -20.00 55.31 196.34 202.95 24 3200.00 3210.00 -20.00 -10.00 81.71 212.26 193.72 25 3210.00 3220.00 -10.00 0.00 88.79 217.46 224.25 26 3220.00 3230.00 0.00 10.00 93.47 271.97 234.54
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 61 af 64
27 ---- ---- ---- ---- * * * 28 ---- ---- ---- ---- 2928.00 2765.00 2922.00 29 ---- ---- ---- ---- 535.22 401.76 445.62 30 ---- ---- ---- ---- 450.06 356.58 399.38 31 ---- ---- ---- ---- 402.43 318.11 372.45 32 ---- ---- ---- ---- 314.39 224.36 316.76 33 ---- ---- ---- ---- * * * 34 ---- ---- ---- ---- 669.72 1345.82 1556.17 35 ---- ---- ---- ---- -164.24 2607.99 564.72 36 ---- ---- ---- ---- 459.25 2117.51 -1047.52 37 ---- ---- ---- ---- 685.04 2307.06 20.29 *** EMG4 EMG5 muscles *** Mean Average EMG (MAV) in 10 milisec intervals (#1-26) (uV), peak EMG (#29) (uV) and index at peak EMG (#28) (ms), peak EMG (uV) averaged over 50, 100 og 200 ms (#30,31,32), Rate of EMG Rise (uV/s): peak and 30, 50, 75 msec (#34-37). Time = 0 defines Ball impact (i = index = msec) K24 K25 K22 K23 K29 K30 K47 K48 ------------------------------------------------------------------------ i-intval i-intval T-intval T-intval EMG4 EMG5 EMG6 EMG7 ------------------------------------------------------------------------ 1 2970.00 2980.00 -250.00 -240.00 168.00 168.00 ---- ---- 2 2980.00 2990.00 -240.00 -230.00 141.94 141.94 ---- ---- 3 2990.00 3000.00 -230.00 -220.00 114.25 114.25 ---- ---- 4 3000.00 3010.00 -220.00 -210.00 72.86 72.86 ---- ---- 5 3010.00 3020.00 -210.00 -200.00 53.00 53.00 ---- ---- 6 3020.00 3030.00 -200.00 -190.00 53.79 53.79 ---- ---- 7 3030.00 3040.00 -190.00 -180.00 58.62 58.62 ---- ---- 8 3040.00 3050.00 -180.00 -170.00 59.48 59.48 ---- ---- 9 3050.00 3060.00 -170.00 -160.00 64.66 64.66 ---- ---- 10 3060.00 3070.00 -160.00 -150.00 69.12 69.12 ---- ---- 11 3070.00 3080.00 -150.00 -140.00 74.12 74.12 ---- ---- 12 3080.00 3090.00 -140.00 -130.00 74.96 74.96 ---- ---- 13 3090.00 3100.00 -130.00 -120.00 70.69 70.69 ---- ---- 14 3100.00 3110.00 -120.00 -110.00 64.74 64.74 ---- ---- 15 3110.00 3120.00 -110.00 -100.00 52.92 52.92 ---- ---- 16 3120.00 3130.00 -100.00 -90.00 43.85 43.85 ---- ---- 17 3130.00 3140.00 -90.00 -80.00 55.92 55.92 ---- ---- 18 3140.00 3150.00 -80.00 -70.00 83.23 83.23 ---- ---- 19 3150.00 3160.00 -70.00 -60.00 91.87 91.87 ---- ---- 20 3160.00 3170.00 -60.00 -50.00 92.81 92.81 ---- ---- 21 3170.00 3180.00 -50.00 -40.00 92.04 92.04 ---- ---- 22 3180.00 3190.00 -40.00 -30.00 88.98 88.98 ---- ---- 23 3190.00 3200.00 -30.00 -20.00 72.44 72.44 ---- ---- 24 3200.00 3210.00 -20.00 -10.00 64.54 64.54 ---- ---- 25 3210.00 3220.00 -10.00 0.00 73.91 73.91 ---- ---- 26 3220.00 3230.00 0.00 10.00 79.85 79.85 ---- ---- 27 ---- ---- ---- ---- * * ---- ---- 28 ---- ---- ---- ---- 2948.00 2948.00 ---- ---- 29 ---- ---- ---- ---- 220.26 220.26 ---- ---- 30 ---- ---- ---- ---- 198.65 198.65 ---- ---- 31 ---- ---- ---- ---- 174.08 174.08 ---- ---- 32 ---- ---- ---- ---- 145.02 145.02 ---- ---- 33 ---- ---- ---- ---- * * ---- ---- 34 ---- ---- ---- ---- 458.38 458.38 ---- ----
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 62 af 64
35 ---- ---- ---- ---- 95.69 95.69 ---- ---- 36 ---- ---- ---- ---- -523.25 -523.25 ---- ---- 37 ---- ---- ---- ---- -133.13 -133.13 ---- ---- Integrated EMG: iEMG (-10, -50, -100, +100 msec) (uVs) from time = 0 ms (Ball impact) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K37 K38 K39 K40 K44 K45 K52 K53 ------------------------------------------------------------------------ iTime iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -10.00 0.89 2.17 2.24 0.74 0.74 ---- ---- 2 -50.00 3.07 9.95 11.12 3.93 3.93 ---- ---- 3 -100.00 5.13 15.72 20.35 7.58 7.58 ---- ---- 4 100.00 7.72 26.95 10.32 3.88 3.88 ---- ---- Mean average EMG (MAV): iEMG/integration time (uV) from time = 0 ms (Ball impact) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K37 K38 K39 K40 K44 K45 K52 K53 ------------------------------------------------------------------------ iTime iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -10.00 88.79 217.46 224.25 73.91 73.91 ---- ---- 2 -50.00 61.30 199.10 222.34 78.55 78.55 ---- ---- 3 -100.00 51.27 157.21 203.48 75.79 75.79 ---- ---- 4 100.00 77.22 269.45 103.17 38.75 38.75 ---- ---- index at Ball impact k71-k77 (line #1) (ms) onset EMG (line #2) (ms), electromotoric delay EMD (line #3) (ms) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K31 K71 K72 K73 K74 K75 K76 K77 ------------------------------------------------------------------------ Fz force i-onEMG1 i-onEMG2 i-onEMG3 i-onEMG4 i-onEMG5 i-onEMG6 i-onEMG7 ------------------------------------------------------------------------ 1 ---- 3220.00 3220.00 3220.00 3220.00 3220.00 ---- ---- 2 ---- 2701.00 2690.00 2695.00 2695.00 2695.00 ---- ---- 3 ---- 519.00 530.00 525.00 525.00 525.00 ---- ---- iEMG and MAV (iEMG/integration time) at Ball impact (iBall) time interval: iBall-50 ms to imax (line #1: iEMG (uVs), #2:MAV (uV)) time interval: iBall-100 ms to imax (line #4: iEMG (uVs), #5:MAV (uV)) time interval: iBall-200 ms to imax (line #7: iEMG (uVs), #8:MAV (uV)) *** EMG1 EMG2 EMG3 EMG4 EMG5 muscles *** K79 K80 K81 K82 K83 K84 K85 K86
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 63 af 64
------------------------------------------------------------------------ interval iEMG-1 iEMG-2 iEMG-3 iEMG-4 iEMG-5 iEMG-6 iEMG-7 ------------------------------------------------------------------------ 1 -50.00 3.07 9.95 11.12 3.93 3.93 ---- ---- 2 -50.00 61.30 199.10 222.34 78.55 78.55 ---- ---- 3 * * * * * * ---- ---- 4 -100.00 5.13 15.72 20.35 7.58 7.58 ---- ---- 5 -100.00 51.27 157.21 203.48 75.79 75.79 ---- ---- 6 * * * * * * ---- ---- 7 -200.00 16.69 30.28 28.97 14.03 14.03 ---- ---- 8 -200.00 83.47 151.38 144.83 70.13 70.13 ---- ---- POST IMPACT ANALYSIS - Mean EMG amplitude MAV (uV) recorded in successive 50-ms intervals relative to Ball impact (t=0) ***** EMG1 EMG2 EMG3 muscles ***** K91 K92 K93 K94 K95 K96 K97 --------------------------------------------------------------- index index Time (s) Time (s) EMG-1 EMG-2 EMG-3 --------------------------------------------------------------- 1 3220.00 3270.00 0.00 0.05 76.40 297.00 175.09 2 3270.00 3320.00 0.05 0.10 77.59 242.14 30.16 3 3320.00 3370.00 0.10 0.15 52.56 217.95 62.64 4 3370.00 3420.00 0.15 0.20 101.28 180.33 51.32 5 3420.00 3470.00 0.20 0.25 70.18 82.10 17.00 6 3470.00 3520.00 0.25 0.30 94.88 97.06 23.27 7 3520.00 3570.00 0.30 0.35 58.62 105.73 19.17 8 3570.00 3620.00 0.35 0.40 43.42 127.73 12.07 9 3620.00 3670.00 0.40 0.45 42.89 132.75 11.57 10 3670.00 3720.00 0.45 0.50 44.91 158.84 14.67 POST IMPACT ANALYSIS - Mean EMG amplitude MAV (uV) recorded in successive 50-ms intervals relative to Ball impact (t=0) ***** EMG4 EMG5 muscles ***** K91 K92 K93 K94 K98 K99 ------------------------------------------------------ index index Time (s) Time (s) EMG-4 EMG-5 ------------------------------------------------------ 1 3220.00 3270.00 0.00 0.05 61.48 61.48 2 3270.00 3320.00 0.05 0.10 15.68 15.68 3 3320.00 3370.00 0.10 0.15 26.63 26.63 4 3370.00 3420.00 0.15 0.20 27.29 27.29 5 3420.00 3470.00 0.20 0.25 13.55 13.55 6 3470.00 3520.00 0.25 0.30 13.85 13.85 7 3520.00 3570.00 0.30 0.35 7.96 7.96 8 3570.00 3620.00 0.35 0.40 8.42 8.42 9 3620.00 3670.00 0.40 0.45 8.49 8.49 10 3670.00 3720.00 0.45 0.50 8.39 8.39 Misc Data #5: Data sampling rate (Hz), #18: Frame number at Ball impact, #19: index Ball impact (ms), #25: trig level, #20: Trig at impact (V),
Syddansk Universitet Idræt og Sundhed Eksamens nr: 313970
Side 64 af 64
#29: Trig at impact (V), #28: index at impact (ms), #31-37: EMG onsets K41 --------- UdenNavn --------- 1 * 2 * 3 * 4 * 5 1000.00 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 * 16 * 17 * 18 161.00 19 3220.00 20 4.49 21 * 22 * 23 * 24 * 25 * 26 * 27 * 28 3220.00 29 4.49 30 * 31 2701.00 32 2690.00 33 2695.00 34 2695.00 35 2695.00 36 * 37 * 38 * 39 * 40 *