ÅRSRAPPORT2012

03

Digital verdensbegivenhedOffentlige myndigheder og institutioner ophører i løbet af det kommende år med at sende papirbreve til danskerne. Herefter skal al skriftlig kommunikation ske digitalt.

For første gang i verdenshistorien tager en nation et så omfattende skridt ind i den digitale verden.

I de 12 år e-Boks har eksisteret, har vi opbygget en stor erfaring med digital kommunikation. Vi har i dag over 7 mio. e-Boks brugere og distribuerede i 2012 205 mio. dokumenter. Med det afsæt er der skabt en solid platform til at drive den kanal, som myndigheder, virksomheder og borgere også i fremtiden kan kommunikere sikkert gennem.

Digitalisering af kommunikation med kunderne er i stigende omfang en del af erhvervslivets strategi. Nye forretningsgange digitaliserer dialogen med kun-derne, og e-Boks leverer integrerede løsninger, som skaber værdi for virksomhe-derne. De erfaringer, vi har gjort os gennem mere end et årti sikrer, at de løsnin-ger vi tilbyder, kan etableres hurtigt og effektivt.

Vi er pionerer indenfor digitalisering af offentlig og privat kommunikation. For at bevare den førerposition bygger vi konstant videre på det forspring vi har, og derfor har vi et stærkt fokus på udvikling, innovation, optimering og effek-tivitet.

Et vigtigt fokusområde er at øge brugeraktiviteten. Mange har fået e-Boks som følge af digitalisering af eksempelvis virksomheder og offentlige myndig-heders udsendelse af lønsedler. For de fleste er det en selvfølge at kommuni-kere digitalt, men for andre er det et stort skridt. Vi skal hjælpe disse brugere godt i gang med e-Boks og de værdier, e-Boks tilbyder og sikre, at overgangen til digital post bliver så let som mulig.

Vi har ambitiøse vækstplaner og venter at fordoble omsætningen frem til 2016. Vi har et solidt fundament i Danmark og værdifulde erfaringer, som kan komme til gavn hos vores kunder i Norge og Sverige. Vi oplever, at den primære interesse for e-Boks skifter fra at handle om rationaliseringer og besparelser til i stigende omfang at handle om muligheden for sikker digital tovejskommuni-kation mellem modtager og afsender.

Den interesse planlægger vi at bygge videre på, og det er en del af e-Boks langsigtede strategi at udvide sit geografiske fokus ud over Skandinaviens grænser.

I STIgende OmfAng eR e-BOkSen del Af vIRkSOmhedeRneS dIgITAlISeRIngSSTRATegI.

HENRIK ANDERSEN, ADM. DIREKtøR, E-BOKS A/S

Pensiondanmark vælger løsning i eget designOmkring 630.000 PensionDanmark- medlemmer er glade for den nye di-gitale integrationsløsning fra e-Boks, der skal spare PensionDanmark for 6-7 mio. kr. årligt.

Code CampI maj 2012 inviterede e-Boks et hold frivillige programmører til en intensiv programmerings code camp. Resulta-tet af én lang weekends arbejde blev en prototype på en e-Boks-app til Windows Phone.

e-Boks erstatter papirbrevefra det offentlige Fra 2014 bliver al kommunikation mellem det offentlige og borgerne digitaliseret, og det er på tide, mener e-Boks-app-bruger Janus Miller von Platen-Hallermund.

Tryghed i Afghanistan Moni er udstationeret sygeplejerske i Afghanistan, og hun er en af de bru-gere, der holder sig opdateret på sin post via e-Boks, når hun er langt væk hjemmefra.

Indhold

11

14

16

1804

05

SIDE 6nye muligheder

SIDE 7nye muligheder fortsat e-Boks på facebook

SIDE 8digitalisering skal spare det offentlige for milliarder nye muligheder fortsatArkivet der følger dig hele livet

SIDE 9e-Boks på vej i norge

SIDE 10Pensiondanmark vælger løsning i eget design

SIDE 14Code Camp

SIDE 16e-Boks erstatter papirbreve fra det offentlige

SIDE 17600.000 bruger e-Boks i finland Brugerne engagerer sig i e-Boksfakta om app’en

SIDE 18Tryghed i Afghanistan

SIDE 19digitalisering en udfordring for ældre

SIDE 20e-Boks-dokumenter i sikre hænder

SIDE 22vi løser 95 pct. med det samme

SIDE 233.383 tons sparet papir

SIDE 24Caroline og e-Boks sigter højt

ÅRSRAPPORtEN

SIDE 28Bestyrelse og direktion

SIDE 29hoved- og nøgletal for koncernen

SIDE 30 ledelsesberetning

SIDE 33 Påtegninger

SIDE 34 ledelsespåtegning

SIDE 35 den uafhængige revisors erklæring

SIDE 36 Anvendt regnskabspraksis

SIDE 39 Regnskab

SIDE 41 Resultatopgørelse

SIDE 42 Aktiver

SIDE 43 Passiver

SIDE 44 egenkapitalopgørelse for moderselskab

SIDE 45 Pengestrømsopgørelse for koncernen

SIDE 46noter

vi løser 95 pct. med det sammee-Boks support modtager ca. 40.000 opkald årligt, og de svarer på alt lige fra spørgsmål til op-sætning af e-Boks, til spørgsmål om problemer med manglende dokumenter.

22

3.383 tons sparet papir e-Boks er lig med mindre mil-jøbelastning, og det er vigtigt for brugerne. 70 pct. af e-Boks adspurgte brugere mener, at det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet.

23

06

Først er det virksomhederne, som i 2013 skal bruge digital kommunika-tion. Dernæst er det borgere, som fra 2014 skal bruge digital post, når de skal i kontakt med de offentlige myn-digheder. Og e-Boks er den løsning, som de allerfleste benytter til kom-munikationen.

”Strategien betyder, at vi i Danmark er langt fremme med digitalisering, og at vi allerede har høstet store rationa-liseringsgevinster. e-Boks er gået fra at være et tilbud man kunne vælge, til at være en officiel del af den digitale infrastruktur, ” fastslår Henrik Ander-sen, adm. direktør i e-Boks.

e-Boks er i dag den mest benyttede platform, som sikrer, at borgere, virk-somheder og offentlige myndigheder kan kommunikere sikkert og fortro-ligt. Fra udlandet bliver der kigget misundeligt på den danske måde at gennemføre digitalisering på.

”Det helt store gennembrud er kommet ved, at vi i Danmark bl.a. har besluttet os på visse områder for én fælles platform. NemID, som alle danskerne bruger til deres netbank, er nøglen, der også passer til e-Boks,” forklarer Henrik Andersen.

Den fælles platform, bestående af

e-Boks og NemID, betyder, at der nu opstår helt nye muligheder for digital kommunikation og digital selvbetje-ning.

”I starten var e-Boks et arkiv, som blot bestod af PDF dokumenter. Nu viser der sig et behov for et mere en-gagerende univers, hvor der finder en dialog sted. Hvis en borger eksempel-vis spørger kommunen, om han må bygge sin carport ½ meter længere, svarer kommunen måske at ja, det må han gerne. Men den må ikke være grøn. På den måde kan sagsbehand-lingen køre direkte i e-Boks,” forklarer Henrik Andersen.

Også private virksomheder er ved at opdage mulighederne og ved, at de kan skyde kommunikationen direkte ind i dokumenthåndteringssystemet, så spørgsmål og svar ikke længere skal forbi indbakken, men går direkte til den relevante medarbejder.

Således er flere finansielle virk-somheder i gang med at indføre elek-tronisk underskrift af dokumenter. Det vil sige, at kunderne kan foretage låneomlægning eller optage lån med underskrift på dokumenter sendt gennem e-Boks.

e-Boks er i dag en integreret del af

mange virksomheders digitale selvbe-tjeningsløsninger.

”Vi skal ikke konkurrere med ban-kerne, pensionsselskaberne eller for-sikringsselskaberne om kunderne. Vi er dygtige til at holde styr på doku-menter, og dét koncentrerer vi os om – og gerne indlejret i virksomhedernes eksisterende løsninger,” fastslår Hen-rik Andersen.

Samtidig med at de digitale mulig-heder bliver flere, er e-Boks nødt til at tage hensyn til, at de digitale kompe-tencer hos brugerne er vidt forskelli-ge. Der er brugere, som kun logger på e-Boks en gang om året, og brugere som er på hver eneste dag. e-Boks har derfor brugt mange ressourcer på at ramme brugerne dér, hvor de er til ste-de. Gennem det seneste år har e-Boks udviklet apps til de tre mobile hoved-systemer: iPhone, Windows Phone og Android. Desuden har e-Boks et fuldt mobilt website, som giver alle andre mulighed for mobil adgang.

”Jeg har en søn på 20 år. Han har al-drig set sin SU-opgørelse andre steder end på e-Boks på smart phone. Når man er ung og måske får sit første fri-tidsjob, starter man ikke pc’en op for at se en lønseddel. Den bliver vist på

vI ved, AT mAnge SCAnneR vIgTIge dOkumenTeR SOm ReCePTeR, AnSæTTelSeSkOnTRAkTeR, kvITTeRIngeR fOR CykelkøB elleR kOPIeR Af PAS Og SygeSIk-RIngSBevIS Ind I e-BOkS A/S.

HENRIK ANDERSEN, ADM. DIREKtøR, E-BOKSNye mulighederDigital kommunikation i Danmark er ikke kommet af sig selv. Den er skabt af klare mål og politiske beslutninger, som betyder, at alle danskere snart kommunikerer digitalt.

07

e-Boks på FaceBook:

engAgeRede BRugeRehOldeR OS TIl Ilden Hvornår kommer der en e-Boks-app til Windows Phone? Jeg har problemer med at logge ind i min e-Boks – hvad gør jeg? Kan jeg give min ægtefælle ad-gang til at se mine dokumenter i e-Boks? Det er nogle af de spørgsmål, som e-Boks followers på Facebook har stillet i det forgangne år.

Mere end 18.500 brugere har valgt at ’synes godt om’ e-Boks side på Face-book. Via det sociale netværk kan de løbende følge med i opdateringer om-kring e-Boks funktionalitet, tekniske opdateringer og Caroline Wozniackis seneste bedrifter på tennisbanen. Derudover benytter en del brugere også muligheden for at stille spørgsmål til e-Boks medarbejdere.

Produktudviklingsafdelingen er en af de afdelinger, der ofte svarer på brugernes henvendelser omkring teknik og funktionalitet. Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director fortæller:

”Det er jo en gave, at vi har så mange Facebook-brugere, som har valgt at ’like’ vores side. Styrken ved Facebook er især, at vi har en meget direkte kontakt til en relativt stor gruppe brugere og hurtigt kan få deres feedback.”

IdeeR InddRAgeSFacebook-følgerne er dog også kritiske og krævende brugere, men det er kun med til at holde e-Boks til ilden omkring de ting, der udvikles.

”En del af henvendelserne går på, om vi ikke kan gøre det enklere at logge ind i app’en og netudgaven af e-Boks. Og det er noget, vi konstant arbejder på at forbedre. Vi tager gerne konkrete idéer fra brugerne med, når vi laver nye opdateringer. Men når det kommer til sikkerhed, går vi dog ikke på kompromis – det er vores højeste prioritet,” understreger Erik Abildgaard Knudsen.

Mere end 18.500 personer synes godt om e-Boks side på Facebook. Brugernes ideer inddrages bl.a. ved nye opdateringer.

mobiltelefonen,” fastslår Henrik An-dersen.

Hver femte gang e-Boks bliver åb-net af en bruger, sker det fra en mobil enhed. Og Henrik Andersen er ikke i tvivl om, at mobiladgang til e-Boks vil overhale den traditionelle pc-adgang i løbet af få år.

Men det er også muligt at få adgang til e-Boks, hvis man eksempelvis ikke kan bruge en smart phone eller en pc på grund af læsevanskeligheder.

e-Boks er kodet så det følger inter-nationale standarder, således at man kan få læst brugergrænsefladen op, hvis man f.eks. er læsehæmmet.

Så langt er der ikke mange andre lande, som er nået med den digitale infrastruktur. Og den måde e-Boks har tænkt integration og anvendelighed for brugerne har medført interesse fra udlandet for løsningen.

”Vi ved, at der er behov for den løs-ning, vi kan tilbyde. Derfor er vi ved at vokse udover de danske grænser. Vo-res fokus lige nu er Norden. Men vi har også rettet blikket mod resten af Euro-pa, hvor vi er sikre på, at vi kan tilføre værdi,” siger han.

08

ARkIveT deR følgeR dIg hele lIveTHvor blev ejendomsskattebilletten fra 2010 af? Forsik-ringsoversigten fra sidste år? Eller mappen med løn-sedler fra 2008? Vi kender det alle sammen. Når vi lige står og skal bruge et bestemt dokument fra rækken af ringbind på hylden, er det aldrig til at finde. Men med e-Boks findes der nu et elektronisk arkiv, som følger dig hele livet. Det er en gave både til rodehovedet og den velorganiserede bruger.

Vi skifter mailadresser, flytter til et nyt hus eller et an-det land. Vigtige dokumenter bliver nogle gange væk. Men ikke i e-Boks. Den sikre, digitale postkasse følger dig hele livet, og den er tilknyttet dit personnummer, så dit navn, din adresse og din mailadresse kan ændre sig så mange gange det skal være, uden at det påvirker din e-Boks.

Det er ikke uden grund, at e-Boks har fået sloganet ’et sikkert sted for alt som er vigtigt.’ e-Boks hjælper i dag godt 3,8 mio. danskere med at holde styr på vig-tige dokumenter fra kommuner, regioner og stat, ban-ker, pensions- og forsikringsselskaber og mange andre leverandører. SKAt kan for eksempel kræve, at du kan dokumentere din indkomst fem år tilbage, og derfor er det en rigtig stor fordel at få dine lønsedler elektronisk i e-Boks. Der bliver dine dokumenter nemlig aldrig slet-tet, og der er ubegrænset plads. Så nu er det slut med at bladre i mapperne med papirer for at finde det doku-ment, du lige står og skal bruge.

Digitalisering skal spare det offentlige for milliarderDanmark er et foregangsland inden for digitalisering. Denne position skyldes i høj grad et målrettet og ambitiøst fællesoffentligt samarbejde, som har stået på i mere end ti år.

”I Danmark har vi tradition for et tæt og forpligtende samarbejde mel-lem staten, regionerne og kommuner-ne. Vi har politikere på alle niveauer, som gerne vil gennemføre reformer og finde penge til andre formål. Det har været vigtigt for den succesfulde digi-talisering,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen.

Digitaliseringsstyrelsen blev opret-tet i 2011. Med sin placering i Finans-ministeriet har styrelsen en væsentlig rolle i moderniseringen af den offent-lige sektor, som ifølge regeringens Vækstplan DK skal frigøre 12 milliar-

der kroner frem mod 2020. ”Partnerskabet med det private

erhvervsliv er også en væsentlig for-udsætning for at skabe succes på digitaliseringsområdet. At Danmark har en særlig måde at gennemføre di-gitalisering på, understreges af, at vi løbende har delegationer fra udlandet på besøg, som vil høre om, hvordan vi gør det her i landet. De er især inte-resserede i, at vi har brugt lovgivning som instrument til at gøre danskerne digitale,” siger han.

Et væsentligt element i digitalise-ringsstrategien er, at alle danskere fra 2014 i udgangspunktet vil modtage al post fra det offentlige digitalt. e-Boks er leverandør af digital post-løsnin-gen, som tilgås på f.eks. borger.dk. Det er med den digitale postkasse, at

danskerne kommunikerer sikkert med offentlige myndigheder og private virksomheder. Alene ved at kommu-ner og regioner dropper frimærkerne, forventes besparelser på 720 millioner kroner om året ved fuld indfasning i 2020.

e-Boks på veji NorgeNordmænd slipper nu også for et støvende papirarkiv og rudekuverter i postkassen.

I 2012 fik de første nordmænd adgang til e-Boks, der kan modtage og opbevare post og dokumen-ter elektronisk.

Lanceringen i Norge, og senere i Sverige, er en del af e-Boks vækststrategi, der blev vedtaget i december 2011. Norge og Sverige er – sammen med Danmark – blandt de lande, som er hurtigst til at indføre digitale løsninger, og det er sam-men med den geografiske nærhed årsagen til e-Boks satsning hér.

”Nordmændene har valgt e-Boks, fordi vi har et gennemtestet produkt. Samtidig kan de dra-ge nytte af de erfaringer, vi har indhentet efter ti år på det danske marked. Med e-Boks får nord-mændene en digital postboks, hvor sikkerheden er høj, miljøbelastningen lav og den økonomiske gevinst markant,” fortæller Henrik Andersen, administrerende direktør i e-Boks.

Indtil videre har e-Boks indgået samarbejde med mere end 19 norske virksomheder, bl.a. Danske Bank, DNB og sikkerhedselskabet G4S. Da G4S ønskede at gå over til digitale lønsedler, havde e-Boks en gennemtestet løsning klar. e-Boks store fokus på sikkerhed, og over ti års erfaring med håndtering af personoplysninger, sikrede samarbejdet.

”For G4S var det vigtigt at vælge en løsning, som vi kunne stå inde for, både med tanke på nutidens funktionalitet, men det er også vig-tigt, at løsningen kan håndtere vores fremtidige kommunikationsbehov. På sigt vil vores ansatte kunne modtage stadigt flere dokumenter fra en række forskellige afsendere i én, digital post-boks,” udtaler øyvind Bakkerud, lønningschef i G4S.

G4S er verdens største sikker-hedsvirksomhed med 657.000 medarbejdere i 125 lande.

09

010

PensionDanmark vælger e-Boks- løsning i eget designPensionsselskabet PensionDanmark har i samarbejde med e-Boks lanceret en ny digital postløsning til kommunikation med sine kunder. Den nye løsning integrerer e-Boks i PensionDanmarks egen portal og giver mulighed for at flytte dokumenter frit mellem de to systemer. Ud over en forenklet administration sparer løsningen hvert år selskabet for 6-7 mio. kr.

011

Fra hovedsædet i København administrerer PensionDan-mark pensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for omkring 630.000 danske lønmodtagere.

012

PensionDanmark er navnet på det største arbejdsmar-kedspensionsselskab i Danmark. Selskabet administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkeds-pensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for tilsammen 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverforeninger. Den samlede medlemsskare tæller omkring 630.000 personer,

som er organiseret i bl.a. 3F, Dansk Metal og HK Privat og be-

skæftiget i 27.000 private og offent-lige virksomheder.

Det er således ikke nogen lille mæng-de pensionspost, der hvert år skal udsen-des.

I februar 2012 gik PensionDanmark over til næsten alene at kom-munikere digitalt med kunderne, og man valgte i den forbindelse, at kom-munikationen skulle ske gennem e-Boks. Skiftet afspejler, at selskabet er

langt fremme i digitaliseringen og har det som forretnings-strategisk mål at reducere antallet af breve og blanketter markant. Med e-Boks har PensionDanmark nu fået en løs-ning, der gør en forskel her og nu.

”Vi går målrettet efter digitale løsninger med letforstå-elig kommunikation, for det er der, vi når medlemmerne. Hermed kan vi øge servicen - samtidig med, at vi sparer på medlemmernes administrationsomkostninger. Med e-Boks sikrer vi, at der er styr på den elektroniske kommu-nikation med hvert enkelt af vores mange medlemmer,” fortæller Flemming tovdal Schmidt, direktør i PensionDan-mark med ansvar for Kunder, Kundeservice og It.

BedRe BRugeROPlevelSeREfter overgangen til e-Boks får pensionskunderne hos Pen-sionDanmark adgang til deres korrespondance med selska-bet via PensionDanmarks hjemmeside. Løsningen er unik, fordi medlemmerne frit kan vælge mellem det integrerede kundearkiv, som e-Boks har udviklet til PensionDanmarks hjemmeside, eller den fulde e-Boks-løsning med mulig-hed for at samle alle vigtige dokumenter ét sikkert sted på e-boks.dk. Pensionskunderne kan endda overføre doku-menter fra PensionDanmark til e-Boks på et hvilket som helst tidspunkt – f.eks. hvis de skifter pensionsselskab.

”Det er vigtigt, at vores medlemmer får en ensartet op-levelse – uden unødige omveje. De får dermed den fordel, at de kan komme til deres post på både e-Boks og på de-res selvbetjeningssider på pension.dk. Senest har vi udvik-let en app, der også inkluderer en integrationsløsning af e-Boks. Det giver både mere fleksible løsninger til kunder-ne, bedre brugeroplevelser og lettere sagsbehandling her i huset,” fremhæver Flemming tovdal Schmidt.

Flemming Tovdal Schmidt er, som direktør for kunder, kundeservice og IT, ansvarlig for den digitale kommunika-tion i PensionDanmark.

Portalløsningen fra e-Boks er integreret i PensionDanmarks nye app, så brugerne nemt kan tjekke deres pensionsopsparing fra mobiltelefonen.

013

væRdI fOR BÅde kundeR Og AfSendeRe-Boks betyder merværdi for PensionDanmarks medlem-mer, og langt størstedelen er glade for den digitale løsning.

”I forbindelse med skiftet informerede vi vores 630.000 medlemmer om overgangen til elektronisk post, og det var faktisk kun 20 af dem, der ønskede en anden løsning. Vi kan se, at det giver dem nogle klare fordele, for de slipper for selv at holde styr på pensionspapirerne, da det hele nu er samlet i e-Boks. De fleste brugere kender e-Boks i forve-jen, og det er et godt værktøj, fordi det er gennemarbejdet, sikkert og nemt at bruge,” siger Flemming tovdal Schmidt.

Det er dog ikke kun medlemmerne, der er glade for løs-ningen. Som afsender får PensionDanmark et helt kontant udbytte af digitaliseringen og arbejdet med at reducere breve og blanketter. Med e-Boks forventer PensionDan-mark nemlig en årlig omkostningsbesparelse på 6-7 millio-ner kroner, og det er dermed en løsning, som hurtigt skaber værdi.

InTegRATIOn med vAlgfRIhedDen integrerede portalløsning, som PensionDanmark har valgt, er ikke kun forbeholdt pensionsselskabet. Det er et generelt supplement til e-Boks, som giver virksomheder med egne kundeportaler mulighed for at integrere dele af e-Boks i deres egen portal. Det betyder, at alle e-Boks’ funktioner fremstår som en integreret del af virksomhe-dens hjemmeside, design, system og struktur, og brugeren mærker ingen forskel. Fordelen ved løsningen er, at kun-derne imødekommes med en service, der har fokus på de-res behov og friheden til selv at vælge, hvor dokumenter skal arkiveres.

Fakta om e-Boksintegrerede portalløsning

Løsningen består af en webapplikation leveret af e-Boks, hvor indholdet er stylet, så det grafiske udtryk passer ind i kundens online-univers.

Løsningen placeres i en såkaldt i-frame med adgang via SSL. Sikring og opbevaring af dokumenter hånd-teres af e-Boks.

Brugeren kan selv foretage valg mellem levering i e-Boks eller i afsenderens egen løsning.

Dokumenter leveres på baggrund af CVR- eller CPR-nr., og e-Boks forestår fordeling mellem portalløs-ning og e-Boks.

Der er bl.a. mulighed for sortering, omdøbning, flyt-ning eller sletning af dokumenter samt download til egen pc.

Ud over den integrerede portalløsning tilbyder e-Boks også løsningen til mobil.

vI gÅR mÅlReTTeT efTeR dIgITAle løSnIngeR med leTfORSTÅelIg kOmmunIkATIOn, fOR deT eR deR, vI nÅR medlemmeRne. heRmed kAn vI øge SeRvICen - SAmTIdIg med, AT vI SPAReR PÅ medlemmeRneS AdmInISTRATIOnSOmkOSTnIngeR.

FLEMMING tOVDAL SCHMIDt, DIREKtøR, PENSIONDANMARK

e-Boks erstatter papirbreve fra det offentligeFra 2014 bliver al kommunikation mellem borgere og det offentlige digi-taliseret, og herefter skal danskerne tjekke e-Boks i stedet for postkassen.

Papirbrevet i det offentlige er ved at uddø. Det er på tide, mener Janus Miller von Platen-Hallermund, som sjældent modtager et traditionelt brev.

”Det går den rigtige vej. Men hvorfor sker det først i 2014? Hvorfor har man ikke digitaliseret det hele for 4-5 år siden?,” spørger han.

Janus er e-Boks-app-bruger og studerer til daglig til cand.merc. i International Marketing på Aalborg Universitet.

”Det er nemt, smart og effektivt. Jeg var altid dårlig til at få tjekket meddelelserne fra e-Boks på computeren, med det resultat at jeg engang var ved at overse en rykker fra kommunen. I dag er det lige så nemt at tjekke mails fra e-Boks som at opdatere sin Facebook,” mener han.

Janus og over 700.000 e-Boks brugere har indtil vide-re hentet e-Boks-app’en, der er udviklet til både iPhone, Windows Phone og Android telefoner.

”e-Boks skal være tilgængelig, der hvor brugerne kom-munikerer digitalt. Det sker i højere og højere grad fra mo-biltelefoner og tablets, og derfor har vi tidligt lagt en stra-tegi om at følge brugerne. App’en gør det muligt at tage e-Boks med på farten, så man altid har sin sikre digitale postboks med sig,” siger Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director i e-Boks.

e-Boks blev i 2012 nomineret som ”Årets Bedste App” på Danmarks elektronik- og gadgetmesse, Beep 2012. No-mineringen vidner om, at e-Boks strategi om lettere til-gængelighed er slået igennem hos forbrugerne.

”e-Boks-app’en virker intuitiv. Det falder mig helt natur-ligt at gå fra det fysiske papirbrev til digitale meddelelser. Næsten al min post er samlet i e-Boks. Hvis papirerne lig-ger gemt på nettet, er de der og vil altid være der, hvilket jeg synes er en god ide,” tilføjer Janus.

Også de miljømæssige fordele ved digital kommunikati-on tiltaler e-Boks-brugerne. 70 pct. mener, at det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet.

”Brugen af e-Boks sparer miljøet for tonsvis af CO2 og papir. Vi skal passe på fremtiden – og derfor må vi spare på ressourcerne, der hvor vi kan. Og når det samtidig er lettere og sparer tid, er valget let for mig,” mener Janus.

014

Janus Miller von Platen-Hallermund er én af mere end 700.000, der bruger e-Boks mobil app.

015

Brugerne engagerer sig i e-Boks 24.998 nye idéer til forbedring af e-Boks var resultatet af en idékon-kurrence, som e-Boks gennemførte i december 2012.

”Udviklingen af e-Boks skal ske i tæt dialog med brugerne, og derfor er de mange forslag værdifulde for os. Det er ikke teknikere eller ingeniører, som skal bestemme, hvordan fremti-dens e-Boks skal se ud – det er bruger-ne,” fastslår Susanne Søndahl Wolff, Nordic Communications and Marke-ting Director i e-Boks.

Blandt de mange forslag er der alle-rede nu idéer, vi ser muligheder i.

”Mange af brugerne har ønsket at blive tilbudt flere funktioner, og at

flere afsendere tilmelder sig e-Boks, så brugerne kan modtage endnu mere post digitalt. De forslag vil vi gå videre med,” siger Susanne.

Den store interesse for at være med til at påvirke udviklingen af e-Boks var en positiv overraskelse.

”Det er en fantastisk mulighed for os, at der er så mange af brugerne, som ønsker at engagere sig i e-Boks. e-Boks succes er tæt forbundet med, at vi udvikler os i takt med brugernes behov,” siger hun.

Ud over idékonkurrencen foretager e-Boks også brugerundersøgelser, der anvendes som redskab til videreud-vikling af e-Boks.

fAkTA Om APP’ene-Boks app’en er lanceret i december 2011.

App’en er downloadet 785.000 gange og mere end 500.000 har aktiveret adgang.

e-Boks blev nomineret til ”Årets Bedste App” af Beep, Danmarks elektronik- og gad-getmesse, i 2012.

App’en indeholder seks knap-per: Post, tilmeld post, Gem i e-Boks, Indstillinger, Nyheder og Hjælp.

e-Boks- app’en findes til iOS, Android og Windows Phone.

I 2012 inviterede e-Boks, i samarbejde med Microsoft, 15 Windows Phone-entusiaster til Code Camp, for at udvikle e-Boks app’en til Windows Phone.

600.000bruger e-Boks i finlande-Boks bruges ikke kun af danskere. En af de store kunder i udlandet er Dan-ske Bank Finland, som har 1,1 milioner private kunder. Gennem en whitelabel løsning leveret af e-Boks har kunderne mulighed for at få vist kontoudtog og kreditkortregninger.

I 2012 brugte 600.000 af bankens kunder e-Boks-løsningen, som er integre-ret med Netbank via en portalløsning. Danske Banks kunder i Finland læste således 16,8 mio. dokumenter i 2012.

e-Boks satser massivt på at ekspandere i Norden i de kommende år, og Dan-ske Bank Finland er et rigtig godt eksempel på, hvad e-Boks kan tilbyde kunder i udlandet.

Den oprindelige Sampo Bank, som nu hedder Danske Bank Finland, startede med at bruge e-Boks i 2008 og har over en fireårig periode formået at digitali-sere over halvdelen af kommunikationen med bankens kunder.

016

”I december 2011 lancerede vi vores e-Boks app til iPhone og Android,” ind-leder Erik Abildgaard Knudsen, Nordic Product Director hos e-Boks. ”Brugerne tog den lynhurtigt til sig, og mere end en halv mio. brugere downloadede én af de to versioner til deres smartphone i løbet af de første otte måneder. Der-

for var det meget naturligt, at vi i lø-bet af 2012 kunne mærke en stigende efterspørgsel efter en Windows Pho-ne-app.”

ny InSPIRATIOn fRAenTuSIASTeRønsket om den nye app kom frem

både på Facebook og andre steder, hvor e-Boks har dialog med bruger-ne, og e-Boks satte sig for, at ef-terkomme ønsket. Da der findes en stor mængde ekspertviden omkring Windows Phone blandt ildsjæle i det community, der findes omkring plat-formen, opstod ideen om at udvikle

Kan man tvinge innovation frem under tidspres? Det satte e-Boks og et hold af frivillige programmører sig for at finde svaret på, da de i maj 2012 samledes til 72 timers intensiv programmeringscamp. Mål: At udvikle en ny e-Boks-app til Windows Phone.

017

e-Boks app’en gennem en code camp, hvor entusiasterne blev inddraget i processen:

”Vi havde et ønske om at udfordre os selv og de udviklingsmetoder, vi bruger til daglig. At tilføre innovation både til produktet og til vores arbejds-form. Med en intensiv code camp kunne vi skabe en dynamisk proces og masser af ny inspiration og krea-tivitet. Det krævede dog, at vi turde slippe en del af kontrollen med ud-viklingsprocessen og have en meget løsere kravspecifikation, for ellers kan man ikke udnytte deltagernes spon-tane kreativitet på code camp,” for-tæller Erik Abildgaard Knudsen.

ARBejdede TIl femOm mORgenenEn fredag morgen i maj 2012 mødtes et team af 15 Windows Phone-entu-siaster og et par medarbejdere fra Mi-crosoft og e-Boks så til ”Code Camp 2012”. Efter en hurtig introduktion til e-Boks systemer blev udviklerne ind-delt i arbejdsgrupper, og allerede efter kort tid begyndte der at tegne sig et billede af, hvordan app’en kunne se ud. Udfordringerne i processen blev drøftet på hyppige fællesmøder, hvor der meget hurtigt kunne træffes be-slutninger, så arbejdet kunne komme videre. Den første dag arbejdede de sidste deltagere helt til kl. 5 om mor-genen. Allerede to timer efter var de første i gang igen.

Nogle af udviklerne havde før del-taget i lignende udviklingsforløb. Det blev dog hurtigt klart, at der i e-Boks systemer gemmer sig meget funktio-nalitet under overfladen og opgaven var derfor noget større end de øvrige gange. Sidst på dagen søndag var der derfor også flere udeståender, end projektlederne havde håbet på. Men selv om alle var trætte, var deltager-ne indstillede på at blive til den bitre ende, så der kunne fremvises en kø-rende app mandag morgen. Folkene fra e-Boks udviklingsafdeling kunne dermed drage hjem fra Code Camp 2012 med en fungerende prototype under armen.

Ikke PÅ kOmPROmISmed SIkkeRhedenInden den færdige app har kunnet fri-gives, har den efterfølgende skullet gennemgå en række tests og tilretnin-ger af hensyn til e-Boks høje krav til datasikkerhed. Derfor er der også gået et par måneder efter Code Camp, in-den app’en kom ud til brugerne, sidst i oktober 2012.

”Styrken i denne måde at udvikle på ligger i den dynamik, handlekraft og kreativitet, teamet kan opnå på den korte tid. Efterfølgende skal vi sikre os, at sikkerheden er i top. I e-Boks er vores vigtigste opgave at udvikle nye løsninger, som gør dialogen let-tere mellem afsender og modtager. Da systemerne bliver brugt til vigtig,

personlig kommunikation, skal de ikke bare virke, men også være sikre. Samtidig skal vi sørge for, at bruger-ne kan have e-Boks lige ved hånden – uanset hvilken platform de foretræk-ker. Og det er meget tilfredsstillende, at vi nu også har en løsning til de mange, som bruger Windows Phone,” slutter Erik Abildgaard Knudsen.

Code Camp 2012 fandt sted den 11.-13. maj 2012 i Symbion-byen i København.

Programmeringsholdet bestod af 15 frivillige udviklere med ekspertise i Microsofts mobile platform samt medarbejdere fra Microsoft og e-Boks.

I løbet af Code Camps blot 72 timer blev der udviklet en funk-tionsdygtig app til Windows mobile. App’en har dog efter-følgende skulle gennemgå en række sikkerhedstests.

e-Boks app til Windows Phone blev frigivet til download i Windows Marketsplace sidst i oktober 2012.

018

Tryghed i AfghanistanKnap 40 kilometer hegn danner rammen om militærbasen Camp Bastion, som er placeret i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan. Basen er hjemsted for knap 30.000 udsendte med forskellige professioner og nationaliteter. Moni Sofia Dalgaard var en af dem indtil hun for nylig vend-te hjem til Danmark efter sin tredje udstationering. Den-ne gang har hun været en del af det engelske felthospital, som er en central del af Camp Bastion.

høj STAndARdSelvom Afghanistan er et krigshærget land, adskiller ram-merne på felthospitalet sig ikke meget fra Moni Sofias nor-male arbejdsplads, som er Rigshospitalet i København:

”Der er en meget høj standard derude. Hospitalet er en rigtig bygning, og vores udstyr hænger på væggene, lige-som på et dansk hospital. Der er store skadestuer og ope-

rationsstuer, og man kommer på opvågningsstue ligesom i Danmark. Vi har også røntgenapparater, som kan lave et billede på 15 sekunder. Det har vi ikke engang alle steder derhjemme endnu,” forklarer hun.

InTeRneTTeT gIveR mulIghedeRDet er ikke kun på hospitalet, at forholdene er i orden. En udbygget digital infrastruktur sikrer, at de udstationerede i Camp Bastion har adgang til internet, så det er muligt at holde kontakten med dem derhjemme, følge med på Face-book, gå på netbank og læse post i e-Boks.

”Jeg bruger e-Boks til at tjekke mine lønsedler og ellers se, om der er noget vigtig post, mens jeg er væk. Det funge-rer rigtig godt, og det er nemt at logge på med sit NemID,” forklarer Moni Sofia.

Hun fremhæver især den tryghed, som adgangen til e-Boks giver, når man er i udlandet:

”Jeg synes, det giver en ro, at jeg ikke skal tænke på, hvad der nu lige ligger af vigtige breve hjemme i min post-kasse. Så skal man have en veninde til at tømme ens post, og for mig er post noget ret privat,” slutter hun.

Moni er lige kommet hjem fra tre måneders udsendelse til Afghanistan. Her har hun arbejdet som sygeplejer-ske på felthospitalet i Camp Bastion. e-Boks gav tryghed, så hun ikke skulle bekymre sig om ikke at modtage vigtige dokumenter.

BRugeRe lOggeR PÅ fRA meRe end 218 lAndeOveralt i verden er e-Boks med, når danskere tager på ferie eller udfører deres arbejde uden for landets græn-ser. Moni Sofia er sygeplejerske, og hun er lige kommet hjem fra Afghanistan, hvor hun har arbejdet på det en-gelske felthospital i Camp Bastion. Her har hun brugt e-Boks til at modtage post, så hun ikke skal bekymre

sig om vigtige breve i postkassen hjemme i Danmark.Det er ikke kun i Afghanistan, at danskerne læser post med e-Boks. Sidste år blev der logget på e-Boks fra 218 lande verden over. Sverige tegner sig for klart flest hits. Herudover er Storbritannien, tyskland, Norge og USA de lande, hvorfra flest brugere benytter e-Boks.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrate-gi betyder, at alle borgere over 15 år senest fra november 2014 skal have en digital postkasse. På flere områder er der allere-de indført obligatorisk selvbetjening via elektroniske løsninger. Men i Danmark er der stadig mere end en halv million borge-re mellem 16 og 89 år, som aldrig har brugt internettet. Heraf er cirka 75 pct. over 65 år.

Hos Ældre Sagen oplever man en støt stigende søgning til pc-kurser for ældre. Her kommer medlemmer i alderen 65 til 92 år for at få styrket deres it-kundska-ber. Flemming Sommer, der selv er 75 år, fungerer sammen med omkring 70 andre ældre som underviser på Frederiksberg.

”Vi har stadig en del medlemmer, som aldrig har siddet ved en pc,” fortæller han. ”De skal først lære at betjene musen eller at finde rundt i mapper på pc’en. Hos os får de instruktører på deres egen alder, og undervisningen foregår i et roligt tempo. Mange vil især gerne vide mere om e-mail og internet, for de kan se, at det åbner en bred vifte af muligheder for elektronisk kontakt.”

kun fÅ BRugeR e-BOkSPå det seneste er også kurser om digital selvbetjening og kontakt til det offentlige kommet med på listen over Ældre Sagens tilbud. Men der er stadig et stykke vej, før eksempelvis e-Boks er forankret hos se-niorerne, vurderer Flemming Sommer:

”Det er stadig kun ganske få af vores medlemmer, der gør brug af muligheden for digital kom-munikation. Vi har for nylig holdt særlige infomøder om NemID, og det var der stor interesse for. Men vi har endnu ikke selvstændige kurser, der handler om e-Boks. Be-hovet for grundlæggende pc-under-visning er stadig stort, og vi skal først have opbygget en vis mængde basis-kundskab, før vi når til den del. Så det bliver en udfor-dring at tage op i de kommende år,” slutter han.

Digitalisering enudfordring for ældreI Danmark skal al kommunikation mellem offentligemyndigheder og private være digitaliseret medudgangen af 2015. Hos Ældre Sagen ruster mansig til de nye udfordringer.

I dAnmARk eR deR STAdIg meRe end en hAlv mIllIOn BORgeRe mellem 16 Og 89 ÅR, SOm AldRIg hAR BRugT InTeRneTTeT. heRAf eR CIRkA 75 % OveR 65 ÅR.

019

020

205 mio. dokumenter blev i 2012 sendt til e-Boks brugere og ligger nu sikkert i KMD’s sikrede serverrum.

e-Boks-dokumenter i sikre hænderNår e-Boks brugere logger sig på fra hvilket som helst sted i verden og læser et dokument på deres pc eller iPhone, kom-mer datastrømmen fra it-virksomheden KMD. I de sikrede kælderlokaler står de mainframe computere, som driver nogle af de allermest forretningskritiske programmer. Såle-des bruger både bankerne og forsvaret mainframecompute-re, da det giver en høj grad af sikkerhed for uproblematisk drift.

”I e-Boks ligger databasen på mainframe, men brugerne får adgang gennem et Windows-miljø, som KMD også hu-ser. Skiftet mellem Windows-miljøet og mainframen gør det meget vanskeligt at hacke, og det er noget, der giver tryghed for vores kunder. Det er jo typisk personfølsomme oplysnin-ger, de sender gennem e-Boks,” forklarer Henrik Andersen.

e-Boks har tidoblet antallet af dokumenter siden 2005. Og da flere fordoblinger ligger forude, er fleksibilitet afgø-rende. En mainframløsning gør det muligt for e-Boks hurtigt at skrue op for kapaciteten, når antallet af brugere eller data vokser.

KMD har mere end 3.000 ansatte fordelt over fem afdelinger i Danmark. Og skulle uheldet være ude, er løsningen spejlet og hurtigt klar til sikker drift.

021

“vI hAR vAlgT AT OuTSOuRCe IT-dRIfTen TIl kmd, fORdI deT Ikke eR vOReS keRnefORReTnIng AT dRIve dATACenTeR. vI hAR vAlgT en IT-dRIfT, SOm køReS PÅ STABIle Og dRIfTSSIkRe PlATfORme,deR SIkReR OS en AfgøRende flekSIBIlITeT, nÅRvI vOkSeR.”

HENRIK ANDERSEN, ADM. DIREKtøR, E-BOKS A/S

supporten:

vi løser 95 pct. med det samme Hver dag året rundt sidder e-Boks ser-vicemedarbejdere klar ved telefoner-ne for at betjene de brugere, som har spørgsmål til brugen af deres e-Boks. Langt de fleste spørgsmål bliver be-svaret på stedet, mens brugeren er i røret. Morten Hansen er en af dem, der lægger stemme til på supporten.

”Et opkald til e-Boks support skyl-des jo ofte et konkret problem, som en bruger har oplevet,” forklarer Mor-ten Hansen.

”Men jeg har faktisk aldrig haft en sur bruger i røret. De fleste siger: Åh - kan du ikke hjælpe mig? Og så bliver de så glade, når man kan hjælpe dem med det samme.”

Han har guidet brugerne via tele-fonen de sidste otte måneder, og det er alle slags mennesker, der ringer for at få hjælp.

”Da jeg startede, troede jeg, at det primært var ældre mennesker, der rin-

gede ind. Men det er det ikke. Det kan lige så ofte være eksempelvis en stu-derende på 20 år, som har problemer med at logge på eller se sine doku-menter,” fastslår han.

OgSÅ fejl uden fOR e-BOkSDe spørgsmål, som supporterne får på telefonen, er meget varierede. Det kan være alt fra at få ændret indstil-lingerne i en browser til at hjælpe med at finde manglende dokumenter. tit viser det sig at være fejl, som egentlig ikke har noget med e-Boks system at gøre, men som måske handler om fejl på internetopkoblingen. Supporten gør dog alt, hvad den kan, for at hjæl-pe brugeren til en løsning. Og i langt de fleste tilfælde kan brugerne ånde lettet op, når de har talt med Morten Hansen eller en af hans kollegaer.

”I 95 pct. af tilfældene kan vi af-hjælpe problemet med det samme, og

ellers stiller vi dem gerne videre til en anden brugersupport,” forklarer han. ”Det kan være i situationer, hvor det er NemID, der giver problemer med at logge på, eller i situationer hvor der logges ind via en banks netbank-system. Det afgørende for os er jo i sidste ende, at brugerne får vendt et problem til en god oplevelse – og ikke mindst, at de gennem e-Boks hurtigst muligt får adgang til de vigtige doku-menter, de skal bruge.”

De er 32 personer ansat i afdelin-gen, som varetager supporten for e-Boks brugere. Supporten modtog i omegnen af 40.000 opkald i 2012.

5 emner som vi hjælper brugerne med:

1. Hjælp til at indstille e-Boks.

2. Opsætning af indbakke og arkiver.

3. Problemer med manglende dokumenter, som oftest findes i andre arkivmapper.

4. Hjælp til login og opsætning med NemID.

5. Opsætning af e-Boks på iPhone og iPad.

022

023

“deT eR vIgTIgT fOR mIg, AT jeg ved AT BRuge e-BOkS eR med

TIl AT SkÅne mIljøeT”

3.383tons sparet papir e-Boks er ikke bare god for økonomien – det er også godt for miljøet. Og netop miljøhensynet tæller hos brugerne. En undersøgelse viser, at hele 70 pct. mener, det er vigtigt, at e-Boks er med til at skåne miljøet

Den seneste opgørelse viser, at 3,8 millioner danskere modtager dokumenter i e-Boks. I en brugerundersøgelse gennemført af Epinion i juli 2012 har e-Boks spurgt et udsnit på 7.896 af disse brugere om deres holdning til den digitale postboks. Resultatet viser tydeligt, at brugerne lægger vægt på miljøhensynet. 70 pct. af de adspurgte mener således, det er vigtigt, at de ved at bruge e-Boks er med til at skåne miljøet.

meRe e-BOkS lIg med mIndRe mIljøBelASTnIngHele 205 mio. dokumenter blev leveret gennem e-Boks i 2012. Det svarer til 3.383 tons papir. Og mere e-Boks er lig mindre miljøbelastning:

”Der er en meget lineær sammenhæng mellem miljøbesparelsen ved at bru-ge e-Boks og det antal dokumenter, der går gennem e-Boks. Eller sagt på en an-den måde: Jo flere dokumenter, brugerne får via e-Boks, jo mere sparer vi på mil-jøet,” siger Henrik Andersen, adm. direktør i e-Boks.

Henrik Andersen fremhæver, at ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund er en integreret del af e-Boks forretningsmodel. Og an-svarligheden er integreret i virksomhedens værdig-rundlag, som indeholder værdierne kompetente, ef-fektive, værdiskabende og innovative.

70%enIg elleR megeT enIg

20%hveRken enIg elleR uenIg

8%uenIg elleR megeT uenIg

2% ved Ikke

Caroline Wozniacki har med 67 uger som nummer et på verdensranglisten vist, at hun hører til i toppen af inter-national kvindetennis. Siden 2009 har e-Boks-logoet været fast inventar på Carolines outfit, og det har været med til at få hende til tops.

”e-Boks har været med mig på min vej til toppen på verdensranglisten.

Vi har et fantastisk samarbejde, og sponsoratet har givet mig mulighed for at fokusere på de rigtige ting, der skal til for at udvikle min tennis,” for-tæller Caroline Wozniacki.

Lige nu ligger hun nummer 10 på verdensranglisten, og hun har vundet 20 WtA turneringer. Men ambitioner-ne slutter ikke her:

”Jeg har stadig et langt år foran mig, og der er stadig små ting, jeg kan arbejde på at gøre bedre. Målet er helt sikkert at komme tilbage som nummer ét på verdensranglisten og at vinde en af de helt store turneringer,” siger hun.

den BedSTe I veRdenCaroline Wozniacki vil stadig være den bedste i verden, og det er noget, hun har til fælles med e-Boks. Fælles værdier er også vigtige, når Caroline Wozniacki indgår sponsoraftaler. Hun er glad for samarbejdet med e-Boks og påpeger, at det ikke er alle firma-er eller produkter, hun vil have som sponsor.

”Det er en samlet vurdering, men jeg skal kunne stå inde for virksomhe-dens værdier. e-Boks og jeg har et fan-tastisk samarbejde, og jeg føler vir-kelig, at vi supplerer hinanden godt,” forklarer hun.

AkAdemI fOR unge TAlenTeRUd over sponsoratet af Caroline Woz-niacki har e-Boks også valgt at støtte Wozniacki tennis Academy. På akade-miet er det muligt for unge talenter at prøve at træne efter Wozniackis me-toder. træningen planlægges i sam-arbejde med faderen Piotr Wozniacki. Derudover er Kenneth Carlsen blandt trænerne på akademiet. Når Caroline er i Danmark nyder hun at møde de unge talenter.

”Jeg vil gerne give noget tilbage til alle de tennistalenter i Danmark, som jeg ved, at der er en masse af. Jeg har mange unge fans, der støtter mig og spørger mig til råds, og det er netop dem, jeg gerne vil hjælpe,” slutter Ca-roline.

Fakta født: 11. juli 1990 i OdenseBopæl: Monte Carlo i Monacofavoritunderlag: Hard CourtIdoler: Martina Hingis og Steffi Grafhøjde: 177 cmvægt: 58 kg. nuværende rangering: 10højeste rangering: 1 (67 uger)WTA-titler: 20grand Slam: En finale, tre se-mifinaler og to kvartfinaler.

024

Caroline og e-Boks sigter højtCaroline Wozniacki er en af Danmarks største sportsstjerner. I en alder af blot 22 har hun allerede ligget nummer et på verdensranglisten i 67 uger. Og ambiti-onen om at ville være den bedste i verden på sit felt er noget af det, Caroline og e-Boks har til fælles.

Caroline Wozniacki har opnået den bedste ranglisteplacering for en dan-sker, i kvindernes single, da hun i 2010 fik førstepladsen i WTA Touren.

025

027

ÅRSRAPPORT

028

AndReAS

fAlkenmARk

Født 1955

Chef for forretnings-

området Meddelande

Sverige siden 2009.

Medlem af koncern-

ledelsen siden 2009.

tidligere administre-

rende direktør i Posten

Meddelande AB,

administrerende direk-

tør i NK Förvaltnings

AB, administrerende

direktør i Duka AB, ad-

ministrerende direktør

i Coop Sverige AB, ad-

ministrerende direktør

i Observer Northern

Europe. Bestyrelses-

medlem i e-Boks A/S

siden 2012.

øvrige tillidsposter:

Bestyrelsesmedlem i

Posten Logistik AB

Bestyrelsesmedlem i

AB Vaubelåning, mark-

nadsledande pantbank.

jeSPeR

BRAmmIng

Født 1960

CFO & EVP

Nets Holding A/S.

Bestyrelsesmedlem i

e-Boks A/S siden 2011.

øvrige tillidsposter:

Bestyrelsesmedlem

Nets Denmark A/S,

Nets Norway AS, Nets

Oy, Nets DanID A/S,

teller A/S, teller AS og

Danske Invest Manage-

ments A/S.

k.B.

PedeRSen

Født 1948

Administrerende di-

rektør i Post Danmark

A/S. Vicekoncernchef i

PostNord AB .

Bestyrelsesmedlem

i e-Boks siden 2002.

Bestyrelsesformand i

e-Boks 2009-2010 og

igen siden 2011.

øvrige tillidsposter:

Bestyrelsesmedlem

i Post Danmark A/S,

Posten Logistik AB, Po-

sten Meddelande AB,

Strålfors AB, Posten

AB og bpost NV van

publiek recht.

meTTe

kAmSvÅg gRImSTAd

Født 1971

Group CEO, Nets Hol-

ding A/S.

Bestyrelsesmedlem i

e-Boks A/S siden 2010.

øvrige tillidsposter:

Bestyrelsesformand

Nets Denmark A/S,

Nets Norway AS og

Nets OY. Bestyrelses-

medlem og næstfor-

mand i teller A/S og

teller AS.

Bestyrelsen Direktion

henRIk

AndeRSen

Født 1956

Administrerende

direktør i e-Boks A/S

siden 2001.

029

KONCERN* MODERSELSKABEt *

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011 2010 2009 2008

ReSulTATOPgøRelSe

Nettoomsætning 101.101 85.209 101.075 85.209 73.204 59.314 52.013

Omkostninger 73.030 60.116 65.319 55.540 48.025 38.261 25.524

Resultat før engangsposter, renter og afskrivninger (EBItDA)

28.071 25.093 35.756 29.669 25.179 21.053 26.489

Afskrivninger 7.639 7.981 7.639 7.981 3.284 1.680 4.022

Resultat af ordinær primær drift (EBIt)

20.432 17.112 28.117 21.688 21.895 19.373 22.467

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder

0 0 -7.539 -4.356 0 0 0

Finansielle poster - netto 519 730 373 510 220 738 1.138

Skat 4.209 5.585 4.209 5.585 5.629 5.117 5.946

Årets resultat 16.742 12.257 16.742 12.257 16.486 14.994 17.659

BAlAnCe

Balancesum 83.009 89.810 81.898 89.590 96.529 88.992 59.343

Egenkapital ultimo 55.577 58.493 55.577 58.493 66.076 69.590 54.596

PengeSTRømme

Fra driftsaktivitet 16.462 18.004 22.469 20.316 28.988 36.698 22.857

Fra investeringsaktivitet 0 0 0 -12.420 -8.029 -14.889 -253

Fra finansieringsaktivitet -19.647 -19.804 -19.995 -19.964 -19.942 -11 -54

Årets pengestrømme -3.185 -1.800 2.474 -12.068 1.017 21.798 22.550

nøgleTAl

Bruttomargin 27,8 % 29,4 % 35,4 % 34,8 % 34,4 % 35,5 % 50,9 %

Overskudsgrad (EBIt-margin) 20,2 % 20,1 % 27,8 % 25,5 % 29,9 % 32,7 % 43,2 %

Afkastningsgrad 24,6 % 19,1 % 34,3 % 24,2 % 22,7 % 21,8 % 37,9 %

Soliditetsgrad 67,0 % 65,1 % 67,9 % 65,3 % 68,5 % 78,2 % 92,0 %

Egenkapitalens forrentning (ROE) 29,4 % 19,7 % 29,4 % 19,7 % 24,3 % 24,1 % 38,6 %

Aktivernes omsætningshastighed 1,2 0,9 1,2 0,9 0,8 0,8 1,0

medARBejdeRe

Antal fuldtidsansatte ultimo perio-den/året

24 18 22 17 13 11 8

Nettoomsætning pr. medarbejder 4.213 4.734 4.594 5.012 5.631 5.392 6.502

Resultat pr. medarbejder 698 681 761 721 1.268 1.363 2.207

Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal 2010. * Hoved- og nøgletal for regnskabsårene 2008 - 2010 vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011 og er derfor ikke direkte sammenlignelig.

Hoved- og nøgletal for koncernen e-Boks A/S

030

Ledelsesberetning

resuLtatopgøreLse

OmSæTnIngKoncernen omsatte i 2012 for DKK 101,1 mio., svarende til en stigning på 18,7% (2011: DKK 85,2 mio.). Omsætningen var i den høje ende af det forventede interval.

Væksten skyldes især et fortsat stigende antal håndte-rede dokumenter: 205 mio. i 2012 mod 185 mio. i 2011. Bag-grunden er dels fortsat tilgang af afsendere og dels salg af konsulentydelser, men også udbygning af dokumenttyper fra hver enkelt afsender, samt en stigning i antallet af bru-gere, der har tilmeldt sig e-Boks. Desuden har en del af de eksisterende e-Boks brugere tilmeldt sig flere afsendere og dokumenttyper.

OmkOSTnIngeRAndre eksterne omkostninger beløb sig i 2012 til DKK 52,4 mio., svarende til en stigning på 15,2% (2011: DKK 45,5 mio.).

I takt med den øgede volumen af dokumenter stiger hensættelse til dækning af fremtidige omkostninger til di-gital lagring, som e-Boks har forpligtet sig til at lagre for brugerne. I 2012 blev hensættelsen øget med DKK 1,2 mio. til DKK 10,3 mio.

Antallet af fuldtidsansatte i koncernen steg i 2012 til 24 mod 18 i 2011. Personaleomkostninger beløb sig i 2012 til DKK 20,6 mio. (2011: DKK 14,6 mio.) Stigningen i antallet af medarbejdere skyldes koncernens tilpasning til den forsat-te ekspansion.

Af- og nedskrivninger beløb sig i 2012 til DKK 7,6 mio. mod DKK 8,0 mio. året før. Afskrivningerne skyldes pri-mært den aktiverede e-Boks-løsning der håndterer krave-ne i aftalen med Digitaliseringsstyrelsen om digital post. e-Boks afskriver it-projektet over tre år.

ReSulTATResultat før renter og afskrivninger (EBItDA) steg i 2012 med 12,0% til DKK 28,1 mio. (2011: DKK 25,1). Resultat af primær drift (EBIt) i 2012 blev DKK 20,4 mio., hvilket er 3,3 mio. bedre end året før (DKK 17,1 mio.).

Resultatet er i den øvre ende af selskabets forventnin-ger og anses for at være meget tilfredsstillende.

udByTTeDet er bestyrelsens holdning, at e-Boks skal sikres et ka-pitalgrundlag, så selskabet kan finansiere sin egen vækst

både i Danmark og andre markeder - nu og fremover. Ud-lodning af udbytte bliver fastlagt under hensyntagen til denne målsætning.

På baggrund af koncernens resultat, det solide kapital-grundlag og den høje soliditetsgrad indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der for 2012 udloddes et udbyt-te på i alt DKK 30,0 mio. Herefter ligger soliditetsgraden fortsat på et komfortabelt niveau på 48,3%, og e-Boks har således tilstrækkelig kapitalstyrke til de planlagte investe-ringer i at etablere sig på nye markeder uden for Danmark.

BAlAnCeVed regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens balan-cesum DKK 83,0 mio. (2011: DKK 89,8 mio.).

AnlægSAkTIveRDe immaterielle anlægsaktiver udgjorde pr. 31. december 2012 DKK 5,7 mio. (2011: DKK 13,4 mio.) De immaterielle anlægsaktiver hidrørte fra færdiggjorte udviklingsprojek-ter, dvs. indkøbte konsulentydelser og internt tidsforbrug til modernisering og forbedring af e-Boks-løsningen.

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser, herunder tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere, var ved ud-gangen af 2012 steget til DKK 20,6 mio. (2011: DKK 17,7 mio.) Stigningen tilskrives den øgede forretningsvolumen, og rummer efter ledelsens opfattelse ingen øget debitor-risiko.

lIkvIdITeTKoncernens likvide beholdning var ved udgangen af året DKK 53,5 mio. Det er ledelsens vurdering, at e-Boks råder over det fornødne likviditetsberedskab til gennemførelse af koncernens fortsatte drift og de planlagte aktiviteter, herunder investeringer i den planlagte vækst i udlandet.

henSATTe fORPlIgTelSeRDer er for 2012 hensat DKK 10,3 mio. til dækning af de fremtidige omkostninger til digital lagring af dokumenter, som e-Boks har forpligtet sig til at opbevare i en årrække.

gældKoncernen har ingen langfristet gæld. Koncernens kortfri-stede gæld var ved udgangen af året DKK 17,1 mio. En bety-delig del af gældsforpligtelserne – DKK 5,6 mio. – er forud-betaling modtaget fra kunder.

031

Ledelsesberetning

egenkAPITAlVed regnskabsårets afslutning udgjorde koncernens egen-kapital DKK 55,6 mio.

e-Boks opnåede en forrentning af egenkapitalen på 29,4% og havde en soliditetsgrad på 67,0%.

væSenTlIge BegIvenhedeR efTeR RegnSkABSÅReTS AfSluTnIngDer er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet be-givenheder, som væsentligt vil kunne påvirke koncernens finansielle stilling.

fORvenTnIngeR TIl 2013 Antallet af brugere i Danmark forventes at stige til cirka 4,3 mio. brugere og globalt forventes 7,7 mio. brugere.

Antallet af dokumenter, der leveres via e-Boks, forventes at stige fra 202 mio. til 244 mio. dokumenter. På den bag-grund forventer koncernen en omsætning på DKK 110-120

mio. og et resultat af primær drift (EBIt) i niveauet DKK 18-23 mio. Resultatforventningen afspejler de fortsatte investeringer i internationaliseringen af e-Boks-løsningen og organisationen, samt øvrige forventede investeringer i forbindelsen med etablering på nye geografiske markeder. De angivne forventninger omfatter ikke eventuel ny om-sætning og indtjening på nye geografiske markeder.

Koncernens omsætning og driftsresultat påvirkes kun lidt af de økonomiske konjunkturer. e-Boks har sikret cirka 70% af sin omsætning ved indgåelse af længerevarende kontrakter hos nogle af Danmarks største virksomheder samt hos ejerkredsen. Den forventede etablering på nye geografiske markeder reducerer dog i nogen grad den resul-tatmæssige forudsigelighed i e-Boks.

Endelig medfører koncernens solide kapitalstruktur og meget lave fremmedfinansiering, at e-Boks ikke har be-hov for at refinansiere eller stifte gæld for at finansiere sin vækst og internationalisering.

nettoomsætnIngDKK mio.

25,2

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

33,2 52,0 59,3 73,2 85,2 101,1Budget 110-120

Nettoomsætning for regnskabs-årene 2008-2010 vedrører kun moderselskabet som følge af koncern etableringen i 2011og er derfor ikke direktesammenlignelig.

032

rIsIkoForHoLD

Det er et mål at sikre, at koncernens risikoforhold er tilfreds-stillende belyst, og der gennem vedtagne politikker og pro-cedurer sikres en effektiv styring af de identificerede risici. En række forretningsmæssige, finansielle og sikkerheds-mæssige risici kan påvirke aktiviteter og resultater negativt, og ledelsen bestræber sig derfor løbende på at identificere relevante risici for bedst muligt at kunne imødegå og be-grænse disse.

De væsentligste identificerede risici er beskrevet neden-for. Beskrivelsen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom de beskrevne risici ikke er anført i prioriteret rækkefølge.

mARkedSfORhOldKonjunkturudvikling påvirker kun i begrænset omfang udvik-lingen i omsætning og resultat, da antallet af digitale forsen-delser fra virksomheder og offentlige myndigheder ikke på-virkes væsentligt af en nedgang i den økonomiske udvikling.

Udsving i prisen på opbevaring af data samt lønudgifter og omkostninger i forbindelse med softwareudvikling har indflydelse på indtjeningen, og e-Boks har derfor længereva-rende aftaler på disse områder.

På kundesiden samarbejder e-Boks med en række afsen-dere i mange forskellige sektorer. Størstedelen af afsender-ne findes i finanssektoren, mens den næststørste afsender-gruppe udgøres af den offentlige sektor (Danmark).

Indførsel af NemID til alle danskere betyder en forenk-ling af login processen, men samtidig øges afhængigheden af eksterne partnere. e-Boks har indgået en længereva-rende aftale med DanID om brug af NemID for at imødegå dette.

SIkkeRhedSfORhOldDet er afgørende for brugernes og afsendernes tillid, at personfølsomme data forvaltes og opbevares sikkert. e-Boks-løsningen lever op til de samme høje sikkerhedskrav, der stilles til netbankløsninger, og data opbevares sikkert i koncernens datacenter hos KMD.

Den fællesoffentlige løsning Digital Post, som e-Boks har udviklet og driver for det offentlige, har stor strategisk be-tydning for e-Boks. Det er et væsentligt parameter, at den daglige drift forløber gnidningsløst og sikkert.

e-Boks-løsningen testes løbende af uvildige eksperter fra førende konsulenthuse. Der er tale om performancetest og penetrationstest mv. De gennemførte tests har til formål at

identificere, om der findes sikkerhedsbrister i løsningen og udpege eventuelle forbedringsområder.

e-Boks opfylder kravene i DS 484. DS484 er en dansk standard for informationssikkerhed, som løbende bliver op-dateret. Fra 2007 har alle statsinstitutioner skullet efterleve DS 484 Standarden for Informationssikkerhed. Siden da er flere kommuner, regioner og leverandører til disse samt flere private virksomheder fulgt efter. Sidste reviderede standard har betegnelsen DS484:2005.

Ledelsen monitorerer løbende performance og udviklin-gen i koncernens produktion, og vurderer behovet for kapa-citet, idet løsningen er let skalérbar i koncernens datacenter.

PROdukTudvIklIngMuligheden for at realisere de strategiske mål og sikre fort-sat vækst afhænger af evnen til fortsat at forbedre og ud-vide den eksisterende løsning på baggrund af afsenderes, brugeres og markedets behov. Den fortsatte udvikling af koncernens kerneydelse er af afgørende betydning, og der anvendes betydelige ressourcer på at løfte denne opgave.

InTeRnATIOnAlISeRIngDe væsentligste risici ved entré på nye markeder er knyttet til valget af de rigtige samarbejdspartnere på distributions-siden – og at forstå de nye kulturer. Desuden kan national lovgivning i visse tilfælde vanskeliggøre brugen af e-Boks’ ydelser. Disse risici imødegås bl.a. ved at trække på kompe-tencer fra ejerkredsen – samt eksterne konsulenter. Løsnin-gen er global og gennemtestet på det danske marked. Det er derfor primært sprogvarianter og login komponenter, som tilpasses de enkelte markeder.

fInAnSIelle RISICIe-Boks er kun i begrænset omfang eksponeret for finansielle risici og har begrænsede gældsforpligtelser. Ledelsen vur-derer, at selskabet er i stand til selv at finansiere egen drift og vækst uden at optage gæld. Hovedparten af koncernens fordringer betales inden for tres dage, og hovedparten af kundekredsen har høj kreditværdighed, hvorfor koncernens kreditrisiko er minimal.

033

PÅTEGNINGER

034

Ledelsens påtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 1. januar – 31. december 2012 for e-Boks A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med års-regnskabsloven.

Årsregnskabet og koncernregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af selskabets og koncer-nens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. decem-

ber 2012 samt af resultatet af selskabets og koncernens aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabs-året 1. januar – 31. december 2012.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold den omhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens god-kendelse.

København, den 22. april 2013

dIRekTIOn

Henrik Andersen

BeSTyRelSe

K.B.Pedersen MetteKamsvågGrimstad Formand

AndreasFalkenmark JesperBramming

Godkendtpågeneralforsamlingenden22.april2013

Dirigent

035

Den uafhængige revisors erklæring

TIl kAPITAlejeRne I e-BOkS A/S

PÅTegnIng PÅ kOnCeRnRegnSkABeT Og ÅRSRegnSkABeT Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for e-Boks A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter års-regnskabsloven.

ledelSenS AnSvAR fOR kOnCeRnRegnSkABeTOg ÅRSRegnSkABeTLedelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncern-regnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

RevISORS AnSvAR Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregn-skabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internatio-nale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncern-regnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlin-ger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et kon-cernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende bil-lede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at ud-trykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en

vurdering af den samlede præsentation af koncernregn-skabet og årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

kOnkluSIOn Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregn-skabet giver et retvisende billede af koncernens og selska-bets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af koncernens og selskabets akti-viteter samt koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012 i overensstemmelse med års-regnskabsloven.

udTAlelSe Om ledelSeSBeReTnIngen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledel-sesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstem-melse med koncernregnskabet og årsregnskabet.

Hellerup, den 22. april 2013

PricewaterhouseCoopersStatsautoriseret Revisionspartnerselskab

ChristianF.JakobsenStatsautoriseretrevisor

036

anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for e-Boks A/S for 2012 er aflagt i overens-stemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse mellemstor C. Den anvendte regnskabs-praksis er uændret i forhold til sidste år.

geneRelT Om IndRegnIng Og mÅlIngI resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herudover indregnes værdireguleringer af finan-sielle aktiver og forpligtelse. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hen-satte forpligtigelser.

Aktiver indregnes i balance, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og ak-tivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsyn-ligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflæg-ges, og som be- og afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Som målevaluta benyttes DKK. Alle andre valutaer an-ses som fremmed valuta.

kOnSOlIdeRIngSPRAkSISKoncernregnskabet omfatter modervirksomheden e-Boks A/S samt virksomheder, hvori modervirksomheden direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettighederne, eller hvori modervirksomheden gennem aktiebesiddelser eller på anden måde har en bestemmende indflydelse. Ved konsolideringen sammendrages post af ensartet karakter. Koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddel-ser, udbytter og mellemværender samt realiserede og ik-ke-realiserede interne gevinster og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres. Mo-dervirksomhedens kapitalandele i de konsoliderede dat-tervirksomheder udlignes med modervirksomhedens regn-skabsmæssige indre værdi, opgjort på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret.

OmRegnIng Af fRemmed vAluTAtransaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktions-dagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transak-tionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes som en finansiel post.

tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs.

Valutakursdifferencer indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Opfylder udenlandske dattervirksomheder kriterierne for selvstændige enheder, omregnes resultatopgørelser-ne til en gennemsnitlig valutakurs for måneden, og ba-lanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resul-tatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens va-lutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen.

ReSulTATOPgøRelSen

neTTOOmSæTnIngNettoomsætningen omfatter faktureret salg af ydelser i forbindelse med elektronisk postboks. Indregning sker, når• levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb,• der foreligger en forpligtende salgsaftale,• salgsprisen er fastlagt, og• indbetalingen er modtaget, eller modtagelse kan for-

ventes med rimelig sikkerhed.

Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget.

AndRe ekSTeRne OmkOSTnIngeRAndre eksterne omkostninger indeholder udviklings-, pro-duktions-, lokale-, telefon-, kontorholds-, forsikrings-, ud-dannelses- og salgsfremmende omkostninger.

ReSulTAT Af kAPITAlAndele IdATTeRvIRkSOmhedeR I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året med fradrag af afskrivning på goodwill under posterne ”Resultat af kapitalandele i dat-tervirksomheder efter skat”.

037

fInAnSIelle POSTeRFinansielle indtægter og omkostninger omfatter rente-indtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta m.v. Finansielle indtægter og omkostnin-ger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

SkAT Af ÅReTS ReSulTATSkat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til egenkapi-taltransaktioner.

Den skat, der indregnes i resultatopgørelsen, klassifice-res som henholdsvis skat af ordinær drift og skat af ekstra-ordinære poster.

Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skatte-satser indregnes i resultatopgørelsen.

Selskabet er sambeskattet med udenlandske datter-virksomheder.

ImmATeRIelle AnlægSAkTIveRLicenser, rettigheder m.v. måles til kostpris og afskrives line-ært over den økonomiske levetid, der udgør maksimalt 5 år.

Anskaffelser, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes i resultatopgørelsen i takt med at omkostningerne afholdes.

Egen udviklet software aktiveres til medgåede direkte eksterne omkostninger samt tid og afskrives lineært over den økonomiske levetid, der udgør maksimalt 3 år.

fInAnSIelle AnlægSAkTIveR

kapitalandele i dattervirksomhederKapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles ef-ter den indre værdis metode.

I balancen indregnes under posten ”Kapitalandele i dat-tervirksomheder” en forholdsmæssige ejerandel af virk-somhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort med udgangspunkt i dagsværdien af de identificerbare nettoak-tiver på anskaffelsestidspunktet med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende værdi af positiv forskelsværdi (goodwill) og fradrag af en resterende negativ forskelsværdi (negativ goodwill).

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i datter-virksomheder henlægges via overskudsdisponeringen til ”Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis meto-de” under egenkapitalen. Reserven reduceres med udbyt-teudlodninger til moderselskabet og reguleres med andre egenkapitalbevægelser i dattervirksomhederne.

Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig in-dre værdi indregnes til nul kr. Et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder vurderes konkret og nedskrives, i det omfang det vurderes som uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgo-dehavender, indregnes det resterende beløb under hensat-te forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække dattervirksom-hedens underbalance.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i årsregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestids-punktet.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksom-heder opgøres som forskellen mellem afhændelsessum-men og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inklusiv ikke afskrevet goodwill samt for-ventede omkostninger til salg eller afviklingen. Fortjene-ste og tab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle poster.

TIlgOdehAvendeRtilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegå-else af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel ned-skrivning baseret på selskabets erfaringer fra tidligere år.

PeRIOdeAfgRænSnIngSPOSTeRPeriodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver om-fatter afholdte licenser vedrørende efterfølgende regn-skabsår.

egenkAPITAlUdbyttet, som ledelsen foreslår uddelt for regnskabsåret, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

038

henSATTe fORPlIgTelSeRHensatte forpligtelser indregnes, når selskabet som følge af en begivenhed indtruffet senest på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele for at indfri forpligtelsen.

De hensatte forpligtelser vedrører omkostninger til op-bevaring af leverede elektroniske dokumenter som måles og indregnes på baggrund af erfaringerne og forventnin-gerne til disse omkostninger. Hensatte forpligtelser med forventet forfaldstid ud over 1 år fra balancedagen tilba-gediskonteres med den gennemsnitlige obligationsrente.

SkyldIg SkAT Og udSkudT SkAT Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skatte-pligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skatte-pligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gæld-smetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæs-sig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser op-gjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for sam-me juridiske skatteenhed. Eventuelle udskudte nettoskat-teaktiver måles til nettorealisationsværdi.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som ak-tuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

gældSfORPlIgTelSeRFinansielle gældsforpligtelser måles ved lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anven-delse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatop-gørelsen over låneperioden.

Gæld i øvrigt måles til amortiseret kostpris svarende til nominel værdi.

PengeSTRømSOPgøRelSePengestrømsopgørelsen viser selskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitetPengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets re-sultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrøm fra investeringsaktivitetPengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktivite-ter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finan-sielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitetPengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter æn-dringer i størrelse eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Med henvisning til Årsregnskabslovens § 86, stk. 4 udar-bejdes der alene pengestrømsopgørelse for koncernen.

fORklARIng Af nøgleTAl

Bruttomargin = Bruttoresultat x 100Nettoomsætning

Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster x 100Nettoomsætning

Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster x 100Samlede aktier

Soliditetsgrad = Egenkapital x 100Samlede aktiver

Egenkapitalens forrentning

= Årets resultat x 100Gennemsnitlig egenkapital

Aktivernes omsætnings- hastighed

= NettoomsætningSamlede aktiver

039

REGNSKAB

040

041

KONCERN MODERSELSKABEt

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

Note

Nettoomsætning 101.101 85.209 101.075 85.209

Andre eksterne omkostninger 52.424 45.521 47.076 42.037

1 Personaleomkostninger 20.606 14.595 18.243 13.503

Resultat før renter og afskrivninger 28.071 25.093 35.756 29.669

4 Af- og nedskrivninger 7.639 7.981 7.639 7.981

Resultat før finansielle poster 20.432 17.112 28.117 21.688

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder 0 0 -7.539 -4.356

3 Finansielle indtægter 581 758 421 535

Finansielle omkostninger 62 28 48 25

Ordinært resultat før skat 20.951 17.842 20.951 17.842

2 Skat af ordinært resultat 4.209 5.585 4.209 5.585

Årets resultat 16.742 12.257 16.742 12.257

Forslag til resultatdisponering

Årets resultat 16.742 12.257

Andre reguleringer 342 160

Overført fra overført resultat 26.493 34.076

Til disposition 43.577 46.493

Foreslået udbytte for regnskabsåret 30.000 20.000

Overført til overført resultat 13.577 26.493

43.577 46.493

resultatopgørelse

042

KONCERN MODERSELSKAB

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

NoteAnlægsaktiver

4 ImmATeRIelle AnlægSAkTIveR

Licenser mv. 0 0 0 0Færdiggjorte udviklingsprojekter 5.730 13.369 5.730 13.369

Immaterielle anlægsaktiver i alt 5.730 13.369 5.730 13.369

5.730 13.369 5.730 13.3695 fInAnSIelle AnlægSAkTIveR

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 0 1.028 8.225

Anlægsaktiver i alt 5.730 13.369 6.758 21.594

OmSæTnIngSAkTIveR

6 Udskudt skatteaktiv 3.034 844 3.034 844

tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 15.473 10.390 15.441 10.390

tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed 0 0 2.517 1.823

10 tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere 5.153 7.350 5.153 7.350

tilgodehavende selskabsskat 0 677 0 677

Periodeafgrænsningsposter 83 459 68 459

23.743 19.720 26.213 21.543Likvide beholdninger 53.536 56.721 48.927 46.453

Omsætningsaktiver i alt 77.279 76.441 75.140 67.996

Aktiver i alt 83.009 89.810 81.898 89.590

aktiver

043

passiver

KONCERN MODERSELSKAB

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

Note

7 egenkAPITAl

Selskabskapital 12.000 12.000 12.000 12.000

Reserve for nettoopskrivning 0 0 0 0

Overført resultat 13.577 26.493 13.577 26.493Foreslået udbytte for året 30.000 20.000 30.000 20.000

egenkapital i alt 55.577 58.493 55.577 58.493

henSATTe fORPlIgTelSeRAndre hensatte forpligtelser 10.300 9.100 10.300 9.100

hensatte forpligtelser i alt 10.300 9.100 10.300 9.100

kORTfRISTede gældSfORPlIgTelSeRPengeinstitutter 126 115 120 115

Modtaget forudbetaling fra kunde 5.625 9.375 5.625 9.375

Leverandører af varer og tjenesteydelser 6.629 8.763 6.150 8.312

8 Gæld til virksomhedsdeltagere 0 965 0 965

Selskabsskat 925 0 925 0

Anden gæld 3.827 2.999 3.201 3.230kortfristede gældsforpligtelser i alt 17.132 22.217 16.021 21.997

gældsforpligtelser i alt 17.132 22.217 16.021 21.997

Passiver i alt 83.009 89.810 81.898 89.590

9 Eventualforpligtigelser

10 Nærtstående parter

044

Beløb i t. DKK Selskabskapital Overført resultat foreslået udbytte egenkapital i alt

Saldo pr. 1. januar 2012 12.000 26.493 20.000 58.493

Udbetalt udbytte i regnskabsåret -20.000 -20.000

Valutakursreguleringer vedr.

selvstændige udenlandske enheder 342 0 342

Årets resultat 16.742 0 16.742

Foreslået udbytte jf. resultatdisponeringen -30.000 30.000 0

egenkapital 31. december 2012 12.000 13.577 30.000 55.577

Saldo pr. 1. januar 2011 12.000 34.076 20.000 66.076

Udbetalt udbytte i regnskabsåret -20.000 -20.000

Valutakursreguleringer vedr.

selvstændige udenlandske enheder 160 160

Årets resultat 12.257 12.257

Foreslået udbytte jf. resultatdisponeringen -20.000 20.000 0

egenkapital 31. december 2011 12.000 26.493 20.000 58.493

egenkapitalopgørelse for moderselskabet og koncernen

045

pengestrømsopgørelse for koncernen

Beløb i t. DKK 2012 2011

dRIfTenS lIkvIdITeTSvIRknIng

Årets resultat 16.742 12.257

Afskrivninger 7.639 7.981

Ændringer i udskudt skat -2.190 -38

Ændring i andre hensatte forpligtelser 1.200 1.100

driftsresultat korrigeret for ikke-likviditetskrævende poster 23.391 21.300

Betalt skat -5.474 -6.300

Ændring i selskabsskat 7.076 5.769

Ændring i forudbetalte omkostninger 376 -389

Ændring i debitorer -2.886 -2.103

Ændring i kreditorer -3.099 2.800

Ændring i anden driftsafledt gæld -2.922 -3.073

driftens likviditetsvirkning i alt 16.462 18.004

InveSTeRIngSBeTAlIngeR

Immaterielle anlægsinvesteringer 0 0

Materielle anlægsinvesteringer 0 0

Finansielle anlægsinvesteringer 0 0

Investeringsbetalinger i alt 0 0

fInAnSIeRIngSBeTAlIngeR

Optagelse af bankgæld 11 36

Optagelse af anden gæld 0 0

Betalt udbytte -20.000 -20.000

Kursreguleringer 342 160

finansieringsbetalinger i alt -19.647 -19.804

Samlet likviditetsvirkning i året -3.185 -1.800

Primolikviditet 56.721 58.521

Samlet likviditetsvirkning i året -3.185 -1.800

ultimo likviditet 53.536 56.721

046

KONCERN MODERSELSKABEt

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

Note

1. PeRSOnAleOmkOSTnIngeR

Gager og lønninger 18.565 13.265 16.611 12.342

Pensioner 1.505 1.183 1.434 1.146

Andre omkostninger til social sikring og

andre personaleomkostninger 536 147 198 15

I alt 20.606 14.595 18.243 13.503

Gennemsnitligt antal medarbejdere 24 18 22 17

Oplysninger om vederlag til bestyrelse og direktion er udeladt

jf. ÅRL § 98b, stk.3.

2. SkAT Af ÅReTS ReSulTATAktuel skat 6.399 5.623 6.399 5.623

Regulering udskudt skat -1.111 -38 -1.111 -38

Regulering udskudt skat, tidligere år -1.079 0 -1.079 0

4.209 5.585 4.209 5.585

3. fInAnSIelle IndTægTeRRenteindtægter, bank 581 758 336 535

Renteindtægter, tilknyttet virksomhed 0 0 85 0581 758 421 535

noter

047

noter

KONCERN MODERSELSKABEt

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

Note

4. ImmATeRIelle AnlægSAkTIveR

Licenser mv.

Kostpris primo 8.454 8.454 8.454 8.454

tilgang i årets løb 0 0 0 0

Afgang i årets løb 0 0 0 0

Kostpris ultimo 8.454 8.454 8.454 8.454

Af- og nedskrivninger primo 8.454 8.112 8.454 8.112

Årets afskrivninger 0 342 0 342

tilbageført afskrivninger på afgang 0 0 0 0

Af- og nedskrivninger ultimo 8.454 8.454 8.454 8.454

Regnskabsmæssig værdi ultimo 0 0 0 0

fæRdIggjORTe udvIklIngSPROjekTeR

Kostpris primo 22.918 22.918 22.918 22.918

tilgang i årets løb 0 0 0 0

Afgang i årets løb 0 0 0 0

Overført 0 0 0 0

Kostpris ultimo 22.918 22.918 22.918 22.918

Af- og nedskrivninger primo 9.549 1.910 9.549 1.910

Årets afskrivninger 7.639 7.639 7.639 7.639

tilbageført afskrivninger på afgang 0 0 0 0

Af- og nedskrivninger ultimo 17.188 9.549 17.188 9.549

Regnskabsmæssig værdi ultimo 5.730 13.369 5.730 13.369

Afskrivninger og nedskrivninger jf. ovenfor 7.639 7.981 7.639 7.981

Gevinst ved salg af driftsmidler 0 0 0 0

Afskrivninger i alt 7.639 7.981 7.639 7.981

w

048

noter

MODERSELSKABEt

Beløb i t. DKK 2012 2011

Note

5. finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kostpris primo 12.421 0

tilgang i årets løb 0 12.421

Afgang i årets løb 0 0

Kostpris ultimo 12.421 12.421

Reguleringer primo -4.196 0

Årets resultat -7.539 -4.322

Nedskrivning af datterselskab 0 -34

Kursregulering 342 160

Reguleringer ultimo -11.393 -4.196

Regnskabsmæssig værdi ultimo 1.028 8.225

Navn på tilknyttet virksomhed Hjemsted Ejer og stemmeandel

e-Boks AS, Norge Oslo 100%

KONCERN MODERSELSKAB

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

6. udSkudTe SkATTeAkTIveR

udskudt skatteaktiv kan opgøres således:

Underskud fra Norge 0 -1.079 0 -1.079

Andre hensættelser 2.575 2.275 2.575 2.275

Forudbetaling 1.406 2.344 1.406 2.344

Skattemæssig merafskrivning på anlægsaktiver -947 -2.696 -947 -2.696

Regnskabsmæssig værdi 3.034 844 3.034 844

049

noter

KONCERN MODERSELSKABEt

Beløb i t. DKK 2012 2011 2012 2011

Note

7. egenkAPITAl

Selskabskapitalen på t. DKK 12.000 er fordelt på aktier á kr. 1 eller

multipla heraf. Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

8. gældSfORPlIgTelSeR

Gæld til virksomhedsdeltagere - 965 - 965

Afdrag på gældsforpligtelserne i det kommende regnskabsår 0 965 0 965

Af restgælden forfalder mere end 5 år fra balancetidspunktet 0 0 0 0

050

9. evenTuAlfORPlIgTelSeR

KoNcerNeN

Koncernen har indgået uopsigelige sponsorater og driftsaftaler, som udløber senest i 2014.En del af forpligtelsen ved-

rørende driftsaftalerne er forbrugsafhængig. Den samlede forpligtelse vurderes ikke at overstige t. DKK 13.656 (t. DKK

21.102 i 2011)

Leasingforpligtelse udgør t. DKK 327 (t. DKK 698 i 2011), aftalerne udløber senest i 2015.

Husleje- og administrationsaftale udgør t. DKK 1.401 (t. DKK i 1.350 i 2011), aftalerne kan opsiges med 6 måneders var-

sel.

ModerselsKaBet

Selskabet har indgået uopsigelige sponsorater og driftsaftaler, som udløber senest i 2014. En del af forpligtelsen ved-

rørende driftsaftalerne er forbrugsafhængig. Den samlede forpligtelse vurderes ikke at overstige t. DKK 13.474 (t. DKK

20.928 i 2011).

Leasingforpligtelse udgør t. DKK 327 ( t. DKK 698 i 2011), aftalerne udløber senest i 2015.

Husleje- og administrationsaftale udgør t. DKK 1.211 (t. DKK 1.206 i 2011), aftalen kan opsiges med 6 måneders varsel.

10. næRTSTÅende PARTeR - kOnCeRnen

Betydelig indflydelse: Grundlag

Post Danmark A/S, tietgensgade 37, 1566 København V Aktionær

Nets Denmark A/S, Lautrupbjerg 10, 2750 Ballerup Aktionær

Selskaberne besidder mere end 5% af stemmerne eller minimum 5% af selskabskapitalen.

traNsaKtioNer

e-Boks A/S køber administrative ydelser af nærtstående parter.

e-Boks A/S har finansielle transaktioner med nærtstående parter.

Selskabet har tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere, som følge af løbende samhandel.

transaktioner mellem selskaberne i e-Boks koncernen beskrives ikke med henvisning til årsregnskabslovens § 98c, stk. 3.

noter

e-Boks A/S . Lautrupbjerg 10 . 2750 Ballerup . telefon 70 21 24 00 . www.e-boks.com

Cvr.nr.: 25 67 41 54 . Hjemstedskommune: Ballerup Kommune