LÆRING & TRIVSEL
Læreplan for Dagtilbudsdistrikt Katrinedal
2
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................ 3
Faktuelle forhold ................................................................................................................... 5
Dagplejen Katrinedal ........................................................................................................... 5
Lokalområde Svinninge ....................................................................................................... 6
Lokalområdet Gislinge ......................................................................................................... 8
Lokalområdet Kundby ......................................................................................................... 9
Værdigrundlag og Kerneopgave ............................................................................................ 10
Læringsforståelse og børnesyn .............................................................................................. 11
Dokumentation og evaluering ............................................................................................... 13
Bestyrelsens principper for læreplansarbejdet ......................................................................... 15
Læreplanstemaer ................................................................................................................ 16
Barnets alsidige personlige udvikling ................................................................................... 17
Krop og bevægelse ........................................................................................................... 20
Kulturelle udtryksformer og værdier .................................................................................... 24
Natur og naturfænomener ................................................................................................. 28
Sociale kompetencer ......................................................................................................... 32
Sprog .............................................................................................................................. 36
3
Indledning
Du sidder nu med Distrikt Katrinedals reviderede
læreplan. Læreplanen beskriver distriktets vær-
digrundlag, kerneopgave, børnesyn, læringsfor-
ståelse, principper for bestyrelsens arbejde med
læreplaner, de 6 læreplanstemaer, samarbejde
om overgang, samarbejde med TUF og Børne-
konsulentcentret samt dokumentations og eva-
lueringsmetoder.
Der vil være en beskrivelse af lokalområderne,
samt af de enkelte børnehuse i distriktet. Alle
børnehuse, herunder også dagplejen er forpligt-
de til at arbejde med læreplanen i praksis. De
seks læreplanstemaer er som følger:
Barnets alsidige personlige udvikling
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Natur og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
I 2012 vedtog Holbæk Kommune en Børne- og
ungepolitik, som i følgende fire hovedover-
skrifter fastlægger de politiske mål for kom-
munens børn- og unge:
Fælles ansvar og forpligtende fællesska-
ber
En sund og aktiv start på livet
Rettidig indsats
Styrkelse af fagligheden
På dagtilbudsområdet er det vores ansvar at
omsætte indholdet af Børne- og ungepolitikken
til praksis, således at alle børn oplever pædago-
giske indsatser og opfølgning, der sikrer, at vi
når målene bedst muligt.
Visionen for fremtidens dagtilbud i Holbæk
Kommune er, at:
Dagtilbuddet i samarbejde med forældre,
danner ramme om et godt, udviklende og
lærerigt børneliv til gavn for alle børn og
deres familier
Børn i dagtilbuddet bliver mødt af voks-
ne, der viser dem anderkendelse og re-
spekt, og støtter dem i at indgå i sociale
og læringsfremmende fællesskaber
Dagtilbuddet udfordrer alle børn, så de
lærer så meget, de kan. Dagtilbuddet
styrker og understøtter barnets lærings-
forudsætninger og potentialer, så de tri-
ves og udvikler sig til livsduelige menne-
sker
Visionen følges op af en handleplan en gang år-
ligt, og i 2014 har der, med henblik på at skabe
sammenhæng, været fokus på revision af de
pædagogiske læreplaner og kvalificering af ar-
bejdet. Initiativer, der har haft til hensigt at un-
derstøtte Børne- og ungepolitikken og Strategi
for fremtidens dagtilbud.
Beskrivelserne af de seks læreplanstemaer er
udarbejdet på distriktsniveau, og i den forbindel-
se har medarbejdere og distriktets børnehuse i
2014, deltaget i et kompetenceudviklingsforløb
med henblik på at udarbejde distriktets overord-
nede mål mv.
Den pædagogiske læreplan er godkendt i distrik-
tets bestyrelse den 11. december 2014.
4
Der er tilrettelagt et kompetenceudviklingsforløb
i 2015, der har aktionslæring og narrative do-
kumentation i fokus. Kompetenceudviklingsfor-
løbet sker i samarbejde med UCSJ og har til
hensigt at udvikle læring, og kvalificere det pæ-
dagogiske arbejde så alle børn lærer mest mu-
ligt.
Venlig hilsen
Winnie Høgly/Distriktsleder
Kompetenceudvikling
5
Faktuelle forhold
Geografisk placering
Dagtilbudsdistrikt Katrinedal består af lokalom-
råderne Gislinge, Svinninge og Kundby.
Børnehuse
Distriktet består af 5 børnehuse, heraf en dag-
pleje.
- Dagplejen Katrinedal med afdelinger i
henholdsvis Svinninge og Gislin-
ge/Kundby
- Pilehytten, Svinninge
- Elverbo, Svinninge
- Solsikken, Gislinge
- Kundby Børnehus, Kundby
Børnetal
Vi forventer at have et gennemsnitligt børnetal
på 309 børn i hele Dagtilbudsdistrikt Katrinedal i
2014.
Lokale muligheder og tilbud
Alle børnehusene benytter de lokale sportshaller
der ligger i eget område og børnehusene i Svin-
ninge ligger også tæt på skov, sø og å. De øvri-
ge børnehuse ligger også tæt på skov. Alle bør-
nehuse benytter flittigt de naturskønne områder.
Alle børnehuse er DGI certificeret og re-
certificeret og samtlige pædagogiske medarbej-
dere er ICDP (International Children Develop-
ment Program) uddannet, og der uddannes des-
uden ICDP vejledere i 2015.
Der arbejdes tæt sammen med de øvrige børne-
huse i lokalområdet.
Alle børnehuse har åbent fra kl. 6.15 til 16.45,
fredage dog til 16.15. Undtaget Elverbo der åb-
ner kl. 6.00.
Alle børnehuse samt dagplejen følger kommu-
nens politik vedr. lukkedage.
Dagplejen Katrinedal
Dagplejen dækker områderne Gislinge, Svinnin-
ge og Kundby.
Det forventede gennemsnit i 2014 er: 58 børn
Dagplejerne er fysisk placeres forskellige steder i
distriktet, tæt omkring de større lokalområder.
Der er tilknyttet legestuelokale til dagplejen i
Svinninge og Gislinge. Legestuerne ligger i for-
bindelse med andre børnehuse, så børnene har
mulighed for at lege med børn i større grupper
og møde andre dagplejere samt stifte bekendt-
skab med børn og medarbejdere i børnehaven
som led i overgangen mellem dagpleje og bør-
nehave.
Dagplejen holder dagplejens dag og benytter
den omkringliggende natur samt nærmest til-
gængelige legeplads.
Dagplejen har faglige kompetencer indenfor
børn med særlige behov.
6
Lokalområde Svinninge
Børnehuset Pilehytten
Pilehytten er beliggende på Hovedgaden 74 i
Svinninge. Børnehuset ligger meget tæt på loka-
leområdets andet børnehus Elverbo.
Pilehytten har et gennemsnit på 56 børn i 2014.
Pilehytten er et integreret børnehus og består af
en 0 til 3 års afdeling, Svalestuen, med plads til
13 børn og en børnehaveafdeling med plads til
46 børn, i alderen 3 til 6 år fordelt på 2 stuer,
Mejsestuen og Lærkestuen. Den ene stue er op-
delt i stueetage og 1. sal.
Pilehytten er indrettet i Svinninge gamle skole
og ligger meget tæt på Svinninges nuværende
skole.
Børnehuset arbejder tæt samme med SFO’en
som er nærmeste nabo og legepladserne ligger i
umiddelbar tilknytning til hinanden.
Pilehytten har en nybygget legeplads (2012) og
er opført ud fra den sidste nye viden om børns
læring og trivsel.
Børnehuset ligger meget tæt på Katrinedalskolen
afd. Svinninge og Svinninge Sportscenter samt
skov, sø og å og benytter sportscentrets multi-
hal og den omkringliggende natur, til pædagogi-
ske aktiviteter og læring.
Børnehuset har en uddannet Marte Meo terapeut
og er en del af frivillighedsprojektet Legebanden,
som består af 5 unge fra 6. kl. fra Katrinedals-
skolen afd. Svinninge der samarbejder med 2
pædagoger, der leger med børnene både inde og
ude, en gang ugentlig.
Pilehytten
7
Børnehuset Elverbo
Elverbo er beliggende i et paracelhuskvarter på
Ledegårdsvej 15 i Svinninge, ca. 300 meter fra
lokalområdets andet børnehus Pilehytten.
Elverbo har et gennemsnit på 46 børn i 2014.
Elverbo er pr. 1. oktober 2014 ændret fra ren
børnehave for børn i alderen 3 til 6 år, til en in-
tegreret institution og er opdelt i tre stuer, Dra-
gestuen, Troldestuen og Alfestuen og kan rum-
me op til 54 børn i alderen 0 til 6 år.
Børnehuset har en ny opført legeplads (2014)
der er udviklet ud fra den nyeste viden om børns
læring og trivsel.
Der er tilknyttet et ”træværksted” hvor kun fan-
tasien sætter grænser for hvad der kan produce-
res. Værkstedet har åbent 3 dage om ugen og
bemandes af en 16 timers medarbejder ansat på
særlige vilkår.
Børnehuset arbejder tæt sammen med SFO’en
på Katrinedals skolens afd. Svinninge.
Børnehuset ligger tæt på skov, sø og å, som
benyttes til pædagogisk aktivitet og læring.
I den nærliggende skov er der en privatejet le-
geplads som ofte benyttes af børnehuset. Bør-
nehuset besøger Svinninge Sportscenter og bru-
ger multihallen i motoriske sammenhænge.
Pr. 1. august 2014 åbner børnehuset kl. 6.00.
Elverbo
8
Lokalområde Gislinge
Børnehuset Solsikken
Solsikken er beliggende på Kirkevej 1 i Gislinge.
Solsikken har et gennemsnit på 102 børn i 2014.
Børnehuset er en integreret institution og består
af to afdelinger, én afdeling for de yngste børn i
alderen 0 til 3 år (Vuggeriet), Spirestuen samt
Grøn stue og én afdeling med børn i alderen 3 til
6 år fordelt på 3 stuer, gul, blå og rød. Herud-
over har børnehuset et værksted Krea, som an-
vendes til særlig kreative udfoldelser.
Solsikken har en meget stor og indbydende le-
geplads, som er opdelt i forhold til afdelingerne
og giver mulighed for alle former for fysisk ud-
foldelse.
Derudover benyttes den lokale sportshal ofte.
Solsikken er indrettet i Gislinge gamle skole og
har masser af indendørsplads og er beliggende
tæt på Katrinedalskolen afd. Gislinge. Solsikken
arbejder tæt sammen med SFO’en og skolen.
Børnehuset har madordning med egen produkti-
on og økonoma.
Solsikken
9
Lokalområde Kundby
Kundby Børnehus
Børnehuset er beliggende på Trønningevej 11 i
Kundby.
Kundby børnehus har et gennemsnit på 47 børn
i 2014.
Kundby Børnehus er et integreret børnehus og
består af en 0 til 3 års stue Radisserne med
plads til 12 børn og en børnehaveafdeling med
plads til 48 børn fordelt på 2 stuer, Kometerne
og Stjernerne. Børnehuset er i 2 etager.
Børnehuset arbejder tæt sammen med Katrine-
dalskolen afd. Kundby og SFO. Herunder om
overgange fra børnehus til SFO/skole.
Kundby Børnehus benytter den lokale sportshal,
og der er gode kreative udenoms faciliteter,
herunder en veludviklet legeplads med mulighed
for forskellige former for fysisk aktivitet for læ-
ring. Derudover ligger bl.a. en udendørs Fitness
park i nærheden og stort græsareal med mulig-
hed for større udendørs arrangementer.
Børnehuset deltager pt. sammen med skolen i
Projekt Frivillighed og har bl.a. på den baggrund
4 frivillige store drenge og piger fra Katrinedal-
skolen afd. Kundby (Legebanden) der ugentlig
kommer og i samarbejde med en pædagog leger
med de største af børnene.
Kundby Børnehus
10
Værdigrundlag og
Kerneopgave
Distriktets værdiggrundlag
Mål
Det overordnede mål for distrikt Katrinedal er:
i et trygt og omsorgsfuldt miljø at give
det enkelte barn omsorg, selvværd og
selvtillid i tætte ven- og fællesskaber,
samt at alle børn er sunde og trives både
psykisk og fysisk og kan tilegne sig op-
timal trivsel og læring.
Distriktets pædagogiske tilgang
Den pædagogiske tilgang er anerkendende pæ-
dagogik med et livssyn hvor respekt for vores
medmennesker og den verden vi lever i, er ud-
gangspunkt for vores handlinger.
Alle medarbejdere er ICDP (International Child
Development Programme) certificeret og arbej-
der i forhold til ICDP´ ens 8 pædagogiske sam-
spilstemaer:
Den følelsesmæssige dialog:
1. Vis glæde for barnet
2. 2. Se barnets initiativ – juster dig
3. Inviter barnet til samtale – lyt og svar
4. Giv anerkendelse – for det barnet magter
at gøre
Den meningsskabende dialog:
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed - vis fø-
lelser og entusiasme
7. Fold barnet oplevelse ud - uddyb og for-
klar
Den guidende/vejledende dialog:
8. Fortæl barnet hvad det må og skal – trin
for trin
Alle børnehuse er DGI certificeret og benytter
leg, bevægelse og mest muligt udeliv i den pæ-
dagogiske tilgang.
Distriktets øvrige principper
Der er traditioner omkring højtider, fød-
selsdage, årstider mm.
Der er god og tæt kon-
takt/kommunikation med forældre og
andre personer der er tilknyttet barnet
Er medvirkende til at styrke samarbejdet
med de øvrige lokalsamfund
Skabe et netværk af frivillige der har til-
knytning til det enkelte børnehus
Der indkøbes materialer af god kvalitet
under hensyntagen til miljøet
Der ved ny ansættelse lægges vægt på
kvalifikationer der kan understøtte di-
striktets værdigrundlag, kerneopgave,
pædagogiske tilgang og principper
Distriktets kerneopgave
Læring, udvikling og et sundt børneliv i sociale
relationer.
- Vi sikrer barnet optimale muligheder og
trivsel i et flerfagligt og forpligtende fæl-
lesskab
11
Katrinedal
12
Læringsforståelse og
børnesyn
Læringsforståelse
Ved læring forstår vi tilegnelse af ny viden, nye
færdigheder, nye kompetencer, nye oplevelser,
ny forståelse eller en ny måde at agere på.
Læring og udvikling sker gennem relationer,
gennem en mangfoldighed af processer, på alle
tidspunkter og i alle situationer.
Gennem læring og leg ønsker vi at skabe et mil-
jø, der forbereder børn på, hvordan livet kan
tackles med alle dets valg, muligheder og usik-
kerhedsmomenter. Vi giver alle børn lige mulig-
heder for at indgå i fællesskaber, og vi skaber
rammer, der gør det muligt at tage udgangs-
punkt i børns forskellige læringsstile.
Et godt læringsmiljø er et miljø, hvor det er mu-
ligt at finde måder at forstå sig selv på i den
verden, vi lever i. Læringsmiljøet tager afsæt i
den aftalte pædagogiske praksis for dagplejen,
institutionen, distriktet.
Der foretages en faglig vurdering af, hvordan
læringsmålene og læringsstilene kobles med,
hvad børnene, lige præcis har brug for.
Distriktets læringsforståelse tager udgangspunkt
i:
at børn lærer på alle tidspunkter i alle si-
tuationer
at børn har forskellige måder at lære på
at en sammenhængende og flerfaglig ind-
sats på alle områder styrker læring og ud-
vikling
at et gensidigt, forpligtende samarbejde
mellem forældre og medarbejdere skaber
det optimale grundlag for børnenes trivsel,
læring og udvikling
Indsatsen skal vurderes og evalueres med ud-
gangspunkt i en fælles forståelse af, hvad et
barn skal kunne på forskellige alderstrin.
Distriktets læringsforståelse er gældende for alle
børn.
Vi er opmærksomme på at børn har forskellige
læringsstile og at nogle børn i perioder kan have
svært ved at tilegne sig den bedst mulige læ-
ring.
Vi arbejder inkluderende, for at undgå at børn
udstødes af fællesskabet, selvom der kan være
børn i udsatte positioner.
Distriktets børnesyn
Vi ser hvert enkelt barn som kompetent, værdi-
fuldt, unikt og betydningsfuldt, med ressourcer
og muligheder for læring og udvikling.
Børnesynet bygger på:
Respekt for det enkelte barn
Anerkendelse
Ligeværdighed
Respekt for forældrene
Læring
En tilegnelse af færdigheder, viden og hold-
ninger. Læring er en social proces og sker
altid direkte eller indirekte i samspil med
andre, og forudsætter aktiv deltagelse.
13
Vi vil altid se barnet i de sociale relationer og
fællesskaber det indgår i.
Alle børn og familier behandles forskelligt, for at
blive behandlet ens og med respekt.
Vi vil sikre helhed og flerfaglig sammenhæng
omkring alle børn.
Dokumentation og
evaluering
Dokumentation i Dagtilbudsdi-
strikt Katrinedal
Dokumentation benyttes som redskab til udvik-
ling af den pædagogiske praksis.
Dokumentation har overordnet set to formål:
1. At beskrive og synliggøre den pædagogi-
ske praktisk
2. At udvikle den pædagogiske praksis
Dokumentation forstås som et redskab til at:
beskrive og synliggøre den pædagogiske
praksis, hvor opmærksomheden er på
konkrete aktiviteter
rette blikket mod børns læring, trivsel,
relationer og udvikling, hvor systematiske
metoder afdækker om den pædagogiske
indsats leder frem mod distriktets mål
I dagtilbudsdistrikt Katrinedal ønsker vi at arbej-
de med følgende dokumentationsformer:
Den narrative metode
Gennem de professionelles egne fortællinger om
begivenheder fra hverdagen, afdækker metoden
de logikker, problemer og løsningsforståelser,
som det pædagogiske personale tænker og
handler ud fra i deres pædagogiske praksis. Det-
te giver også mulighed for at vurdere og udvikle
egen praksis.
Praksisfortællinger
Der er fokus på relationen mellem børn og voks-
ne. Fortællingen skrives som den voksnes egen
oplevelse af barnet eller børnene, og kan fange
”pædagogiske øjeblikke”.
Inklusionsfortællinger
Formålet med metoden er, at fokusere på miljø-
ets og fællesskabers betydning for barnet.
Børneinterviewet
En samtaleform, hvor der målrettet stilles
spørgsmål med henblik på at afklare noget be-
stemt fra barnets synsvinkel og perspektiv. Et
perspektiv, der kan nuancere og udfordre det
pædagogiske personales opfattelse og forståelse
af praksis.
Der kan læses yderligere om ovennævnte meto-
der i Holbæk Kommunes guide til pædagogiske
læreplaner.
Flere metoder
Fotografering, video, videoanalyse ICDP
Logbøger, dagbøger
Udstillinger, ferniseringer
Vi vil alle børn.
Vi ser ikke børn med problemer, men børn i
udsatte positioner.
14
Praksisfortælling
Analyse
Fælles fortolkning
Ny praksis
Malerier, produktorienteret dokumentati-
on
Barnets bog
Der findes utallige dokumentationsmetoder, og i
Dagtilbudsdistrikt Katrinedal vil vi dygtiggøre os
inden for flere metoder. Den narrative fortælling
benyttes i hele distriktet, og derudover vælger
det enkelte børnehus og dagplejen, hvilke meto-
der de vil benytte.
Et krav er at metoderne skal beskrive og udvikle
den pædagogiske praksis, samt have fokus på
barnets læring, trivsel, udvikling og relationer.
Evaluering i Dagtilbudsdistrikt Ka-
trinedal
Vi ser evaluering som en vurdering af praksis,
proces og metode, og en fortløbende udvikling af
disse.
Vi vil skabe en evalueringskultur, med planlagt
evaluering i årshjul, både hvad angår de daglige
aktiviteter og den årlige evaluering af de pæda-
gogiske læreplaner.
Vi vil bl.a. benytte flg. evalueringsmetoder på de
tegn vi ønsker at se, i distriktet:
- SMITTE-model, ”sammenhæng, mål, in-
klusion, tegn, tiltag, evaluering”
- narrative fortællinger
- ICDP
Evaluering er en systematisk vurdering af,
om de anvendte metoder og aktiviteter bi-
drager til at indfri de opstillede mål
15
Bestyrelsens princip-
per for læreplansar-
bejdet
Bestyrelsen godkender en gang årligt di-
striktets værdigrundlag, børne- og læ-
ringssyn og pædagogiske principper, ef-
ter oplæg fra teamledelsen i samarbejde
med personalet.
Personalet har kompetence til at beslutte
hvilke læringsmål og indsatsområder der
skal arbejdes med.
Der skal tages udgangspunkt i Holbæk
Kommunes guide til udvikling af lærepla-
ner.
Bestyrelsen orienteres om de valgte læ-
ringsmål inden den pædagogiske lære-
plan igangsættes, en gang årligt.
Der skal en gang årligt gives en samlet
redegørelse til bestyrelsen fra de enkelte
børnehuse omkring evaluering af de pæ-
dagogiske læreplaner.
Bestyrelsen beslutter hvorledes evalue-
ringsproceduren, samt hvordan samar-
bejdet mellem bestyrelsen og forældrerå-
dene skal foregå.
Processen/arbejdet med de pædagogiske
læreplaner skal kunne følges i de enkelte
huse, dagplejere, på opslagstavler, via
månedlige nyhedsbreve, hjemmeside
m.m. Det er vigtigt at læringsmålene er
synliggjort for forældrene.
Læringsmål inden for sprog, relationer og
bevægelse skal være en ingrediens i alle
pædagogiske læreplanstemaer.
Tidspunkter for bestyrelsens indsatser følger
de udsendte deadlines fra Holbæk Kommune
16
Læreplanstemaer
Der er 6 læreplanstemaer.
1. Barnets alsidige personlighedsudvikling
2. Krop og bevægelse
3. Kulturelle udtryksformer og værdier
4. Natur og naturfænomener
5. Sociale kompetencer
6. Sprog
På de følgende sider, kan man bl.a. læse om læringsmål, tegn på læring og hvilke pædagogiske me-
toder vi ønsker at bruge i dagtilbudsdistrikt Katrinedal.
Samarbejde i børnehøjde
17
Barnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling handler om børnenes identitetsdannelse; Hvem er jeg? Hvor
kommer jeg fra? Hvad kan jeg? Hvor er jeg på vej hen?
Temaet handler også om at støtte børnenes læring, og de personlige ressourcer de besidder, for
derigennem at opnå personlig udvikling, og for at blive hele mennesker.
Børnenes alsidige personlige udvikling har stor betydning for børnenes generelle trivsel og læring i
dagligdagen. De skal møde rum og plads til at udvikle sit selvværd og sin selvtillid. Alle har krav
på at blive mødt og anerkendt som de mennesker de er.
Børnene skal have kompetencer til at fungere i forskellige sociale sammenhænge, for derigennem
at lære egne og andres grænser, ønsker og følelser at kende. Børnene skal lære at håndtere både
sejre og nederlag.
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. At indgå i og tage ansvar for forskellige
fællesskaber
2. At forstå, udtrykke og handle på sine fø-
lelser og grænser
3. At tilsidesætte egne behov, når hensynet
til fællesskabet kræver det
4. At bruge og udvikle deres kreativitet og
fantasi til at finde løsninger og se mulig-
heder
5. At drage omsorg for sig selv og andre og
udvise empati
6. Sig selv og sin baggrund at kende
Børnene har lært:
1. At deltage. De kan følge aktivitetens
rammer fx historielæsning, sangleg, leg
eller tur.
2. At børnene beder en voksen om hjælp
eller søger trøst. Viser sine grænser og
følelser, ved at udtrykke sig verbalt eller
nonverbalt (vrede, glæde, angst, sorg)
3. At vente på tur i f.eks. aktiviteter. Bør-
nene kan indgå i og acceptere rammerne
i fællesskabet fx blive siddende ved ma-
den, udvise tålmodighed overfor andre,
hvis de bruger længere tid end dem selv.
4. At indgå i leg og bidrage fantasifuldt til
legens udvikling. Børnene bruger kreati-
vitet og fantasi når de udtrykker sig. De
finder på løsningsforslag i leg.
5. At trøste og hjælpe andre. Børnene hen-
ter hjælp hos en voksen, både til sig selv
og andre. Børnene hjælper de mindre
børn med fx at tage tøj på.
6. At kende sig selv, mærke sig selv. Bør-
nene ved hvor de bor. Hvad de har lyst
til. Har jeg blå øjne? hvad hedder min
mor og far?)
Barnets alsidige personlige udvikling
18
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø inde og ude skal indrettes efter børnenes alder og behov, så de
fysiske rammer giver mulighed for optimal læring og alsidige udfoldelsesmuligheder.
Læringsmiljøet skal indrettes med henblik på inklusion. Der skal både være mulighed for at være
alene, i små grupper eller større grupper. Der skal være mulighed for at skabe fordybelse, samt at
være i bevægelse.
Børnemiljøet skal indrettes med møbler der passer ergonomisk til barnet, tilgængeligt legetøj i
børnehøjde, små legeoaser med plads til fordybelse og steder hvor barnet kan trække sig tilbage
(rum i rummet). Legetøjet kan evt. deles op i legetøj, der er frit tilgængeligt og legetøj der bliver
brugt i lege, hvor der er særlige rammer og behov.
Indeklimaet skal være sundt, dvs. at støjen skal minimeres, udluftning optimeres, lys og varme
skal være passende til børn og hygiejnen/rengøringsstandarden skal sikre børnenes fysiske sund-
hed.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det faglige professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi
skal være nærværende og imødekommende, samt have en positiv tilgang og et positivt samspil til
alle børn.
Vi skal være bevidste om vores faglighed og professionelle rolle, og arbejde ud fra vores fælles
kerneopgave; Børns læring og trivsel.
Personalet skal se hvad barnet er optaget af, inddrage deres perspektiver i dagligdagen og følge
barnets optagethed og spor. Det gør vi blandt andet ved at være omstillingsparate, arbejde med
fleksible ugeplaner, planlagte aktiviteter og spontane aktiviteter ved at følge børnenes spor.
Vi skal inkludere alle børn og se hvert barns potentiale.
Børnene skal have medbestemmelse i forhold til egen læring, i takt med dens udvikling. Vi skal
være bevidste om forholdet mellem barn og voksen i forhold til valg muligheder. Børnene skal
medinddrages og gives ansvar, for det de kan. Vi vil opnå et godt børnemiljø ved at skabe et tole-
rant læringsrum, hvor børn og voksne kan udvikle sig individuelt og sammen.
Barnets alsidige personlige udvikling
19
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med børnenes alsidige personlige
kompetencer, og som vi arbejder med i hele distriktet, er:
ICDP (International Child Development Programme). ICDP er en kompetencegivende ud-
dannelse, der bl.a. gennem videooptagelser tydeliggør og udvikler samspillet og relationen
mellem børn og pædagogisk personale
Udviklingsbeskrivelser og individuelle handleplaner ved hjælp af Kuno Beller og TRASS
(Tidlig Registering Af Sprogudvikling).
Marte Meo. En pædagogisk metode, der tilsigter at udvikle det psykiske lærings- og bør-
nemiljø. I distriktet findes uddannede Marte Meo pædagoger.
Vi søger i øvrigt vejledning og sparring via TUF (Tværfagligt Udviklings Forum) efter behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Stamtræ
Samling med navnesange
Billedlotteri (andre spil)
Sanglege (bl.a. Bjørnen sover)
Inddragelse i praktiske gøremål
Sige ”værsgo´” ved bordet
Selv tage tøj af og på (selvhjulpenhed)
Kreativt værksted
Bevægelses lege (DGI lege)
Tema: Hvem er jeg
Barnets alsidige personlige udvikling
”Vi skal den vej!”
20
Krop og bevægelse
Temaet Krop og bevægelse handler om fysisk/psykisk aktivitet og sundhed.
Krop og bevægelse er barnets værktøj til at tilegne sig og sanse verden. I kroppen lagres erfarin-
ger, følelser og viden.
Er man tryg ved sin krop og kender dens styrker og muligheder, har man et godt fundament til at
erobre verden på. Det handler derfor om, at børnene får mulighed for at styrke de motoriske fær-
digheder, såsom fin og grov motorik, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed. Disse færdig-
heder er afgørende for barnets selvhjulpenhed og selvstændighed.
Krop og bevægelse handler yderligere om sundhed, såsom hygiejne og sund kost, da dette er med
til at give barnet trivsel, livskvalitet og velvære.
Krop og bevægelse
Boldspil i Katrinedal
21
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. At være selvhjulpne
2. At varetage egen hygiejne
3. Grov- og fin motoriske færdigheder
4. Om sundhed og ernæring
5. At respektere egne og andres grænser for
fysisk nærhed
6. At bruge og udforske deres krop og san-
ser, og lære glæden ved at bruge sin krop
og bevæge sig
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At vise interesse/mestre fx af og på-
klædning. At spise selv.
2. At børnene udviser interesse
for/mestrer egen hygiejne ex. Vasker
hænder ved toiletbesøg, før måltider og
tørrer næsen. De mindste spejler andre
og følger hygiejniske anvisninger, som
fx at tørre sig om munden efter at have
spist.
3. Grov motorisk: fra at kravle til at gå,
eller at løbe og danse. Fin motorisk: at
gå fra at kunne holde på farveblyanten
til at kunne tegne inde for stregerne
(pincet-grebet).
4. At børnene fortæller om sund kost /
deltager i madlavningen. At børnene
spiser alsidigt og prøver nyt.
5. At børnene siger fra med tegn eller ta-
le, og kan bede både børn og voksne
om hjælp. At børnenes fysiske nærhed
afspejler tætheden i deres relationer. At
børnene ikke krammer andre, der søger
væk.
6. At børnene reagerer på deres sanser
ex. Se – høre – føle – lugte og smage
sansen. At barnet tager initiativ til fy-
sisk aktivitet ex. de små øver sig i at
stå/gå – de store i at løbe hurtigere, el-
ler klatrer højere.
Krop og bevægelse
22
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
Det fysiske læringsmiljø ude er afgørende for Barnes motorik. I uderummet er der ”højt til loftet”,
så børene kan virkelig få lov til at udfolde sig og bruge deres sanser.
Det er vigtigt at skabe rum til forskellige bevægelses muligheder, f.eks. en bane til køretøjer,
plads til bold spil og mulighed for at udvikle deres balancesans f.eks. ved at gynge, rulle/trille og
klatre.
I det fysiske lærings- og børnemiljø indenfor, er det vigtigt at kunne skabe rum til fysisk aktivite-
ter, såsom motorik bane, til at kravle, klatre, rulle/trille, men også at skabe rum til ro og fordybel-
se til træning af finmotoriske færdigheder fx at tegne, lave perler og puslespil.
Rummene skal være æstetisk/sanseligt og ergonomisk indrettet, så de giver ro og overskuelighed,
og vi skal bestræbe os på at skabe et inkluderende børnemiljø, hvor der er plads til forskellighed
og hvor børn får mulighed for at deltage i aldersvarende aktiviteter i større eller mindre grupper,
som de voksne tilrettelægger.
Rummets indretning og materiale valg har stor betydning for hygiejnen. Inventaret skal være flyt-
bart og nemt at holde.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale til-
byder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
Det psykiske læringsmiljø handler derfor om, at vi, som pædagogisk personale, skal have en an-
erkendende tilgang børnene, og deres nysgerrighed og behov for at bevæge sig. Netop denne al-
dersgruppe lærer bedst gennem brug af sanser og krop.
Vi skal give tryghed, omsorg og skabe aldersvarende udfordringer for børnenes motoriske færdig-
heder. Vi skal yderligere have fokus på børnemiljøet, hvor trivsel og inklusion er centralt for alle
børn.
Læringsmiljøet skal tilrettelægges, så det både indebærer planlagte aktiviteter (den voksne går
forrest), fælles planlagte aktiviteter (den voksne går ved siden af barnet), og spontane aktivitet
(den voksne går bagved barnet og følger barnets spor).
Alle børn skal have mulighed for at deltage i fysisk aktivitet i større eller mindre grupper.
Vi skal være aktive deltagende, opfordrende og have almen viden om kroppen, sundhed, ernæring
og børnenes motoriske udvikling.
Krop og bevægelse
23
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet med temaet krop og bevægelse,
er:
DGI. I distrikt Katrinedal er vi alle DGI certificerede, dette betyder at vi er særligt uddan-
nede til at tilrettelægge aktiviteter, hvor børnene lærer gennem leg og bevægelse i hver-
dagen.
ICDP. Vi er også ICDP (International Child Development Programme) uddannede. ICDP er
en metode, der arbejder målrettet med relationer mellem barn-voksen gennem brug af en
anerkendende tilgang.
Flerfaglige indsatser inddrages efter behov, fx fagspecifikke konsulenter, ”TUF” (tværfagligt udvik-
lingsforum) eller TRASMO i forbindelse med børn med særlige behov.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Motorik bane
Sanse gynge
Sanglege med fagter
Hoppepude
Tegne, male, klippe og klistre
Perleplade, og perler på snor
Følekasser/ sansekasser
Madlavning
Pustelege
Klatrebane
Faldskærm
Hoppe/danselege
Fri leg
Krop og bevægelse
24
Kulturelle udtryksformer og værdier
Temaet handler om:
Kultur er en måde at forstå sig selv og verden på. Jo flere kulturer og kulturelle udtryk børn mø-
der, jo bredere bliver deres syn på verden, andre mennesker og dem selv.
Kulturelle udtryksformer er f.eks. kunst, musik, litteratur og moderne medier (I-pad). Temaet
handler derfor om at give børnene mulighed for at se, høre og gøre ting indenfor forskellige ud-
tryksformer. Det er vigtigt, at alle børn får plads og støtte til at bruge deres fantasi og udfolde sig
kreativt.
Kulturelle værdier er udtryk for de forhold, som vi værdsætter og finder elementære i den kultur
vi befinder os i.
Kulturelle udtryksformer og værdier
Traditioner
25
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. Om traditioner
2. At bruge lokalområdets kulturelle tilbud
3. At bruge og søge information på moderne
medier (fx Ipad)
4. Den danske musik og sangskat at kende
5. Børnelitteraturen at kende
6. At udtrykke sig kreativt ved brug af for-
skellige kreative udtryksformer
7. Andre kulturer og andre måder at leve på,
både lokalt og globalt
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Små børn: genkender fx nissen, flaget,
madkassen, fastelavnstønden
Store børn: at sætte ord på fx jul, fa-
stelavn, fødselsdag
2. Små børn: genkender fx kirken, sko-
ven, hallen
Store børn: At børnene kan fortælle
hvad fx kirken er og hvad den bruges til
og tage initiativ til at besøge lokale kul-
turelle tilbud
3. Små børn: At børnene kan bruge I-pad
(spil der udvikler sprog/kreativitet)
Store børn: at søge efter interesser fx
spil. At tage billeder og finde billeder
som inspiration til kreative aktiviteter
4. Små børn: Bruger sangens fag-
ter/spiller med.
Store børn: At børnene synger/spiller
med og tager initiativ til at synge/spille.
5. Små børn: Kan genkende en bog og
opfordre til at vi læser
Store børn: Kan kende og genfortælle
historie og søge viden i bogen - f.eks.
slå op på snegl.
6. Små børn: Har lyst til at deltage, og
bruger forskellige materialer
Store børn: Tager initiativ til fx at ma-
le, sy, teater, tegne.
7. Små børn: Kan se, at andre er ander-
ledes end dem selv. F.eks. at Sofie har
glat hår imens Jonas har krøller.
Store børn: Kan sætte ord på, at an-
dre er anderledes end dem selv og ac-
ceptere at nogle spiser anden mad eller
har andre levevilkår
Kulturelle udtryksformer og værdier
26
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med
henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.
Det fysiske lærings- og børnemiljø skal give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem brug af
forskellige udtryksformer. Det betyder, at de fysiske rum skal give mulighed for forskellige aktivi-
teter, herunder fleksible møbler, så man kan fordybe sig i kulturelle udtryksformer. Det er vigtigt
med tilgængelige materialer i aldersvarende art og mængde.
Når børn skal have mulighed for fordybelse, betyder det også at støjen skal minimeres, så kon-
centration og fordybelse bliver mulig. Læringsmiljøet skal indrettes, så der er en generel god be-
lysning og lys som rettes imod en aktuel aktivitet som f.eks. maling.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang)
Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædago-
gisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor
temaet.
I det psykiske lærings- og børnemiljø er det vigtigt at alle børn mødes af positive, autentiske og
anerkendende fagpersoner, som er rollemodeller og mestrer at sætte tydelige rammer og at give
børn plads og medbestemmelse.
I hverdagen skal børnene have mulighed for at udtrykke sig gennem brug af mangfoldige kulturel-
le udtryksformer. Dette gøres ved at den voksne planlægger aktiviteter, samtidig med at barnets
perspektiv inddrages under hensyntagen til alder og modenhed. De voksne skal være kreative,
fantasifulde, musiske og nysgerrige.
Det er vigtigt at alle børn har samme mål, men målene kan evt. nås gennem brug af forskellige
metoder (inklusion).
Det pædagogiske personale skal generelt interessere sig for det enkelte barns trivsel og læring,
såvel som gruppens.
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Kulturelle udtryksformer og
værdier, er:
Anerkendende pædagogik
Dialogisk læsning (dansk litteraturskat/eventyr)
Sangmapper/sangkuffert
Teater
Rytmik/musik
Kulturelle udtryksformer og værdier
27
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Årstidsbestemte traditioner: Fastelavn, Jul, kirke
Musik og rytmik
Læse - Bibliotek
Udflugt til Odsherred Dyrepark
Udflugt til Andelslandsbyen
Museum
Male
Eventyr
Viden om andre lande
Børnenes eget eventyr
Teater
Traditioner i Børnehusene
Kulturelle udtryksformer og værdier
Julehygge
28
Natur og naturfænomener
Temaet handler om:
Naturen er et sted, hvor fantasi, følelser og bevægelse får frit spil. Derved bliver naturen et læ-
ringsrum, der både styrker børns udviklingsmuligheder og udfordrer deres sanser. Man kan både
høre, føle, smage, lugte og se på naturen.
Natur er delt op i 3 kategorier:
Zoologi: Læren om dyr og levende væsner
Botanik: Læren om planter, træer, naturen som spisekammer
Geologi: Jord, vand, sten, jordlag, universet
Naturfænomener kan være vejrfænomener, simple eller mere komplicerede. Det handler om vejr,
årstider og temperatur. Ting som sker i jordens indre, i luften og /eller på jordens overflade. Na-
turfænomener giver børnene forskelligartede erfaringer og oplevelser af naturens kræfter.
Derudover omhandler temaet miljø og miljøhensyn. Børnene skal have mulighed for at forstå na-
turens cyklus og sammenhæng, og udvikle respekt for miljøet.
Natur og naturfænomener
Katrinedal ”smager” på naturen
29
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. Viden om naturen, samt at udvise
respekt og tage ansvar for naturen
(dyr, planter mv.)
2. At bruge nærmiljøet.
3. At bruge naturens skattekammer
(materialer m.m.)
4. At kende og bruge naturen som
spisekammer
5. Om vejret, årstider og fænomener
6. Om tal, mængder, rækkefølger,
modsætninger og relativitet
7. Viden om og respekt for miljøet
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Fælles: Vise respekt ved ikke at skade naturen og sætte ord
på naturen afhængig af alder eks. fra blomst til solsikke
Store: Tage initiativ til at bruge skov, sø, legeplads
m.m.
Små: Identificere sø, skov, legeplads m.m.
2. Fælles: At de kender nærmiljøets muligheder
Store: At de spørger om vi ikke skal tage i skoven
Små: At de peger på skolen
3. Fælles: At børnene udforsker naturen
Store: Indhente materiale til aktiviteter eks. pinde,
kogler, skaller
Små: Identificere ting fra naturens skattekammer,
f.eks ting fra tidligere aktiviteter
4. Fælles: At de samler spiselige ting i naturen
Store: Tage initiativ til at indsamle naturens ressour-
cer f.eks. hyldeblomster til saft/pandekager, æbler til
grød m.m.
Små: Identificere og smage på det gængse frugt og
grønt
5. Fælles: At de kan identificere vejret
Store: Identificere vejr og årstider. Tage initiativ til
aktiviteter og korrekt tøjudvælgelse
Små: En ændret adfærd eller ord ved og/ eller om-
kring vejret
6. Fælles tegn på læring hos både små og store:
Tal: f.eks. tælle før en sang eller hvor mange børn
der er til samling
Rækkefølger: F.eks at efter dag kommer nat, ugeda-
gene, årstidernes skiften
Modsætninger: Kold eller varm, hård eller blød, frisk
eller rådden
Relativitet: Bygge et tårn og vælte det(Tyngdekraft),
Smide sutten ud over kanten på barnevognen, ny er-
kendelse af viden
7. Fælles: At børnene tager hensyn til miljøet
Store: At børnene ikke smider skrald i naturen. At
børnene kan forklare hvad der sker med skrald hvis
de smider det i naturen
Små: At børnene lærer at smide papir og lign, i
skraldespanden og ikke på jorden. At ser og kopier
adfærden.(begyndende læring og pædagogisk perso-
nale som rollemodeller)
Natur og naturfænomener
30
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som tilbydes børnene med
henblik på at optimere deres læring og generelle trivsel.
Ude: I børnenes fysiske læringsrum ude, ser vi det som en fordel at have et bålsted, hvor man
kan bruge naturens ressourcer til bålmad i forskellige variationer.
Der skal være mulighed for at samle ting i naturen, både ved børnehuset og i lokalområdet. Dette
kan evt. suppleres med en nyttehave/urtehave/frugt eller grønt.
I forbindelse med Natur og Naturfænomener, er borde/bænkesæt, små arbejdsområder eller et
naturværksted en god ide, så der er steder til at bearbejde naturens materialer.
De forskellige materialer i børnenes nærmiljø, giver børnene sanseoplevelser og skærper børnenes
nysgerrighed vedrørende deres eget nærmiljø og samtidig udvikles barnets fantasi, selvstændig-
hed og kreativitet i naturen.
Der skal også opfordres til at til at tage naturen med ind i institutionen, som f.eks at omdanne et
rum til skovbund med blade, grene og lign. Derved kan naturens materialer og processer under-
søges. Der kan også bruges bøger, internet, mikroskoper m.m. Der kan også bruges de digita-
le/teknologiske mulighede, som er tilgængelige med henblik på viden og læring.
Det indendørs rum skal fortrinsvis være præget at rolige/lyse/harmoniske farver og ikke stær-
ke/Pang farver, da de rolige/lyse farver giver mere ro.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø handler om den daglige struktur og hvordan vi som pædago-
gisk personale møder børnene og gennem vores handlinger understøtter børnenes læring indenfor
temaet. Det pædagogiske personale skal være gode rollemodeller, der udviser engagement og
interesse i naturen og naturfænomenerne. Det pædagogiske personale skal skabe et godt børne-
miljø, ved at minimere støjniveauet indendørs. Børnene skal tilbydes mulighed for at gøre første-
håndserfaringer i naturen. Flere oplevelser udenfor, en masse frisk luft, små grupper og små kro-
ge inde og ude kan være gode forslag til at skabe det gode lærings- børnemiljø.
Det pædagogiske personale skal planlægge aktiviteter og gå forrest, men kan under aktiviteten
følge børnenes spor og derved styrke børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi, dvs. gå bag-
ved barnet og tilbyde hjælp og støtte i børnenes undersøgelser/eksperimenter.
Det pædagogiske personale skal yderligere skabe et godt børnemiljø ved at gå ved siden af barnet
og derved skabe nogle gode dialoger mellem det pædagogiske personale og barnet. Derved føler
barnet sig set og anerkendt og får sit eget perspektiv frem i dialogen.
Det pædagogiske personale kan benytte alle tre læringsrum: 1) At gå foran barnet 2) At gå ved
siden af barnet og 3) At gå bagved barnet, som redskaber til at se børnenes tegn og afkode hvil-
ken af disse tre former, som passer bedst i en given situation og hvilket som passer den børne-
gruppe, som det pædagogiske personale har.
Natur og naturfænomener
31
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, der er særligt relevante for arbejdet med Natur og naturfænomener, er:
Brug af Naturvejlederen i Holbæk kommune
Naturportalen.dk
Friluftsrådet
De grønne spirer
Det kan anbefales at bruge internettet til informationer, da der er mange hjemmesider med aktivi-
teter indenfor temaet Natur og Naturfænomener
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Forrådnelseseksperiment
Så og spirings forsøg
Skovture
Sø
Kastanjedyr
Kærne smør
Besøge landbrug
Til åen og se på ænder
Samle grankogler og male dem
Samle bog
Lave lysestager af naturmaterialer
Bøgeblade, hyben eller clementiner til kranse
Mælkebøttehonning
Bål og bålmad
Se på dyr
Bygge huler i skoven
Gå til stranden og samle muslingeskaller til evt. vindspil
Finde spiselige planter
Natur og naturfænomener
32
Sociale kompetencer
Temaet handler om: (Definition)
Sociale kompetencer er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder.
Sociale kompetencer handler om evnen til at indgå i positivt samspil med andre.
Børnene skal derfor have mulighed for at lære sociale kompetencer gennem samspillet med andre
børn og voksne. De skal føle og udvise empati, og dermed evne at sætte sig ind i andres følelser.
Alle børn skal opleve sig selv, som en værdifuld del af fællesskabet, og have mulighed for at indgå
i venskaber.
Sociale kompetencer handler også om at sætte grænser for sig selv både fysisk og psykisk. Alle
børn skal bidrage til og mestre at indgå i forskellige fællesskaber, samt opleve værdien af samvær
med andre børn og voksne. Sociale kompetencer handler også om rummelighed og inklusion; om
at kunne acceptere hinanden og de forskelligheder vi har.
Sociale kompetencer
Distrikt Katrinedal OL 2014
33
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. At indgå i forskellige fællesskaber i sam-
spil med andre under fælles rammer og
regler
2. At have social forståelse og empati for
andre
3. At udtrykke sine følelser, holdninger og
grænser, samt forstå og respektere an-
dres
4. At indgå i og udvikle relationer til både
børn og voksne, herunder at tage initia-
tiv til og deltage aktivt i leg / aktivitet
med andre børn/voksne
5. At samarbejde og løse konflikter gen-
nem dialog
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. Kan overholde køkultur/vente på tur.
Kan være sammen om noget. Kan delta-
ge i fælles aktiviteter ud fra gældende
normer og rammer, fx frokost, samling,
dialogisk læsning.
2. Kan aflæse andres kropssprog og handle
herudfra. Kan hjælpe/trøste andre på
eget initiativ. Kan hente hjælp til andre.
3. Kan lytte til andre og forstå hinanden.
Kan sige til og fra ved hjælp af krops-
sprog og verbalt sprog. Kan udtrykke
egne følelser og handle på andres. Kan
give plads til hinanden og deres forskel-
ligheder.
4. Kan skabe kontakt til både børn og voks-
ne.
Selv kan finde på lege / aktiviteter. Har
venner. Søger trøst hos de voksne. Kan
tilbyde hjælp til børn og voksne på eget
initiativ. Kan spørge om man må deltage
i legen / aktiviteten.
5. Kan tie stille mens andre taler. Kan indgå
kompromis, fx dele legetøj. Kan hente
hjælp til konflikter eller finde løsninger
ved at lytte og nærme sig hinandens
synspunkter.
Sociale kompetencer
34
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
For at udvikle et optimalt læringsmiljø, er det vigtigt at have flytbart inventar, så rummene kan
bruges til forskellige læringsmiljøer, herunder ro og plads til fordybelse, og at lege uforstyrret i
små og større grupper. Der skal være borde/stole/inventar, som passer ergonomisk til børnene.
Læringsmiljøet skal indrettes æstetisk, dvs. i harmoniske farver, og med overskuelig indretning af
materialer, inventar og legetøj. Der skal indrettes med støjdæmpende materialer, og lys, lys, ud-
luftning skal følge forskrifterne om børnemiljø.
Legetøjet skal inspirere til, at flere kan deltage i samme leg/aktivitet. Herigennem kan børnene få
øje på hinanden og udvikle sociale kompetencer. Legetøjet skal være tilgængeligt og indbyde til
fantasi, og vække børns nysgerrighed, så der skabes mulighed for, at børnene indgår i samspil
med hinanden, og herved udvikler deres sociale kompetencer.
Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle rolle):
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale til-
byder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
For at udvikle børns sociale kompetencer skal der være kompetent personale, som kan inkludere
alle børn og tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder i det sociale fællesskab. Det er personale,
som arbejder anerkendende, imødekommende, nysgerrigt og hjælpsomt. Personale, der er nær-
værende og har positiv kontakt til og relationer til både det enkelte barn og gruppen. Det er per-
sonale, som er omstillingsparat, og som følger med i den faglige udvikling, samt tager initiativ til
mangfoldige aktiviteter, der understøtter børnenes læring indenfor temaet.
For at opnå bedst mulig læring, er det vigtigt, at vi som personale kan tilrettelægge dagligdagen,
så der både skabes ro, så børnene får tid og ro til fordybelse, og rum for aktiviteter med store
armbevægelser.
Vi skal formå at tilrettelægge dagligdagen, så børnene oplever os som nogle, der både formår at
gå foran børnene (tilbyder målrettede aktiviteter), ved siden af børnene (støtter fælles valgt akti-
vitet), og bagved børnene (følger børnenes spor). Børnene skal opleve relevant medbestemmelse i
deres hverdag.
Sociale kompetencer
35
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om børns sociale
kompetencer er:
ICDP: Internationalt børneudviklingsprogram, som bruger video optagelser til at se på per-
sonalets tilgang til barnet med fokus på det positive, det der virker på det enkelte barn og
gruppen.
Marte Meo: I distriktet er der en Marte Meo terapeut. Marte Meo (latin for ved egen kraft)
er en metode, der bruger video til at analysere samspillet mellem mennesker. Formålet er
at skabe en anerkende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne.
Yderligere inddrages flerfaglige indsatser efter behov, TUF: tvær faglig indsats.
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Leg – rolleleg, fælleslege, traditionslege, sanglege
Sanglege
Tur ud af huset
Samling
Aktiviteter i større eller mindre grupper
”Fri for mobberi”
”Trin for trin”
Teater
Tema; sur, glad, bange, stolt osv.
Projekter, hvor børnenes samarbejdsevner trænes gennem medbestemmelsesprocesser og
fælles opgaveløsning
Sociale kompetencer
36
Sprog
Temaet handler om:
Sprog handler om kommunikation – og kommunikation opstår i mødet mellem mennesker.
Sprog og kommunikation er afgørende for børnenes udvikling og fremtid. Vi opdeler sproget i det
verbale (det talte sprog som handler om ord, toneleje og tonefald) og det nonverbale (skriftsprog,
tegnsprog, kropssprog, berøring, øjenkontakt, mimik og billedsprog). Der skal være overens-
stemmelse mellem ord, mimik, stemme og kropssprog, hvis kommunikationen skal optimeres.
Børn skal derfor have mulighed for at udvikle alsidige sproglige kompetencer.
Sproget udvikles blandt andet ved at børnene fortæller om ting fra virkelighedens og fantasiens
verden.
Sproglige kompetencer er vigtige for at børnene kan indgå i sociale fællesskaber og for at de kan
danne venskaber og relationer. Samtidig er sproget afgørende for barnets identitet og læring.
Barnet udvikler forståelse for sig selv og andre gennem kommunikation med omgivelserne.
Vi bruger sproget til at udtrykke egne meninger, holdninger og følelser og til at forstå andres,
samt verden omkring os. Yderligere er sproget en vigtig kilde til ny viden.
Sprog
Bogstavleg
37
Læringsmål: Tegn på læring:
Børnene skal lære:
1. At bruge sproget som kommunikations-
middel (lytte, fortælle, udtrykke følelser,
være i dialog og løse konflikter mv.)
2. Om og benytte tegn, symboler, bogstaver
og tal
3. Sproglig kreativitet; at udtrykke sig på
mange forskellige måder og ved hjælp af
forskellige kommunikationsmidler (fx
sang, iPad)
4. Et alderssvarende og nuanceret ordfor-
råd, begrebsforståelse og sprog – så op-
timalt udviklet, som barnets fysiske og
psykiske formåen tillader det
5. At lytte til, forstå og handle på en mundt-
lig og kollektiv besked
Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter?
1. At børnene lytter, fortæller, udtrykker
følelser og er i dialog. Når de prøver at
løse konflikter ved at tale sammen.
2. Når børnene begynder at skrive deres
navn, tæller med når vi skal synge, når
de genkender symboler og ved hvad de
betyder.
3. Når de aflæser, forstår og reagerer på
kropssprog, tegn og mimik. Når de ger-
ne vil stå frem i en gruppe og spille tea-
ter, rollespil og drama. Når de leger
med sproget via f.eks. rim og remser,
vrøvleord, fremmedord(sprog) m.m.
Når de udfolder deres fantasi via for-
tælling og leg. Når børnene kan bruge
en Ipad til at finde information eller til
at tegne/spille på.
4. Når børnene bruger flere ord og laver
længere sætninger. Større ordforråd og
bruger ord der har flere betydninger. At
de anvender begreber i de rigtige
sammenhænge og når de forstår sam-
menhæng mellem ord og handling. Når
de kan føre en længere samtale med
både børn og voksne. Når de viser for-
ståelse for overbegreber f.eks. dyre-
grupper, frugt/grøntsager, bestik m.m.
5. Når de kan udføre den handling de har
fået besked på og ikke lader sig aflede,
men kan fastholde koncentrationen om
det de skal.
At de kan videregive deres egen viden
til andre.
Sprog
38
Det fysiske lærings- og børnemiljø:
Det fysiske lærings- og børnemiljø handler om de fysiske rammer, som børnene tilbydes med
henblik på at optimere deres læring og trivsel.
Rummene skal indrettes med møbler og legetøj der passer til aldersgruppen (ergonomisk) og som
stimulerer den sproglige udvikling. Der skal være en god atmosfære i rummet og det er vigtigt at
materialerne er lyd og støjsvage, da støj hindrer den sproglige læring. Legetøjet skal være i bør-
nehøjde, så børnene selv har mulighed for at vælge hvad de vil lege med.
Det er vigtigt, at indrette rummet med øje for forskellige læringsmiljøer: læsekrog med bøger –
dialogisk læsning, et område med spil – sprogstimulerende spil (spillene deles op i dem der er i
børnehøjde og som børnene selv kan spille og dem der bliver brugt, når der er særlige rammer og
behov (voksenstyret)), tegnekrog – adgang til papir og farver, tavle og kridt.
Rummet skal fremstå harmonisk og æstetisk med rolige rene linjer og få farver, der gør det let og
overskueligt for børnene at vælge hvilke aktiviteter de skal beskæftige sig med.
I rummet viser vi synlige tal og bogstaver f.eks. navn og billeder på kasser med legetøj, navn på
børnenes skuffer, tegninger og i garderoben.
Der skal være mulighed for alene tid i mindre grupper, med henblik på sproglig udvikling og for-
dybelse i leg. Der skal være plads og rum til at læse historier og lytte til musik, og læringsmiljøet
skal være inkluderende.
Det psykiske lærings- og børnemiljø:
Det psykiske lærings- og børnemiljø omhandler de rammer, som det pædagogiske personale til-
byder børnene, og den tilgang de møder børnene med.
Det fagligt professionelle personale skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang til børnene. Vi
skal være nærværende, engagerede og i positivt samspil og dialog med børn og voksne. Vi skal
være klare og tydelige i vores udtryk, både sprogligt og kropsligt.
Personalet skal kunne følge barnets spor og være i børneperspektiv. Det gør vi ved at være om-
stillingsparate og fleksible i vores planlægning, samtidig med at vi skal tilbyde planlagte sproglige
aktiviteter i større og mindre grupper.
Ved at tage udgangspunkt i børnenes interesser og individuelle behov, ønsker vi at give dem
medbestemmelse i egen læring. Ved at arbejde i et tolerant og inkluderende læringsrum, er vi
med til at skabe et godt børnemiljø, hvor børn og voksne skaber/oplever læring, tillid og trivsel.
Det er via den gensidige dialog vi bl.a. udvikler de sproglige kompetencer.
Sprog
39
Pædagogiske metoder:
De pædagogiske metoder, som har særlig relevans for arbejdet indenfor temaet om sprog, er:
Dialogisk læsning – højtlæsning med inddragelse af børnene
Piktogrammer - synliggørelse af dagens rytme og aktiviteter
Babytegn – tegn til små børn, der understøtter og udvikler sproget
TRAS – tidlig registrering af sproget (Testskema, der synliggør barnets (sprog)udvikling))
TUF – tværfagligt udviklingsforum (bruges bl.a. til supervision, samt råd og vejledning)
Tale/høre konsulenter (arbejder med udtalevanskeligheder, sprogforståelse, ordforråd og
sætningsopbygning)
Trin for trin – social træning /sprogstimulering
ICDP – relationskompetencer
Kuno Beller – udviklingsbeskrivelse
Sprogkufferter – sprogstimulering
Individuelle handleplaner – arbejdsredskab til at ”nå hele vejen rundt om barnet” og dets
udvikling
Mulige aktiviteter indenfor temaet:
Dialogisk læsning
Sanglege med tegn og fagter
Rim og remser
Rollespil – teater
Billedlotteri og andre sprogstimulerende spil
Ord og navneleg – find dit navn, der er skrevet på papir
Vrøvleordleg – leg med fantasien
Førskole-opgaver, både med tal og bogstaver
Kims leg – huskeleg
Tegne og fortælle hvad der er tegnet
Musik
Lydlege (da da, di di, la la)
It-spil, der er sprogstimulerende
DGI-lege – styrker sprogstimulering og bevægelse
Skovtur – tal og talforståelse
Byen sover – træner opmærksomhed og sprogstimulerer
Fælleslege
Lydoptagelser – hvor børnene optager børn og voksne
Daglige gøremål hvor børnene inddrages og der sættes ord på det vi gør
Mundmotoriske øvelser - puste, suge, bruge tungen – både udenfor og inden i munden
40
Sprog
LÆRING & TRIVSEL
DAGTILBUDSDISTRIKT
KATRINEDAL
Skolevej 4, 4532 Gislinge