0-14 4/2016

Læreplanens temaer skal tænkes ind i indretningen og de fysiske læringsrumVi har som projektpædagoger erfaret, at tydelige læringsmiljøer skal sammentænkes med de 6 te-maer i den pædagogiske læreplan2. Dét opkvali-ficerer det pædagogiske arbejde i institutionerne mærkbart. Man kan gå ud fra spørgsmål og didak-tiske overvejelser3 som: · ”Hvad skal rummene give børnene?” · ”Hvordan skal rummenes indretning afspejle

læreplanstemaerne?” · ”Hvordan kan vi som voksne understøtte de

enkelte læringsmiljøer?” · ”Hvordan vil vi inddrage børnene?” · ”Hvad er børnene optaget af?”

Vi véd fra forskning, at rummenes indretning kan give stimulerende læringsmiljøer, og at dette kan blive retningsgivende for, hvad der kan og bør foregå4. Vi ved ligeledes, at børn lærer og udvik-ler sig i samspil med det omkringliggende miljø5, og at rummets indretning og de fysiske rammer har stor betydning for deres trivsel, læring og udvikling. Etablering af tydelige læringsmiljøer kan skabe bedre mulighed for fordybelse i lege og aktiviteter for både børn og voksne6. Det gi-ver ligeledes mulighed for tæt kobling mellem de fysiske rammer og læreplanstemaerne i det pæ-dagogiske arbejde.

2 Det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan (Ministeriet for Børn, Undervisning og ligestil-ling, 2016).

3 Didaktik er de overvejelser, vi gør os om mål og indhold ift. den pædagogiske praksis (Brostrøm, S., & Vejleskov, H., 2009)

4 Ringsmose & Staffeldt, 2014

5 Vygotsky, 1978

6 Ringsmose & Staffeldt, 2014

Der er en stemning af ro og imødekommenhed, da vi træder ind i institutionens fællesrum. Sia og Sigrid sidder og leger med dyr på det runde tæppe i dyrekrogen. Karl ligger på tæppet i læ-sehjørnet helt opslugt af en bog. Vi bliver mødt af voksne, der er fordelt i rummene og fordybet i leg med små børnegrupper.

Dette lille stemningsbillede er fra børnehuset Hindbærvangen i Egedal kommune, der har erfa-ret, hvad tydelige læringsmiljøer betyder for det daglige arbejde: ”Efter vi har fået etableret tyde-lige læringsmiljøer, fordeler børnene sig i højere grad i rummene og det samme gør de voksne”, for-tæller daglig leder Janie Winkelmann om hverda-gen efter et projektforløb i børnehaveafdelingen med os projektpædagoger. Temaet for projektet var tydelige læringsmiljøer og arbejdet med den pædagogiske læreplan1.

1 Jvf. Dagtilbudsloven (Retsinformation, 2016)

5756

DEN PÆDAGOGISKE GEVINST VED SAMMENKOBLINGEN AF LÆREPLAN OG FYSISKE LÆRINGSRUM

Hvert rum er indrettet, så det tilgodeser bestemte læreplanstemaer og gør legen og dagen nemmere for både børn og personale.

Af Miriam Bentssen og & Susanne Søholt, Projektpædagoger

Område Smørum, Egedal Kommune

0-14 4/2016

TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER ANNO 2016 TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER ANNO 2016

Karl ligger på tæppet i læsehjørnet helt opslugt af en bog

5958

Et eksempel: I Børnehuset Hindbærvangen er personalet ved projektets opstart udfordret af, at mange børn leger på få kvadratmeter. Nogle rum bliver ikke anvendt og legetøjet bliver ikke altid brugt hensigtsmæssigt. I tæt dialog med personale og leder bliver det fælles fokus klart: Læringsmiljøerne skal understøtte læreplansar-bejdet og de skal skabe rum for mindre legefæl-lesskaber, nærvær og fælles opmærksomhed7. Vi tager da afsæt i de seks læreplanstemaer og i fire overordnede zoner, som vi ønsker er tilstede i børnehaven: 1. Zone med høj motorisk aktivitet, hvor bør-

nene kan kravle, slå kolbøtter, og lignende2. Zone der er stille, hvor børnene kan slappe

af, læse bøger og lignende3. Zone for selvstændig leg. Børnene kan lege

med konstruktionslegetøj, med dukker og lignende

4. Zone med vokseninitierede aktiviteter, hvor børn og voksne er sammen om en voksenstyret aktivitet, eksempelvis med kreative aktiviteter som at male, bage og lignende

Når de fire zoner er vigtige, er det fordi denne indretning giver børnene mulighed for forskellige former for leg frem for at fastlåse deres legemu-ligheder. Med zoneinddelingen kan legen foregå fokuseret og uforstyrret, fordi det er tydeligt, hvilke lege, der udspiller sig hvor (Ringsmose & Staffeldt, 2014).

De nye læringsmiljøer bliver etableret Et af de nye læringsmiljøer er etableringen af en LEGO-krog som understøtter mindst to læreplan-stemaer: Sociale kompetencer og Sproglige kom-petencer.

Læringsmiljøet på billedet er tydeligt og af-grænset og danner rum for 3. zone: Den selv-stændige leg. Materialerne er præsenteret, og temaet er understreget ved hjælp af udsmyknin-gen på væggen. Der er således skabt en tydelig

7 Den fælles opmærksomhed opstår, når barn og voksen eller børnene imellem er fordybet om en fælles aktivitet eller leg (Ringsmose & Staffeldt, 2014).

ramme for den fælles leg – for hvad vi kan lege – og hvilken adfærdsform, der lægges op til.

Børnene udvikler Sociale og Sproglige kompe-tencer, når de leger, og særligt hvis de voksne hjælper legen i gang, når det er svært for bør-nene selv8. LEGO-krogen som tydeligt lærings-miljø, støttet af guidende voksne, viser børnene, hvordan de kan blive en del af legen. Den voksne hjælper med at sætte ord på intentioner, ønsker og behov og er derved understøttende for børne-nes udvikling af konstruktive legefællesskaber og udviklingen af sociale kompetencer.

Et andet af de nye læringsmiljøer er en samlings-krog, som understøtter arbejdet med de 4 lære-planstemaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglige kompetencer, Kulturelle udtryksformer & værdier.

Den færdigetablerede samlingskrog er tydelig og afgrænset, og den danner rum for 4. Zone: vokseninitierede aktiviteter. Med rummets ind-retning bliver der her lagt op til en bestemt adfærd i form af rolige, stille aktiviteter såsom læse- og samlingskrog. Med tilgængelige og syn-lige materialer arbejdes der fokuseret med lære-planstemaerne.

Piktogrammerne styrker både barnets Alsidige personlige udvikling og Sproglige kompetencer. Hver dag er et barn med til at udvælge billeder og sprogliggøre dagens gang. Sprogposerne styrker

8 Karrebæk, 2011

både de Sproglige kompetencer og Kulturelle ud-tryksformer og værdier. Poserne udgør et bestemt tema, eksempelvis eventyr, sange, højtider. Det runde tæppe understøtter det inkluderende fæl-lesskab (de sociale kompetencer), børn og voksne kan se hinanden og cirklen kan gøres større eller mindre, så der er plads til alle. På den måde bliver rummet understøttende for at kunne integrere de fire læreplanstemaer i den daglige samling.

Ved at etablere sådanne tydelige læringsmiljø-er bliver læreplansarbejdet en naturlig del af den pædagogiske hverdag. En medarbejder fortæller, at hun kan mærke stor forskel i måden de hol-der samling på efter etableringen af en tydelig samlingskrog: ”Det har givet mere ro nu, børnene ved hvad der skal ske og finder selv deres pladser”.

Et tredje læringsmiljø er en Køkkenkrog, som un-derstøtter læreplanstemaet: Sociale kompetencer.

Ved den færdigetablerede køkkenkrog er der lagt vægt på at skabe et afgrænset miljø med et ensartet udtryk som understøtter den fælles leg, og 3. zone: Den selvstændige leg. Bordet er dækket og væggenes udtryk understreger legens tema. Ved at man som voksen præsenterer mate-rialerne guides børnene i legen.

En medarbejder giver også udtryk for at opryd-ningen er nemmere med tydelige læringsmiljøer: ”Det er meget nemmere, når man skal bede børne-ne om at hjælpe med at rydde op, da de ved, hvor tingene skal være”. Børnene hjælpes og guides af

de voksne til at efterlade rummet indbydende til de næste kammerater. På denne måde bliver rum-met understøttende for arbejdet med de Sociale kompetencer i børnegruppen9.

Personalet gør sig i det hele taget hele tiden nye erfaringer og daglig leder, Janie Winkelmann, oplever en markant ændring i deres pædagogiske praksis, som hun sammenfatter i spørgsmålet: ”Kan man også have en hverdag, der er sådan?”.

5 gode råd · Få midler kan gøre en stor forskel for etab-

lering af et læringsmiljø; eksempel vis kan et rundt tæppe virke ramme sættende for et le-geområde.

· Begræns materialerne og skift hellere ud i temaer løbende, så det er overskueligt for børnene at gå til. Inddrag væggene til at un-derstøtte læringsmiljøets tema.

· Juster og optimer de enkelte læringsrum så de passer til den pågældende børnegruppes udviklings- og funktionsniveau, interesser og ønsker.

· Gå foran som voksen og vis hvordan rummet kan bruges og hvilken adfærd de forskellige zoner lægger op til.

· Fordel jer som voksne i rummene så I kan guide og vejlede børnene i mindre legefæl-lesskaber.

9 Winther-Lindqvist, 2012.

TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER ANNO 2016 TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER ANNO 2016

0-14 4/2016 0-14 4/2016

Læringsmiljøet på billedet er tydeligt og afgrænset og danner rum for 3. zone: Den selvstændige leg.

Ved at etablere sådanne tydelige læringsmiljøer bliver læreplansarbejdet en naturlig del af den pædagogiske hverdag

Et tredje læringsmiljø er en Køkkenkrog, som understøtter læreplanstemaet: Sociale kompetencer.

60

Ringsmose C. & Staffeldt S. (2014). Rum og læring – om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven. Forlaget Dafolo.

Vygotsky, L. S. (1978). Mind in society. Har-vard: Harvard University Press.

Winther-Lindqvist, D. (2012). Udvikling af identitet gennem fælles leg. In K. P. O. U. Li-berg (Ed.), Forskning i pædagogisk praksis. (Vol. 1 udg, s. 142 – 169). København.

https://www.uvm.dk/Dagtilbud/Paedagogiske-redskaber/Paedagogiske-laereplaner?allowCookies=on

Email: Susanne.soholt@egekom.dk

TEMA: PÆDAGOGISKE LÆREPLANER ANNO 2016

0-14 4/2016

Litteratur og referencer:Brostrøm, S., & Vejleskov, H., (2009). Didaktik i børnehaven (1. Udgave ed.).

Dyrby, P. W. (2014). Inderum: Skab fleksible rum med identitet. Danmarks evalueringsinsti-tut: Bakspejlet vol. 14.

Dyrby, P. W., (2014). Hvad fortæller jeres vægge? Danmarks evalueringsinstitut: Bakspej-let vol. 14.

Karrebæk, M. S. (2011). It farts: The situated management of social organization in a kin-dergarten peer group. Journal of pragmatics, 43 (12), s. 2911-2931.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=182051

Oplæg der giver viden, oversigt, metoder til vigtige arbejdsopgaver

som daginstitutionslederOplæg der er seriøse – og oplæg

der (også) er underholdende

Obs – muligt at få faktureret i 2016 eller i 2017

2-dages Ledelseskonference for ledere i daginstitutionerOnsdag den 19. – torsdag den 20.april, 2017 på Scandic Kolding

Læs mere på: www.paedagogiskforum.dk under ”Konferencer”

DAGINSTITUTIONS- LEDEREN

- som pædagogisk leder og som personaleleder

Lederkonference 2017 ann 0-14.indd 1 28/11/2016 13.59

I0-14 informerer

DEN NUVÆRENDE LOVGIVNING OM PÆDAGOGISKE LÆREPLANER§ 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alders-gruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer:1) Alsidig personlig udvikling2) Sociale kompetencer3) Sproglig udvikling4) Krop og bevægelse5) Naturen og naturfænomener6) Kulturelle udtryksformer og værdierStk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan lærepla-nen evalueres.Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov.Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pæda-gogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. § 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrik-ter tilknyttet den kommunale dagpleje.

§ 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læ-replan, herunder at revidere læreplanen, hvis væ-sentlige ændringer i dagtilbuddet eller evaluerin-gen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsen, hvis kommunalbesty-relsens drøftelser efter § 10, stk. 2, tilsiger dette.Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. § 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. § 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i § 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage for-ældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan.

§ 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. § 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.