dit bidrag hjælper

NR 12 · AUGUST 2018

Margit drømmer om at gå tur med et andet

menneske

Tips til en bedre

ferie

Bo måttekæmpe i 10 år for at få et job

konsulentordningen

Jubilæum med visioner

I Rwanda giver en ged nyt liv

Dorte strikker uden at kunne se

1,6 millioner til forskning

INDHOLD

Taxi til tiden 28Koncert i mørket med DR PigeKoret 32

Varme håndtryk i motionens navn 29

Drømmer om at gå tur med en ledsager 4

1,6 millioner til øjenforskning 8

Ti års jobkamp endte med succes for Bo 10

Sol, sommer, sand og vand… 14

5 tips til ferien 17

Kan en blind lære at strikke? 18

En ged er ikke bare en ged 22

Samling på synsområdet 25

Konsulentordningen fejrer 50 års jubilæum 26

Taxi til tiden 28

Varme håndtryk i motionens navn 29

Vind den nye Doro 8040 smartphone 31

Koncert i mørket med DR PigeKoret 32

Bidragydermagasinet fra Dansk Blindesamfund Nr. 12 · 6. årgang August 2018

ISSN nr. 2245-9847

Udgiver Dansk Blindesamfund Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon 38 14 88 44 [email protected] www.blind.dk

Redaktion Ansvarshavende redaktør: Thorkild Olesen Redaktør: Anne Marie Tiedemann e-mail: [email protected]

Design: Paramedia 11998

Oplag: 85.000 eks.

Næste udgivelse: Oktober 2018

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004 TRYKSAG

Sammen udfordrer vi blindhed. Vi støtter og hjælper mennesker med synshandicap. Vi kæmper for at skabe lige muligheder i samfundet. Og vi bidrager til at forebygge synshandicap.

Følg os på Facebook: www.facebook.com/danskblindesamfund og Twitter: https//twitter.com/DKblind

Støt vores arbejde på: www.blind.dk/stoet-os/

Protektor for Dansk Blindesamfund: Grevinde Alexandra af Frederiksborg

mailto:[email protected]

http://www.blind.dk


KÆRE BIDRAGYDER

Stopper livet ved de 67? Som landsformand for Dansk Blindesamfund møder jeg hver dag ældre med synshandicap. Nogle gange møder jeg mennesker, der lige har mistet synet og ikke helt ved, hvad de skal stille op med livet. Andre gange møder jeg dem først flere år senere, hvor en del fortæller mig, at de er blevet isolerede og ensomme ved siden af deres synstab. Hver gang berører det mig dybt, for jeg ved, at der skal så lidt hjælp til at få et godt og aktivt liv som blind.

For mange ældre blinde og stærkt svagsynede vil en ledsager-ordning være lige præcis den livline, de behøver, for at kunne klare hverdagen på egen hånd. Derfor er ledsageordning til mennesker, der mister synet efter det fyldte 67. år, også én af vores mærkesager.

Det håber jeg, at du vil læse meget mere om på næste side, hvor du bl.a. kan møde Margit Hvas på 80 år, der som sygeple-jerske gennem hele sit arbejdsliv har taget sig af andre menne-sker og imødekommet deres behov for pleje og omsorg. Hun havde aldrig drømt om, at hun selv en dag skulle blive afhængig af andre mennesker og mangle en at følges med, når hun skulle ud ad døren. Det er tankevækkende, for vi kan alle komme i samme situation.

Vi har også meget andet spændende læsestof i dette nummer. Vores konsulentordning har fejret 50 års jubilæum, og Øjenfon-den har afholdt sin årlige uddeling af legater. 1,6 millioner blev delt ud til seks forskellige legatmodtagere. Projekterne spændte bredt – lige fra udvikling af ny skrifttype, der skal gøre det nemmere for svagsynede at læse, over optimering af behandling af medfødt grå stær hos børn til undersøgelse af virkning og indhold af øjendråber til behandling af grøn stær. Vi har store forventninger til alle disse forskningsprojekter.

Husk også at deltage i vores konkurrence i denne udgave af Øjeblikket. På side 31 kan du være med i lodtrækningen om en ny Doro 8040 smartphone, og på side 32 kan du deltage i lodtrækningen om koncertbilletter til årets Mørkekoncert, som vi afholder i samarbejde med DR PigeKoret.

God læselyst

Thorkild Olesen Landsformand for Dansk Blindesamfund

Jeg kommer kun ud, hvis jeg bliver kørt herfra, hvor jeg bor. På den måde er det et meget kunstigt og ufrit liv, jeg har. Hvis jeg havde en, der kunne ledsage mig, ville det forandre alt for mig. Sådan beskriver Margit Hvas sit liv i artiklen på side 4-8. Hun er et af de mange medlemmer, som vi kæmper for at skaffe en ledsagerordning til.

Dit bidrag hjælper Ved at give et bidrag til Dansk Blindesamfund kan du hjælpe os med at give synshandicappede i alle aldre en bedre hverdag og sikre vores ret til at leve som ligeværdige mennesker. Alle mennesker har ret til at leve et indholdsrigt og selvstændigt liv. Det gælder også mennesker med synshandicap. Dit bidrag kan blive begyndelsen på et nyt liv for mange mennesker.

Indbetal din støtte på: • Bankoplysninger 4180-0006400337

• MobilePay 1010

• SMS ”SYN” til 1245 og støt automatisk med 150 kr.

(udbydes af Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup)

3ØJEBLIKKET AUGUST 2018

Margit drømmer om at få en ledsagerordning, så hun kan føle sig tryg, når hun forlader hjemmet.

Men Margit blev blind ti år for sent, da hun var 76, og loven giver kun ledsagelse til borgere under 67 år.

LEDSAGELSE

4 ØJEBLIKKET AUGUST 2018

Jeg drømmer om at gå en tur med et andet menneske Margit er spærret inde i sit hjem, fordi hun blev blind, efter hun var fyldt 67 år, og derfor kan hun ikke få en ledsager-ordning.

TEKST: CHRISTINA HAMMER · FOTO: HENRIK FRYDKJÆR

Hvis bare Margit var blevet blind ti år før, så havde loven sikret hende en ledsager. Men fordi Margit var over 67 år, da hun

mistede synet, er der ingen hjælp til at komme ud af huset. Og Margit tør ikke selv gå ud, efter at hun et par gange har mistet orienteringen og er faret vild. Det betyder, at Margit kun kommer ud den ene gang om ugen, hvor hun skal i dagcen-ter og bliver hentet af en flextransport. En sjælden gang bestiller hun en taxi og kører en tur fra hjem-met i Himmelev og ind til centrum af Roskilde, som hun kender fra dengang, hun kunne se og derfor kan orientere sig. Men de ture bliver også færre og færre, for det er ikke sjovt at gå alene, når man ikke kan se. Allermest drømmer Margit om en gåtur i naturen. Bare komme ud i naturen, bruge benene og mærke verden. Men det kan Margit ikke, fordi det kun er borgere under 67 år, som har ret til en ledsagerordning.

Spærret inde Margit Hvas er 80 år. Som sygeplejersker har hun gennem en lang karriere taget sig af andre men-nesker og imødekommet deres behov for pleje og omsorg. Hun havde aldrig drømt om, at hun selv en dag skulle blive afhængig af andre menneskers samme pleje og omsorg.

H


Skal livet stoppe ved de 67? Som blind eller stærkt svagsynet er det muligt at få adgang til 15-timers ledsagelse om måneden, men som det ser ud i dag er dette vel og mærke KUN muligt, hvis adgangen bevilges, inden man fylder 67 år. Det synes vi her hos Dansk Blinde-samfund ikke er rimeligt, for langt de fleste mister først synet, når de er over 67 år. Derfor kæmper vi for, at 15-timers ledsagelse om måneden kan være muligt for alle – også dem, der mister synet efter de 67 år.

Det første, jeg ville gøre, hvis jeg fik en ledsager, det var at gå en tur sammen med et andet menneske. Tale om de ting, vi går forbi, høre om farverne på træerne og bare nyde naturen.

”Man tror jo aldrig, at det rammer en selv. Men det gjorde det,” siger Margit.

Hun levede et aktivt liv, passede sit arbejde, motionerede og elskede at tage ud i verden.

”Jeg elskede at rejse, se verden, gå langs stran-den, solbade. Nu kan jeg ikke engang komme ud af huset. Men jeg klarer mig fint herhjemme. Jeg får mad udefra to gange om ugen, og ellers laver jeg den selv. Det kan jeg godt lide. Men uden for døren kan jeg ikke klare mig selv. Jeg kan godt føle mig spærret inde, men så kører fjernsynet hele dagen, eller jeg lytter til lydbøger”, fortæller Margit, der dog ikke er i tvivl om, hvad det ville betyde for hende, hvis borgere over 67 år også kunne få en ledsagerordning.

”Hvis jeg havde en at følges med – det ville for-andre alt for mig. Alt,” gentager Margit tankefuldt.

Alt var sort For ti år siden, da Margit var 70 år, får hun en nethindeløsning på venstre øje. Lægerne prøvede at redde hendes øje, men det lykkedes ikke. Hun får senere konstateret AMD i højre øje, og plud-selig for fire år siden bliver synet meget dårligt. Hun går til øjenlæge og får konstateret en større blødning i øjet. Hun bliver henvist til Næstved Sygehus, men de kan ikke gøre noget, lyder mel-dingen. Fjorten dage senere bliver Margit helt blind og kommer igen på Næstved Sygehus, hvor blødningen bliver fjernet ved en operation. Mar-gits syn er nu reduceret til, hvad hun kan se ud af få bittesmå sprækker. Og på det seneste er farver-ne også begyndt at falme og verden er i gråtoner.

Margit boede i Stubbekøbing, da hun mistede synet, men valgte efter et stykke tid at flytte til Roskilde, hvor hun har familie, ligesom søsteren i Holbæk kom tættere på.

”Jeg kunne virkelig godt have brugt en ledsager, lige da jeg blev blind. Jeg var fuldstændig lukket inde i Stubbekøbing. Alt var bare sort. Som sagt kan jeg stadig godt føle, at jeg er spærret inde. Det kunne være så dejligt, hvis jeg bare kunne komme ud engang imellem. Det ville have været så rart, men man kan vænne sig til meget.


LEDSAGELSE

Nu klarer jeg mig, men jeg føler bare ikke, at jeg kan komme videre i mit liv. Jeg har prøvet mine grænser af i forhold til at komme omkring, og det skræmmer mig. Jeg kan ikke gå en tur i skoven. Det kræver hjælp fra et andet menneske. Og jeg vil ikke bare bede andre om det, så skal andre yde, og hvad kan jeg gøre til gengæld? Det kan godt virke meget skræmmende”, siger Margit.

Faret vild flere gange Lige da Margit blev blind, kom hun på kursus og lærte at gå med stok.

”I starten lærte jeg at gå over til Meny og handle. Jeg lærte ruten udenad og kunne mærke med stok-ken, om jeg gik på stien. Men jeg er faret vild et par gange, og nu har jeg ikke så meget lyst til at gå der-over mere. Jeg går altid med telefonen på mig, så føler jeg mig mere sikker,” fortæller Margit.

”Første gang jeg for vild, mødte jeg en motio-nist, der hjalp mig på rette vej igen. Anden gang var det noget vejarbejde, der forvirrede mig, og jeg endte med at ringe efter en taxi og blive kørt hjem, fordi jeg fuldstændigt mistede orienteringen”.

”En vinter gik jeg over til Meny. Det var et dej-ligt frostvejr, men jeg opdagede, at det var spejl-glat. Pludselig gled jeg og nåede lige at få fat i et træ, men kunne godt mærke, der var glat omkring mig. Så stod jeg der, indtil jeg hørte nogle stem-mer. Det var to hjemmehjælpere ovre fra pleje-hjemmet, der hjalp mig videre”.

Jeg kommer kun ud, hvis jeg bliver kørt herfra. På den måde er det et meget kunstigt og ufrit liv.

Kunstigt liv Efter Margit er faret vild et par gange har hun mistet modet og kommer nu kun ud, hvis hun bliver hentet.

”Jeg kommer kun ud, hvis jeg bliver kørt herfra. På den måde

er det et meget kunstigt og ufrit liv. Jeg kommer kun ud med flextur og kun til butikker i Roskilde, hvor jeg kender byen fra tidligere og nogenlunde kan orientere mig. Jeg køber mest ind i Irma, de kender mig og ringer efter en medarbejder, der

Ledsagerordningen Den kommunale ledsageordning for voksne (Lov om social service § 97) giver borgere mel-lem 18 og 66 år, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, mulighed for at søge om 15 timers ledsagelse pr. måned. Hvis man har fået tildelt ledsageordningen, inden man fylder 67 år, kan man fortsat benytte ordningen efter det fyldte 67. år. Enkelte kommuner har – eller har haft – ord-ninger eller forsøg, hvor borgerne er blevet visiteret efter andre af servicelovens bestem-melser. Aktuelt eksisterer der en permanent ordning i Viborg samt en forsøgsordning i Lyngby. Roskilde Kommune og Hillerød Kom-mune har søgt Børne- og socialministeriet om tilladelse til i 2018 at etablere lignende forsøgs-ordninger.


Margit tænder ofte for TV’et, fordi det er den måde, verden kan komme til hende på, nu hvor hun ikke længere kan gå ud i den.

kan hjælpe mig. Jeg kan jo ikke finde tingene i butikken. Førhen kunne jeg godt lide at handle eller gå en tur, men det er ikke så sjovt, når man gør det alene. Og slet ikke, når man intet kan se, og den smule, jeg kan se, er i gråtoner. Jeg sav-ner, at nogen fortæller mig, hvad vi ser og hvad vi går forbi,” siger Margit.

”Jeg har altid holdt af at røre mig og komme ud og bevæge benene, men det kan jeg ikke mere. Jeg har heller ikke lyst til at gå herude, for jeg møder ingen og det gør mig også utryg i forhold til at få hjælp, hvis jeg farer vild. På den måde er det mere trygt nede i byen for der er altid nogen, jeg kan få hjælp af”.

Margit elskede at rejse og opleve verden, nu er hun spærret inde i sit hjem, fordi hun kun i meget begrænset omfang kan klare sig på egen hånd uden for huset.

Rart med et par øjne Margit har efterhånden opgivet at bevæge sig ud på egen hånd.

”Jeg bevæger mig slet ikke ud alene mere. Jeg kan jo ikke gå en lang tur, for jeg er ikke sikker på, at jeg kan finde hjem igen. Det savner jeg alligevel – bare at gå en tur i naturen. Jeg savner at komme ud om foråret og om sommeren – året rundt faktisk. Der er da også ting herhjemme, hvor det ville være rart med et par øjne. Jeg hører ikke så godt, så når maskinen læser indkaldelser med klokkeslæt op, så kan jeg godt blive lidt usik-ker, og der kan også være breve, der kommer ind ad døren, som jeg ikke kan læse selv. Jeg har en hjemmehjælp mandag og fredag, så samler jeg de ting på bordet, som jeg skal have hjælp til, og så kigger hun på det”.

”Man lærer at klare sig. Når jeg tænker tilbage – i den sidste del af min karriere kørte jeg som hjemmesygeplejerske om natten i København. Jeg blev kørt rundt til borgerne i en taxi, og jeg kunne blive helt høj af at køre rundt i indre by om natten, se lysene, komme ind i de her fantastiske gamle smukke københavnerlejligheder. Hjælpe andre. Så sidder jeg her i dag og har selv brug for hjælp. Det er ikke nemt. Slet ikke, når man aldrig troede, at man skulle blive blind”, siger Margit.

Lydbøger er sammen med TV en favoritbeskæftigelse, når Margit ikke længere kan gå ud alene.

Dansk Blindesamfund kæmper for: Det er Dansk Blindesamfunds anbefaling, at der i forbin-delse med satspuljeforhandlingerne i efteråret bør afsættes op til 85 mio. kr. til at etablere et landsdækkende toårigt forsøg med tildeling af ledsagerordning til blinde og stærkt

svagsynede borgere, der er fyldt 67 år på ansøgnings-tidspunktet.

Forsøgsordningen vil komme nogle af vores samfunds mest udsatte borgere til gavn og vil

samtidig være med til at kortlægge behovet og kvalificere det reelle udgiftsniveau, idet der er et behov for at få det eksisterende datagrundlag yderligere styrket og belyst.

STØT VORES ARBEJDE FOR AT

SKABE BEDRE FORHOLD FOR BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDE. DU KAN BRUGE

GIROKORTET MIDT I BLADET.


ØJENFONDEN

1,6 millioner til øjenforskning I mere end 30 år har Øjenfonden, som er stiftet af Dansk Blindesamfund, bidraget til, at Danmark er helt i front, når det gælder forskning i øjensygdomme. Det skal vi gerne blive ved med! Og derfor har fonden – også takket være dig og din støtte – i år kunnet uddele 1,6 millioner kroner til forskning.

TEKST: REDAKTIONEN · FOTO: ANDERS CLAUSEN

Øjenforskning kan være mange ting, og det var Øjenfondens uddeling i år et godt bevis på.

Typografi til glæde for svagsynede Et af de mere særlige projekter, som blev tildelt et af årets legater, var Sofie Beier Graabæks projekt omhandlende udvikling af en ny skrifttype og ty-pografisk opsætning med det formål at udvikle en skrift, som gør det nemmere for svagsynede at læse.

Rigtig mange menesker har svært ved at læse som følge af dårligt syn. Derfor vil et projekt som dette kunne komme rigtig mange til gode. Hvem kender ikke problemet med at stå med en artikel eller varedeklaration, som er helt ulæselig? Sofie Beier Graabæk, der til daglig er tilknyttet Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering tegnede, fortalte og illu-strerede under uddelingen, hvorledes man ved hjælp af forskellige spaltebreder, vægt og linje-afstand kunne forandre en skrift.

Vi glæder os til at følge, hvordan Øjenfondens ud-deling af 1,6 millioner kroner til de seks projekter vil skabe ny viden på området over de kommende år.

ØJEBLIKKET AUGUST 2018 9

Sofie Beier Graabæk holdt et interessant indlæg om typografi og mulighederne for at hjælpe svagsynede til at kunne læse bedre.

Landsformand for Dansk Blindesamfund Thorkild Olesen holdt tale. Sammen med Hanne Jensen, overlæge, dr. med. ved Kennedy Centret uddelte han senere på dagen priserne til de seks legatmodtagere, hvis projekter skal bidrage med at skabe viden på øjenområdet.

Det var formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Karin Friis Bach, der tog hul på prisoverrækkelsen. Det gjorde hun med en tale, der satte fokus på behovet for forebyg-gende forskning idenfor øjensygdomme.

Danmark er kendt som et af verdens førende lande inden for øjenforskning, og det skal vi gerne blive ved med at være. Jeg ved, hvor stor en betydning, det har for de resultater, vi opnår, at vi hvert år kan regne med opbakning og støtte fra Dansk Blindesamfund i vores forsknings-arbejde. Midlerne fra Øjenfonden støtter hvert år op om både igangværende og nye lovende forskningsprojekter. Toke Bek, Overlæge, professor, dr. med.

Øjendråber til behandling af grøn stær Et andet af årets uddelte legater vil komme de mange mennesker, der er ramt af grøn stær, til gode.

Grøn stær er en hyppigt forekommende øjen-sygdom. Sygdommen kan ikke kureres, men ved hjælp af øjendråber kan man i mange tilfælde forhindre, at øjensygdommen udvikler sig. Man anslår, at over 120.000 danskere er i behandling for grøn stær, og derfor er det bestemt ikke ubetydeligt at få udviklet så gode øjendråber som muligt.

Inden for de seneste syv år har kopiøjendråber overtaget størstedelen af markedet for øjendråber, der anvendes til behandling af grøn stær. Det er der som sådan ikke noget i vejen for, da de f.eks. giver mulighed for at købe billigere medicin. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at kopiprodukterne kan adskille sig fra de originale produkter.

Som eksempel kan anvendelsen af konserve-ringsmiddel have betydning for effekten af drå-berne, ligesom de også kan have betydning for øjets overflade. Derfor var Øjenfonden heller ikke i tvivl om, at Miriam Kolkos projekt var et af de projekter, fonden ønskede at støtte med et legat. Projektet kan få stor betydning for alle de men-nesker, der i dag er i behandling for grøn stær og for dem, der i fremtiden skal i behandling.

Årets øvrige legatmodtagere fra Øjenfonden: Moug Al-Bakri modtog 400.000 kroner til et pro-jekt, som skal kaste lys over, hvordan behandlin-gen af medfødt grå stær optimeres, samt hvordan indsatsen omkring familierne styrkes, således at børnene og deres familier er sikret det bedst mulige forløb med det bedst mulige operationsudbytte.

Christina Eckmann-Hansen modtog 100.000 kro-ner til et projekt om synsnervesvind og mulighe-derne for at forebygge svagsyn som følge af dette.

Thomas R. J. Forshaw fik overrakt 200.000 kro-ner til et projekt, der skal undersøge, om det er muligt at forudsige effekten af grå stær-operation hos patienter med AMD ved hjælp af undersøgel-ser, der måler nethindefunktion.

Anders Hvid-Hansen modtog 265.000 kroner til et projekt om nærsynethed og en afdækning af, hvorvidt en lav dosis atropin kan mindske pro-gressionsraten af nærsynethed hos danske børn.

Tusind

tak Tusind tak for din støtte til øjenforskningen! Din støtte har været medvirkende til, at vi i årenes løb har givet over 40 millioner kroner til øjenforsk-ningen, og vi fortsætter.


JOBKAMPEN

Ti års jobkamp endte med succes for blinde Bo

Måske læste du artiklen i sidste nummer af Øjeblikket om de sorte udsigter, der desværre findes for mange unge med synshandicap ift.

at få en fod inden for på jobmarkedet. Alt for få får en uddannelse, men heldigvis er succeshistorierne der også. Her kan du læse om Bo,

der efter at have mistet synet som 38-årig, har kæmpet sig til et job.

Sjældent samarbejde mellem modig virksomhedsejer og kreativ jobkonsulent sikrede Bo et fast job.

TEKST: CHRISTINA HAMMER · FOTO: HENRIK FRYDKJÆR OG CHRISTINA HAMMER

Da Bo Dagelykke som 38-årig mistede synet, var det samtidig et far-

vel til jobbet som industrie-lektriker. Men selv om Bo ikke længere kunne se verden, så var han opsat på, at verden skulle se ham. Så han gav ikke op i den ekstremt svære livssituation, det er, pludselig at blive sendt ud i totalt mørke.

”Det var en voldsom situa-tion, og jeg kom på et kursus for nyblinde, hvor man skal lære alting forfra igen. Her mødte jeg desværre også mennesker, som var gået helt i stå. De havde bare givet op. Jeg sagde til mig selv, at det måtte ikke ske for mig. Mit liv endte ikke her. Jeg skulle videre, for jeg havde me-get at give endnu,” forklarer Bo, der kastede sig ud i sit livs kamp for en ny tilværelse og ikke mindst et nyt job.

Flere uddannelsesforløb se-nere og med en bestået kontor-uddannelse med administration som speciale, stærke it-kompe-tencer og erfaringen som indu-

strielektriker, begyndte afslage-ne at tikke ind hos Bo.

”Det var afslag på afslag. Jeg kom til 27 samtaler i perio-den, så jeg blev en haj til at gå til jobsamtale, men jeg fik bare ikke noget job. Jeg skrev tons-vis af ansøgninger, og man dør da lidt hver gang, der kommer et afslag, men jeg blev ved med at tro på, at der måtte være en arbejdsgiver derude, der turde ansætte en blind mand,”siger Bo og smiler.

D

Blinde i job • Andelen af blinde og

stærkt svagsynede med en tilknytning til arbejdsmar-kedet er stagnerende. Kun 32 % har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det in-kluderer førtidspensionister og studerende, der kun arbejder få timer om ugen.

• Under 20 % er i ordinær beskæftigelse (2014), heraf er godt 8 % ansat i fleksjob.

• 65 % får førtidspension.


Bo var til 27 jobsamtaler, inden det endelig lykkedes af få et job.

Jeg kom på et kursus for nyblinde, hvor man skal lære alting forfra igen. Her mødte jeg des-værre også mennesker, som var gået helt i stå. De havde bare givet op. Jeg sagde til mig selv, at det måtte ikke ske for mig. Mit liv endte ikke her. Jeg skulle videre, for jeg havde meget at give endnu.

Ifølge Bo virkede de fleste berøringsangste og ganske uvi-dende i forhold til at ansætte et menneske med synshandicap.

Overfor Bo sidder Niels Willumsen, indehaver af elek-tronikvirksomheden Awilco i Køge, der beskæftiger 14 an-satte. Og Niels blev netop den arbejdsgiver, der turde satse på den blinde mand, hvor mange andre arbejdsgivere tøvede.

Bo tog ansvar og fik hjælp fra modig jobkonsulent For godt et år siden fik Niels Willumsen en opringning fra Helle Nørtoft Berntsen, der er jobkonsulent i Køge. Hun havde fået øje på et jobopslag som ser-vicetekniker i Awilco.

”Helle ringede og talte godt for Bos sag. Jeg troede, hun kom fra Månen”, fortæller Niels og ryster på hovedet, mens han griner til Helle, der sidder over-for ved siden af Bo i mødelo-kalet hos Awilco denne forårs-dag, hvor Bos etårs jubilæum i maj på elektronikvirksomheden nærmer sig.

”Jeg fortalte dig om fantasti-ske Bo, og så sagde jeg, at der lige var en detalje,” supplerer Helle, og så griner alle tre af


JOBKAMPEN

detaljen, der hand-ler om, at Bo er blind.

Niels blev nysger-rig efter opringnin-gen. Bo skrev en an-søgning og kom til samtale. Her spurg-te Niels ind til, hvor-dan Bo håndterede eksempelvis mails og andre programmer på sin computer. Det kunne Bo de-monstrere. Han forsøgte sig også med noget af den specielle soft-ware, som virksomheden brugte i det daglige, men her stødte Bo på en fil, han ikke kunne få åb-net. Og det var ikke godt!

”Men …,” siger Niels og fort-sætter: ”Et par timer efter sam-talen er slut, sender Bo en mail, hvor han har løst problemet. Han er simpelthen gået hjem og har ledt efter en løsning på net-tet, fundet den rette software og rettet problemet. Det viste initiativ, og så gjorde det heller ikke noget, at mailen, han send-te, var totalt fejlfri. Ingen kunne

have løst den op-gave bedre”, for-klarer Niels, der efter anden sam-tale med Bo gik til sine medarbej-dere og fik dem med på ideen om at ansætte Bo.

”Vores kunder og leveran-dører sidder i udlandet. Vi ser dem aldrig. Alt foregår via mail, så for os handler det ikke om at se verden, men om at forstå ver-

den, og det gør Bo,” siger Niels, der også afblæser fordommene omkring hjælpemidler.

”Det lyder så tungt, men i Bos tilfælde var det en scanner og noget software. Det er jo ikke sådan, at hele arbejdspladsen skal omarrangeres,” siger Niels.

Jeg har nok fat i 50 arbejdsgivere for at få hul igennem til én. Det rummelige arbejdsmarked er ligesom det grå guld – det er meget svært at få øje på.

Modig arbejdsgiver Succesen med at skaffe Bo et job er én af de oplevelser, Helle aldrig glemmer. Det sker alt for sjældent, fordi det rumme-

Niels Willumsen, direktør i Awilco, Bo Dagelykke og Helle Nørtoft Berntsen,

jobkonsulent i Køge.

Trioens råd til at få flere blinde i job Niels Willumsen,

direktør i Awilco Som ansøger skal du have et drive. Uanset

om du er synshan-dicappet eller ser

normalt, så skal du ville have job-bet, ellers kan du lige så godt lade være. Økonomien er vigtig, og som virksomhedsejer tager du en chan-ce, så derfor ville jeg sætte pris på et økonomisk tilskud som en slags forsikring. Som samfund er det da bedre at sende penge i ryggen på en person som Bo, der prøver at

komme ud på jobmarkedet, end bare at give ham kontanthjælp.

Helle Nørtoft Berntsen, job-konsulent i Køge Der skal være tid og

fokus på det enkelte menneske, og så skal

der være større åbenhed i virksom-hederne for at give mennesker med handicap en chance. Simpelthen et rummeligt arbejdsmarked. Som jobkonsulent skal vi tænke ud af boksen og ikke være bange for at

prøve det umulige. Mindre proces og lov, mere menneske og nærvær.

Bo Dagelykke, tidligere jobsøger, nu ansat Giv aldrig op. Bliv

ved og ved og ved. Tag initiativ og tro på,

at du ender med at få et job. Og så skal de gode historier som min ud, så der kommer flere rollemodel-ler, andre kan spejle sig i, og så arbejdsgiverne kan se, at blinde sagtens kan udfylde et rigtigt job.

Bos familie har været en fantastisk støtte gennem hele processen.


lige arbejdsmarked primært er noget, vi taler om, men ingen endnu har fundet frem til, og virksomhedsledere som Niels Willumsen er en sjældenhed.

”Jeg har nok fat i 50 arbejds-givere for at få hul igennem til én. Det rummelige arbejdsmar-ked er ligesom det grå guld – det er meget svært at få øje på. Kommunerne skal i langt hø-jere grad være indstillede på, at det kræver mange ressourcer

og tværfaglige indsatser tidligt i ledighedsperioderne, hvis man skal lykkes med at hjælpe folk med handicap i arbejde igen. Specielt hvis man, som Bo, er på dagpenge og derfor kun har en dagpengeperiode på to år. Det er en håndholdt proces, og derud-over skal man tænke ud af bok-sen og turde ringe til Niels, der skal give sig tid til at lytte. Det er en treenighed, der står bag den her succes,” forklarer Helle.

For Bo har jobbet på Awilco gjort en enorm forskel i hans liv. ”Jeg er en del af noget, jeg er aktiv, med på jobmarkedet. Bare det at have et arbejde – det er stort, når man er blind. Og så hele økonomien i ens liv. Jeg har kone og børn og vil gerne bidrage. Men uden Niels og Helle så havde jeg ikke klaret den. Det er klart samspillet, der gør en forskel,” siger Bo.

Bos førerhund Zagga har rundet de 10 år, men han er stadig glad for at føre, og de tager sammen hver dag ruten til arbejdet.

Hjælp os med at kæmpe for, at flere blinde og stærkt svagsynede kan få foden inden for på jobmarkedet Brug girokortet midt i bladet og støt op om vores arbejde for at få vendt den katastrofale udvikling.


K

SOMMERSKOLEN

Sol, sommer, sand og vand… På Synscenter Refsnæs har ca. 70 blinde og svagsynede børn brugt en uge af deres sommerferie på at lege og have det sjovt sammen med ligestillede kammerater.

TEKST: ANNE MARIE TIEDEMANN · FOTO: HENRIK FRYDKJÆR OG ANNE MARIE TIEDEMANN

Klokken er 7 onsdag morgen. Lidt efter lidt titter det ene hoved ef-

ter det andet frem af teltene, der er spredt rundt omkring på lejrpladsen. Morgenmaden er allerede klar, så det er bare at sige, hvad man gerne vil have. Forud venter en spændende dag sammen med de nye kammera-ter på sommerskolen.

Christian Bundgaard, der selv har et synshandicap, og som er med på sommerskolen for at inspirere børnene, er også kommet og sidder ved bordet sammen med hold 1. Børnene er inddelt i fem forskellige hold,

alt efter alder og grad af syns-handicap. Hold 1 består af 12 børn, der alle er i alde-ren 8-10 år. Flere er med på som-merskolen for første gang. ”Har I sovet godt? Hvad hedder, I og hvor bor I?” spørger Christian, der tydeligt kan huske første gang, han selv var på sommerskole. ”Jeg har faktisk været på sommerskole fem gange, da jeg var barn,” forklarer Christian til børnene.

”Den gang kunne man kun være her til 7. klasse. Det er lavet om nu, så nu kan I være her til og med 9. klasse, så I er faktisk lidt heldige”.

Programmet har i år budt på drama med skue-spiller og danser Therese Glahn og introduktion af sportsgrenen judo. Men der har også været plads til masser af sjov og bal-lade, fortrolige snakke med kammerater og ture i svømmehallen.

Humøret er højt Humøret er højt, selv om an-strengelserne fra dagen før sid-der i kroppen. Der var der nem-lig judo på programmet. ”Hvad synes I om judoen i går?” spør-


Kammerater er der nok af for Nikoline her på sommerskolen, så der er store muligheder for at bygge nye venskaber, der kan vare mange år frem i tiden.

”I hverdagen fylder Nikolines synshandicap heldigvis ikke så meget, men hun er virkelig ”brugt”, når vi når til fredag”, fortæller Nikolines mor, for der er ingen tvivl om, at det kræver ekstra ressourcer at følge med de andre kammerater, der har et normalt syn.

ger Christian. ”Det var virkelig sejt, og det var sjovt at få lov at vælte de voksne, men også hårdt,” er alle børnene enige om. ”Vores træner lod, som om han faldt, det så næsten rigtigt ud, så vi troede faktisk lige på et tidspunkt, at vi havde vundet over ham,” griner Clara.

Christian Bundgaard tilbrin-ger tid hos alle grupperne, for en vigtig del af hans tilstede-værelse på sommerskolen er at fungere som inspirator for børnene og at være en rollemo-del. For det er vigtigt, at bør-nene tidligt ser, at man sagtens kan have et godt liv og blive til noget, selv om man har et synshandicap. Børnene er nys-gerrige og vil f.eks. gerne vide, hvordan man forklarer en blind, hvordan farven rød ser ud.

Engagementet er stort ”Hvordan ser du egentlig, når du er helt blind?” spørger To-bias fra hold 1 nysgerrigt. ”Jeg bruger en lang hvid stok til at orientere mig,” forklarer Chri-stian. ”Hvorfor har du solbriller

på, når du er blind?” fortsætter Tobias, der selv har stærke bril-ler og er svagsynet. ”Det er, for-di, at selvom jeg er helt blind, så skærer lyset i mine øjne,” for-klarer Christian, der beredvilligt svarer på alle spørgsmålene.

Ved siden af morgenbordet er tre af pigerne gået i gang med at lege. Engagementet er stort, og indlevelsesevnen bliver testet. Pigerne er alle svagsynede, men de er blevet inspirerede af deres blinde kammerater, som de har mødt på sommerskolen, og lige nu leger de, at de er helt blinde. Øjnene er lukkede, og de har været ovre ved bålpladsen for at hente nogle af snobrødspinde-ne, som de bruger som blinde-stokke.

Gamle lege i Gerlev Legepark Morgenmaden er slut, og i det fjerne kan man høre bussen, der kommer. I dag går turen til Ger-lev Legepark. Noget, de fleste af børnene har glædet sig meget til. Gerlev Legepark ligger knap en times kørsel fra Synscenter Refsnæs. I parken er det muligt at spille over 50 forskellige spil fra hele Europa, klare forhin-dringsbane, klatrestativ og meget mere.

På sommerskole for første gangNikoline, der også er på hold 1, er med på sommerskolen for første gang. Hun bor sammen med sin familie i Kalund-borg. Nikoline er født svagsynet, men er optisk rigtig godt hjulpet. Til daglig går hun i en almindelig folkeskole i Kalundborg, hvor hun har masser af kammerater og fungerer godt i daglig-dagen. Hun er med på sommerskolen for første gang og har glædet sig rigtig meget. ”Før jeg kom her, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg kunne forvente, men jeg har glædet mig til at møde nye kammerater, og måske også se, om der er nogen, jeg kender. Min familie og jeg har flere gange været på aktiv familieferie på Fuglsangcentret, og jeg har håbet på, at der måske kom nogle af mine veninder herfra på sommer-skolen”, siger Nikoline.

Nikolines synshandicap fylder hel-digvis ikke så meget i hendes hverdag, som man kunne frygte. Hun går i en god skole, og veninderne er søde til at hjælpe i hverdagen. ”Hun taler aldrig om at være udenfor, og hun er vellidt. Jeg ved, at hvis de f.eks. er i skoven, eller der er idrætsdag, så hjælper Nikolines veninder hende med at finde rundt ved at tage hende i hånden, og så går det fint”, forklarer Nikolines mor, Katrine og fortæller videre: ”I timerne er lærerne søde til at rykke Nikoline tæt på computeren eller være opmærksom på, om hun ser tavlen. Nikoline ser ikke godt nok til selv at kunne færdes i tra-fikken og f.eks. gå alene til skolen, men faktisk tror jeg ikke altid, at de andre på skolen lægger mærke til, at Nikoline har et synshandicap”.

”Jeg håber, at sommerskolen kan være med til at give Nikoline nogle venskaber med kammerater, der er i samme situation som hende selv. Det vil være rart for hende at se, at hun ikke er alene om at have et synshan-dicap, men at der faktisk er mange andre ligesom hende, der også har et synshandicap”, fortæller Katrine. ”Og så synes jeg også, det er dejligt, at hun bliver udfordret på nogle nye områder.


Turen til Gerlev Legepark er et af ugens højdepunkter.

SOMMERSKOLEN

Her er fokus på de gamle lege, forklarer instruktør Lars Hazelton, der møder børnene ved ankomst og skal være da-gens instruktør. ”Her i Gerlev Legepark betragter vi legen som et uformelt møderum, hvor man griner og er aktiv sammen, og så vil vi gerne være med til at værne om de gamle lege, så de ikke bliver glemt. Man kan jo godt sige, at der her er tale om en vigtig kulturarv,” fortæller instruktøren.

Inden børnene er kommet, har han brugt tid på at finde de rigtige lege frem og tilpasse dem, så de kan leges af alle, uanset hvordan man ser.

Spillene og legene, der intro-duceres for børnene, går mere end 160 år tilbage, og alle kan være med. Især er det fælles-legene, der er i fokus. Børnene står i en rundkreds og leger f.eks. ”katten efter musen”. Her er alle i samme båd, for børne-ne, der udpeges til mus og kat, får bind for øjnene.

Her i Gerlev Legepark betragter vi legen som et uformelt møderum, hvor man griner og er aktiv sammen, og så vil vi gerne være med til at værne om de gamle lege, så de ikke bliver glemt.

En anden af legene går ud på, at en person skal lege ”pande-kage”. Det betyder, at man skal ligge på maven, arme og ben skal være ud til siderne som en sprællemand, og så skal de an-dre i gruppen vende ”pandeka-gen”. Og der bliver ”gået til den” – ikke mindst, da det er Christian, der skal være pandekagen.

Efter et par timers leg er det tid til frokost, inden turen går tilbage til Synscenter Refsnæs, hvor børnene kan glæde sig til en tur i svømmehallen. ”Det har virkelig været hyggeligt, det her,” udbryder Clara fra hold 1, da hun er på vej op i bussen.

Et program der flytter grænser Sommerskolen er et fælles projekt mellem Synscenter Refsnæs og Dansk Blindesam-fund. ”Vi sammensætter et program, som udfordrer og skubber lidt til grænserne,” fortæller Christian Bundgaard, der er projektleder og selv har et synshandicap. ”Mange børn og unge med synshandicap kan f.eks. have svært ved at få sig rørt i dagligdagen, og det er et af de områder, vi har fokus på her på sommerskolen”.

Carolina og Lea er meget optaget af, hvordan det er at være blind. De leger, at

de har en blindestok, og forsøger at sætte sig ind i, hvordan det er at være helt blind.

5 tips til ferien Det kan være lidt af en udfordring at holde ferie med et synshandicap. Mange har det bedst i vante omgivelser, men det er rart at komme lidt hjemmefra. Med lidt plan-lægning og hjælp kan det sagtens blive en god oplevelse.

Vælg aktivitetsniveau med omhu Et godt udgangspunkt for en god ferie er at bibeholde lidt luft i ”kalenderen” især med et synshandicap, for man bli-ver nemt træt af alle de nye indtryk. Lad være med at have et alt for tætpakket program, men udvælg gerne nogle få gode steder, som passer til dit tempera-ment. Rejser man sammen med andre er det en god idé at have talt sammen hjemmefra om, at det er ok at sige fra.

Styr på sagerne Når du pakker din kuffert, er det en fordel, at dine ting er pakket i poser. Det giver et bedre overblik. Hvis dine toiletsager ligner hinanden – hårshampoo, hårbalsam, bodylotion osv. – så kan du markere dem med elastik-ker og pakke det, der skal med i brusekabinen i en pose for sig.

Vælg en god farve til din bagage Sørg for at din kuffert eller taske er nem at se ved at vælge en farve, andre ikke har. Det kan fx være en stærk gul eller grøn farve. Har du allerede en kuffert i en gængs farve, kan ”problemet” klares ved at købe et mavebælte til kufferten i en skri-gende farve. Så sikrer du også, at du nemmere kan beskrive kufferten, hvis du får brug for hjælp til at finde den.

DSB handicaphjælp Skal du rejse alene, og føler du dig utryg, så kan du bestille handicaphjælp hos DSB. Så sørger de for, at du bliver fulgt og hentet ved toget. DSB handi-caphjælp skal bestilles senest 12 timer før brug på tlf. 7013 1419.

Du kan også bestille handicaphjælp, hvis du skal ud at flyve. Du bliver fulgt helt ud til din plads i flyvemaskinen og hentet der igen. Handicapassistance kan bestilles hos det selskab, hvor du har købt din rejse eller hos flyselskabet, du skal rejse med.

Husk også et badge Husk badge med den hvide mand med stokken. Så bliver dit synshandicap synligt for andre, og hjælpen er nærmere.

Selvsyn Anette Bjerre er kursusleder på Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter, Fuglsangcentret, der ligger i Fredericia. Her har hun blandt andet undervist nyblinde siden 1993. Anette er i dag selv helt blind som følge af øjensygdommen retinitis pigmentosa, og hun ved om nogen, hvilke ting der kan drille, og hvilke små tips der kan hjælpe i hverdagen.

17


Anette er på kurset for første gang, men er allerede sikker på at hun kommer igen, for som hun siger: ”Det her er virkelig godt. Man kan ikke undgå at lære noget. Alt det jeg har lært denne gang, er lige præcis det jeg har manglet. Jeg kan jo ikke gå på et almindeligt strikkekursus, hvor der er 25 tilmeldte, og jeg sidder på bagerste række. Så kan jeg jo ikke følge med. Det kan jeg her.”

FUGLSANGCENTRET

Kan en blind lære at strikke? Fuglsangcentret danner ramme om mange af vores aktiviteter. Foruden nyblinde-kurser, som har til formål at lære nyblinde at mestre hverdagen, afholdes også lære-rige højskoleophold og hobbykurser. For hvem siger, man ikke kan kaste sig over nye eller genopfinde gamle interesser, bare fordi man ikke kan se?

TEKST OG FOTO: ANNE MARIE TIEDEMANN

På Fuglsangcentret er hu-møret højt. Der bliver snakket og grinet på

livet løs, samtidig med at de otte kursister undervises i nye strikketeknikker. Nogle er her for første gang, mens andre er

gengangere, der gerne kommer igen for sel-skabets skyld og for at lære nye teknikker og blive dygtigere.

Dansk Blindesamfunds kurser i strikning ledes af strikdesigner Kirsten Nyboe, der er uddannet designer og kunsthåndværker fra

Kunsthåndværkerskolen i Kolding. For hende

P

Kirsten Nyboe ”tegner” nogle gange på kursisterne, så de kan mærke hvad hun mener og forståelsen bliver herved nemmere.

Det giver ro at strikke. Man kan godt sige, at det er en form for ”mind-fullness” at strikke, og hvem har ikke brug for det i en anstrengende hverdag?

har tekstiler, strikdesign, garner og tøj alle dage været omdrejningspunktet i hendes liv. Allerede som 4-årig lærte hendes mormor hende at hækle, og som 6-årig kunne hun strikke.

”Jeg afholder ca. fem-seks kurser om året her på Fuglsangcentret, og jeg elsker simpelthen den umiddelbare glæde, jeg mærker hos kursister-ne, når de får et strikketøj i hånden. Det giver ro at strikke. Man kan godt sige, at det er en form for ”mindfullness” at strikke, og hvem har ikke brug for det i en anstrengende hverdag?” forkla-rer Kirsten, der fortsætter: ”Mange fortæller mig, at tiden godt kan være lidt lang, når synet svig-ter, og her er strikning og håndarbejde i det hele

taget eminent. Den tilfredsstillelse, det er, SELV at producere noget, som man enten selv, eller en anden kan få glæde af, er helt unik og faktisk va-nedannende. Den følelse vil jeg gerne give videre til kursisterne, der deltager på mine kurser her på Fuglsangcentret.”

Som blind eller stærkt svagsynet kan døgnet godt have lidt for mange timer. Før Dorte lærte at strikke, kunne tiden godt føles en smule lang. Det gør den ikke mere, for hvis Dorte keder sig, tager hun bare strikketøjet frem.

Det er nemmere, end du tror Mange tror fejlagtigt, at det at miste synet også betyder, at det er slut med håndarbejde. Men sådan behø-ver det bestemt ikke at være. ”Jeg kan kun opfordre alle, der har bare den mindste lyst til at lære at strikke eller til at komme i gang igen, til at gøre det. Det er meget nemmere, end du tror.

Jeg har lært mange blinde og stærkt svagsy-nede at strikke, og vi har mange på kurserne, som har strikket hele livet, men som kommer her, fordi de er nyblinde. Så skal teknikkerne læres på ny. Jeg anbefaler nyblinde, at de lukker øjnene, for det er en anden måde at strikke på, når

Mary har hele livet undervist i strikning og knibling på aften-skole, men måtte stoppe, da hun blev svagsynet. ”Heldigvis er jeg nu her og kan genoptage min store passion”.


Dorte skal inden længe være farmor, så siden hun begyndte at strikke, er det blevet til både halsedisser, striktrøjer, torvehandsker og senest både babytrøjer og et tæppe som kan ses her på siderne i de små, runde billeder.

FUGLSANGCENTRET

man ikke kan se. Man skal lære at føle med fingrene og lægge øjnene til side. Faktisk kan man godt sige, at man skal lære at ”se” strikketøjet med fingrene. Det er andre sanser end synet, der skal i spil”.

Selvfølgelig kræver det meget energi at lære at strikke, men når man først kan, sidder det i fingrene, og det er en fantastisk fritidsbeskæftigelse. ”Der er faktisk også mange, der kommer her på kurset for at være på forkant mht. det at miste synet,” for-tæller Kirsten. ”For det giver nogle fordele at lære de nye teknikker, mens man stadig kan se lidt.”

Dorte lærte at strikke som blind En af deltagerne på kurset er Dorte Jørgensen, der for ni år siden blev blind fra den ene dag til den

anden. Dorte bor i Vallensbæk sammen med sin mand. Begge sønner er nu

voksne og flyttet hjemmefra. Dorte havde aldrig strikket, da hun i et af Dansk Blindesamfunds med-lemsblade læste, at der var begyn-derkursus i strikning for syns-handicappede på Fuglsangcentret.

Hendes første tanke var, at det lød spændende, men hvordan i alverden

skulle det kunne lade sig gøre? Men så lod hun sig udfordre, og hun tænkte: ”Hvis de mener, at de kan lære en blind, som aldrig har strikket, at strikke, så skal de også få lov at prøve.” Og hun meldte sig til kurset.

Siden det første strikkekursus har Dorte været på Fuglsangcentrets strik-

kekurser mange gange, for hun er blevet bidt af at strikke. ”Jeg vil faktisk beskrive det

sådan, at det har været livsændrende for mig at begynde at strikke. Jeg elsker at se, at der kom-mer et produkt ud af det, og at man kan føle sig produktiv. Dagene kan være lange, og det at strikke kan man bare gøre, når man har lyst og tid. Og så er det jo dejligt at få ros,” griner Dorte, som Kirsten beskriver som et naturtalent.

Guider med hænderne og tegner på ryggen Kirsten Nyboe får meget ros af de blinde og stærkt svagsynede kursister. ”Både verbalt og fysisk hjælper hun os og viser med hænderne, hvad det er, der foregår. Hun har en intuitiv fornemmelse

For Jeanette var det ikke rosenrødt til at starte med. ”På et tidspunkt gav jeg alt mit garn og alle mine

strikkepinde væk, for jeg blev irriteret og ked af det, når arbejdett ikke var perfekt. I dag har jeg en større tålmodighed. Når strikketøjet driller, går jeg en lang

tur med min førerhund, og så er jeg klar igen”. 20 ØJEBLIKKET AUGUST 2018

Man skal lære at føle med fingrene og lægge øjnene til side. Faktisk kan man godt sige, at man skal lære at ”se” strikketøjet med fingrene.

for at guide os igennem øvelserne og de forskellige lektioner,” bliver der for-klaret. ”Kirsten er lydhør. Hun hører og fornemmer, hvad man har brug for som

person og tilbyder sin hjælp herefter. Hun tager forsig-

tigt ens hænder og guider dem, så man kan mærke, hvad det er, hun gerne vil forklare. Nogle gange tegner hun også på ryggen af en. Det gør forståelsen meget nemmere. Og så husker hun altid at sige ’Nu kommer jeg og rører ved dig,” før hun gør det. Det er en god ting, for man kan godt blive overrasket over en pludselig berøring”.

”Når jeg laver undervisningsmaterialet, luk-ker jeg faktisk tit selv øjnene, for så kan jeg bedre fornemme og forklare på en god måde, der også passer til blinde og stærkt svagsynede. Når det kræves, at pindene nærmest skal klæbe sig op ad hinanden, så siger jeg ”kys pindene”. En vrang-maske forklarer jeg bl.a. med, at der skal være et ”mavebælte”, og en retmaske forklarer jeg ved, at den har to lænker og en stige mellem hver lænke. Når man så skal samle op, skal man tage fat i stigen – et trin af gangen,” forklarer Kirsten.

Det er meget livsbekræftende for mig at komme her på Fuglsangcentret og undervise fortæller Kirsten Nyboe. Den glæde kursisterne viser er det hele værd.

tips til dig, der allerede kan strikke, men har mistet noget af synet.

● Sørg for, at der er optimale lysforhold, der hvor du skal sidde og arbejde.

● Vælg farverne til garnet med omhu. Har du en smule syn tilbage, kan det være svært at strikke i meget mørkt garn.

● Sørg for at bruge lyse strikkepinde til mørkt garn. ● Vælg garnkvalitet med omhu, for der er stor forskel

på, hvor let garn er at strikke i, f.eks. er det sværere at få rene masker i nogle typer garn frem for andre.

● Allier dig med en garnforretning, som gerne vil hjælpe dig og give dig den rette vejledning

● Undersøg, om der er nogle hjælpemidler, der kunne være noget for dig. F.eks. kan man få en lup til at hænge om halsen, mens den støtter på maven. Det gør, at begge hænder er frie til arbejdet.

● Et godt trick er at have gang i flere strikketøj, for tror man, der er en fejl, og er hjælpen ikke lige ved hånden, så kan man komme videre alligevel, bare med et andet projekt.



I

INTERNATIONALT

En ged er ikke bare en ged I Rwanda er det at eje en ged noget vigtigt, der opfylder mange behov. Hvis man så samtidig er blind og får en ged, så kan det være en livsændrende begivenhed. Sådan var det for Uwajeneza Francine der fik en ged takket være en donation fra et af Dansk Blindesamfunds medlemmer.

TEKST: BENT VAMMEN · FOTO: POUL-ERIK KRISTENSEN OG RWANDA BLIND UNION

I udkanten af en landsby i Kayonza-distriktet i det øst-lige Rwanda kan man skim-

te en ung kvinde, der passer en lille flok geder. På afstand en helt almindelig ung kvinde, men på nærmere hold ser man, at kvinden er blind, og helt usæd-vanligt, så er en af gederne fak-tisk hendes egen.

I Rwanda er det at eje en ged noget vigtigt, der opfylder mange behov. Hvis man så sam-tidig er blind og får en ged, så kan det være en livsændrende

begivenhed. Sådan var det for Uwajeneza Francine og ni andre blinde og stærkt svagsynede, da Rwanda Union of the Blind (RUB) valgte at bruge en dona-tion fra et af Dansk Blindesam-funds medlemmer til at forære dem hver en ged og hermed en indtægtskilde. En ged giver nemlig mælk, der kan drikkes eller sælges samt gødning til jordbrug. Og så bliver det første kid fra de donerede geder givet videre til andre medlemmer.

Byrde for en fattig familie Uwajeneza Francine blev blind som 16-årig og var dengang ude af stand til at forestille sig en meningsfuld fremtid. Som blind ville hun blive en byrde for familien. En alvorlig sag, når familien i forvejen er fattig. Kvinder med handicap er ge-nerelt særligt ugunstigt stillet. Piger og kvinder med synshan-dicap går sjældnere i skole end drenge, de har ringere adgang


Ligesom i Danmark oplever man-ge blinde og stærkt svagsynede i Rwanda isolation og ensomhed. Men når en blind får en ged og viser sig i stand til at passe den, så sker der en social opstigning – en accept af den ligeværdighed, vi er vant til at tage for givet. Takket været en ged kan isolatio-nens onde cirkel blive brudt.

Jeg ved, hvordan det er at være synshandicap-pet her i Danmark. At være synshandicappet i et udviklingsland er betydeligt vanskeligere. Jeanette Møller Johansen

Hvert år fletter Jeanette masser af små julestjerner. Dem sælger hun op mod jul, og alle indtægterne giver hun til velgørenhed. Senest i form af geder til blinde og svagsynede i Rwanda.

til sundhedspleje og arbejde og bliver frataget land og arv på grund af negative fordomme omkring deres evner og mulig-heder. De repræsenterer der-for en ekstremt marginaliseret gruppe i Rwanda og andre ud-viklingslande.

For en blind kvinde kan det være meget svært at blive gift og starte en familie, og hun kan derfor være afhængig af fami-lie og slægtninge livet igennem. Men heldigvis lykkedes det for Francine at få venner gennem den lokale RUB-afdeling. De var i samme situation som hende, og den fælles støtte fik hende videre.

I dag er Francine 28 år, gift og har et barn. Og med donatio-nen af en ged har hun taget nok et vigtigt skridt mod yderligere selvstændighed.

Julestjerner blev til geder At Uwajeneza Francine og ni andre blinde og stærkt svagsy-nede i Rwanda har hver deres egen ged skyldes Jeanette Møller Johansen, der bor i Sil-keborg, og som selv er stærkt

svagsynet og medlem af Dansk Blindesamfund.

”Jeg ved, hvordan det er at være synshandicappet her i Danmark. At være synshandi-cappet i et udviklingsland er be-tydeligt vanskeligere.” fortæller Jeanette, der også kan berette om, hvordan blinde og stærkt svagsynede i flere udviklings-lande simpelthen gemmes væk og må hutle sig igennem tilvæ-relsen. Derfor var hun heller ikke i tvivl om, at det var Dansk Blindesamfunds internationa-le arbejde, hun havde lyst til at bakke op om og hjælpe med et gavebeløb, der er kommet til at gøre en kæmpe forskel i Rwanda.

Ildsjæl med stærke værdier Jeanette Møller Johansen kan bedst beskrives som en ildsjæl med stærke værdier og hang til idealisme. Som aktivt med-lem i Dansk Blindesamfunds kredsbestyrelse i Østjylland og frivillig i “Blindes Oplysnings-forbund” er hun vant til at tage initiativ og hjælpe andre.

Samarbejde skaber bedre forhold for blinde og svagsynede i Rwanda I Rwanda voksede antallet af men-nesker med handicap markant som en konsekvens af folkemordet i 1994.

Rwanda Union of the Blind (RUB) blev grundlagt senere samme år med det formål at forbedre levevilkårene for mennesker med synshandicap i landet. RUB har i dag godt 2.500 medlemmer og er repræsenteret i alle landets 30 distrikter.

Dansk Blindesamfund og RUB har samarbejdet siden 1998 med fokus på bl.a. at bekæmpe fordomme om blinde og svagsynede og i det hele taget skabe bedre forhold. I øjeblikket søger samarbejdet at forbedre adgang til ud-dannelse for børn med synhandicap og at fremme medlemmernes sociale og økonomiske vilkår ved at sikre træning og adgang til lokale ressourcer og ved at engagere familier og lokalsamfund.

I 2008 ratificerede Rwanda FNs Handicapkonvention, og i 2010 ind-ledte regeringen et nationalt handicap-program med formålet at integrere handicapaspektet i alle dets program-mer. Det til trods er mennesker med handicap i Rwanda stadig ekskluderet i stort omfang fra adgang til eksem-pelvis uddannelse, beskæftigelse og sundhed. Ofte udgør mennesker med handicap de fattigste af de fattige.

Indgangen til det nationale mindesmærke for folkemordet i Kigali, Rwanda

INTERNATIONALT

Uwajeneza Francine blev blind som 16-årig. I dag er hun 28 år, gift og har et barn. Med

donationen af en ged har hun taget et vigtigt skridt mod yderligere selvstændighed.

For 20 år siden startede hun et projekt, der endte med at blive en årlig tilbagevendende begiven-hed. Hvert år fletter Jeanette nemlig rigtig mange små jule-stjerner. Dem sælger hun op mod jul, og alle indtægterne giver hun til velgørenhed. Arbejdskraft og materialer er Jeanettes helt egen donation. I dag er poserne med julestjernes nået langt uden for Silkeborgs bygrænse, så. det er et projekt, der har vokset sig stort, og det kom altså Rwanda Union of the Blind til gode.

Alle har ret til et værdigt liv ”Et værdigt liv for blinde og svagsynede er et liv, hvor man er selvhjulpen. Adgang til f.eks. uddannelse, ledsagelse og be-fordring er mange steder ikke-eksisterende ligesom helt ba-nale, men vigtige hjælpemidler som f.eks. ledelinjer.”

Udviklingen går heldigvis i den rigtige retning, og de ti geder er et godt eksempel på, hvad ildsjæle som Jeanette Johansen kan udrette.

Republikken Rwanda Med et areal, der svarer til halv-delen af Danmarks, grænser Rwanda op mod Tanzania, Den demokratiske republik Congo, Uganda og Burundi i det cen-trale Afrika. Kigali er hovedstad og landets største by. Rwan-das indbyggertal er anslået til ca. 9 millioner, primært fordelt mellem stammerne Tutsier og Hutuer. Under folkemordet i Rwanda i 1994 antages det,

at op mod en million tutsier

blev myrdet af hutuer.

RWANDA

Landsby på toppen af et af bjergene ved Lake Ruhondo i

Rwandas centrale højland. 24 ØJEBLIKKET AUGUST 2018


SYNSALLIANCEN

Samling på synsområdet Nyt fællesskab med mindre diagnoseforeninger skaber sammenhæng og slagkraft.

TEKST: CHRISTINA HAMMER

I de senere år har der – både i og uden for Dansk Blinde-samfund – været et udtalt

ønske om at styrke samarbejdet inden for synsverdenen. Derfor har Dansk Blindesamfund taget det naturlige ansvar og inviteret en række mindre diagnosefor-eninger til et tættere samarbej-de på synsområdet, der kom-mer alle med et synshandicap til gode.

”I Dansk Blindesamfund tror vi på, at der kan komme noget rigtigt godt ud af, at vi i fælles-skab arbejder for bl.a. øget po-litisk og mediemæssigt fokus på synsområdet, bedre og koordi-nerede forebyggelsesindsatser samt mere forskning i øjensyg-domme,” forklarer Thorkild Olesen, Landsformand i Dansk Bindesamfund, der for nylig var vært ved Synsalliancens tredje møde i år.

”Vi oplever stor samarbejds-vilje og glæde ved at være fælles om vores sag. Der er stort behov for at forbedre sammenhængen på tværs af synsområdet, styrke den politiske gennemslagskraft og skabe øget fokus på svagsyn og øjenlidelser,” fortæller Thorkild Olesen.

”Vi arbejder i en ånd om fællesskab og et ønske om at gøre mere for flere, for det er der behov for,” siger Thorkild Olesen, Landsformand i Dansk Bindesamfund

Styrket fokus på svagsynede menneskers vilkår Synsalliancen er et tiltag i den gennemgående ambition om at være mere for flere og bl.a. sikre et styrket fokus på svagsynede menneskers vilkår. Derfor til-byder Dansk Blindesamfund nu også et aktivitetsmedlemsskab til netop svagsynede samtidig med, at de mindre diagnose-foreninger kommer tættere på Dansk Blindesamfund.

”Vi arbejder i en ånd om fæl-lesskab og et ønske om at gøre mere for flere, for det er der be-hov for. Helt konkret vil vi sam-arbejde med de andre forenin-ger på synsområdet om bl.a. politisk interessevaretagelse, herunder høringssvar, fælles ar-rangementer, fælles kampagne- og formidlingsaktiviteter samt et fælles fokus på at øge støtten til øjenforskning”, siger Thorkild Olesen.

Minister glæder sig Mai Mercado, Børne- og socialmi-nister, Konservative, har taget godt imod Synsalliancen. I et svar fra mi-nisteren lyder det: ”Det glæder mig at høre, at der er vilje til samarbejde på tværs af foreninger på synsområ-det. Det glæder mig også, at Dansk Blindesamfund ønsker at stille sig til

rådighed for de øvrige foreninger”. Medlemmerne af Synsalliancen er Dansk Blindesamfund, Dansk Forening for Albinisme, Dansk Spielmeyer-Vogt Forening, Aniridi Danmark, Glaukom Foreningen samt Dansk Keratoconus Forening og flere er på vej ind i Synsalliancen.

I

26 ØJEBLIKKET AUGUST 2018 TEKST: XXXX · FOTO: XXXX

Konsulentordningen fejrer i år 50 års jubilæum. Herunder er ordningens 43 konsulenter og fire socialrådgivere samlet foran Fuglsangcentret. De aflagde i 2017 over 4.500 besøg og løfter således en enorm samfundsopgave for mennesker med synshandicap.

KONSULENTORDNINGEN

Konsulentordningen fejrer 50 års jubilæum med ny fremtidsplan Mere end 4.500 mennesker med synshandicap får hvert år besøg af konsulenterne fra Dansk Blindesamfund, og fremover skal endnu flere have hjælp til selvhjælp gennem de mange nye tilbud.

TEKST OG FOTO: CHRISTINA HAMMER

Det er en varm dag i sommeren 1986. Foran skolen i Hvide Sande står den 15-årige Thorkild Olesen og venter på at

blive samlet op og kørt til sit første klubarran-gement i Dansk Blindesamfund i Skjern. Det er efterhånden et års tid siden, at konsulenten første gang var på besøg i Thorkilds hjem, så tilløbet har været langt.

”Jeg kan huske, at jeg lige var fyldt 15 år, da konsulenten besøgte mig første gang. Jeg var lige blevet meldt ind i Dansk Blindesamfund, men jeg var slet ikke klar til det medlemskab. Jo, jeg så da ikke så godt, men ligefrem synshandicappet? Konsulenten besøgte mig og min mor, og vi sad ved det runde bord i den pæne stue, hvor man

sad, når der kom fine gæster. Vi fik kaffe og lagkage. Konsulenten ville have mig med til for-skellige aktiviteter,” forklarer Thorkild Olesen.

Nogle samtaler og et lille år senere bruger Thorkild et par timer på klubarrangementet i Skjern, og sådan begynder historien om hans in-teresse for Dansk Blindesamfund, hvor han i dag, godt 30 år senere, er landsformand og utrolig stolt over den samfundsopgave, som konsulent-ordningen løser. Ikke kun for medlemmer, men for alle borgere med et synshandicap, for alle kan få besøg af en konsulent. Konsulenterne har selv et synshandicap, og på den måde kan de hjælpe på et ligeværdigt og indsigtsfuldt grundlag.

Konsulenten betød alt For Thorkild Olesen førte konsulentbesøget til de første møder med andre synshandicappede, og her lærte en ung Thorkild, at man ikke behøvede at skamme sig over sit synshandicap.

D


Min konsulent har betydet alt for mig. Den måde, hun håndterede mig og min situation på, da jeg ikke helt ville erkende mit synshandicapvar var helt rigtig. Hun banede vejen for mig ind i et fællesskab.

”Her kunne jeg markere mig, og jeg kunne være mig selv,” forklarer Thorkild.

Men der var også helt konkrete hjælpemidler i spil fra konsulentens side.

”Konsulenten gav mig min første stok, men jeg brugte den ikke rigtig i begyndelsen. I den sidste del af min gymnasietid begyndte jeg dog at bruge den og fandt ud af, hvor fantastisk et tegn den er på, at man ikke ser for godt. Den sparede mig for mange mærkelige spørgsmål og forklarede meget for mig,” siger Thorkild Olesen, der ikke er i tvivl om, hvilken betydning konsulentordningen har haft for ham.

”Min konsulent har betydet alt for mig. Den måde, hun håndterede mig og min situation på, da jeg ikke helt ville erkende mit synshandicap – hun banede vejen for mig ind i et fællesskab. Det var noget helt særligt, og har betydet alt for, hvem jeg er i dag,” siger Thorkild.

Konsulenterne har frem mod jubilæet fået en opkvalificering i bl.a. lovgivning og paragraffer, da de oplever en øget efter-spørgsel på hjælp i forhold til at søge forskellige tilbud og gennemskue kommunale afgørelser.

Nye indsatsområder Sidste år var de 43 konsulenter, der referer til fire uddannede socialrådgivere i Dansk Blindesam-fund, på mere end 4.500 besøg i danske hjem.

Og står det til Dansk Blindesamfunds rehabilite-ringschef, Birgitte Lilletvedt, så skal endnu flere danskere med synshandicap have besøg af konsu-lenterne i fremtiden. Hun har sat en udvikling i gang med flere nye indsatsområder.

”Det handler om bedre rådgivning af børn, unge og hele familier. Uanset om det er seende forældre med blinde børn, eller det er blinde forældre med seende børn. En større indsats

KONSULENTORDNINGEN

Alle konsulenterne har selv et alvorligt synshan-dicap, som de bringer i spil i deres arbejde. I midten er det Jeanette Voer, der glæder sig over de nye indsatsområder, der handler om børn, unge og familier, beskæftigelse, værdigt ældre liv og ikke mindst motion og fysisk velvære.

på beskæftigelsesområdet er også på vej, og så skal vi have gjort noget for at bringe flere ældre ud af ensomheden. Vi ved, at mange ældre kæmper med isolation og ensomhed,” forklarer Birgitte Lilletvedt, der også har fysisk vel-være på fremtidens dagsorden.

”Motion, fysisk velvære og akti-vitet, samt den psykiske sundhed for synshandicappede vil være i fo-kus de kommende år. Vi skal ruste de synshandicappede borgere til at klare hverda-gen med et synshandicap. Det er både paragraffer og lovgivning, men det er også at kunne håndtere hverdagen fra et psykisk perspektiv. Vi skal sim-pelthen have et 360 graders syn på det enkelte menneske, og vi skal forstå borgerens behov, så vi kan sikre den helt rigtige indsats for at få et godt liv med sit synshandicap,” siger Birgitte Lilletvedt.

Det er en glæde dag-ligt at være i kontakt med medlemmerne, men ikke kun dem – også de mennesker, som måske er ved at miste synet og ikke aner, hvor de skal gå hen og få den rigtige hjælp. Der spiller vi en afgørende rolle.

Opkvalificering af konsulenterne I Nordsjælland sidder konsulent gennem 11 år Jeannette Voer, der selv har et alvorligt synshan-

dicap, og hver dag gør en for-skel for andre mennesker med et synshandicap. Hun glæder sig over udviklingen af konsu-lentordningen og den opkvalifi-cering, som konsulenterne har fået. En erfaren socialrådgiver har bl.a. givet konsulenterne en dyb indføring i de sociale paragraffer, der omgiver deres arbejde. Og netop lovgivning og paragraffer spiller ifølge Jean-

nette Voer en større og større rolle.

Større behov for bisiddere ”Vi oplever klart en større efterspørgsel på os som bisiddere, når borgeren skal til møde med kommunen. Der er simpelthen behov for at have en støtte, der forstår systemet. Der er også øget efterspørgsel på at kunne skrive ansøgninger til ledsagerordning, forskellige aktivitetstilbud og botilbud og så desværre ankesager, som der også bliver flere af,” forklarer Jeannette Voer, der er glad for at kunne hjælpe endnu flere i fremtiden.

”Jeg er utrolig glad for mit arbejde. Det er en glæde dagligt at være i kontakt med medlemmer-ne, men ikke kun dem – også de mennesker, som måske er ved at miste synet og ikke aner, hvor de skal gå hen og få den rigtige hjælp. Der spiller vi en afgørende rolle. Det har vi altid gjort, og det kommer vi til at gøre i endnu større grad i fremti-den med de visioner og planer, der er lagt for ud-viklingen af konsulentordningen,” siger Jeanette Voer.

Dansk Blindesamfunds rehabiliteringschef, Birgitte Lilletvedt, vil arbejde for, at endnu flere danskere med synshandicap får besøg af konsulenterne i fremtiden. 28 ØJEBLIKKET AUGUST 2018


POLITIK

Taxi til tiden Det er slut med at afvise blinde menne-sker med førerhunde. Ny aftale mellem Dansk Blindesamfund og Dantaxi 4x48 skal sikre bedre service.

TEKST: CHRISTINA HAMMER FOTO: REDAKTIONEN OG ANNIE AURBY/TV 2 LORRY

Blinde Lene Fritzbøger Andersen og hendes førerhund Ronja blev afvist af flere taxier. For at undgå lignende ydmygende situationer har Dansk Blindesamfund indgået en aftale, der giver billigere og bedre taxikørsel til blinde og svagsynede.

Lene Fritzbøger Andersen glemmer aldrig den dag i maj sidste år, hvor hun stod i en halv time og forsøgte at komme med en taxi

i selskab med sin førerhund Ronja. Flere forsøgte at hjælpe Lene med at praje en taxi, men ingen chauffører ville have Ronja med. Historien endte dog både sødt og sjovt, da en ung mand på en lad-cykel snuppede Lene og Ronja op i cyklen og fik kørt Lene til sit møde. Men det ændrer ikke på, at afvisninger af den slags gør ondt.

”Jeg følte mig overset, og det er da ydmygende at stå der og ingen vil køre med dig. Jeg bliver også vred, for førerhunden er altså mit hjælpe-middel – uden Ronja kommer jeg ingen vegne, så at blive afvist på den måde er meget ubehageligt og uforståeligt,” siger Lene i dag om episoden, der kom på TV.

Bedre og billigere taxiservice For at undgå lignende episoder fremover med den ydmygende behandling af medlemmerne har Dansk Blindesamfund indgået en aftale med Dantaxi 4x48 om en bedre og ovenikøbet billigere taxiservice til såvel medlemmer som aktivitets-medlemmer.

Medlemmer af Dansk Blindesamfund skal op-lyse deres medlemskab, når de bestiller en taxi. Det udløser en rabat på 10 procent på taxamete-ret og endnu vigtigere – den chauffør, der skal køre turen, får besked om, at kunden er blind eller svagsynet og derfor kan have en førerhund med. Yderligere er der et krav ved bestillinger fra medlemmer af Dansk Blindesamfund om, at chaufføren så vidt muligt stiger ud af bilen, giver kunden en arm, hvis der er et behov eller i hvert fald sikrer sig, at kunden kommer sikkert og godt ind og ud af bilen.

Førerhunde faldt ud af ny lov Meget tyder på, at taxiaftalen mellem Dantaxi 4x48 og Dansk Blindesamfund bliver endnu mere nyttig fremover, eftersom forpligtelsen til at medtage førerhunde i taxier er skrevet ud af den ny taxibekendtgørelse.

På årets Folkemøde på Bornholm pegede næst-formand i Dansk Blindesamfund, John Heilbrunn, på den manglende garanti over for transportmini-steren, som efterfølgende gav håndslag på at tage ønsket om et decideret lovkrav om førerhunde med, når den ny taxilov evalueres om et halvt års tid.

L


MOTIONSFONDEN

Varme håndtryk i motionens navn Der var fyldt med glade mennesker, da der blev uddelt legater på vegne af Synshandicappedes Motionsfond.

TEKST: REDAKTIONEN · FOTO: FLEMMING LAURITSEN

Ud over uddelingen af legater var der rig mulighed for at prøve det nyeste udstyr inden for motionsred-skaber målrettet de synsbelastede.

Alt i alt blev der uddelt 12 legater til vidt forskel-lige formål i kulturhuset

Portalen i Greve 6. juni 2018. Lige fra tandemcykler, moti-

onsredskaber, showdownbord (bordtennis for blinde) til træ-ningsassistance, hesteridning i skoven, el-hockey og deltagelse

i danseweekend på Fuglsang-centret i Fredericia.

Dagens største legat på 25.000 kr. gik til Dansk Blinde-samfunds Ungdom, som er i gang med andet år af projektet ”Sund Krop”. Her hjælpes 28 unge synshandicappede med at finde den rette træningsform,

og de vejledes om kost, velvære, kærlighed, nærhed og fælles-skab. Målet er at komme i form og få smidt de overflødige kilo.

En af de tidligere kursusdel-tagere på ”Sund Krop” Lykke Vedsted, kan skrive under på, at kurset er godt og motiverende. Hun har efter kurset kastet sig over sportsgrenen judo, og tid-ligere dette år opnåede hun fak-tisk en sølvmedalje ved europa-mesterskaberne i judo.

Nye motionsredskaber Ud over uddelingen af legater var der rig mulighed for at prø-ve det nyeste udstyr inden for motionsredskaber målrettet de synsbelastede.

”Det har været et område, som har været meget overset,” siger Mikael Modest fra Concept 2, der har udviklet systemet, ”men med den nyeste digitale udvikling er det i dag muligt at lave instrukser og informationer om til tale, så alle kan have nytte af motions-redskaberne.”

Et samarbejde mellem Moti-onsfonden og Concept 2 betød, at en heldig deltager, Flemming Saabye, frit kunne vælge mellem præmierne løbebånd, cykel-trainer eller romaskine.

Pulsen skal opSynshandicappedes Motionsfond er stiftet af Sven Mogensen, 65 år, der selv mistede synet som 20-årig som følge af en bilulykke. Fondens formål er at sikre, at blinde og stærkt svagsynede også kan dyrke motion, selv om midlerne kan være små. ”Fonden giver dem mulighed for at komme ud og i gang, udvider deres netværk og får pulsen op,” forklarer Sven Mogensen, der selv bl.a. er en aktiv skiløber.

A


KONKURRENCE

Vind den nye Doro 8040 NYHED: DORO har opgraderet deres smartphone. Nu er den endnu mere enkel.

Gæt det kinesiske ordsprog, der står herunder med punktskriftalfabetets prikker.

Det højeste man kan nå er ikke aldrig at falde men at rejse sig efter hvert fald

Blandt de rigtige svar trækker vi lod om to Doro 8040. Uanset om du skal købe din før-ste smartphone eller opgradere en gammel, så kan du nu opleve en helt ny elegance og enkelhed i den nye Doro 8040. Doro 8040 vil imponere enhver, der kommer i nærheden af den, med sin store, smukke skærm og evne til at tænke endnu mere som dig. Med Doro 8040 skal du ikke tage komplicerede valg. Foretag en hvilken som helst handling nemt og hurtigt via intuitiv navigation, der også husker de handlingsfunktioner, du mest bruger. Træk opad på skærmen for at få flere funktioner og apps, træk ned for at få adgang til hurtigfunktioner og notifika-tioner. Doro 8040 leveres også med prakti-ske tjenester som My Doro Manager og Doro Connect and Care® samt indbygget trygheds-alarm med GPS position. Send svaret inden d. 30. september 2018 til oejeblikket@blind. dk eller Dansk Blindesamfund, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Vinderne fra sidst Svaret på sidste nummers konkurrence: Alder beskytter ikke mod kærlighed men kærlighed beskytter til en vis grad mod alder. Vinderne er: Grete Ann Jørgensen, Esbjerg Eva Margrethe Olsen Olsløkke, Klemensker

Blindes tekstsprog Punktskrift blev opfundet for næsten 200 år siden af franskmanden Louis Braille. Han blev blind som tre-årig ved en ulykke med værktøjet i sin fars sadelmagerværk-sted. På en specialskole i Paris blev han senere dybt fascineret af at udvikle et tegnsystem, så blinde selv kunne lære at læse og skrive. Braille var samtidig en dygtig musiker, og punktskrift findes også som musiksprog. I dag er Braille tilpasset stort set alle større sprog og det primære system til skriftlig komunikation for blinde i hele verden.


MUSIK

Koncert i mørket med DR PigeKoret Igen i år har du mulighed for at få en stor oplevelse sammen med os og DR PigeKoret i DR Koncerthuset.

TEKST: REDAKTIONEN · FOTO: DR

Igen i år har du mulighed for at få en helt særlig ople-velse sammen med os og DR

PigeKoret, når årets mørkekon-cert afholdes d. 7. oktober 2018 kl. 16 i DR Koncerthuset.

DR PigeKoret har stor suc-ces med deres mørkekoncerter, hvor programmet hemmelig-holdes, og alt lys i Koncertsalen slukkes. Læn dig tilbage i det trygge, bløde sæde og giv dig og

dine sanser hen til fortællingen, musikken og stemmerne.

Vi glæder os hvert år til at give publikum et lille indblik i vores hverdag og i, hvordan vores verden er, når synet ikke kan bruges.

Vi trækker lod om 5 x 2 bil-letter til årets mørkekoncert! DR PigeKoret og Dansk Blinde-samfund udlodder sammen 5 x 2 billetter til årets mørkekon-cert. Det eneste du skal gøre, er at sende en SMS (det koster almindelig SMS-takst) med teksten MØRKE til 1245 eller ring på tlf. 38 14 88 44 og spørg efter indsamling.

VINDBILLETTER

VINDBILLETTER

I


dit bidrag hjælper

Documents