dimittendundersøgelse 2016...46% af kandidaterne fra farmaci finder job gennem, hvad der samlet set...

Dimittendundersøgelse 2016 Bachelor- og kandidatuddannelsen i

Farmaci

Kristine Bak Jørgensen Ulrik Bak Kirk Pia Lassen

Afdeling for Uddannelse og Studerende Maj 2016

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

3

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ........................................................................................................................................................... 4

Formålet med undersøgelsen .................................................................................................................................... 4

Datagrundlag .............................................................................................................................................................. 4

Læsevejledning .......................................................................................................................................................... 5

Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger ...................................................................................... 6

2. SAMMENFATNING .................................................................................................................................................. 7

RESULTATDEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE ........................................................................................................ 7

RESULTATDEL 2: BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE .......................................................................................................10

3. RESULTATER – DEL 1. KANDIDATDIMITTENDUNDERSØGELSE ................................................................................11

3.1. KANDIDATERNES BESKÆFTIGELSE .............................................................................................................................11

Dimittendernes nuværende jobsituation ................................................................................................................ 11

Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse ................................................................................................................. 11

Fakta om dimittendernes beskæftigelse.................................................................................................................. 12

Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger ............................................................... 17

3.2 KANDIDATDIMITTENDERNES VEJ TIL JOB .....................................................................................................................18

Dimittendernes første job ........................................................................................................................................ 18

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse ............................................................. 20

3.3. SAMMENHÆNG MELLEM KANDIDATUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED ............................................................................27

Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? ............................................................ 27

Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet? ................................................................................. 29

Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer............................................................................................. 31

Studieophold på apotek: Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer .................................................... 33

3.4. DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF KANDIDATUDDANNELSEN ......................................................................35

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ............................................................................................ 35

Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen ................................................................................................... 35

Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser ............................................................................. 40

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer ............................................................................................. 40

3. RESULTATER – DEL 2. BACHELORDIMITTENDUNDERSØGELSE ................................................................................42

3.5 BACHELORERNES BESKÆFTIGELSE ..............................................................................................................................42

3.6. DIMITTENDERNES RETROSPEKTIVE VURDERING AF BACHELORUDDANNELSEN ......................................................................43

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag ............................................................................................ 43

Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen ................................................................................................... 43

Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser ............................................................................. 46

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer ............................................................................................. 47

4. METODE OG DATAGRUNDLAG ...............................................................................................................................49

Fakta om dataindsamling ......................................................................................................................................... 49

Frafald ...................................................................................................................................................................... 49

Repræsentativitet på baggrundsoplysninger ........................................................................................................... 50

5. BILAG A. STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS – KANDIDATDIMITTENDER ...................................................52

5. BILAG B. STILLINGSBETEGNELSE OG ARBEJDSPLADS – BACHELORDIMITTENDER ...................................................57

Kapitel 1. Indledning

4

1. Indledning På Københavns Universitet (KU) gennemføres dimittendundersøgelser for professionsbachelor-, bachelor-,

kandidat- og masteruddannelser. Der er udviklet et fælles koncept for dataindsamling på tværs af fakulte-

terne, og alle uddannelser får gennemført en dimittendundersøgelse ud fra en turnusplan, der er blevet

besluttet af det enkelte fakultet.

Formålet med undersøgelsen

Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold

efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på

deres beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering

af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de

får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også, hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen,

dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til ar-

bejdsmarkedet. Dimittendundersøgelser er således et væsentligt element i arbejdet med kvalitetsudvikling

af uddannelser. For kommende og nuværende studerende kan viden om f.eks. karriereveje også give vigti-

ge input i forbindelse med karrierevejledning.

Datagrundlag Denne rapport bygger på data fra dimittender fra farmaci-uddannelsen, der har afsluttet henholdsvis deres

bachelor- og kandidatuddannelse i perioden 1. oktober 2011 – 30. september 2014, og som har været fær-

dige med deres uddannelse i minimum et år. Data er indsamlet i perioden 27. oktober – 8. december 2015

som en del af en årlig fælles dimittendundersøgelse på tværs af KU.

I alt 419 af de 812 inviterede dimittender fra bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci har deltaget i

dimittendundersøgelsen. 41 af disse har dog kun delvist besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svar-

procent på 51,6 % (beregnet inkl. delvise besvarelser). Svarprocenten for bachelordimittender er 50,5%

(194 hele og delvise besvarelser ud af 384 mulige), mens den for kandidatdimittender er 52,6% (225 hele og

delvise besvarelser ud af 428 mulige). Tabel 1 (nedenfor) viser en oversigt over datagrundlaget for under-

søgelsen.

Tabel 1. Oversigt over dataindsamling på farmaciuddannelsen:

Anm.: Antal dimittender er markeret i parentes efter procentangivelsen

Bachelordimittender Kandidatdimittender

Fuldstændig besvarelse 45,3% (174) 47,7% (204)

Delvis besvarelse 5,2% (20) 4,9% (21)

Respondenter i alt 50,5% (194) 52,6% (225)

Ønsker ikke at deltage 1,3% (5) 2,1% (9)

Har ikke svaret 48,2% (185) 45,3% (194)

Antal inviterede i alt 384 428


5

Der er et vist overlap mellem bachelor- og kandidatpopulationen, idet den samme respondent kan indgå i

begge populationer. Dette er tilfældet for respondenter, der har påbegyndt deres kandidatuddannelse i

direkte forlængelse af bacheloruddannelsen samt gennemført deres kandidatuddannelse på normeret tid

(to år), idet kandidatpopulationen udsøges som de seneste tre års kandidatdimittender. Sådanne 'dobbelt-

respondenter' (n=87) er fjernet fra bachelorpopulationen for at minimere det bias, som deres dobbeltbe-

svarelse og fuldførte kandidatuddannelse giver i forhold til fortolkning af data. Disse 'dobbeltresponden-

ters' besvarelser til kandidatdimittendundersøgelsen er bibeholdt. Valget om at fjerne dobbeltbesvarelser

fra bachelorundersøgelsen er truffet ud fra en betragtning om, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

bacheloruddannelser er målrettet overgangen til en kandidatuddannelse og ikke et bachelorarbejdsmar-

ked. Antallet af bachelor-dimittender, der blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, er således i udgangs-

punktet 471 og ikke 384, som angivet i tabel 1 (forrige side).

Derudover er det en problemstilling, at helt nyuddannede kandidatdimittender, som har været færdige i

mindre end et år, kan modtage et spørgeskema vedrørende bacheloruddannelsen (og ikke vedrørende

kandidatuddannelsen). Det fremgår flere steder af dimittendernes kommentarer, at mange bachelordimit-

tender har udfyldt bachelorspørgeskemaet med deres samlede uddannelsesforløb og /eller deres kandi-

datuddannelse i tankerne. Denne problemstilling resulterer i et forbehold i forhold til fortolkning af data fra

evalueringen af bacheloruddannelsen.

Læs mere om datagrundlag og repræsentativitet i det afsluttende kapitel 4: Metode og datagrundlag.

Læsevejledning

Rapporten er opdelt i to dele: den første omhandler alene kandidatdimittender og deres vurderinger af

kandidatuddannelsen i farmaci, den andel del omhandler bachelordimittender og deres vurdering af bache-

loruddannelsen i farmaci. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning af rapportens hovedkonklusioner, Kapi-

tel 3 beskriver resultaterne opdelt i de to dele (kandidat og bachelor) og kapitel 4 beskriver metode og da-

tagrundlag. Indholdet i resultatkapitlet uddybes nedenfor:

Kapitel 3 Resultater:

Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse

I kandidatdelen af dimittendrapporten fokuseres, hvor det er muligt via det indsamlede data, på dimitten-

dernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vurdering af deres uddannelse minimum et år

efter afsluttet kandidatuddannelse.

I Kapitel 3.1 redegøres for kandidatdimittendernes nuværende beskæftigelsessituation, herunder ledighed

og fakta om dimittendernes nuværende job. Heri ses også på overgangen til ph.d.-uddannelse.

I Kapitel 3.2 ser vi på kandidatdimittendernes vej til job, hvor hurtigt de kommer i job og hvilken betydning

studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk arbejde o.l. har haft for beskæftigelsen.

Kapitel 3.3 præsenterer kandidatdimittendernes vurdering af sammenhæng mellem kandidatuddannelsen

og arbejdsmarkedet. Herunder om dimittenderne mener at uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarke-

det, og i hvilken grad dimittenderne vurderer at mestre forskellige typer kompetencer, samt om disse kom-

petencer anvendes i deres arbejdsliv.


6

Kapitel 3.4 viser dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen, bl.a. den faglige progres-

sion på uddannelsen, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelastningen, undervi-

sernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden studieforlæn-

gelse m.fl..

Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse

I bachelordelen er fokus ligeledes på dimittendernes jobmæssige situationer samt deres retrospektive vur-

dering af deres uddannelse minimum et år efter afsluttet bacheloruddannelse.

Kapitel 3.5 redegør for bachelorernes uddannelses- og beskæftigelsessituation.

Kapitel 3.6 præsenterer bachelordimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen, bl.a. den

faglige progression på uddannelse, undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlaget, arbejdsbelast-

ningen, undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, muligheder for udlandsophold og praktik uden

studieforlængelse m.fl..

Antal respondenter, usikkerhed og statistiske beregninger Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål afrapporteret i denne rapport varierer, hvilket skyldes

flere forhold. For det første har ikke alle respondenter fået vist alle spørgsmål. I anmærkningerne til rap-

portens figurer og tabeller er anvist hvilke respondentgrupper, der har/ikke har fået vist spørgsmålet. An-

tallet af respondenter varierer også som følge af, at delvist gennemførte besvarelser er medtaget i analy-

serne i denne rapport. Derudover har der kun været svartvang på udvalgte nøglespørgsmål i spørgeskema-

et, og respondenter, der har gennemført spørgeskemaet, kan have sprunget spørgsmål over undervejs. I

denne rapport anføres antallet af respondenter, der har besvaret spørgsmålet, i en parentes ud fra formu-

leringen af spørgsmålet (n=xx). Derudover er det ikke fuldkommen stringent hvorvidt ph.d.-studerende har modta-

get de samme spørgsmål som andre dimittender, der er i beskæftigelse.

For at opretholde respondenternes anonymitet har Københavns Universitet besluttet, at der skal være mi-

nimum tre svar fra en respondentgruppe, før data vedrørende et spørgsmål må offentliggøres. Kun to af de

spørgsmål, som indgår i SUNDs koncept for afrapportering af dimittendundersøgelser, har mindre end tre

besvarelser. Det drejer sig om følgende spørgsmål stillet til ledige dimittender: ’Har du efter endt uddannel-

se haft et eller flere job’ og ’Hvorfor mener du, at du i øjeblikket er uden job?’. Data for disse to spørgsmål

medtages dog kun for uddannelser, hvor dimittendledighed er en problemstilling. Dette er ikke tilfældet på

farmaci-uddannelsen, hvor ledigheden er lav.

I overskriften for figurerne indgår spørgsmålsformuleringen i forhold til de variable, der beskrives og illu-

streres. Det samlede spørgeskema for uddannelsen kan tilgås via dette link.

I de tilfælde, hvor der er sket en filtrering af data på forskellige subpopulationer (f.eks. ansættelse indenfor

den offentlige sektor/den private sektor), er der af ressourcemæssige hensyn ikke gennemført statistiske

test for at undersøge hvorvidt evt. forskelle i procentandele er statistisk signifikante. Hvor forskelle trækkes

frem, beror disse alene på observation af procentandele.

http://sund.ku.dk/om-sund/uddannelseskvalitet/evaluering-paa-sund/farmaceutiske-videnskaber/dimittendundersoegelse-2016---farmaci/Survey_KA_BA_Farmaci_2016.pdf

Kapitel 2. Sammenfatning

7

2. Sammenfatning I dette kapitel gennemgås hovedresultaterne af dimittendundersøgelserne. Den samlede svarprocent på

51,6% indebærer, at konklusionerne i denne sammenfatning bygger på data fra lidt over halvdelen af de

inviterede bachelor- og kandidatdimittender.

Resultatdel 1. Kandidatdimittendundersøgelse

Dimittenderne er hurtigt i job inden for uddannelsens traditionelle fagområder

96% af kandidatdimittenderne i undersøgelsen er i beskæftigelse (heraf 10% som ph.d. studerende). 4% er

ledige (inkl. på barsel uden at være i job). Ud af dimittenderne i arbejde er 90% fastansat mens 5% er pro-

jektansatte/tidsbegrænset ansat og tilsvarende 5% er ansat i vikariat.

Dimittenderne kommer relativt hurtigt i job. 32% af dimittenderne har sikret sig et job, før de er færdige

med kandidatuddannelsen, mens 59% er i beskæftigelse inden for seks måneder efter dimission. 60% af

dimittenderne begynder at søge job før afslutningen af uddannelsen.

Næsten alle dimittenderne finder beskæftigelse inden for uddannelsens traditionelle fagområde.

Høj overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelsen

10% af dimittenderne fra kandidatuddannelsen i farmaci er fortsat som ph.d.-studerende, primært ved

Københavns Universitet.

Dimittendernes nuværende job lever for de fleste op til deres karriereforventninger

77% af kandidatdimittenderne svarer, at deres nuværende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til de

karriereforventninger, de havde under uddannelsen.

Netværk spiller en væsentlig rolle for dimittenderne og deres jobsituation

46% af kandidaterne fra farmaci finder job gennem, hvad der samlet set kan betegnes 'netværk' – kontak-

ter på eller udenfor uddannelsen, via sociale medier eller gennem studiejob og praktik. Derudover finder

36% job via jobportaler og 12% får job via uopfordrede henvendelser fra arbejdsgiver.

Dimittenderne er godt rustede til arbejdsmarkedet 93% af dimittenderne vurderer, at uddannelsen har rustet dem godt til arbejdsmarkedet ('i høj grad' eller 'i

nogen grad').

Ønske om mere samarbejde med erhvervslivet

Dimittenderne peger på fem forhold, primært vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet, der

vil kunne ruste de fremtidige kandidater endnu bedre til arbejdsmarkedet:

1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virk-

somheder/organisationer i uddannelsen (74%)

2. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (59%)

3. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (47%)

4. En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen (43%)


8

5. Erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (41%)

Samspil mellem de på uddannelsen tilegnede kompetencer og anvendelsen på arbejdsmarkedet

Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har

tilegnet sig disse kompetencer gennem uddannelsen i farmaci, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende

selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv. For fem kompetencer vurderes både tilegnelse og

anvendelse højt:

1. Evne til at arbejde selvstændigt

2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger

3. Evne til at formidle skriftligt

4. Evne til at arbejde projektorienteret

5. Vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn

For fem af kompetencerne vurderer dimittenderne, at de i stort omfang har tilegnet sig kompetencerne,

men at de ikke i ligeså høj grad har anvendt dem:

1. Evne til at tilegne mig ny viden

2. Teoretisk viden inden for mit fagområde

3. Metodisk viden inden for mit fagområde

4. Praktisk eksperimentelt arbejde

5. Fremmedsprogsfærdigheder

For yderligere ni kompetencer vurderer dimittenderne at der er diskrepans mellem tilegnelse og anvendel-

se af kompetencerne, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse. Det drejer sig om:

1. Evne til at formidle mundtligt

2. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper

3. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller

4. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer

5. IT-færdigheder

6. Evne til at arbejde kreativt og innovativt

7. Faglig formidling

8. Generel forretningsforståelse

9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m.

Studieophold på apotek

Kandidatdimittenderne har i dimittendundersøgelsen foretaget en retrospektiv evaluering af deres seks

måneders studieophold på apotek eller sygehusapotek (integreret og obligatorisk del af farmaceutuddan-

nelsen). Kandidatdimittenderne har her vurderet 10 kompetencer i forhold til i hvilken grad de har tilegnet

sig disse kompetencer gennem studieophold på apotek, sammenholdt med om de har anvendt disse kom-

petencer i deres hidtidige arbejdsliv. For alle kompetencer med én undtagelse vurderer dimittenderne, at

de har tilegnet sig kompetencerne i højere grad end de har anvendt dem. Den ene undtagelse er 'Persona-

leledelse', hvor dimittenderne vurderer, at de har anvendt kompetencen en anelse mere end de har tileg-

net sig dem.


9

To kompetencer opnår en særligt høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse:

1. Evne til at arbejde selvstændigt

2. Kommunikation/kundekontakt

For tre kompetencer er vurderingen af tilegnelsen væsentligt højere end vurderingen af anvendelsen:

1. Kendskab til apotekssektoren

2. Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse

3. Præparatkendskab

Positiv vurdering af den faglige progression, fagligt niveau og uddannelsens opbygning

89% af dimittenderne oplever, at der er faglig progression på kandidatuddannelsen ('i høj grad' eller 'i no-

gen grad'). Dimittenderne er også tilfredse med det faglige niveau på uddannelsen, idet 91% angiver en

positiv vurdering af, at undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til

adgangsgrundlag.

78% af dimittenderne vurderer, at kandidatuddannelsens elementer understøtter det samlede mål for læ-

ringsudbyttet, mens næsten tilsvarende 76% vurderer, at kandidatuddannelsens struktur understøtter det

samlede mål for læringsudbyttet. Blandt de dimittender, der ikke oplever den ønskede faglige progression

og/eller som angiver, at uddannelsens elementer ikke i tilstrækkelig grad bidrager til det samlede lærings-

udbytte, peger flere på udfordringer i forhold til at opnå de ønskede valgfag.

Dimittenderne er tilfredse med arbejdsbelastningen henover de enkelte semestre

73% af dimittenderne svarer, at arbejdsbelastningen ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ er jævnt fordelt hen-

over uddannelsen, mens 23% angiver, at arbejdsbelastningen på kandidatuddannelsen i mindre grad eller

slet ikke har været jævnt fordelt over tid. Af kommentarerne fremgår det, at der for de knap så positive

vurderinger især er tale om afledte effekter af års- og skemastrukturen.

Undervisernes faglige niveau vurderes højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Dimittenderne har afslutningsvis vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Her ses en

positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer, idet 97% af dimittenderne vurderer, at underviser-

ne besidder de tilstrækkelige faglige kompetencer (’i høj grad’ eller ’i nogen grad’). Den parallelle andel af

positive vurderinger af de pædagogiske kompetencer er 72%.


10

Resultatdel 2: Bachelordimittendundersøgelse

Bachelorerne fortsætter i meget høj grad på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet

48% af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse, heraf primært en af kandidatuddan-

nelser indenfor de farmaceutiske videnskaber på Københavns Universitet (97%).

30% af dimittenderne angiver at være i arbejde. Størstedelen af denne gruppe har efter al sandsynlighed

nået at gennemføre en kandidatuddannelse (igen især indenfor de farmaceutiske videnskaber på Køben-

havns Universitet). Men da disse dimittender har været færdige med deres kandidatuddannelse i mindre

end ét år, medtages de i populationen af bachelordimittender (for uddybning se datagrundlag (s. 3-4)).

Undervisningsniveau på bacheloruddannelsen er passende i forhold til adgangsgrundlag

Størstedelen (88%) af bachelordimittenderne mener, at undervisningen på bacheloruddannelsen i farmaci i

'høj' eller 'nogen' grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag.

Arbejdsbelastningen opleves ulige fordelt 62% af bachelordimittenderne mener, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' eller 'i nogen grad' er jævnt for-

delt over tid, mens 38% mener, at arbejdsbelastningen 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er jævnt fordelt. I

uddybende kommentarer anfører mange dimittender, at især laboratorieugerne opleves som meget ar-

bejdstunge sammenlignet med øvrige ikke nær så tidskrævende perioder. Kommentarerne afspejler, at en

del dimittender er kritiske omkring den skæve arbejdsbelastning, men at der samtidig er mange, som ikke

er egentligt utilfredse. Disse ser i stedet den skæve arbejdsfordeling som en uundgåelig præmis på bache-

loruddannelsen i farmaci – en præmis det er muligt for de studerende at planlægge sig ud af.

Uddannelsen er realistisk planlagt med en høj grad af faglig progression

87% af dimittenderne vurderer, at bacheloruddannelsens uddannelseselementer 'i høj grad' eller 'i nogen

grad' er realistisk planlagt, og hhv. 87% og 90% er ligeledes positive i deres vurdering af, hvorvidt bachelor-

uddannelsens 'struktur' og 'elementer' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. 96% oplever

faglig progression undervejs i bacheloruddannelsen (' i høj grad' eller 'i nogen grad').

Udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold og virksomhedssamarbejde uden studie-forlængelse er en udfordring Ifølge bachelordimittenderne har de studerende på bacheloruddannelsen i farmaci generelt ikke udpræget

gode muligheder for hverken udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold eller virksomhedssam-

arbejde uden studieforlængelse.

Undervisernes faglige niveau vurderes højt; nogle underviseres pædagogiske kompetencer ønskes forbedret Bachelordimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med

kandidatdimittendernes: 98% af bachelordimittenderne mener i 'høj' eller 'nogen' grad, at underviserne har

de tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 73% mener, at underviserne i 'høj' eller 'nogen' grad har de

tilstrækkelige pædagogiske kompetencer

Kapitel 3. Resultater (Kandidatundersøgelse)

11

3. Resultater – Del 1. Kandidatdimittendundersøgelse

3.1. Kandidaternes beskæftigelse Dette kapitel omhandler kandidatdimittendernes beskæftigelse minimum ét år efter de har afsluttet deres

uddannelse.

Dimittendernes nuværende jobsituation

86% af dimittenderne er i arbejde mens 10% af dimittenderne er i gang med en ph.d. uddannelse (se figur 1

nedenfor). Kun 4% (otte dimittender) er ledige. Det skal her bemærkes, at ledighed inkluderer barsel uden

at være ansat. Flere af de ledige dimittender nævner i de kvalitative kommentarer, at de netop er på barsel.

Figur 1. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbe-skæftigelse (n=225)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle dimittender

Overgangsfrekvens til ph.d.-uddannelse

23 dimittender fra kandidatpopulationen angiver at være ph.d. studerende (10%) (se figur 1 ovenfor). Der-

udover har 10 dimittender fra den parallelt udførte bachelordimittendundersøgelse for farmaci-

uddannelsen angivet, at de er i gang med en ph.d.-uddannelse. Disse 10 ph.d.-studerende fra bachelordi-

mittendundersøgelsen har gennemført kandidatuddannelsen i farmaci og har påbegyndt en ph.d.-

uddannelse, men er ikke nået at komme med i kandidatdimittendundersøgelsens population. Det skyldes,

at dimittenderne først inviteres til at deltage i dimittendundersøgelsen, når de har været færdige med de-

res kandidatuddannelse i et år. Andelen af kandidater fra farmaci-uddannelsen, som efterfølgende påbe-

gynder ph.d.-uddannelsen, er derfor reelt større, end hvad ovenstående figur omkring hovedbeskæftigelse

illustrerer.

Hovedparten af de dimittender, der har angivet at være i gang med en ph.d.-uddannelse, er indskrevet på

Københavns Universitet. Dette gør sig gældende for 20 ud af 23 dimittender (figur ikke vist). En ph.d.-

studerende er indskrevet ved Aarhus Universitet mens to ph.d.-studerende er indskrevet på universiteter i

udlandet (i hhv. Schweiz og England). Blandt de førnævnte 10 ph.d.-studerende fra bachelorpopulationen,

som har en gennemført kandidatuddannelsen i farmaci, er syv indskrevet på Københavns Universitet, to er

indskrevet ved syddansk universitet og en er indskrevet på et universitet i udlandet (i Irland).


12

Fakta om dimittendernes beskæftigelse 90% af de dimittender, der er i arbejde, er fastansat, mens 10% er projektansatte/tidsbegrænset ansat eller

ansat i vikariat (figur 2, nedenfor).

Figur 2. Hvad er dit ansættelsesforhold i dit nuværende job?(n=193)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet.

Figur 3 (næste side) viser en oversigt over dimittendernes mobilitet i forbindelse med ansættelse. Flest

kandidatdimittender (73%) arbejder p.t. på arbejdspladser i Region Hovedstaden. Den næststørste gruppe

(14%) arbejder i Region Sjælland. Derved er der en relativt lav grad af mobilitet i forhold til job.


13

Figur 3. Hvor ligger din arbejdsplads? (n=191)


Ser vi på hvilken sektor, dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaci opnår ansættelse i (figur 4, næste

side), fremgår det, at hovedparten (78%) er ansat i den private sektor. 9% er ansat i staten mens 11% er

ansat i regionen.


14

Figur 4. Inden for hvilken sektor er din arbejdsplads?(n=192)


To underbrancher indenfor den private sektor er primære aftagere for dimittenderne: Medicin-/biotek-

/medicoindustrien (55%), og privat apotek (21%) (se figur 5, næste side).

I forhold til offentlige underbrancher er sygehusvæsenet den største aftager (9%, n=17). Dertil angiver tre

af dimittenderne fra kategorien 'Anden' at være ansat på 'sygehusapotek', hvilket reelt også hører under

sygehusvæsenet. Kun to dimittender angiver at være ansat i Sundhedsstyrelsen, men under kategorien

'Anden' nævner fire dimittender ”Lægemiddelstyrelsen”. På det tidspunkt, hvor spørgeskemaet var tilgæn-

geligt for dimittenderne, var der ikke noget, som officielt hed Lægemiddelstyrelsen, men det var på davæ-

rende tidspunkt kendt, at en del af det daværende Sundhedsstyrelsen pr. 1/1 2016 ville blive omdøbt til

lægemiddelstyrelsen. Det er ikke muligt at afgøre, hvad de fire dimittender har ment. Tre dimittender angi-

ver at være ansat i underbranchen 'Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed'. Derudover angi-

ver en dimittend fra 'Anden' kategorien uddannelsesinstitutionen ”Pharmakon” som underbranche.


15

Figur 5. Hvilken underbranche tilhører din arbejdsplads?(n=191)


Figur 6 (nedenfor) viser, at dimittenderne primært er ansat inden for en akademisk overens-

komst/stillingskategori (79%). 9% er ikke ansat inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori. 12%

ønsker ikke at oplyse, hvorvidt de er ansat indenfor en akademisk overenskomst/stillingskategori, og der er

således en vis usikkerhed forbundet med fortolkningen af dette spørgsmål.

Figur 6. Er dit job inden for en akademisk overenskomst/stillingskategori? (n=190)



16

Figur 7 (næste side) viser gennem hvilke kanaler, kandidatdimittenderne fandt deres nuværende job. Her

ses, at der blandt dimittenderne er 15%, der fandt deres nuværende job 'Gennem kontakter på uddannel-

sen', mens 12% fandt job 'Gennem personlige kontakter uden for uddannelsen'. 11% angiver at have fundet

deres nuværende job via 'LinkedIn, Facebook etc.'. Andre dimittender angiver 'Studiejob' (6%) og 'Praktik,

projektorienteret forløb og projektsamarbejde' (2%). Endelig angiver fire dimittender under 'Andet' net-

værk som kilden til job. Derved er den kanal, der samlet set kan betegnes som netværk den største kilde til

job blandt dimittenderne.

Figur 7 viser også, at 'Jobportaler' er en øvrig betydningsfuld kanal, hvorigennem mange dimittender har

fundet deres nuværende job; 36% af dimittenderne angiver at de fandt deres nuværende job via en jobpor-

tal. Dertil angiver seks dimittender under 'Andet' diverse jobportaler som deres indgang til jobbet. Syv di-

mittender angiver under 'Andet', at de har fundet deres nuværende job via stillingsopslag på virksomhe-

dens/organisationens hjemmeside.

12% af dimittenderne har fundet deres nuværende job via 'Uopfordrede henvendelser fra arbejdsgiveren'

(headhunting).

4% af dimittenderne angiver 'Fagblad' som kilden til deres nuværende job. Dertil angiver tre dimittender

under 'Andet' ”Pharmadanmark” (Fagforening og fagblad for farmaceuter) og "Fredag formiddag" (Phar-

madanmark nyhedsbrev) som deres kilde til job, hvilket også falder ind under kategorien 'Fagblad'.


17

Figur 7. Hvordan fandt du dit nuværende job?(n=234)

Anm.: Spørgsmålet er både stillet til dimittender i arbejde og til ph.d.-studerende.

Anm.: Dimittenderne kan afkrydse flere svarmuligheder.

Dimittendernes nuværende job lever op til deres karriereforventninger

Dimittenderne er også blevet bedt om at vurdere, om deres nuværende beskæftigelse lever op til de karrie-

reforventninger, de havde under uddannelsen (se figur 8, nedenfor). Til dette svarer 77%, at deres nuvæ-

rende job 'i høj grad' eller 'i nogen grad' lever op til deres karriereforventninger.

Figur 8. I hvilken grad lever din nuværende beskæftigelse op til de karriereforventninger, som du havde under ud-dannelsen? (n=199)



18

3.2 Kandidatdimittendernes vej til job Mens det forrige kapitel (kapitel 3.1) omhandlede dimittendernes nuværende job, ser vi i dette kapitel på

kandidatdimittendernes første job, herunder hvor lang tid der gik før de kom i job, hvornår de begyndte

deres aktive jobsøgning og hvilke faktorer, der er afgørende for at man som nyuddannet får første job.

Dimittendernes første job Som nævnt i forrige kapitel angiver 96% af dimittenderne i undersøgelsen, at de er i arbejde eller er ph.d.-

studerende. Langt hovedparten (91%) fik deres første job indenfor 6 måneder efter færdiggørelse af ud-

dannelsen, heraf 32% før dimission. Yderligere 5% blev beskæftiget inden for et år, mens det for 3% af di-

mittenderne tog mere end et år, før de fik deres første job (se figur 9, nedenfor).

Figur 9. Hvor lang tid gik der fra dimission til, du fik dit første job (inkl. job med løntilskud)? (n=210)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige eller ph.d.-studerende, samt ledige, der efter endt uddannelse har haft et eller flere job efter endt uddannelse.

46% af dimittenderne påbegyndte deres jobsøgning inden de havde afleveret specialet, mens 14% påbe-

gyndte jobsøgningen efter aflevering af specialet men inden bedømmelsen. 37% ventede med aktivt at

søge til job efter de havde bestået kandidatspecialet/afsluttende eksamen (se figur 10, nedenfor).

Figur 10. Hvornår begyndte du din aktive jobsøgning? (n=207)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende eller le-

dige.


19

Kandidater i farmaci, der er i arbejde er også blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har været afgø-

rende for, at de fik det første job efter dimission (se figur 11, nedenfor).

Figur 11. Hvad var afgørende for at du fik dit første job? (n=210)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til dimittender, der enten er i arbejde, selvstændige, ph.d.-studerende

samt ledige, der har haft et eller flere job efter dimission.

Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder.

De tre faktorer, som flest dimittender vurderer som afgørende for deres første ansættelse, er:

1. De rette personlige kompetencer (66 %)

4. De efterspurgte fagspecifikke kompetencer (55 %)

5. De efterspurgte akademiske kompetencer (49 %)


20

Derudover anfører 43% 'Rette kontakter' og 34 % 'Erfaringer fra det rette studiejob' som afgørende for den

første ansættelse. I modsætning hertil er 'Rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde', 'Udlandsop-

hold' samt 'Gode karakterer' ifølge dimittenderne selv mindre afgørende for, at de fik deres første job.

Betydningen af studiejob, praktik, udlandsophold m.fl. for beskæftigelse

I dette afsnit ser vi på, hvilken betydning henholdsvis studiejob, praktik, udlandsophold og studenterpolitisk

arbejde og lign. har haft for dimittendernes beskæftigelse.

Studiejob Figur 12 (nedenfor) viser, at 92% af dimittenderne har haft studiejob sideløbende med deres kandidatud-

dannelse, og at 26% af disse dimittender efterfølgende har fået arbejde i den virksomhed/organisation,

hvor de havde et studiejob.

Figur 12. Omfang af studiejob (n=212, n=194)

Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med

uddannelsen.

Adspurgt om hvilke kompetencer, det at have et studiejob giver den enkelte (se figur 13, næste side), angi-

ver 80% af dimittenderne, at de i 'høj' eller 'nogen' grad har tilegnet sig kompetencer på deres studiejob,

som de ikke har fået på uddannelsen, mens 68% angiver, at de har benyttet kompetencer fra uddannelsen i

deres studiejob. 66% angiver, at de anser studiejobbet for at være relevant i forhold til deres fremtidige

arbejdsliv, og 63% angiver, at de valgte at have studiejob for at forbedre deres jobmuligheder. 57% vurde-

rer, at studiejobbet har gjort dem bedre til at formulere egne kompetencer i den efterfølgende jobsøgning,

mens 55% vurderer, at de gennem studiejobbet opnåede indsigt i forventninger og kompetencekrav på

arbejdsmarkedet.


21

Figur 13. Betydning af studiejobs (n=194)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har haft studiejob sideløbende med uddannel-sen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar.

Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, studiejobbet har haft.

Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål.

Samarbejde med private eller offentlige virksomheder/organisationer Blandt dimittenderne i undersøgelsen har 17% været i ikke-obligatorisk praktik, haft projektorienterede

forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i løbet af uddannelsen, og 19% af disse

dimittenderne har efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor de var i ikke-obligatorisk

praktik, projektorienteret forløb eller projektsamarbejde (se figur 14, næste side). Det er vigtigt at være

opmærksom på, at der i kandidatuddannelsen i farmaci indgår et obligatorisk studie- og praktikophold på

30 ECTS, og at der her spørges ind til et ikke-obligatorisk forløb.


22

Figur 14. Omfang af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=211, n=36)

Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik,

projektorienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer i løbet af ud-

dannelsen.

Blandt de 36 dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik mv., svarer 97% af dimittenderne at de i

'høj' eller 'nogen' grad har benyttet kompetencer fra uddannelsen i forbindelse med organisationssamar-

bejdet (Se figur 15, næste side), mens 83% angiver, at organisationssamarbejdet har givet dem kompeten-

cer, som de ikke fik på deres uddannelse. 86% angiver, at samarbejdet har været relevant for deres fremti-

dige arbejdsliv, og 72% har valgt at samarbejde med en virksomhed/organisation for at forbedre deres

jobmuligheder. 60% vurderer, at organisationssamarbejdet har gjort dem bedre til at formulere egne kom-

petencer i den efterfølgende jobsøgning, mens tilsvarende 60% vurderer, at de gennem organisationssam-

arbejdet har opnået indsigt i forventninger og kompetencekrav på arbejdsmarkedet.


23

Figur 15. Betydning af samarbejde med privat eller offentlig virksomhed/organisation (n=36)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været i ikke-obligatorisk praktik, projekt-orienteret forløb eller projektsamarbejdet med virksomheder/organisationer. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar.

Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, samarbejdet med privat eller offentlig virksomhed/organisation har haft.

Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj grad' på den enkelte spørgsmål.

Udlandsophold Blandt dimittenderne angiver 24% at have været på udlandsophold under kandidatuddannelsen, og 62% af

disse vurderer, at udlandsopholdet har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation (se figur 16, neden-

for).1

Figur 16. Omfang af udlandsophold undervejs i uddannelse (n=210, n=50)

Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold under-

vejs i uddannelsen.

1 Bemærk, at spørgsmålet om udlandsopholds betydning går på, om dimittenderne mener at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation – ikke om de har fået job det sted, hvor de har været på udlandsophold.


24

94% blandt de 50 dimittender, der har været på udlandsophold, har i 'høj' eller 'nogen' grad benyttet kom-

petencer fra uddannelsen på deres udlandsophold (se figur 17, nedenfor), mens 92% vurderer, at de tileg-

nede sig kompetencer på udlandsopholdet, som de ikke har fået på uddannelsen. 71% anfører, at deres

udlandsophold har været relevant i forhold til deres fremtidige arbejdsliv, hvilket er i overensstemmelse

med at samme andel (71%) angiver, at de valgte udlandsopholdet for at forbedrede deres jobmuligheder.

Figur 17. Betydning af udlandsophold (n=50)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har været på udlandsophold undervejs i ud-

dannelsen. Vær opmærksom på, at respondenterne har kunnet vælge flere svar.

Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, udlandsop-

holdet har haft.

Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj

grad' på den enkelte spørgsmål.

Studenterpolitik mv. Figur 18 (næste side) viser, at 38% (n=79) af dimittender har deltaget i studenterpolitik, alumneforening

og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen, og samlet set vurderer 49% af disse 79 dimittender, at

sådanne aktiviteter har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation.2

2 Bemærk, at spørgsmålet om betydningen af studenterpolitik o.l. omhandler, hvorvidt dimittenderne mener, at det har spillet en væsentlig rolle for deres jobsituation, og ikke hvorvidt de har fået job via studenterpolitisk aktivitet mv.


25

Figur 18. Omfang af frivillige studenterpolitiske aktivitet og lignende (n=210, n=79)

Anm.: Det nederste spørgsmål er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alum-neforening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen.

62% af de dimittender, der har udført frivilligt studenterpolitisk arbejde el. lign., mener i 'høj' eller 'nogen'

grad at disse frivillige aktiviteter har givet dem kompetencer, som de ikke fik på uddannelsen (se figur 19,

næste side). Næsten halvdelen (47%) kunne anvende netværket fra deres frivillige aktiviteter i deres efter-

følgende jobsøgning, og 39% svarer, at deres frivillige aktiviteter har været relevante i forhold til deres

fremtidige arbejdsliv. 40% vurderer, at deres frivillige aktiviteter har gjort dem bedre til at formulere egne

kompetencer i den efterfølgende jobsøgning.


26

Figur 19. Betydning af frivillige studenterpolitiske aktiviteter og lignende på uddannelsen (n=79)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der har deltaget i studenterpolitik, alumnefor-ening og/eller arrangeret sociale aktivitet på uddannelsen. Vær opmærksom på, at respondenter-ne har kunnet vælge flere svar.

Anm. Figuren viser i prioriteret rækkefølge, hvilken betydning kandidaterne vurderer, deres frivilli-

ge studenterpolitiske aktiviteter og lignende har haft.

Anm.: Figuren viser, hvor mange procent af kandidaterne der har svaret 'I nogen grad' eller 'I høj

grad' på den enkelte spørgsmål.


27

3.3. Sammenhæng mellem kandidatuddannelse og arbejdsmarked Et helt centralt element i uddannelserne ved Københavns Universitet er, at de bedst muligt ruster dimit-

tenderne til arbejdsmarkedet og giver dem de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. En

væsentlig del af formålet med Københavns Universitets dimittendundersøgelser er derfor at indsamle viden

om dimittendernes vurdering af, i hvilken grad uddannelsen har rustet dem til arbejdsmarkedet. Dette in-

kluderer dimittendernes vurdering af, om der er overensstemmelse mellem de kompetencer, som dimit-

tenderne oplever at anvende i deres arbejdsliv, og de kompetencer som de vurderer at have tilegnet sig på

kandidatuddannelsen i farmaci.

Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job?

Dimittendundersøgelsen for farmaci peger på, at den faglige sammenhæng mellem uddannelse og job er

høj. 84% af dimittenderne i beskæftigelse angiver, at deres nuværende job ligger enten i direkte forlængel-

se af deres speciale eller inden for det traditionelle fagområde for uddannelsen (se figur 20).

Figur 20. Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit job? (n=190)


Blandt dimittenderne anfører en mindre andel (16%, n=30), at deres job ligger uden for det traditionelle

fagområde for uddannelsen (men at jobbet kræver kompetencer erhvervet gennem uddannelsen). Tabel 2

(næste side) viser, hvilke stillingsbetegnelser og arbejdspladser disse dimittender har anført. Af tabel 2

fremgår, at de fleste af disse stillingsbetegnelser og arbejdspladser reelt ligger inden for uddannelsens tra-

ditionelle fagområde. Det kan derfor konkluderes, at næsten alle dimittendernes nuværende job i realite-

ten er indenfor det traditionelle fagområde for uddannelsen.


28

Tabel 2. Stillingsbetegnelser, der ifølge den enkelte dimittend ligger uden for det traditionelle fagområde for farma-ci (n=25)

Stillingsbetegnelse Arbejdsplads

Regulatory Affairs Manager Coloplast A/S

Key Account Manager Nomeco A/S

QC Kemiker Novo Nordisk A/S

Akademisk medarbejder Lægemiddelstyrelsen

Associate Manager Trainee Novo Nordisk A/S

Scientist CMC Biologics

Sundhedsfaglig konsulent Type2dialog

Farmaceut Randers Løve Apotek

Pharmacovigilance specialist MSD

Farmaceut Hjemmesygeplejen, Københavns kommune

QA Chemist Novo Nordisk A/S

Senior scientist, Regulatory Affairs H. Lundbeck A/S

Pharmacovigilance Specialist Actavis A/S

Akademisk medarbejder Statens Serum Institut

Processupporter Novo Nordisk A/S

Kemiker Novo Nordisk A/S

Associate manager Novo Nordisk A/S

Deglerede QP Apotek, Region Hovedstaden

Professional Novo Nordisk A/S


Regulatory professional LEO Pharma

Farmaceut Persano Group AS

Vagtfarmaceut Randers Sønderbors Apotek

Senior Regulatory professional Novo Nordisk A/S

Senior Associate l, QA LSM Up-stream Operations

Biogen

Anm.: Data er kun vist for dimittender, der har givet samtykke til at deres stillingsbetegnelse og arbejdsplads må offentliggøres.


29

Har uddannelsen rustet dimittenderne til arbejdsmarkedet?

I alt 93% af dimittenderne mener 'i høj grad' og 'i nogen grad' at kandidatuddannelsen i farmaci har rustet

dem til arbejdsmarkedet. Kun 7% (n=15) af dimittenderne mener, at uddannelsen 'i mindre grad' har rustet

dem til arbejdsmarkedet, mens en enkelt dimittend angiver, at uddannelsen slet ikke har rustet vedkom-

mende til arbejdsmarkedet (se figur 21, nedenfor).

Figur 21. I hvilken grad mener du, at din uddannelse generelt har rustet dig godt til dit arbejdsliv? (n=218)


Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, hvordan de mener, at Københavns Universitet kan blive endnu

bedre til at ruste de studerende til arbejdsmarkedets krav. Figur 22 (se næste side) viser en samlet oversigt

over dimittenderne svar. Generelt bliver aspekter vedrørende kontakt til og samarbejde med erhvervslivet

særligt fremhævet som et konkret område, der ville kunne ruste dimittenderne bedre til arbejdsmarkedet.

Det gælder især disse fem aspekter:

1. Mere/bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virk-

somheder/organisationer i uddannelsen (74%, n=156)

6. Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer (59%, n=126)

7. Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder (47%, n=100)

8. En højere grad af tværfaglighed i uddannelsen (43%, n=92)

9. Erhvervsorienteret undervisning, f.eks. i virksomhedskendskab (41%, n=86)

Mange dimittenderne angiver også, at flere konkrete cases i undervisningen (40%), bedre vejledning om

private og offentlige virksomheders/organisationers behov (38%), flere gæsteforelæsere fra private og of-

fentlige virksomheder/organisation (35%), bedre mulighed for udlandsophold (32%) og flere praktiske op-

gaver og kurser, f.eks. sprog, regnskab, formidling, IT, projektstyring (30%) vil være noget, der kunne ruste

dem endnu bedre til arbejdsmarkedet.


30

Figur 22. Hvordan mener du, at universitetet kan ruste de studerende bedre til arbejdsmarkedets krav? (n=225)

Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender, der er i arbejde. Ph.d.-studerende har ikke fået stillet spørgsmålet. Dimittenden har haft mulighed for at angive flere svar.

Anm.: Dimittenderne kan afkrydse alle relevante svarmuligheder.

Figur 22 viser også, at 10% (n=22) af dimittenderne svarer 'Andet' til spørgsmålet om, hvordan uddannelsen

kan ruste dem bedre til arbejdsmarkedet. Disse 22 dimittender efterspørger dels kurser eller valgfag inden

for "økonomi", "projektledelse", "ledelse" og "kommunikation", dels mere "problembaseret undervisning"

og "(mere kompetent) vejledning" i forhold til at fremme sammenhæng mellem studietid og arbejdsliv.


31

Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer

Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere 19 kompetencer i forhold til om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem ud-

dannelsen i farmaci, dels i hvor høj grad de har kunnet anvende selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 23, nedenfor).

Figur 23. 'I hvilken grad har du i forbindelse med din uddannelse tilegnet dig følgende kompetencer? krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kom-petencerne i dit hidtidige arbejdsliv?' (n=212)


94%

87%

47%

74%

84%

57%

32%

44%

81%

90%

93%

94%

76%

85%

39%

10%

52%

15%

29%

85%

69%

85%

86%

87%

93%

70%

91%

83%

90%

56%

91%

55%

87%

79%

59%

53%

54%

63%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Teoretisk viden inden for mit fagområde (n=212, n=212)

Metodisk viden inden for mit fagområde (n=212, n=212)

Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer (n=212, n=212)

Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller (n=212, n=212)

Evne til at formidle skriftligt (n=212, n=212)

Evne til at formidle mundtligt (n=212, n=212)

Evne til at arbejde kreativt og innovativt (n=212, n=212)

Evne til at samarbejde på tværs af faggrupper (n=212, n=212)

Evne til at arbejde projektorienteret (n=212, n=212)

Evne til at arbejde selvstændigt (n=212, n=212)

Praktisk eksperimentalt arbejde (n=212, n=212)

Evne til at tilegne mig ny viden (n=212, n=212)

Fremmedsprogsfærdigheder (n=212, n=212)

Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger (n=212, n=212)

IT-færdigheder (n=212, n=212)

Generel forretningsforståelse (n=212, n=212)

Vurdere faglige problemstillinger og løsninger ud fra samfundsmæssige hensyn (n=212, n=212)

Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse og organisation (n=212, n=212)

Formidle faglig viden med virkemidler, der fastholder og engagerer målgruppen (n=212, n=212)

Figur 23. Kompetencetilegnelse vs. -anvendelse (n=212)

Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Anvendelse (andel af i nogen + høj grad anvendt)


32

Ser vi på dimittendernes vurdering af de 19 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 23, forrige

side), fremstår fem kompetencer, der både opleves som anvendte i dimittendernes arbejdsliv og som tileg-

net via uddannelsen. Det drejer sig om:

Anvendelse Tilegnelse

1. Evne til at arbejde selvstændigt 90% 90%

2. Evne til at reflektere kritisk over komplekse problemstillinger 87% 85%

3. Evne til at formidle skriftligt 87% 84%

4. Evne til at arbejde projektorienteret 83% 81%

5. Vurdere faglige problemstillinger/løsninger ud fra samfundshensyn 53% 52%

Fem øvrige kompetencer har ligeledes en høj vurdering i forhold til både anvendelse og tilegnelse, men for

disse er tilegnelsen faktisk højere end anvendelsen. Det drejer sig om:


1. Evne til at tilegne mig ny viden 91% 94%

2. Teoretisk viden inden for mit fagområde 85% 94%

3. Metodisk viden inden for mit fagområde 69% 87%

4. Praktisk eksperimentelt arbejde 56% 93%

5. Fremmedsprogsfærdigheder3 55% 76%

For yderligere ni kompetencer oplever dimittenderne diskrepans mellem den vurderede anvendelse og

tilegnelsen af kompetencen under uddannelsen, her dog i form af højere grad af anvendelse end tilegnelse.

Det drejer sig om:


1. Evne til at formidle mundtligt 93% 57%

2. Evne til at arbejde på tværs af faggrupper 91% 44%

3. Evne til at analysere og opstille løsningsmodeller 86% 74%

4. Evne til at styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer 85% 47%

5. IT-færdigheder 79% 39%

6. Evne til at arbejde kreativt og innovativt 70% 32%

7. Faglig formidling 63% 29%

8. Generel forretningsforståelse 59% 10%

9. Kombinere faglig viden med viden om økonomi, ledelse m.m. 54% 15%

3 Flere dimittender angiver, at de ikke anser "Fremmedsprogsfærdigheder" for at være en opgave for studiet.


33

Studieophold på apotek: Samspil mellem tilegnede og anvendte kompetencer Som en integreret og obligatorisk del af farmaceutuddannelsen gennemføres et halvt års studieophold på apotek eller sygehusapotek. Studieopholdet giver kend-

skab til sundhedssektoren og lejlighed til at møde medicinbrugerne. Som i førnævnte kompetencevurdering er dimittenderne blevet bedt om at vurdere 10 kom-

petencer i forhold til, om de dels vurderer, at de har tilegnet sig disse kompetencer gennem studieophold på apotek, dels i hvor høj grad de har kunnet bruge

selvsamme kompetencer i deres hidtidige arbejdsliv (se figur 24, nedenfor).

Figur 24. 'I hvilken grad har du i forbindelse med dit studieophold på apotek/sygehusapotek tilegnet dig følgende kompetencer? Krydstabuleret med 'I hvilken grad har du kunne bruge kompetencerne i dit hidtidige arbejdsliv?'


90%

38%

92%

57%

92%

94%

90%

39%

49%

69%

73%

40%

44%

47%

70%

55%

42%

35%

35%

40%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Formidling af farmaceutisk viden (n=211, n=21)

Indsigt i personaleledelse (n=211, n=211)

Kendskab til apotekssektoren (n=211, n=211)

Klinisk indsigt (n=211, n=211)

Kommunikation/kundekontakt (n=211, n=211)

Præparatkendskab (n=211, n=211)

Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse (n=211, n=211)

Rådgivning af læger omkring optimal lægemiddelanvendelse (n=211, n=211)

Rådgivning af andet sundhedspersonale omkring optimal lægemiddelanvendelse(n=211, n=211)

Vejledning af patienter og læger i brug af lægemidler (n=211, n=211)

Figur 24. Studieophold på apotek/sygehusapotek: Kompetencetilegnelse vs. -anvendelse (n=211)

Tilegnelse (andel af i nogen + høj grad tilegnet) Anvendelse (andel af i nogen + høj grad anvendt)


34

Ser vi på dimittendernes vurdering af de 10 kompetencers tilegnelse og anvendelse (se figur 24 på forrige

side), fremstår det, at dimittenderne for alle kompetencer med én undtagelse vurderer, at tilegnelsen af

kompetencer faktisk er højere end anvendelsen. Den ene undtagelse er 'Personaleledelse', hvor vurderet

anvendelse og tilegnelse er næsten ens, men hvor vurderingen af anvendelse (40%) dog er to procent point

højere end vurderingen af tilegnelse (38%).

To kompetencer opnår en særligt høj vurdering af både anvendelse og tilegnelse. Det drejer sig om:


1. Evne til at arbejde selvstændigt 73% 90%

2. Kommunikation/kundekontakt 70% 92%

For tre kompetencer er vurderingen af tilegnelsen væsentligt højere end vurderingen af anvendelsen. Det

drejer sig om:


1. Kendskab til apotekssektoren 44% 92%

2. Rådgivning af patienter/kunder omkring optimal lægemiddelanvendelse 42% 90%

3. Præparatkendskab 55% 94%

Dimittenderne har efterfølgende fået mulighed for at komme med uddybende kommentarer. Dels til om de

har tilegnet sig andre kompetencer i forbindelse med deres studieophold, dels om og hvordan de har kun-

net bruge disse øvrige kompetencer i deres arbejdsliv. 25 dimittender har tilføjet uddybende kommentarer

vedr. kompetencer opnået i forbindelse med studieophold på apotek. Overvejende peger kommentarerne i

mange forskellige retninger, men et tema går dog igen; fire af kommentarerne omhandler, hvorledes stu-

dieophold på apotek i høj grad har bidraget til at introducere dimittenderne til arbejdsmarkedet og har

rustet dem til deres fremtidige møde med erhvervslivet, herunder at det har styrket deres evne til at sam-

arbejde også på tværs af faggrupper.


35

3.4. Dimittendernes retrospektive vurdering af kandidatuddannelsen I forbindelse med vurderingen af kvaliteten af en uddannelse er det meget centralt at undersøge henholds-

vis indgangsniveauet til uddannelsen samt den indre sammenhæng i uddannelsen. Dimittenderne er derfor

blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende uddan-

nelser til kandidatuddannelsen i farmaci. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen er dimittenderne

blevet bedt om at vurdere forhold som faglig progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er

elementer, der virker forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel præsenterer dimittendernes retro-

spektive vurdering af deres kandidatuddannelse.

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag

Dimittenderne vurderer, at undervisningen på kandidatuddannelsen i farmaci er tilrettelagt på et passende

niveau i forhold til deres adgangsgrundlag: 64% angiver, at undervisningen 'i høj grad' er tilrettelagt på et

passende niveau, mens 27% svarer 'i nogen grad'. Således svarer blot 6% af dimittenderne, at de vurderer,

at undervisningen 'i mindre grad' er tilrettelagt på et passende niveau, mens ingen svarer 'slet ikke' (se figur

25, nedenfor).

Ser vi på, hvilket adgangsgrundlag dimittenderne har anvendt til kandidatuddannelsen, kommer 94% af

dimittenderne i undersøgelsen fra en bachelor i farmaci på Københavns Universitet, mens de resterende

6% (n=12) kommer fra diverse øvrige bachelor- og professionsbacheloruddannelser (figur ikke vist).

Figur 25. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din kandidatuddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=207)


Alle dimittender har haft mulighed for at uddybe deres svar i forhold til niveauet på kandidatuddannelsen i

farmaci, og 17 dimittender har benyttet denne mulighed. Her har seks dimittender bemærket, at de ople-

ver niveauet på bacheloruddannelsen i farmaci som højere end på kandidatuddannelsen. En dimittend skri-

ver f.eks.:

”Bachelordelen var klart den sværeste at komme igennem, pga. den meget høje studiebelastning, kandidat-delen virkede derfor meget nemmere at komme igennem.”

Denne oplevelse blandt dimittenderne af at niveauet på bacheloren i farmaci opleves som højere end på

kandidatuddannelsen, er et tema, der går igen i mange af undersøgelsens åbne kommentarfelter, hvorfor

det vil blive inddraget i analysen af flere omgange.

Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen

De kommende figurer (figur 26 til 30, se de følgende sider) viser dimittendernes vurdering af indre sam-

menhænge i kandidatuddannelsen i farmaci.


36

Figur 26 (nedenfor) viser, at 52% af dimittenderne 'i høj grad' oplever en faglig progression under uddan-

nelsen, mens 37% oplever det 'i nogen grad'. 8% af dimittenderne oplever en 'mindre grad' af faglig pro-

gression på uddannelsen.

Figur 26. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din kandidatuddannelse? (n=207)


Figur 27 (nedenfor) illustrerer, at det kun er 20% der svarer, at arbejdsbelastningen 'i høj grad' er jævnt

fordelt over tid. Hovedparten af dimittenderne, 53%, svarer, at arbejdsbelastningen 'i nogen grad' er jævnt

fordelt på kandidatuddannelsen. 21% vurderer, at arbejdsbelastningen kun 'i mindre grad' er jævnt fordelt

mens 2% 'slet ikke' synes, den er jævnt fordelt.

Figur 27. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din kandidatuddan-nelse var jævnt fordelt over tid? (n=207)


59 dimittender har uddybet deres svar omkring arbejdsbelastning. Et dominerende tema i disse svar er, at

arbejdsbelastningen er ulige fordelt med meget pressede perioder holdt op imod perioder med ganske lav

arbejdsbelastning. Knap halvdelen af de uddybende kommentarer omhandler dette tema. Disse kommen-

tarer om den skæve arbejdsbelastningen går på, at både antallet af undervisningstimer, pensum og afleve-

ringer er for ulige fordelt såvel indenfor de enkelte fag som fagene imellem. En dimittend skriver f.eks.:

”I nogle fag kunne der i nogle perioder være kæmpe mængder af sider, der skal læses, og i andre perioder var der nærmest intet at læse. I de eksperimentelle fag kan der også være intet i starten af semesteret og så skal alt pludselig afleveres på en gang fordi vejleder skal på ferie eller lignen-de.”

Især perioderne med meget laboratoriearbejde bliver oplevet som særligt krævende. Til eksempel skriver

to af dimittenderne:

”I uger, hvor der var meget laboratoriearbejde var det svært også at få tid til forberedelse til fore-læsninger mm.” ”Laboratorieuger var hårde, hvor man fik sent fri, skulle afslutte rapporter for 5 forsøg på under 2 uger.”

I forlængelse heraf kommenterer flere af dimittenderne på, at afleveringerne på kandidatuddannelsen i

farmaci har en tendens til ”at klumpe sig sammen”, især i perioderne med laboratoriearbejde men også på

øvrige tidspunkter. En dimittend skriver eksempelvis:


37

”Når der var flere deadlines på rapporter/opgaver i forskellige fag i samme periode. Laboratorie-øvelserne blev som regel afholdt sideløbende.”

Syv dimittender angiver manglende koordinering mellem fagene og underviserne som grunden til, at ar-

bejds- og i særdeleshed afleveringsbyrden i perioder bliver meget omfattende holdt op imod øvrige perio-

der nærmest uden afleveringer. En dimittend beskriver det således:

”Mange uger havde mange rapport til aflevering mens andre uger ingen ting havde. Virkede som om der ikke rigtigt var nogen der snakkede sammen.”

Otte dimittenderne kommenterer på uddannelsens valgfag. Disse kommentarer omhandler primært, at

både valgfagenes sværhedsgrad, arbejdsbelastning og niveau varierer – herunder at flere af dimittenderne

oplever valgfagene som ”for lette”:

”Valgfag var meget lettere at bestå end de obligatoriske kurser.” ”Arbejdsbelastningen afhang meget af de valgte valgfag. Nogle var meget ressourcekrævende andre meget mindre.” ”Enkelte valgfag havde meget lille arbejdsbelastning sideløbende med andre fag med langt mere arbejdsbelastning. Fint at kunne vælge så man fik både tunge og lette fag, men nogen fag er må-ske også en anelse for "lette" rent fagligt.”

Endelig retter ni af dimittenderne en kritik mod kandidatuddannelsens blokstruktur (bacheloruddannelsen i

farmaci følger en semesterstruktur). Disse dimittender oplever bl.a., at blokstrukturen i forhold til seme-

sterstrukturen bidrager til en højere grad af ”skæv” arbejdsfordelingen. Derudover skriver flere dimitten-

der, at de oplever, at blokstrukturens mere intense struktur giver et ufordelagtigt udgangspunkt for reflek-

teret og progressiv læring sammenholdt med semesterstrukturens læringskurve:

”Jeg var ikke så glad for blokstrukturen på kandidatdelen. Jeg fik mere tid til at forarbejde faget under semesterstruktur.” ”Blok-struktur medfører meget korte læringsforløb efterfulgt af intense eksamensperioder. Jeg syntes ikke det gav de bedste forhold for læring - det tager tid at tilegne sig viden og gøre de nød-vendige refleksioner.”

Figur 28 (næste side) viser, at hhv. 29% og 49% af dimittenderne vurderer, at uddannelses struktur 'i høj

grad' eller 'i nogen grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet, mens 9% vurderer, at uddan-

nelsens struktur 'i mindre grad' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet. Nogenlunde tilsvarende

angiver hhv. 27%, 49% og 8% af dimittenderne, at uddannelsens elementer understøtter det samlede mål

for læringsudbyttet respektivt 'i høj grad', 'i nogen grad' eller 'i mindre grad'.


38

Figur 28. I hvilken grad vurderer du, at kandidatuddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=207)


15 dimittender har tilføjet eksempler på elementer, de ikke mener, bidrager til det samlede mål for læ-

ringsudbyttet. Et tema går igen i fire af kommentarerne: kritik af blokstrukturen. Igen går kritikken primært

på, at blokstrukturen ikke opleves som befordrende for de studerendes læring. En dimittend udtrykker det

således:

”Jeg synes ikke at blok-struktur fremmer læringen. Jeg synes, at semester-struktur er bedre i forhold til, at læringen ikke glemmes så hurtigt. Flere fag over en længere periode gør, at man kan sætte sig bedre ind i de forskellige faglige områder, og at man husker det bedre.”

Èn dimittend peger på strukturelle udfordringer ved blokstruturen i form af begrænsede muligheder for at

tage alle ens ønskede valgfag:

”Jeg var nødt til at vælge et valgfag, som egentlig ikke lå indenfor mit interessefelt og som slet hang sam-men med de andre valgfag, jeg havde valgt, da blokstrukturen gjorde, at der var sammenfald i skemaet mel-lem flere af de valgfag, jeg ønskede at tage.”

31% af dimittenderne mener 'i høj grad' at kandidatuddannelsens uddannelseselementer er realistisk plan-

lagt, mens 52% svarer 'i nogen grad' (se figur 29, nedenfor). 7% oplever, at uddannelseselementer på kan-

didatuddannelsen 'i mindre grad' er realistisk planlagt.

Figur 29. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din kandidatuddannelse var realistisk planlagt?

(n=207)


Igen har dimittenderne haft mulighed for at uddybe deres svar i en åben kommentarboks. 21 dimittender

har her givet eksempler på uddannelseselementer, de oplever som urealistisk planlagte. Igen er det især

den uens arbejdsbelastning, der tilføjes uddybende kommentarer omkring, og igen især i perioderne med

laboratoriearbejde.

Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i kandidatuddannelsen i far-

maci fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer 26% 'i høj grad' mens hhv. 15% og 3% svarer

'i mindre grad' og 'slet ikke' (se figur 30, næste side).


39

Figur 30. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din kandidatuddannelse har fremmet et normeret studie-

forløb? (n=207)


39 dimittender har tilføjet uddybende kommentarer til dette spørgsmål. Blandt disse høster tre temaer

gentagne kommentarer. Det mest kommenterede tema (13 kommentarer) omhandler, at kandidatuddan-

nelsen rummer for mange obligatoriske fag, hvilket gør uddannelsen ufleksibel og begrænser mulighederne

for studieophold, virksomhedssamarbejde og praktik. Til eksempel skriver en dimittend:

”I forbindelse med f.eks. udlandsophold eller praktik ville det have været svært at planlægge, fordi der var mange obligatoriske fag, som lå i specifikke semestre. Der var ikke ret meget fleksibilitet i forhold til obligatoriske fag.”

I forlængelse af denne oplevelse af en lidt ufleksibel uddannelse omhandler det næstestørste tema

(9 kommentarer), at disse dimittender oplever, at de har for få muligheder for at opnå deres ønskede

valgfag, og at nogle dimittender derfor ender med at tage valgfag, der reelt ikke interesserer dem. Et

par dimittender påpeger, at problematikken med udfordringer i forhold til valgfag bliver forstærket,

hvis de ønskede valgfag er udenfor Pharma School regi. Se disse to dimittenders kommentarer:

”Der var et alt for begrænset udbud af valgfag, og de var meget begrænsede i forhold til hvilken blok de var udbudt i. Jeg måtte vælge nogle fag jeg slet ikke var interesserede i, for at kunne gennemføre på normeret tid.”

”Hvis man gerne ville tage valgfag uden for School of pharmacy, så passede de ikke nødvendigvis ind i blokstrukturen og man måtte derfor udvide med par måneder.”

Endelig kommenterer fem dimittender på, at den til tider meget tunge arbejdsbelastning gør det svært at

have studiejob sideløbende med uddannelsen.


40

Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser

Dimittenderne har også vurderet, hvorvidt kandidatuddannelsen i farmaci er tilrettelangt, så de studerende

uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold, vejledning

fra underviser og virksomhedssamarbejde (se figur 31, nedenfor).

Figur 31. Var kandidatuddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…? (n=205)


Figur 31 viser, at virksomhedssamarbejde og udlandsophold er de elementer i uddannelsen, som færrest

dimittender finder det muligt at gennemføre uden studieforlængelse. 59% af dimittenderne mener 'i min-

dre grad' eller 'slet ikke', at uddannelsen er tilrettelagt på en måde, så de kunne samarbejde med virksom-

heder uden studieforlængelse. Ligeledes angiver 51%, at de 'i mindre grad' eller 'slet ikke' mener, det er

muligt at gennemføre udlandsophold uden studieforlængelse.

Dimittenderne er i modsætning hertil mere positive i deres vurdering af muligheden for at tage valgfag

uden studieforlængelse. Her vurderer 70%, at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' havde mulighed for at tage

valgfag uden studieforlængelse, mens 25% svarer 'i mindre grad' eller 'slet ikke'.

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

Dimittenderne er afslutningsvis blevet bedt om at vurdere undervisernes faglige og pædagogiske kompe-

tencer. Her ses en mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pædagogiske

kompetencer. 75% af dimittenderne mener 'i høj grad', at underviserne har de tilstrækkelige faglige kompe-

tencer, mens 12% af dimittenderne mener, at underviserne 'i høj grad' har de tilstrækkelig pædagogiske

kompetencer (se figur 32, nedenfor).

Figur 32. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din kandidatuddannelse havde tilstrækkelige faglig og pæ-dagogiske kompetencer? (n=205)



41

Dimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogiske kompe-

tencer i åbne kommentarfelter. 14 dimittender har benyttet denne mulighed. Halvdelen af disse kommen-

tarer omhandler de oplevede utilstrækkelige pædagogiske kompetencer blandt nogle undervisere.4 F.eks.

skriver to af dimittenderne:

”Særligt i forhold til interaktiv undervisning [kunne undervisernes faglige og pædagogiske kompe-tencer øges], men generelt mangler undervisere pædagogiske kompetencer.” ”Særligt i forelæsningssammenhænge. Der var ALT for stor forskel fra de bedste til de dårligste fo-relæsere, hvilket kan resultere i udeblivelse fra forelæsninger for manges vedkommende.”

Fire dimittender kommenterer på, at de oplever manglende motivation til at forestå undervisning

blandt nogle af deres undervisere, eksempelvis:

”Det er bestemt ikke alle Ph.d. kandidater som ønsker eller kan undervise. Man det var en del af pakken og jeg har mødt en del som slet ikke gad/kunne undervise.”

4 Det skal dog bemærkes, at det fremgår af kommentarernes indhold, at dimittenderne ikke blot tænker på kandidatuddannelsen, men også i høj grad reflekterer over og kommenterer på den undervisning, de har modtaget på bacheloruddannelsen.

Kapitel 3. Resultater (Bachelorundersøgelse)

42

3. Resultater – Del 2. Bachelordimittendundersøgelse

3.5 Bachelorernes beskæftigelse Af figur 33 (nedenfor) ses, at 48% (n=94) af bachelordimittenderne er i gang med en fuldtidsuddannelse. Af

disse er 97% indskrevet på en kandidatuddannelse på Københavns Universitet, mens de resterende 3% er

indskrevet på en bacheloruddannelse, heraf to på Københavns Universitet og en på Syddansk Universitet

(disse figurer er ikke vist).

30% af dimittenderne angiver at være i arbejde. Det skal her bemærkes, at der er stor sandsynlighed for, at

mange af disse dimittender i arbejde i realiteten er færdige med en efterfølgende kandidatuddannelse (de

fleste indenfor de farmaceutiske videnskaber på Københavns Universitet). Da disse dimittender har været

færdige med deres kandidatuddannelse i mindre end ét år, medtages de dog stadig i populationen af ba-

chelordimittender (for uddybning se afsnittet om datagrundlag, kap. 2). Det samme gør sig gældende for

de 12 dimittender (6%), der har angivet at være i gang med en ph.d. uddannelse. Blandt disse har 10 gen-

nemført kandidatuddannelsen i farmaci ved Københavns Universitet, mens de resterende to har gennem-

ført kandidatuddannelse i farmaceutisk videnskab, ligeledes ved Københavns Universitet (for yderligere

information se kap. 3.1 s. 10).

Figur 33. Hvad er din nuværende jobsituation? - Besvar spørgsmålet ud fra, hvad du selv opfatter, er din hovedbe-skæftigelse (n=194)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle bachelordimittender


43

3.6. Dimittendernes retrospektive vurdering af bacheloruddannelsen Ligesom kandidatdimittenderne er bachelordimittenderne blevet bedt om at vurdere den indre sammen-

hæng i uddannelsen, samt om de har oplevet et passende niveau i overgangen fra de adgangsgivende ud-

dannelser til bacheloruddannelsen i farmaci. I forhold til indre sammenhæng i uddannelsen har dimitten-

derne vurderet den faglige progression i uddannelsen, arbejdsbelastningen, om der er elementer der virker

forsinkende på uddannelsen m.fl. Dette kapitel opsummerer bachelordimittendernes retrospektive vurde-

ring af bacheloruddannelsen. Bemærk her at det løbende fremgår af bachelordimittendernes uddybende

kommentarer, at deres vurderinger og kommentarer i mange tilfælde ikke eksklusivt omhandler bachelor-

uddannelsen, men at de i høj grad medtager deres evt. efterfølgende kandidatuddannelse og balancen

mellem de to uddannelser i deres evaluering. Konklusionerne må derfor tages med et vist forbehold.

Undervisningens niveau i forhold til adgangsgrundlag

Dimittenderne mener i høj eller nogen grad, at undervisningen på bacheloruddannelsen i farmaci er tilret-

telagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag. 88% angiver, at undervisningen i 'høj' eller

'nogen' grad er tilrettelagt på et passende niveau i forhold til deres adgangsgrundlag, mens 8% af dimitten-

der angiver, at undervisningen 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er tilrettelagt på et passende niveau (se figur

34, nedenfor).

Figur 34. I hvilken grad er det din vurdering, at undervisningen på din bacheloruddannelse var tilrettelagt på et passende niveau i forhold til adgangsgrundlaget til uddannelsen? (n=182)

Anm.: Spørgsmålet er stillet til alle undersøgelsens bachelordimittender.

Vurdering af indre sammenhænge i uddannelsen

Figur 35 til 39 (denne samt de følgende sider) viser bachelordimittendernes vurdering af de indre sammen-

hænge i bacheloruddannelsen i farmaci.

Figur 35 (nedenfor) viser, at 70% af dimittenderne 'i høj grad' oplever faglig progression undervejs i bache-

loruddannelsen, mens kun 3% oplever en 'mindre grad’ af faglig progression.

Figur 35. I hvilken grad oplevede du en faglig progression undervejs i din bacheloruddannelse? (n=182)



44

Figur 36 (nedenfor) viser, at kun 18% af bachelordimittenderne har oplevet at arbejdsbelastningen 'i høj

grad' er fordelt jævnt over tid, mens hhv. 7% og 31% af dimittenderne mener, at arbejdsbelastningen 'slet

ikke' eller kun ‘i mindre grad' er jævnt fordelt.

Figur 36. I hvilken grad oplevede du at arbejdsbelastningen (bortset fra eksamensperioder) på din bacheloruddan-nelse var jævnt fordelt over tid? (n=182)


Hele 74 dimittender har uddybet deres svar omkring arbejdsbelastningen. Et af de mest dominerende te-

maer (fremført i 32 kommentarer) er en oplevelse af ulige og set fra nogen dimittenders perspektiv uhen-

sigtsmæssigt skæv arbejdsbelastning. Især laboratorieugerne opleves som meget tidskrævende, også pga.

det ofte store antal ledsagende rapporter, der har en tendens til at ”hobe sig op”. Til sammenligning er

øvrige perioder på bacheloruddannelsen ikke nær så arbejdstunge. To af dimittenderne beskriver det såle-

des:

”For mange fag med lab øvelser og afleveringen i samme semester.” ”Nogle semestre har mange laboratoriefag og en belastning med 24 timer om ugen i laboratoriet eksklusiv rapportskrivning samt forelæsninger. Andre semestre havde derimod næsten ingen våde fag og derfor mere tid til selvstudie. Jeg ved at det er et privilegie at vi har haft så meget under-visning på farmaceutuddannelsen, men nogle semestre var klart mere belastede end andre. Især en ulempe fordi at en belastet arbejdsuge som i mit første eksempel ikke efterlader meget tid til at reflektere over de laboratorietimer man har haft ud over rapportskrivning. Rapportskrivning som mange naturvidenskabelige studerende føler mere er en sur pligt frem for egentlig refleksi-on.”

En del af disse kommentarer om den ulige fordelte arbejdsbelastning indbefatter efterlysninger af bedre

koordination mellem fagene. Til eksempel skriver to dimittender:

”Vi havde ofte rapporter og andre afleveringer i forskellige fag som faldt sammen. Så man havde enten super eget fritid eller ingen fritid fordi ALT skete på samme tid. Så lidt planlægning kurserne imellem ville ikke skade.” ”Store afleveringer i flere fag faldt i flere tilfælde oven i hinanden, hvilket ikke var så hensigts-mæssigt. Bedre kommunikation mellem underviserne omkring dette issue ville være oplagt.”

Det er dog langtfra alle kommentarer, der er lige kritiske i forhold til denne skæve arbejdsbelastning. I alt

36 kommentarer omhandler dimittendernes vurdering af, at bacheloruddannelsen i farmaci generelt rum-

mer meget undervisning og rapportskrivning, især i laboratoriet. Disse kommentarer er dog ikke egentligt

kritiske, og uddyber mere konstaterende perspektivet omkring den potentielt ulige fordelt arbejdsbyrde.

Nogle dimittender betragter den store mængde undervisning og rapportskrivning, i særdeleshed i laborato-

rieugerne, som en uundgåelig præmis på bacheloruddannelsen i farmaci – en præmis en del af dimitten-

derne mener, man som studerende kan planlægge sig ud af. En dimittend skriver f.eks.:


45

”Bachelor uddannelsen i farmaci indeholder mange praktiske laboratorietimer, herved opstår nogle gange en flaskehals, da alle hold skal igennem. Dette kan skabe perioder med særdeles hårdt arbejdspres, det kan sandsynligvis ikke undgås og man kan planlægge sig ud af det.”

11 kommentarer omhandler specifikt bacheloruddannelsens 6. semester, hvor dimittenderne skrev bache-

lorprojekt og sideløbende skulle gennemføre fagene ’Organrelateret farmakologi' og ’Naturstofkemi'. Dette

opleves af dimittenderne som et særligt arbejdstungt semester, som også på daværende tidspunkt sum-

mede op til over 30 ECTS point. Dette daværende 6. semester (som nu er omlagt) opleves af disse 11 dimit-

tender som uhensigtsmæssigt hårdt. F.eks. skriver en dimittend:

”6. semester havde meget højere arbejdsbelastning. Der var to store fag foruden bachelorprojek-tet, så der var jeg ved at knække nakken uddannelsesmæssigt.”

Hhv. 87% og 90% af dimittenderne svarer, at de 'i høj grad' eller 'i nogen grad' mener, at bacheloruddannel-

sens 'struktur' og 'elementer' understøtter det samlede mål for læringsudbyttet (se figur 37, nedenfor).

Figur 37. I hvilken grad vurderer du, at bacheloruddannelsens struktur/elementer understøttede/bidrager til det samlede mål for læringsudbyttet? (n=177)


Af figur 38 (nedenfor) ses, at 87% af dimittenderne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' oplever, at uddannelses-

elementer på bacheloruddannelsen er planlagt, så de er realistiske at gennemføre, mens kun 9% svarer 'i

mindre grad'.

Figur 38. I hvilken grad har du oplevet at uddannelseselementer på din bacheloruddannelse var realistisk planlagt? (n=180)


50 dimittender har uddybet deres svar omkring den (u)realistiske planlægning af uddannelseselementer på

bacheloruddannelsen i farmaci. Her er det igen den skæve fordeling ugerne, fagene og semestrene imellem

og især det krævende 6. semester, der er det dominerende tema i de åbne svar.


46

Dimittenderne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad elementer i bacheloruddannelsen i far-

maci fremmer et normeret studieforløb. Til dette svarer kun 18% 'i høj grad' mens hhv. 28% og 4%

svarer 'i mindre grad' og 'slet ikke' (se figur 39, nedenfor).

Figur 39. I hvilken grad vurderer du, at elementer i din bacheloruddannelse har fremmet et normeret studieforløb? (n=179)


58 dimittender har tilføjet kommentarer omkring bacheloruddannelsens tilrettelæggelse sammenholdt

med muligheden for at gennemføre studieforløbet på normeret tid. Det mest kommenterede tema (22

kommentarer) omhandler, at dimittenderne oplever bacheloruddannelsen som ret stramt tilrettelagt og

med en deraf afledt begrænset grad af valgfrihed, hvilket eksempelvis gør det svært at tage på udlandsop-

hold eller at tage valgfag. Flere dimittender påpeger dog, at denne meget fastlagte struktur kan bidrage til

at understøtte normeret gennemførsel. En dimittend skriver eksempelvis:

”Jeg mener at tilrettelæggelsen af uddannelsen netop understøttede normeret gennemførsel, men at det også betød at der var meget lidt fleksibilitet samt plads til udenlandsophold osv.”

Seks kommentarer omhandler, at strukturen i forbindelse med behov for reeksamen bevirker, at det kan

være meget svært at gennemføre bacheloruddannelsen på normeret tid, hvis man dumper blot ét fag. En

dimittend skriver:

”Uddannelsen er tilrettelagt således at det er meget svært at holde en normeret gennemførsel hvis man dumper bare et enkelt fag. Dette vil alligevel ske for langt de fleste studerende at man dumper mindst et fag under ens uddannelse, hvilket altså vil medføre forsinkelse i forhold til gen-nemførsel af studiet.”

Endelig omhandler ni kommentarer, at disse dimittender anser det for at være problematisk eller endog

umuligt at have studiejob ved siden af uddannelsen – noget som mange af dimittenderne ellers ønsker at

kunne gøre. En af kommentarerne om manglende muligheder for studiejob lyder:

”Jeg personligt ønsker at anvende min viden i praksis. Dette var der ikke mulighed for udover un-dervisningen i laboratoriet. Jeg ville ønske at der var mulighed for/tilrettelagt tid til at man kunne komme ud fra klasselokalet og anvende tilegnet viden. Derudover fordi man gerne vil have mu-lighed for at anvende den viden man får ved studiearbejde.”

Mulighed for udlandsophold, praktik og lign. uden forsinkelser

Bachelordimittenderne har også vurderet, hvorvidt bacheloruddannelsen i farmaci er tilrettelagt så de stu-

derende uden studieforlængelse har mulighed for udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold,

vejledning fra underviser og virksomhedssamarbejde. Figur 40 (næste side) viser dimittendernes svar.


47

Figur 40. Var bacheloruddannelsen tilrettelagt, så du uden studietidsforlængelse havde mulighed for…? (n=175)


Figur 40 viser, at bacheloruddannelsen i farmaci generelt er tilrettelagt, så de studerende reelt oplever ikke

at have mulighed for hverken udlandsophold, specialisering, valgfag, praktikophold eller virksomhedssam-

arbejde uden studieforlængelse. I forhold til disse fem studieelementer svarer mellem 69% og 75% 'slet

ikke' eller 'i mindre grad' i forhold til deres vurdering af mulighederne for dette. Bemærk her, at bachelor-

uddannelsen i farmaci i høj grad består af obligatoriske elementer og derfor ikke er tilrettelagt til at under-

støtte diverse valgfri elementer (mulighederne for dette kommer i højere grad på kandidatuddannelserne i

de farmaceutiske videnskaber).

Undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer

Bachelordimittenderne har også vurderet undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer. Bachelor-

dimittendernes vurdering af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer er i tråd med kandidatdi-

mittendernes, idet der ses en mere positiv vurdering af undervisernes faglige kompetencer end af de pæ-

dagogiske. 98% af bachelordimittenderne mener 'i høj grad' eller 'i nogen grad', at underviserne har de

tilstrækkelige faglige kompetencer, mens 73% af dimittenderne 'i høj grad' eller 'i nogen grad' mener, at

underviserne besidder de tilstrækkelig pædagogiske kompetencer (se figur 41, nedenfor).

Figur 41. I hvilken grad vurderer du, at underviserne på din bacheloruddannelse havde tilstrækkelige faglig og pæ-dagogiske kompetencer? (n=175)


Bachelordimittenderne har også haft mulighed for at kommentere på undervisernes faglige og pædagogi-

ske kompetencer, hvilket 20 dimittender har gjort. Disse kommentarer afspejler vurderingen i figur 41, idet

halvdelen af kommentarerne efterlyser diverse former for opgradering af undervisernes pædagogiske

kompetencer, herunder især deres evne til at formidle det faglige stof. Eksempler på disse er:


48

”Det er tydeligt at samtlige undervisere er fagligt kompetente - alle er dog ikke lige gode til at læ-re denne viden fra sig. Herunder også forskellig vilje til at følge med tiden - f.eks. ved brug af af-stemninger under forelæsninger, som gavner utrolig meget i forhold til undervisningstaktik.” ”De pædagogiske kompetencer kan øges hos alle undervisere. Mange sidder eller står stille og snakker i et ensformigt toneleje. Det er få undervisere der formår at gøre stoffet spændende og engagere de studerende i forelæsningerne. Det burde være obligatorisk for undervisere at deltage i et kursus omkring formidling til unge. Det virker klart bedst at aktivere de unge ved at have spørgsmål til dem.”

Derudover gives der i fire af kommentarerne udtryk for, at undervisernes engagement er svingende. Eller

sagt med en af dimittendernes ord: ”Det er ikke alle, som faktisk gider at undervise.” Parallelt hertil udtryk-

ker en anden dimittend det således:

”Langt fra alle er interesseret i at undervise og går derfor ikke op i det. Nogle gør selvfølgelig med liv og sjæl men ikke nok.”

Kapitel 4. Metode og datagrundlag

49

4. Metode og datagrundlag

Fakta om dataindsamling Fra 2015 anvender alle fakulteter på Københavns Universitet samme spørgeskema til dataindsamling i for-

bindelse med dimittendundersøgelser på bachelor- og kandidatuddannelser for at give mulighed for sam-

menligning af resultater på tværs af uddannelser og fakulteter. Den enkelte uddannelse har dog mulighed

for at få tilføjet et begrænset antal specifikke spørgsmål. Data til denne dimittendrapport er indsamlet i

forbindelse med den årlige indsamling af dimittenddata i efteråret 2015. Spørgeskemaet til dimittendun-

dersøgelsen er udviklet af en tværfakultær arbejdsgruppe i samarbejde med Rambøll Management. Spør-

geskemaet kan tilgås via dette link.

Fastlæggelsen af undersøgelsens population sker på baggrund af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

registreringer i det studieadministrative system, STADS, omkring afsluttede grader. På grund af muligheden

for at foretage ”efterindberetninger” kan der forekomme en vis usikkerhed omkring hvilke dimittender, der

indgår i populationen. Dette er et forhold, som Københavns Universitet løbende forsøger at udbedre, og

der er tale om et meget begrænset antal respondenter (færre end 10 om året for alle Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultets uddannelser).

Dataindsamlingen er gennemført af Københavns Universitet i samarbejde med Rambøll Management i pe-

rioden 27. oktober – 8- december 2015. Den er foregået via websurveys. Dimittender, der er bosat i Dan-

mark, er blevet inviteret til dimittendundersøgelsen via et digitalt brev i e-Boks samt via e-mail sendt til

deres KU alumne e-mailadresse. Dimittender bosat i udlandet, der ikke har e-Boks, har modtaget et fysisk

brev med invitationen til undersøgelsen på den postadresse, der er oplyst til det danske Folkeregister, samt

en e-mail til deres KU alumne e-mailadresse.

Alle invitationer til dimittendundersøgelsen indeholder et unikt link til undersøgelsen, og der udsendes

påmindelser om at deltage i dimittendundersøgelsen til de dimittender, der ikke har besvaret undersøgel-

sen. Der er anvendt to forskellige former for påmindelser til non-respondenter. I første omgang er der ud-

sendt skriftlig påmindelse via e-Boks og e-mail til danske dimittender og brev og e-mail til dimittender bosat

i udlandet. Dernæst har Rambøll Management foretaget en ringerunde til dimittender, der fortsat ikke har

svaret, i fald der fandtes eller kunne fremsøges et telefonnummer på vedkommende.

Udover de direkte henvendelser til dimittender har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjort reklame for

dimittendundersøgelsen via de for uddannelsen relevante kanaler for at øge kendskabet til dimittendun-

dersøgelsen, herunder bl.a. relevante LinkedIn og Facebook-grupper. Dertil kommer et tæt samarbejde

med PharmaDanmark om at skabe opmærksomhed omkring undersøgelsen i fagmiljøerne, herunder ved

omtale i nyhedsbrev, via Facebook og LinkedIn, samt ved en directmail-kampagne.

Frafald Svarprocenterne for de to dimittendgrupper ligger på 50-53%. 1-2 % af populationens 812 dimittender har

oplyst til Rambøll at de ikke ønsker at deltage i dimittendundersøgelsen, og mellem 45-49 % af dimitten-

derne har ikke direkte afvist at deltage, men de har dog ikke besvaret undersøgelsen.

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor dimittenderne ikke har deltaget i undersøgelsen. En årsag er

allerede beskrevet; de, der ikke ønsker at deltage (også uden at oplyse dette til Rambøll). En anden mulig




50

årsag til frafald er, at dimittenderne ikke nødvendigvis har set invitationen til undersøgelsen. Hvis dimitten-

derne ikke har indstillet deres e-Boks til at sende dem en notifikationer om ny post, er det ikke sikkert, at

målgruppen har tjekket deres e-boks inden for dataindsamlingsperioden på knap en måned. Flere dimit-

tender gør i kommentarerne bl.a. opmærksom på en irritation over, at det i indledningen til spørgeskemaet

står, at det tager 10 minutter at udfylde, men at det i realiteten tager meget længere tid. For de dimitten-

der, der har modtaget et spørgeskema for såvel bachelor- som kandidatuddannelsen, kan det ikke udeluk-

kes, at dette forhold har haft betydning for deres lyst til at udfylde begge skemaer eller evt. at afbryde ud-

fyldelsen undervejs. Dertil kommer, at erfaringen fra andre undersøgelser udsendt via KU’s alumne e-

mailadresser viser, at svarprocenten er lav ved denne kontaktkanal, hvilket kan indikere at mange dimit-

tender ikke tjekker denne e-mail regelmæssigt. Personer bosat uden for Danmark skal selv opdatere deres

udenlandske postadresse ifald de flytter, så det må også forventes, at en del af de udenlandske postadres-

ser i danske folkeregister ikke længere er aktuelle. Alle forhold kan give non-kontakt. I det følgende afsnit

ses på respondenternes repræsentativitet på baggrundsvariable. Her diskuteres det om der kan ses et

mønster i hvilke dimittender, der ikke har besvaret dimittendundersøgelsen.

Repræsentativitet på baggrundsoplysninger Tabel 3 (nedenfor) viser et overblik over dimittenderne for kandidatuddannelsen. Det er desværre ikke

muligt at udarbejde et tilsvarende overblik for bacheloruddannelsen på grund af problematikken med fjer-

nelse af 'dobbeltrespondenter'.

Tabel 3: Nøgletal for kandidatdimittenderne for henholdsvis totalpopulation og undersøgelsespopulation

KA-totalpopulation (n=428) KA-undersøgelsespopulation (n=225)

Andel kvinder 76% 79%

Andel udenlandske statsborgere 5% 3%

Gennemsnitsalder ved dimission 27,2 (min=22,5/max=54,7) 27,2 (min=23,5/max=50)

Gennemførselstid (gennemsnit) 2,5 (min= 0,8/max=18,8) 2,6 (min=1/max=18,8)

Andel kvote 2 ved BA-optag 0% 0%

Antal år fra adgangsgivende eksamen

til studiestart (gns.)5

3,9 (min=0/max=29) 4,1 (min=0/max=0)

Andel BA-uddannelsen søgt med

førsteprioritet

59% 58%

Karakter for specialet (gennemsnit) 9,9 (min=2/max=12) 10,3 (min=2/max012)

De kandidatdimittender, der har besvaret dimittendundersøgelsen, er overordnet set repræsentative for de

inviterede dimittender fra kandidatuddannelsen i farmaci. Der ses dog en mindre underrepræsentation af

mænd og udenlandske statsborgere. Af ressourcemæssige hensyn er det ikke undersøgt, om dimittender-

5 ”Adgangsgivende eksamen” henviser til studentereksamen el. lign., dvs. den i udgangspunktet adgangsgivende eksamen i forbindelse med optag på universitet.


51

nes køn eller statsborgerskab påvirker deres svar i dimittendundersøgelsen, og om der derfor er behov for

korrektion af data for de påviste skævheder.

At udenlandske studerende er underrepræsenterede i undersøgelsen er ikke overraskende med de valgte

distributionskanaler til denne gruppe dimittender. Erfaringer fra andre undersøgelser6 viser, at det er svæ-

rere at få respondenter til at besvare onlinespørgeskemaer når de inviteres via fysiske breve, da der er flere

opgaver forbundet med besvarelsen; respondenten skal først tilgå en enhed, der kan gå på internettet,

derefter finde en hjemmeside og så logge sig ind med en personlig kode, før de kan gå i gang med besvarel-

sen. For potentielle respondenter er der langt færre opgaver forbundet med online invitationer, idet de

læses på enheder, der er på internettet, og indeholder et link, der sender respondenten direkte til under-

søgelsen.

6 Kilde: Saul, C. (2014): ’Frafald på kommunale brugertilfredshedsmålinger - Hvorfor svarer brugerne ikke? Og hvad betyder frafaldet for resultater-ne?’. Kan ses via dette link.

http://www.surveyselskab.dk/admin/upload/files/250_Speciale.pdf

Kapitel 5. Bilag A: Åbne svar om stillingsbetegnelse og arbejdsplads (kandidatundersøgelse)

52

5. Bilag A. Stillingsbetegnelse og arbejdsplads – kandidatdimittender


AC-medarbejder Statens Serum Institut

AC-medarbejder Miljøstyrelsen

Afdelingsleder Gl. Kongevej Apotek

akademisk medarbejder Lægemiddelstyrelsen

Akademisk medarbejder Lægemiddelstyrelsen

Akademisk medarbejder Statens Serum Institut

Analysekemiker Novo Nordisk A/S

Apoteker Vitusapotek (Norge)

Apoteksfarmaceut I Sverige (Apotekhjartat)

Associate Clinical Project Manager Nordic Bioscience A/S



Associate Manager Trainee Novo Nordisk A/S

Biosafetety Specialist Coloplast AS

Cand.pharm. Farmaceut

Chemist Novo Nordisk A/S

Chemist Novo Nordisk A/S

Clinical Research Associate Quintiles

Clinical Research Associate Smerud Medical Research

Delegeret QP Paranova Pack

Delegeret QP Region Hovedstadens Apotek

Delegeret QP Region Hovedstadens Apotek

Drug Regulatory Affairs Manager Novartis

Drug safety & medical information manager Roche A/S

Environmental monitoring chemist Novo Nordisk A/S

Farmaceut Albertslund Apotek

Farmaceut Apotek

Farmaceut Apotek

Farmaceut Apotek i Norge

Farmaceut Hjemmesygeplejen, Københavns kommune

farmaceut Horsens Løve Apotek

Farmaceut Hvidovre Apotek

Farmaceut Hvidovre Apotek

Farmaceut Korsør Apotek


53

Farmaceut Lægemiddelstyrelsen

Farmaceut Løve Apotek Nykøbing F.

Farmaceut Persano Group AS

Farmaceut Privat Apotek

Farmaceut På et apotek i Sverige, Apoteket AB

Farmaceut Randers Løve Apotek

Farmaceut Region Hovedstadens Apotek




Farmaceut Region Sjælland Sygehusapoteket

Farmaceut Rigshospitalet

Farmaceut Ringsted Apotek

Farmaceut Sygehusapoteket, Region Nordjylland

Farmaceut og Salgsleder Viby Apotek

Farmaceut og Souschef Hundige Apotek

Filialchef Sct. Jørgens Apotek, Næstved

Formulation Scientist Egalet

Formulation Scientist Novo Nordisk A/S

Formulation Scientist Novo Nordisk A/S

GMP supporter Novo Nordisk A/S

Informationsfarmaceut Østerbro Apotek

Informationsfarmaceut Hørsholm Apotek

Informationsfarmaceut Vordingborg Apotek

International Trial Manager Novo Nordisk A/S

Intl Clinical Trial Coordinator Ferring Pharmaceuticals

Kemiker ALK-Abelló A/S



kemiker Novo Nordisk A/S








54


Kemisk assessor Lægemiddelstyrelsen

Key Account Manager Nomeco A/S

Klinisk farmaceut Hospitalsapoteket, Region Midtjylland

klinisk farmaceut Hvidovre Hospital

Klinisk farmaceut Nordsjællands Hospital, Apoteket

Klinisk farmaceut Region Hovedstadens Apotek


Klinisk Farmaceut Region Hovedstadens Apotek

Klinisk farmaceut Region Hovedstadens Apotek, Hvidovre hospital

Klinisk Farmaceut Sygehus Lillebælt

Kvalitetsansvarlig farmaceut Hellerup Apotek

Kvalitetsfarmaceut Region Sjællands Sygehusapotek

Manufacturing Compliance Associate Biogen

Modelling Scientist Novo Nordisk A/S

Pharmacovigilance Coordinator Ferring Pharmaceuticals



Pharmacovigilance specialist MSD

PhD studerende KU

PhD studerende Københavns Universitet

Pilot Production Scientist Novo Nordisk A/S

Processupporter Novo Nordisk A/S, Bagsværd

Product Support Chemist Pfizer

Produktions kemiker Novo Nordisk A/S

Produktionsfarmaceut Region Sjælland Sygehusapoteket.

Produktudvikler Orkla Health


Provisorfarmasøyt Apotek 1, Norge

PV Specialist Leo Pharma

QA Advisor ALK Abello

QA Chemist ALK-Abello


QA Chemist / Professional Novo Nordisk Pharmatech A/S




55





QA Professional Novo Nordisk A/S











QA/QC Specialist Sandoz

QC Chemist Novo Nordisk A/S



QP Farmaceut Region Hovedstadens Apotek, Cytostatika- og Antibiotika-produktionen

Quality Specialist (QA) LEO Pharma

Quality support Engineer Novo Nordisk A/S

Regional Lægemiddelkonsulent Region Sjælland

Regulatory Affairs & Pharmacovigilance Officer Billev Pharma

Regulatory Affairs Manager ALK

Regulatory Affairs Manager Coloplast A/S

Regulatory Affairs Manager Sandoz A/S

Regulatory Affairs Officer Statens Serum Institut

Regulatory Affairs Officer States Serum Institut

Regulatory Affairs Professional H. Lundbeck A/S

Regulatory Professional H. Lundbeck A/S

Regulatory Professional LEO Pharma

Regulatory Professional Novo Nordisk A/S

Research Scientist H. Lundbeck A/S

Research Scientist Mipsalus


56

Research Scientist Novo Nordisk A/S

Safety Associate Novartis

Scientist CMC Biologics

Senior Regulatory professional Novo Nordisk A/S

Senior Scientist, Regulatory Affairs H. Lundbeck A/S

Senior specialist Fertin Pharma

Souschef Ejby Apotek

Specialist Amgros I/S

Specialist QP Xellia Pharmaceuticals ApS

Senior Associate l, QA LSM Upstream Operations Biogen

Sundhedsfaglig konsulent Type2dialog

Trial Set-up Planner Novo Nordisk A/S

Trial set-up planner Novo Nordisk A/S

Uddannelseskonsulent Pharmakon

Udviklingsfarmaceut Region Hovedstadens Apotek, Klinisk farmaci, Rigshospitalet

Udviklingskonsulent Pharmakon

Vagtfarmaceut Randers Sønderborgs Apotek

Vagtfarmaceut Roskilde Dom Apotek

Vigilance Officer Alcon Nordic

Kapitel 5. Bilag B: Åbne svar om stillingsbetegnelse og arbejdsplads (bachelorundersøgelse)

57

5. Bilag B. Stillingsbetegnelse og arbejdsplads – bachelordimittender


Akademisk medarbejder SSI

Farmaceut Apotek

Farmaceut Apotek

Farmaceut Apotek

Farmaceut Apotek

Farmaceut Buddinge apotek

Farmaceut Høng Apotek

Farmaceut Lægemiddelstyrelsen

Farmaceut Næstved Løve Apotek

Farmaceut Region H Apotek

Farmaceut Region Sjælland

Farmaceut i QA og IT Roskilde Sygehusapotek, Region Sjælland

Frigivelseskemiker Novo Nordisk A/S

Global Regulatory Affairs Associate Ferring Pharmaceuticals

GMP Supporter LEO Pharma


Klinisk farmaceut Region hovedstadens Apotek, Rigshospitalet

Klinisk farmaceut Region hovedstadens Apotek, Rigshospitalet

Klinisk farmaceut Region Sjællands Sygehusapotek

Konsulent HERAX Consulting A/S

Process Specialist Bavarian Nordic

Product Development Scientist Bifodan A/S

Produktionsfarmaceut Skanderborg Margistrell Apotek




QA Kemiker Novo Nordisk A/S, Gentofte



QA Specialist Leo Pharma

QC Specialist Sandoz A/S

Registreringsmedarbejder STADA Nordic ApS

Regulatorisk Koordinator Lægemiddelstyrelsen

Kapitel 5. Bilag B: Åbne svar om stillingsbetegnelse og arbejdsplads (bachelorundersøgelse)

58

Regulatorisk Koordinator Lægemiddelstyrelsen

Regulatory Affairs Manager Teva Denmark A/S

Regulatory affairs specialist Paranova

Research Scientist Novo Nordisk A/S

Specialist Amgros I/S

Studentermedhjælper Ferring Pharmaceuticals

Studentermedhjælper Novo Nordisk A/S

Undervisningsassistent SDU

Videnskabelig Assistent Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet

Videnskabelig Assistent Københavns Universitet

Videnskabelig Assistent Københavns Universitet

Videnskabelig Assistent Københavns Universitet, SUND

dimittendundersøgelse 2016...46% af kandidaterne fra farmaci finder job gennem, hvad der samlet set...

Documents