Dialekter over Sø og Land

Danske Talesprog i Begyndelsen af Det Tredje Årtusinde

En Undersøgelse af Danske Talesprog i Vest-, Syd- og Østdanmark

med Fokus på Akustisk Undersøgelse af Vokaler

Michael Ejstrup ph.d. et cand. mag./ sprogforsker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Odense den 27. oktober 2011

Dialekter over Sø og Land

- så rejser vi…

Medierne – den første undren

• …Det vestjyske sprog er på retur og har været det længe. Kun meget lukkede samfund kan fastholde dialekten – lidt endnu, mener forsker…

(Dagbladet Ringkøbing – Skjern, den 16. februar 2008)

• …Danske dialekter er så godt som døde. Alle børn opdrages efterhånden til at tale rigs­dansk. Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det konkluderer flere sprogforskere, skriver Kristeligt Dagblad. Der findes således ikke længere børne- og ungdomsmiljøer i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bedsteforældre…

(Politiken, den 21. november 2007)

Københavnsk dialektforskning

• …Så lad os ikke forplumre, lad os sige det som det

er: De danske dialekter er døde. Når man fortæller

det, får man altid svar på tiltale, ikke bare fra lægfolk,

men også fra kollegaer der mener at man bør lade

være med at sige det… (Kristiansen 2009).

Hypoteserne

Københavnsk er stadig et østersømål med særlige karakteristika, som hører til dette.

Københavnsk og bornholmsk ligner hinanden mere, end sprogene ligner andre former for dansk.

Der er omkring 4 mill. danskere, hvis daglige talesprog kun dårligt omfattes af de beskrivelser, vi har i dag.

Det vil gavne modersmåls- og fremmedsprogstilegnel-se, audiologopædisk behandling og forskning at få en mere nuanceret beskrivelse af, hvad dansk er.

Dialekt – terminologi (1)

Peter Skautrup (1968) – Det Danske Sprogs Historie (IV):

…Rigsmålet, almindelig bestemt som det dialektfri og stedløse mål, er ikke dermed et fikseret enhedstalesprog…,

…Rigssproget er således en ireel norm, som ikke to personer i alle henseender vil kunne samstemme i…,

…I praksis har vi da også vejledning på flere hold, selvom det må huskes, at alle anvisninger er subjektive… .

Dialekt – terminologi (2)

…Ved afgrænsning af en dialekt har man sædvanligvis i overvejende grad bygget på de lydlige forskelle, mindre på de morfo-logiske, syntaktiske eller semasiologiske forskelle. Men en principiel drøftelse af, hvilke kriterier der er nødvendige til afgrænsning af en dialekt og dermed konstituerende for denne dialekt, har dansk dialektforskning næsten helt ladet ligge… .

Akustisk forskning i dansk

I 1964 har Børge Frøkjær undersøgt lange vokaler i oplæst

københavnsk tale.

I 1970’erne har Eli Fischer-Jørgensen undersøgt korte og lange

vokaler i oplæst københavnsk tale. Yngste informant er født før

1940.

I 2002 har Lotte H. Hernvig undersøgt lange urundede

fortungevokaler i oplæst københavnsk tale. (upubliceret)

I 2003 har Ejstrup og Foget Hansen undersøgt lange og korte

vokaler i spontan tale i tre regioner.

Lotte Hagen Hernvig 2002

Ejstrup og Foget Hansen (2003) København

F2 (log)

F1

(lo

g)

i:e:E:æ:

ieEaA

y:ø:Ø:

yøØ

u:o:å:

uoåÅ

Mulige vokalsammenfald 2003

Vowels Næstved Herning Copenhagen Total

[]/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[]

2 1 2 1

1

2

2

4

2 4 1

1 2 5 2 2 3 1

5 3 11 1 2 5 7 4

Spørgsmålene?

Hvordan er så spontane talesprog i forskellige egne af Danmark i starten af det tredje årtusinde?

I hvor høj grad stemmer vokalsystemerne i forskellige egne af Danmark overens med den beskrivelse, som findes for fællesdansk?

I hvor stort omfang har forskellene mellem talesprogene i forskellige egne af Danmark fortonet sig til fordel for, at alle taler fællesdansk?

Hvis der stadig findes forskelle talesprogene imellem i forskellige egne af Danmark, på hvilke lingvistiske niveauer manifesteres disse så?

Hvem skal svare på disse spørgsmål?

Helt almindelige danskere!

Uden særlig sproglig bevidstgørelse

Fra forskellige sociale grupperinger

Mellem 18 og 45 år

Lige mange mænd og kvinder

Aldrig flyttet fra deres by

Forskningsoversigt - prosodi

Fra tidligere studier ved vi:

De prosodiske mønstre i forskellige egne ér forskellige

På ordniveau er der forskelle (stød og længder)

På fraseniveau er der væsentlige forskelle

Københavnsk og bornholmsk ligner hinanden

De øvrige regionalsprog ligner ikke københavnsk

Sprog er komplekse systemer.

Valget er faldet på vokalerne:

Dansk har et væld af vokaler.

Instrumentalfonetisk undersøgelse af moderne danske

vokaler er sjælden.

Ørefonetik tyder på relativ stor variation i

vokalmanifestationer – herunder tvelyde.

Er denne variation knyttet til dialekter?

Danske vokaler er værdige kandidater til en ny og grundig

beskrivelse.

Dansk tale – nu med moderne lyd

Mand og kvinde fra Rønne 25 år

Mænd fra København/ Østerbro 22 år

Far og søn fra Næstved 45 år og 21 år

Ægtepar fra Skjern 43 år

Mand og kvinde fra Sønderborg 25 år

Ægtepar fra Nyborg 35 år

Analyse af vokalerne

Praat

F1, F2 og F3 for (samtlige) betonede vokaler.

Samtlige målinger er håndmålinger af monoftonger.

Auditivt kvalitetsbedømmelse; uegnede er bortkastet.

Tvelyde er analyseret særskilt.

45.000 håndgjorte vokalanalyser af de tre første formanter.

sv.t. ca. 135.000 enkeltformantmålinger.

Fra ca. 650 til næsten 2.000 pr. informant

Opstillingen af resultater og valg af skala ud fra dansk tradition

for at kunne drage paralleller.

Målingerne – dUse (bornholm)

Informant 1 – Østerbro sorteret efter F1

Et scatterplot – informant 2 - Østerbro

Vi zoomer ind – korte vokaler

Resultater – F1/F2 plot

Bornholmske kvinder

upåvirkede monoftonger

Københavnske kvinder

upåvirkede monoftonger

Sønderjyske kvinder

upåvirkede monoftonger

Resultater – F1/F2 plot

Københavnske kvinder

påvirkede monoftonger

Østfynske mænd

påvirkede monoftonger

Sønderjyske kvinder

påvirkede monoftonger

Resultater - tvelyde

Københavnsk mand

tvelyd i ordet vase

Bornholmsk kvinde

Tvelyd i ordet liden

Vestjysk mand

tvelyd i ordet sten

Resultater!

Bornholmske tvelyde og især vokalernes fordeling.

leiden, grøida, komfyur – mil/ meil, jødinj/ jøidinj, lus/ luys

buld, duse, lus (luys) pust (puyst)

Nægtelsen er ønte, tre kønssystem, ovninj, kassan, båured

snakde, trodde, ringde

det er sønnen, jo; det er sønnen va

dobbeltbestemthed; det er den der hunden

Københavnske vokaler før blødt d og efter –r og så det lange a

jyder/jøde, hvede/væde, vød og nød,

truede/troede

hvail og vaise

Sydsjællandsk /re/

brødristerne ska i øllebrøden…, bilen holder på ristepladsen

du ska spise gryden nu

stødets distribution, fonetisk afvikling, stød i Komposita

manglende posttoniske stavelser; tonale elementer – kas(se), kaf(fe), hop(pe), te, to

Resultater!

Østfynske /e/, /y/ og //; manglende []-påvirkning.

lidt og let, vind og ven, fønske fønboer, blø bløømsd,

fææm, tåål,

ma og vee

Nægtelsen er inte (eller +t)

Sønderjyske a-lyde, tvelyde og manglende r- og []-påvirkning

kan, kam, kaffe, katte, karse,

sei, søi, sgåu,

hæll/ hælle,

føst, tøst, haai og laai

Nægtelsen er it, foranstillet artikel, a/ mæ/ vi/ vos, ich og ach-lydene

Vestjyske tvelyde og manglende []-påvirkning

skie, sie stuel, tåu,

øerlår, gi’jær,

sgjæful, sjæt,

a æ æ’ uu o æ ø’ no!

vestjysk stød, nægtelsen er æ’(t), a/ mæ/ vi / wås, særligt tokønssystem

Variation og konstans

Sprog er en levende organisme, som hele tiden forandrer sig.

Vokalernes fonetiske fremtrædelsesformer er forskellige;

- dialektalt konstituerende.

Som system synes vokalerne konstante;

- dansk konstituerende.

Lyt og kend en dansker

Michael Ejstrup cand.mag. et ph.d.

16. September 2011

Perceprionsundersøgelse

• Undersøgelse af danskernes evne til at genkende

dialekt

• Samarbejde mellem Forsknings- og

innovationsstyrelsen, DMJX og videnskab.dk

• April 2011

Kend dit lands sprog

Stor tilslutning

• Netbaseret undersøgelse - med 7 lydeksempler

• Næsten 30.000 informanter valgte at gennemføre

undersøgelsen

• Næsten lige mange mænd og kvinder

• Alle kunne høre lydeksemplerne, så mange gange de ville

• 7 lydeksempler gir max 21 point

– 3 point for korrekt svar

– 1 point for næsten korrekt

– Ellers 0 point

Informanterne Alder Antal deltagere Gennemsnitligt opnået antal point

7-14: 304 4,8

15-24 3982 5,6

25-34 5772 6,9

35-44 4854 7,4

45-54 5358 7,5

55-64 5236 7,5

65-74 2467 7,2

75-84 448 6,4

85-99 56 5,6

Normalfordelingen

Regioner – jernbaner og postnumre Egn Postnumre, som henregnes til regionen, starter

med:

Bornholm 37

København 10-25 + 27

Nordsjælland 28-36

Vestsjælland 40-41 + 43-45

Sydsjælland 42 + 46-47

Lolland og Falser 48-49

Østfyn 50 + 52-53 + 58

Vestfyn 54-57 + 59

Sønderjylland 61-65

Østjylland 60 + 70-71 + 80-89

Vestjylland 67-69 + 76-79

Midtjylland 72-75

Nordjylland 90-99

Vest slår øst

Born

­hol

m

Køb

en­h

avn

Nord

­sjæl

land

Vest­

sjæll

and

Syd­

sjæll

and

Lolla

nd

og

Falst

er

Østf

yn

Vest­

fyn

Søn

der­j

yllan

d

Øst­j

yllan

d

Vest­

jylla

nd

Mid­

t­jyll

and

Nord­

jyllan

d

503 3529 2401 940 1549 580 1162 1448 2746 5865 3255 1339 3154

6,6 6,7 6,5 6,4 6,8 6,2 7,5 7,5 8,6 6,9 7,4 7,3 6,5

Gul farve: regioner, uden dialekt med i testen

Ingen farve: regioner med 1 dialekt med i testen

Lilla: region med 2 dialekter med i testen

Dem kender vi

By med sprogprøve Antal korrekte placeringer (ud af de

næsten 30.000)

Rønne 9.162

Sønderborg 8.331 (her vælger i alt 3.650

Aabenraa i stedet for)

Østerbro 6.006

Åbenrå 4.760 (her vælger i alt 3.861

Sønderborg i stedet for)

Næstved 3.331

Skjern 1.797

Nyborg 1.669

Læg mærke til

• Jo tættere på, jo bedre kender vi ”de andres” sprog

• Jo hyppigere vi hører sproget, jo bedre er vi til at

kende det.

• Københavnerne kan kende dem fra Østerbro

– Det kan resten af danskerne ikke

Mange tak for jeres opmærksomhed

Hvis du har lyst til at vide mere, kan du prøve på:

www.dialekt.me

XXXXXXXX30.10.2011

XXXFUSIONSHISTORIE / A.M.W. /AMW.DMJK.DK XXXSIDE4

7