dfl forsikring 4-2012

ForsikringNr. 4 - Juni 2012 Tema

LaNdsm

øde 2012

Landsmødet: Et kig fra talerstolen Tema side 4-18

Lars Bonde, Tryg: Fremtiden bliver mere ekstrem side 12

Velkommen til den nye hjemmeside side 20

medlemsblad for dFL – foreningen for ansatte i forsikring

2 | Forsikring nr. 4 2012 www.dfl.dk | 3

Der er grøde i hele området ”psykisk arbejds-miljø”, og det skal forstås meget positivt. Vores hovedorganisation FTF har stillet krav om, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø ligestilles, og be-skæftigelsesminister Mette Frederiksen er positiv over for forslaget.

Dette må betyde, at skader som skyldes et dårligt psykisk arbejdsmiljø, bliver ligestillet med fysiske arbejdsskader – noget, som vi ved kan have lange udsigter, men som DFL vil hilse velkom-ment.

For i en branche, hvor der gennem årene er gjort meget omkring vores fysiske arbejdsmiljø, så har der været langt mindre fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Fra arbejdsgiverside har der været en tendens til at henvise til undersøgelser, hvor ansatte i finans-sektoren sammenlignes med politifolk og syge-plejesker, og så ser tingene jo ganske lysegrønne ud. Men reelt er der udfordringer mange steder i selskaberne, hvor dårligt psykisk arbejdsmiljø i afdelinger, dårlige ledere og mobning er årsag til mange sygedage og problemer .

når regeringen, FTF og vi faglige organisationer har fået regler og retningslinjer omkring ligestil-ling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø på plads, så ser vi frem til at få konkrete sager på bordet.

Hvis man skades af fysiske forhold i virksomhe-den, så kommer det frem i lyset. Men skader for-

årsaget af psykisk arbejdsmiljø kommer sjældent frem.

ofte stikker de ramte enten hovedet i busken og prøver at vente til stormen er blæst over, eller søger andet job. Desværre er der også en del, der ender som sygemeldte med psykiske skader – no-get, som kan ødelægge resten af deres arbejdsliv.

Mit ønske er, at vi får de psykiske skader frem i lyset, så de ramte kan få hjælp. Lad være med at stikke hovedet i busken eller tro, at græsset er grønnere hos naboen – løft hovedet og fortæl om, hvad der sker.

Du kan altid gå til din tillidsrepræsentant, som har tavshedspligt og udelukkende ønsker at hjælpe – også omkring psykisk arbejdsmiljø.

i DFL arbejder vi for, at vores tillidsrepræsen-tanter er godt klædt på til at håndtere sagerne, og også til selv at opdage, hvor miljøet giver problemer. Men den største hjælp vil altid være, at du selv træder frem og fortæller om det, hvis din hverdag ikke fungerer på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Ud af busken!

Temasider: LaNdsmøde 2012Landsmøde – hvad er det for noget? 4

Landsformandens beretning 6

Landsmøde i egne rammer 9

Hvad siger deltagerne om landsmødet? 9

Et kig fra talerstolen 10

Vedtægtsændringer 11

Lars Bonde, Tryg: Fremtiden bliver mere ekstrem 12

gitte Jensen, Danica: Til landsmøde for sidste gang 14

kig på køkkenet: Uden mad og drikke 16

Træd ikke landsformanden over tæerne! 18

øvrige arTikLerMillioner til medlemmer 19

Velkommen til den nye hjemmeside 20

Vejledning: sådan fungerer timebanken 22

Aftale med Lån & spar Bank opsiges 22

kompetence: stigende krav til rådgivere 23

11-timers reglen: Husk hviletiden 24

nyt fra DFL Ungdom – Fra frivillig til formand 25

Læserbrev om kontingentet for pensionister 26

Ændring af ferieloven: ret til erstatningsferie ved sygdom 27

En solstrålehistorie: Brug solcremen rigtigt 32

Tips til sommergrillen 32

iNFosiderkort nyt 4-5, 24-29

nyt fra personaleforeningerne 30-31

slap af i pausen – sudoku 31

INDHOLD LeDerJuni 2012

ForsikringNr. 4 - Juni 2012 Tema

LaNdsm

øde 2012

Et kig fra talerstolen Tema side 4-18

Lars Bonde, Tryg: Fremtiden bliver mere ekstrem side 12

Velkommen til den nye hjemmeside side 20

medlemsblad for dFL – foreningen for ansatte i forsikring

Landsmødedeltagerne fik de store smil på, da Bent Halfdan

Pedersen fra sekretariatet på underholdende vis præsente-

rede forslag til ændringer af DFL’s vedtægter.

Foto: kurt Andreasen, DFL

velkommen til den nye hjemmesideDen 18. juni slår DFL dørene op for en helt ny hjemme-side, hvor du nemmere kan følge med i, hvad der sker i foreningen, og får en række helt nye muligheder.

Side 20-21

dFL’s landsmødeDFL afholder landsmøde hvert andet år og det er såvel en status på arbej-det i den landsmødeperiode, der afsluttes, som et kig på, hvad der skal ske i DFL de kommende to år. Læs temasiderne fra side 4 til 18

Fremtiden bliver mere ekstremkoncernchef Lars Bonde fra Tryg har givet sit bud på, hvad der sker i for-sikringsbranchen de kommende år. Der er markante ændringer på vej.

Side 12-13Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. oplag: 9.700. issn 1904-4836. sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn kTelefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27E-mail: [email protected], www.dfl.dkTelefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail [email protected]æstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail [email protected]: søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail [email protected]

redaktionen består af følgende medlemmer:Lars H. knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. søren m. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent Lone Clausen ([email protected]), næstformand for DFL. Trine Zappe ([email protected]), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. suzanne Foverskov ([email protected]), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte kronholm sjøberg ([email protected]), formand i gjensidige personaleforening og HB-medlem.rune sixtus Bruhn ([email protected]), næstformand i sos og formand i DFL Ungdom.

skriv til redaktionen: [email protected] af Forsikring nr. 4 – 2012 er afsluttet den 6. juni 2012

Vi vil mere


Tema LandsmødE 2012

Af Lone Clausen, næstformand for DFL

DFL’s landsmøder er på mange måder omdrej-ningspunktet for foreningen og en milepæl for DFL’s arbejde. Det er på landsmødet, der gøres status på aktiviteterne i den forgangne periode, og det er også her, hvor DFL’s politik-ker og indsatsområder for de kommende to år fastlægges – og ikke at forglemme, hvad det overordnede tema for foreningens arbejde de kommende to år skal være.

Det nye tema ”kvalitet & Faglighed” sæt-ter fokus på arbejdsmæssige kerneværdier i såvel DFL, som ude hos jer medlemmer, men trivslen og arbejdsmiljøet generelt vil også fremover have en stor plads i DFL’s arbejde.

demokratisk systemi en forening som DFL kan vi naturligvis ikke

blot gøre som vi har lyst til. Bag DFL’s virke ligger et meget demokratisk system, der har landsmødet som afgørende forum – og et formelt forum, hvor det er foreningens ved-tægter, der styrer afviklingen af mødet efter en vedtægtsbestemt dagsorden.

Deltagerne på landsmødet er tillidsvalgte fra bestyrelserne i DFL’s personaleforeninger. De er valgt af medlemmerne i selskaberne og repræsenterer dem. På landsmødet kan de gøre deres indflydelse gældende, både når det handler om valg af formandskab og på de fremadrettede politikker og indsatsområder.

De delegerede udgør i alt 144 tillidsvalgte fra 32 personaleforeninger.

vedtægter og valgDet er Landsmødet der godkender regnskab og budget, foretager valg af formandskab og

beslutter og godkender, hvilken vej DFL skal følge fremadrettet og hvilke indsatser der skal iværksættes. Dog på et overordnet plan, idet den mere detaljerede formulering af indsatser og mål sker i hovedbestyrelsen samt i DFL’s udvalg, faggrupper og fora.

Landsmødet er også den instans, der diskute-rer og vedtager ændringer til DFL’s vedtægter og behandler indkomne forslag fra vores medlemmer og personaleforeninger.

samarbejde nedbringer langtidssygemeldingerDanica Pension og Lyngby-Taarbæk kommune har indledt et samarbejde for at nedbringe antallet af langtidssygemeldinger og førtidspensionister.

når man er syg, så har man udfordringer nok og skal ikke også kæmpe mod komplicerede offentlige og private systemer. Det er baggrunden for, at Lyngby-Taarbæk kommune har indledt et samarbejde med Danica Pension for at gøre det nemmere for borgerne.

samarbejdet betyder, at offentlige og private skal samarbejde om at skabe grundlaget for en tidlig og koordineret indsats, der skal hjælpe en syg borger. Eksempelvis skal pensionsselskabet kunne få oplysninger om den syge borger, så der arbejdes mod at pensionsselskabet automa-tisk modtager besked, når en virksomhed sygemelder en medarbejder. Parterne skal desuden dele lægelige oplysninger og andre informationer for at undgå, at den syge bliver kastebold mellem instanserne.

Målet med samarbejdet er at reducere de ca. 17.000 årlige tilkendelser af førtidspension på landsplan. indtil videre er samarbejdet dog kun afprøvet på fem frivillige borgere og fremtiden vil vise, om det fungerer efter hensigten og kan udbredes til andre kommuner og pensions-selskaber.

Lærerstanden bliver nu ét selskabDer er sket en markant ændring i LB koncernens struktur, idet man går fra at være fem selskaber til fremover kun at være ét. De fem selskaber var Lærerstandens Brandforsikring g/s som havde fire datterselskaber, nemlig Bauta Forsikring A/s, runa Forsikring A/s, FDM Forsikring A/s og genforsik-ringsselskabet Virke A/s.

Ændringen af strukturen, der blev godkendt på koncernens generalfor-samling i slutningen af april, betyder at der fremover kun er ét selskab og at navnet er LB Forsikring A/s. selskabet vil også fremover arbejde efter de gensidige principper.

selskabet skriver i en presseinformation, at ændringen ingen betydning får for medlemmernes forsikringsbetingelser og i praksis vil kunderne også fremover møde de velkendte navne og logoer.

LB Forsikring A/s er ejet af LB Foreningen (93,462%), Dansk sygeplejeråd (4,337%), FTF (0,096%) og FDM (2,106%).

Lønsumsafgiften er giftigregeringen arbejder med planer om at hæve den i forvejen høje danske lønsumsafgift for den finansielle sektor. Planen er, at den frem til 2021 skal hæves med 0,1 pct. årligt fra i dag 10,5 pct. op til 12,3 pct.

Problemet med lønsumsafgiften er, at en sådan skat på løn-ninger rammer skævt. Den vil ramme de ansatte direkte, idet om-kostningen på medarbejderne fordyres. Det vil i den sidste ende betyde afskedigelser og færre medarbejdere i sektoren og det harmonerer ikke med regeringens ønske om at skabe flere jobs.

Alternativet kan være en skat på finanssektorens transaktioner – FTT eller Financial Transaction Tax – som ikke beskatter lønninger men mere reelt beskatter finansielle transaktioner i branchen. FTT er et fornuftigt al-ternativ, der ikke på samme måde skader de ansatte i branchen, men lader de finansielle virksomheder betale skat af forretningerne og ikke lønsummen.

DFL tager stærk afstand fra at øge lønsumsafgiften, da den uden tvivl vil koste jobs. Der arbejdes gennem vores interesseorganisationer nFU og FTF på såvel på EU-plan som i Danmark for at vores synspunkter høres, og i højeste grad for at undgå at beskatningen af løn tilmed øges. Vi er meget enige med Finansforbundet, der gennem en storstilet annoncekampagne siger, at det må være bankerne og ikke de ansatte, der skal betale en øget beskatning.

stærk bundlinje i TrygTryg kom ud af deres første kvartal i regnskabsåret med bedre resultat, end analytikerne havde ventet. overskuddet før skat blev 721 mio. kr. mod ventet 593 mio. kr. og efter skat blev der 556 mio. kr. tilbage. Dette er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor resultatet for samme periode blev 271 mio. kr.

Det forsikringstekniske begreb ”combined ratio” viser hvor mange kroner selskabet udbetaler for hver 100 kroner, der tjenes. Dette forbedrede Tryg fra 96,1 sidste år til nu 93,9. Tryg går efter at nå en combined ratio på 90 svarende til en egenkapitalforrentning på 20 pct. efter skat.

Det forsikringstekniske resultat landede i kvartalet på 366 mio. kr. mod 268 mio. kr. i første kvartal 2011.

For at forbedre resultaterne yderligere iværksætter Tryg-ledelsen en spareplan, der skal nedbringe omkostningerne og skadesudgifterne. De mere præcise mål bliver udmeldt senere.

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Landsmøde – hvad er det for noget?Landsmøde, kongres, årsmøde, generalforsamling – kært barn har nok mange navne, men samme formål. Men hvad skal vi med det

og hvad er det for en størrelse?

TemaLandsmødE 2012

Bjarne Wyrwik fra Codan var en flittig kommentator på landsmødet


Da jeg aflagde min beretning for to år siden var Danmark i krise – ja, hele verden var nær-mest i krise.

Dengang tolkede vi små, positive forårstegn i samfundet og forsikringsbranchen som signal om, at det var det ved at vende – krisen var ved at klinge ud, kom jeg vist til at sige.

Her, to år senere, er vi blevet klogere. ordet ’krise’ er blevet en del af vores daglige ordfor-råd – og en del af vores hverdag.

For ’samfundskrise’ er gået hen og blevet en ny hverdag, som har fået os til at se anderledes på mange ting. Vi er blevet mere sparsommelige og tænker mere over, hvad vi bruger pengene til. Vi sparer mere op og udviser mådehold.

For DFL er mådehold blevet en endnu vigtigere del af hverdagen. Vores ressourcer kommer fra medlemmerne og det er dem, vi er her for. Vi skal give dem værdi for deres kontingentkroner, for når de nu tænker mere over, hvad pengene skal bruges til, så bliver DFL et bevidst og positivt tilvalg.

Det er vi helt sikkert, for siden sidste lands-møde er vi blevet flere medlemmer.

krise eller forandring?De økonomiske strømninger har gennem alle

På de følgende sider tager vi et kig på DFL’s landsmøde og hvad der skete gennem dagen. Afviklingen af landsmødet er bestemt i ved-tægterne, og starter med navneopråb og valg af dirigent. Et vigtigt punkt er landsforman-

dens beretning, som rummer en status på den landsmødeperiode, som afsluttes, og lægger også op til et kig frem på de kommende to år med det tema og de aktiviteter, som formand-skabet foreslår.

Det følgende er et uddrag af landsformand Mette Bergmanns beretning. Beretningen kan læses i sin fulde ordlyd på DFL’s hjemmeside på www.dfl.dk.

tider gået op og ned. i denne landsmødepe-riode er de hovedsagelig gået ned. Men selv om vi hører ordet ’krise’ gang på gang, så skal vi dog huske på, at vi ikke taler om ’katastrofe’.

katastrofe er noget, som grækenland kan tale med om. Her på de nordlige breddegra-der er vi snarere i gang med at tilpasse os en markedssituation, som ikke er præget af samme vækst som tidligere.

En konsekvens af den situation er, at der si-den landsmødet i 2010 er kommet øget fokus på at forsikringsbranchen skal på omgangs-højde med andre sektorer. Det handler om at tænke i digitalisering, mobilitet, fleksibilitet og individualisering, og udviklingen er i fuld gang.

De kommende år vil vi i endnu højere grad se konsekvenserne i form af ændrede arbejdsrutiner, nye jobfunktioner og krav om nye kompetencer. Vi ser også nye spillere på vores hjemmebane, nemlig medarbejdere med andre og højere uddannelser.

Ændringerne er ikke til at komme uden om, for det er selve kernen i arbejdet, der ændrer

sig. De nemme rutineprægede jobs forsvinder og der stilles nye krav til medarbejdernes kompetencer.

Derfor skal vi tænke i kompetenceudvik-ling – og lægge vægt på netop det overfor medlemmerne. Vi skal arbejde for at støtte vores medlemmer i deres fortsatte udvikling, for ellers risikerer vi at skulle vejlede dem i jobsøgning.

Velkommen til en branche i udvikling!magert resultatoverenskomsten har fyldt meget i landsmø-deperioden. i foråret 2010 forlængede vi 2008-overenskomsten, og så startede arbejdet ellers på at få 2012 overenskomsten på plads.

Ja, vi kom ud med et magert resultat, som kun set i sammenhæng med den gyldne overens-komst i 2008 giver en lønstigning, der sikrer reallønnen. Men når arbejdsgiverne står stejlt på rammens størrelse, så er der altså ikke så meget at gøre – med mindre, selvfølgelig, at vi er klar til at gå på barrikaderne for sagen.

Men selv en tur på barrikaderne – og et efterfølgende besøg i forligsinstitutionen – ville nok ikke have kunnet give et bedre resultat. i forhandlingsgruppen er vi helt overbevist om, at vi kom hjem med det bedst mulige resultat for vores medlemmer.

når godt 80 procent af de afgivne stemmer ved urafstemningen om overenskomsten

For DFL er landsmødet et vigtigt omdrejningspunkt og de to år mellem landsmøderne er foreningens ”hjerte-

slag”, der hvert andet år gør status på de foregående to års arbejde og pumper nye tanker og aktiviteter ind,

klar til de næste to år.

Landsmøde 2012 i dFL

Hovedopgaven i den kommende

landsmødeperiode bliver at få sub-

stans på temaet ”Kvalitet & Faglig-

hed”

»

Tema LandsmødE 2012 TemaLandsmødE 2012

Landsformandens beretning

Der var blomster til formandskabet efter genvalget på landsmødet

Kaj Pieter Heimland fra SOS ser lidt skeptisk ud Leif Konow fra SOS greb mikrofonen



gav deres ’ja’ til den, så tolker jeg det som signal om at medlemmerne er enige i dette synspunkt.

En lønstigning på godt 1 pct. pr. år frem-kalder klart nok ikke stående bifald, men det er vigtigt at se, hvad vi opnåede ved siden af: Harmonisering af ulempebetaling, flere B-dage, pension til de unge og så timebanken.

Timebank-systemet var nok arbejdsgivernes forslag, men den endte med at give vores medlemmer en række mærkbare fordele – ikke mindst pensionsbidrag af alle deres optjente timer, muligheden for at spare ”frihed” op til senere brug og plus-50 procent ved udbeta-ling af timer over 300 og ved tvangsudbeta-ling af timer.

Åben organisationVi skal have dialog, såvel med ledelse som med medlemmer. Dialog giver nærhed og skaber forståelse for vores arbejde.

DFL er en åben organisation, og samtidig en organisation, hvor afstanden mellem medlem-mer, personaleforening, hovedbestyrelse, formandskab og sekretariat er meget kort. som eksempel havde vi i forbindelse med overenskomsten en god dialog på bloggen med vores medlemmer.

sådan ønsker jeg også, at det skal være fremover.

Den elektroniske kommunikation er i stigende grad med til at knytte kontakten til medlemmerne, give dem nyttig faglig infor-mation og svar på de hyppigste spørgsmål. ikke mindst de yngre medlemmer er blevet så

vant til at søge information via nettet, at de forventer at DFL har en seriøs tilstedeværelse dér.

og det har vi – snart!Vores nuværende hjemmeside er et godt

værktøj, men er slet ikke hverken teknologisk eller designmæssigt på dagens niveau.

Centralt for den kommende hjemmeside er, at den har større fokus på at sælge budskabet om DFL’s styrker til ikke-medlemmer, og sam-tidig lette adgangen til information og dialog for medlemmer og tillidsvalgte.

det naturlige valgHovedopgaven i den kommende landsmøde-periode bliver at få substans på temaet ”kvali-tet & Faglighed”, for jeg er overbevist om, at en fokusering på disse kerneværdier i DFL vil give genklang hos medlemmerne - således at DFL også fremover er det naturlige valg for alle ansatte i forsikring.

Læs hele landsformandens beretning på www.dfl.dk

Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

For personaleforeningerne i DFL er foreningens lands-møde, der afholdes hvert andet år, ganske enkelt årets begivenhed. Formandskabet er på valg på landsmødet, og hovedbestyrelsens medlemmer fra de små og mel-lemstore personaleforeninger bliver godkendt, lige som DFL’s indsatsområder for de kommende to år bliver diskuteret.

Det er personaleforeningernes bestyrelser, som er delegerede på DFL’s landsmøde, og det er en populær begivenhed. Faktisk så populær, at det ikke tidligere år har været muligt at holde landsmødet i egne rammer. Tidligere har DFL måtte købe sig ind hos Lo skolen og senest Comwell Borupgaard for at kunne huse de langt over 100 deltagere fra personaleforeningernes bestyrel-ser.

Det har bestemt været gode rammer, men også en stor udgift for DFL. kobæk strand konferencecenter, som er DFL’s og Finansforbundets kursuscenter ved skælskør, har ikke tidligere haft kapacitet til at huse så mange deltagere. nu er der dog sket en udvidelse som har gjort, at man nu kan huse alle deltagere.

Ved at holde landsmødet på kobæk strand, så har DFL ikke blot fordelen ved at det faktisk er billigere at være her, men da foreningen endvidere er medejer af kursus-centeret, så kommer en del af pengene tilbage i form af indtægt på driften af kobæk strand.

Dette var det afgørende argument for at ledelsen af DFL samt hovedbestyrelsen valgte at bruge egne ram-mer, men erfaringen fra dette første landsmøde på ko-bæk strand har været så positive, at det uden tvivl bliver her at fremtidige lands- og orienteringsmøder afholdes.

Tekst: Rune Sixtus Bruhn, redaktionen

Landsmøde i egne rammerDFL har for første gang holdt landsmøde på

Kobæk Strand, som foreningen ejer i fælles-

skab med Finansforbundet.»

Helle Mortensenformand hos PopermoJeg havde tænkt meget på om vi kunne være så mange mennesker i

mødelokalet under landsmødet. Vi sad da også lidt trangt og ”naboen” nåede at vælte et glas vand da vi skulle sætte os efter morgensangen, men jeg synes generelt at det var i orden. Fro-kosten var lidt forvirrende. Det tog meget lang tid at få noget at spise, det var uoverskueligt anlagt, men det smagte rigtigt godt. Aftensma-den kunne sagtens måle sig med det vi har fået tidligere andre steder og jeg synes, at tjenerne gjorde det rigtigt godt. Alt i alt et rigtigt fint arrangement.

Hvordan gik landsmødet på Kobæk strandForsikring spurgte nogle af deltagene på årets

landsmøde i DFL om, hvad de synes om mødet

og rammerne for det.

CHarlotte Hougaardformand i Topdanmark og medlem af hovedbestyrelsen i dFLLandsmødet er altid noget helt særligt og i år var ingen undtagelse. Jeg var meget spændt på hvordan det ville blive på kobæk, men jeg blev positivt overrasket. Vi sad tæt og pladsen var lidt trang, men det skaber bare et mere intimt møde og en oplevelse af at være tættere på hinanden. Jeg synes at kobæk gjorde et stort arbejde for at skabe de bedste rammer for os og det lykkedes langt hen af vejen. Mange af deltagerne kender kobæk fra kurser og lignende og det gav en følelse af tryghed og en afslappet stemning. Desværre bevirkede det ikke, at flere end de sædvanlige gik på talerstolen og deltog i debat-ten, hvilket var ærgerligt. Det er bare sjovere, når der er aktiv debat og mange ytrer deres holdninger. Alt i alt et godt landsmøde i en god og positiv ånd.

lars doHrMannbestyrelsesmedlem hos sønderjysk ForsikringDet var et godt lands-

møde, trods de trange forhold. kobæk strand er et godt sted at afholde møder, men til et lands-møde er pladsen lige i underkanten. Formand-skabet afleverede en særdeles god beretning, vedtægtsændringerne blev på fornemste vis friskt gennemgået af Bent Pedersen fra sekretariatet og budget og kontingent godkendt. Landsmødet blev afsluttet med en kanon god fest. i det store og hele var det et godt landsmøde, som vi med tilfredshed kan se tilbage på, dog ikke på samme luksuriøse niveau som de foregående år.

Tekst: Rune Sixtus Bruhn, redaktionen

?Deltagere fra Skandia og Popermo lyttede koncentreret

Trine Zappe, næstformand i Top, fortalte om redaktionsudvalget

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, var på talerstolen

Sekretariatschef Søren Thorsen fremlagde DFL’s regnskab

Valgene blev klaret med applaus – her GF Forsikring

Rune Sixtus Bruhn, næstformand i SOS

Charlott Due Pihl, næstformand I Danica

www.dfl.dk | 9


Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Der ligger et stort arbejde forud for et landsmøde, såvel politisk som praktisk. Det er da også altid med en vis spænding, at vi i formandskabet ser frem til dagen. Der er rigtig meget logistik som skal gå op. sekretariatet har haft travlt med planlægning og afvikling for at sikre, at alt glider som det skal.

Formandskabet har haft travlt med at skrive den beretning, som landsformanden skal fremlægge. Der skal skrives andre taler og indlæg, og DFL’s fremtidige politikker og indsatsområder skal gøres klar til at præsentere for landsmødedeltagerne.

ikke mindst skal der være styr på dagsorden og tidsforbrug på de enkelte punkter, og alt skal være planlagt med den dirigent, som foreslås. De mange punkter omfatter vedta-gelse af vedtægtsændringer, valg, håndtering af landsmødegæster fra andre foreninger og tidligere formænd, fremlæggelse af regnskab, budget og indkomne forslag.

og så er der ofte personer i hovedbesty-relsen, som der skal siges farvel til og hilses velkommen til.

en skelsættende dagFor Mette og jeg i formandskabet er landsmø-det en skelsættende dag. En dag hvor vi bliver vurderet på, om det arbejde og den politiske linje vi har lagt i foreningen, har været i orden. Men også, hvor de tanker, vi har tænkt om fremtiden, nu også er det som landsmødet kan bakke op om.

Den måde vi i DFL arbejder med politikker og indsatser på gør, at det ikke er det meget formelle landsmøde, der bliver rammen for

de store politiske slag eller diskussioner om foreningens indsatser og handlingsplaner.

De er nemlig blevet til i en demokratisk pro-ces op til landsmødet, og skal efterfølgende diskuteres, behandles og implementeres i de enkelte udvalg, faggrupper og fora.

Men landsmødet er naturligvis det forum, hvor bestyrelserne i de enkelte personalefor-eninger kan kommentere ind på beretningen og komme med input til det fremtidige arbejde i DFL.

inde – eller ude?i DFL’s vedtægter er det besluttet, at både landsformand og næstformand er på valg på landsmødet, altså hvert andet år. At blive valgt eller genvalgt er en stor tillidserklæring og giver os en god fornemmelse af, at den vej vi i formandskabet har valgt at gå, og de ind-satser der er sat i søen, er den rigtige retning. samtidig er det et stort ansvar der pålægges formandskabet at drive DFL, og vi går til opgaven med ydmyghed og respekt for vore medlemmer. Vi ser valget som en accept af, at linjen er den rigtige for foreningen.

Men det er naturligvis ikke formandskabets fortjeneste alene. Uden en hovedbestyrelse, der er med til at diskutere og lægge linjen, kunne den ikke gennemføres. i DFL hylder vi dialogen, forskelligheden og demokratiet. Det gør, at der bliver taget ejerskab af beslutnin-gerne, og på den måde får vi en bæredygtig politik for DFL.

så starter arbejdetEfter landsmødet starter så arbejdet med at få lagt den egentlige strategi for DFL, på bag-grund af landsmødets beslutninger. Der skal

udarbejdes arbejdsprogram og handlingspla-ner, så vi også når i mål med de indsatser, der blev vedtaget.

Det store forkromede overblik får vi i for-mandskab og hovedbestyrelse på et seminar umiddelbart efter landsmødet. Her udpeges de hovedbestyrelsesansvarlige for alle foreningens arbejdsområder, og der formuleres formålspa-ragraffer for alle udvalg, faggrupper og fora.

Herefter besættes udvalg, faggrupper og fora på det næstkommende repræsentantskabs-møde. Alle tillidsrepræsentanter kan komme i betragtning som medlem af et udvalg, mens det i faggrupperne alene er tillidsrepræsentan-ter fra det pågældende fagområde som kan vælges.

DFL’s regionsfora går på tværs af faglige skel, og her besættes bestyrelserne med tillidsrepræsentanter efter geografisk tilknyt-ning. Uddannelsesforum er et netværk for tillidsrepræsentanter med interesse for uddan-nelsesområdet – og som helst også skal være medlem af selskabets samarbejdsudvalg (sU), hvorved de har direkte adgang til at sætte uddannelsesmæssige emner på dagsordenen i selskabet.

i DFL’s ungdomsfora kan alle medlemmer under 35 år deltage i arrangementer, mens arbejdet varetages af en valgt bestyrelse.

kursen to år fremDFL’s strategi, politikker og indsatser er det, foreningen og dermed også formandskab og hovedbestyrelse skal navigere efter de kommende to år. De overordnede rammer er lagt på landsmødet, mens indsatserne og detaljerne, der skal føre hen mod målene, skal udarbejdes af de enkelte udvalg og faggrup-

per. På den måde sikres det også her, at ejerskabet til den konkrete del af arbejdet i højere grad ligger i de grupper, der har de respektive

arbejdsområder som hovedopgave.Der er nok at tage fat på – og i for-

mandskabet glæder Mette og jeg os til at komme i gang med arbejdet.

dFL’s landsmøde

Et kig fra talerstolen


For formandskabet i DFL er landsmødet en helt særlig begivenhed. Det er dagen, hvor vi skal berette om det arbejde

der er udført de seneste to år. Og dagen, hvor der skal ses fremad mod de kommende to år. Og så er det dagen, hvor

formandskabet er på valg.

Vedtægtsændringer

DFL’s landsmøde er stedet, hvor ændring af foreningens vedtægter skal godkendes. Vedtægterne er DFL’s ”grund-lov” og før ændringer frem-lægges på landsmødet er de sædvanligvis undersøgt og for-beredt i sekretariatet, vurderet af DFL’s jurister, diskuteret og godkendt i hovedbestyrelsen og derefter godkendt af re-præsentantskabet. Dette giver sikkerhed for, at ændringer er gennemarbejdede og har den rette formulering for ikke at skabe uklarhed og misforståelser. Da der er en del sammenfald af deltagere i de forskellige or-ganer i DFL betyder det, at landsmødets endelige vedtagelse af ændringer er overvejende formel.

På årets landsmøde var der en række ændringer, som havde til formål at tydeliggøre, at medlemmer alene kan få bistand til problemer, der er opstået efter de har meldt sig ind i DFL.

ret til omkostningskrævende hjælp og støtteDet blev samtidigt præciseret, at de medlemmer, som har 3 måneders karens i forbindelse med indmeldelsen, ikke vil kunne få omkostningskrævende bistand fra DFL’s side for så vidt angår problemer, der er opstået i denne periode.

Ændringen skal gøre det klart, at medlemmer, som står med store og komplekse problemer, ikke bare kan melde sig ind og forvente at DFL skal yde omkostningskrævende hjælp og støtte fra dag ét, herunder eventuelt føre sager for medlemmet.

sletning ved kontingensrestanceEn anden vedtægtsændringer gjorde det mere klart, at man kan slettes som medlem, såfremt man kommer i kontingen-trestance i mere end 3 måneder, og at man ved genindmel-delse skal betale den skyldige gæld.

Hurtigere udmelding for pensionisterVedtægterne er også blevet ændret omkring pensionisters udmelding af DFL. Det er nu sikret, at pensionister hurtigere kan melde sig ud af foreningen, idet man som pensionist fremover kun skal give én måneds varsel mod de hidtidige 3 måneder.

godkendelse af regnskaberEndelig vedtog landsmødet revisioner af bestemmelserne vedrørende godkendelse af regnskab og budget, samt betingelserne for at kunne indkalde til ekstraordinære lands-møder.

Bent Halfdan Pedersen, faglig sekretær


Hvis man kan konkludere noget efter koncern-chef Lars Bondes indlæg på DFL’s landsmøde, så er det at vi vil få mange udfordringer i forsikringsbranchen de kommende år. De ydre forhold som vejr, demografi og lignende vil ændre sig, og det samme vil kundernes men-talitet omkring, hvad de er klar til at betale for. Alt dette betyder, sammen med en stigende digitalisering og automatisering, at vores forsikringsjobs nødvendigvis også vil ændre sig. i fremtidens forsikringsbranche bliver der markant mindre håndteringsopgaver og tilsvarende flere opgaver omkring rådgivning, sagsbehandling og lignende, der kræver flair for kommunikation og kundeservice.

Forsikringsbranchen er naturligvis underlagt hvad der sker af samfundsmæssige ændringer. Her er nøgleordene urbanisering, globalisering, digitalisering, professionalisering og individuali-sering.

om samfund og solidaritetDe ældre rejser mere - det har betydning. De rejser i længere tid og længere væk, og de vil ikke nøjes med den offentlige sundhedssikring – de vil have noget bedre.

Der bliver flere singlehusstande – samfunds-mæssigt bevæger vi os væk fra det kollektive og over til det individuelle.

Men forsikring bygger på en solidarisk tankegang. Vi betaler alle for vores forsikringer og dem, der har skader, får så dækning. Men der er en udvikling mod, at dem som bor højt oppe ikke vil betale det samme som dem, der bor lavt og dermed gang på gang får deres kælder oversvømmet. kort sagt, vi vil typisk

kun være solidariske med dem, der har samme risiko som os selv.

om net og konkurrenceLars Bonde forklarede, at hvis nogen havde spurgt for 5 år siden, hvor mange forsikringer der vil sælges på nettet i 2012, så ville han have gættet på 5-10 pct. Men her og nu er det snarere 1-2 procent. Af samme årsag bliver de selskaber, der findes i Danmark, ikke på nuværende tidspunkt presset af udenlandske selskaber, som vil ind på markedet via nettet. De udenlandske selskaber kan se på det danske marked, at selskabernes omkostninger er lave, og så søger de hellere over til lande, hvor omkostningsniveauet er højere, og de derfor kan tjene mere.

om sundhedsforsikringerAntallet af sundhedsforsikringer er gennem lang tid bare gået op og op, men nu har vi fået en anden regering, og nu stagnerer markedet. Men folk er rigtig glade for deres sundhedsfor-sikringer. Det handler ikke mindst om, hvorvidt vi tror på, at det offentligt betalte velfærdssy-stem kan blive ved med at betale hvad det gør – og have en kvalitet, som vi tør stole på...

Fremtidens etiske grænser vil flytte sig - måske må vi om få år kun ryge på vores egen matrikel og ikke på offentlige steder? og skal en ryger og ikke-ryger betale det samme i forsikring? næ, det vil de nok ikke, mener Lars Bonde.

om digitaliseringUdviklingen inden for forsikringsbranchen er

ikke brugerstyret, men skal bare følge med i den teknologiske udvikling. når der kommer en iPad, så må selskaberne bare følge med.

De markeder i udlandet, hvor man har en høj grad af salg via nettet, der har man typisk en lav gensalgsandel. i England er det måske kun 60 pct. som gentegner deres netkøbte forsikringer, hvor det i Danmark snarere er 90 pct. af kunderne, som gentegner, når der er mennesker med i salget. Via nettet er salgspa-rametrene bare pris, pris og pris.

Hvor langt kommer vi til at gå omkring auto-matisering af skadesbehandling? kan kunderne "snyde" maskinerne og score flere penge i erstatninger end de ellers ville? Hvor mange af kunderne synes at det er fedt at gøre tingene selv via nettet - og kommer der en modbølge som handler om, at kunderne bare vil tale med et rigtigt menneske.?

Fuldautomatisk skadesbehandling har været diskuteret i ti år. Det er måske lidt tungere end man har troet, men man kan uden tvivl gøre mere på nettet end i dag. i forsikringsbranchen

vil man altid arbejde på at minimere sine omkostninger.

om klimaetklima – ja, der kommer bare mere vand, lover Lars Bonde. Det kommer til at regne mere og over kortere tid, der bliver højere vandstand og kraftigere vind.

Det går kort sagt i den forkerte retning, det hele. Hvis nogen har prøvet at forhandle reas-suranceprogrammer for 2012 vil man vide, at det kommer til at koste selskaberne mere end tidligere. i Tryg kunne man ikke bare forny reassuranceprogrammet som tidligere, og selskabet måtte derfor tage en større risiko selv - og betale mere for resten.

om forebyggelseVi kommer også til at tale mere om forebyg-gelse, mener Lars Bonde. Der er allerede ved at komme en forebyggelsestankegang, for folk ved godt, at oversvømmelser og lignende vil ske igen og igen. Man skal altså ikke have

trægulv i kælderen men sørge for, at man er forberedt på oversvømmelse.

Man kan ikke som branche sige, at noget ikke kan forsikres, men snarere at der er en høj risiko, og at det så koster derefter.

om jobsituationenÆldrebølgen betyder, at der kommer færre ud på arbejdsmarkedet. Det ser logisk ud til at have den konsekvens, at det på et tidspunkt vil blive et problem. ser vi lidt længere frem, så vil det blive en udfordring at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Paradokset er, at vi ikke er der endnu - og lige nu er det ikke til at sige, hvornår situationen bliver sådan.

og så er der det med outsourcing, for en forsikringsmedarbejder i Litauen koster en femtedel af samme medarbejder i Danmark. og der er da selskaber, som kører kundeservice fra Litauen, men det kan hurtigt give sproglige udfordringer. Det danske sprog er i det hele ta-get en hindring for udenlandske selskaber, som overvejer at gå ind på det danske marked.

om overenskomstenEt spørgsmål, som mange af landsmødedelta-gerne stillede til Lars Bonde under hans indlæg var, hvorfor bank og forsikring har samme økonomiske ramme?

Lars Bonde, som var arbejdsgiverrepræ-sentant ved overenskomstforhandlingerne, forklarede at det ikke bør være en overraskelse at Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) koordinerer med medlemmerne, hvad man vil give af ramme, det samme gør DFL jo.

Hvis forsikringssektoren kommer først med overenskomsten, så vil andre prøve at løfte deres resultat ud fra den. Derfor kommer arbejdsgiverne til forhandlingsbordet med en fælles dagsorden. Det er en aftale i FA, som ligger 20 år tilbage, helt fra dengang man oprettede arbejdsgiverforeningen.

Men ellers – hævder Lars Bonde – er der jo fleksibilitet fra A-siden på stort set alt andet end rammen.

om direktørlønningerneLars Bonde blev også spurgt om rimeligheden i de store lønstigninger på direktionsgangen. Han svarede, at man i ledelsen naturligvis skal tænke over, hvad signaler man sender og er enig i, at linjen ved lønjusteringer skal være den samme på alle niveauer i organisationen.

i FA har der været talt rigtig meget om direktørlønninger, forklarede Lars Bonde. Man har diskuteret regelsæt, egne etiske regler, EU lovgivning og dansk konkurren-celovgivning. så direktørlønningerne bliver debatteret hos arbejdsgiverne, slutter han og takkede for at have fået lov til at komme på landsmødet.

Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen


Lars Bonde, koncernchef i Tryg:

Fremtiden bliver mere ekstremVi bliver ældre, lever længere, flere sygdomme kan kureres, ekstreme vejrforhold

bliver mere ekstreme – og så vil vores solidaritet ikke række så langt, når vi bliver

presset på økonomien, forudsagde Lars Bonde fra Tryg på landsmødet.


gitte Jensen har, som formand for perso-naleforeningen i Danica Pension, været fast deltager ved både DFL’s lands- og oriente-ringsmøder siden 1986. Men landsmødet her i 2012 bliver gittes sidste, for til efteråret stop-per hendes aktive og engagerede arbejdsliv, når hun går på seniorordning.

Fra bogholder til fagforeningsbossDer er sket meget, siden gitte den 15. april

1980 startede som bogholderiassistent i statsanstalten for Livsforsikring. Hun fortæller, at vejen ind i fagforeningsverdenen egentlig skete ved et tilfælde.

En dag i 1982 blev hun stoppet på gangen af en kollega som spurgte, om det ikke var noget for hende at komme med i personaleforenin-gen. Dengang var det ikke DFL, for i 1982 var medarbejderne i statsanstalten organiseret under Hk, og det hed derfor Hk-klubben.

gitte så det som en god chance for at slippe væk fra tallene i bogholderiet og prøve noget andet. Herefter gik det stærkt. i 1983 blev hun formand for klubben, og i 1985 blev hun valgt ind bestyrelsen i statsanstalten og fuld-tidsfrikøbt formand. nu var det også blevet en personaleforening under DFL.

Et år senere, nemlig i 1986 blev gitte valgt ind i DFL’s hovedbestyrelse, og var dermed til landsmøde for første gang. Den 26. april i

år – 26 år senere – var hun så med for sidste gang.

meget er forandretnår gitte ser tilbage på landsmøderne og DFL gennem tiderne, så synes hun, at ”rigtig meget er forandret – og alligevel ikke, for meget af det vi diskuterede dengang disku-terer vi også den dag i dag. Men før i tiden handlede landsmøderne mere om os selv. Det skal forstås på den måde, at der var DFL, vores medlemmer og vores arbejdsgivere. i dag handler møderne også om meget andet, i og med der er mange andre ting, som også påvir-ker forsikringsbranchen – ikke mindst hvad der kommer fra EU samt de mange lovgivnings- og samfundsmæssige ændringer, som hele tiden skal tages hensyn til”.

Det er lidt ”både-og” hvad angår forandrin-gerne, men hun slår dog fast, at rigtig mange

ting har ændret sig. Vigtigst synes hun det er med forholdet til arbejdsgiverne. Her kan hun se en markant udvikling gennem tiderne:

gitte fortæller, at samarbejdet med bran-chens arbejdsgivere er helt anderledes end tidligere. i dag er vi i DFL langt mere direkte overfor dem, men samarbejdet fungerer allige-vel rigtigt godt. i stedet for at anse hinanden for fjender, synes gitte, at det fungerer meget bedre i dag med den samarbejdsånd, som er i selskaberne og respekten for begge parters bagland.

Tillidsrepræsentant eller bladuddeler?gitte har i mange år undervist på DFL’s interne uddannelse for nye tillidsrepræsentanter, go-uddannelsen, og her synes hun, at der er sket en mærkbar ændring gennem tiderne - både hvad angår selve uddannelsen, men også i rollen som tillidsrepræsentant.

”Før i tiden var det personaleforeningens bestyrelse, der tog beslutningerne, og tillids-repræsentanterne blev orienteret. Ud over det var de nærmest uddelere af medlemsbladet, der dengang hed Forsikringsfunktionæren.

Det var som om, at der pludselig kom nye til, som havde et helt andet engagement. Vi fik tilrettet vores uddannelse, og lokalt i personaleforeningerne blev man bedre til at inddrage dem. På den måde er de blevet bedre og bedre.

Hos mig i Danica er de virkelige dygtige, og jeg har stor respekt for, at de både kan være en god tillidsrepræsentant og samtidig passe deres normale job. Hatten af for dem – og heldigvis kan ledelsen i Danica godt se, at de gør det rigtig godt”, fortæller gitte.

Baglandet i ordensiden gitte begyndte som formand for perso-naleforeningen har hun også været alenemor til sønnen Benjamin. Det så man ikke så ofte dengang i firserne. Til tider har det været hårdt, men gitte fik altid god støtte og opbak-ning hos sine forældre. Hendes råd til andre enlige mødre er derfor, at man ikke skal lade sig begrænse, men det er vigtigt, at man har sit private bagland i orden, så skal det nok gå.

gitte har aldrig oplevet det som et problem, at være kvinde blandt mange mandlige ledere:

”Jeg er et samarbejdende menneske, der ikke er bange for konfrontationer, men snarere ser dem som en udfordring. Jeg synes at der skal være en balance mellem forretningen og empatien for medarbejderne. Følelserne og omsorgen for andre er lige så vigtige som det forretningsmæssige, for de to ting kan ikke fungere uden hinanden”, afslører gitte.

alt er for sidste gang”Det er en meget underlig tid netop nu, for jeg oplever så mange ting, som jeg er med til

for sidste gang i mit arbejdsliv. Alt er nærmest for sidste gang. Jeg er egentlig overrasket over, hvor forbløffende afslappet jeg tog landsmø-det, og blev heller ikke rørstrømsk.”

¨DFL og hovedbestyrelsen har fyldt rigtig meget i mit liv, og jeg nød at være til lands-møde for sidste gang. Jeg havde samtidig følelsen af, at det var den rigtige beslutning, jeg havde truffet, og det rigtige tidspunkt at stoppe på. Det har været sjovt at være med, og det er nogle fantastiske mennesker, som jeg altid har nydt at omgås”, siger gitte. samtidig fortæller hun, at hun også glæder sig rigtig meget til at hun stopper, så hun kan få god tid til at dyrke hendes mange hobbyer og familien.

Hun vil gerne bringe et godt råd videre til andre tillidsrepræsentanter og bestyrelsesmed-lemmer: ”Fortsæt jeres fantastiske engage-ment, og husk på at i også har en pligt til at gøre hinanden engagerede”.

specielt til medlemmerne af Hovedbestyrel-sen siger hun: ”Husk at der skal slås nogle slag i bolledejen og vises noget kant”.

sådan slutter gitte Jensen, der i øvrigt har sidste arbejdsdag i Danica den 6. november, mens der bliver afholdt reception i selskabet den 8. november fra 14.30 til 16.30.

Tekst: Trine Zappe, redaktionen Foto: Lars H. Knudsen samt arkivfotos

I 1986 blev hun modtaget med

kæmpe klapsalver, og følte sig straks

hjemme i DFL. I 2012 var det så sid-

ste gang, at Gitte Jensen fra Perso-

naleforeningen i Danica Pension var

med til landsmøde i DFL.

Til landsmøde for sidste gang


TemaLandsmødE 2012

Det er et stort projekt for kobæk strand konferencecenter, når godt 140 deltagere på DFL’s landsmøde skal have frokost og middag samtidig.

Frokosten er en buffet, og der dannes hurtigt to lange køer. Buffetbordene er ikke større end normalt, fadene tømmes hurtigt og serverings-personalet løber i fast rutefart mellem køkkenet og buffeten. På trods af køen kommer ingen til at gå sultne fra bordene og det er godt, da landsmødet står på hele eftermiddagen og deltagerne får brug for energien.

Forberedelsenkokken, Flemming Enkebølle, forklarer hvordan kobæk strand har forberedt sig til det store rykind. selve frokosten er ikke den store udfor-dring, da de er vant til at have mange spisende gæster til frokost. Centeret har 124 værelser, og ofte lige så mange frokostgæster, så indkø-bet er normalt, forklarer han.

Aftenens menu starter med en menuplan i køkkenet. Den er sæsonbetonet, og der er en del ekstra arbejde omkring spisningen for landsmødedeltagerne, da vi skal spise i samme lokale, som landsmødet blev afholdt i. Efter landsmødet er der derfor meget travlt med at

få ryddet lokalet og gjort klar til middagen.Hvor mange kilo kød mon der bliver købt

til sådan en dag? Flemming svarer uden sved på panden: ”200 gram pr. person,” og så er resten jo nemt at regne ud: mindst 28 kilo dejligt kalvekød.

Flemming Enkebølle roser landsmødedelta-gerne og finder, at de er behagelige at have som gæster, men der er jo også mange af dem som ofte kommer på centeret og derfor hilser hjemmevant på personalet.

middagenModsat frokosten, hvor vi stod i lange køer, er der nu dækket op i mødesalen, og vi finder vores pladser ved de veldækkede borde. Lene Møller fra kobæk strand er ”lukkevagt” og dermed den, der står for middagen. Hun har et godt team, med unge lokale medhjælpere, og hun nyder at stå for sådan en aften med landsmødedeltagerne.

Lene kan godt lide dialogen med landsmøde-deltagerne, for det er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde. Vi er helt enige om, at godt arbejdsmiljø er noget man skal sætte pris på.

”Jeg er altid glad, når der kommer nogle fra DFL. De er så glade og venlige,” siger Lene.

På vagten er der to rutinerede medarbejdere til at anrette, to opvaskere og én der henter og bringer til opvasken. Der er et gennemprøvet og meget velfungerende samarbejde mellem køkken og serveringen.

Lene fortæller, at det er godt at have de unge med. Det er vigtigt at de får et ansvar og hun er stolt af alle sine hjælpere, her fredag aften.

kobæk strandkobæk strand konferencecenter benyttes ofte af DFL, både til kurser og seminarer - og nu også til landsmødet.

Der er mulighed for et dejligt weekend- eller ugeophold på centeret, der også fungerer som hotel – og som medlem af DFL er der et særligt godt tilbud. kobæk strand konferencecenter ligger direkte ned til storebælt og vandet er fantastisk. De fleste steder i centeret er der udsigt til storebæltsbroen, og ud over hyg-gelige skælskør er der gode turistattraktioner i nærheden.

Du finder mere information på hjemmesiden www.kobaek-strand.dk

Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen Foto: Lars H. Knudsen

Uden mad og drikkeTema LandsmødE 2012

På sådan en dag, hvor godt 140

deltagere skal til landsmøde, kan

man godt tænke lidt over, hvad der

mon sker bag køkkendøren. Vi tog

et kig og talte med kokken på Kobæk

Strand Konferencecenter.

www.dfl.dk | 1716 | Forsikring nr. 4 2012

Personaleforeningerne har samme med sekretariatet opgjort, hvor mange kroner DFL i alt har skaffet til vores medlemmer det seneste år. Hovedparten af beløbet er skaffet gennem lokale forhandlinger om vilkår for de opsagte i form af særlige godtgørelser og som værdien af aftalte outplacementforløb.

også overenskomstens tryghedsbestemmelser om godtgørelser og ekstra pensionsbidrag har bidraget til det samlede resultat.

sammenlignet med tidligere år er beløbet markant mindre, men det er kun godt. Der er nemlig tale om et væsentligt fald i antal opsagte medlemmer, idet selskaberne ikke har foretaget så mange nedskærin-ger af medarbejderstaben det seneste år – og det kan vi jo kun glædes over.

igen viser beløbet, at DFL’s overenskomst fungerer efter hensigten, også når tiderne er mindre gode.

Tema LandsmødE 2012

Hvad forventer man af et landsmøde

i DFL, når man for første gang sidder

i salen? Det kan Kim Faurdal fra Nor-

dea Liv & Pension svare på.

Hvad forventer man af et Landsmøde?som medlem af bestyrelsen i Personalefor-

eningen i nordea Liv & Pension forventede jeg at et Landsmøde måtte være noget i stil med en generelforsamling i vores egen personale-forening.

Mine forventninger blev indfriet, for her skulle jo også aflægges årsberetning, og regnskab og budgetter skulle godkendes. Ja, og så skulle der vælges formandskab for den kommende landsmødeperiode på to år.

så heldigvis – men også desværre – forløb me-get som på vores egen generelforsamling.

Planlagt på forhåndÅbenbart var der stort set intet, som ikke var planlagt på forhånd. Men der var dog nogle få bemærkninger på talerstolen om, at overenskomst 2012 var for dårlig. Der var en sagte ærgrelse over, at forsikringsområdet altid får det samme som bankene – til trods for, at bankerne har klaret det mindre godt og forsik-ringsselskaberne har klaret sig noget bedre de seneste år.

Flere mindedes overenskomsten fra 2010, som jo var en forlængelse af den tidligere over-enskomst med en meget lille lønregulering. Jo, vi skulle vise mådehold og ansvar, men næste gang…

og sådan gik det så ikke rigtigt med overens-komst 2012. Men næste gang…

Hvor er debatten?En egentlig debat blev det aldrig til på lands-mødet, så hvad skete der ellers?

Jo, et hovedbestyrelsesmedlem takkede af og skulle på pension, og der var en udskiftning af et andet medlem af hovedbestyrelsen. intet drama.

Bente sorgenfrey fra vores hovedorganisation FTF gik på talerstolen og nævnte, at de kom-mende trepartsforhandlinger med regeringen bliver spændende. Der skal findes omkring fire milliarder kroner ellers kan vi ende med at miste nogle af vores fridage - eller måske et par feriedage.

Fremtiden er dermed temmelig spændende, både med hensyn til hvad vi egentlig får ud af overenskomst 2012, de kommende trepartsforhandlingerne - og så må vi jo se, om arbejdsgiverne fortsat kan påberåbe sig krise ved næste overenskomstforhandlinger?

Forum for networkingHvis debatten var begrænset og dramaerne få, så åbnede landsmødet til gengæld rige mu-ligheder for at networke med bestyrelsesmed-lemmer fra personaleforeningerne i de andre selskaber. Her var det oplagt at spørge ind til, hvordan det går i selskaberne – ikke med regn-skaberne, for de kan jo læses på nettet, men hvordan har medarbejderne det?

Det var en gylden mulighed for at udveksle erfaringer og få inspiration til alt fra hvervning til hvordan en personaleforening kan drives og arbejdsopgaverne fordeles.

snakken i pauserne fortsatte hele aftenen – under den dejlige middag og senere hvor et live Beatles-band sørgede for dansemusik.

Træd ikke landsformanden over tæerneselv lykkedes det mig kun lige at afslå flere forsøg fra landsformanden om dans – selv ikke argumentet ”man må jo ikke sige nej til formanden” fik mig med på dansegulvet. ikke fordi jeg ikke danser, men jeg kunne lige se i ånden, at det ville lykkes mig at træde DFL’s landsformand så grundigt over tæerne – bogstavelig talt – at min fortsatte karriere i foreningen ville være usikker.

Da jeg kørte hjem næste dag var det med en følelse af, at nok var de fleste beslutninger taget på forhånd, men at landsmødet var et rigtigt godt og positivt forum at møde kolleger fra de andre personaleforeninger. og så kom jeg hjem med mange nye indtryk, tips og erfa-ringer, som kan bruges i vores arbejde hjemme i nordea Liv & Pension.

Tekst: Kim Faurdal, bestyrelsesmedlem i Perso-naleforeningen i Nordea Liv & Pension samt medlem af DFL Ungdom

kim Faurdal om hans første landsmøde:

Træd ikke landsformanden over tæerne!


millioner til medlemmer13 millioner kroner til 155 opsagte medlemmer. Så meget

har DFL gennem overenskomstens regler og forhandling

med selskaberne skaffet hjem i perioden maj 2011 til april

2012.

LandsmødE 2012 Tema

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 1072960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DE FLESTE KAN SIGE JA TIL. MEN BETYDER DET

OGSÅ, AT DU ER GOD TIL AT KØRE BIL?

På Forsikringsakademiet har vi sat en værdi på din uddannelse, i form af en universel certifice-

ring, baseret på en fælles referenceramme.

Certifikaterne er din personlige dokumentation for, at du har opnået en given kompetence og det

betyder, at du med stolthed kan fremvise et gyldigt kørekort, som opfylder de standarder som

kunder, og arbejdsgivere efterspørger.

LÆS MEGET MERE OM DE

NYE CERTIFIKATER PÅ:

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK

FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET

ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00

OG HØR NÆRMERE.

HAR DU KØREKORT?

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

6203_94x240_annonce.indd 1 25/05/12 11.23


det kan du forventeEn hjemmeside som DFL’s bliver aldrig færdig men er et aktivt forum, som til stadighed udbygges og ændres – kun på denne måde vil du opleve hjemmesiden som dynamisk og spændende.

Men… forvent nu ikke, at den nye hjemmeside er fuldstændig fiks og færdig, når den åbner den 18. juni. Der ligger enorme mængder information på den nuværende hjemmeside, som DFL’s sekretariat arbejder på at flytte over, men den første tid vil ikke alle områder på den

nye hjemmeside være lige komplette. Det håber hjemmeside-projektgruppen på din forståelse for.

skulle du støde på fejl og mangler ved den nye hjemmeside, så er du altid velkommen til at sende en e-mail til [email protected]

Vi ses på den nye hjemmeside!

Premiere den 18. juni:

Velkommen til den nye hjemmesideDen 18. juni slår DFL dørene op til den nye hjemmeside, som har et moderne, friskt design og masser af spændende nye

funktioner.

sådan kommer du ind på den nye hjemmesidei ugen før den nye hjemmeside åbner, vil du via e-mail få tilsendt et brugernavn og password, så du kan logge ind. Første gang kan du logge ind med dit medlemsnummer og de seks første cifre i dit CPr-nummer (fødselsdato), men – og dette er vigtigt! – du kan kun logge ind, hvis DFL har en gyldig e-mail adresse på dig.Hvis dFL ikke har din e-mail adresse, så kan du frem til 1. juli logge ind på mitdfl.dk med dit medlemsnummer og seks første cifre i dit CPr-nummer (fødselsdato). Her skal du rette i dine medlemsdata og skrive en gyldig e-mail adresse. der vil være mere infor-mation på forsiden af den nye hjemmeside.

din sidenår du som medlem er logget ind på hjemmesiden, ved systemet allerede hvilken personaleforening (eller landskredsen), du er medlem af, og vil vise dig relevante nyheder, arrangementer mv.

Der er også ”Min side”, hvor du finder dine profildata, arrangementer, oplysninger om kurser mv. samt de favoritlinks, som du har valgt at gemme.

som noget nyt kan du rette dine stamdata direkte via ”Min side”, hvor du også kan indsætte et portrætfoto af dig selv og skrive nogle linjer profiltekst - hvis du har lyst.

Det er ikke til at sige, om det bliver klokken 10 om formiddagen eller måske 16 om eftermid-dagen, men i løbet af mandag den 18. juni slår DFL dørene op for en helt ny hjemmeside.

når tidspunktet ikke kan angives mere præ-cist skyldes det tekniske forhold i internettet,

hvor det tager tid for informationen om det nye system at nu ud i alle hjørner. Du skal dog bare taste www.dfl.dk, ganske som du plejer.

På den nye hjemmeside mødes du af friske farver og en række helt nye elementer. Først og fremmest, så er der nu øverst kommet et

login for medlemmer. Det sikrer, at du som medlem af DFL får nem adgang til information, nyheder, arrangementer og kurser. Hvis man ikke er logget ind, vil man i stedet opfordres til at blive medlem, så man kan få glæde af medlemsfordelene.

Tilmelding til arrangementernår du er logget ind på hjemmesiden, så vil du også se kurser og arrange-menter, og kan tilmelde dig ved blot at klikke ”Tilmeld”. Afhængig af typen af kursus eller arrangement vil du enten straks få en plads, komme på vente-liste eller skulle afvente godkendelse af din deltagelse fra arrangøren.

når rettelse af stamdata og tilmelding til kurser og arrangementer er flyt-tet til den nye hjemmeside, nedlægges mitdfl.dk systemet, hvilket sker ved udgangen af juni.

deltag i dialogenomkring på hjemmesiden vil du se muligheden for at kommentere nyheder, blogindlæg og andre typer informationer. når du er logget ind, så kan du give dine kommentarer disse steder, og det giver mulighed for en direkte dialog med den, der står for indlægget på hjemmesiden, og med andre medlemmer.

Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

din strømnår der sker noget på hjemmesiden, som er relevant for dig, så bliver der lagt en information om det i din strøm. strømmen er nyheder, information om arrangementer, indlæg på blogs og nyt fra din personaleforening. Du finder din strøm på selve forsiden og ved at gå ind på ”Min side”.

Personaleforeningens egen sidesamtlige DFL’s personaleforeninger får en hjemmeside under det nye system. På denne hjemmeside findes der en beskrivelse samt kontaktdata på personaleforeningen. Endvidere kan denne hjemme-side bruges til information og arrangementer, som kun kan ses af medlemmerne af personaleforeningen.

Hjemmesidesystemet ved allerede via DFL’s medlemssystem, hvil-ken personaleforening, du er medlem af, så du skal ikke selv gøre noget for at få adgang – bare huske at logge ind.


Forsikringsakademiet er på forkant med udviklingen i kravene til rådgivere inden for den finansielle sektor. i 2012 udbydes de første certifikater til pensionsrådgivere og pensions-kundebetjenere, samt til skadebehandlere på områderne indbo og auto. Disse certifikater følges i 2013 op med yderligere certifikater til medarbejderne i den danske forsikringsbran-che.

Certifikaterne refererer til en fælles refe-renceramme, som er Forsikringsakademiets modulsystem, for at skabe gennemskuelighed, når certifikatet skal vurderes. En bestemt modulkombination giver et bestemt certifikat – ikke så meget snak.

For en forsikringsmedarbejder betyder certifikatet, at kompetencer er nemme at dokumentere over for arbejdsgiveren, og dermed giver en synlig værdi. samtidig får selskaberne et ”kvalitetsstempel” som gør, at de kan signalere og dokumentere over for kun-derne, at de har kompetente medarbejdere. På Forsikringsakademiet har vi allerede oplevet en vis interesse netop for dette, for det hænder at specielt firmakunder spørger til rådgivernes uddannelsesniveau før de vælger f.eks. pensi-onsleverandør.

Certifikatet dokumenterer den ”hele kompe-

tence”, dvs. både det faglige og metodiske, men også formidlingskompetencen.

gennem Forsikringsakademiets kontakt med branchen har vi oplevet en massiv interesse for at udvikle de kommunikative og forhand-lingsmæssige kompetencer, hvorfor dette også indgår i eksamen. Populært kan man sige, at det ikke nytter at have et søm, hvis ikke man har en hammer at banke det ind med.

Disse kompetencer kan erhverves gennem uddannelser på såvel på Forsikringsakademiet som via anden uddannelse.

matcher forventede nationale og inter-nationale kravForsikringsakademiet har en løbende kontakt til Finanstilsynet for at sikre at uddannelserne er afpasset med niveauet til kommende nationale krav, således at indholdet i uddannelsen svarer til kravene for at kunne få et certifikat.

Derudover arbejder vi løbende med at få vores uddannelser anerkendt på europæisk plan igennem Eficert-samarbejdet. Danmark er blandt de 17 nuværende medlemmer i Eficert, som på tværs af landene fastlægger kompetencekravene til de forskellige funktioner i branchen. når kravene er fastlagt ansøger de enkelte lande om anerkendelse med de uddan-

nelser, der er gældende for det enkelte land.netop på grund af gennemskueligheden i

finanssektorens fælles uddannelsessystem har vi nemt ved at få vores uddannelser anerkendt på europæisk niveau. og når krav er godkendt på europæisk niveau, så er det nærliggende at tro, at de også stemmer med kommende nationale krav.

Hvordan får man certifikatet?Det er såre enkelt at få certifikaterne. Man tager de uddannelsesmoduler, der fører frem til et givent certifikat, og tilmelder sig så certifi-ceringseksamen. Det er en mundtlig eksamen, som gennemføres som et kundespil, og når det er bestået får man sit certifikat.

Man kan også kvalificere sig til eksamen med ”gamle” uddannelser. Her skal man blot tage kontakt til Forsikringsakademiet, som vil vejlede den enkelte om værdien af de tidligere uddannelser.

Der står mere om certifikaterne i Forsikrings-akademiets nyhedsbreve fra marts og april i år. Dem finder du på hjemmesiden www.forsikringsakademiet.dk

Tekst: Flemming Bonvang, Forsikringsakademiet

stigende krav til rådgivere

Uddannelseskravene til rådgivere i

den finansielle branche stiger og snart

kommer der certificeringskrav til råd-

givere inden for blandt andet forsik-

ring og pension.

aftale med Lån & spar Bank opsiges

i DFL har sekretariatet gennem et stykke tid set nærmere på de medlemsfordele, som tilbydes i dag, for at vurdere om de er attraktive for såvel medlemmerne, DFL og for den, som tilbyder medlemsfordelen.

Blandt de nuværende medlemstilbud er at man som medlem af DFL kan blive kunde hos Lån & spar Bank, og dermed gøre brug af deres tilbud om høj rente på lønkonto, attraktive billån, Ma-sterCard mv. DFL har gennem snart mange år haft en aftale med banken om, at foreningen tilbyder markedsføring af tilbuddene over for medlemmerne i form af annoncering i Forsikring og på web, brochureuddeling mv.

Lån & spar Bank tilbyder helt identiske fordele til medlemmer af andre foreninger, herunder Forbrugsforeningen, hvor også DFL’s medlemmer kan melde sig ind.

Det er sekretariatets vurdering, at markedsføringen af Lån & spar Bank ikke har stået mål med de fordele, som en relativt lille skare af vores medlemmer har fået i banken, og derfor har vi opsagt markedsføringsaftalen.

Fra bankens side er man naturligvis glade for kunderne og holder derfor tilbuddene åbne for medlemmer frem til august 2012. nuværende kunder i Lån & spar Bank kan naturligvis fortsætte deres kundeforhold uændret, men ikke få glæde af eventuelle kom-mende specialtilbud.

Det er DFL’s anbefaling, at man melder sig ind i Forbrugsforenin-gen, hvorved man også efter august 2012 ikke blot kan gøre brug af alle Lån & spar Banks medlemstilbud, men også opnår fordelene ved Forbrugsforeningens mange attraktive rabataftaler.

sådan fungerer timebankenTimebank systemet er en af de vigtigste nyheder i Overens-

komst 2012 og giver flere medlemsfordele, end man ser ved

første øjekast. Du finder en vejledning i timebank systemet

på DFL’s hjemmeside.

Med den nye overenskomst indføres der et timebank system, som selskaberne skal have klar senest den 1. januar 2013, men gerne tidligere. Formålet med timebanken er at skabe et samlet ”tælleværk”, som skal forenkle de eksisterende arbejdstidsregler og gøre dem mere ensartede.

Timebanken skal omfatte medarbejdere, der er dækket af afsnit 2. i DFL’s og FA’s overenskomst, medarbejdere i charge til og

med fuldmægtige samt medarbejder i afsnit 3, it-medarbejdere. Derimod er taksatorer, ekspeditionssekretærer, specialister og lignende ikke omfat-tet af timebanken, med mindre man aftaler det lokalt i selskabet.

Der har været mange spørgsmål fra medlemmer omkring timebank systemets praktiske brug, og derfor har DFL og FA udarbejdet folderen ”Timebank Forsikring – Fælles vejledning”, som gennem vejledninger og eksempler forklarer, hvordan regelsættet omkring timebank systemet skal forstås i praksis.

Du finder den fælles timebank vejledning på DFL’s hjemmeside, hvor der er link til den fra forsiden. På den nye DFL-hjemmeside, som åbner den 18. juni, ligger vejledningen under ”Fagligt” – ”Job og Løn” – ”Time-bank”.

nyttige og lærerige videoer

Hvis du vil vide mere om, hvordan man forhandler, hvad mindfullness er for noget eller hvad din A-kasse kan hjælpe dig med omkring socialrådgivning, så kan du klikke dig forbi FTF-A’s hjemmeside, hvor du finder en stribe nyttige videoer om disse og andre temaer. DFL har ingen interesser i FTF-A, men det er den A-kasse, som foreningen an-befaler medlemmerne. Du finder videoerne på FTF-A’s hjemmeside her: www.ftf-a.dk/aktuelt/ftf-a-video/

Bibliotekarer jubler over skifte til PFaBibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er begejstret for den pensionsordning, som hendes medlemmer har fået efter et skifte til PFA Pension.

“Vi er meget tilfredse. På en lang række punkter vil vores medlemmer opleve markante forbedringer,” siger Pernille Drost. Hun opfordrer derfor andre forbund til at sende pen-sionsordningerne i udbud.

Pernille Drost oplyser, at hendes medlemmer tilsammen vil spare 130 mio. kr. over fem år på grund af store besparelser i forhold til den gamle pensionsordning.

i alt er det 2700 bibliotekarer, der fremover har sin pensi-onsordning i PFA. ifølge bibliotekarforbundet har man også oplevet at få større indflydelse i PFA, hvor man på grund af sin størrelse har fået en plads i pensionselskabets kunderåd.


Mere end nogensinde tidligere har vi fået Europa ind på livet, også her i Danmark. Problemerne i grækenland står i fuld lue, og også i andre sydeuropæiske lande ulmer det, hvilket i høj grad vil påvirke den finansielle sektor. Det kan komme til at påvirke den yngre del af medarbejderne i sektoren endnu mere, ikke mindst dem, som er under uddannelse, for hvad kan de se frem til af arbejde i sektoren?

Disse udfordringer er der fokus på i Uni, som er en internationalt arbejdende paraplyorganisation for fagforeninger over hele ver-den, med Uni Europa som den europæiske del. Ungdomsarbejdet i Uni Europa varetages af Uni Europa Youth, og her har tyske Martina Hartung siddet som for-mand i lidt over et år.

Forsikring mødtes med Martina i Berlin hvor hun arbejder hos Ver.di, som er en tysk fagforening for servicemedarbejdere med ca. 2 mio. medlemmer. samtidig er hun i fuld gang med skrive en Ph.d. afhandling om politisk online-kommunikation.

de ældre fagforeningsfolk skal huske ungdommenHvad kastede du dig først over som formand af UNI Europa Youth?

”Lige siden begyndelsen har det været vigtigt for mig, at få de ældre fagforeningsfolk til at huske ungdommens udfordringer og vinkler, og det var faktisk også årsagen til at jeg stillede op som formand. Det handler ikke bare om at trænge igennem hos de ældre, men også at skabe

samarbejder med andre ungdoms-organisationer for at danne en fælles konsensus om situationen på arbejdsmarkedet og de unge. Det er lykkedes at skabe et øget samarbejde på tværs at både ung-doms- og ”ældre”-delen af Uni Europa, og med andre europæiske ungdomsorganisationer, og det er jeg meget tilfreds med.”

Netværk på tværsSå et bredt netværk blandt politikere, fagforeninger og ungdomsorganisa-tioner er platformen for dit arbejde?

”Ja, det og så at det er lykkedes os at få sat ungdomsrelaterede emner på dagsordenen i mange sammenhænge. Faktisk er det sådan, at den regionale sekretær for Uni Europa, oliver röthig, er blevet så opmærksom på vores arbejde, at han ofte beder om Uni Europa Youth’s holdning til de emner, som er oppe i andre sam-menhænge. Det er aldrig tidligere sket. Jeg tillader mig at tro, at det har noget med at gøre med de udmeldinger og kommentarer, jeg har haft på udvalgsmøderne, hvor jeg har en ungdomsplads. Pladsen bruger jeg til at sætte fokus på ungdomsemner og gøre op-mærksom på, at vores tilknyttede fagforeninger skal huske at sende unge repræsentanter til møder og konferencer. og det er da delvist lykkedes for mig.

vi skal huske de arbejdsløses interesserHvad er de vigtigste indsatsområder for UNI Europa Youth?

”Det er enormt vigtigt at ung-dommen forsøger at engagere sig

og få en plads ved de nationale overenskomstforhandlinger. Typisk er det kun de generelle vilkår der forhandles, og der savnes ofte input fra ungdommen. i alle fagforeninger skal man forsøge at skaffe arbejdspladser til de unge. omkring i Europa er der stor mangel på arbejdspladser til unge, og uden arbejde melder de unge sig heller ikke ind i fagfor-eningerne og risikerer dermed at stå helt udenfor indflydelse. og der skal arbejdes for at sikre, at når unge får arbejde, så sker det på ordentlige vilkår – ikke blot midlertidige stillinger eller job hos vikarbureauer. Unge har også ret til tryghed i deres job.”

en spirende ungdomsbevægelse i europaHvad har du personligt fået ud af at være formand for UNI Europe Youth?

”Hver gang jeg møder en ung faglig repræsentant, så glæder det mig at konstatere, at vi er en ungdomsbevægelse i vækst med stadigt stigende repræsentation internt i de europæiske fagfor-eninger. som formand befinder jeg mig centralt i dette arbejde, og sætter virkelig stor pris på at opleve den passion der hersker, når unge mødes, diskuterer og danner netværk.”

Af Rune Sixtus Bruhn, redaktionen

Alle har ret til en sammenhængende hvileperiode på 11 timer, når man regner 24 timer tilbage. reglen er naturligvis meget aktuel i forbindelse med jobs, hvor man har ansvaret for mange menneskers liv, herunder piloter samt bus- og lang-turschauffører. Men reglen gælder alle typer medarbejdere, uanset jobtype. Den er fastlagt i et EU-direktiv fra 2003 om tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Helt konkret er reglen: Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver pe-riode på 24 timer. Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage.

Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhæn-gende hvil.

Hvad med kontrollen?Alle virksomheder skal have en tilsynsbog,

hvori den enkelte virksomheds forhold vedrørende hviletid og fridøgn skrives ned. Det er først og fremmest afvigelser fra ho-vedreglerne, der skrives ind i tilsynsbogen.

oplysningerne i tilsynsbogen skal bru-ges til at dokumentere eventuelle afvigel-ser over for Arbejdstilsynet. Der er ingen faste regler for, hvordan en tilsynsbog skal se ud, men når en afvigelse skrives i tilsynsbogen, bør følgende præciseres: hvilken afvigelse der er tale om, hvor lang tid, hvor mange ansatte var involverede, hvornår den fandt sted og hvorfor den fandt sted.

Husk reglenFra tid til anden kan der opstå situationer, herunder ekstreme vejrforhold, som skaber behov for en omgående og omfattende indsats, og vi har tidligere set indkaldelse af medarbejdere og store mængder over-arbejde i sådanne situationer. For at kunne arbejde effektivt og undgå fejl er det vigtigt, at man overholder 11-timers reglen, også i sådanne pressede situationer.

Af Peter Kirkegaard, ansvarlig for arbejds-miljø i DFL

nyt fra dfl ungdoM

INfOsIDe

martina Hartungmartina Hartung er 33 år, formand for UNi europa Youth og har været aktiv i den tyske fagbevægelse siden 1998. den tyske fagforening ver.di organiserer medarbejdere i servicesektoren og har ca. 2 mio. medlemmer, hvoraf godt 100.000 er under 28 år. martina skriver netop nu på en Ph.d. afhandling i ”Politisk online kommunikation hos europæiske fagforeninger”.

Fra frivillig til europæisk formandMartina Hartung er formand for UNI Europa Youth og dermed den europæiske ungdoms faglige talsperson. Forsikring

mødte hende til en snak om Europa, ungdom og faglighed i Berlin.

INfOsIDe

fagligt

Husk hviletidenHviletidsbestemmelserne er ikke kun for langturschauffører – de gælder

bestemt også for medarbejder i forsikringsbranchen.

Kort nyt

Beskyttelse af Whistleblowere

Der er bred enighed om det sunde i de efterhånden mange typer ordninger, som skal gøre det sikkert og enkelt for medarbejdere at melde om egentlige ulov-ligheder, uetiske handlinger og andre typer proble-mer. Mange virksomheder, herunder også en række selskaber i forsikringsbranchen, har allerede sådanne ordninger, men nu kommer også EU på banen.

i forbindelse med en afstemning om EU’s Capital requirements Directive (CrD) var der også støtte til en omfattende beskyttelse af whistleblowere i finans-sektoren, som skal garantere dem fuld anonymitet. netop beskyttelsen af whistleblowere har været en mærkesag for nFU, som er en paraplyorganisation for de nordiske fagforeninger i finanssektoren, her-under DFL, med fokus på EU arbejdet.

i øvrigt var holdningen omkring whistleblower-ord-ningerne, at fagforeningsstrukturen i et selskab er en god platform for de interne systemer, der skal sikre at informationen kommer frem i fuld anonymitet.

Man kan læse mere på nFU’s hjemmeside: www.nordicfinancialunions.org


INfOsIDeINfOsIDe

læserbrev:

svar:

Landsmødet har vedtaget en ensidig kontingentforhøjelse på 300 % for pensionisterne. iflg. [sekretariatschef for DFL] søren Thorsen er begrundelsen den, at de ca. 1.000 pensionister belaster foreningen med medlemsbladet samt en for stor deltagelse i regionsarrangementerne. Det tid-ligere kontingentbeløb på kr. 120 [årligt] var kommet ud af trit med virkelighedens verden, oplyser søren Thorsen.

Virkelighedens verden er nok snarere den, at bladet intet indeholder for pensionisterne, men at pensionisterne opsøger regionsarrangementerne for at

mødes med gamle kolleger for at kunne bevare en kontakt til forsik-ringsbranchen, som de tidligere har lagt så mange arbejdstimer i.

Det er derfor en rigtig dårlig og udemokratisk beslutning, som landsmødet har vedtaget. Alle forsikringsfolk har været vant til, at medlemmerne spørges om ønsker til en ny overenskomst mv., men er pensionisterne blevet spurgt om de ville tiltræde en kontingentforhøjelse på 300 %, nej det er de ikke, fordi de ikke er repræsenteret på landsmødet.

Jeg foreslår derfor, fordi tiderne er ikke til udgiftsforhøjelser, men for nytænkning og fornuftige be-sparelser: DFL skal fortsat arbejde på at få etableret en moderne og oplysende hjemmeside. Efterføl-gende tager pensionisterne stil-ling til, om de ønsker at fravælge det postomdelte medlemsblad.

når der indkaldes til regionsarran-gementer, så betaler deltagerne den reelle udgift for at deltage, uden at der skelnes om et med-lem er pensionist eller aktiv.

Jeg beder derfor om, at DFL`s bestyrelse udsætter beslutningen om en kontingentforhøjelse til behandling på næste landsmøde, hvor kvalitet, faglighed og demo-kratiske principper forhåbentlig har indfundet sig.

Jeg har nævnt for søren Thor-sen, at såfremt der ikke er en forståelse for mine udtalelser, så vil jeg overveje min udmeldelse af foreningen.

Med venlig hilsenPalle Thysgaard, tidligere tillidsre-præsentant hos Codan

Bemærk: tekst i firkant-parenteser er indsat af redaktionen.

Tak for dit indlæg om den kontingentforhøjelse for pensionistgruppen, som blev vedtaget på landsmø-det den 27. april i år.

Jeg vil starte med at slå fast, at de beslutninger, som landsmødet træffer, ikke kan udsættes. Det gælder også for beslutningen om at forhøje kontingentet for pensionistgruppen fra 10 kr. om måneden til 30 kr. om måneden med virkning fra 1. januar 2013.

kontingentet på 10 kr. om måneden dækker slet ikke de faktiske udgifter i forbindelse med forsendel-sen af Forsikring og pensionistgruppens deltagelse i regionsarrangementerne.

Du foreslår, at regionsarrangementerne bliver brugerbetalte, således at det kun er dem som

tilmelder sig, som skal betale den reelle udgift for arrangementernes afholdelse.

i DFL har vi truffet den beslutning, at disse ar-rangementer skal være et gratis tilbud til alle vore medlemmer, herunder pensionistgruppen. Dette er blandt andet for at give medlemmerne mulighed for at mødes med nuværende og tidligere kolleger, og at netværke på tværs af selskaber.

Til din orientering præsenterer DFL en ny version af vores hjemmeside inden sommerferien, men Forsikring vil fortsat være en vigtig informationska-nal, og en del af medlemskabet af DFL – også for de af vores medlemmer, som er pensioneret eller efterlønsmodtagere.

Forhøjelse af kontingentet for pensionister

svar til Palle Thysgaard fra Lone Clausen, næstformand for dFL

fagligtFerieloven er blevet ændret:

nye regler kan give dig ret til erstatningsferie ved sygdom i ferienFolketinget har den 24. april 2012 vedtaget en vigtig ændring af Ferieloven. Ændringen betyder, at lønmodtagere under visse betingelser kan opnå ret til er-statningsferie, hvis de bliver syge under deres ferie. Hidtil har det været folks ”egen risiko”, hvis de blev syge under ferien – i modsætning til sygdom opstået før feriens påbegyndelse.

Lovændringen skal ses i sammenhæng med, at en ekspertgruppe har antaget, at den danske ferielov er i strid med EU-retten, idet EU-domstolen i en konkret sag fra 2010 fastslog, at det var en grundlæggende ret for lønmodtagere, at de har mulig-hed for at kunne ”rekreere sig” i mindst 20 dage om året.Hovedreglerne for lønmodtagere, der har optjent 25 feriedage er:• ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret (behøver ikke være

på samme ferie). retten kan derfor opnås fra og med 6. sygedag.• Lønmodtageren skal – efter selskabets almindelige regler - giver meddelelse til

arbejdsgiveren om sygdommen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Meddelelsen skal gives fra 1. sygedag – uanset, at retten til erstat-ningsferie først opnås fra og med 6. sygedag.

• Medarbejderen skal selv skaffe og bekoste lægelig dokumentation for sygdom-men og uarbejdsdygtigheden – uanset, hvor man er henne på ferie. Medarbej-deren skal skaffe dokumentation fra 1. sygedag. Det er dog ikke ”forbudt” for en arbejdsgiver at afstå fra at kræve lægelig dokumentation, da man altid kan vælge at stille lønmodtageren bedre end loven foreskriver.

• Har medarbejderen ikke optjent ret til fuld ferie (25 dage) får man ret til er-statningsferie efter et forholdsmæssigt antal feriedage (har man f.eks. ret til 15 feriedage – får man ret til erstatningsferie efter 3 sygedage).

• kan erstatningsferien på grund af sygdom eller anden lovlig feriehindring ikke nå at blive afholdt inden ferieårets udløb, kan lønmodtageren vælge at overføre dagene til det følgende ferieår eller at få pengene udbetalt.

Lovændringen er et forsøg på at finde en balance mellem hensynet til arbejdsgive-ren (skal ikke være et ”ta-selv-bord”) og lønmodtageren. Det sker ved, at det bliver medarbejderens ”problem”, at håndtere de i praksis sikkert vanskelige situationer, der kan opstå i forbindelse med at skulle skaffe – og betale - fornøden lægelig doku-mentation i udlandet.

En lønmodtager, der ønsker at påberåbe sig sygdom i ferien, vil således selv skulle fremskaffe en lægeerklæring, der opfylder betingelserne om dokumentation for uar-bejdsdygtighed i Danmark, og betaler de hermed forbundne udgifter. Umiddelbare udfordringer kan være, hvornår er man ”uarbejdsdygtig”? (vil givet vis blive vur-deret forskelligt fra land til land), og hvad med de sproglige udfordringer – hvem skal betale for evt. oversættelse? (dette er ikke berørt direkte i lovforslaget – men vil sikkert påhvile lønmodtageren, der jo skal skaffe dokumentationen).

De nye regler træder i kraft fra 1. maj 2012.

Tekst: Bent Halfdan Pedersen, faglig sekretær i DFL

Kort nytKort nyt

Finske sampo opkøber mere af TopdanmarkDen finske forsikringsgigant sampo har gentagne gange sagt, at man ikke er interesseret i at købe flere aktier i Topdanmark. sampo ejer allerede 22,9 pct. af Topdan-marks aktiekapital.

sampos andel er svagt stigende, men ikke på bag-grund af flere køb. Derimod har selskabet valgt ikke at deltage i Topdanmarks tilbagekøb af egne aktier, men tværtimod beholde hvad de har.

i forvejen er sampo aktiv på det danske forsikrings-marked gennem selskabet if og er storinvestor i nordea. sampos ledelse har løbende erklæret, at man ikke ønsker at overtage hele Topdanmark.

samarbejde nedbringer langtids-sygemeldinger

Danica Pension og Lyngby-Taarbæk kommune har indledt et samarbejde for at nedbringe antallet af lang-tidssygemeldinger og førtidspensionister.

når man er syg, så har man udfordringer nok og skal ikke også kæmpe mod komplicerede offentlige og private systemer. Det er baggrunden for, at Lyngby-Ta-arbæk kommune har indledt et samarbejde med Danica Pension for at gøre det nemmere for borgerne.

samarbejdet betyder, at offentlige og private skal samarbejde om at skabe grundlaget for en tidlig og koordineret indsats, der skal hjælpe en syg borger. Eksempelvis skal pensionsselskabet kunne få oplysninger om den syge borger, så der arbejdes mod at pensionssel-skabet automatisk modtager besked, når en virksomhed sygemelder en medarbejder. Parterne skal desuden dele lægelige oplysninger og andre informationer for at undgå, at den syge bliver kastebold mellem instanserne.

Målet med samarbejdet er at reducere de ca. 17.000 årlige tilkendelser af førtidspension på landsplan. indtil videre er samarbejdet dog kun afprøvet på fem frivillige borgere og fremtiden vil vise, om det fungerer efter hensigten og kan udbredes til andre kommuner og pensionsselskaber.

Folk i arbejde er mindst stressede

En ny undersøgelse, udført af institut for Folkesundhed, vender logikken omkring stress på hovedet da den viser, at før-tidspensionister og arbejdsløse føler sig mere stressede end beskæftigede.

godt 62 procent af de adspurgte førtidspensionister tilkendegiver, at de oplever et højt stressniveau. 53,5 procent af de arbejdsløse - herunder aktiverede - svarer også ja til at være stærkt stressede. Men blandt folk i beskæftigelse er tallet ned på 23,1 procent.

På baggrund af lignende undersøgelser gennem årene konkluderer forskerne, at der er en stigning i oplevelsen af at være nervøs og stresset. Den er mest markant i gruppen af ældre mænd på 75 år eller derover, samt hos de helt unge kvinder fra 16 til 24 år. ser man på hele befolkningen, så tilken-degav hver femte i 2005, at de var stressede, mens tallet nu er på 29,5 procent.

stress-opfattelsen har også en sammenhæng med uddannel-sen, idet de lavest uddannede er stærkest plagede af det høje stressniveau - 44 procent – mens tallet for danskerne med en lang videregående uddan-nelse er 19,5 procent.


INfOsIDe

Ingeniør – der trænger til udfordringer?

Vi søger en skarp profil, eksamineret skadekonsulent til property. Du trives med eget ansvarsområde og er klar til en international claimshandlingsvirksomhed – en forretning i hastig vækst.

Der er tale om en stilling med udviklingsmuligheder i en langsigtet ansættelse, hvor trivsel og tryghed i ansættelsen vægtes højt.

Du kommer til at indgå i et team af dygtige medarbejdere, der servicerer et bredt udsnit af erhvervsskader for forsikringskunder og selvforsikrede virksomheder. Virksomheden er centralt beliggende i København, og dit arbejdsområde vil dække hele Danmark.

Lyder det som en stilling for dig? Så læs mere på www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”. Eller kontakt Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80 Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: fra kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

engagement - erfaring - ekspertise

Som medlem af DFL kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højesteMed LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem.

For at få den høje rente skal du være medlem af DFL, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 13. februar 2012.

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto

SåDan Får Du 5% på Din lønkonto

ring: Ring til os på 3378 1978

online: Gå på dflbanken.dk og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

DFL_120507_5%Lån_210x270.indd 1 08/05/12 19.58

Endnu en ferielejlighed i BerlinFinanssektorens Feriefond har siden foråret 2011 udbudt en ferielejlighed i Berlin, og det har været et meget populært tilbud blandt medlem-merne af DFL og Finansforbundet.

Derfor har feriefonden købt endnu en ferielejlighed lige i hjertet af Berlin – på Danneckerstrasse i bydelen Friedrichshain. Lejligheden ligger i en klassisk ejendom, der er helt nyrenoveret og istandsat med sans for de historiske detaljer.

Berlin er et af de mest besøgte turistmål i Europa og byder på alt fra historiske monumenter til shopping på flotte boulevarder. Byen er ken-detegnet ved et rigt kulturliv og et spændende natteliv, og så ligger det jo tæt på Danmark, så transporten kan fås til rimelige priser.

Lejligheden kan lejes for en uge ad gangen for 3.500 kr. pr. uge eller som en miniferie for 1.750 kr. Miniferien kan gå fra søndag til torsdag eller fra torsdag til søndag.

Du kan allerede nu booke lejligheden (bookningen åbnede 6. juni) og første lejeperiode starter søndag den 10. juni. Du skal booke via feriefon-dens hjemmeside www.finanssektorensferiefond.dk

Kort nyt

stærk bundlinje i TrygTryg kom ud af deres første kvartal i regnskabsåret med bedre resultat, end analytikerne havde ventet. overskuddet før skat blev 721 mio. kr. mod ventet 593 mio. kr. og efter skat blev der 556 mio. kr. tilbage. Dette er mere end en fordobling i forhold til sidste år, hvor resultatet for samme periode blev 271 mio. kr.

Det forsikringstekniske begreb ”combined ratio” viser hvor mange kro-ner selskabet udbetaler for hver 100 kroner, der tjenes. Dette forbedrede Tryg fra 96,1 sidste år til nu 93,9. Tryg går efter at nå en combined ratio på 90 svarende til en egenkapitalforrentning på 20 pct. efter skat.

Det forsikringstekniske resultat landede i kvartalet på 366 mio. kr. mod 268 mio. kr. i første kvartal 2011.

For at forbedre resultaterne yderligere iværksætter Tryg-ledelsen en spareplan, der skal nedbringe omkostningerne og skadesudgifterne. De mere præcise mål bliver udmeldt senere.

Topdanmark får bøder for overvågningTopdanmark er idømt dagbøder for at have overvåget en kunde på et ”ikke tilgængeligt” område, skriver selskabet i en meddelelse til børsen. retten i Helsingør fandt, at Topdanmark under en obser-vation af en kunde overtrådte loven, men det var ikke selskabets hensigt, udtaler selskabet. Man vil nu nøje gennemgå procedurerne for at sikre, at man igen kommer på kant med loven.

straffen var til at overse, idet Topdanmark blev idømt 15 dagbø-der på hver 2.000 kr., og de valgte da heller ikke at anke dommen.


INfOsIDe

sJov til pausen

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om/w

ww

.pib

.dk

sud_

ss01

16.ti

f

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om/w

ww

.pib

.dk

sud_

ss01

19.ti

f

sudoku ....en let ....og en svær

Vindere 284Maj-Britt Andersen, roskilde, Alm. Brand

susanne skjold, roskilde, PfA Pension

Kodeordet var: aUTograF

deadline for indsendelse af Krydsord 285 er 1. august 2012

INfOsIDe

topdanmarkJubilæer 1. juli inge krarup nielsen 25 år1. august Aase Willadsen 50 år1. august Birgit norbrink 40 år15. august kenneth kjærbye 25 år15. august Charlotte Hougaard 25 år

grill og ølsmagningPersonaleforeningen i Viby afholdt medlemsarrangement med grill og ølsmagning fredag den 11. maj. Medlemmerne mødte talstærkt op, og havde en sjov og hyggelig aften.

seminar for Personaleforeningeni dagene fra torsdag den 31. maj og til lørdag den 2. juni afholdt personale-foreningen seminar for bestyrelsen og samtlige tillidsrepræsentanter. Årets semi-nar foregik på kobæk strand. i løbet af seminaret deltog også DFL’s landsformand Mette Bergmann, direktionen og Hr-direktøren fra Topdan-mark samt coach Mette rix.

Flot kvartalsregnskabTopdanmark offentliggjorde tirsdag den 22. maj regnskabet for 1. kvartal 2012. selskabet kom ud med et flot overskud på 561 mio. kr., og en combi-ned ratio på 90,2. tallet fortæller om forsikringsudbetalinger i relation til hvad man får ind. Forventningerne til hele 2012 blev samtidig opjusteret med 100 mio. kr.

trygseminar for tillidsrepræsentanter1.-3. maj afholdt personaleforeningen i Tryg seminar for alle tillidsrepræsen-tanter på gentofte Hotel. i den anledning havde vi besøg af Morten Hübbe, der igennem to timer fortalte om status på forretningen samt svarede på mange spørgsmål fra salen. Det var en glædelig overraskelse for tillidsre-præsentanterne, at se Morten ”in real life” for første gang. De kunne gå hjem med en følelse af, at tillidskorpset er værdsat i direktionen.

Ny arbejdsmiljøorganisationVi glæder os til at komme godt i gang med arbejdet i den nationalt forankrede arbejdsmiljøorganisation. Der er nu fundet de medar-bejderrepræsentanter, som skal udgøre den dan-ske arbejdsmiljøor-ganisation. Mange er blevet fundet ved fredsvalg, mens der andre steder har været gennemført valg. Enkelte steder mangler vi stadig en arbejdsmiljørepræsentant, men de sidste håber vi snart at finde. Denne gang var det også ekstra omfattende, da vi er gået fra at være en nordisk til en nationalt forankret organisering.Fremover skal vi have fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på er-gonomi. nu har vi boet i ”Det Levende Hus” i nogle år, og vi skal minde hinanden om, at vi skal passe godt på os selv og hinanden, og benytte de gode ergonomiske muligheder, vi har.

JubilæerMarlene schiøtte 1. juni 25 år Annette Frandsen 12. juni 40 år

nyt fra personaleforeningerne nyt fra personaleforeningerne

alm. brandsorte tal på bundliniensom medarbejdere i Alm. Brand glæder vi os over selskabets regn-skab for 1. kvartal, og at koncernen igen har sorte tal på bundlinjen. Det har vi længe set frem til…

kontorbesøgi personaleforeningen har vi sammen med bankens personalefor-ening været på besøg i alle koncernens kontorer. Det er altid en stor fornøjelse af komme rundt og hilse på vores medlemmer, for efter at vi er begyndt at afholde disse møder sammen med banken, giver det en bedre indsigt i hverdagen for vores medlemmer.

gf forsikringseminar for personaleforeningenDen 24. og 25. maj afholder personaleforeningen sit PF-seminar. Her skal tillidsrepræsentanterne bruge noget af tiden på at lære hinanden bedre at kende, tale om deres rolle, forpligtigelser, ansvar og moral.

Træf i vingstedgF-Forsikring inviterede samtlige medarbejdere til træf i Vingsted lørdag den 2. juni. Her var der forskellige fælles aktiviteter samt foredrag om ”Hvorfor skal tingene altid forandres” med nils Wil-lemoes. Dagen sluttede med en fest om aftenen.

trafikgeneralforsamlingTrafiks personaleforening har afholdt general-forsamling den 27. april. Alt foregik i god ro og orden. kassereren modtog genvalg.Efter generalforsamlingen gik alle i samlet flok til rødovre Centret, hvor der blev bowlet, og senere blev der indtaget en forårsbuffet samme sted.

efterlønVi har sagt farvel til en kollega, der er gået på efterløn, i marts 2012. i løbet af året stopper tre kolleger mere på grund af pensionering og efterløn. Desuden fejrer vi en 25 års jubilar i juli 2012. Alt dette har gjort, at persona-leforeningen har forhøjet lokalkontingentet en smule, så der er råd til gode gaver og blomster.

vi cykler til arbejdePersonaleforeningen har tilmeldt fem per-soner til ”Vi cykler til arbejde” kampagnen. Trafik betaler tilmeldingsgebyret. Vi håber så på at vinde en rejse, en supercykel eller andet godt, og samtidig oparbejde en formidabel kondition. Ja, formand og kasserer er skam med på holdet.

sebJubilæer 1. august svend Bent Piemann 25 år

PensioneringDen 15. juni går Lis Praem på pension efter 41 år og 10 måneder i sel-skabet. Der afholdes reception for hende i kantinen på Bernstorffsgade 50, køben-havn kl. 14.15 til 16.00

danica Jubilæer 1. juni Lazhara gyldenaxen 25 år

Forberedelse af Tr seminarPersonaleforeningen er i gang med at forberede årets seminar for samt-lige tillidsrepræsentanter. Det ser indtil videre ud til at blive meget spæn-dende, hvor der blandt andet er personlig udvikling på programmet.

sudoko løsning fra side 31

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om/w

ww

.pib

.dk

sud_

ss01

16a.

tif

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om/w

ww

.pib

.dk

sud_

ss01

19a.

tif

....den lette ....og den svære

løsninger

Afsender:DFLApplebys Plads 71411 københavn kÆndringer vedr. abonnementetring venligst 3312 4242 Magasinpost SMP

Id nr: 42842

kuglegrillen har holdt sit indtog i danskernes hjem, og med den er det faktisk blevet nem-mere at grille – også ting som hele kyllinger, laksesider og stege. Mange er blevet så glade for den enkle og fedtfattige tilberedning, at de også smider julens flæskesteg eller and i grillen. Men det er en anden historie…

Man skal dog tænke sig om, når man griller. griber man det rigtigt an, bliver resul-tatet både velsmagende og sundt. Først og fremmest gælder det om ikke at vende kødet i usundt stegefedt, men nøjes med en kort, vitaminbevarende varmepåvirkning. og så gælder det især om ikke at branke – brænde - kødet.

Her råber kræftforskerne nemlig ’vagt i gevær’, for når kødet forkulles bliver koncen-trationen af potentielt kræftfremkaldende stoffer tårnhøj. Men der er råd, for hvis man drysser rosmarin på maden så vil det mod-virke de skadelige stoffer.

Her kommer seks gode råd til sommergril-len:1. spis mindre kød og vælg kvalitet i stedet

for kvantitet. Marinér selv kødet, for det marinerede kød i supermarkedet er typisk det ældste

2. Vælg grillpølser og helst med et kødind-hold på 70 pct. eller mere

3. grill helst med indirekte varme, så kødet

ikke brændes og der dannes ikke så mange skadelige stoffer. Hvis fedtet fra kødet drypper ned og giver flammer, så brankes kødet og der udvikles skadelige stegemu-tagener

4. Tag en god salat som forret, det lægger en dæmper på appetitten

5. sørg også for godt med tilbehør i form af grillede grøntsager

6. Endelig så bør man undgå næringsfattigt hvidt brød, men i stedet vælge groft brød

God sommer!

Brug solcremen rigtigt:

En rigtig solstrålehistorie

Tips til sommergrillen

så er det blevet tid for at komme ud i som-mersolen – forhåbentlig da – og de fleste ved, at det er klogt at smøre sig med be-skyttende solcreme, før man som vinterhvid dansker kaster sig over solbadningen. man må dog ikke tro, at brug af solcreme er en fribillet til uhæmmet soldyrkelse.

For at solcremen skal yde den beskyttelse, som pakningen angiver med solfaktoren, skal du bruge rigeligt med solcreme. Huden skal være mættet af cremen, så der skal bru-ges ca. 30-40 gram til en påsmøring. mindre creme betyder, at beskyttelsen mindskes – eksempelvis hvis du kun bruger en fjerdedel af den anbefalede mængde, svarer det til, at en beskyttelsesfaktor på 16 bliver reduceret til en faktor på 2.

Husk at smøre solcreme på igen, når du har været ude at svømme, ligget på et

håndklæde eller svedt meget. det gælder også de såkaldt ”vandafvisende” eller ”vandfaste” solcremer. vil du sikre dig, at solfaktoren holder, så råder eksperterne til at du smører dig ind hver 2. time, uanset hvor god solcremen er.

solcreme skal altid bruges forebyggende, dvs. du skal smøre dig ind hjemmefra, eller så snart du kommer ud i solen. ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for solskold-ning, men risikoen for at få hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme.

Husk, at du i særlig høj grad skal undgå at sidde i solen midt på dagen dvs. mellem kl. 12 og 15, hvor den brænder mest. en tynd bomuldstrøje beskytter langt bedre end solcreme og i dag kan du tilmed få tøj med indbygget solfaktor

solfaktorenUv-a-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. Uv-B stråler kan give solforbræn-ding og hudkræft. solcremers beskyttende evne angives med beskyttelsesfaktoren (sPF, sun Protection Factor). sPF angivelen skal forstås således: Faktor 2 filtrerer 50 pct. af strålerne fra, faktor 4 filtrerer 75 pct. og ved faktor 10 filtreres 90 pct. man skal derfor ikke tro, at de meget høje faktorer giver ekstremt meget mere beskyttelse, for eksempelvis ved faktor 20 beskyttes mod 95 pct. af strålerne.

der er dog forskellige metoder til at angive solfaktoren, bl.a. Fda-metoden, som giver højere tal, men ikke højere beskyttelse.

dfl forsikring 4-2012

Documents