den almene sektor, beboerdemokratiet og det boligsocialt ... · modul 1: bestyrelsens arbejde 4....
TRANSCRIPT
Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Modul 1: Bestyrelsens arbejde 4. november 2014
Den almene sektor, beboerdemokratiet og Det boligsocialt arbejde
29.10.2015
2
Det vil jeg tale om i dag…..
• Lidt om mig selv
• Beboerdemokratiet og organisationen i den almene sektor
• Baggrunden for helhedsplanerne og det boligsociale arbejde
• De gamle vs. de nye temaer i Landsbyggefonden (krav til projekterne)
3
Mit liv før BL….
• Projektleder for byudvalgsprojekt i Kokkedal i slut 90erne
• Konsulent for alle helhedsplaner i Boligforeningen 3B
• Sekretariatschef i Urbanplanen i 7 år fra 2005-2012
– 5000 beboere, 5 afdelinger, 9 faste medarbejdere
• Boligsocial konsulent for Boligkontoret Danmark og 3B
4
Mit liv i BL……
• Boligsocialnet.dk • KL og BL • Et fagligt netværk • Ca. 430 medarbejdere • Ca. 90 boligsociale helhedsplaner • Konferencer, kursus, og temadage • Kommunikation • Andre opgaver for BL
5
Hvem bestemmer i de almene boliger?
- Hvor meget bestemmer beboerne?
- Hvem ejer boligerne?
6
Formål
Almene boligorganisationer har som formål at
stille passende boliger til rådighed for alle med
behov herfor til en rimelig husleje samt at give
beboerne indflydelse på egne boforhold.
Lov om almene boliger § 5 b
7
Lovens målsætninger
• Forsvarlig drift
• Velfungerende og tidssvarende boligafdelinger
• Mange mål for byggeri og renovering – og til en rimelig husleje
• Udlejning for de udsatte – og samtidig varieret
beboersammensætning
• God ledelsesskik og velfungerende beboerdemokrati
• Samarbejde og koordinere med kommunen
8
Afd.møde Afd.møde Afd.møde
Afdeling Afdeling Afdeling
Repræsentantskab Afdelingsrepræsentanter +
organisationsbestyrelsen
Afd.best Afd.best Afd.best
Almen boligorganisation
Organisations- bestyrelse
valgte beboere + andre iht. vedtægt
Direktør
Administration
9
Den almene boligorganisations to ben
Forening
•Beboerdemokrati
• Indflydelse
• Inddragelse
•Frivillighed
• Socialt engagement
•Fællesskab
•Stærk organisering
Forretning
•Gode, billige boliger
• Effektivitet
• Kvalitet
•Kunder
• Beboerservice
• Kundebetjening
• Markedsføring
Det sociale ansvar
10
Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen)
Træffer beslutning om:
• Valg af revisor
• Administrationsform
• Administrations- og byggepolitik
• Køb eller salg af afdelinger og ejendomme
• Nyt byggeri eller væsentlig forandring
• Ændring af vedtægterne
• Opløsning af boligorganisationen
11
Repræsentantskabet (el. generalforsamlingen)… 2
• Godkende årsberetning og regnskab
• Erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme
• Væsentlig forandring af afdelingernes ejendomme
• Iværksættelse af nyt byggeri
Alt vedrørende afdelingerne kan uddelegeres til
organisationsbestyrelsen
12
Organisationsbestyrelsen
Boligorganisationens bestyrelse har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger.
Bestyrelsen er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.
13
Afdelingsmødet
• Godkender afdelingens budget
• Vælger afdelingsbestyrelse
• Vælger afdelingens repræsentant i repræsentantskabet
• Træffer beslutning om udvidet råderet
• Kan beslutte at godkende årsregnskab
• Beslutter arbejder og aktiviteter
• Beslutter renoveringer
• Beslutter mødehyppighed, forretningsorden
• Vedtager husorden
• Vedtager vedligeholdelsesreglement
14
Afdelingsbestyrelsens forskellige roller:
1. At kontrollere at budgetterne bliver overholdt, så huslejen
ikke stiger uforholdsmæssigt
2. At sikre at beboerne får god service af boligadministrationen
3. At skabe liv og godt naboskab i afdelingen
4. At sikre at flere beboere bliver ’hørt’ og får indflydelse på
deres boligområde
5. At holde lejlighederne og udearealerne i god stand
15
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
1990’erne Oprør på Vestegnen – S-borgmestre kræver
stop for flere indvandrere og flygtninge i ”belastede
boligområder” Ophobningen af sociale problemer i
udsatte boligområder bliver et landspolitisk tema Nyrup-
regeringen nedsætter et Byudvalg (1993) Byudvalgets
30-punkts program (1994):
• Helhedsorienteret boligsocial og fysisk indsats
• Ændret byrdefordeling mellem kommunerne
• Forebyggelse af kriminalitet i boligområderne
• Integration af indvandrere
16
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
1990’erne Landsbyggefonden og staten støtter
ansættelsen af ca. 90 beboerrådgivere (boligsociale
medarbejdere) i udsatte boligområder (1994-1998)
- Beboerrådgiverne skal være igangsættere og
koordinatorer af den boligsociale indsats
- Det boligsociale samarbejde mellem kommuner og
boligorganisationer grundlægges
- Overvejende ‘énmandsbetjente stationer’
- ‘Lad 1000 blomster blomstre’ – en frodig tid, men ikke
uden vildskud
- Startvanskeligheder, konflikter med afdelingsbestyrelser
og hyppige medarbejderskift
17
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
1990’erne
Evaluering af beboerrådgiverordningen (1998):
• Svage grupper får generelt ikke glæde af indsatsen
• Manglende fælles mål – modsatrettede forventninger
• Uklare ansvars- og kompetenceforhold
• Manglende konkretisering af problemstillinger, ønsker og
behov Beboerrådgiverordningen videreføres i en ny
femårig periode (1998-2003) Kvarterløft introduceres
(1997) - forener traditionel byfornyelse med social og
kulturel indsats
18
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
2000’erne
- VK regeringen nedlægger Byudvalget og aftrapper det
statslige engagement i udsatte boligområder
- Stop for statslig støtte til boligsocial indsats
- Beboerrådgiverordningen reddes i sidste øjeblik af
Landsbyggefonden
- Kvarterløft erstattes af discountudgaven områdeløft
- Programbestyrelsen nedsættes (2004) som led i
regeringens såkaldte strategi mod ghettoisering
- Fra udsat til utilpasset – et paradigmeskifte
- Hårdere retorik i den offentlige debat om de udsatte
boligområder
19
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
2000’erne:
Nye udlejningsregler skal tiltrække
ressourcestærke beboere
Boligforliget 2005/2006 sikrer
1,2 mia. kr. til boligsocial indsats i 2006 – 2010
Et tigerspring frem – betalt af lejerne
Mulighed for ansættelse af op til 400 boligsociale
medarbejdere på landsplan
Professionalisering af det boligsociale arbejde – skærpede
krav til målstyring og effektmåling
CFBU, Center for Boligsocial Udvikling, etableres (2008)
20
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
2000’erne
Fra udsat boligområde til udsat byområde - Landsbyggefonden
prioriterer støtte til etablering af boligsociale
områdesekretariater
Kommuner udvikler nye monitoreringsværktøjer
Styringsdialogen indføres (2009)
Samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer ændrer
karakter – fra ad hoc prægede projekter til strategisk
samarbejde
ABCD-metoden – en nyere amerikansk variant af
lokalsamfundsarbejde introduceres i Danmark
21
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
2010’erne
Opgør med parallelsamfund – ghetto-politik bliver en del af VK-
regeringens værdikamp
Et stærkt problematisk ghetto-begreb introduceres
Regeringens italesættelse af de udsatte områder forstærker de
problemer, man ønsker at løse
Ghetto-udspillet:
• Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen
• Bedre balance i beboersammensætningen
• Styrket indsats for børn og unge
• Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser
• Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet
22
Tilbageblik på det boligsociale arbejde
2010’erne
Regeringsskiftet 2011:
- Ændret retorik i forhold til de udsatte boligområder, men få
løfter om øget statsligt engagement
- De såkaldte fattigdomsydelser fjernes
- Flere større kommuner begynder at formulere egentlige
politikker for de udsatte byområder
- Øget fokus på den kommunale kernedrift
- KL opruster og udarbejder bolig-
socialt strategi-oplæg
- KL og BL indgår partnerskabsaftale
23
Indflydelse på det boligsociale arbejde
De ‘almindelige’ beboere
Den lokale drift
Kommunen og dens forvaltninger
Centraladministrationen
De kernefrivillige
Afdelingsbestyrelsen
Det boligsociale
sekretariat
24
Tips til 2015-2018 midlerne
25
En boligsocial indsats organiseres typisk som:
1) En fremskudt kommunal indsats. Kommunerne leverer her
ofte fagligheden i samarbejde med de lokale aktører, mens
helhedsplanerne tager sig af rekrutteringen og
sammenkædningen til andre aktiviteter.
2) En community indsats, hvor der bør fokuseres på hhv.
frivillighed, lokale resurser og forankring!
- Ofte vil den stærkeste indsats, være en kombination af 1
og 2
26
Det særlige boligsociale DNA
• Vi skal kende vores begrænsninger • Vi skal blive klar på vores særlige rolle • Vi er der for at løse problemer som er vanskelige at løse
(wicked problems) – så vi skal være innovative • Vi er playmakers / facilitatorer • Vi skal gøre alle de andre interessenter bedre!
27
2011-2015 midlerne:
1) Børn, unge og familie,
2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv,
3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati
4) Sundhed,
5) Udsatte grupper,
6) Kultur og fritid,
7) Image og kommunikation.
Det gamle vs det nye regime i LBF
28
2015-2018 midlerne:
To overordnede spor, hhv. at:
- øge tryghed og trivsel
- bryde den negative sociale arv
• HHP’erne skal levere en skarpere fortælling om hvordan
indsatser bryder den negative sociale arv.
• Stærkere sammenhæng i valg af strategi, indsatser og aktiviteter
• Markant fokus på at øge trygheden
29
4 temaer:
1) Tryghed og trivsel
2) Kriminalpræventiv indsats
3) Uddannelse og beskæftigelse
4) Forebyggelse og forældreansvar
• Stærkere fokus på børn og unge
• Fokus på tidlig indsats (Scandiamodellen)
• Langt de fleste ‘gamle’ aktiviteter kan der principielt
stadig ansøges til under de 4 nye temaer, dvs. der kan
argumenteres for en sammenhæng
30
’Indsatsen i boligområdet skal ske i et tæt samarbejde
mellem de involverede parter: Kommune, boligorganisation,
afdelingsbestyrelse og beboerne selv. Herudover bør øvrige
relevante lokale interessenter, såsom skoler, institutioner,
det lokale erhvervsliv, foreningslivet, de frivillige
organisationer og politiet også inddrages’.
‘Afdækning af, hvilke parter, der findes lokalt, således at
disse kan indgå i løsningen af de sociale udfordringer i
boligområdet, afhængigt af deres relevans i forhold til de
overordnede målsætninger i planen.’
• Fokus på evidens – hvad betyder det?
31
Éntydig ledelse – hvordan skal det forstås?:
• At parterne (kommune og boligorg.) tager ejerskab til
indsatsen
• At indsatsen nyder bevågenhed i ledelsen
• At ledelsen hos parterne er med til at styrke indsatserne
med strategiske beslutninger
‘En entydig og kompetent (bestyrelse) kan sikre koordinering
af den lokale indsats og prioritere på tværs af relevante
niveauer og organisationer (….) afgørende, at kommunen er
tæt involveret i indsatsen, så kommune og
boligorganisationer samarbejder omkring fælles mål og
prioriterer indsatser og ressourcer lokalt ud fra disse fælles
målsætninger’.
32
Hvad med bibliotekernes kernekompetencer og det nye
boligforlig?
• Samarbejdet ml biblioteker og HHP’er er om muligt endnu mere
relevant men skal italesættes i ansøgningerne!
• Kulturel læring er kompetenceudvikling og integration
• Bibliotekernes indsats bryder den negative sociale arv
• Fokus på uformel uddannelse!
• Medborgercentre er rammer for fremskudt kommunal indsats
33
URBAN ART – en kunstforening i Urbanplanen • Oprettelse af en kunstaktivitet (atelier) i tomme lokaler i Urbanplanen i 2012.
Byggede på stærkt lokalt ønske. Resursestærke, typiske, og udsatte beboere
mødtes i deres fælles interesse
• 2013 – Urban Art oprettes som forening.
• I dag: Selvkørende, udstiller i lokalområdet og andre steder, søger selv
kulturmidler og har en typisk foreningsstruktur med medlemskab, kontingent og
årlig generalforsamling.
De aktive i afdelingen
34
Uddannelse af 100 sundhedsambassadører
• Undervisning i sund livsstil
• Introduktion til krop og
fysisk træning
• Ambassadør rolle i
familierne
• Kursusbevis til CV og
socialt status
• Opbyggelse og brug af
netværket af kvinder i
andre projekter
35
Historien om Healthy Girls på Amager
Healthy Girls er en forening, der
tilbyder gode aktive fællesskaber
for både piger og kvinder på
Amager. Der er forskellige
motionshold såsom svømning,
zumba, aerobics og yoga.
- Urbanplanen har forankret sundhedsindsatsen i
foreningen
- Fra 40 til 300 medlemmer
- Selvkørende med medlemsbetalte aktiviteter
36
G For Gentleman er nogle
unge-drenge mellem 14-16
år, der er gået sammen i en
gruppe for at skabe et nyt
tøjmærke og starte vores
egen virksomhed.
På gaden står ”G” for
gangster. Vi var selv drenge,
der gik væk fra gaden til at
blive såkaldte Gentlemen.
Derfor besluttede vi, at
tøjmærket skulle hedde G
For Gentleman.
37
Urbanfestivalen 2012 – da et
loppemarked kom ud af kontrol
38
Billeder fra Urban Farming:
• Billige sunde grøntsager
• Socialt netværk
• Tryghed på udearealer
• Aktivitet på tværs af kultur og
alder
39
Honning af Urbanplanens egen
produktion, sæson1:
• 23 frivillige biavlere
• 10 bistader
• 500.000 bier
• Over 300 kg. honning
• 40.000,- fra honningsalg i 2012
• Projekt er forsat i sæson 2 og 3
og man producerede i 2015 et ½
ton honning, dvs. min. 60.000 kr.
i detailsalg.
40
Tak for i dag