ikt-specifikation_yb2012 aendringer tilfojelser ikt almene sektor_26 02 2015_v 1.1

Rdgiverudbud, sag XXXXXXX Sagsnummer XXXXXXX Betegnelse XXXXXXX Adresse XXXXXXX Dato XXXXXXX Bygherre XXXXXXX CVR/SE nr. XXXXXXX Adresse XXXXXXX

Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlgning 2012

med ndringer og tilfjelser, herunder IKT-specifikationer for den almene sektor af januar 2015

Side 1 af 54

IKT-specifikation for den almene

sektor er udarbejdet af:

Barley gruppen ved Jan Karlshj og Sara

Asmussen

Med sparring og input fra:

Projektgruppe:

Carsten Gotborg, Kolding Kommune

Torben Hvidsten, BO-VEST

Kristina V. Jensen, AL2Bolig

Per Jensen, Lejerbo

Katrine Fusager Rohde tidl. Boligselskabet

Danmark

Morten Steffensen, Kbenhavns Ejendomme

Christian Zoffmann, Fredericia Kommune

Styregruppe:

Ole Bnnelycke, Byggeskadefonden

Torben Trampe, KAB

Per Bro, 3B

Karsten Pedersen, Domea

Marianne Thorbll, Bygningsstyrelsen

Hans Erik Svarre, MBBL

Karsten Gullach, MBBL

Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

Redaktion, projektledelse og sparring:

Markus Lampe, Peter Hauch (Arkidata) og

Line Maj Aagreen (Bygherreforeningen)

Publiceret af Bygherreforeningen, januar

2015

Version 1.1 opdateret 26-02-2015

Projektet er finansieret af:



Side 2 af 54

Ydelsesbeskrivelser og IKT-specifikation i et samlet dokument Rdgivernes ydelser baseres p rdgivningsaftale jf. ABR89, herunder ydelser iht. Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlgning, 2012, udgivet af DANSKE ARK og FRI. Bemrk at hele ydelsesbeskrivelsen er indeholdt i foreliggende dokument.

Foreliggende dokument er udarbejdet som bilag til rdgiverudbud i den almene sektor, med det forml at sikre en tydelig beskrivelse af rdgivernes ydelser og de tilhrende IKT-leverancer.

IKT-leverancerne fremgr med nrmere anfrte ndringer og tilfjelser i hjre kolonne, ud for de enkelte punkter i ydelsesbeskrivelserne.

Brug af dokumentet Det er ndvendigt inden udbuddet at udfylde enkelte projekt- og organisationsspecifikke felter, der i dokumentet er markeret med grn.

Ved anvendelse skal bygherren vre srligt opmrksom p flgende forhold:

Hjre kolonne indeholder ndringer og tilfjelser til ydelsesbeskrivelsen. Kolonnen bruges til at prcisere ydelsen nrmere i form af udvidelser, begrnsninger eller ndringer. Kolonnen bruges i foreliggende skabelon kun til at specificere IKT-leverancer for de enkelte ydelser. Det er vsentligt at den enkelte bygherre ogs prciserer ydelser vedr. fx arbejdsmilj, miljundersgelser og data til skema A, B og C.

Det er vsentligt at tage stilling til, om punkt 2.2 IKT ledelsen bedst varetages af den tekniske rdgiver, af bygherren selv eller af tredjepart.

8.2 Digital kommunikation og 8.3 Etablering af kommunikationsplatform prciserer at bygherren skal stille et Projektweb til rdighed for projektet. Projektweb-leverandren skal varetage datasikkerhed for projektwebben. nskes der en anden lsning skal det prciseres.

Der er ogs vigtigt at tage stilling til om flgende punkter er relevante for den konkrete sag: o 5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan o 8.5 Digitalt udbud og tilbud punktet krver at bygherren stiller en udbudsportal rdighed. o 8.6 Mngdefortegnelse punktet krver at bygherren oplyser opmlingsregler. o 8.10 Digitalisering af eksisterende forhold punktet krver at bygherren oplyser

opmlingsregler.

Under punkt 2.2.4 skal klienten angive hvilken dokumentation, der ligger til grund for opgaven.

Under punkt 8.7 Digital aflevering skal det oplyses, hvilket drift-system bygherren anvender.

Hvis tegninger nskes afleveret i andet format end PDF, skal det angives udfor de ydelser der vedrrer projektdokumentation.

Hvor informationsniveauer er nvnt, er der alene tale om vejledende niveauer, sledes at nogle bygningsdele kan vre mere detaljerede end andre, alt efter opgavens karakter. Det er dermed op til rdgiveren at srge for at fagmodellerne nr et informationsniveau, som er afpasset opgavens karakter, ligesom den vrige projektdokumentation skal vre det. Se i vrigt vejledningens tekst om informationsniveauer.

Bilag Der henvises i dette dokument til et teknisk bilag, som skal vedlgges hhv. rdgiverudbud og rdgiveraftale: Bilag 1: Digital Aflevering for den almene sektor af januar 2015

Bygherreforeningen og MBBL stiller dette vrktj frit til rdighed, men det er op til den enkelte bruger at gennemg

og tilpasse indholdet til anvendelse i det enkelte projekt. Hverken Bygherreforeningen eller MBBL kan garantere, at

vrktjet og dets indhold er fyldestgrende og aktuelt og kan heller ikke stilles til ansvar for evt. fejl og mangler eller

de afledte konsekvenser heraf.



Side 3 af 54

Indholdsfortegnelse

Ydelsesbeskrivelser og IKT-specifikation i et samlet dokument ............................................................... 2

Brug af dokumentet ......................................................................................................................................... 2

0. Rdgiverens rolle ......................................................................................................................................... 9

0.1 Bygherrerdgivning.................................................................................................................................. 9

0.2 Totalrdgivning ........................................................................................................................................ 9

0.3 Delt rdgivning ......................................................................................................................................... 9

0.4 Underrdgivning .................................................................................................................................... 10

1. Indledende rdgivning .............................................................................................................................. 10

1.1 Idoplg ................................................................................................................................................... 10

1.1.1 Indhold ................................................................................................................................................ 10

1.1.2 Projekt ................................................................................................................................................. 11

1.1.3 Tid ....................................................................................................................................................... 11

1.1.4 konomi ............................................................................................................................................. 11

1.1.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 11

1.1.6 Kvalitetssikring .................................................................................................................................... 11

1.1.7 Klienten ............................................................................................................................................... 11

1.2 Byggeprogram ......................................................................................................................................... 12

1.2.1 Indhold ................................................................................................................................................ 12

1.2.2 Projekt ................................................................................................................................................. 13

1.2.3 Tid ....................................................................................................................................................... 13

1.2.4 konomi ............................................................................................................................................. 13

1.2.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 14


1.2.7 Klienten ............................................................................................................................................... 14

2. Rdgivning i forbindelse med projekteringsledelse .............................................................................. 15

2.1 Projekteringsledelse................................................................................................................................ 15

2.1.1 Indhold ................................................................................................................................................ 15

2.1.2 Tid ....................................................................................................................................................... 16

2.1.3 konomi ............................................................................................................................................. 16

2.1.4 Myndigheder ....................................................................................................................................... 16


2.1.6 Klienten ............................................................................................................................................... 17

2.2 IKT-ledelse ................................................................................................................................................ 17

2.2.1 Indhold ................................................................................................................................................ 18

2.2.2 Tid ....................................................................................................................................................... 18


2.2.4 Klienten ............................................................................................................................................... 19

3. Rdgivning i forbindelse med projektering ............................................................................................ 19



Side 4 af 54

3.1 Dispositionsforslag ................................................................................................................................. 20

3.1.1 Indhold ................................................................................................................................................ 20

3.1.2 Projektdokumentation ......................................................................................................................... 20

3.1.3 Tid ....................................................................................................................................................... 21

3.1.4 konomi ............................................................................................................................................. 21

3.1.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 22


3.1.7 Klienten ............................................................................................................................................... 22

3.2 Projektforslag ........................................................................................................................................... 22

3.2.1 Indhold ................................................................................................................................................ 22


3.2.3 Tid ....................................................................................................................................................... 24

3.2.4 konomi ............................................................................................................................................. 24

3.2.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 25


3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt) ............................................................................................................ 26

3.3.1 Indhold ................................................................................................................................................ 26


3.3.3 Tid ....................................................................................................................................................... 26

3.3.4 konomi ............................................................................................................................................. 26

3.3.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 26


3.3.7 Klienten ............................................................................................................................................... 27

3.4 Hovedprojekt ............................................................................................................................................ 27

3.4.1 Indhold ................................................................................................................................................ 27


3.4.3 Tid ....................................................................................................................................................... 29

3.4.4 konomi ............................................................................................................................................. 29

3.4.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 30


3.4.7 Klienten ............................................................................................................................................... 30

3.5 Projektopflgning ................................................................................................................................... 30

3.5.1 Indhold ................................................................................................................................................ 30


3.5.3 Tid ....................................................................................................................................................... 31

3.5.4 konomi ............................................................................................................................................. 31

3.5.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 31


3.5.7 Klienten ............................................................................................................................................... 32

4. Rdgivning i forbindelse med udfrelse ................................................................................................. 32



Side 5 af 54

4.1 Byggeledelse ............................................................................................................................................ 32

4.1.1 Indhold ................................................................................................................................................ 32

4.1.2 Tid ....................................................................................................................................................... 33

4.1.3 konomi ............................................................................................................................................. 33

4.1.4 Myndigheder ....................................................................................................................................... 33


4.1.6 Klient ................................................................................................................................................... 34

4.2 Fagtilsyn ................................................................................................................................................... 34

4.2.1 Indhold ................................................................................................................................................ 34

4.2.2 Dokumentation .................................................................................................................................... 35

4.2.3 Tid ....................................................................................................................................................... 35

4.2.4 konomi ............................................................................................................................................. 35

4.2.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 35


4.2.7 Klienten ............................................................................................................................................... 36

5. Rdgivning i driftsfasen ............................................................................................................................ 36

5.1 Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplan .................................................................................. 36

5.2 Implementering af drifts- og vedligeholdelsesplan ............................................................................. 37

5.3 Bistand ved ejendomsdrift ..................................................................................................................... 37

6. Rdgivning i forbindelse med inventar og udstyr .................................................................................. 38

6.1 Standardinventar og udstyr .................................................................................................................. 38

6.1.3 Klient ................................................................................................................................................... 38

6.2 Projektering af inventar og udstyr ......................................................................................................... 38

6.2.1 Indhold ................................................................................................................................................ 39


6.2.3 Tid ....................................................................................................................................................... 39

6.2.4 konomi ............................................................................................................................................. 39

6.2.5 Myndigheder ....................................................................................................................................... 39

6.2.6 Klient ................................................................................................................................................... 39

7. Rdgivning i forbindelse med planlgning ............................................................................................ 39

7.1.1 Sammenfattende planer ..................................................................................................................... 40

7.1.2 Sektorplaner ....................................................................................................................................... 40

7.1.3 VVM-redegrelse................................................................................................................................ 41

7.1.4 Andre opgaver .................................................................................................................................... 41

7.2 Opgavebeskrivelse og arbejdsprogram ................................................................................................. 41

7.3 Forarbejder ............................................................................................................................................ 42

7.4 Problembeskrivelse ............................................................................................................................... 42

7.5 Prognoser .............................................................................................................................................. 42

7.6 Mlstning ............................................................................................................................................ 42

7.7 Planalternativer ...................................................................................................................................... 43



Side 6 af 54

7.8 Konsekvensvurdering ............................................................................................................................ 43

7.9 Offentlighed ........................................................................................................................................... 43

8. Andre ydelser ............................................................................................................................................. 43

8.1 Klassifikation .......................................................................................................................................... 43

8.2 Digital kommunikation............................................................................................................................ 43

8.3 Etablering af kommunikationsplatform .................................................................................................. 44

8.4 Digital projektering ................................................................................................................................. 44

8.5 Digitalt udbud og tilbud .......................................................................................................................... 44

8.6 Mngdefortegnelse ............................................................................................................................... 44

8.7 Digital aflevering .................................................................................................................................... 45

8.8 Vurdering af byggegrunde ..................................................................................................................... 45

8.9 Registrering af eksisterende forhold ...................................................................................................... 45

8.10 Digitalisering af eksisterende forhold ................................................................................................... 46

8.11 Geotekniske undersgelser ................................................................................................................. 46

8.12 Miljundersgelser .............................................................................................................................. 46

8.13 Officielle forretninger............................................................................................................................ 47

8.14 Risikoanalyser ..................................................................................................................................... 47

8.15 konomiske analyser .......................................................................................................................... 47

8.16 Forsikringer .......................................................................................................................................... 47

8.17 Procesledelse/procesrdgivning .......................................................................................................... 47

8.18 Srlige visualiseringer ........................................................................................................................ 47

8.19 Opmling af udfrt arbejde .................................................................................................................. 48

8.20 Som udfrt ......................................................................................................................................... 48

8.21 Opfyldelse af srlige myndighedskrav................................................................................................ 48

8.22 Brand ................................................................................................................................................... 48

8.23 Energibehov ......................................................................................................................................... 48

8.24 Termisk indeklima ................................................................................................................................ 48

8.25 Atmosfrisk indeklima......................................................................................................................... 49

8.26 Lyd og akustisk indeklima .................................................................................................................... 49

8.27 Optisk indeklima .................................................................................................................................. 49

8.28 Srlige krav om tilgngelighed .......................................................................................................... 49

8.29 Tilgngelighedsrevision ...................................................................................................................... 49

8.30 Bredygtighed .................................................................................................................................... 49

8.31 Certificering af bredygtighed ............................................................................................................ 50

8.32 Bredygtighedsledelse ....................................................................................................................... 50

8.33 Arbejdsmilj ......................................................................................................................................... 50

8.34 Srlige forsg ..................................................................................................................................... 51

8.35 Bygherreleverancer ............................................................................................................................. 51

8.36 Arbejds- og montagetegninger ............................................................................................................ 51

8.37 Skiltning ............................................................................................................................................... 51



Side 7 af 54

8.38 Salgsmateriale ..................................................................................................................................... 51

8.39 Sideordnede/alternative projekter ........................................................................................................ 51

og projektndringer ..................................................................................................................................... 51

8.40 Kunstnerisk udsmykning ...................................................................................................................... 51

8.41 Prkvalifikation ................................................................................................................................... 51

8.42 Forhandling efter tilbudsloven ............................................................................................................. 51

8.43 EU-udbud ............................................................................................................................................. 51

8.44 Forhandling efter EUs udbudsdirektiver ............................................................................................. 52

8.45 Detaljerede tidsplaner .......................................................................................................................... 52

8.46 Skrpet kvalitetssikring ....................................................................................................................... 52

8.47 Rdgiverskift ........................................................................................................................................ 52

8.48 Srlig mdevirksomhed i projekteringsfasen ..................................................................................... 52

8.49 Srlig mdevirksomhed i udfrelsesfasen ......................................................................................... 52

8.50 Udvidet fagtilsyn .................................................................................................................................. 52

8.51 Ngletal ............................................................................................................................................... 52

8.52 Tvister .................................................................................................................................................. 53

8.53 5-rs eftersyn ....................................................................................................................................... 53

Ydelsesbeskrivelser for

Byggeri og Planlgning, 2012

ndringer og tilfjelser til

ydelsesbeskrivelser, herunder IKT-

specifikationer

Denne ydelsesbeskrivelse anvendes som grundlag for rdgivning i forbindelse med byggeri og planlgning.

Rdgiverens ydelser og honorering har som aftalemssigt grundlag "Almindelige Bestemmelser for teknisk Rdgivning og bistand" (ABR 89).

Aftale br disponeres svarende til flles aftaleformular udfrdiget af Foreningen af Rdgivende Ingenirer og Danske Arkitektvirksomheder.

Det bemrkes, at rdgiverens ydelser alene omfatter de ydelser inden for rdgiverens fagomrde, der udtrykkeligt er indeholdt i rdgiveraftalen.

Ydelsesbeskrivelsen refererer ikke til love og regler gldende for specifikke byggerier eller for offentlige byggerier. Sdanne love og regler forudsttes at indg som grundlag for det konkrete byggeri.

Ydelsesbeskrivelsen er udformet med henblik p at definere roller og ydelsernes fordeling mellem rdgivere og klient og mellem de enkelte rdgivere.

Endvidere srligt med henblik p at definere ansvar og ydelser for projekteringsleder, projekterende rdgivere, projektopflgning, byggeledelse og fagtilsyn.

Ydelsesbeskrivelsen skal kunne anvendes bde til store og sm komplicerede og mindre komplicerede byggerier som referenceramme for fastlggelse af ydelser i den konkrete rdgiveraftale. Kapitel 9 indeholder ordliste, der beskriver udvalgte begreber anvendt i ydelsesbeskrivelsen og/eller i branchen.

Ved aftale om digital projektering og digital aflevering br der udarbejdes IKT specifikation, eventuelt jf. bips publikation F202 og tilhrende projektspecifik beskrivelse. IKT specifikationen fastlgger den digitale leverance af den aftalte projektdokumentation.

For en rkke specialomrder udfrdiger FRI og DANSKE ARK srlige regelst.

DANSKE ARK har sledes udarbejdet Byfornyelse, Produktudvikling, Ydelsesbeskrivelse for arbejdsmilj p byggepladsen samt Anvisning til bredygtig projektering.

FRI har udarbejdet Vejledning om arbejdsmilj i byggeprocessen.

DANSKE ARK og FRI har udarbejdet flles ydelsesbeskrivelser for Bygherrerdgivning, Anlg og Planlgning og Som udfrt 2000.

Der henvises til organisationernes hjemmesider www.danskeark.dk og www.frinet.dk for de seneste udgaver af publikationerne. Tilsvarende kan andre organisationers regelst vre relevante, eksempelvis: Mbeludvikling og produktdesign (DD).

Byggeprojektets generelle organisering, herunder udbud i fag-, stor-, hovedentreprise, totalentreprise eller partnering er ikke

Bemrk at foreliggende dokument specificerer IKT-kravene for den almene sektor, i stedet for bips-publikationer.

De tekniske krav til Digital Aflevering er prciseret i bilag.





specifikationer

Side 9 af 54

beskrevet. Der henvises til ydelsesbeskrivelser for Bygherrerdgivning herom.

Praktiserende Landskabsarkitekter Rd (PLR) er oplst pr. 31. december 2011. Hovedparten af PLRs medlemmer er optaget som medlemmer i DANSKE ARK.

0. Rdgiverens rolle

Rdgiveren er klientens uafhngige tillidsmand og rdgiver, jf. ABR 89, pkt. 1.1, rdgiverens virke.

Rdgiverydelserne i forbindelse med byggeri og planlgning omfatter bde arkitektfaglige, landskabsarkitektfaglige og ingenirfaglige ydelser. Rdgiveren er srligt uddannet til at varetage arkitektur, teknik, tid og konomi i planlgnings- og byggeopgaver og varetager samtidig de menneskelige, de stetiske og de funktionelle aspekter i en helhedslsning.

Rdgiverens rolle kan udves som

0.1 Bygherrerdgivning

0.2 Totalrdgivning

0.3 Delt rdgivning

0.4 Underrdgivning

0.1 Bygherrerdgivning Som bygherrerdgiver varetager rdgiveren bygherrens interesser svel over for de projekterende som over for de udfrende.

Rdgivningen kan udfres fra idoplg, programmering og/eller gennem hele planlgnings- og udfrelsesperioden.

Der henvises til srlig ydelsesbeskrivelse herfor.

0.2 Totalrdgivning Ved at lade totalrdgiveren vre ansvarlig for hele projektforlbet er det kun ndvendigt, at klienten indgr n rdgivningsaftale.

Totalrdgiveren tilknytter ndvendige underrdgivere og har ansvaret over for klienten for disses arbejder.

Totalrdgivning kan ogs udves af en gruppe af rdgivere.

Totalrdgiveren udpeger projekteringslederen, der forestr kontakten til klienten.

0.3 Delt rdgivning Hver rdgiver har en srskilt aftale med klienten. Rdgiverne har pligt til at samarbejde, men er ikke direkte kontraktligt forpligtet over for hinanden.

Klienten har ansvaret for styringen og koordineringen af rdgiverne og samspillet mellem dem.

Klienten kan overdrage dette ansvar til en projekteringsleder, se pkt. 2.

Klienten udpeger projekteringslederen i dialog med rdgiverne. Projekterings-lederen forestr kontakten mellem klienten og rdgiverne.





specifikationer

Side 10 af 54

0.4 Underrdgivning Rdgiveren har, som underrdgiver, alene aftale med 'sin' klient, der oftest er totalrdgiveren.

Underrdgiveren har kontakt til projekteringslederen og bygherren via sin klient.

1. Indledende rdgivning

Indledende rdgivning omfatter

1.1 Idoplg

1.2 Byggeprogram

Ydelsernes omfang vil afhnge af det aktuelle projekt og klientens behov og fastlgges i samarbejde med klienten p grundlag af oplg fra rdgiveren.

For byggerier omfattet af Lov om offentlig byggevirksomhed og tilhrende bekendtgrelser om anvendelse af IKT i byggeri skal rdgiveren opfylde krav jf. ydelsesbeskrivelsens afsnit 8.1, 8.2 og 8.4 8.7 som nrmere fastlagt i rdgiveraftalen og tilhrende IKT specifikation.

Bemrk at almene boligorganisationer er omfattet af Bekendtgrelse nr.119 af 07.02.2013. (IKT-Bekendtgrelsen)

Foreliggende dokument specificerer IKT-kravene for den almene sektor.

1.1 Idoplg

Idoplg er den frste bearbejdning af klientens tanker, ider og behov med henblik p en beslutning om opgavens realisering.

1.1.1 Indhold

Klientens id bearbejdes i rapportform. Heri analyseres idens muligheder, og der gives en vurdering af, hvorvidt og hvordan iden kan realiseres. Eventuelle alternativer til klientens ider kan behandles i idoplgget.

Den ndvendige planlgning og dertil hrende undersgelser af eksisterende forhold, herunder arkivundersgelser, sammenfattes i idoplgget.

I idoplgget br endvidere medtages relevante oplysninger om den ptnkte byggegrund, herunder jordbunds- og forureningsforhold mv.

Idoplgget kan eventuelt indeholde undersgelser af alternative forslag til lokaliseringer, byggemuligheder mv.

Idoplgget kan indeholde redegrelser for resultatet af frte forhandlinger. Idoplgget kan indeholde en behovs- og funktionsanalyse, herunder eksempelvis af tilgngelighedsforhold.

Idoplgget br indeholde redegrelse for klientens forventninger til byggeriets bredygtighed og energibehov.

Idoplgget kan indeholde en analyse af landskabets historie, topografi, fauna, klima mv.

Idoplgget kan indeholde en risikoanalyse med fokus p kvalitet, tid, konomi mv.

Idoplgget skal indeholde en organisationsplan for byggeriet. Der redegres for beslutningsgange, herunder evt. behov for





specifikationer

Side 11 af 54

hringer og brugerindflydelse i forbindelse med byggeprogram.

Idoplgget skal indeholde en vurdering af behovet for specialkonsulenter mv.

1.1.2 Projekt

Idoplgget kan medtage eksisterende tegningsbilag om grundens beliggenhed, strrelse samt srlige oplysninger om beskaffenhed, grundmodning, bebyggelsesprocenter, servitutforhold, planforhold mv.

Sfremt der ikke forefindes tegningsmateriale, kan klienten overdrage til rdgiveren at foretage registrering, opmling og optegning og digitalisering af eventuelle eksisterende friarealer, anlg og bygninger. Ved ombygningsopgaver kan idoplgget indeholde en forhndsregistrering til brug for programarbejdet omfattende redegrelse for bygningernes benyttelse, omrdets miljmssige forhold, bygningernes materialesammenstning og en tilstandsvurdering.

1.1.3 Tid

Idoplgget kan indeholde en tidsramme for opgavens lsning, herunder specielt kritiske tidspunkter i det videre forlb f.eks. tidsfrister for tilsagn om grunderhvervelse mv.

1.1.4 konomi

I idoplgget kan medtages forslag til budgetramme i forbindelse med opgavens realisering, herunder et skn over de samlede byggeudgifter, grundkbsudgifter, omkostninger m.m.

Idoplgget kan indeholde redegrelse for klientens forventninger til gennemfrelse af drifts- og totalkonomiske overvejelser og dokumentation heraf i forbindelse med opgavens realisering.

1.1.5 Myndigheder

I idoplgget kan medtages et afsnit om myndighedssprgsml og forslag til videre behandling af eventuelle myndighedsforhold, herunder byplanmssige forhold.

1.1.6 Kvalitetssikring

Rdgiveren foretager en granskning af idoplgget og dets grundlag.

1.1.7 Klienten

Klienten fremskaffer eksisterende tegninger, ejendomsoplysninger mv.

Klienten deltager aktivt i ndvendige mder, orienterer om muligheder for opgavens konomiske realisering og eventuelle nsker om rentabilitet.

Efter vurdering af materialet og dets konklusioner beslutter klienten, om der er behov for en yderligere supplering af grundlaget, eller om det kan danne basis for udarbejdelse af et byggeprogram.

Sfremt klienten inddrager andre konsulenter, koordineres dette





specifikationer

Side 12 af 54

med rdgiveren.

Klienten godkender idoplgget fr igangstning af byggeprogram.

Sfremt byggeprogrammet skal danne grundlag for udbud skal klienten tage stilling til udbudsform.

1.2 Byggeprogram

Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af klientens krav og nsker til byggeriet.

Byggeprogrammets detaljeringsgrad tilpasses byggeprojektets organisering.

1.2.1 Indhold

Byggeprogrammet udarbejdes p grundlag af idoplgget, hvor de ndvendige forudstninger for opgavens videre bearbejdning er angivet.

Byggeprogrammet kan udarbejdes som en beskrivelse (eventuelt skematisk), der angiver de fysiske krav til friarealer, konstruktioner, installationer og overfladers kvalitet samt mlstninger om bredygtighed, der forudsttes opfyldt.

I samarbejde med evt. vrige rdgivere udarbejdes redegrelse for forundersgelser, der belyser byggeriets grundlggende forudstninger, som kan vre geologiske, miljmssige, topografiske og klimatiske forhold, arkologi, arealforhold, juridiske forhold samt srlige myndighedskrav, eksisterende forsyningsforhold, drift og vedligehold mv.

Byggeprogrammet skal indeholde en redegrelse for klientens eventuelle krav til digital projektering og aflevering af digitale projekt- og driftsdata.

Dette angives i en IKT specifikation.

Endvidere skal byggeprogrammet fastlgge forml med og krav til udarbejdelse af en eller flere bygningsmodeller som grundlag for klientens vurderinger og brugerinddragelse mv. i byggeriets faser

Bemrk at foreliggende dokument specificerer IKT-kravene for den almene sektor.

Byggeprogrammet skal indeholde en organisationsplan samt procedurer for kommunikation og samarbejde mellem byggeprojektets parter. Ved digital projektering fastlgges eventuelle krav til anvendelse af flles digital kommunikationsplatform til udveksling og deling af projektdokumentation.

Rdgiveren udarbejder oplg til plan for projektbeslutninger og -godkendelser, som de projekterende skal indhente fra klienten.

Rdgiveren kan i samarbejde med klienten varetage brugerinddragelse mv., og byggeprogrammet skal indeholde beskrivelse af klientens forventninger til brugerinddragelse under projektering og udfrelse og til de projekterendes ydelser i den forbindelse

Rdgiveren informerer bygherren eller klienten om dennes pligter i relation til arbejdsmiljlovgivningen, herunder krav om arbejdsmiljkoordinatorer for henholdsvis projektering og udfrelse.





specifikationer

Side 13 af 54

Af byggeprogrammet skal fremg om der er srlige krav til arbejdsmilj og arbejdsmiljkoordinering under projektering, udfrelse og drift.

Af byggeprogrammet skal fremg, om der er srlige krav til tilgngelighed ud over krav i Bygningsreglementet og anden lovgivning.

Af byggeprogrammet skal fremg, om der er srlige krav til termisk, atmosfrisk, lyd og akustisk samt optisk indeklima ud over krav i Bygningsreglementet og anden lovgivning.

Af byggeprogrammet skal fremg, om der er srlige krav til energibehov samt specifikation af forudstningerne herfor.

Af byggeprogrammet skal fremg, om der er srlige krav til bredygtighed, ligesom specifikke ml skal defineres, herunder eventuelle krav om certificering.

Hvis idoplgget ikke indeholder en behovs- og funktionsanalyse, kan den udarbejdes i byggeprogrammet.

Bestr byggeriet af mange rumtyper, kan der udarbejdes rumbeskrivelser i skemaform eller som kravmodel, der opregner rummenes nettoareal, mbleringsbehov, behov for tekniske installationer mv.

Byggeprogrammet kan omfatte en risikoanalyse med fokus p kvalitet, tid, konomi mv. og skal i givet fald tage stilling til behovet for en srlig risikostyring under projektering og udfrelse.

Byggeprogrammet skal indeholde en overordnet vurdering af driftsmssige forudstninger.

Byggeprogrammet skal indeholde krav til kvalitetssikringen for projektering og udfrelse, herunder krav til tilsyn og byggeledelse.

1.2.2 Projekt

Der kan, alt efter opgavens karakter, udarbejdes rumskitser med funktionsprincipper, diagrammer beskrivende f.eks. arealstrrelser, funktionssammenhnge og nrhedskriterier.

Byggeriets brutto- og nettoarealer vurderes.

Der udarbejdes normalt ikke tegninger, men der br indg tegninger af eventuelle eksisterende bygninger og anlg.

1.2.3 Tid

I byggeprogrammet indgr en vurdering af opgavens tidsmssige rammer for projektering og udfrelse, herunder faseforlb, myndighedsbehandling, hensyn til arbejdsmiljlovgivningen, godkendelser mv.

1.2.4 konomi

Der udarbejdes et samlet budget for byggeriet.

Budgetrammen opdeles normalt i flgende hovedposter:

grundanskaffelse

nedrivning og rydningsarbejder





specifikationer

Side 14 af 54

bygnings- og terrnudgifter

inventar og udstyr

omkostninger

moms.

Der indregnes disponible belb svarende til de uforudseelige udgifter, byggepladsudgifter samt vinterforanstaltninger, der erfaringsmssigt indtrffer under byggeriets udfrelse.

Budgettet skal indeholde oplysninger om prisindeks og den forventede prisregulering.

1.2.5 Myndigheder

I samarbejde med klienten indhentes oplysninger om overordnede myndighedskrav, herunder byplanmssige forhold, servitutbestemmelser, matrikelkort, koteplan, miljforhold, tilslutningsmuligheder for forsyninger og aflb samt om grundens udnyttelse, trafikale forhold og tilgngelighedsforhold.

Disse oplysninger medtages i byggeprogrammet.


Rdgiveren foretager granskning, dvs. en sammenhngende og systematisk gennemgang af byggeprogrammet og dets grundlag for at sikre, at programmets krav til byggeriets kvalitet (form, funktion, byggeteknik), samt til konomi og tid er tilstrkkeligt beskrevet som grundlag for udarbejdelse af forslag.

1.2.7 Klienten

Klienten medvirker ved igangstningen af funktionsanalyser, lokalebehov og budgetrammer m.m.

Klienten udpeger eventuelle brugerreprsentanter og definerer disses ansvarsomrder.

Klienten skal, sammen med rdgiveren, drage omsorg for:

at der inden projekteringen foreligger byggeprogram

at der foreligger beskrivelse af rdgiverydelser

at eventuelle krav til klassifikation, digital kommunikation, digital projektering, digitalt udbud og digital aflevering af projekt- og driftsdata fastlgges i en IKT specifikation

Bemrk at foreliggende dokument specificerer IKT-kravene for den almene sektor.

at byggeriets kvalitetsniveau fastlgges under hensyntagen til byggeriets forml

at der er overensstemmelse mellem programkrav og byggeriets anlgs- og driftskonomi

at der er rimelig tid til projektering, udbud og udfrelse.

Klienten skal tage stilling til evt. overdragelse af bygherrens opgaver jf. arbejdsmiljlovgivningen, herunder varetagelse af arbejdsmiljkoordinering under henholdsvis projektering og udfrelse.

Klienten godkender byggeprogrammet som grundlag for igangstning af projekteringen.





specifikationer

Side 15 af 54

2. Rdgivning i forbindelse med projekteringsledelse

Rdgivning i forbindelse med projekteringsledelse omfatter

2.1 Projekteringsledelse

Herunder

2.2 IKT ledelse ved opgaver, hvor digital projektering er aftalt

IKT ledelse varetages som en del af projekteringsledelsen og IKT lederen refererer til projekteringsledelsen.

Hvis n rdgiver varetager den samlede opgave, varetages projekteringsledelsen af denne.

Klienten kan varetage projekteringsledelsen efter nrmere aftale.

Bemrk at almene boligorganisationer er omfattet af Bekendtgrelse nr. 119 af 07.02.2013. (IKT-Bekendtgrelsen)


2.1 Projekteringsledelse Ydelsen er tilvalgt

Projekteringslederen varetager kontakten mellem klient og rdgivere, herunder eventuelle projekterende leverandrer og entreprenrer.

2.1.1 Indhold

Projekteringslederen formidler samarbejdet mellem rdgiverne og pser herunder, at de dele af projektet, som de enkelte rdgivere udfrer, koordineres med srlig fokus p grnseflader. Dette glder ligeledes, hvor dele af projektet udfres af leverandrer eller entreprenrer.

Projekteringslederen varetager koordineringen af byggeriets arkitektur, landskab, konstruktioner og installationer.

Projekteringslederen koordinerer i forhold til byggeriets ml for bredygtighed.

Projekteringslederen tilser, at klienten har tilrettelagt kompetence- og ansvarsfordeling samt fastlagt kommunikationsveje, og at der foreligger godkendt byggeprogram.

Projekteringslederen fastlgger samarbejdsformen i forstelse med de enkelte rdgivere og klienten, herunder afgrnsningen af rdgivernes arbejdsomrder p grundlag af de med klienten indgede aftaler.

Projekteringslederen udarbejder organisationsplan for projektering og projektopflgning.

Projekteringslederen er ansvarlig for, at klienten fr den forndne orientering, og at beslutningsgrundlag forelgges klienten, samt at dennes godkendelser og beslutninger bliver meddelt til rdgiverne.

Projekteringslederen foranlediger, at der anvendes anerkendte tegnings- og beskrivelsesprincipper. Projekteringslederen indkalder til og leder projekteringsmder og ndvendige mder med klienten i projekteringsfasen samt udarbejder referater.

Projekteringslederen indstiller udbudsform og entrepriseopdeling

Fagmodeller udveksles over projektweb i den lbende projektering.





specifikationer

Side 16 af 54

til klienten og koordinerer udbud og indhentning af tilbud.

Projekteringslederen udarbejder betingelser for udbud, udbudsbrev og entrepriseaftale.

Projekteringslederen udarbejder byggesagsbeskrivelse p baggrund af oplg fra rdgiverne.

Projekteringslederen sikrer, at byggesagsbeskrivelsen sammen med rdgivernes arbejdsbeskrivelser

fastlgger samarbejdet mellem rdgivere og projekterende leverandrer og entreprenrer efter kontrahering, herunder eventuel samprojektering udfrt af rdgiveren og leverandr- og entreprenrprojektering.

Projekteringslederen samordner rdgivernes ydelser, jf. arbejdsmiljlovgivningen.

Projekteringslederen sikrer, at arbejdsmiljkoordinatoren informeres om konstruktions- og installationsvalg, materialevalg, byggepladsplan, srligt farligt arbejde, tekniske hjlpemidler i byggefasen, afgrnsning af sikkerhedsforanstaltninger mv. Projekteringslederen forelgger det samlede udbudsgrundlag for klienten og indhenter dennes godkendelse.

Projekteringslederen koordinerer evaluering og indstilling af tilbud.

Projekteringslederen rdgiver klienten om omfang og art af byggeledelse og fagtilsyn.

Projekteringslederen koordinerer rdgivernes projektopflgning, herunder i forhold til samprojektering og leverandr- eller entreprenrprojektering.

2.1.2 Tid

Projekteringslederen udarbejder projekteringstidsplan i samarbejde med rdgiverne, srger for eventuelle revisioner og pser, at projekteringstidsplanen bliver fulgt.

Projekteringslederen udarbejder udbudstidsplan i samarbejde med rdgiverne.

2.1.3 konomi

Projekteringslederen overvger projektets konomi, herunder indhenter konomiske overslag fra projektets enkelte rdgivere for udarbejdelse af et budget, der afgrnses i forhold til budgetposter, der udarbejdes af klienten.

Budgettet ajourfres i alle projekteringsfaser.

Efter indhentning af tilbud ajourfrer projekteringslederen budgettet og udarbejder en samlet indstilling til klienten med en sammenligning mellem det seneste godkendte budget og resultatet af tilbudsindhentningen. Indstillingen udarbejdes p grundlag af bidrag fra de enkelte rdgivere.

2.1.4 Myndigheder

Projekteringslederen varetager evt. forhndsdialog, sikrer rdgivernes indsendelse af myndighedsansgninger og koordinerer vrige forhandlinger





specifikationer

Side 17 af 54

med diverse myndigheder med henblik p opnelse af byggetilladelse og andre ndvendige tilladelser, samt afklaring af betingelser heri.

Projekteringslederen koordinerer samarbejdet mellem rdgiverne med henblik p, at bygningsreglementets krav til energibehov og indeklima opfyldes. Projekteringslederen koordinerer samarbejdet mellem rdgiverne med henblik p fastlggelse og gennemfrelse af brandstrategi med henblik p myndighedernes godkendelse.


Sfremt klienten har overdraget til projekteringslederen at udarbejde plan for kvalitetssikring, forestr denne i samarbejde med de vrige rdgivere udarbejdelse heraf.

I kvalitetsplanen fastlgges omfang af og tidspunkt for granskning og kontrol, herunder for leverandrers og entreprenrers granskning og kontrol af eventuel leverandr- og entreprenrprojektering.

Projekteringslederen koordinerer tvrfaglige projektgranskninger i projektforslags- og hovedprojektfaserne,

herunder i forhold til eventuel leverandr- og entreprenrprojektering.

Projekteringslederen koordinerer rdgivernes udarbejdelse af tilsynsplaner.

Konsistenskontrol af rdgivernes egen fagmodel udfres som et supplement til den sdvanlige kvalitetssikring. Kollisionskontrol af alle fagmodeller udfres som et supplement til den tvrfaglige projektgranskning.

Rdgiver skal fremsende en rapport som dokumenterer kollisionskontrollen.

2.1.6 Klienten

Klienten forsyner projekteringslederen med ndvendige fuldmagter m.m.

Klienten godkender udbudsform og entrepriseopdeling.

Med mindre andet er aftalt, varetager klienten/ bygherren arbejdsmiljkoordinering i projekteringsfasen og udarbejder grundlag for plan for sikkerhed og sundhed samt journal.

Klienten varetager kontraktretslig gennemgang af de af rdgiverne udarbejdede udkast til udbudsgrundlag,

herunder betingelser for udbud, byggesagsbeskrivelse, entrepriseaftaler mv.

Klienten godkender ajourfrte budgetter.

Klienten godkender indstillede tilbud og indgr entrepriseaftaler.

Klienten udarbejder og ajourfrer sit budget for vrige udgifter.

Klienten tegner ndvendige forsikringer.

2.2 IKT-ledelse Ydelsen er tilvalgt

Ved aftalt digital projektering forestr IKT lederen koordineringen af det digitale samarbejde mellem rdgiverne, projekterende leverandrer og entreprenrer, klient og eventuelle myndigheder.

Bemrk at almene boligorganisationer er omfattet af Bekendtgrelse nr. 119 af 07.02.2013. (IKT-Bekendtgrelsen) Bemrk at IKT-ledelse benvnes IKT-





specifikationer

Side 18 af 54

koordinering i IKT-Bekendtgrelsen.

Rdgiveren varetager IKT-ledelse.

2.2.1 Indhold

IKT lederen skal tilse, at der for den aftalte projektdokumentation foreligger IKT specifikationer, der som minimum omhandler flgende hovedomrder:


forml med og omfang af digitale bygningsmodeller for hver fase og hvert fag


hndtering af den digitale kommunikation IKT-lederen skal pse, at den digitale kommunikation vedr. projekteringen foregr over det af bygherren anviste projektweb, og at bygherrens struktur anvendes, iht. punkt 8.2

hndtering af datasikkerhed Hver rdgiver varetager sin egen datasikkerhed. Projektweb-leverandren varetager datasikkerhed for projektwebben.

hndtering af den digitale produktion af bygningsmodeller og tegninger

Hver rdgiver hndterer sin egen produktion af bygningsmodeller og tegninger, som specificeret i foreliggende dokument for hver fase. Hver rdgiver skal desuden klassificere sin egen produktion af bygningsmodeller iht. punkt 8.1 Klassifikation

IKT Lederen skal pse, at rdgiverne indbyrdes arbejder efter flgende retningslinjer:

At der arbejdes i millimeter, samt at: Koordinater er iht. UTM/WGS84

Hjdekoter er iht. DVR 90. At der aftales et indstningspunkt i hver fagmodel, og at det markeres i form af en boks p 1x1x1 m. At det aftales hvor etageadskillelser skal ligge i fagmodellerne. Etager skal som hovedregel bygges op fra underkant frdigt loft til underkant frdigt loft, men i vrigt som det skal bygges.

hndtering af digitalt udbud Se punkt 8.5

aflevering af digitale data. Se punkt 8.7

IKT lederen deltager i projekteringsmder i ndvendigt omfang med henblik p at varetage IKT samarbejdet samt foranstalter, leder og refererer vrige ndvendige mder om IKT samarbejdet p projektet.

2.2.2 Tid

IKT lederen deltager i udarbejdelse af projekteringstidsplan, herunder fastlggelse af tidspunkter for udveksling og aflevering af digitale data.

Fagmodeller udveksles over projektweb i den lbende projektering.





specifikationer

Side 19 af 54


IKT lederen koordinerer kollisions- og konsistenskontrol p grundlag af de digitale fagmodeller.

Konsistenskontrol af rdgivernes egen fagmodel udfres som et supplement til den sdvanlige kvalitetssikring.

Kollisionskontrol af alle fagmodeller udfres som et supplement til den tvrfaglige projektgranskning.

Rdgiver skal fremsende en rapport som dokumenterer kollisionskontrollen.

2.2.4 Klienten

Klienten sikrer, at vrige rdgivere og parter tilknyttet projektet forpligtes til IKT samarbejde i relevant omfang.

Klienten udleverer tilgngeligt digitalt grundlag til rdgiverne i aftalt format og struktur.

Flgende digitale materiale udleveres som grundlag:

XXXXXXX

XXXXXXX

XXXXXXX

3. Rdgivning i forbindelse med projektering

Rdgivning i forbindelse med projektering omfatter

3.1 Dispositionsforslag

3.2 Projektforslag

3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt)

3.4 Hovedprojekt

3.5 Projektopflgning

Dispositionsforslag og projektforslag udgr, jf. ABR 89, forslagsfasen og kan udfres fortlbende som n fase.

Forprojekt og hovedprojekt udgr, jf. ABR 89, projekteringsfasen og kan udfres fortlbende som n fase.

For byggerier omfattet af Lov om offentlig byggevirksomhed og tilhrende bekendtgrelser om anvendelse af IKT i byggeri skal rdgiveren opfylde krav jf. ydelsesbeskrivelsens afsnit 8.1, 8.2 og 8.4 8.7 som nrmere fastlagt i rdgiveraftalen og tilhrende IKT specifikation.

Bemrk at almene boligorganisationer er omfattet af Bekendtgrelse nr. 119 af 07.02.2013. (IKT-Bekendtgrelsen)


I forbindelse med indgelse af rdgivningsaftale aftales, hvorvidt og i hvilket omfang projektet udbydes p grundlag af funktionskrav.

Rdgiverens indsats koordineres med de vrige projekterende under projekteringslederens ledelse, og rdgiveren deltager i den forbindelse i projekteringsmder.

Rdgiveren skal s levere oplysninger for sit ansvarsomrde som grundlag for denne koordinering, herunder i relation til energibehov, indeklima, brand mv.

Rdgiveren skal varetage sine forpligtelser som projekterende, jf. arbejdsmiljlovgivningen, og inden for eget fagomrde bidrage til udarbejdelse af grundlag for plan for sikkerhed og sundhed samt journal.





specifikationer

Side 20 af 54

3.1 Dispositionsforslag Ydelsen er tilvalgt

Dispositionsforslaget er et motiveret forslag til opgavens lsning p grundlag af et godkendt byggeprogram.

3.1.1 Indhold

Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudstninger, den arkitektoniske id, funktioner, bredygtighed og herunder ogs forslag til overordnet materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper samt overvejelser om drift og vedligehold.

3.1.2 Projektdokumentation

Alt efter opgavens art, f.eks. nybygning, tilbygning, ombygning eller restaurering, udarbejdes flgende dokumentation:

Arkitekt:

beskrivelse af forslaget, den arkitektoniske id, funktioner, bredygtighed, herunder arkitektoniske

overvejelser om konstruktions- og installationsprincipper

forslag til overordnet materialevalg

beliggenhedsplan/bebyggelsesplan visende bygningernes indbyrdes placering, ml 1:500/ 1:1000

plan- og facadetegninger i ml 1:200/1:500

redegrelse for etageareal og bebyggelsesprocent.

Fagmodel af bygning(er) som voluminer, dvs. objekter, samt arealer og rum modelleret som objekter. Arealer og rum modelleres og forsynes med egenskaber iht. bilaget Digital Aflevering for den almene sektor af januar 2015. Klassifikation iht. punkt 8.1

Informationsniveau 1-2. Filformat fagmodel: IFC 2x3

Filformat tegninger: PDF

Landskabsarkitekt:

beskrivelse af forslaget, herunder gennemfrte forundersgelser og analyser, beskrivelse af anlgsarealets

topografi, tilgngelighed, klima,

beplantning, jordbund og anvisning p eventuelle friarealers udnyttelse

forslag til overordnet materialevalg og beplantninger

plantegninger 1:500/1:1000, som giver et helhedsbillede af anlgget.

Fagmodel af terrn som voluminer, dvs. objekter. Klassifikation iht. Afsnit 8.1

Informationsniveau 1-2 Filformat fagmodel: IFC 2x3


Ingenir - konstruktioner:

beskrivelse og skitser af konstruktive principper og hovedsystemer.

Fagmodel med overordnede konstruktive principper, modelleret som voluminer, dvs. objekter. Klassifikation iht. Afsnit 8.1







specifikationer

Side 21 af 54

Ingenir - vvs-installationer og ventilationsanlg:

beskrivelse og skitser til anlggenes omfang og

opbygning, vurdering af kapaciteter, principper for hovedforsyning, teknikrum og fringsveje.

Fagmodel indeholdende voluminer, dvs objekter som reprsenterer installationsskakte, hovedfringsveje og teknikrum. Klassifikation iht. Afsnit 8.1 Informationsniveau 1-2 Filformat fagmodel: IFC 2x3


Ingenir - el-installationer:

beskrivelse og skitser til anlggenes omfang og opbygning, vurdering af kapaciteter, principper for hovedforsyning, teknikrum og fringsveje.

Fagmodel indeholdende voluminer, dvs objekter som reprsenterer installationsskakte, hovedfringsveje og teknikrum. Klassifikation iht. Afsnit 8.1 Informationsniveau 1-2. Filformat fagmodel: IFC 2x3


Ved digital projektering skal omfang af de digitale bygningsmodeller fastlgges i en IKT specifikation, sledes at koordinerede bygningsmodeller og projektdokumentation kan leveres digitalt.

Digitale bygningsmodeller kan anvendes til visualiseringer af den arkitektoniske id, funktioner, konstruktive principper og hovedfringsveje mv. svarende til fasen.


3.1.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til udarbejdelse af tidsplan for projektering, udbud og udfrelse.

3.1.4 konomi

Med udgangspunkt i egne arbejdsomrder forsyner rdgiveren projekteringslederen med et overslag.

Overslaget vil normalt indeholde flgende hovedposter:

grundanskaffelse


tilslutningsafgifter

terrnudgifter

bygningsudgifter

installationsudgifter

inventar og udstyr

miljafgifter og vrige offentlige afgifter

administration og omkostninger

uforudseelige udgifter





specifikationer

Side 22 af 54

moms.

Byggepladsudgifter og eventuelle vinterforanstaltninger skal vre indeholdt.

Overslag udarbejdes normalt p grundlag af sknnede m2- og m3-priser. Bestr anlgget af forskellige bygningsenheder, vurderes disse hver for sig.

Budgettet skal indeholde oplysninger om prisstningens forudstninger og om prisindeks og den forventede prisregulering.

3.1.5 Myndigheder

Rdgiveren udarbejder en overslagsberegning af bygningens energibehov i henhold til Bygningsreglementets krav.

Rdgiveren fastlgger, i samarbejde med projekteringslederen, anvendelseskategori, overordnet brandmssig opdeling og vurderer evt. behov for aktive brandtekniske installationer.

Rdgiveren foresprger, i samarbejde med projekteringslederen, relevante myndigheder og fremsender eventuelle overordnede dispensationsansgninger.

Rdgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne.


Rdgiveren foretager en overordnet granskning af dispositionsforslagets lsninger.

3.1.7 Klienten

Klienten - og/eller de af denne udpegede brugerreprsentanter deltager under dispositionsforslagets udarbejdelse i ndvendige mder om bl.a. detaljeret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten udarbejder et budget for sine vrige udgifter, eksempelvis srlige indretninger, flytteudgifter og finansiering.

Klienten godkender dispositionsforslaget som grundlag for udarbejdelse af projektforslag.

3.2 Projektforslag Ydelsen er tilvalgt

Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sdan grad, at alle de for projektet afgrende beslutninger er truffet og indgr i forslaget.

3.2.1 Indhold

Projektforslaget er det grundlag, hvorp klienten trffer beslutninger om opgavens stetiske, funktionelle, tekniske og konomiske lsning, drifts og vedligeholdelsesprincipper samt om finansiering.

Alle undersgelser, herunder registrering af eksisterende forhold ndvendige for den videre projektering, skal vre afsluttet.

Projektforslaget skal indeholde oplg til udbudsform og entrepriseopdeling.





specifikationer

Side 23 af 54


Afpasset efter opgavens karakter udarbejdes flgende dokumentation:

Arkitekt:

beskrivelse, herunder beskrivelse af den samlede arkitektoniske holdning, motiveret valg af konstruktioner og materialer

situationsplan i ml 1:200/1:500

planer, snit og facader i ml 1:100/1:200 samt eventuelt detailudsnit i strre ml

principielle mbleringsplaner

redegrelse for etageareal og beregning af bebyggelsesprocent.

Fagmodel af bygninger med primre bygningsdele samt fast inventar. Arealer og rum modelleres og forsynes med egenskaber iht. bilaget Digital Aflevering for den almene sektor af januar 2015. Klassifikation iht. Afsnit 8.1

Informationsniveau 2-4 Filformat IFC 2x3

Landskabsarkitekt:

beskrivelse af anlggets hovedtrk og data

beskrivelse af vsentlige dele og komponenter

plantegninger 1:200/1:500 samt snit, der redegr for omfang og karakter af planlagt og eksisterende anlg set i forhold til bygninger

beskrivelse af overflader, plantninger, terrnkonstruktioner og udstyr, ligesom hovedkoter og vsentlige terrnreguleringer skal fremg

redegrelse for friarealer.

Fagmodel med befstede og beplantede arealer modelleret som terrn, med korrekte koter ved bygning. Klassifikation iht. Afsnit 8.1



Ingenir konstruktioner:

beskrivelse af konstruktive hovedprincipper, overslagsberegninger og redegrelse for hovedsystem samt fastlggelse af belastninger

eventuelle lyd- og akustiske beregninger med henblik p overholdelse af Bygningsreglementets krav

konstruktionsplaner og -snit i ml 1:100/1:200, samt typiske bygningsdele og kritiske detaljer

vurdering af hulkrav for installationer

redegrelse for arbejder i terrn.

Fagmodel med primre konstruktive bygningsdele, som vgge, sjler, dk, bjlker og fundamenter.

Afstivende konstruktive elementer skal modelleres hvis de har betydning for bygningens arkitektur, dens anvendelse eller andre tekniske systemer.

Modellen indeholder vsentlige huller for bygningens funktionalitet, fx drhuller og vindueshuller. Klassifikation iht. Afsnit 8.1 Informationsniveau 2-4 Filformat fagmodel: IFC 2x3


Ingenir - vvs-installationer og ventilationsanlg:

beskrivelse af anlggenes omfang, opbygning og hovedkomponenter oversigtsplaner med installationsplacering i ml1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum samt principdiagrammer

principskitser for fringsveje, herunder vsentlige hulkrav til

Fagmodel med hovedfringer for rr- og kanalsystemer samt pladsdisponering til aggregater. Alt modelleres som voluminer, dvs.objekter. Allokering af volumen for hovedkomponenter i teknikrum.





specifikationer

Side 24 af 54

konstruktioner. Klassifikation iht. Afsnit 8.1




beskrivelse af anlggenes omfang, opbygning og hovedkomponenter

oversigtsplaner med installationsplacering i ml 1:100/1:200, principsnit i installationer og hoveddisponering af teknikrum

principskitser for fringsveje, herunder vsentlige hulkrav til konstruktioner

beskrivelse af belysningsanlg.

Fagmodel med hovedfringer for kabelbakker,samt pladsdisponering til aggregater som voluminer, dvs.objekter.

Allokering af volumen for hovedkomponenter i teknikrum Klassifikation iht. Afsnit 8.1




Digitale bygningsmodeller kan anvendes til kommunikation og koordinering af projektets stetiske, tekniske og funktionelle lsninger mv. svarende til fasen.


3.2.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til ajourfring af tidsplan for projektering, udbud og udfrelse.

3.2.4 konomi

Med udgangspunkt i eget arbejdsomrde forsyner rdgiveren projekteringslederen med et budget.

Budgettet udarbejdes som et summarisk budget eller som et fagopdelt budget p grundlag af projektforslaget.

Budgettet vil i et normalt byggeprojekt indeholde flgende hovedposter:

grundanskaffelse


terrnudgifter

tilslutningsafgifter

bygningsbasis

primre bygningsdele

kompletterende dele

overflader

vvs-installationer og ventilationsanlg

el-installationer

inventar og udstyr





specifikationer

Side 25 af 54

kunstnerisk udsmykning

byggepladsudgifter og vinterforanstaltninger

miljafgifter og vrige offentlige afgifter

administration og omkostninger, eventuelt opdelt i rdgiverhonorar, herunder byggeledelse og fagtilsyn, reproduktion, vrige omkostninger og klientadministration

uforudseelige udgifter

moms.

Dette budget er styrende for rdgiveren og udgr klientens afgrende, konomiske beslutningsgrundlag.

Budgettet skal indeholde oplysninger om:

det benyttede indeks og aftale om evt. regulering

den pregnede udbuds- og licitationsform

andre forudstninger og evt. forbehold vedrrende budgettet og dets enkelte dele ssom beskftigelses- og markedsforhold samt andre forhold, der har haft afgrende betydning for budgettets udarbejdelse.

3.2.5 Myndigheder

Rdgiveren forsyner projekteringslederen med relevant materiale for indhentning af ndvendige tilkendegivelser eller principgodkendelser fra myndighederne.

Overslagsberegning for bygningens energibehov i henhold til Bygningsreglementets krav ajourfres, ligesom den brandtekniske dokumentation evt.detaljeres.

Rdgiveren deltager i evt. forhandlinger med myndighederne.


Rdgiveren foretager granskning af projektforslaget for at sikre:

at projektforslaget er i overensstemmelse med det i dispositionsforslaget fastlagte

at byggeprogrammets krav til byggeriets samlede kvalitet (form, funktion, byggeteknik) samt til konomi og tid er opfyldt

at projektforslaget kan danne grundlag for udarbejdelse af forprojekt og hovedprojekt.

Rdgiveren informerer klienten om eventuelle srlige eller risikobehftede forhold konstateret ved granskningen.

Rdgiveren deltager i en tvrfaglig projektgranskning.

Konsistenskontrol udfres som et supplement til rdgiverens interne kvalitetssikring.

Kollisionskontrol udfres som et supplement til den tvrfaglige projektgranskning, og og kollisionskontrollen skal foretages minimum n gang. Rdgiver skal fremsende en rapport som dokumenterer kollisionskontrollen.

Klienten - og/eller de af denne udpegede brugerreprsentanter - deltager under projektforslagets udarbejdelse i ndvendige mder om bl.a. detaljeret rumindretning, bestykning m.m.

Klienten godkender det styrende budget og ajourfrer sit budget for vrige udgifter. Klienten godkender projektforslaget som grundlag for den videre projektering.





specifikationer

Side 26 af 54

3.3 Forprojekt (myndighedsprojekt) Ydelsen er tilvalgt

Forprojektet (myndighedsprojektet) er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag i et sdant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse.

Forprojektet (myndighedsprojektet) indgr som en integreret del af hovedprojektet.

3.3.1 Indhold

Forprojektet (myndighedsprojektet) indeholder en redegrelse for projektets endelige udformning i relation til myndighedskrav, herunder en beskrivelse af projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materialevalg og tekniske installationer.


Arkitekten udarbejder, eventuelt i samarbejde med landskabsarkitekten, en redegrelse for projektets byplanmssige forhold, omkringliggende bygninger samt tilkrsels- og parkeringsforhold.

Ingeniren udarbejder eventuelle akustiske beregninger og dokumentation for overholdelse af Bygningsreglementets krav til energibehov.

Hovedtegninger skal opfylde myndighedernes krav til dokumentation af de lovmssige forhold og angiver udformning, konstruktioner og tekniske installationsprincipper.


Digitale bygningsmodeller kan danne grundlag for kommunikation og koordinering af myndighedsprojektet, herunder arealforhold, brandsikring mv. i forhold til klient og myndigheder svarende til fasen.


3.3.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til ajourfring af tidsplan for projektering, udbud og udfrelse.

3.3.4 konomi

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til ajourfring af projektforslagets styrende budget i overensstemmelse med prisudviklingen og eventuelle aftalte ndringer i projektet.

3.3.5 Myndigheder

Den brandtekniske dokumentation detaljeres og evt. beregninger samt brandplaner udarbejdes.

Rdgiveren indsender myndighedsandragende og orienterer projekteringslederen herom.

Rdgiveren deltager i eventuelle forhandlinger med myndighederne.





specifikationer

Side 27 af 54


Rdgiveren foretager granskning af det udarbejdede forprojekt (myndighedsprojekt) for at sikre:

at forprojektet (myndighedsprojektet) er i overensstemmelse med det i projektforslaget fastlagte

at myndighedskrav til byggeriets udformning, funktion og byggeteknik er opfyldt

at forprojektet (myndighedsprojektet) sammen med projektforslaget kan danne grundlag for udarbejdelse af hovedprojekt og det vrige udbudsgrundlag.

3.3.7 Klienten

Klienten godkender forprojektet (myndighedsprojektet).

Klienten ajourfrer sit budget for vrige udgifter.

Klienten godkender eventuelle dispensationsansgninger vedr. myndighedsforhold.

3.4 Hovedprojekt Ydelsen er tilvalgt

Hovedprojektet fastlgger opgaven entydigt og med en sdan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser samt for udbud, kontrahering og udfrelse.

3.4.1 Indhold

Hovedprojektet skal omfatte dokumentfortegnelse, byggesags-beskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegninger, tidsplan og tilbudslister.

Rdgiveren specificerer i udbudsgrundlaget omfanget af eventuel projektering, der udfres af rdgiveren efter kontrahering, eventuelt i form af samprojektering.

Rdgiveren stiller krav til leverandrers og entreprenrers supplerende leverandr- og entreprenrprojektering og dokumentationen heraf.

Ved digital projektering indgr IKT specifikationen som grundlag for leverandr- og entreprenrprojekteringen.

Foreliggende dokument specificerer IKT-kravene for den almene sektor. Kravene skal viderefres til leverandrers og entreprenrens supplerende projektering, men i en bearbejdet form, tilpasset opgaven.

Rdgiveren fastlgger i udbudsgrundlaget omfanget af rdgiverens granskning og eventuelle kontrol af leverandr- og entreprenrprojektering.

Rdgiveren udarbejder udbudskontrolplan.

Hovedprojektet skal opstille krav til de udfrendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger mv.

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til udarbejdelse af udkast til byggesagsbeskrivelse.

Rdgiveren medvirker i samarbejde med projektets vrige rdgivere ved tilbudsindhentning, evaluering af indkomne tilbud, tekniske og konomiske afklaringer samt ved udarbejdelse af indstilling af tilbud.





specifikationer

Side 28 af 54


Som grundlag for indhentning af tilbud og afpasset efter opgavens karakter udarbejdes flgende dokumentation:

Arkitekt:

arbejdsbeskrivelser og tilbudslister

tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger,

bygningsdelstegninger og detailtegninger

ajourfring af beregning af etageareal og bebyggelsesprocent.

Fagmodel af bygning(er) med arealer, rum og bygningsdele modelleret som objekter.

Arealer og rum modelleres og forsynes med egenskaber iht. bilaget Digital Aflevering for den almene sektor af januar 2015. . Klassifikation iht. Afsnit 8.1



Landskabsarkitekt:


tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger og detailtegninger

ajourfring af friarealberegninger i relation til myndighedsgodkendelser.

Fagmodel med befstede og beplantede arealer modelleret som terrn, med korrekte koter.

Klassifikation iht. Afsnit 8.1



Ingenir konstruktioner:


tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger

gennemgang af andre rdgiveres krav, der influerer p styrkeforhold

ajourfring af eventuelle akustiske beregninger, jf. Bygningsreglementets krav

udarbejdelse af statiske beregninger.

Fagmodel af primre og sekundre konstruktionselementer inkl. evt. brandisolering.

Huller og udsparringer som har betydning for den konstruktive virkemde eller som har en kantlngde eller diameter p mere end 10 cm. skal modelleres.

Samlinger skal ikke modelleres. Klassifikation iht. Afsnit 8.1



Ingenir vvs-installationer og ventilationsanlg:


tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

redegrelse for huller og afstninger

ajourfring af dokumentation for overholdelse af Bygningsreglementets krav til energibehov.

Fagmodel med produktneutrale objekter reprsenterende hovedfringer for rr- og kanalsystemer inkl. brandisolering. Desuden aggregater og hovedkomponenter i teknikrum. Derudover brnde i terrn.

Ophng og samlinger skal ikke modelleres. Klassifikation iht. Afsnit 8.1






specifikationer

Side 29 af 54




tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger, diagrammer og detailtegninger

tavletegninger med effektkredse

redegrelse for huller og afstninger.

Fagmodel med produktneutrale objekter reprsenterende hovedfringsveje af kabelbakker og kabelkanaler. Desuden EL-tavler og krydsfelter som voluminer, dvs. objekter. Klassifikation iht. Afsnit 8.1




Digitale bygningsmodeller kan anvendes til kommunikation og koordinering af hovedprojektet, herunder arkitektoniske konstruktive og installationstekniske lsninger mv. i forhold til klient og bydende leverandrer og entreprenrer svarende til fasen.


3.4.3 Tid

I samarbejde med projekteringslederen bidrager rdgiveren til udarbejdelse af udbudsgrundlagets tidsplan for arbejdets udfrelse med angivelse af de enkelte entreprisers start- og sluttidspunkt samt eventuelle sanktionsbrende tidspunkter.

3.4.4 konomi

Projektforslagets styrende budget ajourfres i overensstemmelse med prisudviklingen samt for eventuelle aftalte ndringer i projektet. Budgettet sendes til projekteringslederen. Budgettet disponeres svarende ti

ikt-specifikation_yb2012 aendringer tilfojelser ikt almene sektor_26 02 2015_v 1.1

Documents