de lokale dynamoer

De lokale dynamoer– erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose

Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløft

2

Forord 3

Introduktion og baggrund 5

Borgerinddragelsens udfordringer 5Nye metoder til borgerinddragelse 6Inspiration og tilgang til projektet 7

De lokale dynamoer – planlægning og gennemførelse 8

Planlægning 8Organisering 9Rekruttering af deltagere 9Opsamling af planlægningen 10

Gennemførelse 10Projektets formål og mål 10Uddannelsens forløb og indhold 11Oversigt over uddannelsesforløbets elementer 12Uddannelsesforløbets elementer – en kort gennemgang 12

Introuge 126 ugers intensivt undervisningsforløb – fordelt på 6 moduler 12Projektperiode – deltagernes egne projektidéer 14Fællesprojekt – kuffertkonference 16Mentorordning 17Studiebesøg 17

Projektets resultater 18

Deltagernes udbytte 18Bydelens udbytte – og kommunens 18Erfaringer med selve uddannelsen 19Erfaringer i forhold til nye metoder til borgerinddragelse 21

Perspektivering 22

Indhold

3

Forord

beboere har ca. 70% anden etnisk baggrund enddansk, ca. 40% er under 18 år (for Odense som helheder tallet 20%) og 68% står udenfor arbejdsmarkedet(mod 28% for Odense som helhed).

Naturligvis påvirker danskkundskaber, integrations-grad, uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvenservilkårene for borgerinddragelse. Men det er ikke – somman måske umiddelbart kunne tro – det samme somat sige, at der mangler ressourcer eller interesse forbydelsudvikling i et område som Vollsmose. Gennemde sidste syv års indsats i Vollsmose har bydelens bor-gere således gang på gang bevist det modsatte; at debesidder ressourcer, netværk og en idérigdom, der vir-ker til gavn for bydelens udvikling. Og det nyligt ud-givne Netværksatlas Vollsmose, der kortlægger 217 af by-delens sociale ressourcer, foreninger og netværkbekræfter med al ønskelig tydelighed dén historie.

Skal vi undersøge udfordringerne i forhold til borger-inddragelse i Vollsmose – og for så vidt også alle an-dre steder – er det værd at rette opmærksomhedenmod det faktum, at det generelt er en udfordring at en-gagere borgere i bydelsudvikling. Måske fordi borger-inddragelse i sig selv indeholder en række paradokser.

På den ene side inviterer stat og kommune borgernetil at involvere sig. På den anden side er der grænserfor, i hvor høj grad man kan og vil lade borgerne fåindflydelse. Det er staten eller kommunen, der sætterden økonomiske og strukturelle ramme for, hvad derskal informeres og borgerinddrages omkring – de harmagten. Og der vil ofte være interessemodsætningermellem borgerne og det offentlige. Oplever man somborger ikke at have reel indflydelse, virker det demo-tiverende på engagementet.

Hertil kommer, at byudviklingsprocesser ofte er kom-plicerede og langvarige – og derfor kan være svært til-gængelige for ikke-fagfolk. For i det hele taget at for -stå processerne, vil man som almindelig borger værenødt til at bruge en god del af sin fritid og mangeulønnede timer for at kunne give de veluddannede og

I de sidste ti års byudviklingsindsatser i Danmark har borgerinddragelse været et vigtigt omdrej-

ningspunkt – også i bydelen Vollsmose. Mange borge-re ønsker mere indflydelse på de forandringer, der fratid til anden iværksættes i boligområderne. Og hos deansatte i kommunerne er det efterhånden blevet eterkendt behov, at bedre kontakt til borgerne skaberbedre opgaveløsninger. Ikke desto mindre er borger-inddragelse til stadighed en udfordring – og det af flere grunde.

For Vollsmoses vedkommende betyder selve befolk-ningssammensætningen, at der hersker særlige præ -misser for borgerinddragelsen. Af Vollsmoses 10.000

4

vellønnede fagfolk et kvalificeret modspil. Der eraltså en indbygget ulighed i forholdet. Et ønske fraborgernes side om at blive inddraget og en vilje til oget ønske om fra det offentliges side at inddrage eraltså ikke i sig selv nok til, at parterne mødes i en dia-log, der skaber konkret udvikling og hvor borgernefår – og føler de har – reel indflydelse.

Med baggrund i denne problematik har vi i arbejdetmed borgerinddragelse i Vollsmose ikke kun haft sommål at engagere så mange borgere som muligt. Vi harogså prøvet at gøre tingene anderledes og vende tradi-tionelle metoder på hovedet. Fordi det er nødvendigt,hvis reel borgerinddragelse skal lykkes.

De lokale dynamoer var et projekt målrettet lokale bebo-ere i Vollsmose med det formål at uddanne dem til atvære ’professionelle frivillige’ med kompetencer ogværktøjer til at skabe dialog med myndigheder og fåderes eget netværk mere engageret i bydelsudvikling.

Sammen med Bydelsudvikleruddannelsen – et kompeten-ceudviklingsprojekt målrettet professionelle aktører iVollsmose – var idéen bag De lokale dynamoer at op-

kvalificere lokale aktører ’på begge sider’ til at kunnemødes og føre en dialog med hinanden om byudvik-ling. Vi ville dermed prøve at udvikle metoder til enborgerinddragelse, hvor selve rammen for borgerind-dragelse også bliver udfordret, fordi borgeren får flereredskaber til at skaffe sig reel indflydelse – mens deprofessionelle får ører at lytte med via redskaber tildialog og forståelse for borgerens syn på sagen.

Du kan læse mere om bydelsudvikleruddannelsen irapporten Netværksudvikling og borgerinddragelse (2007).Nærværende rapport handler om projektet De lokaledynamoer, erfaringerne fra uddannelsesforløbet ogvores refleksioner over nye metoder til borgerinddra-gelse i en bydel som Vollsmose. Vi håber, at vi ved atdele vores erfaringer kan inspirere både borgere, derer engageret i bydelsarbejde – potentielle dynamoer –og personer, der er ansatte til at arbejde professioneltmed borgerinddragelse til at gå nye veje. Der er stadigmasser at tage fat på.

Kay JokilSekretariatschefVollsmosesekretariatet

Lokale dynamoer i Vollsmose

Bøgeparken 250, 9. tv.5240 Odense N.Ø.

tlf.: +45 65 93 02 90

[email protected]

5

I løbet af Vollsmoseindsatsens syv år har det vist sigat være en stor udfordring at inddrage borgere,

især fra de etniske minoritetsgrupper, til aktiviteter,hvor borgerinddragelse har været relevant. Problemethar dels været at rekruttere bredt – fra mange forskel-lige målgrupper – dels at fastholde de relativt få ild -sjæle, der ofte er så aktive, at de får involveret sig imere end de kan overkomme.

Borgerinddragelsens udfordringerNår Odenses borgmester Jan Boye om Odense Kommu-nes nye borgerinddragelsespolitik siger, at: ”Vi vil ger-ne leve op til kvaliteterne åbenhed, effektivitet ogfleksibilitet, og det gør vi bedst ved at inddrage bor-gerne i vores fælles beslutningsprocesser,” 1 så er handel af en tendens i det offentlige i dag. Borgerinddra-gelse er in. Præmissen er, at det gavner begge parter.Desuden forventer borgerne det også i højere grad.

Når formanden for Odenses integrationsråd AbdulahiEgal samtidig udtaler: "Der mangler virkelig borger-inddragelse. I Vollsmose er det kommunen, der be-stemmer. Det er det offentlige system, der former in-tegrationen," er det ganske tankevækkende.2 For eftersyv års indsats med massivt fokus på borgerinddragel-se i Vollsmose ser det ud til, at paradokset er intakt:En kommune, der gerne vil inddrage, og borgere dergerne vil inddrages – men ikke føler, at de bliver det.

Det er et grundlæggende vilkår for borgerinddragel-sen, som den udøves i Danmark, at den indeholderdette paradoks. Borgerinddragelsen foregår i en ’top-down’ logik, hvor stat, kommune og myndigheder

sætter rammen og dagsordenen og har pengene,mens der opfordres til at arbejde ’bottom-up’-oriente-ret, hvor borgerne helst selv skal få idéerne, føre demud i livet, tage styringen og sprænge rammerne. Forellers er det ikke reel borgerinddragelse. Det er påden baggrund forståeligt, at det kan være svært atgennemskue både for etniske danskere og for borgeremed anden etnisk baggrund, hvilke muligheder derfindes, og hvordan man trænger igennem med syns-punkter, der er anderledes end det, der forventes.

Trods de gode intentioner findes der altså stadig bar-rierer for borgerinddragelse. Det kan dreje sig om for-skellige opfattelser af, hvornår og hvordan man skalinddrage(s) – og dermed også forskellige forventnin-ger til samarbejdet. Eller det kan handle om, at bor-gerne – uanset etnisk baggrund – ikke nødvendigvishar forudsætningerne for at forstå processer, dyna-mikker og strukturer i myndighedernes arbejde. Harman som borger oven i købet et andet modersmål enddansk og andre forestillinger, end de danske, om detindbyrdes forhold mellem borgerne og det offentligesystem, gør det naturligvis ikke barrieren mindre.

Dertil kommer det ulige magtforhold der er indbyg-get i relationen mellem borgere og myndigheder. Borgerne skal arbejde frivilligt og gratis i deres fritidmed at sætte sig ind i relativt svære problemstillinger,for at kunne give kvalificeret modspil til forvaltnin-gernes veluddannede fagfolk – der får deres gode lønfor at involvere borgerne.

Introduktion og baggrund

1 Udtalelsen faldt i forbindelse med præsentationen af OdenseKommunes nye borgerinddragelsespolitik, da denne blev sendt tilhøring i januar 2007. Se evt. www.odense.dk

2 Information, 2. juli 2007.

6

Det er ud af denne problematik, at idéen om empower-ment, er opstået. Empowerment bygger på forestillin-gen om, at arbejdet med at engagere borgere kan ha-ve positive og opkvalificerende effekter for borgerenselv, fordi man lærer og udvikler sig ved at skulle sæt-te sig ind i nye områder. Men også, at man som ansattil at lave borgerinddragelse måske ligefrem har enpligt til at sikre, at borgerne bliver mere og mere selv-kørende og initiativtagende (’empowered’), så magtba-lancen bliver mere lige.

Spørgsmålet bliver så, når vi taler om andre metodertil borgerinddragelse, hvor meget systemet tåler atblive udfordret? Eller med andre ord: Hvor meget ind-flydelse er det som system muligt at give afkald på,når man også skal være loyal overfor systemets reglerog værdier?

Ét er sikkert: At der fra kommunen og statens side eret ønske om at involvere og fra borgernes side om atblive involveret, skaber ikke i sig selv borgerinddragel-se. På den anden side, er det et rigtigt godt udgangs-punkt for en dialog.

Men hvis man som kommune eller myndighed ude-lukkende gør det man plejer, når borgerne som grup-pe nu er en mangfoldig størrelse med varierendekompetencer og ressourcer, ja, så kan man heller ikkeregne med at komme bredt ud, engagere folk og fast-holde dem. Ergo: Vil man mere – og reel borgerind-dragelse – må der noget andet til.

Nye metoder til borgerinddragelse

Det var på baggrund af denne erkendelse – at vil manfremme borgerdeltagelsen i udviklingen en bydel somVollsmose, så skal der nye metoder til borgerinddra-gelse til – at Vollsmosesekretariatet i 2006/07 iværk-satte udviklingen af to nye uddannelsesforløb.

● Bydelsudvikleruddannelsen – et forløb målrettet deansatte i Vollsmose, primært kommunens med -arbejdere, med fokus på bl.a. viden om lokalom -rådet, netværksdannelse, bydelsudvikling, kultur-møder, dialog og konflikthåndtering.3

● De lokale dynamoer – et forløb målrettet engageredeborgere i Vollsmose, med fokus på at give disse deværktøjer, de har brug for at kunne fungere somlokale dynamoer i bydelsudviklingen.

Formålet med de to forløb var at give borgere og pro-fessionelle bedre muligheder for at navigere på hen-holdsvis borgerniveau og på kommunalt niveau i for-hold til udviklingen af lokalområdet. Der har væretfokus på at give deltagerne på de to uddannelser fæl-

3 Du kan læse mere om bydelsudvikleruddannelsen i rapportenNetværksudvikling og borgerinddragelse i Vollsmose (2007), somkan hentes på www.odense.dk/vollsmose.

Indenfor AI opererer man med en række grund-læggende antagelser – som også kom til at dan-ne grundlag for De lokale dynamoer:

● Sæt kikkerten for dit gode øje. Der er altidnoget, der fungerer bedre end noget andetog som kan fremhæves. Det man giver op-mærksomhed, vokser.

● Pygmalioneffekten. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. Det vi kan forestilleos, kan også komme til at ske, idet forestil-lingen om en ønsket fremtid skaber hand-linger i den ønskede retning.

● Ressourcesprog frem for mangelsprog.Vores sprog skaber vores virkelighed. Det gøren forskel, om vi taler om glasset som halvtfuldt eller halvt tomt – et klassisk eksempel,der illustrerer forskellen på mangelsprog ogressourcesprog. Mangelsproget fokuserer pådet, der mangler – det, vi ikke kan/vil og det,der ikke virker. Mens ressourcesprog har fo-kus på det, der er – det vi kan/vil og det, dervirker.

● Måden vi spørger på, har en virkning. Viaden måde, vi stiller spørgsmål på, kan viåbne for enten det problemfyldte eller detressourceorienterede. I stedet for at tale omproblemet, tales der om det man vil og øn-sker anderledes.

Appreciative Inquiry

7

les indsigt, fælles sprog og fælles værktøjer, der kansætte dem i stand til at fungere som brobyggere beggeveje i en borgerinddragelsesproces. Idéen var, at deansatte i bydelen skulle blive bedre til at fortælle bor-gerne, hvordan systemet arbejder, mens beboerneskulle lære spillets regler at kende, så de bedre kunnedeltage i det – men også lære at udfordre rammerneog få bedre muligheder for selv at introducere emnertil dagsordenen.

Inspiration og tilgang til projektetInspirationen til De lokale dynamoer kom bl.a. fra enstudietur til New York i 2005, hvor den kommunalestyregruppe for Vollsmoseindsatsen blev særligt opta-get af projektet ”Leadership development in commu-nities of color and immigrant communities”. Her vargrundidéen at uddanne primært unge som frivilligekonsulenter, der arbejder med borgerinddragelse ogrekruttering af frivillige til forskellige projekter.Idéen om at koble uddannelse og frivillighed fænge-de, bl.a. med tanken på, at både opkvalificering afborgernes kompetencer og borgerinddragelse hele ti-den har været højt prioriterede områder i Vollsmose-indsatsen.

Som projekt kom De lokale dynamoer til at bygge påden såkaldte anerkendende og værdsættende tilgang,også kaldet Appreciative Inquiry (AI – se faktaboks si-

de 6). AI skal opfattes både som en praksis og en mådeat betragte verden på. AI er de seneste ti år vundetfrem som en tilgang til at forstå og igangsætte foran-dringsprocesser i personer og organisationer. I relati-on til bydelsudvikling er især Bliss Brown fra projek-tet Imagine Chicago en figur der ofte fremhæves, idethun har ladet sig inspirere af AI i sit arbejde. Med ud-gangspunkt i tankegangen om, at alle mennesker harressourcer, selv de mest 'svage' og udstødte, var BlissBrown primus motor i en gennemgribende proces,der var med til at vende udviklingen i nogle af Chi-cagos værste ghettoområder, bl.a. ved at spørge bebo-erne, hvilke drømme de havde for deres bydel og forderes liv. 4

I Vollsmose, og også i andre kvarterløftområder, erder bl.a. blevet arbejdet med imagine-tanken i form afmøder og konferencer, hvor hensigten har været atfrigøre det potentiale, der ligger i at tænke fremadret-tet og i løsninger, i stedet for i problemer.5

Projektet har ligeledes været inspireret af en rækkeprincipper for, hvordan man skaber udvikling og for-andring, hentet fra den chilenske biolog HumbertoMaturana (se faktaboks herunder).

Den chilenske biolog Humberto Maturana harformuleret en række principper for foran-dringsprocesser, som projektet De lokale dy-namoer trækker på:

● Lad dig forstyrre – dvs. at lade sig forstyrremht. vanetænkning, om sig selv og om an-dre, som det første skridt på vejen til at gøretingene anderledes, end man plejer.

● Frustration er en forudsætning for udvik-ling – idet der bag frustration, tvivl ellerusikkerhed ifølge Maturana gemmer sig etønske om enten at komme videre, finde enløsning og/eller få skabt klarhed, mening ogretning. Frustration kan være den tilpasseforstyrrelse, der er nødvendig for at skabeudvikling og læring.

● Udvikling kræver anerkendelse – en tanke-gang om, at værdsættelse og anerkendelse ergrundlaget for at skabe udvikling, fordi manifølge Maturana ikke kan udvikle sig i et "negativt defineret rum". I mødet mellemmennesker betyder det, at man skal se deressourcer, styrker og kvaliteter den andenhar, på en måde så vedkommende føler sigset, hørt og forstået.

● Tid til refleksion – der skal være tid til for-døjelse eller refleksion, udvikling tager tidog fordrer en del egenrefleksion, der gør detmuligt for at tage springet fra erkendelse tilhandling.

Maturanas principper

4 Du kan læse mere om Bliss Brown og Imagine Chicago påwww.imaginechicago.org.

5 På Urbanprojektet i Århus har man også arbejdet med ’Imagine’-tankegangen, se evt. www.urbanbydel.dk.

8

Grundtanken bag De lokale dynamoer var gennemet lønnet uddannelsesforløb at opkvalificere del-

tagerne til at blive en slags professionelle frivilligemed indsigt i bydelsudvikling. Deltagerne skulle væreildsjæle, der brændte for deres bydel, og som kunne sefordelen i at blive udstyret med kompetencer, som ernødvendige for at kunne få indflydelse, bruge og udvi-de sit netværk, samt være brobygger i bydelen, f.eks.mellem de forskellige etniske grupper og mellem by-delens borgere og kommunen og/eller staten.

Planlægning

Projektet blev gennemført i perioden fra januar til ju-ni 2007 i Vollsmose og var bevilget som et projekt un-der Vollsmoseindsatsen.6

I forbindelse med projektdesignet blev det overvejet,hvilke billeder ansøgerne skulle have af stillingen.Skulle man se sig selv som en frivilligt arbejdendeildsjæl? Eller skulle man se sig selv som ansat underuddannelse? Valget faldt på en model, hvor deltagerneskulle have løn, og projektet blev til en fuldtidsuddan-nelse på fire måneder.

Konsulentfirmaet Perspektivgruppen fik til opgave attilrettelægge og gennemføre forløbet, og der blev an-sat en daglig leder på 25 timer/uge. 7

Opgaven med lønudbetaling til dynamoerne blev vare-taget af et rekrutteringsfirma. Dynamoerne fik enmånedsløn, der sammen med feriegodtgørelse og pen-sion udgjorde 18.243 kr. for en 30 timers arbejdsuge.

Organisering

Den daglige leder fik, sammen med en projektleder,det praktiske ansvar for forløbets gennemførelse ogsucces. Basen – og undervisningslokalerne – blev endertil indrettet lejlighed i boligafdelingen Bøgepar-ken i Vollsmose.

Der blev nedsat en styregruppe, en projektgruppe, enreferencegruppe og en undervisergruppe i forbindel-se med projektet. Grupperne blev bemandet med re-præsentanter fra Vollsmosesekretariatet samt lokalesamarbejdspartnere, herunder beboerrådgiverne ogrepræsentanter fra Kvarterløftstyregruppen.

Styregruppens opgave var at have den overordnede sty-ring af projektet, herunder økonomien.

Projektgruppens opgave var at varetage detailplanlæg-ning og bestod af projektleder, en administrativ med-arbejder fra Perspektivgruppen, den daglige ledersamt en intern kontaktperson fra Vollsmosesekretari-atet.

Referencegruppen bestod af repræsentanter fra forenin-ger og boligorganisationer m.m. som skulle mødes adhoc og som havde til opgave at være sparringspartne-re for dynamoerne, bl.a. i forhold til deres projekti-déer og mulige samarbejdspartnere.

Undervisergruppen bestod af den daglige leder samt un-dervisere primært fra Perspektivgruppen, som havdeerfaringer inden for de temaer, der skulle undervisesog trænes i. Desuden blev personer med specialviden,f.eks. lokale frivillige eller andre ressourcepersoner,hentet ind.

De lokale dynamoer – planlægning og gennemførelse

6 Vollsmoseindsatsen er den samlede betegnelse for den syv-årigehelhedsorienterede indsats i Vollsmose, der blev igangsat i 2001, ogsom bl.a. omfatter den såkaldte kvarterløftindsats. Du kan læse me-re om Vollsmoseindsatsen på www.odense.dk/vollsmose.

7 Se evt. www.perspektivgruppen.dk.

9

Rekruttering af deltagere

Da der skulle rekrutteres deltagere til De lokale dy-namoer, blev et opslag om at man søgte ildsjæle, rol-lemodeller og dynamoer til projektet slået op centralesteder i Vollsmose – ligesom det blev sendt rundt tilVollsmosesekretariatets netværk og indrykket i denlokale avis, Vollsmose Avisen.

I opslaget blev det beskrevet, hvilke betingelser manblev ansat under, og hvilke forventninger der var tilde otte dynamoer, samt at man skulle igennem et ud-dannelsesforløb og udvikle en projektidé, der skullehave både interesse for én selv og for bydelen.

Der blev bevidst satset på at rekruttere lokalt, da detvar vigtigt, at deltagerne kom fra bydelen for at kun-ne udnytte og drage fordel af deres viden om Vollsmo-se. Kendskabet til projektet blev også udbredt gennemOdenses integrationsråd til de forskellige etniskegrupper i bydelen.

Der kom 30 ansøgninger, som alle blev opfattet somgode og værdige til at blive taget i betragtning. Derforblev alle indkaldt til en personlig samtale, hvor de fiklejlighed til at fortælle mere om dem selv og deres en-gagement i Vollsmose. Det blev overvejet, hvordanholdet skulle sammensættes, når det overordnede for-mål var at få skabt et team på otte lokale beboere, derkunne være et mini-spejl af Vollsmose – i forhold tilbåde deltagernes alder og deres etniske baggrundsamt deres interesser i forhold til bydelsudvikling.

Det lykkedes at få sammensat et deltagerhold, der no-genlunde afspejlede den etniske sammensætning iVollsmose, hvor omkring 1/3 af bydelens borgere er et-niske danskere, efterfulgt af henholdsvis den tyrkiske,den arabiske og den somaliske gruppe. To dynamoerhavde således dansk baggrund, tre havde somaliskbaggrund og tre havde arabisk baggrund.

Aldersspændet på de otte dynamoer var fra 21 til 42år, og hver dynamo havde sit interesseområder, medcentral betydning for udviklingen i Vollsmose: Sund-hed, erhverv, unge, børn, miljø, kultur, aktivt med-borgerskab og uddannelse.

�� !!"� �� !�� "�� #�� "�� "�� "�� "�� $%�� &�� !�� " �� '�� " �� (�� )�� *��+� ��#� �� ,-�� $.�%.-�--�� *��*� �� /� ��,,,-�00-,�� 1�� ' �� !�2..$$%3$��4 �� $2�� 5--6��$5�--�� !��

� � � � ��/� �� 7��%�� /��06-��

� � � � � � � � � �81�-3--�1��9�� * ��:��8��

��

� � � � � � � � � � � � ��8� �� $%��;�$3��5--6��

� � � � � � � � � � � � � ��

Opsamling på planlægningen

Ansøgerne til stillingerne i projektet så lønnen somen væsentlig motivationsfaktor for at søge, ligesomdet var et incitament, at ansøgerne i opslaget kunnese, hvilke kompetencer de ville kunne erhverve sig påuddannelsen i forhold til at kunne gøre en forskel forderes bydel.

Dynamoerne har under hele forløbet været bevidsteom, at de var ansatte i et projekt til en regulær løn.De har været glade for, at de har kunnet hellige siguddannelsen uden at føle sig tvunget til at søge ek-stra arbejde. Dynamoerne har fornemmet, at det hargivet en vis status i deres netværk at være ansat i etprojekt frem for at ’være’ i et projekt. Samtidig giverdet et mentalt løft, at man ikke arbejder frivilligt,dvs. ulønnet, men rent faktisk er ansat til at gøre det,man brænder for i forhold til udviklingen af det om-råde, man bor i. Motivationen og energiniveauet øgesbåde i kraft af lønnen, og fordi man som ansat harstørre indflydelse på sit arbejde og dermed ogsåstørre ansvar for, at projektet kan lykkes. Som en afdynamoerne udbrød under projektudviklingsfasen:”Du må hjælpe mig, jeg er simpelthen ikke vant til at få såmange ideer på én gang, vi må snakke om, hvilken idé, derer vigtigst for projektet”.

Et grundlæggende krav for at kunne arbejde med pro-jekter er, at man kan arbejde med skriftlig formidling– eller at nogle i projektgruppen kan. Men netopgrundlæggende forudsætninger som skriftlig danskog at kunne skrive på en computer viste sig at væresvære at efterkomme for nogle dynamoer. Det vil påden baggrund være relevant at overveje, hvordan re-krutteringen i højere grad kan sikre at disse kompe-tencer er til stede.

Gennemførelse

Projektets formål og målFormålet med projektet De lokale dynamoer var at ska-be et bedre grundlag for, at især etniske minoriteterinddrages i og bidrager mere aktivt til bydelens udvik-ling. Idéen var gennem et uddannelsesforløb at opgra-dere lokale beboere til at kunne iværksætte projekterog igangsætte idéer til fordel for bydelen, samt byggebro både til egne netværk og mellem flere forskelligeaktører – både offentlige aktører og bydelens beboere.

Det var således målsætningen, at deltagerne igennemuddannelsesforløbet skulle:

● designe og gennemføre et projekt, arbejde med detgennem forløbet og lave en plan og strategi for atbevæge sig mod en ønsket fremtid

● forstå centrale udviklingsmetoder til fremme forVollsmoses udvikling, samt forstå og få indsigt i de-mokratiets spilleregler

● udnytte deres rolle som lokale dynamoer i Volls-mose ved at:● udvikle et nyt personligt og professionelt net-

værk samt lære at begå sig på tværs af forskelli-ge sociale og kulturelle niveauer og sammen-hænge

● blive i stand til at vælge relevante metoder ogkommunikationsformer i forhold til forskelligemålgrupper

● lære at analysere kulturelle og sociale fænome-ner i en bestræbelse på at løse konflikter

● lære at motivere og planlægge og hermed opnåen iværksætter- og coachrolle.

● bevidstgøres om deres potentiale – og udleve detved at: ● lære egne ressourcer at kende og tilegne sig red-

skaber til at udnytte dem – til gavn for Vollsmo-se

● lære at påtage sig ledelsesansvar og befordresamarbejde forskellige interessenter imellem

● lære at formidle et budskab på en sammenhæn-gende og forståelig måde

Fire kernekompetencer

I uddannelsen var især fire kernekompetencer centra-le: den fagspecifikke kompetence, den sociale kompe-tence, forandringskompetencen og realiseringskom-petencen.

11

Den fagspecifikke kompetence opnås, når man har tileg-net sig den nødvendige viden for at kunne løse en gi-ven opgave indenfor et bestemt fagligt felt. Her hand-lede det om projektdesign, kommunikation, ledelseog idéudvikling, samt et overblik over Vollsmose somlokalområde og bydelens ressourcer.

Den sociale kompetence er evnen til at omgås og forhol-de sig konstruktivt til andre mennesker, samt til atsamarbejde om fælles opgaver og mål, herunder løsekonflikter. Her handler det om at kunne skabe og ved-ligeholde kontakt og tillid, samt udvikle og udnyttekommunikationskanaler og at have personlig gen-nemslagskraft.

Forandringskompetencen er evnen til at tænke nyt, ev-nen til at lære – og lære hurtigt. Forståelse for udvik-ling og forandring, evnen til at justere og/eller aflæreuhensigtsmæssige vaner; nysgerrighed og lyst til ateksperimentere, og endelig evnen til at fokusere påmuligheder frem for problemer. Realiseringskompetencen, som også kan betegnes som ev-nen til at ‘get the job done’, forstås som evnen til atomsætte værdier, visioner, viden, indsigt, erfaringerog situationsforståelse til praktisk, målrettet hand-ling. Det er endvidere evnen til at udvise initiativ,sætte mål, prioritere og beslutte.

Uddannelsens forløb ogindhold

Uddannelsesforløbet blev struktureret omkring enrække temaer og fokusområder, der er aktuelle forVollsmose og tog desuden udgangspunkt i den enkel-te deltagers forudsætninger og kommende arbejdsop-gaver som lokal dynamo i Vollsmose.

Forløbet blev tilrettelagt som en vekselvirkning mel-lem intensiv undervisning, studiebesøg og projektpe-riode(r), og blev afsluttet med et større fællesprojekt –afholdelsen af beboerkonferencen "Har du pakket dinkuffert ud?".

Forløbet omfattede desuden en mentorordning frauge fire og projektperioden ud.

Projektet fik sin egen hjemmeside, hvor alle undervis-ningsmaterialer blev uploadet, man kunne frameldesig ved sygdom/fravær og orientere sig om dagens for-løb hjemmefra. Samtidig fungerede hjemmesidensom en elektronisk logbog (blog), hvor dynamoernekunne notere stort og småt omkring undervisningeneller deres projekt.

12

Uddannelsesforløbets elementer –en kort gennemgang

Introuge

Formål: At præsentere deltagerne for hinanden oglære hinandens styrker at kende, samt at aftale spille-regler for samvær. At introducere uddannelsens ind-hold, afstemme forventninger og afklare vigtige be-greber.

Indhold: Ud over ovenstående præsentation og intro-duktion blev deltagernes rettigheder og pligter gen-nemgået, og indretningen af lejligheden i Vollsmosesom undervisningslokale blev sat i gang. Deltagernefik udleveret en bærbar pc, som det var muligt atkøbe efter projektets afslutning, hvilket alle valgte atgøre. Den første fælles opgave – afholdelse af en recep-tion den følgende fredag for venner og familie – blevpræsenteret, og der blev nedsat arbejdsgrupper, derskulle sørge for det praktiske.

Opsamling: Introugen fungerede godt og efter hensig-ten. Deltagerne blev rystet godt sammen. At skullegennemføre en konkret opgave – afholdelse af recepti-onen – skabte fællesskabsfølelse og entusiasme.

Opmærksomhedspunkter: Dynamoerne blev med detsamme synlige i lokalområdet via receptionen, og detvar givende for deltagerne at skulle udføre en konkret

opgave sammen. Set i bakspejlet havde det været hen-sigtsmæssigt, at der allerede fra starten blev introdu-ceret til Vollsmoses historie og de mange lokale ak-tører og interessenters roller, da det viste sig som enaf de største udfordringer for deltagerne.

Seks ugers intensivt undervisningsforløb

Undervisningen var inddelt i seks forskellige under-visningsmoduler, med hver deres tema. Ugens førstefire dage hverdage blev der undervist i en blanding afoplæg, øvelser/træning, gruppedrøftelser og refleksi-on. Fredag var der fokus på kobling af det indlærte tilfordybelse og arbejde med eget projekt. Modulerneomfattede også forskellige ud-af-huset arrangementer.

Modul 1: Projektledelse, projektstyring og projektarbejde

Formål: At introducere de vigtigste begreber og værk-tøjer til iværksættelse og styring af projekter samt atintroducere til projektlederens rolle og opgaver i bo-ligsociale projekter.

Indhold: Metoder og redskaber til projektledelse – bl.a.SWOT-analyse, interessentanalyse og back-castingmo-del, som er en proaktiv metode til udarbejdelse aftids- og handleplan.

Opsamling: Undervisningen på dette modul var ret teo-retisk og viste sig at være svær at gøre relevant for del-tagerne. Først da de efter de seks ugers undervisning

Introuge6 ugers intensivt undervisningsforløb – fordelt på 6 moduler:

Modul 1: Projektledelse, projektstyring og projektarbejdeModul 2: Vollsmose som bydelModul 3: Demokratiets spilleregler og netværkModul 4: Anerkendelse og kommunikationModul 5: Coaching, konfliktløsning og mediationModul 6: Kreativitet og idéudvikling

Projektperiode – deltagernes egne projektidéerFællesprojekt – kuffertkonferenceMentorordningStudiebesøg

Oversigt over uddannelsesforløbets elementer:

13

begyndte at arbejde med deres eget projekt kunne dese relevansen af teorien og flere vendte da tilbage tilindholdet i projektmodulet.

Opmærksomhedspunkter: Projekttankegang læres lettestved at ’leve den i praksis’. Derfor vil det være en for-del, hvis projekttænkningen i højere grad udgør dendidaktiske og pædagogiske ramme for uddannelsen.Det vil betyde, at teori og praksis integreres, f.eks. vedat deltagerne arbejder med deres egne projekter,mens teorien præsenteres, eller der anvendes casesfra lokalområdet. Det store fælles projekt – konferen-cen "Har du pakket din kuffert ud?" – kunne af sam-me grund med fordel være placeret langt tidligere iforløbet.

Modul 2: Vollsmose som bydel

Formål: At deltagerne får en forståelse af lokalsam-fund og boligområder og dynamikken i disse. At deforstår sig selv og hinanden i lyset af deres forskelligekulturer og får indsigt i kulturers betydning for kom-munikation på tværs af etniske grupper. At deltager-ne bliver i stand til at praktisere borgerinddragelse ogdataindsamling.

Indhold: Der blev arbejdet med bl.a. ABCD-modellen,interview af nøgle- og netværkspersoner samt delta-gernes overblik og evne til at tilrettelægge og køre fle-re forløb parallelt. Der skulle koordineres interviewsmed ressourcepersoner, samtidig med at dynamoerneskulle kortlægge deres egne ressourcer – bogstaveligttalt vha. kort og plancher.

Opsamling: Kortlægningen af Vollsmose gav et billedeaf en bydel som et stærkt område, knyttet sammen påkryds og tværs via netværk og familiebånd, meget ligen traditionel landsby. Det gav deltagerne både over-blik over bydelens ressourcepersoner og selvtillid igruppen, da man kunne konstatere, at holdet samletset kendte endda rigtig mange i Vollsmose.

Opmærksomhedspunkter: Modulets indhold fordrer, atman har undervisere, der kender området indgåendeog kan supplere dynamoernes egen viden om bydelenpå borgerniveau med viden om netværk, der eksiste-rer i andre fora og på andre organisatoriske niveauer,f.eks. hos kommunen og boligorganisationerne.

Modul 3: Demokratiets spilleregler og netværk

Formål: At give deltagerne et overblik over aktørerne iVollsmose, historisk indsigt og indblik i de fora, hvordet er muligt som beboer at præge udviklingen af bo-ligområdet og en overordnet forståelse for demokratiog demokratiske spilleregler.

Indhold: Et rids af den historiske udvikling i Vollsmo-se, med fokus på det boligsociale arbejde, samarbejds-organer, processen omkring helhedsplaner for Volls-mose og beboerdemokratiet. Derudover møder medVollsmoses aktører, der fortalte om deres arbejde i ogfor bydelen.

Opsamling: Den store udfordring her var at formidleden overordentlige komplekse størrelse som en bydeler på en objektiv måde, så det både gav mening fordeltagerne, og så de kunne tilegne sig den nødvendi-ge indsigt i spillereglerne i lokal- og bypolitiske pro-cesser.

Opmærksomhedspunkter: Modulet kunne med fordel ha-ve ligget tidligere og været mere omfattende, da detvar tydeligt, at deltagerne havde en begrænset for-håndsviden om f.eks. beboerdemokratiet.

Modul 4: Anerkendelse og kommunikation

Formål: At deltagerne erhverver sig viden om Appreci-ative Inquiry og bliver trænet i AI-metoder, får indbliki, hvad der giver deres indre dynamo liv og energi ogfår formuleret, hvad der skal til for at blive en succes-fuld dynamo.

Indhold: Introduktion til Appreciative Inquiry som ud-viklingsmodel i forhold til dynamoernes arbejde meden ressourceorienteret tilgang til borgerinddragelse,samt undervisning i den anerkendende og værdsæt-tende tilgang og metode.

Opsamling: Deltagerne arbejdede med at sætte ord påegne ressourcer, ved at fokusere på egne succeser gen-nem succeskurver og succeskort - eller ved "at gørebegrænsninger til muligheder", som en af deltagerneefterfølgende skrev i sin dagbog. Det skabte både kre-ativitet og dynamik i gruppen at arbejde på dennemåde.

14

Opmærksomhedspunkter: Udfordringen her var at fåmødt deltagerne dér, hvor de var i forhold til at se påsig selv og egne kommunikationskompetencer. Fornogle var det en helt ny og fremmed tankegang, forandre var det mere tilgængeligt. De forskellige sprog-lige niveauer, som deltagerne befandt sig på, betødderfor også, at der skulle introduceres en ny termino-logi – et fagsprog til personlig udvikling, samtidigmed at en ny tankegang blev præsenteret.

Modul 5: Coaching, konfliktløsning og mediation

Formål: At introducere deltagerne til coaching, media-tion og konfliktløsning i forhold til situationer, der errelevante i deres rolle som projektleder for boligsocia-le projekter i Vollsmose – og at træne værktøjer hertil.

Indhold: Fokusering på spørgsmål og spørgsmålstypersom redskab for coachens arbejde, samt konflikt-løsning og rollespil i forbindelse med mediation.

Opsamling: Deltagerne oplevede modulet som givende,men også at der var overlap mellem undervisningen iABCD-metoden, AI- tilgangen og undervisningen i coa-ch/mediation-modul.

Opmærksomhedspunkter: Overlap kan ikke undgås, nårbeslægtede faglige områder præsenteres. Undervis-ningen skal derfor tilrettelægges, så deltagerne ikkeoplever det som gentagelser, men som en fordybelse istof og metoder ud fra forskellige faglige tilgange.Desuden kan det overvejes i højere grad at tage ud-gangspunkt i forskellige situationer fra konkrete ud-viklingsprojekter i en bydel, så de forskellige begreberfår en virkelighedsnær relevans.

Modul 6: Kreativitet og idéudvikling

Formål: At sætte fokus på og udvikle deltagernes krea-tive kompetencer, samt give dem værktøjer og redska-ber, der skal sætte dem i stand til at bruge kreativemetoder.

Indhold: Introduktion til forskellige metoder og dialo-giske redskaber til iscenesættelse af dialogprocesser imindre grupper og større forsamlinger samt metodertil proaktiv idéudvikling.

Opsamling: Ved hjælp af simple værktøjer blev delta-gernes kreativitet ansporet i en mere udviklingsorien-teret retning. Der blev arbejdet ud fra princippet’learning by doing’, dvs at man er nødt til at arbejdekreativt for at være kreativ. For mange deltagere vardet en udfordring – men også givende – at arbejde udfra, at kreativitet kan læres, og at det ikke er nogetman behøver være født med.

Opmærksomhedspunkter: Modulet kunne med fordel ha-ve været placeret tidligere for derved at kunne funge-re understøttende i forhold til kvalificeringen af detindividuelle projekt.

Samlet vurdering af de seks ugers undervisningsforløb

De seks ugers undervisning fik generelt en positivevaluering af deltagerne. De var enige om, at under-visningen gav gode og brugbare redskaber og hjælptil at forstå og få ideer til, hvordan man fungerer somperson. Det kan de lokale dynamoer både bruge i de-res dynamorolle, på et personligt plan og på længeresigt. Deltagerne gav generelt udtryk for, at de havdefået god indsigt i de forskellige emner, men at dele afundervisningen også havde været for teoretisk.

Det er naturligvis vigtigt at gøre sig overvejelser ombåde rammebetingelserne for uddannelsen og dennesopbygning, form og forløb, så selve forløbet kommertil at understøtte de overordnede intentioner medprojektet. I den forbindelse indgår både de didaktiskeovervejelser om modulerne, deres indhold og selveundervisningen, samt opbygningen af uddannelsensom helhed. I og med at projektet var et forsøg på attænke nyt, var der valg, der virkede indlysende, daprojektet blev planlagt, men som set i bakspejlet skul-le have været anderledes – eller som skulle have haftet andet fokus.

F.eks. viste det sig, at undervisningsdifferentieringvar en nødvendighed i langt højere grad end forven-tet, da deltagerne befandt sig forskellige steder, bådefagligt og personligt. På den måde blev uddannelsensprincipper – om evnen til og værdien af at møde men-nesker, dér hvor de er som et grundlag for at skabeudvikling – udfordret undervejs.

Der opstod naturligvis perioder med frustration, tvivlog usikkerhed hos deltagerne. Det var et grundlæg-gende vilkår for afviklingen af forløbet – og det bleven udfordring at håndtere dette vilkår på bedst muli-ge vis. Frustration kan være nødvendig for at skabeudvikling og læring. Udfordringen for underviserneblev her at vurdere, hvornår det var hensigtsmæssigtat gribe ind og skabe retning – og hvornår frustratio-nen skulle rummes for at skubbe deltagerne fremad.

Projektperiode –deltagernes egne projektideer

I forbindelse med uddannelsesforløbets projektperio-de fik dynamoerne mulighed for at arbejde med ud-viklingen af en konkret projektidé. Det beskrevne pro-jekt skulle knytte an til Vollsmose og kunne bidragetil udviklingen af bydelen.

15

præget af deltagernes forskellige udgangspunkter ogtempi. Nogle havde en næsten færdig projektidé frastarten, mens andre skulle kæmpe med projektbeskri-velsen. Det havde høj prioritet i undervisningen, dadet ansås som essentielt som lokal dynamo at kunnetænke i projekter og få kompetencer til at finde ud af,hvad man vil og hvordan man formidler det.

Efter deltagerne havde været i et ret struktureret for-løb i seks uger, planlagt af underviserne, skulle de nuselv til at stå for planlægningen. Et skifte i samar-bejdsform, der kom til at virke forstyrrende, og bådepåvirkede det sociale samvær mellem deltagerne ogrelationen til underviserne, der nu mere skulle haverollen som vejledere.

Det afgørende var her ikke, om projektet blev realise-ret. Dels var hovedformålet med projektperioden, atdeltagerne skulle tilegne sig de nødvendige værktøjertil at arbejde projektorienteret. Og dels lå det udenforuddannelsesforløbets rammer – såvel de tidsmæssigesom de økonomiske – at sikre realisering af otte for-skellige projekter.

Ikke desto mindre blev et par af projektidéerne rentfaktisk til virkelighed allerede under uddannelsesfor-løbet – mens andre i skrivende stund er ved at bliverealiseret, om end i en lidt anden form, og endnu an-dre fortsat er under udvikling.

Opsamling på projektperioden

Arbejdet med projektidéer og projektbeskrivelser var

Åbent hus arrangement på Syddansk Universitet for etniske minoriteter (Alaa Abdol-Hamid) Idéen var her at give unge med anden etnisk bag-grund – særligt unge fra Vollsmose – et kendskab tiluniversitetsmiljøet samt at ruste dem med et netværkaf ’gamle’ studerende på Syddansk Universitet. Arran-gementet blev gennemført i foråret 2007.

Vollsmose Open Air (Kristoffer Hansen) Idéen med projektet er at bruge musikken til at byggebro mellem de forskellige kulturer i Vollsmose ved atskabe en (eller flere) Vollsmose Open Air-koncerterog/eller andre musik-/kulturarrangementer på tværsaf kulturer i bydelen.

Motion og liv i Vollsmose(Szafaa Mostapha)Et sundhedstilbud til kvinder mellem 30 og 50 år, derdels giver dem mulighed for at dyrke motion sam-men, dels giver dem en større viden om krop, vægt,sygdomme og sundhed. Projektet er især tænktmålrettet til kvinder med små børn.

Kulturformidling mellem familier og daginstitutioner (Felis Hassan)Et kulturformidlingsprojekt, hvor tosprogede kultur-formidlere er med til at bygge bro både sprogligt ogkulturelt mellem forældrene og personalet i Vollsmo-ses daginstitutioner. Særligt tænkt som målrettet desomaliske forældre.

Bagerbutik i Vollsmose (Mohammed Hemade)Projektidéen går ud på at støtte en lokal entreprenør iat åbne en bagerbutik med en cafeafdeling på et nytbutikstorv i Vollsmose. Butikken skal både kunne løberundt samt være til nytte for beboerne i Vollsmose.

Kvinder som miljøambassadører i Vollsmose (Fadumo Ibrahim)Idéen med dette projekt er at fremme den bæredygti-ge udvikling i Vollsmose ved at øge bevidsthedenblandt områdets beboere om affaldssortering og mil-jø. 50 kvinder uddannes til at få større viden om mil-jø og kompetencer til at formidle denne viden. Projek-tet forventes realiseret, i en lidt anden form, i 2008 iforbindelse med den nye helhedsplan for Vollsmose.

Vollsmose ErhvervsNetværk (Torben Frøslev)Et erhvervsnetværk, der kan fungere som interesseor-ganisation og sparringspartner for kommende etniskeerhvervsvirksomheder i Vollsmose og resten af Oden-se, samt være en aktiv deltager ved etablering af nyevirksomheder i Vollsmose.

Egal Consult(Abdulahi Bashir Egal)Idéen her er at styrke integrationen i Danmark ved attilbyde en formidlingspartner med en interkulturelforståelse, der kan virke som brobygger mellem kom-muner, virksomheder og andre interessenter og nyedanskere – f.eks. i forbindelse med borgerinddragel-sestiltag.

De otte projektideer – kort fortalt

16

Fællesprojekt – kuffertkonference

Formålet: Dynamoernes fællesprojekt skulle plan-lægges sideløbende med, at de arbejdede med deresindividuelle projekter. Idéen var, at dynamoerne vedhjælp af den anerkendende metode skulle lave et ar-rangement, der kunne støtte beboerne i at frigøre res-sourcer og assistere i forhold til dannelse af beboer-styrede tiltag og at initiere netværk på tværs af parkerog haver.

Indhold: Dynamoerne arrangerede en konference, "Hardu pakket din kuffert ud?", der havde til formål at tagefat om temaet ’deltagelse i samfundet – især lokalt’.Dynamoerne blev inddelt i forskellige arbejdsgruppermed hver deres ressortområde og skulle samarbejdeom arrangementet, der fandt sted i juni 2007. Konfe-rencen blev åbnet med et oplæg fra to lokale borgere,der gav hver deres bud på, hvad det vil sige ’at pakkekufferten ud’. Herefter var der ’kuffertcaféer’, hvordeltagerne fik mulighed for at komme med ideer til,hvad de selv kunne bidrage med. Samtidig med kuf-fertcaféerne fik børnene mulighed for at udtrykke sigog fortælle hvordan de gerne vil se Vollsmose i fremti-den.

Opsamling: Konferencen blev en succes med 300 til-meldte, og den blev afviklet i en positiv atmosfære. Ikuffertcaféerne blev der opsamlet 35 konkrete ideer.Bl.a. blev det foreslået at lave et stort Vollsmosebille-

de, genbrug af skolebøger, hænge skilte op i områdetmed forskellige budskaber omkring rengøring på for-skellige sprog mm. Der opstod flere spontane net-værk, særligt på miljø- og sundhedsområdet. Idéerneer samlet i et idékatalog, som er fremsendt til rele-vante aktører i Vollsmose.

Konferencen var med til at styrke deltagernes tilhørs-forhold til deres bydel og til at skabe nye relationer påtværs af beboerne internt – og dynamoerne opnåedestor opbakning fra beboerne i Vollsmose. I VollsmoseAvisen, juli 2007, lød det: "Konferencen ’Har du pakketdin kuffert ud?’ var en slags svendeprøve De lokale dy-namoer skulle til (…) Efter alt at dømme har dynamo-erne bestået prøven".

Opmærksomhedspunkter: I arbejdet med fællesprojektetudkrystalliserede organisatorerne, formidlerne, depraktiske koordinatorer, dem der var gode til at brugederes netværk osv. sig. Individuelle projekter giver ik-ke disse muligheder, med mindre man hurtigt finderandre borgere fra bydelen at arbejde sammen med. Etstørre fokus på at give den enkelte dynamo bedre mu-lighed for at bidrage med det, vedkommende selv syn-tes, han/hun var bedst til, kunne dog have været øn-skeligt.

Processen med at arrangere kuffertkonferencen sketepå et tidspunkt, hvor de individuelle projekter togmeget plads, og det blev en periode, hvor emner somansvar, uddelegering og frustration blev aktualiseret

17

for deltagerne. Det var en stor udfordring for dynamo-erne som gruppe at arrangere så stor en konference –og det blev på den måde en yderst lærerig proces foralle parter.

Mentorordning

Mentorordningen mellem dynamoerne og ledere fradet kreative og innovative erhvervsmiljø på Fyn blevstartet op fire uger inde i uddannelsesforløbet og fort-satte i hele projektperioden ud.

Formålet med ordningen var, at den enkelte dynamoskulle inspireres og hjælpes af en erhvervsleder underog efter uddannelsen – for derved at styrke den efter-følgende forankring af dynamofunktionen i Vollsmo-se. Mentoren skulle hjælpe med at kreere ideer og stil-le sit kreative netværk til disposition, og dermed væremed til at eksponere de ressourcer, der er i Vollsmoseog fremme dynamikken imellem Vollsmose og restenaf Odense, Fyn og Danmark.

Opsamling: Mentorordningen var et af uddannelsensflagskibe, og der er ingen tvivl om, at både mentorerog mentees har haft gavn af at møde hinanden. Set ibakspejlet gav ordningen dog ikke helt den forvente-de synergieffekt, muligvis på grund af for høje for-ventninger.

Opmærksomhedspunkter: En mentorordning er et stortprojekt – og hjælp og facilitering til de enkelte par eren stor opgave i sig selv. En opgave, som viste sig van-skeligt rumme indenfor projektets rammer. Til gengæld virkede det som om, der næsten opstoden slags ’reverse mentoring’ – et begreb, fra teorier

om mentorskab – hvor mentoren lærer af mentee'enog kan bruge dennes netværk, f.eks. ved at få indsigt iVollsmoses byliv, andre kulturer mv.

Studiebesøg – Urbanprogrammet i Århus

Formålet med studiebesøget var at få indtryk af, hvor-dan en bydel, der ligner Vollsmose, har grebet borger-inddragelse an. Urbanprogrammet i Århus har eksi-steret siden 2002, og har igennem hele program -perioden lagt stor vægt på borgerinddragelse. Bl.a. harman afsat en stor pulje frie midler til borgernes egneprojekter, ligesom man har arbejdet for at sikre videstmulig selvforvaltning på disse projekter. Flere borge-re har, med hjælp fra programmets konsulenter, fåetansættelse i deres egne projekter – et forhold, som deotte dynamoer fandt særligt interessant.

Dynamoerne besøgte forskellige projekter for at få in-spiration til eget arbejde og få udvidet det faglige ogpersonlige netværk. Studieturen blev en kærkommenluftforandring for deltagerne, da den fandt sted ligeefter de seks ugers intensive undervisning. Turen varveltilrettelagt efter et grundigt forarbejde, og delta-gerne fandt den da også meget relevant og interes-sant, idet information og teori om borgerinddragelseog byudvikling, som var blevet gennemgået i under-visningsperioden, her blev forankret i praksis.

Se evt. www.urbanbydel.dk.

18

Formålet med dynamoprojektet var at skabe et bed-re grundlag for, at især borgere med anden etnisk

baggrund kunne bidrage mere aktivt til udviklingenaf Vollsmose – ved at udvikle projektkompetencernehos en gruppe lokale ildsjæle. Samtidig skulle projek-tet bidrage til udviklingen af nye metoder til borger-inddragelse.

Når man skal beskrive resultaterne af et sådant pro-jekt, er det ikke bare relevant at se på, hvilket konkretudbytte deltagerne, bydelen og kommunen har fået afprojektet, men også hvilke erfaringer der er ind-høstet, idet erfaringerne i sig selv udgør en væsentligdel af udbyttet. Det handler om erfaringer, både i for-hold til at organisere og gennemføre en sådan uddan-nelse – og til at udvikle nye metoder til borgerinddra-gelse. Sidstnævnte giver anledning til en yderligereperspektivering, der er samlet i rapportens sidste ka-pitel.

Deltagernes udbytte

Om deltagernes udbytte kan det opsamlende siges, atde har opnået indsigt i de eksisterende formelle oguformelle strukturer, man møder, når man som bor-ger vil deltage i bydelsudvikling. De har fået metoderog en udviklingstænkning til iværksættelse af initiati-ver og afvikling af aktiviteter i lokalområdet. De harfået redskaber til at handle og muligheden for at gøredet, fordi de nu ved hvordan.

Og ikke mindst: de har fået udvidet deres netværk be-tydeligt. Dels ved at få adgang til hinandens netværk,dels ved at få udvidet deres netværk, så det nu rækkerind i kommune og boligorganisationer – dvs. de aktø-rer, som dynamoerne fremover skal samarbejde medom udviklingen af deres bydel. Desuden har de fåethinanden, i form af netværket De lokale dynamoer.

Bydelens udbytte – ogkommunensAt de otte borgeres kompetencer blev styrket og ud-viklet er til gavn for bydelen, der har fået mere kom-petente talerør, ildsjæle og dialogpartnere – men i li-ge så høj grad for kommunen. Kommunensmedarbejdere har fået en bedre kontakt til Vollsmosei form af ’ansigter’ på konkrete borgere, som man kangå i dialog med – og som man kan spørge til råds. Fle-re af dem fungerer i dag som kontaktpersoner i Volls-mose for kommunens forskellige forvaltninger. Dethar med andre ord været en gevinst for begge parter.

I Vollsmose har der været tradition for, at de etniskegrupper ikke i særlig stor udstrækning hverken ken-der eller bruger hinanden. En stor gevinst i dette pro-jekt var, at rekrutteringen af deltagerne var så bred,at der blev opnået en ’fletværkseffekt’ – ved at de for-skellige netværk fik adgang til hinanden. Dette flet-værk er skabt på tværs af etniske grupper. En net-

Projektets resultater

19

værksdeling, som giver den synergieffekt, at de ottedynamoer f.eks. i løbet af ganske kort tid ville kunnetromme 800 mennesker sammen i Vollsmose – påtværs af kulturer.

Dynamoerne som gruppe fortsætter i form af forenin-gen De lokale dynamoer i Vollsmose. Foreningen har bl.a.planer om at lave en kulturnat i Vollsmose. Både forat gøre opmærksom på det kunstneriske miljø i Volls-mose og for at tiltrække borgere fra det øvrige Odensetil bydelen, som publikum.

Hjemmesiden www.lokaledynamoer.dk eksisterer stadig

og er nu overtaget af foreningen, der som sit formålhar "gennem projekter og fælles aktiviteter at bidragetil at fastholde og udbygge borger- og beboerinddra-gelsen i Vollsmose og skabe fortsat positiv udviklingved at understøtte flere lokale dynamoer" – som deskriver på deres hjemmeside.

Erfaringer med selve uddannelsenDe vigtigste erfaringer i forhold til selve uddannelsen

20

været en praktikperiode, f.eks. hos mentoren, en be-boerrådgiver eller en anden aktør i Vollsmose.

Mht. til de individuelle projekter var det – med ram-merne for projektet De lokale dynamoer – hverkenøkonomisk eller tidsmæssigt realistisk at skulle gen-nemføre otte enkeltprojekter i løbet af projektperio-den. Men det blev, set i bakspejlet, måske for svært fordeltagerne at skelne mellem at arbejde med projekti-déerne som case – for at lære sig projekttænkning –og så det at lave et ’rigtigt projekt’.

Erfaringen her er, at skal projekterne gennemføres,fordrer det en grundigere sortering i projektidéer frastarten, så de bliver realiserbare, samt en prioriteringaf at søge eksterne midler hertil. En anden mulighedkunne være at knytte hver dynamo op på en forening,kommunen eller en organisation, som kunne unders-tøtte realiseringen af projektet. Det kunne også havegjort det nemmere for den enkelte dynamo at vælgelet realiserbare projekter, både tids- og ressourcemæs-sigt, og ville dermed have højnet chancen for at pro-jekterne blev fuldført.

Sproglige udfordringer

Udfordringen i forhold til at skrive, især projektbe-skrivelsen, var for nogle af deltagerne meget stor, bl.a.på grund af manglende danskkundskaber – noget derogså fik betydning for anvendelsen af deltagernes log-

kan sammenfattes under temaerne didaktikken, prak-sisnær tilgang, sproglige udfordringer og selvforvalt-ning.

Didaktikken – tilrettelæggelsen af uddannelsen

Det ville have givet mere dynamik i arbejdsformen,såfremt der havde været en større vekselvirkning mel-lem de mere teoretiske forløb og de forløb, der varpræget af projektarbejdet. Det havde givet deltagernebedre muligheder for at lære projektarbejdsformen atkende, og underviserne havde bedre kunne understøt-te udviklingen af de kompetencer, der skal til for atgennemføre projektarbejde.

Efter introduktionsforløbet ville det have været rele-vant straks at gå i gang med input om bydelen ogdens forskellige netværk. Det viste sig at være kompli-ceret stof, som derfor kunne have været præsenterethelt i starten – og ad flere omgange. Modulet om kre-ativitet og idéudvikling kunne ligeledes med fordelhave været lagt tidligere, så deltagerne fik fat i deresegen kreativitet og idéer til deres eget projekt.

Det fælles projekt kunne have ligget lidt tidligere, evt.i forbindelse med modulet om AI, så deltagerne kun-ne se, hvordan anerkendende tilgang, konflikthåndte-ring og metoder til konstruktiv kommunikation kanbruges til at lette samarbejdet, når man skal gennem-føre større opgaver.

Praksisnær tilgang

Et forløb som De lokale dynamoer skal være praksis-nært og foregå i et tæt samarbejde med lokale interes-senter, kommunale instanser og samarbejdspartnerefor at kunne lykkes på en måde, der rækker ud over’bare’ at være et uddannelsesforløb.

Med en praksisnær tilgang til læring menes der her,at konkrete situationer i bydele, projekter, netværkmm. bør danne udgangspunktet for at arbejde medforskellige problemstillinger, der også gennemgås teo-retisk. På den måde vil forløb tage udgangspunkt iden komplekse virkelighed, der afspejles i konkrete si-tuationer. En praksisnær tilgang fordrer dermed også,at undervisere, vejledere, projektledere mm. har etgodt kendskab til den konkrete bydel og dens forskel-lige netværk.

Det er desuden en gevinst, hvis der gennemføres akti-viteter i praksis undervejs – som det skete med kuf-fertkonferencen – så det ikke bare er dynamoerneselv, der kan se de umiddelbare resultater af indsat-sen, fordi de har lært noget nyt, men også beboerne.En måde at understøtte dette yderligere, ville have

21

bog/blog på nettet. Fra referencegruppen og øvrige in-teressenter blev der givet udtryk for, at bloggen blevstuderet nøje, og det var med til at motivere dynamo-erne i forhold til at holde deres sider opdateret. Alli-gevel kunne bloggen have været udnyttet endnu me-re. Det er en vigtig erfaring i forhold tilrekrutteringen, at der bør lægges større vægt på dedansksproglige kundskaber. Men det kan jo også over-vejes, hvilken dynamik det kunne have givet arbejdetmed projektidéer og blog – og i projektet i det hele ta-get – hvis de deltagere, der ikke mestrer dansk sågodt, havde haft mulighed for at skrive på deres egetsprog (der så blev oversat til dansk efter behov). Detville være nytænkende, udfordre den ramme, borger-inddragelse foregår i, samt være en anerkendelse ogudnyttelse af deltagernes ressourcer.

Selvforvaltning

Uddannelsesforløbet lægger op til, at deltagerne me-strer selvforvaltning i deres arbejde. I perioden, hvordeltagerne arbejdede med de individuelle projekterviste det sig, at mange af deltagerne havde svært vedat planlægge egen dag, selv opsøge og skabe overblikover de opgaver, dagen kunne byde på og at samle oppå beslutninger. Disse kompetencer er helt afgørendesom projektleder, tovholder og lokal dynamo, og detvil være værdifuldt at sikre et større fokus på at un-derstøtte disse kompetencer. Dette kunne f.eks. ogsågøres ved, at der blev arbejdet mere praksisnært ogved at integrere projekt og faglige input fra starten afforløbet.

Erfaringer i forhold til nye metoder til borgerinddragelse

Gennem uddannelsesforløbet har deltagerne fåetværktøjer til at være mere kompetente ildsjæle og ak-tive borgere, og dermed mere ligeværdige partnere,der er i stand til at italesætte egne ønsker og behov iforhold til samarbejdet med kommune og boligorga-nisationer.

Kommunen har både fået indsigt i, hvor langt der re-elt er imellem den enkelte borger (sprogligt, skrift-ligt, kompetencemæssigt) og kommu-nen/boligorganisationerne – og fået udviklet en nymetode til borgerinddragelse.

Men måske er det allervigtigste udbytte de erfaringer,som både borgere og kommunale medarbejdere hargjort sig i forbindelse med forløbet – konkrete erfarin-ger, der viser, at en dialog og et samarbejde parterneimellem sagtens kan lade sig gøre.

Tilbyder man et uddannelsesforløb som De lokale dy-namoer, skabes der altså i højere grad mulighed for atunderstøtte ønsket om inddragelse af lokale beboere iudviklingen af lokalområdet. Samlet set er det et godtgrundlag for at begynde at udvikle andre metoder tilborgerinddragelse som supplement til de nuværende,for at engagere og kunne nå bredere ud hos de for-skellige grupper af borgere.

22

De sidste 10 år har der været øget fokus på borger-inddragelse, og der er i samme periode – ikke

mindst i forbindelse med kvarterløft og andre bydel-sprogrammer – lavet et stort og innovativt stykke ar-bejde fra kommunernes side for at styrke borgerind-dragelsen.

I Vollsmoseprojekterne Bydelsudvikleruddannelsen og Delokale dynamoer blev det bekræftet, at der findes moti-vation og vilje til kontakt og dialog både hos borgerneog hos kommunen og andre aktører – og til udviklingaf kompetencerne til at realisere dialogen.

Netværksatlas Vollsmose, som omtales i forordet, visersort på hvidt, at ressourcerne også er til stede. Detkan kun betyde, at der findes et potentiale for megetmere – og mere reel – borgerinddragelse. Men det pe-ger også på nødvendigheden af til stadighed at udvik-le metoderne og tænke nyt og utraditionelt, hvis manvil nå ud til de ressourcestærke grupper, man nu vedfindes, men som kommunen endnu ikke har i tale.

I dag tales der om selvforvaltning, self-governance, ogom at man som kommune eller offentlig myndighedkan lave både bedre og mere effektiv (og økonomisk)service, når man har god kontakt til borgerne og enviden om deres behov og ønsker. Det er altså til gavnfor begge parter at satse mere på en reel borgerdialog.

Erfaringerne fra Bydelsudvikleruddannelsen og De Lokaledynamoer viser nogle mulige veje frem – i form af kon-krete eksempler på, hvilke metoder og værktøjer, derkan anvendes, hvis man vil forfølge tankegangen om,at borgerinddragelse er nyttigt, både for borgeren ogmyndighederne.

Idéen om at arbejde meget mere med netværk som enmetode til at organisere inddragelse af borgerne, eren anden tankegang, der nok er værd at forfølge. Ikkesom en modsætning, men som et supplement til demere formelle fora, som afdelingsbestyrelser i bolig-foreningerne, eller skolernes forældrebestyrelser, derhar en mere bureaukratisk kultur, men er nok så nød-

Perspektivering

vendige. Det kunne være i form af dialoggrupper, dernedsættes efter behov, netværk der høres i forskelligespørgsmål eller arbejdsgrupper, der dannes i forbin-delse med konkrete tiltag i bydelen. Metoder, som harværet anvendt i kvarterløftet, og som gerne skulle le-ve videre.

Med Odense Kommunes nyligt vedtagne borgerind-dragelsespolitik er man kommet den reelle borgerind-dragelse et skridt nærmere – og hermed også en sik-ring af en fortsat positiv og dialogbaseret udvikling iVollsmose. En bydelsudvikling på borgernes egnepræmisser.

Netværksudvikling og borgerinddragelse i VollsmoseEn erfaringsopsamling fra Odense Kommunes bydelsudvikleruddannelse


Vollsmosesekretariatet for helhedsplan og kvarterløftOdense KommuneNovember 2007

Tekst: xxxxxxFotos: Odense Kommune

Niels Nyholm Layout: Christen Tofte Grafisk TegnestueTryk: one2oneOplag: 500

23


Vollsmose Allé 18, Postbox 1205240 Odense NØTelefon 65 51 18 81Fax 63 10 50 81e-mail: [email protected]/vollsmose

De lokale dynamoer

– erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose

De lokale dynamoer– erfaringer fra et borgerinddragelsesprojekt i Vollsmose


de lokale dynamoer

Documents