gerontologi I årgang 27 I marts 11 I nr. 018

De ældre stofmisbrugere

Verden ændrer sig på alle områder, ik-ke mindst på stofmisbrugsområdet,hvor stofpræferencer og stofindtagel-sesmåder hele tiden skifter. Udviklingenvarierer fra land til land, men et fælles-træk for alle de vestlige lande er, atstofmisbrugerne bliver stadigt ældre.

Det er der ikke noget overraskende i,men ikke desto mindre begribes og be-skrives stofmisbrug stadigt som noget,der overvejende rammer de unge ogyngre. I en kommentar i tidsskriftet Ageand Ageing skriver Caryl M Beynon: Forthose people dependent upon drugs …the last 30 years has seen the advent ofeffective treatment and harm minimisa-tion initiatives and, coupled with gene-ral advances in medicine, has increasedthe life expectancy of these drug users.

Der er næppe tvivl om, at erstatning afde meget farlige stoffer med metadon(substitutionsbehandling) og indførelseaf kombinationsbehandling af hiv-infek-tion har medført, at stofmisbrugerneshelbred er blevet bedre (skadesreduk-tion). Disse medicinske fremskridt harhjulpet en del stofmisbrugere til atoverleve, men derudover har dennegruppe ikke haft megen glæde af de me-

dicinske fremskridt. Generelt kan detderfor siges, at den stigende gennem-snitsalder i stofmisbrugspopulationen,og den stigende andel af ældre misbru-gere, ikke – eller kun i meget ringegrad - kan tilskrives medicinske ellerbehandlingsmæssige fremskridt.

Der er primært tale om en periode- ogkohorteeffekt, som slår i gennem, fordistofmisbrug hos mange udvikler sig tilen kronisk lidelse. Der var en stor til-gang af stofmisbrugere i slutningen af1960´erne, i 1970´erne og i 1980´erne.De er blevet ældre i dag, og en del afdem bruger og misbruger stadig stoffer.

Den ældre stofmisbrugerpopulation

Kohorteeffekten slår igennem som enstigende gennemsnitsalder og en stigen-de andel, og et stigende antal, som erældre end 39 år i stofmisbrugspopula-tionen, specielt blandt dem, der er af-hængige af opioid, som er morfinlignen-de stoffer. Det kan illustreres med datafra behandlingssystemet, herunder dataom brugere i substitutionsbehandlingog fra indberetningen om dødsfald. Derforeligger stort set ingen data om per-soner uden for behandlingssystemet.

Stofmisbrugere i behandling

Nedenstående tabeller (tabel 1 og 2)illustrerer aldersudviklingen for bru-gere indskrevet i behandling i årene1996 – 2007.

Det skal bemærkes, at behandlings-institutionerne i stor udstrækning over-tog substitutionsbehandling fra de prak-tiserende læger i årene 1996 – 1997.2007 er ligeledes atypisk pga. kommu-nalreformen. Og endelig er tallene me-get lidt repræsentative for den samledegruppe af behandlede, fordi der ikke ertale om det totale antal i behandling,men kun indskrevne i behandling depågældende år, og dermed undervur-deres andelen og antallet af ældre mis-brugere. Hvis man vælger år, som ikke er prægetaf politiske og administrative ændrin-ger, kan udviklingen beskrives som itabel 2.

Der er således tale om en markantstigning både i det absolutte antal og iandelen af de 39+ årige.

Ser man på, hvilket misbrug der isærpræger et aldrende klientel, er det pri-

Vi lever længere og længere, og det gælder også stofmisbrugere. Derfor bliver der flere

ældre stofmisbrugere, som kræver særlige plejeforanstaltninger

Alder 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

< 40 år 2793 3705 3277 3368 3509 3413 3482 4139 4174 4155 3918 3581

40–49 år 786 1195 633 584 746 686 690 816 829 820 1072 852

50–59 år 46 68 60 62 85 97 129 164 188 226 386 213

> 60 år 7 7 6 6 7 12 9 15 21 27 50 15

I alt 3632 4975 3976 4020 4347 4208 4310 5124 5212 5228 5426 4461

tabel 1. samtlige brugere indskrevet i behandling 1996 – 2007 fordelt på aldersgrupper

-Gero_1_11 23/02/11 14:58 Side 8

9gerontologi I årgang 27 I marts 11 I nr. 01

mært misbrug af morfinlignende stofferog kategorien primary drug: not known/missing, hvor det primære stof erukendt. I mindre grad gælder det mis-brug af hash, marihuana og lignende.Kokainmisbrug hos personer over 39 årses kun hos 6 % af de udskrevne i 2005.

Også personer i substitutionsbehand-ling bliver ældre (Sundhedsstyrelsen2008a). I 1993 var antallet personer over39 år ca.1.200 svarende til 39 % af samt-lige. Antal og andel var i 2004 steget tilhenholdsvis 2.600, som svarer til 50 %.

Data fra Københavns Kommune 2005

viser, at 46 % af misbrugere indskreveti behandling er over 39 år, og 16 % erover 49 år. 72 % af de ældre var i længe-revarende substitutionsbehandling (Kø-benhavns Kommune 2006 ). Af historis-ke grunde har København en noget æl-dre misbrugsgruppe end resten af lan-det, fordi ungdomsmisbruget primærtopstod her, for senere at sprede sig.Statistikken om misbrugsrelaterededødsfald afspejler ligeledes aldersud-viklingen i misbrugsgruppen. I 1993 vargennemsnitsalderen ved død 33 år, i2007 39 år. 45 % af de døde i 2007 varover 39 år, 19 % over 49 år (Sundheds-styrelsen 2008a).

de ældre stofmisbrugere I peter ege

De stofafhængige bliver stadigtældre. Dette er primært udtrykfor en periode- og kohorteeffekt,som igen er et udtryk for at stof-afhængighed hos en del personerudvikler sig til en kronisk lidelse.De ældre misbrugere har en lang-varig, 20 – 40 -årig misbrugskar-riere bag sig, og det præger dem.Der er tale om en svært socialtbelastet gruppe, oftest enlige, of-test helt uden for arbejdsmarke-det, med en høj sygelighed og dø-delighed. De repræsenterer der-for en stor udfordring for, og be-lastning af, social- og sundheds-væsenet, og de er reelt en megetomkostningstung gruppe.

Peter Ege er socialoverlæge iSocialforvaltningen, Københavnskommune

E127@sof.kk.dk

Alder 1998 2001 2006

Samtlige 3976 3413 3918

39+ årige 699 797 1508

Andel af 39+ årige i % 18 23 38

tabel 2. antal og andelen af samtlige brugere over 39 år indskrevet i behandling 1998, 2001 og 2006

Det aldrende klientel misbruger primært morfinlignende stoffer

-Gero_1_11 23/02/11 14:58 Side 9

gerontologi I årgang 27 I marts 11 I nr. 0110

Som nævnt er der ikke megen viden omde misbrugere, der ikke er i behand-lingssystemet. I Københavns Kommunehavde Det opsøgende sundhedsteam i2007 kontakt med 313 personer (Sund-hedsteam 2008). 60 % af dem var over39 år. Sygeligheden i denne gruppe varmeget stor, men kun 10 % havde kon-takt til egen læge. Ud over stofmisbrugvar de hyppigste lidelser alkoholmis-brug, psykiske lidelser, luftvejssygdom-me og infektioner.

Karakteristik

Langt de fleste af de ældre stofmisbru-gere er opioid- og blandingsmisbruge-re, og både alkohol, hash og angstdæm-pende medicin (benzodiazepiner) indgårhyppigt som en del af misbruget. Enstor del af gruppen er i substitutionsbe-handling, helt overvejende metadonbe-handling.

Socialt befinder de sig i en udsat ogmarginaliseret position. En mindre delaf de ældre i substitutionsbehandlingopretholder et lønarbejde, men det me-get store flertal er uden for arbejds-markedet og lever af overførselsind-komster, kriminalitet og sort arbejde.

De er ofte ret socialt isolerede, de harbekendte blandt stofmisbrugere, meningen stoffri venner, få har kontakt tilfamilien, og ca. 75 % har ingen partner.

Det er ikke klarlagt i detaljer, hvordanindtag af en række rusmidler påvirkerhelbred og aldring, men det er oplagt,at ikke kun det overdrevne indtag af rus-midler (inklusive tobak og alkohol) ogden intravenøse indtagelsesmåde, menogså levekår og livsstil har en ødelæg-gende virkning på helbredet. Generelter de ældre stofmisbrugere fysisk ogpsykisk nedslidte og fremtræder 20 årældre end deres faktiske alder. Muskelmasse og det totale vandvolumen

reduceres med alderen, det samme gæl-der omsætningen og udskillelsen afmedikamenter og rusmidler, med øgetrisiko for ophobning og forgiftning.

Det er uvist, hvilke konsekvenser derkan tilskrives den massive påvirkning afhjernens nerveoverførende stoffer

(transmitters), som blandt andet regu-lerer de kognitive funktioner, stem-ningsleje og muskelfunktion, men flereældre stofmisbrugere har nedsat kogni-tiv funktion pga. alkohol- hash- og ben-zodiazepinmisbrug og pga. hovedlæsio-ner. Enkelte er klart demente.

Sygeligheden blandt de ældre er ikkesystematisk undersøgt, men det er engruppe med en meget høj sygelighedpræget af akutte og kroniske infektio-ner (hiv, hepatitis, tuberkulose, hjerte-betændelse), luftvejslidelser, kreds-løbslidelser, tandsygdomme, amputa-tioner, mv.

Indsatsen overfor de ældre stofmis-

brugere

Det stigende antal ældre stofmisbruge-re er en stor udfordring for både social-og sundhedsvæsenet og har haft afgø-rende betydning for, hvordan vi tænkerog organiserer behandlingen. Dertilkommer, at det er blevet smerteligtklart, at langt fra alle modner ud af de-res misbrug, og at afhængigheden hosnogle får karakter af en kronisk lidelse. Strategien for behandlingsindsatsen harderfor ændret sig i en række lande, somhar indført begrebet harm reduction(skadesreduktion) som den overordnedemålsætning. Man har erkendt, at for endel stofmisbrugere er opnåelse af stof-frihed ikke et realistisk mål hverken pålang eller kort sigt. Fokus er derfor flyt-tet til mere pragmatiske mål såsom atbevare helbred, undgå død, begrænseskader og højne livskvaliteten.I denne indsats indgår substitutions-behandling, heroinbehandling, det øge-de sundhedsfaglige indhold i behand-lingen, stofindtagelsesrum, mv. Fremvæksten af et stigende antal ældre

har desuden skabt et behov for en ræk-ke omsorgs- og plejemæssige foran-staltninger til en midaldrende gruppe,som har et markant større plejebehovend ikke-misbrugende 40 - 60 årige.

I 2004 foretog man i Københavns Kom-mune en undersøgelse af behovet forpleje- og omsorgsforanstaltninger hospersoner over 39 år i substitutionsbe-handling og forsøgte at vurdere deresfremtidige plejebehov (Københavns

Kommune 2006). Vurderingen var, atca. 50 % af brugerne i den kommende5-års periode ville have behov for pleje-og omsorgsforanstaltninger. De pro-blemer, der ville udløse et behov forforanstaltninger, kunne grupperes somfølger:

- Hos 76 % somatiske problemer- Hos 31 % psykiske lidelser- Hos 30 – 40 % sociale problemer

(social isolation, ensomhed)

Hovedparten af de ældre brugere boedei egen bolig og kunne forblive i dennemed social støtte og pleje (hjemme-hjælp, -sygeplejerske), en mindre delhavde behov for botilbud med tilsyn, so-cial støtte, praktisk hjælp og pleje.Endelig var en del brugere så dårlige,at de havde behov for en egentlig pleje-hjemsplads. Nogle kan anbringes påalmindelige plejehjem, men langt fraalle. Problemet er, at stofmisbrugerneer væsentligt yngre - og at de føler sigyngre - end det almindelige plejehjems-klientel, og de vil derfor ikke trives påalmindelige plejehjem. Mange er stadigtaktivt misbrugende, handler lidt medstoffer i det omfang, de magter det, oghar en adfærd, der kan virke stødendepå både personale og beboere i almin-delige plejehjem.

For at løse dette problem, er der i desenere år etableret en række Alterna-tive plejehjem for stofmisbrugere.Målgruppen er: Personer, som på grundaf betydelig varig nedsat fysisk og psy-kisk funktionsevne har behov for omfat-tende hjælp i almindelige, daglige funk-tioner eller pleje, omsorg eller behand-ling, og som ikke kan få dækket dissebehov på anden vis (Serviceloven § 108).De alternative plejehjem skal kunne detsamme som de almindelige plejehjem,men skal i tillæg hertil kunne rummepersoner med en ofte meget mere aktiv,og afvigende, adfærd end almindeligeplejehjemsbeboere.

Der er over hele landet etableret enrække plejehjemslignede tilbud til denovenfor beskrevne målgruppe. I Køben-havns Kommune har man evalueret til-buddet og beskrevet målgruppen i en

de ældre stofmisbrugere I peter ege

-Gero_1_11 23/02/11 14:58 Side 10

rapport med den meget sigende titel Destår til de falder (Pedersen, 2006).Denne rapport illustrerer også, hvor so-cialt og helbredsmæssigt belastet grup-pen er. I perioden 2003 til 2005 var der ialt indskrevet 22 beboere. Der var syvkvinder og 15 mænd, gennemsnitsalde-ren var 45 år, to var under 35 år, seksvar over 50 år. De havde været stofmis-brugere siden deres ungdom, de varalle i substitutionsbehandling, menhavde desuden et misbrug af opioider,hash, alkohol og benzodiazepiner.Totredjedele var hiv-inficerede og i kom-binationsbehandling, næsten alle havdehepatitis C, nogle med skrumpelever,nogle havde haft tuberkulose. Flertallethavde kredsløbslidelser med kroniskesår, og enkelte havde fået foretagetbenamputation. Alle havde nedsat kog-nitiv funktion, og enkelte var diagnosti-cerede som demente. Den årlige døde-lighed blandt beboerne var 30 %, hvilketmere end noget andet illustrerer, at vi,trods den relativt unge alder, har at gø-re med et helbredsmæssigt meget be-lastet klientel.

Anbefalinger

De ældre misbrugere har behov for be-handling af deres misbrug, oftest sub-

stitutionsbehandling, de har behov forværesteder og en smule beskæftigelsefor at bryde deres sociale isolation. Dehar ofte behov for en langvarig og sam-menhængende sundhedsfaglig indsats,som de ikke får, fordi de ikke kan rum-mes hos den praktiserende læge eller idet sekundære sundhedsvæsen. Kunderes mest akutte problemer bliver dertaget hånd om, og hvis det skal blivebedre, er der behov for dels flere opsø-gende sundhedsteams til de mest mar-ginaliserede, dels en mere aktiv sund-hedsfaglig indsats fra behandlingssy-stemets side (Sundhedsstyrelsen 2008b),inklusive en brobyggende/formidlendeindsats i forhold til sundhedsvæsenet.

Den primære forebyggelse af de ældremisbrugeres problemer handler selvføl-gelig om at forebygge misbrug, men detfalder uden for denne temaartikels om-råde. Den sekundære forebyggelse hand-ler om en tidlig og vedholdende behand-lingsindsats og en mere konsekventgennemførelse af skadesreduktions-princippet i behandlingen, herunder aten sundhedsfaglig indsats integreres ibehandlingen af stofmisbrugere.

ReferencerBeynon, C.M. (2009). Drug use and ageing:

older people do take drugs! Age and Ageing vol.

38: 8 – 10.

Københavns Kommune (2006). Sektorplan for

Københavns Kommunes indsats overfor stofmis-

brug 2006 – 2008.

Pedersen D, (2006). De står til de falder.

Københavns Kommune.

Sundhedsstyrelsen (2008a).

Narkotikasituationen i Danmark

Sundhedsstyrelsen (2008b). Vejledning om den

lægelige behandling af stofmisbrugere i substi-

tutionsbehandling.

Sundhedsteam (2008). Indsats overfor de

sværest marginaliserede med helbredsproblemer

i Københavns Kommune.

11gerontologi I årgang 27 I marts 11 I nr. 01

Problemet er, atstofmisbrugerne ervæsentligt yngre - og at de føler sig yngre - end detalmindelige pleje-hjemsklientel, og de vil derfor ikke trives på almindeligeplejehjem

-Gero_1_11 23/02/11 14:58 Side 11