dansk jobanalyse 1. kvartal 2016

Jobzonen A/S • Rådhuspladsen 37 • 1785 København V, Danmark • +45 33 95 90 00 • CVR 26249120 • www.jobzonen.dk

Dansk Jobanalyse

Kvartalsanalyse Januar 2016

EN DEL AF

DANSK JOBANALYSEJANUAR 2016


Dansk Jobanalyse


Væksten i antal jobopslag ikke nødvendigvis lig med vækst i antal job

Så er de fleste af os godt i gang med et nyt spænden-de år. Ingen ved naturligvis, hvad 2016 vil bringe, men ser vi tilbage på 2015, er der næppe tvivl om, at vi vil opleve et stigende antal jobopslag og færre ledige kandidater.

Gennem 2015 steg antallet af job-opslag med hele 25 procent sam-menlignet med året forinden, og det er en eksplosiv vækst – særligt, hvis vi sammenligner os med de fore-gående år, hvor der har været en stigning, men ikke tilnærmelsesvis så stor.

Men selv om der har været en stig-ning på 25 procent i antal jobop-slag, er det ikke nødvendigvis ens-betydende med, at der udbydes 25 procent flere job sammenlignet med tidligere år.

Det vidner måske mere om, at det økonomiske opsving for alvor er ved at slå igennem. Virksomhederne søger i stigende omfang efter med-arbejdere. Det mærkes helt tydeligt.

Mange husker stadig 00’erne, hvor stort set alle brancher desperat skreg efter arbejdskraft, og vi oplevede en rekordlav ledighed. Konsekvensen var, at flere virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund af manglende ressourcer. Og den problematik tror jeg, de fleste gerne vil være for-uden - derfor scanner virksomhed-erne løbende markedet for dygtige medarbejdere.

NOGLE BRANCHER SKRIGER DESPERAT EFTER MEDARBEJDERE

Nogle brancher oplever allerede tendensen fra 00’erne. Eksem-pelvis virksomheder med mange ingeniører.

Ingeniører er nogle af de profiler, som der trods den økonomiske krise hele tiden har været efterspørgsel på, og den efterspørgsel er natur-ligvis ikke blevet mindre, jo tættere vi er kommet på det økonomiske opsving. Når store, velkendte inge-

niørvirksomheder i dag skriger efter arbejdskraft, er det intet i sammen-ligning med, hvad mindre og måske knap så kendte virksomhedsbrands oplever. At tiltrække eksempelvis en senioringeniører til en mindre eller mellemstor ingeniørvirksomhed kræ-ver i dag langt mere end et ordinært jobopslag på nettet, hvis det overho-vedet er muligt.

KRAV TIL JOBPORTALERNE

Hvis man ser tilbage på 00’erne, havde jobportalerne deres velmagts-dage. Det skyldtes ikke mindst, at jobportalerne stort set overtog job-markedet – en stor guldgrube – fra de trykte medier. Men nettets ud-vikling og mulighederne har gjort, at mange i dag uploader deres jo-bopslag gennem sociale medier, og derfor skal vi som jobportal være i stand til yde noget ekstraordinært, hvis vi skal skabe værdi for vores annoncører.

Det ekstraordinære består i at ramme bredt og ramme de passivt jobsøgende – altså dem, der ikke nødvendigvis er på jagt efter et job. Først hvis man er i stand til at vække de passive jobsøgende i forhold til et aktuelt jobopslag, har man som jobportal noget at tilbyde de bran-cher, som har vanskeligt ved at finde arbejdskraft.

UDVIKLING I ANTAL NYE JOBOPSLAG PER MÅNED

Kilde: Undersøgelsen er gennemført af Wilke for Jobzonen i perioden 21.–22. december 2015 blandt et repræsentativt udvalg af danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 1.039 interview.

Af Henriette Rhod LassenAdministrerende direktør Jobzonen

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Forbruget og boligmarkedet sikrer fortsat vækst i beskæftigelsen - mens eksporterhvervene taber arbejdspladser

Mens efterårets eksport-fald har betydet jobtab i de eksportorienterede erhverv, har vores private forbrug og fremgangen på boligmarkedet sikret en svag stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede i tredje kvartal 2015 på 1.316 fuld-tidsbeskæftigede.

»Jobvæksten i tredje kvartal var den svageste kvartalsvise vækst siden fjerde kvartal 2013. Det illustrerer, at efteråret var præget af en del økonomiske skuffelser, især hvad angår eksporten,« fortæller Jens Uhrskov Hjarsbech, som er økonom i Dansk Erhverv. Han påpeger, at det i høj grad er brancher, der ikke er eksportorienterende, som op-levede beskæftigelsesfremgangen i perioden, og at det er brancher, der direkte er påvirket af danskernes privatforbrug.

BRANCHEFREMGANG OG BRANCHETILBAGEGANG

Ifølge økonom Jens Uhrskov Hjars-bech er der særligt tre brancher, der udmærker sig ved at have ople-vet beskæftigelsesfremgang i tredje kvartal. Hotel- og restaurationsbran-chen, byggeriet og vikarindustrien

oplevede vækst, mens industrivirk-somheder, telebranchen, bankindu-strien, og dele af fødevareindustrien oplevede en tilbagegang i antal beskæftigede.

»Restauranter har i flere kvartaler oplevet en relativt stor og stabil fremgang, og også i tredje kvartal er der kommet flere beskæftigede til. Det stigende privatforbrug luner godt hos danske hoteller, cafeer og restauranter, og resultatet er flere ar-bejdspladser i denne sektor«»Byggeriet er igen pænt repræsente-ret blandt de brancher, der har op-levet størst fremgang i kvartalet. De stigende huspriser har gjort det mere attraktivt at bygge nyt eller udbygge og renovere sin nuværende bolig, hvilket er en medvirkende faktor til, at arkitekter og rådgivende ingeniø-rer oplever en pæn fremgang i kvar-talet (+657 beskæftigede). Samtidig

Jens Uhrskov HjarsbechØkonomDansk Erhverv

smitter boligmarkedet og privatfor-bruget positivt af på virksomheder, der udfører murer- og anden bygge- og anlægsvirksomhed (+344 be-skæftigede). Det fortsat høje niveau af store anlægsprojekter (Metro, Nordhavnen, sygehuse) er desuden en medvirkende årsag til fremgan-gen i disse erhverv.«

»Der er også fortsat øget aktivitet hos vikarbureauerne, hvilket kan være tegn på, at virksomhederne har haft behov for mere arbejdskraft end forventet. Virksomhederne kan være lidt tøvende med at fastansætte og ser tiden an for, om opsvinget hol-der momentum. Derudover kan det i nogle brancher være svært at finde kvalificeret arbejdskraft i rette tid.«

ANTALLET AF LØNMODTAGERE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

EN DEL AF

Kilde: Dansk Erhverv på basis af data fra Danmarks Statikstik


Dansk Jobanalyse


»Industrivirksomheder, der fremstil-ler motorer, vindmøller og pumper, har været hårdt ramt af eksport-tilbagegangen, og det kan ses i beskæftigelsesudviklingen.Denne branche står for det største fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede.«

»Der er hård konkurrence mellem teleselskaberne på det danske mar-ked, og især på mobilområdet. Virk-somhedernes indtjening er presset og løbende effektiviseringer har af flere omgange medført forholdsvis store reduktioner i antallet af medar-bejdere. Disse reduktioner fortsatte i tredje kvartal 2015.«

»Med stadig flere bankkunder, der klarer bankforretningerne gennem netbanken eller på telefon, er der behov for færre medarbejdere i filialerne. Det ses på udviklingen i beskæftigelsen i pengeinstitutterne. Pengeinstitutterne har oplevet en gradvist faldende beskæftigelse si-den slutningen af 2008.«

»Dele af fødevareindustrien, her-under drikkevarer og mejerier, har også oplevet tilbagegang i medar-bejderstaben. Generelt er det især

arbejdspladser i industrien, som er forsvundet i de senere år – de flyttes ofte ud af landet til steder, hvor det er billigere at producere. Handels-krisen med Rusland har også været hård for flere fødevareproduceren-de erhverv.«

FORTSAT POSITIVE VINDE

Den samlede beskæftigelse i Dan-mark har været stigende siden sommeren 2013, og i tredje kvartal 2015 var der med cirka 2.180.000

fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere det højeste antal beskæftigede si-den udgangen af 2009. Der kom i tredje kvartal 2015, 1.316 flere fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i arbejde, hvilket dog er en lavere stigning, end vi har set de senere kvartaler. Antallet af fuldtidsbe-skæftigede lønmodtagere er i dag fortsat cirka 109.000 lavere end i toppen i 2008. Beskæftigelsen er dog steget med knap 56.000 siden bunden i sommeren 2013.

»Der er især det private arbejds-marked, der har sikret beskæf-tigelsesfremgangen. Fra anden kvartal til tredje kvartal 2015 steg beskæftigelsen med 4.000 perso-ner i det private, mens den faldt med 2.700 i det offentlige. Der var i tredje kvartal 2015 godt 52.000 flere fuldtidsbeskæftigelse i den private sektor, mens beskæftigelsen i det offentlige kun er steget med 3.500 i samme periode,« fortæller Jens Uhrskov Hjarsbech og tilføjer: »Der er fortsat grund til at forvente en stadigt stigende beskæftigelse i det nye år, da privatforbruget ende-lig har rystet krisen af sig. Det giver øget efterspørgsel efter arbejdskraft hos virksomheder, der især sælger deres varer og tjenester til dan-skerne. Den stigende beskæftigelse er i øvrigt en af årsagerne til det stigende private forbrug, der også hjælpes godt på vej af lave oliepri-ser og renter, samt et boligmarked i forbedring«.

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Dansk Erhverv på basis af data fra Danmarks StatistikNote: De viste tal er beregnet på 4. kvartalers gennemsnit, dvs. som forskellen mellem gennemsnittet af perioden 4. kvt. 2014 t.o.m. 3. kvt. 2015 og 3. kvt. 2014 t.o.m. 2. kvt. 2015.

UDVIKLING I ANTALLET AF FULDTIDSBESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE.

ÆNDRING I ANTALLET AF FULDTIDSBESKÆFTIGEDE I PRIVATE VIRKSOMHEDER 2. TIL 3. KVARTAL 2015

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Cirka 3,7 millioner besøgte Jobzonens hjemmeside i 2015, og cirka 3,2 millino-ner tastede et søgeord ind. Det mest søgte ord på job-zonen.dk i 2015 var ’pæda-gog’ efterfulgt af ’finans’ og ’sygeplejerske’.

Tal er taknemmelige, men hvis man besøger en jobportal på nettet, så er det sandsynligvis, fordi man i en eller anden udstrækning er aktivt jobsøgende.

Finansforbundet bekræfter da også, at der i de senere år har været en større mobilitet blandt forbundets medlemmer.»Vi har en lav ledighed blandt vores medlemmer, men det er tydeligt, at de har været mere jobsøgende i de senere år. Vi skønner, at der siden 2008 er blevet opsagt cirka 12.000 finansfolk, men mange har heldigvis

fundet nyt arbejde efterfølgende.«

Kigger man længere ned af listen, finder man ordet ’ingeniør’ helt nede på en 74.-plads, og der har således ikke været specielt mange søgninger på den type stillinger i 2015.

Det er der, ifølge IDA, en helt natur-lig forklaring på: »Vi har den lave-ste ledighed i mange år på under to procent, hvilket er under det, vi kalder ’det strukturelle niveau’. Det er stort set umuligt at finde en ingeniør i dag, og det er de færreste ingeniø-rer, der reelt er jobsøgende.

Det første step er naturligvis at råbe ingeniørerne op og gøre opmærk-som på, at virksomheden har brug for vedkommende. Til det formål findes der i dag forskellige digi-tale markedsføringsværktøjer, men de skal bruges med omhu, så man rammer lige på det rette sted og tidspunkt.

Når man så har eksponeret vedkom-mende for et stillingsopslag, gælder det om at kunne præsentere personen for et attraktivt job med et godt indhold,« siger Morten Thies-sen, formanden for Ansattes Råd i IDA.

Hos Jobzonen er man naturligvis ær-gerlig over de mange virksomheder, som har svært ved at finde folk, og at det i flere og flere brancher sim-pelthen ikke er tilstrækkeligt at nøjes med et stillingsopslag, hvis man sø-ger en ny medarbejder.

»Vi sammenligner ofte jobmarkedet med et isbjerg. Når man kigger på et isbjerg, så er det kun 25 procent, der er synligt, fordi resten befinder

sig under vandet. Sådan er det også med jobmarkedet - De aktive jobsø-gende er de mest synlige, men udgør også den mindste gruppe, mens den store gruppe af passive jobsøgende ikke er så nemme at få øje på.

Og hvis man har svært ved finde medarbejdere til sin virksomhed, så giver det ikke mening kun at søge i de øverste 25 procent af det sam-lede udbud – altså blandt de aktive jobsøgende.

Man skal videre ud og i dialog med de passive jobsøgende for at finde de nye medarbejdere, hvilket Jobzo-nen har udviklet en række værktøjer til inden for de senere år,« siger Hen-riette Rhod Lassen fra Jobzonen.

Kampen om de passive jobsøgende

Morten ThiessenFormand for Ansattes Råd IDA

25 MEST SØGTE ORD/STILLINGER PÅ JOBZONEN I 2015

Kilde: Jobzonen

1 Pædagog 14 Receptionist

2 Finans 15 Elektriker

3 Sygeplejerske 16 Socialrådgiver

4 Pædagogmedhjælper 17 Lægesekretær

5 Lager 18 Handicaphjælper

6 Rengøring 19 Kontorassistent

7 Sekretær 20 Salgsassistent

8 Lærer 21 Direktør

9 Kontor 22 Ufaglært

10 Projektleder 23 Tømrer

11 Chauffør 24 Laborant

12 Deltid 25 Kok

13 Studiejob

EN DEL AF


Dansk Jobanalyse


Undersøgelse: Vi flytter ikke med vores arbejdspladsCirka 3900 statslige ar-bejdspladser vil i de kom-mende år blive flyttet ud af København, og allerede i første kvartal af 2016 skal de implicerede styrelser og organisationer ifølge Erhvervs og Vækstministe-riet komme med budget og handlingsplan.

Men hvor mange af de nuværende medarbejdere vil flytte med deres ar-bejdsplads, og hvor mange vil blive i København og omegn og søge an-det arbejde?

Jobzonen valgte at stille spørgsmålet

til danskerne om, hvor langt folk er villige til at rejse, såfremt deres ar-bejdsplads flytter. Og svaret er enty-digt – der er ikke mange, der har lyst til at bevæge sig særlig langt.

Hvis arbejdspladsen flytter, og trans-porten bliver over to timer – hvilket den vil gøre for mange af de implice-rede, der i dag er ansat i de organi-sationer og styrelser, der er udpeget til at skulle flytte – vil kun syv procent flytte med arbejdspladsen. Og selvom flytningen måske ligger lidt ude i fremtiden, ses de første tegn på, at mange ikke flytter med deres arbejdsplads.

»I Jobzonen mærker vi tydeligt en stigende aktivitet fra folk, der enten

lægger deres CV i vores database eller søger direkte på opslåede stillinger i København og omegn, hvilket helt sikkert er en følge af, at mange ikke ønsker at flytte med de-res arbejdsplads til den anden ende af landet.

Det er på mange måder en naturlig reaktion – der er jo mange andre faktorer, som spiller ind. Hvis man har boet og arbejdet hele sit liv i København – og måske har børn og ægtefælle med relationer her – så flytter man ikke bare lige med til en by, som man slet ikke har noget forhold til. Og det, tror jeg, vil blive en stor udfordring for de arbejds-pladser, der flytter, for det betyder jo, at man siger farvel til mange års

erfaring, som skal oparbejdes et an-det sted.

Samtidig har man valgt at flytte ar-bejdspladser til steder, hvor udbud-det af arbejdskraft heller ikke er det samme som i en storby, og det kan få indvirkning på kvaliteten i arbej-det på den korte bane,« siger Henriette Rhod Lassen, Jobzonen

Hvor meget trans-porttid vil du ac-ceptere, at der er til din daglige arbejds-plads?

»Jeg ville selv søge job, der havde mellem 1-2 timers trans-porttid hver vej. Det er meget, men hvis det enten var drøm-mejobbet, eller jeg var ledig, så ville det være mit udgangspunkt. Jeg kender flere, der har den transporttid, og mange af dem - desværre ikke alle - har en aftale om fleksibelt hjemmearbejde og/eller arbejdstid i toget.

Mit ønske er, at fremtidens ar-bejdsmarked bliver meget mere fleksibelt, så folk netop kan det. Dermed kan de også nemmere bo længere væk fra de store byer, hvor husene er billigere og naturen skønnere. Det vil være en bedre situation for mange, og så behøvede vi måske heller ikke tvangsflytte en masse offentlige arbejdspladser og folk.«

Ville du være klar til at flytte med din ar-bejdsplads såfremt den flyttede fra

København og til eksem-pelvis Jylland?

»Jeg er ikke bundet af hverken ægtefælle eller børn i Køben-havn, og derfor er det nem-mere for mig, hvis jeg stod i den situation.

Jeg ved dog ikke, om jeg ville prøve at finde et andet job i stedet. Men jeg ved, at jeg ville ønske, at der ikke stod så mange statsansatte i denne svære situa-tion lige nu.

Og jeg ville ønske staten hjalp noget mere her. Det er jo trods alt dem, der har sat denne store omvæltning i gang.«

I alt 3900 medar-bejdere skal i den nærmeste fremtid flytte med deres ar-

bejdsplads til et andet sted i landet eller vælge at søge nyt arbejde.

Hvad er din holdning til denne løsning?

»Det er et stort indgreb i rigtig mange menneskers liv. Man skal huske på, at det ikke kun påvirker den enkelte, men også eventuelle ægtefæller, som må-ske skal ud og finde et nyt job.

Børnene skal hives ud af skoler, og netværket med fx bedste-forældre og venner fjernes. Samtidig udfordrer det arbejds-markedet i København, hvor vi i forvejen har mange arbejdsløse akademikere. Jeg forstår derfor godt behovet for en spredning, men jeg synes det virker ugen-nemtænkt og forhastet.«

Anna Mee Allerslev har siden

1. januar 2011 været borg-

mester for Beskæftigelses og

Integrationsforvaltningen i

Københavns Kommune. Hun

har tidligere været formand

for DJØF studerende samt

været ansat i Kommunernes

Landsforening.

SKARPE TIL ANNA MEE ALLERSLEV

1 2 3

3

HVOR LANGT VILLE DU ACCEPTERE AT DIN ARBEJDSPLADS SKULLE

FLYTTE SÅ DU SELV FLYTTER MED?

Max 15 minutter 6,7%15 og 30 min. 24,6%31 min og én time 47,9%Én og to timer 13,8%Over to timer. 7,1%

EN DEL AF

dansk jobanalyse 1. kvartal 2016

Documents