dansk artilleri-tidsskrift - a-o-f.dk · plan for implementeringen, men umiddelbart vil et godt bud...

NR. 3 NOVEMBER 201096. ÅRGANG

UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN 0011-6203

Danske ArtilleriregimentArtilleriofficersforeningenHjertingvej 1276800 Varde

DANSKARTILLERI-TIDSSKRIFT

ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN

Formand: Oberst B. Mejlholm, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde

Sekretær: Major M. Hemmingsen, FAK, Svanemøllens kaserne,

Ryvangsalle 1, Postbox 2521, 2100 København Ø.

Kasserer: AFDING P. Mørkeberg, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde.

Giro 5 02 74 38 (Alle ud- og indbetalinger i forbindelse med DAT).

Medlemskab: 250 kr. for et år.

DANSK ARTILLERI-TIDSSKRIFT (medlemsblad for Artilleriofficersforeningen)

Ansvarshavende Oberstløjtnant Anders Poulsen, 2. Uddannelsesafdeling, Hjertingvej 127, 6800 Varde,

tlf. 76 95 55 00. FIIN: 2DARUD-S00AX Poulsen, Anders

Redaktions- Major Carsten Heilmann Petersen, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde,

sekretærer: tlf. 76 95 54 30. FIIN: HILS-LV200, e-mail: [email protected]

Kaptajn P.S. Larsen, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde,

tlf. 76 95 54 75. FIIN: HILS-TEK104, Larsen, P.S. E-mail: [email protected]

Elektronisk post: e-mail adresse: [email protected]

Lokalrepræsentanter: DAR: MJ N.H. Broch tlf. 76 95 54 11

HO: KN C. Høj tlf. 36 13 27 13

Ekspedition og kassemester:Seniorsergent D. B. N. Just, Hærens Ildstøtteskole, Hjertingvej 127, 6800 Varde,

tlf. 76 95 54 05. FIIN: HILS-TU103, Just, D. B. N.

Abonnement: Tegnes hos ovennævnte. Pris kr. 200,00 for et år. Enkeltnummer kr. 60,00.

Produktion: Grafisk Produktion Ribe ApS, Ørstedsvej 20, 6760 Ribe.

Indhold: De overordnede rammer på plads ......................................................................................... 61 Ekstraordinær generalforsamling... ..................................................................................... 63 Ildstøtte til kampunderafdelingen - anno 2010 ...................................................................... 65 Oberst, Direktør T.V. Hegelunds Mindelegat 2010 .................................................................75 CIMIC kom for alvor i ilden under NRF 14/LCC afsluttende certifi ceringsøvelse i Oksbøl i efteråret 2009.........................................................................................................76 Luftværnets historie - 2. del....................................................................................................l 86

- - --Eftertryk kun med redaktionens tilladelse.

61

Dansk Artilleri Tidsskrift3. hefte, november 2010

De overordnede rammer på plads

Af Oberst Birger MejlholmChef for Danske Artilleriregiment

og Hærens Ildstøtteskole

Så kom først Forsvarskommandoens (FKO) ogsiden Hærens Operative Kommandos (HOK)direktiver for det videre arbejde med den nyehærstruktur.For artilleriets vedkommende står det fast, atDanske Artilleriregiment (DAR) og HærensIldstøtteskole sammenlægges til Danske Artil-leriregiment - Hærens Center for Ildstøtte,ISTAR og CIMIC, samt at alle artillerienhederoverføres fra brigader og division til DAR.Lignende sammenlægninger gennemføres iøvrigt ved ingeniør-, telegraf- og forsynings-tropperne, idet disse nye regimenter også be-tegnes som tjenestegrenscentre.Selv om forligsaftalen fra juni klart anfører, atder skal etableres en særlig analyse-, efterret-nings- og overvågningsenhed (ISTAR) på Var- de Kaserne, så giver FKO indtil videre aleneHOK til opgave at planlægge herfor, hvorimodnæsten alle øvrige ændringer i hæren godken-

des til umiddelbar iværksættelse. Meget tyderogså på, at de indledningsvis ca. 35 stillingertil ISTAR-området - der også omfatter HumanIntelligence (HUMINT) og psykologiske ope-rationer (PSYOPS) – i givet fald skal findesved reduktioner andre steder i hæren.Af HOK direktiv fremgår det, at den nuværen-de halvårlige indkaldelse af ca. 250 værneplig-tige fordelt på to batterier frem mod som -meren2011 gradvis - men midlertidigt - reduceres tilca. 175 værnepligtige samlet i ét batteri. Somkonsekvens heraf - samt nedlæggelsen af artil-leripejleradaren ARTHUR - bliver 2. Uddan-nelsesafdeling (UDDAFD) og 3. Førings- ogMålopklaringsafdeling (FØ&MLAFD) midler-tidigt sammenlagt. Såfremt det senere besluttesat øge indtaget af værnepligtige kan 2 UD-DAFD genopstå, men her vil jeg overlade tillæseren selv at vurdere sandsynligheden for atdette sker.

62

Altså et artilleri med sammenlagt ca. 500 sol-dater og indledningsvis bestående af fem bat-terier. Det skal hertil bemærkes, at ISTAR,HUMINT og PSYOPS først etableres, såfremtFKO godkender dette. I den forbindelse harHOK nu planlagt, at DAR får ansvaret for op-stilling og udsendelse af HUMINT-bidraget tilISAF fra FEB 2012. En opgave vi med spæn-ding og stort engagement naturligvis vil kasteos ud i snarest muligt.HOK agter primo december at udgive en tids-plan for implementeringen, men umiddelbartvil et godt bud være, at 2 UDDAFD og 3FØ&MLAFD sammenlægges medio 2011, nårindtaget af værnepligtige reduceres til 175 pr.hold. Meget tyder også på, at den formelle nyestruktur som helhed træder i kraft pr. januar2012, som dermed kan blive ”store skiftedag”i hæren.Som det tydeligt fremgår af ovenstående, måartilleriet nu desværre se sig ramt af yderligerereduktioner. Artilleriet er herefter den ubetin-

get mindste tjenestegren i hæren og har eftermin opfattelse absolut nået en kritisk masse.Artilleriet favner fremover mange og spæn-dende men små og sårbare kapaciteter.Med denne fremtidige relativt begrænsedestruktur burde det være åbenlyst for de fleste,at en geografisk samling på Varde Kaserne erafgørende for at etablere og bevare et velfun-gerende regiment og tjenestegrenscenter. Kunderved opnås et tilfredsstillende uddannelses-miljø, en kost-effektiv udnyttelse af Varde Ka-serne, en tilfredsstillende rekruttering og an-vendelse af personel og dermed en grundlæg-gende sammenhængskraft og korpsånd. Derarbejdes derfor ihærdigt på at få dette store øn-ske opfyldt.Desværre er planen for kommende større ma-terielanskaffelser stadig uklar, og der er derfori øjeblikket ingen afklaring af den tiltrængteerstatning af haubits M 109. Materieltjenestenhar bebudet et nyt udspil med udgangen af ok-tober, hvilket afventes med stor spænding.

Den nye artilleristruktur vil herefter se således ud:

JFIC: Joint Fires and ISTAR Cell.

63


Den store professionelle indsats, der ydes af demange udsendte artillerister, har aftvunget storanerkendelse hos kampgruppecheferne, der li-gesom deres underlagte chefer næppe er i tvivlom nødvendigheden af et fleksibelt og robustdansk artilleri. Set på denne baggrund kan denkommende artilleristruktur forekomme util-strækkelig og uforståelig, men den er - med degivne rammer - den bedst mulige løsning.Sammenfattende er det min vurdering, at så-fremt ISTAR ikke umiddelbart implementeres,eller der ikke bliver udsigt til erstatningsan-

skaffelser for M109 - men også UAS RAVEN- i den nærmeste fremtid, kan det få alvorligekonsekvenserne for strukturen og dermed fortjenestegrenens fremtid. Hertil kommer beho-vet for samling af artilleriet i Varde.Afslutningsvis vil jeg i denne vanskelige situa-tion opfordre alle gæve artillerister og venneraf artilleriet til at stå sammen, se fremad, kæm-pe og gøre de nye kapaciteter til en succes.Kun derved kommer vi helskindet ind i fremti-den.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.2. Opdatering af forenings love. 3. Eventuelt

I forlængelse af den ordinære generalfor-samling torsdag den 29. april 2010 indkal-der bestyrelsen hermed til ekstraordinærgeneralforsamling.

På den ekstraordinære generalforsamlingskal bestyrelsens forslag om opdatering afforeningens love behandles.

Formålet med opdateringen er alene at brin-ge lovenes ordlyd ajour med de faktiske for-hold. Således omtaler foreningens love i sinnuværende form bl.a. Hærens Materiel-kommando.

Forslag til nye love forefindes pr. 6. novem-ber 2010 i officersmessen på Varde Kasernesamt ved KN C. Høj ved Hærens Officers-skole. Endvidere kan forslag til opdateredelove rekvireres hos foreningens sekretær.

I umiddelbar forlængelse af generalforsam-lingen vil foreningen være vært ved en let-tere anretning. Tilmelding skal ske senestmandag den 29. november 2010, enten påden i messen fremlagt liste eller hos MJN.H. Broch, Hærens Ildstøtteskole.

På Hærens Officersskole kan tilmeldingenske til KN C. Høj, VUT-afdelingen. For del-tagere fra København kan der arrangeresfælles transport fra Hærens Officersskole tilVarde. Såfremt man ønsker transport, med-deles dette til MJ C. Høj ved tilmelding.

Vel mødt

Ekstraordinær generalforsamlingNY DATO

Mandag den 6. december 2010 kl. 14.00i officersmessen på Varde Kaserne

64

WH

EN FIR

E RA

NG

E REA

LLY MATTER

S.

The Bofors A

rcher is a self-propelled wheeled

howitzer, designed for the fragm

ented battle-field. It can handle all types of international 155 m

m am

munition and has a reach of 50 km

. This gives great tactical freedom

and a real advantage.

ww

w.baesystem

s.se

65


KarakteristikaErfaringerne fra indsættelse i Afghanistan vi-ser klart at opgaver og midler igennem de se-neste år har bevæget sig nedad. Således støttesen kampunderafdeling (KAUAFD) i dag, ruti-nemæssigt, af en bred palette af ildstøttemid-

ler, som vi tidligere udelukkende så på briga-deniveau eller højere:• Rørartilleri• Morterer• Raketkastere• Flystøtte• Kamphelikoptere

Dette koblet med det faktum at vore enheder erindsat i et tredimensionelt kamprum, medmange aktører gør at opgaven, på det allerla-vest taktiske niveau, i dag fremstår som væ-sentligt mere kompleks end for bare 3-4 år si-den. Kort sagt kan man sige at vi er blevet”Joint” og ”Combined”. Således skal vi for-holde os til meget nyt, herunder integration

Ildstøtte til kampunderafdelingen- anno 2010

Af KN J. Haick,SagsbehandlerObservationstjeneste,G5/Hærens Ildstøtteskole.

66 Ildstøtte til kampunderafdelingen - anno 2010

med andre værn og samarbejde med og støttefra andre nationers midler.Den store palette af ildstøttemidler stiller i hø-jere grad end tidligere krav om en effektiv ild-støttekoordination, samt integration af midler.Såfremt dette ikke gennemføres, får vi langtfra det optimale ud af den rådige mængde ild-støtte. Det er i høj grad et spørgsmål om at få1+1 til at give 5.Kravet om koordination, samt det forhøjedeantal af aktører ved KAUAFD stiller krav omen klar ansvarsfordeling på dette niveau.Den opgave der, på nuværende tidspunkt, fore-ligger ved KAUAFD er at kunne:• Gennemføre ild- og ildstøtteplanlægning• Gennemføre ildstøttekoordination og inte-

gration af rådige midler med manøvren.• Indsætte ildstøtte fra alle de ildstøttemidler

der er til rådighed og samtidig separeredenne (deconfliction) i forhold til andremidler.

• Indsætte ISTAR1 midler samt separere dissei forhold til andre midler.

• Virke som KAUAFD eksperter indenforBat tlespace Management (BM)2

Det faktum at flystøtten indsættes på lavere ni-veauer end tidligere, har betinget at TACP nuindsættes til støtte for KAUAFD. Forward AirControlleren (FAC) indgår således som ”ob-servatør” på lige fod med andre observatører.I forbindelse med udgivelsen af den nye ver-sion af HRN 410-001/002 og 003 vil vi frem-adrettet skelne imellem ildstøtte i forbindelsemed Stabiliseringsoperationer og Kampopera-tioner, idet der kan være væsentlige forskelligei både doktrin og teknologi. Idet vi, stadig, eren lille hær, skal organisationen, også fremad-rettet kunne håndtere begge yderligheder. Jeg vil i nærværende artikel prøve at gøre redefor hvorledes ildstøtten til KAUAFD har ud-viklet sig og hvilke studie/udviklingstankerder ligger på område, på kort sigt.

Indsættelse af ildstøtte under Nært Mål beskri-ves i en separat artikel.

DoktrinDoktrinudviklingen på ildstøttesiden, har in-den for de sidste 5 år været stor. Den bri-tisk/amerikanske, Joint Fires doktrin, er blevetforhøjet til NATO doktrin, og danner såledesogså basis for den nationale doktrinudvikling. Doktrinen er betinget af et ønske om langt stør-re samordning af ildstøttemidlerne end tidli-gere, hvor forskellige ildstøttemidler typiskblev indsat adskilt i tid. Dette giver ikke det op-timale udbytte, og grundtanken er nu at vi skalkunne indsætte alle rådige ildstøttemidler,samtidigt, til støtte for en enhed i kamp.Under den første Golfkrig, blev en kompagni-chef således fulgt af 15-20 specialister, derhver repræsenterede et støtteområde. Dettegjorde det særdeles vanskeligt at koordinereindsættelsen. På ildstøttesiden har man fra bri-tisk side løst dette, ved at samle alle observatø-rer på et hold, med en rådgiver i spidsen. Såle-des er ansvaret entydigt, og effektiv koordina-tion kan finde sted. Erfaringen viser at den ildstøttemæssige værk-støjskasse, skal være så stor som muligt. Alleildstøttemidler har forskellige karakteristika.Populært sagt er der opgaver de er gode til at lø-se, og opgave de er mindre gode til at løse. Så-fremt man kun råder over et ildstøttemiddel, kanfjenden nemmere tage modforanstaltningerimod dette. Dette lærte den franske hær ved Ka-bul i 2007. Her baserede man operationerne udelukkende på flystøtte, men den dag et KMP blevengageret hårdt i et baghold, viste modstanderensig så mobile at det ikke var til at bekæmpe demmed flystøtten. Kamphandlingen blev først af-gjort da franske artilleripjecer blev startet op ilejren, kørt ud, sat i stilling og begyndte at leve-re støtte. Værkstøjskassen var pludseligt blevet50 % større. Følingen efterlod dog desværre 8dræbte og 7 sårede franske soldater.

1 Intelligence, surveillance, target acquisition and reconnaissance – Et samlebegreb for efterretningsindhentning.2 BM indeholder Fire Support Coordination, Airspace Coordination og Battlefield Spectrum Management.

67


Udfordringen, på især BG niveauet, ligger der-for, til stadighed at tilsikre at KAUAFD værk-tøjskasse er så stor som mulig, i tid og rum.UAFD observatører er vigtige medspillere idenne proces idet de kender behovet og skalopgøre dette som ”Requests for Support”3.Dette kræver dog at der foregår en systematiskplanlægning ved KAUAFD, hvilket ikke i alletilfælde er virkeligheden i dag. Det er forbløf-fende at en dansk KAUAFD ikke er i stand tilat planlægge 3 dage ud i fremtiden samt at ind-drage eksperterne4 i denne planlægning. Så-fremt man ikke planlægger, og anvender sineildstøtteeksperter risikerer man, som KC, atmåtte aflyse en operation, eller gennemføreden med en for lille værktøjskasse, og dermedforhøjet risiko for egne styrker. Ud over vores manglende evne til planlægninghar vi generelt for lille forståelse for ”det somsker i luften”. Vi kompenserer til en hvis gradfor dette ved tilstedeværelsen af FAC/ALO5.Nogen mener dog stadig at det er spild af tid atbestille flystøtte 72 timer i forvejen, ”for denkommer jo altid når vi skal bruge den”. Detteer en af de største misforståelser vi pt. oplever.Den bunder i høj grad i manglende forståelsefor flystøttesystemet, samt de konsekvenserdet har for andre når vi ikke gennemfører ef-fektiv planlægning. Vi ved det jo godt, men har åbenbart glemt det!Ildstøtterepræsentanten er en vital del af KAU-AFD planlægning, tilrettelæggelse og gen-nemførelse af operationer. I det nuværende ope-rationsmiljø kan ildstøtten i den grad virke di-mensionere, også på de aller laveste niveauer.Den taktiske fører har ansvaret for ildstøtten. Idag virker denne i høj grad som ildstøttekoor-dinator. Det er altså den taktiske fører der væl-ger ildstøttemiddel. Dette er slet ikke hans an-svar, groft sagt er han slet ikke uddannet til det.Den taktiske fører har udelukkende ansvar forat angive målets plads, ønsket virkning og evt.

ønsket tid for bekæmpelse6. På baggrund af detgivne direktiv har observatøren ansvaret for atindsætte: ”det rigtige ildstøttemiddel”. I prak-sis betyder dette; det ildstøttemiddel der kanopnå den ønskede virkning, på det ønskedetids punkt med færrest mulige ressourcer,mindst risiko for egne styrker samt mindst risi-ko for uønskede følgeskader.

OrganisationOvennævnte opgaveportfølje og krav, giver enide om den overvældende opgave der forelig-ger på KAUAFD niveau. KAUAFD råder i dagover et AO hold, et TACP, let morter observa-tører og en Unmanned Aerial System (UAS)sektion. Disse indsættes som separate hold. Er-faringerne, både nationale og internationale,viser at det er svært at koordinere og integrereindsættelsen af ildstøtte, når der ikke er define-ret et entydigt ansvar. I dag ligger koordinator-rollen, som nævnt, primært ved KC. Når denneønsker ildstøtte indsat, vender han sig om imodmin. tre individer, der hver især repræsentereret eller flere ildstøttemidler. KC skal nu træffebeslutningen om hvilket middel der skal ind-sættes. At pålægge en KC, der ikke har uddan-nelsen til det, og som er engageret i føring afsit KMP at koordinere ildstøtte, giver ikke detoptimale udbytte. Erfaringen peger på at der erbehov for en ildstøttekoordinator på KAUAFDniveau. På BG niveauet har vi allerede, i Batte-richefen, den koordinator, der har ansvaret foralt. Da midler og opgaver, som tidligere defi-neret har bevæget sig nedad, og vi også frem-adrettet vil indsætte flystøtte på KAUAFD ni-veau, giver det mening at definere ansvaret pådette niveau også. Den organisation vi lander på skal som nævntkunne inddække både stabiliseringsoperati-onen og kampoperationen. Erfaringerne fraindsættelsen i Afghanistan (stabiliseringsope-ration) viser at der er behov for flere observa-

3 Request for Support: Hvilket middel, i hvilket tidsrum og hvor meget ammunition (altså angivelse af ønsket effekt)4 Ildstøtte, ingeniør, logistik, signaltjeneste mm.5 Air Liaison Officer – En pilot fra FLV der indgår som en del af Joint Fires Cell ved BG.6 HRN 410-001 Ildstøtte pkt. 201.


tører, til at støtte den meget fragmenterede ind-sættelse af enhederne. Det er ikke nok med toobservatører til at dække tre kampdelingermed fuldt patruljeprogram. Forsvarets Sund-hedstjeneste har vejet vore observatører påISAF 6, og udrustningsgennemsnittet lå på ca.40 kg. Vægten og patruljeprogrammet, kobletmed vejrliget gør at vore observatører belastessom topidrætsfolk, hvilket kan føre til fysiskeskader. Erfaringerne peger også på:• At en Observatør SKAL ledsages af en sig-

nalmand, idet det ikke er fysisk muligt at bæ-re egen udrustning, observationsmaterielOG en radio. Dette gælder også Let MorterObservatøren.

• En observatør kan kun indsætte et ildstøtte-middel af gangen.

• En artilleri/morter observatør har behov fordirekte observation imod det mål der skalbekæmpes, hvorimod en FAC typisk kanindsættes flystøtte alene på de meldinger hanmodtager over radioen (type 2).

Den udvikling der sker indenfor organisation afkampenheder, rettet imod kampoperationer pe-ger på en langt mere mobil indsættelse end tid-ligere. Specielt indførelsen af Infanteri-kamp -køretøjet, som pludselig giver muligheden forat køretøjet kan indsætte geografisk adskilt frainfanteriet, stiller krav om mulighed for obser-vation flere steder i KAUAFD an-svarsområde.Ovenstående peger altså i retning af en ildstøt-tekoordinator samt forøgelse af antallet at ob-servatører. Idet antallet af FAC nok ikke tilla-der at der indsættes mere end en til støtte forhver KAUAFD må forøgelsen primært ske påartilleriobservatørsiden. Ved supplerende ud-dannelse kan disse dog indsættes i rollen somType 2 observatør7 og, til en vis grad imødegådette problem.I praksis opnår vi den påkrævede integrationved at ”samle” vore observatører i Fire Sup-port Teamet (FST). I det danske koncept, be-står ”teamet” dog af separate AOGRP ogTACP, og ikke som briterne har valgt, et fuldt

integreret hold. FST vil således råde over fireobservatører til indirekte ild og en til flystøtte,der kan suppleres af de andre fire.Organisationen af FST holdet tilgodeser bådeerfaringer fra ISAF, altså stabiliseringsopera-tionen, samt ønsket om at styrke kapacitetenunder kampoperationer.Opgaven som ildstøttekoordinator er placeretved OBO, idet denne altid vil være en officerog han kan, henset til antallet af observatørerfriholdes fra ildpåkalderrollen. FAC er en knapressource og kan være en OS, SSG, PL ellerKN. FAC støtter hele KAUAFD, og kan være i”områdestøtte” m.h.p. at støtte andre enheder,der ikke råder over den kapacitet. FAC er såle-des fuldt engageret, og bør kunne fokusere påpåkald og ledelse af flystøtte, luftrumssepara-tion af enheder samt evt. indsættelse af ISTARmidler. I praksis vil der i høj grad være tale om et sam-arbejde mellem OBO og FAC. OBO har dogdet samlede ansvar, mens FAC primært er ud-førende på f.eks. luftrumskoordination.Fremadrettet vil AOGRP og TACP blive udru-stet med samme observationsmidler, således atdisse i langt højere grad kan komplimenterehinanden i påkald og ledelse af ildstøtte.Let Morter Observatøren falder desværre sta-dig ”uden for kassen” idet våbensystemet erorganisatorisk underlagt KAUAFD. Den LetteMorter er dog underlagt de samme kontrolfor-anstaltninger som alle andre indirekte skyden-de våben. Denne kan med fordel underlægges

7 En uddannelse som kamptropførere normalt også har.

69


FST m.h.p. effektivt at kunne integrere ildenfra dette våbensystem med anden ildstøtte.

TeknologiUdviklingen indenfor teknologi går noget hur-tigere for TACP end for AO holdet. Vi råder pt.over en afsiddet sensor (Vector 21B) samt enmere stationær sensor, der også kan indsættesfra køretøjet, såfremt dette er stationært (OTSM/99). Grundlæggende råder TACP over desamme midler, samt yderligere midler til atmarkere et mål med Laser (GLTD8).Fremadrettet vil vi i højere grad koordinere an-skaffelse af sensorer mellem AO og TACP, så-ledes at disse kan supplere hinanden i langt hø-jere grad end det sker i dag. Vi arbejder ud fraet koncept der indeholder tre niveauer:• Let sensor – Kikkert, kompas, GPS og laser-

afstandsmåler (LAM)• Middel sensor – dagslysoptik, termisk ka-

mera og LAM samt evt. retningsbestemmel-sesudstyr.

• Køretøjsmonteret, gyrostabiliseret og mast-baseret sensor med ”alt”, kamera, termisk,LAM, GLTD mm.

Dette skulle dække behovet fra let afsiddet ind-sættelse over et egentligt stade, enten opsiddeteller afsiddet samt en opsiddet mobil indsæt-telse. De erfaringer vi pt. har fra Afghanistan pegerentydigt på at man her anvender helt basaleværktøjer som kort, kikkert og kompas. Detteer i høj grad betinget af muligheden for at med-bringe tungt materiel, kortenes præcision samtkorte kampafstande. Som en kortsigtet løsninger kompas M/95 indført ved AO hold og TACPfor at give en mere præcist instrument, der kananvendes i mørke.Introduktionen af Precision Guided Munitions(PGM) stiller nye krav til evnen til at udtagepræcise koordinater for målets plads. Kravethedder CEP under 10 m. Vi har ikke pt. nogetmiddel der kan honorere dette, og er afhængi-ge af støtte fra koalitionspartnere. Vi anvender

elektroniske kortprogrammer (Falcon View)som kan give en vis præcision. Fremadrettethar vi brug for tilføjelsesprogrammer som Pre-cision Strike Suites for, på både AO hold ogTACP, hurtigt at kunne producere koordinatermed den påkrævede præcision. Derudover harvi, fremadrettet, et langt højere behov for atkunne orientere både middeltunge og køretøjs-monterede sensorer med en nøjagtighed på un-der 1 tusindedel, for at kunne honorere kravettil stedbestemmelse af målets plads.PGM, og her især GPS styret ammunition bli-ver i disse år introduceret. Vi har allerede gjortos erfaringer med GMLRS. Excalibur som eren GPS styret granat til 155 mm vil i høj gradforbedre vore muligheder for at indsætte ild-støtte i bebygget område, med minimale uøn-skede følgevirkninger.

Battlespace managementBM er det nye dyr i åbenbaringen. Tidligerehed konceptet ”Big sky – small bullet”, det vilsige: ”Skyd, risikoen for at ramme andet endmålet er minimal”. I det nuværende operati-onsmiljø er enhver risiko for egne styrker uac-ceptabel, hvorfor al ildstøtte skal koordineresinden iværksættelse. Egentligt er BM ikke no-get nyt, men er bare et udtryk for at man sam-ler en række eksisterende begreber under enhat.I Afghanistan er der et væld af fly i luften, og-så civile rutefly. Vi har ildstøttemidler der fly-ver væsentligt højere end disse. Man behøverikke at forestille sig hvad der ville ske, hvis enraket fra GMLRS, ved et uheld rammer et ci-vilt rutefly.Begrebet BM dækker dog blot over en samlingaf kendte begreber nemlig: • Ildstøttekoordination som OBO er ansvarlig

for,• Luftrumskoordination som FAC er ansvarlig

for, og • Spektrumkoordination som KMP/BG sig-

naleksperter er ansvarlig for.

8 Ground Laser Target Designator: Bruges til at målmarkere ved anvendelse af laserstyret ammunition.


Effektiv BM udgør hele grundlaget for at vikan indsætte ildstøtte fra mange ildstøttemid-ler med minimal risiko for egne styrker. Derforligger hovedparten af BM ansvaret naturligtved ”ildstøtten” og det er noget ”alle” skalkunne.Indenfor BM anvender man tre niveauer af”kontrol” som hver især giver større eller min-dre muligheder for integration af midler:• Proceduremæssig kontrol som dækker over

”foranstaltninger” som vi kender dem fraIldstøttekoordinationsforanstaltninger og til-svarende for luftrum.

• Dynamisk proceduremæssig kontrol somdækker over at ovennævnte foranstaltningerkan aktiveres og deaktiveres føringsmæssigt,efter behov.

• Dynamisk kontrol som dækker over at alleenheder styres ”positivt” i real time.

FSCM9 har de fleste godt styr på. Det nye er al-le ASCM10. Disse har tidligere været en del afFAC og Luftværnets verden, men de fremstårnu som begreber alle skal kende og anvende.Jeg vil kort skitsere de typiske foranstaltningerpå KAUAFD niveau:Coordination Level (CL) er et udtryk for dentredimensionelle tilgang. I praksis er dette enskillelinie der er placeret i en given højde 3500fod AMSL11. Den adskiller det luftrum der ejesaf LCC og ACC. Under CL ejer LCC luftrum-met og her flyver typisk helikopte-re og andet der tilhører LCC ogsom ikke skal styres af Air TrafficControl (ATC). Over CL ejes luft-rummet af ACC og alle fly og UAVflyver normalt her, under ledelse afATC. Alle de ildstøttemidler vi rå-der over, skyder typisk højere endCL, hvorfor vi, som altid, skal ko-ordinere dette med naboen. I prak-sis er det FAC der står for dennekoordination under anvendelse af:

Restricted Operations Zone (ROZ) som er etnærmere defineret luftrum på hvilket jordope-rationer kan have en direkte indflydelse. Detteluftrum kan derfor, såfremt en ROZ aktiveres,spærres. Når en ROZ er aktiveret må der kunforefindes flyvende objekter (fly, UAC/UAS,granater, raketter mm.) der er autoriseret afFAC. FAC har ligeledes ansvaret for at placeredisse i forhold til hinanden således at den sam-lede plan for indsættelse af ildstøtte er tilgode-set samt at risikoen for egenbeskydning er mi-nimeret. En ROZ er typisk 5 sømil i diameter,og kan aktiveres til den højde der er nødven-dig.For at tilsikre dette udøver FAC dynamisk kon-trol på alt der bevæger sig i ROZ. Alle ildstøt-temidler der leverer en kinetisk effekt imod etmål skal være inden for en aktiveret ROZ in-den iværksættelse.En anden vigtig faktor indenfor BM er ”situa-tional awareness”. Viden om hvor alle vore en-heder befinder sig i tid og rum danner basis foral indsættelse af ildstøtte. Verificering af situa-tionsbilledet er således det første en observatørudfører inden målbekæmpelse iværksættes.For at FAC kan holde situational awareness iluftrummet har han brug for en række centraleoplysning hver gang observatøren skal gen-nemføre bekæmpelse med indirekte skydendevåben. I praksis anvendes den såkaldte ”Airs-

9 Fire Support Coordination Measures.10 Airspace Coordination Measures.11 Above Mean Sea Level (over havets overflade) 3500 fod er ISAF specifikt.

71


pace Deconfliction Message” (ADM) som om-fatter de relevante oplysninger FAC skal brugefor at kunne afgøre om målengagementet kangennemføres uden videre:• Max ordinat (på den aktuelle skydning)• Målpunktskoordinat (Placeringen af ildstøt-

temidlet er typisk kendt)• Målretningen (Gun-Target Line)• 1 Probable Error range (PEr)Alle disse oplysninger gives af skydecentraleninden iværksættelse.FAC kan praktisk gennemføre Deconflictionaf flyvende enheder som, tidsseparation, høj-deseperation eller separation i siden. De tosidstnævnte kan kombineres således at f.eks.fly placeres over granatbanen og UAS placerestil siden for.BM er i høj grad et samarbejde imellem OBOog FAC, både under planlægningsfasen samt,ikke mindst, i gennemførelsesfasen.Ikke alle ildstøttemidler kan dog indsættes in-denfor en aktiveret ROZ. Særligt GMLRS ud-gør et problem, henset til max ordinat, der kanvære op til 90000 fod, og skudvidde, der erover 80 km. For at tilgodese dette middel er derderfor lavet en særlig foranstaltning, der kal-des en GOALPOST. Når raketten har nået sinmax højde, dumper den, med overlydshastig-hed, næsten lodret ned i målet, hvilket i væ-sentlig grad udfordrer FAC luftrumskontrol.

Påkald og ledelse af ildstøtteTidligere har man med et PÅLI kursus i håndenkunnet påkalde og lede ildstøtte fra artilleri ogtunge morterer. Erfaringerne viser at dettebedst overlades til særligt uddannede. Enkampfører har hverken uddannelse, indsigt el-ler overskud til at skulle påkalde og lede ild-støtte samtidig med føring af egen enhed.Fremadrettet vil indirekte ildstøtte, som det al-lerede er tilfældet for CAS, udelukkende kun-ne påkaldes og ledes af en uddannet Observa-tør. For indirekte skydende ildstøttemidler bli-ver dette OBO/OBBM. En kampenhed vil ty-pisk råde over en, eller flere, observatør derkan varetage påkald og ledelse, såfremt dette

ikke er tilfældes kan alle enheder kalde JointFires Cell (JFC) i TOC, og få ildstøtte ad den-ne vej.Der skelnes imellem direkte og indirekte ob-servation. Såfremt observatøren har direkteindsigt på målet kan den taktiske fører beordreildstøtte indsat og befale ønsket virkning,hvorefter observatøren direkte kan gennemfø-re. Såfremt observatøren er placeret ved en an-den deling eller en helt anden lokation, må hanbasere ildpåkaldet på observationer fra en en-keltperson der har indsigt på målet, igennem etsikkert virkende signalmiddel. Dette kaldes in-direkte observation. Konceptet vedrørende in-direkte observation kaldes nu: Påkald og Ob-servation af ildstøtte. Den enkeltperson derfungerer som observatør, giver udelukkendeklart definerede oplysninger videre til den ud-dannede Observatør, som forestår korrespon-dancen med ildstøttemidlet.Procedurerne for påkald af ildstøtte fra indi-rekte skydende våben, fly og kamphelikoptereer ligeledes ensrettet, således at ”kamptrop-manden” skal give de samme oplysninger vi-de-re til den uddannede Observatør lige megethvilket ildstøttemiddel der ønskes indsat. Dis-se procedurer er nedskrevet i den nye ildstøtte-folder HRN 410-003.Let Morter Observatøren kan på nuværendetidspunkt være en konstabel, der lokalt er bi-

72 √

bragt den nødvendige uddannelse til at bestri-de opgaven. Observatøren råder over ilden fraet system der typisk indsættes på de helt korteafstande i forhold til egne styrker, og kan tilfø-je egne styrke betydelig skade. Det er værd atse på om der skal indføres de samme reglersom for OBO/OBBM og FAC. HILS gennem-fører i dag certificering af sekti-onen som hel-hed, men skolen bør have mere hånd i hankemed den uddannelse den en-kelte observatørmodtager. Det er ikke fair at pålægge en kom-pagnichef det ansvar det er at vurdere om enobservatør er god nok.

IldplanlægningVi har i det seneste år haft fokus på ildplan-lægning som en del af forberedelsesfasensamt på ”forberedte skydninger”. Noteredemål er langsomt gledet ud som noget der an-vendes i forbindelse med ”lokale mållister”.Disse er dog blevet genopdaget i Afghanistan,hvor vi er begyndt at anvende PGM. Som be-skrevet har vi pt. ikke muligheden for at tilve-jebringe målpunktskoordinater af tilstrække-lig præcision i rammen af AO holdet. Dettekræver for-beredelse, idet foresatte myndig-

hed, efter anmodning, beregner disse koordi-nater. Pt. er de fleste bygninger og andre inter-essepunkter i vort ansvarsområde ”noteret”med en Mensurated12 koordinat på en centraltstyret målliste.

Lokal målliste har tidligere været anvendt in-ternt ved KAUAFD. Denne har været anvendtfor at definere fællespunkter overfor den støt-tede enhed, som kunne bruges til måludpeg-ning. De omtalte specialkort er dog nu så de-taljerede at de indeholder rigeligt med fællesreferencepunkter. Således er alle bygninger ty-pisk angivet med et unikt nummer. Dette letterligeledes indsendelsen af egen position, somtidligere har været kompliceret, henset til voreikke krypterede radiosystemer.Det har i ISAF, under patruljevirksomhed, væ-ret udbredt at ”rette” rørartilleri og mortererind imod specifikke punkter i terrænet om pa-truljen, og flytte disse i takt med patruljensfremrykning. Fordelen ved dette er at ildstøttekan iværksættes med, endog meget, kort var-sel. Ildstøtten indsættes, under disse scenarier,alligevel som virkningsskydning med indskyd-ning, hvorfor det er relevant at kunne nedsætte

tiden til indskydningslaget, såme-get som muligt. Nogen gan-ge har modstanderen været såvenlig, fysisk at placere sig i detpunkt som ildstøtten har væretrettet ind på, hvilket er ensbety-dende med virkning i målet påunder 30 sekunder. Fremgangs-måden kræver dog enten ”for-ret” eller en ”allocation”, altsåråderet over ildstøttemidlet.Denne fremgangsmåde er opta-get i den nye version af HRN410-001 som Dynamisk Spær-reildDer er kommet mere fokus på atildplanlægning foregår både

12 Beregnede ”præcise” koordinater kaldes ”Mensurated Grids”

73


under planlægningsfasen, men også undergennemførelsesfasen. Således er OBBM, derunder en patrulje med sin Vector, skyder af-stande til de nærmeste bygninger, jo bare er etudtryk for ”klargøring til ildafgivelse imod be-stemte mål” altså ildplanlægning.

- og alt det nye…….?Rules of Engagement fylder efterhånden utro-ligt meget i indsættelsen af kinetiske virke-midler. Ildstøtte indsættes dog primært i selv-forsvar, hvor restriktionerne typisk er at den le-verede virkning skal være proportional medden trussel angrebet udgør for egne styrker.Det er dog, i alle tilfælde, den taktiske fører dervurderer hvor alvorligt angrebet er, og hvormeget ildstøtte der skal indsættes til at imøde-går dette.Alle Rules of Engagement baserer sig dog påprincippet om Positiv Identifikation (PID). In-den enhver indsættelse af ildstøtte SKAL må-let identificeres som fjendtligt. Det er ikkenødvendigvis nok at man kan se våben. PIDetableres oftest visuelt, men kan etableres vedhjælp af radar, såfremt FJ indsætter indirekteskydende våben. Den mest almindelige formfor PID er dog mundingsglimt.Rules of Engagement og hensynet til uønskedefølgeskader er ikke desto mindre noget derskal tænkes ind i alle faser af uddannelsen.Egne styrkers sikkerhed har fået langt højerefokus end tidligere. Vi har i realiteten ikke no-gen procedurer for bekæmpelse af mål på nærtmål afstande. Vi har pt. defineret en nært målafstand og to sikkerhedsafstande - som jeg se-nere beskriver i en separat artikel - har vi be-hov for et fleksibelt system, der sætter obser-vatøren i stand til at virke som rådgi-ver forden taktiske fører. Det får vi forhåbentligtsnart.Men der er jo egentligt ikke så meget nyt, hvisman læser FAKAMP pkt. 8.6 og ILDSTØT-TEpkt. 214. Generelt kan man læse de ”gamle”reglementer og finde ud af at mange af de”nye” ting vi foretager os allerede er en fast delaf vore fremgangsmåder/doktrin.

UddannelseSom beskrevet viser erfaringer fra ISAF at op-gaverne og midlerne har bevæget sig nedad istrukturen. Dette har selvfølgelig et klar kon-sekvens for den uddannelse vi giver vore ob-servatører. Tidligere har OBO været ”ildpåkal-deren” på holdet og OBBM har været hanshjælper, der primært har forestået instrument-betjening. De opgaver der nu ligger indenfor ildstøtteko-ordination betinger at OBO er mere engagereti dette end tidligere, hvorimod OBBM nufremstår som den primære ildpåkalder (Termi-nal Controller).HILS har derfor iværksat en større revideringaf uddannelserne. Begge uddannelser er nu op-dateret og koordineret. OBO og OBBM skal ibund og grund kunne det samme, hvilket ogsåafspejler sig i lektionsoversigt. OBBM skaldog være mere praktisk orienteret end OBOhvilket afspejler sig i timetildelingen.Med den nye uddannelser er OBO bedre rustettil at indtræde i rollen som ildstøttekoordinatorved KAUAFD og OBBM er rustet til, selv-stændigt, at virke som ildpåkalder. Der er dogbehov for, også fremadrettet at tilsikre at voreOBO er klædt godt nok på til at kunne indtrædi den ”nye” rolle. FAC uddannelsen er god ogdækkende og sætter denne i stand til at løse deopgaver som foreligger.Uddannelsen er lavet ud fra princippet om atden skal dække alt. Dette skaber et solidtgrundlag for den rutinering og missionsspeci-ficering der efterfølgende sker i rammen af denoperative enhed (1 AA) inden udsendelse.De første erfaringer med OBO uddannelsen vi-ser at elever, der efterfølgende deltager i JointFires Coordination Course ved Royal Schoolof Artillery (UK), med deres Våbenkursus 1 ersærdeles godt klædt på.BM er en integreret del af uddannelsen afOBO. Uddannelsen er en udvidelse af det tid-ligere Luftrumskoordinationsmodul. Varighe-den er en uge, og udgør således 1/3 af OBO ud-dannelsen, hvilket siger noget om vigtigheden.Den eneste ting vi pt. kan gøre bedre er, den in-


terne samvirkeuddannelse. Den uddannelseOBO/OBBM får i samvirke med FAC er i dagnæsten ikke eksisterende. AO holdet møder så-ledes typisk først TACP efter resterende opstil-ling, hvor samvirket burde være indøvet.

AfslutningIldstøtte på underafdelingsniveau er, stadig, ethåndværk, det skal gøres så enkelt som muligt.Vi har brug for enkle og fleksible værktøjer,især inden for nært mål procedurer og ildstøt-tekoordination for at facilitere processen. Koordinatorrollen er kommet langt mere i fo-kus, og skal inddækkes for at optimere udbyt-tet. Kompetencefastholdelse bliver en prioritetpå det korte sigt. Vi har allerede glemt mangeaf de gamle dyder, som bliver genopdaget i detskarpe miljø, med de konsekvenser dette kanhave.Vi har gjort os en række erfaringer i forbindel-se med indsættelserne i Afghanistan. Nogle afdem ligger til grund for den udvikling der pt.sker indenfor doktrin, organisation og tekno-logi. Det er på tide at AO hold og TACP, somopererer i rammen af KAUAFD, også i denhjemlige struktur får det materiel som regnesfor essentielt i de enheder som de støtter. Detnuværende operationsmiljø giver meget størrekompleksitet i indsættelsen af ildstøtte, hvilketstiller store krav til den uddannelse vi giver vo-re observatører. De mange væsensforskelligeildstøttemidler stiller også store krav til detsamvirke der skal være imellem de enkelte ob-

servatører, især OBO/OBBM og FAC. Der erfor OBO/OBBM iværksat en række uddannel-sesmæssige og organisatoriske tiltag for atimødegå dette. Fremadrettet bør vi se på enlangt større integration af AO/TACP uddannel-sen.BM er blevet en særdeles vigtig del af det nu-værende operationsmiljø. Specialet ligger na-turligt ved HILS, idet BM er en forudsætningfor effektiv og sikker indsættelse af koordine-ret og integreret ildstøtte. Vi skal på alle ni-veauer erkende dette og tilegne os den nød-vendige viden og de nødvendige færdighederpå området.Vi skal fremadrettet fokusere på specialiserin-gen, samt især på kamptroppernes syn på oganvendelse af ildstøttespecialisterne. Dette eren proces der bør starte på officersskolerne,fortsættes på Kampskolen og rutineres ved deoperative enheder. Det kræver dog at vi får enorganisation og bemanding der gør at vi kanføde kampenhederne med observatører, ogsåunder national øvelsesvirksomhed. Kun ved atbruge noget bliver man fortrolig med det.Det er en illusion at en kamptropmand med etPÅLI kursus kan påkalde og lede ildstøtte pånært mål afstande, samtidig med at han førersin enhed. Han skal dog kunne føde en obser-vatør, der ikke har indsigt på målet, med dennødvendige information til effektivt og sikkertat kunne indsætte ildstøtten. Vi skal lade speci-alisterne gøre det de er gode til, det får allemest ud af.

75


Major Dennis Nuppenau har 1. sep-tember 2010 modtaget Oberst, Direk-tør T.V. Hegelunds Mindelegat 2010for fortjenstfuld indsats.

Motivation for tildelingen:Du tildeles legatportionen for din store og en-gagerede indsats som chef for ildstøttesektio-nen ved Hærens Ildstøtteskole, hvor du medrettidig omhu har været en væsentlig medspil-

ler i artilleriets forligsforberedelser og senereimplementering.

Gennem tiden har du således oparbejdet en be-tydelig viden om våbenartens karakteristika ogherunder på glimrende vis formået at videre-formidle indsættelsen af ildstøttemidler i Hæ-rens mangeartede operationsmiljøer. Du hardesuden tilegnet dig en væsentlig viden indenfor effektbaserede operationer og targeting,hvilket har stor betydning for artilleriets inter-ne og eksterne uddannelser, men også for denstudie- og udviklingsrelaterede del af artilleri-ets virksomhed.

Også din designering til Danske Division ogherunder indsatsen i forbindelse med NATOreaktionsstyrker (NRF-14) skal fremhæves. Idenne funktion har du til stadighed været enfornem ambassadør i udbredelsen af ildstøt-tens betydning og nødvendighed for Hærensevne til at kæmpe og vinde.

Din samlede indsats har stedse været præget afenergi, overblik og en aldrig svigtende interes-se for artilleriets vilkår og for tjenesten vedHærens Ildstøtteskole.

Tildelingen blev markeret ved en mindre sam-menkomst, hvor regimentschef oberst B. Mejl-holm overrakte legatet.

Oberst, Direktør T.V. Hegelunds Mindelegat 2010

76 CIMIC kom for alvor i ilden

CIMIC kom for alvor i ilden underNRF 14/LCC afsluttende certificerings-øvelse i Oksbøl i efteråret 2009

Samlet af OL-R Sven StraarupCH/CIMIC/IOCC/LCC/NRF 14

De dage er forbi, hvor CIMIC var en fremmedfugl i dansk forsvar. Det blev for alvor slåetfast under den store NATO Response Force(NRF) certificeringsøvelse Loyal Jewel, somløb af stabelen i oktober og november måned2009. CIMIC officerer indgik i det integreredesamarbejde overalt i den operative multinatio-nale struktur, der er blevet opstillet i forbindel-se med NRF 14/Land Component Command(LCC). Det vil blive nærmere behandlet i artiklen, menførst en lille introduktion tilbaggrunden for CIMICfunktionen i LCC.

DDIV og NRF 14NATO besluttede i 2003 atoprette NRF efter rotations-princippet, hvor NATO lan-de på skift ”har vagten”.NRF udgør NATOs hurtigereaktionsstyrke, hvis formåler at rykke ud til alt fra hu-manitære katastrofer, freds-støttende operationer til an-titerroroperationer. I skrivende stund indgår

DDIV i NRF 14 som Land Component Com-mand (LCC) for landstyrkerne i NRF 14; detnæste halve år vil DDIV stå ”stand by” somHQ og være klar til at rykke ud i verden med fådages varsel.

Flere års forberedelser til denne opgave kulmi-nerede under øvelsen Loyal Jewel, idet DDIVskulle bestå sin eksamen for at blive godkendtaf NATO. Spændingen er som bekendt allere-de udløst: Vi bestod og endda med ros.

NRF 14/LCC og CIMICHvordan bidrog CIMICOF til DDIV succes oghvad lærte vi ad udfordringen? Det vil vi for-søge at give vores bud på, dels ved at skabe etoverblik over CIMICOF placering i en kom-pleks organisation, hvor netop synergieffektengennem det tværfaglige samarbejde i dennematrixmodel udløste gode resultater; og delsved personlige beretninger fra CIMICOF, derdeltog i øvelsen.

CIMIC placering i LCC organisationen.

77


CIMIC i LCC organisationenSom det fremgår af organisationsskemaet varCIMICOF integreret i de planlæggende ogoperative sektioner med henblik på at integre-re CIMIC aspekterne i den enkelte sektionsløsning af pålagte opgaver. Skemaet forsøger at give en bedre forståelse afden komplekse LCC verden, som CIMICOFopererede i dette multinationale hovedkvarter. Dette vil danne rammen om de nærmere be-skrivelser af funktion og rolle i den operativedagligdag, som kom til udfoldelse i LCC ho-vedkvarter i Oksbøl; eller rettere sagt i Cera-sia!

CERASIA; NRF 14’s missionsområdeEgentlig befandt vi os slet ikke i Jylland, menderimod i Østafrika i et fiktivt område vednavn Cerasia, hvor etniske konflikter, en stat på

randen af kol-laps og konkur-rencen på res-sourcer nødven-diggjorde inter-national indgri-ben. På FNs for-anledning blevNRF 14 aktive-ret for at støtteFN i bestræbel-serne på at sikre

overholdelse af en skrøbelig våbenhvile mel-lem landene Kamon og Tytan og dermed gen-oprette stabiliteten i området. Rammerne forgenopbygning af landet Tytan i Cerasia områ-det skulle med andre ord etableres af FN ogværtsnationen TYTAN i tæt samarbejde medde internationale humanitære Organisationerog NRF 14.Det vil bringe for vidt at komme nærmere indpå konfliktens detaljer i denne artikel. Dog skaldet her nævnes, at vi ved Loyal Jewels begyn-delse befandt os på dag 35 efter operationensstart. Elementer i scenariet, der skulle plan-lægges for, var en bred vifte af komplekse pro-blemstillinger, der ofte ikke kunne skilles ad

men greb komplekst ind i hinanden: Terror, op-rørsstyrker, naturkatastrofer, sult, vandmangel,flygtningebevægelser - og lejrer, nødhjælpso-perationer for at brødføde 20 mil. mennesker,strejker, organiseret kriminalitet, en svag ognedslidt infrastruktur. Det krævede en gen-nemkoordineret indsats af de internationaleressourcer i området for at løse disse livstruen-de opgaver.

IOCC – Information Operations Co-ordi-nation Centre. Syv CIMICOF: En litauer,to norske, fire danske

OL-R Sven StraarupCH/CIMIC/IOCC/LCC/NRF 14.Chef CIMIC hovedan-svar er at være LCC Che-fens væsentligste rådgi-ver for civilt militær sam-arbejde. Derudover skalhan sørge for, at CIMIC som funktionsområdebidrager optimalt til LCC operationer, og atCIMIC personellet samvirker smidigt og ef-fektivt i hovedkvarterets mange forskelligeCentre og Celler. (Se CIMIC organisationsdi-agram). For at løse denne opgave er det vigtigt for CHCIMIC at bevare overblikket af situationen ogsikre, at CIMIC arbejdet i hovedkvarteret for-løber i overensstemmelse med LCC Chefensog NRF højere hovedkvarters hensigter (underNRF 14 var det Joint Force Command Lisbon,som var det overordnede HQ). CH CIMIC arbejde udføres ved at deltage pro-aktivt i hovedkvarterets situationsopdaterendemøder og koordineringsfora. Derudover førerCH CIMIC tilsyn og gennemfører sparringmed CIMIC personellet for at kontrollere, atCIMIC bidragene til planlægning og styring afoperationerne er optimale og til rette tid. Ydermere har CH CIMIC ansvaret for at sikre,at LCC hovedkvarteret samt overordnet og si-deordnede hovedkvarterer (Air-, Maritime- ogSpecial Operations Component Commands)


holdes ajour med den civile situation på land-jorden og med LCC valg af CIMIC løsninger.CH CIMIC har sin fysiske placering i Informa-tion Operations Co-ordination Centre (IOCC)hvor han i samarbejde med CH IOCC tilser, atCIMIC sammen med de andre ikke kinetiskemidler bliver anvendt med størst mulig effekt iLCC operationer.

I snæver tilknytning til IOCC ligger LCC Sta-bilisation Cell (STABCELL) under ledelse afUdenrigsministeriets Civile Repræsentant. CHCIMIC har det overordnede ansvar for, at decivile stabiliseringstiltag er synkroniseret medde militære operationer for derved at opnå debedste slut mål for hele NRF missionen.

KN-R AndersL. GraugaardCIMIC COORD og IOPLANOF/IOCC/LCCIndledningsvist skal detnævnes, at læringen veduddannelsen frem modNRF-certificeringen har været stejl. Det vil hérføre for vidt at liste samtlige læringspunkter.Nedenfor er medtaget et begrænset udsnit.Omdrejningspunktet for vores arbejdet i IOCCvar kort fortalt at udarbejde anbefalinger tilCommander i forhold til anvendelsen af ikke-kinetiske virkemidler, herunder deres effekterog mulige informationsaktiviteter. Når dettekunne lykkes på tværs af brancher i IOCC’en,så skyldes det i høj grad vores fysiske opsæt-ning i kontorcontainere i tilknytning til hinan-den og fælles planlægningsprocedure.

Opsætningen og organiseringen i IOCC gavkort fortalt et ganske imponerende grundlagfor samarbejde mellem de repræsenteredebrancher, som var: CIMIC; Key Leader Enga-gement (KLE); Media Ops, Psykologiske ope-rationer og endelig den af Udenrigsministerietledet STABCELL. Netop den samlede place-ring var med til at sikre et unikt og tværgående

indsigt og gennemgående koordinering af helecellens virke.

Effektbaseret tilgang; en læreprocesSom resten af staben blev der anvendt en ef-fektbaseret tilgang, hvilket på tværs af bran-cherne gav anledning til livlige drøftelser. Ikkeså meget om End-state (der beskriver en enkeltutvetydigt ønsket slut tilstand, der nås ved op-nåelse af en eller flere delmål) som jo er defi-neret af forestående myndighed, men i langthøjere grad gik drøftelserne fx på, hvordanman på dygtig måde måler om de ønskede ef-fekter var opnået. Dette kræver gode metode-kundskaber samt en villighed og evne til attænke alternativt. Et eksempel på en ønsket effektindsats var fær-re illegale våben i omløb i konfliktområdet. Nuvar spørgsmålet så, hvordan måles dette? Sombekendt kan alt hvad der er værd at vide omøkonomi beskrives med tre ord: ”udbud og ef-terspørgsel”. Heri var løsningen på udfordrin-gen. Vi anvendte således prisudviklingen af il-legale våben (en viden som var let tilgængelig)som vores måleindikator. Ræsonnementet varat lykkes det at begrænse udbuddet af våben,ville det automatisk foranledige højere pris (altandet lige).

Sammenfattende bestod den kollektive læ-ringsproces særligt i at gennemføre de forskel-lige analyseprocesser i fællesskab, hvilket delsklarlagde hvilke af IOCC brancher (fx CIMICeller Media Ops mv.), som blev anvendt tilhvad, dels gjorde at alle ikke-kinetiske indsat-ser blev synkroniseret på tværs.

KN RimvydasSenkeviciusDO/CIMIC/IOCC/LCCUnder NRF 14 certifice-ringsøvelserne varetogjeg og en norsk CIMI-COF funktionen som Du-ty Officer (DO) /CIMIC/IOCC. Vi havde an-

79


svaret for følgende udfordrende opgaver; in-formationsniveauet og behovet for vidensde-ling og koordination med både højere og side-ordnede stabe samt de civile aktører og dettekrævede en omhyggelig og præcis behandlingaf ansvarsområdet. Hovedopgaven bestod i atsamle information fra forskellige kilder, analy-sere og lægge informationerne ind i CIMICelektroniske databaser og situations kort. Der-udover skulle vi koordinere CIMIC aktivitetermed de andre IOCC sektioner samt sikre, at derelevante sektioner i LCC, andre stabe og un-derlagte enheder modtog de rette informatio-ner og opgaver. Mængden af opgaver og informationer blev såomfattende, at vi opdelte organisationen mel-lem os: Jeg havde ansvaret for kontakten og koordina-tionen på LCC niveauet og for vores underlag-te enheder. Min norske kollega tog sig af dehøjere og sideordnede stabe og civile organisa-tioner. Det blev afgørende for, at vi gennemførte vo-res del af opgaven med succes; formidlingen afCIMIC information til rette tid og rette sted.

KN-R Kirsten BachProject Officer/IOCC/LCCJeg var en af fire CIMICprojektofficerer. I minfunktion som project of-ficer befandt jeg mig fy-sisk i IOCC sammen med de øvrige ikke kine-tiske midler. I IOCC bestod CIMIC sektionendesuden af flere danske og norske CIMICOF,der indtog funktioner som Coordination offi-cers (COORD), Duty officer (DO) og projectofficers. CIMIC liaison officers blev i dennesammenhæng ligeledes underlagt IOCC. Den store øvelse bestod i at koordinere alleIOCC specialer for at opnå bedst mulig effektfor den samlede operation, hvilket CH/IOCCog CH/CIMIC havde ansvaret for.

Humanitær Katastrofe i Dire DawaFor mit eget vedkommende varetog jeg en delad hoc opgaver, idet de andre CIMIC officerervar dedikerede til særlige ansvarsområder, ek-sempelvis flygtningelejre, infrastruktur ogvandressourcer; det var problemområder, derhavde høj LCC prioritet, idet de i værste faldkunne have en særdeles negativ effekt på denmilitære operations gennemførelse. Jeg vil her fremhæve en særlig situation, hvorLCC matrixorganisationen kom i anvendelsefor fuld udblæsning. Der opstod en meget kri-tisk humanitær situation i forbindelse medvoldsomme oversvømmelser i Dire Dawa om-rådet, hvor flere flygtningelejre havde til huse.Det var en såkaldt ad hoc opgave, som derforhavnede på mit bord.

Samtænkning i stor MålestokEn CIMIC kernekompetence blev afgørende:Netværket med de civile aktører i området. Bå-de FN, NGO miljøet og Tytan myndighederigennem LCC CIMIC forbindelsesofficererhavde henvendt sig og anmodet om vores støt-te til en luftbro for at påbegynde evakuering afoverlevende i de isolerede flygtningelejre samtbringe nødhjælp til området. Efter flere mødermed de civile aktører blev rolle – og ansvars-fordelingen mellem de civile og LCC aftalt. Såkunne vi gå i gang!Det blev en enestående lejlighed til at koordi-nere med de relevante sektioner i LCC; detkrævede tæt koordination med TOC og AOCC(Air Operations Co-ordination Cell) om luft-støtte samt ikke mindst med Joint Force Com-mand – Lisbon, LCC overordnede myndighedfor at sikre de nødvendige midler til operatio-nen.Dire Dawa sagen krævede også intern koordi-nation i IOCC; eksempelvis nødvendiggjordesituationen et omhyggeligt samarbejde medmedia OPS for at sikre en korrekt informa-tionsstrøm til og med omverdenen om NRF 14støtte til FNs nødhjælpsarbejde i området.


Gode LærepengeHvad har jeg lært af at arbejde som en del afNRF 14? Jeg tager nogle unikke erfaringermed til fremtidig brug inden for CIMIC områ-det. Desuden har jeg fået en indgående forstå-else af den kompleksitet, der dominerer på detoperative og øvre taktiske niveau. En gennemgående opgave vil jeg altid forbin-de med NRF 14/LCC: Koordination og atterkoordination…

LNO – Liaison Officer virke: Tre CIMICOF, en norsk og to danske

OL-R(+) Erik Vind og MJ-R(+) AndreasBoisen LNO/LCCI slutningen af okto-ber og starten af no-vember 2009, varhele staben for NRF14 samlet til øvelse iOksbøl. Øvelsen, somforegik over 3 uger,byggede som be-skrevet på et tænktsenario på AfrikasHorn hvor FN havdebedt NATO om at støtte op om to landes over-holdelse af en våbenhvile således at konfliktenkunne stoppes og værtslandet – Tytan – kunnegenopbygges.

Selvom det ikke var første gang, at vi stiftedebekendtskab med scenariet, så var vilkåreneændret siden den sidste træningsøvelse i juni,hvilket nok vidner meget godt om den dyna-miske organisation som præger NRF.Det gav sig fx udslag i, at de 30 CIMIC-for-bindelsesofficerer som vi tidligere havde plan-lagt anvendelsen af, var blevet udvidet til atomfatte to CIMIC enheder med samlet 197mand – og pludseligt ser Verden helt anderle-des ud! Og det gør opgaven også!

IOCC havde valgt at anvende CIMIC enheder-

ne fortrinsvis til at stille Liaison teams, fremfor den traditionelle fokus at støtte op om civi-le humanitære operationer. Årsagen var at denhumanitære operation allerede var vel etable-ret i området og man indså at koordineringenog samarbejdet mellem NRF 14 og de interna-tionale humanitære aktører (FN + NGOer) ogværtslandet ville blive den helt store udfor-dring for LCC.

Dynamisk organisation i forskudt tid ogrumMen én ting var at vi nu havde 197 CIMIC-folktil anvendelse, en anden ting var deres spred-ning i både tid om rum. Omkring 40 CIMIC-folk ankom til operationsområdet i tiden umid-delbart efter G+1 (operationens første dag)sammen med specialstyrkerne (SOCC), mensde øvrige 157 CIMIC-folk endnu var på vej indi missionsområdet. Det betød, at mens en delaf CIMIC-folkene allerede havde opnået en visform for ”rutine i stillingen” var hovedstyrkennye og uerfarne.Vi besluttede at anvende hovedstyrken i Tytanshovedstad Unakos, hvor der både skulle opret-tes CIMIC-house, etableres mødefaciliteter,oprettes kommunikationslinier, iværksættesmødevirksomhed, opstilles en reserve til umid-delbar indsættelse samt udarbejdes generellerapporter om landet.

Mødematrix landsatEssentielt for forbindelsesofficers virke er ud-arbejdelsen af et mødematrix hvori de fastemøder med alle de internationale organisatio-ner samt lokale og regionale myndigheder blevindlagt, således vi til enhver en tid kunne se,hvornår hvem skulle mødes med hvem. Denneplan skulle senere vise sig at være særdeles an-vendelig i forbindelse med vores ”eksamen”.

I forbindelse med liaisonplanlægningen fandtvi ud af, at hovedkvarteret kun anvendte små18% af den samlede helikopter-kapacitet, hvil-ket gav os den tanke, at IOCC skulle oprette ethelikopter-båret IOCC-QRF, bestående af CI-

MJ-R(+) Andreas Boisen.

81


MIC, Media Ops samt PsyOps. Denne QRFskulle så kunne blive indsat med helikopter in-denfor kort tid og nå ud til områder, hvor dervar behov for en her-og-nu reaktion. Ved at op-stille et sådan hold, ville NRF hurtigt kunneiværksætte tiltag som skulle forbedre støtte tilden humanitære situation, tage vare om hånd-teringen af medierne samt iværksætte foran-staltninger til imødegåelse af fjendens propa-ganda.

Under øvelsen fik vi testet indsættelse afIOCC-QRF, mødematrixen, rapporterings-flo-wet samt samordnet en masse tiltag til under-støttelse af den fredsaftale som NRF 14 varindsat til at understøtte og hvilket også endtemed et succesfuldt møde mellem konfliktensparter.

Samordning og koordination af militære ogcivile myndigheders ressourcerDerudover stod øvelsen sin prøve i forbindelsemed samordning af de daglige rapporter og dehelt nødvendige ad hoc møder på meget højtplan med værtsnationens myndigheder, de hu-manitære organisationer og NRF CIMIC altsammen styret igennem Information Opera-tions ud fra IOCC.Grundet de meget lange forsyningsveje – 4 da-ges transport fra indskibningshavnen til ho-vedstaden hvor NRF hovedkvarteret var – blevdet nødvendigt at udsende CIMIC-enhederlangs med forsyningsvejene (MSR) såvel somat udsende CIMIC-enheder til de forskelligeflygtningelejre i Tytan som var – og blev – op-rettet som konsekvens af konflikten.

Alt i alt betød øvelsen, at vi som ledere af CI-MIC-forbindelsesofficerne i NRF 14 føler, atvi er godt rustet til opgaven og klar til indsæt-telse hvorend NATO – og den danske regering– måtte finde det nødvendigt.

”I’m willing to go to war with you guys”Og som en afslutning kan vi fortælle, at lede-ren af NATO´s kontrolstab fra NATO Joint

Warfare Centre, Oberst Nobbs fra England, af-sluttede sit ophold i Danmark med ”Just callme – I´m willing to go to war with you guys!”.

OPSC – Operations Centre med TacticalOperation Centre (TOC) og OperationalPlanning Cell: To danske CIMICOF.

MJ-R Jørgen MertzSO/CIMIC/TOC/OPSDivisionens igangværen-de operationer ledes fraTOC, hvor det aktive te-am består af vagtchef,battle captain, targettingofficer og en O-officerplus en række funktionelle specialister fra E,LOG, ENGR, FSCC (Fire Support Coordina-tion Cell), flyvevåbnet og IOCC. IOCC sidderi midten af de funktionelle specialister medENGR på venstre hånd og FSCC på højrehånd. Samarbejdet med ENGR drejer sig me-get om infrastrukturen her og nu samt fremad-rettet, hvor både IOCC og ENGR har brug foropdateret billede her og nu – og hvad skal tilfor det bliver bedre og hvor kan vi forbedre oghvem kan gøre det. Når den igangværendeoperation ikke kræver indsættelse af kinetiskemidler er SO/FSCC ikke specielt travlt opta-get. Derfor er det fint at have en ledig ressour-ce ved sin højre hånd. Det omvendte gælder,når de kinetiske midler er fuldt indsat i en ope-ration med ”war fightning”, hvor IOCC mid-lerne kun er indsat i begrænset omfang. I TOCer alle kommunikations- og signalmidler til(C2) rådighed. Der er bl.a. fire storskærme for-an vagtholdet, så situationen, live TV fra CNN,BBC og andre, feltjournal og forskellige præ-sentationer hele tiden kan ses i opdateret ver-sion.

Korte og lange horisonterDer er selvfølgelig perioder, hvor der ikke er”on going” operations, der skal følges tæt oghele tiden justeres af TOC. Alle funktionerne


samlet i IOCC er med lange tidshorisonter,hvilket gør samspillet mellem TOC og IOCCtil en udfordring. Den ene arbejder med måne-der og uger som horisont for sin indsats og denanden med minutter. Det ændrer ikke ved, atIOCC tager det lange seje træk med bl.a. CI-MIC, INFO-OPS, KLE og PSYOPS m.v., hvortidshorisonten er uger – men der kan hurtigtopstå situationer, hvor de samme værktøjerskal anvendes i en ny situation, hvor tidsram-men pludselig bliver til timer. I perioder medlav eller ingen aktivitet arbejdes med ”contin-gency planing”. Alle i TOC arbejder hele tidenmed ”what-if”, så intet kan ramme divisionenuden, at det i et eller andet omfang er forudsetog de reaktive handlinger er planlagt. Der eringen hviletid i TOC.

PLANC - Plans and Policy Centre: Endansk CIMICOF.

KN-R Mogens HolmCIMICOF/Plans andPolicy/LCCI forbindelse med NRFperioden var jeg placeret iPlans & Policy Centre,hvor jeg har fået en rækkenyttige erfaringer medoperationsplanlægning ud fra et CIMIC per-spektiv. En god erfaring har været samarbejdetpå tværs af funktionerne i planlægningscellen. Jeg vil fremhæve samarbejdet med efterret-ningscellen, hvor vi i fællesskab har givet re-sten af staben et nuanceret billede af omgivel-ser og aktører samt identificeret tværgåendefaktorer, der var centrale for resten af planlæg-ningsprocessen.

En anden positiv erfaring som vi har gjort os iforbindelse planlægningsprocessen er relaterettil selve konfrontationen, hvor vi inkluderedecivile samt UN repræsentanter. Dette gav envital dimension til konfrontationen, da det be-tød, at vi fik vores M’er og H’er valideret i

langt højere grad i forhold til de civile omgi-velser og ikke mindst de forventede civile re-aktioner på vores militære handlinger.

En tredje god erfaring har været samarbejdetmed IOCC, hvor vi fik etableret nogle gode ar-bejdsprocedurer. Eksempelvis præsenteredejeg mine overvejelser i forbindelse med udar-bejdelsen af en ny plan i IOCC, hvorefter allefunktionerne (CIMIC, PSYOPS, KLE, ME-DIA og INFO-OPS) kom med deres input. Jegfik herved en god støtte i min egen planlæg-ningsproces, og den ikke-kinetiske del af ope-rationsplanlægningen var dermed også koordi-neret fra start.

STABCELL – Stabilization Cell: To danskeCIMICOF plus tre Civile STABs OF.

MJ J.V. JeppesenCIMIC/SECURITYOF/STABCELL/LCC/NRF 14I forbindelse med NRF -14forberedelserne har jegværet placeret i forskelligeCIMIC funktioner i IOCC.I den sidste periode er jegblevet placeret i STABCELL som CIMICOFsammen med MJ Søren Franzmann i funktio-nen CIMIC ADMIN OF. Herved kunne vi tør-ne om opgaverne, idet der normalt arbejdes i”ekstended shift” i STABCELL. Herved tilsik-rede vi, at der er to officerer, der matcher de ci-vile stabs officerer, hvoraf lederen af STAB-CELLEN var fra Udenrigsministeriet (DAUMN). De civile stabsofficerer kan sammen-sættes situationsbestemt ud fra ønsket om nød-vendige kompetencer afhængig af opgaverneog behov, endog kunne man forestille sig eks-perter fra værtsnationen selv.

Den civile dimension; SamtænkningenUnder de fire NRF øvelser har der været an-vendt særdeles dygtige faglige eksperter somcivile stabsofficerer. De er kommet fra mini-

83


sterier og styrelser (UMN, Beredskabsstyrel-sen), Internationale Organisationer (WorldFood Program - WFP) og det private erhvervs-liv (Grundfos, A.P. Møller Mærsks bjærg-ningsselskab Switzer AS). Økonomien til deprojekter, som STABCELLEN gennemfører,skal tilvejebringes i NRF 14 via det danskeudenrigsministerium og sigter mod landetsgenopbygning. Under vores øvelser blev det tileks. større vandprojekter (planlagt af Grund-fos), skolebyggerier, kommunale administra-tionsfaciliteter. Selvom CIMIC-opgaver og -projekter kan ligne det STABCELLEN udfø-rer, adskiller de sig ved, at de gennemføres forat støtte den militære operation, og derfor fi-nansieres af NATO eller af de lande, der bidra-ger med styrker til NRF operationen. De henhører derfor ikke organisatorisk underSTABCELL, men derimod under IOCC. Derer en del koordineringsarbejde mellem STAB-CELL og IOCC i at selektere, samordne oggennemføre opgaver og derfor deltager STAB-CELL normalt i IOCC daglige briefinger, inkl.interne CIMIC briefinger, koordinationsmøderetc.. Herved tilsikres, at alt koordineres ogsamordnes på lavest muligt niveau medCH/CIMIC og øvrige dele af IOCC eks. Me-dia, PSYOPS, INFO-OPS. De to CIMICOF iSTABCELLEN sikrer det smidige samarbejdemellem STABCELLENs civile genopbyg-ningsfokus harmonerer med den militære mis-sion.

Dagligdagen i STABCELLSTABCELL har ansvar for at bevare overblik,koordinere og sikre, at stabiliseringsopgaverog projekter gennemføres, så de både følgerværtsnationens genopbygningsplan samt føl-ger DA UMN retningslinjer. Arbejdet betyderen del mødeaktivitet internt i staben og eks-ternt med guvernører, borgmestre, humanitæreorganisationer samt eksterne leverandører, forat få det hele til at gå op i en ”højere enhed”,således at også STABCELL opgaver støtterselve NRF missionen.En sideopgave for STABCELLENs CIMICOF

er at gennemføre korte sikkerhedsbriefingersom indledning til de ovennævnte eksternemøder, således at deltagende IO og NGO får enopdateret forståelse af sikkerhedssituationen ide områder de arbejder i. Information hertilindhentes andre steder i NRF staben [Eks.ASIC (All Source Intelligence Centre), Inge-niør Cellen og særdeles MIL-GEO Cellen vedfremskaffelsen af særlige kort, billeder, GEObeskrivelser etc.] Tilsvarende leverer STAB-CELL og CIMICOF data tilbage efter møder-ne, således at diverse databaser kan opdateresmed informationer og evt. billeder.

Koordination også praktisk grundlag forNRF samtænknings - og CIMIC projekter.STABCELL deltager henset til den begrænse-de personaleressource normalt ikke i mødervedr. praktisk detailplanlægning, udførelse ogkontrol af projekter. Dette delegeres til NRFstaben og dets underlagte CIMIC enheder.Hertil bruges især CIMIC-enhedernes officerogså som STABCELLENS forbindelsesoffice-rer (LNO). STABCELLENS CIMIC ADMI-NOF støtter også IOCC og CIMIC enhedernemed økonomistyringen sammen med NRFBUDFIN (Budget/Finance) CELLE, for der-ved at sikre at NRF missionens projektarbejdeikke strander grundet manglende bevillinger/tilladelser fra UMN/NATO. Herudover støtterCIMICOF i STABCELLEN IOCC med at ud-føre NATO- rapporteringsopgaver, samt de na-tionale projektstatus rapporteringer, f.eks. fordansk støttede projekter rapporteres der viaHOK til FKO/FMN/UMN.

Værdifulde erfaringerFor nu at kunne administrere disse mangearte-de opgaver bør personel, der forretter tjeneste iSTABCELL have CIMIC UDD og en vis erfa-ring i praktisk udførelse af stabsarbejde for he-le tiden at kunne få de rigtige personer og cel-ler rettidigt koblet på projekterne. Derudoverkræves der en fleksibilitet og lærervillighed tilat følge en civil tilgang til opgaveløsninger.Det afgørende CIMIC gen er en udadvendt


personlighed, der trives med at samarbejdemed andre mennesker og folkeslag. Bedst vilvære en praktisk periode i IOCC CIMIC forudfor tjeneste i STABCELL.

Jeg fik under øvelserne sammen med MJ SørenFranzmann rig mulighed for at prøve at få ”ge-arkassen” til at fungere og efter en kort perio-de virkede det fint, selvom der stort set var nyeansigter på alle poster ved hver STARTEX.Det var en meget lærerig periode, der viser, atdet kan lade sig gøre på kort tid at få en hel nyorganisationskomponent til at fungere.

CH CIMIC afsluttende vurdering af NRFRESULTATER for dansk CIMIC genereltNRF14 store bidrag til dansk CIMIC har væretfølgende:• DDIV CIMIC OF har formået at videreud-

vikle CIMIC kompetencer på det højestetaktiske niveau, samt derudover også at ope-rere i rammerne af både det operative ogstrategiske niveau.

• Via IOCC har man formået at integrere CI-MIC med de andre ikke kinetiske midler forat opnå størst samlet effekt på LCC opera-tioner.

• Via STABCELL har DDIV og det danskeUdenrigsministerium operationaliseret detdanske samtænkningskoncept til nu også atkunne arbejde smidigt og effektivt sammenpå landehovedkvarter niveau. Der er derud-over blevet etableret et godt netværk medBeredskabsstyrelsen, danske og Internatio-nale Humanitære organisationer og danskerhvervsliv, der som noget nyt har bidraget

med civile stabsofficerer i rammerne af etmilitært hovedkvarter.

• Med STABCELL konceptet har man udar-bejdet et smidigt redskab for at sikre synkro-nisering mellem den militære operation ogden civile stabiliserings arbejde i et fællesoperationsområde.

CH/IOCC OL Henrik Flach ogCH/CIMIC OL-R Sven Straarup

85


ww

w.b

aesy

stem

s.se

WH

EN C

REW

PR

OTE

CTI

ON

REA

LLY

MAT

TER

S.

The

Bof

ors

Arc

her i

s a

self-

pr

opel

led

whe

eled

how

itzer

, de

sign

ed fo

r the

frag

men

ted

batt

lefie

ld. T

hank

s to

the

rem

ote

cont

rol s

yste

m a

nd a

utom

atic

lo

adin

g, th

e cr

ew c

an w

ork

unde

r pr

otec

tion

in th

e ar

mou

red

co

mpa

rtm

ent.

This

giv

es g

reat

ta

ctic

al fr

eedo

m a

nd a

real

ad

vant

age.

86

(Red.: Luftværnet eksisterer ikke mere i Hæ-ren, og i forlængelse af sidste nummers artikelom Luftværnets historie, er det blevet tid til 2.del, der fokuserer på tiden, hvor raketter kom icentrum).

Soldater fra 14. Luftværnsafdeling tager somde første et af forsvarets daværende mest tek-nologiske våben i brug - REDEYE-raketten.Det skete ved den første skarpskydning i Ny-mindegab i september 1975. Efter en længereuddannelse af luftværnsraketbatterierne, derblev udstyret med REDEYE-raketten, var mannu klar til den første skarpskydning i Danmark.REDEYE-raketten var en raket, der kunne bæ-res og afskydes af en mand.Skarpskydningen i Nymindegab foregik underledelse af Hærens Ildstøtteskole i Varde, men isamarbejde med Nørrejyske Artilleriregiment iSkive, Kronens Artilleriregiment i Sjælsmark,Hærens Materielkommando og Forsvaretsforskningstjeneste – det var den gang eksperti-sen kunne og skulle findes flere steder. Skyd-ningen blev overværet af ca. 600 personer medhærchefen i spidsen, men desværre skuffede

resultatet, idet kun en ud af fem raketter ramtemålet. Hvert af de fem batterier affyrede en ra-ket, så der var helt sikker basis for lidt mob-ning fra det en batteris side.

Året efter i august 1976 forskød REDEYE-batterierne til skydeterrænet i Oksbøl, hvor ud-fordringen for REDEYE igen var målsystemet”Ballistic Arial Target System” (bedre kendtsom BATS), og alle ventede med tilbageholdtåndedrag, for at se om det skulle blive en træf-fer, eller om det skulle ende med at blive enforbier som under den første skarpskydning.Heldigvis var der ingen grund til panik, idetskytten tog koldt og roligt sigte og affyrede ra-ketten på det rette tidspunkt, og et skarpt lys-glimt efterfulgt af et drønende brag vidnedeom, at raketten havde ramt. De næste skyttergentog succesen, og kun en ud af 8 ramte vedsiden af, hvilket skyldtes, at skytten var forlænge om at affyre raketten.Nu var det naturligvis ikke kun skarpskydningafdelingen fik tiden til at gå med. Som mangeaf de ”ældre” læsere ved, var tiden i 70- og80’erne kendetegnende ved stor øvelsesaktivi-tet - såvel nationalt som internationalt. Detgjorde sig naturligvis også gældende for 14LA, og uden at skulle komme ind på detaljer,men mere for at ruske op i hukommelsen ognostalgien for dem med det passende person-nummer, skal nævnes BRIGADE FROST,BULLVARK FEE, KLAR IGEN, TACTICALWEAPONRY i Oksbøl, BOLD GUARD m.m.I 1981 - ikke mange år efter den første skarp-skydning med REDEYE – fremgår det allere-de på budgettet for materielanskaffelser, at deri 1985 er afsat penge til nyt materiel til luft-værnet, og da større nye materielanskaffelsernormalt kræver en forberedelsestid på fire år,er det i selvsamme år, at beslutningen om ma-

Luftværnets historie – 2. del(Raketter og Skive kaserne)

Af: SSG John M. Christiansen, Luftværnsmissilafdelingen

Skarpskydning med REDEYE.

87


terieltype m.m. må træffes. Det skulle senerevise sig, at den endelige beslutning blev truk-ket lidt i langdrag, men mere om det senere.Udsigten til et nyt LV-system gør naturligvisikke glæden mindre for 14. Luftværnsafdeling,der samme år ved en parade på Skive kasernefestligholder, at det var 30 år siden, at afdelin-gen fik sit navn. Her fortæller Afdelingschefenstolt om luftværnets fortid og forventede frem-tidsudsigter. Yderligere et år efter markerer Af-delingen 50-året for oprettelse af Luftværnsar-tilleriet i Danmark.

Parade i anledning af luftværnets 50 års ju-bilæum 1982. (Oberst J. Bjerre og Oberstløjt-nant B. Madsen).

Vi springer nu lidt i tiden frem til august 1989hvor 14. LA afholdte parade, hvor regiment-schef OB N.O. Jensen indsatte OL B. Sohne-mann som ny chef for 14. Luftværnsafdeling istedet for OL V.T. Sture.

Parade for ny chef for 14. Luftværnsafdeling,oberstløjtnant B. Sohnemann.

Efter en for luftværnet længere periode på Ski-ve kaserne bekendtgjorde Oberst N.O. Jensen iforbindelse med Sancta Barbara paraden den4. december 1989 følgende”1. januar 1990 er opstillingspligten for 14.Luftværnsafdeling ændret fra Nørrejyske Ar-tilleriregiment til Sønderjyske Artilleriregi-ment. Dette betyder, at 14. Luftværnsafdeling idag optræder for sidste gang med NørrejyskeArtilleriregiments mærker på ved en regi-mentsparade. Dermed ophører mere end 15 årstilhørsforhold til dette regiment og denne ka-serne. 14. Luftværnsafdeling blev som en afJyske Luftværnsregiments afdelinger i 1974flyttet fra Tønder her til Skive og blev en del atdet sammenlagte regiments afdelinger. Afde-lingen har, som en de ældste af vore luftværns-afdelinger, stolte traditioner og vil forstå at vi-dereføre disse ved det nye regiment i Varde.14. Lufttværnsafdeling har i de forløbne 15 årværet en god repræsentant, afdelingen har haftmange dygtige soldater, som altid har væretbesjælet af en god korpsånd og viljen til at op-nå resultater. Tiden i Skive har været afdelin-gens REDEYE periode. Nyt luftværnsmaterielhar i nogle år været på ønskesedlen, og forven-tes nu at tilgå afdelingen i begyndelsen af90’erne. Indtil da vil uddannelse af værneplig-tige sikre en nødvendig friskning af afdelin-gens mobiliseringsstyrke.Det er ikke med glæde, at regimentet siger far-vel til 14. Luftværnsafdeling og dets personel,som i den forbindelse følger med og som imange år har været tilknyttet regimentet her iskive. Det kommende luftværnsmateriel ogbedre udnyttelse af uddannelsesmateriel ogpersonel ved Hærens Artilleriskole i Varde harimidlertid nødvendiggjort denne flytning, somregimentet derfor kan tiltræde.Fra regimentets side skal i den anledning afflytningen lyde en tak til afdelingen og denspersonel for et godt og loyalt samarbejde ogfor de resultater nationalt, som internationalt,afdelingen har opnået.”14. Luftværnsafdeling meldte sig til tjeneste påVarde Kaserne tirsdag morgen den 2. januar

88 Luftværnets historie – 2. del

1990, og Oberst Fredenslund, Regimentsche-fen i Varde, modtog sin nye afdeling på behø-rig vis med en parade tirsdag formiddag.

14. Luftværnsafdeling(Suspicite Caelum:Sku op mod himlen).

Øvelsesaktiviteten fulgte naturligvis med tilVarde, og allerede i juni 1990 deltog afdelin-gen med Stab og Stabsbatteriet i en brigadele-det øvelse, hvor man dog udgik af øvelse den13, juni for at skyde skarp med REDEYE i Ny-mindegab. Skydningen gik ikke videre godt,

idet de fleste raketter svigtede på den ene elleranden måde. Samme år i oktober stod den igenpå øvelse – og denne gang sammen med 620(GE), og øvelsen blev igen afbrudt, men dennegang for at markere OL B. Sohnemanns afgangog OL A. Olesens overtagelse af afdelingen.

Ligesom under skarpskydningen i 1990 forløbskydningen i juni 1991 heller ikke efter planen.Skydningen endte brat, idet den blev stoppet,da en af raketterne slog smut på vandet og re-turnerede ind over land i Nymindegab. Heldig-vis skete der hverken personel- eller materiel-skade. Om det var årsagen til at det i efteråretblev vedtaget at 14 LA skal have et nyt våben-system – STINGER – skal være usagt, men enting er sikker – her starter endnu en ny æra iluftværnets historie (red.: men den må I ventemed til næste udgave af DAT).

OL Bryde Jakobsen overtager 14 LA 1. sep-tember 1991, og bliver bl.a. en af dem, der skalvidereføre luftværnet med stingermateriellet.

OL B. Sohnemann afleverer AFD til Oberst V.Dürr, hvorefter OL A. Olesen modtager AFD.

NR. 3 NOVEMBER 201096. ÅRGANG

UDGIVET AF: ARTILLERIOFFICERSFORENINGEN ISSN 0011-6203

Danske ArtilleriregimentArtilleriofficersforeningenHjertingvej 1276800 Varde

DANSKARTILLERI-TIDSSKRIFT

dansk artilleri-tidsskrift - a-o-f.dk · plan for implementeringen, men umiddelbart vil et godt bud...

Documents