1

M A G A S I N F O R D A N S k O R I e N t e R I N G S - F O R b u N D

Orientering

Træning – lær af mesteren selv

01Februar 2010

59. årgang

bliv ven med din GPS – den forbedrer dit løb

bag om Atk – en succes er født

Vejvalg fra to danskeres internationale guldløb

underskoven er taget på efterskole

2 3

6

15

18

28

15 ÅretsTalentpris2009

16 Vejvalg– emma klingenberg vandt guld ved blodslitet 2009

18 Overgangenfrajuniortilsenior – samtaleinterview med Lindstrøm og bobach

23 Hardurespektfordigselv? – Den Sunde klumme ser på dine nytårsforsætter

24 SkildpaddesHjørne – nye udfordringer til din o-tekniske hjerne

28 Liveter–atgåpåHNIE – tag med til skolen, der har orientering på skemaet

6 Eksklusivtinterview – læs hvorfor thierry Gueorgiou overvinder alt

10 Sæsonklarmedelitetrænerensøvelser – både til den ambitiøse og den mere afslappede

14 NyemulighedermedGPS – når du vil mere end blot tegne vejvalg ind

20 DOF’segettræningskonceptharsucces – Atk fastholder og udvikler løberne

Indhold

le

de

r

Orientering 1/201059.årgang ISSN 1904-0148 (print)ISSN 1904-0156 (online)

Medlemsmagasin for Dansk Orienterings-Forbund

RedaktionJulie Mathiesen, ansvarshavendejulie@konteksten.com

Karl Kristian TerkelsenKell SønnichsenSøren Skaarup LarsenTrine MidtgaardFlemming Nørgaard (kort)

EkspeditionBladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings-For-bund. Adresserne hentes i O-ser-vice. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klubadministrator holde dine adresseoplysninger opdaterede.

AbonnementEt årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til:SekretariatetIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby +45 4196 9376dof@do-f.dk

AnnoncerKontakt sekretariatet

Deadlines og kommende temaer2/2010: 19. april (Banelægning)3/2010: 9. august (Skov & natur)4/2010: 25. oktober (Stævner)

AnsvarRedaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet eller redak-tionen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Layout og tryk Synergi

Oplag4.650 stk.

Forsidefoto:WorldofO.com/Jan Kocbach

TEMATræNING

TEKST: HELGE SØGAArD, FOrMAND FOTO : LArS SKAANING

Orientering – nyt navn og større gavn

Løsningen af langt de fleste opgaver er et spørgsmål om træning, uanset om det gælder betjening af en maskine, et matematisk problem, en sprog-lig udfordring eller en fysisk udfoldelse.

Rigtigt mange har aldrig hørt om orientering og aner ikke, hvad det går ud på. Færre har en opfattelse af, at det er noget med ekstreme friluftsfolk, der under store kraftan-strengelser forcerer den rå natur. Og blot et fåtal har stiftet bekendtskab med orientering, som en idræt der er let at gå til, og som man kan løbe eller gå til i sit helt eget tempo.

Skab pladS til alleDet at dyrke orientering er også et spørgsmål om træning af teknik og fysik. Det tekniske er sjovt og spændende, og her kan alle være med. Men det fysiske er en øm tå i vort o-univers.

Alle os, der i årevis har både løbet og ledet orientering, skal øve os i at anskue vores idræt fra en helt anden side – der hvor alle dem, der ikke løber eller træner, befinder sig.

Ikke et ondt ord om folkesundhed og al respekt for lands-holdsaspiranten, den slanke D35’er eller den veltrimmede H50’er, der alle har løb som en livsstil. Men hvad med det midaldrende par, der er nye i sporten, og for hvem hhv. 4 eller 7 km i D/H50 nærmest er en uoverstigelig kraft-prøve i et kuperet terræn?

Eller den teknisk erfarne deltager, som bare ikke har tid eller mulighed for at kombinere løbetræning og et travlt arbejdsliv. For slet ikke at tale om den unge familie, der møder op med barnevogn, småbørn eller dovne teenagere.

FaSthold de nye medlemmerDet er simpelthen for svært og for langt for rigtigt mange, og det taber vi på. Roskilde OK, der kører et succesfyldt

rekrutteringsarbejde, har for et par år siden seriøst doku-menteret frafaldet blandt nye medlemmer. Det faktum holder garanteret også i andre klubber!

Vi har alt for få tilbud til de nye, de fortravlede, de dovne, de småfede og dem, hvor alder eller skavanker sæt-ter begrænsninger. De passer ganske enkelt ikke ind i løbsreglementets håndfaste regler om vindertider og banelængder.

Strategi 2015 er et af midlerne hertil. Visionen er klar, og handlingsplanerne viser vejen. Der er lagt op til, at Repræsentantskabet i begyndelsen af marts kan have en god debat og forhåbentlig vedtage strategien. Dermed vil køreplanen være lagt for at skabe den tilgængelighed,

der er nødvendig for en medlemsmæssig udvikling af vores sport, ud over egen avl og sporadisk tilgang af jernmænd og maraton-aspiranter.

Se mulighederne nuProjektet ”Find vej i…” er et

knaldhamrende godt initiativ og en enestående mulig-hed for at åbne orientering op for alle og dermed skabe medlemstilgang i klubberne.

Men forbund, klubber, bestyrelser, trænere og ledere, der kun kender til orienteringsløb, skal træne intensivt i at se nye muligheder og andre sider af den fantastiske idræt: orientering.

Uanset om vi spurter af sted, småløber på en skovvej eller slider os op ad en bakke med lidt for meget ballast på sidebenene.

Ud med orienteringsløb – og ind med orientering!

Der er næsten ingen grænser for, hvad menneskeheden kan udrette, og vi flytter

hele tiden det muliges kunst til nye højder. Nu er det tid til at flytte orientering.16

Vi har alt for få tilbud til de nye, de fortravlede, de dovne, de småfede

4

nOTer

”Den, der tror, at han er færdig-uddannet, er ikke uddannet – men færdig.”

Ordene er kinesiske men betydnin-gen universel. For man bliver kun bedre ved at erkende, at man ikke har lært det hele.

En ny sæson er på vej, og i dette blad retter vi derfor blikket mod træningen og forberedelserne. En af juniorelitetrænerne serverer sine bud på nye træningsmetoder, så du kan bryde vanen. Der er fire forskel-lige metoder, så der skulle gerne være noget for alle.

I det eksklusive interview med verdens bedste orienteringsløber, Thierry Gueorgiou, får du et indblik i hans særlige måde at tænke på. Hans motto ”If you can dream it, you can do it” er oprindeligt Walt Disney’s, men der er absolut intet tegneserieagtigt over Thierry, når han igen og igen får VM-medaljer om halsen. Læs og lær.

Bladet giver dig også mulighed for at lære, hvordan du kan bruge GPS’en som bevidst træningsred-skab. En ATK-konsulent forklarer det, og hvis du ikke er helt med på, hvad ATK er, så er der også et par sider med fokus på den DOF-succes.

Alt i alt 32 sider, der forhåbentlig gør dig godt rustet til endnu en sæson med løbeskoene på.

God fornøjelse,Julie Mathiesen

r eda k Tø r en

TEKST: KELL SØNNICHSEN OG JUL IE MATHIESENFOTOS : TUTZONOG METTE r IECK

HvemvandtDMi1975?På DOF's hjemmeside kan man nu finde en stor del af resultaterne fra DM’erne siden 1967 samt klassevindere helt tilbage til 1942. Planudvalgets Lars Thestrup har lagt et stort arbejde i at finde og digitalisere dem, så de er tilgængelige på www.do-f.dk/dok/dm

- Men der mangler nogle stykker, og dem vil vi gerne have fat i. Og vi vil også gerne have de fulde resultatlister længere tilbage end 1967, siger Lars Thestrup, der tager imod info på lars.thestrup@stofanet.dk

Og så var det i øvrigt Jens Kristian Kjærgaard, Holstebro OK, der vandt dengang i Dronninglund Storskov…

TAGSKrALDET!

Søndag den 18. april er det tid til den årlige affalds-indsamling arrangeret af Danmarks Naturfrednings-forening. Sidste år deltog 48.000 mennesker i indsamlin-gen, og sammen med den efterfølgende uges kampagne rettet mod skoler og daginstitutioner lykkedes det at indsamle i alt 173 ton skrald og over 152.000 dåser. Se din lokalafdelings arrangement i lokalpressen eller på www.dn.dk/Default.aspx?ID=463

Idanr.2iverden

I den årlige kåring af “Orientering Achievement of the Year”, som World of O (www.worldofo.com) står for, blev Ida Bobach nummer to blandt kvinderne efter Simone Niggli (SUI). Ida slog både Helena Jansson (SWE), Linnea Gustafs-son (SWE) og Marianne Andersen (NOR).

Traditionen tro var det op til årsskiftet muligt at stemme på Årets Orienteringsløber samt Årets MTB-O Rytter ud fra hhv. eliteudvalgets og MTB-O udvalgets nomineringer. Juniorverdensmester Ida Bobach vandt suverænt titlen som Årets Orienteringsløber med over 60% af alle stemmer. Årets MTB-O Rytter blev Erik Skovgaard Knudsen i hård konkurrence med Lasse Bruun Petersen.

trimtex CupJættemilen var sidste afdeling i 2009 i de tre Cup’er. For andet år i træk vandt Christian Christensen herreklassen i Trimtex Cup, omend der var spænding til det sidste. Rune Olsen skulle sejre i sidste afdeling – og det gjorde han – men med sin 5. plads kunne Christian sikre sig den samlede sejr. I dame-klassen var der til gengæld ingen spænding: Maja Alm var allerede udråbt som vinder med mere end 70 point forspring.

Combineering CupHos juniorpigerne var situationen den samme som hos seniorherrerne. Ida Bobach skulle vinde for at gøre sig håb om en sam-let sejr – og det gjorde hun. Men Signe Klint-ing kom i mål som nummer to og kunne dermed sikre sig sejren i Combineering Cup. Hos herrejuniorerne vandt Rasmus Folino både Jættemilen og den samlede stilling.

garmin CupI holdkonkurrencen var det i både herre- og dameklassen kun FIF Hillerød, der kunne true OK Pan. Men OK Pan vandt i begge tilfælde den sidste afdeling og blev dermed også samlet vinder.

SlutstillingeniCup'erne

En stor undersøgelse af 1,2 mio. unge svenskere afslører en sammenhæng mellem kondital og IQ. Ifølge Videnskab.dk fik alle svenske mænd født i perioden 1950-1976, som mødte op til session, i den forbindelse testet deres kondition og intelligens. Og konklusionen var klar: Jo bedre kondition, jo bedre score i intelligenstesten. Der var ikke en tilsvarende sammenhæng mellem muskelstyrke og intelligens. I Danmark har under-søgelser af danske 18-årige til session afsløret et fald i intel-ligensen, og hjerneforsker Thomas Zoëgar Ramsøy foreslår der-for, at danske skoler sætter en daglig løbetur på skoleskemaet. Læs mere på www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/teenagere_kan_lobe_sig_til_hojere_iq

løb dig klog

ÅrETS…

5

repræsentant­skabsmødeDen 6-7. marts afholdes det årlige repræsentantskabsmøde – for-bundets øverste myndighed. Hver

klub kan sende to repræsentanter til Vingsted, hvor de får både ind-flydelse og ansvar bl.a. for at vælge ny hovedbestyrelse. Det store emne i år er Strategi 2015, som mange har bidraget til gennem et

langt og grundigt arbejde.

PånettetmedDIF

Danmarks Idræts-Forbund

har lavet en portal til unge

trænere og ledere. Her er

inspiration og information,

og det første tema er ”Unge

i fokus”. Gå på opdagelse på

www.ungdif.dk og læs bl.a.

Joachim B. Olsens blog om,

hvordan han som 15-årig

droppede sin idræt.

OK Pan vandt begge holdkonkurrencer i Garmin Cup, mens Rasmus Folino sejrede i både Jættemilen og Combineering Cup.

6 7

Thierrys livsdrøm startede, da han som 12-årig var med sin mor og far i Tjek-kiet for at overvære VM og selv deltage i publikumsløbene. Her vandt han sit første ’internationale’ løb, han så stjer-nerne, og en drøm var født.

I Danmark har vi flere rigtig dygtige unge orienteringsløbere. Danmark tog seks medaljer til det seneste JWOC – og vi har endnu flere, der drømmer om at blive de nye stjerner. Din drøm om at blive verdensmester startede i 1991, da du var 12 år – og 12 år senere i 2003 i Schweiz blev du verdensmester første gang. Hvordan kunne du som 12-årig få en så vanvittig tanke, at du ville være verdensmester, og fortalte du det til nogen?WOC i Tjekkiet i 1991 var mit tredje VM som tilskuer. Derfor havde jeg en god idé om, hvad et verdensmesterskab var, og jeg havde nogle billeder hængende af de største stjerner på mit værelse. Så jeg tror, at processen var meget naturlig. Jeg ønskede bare at følge mit idols skridt, og mit første idol var Kent Olsson.

De fleste af de mennesker, der var om-kring mig, vidste, at jeg havde drømmen om at blive verdensmester; det var ikke noget, jeg skjulte. Selvfølgelig var der nogen, der grinte ad mig dengang, da

vejen syntes meget lang for en fransk orienteringsløber. Men du er nødt til at forvente ting af dig selv, før du kan gøre dem.

de tre t’erHvad gjorde du så for, at din drøm skulle blive til virkelighed?Tja... det er ikke nogen hemmelighed. Det er 3T-reglen: Træning, tid og talent. Og den anden vigtige ting er, at jeg altid fortsatte med at drømme om at blive den bedste – det var i sig selv en stor kilde til energi.

Men som jeg ofte har sagt: Den bedste måde at gøre dine drømme til virkelig-hed på er at vågne op. Så på den ene side har jeg altid haft det ultimative mål at blive den bedste, men på den anden side nærmede jeg mig det trin for trin ved altid at sætte kortsigtede mål.

Når jeg ser tilbage, førte hvert af disse skridt eller succeser til det næste mål. Hver gang visualiserede jeg, hvor jeg ønskede at være, hvilken slags oriente-ringsløber jeg ønskede at blive. Jeg vid-ste præcis, hvor jeg ønskede at komme hen, og jeg fokuserede på at komme dertil. Når jeg nåede disse mål, byggede de på hinanden. Hver gang det lykkedes, fik jeg lidt mere selvtillid.

10 pladSer bedre hvert årHvem hjalp dig, og hvad betød den hjælp?Mange mennesker har hjulpet mig igennem hele min karriere. Hver enkelt samtale med en person er en kilde til yderligere udvikling. Men min far havde afgjort den største rolle. Han trænede mig, da jeg var teenager, og han var så engageret, at han lærte skandinavisk sprog for at kunne læse den nordiske orienteringslitteratur. Uden ham ville jeg absolut ikke være, hvor jeg er nu.

Du var til dit første JWOC i 1995 som 15-årig – i øvrigt i Danmark, hvor du blev nr. 60 på kortdistancen! Hvordan kunne du blive ved med at bevare troen på, at du skulle blive verdens bedste?Jo, da JWOC var ovre, var jeg temmelig tilfreds og helt sikker på, jeg kunne gøre det. For selv om resultatet ikke var så godt, var jeg tilfreds med min præsta-tion – i første halvdel af løbet var jeg på en 14. plads.

Jeg mente også, det ville være ganske let at forbedre mig omkring 10 pladser hvert år for dermed at være blandt de bedste i slutningen af min juniorkarriere. Jeg har altid haft en meget optimistisk karakter.

Ifyoucandreamit

Den franske verdensstjerne thierry Gueorgiou holdt et særdeles

inspirerende foredrag på DOF’s trænerseminar i november. I dette

eksklusive interview kan du blive klogere på hans imponerende

rejse, målrettethed, engagement og professionalisme.

TEKST: K .K . TErKELSEN FOTO : : K .K . TErKELSEN OG PrEBEN SCHMIDT

–youcandoit!

8 9

Hvordan og hvor meget trænede du på det tidspunkt?I 1995 trænede jeg 300 timer om året, og 60% af det var orientering. Min trænings uge bestod af 5 træningspas.

retten til at ekSperimentereSom 17-årig var du i 1997 med til dit første senior VM (WOC i Grimstad, Norge), hvor du blev nr. 50. Mange her i Danmark vil mene, at det er for tidligt for en junior at stille op i et senior-VM med sikkerhed for at få bank og risiko for få et psykisk knæk. Det har åbenbart ikke skadet din karriere. Hvordan kan det være?Min filosofi er, at jo tidligere du får erfa-ring, jo bedre bliver du senere hen, og det er også en af de vigtigste grunde til min succes. Da det franske hold var ganske svagt i 1990'erne, var det for-holdsvis let at kvalificere sig til senior-landsholdet. Der var selvfølgelig ingen, der forventede fantastiske resultater af mig; jeg var der bare for at lære så meget som muligt.

Og jeg lærte en masse – især ved VM i 1997 og 1999. For jeg fik den chance, som ikke mange skandinaviske orientering-sløbere får – nemlig at deltage i et WOC med retten til at lave eksperimenter.

Og igen var jeg temmelig tilfreds med mine resultater i 1997. Jeg blev nr. 4 i mit

heat på den korte distance i kvalifika-tionen. I finalen gik det ikke så godt som forventet – masser af dumme fejl. Men den dag lærte jeg en vigtig lektie: Der er ingen forskel på kvalifikationer og finaler – du skal bare gøre det samme!

karrierenS vendepunktDu har sagt, at du til VM i Finland i 2001 var god nok til at tage medalje. Du var da 21 år og blev nr. 18! Hvorfor troede du, at du kunne vinde et VM?Ja, det var en dyb følelse jeg havde, for når jeg konkurrerede med de bedste på nogle træningslejre, slog jeg dem regelmæssigt. Og en måned før VM – til de nordiske mesterskaber – fik jeg en 7. plads på den korte distance, og gen-nem en stor del af løbet var jeg med i konkurrencen om medaljer. Så jeg var sikker på, at jeg ved WOC kunne være blandt de allerbedste.

Men der er også noget, som jeg senere har lært: At der kun er én dag i løbet af året, hvor du er nødt til at være den bedste – og det er D-dag! (WOC, red.)

Hvad betød det så, at du alligevel ikke kom i nærheden af WOC-podiet i Finland?Det var den største frustration i min karriere, fordi WOC for første gang var det eneste mål i en sæson. Alle træninger var rettet mod det ene mål. De foregående år havde jeg altid haft

thierry gueorgiou’S WoC-StatiStik

7 guldmedaljer2009, Mellem, Miskolc, Ungarn2008, Mellem, Olomouc, Tjekkiet2007, Sprint, Kiev, Ukraine2007, Mellem, Kiev, Ukraine2005, Mellem, Aichi, Japan2004, Mellem, Västerås, Sverige2003, Mellem, Rapperswil/Jona, Schweiz

2 sølvmedaljer 2009, Lang, Miskolc, Ungarn2005, Stafet, Aichi, Japan

1 bronzemedalje 2003, Sprint, Rapperswil/Jona, Schweiz

både JWOC og WOC at forberede mig til på samme tid, og det lykkedes mig altid at få et positivt resultat ved mindst et af disse mesterskaber.

Så WOC i Finland blev et virkeligt break-point i min karriere. Det var den dag, hvor jeg kunne have valgt at sænke armene og glemme min drøm. Men jeg fandt den indre energi til at springe over frustrationen og i stedet finde løsninger.

Jeg tør tabe – Så Jeg vinderTo år efter vandt du dit første VM i Schweiz på Mellemdistancen, og på nær i 2006 i Danmark har du vundet guld på den distance lige siden. Hvad ændrede du fra 2001 til 2003?Jeg ændrede min teknik i vinteren 2001-2002 ved i højere grad at fokusere på større terrængenstande for at holde en god hastighed på hele strækket. Min holdning ændrede sig også. Jeg slap virkelig min mentale håndbremse og besluttede at løbe i konkurrencer, som jeg gjorde til træning. Det gjorde en kæmpe forskel, for jeg var ikke længere bange for at tabe – og derfor var jeg klar til at vinde!

Hvad er din forklaring på din enestående præstation som VM-guldvinder på Mellemdistancen?Jeg træner mere teknik end nogen an-den top-orienteringsløber. Derfor laver

jeg færre fejl. Og så har jeg naturligvis opsamlet en stor portion selvtillid, som også er en kæmpe fordel, når jeg står ved start til en Mellemdistance. For som udgangspunkt tror jeg altid på, at jeg vil finde løsningen.

Hvad er dit råd til alle de danske juniorer, der har en drøm om at blive en ny ver-densstjerne – ’i dag’ hvor de er juniorer, ’i morgen’ hvor de er seniorer?Mit råd til juniorerne vil absolut være, at de skal holde fast ved deres drømme så længe som muligt! Vi kan tale alt det vi vil – om planlægning, motivation og fokus, om optimering af træningsdage og om at nå sine mål. Men intet af det betyder noget, hvis du ikke begynder med en drøm; hvis der ikke er den grund til at drive sig frem, den grund til at koncentrere sig, den grund til at disci-plinere sig selv.

hold FaSt i din drømVi drømmer alle forskelligt i varierende omfang og med forskelligt fokus. Betyd-ningen er ikke rækkevidden af din drøm. Betydningen er din fortsatte og stædige forfølgelse af drømmen!

Når du bliver senior, er du nødt til at lære at håndtere frustrationen. Alt for mange orienteringsløbere er for venlige ved sig selv. Jeg har engang hørt nogen sige, at det bedste ved at vinde er, at det ikke

er at tabe. Det har noget i sig. At tabe kan åbne låget på en Pandoras æske af mørke følelser.

Nogle orienteringsløbere lægger deres energi i at klage over kortet, træneren eller andet. Min metode er at rette min vrede mod et meget lettere mål – mig selv. Jeg ønsker aldrig at have det så dårligt igen. Jeg vil aldrig have den smag i min mund, det hul i min mave. Så set med mine øjne er muligheden for at vende frustrationen til en positiv energi og til et bedre engagement helt afgørende. ■

læS mere her

http://www.tero.fr/

http://runners.worldofo.com/thierrygueorgiou.html

http://en.wikipedia.org/wiki/Thierry_Gueorgiou

”Hold fast i din drøm”, sagde Thierry Gueorgiou på DOF’s trænerseminar. WOC 2005: Chris Terkelsen,Thierry Gueorgiou og Jarkko Huovila.

Min filosofi er, at jo tidligere du får erfaring, jo bedre bliver du senere hen, og det er også en af de vigtigste grunde til min succes

Spring Cup 2006.

10 11

nyd terrænet

kulde, mørke og risiko for våde tæer… Måske ikke det mest

indbydende vejr at snøre skoene i, men så er der heldigvis også

metoder til indendørs træning. Her får du en lille håndfuld konkrete

råd til, hvordan du forbereder dig på den kommende sæson.

Du har sikkert prøvet det: Du ser et o-kort i klubben eller hos en kammerat, og du falder i staver over det. Øjnene flak-ker lidt over kortet og banen, og efter lidt tid mister du interessen og lægger kortet fra dig med en kort konstatering af, at ”det var dog et langt stræk til post 4”.

Prøv i stedet at følge disse to råd. De gør kortkiggeriet mere interessant og gør dig samtidig til en bedre orienteringsløber.

1) Skil kortet adKig på kortet og forsøg at trække stibilledet frem. Kig kun efter det sorte på kortet, så sti-billedet bliver mere synligt end resten af kortet. Forsøg derefter med det grønne, det gule og det hvide på kortet.

2) Se tredimenSionelt Træk kurvebilledet frem som med sti-billedet ovenfor. Begynd så at se hvilke

høje, der er de højeste. Hvor er der store sammenhængende højdepartier? Fore-stil dig, at højene vokser ud af kortet. Tilsvarende skal du forsøge at se de lave områder synke ned i kortet. Til sidst bliver kortet tredimensionelt for dit øje.

Disse øvelser træner din hjerne til at tolke orienteringskort. Hjernen er ligeglad med, om du gør det hjemme på sofaen eller ude i skoven – for hjernecellerne er træningen den samme.

Hvis du for alvor vil mærke effekten af din korttræning, kan du før en kon-kurrence i ukendt terræn lave øvelserne igen med det aktuelle kort. Du vil opleve, at konkurrencekortet bliver lettere at tolke.

Komgodtigang

I en vinter, hvor sneen og kulden for en gangs skyld har fået overtaget, ændrer det føret for os løbere. Sammenpresset sne gør stierne livsfarligt glatte at løbe på. Jeg må indrømme, at det kan få mig til at droppe træningsturen og blive inden døre. Men faktisk kan sneen bruges til at gøre løbeturen mere effektfuld og kortere.

Når du løber din sædvanlige tur i skoven – som nu er lidt en plage med tilisede stier – så drop stierne og løb i terrænet. Der er jo ingen, der siger, at du skal løbe der, hvor det er allermest glat!

Løb ad din sædvanlige rute og skrå over terrænet til parallelstien ved siden af. Skift herefter tilbage igen eller skrå videre over til næste sti. På den måde er det overskueligt, hvor lang tid du skal løbe i terrænet ad gangen.

Husk, at det er hårdt at løbe i terræ-net, især når der er sne. Så jo mere tid du bruger i terrænet, jo mere kan du sætte din træningstid ned.

Læg også mærke til, at din løbestil ændrer sig, når du kommer ind i terrænet: Du kigger mere ned og krummer lidt i ryggen. Forsøg at spænde op i mave/ryg, som foreslået i artiklen om stabilitet og oprethold en rank løbestil.

Og til de hardcore lyder opgaven: Når du synes, at terrænløb føles relativt let, så prøv at tegne en linje ind på et kort. Tegn linjen, så den løber mindst muligt på sti. Og prøv så at følge linjen på din løbetur.

TEKST: EMIL BOVIÉN THOrSEN , BL .A .

JUNIOrEL ITETræNEr, OK PAN OG

KASPEr ANDErSEN , FYS IOTErAPEUT

FOr JUNIOrEL ITEN , F IF H ILLErØD

FOTO : KELL SØNNICHSEN

KOrT: HÄrLÖV OK OG OK PAN

nyd de gode kort

Hjernen er lige­glad med, om du gør det hjemme på sofaen eller ude i skoven

Nogle kort er meget flotte og komplicerede og derfor også svære at ”dechifrere”.

Alle bevægelser foregår ved et kom-plekst samarbejde og koordinering i nervesystemet. Det sker mellem de stimuli, som sanserne opfatter, og den muskelaktivering, der er baseret på de motoriske beskeder, som sendes af sted fra hjernen.

Under enhver bevægelse er det nødven-digt, at kroppen er stabil. Kun på den måde kan bevægelsen kontrolleres, og samtidig undgår man uhensigtsmæssige belast-ninger og forebygger dermed skader.

Stabilitet er altså at kunne isolere og kontrollere bevægelse i dele af kroppen uden at kompensere med bevægelse et

andet sted. Jo større belastning kroppen udsættes for, jo større krav stilles der til at kunne koordinere stabiliteten. Og som mange ved, så bliver en krop i løb belastet med op til tre gange sin egen vægt. Derfor er det en rigtig god idé at træne sin stabilitet.

gå planken udEn typisk stabilitetsøvelse er ”Planken”, hvor man ligger på maven og kun støt-ter på albuerne og tæerne, mens man holder ryggen så ret som muligt – ofte så længe som muligt.

Udvid øvelsen ved kontrolleret at bevæge benene ved at løfte fødderne

på skift eller bevæge et af dem til siden uden at ændre stilling i resten af krop-pen. Dermed træner du at opretholde kroppen og kroppens led i en stabil posi-tion, imens du er i bevægelse, og det er præcis det vi gør, når vi løber.

Så næste gang du er i træningscentret, så tænk på at isolere bevægelsen til den kropsdel, som du træner, samtidig med at du holder ryg og mave i ro. Spænd op i bækkenbunden eller sug navlen bare en enkelt centimeter ind – det hjælper! Og som bonus forebygger du unødvendige skader.

Plejer du at løbe den røde rute i Risskov hver tirsdag, torsdag og lørdag? Der er noget trygt ved at løbe den samme rute – man kender bakkerne, ved hvor langt der er tilbage og så videre.

Men der er en risiko for, at du jogger turen i samme tempo som for et halvt år siden, da du begyndte din optræning. Med tre træninger om ugen burde du være i form til at sætte farten op.

Hvis det ikke er nogen bekymring for dig at gennemføre din løbetur på 30-45 minutter, så begynd at lege med farten i løbet af din træning. Her kommer fire ideer til at krydre tirsdagsturen med lidt fart uden, at du bruger længere tid på at træne. Lygtepælstik: Mellem hver 3. og 4. lygtepæl sætter du tempoet meget op. Mellem de andre løber du som vanligt. Bakke ta’ fat: Udse dig en bakke lidt længere fremme og pres tempoet op, til

du når toppen. Løb derefter i dit normale tempo, indtil du udser dig en ny bakke. Intervaller på minuttet: Er det for løst at løbe rundt efter lygtepæle og bakker, kan du indstille dit ur til at bippe hvert andet minut. Så løber du stærkt i to minutter og roligt i to minutter. Husk 15 minut-ters opvarmning, inden du går i gang. 10 intervaller med fart på burde række for

de fleste i optræningsfasen.

Tempotur: Før du løber, udvælger du en del af ruten, der plejer at tage 20 minutter at løbe. Når du kommer dertil, sætter du tempoet kraftigt op og kæmper for at holde det.

Man kan med fordel løbe med sin træ ningsmakker og konkurrere med hende/ham. Og hvis din makker løber hurtigere end dig, har du ekstra motiva-tion for at smugtræne. Husk– du løber hurtig nok, når du kun kan sige enstavelsesord!

Træn stabiliteten

leg med farten

Sæt tempoet op eller gør det i intervaller, så du ikke forfalder til at løbe samme rute på samme tid som for et halvt år siden.

Du løber hurtig nok, når du kun kan sige enstavelsesord!

12

Det overordnede fokus var, hvordan man kan tilskynde til forskellige aktiviteter og sundhedsfremmende initiativer og specielt benytte naturen mere aktivt. Fire aktivitetstyper blev ofte fremhævet fra talerstolen: Løb, gang, MTB og orien-tering. For en gangs skyld var vi ikke en marginal-idræt, men noget, som alle så på som en spændende aktiverings-mulighed for lokalbefolkningen.

ny FolkebevægelSeGenerelt blev det flere gange frem-hævet, at det er nødvendigt for flere forskellige partnere at finde sammen. Specielt Vejle Kommune frem hævede det gode samarbejde, der havde været med lokale klubber omkring ”Find vej i…”.

I forhold til DOF’s strategiproces var det derfor meget bekræftende, at vi har set rigtigt. Projekt ”Find Vej i…”, hvor vi indgår i et partnerskab med Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen, er ikke blot en enlig svale.

Tværtimod er der næsten en ny folke-bevægelse under opbygning for at få danskerne til at bevæge sig mere – og det gerne ude i naturen. Alle foreløbige forskningsresultater dokumenterer nemlig, at det er bedst for såvel den fysiske som den mentale sundhed.

arenaer er populæreDet er også værd at bemærke, at kom-munernes investeringer i traditionelle

idrætsanlæg – boldbaner, haller, svøm-mestadion – ifølge flere af konferencens indlæg ikke medfører en dokumenteret højere sundhed. Konkurrenceidrætter er meget selektive: De udvælger de bedste, men efterlader mange som tabere med negative erfaringer.

Mange kommuners forsøg på at bygge ”arenaer” er også tiltag, der næppe kan kategoriseres som sundhedsfremmende, da de først og fremmest appellerer til passivitet på tilskuerpladserne. Derfor er det for forenklet at se alle idrætsinve-steringer som sundhedsfremmende.

Nogle er langt mere sundhedsfrem-mende end andre, og nogle investe-ringer er langt billigere end andre og appellerer til et langt bredere publikum. Og det oplever jeg netop, at konferencen bekræfter.

orientering er billigt og eFFektivtOrientering er et særdeles effektivt middel til at skabe sundhedsfremmende aktiviteter i naturen. Vi tilbyder på flere måder en fysisk dimension (løb, gang, MTB) og samtidig også en intellektuel dimension (at finde vej). Dertil kommer, at det er overordentlig billigt for kom-munerne at investere i vores idræt.

Det er imidlertid nødvendigt, at vi for-står vores rolle. Andre betragter os som et middel til at nå et højere mål om en bedre sundhedstilstand i befolkningen,

hvilket igen er et middel til at reducere de løbske omkostninger til sundheds-væsnet.

Den overordnede konklusion er dog, at orientering fra at have været langt ude i skoven på tålt ophold, nu er på vej ind i varmen.

Orienteringsommiddel

Citater Fra konFerenCen

”Sundhed er ikke kun at fokusere på det, som gør skade, men fremover endnu mere også at yde en indsats omkring det, som vi ved gavner.”

”Der er tre principper, som virkelig betyder noget i forhold til natur: Nærhed, adgang og kvalitet i naturoplevelsen.”

”Sundhedsudgifterne løber løbsk, sundhedsvæsenet kan fremover ikke klare opgaven alene. Kan andre tiltag nedbringe sundheds­udgifterne?”

”Delkonklusion på forskning indtil nu: Adgang til naturen er et tema for moderne livsstil.”

VOxpOp TEKST OG FOTO : Tr INE M IDTGAArD, rOSKILDE OK

Højdepunkteti2010

13

Omkring 150 personer fra ”det grønne Danmark”

deltog i slutningen af november i den første nationale

konference om natur og sundhed. blandt deltagerne

var kommuner, Skov- og Naturstyrelsen, uddannelses-

institutioner, DGI og Skovforeningen. DOF var det eneste

specialforbund, der var repræsenteret.

TEKST: K IM FOLMANNJØrGENSEN , NæSTFOrMANDFOTO : LArS SKAANING

lIge på

Sneen ligger smukt over landskabet, og temperaturen nærmer

sig -12 grader. Flere hundrede mennesker har forladt den varme

dyne søndag morgen for ufortrødent at kaste sig ud i årets første

stævne. 2010 er lige begyndt, og der er mange planer for en sæson,

der slet ikke er startet endnu. Spørgsmålet er, hvilket stævne der

bliver højdepunktet i 2010?

Emil Øbro, Tisvilde Hegn orienteringsklub, løber H14

Jeg glæder mig mest til DM Stafet og DM Lang. Jeg tror, at jeg har rigtig gode chancer for en

topplacering i år, så det træner jeg frem mod. Vores stafethold vandt DM i 2008, og det håber vi at gentage i år! Der er altid en rigtig god stemning til DM-stævnerne, så de er årets højdepunkt for mig.

Jan lauErsEn, Hvalsø oK, løber H45

Uh, jeg træner ikke frem til noget som sådan… Men divisions-matcherne er nok højde-

punkterne for mig! Det sociale er i højsædet, og det passer mig strålende. Vi er vist i 5. division, men det kommer sig ikke så nøje. Vi er i skoven og spiser hjemme-bagt kage bagefter og har en god dag. Sådan skal det være!

ninETTE Juul EricHsEn, sorø oK, løber D40

Læsø 3-dages! Det bliver fantastisk. Hele familien tager af sted og kombine-rer det med

publikumsløbene ved JWOC. Vi er helt vilde med terrænerne i Nord-jylland, hvor der blandt andet er klitter. Vi har ikke været på Læsø før, så det glæder vi os til.

runE nygaarD monraD, søllerød oK, løber H21

Det har jeg ikke gjort mig helt klart, men Tiomila med fyrene fra Spring Cup OK glæder jeg mig

til! Vi har det kanonhyggeligt på de ture til det svenske. Jeg ved ikke, hvilken tur jeg skal løbe i år. Jeg har prøvet både lange-natten og sidste-turen, og jeg gør det gerne igen.

lEnE JEnsEn, Helsingør ski- og orienteringsklub, løber D50

For mig er mesterskabs-stævnerne – DM Lang, DM Stafet og DM Ultralang – altid årets

højdepunkter. I år vil jeg også deltage i DM Sprint. Mesterskabs-stævnerne er altid meget velorga-niserede med gode baner, gode kort og spændende terræner. Her møder man naturligvis løbere fra hele landet, og det gør det ekstra sjovt at være med til.

KaarE VinDfElD, orienterings -klubben stengården, løber H65

Påskeløbene er altid årets højdepunkt. Det med tre løb i træk giver noget helt særligt. Hvert

år tænker jeg: ”I år slår jeg til! I år bliver det mig, der får en god placering.” Men jeg klarer aldrig alle tre løb uden fejl. Der er altid én af dagene, hvor det går helt galt. Men måske går det i år?! Vi har klubtur derover og lejer os ind i et stort sommerhus eller på van-drehjem. Det er vældig hyggeligt.

Dagmar Kopp sTannum, Tisvilde Hegn orienteringsklub, løber børnebaner

Jeg er 3 år og kan godt lide at løbe alle slags børne-baner. Så skal jeg bare have mit løbetøj på.

Jeg kan bedst lide, når der er dyr ved posterne. Nogen gange får jeg juice og kage bagefter. Jeg vil ikke trækkes rundt på kælk. Jeg vil løbe selv! (Far Søren får lov at supplere med, at O-Ringen var en fantastisk oplevelse i 2009, så familien tager nok til Sverige igen til sommer).

15

TEKST: HENrIK JØrGENSEN , ATK­KONSULENT KOrT: KOLDING OK

Med et computerprogram og lidt tid til rådighed kan du få stort udbytte af en GPS. Den største læring får du ikke, hvis du blot konstaterer, hvor du har været, men derimod når du finder frem til, hvorfor du har været netop der.

Hvis du kun lægger GPS-sporet ind på kortet og konstaterer, at dine vejvalg ”passer fint” med dine stræktider, er du ikke nået længere i at lære noget end ved at have tegnet vejvalg ind i hånden – måske er du endda nået kortere!

er du enig med gpS’en?Den første simple øvelse, du kan kaste dig ud i, er at tegne dit vejvalg ind på gammeldags manér. Læg derefter GPS-sporet ind på kortet og se forskellen. Forhåbentlig er der ikke store forskelle – nogle kan skyldes, at kortet ikke stem-mer overens med GPS-sporet. Det rettes der op på efterhånden som kortene fremstilles på grundlag af COWI’s laser-kurver og GPS.

Er der uoverensstemmelse, skal du over-veje, om du ikke havde fuld kortkontakt, og derfor blot har tegnet dit bedste bud, eller om du måske orienterede på nogle andre terrændetaljer, end du troede.

Med det gratis pro-gram QuickRoute kan du få farvelagt dine vejvalg i forhold til din løbshastighed. Det kan være med til at afsløre, om du sætter farten ned – måske for at læse kort eller blot passere en forhindring, også selv om der ikke var grund til at sætte farten ned.

Omvendt kan det også være, at du ikke sætter farten ned på steder, hvor du måske skulle have haft et taktisk teknikstop, f.eks. kort før du bommer.

mere end veJvalgI QuickRoute har du mulighed for selv at angive, hvilke tidsintervaller tem-poet skal farvelægges i. På figur 1 ses de første stræk af en træning i Frederikshåb Plantage.

Farvelægningen kan være med til at afsløre ting om teknikken og fysikken. Om farveskift skyldes kortlæsning eller forhindringer i terrænet skal afklares i en samtale med løberen.

I dette tilfælde kan man se, at da løberen skal forlade stien og løbe sydover ind i terrænet mod post 1, falder tempoet kortvarigt. Her er årsagen, at løberen kontrol-lerer kort og kompas, inden der fortsættes sydover. Det

er altså en bevidst kortlæsning for at gøre orienteringen sikker.

Løberen gjorde god brug af kompas og kortlæsning, hvilket i dette tilfælde skete netop de steder, hvor farven skif-tede. Altså har løberen her godt styr på at afpasse tempoet til teknikken.

terrændetalJerPå figur 2 afslører GPS-sporet, hvor galt det kan gå, hvis ikke orienteringen baseres på ”brugbare” terrændetaljer.

BrugGPS’en­tilmereendblotattegneditvejvalg

Løberen forlader stien mod post 3 på et fornuftigt sted. De første farveskift skyldes forhindringer i terrænet. Altså er det her løbsteknikken eller fysikken, der skal forbedres. Løberen bliver usikker, da det gule område ikke er tydeligt, og lavningen er heller ikke umiddelbart let at erkende i terrænet.

Alligevel fortsætter løberen på retningen og rammer godt nok højen, hvor posten skal sidde på bagsiden, men han får ikke drejet mod sydøst oppe på højen. Han rammer ikke posten i første omgang og fortsætter herefter lidt formålsløst, først mod øst og siden mod vest i et forsøg på at læse sig ind. Da han endelig rammer den store flade lavning vest for posten, finder han hurtigt hen til posten.

GPS-sporet lægger her op til flere diskussioner med udøveren: Fungerer bom-teknikken efter hensigten? Skyldes postbommet, at han ikke kunne se det gule, lavningen eller højen? Når han allerede i udløbet fra post 2 vælger at løbe højre rundt på strækket, kunne det så ikke have været bedre at komme op og først finde hegnshjørnet og herefter den store flade lavning?

til de rutineredeLav en almindelig orienteringsbane men undlad at hænge poster ud. Løberen tager en mellemtid, hver gang en post passeres. Efter træningen sammenhold-er du GPS-sporet med banen.

Har udøverne rent faktisk været ved posterne? Små unøjagtigheder vil forekomme, men har løberen været 50-100 meter ved siden af, skal det afklares med løberen, hvad unøjagtig-heden kan skyldes. Falder tempoet meget ind mod posterne eller klarer løberen at holde tempo, som om der var skærme i skoven? Både begyndere og mere erfarne kan få stor glæde af en GPS til almindelig træning.

Lars Lindstrøm var også indstillet i 2006 og 2008 og hver gang med ganske kvalificerede resultater i rygsækken. Med de resultater han havde med i år, var han simpelthen ikke til at komme uden om:

I 2007 vandt de danske juniorer to bronzemedaljer ved JWOC. Året efter blev høsten fordoblet. Og i 2009 vandt juniorerne seks medaljer alene ved JWOC – en præstation som fik Danmark til at slutte næstbedst i nationskonkurrencen.

markant udviklingI Team Danmarks motivering hed det bl.a.: ”De danske orienteringslø-bere har på ganske få år gennemgået en markant udvikling – særligt hos juniorerne, hvor medaljerne nærmest vælter ind. Ved junior-EM og -VM bliver medaljerne i stadig stigende grad vundet af danske atleter”.

Og i pressemeddelelsen skriver direktør Michael Andersen: ”Lars har formået at opbygge en unik træningskultur blandt juniorløberne, hvor ansvar og samarbejde er nøglebegreber. De danske præstationer er i verdensklasse – og med den nuværende ud-vikling har flere af juniorløberne potentialet til at nå verdenstoppen på seniorplan.”

Efter modtagelsen sagde en stolt Lars Lindstrøm: - For fire år siden var vi ikke blandt de 10 bedste – nu bliver vi skuffede, hvis vi ikke kommer hjem med medaljer. Det beviser, at alt kan lade sig gøre, når man tror nok på det.

Lars takkede også løberne, hvis glæde er en daglig motivationsfaktor for ham.

Næste store prøve bliver JWOC i Aalborg, hvor der er stærke bud på topplaceringer blandt både herrer og damer.

Sålykkedesdet!

TEKST: K .K . TErKELSEN FOTO : CHrIST IAN M . BOrCH

tredje gang var lyk-

kens gang for den succesfulde

juniorlandstræner Lars Lindstrøm. Ved DR’s årlige

sportskavalkade i Herning den 9. januar modtog han

velfortjent team Danmarks fornemme talentpris.

om priSenDet er landstrænerne og sportscheferne i de 32 forbund, som Team Danmark samarbejder med, der udpeger vinderen af talentprisen. Den gives til en atlet, en klub, en træner, en sports-chef, en kommune eller andre, som i løbet af det seneste år har gjort en ekstraordinær indsats for at styrke talentudviklingen i dansk elitesport.

De danske præstationer er i verdensklasse

Michael Andersen, Team Danmark

Figur 1 Tempoet daler, da løberen løber sydover fra stien.

Figur 2 GPS-sporet lægger her op til flere snakke,

f.eks. om bom-teknikken virker.

14

Med QuickRoute kan du få farvelagt dine vejvalg i forhold til din løbshastighed

linkS til SoFtWarewww.matstroeng.se/quickroute/en/www.laniesoft-ware.com

Lars Lindstrøm og trænerkollega Sune Jørgensen.

16 17

VejValg

TEKST: EMMAKL INGENBErG, D 17­20 FOTO : HELGE ANDrÉ SOLHEIM ,FrEDErIKSSTAD BLAD

Bortset fra de første 2-3 poster løb jeg alle tre runder stort set alene. Det havde jeg ikke lige regnet med, men da jeg inden start havde besluttet mig for at orientere selvstændigt og lægge gode, sikre planer, betød det ikke så meget.

På mange af strækkene var det muligt at tage delvise stivejvalg. For mig var den største udfordring at skifte mellem sti/skov-orientering på vestsiden til oriente-ring på den store åbne høj på østsiden.

et tog aF løberePå første runde lavede jeg et ret stort bom på strækket 6-7. Efter at have løbet alene på 3-4 poster mødte jeg pludse-lig et tog af D17-20 løbere, der kom på tværs. Jeg ved godt, at de ikke er på den samme gafling som mig, men da jeg på det tidspunkt er usikker og ikke har styr på min egen orientering, lader jeg mig distrahere og trække i retning af deres post.

På anden runde skulle jeg igen op på den store åbne høj på østsiden. Denne gang var jeg mere omhyggelig med planlæg-ningen, så jeg undgik fejl.

Stræk 5-6: Grov-retning langs højen over mod højspændingen, som skulle lede mig op i posten.

Stræk 6-7: Løb i retning mod den lille høj. Derefter brugte jeg slugten og den store høj bagved til at styre ned i posten.

Da jeg kommer til publikumsposten efter 2. runde, hører jeg speakeren for - tælle, at jeg ligger nummer et. Da jeg ved, at den sidste runde er ugaflet, og jeg har et godt hul ned til de andre, beslutter jeg mig for at skrue lidt ned for tempoet og fokusere på teknikken. Hvis jeg løber sikkert og fejlfrit, er risikoen for at blive overhalet meget lille.

Taktikken betød, at jeg løb en relativ langsom sidste runde. Men da jeg ikke blev hverken indhentet eller overhalet, må det have været en okay taktik!

For mange så står Emmas guldme-dalje ved Junior-VM i 2008 sikkert som hendes hidtil højeste niveau, men for mig som træner har jeg på nærmeste hånd oplevet, at niveauet har fået et stort løft i 2009. Det er få danske løbere, der vinder Blodslitet, og endnu færre gør det som Emma. Der kræves utroligt meget for at kunne løbe næs-ten hele løbet alene og i vindertempo.

Emma er i år blevet markant bedre til at have fokus på sit eget løb, og det er tydeligt til et løb som Blodslitet, at hun nu tør stole på sig selv og sin måde at orientere på.

attaCk-StrategiJunioreliten har arbejdet rigtig meget med Attack-Strategi (AS) og taktiske teknikstop, og kigger man på nærmere

på strækket 5-6 på anden runde, så er det tydeligt, at Emma har lært lektien.

Mange vil nok være fristede til at løbe venstre ad stierne, men indgang til posten bliver sværere. Det er derfor rigtig godt set af Emma, at højspænd-ingsledningen viser hende vej ind i posten. Har hun først fundet lednin-gen, er posten meget enkel.

På strækket 6-7, som er skummelt henover toppen, er hun god til at udvælge de store terrængenstande i form af højene, og hun vælger den rigtige AS ved at bruge slugten til at lede hende direkte ned i posten.

koldt vand i blodetEn ting er at orientere, når man er alene og ikke er stresset – noget

andet er at gøre det, når man fører og bliver jagtet. At Emma formår at slå koldt vand i blodet, er utrolig flot af en 17-årig pige.

Hun ved, at hun ikke bliver slået fysisk, og der er derfor ingen grund til at finde på noget ekstraordinært på sidste runde. Et rigtigt valg, for hun har fokus på sin egen orientering. Og var hun blevet hentet, så var der sikkert ikke nogen, der kunne følge hende i en lang spurt.

Alt i alt en fantastisk flot præstation. Selv det relativt store bom på første runde ændrer ikke på det. Fokus på AS og egen orientering er oftest vejen til succes.

1. runde

2. runde

3. runde

ØstsidenmarkaEmma KlingenbergDetgyldnevejvalgvedBlodslitet2009

rigtigAttack­Strategigiversucces

18 19

TEKST: SØrEN FLYTKJær, AALBOrG OK LOGO : TENNANØrGAArDLANDSPErG

Mens landsholdet er i gang med JWOC i Aalborg-området i juli, kan du løbe i samme terræner og på mange af de samme poster.

- JWOC Tour består af seks løbsdage. Fire i JWOC-terræner, et med start og mål på stranden ved Blokhus og et andet i Aalborg City på et helt nyt kort, siger JWOC Tours stævneleder Egon Sloth, Aalborg OK.

Alle løb afvikles i umiddelbar forlængelse af JWOC-konkur-ren cerne, og så mange poster og delstræk som muligt vil blive genbrugt.

høJ kvalitetDe fleste dage tilbydes otte forskellige baner, og der løbes både sprint, mellem, lang og stafet. Hvert løb er en selvstæn-dig konkurrence, så man kan tilmelde sig en enkelt eller alle. At det er samme terræner som til JWOC betyder nytegnede kort af meget høj kvalitet.

Til publikumsløbene ved JWOC i Sverige i 2008 var der 3-600 lø-bere hver dag, og i Italien sidste år var der 3500 løbere hver dag!

- De første har allerede meldt sig, og vores forsigtige forventning er 500 løbere. Dog lidt færre om søndagen i Blokhus og til City-sprinten og måske 6-700 til stafetten, siger JWOC-stævneleder Walther Rah-bek, Aalborg OK.

Der bliver O-Camp på Aalborg Camping og Hytteø, som ligger sammen med Aalborg Vandrehjem tæt ved frilufts-badet og ned til Lim-fjorden.

LØB ijuniorernesfodspor

Hvordan opnår en succesfuld junior podiepladser som senior? Søren Bobach er nu rykket op som senior, og vi har sat ham ned sammen med talentudviklings-træner Lars Lindstrøm.

- Først og fremmest bliver der bommet væsentligt mindre på senior-siden, og det er svært at forestille sig, at man kan levere et topresultat uden en næsten perfekt teknisk præstation, forklarer Lars Lindstrøm.

Søren Bobach har allerede konkurreret med seniorer f.eks. ved World Cup sidste år, og hans erfaring er også, at senior-erne har en mere systematiseret teknik, og de løber hurtigere især i terræn.

træning og motivationOg netop fart er noget af det, Søren Bobach lige nu fokuserer på:- Jeg forsøger at skabe en god ’grund-fart’, som kan give mig overskud til orienteringen. Jeg arbejder selvfølgelig også på at øge min topspeed, siger han og regner senere med at arbejde mere på at få flere kilometer i benene.

Det er nyt for ham at have så meget fokus på at løbe hurtigt, men i øvrigt træner han stort set, som han har lyst til. Ugerne varierer meget, for der skal også være plads til andre ting.

Netop motivationen er vigtig, understreger Lars Lindstrøm, for der skal satses 100 procent, hvis man vil være blandt de bedste seniorer.

- Man er nødt til at priori-tere orientering højere end uddannelse. Det betyder, at man er længere tid end normalt om at gennem-føre en videregående uddannelse. Det er urealistisk at tro, at man kan tage en Ph.d. på otte år og samtidig være med i verdenstoppen, siger han.

Til gengæld skal der både være tid til sport, venner, familie og uddannelse, ligesom han lægger vægt på tid til at restituere.

- Det er vigtigt også at ligge på sofa-en og slappe af. For så undgår man

udbrændthed og lange perioder med skader.

det indre preSEn ting er at lade kroppen slappe af, men det indre pres skal også tilpasses, forklarer Lars Lindstrøm.

- Det, der kan være lidt svært, er, at man går fra at være bedst på juniorsiden til måske at ligge nede omkring nummer 30 den første tid som senior, advarer Lars Lindstrøm, og den udfordring er Søren Bobach klar over:- Det sværeste bliver nok at finde mit niveau og afstemme presset på mig

selv. Jeg er ofte meget selvkritisk, og det tror jeg, at jeg skal få afpasset, så jeg ikke forventer for gode præstationer og resultater i forhold til mine evner.

Sparring er aFgørendeLars Lindstrøm lægger også stor vægt på sparring.

- Det er vigtigt, at løberne forstår, at der stadig er et enormt behov for udvikling og sparring for at nå det sidste stykke. Kun meget få når toppen uden at sparre med andre, og det er vigtigt at opsøge den sparring.

Derudover fokuserer han som træner me get på, at løberne bevarer deres drive og formår at sætte nye fysiske og tekniske mål.

Frajuniortilsenior

Farten skal op, der er ikke plads til tekniske fejl, og så skal

du regne med 2-5 år, før du bryder igennem. Sådan lyder

beskeden fra talentudviklingstræner Lars Lindstrøm til

Søren bobach. Selv mener den debuterende senior, at han

har potentialet til en dag at komme på podiet ved WOC.

TEKST: SØrEN SKAArUP LArSEN , OK ØST FOTO : TUTZON

- Vi skal hele tiden udvikle os – især på det tekniske. Man er aldrig færdigudviklet. Man kan hele tiden øve sig på at være mere effektiv, dvs. læse mindre, holde det tekniske niveau under høj fart, lære at forstå kortet bedre og bruge teknikkerne på andre måder, uddyber han.

Lige nu arbejdes der ifølge Lars Lindstrøm meget med det, han kalder o-metoden, som skal hjælpe løberne med at nå en højere effektivitet. Og med hensyn til træningen mener talentudviklingstræneren også, at den samlede mængde skal øges, men man skal heller ikke gøre overgangen fra junior til senior til noget særligt stort:- Det er et naturligt skridt, at man øger trænings mæng-den, fra man er 20 til 21 år, og det er ikke anderledes, end at man øger den fra man er 17 til 18 år.

Han mener, at nøglen til, at de sidste par års gode junior-resultater også bliver til gode seniorresultater, er, at man tør tro og satse på det. Også at den store kulturændring blandt junioreliten føres med op til seniorerne, og så skal der selvfølgelig være en kæmpe arbejdsindsats, hvis det skal lykkes.

2-5 år til toppenHvor lang tid tager det så, før en debuterende senior kan være med i toppen?

- Jeg tror, at man skal regne med 2-5 år afhængigt af personen. Måske lidt kortere på damesiden, men man kan ikke regne med at være med i toppen det første år, understreger han.

Søren forventer da heller ikke medaljer i sit første senior-år:- Mit mål er at få et godt træningsår, som jeg kan arbejde videre på næste år, samt en top 40-placering ved EM og VM på de distancer, jeg løber. Og så skal jeg forbedre min World Cup-placering fra sidste år, siger han.

Han kalder det realistisk, hvis han kan levere nogle teknisk gode løb. Og han tør godt drømme større:- På længere sigt vil jeg have en enkelt guldmedalje eller to fra VM – eller mange flere, griner han.

Mandag 2 x 10 min. intervaller på løbebånd

Tirsdag Styrketræning og en løbetur

Onsdag 6 x 2 min. intervaller

Torsdag Styrketræning

Fredag Postudsætning for juniorlandsholdet og en løbetur på løbebånd i højt tempo

Lørdag 4 km tempotur på løbebånd og postindsamling og -udsætning for juniorlandsholdet

Søndag Hviledag

SørenS træning i uge 2/2010

blå bog

Navn: Søren BobachAlder: 20 årKlub: Silkeborg OK og Halden SK

JWoC2009: Sølv (Lang) og bronze

(Stafet)2008: Bronze (Sprint og Mellem)2006: Guld (Mellem)

noC2009: Sølv (Mellem)2007: Guld (Sprint), sølv (Lang og

Stafet) og bronze (Mellem)

Det sværeste bliver nok at finde mit niveau blandt seniorerne og afstemme presset på mig selv Søren Bobach

JWOC Tour er en vifte af gode publikumsløb i Aalborg og omegn.

150 unge nyder hver uge godt

af det særlige træningskon-

cept, som specielt er udviklet

til orientering. trænerne tager

på kurser og tilmelder sig ud-

dannelser, mens den digitale

del hele tiden videreudvikles til

glæde for løbere i alle klubber.

TEKST: K .K . TErKELSEN , OK GOrMFOTO : ULr IK ILLUM, SØLLErØD OK

Google har flere forklaringer på ATK: Det kan både være Arbejdernes Tennis Klub og Automatisk Trafik Kontrol. Ingen af delene er dog rigtige set med vores øjne. For når vi i orientering bruger forkor-telsen ATK, betyder det Aldersrelateret Trænings Koncept.

Det er et Team Danmark støttet projekt, som skal styrke talentudviklingen i en række forbund. Målet er, at parterne i fællesskab udvikler træningsmodeller og -metoder, der tager udgangspunkt i de unge talenters alder og udviklingstrin. Derved sikrer man, at træningen og talentarbejdet bliver både målrettet og forsvarligt.

I DOF har ATK fået det noget længere men mere konkrete navn Godt træn-ingsmiljø for orienteringstalenter, og de fleste forstår i dag, når orienterings-trænere snakker om ATK-træning.

FokuS på de ungeI 2004 blev eliteloven ændret, og den såkaldte 15-årsregel blev ophævet. Dermed fik TD mulighed for direkte at rådgive og støtte udøvere under 15 år. Team Danmark fik en række eksperter til at samle den nyeste viden om talent-udvikling og træning af børn og unge i bog en Aldersrelateret træning – målrettet og forsvarlig træning af børn og unge.

Den bestod imidlertid mere af generel viden. Bogen fortalte ikke, hvordan man målrettet og forsvarligt træner fodbold-spillere eller orienteringsløbere under 15 år. Den opgave skulle de enkelte speciel-forbund selv stå for.

På den måde fik vi med TD-støtte skrevet bogen Talentets Udvikling – fra nybe-gynder til ekspert. Næste fase var at få teorien omsat i praksis – det, der med et fint ord hedder at få teorien implemen-teret. Det blev en realitet i november 2008, da Team Danmark godkendte DOF’s projektansøgning om implemen-tering af ATK.

StatuS i dag13 klubber søgte om at komme med i projektet, og 11 blev godkendt. I dag ser status sådan ud:

Alle 11 klubber er godt i gang 150 unge i alderen 8 – 17 får ugentlig

kvalificeret og struktureret træning efter ATK-konceptet

I de 11 klubber arbejder 30 trænere ugentligt efter konceptet

79 trænere og ledere har været på ATK-kursus

14 trænere har været på kursus som Personlig Træner

Den digitale del er blevet udbygget og struktureret. Se mere på http://trainer.do-f.dk/

Der er nu 2-3 øvelser til hvert trin ATK-konceptet er implementeret i

DOF’s Træner 1 og Træner 2. I 2009 blev der uddannet i alt 27 trænere, og i år er der tilmeldt hhv. 20 og 9 trænere til de to uddannelser

Og så gælder det selvfølgelig, at alle klubber – ATK-godkendte eller ej – kan gøre brug af både bogen og øvelserne på hjemmesiden.

Hvad har det betydet for Søllerød OK’s ungdomstræning, at klubben er med i ATK-projektet?Før vi gik i gang, talte vi i trænerteamet om, hvad det ville betyde for Søllerød Ungdoms Team (SUT). Trænerteamet består af en lille kerne på fem personer, så vi talte også om, hvorvidt vi havde de fornødne ressourcer til at gennemføre det.

At vi kom med i projektet har betydet, at vi i dag har fået tilpasset vores træning efter konceptet, hvilket igen har medført en mere konstruktiv træning. Der skal jo være mening med træningen; det er ikke bare en løbetur, for det kan de unge selv gøre derhjemme.

Alle træninger og deres indhold er planlagte lang tid i forvejen. Øvelserne er opdelte på 2-3 niveauer, så alle kan få et positivt udbytte af træningen, og vi stræber efter, at alle løbere skal have feedback på deres indsats efter hver tur i skoven. Den øgede fokus på de enkelte løbere har også betydet lavere frafald.

Hvilken tilbagemelding får I fra løberne?De unge er klar over den øgede fokus, vi har på træningerne. Løberne fra 12-13 år og opad har udviklet sig meget og stiller krav til trænerteamet om sværere mo-menter. Flere af dem er ved at udvikle sig til forbilleder for de yngre løbere. Og det er dejligt, når en af de unge f.eks. kom-mer og siger: ”Nu er jeg ved at have styr på mit SSU” eller ”Jeg synes, jeg er blevet bedre til at læse kurvebilledet i fart”.

I efteråret var vi på træningstur til Sverige, og mange kom hjem med blod på tanden efter mere intensiv træning. I påsken tager vi syv dage til England med 19 ungdomsløbere og en flok forældre for at træne intensivt i tre dage. Derefter slutter vi af med tre dages konkurrence i Devon, og som en Magnus sagde: ”Det bliver bare fedt!”

Hvad siger forældrene og de andre klubmedlemmer?18. januar afholdt vi forældremøde for ungdomsafdelingen – 45 unge og forældre troppede op for at høre lidt om året der gik, men specielt for at høre om planerne i det nye år. Flere forældre er blevet aktive både som hjælpere, men også som breddeløbere.

I trænerteamet føler vi, at vi får stor op-bakning både fra klubbens medlemmer og fra bestyrelsen. De tider, hvor vi skulle puffe lidt for at få hjælp, er væk. Nu tilbyder mange deres hjælp til træninger eller ved arrangementer.

Hvordan ser det ud om to år, når projektperioden er slut og dermed også den økonomiske hjælp og konsulent-støtten fra forbundet?Om to år er den strukturerede træning og kvaliteten af træningen velforankret og en del af dagligdagen i ungdoms-afdelingen. Allerede før vi gik ind i ATK, havde vi etableret en systematisk ung-domstræning, og det vil fortsætte på et højere niveau også efter ATK-perioden.

Udfordringen bliver dels at udvikle at-traktive træningstilbud, der fastholder de ældre ungdomsløbere i klubben også som seniorløbere, dels at fastholde og tiltrække nye trænerkræfter (måske tidligere ungdomsløbere) til at blive en del af fremtidens trænerteam.

Alle vores trænere er ulønnede, og den økonomiske støtte er gået til at lave kvalitetsture for de unge. Vi har en meget positiv bestyrelse, der støtter os, men træerne vokser ikke ind i himlen, så vi er naturligvis kede af, at tilskuddet forsvinder.

I Søllerød Ok er projekt-

leder ulrik Illum ikke i

tvivl om de mange fordele

ved Atk-konceptet – både

for den enkelte løber og

for klubben.

Merefokusoglaverefrafald

a l l e T I d e r s kO n c e p T

hvad Skal atk

Omsætte træningskonceptet i ’Talentets Udvikling – fra nybegyn der til ekspert’ til handling.

Skabe kvalitet i træningen især på klub- og regionalt niveau.

Fastholde og talentudvikle ungdomsrækkerne.

Skabe en kontinuerlig udvikling af talentmassen.

Fastholde juniorlandsholdets posi-tion som direkte fødekæde til ver-denseliteniveau i de første seniorår.

Sikre uddannelse og udvikling på leder-/trænersiden, så der fremover er kompetente folk på alle niveauer (fra klub til landshold).

Forbund i team danmarkS atk-proJekt: Danmarks Badminton Forbund · Danmarks Gymnastik Forbund · Danmarks Ishockey Union · Dansk Atletik Forbund · Dansk Boldspil-Union · Dansk Bord Tennis Union · Dansk Forening for Rosport · Dansk Golf Union · Dansk Håndbold Forbund · Dansk Orienterings-Forbund · Dansk Ride Forbund · Dansk Svømmeunion · Dansk Volleyball Forbund

klubber i doF’S atk-proJekt: Aalborg OK · Allerød OK · OK Gorm · OK Snab · OK Øst · Farum OK · Horsens OK · Silkeborg OK · Sorø OK · Søllerød OK · Tisvilde Hegn OK

Agne Jonsson, Magnus Maag og Martin Illum, Søllerød OK, er nogle af de unge løbere, der har fået glæde af træner Bo Konrings erfaringer med ATK-konceptet.

20 21

”Sitter en kväll uppkrupen i soffan, har hällt upp nykokt kaffe i koppen och börjar först läsa lite förstrött i

den nya danska tränarboken. Upptäcker efter en stund att kaffet är kallt, min käresta har gått och lagt sig

och jag är redan på sidan 63. Jag är fast, jag kan inte släppa boken ur min hand. Boken är fängslande. Fakta,

idéer och resonomang serveras som en bästa måltid i kungligt sällskap. Jag får inspiration, jag blir motiverad

och jag blir framför allt uppmuntrad och nyfi ken att praktisera den kunskap som fl ödar ur boken. Kväll har

blivit natt och det har redan börjat ljusna och jag läser sista sidan. Läs denna bok du också men strunta i

kaffet, det blir ändå inte uppdruckit.”Göran Andersson, landstræner i Norge.

Talentets udvikling -fra nybegynder til ekspert

”Talentets udvikling- fra nybegynder til ekspert”Denne bog er skrevet til den træner, leder, forælder eller udøver, der ønsker at

få den nyeste viden om teknikken, fysiologien og psykologien i orienteringsløb.

Bogen er fl ot illustreret og viser på en enkel og overskuelig måde, hvordan

udviklingen af en orienteringsløber fra nybegynder til ekspert foregår. Bogen

er skrevet af fagfolk, men i et sprog der gør den tilgængelig for alle. Bogens

henvisninger til trænerkatalogets 70 øvelser på hjemmesiden

http://trainer.do-f.dk giver dig som træner og udøver et godt redskab til at

planlægge den daglige træning.

Talentets udvikling

- fra nybegynder til ekspert

Om orienteringsløberens udviklingMads Kjær Ingvardsen (red.)

Dansk Orienterings Forbund

omslag.indd 1

06/03/08 8:46:12

23

Det kræver en ildsjæl, en

webdesigner, to erfarne

løbere samt en masse

entusiaster at gå AMOk.

TEKST OG FOTO : rOLF ANDErSEN , AMOK

Peter fra Amager har i en del år været medlem af OK-73 og O-63. Peters ven Jens bliver nysgerrig, og Peter tager Jens med til et B-løb. Han bliver straks angrebet af o-bacillen – der hverken har noget med svin eller flåter at gøre!

Jens spørger, om der findes en klub på Amager, og det gør der ikke, og så siger Jens: ”Så laver vi sgu én!” Som sagt så gjort. Familie og venner bliver trommet sammen, og den 20.okto-ber 2008 indkalder Jens til stiftende generalforsamling i Amager Orienter-ingsklub, AMOK.

Ved Jættemilen i november 2008 duk-ker Peter og Jens op i skoven, hvor jeg som medlem af OK-73 og bosiddende på Amager står på stjerneposten og skænker saft til løberne. Peter snakker med Jens, mens han peger på mig og siger:

- Ham dér ved en masse om orien-tering, for han har løbet i en men-neskealder, så ham kunne vi sikkert godt bruge i klubben.” Og så er jeg lige pludselig også medlem af AMOK.

Jens’ søn Theis kan det der med hjem-mesider, og selvfølgelig er Theis også medlem af klubben. Så langt så godt – det var ildsjælen, webdesigneren og de to erfarne løbere. Til disse grundst-offer tilføres en masse ”wanna-be’s” blandt familie og venner, og sådan starter man en ny klub.

Få kurver – Stor glædeI vores første år har vi arbejdet med at konsolidere medlemstallet, finde ben at stå (eller løbe) på og ikke mindst udbrede kendskabet til orientering på det, der på lokalt slang kaldes ”Lorteøen”, og som desværre er fat-tig på højdekurver.

Desuden har vores webmaster i al beskedenhed lavet Danmarks flotteste klubhjemmeside på www.amagerok.dk Vi får faktisk medlemmer, der har Googlet ”Amager orienteringsløb”, så vi har ramt et behov.

Vi er nu ca. 30 entusiastiske medlem-mer med personlige SI-brikker, som sammen har skabt en klub med egne o-skærme og klippetænger, telt og banner, OCAD-10 og CONDES og endnu mere gå-på-mod end ved klub-bens fødsel.

eventløb For modne kvinderVi har – og tak til OK-73 – overtaget Kongelundskortet, som er vores naturlige hjemmebane, og det bliver

flittigt brugt. Vi har afviklet vores første åbne arrangement – en Øst-kreds karrusel i Kongelunden med ca. 50 deltagere, der fik kort med baner påtrykt!

Vi har lavet et eventløb for en gruppe modne kvinder, og vi har afviklet vores første klubmesterskab med et sindrigt handicapsystem. Vi har deltaget i mange kredsløb – mest på åbne baner – og er ved at lære det der med faste

starttider og startprocedure.

Desuden har vi holdt adskillige interne trænings-arrangementer som skridt-tælling, kompaskurs, kort-huske, linjeorientering og by-natløb på rigtigt oriente-ringskort over Kastrup.

vi holder gryden i kogVi har klubaften om tirsdagen, som om sommeren mest foregår i skoven. Her om vinteren mødes vi på en skole, hvor vi snakker teori og laver gymna-stik under kyndig ledelse af formand-ens kone, Anette.

Takket være ildsjælen Jens, der ved siden af at passe sin læge-gerning holder o-gryden i kog som formand, kan vi i dag konstatere, at AMOK har bidt sig fast på Amager.

En ny DOF-klub er født, og vi ærgrer os kun over, at vi glemte at holde vores første fødselsdag – fordi vi havde for travlt med orientering.

Enklubbliverfødt

Der findes mennesker, som er født for sent, og som aldrig indhenter det. Altid forsinket til møder, og de siger ofte ja til alt for meget. Rigtig irrite-rende, og det kan virke respektløst over for andre. Og så er der mennesker, der er gode til at over-holde aftaler med andre, og som melder, hvis der er forhindringer i vejen.

Jeg tror, at de fleste efterhånden ved, hvad der er sundt. Det er noget med flere grønsager, lidt fisk en gang i mellem og mindre sukker for bare at tage de vigtigste hovedpunkter. Mange har en hensigt om at leve sundt, og måske især op til årsskiftet laves der mange nytårsfor-sætter om et nyt og bedre liv.

Nogle gennemfører at ændre deres vaner. Det er rigtig flot. Andre – og det er faktisk flertallet – falder i de gamle vaner efter et stykke tid, og de kilo, som blev smidt, ryger på igen og nogen gange flere til igen.

Det er jo ellers ikke, fordi der mangler inspiration. I TV og i aviser flyder det over med ”sådan kommer du i gang”. Og mange kommer i gang. Men det svære er ”sådan bliver du ved”, for der kommer et punkt, hvor entusiasmen forsvinder. Det går over til at være surt og hårdt arbejde, og det er jo ikke alle forundt at have Chris MacDonald heppende ved sin side.

bevar SelvreSpektenFor at vende tilbage til indledningen: Hvis du ikke over-holder dine aftaler over for andre, så kan de miste respek-ten for dig. Hvis du ikke overholder dine aftaler over for dig selv, kan du miste selvrespekten.

Og har du sat dig et mål, lavet et nytårsforsæt eller hvad ved jeg, har du lavet en aftale med dig selv. Ligesom du sandsynligvis har det dårligt med ikke at holde dine aftaler med andre mennesker, er det lige så vigtigt for din selvrespekt, at du også holder de aftaler, du har lavet med dig selv.

Det her med at prøve at leve sundt – er ikke godt nok. Man skal gøre det, hvis det er det, man vil. At sige man prøver at gøre noget, er at lade en kattelem til tilbagetoget stå åben.

Start i det Små Hvis jeg skal give et godt råd: Lav nogle få, enkle og reali-s tiske aftaler med dig selv – og hold dem. Inden for kost-området er det nemmeste at forbyde sig selv at indkøbe bestemte varer. For nybegynderne i sund levevis kunne det være at stoppe al indkøb af sodavand, slik og chips.

For de lidt mere øvede kunne det være at købe fisk og derefter spise fisk en gang om ugen og huske grøn-sagerne dertil. Der skal ikke så meget til. Og det nem-meste er at starte med indkøbene. Har du først fået varerne med hjem, bliver de sikkert også spist.

Mine egne nytårsforsætter er af samme grund få og hemmelige…

TEKST OG FOTO : rOLF LUND, CAND. BrOM.OG MEDLEMAF HELS INGØr SOK

sådan tager du dig sammen!

den sunde klumme

22

En håndfuld AMOK’ere i Tokkekøb Hegn, efteråret 2009. Fra venstre er det Mikkel Fabritius Sørensen, Alex Hartfelt, Søren Albæk Jensen, Tøger Gralle Nørgaard og Rolf Andersen.

Det behøver ikke at være farveløst at spise sundt.

det er jo ikke alle forundt at have Chris Mac­Donald heppende ved sin side

Ham der ved en masse om orientering, for han har løbet i en menneskealder

24 25

Velkommen til Skildpaddes Hjørne og tre nye, udfordrende opgaver.

I dette nummer skal vi kigge på signaturer og postbeskrivelser, mens sidste

opgave handler om forenkling. Svar og løsningsforslag finder du på side 26.

Og husk, at du altid kan stille spørgsmål eller komme med ideer til opgaver

ved at skrive til skildpaddes@gmail.com.

Nu har jeg kun et spørgsmål til dig, kære læser:

Hvad venter du på? Se dog at komme i gang! Skildpadde

skIldpaddes hjørne

poStbeSkrivelSer I de to næste opgaver skal vi til det smukke Nordsjælland på træning med Eliteklassen på Frederiksborg Byskole. Først skal vi se på post-beskrivelser.

På kortet til venstre er der 21 poster, og herunder ser du postbeskrivelser til tre (ud af 11 forskellige) små baner. Ved hjælp af postbeskrivelserne skal du finde ud af, hvilke poster der er med på banerne og derefter tegne dem ind på kortet. Vær opmærksom på, at der kan være snyde-poster imellem, som ikke skal bruges på nogen af banerne, mens andre poster måske skal bruges flere gange.

OpgaVe 2mellem

Signatur-tipSkuponenSvar på hvert spørgsmål ved at sætte kryds i enten 1, X eller 2.

OpgaVe 1 leT

ForenklingTil højre ser du nu et udsnit af en bane. Din opgave er at tegne et skitsekort til banen, dvs. du skal finde de terrængenstande undervejs, som du mener, er nødvendige for at finde vej. Tegn så et kort kun med disse genstande på og brug gerne et blankt papir.

OpgaVe 3sVær

Signatur-tips

1. Hvilken er en punkthøj?

2. Hvilken er en lavning?

3. Hvilken er en rende?

4. Hvilket er et grendige?

5. Hvad betyder signaturen?

6. Hvad betyder signaturen?

7. Hvad betyder signaturen?

8. Hvad betyder signaturen?

9. Hvilken kan bruges som ledelinje?

10. Hvilken kan bruges som ledelinje?

11. Hvad betyder gul farve på kortet?

12. Hvad betyder grøn farve på kortet?

13. Hvad betyder brun farve på kortet?

1

Stensamling

Stendige

Skrænt

Dyrket mark

Sten

Jorddige

Alle menneske-skabte ting er gule

Om det er granskov eller bøgeskov

Alle menneske- skabte ting er brune

X

Mindesten

El-ledning

Bæk

Langsom gennemtrængelig

underskov

Grøft

Brønd

Om moser er farlige eller ej

Hvor tæt skoven er

Om terrænets højde, dvs. bakker,

lavninger m.m.

2

Lille lavning

Bevoksnings-grænse

Højdekurve

Åbent kulturland med spredt bevoksning

Hul

Lille lavning

F.eks. lysninger og marker

Hvor stejle bakker og skrænter er

Hvilken vej du skal løbe for at finde

post 2

24

27

OpgaVeløsnInger

OpgaVe 1 leT

OpgaVe 3sVær

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, da vi hver især vælger forskellige ting at finde vej efter. Her er dog det kort, som eleverne i Eliteklassen fik udleveret. Prøv at sammenligne med det rigtige kort og se, hvor mange kort-detaljer, der faktisk kan udelades. Jeg vil endda vove den på-stand, at der kan fjernes endnu mere.

OpgaVe 2mellem

Her ser du de tre små baner tegnet på kortet med hhv. en lyseblå, en grøn og en lyserød streg.

Bane 11 Bane 10 Bane 8

Spørgsmål12345678910111213

Svar2XX2XX12X12XX

26

underskOVen

Sæsonen er slået på vinterautomatik – i hvert fald konkurrencedelen – og det er tid til vintertræning og hygge med vennerne.

For anden gang samledes juniorer fra hele landet til en weekends november-samling i Silkeborgskovene. Nogle rykker op næste år, mens andre træder ind i juniorfællesskabet. Her er nye og gamle, og uden nogen konkurrencer lige om hjørnet sænkes ambitions-niveauet og giver plads til hyggen og samværet.

proFeSSionel træningDet ny Sletten er en perfekt ramme – et skønt hus midt i fantastiske terræner for både fod- og MTB-O. Med alt planlagt hjemmefra og program, kort, baner og instruktion på USB-stick er arbejdsop-gaverne for instruktørerne overkomme-lige i løbet af weekenden.

I år har Østkredsen stået for koordine-ringsopgaven, som er blevet løftet fremragende af Anita Bjørn og Ida Marie Heerfordt. Banelægning og aktiviteter er blevet uddelegeret til kompetente folk, så kvaliteten er i top, og udbuddet af aktiviteter er både bredt og varieret.

Banerne er lagt af Henrik Jørgensen, lærer på HNIE, ATK-konsulent, TKC-træner og bl.a. banelægger ved DM Lang 2009 i Linå Vesterskov. På MTB-O-delen var det verdensmesteren og WOC Sprint 2006-banelæg-

geren Torbjørn Gasbjerg, der stod for banelægning og afvikling af eventen. Bedre bliver det bare ikke!

CF Live i netværk blev afviklet af den rutinerede løbergruppe fra Østkredsen under ledelse af Jette Kreiberg.

natteSJov og nye diSCiplinerFredag aften mødte en forventningsfuld flok orienteringsløbere op på Sletten. Omkring 20 af dem valgte at bruge den ultimativt sorte og fugtige nat på natløb. Sejt!

Natmaden blev serveret kl. 23, og den velkendte o-stemning begyndte at indfinde sig. Kl. 02 var det ikke kun de baneprintende instruktører, der stadig var oppe…

… og så er det naturligvis svært at kom-me op til morgenmaden kl. 8. Men selv med et tætpakket aktivitetsprogram lykkedes det mange at gennemføre alle lørdagens tre aktiviteter.

Endnu engang var det overvældende at se 42 super interesserede juniorer (og alle syv instruktører) give den gas på MTB-O. Det må altså stadig være prisen på udstyret, der forhindrer denne

NovembersamlingmedverdensbedsteFor andet år i træk var en flok 15-20-årige inviteret på weekend med indtil flere

verdensmestre. Der blev både budt på masser af træning og nye discipliner som O-duko.

TEKST: Er IK SKOVGAArDKNUDSEN ,FAABOrG OK , INSTrUKTØr & VM­V INDEr I MTB­O FOTO : JETTE KrE IBErG, FOrMANDFOr DOF ’S BØrN­ OG UNGEUDVALG

Valgfrihed og kvalitet [...] motiverer vores juniorer

Både mand og udstyr skal spules efter en tur i skoven.Det skal gå stærkt at få styr på snørebåndene, når der spilles CF Live.

28

underskOVen

gren af orientering i at ekspandere endnu hurtigere. Heldigvis var der lejet 22 gode cykler, så alle kunne få op til flere ture på de fedtede bakker og stier.

Lørdag aften var der underholdende tørtrænings-aktiviteter i grupper – hvad siger du f.eks. til en gang O-duko eller O-puzzle?

de unge både kan og vilSøndag fik vi et lille glimt af efterårsmagi i form af op-holdsvejr og en lille solstråle. Skønt lidt uro og snyde-kigning på kortene før fællesstarten blev der gået til den på langdistancen, som af koncept mindede om Jættemilen: En langdistance med stor variation og spredningselementer med konstant pres på fysikken og orienteringen.

Novembersamlingen viser, at et ungdomsarrange-ment med høj kvalitet på kursusindholdet, stor valg-frihed og et bredt aktivitetsudbud kan gennemføres med god forberedelse.

De alternative aktiviteter må ikke overtage fokus men skal være et motiverende supplement og et tilbud, som kan vælges til uden, at andet skal vælges fra.

De, som kan og vil orientering såvel i løbesko som på MTB, skal have udfordringer på et niveau, som motiv-erer og udvikler. Samtidig skal de, der mere deltager af sociale årsager, have rum til at eksperimentere uden at blive kvalt i instruktioner og teori.

Novembersamlingen kan udvikles yderligere, så valg-frihed og kvalitet i endnu højere grad motiverer vores juniorer dels til seriøs elitesatsning, dels til at blive i sporten for sammenholdets skyld. Det er også vejen til flere medlemmer. ■

Hvorfor tog du på efterskole i 9.klasse?Min gamle folkeskoleklasse skulle skilles, fordi halvdelen af dem skulle på efterskole, så nu kan jeg komme tilbage og gå i gymnasiet med dem. Jeg havde også trang til udfordringer, til at prøve noget nyt og komme ud af de vante omgivelser.

Er du blevet en bedre løber af det?Ja, jeg føler, at jeg har forbedret mig. Vi træner ofte, og hver enkel træning har et godt teknisk oplæg. Jeg synes, at det er sjovere at træne med andre, og der er så mange, man kan træne med, at man bliver mere motiveret.

Mulighederne rigtig gode, bl.a. fordi vores o-tekniske træner, Henrik Jørgen-sen, er god til at lave baner, og han giver os mange tilbud. Og så kan vi deltage i Silkeborg OK's lørdagstræning, og TKC Midts træninger.

Kan du både træne og være social?Ja, for man træner ofte sammen med sine venner. Alle her kan godt lide udendørs aktiviteter, som er en del af dagligdagen, så idræt er en naturlig ting, jeg kan lave med mine venner. Og så har skolen en hal, som altid er åben, hvor vi kan dyrke motion og samtidig være sociale.

Hvordan er dit værelse?Vi bor tre mand, og vi har det sjovt sammen trods vores forskellighed. Jeg bor med en cykelnørd og en spejder, der hører heavy metal, så oddsene er imod mig – men vi har det rigtig sjovt. Det er fedt at lære nye og anderledes menne-sker at kende.

Hvad er det bedste ved efterskolen?Hvis jeg skal fremhæve en specifik ting, er det timerne om aftenen. Der er tid til at lave en masse sjove ting sammen med vennerne, i hallen, på værelserne eller måske i skoven.

HNIE–detkanvili'!TEKST: EMMAr. Fr I IS , ALLErØD OK OG HNIE FOTO : PEr PEDErSEN , LærEr PÅ HNIE

Når lokaltoget triller ind på Ry Station, holder efter-skolebussen klar til at køre de ivrige elever tilbage til det nedlagte savværk. Gensynsglæden er stor, og der hvines og krammes. De unge har været adskilt en hel weekend, så der er nok at snakke om. Bussen suser gennem landskabet omkring Himmelbjerget for til sidst at køre ind bag de hvide mure, der omkranser Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole.

Udefra ser bygnigerne en anelse forladte ud, men de, der har haft deres gang i dem, ved, at de rum-mer meget mere end ord kan beskrive. Hvert enkelt værelse, hver enkel person fortæller sin egen historie. I små grupper eller som enkeltpersoner skynder eleverne sig over de grønne områder mellem husene – for alle ved, at om aftenen er det indendørs, det sker.

venner For livetEfterhånden som året går, betyder tøj og udseende ikke så meget, da alle kender alle så godt, at facaderne ikke er det væsentlige. Der går nærmere konkurrence i, hvem der har de grimmeste træningsbukser og mest udtrådte, næsten obligatoriske H2O-klipklappere.

Fordomme om f.eks. spejdere og hestepiger bliver også blæst tilbage, og ofte bliver disse nogle af ens nærmeste venner uden, at man tænker over det. Men

det er jo klart, når man tilbringer alle tider på dagen, i alle slags humør med dem. Lige fra kolde morgenstunder, hvor morgenløbet venter og alle ligner fugleskræmsler til en stresset eksamen-speriode eller en anstrengende overlev-elsestur, hvor man ikke har været i bad i fem dage, men alligevel er tvunget til at ligge klods op ad hinanden i et vådt telt.

Det kan også være, når pigerne sammen gør sig klar til elevfest med høj musik, eller når drengene spiller bordtennis i hallen, for derefter at gå i sauna sam-men. På en efterskole skal man virkelig gøre sig umage for ikke at få nye venner – venner for livet.

egen lille verdenSelvfølgelig har man også brug for at trække sig tilbage engang i mellem, og selvom det er rart med weekender derhjemme med ens gamle venner og familien, savner man omgivelserne og allermest menneskene på HNIE. De er nemlig blevet en del af én efter alle de oplevelser, man har haft sammen.

Personligt synes jeg, at noget af det fedeste ved at gå på efterskole er alle de

interne ting, man har sammen. Nu ligger skolen jo på landet, og man føler lidt, at man lever i sin egen lille verden, sin egen lille osteklokke. Derfor er det også lidt svært at følge med i alle de ting, der sker rundt om i verden, da man har så mange ting selv at se til.

På HNIE er det de små personlige sejre, der bliver lagt vægt på. Det kan være alt fra at have nået alle sine afleveringer på en uge, eller når man som o-løber slår adventureracerne på deres egen hjem-mebane. Det kan også være, at man om vinteren er den hurtigste skiløber, eller er den der først kommer under, når der traditionen tro vinterbades i Slåen Sø.

prøv detTil sidst er det eneste, jeg kan sige: HNIE – det kan vi godt li’! Det er virkelig fedt at gå på en efter-skole, der på den måde kombinerer orientering og venner i en sådan grad, at året flyver af sted. Det skal prøves, før man rigtig forstår, hvad der snakkes om!

hnieSkolen ligger i naturskønne Ry nær Himmelbjerget og fylder snart 26 år. Området har lagt areal til masser af mesterskaber inden-for orientering og adventure, da det voldsomt kuperede terræn byder på maksimale udfordringer for både amatører og professio-nelle.

Eleverne er fordelt på én 9. klasse og tre 10. klasser, hvor de udover de almindelige fag også vælger et linjefag: orientering, adventure, outdoor eller islandsheste.

Der er plads til 112 elever, og i øje-blikket er der 104 unge på skolen. Af dem har 17 valgt orientering.

Læs mere på www.himmelbjergegnens.dk

Eskil Schøning har et flot hår, og det kunne

pigerne ikke stå for, da gruppen holdt en lille pause på introturen.

29

Derforskalduvælgeorienterings­efterskole

mød eskil schøning, Ok West, der går på hnIe.

TEKST: EMMAr. Fr I IS , ALLErØD OK OG HNIE

30

VejValg

Tillykke med sejren, Carsten. Først på banen så det dog ikke helt ud til, at du skulle vinde. Hvad sker der ved post 2, hvor du mister over 1 minut?Det var fint terræn – høj eucalyptus og hård jord – så der skulle bare gives fuld morfar. Det gik fint til post 1, hvor jeg havde gode ben. Jeg burde have løbet direkte på lin-jen mod post 2, men der er et par kurver op, og det var hårdt i varmen, så jeg driver lidt af til højre. Neden for skrænten får jeg så problemer med at læse mig ind, og så går tiden... Det betød også, at jeg blev meget forsigtig ved post 3. Det var først ved post 6, at jeg fik orden-tlig flyd i det. Terrænet var overraskende meget detaljeret, men det var fint. Kvalifikationen foregik lige nord for finale-området, og der var terrænet helt anderledes.

Hvad med strækket 10-11? Du er ganske vist strækvinder, men du kravler jo hele vejen op over en stor bakke. Var venstrevejvalget i dalen – og delvist på sti – ikke attraktivt?Njah, ikke rigtigt. Det var godt nok en hård bakke, men man får næsten lige så meget stigning på dal-vejvalget. Ellers skal man tage hele vejen rundt og komme ind nordfra, men så er vejen for lang.

Tjah, det kan du nok have ret i. Nick Barrable smider næsten 1 minut i forhold til dig ved at tage venstrevejvalget. WMOC var jo en del af World Masters Games – et veteranstævne for 28 sportsgrene. Hvordan mærkede I det?Det var mest ved registreringen den første dag. Hvis man kom på det forkerte tidspunkt, fik man lov til at stå i kø i fem timer. Ellers var vi jo udenfor byen, og der mærkede man det ikke. Men det var da rart at kunne køre gratis i undergrundsbanen i Sydney.

Du flyttede til New Zealand kort efter VM i 2006. Hvad får du tiden til at gå med?Min familie og jeg bor i Christchurch på Syd-øen. Jeg arbejder på deltid i orienteringsfor-bundet som High Performance Director. Det er en form for elitekoordinator, hvor jeg bl.a. koordinerer de nationale ranglisteløb, Super Series. Derudover tegner jeg kort. Faktisk skal jeg lige om lidt af sted til naboklubben for at tegne – 500 km væk!

500kmtilnaboklubbenFor tre år siden sagde Carsten Jørgensen – en af 1990’ernes

mest markante løbere – farvel til eliteløb og Danmark og

flyttede til New Zealand. At der stadig er krudt i ham, viste han

ved Veteran VM i oktober i Sydney, da han vandt den lange

distance i den yngste klasse, M35.

18

17

15

16

14

13

1

12

2

34

6

8

9

10

7

5

11

Carsten JørgensenNick Barrable

orientering i nZDer er ca. 1600 medlemmer i New Zealand. En del løber dog uden klub og betaler så mere for at deltage i løb. Det største stævne er de newzealandske mesterskaber med ca. 500 løbere. På grund af de store afstande – der er ca. 1750 km fra nord til syd – bliver alle distancer løbet hen over påsken.

WmoC long diStanCeM35 – 8700 m – 400 m stigningCarsten Jørgensen, DEN, 59.32Grant Bluett, AUS, 60.24Nick Barrable, GBR, 61.25

TEKST: KELL SØNNICHSEN FOTO : K IM rOKKJær, OK PAN

31

Trimtex Sport AS a Pb 1 24, 4792 Lillesand t +47 37 26 91 11 @ trimtex@trimtex.no www.trimtex.no

Thierry Gueorgiou

Thierry Guergiou anbefaler Trimtex

id nr.: 46186