danmarks nationalbank...i forbindelse med blok-afvikling benyttes separate afviklingskonti, der er...
TRANSCRIPT
DANMARKSNATIONALBANK
BESKRIVELSE AF KRONOSEFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
DANMARKSNATIONALBANKBESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
4 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.
Beskrivelse af Kronos efter internationale principper er tilgængelig på National-bankens websted: www.nationalbanken.dk under publika-tioner. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper oversættes til engelsk.
Redaktionen er afsluttet 22. juni 2016.
Information om publikationen kan fås ved henvendelse til:
Danmarks NationalbankKommunikationHavnegade 51093 København K
Telefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]
ISSN (Online): 978-87-92933-00-3
INDHOLD
7 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
7 RESUMÉ
8 OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING
8 GENEREL BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF FMI’EN
17 PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG
21 PRINCIP 2 GOVERNANCE
24 PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING
26 PRINCIP 4 KREDITRISIKO
29 PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE
32 PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO
35 PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN
37 PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING
38 PRINCIP 13 DELTAGERS KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD
40 PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO
41 PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI
42 PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO
45 PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER
47 PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE
49 PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET
51 PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION
52 PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION
55 OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7
BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
RESUMÉ
Nationalbanken ejer og driver det eneste system
til afvikling af store tidskritiske betalinger i danske
kroner i realtid. Kronos’ centrale placering i den
finansielle infrastruktur stiller høje krav til sikker
hed og effektivitet. Nationalbanken arbejder
derfor løbende på at tilpasse Kronos, så inter-
nationale standarder efterleves.
I Kronos gennemføres dagligt i gennemsnit
betalinger mellem deltagende kreditinstitutter for
næsten 100 mia. kr. Endvidere anvendes Kronos til
afvikling af nettopositioner fra tilsluttede beta-
lings- og afviklingssystemer. Endelig spiller Kronos
en vigtig rolle i implementeringen af Nationalban-
kens pengepolitik.
Denne rapport udgør en detaljeret beskrivelse af
Kronos’ efterlevelse af internationale principper
for finansielle markedsinfrastrukturer som for-
muleret af Committee on Payments and Market
Infrastructures i samarbejde med International
Organization of Securities Commissions (tilsam-
men CPMI-IOSCO).
Rapporten er opbygget som foreskrevet i
vejledningen udarbejdet af CPMI-IOSCO. Således
indledes rapporten med et resume af væsentlige
ændringer siden seneste opdatering. Derefter gi-
ves en generel beskrivelse af Kronos. Endelig gen-
nemgås principperne enkeltvist med en detaljeret
beskrivelse af, hvordan de enkelte krav efterleves.
8 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING
Denne rapport er den første beskrivelse af Kronos
efter CPMIIOSCO’s Principles for financial market
infrastructures: Disclosure framework and Assess-
ment methodology, december 2012.
GENEREL BAGGRUNDS- BESKRIVELSE AF KRONOS
GENEREL BESKRIVELSE AF KRONOS OG DE MARKEDER, KRONOS DÆKKERKronos er et realtidsbruttoafviklingssystem, RTGS-
system, til afvikling af betalinger i danske kroner.
Kronos har en central rolle i den danske betalings-
infrastruktur, idet Kronos afvikler betalinger for
penge- og realkreditinstitutterne i Danmark. Hver
dag afvikles i gennemsnit betalinger for omkring
530 mia. kr. inkl. overførsler til afviklingssystemer,
jf. tabel 1. Endvidere udveksles likviditet ved afvik-
ling af nettopositioner fra til sluttede betalings- og
afviklingssystemer.
Kronos anvendes til enkeltvis og øjeblikkelig af-
vikling af primært store eller tidskritiske betalinger i
danske kroner. Kronos benyttes primært til inter-
bankbetalinger og kundebetalinger mellem Natio-
nalbankens kontohavere, til afvikling af de penge-
politiske transaktioner i Danmark, samt til afvikling
af betalinger i danske kroner for andre afviklings-
systemer i den danske betalingsinfrastruktur: Sum-,
Intradag- og Straksclearingen, VP og CLS.1
I 2015 afviklede Kronos i gennemsnit ca.
4.400 interbankbetalinger om dagen til en daglig
gennemsnitlig værdi på 99 mia.kr., jf. tabel 1. Den
gennemsnitlige værdi af de enkelte betalinger var
23 mio. kr. Der er hverken øvre eller nedre græn-
ser for den enkelte betalings størrelse i Kronos.
Deltagerne i Kronos er primært penge- og
realkreditinstitutter og filialer af udenlandske
kreditinstitutter. Disse deltagere skal alle være
under tilsyn af Finanstilsynet, tilsynet i et andet
1 Endvidere har clearingcentralen FUTOP afviklingskonti i Nationalban-ken. FUTOP varetager clearing og afvikling af handler med futures og optioner i danske værdipapirer. Clearing og afvikling varetages af OMX Derivatives Markets/Stockholmsbörsen AB. Nationalbanken stiller konti til rådighed for administrationen af marginkrav ved hand-lerne. Afviklingen af nettopositionerne sker via deltagernes foliokonti i Nationalbanken. FUTOP er dog ved at blive udfaset, og FUTOP-afvik-lingskonti bortfalder ved implementeringen af det nye RTGS-system Kronos2 i april 2017.
EU-land eller et land, med hvilket EU har indgået
samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Desuden kan
virksomheder, som efter Nationalbankens vurdering
har væsentlig betydning for betalingsafviklingen,
deltage. Det er eksempelvis CLS Bank og EuroCCP.
I marts 2016 var der 94 deltagere i Kronos.
Kronos’ rolle i den danske betalingsinfrastrukturKronos er det centrale knudepunkt i den danske
betalingsafvikling, jf. figur 1. De fleste banker og
realkreditinstitutter i Danmark har konto i Natio-
nalbanken, på samme måde som privatpersoner
har konto i en privat bank. Nationalbanken fun-
gerer således som bankernes bank for betalinger
i danske kroner. Udover bankerne har en række
betalings- og afviklingssystemer og clearingcentra-
ler konto hos Nationalbanken.
Kronos er det system, som håndterer betalinger
til og fra bankernes konti i Nationalbanken. Krone-
betalinger, som involverer mere end én bank, går
derfor i sidste ende gennem Nationalbanken for at
blive afviklet, enten gennem et betalings- eller afvik-
lingssystem – dvs. VP, CLS samt Sum-, Intradag- og
Straksclearingen – eller som en interbankbetaling
direkte mellem bankernes konti i Nationalbanken.
Afviklingerne i VP, Sum-, Intradag- og Straks-
clearingen foregår i ”blokke” på dertil indrettede
afviklingskonti. I forbindelse med blok-afvikling
benyttes separate afviklingskonti, der er låst og
ikke tilgængelige for deltagerne indtil afviklingen
er gennemført. Derved sikres, at en deltager ikke
kan fjerne likviditet fra en afviklingskonto under
en blokafvikling, og afviklingsblokken ikke derved
bliver forsinket eller afbrudt.
Afviklingerne i VP, Sum- og Intradagclearingen er
tilrettelagt, så en deltager så vidt muligt kan be-
nytte den samme likviditet til de forskellige afviklin-
ger. Flere afviklinger finder sted uden for Kronos’
åbningstid, og når afviklingerne i Sum- og Intradag-
clearingen samt VP er gennemført, tømmes indestå-
ende på afviklingskontiene automatisk tilbage på
deltagernes foliokonti. For Straksclearingen, der er
forfinansieret, tømmes afviklingskonti dog ikke. De
institutter, der har været nettoafgivere af likviditet
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 9
Betalinger i Kronos, gennemsnit pr. dag Tabel 1
Mia. kr. 2012 2013 2014 2015
Interbankbetalinger 109,3 96,1 92,0 99,3
- Heraf kundebetalinger 11,8 10,3 11,0 12,8
Pengepolitiske operationer 36,3 33,5 25,5 37,5
- Heraf salg af indskudsbeviser 35,9 33,4 24,9 37,3
- Heraf pengepolitiske udlån 0,4 0,2 0,6 0,2
Overførsler til afviklingssystemer 122,4 196,5 329,5 389,6
- Heraf til Sum-, Intradag- og Straksclearingen 53,8 130,1 272,2 332,3
- Heraf til VP Afviklingen 47,9 44,7 40,9 40,8
- Heraf til CLS 20,7 21,8 16,5 16,5
Total 268,0 326,2 446,9 526,4
Afviklede nettopositioner 20,7 21,7 25,8 27,6
- Heraf Sum-, Intradag- og Straksclearingen 1,1 3,1 7,0 7,6
- Heraf VP Afviklingen 13,0 11,5 12,2 12,7
- Heraf CLS 6,5 7,1 6,5 7,2
Anm.: Overførsler til afviklingssystemer dækker over både traditionelle likviditetsreservationer fra foliokonti til afviklingskonti samt reservatio-ner fra og træk på sikkerhedsretten.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
i Straksclearingen, får nedskrevet deres afviklings-
konto og skal derfor overføre yderligere likviditet
til afviklingskontoen. Institutter, der har været net-
tomodtagere, får frigivet likviditet på afviklingskon-
toen, som overføres automatisk til foliokontoen.
Jf. figur 1 afvikles flere typer betalinger
igennem Kronos:
1. Interbankbetalinger er betalinger mellem to
finansielle institutter på interbankmarkedet,
også kaldet pengemarkedet. Betalingerne af-
vikles enkeltvis, umiddelbart efter at National-
banken har modtaget betalingsinstruktionerne.
Hvis begge institutter deltager i Kronos, kan
betalingen afvikles på deres foliokonti i Nati-
onalbanken. Hvis institutterne ikke deltager i
Kronos, kan de afvikle via korrespondentban-
ker, som deltager i Kronos. Deltagerne i Kronos
kan også afvikle betalinger i Kronos på vegne
af deres kunder; såkaldte kunde betalinger.
2. Sum-, Intradag- og Straksclearingen er Finans-
rådets systemer til clearing og afvikling af
danske detailbetalinger, fx Dankorttransaktio-
ner, Betalingsservice, konto til konto-overførs-
ler. Sum- og Intradagclearingen er multilatera-
le nettoafviklingssystemer, hvor den endelige
overførsel af penge mellem deltagerne sker
på konti i Kronos. Straksclearingen er et re-
altidsafviklingssystem for betalinger på op til
500.000 kr., som er forfinansieret via Kronos.
3. VP-afviklingen er VP’s system til afvikling af
værdipapirhandler og periodiske betalinger
(renter, udtrækninger og udbytter). I værdi-
papirtransaktioner afvikles værdipapirbenet i
VP, mens pengebenet afvikles på deltagernes
konti i Nationalbanken. Herudover kan der
ske afvikling på bruttobasis i realtid, kaldet
straksafvikling. Ved en værdipapirhandel
udveksles værdipapiret i depoter i VP, mens
betalingen udveksles på deltagernes konti i
10 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
Kronos eller i det europæiske RTGS-system til
eurobetalinger, Target2.
4. CLS er et multilateralt clearing- og afviklings-
system for valutahandel i p.t. 18 valutaer. Afvik-
ling af kronebenet i deltagernes valutahandler
sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. CLS
ejes af en række store internationale banker.
5. Scandinavian Cash Pool, SCP, er et system til
grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for
intradag-kredit i danske, norske og svenske
kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet
rejst i ét lands centralbank kan stilles som
sikkerhed i et andet lands centralbank.
6. DN-Forespørgselsservice var Nationalbankens
RTGSsystem fra 1981 til det blev afløst af Kro-
nos i 2001. Det anvendes nu til håndtering af
pengepolitiske instrumenter og kontant depoter.
KRONOS’ GENERELLE ORGANISATIONSom Danmarks centralbank er Nationalbanken
et knudepunkt i den danske finansielle sektor, og
driver, som mange andre centralbanker i verden,
et RTGS-system. Det nuværende Kronos system
blev sat i drift 19. november 2001. Det afløste det
ældre og mere primitive system, DN-Forespørgsel,
der blev introduceret i 1981 som et af de første i
verden. I april 2017 skal Kronos afløses af et nyt
RTGS-system; Kronos2.
Nationalbanken er en selvejende institution,
og sammensætningen af den øverste ledelse af
Nationalbanken, og dermed Kronos, er doku-
menteret i Nationalbankloven, som er offentligt
tilgængelig.
I Nationalbanken er ansvarsfordelingen for
driften af Kronos fordelt på strategisk, taktisk og
Afvikling i Kronos Figur 1
NATIONALBANKEN
KRONOS
DKK-BENET I VALUTAHANDLER
PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER, SKATKAMMERBEVISER OG KONTANTDEPOTER
SIKKERHEDSSTILLELSEMELLEM DK, NO OG SE
DETAILBETALINGER
SUMCLEARINGENINTRADAGCLEARINGEN
STRAKSCLEARINGEN
VÆRDIPAPIRHANDLER MV.
VP-AFVIKLINGEN
DN-FORESPØRGSELSSERVICE
1
52
43
6
SCP
CLS
INTERNETBETALINGER
DELTAGER 2 DELTAGER NDELTAGER 1
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 11
operationelt niveau, og følger Nationalbankens
interne retningslinjer for forvaltning af systeme-
jerskab. Modellen sikrer, at strategiske beslutnin-
ger løftes op på højeste ledelsesniveau, mens
taktiske og operationelle emner kan behandles
på et lavere niveau. Dette sikrer, at den øverste
ledelse udstikker retningen for Kronos, mens
den daglige ledelse kan håndteres på et lavere
niveau.
JURIDISKE RAMMERKronos ejes af Nationalbanken. Selve driften af
systemet er outsourcet til Bankernes EDB Cen-
tral, BEC. Hermed forstås, at BEC er operatør af
systemet med ansvaret for sikring af den daglige
drift af hardware og software udviklet til Kro-
nos. Ansvar, forpligtelser og rettigheder mellem
Nationalbanken og BEC reguleres i en fælles
kontrakt.
Nationalbankloven fra 1936 beskriver i § 1,
hvordan Nationalbanken har som opgave, at
”opretholde et sikkert pengevæsen her i landet
samt at lette og regulere pengeomsætning og
kreditgivning”. Denne paragraf danner baggrund
for, at Nationalbanken driver betalingssystemet
Kronos, og systemet er således i alle henseender
indrettet til at sikre og lette udvekslingen af store
tidskritiske betalinger deltagerne imellem.
Aftalegrundlaget for Kronos består af doku-
mentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i
kroner, der er en del af ”Dokumentationsgrund-
lag for pengepolitiske instrumenter og betalings-
afvikling i DKK, EUR, SEK og ISK”, herefter kaldet
”kontobestemmelserne”. Kontobestemmelserne
regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne
og Nationalbanken i forbindelse med betalings-
afviklingen i danske kroner i Nationalbanken.
Ved kontohavers underskrivelse af ”Anmodning
om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i
Nationalbanken”, tiltræder kontohaveren konto-
bestemmelserne.
Kronos ejes af Nationalbanken, som er en uaf-
hængig selvejende institution. Nationalbankens
overvågning af systemisk vigtige betalings- og
afviklingssystemer, som også udspringer af Nati-
onalbanklovens § 1, sikrer, at Kronos lever op til
internationale standarder.2
2 Se Nationalbankens overvågningspublikation.
SYSTEMDESIGN OG DRIFTDeltagere og adgangskravDeltagelse i Kronos forudsætter, at deltageren er
et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som
er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, eller som er
underlagt tilsyn i et land inden for EU eller et land
med hvilket, EU har indgået samarbejdsaftale om
hjemlandstilsyn. Endvidere kan filialer i Danmark
af udenlandske kreditinstitutter og investerings-
selskaber, som er underlagt tilsyn, blive delta-
gere. Endelig kan andre blive deltagere, såfremt
Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig
betydning for afviklingen. Dette omfatter fx andre
betalings- og afviklingssystemer.
KontostrukturAlle kontohavere skal have en obligatorisk
foliokonto i danske kroner. Derudover kan en
kontohaver have tilknyttet konti til afvikling af
pengepolitiske operationer samt forskellige
afviklingskonti relateret til betalings- og værdipa-
pirafviklingssystemers betalingsafvikling i Natio-
nalbanken. Foliokontohaverne kan anmode om at
få tilknyttet en eller flere af følgende underkonti:
• Afviklingskonto til brug for detailbetalinger
• VP-afviklingskonti, herunder afviklingskonti
for handelstransaktioner og periodiske
afviklinger samt en Payment-vs-Payment-
afviklingskonto
• Sikkerhedsretskonto
• CLS-afviklingskonto
• SCP-lånekonto og -pantkonto
Kontostrukturen i Nationalbanken reguleres af
kontobestemmelserne. Foliokontoen forrentes
med den pengepolitiske rente ”foliorenten”. Ren-
ten beregnes på baggrund af indestående ved
afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30.
Afviklingskonti forrentes ikke, ligesom der ikke be-
tales renter for intradag-kredit. Når det pengepo-
litiske døgn slutter, skal alle intradag overtræk på
foliokonti være dækket ind, og afviklingskonti skal
være tømt. Undtaget er dog likviditet til forfinan-
siering af Straksclearingen, der står på afviklings-
konti hen over det pengepolitiske døgnskifte, og
som tælles med i opgørelsen af folioindestående.
12 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
Kronos’ opbygning
Kronos er opbygget i to moduler, som deltager-
ne kan vælge alt efter deres forretningsmæssige
behov; basismodulet og Poseidon-modulet.
Alle deltagere har adgang til basismodulet, som
giver dem adgang til at gennemføre betalinger
manuelt via Kronos-terminalen. Kronos-termina-
len fungerer nærmest som en netbank for delta-
gerne. Via terminalen kan man lave betalinger og
holde sig ajour med bevægelser og status på ens
konto.
Poseidon-modulet er et tilvalgsmodul for delta-
gere, der ønsker at sende betalinger i SWIFT3-for-
mat. Deltagere, der anvender SWIFT, har typisk
egne automatiske systemer, der er opbygget,
så de ved hjælp af SWIFT kan afvikle betalinger
i Straight Through Processing, STP, dvs. uden
manuel indgriben. Poseidon-modulet oversætter
automatisk betalingsmeddelelser mellem Kro-
nos-terminalen og SWIFT, så deltagere med og
uden SWIFT kan sende betalinger til hinanden,
selv om de ikke kommunikerer på samme net-
værkssprog. De deltagere, der har valgt Po-
seidon-modulet, betaler særskilt for dette, samt
for ”oversættelsen” af betalingsmeddelelser til/fra
SWIFT formatet.
Deltagere med SWIFT sender næsten alle be-
talinger via SWIFT, mens mindre deltagere uden
SWIFT sender alle betalinger manuelt via Kro-
nos-terminalen. Kronos tilgodeser således både
store og små deltagere ved ikke at stille krav
om, at deltagerne skal have SWIFT, for at de kan
sende og modtage betalinger i Kronos. Deltagere
med SWIFT kan således vælge at sende betalin-
ger via Kronos-terminalen.
Funktioner i KronosI Kronos-terminalen kan deltagerne indtaste be-
talinger, se posteringer på egne konti, overvåge
og styre betalinger i køer, følge med i clearings-
og afviklingsforløbet i tilsluttede betalings- og
afviklingssystemer og modtage nyheder fra
Nationalbanken samt downloade historiske
posteringsdata.
3 SWIFT, Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, er et verdensomspændende sikkert netværk for finansiel kommunika-tion.
Deltagerne kan vælge mellem fire typer
af betalinger:
• Betalinger til andre kontohavere (kan evt.
sendes via en SWIFT-meddelelse MT202)
• Overførsler mellem egne konti
• Betalinger til og fra en kunde (kan evt.
sendes via en SWIFT-meddelelse MT103)
• Overførsler af penge til mellemregningskonti
for kontantdepoter i forbindelse med ud-
levering af kontanter fra depot.
Kontohavere med SWIFT kan vælge at gennemføre
betalinger til andre kontohavere med SWIFT via
SWIFT-meddelelser. Kontohavere, som har tilvalgt
Poseidon-modulet, har mulighed for at sende
SWIFT-betalinger til samtlige Kronos-deltagere.
Endvidere kan deltagerne oprette stående
ordrer, dvs. faste overførsler fra en foliokonto til de
tilhørende afviklingskonti, der bruges til at over-
føre likviditet til fx Sum- og Intradagclearingen
eller VP-afviklingerne.
Kronos tilbyder to køfunktioner, som under-
støtter deltagernes likviditetsstyring; likviditetskø
og valørkø. I valørkøen kan deltagere med SWIFT
lægge betalinger til afvikling på en fremtidig
valørdato i op til 14 bankdage før valørdagen. Via
Kronos-terminalen har deltagerne adgang til at se
og annullere betalinger i deres egen valørkø.
Likviditetskøen benyttes, når deltagere har
sendt betalinger til afvikling, som der ikke er dæk-
ning for. Betalingerne placeres så i deltagerens
likviditetskø, indtil der er dækning på foliokontoen.
Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i
den rækkefølge, de er modtaget, kaldet FIFO4-prin-
cippet. Hvis der ikke er dækning for den første be-
taling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller
ikke blive afviklet. Deltagerne kan imidlertid vælge
en såkaldt bypass-funktion, så de efterfølgende
betalinger alligevel bliver forsøgt afviklet. Hvis der
er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kronos
lukker, afvises disse betalinger.
Kronos har en optimeringsrutine, kaldet grid-
lock-opløseren, der gør det muligt løbende at
undersøge likviditetskøer for gridlocks, dvs. situa-
tioner, hvor flere deltageres betalinger gensidigt
afventer hinandens afvikling. Gridlocks opløses
4 First-In, First-Out.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 13
ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt
under forudsætning af, at ingen deltagere bringes
i overtræk.5
Kontrol og afvisning af betalingerInden en betaling gennemføres, kontrolleres det,
at betalingsinstruksen indeholder alle nødvendige
informationer for at kunne gennemføre betalin-
ger, og at afsenderen har dækning for betalingen.
En betaling afvises, hvis der er fejl i betalings-
instruktionerne vedrørende tidspunkt, valørdato,
ukendt modtager eller ukendt valuta, eller betalin-
gen er afsendt uden for Kronos åbningstid.
Hvis en betaling ikke kan afvikles på grund af
manglende likviditet, lægges betalingen i likvidi-
tetskø. Såfremt der ligger betalinger i likviditetskø,
når Kronos lukker, bliver disse betalinger afvist.
ÅbningstiderKronos er åbent for kronebetalinger på alle
danske bankdage i tidsrummet 07.00-15.30.
Desuden er systemet åbent 16.00-16.30 for over-
førsel fra foliokonti til afviklingskonti til brug for
nattens afviklinger af detailbetalinger og værdi-
papirer i Sum-, Intradag-, og Straksclearingen
samt VP-afviklingen.
Sumclearingen afvikles kl. 01.30, mens Intra-
dagclearingen afvikles kl. 06.00, kl. 09.00, kl. 12.00
og kl. 14.00. Straksclearingen kører kl. 00.50, kl.
05.20, kl. 08.20, kl. 11.20, kl. 13.20 og kl. 14.30. VP
afvikler seks afviklingsblokke for værdipapirhand-
ler og fire øvrige afviklingsblokke fordelt både om
dagen og om natten. Målt på værdi finder den
største del af VP-afviklingen sted uden for Kronos’
åbningstid.
Kl. 7.00 begynder deltagerne at gennemføre
dagens interbankbetalinger i Kronos. Betalinger
kan gennemføres hele dagen, indtil Kronos lukker
kl. 15.30. De fleste betalinger afvikles dog om
formiddagen.
I 2018 udvides åbningstiden til kl. 17.00 i forbin-
delse med migreringen af VP’s kroneafvikling til
Target2-Securities, T2S. Også det fremtidige afvik-
lingsforløb vil blive ændret som følge af imple-
menteringen af T2S.
5 Se Nationalbanken (2005) kapitel 3 for mere information om gridlocks.
Priser
Den pris, der betales for at deltage i Kronos,
består af to komponenter:
1. Et månedligt kontingent til dækning af løb-
ende faste driftsomkostninger samt eventuelle
omkostninger til videreudvikling af Kronos.
2. En variabel månedlig forbrugsafgift, der
dækker den enkelte kontohavers faktiske
brug af systemet.
Der er ingen tilslutningsafgift for nye deltagere.
Dog kan der være omkostninger ved den tekniske
adgang til Nationalbankens driftsleverandør. Det
månedlige kontingent afhænger af den enkelte
deltagers valg af moduler i Kronos og en forde-
lingsnøgle baseret på størrelsen af deltagerens
arbejdende kapital. Derved kommer store banker,
som typisk afvikler mange betalinger i Kronos, til
at betale et væsentligt højere månedligt kontin-
gent, mens små deltagere betaler mindre. Den
variable forbrugsafgift afhænger af, hvor mange
og hvilke transaktioner en deltager gennemfører.
Prisen pr. betaling følger prislisten i tabel 2.
Kronos har en prisstruktur, hvor prisen for en
betaling falder, jo flere betalinger en deltager
gennemfører. Det sikrer, at deltagere med mange
betalinger har et incitament til at gennemføre be-
talingerne enkeltvist i Kronos, frem for at modreg-
ne betalinger indbyrdes inden afvikling.
Derudover kan Nationalbanken udstede et
gebyr til deltagere med overtræk. Gebyret udgør
0,02 pct. af overtrækket, dog minimum 1.000 kr.
og højst 25.000 kr. Ved en deltagers gentagne
overtræk har Nationalbanken ret til at bringe
overtræksadgangen til ophør uden varsel, eller
opsige kundeforholdet med pågældende deltager.
Intradag kreditgivning og sikkerhedsstillelseDen enkeltvise og løbende afvikling af alle beta-
linger i et RTGS-system som Kronos betyder, at
deltagerne har et stort likviditetsbehov inden for
dagen. For at sikre, at deltagerne har tilstrækkelig
likviditet til en smidig afvikling af betalinger, tilby-
der Nationalbanken deltagerne adgang til kredit
inden for dagen, såkaldt intradag-kredit. Kreditten
14 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
Transaktionspriser i Kronos Tabel 2
Pris pr. transaktion i kr.
Betalinger
Indenlandsk betaling:1
0 – 1.000 betalinger pr. måned 1,00
1.001 – 2.500 betalinger pr. måned 0,50
2.501 – 5.000 betalinger pr. måned 0,25
5.001 – 0,10
Egne overførsler inkl. stående ordre1) 1,00
Poseidon/SWIFT betaling fra terminalkontohaver2) 4,27
Poseidon/SWIFT betaling til terminalkontohaver 3,00
Kronos-terminalen
Ekspedientafgift pr. ekspedient pr. måned 35,00
Terminalopdatering pr. opdatering 0,015
SWIFT servicemeddelelser
SWIFT MT 900, MT 910, MT 941, MT 942, MT 950, MT 298sub251, MT 298sub999 0,97
Anm.: De anførte priser er udregnet med gældende eurokurs ultimo januar 2016. Prisen for Poseidon-betalinger og SWIFT-servicemeddelelser vil variere med euro-kursen, idet Nationalbankens SWIFT-omkostninger afregnes i euro. I faktureringen anvendes kursen på fakturatids-punktet.
Kilde: Danmarks Nationalbank.1. Afviste indenlandske betalinger er gratis.2. Poseidon-transaktionsprisen betales af kontohavere med SWIFT, som har aktiveret Poseidon-modulet, uanset om betalinger afsendes til eller
modtages fra terminalkontohavere. Ved afsendte betalinger skal den angivne transaktionspris tillægges prisen for en indenlandsk betaling.
består af et overtræk på kontohavernes folio-
konto i Nationalbanken og ydes mod sikkerhed
i et bredt udvalg af værdipapirer.
Kontohaverne kan stille sikkerhed for intra-
dag-kredit i form af traditionel pant, indskudsbevi-
ser samt via forskellige ordninger: Sikkerhedsretten
(flydende pant)6 og Scandinavian Cash Pool, SCP.
Sikkerhedernes belåningsværdi beregnes på
baggrund af markedsværdi fratrukket et børskurs-
haircut. De anvendte haircut er baseret på, hvor
likvide værdipapirerne er, og hvor lang restløbe-
tid, de har.
6 Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller deltagere sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten binder i modsætning til traditionel pant ikke bestemte aktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers vær-dipapirer, fratrukket et haircut, svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten.
Når eurodenominerede værdipapirer stilles som
sikkerhed for kredit i danske kroner, fratrækkes
desuden et valutakurshaircut.
Belåningsgrundlaget afgrænses til værdipapirer,
hvor den bagvedliggende lovgivning sikrer en høj
kreditkvalitet. De belånbare værdipapirer for kre-
dit i danske kroner offentliggøres på den såkaldte
Tierliste på Nationalbankens hjemmeside
www.nationalbanken.dk, som opdateres dagligt
på alle danske børsdage.
GENNEMGANG AF DE ENKELTE PRINCIPPER
I dette afsnit beskrives, hvordan Kronos forholder sig til principperne i CPMI-IOSCO’s Principles for
financial market infrastructures. Beskrivelsen er opdelt pr. princip og omfatter de principper, som er relevante for Kronos, dvs. princip 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22 og 23. Under hvert princip beskrives ligeledes kun de såkaldte key considerations, som er relevante for Kronos.
16 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 17
PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG
ningsakt, som ligger inden for Nationalbankens
kompetence som centralbank. Det indebærer,
at kontobestemmelserne ikke er til forhandling
(i modsætning til traditionel aftaleindgåelse).
Derimod er Nationalbanken ved udarbejdelse af
kontobestemmelserne underlagt en række for-
valtningsretlige regler og grundprincipper.
Regler i lovgivningen omkring elektroniske betalinger
Betalinger via elektroniske overførsler anerkendes
som juridisk gyldige, og elektroniske posteringer
anerkendes af danske domstole som tilstrækkelig
dokumentation.
Regler om finality
Kronos er anmeldt som et designeret betalings-
system i henhold til reglerne i finalitydirektivet8,
som er implementeret i den danske værdipapir-
handelslov. Finalitydirektivet fokuserer overordnet
på to ting, nemlig at afregningen i betalings- og
afviklingssystemer er endelig, og at der kan ske
fyldestgørelse i stillet sikkerhed, uanset en delta-
gers eventuelle insolvens.
I overensstemmelse med VPHL § 57 c, der
implementerer finalitydirektivets artikel 3 og 5,
indeholder Kronos bestemmelser om
• hvornår en overførselsordre anses for
indgået i systemet, og
• tidspunktet for hvornår en overførselsordre,
der er indgået i systemet, ikke længere kan
tilbagekaldes af en deltager eller tredjepart.
I henhold til kontobestemmelserne er en transak-
tion i Kronos gennemført, når den er registreret
8 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afvikling i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer.
KC 1: Det juridiske grundlag
Det juridiske grundlag bør give en høj grad af
sikkerhed for alle væsentlige aspekter af FMI’ens
aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner.
Det juridiske grundlag for Kronos består af:
• Nationalbankloven af 1936
• Relevant dansk lovgivning7
• Aftalegrundlaget for Kronos
Nationalbankloven af 1936Nationalbankloven fra 1936 beskriver i § 1, hvor-
dan Nationalbanken har som opgave, at ”oprethol-
de et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette
og regulere pengeomsætning og kreditgivning”.
Denne paragraf er det juridiske grundlag for, at
Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos.
Generel lovgivningRegler i den danske lovgivning, som er relevante for
Kronos, fremgår bl.a. af dansk formueret (aftalefri-
hed) samt reglerne i værdipapirhandelsloven, VPHL,
der implementerer finalitydirektivet, jf. nedenfor.
Reglerne dækker spørgsmål om betalingernes
endelighed og adgang til realisation af sikkerheder.
Relevante regler er beskrevet i det følgende:
Princippet om aftalefrihed
Det almindelige princip om aftalefrihed i dansk ret
indebærer, at aftaler mellem to eller flere parter i
meget vidt omfang beskyttes. Nationalbanken
anses som en såkaldt særlig forvaltningsenhed,
og udarbejdelse af kontobestemmelserne, her-
under reglerne for Kronos, er en generel forvalt-
7 Alle love mv., som vedtages af Folketinget, er offentligt tilgængelige på retsinformation.dk på dansk. Derudover er den vigtigste lovgiv-ning for den finansielle sektor oversat til engelsk på Finanstilsynets hjemmeside www.finanstilsynet.dk.
En FMI bør have et velfunderet klart juridisk grundlag for sine aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner
18 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
på foliokontoen. En transaktion mellem to eller
flere kontohavere i Nationalbanken er gennem-
ført, når den er registreret på samtlige af transak-
tionen berørte konti i Nationalbanken.
Alle betalinger i Kronos er således endelige
og uigenkaldelige, også i tilfælde af en deltagers
konkurs eller afvikling/restrukturering, når belø-
bet er debiteret/krediteret kontoen.
Regler om netting
Multilateral netting anerkendes i dansk ret, også i
tilfælde af, at en deltager i et betalingssystem går
konkurs eller kommer under afvikling/restrukture-
ring, jf. VPHL § 57.
Da Kronos er et RTGS-system, hvor alle betalin-
ger afvikles enkeltvist og i umiddelbar forlængel-
se af en betalingsinstruktion, er nettingreglerne
som udgangspunkt ikke relevante. Den til Kronos
knyttede gridlock-opløser indeholder dog et net-
tingelement. Gridlock-opløseren, der skal aktive-
res manuelt, har imidlertid aldrig været anvendt.
Derudover er anerkendelsen af netting vigtig
for, at afviklingsforløbet i Kronos generelt kan
afvikles gnidningsløst, idet flere multilaterale net-
tingsystemer afvikler igennem Kronos, jf. figur 1.
Regler i lovgivningen omkring adgang
til renter fra pantsætning
Panterettens omfang beror efter dansk ret som
udgangspunkt på pantsætters og panthavers
aftale. Nationalbankens panteret i fondsaktiver
omfatter i henhold til ”Pantsætningserklæring for
kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank”
udtrækningsbeløb og renter af pantsatte fonds-
aktiver, der er forfaldne inden realisationstids-
punktet. Udtrækningsbeløb og renter indsættes
på afkastkonti, der er pantsat til Nationalbanken
til sikkerhed for enhver gæld, som instituttet har
eller senere måtte få til Nationalbanken.
Regler om tvangsinddrivelse af sikkerheder
Sikkerhed, i form af værdipapirer eller kontanter,
kan realiseres straks, hvis der er indgået en for-
udgående aftale herom, jf. VPHL § 57 b, stk. 2. En
sådan aftale er indgået mellem Nationalbanken
og den enkelte kontohaver i ovennævnte pant-
sætningserklæring. Heraf fremgår det, at såfremt
Nationalbanken vil søge sig fyldestgjort i de på
kontoen registrerede fondsaktiver, er National-
banken berettiget til uden forudgående retsfor-
følgning og uden varsel at realisere disse på den
af Nationalbanken bestemte måde. National-
banken er herunder berettiget til at overtage de
pantsatte fondsaktiver til eje.
Sikkerhedsstillelse for kredit i Kronos kan ikke
omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1 eller §
72, stk. 2.9 Dette følger af VPHL § 57 b, stk. 1, som
implementerer finalitydirektivet artikel 9, hvorefter
sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem
registreret i henhold til § 57 a, en clearingcen-
tral, interoperable systemer, deltagere i sådanne
systemer eller en centralbank ikke kan omstødes
(medmindre sikkerheden ikke er stillet uden unø-
digt ophold, eller ikke fremstår som ordinær).10
9 Dog er det en betingelse, at sikkerheden skal være stillet uden unø-digt ophold efter at manglen på sikkerhed er opstået, og sikkerhe-den skal være stillet efter normal procedure. Kronos opfylder disse betingelser.
10 Det bemærkes, at spørgsmålet om pant for gammel gæld de facto ikke bliver relevant for Kronos, idet en deltagers maksimum for intra-dag-kredit beregnes på basis af sikkerheder, som er stillet forud for ydelse af kreditten.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 19
KC 2: Klare regler i overensstemmelse med lovgivning
En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter,
som er klare, forståelige og i overensstemmelse
med relevante love og forskrifter.
Aftalegrundlaget for Kronos består af doku-
mentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i
kroner, dvs. kontobestemmelserne, der er en del
af ”Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske
instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR,
SEK og ISK”. Kontobestemmelserne regulerer et-
hvert forhold mellem kontohaverne og National-
banken i forbindelse med betalingsafviklingen i
danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers
underskrivelse af ”Anmodning om oprettelse af
en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken”,
tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne.
Deltagelse i Kronos
Alle deltagere skal tiltræde kontobestemmelser-
ne og accepterer dermed, at Kronos er reguleret
efter dansk ret, som har implementeret reglerne i
finalitydirektivet.
Udenlandske deltagere11 er underlagt konto-
bestemmelserne på samme måde som danske
deltagere. Udenlandske deltagere, hjemme hørende
uden for EU, skal dokumentere aner kendelse i
hjemlandets retssystem af endelighed og uigenkal-
delighed af betalinger foretaget gennem Kronos,
også i tilfælde af at deltageren tages under insol-
vensbehandling. Udenlandske deltagere hjemme-
hørende i EU er underlagt finalitydirektivet.
Eksklusion af deltagere
Deltagelse i Kronos kræver oprettelse af en folio-
konto i danske kroner. Nationalbanken er i henhold
til ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i
Danmarks Nationalbank”, til enhver tid berettiget
til uden varsel at bringe foliokontoen til ophør og/
eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske
instrumenter, uanset om der foreligger mislighol-
delse, og forlange ethvert mellemværende indfriet
straks. Indfries mellemværendet ikke, er National-
banken berettiget til at søge sig fyldestgjort uden
varsel i de af kontohaveren stillede sikkerheder.
11 Det følger af ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, hvilke udenlandske institutter, der kan få adgang til en foliokonto i Nationalbanken, og som dermed kan tilsluttes Kronos.
Håndtering af nødlidende kontohavere efter BRRD
Det nye EU-regelsæt for krisehåndtering af penge-
og realkreditinstitutter, BRRD, har indført fælles
regler for håndtering af kriseramte penge- og
realkreditinstitutter i EU. BRRD er implementeret i
dansk lov, dels ved en ændring af lov om finansiel
virksomhed og lov om finansiel stabilitet, dels i en
lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, som trådte i kraft 1. juni 2015.
BRRD-lovgivningen erstatter og supplerer den sær-
lige danske afviklingsmodel, der blev indført med
Bankpakke 3. Regelsættet omfatter for det første
en række genopretningstiltag, der kan afværge, at
begyndende vanskeligheder i et institut eskaleres
til en krise. For det andet sætter det rammer for
håndtering af instituttet, hvis genopretningstilta-
gene ikke er tilstrækkelige, og instituttet dermed
ikke længere er levedygtigt. I det tilfælde anses
instituttet for at være forventeligt nødlidende eller
nødlidende og skal, hvis der ikke findes private løs-
ninger, afvikles eller restruktureres. Hvis et institut
(forudsat en række betingelser er opfyldt) overgår
til afvikling/restrukturering, tages det under kon-
trol af Finansiel Stabilitet som afviklingsmyndighed
med henblik på at sikre videreførelsen af institut-
tets kritiske funktioner. Afvikling/restrukturering
indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket
bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som delta-
ger i Kronos. Et institut under kontrol skal fortsat
opfylde de krav, der stilles til deltagere i Kronos.
Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere det
nødlidende instituts betalings- og leveringsforplig-
telser finder ikke anvendelse på instituttets forplig-
telser over for Nationalbanken og betalingssyste-
merne12. Fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet
beslutter at udøve kontrol over et institut, skal
Nationalbanken efterkomme beslutninger truffet
af Finansiel Stabilitet. Instituttets gældende under-
skriftscirkulærer og fuldmagtsforhold opretholdes
over for Nationalbanken, indtil disse eventuelt
ændres af Finansiel Stabilitet.
Konkurs
Nødlidende penge- og realkreditinstitutter vil frem-
over – som altovervejende udgangspunkt – blive
taget under afvikling/restrukturering frem
12 Jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder § 32, stk. 4, nr. 2.
20 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
for konkursbehandling. Det kan dog ikke udeluk-
kes, at der kan opstå en konkret situation, hvor en
deltager i Kronos tages under konkursbehandling.
I dette tilfælde følger Nationalbanken reglerne i
konkursloven.
Reglerne om indgreb i eller ophør af en finan-
siel virksomhed findes i lov om finansiel virksom-
Kronos har klare regler, procedurer og kontrakter,
som ligger frit tilgængeligt på Nationalbankens
hjemmeside. Kontobestemmelserne beskriver i
detaljer alle relevante forhold, som gør sig gæl-
dende ved deltagelse i Kronos, jf. KC 2 ovenfor.
Ændringer til kontobestemmelserne sker med
minimum 14 dages varsel.
Endvidere afholdes brugergruppemøder, hvor
Kronos’ deltagere har lejlighed til at rejse spørgs-
mål til bl.a. kontobestemmelserne.
KC 3: En FMI’s fremlæggelse af det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante parter
En FMI bør kunne gøre rede for det juridiske
grundlag for sine aktiviteter over for relevante
myndigheder, deltagere og, hvis det er relevant,
deltageres kunder på en klar og forståelig måde.
hed, LFV, Afsnit VII og reglerne om ophør i kapitel
15. Afvikling af en finansiel virksomhed sker ved li-
kvidation eller konkurs eller ved sammenlægning,
jf. LFV § 227. Bliver et pengeinstitut insolvent, kan
Finanstilsynet indgive konkursbegæring, jf. lov om
finansiel virksomhed § 234, stk. 1.
KC 4: En FMI’s regler, procedurer og kontrakter skal kunne håndhæves i alle relevante retsområder
En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter,
der kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner.
Der bør være en høj grad af sikkerhed for, at hand-
linger, FMI’en foretager i henhold til sådanne regler
og procedurer, ikke kendes ugyldige, omstødes eller
begæres udsat.
Kronos opererer kun i Danmark og er underlagt
dansk lovgivning.
Kronos’ regler, procedurer og kontrakter tager
udgangspunkt i relevant dansk lovgivning, jf. KC
1 og KC 2. Udenlandske deltagere skriver således
også under på at underlægge sig dansk lovgiv-
ning ved deltagelse i Kronos.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 21
KC 1: Overordnede målsætninger
En FMI bør have målsætninger, som prioriterer
FMI’ens sikkerhed og effektivitet højt, og som ud-
trykkeligt understøtter finansiel stabilitet og andre
relevante hensyn til offentlighedens interesse.
Kronos’ formål følger Nationalbankens formål,
som fremgår af Nationalbanklovens § 1. Her fast-
sættes, at Nationalbanken har til opgave at ”op-
retholde et sikkert pengevæsen her i landet samt
at lette og regulere pengeomsætning og kredit-
givning”. Således lægges vægt på både sikkerhed
og effektivitet i driften af Kronos.
Endvidere offentliggøres årligt Beretning og
Regnskab, hvor bl.a. områderne finansiel stabilitet
og sikre betalinger fremgår af direktionens beret-
ning med fokus på det forgangne år.13
Effektivitet og sikkerhed efterstræbes i alle
aspekter i driften af Kronos. Af væsentlige forhold
kan nævnes indretningen af viderefaktureringen
og Nationalbankens egen dækning af dele af
omkostningerne, tilbud om intradag-kredit imod
sikkerhed og fokus på operationel stabilitet. Alt
dette støtter, at den finansielle sektor bredt har
adgang til afvikling af betalinger i realtid gennem
Kronos.
13 Beretning og Regnskab 2015 (link).
PRINCIP 2 GOVERNANCE
En FMI bør have governance arrangementer, som er klare og transparente, fremmer FMI’ens sikkerhed og efficiens1
og understøtter stabiliteten i det bredere finansielle system, andre relevante offentlige interesser samt relevante
interessenters formål
KC 2: Rammer for governance
En FMI bør have dokumenterede ledelsesstrukturer,
der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling.
Disse strukturer bør gøres tilgængelige for ejere,
relevante myndigheder, deltagere og mere generelt
for offentligheden.
Sammensætningen af den overordnede ledelse
af Nationalbanken, og dermed Kronos, er doku-
menteret i Nationalbankloven, som er offentligt
tilgængelig. Loven fastsætter beføjelserne for
henholdsvis repræsentantskab, bestyrelse og
direktion.
Internt i Nationalbanken har Bank- og Markeds-
afdelingen systemejerskabet for Kronos.
Ansvarsfordelingen for driften af Kronos er for-
delt på strategisk, taktisk og operationelt niveau,
og følger Nationalbankens interne retningslinjer
for forvaltning af systemejerskab.
22 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 5: Ledelsens rolle- og ansvarsfordeling
Ledelsens rolle og ansvarsområder bør være klart
angivet. FMI’ens ledelse bør have passende erfa-
ring, en blanding af kompetencer og den fornødne
integritet til at varetage ansvaret for drift og risiko-
styring af FMI’en.
Ledelsen af Kronos er klart defineret, jf. KC 2
ovenfor. Bank- og Markedsafdelingen, som er
systemejer, afholder månedlige møder med en re-
præsentant fra direktionen, hvor eventuelle emner
relateret til Kronos drøftes. I tilfælde af principielle
eller strategiske emner forelægges disse for den
samlede direktion.
Driften af Kronos er i praksis udliciteret til Ban-
kernes EDB Central, BEC. Til at sikre, at leverandø-
ren efterlever nationalbankens krav, er der nedsat
komiteer både på operationelt niveau og på højt
ledelsesniveau, som løbende følger op på BEC’s
drift af Kronos.
KC 6: Bestyrelsens rammer for risikostyring
Bestyrelsen bør fastsætte en klar, dokumenteret
risikostyringsramme, som omfatter FMI’ens risiko-
tolerancepolitik, fastsætter ansvarsfordelingen i
forbindelse med beslutninger, der vedrører risici, og
omhandler beslutningstagning i krise- og nødsitu-
ationer. Ledelsesstrukturen bør sikre, at risikosty-
ringen og de interne kontrolfunktioner har tilstræk-
kelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og
adgang til bestyrelsen.
Grundet bestyrelsens sammensætning, der følger
af Nationalbankens rolle som centralbank i Dan-
mark, og ikke direkte af Nationalbankens rolle
som systemejer af Kronos, er det direktionen,
i rollen som øverste ledelse af Nationalbanken,
der fastsætter rammer for risikostyring.
Nationalbankens Rammer for operationel risi-
kostyring, 2. udgave, beskriver rammerne for den
operationelle risikostyring i Kronos. Disse er god-
kendt af direktionen og alle materielle ændringer
til rammer, politikker og krav skal godkendes af
direktionen.
Rammerne sammenfatter de politikker og over-
ordnede operationelle krav, der er gældende
i Nationalbanken. Disse understøttes af en række
underliggende detaljerede retningslinjer. Rammer-
ne og retningslinjerne bygger på internationale
standarder og anbefalinger samt input fra inter-
nationalt samarbejde.
Rammerne for operationel risikostyring fast-
lægger rammer for, hvordan risikovurderinger og
forretningsgange udarbejdes og vedligeholdes,
herunder hvordan restrisici håndteres. Endvidere
behandles kriseberedskab i rammerne, og der
er som følge heraf udarbejdet beredskabsplaner
både for Nationalbanken som helhed og mere
specifikt for Kronos.
Der er i Nationalbanken nedsat et Risiko- og
sikkerhedsudvalg med en repræsentant fra direktio-
nen som formand. Under udvalget er der etableret
fire arbejdsgrupper, som rapporterer til udvalget.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 23
KC 7: Afspejling af legitime interesser
Bestyrelsen bør sikre, at FMI’ens design, regler,
overordnede strategi og væsentlige beslutninger
afspejler de legitime interesser hos de direkte og
indirekte deltagere og andre relevante interessen-
ter. Væsentlige beslutninger bør klart meddeles
relevante interessenter og, hvis de har en bredere
markedsvirkning, offentliggøres.
Deltagere og interessenter både informeres og
inddrages i vid udstrækning ved større beslutnin-
ger omkring ændringer til Kronos.
I udarbejdelsen af Kronos2 involveres Kronos
deltagerne i vid udstrækning. Der er nedsat en
referencegruppe med deltagelse fra VP, e-nettet,
Nets, datacentraler, banker, realkreditinstitutter
og Nationalbanken. Under denne er der nedsat
fire arbejdsgrupper, som behandler emner relate-
ret til henholdsvis likviditet, test, teknik og go-live.
Endelig er der nedsat en sektorgruppe med del-
tagelse på højt ledelsesniveau, som har til formål
at sikre, at sektoren, også på højt ledelsesniveau,
er informeret og har baggrundsinformation om
udskiftningen af de kundevendte systemer.
Der er et tæt, bilateralt samarbejde mellem Na-
tionalbanken og de tilsluttede afviklingssystemer,
dvs. henholdsvis VP og e-nettet/Nets, omkring
udvikling og test.
Tidligere har der været holdt årlige RTGS-
brugergruppemøder, hvor Kronos-deltagerne
inviteres til Nationalbanken. På mødet præsen-
teres det seneste års udvikling og strategiske
overvejelser. Ved denne lejlighed har deltagerne
også mulighed for at rejse eventuelle spørgsmål
og emner, som de er interesserede i at få uddybet
i relation til Kronos.
Grundet det tætte løbende samarbejde om-
kring udviklingen af Kronos2, er der ikke afholdt
årlige RTGS-brugergruppemøder de seneste år.
Efter Kronos2 er sat i produktion, vil de regulære
brugergruppemøder blive genoptaget.
24 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING
En FMI bør have robuste rammer for risikostyring med overordnet styring af juridiske risici, kredit- og likviditetsrisici,
operationelle og andre risici
KC 1: Robust risikostyring
En FMI bør have risikostyringspolitikker, -procedurer
og -systemer, der sætter den i stand til at identifice-
re, måle, overvåge og styre de risici, der opstår
i eller bæres af FMI’en. Der bør jævnligt foretages
en gennemgang af rammerne for risikostyring.
Nationalbanken har en generel model for styring
af risici, der sikrer, at alle relevante risici og trusler
dokumenteres og vurderes. Endvidere dokumen-
teres, hvilke foranstaltninger der er etableret for
at mitigere risici og trusler. Endelig vurderes det,
om restrisikoen er acceptabel, eller om der er
behov for yderligere foranstaltninger. Systemet,
hvori risikovurderinger vedligeholdes, sikrer, at de
genbesøges minimum årligt. Væsentlige restrisici
forelægges direktionen.
Kronos har en klar politik for styring af ope-
rationel risiko, som fremgår af Nationalbankens
Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave,
som er godkendt af direktionen (nærmere be -
skrevet under Princip 17). Styring af kreditrisici
er ligeledes underlagt formaliseret risikostyring,
jf. Princip 4.
Juridisk risiko håndteres primært af National-
bankens juridiske sektion, som vedligeholder
kontobestemmelserne. Konkrete juridiske risici
håndteres på ad hoc basis, fx ved ændringer af
kontobestemmelserne.
Likviditetsrisiko er ikke underlagt formaliseret
styring. Nationalbanken udsættes imidlertid ikke
for likviditetsrisiko, og deltagerne har gode værk-
tøjer til at styre egen likviditetsrisiko ved brug af
intradag-kreditfaciliteten og Kronos-terminalen,
hvor likviditet og ud- og indgående betalinger
kan overvåges i realtid. Endvidere foretager Na-
tionalbanken med jævne mellemrum stresstest af
deltagernes likviditetsrisiko, jf. Princip 7.
Andre kilder til risici såsom forretningsrisiko,
jf. Princip 15, konkurs eller afvikling af deltager, jf.
Princip 13, indirekte deltagelse, jf. Princip 19, og
gensidige afhængigheder, KC3 nedenfor, behand-
les på en måde, som står mål med omfanget af
risikoen.
Nationalbanken vedligeholder et samlet tvær-
gående overblik over alle de risici, som National-
banken, igennem Kronos, og deltagerne udsættes
for.
Nationalbanken vedligeholder endvidere en
beredskabsplan for Kronos, jf. Princip 17. Den sik-
rer, at påvirkningen af driften af Kronos minimeres
i tilfælde af krisesituationer såsom brand, over-
svømmelse, terror, pandemi og naturkatastrofer.
Planen afprøves årligt.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 25
KC 2: Incitamenter for deltagerne til at styre og begrænse risici
En FMI bør give deltagerne og, hvor det er relevant,
deres kunder incitament til at styre og begrænse de
risici, som de udsætter FMI’en for.
Deltagerne kan påføre Nationalbanken en kre-
ditrisiko ved brug af intradag-kredit. Derfor skal
deltagerne også stille sikkerhed ved træk på intra-
dag-kreditten, og der tages passende haircuts.14
Se Princip 4 og 5 for nærmere detaljer.
Af kontobestemmelserne fremgår det, at delta-
gerne pålægges et gebyr, hvis de ikke inddækker
deres intradag-kredit ved afslutningen af det pen-
gepolitiske døgn. Dette giver deltagerne incitament
til at inddække deres intradag-kredit rettidigt.
14 Deltagerne kan også optage pengepolitiske lån og derved påføre Nationalbanken en interdag kreditrisiko, som ligeledes afdækkes ved brug af sikkerhedsstillelse.
KC 3: Regelmæssig gennemgang af risici fra afhængigheder
En FMI bør regelmæssigt gennemgå de væsentlige
risici, den udsættes for og udsætter andre aktører
(såsom andre FMI’er, afviklingsbanker, likviditetsud-
bydere og tjenesteudbydere) for som følge af ind-
byrdes afhængigheder. Der bør udvikles passende
risikostyringsværktøjer til at imødegå disse risici.
Risici ved gensidige afhængigheder med andre
aktører er formaliseret vis-a-vis BEC, som drifter
Kronos for Nationalbanken. Der vedligeholdes
en fælles risikovurdering, som behandles på må-
nedlige møder mellem Nationalbanken og BEC.
Gensidige afhængigheder med de tilsluttede
afviklingssystemer håndteres ved nødprocedu-
rer. Endvidere er Nationalbanken sammen med
VP Securities og Finansrådet ved at etablere et
fælles forum, som skal identificere og håndtere
gensidige risici. Første møde forventes afholdt i
efteråret 2016.
26 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 4 KREDITRISIKO
Deltagerne påtager sig ingen kreditrisici ved
brugen af Kronos, idet Kronos er et RTGS-
system, hvor alle betalinger afvikles straks og er
endelige og uigenkaldelige ved krediteringen
af modtagerens konto i Nationalbanken. Da
afviklingen sker i centralbankpenge på konti i
Nationalbanken, har deltagerne heller ingen
kreditrisiko på afviklingsbanken.
Nationalbanken påtager sig en kreditrisiko
overfor deltagerne, idet Nationalbanken tilbyder
deltagerne i Kronos adgang til kredit. Kreditrisi-
koen begrænses væsentligt af, at kredit ydes mod
sikkerhed. Det vil sige, at der skal to hændelser til,
for at Nationalbanken kan tabe penge; en deltager
er ikke i stand til at tilbagebetale det lånte beløb,
og værdien af deltagerens sikkerhedsstillelse
skal være faldet til under værdien af den ydede
kredit – det kunne fx ske hvis markedsprisen på
de stillede sikkerheder falder ualmindeligt hurtigt.
Tages deltageren under konkursbehandling, vil
Nationalbanken gøre et krav gældende overfor
deltagerens konkursbo svarende til den eventuelle
usikrede del af kreditten, og kan påføres et tab på
linje med andre kreditorer.
En FMI skal på en effektiv måde måle, overvåge og styre dens krediteksponering over for dens deltagere samt måle
kreditrisici, som stammer fra FMI’ens betalings, clearings og afviklingsprocesser. En FMI skal have tilstrækkelige finansielle
ressourcer til, med høj sandsynlighed, at dække dens krediteksponering over for hver deltager fuldt ud
KC 1: Etablering af rammer for styring af kreditrisiko
En FMI bør oprette en robust ramme til styring af
sine krediteksponeringer over for deltagerne og
de kreditrisici, som opstår i forbindelse med dens
betalings-, clearings- og afviklingsprocesser. Kredit-
eksponeringer kan opstå i forbindelse med aktuelle
eksponeringer, potentielle fremtidige eksponeringer
eller begge dele.
Nationalbanken har etableret rammer for styring
af kreditrisiko, som inkluderer både øjeblikkelige
og potentielle fremtidige krediteksponeringer.
Nationalbanken yder kredit til kontohavere i
Nationalbanken i form af pengepolitiske lån, lån
til kontantdepoter og intradag-kredit i kroner.
Ved alle former for kredit kræver Nationalban-
ken sikkerhed i aktiver af høj kvalitet. Sikkerhe-
dernes belåningsværdi fastsættes ved en daglig
værdiansættelse, og der fraregnes haircuts med
udgangspunkt i aktivernes markeds-, likviditets-
og kreditrisiko. Reglerne herfor fremgår af Natio-
nalbankens kontobestemmelser, i ”Bestemmelser
for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner”.
Heraf fremgår Nationalbankens belåningsreg-
ler: Hvordan der opnås belåning, oplysninger
om belåningsgrundlaget og belåningsværdien,
hvordan dækningskontrol foretages, og hvordan
udtagning af sikkerheder og krav om supplerende
sikkerheder håndteres.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 27
KC 2: Identificering, måling og overvågning af kreditrisici
En FMI bør identificere kilder til kreditrisiko, regel-
mæssigt måle og overvåge krediteksponeringer og
anvende passende risikostyringsværktøjer til styring
af sådanne risici.
Kreditrisici identificeres og overvåges via en risi-
kovurdering, som gennemgås hvert år, og det vur-
deres jævnligt, om der er behov for at gennemgå
belåningsgrundlaget eller dele heraf. Minimum
hvert andet år analyseres, om haircuts i tilstrække-
lig grad afdækker risikoen for tab på sikkerheder,
og om syntetiske kurser (dvs. beregnede kurser
på ikke-handlede papirer) afspejler den reelle
værdi af papirerne. På baggrund af analyserne
justeres haircuts ved behov.
Kreditrisici måles og overvåges dagligt ved
hjælp af værdiansættelse af sikkerheder og
dækningskontrol.
Markedsværdien af de papirer, der accepte-
res som sikkerhed, opdateres på daglig basis på
baggrund af lukkekurser fra OMX Nasdaq CPH. Til
værdiansættelsen anvendes lukkekurser fra sam-
me dag, hvis værdipapiret har været handlet på
dagen. Hvis værdipapiret ikke har været handlet
på dagen, benyttes en beregnet syntetisk kurs
fra dagen før. Da tierlisten gælder fra kl. 18, er de
anvendte handelskurser mellem 0-1 dag gamle,
mens de anvendte syntetiske kurser vil være
1-2 dage gamle.
Sikkerhedsstillelse finder sted ved, at en del
tager i Kronos overfører VP-registrerede aktiver
til en VP-konto, som deltageren har pantsat til
Danmarks Nationalbank. Deltageren kan via
Kronos anmode om udtagning af VP-registrerede
aktiver fra VP-kontoen i tidsrummet 7.00-18.00. De
VP-registrerede aktiver overføres til en af konto-
haveren anvist VP-konto, forudsat, at der fortsat
er dækning for deltagerens bevilgede kredit.
Pantsatte aktiver kan ombyttes ved overførsel
af nye VP-registrerede aktiver til deltagerens
VP-konto efterfulgt af udtagning af tidligere over-
førte VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen.
Der foretages løbende dækningskontrol i Kro-
nos for at sikre, at der altid er tilstrækkelig sikker-
hed bag en givet kredit, så der ikke opstår util-
sigtet kreditrisiko. Dækningskontrollen foretages
automatisk ved, at en transaktion simuleres gen-
nemført, og hvis der er dækning, gennemføres
transaktionen. Endvidere udføres dagligt kontrol-
ler af overtræk ved afslutningen på det pengepoli-
tiske døgn kl. 15.30, hvor det kontrolleres, om der
er deltagere med foliokonti i overtræk. Ligeledes
kontrolleres for overtræk på SCP og sikkerheds-
retskonti (henholdsvis kl. 14 og kl. 15).
KC 3: Brug af sikkerhedsstillelse og andre finansielle ressourcer
Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem bør
fuldt ud afdække sine aktuelle og potentielle frem-
tidige eksponeringer, hvis sådanne findes, over for
hver deltager med en høj grad af sikkerhed gennem
brug af sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende
finansielle ressourcer (se Princip 5 vedrørende sik-
kerhedsstillelse). I forbindelse med nettobetalings-
systemer eller værdipapirafviklingssystemer uden
afviklingsgaranti, men hvor deltagerne udsættes for
krediteksponeringer, der opstår i forbindelse med
systemets betalings-, clearings- og afviklingspro-
cesser, bør FMI’en som minimum have tilstrækkelige
ressourcer til at dække eksponeringerne hos de
to deltagere, som sammen med deres tilknyttede
selskaber har den største aggregerede krediteks-
ponering i systemet.
Nationalbanken benytter sikkerhedsstillelse for
at afdække kreditrisikoen ved at yde kredit til
deltagerne i Kronos, jf. ovenfor. Nationalbanken
har derfor ikke afsat finansielle midler specifikt
til at dække potentielle tab i Kronos.
Nationalbanken har ret til straksrealisering
af værdipapirer stillet som sikkerhed.
28 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 7: Eksplicitte regler for tab
En FMI bør fastsætte udførlige regler og procedurer
til fuldstændig imødegåelse af eventuelle kredittab,
den kan påføres som følge af et eller flere tilfælde
af misligholdelse af nogen af deltagernes forpligtel-
ser over for FMI’en. Disse regler og procedurer bør
omhandle fordelingen af potentielt udækkede kre-
dittab, herunder tilbagebetaling af alle midler, som
en FMI måtte låne fra likviditetsudbydere. Reglerne
og procedurerne bør også angive, hvordan FMI’en
genopbygger de finansielle ressourcer, som FMI’en måtte have anvendt i en stresssituation, så FMI’en
fortsat kan operere på en sikker og forsvarlig måde.
Nationalbanken påtager sig naturligvis kreditrisi-
koen på deltagerne som nævnt ovenfor, men Kro-
nos har ikke eksplicitte regler for tab som følge
af kreditrisiko, da Kronos er et centralbankdrevet
system; Nationalbanken har med andre ord ikke
behov for at holde likviditet eller tilføres likvidi-
tetsstøtte til forretningsvidereførelse af Kronos i
tilfælde af en deltagers konkurs.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 29
PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE
En FMI, som benytter sikkerhedsstillelse til at styre sin eller deltagernes krediteksponering, skal acceptere sikkerheder med
lave kredit-, likviditets- og markedsrisici. En FMI skal også fastsætte og håndhæve passende konservative haircuts og kon-
centrationsgrænser
KC 1: Sikkerhedsstillelsesgrundlag med lav risiko
En FMI bør generelt begrænse de aktiver, den
(almindeligvis) modtager som sikkerhed, til aktiver
med lav kredit-, likviditets- og markedsrisiko.
Deltagerne i Kronos kan benytte nedenstående
ordninger til at stille sikkerhed for intradag-kredit
i danske kroner:
• Traditionel pantsætning: Sikkerhedsstillelse
i form af værdipapirer sker ved overførsel af
værdipapirer til et sikkerhedsstillelsesdepot
i VP Securities pantsat til Nationalbanken. På
baggrund af de pantsatte værdipapirer tildeles
kontohaveren en trækningsret for kredit i dan-
ske kroner svarende til belåningsværdien heraf.
• Indskudsbeviser: Kontohaverens beholdning
af indskudsbeviser indgår automatisk i træk-
ningsretten for intradag-kredit i danske kroner.
• Sikkerhedsretten: Kontohaverne kan stille
værdipapirer i et eller flere værdipapirdepoter
i VP Securities, typisk handelsdepotet, som
sikkerhed for intradag-kredit i kroner. Kun
værdipapirer, der opfylder belåningsreglerne,
tæller med.
• Scandinavian Cash Pool, SCP: Likviditet i én
skandinavisk centralbank kan bruges som sik-
kerhed for intradag-kredit i en anden skandi-
navisk centralbank.
Nationalbanken giver adgang til kredit i danske
kroner til kontohavere i Nationalbanken mod
sikkerhed i en række aktiver af høj kvalitet
og lav risiko. Det gælder:
• Værdipapirer udstedt af den danske stat
• Obligationer garanteret af den danske stat
• Obligationer udstedt af KommuneKredit
• Obligationer udstedt af Føroya Landsstýri
(Færøernes Landsstyre), samt
• Realkreditobligationer, RO, særligt dækkede
obligationer, SDO, og særligt dækkede real-
kreditobligationer, SDRO, udstedt af institutter
omfattet af lov om finansiel virksomhed.15
Aktiverne skal være registreret i VP, optaget til
handel på OMX NASDAQ CPH, denomineret i
danske kroner eller euro. Med enkelte undtagel-
ser gælder det, at ovennævnte aktiver ikke må
være udstedt eller garanteret af kontohaverene
eller en enhed, som kontohaveren har snævre
forbindelser med som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 38 i forordning (EU) nr. 575/2013.
Derudover indgår indestående på afkastkonti
i danske kroner i Nationalbanken i sikkerheds-
grundlaget.
Nationalbanken har mulighed for på konto-
havernes anmodning og efter en konkret vurde-
ring at inddrage andre aktiver i belåningsgrund-
laget for kredit i danske kroner.
15 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link).
30 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 2: Værdiansættelse og haircuts
En FMI bør anvende forsigtige værdiansættelses-
principper og fastsætte haircut, som regelmæssigt
testes, og som tager højde for stressede markeds-
forhold.
Aktiver, som indgår i sikkerhedsgrundlaget, vær-
diansættes dagligt på baggrund af lukkekurser fra
OMX Nasdaq CPH. Til værdiansættelsen anven-
des lukkekursen (kl. 17.21), hvis obligationen
har været handlet på dagen. Alternativt bruges
en syntetisk kurs fra dagen før, dvs. en teoretisk,
beregnet pris. Da Tierlisterne gælder fra kl 18, så
vil de brugte handelskurser være mellem 0-1 dage
gamle, mens de benyttede syntetiske kurser er 1-2
dage gamle.
Aktivernes belåningsværdi beregnes som kurs-
værdien inklusive vedhængende renter fratrukket
et haircut, jf. Kontobestemmelserne. Aktivernes
aktuelle belåningsværdi offentliggøres på Tier-
listen via Nationalbankens hjemmeside16, hvor
også de til enhver tid gældende haircuts fremgår.
Belåningsværdien opgøres i danske kroner, og
belåningsværdien af VP-registrerede aktiver i euro
16 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link).
beregnes på baggrund af den officielle valuta-
kurs fra Danmarks Nationalbank den foregående
noteringsdag.
Der fratrækkes et papirspecifikt børskurshaircut
ved beregning af belåningsværdi for alle belån-
bare værdipapirer. Ved fastsættelse af børskurs-
haircut får fastforrentede og variabelt forrentede
obligationer et højere haircut jo højere restløbe-
tid, idet rentefølsomheden stiger som funktion
af restløbetiden. Derudover inddeles belånbare
aktiver i fire likviditetskategorier, og de mindst
likvide aktiver får også tildelt højere haircuts. De
mest likvide aktiver, dvs. statspapirer, placeres i
likviditetskategori 1. De har lavere haircut som føl-
ge af forventningen om, at de har en kort realise-
ringsperiode, og at de derfor ikke kan nå at falde
i værdi i samme grad som papirer med længere
realiseringsperiode.
Ved anvendelse af en teoretisk pris fratrækkes
derudover et ekstra haircut på 5 pct. for alle typer
af værdipapirer med undtagelse af værdipapirer
udstedt af den danske stat, og der fratrækkes et
valutakurshaircut på 3 pct., når værdipapirer deno-
mineret i euro stilles til sikkerhed for kredit i kroner.
KC 3: Procykliske justeringer
For at mindske behovet for procykliske tilpasninger
bør en FMI anvende stabile og konservative haircut,
der kalibreres, så de også omfatter perioder med
stress på markederne, i det omfang det er muligt
og hensigtsmæssigt.
Haircuts fastsættes generelt konservativt, så der
ikke opstår unødvendige procykliske effekter.
Haircuts vurderes med udgangspunkt i lange tids-
perioder, som dækker perioder med både høj- og
lavkonjunktur. I særlige tilfælde kan der dog være
behov for at justere sikkerhedsgrundlaget, fx blev
der under finanskrisen fra 2008 indført en række ud-
videlser af sikkerhedsgrundlaget, som nu er udfaset.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 31
KC 4: Koncentrationsgrænser
En FMI bør undgå koncentrerede beholdninger
af visse aktiver, hvor dette væsentligt vil forringe
muligheden for at realisere sådanne aktiver hurtigt
uden betydelige negative indvirkninger på prisen.
Hvis deltagerne benytter en for høj koncentration
af visse aktiver som sikkerhed, er der risiko for, at
de pågældende aktiver ikke kan realiseres uden
at påvirke kursværdien betydeligt. En høj koncen-
tration vil sige, at én deltager stiller en høj andel
af den samlede udstedte mængde af et bestemt
aktiv som sikkerhed. Koncentrationen kan opgø-
res både for hver udsteder og for hver aktivtype,
som indgår i en deltagers stillede sikkerheder.
Der er p.t. ikke sat grænser for, hvor høj kon-
centration, de enkelte deltagere må have af
bestemte aktiver, men der laves faste analyser af
pantsætningens sammensætning på månedlig ba-
sis. På baggrund af de løbende analyser af pant-
sætningens sammensætning, vurderes koncentra-
tionsrisici løbende.
KC 5: Grænseoverskridende sikkerhedsstillelseEn FMI, som accepterer grænseoverskridende
sikkerhedsstillelse, bør begrænse de risici, der er
knyttet til anvendelsen heraf, og sikre, at sikkerhe-
den kan anvendes rettidigt.
Nationalbanken deltager i det nordiske samarbejde
om Scandinavian Cash Pool, SCP. Med SCP kan en
deltager opnå intradag-kredit i en nordisk central-
bank ved at stille sikkerhed i en anden nordisk
centralbank.
Der er altid sikkerhed bag kreditten, som kun
gives intradag, og der tages et valutahaircut på
5 pct., jf. Kontobestemmelserne (”Bestemmelser
for SCP-lånekonti i danske kroner i Danmarks
Nationalbank”).
KC 6: Fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem
En FMI bør anvende et effektivt og operationelt
fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem.
Det nuværende it-system til håndtering af sikker-
hedsstillelse er ikke særlig fleksibelt, hvilket kan
give anledning til manuelle processer ved ind-
førelse af nye regler for sikkerhedsstillelse og
ændringer i belåningsgrundlaget. Et nyt sikker-
hedsstillelsessystem, som har flere muligheder
end det nuværende, tages i brug i 2017 og
udbygges i 2018.
32 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO
En FMI skal måle, overvåge og styre sin likviditetsrisiko. En FMI skal have tilstrækkelige likvide reserver i relevante valutaer til
med høj sandsynlighed at kunne effektuere sammedagsafvikling og hvor relevant intradag og multidag afvikling af betalin-
ger under en bred vifte af potentielle scenarier, der som minimum bør inkludere scenariet, hvor den deltager, som ville gene-
rere den største aggregerede likviditetsforpligtigelse for FMI’en, går konkurs under ekstreme men plausible markedsforhold
KC 1: Robuste rammer for styring af likviditetsrisici
En FMI bør have robuste rammer til styring af de
likviditetsrisici, som deltagere, afviklingsbanker,
nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere og
andre enheder påfører systemet.
Kronos tager ikke likviditetsrisiko på deltagerne,
men deltagerne har likviditetsrisiko på hinanden.
Deltagernes likviditetsrisiko begrænses gennem
fri adgang til intradag-kredit mod sikkerhed. Ge-
nerelt har deltagerne rigelig likviditet til rådighed
i afviklingen. Rigelig likviditet hos deltagerne
sikrer, at deltagernes betalinger generelt går glat
gennem Kronos, og at betalinger kun sjældent
forsinkes. Derved minimeres likviditetsrisikoen.
Kronos har en likviditetskø, som betalinger pla-
ceres i, hvis betalingsafsenderen ikke har likviditet
nok til at afvikle betalingen. I likviditetskøen står
betalingen, indtil deltageren har likviditet nok
til, at betalingen kan gennemføres. Betalingerne
i likviditetskøen afvikles i den rækkefølge, som
betalingerne er indløbet, FIFO-princip. Hver gang
en kontos kreditmaksimum ændres, undersøger
Kronos automatisk, om der er betalinger i likvidi-
tetskøen, som kan frigives. Deltagerne har mulig-
hed for at ændre rækkefølgen af betalingerne i
køen, samt vælge funktionaliteten ”med bypass”,
hvor Kronos løbende vil forsøge at afvikle de
betalinger i likviditetskøen, som kan afvikles med
den forhåndenværende likviditet.
Deltagerne kan desuden lægge betalinger i en
valørkø op til 14 ekspeditionsdage frem i tiden,
og der er indbygget en gridlock-opløser17. Hvis
gridlock-opløseren tages i brug, vil de involverede
deltageres likviditetskøer blive låst, mens grid-
lock-opløseren kører, så der ikke kan ske ændrin-
ger i likviditetskøerne under processen.
17 En gridlock er en situation, hvor flere deltageres betalinger gensidigt afventer hinanden i likviditetskø. En gridlock-opløser er en optime-ringsrutine, der gør det muligt løbende at undersøge likviditetskøer for gridlocks. Gridlocks opløses ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt under forudsætning af, at ingen deltagere bringes i over-træk.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 33
KC 2: Identificering, måling og monitorering af likviditetsrisiko
En FMI bør have effektive operationelle og analyti-
ske værktøjer, som gør det muligt løbende og retti-
digt at identificere, måle og overvåge afviklings- og
finansieringsstrømme, herunder anvendelsen af
intradag-likviditet.
Deltagerne kan overvåge deres dispositioner i
Kronos i realtid. Den enkelte deltager kan se gen-
nemførte betalinger, afviste betalinger, betalin-
ger i likviditets- og valørkø samt lister over egne
stående ordrer og gennemførte afviklingsblokke.
Deltagerne er selv ansvarlige for at styre deres
likviditet. De bruger deres egne værktøjer, som
ikke er en del af Kronos, til likviditetsstyringen.
KC 3: Tilstrækkelige likvide reserver
Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem, her-
under et, der anvender netting, bør have tilstræk-
kelige likvide midler i alle relevante valutaer til med
høj sandsynlighed at kunne afvikle betalingsfor-
pligtelser samme dag, eller efter omstændigheder-
ne intradag eller over flere dage, i en lang række
potentielle stressscenarier, herunder, men ikke
begrænset til, en misligholdelse under ekstreme,
men plausible markedsforhold, hos den deltager,
som sammen med sine tilknyttede selskaber har
den største aggregerede betalingsforpligtelse.
Da Kronos ikke tager likviditetsrisiko på deltager-
ne, er der ikke behov for likvide reserver for at
afdække denne risiko.
Betragtes tilstrækkelige likvide reserver i stedet
som tilstrækkelig likviditet hos deltagerne til at
gennemføre de ønskede betalinger, har deltager-
ne indtil nu haft rigelig likviditet, så betalinger ge-
nerelt er gået glat gennem Kronos. Kronos-delta-
gerne har adgang til likviditet mod sikkerhed i et
sikkerhedsgrundlag, som er mange gange større
end deltagernes normale behov for likviditet.
Hvis der ikke var nok likviditet i systemet, har
Nationalbanken mulighed for at tilføre ekstra
likviditet på en række måder, fx ved at udvide
sikkerhedsgrundlaget og dermed muligheden for
at opnå intradag-kredit eller lån.
Der er udviklet et stresstestprogram for Kronos,
som gennemføres regelmæssigt. Som standard
undersøges konsekvenserne ved at fjerne de
største og mest kritiske deltagere fra afviklingen.
Stresstestprogrammet kan også benyttes til at
undersøge andre scenarier. Stresstestprogrammet
sikrer regelmæssige stresstests og en plan for
opfølgning på resultaterne.
Derudover er der udført stresstest af delta-
gernes likviditet i Kronos på ad hoc basis. Senest
blev effekten af nedbrud i en datacentral, som
forårsagede, at de Kronos-deltagere som afvikler
gennem datacentralen, ikke kunne afsende beta-
linger, analyseret i 2013-14. Analysen viste bl.a., at
konsekvenserne af et nedbrud begrænses af, at
deltagerne i Kronos generelt har rigelig likviditet.
Et tre timer langt nedbrud medførte i 145 ud af
250 analyserede nedbrud, at deltagere, som ikke
var ramt af nedbrud, måtte udsætte betalinger på
grund af likviditetsmangel, da de afventede likvi-
ditet fra deltagere, som var ramt af nedbrud. Men
konsekvenserne af de simulerede nedbrud var
begrænset i den forstand, at likviditetsmanglen
ikke spredte sig videre i flere led: Der var således
ingen tilfælde, hvor betalinger blev forsinkede,
fordi deltagere manglede likviditet på grund af
de ikke-nedbrudsramte deltageres forsinkede
betalinger. Analysen viste endvidere, at afvikling
af relativt få betalinger i nødprocedure løste de
øvrige deltageres likviditetsmangel under et ned-
brud, og dermed kunne afbøde konsekvenserne
af et nedbrud.18
18 Jf. Nationalbanken (2014), Tema: Konsekvenser af nedbrud i datacen-traler. Se link.
34 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 8: Brug af centralbankkonti og -afvikling
En FMI med adgang til centralbankkonti, betalings-
tjenester eller værdipapirtjenester bør anvende
disse tjenester til at forbedre styringen af likviditets-
risici, hvor det er hensigtsmæssigt.
Betalinger i Kronos afvikles på konti i National-
banken (dvs. centralbankpenge), og Kronos
benytter kontostruktur og sikkerhedsstillelses-
funktioner i Nationalbanken.
Ved afviklingerne i SEK og ISK, benytter Nationalbanken konti i Sveriges Riksbank og Sedlabanki Islands, så man så vidt muligt gør brug af centralbankfaciliteter.
KC 10: Regler og procedurer for håndtering af likviditetsmangel
En FMI bør fastsætte eksplicitte regler og procedu-
rer, der muliggør sammedagsafvikling af betalings-
forpligtelser, eller efter omstændighederne intradag
eller over flere dage, efter et eller flere tilfælde af
misligholdelse blandt deltagerne. Disse regler og
procedurer bør imødegå uforudsete og potentielt
uafdækkede likviditetsmangler og bør tilsigte at
undgå omgørelse, tilbagekaldelse eller forsinkelse
af sammedagsafvikling af betalingsforpligtelser.
Reglerne og procedurerne bør også angive, hvor-
dan likvide midler, der anvendes af FMI’en i stresssi-
tuationer, skal genopbygges, så FMI’en fortsat kan
operere på en sikker og forsvarlig måde.
Kronos har ikke regler og procedurer for håndte-
ring af situationer med uforudset likviditetsmangel,
da likviditetsmangel potentielt vil ramme deltagerne
i Kronos og ikke Kronos selv. Der er ikke mulighed
for ophævelse eller tilbagekaldelse af transaktioner
på grund af likviditetsmangel. Gennemførte beta-
linger i Kronos er endelige, så ingen gennemførte
betalinger tilbageføres. Afviklingen i Kronos som
system forsinkes ikke af likviditetsmangel, men
de enkelte deltagere kan være længere tid om at
afvikle, hvis de rammes af likviditetsmangel.
Den indbyggede gridlock-opløser kan benyttes
til at håndtere likviditetsmangel som følge af grid-
lock hos deltagerne. Der er regler og procedurer
for, hvordan den bruges, men ikke for hvornår
den skal tages i brug.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 35
PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN
En FMI skal yde klar og sikker endelig afvikling, som minimum ved udgangen af valørdagen. Hvor nødvendigt eller
foretrukket skal en FMI yde endelig intradag- eller realtidsafvikling
KC 1: Regler for endelig afvikling
En FMI’s regler og procedurer bør klart angive,
hvornår afvikling er endelig.
Kronos har regler og procedurer for at sikre
endelighed i afviklingen. Betalinger i Kronos
afvikles enkeltvist og i realtid. En betaling er
endelig og uigenkaldelig, når afsenders konto er
debiteret, og modtagers konto er krediteret. Efter
dette tidspunkt kan betalingen ikke tilbagekal-
des. Tidspunktet, hvor en betaling er endelig, er
defineret i kontobestemmelserne19. Endeligheden
anerkendes i dansk lov, idet Kronos er anmeldt
som et designeret betalingssystem i henhold til
reglerne i finalitydirektivet (Europaparlamentets
og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afvikling i betalingssystemer og værdipa-
pirafviklingssystemer), som er implementeret
i den danske værdipapirhandelslov.
19 Nationalbanken (2015a).
KC 2: Afvikling inden for dagen
En FMI bør afslutte den endelige afvikling senest
ved udgangen af valørdagen, og helst intradag
eller i realtid, for at mindske afviklingsrisikoen.
Operatører af betalingssystemer for store betalin-
ger og værdipapirafviklingssystemer bør overveje
at anvende realtidsbruttoafvikling (RTGS) eller flere
kørsler/blokke i løbet af afviklingsdøgnet.
Kronos er et RTGS-system, som afvikler i realtid.
Det vil sige, at alle transaktioner afvikles inden for
den tilsigtede valørdag.
Betalinger i Kronos afvikles generelt tidligt på
dagen. Det skyldes bl.a., at de fleste deltagere
i regi af Finansrådet har tilsluttet sig en aftale,
som foreskriver, at betalinger i forbindelse med
afvikling af deposits-, fx- og derivathandler skal
afsendes på valørdag så tidligt som muligt og så
vidt muligt før kl. 13.00. Betalinger over foliokonto
i Danmarks Nationalbank på vegne af kunder eller
pengeinstitutter afvikles senest kl. 14.00.
En opgørelse fra 2015 viser, at ca. 50 pct. af en
dags betalinger i Kronos målt på værdi er afviklet
kl. 10, ca. 80 pct. er afviklet kl. 12 og 98 pct. er
afviklet kl. 14.
36 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 3: Tilbageføring af betalinger
En FMI bør klart definere det punkt, hvorefter uaf-
viklede betalinger, overførselsinstrukser og andre
forpligtelser ikke kan tilbagekaldes af en deltager.
Det er defineret i kontobestemmelserne, at en
betaling kan kaldes tilbage, indtil den er ende-
lig. Uafviklede transaktioner i en deltagers egen
valørkø (transaktioner lagt ind i systemet til
afvikling på en fremtidig valørdag) og uafviklede
transaktioner i en deltagers egen likviditetskø
(når deltagerne har sendt betalinger til afvikling,
som der ikke er dækning for) kan tilbagekaldes
og annulleres i løbet af afviklingsdagen. Hvis der
er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kro-
nos lukker ved afslutningen af det pengepolitiske
døgn kl. 15.30, afvises disse betalinger.
Kronos har dog mulighed for diskretionært at
ændre åbningstiden, hvis det vurderes, at der er
behov herfor – fx hvis der på grund af en ekstraor-
dinær hændelse er uafviklede betalinger i kø ved
lukketid, som bør afvikles.
Sender en deltager en forkert transaktion (fx til
en forkert modtager eller et forkert beløb), skal en
eventuel tilbageførsel af den forkerte transaktion
aftales bilateralt mellem afsender og modtager.
Hvis Nationalbanken forårsager en forkert
transaktion, korrigerer Nationalbanken i videst
muligt omfang fejlen, og herunder er National-
banken berettiget til at tilbageføre transaktionen.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 37
PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING
En FMI skal tilbyde pengeafvikling i centralbankpenge, hvor praktisk muligt og hvor til rådighed. Hvis centralbankpenge
ikke benyttes, skal FMI’en minimere og stramt styre de kredit- og likviditetsrisici, som kommer fra brugen af kommercielle
bankpenge
KC 1: Centralbankpenge
En FMI bør afvikle i centralbankpenge, hvor det er
hensigtsmæssigt og muligt, for at undgå kredit- og
likviditetsrisici.
Afviklingen af betalinger i Kronos foretages via
deltagernes konti hos Nationalbanken. Indeståen-
det på deltagernes konti er fordringer på Nati-
onalbanken, og der er derfor tale om afvikling i
centralbankpenge.
Centralbankpenge i den relevante valuta er det
mest hensigtsmæssige afviklingsaktiv for syste-
misk vigtige betalingssystemer, fordi centralbank-
penge er stort set risikofrie og let kan veksles til
andre likvide aktiver i samme valuta.
38 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 13 DELTAGERES KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD
KC 1: Regler og procedurer
En FMI bør have regler og procedurer, der gør det
muligt for FMI’en fortsat at opfylde sine forpligtel-
ser i tilfælde af en deltagers misligholdelse, og som
også omfatter genopbygning af ressourcerne efter
en misligholdelse.
Afvikling og konkurs
Nationalbanken har to procedurer for håndtering
af nødlidende institutter:
1. En procedure for afvikling/restrukturering
2. En procedure for konkurs.
Nødlidende penge- og realkreditinstitutter vil
fremover – som altovervejende udgangspunkt –
blive taget under afvikling/restrukturering frem
for konkursbehandling. Afvikling/restrukturering
indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket
bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som delta-
ger i Kronos. Et institut under Finansiel Stabilitets
kontrol skal fortsat opfylde de krav, der stilles
til deltagere i Kronos. Dog skal det videreførte
institut eventuelt have ændret navn og cvr-nr. i
systemerne, hvilket Nationalbanken gennemfører i
henhold til interne retningslinjer.
Nationalbanken har endvidere retningslinjer,
der definerer, hvordan Kronos inddrager og infor-
merer deltagere, myndigheder og andre relevan-
te interessenter i håndteringen af en deltager
under afvikling. De øvrige deltagere i Kronos kan
fortsætte deres betalingsafvikling uden at blive
påvirket af afviklingen eller konkursen.
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en
konkret situation, hvor en deltager i Kronos tages
under konkursbehandling. I så tilfælde udføres
en nedlukning af instituttets engagementer med
Nationalbanken, og Nationalbankens tilgodeha-
En FMI bør have effektive og klart definerede regler og procedurer til at håndtere en deltagers konkurs/afviklingsregime
eller nedbrud. Disse regler og procedurer bør være designede til at sikre, at FMI’en i tide kan reagere for at begrænse tab
og likviditetspres og fortsat opfylde sine forpligtelser
vende sikres. Nationalbanken spærrer straks alle
konti, herunder foliokonto og afviklingskonti for
udgående betalinger. Dog gennemføres even-
tuel afvikling på afviklingskonti inden spærring,
hvis Nationalbanken har sendt uigenkaldelige
trækningsadgange til det system, som benytter
på gældende afviklingskonti.
Ved afslutningen af det pengepolitiske døgn
på dagen for afsigelse af konkursdekretet, typisk
kl. 15.30, lukkes foliokontoen, og der kan herefter
ikke længere indgå betalinger på kontoen til insti-
tuttet, der herefter vil blive afvist. Indtil kontoen
lukkes, vil alle indbetalinger blive accepteret og
krediteret instituttets foliokonto.
Straks efter konkursen – eller så snart Kronos
åbner – udsender Kronos en nyhed til alle delta-
gere om konkursen og informerer om reglerne for
henholdsvis udgående og indgående betalinger.
Desuden informeres om, at den konkursramte
deltagers foliokonto lukkes ved afslutningen af
det pengepolitiske døgn, hvorefter indgående
betalinger afvises.
Nedbrud
Rammes en deltager af et nedbrud, fx et it-ned-
brud, så deltageren ikke kan gennemføre og
modtage betalinger, er der også udarbejdet
retningslinjer til håndtering af dette, både inter-
ne detaljerede retningslinjer og offentliggjorte
beskrivelser af nødprocedurer i Kontobestem-
melserne.
Nationalbanken kan desuden overføre penge
til en deltagers afviklingskonto for VP, Sum-, Intra-
dag- og Straksclearingen på vegne af deltageren,
således at den nedbrudsramte deltager kan over-
holde sine forpligtelser i disse afviklinger.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 39
KC 2: Rettidighed og diskretionære procedurer
En FMI bør være godt forberedt på at gennemføre
sine regler og procedurer for misligholdelse, herunder
alle diskretionære procedurer som dens regler tillader.
Afvikling og konkurs
Kronos har tilstrækkelig operationel kapacitet og
uddannet personale til at udføre påkrævede proce-
durer rettidigt ved en deltagers konkurs/afvikling
eller nedbrud. Der er altid bemanding i Kronos’
åbningstid. Personalet oplæres i håndtering af en
deltagers afvikling, konkurs og nedbrud og inddra-
ges løbende i en eventuel håndtering heraf. Der
er forretningsgange og instrukser, der beskriver
håndteringen, og regelmæssige test af nødpro-
cedurer samt afvikling eller konkurs er også med
til at sikre, at personalet er uddannet til at udføre
procedurerne i praksis.
Nedbrud
Der er interne planer for rolle- og ansvarsforde-
ling ved håndtering af både nødlidende pengein-
stitutter og deltagere i nedbrud.
Kronos’ interne planer for håndtering af delta-
gere i afvikling, konkurs eller nedbrud inkluderer
retningslinjer for koordination med relevante
parter og rettidig kommunikation. Som kommuni-
kationsvej kan bl.a. benyttes Kronos-nyheder.
KC 3: Offentliggørelse af hovedelementer i regler og procedurer
En FMI bør offentliggøre de vigtigste aspekter af
reglerne og procedurerne for misligholdelse.
Afvikling og konkurs
Nationalbankens ret til at realisere aktiver, som en
deltager har stillet som sikkerhed for kredit i Nati-
onalbanken, er beskrevet i kontobestemmelserne.
Heraf fremgår, at Nationalbanken er berettiget til
at overtage en deltagers pantsatte fondsaktiver til
eje og søge sig fyldestgjort heri uden forudgåen-
de retsforfølgning og uden varsel.
Nedbrud
Regler og procedurer i relation til operationelle
nedbrud er offentliggjort i Nationalbankens kon-
tobestemmelser, generelle bestemmelser afsnit 5
om nødprocedurer. Hvis der ikke er forbindelse til
Kronos, kan en deltager efter forudgående telefo-
nisk aftale med Nationalbanken foretage transak-
tioner efter anmodning ved anvendelse af særlige
formularer, som fremsendes på fax. Formularerne
fremgår af kontobestemmelserne
KC 4: Test og gennemgang af regler og procedurer med deltagere m.fl.
En FMI bør inddrage deltagere og andre interessen-
ter i test og gennemgang af FMI’ens procedurer for
misligholdelse, herunder eventuelle procedurer for
slutafregning. Test og gennemgang bør finde sted
mindst en gang om året samt efter alle væsentlige
ændringer af regler og procedurer, for at sikre at
de er hensigtsmæssige og effektive.
Afvikling og konkurs
Der er opstartet et program til test af håndtering
af deltagere under afvikling eller konkurs. Første
test planlægges gennemført i oktober 2016.
Nedbrud
Til håndtering af operationelle nedbrud afholdes
regelmæssige test af nødprocedurer flere gange
årligt, hvor alle deltagere i Kronos deltager. Der
afholdes endvidere test med deltagelse af gen-
sidigt afhængige FMI’er (VP, Finansrådet, CLS),
ligesom Kronos’ driftsleverandør BEC afholder
relevante test. Testresultaterne deles og evalueres
på relevant ledelsesniveau.
Håndtering af både deltagere under afvikling
og deltagere i operationelt nedbrud er endvidere
jævnligt blevet afprøvet i praksis.
40 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO
En FMI bør identificere, overvåge og styre sin forretningsrisiko og holde tilstrækkelige likvide nettoaktiver afdækket med
egenkapital til at dække potentielle forretningstab, så den kan fortsætte driften og services, hvis sådanne tab materialiseres.
Endvidere bør de likvide nettoaktiver til hver en tid være tilstrækkelige til at sikre økonomisk genopretning eller kontrolleret
afvikling af kritisk drift eller services
Kronos er et centralbankejet RTGS-system og har
derfor ikke behov for at holde likvide nettoaktiver
specifikt for at afdække forretningsrisiko eller un-
derstøtte en genopretningsplan, ligesom Kronos
ikke har behov for at opretholde en plan for at
fremskaffe yderligere kapital.
KC 1: Robust styring af forretningsrisikoEn FMI bør have robuste styrings- og kontrolsyste-
mer til identifikation, overvågning og styring af de
generelle forretningsmæssige risici, herunder tab
som følge af dårlig udførelse af forretningsstrate-
gier, negative pengestrømme eller uforudsete og
uforholdsmæssigt store driftsudgifter.
Kronos har sikret sig mod en række økonomiske tab.
Operationelle kilder til forretningsrisiko identificeres
og vurderes regelmæssigt i en risikovurdering.
Juridisk har Nationalbanken sikret sig mod
forretningsmæssige tab hidrørende fra erstatnings-
krav i relation til driften af Kronos. Operationelle
risici, som kan forårsage tab, håndteres i samarbej-
de med Kronos’ driftsleverandør, jf. princip 17.
Udviklingen inden for betalingsformidling følges
i samarbejde med diverse internationale markeds-
aktører, ligesom udviklingen inden for it-teknologi
følges.
Kronos har minimeret risikoen for ikke at få
dækket sine udgifter ved at justere deltager-
afgifterne årligt, således at indtægterne tilpasses
de faktiske udgifter.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 41
En FMI bør beskytte sine egne og sine deltageres aktiver og minimere risikoen for tab på og forsinkelse i adgangen til disse
aktiver. En FMI’s investeringer bør ske i instrumenter med minimal kredit-, markeds- og likviditetsrisiko
PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI
KC 1: Depotbank
En FMI bør opbevare sine egne og sine deltageres
aktiver hos enheder, der bliver overvåget og er
reguleret, og som har robuste regnskabspraksisser,
opbevaringsprocedurer og interne kontroller, som
beskytter disse aktiver fuldt ud.
Kronos benytter VP som depotbank. VP-registre-
rede aktiver kan pantsættes til Nationalbanken
som sikkerhed for deltagernes intradag-kredit.
VP er under tilsyn af Finanstilsynet og overvå-
ges af Nationalbankens overvågningsfunktion.
Dette sikrer bl.a., at der er driftssikre regnskabs-
metoder, at aktiverne opbevares sikkert, og der
er interne kontroller, jf. seneste vurdering af VP,
Nationalbanken (2016a).
VP har bl.a. et sikkert juridisk grundlag for
sine aktiviteter, herunder er der sikret adskillelse
mellem VP’s egne aktiver og deltagernes værdi-
papirer samt adskillelse af deltagernes værdi-
papirer ved brug af separate konti, og deltager-
nes værdipapirer opbevaret i depot er sikret mod
krav fra VP’s kreditorer. Både VP og deltagerne
har forsikringer mod fejl i registreringen af vær-
dipapirer i depoterne, og VP har endvidere et
kapitalberedskab, så VP’s depotbankvirksomhed
kan drives videre i en længere periode med tab.
KC 2: Omgående adgang til aktiver i depot
En FMI bør have omgående adgang til sine og del-
tagernes aktiver, når der er behov for det.
Nationalbanken har omgående adgang til akti-
verne i depot. Der er indgået en aftale om straks-
realisation mellem Nationalbanken og de enkelte
kontohavere, som skal underskrive ”Pantsætnings-
erklæring for kredit i danske kroner” i kontobe-
stemmelserne. Hvis en kontohaver ønsker at deltage
i SCP, skal kontohaveren endvidere underskrive
”Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner
i SCP”, som også indgår i kontobestemmelserne.
Nationalbankens ret til straksrealisation gælder
også i tilfælde af en deltagers afvikling eller konkurs.
KC 3: Eksponering over for depotbank
En FMI bør evaluere og forstå sine eksponeringer
over for sine depotbanker samt tage højde for det
fulde omfang af sine relationer til hver af disse.
Risici forbundet med brug af depotbanktjenester
hos VP behandles regelmæssigt i en risikovurde-
ring.
42 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO
En FMI bør identificere sandsynlige kilder til operationel risiko, såvel interne som eksterne, og imødegå deres effekt gennem
anvendelse af passende systemer, politikker, procedurer og kontroller. Systemerne bør være designet til at sikre en høj grad
af sikkerhed og operationel pålidelighed og bør have tilstrækkelig, skalerbar kapacitet. Forretningsvidereførelse bør sigte
mod rettidig genoptagelse af driften og opfyldelse af FMI’ens forpligtelser – også i tilfælde af omfattende eller alvorlige
forstyrrelser
KC 1: Etablering af rammer for risikostyring
En FMI bør fastsætte robuste rammer for risiko,
der indeholder passende systemer, politikker,
procedurer og kontroller til identifikation,
over vågning og styring af operationelle risici.
Nationalbanken har klare rammer for styring af
operationel risiko, som er beskrevet i Rammer for
operationel risikostyring, 2. udgave. Rammerne er
godkendt af direktionen, og specificerer roller og
ansvar vedr. operationel risikostyring samt praktik
omkring forretningsgange og risikovurderinger.
For enhver identificeret risiko vurderes sand-
synlighed og påvirkning før og efter eventuelle
afbødeforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger
kan både være af forebyggende, forhindrende og
opklarende karakter, og påvirker således hen-
holdsvis sandsynligheden og konsekvensen for, at
en risiko eller trussel materialiseres.
Nationalbankens rammer for operationel
risikostyring er lagt ud til driftsleverandøren BEC,
og i takt med at sikkerhedsretningslinjerne bliver
ISO-konforme, jf. KC 5, vil disse også blive lagt ud
til BEC. Nationalbanken vedligeholder i fælles-
skab med BEC en risikovurdering, der adresserer
alle væsentlige risici ved udlicitering af driften af
Kronos til BEC. Risikovurderingen er udarbejdet
efter Nationalbankens rammer for risikostyring,
og drøftes månedligt på fælles møder mellem
Nationalbanken og BEC.
KC 2: Den øverste ledelses beslutning om rolle- og ansvarsfordeling for styring af operationelle risici
Bestyrelsen for en FMI bør klart definere roller og
ansvarsområder i forbindelse med håndtering af
operationelle risici og bør godkende FMI’ens opera-
tionelle rammer for risiko. Systemer, operationelle
politikker, procedurer og kontroller bør gennemgås,
revideres og testes regelmæssigt samt efter væsent-
lige ændringer.
I rammerne for operationel risikostyring, som
direktionen har godkendt, fastlægges rolle- og
ansvarsfordeling for styringen af operationel
risiko. Heraf fremgår det, at afdelingschefen for
den afdeling i Nationalbanken som bærer syste-
mejerskabet, er endeligt ansvarlig for systemet.
Ansvaret for store dele af den operationelle
risikostyring i Kronos ligger hos driftsleverandøren
BEC, som er underlagt Nationalbankens rammer
for operationel risikostyring. Risici ved BEC’s drift
af Kronos behandles i en fælles risikovurdering,
som drøftes på månedlige møder mellem Natio-
nalbanken og BEC, jf. ovenfor.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 43
KC 3: Operationel pålidelighed
En FMI bør have klart definerede målsætninger for
operationel pålidelighed og bør have politikker på
plads med henblik på at opnå disse målsætninger.
Mellem Nationalbanken og BEC er der indgået
en såkaldt Service Level Agreement, SLA, som
specificerer mål for driften og tilgængeligheden
af Kronos. Det overordnede krav til tilgængelig-
heden af Kronos er 99,8 pct. På månedlige møder
mellem Nationalbanken og BEC følges der op på
aftalte mål, og der aftales opfølgning i tilfælde
af brud på SLA. Nationalbanken og BEC mødes
kvartalsvist på direktionsniveau, hvor bl.a. drifts-
stabiliteten drøftes.
På de månedlige møder mellem Nationalbanken
og BEC behandles endvidere ændringshåndtering.
Der er aftalt en proces for ændringshåndtering,
som sikrer, at alle aftalte ændringer testes og
dokumenteres inden de sættes i produktion. Ved
større ændringer til systemet, fx ved implemen-
teringen af Kronos2, anvendes Nationalbankens
projektmodel, PRINCE2, til at sikre en klar rolle- og
ansvarsfordeling i udviklingen.
BEC skal afhjælpe, reagere på og informere om
operationelle hændelser inden for aftalte tidsfrister
alt afhængig af alvorsgraden af hændelsen, dvs. i
hvor høj grad den forretningskritiske drift påvirkes.
Kritiske hændelser skal behandles ”uden ugrundet
ophold”. På de fælles møder evalueres det, om op-
følgningen på hændelser har været tilfredsstillende.
KC 4: Skalerbar kapacitet
En FMI bør sikre, at den har en skalerbar kapacitet
til at håndtere øget brug af systemet, eventuelt i
stressede situationer, og til at nå sine målsætninger
for serviceniveauet.
Det er i aftale med BEC fastsat, at systemet på én
time skal kunne håndtere en trafik svarende til en
hel dags transaktioner.
Historisk har der været hændelser, hvor Kronos’
kapacitet har været overskredet. Dette er sket på
grund af fejlagtig prioritering af trafik fra andre
kunder hos BEC. Når Nationalbanken lancerer
Kronos2 i april 2017, vil det nye system blive
driftet på en isoleret driftsplatform, således at
der ikke længere er afhængighed af BEC’s øvrige
kunder.
KC 5: Sikkerhedspolitikker
En FMI bør have omfattende politikker for fysisk sik-
kerhed og informationssikkerhed, der tager højde
for alle potentielle sårbarheder og trusler.
Nationalbankens sikkerhedspolitik udarbejdes og
vedligeholdes af Nationalbankens centrale sikker-
hedsfunktion under ledelse af sikkerhedschefen
(Chief Risk Officer, CRO).
Under rammerne for operationel risikostyring
er der etableret sikkerhedsretningslinjer, som i
løbet af 2016 vil blive omlagt til et ISO 27002:2013
konformt format. Disse retningslinjer beskriver i
nærmere detaljer kravene til forskellige aspekter
af Nationalbankens operationelle risikostyring. De
omfatter bl.a. fysisk sikkerhed, leverandørforhold
og adgangsstyring. Sikkerhedsretningslinjerne
stiller tydelige og implementerbare sikkerheds-
krav til Nationalbankens forretningsaktiviteter,
herunder Kronos, så disse kan udføres effektivt og
betryggende.
Når sikkerhedsretningslinjerne er omlagt til
ISO-standarden, vil de blive lagt ud til BEC, for at
sikre, at BEC lever op til de sikkerhedskrav, Natio-
nalbanken stiller.
44 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 6: Forretningsvidereførelse
En FMI bør have en beredskabsplan til imødegåel-
se af situationer, der udgør en væsentlig risiko for
driftsmæssige forstyrrelser, herunder situationer,
der kan medføre omfattende eller større forstyrrel-
ser. Planen bør omfatte anvendelsen af et sekun-
dært driftssted og skal udformes med henblik på at
sikre, at driften af kritiske informationsteknologisy-
stemer (IT) kan genoptages inden for to timer, efter
at de pågældende situationer er indtruffet. Planen
bør udformes således, at FMI’en er i stand til at
afvikle alle transaktioner ved udgangen af den dag,
hvor forstyrrelsen er indtruffet, selv under ekstreme
omstændigheder. FMI’en bør regelmæssigt teste planen.
Der eksisterer en beredskabsplan for Kronos, som
indeholder alle væsentlige elementer for at kunne
håndtere krisesituationer i driften af Kronos. Be-
redskabsplanen omfatter nedsættelse af krisestab
og støttefunktioner, disponering af ressourcer,
intern og ekstern kommunikationsstrategi – her-
under kontaktliste – samt forretningsgange og
instrukser relateret til krisestyring. Beredskabspla-
nen afprøves årligt, senest i foråret 2016. Efter af-
sluttet testforløb indsamles erfaringer og planen
tilpasses.
Nationalbanken har etableret et beredskabs-
lokale, hvorfra centrale funktioner i relation til
driften af Kronos kan varetages. Beredskabsloka-
let testes jævnligt for at sikre, at det fungerer som
forventet.
BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken,
afprøver kvartalsvist beredskab på organisations-,
teknisk og fysisk niveau. Herunder testes center-
skifte fra primært til sekundært driftscenter.
Efter aftale med BEC skal driften af Kronos
kunne genetableres på under fire timer. Ved im-
plementeringen af Kronos2 og den nye isolerede
driftsplatform bliver dette reduceret til 2 timer.
KC 7: Gensidige afhængigheder
En FMI bør identificere, overvåge og styre de risici,
som centrale deltagere, andre FMI’er samt tjeneste-
og serviceudbydere kan udgøre for dens operati-
oner. Derudover bør en FMI identificere, overvåge
og styre de risici, dens operationer kan udgøre for
andre FMI’er.
Styring af risici som følge af gensidige afhængig-
heder med andre aktører er formaliseret vis-a-vis
BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken. Der
er indgået en kontrakt, og der vedligeholdes en
fælles risikovurdering, som behandles på måned-
lige møder mellem Nationalbanken og BEC. Risici
ved gensidige afhængigheder mellem Kronos
og de tilsluttede afviklingssystemer håndteres
i praksis ved nødprocedurer. Endvidere er Na-
tionalbanken sammen med VP Securities og
Finansrådet ved at etablere et fælles forum, som
skal identificere og håndtere risici ved gensidige
afhængigheder. Første møde forventes afholdt i
efteråret 2016.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 45
PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER
En FMI skal have objektive, risikobaserede og offentligt tilgængelige kriterier for deltagelse, som tillader en fair
og åben adgang
KC 1: Fair og åbne adgangskriterier
En FMI bør sikre åben adgang på lige vilkår til
sine tjenester, herunder for direkte og, hvor det er
relevant, indirekte deltagere og andre FMI’er, på
grundlag af rimelige, risikorelaterede deltagelses-
kriterier.
Adgangskriterierne for Kronos tillader deltagere
adgang uden væsentlige begrænsninger. Kronos
er åbent for alle kreditinstitutter samt filialer heraf,
der er under tilsyn af Finanstilsynet, under tilsyn
i et andet land inden for EU eller i et land, med
hvilket EU har indgået samarbejdsaftale om hjem-
landstilsyn.
Derudover kan andre deltagere få adgang,
hvis Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig
betydning for betalingsafviklingen i National-
banken.20
20 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, stk. 1-2.
Opbygningen af Kronos i moduler samt prisstruk-
turen, jf. beskrivelsen af Kronos i afsnittet ”System
design og drift”, sikrer fleksibilitet og medvirker til
en fair og åben adgang for alle potentielle delta-
gere uanset størrelse. Der er derfor en høj andel
af banker og andre finansielle institutter på det
danske marked, som vælger at deltage direkte i
Kronos.
Hvis en deltager ønsker at deltage i Poseidon-
modulet, er det et krav, at deltageren er registre-
ret med en live-BIC hos SWIFT og har adgang til
SWIFT-netværket.
Nationalbanken er berettiget til uden varsel at
bringe en deltagers foliokonto og afviklingskonti
til ophør og/eller udelukke kontohaveren fra de
pengepolitiske instrumenter og forlange ethvert
mellemværende indfriet straks, uanset om der
foreligger en misligholdelse.
46 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 3: Løbende overholdelse af adgangs- kriterierne og regler for udtræden
En FMI bør løbende overvåge overholdelsen af
sine deltagelseskriterier og have klart definerede
og offentliggjorte procedurer, der muliggør, at
deltagere, der bryder eller ikke længere opfylder
deltagelseskriterierne, kan suspenderes eller kan
udtræde på en ordentlig måde.
Kronos modtager information fra Finanstilsynet i
tilfælde af, at en deltager afvikles eller går konkurs
og/eller mister Finanstilsynets godkendelse og ikke
længere er under tilsyn. På den måde følges op på,
at deltagerne fortsat opfylder adgangskravene.
Hvis det er nødvendigt, lukkes deltagernes
foliokonto og adgang til Kronos straks.
Kronos-deltagere har til enhver tid mulighed
for at lukke konti og udtræde af Kronos. Kriterier
for udtræden af Kronos er beskrevet i kontobe-
stemmelserne.21 Nationalbanken har en diskretio-
nær ret til uden varsel at ekskludere en deltager
og/eller udelukke kontohaveren fra de pengepoli-
tiske instrumenter, der afvikles via Kronos. Denne
ret er ligeledes beskrevet i kontobestemmelserne.
Der er interne procedurer på plads, som regu-
lerer en deltagers udtræden enten frivilligt, som
følge af misligholdelse, som følge af konkurs eller
ved afvikling via Finansiel Stabilitet A/S.
21 Jf. Danmarks Nationalbank (2015), ”Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank”, stk. 3.
KC 2: Risikohensyn
En FMI’s deltagelseskriterier bør begrundes i sikker-
heden og effektiviteten af FMI’en og de markeder,
den dækker. De bør være skræddersyet til, og være
i overensstemmelse med, de specifikke risici for
FMI’en, og de bør offentliggøres. Under hensynta-
gen til acceptable risikokontrolstandarder bør en
FMI søge at fastlægge kravene, så de begrænser
adgangen mindst muligt under de givne omstæn-
digheder.
Kronos kræver, som nævnt ovenfor, at deltagerne
er under tilsyn, hvilket er Nationalbankens sikker-
hed for at lade pågældende institutter deltage
i Kronos. Endvidere begrænses adgangen ikke
unødigt. Intradag-kredit i Kronos gives mod
sikkerhed, hvilket minimerer Nationalbankens
kreditrisiko på deltagerne, jf. princip 4, uden at
der er behov for at begrænse deltagerkredsen.
Kronos har velbeskrevne interne forretnings-
gange for oprettelse af nye deltagere, hvilket er
med til at imødegå risikoen for at begå fejl ved
oprettelsen. Endvidere er Nationalbankens konto-
bestemmelser samt prislister, brugermanual mv.
offentligt tilgængelige på dansk og engelsk, her-
under via Nationalbankens hjemmeside, hvilket
er med til at informere deltagerne og undgå, at
deltagerne forårsager unødige fejl, når de afvikler
betalinger i Kronos.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 47
PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE
En FMI skal identificere, overvåge og styre de væsentligste risici vedrørende indirekte deltagere
KC 1: Indsamling af information om indirekte deltagere
En FMI bør sikre, at dens regler, procedurer og
aftaler gør det muligt at indsamle grundlæggende
oplysninger om indirekte deltagelse med henblik på
at kunne identificere, overvåge og styre alle væ-
sentlige risici for FMI’en, der måtte opstå ved sådan
indirekte deltagelse.
Finansielle institutter, som ikke har konto i Natio-
nalbanken og ikke deltager i Kronos, må benytte
en korrespondentbank for at få adgang til den
danske betalingsinfrastruktur. Kronos betragter
retsforholdet mellem direkte deltagere og øvrige
parter, dvs. indirekte deltagere, som eventuelt
træffer aftale med en direkte deltager om at afvik-
le gennem denne deltager, som Nationalbanken
uvedkommende. Eventuelle transaktioner, som en
direkte deltager afvikler på vegne af en indirekte
deltager, betragter Kronos på samme måde som
den direkte deltagers egne transaktioner. Kronos
har klare regler for afviklingen af en betaling i alle
faser af afviklingsprocessen, jf. princip 8, og de
regler gælder også for betalinger, som en direkte
deltager afvikler på vegne af en indirekte deltager.
Kronos indsamler information om indirekte
deltageres afvikling af transaktioner i Kronos, som
kan benyttes til at identificere
• hvor stor en andel af den direkte deltagers
afvikling, der foretages på vegne af indirekte
deltagere
• direkte deltagere, som afvikler på vegne af et
væsentligt antal indirekte deltagere
• indirekte deltagere, som afvikler et betydeligt
antal transaktioner eller transaktioner af en
betydelig værdi
• indirekte deltagere, hvis antal eller værdi af
transaktioner er stort i forhold til den direkte
deltager, som de afvikler igennem.
KC 2: Identifikation af afhængigheder mellem direkte og indirekte deltagere
En FMI bør identificere væsentlige indbyrdes
af hængigheder mellem direkte og indirekte
deltagere, der måtte kunne påvirke FMI’en.
Afhængigheder mellem direkte og indirekte
deltagere, som potentielt kan påvirke betalings-
afviklingen i Kronos, identificeres på baggrund
af ovennævnte indsamlede information, jf. KC 1
48 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 3: Styring af risici vedrørende indirekte deltageres transaktioner
En FMI bør identificere indirekte deltagere, der står
for en væsentlig andel af de transaktioner, som
FMI’en håndterer, og indirekte deltagere, hvis antal
transaktioner eller transaktionsværdier er store i
forhold til kapaciteten hos de direkte deltagere,
hvorigennem de har adgang til FMI’en, med henblik
på at kunne styre de risici, der opstår som følge af
sådanne transaktioner.
Risici vedrørende indirekte deltageres trans-
aktioner styres ved, at disse risici indgår i en
risikovurdering. Kronos har identificeret indirekte
deltagere, hvis transaktionsomfang eller trans-
aktionsværdi er stort i forhold til det samlede
transaktionsomfang/transaktionsværdi i Kronos
eller i forhold til den direkte deltager, som den
indirekte deltager afvikler igennem.
KC 4: Regelmæssig gennemgang og begrænsning af risici
En FMI bør regelmæssigt gennemgå de risici, der
opstår som følge af indirekte deltagelse, og bør om
nødvendigt gennemføre risikobegrænsende tiltag.
Risici forbundet med indirekte deltageres trans-
aktioner i Kronos gennemgås årligt i forbindelse
med, at den risikovurdering de indgår i, opda-
teres. Eventuelle behov for at indføre tiltag til
begrænsning af risici undersøges og indføres,
hvis det vurderes nødvendigt.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 49
PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET
En FMI bør være efficient og effektiv i sin imødekommelse af krav fra dens deltagere og de markeder, som den opererer på
KC 1: FMI’en skal imødekomme deltagernes og markedernes behov
En FMI bør være indrettet med henblik på at opfyl-
de behovene hos deltagerne og på de markeder,
den dækker, navnlig hvad angår valg af clearings-
og afviklingsordning, driftsstruktur, omfanget af
produkter, der cleares, afvikles eller registreres,
samt valg af teknologi og procedurer.
Udviklingen af Kronos sker i høj grad med inddra-
gelse af deltagerne. Der afholdes årlige bruger-
gruppemøder, og brugerne inddrages løbende i
forbindelse med større ændringer, eksempelvis ved
moderniseringen af detailbetalingsinfrastrukturen.
Ved udviklingen af Kronos2 er der nedsat et
antal arbejdsgrupper på forskellige niveauer fra
tekniske grupper til en gruppe på højt ledelsesni-
veau for at sikre, at det nye RTGS-system lever op
til deltagernes krav og behov.
KC 2: Klart definerede mål og målsætninger for serviceniveau og risikostyring
En FMI bør have klart definerede mål og målsæt-
ninger, som kan måles og er realistiske, f.eks. med
hensyn til minimumsserviceniveauer, forventninger
til risikostyring og forretningsprioriteter.
Kronos har klart definerede målsætninger for
serviceniveau, som er bestemt i Service Level Ag-
reement med BEC, jf. Princip 17. Herunder er der
krav til oppetid, rettidig gennemførsel af afviklin-
ger, fejlhåndtering og change management. Der
følges månedligt op på driften af Kronos i Drifts-
og ændringskomiteen, DÆK, hvor både National-
banken og BEC deltager. Hvert kvartal behandles
driften af Kronos i Styringskomiteen, STYK, med
deltagelse på højt ledelsesniveau.
Risikostyringen i forbindelse med Kronos er
godkendt af Nationalbankens direktion, og sikrer
rolle- og ansvarsfordeling ved styringen af alle re-
levante risici, som Kronos udsættes for, jf. Princip
3. Mellem Nationalbanken og BEC er der nedsat
et Risk Management forum, som vedligeholder
en fælles risikovurdering af de operationelle risici,
som Kronos udsættes for ved outsourcing af drif-
ten til BEC.
50 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 3: Regelmæssig gennemgang af efficiens og effektivitet
En FMI bør have mekanismer på plads til regelmæs-
sig gennemgang af dens effektivitet og efficiens.
I Kronos lægges der vægt på, at prisstrukturen
ikke er diskriminerende, ikke begrænser anven-
delsen af systemet og i øvrigt er gennemsigtig.
Prisfastsættelsen kontrolleres årligt.
Viderefaktureringsmodellen genbesøges i for-
bindelse med implementeringen af Kronos2, hvor
der tages hensyn til deltagernes ønsker i relation
til fordelingen af omkostningerne. I forbindelse
med udviklingen af Kronos2 blev der afholdt et
udbud for at finde den mest konkurrencedygtige
leverandør af et nyt RTGS system. Endvidere etab-
leres en isoleret driftsplatform hos BEC, som vil
forbedre muligheden for at konkurrenceudsætte
BEC som driftsleverandør.
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 51
PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION
En FMI bør bruge, eller som minimum tilpasse sig til, internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommuni-
kation for at facilitere efficient betaling, clearing, afvikling og registrering
KC 1: Internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommunikation
En FMI bør anvende eller i det mindste tilpasse sig
relevante internationalt godkendte procedurer og
standarder for kommunikation.
Kronos følger internationalt accepterede kom-
munikationsprocedurer og -standarder, idet
SWIFT anvendes. Meddelelsesformatet følger
ISO 15022-standarden, og procedurer for brug
af meddelelser er fastlagt i SWIFT-håndbogen.
Endvidere tilbyder Kronos deltagerne en grafisk
brugerflade, ”Kronos terminalen”, som tillader
deltagerne manuelt at indtaste betalinger, samt at
overvåge deres likviditet mv.
Kronos tillader deltagere, som anvender SWIFT,
og deltagere, som anvender den grafiske bruger-
flade, at udveksle beskeder og betalinger gnid-
ningsfrit. Således påvirker brugen af terminalen
ikke efterlevelsen af ISO-standarden.
Kronos2 kommer til at følge samme standar-
der og procedurer som Kronos, men bliver også
kompatibel med den nyere ISO 20022-standard.
Det er dog i samråd med markedet besluttet ikke
at overgå til den nye standard med det samme.
52 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION
En FMI skal have klare og udførlige regler og retningslinjer og skal stille tilstrækkelig information til rådighed til, at deltagere
har en præcis forståelse af de risici, gebyrer og andre omkostninger, de udsættes for ved at deltage i FMI’en. Alle relevante
regler og de vigtigste retningslinjer skal være offentligt tilgængelige
KC 1: Klare og udførlige regler
En FMI bør vedtage klare og omfattende regler og
procedurer, der alle bør gøres tilgængelige for del-
tagerne. Relevante regler og nøgleprocedurer bør
også offentliggøres.
Kronos’ regler og procedurer beskrives i kontobe-
stemmelserne, dvs. ”Dokumentationsgrundlag for
pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i
DKK, EUR, SEK og ISK”22. Betalingsafvikling i danske
kroner, svenske kroner og islandske kroner sker i
Kronos, mens afvikling af betalinger i euro finder
sted gennem Target2. Afvikling i svenske kroner og
islandske kroner finder kun sted på VPafviklings-
konti i forbindelse med VP’s afvikling i Kronos.
Kontobestemmelserne indeholder beskrivelse af:
• Den anvendte terminologi
• Regler for tegnings- og fuldmagtsforhold samt
fuldmagt til anden deltager
• Udførelse af transaktioner
• Nødprocedurer
• Forpligtigelser til deltagelse i tests
• Korrektioner af urigtige transaktioner
• Gebyrer og priser
• Regler for sikkerhedsstillelse
• Nationalbankens ansvar og rettigheder vedr.
tab, slutafregning og afvigelser fra sædvanlig
praksis
• Lovvalg og værneting samt gældende sprog
• Kontoudskrifter, meddelelser og anmodninger
• Ændring af bestemmelser
22 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a).
• Åbningsdage
• Fire kapitler vedr. afvikling af hhv. danske
kroner, svenske kroner, islandske kroner og
euro. Hvert kapitel indeholder reglerne for de
forskellige typer af konti, som kan benyttes for
den pågældende valuta, samt bestemmelser
for opnåelse af kredit og sikkerhedsstillelse.
• Et kapitel med fax-formater til afvikling i nød-
procedure.
Derudover suppleres kontobestemmelserne af en
række dokumenter om priser, sikkerhedsstillelse,
tierlisten for belånbare værdipapirer samt bruger-
manualen ”Kom godt i gang med Kronos-termi-
nalen”23, der beskriver brug af Kronos-terminalen,
herunder gennemførsel af betalinger, brug af
likviditetsfaciliteter, stående ordrer og løbende
overvågning af ens kontostatus.
Herudover informeres om Kronos på National-
bankens hjemmeside www.nationalbanken.dk,
og Nationalbanken har udgivet bogen ”Betalings-
formidling i Danmark”24, som bl.a. beskriver
betalingsinfrastrukturen i Danmark, hvordan de
forskellige betalings- og afviklingssystemer virker
samt tilknyttede risici.
Kontobestemmelserne er tilgængelige via Na-
tionalbankens hjemmeside på dansk og engelsk.
Det samme gælder for relevant supplerende
materiale, herunder brugermanualen ”Kom godt i
gang med Kronos-terminalen”, bogen ”Betalings-
formidling i Danmark”, prislisten for Kronos25 og
23 Danmarks Nationalbank (2014a).
24 Danmarks Nationalbank (2005).
25 www.nationalbanken.dk, se ”Bank og betalinger”, ”Interbankbeta-linger”, ”Kronos”, ”Prisstruktur i Kronos 2016” (link) og ”Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016” (link).
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 53
tierlisten26 for tilladte sikkerheder. Dog er tier-
listen ikke tilgængelig på engelsk.
Der er udpeget en medarbejder, som sikrer,
at kontobestemmelserne altid er opdaterede.
I ekstraordinære situationer, dvs. situationer,
hvor Kronos ikke fungerer som normalt, er der
mulighed for at tage nødprocedurer i brug.
Nødprocedurer for Kronos er beskrevet i konto-
bestemmelserne27. I kontobestemmelserne findes
desuden nødprocedure-formularer, som deltager-
ne skal bruge for at sikre en ensartet og
26 www.nationalbanken.dk, se ”Bank og betalinger”, ”Sikkerhedsstillelse”, ”Belånbare værdipapirer”, ”Liste for kredit i kroner, excel ” eller ”Liste for kredit i kroner, XML” (link).
27 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), Generelle bestemmelser for pengepolitiske instrumenter samt betalingsafvikling i danske kroner, svenske kroner og islandske kroner i Danmarks Nationalbank, punkt 5.
sikker håndtering af nødprocedurerne. Tids planer
fastlægges med udgangspunkt i de konkrete situ-
ationer, og deltagerne orienteres herom gennem
meddelelser i Kronos, hvis muligt, eller pr. telefon
eller lignende. Hvis der på forhånd er kendskab til
kommende ekstraordinære situationer, kan Natio-
nalbanken vælge at udsende breve til deltagerne
med information herom. Nødprocedurerne testes
hvert halve år for at sikre, at deltagerne ved, hvor-
dan en nød situation skal håndteres.
KC 2: Systembeskrivelser mv.
En FMI bør videreformidle klare beskrivelser af
systemets design og operationer samt FMI’ens og
deltagernes rettigheder og forpligtelser, således
at deltagerne kan vurdere de risici, de påtager
sig ved at deltage i FMI’en.
Kronos’ opbygning og afviklingscyklus er beskrevet
i kontobestemmelserne, på www.nationalbanken.
dk og i bogen ”Betalingsformidling i Danmark”.
Kontobestemmelserne beskriver de specifikke
afviklingstidspunkter, mens den overordnede be-
skrivelse af Kronos’ opbygning og afviklingsforløb
findes i ”Betalingsformidling i Danmark”.
Deltagernes rettigheder og forpligtelser be-
skrives ligeledes i kontobestemmelserne, og de
finansielle risici, som deltagerne kan påføres i
Kronos, beskrives detaljeret bl.a. i bogen ”Beta-
lingsformidling i Danmark”.28
28 Danmarks Nationalbank (2005), se fx afsnit 4.2.
I kontobestemmelserne er kreditrisiko ikke be-
skrevet, idet Kronos altid kontrollerer for dækning
på deltagernes konti, inden en betaling gennem-
føres, så situationer med kreditrisiko ikke kan op-
stå. Når betalingen er gennemført, er den endelig,
også i tilfælde af en deltagers konkurs. Da afviklin-
gen sker på konti i Nationalbanken, har deltager-
ne heller ingen kreditrisiko på afviklingsbanken.
Med hensyn til likviditetsrisiko beskriver
kontobestemmelserne, hvordan Kronos håndterer
transaktioner i likviditetskø, ligesom brugerma-
nualen ”Kom godt i gang med Kronos-terminalen”
samt den indbyggede quick-guide i Kronos be-
skriver, hvordan deltagerne kan benytte valør- og
likviditetskø-funktionerne i Kronos. Derudover
henvises til Nationalbankens hjemmeside
www.nationalbanken.dk og bogen ”Betalings-
formidling i Danmark”.
54 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER
KC 3: Oplæring af deltagere
En FMI bør levere den nødvendige og passende
dokumentation og uddannelse for at fremme del-
tagernes forståelse af FMI’ens regler og procedurer
samt de risici, de løber ved at deltage i FMI’en.
Der tilbydes p.t. ingen oplæring i brugen af
Kronos til eksterne deltagere. Der er en udførlig
brugermanual ”Kom godt i gang med Kronos-
terminalen”, som nævnt ovenfor. Hvis nye delta-
gere har brug for vejledning i systemet ud over
brugermanualen, kan de kontakte Targetvagten
i Nationalbanken, der fungerer som helpdesk for
Kronos. Targetvagten er bemandet i hele Kronos
åbningstid af erfarne medarbejdere med stort
kendskab til Kronos, som kan yde support og
assistere deltagerne ved eventuelle problemer.
Deltagerne opfordres til at sætte sig ind i,
hvordan Kronos fungerer, idet deltagerne ved
bestilling af en foliokonto skal skrive under på,
at de har forstået og accepteret kontobestemmel-
serne. Derudover testes nødprocedurer flere
gange årligt med deltagerne, så deltagerne
løbende trænes heri.
KC 4: Omkostninger ved deltagelse
En FMI bør offentliggøre sine gebyrer for de indivi-
duelle tjenester, som tilbydes, samt sine eventuelle
politikker for rabat. FMI’en bør udarbejde klare
beskrivelser af de prisfastsatte tjenester af hensyn
til sammenlignelighed.
Nationalbankens kontobestemmelser indeholder
et afsnit om gebyrer og priser. Deltagerne betaler
overordnet en fast månedlig afgift, en afgift pr.
transaktion som afhænger af deltagerens samlede
antal gennemførte transaktioner pr. måned samt
diverse afgifter for forskellige services. Dette faktu-
reres af Nationalbanken. Derudover betales en fast
månedlig afgift pr. sikkerhedsdepot for kredit i kro-
ner, som faktureres af VP. Prislister offentliggøres på
www.nationalbanken.dk, jf. ”Prisstruktur i Kronos”
og ”Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter”.
Deltagerne i Kronos orienteres, typisk via
Finansrådet, om forventede udviklingsomkostnin-
ger i god tid inden fakturering, dvs. snarest muligt
efter Nationalbanken får kendskab hertil. De årlige
justeringer i den månedlige afgift oplyses ved
udsendelse af fakturaen for januar måned.
KC 5: Offentliggørelse af CPMI-IOSCO disclosure mm.
En FMI bør regelmæssigt udfærdige og offentliggø-
re svar vedrørende CPMI-ISOCO’s Disclosure fra-
mework for financial market infrastructures. En FMI
bør også som minimum offentliggøre grundlæggen-
de data om antal og værdi af transaktioner.
Denne rapport er den første beskrivelse af Kro-
nos efter CPMI-IOSCO principperne, et såkaldt
disclosure. Lignende information om Kronos er tid-
ligere offentliggjort i vurderingsrapporter, jf. bl.a.
Vurdering af Kronos efter Core Principles for Syste-
mically Important Payment Systems, april 2012.29
Rapporten forventes opdateret hvert andet år.
29 Jf. Nationalbanken (2012).
Grundlæggende data om transaktionsvolumen
og transaktionsværdier offentliggøres i National-
bankens overvågningspublikation ”Overvågning af
den finansielle infrastruktur” på www.nationalban-
ken.dk.30 Data opgøres og offentliggøres årligt.
Der offentliggøres:
• antal transaktioner
• samlet værdi af transaktioner
• værdi af interbankbetalinger
• værdi af kundebetalinger
• værdi af pengepolitiske operationer
• værdi af overførsler til afviklingssystemer
• værdi af øvrige transaktioner.
30 Jf. Nationalbanken (2015b).
DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 55
OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER
Følgende dokumentation findes på National-
bankens hjemmeside www.nationalbanken.dk.
Nationalbanken (2005). Betalingsformidling
i Danmark, 1. udgave, 5. juli 2005.
Nationalbanken (2014a). Kom godt i gang
med Kronos, version 1.8, 14. november 2014.
Nationalbanken (2014b). Overvågning af
den finansielle infrastruktur, 2014.
Nationalbanken (2015a). Kontobestemmelser,
Danmarks Nationalbank, 22. juni 2015.
Nationalbanken (2015b). Overvågning af den
finansielle infrastruktur, 2015.
Nationalbanken (2016a). Vurdering af VP,
Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet, 2016.
Prisstruktur i Kronos, 29. januar 2016.
Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016,
26. januar 2016.
Brev Til Foliokontohavere i Danmarks
Nationalbank, 30. januar 2015.
Nationalbanken (2012). Vurdering af Kronos
efter Core Principles for Systemically Important
Payment Systems, marts 2012.
56 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER