DANES·3juni 2012

MAGASinET FOR DAnSKERE i uDLAnDET

PRIORITY

D A N S K S A M V I R K E

Tema: Forskning

interview: Carlsbergs bestyrelsesformand

Radiostation søger udedanskere

nye regler for nye pas

SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.

jyskebank.ch/hvorforjbpb

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch

110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58

MedlemsnytMedlemmer flyttet tilAustralien

Svend Aage Andersen, Brighton

Belgien

Ida Jacobsen, Sint-Lambrechts-

Woluwe

Danmark

Allan Alberg, Kalundborg

Lena og Steen Bøge, Gilleleje

Morten Bjerregaard Hansen,

Odense

Torsten M. Hartmann, Holte

Birgit Hjortlund, Hjørring

Henrik B. Johnsen, Ebeltoft

Niels Lilholm, Skælskør

V. & V. Skipper Nielsen, Viby J

Merete Faurby Stengaard,

København K

Frankrig

Birgit Kalvslund Khatib,

Craponne

Dorthe Skovhuus, Toulouse

Holland

Janne Lindberg Mikkelsen, Was-

senaar

Anette Rasmussen, the Haque

Indonesien

Ib Larsen, Jakarta Selatan

Kenya

Kjeld Michael Olsen, Nairobi

Kina

Malene Eriksen og Stig Larsen,

Shanghai

Malaysia

Jens Peter Tang Dalsgaard,

Bayan Lepas

Schweiz

Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern

Charlotte Le Fevre, Zürich

Singapore

Kenneth Verner Bøgelund

Olesen, Singapore

Spanien

Lene Leth Nielsen, Marbella

USA

Mette Sykes Bjerregaard, North

Carolina

Kurt Kruhöffer, Florida

Vietnam

Lene Christensen, Ho Chi Minh

City

Østrig

Österreichisch Dänische Gesell-

schaft, Wien

nye medlemmerBahrain

Bettina Frigast la Cour,

Janabiyah

Canada

Nanna Friis Eliuk, Alberta

Astrid Louise Kunzendorf,

Toronto

Klaus Lykke Sindahl,

Saskatchewan

Danmark

Nadia Al-Kabani, Hvidovre

Per Baunsøe, Greve

DIS, København K

Claus Iburg, Århus C

Vivi Havnsø Ingvorsen,

Skodsborg

Vivi og Ole Stokholm Jepsen,

Gilleleje

Charlotte Just, København K

Helle Gross Dyrvig Kærskov,

Varde

Frederik Malthe, Viborg

Stinne Nielsen, Greve

NOV Flexibles, Brøndby

Lena Kronkvist Patterson, Høng

Ulla Gerd Sallaway, København Ø

Michael Strand, København Ø

Flemming Bugge Vegger, Værløse

Vejle Rejser ApS, Vejle

Elfenbenskysten

Per Kronslev, Abijan

Filippinerne

Anders Wibling Hansen, Metro

Manila

Frankrig

Gertrud Therese Roeszler Bos-

erup, Paris

Jannie Vestergaard Martin,

Oullins

Per Vendorf, Rochefort du Gard

Grønland

Vejle Rejser, Nuuk

Holland

Annemette og Lars Kolby,

Leidschendam

Hviderusland

Carsten Skov, Minsk

Indien

Jesper Bergstrøm, Delhi

Steffen Danielsen, Bangalore

VR Voyages and Travel Pvt. Ltd.,

Bangalore

Kenya

Jesper Boll, Nairobi

Kjeld Michael Olsen, Nairobi

Kina

Peter Draminsky, Hong Kong

Christian Havrehed, Shanghai

Lone Plesner Hjerrild,

Hong Kong

Søren Hesselberg Jensen, Beijing

Korea (R.O.K.)

Michael Adsetts Edberg Hansen,

Seoul

Malaysia

Tue Michelsen, Kuala Lumpur

Nepal

Dorthe og Niels Axel, Kathmandu

New Zealand

Kitt Klitgaard Coomber,

Manawatu

Norge

Ole Vinther, Snåsa

Qatar

Jens Kjell Larsen, Doha

Erik Sandal, Doha

Rusland

Jens Perregaard, Moskva

Saudi Arabien

Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh

Schweiz

Karina Nicolaisen, Küsnacht

Marian Svenningsen, Oberägeri

Singapore

Christoffer Moltke-Leth,

Singapore

Spanien

Helena Spongenberg, Barcelona

Sydafrika

Eyvind Sigurdur Jonsson,

Sandton

Thailand

Jette Stouby Magnussen,

Bangkok

Jens Nielsen, Bangkok

Tyskland

Karina Fogt Hansen, Rheinland

Pfalz

UAE

Jesper Andersen, Dubai

Therese Hasberg Avril, Dubai

Kasper og Christina Bang, Dubai

Benny Fjordal Bertelsen, Dubai

Bettina Sander Christensen,

Dubai

Brian Wendeh Conrad, Dubai

Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi

Nicola Gregory, Dubai

Anita og Poul Hauberg, Abu

Dhabi

Maria Shapiro Higton, Dubai

Betina Kofod-Olsen, Dubai

Thomas Hove Krog, Dubai

Henrik Larsen, Dubai

Helle Nissen Lovato, Dubai

Lulu Brix Mahaini, Dubai

Ulla Larsen Nassif, Dubai

Janus Kjems Nielsen, Dubai

Kim Højvang Nielsen, Dubai

Thomas Ovesen, Dubai

Hanne Kjærgaard Berg Post,

Dubai

Kim Bjerner Rathsack, Dubai

Mark Rosenberg, Dubai

Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi

Mette Kjær Thorsen, Dubai

Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi

Thomas Wiberg, Dubai

UK England

Lotte Andersen, London

Mads Iversen, London

Iben Millgate, Gillingham

Magnus Michael Søjberg, West

Yorkshire

USA

Karin Attermann, Texas

Camilla Catharina Sturm Byskov,

Maryland

Karin Hundeboll, Washington DC

Mikkel Jensen, Virginia

Frank Wugt Larsen, Washington

DC

Jesper Olsen, North Carolina

Bente Bøge Winston, Montana

Torben Zerlang, Illinois

Vietnam

Franz Jessen, Hanoi

D A N E S 3 2 0 1 2 3

OM DANES WORLDWIDEForeningen Danes Worldwide har siden 1919 været talerør for danskere i udlandet. Vi skaber kontakt mellem danskere i verden og forbedrer livs- og arbejdsvilkårene for jer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet.Protektor: H.M. Dronningen

Danes WorldwideKøbmagergade 67, 21150 Købenahvn KDanmarkTlf.: +45 33 32 09 13danes@danes.dkwww.danes.dkabc.danes.dk

Magasinet DanesAnsvarshavende redaktør: Anne Marie DalgaardRedaktør: Øivind Holtermann (redaktion@danes.dk)Layout: Graphorama.dkAnnoncer: Pál Jauernik (pal@danes.dk) Forsidefoto: Linda Henriksen

Tryk: AKA Print A/SDistribution: IRSISSN 1904-5360Årgang 92

Magasinet Danes udsendes til medlemmer af Danes World-wide. Udkommer 6 gange årligt. Eftertryk af usigneret stof er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Piet Hein © Danmarksglobus & tekstlinje anvendt med venlig tilladelse af Piet Hein a/s, Mid-delfart.

Magasinet DANES trykkes på FSC-mærketpapir for at skåne miljøet.

Artikler i DANES udtrykker ikke nødvendigvis Danes Worldwides synspunkter.

Find os på www.facebook.com/danesworldwide

Artikler 6 Jazzfestivalen

Fantastiske toner på spæn-

dende spillesteder

19 Interview

Børne- og undervisningsmin-

ister Christine Antorini er

årets hovedtaler på Kronborg

22 Nye regler for nye pas

30 Digitale familier

Louise Vittrups familie er

sjældent international – men

holder tæt kontakt

33 Foreningens nye kultur­

rådgiver

35 Nyt om dobbelt stats­

borgerskab

En gruppe studerende på RUC

har undersøgt mærke sagen

38 Nye pasudstedelses­

forhold

Reglerne for nye biometriske

pas er mødt med kritik –

Udenrigsministeriet er med på

en lytter

37 Radio søger udedanskere

Radio24syv søger kontakt til

udedanskere til programmet

Verdensborger samt en kom-

mende sommerserie

38 Mærsk

Danes Worldwides forhold til

virksomheden A.P. Møller –

Mærsk går tilbage til 1919

40 Familieliv på tværs af

landegrænser

Tema: Forskning 9 Carlsbergs bestyrelses­

formand

Flemming Besenbachers

bidrag til dansk forskning er

mildt sagt imponerende

13 Danmark har et ph.d.­

problem

Vi opfordrer unge til at tage

ph.d.grader i udlandet – men

skaber problemer, når de

vender hjem igen

15 Forbillede i dansk biotek

Virksomheden Symphogens-

medstifter, Kirsten Drejer,

satsede (i modsætning

til konkurrenter i biotek-

branchen) på USA fra første

færd

Faste sider 4 Leder

23 Sprogklumme

Sproget på Herlufsholm

25 Foreningsliv

Lej et værelse og nyd en mid-

dag i Fredensborghusene

26 Danskerne­klumme

The Economist’s nordiske

korrespondent betragter

danskerne – med irske øjne

28 Bøger

Forfatteren Lene Kaaberbøls

bøger er trykt i to millioner

og oversat til kinesisk

30 Samfundsanalyse

Danmark som krigsførende

nation

32 Ekspertpanelet

Ny lov om familiesammen-

føring

36 Krydsord

39 Nyt fra repræsentan­

terne

Nyt fra Berlin og Paris

43 Medlemsnyt

4 D A N E S 3 2 0 1 2

BESTYRELSEForretningsudvalgetFormand Michael M. MørchNæstformand Carsten Dencker NielsenCand.oecon Kirsten Smedegaard Andersen Lektor Inge Gorm HansenAdm. dir. Bent Pedersen

Øvrige bestyrelse Direktør Henrik B. LiisbergDirektør Niels Lundorff, ØstrigDirektør Lars B. JørgensenDirektør Jens Olesen, BrasilienAfdelingschef Finn RowoldAmbassadør Freddy Svane, IndienDirektør Kurt ThyregodDirektør Jens M. Jensen, SpanienDirektionssekretær Marianne Hostrup RichterGeneralsekretær Bodil Mørkøv Ullerup REGNSKAB PriceWaterhouseCoopers Bank: Danske Bank Holmens Kanal 2, DK-1090 København K

s.w.i.f.t. DABADKKKIBAN-nr. DK 39 3000 -3121068958Kontonummer 3001 3121 068958

CVR nr. 53035728

L E D E R

Væk med tidligere tiders dansk beskedenhed. Vi har ikke råd til at være uambitiøse. I dette nummer af

DANES sætter vi fokus på danske forretningsfolk og forskere, der ved bevidst at arbejde sig ind i eliten på

verdensplan og udnytte globale kontakter har sat Danmark eftertrykkeligt på verdenskortet.

Det indledende citat stammer fra Carlsbergs nye bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, og Danes

Worlwide kan kun tilslutte sig udsagnet!

Artiklerne længere inde om Flemming Besenbacher og Kirsten Drejer, CEO for Symphogen, viser tyde-

ligt, hvor vigtig uddannelse og intens innovativ forskning er for Danmark. Men også netværk og personlige

kontakter på globalt plan spiller en altafgørende rolle for danske virksomheders fremtid og dermed for hele

vores velfærdssamfund.

At forske og generere viden er stedse mere afgørende for virksomheder over hele verden. Og den økono-

miske krise har gjort det ekstra tydeligt, at det gælder om at lægge sig i spidsen på forskningsområdet. For

danske virksomheder er det en stor udfordring at være med helt fremme i feltet. Hvis vi ikke formår at gøre

det attraktivt at investere i forskning i Danmark, vil det blive meget vanskeligt at genoprette væksten.

Krisen har i meget begrænset omfang fået de danske virksomheder, som investerer i forskning i udlan-

det, til at reducere deres forskningsinvesteringer. En undersøgelse foretaget i 2011 af Dansk Industri viser,

at hele 70 procent af virksomhederne med forskningsaktiviteter uden for Danmarks grænser har øget deres

investeringer de seneste to år.

Dansk erhvervsliv efterspørger forskning og viden, som i den sidste ende kan omsættes til produkter og

services til det globale marked. Dansk forskning spiller ikke mindst en betydelig rolle for Danmarks evne til

at tiltrække internationale virksomheder. Virksomhederne i undersøgelsen peger blandt andet på, at bedre

fradragsmuligheder, mere relevant offentlig forskning og bedre adgang til højtuddannet arbejdskraft er

centrale for at tiltrække og fastholde forskning og udvikling i Danmark.

Foreningens stiftelse i 1919 udsprang i høj grad af opbakning blandt dansk erhvervslivs førende virk-

somheder. Danes Worldwide arbejder i øjeblikket med en række projektidéer til, hvordan vi med vores

know-how inden for undervisning og netværk ude i verden yderligere

kan bidrage til fastholdelse af dygtige medarbejdere og dermed under-

støtte dansk erhvervsliv. Vi vil i kommende numre af DANES og gen-

nem øvrig kommunikation holde vores medlemmer orienteret om disse

tiltag.

Anne Marie Dalgaard

Generalsekretær

“Det handler om at være bedst i verden”D A N S K S A M V I R K E

D A N E S 3 2 0 1 2 5

P O R T R æ T I T E K S T: M A R I E Ø S T E R G A A R D K N u D S E N F OTO : P R - F OTO

Taler I dansk derhjemme?Det kan være svært for børn at holde fast i det danske sprog, når de bor i udlandet. De taler et andet sprog i skolen og måske et tredje blandt kammeraterne. Men selv om dagligsproget i hjemmet er dansk, er det ikke altid tilstrækkeligt til at opretholde og udbygge danskkundskaberne. Danes Worldwide tilbyder fjernundervisning i dansk sprog og kultur fra 0.-9. klasse-trin. undervisningen varetages af danske lærere, som også giver råd og vej ledning om den form for danskundervisning, der passer bedst til netop dit barn.

undervisningen er tilrettelagt, så børnene kan passe den ind ved siden af den almindelige skolegang. ’Timerne’ er skræddersyet til danske børn i udlandet og foregår online med brug af egenproducerede materialer på dvd. Det særlige ind-hold betyder, at børnene lettere kan glide ind i det danske uddannelsessystem, hvis det senere bliver aktuelt.

Læs mere om Danes Worldwides fjernundervisning på www.danes.dk eller ring +45 3332 0913.

Danes Worldwides fjern­

undervisning støttes af Mini­

steriet for Børn og Undervisning

og lever op til “Fælles mål for

dansk.” Det er muligt at af­

slutte fjernundervisningen med

Folkeskolens Afgangs prøve

(FSA).

6 D A N E S 3 2 0 1 2

Jazzfestivalen så dagens lys i 1979 og forventes i år at

tiltrække et publikum på op imod en kvart million dan-

ske og udenlandske deltagere. Mere end 1.000 koncer-

ter bliver afholdt både ude i det fri og inden døre på

spillestederne.

Jazzhus Montmartre

Stan Getz har været der. Herbie Hancock har været

der. Ligesom Jan Johansson, Oscar Pettiford, Sonny

Rollins, Ben Webster og mange, mange flere. I det hele

taget har stort set hele verdenseliten af jazzmusikere

spillet i de ydmyge og – dengang – røgfyldte lokaler i

Store Regnegade 19 i det indre København. Fra 1959

frem til den endelige lukning i 1976 var Jazzhus Mont-

martre stedet, hvor det skete.

Montmartre har en stolt tradition med jamsessions.

I 50’erne og 60’erne kom stjerner som Dizzy Gillespie,

Elvin Jones, Johnny Griffin og mange andre forbi ef-

ter deres koncerter i København og fortsatte festen. Og

heldigvis sker det stadig, at kendte navne dukker op på

Montmartre for at jamme – ikke mindst under jazzfe-

stivalen.

Tilbagevendende drømme om det hæderkronede

Jazzhus Montmartre har spøgt i årtier. I maj 2010 lyk-

kes det jazzpianisten og udedanskeren Niels Lan Doky

og hans ven, entreprenøren Rune Bech, at genåbne

Jazzhus Montmartre – på den oprindelige adresse, hvor

der i de mellemliggende år bl.a. havde været frisørsalon.

Niels Lan Doky flyttede hjem til Danmark og var i en

periode stedets musikchef, og Rune tog sig af driften.

Selv om Jazzhus Montmartre er et begreb for sig i in-

ternationale jazzmiljøer, så gør de kun 85 siddepladser

det naturligvis svært at få institutionen til at løbe rundt.

Betragtelige legater fra syv store fonde og tilskud fra Kø-

benhavns Kommune sikrede i juni 2011, at det legenda-

riske sted kan fortsætte i hvert fald frem til 2014.

Jazzhus Montmartre lever, ånder og har det i det

hele taget udmærket: Spillestedet er i høj grad med til

at trække endnu flere internationale topnavne til Co-

penhagen Jazz Festival og fortsætter selvfølgelig med

at bringe store jazznavne og nye unge talenter sammen

på scenen for at udvikle jazzmiljøet.

På et (foreløbig ukendt) tidspunkt begynder Store

TEKST: JESPER MALMOSE

Copenhagen Jazz Festival er lige om hjørnetDen internationalt kendte begivenhed finder i år sted fra den 6. til 15. juli og byder traditionen tro på store danske og udenlandske navne og en masse endnu ukendte kunstnere. Alle har de kærligheden til jazz til fælles – uanset stil.

I maj 2010 lykkedes det jazzpianisten og udedan-

skeren Niels Lan Doky og hans ven, entreprenø-

ren Rune Bech, at genåbne Jazzhus Montmartre

på den oprindelige adresse i Store Regnegade.

Stan Getz, Dexter Gordon og Ben Webster er

blandt de musikere, der skabte stedets legendari-

ske status.

August Rosen-

baum i Kunst-

foreningen Gl.

Strand. Fotograf:

Jonas Pryner

D A N E S 3 2 0 1 2 7

Regnegade 19 iøvrigt også at transmittere koncerter i

HD-kvalitet ud til hele verden via nettet.

Danske verdensnavne på scenen

Perioden fra 50’erne og op til 70’erne var jazzens glans-

periode i København. I en årrække havde Jazzhus

Montmartre en fast rytmegruppe med Kenny Drew

som pianist, Niels-Henning Ørsted Pedersen på bas og

Alex Riel på trommer. Jazzstjerner på turnévisit fik ak-

kompagnement – i verdensklasse.

Men fra 70’erne begyndte det at knibe med interes-

sen for jazz. Rock, pop og disco var mere populært især

blandt unge mennesker, og i 1976 måtte Jazzhus Mont-

martre dreje nøglen om.

En række mennesker forbundet med restauratør

Kay Sørensen – bedre kendt som Jazz-Kay – tog initia-

tiv til at åbne et nyt Jazzhus Montmartre. Denne gang

i Nørregade i København i den tidligere natklub Adlon.

Klubben var væsentligt større end den oprindelige, og

ikke mindst afløserens natdiskotek Mont’en fik godt tag

i et udvidet og yngre publikum.

Frem til sin død i 1991 fik Jazz-Kay jazzens ver-

denselite til at lægge vejen forbi Nørregade. Herefter

forsøgte forskellige andre musikere, bl.a. sangeren og

sangskriveren Anne Linnet, at videreføre spillestedet,

dog forgæves. I 1994 var det slut. Diskotekskæden Cra-

zy Daizy invaderede stedet. Men i mellemtiden var der

heldigvis dukket et nyt jazz-spillested op i København.

Copenhagen Jazzhouse

Copenhagen Jazzhouse – i dag bare Jazzhouse – åb-

nede i 1991 i Niels Hemmingsens Gade og var de næste

mange år stedet. Ikke kun for at høre jazz, men også for

at hygge sig på natdiskoteket, som hurtigt overtog det

gamle Mont’ens klientel.

Det store skybrud sommeren 2011 gik imidlertid –

mildt sagt – hårdt ud over Jazzhouse: Oversvømmel-

serne i kælderen medførte vandskader så store, at ste-

det først åbnede dørene igen den 1. juni 2012.

De store udenlandske navne

Koncerterne ved jazzfestivalen foregår også i år et hav

af steder – fra Det Kongelige. Teater til Kongens Have.

Jazzhouse og Montmartre lægger naturligvis lokaler til

mange af koncerterne. Listen over navne, der spiller i

jazzfestivalens 10 dage, er lang.

Hver dag skydes i gang af et gadeoptog med traditio-

nel New Orleans-jazz med Orin Brass Band. Og så går

Copenhagen Jazz-

house. Fotograf:

Jonas Pryner

8 D A N E S 3 2 0 1 2

det ellers løs over hele København fra om eftermiddagen

til ud på de små timer. Der er noget for enhver smag.

Sammen med Kenny Baron er Mulgrew Miller den

største nulevende pianist i den klassiske amerikanske

jazzklavertradition. Han giver tre koncerter i Jazzhus

Montmartre bl.a. sammen med Jesper Lundgaard og

Alex Riel.

På Det kgl. Teaters gamle scene kan man høre den

amerikanske saxofonist Wayne Shorter. Han regnes for

en af jazzens mest betydningsfulde kunstnere og kom-

ponister og har tidligere spillet med Miles Davis. Han

grundlagde fusionsjazz-gruppen Weather Report.

Den 84-årige altsaxofonist Lee Konitz er muligvis

den fornemste repræsentant for moderne cool jazz. På

Betty Nansen Teatret kan man høre Lee Konitz & The

Kenny Warner Quartet med danske Benjamin Koppel

– han og Konitz vil sammen udforske og udvikle cool

jazz’en på tværs af generationerne.

De store danske navne

I rækken af danske jazz-personligheder, som optræder

på festivalen, møder vi både nye talenter og hæderkro-

nede navne. Sidstnævnte kategori tæller fx sangerin-

der som Marie Carmen Koppel, Caroline Henderson

og Cæcilie Norby – sågar Gitte Hænning. Også Jesper

Thilo Quartet og Niels Jørgen Steens A-team hører til

blandt de velkendte navne.

Blandt de nye aktører på banen finder man fx den

25-årige pianist August Rosenbaum, som på kort tid

har markeret sig som førende i sin generation. August

Rosenbaum har modtaget en række priser og legater

såsom Jacob Gades Legat, BG Fonden, Augustinus

Fonden og Wilhelm Hansen Fonden. Han blev kåret

som Årets Nye Danske Jazznavn ved Danish Music

Awards 2010 for debutudgivelsen Beholder.

Derudover kan nævnes sangerinden Sinne Eeg, som

med sit personlige aftryk af blødt mørke holder den

skandinaviske melankoli fuldt i hævd i sin musik.

Programmet for Co-

penhagen Jazz Festi-

val: www.jazz.dk

Andre bud på rele-

vante links:

www.jazzhusmont-

martre.dk,

www.jazzhouse.dk,

www.drop-inn.dk,

www.lafontaine.dk,

www.jazzklubben.dk,

www.kroegershave.dk,

www.nyhavn.dk,

www.dr.dk/koncert-

huset,

www.jazzikirkehaven.

dk.

Sonny Rollins i Det

Kgl. Teater. Fo-

tograf: Kristoffer

Juel Poulsen

Oumou Sangaré i

Pressen (Politikens

Hus). Fotograf:

Kristoffer Juel

Poulsen

D A N E S 3 2 0 1 2 9

PORTRæT I TEKST: ØIVIND HOLTERMANN

De fleste danskere har nok på et eller andet tidspunkt

kørt, cyklet eller gået forbi nummer 35 på H.C. Ander-

sens Boulevard. Men de færreste ved, at Carlsbergfon-

det – der har aktiemajoriteten i Carlsberg A/S – holder

til her, sammen med Det Kgl. Danske Videnskabernes

Selskab. På matriklen bliver der truffet beslutninger

om dansk forskning, som vil påvirke Danmark langt

ind i fremtiden.

Uret viser 8:25 og trafikken er endnu ikke kommet

helt op i gear. Men Flemming Besenbacher står ved sit

hæve-sænke bord og er i fuld sving i hjørnekontoret.

Dybt optaget af både skærm og papirer foran ham,

beder han kortfattet DANES’ udsendte tage plads ved

mødebordet med nogle papirer, tre danskvand i spredt

flok og, hist og her, fem bortløbne bordskånere.

”Tag bare en vand, hvis du har lyst.”

Professor Flemming Besenbacher er meget mere

end ’kun’ Carlsberg. Hans forskning i nanoteknologi

er internationalt anerkendt, og han er i flere sammen-

hænge blevet udnævnt som Danmarks vigtigste forsk-

ningskapacitet med begrundelser såsom “Den danske

forsker inden for teknik og videnskab, som landet dår-

ligst kan undvære.”

Han har, ikke overraskende, også travlt denne mor-

gen.

Globalt kapløb om viden

Besenbacher har en baggrund som professor i fysik på

Århus Universitet.

Hvordan begyndte dit usædvanlige netværk i

Kina?

“Det var lidt en tilfældighed. Jeg var inviteret til en

konference derude i 1990 og får en henvendelse fra

professor Bai Chunli. Han ville gerne have, at en af

hans studerende kunne komme over til os som ph.d.-

studerende – så vedkommende kunne lære noget af os.

Og det var han selvfølgelig meget velkommen til. I dag

er han en af mine gode venner og nu præsident for Chi-

nese Academy for Science. Det er en ret indflydelsesrig

post, fordi det er den instans, der lægger Kinas forsk-

ningsbudgetter de næste fem år frem,” siger Besenba-

cher på et jysk, der kan spores til Horsens – men med

en hurtighed, der ikke høres så tit i Danmark.

Professor Bai Chunli, der tilbage i 1990 besøgte År-

hus Universitet for første gang da hans studenter skulle

integreres i dansk nanoforskning, er i dag æresprofes-

sor på Århus Universitet og er netop blevet indvalgt

som udenlandsk medlem i Videnskabernes Selskab.

Forskning i nanoteknologi er international, og klo-

den rundt pågår et benhårdt kapløb om at opnå den

bedste viden og fremmeste innovation.

Carlsbergs nye bestyrelsesformand var også fra før-

ste færd engageret i stiftelsen af Sino-Danish Center

for Education and Research lidt uden for Beijing. SDC

er et nyt fællesprojekt mellem samtlige danske univer-

siteter og Chinese Academy of Science, som starter op

Carlsbergs topmoderne fyrtårnFlemming Besenbacher er bryggerigigantens nye bestyrelsesformand og blandt ver-dens mest anerkendte forskere i nanoteknologi. Hans store netværk kloden rundt inkluderer præsidenten for Chinese Academy of Science, der har ansvaret for Kinas forskningsbudget de næste 5-10 år.

Carlsberg A/S

er verdens fjerde

største bryggeri.

Det omsætter for

ca. 66 mia. kr.

årligt og har cirka

41.000 medarbej-

dere. Virksomhe-

dens hovedmarke-

der er i øjeblikket

Vesteuropa, Øst-

europa/Rusland

samt Asien. Indtje-

ningen fordeler sig

med henholdsvis

cirka 40%, 40% og

20%.

1 0 D A N E S 3 2 0 1 2

dette efterår. Det første hold studerende på SDC bliver

blandt fremtidens kandidater i en række højtspecialise-

rede samfunds- og naturvidenskabelige fag – med tæt

indsigt i og sans for både østlige og vestlige forhold og

behov.

Hovedformålet for den dansk-kinesiske vidensin-

stitution er at styrke de to landes samarbejde omkring

forskning, kandidatuddannelser og ph.d.-forløb. De

cirka 500 danske virksomheder, som er aktive i Kina,

kan hos SDC hurtigt skabe kontakt til kommende kine-

siske forskere og erhvervsfolk, og også danske talenter

med globalt vovemod og ambitioner har her en helt unik

platform.

“Jeg har fulgt med i politikernes og embedsmænden-

des detaljerede forhandlinger, og når der har været små-

problemer undervejs, har jeg fået en henvendelse – om

jeg ikke kunne tale med mine kinesiske venner. Mine tæt-

te kontakter derude har nok hjulpet til at åbne nogle døre,

når ting var ved at stramme lidt til i forhandlingerne.”

En vidtrækkende kronik

En af de helt store milepæle i Besenbachers omfattende

forskervirke er hans lederskab af Århus Universitets In-

terdisciplinært Nanoscience Center (iNANO), som han

var initiativtager til og stiftede i januar 2002. I dag er

iNANO et globalt kraftcenter for den teknologi, som

spås at føre til den næste industrielle revolution.

Besenbacher har siden 1990 været i Kina mindst 30

gange, og hans stærke bånd i “riget i midten” er nu på et

niveau, hvor Danmark har svært ved at følge med:

“Hvor jeg tidligere havde relativt få kinesiske ph.d.-

studenter, som jeg finansierede, er jeg i dag i den situa-

tion, at jeg har en hel række yderst talentfulde og hårdt

arbejdende kinesiske studenter, der – nu med egne pen-

ge fra Kina – kommer for at foretage ph.d.-stipendier

her i min gruppe. Jeg er nødt til at sige, at vi i øjeblikket

ikke kan tage flere ind.”

Besenbacher var sammen med en række andre dan-

ske erhvervsfolk og forskere med daværende viden-

skabsminister Helge Sander på dennes første rejse til

Kina i 2007. Ombord i flyveren hjem talte professor

Flemming Besenbacher, professor Klaus Bock (Dan-

marks Grundforskningsfond, red.) og professor Børge

Diderichsen (Novo Nordisk Forskningschef, red.) om

Danmarks behov for en national Kina-strategi. Kort ef-

ter hjemkomsten skrev de sammen en kronik til Berling-

ske Tidende med følgende advarende ordlyd:

I dag bevæger Kina sig i galop og ligger nu i det in-

ternationale førerfelt indenfor videnskab og teknologi.

I Danmark valgte vi det jævne luntetrav, som natur-

ligvis bringer os fremad, men på den globale vædde-

løbsbane falder vi tilbage. Det gælder ikke mindst i den

internationale kamp om de bedste talenter (...) Vi har

behov for en markant styrkelse af samarbejdet på om-

råder af fælles strategisk interesse. Men ’the window of

opportunity’ lukkes langsom til, mens Kina udbygger

sine samarbejder med mange andre lande og distance-

rer sig fra dem, der ikke er hurtige og beslutsomme og

investerer i fremtiden.

En dansk Kina-strategi så dagens lys året efter.

I følge Carlsberg-

fondets fundats skal

fondet skal have

mindst 51% af stem-

merne og eje mindst

25% af aktiekapitalen

i Carlsberg. Fondets

bestyrelse udpeges af

Det Kongelige Viden-

skabernes Selskab,

og de fem professorer

der udgør Carlsberg-

fondets bestyrelse er

samtidig medlem-

mer af bestyrelsen

for den børsnoterede

virksomhed Carlsberg

A/S.

Carlsberg er med-

sponsor ved de

europæiske me-

sterskaber i fod-

bold, EURO 2012.

Den direkte ad-

gang til millioner

af publikummer

har, ifølge dansk

presse, kostet cirka

en kvart milliard

kr.

D A N E S 3 2 0 1 2 1 1

Besenbacher er i dag æresdoktor på otte kinesiske

universiteter og Einstein professor ved Chinese Aca-

demy of Science. Han modtog i januar 2012 (som den

hidtil eneste skandinav) Chinese Academy for Science’s

Hædersbevisning for Internationalt Forskningssam-

arbejde:

Professor Besenbacher har spillet en betydelig rolle

for skabelsen af en gensidig strategisk videnskabelig

og teknologisk udvikling mellem Danmark og Kina.

Carlsbergs bestyrelsesformand er et internationalt

kardinalpunkt for dansk forskningsliv. Mere konserva-

tivt kan det næppe siges.

“Om kronikken var den udløsende faktor, skal jeg

lade være usagt – men den var nok med til at plante det

frø, der blev til den danske Kina-strategi.”

Er Danmarks position i Kina bedre i dag end i 2007

– sammenlignet med andre europæ…

“Ja, klart bedre! Og på grund af især tre forhold: De

danske universiteter er blevet bedre til at styrke bånde-

ne, og danske virksomheder sælger nu ikke kun til, men

etablerer sig og opfører forskningsafdelinger – for ek-

sempel Novo Nordisk, Novozymes, Danfoss og Grund-

fos. Og så har man på ministerniveau søgt at etablere

rigtig gode samarbejder med Kina indenfor fx forsk-

ning,” tænker, overvejer og konkluderer han lynhurtigt.

Afbrydelser kan være på sin plads, når et spørgsmål er

opfanget i god tid før dets sidste ord. Man bliver ikke

’bare lige’ professor i nanoteknologi.

Det gør ondt at være bedst

Besenbachers interesse for naturvidenskab startede til-

bage i folkeskolen, i matematik-universet:

“Jeg syntes regning var sjovt og regnede forud i reg-

nebøgerne, og mine lærere gav mig så nye bøger, som

jeg kunne regne videre i. Når man synes noget er sjovt,

er det ofte, fordi man har talent for det.”

Caroline Wozniackis navn kommer på banen, og Be-

senbachers blik ryger endnu et niveau op i intensitet:

“Flere har kigget skævt til hende, fordi hun siden

barnsben har trænet rigtig meget med sin far. Men husk

nu at, selvom du har et talent, bliver du kun rigtig god

til fx tennis, hvis du træner og træner og træner – det

samme gælder inden for forskningsverdenen,” siger han.

“Det skal simpelthen gøre ondt en gang imellem.

Det koster og kræver hårdt arbejde at blive blandt de

bedste i verden.”

En tur hen over Danmark

Carlsbergs nyvalgte fyrtårn, der for længst har trukket

omverdenens interesse til Danmark, har flere gange

gennem årene været ude i medierne med kras kritik af

blandt andet Danmarks udlændingedebat, langstrakt

dansk visumbehandling og andet, som er med til at

nedsætte chancen for spirende internationale forsk-

ningssamarbejder.

“Debatten om udlændinge herhjemme har nogle

gange været dybt bekymrende, fordi det er klart, at et

lille land som Danmark skal være åbent overfor alle ta-

lenter, som kommer hertil. Jeg ved godt, at bagsiden

af medaljen er, at nogle kommer hertil uden den ud-

dannelse, vi behøver – og det giver selvfølgelig nogle

overvejelser om, hvordan vi skal tilpasse vores vel-

færdssystem til at integrere dem. Men det er en diskus-

sion, vi må kunne tage på en ordentlig måde. Det er helt

afgørende for det danske samfund, at vi er åbne for at

tiltrække dygtige udenlandske talenter hertil. Diskus-

sionen om grænsebommene var en af de mest grænse-

overskridende længe. En ekstremt uheldig symbolpo-

litik, der dybest set ikke havde nogen reel betydning,

men som skadede Danmarks omdømme i verden,” si-

ger Besenbacher og tilføjer:

“Jeg synes, det er fremragende, at vi nu har fået en

anden tone i udlændingedebatten. Folk i Danmark la-

Carlsberg A/S er ver-

dens fjerde største

bryggeri, omsætter

for ca. 66 mia. kr.

årligt og har cirka

41.000 medarbej-

dere. Virksomhedens

hovedmarkeder er i

øjeblikket Vesteuropa,

Østeuropa/Rusland

samt Asien, hvor ind-

tjeningen er fordelt

nogenlunde med hen-

holdsvis 40%, 40% og

20%. Carlsberg har 41

bryggerier og 7.100

ansatte i Kina.

Carlsbergs labo-

ratorier blev

grundlagt i 1875

og er vidt om en

anerkendt insti-

tution: Forskning

i isolering af det

første gærmole-

kyle ligger eksem-

pelvis til grund for

PH-skalaen.

1 2 D A N E S 3 2 0 1 2

der til at have indset, at den kraftige italesættelse af ud-

lændinge ikke er noget, der tjener til Danmarks ære, i

den globaliserede verden vi lever i.”

Hvordan har et trecifret antal årlige rejsedage ude

i verden præget dig, personligt?

“Jeg har nok fået et andet syn på Danmark, end hvis

jeg var blevet på Århus Universitet. Det er altid godt at

komme ud og se, hvor fantastisk og homogent et land

Danmark er. Men jeg må så også sige, at vi i Danmark

må tage diskussionen om, hvorvidt vi ikke på nogle om-

råder er ved at blive lidt for forkælede,” siger forskeren

og erhvervsmanden med henvisning til blandt andet

den demografiske udvikling med færre skatteydere og

flere og flere på overførselsindkomster og efterløns-

reformen, som det tog politikerne “meget lang tid” at

indføre.

“Jeg synes, vi har et fantastisk velfærdssystem i

Danmark, men vi skal konstant udfordre os selv og se

på hver eneste af de offentlige ydelser: Kunne det mon

skrues sammen på en lidt anden måde?”

En af Besenbachers personlige udfordringer er at lære

kinesisk:

“Jeg forsøgte faktisk for noget tid siden at tage sådan

et internetbaseret kursus, men kinesisk er ikke nemt –

dét kan jeg godt sige dig. Min tid er desværre ikke til

det i øjeblikket, men jeg har det stadig på min liste over

ting, jeg rigtig gerne vil.”

Det er ikke småting, der sandsynliggør, at den øver-

ste chef for en af Danmarks største virksomheder på et

tidspunkt udtaler sig i internationale medier om inno-

vativ forskning – på kinesisk.

Blå bog

• Født 1952 i Horsens. Gift med Bente Besenbacher.

Parret bor i Hasle og har to voksne børn.

• Kandidatgrad i fysik ved Århus Universitet i 1978,

Dr. Scient i 1994 og professor siden 1996.

• Gennem karrieren aktivt involveret i samarbejde

med forskningsinstitutioner i (bl.a.) USA, Kina,

Tyskland, Italien, Schweiz, Japan og Canada. Har

modtaget over 40 ærestitler i ind- og udland for sin

forskning.

• Etablerede i 2002 Århus Universitets Interdisci-

plinært Nanoscience Center (iNANO) der er blandt

verdens førende forskningscentre inden for nano-

teknologi.

• Medlem af det Kongelige Danske Videnskabers

Selskab siden 1994.

• Udpeget til æresprofessor ved Kinas Akademi for

Videnskab i 2009. Modtog akademiets hæderspris i

januar 2012.

• Har publiceret mere end 500 artikler (bl.a. et tocif-

ret antal i Nature og Science).

• Anmelder ved 15 internationale forskningstidsskrif-

ter.

• Medpart i 19 patenter.

• Medlem af Carlsbergfondets og Carlsbergs bety-

relse siden 2005. Formand for Carlsbergfondet pr.

1. januar 2012 og bestyrelsesformand for Carlsberg

A/S siden generalforsamlingen i marts 2012.

Ligger Carlsbergs

hovedsæde stadig i

Danmark om ti år?

”Ja!”

Også om tyve år?

”Ja! Carlsberg er en

international virk-

somhed med stærke

danske rødder. Den

er ikke til salg,” siger

Flemming Besenba-

cher til DANES.

D A N E S 3 2 0 1 2 1 3

Egentlig ville Torsten Geelan gerne læse videre i Danmark.

Efter at have taget en bachelor i økonomi og samfundsvi-

denskab på Manchester University viser det sig imidlertid

at være nemmere for ham at komme ind på sociologistu-

diet på et af verdens topuniversiteter i Cambridge end på

et dansk universitet. Da han i 2010 er færdig med sin ma-

stergrad støder han ind i det samme problem.

“Jeg ville gerne ind på ph.d.-programmet i Danmark,

men min master kunne ikke oversættes til en kandidat-

grad, så jeg skulle starte helt forfra på kandidatuddan-

nelsen. Det ville betyde, at jeg spildte næsten to år, og

hvis man gerne vil være forsker, så giver det ingen me-

ning,” siger Torsten Geelan, der i dag er i gang med en

ph.d.-grad i sociologi på Cambridge Universitet.

“Jeg ville nok være taget hjem til Danmark, hvis jeg

kunne have fået meritoverført min mastergrad, for det

er noget nemmere at tage en ph.d. i Danmark end i Stor-

britannien, hvor du ofte skal finansiere en del af studi-

erne selv,” siger Torsten Geelan, der på baggrund af sine

egne oplevelser har dannet Mentor Academicus – en

forening for danske studerende i udlandet – og desuden

er Danes Worldwides eksterne studievejleder. Gennem

sit arbejde ser han ofte danske studerende, der efter at

have taget en hel bachelor eller kandidat i udlandet stø-

der ind i forhindringer i det danske uddannelsessystem.

Meritgaranti

Det er op til de faglige miljøer på universiteterne, hvilke

krav studerende med udenlandske eksamener skal leve

op til. Chefen for Det Internationale Kontor på Køben-

havns Universitet, John E. Andersen, undrer sig over,

at de danske studerende har svært ved at komme hjem

igen, når der er brug for højtuddannede med interna-

tionale erfaringer.

“Vi har godt af at få folk ind, som har en mere inter-

national baggrund. For deres egen skyld skal de have de

nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen,

men hvis de ellers har en uddannelse, der

minder om den danske, så burde de jo kun-

ne komme ind og tage eventuelle manglen-

de kurser. Men sådan spiller klaveret ikke

nødvendigvis ude på fagene,” siger John E.

Andersen.

Uddannelsesminister Morten Østerga-

ard mener, at der bør være en meritgaranti

for danske studerende, der har SU og ud-

landsstipendie med til udlandet.

“Det er afgørende, at man som studeren-

de har en garanti for, at man kan komme

tilbage og bruge sin uddannelse, når man

kommer hjem,” siger Morten Østergaard. Han tør ikke

sige præcis, hvornår en sådan garanti vil kunne træde i

kraft.

Bureaukrati frem for kvalitet

Det vil dog også med en meritgaranti være op til uddan-

nelserne at vurdere, hvad der kan opnå merit.

“Det er de danske universiteter, der har ansvaret for,

at uddannelsernes niveau er bevaret også selv om en del

af uddannelsen er taget i udlandet. Derfor er løsningen

ikke at fratage dem ansvaret for merit for udenlandske

uddannelser. Men der skal være mulighed for mobilitet

i alle studieordninger,” siger Morten Østergaard.

Men de danske universiteters kontrol af udenland-

ske eksamener har ofte mere at gøre med bureaukrati

end med kvalitetssikring, mener Torsten Geelan. Han

undrer sig over, at uddannelsesminister Morten Øster-

gaard opfordrer alle studerende til at tage til udlandet.

“Det giver jo ingen mening at opfordre de studeren-

de til at tage til udlandet, hvis der bliver lagt forhindrin-

ger ud, når de vender hjem igen,« siger han og tilføjer:

»Det er som om, man har glemt, at de studerende også

skal kunne komme tilbage og få meritoverført deres

udenlandske studier på rimelig vis.”

Bureaukrati hindrer højtuddannede i at vende hjemDanskere med en udenlandsk universitetsuddannelse kan have sværere ved at læse videre på danske universiteter end ved topuniversiteter i udlandet. Uddannelses-minister opfordrer danske universiteter til at være mere fleksible.

TEKST: LISE RICHTER

Kilder: Mobilitets-

statistik for de videre-

gående uddannelser

2009-10 fra Styrelsen

for universiteter og

internationalisering.

Beregninger fra

Universitets- og Byg-

ningsstyrelsen.

“Uvisheden om,

hvad din udenland-

ske uddannelse kan

bruges til, gør det

uoverskueligt for

mange at vende

hjem igen. Det er

ofte grundlaget for,

at man efter endt

uddannelse bliver

i udlandet,” siger

Torsten Geelan,

Danes Worldwides

studievejleder.

1 4 D A N E S 3 2 0 1 2

“Når du oplever sådan noget her igen og igen, så bli-

ver det svært at forestille sig at vende tilbage til Dan-

mark,” mener Torsten Geelan.

Statistikken giver ham ret: Antallet af unge med en

ph.d. eller kandidatgrad, der udvandrer fra Danmark,

har været stigende det sidste årti. Kun halvdelen af de

danske studerende, der tog en længerevarende uddan-

nelse i udlandet, er vendt hjem til Danmark otte år efter.

“Uvisheden om, hvad din udenlandske uddannelse

kan bruges til, gør det uoverskueligt for mange at vende

hjem igen. Det er ofte grundlaget for, at man efter endt

uddannelse bliver i udlandet,” siger Torsten Geelan.

Uddannelsesministeren mener, de studerende bør

kunne være trygge ved, at hvis de rejser ud , så vil de også

kunne bruge deres uddannelse, når de vender hjem.

“Hvis folk ikke kan få anerkendt den uddannelse, de

har taget i udlandet, så finder de andre steder at bruge

den. Derfor er det vigtigt, at uddannelserne arbejder

på at blive mere fleksible og mindre bureaukratiske, så

de danske studerende kan komme hjem og bidrage til

vækst og velfærd,” siger Morten Østergaard.

John E. Andersen mener, der stadig er store barri-

erer for at uddanne sig på tværs af de europæiske lande

på trods af forsøget på at gøre uddannelser mere sam-

menlignelige via f.eks. det fælles point system ECTS.

“Vi må blive bedre til at bruge de instrumenter, som

Bologna-processen har givet os, for det er jo beklageligt,

hvis dygtige danske studerende ikke uden problemer

kan vende hjem til Danmark,” siger John E. Andersen.

Fakta om studerendes internationaliseringAntallet af danske studerende, der tager en hel uddannelse i udlandet, er faldet med 18 procent fra 2001 til 2010. Siden 2008, da udlands-

stipendiet blev en realitet, er der sket en mindre stigning. Det betyder, at danske studerende har mulighed for at modtage både SU og uddan-

nelsestaxameter, mens de læser på en udenlandsk uddannelse. Antallet af danske studerende, der tager et studieophold i udlandet eller læser

en hel uddannelse, er steget med 21 pct. siden 2006.

Det samlede antal af internationale studerende i Danmark stiger fortsat. Det er især antallet af internationale studerende, der tager en hel

uddannelse i Danmark, der er stigende. Antallet af internationale studerende i Danmark er steget med 40 pct. siden 2006.

Langt flere danske kandidater og ph.d-studerende er udvandret de sidste ti år. Det er især studerende fra samfundsvidenskabelige og

tekniske uddannelser, der udvandrer. Cirka halvdelen var ikke vendt hjem til Danmark efter otte år i udlandet.

Lise Richter er fastan-

sat journalist på Dag-

bladet Information

og har uddannelse

og forskning som sit

stofområde.

D A N E S 3 2 0 1 2 1 5

Kirsten Drejer er Symphogens medstifter og direktør,

og gjorde for flere år siden netop det, som eksperter

ikke mindst bønfalder danske biotekvirksomheder om:

Sats på USA og invitér internationale kapaciteter ind i

jeres virksomheder!

Men før vi skal forbi Tokyo og San Francisco, og ind

på livet af en særlig branches krise, skal vi tilbage til

dengang, den tidligere forsker og nu usædvanlige di-

rektør gik i folkeskole:

“Jeg havde en god veninde i 5. klasse i Kolding, som

havde sukkersyge, og derfor meget mindre frihed, end

jeg selv – fx når vi skulle til fester. Jeg fulgtes tæt med

hende indtil gymnasiet og syntes medicin mod sukker-

syge var enormt spændende”.

Kirsten Drejers tidlige interesse for biologi, fysik og

kemi førte til en cand.pharm.-titel og siden en ph.d.-

grad i farmakologi. Hun fik en forskerstilling i Novo,

hvor hun endte med at lede afdelingen for diabetes-

forskning. Men hendes virkelyst rakte endnu længere

ud:

“Jeg har altid haft et iværksætterfrø i maven. I

1990’erne begyndte der at gro en underskov op med

små forskningsvirksomheder, så det pludselig blev mu-

ligt at starte sin egen lille biks, selvom man arbejder

indenfor lægemiddelforskning som jo koster milliar-

der af kroner og først giver indtægter mange, mange år

senere,” beretter Symphogens medstifter, som også er

bestyrelsesmedlem i Højteknologifonden og Vækstfon-

den, til DANES.

Novo bakkede fra begyndelsen op om Kirsten Dre-

jers projekt og investerede den første afgørende kuvø-

sekapital. Ved sin afskedsreception på Novo erklærede

Kirsten Drejer, at ”nu flytter jeg hjemmefra, for jeg har

været her i 18 år og som attenårig er man stor nok til at

klare sig selv.” Novos investering var en vigtig blåstemp-

ling af, hvad den bortfløjne medarbejder havde for.

Symphogen vurderes i dag at være cirka tre milliar-

der kr. værd, men Kirsten Drejer kalder selv succesen

for ”en lille virksomhed på en stor bane”. Hun tilføjer,

med eftertryk, at der bag Symphogen står ”et usædvan-

ligt team”.

Dansk biotek – med udedanske briller

Biotek-branchen trak indtil for 3-4 år siden rigtig store

investeringssummer til sig både her og der. Men fi-

nanskrisen har været dyster for biotek og er det stadig:

Det koster milliarder af kroner at udvikle lægemidler,

og tidsomfanget frem til en eventuel succesfuld god-

kendelse tælles i halve og hele snese år. Dertil kommer

endnu et særtræk, fordi der i biotek ingen garantier er:

”Når der er generel økonomisk krise, er der endnu mere

krise for særligt risikofyldte brancher som biotek helt

sikkert er. Det er et grundvilkår i biotek-branchen, at

meget ikke lykkes,” siger Kirsten Drejer.

Dansk biotek-pioner Biotek-virksomheder verden over er særlig hårdt ramt af finanskrisen. Alligevel har danske Symphogen kunnet tiltrække det største antal investor-millioner i Europa nogensinde. Ny kræftmedicin og internationalt udsyn er baggrunden.

TEKST: ØIVIND HOLTERMANN

”Jeg opfatter mig selv som

en bedaget forsker, som

primært beskæftiger sig

med forretning og sikrer, at

der er penge nok til at drive

virksomheden videre de næ-

ste mange år. Men jeg havde

ikke kunnet rejse mange

hundrede millioner kroner

fra investorer, hvis ikke jeg

havde min forskerbaggrund:

Den giver troværdighed,

når jeg taler med investorer.

Man skal vide, hvad man

snakker om. Det er forsk-

ning, vi sælger.”

1 6 D A N E S 3 2 0 1 2

Berlingske Tidende bragte i begyndelsen af 2012 et

eksklusivt interview med udedanskeren Jan Leschly,

der siden begyndelsen af firserne har haft fast adresse

i USA. Med sin tidligere erfaring fra Novos koncerndi-

rektion og en toppost i SmithKline-Beecham (verdens

fjerdestørste medicinalkoncern, red.) kender han til op

og ned i verdens biotek- og medicinalindustri. I inter-

viewet beskriver han danske biotek-selskabers kend-

skab til det vigtigste biotek-marked, USA, som ”ofte i

bund”. Det er et problem, for mange danske biotek-

virksomheder kører nu på vågeblus og sætter projekter

på standby.

“Hvis det skal have vores interesse, skal selskabet

satse på det amerikanske marked. Men mange mangler

forståelsen for, at det er nødvendigt med kompetencer

udefra for at tiltrække amerikansk kapital,” lyder Jan

Leschlys analyse af dansk biotek anno 2012. Han til-

føjer, at ”Science i Danmark er fabelagtig. First Class.

Problemet i Danmark er at videreudvikle og kommer-

cialisere produkterne.”

I dag er Jan Leschly partner i venturefonden Care

Capital, som hvert år investerer i stribevis af bioteksel-

skaber. Han kritiserer den danske biotekbranche for

delvist selv at være skyld i ikke at kunne tiltrække hårdt

nødvendig investorkapital: Mange ledelser i danske

biotek-selskaber har ikke været lydhøre nok for argu-

menter til fordel for at hente kompetencer udefra, og

mange ville kunne nyde godt af at oprette små filialer

i USA med medarbejdere, der kender markedet og har

gode netværk.

Det var ikke Symphogen, Leschly havde i tankerne

med sin kritik af biotek i Danmark. Tværtimod.

”Vi var de første, der på globalt plan sagde, at det er blandinger af

monoklonale antistoffer, som er vejen frem: Fjenden skal omkred-

ses. Det er ikke nok bare at ramme ét sted, for hvis det er en kræft-

celle, så ændrer den sig og finder nye måder at overleve på,” siger

Symphogens medstifter og direktør, Kirsten Drejer.

D A N E S 3 2 0 1 2 1 7

Da Kirsten Drejer kort efter stiftelsen af Symphogen

i 2000 rejste til USA, var det for at knytte kontakter og

sondere samarbejdsmuligheder.

Symphogens første internationale samarbejdspart-

ner blev i 2006 ”meget usædvanligt” den japanske me-

dicinalvirksomhed Meiji. Året før havde Symphogen

oprettet en lille filial i New Jersey med to amerikanske

medarbejdere specialiseret i biotek-markedet, dér – to

år senere bar det amerikanske fokus da også frugt, nu

med et samarbejde med Genentech (en del af medici-

nalgiganten Roche Groupe, red.).

Symphogens bestyrelse er, med Kirsten Drejer, otte

mand høj, og flertallet er hentet ind fra udlandet.

Biotek­særtræk

Du har tæt kontakt til biotek i bl.a. Japan, Danmark

og USA: Hvad karakteriserer generelt de tre landes

biotekbrancher?

“Jeg var med en delegation i Japan i 2004 og præ-

senterede Symphogen, og der sad nogle forskere fra

Meiji med megen forstand på infektionssygdomme.

De kunne se, at Symphogen var på rette spor, og det

var netop dem, som fik samarbejdet i stand. Men japa-

nere er traditionelt set enormt konservative og bange

for at lave noget som ikke er gennemprøvet. Jeg ville

ikke overveje at stifte en virksomhed som Symphogen i

Japan. At starte en biotek-virksomhed dér er en utæn-

kelig tanke. En anakronisme,” siger hun uden tøven.

“Jeg har set rigtig mange samarbejder mellem bio-

tek-selskaber, som ikke er lykkedes. Og når man går ind

og analyserer, hvorfor det ikke gik, så skyldes det aldrig

substansen, men derimod altid de menneskelige rela-

tioner. Derfor er det vigtigt for os ved nye samarbejder,

at kemien mellem os som mennesker klinger godt fra

starten. Det er en væsentlig faktor for mig som leder,

at medarbejderne ved et samarbejdsprojekt sætter sig

ind i fx den lokale kultur. Vi har haft kulturantropolo-

ger med forstand på Japan til at give os den mest basale

indsigt i de grundlæggende forskelle mellem dansk og

japansk kultur. I Danmark har vi en meget antiauto-

ritær ledelsesstil, og medarbejdere er meget selvstæn-

dige …”

“De store medicinalvirksomheder leder konstant

efter gode forskningsprojekter som de kan investere i.

For de ved godt, at radikal innovation kommer fra de

små biotekselskaber. De er selv bedst til små inkremen-

telle forbedringer.”

Kirsten Drejer er af flere grunde glad for at have ho-

vedsæde i Danmark:

“Fordelen ved at være en biotek-virksomhed i Dan-

mark er især arbejdskraftens meget høje kvalitet – den

er meget selvstændig, ansvarsfuld og loyal. Hvis Sym-

phogen lå i Boston, ville medarbejderne hele tiden

modtage overbydende jobtilbud med større gennem-

træk som resultat. Sådan er det ikke i Danmark. Til

gengæld er der langt mere kapital i USA, og arbejds-

kraftens kvalitet er langt mere mangfoldig.”

“Danske forskere er meget kreative og innovative,

men Danmark har ikke samme gunstige rammevilkår

som mange steder i udlandet. Og især i USA er der me-

get mere kapital og flere, der kan støtte op, hvis du har

en god ide.

For det andet er det accepteret i USA, hvis din virk-

somhed ikke lykkes med sit forehavende. Sker det

samme i Danmark udråbes det straks i pressen som

en katastrofe grundet dårlig ledelse. Her kan Danmark

og dansk presse lære noget at USA – vi har brug for

serielle iværksættere, og der bør være forståelse for at

ikke alle forskningsprojekter lykkes. Det er, igen-igen,

et grundvilkår i biotek-branchen, at meget ikke lykkes.”

Symphogen er rekordholder

Nu er Symphogen ikke længere en opkomling. Det kom

massivt til udtryk, da den amerikanske venturefond

Essex Woodlands, Novo A/S og det danske pensions-

selskab PKA i januar 2011 satte for yderligere 100 mil-

lioner euro tillid på højkant i Symphogen.

Kirsten Drejer: ”Vi

var de første, der på

globalt plan sagde,

at det er blandinger

af monoklonale

antistoffer, som er

vejen frem: Fjenden

skal omkredses – det

er ikke nok bare at

ramme ét sted, for hvis

det er en kræftcelle,

så ændrer den sig og

finder nye måder at

overleve på. Vi har hele

tiden arbejdet ud fra

dén ide. Vores kritikere

har undervejs skreget

os ørerne fulde om,

at ’det er naivt og det

rene utopi’.

’Det er sådan set

meget godt tænkt’,

hører vi nu fra flere og

flere.”

“Danske forskere er meget kreative og innovative, men Danmark

har ikke samme gunstige rammevilkår som mange steder i ud-

landet. Og især i USA er der meget mere kapital og flere, der kan

støtte op, hvis du har en god ide.”

1 8 D A N E S 3 2 0 1 2

“Det er ikke alene et rekordstort beløb i dansk bio-

tek. Det slår også, hvad det tidligere er lykkedes noget

ikke-børsnoteret europæisk selskab at rejse,” lød det

om Symphogens bedrift dagen efter i Berlingske.

Oplever du i dag dig selv som primært forsker eller

entreprenør?

“Jeg opfatter mig selv som en bedaget forsker, som

primært beskæftiger sig med forretning og sikrer, at der

er penge nok til at drive virksomheden videre de næ-

ste mange år. Men jeg havde ikke kunnet rejse mange

hundrede millioner kroner fra investorer, hvis ikke jeg

havde min forskerbaggrund: Den giver troværdighed,

når jeg taler med investorer. Man skal vide, hvad man

snakker om. Det er forskning, vi sælger.”

“Det koster i dag cirka 200 mio. kr. om året at drive

Symphogen, og foreløbig tjener vi ingenting. Men når

vi kommer gennem nåleøjet og kan vise, at patienter

har stor glæde af vores produkter, vil pengestrømmen

forhåbentlig vende og tilføre rigtig store beløb den an-

den vej.”

Tlf (+45) 62 21 81 44 mail: eh@taxfreecars.dk

Taxfree billeje i Danmark

Billigere bille

je...

men samme gode service

som “alle de store”!

Herlufsholm – en dansk skole med globalt udsyn

HERLUFSHOLM SKOLE OG GODS TLF. +45 55 75 35 00 WWW.HERLUFSHOLM.DK

HERLUFSHOLM er en traditionsrig dansk skole med mange elever, der har danske for-ældre, som er bosiddende i udlandet. På Herlufsholm Skole tilbyder vi dit barn et højt fagligt niveau, et internationalt studie-miljø og et omfattende fritidsprogram – alt sammen i skolens enestående historiske og naturskønne rammer.

BESØG OS på skolen eller på www.herlufsholm.dk, her kan du læse om alle vores tilbud – sommer og vinter.

NB. INTERNATIONAL EXAM CAMBRIDGE IGCSE, 8TH GRADE AND 9TH GRADE

Symphogens kræftmedicin

På den udvendige side af en kræftcelle sidder nogle receptorer,

en slags åbninger hvorigennem cellen modtager væksthormo-

ner, som får den til at vokse og derpå dele sig, så kræftsvulsten

vokser.

Verdens store medicinalvirksomheder sælger hvert år for

milliarder af kroner kræftmedicin, som består af såkaldt mo-

noklonale antistoffer. Monoklonale antistoffer blokerer med ét

enkelt antistof de ovennævnte receptorer, så kræftcellerne ikke

kan dele sig. Derved kan kræftsvulsten ikke vokse sig større.

Men traditionel kræftmedicin får sjældent en kræftsvulst til at

forsvinde.

Sym 004 hedder det ene af Symphogens lovende lægemid-

ler. Det består af en blanding af to antistoffer, som ikke kun

blokerer receptorerne, så væksthormonet ikke kan få cellen til

at vokse. Sym004 får også kræftcellen til at fjerne og nedbryde

receptorerne, så kræftcellen dør og kræftsvulsten dermed for-

svinder. Symphogens bio-teknologi virker på mus, og patient-

forsøg på europæiske hospitaler har også påvist særdeles posi-

tive resultater for Symphogens såkaldte polyklonale antistoffers

virkning. Hvis Sym004 godkendes, forventes biotek-produktet

at virke mod tyktarmskræft, lungekræft og hals-og nakkekræft.

D A N E S 3 2 0 1 2 1 9

Mobiltelefonens ringetone er i dagens anledning sat

til maksimal lydstyrke, og netop som skærmen viser

10:20, begynder den at ringe – nøjagtigt som det var af-

talt med ministerens pressesekretær for snart tre uger

siden. Stemmen i den anden ende er overraskende lige

ud af posen:

“Hej, det er Christine Antorini …”

Inspireret af begge fløje

Alle har en holdning til skoler og til deres betydning

for den enkeltes og samfundets fremtid. De to foregå-

ende artikler om forskeres internationale karrierer pe-

ger ikke specifikt på fællesinstitutionen ’skolen’ – men

hvilken rolle spiller skolen i udviklingen af ekspertise?

Vi har i årtier hørt stejle argumenter for henholdsvis

’den sorte skole’ og ’rundkredspædagogik’. Glemte vi

positionen i midten?

“Den politiske skoledebat i Danmark har i mange

år været meget enten-eller – den ene side var fortalere

for hård faglighed på bekostning af evnen til at kunne

arbejde sammen, mens den anden fløj har sagt, at det

allervigtigste er de sociale kompentencer og evnen til

samarbejde. Jeg mener, vi på skoleområdet skal i ret-

ning af et både-og: Fremtiden kræver dybe faglige kom-

petencer og evner til at sætte forskellige baggrunde og

fagligheder i spil,” siger Christine Antorini midt i end-

nu et hektisk dagsprogram.

“Det er først og fremmest vigtigt, at eleverne i de

små klasser får godt fat i det at kunne læse, skrive og

regne – for så er forudsætningerne på

plads for siden også at kunne beher-

ske de andre fag rigtig godt.”

Bånd til Italien

Som DANES påviste med en

redegørelse i sidste nummer,

er Folketingets politikere

– stort set – ikke præget af

stærke bånd til udlandet. Ej

heller Christine Antorini.

Og dog:

“Som du kan høre

fra mit efternavn, An-

torini, kom min mor

fra den italienske

del af Schweiz.

Hovedparten af

min familie bor

i Schweiz og

Italien. Jeg be-

søger dem, og

de kommer

selvfølgel ig

også herop.”

Skoleminister i midtenBørne- og undervisningsminister Christine Antorini er hovedtaler på årets Kron-borgmøde i august 2012. Hun beretter her om de asiatiske landes interesse for den danske folkeskole – og baggrunden for sit efternavn.

TEKST: ØIVIND HOLTERMANN

“Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje klasse, men mange

tilbyder engelsk allerede fra første klasse. Vi er i gang med at

undersøge muligheden for, at alle kommer ud af skolen med tre

fremmedsprog. Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre lan-

des kulturer,” siger Christine Antorini – hovedtaler ved Kronborg-

mødet søndag den 29. juli i år. Fotograf: Jens Panduro

2 0 D A N E S 3 2 0 1 2

Christine Antorinis stemme i den anden ende lyder

oprigtig, når hun fortæller, at hun “desværre ikke selv

har boet længere tid i udlandet, fordi jeg fik to døtre ret

tidligt.”

“Jeg kunne virkelig godt have tænkt mig at kunne

studere på højt niveau i udlandet. Med to små børn blev

det ikke til noget. Jeg har en åben indstilling til verden,

men – hvis det var muligt – så ville jeg nok allerhelst stu-

dere i enten USA eller England. Det er to lande, som jeg

har et særligt hjerte for,” siger Christine Antorini. Hun

blev valgt ind Folketinget for Socialdemokratiet i 2005.

Hvorfor vælge folkeskolen?

Hvad kan folkeskolen tilbyde danske forældre, der

vender hjem fra udlandet og overvejer skole til deres

børn?

“Jeg besøgte Herlufsholm skole, der jo har mange

elever med erfaring fra skoler i udlandet, for et par må-

neder siden. Det var sjovt at høre dem fortælle, hvilket

kulturchok det var for dem at komme tilbage i en dansk

skole. For det, de sagde, går på nøjagtig det samme

som de mange asiatiske delegationer, der besøger Dan-

mark: De er interesseret i måden, hvorpå vi lærer børn

og unge at tage ansvar og arbejde selvstændigt – med

andre ord at stå på egne ben og tænke kreativt,” siger

hun og tager tråden op:

“Forældre, der kommer tilbage til Danmark, mø-

der en skole – som udlandet er optaget af – med fokus

på arbejde med gruppeorinterede processer. Men jeg

ved også, at nogle kommer hjem og siger ’vi kommer

hjem til en skole, hvor børnene ikke lærer noget fag-

ligt’. Til de forældre vil jeg sige, at vi både vil have so-

ciale og skyhøje faglige kompetencer,” siger Christine

Antorini.

Først DANSK og MATEMATIK

Hvor højt vægter du som minister folkeskolens officiel-

le formålsparagraf, at danske børn og unge skal opnå

“forståelse for andre lande og kulturer”?

“Det er helt afgørende! Vi er et lillebitte land med et

mærkeligt sprog, som ingen forstår. Vi må lære frem-

medsprog. Engelsk er obligatorisk i skolerne fra tredje

klasse, men mange tilbyder engelsk allerede fra første

klasse. Vi er i gang med at undersøge muligheden for,

at alle kommer ud af skolen med tre fremmedsprog.

Sprog er en adgangsbillet og nøgle til andre landes kul-

turer,” siger ministeren og tilføjer, at man er i gang med

at give skolerne et stort IT-løft. Det handler ikke bare

om computere, men også om mere aktivt brug af inter-

nettet med multimedieværktøjer og sociale medier på

skolerne.

Hvorfor er du så modstander af at indføre obliga-

torisk engelskundervisning fra første klasse?

“Det er jeg, fordi megen forskning peger i retning

af, at elever, der begynder med engelsk allerede i første

klasse, faktisk ikke er bedre til engelsk – sammenlignet

med andre fag – ved skolens afslutning. Vi ved sim-

pelthen ikke nok om effekten af at lære engelsk i første

klasse i forhold til at få mere intensiv undervisning i

sproget senere hen. Til gengæld har vi solid forskning,

som påviser, at færdigheder i at læse, skrive og regne

så tidligt som muligt er fundamentet for senere hen at

blive dygtig til også de andre fag.”

Blå bog

Født i Jyllinge, 1965. Samfundssproglig student fra Himmelev Gymnasi-

um, 1984. Scient.pol. (1. Del) fra Aarhus Universitet, 1987. Cand.comm.

fra Roskilde Universitet, 1994.

Folketingsmedlem for SF, 1992-1999.

Chef for Forbrugerinformationen, 1999-2003.

Vært på DR-programmet Deadline, 2003-2004

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet siden 2005.

Børne- og undervisningsminister siden oktober 2011.

Medlem af netværksgruppen VL-gruppe 13.

D A N E S 3 2 0 1 2 2 1

kajkantenpå islands bryggeuden bopælspligt

jmdanmark.dkjM - 65 år med boligbyggeri i Skandinavien

Kajkantens 62 ejerlejligheder er tegnet af danielsen architecture i en enkel og samtidig karakterfuld stil, der trækker paralleller til store danske arkitekters berømte og prisbelønnede byggerier.

Første række til vandet, tæt byen og lufthavnen. Flot udsigt og solnedgang over havnen.

Fremvisning af penthouse og stuetage prøveboliger efter aftale.

Forskningschef om Ny Nordisk Skole

Hovedtanken bag regeringens skolereform Ny Nordisk Skole, der tager fart fra efteråret, er inspireret af Det Nordiske Køkken med

NOMA i spidsen.

“Ny Nordisk Skole er på mange måder en tilbagevenden til den tankegang, som prægede skoleverdenen i 1970’erne og 1980’erne –

men på en ny måde.

I de seneste mange år er fokus i stigende grad drejet over på individuelle præstationer, test og adskillelse af de bogligt stærkeste og

svageste. Men vi ved nu fra omfattende forskning, at vi lærer mere, når vi er sammen med andre. Både de stærkeste og svageste lærer

mest, når de blandes. I dag udskiller vi paradoksalt nok de bogligt svageste for at gøre dem i stand til at blive en del af fællesskabet,

og det skal vi væk fra. I stedet skal vi tilbage til værdier som fællesskab, samarbejde og inklusion, men vi skal bruge disse værdier på

en mere effektiv måde, der faktisk skaber faglige resultater. Det handler om at finde den balance mellem individ og fællesskab, teori

og praksis, som netop er karakteristisk for den nordiske uddannelseskultur. Vi har udforsket begge ekstremer de seneste 50 år, nu

skal vi finde den gyldne middelvej – blandt andet ved at inkludere langt flere elever,” sagde forskningschef Andreas Rasch-Christen-

sen i et interview om Ny Nordisk Skole i Kristeligt Dagblad den 8. marts 2012.

Andreas Rasch-Christensen er medlem af den gruppe af fagfolk, forskere, arbejdsgivere og politikere, som er i gang med at ud-

forme et manifest for fremtidens skole.

VIA University College er Danmarks største professionshøjskole med cirka 2.100 medarbejdere og 17.000 studerende fordelt over

syv campusbyer.

2 2 D A N E S 3 2 0 1 2

Tragedien den 11. september 2001 er baggrunden for

de øgede sikkerhedskrav om præsentation af biometri-

ske pas ved indrejse til USA. Derfor har Danmark fra

årsskiftet indført krav om, at alle danskere skal afgive

fingeraftryk og underskrift – foruden det traditionelle

portrætfoto – når de søger om nyt pas.

Konsekvensen af de nye biometri-krav indebærer i

følge Udenrigsministeriets website, at der bliver ”færre

danske repræsentationer i udlandet, hvor du kan søge

om biometriske pas.”

Børn nu undtaget

Foreningens repræsentant i New Zealand, Annette Ve-

stergaard Jensen, klargjorde i sin artikel i DANES 1 i

år, at en dansk forælder til et par tvillinger dér, fra års-

skiftet har skullet betale cirka 12.000 kr. for at udruste

sine børn med hvert sit danske pas. (Dertil kommer en

sandsynligvis strabadserende rejse med tvillingerne fra

New Zealand til ambassaden i Australien.)

Efter Annettes og andre udedanskeres kritik af de

nye regler, har ministeriet nu tilbagetrukket det krav,

at børn personligt skal møde op på en ambassade med

biometrisk udstyr:

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeret: ”Det bli-

ver fra den 15. juni 2012 muligt for børn under 12 år,

som ikke skal afgive fingeraftryk, at søge om pas på

de honorære konsulater og på ambassader uden bio-

metrioptageudstyr (…) I visse regioner med behov for

udvidet adgang til pasudstedelse på grund af mange

danskere i området og store afstande eller andre trans-

portmæssige udfordringer, vil der med regelmæssige

mellemrum komme besøg af dansk ambassadeperso-

nale, som medbringer en særlig kuffert med udstyr til

at tage fingeraftryk og billeder og modtage pasansøg-

ninger.”

Foreningens repæsentanter på banen

I et interview med Danes Worldwide fortæller chefen

for ministeriets Borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen,

at ”det var ikke mindst en artikel i jeres medlemsblad

om særlige problemer ved pasudstedelse i New Zea-

land, som gjorde os opmærksomme på de helt særlige

forhold, hvor der er meget stor afstand til en

dansk ambassade.”

I interviewet oplyser han, at Udenrigsmini-

steriet i forbindelse med den kommende kuf-

fertløsning er ”i fuld gang” med de nærmere

geografiske definitioner af danskere i området

og store afstande, for at kunne skabe en hen-

sigtsmæssig løsning af de særlige pasproble-

mer, som mange udedanskere har stået overfor

siden årsskiftet.

Ud over den endelige definition af, hvad re-

gelmæssige mellemrum vil indebære her og der, skal

det afgøres, hvilke regioner der ikke bliver tilbudt besøg

af ambassadepersonale med særligt udviklede kufferter

til ‘ambulant’ udstedelse af biometriske pas.

Ole Egberg Mikkelsen forudser et tæt samarbejde

mellem Udenrigsministeriet og Danes Worldwides

repræsentanter til bedst mulig håndtering af de nye

biometri-krav:

”I forbindelse med besøg af ‘de flyvende kufferter’

vil vi opfordre vores ambassader og konsulater til at

samarbejde med de lokale repræsentanter for Danes

Worldwide. Det vil være en god måde at gøre den lokale

koloni opmærksom på, hvornår der mulighed for at få

optaget biometri til pas,” siger han og tilføjer, at prisen

for en mobil pasudstedelser bliver den samme som på

danske repræsentationer.

Nye pasforhold om hjørnet

DANES håber i næste nummer at kunne bringe nyt fra

Udenrigsministeriet angående lande og regioner, der

fremover bliver dækket af ministeriets kuffertløsning

med biometri-udstyr – og hvor den nye ordning, geo-

grafisk, ikke vil nå ud.

I mellemtiden anbefaler vi medlemmer at konsul-

tere Udenrigsministeriets ‘danskerliste’ samt Pas og

Visum-afdelingen på www.um.dk.

TEKST: ØIVIND HOLTERMANN

udenrigsministeriet ændrer pasregler Borgerservice slækker nu kravene for at at få udsted nye pas, indfører en fleksibel kuffertløsning og søger tættere samarbejde med Danes Worldwides repræsentanter.

www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/danskerliste

www.um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum

Fremover vil sik-

kerhedsgodkendte

kufferter cirku-

lere blandt mange

udedanskere, for

at optage digi-

tale fingeraftryk og

underskrifter samt

tage pasfotos.

På gangene inde i

Udenrigsministe-

riet kaldes de ‘de

flyvende kufferter’.

D A N E S 3 2 0 1 2 2 3

Og ‘Diplen Pugle høpser fleller’. Er du med? Er du med-

lem af gruppen, der ved, hvad der her tales om, eller

synes du, som jeg, disse udsagn lyder som vrøvl?

Det er en pointe i sig selv, at det var fordums tiders

diple, der forstod, hvem Pugle er, og hvad han høpsede.

Måske nok den vigtigste, og det kommer vi tilbage til.

Men først tager vi turen til den gruppe af mennesker,

der taler dette særlige danske. For dansk er det. Vi skal

til den sjællandske by Næstved for at forstå mere af,

hvad diplen er for en størrelse.

Det særlige danske gengivet her er herlovianersprog

talt af elever og ansatte på Herlufsholm Skole. Eleverne

kaldes disciple, og det er blevet til diple. Senere er der

kommet daple og paple til, og så kom også piple. Se,

nu er vi, der ikke er eller har været herlovianere, igen

smidt af. Her er forklaringen: Piple er kort for pige-di-

sciple, daple betegner drengene blandt skolens dagele-

ver og paple således pigerne blandt skolens dagelever.

Herfra kalder vi bare alle skolens elever for diple – det

gør eleverne nemlig også selv nu.

Sammentrækningsreglen

Herlovianersproget lyder eksotisk og særegent. Men

det er dansk med dansk grammatik, som vi kender den:

De særlige sproglige regler, der er opstået blandt ele-

ver og overleveret til deres efterfølgere, adskiller herlo-

vianersproget fra det almindeligt kendte danske sprog.

Det er de regler og ord, der gør herlovianersproget til en

argot, altså en sprogvariant hos en gruppe mennesker

med en fælles social egenskab. Vi kan også kalde det for

et gruppesprog: et sprog talt af en mindre gruppe af

mennesker, som adskiller sig fra andre grupper i deres

omverden netop i kraft af beherskelsen af denne sær-

lige sprogvariant.

Herlovianersprog har én særlig vigtig sproglig regel,

som er god at kende for at få adgang til gruppen. Det

er sammentrækningsreglen; den har været med til at

gøre disciplen til diplen. Reglen lyder sådan her: Tag

et ords konsonanter før første vokal læg dertil ordets

sidste trykbelagte vokal plus resten af ordet. Altså

d+isc+iplen. Drenge-disciplene var de første elever på

skolen (grundlagt af Herluf Trolle i 1565). Først i nyere

tid fik også piger lov til at være elever, altså disciple,

og få betegnelsen p+igedisc+iple. Senere igen kom da-

geleverne til, og da måtte en overtrædelse af sammen-

trækningsreglen tilsyneladende tillades for lydligt at

lade dagelevernes betegnelse følge kostelevernes. Deraf

opstod daple og paple.

‘Høpse’

Overtrædelser af sammentrækningsreglen er ikke

sjældne, men lige så sædvanlige i Herlovianerspro-

get som i andre levende sprog: sprogbrugere - på

Herlufsholm som i verden udenfor - benytter, udvikler

og viderefører deres sprog på så kreativ vis, at undta-

gelserne får lige så meget vægt som reglerne: Gnisten

(organisten) burde med sammentrækningsreglen for

ord der starter med vokal have fået kaldenavnet Isten;

udsagnsord er blevet dannet på baggrund af herlovia-

ner-sammentrukne navneord – således er faser blevet

KLuMME: Du DANSKE SPROG I TEKST: JANE LYKKE BØLL

Puser diple, piple, daple og paple?

Jane Lykke Bøll er

informationsmedar-

bejder på Sprogfor-

andringscentret ved

Københavns Univer-

sitet.

dansk - en: hvor er [DET DANSKE SPROG] på vej hen? Det spørgsmål har vi stillet Sprogforandrings centret ved KØBENHAVNS uNIVERSITET. I hvert nummer af magasinet DANES stiller de skarpt på sproglige tendenser og hastige forandringer i MODERSMÅLET.

2 4 D A N E S 3 2 0 1 2

til ved en sammentrækning af fedthas (= fas) tilført

nutidsformens endelse “er”. En tidligere lærer med

øgenavnet Høpsen har lagt betydning til det kreerede

udsagnsord at høpse, som dækker mange betydninger,

heriblandt ‘at stå på lur’ eller ‘at tiltuske sig noget billigt

eller på irregulær vis’. Skolens lokaliteter og ansatte har

gennem tiden fået mange øgenavne, men det er ikke

noget herlovianere kan siges at have for sig selv, for

hyppig og endog næsten systematisk brug af øgenavne

ser vi mange steder i verden.

‘Pus’

Selv efter en gennemgang af sproglige herlovianer-

regler og deres undtagelser sidder du nok stadig og

funderer over vores indledende herlovianske udsagn.

Overskriften afslører såmænd bare, at også elever på

Herlufsholm ind i mellem må gå på toilettet (‘pisse-

hus’ er blevet til pus, og i huset indrettet dertil kan der

således puses). Herefter fortæller vi, at ‘Diplen Pugle

høpser fleller’ - det vil sige ‘Disciplen Peter Ugle tiltu-

sker sig flødekarameller’. Anderledes forholder det sig

på Herlufsholm:

J. Normann Jørgensen, tidligere dipel og sprogfor-

sker ved Københavns Universitet, har siden 1985 fore-

taget undersøgelser af herlovianersproget på skolen.

Undersøgelserne har vist, at blandt drengekostskole-

eleverne var Herlovianersproget i 1985 en nødvendig

nøgle til en plads i gruppen blandt andre diple. Dagele-

verne og pigerne på kostskolen oplevede et mindre pres

til at lære Herlovianersproget for at få lov at være en del

af gruppen. Det er der flere grunde til:

Hvornår Herlovianersproget blev etableret ved vi

ikke, men erindringer lader os vide, at det fandtes i

1830’erne, hvor Herlufsholm var en kostskole for dren-

ge, som i lange perioder måtte undvære deres familier

og finde erstatninger for dem på skolen. Ydermere le-

vede der en myte om kampe med Næstvedegnens dren-

ge. Diplene er altså drenge, der har et særligt behov

for at skabe et gruppetilhørsforhold og for at afgrænse

«inde» fra «ude». I det lys forstås sprogets opståen,

nødvendigheden af dets beherskelse for at indgå i grup-

pen og også den senere aftagende brug af sproget og en

nedadgående produktivitet mht. nyskabelser.

‘Speber’

Normann Jørgensen finder nemlig i sine undersøgelser

af Herlovianersproget, at overleveringen af sproget har

skiftet status efter inklusionen af piple, daple og paple

på skolen. Da ophørte den relative isolation af diplene

og skellet mellem inde og ude, ændredes. Overleverin-

gen af særlige herlovianer-ord er endnu relativt høj -

men vi kan ikke vide, hvornår det vil ændre sig.

Piple, daple og paple finder vi ikke flere af, og der

høpses ikke mere. Diplene puser heller ikke længere.

Nu om dage bor eleverne imidlertid på Skygningen

(Skolebygningen) eller Mygningen (Museumsbygnin-

gen), og de rækker hinanden speber (salt og peber) ved

måltiderne. Ordenes dannelsesprocesser varer ved,

mens selve ordstoffet ændrer sig.

Litteratur: Jørgen-

sen, J. Normann:

’Diplen Pugle høpser

fleller på bleddel’ (Mål

og Mæle vol 2, nr. 4.

1977. s. 16-19.).

Eksklusiv beliggenhedi 1. række til Isefjorden

Nybolig HolbækTlf. 5944 3360

Billeje i Danmark?Lej en lille bil i 1 uge for kun kr. 1.975,-

inkl. moms, fri km, fuld forsikringsamt lev. Kastrup.

Se mere på www.einer-hansen.dk

e-mail: jesper@einer-hansen.dk telefon: +45 20 81 67 64

Billig billeje til udlandsdanskere. Sammenlign aktuelle tilbud via online billeje-søge-maskine, der sammenligner priser fra 550 biludlejnings-selskaber i 170 lande. Læs desuden tips og gode råd om biludlejning i Danmark samt i resten af verden. Se www.billeje-guide.dk

D A N E S 3 2 0 1 2 2 5

Fredensborghusene anbefaler vores nyrenoverede væ-

relser til Danes Worldwides medlemmer. Når man er

medlem får man 10% på værelsesprisen, ligesom man

har mulighed for at tilmelde sig middagen til en meget

favorabel pris.

Denne mulighed foreligger i øvrigt generelt for med-

lemmer af Danes Worldwide, idet man til enhver tid

og dagen før inden kl. 12:00 kan tilmelde sig spisning

ved henvendelse til administrationen på 4848 1202.

Befinder man sig i nabolaget og ønsker et godt dansk

aftensmåltid til rimelige priser, kunne det være en god

ide at besøge Fredensborghusene og samtidig opleve

stemningen i vores restaurant.

Her i foråret 2012 er der åbnet mulighed for, at der

på den ugentlige lukkedag om onsdagen forsøgsvis ser-

veres dagens middag for beboere og udefrakommende.

Desuden kan der mod bestilling på alle dage leveres

mad ”ud af huset”, ligesom der er truffet aftale her for

sommeren om frokostbesøg af gæster fra krydstogtski-

bene gennem sommeren.

Restauratøren har endvidere et særligt tilbud til Da-

nes Worldwides medlemmer, som afholder selskaber

eller receptioner, at de kan medtage egen vin og spi-

ritus mod en lokaleleje mellem kr. 4.000,- og 8.500,-

kroner afhængig af antallet af kuverter.

Fredensborghusene ønsker alle medlemmer en god

sommer og håber på, at rigtig mange vil gøre brug af vo-

res faciliteter og herved støtte den skønne bebyggelse.

Læs mere om leje af værelser og Fredensborghu-

senes restaurant på www.rest-fredensborghusene.dk.

Administrator Anton Frank kan kontaktes på tlf. +45

4848 1202.

Fredensborghusene byder indenfor

2 6 D A N E S 3 2 0 1 2

As a long-time resident of this fair nation I was taken

aback to find that I’m officially a serial criminal. For

years it’s been my habit to guide friends and relatives to

get-togethers and parties at my family home by hang-

ing an Irish flag over the front gate. The sight of the flag,

I reason, will tell them they have got the right house

and will save them from getting lost in Gentofte’s leafy

lanes.

However, a Danish law passed in 1915 decrees that

flying my native country’s flag in this modest fashion

is verboten. My failure both to obtain formal police

permission and to fly the Danish national flag in equal

prominence could land me with a fine or a prison term

of up to two years.

As neither prospect is appealing I’ll be keeping my

Irish flag under wraps from now on. But it irks some-

what that my Swedish neighbour may happily fly his

country’s pennant without sanction. The embargo does

not apply to the flags of the Nordic states, the United

Nations or the European Union. But flying the flag of

any other sovereign state on earth is an offence.

Curiously, the law has no prohibition on all man-

ner of other flags people might find offensive. Anybody

who likes may hoist the Nazi swastika up a flagpole. At

least in theory. And the hammer and sickle adorned

Red Banner has been legal in

Denmark since the dissolution

of the U.S.S.R. While in both

cases neighbours would almost

certainly complain, the deviants

would break no law.

My kids once bought a rather

fetching Jolly Roger in Legoland

– but they broke no law when

they hung it high and proud.

It’s all rather a muddle. Ban-

ning some and allowing others

makes no sense. That is why a

Social Liberal politician recently

proposed repealing the archaic

1915 law to allow flag freedom in

Denmark.

Besides saving police time and money, such a change

would put resident non-Nordics on an equal footing

with the rest of the population. What harm would it do

to let a German fly his flag over his summer house or

let a Frenchman celebrate Bastille Day with a drapeau

tricolore?

To argue (as some have) that this would erode the

magic of Denmark’s Dannebrog is poppycock. You can-

not undermine a respected symbol

of nationhood by according equal

respect to other nations. But you

can disrespect the Dannebrog by

sticking little paper flags into dog

turds on the pavement in protest at

negligent dog owners. Now that’s a

practice that deserves a ban.

A Danish MuddleWhile national flags often evoke pride they can also stir controversy, as Denmark’s recent flap over the national ensign revealed.

Clare MacCarthy is an

Irish journalist who is

married to a Dane and

has lived in Denmark

for 26 years. She is

Nordic correspondent

for The Economist

and also writes for

The Financial Times,

The Sunday Times

and The Irish Times

– and now DANES as

well.

Photo: Jesper Kock.

2 6 D A N E S 3 2 0 1 2

“Der er ingenting, der maner / som et flag, der går til top /

mens det drager vore hjerter / og vort sind mod himlen op / og

det vajer under saling / som en flammende befaling / å men

også som en hvisken / om det største, som vi ved:/ ikke din og

ikke min/ men hele folkets evighed!”

Melodi: Pianisten Georg Rygaard (1894-1921)

Digtet ’Flaget’ er skrevet under Første Verdenskrig af den dan-

ske forfatter Axel Juel (1883-1948).

D A N E S 3 2 0 1 2 2 7

DANES Undervisning

Dansk for de mindsteSprogleg for 3 til 5-årige børn

Det skal være en leg at lære dansk for de helt små. Vi har derfor i samarbejde med en talepædagog skræddersyet to

nye sprogpakker, der foregår på børnenes præmisser.

Sprogpakkerne er velegnet til jer, der ønsker at stimulere jeres barns dansksproglige udvikling fra en helt tidlig

alder. Princippet er, at I gennem for eksempel leg på stuegulvet optimerer barnets sproglige færdigheder.

‘Lær dansk med Signe’ er for de 3 til 4-årige

og fokuserer på ordforråd og samtale.

‘Lær dansk med Sofus’ er for de 5-årige og

fokuserer på at udvide ordforråd, sprog-

forståelse og sproglig bevidsthed.

Læs mere og bestil på

www.danes.dk

2 8 D A N E S 3 2 0 1 2

TEKST: STEFFEN LARSEN

Tag en hestepige omgivet af natur til alle sider! Tilmed

en læsehestepige! Og en skrivekugle tillige! Lene Ka-

aberbøl debuterede allerede som 15-årig tilbage i 1975

med to bøger om hestepigen Tina. Forfatterskabet eks-

ploderede i begyndelsen af 00’erne med serien “Skam-

mer” og er stadig umådeligt populært: Klassisk, klog og

klarhjernet dansk fantasy – med brod.

Det karakteristiske for forfatteren er, at hun kan for-

ene fantasy med virkelighed. Der er altid en hensigt, og

der er altid stof til forståelse og eftertanke. Lene Ka-

aberbøls sprog er letflydende, velpoleret og uden de

store armbevægelser. Hun fortæller lige ud af posen og

skaber stemninger, der sætter sig i kroppen og i tapetet.

Imens drysser hun englestøv af magi og spænding ud

over siderne.

Børnenes bogpris

Lene Kaaberbøl er aldrig ude i pjat eller oppe i det ro-

senrøde felt. Hun har en ægthed og en slags mission. På

den ene side vil hun vise, hvorledes fantasy kan være

underholdende og opfindsom – det er det ikke altid! –

og dernæst at stille spørgsmål som f.eks. om pigers ret

til at være med ved bordet. I forfatterens seneste serie

handler det om “vildhekse”. Det er piger/kvinder, der

arbejder på at bevare balancen i naturen, og som kan

tale dyrenes sag. Vildhekse-serien er “Skammer”-seri-

en light. Den første Vildhekse-bog fik Orla-prisen, som

er danske børns egen børnebogspris. Nu er der kommet

tre bind.

”Fremragende melodrama”

Det var børnene. Efter op imod 35 bøger om blandt an-

det heste og hekse har Lene Kaaberbøl gennembrudt

en anden mur. Hun er begyndt at skrive krimier sam-

men med den journalist-uddannede Agnete Friis. Og

her er tale om en latent verdenssucces. Senest er kom-

met tredje bind i serien om Røde Kors-sygeplejerske

Nina Borg og hendes forpjuskede liv. I “Nattergalens

død” har de to forfattere fanget en skandinavisk tone

af politik, intrigespil og rå realisme. Historierne tager

afsæt i virkeligheden. Og ikke den kønneste del af vir-

keligheden.

Kaaberbøl og Friis? Det lyder lidt som et revisi-

onsfirma, men måske kan forfatterparret revidere

en udbredt opfattelse af, at skandinaviske krimier til

VerdensdameForfatteren Lene Kaaberbøl fra Malling er en kendt “dane worldwide” – uanset om man er voksen og til intense krimier eller barn med store læseøjne. Lene Kaaberbøls bøger er trykt i mere end to millioner eksemplarer og oversat i blandt andet Tysk-land, USA, Kina og Sverige.

Marmeladekrigen

Det vakte en del opsigt

i foråret 2012, da Lene

Kaaberbøls fantasy

for mindre ører om

“Bærfolket” viste sig

at være sponsoreret

af marmeladefirmaet

Den gamle fabrik.

Forfatteren kan ikke

se noget galt i et spon-

sorat eller i det hele

taget i at omgås er-

hvervslivet. “Hvis jeg

kan få mine historier

markedsført på tre

millioner. marmelade-

glaslåg, kan jeg jo ikke

dy mig”, har forfatte-

ren udtalt til Kristeligt

Dagblad. Hun har

også tidligere arbejdet

flittigt for Disney-

koncernen. De nega-

tive stemninger har da

heller ikke smittet af

på bogsalget.

D A N E S 3 2 0 1 2 2 9

verdensmarkedet skrives i vore nabolande. Parret er i

hvert fald godt på vej.

Til alle sanser

Man tænker nogle gange på, hvor de har det fra – for-

fatterne! Hvordan finder man fx på at skrive en historie

fra den franske provins i 1894 om “Kadaverdoktoren”

og hans datter, som blandt andet handler om, at piger

også kan være med ved bordet. Det gør Lene Kaaberbøl,

og Jyllands-Posten kaldte den et “fremragende melo-

drama”.

Forfatteren var i en kort periode også forlægger.

Her blev en del af vækstlaget i dansk fantasy opflasket,

oplært og udgivet. Og her kom også multimedieværket

“Sirene”, der var moderne før alle andre med sin blan-

ding af lyd, tekst og billede. En fantasy til alle sanser.

Lene Kaaberbøl blev engang spurgt, om hun har et mål

med sit liv. Det har hun. Hun vil gerne blive en “klog

gammel kone”. Hun er godt på vej.

Steffen Larsen er fast

børne- og ungdoms-

boganmelder på Dag-

bladet Politiken.

Lene Kaaberbøl

En overlæge hidkaldt fra et middagsselskab tog imod forfatteren iført kjole

og hvidt på Rigshospitalet i 1960. Det meste af Lene Kaaberbøls barndom

blev tilbragt ude på landet ved Malling syd for Aarhus. Hun er uddannet

cand.mag. i engelsk og dramaturgi og har tidligere virket som gymnasie-

lærer. Senest har hun bosat sig nær sit barndomshjem, hvor hun – i

skrivende stund – holder seks hunde, fem høns og en hest. Forfatteren har

også gjort sit land ære på det sportslige plan: Lene Kaaberbøl var med til at

vinde sølv for hold ved VM i petanque i 2000.

Lene Kaaberbøls Skammerens Datter bliver opført som musikteater-

forestilling på Østre Gasværk i perioden 30. august - 11. november. Mere

information findes her: www.gasvaerket.dk

3 0 D A N E S 3 2 0 1 2

I april 2012 besluttede regeringen at nedsætte Irak-

Afghanistan Kommissionen, som skal foretage ”en un-

dersøgelse af og redegørelse for, på hvilket grundlag re-

geringen i foråret 2003 besluttede, at Danmark skulle

deltage i krigen i Irak”.

Kommissionen skal redegøre for, hvorfor Danmark

besluttede at gå i krig i 2003. Men ikke for, hvorfor

Danmark i dag er krigsførende. Det er ikke dens opgave

at besvare, hvorfor Danmark siden den første Irak-krig

i 1991 har ændret sig fra at være en passiv småstat – der

med humanitær bistand og ”fredsbevarende styrker”

tager del i internationale konflikter inden for mandater

besluttet af FN – til i dag at være en aktiv mellemmagt,

der fører krig inden for såvel som uden for et FN man-

dat.

Spørgsmålet er selvsagt vigtigt, men ikke let at be-

svare.

Overgangen er sket glidende, men uden at nogen re-

gering eller noget oppositionsparti (før som nu) har be-

grundet, hvorfor Danmark siden 1990´erne i stigende

grad har ageret som krigsførende. Faktisk er det påfal-

dende, hvor lidt vi ved om, hvorfor det er sket – især i

lyset af, hvor historisk udviklingen er.

Radikalt teorem

Udviklingen kan kaldes ”et opgør med ånden fra 1864”,

og dermed med P. Munchs teorem

Per Munch var historiker og folketingsmedlem for

Det Radikale Venstre, og som forsvarsminister og se-

nere udenrigsminister en af hovedkræfterne bag den

danske neutralitetspolitik i tiden fra 1. verdenskrig

frem til den tyske besættelse af Danmark. Munch

mente, at Danmark siden stormløbet på Dannevirke

kun har udenrigspolitisk suverænitet, hvis det formår

at få andre lande til at garantere dets ydre grænser

eller i det mindste til ikke at krænke disse. Teoremet

er et af de vigtigste til forståelse af dansk indenrigs-

og udenrigspolitik fra 1890´erne til 1990´erne. Det

er også en af de mest succesrige politiske strategier

overhovedet. Ved at følge den er det lykkedes at sikre

den danske nations overlevelse og statens (delvise) su-

verænitet under og efter 1. og 2. verdenskrig såvel som

under den kolde krig.

Det er også kun i det lys, vi kan se, hvor historisk det

er, når Danmark i 1991 beslutter at deltage i den første

Golfkrig; i 1992 tager del i den fredsskabende indsats i

Bosnien; i 1999 også gør det i luftkrigen mod Serbien

og fra samme år med styrker i Kosovo; i 2001 deltager i

invasionen af Afghanistan; i 2003 er med i indmarchen

i Irak; i 2006 beslutter at udvide indsatsen i Afghani-

stan; fra 2008 deltager i jagten på pirater ud for Afrikas

Horn og, senest, fra den 20. marts 2011 deltager i luft-

missioner over Libyen.

Højesteret vs. Forfatningskommisionen

Den lange tidslinje fortæller nemlig om et historisk

skift fra passiv småstat til aktiv mellemmagt. Lad mig

give to eksempler på, hvor historisk skiftet er, og hvor

Danmark som krigsførende nation

Hvad er det, som forandrer et samfund? I DANES udreder professor Ove K. Pedersen de store linjer, der tilsammen tegner staten Danmark

Mens tiden nærmer sig for tilbagetrækning af NATO-tropperne fra Afghanistan, er efterspillet til krigsdeltagelsen i Irak-krigen 2003 begyndt.

SAMFuNDSANALYSE I TEKST: OVE K. PEDERSEN

Ove K. Pedersen

Professor, cand.sci-

ent. pol og journalist.

Grundlægger af Inter-

national Center for

Business and Politics,

Copenhagen Business

School (CBS). Skrev i

2011 bogen Konkur-

rencestaten om den

danske udvikling

fra velfærdsstat til

konkurrencestat.

Ove K. Pedersen er i

gang med flere bog-

projekter og sender

derfor stafetten

videre. Christopher

Arzrouni, debatredak-

tør på dagbladet

Børsen, vil fremover

her analysere danske

samfundsforhold.

3 0 D A N E S 3 2 0 1 2

D A N E S 3 2 0 1 2 3 1

stor usikkerhed der hersker om, hvorfor det fandt sted:

Det første eksempel har med forfatningsret at gøre. Det

drejer sig om, hvorvidt Danmark har ret til at erklære

krig også i de tilfælde, hvor landet ikke angribes. Denne

ret synes nemlig at have ændret sig mellem Forfat-

ningskommissionens bemærkninger i 1953 og Højeste-

rets dom om lovligheden af folketingsbeslutningen 21.

marts 2003 om deltagelse i invasionen af Irak. I dom-

men fra 17. marts 2010 siger Højesteret, at Danmark

har ret til at erklære krig, også ”… uden for folkeretligt

anerkendte situationer …”.

I Forfatningskommissionens bemærkninger til

Grundlovens § 19, stk. 2 siges det derimod: ”Efter at

Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra

krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendel-

se af militære magtmidler mod andre stater kun fore-

komme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i

sanktioner i overensstemmelse med De Forenede Na-

tioners Pagt”.

Højesteretsdommen fra 2010 siger noget helt andet:

”Det er i øvrigt utænkeligt, at det skulle have været hen-

sigten ved vedtagelsen af grundlovsændringen i 1953,

at Danmark skulle deponere sin adgang til at træffe be-

stemmelse om anvendelse af militære magtmidler hos

FN’s Sikkerhedsråd, hvor Danmark ikke er permanent

medlem”.

Forskellen mellem Højesterets dom og den tidligere

fortolkning er bemærkelsesværdig. Fra 1953 var det

Forfatningskommissionens fortolkning, at Danmark

kun havde selvstændig ret til at erklære krig i tilfælde

af angreb på landet; ellers var denne ret deponeret til

FN’s Sikkerhedsråd. Ifølge Højesterets dom fra 2010

har denne ret aldrig været deponeret.

Er der to fortolkninger af dansk krigsret – Forfat-

ningskommissionens fra 1953 og Højesterets fra 2010?

Det ved vi ikke. Men noget tyder på, at der er sket et

skift.

”Et land i krig”

Det andet eksempel drejer sig om debatten om Folke-

tingets beslutning 21. marts 2003 om deltagelse i Irak-

krigen og regeringens forslag til nedsættelse af Irak-

Afghanistan Kommissionen. Her er det påfaldende, at

kommissionen skal undersøge lovligheden af krigsdel-

tagelsen i 2003 og ikke forløbet fra 1991 til i dag. Kom-

missorium drejer sig ikke om, hvorfor ”det historiske

skift” startede i 1990´erne, men om, hvorfor Danmark

valgte at deltage i 2003.

I ”Et land i krig”, skrevet af journalisterne Lars Hal-

skov og Jacob Svendsen i 2012, fremgår det, at uenig-

heder mellem regering og opposition ikke opstod over

Danmark som krigsførende eller ej – men over spørgs-

målet hvorvidt Danmark skulle fortsætte med at føre

krig på et bredt tværpolitisk flertal, inden for et FN

mandat og i alliance med de europæiske stormagter

(in casu Tyskland og Frankrig). Det var derfor ikke den

aktivistiske linje, der adskilte det politiske flertal fra

oppositionen. Spørgsmålet var, om krigsførelse kunne

ske på et smalt flertal uden for et (klart) FN mandat og

uden om Tyskland og Frankrig.

Er der to strategier for Danmark som krigsførende?

Det ved vi ikke. Det er nu Irak-Afghanistan kommis-

sionens opgave at redegøre for, om det er tilfældet.

Men hovedpointen er denne: Ligegyldigt hvad kom-

missionen kommer frem til, og ligegyldigt hvordan vi

fortolker krigsretten, så har der siden 1991 og indtil i

dag eksisteret et bredt politisk flertal bag Danmark som

krigsførende, også ”uden for folkeretligt anerkendte si-

tuationer”, som Højesteret siger.

Med andre ord: Fra 1991 er der sket noget historisk

– og vi er stadig udvidende om årsagen.

Ferie i Danmark Fredensborghusene ligger smukt som nabo til Fredensborg Golfklub, nær Esrum Sø, Gribskov, Fredensborg Slot og Fredenborgs hyggelige bymidte.

I vores dejlige og rummelige selskabslokaler kan vi dække op til 120 personer. Medlemmer af Danes Worldwide kan benytte Fredensborg husenes gæsteværelser til favorabel pris. På alle værelser er der eget toilet og brusebad. Fredensborghusene har desuden et 1. klasses køkken. Medlemmer af Danes Worldwide kan – ved forudbestilling – spise med i restauranten til fordelagtige priser.

Enkeltvær. pr. nat kr. 490,- Dobbeltvær. pr. nat kr. 620/690,- Ekstra opredning pr. nat kr. 90,- Morgenkomplet inkl. priserne

Der er10 % rabat på værelsespriserne ved medlemskab af Danes Worldwide

Forlang brochure: Bakkedraget 43 · DK-3480 Fredensborg

Tlf. +45 4848 1202 (mellem kl. 10-12) · Fax. +45 4848 3202 · fredensborghusene@post.tele.dk

3 2 D A N E S 3 2 0 1 2

Danes Worldwide har i den seneste tid informeret om

regeringens lovforslag om ændring af udlændingelo-

ven. Forslaget er nu vedtaget i Folketinget og indebæ-

rer blandt andet afskaffelse af den tidligere regerings

pointsystem, halvering af bankgarantien og lempelser i

det såkaldte tilknytningskrav. Derfor gennemgår vi her,

efter opfordring, de aktuelle regler i deres helhed.

Da ægtepar, som er omfattet af EU-/EØS-reglerne

om fri bevægelighed, nyder særlige rettigheder, dækker

denne redegørelse kun ægtefæller fra tredjelande og

uden flygtninge- eller asylstatus.

Krav til parret

For at blive familiesammenført med en udenlandsk

ægtefælle i Danmark stilles der først og fremmest

krav om, at begge ægtefæller er 24 år, at ægteskabet

kan anerkendes efter dansk ret, og at det ikke er ble-

vet indgået pro forma. Samlevende ugifte par som kan

dokumentere fælles bopæl i 1½-2 år, sidestilles med

ægtepar.

Dernæst skal parret opfylde det såkaldte ’tilknyt-

ningskrav’. Parrets samlede tilknytning til Danmark

skal være større end dets samlede tilknytning til et

andet land (eksempelvis den udenlandske ægtefælles

hjemland). Man er dog undtaget fra dette krav, hvis den

danske ægtefælle har været dansk statsborger i mere

end 26 år eller har opholdt sig lovligt her i landet i mere

end 26 år.

Krav til den danske ægtefælle

Familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle i

Danmark kræver, at den danske ægtefælle skal bo fast

i Danmark og råde over en bolig “af rimelig størrelse”.

Dette vil sige, at der højst må bo to personer per bebo-

elsesrum i boligen, og boligens samlede areal skal være

mindst 20 m2 per person. Hvis der er tale om en leje-

bolig, skal lejemålet desuden være tidsubegrænset eller

løbe mindst tre år frem (regnet fra den dato, hvorpå der

ansøges om familiesammenføring).

Derudover stilles der krav om, at den danske ægte-

fælle skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske

ægtefælle. Dette krav vil normalt være opfyldt, såfremt

den danske ægtefælle ikke har modtaget offentlig hjælp

efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik –

eksempelvis kontanthjælp – inden for de seneste tre år

forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Selv

helt korte perioder med sådan offentlig støtte vil være

til hinder for en familiesammenføring, hvorimod mod-

tagelse af dagpenge ikke vil påvirke afgørelsen.

Endelig skal den danske ægtefælle stille en økono-

misk sikkerhed på 50.000 kroner (2012-niveau) til

dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter

til den udenlandske ægtefælle – eksempelvis kontant-

hjælp. Kravet om sikkerhedsstillelse kan blandt andet

opfyldes med en bankgaranti. Sikkerhedsstillelsen kan

nedsættes med 10-40.000 kr., såfremt den udenland-

ske ægtefælle har bestået diverse danskprøver på for-

skellige niveauer.

Krav til den udenlandske ægtefælle

Efter afskaffelsen af det såkaldte pointsystem stilles der

nu alene krav om, at den udenlandske ægtefælle skal

bestå en prøve i dansk senest seks måneder efter en

godkendt ansøgning om familiesammenføring. Dansk-

prøven skal minimum bestås på det europæiske prøve-

niveau A1, som svarer til basale dansk-kundskaber.

Desuden skal det dansk-udenlandske ægtepar un-

derskrive en erklæring om at ville deltage aktivt i ansø-

gerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns

danskuddannelse og integration i det danske samfund.

Rasmus Kjærgaard Nielsen, Danes Worldwides juri-

diske medarbejder.

Hvis De har spørgsmål eller er i tvivl om mulighe-

derne for at blive familiesammenført i Danmark, er

De meget velkommen til at skrive til jura@danes.dk.

Ny lovgivning om familiesammenføring

DANES RÅDGIVNING

TORSTEN GEELAN, STuDIEVEJLEDERSvarer på spørgsmål om uddannelse og universitetslivet i Danmark og i udlandet.

FINN MADSEN, REVISORFokus på personer, der flytter over landegrænser. Skatte­partner hos revisions firmaet BDO Scan Revision med 20 års erfaring i rådgivning af udedanskere.

METTE NAYBERG, PSYKOLOG Fokus på udedanske familiers trivsel. Hun er Cand. psych. fra Århus Uni­versitet og til daglig direktør i Dansk Krisekorps, der tæller ca. 300 psykologer og konsulent firmaet Nayberg.

THOMAS FæRCH, ADVOKATFokus på bolig­ og privatretlig råd­givning. Advokat Thomas Færch er partner i NORDIA Advokatfirma.

D A N E S 3 2 0 1 2 3 3

Selvom det er spændende at være udstationeret, “er li-

vet i udlandet ikke kun en dans på roser. Det er hårdt

arbejde, og det er vigtigt, at beslutningen om at rejse ud

tages på et realistisk grundlag”.

Sådan skriver seniorkonsulent Lena Lauridsen i in-

troduktionen til succes-bogen Verden kalder – Inspi-

ration til en global hverdag (Børsens Forlag, 2008),

som hun skrev sammen med Line Mørkbak. Bogen

henvender sig især til danskere, der beslutter sig for at

flytte til en anden kultur.

Siden Lena Lauridsen vendte tilbage til Danmark i

slutningen af 2007, har Danes Worldwides nye rådgi-

ver indenfor ud- og hjemstationering arbejdet hos virk-

somheden itim international (Institute of Training in

Intercultural Management), der – med over 50 konsu-

lenter fordelt over hele verden – leverer kulturtræning

til virksomheder og organisationer.

Den globale hverdag

Fra 2001 til 2007 var Lena Lauridsens familie udsta-

tioneret først i Mexico og siden i Slovakiet. Og tidligere

har Lena Lauridsen også boet i Frankrig, Brasilien og

Finland. Det har givet hende en solid erfaring med at

være udlandsdansker, og det er på baggrund af disse

erfaringer, hun nu træder ind i panelet af Danes Wor-

ldwides rådgivere.

“Der er ingen facitliste til livet i udlandet, og hvad

der virker for nogle, er måske ikke den rigtige løsning

for andre. Uanset destination er der et hav af følelser

og spørgsmål, der melder sig. Spørgsmål om at falde

til i det nye land og skabe et hverdagsliv med alt, hvad

det indebærer af nyt sprog, arbejdsliv, skolegang og nye

venskaber og at forstå det nye lands kultur og religion.”

Lena har prøvet at rejse ud både alene, som par og

som familie. Hendes to børn er født i Mexico, og hun

har på egen krop mærket, hvad det vil sige, at skulle få

det hele til at fungere i udlandet. Også når en familie

vender tilbage til Danmark.

”Det var langt hårdere at vende hjem end at rejse

ud,” siger Lena Lauridsen.

”Vi forventer at komme tilbage til et Danmark, vi

forstår, men både Danmark og vi har forandret os efter

mange år ude. Oveni kommer, at vi rejste ud som par

– og kom hjem som familie: Det var noget af et kul-

turchok, og for børnene var Danmark ikke ’hjem’, men

blot et nyt land.”

En gave med prismærke på

Et af de områder, Danes Worldwides nye rådgiver har

særligt fokus på, når hun laver udstationeringsforløb,

er børnenes situation.

Selv om det at bo i udlandet er en fantastisk mulig-

hed for børn til at lære flere sprog

og tidligt udvikle en global tan-

kegang, så er der også fald-

gruber, som forældre

bør være opmærk-

somme på. Bl.a.

ved at sikre, at

børnene ved-

ligeholder

“Ingen facitliste til livet i udlandet”Lena Lauridsen er Danes Worldwides nye interkulturelle rådgiver og ved, hvad hun taler om efter mange år i blandt andet Mexico og Slovakiet

TEKST: JESPER MALMOSE

Lena Lauridsen er pa-

rat til at svare Danes

Worldwides medlem-

mer på spørgsmål om

kultur og hverdagsliv

og andre udfordringer

i udlandet– og når

familien vender hjem

til Danmark.

3 4 D A N E S 3 2 0 1 2

og udvikler deres modersmål samt fastholder deres

danske identitet.

Lena understreger dog, at hun personligt mener,

at det er den medrejsende, der ofte har de allerstørste

udfordringer. “Når en familie flytter til udlandet for et

arbejde, har den arbejdende part fra dag 1 et indhold i

tilværelsen og kollegaer, som kan opfylde et socialt be-

hov. Børnene kommer hurtigt i faste rammer med ny

skole og møder her venner. Den medrejsende skal deri-

mod selv definere sit livsindhold og fremtrylle et socialt

netværk. Og det kræver mentalt mange kræfter.”

B a g s væ r d k o s t s k o l e g y m n a s i u m

tid til talent

Bagsværd kostskole & gymnasium (Bk) er en udviklingsorienteret og traditions-rig skole grundlagt i 1908. elever, der vælger en uddannelse hos os, siger ja til fællesskab, faglighed, seriøsitet og individuel talentudvikling. det vi på Bagsværd kostskole & gymnasium kalder for: tid til talent.

scan Qr koden og besøg vores hjemmeside www.bagkost.dk

vi tilbyder: • dansk uddannelse med et internationalt præg• grundskole, 10. kl., studentereksamen (stX)• danmarks første femårig Biotek-uddannelse 8.kl.-3.g• sport- og talentklasse fra 7. kl.• mulighed for morgentræning tirsdage og torsdage• aktiv brug af it og internet i undervisningen• enkeltværelser til kostelever, lektiehjælp hver dag

aldershvilevej 138 • dk-2880 • Bagsværd • telefon: +45 44980065 • e-mail: bk@bagkost.dk

Bille

der:

Pern

ille

ohm

s

Nordea Bank S.A. er en del af Nordea-gruppen, der er den førende finansielle virksomhed i Norden og Baltikum. Nogle af de nævnte produkter og tjenester kan, pga. det enkelte lands regler, måske ikke benyttes af personer, som er bosat i visse lande. Potentielle investorer gøres opmærksom på, at der ikke kan gives nogen garanti for positive afkast på investeringer i finansielle instrumenter, og at sådanne investeringer kan medføre tab, uanset hvor kompetente de af banken udvalgte porteføljeforvaltere er. Historiske afkast skal ikke ses som en garanti for fremtidige resultater. Nordea Bank er underlagt tilsyn af CSSF (110, route d’Arlon L-2991 Luxembourg). Disse oplysninger er afgivet af Nordea Bank S.A., R.C.S. Luxembourg No. B 14157, 562, rue de Neudorf, L-2220 Luxembourg, tlf. +352 43 88 77 77 Zürich afdeling: tlf. +41 44 421 42 42 www.nordeaprivatebanking.com

Besøg os på www.nordeaprivatebanking.com eller ring +352 43 88 77 77 for at aftale et møde.

’’Making it possible

Nordea er en stærk bank med en klar vision. Det gør banken til et rigtig godt valg for vores kunder.Michèle Le Ret, Private Banker

AD_SM_184 x 109_Danmarkposten_DAN.indd 1 26/03/2012 17:27

Utzon Romerhus til salgNu har du muligheden for at erhverve dig et af de berømte Utzon Romerhuse i Hel-singør som er en søsterbebyggelse til Fre-densborghusene. Bebyggelsen er fredet hvilket betyder flere store skattemæssige fordele. Denne bolig er beliggende med udsigt til det naturskønne fællesareal og den hyggelige lukkede gårdhave mod syd og vest - dejligt vindstille og solrigt med sydlandsk stemning, hvor der er fuldkom-men ro, bortset fra lyden af fuglesang. Yderst velholdt hus på 125 m2.

Se mere på danbolig.dk sags nr. 097-7410-TB eller ring og hør mere på telefon +45 4913 0100

D A N E S 3 2 0 1 2 3 5

Vi er en gruppe RUC-studerende, der – efter et omfat-

tende projekt inklusive en spørgeskemaundersøgelse

samt personlige interviews – er kommet frem til føl-

gende konklusion: Den nuværende lov sætter et indi-

vid med flere nationale tilhørsforhold i et dilemma,

der umuliggør en gennemført tilfredsstillelse af men-

neskers psykologiske behov for integration og accept.

Et splittet valg

”I connect citizenship with home, and I have two

homes.” Anonym i spørgeskemaundersøgelse.

Hvem kan du bedst lide, mor eller far? For mange af

vores deltagere stiller valget mellem to statsborgerskab

svære krav.

Det ovenstående citat uddyber problematikken ved

den nuværende. Den simple forskel mellem før og nu

er, at flere og flere bosætter sig uden for det land de

er født i og følgelig sætter stærke rødder der. For disse

mennesker er der ikke noget let valg – de oplever valget

som umuligt uden at føle savn til det fravalgte.

84 % føler tilhørsforhold til både oprindelseslandet

og det land hvori de bor, og kun 6 % har valgt at frasige

sig deres oprindelige statsborgerskab. Dette alarme-

rende store tal udtrykker vigtigheden i at opretholde

det originale statsborgerskab – for nogen betyder det

nemlig en forbindelse til fortiden.

I limbo

Mennesker, som har valgt at beholde deres oprindelige

statsborgerskab, har i kraft af den nuværende lov valgt

en hverdag, hvor stemmeret og social sikkerhed i deres

bosiddende land ikke er en reel mulighed.

“Jeg bor i et land, hvor jeg ikke kan stemme, og jeg

kan heller ikke stemme derhjemme. Så man er lidt i

limbo midt imellem.” Anonym i personligt interview.

Som dette citat pointerer, befinder (et ukendt antal)

danskere bosat i udlandet sig dermed i en situation,

hvor de føler sig som svævende midt imellem to lande

– uden mulighed for politiske rettigheder nogen af ste-

derne.

For 50 % af deltagerne betyder politiske rettigheder

i bopælslandet, at de føler sig som en del af samfundet.

Samtidig viser vores analyse, at individets følelse af ac-

cept i fællesskabet er stærkt afhængig af muligheden

for at deltage aktivt i det samfund, man lever i.

Kritikere af dobbeltstatsborgerskab påpeger, at sta-

ten med dobbelt statsborgerskab vil tilintetgøre lighe-

den mellem borgerne i Danmark ved at give gruppen

med dobbelt statsborgerskab særlige rettigheder. Men

som situationen er nu, oplever netop denne gruppe af

individer en stærk ekskludering fra samfundet, da de

– på trods af at have bidraget i det danske samfund

gennem mange år – ikke får lov til at blive danske med-

mindre de vil vinke farvel til deres oprindelige statsbor-

gerskab.

Et mere globalt Danmark

Vi skal spørge os selv: Hvordan skabes et velfunge-

rende samfund? Kunne det være et samfund med

kompetente borgere, der yder deres optimale? Her-

under må individets krav, behov for accept og respekt

samt forståelse for den enkelte borger være startbrik-

ker til en stærk loyalitet mellem borger og samfund.

Ydermere har inklusion og accept af den enkelte en

stor betydning, når det angår fællesskabets sikker-

hed. Hvis Danmark tillod immigranter og emigranter

at beholde deres oprindelige statsborgerskab, kunne

det føre til øget naturalisation. Inklusion af individet

på denne måde kan lede til større deltagelse i både det

politiske og det sociale fællesskab og derfor forbedre

integration.

Vi håber, at vi med vores projekt kan være med til

at belyse problematikken omkring dobbelt statsborger-

skab, og at den nuværende lov bliver taget op til revur-

dering, så der kan blive plads til lovgivning, der passer

bedre til et globaliseret Danmark.

TEKST: PROJEKTGRuPPE PÅ RuC

Dobbelt statsborgerskab-undersøgelseEt splittet valg mellem to hjem sætter for alvor spørgsmålstegn ved den danske ind-fødsretslov. En ny undersøgelse om dobbeltstatsborgerskab foretaget af en gruppe studerende på RUC påviser, at flertallet af de påvirkede individer lider under den nuværende lovgivning

Projektgruppe på

Roskilde Univer­

sitet (Humanistisk

internationalt basis

studie, 2.semester):

Maria Birk Nielsen,

Laura Castillo, Sol-

bjørg Kölsch, Grit

Tind Mikkelsen og

Anna Johanne Du-

elund Hansen.

Projektets titel:

Trapped in Globali-

zation

Problemformu­

lering: Hvordan er

individets følelse af

tilhørsforhold påvirket

af den danske lovgiv-

ning omkring dobbelt

statsborgerskab, og

hvilke konsekvenser

har den for de perso-

ner, den berører, og

den danske stat?

Bag undersøgel­

sen: “Alle deltagende

i vores undersøgelse,

Trapped in Globa-

lization, er direkte

påvirket under loven.

Vi foretog 6 personlige

interviews, og 324

personer svarede på

vores spørgeskemaun-

dersøgelse.”

3 6 D A N E S 3 2 0 1 2

Tekst: Ulrik Jakobsen

Løsningen i DANES nr. 2 2012 var

“BADESTRAND”

Vindere af en dansk dvd-film:

Jack Kofoed

Annettevej 7

2970 Hørsholm

Steen Skovgaard Larsen

Ambassaden Dar es Salaam

C/O Udenrigsministeriet

Asitatisk Plads 2

1448 København K.

Erik Therkildsen

Sofokleous 4A

Lagonissi

19010 Kalivia

Grækenland

Krydsordsløsning mailes til redak-

tion@danes.dk eller sendes til

sekretariatet i København senest

den 16. juli.

På www.krydsord.dk

kan du helt gratis

(blandt andet) løse

masser af danske

krydsord i flere

sværhedsgrader.DANES MAJ 12

VED-KOMME

FOR-DÆR-VEDE

ENG.Ø BIORD KEJSER IND-

HYLLER

GÆST-GIVER

1

ØGLER2

ATTER3 GUD

BARE

TILBUNDS

Ø

4 SER-VICE

UKLAR

JOB HUSDEL FUGL LANGSFUGL

TRÆER5

DEJLIG

FODTØJVED

TRAK

DUOIN GRINE 6

ENERGI TRÆNE

KANTERHANK KÆRLIG

STYKKE RUNDE

SRED-ORD

DOVENSNAV-SET

7 TØR

RIBS

REVNETTOV 8SMERTE

KØREGLOSE BÆLTE

KORT-SPIL

EPOKE BINDE-ORD

SLÆGTBIMS

HÆVER9

JOB

FURER MÅL10

D A N E S 3 2 0 1 2 3 7

Den seneste halvanden måned har Danes Worldwide i

høj grad bidraget til, at Radio24syv har fået skabt kon-

takt til udedanskere. Få timer efter at vi satte et opslag

op på foreningens Facebook-side med opfordring til

at besøge kanalens udedansker-initiativ på Facebook,

tredobledes kanalens kontakter til danskere i udlandet.

At skabe kontakt til kilder er en stor udfordring for

medier:

”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt

udsyn i alle vores aktualitetsprogrammer. Med den

aktivitet I har skabt på vores Facebook side, og med

den interesse I viser for Radio24syv, står vi nu med et

stærkt og helt unikt verdensborgerpanel. Jeg glæder

mig til at samarbejde med Jer og til at være en del af

et nyt og innovativt netværk på tværs af lande og bag-

grund,” skrev koordinatoren bag Verdensborger, Mette

Katrine Larsen, samme dag i en mail til Danes World-

wide.

I de to bokse følger Radio24syv’s ord om baggrunden

for og interessen i at komme i kontakt med så danskere

i udlandet som muligt – samt vejledning i, hvordan et

live radiointerview med et af Danmarks store medier

foregår.

Flere repræsentanter og medlemmer i Danes World-

wide samt foreningens nye kulturrådgiver (se side 33,

red.) har allerede aftalt besøg på radiostationen for at

supplere hjemmedanskere om livet derude. Men man-

ge flere er velkomne til at bidrage med udedanske op-

levelser i serien I Danmark er jeg født samt Facebook-

netværket Verdensborger.

Danes Worldwide hilser radiokanalens lyst til at

møde og viderebringe udedanskeres oplevelser meget

velkommen.

Sommerserien i juli

”Hvad er vinklen?

Vi vil for eksempel gerne høre, hvorfor du rejste

ud? Hvordan er det at være tilbage på ferie i Danmark?

Hvad har det tilføjet dig at rejse og bo i udlandet? Har

du planer om at komme hjem? Med andre ord: ”I Dan-

mark er jeg født – hvor har jeg hjemme?”

Hvordan sendes indslaget?

Du er på live kl. 6:30 i cirka 10 minutter. Herefter

genudsender vi interviewet mellem kl. 8 og 9. Og så

planlægger vi hver weekend at lave et sammenklip af en

times varighed med den forgangne uges fem verdens-

borgere (i skrivende stund på ideniveau, red.).

Må jeg tage gæster/familie/venner med?

Ja, helt sikkert! Vi vil meget gerne vise vores radio

frem.”

Radioprogrammet Verdensborger

”Verdensborger i Radio24syv integrerer et globalt ud-

syn og et hverdagsperspektiv på de store internationale

historier i alle vores aktualitetsprogrammer. Som led i

den opgave vil vi meget gerne høre fra danskere, der

bor uden for Danmark. I kan fortælle os om, hvad der

er vigtigt, spændende, provokerende eller fascinerende

nyheder lige præcis der, hvor I bor. Eller I kan bidrage

med et hverdagsperspektiv på en af de store, interna-

tionale historier, som vi i forvejen dækker.

Hvordan foregår det?

De, der ønsker at være med, bliver kontaktet af re-

daktionen, når der sker noget, vi ønsker jeres perspektiv

på. Eller I kan kontakte redaktionen med tips og ideer.

Efter forudgående aftale bliver I ringet op og briefet for

derefter at medvirke i et af vores aktualitetsmagasiner

Hvad kræver det af indsats?

Som udgangspunkt ikke andet, end at du vil lade dig

forstyrre på telefonen af os en gang i mellem. Du skal

ikke forberede noget, da hele pointen er, at du skal tale

om ting, som du oplever i din dagligdag. Og vi skal nok

gelejde dig igennem det hele. Vi ringer naturligvis sam-

men, inden du kommer i radioen.”

TEKST: ØIVIND HOLTERMANN

Radio24syv søger kontakt til udedanskereKanalen har stor succes med radioprogrammet Verdensborger, der er dedikeret til udedanskere. I juli måned bringer Radio24syv sommerserien I Danmark er jeg født: Udedanskere på ferie i Danmark besøger stationen og beretter i æteren om deres liv i udlandet.

Se mere på www.ra-

dio24syv.dk og www.

facebook.com (søg

efter Verdensborger)

eller kontakt koordi-

nator Mette Katrine

Larsen direkte på +45

3138 3106 eller mlar@

radio24syv.dk.

3 8 D A N E S 3 2 0 1 2

For Danes Worldwide har virksomheden A.P. Møller-

Mærsk en særlig betydning. Skibsreder Andreas Peter

Møller – Mærsk Mc-Kinney Møllers far – var i 1919

med til at stifte “Dansk Samvirke” (Danes Worldwides

ridligere navn). A.P. Møller var blandt de “ekstraordi-

nære bidragydere”, som donerede 500 kr. og på den

måde var med til at stifte foreningen sammen med an-

dre prominente repræsentanter for dansk erhvervsliv

som for eksempel Det østasiatiske Kompgani, Carls-

berg og F.L. Smidth & Co.

Derudover har foreningen flere gange været så pri-

villigeret at modtage støtte og donationer fra “Skibs-

reder A.P. Møller og hustru Chastines Fond til almene

Formaal”, bl.a. i forbindelse med Danes Worldwides

90-års jubilæum i 2009.

En global familie

Mærsk Mc-Kinney Møller voksede op i en globalt

orienteret familie. Hans mor, Chastine Mc-Kinney, var

amerikaner. Hun kom fra Kansas City, Missouri og blev

gift samme sted med A.P. Møller den 30. april 1910.

Tre år senere kom Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller til

verden.

I 1930 tog han realeksamen fra Øregaard Gymna-

sium i Hellerup sammen med den jævnaldrende Emma

Neergaard Rasmussen. De blev gift i 1940 og fik siden

tre døtre. Efter realeksamen blev Mærsk Mc-Kinney

Møller ansat i C.K. Hansens Rederier. I 1932 kom han

ind i A.P. Møller-koncernen.

I årene 1936-38 arbejdede Mærsk Mc-Kinney Møller

i London, Glasgow og Paris, og under besættelsen op-

holdt han og fru Emma sig i New York, hvor parrets to

ældste døtre blev født. Her var opgaven at befragte de

skibe, som sejlede i internationalt farvand den 9. april

1940. Det lykkedes dog ikke at blive enig med amerika-

nerne, som anvendte skibene til krigsformål.

Først i 1947 vendte familien atter tilbage til Danmark.

Rettidig omhu

Mærsk Mc-Kinney Møller overtog ledelsen af rederiet

ved faderens død i 1965, og

derefter gik det fremad. Med

rettidig omhu – et motto, hans

far også anvendte – udviklede

han rederiet fra et allerede suc-

cesrigt europæisk foretagende

til en gigant på det globale

marked.

Ekstravagance har aldrig væ -

ret kendetegnende for Mærsk

Mc-Kinney Møller, hverken

privat eller professionelt. Det

mærkede virksomhedens an-

satte også. Der blev ikke smidt

penge væk på personale- eller

andre frynsegoder. En und-

tagelse var, når hr. Møller –

som skibsrederen som bekendt blev tituleret – på sin

fødselsdag den 13. juli gav wienerbrød til alle medar-

bejdere over hele verden.

Ikke mindst den rettidige omhu og sparsomme-

ligheden var medvirkende til, at Mærsk Mc-Kinney

Møller ved sin død var nummer 557 på listen over ver-

dens rigeste personer. Hvor mange penge, det drejede

sig om, var vanskeligt at gøre op, da formuen var place-

ret i forskellige fonde. Men i 2010 skønnede Berlingske

Nyhedsmagasin familieformuen til at være i omegnen

af 125 mia. kr.

Ikke mindst af skattemæssige årsager kunne der

have været god grund til at flage ud og flytte virksom-

heden og dens aktiviteter til udlandet. Men hr. Møller

valgte at blive i Danmark – og nøjes med at rasle med

sablerne fra tid til anden. For selv om han var globalist,

var han først og fremmest dansker.

Ved Mærsk Mc-Kinney Møllers død blev roret over-

taget af hans yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney

Uggla.

Mærsk og Danes Worldwide Mandag den 16. april 2012 gik flaget på halv hos A.P. Møller - Mærsk på Esplanaden i København. Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller var død, 98 år gammel, og en epoke var dermed forbi.

TEKST: JESPER MALMOSE

D A N E S 3 2 0 1 2 3 9

Karl Ejby Poulsen, lektor ved Sorbonne og navnlig

kendt som litterær specialist og oversætter af blandt

andet flere lyriske digtsamlinger, var begejstret for mu-

sik – ikke mindst moderne jazz.

Marianne Papiau - der var Karls højre hånd i utallige

år og i øjeblikket konstitueret direktør - indledte med

at sige, at aftenen var kommet i stand takket være de

mange musikere: De var mødt op for at vise deres tak-

nemlighed over, at de altid var blevet budt velkommen

til at spille for Karl Ejby Poulsen her i huset. Musiker-

ne, der ellers er aktive i egne ensembler, havde til lej-

ligheden dannet The Karl Ejby Memorial Jazz Band, et

særligt orkester til Karls minde bestående af Line Kruse

(violin), Hans Olding (guitar), Simon Spang Hanssen

(saxofon), Benjamin Koppel (saxofon), Leonardo Gar-

cia (panfløjte) og Martin Jacobsen (saxofon).

Desuden deltog også to tidligere beboere: Den span-

ske sopran Laia Falcon var kommet specielt fra Madrid

for at synge de sange, Karl holdt særligt af. Hun var

ledsaget af den danske trompetist André Bak. Efter at

have sunget flere amerikanske og franske sange afslut-

tede duoen med I skovens dybe stille ro.

Derefter tog jazzbandet fat og kom ind på alle de

genrer, Karl satte stor pris på – ikke mindst latinameri-

kanske rytmer – med skandinaviske Adieu som finale.

Dagen derpå spillede musikerne med deres egne orke-

stre - som de havde gjort hvert år, siden det hele be-

gyndte: På den jazzfestival, Karl havde skabt for 15 år

siden i Det danske Hus.

Klubbens oprindelige navn er British Officers´ Club.

Den stammer fra anden verdenskrigs afslutning, hvor

de allierede kontrollerede Berlin. Da briterne og de

andre allierede som bekendt trak sig endeligt tilbage

i 1994, videreførtes institutionen som en traditionsrig

international hovedstadsklub.

Ambassadør Per Poulsen-Hansen og hans hustru

Elisabeth Bloch var aftenens æresgæster, og i egenskab

af at være Danes Worldwides repræsentant i byen fik

jeg lejlighed til at byde de 45 tyske og danske gæster

velkommen samt præsentere ambassadørens impone-

rende karriere i Udenrigsministeriet.

Ambassadøren holdt et aktuelt og spændende fore-

drag om det danske EU-formandsskab og de danske

initiativer og målsætninger.

Menuen var rigtig dansk – smørrebrød og flæske-

steg – og derefter fulgte lodtrækning med en række

gode præmier som eksempelvis to Copenhagen Cards

og to Scandlines færgebilletter. Carlsberg sponsorerede

det gode øl.

Det var en vellykket aften præget af fin stemning og

et indholdsrigt fokus på Danmark.

TEKST: CHARLOTTE HICKELL, REPRæSENTANT I PARIS

Betagende mindekoncert i Studenterhuset i Paris

Dansk ambassadørmiddag i Berlin

Fredag den 1. juni 2012 var der koncert til ære for den meget afholdte direktør for Det danske Studenterhus i Cité Universitaire i Paris. Karl Ejby Poulsen døde desværre sidste år i en alder af 63 år.

International Club Berlin inviterede den 9. maj – på Europa-dagen – til en dansk ambassadørmiddag i anledning af Danmarks syvende formandsskab i EU.

TEKST & FOTO: ROLF HAGEMANN, REPRæSENTANT I BERLIN

Fra venstre: Ambas-

sadørens hustru

Elisabeth Bloch, am-

bassadør Per Poulsen-

Hansen, Danmarks

turistchef i Tyskland

Bruno Bedholm og

min hustru Prof. Dr.

Isabelle Frohne-

Hagemann.

4 0 D A N E S 3 2 0 1 2

Forældrene bor i Brasilien og lillebroderen i Vietnam.

Alligevel spiser hun fælles morgenmad med familien

om søndagen, laver mad med sin mor i baggrunden

eller arbejder ved siden af sin far. Alt sammen via en

computerskærm.

De digitale medier har gjort livet som international

familie lettere, og med tjenester som Google+ han-

gouts, Skype, Whatsapp og Facebook er Louise Vittrups

familie stadig de nærmeste, selv om de bor mange kilo-

meter væk og på den anden side af kloden.

Smutter lige forbi via computeren

Den 30-årige Louise Vittrup har en international fami-

lie. Bedstefaderen rejste fra Jylland til Colombia, stif-

tede familie der, og siden har familien bredt sig over

hele kloden. Faderen arbejder for FN, og Louise Vittrup

er vokset op i Colombia, Costa Rica, USA og Danmark.

De sidste seks år har hun boet i København, hvor hun

arbejder med digital kommunikation. Hvor vennerne i

København tager et smut forbi deres familier, tænder

hun for sin computer:

”Vi taler ikke bare sammen. Vi er sammen. Nogle

gange laver jeg mad, mens min mor giver gode råd fra

skærmen. Andre gange spiser vi morgenmad sammen.

Min far rejser meget, så nogle gange sidder han et sted

ude i verden, min mor i Rio og jeg i København, mens

vi er sammen via skærmen. Samværet er fordelt over

mange medier. Jeg spiller Wordfeud på mobilen med

min mor, deler links og kommenterer på Facebook el-

ler taler via Skype og Google. Tilsammen giver det mig

fornemmelsen af, at vi kan dele dagligdagen med hin-

anden. Det daglige nærvær, gode venskaber og nære

relationer er bygget på at kunne det.”

Savn og dyre telefonsamtaler

Tidligere krævede det både penge og planlægning at

holde kontakt med familie og venner på tværs af lande-

grænser. Louise Vittrup husker stadig, hvordan hendes

mor skrev lange breve hjem til Danmark, dengang fa-

milien boede i Colombia. Hun husker også, at de betalte

mange penge for en enkelt telefonsamtale med familien

hver tredje måned.

”Breve har også deres charme, men der var også et

meget stort afsavn dengang. Min mormor så kun min

bror og mig på billeder, og hvis hun levede nu, kunne vi

jo høre og se hinanden hver dag. Nu kan vi lynhurtigt

dele en opskrift, en tanke eller en oplevelse med hinan-

den, og det er ikke længere en stor begivenhed at tale

med hinanden. Det giver en helt anden form for nær-

vær,” fortæller Louise Vittrup.

I dag kan hun sidde i en bus i København og sende

en gratis tekstbesked til veninderne i Costa Rica. Hun

kan være med, når de holder julefrokost og fejrer fød-

selsdage eller se fotos af deres børn så snart, de er kom-

met til verden.

Sorg kan også deles via nettet

For tre år siden oplevede familien for alvor, hvor stor

betydning den digitale kommunikation har for deres

kontakt med hinanden og hvor meget, de kan bruge

den til. Den dag Louise Vittrups bedstefar døde sam-

ledes hele familien. Ikke kun fysisk, men også via com-

puterskærme.

”Min bedstefar har altid været et samlingspunkt og

har stor betydning for familien. Alle i Danmark sam-

ledes hjemme hos min faster, og resten af vores store

familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller oppe ved

en af computerne og græd eller talte sammen. Vi kunne

sørge sammen og støtte hinanden på samme måde,

som når man er til stede i det samme rum. For mig føles

det fuldstændigt som om hele familien var samlet den

dag, han døde.”

Alle med i lommen

Louise Vittrup har planer om at føre familietraditionen

videre og regner ikke med at blive boende i Danmark

Familieliv på tværs af landegrænser Louise Vittrup bor i Danmark og spiser morgenmad med forældrene i Rio, går til julefrokost med veninderne i Costa Rica og deler livet med sine nærmeste over hele kloden. Med digitale medier som Google Hangouts og Skype er hun i nær kontakt med familie og venner alle vegne.

TEKST: HEIDI VESTERBERG

Digitale medier for

begyndere

– Væn dig til skær-

men, lad ikke teknolo-

gien blive en barriere:

Det er bare endnu en

måde at være sam-

men på.

– Brug de digitale

tilbud i dagligdagen,

ikke bare til en tele-

fonsamtale en gang

om måneden. Lad fx

skærmen stå tændt,

mens I spiser, arbej-

der eller slapper af i

sofaen.

– Brug apparaternes

kameraer, udnyt mu-

ligheden for at følge

med i hinandens og

de næste generationer

– og simpelthen få en

fornemmelse af omgi-

velserne og vejret.

D A N E S 3 2 0 1 2 4 1

for altid. Det svære ved at vokse op i en international

familie, der flytter frem og tilbage over grænser og ver-

densdele, er hverken kulturforskelle eller sprogproble-

mer, mener Louise Vittrup. Det svære er at skulle sige

farvel hele tiden.

”Der er altid nogen, man skal forlade og noget, man

skal efterlade. Tidligere sagde jeg altid, at jeg ville øn-

ske, at jeg kunne tage alle de mennesker, jeg holder af,

putte dem ned i lommen og tage dem med mig. Det kan

jeg faktisk i dag. Både i overført og konkret betydning.”

Eksempler på praktiske værktøjer ved

lange afstande

Google Hangouts er et alternativ til Skype,

hvor op til 9 personer kan tale, spise og spille spil

sammen. Eller bare ’hænge ud’ i hinandens stuer.

Facebook: En hel del peger i retning af, at op

imod en millliard mennesker ikke kan tage helt

fejl…

www.wetransfer.com: Overfør filer på helt op

til 2 gigabyte – superenkelt, gratis og sikkert.

www.teamviewer.com: Når computeren dril-

ler, kan du her give andre adgang til at fixe den

– per fjerndistance.

www.doodle.com: Mange personer kan her

nemt og overskueligt koordinere datoer for næste

fællesbegivenhed m.m.

www.dropbox.com: Her kan I blandt andet

dele dokumenter og fotosamlinger.

www.mindmeister.com: En virtuel ’fælles

projektplatform’, hvor små og store ideer kan

udvikles – i fællesskab.

Instagram: Del dine fotos via mobil eller com-

puter.

Sociale spil: Spil og chat på mobilen med fx

Rumble, Wordfeud og Draw Some.

Instant messaging: Send gratis tekstbeskeder

fra din mobiltelefon (fx www.whatsapp.com). “Min bedstefar har altid været et samlingspunkt

og har stor betydning for familien. Alle i Danmark

samledes hjemme hos min faster, og resten af vores

store familie var med på Skype. Vi sad i stuen eller

oppe ved en af computerne og græd eller talte sam-

men,” fortæller Louise Vittrup.

4 2 D A N E S 3 2 0 1 2

ERIKSHOLM GODS

•   Gennemrestaureret liebhavergods•   Slottet med sidefløje 755 m2 + 1. sal 426 m2.  

Boligareal i alt 1.150 m2 + 755 m2 kælder•   16 funktionær-/udlejningsenheder med høj lejeindtægt•   409 ha velpasset skov med stor vedmasse•   Prima alsidig jagt og unikke fiskemuligheder•   Et liebhavergods med sjæl og varme•   Ingen bopælspligt•   Eriksholm Ahvlsgård på 406 ha kan evt. medkøbes

Berg RisagerIndehaverStatsaut. ejd.mæglerTlf. 4020 9322

Nybolig LandbrugBerg RisagerHalsvej 1789310 VodskovTlf. 9892 33229801@nybolig.dk

MedlemsnytMedlemmer flyttet tilAustralien

Svend Aage Andersen, Brighton

Belgien

Ida Jacobsen, Sint-Lambrechts-

Woluwe

Danmark

Allan Alberg, Kalundborg

Lena og Steen Bøge, Gilleleje

Morten Bjerregaard Hansen,

Odense

Torsten M. Hartmann, Holte

Birgit Hjortlund, Hjørring

Henrik B. Johnsen, Ebeltoft

Niels Lilholm, Skælskør

V. & V. Skipper Nielsen, Viby J

Merete Faurby Stengaard,

København K

Frankrig

Birgit Kalvslund Khatib,

Craponne

Dorthe Skovhuus, Toulouse

Holland

Janne Lindberg Mikkelsen, Was-

senaar

Anette Rasmussen, the Haque

Indonesien

Ib Larsen, Jakarta Selatan

Kenya

Kjeld Michael Olsen, Nairobi

Kina

Malene Eriksen og Stig Larsen,

Shanghai

Malaysia

Jens Peter Tang Dalsgaard,

Bayan Lepas

Schweiz

Bent Hjerl Ehrhardt, Luzern

Charlotte Le Fevre, Zürich

Singapore

Kenneth Verner Bøgelund

Olesen, Singapore

Spanien

Lene Leth Nielsen, Marbella

USA

Mette Sykes Bjerregaard, North

Carolina

Kurt Kruhöffer, Florida

Vietnam

Lene Christensen, Ho Chi Minh

City

Østrig

Österreichisch Dänische Gesell-

schaft, Wien

nye medlemmerBahrain

Bettina Frigast la Cour,

Janabiyah

Canada

Nanna Friis Eliuk, Alberta

Astrid Louise Kunzendorf,

Toronto

Klaus Lykke Sindahl,

Saskatchewan

Danmark

Nadia Al-Kabani, Hvidovre

Per Baunsøe, Greve

DIS, København K

Claus Iburg, Århus C

Vivi Havnsø Ingvorsen,

Skodsborg

Vivi og Ole Stokholm Jepsen,

Gilleleje

Charlotte Just, København K

Helle Gross Dyrvig Kærskov,

Varde

Frederik Malthe, Viborg

Stinne Nielsen, Greve

NOV Flexibles, Brøndby

Lena Kronkvist Patterson, Høng

Ulla Gerd Sallaway, København Ø

Michael Strand, København Ø

Flemming Bugge Vegger, Værløse

Vejle Rejser ApS, Vejle

Elfenbenskysten

Per Kronslev, Abijan

Filippinerne

Anders Wibling Hansen, Metro

Manila

Frankrig

Gertrud Therese Roeszler Bos-

erup, Paris

Jannie Vestergaard Martin,

Oullins

Per Vendorf, Rochefort du Gard

Grønland

Vejle Rejser, Nuuk

Holland

Annemette og Lars Kolby,

Leidschendam

Hviderusland

Carsten Skov, Minsk

Indien

Jesper Bergstrøm, Delhi

Steffen Danielsen, Bangalore

VR Voyages and Travel Pvt. Ltd.,

Bangalore

Kenya

Jesper Boll, Nairobi

Kjeld Michael Olsen, Nairobi

Kina

Peter Draminsky, Hong Kong

Christian Havrehed, Shanghai

Lone Plesner Hjerrild,

Hong Kong

Søren Hesselberg Jensen, Beijing

Korea (R.O.K.)

Michael Adsetts Edberg Hansen,

Seoul

Malaysia

Tue Michelsen, Kuala Lumpur

Nepal

Dorthe og Niels Axel, Kathmandu

New Zealand

Kitt Klitgaard Coomber,

Manawatu

Norge

Ole Vinther, Snåsa

Qatar

Jens Kjell Larsen, Doha

Erik Sandal, Doha

Rusland

Jens Perregaard, Moskva

Saudi Arabien

Rikke Deleuran Metzsch, Riyadh

Schweiz

Karina Nicolaisen, Küsnacht

Marian Svenningsen, Oberägeri

Singapore

Christoffer Moltke-Leth,

Singapore

Spanien

Helena Spongenberg, Barcelona

Sydafrika

Eyvind Sigurdur Jonsson,

Sandton

Thailand

Jette Stouby Magnussen,

Bangkok

Jens Nielsen, Bangkok

Tyskland

Karina Fogt Hansen, Rheinland

Pfalz

UAE

Jesper Andersen, Dubai

Therese Hasberg Avril, Dubai

Kasper og Christina Bang, Dubai

Benny Fjordal Bertelsen, Dubai

Bettina Sander Christensen,

Dubai

Brian Wendeh Conrad, Dubai

Karin Kjær Doidge, Abu Dhabi

Nicola Gregory, Dubai

Anita og Poul Hauberg, Abu

Dhabi

Maria Shapiro Higton, Dubai

Betina Kofod-Olsen, Dubai

Thomas Hove Krog, Dubai

Henrik Larsen, Dubai

Helle Nissen Lovato, Dubai

Lulu Brix Mahaini, Dubai

Ulla Larsen Nassif, Dubai

Janus Kjems Nielsen, Dubai

Kim Højvang Nielsen, Dubai

Thomas Ovesen, Dubai

Hanne Kjærgaard Berg Post,

Dubai

Kim Bjerner Rathsack, Dubai

Mark Rosenberg, Dubai

Jesper W. Thomsen, Abu Dhabi

Mette Kjær Thorsen, Dubai

Sarah Loell Vinther, Abu Dhabi

Thomas Wiberg, Dubai

UK England

Lotte Andersen, London

Mads Iversen, London

Iben Millgate, Gillingham

Magnus Michael Søjberg, West

Yorkshire

USA

Karin Attermann, Texas

Camilla Catharina Sturm Byskov,

Maryland

Karin Hundeboll, Washington DC

Mikkel Jensen, Virginia

Frank Wugt Larsen, Washington

DC

Jesper Olsen, North Carolina

Bente Bøge Winston, Montana

Torben Zerlang, Illinois

Vietnam

Franz Jessen, Hanoi

DANES·3juni 2012

MAGASinET FOR DAnSKERE i uDLAnDET

PRIORITY

D A N S K S A M V I R K E

Tema: Forskning

interview: Carlsbergs bestyrelsesformand

Radiostation søger udedanskere

nye regler for nye pas

SuccesDin succes er vores eneste mål. Der er ingen personlige bonusordninger – og det har der i øvrigt aldrig været.

jyskebank.ch/hvorforjbpb

Jyske Bank (Schweiz) AG er et datterselskab af Jyske Bank A/S, CVR-nr. 17616617. Services og produk-ter tilbydes ikke alle, f.eks. ikke til personer med bopæl i Danmark. Jyske Bank (Jyske Bank (Schweiz) AG er under tilsyn af det schweiziske finanstilsyn, FINMA, www.finma.ch

JYSKE BANK (SCHWEIZ) AG • Private Banking Wasserwerkstrasse 12 • Postfach • 8021 ZürichTlf. +41 (0) 44 368 7373 • Fax +41 (0) 44 368 7379 info@jyskebank.ch • www.jyskebank.ch

110121_210x220_Danes_A122ann1DA.indd 1 22-12-2010 11:11:58