climate no 3 2009

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 1 · Nr. 3Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms December 2009

lastbiler overtræder miljøzonerne

lykke Friisfår kam

til sit hår

spar energi,penge og CO2

på simple løsninger

Fjern affaldet miljøvenligt

CLIMATE 3

CLIMATE – Det danske magasin for bæredygtig udvikling

Oplag: 5.000

Udgiver: Copenhagen Climate Network, Ehlersvej 11, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 3948 1810, fax +45 3948 1801,mail: [email protected]. www.ccn2009.org

Ansvarshavende chefredaktør: Jesper Schou Hansen, kommunikationsdirektør i Copenhagen Climate Network

Redaktør: Kim Reich, Kim Reich Kommunikation, Idunsvej 1, DK-3650 Ølstykke, tlf. +45 5050 2016, mail: [email protected]

Produktion i øvrigt: WATERFRONT Communications A/S

Layout og tryk: Dette magasin er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, Jernholmen 42 A, 2650 Hvidovre, tlf. 3634 2900

Annoncesalg: WATERFRONT Communications A/SEhlersvej 11, 2900 Hellerup [email protected]. 3948 1800 Abonnement: Kr. 250,- plus moms for 2010

Artiklerne i CLIMATE må citeres efter god citatskik og mod tydelig kildeangivelse.

Forsidefoto: Anders Birch

Et enigt rådhus har besluttet, at København i 2015 skal være kendt som den hovedstad i verden, der har

det bedste storbymiljø. Kort sagt – Miljømetropolen – verdens grønne hovedstad. Det skal vi selvfølgelig

være for vores egen og miljøets skyld, men vi skal også være det, fordi det åbner for en række fantastiske

muligheder på andre områder.

København vil blive en by, der er god at besøge. Vi vil alene i kraft af den opmærksomhed, vores fokus på en

klimavenlig storby skaber, kunne tiltrække en stribe store arrangementer og events. I stil med de seneste

som MTV Music Awards, World Outgames, IOC-kongressen og nu FN’s klimatopmøde. Vi er i forvejen kendt

verden over som cyklernes by, vi er godt på vej mod bedre kollektiv trafik blandt andet med byggeriet af

Metro Cityringen, og vi kan, som formentlig den eneste hovedstad i verden, prale af, at vandet i havnen lige

midt i byen er så rent, at man kan tage sig en frisk dukkert i et af vores havnebade, hvor flere i øvrigt er på

vej.

Tilsat lommeparker og næridrætsanlæg - altså de små områder, der kan passes ind i huller i ellers tæt be-

byggede kvarterer, og som har karakter af en plads og et mødested til at slappe af i eller dyrke forskellige

former for motion, idræt og boldspil, kommer vi tættere på et af målene for Miljømetropolen: At næsten alle

københavnere – og dermed også turisterne – kan gå til en park, en strand, et naturområde eller et havne-

bad på under et kvarter.

Men Københavns Kommune kan ikke gøre det alene. Alle må tage et personligt ansvar ikke mindst af hen-

syn til de næste generationer. Det har vi forsøgt at illustrere med årets juletræ på Rådhuspladsen, der kun

har lys på, hvis frivillige forbipasserende træder i pedalerne på nogle cykler, der leverer strømmen.

Hvis vores mål skal nås, er det nødvendigt, at både indbyggere og erhvervsliv er med på ideen. Det sidste

findes der da heldigvis også rigtig gode eksempler på.

Et 25 etagers hotel med over 350 værelser lyder måske ikke umiddelbart som et indlysende element i en

grøn vision. Men kast lige et blik på det nyåbnede Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden. En CO2-

neutral bygning, Danmarks største bygningsintegrerede solcellepark, et avanceret grundvandskølet kli-

masystem og en daglig ambition om at lade komfort og miljøvenlighed mødes på nye måder. Så er et af

verdens grønneste hoteller på plads fem minutter fra lufthavnen og tolv minutter fra centrum. Og vi har

taget endnu et skridt mod i fællesskab at opfylde vores grønne vision, som tilmed vil gøre det meget lettere

for København at tiltrække store, festlige kulturelle og idrætslige arrangementer til gavn for både byens

borgere og erhvervsliv.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

CLIMATE udgives af Copenhagen Climate Network, CCN, der

arbejder for en mere effektiv, strategisk og global miljøpolitik.

Bladet udkommer fire gange om året og distribueres til netvær-

ket samt en lang række virksomheder, enkeltpersoner, vækst-

huse, kommunerne, Hilton og gennem DSB 1’.

Copenhagen Climate Network Advisory Board:

Chairman: Steen Gade, MF (SF).

Members: Alan Burland, adm. dir, BCM McAlpine,

Bermuda · Arne Willerslev-Legrand, adm. dir, Applus+ Bilsyn ·

Bo Asmus Kjeldgaard, Børne- og Ungdomsborgmester i

København (SF) · Casper Hauberg Grønnegaard,

direktør, Ret&Råd · Christian Wedell-Neergaard, fhv. MF (K) ·

Christian Rovsing, MEP (K) · Dan Jørgensen, MEP (S) · Elsebeth

Gerner Nielsen, fhv. minister (R) · Finn Andersen, Generalsekre-

tær, Det Danske Kulturinstitut · Grethe Rostbøll, fhv. minister

(K), formand for CKU · Hasse Ferrold, director, International

Club Copenhagen · Ilmar Reepalu, borgmester i Malmø (S) ·

Jacob Hougaard, Beskæftigelses- og integrations borgmester ·

Jakob Høyer, chefredaktør, MetroXpress · Kirsten Jensen, borg-

mester i Hillerød (S) · Klaus Bondam, Teknik- og miljøborgme-

ster i København (R) · Kresten Schultz Jørgensen, adm. dir,

Lead Agency · Kristian Ebbensgaard, Regionsrådsformand,

Region Sjælland (V) · Mogens Lønborg, Sundheds- og

Omsorgsborgmester i København (K) · Paolo Manoel L. C.

Protasio, Director CCN Brazil · Pia Allerslev, Kultur- og Fritids-

borgmester i København (V) · Poul Hald Mortensen · Aage V.

Jensens Fonde og vicepræsident i Danmarks Naturfrednings-

forening.

Bestyrelse: Formand: Niels Jørgen Langkilde · Fhv MF. Besty-

relsesmedlemmer: Kommunalbestyrelsesmedlem Lars Lindskov,

Fhv. MEP Lars Poulsen · Medlem af Københavns Borgerrepræ-

sentation Jesper Schou Hansen · partner Preben Rasmussen ·

direktør Steffen Kirkegaard · partner Pia Tønder · direktør · Casper Hauberg Grønnegaard.

Af Pia Allerslev (V), kultur-og fritidsborgmester, Københavns Kommune – medlem af Copenhagen Climate Networks advisory board

D E T D A N S K E M A G A S I N F O R B Æ R E D Y G T I G U D V I K L I N G

Årgang 1 · Nr. 3Løssalg Dkr. 69,95 inkl. moms December 2009


lykke Friisfår kam

til sit hår

spar energi,penge og CO2

på simple løsninger

Fjern affaldet miljøvenligt

Verdens grønne hovedstadLeder

Få fri internet mellem København og ÅrhusFlyt kontoret til DSB 1’, og få mest muligt ud af din rejsetid. Vi giver fri internet i

InterCity og InterCityLyn på strækningen mellem København og Århus. Du kan tjekke

mails, surfe og passe dit arbejde, som var du på kontoret. Der er mere end 50 afgange

hver dag både mod øst og vest. Læg dertil pladsgaranti, god service og servering med

et smil. Så er det næsten bedre end kontoret. Bestil billetten på dsb.dk/dsb1

Med DSB 1’ er du mere eff ektiv

Green capital of the world. Pia Allerslev, Mayor of Cul-ture – who also is a member of the Copenhagen Climate Network advisory board – advocates that the capi-tal city should be known as the greenest capital in the world in 2015. The new Crowne Plaza hotel will be carbon-neutral and even the light bulbs on the city Christmas tree only glows if visitors generate power on the connected bicycles.

4 CLIMATE

CLIMATENEWS&TRENDS

Udnytter overskudsvarme

Danmarks Tekniske Universitet og Holte Fjernvarmes kunder bytter natur-gassen ud med varme fra Nordforbrændings anlæg i Kokkedal. Derved gøres der brug af de varmemængder fra affaldsforbrændingen, som hidtil ikke har kunnet udnyttes, og det betyder en markant reduktion i CO2-udledningen, ligesom affaldsvarmen også økonomisk er fordelagtig, da den prismæssigt er et gunstigt alternativ til de nuværende varmekilder. Aftalen om udnyt-telse af affaldsvarmen blev indgået i slutningen af 2008, hvor Nordforbræn-ding, Dong Energy, DTU og Holte Fjernvarme gav hinanden håndslag på at sikre udnyttelsen af varmen fra affalds-forbrændingen hos Nordforbrænding bedst muligt. For at gennemføre projektet er der blevet lagt en ny fjernvarme-ledning gennem Rude Skov fra Svaneparken i Birkerød til Holte Fjern varmes varmecentral i Øverød.

Gør arrangementet grønt

At skabe et miljøtilpasset arrangement er først og fremmest et spørgsmål om at se på mulighederne, og derefter få gennemført så mange af dem som muligt. Der er altid plads til forbedringer, og det gælder især hvad klimaindsatsen angår. Det siger Anette Warming, der står bag arrange-mentsbureauet Green Events. - Vi fører de grønne intentioner ud i livet, uanset om det er farverige fir-mafester, velorganiserede konferencer eller grønne bryllupper, således at de mindeværdige oplevelser ikke bliver en unødig belastning af vores miljø samtidig med, at din virksomhed får en grønnere profil af det, siger Anette Warming. Hun peger på, at der hvert år holdes konferencer og møder ude i byen sva-rende til omkring 30 millioner mennesker i Danmark, og hvis man gør de-res deltagelse op i ikke-grønne omkostninger svarer det til et madspild på ca. 4.000 tons, et papirforbrug på ca. 7.000 tons (200 træer) og et vand-forbrug ved madlavningen på ca. 150 tons, hvilket er identisk med 1.000

familiers årlige forbrug af vand i hjemmet.- Ved at klimaoptimere måltiderne kan man spare ca. 800 gr. CO2 pr. måltid, og hvis man forestiller sig, at alle måltider til samtlige events bliver klimaoptimeret, svarer det til en bespa-relse på 24 tusind tons CO2 om året. Dertil kommer, hvad der kan spares på transport, el, vand, papir, plastic og andet affald, siger Anette Warming, der ikke har medtaget firmafester, skovture og julefrokoster i sine beregninger.

Klimablomstring brandesI anledning af klimaåret og klimatopmødet har Forenin-gen Trekantområdet Danmark taget initiativ til at indsamle vi-den om de klimaaktiviteter, der er iværksat i Middelfart, Vejle, Kolding, Fredericia, Billund og Vejen Kommuner. Formålet er at dele viden og inspirere an-dre kommuner ved at fortælle om de mange bæredygtige tiltag og erfaringer i området. Samtidig er det også et mål at gøre Trekantområdet kendt for sin klimaindsats.

Kommunerne står bag en lang række initiativer, som reduce-rer CO2-udledningen gennem markante energibesparelser i offentlige bygninger, udskift-ninger af vognpark, forsøg med elbiler samt busser, som kører på naturgas, byggeri af bæredygtige lavenergihuse, skovrejsning og meget mere. Listen er lang, og der er mas-ser af gode idéer, som for-tjener at blive kendt af flere. Derfor har man nu i en periode kørt en længerevarende PR-kampagne, som sætter fokus på og udbreder kendskabet til Trekantområdet og dets unikke klimaaktiviteter. Samtidig bran-des Trekantområdet som kli-maregion over for borgere, politikere og erhvervsliv i og omkring Trekantområdet. Kampagnen har indtil videre ført til, at man i radioen og aviser har kunnet blive klogere på, hvad en Grøn Butik er, og hvordan Danmarks CO2-reduk-tion skal finde i gylle, som om-dannes til biogas.

Reserver og bekræft dit møde inden 4. december 2009* på [email protected] eller telefon +45 32 445 208. Se mere om tilbuddet og vilkår på www.hilton.com/1udaf5

Rejser er mere end at komme fra A til B.Rejser inspirerer til møder og nye mål.

Book et møde på Hilton Copenhagen Airport og få mest muligt ud af jeres ressourcer.

Med vores nye ”1-ud-af-5” tilbud er hver 5. mødedeltager gratis – I kan faktisk spare betaling for helt op til 20 deltagere!

Vi tilbyder desuden et effektivt og grønt mødemiljø i vores 29 fl eksible mødelokaler alle med naturligt dagslys, det unikke Hilton Meetings® koncept

og selvfølgelig genanvendelige mødematerialer.

Få op til 20 gratis mødedeltagere på ”Danmarks Bedste Forretningshotel 2009”!

Hilton Copenhagen Airport, Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup, Danmark

*Tilbuddet gælder for mødedatoer frem til og med 31. marts 2010.

44568_Climate_mag_ann_A4.indd 1 09/09/09 13.10

Der er ingen grund til, at firmafesten ender i naturen.

Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal Kommune, indvier officielt det nye affaldsvarmeanlæg, som i sommermånederne skal

levere varme til blandt andre DTU.

6 CLIMATE CLIMATE 7

Af Lasse Gammeljord

Siden miljøzoner blev indført sid-ste sommer, har ca. 200 lastbiler kørt ulovligt rundt i miljøzonerne i København, Frederiksberg og Aalborg, viser optællinger. Poli-tiet kan ende med at udstede bøder for helt op til fire mio. kr.

Omkring 200 gange siden den 1. septem-ber 2008 har myndighederne i Køben-havn, Frederiksberg og Aalborg fanget lastbiler og andre køretøjer over 3.500 kg, der har forurenet mere end loven for miljøzoner tillader. Det viser en sammentælling foretaget af miljøstyrelsen.- Målt i hele Danmark er luftforurenin-gen totalt set skyld i to millioner syge-dage, hvilket ifølge finansministeriets egne oplysninger svarer til 3,3 mia. kr. Alle undersøgelser bekræfter da også, at luften i København er sundhedsskade-lig. Derfor er det et problem, når relativt mange lastbilchauffører og vognmænd ikke respekterer miljøzonerne, siger

adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand, der foreslår endnu strammere miljøzoner, så de også om-fatter personbiler og knallerter.

Fire mio. kr. kan indkrævesBelært af bitter erfaring vil mange miljø-zonesyndere dog sandsynligvis køre uden om miljøzonerne - eller få sat filter på deres lastbil, så de har lovlig adgang til dem.

Hver gang en lastbil tages i at køre rundt i miljøzonerne uden et miljøzonemærke, modtager både chaufføren og vognman-den som udgangspunkt en bøde på hen-holdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr. Politiet arbejder i øjeblikket med en række sa-ger, hvor det ikke er afgjort, om en bøde er berettiget, forklarer miljøstyrelsen. Samlet er der indtil videre rapporteret ca. 170 sager i Københavns kommune, 18 på Frederiksberg og 15 i Aalborg. Bliver alle bødekrav effektueret, udstedes der bøder for helt op til fire mio. kr.

Chauffører af udenlandske busser og lastbiler, som ikke er miljøgodkendte til at køre rundt i de danske miljøzoner, skal fra næste år betale en bøde på stedet, hvis politiet stopper dem.

Danmark vil fra næste år bruge de samme skrappe bø-debetalingsregler for udenlandske chauffører af tunge køretøjer, der ulovligt kører rundt i de danske miljøzoner, som allerede er praksis i Tyskland.

En ny stramning af miljøzonelovgivningen, der forventes fremsat i folketinget i foråret 2010 betyder, at de relativt få udenlandske lastbiler, der forurener mere end de må i henhold til miljøzonereglerne, som noget nyt kan mod-tage en bøde, de skal betale på stedet. Politiet tilbage-holder chaufførerne, indtil de har betalt bøden. Miljøzoner skal respekteresHos Applus+ Bilsyn, der miljøtester og godkender tunge køretøjer til miljøzonerne, bakkes der op om det nye tiltag.

- De udenlandske køretøjer, som overtræder lovgivnin-gen er ikke en majoritetsgruppe, men forureningen er et væsentligt sundhedsproblem i Danmark, konkluderer alle undersøgelser. Set i det lys skal vi være konsekvente overfor alle trafikgrupper – også de udenlandske -, så vi sender et vink med en vognstang om, at miljøzonerne skal respekteres. Luftforureningen fra køretøjerne skal reduceres, siger Arne Willerslev-Legrand, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn, der foreslår endnu skrappere miljø-zoner, så de også inkluderer personbiler og tohjulede køretøjer samt skrotningspræmie.

KonkurrenceforvridningIndtil nu har det danske politi haft mulighed for at ud-stede en bøde til udlændinge fra lande som Polen og Bulgarien, men mange bøder er ikke blevet betalt, og har derved ikke haft nogen virkning. En af årsagerne er, at det har været svært for de danske myndigheder at samarbejde med de udenlandske indkrævningsmyndig-heder. Desuden medfører de ulige betalingsvilkår i prak-sis en konkurrenceforvridning til skade for danske vogn-mænd, der altid skal betale deres bøde. Kører en lastbil rundt i miljøzonerne uden et miljøzo-nemærke, modtager både chaufføren og vognmanden som udgangspunkt en bøde på henholdsvis 5.000 kr. og 15.000 kr., oplyser miljøstyrelsen.

Fremover skal udenlandske chauffører, der bryder miljøzoneloven, betale en bøde på stedet.


Kontant aFregning til forurenende udenlandske lastbiler

Massive violations of the environmental zones. Since the introduction of the environmental zones, the aut-horities have written more than 200 tickets for viola-ting the new environmental zone in Copenhagen. The

zone is there for a reason since air pollution causes two million sickness days a year. In future, foreign truck drivers must pay the fine in cash.

Op imod 200 gange har lastbiler fået en bøde for at køre rundt i de danske miljøzoner uden den nødvendige godkendelse.

Pressefoto: Lastbilerne på billederne er ikke involveret i overtrædelserne.

Vidste du at Glenco også er til små opgaver?Du ved måske allerede, at Glenco er en af landets absolut største leverandører af alle former for tekniske installationer.

Men ved du også at Glenco løser små installationsopgaver selvom vi er store?

Glenco løser alt inden for el-installation, ventilation, vvs, køling og fiber & netværk både som samlede løsninger eller som mindre opgaver.

Find din lokale Glenco på www.glenco.dk uanset om din opgave er lille eller stor!

Glenco A/S • Stamholmen 110 • 2650 Hvidovre • Tlf 36 39 42 22 • Fax 36 49 56 31 • www.glenco.dk

CLIMATENEWS&TRENDS

8 CLIMATE

Spørg os på telefon 70 333 777 eller kig forbi www.energitjenesten.dk

Kan solvarme akkumuleres?

I Hou i Nordjylland forskes der i lagring af solvarme i un-dergrunden. Projektet skyldes et tværfagligt samarbejde mellem Exportgruppen Hélia ApS i Hou, solfangerfabrik-ken Batec i Herfølge, varmepumpefabrikken DVI i Nibe, Brøndborer K. Sørensen & Søn i Frederikshavn og bræn-deovnsfabrikken Heta A/S i Lemvig. Formålet er at finde et nyt alternativ til traditionel boligopvarmning.

Laurids Beckmann fra Exportgruppen Hélia forventer, at man ved at kombinere allerede kendte energiformer kan skabe en overordentlig miljørigtig og billig form for boligopvarmning.

Vi har fået tilskud fra EUDP (Energiteknologisk udvik-lings og demonstrationsprogram) under Energistyrelsen til udførelse af forsøg med at gemme sommerens over-skudsvarme fra solfangere direkte i jorden 100 meter nede i undergrunden, for om vinteren at kunne hente varmen op igen og via varmepumper forsyne huse med varme, siger Laurids Beckmann.

Der arbejdes i øjeblikket på tre såkaldte ”energibrønde” i Hou, og forskningen vil over de næste tre år vise, hvor meget tab af varme, der er ved lagring i undergrunden. Hvor stor en besparelse, der i givet fald kan opnås, vides ikke, da der er tale om et nyt og uprøvet koncept, men bare ved en forøgelse af temperaturen på 10 grader vil varmepumpens virkningsgrad fordobles fra 4 til 8, oply-ser Exportgruppen Hélia, der leder projektet.

Talenter viser vejen

De fire vinderprojekter i Copenhagen Design Weeks ta-lentkonkurrence, der blev afgjort for nylig, viser vejen mod en bæredygtig fremtid og giver os en idé om, hvor-dan vi i fremtiden kan transportere os rundt og afhænde vores affald. De fire projekter vandt en samlet præmie på 60.000 kr. og det var studerende på de fire designskoler under Kultur-ministeriet - Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektsko-len Aarhus, Designskolen Kolding samt Danmarks Design-skole - der var inviteret til at deltage i konkurrencen: Vinderprojektet ”Giv´n´Get” aktiverer byens borgere til at aflevere grønt affald på særlige bæredygtige drivhussta-tioner. Og der er en ’gulerod’, hvis man afleverer sit affald. Man får nemlig betaling i grøntsager alt efter hvor meget affald, man afleverer. Projektet er lavet af Helle Sveistrup Clausen fra Kunstakademiets Arkitektskole. De øvrige topprojekter var luft-skibe som et alternativ til trans-port af tung industri med særlig fokus på vindmølleindustrien, en indendørs kompostspand af genanvendelige materialer, som omdanner køkkenaffald til kompost, og som er nem at skille ad, når den ikke er i brug samt en fragt-scooter, som ved hjælp af et enestående design er i stand til at begå sig i et mo-derne bymiljø med smalle gyder og skarpe sving.

Klimaet skal på anlægsbudgettet

Kommunerne bør sætte gang i klimatilpasningerne nu, mener organisationen Dansk Byggeri.

- Vi ved, at udgiften til at udbedre skader langt overstiger udgiften til at forebygge dem. Derfor bør kommunerne al-lerede nu begynde arbejdet med at kortlægge de områder, hvor der kan opstå skader som følge af det ændrede klima og sørge for, at der bliver taget de nødvendige forholdsreg-ler. Det gælder ikke kun for eksisterende bygninger og an-læg, kommunerne skal også tage klimaforandringerne og de udfordringer, som de giver, med ind i kommune- og lokalpla-ner, siger specialkonsulent Jonas Møller, Dansk Byggeri.

Hvis kommunerne ikke kommer i gang med at sikre, at veje, bygninger og ledningsnet kan modstå klimaforandringerne, risikerer de ikke alene store ødelæggelser, men også store regninger, når skaderne skal udbedres.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Undersøgelser og FN’s kli-mapanel kan danskerne frem til år 2100 blandt andet for-vente en stigning i regnvandsmængden på 10-15 procent, stigning i grundvandshøjden på halvanden til tre meter, øget vandstand i havene på 18-59 cm og flere storme. Derfor op-fordrer Dansk Byggeri kommunerne til at få sat gang i fore-byggelsen mod klimarelaterede ødelæggelser.

Hvorfor ikke veksle grønt affald til nye grøntsager?

10 CLIMATE CLIMATE 11

Af Lasse Gammeljord og Jesper Schou Hansen

Danmarks nye Klima- og Energi-minister Lykke Friis (V) får kam til sit hår, når alle løfterne fra COP15 skal implementeres. Ikke mindst EUs egne målsætninger om en 20 procents reduktion inden 2020 giver store udfor-dringer – især for Danmark og de mange kulfyrede kraftværker. Ny teknologi skal på banen – og det kræver kapital.

De ved det godt – i folketinget. Danmark er ikke nødvendigvis nummer 1, når det gæl-der fremtidens energiløsninger og reduk-tion af CO2. Men det vil de gøre noget ved. Derfor skyder regeringen 30 millioner kr. i et nyt klimaforskningscenter.»Mange lande og regioner er begyndt at rykke voldsomt på klimaområdet. I Dan-mark skal vi konsolidere vores position som klimaknudepunkt. Det gør vi bl.a. med dette nye center for klimaforskning. Jeg ser klima- og energipolitik som frem-tidens udenrigs- og sikkerhedspolitik,« siger Klima- og Energiminister Lykke Friis. - Jeg er meget stolt over at indvie et nyt klimaforskningscenter, som kan være med til at sikre, at vi i Danmark hele tiden er på forkant og kan tilpasse os klimaud-viklingen. Centeret er samtidig et godt signal at sende, da det viser, at regerin-gen er villig til at investere i den viden og iværksætte de initiativer, der skaber bag-grunden for at politikerne kan træffe de rigtige beslutninger på klimaområdet, siger Videnskabsminister Helge Sander. Centeret vil med den nye forskningsle-der Jens Hesselbjerg i spidsen samar-bejde med førende forskere fra danske universiteter og vidensinstitutioner. Der-

udover deltager internationale forskere fra England, Norge og Spanien i arbejdet. Det nye center er et af flere forsknings-centre, der har fået store bevillinger til at forske i energi, klima og bæredygtighed. Andre eksempler er Center for CO2-neu-tralt Byggeri og Center for Udvikling og Anvendelse af Bioteknologi til Bioenergi.

Den danske regering skal skynde sig, for el-lers når man ikke målene om 20 procents reduktion i 2020. Selvom det nye initiativ er godt, så er det stadig lettere at få grønne forretningsideer realiseret andre steder.

USA over Danmark med grøn vækstDanske iværksættere kan lettere få grønne forretningsidéer til at blomstre, hvis de tæn-ker stort ligesom amerikanerne. Rejs mas-ser af kapital og indgå partnerskaber, lyder rådet fra iværksætterekspert, David Madié, der rådgiver danske erhvervsfolk i USA.

Danske cleantech-iværksættere har gode muligheder for at få kommerciel medvind på det amerikanske marked. Det vurderer David Madié, der til daglig leder det dan-ske iværksætterfirma STARTUP COMPANY’s afdeling i New York.

I snart et år har han hjulpet danske entre-prenører med at slå rod på det amerikan-ske marked. I øjeblikket hjælper han bl.a. den danske producent af øko-hovedbe-klædninger til kræftramte kvinder, Luna Headware, med at få de første aftaler med amerikanske hospitaler.

Men at få succes handler ikke kun om at føde originale koncepter og bæredygtige tekniske løsninger, forklarer David Ma-dié. Danske virksomheder skal også lære

at tænke stort og mere holistisk fra produktet udvik-les, markedsføres og sælges, som man gør i USA, hvor ”think big”-mentaliteten er præget ind i amerikanerne.

- Både nye og etablerede danske virksomheder, der laver ”spin outs” - altså udklækker en ny virksomhed fra et nyt koncept -, er dygtige til innovation inden for green- og cleantech-området. Men at få succes med cleantech hand-ler også om at skaffe finansiering, kunder, internationali-sere idéen og bygge en organisation op bag den. I USA er ambitionsniveauet betydeligt højere end i Danmark, fordi man har et hjemmemarked på 300 millioner. Derfor tænker amerikanerne ”BIG” fra begyndelsen, siger David Madié.

Hvad kan danskerne ellers lære af amerikanske iværksættere- Amerikanske iværksættere er foran, når det handler om at finde leverandører, stifte internationale strategiske part-nerskaber og hente investorer til at betale en ekspansion. Mange danskere vil være tilbageholdende med at opgive ejerskab for at få ekstra kapital ind. I USA tænker man om-vendt. Her er der ofte flere partnere og investorer, men dermed også mere kapital. Alle ved, det koster penge at ekspandere. Det er langt vigtigere herovre – og det skaber resultater.

Obamas grønne vejIfølge David Madié har valget af præsident Barack Obama været en afgørende faktor for, at det ameri-kanske erhvervsliv i dag jagter cleantech-løsninger og i stigende grad omlægger sin produktion, så den duf-ter af grønt forår. Lederskab og virksomhedsdrift kæ-des i dag uløseligt sammen med bæredygtighed, og så honoreres en lang række producenter med statsstøt-teordninger for at producere klimavenlige varer. Bil- og vindindustrien er eksempler på dette. Miljø og ”su-stainability” er med stormskridt gået fra at være mode-ord til leveord hos politikere, forbrugere og erhvervsliv. - Green is the new black, altså den ny olie herovre. Den kongstanke skal danskerne tage til sig og udnytte den efterspørgsel, den medfører. Vi skal udvikle nye part-nerskaber med amerikanerne, der giver adgang til ny teknologi udefra, som igen vil styrke danske virksom-heder i Europa. Vi bør også opbygge strategiske alli-ancer med strategiske partnere med fælles interesser, f.eks. inden for distribution og serviceaftaler. På den måde kan vi også markedsføre hinandens produkter og sammen udvikle komplementære produkter. I Dan-

mark er vi traditionelt ikke gode til sådanne klyngedan-nelser, men det er vejen frem, fortæller David Madié.

Hvad kan amerikanerne så lære af danske iværksættere?- Modsat amerikanerne er danskerne beviseligt bedre til at eksportere, fordi den almindelige amerikanske virksom-hed traditionelt tænker til hjemmemarkedet. Det skal vi udnytte. Begynder vi at eksportere til USA, er der mulighed for at ”go big.

Hvad skal danske politikere gøre for at gøde jorden for grønne iværksættere?

- I Danmark har vi allerede en række rigtig gode offentligt støttede initiativer til at få os med på cleantech-bølgen. Et eksempel er Cleantech Partnerskabet, der blev startet i maj. Væksthus Hovedstaden skaber her en række aktivite-ter for, at store og små virksomheder kan arbejde sammen og modnes til international vækst. Men politikerne kunne også sætte danske cleantech-firmaer sammen med inter-national kapital. Det gør man på MIT, hvor cleantech-virk-somheder bringes sammen med investorer fra hele USA, siger David Madié.

Behovet for miljøforbedrende fabrikater er eksploderet det seneste år i USA, og vinduet for danske cleantech-iværksættere har for alvor åbnet sig op. Nøglen til succes er at tænke stort.

lyKKe Friis får kam til sit hår

Behovet for cleantech buldrer frem lige nu. Danske cleantech-virksomheder får med strategiske partnere bedre mulighed for

at komme ind på internationale markeder. Lykke Friis er på vej med støtte.

Lykke Friis will have to fight for it. Denmark’s new Mi-nister for Climate and Energy, Lykke Friis, to change government focus on reducing CO2 emissions. Too little money is being spent on research and new tech-nology. David Madié claims it is much easier for even

Danish cleantech newcomers to obtain funding in the USA than in Denmark. Not everything is rotten in the state of Denmark. David Madié speaks highly of the cleantech partnerships offered by Væksthus Hovedsta-den.

David Madie: Think big.

12 CLIMATE

Alt for meget affald bliver aldrig genanvendt. Det laver et nyt firma – JunkBusters - nu om på med tydelig inspi-ration fra England, hvor genbrug af alle typer affald i årevis har været en kæmpe succes.

Hos nystartede Junkbusters er mis-sionen klar: Genbrugsprocenten skal være landets højeste. Hvis noget af affaldet kan genbruges eller gen-anvendes, så bliver det givet til vel-gørende organisationer eller bragt til specielle genbrugsfaciliteter. Resten bliver bortskaffet miljømæssigt kor-rekt gennem godkendte modtagesta-tioner.

Det siger Steffen Rasmussen, der har stiftet danske JunkBusters.

Succes i England- I England er denne måde at ind-samle affald på en langt større succes end i Danmark, hvor vi nok har tradi-tion for indsamling af papir og flasker og sortering på forbrændingsanlæg. Men alt for få anvender eksempelvis genbrugsstationerne til storskrald, og her går vi ind og sikrer, at storskrald bliver genanvendt i videst muligt om-

fang, siger Steffen Rasmussen, der har allieret sig med britiske ”Any-Junk?", som på få år har vokset sig til de absolut største på det engelske marked.

Det er også målet for danske Junk-Busters, og derfor har Steffen Rasmussen, der har tjent sine penge i entreprenørbranchen, allieret sig med professionelle bestyrelsesmed-lemmer.

- Jeg har blandt andet fået Jesper Rasmussen, der er tidligere admini-strerende direktør i såvel den euro-pæiske jernbanevirksomhed Struk-ton, Banedanmark som Carl Bro, til at indtræde i bestyrelsen. Skal eks-pansionen til resten af Danmark, Sverige og Norge lykkes inden for en kort årrække, så er professionelle kræfter nødvendige, siger han.

Omfattende ordningJunkBusters tilbyder både indsam-ling på erhvervsejendomme og pri-vate hjem, Last-selv, WEEE (indsam-ling af elskrot), fortrolig makulering samt kommercielle genanvendelses-løsninger. Det vil sige, at virksom-heden tager sig af såvel storskrald, haveaffald, elektronik, byggeaffald, nips og møbler som bortskaffelse

eller genbrug af det. Alt undtagen containerleje.

JunkBusters rykker ind med en pak-keløsning, hvor arbejdskraften er in-kluderet, så uanset hvor affaldet be-finder sig, så skal man ikke selv fylde containeren.

- Det er vores ambition at gøre det så miljørigtigt som muligt, og derfor arbejder vi kun sammen med de bed-ste indenfor affaldshåndtering. Mest muligt skal genanvendes. Når det ikke kan lade sig gøre, tages affaldet til modtagestationer, hvor det sorte-res, og JunkBusters betaler for, at det bortskaffes på den mindst miljøbela-stende måde, siger Steffen Rasmus-sen.

I øjeblikket udfører JunkBusters ar-bejde i København, Storkøbenhavn, Roskilde og det meste af Sjælland.

- Ud over at være miljørigtige så viser vores analyse af markedet, at kunderne også ønsker en virk-somhed, der møder op til tiden, gør sig umage og fejer og rydder op efter sig. Så det har vi bygget ind i vores forretningsplan, siger Steffen Rasmussen.

Fjern affaldet

miljøvenligtAf Jesper Schou Hansen

Få din bil miljøtestet og se hvor ‘rent’ du kører...

www.bilsyn.dktlf.: 7013 1212

Sandheden er:Støj, partikel- og CO2-udslip samt andre forhold gør vores biler til en omdiskuteret forureningskilde med negativ effekt på både sundhed og klima.

Kan vi gøre noget ved det?Ja, det kan vi faktisk. Applus+ Bilsyn tilbyder nu en MiljøAttest, hvor forurening fra bilens udstødning bliver målt og testet. Det koster kun kr. 150,-. Du får samtidig et mærke til at sætte på frontruden, der viser, at din bil er miljøtestet. Miljømærket uddeles til benzinbil-er med katalysator, som kan overholde en 4-gasmåling samt til dieselbiler, der overholder euro IV og kan passere en røggasmåling. Læs mere på www.bilsyn.dk

MiljøAttesten og miljømærket er ikke lovpligtigt endnuI Danmark er der endnu ikke miljøzoner for motorcykler og personbiler som i fx Tysk-land. Det skal ikke forhindre os i at tænke på miljøet. Derfor anbefaler vi, at du allerede nu får tjekket din bil, så du er sikker på, at den ikke forurener mere end den må, og samtidig viser du omtanke for miljøet. MiljøAttesten koster kr. 150,- men er gratis, når du får synet din bil.

Miljøannonce CLIMATE.indd 1 09-06-2009 15:34:17

Recycle environmentally friendly. Much garbage is not being recycled so a new company, Junkbusters, took the British success "Anyjunk"? and made a Danish ver-

sion. The garbage is sorted into fractions, and garbage that can be used again is given to charity. The ambi-tion is to cover Scandinavia in a few years’ time.

CLIMATE 13


Af Kim Reich

Et nystartet dansk firma, Altiflex, har fundet de vises sten, når det gælder energibesparel-ser under nybyggeri og renovering.

De fleste nybyggerier er kendetegnet ved, at de færdige døre og vinduer ikke monteres i første fase, eller at man laver en midlertidig løsning undervejs i form af plastaf-dækning eller lignende. Det betyder, at man skal bruge en hel del energi på at tørre bygningen, når de færdige vindues- og dørelementer er monteret. Ved større ejen-domsrenoveringer bruger man ofte store stilladser af-skærmet mod vind og vejr med presenninger, der ikke overalt er lige modstandsdygtige, når det blæser, og som ikke tillader en ensartet opvarmning af byggepladsen inde bagved uden store omkostninger til følge.

Klimaløsninger kan være nogle teknologiske moppe-drenge, der kræver oceaner af tid og penge foruden årelang forskning at realisere, men det danske firma, Altiflex, har opfundet et simpelt genbrugssystem, der ikke kun løser problemet med de åbne partier i bygge- eller renoveringsfasen, men også gør det på en sådan måde, at klimaet er en del af løsningen. Og så er det danske patent en iøjnefaldende kompo-nent ved nogle af de største byg-gepladser i København inklusive Bella Hotel, der er under opfø-relse vis a vis Bella Center.

Altiflex-systemet består af midlertidige vindues- og dørmoduler, der kan va-rieres 25 cm i højden og i bredden, og som kan sammensættes på en sådan måde, at de kan lukke vilkårlige stør-relser vindues- og døråbninger samt benyttes som skil-

levægge eller indhegning. De lejes for montage under byggeriet og er bygget op omkring en isolerende vindu-esplade af slagfast polycarbonat, som i princippet svarer til en gammeldags termorude. Det betyder, at modu-lerne beskytter næsten 100 procent mod vand og træk, hvilket er med til at reducere energiforbruget i byggefa-sen og hindre andre af de gener, der ofte er i kølvandet på færdiggørelsen i form af fugt og svamp, indbrud og dårligt arbejdsmiljø.

Markant gennembrudMed rådgivningssupport fra Væksthus Hovedstadsre-gionen har Altiflex på mindre end et år fået et markant gennembrud i en trængt branche, og det forklarer eje-ren Lasse Ramskov med, at man netop har ramt et stort behov i byggebranchen for at kunne afslutte opgaverne hurtigere, mere effektivt og med energibesparelser.

- Folk kan se en ide i, at vi hjælper dem med at spare på omkostningerne samtidig med, at vi for eksempel forhindrer, at der opstår skimmelsvamp efter at de fa-ste vinduer og døre er monteret. Det er dyrt at tørre en bygning, og man kan aldrig gøre det 100 procent effek-tivt. Med vores interimsløs- ning kan man hurtigt få lukket af, mens byggeriet

står på, og dermed ikke kun sikre et godt arbejdsmiljø for folkene på pladsen, men også hjælpe klimaet med en energibesparelse under opførelsen på op til halvtreds procent, fortæller Lasse Ramskov til Climate.Han tilføjer, at de midlertidige vinduer og døre kan bru-ges igen og igen, således at man kun betaler for mon-tage og nedtagning, og for den tid de er i brug på byg-gepladsen. Der er ingen gamle lægter og medtagne presenninger, der skal bortskaffes.

Sparer el og varmeBesparelser på el og varme er sammen med et bedre indeklima en del af den samlede klimadagsorden, men hvis der er en CO2-effekt i mindre tyveri og hærværk, maksimal sikkerhed, et bedre arbejdsmiljø og sparet tid, så er det med i den værdiskabelse for bygherren, som Altiflexs produkter står for. Det ligner med andre ord en alt-i-en løsning, og succesen er ikke kun synlig vis à vis Bella Center, hvor det nye Bella Hotel er under opførelse, men også på andre, store byggepladser i København in-klusive Tivoli Congress Center på Kalvebod Brygge. - Af de 170 tilbud vi har sendt ud, har vi fået accept på de 112 og de sidste 11 er alle endt med en kontrakt, så jeg tror, at vi har fat i noget af det rigtige, også når det gælder klimaet, siger Lasse Ramskov.Altiflex, der blev etableret i 2004, kom med i Væksthus Hovedstadsregionens Cleantech Partnerskabsprogram i januar 2009 og er efter et længere forløb nu klar til at indgå en aftale med isoleringsgiganten Rockwool.

- Vi har haft stor gavn af samarbejdet med væksthuset, der har hjulpet os meget med at få detaljerne omkring vores virksomhed på plads. Vi er også glade og stolte

over, at Rockwool har sagt ja til at gå i partnerskab med os, siger Lasse Ramskov, der er uddannet murer og såle-des har et indgående kendskab til de problemer, der kan opstå undervejs med fugt og svamp i byggeriet.

Netop nu forbereder han en udrulning af konceptet i hele landet samt i resten af verden med start i Japan og Schweiz.

Det sker efter en franchiselignende licensmodel, hvor udvalgte leverandører til byggebranchen køber materia-lerne af Altiflex. De lejer det så ud til deres kunder.

- Vores forretningsmodel og organisation er meget sim-pel og det er en fordel, når man skal ekspandere, siger Lasse Ramskov. Virksomheden har i dag 21 ansatte, og der er udtaget patent i 42 lande.

ALT-I-EN LØSNING GAVNER KLIMAET

The Danish start-up company, Altiflex, has invented temporary windows and doors that not only solve the problem of open lots during construction of buildings or at a renovation stage, but also do so in a way that

makes climate part of the solution. Energy savings are up to fifty percent and the system is used at several of the biggest building sites in Copenhagen, in–cluding the Bella Hotel next to the Bella Center.

Lægterammer og plast hører fortiden til. Et dansk firma har taget patent på

en løsning med genanvendelige moduler, der kan bruges ved midlertidig afdækning

af vindues- og dørpartier - som her ved Copenhagen Towers.


Af Kim Reich,

Ny forskningsplatform sætter fuld power på forskning i bære-dygtig strøm

Hvordan kan vi gøre el-forsyningen uaf-hængig af fossile brændstoffer og un-derstøtte udviklingen af teknologier som vindmøller og elbiler? Det er et af de tunge klimaspørgsmål, som Danmarks Tekniske Universitet tumler med netop nu. Og blandt de nyeste tiltag i jagten på det CO2-venlige guldæg er forsknings-platformen PowerLabDK, hvor Danmark nu skruer op for unikke eksperimenter for at finde svarene.

En af udfordringerne ved vedvarende energikilder som sol og vind er, at de både er vejr-, døgn- og årstidsafhæn-gige. Derfor er det nødvendigt at udvikle intelligente elsystemer, der sikrer stabi-litet i fremtidens elforsyning i takt med, at vedvarende energikilder afløser fossile brændstoffer.

Med den nye platform kan forskere og virksomheder hurtigt teste nye enheder og styringsmetoder i elforsyningen i så-vel laboratorier og pilotforsøg som i fuld skala.

- Vi kan eksempelvis teste, hvordan man sikkert kan integrere store mængder af vindenergi i energiforsyningen uden, at den bryder sammen, fortæller professor Jacob Østergaard, der er leder af Center for Elteknologi på DTU. Centeret er en af de fire parter i konsortiet bag PowerLa-bDK. - Med PowerLabDK bliver vejen fra den grundlæggende forskning til test og de-monstration kortere og som noget helt unikt udvider vi muligheden for på for-

hånd at teste i fuld skala i et elsystem med et stort antal forbrugere, forklarer Jacob Østergaard.

De øvrige parter i konsortiet er Risø DTU, Ingeniørhøjskolen i København og el- selskabet Østkraft. Fuldskalaforsøgene skal foregå på Bornholm i samarbejde med netop Østkraft, som leverer strøm til øens godt 25.000 forbrugere.

Tofaset investeringDet samlede budget for investeringen i PowerLabDK er i alt 133 millioner dkr. Etableringen falder i to faser, hvor den første fase netop er påbegyndt, mens den anden fase forventes indledt i begyndel-sen af 2011. Finansieringen fordeles mel-lem offentlige bevillinger, bevillinger fra en række virksomheder omfattende ABB, Dansk Energi, Dong Energy, Energinet.dk, IBM, nkt cables, Siemens, Vattenfall og Vestas samt fra DTU, der bidrager med 30 procent. Den offentlige finansiering in-kluderer midler fra det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

- PowerLabDK vil være en platform for yderligere styrket samarbejde mellem DTU og industrien omkring udvikling af nye el-teknologiske løsninger til de klimaudfor-dringer, som vi står overfor. Klimaudfor-dringerne skal i høj grad løses ved hjælp af udvikling af ny teknologi og her kan den nye forskningsplatform få en vigtig rolle, siger Lars Pallesen, der er rektor ved DTU.

DONG Energy har også forventninger om, at PowerLabDK kan bidrage til løsninger inden for energiproduktionen:

- Vi ser samarbejdet som et vigtigt element i opfyldel-sen af DONG Energys vision om, at 85 procent af vo-res energiproduktion skal komme fra vedvarende ener-gikilder. Vi forventer, at PowerLabDK som platform for udvikling og afprøvning især vil bidrage til udviklingen af mere driftsikre og mindre vedligeholdelseskrævende energiproduktions- og energilagringsanlæg, og bidrage til, at fremtidens el-system kan håndtere et meget større antal ikke kontrollerbare vindkraftanlæg, siger Rudolph Blum, der er director i DONG Energy Power Engineering & Technology Development.

Bringer Danmark i førerposition PowerLabDK vil med opgradering af eksisterende labo-ratoriefaciliteter og investeringer i supercomputere samt de unikke data og målemuligheder i relation til det ægte

elsystem på Bornholm kunne tilbyde danske og uden-landske forskere helt nye muligheder, mener forsknings-chef i Energinet.dk, Kim Behnke:

- Integrationen af over 50 procent vedvarende energi i elsystemet stiller krav om massiv udvikling af systemet med aktiv styring af små produktionsenheder og el-forbruget. Energinet.dk anser det intelligente elsystem for en af grundpillerne til indfrielse af klimamålene. Er-hvervspotentialerne er store, når resten af verden skal samme vej. PowerLabDK vil i det kommende EU-projekt EcoGridEU på Bornholm medvirke til at skabe massiv in-ternational interesse om Danmarks førerposition inden for Smart Grids - det intelligente elsystem, siger Kim Behnke.

VI VIL GERNE AF MED KULLENE, men Hvordan?

Facilities at the Danish institutions DTU Elektro, Risø DTU, IHK and the Østkraft power station will through targeted investments constitute an internationally unique research platform, ranging from flexible labo–ratories at DTU Elektro and IHK over a large-scale ex–perimental facility at Risø DTU to a complete full-

scale power system at Bornholm (Østkraft). The new research platform PowerLabDK is set to take Denmark to the forefront with focus on intelligent power sy–stems and sustainable energy technologies that can pave the way for a low-carbon future where the po-wer system is mainly based on sustainable energy.

Udfasningen af de fossile brændstoffer er ikke bare gjort med at sige nej tak. Foto: Dongenergy

18 CLIMATE

Nemt, bekvemt og miljørigtig håndtering af affald

Vi har gjort afhentning af storskrald og byggeaffald nemt for dig! Du ringer, når du vil af med det, og så står vi der inden for 48 timer og fjerner det for dig. Vi henter næsten alt slags affald og bortskaffer det miljømæssigt korrekt. Med i prisen er inkluderet al arbejdskraft til at laste affaldet, så du ikke selv behøver at slæbe rundt på det. Vores folk er høflige og respektfulde overfor deres omgivelser - og fejer altid efter os!

LKontakt Junkbusters og få et attraktivt tilbud.æs mere på www.junkbusters.dk

Telefon 7070 2420 E-mail: [email protected]

En række af Danmarks største virksomheder er parate til at indgå partnerskaber med mindre virksomheder inden for cleantech. Du får adgang til specifik faglig viden, rådgivning om opskalering og internationalisering og mulighed for at styrke salg og markedsføring.

Partnerskabsvirksomhederne er:

DANFOSS, DANSK SHELL, DONG ENERGY, ERNST & YOUNG, GRUNDFOS, IBM, IRD, KU-LIFE IJØ, MULTIDATA, MÆRSK, NOVOZYMES, ROCKWOOL

Læs mere om, hvordan du indgår et partnerskab med en af Danmarks største virksomheder på

cleantechpartnerskab.dk

Cleantech Partnerskab (Symbion) • Gribskovvej 4 • 2100 København Ø • Tlf.: 3010 8080

Få adgang til de stores viden og netværk

OM CLEANTECH PARTNERSKAB Væksthusene driver Cleantech Partnerskab, som er etableret af Erhvervs- og Byggestyrelsen for at fremme udvik-lingen og væksten i danske cleantech-virksomheder. Formålet er at levere nye, danske løsninger inden for området samt at skabe en succesfuld klynge af viden og virksomheder, der på lang sigt kan sikre Danmark en global fører-position.

CLEANTECH PARTNERSKAB

Cleantech-annonce-02.indd 1 04/12/09 12:01:27

CLIMATENEWS&TRENDS

Verdens første elbil med lift

TIME i Farsø er klar med verdens første serieproduce-rede og 100 procent eldrevne liftbil. Fokus har hidtil været på eldrevne personbiler, men nu føjer den dan-ske fabrik et nyt kapitel til på erhvervsområdet med liftbiler, hvor både bil og lift er eldreven. Det nye køre- og arbejdsværktøj er udviklet til at arbejde med ga-debelysning og vedligeholdelse af trafiklys. Nummer et på samlebåndet er solgt til en dansk kunde. De to næste skal leveres til kunder i England og Skotland, og så satser producenten på at fylde en niche op med et produkt, der er lydløs og ikke mindst CO2 fri i drift.

Målgruppen er ikke mindst elselskaber og kommuner, der satser på klima- og miljøvenlige løsninger i det aktive bymiljø. Ved et normalt dagsforbrug af liften går omkring 10 procent af strømmen fra de to store batterier hertil, hvilket blot reducerer rækkevidden for

kørsel til omkring 140-150 km. Også vægten er reduce-ret, men samlet set er investeringen tre gange så dyr som en dieseldreven version. Til gengæld er ’brænd-stofforbruget’ langt billigere, og der er praktisk talt ingen sliddele i en elmotor, hvorfor den stort set er vedligeholdelsesfri. Det betyder, at merinvesteringen i det eldrevne køretøj er tjent hjem igen på tre-fem år, hvorefter der er tale om ren besparelse.


Tobias Abrahamsen, 16, fra Sarpsborg i Norge, var ganske vist ikke blandt de otte vindere i en international fotokonkur-rence, der skulle sætte fokus på den biologiske mangfoldighed, men han var blandt de udvalgte, der fik hædrende omtale.

Den internationale konkurrence, der blev lanceret i juli gennem et partnerskab mel-lem Airbus, National Geographic og sekre-tariatet for konventionen om den biologi-ske mangfoldighed (CBD), en del af FN’s Miljøprogram, opfordrede de unge til at engagere sig i naturen og til at øge be-vidstheden om det, man med et fint ord kalder biodiversitet.

De vindende billeder blev udvalgt blandt spirende fotografer fra hele verden, og uanset geografien udviste alle deltagere en fælles kærlighed til fotografering, en passion for deres naturlige miljø og en bekymring for klodens fremtid.

- Vi har været me-get imponerede over

niveauet blandt de indsendte fotografier.

Det har været en god påmindelse om de mange

levende arter, som vi har omkring os. Vi har et ansvar

for, gennem innovative teknolo-gier, processer og produkter, at være

så bevidste om jorden som muligt, siger Airbus-chefen Tom Enders.

De unge fotografer bag de otte bedste snapshots er blevet inviteret til en once-in-a-lifetime tur til National Geographics hovedsæde i Washington.

Den verdenskendte fotograf Joel Sartore, der arbejder for National Geographic, og som var blandt meddommerne i ”See the Bigger Picture”-konkurrencen, var meget imponeret over resultatet.

- Verden er i et stadigt stigende tempo ved at miste sin biologiske mangfoldighed, og det er et globalt problem, som skal løses i dag, hvis vi ønsker at bevare biodiversite-ten i naturen for de kommende generatio-ner. Det drejer sig om de fødevarer, som vi spiser, og den luft, som vi indånder, siger Joel Sartore.

De fascinerende konkurrencebidrag kan ses på www.seethebiggerpicture.org.

2010 er FN’s Internationale År for biodi-versitet. Kampagnen ”The Green Wave” markeres den 22. maj 2010.

The international photo competition was launched in cooperation between Airbus, National Geographic and CBD – a part of the UN environmental programme. Young people from across the globe were engaged in the competition to deliver the best picture of their na

tural environment. Joel Sartore, National Geographic, was among the judges and was very impressed with the outcome. Further information is available on www.seethebiggerpicture.org

vor fantastiske klode set med de unges øjne


Nordjysk satsning på vedvarende energi

Af Jesper Winther Andersen, Miljømagasinet

Budskabet er helt enkelt og meget kontant: I 2015 skal der udelukkende bruges ved-varende energi i kommunen. Og alle kneb gælder.

-Udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. Det siger Mikael Kau, direk-tør for Energibyen Frederikshavn.- Det kræver en ekstra indsats som udkantskommune at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft og opretholde et stærkt, dynamisk er-hvervsliv. Det kræver innovation og viljen til at skabe et spændende, at-traktivt alternativ til landets største byer. Energibyen skaber nye platforme for lokal virksomhedsudvikling og gøder jorden for nye jobs inden for klima, energi og miljø, siger Mikael Kau.

Den energiske byIdéen om en dansk energiby opstod i 2006. Det skete på den såkaldte Energy Camp, hvor en række af lan-dets førende energieksperter var samlet. Tanken var, at man med en dansk energiby som ”demonstra-torium” ét og samme sted kunne udvikle, afprøve og fremvise ener-giteknologi i skala 1:1. Eksperterne pegede på Frederikshavn, fordi byen har en passende størrelse for forsøg, gode vind- og solforhold og direkte adgang til store hav- og landbrugs-områder. Samme år blev Frederikshavn Kom-mune, som den første kommune i Danmark, Klimakommune. Kommu-nen var også blandt de første til at underskrive en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Med aftalerne

har Frederikshavn Kommune for-pligtet sig til at nedbringe den ab-solutte CO2-udledning med 3 pro-cent pr. år frem til 2025. Det sker ved at ‘knække’ energiforbruget i de kommunale bygninger svarende til 1,25 procent CO2 pr. år og ved at omlægge til vedvarende energi sva-rende til l,75 procent CO2 pr. år.- Frederikshavn Kommune indgik sid-ste år et tæt samarbejde med den kinesiske kommune Shanghai. For-skellene mellem de to kommuner er ganske vist enorme, men udfordrin-gen med fremtidens energiforsyning er den samme. Samarbejdet har der-for været fokuseret på vedvarende energiløsninger og energibespa-rende tiltag. Med lidt god vilje kan man vel godt sige, at Frederikshavn er blevet en slags klima-ambassadø-rer for Danmark.Det kræver en stor indsats at om-stille en hel by til vedvarende energi.-Vi mangler medvind fra national side. Det tør jeg godt sige. Mon ikke vi skulle overveje at invitere den nye klimaminister. Vi har en hel del, vi kan vise Lykke Friis, understreger Mi-kael Kau.

DemonstratoriumEt blandt mange eksempler på Ener-gibyens fremtrædende rolle som ”demonstratorium” er, at fremtidens elbil skal testes i Energibyen. »Fremtidens højeffektive elbil inte-greret i elsystemet« - sådan lyder arbejdstitlen på projektet, der over de næste fire år skal bringe Midt- og Nordjylland helt i front, når det gælder udvikling og implementering af fremtidens elbil. l alt 14 virksom-

heder har skrevet under på samar-bejdsaftalen, som institut for Ener-giteknik på Aalborg Universitet står i spidsen for.Projektsamarbejdet kører frem til juli 2012.Selve bilen vil blive udviklet som en elbil med en integreret metanol-brændselscelle, som forlænger el-bilens aktionsradius væsentligt. Et bioraffinaderi, som kan omdanne biogas til metanol, er allerede i dag på tegnebrættet, og dermed ligger projektsamarbejdet i direkte forlæn-gelse af den strategi, der skal bringe Energibyen i mål på transportsiden.Også elbilens integration i elsyste-met skal udvikles og testes i Frede-rikshavn. Det skal blandt andet un-dersøges, hvordan elbilens batteri kan bruges som ellager for en vind-baseret elproduktion. -I stedet for ”bare” at have grønne visioner, så gør vi rent faktisk tin-gene heroppe, pointerer Mikael Kau.

Det skal være lettere at skifte fra bil til bus, tog og metro – og der-med at reducere udledningen af CO2. Det kræver både investeringer i de såkaldte ”Parker og Rejs” anlæg og bedre sammenhæng i køreplanerne. Samtidig er især Socialdemokraterne nervøse over, at udlicitering kommer til at spænde ben for en effektiv tra-fikplanlægning.

Folketinget vil bruge omkring en milliard kroner i bedre parkeringsanlæg ved statio-nerne. Det betyder mindst 10.000 nye par-keringspladser til bilerne og et tilsvarende antal nye overdækkede og delvist aflåste parkeringspladser til cykler. I første omgang ved de stationer, hvor behovet er størst.

- Det skal være nemt og bekvemt at komme hele vejen hjemmefra og til for eksempel arbejdet. Med forbedrede par-keringsforhold tilbyder vi vores rejsende muligheden for at kombinere bilturen med den langt mere miljøvenlige rejse med tog, siger DSB’s administrerende direktør, Søren Eriksen.

Men parkeringspladser gør det ikke alene. Der skal også være sammenhæng mellem køreplanerne for både bus, tog, s-tog og metro.

Udlicitering ikke uden problemerSenest har Socialdemokraterne rynket vold-somt på næsen over planer for at udlicitere togstrækninger og dermed ødelægge sam-menhængen i køreplanerne.

- DSB er hjerteblod for os. DSB skal være den store offentligt ejede og drevne tra-fikudbyder i Danmark, siger trafikordfører Magnus Heunicke. At Nyrup-regeringen i

1995 udskilte DSB‘s busser, der senere luk-kede, og færger samt i 2000 solgte DSB Gods, mener han var en forkert beslutning.

Helt så pessimistisk er tonen ikke hos Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Chri-stiansen.

- Jeg har hele tiden sagt, at der kan være fornuft i at udlicitere flere strækninger end i dag. Men vi skal sikre, at vi ikke be-går samme fejl som på kystbanen, hvor DSB First skulle låne materiel andre steder, og dermed forringede togdriften på andre strækninger, siger han.

Samtidig slår han til lyd for, at udbud sker i sammenhæng, så man byder på al trans-porten i et område. Det betyder, at også busdrift kommer i udbud sammen med tog-driften.

– Der skal naturligvis være lige vilkår for at byde – også for DSB, understreger Kim Chri-stiansen, DF.

Sammenhæng vigtigSammenhængskraften er rigtig vigtig for trafikinvesteringerne, fastslår trafikforsker Per Homann Jespersen overfor DR. Han mener, at det er en fejl, at busdriften ikke allerede er tænkt bedre ind i de seneste in-vesteringer.- Det betyder, at vi slet ikke får det udbytte af vores jernbaneinvesteringer, som man ellers kunne have fået. Man skal se det kollektive trafiksystem som et hele, hvor busser og tog hænger sammen, siger Per Homann Jespersen.

Indtil videre har politikerne vedtaget ”Par-ker og Rejs” planerne, mens der stadig ikke er en plan for samlede udbud, så busser og tog kommer til at hænge bedre sammen.

Flere passagerer i busser og tog skal reducere Co2 udledningen

Park and Ride and new ways of making public tenders, which include all kind of public trans-port, could be ways to get more passengers to use public transport. Danish State Railways (DSB) CEO Søren Erik-sen is pleased with 10,000 new parking spaces. The spokesper-son for Traffic for the Social Democrats, Mag-nus Heunicke, is not happy about new plans for splitting up DSB and calls it a mistake that the former Social De-mocratic government sold off DSB busses and Cargo. Kim Chri-sti–ansen from the Danish People’s Party calls for new plans to offer one geographical area to one contractor and giving contractors the right to operate everything from buses to trains – a right that also should be given to DSB. Traffic resear-cher Per Homann Jes-persen backs the idea and points out that the full effect will be not be reached as long as bu-ses are not integrated with trains.

Det gør Frederikshavn8.000 kvadratmeter

gratis solvarme

Det privatdrevne Strandby Varmeværk

indviede i 2008 et helt nyt solvarmean-

læg på 8.000 kvadratmeter. Anlægget

dækker cirka 25 procent af Strandby-

borgernes varmeforbrug med CO2-fri

solenergi, og sparer samfundet for om-

trent 1.500 tons CO2 om året.

Energibyen - a Better Place

Verdens første udbyder af services for

elbiler - Better Place - vil med en ny part-

nerskabsaftale teste ny infrastruktur for

elbiler i Frederikshavn Kommune. Målet

er at gøre det nemmere at oplade og

servicere bilerne, så elbilen bliver et at-

traktivt bilvalg for både kommunen samt

de lokale virksomheder og borgere.

”’Megavarmepumpe” holder

400 hjem varme

En ny varmepumpe er koblet på spilde-

vandsanlægget i Frederikshavn.

Ved hjælp af strøm fra vindmøller tager

varmepumpen varme ud spildevandet.

Processen afgiver energi, som i dette

tilfælde kan udnyttes til opvarmning af

omtrent 400 husstande. Varmepumpen

er én af de første af sin slags i Danmark

og etableres i et samarbejde mellem

DONG Energy og Frederikshavn Forsy-

ning.

24 CLIMATE

Det koster ikke mere at køre klimavenligt!

Danmarks første CO2-neutrale taxiselskab

32 51 51 51

Fra affald til olie

Det, der tager jorden millioner år, gør man i Herlev på nogle minutter. Måske lidt en tilsnigelse. Men med den banebrydende proces, den mindre udviklingsvirksomhed SCF Technologies forbedrer dag for dag, er det muligt med vand og højt tryk at omdanne vådt affald som kloakslam og gylle til bioolie. Umiddelbart kan bioolien sammenlignes med fossil olie. Processen hertil har fået navnet CatLiq og allerede nu er der stor anerkendelse. Århus Universitet forsker i det. Lidt længere mod nord er Aalborg Universitet partner i trioen med energigiganten Vattenfall og SCF Technologies. De tre skal i fællesskab og med deres særlige kompetencer hver især opføre endnu et demonstrationsanlæg. Ved fortsat udvikling ønsker SCF at blive en førende leverandør af bæredygtige løsninger til produktion af grønne brændstoffer. Selskabet er noteret på OMX Nordic Exchange børsen i København.

Vindmøller i København

Der står allerede en række vindmøller på Middel-grunden ud for København, men står det til Køben-havns Borgerrepræsentation, så kommer der snart endnu flere, der skal fungere som et fyrtårnsprojekt i kommunens nye klimaplan.

Planen om de nye vindmøller er blevet til efter et forslag fra Venstres Lars Dueholm og vil ikke kun be-tyde, at kommunen kan købe vindmøllestrøm sva-rende til kommunens eget strømforbrug, men også at det giver borgere og virksomheder bedre mulig-heder for at købe grøn strøm. Grontmij Carl-Bro har for kommunen foretaget en screening af ti konkrete lokaliteter og anbefaler vindmøller ved Nordhavn, Prøvestenen, Lynetten, Kalvebod Syd og Saltholm Flak offshore.

Sol giver mere end ejendomme

Danske investorer holder igen med investeringer i traditio-nelle aktiver som for eksempel ejendomme. Til gengæld er interessen for alternative energiprojekter stor, og det tyder ifølge investeringsfirmaet Obton på, at finanskrisen og mil-jødebatten påvirker investeringsvalgene. Firmaet har i samarbejde med det uafhængige energisel-skab Scan Energy Solar A/S lanceret et investeringsprojekt baseret på solenergi i Spanien og investorerne, der ellers har været tilbageholdende siden krisen brød igennem, har vist stor interesse for det nye projekt.- Vi oplever ikke den sædvanlige store efterspørgsel på ejendomme, og sådan har det været i nogen tid. Til gen-gæld er investorerne yderst interesserede i vores nye pro-jekt, Obton Solenergi A/S, der investerer i det spanske solcelleprojekt SCE Solar Don Benito, siger direktør Anders Marcus fra Obton A/S. Han peger på, at investorerne blandt andet lægger vægt på at solenergi – i hvert fald i Spanien – er mere stabilt som projekt end eksempelvis vindenergi. Ifølge analyseinstitut-tet Meteocontrol ligger antallet af soltimer i Madrid over 32 år stabilt inden for udsving på maksimalt -7/+6 procent i forhold til normalåret, mens vind svinger med +/- 25 %. - Og så er vi sikre på, at klima- og miljødebatten også ind-virker på folks investeringsbeslutninger. Man vil gerne in-vestere sine penge godt – også for miljøet, siger Anders Marcus.

CLIMATENEWS&TRENDS

Det spanske solcelleanlæg SCE Solar Don Benito, der ligger i det sydvestlige Spanien nær byen Don Benito i den solrige provins Badajoz, leverer strøm til 1.900 husstande.


Af Jesper Schou Hansen

I stedet for at installere et dyrt kli-maanlæg på Kalvebod Brygge gik DSB i gang med udskifte belysningen, der ikke kun stod for hovedparten af var-men men også gav et dårligt lys. Den nye LED belysning giver en markant besparelse på el-regningen, lyser rig-tig godt og har samtidig givet start-skuddet til en løbende udskiftning af lyset i bygningen med en markant CO2-reduktion til følge.

- Vi havde et stigende varmeproblem i et kontor i en af vores bygninger. Vi overvejede at installere et klimaanlæg men undersøgte samtidig, om der mon ikke var kommet nye løsninger, der var mere effektive, klimaven-lige og lønsomme end den gamle teknologi. Vores rådgivere hos Glenco foreslog overra-skende nok at se på belysningen, som var en af de oversete årsager til varmeudviklin-gen. At gå over til belysning fra LED-tekno-logi - frem for traditionelle lyskilder - var en let og lavt hængende frugt, som vi hurtigt kunne plukke. Vi kunne samtidig se, at den samme gevinst kunne vi få andre steder i bygningen. Derfor er der samlet set faktisk stor gevinst for os at hente, og tiltaget er fint i tråd med DSBs ønske om at være grøn, siger Per Krog Hemmingsen, der er projekt-leder i DSB IT.

Glenco rykkede sammen med lysfirmaet Thorn Lightning ud til opgaven hos DSB. Hos Glenco har man udviklet et strategisk kon-cept, der kan hjælpe kunderne med at spare både energi, penge og CO2.

- Vi har haft løbende opgaver hos DSB, og da vi fik præsenteret problemet på Kalvebod Brygge, var det oplagt at se på LED belys-ning som en mulighed. Lokalet er ret lille, og varmen fra den eksisterende belysning høj. Derfor kiggede vi samtidig i andre loka-

ler efter tilsvarende problemer, og det blev tydeligt for os, at DSB kunne høste både en økonomisk og CO2-mæssig gevinst i bygnin-gerne, siger Henrik Ancker Olsen, der har rådgivet om at bruge den simple udskiftning i stedet for at installere et klimaanlæg.

Valget på Thorn som leverandør af den nye belysning – ikke kun i mødelokalet – men generelt i bygningen, skyldes ikke mindst, at Thorn har udviklet en lampe, der er ”plug and play”.

Thorns LED-lampe er lige til at sætte op og har et fantastisk godt lys. Den er helt sikkert blandt de bedste produkter på markedet, si-ger Henrik Ancker Olsen fra Glenco.

Hos Thorn Lightning ser man opgaven som et eksempel på, at virksomheder i dag tæn-ker mere i grønne og nye løsninger end tid-ligere.

- Vores plug and play lamper er meget po-pulære. Lysniveauet og farven er tæt på glødepærens, og så sidder den cirka i 15 år uden at skulle skiftes. Den kan også lysdæm-pes og tåle fugtige badeværelsesmiljøer. Når den ikke skal skiftes så ofte som traditionelle lyskilder, sparer man også mandskab til løb-ende vedligehold. Så ud over, at den sparer en masse i strøm, er den også rimelig ved-ligeholdelsesfri, siger Peter Schultz, der er salgschef i Østdanmark for Thorn.

Glenco, DSB og Thorn har allerede aftalt, at de skal se på mulighederne for at lave flere energi-, økonomi- og CO2-optimeringer i bygningen.

Ifølge Glencos beregninger får DSB CO2-re-duktionen fra dag ét, mens tilbagebetalings-tiden er helt nede på kun 18 måneder.

Energi, penge og CO2 sparet på simple løsninger

Det er svært at undgå CO2-udledning, men let at begrænse detDu gør allerede miljøet en stor tjeneste, hvis du lader bilen stå og tager toget.

Men det stiller vi os ikke tilfredse med. Derfor arbejder vi hver dag på at blive

CO2-neutrale, og alene i 2008 reducerede vi vores CO2-udslip med 38% pr.

personkilometer. Kom med på dsb.dk

og når du tager toget

Du udleder CO2 når du tager bilen,

1678 DSB Omdømme ballon A4.indd 1 04/12/09 13.06

Save energy, mo-ney, CO2 emissions on simple solutions. New LED technology gave DSB an easy way to save money. They hired Glenco to install new LED tech-nology from Thorn to replace existing lighting, which did not work very well, and created a large amount of heat. The Thorn LED lightning was plug-and-play, and, according to Glenco’s calculations, DSB will reduce CO2 emissions from day one and repay the in-stallation costs within 18 months.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

KLSGRAFISK HUS

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vInd-møLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009.

• KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

climate no 3 2009

Documents