callesen socialdemokratiet og_internationalismen

æ

têrëbåikc

' GERISCALLESEN

›

i internationalismenV

Kilder :til belysning af

7,det danske socialdemokratis

syn på det Slesvigske

spørgsmål 1906-24

SELSKABET TIL FORSKNING I

ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE

FREMAD

\.og intemationalismen .v

›

'

. ,

A, 'minut det danske Socialdemoth sy'npâ'dé;Slesvigskespørgsmål''

og tekgtjgdgave:Gerd Callcqeu/Fre'mad,1973'

'

.

vet'tsamarbejde med*

'

v

-'

W tilfarskniñg i vgrbqiderbevægelsénshistorie

Wroclaka avaen SødringJensen, 'hus Lusen, LeifLarsen,;

8 I m,

;33318755703239 5'

:51insass-Pnëéæçr-;âvvn-ñwma

'3353393121'TIL FogsKmNG'

gEARBEJDERBEVÆG/ELSEINSHISTORIEderlzevægeláepskbibliotek dg arkiv' *

ets Hu

Mbmde'l.3179 KøbenhavnV.

,

“Tryg-.vya-.Vx'rew

i ABA), Side 1,1brev fra Eduard Adler

*tilSççialdemokratiet,side' 12-13 7

539;Marott (RoskildeDagblad) side 18

:åaçsimileaf Alsing Andersens brev'

42 .. marts 1919, side 30

Indhold

INDLEDNING: Socialdemokratiet og internationalismen .

ET SOCIALDEMOKRATISK FREMSTØD 0G DETS FØLGER

FlensborgresolutionenEr vi socialdemokrater fædrelandsløse

Brev fra E. Adler til Socialdemokratiet

Et angreb i ryggen

Mødet på Frederikshøj . . .

Artikel i Vestjyllands Social-Demokrat

Prøjssens tjenere i Rømersgade . .


DISKUSSIONEN 0M INTERNATIONALISME OG NATIONALISME

I SOCIALDEMOKRATIET 1912

Artikel fra Vestjyllands Social-Demokrat

Udtalelser af ledende Socialdemokrater

Artikel i Social-Demokraten

Interviews med P. Sabroe og Emil Marott

Socialdemokratiet og Sønderjyderne


Socialdemokratiets resolutioner . .

Emil Marotts erindringer . . . . . . . .

Korrespondance P. Michelsen-Th. Stauning-H. Müller

Et haneljed

INTERNATIONALISMEN OG KRIGSUDBRUDDET

Marie Nielsen: For nationens skyldJ .P. Nielsen: Internationalismeeller nationalisme

Gerson Trier: Ansvaret før og efter

F. Borgbjerg: Danmarks Fredsmission

Artikel i Social-Demokraten

J. P. Nielsen: Internationalisme og socialisme

Protokol fra Berlinermødet 1915

REAKTIONEN PÅ AFSTEMNINGSSITUATIONEN I EN

NORDSLESVIGSK PARTIFORENING MARTS 1919 - MARTS 1920

Byrådsmøder

Brev fra Lageri/HouborgKorrespondance mellem R. Hempel/O. Preuss og Alsing Andersen

Brev til P. Michelsen, FlensborgBrev fra Friedrich Bartels

Socialdemokratiet i Nordslesvig, resolution og svar

Resolution fra Socialdemokratiets hovedbestyrelse

Sønderjysk arbejderbesøg i København

Brev fra J. Jacobsen

12

13

14

14

15

15

16

17

17

18

19

20

20

20

20

21

22

23

24

25

25

26

27

28

28

29

31

31

31

32

32

34

r

192.-3 .

Igoçfçspohque Elsam og1

ikiñ'a'vidéñ'bmgerli'4

I

L

v.,

. ;fm i deg-192,8:vpçtysknádonáleglarmeçgi.. ›. .

'

. Emma??ms'muningá *grænq'ç''Fñnánetsátalçxj “.

' *

Brev fm J.P.,Nielsen›

,,,_r»

-

›

«

....

\ SOcial

Arbejderbevægelsen har siden sin be-

gyndelse været internationalistisk.

Denne internationalisme må ikke for-

veksles med den borgerlige ideologi, der

er kendt under navnet kosmopolisme.Intemationalismen har ikke noget at

gøre med opgivelseaf nationale traditio-

ner, dens motto er ikke det borgerlige»broderskab« mellem alle mennesker«

men »proletarer i alle lande forener

ederu. Derfor kunne f.eks. den danske

socialdemokrat Porgbjergogså sige, at

»vor nationalfølelse er uløselig sammen-

smeltet med vor internationalisme« (So-cial-Demokraten 7. sept. 1907).

Internationalismen er ikke nogen ab-

strakt »sandhed« - et udtænkt system -

men er udledt af de virkelige forhold.

Den var en realitet for arbejderklassenfør 1. verdenskrig, da det var alminde-

ligt at arbejdere tog på valsen. Man

kendte udenlandske arbejdere og/ellerfremmede lande; og vidste derfor, at ar-

bejderklassens livsbetingelseri alle lan-

de stort set var de samme. Derfor kunne

den artikulering og systematisering af de

eksisterende forhold, som især blev fore-

taget af Marx og Engels i det forrige âr-hundredes andehhalvdel, forstås og ak-

cepteres af arbejderne: internationalis-

men var i teori og praksis en levende

virkelighed. Den blev fremmet af ar-

bejderorganisatipnerne,den var en nød-

vendig bestanddel af deres arbejde: ligefra fagorganisationerne opstod kender vi

til aftaler med udenlandske fagforbundom gensidig støtte enten for enkelte med-

lemmer eller f.eks. i strejke- og boykot-situationer. 'Detvar ganske selvfølgeligt,at man i mange danske fagblade fandt

advarsler mod at tage arbejde i dette

eller hint udenlandske firma.

Arbejderne måtte samarbejde inter-

nationalt, fordi kapitalen er internatio-

nal. For den findes kun et marked: ver-

densmarkedet. Den kapitalistiske pro-duktionsmâde gør ikke holdt ved lande-

grænserne, den respekterer dem ikke,hverken hvad angår kapitaleksport eller

arbejdskraftimport. Kapitalen er inter-

national, derfor må arbejderbevægelsen

også være det. Det var bl.a. arbejder-organisationernes opgave at klargøredisse kendsgerninger i den daglige kamp,at gøre internationalismen til et effektivt

våben i arbejderklassens hænder. En-

gels opregner i et brev til den tyske so-

cialist August Bebel i 1875 et helt kata-

log over de forpligtelser, som arbejder-solidaritet pålagde _et lands arbejdereoverfor arbejderne i andre lande: »f.eks.

hjælp, hjælp til at forhindre strejke-

brydere i at nå frem, omsorg for at parti-pressen holder de tyske arbejdere un-

derrettet om bevægelsen i udlandet, agi-tation mod truende eller begyndendekapitalistkrige, de må under sådanne

nøje optræde som de gjorde i 1870 og

1871 [under den fransk-tyske krig] etc.«.Hvad er denne internationalisme?

Hvordan forholder den sig til begrebersom »nationalisme«, »fædrelandskærlig-

hed«, »internationalt samarbejde«, »kos-

mopolisme« etc.? For Karl Marx, som

jo havde en afgørende indflydelse påarbejderbevægelsen, var dens grundlag:»Nationernes samarbejde og forbrød-

ring er en frase, som alle partier nu om

dage fremfører, og især de borgerlige fri-

handelstilhængere. Der eksisterer gan-

ske vist en vis art broderskab mellem alle

nationers bourgeoisi. Det er undertryk-kernes broderskab mod de undertrykte,udnytternes mod de udnyttede. På

samme måde som et lands bourgeoisi er

forenet og forbrødret mod det samme

lands proletarer på trods af den indbyr-des konkurrence og kamp blandt bour-

geoisiets medlemmer, således er også

bourgeoisiet i alle lande forbrødret og

forenet mod proletarerne i alle lande

til trods for deres gensidige kamp og

konkurrence på verdensmarkedet. For

at folkeslagene virkelig skal kunne

samarbejde må de have en fælles in-

teresse. For at deres interesse kan være

fælles, må de nuværende ejendomsfor-hold afskaffes, thi de nuværende ejen-domsforhold betinger udbytningen af

hvert enkelt folkeslag: at afskaffe de

nuværende ejendomsforhold tjener kun

arbejderklassens interesse. Den alene

har også midlet til det. Proletariatets

sejr over bourgeoisiet betyder samti-

dig sejren over de nationale og industri-

elle konflikter, der nu om stunder stiller

de forskellige folkeslag fjendtligt over-

for hinanden. Proletariatets sejr over

bourgeoisiet betyder derfor samtidigt be-

frielsessignalet for alle undertrykte na-

tioner« (Karl Marx: Tale om Polen pådet internationale møde i London den

29. november 1847 i anledning af 17-års

dagen for den polske opstand i 1830).Det var arbejderorganisationernes op-

gave at udnytte den spontane solidari-

demokratietog internationalismen

tet arbejderne imellem til at udvikle en

klar bevidsthed hos arbejderne om deres

stilling i samfundet nationalt og inter-

nationalt. Det måtte være opgaven at

føre en åben diskussion om disse prob-lemer overfor hele arbejderklassen. Eller

for at citere Engels: »Vi må fremme dis-

kussionen for ikke at blive en sekt, men

vi må have et fælles udgangspunkt«. På

dette grundlag må man se, hvorledes in-

temationalismen gav sig udslag i Social-

demokratiet i en konkret sammenhæng.

Dette hæfte søger at lægge op til en

undersøgelse af en sådan. I 1864 flyt-tedes den dansk-tyske grænse nordpå,for i 1920 at blive rykket et stykke til-

bage. I generationer var grænsespørgs-

målet et af de mest brændende proble-mer i dansk politik; derudover fik det be-

stemmende indflydelse også på kulturel-

le forhold og endvidere pá væsentlige

indenrigspolitiske problemer. Dan-

marks forhold til Europas stormagterstod i nøje forbindelse hermed. Endnu i

1947 blev en dansk regering væltet på

grænsespørgsmålet.Hæftet giver mulighed for at behand-

le Socialdemokratiets politik i dette

spørgsmål under en bestemt synsvinkel.Fra dets grundlæggelse i 1871 kaldte

partiet sig socialistisk og det stod i snæ-

ver forbindelse med socialistiske partier i

andre lande - især med det tyske social-demokrati (SPD). Indtil Danmarks

Kommunistiske Parti stiftedes i 1919 var

det det eneste danske arbejderparti, og til

1932 det eneste, som var repræsenteret i

Rigsdagen. Partiet var altså i hele perio-den udtryk for arbejderklassens bevidst-

hed og var med til at forme den.

Imidlertid er hverken Socialdemokra-

tiets eller Sønderjyllands historie i al-

mindelighed behandlet i dette hæfte. Det

ville hverken være muligt eller menings-fuldt. Perioden er begrænset til tiden

mellem 1906 og 1924. I 1906 havde So-

cialdemokratiet 77.000 stemmer (25 %)

og 24 repræsentanter i Folketinget. 1

1924 havde partiet 470.000 stemmer

(37 %) og 55 repræsentanter i Folketin-

get. Stauning blev dette år landets første

socialdemokratiske statsminister. I

denne periode udbrød 1. verdenskrig og

afsluttedes med Tysklands nederlag. I

denne periode fandt genforeningen sted.

I denne periode skulle et socialistisk par-

ti, på vej mod regeringsmagten, tage stil-

ling til det nationale spørgsmål -

græn-

8 Et socialdeinokratiskfremstød\,

seproblemet. Hvordan fungerede i denne

periode internationalismen?'

Kilderne i hæftet er et udvalg. Det kanbetyde, at kilderne måske ikke er rie-præsentative. Hvis man f.eks. hav1 e

taget andre kilder om samme emneo -

råde, kunne man måske have fået et

modificeret/andet billede af den histb-riske virkelighed: i dette tilfælde f.ekis.fremstillet de socialdemokratiske orga-nisationer som om de konsekvent havde

stået på det nationale fællesskabs grund,selvom dette nok ville have været van-

skeligt. Imidlertid er spørgsmålet: »So-cialdemokratiet og Slesvig« kendt fraflere analyser af problemet og det sku e

give en vis sikkerhed for, at udvalget f

kilderne er relevant. Det er også gruEden til at dette specielle spørgsmål er t -

get op her - anvendt som eksemplariskmodel. Der findes ganske vist især fratiden før og under den 1. verdenskrig en

stor samling dokumenter, der giver ind-

tryk af arbejderpartiets internatio-

nalisme. Men arbejderbevægelsens hi-

storie er i almindelighed ikke tilstrække-ligt belyst til, at andre emner end det h 'r

valgte kan bruges til en kildesamling o'

internationalisme - nationalisme i arbe -

derbevægelsen. Der er ikke forsøgt t

give et entydigt billede af udviklinge ,

men at lade de virkelige modsætningerfremtræde. Det har ikke været muligt attrykke forskellige beskrivelser af for-

holdene; de få afhandlinger om Social-

demokratiets politik i det Slesvigske

spørgsmålbehandler i almindelighed for-

skellige perioder.

Hæftet er sammensat af varierende typeraf kilder. En del af materialet har ikke

tidligere været trykt. En væsentlig be-

standdel er artikler fra aviser og tids-skrifter af forskellig politisk observans.

Dertil kommer mødereferater, interne

partimeddelelser, resolutioner, eksterne

partiskrivelser og erindringer. Man vil

således blive stillet over for kildetyper,som ofte vil indgå i behandlingen af

nyere politisk historie.

Retskrivningen er gennemgåendemoderniseret, mens teksterne iøvrigt er

uændrede. Det kan medføre forståelses-

vanskeligheder i de tekster der i sin tidblev udgivet af SPD på dansk, men en del

af kildens værdi ligger i at læse det ret

ubehjælpsomme dansk, på hvilket SPD

henvendte sig til de danske nordslesvi-

gere. Tyske tekster er uden videre over-

.

sat til dansk.

I et forsøg på at opnå en rimeligbalance er hvert delemne forsynet med

en indledning, som skal tjene tre formål:

- dels bringe et situationsrids - det, som

kunne kaldes nødvendig baggrunds-viden, først og fremmest med henblik påen vurdering af kildernes ophavssitua-tion,

- dels bringe realkommentarer, som skal

tjene til forståelse af kildens indhold,

g 1:,,

-.

-

og endelig antyde nogl problemer, for-

håbentligt uden at e løsnings-muligheder. 1"

Som et integreret led i aibejdetmed pro-'blemerne indgår vurderingenaf de en-

kelte kilder. Ved et emnesom dette - en

politisk debat - stilles man over for sær-

lige metodiske problemér.Et drejer sigom kildernes repræsentZativitet,og detmå hovedsageligt overvejes ud fra de

kommenterende afsnit. Et andet drejersig om anvendelsen af normative, frem-tidsrettede udsagn i forbindelsemed kog-nitive, fortidsrettede. Kilderne inde-

holder et væld af den iførstekategori.Det, som hovedsageligt kommer til ud-

tryk heri, er datidens spørgsmål:Hvor-

ledes bør vi (nationen, partierog enkelt-

personer i perioden 1905 - 24) forholdeos til grænsespørgsmålei: - og hvorfor?

Den anden kategori kan give svar på nu-

tidens spørgsmål: Hvoi'ledes forholdtman (især Socialdemokratiet) sig »fak-

I

tisk« til grænsespørgsmålet- og hvor-

for? De to slags spørgsmåler indbyrdesafhængige, og det er voit håb, at dissemetodiske problemer vil kunne udnyttespå en pædagogisk frugtbar måde. Ved et

arbejde med dette hæfteskulle der så-

ledes være mulighed for;at erhverve sigviden om en del af denåpolitiskedebat

om grænsen i denne periode, specielt om

Socialdemokratiets opfattelse af inter-

nationalismen, og færdighederi at

undersøge denne argumentation.

›

l

“Et socialdemokratisk fremstød og dets følger (1906)I årene 1872 - 73 oprettedes social-

demokratiske parti- og fagforeninger i de

4 nordslesvigske byer. Lige fra starten

gik socialdemokraterne ind for opfyldel-sen af den del af Pragfredens paragraffra 1866, der indeholdt et løfte om e

folkeafstemning i de nordlige dele

Slesvig. De mente imidlertid, at dett

løfte først ville blive opfyldt efter ensocialistisk revolution, og de opfordredederfor den danske befolkning - især ar-

bejderne - til at stemme socialdemokra-

tisk ved valgene. Imidlertid blev det so-

cialdemokratiske parti forbudt i Tysk-land i 1878, og forbudet varede indtil1890. Først ca. 10 år efter dets o '-

hævelse lykkedes det igen at oprette so

cialdemokratiske foreninger i Nordsles

vig. Allerede før dette havde det tysksocialdemokrati (SPD) understøttet de

danske repræsentant i den tyske rigsdagmod »Köllerpolitikken«, d.v.s. mod de

groveste udskejelser fra regeringen mod

danskerne.

Efter at der igen var oprettet social-

demokratiske foreninger i Nordslesvig,blev det nødvendigt for SPD at tage en

principbeslutning om dets stilling til det

danske spørgsmål. Det skete på det sles-

vigholstenske socialdemokratis partidag1902 i Flensborg. Resolutionen lyder:

Flensborg-Resolutionen

Vedtaget den 1. september 1902 her-

tugdømmernes socialdemokratiske par-

tis årsmøde.

»Det slesvigholstenske Socialdemokra-

tis partimøde anser det for rigtigt, da

Slesvig til dels er beboetiaf et ikke-tyskfolk, at fastslå følgende gvedrørendesin

stilling over for dette:V

1. Principielt anerkendes:2 a. at den danske befolkningi Nord-

Slesvig både ifølge den åretsstridigtaf-

skaffede artikel V i Pragfl'edenog ifølgealle folkeslags ret til selvbestemmelsealene har at afgøre, om og hvor vidt den

vil høre til Prøjsen eller til Danmark,b. at alle beboere i Nordslesvig, som

er af dansk stamme, så længede tvun-

gent eller frivilligt hører til det tyske rige,har ret til værn for deres inationale ejen-dommelighed, deres nationalitet, deres

modersmål og til fuld politisk ligeberet-tigelse,

0. at det er socialdemokratiets pligtuden forbehold at bekæmpeenhver af et

parti, en stat eller Riget førtpolitik, som

krænker disse rettigheder,d. at det er socialdemokratietsop-

WWHY,-

.

“unikt+-a›-,

5,-ill

il

'

gave over for prbletaremei det danske

folk under fuld anerkendelse af deres

nationale rettigheder at oplyse dem om

socialismen og at vinde dem for klasse-

kampen til erobring af den politiskemagt.

2. Idet det går ud fra foranstående

grundsætninger,vedtager partimødet:a. det er en “væsentligopgave for

partifællerne, uden hensyn til afstamnin-

gen, i skrift og tale at fremme oplysningom socialismen blandt de danske prole-tarer og deres tilslutning til Socialdemo-

kratiet, og, for så vidt det er nødvendigtog muligt, at gøre dette under brug af det

danske sprog.'

b. en yderligere opgave for partifæl-lerne og for den Socialdemokratiske pres-se i Slesvig-Holsten ligger i uden forbe-

hold at bekæmpe tvangspolitikken i alle

dens former,1

c. ved omvalg til Rigsdagen og ved

Landdagsvalg, hvor afgørelsen skal træf-

fes mellem en dansk og en anden bor-

gerlig kandidat, má danskernes national-

oppositionelle stilling ikke være be-

stemmende for vore partifællers hold-

ning. De skal kun da stemme på den

danske kandidat, når denne afgiver den

bindende erklæring bestemt at ville op-træde imod enhver højere bebyrdelse af

befolkningen med told og indirekte skat-

ter og imod enhver forøgelse af militær-

eller marinebyrderneog kraftigt at ville

virke for en demokratisk udvikling af

valgretten både til Rigsdagen og frem-

for alt til den prøjsiske Landdag.At de parlamentariske repræsentan-

ter for Socialdemokratiet, for så vidt det

drejer sig om at bekæmpe tvangspoli-tikken og at værne danskernes nationale

rettigheder, påtager sig dette og den par-lamentariske understøttelse af det dan-

ske partis deputerede, behøves der efter

Socialdemokratiets grundsætninger oghidtilværende taktik i Rigsdagen ikke at

tages nogen beslutning om, thi det er

hidtil sket og vil1 ske i fremtiden.«

Vedtagelsen af resolutionen førte ved

rigsdagsvalget 1903 til, at en del danskestemmer ved omvalget i valgkredsenFlensborg-Åbenrågik til den social-

demokratiske kandidat, som derpå blev

valgt. I de følgende år forsøgte SPD at

påvirke de danske arbejdere i området

bl.a. ved at udsende publikationer som

f.eks. »Det røde Postbud« (4 gange år-

ligt) og »Socialdemokratiets nordsles-

vigske Folkealrnanak«. Den vigtigsteslesvig-holstenske socialdemokrat - der

endog havde lært sig dansk af den grund- denne forbindelse, var redaktøren for

det socialdemokratiske dagblad i Sles-

vig-Holsten, Ed'uard Adler. Det var

ham, der i 1902-' havde foreslået Flens-

borg-resolutionen.

af dem, :3mm kom,” XJÅK.« let til du er

gamle ,Fem

et moi«, .ir-L,ligt

.immer ;mm (-isztzendienät,

Karikaturen er fra det socialdemokratiske vittighedsblad »Ravnen« den 25. juni 1899.Den karikerer de nationales samarbejde tværs over grænsen mod arbejderne. K á'ller var

regeringspræsident i S lesvig-Holsten og førte en hårdhændet politik mod danskerne i

Nordslesvig.BLa. lod han mange danske arbejdere udvise fra Nordslesvig i årene

1898/99. I 1899 lockoutede arbejdskøberne op til 40.000 arbejdere, en del af dem

udvandrede, hvorefter næstformanden i Arbejdsgiverforeningen, Kaspar Rostrup,henvendte sig til de tyske arbejdskøberorganisationer og opfordrede dem til ikkeat antage danske arbejdere, og forsikrede dem at han altid var parat til gent/eneste.

Den socialdemokratiske kandidat i

1906 var arbejdersekretær Peter Mi-

chelsen fra Flensborg. Han var fra An-

gel, og hans far havde deltaget i krigen i

1864 på dansk side. Michelsen var giftmed en dansk dame og kunne også tale

dansk. Ved siden af brugsforeningsud-deler Valdemar Sørensen var han på det

tidspunkt den ledende socialdemokrat i

Flensborg. V.S. var fra Nordslesvig ogvar dansk. Michelsen og Sørensen blev i

1919 - 20 hovedrepræsentanterne for

den tyske hhv. den danske retning i det

flensborgske socialdemokrati. Da det gik

ind for republikken - altså for Tyskland -

brød V.S. med partiet.Ved valget i 1906 havde SPD ingen

mulighed for at leje lokaler til valgkam-pen, og det blev også i sidste øjeblik for-

hindret, at værten på Frederikshøj udlej-ede sit lokale. Ved valget tik Michelsen

769 stemmer, mens H. P. Hanssen fik

10.325 og den tyske kandidat 5.110

stemmer.

»Nationaltidende« var dengang et af

de førende borgerlige dagblade, mens

»Social-Demokraten« var hovedorganetfor det danske socialdemokrati. J. P.

ii'

l

l

,10 Et socialdemokratiskfremstød i

'Sundbo var en »følelsessocialist«, ori-rindeligt havde han sympatiseret med

Venstre, men gik over til Socialdemo-kratiet p.g.a. Venstres negative inti-stilling overfor landarbejderne. I Social-demokratiet tilhørte han venstrefløjen,var medlem af hovedbestyrelsen og var i

Esbjerg og omegn den absolut domine-

rende socialdemokrat. Han fik opdr-bejdet sin avis, »Vestjyllands Social-Demokrat« til byens største; han var

åbenbart en meget dygtig journalist mednoget diktatoriske tilbøjeligheder. H '5

sprogbrug var meget »radikalt«, og1

t

betød, at hans artikler som regel blev

læst med stor opmærksomhed.Det aktuelle fremstød var foranledi-

get af, at det var blevet nødvendigt atgennemføre et ekstraordinært valg i 11.

valgkreds (Haderslev-Sønderborg), da

kredsens danske rigsdagsmand Jens Jes-

sen døde i 1906. Den danske kandidat

var H. P. Hanssen, som blev valgt.Denne valgkamp indledte en ny periode i

forholdet mellem SPD og den danske

ledelse. Det havde hidtil været godt, menefterhånden blev danskerne åbenb

bange for at SPD skulle gøre indhu i

deres rækker også i Nordslesvig, som

det allerede var sket i Flensborg i 1880-

erne og 90erne. Af den grund kom dettil et så skarpt sammenstød i 1906, hvadder imidlertid ikke senere forhindredeSPD i at støtte H. P. Hanssen i rigs-

dagen. Danskerne blev understøttet af de

borgerlige partier og organisationer* i

kongeriget, mens det var naturligt for de

to socialdemokratiske partier at samar-

bejde. Der er helt klart opstillet to prin-

cipper i de efterfølgende kilder: 1) detborgerligt-nationale og 2) det soci l-

demokratisk-internationalistiske. Eller

med andre ord: var Socialdemokratiet

først og fremmest et dansk parti eller en

del af den internationale arbejder e-

vægelse? Var mødet et angreb i rygglnpå de danske nordslesvigere eller för-

svarede socialdemokratiet ved at demon-

strere alle arbejderes solidaritet tværsover grænserne også danske nordslcT's-vigeres interesser?

Er vi socialdemokraterfæd-relandsløse? 1

Socialdemokratiets nordslesvigske Folkealma-

nak 1906

Når man med velmenende modstayçdere, der ikke af selviske grunde, til ek-

sempel som arbejdsgivere, er modstan-

dere af arbejderbevægelsen, diskuterer

om rigtigheden og gennemførelses-mjr-ligheden af de socialdemokratiske f r-

dringer, så kommer med dræbende vis-

hed i løbet af samtalen det øjeblik, da1

modstanderen, bragt i klemme, udråber:

»Ja, det er altsammen godt nok, men

hvorledes forholder det sig så med eders

internationalisme? I anerkender jo ikke

fædrelandet og vil rive menneskene

denne skønne følelse, kærligheden til

fædrelandet, ud af hjerter!«.Sådanne folk har, når de har gen-

nemtænkt vort program, lidet at indven-

de mod vore økonomiske og politiskemål, men med vor foregivne fædre-landsløshed tror de på uimodsigelig

'

måde at have bevist vore ideers moral-

ske forkastelighed, og at have stempletSocialdemokratiet som en dødsfjende af

menneskelige sæder og kultur. Har de

ret i denne påstand?Først og fremmest er det påfaldende,

at de gode folk, der rejser disse bebrej-delser imod os, ikke er i stand til at an-

føre et eneste tilfælde, i hvilket social-

demokrater i Gerning har bevist deres

foregivne fædrelandsløse sindelag. Nårhar nogen sinde en socialdemokrat for-rádt sit fædreland til landsfjenden, dette

fædreland, på hvilket han har så meget

at udsætte, og indenfor hvis område

magthaverne helst vilde holde ham inde-

spærret bag fængselsmure hele hans liv?

Derimod var det prøjsiskejunkere, der i

året 1806 i snesevis udleverede fæst-

ningerne til Napoleon og derfor af deres

konge og af historien er blevne brænde-

mærkede som fejge fædrelandsforræde-re. 0g tyske fyrster har, for kun at næv-

ne eet eksempel fra den nyere tid, i Rhin-

,

forbundets dage i deres patriotisme ikke

fundet nogen hindring, da de lagdedenne samme »korsikanske erobrer«

land og folk for fødderne og blev fran-

ske, nár de så deres personlige fordele der-

ved. Man kan ikke indvende: Ja, det var

i tidligere tider - også nu til dags læserman gang efter gang i aviserne, at em-

bedsmænd eller officerer, altså folk, der

indbilder sig at være særlig fædrelands-

kærlige, har solgt fæstningsplaner, mobi-

liseringsplaner og deslige til udenland-

ske regeringer. Har socialdemokratiske

undergivne måske ikke lejlighed til at

ransage dokumentskabene eller til at

fotografere fæstningsværker, hvis deres

»fædrelandsløshed« tillod dem en slig

jammerlighed?Men det er ting, som vitterligt heller

ikke godkendes af vore modstandere, og

over hvilke de under drøftelsen går hen

med den bemærkning, at der gives brod-

ne kar i enhver stand. Imidlertid findes

der hos de besiddende og herskende en

gerningens fædrelandsløshed,der af

dem alle ikke anses for ubetinget for-

kastelig, og som dog er tilstrækkelig til

at lade alle påstande om Socialdemo-

kratiets foregivne fædrelandsløshed

falde tilbage på modstanderne med

hundredfoldig vægt. Eller er det måske

*1,P.

fædrelandskærlighed, nåi'-de rige folk in-

tet øjeblikbetænker sig ;på at ryste den

hjemlige jordbunds støv'*af deres tøller,når de i udlandet har dpsporet et pro-

ñtabelt anlæg af deres kapital? Eller når

de ved enhver opdukkerrle ny skattelov,der træder deres pengepung for nær, tru-

er med at drage over grænsen med alle

deres ejendele? Eller når de leverer kano-

ner og panserplader til Tysklands fjen-der? Er det et udslag af højere patrio-tisme, når tyske fyrstesønner udvandrer

til Grækenland, Rumænien, Bulgarienog hvem ved hvorhen,iog lader deres

gamle fædreland i stikken, fordi der til-

bydes en trone, altså en godt betalt stil-

ling? . . . eller når tyske ,fyrstedøtre, for

at gøre et »glimrendeparti«, gifter sig i

udlandet og samtidig med deres gifter-mål ofte veksler deres fædres tro, lige-som når man skifter et stykke linned?

Og det er dog allesammen folk, hvem

det går særdeles godt i fædrelandet, men

som ikke blinker med øjnene, når det

gælder om at ombytte det gamle med et

nyt »fædreland«, når de derved håber, at

det dersteds vil gå dem endnu bedre.

Besad de kredse, der stedse forekaster

socialdemokraterne deres »fædrelands-

løshed«, selv virkelig fædrelandskærlig-hed i så stor målestok, som deres harme

kunne lade formode, så måtte denne dogførst og fremmest give sig udslag i kær-

lighed til menneskene i fædrelandet, til»undersåtterne« og landsmændene. Så

meget mere værdifuldt et menneske er,

som en jordlod, så meget højere må dog

kærligheden til et levende menneske stå

over kærligheden til et stykke jord.Hvorledes forholder det sig nu med

denne kærlighedhos de herskende og be-

siddende til deres folkefæller,til bør-nene af det samme fædreland?

Vi vil ikke pege hen på, hvorledes end-

nu i det attende århundrede tyske fyr-ster bortsjakrede deres lands børn i tu-

sindvis for penge, for at de i fremmed

land for fremmede potentater skulle ofre

deres liv. Nærmere ligger tiden fra 1848,da den østrigske kejser kaldte kosakker

ind i landet, for at disse kunne »bero-

lige« hans »undersåtter« med krudt, bly

og hampereb og da de sydtyske fyrsterlod deres indvånere fusilere af pommer-

ske grenaderer. Og har i året 1871 de

franske magthavere ikke drevet de pari-siske arbejdere, der ville ombytte den

borgerlige republik med en proletarisk,foran Bismarcks kniv, og har de ikke ra-

set mere bestialsk imod deres egne lands-

mænd, end forhen i krigen mod den sort-

hvid-røde »arvefjendemHvem tvivler nu

til dags i Tyskland om, at den besidden-

de klasse, når en god dag de tyske pro-

letarer føler sig stærke nok til at alkaste

deres politiske og økonomiske under-

trykkers åg, som sin sidste reserve kal-

Et socialdemokratisk fremstød 11

II. Internationales kongres (i København 1910) på udflugt til Skodsborg. På billedet ses bl.a. A. Kollontaj, M. Hillquit, K. Legien,Scheidemann, Stauning, Luxemburg, Liebknecht, Jean Jaures og Victor Adler.

der russerne ind i landet og hidser disse

løs på folket? Et lille forspil i den ret-

ning har vi jo for nylig oplevet ved pro-cessen i Königsberg, hvor tyske arbej-dere i Tyskland kastedes i fængsel, me-

dens der rejstes anklage imod dem for

højforræderi, fordi det forlangtes af den

russiske forbryderregering! Og hvor-

ledes det i det hele taget ser ud med de'

tyske magthaveres »kærlighed« til men-

neskene i deres fædreland, det lever i vor

blodige erindring fra den skandaløse so-

cialistlovs tid, da tyske arbejdere, der ikke

forlangte andet, end at gøre brug af den

dem tilkommende lovlige ret til politiskhandling, af tyske myndigheder i årevis

hidsedes som hunde, i hundredvis dre-

ves bort fra deres hjem og deres fami-

lier, i tusindvis gjordes brødløse. Gik

ikke den gang nationens »elite«,junker-partiet, der leverer staten de øverste em-

bedsmænd og officerer, om med den tan-

ke, en gang for alle at kaste alle noto-

riske socialdemokrater ud af fædrelan-

dets tempel? Og et sådant selskab vover

at forekaste de tyske arbejdere fædre-

landsløshed!

Foroven har vi talt om kapitalister-nes patriotisme. I hvor høj en grad de

økonomiske magthavere elsker deres

folkefæller, derom kan landarbejdernekvæde en vise, hvis så som så kummer-

lige tilværelse yderligere forværres af

bunkevis i landet indkaldte flokke af løn-

trykkende galiciere og polakker, ja, fuld-

stændig undergraves af disse. Men også

industriarbejderne ved besked, når de

ved deres kampe for menneskeværdigeløn- og arbejdsforhold kastes på gadenaf arbejdsgiverne og disse fra udlan-

det lodser strejkebryderkolonner ind

over grænsen. Når altså fædrelandskær-

ligheden prøves på den rette prøvesten,

nemlig på kærligheden til folkefællerne,så kan vore modstandere altså alle gan-ske rolig pakke deres kram sammen.

Ganske vist, vi arbejdere er inter-

nationale, men hvem er nu til dags ikke

international? Kapitalisterne er det, nårde ved hjælp af deres sammenslutningerog trusts ud over land og hav fastsætter

priserne for deres produkter, de lærde,

lægerne er det, når de på deres kongres-ser atter og atter forkynder: »Videnska-ben har intet fædreland«, sportsmen-neskene er det med deres Kiel-uge og

deres internationale væddekampe, kir-

ken og kristendommen er international.

Ved siden af og oven over afstamnin-

gens fællesskab eksisterer der nu til dagset idealets verdensborgerdømme, men

også en internationalitet for de politiskeog økonomiske interesser og ikke mindst

en international klasse-solidaritet. Nu-

tidens Vanderbilt trykker i anledning af

Kiel-ugen den tyske admirals hånd, men

han ville give sin fattige landsmand, ar-

bejderen i Amerika, et spark i maven,

hvis denne ville opfordre ham til at

tømme et glas sammen med ham.

Og når vi arbejdere altså også er

internationale, så er vi det dog ikke i den

brutale forretningsmæssige forstand som

prinsesserne og de pengesækspugere, der

for et godt partis eller en større profitsskyld uden betænkning veksler fædre-

landet, men vor internationalitet er lige-frem af uhyre betydning for kulturen, for

menneskehedens udvikling, og den be-

ror på den erkendelse, at det arbejdendefolks undertrykkelse er den samme i alle

lande, og at den kun kan skaffes ud af

verden ved en fælles fremmarch, ved

broderligt at gå hånd i hånd med hinan-

den, alle fattige, proletarerne i alle

lande.

Kun ved en sådan internationalitet

12 - Et socialdemokratisk fremstød

kan arbejderen skabe sig selv et fædre-

land.. Nu til dags tilhører ham af fædre-landet ikke en stump', intet af de huse,han bygger, ikke en krumme af den jord,han gøder med sin sved. Da kommer_også fædrelandskærligheden; thi kun

hvad man ejer kan man elske. Nu til

dags er proletarens fædreland et rent ide-elt, rent åndeligt, det er kærligheden tilmodersmålet, respekten for de store dig-teres og tænkeres arvelod, hvis hellige ildhan har at bevare på socialismens k *l-

turalter, at bevare for' kapitalistern s

barbariske fingre, der tre gange i hv rt

åndedræt forråder deres åndelige oglegemlige fædreland. Af denne proleta-riske befrielsestankes internationalitet og

af denne ideale patriotisme øser prolw-

taren den kraft og den begejstring, der r,

nødvendig for på sit hjemlands jord t

erobre det sande fædreland, sit fædre-

land, i hvilket elendigheden og under-

trykkelsen vil være forsvunden. i

Kiel, den 11. september 1906

iÆrede partifælle!

Da Agitations Commissionen i

øjeblik-ket ikke er i stand til at give svar il

Deres forespørgsel,så er jeg ikke i stand

til at give et definitivt svar. Jeg troede det

kunne dog være nyttigt for Dem, at høre

hurtigst muligt vor (Redactionens) an-

skuelse.

Vi forudsætter at De kan have tænkt

på de sønderjyske forhold ved at skrive

brevet, fordi De ikke har sagt noget om

de kongerigske forhold. Skulle De være

betænkelig i henseende til forholdet imel-

lem det danske Socialdemokrati og de

andre danske partier, så er vi gjerne rede

til at beagte alle Deres ønsker.

Så vidt der kun omtales de sønder-

jyske forhold sâ er vor mening: Grun-

dene Hanssens venner i kongeriget har

angivet Dem taler fra disse folks syns-måde helt almindelig ikke alene imod

vort møde nordfra grænsen, men ogsåimod vor agitation i Sønderjylland.

Det er en kendsgerning, at vor kandi-

datens opstillelse ene - han er Social-

demokrat og kan tale dansk i samtale og

anerkender den danske befolkning i Søn-

derjyllands nationale krav - har allerede

haft den virkning, som Hanssens konge-rigske venner frygter, når vi har et møde

hinsides grænsen.

Vi synes at ønsket, Hanssens venner

har meddelt Dem, kun ligger i Hanssen-

folkets politiske interesse, en interesse,der ved dette valg er modsat vort partisinteresse, og derfor ikke må beagtes fra

os.

Hvad angår mødet nordfra grænsen,

så må jeg henvise en gang til til de to

grunde, vi havde til at planlægge et så-

dant. - ,-

1) Vi ved nøjagtigt,: :viikke kan vin-de noget stort ved valg *imen vi vil be-

nytte valget for at (1

nationaltog for at . .

lands dansker at .-;

0 (ng 3 C.'5.I

som vi. i

Mngsloküeri

Sønderjylland. Vi håber' at kunne tale i

Haderslev, Sønderborg ,måske Nor-

borg (Als), men Hanss Hejmdal ligeså godt som den afdødetlessens»FL A.«har udtalt, at socialde" okraterne ikke

må regne med en benyilseaf de dan-_ske forsamlingshuse. De.nationalistiske

Sønderjyder er ved at hdudlelige så som

de nationalistiske tysker,_beggebestræ-ber sig at afskære modstanderenmulig-hed til at udtale sig.

Tager De alt i alt. så khåDe forstå at

2) Vi får ingen forsk

vi' tror man må ikke te Hanssen-

venners meddelelser. de må ikke

forglemme at ikke vi i r tionen men

valgkredsets bestyrelse uld. Sørenseni Flensborg, MathildegHe 12 er for-

mand) og Provian 'ets bestyrelse(Agitationscommissione ,i Altona Vic-

toriastr. 82) er instanc,r

som har at

forklare hvad der skalllforetages eller

undlades.

Brevet er altså kun skrevetfor at orien-

tere Dem.li

WH,.pr

1/21 Med-:socialdemoknhilsen

Eduard AdlérV

Original 'i Sdcialdwemokratietsarkiv (ABA).Brevet'fra det danske parti, hvori det åbenbart

giver udtryk for delibetænkeligheder,det havde

fåetmedhensyntilsinmedvirkenvedetsocial-demokratisk valgmødenord for grænsen d\cr ai

henstilling fra HJ'. Hanssens kongu-igske venner

eksisterer ikke mere.Ietbrevfrade'n 1,.sept. l906meddelteAdler

det danske parti, at Agitationseomrnissionenhav-

deslmmeindsüllingsomdeniovenståendebrevanførte, nemlig'»sti mødet i Frederikshøj var

nødvendig og en d Partifælles Deltagelse som

Taler ønskeligc.;-P'

var af den opfattelse, at

det »ikke 5' istand til at tage Henseende til H.P.

Hanssens Venner, deres Ønska' og Anskuelser

og at de borgerligeSønderjyder eñer Mødetikke man arbejde niereljendtlig overfor os end

nu, hvor de paastaar i alle Aviser, at

Socialdemokratiet'

e er berettiget at opstilleen egen Kandid'na.2

Et angreb ryggenNationaltidende, 12. en 1906

Danske er holder på dansk

grund møde med de danske nordsles-

vigere! 1

1

I det kielskesbcialistblad »Schleswig-Holsteinische Volkszeitung«indbydes til

en »international valgforsamling«i Fre-

derikshøj kro (syd for Kolding, umiddel-

bart ved grænsen) næstkommende søn-

dag eftermiddag den 14. ds. om efter-

middagen kl. 4. Som talere nævnes:

Folketingsmand A. C. Meyer fra Køben-

havn, Rigsdagskandidat P. Michelsen,

Flensborg, og redaktør Adler. Kiel.

Som grunde angives bla.:

1) Det er ikke muligt, at en dansk

socialistisk folketingsmand kan komme

til at tale på denne side grænsen.

2) Socialdemokraterne har næsten

ingen forsamlingslokaler til rådighed i

Haderslev-Sønderborg valgkreds.3) Danskernes forsamlingshuse

landdistriktet er ifølge erklæringerneden danske presse ikke at få.

4) Trods alt er det nødvendigt, at

landboerne i Nordslesvig hører Social-

demokratiet.

Alle indbyggere i Nordslesvig samt i

Kolding amt indbydes!I anledning af dette de danske og

tyske socialisters forenede rygangreb påde danske nordslesvigere skriver :Flens-

borg Avis« bl.a.:

I sidste øjeblik indvarsles til på søn-

dag et stort møde lige nord for grænsen,i Frederikshøj kro ved Haderslev-Kol-

ding landevej. Som taler optræder den

socialdemokratiske Rigsdagskandidat i

i

i

første kreds, P. Michelsen af Flensborg.-Denne er omkring 40 år, født i Angel, oghar i henved en snes år været bosat i

Et socialdemokratisk fremstød 13:i

Flensborg, hvor han har gået i sko-

magerlære og senere er bleven tilskærer.

I de sidste år er han optrådt som taler påsocialdemokratiske møder. Han kan ligegøre sig forståelig på dansk i en sam-

tale, men kan ikke tale flydende dansk

og derfor ikke holde foredrag på dansk.

Ham alene kunne man ikke møde

med i Frederikshøj. Som taler nævnes

også redaktøren af det kielske socialist-

blad, Adler. Denne, en født berliner, er

en dygtig og ihærdig mand, der selv har

lært sig en del dansk og nok vil kunne

sige sin mening på dette sprog.

Alligevel ville det tage sig noget uhel-

digt ud at møde med disse to alene, påhvis mål man hører, at de ikke er dan-

1

ske. Tredie taler er da den socialdemo-

kratiske folketingsmand A. C. Meyer fra

København. En kongeligsk socialdemo-

krat skal altså anbefale den tyske an-

gelbo.Når »alle Nordslesvigs og Kolding

amts indbyggere indbydes«, er det vel

meningen, at ikke alene skal Meyer af-

stive talerne, men der skal også kom-

manderes en hel del menige kongeriskesocialdemokrater til Frederikshøj.

De tyske socialdemokrater, der ind-

varsler mødet, slår på, at de hævder

nordslesvigemes krav klarere end de

danske førere. Det er ikke af vejen at

nævne, at hidtil kun socialdemokraterne

i hertugdømmet et par gange har ved-

Facsimile af' brev fra Eduard Adler til Socialdemokratiet.

iJ

14 Et socialdemokratisk fremstød itaget en erklæring om danskhedeiiskrav. På det socialdemokratiske parti-møde for Tyskland nævnes danskheden

ikke, og det tyske socialdemokrati

häraldrig gjort noget som helst for at fre* -

føre de danske krav.

Rent bortset herfra, så ved ikke alene

de holstenske, men også de danske ab-cialdemokrater, at de ved dette og de føl-

gende 'valg ikke kan opnå det ringesteandet end skade den danske kandidat,når de arbejder for at mele deres egen

kage, skade danskhedens forsvarska 1p.1

De ved, at hverxstemme, de tager, den1

-

ger de fra os. Selv kan de ikke sejre, menos kan de gøre nogen fortræd. De an-

sætter med flid et stort agitationsmødelige nord for grænsen til samme eftdr-middag, da den danske kandidat holder

møde lige syd for grænsen.

De største tyske socialistførere harendnu i de sidste år gentagende freiri-hævet, at når Tyskland blev nødsaget 1tilat føre en forsvarskrig, så ville de træde

ind i rækkeme og forsvare deres land

som alle andre.1

En dansk socialistfører mener sig ik e

for god til at slutte forbund med tysk ,re

imod hans egne folkefæller, der under et

fremmed tvangsregimente kæmper enhård kamp for at hævde deres folkel'g-hed. En dansk socialistfører mener ;igikke for god til nord fra at falde de ddn-

ske nordslesvigere i ryggen. For et parti,der vil tage sig af de svageres ret, kunneder ikke tænkes noget mere nedvzar-digende, noget mere usømmeligt. 1

Men nordslesvigerne skal vide at gøre

front mod to sider.

I hovedsagen slutter selvfølgeiig»Hejmdal«og »Modersmâlet« sig til disse

lige så skarpe som rigtige udtalelser.

Hvad det danske socialdemokrati herhar præsteret, er så vel international -

over for den prøjsiske nabostat - s m

politisk og nationalt til den grad kom-

promitterende, at det er ganske umuligtat tie dertil, idet tavshed i dettte tilfæl e

ville kunne medføre et medansvar Scfmsikkert alle andre politiske fraktionex i

det danske folk bestemt vil nægte at på-

tage sig. 1

Vi vil derfor, efter at vi her har lagtkendsgerningerne offentlig frem, finde

lejlighed til at sige vor mening utilsløret

om dette pinlige og beklagelige anlig-

gende.

Mødet påFrederikshøj

Social-Demokraten 13. okt. 1906

Som i går meddelt har sønderjyske so-

cialdemokrater sammenkaldt til et møde i

Frederikshøj i morgen, tæt nord for den

tysk-danske grænse, ved landevejen mel-

lem Haderslev og Kolding. Man havde

til at deltage i dette møde indbudt en

dansk rigsdagsmand, først A. C. Meyer,derpå, da denne ikke så sig i stand der-

til, P. Knudsen.

Imidlertid har der fra forskellig side

rejst sig betænkeligheder ved, at mænd,der indtager en politisk stilling i den dan-

ske stat, deltager i et af tyske borgereindvarslet møde tæt ved grænsen. »BerL

Tid.« skriver således i går, at dette tyskevalgmøde på dansk grund »kan virke i

høj grad ubehageligt og skadeligt for

hele landets forhold til den store nabo-

stat«. En lignende opfattelse har gjort siggældende i danske regeringskredse, og

der er i går så vel fra Venstrereformpar-tiet som fra de andre partier rettet en

henvendelse til den socialdemokratiske

rigsdagsgruppe med anmodning om, at

ingen rigsdagsmand deltager i det nævn-

te møde, da det ellers kan få udseende af

en indblanding fra dansk side i indre

tyske anliggender.Den socialdemokratiske rigsdags-

gruppe vedtog enstemmigt at tage den-

ne henstilling til følge. Det var meningenved mødet i Frederikshøj at udvikle det

internationale Socialdemokratis stillingtil de nationale spørgsmål og betone, at

tyske og danske socialdemokrater er

fuldt enige om hævdelsen af alle nationali-

teters fulde selvbestemmelsesret. Deri-

mod vil Socialdemokratiet selvfølgeligikke foretage noget som helst, der kan

give den tyske regering anledning til at

tro, at der fra dansk side søges vedlige-holdt chauvinistiske stemninger i det

danske Nordslesvig, og derved muliget påfund til skærpelse af tvangspoli-tikken.

I et brev, som vor tyske partifælle,redaktør Adler i Kiel, har sendt folke-

tingsmand P. Knudsen, gør han udtryk-

kelig opmærksom på, at man ikke fra de

sønderjyske socialdemokraters side

ønsker en dansk rigsdagsmands nær-

værelse ved mødet i'Frederikshøj, der-som det kan medføre politiske vanske-

ligheder for Danmark. Vi havde ment, at

netop socialdemokrater kunde virke og

tale for opfyldelsen af de undertryktenationaliteters selvstyrekrav, uden at

mistænkes for mindste tendens til at

skabe politiske vanskeligheder mellem

nabostater. Vi arbejder jo netop for en

udpræget fredspolitik, ingen Social-

demokrat hverken på denne eller hin side

af grænsen tror på muligheden af en

voldelig løsrivelse eller på gode resulta-

ter for folkene af nogen slags militær-

politik. Vi venter retfærdighedens sejrgennem folkenes indre kamp for selv-

styre i alle lande og ved folkenes stadiginderligere forståelse af deres fælles inter-

i'

,esse i kampen mod kapitalisme og mili-

tarisme. Kun det internationale Social-

demokrati kan sikre alle frihed og selv-

bestemmelse, såvel de undertrykte indi-

vider og samfundsklasser som de under-

trykte nationaliteter.'

Men når der fra kredse, som står den

danske regering nær, næres frygt for, at

man i Tyskland ikke vil bryde sig om,

hvad Socialdemokratiet'mener, men be-

tragte en dansk rigsdagsmands nær-

værelse ved et møde af Sønderjyder pådansk grund, hvor paragraf V og søn-

derjydernes nationale ret utvivlsomt vil

blive hævdet i stærke ord, med mis-

tænksomme øjne, og mulig deraf tage

anledning til at svække det bestående of-

ficielle venskabsforhold mellem Dan-

mark og Tyskland, så er det klart, at

Socialdemokratiet ikke ønsker at givevor mægtige sydlige nabostat noget som

helst påskud til en sådan betragtning.

Uddrag af leder i Vestjyllands Social-Demokrat

13. okt. 1906 afJ.P. Sundbo

Ved flid og vindskibelighed fra alle spids-borgeres side både nord og syd for Kon-

geåen er det til søndag den 14. oktober

arrangerede politiske møde ved grænsen

mod Slesvig blevet forpurret.Herom meddeler den socialdemokra-

tiske rigsdagsgruppe følgende:I anledning af det påtænkte møde i

Frederikshøj søndag den 14. oktober,hvortil en dansk socialdemokratisk rigs-dagsmand var indbudt' af sønderjyske

socialdemokrater, har den socialdemo-

kratiske rigsdagsgruppe modtaget en

henvendelse fra samtlige øvrige rigs-

dagsgrupper med anmodning om, at in-

gen rigsdagsmand deltager i det nævnte

møde, da det ellers kunne få udseende af

en indblanding fra dansk side i indre

tyske anliggender.Den socialdemokratiske rigsdags-

gruppe har vedtaget at tage denne hen-

stilling til følge. Det var meningen ved

det nævnte møde, at udvikle det inter-

nationale Socialdemokratis stilling til de

nationale spørgsmål og betone, at tyskeog danske socialdemokrater er enige om

hævdelsen af alle nationaliteters fulde

selvbestemmelsesret. Derimod vil Social-

demokratiet selvfølgeligikke foretage

noget som helst, der kan give den tyskeregering anledning til at tro, at der fra

dansk side søges vedligeholdt chau-

vinistiske stemninger i det danske Nord-

slesvig, og derved mulig et påskud til

skærpelse af tvangspolitikken.Nej, naturligvis, det har jo aldrig

været vor mening at støtte fædrelande-

riet. Tværtimod. Den slags snurrepilleri-

\ .

:i:i'J

l'l

Prøjssens tjenerei Rømersgade

er overlader vi gernetil spidsborgerne i

Højre og det såkaldte »Venstre«.

Hvad vi ønsker at markere, er blot

dette, at arbejderbevægelsen er inter-

national og at de danske sønderjyderikke kan komme tilbage til Danmark før

det tyske- socialldemokratikommer til

magten.'

Det er jo en kendsgerning, og man

skulle derfor tro, at alle danske måtte

hilse et møde mellem danske og sles-

vigske socialdemokrater som et glædeligttidens tegn.” j

Uddrag af artikel i Nationaltidende12. okt. 1906

Allerede i vort morgennummer har vi

meddelt, at der nu foreligger officiel

meddelelse om,1 at det danske og tyskeSocialdemokrati er bleven enig om sam-

virken med det formål at modarbejdevalget af de danske nordslesvigeres rigs-kandidat. Valgagitationen i den prøjs-siske kreds, Haderslev-Sønderborg,føresmed et raskt tag over på dansk landom-

råde. Under detädanske flag møder tyskeog danske socialister til kamp mod et

lille, undertrykt folk, der søger at værne

sin ret mod prøjssisk embedsmands-

vælde!3

Om det nu bliver hr. A. C. Meyer, hr.

P. Knudsen eller en hvilken som helst

anden socialistisk fører, som af partietkommanderes til denne uværdige ger-

ning, kan være ganske ligegyldigt for alle

andre end vedkommende person selv.

Ligeledes har

:letkun ringe betydning,

om denne soci *ist-repræsentantpludse-lig - i overensstemmelse med sine parti-fæller i Holsten og Slesvig - vil give sigtilkende som den sande og virkelige for-

svarer af danskhedens ret i Sønderjyl-land og som enlfædrelandsven, der langtbedre end de danske nordslesvigere selv

ved besked med, hvorledes deres sag skal

fremmes og gavnes. Alle disse og lig-nende fløjtetoner, der sikkert ikke vil

udeblive - ovenikøbet spillede så fortissi-

mo som instrdmentettillader det - er

l

imidlertid på forhånd spildte. Thi hvor-

ledes end d”hrr. danske socialister ven-

der og drejer sagen, så er der en kends-

gerning, de ikke kommer uden om -

og

det er den, at deres indblanding i valg-kampen i

Haderslev-Sønderborg har til hensigt at

berøve den danske kandidat stemmer og

i hans sted anbefale en tysk socialist, der

ikke er det danske sprog mægtig, og som

indtil denne dag fuldstændig har stået

udenfor den i Nordslesvig hjemme-hørende befolknings nationalitetskamp.

'Det er et smukt stykke arbejde, dan-

ske socialdemokrater her lader sig bru-

ge til. Næppe har en eller anden hol-

stensk partifælle kaldt på dem til angrebmod deres egne landsmænd, før de stil-

ler med hatten i hånden og gør den tje-neste, de får tildelt, selv om den er nok

så ydmygende.

Uddrag af leder i Vestjyllands Social-Demokrat

15. okt. 1906 af J.P. Sundbo

Spidsborgerpressen skråler fremdeles

som en flok grise, der har fastet til slagt-

ning. Anledningen er det møde i Frede-

rikshøj, som ikke blev til noget, og i det

hele over Socialdemokratiets kandidat

i Slesvig.Organet for den politiske uærlighed,»Dannebrog« kaldet, påstår ganske uge-

nert at vort parti ved at tage parti for de

nordslesvigske socialdemokrater, gårimod Nordslesvigs danskhed.

Dette er jo hverken mere eller mindre

end beVidst usandhed. Andet steds brin-

ger vi en artikel af redaktør Adler i Kiel,den mand, som leder Socialdemokra-

tiets valgbevægelse i Nordslesvig.Artiklen taler tydeligt nok om hans

kærlighed til det danske folks ret, og

hans had mod undertrykkerne.Hr. Adler har for nylig afsonet en

flere måneders fængselsdom for sit for-

svar af de danske Sønderjyder.Han hari

en lang årrække'i sit blad kritiseret den

prøjssiske tvangspolitik i Nordslesvig og

samlet et righoldigt materiale til dens

kritik i den tyske rigsdag. Ja, han har

den prøjssiske valgkreds'

Et socialdemokratisk fremstød 15

ikke blot angrebet de prøjssiske auto-

riteter for tvangspolitikken i alle dens

former - udvisninger, optantslaveriet,sprogtyranniet, pressedommene osv. -

han har gjort, hvad kun tyske social-

demokrater har frisind og mod til at

gøre: forsvare de danske sønderjydersbåde traktatmæssige og naturlige ret til

at bestemme, til hvilket land de vil høre.

Nu kommer hr. Adler også og kræ-

ver opfyldelsen af § 5, selv hvor den sles-

vigske storborgerrepræsentant, gros-

serer Nielsen løber fra retsstandpunktet.For sådanne udtalelser stemples

redaktør Adler af den tyske storborger-

presse, både af den konservative og af

den liberale, som landsforræder. Det an-

fægter ham ikke. Han hævder retten og

det folkelige selvstyres princip, han

tager uforsagt mod dom og straf derfor.

Når Socialdemokratiet vinder frem i

Sønderjylland, er det naturligvis fordi

vort tyske broderparti altid taler de

undertryktes sag, hvad enten de er

økonomisk eller nationalt undertrykte.Hvem har påtalt undertrykkelsen i

Sønderjylland og særlig de mange ud-

visninger?Det har socialdemokraterne!

I 1898 ønskede den daværende dan-

ske rigsdagsmand fra Nordslesvig Gus-

tav Johansen at indbringe en interpella-tion i den tyske rigsdag om udvisnin-

gerne. Men det var ham ikke muligt at få

den fornødne understøttelse fra de tyskeliberale, som han ellersxi politisk hen-

seende stod nær. Han henvendte sig da

til socialdemokraterne, som straks ydedede nødvendige stemmer til interpellatio-nens indbringelse. Det tyske social-

demokratis fører Wilh. Liebknecht støt-

tede varmt og kraftigt den danske sag.

Materialet til sin tale med dens grundigekritik af Køllerregimentet i Slesvig hav-

de han for en stor del fået fra det danske

socialdemokrati gennem en brevveks-

ling med P. Knudsen. Debatten i den

tyske rigsdag svækkede den Køllerske

politik i ikke ringe grad.Når sønderjyske arbejdere, middel-

standsmænd og småbønder får øje for

dette, bliver de naturligvis socialdemo-

krater. Men denne udvikling er jo gan-

ske naturlig og af samme art som udvik-

lingen i alle andre lande.

l

16 Diskussionen om internationalisme og nationalisme

Anledningen til diskussionen var nogle -

tikler af Sundbo om valget i Tyskl d

1912. Han havde opfordret danskernetilat stemme på SPD ved omvalget i Flens-

borg-Åbenråvalgkreds, hvad der ikke var

sket i 1907 (valgene foregik i to omgange,således som det sker i Frankrig for ø e-

blikket), i 1907 mistede SPD mandatettagdet lykkedes forøvrigt heller ikke i 19 2

at generobre det.

En af Socialdemokratiets mere frem-

trædende folketingsmænd, der dog ofte

havde været på kant med partiledelsen, P.

Sabroe, protesterede mod dette, og denne

protest, som først offentliggjortes iÅ -

rå-avisen »Hejmdal«,udløste en volds m

avisdiskussion i Danmark. De borgerli e

aviser gik imod Sundbo, mens de social-

demokratiske med én undtagelse støttedeham. Undtagelsen var »Fyns Social-demokrat«, hvis redaktør var E

'

Marott, en af de mest fremtrædende o-

cialdemokrater. Han var en af parti ts

veteraner, folketingsmand og blev

kongresserne regelmæssigt valgt til ord-

styrer. Han stod på partiets højrefløj.Det

havde tidligere givet sig udslag i, at han

kritiserede en københavnsk strejke og s 'e-

re på året i at han understøttede en høj e-

orienteret udbrydergruppe fra det soci 1-

demokratiske ungdomsforbund. I den e

situation gik han i nogle udtalelser i denborgerlige presse

- det var noget ganskeuhørt i arbejderbevægelsendengang, at

man i modstanderblade kritiserede parti-fæller - imod Sundbo.

Man ser altså, at der havde udviklet 'gen slags tredeling i partiet: en højrefl jomkring Marott, en venstrefløj, til hv -

ken Sundbo hørte, og partiets langt over-

vejende flertal i centrum med Borgbjerg,»Social-Demokratens« redaktør, og Stau-

ning, partiets forretningsførersiden 191 ,

som de ledende. Det var kun tendens r,

men de gjorde sig bemærket her. Det r

specielt i artiklerne af Marott i »Fyns S, -

cialdemokrat« 29. jan. 1912 og Sundbos

i »Vestjyllands Social-Demokrat« af 1.

febr. 1912, at forholdet mellem interna-

tionalisme og nationalisme diskuter s.

Socialdemokratiets mellem kongr s-

serne højeste instanser - rigsda s-

gruppen, forretningsudvalget og pres-sens kontrolkomité - udtalte sig i sagen,men forbød samtidig en offentlig diskus-

sion af spørgsmålet. Partiet tog såledesstilling, men udadtil kom det ikke til d 11

afgørelse Marott krævede. Det er sål -

des diskutabelt hvilken værdi partiets f-

gørelse havde - i det mindste dagbladet»København« så arbejderbevægelsen påvej ind i den nationale lejr. Var det af

opportunistiske grunde, at Socialdemo-

kratiets ledelse afbrød diskussionen - jvf.Staunings brev til SPD,s hovedbesty-relse den 15.. maj 1912 - hvorledes skulle

Marott ønske om klarhed i partiet gen-

nemføres uden diskussion? Kunne man'

true medlemmerne til enighed med orga-

nisatoriske midler? Ville Marott og Co.

have ændret deres opfattelse af den

grund?

Uddrag af Vestjyllands Social-Demokrat 11.

jan. 1912. Forfatteren er bladets redaktør J.P.

Sundbo. Resolutionen er den før nævnte fra kon-

gressen i Flensborg 1902

Den 11. januar.

Omstående bringer vi referat fra et soc-

ialdemokratisk vælgermåde i Nordsles-

vig. Det fremgår af dette møde, at social-

demokraterne vil varetage både arbej-dernes økonomiske og nationale inte-

› resser. De sætter som alle andre steder i

verden det økonomiske først, men de vil

også give danskerne fuld bestemmelses-

ret med hensyn til, om de vil høre til

Danmark eller til Tyskland, ligesom man

anerkender nationalitetens og moders-

målets ret for danskerne, så længe de

hører under Tyskland. Herom foreliggerder en af det Slesvig-Holstenske arbej-derparti i 1902 enstemmig vedtaget reso-

lution.

Med dette aktstykke i erindring og

idet man husker, at Socialdemokratiet i

Tyskland som alle andre steder altid er

trådt i skranken for de undertryktenationaliteter, kan det ikke nægtes, at de

nationale interesser er i gode hænder hos

Socialdemokratiet.

En udtalelse som ovennævnte kan

ikke fremskaffes fra noget af de andre

tyske partier. Det falder da højst mærke-

ligt, at ikke den danske vælgerforeninganbefaler at stemme på Socialdemokra-

tiets kandidat ved omvalget i Flensborg-kredsen. Hvis det kun gælder om at vær-

ne nationale interesser, kan man ikke

gøre noget fornuftigere end at stemme

på socialdemokraten.

Men rigsdagsmand Hanssen erklæ-

rede forleden som svar på en forespørg-sel fra os, at der ikke vilde blive tale om

noget opråb fra vælgerforeningen.

Diskussmnen o internationalisme og nationalismei SocialdemOkratiet 1912

Denne beslutning målmedet mildt ud-

tryk betegnes som uklcig.Valget i Flensborgkredsen og den

politiske stilling i det tyske rige for de

kommende år afgøres ikke den 12., men

den 22. januar, ved omvalgene, og her

har d kerne ikke selv inogenkandidat.

De må a støtte socialdemokraten, som

er den eneste, der kan bg vil bekæmpedet tyske skarpmageri. ›

Det er forståeligt, at man ved det før-

ste valg søger at trække så mange ar-

bejderst mmer med som muligt. Sådaner nu e gang valgagitationen.Forståeligt er det, mbnikke klogt. I

længden vil det være nødvendigt, at den

danske bevægelse bliver- socialdemokra-

tisk eller giver danske arbejdere frihed til

at være det, hvis man vil have småfolks

støtte i den nationale kamp.

Det var rigsdagsmand H.P. Hanssen,der så vidt vi erindrer på et møde i Rød-

ding formulerede den sætning:»Vi dan-

ske i Nordslesvig er intet parti, der som

sådant giver sig af med økonomiske

spørgsmål og opgaver, vi er et folk, som

kun værner om sine nationale interes-

ser«.1

Denne teori er naturligvis ganskeuholdbar i længden. Det vil sige, den er

god nok for storbønderne.

Spør småleter kun, om de skal være

socialdânokratermed deltagelsei kam-_

pen for national frihed eller de kun skal

være socialdemokrater. Det står til den

danske ledelse selv, om den vil beholde

arbejdernes støtte eller skyde den fra

s1g.

Hvorfor er det så galt, at arbejdernevil følge med på det sociale område. De

danske lade i Nordslesvigundser sigikke ve at blande sig i politikken her-

oppe. Evig og altid skrii'er de om mere

militarisme, flere fæstninger. Det er da

ikke mere end billigt, at arbejdérnehar

deres presse, hvor de skriver om det dag-lige brød.

i

Altså i den daglige kalmp vil det være

nødvendigt, at den nords'lesvigske arbej-der beskæftiger sig med socialdemo-

kratiets politik lige så godt som dansk-

lederne går op i højrepolitik og fæst-

ningsgalskab. i

Men ved omvalg den; 22. januar måalle danske for en dag kunne være so-

cialdemokrat. Thi når áman stemmer

7!

.iii

Valgtallene for Nordslesvigblev i 1912

danske

1 7.289

Sønderborg 296

Rinkenæs l 14

Åbenrå 3 374

Kruså'

20

Harreslev 28

Tønder 80

tyske socialdemokratiske

10.547 2.522

665 302

78 82

782 305

30 71

75 273

687 113

rødt, stemmer man tillige for national fri-

gørelse og imod alle de tyske »skarp-magere«, og til disse hører alle spidsbor-gerlige tyske kandidater i Flensborg-kredsen.

\

Vi henstiller derfor til de danske i

Nordslesvig, at de denne gang alle som

en stemmer på ;socialdemokraten Mik-

kelsen. Derved Wille de gavne deres egen

sag, svække den'tyske militarisme og bi-

drage til at styrte den sortblå reaktion,der ligger som en mare over Tyskland og

sender mørke skiyggerud over Europa.*

Janus

Udtalelser afledende

1

socialdemokraterNationaltidende 23. jan. 1912 (aften)

Folketingsmand Stauning finder intet at

indvende mod Sundboes optræden. -

FolketingsmandlMarott kalder den »et

kedeligt tilfælde«

Vi har henvendt 1ostil formanden for det

danske Socialdemokrati, folketings-mand Stauning for at erfare hans stil-

ling til de foran omtalte begivenheder, og

vi skal her gengive hans udtalelser.

Jeg deltog selv, siger folketingsmandStauning, i to vælgermøder,som social-

demokraterne afholdt i Flensborg.Havde der været danske vælgermøder i

selve byen, hvor jeg kun opholdt mig en

dag, ville jeg også have deltaget i disse,da det selvfølgeliginteresserede mig at

følge begivenhederne på nært hold.

Jeg talte ikke på de møder, ved hvilke

jeg var til stede, og redaktør Sundboe

har heller ikke, så vidt jeg ved, talt på det

møde, som hanideltog i. Men når han

ikke har gjort det, kan man ikke sige, at

han'har blandet sig i de politiske forhold

dernede. At han i sit blad henstiller til

de danske i Nordslesvig at stemme på en

socialdemokrat, er ganske naturligt, da

han selv er socialdemokrat, og da vi har

det indtryk, at socialdemokraterne i den

tyske rigsdag i lige så høj grad som den

danske repræsentant søger at varetagede undertrykte nationers interesser. Den

tale, jeg hørte Michelsen holde i Flens-

borg, var i høj grad venlig overfor de

danske. Hans udtalelser angående

spørgsmålet om sønderjydernes natio-

nale stilling var absolut i overensstem-

melse med, hvad danskerne kræver, og

ved omvalgene stemte danskerne jo ogsåpå socialdemokraterne.

Jeg finder altså ikke noget at ind-

vende imod, at en dansk socialdemokrat

i sit blad anbefaler de danske i Nord-

Slesvig at stemme på' en tysk kandidat,der i det nationale spørgsmål står på de

danskes standpunkt. Men iøvrigt mener

jeg, at man ikke fra dansk side skal blan-

de sig i politiske forhold i udlandet. Det

gælder alle, også både Sundboe og Sab-

roe, men efter min opfattelse er det

egentlig kun den sidste, der har blandet

sig ind deri.

Folketingsmand Marott: »Jeg synes det

er synd mod nordslesvigernec.

Vi har derefter spurgt en anden af social-

demokratiets folketingsmænd, redaktør

Marott, om han billiger hr. Sundboes op-træden.

Hr. Marott svarede følgende:

Jeg synes, at det er synd mod nordsles-

vigerne - hvis kamp mod vold og tvanger båret oppe af et stort ideal, som vi dogalle må anerkende - at vi danske social-

demokrater blander os i deres og social-

demokraternes gensidige forhold. Dette

synes jeg så meget mere, som de danske

vælgere i usædvanligt stort antal har til-

ført vor partifælle Michelsen i Flens-

borg-Åbenrå-kredsenderes stemmer ved

omvalget. De danske nordslesvigereskamp gælder princippet folkenes selv-

bestemmelsesret, som også vi social-

demokrater hylder. Derfor mener jeg, at

de to parter dernede så vidt muligt ikke

bør slås. Og for socialdemokraterne er

der jo så meget mindre grund dertil, som

de jo ifølge hele den politiske stilling i

Sønderjylland ikke kan opnå synderligtandet derved end at glæde tvangspoli-tikkens og junkerherredømmets mænd.

For resten kunne jeg have mere at

sige i anledning af det foreliggende kede-

lige tilfælde. Men hvad jeg her har ud-

talt, er mit hovedsynspunkt.

Diskussionen 'om intemationalisme og nationalisme 17

Sabroe harmes over Sundboes stilling til

sønderjydeme

I modsætning til hr. Stauning har folke-

tingsmand Sabroe meget kraftigt mis-

billiget hr. Sundboes optræden.Dette skete ved et møde på hr. Sund-

boes egen egn- Vestjylland. Her talte hr.

Sabroe i fredags (i Testrup ved Varde)

og ifølge et referat af sine udtalelser, som

han har tilsendt H. P. Hanssen sammen

med en lykønskning i anledning af val-

get, bemærkede han ved denne lejlighedbl.a.:

»Som dansk mand er jeg glad og stolt

over de sejre, som de danske sønder-

jyder har vundet, og jeg harmes over, at

man fra en enkelt side i mit parti -fraredaktør J. P. Sundboes side - har hafthånlige ord tilovers for de danskes tro-

fasthed overfor deres gamle modersmål

og fædreland. Jeg forstår ikke, at nogen

dansk kan overse den ideelle kraft, som

ligger til grund for denne trofast-

hed...Det forekommer mig, at den mand,som fornægter nationalitetens betyd-ning, har alvorlig brist i sin almene dan-

nelse«.

Social-Demokraten (København) 27. jan. 1912- uddrag.Rubin havde i sin artikel (anonymt) bl.a. udtalt,at ingen ansvarlige i Danmark tog det sønder-

jyske spørgsmål alvorligt.

Kapitalistpressen retter et voldsomt

angreb på redaktør Sundbo, Esbjerg,for hans stilling til valgene i Sønderjyl-land.

Overhovedet turde baggrunden for de

hysteriske angreb på Sundbo være tran-

gen for danske højre- og venstreblade

til at bortlede opmærksomheden fra

deres egen pinlige situation i det sønder-

jyske spørgsmål. De burde som danske

juble over det tyske socialdemokratis

vældige fremgang, men som tilhængereaf det kapitalistiske og militaristiske

klassesamfund føler de i virkelighedendyb græmmelse derved og frygt for den

moralske virkning også i Danmark. De

dækker over deres egne inderste følelser

og over en del danske, men antisocia-

listiske sønderjyders forræderi mod den

danske sag ved at - tale om noget andet,

nemlig om hr. Sundbo!

For den danske venstrepresse kom-

mer et særligt motiv til. Den blev hårdt

angrebet i højrepressen for Marcus

Rubins artikel i »Preussische Jahrbü-

cher«, og for det kommandørkors, hvor-

med den danske regering belønnedeham. Lignende angreb, som nu rettes

mod hr. Sundbo, rettedes fornylig mod

“w

v

18 Diskussionen om internationalisme og nationalisme

hr. Rubin, mod den danske venstrer 1ge-ring, og den venstrepresse, der støtt de

regeringen. Venstrebladene søger nu ud

af denne pinagtighed ved at forene lsigmed Højre i ædel patriotisk harme overhr. Sundbo!

Socialdemokratiet forstår det hele,

Whykleriet.Vi billiger som danske statsborger en

dansk statspolitik, der tilstræber 'det

fredeligst mulige forhold til vor store tys-ke nabostat, og bebrejder ikke H. P.

Hanssen-Nørremølle og hans venner

deres opportunistiske politik.Men både som danske og som in er-

nationale socialdemokrater glæder vi os

over, at det tyske Socialdemokratiisåstolte og stærkt hævder de danske søn-

derjyders fulde nationale ret. Fandtes

der virkelig national følelse i danske

højre- og venstreblade, rettede de i ke

deres angreb mod socialdemokra en

Sundbo i Esbjerg, men mod de dan ke

storborgere og storbønder, der svigt de

Michelsen i Flensborg. Så jublede de

med os over det tyske Socialdemokratis

sejr i stedet for sammen med de prøjs-siske undertrykkere at forfærdes diar-over og give deres galdegrønne ærgr lseluft i ondsindede og perfide overfaldTpåen dansk socialdemokrat. i

iharmes over lavheden og

smilerJad

Interview med P. Sabroe i Ekstrabladet den i27.jan. 1912

- Min skrivelse til H. P. Hanssen - siierSabroe - var nok så meget et udslag'afubehag ved at se Sundboe, som har villet

give råd, hvor der slet ikke var brug for

hans råd, betragte det nationale spørgs-mål som noget snurrepiberi. Det Su d-

boeske standpunkt kan overhovedet ilâkeforsvares, heller ikke ud fra den soci l-

demokratiske synsmåde. Jeg vover 'at

hævde, at hans optræden i virkelighedener ganske i strid med de ledende tanker

og principper i Socialdemokratiet. 1

Nu behandler' selvfølgelig Sundb i

sit blad Marott og mig som »dårl ge

partifæller«, fordi vi har tilladt os 1atdemonstrere' kraftigt mod ham i denne

sag. Men det tager vi os nu let. Hån og

angreb af den art fra den kant er der in-

gen grund til at tage sig nær. De betyderikke noget videre i vort parti. Dertil liarhr. Sundboe for ofte i rent indrepoliti ke

spørgsmål lagt sig på tværs af sine e ne

partifæller. Ja, det kan måske i derineforbindelse være nok at minde om, hvor

skarpt Sundboe f.eks. optrådte mod

Borgbjerg, da denne førte sit store slagmod Alberti. Da skrev Sundboe bl.a., at

det, der lå bag Borgbjergs angreb, ar

spørgsmål, som ikke vedkom den d n-

'ske rigsdag. Og det skrev 'han netop pået tidspunkt, hvor hele den konservative

presse løb storm mod Borgbjerg.Hr. Sabroe fortsætter:- I øvrigt mener jeg, at de nationale

spørgsmål'bør behandles ligesom ånde-

lige og religiøse spørgsmål. Det er pri-vatsager, som afgøres rent individuelt.

Valgkampen i Sønderjylland ved-

kommer ikke os, forstået på den måde:

vi skal ikke blande os i den. Det er både

klogt og nationalt rigtigt, at vi afholder

os fra enhver indblanding. Også inden-

for det tyske Socialdemokrati hersker

der jo vidt forskellige opfattelser af na-

tionalitets-spørgsmålet.Jeg behøver blot

at nævne et par modsætninger som af-

døde Liebknechts retning og Bebels.

Dette bør erindres overfor de Sundboe-

ske forsvar. som påberåber sig den iøv-

rigt meget rigtige socialdemokratiske

teori om Socialdemokratiet som beskyt-ter af de undertrykte nationaliteter. Jegfor min part holder nu på, at de under-

trykte nationaliteter skal have lov til selv

at afgøre, om de vil foretrække at blive

repræsenterede af deres egne lands-

mænd - uden fremmed socialdemokra-

tisk indblanding, og først og fremmest

uden indblanding af socialdemokrater påden anden side den grænse, der skiller

dem fra deres gamle fædreland.Således talte hr. Sabroe, og hans ord

lader jo som sædvanlig ikke noget til-

bage at ønske i retning af tydelighed.Hvad hr. Marott angår, disponerer han

jo selv over et fortræffeligt blad, hvori

han kan sige »Social-Demokraten« og

hr. Sundboe sin mening. Vi skulle kende

ham dårligt, om han ikke benyttede lej-ligheden til at tage skarpt til genmælemod det vanvid, der repræsenteres af hr.

Sundboe og støttes af hr. Borgbjerg.

Roskilde Dagblad 29. jan 1912. UdtalelseafEmil Marott

Marott udtaler:

- Jeg agter i mit blad at give svar til »So-

cialdemokraten« og skal vide at gøre det

temmeligt grundigt.Et

nEtionaltspørgsmål som dette må

hver 5 cialdemokrat aff'mde sig med

efter sin individuelle opfattelse. Vort par-tis

proiramrummer ingen punkter og

bestem elser derom, og jeg anser det for

ganske meningsløst, at man skulle kun-

ne påtrykkes den ene eller anden me-

ning derom. Netop et parti som vort, derefter min mening - har så mange smuk-

ke idealer at kæmpe for, burde dog i

allerhøjeste grad respektere og beundre

det ide 1, de danske Sønderjyder med en

så sjæ den trofasthed og ihærdighed

kæmper for. Iøvrigt forekommer hele

dette spørgsmål mig så vigtigt, at jegville anse det for rigtigst, om det danske

Socialdemokrati én gang for alle blev

klar over; hvorledes der stod i så hen-

seende. F.eks. ved at vor hovedbe-

styrelse udtalte sig derom. Eller måske

bedre endnu, om sagen blev bragt på ba-

ne ved den kommende kongres, der jo er

vor højesteret.- Kan de modstridende meninger om

dette spørgsmål tænkes at forårsage en

splittels indenfor Socialdemokratiet?- N ppe dette spørgsmål alene, men

der er jo også andre punkter, hvor jeg er

uenig med forskellige andre social-

demokrater.

Jeg indser ikke, slutter hr. Marott,hvad

l;Taterielgavn Socialdemokratiet

herhje me kan have af at modarbejdedanskheden i Sønderjylland - snarere

skader en sådan agitation os sikkert me-

get.

, ,

Socialdemo ratiet

0g sønderjy erne

Uddrag af Fyns Socialdemokrat29. jan 1912.

Forfatteren var bladets redaktør, folketingsdeEmil Marott 1

Hr. Sundboes meget omtalte indblan-

ding i valgkampeni Sønderjylland har

bragt socialdemokraternes forhold

overfor nationalitetsideen og sønder-

jyderne på dagsordenen. Vi benytter an-

ledningen til at yde vort bidrag til besva-

relse af dette spøi'gsmål.Det har vist sig, at der indenfor So-

cialdemokratiet er forskellige opfattelser i

denne sag. Partiet som sådant har, så-

vidt vi ved, aldrig fundet anledning til at

1

udtale sig specieltherom, og af de ud-

talelser, der er f dne i de senere dage,kan man altså i ke slutte sig til noget

partistandpunkt.i

Det ville måske også være vanskeligtat diktere en 'bestemt partimening i dette

spørgsmål udover det rent håndgribe-

lige: Forholdet overfor valgene i Søn-

derjylland. Synspunktet er jo nemlig i

høj grad en følelsessag, afhængig af de

enkelte individers natur, opdragelse og

omgang.

Socialdemokråtieter jo et internatio-

nalt parti. Menldet vil ikke sige det

samme som, at det er eller skal være anti-

nationalt. Dette 'er sagt så ofte og det

fremgår noksom deraf, at socialdemo-

kraterne hævder folkenes ukrænkeligeret til selv at beitemme, hvilken nation

de vil tilhøre. 1

Dette nationale princip vil altså ingensocialdemokrat modsige. Men mon det

da ikke er så, at vi i virkeligheden i alt-

for ringe grad herhjemme har taget hen-

.syn til den natidnaleidé i den folkelige.opdragelse fra larbejderpartiets side?

Mod dette spørgsmålkan ikke indven-

des, at vi gennem politik og fagforenin-ger har haft nok at gøre med at sørge for

arbejdernes materielle interesser. Nej,der har heldigvis1også været tid og sans

for at højne det1ándeligeliv hos arbej-derne i erkendelse af, at menneskene

ikke lever af brød alene. Det vil sige, at

de også udvikles til at kunne tilegne sigog glædes ved idealer, selv om disse ikke

angår den materielleside af tilværelsen.

Men måske er det da for nationali-

tetsideens vedkommendesådan, at over-

klassen eller ,et enkelt partis forsøg på at

forpagte alt nationalt og dansk for sigselv har gjort arbejderklassen mistænk-som på dette område. Dette er der vist

noget om. Ej heller har det virket frem-

mende for nationalfølelsen i de brede lag,at kampen mod militarismen til tider er

bleven stemplet som en næsten lands-

forræden'sk kamp mod nationalitet og

danskhed, og ati fædrelandskærligheden

blev målt efter viljen til at bringe penge-

ofre til militærvæsen i vort lille, på dette

område afmægtige land.

For så vidt har vilkårene altså i de sid-

ste slægtled ikke været heldige for ud-

viklingen af den nationale ånd her i lan-

det. Men disse forhold bør arbejder-klassen ikke længere lade sig påvirke af,når talen er om den nationale følelse. Vi

skal ikke skamme os ved at tilstå, at vi

elsker vort land, vort folk og vort sprog.

Landet er vort så godt som det er de

andres - bør og skal i alt fald blive det

gennem vor fælles kamp! Tyske, fran-

ske, engelske socialister er ikke bangefor at vedkende sig deres nationale

sindelag ved siden af, at de er ivrigeinternationalister. Vi hører til et lille folk

og må derfor nationalt set resignere i

mangt og meget. Men hvorfor skulle vi

give op også i dette forhold? Vi bliver

ikke dårligere socialdemokrater ved at

holde fast på national følelse og værdig-hed - kommer måske bedre frem i folket

med vore ideer -

og skal vi håbe på for-

ening og broderskab mellem nationerne,vil det ikke ske ved en udslettelse af

nationaliteten.

Med disse betragtninger er vi da inde

på den i øjeblikket mere praktiske del af

det nationale spørgsmål, nemlig Social-

demokratiets stilling til vore fraskilte og

hårdt trængte landsmænd i Sønderjyl-land.

Den kamp, som føres derovre, gæl-der bevarelsen af dansk nationalitet og

sprog, og det er i denne kamp - valg-kampen fornylig - at en ledende dansk

socialdemokrat (hr. Sundboe) har blan-

det sig ind.

Vi for vort vedkommende har som be-

kendt straks taget afstand fra dette

skridt, som vi absolut må fordømme,

selv om viderved har udsat os for at bli-

ve stillet side om side med højrebladene -

o, hellige enfold, som endnu ikke er

vokset fra den slags »midlerd Vi mener,

at socialdemokrater i almindelighed børholde sig borte fra valgkampene i et an-

det land. Men under alle omstændig-heder kan det ikke være danske social-

demokraters opgave at skabe forvirring i

en lille befolkning af undertrykte lands-

mænd, der kæmper for nationalitet og

sprog og går til valg under dette fælles

signal. Så meget mere må socialdemo-

krater kunne godkende denne opfat-telse, som4 der ikke ved en sådan »agita-tion« kan opnås noget som helst reelt til

fordel for partiet i Nordslesvig, men kun

skabes harme og uvilje blandt de dan-

ske vælgere til skade for socialdemokra-

terne ved det endelige valg -

og til skade

for vor agitation herhjemme. Betegnen-de for tyske socialdemokraters meningherom er det også, at det socialdemo-

kratiske »Flensburger Volkszeitung«

Diskussionen om internationalisme og nationalisme 19

siger i denne forbindelse, at det »på in-

gen måde vil tage vor danske kollega i

forsvar«.

Måske vil en og anden spørge: Hvor-

for er det da af så stor og afgørende be-

tydning for Danmark at bevare denne

grænsebefolkning som danske? Vi skal

hertil svare: For det første af rent ideelle

hensyn, fordi vort eget princip: Natio-

nens ret, sprogets ret, byder os det, og vi

harmes over vold og uret mod et erobret

folk. Dernæst fordi bevarelsen af dansk

sprog og kultur i Sønderjylland er en

væsentlig betingelse for bevarelsen heraf

i selve Danmark. Blandt andre har GeorgBrandes påvist dette i en afhandling om

»Sønderjyllands betydning for dansk

kultur«.

Vi tror, at der her er givet et fyldest-gørende svar på dette »hvorfor«.

Der henvises så til, at de tyske social-

demokrater også sympatiserer med søn-

derjyderne i deres kamp mod tvangs-'

herredømmet, og det er jo sandt. Hvor-

for også danskerne i stort antal stem-

mer på socialdemokraten ved omvalgetiFlensborgkredsen. Så dyb er kærlig- ,

heden hos dem til deres sag, at bønder,

købmænd, håndværksmestre osv. ved

denne lejlighed som protest mod volds-

dømmet møder op side om side med ar-

bejdsmanden og håndværkssvenden og

stemmer på - socialdemokraten. Hvor

ser man noget tilsvarende?

Men for nordslesvigerne er og bliver

hovedsagen dog det danske stemmetal

ved valgene, thi det skal vise, at de hol-

der ud i kampen mod tvangsfortysk-ningen af deres land. Man tæller derfor

ængsteligt de danske og tyske stemmer,

og viser der sig nedgang for de danske,bliver tyskerne og deres embedsmænd så

meget mere pågående -

og håbet svæk-

kes. Derfor er det en livssag for hele

denne befolkning at samle de flest mu-

lige stemmer om den danske kandidat,

og det er synd, om danske vil forhindre

dem heri. Vi danske socialdemokrater vil

heller ikke politisk set tabe det fjernesteved at betragte dette danske grænselandsom en for vor agitation neutral zone,

hvor også vi glædes ved kampen for

dansk sprog og kultur, der kun af en

tåbe kan betegnes som »nationale snur-

repiberier«. Vor tyske partifælle Lieb-

knecht sagde i sin tid under en forhand-

ling om Nordslesvig i den tyske rigsdag:»Modersmålet er ethvert folks hellig-

ste eje, og et angreb herpå er et angreb

på det dybeste i folkekarakteren, på

folkesjælen og folkehjertet«.Det var denne gamle socialistiske

hædersmands mening om »snurrepibe-rierne«.

Mon vi socialdemokrater dog ikke

skulle have råd til at undvære så meget

l

20 Diskussionen om internationalisineog nationalisme

af vor særlige partiagitation, at vi 11 r-

beholdent kunne vise respekt og an r-

kendelse overfor den mandige trods 30gstorslåede offervillighed, hvormed vore

landsmænd kæmper deres kamp i dette

med sværdet erobrede land.

Vi tror det, og vi håber sikkenzlat

denne følelse skal blive den råde de

iblandt os. EM.

Uddrag af Vestjyllands Social-Demokrat den 1.

febr. 1912. Forfatteren er J.P. Sundbo

Men den sociale kamp skal og må tajesop til løsning også i Nordslesvig. i

Det nationale er jo meget godt. Vi har

ofte fremhævet modersmålets ret og dets

skønhed, sidst i de nu så omstridte refe-rater. Vor mening derom kan vi sain-menfatte i, hvad vi skrev her i bladet

(ich16. december 1911, altså før striden 1e-gyndte:

'

›Nationalitet er noget vi fødes med,

og som er fælles for alle, der fødes i et

samme folk, lever i det fælles land (Fgtaler samme sprog, fædrelandskærl g-

heden' kommer af sig selv, fordi main-nesker tror, at de selv bor på jordensnavle og at deres eget er det bedste.

Alene det fælles sprog binder folket' sam-men, og nationalitetsfølelsen er solid,

3mend ofte ubevidst så længe man er fri *orde nationale klokkere, der går omkringog ringer sammen i tide og utide.

Vi finder landet smukt og sprogetbrugbart mod vore fjender, og vi vil gøredet så godt for den fattige del af det

din-ske folk, at de får lyst til at blive i 1 n-det. Det er vor fædrelandskærlighedÅ

Vor interesse for fædrelandet er lige så

god -

og vi mener bedre - end nationali-

sternes. Men hvad de herrer kal er

hvidt, det er for os det sorteste sorteiigomvendt. Der er et svælg imellem ws,fordi konservatismen her i landet har Vil-

let lave politik på fædrelandskærlig-heden. Vil de godtfolk for alvor ønskedet danske folk noget godt, råder vi d 'm

til at holde op med partigængerietFådette område«1

Omsorgen for de levende mennesker

af vor nation, det er efter vor mening den

bedste fædrelandskærlighed. Men det ,er

netop det, nationalisterne ikke vil have

sagtDet var jo ikke vore referater, m n

vor medfølelse med de nordslesvigske ár-

béjdere, der fremkaldte de voldsomme

angreb fra nationalisternes side.

Vi forstår, at den slags folk og deriseftersnakkere nord og syd for græns n

ikke kan lide, at vi taler arbejdernes sag.Men netop derfor må Socialdemokra-

tiet fastslå., at der i Nordslesvig er både

et socialt og et nationalt spørgsmål. i

Jam*

Resolutionen findes i Socialdemokratiets arkiv

(ABA)

Vedtaget enstemmigt af den socialdemo-

kratiske rigsdagsgruppe den 31. januar1912.

»Gruppen må på det skarpeste misbil-

lige, at to af dens medlemmer er optrådtoffentligt imod en af partiets tillids-mænd i steden for - hvis de finder nogetat udsætte på vedkommendes stand-

punkt - at indanke sagen for den rette

myndighed. I gentagelsestilfælde må et

medlem, der således forbryder sig mod

partidisciplinen, være forberedt på ude-

lukkelse af gruppem.

Resolutionen findes i Socialdemokratiets arkiv

(ABA)

Resolution, enstemmigt vedtaget af S0-

cialdemokratisk Forbunds forretnings-udvalg, den 2. februar 1912.

»Foranlediget af den stedfundne debat

om Socialdemokratiet og sønderjydeme,udtaler forretningsudvalget, at det måanses at have været uklogt af redaktør

Sundboe at lade det af ham redigeredeblad tage affære i den sønderjyske valg-kamp. - En sådan indblanding er uden

gavnlig virkning, medens den kan virke

generende for Socialdemokratiet på beg-ge sider af grænsen.

Forretningsudvalget kan imidlertid

ikke af den grund billige,\at P. Sabroe

eller andre partifæller optræder-som of-

fentlige anklagere imod et partibladsleder, og slutter sig derfor fuldt ud til den

af den socialdemokratiske rigsdags-gruppe' vedtagne misbilligelse af d'hrr.

Sabroes og Marotts optræden i nævnte

sag,- så meget mere som deres udtalel-

ser er i strid med Socialdemokratiets op-fattelse.

Forretningsudvalget må forlange, at

den socialdemokratiske presse ikke an-

vendes til afgørelse af strid mellem par-

tiets tillidsmænd eller til drøftelse af for-

hold, som det er hovedbestyrelsens eller

kongressens sag at bedømme.

Forretningsudvalget føler sig des-

uden foranlediget til at udtale en misbil-

ligelse af, at medarbejdere eller redak-

tører ved den socialdemokratiske presse,

under form af meddelelser eller inter-

views, leverer stof til modstanderpres-sen, med hvilken de ingen forbindelse

bør have. Man opfordrer kontrol-

komiteen for »Social-Demokraten« - hvis

tilslutning til disse anskuelser forudsæt-

tes - til at gøre de ved den socialdemo-

kratiske presse ansatte redaktører og

medarbejdere bekendt med nærværende

udtalelse, ligesom det forventes, at kon-

trolkomiteen vil skride ind overfor så-

danne

ipartifæller,derjikke vil under-

8kaste s

plin«.

den for partiet fornødne disci-

Uddrag : Emil Marott, Tidsbilleder, København1930 s. 1 0-41

__

I denne forbindelse skal jeg nævne, at jegi sin tid sammen med PÅ Sabroe påtalteredaktør Sundboes indfald på sønder-

jysk grund med opfordring til danske ar-

bejdere til at stemme på en tysk arbej-derkandidat i stedet for at støtte dan-

skernes mand .H. P. Hanssen. Han

skrev, at H. P. Hanssen kunne være godnok for »storbønderne og Højre og Ven-

stre«, en ikke for danske arbejdere.Når m husker, hvor meget det gjaldtfor danskheden at samle det størst mu-

lige stemmetal, er det forståeligt, at man

måtte reagere mod dettevforsøg'på at

blande dansk partipolitik ind ved disse

valg. H. P. Hanssen selv tog også stærkttil orde mod dette, angneb og sammen-

lignede meget betegnende Sundboes be-

søg i Sønderjylland med besøg af »en koi en po cellænsbutikc.

I

Affæ en og vor indgrben til fordel for

sønderj derne blev meget omtalt i bla-

dene, 0 i vo'r'partigruppe på Rigsdagenførtes en ret hidsig debat herom. Men -

der skete ikke synderlig andet, end at

hver beholdt sin mening. Man kan' sige,at det blæste op til orkan, men endte

som en sagte susen i skovens træer!

.4.

Uddrag af brev fra arbejdersekretær Peter Michel-

sen, Flensborg til Th. Stauning den 7. febr. 1912

»Med hensyn til den omtalte artikel af 4

partifælle Marott må jeg dog sige, at jegikke forstår hans stilling; og ikke kan til-

slutte mig hans opfattelse om socialis-

mens nationale opgaver. Der kan aldrigkomme til at findes en neutral zone mel-

lem de enkelte stater hvor socialismen

ikke må forkyndes. Tværtimod! Netopgrænseområderne 'kan og skal aflæggevidnesbyrd om, at vi mener det alvorligtmed vort fredsideal. Vi bør i stadig ud-

strækning stræbe efter, at stå hinanden

nærmere i grænseomráderne, i fælles-

skab arbejde for folkets befrielse, Meni

det kan vi ikke hvis vi skaber en neutral

zone og på en måde erklærer denne for

tabu, for hellig og uantastelig. Nå,måske

Eardet kun et fejltrin.

Den ening, De har givet udtryk for

overfor journalisten er også efter min

mening fuldstændig korrekt: vi har in-

gen ret til at blande os i en udenlandsk

partiorganisations specielle indenrigs-politik, det må vi overlade til det partidet drejer sig om selv og ganske alene.

Men det gjorde Sundbo jo slet ikke, men

skrev kun at Sønderjyllandsarbejdereved valget måtte give deres stemme til en

li 4

'i J'. l

l ill l

lsocialdemokrat; bg det er en selvfølgefor en socialdemokrat.

Forhåbentlig vil denne storm i et glasvand snart gå över uden at efterlade

yderligere ophidselse. Socialismen vil

sejre også i'SønHerjyllandtil trods for

enkelte lederes nieningsforskelle.

Bedste hilsen1

Deres P. Michelsen___l___Uddrag af Staunings svar til Michelsen den 20.

februar 1912

Sabroe-Sundbo-Marott-affæren synes

nu at være endtÅcher selvfølgelig gan-

ske enig med Dem i Deres betragtningerover den 'sag og forstår ikke den nævnte

artikel af Marott, men derom må vi

naturligvis tale med ham på rette sted.

Med soc. hilsen i

Th. Stauning

Begge breve findes, i Socialdemokratiets arkiv

(ABA)

Uddrag af brev fra SPD's hovedbestyrelse til

Socialdemokratiet den 29. april 1912. Original i

Socialdemokratiets arkiv (ABA)

Vi sætter Dem hervedi kundskab om

vore nordslesvigske partifællers klager[over Marotts artikel »Socialdemokra-

tiet og Sønderjyderne« og Sabroes ud-

talelserl. At disse ytringer har skadet vor

agitation i Slesvig,er let at begribe, idet

den borgerlige danske presse selvfølge-lig tilstrækkeligthar udnyttet disse ytrin-ger i kampen imod vore p'artifæller.

Det tyske socialdemokratiske partihar i løbet af eri mere end 40 årig par-

lamentsvirksomlied gjort alt muligt for

at brændemærke alle uretfærdigheder af

den preussiske germaniseringspolitik.Det er lige så vel trådt i skrankeme for

danskerne søm forelsass-lothringerne ogfor polakkerne. 'Men det tyske social-

demokratiske parti har herunder aldrignegligeret den internationale socialismes

principper, og dette fører med sig, at deri alle landsdele,laltså også i grænsedi-strikterne, må gives lejlighed til at virke

for den demokratiske socialismes prin-cipper. Vi anerkender ingen neutral

zone, hvor den borgerlige nationalisme

fár frit spil. 1Som sagt, vi meddeler Dem dette, og

samtidig giver udtryk for vor glædeover, at partifælle Stauning, som vi har

set af korrespondancen med partifælleMichelsen, aldeles ikke billiger partifæl-le Marotts opfattelserog på en aldeles

loyal måde har bedømt partifælle Sund-

boes optræden. Vi er af den sikre over-

bevisning, at flertallet af de danske parti-fæller er af den opfattelse, at broder-

Diskussionen om internationalisme og nationalisme ,21

partierne i grænsedistrikterne må und-

lade alt, som kunne være egnet til at be-

rede vanskeligheder for den socialdemo-

kratiske agitation på den anden side af

grænsen.

Med socialdemokratiske hilsener

Hermann Müller

Uddrag af brev fra Stauning til SPD's hovedbe-

styrelse den 15. maj 1912. Udkast i Socialdemo-

kratiets arkiv (ABA)

Jeg kan forsikre Dem om, at det danske

Socialdemokrati fuldt ud anerkender det

arbejde, der er udført af vort tyske bro-

derparti for at værne og beskytte dan-

skerne, såvel som andre af magthaverneundertrykte nationer, og de udtalelser

som d”hrr. Sabroe og Marott har frem-

sat, må derfor ikkelopfattes osm udtrykfor vort partis anskuelser om de på-gældende forhold.

For at den ærede bestyrelse kan vide

at den nævnte adfærd ikke billiges her i

landet oplyser jeg, at Socialdemokra-

tiets rigsdagsgruppe har misbilliget de to

partifællers adfærd og taget en beslut-

ning, der forhåbentlig hindrer gentagel-ser.

Partiets bestyrelse (forretningsudval-get) har ligeledes misbilliget det skete, og

betegnet Sabroes og Marotts udtalelser

som værende i strid med Socialdemo-

kratiets opfattelse og administrationen

for den socialdemokratiske presse, ved

hvilken de nævnte partifæller er ansatte,har ganske tiltrådt de misbilligelser, der

er vedtagne.Da vi inden for partiets forskellige

ledelser er fuldt på det rene med at gen-

tagelser ikke kan tåles, er man selvfølge-lig også forberedt på i fremtiden at tagekonsekvensen af de nu tagne beslut-

ninger, men forventer at der ikke skal

blive nødvendighed for videregåendeskridt i fremtiden.

Overfor offentligheden er det til-

kendegivet i vort hovedorgan at Sabroe

og Marott står uden forbindelse med

partiet i de anførte udtalelser og jeghåber, at partifællerne i Tyskland vil er-

kende at partiet loyalt har handlet så-

ledes som vort broderparti kunne kræve

det.

Det er en selvfølge, at de her givne op-

lysninger fra den ærede bestyrelse børtilgå partiledelsen i Slesvig-Holsten, men

jeg ville sætte pris på at de ikke under

nogen form meddeles offentligheden, thi

de vil i så fald berede os betydelige men

unyttige vanskeligheder.Deres skrivelse vil blive forelagt i par-

tiets hovedbestyrelsesmøde, hvortil

d”hrr.,Sabroe og Marott har adgang.

Med soc. hilsen

Th. Stauning

Et hanefjed

Udateret udklip fra dagbladet »København« i


Landet er vort, så godt som det er de an-

dres (E. Marott).

Langsomt men sikkert nationaliseres den

socialdemokratiske verdensbevægelse.

Engang havde proletaren intet fædre-

land, det var en af forudsætningerne for

hans store mission, at han overalt i den

vide verden slet og ret var underklasse-

mennesket; hvad vægt skulle der ligge påhans lasers nationale kulør? Og dog,over den grå teori sejrer kuløreme, pro-

gram-dogmeme fejes til side af livet.

Forstandige socialdemokratiske førere

ser, at de ikke kan svinge bevægelsenud

i den tomme internationalisme uden at

berøve den selve livsluften; de kan hver-

ken overvinde det nationale eller und-

være det; det sociale spørgsmål er inter-

nationalt, men i hvert enkelt land er og

bliver det nationalt, en af nationens livs-

ytringer, et udslag af nationens kamp for

vækst og lykke. Atter og atter viser det

sig desuden ugørligt at stænge arbej-deren ude fra den nationale samfølelse,der vækkes af folkets glæder og sorger,

af dets festdage og dets ydmygelser.Man kan nok så meget gøre arbejderentil en international snob, han vil sande-

lig være med, når hans folk oplever no-

get. Og hvem oplever så dybt som man-

den af folket med det åbne sind? Men

det er sandelig ikke blot tale om følelser;

også i det praktiske liv er arbejderenuforbedcrlig national, når man kommer

ham indenfor vesteknapperne. Vore so-

cialdemokraters rigsdagsmænd er fjenderaf al beskyttelse på indenlandsk arbej-de; men de er arge nationalister, når det

gælder om at skabe en dansk lokomo-

tivindustri -

pr. beskyttelse. Og deres be-

kendte polakvenlighed er et sjældent vel-

ment forsøg på at fordrive polakkernefra de danske roemarker. I virkeligeinteressespørgsmål opfører arbejdernesig nøjagtigt som andre mennesker, ogden fabel, at de ingen nationale interes-

ser har, begynder at forekommer dem

selv latterlige. Tilbage har vi da de natio-

nale æresspørgsmál; man har ihærdigtog tilsyneladende med held vaccineret

arbejderne mod anfald af national æres-

følelse, en sygdom, der efter sigendevæsentlig optrådte hos statspræster, of-

ficerer, kanonkvinder og dekorerede

personer. I tillid til, at kuren virkelig var

slået an, rejste en svagt begavet so-

cialistredaktør i Esbjerg over grænsen

for at bistå tyske partifæller med refe-

rater og artikler. Han fik en varm mod-

tagelse, da han kom hjem; han blev

.modtaget af sine egne med al den hæder,

22 Internationalismen og krigsudbniddet

man forunder udøveren af et niddings-værk. Hr. Marott greb lejligheden til atproklamere den nationale aeresfølelse1

'

Socialdemokratiet. 0g hr. Sundboevenner kom i en frygtelig klemme: HStauning forsnakkede sig; hr. Borgbjerstak som sædvanlig sit kloge hoved i ebusk og forsikrede med værdig forfjarn

mTw.-:I

Internationalismen

1. verdenskrigs udbrud og de social-

demokratiske partiers passivitet overfor

dette til trods for alle de erklæringer, dehavde afgivet på Internationalens kon-

gresser før krigen, var en stor skuffelse

for arbejderbevægelsen. Partierne i

(F_krigsførende lande deltog i »borgfred -

politikken«og det samme kom faktisk il

at gælde lidt senere for de neutrale lan-de. Det var kun relativt små grupper, der

opretholdt oppositionen mod de he -

skende. Som regel var det venstrefløj -

organisationer som f.eks. bolsjevikker e

i Rusland og spartakisterne i Tysklanx .

I de skandinaviske lande blev det først og

fremmest de socialdemokratiske un -

domsorganisationer, der organisere e

modstanden mod krigspolitikke .

»Socialisten« var imidlertid ikke un -

domsforbundets blad - det hed »Frem-

ad« - men organ for de socialdemokra-

tiske diskussionsklubber, der fungere e

som en slags venstrefløj i Socialdem -

kratiet. Gerson Trier var på det tid*-

punkt allerede en ældre herre, han hav-

de i 1880erne tilsluttet sig arbejder-

bevægelsen, var i 1889 blevet eksklude-

ret af og i 1901 genoptaget i Social-

demokratiet. Han var den betydeligstemarxistiske teoretiker i partiet. Marie

Nielsen var født i 1875 og var i 1914

lærerinde - hun blev efterhånden mar-

xisternes vigtigste talsmand, især efter at

hun i 1916 afløste Gerson Trier som

hovedbestyrelsesmedlem. J. P. Nielsen

var på dette tidspunkt en af »Sociali-

stens« redaktører og internationalismen

var en integreret bestanddel i hans ideo-

logi. »Socialisten« havde et meget beske-

dent oplag, men det er oftest her man serde klareste udtryk for en principiel dis-

kussion.1

Borgbjergs og Staunings stærke frem-

hævelse af Danmarks neutralitet var i

overensstemmelse med landets øvrige

partier - specielt regeringspartiet. Så-ledes udtalte Zahle den 1. august 19143irigsdagen:

skelse, men i bedste modstrid med sand-

heden, at broder Sundboe ingenting hav-

de gjort.Hr. Marott gav straks buskmanden

svar på tiltale. I den nationale program-

artikel, hvoraf vi i går gengav noglebrudstykker, slår han eftertrykkeligt det

nye løsen fast:

og krigsudbruddet

»Ministeriet, der er kaldet til sin an-

svarsfulde plads med en bestemt opgavei vor indre politik, ved sig i dette øjeblik,da en truende verdenskrig har fyldt alle

sind med bekymring, i overensstem-

melse med rigsdagen, når den erklærer,at Danmarks eneste politik under de

allerede indtrådte forhold og under en-

hver eventualitet, som kan indtræde, er

iagttagelse af den strengeste neutralitet,

ligelig til alle sider«.

Dermed var Socialdemokratiets

ledelse gået ind på »borgfredspoli-tikken«, selv om partiet for fuld kraft

arbejdede for at få Internationalen til at

fungere igen - der findes over 5000 do-

kumenter til belysning af dette i Social-

demokratiets arkiv. Hvad angår græn-

sespørgsmålet overbeviste partiledelsensig om, at SPD stadigvæk stod på selv-

bestemmelsesrettens grund hvad angår

Nordslesvig. Utvivlsomt var samarbej-det med SPD ikke blevet så intimt un-

der krigen, som det faktisk blev, hvis

ikke Socialdemokratiet havde været sik-

ker på SPD i dette spørgsmål. Det gikud fra, at SPD efter krigen ville få af-

gørende indflydelse på Tysklands rege-

ring og derefter opfylde sit løfte. Opret-holdelsen af neutraliteten var derfor ikke

kun i overensstemmelse med landets

almene interesser, men også hvad angårdet nationale spørgsmål, var det partietsargumentation. Men havde argumen-

tationen omkring internationalismens

indhold ikke ændret sig næsten umær-

keligt efter krigsudbruddet?

For nationens skyld!

Soeialisten, København, 11., årg. 1913/14.Nr. 12 (juni 1914)

I nationens navn og for dens æres skyldhar Amerikas fristater i disse dage er-

klæret Mexiko krig, og Mexiko kan for

»landet er vort så godri'sernder er de

andres - bør og skal i til:fald blive det1gennem vor fælles kampe.

Landet er vort, sigeri

. Marott. Lan-

det er vort, altså vil vi 11 ve del i dets go-

der. Landet er vort, altsålvilvi holde dets

ære højt]og tage de pligter, som et dyre-bart eje pålægger.

sin nationale æres skyldlpå ingen måde

bøje sig for sin mægtigenabo. Beggenationers ære er krænket og kun al en

krigs vederstyggelighed h' i stand til at

udslette krænkelsen.1

For nationens æres uskyld! - Mon

nogen mere tror på denne frase? Mon

diplomaterne kan se hinandtm i øjneneuden at Smile, når de taler om nationens

krænk e æresfølelse? De ved -

og alle

ved, at an slås ikke om ære, men om

profit?For den engelske nations æres skyld

måtte England tilintetgøre Boerrepub-likkerne og sikrede sig derved-diamant-lejerne i Transwaal og Orange; - for den 1,

tyske nations æres ogl friheds skyldmåtte Prøjsen i 64 nødvendig straffe

Danmar s kontraktbrud med krig og

vandt sg derved Kiel, osv. osv. Kri-

genes egentlige og sande grund er rov-

drift.

I nationens navn har man røvet, stjå-let og myrdet, begået de frygteligsteugerninger verden over gør det end-

nu.

For nationens skyld forat opret-holde de vældige stående hære, der skal

sikre d ns beståen, -forarmes folket.

Kødet p les det af kroppen, men til gen-

gæld får det en jernrustning om det rang-

lende skelet. iTil nationens pris har kongerlevet, of-

ficerer og børsmatadoret skålet og talt,

digtere sunget, præster .'præketog den

menige and kæmpet, lidt og tålt!

Og h ad er det så foren verdensgud-dom, der kræver så intensiv dyrkelse og

så blodige ofrel? :

En nation! Hvad er det? Er det de

politiske grænser, der bestemmer natio-

nen? HVOr hører danske, polakker ogfranskmænd i Tyskland hen? Eller er

det sproget, der er »Nationens« kende-

mærke? - men hvad er da det schweizi-

ske, russiske og østrigSke folk? Eller

skal vi søge fælles afstamning for natio-

nen? Men er da Amerikasfristater, hvor

ll

alle 'racer og alleeuropæiske »natiOner«er repræsentere , da ingen nation?

Hvis man tæ ker lidt over denne sag,

så viser det sig ganske umuligt at be-

stemme, hvad en nation er. Folk af fæl-

les afstamning og med fælles sprog kan

være adskilt ved politiske grænser, og

folk af forskelligafstamning og med for-

skelligt sprog kan være samlet på sam-

me politiske område.Men hvad dækker ordet »nation« da

over?1

Ja - mon detlikke skulle dække over

»overklassen« inden for de forskelligepolitiske områder, og mon ikke selve be-

grebet skulle have sin oprindelse deri, at

overklassen i den hårde kamp for til-

værelsen og magtennødvendigvis måttehave mordvåbenog mænd til at føre

disse? Under den storindustrielle udvik-

ling har der været et rasende kapløb om

kolonierne, de nye afsætningsområder,

og den, der havde den bedst pansredenæve dvs. den bedste hær og flåde, de

fleste kanoner, manfik den fedeste bid.

Men kunne man fortælle den store hob,der skulle bruges til kanonføde: »Nu skal

I ud og slås for at skaffe os industriher-

rer en ny handelsforbindelse i Asien, Af-

rika eller Polynesien. I får ganske vist in-

tet ud deraf, jaidet kan endogsâ gerne

være, at hvis I ommer levende hjem, vi

da bliver nødt til af hensyn til' krigs-omkostningerne at sætte lønnen lidt

ned.«. Selv om det menige folk er tålmo-

digt, dette gik dog ikke! Men så opfandtman

begrebetci»nation« og nationens

værn, ære, vær ighed, forsvar, glans etc.

etc. Og ordet nation blev erklæret helligtog ukrænkeligt, og titusinde præster blevsendt ud blandt folket for at lære det at

elske: »Gud, konge og fædreland«. Det

lykkedes dem godt. I titusindevis har det

menige folk ladet sig føre til slagtebæn-ken »som lammet, der ikke oplader sin

mund« i blind tro på, at de kun opfyldteen kær pligt mod Gud (!), konge og fæd-

reland.

Endnu 'er inationalmolok,en såre

stærk, endnu ringerhan over landene,sluger velstanden, og hvert år kræverhan ungt blod udgydtfor sit alter, snart

er det dette, snart hint land, der må leve-re ofrene, men intet ved sig sikkert. -

Dog alle godeånder være lovet!

Der er tegn 0g varsler om en ny tid,om en tid, hvor denne bloddryppende af-

gud flyttes ud af det verdenstempel,dernu hvælver sig :over ham og hensættes

på sin rette plads på historiens pulter-kammer, og på'den tomme piedestal vil

vi Socialdemokrater fra al verdens lan-

de stille det fredgivende, det kulturfrem-

mende, internationale broderskab.

Dette er ingen utopi, thi alt peger mod

internationalitetiud over de snævre,

nationale skranker, og dette er først og

*fremmest tilfældet med de økonomiske

forhold, der er de bestemmende for ud-

viklingen.Arbejderne ved det, og derfor knytter

de også deres forbindelser med andre

landes arbejdere fastere og fastere - de er

internationale - 0g ganske naturligt -

den fjende, de bekæmper (overklassen)har de i deres eget land, men vennerne,

støtten, må de søge i de fremmede lan-

des arbejdere. Derfor vil også ethvert

forsøg på nationalt at opfanatisere det

ene lands arbejdere mod det andet være

spildte. De vil og må i kraft af selv-

opholdelsesdriften slutte sig fast om den

internationale fane.

Nu vajer den over 12-14 millioner

organiserede arbejdere - det dobbelte tal

og molok styrtes i gruset.Marie Nielsen

Internationalisme

eller nationalisme

Socialisten 12. årg. 1914/15. Nr. 4 (oktober1914). Josef Blochs artikel var taget fra det

højresocialdemokratiske »Sozialistische M0-

natsheftec; den fandtes i samme nr. af »Sociali-

sten« som denne artikel

Socialdemokraternes tilslutning til ver-

denskrigen har skabt forvirring i begre-berne af spørgsmålet om Socialdemo-

kratiets »nationale eller internationale«karakter. Overalt er Socialdemokratiet

i

gået med til krigen under »feltrábet«: »Vi

vil forsvare vort fædreland imod dets

fjenden. Når ordet »fædreland« spilleren sådan rolle for socialdemokraterne,så kan det kun være, fordi det nationale

også for dem er det første og det inter-

nationale kunkan komme i anden ræk-

ke. Det er denne opfattelse, som Josef

Bloch har givet udtryk-i sin artikel om

»Krigen og Socialdemokratiet« Er dette

standpunkt nu holdbart for Socialdemo-kratiet? Jeg mener absolut nej! JosefBloch siger: »Nu bærer det henimod en

kamp om det nationale livs bestâen eller

udslettelse, den højeste moralske enhed,menneskeheden til dato har frembragt,overfor hvilken individualitet og slægts-egoismen, ja selv klasseinteressen má tiestille«. - Og videre - »at arbejdet for

menneskeheden'selv kun kan ske gen?nem nationerne, så at den sande inter-nationalitet netop består deri, at man

giver nationen fri bane til udfoldelse af

dens kræfter og sætter den i stand til at

udfylde den opgave, som er stillet den i

menneskehedens histories evige udvik-

ling og forløb«.

Denne opfattelse, som Josef Bloch her

har iklædt ord, er ægte nationalistisk, det

er nationen udviklet til det højeste i alle

sine livsytringer og formodentlig for at

Internationalismen og krigsudbruddet 23

give plads og rum for hver enkelts udvik-

ling. Denne opfattelse er også modsæt-

ningen til internationalismen, så sandt

som den i sig bærer spirerne til ved-

varende internationale konflikter.

Enhver »national enhed« tror selv-

følgelig pâ sin kultur og på sit høje mål, -

Hver nation kræver fri bane til udfoldel-

se af alle sine kræfter! Ingen nation er-

kender sig selv som undermâlere, der bør

vige pladsen for at andre kan få fri bane.

Selv russiske Socialdemokrater hævder,

at der i Rusland er så mange uprøvede

kræfter, der trænger til udfoldelse, og at

den russiske nation derfor i hvert til-

fælde ikke kan lade sig trænge tilbage.Og jeg ser ikke rettere, end at »kampenmod zarismen« efter Josef Blochs opfat-telse fuldstændig taber sin berettigelse.

«

Når arbejdet for menneskeheden skal

ske indenfor nationerne, så er zarismen

et indre russisk anliggende, som det rus-

siske folk selv må gøre op med; det be-

rettiger ikke andre folk til at påføre Rus-

land krig. - Selvfølgelig er »krigenmod

zarismen« en opfindelse af kapitali-sterne, de samme folk som gerne så

zarismen praktiseret i deres egen nation.

I Tyskland går man i krig mod zaris-

men for kulturens- fri bane, og i Eng-land, Frankrig og Belgien bekæmperman den tyske militarisme, blod- og jern-politikken, der vil kvæle alt 'fremskridt

og al kultur.

Det hele er en snedig opfindelse for at

få folkene til at myrde hinanden af gan-

ske andre interesser end de virkelige.Talen om »retten til nationens fri

bane« for sin høje kultur er i vor kapi-talistiske tidsalder kun et skalkeskjul for

kapitalisternes jagt efter udbytningsfel-ter. Det er retten til at underbygge og ud-

vide den nationale industri ved afsæt-

ningsmarkeder og råstofkilder på andre

landes bekostning, som det gælder.Josef Blochs begejstrede artikel for

tysk kultur savner to ord nemlig: Per-

sien og Marokko. Havde disse to spørgs-

mål kunnet løses, uden den nuværende

krig var kommet til udbrud, da havde

tysk kultur næppe haft den stærke trangtil udvikling, som tilfældet er i øjeblik-ket.

Tyske magthavere har da heller ikke

tidligere været bange for en alliance med

den forhadte »zarisme« for at »befordre

den tyske kulturs udvikling«.Det er i en noget mærkelig sammen-

hæng, at Josef Bloch her nævner den

sande internationalitet; thi at give natio-

nen fri bane i denne forstand vil jo i

virkeligheden sige, at den enkelte nation

underlægger sig de andre, og at disse bli-

ver rene imitanter af den førende na-

tions kultur.

I den kapitalistiske tid, som vi lever i,trænger nationerne stadig til udvikling.

24 Internationalismen og krigsudbritddetDen nationale fodringsplads bliver 1%lille; der må flere kolonier og større f-

sætningsmarkeder til, thi ellers står heledet kapitalistiske system i fare for at op-løse sig i indre kamp. 1

Det er kapitalophobninger i f 1r-bindelse med den maskinelle udvikliäg,der fører krisen med sig. Kapitalisterwe

ved dette, og de skyr ikke noget middel,ikke en gang krigen, for at holde det

kapitalistiske samfund oven vande.

Den nuværende verdenskrig står i (11nkapitalistiske verdenskrises tegn! D 11

økonomiske krise, der følger det kapi-talistiske samfund, som skyggen følgermanden, havde alt meldt sig. De natio-

nale fodringspladser var blevne for små.

Hundredtusinder af arbejdere var alt 'a-

1

stet ud i arbejdsløshed, nød og elendig-hed. i

Og det kunne befrygtes, at arbejder-masserne verden over fik øjnene op for

det kapitalistiske samfunds vanvid oglavede krig ikke mod folkene i an re

lande, men mod kapitalisterne i alle ljnde; da kom fædrelandene tilfældigvisifare! Ja tænk, da fandt magthaverne ud

af, at nationen manglede plads! Kul-

turen mâtte have fri bane! Og den harfået det! Nu bliver der plads for en 'id

igen indenfor nationerne, og der bliujerfred for altfor stor pågåenhed fra arbej-derklassen!

Men skal arbejderklassen erobre sit

fædreland, så må vor bevægelse gen-

nemsyres af en anden opfattelse,

nur-;Egen opfattelse af, at arbejderklasse s

materielle grundlag er det samme i e

lande verden over, og at betingelsernefor arbejdernes udvikling derfor ikke lig-

ger indenfor nationerne, men i arbejder-nes organisation. ,Denne organisati n

må have en fast international karaktir,først og fremmest fordi det samfund, ivivil gennemføre, er og må blive et ver-

denssamfund; thi et nationalt socia-

listisk samfund er en uhyrlighed, derikke kan gennemføres; dernæst fo *di

kapitalismen har gjort nutidens arbä-dere internationale; de forskellige nati -

ners arbejdere blandes mellem hver-

andre, alt eftersom kapitalisterne ser

deres fordel derved. Derfor må arbej-derne skabe faste internationale or 'a-

nisationer, der kan stå vagt om de oräa-niserede arbejderes fremskridt, således “at

kapitalisternes bestræbelser for at til-

intetgøre disse fremskridt ved at flytte

arbejdere fra det ene land til det andet,for at de skal modarbejde deres klas e-

fæller i det land, hvor de flyttes hen, '-

bagevises. Her slår de nationalt be-

grænsede organisationer ikke til. Derfor

må de krav, arbejderklassen stiller, ogsåvære internationale, dvs. de må hvile

'

å

internationale beslutninger; derved f -

der det lille fædreland også bort. De 5 r-

lige goder, arbejderklassen opnår i det

ene land, har arbejderklassen i de andre

lande forpligtelse til at sætte alt ind påogså at få gennemført.

Arbejderklassen må gennemsyres af

den forståelse, at hele verden er deres

fædreland. Hvor end de befinder sig i

verden, da har de den samme basis for

deres eksistens og deres kulturelle ud-

vikling nemlig deres organisation, og da

falder al spekulation i nationalitetsfølel-

se til jorden.

-

Jeg tror, at det er ganske nødvendigt,at det bliver i denne retning,at Social-demokratiet reviderer sin opfattelse om

nationa 'tet eller internationalitet og ikke

i den re ning, Josef Bloch udtrykker. Gårrevisionen ikke i den retning, jeg har an-

tydet, da får vi ragnaroket igen om en

snes

årrfllerfør thi da er der igen en eller

anden ation, der trænger til fri bane.

J. P. Nielsen

SOCIALISTENTIDSSKRIFT FOR TEORI OG KRITIK

12. AARGANG

Ansvaret før og efter

Har Socialdemokratiet noget ansvar for

denne krig er et spørgsmål,mange parti-fæller har stillet sig selv. Rent overfla-

disk set er dette spørgsmål let at besvare

med et bestemt nej. Vi har, som så

mange andre, forudset krigen, modar-

bejdet rustningerne og internationalt er-

klæret, at vi ved alle til råde værende

midler ville modsætte os den. Krigen er

desuden en ren kapitalistkrig, grundet påde modstridende kapitalistiske interes-

ser og på intet andet, altså på interesser

som Socialdemokratiet af al magt be-

kæmper. Vi har altså intet ansvar for

den.

Ikke desto mindre er sagen ikke så

lige til. Netop fordi vi har forudset og

forudsagt krigen og internationalt er-

klæret at vi ville bekæmpe den af al

magt, kan vi ikke komme uden om det

spørgsmål, om vi nu også af al magt har

bekæmpet den. Og her kan vi ikke over-

for den historiske sandhed nægte, at det

internationale Socialdemokrati ikke har

gjort sin pligt eller opfyldt sit hverv over-

for arbejderne i alle lande, som hvis

naturlige talsmænd og repræsentanter vi

står i det moderne kapitalistsamfund.Det er nu fire år siden kongressen i

København vedtog sin i denne tid så me-

get omtalte resolution 0m krig. Hvad er

der i disse 4 år gjort for at bringe denne

resolution ud i livet? Praktisk talt intet!

Vi har dog umuligt kunnet tro, at den

blotte resolution om at vi ikke ville have

krig, skulle virke som en trylleformel, der

ville hindre krigen. Så naive er Social-

demokratiet eller de tænkende arbejderei de forskellige lande dog ikke.

Hvad kunne vi da have gjort, og har

KØBENHAVN -IIZ-DEC MBER 1914 Nr. 6

det nu ogen interesse at undersøge det?

Det er lietnok at være bagklog, men er

det til nogen gavn? Det er det uden tvivl,hvis vi efter krigen tager fat der, hvorjviburde have virket allerede før krigen.Det, der burde være gjort er, at der bur-

de væ tilvejebragt en international

organis ring af arbejderklassen rettet di-

rekte mod krigen. Der har ganske vist i

de 4 år været enkelte sammenkomster af

det internationale socialistiske bureau

eller af internationale parlamentarikere.Men hv forslår det? Det viser sig nu,

at der g g på gang, snart i et land snart

i et an et, burde være afholdt inter-

nationa sammenkomster af arbejderneselv, ikke blot altid af de samme »leden-

de« partifæller, men, så vidt muligt, hver

gang i

tistor udstrækning som muligt,

af andr end dem, der allerede havde

været med. Den internationale solidari-

tetsfølelse ville så være blevet udvik-

let og næret i en ganske anden gradend sket er. Sådanne sammenkomster,der, da militarismen kun er én af flø-

jene på den kapitalistiske samfunds-

bygning, selvfølgelig også skulle be-

handle andre internationale, for arbej-derklassens frigørelseskamp vigtigespørgsmål, kunne være afholdt uden det ›

store a parat de internationale kongres-er kræ er, og ville, når de blev afholdt

i så mange lande som muligt, have dan-

net ligesom brændpunkter, hvorfra de

socialistiske tanker og synspunkterkunne have strålet ud og tændt den hel-

lige ild i massernes sind og tankegang,som, ikke mindst hos »lederne« ide fleste

lande, har glimret ved sin fraværelse ved

denne krig. Et sådant stadigt internatio-

nalt samkvem ville have bidraget mæg-tigt til at udrydde den skare af middel-

alderlige forestill' w ger om, hvad ære, tap-

perhed, patriotistneosv. er, som så

stærkt og uvente er kommet frem ved

denne lejlighed',0 en sådan ulykke, som

det fra et sojcialstisk synspunkt er, at

socialdemokrater, e har bevilget penge til

krig og militære foranstaltninger både i

de krigsførende jog de neutrale lande,eller at ledendes cialdemokrater er gåetmed i krig som f villige, eller er trådt ind

i borgerlige regetinger,ville være und-

gået. Men et sådantsamkvem har vi ikke

oprettet, og' resolutionenmod krigen er

forblevet et dødtlbogstav.Sådanne sammenkomster ville næp-

pe være løbet af1

uden modstand fra de

herskende klasses side Men hvad ville

det have gjort Fammenlignetmed de

rædsler, der-nu 1er overgået og stadighverdag rammer arbejderne? Er ikke

hele arbejderklasSensfremgang en kamppå liv og død* mel em det gamle og det nysamfund? Hår ik e den faglige kamp ko-

stet arbejderne menneskeliv og menne-

skelidelser i tusindvis?Og vil ikke efter-

veeme af dmneäkrig, når den en gang

hører op, medf re sociale rørelser og

kampe mere* Vol somme og forbitrede,end alt hvad manJ hidindtil har kendt? En

af krigens værste følger for arbejder-klassen vil det 1knæk være, som den

internationalesokdaritetsfølelsehar lidt.

Det er denne føl1lse, der først og frem-

mest må bringes, på fode igen, og det er

her først og fremmest, at Socialdemo-

kratiets fremtidi' e ansvar ligger. For

Socialdemokratiåer solidaritetsfølel-

sens genfødelseet spørgsmål om at være

eller ikke være. Det har jo nu vist sig, at

den internationalesolidaritetsfølelsesstærkeste mpdst der har militarismen

været, og at delullidtilanvendte midler

ikke har væretstærke nok til at slå mili-

tarismen ned. Pårlamentarismenhar, i

det mindste på dette område,spillet fal-

lit. Der

måwanziremidler til, og et af

disse, måske dt vigtigste, vil tilveje-bringelsen af sådannestadige internatio-

nale sammenkomster være. Udviklingenfører med sig a' arbejdernes interesser,både økonomisk og politiske, mere ogmere blilr fællesirlteresserog bli,r mere ogmere internationale, så at betingelsernefor en fælles optræden af arbejderklas-sen i de forskel] ge lande bliir større og

større, og grundlagetfor et internatio-

nalt samvirke br'edere og bredere: Deraf

vil følgeen trang til i de forskellige lande

i stadig højere rad at følge de samme

linjer i kampen od militarismen. Til til-

fredsstillelsen af denne trang vil arbej-dersammenkomster land og land imel-

lem være den naturlige vej. Sådanne fæl-les linjer vil eft *rhânden forme sig som

en række detan rede fællesprogrammerfor arbejdernes :klassekampsforskelligeområder.

l

For kampen mod militarismen er lin-

jerne i det væsentligste' allerede trukket

op. Det gælder blot om efter krigen at

følge dem internationalt trods al mod-

stand fra de borgerlige og storborgerligesider. Jeg skal blot minde om dem her:

Retten til at erklære krig som fra mid-

delalderen, endnu rent middelalderligt,tilhører konger og kejsere må fratagesdem og overføres til folket (referen-

dum).Den almindelige værnepligt må af-

skaffes, og med den må de fra absolutis-

men nedarvede stående hære bortfalde.

Al privat våbenindustri må afskaffes.

Alt samkvem mellem stater må være

underkastet folkets kontrol og afgørel-ser. Ingen hemmelige traktater må af-

sluttes. Faretruende stridigheder må af-

gøres ved international voldgift.Disse forholdsreglers gennemførelse

ville ikke umuliggøre sammenstød mel-

lem de kapitalistiske statssamfund. Det

vil kun sådanne forholdsregler kunnegøre, hvis virkeliggørelse ville ophæveden kapitalistiske samfundsorden. Men

den ville umuliggøreen krig på det

grundlag som den nuværende har. Der-

for ville sådanne forholdsregler rimelig-vis kunne finde støtte hos mange udenfor

arbejderklassen. Men derfor vil arbej-derklassen heller ikke kunne nøjes med

dem. En krig til som den nuværende

hverken kan eller bør arbejderklassenfinde sig i, og for at være sikker på at

kunne forhindre den, eventuelt drage den

ind som et led i arbejdernes frigørelses-kamp, er det nødvendigt at arbejderneorganiserer sig direkte mod krigen ved

hjælp af det våben, der er deres stærke-

ste: en standsning af alt arbejde, der er

nødvendigt for overklasserne for at kun-

ne føre en krig. Havde arbejderne kun-

net gøre noget sådant ved den nuværen-

de krigs udbrud, havde alt set anderle-

des ud. Men netop på dette punkt stod

de afmægtige.Dette må ikke ske en gangtil. Derfor må arbejdernes internatio-

nale organiSation på dette område være

en hovedopgave for Socialdemokratiet

efter krigens afslutning, og derfor må

dette iværksætte internationale sam-

menkomster, for organisationen mod

krigen må være international, og lykkesdet ikke' Socialdemokratiet at tilveje-bringe en sådanorganisation, vil det få

en tung del af ansvaret for den næste krig.Gerson Trier

Uddrag af en tale FJ. Borgbjerg holdt i december

1914, trykt i »Social-Demokratem den 15. dec.

1914 med titlen »Danmarks Fredsmission«

Altså hele verdensdele er allerede fred-

lyste. Europa må alene for sin egen øko-

nomiske eksistens' skyld efterligne dem.

Som næverettens tid forlængst er op-

Internationalisnien og krigsudbruddet 25

/

hørt mellem individerne, må den ophøremellem staterne. Folkenes selvstyre, in-

ternational voldgift og afrustning må

være programmet.

Området for afgørelser ad fredens og

rettens vej er stadig bleven udvidet. Der

er da ingen grund til at tro, at den nu-

værende krig skulle standse denne ud-

vikling. Tværtimod, denne krigs rædsler

må åbne manges øjne og netop drive fol-

kene frem på kulturens vej. Krig er jo ikke

blot barbarisk, men også altid en usik-

ker afgørelsesmáde,den giver ingen som

helst garanti for rettens sejr. Der er

højreblade, som råber: Der ser I, kultu-

ren hjalp ikke! Vi svarer: Nej, den kapi-talistiske og militaristiske »kultur« hjalpikke, den er fallit, vi må da frem mod en

højere og bedre. Vi var ikke kommet

langt nok frem på kulturens vej, vi må

da længere frem. Det internationale

Socialdemokrati var ikke stærkt nok, vi

må da gøre det stærkere.

Danmark med sin absolutte freds-

politik og med sit indflydelsesrige Social-

demokrati har her en kulturel mission

sammen med de andre nordiske stater

(også Sverige kender jo et finsk spørgs-

mål, men driver alligevel absolut freds-

politik, trods stærke antirussiske stem-

ninger) og sammen med Holland,Schweiz og andre neutrale stater i

Europa og Amerika.

Denne fredspolitik er ikke inspireretaf fejghed, men af fornuft, menneske-

kærlighed og kærlighed til fredens store

idé. Godt, at der dog er nogle steder i

Europa, hvor hjerterne kan banke for

menneskelighedens idealer, og hvor hjer-nerne kan tænke ædrueligt. I de krigs-førende lande synes det umuligt. Set fra

et tysk standpunkt har Tyskland al ret,

set fra et fransk Frankrig osv.

I de neutrale lande kan man dog se al-

sidigt på tingene.Det er ud fra sådanne betragtninger,

at det danske Socialdemokrati har tagetinitiativet til den fredskonference, der

den 17. januar åbnes i København. Lad

os arbejde for, at Danmark og hele Nor-

den op over det store bråvallaslag kan

løfte fredens, humanitetens og kulturens

ærefulde banner til samling for alle folk.

Leve folkenes selvstyre og broderskab,leve den internationale socialisme!

(Stærkt og enstemmigt bifald).

Uddrag af en redaktionel kommentar i »Social- .

Demokraten« den 27. jan. 1915. Kommentaren

blev offentliggjort i tilslutning til en artikel af

Morten Pontoppidan fra tidsskriftet »Frit Vidnes-

byrd« Pontoppidan havde vendt sig mod at Dan-

mark skulle deltage i verdenskrigen mod Tysklandfor at generobre Slesvig, Danmark var blevet

opfordret til dette i engelske aviser

Vi kunne vel tænke os en løsning af det

26 Internationalismen og krigsudb ddet

nordslesvigske spørgsmål,men kun ad

fredelig vej, gennem retstankens v ,kstog sejr i Tyskland selv, således at § 5

trådte i kraft på ny, og befolkningen elv

bestemte, hvor den ville høre hen, en

hvad en Wells, en Lord Beresford 0 et

blad som Temps vil, er at give Danmarkherredømmet over K [eler-kanalen, altsåmed magt, indlemme millioner af tyske-re i Danmark! En virkelig fredelig d-

jævning mellem dansk og tysk er d ri-

mod slet ikke i Tripleententens u-

værende interesse.

og takt byder ikke at fordybe sig i en of-

fentlig drøftelse af dette spørgsmål 11-

der krigen, men da en vis presse ikkeundlader uden forbehold at citere ud-talelser fra engelsk-fransk side med

infi-

Vi mener forøvrigt, at både

klogsllab

rekte, ja stundom direkte opfordring til

Danmark om at opgive sin neutr li-

tet, anser vi Morten Pontoppidans klo-ge og frimodige artikel for et ord i rette

tid, og har dertil for en gangs skyld vil-

let føje ovenstående formentlig supple-rende bemærkninger. ,

Socialisten12. årg. Nr. 8, februar 1915!

Internationalisme

og socialisme

Syng det ud ved de faldnes grave, at vor

fane er fredens tegn!i

var en skuffelse for mange socialde o-

krater, og det er sikkert, at nok så m ti-

ge taler og forsikringer om, at »social-demokraterne har gjort, hvad de kunne,for at forhindre krigen«, kan ikke

dækåæ

Socialdemokratiets tilslutning til

kri'äen

den brist, denne handling har slået i et

store folks tro på Socialdemokratithfremtid. Det synes også, som at der både

herhjemme og i udlandet hidtil har her-

sket stærk tvivl om den stilling, som 0-

cialdemokratiet skal indtage i tiden, er

nu kommer. Vore politiske ledere ar

ikke rigtig kunnet finde deres egne ben

igen. Nu synes det imidlertid at klare op;

de ledende partifællerhar fået samlet igsammen. Fordømmelse er regnet nÆdover alle dem, som har følt sig misf r-

nøjede med, at Socialdemokratiet alr-stod sit løfte om med alle til rådighedstående midler at modarbejde krigen påden måde, at partiernes repræsentante i

de lovgivende forsamlinger bevilgede a[lede penge, krigspartierne forlangte til k i-

gens førelse, og med at de socialdemo-

kratiske blade sammen med de kapitali-stiske blade istemte råbet af national 's-

me igennem vore blade, og vore social-

demokratiske repræsentanter har efter-hånden fået lavet en hel ny teori for ar-

bejderklassen, en teori der først og frem-

mest har nationen som grundlag. Der er

blevet fortalt for os, at det nationale er

grundpillerne i Socialdemokratiets byg-ning, og hvælvingen over dem er det in-

ternationale. Udviklingen foregår indenfor nationerne, og Internationale er kun

en forbindelse imellem de enkelte natio-

ner. Hermed forklarer man også arbej-dernes tilslutning til krigen, idet den ene

nation var længere fremme i social ud-

vikling end den anden, og arbejdernederfor har følt sig forpligtet til at for-

svare de større fremskridt, de har op-nået inden for deres nation, mod over-

fald fra de længere tilbagestående folk.-

Man er i det store og hele indenfor de

forskellige socialdemokratiske partiernået til at hævde, at da arbejderklassenogså udgør en del af nationen, så er ar-

bejderne også forpligtet til at forsvare

deres fædreland. Det er ganske andre

signaler, der nu lyder for arbejderne, end

dem, vi tidligere har hørt. Tidligere var

arbejderklassen »dem uden fædrelandcd

Vi så ikke i selve nationen nogen som

helst befordrer af arbejderklassens in-

teresser. Vi har hidtil tilstræbt den inter-

nationale organisation af arbejderklas-sen, fordi vi deri så det eneste virkeligemiddel for arbejderklassens kår og den

eneste mulighed for opnåelsen af det

mål, vi tilstræber, nemlig det socialisti-

ske verdenssamfund. Og selv med fare

for at blive beskyldt for at høre til de

vægelsindede indenfor partiet, til de få,der altid går deres egne veje, må jeg er-

klære, at jeg vedblivende har den opfat-telse, at nationen og det nationale er

uden betydning for arbejderklassensfremskridt, at arbejderklassens inter-

nationale organisation er den eneste san-

de befordrer af arbejderklassens interes-

ser, og at som følge heraf arbejderklas-sen i sine organisationer må være inter-

national og handle ud fra et internatio-

nalt synspunkt, men at arbejderbe-vægelsen tillige er antinational og må fri-

gøre sig fra alt fædrelanderi og nationalt

føleri.

Vi har allerede i den nuværende kata-

strofe et godt bevis på, hvortil kapitali-sterne kan bruge arbejdernes opfattelseaf, at de hører med til nationen. Lever vi

videre på den opfattelse, så vil fædre-

landene komme i fare hver gang, kapi-talisterne bliver uenige om en eller an-

den koloni eller jernbane.Så meget har krigen sikkert lært os, at

denne opfattelse ikke skal styrkes hos ar-

bejderne, men den skal udryddes, hvis vi

i fremtiden mere Virksomt skal kunne

modarbejde krigstilbøjelighedeme hos

vore kapitalister.

1.

Har arbejderne nu i hele taget no-

get at vente sig af fædrélandene?Jeg me-

ner absolut nej! Der er i denne »histo-

riske stortid« fremsat såmange påstande'

om alt det, der skal kriytte hele et lands

befolkning sammen til en enhed. Jeg har

undersøgt disse påstande og fundet, at

de alle til hobe er fraser! Der skal ogsåen kolossal blindhed til i denne tid, nårman vil se andet deri; thi de velhavende

landsmænd søger at 'udnytte krigensulykke til at plyndre deres fattige ditto

lige til Skjorten.Alle disse teoretikere har omhygge-

ligt undgået at tale om '›enhed« på det

område, der er det bærende for hele sam-

fundet, nemlig det materielle, rimeligvisfordi det her ville falde uheldigt ud; thi

på dette område er al makkerskab med

arbejderklassen fra del andre klassers

side forlængst ophørt. fArbejderklassener nu m før på dette område den be-

.siddel sløse klasse, der ingen ejen-domsr har til fædrelandet, og som

følge dirafheller ingenfforpligtelsetil at

forsvare de andres fædreland.Arbej-derne vil ved krigen kun kunne opnå en

grav ved fronten eller et træben ogmåske n lirekasse. Udtfra dette har ar-

bejderkiassensin livsinlteresse i at mod-

arbejde krigen. Så er der opstillet nogleandre mere luftige begrdber, som vi skul-

le have tilfælles med alle inden for natio-

nen, såsom sproget, sæder og skikke. Ja,det var såmænd en af vore egne parti-fæller, der kom bærende med fædre-

landskærligheden i denne form, endda en

af dem, der alle dage har været den mest

svorne modstander af de traditionelle

sæder og skikke. Er det' historien om

fanden, der gik i kloster, da han blev

gammel, der her gentager sig?Heldigvis udvikler begrebet sæd og

skik sig fra dag til dag og nogenlunde påsamme måde i alle lande. Det var ikke

godt, at det, der var og skik for

hundrede år siden, også'havde gyldig-hed de dag i dag, og heldigvis har ar-

bejderk assen verden over en ganske an-

den moralsk og sædelig opfattelse end

den, der råder hos overklassen.Hvad engelske, tyske, franske og dan-

ske arbejdere anser for rigtigt både so-

cialt, politisk, religiøst og sædeligt er

væsensärskelligtfra, hvad overklassen i

de sam e lande anser for ret og rigtigt.Ergo kan vi aldeles ikke tale om natio-

nale sæder og skikke. iDer kan heller

ikke på dette område tilvejebringes na-

tional enighed. 0g sproget vil jeg skæn-

ke min partifælle!I det internationalesamkvem mangler vi i så høj grad et in-

ternationalt meddelelsesmiddel,at det

ville være et uvurderligt; gode, om men-

neskene nåede til gennemførelsenaf et

verdenssprog, der kunnefophæveden nu-

værende babyloniske fot'virring.t.

Så er der 1tilb ge den sociale udvik-

ling indenfor na 'onerne. Er de frem-

skridt, som arbejderne har nået her, da

en særlig gave fra de nationale kapitali-ster? Sikkert ikke! De er et resultat af

den magt, som arbejderklassen sidder

inde med, og der er derfor ikke den aller-

fjemeste grund til at tro, at kapitalister-ne fra et andet land skal kunne forrykkedisse forhold til arbejdernesskade.

Var der nogen udsigt til, at det fal-

dende russiske , despoti bedre skulle

kunne mestre den tyske arbejderbe-vægelse end det velorganiserede Bis-

marckske tyranni var i stand i? Det var

der næppe! Det ;er sikrest at holde fast

ved, at arbejderklassen kun opnår for-

bedringer ved sin egen magt.Overfor arbejderklassener alle magt-

havere hinandenllig; selv i de såkaldte

demokratiske stater bekæmper de arbej-derbevægelsenmedde mest brutale mid-

ler. Der kan derimod være en fare for,hvis arbejderklassen går svækket ud af

krigen, at kapitalisterne vil fortsætte de-

res erobringstoglog udnytte arbejderbe-vægelsens svækkelse til at tage nogle af

de opnåede fordele tilbage. Arbejder-klassens ligestillelse,blot i politisk hen-

seende, som enlforæring til arbejdernefor deres troskab mod nationen i denne

krigens tid, kan vi sikkert skyde en hvid

pind efter. i

Vi har intet at vente os af nationen i

retning af forbedring af vore krav eller i

forandring af vor stilling som under-

klasse i samfundet; derfor må vi frigøreos for alt nationalt føleri og al fædre-

landskærlighed. lDetville være en endnu

større ulykke end selve krigen, hvis ar-

bejderne som følgeaf denne gik den an-

den vej og blev lnationale;det ville være

at bringe modsætning i arbejderbevægel-sen og kun til gavn for kapitalisterne; de

ville hurtigt' udnytte denne chance og

spille det ene lands arbejdere ud mod det

andets. ,

Kapitalisterne er internationale, så-

snart det gælder bekæmpelsen af den

klassebevidste ;del af arbejderne, og

deres virksomstemiddel er den inter-

nationale uorganiserede hob. Skal det

lykkes os at slå dem dette middel af

hænderne, gives, der ikke andre veje her-

til, end at arbejderneover hele verden

lærer at forstå, at de er ét folk, at de kun

tilhører én nation: »Samfundet i alle sta-

terne«, den intérnationaleverdensorga-nisation. .

Arbejderne má forstå, at de har kun

en krig at føre, og det er krigen imod

kapitalisterne i alle lande, den krig, der

skal bringe dem forbedringer i deres kår

og bringe demltil målet for deres be-

stræbelser: det store fællessamfund.

Tiden, der

lIommer,må derfor ikke

benyttes til_ a, fylde arbejderne med

nationale teorier eller med fædrelands-

følelse; den må benyttes til at frigøre ar-

bejderne for al dette føleri og til at gøre

dem forståeligt, at deres fjender er ka-

pitalisterne i alle lande, og at de har ligeså lidt tilfælles med kapitalisterne i deres

eget land som med dem i de andre lan-

de, medens de både er økonomisk og

åndeligt forbundne med arbejderne i de

andre lande.

J. P. Nielsen

Staunings møde med hovedbestyrelsen for det

tyske Socialdemokrati i Berlin 19. oktober 1915

- uddrag

Stauning: Jeg overbringer Dem hermed

mange hilsener fra den danske parti-ledelse. Vi nærer også til stadighed ønskeom et godt samarbejde med vore tyskekammerater. Men i dette øjeblik er vi

også behersket af et varmt ønske om en

afslutning på denne ulyksalige krigstil-stand i verden. Også for Danmark kom

krigens udbrud som en stor overraskel-

se, og den politiske situation syntes me-

get truende. For vores land kunne irnid-

lertid kun en konsekvent og ærlig neu-

tralitetspolitik komme på tale, og på en

sådan politik har vort land indrettet sig.Alligevel vil jeg ikke nægte, at der i Dan-

mark fmdes en chauvinistisk, dvs. sam-

tidig en tyskfjendtlig, retning. Vores par-

ti har derfor gjort alt for at forhindre, at

denne retning fik nogen indflydelse pålandets regering under krigen.

Det danske socialdemokrati er over-

bevist om, at det tyske socialdemokrati

den 4. august 1914(1) ikke kunne vælge

nogen anden politik, end den det gjorde,hvis det ikke ville synke ned til at være

en politisk sekt og miste ål indflydelse påfolket og politikken. - Det danske folk

ønsker uden tvivl et godt forhold til

Tyskland, og i særdeleshed tilstræber

Socialdemokratiet et sådant forhold.

Den preussiske politik i Nordslesvig er

imidlertid en stadig kilde til misstem-

ning, også i socialdemokratiske kredse.

Vort parti har altid forsøgt at modvirke

denne stemning, og navnlig nu under kri-

gen har dette været nødvendigt i vort

folks neutralitets interesse. Vores land er

neutralt, og vi har ikke taget stilling til

den ene eller den anden af de krigsføren-de parter. I Socialdemokratiet har vi des-

uden den opfattelse, at vi ikke er kom-

petente til at fordømme broderpartierne i

de krigsførende lande på grund af deres

holdning. Hvad der skal siges dertil, må

siges i de enkelte lande selv og må så evt.

senere bringes op på de internationale

kongresser eller konferencer. Det ville

have været godt om dette princip havde

været fulgt i alle de neutrale lande. Vor

Internationalismen og krigsudbruddet27

danske partipresse har i alt fald nøje

fulgt denne politik. -

Den skandinaviske socialistiske freds-

konferenCe(2) indtog en lignende hold-

ning og stillede sig på et standpunkt som

mæglere. Fremtiden må afklare for-

holdene indenfor Internationalen. Vi be-

klager meget den nuværende spaltning.Når freden engang bliver sluttet, må vi

stå sammen i Internationalen for at få

indflydelse på tingenes udvikling. Jegved godt, at de franske og belgiske kam-

merater er skyld i at en sammenkomst

indenfor det Internationale Byro ikke

kommer i stand. På de skandinaviske so-

cialdemokratiers vegne har jeg for nogle

dage siden sendt et brev til det Inter-

nationale Socialistiske Byro, i hvilket jeg

beklager Internationalens inaktivitet og

udtrykker ønske om at der vil blive truf-

fet forholdsregler til indkaldelse af et

møde. Ligeledes protesterer vi mod split-telseskonferencen i Zimmerwald. (3) -

Fredsviljen og fredslængslen er levende i

hele vort folk og navnlig anser vort partidet for en ulykke, at millioner af prole-tarer fra de krigsførende lande må lade

sig slagte på slagmarkeme. Vi længes

varmt efter den dag da freden kan gen-

oprettes, Internationalen genrejses og

en praktisk politik i alle lande til forsvar

for arbejderinteresserne igen er mulig.Til slut overbringer jeg endnu engang de

hjerteligste hilsener fra det danske so-

cialdemokrati, hvis fredsønsker er parretmed ønsket om et praktisk arbejde for

socialismen.

De vil sikkert forstå, at det sønder-

jyske spørgsmål har vakt den største in-

teresse hos os Vort parti har altid

holdt sig fjernt fra enhver understøt-

telse af den danske agitation i Nord-

› slesvig. Det er ofte blevet anført imod

os i vore modstanderes kreds, at vi ikke

nærer interesse for vore undertryktei

landsmænd i Nordslesvig. På det har 'vi

altid svaret, at vi i vurderingen af dette

spørgsmål altid har været ganske enigemed det tyske socialdemokrati. Det

tyske socialdemokrati står for folkenes

selvbestemmelsesret og ville, så snart

det havde fået den afgørende indflydelsei tysk politik, også gennemføre dette

princip for de nordslesvigske grænse-

områder.

Jeg har stillet spørgsmålet [om hvor-

vidt SPD fastholdt princippet om folke-

nes selvbestemmelsesret] alene for at

fastslå, at det tyske socialdemokrati står

fast på det hidtidige standpunkt, og at

det, når det får magten, vil gennemføreselvbestemmelsesretten. Vi har heller

ikke nogen interesse i Holsten, og også

den sydlige del af Nordslesvig interesse-

rer os mindre. Derimod har den nord-

V

28 Reaktibnen pá afstemningssituationen

lige del en temmelig homogen dansk be-

folkning, og denne del måtte kunne af-

gøre sit eget tilhørsforhold. i

Afskrift af protokollen i Arbejderbevægel ens

Bibliotek og arkiv. Trykt findes den - lidt for or-

tet - i en kildesamling af Agnes Blänsdorf: Fried-rich Ebert und die Internationale i: Archiv für

Sozialgeschichte, Hannover, Bd. 9,1969 s.360-64

l 4. august 1914.' SPD stemte i den tyske rigsdagfor bevilligelseafkrigkreditterne og indledte der-med borgfredspolitikken.

2 Den skandinaviske socialistiske fredskon/'eren-ce: De skandinaviske og da hollandske social-

demokrati afholdt en konference i København i

dagene 17. - 18. jan. 1915 for at forberede en al-men socialdemokratisk konference.

3 Zimmerwald: Den 5.-8. ,Member1915 af'-

holdt nogle grupper og'p I

indenfor arbejder-bevægelsenen konference den schweiziske byZimmerwald med det fo , at diskutere gen-

oprettelsen af Internation Det var den ven-

sne-socialistiske oppositirh,der gennemførtemødet i Zimmerwald og møder i Kienthal,

og Stockholm. Bl.a. deltogiLeninog i Danmarktilsluttede »Socialdemokr'ptiakUngdomsfor-bund« sig Zimmerwaldbevågelsen.

;.

Reaktionen påá afstemningssituationen i en

nordslesvigsk partiforening marts 1919 -

marts 1920

Hvorledes reagerer en SPD-lokalfor-

ening overfor situationen: revolutionen

er gennemført, socialdemokratiet har

den politiske magt, socialismen er ligeved at blive gennemført, - det man hav-

de kæmpet for i over en menneskealdervar lykkedes. Overfor det truslen omiat

skulle komme til Danmark: et reaktio-nært kongerige, hvor socialdemokratietvar et mindretalsparti, et overvejendeagrarland hvor det syntes lang vej in

'

n

arbejderklassen kunne få flertal. Tys-mændene for SPD i Sønderborg, herterdet Richard Hempel, Oskar Preuss bgJohannes Jacobsen, var allesammentyske. Hempel og Jacobsen deltog erid-da aktivt på tysk side i afstemningskam-pen, ja, Hempel havde overgangsvisværet modstander af afståelsen af Nord-

slesvig til Danmark med den begrundel-se, at det ikke mere var nødvendigt: i den

frie socialistiske republik ville danskerne

'få alle de friheder, de måtte ønske sig.Efter de europæiske socialdemokra-

tiske partiers konference i Bern i febr.

1919, hvor Socialdemokratiet og SPDvar blevet enige om at grænsespør

-

målet skulle løses ved en folkeafsteñrlning, var der i Sønderborg partiforeningklarhed over at byen ville komme '1

Danmark. Det indstillede foreningen igpå med en bemærkelsesværdig begrun-delse. Bemærkelsesværdig er imidlertid

også Socialdemokratiets prioritering afsamarbejdet med SPD fremfor med Søn-

derjysk Arbejderforening (SAF), der i

løbet af 1919 fik ca 10.000 medlemmer,som ganske vist ikke allesammen var ar-

bejdere. SAF opfattedes af mange som

et dansk socialdemokrati i modsætningtil det »tyske« SPD.

I\brevet til Peter Michelsen (30. juni1919) redegøres for Socialdemokratietsstilling til grænsespørgsmâlet. Det var

oprindeligt alle rigsdagspartiers opfat-telse, at den nye grænse skulle drages i

overensstemmelse med folkeflertallet, sådet skulle undgås, at der for fremtiden

var et stridsspørgsmål om grænsen. Men

efterhånden bevægede de højreorien-terede partier sig væk fra dette stand-

punkt og der blev argumenteret for en

sydligere grænse - hvor langt sydpå var

der uenighed om. Socialdemokratiet og

Det Radikale Venstre holdt imidlertid

fast ved den modificerede folkenes selv-

bestemmelsesret, som den var kommet

til udtryk i afstemningsreglerne. Bl.a.

derfor kunne Socialdemokratiet ikke få

ændret reglerne, selvom det erkendte, »atden praktiske gennemførelse af den fore-

stående afstemning ikke fuldt og helt er i

overensstemmelse med den ophøjedeide« om folkenes selvbestemmelse.

Åbenrå-resolutionen fra 26. okt.

19 19, Socialdemokratiets velkomsthil-

sen 20. febr. 1920 og de nordslesvigskeforeningers svar fra marts 1920 siger en

hel del om arbejdernes reaktioner på den

nationale bølge omkring afstemningenog grænseflytningen.Det bør selvfølge-lig overvejes om der var overensstem-

melse mellem resolutionernes smukke

ord og de faktiske handlinger, og om der

er sket noget mellem marts 1919 og

marts 1920 i argumentationen.

Uddrag af Inge Adriansen, Byrådsreferater for

Sønderborg '1919, i: Fra Als og Sundeved, hæfte48. 1969 s. 36.38 f. 43

Byrådsvalget den 2. marts [1919] betødden første mulighed for at få en dansk

indflydelse på byens styre, og denne mu-

lighed blev da også udnyttet af det danske

parti, som kunne notere sig en smuk sejri form af 10 af byrådets 24 pladser. De

øvrige besattes med 4 socialdemokrater,4 tyske grundejere og 6 tyske demokra-

ter. Dette har virket overraskende på det

tyske borgerskab, der regnede med, at

den danske gruppe højst udgjorde 1/4 af

befolkningen.

På det første møde i det nye byråd 21.

marts skulle der vælges en formand for

byrådsmedlemmerne. Den danske kan-

didat, Knarhøj, fik 11 stemmer trods fra-

vær af et dansk medlem. Dette viser, at

to tyskere må have stenitpå ham - sand-

synligvis er det to socialdemokrater,som

har foretrukket en dansk borgerlig for-

mand fremfor en tysk jborgerlig.Stem-

meresultatet berettes i bieggeaviser, men

uden kommentarer. At DH1) ikke glædersig over de tyske stemmer'påKnarhøj taler

for, at det er med socibldemokratemeshjælp, den danske kandidat får ligesåmange stemmer som den tyske (der dogblev formand via lodtrækning). Den

danske liste var upolitiskfællesliste, men

med afgjort borgerlig dominans, da der

kun var 2 arbejdere blandt de 10 danske

byrådsmedlemmer. Den socialdemokra-

tiske liste har således en del dansk-

sindedes stemmer, og spidskandidaten,murer Hempel, blev- året efter dansksin-

det socialdemokratisk byrådsmedlem,og

hans fremtrædende partifælle,lærer Ja-

cobsen, blev i 1922 Søhderborgsførste

socialdemokratiske borgmester. Det var

således fra begyndelsen Hart, at der var

andre fraktioner end nationale.

Den samme deling efter sociale skel

kan ses ved behandlingen af et løn-

andragende fra de kommunalt ansatte

funktionærer. Her mødesde danske og

tyske borgerlige i en fælks følelse af pin-lig berørthed ved funktionærernes strej-ketrussel, og trods det rimeligei lønkra-vene finder man, at det 'grundet strejke-varsel ville være udtryk for fejhed at op-

fylde dem.

Brev fra Sønderjysk Arbejdsforeningtil Th.

Stauning. Original i Socialdemokratietsarkiv

(ABA)

aderslev, den 10.2. 19119Hr. minister StauningKøbenhavn

De bedes venligst unds'

Ide, at vi dan-

ske arbejdere i Sønderij d lægger be-4

slag på Deres velsagteris kostbare tid.'

1 DP er den danske borgerligeavis Dybbøl-Posten.

›

I/

ll l

4

,

3;

Forholdene hertvlngeros imidlertid der-

. til.I

Størstepartenaf de herværende ar-

bejdere har, grundetpå de politiske for-

hold, stået fre med overfor fagfor-

eningsbevægevlsenlMed genforeningenmed moderlandet følger der imidlertid

andre tider. Dansk Arbejderforening for

Nordslesvig(1.) har allerede taget stillingdertil og ønsker lgerne,at få arbejder-standen fuldt

opLystpå dette område

inden genforenin en for at arbejdet i

denne sag kan gå glat fra hånden.

Måske er det Dem muligt at skaffe os

forbindelser, hvorlved vi kan få det nød-

vendige materialemed de ønskede op-

lysninger tilstilletl

Med særdeles agtelse

På Dansk Arbejderforeningfor Nord-

slesvigs vegne

Chr. Lagerig1

Haderslev, Præstjegade10l

Anton Houborg l__________,_.__.___

Brev fra Socialdemokratisk forening i Sønderborgtil Socialdemokratietlden12. marts 1919. Origi-nal i Socialdemokratiets arkiv (ABA)

Kære partifælleri.

Her er der for kort tid siden blevet dan-

net en dansk arbejderforening,som af-

lægger af den daiiskevælgerforening for

› Nordslesvig, som både har arbejds-givere og arbejdere som medlemmer.

Formålet skulle være at lette overgan-

gen til et nyt statsborgerskab for arbej-derne i Nordsle vig. Først og fremmest

skal der sørges f r at de rettigheder som

arbejderne har erhvervet som f.eks. ar-

bejderforsikring osv. ikke går tabt ved

tilslutningen til Danmark.Før kommu alvalget agiterede den

omtalte forening1kraftigt imod os på nøj-

agtig samme måde som andre borger-lige partier og vi kan derfor ikke finde os

i at vore medlemmerogså er medlem-

mer af den danske arbejderforening.Desuden ,blider arbejdernes interes-

ser næppe varetagetbedre af noget andet

parti end det socialdemokratiskeparti.Hvis Nordslesvigbliver afstået til Dan-

mark sá er det jp en selvfølge at den lo-

kale partiforeni g tilslutter sig det dan-

ske socialdemo ati. Utvivlsomt vil ogsåde lokale fagforeningergøre det samme.

1 Dansk Arbejderférening for Nordslesvig blev

oprettet i 1911 for at skaffe de danske arbejdereindflydelse på den politiske hovedorganisationfor de dansksindede nordslesvigere. Efter

revolutionen i 1918blev det en masseorganisa-tion. I 1919 skiltede foreningen navn til Søn-

derjysk Arbejderfbrening.

Da jo Socialdemokratiet også i Dan-

mark er det stærkeste parti og de social-

demokratiske fagforeninger er de stær-

keste fagforeninger så er det egentlig en

selvfølge at arbejderne i Nordslesvig ved

1 tilslutningen til Danmark er at finde i

vores parti og fagforeninger.Bagmændene i den danske vælgerfor-

ening har imidlertid et ganske andet for-

mål med deres »arbejder«forening. Først

og fremmest vil man splitte arbejdernehvis man da ikke ovenikøbet har den

bagtanke at oprette en gul forening(l).Det ville være ubehageligt for os hvis

vi ved overgangen til jer skulle stå split-tede i- to lejre. Den internationale socia-

listkonference i Bern blev jo hurtigt fær-

dig med det nordslesvigske spørgsmål,

og ingen kan vel være i tvivl om at ogsådet tyske socialdemokrati anerkender

folkenes selvbestemmelsesret.

Vi beder derfor om at besvare denne

skrivelse således, at den nordslesvigske,arbejder - såvel før som efter afståelsen -

har sin klasserepræsentation udeluk-

kende i det socialdemokratiske parti og

fagforeningerne og at arbejdernes rettig-heder ved overgangen bliver varetaget

bedst og mest succesrigt gennem vores

organisation. Under det gamle styre var

det på grund af den nationale kamp

meget svært at få de dansksprogede ar-

bejdere i tale, og de »nationale« partierhavde en fordel af dette. Efter revolutio-

nen er det blevet anderledes, men nu for-

søger den danske vælgerforening med

gaver og allehånde løfter at trække ar-›

bejderne bort fra os.

Også gennem Danmark går der nu en

stærk nationalistisk bølge som det frem-

går af aviserne. Efter vores mening vil

man også hos jer forhindre udviklingen i

retning af socialismen. Vi glæder os alle-

rede til senere sammen med jer at kunne

bekæmpe reaktionen til fordel for pro-

letariatet og idet vi allerede i ånden ræk-

ker jer hånden i denne kamp beder vi

endnu engang om hurtigt svar.

Med partihilsenRichard Hempel/ 0. Preuss

Svar fra Socialdemokratiet til Sønderborg par-

tiforening den 21. marts 1919. Original i Social-

demokratiets arkiv (ABA)

Gode partifæller!

Som svar på Deres brev af 12. d.m. kan

vi meddele Dem, at vi fra anden side har

modtaget den samme beskrivelse af

»Dansk Arbejderforening for Nordsles-

vig«, og at vi derfor er opmærksomme

l En gul forening: som regel en slags fagforeningoprettet og understøttet af arbejdskøberne,de gule var imod strejkerettens udøvelse altså

strejkebrydere, gik arbejdskøbernes ærinde.

I

Reaktionen pâ qfstemningssituationen 29 ,

på dette forhold. Vi vil ikke her komme

nærmere ind derpå men kun bekræfte, at

vor opfattelse falder sammen med

Deres: nemlig at kun de socialdemokra-

tiske fagforeninger og de socialdemo-

kratiske foreninger på tilfredsstillende vis

kan varetage og sikre de nordslesvigske

arbejderes interesser - ikke mindst i over-

gangsperioden.Iøvrigt kommer to delegerede fra par-

tiet bl.a. den medunderskrivende sekre-

tær til Sønderborg om et par dage og

forhåbentlig kan en samtale så finde

sted.

Idet vi til sidst takker Dem for Deres

venlige brev udtaler vi ønsket om et godt

fremtidigt samarbejde og forbliver med

partihilsen.

Deres

Alsing Andersen

Uddrag af brev fra Sønderborg partiforening til

Socialdemokratiet den 16. juli 1919. Original i


Kære partifæller!

Da det er muligt, at jeg som arbejder-rådsmedlem(l) bliver udvist såsnart En-

tenten besætter Nordslesvig; har jeg ned-

lagt mit hVerv som partiformand, i ste-

det for mig valgtes partifælle lærer Ja-

cobsen til formand. Partifælle Jacobsen

deltog i mødet dengang I var her, I ken-

der ham altså. Han behersker det dan-

ske sprog mundtligt og skriftligt, han er

nemlig født på Als. Forhåbentlig stigermedlemstallet i vores forening under

hans ledelse.

Endvidere kan jeg meddele, at fælles-

organisationen vil oprette et kursus i

dansk. Der skal oprettes to klasser, en

for partifæller der taler dansk og en for

sådanne der ikke kan noget eller kun lidt

dansk. Det bliver derved muligt også ef-

ter afståelsen at beholde dem, som i åre-

vis har arbejdet for arbejderbevægelsen i

Nordslesvig med deres værdifulde erfa-

ring indenfor bevægelsen.For et stykke tid siden talte partifælle

Johannsen, København, i en transport-

arbejderforsamling om den danske fag-bevægelse, om arbejdsforholdene der og

om arbejdsløshedsunderstøttelsen i Dan-

mark. Han opfordrede de tilstedeværen-

de, som endnu ikke var fagligt organise-ret til omgående at blive medlem i fag-

foreningen, da de ellers i Danmark først

1 Arbejderrádene i afstemningsområdet (I og

II zone) blev tvangsopløst afbesættelsestroppeme- bla. franske og engelske - fra den sejrrigeEntente. Arbejderrâdene var et udtryk for arbej-derklassens ønske om overtagelse af den politiskemagt, og således ikke velsete af de borgerng

regeringer i Ententelandene.

»Modersmålet« og :Dybbøl-Posten« var danske

borgerlige aviser.

\

Facsimile af Alsing Andersens brev den 21. marts 1919.

måtte vente nogen tid inden de kunne å

arbejdsløshedsunderstøttelse.Man sk e

ikke tro, at »Sønderjysk Arbejderfdi'-ening« efter afståelsen til Danmark vi e

blive anerkendt som fagforening og å

ret til at udbetale arbejdsløshedsund -

støttelse til sine medlemmer. Den d r

ville sikre sig denne måtte blive fagfor-eningsmedlem og kun medlemskabetli

fagforeningerne gav ret til øjeblikkelg

arbejdsløshedsunderstøttelse. Ligeled s

burde arbejderne så ikke mere læse »M -

dersmålet« og »Dybbølposten« men »S

cial-Demokraten«. Det har fornærmet

vores kære »Dybbølsposten«i høj grad.Den tror selvfølgelig at vi, de slemme

socialdemokrater, er de skyldige til trods

for at forsamlingen var organiseret af

transportarbejdernes fagforening, hvis

medlemsflertal er dansk. Efter denne for-

samling er mange medlemmer fra »Søn-

derjysk Arbejderforening«blevet fagfor-ningsmedlemmer, og dette passer natur-

ligvis ikke »Dybbølposten«.Også på lan-

det i Sønderborg amt er der krisetegnhos de danske arbejdere. Vi vil holde et

vågent øje med denne ndsgerning, ogdet ville glæde os hvis vi;allerede nu hen

over hovederne af de daäskekapitalisterkunne blive enige med vcj'esdanske klas-

sefæller, så at vi kan omme forenet

over til jer. . ,

Det ville måske væreformálstjenligt›hvis det kunne lade sig øre at en parti-rfælle fra jer igen talte en forsamling

'

her; tidspunktet kan vi ere blive eni-

ge om.

Med venlig hilsen

Richard Hempel/ 0. Pr ss'

Uddrag af brev 'fra Socialdemokratiet til Peter

Michelsen, Flensborg, den 30. juni 1919. Origi-

nal i Socialdemokratietsarkiv (ABA)

Uddrag af et brev fra det tyske socialdemokrati

til Socialdemokratiet den 18. august 1919. Origi-nal i Socialdemokratiets arkiv (ABA)

'

_____,___-9_-

Vi er helt enige inedDem i, at ,det ville

være meget ønskeligtnu at få en sådan

ordning af det Slesvigskespørgsmål, at

det ikke i fremtiden vil være et strids-

spørgsmål.Menichauvinisterne på beg-

ge sider af grænsenbestræber sig selv-

følgeligt at opretholde ufreden. Det er

meget beklageligt, men ingen af os kan

forhindre det. kan kun hver eneste

dag bekæmpedisse falske nationale ret-

ninger og det gør vi også her.'

Hvad angår den tyske befolkning,som bliver inkoi'poreret i Danmark, så

vil vort parti afial kraft arbejde for en

ordning, som ikke berettiger til misstem-

ning og bitterhed, og vi håber, at finde

den samme vilje hos de partifæller,som

bliver indlemmet i vort land - selvom det

sker mod deresiønske.l

Vi deler Deresønske, allerede i for-

vejen at forberede samarbejdet med de

bestående tyske1partiorganisationer, for

derved at lette overgangen så meget som

muligt. Vi har allerede forbindelse med

nordslesvigskenarüfæller(1. zone), men

har med vilje tindgået at optage for-

bindelse med Flensborg,da vi ville und-

gå at lade det se ud som om vi bedrev en

agitation for atl få sådanne områder til

Danmark, hvis danske sindelag og natio-

nalitet var tvivlsomme. Men hvis De

mener, at visse skridt skal foretages, vil

vi gerne høre hvad De mener. Blot vil vi

undgå enhver ;offentlig tilkendegivelsefør afstemningeni Slesvig.

Men det'dariske socialdemokrati har

under de for det tyske folk så frygteligekrigsår som det eneste været trofast

overfor vort tyske broderparti, og det til

trods for mange angreb fra vore mod-

standere her i landet. Vi har også under

genforeningsforhandlingerne indtaget et

standpunkt, som vakte modstand i store

kredse af det danske folk (især i spørgs-

målet om 3. zone),og vi har haft den til-

fredsstillelse at vores standpunkt sej-rede.

Vi forlanger ikke noget til gengældfor

vores optræderi,for det var efter vores

mening kun vorespligt. Men vi håber, at

vi derved har erhvervet os en sådan til-

lid, at såvel de partifæller som nu bliver

danske som partiet i Tyskland i frem-

tiden vil samarbejde med os som loyalekammerater såvi kan løse de store op-

gaver som er af fælles værdi enten vi bor

i nord eller syd.

Afstemningerne i de to nordlige om-

råder i Slesvig svarer til vores opfattelseaf selvbestemmelsesretten og det er selv-

følgeligt, at vi vil respektere og aner-

kende resultatet.

Vi forventer af vores partifæller,at de

vil afholde sig fra misbrug i afstem-

ningspropagandaen og vi er sikre på at

De har den samme opfattelse.

Vi understreger endnu engang, at vi

vil affinde os med afstemningsresultatet,hvis der ikke finder nogen indblanding

sted; det venskabelige forhold mellem

det danske og tyske parti vil ikke blive

forstyrret deraf på nogen måde.

Friedrich Bartels

Socialdemokratiet

i Nordslesvig

Udateret udklip fra »Social-Demokraten« i

Socialdemokratiets arkiv (ABA). Resolutionen

blev vedtaget den 26. oktober 1919

De socialdemokratiske organisationer i

1. og 2. zone vedtager en resolution an-

gående afstemningen.

På et delegeretmøde i Åbenrå den 26.

oktober har de socialdemokratiske orga-

nisationer i første og anden zone ved-

taget følgende resolution:

»Socialdemokratiet er et parti, som

under anerkendelse af folkenes selv-

bestemmelsesret omslynger arbejderneaf alle nationer med et fælles bånd, for

således i enigt samarbejde at føre kam-

pen for proletariatets befrielse for kapi-talens åg. Derfor har det også i alle lan-

de og stater trådt i skranken for de un-

dertryktes ret og har ydet stejl mod-

stand mod alle forsøg på at ophidse det

ene folk mod det andet.

Trofast mod dette standpunkt har

Slesvig-Holstens Socialdemokrati siden

året 1902 ikke blot modsat sig den mod

Nordslesvigs danske befolkning rettede

tvangspolitik, men også slynget et ene-

ste bånd om det klassebevidste proletar-iat, enten det er af dansk eller tysk af-

stamning. .

Fra en sådan fortid kan man uden

vanskelighed slutte sig til Socialdemo-

kratiets holdning med hensyn til den

forestående afgørelse om den nye græn-

selinie i Nordslesvig.

t..-

Reaktionen på qfsteñmingssitaationen31

Vi indrømmer danske som tyske ret-

ten til at virke og stemme for deres kul-

tur og samhørigheden med deres stam-

mes statsorganisation, men vi erklærer

vore partiorganisationer som sådanne

for inkompetente til at indtræde i denne

kamp.De tyske socialdemokrater og de dan-

ske socialdemokrater forbliver politiskog socialt forenet og vil også, hvorledes

skæbnen end træffer sin afgørelse i de

enkelte egne, vedblive at være enige i det

tyske rige så vel som i den danske stat.

Ganske anderledes er naturligvis vor

stilling til bestemmelserne i fredstrak-

taten med hensyn til en bloc-afstem-

ningen og retsløsheden for de mange

tusinde, der næsten en menneskealder

igennem levede og slog rod i Nordsles-

vig.Her foreligger en brutalitet og

'

en

voldførelse af en del af vore landsfæller,

som tvinger os som parti til den skar-

peste protest og til den erklæring, at

resultatet af den forestående afstemningikke kan anerkendes og ikke vil blive

anerkendt som en afgørelse i »folkenes

selvbestemmelsesret«s ånd.

Vi udtaler derimod den forventning,at det danske og det tyske folk senere vil

finde en vej, hvorved den påtvungne af-

gørelse bagefter kan korrigeres, og der

virkelig kan blive ydet begge folk deres

ret.

Den stilling, som Slesvig-HolstensSocialdemokrati herved har fastslået, er i

så høj grad den logiske følge af alt prole-tariatets arbejde for social befrielse og

folkebroderskab, at delegeretmødet er

overbevist om med dette program at be-

finde sig skulder ved skulder med de to

andre socialistiske partier i en kamp-front, der er én for det proletariat, som

uden hensyn til særlige partimål, tros-

bekendelse eller nationaliteter kæmperfor den fuldstændige erobring af den

politiske magt i alle stater og lande«.

Efterstâende svar på resolutionen fra 26. oktober

1919 er sendt til den ledende slesvigholstenskesocialdemokrat Eduard Adler. Den er åbenbart

ikke offentliggjort nogen steder. Original i Social-

demokratiets arkiv (ABA). Svaret er afsendt den

15. november 1919

Socialdemokratiet i Danmark har mod-

taget den af den socialdemokratiske

delegeretforsamling den 26. oktober

“dette år i Åbenrå vedtagne resolution.

Vort partis forretningsudvalg benytterdenne anledning til at udtrykke sin bil-

ligelse af de i den omtalte resolution ned?

lagte principper. Vi anerkender fuldtud,

at det tyske socialdemokrati i en lang år-

række har optrådt som forkæmper for

den nordslesvigskc befolknings rettig-heder og som modstandere af den af de

)y

1

32 Reaktionen pâ afstemningssituaiionen

tidligere magthavereudøvede voldspoli-tik.

Det slesvigholstenske socialdemokra-tis løfte, som fandt udtryk i resolutionenaf 1902 og som blev godkendt af det

'tyske socialdemokratis partikongres vil

nu blive realiseret. Vort internationalekrav med hensyn til nationernes selv-

'

bestemmelsesret har vundet almindeliganerkendelse, omend også vi må be-

klage, at den praktiske gennemførelse afden forestående afstemning ikke fuldt oghelt er i overensstemmelse med den op-

højede ide.

Vi udtrykker endvidere vor billigelseaf den kendsgerning, at den tyske be-

folkning anser det for en selvfølge, at alle

tyskere i afstemningsområdetdokumen-terer deres tilhørsforhold til det tyskerige, men som en lige så stor selvfølgefinder vi det, at alle danske benytterderes dem indrømmede ret og udtrykkerderes tilhørsforhold til Danmark uden

partipolitisk hensyn.'

Når så afstemningen har

truklEtgrænsen, vil der melde sig betydning -

fulde opgaver for vore partier, og så g 1-

der det om at etablere et godt naboskabuden stridigheder og uden konflikter, ogtil dette formål strækker vi hånden frem.Vi vil under alle omstændighedertage af-

stand fra en dansk politik, der efterlig-ner det preussiske forbillede. Vi vil kæm-

pe imod enhver voldelig undertrykkelSeaf det tyske sprog og den tyske kultur,for vi ved hvor smertelig en sådan op-træden blev følt, da den blev udøvet fra

preussisk side mod den undertrykte dan-

ske befolkning. 1

Vi er overbevist om, at de tyske og dedanske arbejdere også i fremtiden vil rm-

de sammen i det store arbejde for ar-

bejderklassens befrielse, ligesom vi ogsåpå begge sider vil stå rustede i kampehmod kapitalismen og militarismen, sombærer skylden for fortidens voldsreg -

mente og for den nu overståede morde -

iske krig.

Resolution vedtaget af hovedbestyrelsen forSocialdemokratiet efter afstemningen i l. zon'.Findes trykt i Frede Nielsens: Fra Udmark

'

Forpost s. 112-13

lPartifæller og klassefæller i Nordslesvig

Bestyrelsen for det socialdemokratiske

parti i Danmark - samlet første gang ef-

ter afstemningen i l. zone - sender parti-og klassefæller i Nordslesvig den hjer-teligste velkomsthilsen, idet vi udtrykkervor glæde over, at selvbestemmelsesret

ten atter har forenet Nordslesvig me

Danmark.

Vel ved vi, at det ikke har været alle

parti- og klassefællers ønske at kommetil Danmark. Afstemningsresultatet

viser, at en del af de nordslesvigske kam-

merater af sproglige og nationale grundeføler sig knyttede til Tyskland. Men vi

føler os også forvissede om, at alle arbej-dere og socialdemokrater i Nordslesviger besjælede af et brændende ønske om

at være foregangsmænd i det store for-

soningsværk mellem de to nationaliteteri det gamle grænseland. Med glæde harvi således hørt røster både fra danske og'

tyske arbejdere i Nordslesvig om, at ti-den nu er inde til, at alle arbejdere ræk-ker hinanden hånden til broderligt sam-

arbejde for arbejderklassens sag i tilslut-

ning til det danske socialdemokrati.De danske fagforeninger, der tæller

over 300.000 organiserede arbejdere, ogdet danske socialdemokrati, der er Dan-

marks største politiske parti, ser med

forventning hen til de nordslesvigskekammeraters opmarch under samme

fane. Indenfor den nye grænse, der da'n-

nes på grundlag af selvbestemmelses-

retten, vil der ganske vist være samlet

forskellige nationaliteter, men over disse

kalder socialismens samlingstegn. Ogligesom det tyske socialdemokrati gang

på gang er trådt i skranken for de dan-

ske nordslesvigeres ret, således vil det

fremtidig være det danske socialdemo-

krati en æressag i pagt med den inter-

nationale socialismes ånd at stå på vagtmod national uretfærdighed eller natio-

nale overgreb.

Partzfæller og klassefæller!Velkommen da til samarbejdet med

Danmarks organiserede arbejdere og det

danske socialdemokrati!

Lad os samles under den gamle de-

vise:

Enige sejrer vi, splittede falder vi!

Lad os samles på én front:

Mod krigen, militarismen og kapita-lismen!

'

For folkenes lykke og velfærd!

For arbejderklassens frigørelse!For det internationale socialdemo-

krati!

København, den 20. februar 1920.

Forretningsudvalget for

Det socialdemokratiske Parti

i Danmark

Sønderjysk ,

arbejderbesøg i

København

Uddrag af artikel i »Social-Demokraten« 10.marts 1920. Resolutionen findes også i Frede

Nielsens. 113-14

Efter indbydelse fra Danmarks fagligeog politiske organisationer ankom man-

, teresser, og som stem

dag aften med toget fra äyllanden depu-

-d''sationeme i_

Nordslesvig (l. zone) f -at drøfte,hvor-ledes arbejderklassens :fagligeog poli-tiske organisationer i S

\'

tigst og lettest kan slu j sig til broder-

organisationerne i Danmark, når den'

endelige genforening hai'fundet sted.

Minister Stauning hilste på indbyder-nes vegne den sønderjyskerepræsen-tation velkommen og udtalte håbet om, i

at Sønderjyllandsgenfoåmingmed Dan-mark mâtte betyde en betydningsfuldtil-

vækst til det socialdemokratiske arbej-derparti, og at arbejderd og socialdemo-krater af begge nation

V

r måtte fin-de hinanden i arbejdet fot'det fælles mål.Rådmand J. Møller, iHaderslev, tak-

kede for indbydelsen til;de sønderjyskearbejderorganisationer. lEt møde som

dette ville blive af den stjarstebetydning,thi han følte sig forvisset' om, at det ville

bidrage til at samle de tyske og danske

arbejdere i fælles arbej1

for fælles in-

en var i øje-blikket ville det ikke være vanskeligt at

vinde de sønderjyske arbjejderebåde i byog på land for de socialdemokratiskeideer. iLærer Jacobsen, Smderborg, tak-

kede for indbydelsen til lde socialdemo-kratiske foreninger. Ganske vist var det

jo således, at vel nok ñb'talletaf med-

lemmerne i de socialdemokratiskefor-

eninger kun ugerne så skilt fra den

tyske, republik, men han ville også be-

tone, at der var enstemmighedom loyaltat bøje sig for de fuldbyndedekendsger-ninger, og de vanskeüghbder,der måtte

kunne tænkes på grund b! de nationale

forskelligheder, ville svi'

ind til små-ting, når alle arbejdere stadig holdt sigdet store fælles mål for iøje.Forretningsfører Zimmermann,

Haderslev, takkede på socialdemo-

kratiske foreningers veghe for den hil-

sen, som var oversendt fra det danske

socialdemokrati og overbragtefølgendeaf foreningerne enstemmigt vedtagnegenhilsen 1.Til Det danske socialdemokratiskebroderparti. '

De socialdemokratiske partimedlem-mer indenfor 1. zone takker det danske

broderparti for den dem tilsendte vel-

komsthilsen.

Vi er villige til at tagetkonsekvenser-

ne af den politiske situation, således at

målet, forsoningen imellem to på sam-

me kulturhøjde stående folk,kan nås.

Vel er det rigtigt, at en stor del af vore*

partifæller med tungt hjerbetager afskedfra det parti og den statsiiidretning,som

de har kæmpet for i en Halv menneske-

alder. Men vi vil ikke beskæftigeos med

fortiden. Stor ligger fre tiden for os,

stort gælder det at fulden'åe.

a C!«§ :1. :r= '7'

»(0 4

Facsimile JohannesJacobsens brevlden 28. juni 1920.'

Kampen her 1som der gælder kapi- derparti, hånd i hånd med det inter- Leve det store folkeforsoningsværk.talisrnen, og den e kamp kan vi kun ud- nationale Socialdemokrati. Fremad mod målet: Folkenes lykke og

I

kæmpe hånd i h d med det danske bro- Krigen er forbi, tunge år ligger bag os. velfærd! Arbejderklassens frigørelse!›

'

›

34 Reaktionen pá afstemningssituatipnen

Nordslesvig, marts 1920

De socialdemokratiske foreninger i -

denfor 1. zone.1

- Herefter påbegyndtes forhandlin-

gerne, der indlededes af minister Stau-

ning. I diskussionen deltog Lagen', Hou-

borg, Rasmussen, Toftlund, Toft, Wi -

necke, Zimmermann og de fleste and;slesvigere.Mødet, der slutter i dag, viste en så-

dan overensstemmelse i opfattelse af hele

situationen og i bedømmelsen af veje og

midler, at visse konservative og mod -

rate regnemestre, der allerede har slå t

fast, at Sønderjylland vil styrke mod -

ration og konservatisme, har god grundtil at gøre regnestykket om, hvis deresfacit da ikke skal blive galt.

Brev fra Sønderborg partifcrening til Social-

demokratiet den 28. juni 1920. Original i Social-


Efter eenstemmigt vedtaget beslutningpå generalforsamlingen i fagforenings-huset har jeg hermed den ære og glæde,at indmelde »Socialdemokratisk For-

ening for Sønderborg« i »Socialdemo-

kratisk Forbund i Danmark« med og fra

1. juli 1920.

Foreningen tæller f.t. 190 mænd og

70 kvinder dog vil tallet forandres en del

ved de nuværende bortrejser sydpå og

forhåbentlig ved vedvarende indmeldel-

4

ser fra »Sønderjysk ArisejderforeningmUdmeldelsen af det??tyske social-

demokrati finder ligeledes sted under be-

talingen af afgifterne til 1. juli.

På foreningens vegne

Lærer Joh. Jacobsen, formand

N.B. Foreningen besluttede eenstem-

migt ikke at deltage i noget delegeret-møde på hvilket en ceremoniel over-

givelse fra den tyske partibestyrelse til

den danske do. skulle finde sted, idet så-

dant havde en bismag af dynastisk over-

højhed og tilsvarende underdanighed. Vi

ønsker, som det blev fremhævet, selv at

bestemme over vor skæbne, som sket er,

og ikke at overgives eller overdrages.

Billede fra overdragelsen af de sønde 'yske partiforeninger fra det tyske til det danske Socialdemokrati iÅbenrá den18. juli 1920.

Stauning - Wels⁄0verensk0msten 35

Stauning- Wels overenskomsten 1923

Wilhelm Haberlandt var en frem-

trædende soeialtiemokrati Flensborg i'mellemkrigstiden,dvs. indtil 1933. J. P.

Nielsen var i 1920 kommet til Nordsles-

vig som en slags, repræsentant for Social-

demokratiet. blev valgt til folketin-

get i 1920 og blev for de kommende

mange år .Socialdemokratiets grænse-

ekspert. Det lykkedes ham stort set at

forene arbejdernepå Socialdemokratiets

grundlag og undgåen national splittelse i

arbejderbevægelsen. Det var i »hans«

periode, at Socialdemokratietblev det

største parti i Nordslesvig.De to første' breve siger noget om,

hvordan de socialdemokratiske orga-nisationer opfattedederes rolle i forholdtil mindretallene på begge sider af græn-sen. Det kan dog diskuteres, om Haber-

landts ret naive svar er en - som han selv

siger - »objektivfremstilling«,Overenskomsten i 1923 - der har fået

navn efter de to partiformænd - blev en'

stor begivenhed .g.a. de borgerliges reak-

tion på den. I ilket omfang betød den

en ændring af det hidtidige socialdemokra-

tiske standpunkt? Flensborgsocialde-mokraternes fdrhold til den konkrete

græn sedragnin g lhavdeværet svingende oghavde omfattet forskellige krumspringog samarbejde ,med borgerlige partier.Ved denne lejlighedtog de endelig stil-

ling til grænsenl Samtidig med grænse-

forhandlingerne førtes også forhand-

linger om økonomisk støtte til SPD, b1.a.

førte det til, at det socialdemokratiske

dagblad »FlensburgerVolks-Zeitung« fik

3000 kr. af en indsamling gennemført i

Danmark til fonde]for udenlandske par-tifælleri 3

Problemet er imidlertid ikke kun

Flensborg-socialdemokraterne og deres

forhold til grænisen,der havde ført demtil at samarbejde med borgerlige partierom angiveligt nationale interesser. Pro-

blemet er også, at Versailles-freden -

Versailles-diktatietsom det hedder i

»FlensburgerVolks-Zeitung«- betragte-des som en påtvungen fred, som kræve-

des revideret. En del af Versailles-fredenvar også den iiyegrænse mod Dan-

mark. Formentlig må det forklares så-

dan, at SPD foretager en del krum-

spring omkringden sproglige fortolk-

ning af aftalen? Centralter imidlertid om

forholdet partierne imellem forekommerændret? Hvordan argumenterer de over-

for hinanden? Hvorledes stiller de sig til

spørgsmålet om det nationale fælles-

skab? Er det f.eks. »broderpartier«der

samarbejder om enkelte spørgsmål eller'

sektioner af derisocialistiske Internatio-

nale, som udføreren fælles politik udfra

samme målsætning? Hvordan forholder

socialdemokrater sig til internationalis-

men i en konkret situation i f.eks. 1912

og 1924?

Brev fra Socialdemokratiet til det Socialdemokra-

tiske Parti Flensborg 21. marts 1923. Original i


Ærede partifælle Haberlandt!

Af telegrammer ser vi, at der i anledningaf agitationsrummelen om den Slesvig-ske stat er foretaget store husunder-

søgelser overfor de danske blade og for-

eninger. Vi ville gerne i den anledningerindre partifællerne om, at det er en so-

cialdemokratisk pligt at træde i skran-

ken for beskyttelsen af de nationalemindretal. Hvad der nu er foretaget af

kriminalpolitiet i Flensborg kan for vor

regering blive et eksempel til efterfølgel-se overfor de Slesvigske foreninger(1) ogblade i Nordslesvig.

Hvis det er rigtigt, at kriminalpolitiethar beslaglagt medlemsprotokollen, be-der vi eder sørge for, at der ikke finder

nogen økonomisk eller politisk for-

følgelse sted mod nogen, fordi de findes i

denne medlemsprotokol, blandt andetfordi det jo nu er åbenbart, at det her

også drejer sig om klassefæller - selv om

disse ganske vist efter vor opfattelse hav-de handlet rigtigere ved at slutte sig tilEders organisation.

Med solidarisk hilsen

Th. StauningJ. P. Nielsen

Brev fra Socialdemokratiet i Flensborg til Social-demokratiet den 23. marts 1923. Original i Social-


Ærede partifællerl

Eders skrivelse undertegnet af Stauningog J. P. Nielsen er modtaget og jeg skyn-der mig at besvare den.

Indholdet af telegrammerne om de her

stedfundne husundersøgelserog beslag-læggelser af den Slesvigske foreningsmedlemslister er mig ikke bekendt. Jegkan meget vel forestille mig, at beret-

ningerne om disse begivenheder er nået

til Eder i overdreven og oppustet skik-

kelse.

1 De Slesvigske foreninger:_dvs.de tyske foreningeri Nordslesvig.

Jeg er imidlertid i stand til at giveEder en fuldkommen objektiv fremstil-

ling af begivenhederne. ,.

På grund af offentliggørelserne i den

danske presse om »Dannelsen af ent

kanalstat« har stats- og rigsadvokatenindledet en undersøgelse. \

Det herværende politi har handle

efter ordre fra disse myndigheder. Det er

næppe anderledes i noget land, end at de

kompetente myndigheder skrider ind,når der foreligger en mistanke om lands-

forræderi. I det foreliggende' tilfælde har -

politiets optræden været yderst loyal og

høflig. Jeg vil også tilføje, at Flensborgspoliti først intet ville foretage, men hav-

de betænkeligheder.”Først på foranled-

ning af de foresatte myndigheder er man

skredet ind. Og hvad er der nu sket?

Den 19. marts fandt der en hus-

undersøgelse sted hos en række per-

soner, som spiller en rolle i den her-

værende danske bevægelse. Også»Flensborg Avis«s og »Neue Flensbur-

ger Zeitungas redaktionslokaler samt

»Den Slesvigske foreningens kontorer om-

fattedes heraf. Vedkommende embeds-

mænd ønskede sidstnævnte sted også at

gennemgå medlemslisterne, hvilket man

beredvilligt gik ind på. »Den Slesvigskeforening«sforretningsførergav tilladelse

til, at embedsmændene måtte tage med-

lemskartoteket med, på den betingelse at

det leveredes tilbage inden 24 timers fof'-

løb. Efter 18 timers forløb er kartoteket

tilbageleveret til foreningens kontor.

»Neue Flensburger Zeitung« bekræfterselv denne fremstilling. Det er alt hvadder er sket. Man har fra kompetent side

forsikret mig, at der ikke er taget nogenafskrift af medlemskartoteket. Brugeligtmateriale i henseende til anklagen blevikke fundet.

Efter min opfattelse er denne hændel-se ikke af den betydning, som man til-

lægger den. Jeg er desuden af den me-

ning, at de tyske myndigheder har be-

gået en dumhed. Det nuværende tids-

punkt for en sådan aktion var så uegnetsom overhovedet muligt. Men på de rets-

lige myndigheders bestemmelser har vi

jo ingen indflydelse. I så fald ville vi

absolut have frarådet denne aktion.

Hvad de moderate borgerlige partier an-

går, da billiger de ingenlunde myndig-hedernes fremfærd. Efter hvad der er

meddelt mig, skal endog Flensborgsoverborgmester, Dr. Todsen, i sin egen-skab af politichef have udtalt sig imod

husundersøgelserne.Hvad endelig angår Eders frygt for, at

enkelte personer kunne få ubehagelig-heder af denne sag, så tror jeg at kunne

36 Stauning - WeIs overenskomstenx

1

berolige Eder. Jeg har den bestem

overbevisning, at der ikke vil blive for -

taget noget overfor nogen af det, nati -

nale mindretal. Dertil er Flensborg-pol -

tiet for klogt. Skulle man alligevel kun

konstatere chikane overfor en eller a -

den, så kan i være forvissede om, at vi vilvende os derimod med hele vor ind-

flydelse. Vi vil stadig træde i skranken

for beskyttelsen af de nationale mindr 1-

tal, på hvilket område det end måte

være- som socialister hverken kan ell r

vil vi indtage nogen anden holdning. 0

jeg tror, at vor hidtidige virksomhed i s"

henseende vil være Eder tilstrækkeli

garanti.1

Dermed tror jeg at have besvaret

Eders skrivelse på tilfredsstillende måde,

og jeg håber også at disse mine linjer l

være beroligende for Eder. Vore ge-

sidige opgaver, hvad beskyttelsen af d

nationale mindretal angår, er fastslået i

vore socialistiske grundsætninger. F r

disse arbejder I nord for grænsen, og vi

ved, at vi ad denne forståelsens vej kan

tjene folkenes interesser og dermed' ver-

densfreden.'

Eders

1

Med partihilsen

Wilh. Haberlandt1

ii

Wels-Stauning-overenskomsten november 192 ,

original i Socialdemokratiets arkiv (ABA), her ›

ter Frede Nielsen: Fra Udmark til Forpost s. 14 -

44

Ved en konference i Berlin den 26. no-

vember 1921 imellem repræsentanter for

danske og tyske arbejderorganisationerdrøftedes en række spørgsmål vedrø -

ende befolkningerne på begge sider f

den dansk-tyske grænse, og i den fr

denne konference foreliggende beslu -

ning gaves også udtryk for de soci1-

demokratiske partiers villighed til i frem-tiden at optage spørgsmål vedrørende

grænseegnene til behandling. ,

I henhold hertil er repræsentanter f a

arbejderorganisationerne i egnene syd g

nord for grænsen samt fra ledelserne f r

de to socialdemokratiske partier trå t

sammen til en ny konference i Flen -

borg den 25. november 1923. 1

En foranledning til denne konferenée

er givet ved den chauvinistiske agi-

tation, som udøves både fra tyske og

danske kredse, en agitation som kon-ferencen fordømmer og beklager. Hvs

disse chauvinistiske kredse fik magt til t

gennemføre deres planer, ville resultat t

blive ny national strid, forstyrrelseden tryghedsfølelse, som var begyndt 1t

brede sig siden grænsereguleringen, og

nye rivninger og ulykker for grænsebe-folkningerne i de to omhandlede lands-

dele.

I anledning af de planer, som med til-

slutning fra enkeltpersoner i danske

kredse udkastes om en forskydning af

den danske grænse til et sydligere punktend det nuværende, hvis den ved de

sørgelige forhold i Tyskland påbegyndtesplittelse og opløsning skrider frem, ud-

taler de danske repræsentanter, at så-

danne forsøg på udnyttelse af det tyskeriges nød vil møde det socialdemokra-

tiske partis og hele den danske arbejder-klasses enstemmige modstand. I den

henseende står Danmarks nuværende

regering, ifølge statsminister Neer-

gaards udtalelse i den danske rigsdagsfolketing den 18. oktober d.å., på sam-

me standpunkt, og der er ikke mindste

tvivl om, at et overvældende stort flertal

af det danske folk ubetinget indtagerdette standpunkt.På samme måde afviser det tyske so-

cialdemokrati kategorisk alle planer om

generobring af det område, der nu er til-

lagt Danmark. Disse planer, enten de

har til formål at forene det danske Sles-

Vig med det tyske rige eller at tilveje-bringe en selvstændig slesvigsk eller sles-

vig-holstensk stat, vil møde den stær-

keste modstand fra det socialdemokra-

tiske parti, fra den tyske arbejderklasseog fra den overvejende masse af' hele det

tyske folk. .

De socialdemokratiske partiers re-

præsentanter beslutter at opfordre parti-pressen i de to lande til med al kraft at

træde op imod de chauvinistiske agi-tatorers folkeophidsende virksomhed,

ligesom partierne bør skærpe kontrollen

med anvendelsen af de midler, der af' de

respektive lande anvendes til såkaldte

kulturelle formål og modsætte sig, at der

under dette navn ydes bidrag til chau-

vinistisk agitation og pressevirksomhed.Konferencen bekræfter i fuld over-

ensstemmelse med de socialdemokra-

tiske partier i Danmark og Tyskland, at

den efter fredsslutningen 1920 efter sted-

fundne folkeafstemninger fastsattte

grænse mellem Danmark og Tysklandanerkendes som den lovligt gældendegrænse. Det tyske så vel som det dan-

ske Socialdemokrati afviser enhver irre-

dentisk bevægelse.Konferencen udtrykker ligeledes sin

tilslutning til udtalelsen af 26. november

1921 angående behandlingen af de natio-

nale mindretal på begge sider. Den ene-

ste virkningsfulde beskyttelse for disse er

den, der gives ved staternes love, og man

understreger nødvendigheden af, at den

moralske pligt opfyldes, pligten til at hid-

føre savnede lovbestemmelser, der

imødekommer mindretallenes berettige-

de krav og ligestiller d Lto mindretal ihenseende til kulturelle

A 'ghedenIøvrigt henholder konferencensig til

tidligere fremsatte udtalblær,hvorefterde to landes socialdemokratiskepartierfremdeles vil bidrage til Virkeliggørelsenaf givne løfter overfor5 mindretallene,ligesom de ønsker det; bedst muligenaboskab imellem vore befolkninger. De

socialdemokratiske partier vil som hidtil

vise vejen ved et indei'ligt,broderligtsamarbejde imellem vore landes ar-

bejderklasse til fremme af fælles interes-

ser og til styrkelse af freden og venska-

bet mellem de to folk.

For det tyske Socialdemokrati(sign) Otto Wels

*

For det danske Socialdemokrati(sign) Th. Stauning

Aftalen i Flensborg

SønderjyllandsSocial-Demokr*“4.december 1923

Der er ordentligt blevet nøre i andedam-

men over den aftale, som tyske og dan-

ske Socialdemokrater sluttede i Flens-

borg i søndags. Naturling er den hen-

sygnende rest af Flensborg-chauvini-ster, der eksisterer her i landet, kommet

på tæerne, og naturligviser den lige så

uvederhæftig i sine pâstlmde som hid-

til. Bestikkelse og sjælekbber jo noget,der svæver tykt indenfor dens åndelige

horisont, så hvorfor ikketiltro andre det

samme. Mænd og aviseraf ovennævnte

kreds har længe fortalt; at det danske

Socialdemokrati støttedq og opretholdt»FlensburgerVolkszeitung«uden at leve-

re det fjerneste bevis forideres påstandsrigtighed. Da man fra deb side er særligstærk i at rette spørgsmål til andre,kunne det vel også være mig tilladt at

rette et par sådanne.

Borgmester Kaper udtalte ved stu-

denterforeningens rusgilde den 6. okto-

ber d.å. bl.a. følgende:'

»Jeg undres over, at vbre socialdemo-

krater med danske penge holder et tyskpartiblad i Flensborg oppeuden at kræ-

ve, at tonen og adfærdenlægges omox.

Må jeg spørge hr. Kaper, hvad han

sigter til med, at det danske Social-

demokrati holder et tysk partiblad i

Flensborg oppe med danske penge?Hvad har givet Dem, hr. Kaper, grundtil denne påstand? Man kan vel ikke ved

en lejlighed som studeniernes rusgildefremkomme med sådanne:påstande uden

også at have pligt at bel/ise dem!

I »Flensborg Avis« for den 29. f.m.

,,

.M1

?

x

r

i

l

i>

7

1hedderdet,l åt et danske Socialdemo-

krati har tidligere gennem de nordsles-

vigske fagfore nger støttet det social-

demokratiske' lad »Flensb. Volkszeit-

ungk, som har ørt en ret hensygnendetilværelse,hvorimod offentligheden intet

har kendt til officielstøtte fra det dan-

ske parti til etjtysk politisk og meget

danskfjendtligt lad på den anden side

grænsen. Nu'vilfforlydendetvide, at det

drejer sig om bbtydelige nye tilskud påflere titusinde kronen.Må jeg spørge »Flensborg Avis«, hvad

der menes

herrrred?Det danske Social-

demokrati har ,for det første hverken

uden om eller gennem de nordslesvigskefagforeninger støttetdet socialdemokra-

tiske blad i Flensborg.Men hvad er det for et tysk politisk og

meget danskfjeridtligtblad, som offent-

ligheden ikke har kendt til officiel støttefra det danske parti? Må jeg bede

»FlensborgAvis«svare herpå.Det er omxd e avis, der siges at ef-

ter forlydende i: den have nye tilskud

på flere titusinder af kroner. »FlensborgVolkszeitung«kan det jo ikke være, så-ledes som det ei'sat op, og på den pas-ser det

danskfjeiidtligejo heller ikke rig-tig; thi med de te blad var »FlensborgAvis« jo i allianeeved det for et godt årstid siden stedfundne borgmestervalg i

Flensborg.Når »Flensb g Avis« har nævnt »fle-

re titusinderikro er« og dens kampfælle i

København, ÅNationaltidende«,har

nævnt 40.000 kr., så foranlediges jeg til

at spørge, om an ikke i Flensborg har

gjort en ny eååbringfor danskheden?

Jeg har nemlig t brev fra en fhv.redak-tør ved »Flensborg Volkszeitung«, hvor

netop tallet '40.900forekommer. Breveter håndskrevetog har aldrig været fore-

lagt nogen partiinstans hverken her elleri' Flensborg, og ilerer aldrig blevet sva-

ret på det. Under al den skrigen op om

køb af standpunkter er jeg kommet påtanker om, at jdissepåstande måskestammede fra e mand, Socialdemokra-tiet i Flensborg ikke mere havde brugfor. Fra mødetiisøndags stammer deikke.

'

De reelle virkiiinger, som aftalen kanhave for det :fællesarbejde, som nu skali

gang, blev udskudt indtil en ny forsam-

ling, bestående af repræsentanter fra alle

socialdemokratiske foreninger, såvel fra

Syd- som Nord lesvig kunne afholdes.Må jeg derfo blot om eventuel frem-

tidigtunderstøtte se til partifæller i Flens-

borg tilføje, at det, der har interesseret

mig mest i forargelsen over, at det dan-

ske Socialdemokrativille understøtte

partifællernei Wlensborgog Sydslesvig,er »angsten« for; at dette virkelig skulle

ske. Er dette ikke lidt underligt, når man

dernede fra-til

Tverflodbliver gjort be-

)

i i

kendt med, at »den danske bevægelse«,der nu er rejst dernede, og som ganskevist består af lutter småfolk, er en ægte

bevægelse, der hviler på et »dansk-na-

tionalt sindelag«,uden iblanding af øko-

nomiske motiver?

Når dette er tilfældet, kunne det da

ikke skade danskheden, om »FlensborgVolkszeitung« blev lige så billig som

»Neue Flensburger Zeitung« eller om

fagforeningerne i Flensborg også blev i

stand til at uddele lidt mad og andre mil-

_

de gaver til deres medlemmer, således

som »Schleswigscher Verein« og de dan-

ske foreninger gør det.

Må jeg til »Flensborg Avis«, slut!

ningsbemærkning i lørdagsnumret, der

gælder Socialdemokratiet, og lyder så-ledes: »Derved vindes hverken stemmer

eller respekt«, blot sige følgende: Hør nu

op med at hykle! »Flensborg Avis« har

ved enhver lejlighed, hvor det var den

muligt, søgt at lægge gift for Social-

demokratiet! Der er ikke et menneske af

dem, der slutter sig til »Flensborg Avis«,der nogensinde har tænkt sig at give So-

cialdemokratiet sin stemme. Og med

hensyn til respekten, da skal »FlensborgAvis« tale så sagte herom; thi der er da

ingen af Socialdemokratiets eller re-

geringspartiets førende politikere, derom vor virksomhed, hverken på denneeller den anden side grænsen, har udtalt

ordet »landsskadelig«.J. P. Nielsen

Uddrag af artikel i Haderslev Stiftstidende 30. no-

vember 1923, her efter Grænsevagten 6. årg.1923/24 s. 157 f

Det danske Socialdemokrati er før i

tiden falden sønderjyderne i ryggen un-

der deres kamp mod prøjseriet. I de

senere år synes udviklingen at skulle gåi en anden retning og nationale syns-

punkter at skulle trænge mere igennemogså inden for arbejderpartiet. Denne

linje er bleven brudt ved Flensborg-over-enskomsten. Danske socialdemokraterhavde her haft en enestående anledningtil at vise sund forståelse af danskheds-

bevægelsen syd for grænsen og afsmagfor den prøjsiske tvang. Man har gjortdet modsatte. Dansk Socialdemokratisledelse har derved dømt sig selv. Det

har, som vi skrev i går, begået forræderiover for landsmænd, der kæmper en

kamp på livet for deres folkelige ognationale tilværelse.

Uddrag af leder i Grænsevagten 6. årg. 1923/24nr. 5 februar 1924 s. 195

Nej, faren ved overenskomsten er ikke

størst på tysk side. Den er langt alvor-

Stauning - Wels overenskomsten 37

lige på dansk. Ikke fordiden danske ar-

bejderstand skulle være mindre patrio-tisk end den tyske; men fordi den dan-ske socialdemokratiske fører i både mo-

ralsk og intellektuel henseende er den

tyske partifælle så uendelig underlegen,når opgaven er at se sig om uden for

partiets bås. Moralsk set er han tyske-ren underlegen, fordi han aldrig har vo-

vet at erkende sin egen nations frihed og

uafhængighed som det for ham i borger-lig henseende vigtigste formål for poli-tikken. Og intellektuelt set - ja, man kan

bare læse hr. Borgbjergs triumfatorråbefter overenskomstens afslutning “ogsammenligne den med hans tyske parti-fællers kommentarer til grænseanerken-delsen. Så har man i et glimt den an-

svarsløse naivitet og dumhed lige over

for den kølige beregning af mulighederog fremtidsløfter. Det er i sandhed be-

skæmmende for dansk »diplomatisk«kløgt.

Uddrag fra den tysk-borgerlige avis »Schleswig-Holsteinische Landeszeitung« i Rendsborg den 5.

december 1923

Hvad ingen har villet eller kunnet tro er

blevet en kendsgerning: det Slesvig-hol-stenske socialdemokrati har opgivet den

stilling det hidtil har indtaget i grænse-

spørgsmålet. Det slesvig-holstenske so-

cialdemokrati er trådt ud af grænse-i

kampen og har med et pennestrøg til-

intetgjort sit arbejde gennem de sidste år.

Et står allerede nu fast, at det ikke er

til fordel for os slesvig-holstenere.

Hvilke slutninger må vi mht. grænse-

kampen komme til på baggrund af denne

kendsgerning? I første omgang må man

vel tage til efterretning at den såkaldte

»enhedsfront« har fået et dybt sår og at

en omstilling er blevet nødvendig.

Grænsekampen vil fortsætte. En så-

dan overenskomst kan ikke ændre no-

get ved det. Nationalitetsspørgsmåletkan hverken afskaffes af partidogmereller af enstemmigt vedtagne beslutnin-

ger. Og vi behøver sikkert heller ikke at

tvivle på, at de sunde kræfter blandt vor

arbejderstand vil rive sig løs fra disse

lænker. Man kan ikke ved hjælp af på-

pirbeslutninger tvinge frie mennesker til

at handle mod deres overbevisning og til

at tie et levende spørgsmål ihjel.

38 Stauning - Wels overenskomsten i

Resolution fra et socialdemokratisk møde i Åbeh-l'å den 30. december 1923. Original i Socialdemo-kratiets arkiv (ABA)

Tysk og dansk Socialdemokrati.

I fortsættelse af den i Flensborg den 2 .

november afholdte konference samled s

delegerede fra arbejderorganisationerne i

Flensborg, Slesvig og Kiel med dele-

gerede fra de danske, socialdemokra-

tiske valgkredsorganisationer i Sønder-jylland den 30. december i Åbenrå. 3

Ved mødet forhandledes, som fo d

bestemt, om de forskellige interesser i

grænsedistrikterne. Fra begge sider bl v

givet oplysninger om det, der er udrett t

for sikring af mindretallenes ret- særli i

skole, kirke og retspleje og sluttelig b -

sluttedes det at der af de to partier d 1-nes et fællesudvalg, som i enkeltheder

beskæftiger sig med mindretalsspørgs-

målene, skaffer oplysning om de gæl-dende bestemmelsers udførelse i praksisog optager en virksomhed i de respe

-

tive lande for varetagelse af alle bere -

tigede interesser.

Ved mødet udtalte de flensborgs e

partifæller, at de misbilligede det 11 -

stedte forbud, som har ramt de tys -

skrevne, dansksindede blade i Slesvig,men de bemærkede også at disse blade

ikke havde noget misbilligende ord til-

overs, da det socialdemokratiske blad i

Flensborg en tid var forbudt.1

1

Uddrag af artiklen »De tysk-nationale larmer i

Flensburger Volkszeitung den 4. februar 1924

Statsretligt betragtet er grænsen »fast-

lagt« ved Versailles-traktaten, efter at en

meget angribelig afstemning havde fun-

det sted. Den er derfor fuldt lovfæstet.Og alle bestræbelser for at flytte den e

grænse til Ejderen med den begrundels ,

at der endnu lever danske i Sydslesvi ,

vil vi modsætte os, ligesom vi også il

modsætte os en grænseflytning m d

nord, dersom der skulle være ønske 0

at foretage en sådan med magt når Vär-sailles diktatet engang er bortfaldet. Men

hvis grænseboerne senere enes om en

regulering af grænsen, fordi den trukne

grænse skader beboernes økonomiske og

kulturelle interesser, da har al statis-mandsklogskab og magtbrynde at tie, a

er det grænseboernes egen sag at afgø e

deres eget ve og vel.

Vort mål er forståelse, ikke kam .

Lad så diplomaterne vride deres hænd r

over vor statsmandsklogskab, so;grænseboere må vi lide under resultatet

af hovmodige magtmenneskers virk-

somhed. Kun vi selv kan forvandle den

truende kamp til en fredelig kulturel

kappestrid. Dertil har vi modet og vil-

jen. Styrken til aktiv handlen får vi som

virkelig nationale tyskere fra den urok-

kelige tiltro til den verdenspolitiske hi-

storiske opgave den internationale ar-

bejderklasse har i at befri alle mennes-

ker fra enhver undertrykkelse.0g kalder man os end forrædere, vil

vi fortsætte fremad på den vej, vi har be-

trådt, fremad mod vort ophøjede mål.

Vore fjender vil blive på valpladsen. Lad

dem da larme.

Flensborgssocialdemokrater ogoverenskomsten

Artikel i Social-Demokraten 10. januar 1924

De stiller sig fuldstændig på overens-

komstens gund.

I fredags aftes holdt den socialdemokra-

tiske forening møde i Flensborgs fagfor-eningshus.Borgerrepræsentant Hans Jensen

talte ifølge »Flensburger Volks-Zeitung«om »den tysk-danske grænseaftale«.Han hævdede, at partiet ikke havde skif-

tet holdning, og at beslutninger, der var

tagne for tyve år siden, endnu stod ved

magt. Efter afstemningskampen havde

partiet budt danskerne en vennehând, så

vidt man stillede sig på kendsgerninger-nes grund og arbejdede for at værne

mindretallenes rettigheder. Det viste sig

dog, at man ikke ønskede grænsefred.Chauvinismen hinsides grænsen antog

stadig mere groteske former, men den

tyske chauvinisme bragte ligeledes sta-

dig mere had og splid i befolkningen. Såblev det nødvendigt at tale et kraftigt ord

med.

Taleren dvælede ved mødet med de

danske socialdemokrater og forklarede

aftalens punkter. Kun partiet havde gjort

noget for mindretalsspørgsmålet.Det

førte den grimme grænsekamp på en

jævn og ærlig måde og tjente ikke alene

tyskheden, men også folkebroderskabet.

Vi vil være vogtere ved grænsen for at

tilbagevise Chauvinismen. At partiet var

på rette vej, sås af form-gelsen i de natio-

nalistiske kredse på begge sider af græn-

sen.

Drøftelsen var meget livlig og vid-

åt,l-l

i.«

nede om stor interesse ifor sagen. Alle

talere billigede aftalen. Og man vedtoguden modsigelse følgendeudtalelse: .

»Ved et medlemsmødeden 4. januar i

Flensborg i Tysklands åforenedesocia-

listiske parti udtales efter et foredrag af,

partifælle Hans Jensenj at det fuldtudstiller sig på den mellemidet tyske og det

danske socialdemokratiske parti afslut-

tede grænseoverenskomstsgrund. For-

samlingen er så meget lettere i stand til

det, som der efter en forklaring vedrør-ende af'talen er tilvejebragt fuld oplys-ning angående enkelte 0rd, der kunne

misforstås. ii

Overenskomsten skal vil tjene til at

trænge grænsekampen ind i saglige ba-

ner for at afgive plads for en endelig for-

ståelse mellem de to folk. Forsamlingenprotesterer imidlertid også på det skar-

peste imod den borgerlige presses me-

tode, der henstiller os? som nationalt

upålidelige.Ikke et eneste punkt i aftalen

giver den ringeste anledning hertil.

Forsamlingen hilser med tilfredsstil-

lelse, at der på konferencen den 30. de-

cember i fjor i Åbenrå blev taget beslut-'

ning om at danne en gensidig kommis-

sion, der nærmere skal prøve spørgs-målet om mindretalsretten og skal finde

midler og veje, som fører til en ensartet

mindretalsret.

Forsamlingen udtaler :imidlertid også,at den med al skarphed vil vende sigimod den ejderdanske bevægelsesnatio-

nalistiske rumlerier, ligesom imod den

tyske Kongeåbevægelse. Den kan ikke

tillade, at der drives en propaganda, som

går ud på varigt at holde grænseom-rådet i uro.

-

Nu som før er det vor grundsætning,at hvad der er tysk, må forblive tysk.Vor socialistiske verdensopfattelse er be-

stemmende for vor holdning i så hen-

seende.« «

.

H. P. Hanssens organ »Heimdal«

knytter til ovenståendewmeddelelse føl-

gende bemærkninger:/

»Denne udtalelse må betegnes som

meget glædelig. Hereftef må al tale om

en meningsforskel mellem Socialdemo-

kratiet i Flensborg og centralbestyrelseni Berlin forstumme. Det meddeles end-

videre, at i aften taler det danske og det

tyske Socialdemokratis formænd Th.

Stauning og Otto WeIs 'i Slesvig by om

grænseaftalen, hvor linjen fra konferen-

cen i Flensborg formodentlig skal fast-

sættes«. «

Dette møde har - som i går telefonisk

meddelt - allerede fundet sted, og Stau-

ning har stærkt understiiegetnødvendig-heden af, at mindretallene på begge si-

der grænsen behandles ligeligt.»Nationaltidende« for tirsdag aften

anerkender i alt væsentligt Stauningstale.

*

4

l

Danmarks lgrænse

Denne del af Stauningstale på møder i flere byer

syd for grænsen blev genoptrykt i artikelsamlin-

gen Tanker og taler, København 1931, s. 112-13

Ved møder i januar 1924 i Slesvig, Kiel

og Flensborg fremsattes denne udtalel-

se:

»Striden om grænsen mellem vore lan-

de har affødt megen ulykke. Krige, for-

følgelser,undertrykkelse af sprog og kul-

tur og en unatuijlig bitterhed i de to lan-

des befolkninger. Det er en historisk

kendsgerning, at virkelig dansk land og

dansk befolkning i 1864 annekteredes af

Bismarcks Tyskland, og det er mørke

blade i historiens bog, som indeholder

beskrivelsen af ,de prøjsiske bestræbel-

ser for at undlertrykkeeller udryddedanskheden. Køller-periodens talrigeovergreb og mishandlinger: Udvisnin-

ger, fængslinger og økonomisk for-

følgelse, viser os datidens junker-opfat-telse og dårlige moral.

Vi anerkender, at det tyske Social-

demokrati altid påtaltebegået uret og al-

tid var rede til at yde danskernes repræ-

sentant i rigsdagen en håndsrækning. Jeganerkender, at Socialdemokratiet i 1902,med senere tilslutning af en partikon-gres, vedtog, at grænsespørgsmálet bur-

de flnde sin afgørelse ved en folkeaf-

stemning, og jeg er ikke i tvivl om, at

danskerne ville lhave fået deres ret pådenne måde, hvis det tyske Socialdemo-

krati var nået frem til magten.Nu kom imidlertid den sørgelige krig,

og ved dens afslutning hidførtes også en

løsning af det tysk-danske grænse-

spørgsmål på de allieredes initiativ.

Der kan både fra dansk og fra tyskside gøres indvendingermod den form,hvorunder løsningen iværksattes, og der

kan fra begge sider påvises punkter med

hensyn til afstemningen, som burde have

været anderledes. Men ingen af os havde

magt til at ændre,hvad der blev til ved

sejrherrernes afgørelse,og betydende af-

vigelser ville iøvrigt næppe være fulgt af

afstemnings-regler, der havde været lidt

anderledes end dem, der blev fulgt ved

afgørelsen.

Jeg nævner, uden at ville fremhæve

det som særlig*fortjeneste, at det of-ficielle Danmark indtog en fuldt loyalholdning overfor Tyskland under kri-

gen. Det blev end ikke antydet, at et

uløst spørgsmål forelå ved vor grænse.

Jeg beklager derfor de udfald, der nu

og da rettes mod det danske folk fra

chauvinistiske kredse i Tyskland. Det er

ikke glemt, at det var Prøjsen som øve-

de uretten i 1864, selv om dansk stats-

Et socialdemokratisk møde i Flensborg ca. 1924. Fra venstre ses: Albert Dobler, WillyVerdieck, Hans Jensen, Nikolaus Schrá'der, Th. Stauning, Peter Michelsen, J. P. Nielsen,

Karl Storbeck, Wilhelm Haberlandt og Max Funke.

mands-vigtighed bidrog til den ulykke-lige udgang af de da førte forhandlinger.

Og det er heller ikke glemt, hvorledes

den danske befolkning måtte lide igen-nem et halvt århundrede.

Vi ved imidlertid, at chauvinister in-

tet hensyn tager til sådanne kendsger-ninger. Vi har selv en ubetydelig lille

kreds af samme race, men jeg beder om,

at man ikke i Tyskland tager denne kli-

kes tale højtideligt. Den er ganske be-

tydningsløs og uden virkeligt tilhold i det

danske folk. Der kan ikke skabes stem-

ning for ny strid i vort folk om det, der er

afgjort, og der kan ikke, hvorledes end

forholdene måtte udvikle sig for Tysk-land, blive stemning for en illoyal ud-

nyttelse af forholdene i retning af forsøgpå at rokke ved den ny fastlagte grænse.Når det'tyske og det danske Social-

demokrati et par gange har fremsat fæl-

les-udtalelser om grænsen og om for-

hold i grænseegnene, er dette en naturligfortsættelse af den politik, som det sles-

vig-holstenske og det tyske Socialdemo-

krati fulgte i tiden før grænse-regulerin-

gen. Vi har i vor bedømmelse og i vore

udtalelser handlet ud fra socialistiske

synspunkter og vi handler ret ved frem-

deles at føle os som vogtere for retten ogsom beskyttere for de mindretal, der er

blevet tilbage på hver side af grænsen.De to socialdemokratiske partier har

fornylig, den 25. november, fremsat en

fælles-udtalelse, som rettelig bør være af-

slutningen på diskussionen om den

grænse-afgørelse, der er truffet.

Den nye grænse er en kendsgerning,og som sådan kan begge anerkende den.

Det rette standpunkt er det, der har fun-

det udtryk: Fælles forsvar for denne

grænse fra de to socialdemokratiske par-

tiers side.

Gives der fra nogen af siderne mere

eller mindre tilslutning til de chauvini-

stiske råb om flytning, befordrer man

blot den chauvinistiske larm på den an-

den side og bidrager til vedligeholdelsenaf en uro, der kun kan forvolde ulykkeeller skade i det fremtidige forhold.

Hvad vi derimod bør omfatte med na-

turlig interesse, er mindretallenes stil-

ling. Det danske Socialdemokrati vil

ikke tåle noget overgreb overfor det ty-ske mindretal. Vi har medvirket til sik-

ring af dette mindretals kulturelle ret, og

vi vil fortsat hellige denne sag vor op-

mærksomhed.

Vi føler os overbevist om, at vort ty-ske broderparti vil handle på samme

måde i forholdet til det danske mindre-

tal.

Vore partier har iværksat en under-

søgelse af, hvad der er tilvejebragt til sik-

ring af mindretallenes kultur, og vi er

enige om, at der skal sikres mindretal-

lene på begge sider af grænsen lige kul-

turelle rettigheder, samme frihed til at

værne om modersproget og iøvrigt alle

rettigheder der tilkommer statsborgere i

det pågældende land«.

Uddrag af det socialdemokratiske landdagsmed-lem Bartels' tale i den preussiske landdag i anled-

ning af overenskomsten i Flensborg november

1923. Talen er her gengivet efter Vorwärts den 27.

januar 1924. I en senere tale erklærede den social-

demokratiske statsminister Braun sig enig med

Bartels.

Socialdemokratiets stilling til det nord-

Slesvigske grænsespørgsmål er bekendt.

Mit parti har bekæmpet afstemnings-

40 Litteraturliste

måden i Slesvig, og anser den dag i dag

.afstemningen for at være en uret. Ogsågrænsedragningen har vi kaldt uretfær-

dig. Thi tyske dele er p.g.a. denne græn-

sedragning blevet bragt under dansk

overhøjhed. Det er det standpunkt som

socialdemokratiet har indtaget ved af-

stemningen og den grundindstilling, detogså har i dag og anser som berettiget.Men der findes kredse i Danmark, somikke synes at grænsen er trukket sydligtnok, og i Tyskland findes der kredse som

holder fast ved den gamle grænse fra

1864. Vi afviser begge strømninger, for-

di begge synspunkter ikke tjener for-

ståelsen mellem Tyskland og Danmark.

Den tysknationale påstand om en af-tale mellem det tyske og det danske so-

cialdemokrati passer ikke. I den af den

samlede partipresse offentliggjorte af-

tale står beklageligvis ordet »aftalt«. Men

man kan ikke tale om nogen aftale, thipga. den anfægtelige folkeafstemning ler

grænsen blevet fastsat ikke aftalt.

sen mellem Danmark og Tyskland be-tegnes i opråbet som »den lovligt gæl-dende grænserr; der står ikke nogeti

\

-

Litteraturliste

Andersen, Dorrit: Rådsbevaegelsenii

Nordslesvig 1918-20, i: Sønderjyske

árbøger 1972 s. 147-185.

Beier, Gerhard: Marx, Engels, Lasalle

og den tysk-danske konflikt 1848 og

1864, i: Vores egne vinduer (artikler fraGrenzfriedenshefte) Flensborg 1967,' s.

134-163. 1

Callesen, Gerd: Die Schleswig-Frage in

den Beziehungen zwischen dänischer

und deutscher Sozialdemokratie von

1912 bis 1924. Ein Beitrag zum sozi -

demokratischen Internationalism s,

råbet om at den anerkendes som »ret-

færdig«.Der står heller ikke noget om at

det er den retmæssige grænse. Der er

kun tale om en anerkendelse af en kends-

gerning. I lovens forstand er dette græn-

sen, rigsdagen har, som den lovgivendemagt, sanktio'neret den. Det der står i

dette opråb fra de to socialdemokra-

tiske partier er altså ikke andet end en

anerkendelse af givne kendsgerninger.

Uddrag af brev fra J. P. Nielsen i begyndelsen af

maj 1924 til flensborgske socialdemokrater. Gen-

nemslag i Socialdemokratiets arkiv (ABA)

For første gang har jeg i Sønderborgmødt opposition, som udtrykte sin util-

fredshed med min meget tyskvenligepolitik på valgdagen, ved at mange

hundrede ikke stemte på mig, men påandre socialdemokratiske kandidater.

Partifælle H. Jensen behøver bare at

tænke på hvad borgmester Jacobsen i

Sønderborg sagde til ham: »J. P. Niel-

sen bliver taget ved næsen af partifæl-leme fra Flensborg, for i Flensborg hed-

der det altid »den fastsatte« men »uret-

færdige« grænse og den »foreløbige«ord-

Åbenrå 1970 (heri findes udførlige lit-

teraturhenvisninger).

Fluger, Hans: Den danska arbetarrörel-

sen, i: Arbetets söner bd. 5, s. 380-406,

Stockholm 1967.

Hansen, Michael Seidelin: J. P. Sundbo

og Vestjyllands Social-Demokrat 1898

til 1920 (speciale) København 1973.

Huhle, Robert: Vi var hverken danske

eller tyske arbejdere i Nordslesvig om-

kring 1920, i: Aktuelt 15. juni 1960.

sen heroppe spørgsmål;for løst og er«

*

derfor altid i et frygteliuiklammerimedchauvinisterne«.

'

Spørgsmålet er jo ridt, om dansker-

agitationens resultat “Flensborgikkekan føres tilbage på d' 'snæversynedepolitik, som i Flenst er blevet førtoverfor mindretallet. Ogrom det ikke net-

op er arbejderbevægels s uklare hold-

ning overfor denne p _

'

som måtte

medføre et nederlagfor arbejder-

1

bevægelsen.

Jeg forstår derfor mi et godt, at det

danske parti »pga for rede politiskeforhold« har afsláet atlsende talere til'

Flensborg. Desuden - h 'ad har partifæl-lerne i Flensborg gjort o: erfor denne un-

dertrykkelsespolitik?I

partifællemeikke i altfor lang tid se

v

i chauvinisti-ske farvande? Jeg tænk ,

her på skrive-

rierne i Flensburger Qolkszeitung,på.Heimatbund [den ty' e grænsefor-

ening] og på samarbejr

med kapitali-sterne og chauvinisternqå

i:

k

l1r

i1

1

,.

Nielsen, Frede: Den nodelesvigskear-

bejderbevægelse 1920- 950, i: Nord-slesvig efter genfore gen, Åbenrå'

1951.'

iNielsen, Frede: Fra Udmark til For-

post. Den sønderjyske árbejderbevægel-ses Historie, Købeth 1938.

Nielsen, Jette Røddich':lLDetdanske so-

cialdemokratis politik Sønderjylland1920-29 (speciale), Årh,s 1971.“

iSørensen, H. E.: Græn$ndrages. Søn-

derjylland 1918-1920, Skærbæk1972.

l'

\

i

|1

iii' \'å ,

m .,

callesen socialdemokratiet og_internationalismen

Presentations & Public Speaking