børn- og ungesundhedsprofil · børn- og ungesundhedsprofil 2017 svendborg kommune...

Børn- og Ungesundhedsprofil

2017

En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune

Børn- og ungesundhedsprofil 2017Svendborg KommuneSundhedssekretariatetSvinget 145700 Svendborg

RedaktionLouise KnudsenGrete Skøtt PedersenJulie Stenvang PedersenAnne Højmark Jensen

Layout & sats/Grafi sk tilrettelæggelseGrafisk afdeling, Svendborg Kommune

TrykTrykteam Svendborg

Børn- og ungesundhedsprofilen er gennemført på skolesundhed.dk.

INDHOLD

0506

10

16

31

38

49

Indledning

Resume

Metode

Trivsel og mental sundhed

Mad og måltider

Fysisk aktivitet og fritidsinteresser

Alkohol

Dataindsamling 10Undersøgelsesdesign 11Deskriptive opgørelser 11Deltagelse og svarprocent 12Baggrundsdata 13

Trivsel 16Sociale relationer 19Ensomhed 22Mobning 25Skoletrivsel 27

Madglæde 31Måltidsvaner 32Madvaner 33

Selvvurderet fysisk form 39Aktivitetsniveau i hverdagen 40Aktiv transport 42Fysisk aktivitet i fritiden 44

INDHOLDSFORTEGNELSE4

55

62

68

77

78

Rygning og andre euforiserende stoffer

Krop og seksualitet

Øvrig sundhedsadfærd

Afrunding

Referencer

Seksuel debut 62Kropsopfattelse 65

Rygning 55Vandpibe, e-cigaretter og snus 57Andre euforiserende stoffer 59

Tandbørstning 68Håndhygiejne 70Symptomer i hverdagen 71Vaccinationer 72Søvn 74

Svendborg Kommune har en vision om det gode liv for alle borgere, som understøttes af kommunens sundhedspolitik fra 2016. Af sundhedspolitikken fremgår det blandt andet, at Svendborg Kommune lægger særligt vægt på, at børn og unge får de bed-ste forudsætninger for at skabe sig en god og sund livsstil, da gode vaner grundlægges tidligt i livet1.

Ifølge Sundhedsloven skal kommunerne bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilvæ-relse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges sådan, at der dels ydes en generel forebyggende og sund-hedsfremmende indsats, der retter sig mod alle børn, og dels ydes en individuel tilgang, der tager hensyn til børn med særlige behov2.

I Svendborg Kommune er der en række indsatser, der støtter op om børn og unges sundhed, herunder blandt andet idrætspolitikken, mad- og måltids-politikken, tandplejens og sundhedsplejens tilbud, idrætsskoler, Sund Sex Skolen, Pædagogisk Psy-kologisk Rådgivning og LOMA (Lokal Mad), hvor elever laver sund mad til hinanden. Derudover blev Svendborgprojektet i 2016 udvidet med ”Aktive børn i dagtilbud”, der har fokus på krop og bevægelse.

I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil ”Hvordan har du det?” for voksne med en trivsels- og sundheds-undersøgelse for folkeskolernes 5., 7. og 9. klasser. Formålet med dette supplement er at få et billede af børnenes og de unges trivsel og sundhedstilstand, for derved at kunne målrette kommunens indsatser yderligere.

For fortsat at følge udviklingen på området er nuvæ-rende trivsels- og sundhedsundersøgelse for børn og unge blevet gennemført. Til forskel fra de to tidligere undersøgelser, er denne undersøgelse foretaget ved hjælp af skolesundhed.dk. Det er et fælles kommu-nalt system, udviklet af Institut for Folkesundhed,

danske kommuner, forskere og fagfolk inden for børnesundhed. Der er på nuværende tidspunkt 56 kommuner, som benytter sig af skolesundhed.dk. Med skolesundhed.dk er der mulighed for at lave sammenligninger på tværs af kommunerne og et samlet gennemsnit for de deltagende kommuner, såkaldt landsgennemsnit. Metoden er yderligere beskrevet i kapitlet ”Metode”.

Undersøgelsen blev sendt elektronisk i maj 2017 til i alt 1641 elever fordelt på 5., 7. og 8. klassetrin. Heraf svarede 1291 elever på undersøgelsen. Dette er en svarprocent på 79. Undersøgelsen betegnes ”Børn- og Ungesundhedsprofil 2017”, hvor de tidligere under-søgelser fra 2010 og 2013 blev betegnet Elevernes Trivsel og Sundhed, ETOS.

Resultaterne af trivsels- og sundhedsundersøgelsen kan bruges som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk samt elever og forældre. Rapporten kan også bruges som et opslagsværk for alle fagprofessionelle med tilknytning til børne- og ungeområdet. Fremad-rettet kan undersøgelsen blandt andet anvendes til at understøtte tværfaglige indsatser på både gruppe-, klasse- og skoleniveau samt til opsporing af elever med særlige behov.

Indledning

INDLEDNING 5

Børn og unge er blevet spurgt om syv forskellige temaer:

Trivsel og mental sundhed Mad og måltider Fysisk aktivitet og fritid Alkohol Rygning og andre euforiserende stoffer Krop og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd

RESUME6

Helt overordnet viser resultaterne fra undersøgel-sen, at der er positiv sundhedsadfærd og god trivsel blandt børn og unge repræsenteret ved 5., 7. og 8. klasser på Svendborg Kommunes folkeskoler.

95% af alle de adspurgte elever trives både i skolen, derhjemme og med vennerne i fritiden. Hovedparten af alle de adspurgte elever er ligeledes næsten altid eller for det meste glade for at gå i skole (74%), og langt størstedelen af eleverne oplever, at de er en del af fællesskabet (88%). Det ser generelt ud til, at der er en lidt højere selvrapporteret trivsel blandt drenge end blandt piger. Denne tendens går igen i alle tre undersøgelser (2010, 2013, 2017). Herunder skal det nævnes, at der ses en stigning i andelen af børn og unge, der angiver, at de af og til føler sig ensomme, og herunder er det oftere pigerne end drengene på tværs af alle tre klassetrin.

I forhold til sundhedsadfærd ses der for nogle para-metre en positiv udvikling fra 2010 til 2017. Der ses eks. en lavere andel elever i 7. klasser, som har prøvet at ryge cigaretter fra 2013 til 2017. Blandt piger og drenge i 7. klasse, er der desuden sket et lille fald i an-delen, der har haft deres seksuelle debut fra 2010 til 2017. I forhold til landsgennemsnittet ses der i Svend-borg en større andel af børn og unge, der bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige, hver dag eller flere gange om dagen, hvilket også er en positiv udvikling over årene. Andelen af børn og unge der spiser frugt og grønt er tilsvarende steget fra 2010 til 2017. Deri-mod ses det, at andelen af unge i 7. og 8. klasse der i 2017 angiver, at de drikker alkohol, er en smule højere end det der rapporteres på landsplan. Resultaterne indikerer dog generelt et mere eller mindre uændret alkoholforbrug blandt unge.

Resume

I det følgende er resultaterne sammenfattet under syv udvalgte temaer: Trivsel og mental sundhed, Mad og måltider, Fysisk aktivitet og fritidsinteres-ser, Alkohol, Rygning og andre euforiserende stoffer, Krop og seksualitet samt Øvrig sundhedsadfærd. Spørgsmål vedrørende alkohol, rygning og brug af andre euforiserende stoffer samt krop og seksua-litet er kun stillet til 7. og 8. klasserne. Resultaterne sammenholdes desuden med de to foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, der hvor data er sammenlignelige.

TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED95% af alle elever trives både i skolen, derhjemme og med vennerne/i fritiden hvilket er tilsvarende landsgennemsnittet. En større andel drenge end piger rapporterer, at de har det meget godt, mens en større andel piger end drenge rapporterer, at de har det rimeligt godt. Samme tendens blev observeret i 2013. Omkring hver tiende elev angiver, at de ikke har det så godt eller slet ikke godt i skolen. Det sam-me gælder for ca. 4% derhjemme og ca. 5% med vennerne/i fritiden. 16% af alle elever oplever, at de tit har for meget at se til, og den andel er stigende med stigende klassetrin.

Tre ud af fire af alle elever (76%) har flere venner eller veninder at tale med, når noget gør dem kede af det eller går dem på. De resterende elever har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med.

Andelen af piger i 5. klasse, som angiver, at de har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med, er større end andelen af piger i 7. og 8. klasse.

68% af eleverne i undersøgelsen angiver, at de ikke føler sig ensomme, hvilket er mindre end landsgen-nemsnittet (75%). En tredjedel af eleverne angiver, at de af og til eller ofte/meget ofte føler sig ensom-me. Andelen af piger (38%), der af og til føler sig ensomme, er større end andelen af drenge (20%).

Mens 89% af alle elever angiver, at de ikke har

mobbet andre indenfor de seneste to måneder, er 83% heller ikke selv blevet mobbet i skolen. Knap hver femte elev er blevet mobbet. 74% angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, mens hver femte elev nogle gange, sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Hovedparten (88%) af alle eleverne oplever, at de er en del af klassens fællesskab.

MAD OG MÅLTIDERSamlet set spiser 48% af pigerne og 42% af dren-gene i 5., 7. og 8. klasse frugt og grønt hver dag. Den samlede andel af elever der spiser frugt og grønt hver dag er steget fra 39% i 2010 til 49% i 2017. Besvarelserne viser desuden, at 80% af eleverne i 5., 7. og 8. klasse spiser frokost hver dag i skolen, svarende til landsgennemsnittet. Herunder er der en markant større andel elever i 5. klasse (89%) end elever i 7.-8. klasse (76%), som altid spiser frokost. Størstedelen af alle eleverne (72%) har selv mad-pakke med, 23% køber mad på skolen, mens de resterende køber mad uden for skolen, tager hjem og spiser eller undlader at spise. Andelen af elever der drikker mælk, er faldet sammenlignet med fore-gående undersøgelser fra 2010 og 2013. En lille andel af eleverne (2%) angiver, at de drikker energidrik.

FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSERSeks ud af ti af alle elever (59%) anvender aktiv transport 5 gange ugentligt, hvilket er 3% højere end landsgennemsnittet. Omkring hver femte elev anvender ikke aktiv transport i løbet af en uge. 26% af alle elever angiver, at de bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er højere end landsgennemsnittet (21%). Andelen falder med stigende klassetrin. 63% af alle elever vurderer deres fysiske form til at være god, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Med sti-gende klassetrin vurderer en større andel af elever-

RESUME 7

RESUME8

ne at være i dårlig fysisk form, uafhængigt af køn.

67% af alle elever går til sport en gang om ugen eller mere, heraf er størstedelen drenge. Både hos piger og drenge går størstedelen (ca. 40%) til træning eller aktivitet i en forening 2-5 gange om ugen. Der ses en større andel drenge, som dagligt går til en aktivitet (28%) sammenlignet med pigerne (13%). Omkring hver tiende elev foretrækker stillesiddende aktiviteter.

ALKOHOLUndersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke alkohol, er lidt højere end landsgen-nemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8.klas-se (fra 40 til 54%). En tredjedel af dem der drikker alkohol (31%), drikker én gang om måneden eller sjældnere, mens 13% drikker alkohol to-fire gange om måneden. Andelen af elever der har prøvet at være fulde, stiger med alderen. Således har 38% af eleverne i 7. klasse og 47% i 8. klasse prøvet at være fulde. Debutalderen for fuldskab er for størstedelen af eleverne (78%) mellem 14 og 15 år.

Mere end hver tredje (36%) har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Det er på niveau med landsgennemsnittet (33%). Herunder er der en lidt højere andel drenge, som angiver at have drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed end piger. 30% af eleverne svarer, at de ikke drikker, fordi de ikke må for deres forældre. 22% af eleverne i 7. klasse svarer, at de gerne må drikke alkohol for deres forældre, mens det gælder for 49% af eleverne i 8. klasse.

RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER13% af alle elever i 7. og 8. klasse angiver, at de enten har prøvet at ryge cigaretter, tidligere har røget eller ryger jævnligt/dagligt. 5% af alle elever i 7. klasse

og 11% af alle elever i 8. klasse angiver, at de alene har prøvet at ryge. Cirka 2% af eleverne angiver, at de ryger dagligt. Sammenlignet med resultaterne fra 2013 er der sket et fald i andelen af elever i 7. klasse, som har prøvet at ryge fra ca. 13% til 5% i 2017. Alderen for rygestart er for de fleste elever i 7. og 8. klasse 13-14 år (60%).

I forhold til brugen af e-cigaretter, vandpibe og snus, har 9% af eleverne prøvet at ryge e-cigaretter, 6% har prøvet at ryge vandpibe og 4% har prøvet at bruge snus. Herunder er der ingen nævneværdige kønsforskelle.

En lille andel (4%) af eleverne i 7. og 8. klasse har desuden prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, heraf er størstedelen drenge (68%). Ud af denne lille andel (4%) angiver størstedelen af dem at have røget 0-2 gange indenfor de seneste 30 dage. Eleverne var 14-15 år, da de prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk for første gang. 99% af alle eleverne i 7. og 8. klasse har ikke prøvet andre euforiserende stoffer end hash, marihuana, pot eller skunk.

KROP OG SEKSUALITETUndersøgelsen viser, at 7% af alle eleverne i 7. og 8. klasse har haft deres seksuelle debut, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (ca. 6%). Opdelt på klassetrin svarer det til 3% af eleverne i 7. klasse og 12% af eleverne i 8. klasse. Sammenlignet med landsgennemsnittet, ses der en større andel af eleverne i Svendborg, som er 15 år eller ældre (31 vs. 15%) ved deres seksuelle debut. Næsten alle elever angiver (95%), at de beskytter sig med enten én eller flere former for prævention (kondom, p-piller mv.).

Andelen af elever der synes deres krop er passende (hverken for tyk eller tynd), er lig med landsgennem-snittet på 60%. Der ses et fald i den andel der synes deres krop er passende med stigende klassetrin.

Andelen af piger der synes deres krop er for tyk, stiger også med alderen, fra 29% i 5. klasse til 40% i 8. klasse. Derimod er andelen af drenge, der synes deres krop er for tynd stigende fra 10% i 5. klasse til 20% i 8. klasse.

Undersøgelsen viser desuden, at pigerne bruger en større del af deres tid på at tænke på krop, vægt, kost og motion, end drengene.

ØVRIG SUNDHEDSADFÆRDHovedparten af alle elever i 5., 7. og 8. klasse (85%) børster tænder mindst to gange dagligt. Dette har ligget stabilt siden 2010. Generelt rapporterer en større andel af pigerne, at de børste tænder flere gange om dagen, på tværs af klassetrin. Der ses et fald i andelen der børster tænder flere gange dag-ligt med stigende klassetrin.

I forhold til hygiejne viser undersøgelsen, at næsten alle (99%) elever vasker hænder efter toiletbesøg, mens 80% vasker hænder før de laver mad, og halv-delen vasker hænder inden de spiser.

Elever i 7. og 8. klasse er blevet stillet spørgsmål om forekomsten af en række symptomer i hverdagen. 17% af pigerne oplever at have hovedpine flere gange ugentligt, mens det er 13% af drengene. For drengenes vedkommende ligger andelen på samme niveau som i 2013, mens der for pigerne er sket en stigning fra 12% til 17%. Andelen af piger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er henholdsvis 4% og 7%, svarende til niveau-et i 2013. Siden 2013 er der desuden sket en stigning i andelen af drenge, der oplever at være irritabel/dårligt humør mere end en gang om ugen fra 9 til 17% i 2017. For pigerne ligger andelen på 20%, sam-me niveau som i 2013.

Over halvdelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%), er blevet vaccineret mod livmoderkræft, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (69%).

70% af eleverne i 5. klasse og 64% af eleverne i 7. og 8. klasse sover det antal timer, som Sundhedsstyrel-sen anbefaler. I forhold til søvnkvalitet er andelen af drenge, der aldrig sover dårligt eller uroligt større end andelen af piger (27% vs. 16%). Omkring hver femte elev sover dårligt eller uroligt ca. en gang om ugen.

RESUME 9

METODE10

Følgende afsnit beskriver metoden for undersøgel-sen. Afsnittet er ikke afgørende for forståelsen af undersøgelsens resultater, og kan derfor springes over. Resultaterne præsenteres fra kapitlet ”Trivsel og mental sundhed”.

Formålet med undersøgelsen er at give information om børn og unges aktuelle helbred, sundhedsad-færd og trivsel. Denne viden kan ligge til grund for fremadrettet prioritering og målretning af indsatser for børn og unge i Svendborg Kommune. Under-søgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor data indsamles med 3-4 års intervaller.

DataindsamlingSvendborg Kommunes Børn- og Ungesundheds-profil 2017 er gennemført som to internetbaserede spørgeskemaundersøgelser: En til 5. klasse og en til 7. og 8. klasse. De er gennemført i perioden 1. maj 2017- 7. juni 2017. I undersøgelsen er der spurgt ind til

en række temaer omhandlende elevernes baggrund og deres mentale, sociale og fysiske sundhed. Ele-verne har selv udfyldt spørgeskemaerne frivilligt og anonymt. Eleverne blev informeret om, at det var til-ladt at undlade at besvare spørgsmål, hvis de mente spørgsmålene var for personlige. Antallet af respon-denter på de enkelte spørgsmål kan derfor variere, og det gældende antal besvarelser for det enkelte spørgsmål, er derfor angivet i billedteksten (n = x). Data fra undersøgelsen præsenteres i nærværende rapport, illustreret ved grafer, som sammenholdes med data på landsplan og med data fra foregående undersøgelser, hvor det har været muligt. Data er opgjort på køn og/eller klassetrin, der hvor det vur-deres at give mening. For læsevenlighedens skyld er akseværdierne på graferne sat efter de værdier, der vurderes at give det mest retvisende billede af forskellene mellem grupperne.

Landsgennemsnittet er baseret på besvarelser fra 56 andre danske kommuner, som ligeledes har

Metode

benyttet skolesundhed.dk til at foretage sundheds-profilundersøgelser. Sammenligningsgrundlaget er således de øvrige 56 kommuner som en indikator for landsgennemsnittet. For læsevenlighedens skyld refereres der til landsgennemsnit ved de deltagen-de kommuner igennem rapporten.

Alle kønsopdelte resultater er for pigernes ved-kommende afbilledet med rød og med angivelse af symbolet

18

Kvaliteten af relationen og kommunikation med forældre er vigtige for børn og unges trivsel både hjemme, i skolen og i andre sociale sammenhænge. Den har både betydning for udviklingen af gode relationer til venner, og for risikoen for udvikling af følelsesmæssige problemer senere i livet5. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at have nogen voksne at tale med, når noget går dem på eller gør dem kede af det. Figur 9 viser, at størstedelen af alle elever (77%) oplever at have flere voksne at tale med, når de er kede af det, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 78%. Samtidig kan man se, at andelen af elever, der har flere voksne at tale med falder med stigende klassetrin. Figur 10a-b viser, at når data bliver opgjort på køn og klassetrin er der på tværs af klassetrin en større andel drenge end piger, som oplever at have flere voksne at tale med.

67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Landsplan2017

Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig

ked af det? ♀

Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen

78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%


Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det?

♂


Figur 8b: Oversigt over drenge (n=660) fordelt på om de har nogen venner/veninder at tale med noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=24662)

Figur 8a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på om det har venner/veninder at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12379)

, mens alle resultater for drengenes vedkommende er afbilledet med blå og med angivel-se af symbolet

18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



♂




.

UndersøgelsesdesignBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017 er en tvær-snitsundersøgelse, der giver et nutidigt øjebliksbil-lede af elevernes sundhed og trivsel. En tværsnits-undersøgelse kan påvise sammenhænge, men ikke fastslå årsagssammenhænge. Sammenligninger mellem de tidligere undersøgelser i 2010 og 2013 kan sige noget om udviklingen over årene i forhold til eksempelvis antallet af rygere, men giver ikke mu-lighed for at analysere de bagvedliggende årsager. Der kan være strukturelle ændringer og særlige tiltag, både på landsplan og kommuneniveau, som kan være med til at forklare udviklingen.

Alle skolerne i Svendborg Kommune er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, og der blev lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start har skolerne modtaget et link og vejledning til, hvordan spørgeskemaerne skulle udfyldes. Eleverne fik adgang til spørgeskemaet ved brug af et UNI- Login, og spørgeskemaerne var åbne for besvarelse i 38 dage på skolesundhed.dk.

Spørgeskemaet er udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner, forskere og fagfolk indenfor børnesundhed, samt Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Undersøgelsen giver et overblik over sundhed og trivsel på individ-, klasse-, skole- og

kommuneniveau. Formålet med spørgeskemaet er at få besvarelser, der kan anvendes i det praktiske forebyggende arbejde, samt at skabe dialog mellem faggrupper, forældre, børn og unge.

Målgruppen er valgt på baggrund af den landsdæk-kende skolebørns-undersøgelse, som dækker 5., 7. og 9. klassetrin. Da denne dataindsamling desværre lå oveni 9. klassernes afgangsprøver, var det ikke muligt for skolerne at afsætte tid i 9. klasserne til at besvare spørgeskemaet. Derfor blev 8. klasserne inviteret til at deltage i stedet. Besvarelser fra 9. klasse er således kun gældende for undersøgelser-ne i 2010 og 2013, mens besvarelser fra 8. klasse kun er gældende for 2017

Spørgeskemaerne til elever i 5. klasse er begrænset i forhold til spørgeskemaerne til 7. og 8. klasse, og rummer derfor ikke spørgsmål til forekomsten af en række symptomer (mavepine, hovedpine, ryg og nakkesmerter), kroppens udvikling og seksualitet, alkohol, rygning og rusmidler.

Deskriptive opgørelserDer er udelukkende benyttet deskriptive opgørelser til at sammenligne procentforskelle både mellem grupper indenfor og på tværs af klassetrinene. Der er ikke foretaget formelle statistiske tests til at underbygge forskellene. Fortolkningen af resulta-terne skal tages med forbehold for den deskriptive metode, som er sensitiv overfor få antal besva-relser. I de tilfælde skal man være varsom med at drage konklusioner på baggrund af data. Der er ikke lavet krydstabulering af data, hvor man ser på om undergrupper af børn og unge er afhængig af flere variable (eks. antal rygere der også drikker over 5 genstande om ugen), hvilket kan være relevant i forhold til at udvælge målgrupper for fremtidige sundhedsindsatser eller tiltag.

METODE 11

METODE12

Deltagelse og svarprocentI alt blev 13 folkeskoler i Svendborg Kommune inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgel-sen, heraf valgte alle 13 at deltage. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 1.641 elever fordelt på 5., 7. og 8. klasse og 1.291 besvarelser blev gennemført på skolesundhed.dk. Det samlede antal besvarelser

sammenlignet med tidligere undersøgelser i 2010 og 2013 fremgår i tabel 1. Det skal dog bemærkes, at undersøgelserne fra 2010 og 2013 inkluderede både folkeskoler og friskoler, mens Børne- og Unge Sundhedsprofilen 2017 kun omfatter kommunens folkeskoler.

Antallet af gennemførte besvarelser er meget til-fredsstillende. På trods af at flere skoler var inviteret til at deltage i undersøgelsen 2010 (27 skoler) og 2013 (18 skoler), er der i undersøgelsen fra 2017 et højre antal gennemførte besvarelser, og dermed en samlet højere svarprocent. Ud af 1.641 potentielle besva-

relser (antal elever), har vi modtaget 1.291, hvilket giver en samlet svarprocent på 79. Det er en stigning sammenlignet med foregående undersøgelser i 2010 (65,5%) og 2013 (74,0 %). Svarprocenten for de enkel-te klassetrin fremgår af tabel 2.

Tabel 1: Oversigt over besvarelser fra foregående undersøgelser i 2010 og 2013, samt Børn- og unge sundhedsprofil 2017*Besvarelser fra 9. klasse er gældende for 2010 og 2013, besvarelser fra 8. klasse er glædende for 2017

Tabel 2: Svarprocenten på klassetrin, blandt de inviterede skoler

5. klasse 522 (41) 454 (30) 458 (35)

7. klasse 368 (29) 588 (39) 433 (34)

8./9. klasse* 382 (30) 467 (31) 400 (31)

Total 1272 (100) 1509 (100) 1291 (100)

Klassetrin Antal besvarelser 2010 Antal besvarelser 2013 Antal besvarelser 2017 n (%) n (%) n (%)

5. klasse 548 458 84 %

7. klasse 562 433 77 %

8. klasse 531 400 75 %

Total 1641 1291 79%

Klassetrin Antal elever på de Antal besvarelser Svarprocent for inviterede klassetrin klassetrin

METODE 13

Tabel 3: Kønsfordeling i henholdsvis foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, Børn- og unge sundhedsprofil 2017 og landsplan 2017

Drenge 590 (46) 578 (48) 671 (51,7) 13596 (50)

Piger 682 (54) 631 (52) 624 (48,3) 13596 (50)

Total 1272 (100) 1209 (100) 1291 (100) 27192 (100)

Køn 2010 n (%) 2013 n (%) 2017 n (%) Landsplan 2017 n (%)

1 Baseret på besvarelser fra 56 deltagerkommuner på skolesundhed.dk

Svarprocenten fordelt på klassetrin er meget tilfredsstillende. Alle skoler har gjort et godt stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, på trods af undersøgelsen lå i eksamensperioden (i maj måned). En høj svarprocent er vigtig for at opnå et repræsen-tativt billede af elevernes sundhed og trivsel.

BaggrundsdataHelbreds- og sundhedsadfærd er køns- og aldersspe-cifik3. Resultaterne er derfor opdelt efter klassetrin som indikator for alder, og køn i de tilfælde, hvor der er nævneværdige forskelle.

KØNI Tabel 3 sammenholdes kønsfordelingen blandt besvarelser for 2010, 2013 og 2017. I forhold til 2010 og 2013 er der en procentvis højere andel besvarelser blandt drenge end piger. Fordelin-gen af piger og drenge ligger dog meget tæt op ad besvarelserne på landsplan (tabel 3).

ALDERI danske folkeskoler er elever i 5., 7. og 8. klasse primært 12, 14 og 15 år1 . I undersøgelsen anvendes klassetrin som indikator for alder, da det repræ-senterer en ensartet aldersgruppe, samt en række

METODE14

fælles vilkår i elevernes dagligdag i både fritids- og skolesammenhæng.

FAMILIEFORHOLDFor at få et indblik i elevernes baggrund er de blevet spurgt om, hvem de bor sammen med. Figur 1 viser, at fordelingen af forskellige familiedannelser i Svendborg Kommune, er på nogenlunde samme niveau som på landsplan.På baggrund af besvarelserne kan eleverne inddeles ind i tre kategorier af familieformer: Den traditio-nelle (med mor og far), eneforsørger-familie (med én

forældre eller skiftevis mellem forældrene) og an-dre familieformer (plejefamilie, anden familie, mv.). Mens 63% af alle elever kommer fra en traditionel familie med begge forældre, kommer 33% fra en eneforsørger-familie og 3% fra andre familietyper.

HERKOMSTFigur 2 viser fordelingen af eleven og forældrenes fødeland. Hos 77% af alle eleverne er forældre og barnet selv født i Danmark, mens 7% af alle elever-ne er født i udlandet.

Figur 1: Oversigt over hvem eleverne bor sammen med (n=1286), sammenholdt med landsplan (n=24377)

11

Figur 1: Oversigt over hvem eleverne bor sammen med (n=1286), sammenholdt med landsplan (n=24377)

På baggrund af besvarelserne kan eleverne inddeles ind i tre kategorier af familieformer: den traditionelle (med mor og far), eneforsørger-familie (Med én forældre eller skiftevis mellem forældrene) og andre familieformer (plejefamilie, anden familie, mv.). Mens 63% af alle elever kommer fra en traditionel familie med begge forældre, kommer 33% fra en eneforsørger-familie og 3% fra andre familietyper.

HERKOMST Figur 2 viser fordelingen af eleven og forældrenes fødeland. Hos 77% af alle eleverne er forældre og barnet selv født i Danmark, mens 7% af alle eleverne er født i udlandet. Hos de resterende elever er enten en af/eller begge forældre født i udlandet.

63%

8%

14%

2%

8%

1%

2%

1%

67%

8%

13%

2%

7%

1%

1%

1%

0% 20% 40% 60% 80%

Jeg bor hos min mor og far - som bor sammen

Skiftevis hos min far og min mor - lige meget hos dem begge

Skiftevis hos min far og min mor - mest hos min mor

Skiftevis hos min far og min mor - mest hos min far

Kun hos min mor

Kun hos min far

Mest hos en plejefamilie eller en anden familie

Andet

Landsplan 2017 Svendborg 2017

Hvem bor du sammen med?

Hovedparten af eleverne har dansk som deres pri-mære sprog (92 %), mens 8 % taler et andet sprog end dansk som deres primære.

FORSKELLE I PERSONKARAKTERISTIKA I NUVÆRENDE OG TIDLIGERE UNDERSØGELSERDer er sket en udvikling i andelen af drenge, der har valgt at deltage i undersøgelsen (52%), sammen-lignet med 2010 (46%) og 2013 (48%). Samtidig er der sket et fald i andelen af elever, der bor i en ”traditionel” familieform (sammen med begge forældre), fra 67% i 2010 og 2013 til 64% i 2017. Der er endvidere sket en stigning fra 18% i 2010 til 23% i 2017 i andelen af elever der enten selv, eller

har en eller begge forældre, der er født i et andet land end Danmark. Dette kan både være som følge af en generel tendens i antallet af delefamilier, og flere af anden etnisk herkomst, men kan også være et udtryk for, at elevsammensætningen på kommunale folkeskoler er en smule anderledes end elevsammensætningen på de frie skoler, som ikke er repræsenteret i denne undersøgelse. Generelt er de overordnede karakteristika af eleverne mere eller mindre i overensstemmelse med de to foregå-ende undersøgelser, og ud fra sammenligninger med landsgennemsnittet for de andre 56 kommuner, så anses nuværende undersøgelse som repræsentativ for børn og unge i Svendborg Kommune.

METODE 15

Figur 2: Oversigt over fødested blandt eleverne (n=1287) samt deres forældre, sammenlignet med landsplan (n=21832)

12

Figur 2: Oversigt over fødested blandt eleverne (n=1287) samt deres forældre, sammenlignet med landsplan (n=21832)

Hovedparten af eleverne har dansk som deres primære sprog (92 %), mens 8 % taler et andet sprog end dansk som deres primære.

FORSKELLE I PERSONKARAKTERISTIKA I NUVÆRENDE OG TIDLIGERE UNDERSØGELSER Der er sket en udvikling i andelen af drenge, der har valgt at deltage i undersøgelsen (52%), sammenlignet med 2010 (46%) og 2013 (48%). Samtidig er der sket et fald i andelen af elever, der bor i en ”traditionel” familieform (sammen med begge forældre), fra 67% i 2010 og 2013 til 64% i 2017. Der er endvidere sket en stigning fra 18% i 2010 til 23% i 2017 i andelen af elever der enten selv, eller har en eller begge forældre, der er født i et andet land end Danmark. Dette kan både være som følge af en generel tendens i antallet af delefamilier, og flere af anden etnisk herkomst, men kan også være et udtryk for, at elevsammensætningen på kommunen folkeskoler er en smule anderledes end elevsammensætningen på de frie skoler, som ikke er repræsenteret i denne undersøgelse. Generelt er de overordnede karakteristika af eleverne mere eller mindre i overensstemmelse med de to foregående undersøgelser, og ud fra sammenligninger med landsgennemsnittet for de andre 56 kommuner, så anses nuværende undersøgelse som repræsentativ for børn og unge i Svendborg Kommune.

7%

15% 15%

77%

6%

17% 15%

77%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Ja, mig selv Ja, min mor Ja, min far Nej

Er du eller dine forældre født i et andet land end Danmark?

Svendborg 2017 Landsplan 2017

Er du eller dine forældre født i et andet land end Danmark?

Trivsel og mental sundhed

TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED16

At fremme mental sundhed, kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at give eleverne bedre læringsforudsætninger og øget chance for at gennemføre uddannelse og reducere sygefravær. Undersøgelsen har spurgt ind til forskellige aspekter af mental sundhed.

TrivselI undersøgelsen har eleverne svaret på, hvordan de har det i deres hverdag, herunder i forhold til skolen,

hjemme og sammen med vennerne/i fritiden gene-relt. Der spørges ikke ind til trivsel på nøjagtig samme måde, som de foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, hvilket gør det vanskeligt at lave en fuldstændig sammenligning.

Når de samme spørgsmål opgøres efter køn, ses en tendens til, at flere drenge end piger har det rigtig godt, i alle sammenhænge jf. figur 4. Den største va-riation mellem kønnene ses i relation til vennerne/i fritiden, med ni procentpoint. Omvendt rapporterer en større andel piger, at de har det rimelig godt i alle

kontekster, mens andelen af både drenge og piger, der rapporterer at de ikke har det så godt i skolen, er nogenlunde ens (10% vs. 12%). Samme tendens blev rapporteret i 2013, hvor en større andel af drenge (49%) end piger (32%) scorerede deres samlede livstilfredshed (trivsel) til at være høj.

Som det fremgår af figur 3, svarer størstedelen af alle elever (90-97%) at de har det godt både i skolen, derhjemme og sammen med deres venner/i fritiden. Generelt er fordelingen tilsvarende i landsgennem-

snittet, hvor hovedparten af eleverne angiver, at have det rigtig godt eller rimelig godt derhjemme, med vennerne og i skolen. Der er ingen nævne- værdige forskelle på tværs af klassetrin.

TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 17

Figur 3: Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt i skolen (Svendborg n=1274, landsplan n =24610), med vennerne/i fritiden (Svendborg n=1256, landsplan n=24359) og derhjemme (Svendborg n=1255, landsplan n=24374), opgjort på klassetrin og sammenholdt med landsplan.

13

Trivsel og mental sundhed Mental sundhed favner bredt. Derfor rummer denne undersøgelse blandt andet spørgsmål om elevernes velbefindende, herunder livsglæde og selvværd, samt deres evne til at håndtere hverdagens pres og være en del af et socialt fællesskab. Derudover er eleverne spurgt ind til overordnet trivsel, skoletrivsel samt oplevelsen af ensomhed, oplevelsen af at have for meget at se til samt mobning.

Trivsel I undersøgelsen har eleverne svaret på, hvordan de har det i deres hverdag, herunder i forhold til skolen, hjemme og sammen med vennerne/i fritiden generelt. Der spørges ikke ind til trivsel på nøjagtig samme måde, som de foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, hvilket gør det vanskeligt at lave en fuldstændig sammenligning.

Figur 3: Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt i skolen (Svendborg n=1274, landsplan n =24610), med vennerne/i fritiden (Svendborg n=1256, landsplan n=24359) og derhjemme (Svendborg n=1255, landsplan n=24374), opgjort på klassetrin og sammenholdt med landsplan.

Som det fremgår af figur 3, svarer størstedelen af alle elever (90-97%) at de har det godt både i skolen, derhjemme og sammen med deres venner/eller i fritiden. Generelt er fordelingen i tilsvarende

90% 91%89% 90%

94% 95% 96% 95% 95%97% 97% 98%

95%97% 97%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

5. K

lass

e

7. K

lass

e

8. k

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Land

spla

n 20

17

5. K

lass

e

7. K

lass

e

8. k

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Land

spla

n 20

17

5. K

lass

e

7. K

lass

e

8. k

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Land

spla

n 20

17

I skolen Med vennerne/i fritiden Derhjemme

Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt

Andelen af elever i 5. klasse der sover de

anbefalede timers søvn hver nat er steget fra 55% i 2013 til 79% i

2017.

Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt


Som noget nyt siden 2013, er eleverne blevet spurgt om de synes, at de har for meget at se til. 16% af ele-verne rapporterer, at de tit oplever de har for meget at se til. Andelen er stigende med alderen, således har 10%, 17% og 22 % af alle elever fra henholdsvis

5., 7. og 8. klasse svaret, at de tit oplever at have for meget at se til. Figur 5 viser, at en større andel af piger end drenge rapporterer at have for meget at se til i 7. og 8. klasse.

Figur 4: Oversigt over hvordan eleverne (n=1275) har det for tiden, i skolen, derhjemme og med vennerne/i fritiden opgjort på køn.

14

landsgennemsnittet, hvor hovedparten af eleverne angiver, at have det rigtig godt eller rimelig godt derhjemme, med vennerne og i skolen. Der er ingen nævneværdige forskelle på tværs af klassetrin.

Når de samme spørgsmål opgøres efter køn, ses en tendens til, at flere drenge end piger har det rigtig godt, i alle sammenhænge, jf. figur 4. Den største variation mellem kønnene ses i relation til vennerne/i fritiden, med ni procentpoint. Omvendt rapporterer en større andel piger, at de har det rimelig godt i alle kontekster, mens andelen af både drenge og piger, der rapporterer at de ikke har det så godt, er nogenlunde ens (10% vs. 12%). Samme tendens blev rapporteret i 2013, hvor en større andel af drenge (49%) end piger (32%) scorerede deres samlede livstilfredshed (trivsel) til at være høj.

Figur 4: Oversigt over hvordan eleverne (n=1275) har det for tiden, i Skolen, derhjemme og med vennerne/i fritiden opgjort på køn.

Som noget nyt siden 2013, er eleverne blevet spurgt om de synes, at de har for meget at se til. 16% af eleverne rapporterer, at de tit oplever de har for meget at se til. Andelen er stigende med alderen, således har 10%, 17%

35%42%

68%71%

61%

70%

53%48%

28% 26%33%

26%

12% 10%4% 3%

6% 4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge

Skolen Derhjemme Med vennerne/ i fritiden

Hverdagstrivsel blandt piger og drenge

Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt eller slet ikke godt

Figur 5: Andel af piger (n=621) og drenge (n=660) i 5., 7. og 8. klasse der oplever de har for meget at se til, opgjort på klassetrin

15

og 22 % af alle elever fra henholdsvis 5., 7. og 8. klasse svaret, at de tit oplever at have for meget at se til. Figur 5 viser, at en større andel af piger end drenge rapporterer at have for meget at se til i 7. og 8. klasse.

Figur 5: Andel af piger (n=621) og drenge (n=660) i 5., 7. og 8. klasse der oplever de har for meget at se til, opgjort på klassetrin

10%

19%

23%

10%

16%

20%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

5. klasse 7. klasse 8. klasse 5. klasse 7. klasse 8. klasse

Piger Drenge

Andel af elever der oplever de tit har for meget at se til Andel af elever der oplever de tit har for meget at se til

Hverdagstrivsel blandt piger og drenge

Elevernes mentale sundhed og trivsel har betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Elever fra 7. og 8. klasse blev spurgt, hvordan de selv synes de klarer sig fagligt i skolen, jf. figur 6. Størstedelen af piger-ne (38%) mener, at det er forskelligt fra fag til fag,

mens størstedelen af drengene (35%) mener, at de klarer sig rigtigt godt i alle fag. Andelen af piger (25-30%) der vurderer, at de klarer sig nogenlunde eller rigtig godt i de fleste fag, er lidt mindre end andelen af drenge (28-35%).

TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 19 16

Elevernes mentale sundhed og trivsel har betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Elever fra 7. og 8. klasse blev spurgt, hvordan de selv synes de klarer sig fagligt i skolen, jf. figur 6. Størstedelen af pigerne (38%) mener, at det er forskelligt fra fag til fag, mens størstedelen af drengene (35%) mener, at de klarer sig rigtigt godt i alle fag. Andelen af piger (25-30 %) der vurderer, at de klarer sig nogenlunde eller rigtig godt i de fleste fag, er lidt mindre end andelen af drenge (28-35 %).

Sociale relationer Støtte fra familie, venner og veninder har stor betydning for børn og unges nuværende og fremtidige sundhed4. I undersøgelsen blev eleverne spurgt om de har nogen venner/veninder at tale med, når noget går dem på eller

38%

30%

25%

5%

31%

35%

28%

5%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Det er forskelligt fra fag til fag

Jeg klarer mig rigtig godt i de fleste fag

Jeg klarer mig nogenlunde i de fleste fag

Jeg klarer mig ikke så godt i de fleste fag

Hvordan synes du selv du klarer dig fagligt i skolen?

Drenge PigerFigur 6: Oversigt over hvordan pigerne (n=407) og drengene (n=400) fra 7. og 8. klasse selv oplever de klarer sig fagligt i skolen

16% af eleverne angiver, at de tit

oplever at have for meget at se til

Figur 6: Oversigt over hvordan pigerne (n=407) og drengene (n=400) fra 7. og 8. klasse selv oplever de klarer sig fagligt i skolen

Sociale relationerStøtte fra familie, venner og veninder har stor be-tydning for børn og unges nuværende og fremtidige sundhed4. I undersøgelsen blev eleverne spurgt om de har nogen venner/veninder at tale med, når noget går dem på eller gør dem kede af det. Spørgsmålet er nyt og kan derfor ikke sammenlignes med data

fra 2010 og 2013. Figur 7 viser, at andelen af elever der oplever, at de har flere venner/veninder at tale med, er større i 7. og 8. klasse end i 5. klasse. Samlet set er andelen af elever, der har flere venner/venin-der at tale med en smule lavere i sammenlignet med landsgennemsnittet. De resterende elever har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med.

Hvordan synes du selv du klarer dig fagligt i skolen?


Figur 8a-b viser, at andelen af piger i 5. klasse, der har flere venner/veninder at tale med, er 13-14 procent-point lavere end piger i 7. og 8. klasse, svarende til

landsgennemsnittet. Denne tendens gør sig ikke gældende for drengene.

17

gør dem kede af det. Spørgsmålet er nyt og kan derfor ikke sammenlignes med data fra 2010 og 2013. Figur 7 viser, at andelen af elever der oplever, at de har flere venner/veninder at tale med, er større i 7. og 8. klasse end i 5. klasse. Samlet set er andelen af elever, der har flere venner/veninder at tale en smule lavere i sammenlignet med landsgennemsnittet.

Figur 8a-b viser, at andelen af piger i 5. klasse, der har flere venner/veninder at tale med, er 13-14 procentpoint lavere end piger i 7. og 8. klasse, svarende til landsgennemsnittet. Denne tendens gør sig ikke gældende for drengene.

73%

79%

78%

76%

80%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel elever der har flere venner/veninder at tale med

Figur 7: Oversigt over andelen af elever (n=1281) der har flere venner/veninder at tale med hvis noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenholdt med landsplan (n=24662)

Figur 8a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på om de har venner/veninder at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12379)

Figur 8b: Oversigt over drenge (n=660) fordelt på om de har nogen venner/veninder at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=24662)

18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



�




18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



�




Figur 7: Oversigt over andelen af elever (n=1281) der har flere venner/veninder at tale med hvis noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenholdt med landsplan (n=24662)


18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



�




18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



�




18


67%

81% 80% 80%

26%16% 18% 17%

6% 4% 2% 3%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%



ked af det? ♀


78% 77% 75%80%

16% 16% 18%13%

6% 7% 7% 6%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%



♂





Andel elever der har flere venner/veninder at tale med

Kvaliteten af relationen og kommunikation med forældre er vigtige for børn og unges trivsel både hjemme, i skolen og i andre sociale sammenhænge. Den har både betydning for udviklingen af gode relationer til venner, og for risikoen for udvikling af følelsesmæssige problemer senere i livet5. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at have nogen voksne at tale med, når noget går dem på eller gør dem kede af det. Figur 9 viser, at størstedelen af alle elever

(77%) oplever at have flere voksne at tale med, når de er kede af det, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 78%. Samtidig kan man se, at andelen af elever, der har flere voksne at tale med falder med stigende klassetrin. Figur 10a-b viser, at når data bliver opgjort på køn og klassetrin er der på tværs af klassetrin en større andel drenge end piger, som oplever at have flere voksne at tale med.


19

Figur 9: Andel af elever (n=1283) der har flere voksne de kan tale med når de er kede af det, sammenlignet med landsplan (n=24686)

73% 75% 71% 74%

20% 16%22% 21%

7% 8% 7% 5%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%


Har du nogen voksen at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det?

♀


87%81%

77% 78%

11% 14% 18% 17%

2% 5% 5% 4%

0%10%

20%30%

40%50%60%

70%80%90%

100%



♂


Figur 10a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på om de har nogen voksen at tale med når de er kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12391)

Figur 10b: Oversigt over drenge (n=660) fordelt på om de har nogen voksen at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12391)

80%

78%

73%

77%

78%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

19


73% 75% 71% 74%

20% 16%22% 21%

7% 8% 7% 5%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%



♀


87%81% 77% 78%

11% 14% 18% 17%

2% 5% 5% 4%

0%10%

20%30%

40%50%60%

70%80%90%

100%



♂




80%

78%

73%

77%

78%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

19


73% 75% 71% 74%

20% 16%22% 21%

7% 8% 7% 5%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%



♀


87%81%

77% 78%

11% 14% 18% 17%

2% 5% 5% 4%

0%10%

20%30%

40%50%60%

70%80%90%

100%



♂




80%

78%

73%

77%

78%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

19


73% 75% 71% 74%

20% 16%22% 21%

7% 8% 7% 5%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%



♀


87%81% 77% 78%

11% 14% 18% 17%

2% 5% 5% 4%

0%10%

20%30%

40%50%60%

70%80%90%

100%



♂




80%

78%

73%

77%

78%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

19


73% 75% 71% 74%

20% 16%22% 21%

7% 8% 7% 5%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%



♀


87%81%

77% 78%

11% 14% 18% 17%

2% 5% 5% 4%

0%10%

20%30%

40%50%60%

70%80%90%

100%



♂




80%

78%

73%

77%

78%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%

5. Klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017






Andel af elever der har flere voksne at tale med


EnsomhedEt vigtigt aspekt af mental sundhed og trivsel er oplevelsen af ensomhed. Ensomhed handler om, at man har meget få eller ingen sociale relationer. Følelsen og oplevelsen af ensomhed kan påvirke elevers trivsel6. Vedvarende og intens følelse af ensomhed kan ikke bare påvirke barnets/den unges nu-og-her trivsel, men kan også være en risikofaktor for sundheds- og adfærdsrelaterede problemer

senere i livet7. I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt om de føler sig ensomme. Størstedelen (68%) svarer, at de ikke føler sig ensomme, imens ca. 1/3 angiver, at de af og til eller tit/meget tit føler sig ensomme. Sammenlignet med landsplan ligger andelen af elever, der føler sig ensomme højere i Svendborg. Fordelt på klassetrin er der færrest elever i 7. klasse, som ikke føler sig ensomme.

Generelt føler pigerne sig mere

ensomme end drengene

Figur 12a-b viser, at pigerne generelt føler sig mere ensomme end drengene. Dette billede gør sig også gældende i undersøgelsen fra 2013. Sammenlignet med 2013 er der en lidt større andel af både drenge og

piger, som føler sig ensomme. Til gengæld er andelen af piger og drenge, der tit eller meget tit føler sig en-somme, faldet, med henholdsvis 3 og 2 procentpoint, med forbehold for at det er baseret på få besvarelser.

Figur 11: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n= 1282) der ikke føler sig ensomme, sammenlignet med landsplan (n=19140)

Figur 12a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på hvor ofte de føler sig ensomme

Figur 12b: Oversigt over drenge (n=659) fordelt på hvor ofte de føler sig ensomme.


20

Ensomhed Et vigtigt aspekt af mental sundhed og trivsel er oplevelsen af ensomhed. Ensomhed handler om, at man har meget få eller ingen sociale relationer. Følelsen og oplevelsen af ensomhed kan påvirke elevers trivsel6. Vedvarende og intens følelse af ensomhed kan ikke bare påvirke barnets/den unges nu-og-her trivsel, men kan også være en risikofaktor for sundheds- og adfærdsrelaterede problemer senere i livet7. I undersøgelsen har er eleverne blevet spurgt om de føler sig ensomme. Størstedelen (68%) svarer, at de ikke føler sig ensomme, imens ca. 1/3 angiver, at de af og til føler sig ensomme. Sammenlignet med landsplan ligger andelen af elever, der føler sig ensomme højere i Svendborg. Fordelt på klassetrin er der færrest elever i 7. klasse, som ikke føler sig ensomme.

Figur 31: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n= 1282) der ikke føler sig ensomme, sammenlignet med landsplan (n=19140)

Figur 12a-b viser, at pigerne generelt føler sig mere ensomme end drengene. Dette billede gør sig også gældende i undersøgelsen fra 2013. Sammenlignet med 2013 er der en lidt større andel af både drenge og piger, som føler sig ensomme. Til gengæld er andelen af piger og drenge, der tit eller meget tit føler sig ensomme, faldet, med henholdsvis 3 og 2 procentpoint, med forbehold for at det er baseret på få besvarelser.

69%

74%

66%

68%

75%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel elever der ikke føler sig ensomme

21

Figur 43a:Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=609), fordelt på hvor ofte de er sammen med venner/veninder i fritiden

17%

40%

28%

15%13%

40%

23% 24%17%

46%

20% 18%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden ellersjælden/aldrig

Hvor tit er du sammen med venner/veninder i din fritid?♀

5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse

83% 80%

15%20%

2% 0%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017

Føler du dig ensom?♂

Nej Ja, af og til Ja, tit eller meget tit

66%60%

31%38%

4% 1%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017

Føler du dig ensom?♀




Generelt føler pigerne sig mere ensomme end drengene

21


17%

40%

28%

15%13%

40%

23% 24%17%

46%

20% 18%

0%

10%

20%

30%

40%

50%




83% 80%

15%20%

2% 0%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017



66%60%

31%38%

4% 1%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017






Føler du dig ensom? Føler du dig ensom?

Andel elever der ikke føler sig ensomme


Figur 13a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=609), fordelt på hvor ofte de er sammen med venner/veninder i fritiden

Figur 13b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=632), fordelt på hvor tit de er sammen med venner/veninder i deres fritid

21


17%

40%

28%

15%13%

40%

23% 24%17%

46%

20% 18%

0%

10%

20%

30%

40%

50%




83% 80%

15%20%

2% 0%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017



66%60%

31%38%

4% 1%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

2013 2017






22

Figur 13b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=632), fordelt på hvor tit de er sammen med venner/veninder i deres fritid

Figur 13a-b viser hvor ofte eleverne er sammen med deres venner. Resultaterne viser at en større andel af drenge sammenlignet med piger angiver, at de hver dag/eller næsten hver dag er sammen med venner/veninder. Til gengæld er andelen af piger, der er sammen med venner/veninder 2-5 gange ugentligt større end andelen af drenge. På tværs af kønnene er der en stor andel (15-24%), som er sammen med venner/veninder 1-3 gange om måneden eller sjældnere.

Mobning Alle eleverne er blevet spurgt om mobning. Først om de selv er blevet mobbet, derefter om de selv har været med til at mobbe andre. Mobning defineres i spørgeskemaet som ”når man gentagne gange bliver holdt udenfor, drillet, slået eller generet på anden ubehagelig måde”. Konsekvenserne af mobning kan blandt andet være øget fravær fra skolen, øget risiko for angst og depression, nedsat præstation i skolen og nedsat tro på sig selv8.

Indledningsvist er eleverne blevet spurgt, hvor ofte de selv er blevet mobbet gennem de seneste to måneder. Størstedelen af elever fra 5., 7. og 8. klasse (83%) rapporterer, at de ikke er blevet mobbet af andre de seneste to måneder, hvilket er 5 procentpoint under landsplan, og på niveau med resultaterne fra 2013. Der ser ud til at være et fald i andelen, der bliver mobbet, med stigende klassetrin.

35% 33%

16% 16%19%

33%

24% 24%22%

35%

23%20%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%


Hvor tit er du sammen med venner/veninder i din fritid?♂


Figur 13a-b viser hvor ofte eleverne er sammen med deres venner. Resultaterne viser at en større andel af drenge sammenlignet med piger angiver, at de hver dag/eller næsten hver dag er sammen med venner/veninder. Til gengæld er andelen af piger, der er sam-

men med venner/veninder 2-5 gange ugentligt større end andelen af drenge. På tværs af kønnene er der en stor andel (15-24%), som er sammen med venner/veninder 1-3 gange om måneden eller sjældnere.

Hvor tit er du sammen med venner/veninder i din fritid?

Hvor tit er du sammen med venner/veninder i din fritid?

MobningAlle eleverne er blevet spurgt om mobning. Først om de selv er blevet mobbet, derefter om de selv har været med til at mobbe andre. Mobning defineres i spørgeskemaet som ”når man gentagne gange bliver holdt udenfor, drillet, slået eller generet på anden ubehagelig måde”. Konsekvenserne af mobning kan blandt andet være øget fravær fra skolen, øget risiko for angst og depression, nedsat præstation i skolen og nedsat tro på sig selv8.

Indledningsvist er eleverne blevet spurgt, hvor ofte de selv er blevet mobbet gennem de seneste to måneder. Størstedelen af elever fra 5., 7. og 8. klasse (83%) rapporterer, at de ikke er blevet mobbet af andre de seneste to måneder, hvilket er 5 procent-point under landsplan, og på niveau med resultater-ne fra 2013. Der ser ud til at være et fald i andelen, der bliver mobbet, med stigende klassetrin.

Opdelt efter køn (figur 15a-b) ses en større andel i 5. klasserne, sammenlignet med 7.-8. klasse, som rap-

porterer mobning, og dette i lidt større udstrækning for piger end for drenge.


23

Figur 54: Andel af alle elever (n=1282) der ikke er blevet mobbet af andre de seneste to måneder, sammenlignet med landsplan (n=17143)

Opdelt efter køn (figur 14a-b) ses en større andel i 5. klasserne, sammenlignet med 7.-8. klasse, som rapporterer mobning, og dette i lidt større udstrækning for piger end for drenge.

Figur 15a: Oversigt over hvor tit pigerne (n=622) fra 5., 7. og 8 klasse er blevet mobbet af andre de seneste to måneder.

80%

83%

88%

83%

88%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der ikke er blevet mobbet

76%

17%7%

85%

12%3%

89%

7% 3%0%

20%

40%

60%

80%

100%

Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket 1-2 gange 2-3 gange om måneden eller flere

Hvor tit er du blevet mobbet i skolen: tænk på de seneste to måneder♀

5. klasse 7. klasse 8. klasse

23


Opdelt efter køn (figur 14a-b) ses en større andel i 5. klasserne, sammenlignet med 7.-8. klasse, som rapporterer mobning, og dette i lidt større udstrækning for piger end for drenge.


80%

83%

88%

83%

88%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017


76%

17%7%

85%

12%3%

89%

7% 3%0%

20%

40%

60%

80%

100%


Hvor tit er du blevet mobbet i skolen: tænk på de seneste to måneder♀





Hvor tit er du blevet mobbet i skolen: Tænk på de seneste to måneder


Størstedelen af alle elever (89%) har ikke været med til at mobbe andre, hvilket er en lidt større andel end landsgennemsnittet, jf. figur 16. Andelen af elever der ikke har mobbet andre er større i 7. og 8. klasse sammenlignet med 5. klasse. Der er ingen nævneværdig forskel mellem kønnene.

24

Figur 15b: Oversigt over hvor tit drengene (n=660) fra 5., 7. og 8. klasse er blevet mobbet af andre de seneste to måneder.


Figur 16: Andel af elever (=1273), der ikke har været med til at mobbe andre elever i skolen, sammenlignet med landsplan (n=20470)

84%

11%5%

81%

14%4%

86%

11%3%

0%

20%

40%

60%

80%

100%


Hvor tit er du blevet mobbet: tænk på de seneste to måneder.♂


87%

90%

90%

89%

84%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der ikke har været med til at mobbe andre i skolen


24




84%

11%5%

81%

14%4%

86%

11%3%

0%

20%

40%

60%

80%

100%


Hvor tit er du blevet mobbet: tænk på de seneste to måneder.♂


87%

90%

90%

89%

84%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017




Hvor tit er du blevet mobbet: Tænk på de seneste to månder

89% af alle eleverne har ikke mobbet andre

i skolen indenfor de seneste 2 måneder

Mobning kan foregå på mange måder fx gennem sms, e-mail og forskellige sociale medier. Det betyder, at grænserne for mobning bliver flyttet, og det kan po-tentielt blive mere vanskeligt at bekæmpe. Eleverne fra 7. og 8. klasse er blevet spurgt om de har oplevet at modtage grimme beskeder, hvoraf 84% af elever-ne svarer, at det har de ikke, mens 17 % har modtaget grimme beskeder 1-2 gange. Disse resultater er i tråd med det, der er rapporteret på landsplan.

SkoletrivselBørn og unge tilbringer mange timer i skolen hver dag. Derfor er det væsentligt for elevernes trivsel, at de

synes godt om at være i skole. Trivsel i skoleregi har betydning for elevernes almene velbefindende og oplevelsen af fysiske og psykiske symptomer samt indlæring. I Børn- og Unge Sundhedsprofilen 2017 er eleverne blevet spurgt om de er glade for at gå i skole. Af resultaterne fremgår det, at størstedelen af ele-verne (74 %) altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Fordelt på klassetrin er andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for skolen størst i 5. klasse og mindst i 7. klasse, jf. figur 17.


Figur 17: Andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260), der altid eller for det meste, er glade for at gå i skole, sammenlignet med landsplan (n=16156)

25

Mobning kan foregå på mange måder fx gennem sms, e-mail og forskellige sociale medier. Det betyder, at grænserne for mobning bliver flyttet, og det kan potentielt blive mere vanskeligt at bekæmpe. Eleverne fra 7. og 8. klasse er blevet spurgt om de har oplevet at modtage grimme beskeder, hvoraf 84% af eleverne svarer, at det har de ikke, mens 17 % har modtaget grimme beskeder 1-2 gange. Disse resultater er i tråd med det, der er rapporteret på landsplan.

Skoletrivsel Børn og unge tilbringer mange timer i skolen hver dag. Derfor er det væsentligt for elevernes trivsel, at de synes godt om at være i skole. Trivsel i skoleregi har betydning for elevernes almene velbefindende og oplevelsen af fysiske og psykiske symptomer samt indlæring. I Børn- og Unge Sundhedsprofilen 2017 er eleverne blevet spurgt om de er glade for at gå i skole. Af resultaterne fremgår det, at størstedelen af eleverne (74 %) altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Fordelt på klassetrin er andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for skolen størst i 5. klasse og mindst i 7. klasse jf. figur 17.

Figur 17: Andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260), der altid eller for det meste, er glade for at gå i skole, sammenlignet med landsplan (n=16156)

77%

71%

73%

74%

77%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der altid eller for det meste er glad for skolenAndel af elever der altid eller for det meste er glade for skolen


Den største forskel er mellem pigerne og drengene i 5. klasse, hvor 30% af drengene altid er glade for at gå i skole, mens det gælder 21% af pigerne, jf. figur 18a-b. Der er ikke markante kønsforskelle mellem 7. og 8. klasser. Andelen af elever der sjældent eller aldrig er glade for skolen, er størst hos drengene, hvor der ses en lille stigning i takt med stigende klassetrin.

Sammen med mobning og ensomhed, kan dårlig triv-sel i skolen være medvirkende årsag til at eleverne vælger at pjække. 83% af alle elever fra 7.-8. klasse svarer, at de ikke har pjækket indenfor den seneste måned, mens 10 % svarer, at de har pjækket nogle få timer, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Figur 18a: Oversigt over piger (n=614) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor glade de er for skolen

Figur 18b: Oversigt over drenge (n=646) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor glade de er for skolen

26




Sammen med mobning og ensomhed, kan dårlig trivsel i skolen, kan være medvirkende årsag til at eleverne vælger at pjække. 83% af alle elever fra 7.-

21%

54%

18%

6,28%

24%

46%

24%

7%16%

58%

21%

5,03%

0%10%20%30%40%50%60%

Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange nej kun sjældnet eller aldrig

Er du glad for at gå i skole?♀


30%

49%

14%6,90%

20%

52%

18%10%

16%

55%

17%11,30%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


Er du glad for at gå i skole?♂


74% af alle eleverne er for det meste eller altid glade for at gå i

skole

26




Sammen med mobning og ensomhed, kan dårlig trivsel i skolen, kan være medvirkende årsag til at eleverne vælger at pjække. 83% af alle elever fra 7.-

21%

54%

18%

6,28%

24%

46%

24%

7%16%

58%

21%

5,03%

0%10%20%30%40%50%60%


Er du glad for at gå i skole?♀


30%

49%

14%6,90%

20%

52%

18%10%

16%

55%

17%11,30%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


Er du glad for at gå i skole?♂


74% af alle eleverne er for det meste eller altid glade for at gå i

skole

Er du glad for at gå i skole?

Er du glad for at gå i skole?

74% af alle eleverne er for det meste eller altid glade

for at gå i skole

FÆLLESSKAB I KLASSENFlere aspekter af det sociale miljø kan have betyd-ning for elevernes sundhed og trivsel. Deltagelse i fællesskaber kan bidrage til at øge elevernes selv-værd, selvopfattelse og evne til at håndtere udfor-dringer, samt forbedre indlæring og reducere fravær,

stress og mobning9. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at være en del af fællesskabet i klassen. Figur 19 viser, at størstedelen af eleverne altid eller for det meste er med i fællesskabet i klassen. Spørgsmålet er nyt siden undersøgelsen i 2013, og der er derfor ingen tidligere data at sammenligne med.


Figur 19: Oversigt over andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der altid eller for det meste er en del af fællesskabet i klassen, sammenlignet med landsplan (n=21843)

27

8. klasse svarer, at de ikke har pjækket indenfor den seneste måned, mens 10 % svarer, at de har pjækket nogle få timer, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

FÆLLESSKAB I KLASSEN Flere aspekter af det sociale miljø kan have betydning for elevernes sundhed og trivsel. Deltagelse i fællesskaber kan bidrage til at øge elevernes selvværd, selvopfattelse og evne til at håndtere udfordringer, samt forbedre indlæring og reducere fravær, stress og mobning9. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at være en del af fællesskabet i klassen. Figur 19 viser, at størstedelen af eleverne altid eller for det meste er med i fællesskabet i klassen. Spørgsmålet er nyt siden undersøgelsen i 2013, og der er derfor ingen tidligere data at sammenligne med.

Figur 19: Oversigt over Andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der altid eller for det meste er en del af fællesskabet i klassen, sammenlignet med landsplan (n=21843)

88%

90%

88%

88%

89%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel elever der altid eller for det meste er en del af klassens fællesskabAndel elever der altid eller for det meste er en del af klassens fællesskab

28

Der er stor forskel mellem piger og drenge i 5. klasse, hvor langt flere drenge (50%) end piger (32%) angiver altid at være en del af fællesskabet jf. figur 20a-b. Samtidig angiver en større andel af pigerne i 5. klasse (16%) end drenge (8%) angiver, at de en gang imellem eller sjældent er en del af fællesskabet. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem 7. og 8. klasse.

Skolen er et læringsmiljø, hvor eleverne ikke kun skal erhverve sig faglig viden og færdigheder, men også lære at begå sig socialt. At være gode ved hinanden og følge de sociale normer og regler er en del af de tillærte sociale kompetencer. Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 viser, at 85% af alle elever synes de altid eller for det meste er gode ved hinanden i klassen, mens 1% mener, at de sjældent eller aldrig er gode ved hinanden. Samtidig oplever 19% af alle elever, at der tit eller meget tit er konflikter i klassen, mens 42% og 22% oplever,

32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja, altid Ja, for det meste En gang i mellem eller sjældent/aldrig

Er du med i fællesskabet i klassen?♀

5. klasse 7. Klasse 8. Klasse

Figur 20a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=614), fordelt på om de er en del af fællesskabet i klassen

Figur 20b: Oversigt over drengene fra 5., 7. og 8. klasse (n=646), fordelt på om de er en del af fællesskabet i klassen

50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%


Er du med i fællesskabet i klassen?♂

5. Klasse 7.Klasse 8. Klasse

28



32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja, altid Ja, for det meste en gang i mellem eller sjældent/aldrig





50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%




28



32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%






50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%





Er du med i fællesskabet i klassen?

28



32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%






50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%





Der er stor forskel mellem piger og drenge i 5. klasse, hvor langt flere drenge (50%) end piger (32%) angiver altid at være en del af fællesskabet, jf. figur 20a-b. Samtidig angiver en større andel af pigerne i 5. klasse (16%) end drenge (8%), at de en gang imellem eller sjældent er en del af fællesskabet. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem 7. og 8. klasse.

Skolen er et læringsmiljø, hvor eleverne ikke kun skal erhverve sig faglig viden og færdigheder, men også lære at begå sig socialt. At være gode ved hinanden og følge de sociale normer og regler er en del af de tillærte sociale kompetencer. Børn- og Ungesund-hedsprofilen 2017 viser, at 85% af alle elever synes de altid eller for det meste er gode ved hinanden i klassen, mens 1% mener, at de sjældent eller aldrig er gode ved hinanden. Samtidig oplever 19% af alle elever, at der tit eller meget tit er konflikter i klassen,

mens 42% og 22% oplever, at der er en gang imellem eller sjældent er konflikter. Disse konflikter mener 75% af eleverne meget tit eller tit, ender på en god måde.

Endvidere mener 77% af eleverne, at når en klas-sekammerat har det svært, er der altid eller for det meste en voksen, der kan gøre noget ved det. 22% af eleverne mener, at de sjældent oplever der ikke bliver taget hånd om konflikter eller problematikker.


28



32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%






50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%




28



32%

52%

16%

44% 46%

10%

34%

53%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%






50%43%

8%

45% 45%

10%

39%

51%

10%

0%10%20%30%40%50%60%




Er du med i fællesskabet i klassen?

85% af alle elever synes, at de altid eller for det

meste er gode ved hinanden i klassen

Sunde madvaner har stor betydning for at frem-me og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt eller underernæring. Sundhedsstyrelsen har stort fokus på madglæde, gode måltider, sund mad og maddannelse10. Barnets måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på kost- og sundhedsvaner i voksenlivet11.

MadglædeSund ernæring kan ikke stå alene, når det handler om at skabe gode og sunde madvaner hos børn og unge. For at sund mad kan vinde indpas, må den

tænkes ind i en kulturel og social sammenhæng. Når børn er med til at tilberede maden, skaber det større lyst og nysgerrighed til at spise sund mad12. Som noget nyt i denne undersøgelse blev eleverne spurgt om, hvor ofte de laver mad med deres forældre. 44% af eleverne fra 5. klasse og 42% i 7. og 8. klasse angiver, at de 1-2 gange ugentligt laver mad eller hjælper i køkkenet.Meget peger på, at det sociale miljø har stor betyd-ning for børns madvaner. Figur 21 viser, at andelen af elever der spiser aftensmad sammen med deres familie hver dag, ligger på niveau med landsplan, og er faldende med stigende klassetrin.

Mad og måltider

DEL 3

MAD OG MÅLTIDER 31

Figur 21: Andel elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der spiser aftensmad med deres familie hver dag, sammenholdt med landsplan (n=22484)

29

at der er en gang imellem eller sjældent er konflikter. Disse konflikter mener 75% af eleverne meget tit eller tit, ender på en god måde.

Endvidere mener 77% af eleverne, at når en klassekammerat har det svært, er der altid eller for det meste en voksen, der kan gøre noget ved det. 22% af eleverne mener, at de sjældent oplever der ikke bliver taget hånd om konflikter eller problematikker.

Mad og måltider Sunde madvaner har stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt eller underernæring. Sundhedsstyrelsen har stort fokus på madglæde, gode måltider, sund mad og maddannelse10. Barnets måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på kost- og sundhedsvaner i voksenlivet11.

Madglæde Sund ernæring bør ikke stå alene, når det handler om at skabe gode og sunde madvaner hos børn og unge. For at sund mad kan vinde indpas, må den tænkes ind i en kulturel og social kontekst. Når børn er med til at tilberede maden, skaber det større lyst og nysgerrighed til at spise sund mad12. Som noget nyt i denne undersøgelse blev eleverne spurgt om, hvor ofte de laver mad med deres forældre. 44% af eleverne fra 5. klasse og 42% i 7. og 8. klasse angiver, at de 1-2 gange ugentligt laver mad eller hjælper i køkkenet. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns madvaner. Figur 21 viser, at andelen af elever der spiser aftensmad sammen med deres familie hver dag, ligger på niveau med landsplan, og er faldende med stigende klassetrin.

Figur 61: Andel elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der spiser aftensmad med deres familie hver dag, sammenholdt med landsplan (n=22484)

Madmod handler om at være nysgerrig overfor nye fødevarer, nye smage, anderledes konsistens og lysten til at eksperimentere med maden. Andelen af elever der enten tit smager på noget nyt mad, ikke tænker over det eller prøver at undgå at smage nyt, ligger på nogenlunde samme niveau på tværs af klasserne.

73%

64%

54%

65%

66%

40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80%

5. klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der spiser aftensmad sammen med familien hver dagAndel af elever der spiser aftensmad sammen med familien hver dag

MAD OG MÅLTIDER32

MåltidsvanerDet anbefales at børn og unge spiser tre hoved-måltider samt to til tre mellemmåltider dagligt. Det anbefales at maden er varieret og indeholder begrænset mængde sukker, salt og mættet fedt13.Af figur 23 fremgår det, at hovedparten af alle elever spiser alle tre hovedmåltider hver dag. 94% af eleverne spiser aftensmad hver dag, uafhængigt af klassetrin, og på niveau med landsgennemsnittet. 81% af eleverne spiser morgenmad hver dag, men herunder ses et fald i andelen med stigende klas-setrin, samt et fald i den samlede andel fra 2013 til

2017 (81 til 74%). Figur 23 viser desuden, at 81% af eleverne i 5., 7. og 8. klasse spiser frokost hver dag i skolen, svarende til landsgennemsnittet (80%). Der er en markant større andel af elever i 5. klasse (89%) end elever i 7. og 8. klasse (76%), som altid spiser frokost. Siden 2013 er der sket en mindre stigning i andelen af elever, der spiser frokost (77% til 81%). Størstedelen af alle eleverne (72%) har selv madpakke med eller køber mad på skolen (23%). Resten af eleverne køber mad udenfor skolen, kører hjem og spiser eller undlader helt at spise frokost.

Figur 22: Oversigt over hvordan elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1276) har det med at smage på noget nyt, sammenlignet med landsplan (n=18126)

30

Figur 72: Oversigt over hvordan elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1276) har det med at smage på noget nyt, sammenlignet med landsplan (n=18126)

Måltidsvaner Børn og unge bør spise tre hovedmåltider samt to til tre mellemmåltider dagligt. Maden bør være sund og indeholde begrænset mængde sukker, salt og mættet fedt13.

Af figur 23 fremgår det, at hovedparten af alle elever spiser alle tre hovedmåltider hver dag. 94 % af eleverne spiser aftensmad hver dag, uafhængigt af klassetrin, og på niveau med landsgennemsnittet. 81 % af eleverne spiser morgenmad hver dag, men herunder ses et fald i andelen med stigende klassetrin, samt et fald i den samlede andel fra 2013 til 2017 (81 til 74%). Figur 23 viser desuden, at 81% af eleverne i 5., 7. og 8. klasse spiser frokost hver dag i skolen, svarende til landsgennemsnittet (80%). Herunder er der en markant større andel af eleverne i5. klasse (89 %) end elever i 7. og 8. klasse (76%), som altid spiser frokost. Siden 2013 er der sket en mindre stigning i andelen af elever, der spiser frokost (77% til 81%). Størstedelen af alle eleverne (72%) har selv madpakke med eller køber mad på skolen (23%). Resten af eleverne køber mad udenfor skolen, kører hjem og spiser eller undlader helt at spise frokost.

38% 41%33%

39%49% 49% 51% 51%

13% 9,80%16%

9,80%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

5. Klasse 7. Klasse 8. klasse Landsplan 2017

Hvordan har du det med at smage noget nyt?

Det gør jeg tit Det tænker jeg ikke over Det prøver jeg at undgå

Hvordan har du det med at smage noget nyt?

Madmod handler om at være nysgerrig overfor nye fødevarer, nye smage, anderledes konsistens og lysten til at eksperimentere med maden. Ved at fremme madmod og madglæde kan man skabe bed-re forudsætninger for at børn og unge har lyst til og

mod på at spise sundt og varieret. Andelen af elever der enten tit smager på noget nyt mad, ikke tænker over det eller prøver at undgå at smage nyt, ligger på nogenlunde samme niveau på tværs af klasserne, jf. figur 22.

Mellemmåltidet er et lille måltid, der kan give eleverne fornyet energi. Studier tyder på, at der er bedre hukommelse og koncentration efter et mel-lemmåltid14. Knap halvdelen af alle elever (45%) i 5., 7. og 8. klasse spiser mellemmåltider i skolen hver dag, mens 18% sjældent eller aldrig spiser mellem-måltider i skoletiden (data er ikke afbilledet).

MadvanerFuldkornsprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange næringsstoffer og kostfibre. Sundhedsstyrelsen anbefaler børn mellem 4 og 10

år at spise ca. 40-60 g fuldkorn dagligt, mens voksne og børn over 10 år anbefales at spise 75 g dagligt15. Derudover anbefales alle børn og unge over 10 år at spise mindst 600 g frugt og grønt hver dag og drikke 250-500 g mager mælk dagligt16.

MORGENMADSPRODUKTERAf figur 24 fremgår elevernes foretrukne morgen-madsprodukter. Det er meget tydeligt, at havre-gryn/müsli/fuldkornsmorgenmadsprodukter er det foretrukne morgenmåltid hos eleverne, dernæst frugt, A38/yoghurt/skyr og fuldkornsbrød/rugbrød.

MAD OG MÅLTIDER 33

Figur 23: Andelen af elever i 5. 7. og 8. klasse, der spiser morgenmad (Svendborg n=1270, landsplan n=24589), frokost (Svendborg n=1271, landsplan n= 21489) og aftensmad (Svendborg n= 1271, landsplan n= 10361) hver dag, sammenholdt med landsplan

31

Figur 83: Andelen af elever i 5. 7. og 8. klasse, der spiser morgenmad (Svendborg n=1270, landsplan n=24589), frokost (Svendborg n=1271, landsplan n= 21489) og aftensmad (Svendborg n= 1271, landsplan n= 10361) hver dag, sammenholdt med landsplan

Mellemmåltidet er et lille måltid, der kan give eleverne fornyet energi. Studier tyder på, at der er bedre hukommelse og koncentration efter et mellemmåltid14. Knap halvdelen af alle elever (45%) i 5., 7. og 8. klasse spiser mellemmåltider i skolen hver dag, mens 18% sjældent eller aldrig spiser mellemmåltider i skoletiden (data er ikke afbilledet).

Madvaner Fuldkornsprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange næringsstoffer og kostfibre. Sundhedsstyrelsen anbefaler børn mellem 4 og 10 år at spise ca. 40-60 g fuldkorn dagligt, mens voksne og børn over 10 år anbefales at spise 75 g dagligt15. Derudover anbefales alle børn og unge over 10 år at spise mindst 600 g frugt og grønt hver dag og drikke 250-500 g mager mælk dagligt16.

MORGENMADSPRODUKTER Af figur 24 fremgår elevernes foretrukne morgenmadsprodukter. Det er meget tydeligt, at havregryn/müsli/fuldkornsmorgenmadsprodukter er det foretrukne morgenmåltid hos eleverne, dernæst frugt, A38/yoghurt/skyr og fuldkornsbrød/rugbrød.

85%

71% 69%

75%

81%

74%

89%

76% 76%81% 80%

77%

96% 94% 93% 94%98%

93%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

5. K

lass

se

7. K

lass

e

8. K

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Sven

dbor

g 20

13

Land

spla

n 20

17

5. K

lass

e

7. K

lass

e

8. K

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Land

spla

n 20

17

Sven

dbor

g 20

13

5. K

lass

e

7. K

lass

e

8. K

lass

e

Sven

dbor

g 20

17

Sven

dbor

g 20

13

Land

spla

n 20

17

Morgenmad Frokost Aftensmad

Andel af alle elever der spiser følgende måltider hver dagAndel af alle elever der spiser følgende måltider hver dag

MAD OG MÅLTIDER34

Figur 24: Oversigt over hvilke morgenmadsprodukter eleverne i 5., 7. og 8. klasse (n=1274), plejer at spise til morgenmad, på skoledage.

32

Figur 24: Oversigt over hvilke morgenmadsprodukter eleverne i 5., 7. og 8. klasse (n=1274), plejer at spise til morgenmad, på skoledage.

FRUGT OG GRØNT Samlet set spiser 48% af pigerne og 42% af drengene i 5., 7. og 8. klasse frugt og grønt hver dag. Figur 25a-b viser, at der er sket en stigning i andelen af henholdsvis piger og drenge, der spiser frugt og grønt hver dag, siden undersøgelserne i 2010 og 2013. 5. klasserne spiser den største andel frugt og grønt hver dag, på tværs af køn. Data på drengene viser dog et fald i andelen, der spiser frugt og grønt hver dag, i takt med stigende klassetrin.

2,70%

21%

29%

59%

31%

12%

29%

29%

17%

5,40%

27%

32%

56%

19%

13%

36%

30%

10%

8,60%

22%

26%

57%

18%

9,30%

33%

32%

8,80%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ingenting

Hvidt brød

Fuldkornsbrød/rugbrød

Havregryn/müsli/fuldkornsmorgenmadsprodukter

Cornflakes

Guldkorn/chokopops eller lignende

A38/yoghurt/skyr

Frugt

Andet

Hvad plejer du at spise til morgenmad? (angiv gerne flere svar)

8. klasse 7. Klasse 5. klasse

Andelen af elever der spiser frugt og grønt hver

dag, er steget fra 39% i 2010 til 49% 2017

Hvad plejer du at spise til morgenmad? (angiv gerne flere svar)

FRUGT OG GRØNTSamlet set spiser 48% af pigerne og 42% af dren-gene i 5., 7. og 8. klasse frugt og grønt hver dag. Figur 25a-b viser, at der er sket en stigning i andelen af henholdsvis piger og drenge, der spiser frugt og grønt hver dag, siden undersøgelserne i 2010 og 2013. Der er flest elever i 5. klasse der spiser frugt og grønt.

Data på drengene viser dog et fald i andelen, der spiser frugt og grønt hver dag, i takt med stigende klassetrin.

Andelen af elever der spiser frugt og grønt

hver dag, er steget fra 39% i 2010 til 49% 2017

MAD OG MÅLTIDER 35

Figur 25a: Andelen af piger i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1240) der spiser frugt og grønt hver dag. Resultatet baserer sig på besvarelser fra spørgsmålene ”hvor tit spiser du grøntsager” og ”hvor tit spiser du frugt”.

Figur 25b: Andel drenge i 5. 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1305), der spiser frugt og grønt hver dag. Resultatet baserer sig på besvarelser fra spørgsmålene ”hvor tit spiser du grøntsager” og ”hvor tit spiser du frugt”.

33

Figur 25a: Andelen af piger i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1240) der spiser frugt og grønt hver dag

Figur 25b: Andel drenge i 5. 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1305), der spiser frugt og grønt hver dag

MÆLK Samlet set drikker 29 % af pigerne og 45% af drengene mælk hver dag. Figur 26a-b viser et fald i andelen af piger, der drikker mælk hver dag med stigende klassetrin. Omvendt ses den største andel drenge, der drikke mælk hver dag i 8. klasse.

46%40%

32%

42% 43%

36%

57%

45% 46%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 8.klasse

Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg 2017

Andel der spiser frugt og grønt hverdag♀

33%

21%18%

35%

29%

23%

47%42%

37%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%



Andel der spiser frugt og grønt hver dag♂

Andel der spiser frugt og grønt hver dag

33

Figur 25a: Andelen af piger i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1240) der spiser frugt og grønt hver dag

Figur 25b: Andel drenge i 5. 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1305), der spiser frugt og grønt hver dag

MÆLK Samlet set drikker 29 % af pigerne og 45% af drengene mælk hver dag. Figur 26a-b viser et fald i andelen af piger, der drikker mælk hver dag med stigende klassetrin. Omvendt ses den største andel drenge, der drikke mælk hver dag i 8. klasse.

46%40%

32%

42% 43%

36%

57%

45% 46%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%



Andel der spiser frugt og grønt hverdag♀

33%

21%18%

35%

29%

23%

47%42%

37%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%



Andel der spiser frugt og grønt hver dag♂

Andel der spiser frugt og grønt hver dag

MAD OG MÅLTIDER36

Figur 26a: Andel af piger i 5., 7. og 8./9. fra sundhed- og trivselsundersøgelsen i henholdsvis 2010 (n=668), 2013 (n=746) og 2017 (n=621), der drikker mælk hver dag

Figur 26b: Andel drenge i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhed- og trivselsundersøgelsen i henholdsvis 2010 (n=579), 2010 (n=682) og 2017 (n=650) der drikker mælk hver dag

34


ENERGIDRIK Højt indtag af energidrik kan medføre uro og irritabilitet på grund af et højt høje indhold af koffein. Figur 27 viser, at andelen af elever der drikker energidrik 5-6 gange om ugen er lille, svarende til 2 % af pigerne og 3 % af drengene.

65% 64%59%

68%62% 64%

45%41%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%



Andel der drikker mælk hver dag♂

63%

46% 48% 47%

56%51%

37%31%

27%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



Andel der drikker mælk hver dag♀

Figur 26a: Andel af piger i 5., 7. og 8./9. klasse sundhedsprofilen i henholdsvis 2010 (n=668), 2013 (n=746) og 2017 (n=621), der drikker mælk hver dag

Andel der drikker mælk hver dag

34


ENERGIDRIK Højt indtag af energidrik kan medføre uro og irritabilitet på grund af et højt høje indhold af koffein. Figur 27 viser, at andelen af elever der drikker energidrik 5-6 gange om ugen er lille, svarende til 2 % af pigerne og 3 % af drengene.

65% 64%59%

68%62% 64%

45%41%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%



Andel der drikker mælk hver dag♂

63%

46% 48% 47%

56%51%

37%31%

27%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



Andel der drikker mælk hver dag♀

Figur 26a: Andel af piger i 5., 7. og 8./9. klasse sundhedsprofilen i henholdsvis 2010 (n=668), 2013 (n=746) og 2017 (n=621), der drikker mælk hver dag

Andel der drikker mælk hver dag

MÆLKSamlet set drikker 29% af pigerne og 45% af drengene mælk hver dag. Figur 26a-b viser et fald

i andelen af piger, der drikker mælk hver dag med stigende klassetrin. Omvendt ses den største andel drenge, der drikke mælk hver dag i 8. klasse.

MAD OG MÅLTIDER 37

Figur 27: Andel elever (n=1272) i 5., 7. og 8. klasse der drikker energidrik 5-6 gange om ugen eller mere, sammenlignet med landsplan (n=19651)

35

Figur 27: Andel elever (n=1272) i 5., 7. og 8. klasse der drikker energidrik 5-6 gange om ugen eller mere, sammenlignet med landsplan (n=19651)

Fysisk aktivitet og fritidsinteresser Fysisk aktivitet fremmer og opretholder et godt og sundt helbred, samt mindsker risikoen for kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge mellem 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og mindst 3 gange ugentligt skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed17. Fysisk aktivitet dækker over et bredt spektrum af aktiviteter lige fra motion, sport og træning (struktureret aktivitet) til hverdagsaktiviteter som fx cykling som transport, tage trappen, spille fodbold eller lege fange i frikvarteret (ustruktureret aktivitet).

Selvvurderet fysisk form I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, hvordan de vurderer deres fysiske form. Samlet set er besvarelserne på niveau med landsgennemsnittet i andelen af elever, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god, jf. figur 28. På klasseniveau vurderer en markant større andel elever i 5. klasse deres fysiske form til at være rigtig god eller god, sammenlignet med 7. og 8. klasse.

1%

4%

1%

2%

1%

0% 1% 2% 3% 4%

5. klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Indtag af energidrik 5-6 dage om ugen eller mereIndtag af energidrik 5-6 dage om ugen eller mere

ENERGIDRIKHøjt indtag af energidrik kan medføre uro og irrita-bilitet på grund af et højt indhold af koffein. Figur 27

viser, at andelen af elever der drikker energidrik 5-6 gange om ugen er lille, svarende til 2% af pigerne og 3% af drengene.

Fysisk aktivitet og fritidsinteresser

FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER38

Fysisk aktivitet fremmer og opretholder et godt og sundt helbred, samt mindsker risikoen for kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge mellem 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og mindst 3 gange ugentligt skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed17. Fysisk aktivitet dækker over et bredt spektrum af aktiviteter lige fra motion, sport og træning (struktureret aktivitet) til hver-

dagsaktiviteter som fx cykling som transport, tage trappen, spille fodbold eller lege fange i frikvarteret (ustruktureret aktivitet).

63% af eleverne vurderer deres fysiske form til at være

rigtig god eller god

FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 39

Figur 28: Andel elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1282), der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god, sammenholdt med Landsplan (n=24322)

Figur 29a: Oversigt over piger fra 5. 7. og 8. klasse (n=624), fordelt på hvordan de vurderer deres fysiske form.

36


Opgjort på køn ses en større andel drenge end piger på tværs af klassetrinene, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god, jf. figur 29a-b. I 7. klasse vurderer en mindre andel piger end drenge, at de har en god fysisk form, mens det omvendte er tilfældet i 8. klasse. Med stigende klassetrin vurderer en større andel af eleverne uanset køn at være i dårlig fysisk form. Tilsvarende vurderer en mindre andel at være i rigtig god fysisk form.


75%

58%

55%

63%

63%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel elever der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god

29%

42%

25%

4%

15%

36%41%

8%8%

44%39%

10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Rigtig god God Nogenlunde Dårlig eller rigtig dårlig

Selvvurderet fysisk form ♀



36


Opgjort på køn ses en større andel drenge end piger på tværs af klassetrinene, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god, jf. figur 29a-b. I 7. klasse vurderer en mindre andel piger end drenge, at de har en god fysisk form, mens det omvendte er tilfældet i 8. klasse. Med stigende klassetrin vurderer en større andel af eleverne uanset køn at være i dårlig fysisk form. Tilsvarende vurderer en mindre andel at være i rigtig god fysisk form.


75%

58%

55%

63%

63%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017


29%

42%

25%

4%

15%

36%41%

8%8%

44%39%

10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Rigtig god God Nogenlunde Dårlig eller rigtig dårlig

Selvvurderet fysisk form ♀


Selvvurderet fysisk form

Opgjort på køn ses en større andel drenge end piger på tværs af klassetrinene, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god, jf. figur 29a-b. I 7. klasse vurderer en mindre andel piger end drenge, at de har en god fysisk form, mens det omvendte er tilfældet i

8. klasse. Med stigende klassetrin vurderer en større andel af eleverne uanset køn at være i dårlig fysisk form. Tilsvarende vurderer en mindre andel at være i rigtig god fysisk form.

Selvvurderet fysisk formI undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, hvor-dan de vurderer deres fysiske form. Samlet set er besvarelserne på niveau med landsgennemsnittet i andelen af elever, der vurderer deres fysiske form

til at være rigtig god eller god, jf. figur 28. På klasse-niveau vurderer en markant større andel elever i 5. klasse deres fysiske form til at være rigtig god eller god, sammenlignet med 7. og 8. klasse.


Aktivitetsniveau i hverdagenEleverne er også blevet spurgt om, hvor tit de be-væger sig, så de bliver forpustede/svedige. Spørgs-målet om fysisk aktivitet er formuleret anderledes i undersøgelsen fra 2013, og sammenligningen skal derfor tages med forbehold.Figur 30 viser, at 26% af alle elever bevæger sig så

de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet (21%). Resultaterne viser, at andelen af elever der bevæger sig til de bliver forpu-stede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, falder med stigende klassetrin.

Figur 29b: Oversigt over drenge fra 5. 7. og 8. klasse (n=658), fordelt på hvordan de vurderer deres fysisk form.

Figur 30: Andel elever(n=1274) i 5., 7. og 8. klasse, der bevæger sig til de bliver svedige/forpustede hver dag eller flere gange om dagen, sammenlignet med landsplan (n= 24407)

37

Figur 29b: Oversigt over drenge fra 5. 7. og 8. klasse (n=658), fordelt på hvordan de vurderer deres fysisk form.

Aktivitetsniveau i hverdagen Eleverne er også blevet spurgt om, hvor tit de bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige. Spørgsmålet om fysisk aktivitet er formuleret anderledes i undersøgelsen fra 2013, og sammenligningen skal derfor tages med forbehold.

Figur 30 viser, at 26% af alle elever bevæger sig så de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet (21%). Resultaterne viser, at andelen af elever der bevæger sig til de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, falder med stigende klassetrin.

36%43%

18%

4%

21%

43%

27%

8%

23%

36% 35%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Rigtig god God Nogenlunde Dårlig eller rigitg dårlig

Sevvurderedt fysisk form♂


38

Figur 30: Andel elever(n=1274) i 5., 7. og 8. klasse, der bevæger sig til de bliver forpustet/svedig hver dag eller flere gange om dagen, sammenlignet med landsplan (n= 24407)

Forskellen i aktivitetsniveau mellem piger og drenge er illustreret i figur 31a-b. På tværs af alle klassetrin er der en større andel drenge end piger, der er aktive hver dag, næsten hver dag eller flere gange om dagen (10-18 procentpoints forskel). Omvendt er en større andel piger aktive et par gange om ugen sammenlignet med drenge (13-24 procentpoints forskel). De største kønsforskelle ses i 8. klasser.

Figur 31a: Oversigt over piger (n=619) fra 5., 7. og 8. klasse fordelt på, hvor tit de bevæger sig så de bliver svedig/forpustet.

31%

25%

21%

26%

21%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

5. klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der bevæger sig så de bliver forpustet/svedig hver dag eller flere gange om dagen

22%

34% 36%

8%

19%

29%

41%

12%13%

30%

46%

11%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen eller mindre

Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?♀


Selvvurderet fysisk form

Andel af elever der bevæger sig så de bliver forpustet/svedige hver dag eller flere gange om dagen


Forskellen i aktivitetsniveau mellem piger og drenge er illustreret i figur 31a-b. På tværs af alle klassetrin er der en større andel drenge end piger, der er aktive hver dag, næsten hver dag eller flere gange om dagen

(10-18 procentpoints forskel). Omvendt er en større andel piger aktive et par gange om ugen sammen-lignet med drenge (13-24 procentpoints forskel). De største kønsforskelle ses i 8. klasser.

Figur 31a: Oversigt over piger (n=619) fra 5., 7. og 8. klasse fordelt på, hvor tit de bevæger sig så de bliver svedige/forpustede.

38

Figur 30: Andel elever(n=1274) i 5., 7. og 8. klasse, der bevæger sig til de bliver forpustet/svedig hver dag eller flere gange om dagen, sammenlignet med landsplan (n= 24407)

Forskellen i aktivitetsniveau mellem piger og drenge er illustreret i figur 31a-b. På tværs af alle klassetrin er der en større andel drenge end piger, der er aktive hver dag, næsten hver dag eller flere gange om dagen (10-18 procentpoints forskel). Omvendt er en større andel piger aktive et par gange om ugen sammenlignet med drenge (13-24 procentpoints forskel). De største kønsforskelle ses i 8. klasser.

Figur 31a: Oversigt over piger (n=619) fra 5., 7. og 8. klasse fordelt på, hvor tit de bevæger sig så de bliver svedig/forpustet.

31%

25%

21%

26%

21%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

5. klasse

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der bevæger sig så de bliver forpustet/svedig hver dag eller flere gange om dagen

22%

34% 36%

8%

19%

29%

41%

12%13%

30%

46%

11%

0%

10%

20%

30%

40%

50%


Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?♀


Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?

Figur 31b: Oversigt over drenge (n=655) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor tit de bevæger sig så de bliver svedige/forpustede.

39

Figur 31b: oversigt over drenge (n=655) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor tit de bevæger sig så de bliver svedig/forpustet

Aktiv transport Børn der bruger aktiv transport ser ud til at også være mere aktive resten af dagen18. Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 belyser aktiv transport ved at spørge ind til transport til og fra skole den seneste uge. Hovedparten af alle elever (59%) bruger aktiv transport til og fra skole 5 dage ugentligt, hvilket er 3 procentpoint højere end landsgennemsnittet, jf. figur 32.

Figur 32: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1255), der bruger aktiv transport til/fra skole 5 gange ugentligt, sammenlignet med landsplan (n=13607)

39%

32%

23%

6%

29%

42%

23%

6%

31%

42%

22%

5%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%


Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?♂

5. Klasse 7. klasse 8. klasse

58%

59%

61%

59%

56%

50% 52% 54% 56% 58% 60% 62%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der anvender aktiv transport til/fra skole 5 gange ugentligt

Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?


Aktiv transportBørn der bruger aktiv transport ser ud til også at være mere aktive resten af dagen18. Børn- og Unge-sundhedsprofilen 2017 belyser aktiv transport ved at spørge ind til transport til og fra skole den seneste

uge. Over halvdelen af alle elever (59%) bruger aktiv transport til og fra skole 5 gange ugenligt, jf. figur 32. Det er 3 procentpoint højere end landsgennemsnit-tet.


39

Figur 31b: oversigt over drenge (n=655) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor tit de bevæger sig så de bliver svedig/forpustet

Aktiv transport Børn der bruger aktiv transport ser ud til at også være mere aktive resten af dagen18. Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 belyser aktiv transport ved at spørge ind til transport til og fra skole den seneste uge. Hovedparten af alle elever (59%) bruger aktiv transport til og fra skole 5 dage ugentligt, hvilket er 3 procentpoint højere end landsgennemsnittet, jf. figur 32.


39%

32%

23%

6%

29%

42%

23%

6%

31%

42%

22%

5%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%


Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet?♂

5. Klasse 7. klasse 8. klasse

58%

59%

61%

59%

56%

50% 52% 54% 56% 58% 60% 62%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017



Af figur 33a-b fremgår det, at de fleste elever enten angiver, at de kommer til og fra skole 5 gange ugen-ligt, eller at de slet ikke har brugt aktiv transport den seneste uge. Andelen af piger der bruger aktiv transport 5 dage om ugen, ligger stabilt omkring

60% på tværs af klasserne. Hos drengene ser man en lille stigning fra 5. klasse (55%) til 8. klasse (65%). Omkring hver femte elev har ikke anvendt aktiv transport den seneste uge.


Figur 33a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=612), fordelt på hvor mange dage de kom til eller fra skole med aktiv transport sidste uge

40

Af figur 33a-b kan man se, at hovedparten af eleverne enten har aktiv transport 5 dage om ugen eller ingen dage om ugen. Andelen af piger der bruger aktiv transport 5 dage om ugen, ligger stabilt omkring 60% på tværs af klasserne. Hos drengene ser man en lille stigning fra 5. klasse (55%) til 8. klasse (65%).


Figur 33b: Oversigt over drengene fra 5., 7. og 8. klasse (n=643), fordelt på hvor mange dage de kom til eller fra skole med aktiv transport sidste uge

61%

11% 9%

19%

57%

10% 11%

23%

58%

12%6%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage

Hvor mange dag sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter?

♀


55%

14% 11%20%

61%

12%6%

21%

65%

6% 9%

20%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



♂


Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter?


40

Af figur 33a-b kan man se, at hovedparten af eleverne enten har aktiv transport 5 dage om ugen eller ingen dage om ugen. Andelen af piger der bruger aktiv transport 5 dage om ugen, ligger stabilt omkring 60% på tværs af klasserne. Hos drengene ser man en lille stigning fra 5. klasse (55%) til 8. klasse (65%).



61%

11% 9%

19%

57%

10% 11%

23%

58%

12%6%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



♀


55%

14% 11%20%

61%

12%6%

21%

65%

6% 9%

20%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



♂


Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter?


Fysisk aktivitet i fritidenFigur 34 viser, at Svendborg Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet hvad angår andelen af elever, der går til en del eller meget sport i fritiden. Der er flest elever i 5. klasse (73%), mens andelen for elever i 7. og 8. klasse er nogenlunde lige store.

For at få et indblik i elevernes fritidsaktiviteter, er de blevet bedt om at afkrydse de aktiviteter, der passer bedst på deres fritid. Figur 35a-b viser, at største-delen af pigerne (56-72%) og drengene (65-74%) på tværs af klasserne, dyrker en form for sport mindst

en gang ugentligt. En større andel drenge dyrker sport flere gange om ugen sammenlignet med piger. Andelen af drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter, er større end andelen af piger. Omkring hver tiende elev foretrækker stillesiddende aktivi-teter. Generelt ser det ud til, at pigerne dyrker mere ustrukturerede fritidsaktiviteter i hverdagen, mens drengene dyrker mere målrettede, strukturerede fritidsaktiviteter.

Figur 34: Andel elever fra 5., 6. og 7. klasse (n=1264), der dyrker en del eller meget sport (en gang om ugen eller mere), sammenholdt med landsplan (n=11791)

41

Fysisk aktivitet i fritiden Figur 34 viser, at Svendborg Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet hvad angår andelen af elever, der går til en del eller meget sport i fritiden. Der er flest elever i 5. klasse (73%), mens andelen for elever i 7. og 8. klasse er nogenlunde tilsvarende.

Figur 34: Andel elever fra 5., 6. og 7. klasse (n=1264), der dyrker en del eller meget sport (en gang om ugen eller mere), sammenholdt med landsplan (n=11791)

For at få et indblik i elevernes fritidsaktiviteter, er de blevet bedt om at afkrydse de aktiviteter, der passer bedst på deres fritid. Figur 35a-b viser, at størstedelen af pigerne (56-72%) og drengene (65-74 %) på tværs af klasserne, dyrker en form for sport mindst en gang ugentligt. En større andel drenge dyrker sport flere gange om ugen sammenlignet med piger. Samtidig er andelen af drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter, større end andelen af piger. Generelt ser det ud til, at pigerne dyrker mere ustrukturerede fritidsaktiviteter i hverdagen, mens drengene dyrker mere målrettede, strukturerede fritidsaktiviteter.

73%

62%

65%

67%

68%

50% 55% 60% 65% 70% 75%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel der dyrker en del eller meget sportAndel der dyrker en del eller meget sport

67% af eleverne dyrker en del eller meget sport


Figur 35a: Oversigt over piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=612) fordelt på aktiviteter i deres fritid

42

Figur 35a: Oversigt over piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=612) fordelt på aktiviteter i deres fritid

42%

30%

22%

9%

35%

24%

32%

9%

32%

30%

29%

10%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

Jeg dyrker meget sport. Træner fx fodbold, håndbold,gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen

Jeg dyrker en del sport. Dyrker fx sport en gang om ugen ogfår motion i hverdagen ved fx at gå og cykle

Jeg bevæger mig en del. Jeg går ikke til sport, men får motioni hverdagen fx ved at cykle eller gå

Jeg bevæger mig ikke så meget. Jeg foretrækker at se TV,spille computer, læse, høre eller spille musik eller anden

stillesiddende aktivitet

Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid?

♀


67% af eleverne dyrker en del eller

meget sport


Figur 35b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=652), fordelt på aktiviteter i deres fritid

43

Figur 35b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=652), fordelt på aktiviteter i deres fritid

TRÆNING OG FORENINGSAKTIVITETER Figur 36a-b viser fordelingen af piger og drenge, der dyrker styrketræning/fitness eller går til en anden aktivitet i en forening. Både hos piger og drenge går størstedelen til træning eller aktivitet i en forening 2-5 gange i ugen. Der ses en større andel drenge som går til en aktivitet næsten hver dag (28%) sammenlignet med piger (13%).

53%

21%

17%

9%

50%

15%

18%

18%

50%

20%

19%

11%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Jeg dyrker meget sport. Træner fx fodbold, håndbold,gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen

Jeg dyrker en del sport. Dyrker fx sport en gang om ugen og fårmotion i hverdagen ved fx at gå og cykle

Jeg bevæger mig en del. Jeg går ikke til sport, men får motion ihverdagen fx ved at cykle eller gå

Jeg bevæger mig ikke så meget. Jeg foretrækker at se TV, spillecomputer, læse, høre eller spille musik eller anden

stillesiddende aktivitet

Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid?♂




TRÆNING OG FORENINGSAKTIVITETERFigur 36a-b viser fordelingen af piger og drenge, der dyrker styrketræning/fitness eller går til en anden aktivitet i en forening. Både hos piger og drenge går

størstedelen til træning eller aktivitet i en forening 2-5 gange i ugen. Der ses en større andel drenge som går til en aktivitet næsten hver dag (28%) sammen-lignet med piger (13%).

Figur 36a: Oversigt over piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=610), fordelt på hvor tit de går til træning eller en aktivitet i en forening i deres fritid

44


Figur 36b: oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=637), fordelt på hvor tit de går til træning eller en aktivitet i en forening i deres fritid

Endvidere går 9% af eleverne i en fritidsklub 2-5 gange om ugen, hvoraf størstedelen er fra 5. klasse. 14% af elever fra 7. og 8. klasse arbejder i et fritidsjob 2-5 gange ugentligt, mens 64% aldrig arbejder. 67% af alle elever svarer desuden, at de går til de fritidsaktiviteter, de ønsker.

13%

42%

20%24%

14%

40%

25%21%

13%

43%

16%

28%

0%

10%

20%

30%

40%

50%


Hvor tit gør du følgende i din fritid?Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold,

spejder, teater, musik♀


30%38%

12%23%24%

41%

9%

25%30%40%

11%20%

0%10%20%30%40%50%



spejder, teater, musik♂


Hvor tit gør du følgende i din fritid?Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening,

fx fodbold, spejder, teater, musik


44



Endvidere går 9% af eleverne i en fritidsklub 2-5 gange om ugen, hvoraf størstedelen er fra 5. klasse. 14% af elever fra 7. og 8. klasse arbejder i et fritidsjob 2-5 gange ugentligt, mens 64% aldrig arbejder. 67% af alle elever svarer desuden, at de går til de fritidsaktiviteter, de ønsker.

13%

42%

20%24%

14%

40%

25%21%

13%

43%

16%

28%

0%

10%

20%

30%

40%

50%



spejder, teater, musik♀


30%38%

12%23%24%

41%

9%

25%30%40%

11%20%

0%10%20%30%40%50%



spejder, teater, musik♂



spejder, teater, musik

Endvidere går 9% af eleverne i en fritidsklub 2-5 gange om ugen, hvoraf størstedelen er fra 5. klasse. 14% af elever fra 7. og 8. klasse arbejder i et fritidsjob

2-5 gange ugentligt, mens 64% aldrig arbejder. 67% af alle elever svarer desuden, at de går til de fritidsak-tiviteter, de ønsker.

FYSISKE RAMMERFor at fremme fysisk aktivitet bør de fysiske rammer børn og unge befinder sig i til dagligt, være motive-rende og lægge op til leg og bevægelse. 30% af alle elever mener, at der er mange gode steder at dyrke motion, sport og bevægelse, der hvor de bor, mens 48% svarer, at der er en del gode steder. 36% gør ugentlig brug af lokale faciliteter, som fodboldbaner, haller og basketballbaner.

I forhold til de fysiske rammer på skolen viser figur 37, at andelen af elever der mener der i høj grad er mu-lighed for bevægelse udendørs i skolen, er 4 procent-point større end landsgennemsnittet. Det fremgår, at der sker et stort fald i takt med stigende klassetrin, fra 67% i 5. klasse til 37% i 8. klasse.

DEL 4


Figur 37: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1255), der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse udendørs i skolen, sammenholdt med landsplan (n=16165)

45

FYSISKE RAMMER For at fremme fysisk aktivitet bør de fysiske rammer børn og unge befinder sig i til dagligt, være motiverende og lægge op til leg og bevægelse. 30% af alle elever mener, at der er mange gode steder at dyrke motion, sport og bevægelse, der hvor de bor, mens 48% svarer, at der er en del gode steder. 36% gør ugentlig brug af lokale faciliteter, som fodboldbaner, haller og basketballbaner.

I forhold til de fysiske rammer på skolen viser figur 37, at andelen af elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse udendørs i skolen, er 4 procentpoint større end landsgennemsnittet. Endvidere kan man se, at der sker et stort fald i takt med stigende klassetrin, fra 67% i 5. klasse til 37% i 8. klasse.

Figur 37: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1255), der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse udendørs i skolen, sammenholdt med landsplan (n=16165)

Angående de indendørs rammer på skolen er der en væsentlig mindre andel elever, der mener, at der i høj grad er mulighed for bevægelse, både på landsplan- og klasseniveau. Figur 38 viser, at der sammenlignet med landsgennemsnittet er en lidt højere andel af eleverne end landsgennemsnittet (4 procentpoints forskel), som angiver, at der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen. På klasseniveau sker der desuden et fald i vurderingen fra 25% i 5. klasse, til 17% i 8. klasse.

67%

47%

37%

51%

47%

20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der mener at der i høj grad er mulighed for bevægelse i skolen - Udendørs

Andel af elever der mener at der i høj grad er mulighed for bevægelse i skolen - udendørs


Figur 38: Andel elever (n=1224), fra 5., 7. og 8. klasse, der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen, sammen-lignet med landsplan (n=15935)

46

Figur 38: Andel elever (n=1224), fra 5., 7. og 8. klasse, der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen, sammenlignet med landsplan (n=15935)

Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16-18 år anbefales at drikke mindst muligt og ikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed19. Elever fra 7. og 8. klasse blev stillet en række spørgsmål vedrørende deres alkoholvaner.

Figur 39: Andel elever fra 7. og 8. klasse i (n=407) der angiver at have drukket noget der indeholder alkohol (n=812)

Undersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke noget der indeholder alkohol, er lidt højere end landsgennemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8.

25%

20%

17%

21%

17%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse i skolen - indendørs

40%

54%

47%42%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Landsplan 2017


Sammenlignet med rammerne udendørs på skolen, er der væsentligt færre elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs. Det gælder både på landsplan og klasseniveau. Figur 38 viser, at der sammenlignet med landsgennemsnittet er en lidt

højere andel af eleverne end landsgennemsnittet (4 procentpoints forskel), som angiver, at der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen. På klasseniveau sker der desuden et fald i vurderingen fra 25% i 5. klasse, til 17% i 8. klasse.

ALKOHOL 49

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16-18 år anbefales at drikke mindst muligt og ikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed (binge-drinking)19.

Elever fra 7. og 8. klasse blev stillet en række spørgs-mål vedrørende deres alkoholvaner. Elever i 5. klasse er ikke blevet stillet spørgsmål om alkohol.

Alkohol

ALKOHOL50

Undersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke noget der indeholder alkohol, er lidt højere end landsgennemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8. klasse fra 40% til 54%, jf. figur 39. Hovedparten af dem der drikker alkohol (31%) angiver, at de drikker 1 gang om måneden eller sjældne-

re, mens 13% drikker alkohol 2-4 gange i måneden. Der er ikke væsentlige kønsforskelle, jf. figur 40. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfor de ikke drikker alkohol. Hertil svarer 70%, at det er fordi de ikke har lyst, 38% svarer, at de ikke mener de er gam-le nok og 30% at de ikke må for deres forældre.

Figur 40: Oversigt over hvor ofte piger (n=405) og drenge (n=407) fra 7. og 8. klasse, drikker noget der indeholder alkohol. De resterende elever drikker aldrig alkohol.

47

klasse fra 40% til 54% jf. figur 39. Hovedparten af dem der drikker alkohol (31%), drikker 1 gang om måneden eller sjældnere, mens 13% drikker alkohol 2-4 gange i måneden. Herunder er der ikke væsentlige kønsforskelle, jf. figur 40. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfor de ikke drikker alkohol. Hertil svarer 70%, at det er fordi de ikke har lyst, 38% svarer, at de ikke mener de er gamle nok, og 30% at de ikke må for deres forældre.

Figur 40: Oversigt over hvor ofte piger (n=405) og drenge (n=407) fra 7. og 8. klasse, drikker noget der indeholder alkohol. Resterende elever drikker aldrig alkohol.

Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at være fulde. Andelen der har prøvet at være fulde fremgår af figur 41, som tydeligt viser en stigning i andelen fra 7. til 8. klasse, særligt blandt pigerne.

Figur 41: Andel elever fra 7. klasse (n=125) og 8. klasse (n=197), der har prøvet at være fuld, opdelt på køn

31%

12%

2%

31%

15%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 gang om måneden eller sjældnere 2-4 gange om månenden 2-3 gange om ugen eller oftere

Hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol?

Piger Drenge

25%

46%50%

57%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

piger drenge piger drenge

7. klasse 8. klasse

Andel elever der har prøvet at være fulde



46

Figur 38: Andel elever (n=1224), fra 5., 7. og 8. klasse, der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen, sammenlignet med landsplan (n=15935)

Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem 16-18 år anbefales at drikke mindst muligt og ikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed19. Elever fra 7. og 8. klasse blev stillet en række spørgsmål vedrørende deres alkoholvaner.


Undersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke noget der indeholder alkohol, er lidt højere end landsgennemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8.

25%

20%

17%

21%

17%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

5. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017


40%

54%

47%42%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Landsplan 2017

Andel af elever der angiver, at de har drukket noget der indeholder alkohol

ALKOHOL 51

Figur 41: Andel elever fra 7. klasse (n=125) og 8. klasse (n=197), der har prøvet at være fulde, opdelt på køn

47

klasse fra 40% til 54% jf. figur 39. Hovedparten af dem der drikker alkohol (31%), drikker 1 gang om måneden eller sjældnere, mens 13% drikker alkohol 2-4 gange i måneden. Herunder er der ikke væsentlige kønsforskelle, jf. figur 40. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfor de ikke drikker alkohol. Hertil svarer 70%, at det er fordi de ikke har lyst, 38% svarer, at de ikke mener de er gamle nok, og 30% at de ikke må for deres forældre.

Figur 40: Oversigt over hvor ofte piger (n=405) og drenge (n=407) fra 7. og 8. klasse, drikker noget der indeholder alkohol. Resterende elever drikker aldrig alkohol.

Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at være fulde. Andelen der har prøvet at være fulde fremgår af figur 41, som tydeligt viser en stigning i andelen fra 7. til 8. klasse, særligt blandt pigerne.

Figur 41: Andel elever fra 7. klasse (n=125) og 8. klasse (n=197), der har prøvet at være fuld, opdelt på køn

31%

12%

2%

31%

15%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1 gang om måneden eller sjældnere 2-4 gange om månenden 2-3 gange om ugen eller oftere


Piger Drenge

25%

46%50%

57%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

piger drenge piger drenge

7. klasse 8. klasse

Andel elever der har prøvet at være fuldeAndel elever der har prøvet at være fulde

Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at være fulde. Andelen der har prøvet at være fulde

fremgår af figur 41, som tydeligt viser en stigning i andelen fra 7. til 8. klasse, særligt blandt pigerne.

Figur 42: Debutalder for fuldskab blandt eleverne i 7. og 8. klasse (n=151), sammenlignet med landsplan (n=1652). Den sidste procentdel elever, er over 16 eller ved ikke hvor gamle de var ved debutalder.

Nr 42

Nr 52

22%

42%

27%

7%12%

56%

26%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

15 år 14 år 13 år 12 år eller yngre

Hvor gammel var du, første gang du blev fuld?

Svendborg 2017 Landsplan

16%

35%

25%

15%10%8%

45%

27%

10% 10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år 10-11 år eller yngre

Hvor gammel var du, da du begynte at ryge cigaretter?



Debutalderen for fuldskab fremgår af figur 42 som viser, at 82% af drengene og 69% af pigerne var mel-lem 13-14 år første gang de blev fulde. 22% og 12% af

henholdsvis piger og drenge var 15 år første gang de var fulde.

Eleverne som angiver, at de drikker alkohol, har også svaret på, hvor ofte de indenfor de seneste 30 dage har været fulde. Deres vurdering af fuldskab er subjektiv, og er således et udtryk for elevernes egen

oplevelse af fuldskab. Hovedparten af alle elever har enten ikke været fulde eller har været fulde 1-2 gange den seneste måned, jf. figur 43, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

ALKOHOL52

En lidt større andel piger end drenge angiver at have været fulde 1-2 gange om måneden, jf. figur 44. En lille andel af både drenge og piger rapporterer at

have været fulde mere end 3-5 gange eller 6 eller flere gange om måneden.

For at få et mere standardiseret mål for fuldskab er eleverne blevet spurgt om, hvor mange gange de har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Et episodisk højt alko-holindtag, dvs. indtag af 5 genstande eller flere ved samme lejlighed, går under begrebet binge- drinking20.

Figur 45 viser, at andelen af elever der har binge- drukket, er på niveau med landsgennemsnittet. For elever i 7. og 8. klasse gælder det, at 36% har bin-ge-drukket 1-2 gange de seneste 30 dage, mens 2,5% har binge-drukket 6 gange eller mere. Til gengæld har 54% af eleverne ikke drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage.

Figur 44: Oversigt over hvor mange gange elever fra 7. klasse (n=116) og 8. klasse (n=102) har været fulde indenfor de seneste 30 dage.

Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol? Fx haft svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, kastet op eller haft svært ved at huske, hvad der var sket

49

En lidt større andel piger end drenge angiver at have været fulde 1-2 gange om måneden, jf. figur 44. En lille andel af både drenge og piger rapporterer at have været fulde mere end 3-5 gange eller 6 eller flere gange om måneden.

Figur 44: Oversigt over hvor mange gange elever fra 7. klasse (n=116) og 8. klasse (n=102) har været fulde indenfor de seneste 30 dage.

For at få et mere standardiseret mål for fuldskab er eleverne blevet spurgt om, hvor mange gange de har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Et episodisk høj alkoholindtag, dvs. indtag af 5 genstande eller flere ved samme lejlighed, går under begrebet binge-drinking20.

Figur 45 viser, at andelen af elever der har binge-drukket, er på niveau med landsgennemsnittet. For elever i 7. og 8. klasse gælder det, at 36% har binge-drukket 1-2 gange de seneste 30 dage, mens 2,5% har binge-drukket 6 gange eller mere. Til gengæld har 54% af eleverne ikke drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage.

45%51%

5%0%

51%

40%

5% 5%

0%10%20%30%40%50%60%

Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller mere

Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol? Fx haft svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, kastet op

eller haft svært ved at huske, hvad der var sket

Piger Drenge

Figur 43: Oversigt over hvor mange gange alle elever i 7. og 8. klasse (n=149) har været fulde de seneste 30 dage, sammenlignet med landsplan (n=2524)

48

Debutalderen for fuldskab fremgår af figur 42 som viser, at 82% af drengene og 69% af pigerne var mellem 13-14 år første gang de blev fulde. 22% og 12% af henholdsvis piger og drenge var 15 år første gang de var fulde.

Eleverne som angiver, at de drikker alkohol, har også svaret på, hvor ofte de indenfor de seneste 30 dage har været fulde. Deres vurdering af fuldskab er subjektiv, og er således et udtryk for elevernes egen oplevelse af fuldskab. Hovedparten af alle elever har enten ikke været fulde eller har været fulde 1-2 gange den seneste måned, jf. figur 43, hvilket svarer til landsgennemsnittet.

Figur 43: Oversigt over hvor mange gange alle elever i 7. og 8. klasse (n=149) har været fulde de seneste 30 dage, sammenlignet med landsplan (n=2524)

7%27%

42%22%6%

26%

56%

12%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

12 år eller yngre 13 år 14 år 15 år



48%44%

5% 3%

49%45%

5% 2%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller mere

Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol?


Figur 42: Debutalder for fuldskab blandt eleverne i 7. og 8. klasse (n=151), sammenlignet med landsplan (n=1652). Den sidste procentdel elever, er over 16 eller ved ikke hvor gamle de var ved debutalder.

Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol?Fx haft svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, kastet op eller haft svært ved at huske, hvad der var sket

Figur 46 illustrerer fordelingen mellem piger og drenge. Her ses det, at andelen af drenge og piger som har binge-drukket, er nogenlunde ens, dog en smule højere for drengene ved 3-5 gange. Elever-

ne er også blevet spurgt om, hvorvidt de gerne vil sænke deres alkoholforbrug. Til det svarer 71%, at det vil de ikke, 26% ikke har taget stilling, og 3% har et ønske om, at drikke mindre end de gør.

ALKOHOL 53

Figur 45: Hyppighed af binge-drinking (5 genstande eller flere ved samme lejlighed) hos 7. og 8. klasseelever (n=319), sammenholdt med landsplan (n=5407).

Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 ellerflere genstande ved samme lejlighed?

50

Figur 45: Hyppighed af Binge-drinking hos 7. og 8. klasseelever (n=319), sammenholdt med landsplan (n=5407)

Figur 46 illustrerer fordelingen mellem piger og drenge. Her ses det, at andelen af drenge og piger som har binge-drukket, er nogenlunde ens, dog en smule højere for drengene ved 3-5 gange. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorvidt de gerne vil sænke deres alkoholforbrug. Til det svarer 71%, at det vil de ikke, 26% ikke har taget stilling, og 3% har et ønske om, at drikke mindre end de gør.

54%

36%

8%3%

58%

33%

7%3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller flere



Figur 46: Hyppighed af binge-drinking (5 genstande eller flere ved samme lejlighed) hos piger (n=157) og drenge (n=162) i 7. og 8. klasse.


51

Figur 46: Hyppighed af binge-drinking hos piger (n=157) og drenge (n=162) i 7. og 8. klasse

Holdninger omkring alkohol Elever i 7. og 8. klasse har svaret på, om de synes det er okay, at jævnaldrende unge drikker alkohol.

Figur 47: Oversigt over holdning om alkohol hos eleverne fra 7. og 8. klasse (n=420)

58%

34%

6%1%

49%

37%

10%4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



Piger Drenge

8%

27%

29%

31%

3%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Nej, det er aldrig i orden

Nej, men det må de selv bestemme

Ja, det må de selv bestemme

Ja, hvis deres forældre har givet dem lov

Ved ikke

Synes du det er i orden, at unge på din alder drikker alkohol?

ALKOHOL54

Holdninger omkring alkoholElever i 7. og 8. klasse har svaret på, om de synes det

er okay, at jævnaldrende unge drikker alkohol.

Figur 47 viser, at omkring en tredjedel af ele-verne mener det er okay, hvis de har fået lov

af deres forældre (31%). En anden tredje-del mener de selv må bestemme (29%), og den sidste tredjedel mener ikke det er okay, men at det er op til den enkelte selv

(27%). En lille andel af eleverne angiver, at de ikke synes det er i orden (8%).

Forhold der påvirker de unges alkoholvaner, er blandt andet alkoholkulturen i hjemmet, forældrenes egne alkoholvaner samt forældrenes accept af alkoholfor-brug blandt unge20. Eleverne er blevet spurgt om de må drikke alkohol for deres forældre, jf. figur 48.

Mens 22% og 49% af elever i henholdsvis 7. og 8. klasse gerne må drikke alkohol for deres forældre, angiver 45% og 24% i henholdsvis 7. og 8 klasse, at de ikke må drikke alkohol for deres forældre. En fjerdedel (25%) af alle elever i 7. og 8. klasse er i tvivl om de må drikke alkohol for deres forældre.



51

Figur 46: Hyppighed af binge-drinking hos piger (n=157) og drenge (n=162) i 7. og 8. klasse

Holdninger omkring alkohol Elever i 7. og 8. klasse har svaret på, om de synes det er okay, at jævnaldrende unge drikker alkohol.


58%

34%

6%1%

49%

37%

10%4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%



Piger Drenge

8%

27%

29%

31%

3%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Nej, det er aldrig i orden

Nej, men det må de selv bestemme

Ja, det må de selv bestemme

Ja, hvis deres forældre har givet dem lov

Ved ikke


Figur 48: Oversigt over forældrenes tilladelse til at eleverne i 7. (n=418) og 8. klasse (n=393) drikker alkohol

Må du drikke alkohol for dine forældre?

52

Figur 47 viser, at omkring en tredjedel af eleverne mener det er okay, hvis de har fået lov af deres forældre (31%). En anden tredjedel mener de selv må bestemme (29%), og den sidste tredjedel mener ikke det er okay, men at det er op til den enkelte selv (27%). En lille andel af eleverne angiver, at de ikke synes det er i orden (8%).

Forhold der påvirker de unges alkoholvaner, er blandt andet alkoholkulturen i hjemmet, forældrenes egne alkoholvaner samt forældrenes accept af alkoholforbrug blandt unge (Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2009). Eleverne er blevet spurgt om de må drikke alkohol for deres forældre, jf. figur 48.

Figur 48: Oversigt over forældrenes tilladelse til at eleverne i 7. (n=418) og 8. klasse (n=393) drikker alkohol

Mens 22% og 49% af elever i henholdsvis 7. og 8. klasse gerne må drikke alkohol for deres forældre, angiver 45% og 24% i henholdsvis 7. og 8 klasse, at de ikke drikke alkohol for deres forældre. En fjerdedel (25%) af alle elever i 7. og 8. klasse er i tvivl om de må drikke alkohol for deres forældre.

Rygning og andre euforiserende stoffer Den alder, hvor man begynder at ryge, har betydning for, hvilke skadevirkninger der på et senere tidspunkt kan opstå, som følge af tobaksrygning. 3 ud af 4 personer, der ryger i dag, begyndte som teenager, og op mod 85% fortæller, at de fortryder at være startet21.

Børn og unges rygevaner er blandt andet påvirkelige af rygevaner hos forældre og venner, normer i omgivelserne, sociale tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Der er en klar sammenhæng mellem unges rygevaner, alkoholvaner og brug af illegale stoffer. Hvis unge har en usund livsstil på ét område, så er der også stor sandsynlighed for, at de har det på andre områder22. I undersøgelsen er elever fra 7. og 8. klasse blevet spurgt ind til brug af cigaretter, E-cigaretter, vandpibe, snus samt andre euforiserende stoffer.

Rygning Figur 49 illustrerer andelen af elever i 7. og 8. klasse, som angiver, at de har enten prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt eller dagligt. Heraf ses det, at der samlet set er 13% af alle elever i 7. og 8. klasse, der

22%

45%

6%

26%

49%

24%

5%

23%

0%10%20%30%40%50%60%

Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke

Må du drikke alkohol for dine forældre?

7. klasse 8. klasse

38% i 7. klasse og 47% i 8. klasse har prøvet at være fulde

Den alder, hvor man begynder at ryge, har betydning for, hvilke skadevirkninger der på et senere tidspunkt kan opstå, som følge af tobaksrygning. 3 ud af 4 per-soner, der ryger i dag, begyndte som teenager, og op mod 85% fortæller, at de fortryder at være startet21.

Børn og unges rygevaner er blandt andet påvirke-lige af rygevaner hos forældre og venner, normer i omgivelserne, sociale tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Der er en klar sammenhæng mellem unges rygevaner, alkoholvaner og brug af illegale stoffer. Hvis unge har en usund livsstil på ét område, så er der også større sandsynlighed for, at de har det på andre områder22. I undersøgelsen er elever fra 7. og 8. klasse blevet spurgt ind til brug af cigaretter, E-cigaretter, vandpibe, snus samt andre euforiserende stoffer.

RygningFigur 49 illustrerer andelen af elever i 7. og 8. klasse, som angiver, at de har enten prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt eller dagligt. Heraf ses det, at der samlet set er 13% af alle elever i 7. og 8. klasse der angiver at have prøvet at ryge eller ryger cigaretter. Der ses en større andel blandt elever i 8. end 7. klasse. Herunder angiver 5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse, at de alene har prøvet at ryge (data ikke afbilledet). Af figur 50 ses, at det kun en lille andel af eleverne som angiver, at de ryger dagligt (ca. 2%).

RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 55

Figur 49: Andel elever fra 7. og 8. klasse (n=809), der har prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt (dagligt) sammenlignet med landsplan

Andel elever der har prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt (dagligt)

53

angiver at have prøvet at ryge eller ryge cigaretter. Der ses en større andel blandt elever i 8. end 7. klasse. Herunder angiver 5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse, at de alene har prøvet at ryge (data ikke afbilledet). Af figur 50 ses, at det kun en lille andel af eleverne som angiver, at de ryger dagligt (ca. 2%).


Figur 50: Andel elever i 7. og 8. klasse, der ryger dagligt (n=809)

9%

17%

13%12%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

7. klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan


0%

3%

2%

1%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

7.klasse 8. klasse

Andel elever der dagligt ryger

Piger Drenge

Rygning og andre euforiserende stoffer

RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER56



53

angiver at have prøvet at ryge eller ryge cigaretter. Der ses en større andel blandt elever i 8. end 7. klasse. Herunder angiver 5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse, at de alene har prøvet at ryge (data ikke afbilledet). Af figur 50 ses, at det kun en lille andel af eleverne som angiver, at de ryger dagligt (ca. 2%).



9%

17%

13%12%

0%

2%

4%

6%

8%

10%

12%

14%

16%

18%

7. klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan


0%

3%

2%

1%

0%

1%

2%

3%

4%

5%

7.klasse 8. klasse


Piger Drenge

Figur 51 viser andelen af piger og drenge, der har prøvet at ryge, fordelt på de tre undersøgelser. Her ses et niveau tilsvarende landsgennemsnittet samt et fald i forhold til andelen af rygere i 2013. Andelen af elever i 9. klasse i 2013, der angav at have prøvet at ryge, er væsentligt højere end andelen af elever i 8. klasse i 2017.

5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse angiver, at de har prøvet at ryge. Sammenlig-net med resultaterne fra 2013 er andelen af elever, der har prøvet at ryge samlet set faldet fra 12,5% i 2013 til 5,2% for 7. klasse. Der er ingen nævneværdige kønsforskelle.

Figur 51: Oversigt over andelen piger og drenge, der har prøvet at ryge cigaretter, opgjort på klassetrin fra sundheds-profilen 2017 (n=809) og 2013 (n=1393) sammenlignet med landsplan (n=16738)

Andel piger og drenge der har prøvet at ryge

54

I figur 51 ses andelen af piger og drenge, der har prøvet at ryge. Her ses et niveau tilsvarende landsgennemsnittet samt et fald i forhold til andelen af rygere i 20132. Andelen af elever i 9. klasse i 2013, der angav at have prøvet at ryge, er væsentligt højere end andelen af elever i 8. klasse i 2017.

5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse angiver, at de har prøvet at ryge. Sammenlignet med resultaterne fra 2013 er andelen af elever, der har prøvet at ryge samlet set faldet fra 12,5% i 2013 til 5,2% for 7. klasse. Der er ingen nævneværdige kønsforskelle.

Figur 51: Oversigt over andelen piger og drenge, der har prøvet at ryge cigaretter, opgjort på klassetrin fra sundhedsprofilen 2017 (n=809) og 2013 (n=1393) sammenlignet med landsplan (n=16738)

Hovedparten af de elever der har prøvet at ryge i 7. og 8. klasse (60%), er mellem 13-14 år ved rygestart, mens dette gælder for 72% på landsplan. Der ses en større andel af eleverne i Svendborg (16%) end landsgennemsnittet, som angiver, at de er 15 år eller ældre ved rygestart jf. figur 52.

2 Dette fald kan dels skyldes et reelt fald i antallet, men kan også skyldes at data i 2013 var baseret på 9. klasses elever.

15%

36%

6%10%

6%9%10%

42%

4%

12%

5%9%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

7. Klasse 9. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 7. Klasse 8. Klasse

Svendborg 2013 Svendborg 2017 Landsplan 2017

Andel piger og drenge der har prøvet at ryge

Drenge Piger

Over halvdelen af de elever der har prøvet at ryge i 7. og 8. klasse (60%), er mellem 13-14 år ved ryge-start, mens dette gælder for 72% på landsplan. Der ses en større andel af eleverne i Svendborg (16%)

end landsgennemsnittet, som angiver, at de er 15 år eller ældre ved rygestart jf. figur 52. En fjerdedel af eleverne i 7. og 8. klasse er 12 år eller yngre, ved rygestart.

Vandpibe, e-cigaretter og snusSelvom vandpiberygning er et forholdsvis nyt ungdomsfænomen i Danmark, har omkring hver anden danske skoleelev fra 9. klasse prøvet at ryge vandpibe. Det er kritisk, da røgen fra vandpibe er ligeså skadelig, som røgen fra cigaretter. Dog har vandpiben ikke samme sundhedsskadelige ry som cigaretter har23.

Andelen af elever der ryger eller har røget vandpibe, fremgår af figur 53. 6% har prøvet at ryge vandpibe og mindre en 1% ryger lejlighedsvist. Et tilsvarende billede tegner sig på landsplan, dog med en lidt stør-re andel af lejlighedsvise vandpiberygere (3%).


Figur 52: Oversigt over debutalder for rygestart hos eleverne i 7. og 8. klasse i henholdsvis Svendborg (n=102) og på landsplan (n=1490)

Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge cigaretter?

Nr 42

Nr 52

22%

42%

27%

7%12%

56%

26%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

15 år 14 år 13 år 12 år eller yngre



16%

35%

25%

15%10%8%

45%

27%

10% 10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år 10-11 år eller yngre

Hvor gammel var du, da du begynte at ryge cigaretter?


Andelen af piger og drenge der

har prøvet at ryge, er faldet siden 2013


Brugen af e-cigaretter er ligeledes forholdsvist nyt, og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nok evidens, der gør det muligt at vurdere e-cigarettens helbredsmæssige konsekvenser24.

Figur 53 viser, andelen af elever, der ryger e-cigaret-ter. 90 % af eleverne angiver, at de ikke ryger e-ciga-retter, mens 9% har prøvet at ryge e-cigaret og 1% ryger lejlighedsvist.

Snus er en form for røgfri tobak i granuleret form, og findes i flere forskellige former, som man anbringer

enten i munden eller gennem næsen, hvorved niko-tinen optages i slimhinderne. Der er identificeret en række sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af snus, herunder fx kræft i mund og svælg og uoprette-lige skader i slimhinder25. Figur 53 viser, at 95% af alle elever i 7. og 8. klasse ikke bruger snus, mens ca. 4% har prøvet det og 1% bruger snus lejlighedsvis. Data viser ingen nævneværdig forskel mellem piger og drenge. Tilsvarende tal er rapporteret for landsgen-nemsnittet.

Figur 53: Oversigt over 7. og 8. klasseelever (n=809) fordelt på, om de ryger e-cigaretter, vandpibe eller snus, sammenlignet med landsplan

Ryger du...

56

Figur 53: Oversigt over 7. og 8. klasseelever (n=809) fordelt på, om de ryger e-cigaretter, vandpibe eller snus, sammenlignet med landsplan

Brugen af e-cigaretter er ligeledes forholdsvist nyt, og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nok evidens, der gør det muligt at vurdere e-cigarettens helbredsmæssige konsekvenser24.

Figur 53 viser, andelen af elever, der ryger e-cigaretter. 90 % af eleverne angiver, at de ikke ryger e-cigaretter, mens 9% har prøvet at ryge e-cigaret og 1% ryger lejlighedsvist.

Snus er en form for røgfri tobak i granuleret form, og findes i flere forskellige former, som man anbringer enten i munden eller gennem næsen, hvorved nikotinen optages i slimhinderne. Der er identificeret en række sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af snus, herunder fx kræft i mund og svælg og uoprettelige skader i slimhinder25. Figur 53 viser, at 95% af alle elever i 7. og 8. klasse ikke bruger snus, mens ca. 4% har prøvet det og 1% bruger snus lejlighedsvis. Data viser ingen nævneværdig forskel mellem piger og drenge. Tilsvarende tal er rapporteret for landsgennemsnittet.

Andre euforiserende stoffer Både hash, marihuana, pot og skunk er afhængighedsskabende, og der skal hurtigt højere doser til for at opnå en rus. Efter ca. en måned med hyppig brug af hash giver det abstinenssymptomer at stoppe. Hash er mindre udbredt end alkohol, men mere udbredt end andre euforiserende stoffer. Unge der ryger hash kan få koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og manglende engagement i skolen26.

I undersøgelsen blev elever i 7. og 8. klasse spurgt om de har prøvet at ryge hash. 96% af eleverne svarer, at de ikke har prøvet at ryge hash, hvilket er på niveau med landsplan, jf. figur 54. Opgøres data på køn, ses det, at af de 4%, der har svaret at, de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er 2/3 drenge og 1/3 piger. Det er vigtigt, at der tages højde for at de 4% udgør 34 elever, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Fra 2013 til 2017 ses en lille stigning i andelen af både 7. klasses piger (0,4 % i 2013 til 2% i 2017)

90% 92% 95% 89% 91% 94%

9% 6% 4% 9% 7% 4%1% 0% 1% 2% 3% 2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

E-cigaretter Vandpibe Snus E-cigaretter Vandpibe Snus


Ryger du...

Nej Har prøvet Ryger lejlighedsvist


Figur 54: Andel af elever (n=813) fra 7. og 8. klasse, der aldrig har røget hash, marihuana, pot eller skunk, sammenlignet med landsplan (n=15738)

Andel der ikke har prøvet ar ryge hash, marihuana, pot eller skunk

57

og drenge (2% i 2013 til 4% i 2017) som svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Sammenligninger mellem årene er ikke mulig for 8. klasse.

Figur 54: Andel af elever (n=813) fra 7. og 8. klasse, der aldrig har røget hash, marihuana, pot eller skunk, sammenlignet med landsplan (n=15738)

Eleverne, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er også blevet spurgt om hyppigheden indenfor de seneste 12 måneder og indenfor de seneste 30 dage, jf. figur 55a-b.

98%

94%

96%

98%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90% 95% 100%

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel der ikke har prøvet ar ryge hash, marihuana, pot eller skunk

Andre euforiserende stofferBåde hash, marihuana, pot og skunk er afhængig-hedsskabende, og der skal hurtigt højere doser til for at opnå en rus. Efter ca. en måned med hyppig brug af hash giver det abstinenssymptomer at stoppe. Hash er mindre udbredt end alkohol, men mere udbredt end andre euforiserende stoffer. Unge der ryger hash kan få koncentrationsbesvær, hukommelsesproble-mer og manglende engagement i skolen26.

I undersøgelsen blev elever i 7. og 8. klasse spurgt om de har prøvet at ryge hash. 96% af eleverne svarer, at de ikke har prøvet at ryge hash, hvilket er på niveau

med landsplan, jf. figur 54. Opgøres data på køn, ses det, at af de 4%, der har svaret at, de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er 2/3 drenge og 1/3 piger. Det er vigtigt, at der tages højde for at de 4% udgør 34 elever, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Fra 2013 til 2017 ses en lille stigning i andelen af både 7. klasses piger (0,4 % i 2013 til 2% i 2017) og drenge (2% i 2013 til 4% i 2017) som svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Sammenligninger mellem årene er ikke mulig for 8. klasse.


Figur 55a: Elever fra 7. og 8. klasse (n=34) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 12 måneder, sammenholdt med landsplan (n=355)

Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk.I løbet af de sidste 12 måneder?

58

Figur 55a: elever fra 7. og 8. klasse (n=34) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 12 måneder, sammenholdt med landsplan (n=355)

Ud af de 4% der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, har hovedparten (65%) røget 0-2 gange indenfor de seneste 12 måneder. Derimod har 15% røget 40 gange eller flere indenfor det seneste år, hvilket er 6 procentpoint højere end på landsplan.

Figur 55b viser andelen, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk indenfor de sidste 30 dage. 88% rapporterer, at de har røget 0-2 gange, mens 9% har røget 6-39 gange og ca. 4 % har røget 40 gange eller flere de seneste 30 dage. Tilsvarende fordeling viser sig på landsplan.

65%

9%

12%

15%

59%

14%

19%

9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

0-2 gange

3-5 gange

6-39 gange

40 gange eller flere

Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk?I løbet af de sidste 12 måneder


Eleverne, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er også blevet spurgt om hyppig-heden indenfor de seneste 12 måneder og indenfor de seneste 30 dage, jf. figur 55a-b. Ud af de 4% der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, har hovedparten (65%) røget 0-2 gange indenfor de seneste 12 måneder. Derimod har 15% røget 40 gange eller flere indenfor det seneste år, hvilket er 6 procentpoint højere end på landsplan.

Figur 55b viser andelen, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk indenfor de sidste 30 dage. 88% rapporterer, at de har røget 0-2 gange, mens 9% har røget 6-39 gange og ca. 4 % har røget 40 gange eller flere de seneste 30 dage. Tilsvarende fordeling viser sig på landsplan. Her skal det næv-nes, at tallene er baseret på et lille antal personers adfærd (Svendborg n=33, Landsplan n =315), og skal derfor tages med forbehold.


Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt om de har prøvet at tage andre stoffer end hash, fx kokain, am-

fetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende, hvortil 99% af alle eleverne svarede nej.

Figur 56: Debutalder for første gang elever fra 7. og 8. klasse prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk i Svendborg (n=33) og på landsplan (n=331)

NR 56:

NR 59:

24%

42%

21%

12%16%

53%

19%12%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år eller yngre

Hvor gammel var du første gang, du prøvede at ryge hash, marihuana, poteller skunk?


29%

42%

13%16%

33%

56%

7%4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


Seksuel debutalder

Drenge Piger

Eleverne er også blevet spurgt, hvor gamle de var første gang de røg hash, marihuana, pot eller skunk. Af figur 56 fremgår det, at en større andel (24%) af de adspurgte elever var 15 år eller ældre ved

hash-debut, hvilket er en større andel end på lands-plan (16%). 12% af eleverne i 7. og 8. klasse er 12 år eller yngre ved hash-debut.

Hvor gammel var du første gang, du prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk?

Figur 55b: Elever fra 7. og 8. klasse (n=33) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 30 dage, sammenholdt med landsplan (n=315)

Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk.I løbet af de sidste 30 dage?

59

Figur 55b: lever fra 7. og 8. klasse (n=33) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 30 dage, sammenholdt med landsplan (n=315)

Eleverne er også blevet spurgt, hvor gamle de var første gang de røg hash, marihuana, pot eller skunk. Af figur 56 fremgår det, at en større andel (24%) af de adspurgte elever var 15 år eller ældre ved hash-debut, hvilket er en større andel end på landsplan (16%).

Figur 56: Debutalder for første gang elever fra 7. og 8. klasse prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk i Svendborg (n=33) og på landsplan (n=331)

Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt om de har prøvet at tage andre stoffer end hash, fx kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende, hvortil 99% af alle eleverne svarede nej.

88%

0%

9%

3%

83%

5%

8%

4%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

0-2 gange

3-5 gange

6-39 gange


Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk?I løbet af de sidste 30 dage


12% 21%42%

24%12%

19%

53%

16%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

12 år eller yngre 13 år 14 år 15 år eller ældre



58

Figur 55a: elever fra 7. og 8. klasse (n=34) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 12 måneder, sammenholdt med landsplan (n=355)

Ud af de 4% der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, har hovedparten (65%) røget 0-2 gange indenfor de seneste 12 måneder. Derimod har 15% røget 40 gange eller flere indenfor det seneste år, hvilket er 6 procentpoint højere end på landsplan.

Figur 55b viser andelen, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk indenfor de sidste 30 dage. 88% rapporterer, at de har røget 0-2 gange, mens 9% har røget 6-39 gange og ca. 4 % har røget 40 gange eller flere de seneste 30 dage. Tilsvarende fordeling viser sig på landsplan.

65%

9%

12%

15%

59%

14%

19%

9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

0-2 gange

3-5 gange

6-39 gange


Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk?I løbet af de sidste 12 måneder


Krop og seksualitet

KROP OG SEKSUALITET62

En persons seksualitet og måde at håndtere den på grundlægges i barndommen og ungdommen. Den seksuelle udvikling er en naturlig del af den personlige udvikling i ungdomsårene. I denne fase begynder tanker og følelser om seksualitet at opstå, og det er også ofte her den første seksuelle aktivitet sker. Usikker sex, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter kan have store konsekvenser for individet og gå ud over livskvalitet og generel sundhed27. Seksuel trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende, og det er derfor vigtigt at understøtte de unge til en sund seksuel udvikling. Seksuel sundhed handler i denne forbindelse ofte om trivsel, grænser, tolerance mv., men også om hand-

lekompetencer i forhold til at beskytte sig selv mod uønsket graviditet eller sexsygdomme.

Seksuel debutTidlig debutalder betragtes som en rikoadfærd, ikke alene på grund af risikoen for uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme, men også som risiko for mistrivsel og dårlig sundhedsadfærd28. Resul-tater fra Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 viser, at 3% af eleverne i 7. klasse og 12% af eleverne i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Samlet set er andelen af elever fra 7. og 8. klasse, der har haft deres seksuelle debut på niveau med landsgennemsnittet, jf. figur 57.

Blandt både piger og drenge i 7. klasse, er der

sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut, fra 2010 til 2017

KROP OG SEKSUALITET 63

Af figur 58 fremgår det, at der blandt piger og drenge i 7. klasse er sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut siden 2010 og 2013.

I 8. klasse er andelen, der har haft deres seksuelle debut, væsentligt mindre end 9. klasserne i 2010 og 2013.

Figur 57: Andel elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har haft deres seksuelle debut, sammenholdt med Landsplan (n=15657)

Andel der har haft deres seksuelle debut

60

Krop og seksualitet En persons seksualitet og måde at håndtere den på grundlægges i barndommen og ungdommen. Den seksuelle udvikling er en naturlig del af den personlige udvikling i ungdomsårene. I denne fase begynder tanker og følelser om seksualitet at opstå, og det er også ofte her den første seksuelle aktivitet sker. Usikker sex, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter kan have store konsekvenser for individet og gå ud over livskvalitet og generel sundhed27. Seksuel trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende, og det er derfor vigtigt at understøtte de unge i deres seksuelle udvikling. Seksuel sundhed handler i denne forbindelse ofte om trivsel, grænser, tolerance mv, men også om handlekompetencer i forhold til at beskytte sig selv mod uønsket graviditet eller sexsygdomme, ligesom piger og forældre skal oplyses om HPV-vaccination.

Seksuel debut Tidlig debutalder betragtes som en rikoadfærd, ikke alene på grund af risikoen for uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme, men også som risiko for mistrivsel og dårlig sundhedsadfærd28. Resultater fra Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 viser, at 3% af eleverne i 7. klasse og 12% af eleverne i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Samlet set er andelen af elever fra 7. og 8. klasse, der har haft deres seksuelle debut på niveau med landsgennemsnittet, jf. figur 57.

Figur 57: Andel elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har haft deres seksuelle debut, sammenholdt med Landsplan (n=15657)

I figur 58 ses det, at der blandt piger og drenge i 7. klasse er sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut siden 2010 og 2013. I 8. klasse er andelen, der har haft deres seksuelle debut, væsentligt

3%

12%

8%

6%

0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14%

7. Klasse

8. Klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017


Blandt både piger og drenge i 7. klasse, er der sket et lille fald i andelen, der har haft

deres seksuelle debut, fra 2010 til

2017

Figur 58: Oversigt over andel af elever fra 7. og 8. klasse fra henholdsvis 2010 (n725), 2013 (n=967) og 2017 (n=15657), opgjort på køn og klassetrin


61

mindre en 9. klasserne i 2010 og 2013. Dette kan skyldes, at der sker en stor udvikling med de unge fra 8. til 9. klassetrin.

Figur 58: Oversigt over andel af elever fra 7. og 8. klasse fra henholdsvis 2010 (n725), 2013 (n=967) og 2017 (n=15657), opgjort på køn og klassetrin

For at beskytte unge er der i Danmark sat en grænse for den seksuelle lavalder, på 15 år. Figur 59 viser, at 71 % af drengene er 14 år eller yngre ved seksuel debut, mens 67 % af pigerne er 14 år eller yngre. Det er således 33% af pigerne i 7. og 8. klasse, som er 15år eller ældre, mens det gælder for 29% af drengene. Denne tendens er lavere end landsgennemsnittet, hvor henholdsvis 81% og 88% af drenge og piger er 14år eller yngre ved deres seksuelle debut. Dermed er henholdsvis 18% og 12% af drenge og piger 15år eller ældre ved deres seksuelle debut.

Figur 59: Oversigt over seksuel debutalder hos piger (n=31) og drenge (n=27) i 7. og 8. klasse.

6%

23%

7%

30%

5%

12%

5%

27%

3%

27%

1%

13%

0%5%

10%15%20%25%30%35%

7. klasse 9. klasse 7. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse



Drenge piger

16% 13%

42%29%4% 7%

56%

33%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

12 år eller yngre 13 år 14 år 15 år eller ældre

Seksuel debutalder

Drenge Piger


For at beskytte unge er der i Danmark sat en grænse for den seksuelle lavalder, på 15 år. Figur 59 viser, at 71 % af drengene er 14 år eller yngre ved seksuel de-but, mens 67 % af pigerne er 14 år eller yngre. Det er således 33% af pigerne i 7. og 8. klasse, som er 15år eller ældre, mens det gælder for 29% af drengene.

Denne tendens er lavere end landsgennemsnittet, hvor henholdsvis 81% og 88% af drenge og piger er 14 år eller yngre ved deres seksuelle debut. Dermed er henholdsvis 18% og 12% af drenge og piger 15år eller ældre ved deres seksuelle debut.

Figur 60 viser, at hovedparten af elever der har haft deres seksuelle debut, har anvendt prævention ved seneste samleje. Eleverne har haft mulighed for at angive flere samtidige besvarelser, hvilket gør at besvarelse summerer over 100%. Hovedparten (95%) af alle elever har beskyttet sig med en form

for prævention (kondom, p-piller eller andet). Der er en lille andel af alle elever i 7. og 8. klasse (5%) som svarer, at de ikke har brugt nogen form for præven-tion. Derudover ses, at en større andel af pigerne end drenge anvendte p-piller, som prævention ved seneste samleje.

Figur 59: Oversigt over seksuel debutalder hos piger (n=31) og drenge (n=27) i 7. og 8. klasse.

NR 56:

NR 59:

24%

42%

21%

12%16%

53%

19%12%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%




29%

42%

13%16%

33%

56%

7%4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%


Seksuel debutalder

Drenge Piger

Seksuel debutalder

Figur 60: Oversigt over anvendt præventions type blandt piger (n=29) og drenge (n=60) fra 7. og 8. klasse. Andre former for præ-vention er fx sikre perioder, afbrudt samleje og andet.

Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Angiv gerne flere svar)

62

Figur 60 viser, at hovedparten af elever der har haft deres seksuelle debut, har anvendt prævention ved seneste samleje. Eleverne har haft mulighed for at angive flere samtidige besvarelser, hvilket gør at besvarelse summerer over 100%. Hovedparten (95%) af alle elever har beskyttet sig med en form for prævention (kondom, p-piller eller andet). Der er en lille andel af alle elever i 7. og 8. klasse (5%) som svarer, at de ikke har brugt nogen form for prævention. Deruover ses, at en større andel af pigerne anvendte p-piller, som prævention ved seneste samleje.

Figur 60: Oversigt over anvendt præventions type blandt piger (n=29) og drenge (n=60) fra 7. og 8. klasse. Andre former for prævention er fx sikre perioder, afbrudt samleje og andet.

HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales til piger i 12 års alderen. Vaccinen mindsker risikoen for livmoderkræft, som hvert år rammer ca. 370 kvinder i Danmark, hvoraf ca. 100 dør af sygdommen. 2016 var det år, hvor der var mindst tilslutning til HPV vaccinen, således niveauet var det laveste nogensinde29. Størstedelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%) er vaccineret mod livmoderkræft. Tilsvarende andel er rapporteret på landsplan, jf. figur 61.

Figur 61: Oversigt over hvor stor en andel af pigerne fra 7. og 8. klasse i Svendborg (n=401) der har fået vaccine mod livmoderkræft (HPV) sammenholdt med landsplan (n=4683)

82%

30%

7%

79%

41%

7%0%

20%40%60%80%

100%

Kondom P-piller Andre former

Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Angiv gerne fleresvar)

Drenge Piger

68%

23%10%

69%

20% 11%

0%

50%

100%

Ja Nej Ved ikke

Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)?♀



KropsopfattelseBørn og unge bliver i stigende grad eksponeret for unaturlige kropsidealer, specielt gennem medierne. I puberteten og teenageårene undergår kroppen en stor udvikling, og omgivelserne kan påvirke de unges opfattelse af egen krop30. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at en stor andel af 13-årige børn er utilfredse med deres krop og vægt. 30% tænker ofte eller hele tiden på om de vejer for meget, hvilket er markant større end den andel der faktisk har vægt-problemer31. Børn der er utilfredse med deres krop,

trives ofte dårligere end børn, der er tilfredse32. I undersøgelsen har eleverne svaret på, hvor stor en del af tiden på en almindelig dag deres tanker handler om krop, vægt, kost og motion.

Figur 61a viser, at der blandt pigerne i både 7. og 8. klasse er 41%, som angiver, at omkring halvdelen af tankerne på en normal dag omhandler krop, vægt, kost og motion. Derimod udgør tanker omkring krop, vægt, kost og motion en lille del for hovedparten af drengene på begge klassetrin (58 og 46 %), jf. figur 61b.

40% af pigerne i 8. klasse synes deres

krop er for tyk


Figur 61a: Oversigt over hvor stor en procentdel af tankerne hos pigerne fra 7. og 8. klasse (n=411), der omhandler krop, vægt, kost og motion.

Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion?

63

Kropsopfattelse Børn og unge bliver i stigende grad eksponeret for unaturlige kropsidealer, specielt gennem medierne. I puberteten og teenageårene undergår kroppen en stor udvikling, og omgivelserne kan påvirke de unges opfattelse af egen krop30. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at en stor andel af 13-årige børn er utilfredse med deres krop og vægt. 30% tænker ofte eller hele tiden på om de vejer for meget, hvilket er markant større end den andel der faktisk har vægtproblemer31. Børn der er utilfredse med deres krop, trives ofte dårligere end børn, der er tilfredse32. I undersøgelsen har eleverne svaret på, hvor stor en del af tiden på en almindelig dag deres tanker handler om krop, vægt, kost og motion.

Figur 62a viser, at der blandt pigerne i både 7. og 8. klasse er 41%, som angiver, at omkring halvdelen af tankerne på en normal dag omhandler krop, vægt, kost og motion. Derimod udgør tanker omkring krop, vægt, kost og motion en lille del for hovedparten af drengene på begge klassetrin (58 og 46 %), jf. figur 62b.

Figur 62a: Oversigt over hvor stor en procentdel af tankerne hos pigerne fra 7. og 8. klasse (n=411), der omhandler krop, vægt, kost og motion.

33%41%

17%9%

36%41%

17%

6%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

En lille del Omkring halvdelen Lidt over halvdelen Størstedelen

Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost ogmotion?

♀

7. klasse 8. klasse

Eleverne blev derudover spurgt om, hvad de selv synes om deres krop. Resultaterne illustreret i figur 62 viser, at andelen af elever der synes deres krop

er passende, er på niveau med landsgennemsnittet (60%). Andelen falder fra 5. til 8. klasse.

Figur 61b: Oversigt over hvor stor en procentdel af tankerne hos drengene i 7. og 8. klasse (n=413) der omhandler krop, vægt, kost og motion.

Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion?

64


Eleverne blev derudover spurgt om, hvad de selv synes om deres krop. Resultaterne illustreret i figur 63 viser, at andelen af elever der synes deres krop er passende, er på niveau med landsgennemsnittet (60%). Andelen falder fra 5. til 8. klasse.

Figur 63: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1275), der synes der krop er passende, sammenholdt med landsplan (n=24023)

Figur 64a-b opgjort på køn viser, at en større andel af piger på tværs af klassetrin (38%) end drenge på tværs af klassetrin (21%) synes, at deres krop er for tyk. Samtidig synes en større andel af drenge på tværs af klassetrin (21%) end piger på tværs af klassetrin (8%), at deres krop er for tynd. Resultaterne er sammenlignelige med resultaterne fra 2013.

58%

29%

9%5%

46%

31%

20%

4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%



♂

7. klasse 8. klasse

67%

57%

55%

60%

60%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017

Andel elever der synes deres krop er passende


Figur 63a: Oversigt over hvad pigerne i 5., 7. og 8. klasse (n=618) synes om deres egen krop

Figur 63b: Oversigt over hvad drengene i 5., 7. og 8. klasse (n=657) synes om deres egen krop

Hvordan synes du din krop er?

Hvordan synes du din krop er?

65



8% 7% 8%29% 37% 40%

64% 56% 52%

0%

50%

100%


Hvordan synes du din krop er?♀

For tynd For tyk Passende

10%22% 20%20% 20% 22%

71%58% 58%

0%

50%

100%


Hvordan synes du din krop er?♂


40% af pigerne i 8. klasse synes deres krop er for tyk

65



8% 7% 8%29% 37% 40%

64% 56% 52%

0%

50%

100%


Hvordan synes du din krop er?♀


10%22% 20%20% 20% 22%

71%58% 58%

0%

50%

100%


Hvordan synes du din krop er?♂


40% af pigerne i 8. klasse synes deres krop er for tyk

Figur 63a-b opgjort på køn viser, at en større andel af piger på tværs af klassetrin (38%) end drenge på tværs af klassetrin (21%) synes, at deres krop er for tyk. Samtidig synes en større andel af drenge på

tværs af klassetrin (21%) end piger på tværs af klas-setrin (8%), at deres krop er for tynd. Samme billede gør sig gældende i undersøgelsen fra 2013.

Figur 62: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1275), der synes deres krop er passende, sammenholdt med landsplan (n=24023)


64


Eleverne blev derudover spurgt om, hvad de selv synes om deres krop. Resultaterne illustreret i figur 63 viser, at andelen af elever der synes deres krop er passende, er på niveau med landsgennemsnittet (60%). Andelen falder fra 5. til 8. klasse.

Figur 63: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1275), der synes der krop er passende, sammenholdt med landsplan (n=24023)

Figur 64a-b opgjort på køn viser, at en større andel af piger på tværs af klassetrin (38%) end drenge på tværs af klassetrin (21%) synes, at deres krop er for tyk. Samtidig synes en større andel af drenge på tværs af klassetrin (21%) end piger på tværs af klassetrin (8%), at deres krop er for tynd. Resultaterne er sammenlignelige med resultaterne fra 2013.

58%

29%

9%5%

46%

31%

20%

4%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%



♂

7. klasse 8. klasse

67%

57%

55%

60%

60%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

5. Klasse

7. Klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017


Begrebet sundhedsadfærd dækker bredt over de valg den enkelte træffer, som har betydning for livs-stil og helbred3. Nedenstående afsnit dækker over sundhedsadfærd indenfor tandbørstning, håndhy-giejne, vaccinationer samt søvn og forekomsten af symptomer i hverdagen.

TandbørstningRegelmæssig tandbørstning er en del af god sund-hedsadfærd og er en forudsætning for god tandsund-hed. Gode vaner for tandbørstning grundlægges i barndommen og vedligeholdes nogenlunde stabilt ind

i voksenlivet33. For at sikre en god mundhygiejne og sunde tænder samt forebygge bakteriebelægninger og huller, er den officielle anbefaling for tandbørst-ning, at den enkelte børster tænder to gange dagligt.

Figur 64 viser andelen af elever, der børster tænder mindst to gange dagligt. Heraf fremgår det, at 85% af alle elever fra 5., 7. og 8 klasse børster tænder mindst to gange dagligt, hvilket svarer til landsgennemsnit-tet. Andelen der børster tænder to gange dagligt falder med stigende klassetrin. Således børster 87% af elever fra 5. klasse tænder efter anbefalingerne, mens det glæder 82% af elever i 8. klasse.

Figur 65a-b viser tandbørstning fordelt på køn. Her ses det, at 88% af pigerne og 81% af drengene lever op til de officielle anbefalinger for tandbørstning. Andelen af drenge på tværs af klassetrin, der børster

tænder én gang om dagen er større end andelen af pi-ger på tværs af klassetrin (14% vs. 9%). Omkring 2% og 5% af henholdsvis piger og drenge børster tænder 4-6 gange om ugen eller færre.

Øvrig sundhedsadfærd

ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD68

Figur 64: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1277), der børster tænder mindst to gange dagligt, sammenholdt med landsplan (n=15984)

Andel af elever der børster tænder mindst to gange dagligt

66

Øvrig sundhedsadfærd Begrebet sundhedsadfærd dækker bredt over de valg den enkelte træffer, som har betydning for livsstil og helbred3. Nedenstående afsnit dækker over sundhedsadfærd indenfor tandbørstning, håndhygiejne, vaccinationer samt søvn og forekomsten af symptomer i hverdagen.

Tandbørstning Regelmæssig tandbørstning er en del af god sundhedsadfærd og er en forudsætning for god tandsundhed. Gode vaner for tandbørstning grundlægges i barndommen og vedligeholdes nogenlunde stabilt ind i voksenlivet33. For at sikre en god mundhygiejne og sunde tænder samt forebygge bakteriebelægninger og huller, er den officielle anbefaling for tandbørstning, at den enkelte børster tænder to gange dagligt.

Figur 65 viser andelen af elever, der børster tænder mindst to gange dagligt. Heraf fremgår det, at 85% af alle elever fra 5., 7. og 8 klasse børster tænder mindst to gange dagligt, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Andelen der børster tænder to gange dagligt falder med stigende klassetrin. Således børster 87% af elever fra 5. klasse tænder efter anbefalingerne, mens det glæder 82% af elever i 8. klasse.

Figur 65: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1277), der børster tænder mindst to gange dagligt, sammenholdt med landsplan (n=15984)

Figur 66a-b viser tandbørstning fordelt på køn. Her ses det, at 88% af pigerne og 81% af drenge op til de officielle anbefalinger for tandbørstning. Andelen af drenge på tværs af klassetrin, der børster tænder en gang om dagen er større end andelen af piger på tværs af klassetrin (14% vs. 9%). Omkring 2% og 5% af henholdsvis piger og drenge børster tænder 4-6 gange om ugen eller færre.

3 http://sundhedsdata.iterm.dk/#results d. 25-05-2017

87%

86%

82%

85%

84%

50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85% 90%

5. klasse

7. klasse

8. klasse

Svenborg 2017

Landsplan 2017

Andel af elever der børster tænder mindst to gange dagligt

3 http://sundhedsdata.iterm.dk/#results d. 25-05-2017

Figur 65a: Oversigt over hvor hyppigt piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=621) børster tænder

Figur 65b: Oversigt over hvor hyppigt drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=656) børster tænder

Hvor tit børster du tænder?

Hvor tit børster du tænder?

67



90% 91%84%

9% 6%12%

0,5% 3% 4%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%


Hvor tit børster du tænder?♀

2 gange om dagen (eller flere) 1 gang om dagen 4-6 gange i ugen eller færre

83% 82% 79%

13% 13% 17%

4% 5% 4%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%


Hvor tit børster du tænder?♂


67



90% 91%84%

9% 6%12%

0,5% 3% 4%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%


Hvor tit børster du tænder?♀


83% 82% 79%

13% 13% 17%

4% 5% 4%

50%

55%

60%

65%

70%

75%

80%

85%

90%

95%

100%


Hvor tit børster du tænder?♂


ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD 69

Samlet ligger andelen af piger, der børster tænder

mindst to gange dagligt på 90 og 91% for 5. og 7 klasse,

og på 84 % for 8. klasse. 83% af alle drengene i 5. klasse børster tænder to gange dag-ligt, mens det gælder for 82% og 79% af drengene i 7. og 8. klasse. Der er ikke sket væsentlige ændringer i den andel der børster tænder fra 2010 til 2017.

Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt hvordan de har det med at gå til tandlæge, hvortil 72% svarer, at det har de det meget godt eller godt med, mens 6% har det dårligt med det.

HåndhygiejneSom noget nyt er eleverne blevet spurgt om, hvor ofte de vasker hænder. Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene og fri for snavs, bakterier og vira. God håndhygiejne bidrager til at forebygge

spredning af smitsomme sygdomme som f.eks. diarre, influenza og forkølelse. Regelmæssig hånd-vask er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje og reducere elevernes sygefravær34. I undersøgelsen blev eleverne i 5., 7. og 8. klasse spurgt om, hvornår de plejer at vaske hænder.

Figur 66a-b viser håndhygiejne fordelt på køn. Af figurerne fremgår det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den samlede andel af piger og drenge, der vasker hænder efter de har været på toilet eller før de spiser. Næsten alle (99%) af alle elever vasker hænder efter de har været på toilet, uanset klasse-trin. Samlet set vasker halvdelen af eleverne hænder før de spiser. Der ses et fald i denne andel fra 5. til 8. klasse hos begge køn. I forhold til håndvask før madlavning er der samlet set 84% af pigerne og 76% af drengene, der vasker hænder før de laver mad. Her sker ligeledes et fald fra 5. klasse til 8. klasse hos begge køn.


Figur 66a: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos pigerne fra 5. 7. og 8. klasse (n=624)

Hvornår plejer du at vaske hænder?

68

Samlet ligger andelen af piger, der børster tænder mindst to gange dagligt på 90 og 91% for 5. og 7 klasse, og på 84 % for 8. klasse. 83% af alle drengene i 5. klasse børster tænder to gange dagligt, mens det gælder for 82% og 79% af drengene i 7. og 8. klasse. Der er ikke sket væsentlige ændringer i den andel der børster tænder fra 2010 til 2017.

Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt hvordan de har det med at gå til tandlæge, hvortil 72% svarer, at det har de det meget godt eller godt med, mens 6% har det dårligt med det.

Håndhygiejne Som noget nyt er eleverne blevet spurgt om, hvor ofte de vasker hænder. Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene og fri for snavs, bakterier og vira. God håndhygiejne bidrager til at forebygge spredning af smitsomme sygdomme som f.eks. diarre, influenza og forkølelse. Regelmæssig håndvask er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje og reducere elevernes sygefravær34. I undersøgelsen blev eleverne i 5., 7. og 8. klasse spurgt om, hvornår de plejer at vaske hænder.

Figur 67a-b viser håndhygiejne fordelt på køn. Af figurerne fremgår det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den samlede andel af piger og drenge, der vasker hænder efter de har været på toilet eller før de spiser. Næsten alle (99%) af alle elever vasker hænder efter de har været på toilet, uanset klassetrin. Samlet set vasker halvdelen af eleverne hænder før de spiser. Der ses et fald i denne andel fra 5. til 8. klasse hos begge køn. I forhold til håndvask før madlavning er der samlet set 84% af pigerne og 76% af drengene, der vasker hænder før de laver mad. Her sker ligeledes et fald fra 5. klasse til 8. klasse hos begge køn.

Figur 67a: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos pigerne fra 5. 7. og 8. klasse (n=624)

100%

59%

87%99%

46%

86%99%

44%

81%

0%20%40%60%80%

100%

Efter jeg har været på toilettet Før jeg spiser Før jeg laver mad

Hvornår plejer du at vaske hænder?♀


Samlet set lever 88% af pigerne og 81% af drenge op

til de officielle anbefalinger for tandbørstning 2 gange dagligt.

Samlet set lever 88% af pigerne og

81% af drenge op til de officielle anbefalinger

for tandbørstning 2 gange dagligt.

Figur 66b: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos drenge i 5., 7. og 8. klasse (n=657)

Hvornår plejer du at vaske hænder?

69

Figur 67b: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos drenge i 5., 7. og 8. klasse (n=657)

Symptomer i hverdagen Oplevelse af symptomer i hverdagen kan have betydning for elevernes almene trivsel og læringsforudsætninger. Angivelse af børn og unges subjektive oplevelse af symptomer er et vigtigt pejlemærke for, hvordan eleverne har det. Børn der oplever smerter og dårligt humør hver dag eller ofte, kan være belastede, også selvom der ikke er en bagvedliggende årsag35. Elever der trives dårligt i skolen, er langt oftere belastet af symptomer som eksempelvis hovedpine, mavepine og søvnløshed.

Elever fra 7. og 8. klasse har besvaret spørgsmål om deres oplevelse af symptomer, og brug af smertestillende medicin indenfor de seneste 6 måneder. Figur 68 viser forekomsten af en række symptomer hos pigerne og drengene. 17% af pigerne oplever at have hovedpine flere gange ugentligt, hvilket er en stigning på 12% siden 2013. For drengenes vedkommende oplever 13% at have hovedpine mere end en gang ugentligt, tilsvarende niveauet i 2013. Andelen af piger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er henholdsvis 4% og 7%, svarende til niveauet i 2013.

Siden 2013 er der sket en stigning i andelen af drenge, der oplever at være irritabel/dårligt humør mere end en gang om ugen fra 9% i 2013 til 17% i 2017. For pigerne ligger andelen på samme niveau som i 2013 (20%), jf.

99%

63%80%

98%

49%

78%96%

38%

69%

0%20%40%60%80%

100%

Efter jeg har været på toilettet Før jeg spiser Før jeg laver mad

Hvornår plejer du at vaske hænder?♂


DEL 8


Symptomer i hverdagenOplevelse af symptomer i hverdagen kan have betydning for elevernes almene trivsel og læringsfor-udsætninger. Angivelse af børn og unges subjektive oplevelse af symptomer er et vigtigt pejlemærke for, hvordan eleverne har det. Børn der oplever smerter og dårligt humør hver dag eller ofte, kan være bela-stede, også selvom der ikke er en bagvedliggende år-sag35. Elever der trives dårligt i skolen, er langt oftere belastet af symptomer som eksempelvis hovedpine, mavepine og søvnløshed.

Elever fra 7. og 8. klasse har besvaret spørgsmål om deres oplevelse af symptomer, og brug af smertestil-lende medicin indenfor de seneste 6 måneder. Figur 67 viser forekomsten af en række symptomer hos pigerne og drengene. 17% af pigerne oplever at have

hovedpine flere gange ugentligt, hvilket er en stigning på 12% siden 2013. For drengenes vedkommende oplever 13% at have hovedpine mere end en gang ugentligt, tilsvarende niveauet i 2013. Andelen af pi-ger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er henholdsvis 4% og 7%, svarende til niveauet i 2013.

Siden 2013 er der sket en stigning i andelen af drenge, der oplever at være irritabel/dårligt humør mere end en gang om ugen fra 9% i 2013 til 17% i 2017. For pigerne ligger andelen på samme niveau som i 2013 (20%), jf. figur 67. Der er ikke væsentlig forskel på andelen af piger (15%) og andelen af drenge (13%) der oplever at have smerter i fx nakke eller ryg mere end en gang ugentligt.


Figur 67: Andel elever i 7. og 8. klasse (n=812) der oplever pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn og sammenholdt med data fra sundhedsprofil 2013 (OBS! 5. klasse inkluderet (n=1497)). Der forelægger ikke data svarende til kategorien ”Andre smerter fx ondt i nakke/ryg” fra 2013.

Andel af elever i 7. og 8. klasse der oplever symptomer mere end én gang om ugen

70

figur 68. Der ikke er væsentlig forskel på andelen af piger (15%) og andelen af drenge (13%) der oplever at have smerter i fx nakke eller ryg mere end en gang ugentligt.

Figur 68: Andel elever i 7. og 8. klasse (n=812) der oplever pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn og sammenholdt med data fra sundhedsprofil 2013 (OBS! 5. klasse inkluderet (n=1497)). Der forelægger ikke data svarende til kategorien ”Andre smerter fx ondt i nakke/fyg” fra 2013.

Eleverne blev ligeledes spurgt om de har oplevet mavesmerter tre gange eller mere indenfor de seneste tre måneder. Her svarer 33% af eleverne i 7. og 8. klasse ja. Derudover angiver 39% af alle eleverne i 7. og 8. klasse angiver, at de har brugt smertestillende medicin indenfor de seneste to uger.

SYMPTOMER I FORBINDELSE MED MENSTRUATIONSPERIODE I pigernes tilfælde kan symptomer være forbundet med deres menstruationsperiode, herunder ondt i lænden, oppustethed, træthed, irritation, ondt i underlivet og hovedpine. Ubehag og smerte kan potentielt have betydning for pigernes koncentration og velvære i menstruationsperioden. 89% af pigerne i 7. og 8. klasse har fået menstruation. Af disse oplever 47% smerte og ubehag mange gange i forbindelse med menstruationsperioden, 35% oplever det enkelte gange og 18% får ikke ubehag.

Vaccinationer Vaccinationer er en af de mest effektive metoder til at forebygge smitsomme og alvorlige børnesygdomme. 12års-vaccinen (MFR-vaccinen) er en del af børnevaccinationsprogrammet, og beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Figur 69 viser andelen af elever, der har fået 12års-vaccinen. Heraf ses det, at 82% af eleverne i 7. og 8. klasse har fået 12års-vaccinen, svarende til landsgennemsnittet.

6%

12%

16%

27%

4%7%

5%

11%9%

20%23%

29%

19%

25%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Drenge Piger Drenge Piger

Svendborg 2013 Svendborg 2017

Andel af elever i 7. og 8. klasse der oplever symptomer mere end én gang om ugen

Hovedpine Mavepine Irritabel/dårligt humør Andre smerter fx ondt i nakke/ryg

Eleverne blev ligeledes spurgt om de har oplevet ma-vesmerter tre gange eller mere indenfor de seneste tre måneder. Her svarer 33% af eleverne i 7. og 8. klasse ja. Derudover angiver 39% af alle eleverne i 7. og 8. klasse, at de har brugt smertestillende medicin indenfor de seneste to uger.

SYMPTOMER I FORBINDELSE MED MENSTRUATIONSPERIODEI pigernes tilfælde kan symptomer være forbundet med deres menstruationsperiode, herunder ondt i lænden, oppustethed, træthed, irritation, ondt i underlivet og hovedpine. Ubehag og smerte kan po-tentielt have betydning for pigernes koncentration og velvære i menstruationsperioden. 89% af pigerne i

7. og 8. klasse har fået menstruation. Af disse oplever 47% smerte og ubehag mange gange i forbindelse med menstruationsperioden, 35% oplever det enkel-te gange og 18% får ikke ubehag.

VaccinationerVaccinationer er en af de mest effektive metoder til at forebygge smitsomme og alvorlige børnesyg-domme. 12års-vaccinen (MFR-vaccinen) er en del af børnevaccinationsprogrammet, og beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Figur 68 viser andelen af elever, der har fået 12års-vaccinen. Heraf ses det, at 82% af eleverne i 7. og 8. klasse har fået 12års-vaccinen, svarende til landsgennemsnittet.


Figur 68: Oversigt over hvor stor en andel af elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har fået 12års-vaccine, sammenholdt med lands-plan (n=8034)

Har du fået din 12-års-vaccine (MFR)?

71

Figur 69: Oversigt over hvor stor en andel af elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har fået 12års vaccine (MFR), sammenholdt med landsplan (n=8034)

Søvn Søvn er et vigtigt emne, når det kommer til sundheds- og trivselsundersøgelser. Manglende søvn og dårlig søvnkvalitet kan gå ud over de unges trivsel, helbred og læring36. Børn og unge der sover for lidt, er tilbøjelige til at være mindre opmærksomme, være irritable og have ringere indlæring. Risikoen for mistrivsel, udvikling af overvægt, koncentrationsbesvær, nedsat skolepræstation og udvikling af stress, er tæt forbundet med mangel på søvn. Omvendt har det en positiv indflydelse på helbred og trivsel, når børn og unge får tilstrækkelig søvn af god kvalitet.

Som mængden af søvn påvirker såvel søvnkvaliteten børn og unges sundhed og trivsel. Nedsat søvnkvalitet kan påvirke sundhedsadfærden negativt, da eksempelvis urolig eller afbrudt søvn kan bidrage til øget stressniveau, forringet livskvalitet og flere bekymringer den efterfølgende dag37. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn på 7-12 år sover 9-11 timer pr. nat, mens unge på 13-18 bør sove 8-10 timer pr. nat 38. SØVNLÆNGDE Figur 70 viser andelen af elever i 5. og 7-8. klasse, der i gennemsnit sover det anbefalede antal timer pr. nat. I 5. klasse sover 70% de anbefalede 9-11 timer hver nat. For eleverne i 7. og 8. klasse sover 64% de anbefalede 8-10 timer gennemsnitligt hver nat. Begge dele er på niveau med landsgennemsnittet.

81%

7%12%

82%

6%12%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

Ja Nej Ved ikke

Har du fået din 12-års-vaccine (MFR)?


HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationspro-grammet og anbefales til piger i 12 års alderen. Vaccinen mindsker risikoen for livmoderkræft, som hvert år rammer ca. 370 kvinder i Danmark, hvoraf ca. 100 dør af sygdommen. 2016 var det år, hvor der

var mindst tilslutning til HPV -vaccinen, således niveauet var det laveste nogensinde29. Størstedelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%) er vaccineret mod livmoderkræft. Tilsvarende andel er rapporteret på landsplan, jf. figur 69.


62

Figur 60 viser, at hovedparten af elever der har haft deres seksuelle debut, har anvendt prævention ved seneste samleje. Eleverne har haft mulighed for at angive flere samtidige besvarelser, hvilket gør at besvarelse summerer over 100%. Hovedparten (95%) af alle elever har beskyttet sig med en form for prævention (kondom, p-piller eller andet). Der er en lille andel af alle elever i 7. og 8. klasse (5%) som svarer, at de ikke har brugt nogen form for prævention. Deruover ses, at en større andel af pigerne anvendte p-piller, som prævention ved seneste samleje.

Figur 60: Oversigt over anvendt præventions type blandt piger (n=29) og drenge (n=60) fra 7. og 8. klasse. Andre former for prævention er fx sikre perioder, afbrudt samleje og andet.

HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales til piger i 12 års alderen. Vaccinen mindsker risikoen for livmoderkræft, som hvert år rammer ca. 370 kvinder i Danmark, hvoraf ca. 100 dør af sygdommen. 2016 var det år, hvor der var mindst tilslutning til HPV vaccinen, således niveauet var det laveste nogensinde29. Størstedelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%) er vaccineret mod livmoderkræft. Tilsvarende andel er rapporteret på landsplan, jf. figur 61.


82%

30%

7%

79%

41%

7%0%

20%40%60%80%

100%

Kondom P-piller Andre former

Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Angiv gerne fleresvar)

Drenge Piger

68%

23%10%

69%

20% 11%

0%

50%

100%

Ja Nej Ved ikke

Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)?♀


Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)?


SøvnSøvn er et vigtigt emne, når det kommer til sund-heds- og trivselsundersøgelser. Manglende søvn og nedsat søvnkvalitet kan påvirke sundhedsadfærden negativt, da eksempelvis urolig eller afbrudt søvn kan bidrage til øget stressniveau, forringet livskvalitet og flere bekymringer den efterfølgende dag37. Mang-lende søvn og dårlig søvnkvalitet kan gå ud over de unges trivsel, helbred og læring fordi, børn og unge der sover for lidt, er tilbøjelige til at være mindre opmærksomme, være irritable og have ringere ind-læring36. Omvendt har det en positiv indflydelse på helbred og trivsel, når børn og unge får tilstrækkelig

søvn af god kvalitet37. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn på 7-12 år sover 9-11 timer pr. nat, mens unge på 13-18 bør sove 8-10 timer pr. nat.

Andelen af elever i 5. klasse der sover det anbefalede antal timer

hver nat er steget fra 55% i 2013 til 79% i 2017


Figur 70: Andel elever (n=833) der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn i henholdsvis 5. klasse (9-11 timer) og 7-8. klasse (8-10 timer), sammenholdt med landsplan

Andel elever der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn

72


Figur 71 viser gennemsnitligt antal timers søvn pr. nat. Af figuren fremgår det, at 79% af eleverne i 5. klasse gennemsnitligt sover 9-10 timer pr. nat, hvilket er en stigning fra 57% i 2010 og 55% i 2013. Samtidig er andelen, der gennemsnitligt sover 7-8 timer faldet fra 34% i 2010 til 9% i 2017.

Figur 71: Oversigt over antal timer eleverne fra 5., 7. og 8. klasse (n=1291) sover om natten på skoledage. Det har ikke været muligt at beregne søvn for 5% i 5. klasse, 9% i 7. klasse og 8% i 8. klasse.

For 7. klasse ses det, at 62% sover 7-8 timer, hvilket er en stigning fra 54% i 2010 og 57% i 2013. Andelen i 7. klasse der sover 9-10 timer, er faldet fra 35% i både 2010 og 2013. I 8. klasse sover 71% af eleverne 7-8 timer, mens 15% sover 9-10 timer.

67%

63%

64%

62%

70%

67%

50% 55% 60% 65% 70% 75%

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017 (7.-8.klasse)

5. klasse

Landsplan 2017 (5.klasse)


0%9%

79%

5%7%

62%

21%

0%10%

71%

15%

0%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

5-6 timer 7-8 timer 9-10 timer Mere end 10

Gennemsnitlig søvn pr. nat


Figur 71 viser gennemsnitligt antal timers søvn pr. nat. Af figuren fremgår det, at 79% af eleverne i 5. klasse gennemsnitligt sover 9-10 timer pr. nat, hvilket er en

stigning fra 57% i 2010 og 55% i 2013. Samtidig er andelen, der gennemsnitligt sover 7-8 timer faldet fra 34% i 2010 til 9% i 2017.

SØVNLÆNGDEFigur 70 viser andelen af elever i 5. og 7-8. klasse, der i gennemsnit sover det anbefalede antal timer pr. nat. I 5. klasse sover 70% de anbefalede 9-11 timer hver nat.

For eleverne i 7. og 8. klasse sover 64% de anbefale-de 8-10 timer gennemsnitligt hver nat. Begge dele er på niveau med landsgennemsnittet.

For 7. klasse ses det, at 62% sover 7-8 timer, hvilket er en stigning fra 54% i 2010 og 57% i 2013. Andelen i 7. klasse der sover 9-10 timer, er faldet fra 35% i både

2010 og 2013. I 8. klasse sover 71% af eleverne 7-8 timer, mens 15% sover 9-10 timer.



72


Figur 71 viser gennemsnitligt antal timers søvn pr. nat. Af figuren fremgår det, at 79% af eleverne i 5. klasse gennemsnitligt sover 9-10 timer pr. nat, hvilket er en stigning fra 57% i 2010 og 55% i 2013. Samtidig er andelen, der gennemsnitligt sover 7-8 timer faldet fra 34% i 2010 til 9% i 2017.


For 7. klasse ses det, at 62% sover 7-8 timer, hvilket er en stigning fra 54% i 2010 og 57% i 2013. Andelen i 7. klasse der sover 9-10 timer, er faldet fra 35% i både 2010 og 2013. I 8. klasse sover 71% af eleverne 7-8 timer, mens 15% sover 9-10 timer.

67%

63%

64%

62%

70%

67%

50% 55% 60% 65% 70% 75%

7. klasse

8. klasse

Svendborg 2017

Landsplan 2017 (7.-8.klasse)

5. klasse

Landsplan 2017 (5.klasse)


0%9%

79%

5%7%

62%

21%

0%10%

71%

15%

0%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

5-6 timer 7-8 timer 9-10 timer Mere end 10




Figur 72: Oversigt over søvnkvalitet hos piger (n=623) og drenge (n=659) fra 5. 7. og 8. klasse

Hvor tit sover du dårligt eller uroligt om natten?

73

SØVNKVALITET

Figur 72 viser andelen, der sover dårligt eller uroligt om natten. Figuren viser, at omkring hver femte elev sover dårligt eller uroligt ca. en gang om ugen, mens 13% af alle elever sover uroligt flere gange om ugen og 2% sover dårligt eller uroligt hver nat. Andelen af drenge der aldrig sover dårligt eller uroligt er større end andelen af piger (27% vs. 16%).

Figur 72: Oversigt over søvnkvalitet hos piger (n=623) og drenge (n=659) fra 5. 7. og 8. klasse

70% af eleverne i 5. klasse og 64% af elever i 7. og 8. klasse sover det antal timer sundhedsstyrelsen anbefaler. 21% sover aldrig uroligt, mens 13% sover uroligt eller dårligt om natten flere gange om ugen.

16%

46%

22%

15%

2%

27%

40%

20%

11%

3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Aldrig Sjældnere end 1 gangi ugen

Ca. 1 gang i ugen Flere gange i ugen Hver dag

Hvor tit sover du dårligt eller utoligt om natten?

Piger Drenge

Andelen af elever i 5. klasse der sover de

anbefalede timer hver nat, er steget fra 55% i 2013 til 79% i 2017.

SØVNKVALITETFigur 72 viser andelen, der sover dårligt eller uroligt om natten. Figuren viser, at omkring hver femte elev sover dårligt eller uroligt ca. en gang om ugen, mens

13% af alle elever sover uroligt flere gange om ugen og 2% sover dårligt eller uroligt hver nat. Andelen af drenge der aldrig sover dårligt eller uroligt er større end andelen af piger (27% vs. 16%).

70% af eleverne i 5. klasse og 64% af elever i 7. og 8. klasse sover det antal timer Sundhedsstyrelsen

anbefaler. 21% sover aldrig uroligt, mens 13% sover uroligt eller dårligt om natten flere gange om ugen.

AFRUNDING 77

AfrundingDer er mange grunde til at prioritere sundhedsfrem-me blandt børn og unge, blandt andet fordi sunde vaner og livsstil grundlagt i barndommen og ung-dommen, præger sundheden gennem hele livet. En investering i sundhed og trivsel blandt børn og unge er således en livslang investering.Med Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 er der for tredje gang indsamlet aktuelle oplysninger om skoleelevers helbred, sundhedsadfærd og trivsel i Svendborg Kommune. Profilen tegner således et billede af den aktuelle sundhedstilstand og trivsel blandt elever i 5., 7. og 8. klasse i kommunale folke-skoler i Svendborg Kommune. Billedet viser både positive og mere udfordrende tendenser. Begge dele kan bruges til at målrette og styrke kommunens indsatser til målgruppen yderligere. Profilen kan bruges til at give et øjebliksbillede af eleverne sund-hed og trivsel og den bruges til at se på udviklingen over tid ved at sammenligne med de tilsvarende undersøgelser foretaget i 2010 og 2013. Børn- og Un-gesundhedsprofilen 2017 kan bruges som oplæg til generelle, politiske og (tvær)faglige drøftelser. Drøf-telser som kan være med til at belyse indsatsområ-der i forhold til børn og unges sundhed og trivsel.

Det er i øvrigt muligt at generere data fra undersø-gelsen, via skolesundhed.dk, til at belyse tendenser på skole- og klasseniveau. Sundhedsplejen har des-uden mulighed for at generere data på individniveau. Det betyder at data fra undersøgelsen eksempelvis kan bruges på følgende måder:

• Klasselæreren kan bruge en klasseprofil til at sætte fokus på forskellige sundheds- og trivselsre-laterede emner i klassen og koble forskellige sund-hedsindsatser med sin undervisning. Ydermere kan klasseprofilen anvendes til at belyse elevernes sundhed og trivsel til et forældremøde og fordre samarbejde med forskellige fagpersoner om aktu-elle sundhedsudfordringer i klassen/på skolen.

• Sundhedsplejerskerne kan med udgangspunkt i data på individniveau, målrette de individuelle samtaler med eleverne ved ind- og udskolingsun-dersøgelser yderligere.

• Skoleprofiler kan vise om en skole har behov for at sætte fokus på bestemte emner eller sundhedsi-nitiativer. Det kan eksempelvis være legepladser, der fremmer fysisk aktivitet, opstilling af automa-ter med frisk drikkevand, mobning og meget andet.

• Medarbejdere i Børn- og Ungeforvaltningen kan i højere grad målrette indsatser på sundheds- og trivselsområdet.

• Politikerne kan bruge resultaterne til at prioritere overordnede strategier og tiltag for børn og unges sundhed og trivsel.

1 Svendborg Kommune. (2016). Sundhedspolitik 2016. Svendborg: Svendborg Kommune.

2 Sundheds- og Ældreministeriet (2016), Sund-hedsloven, Kapitel 36, LBK nr. 1188 af 24/09/2016. https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=183932. Tilgået juni 2017.

3 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgel-sen 2014. København: Statens Institut for Folke-sundhed.

4 Russell M Viner, E. M. (4. April 2012). Adolecent and the social determinants of health. Lancet, s. 1641-1652


6 Nielsen, J. C. (2010). Unge og ensomhed. I J. C. Nielsen, Når det er svært at være ung i DK: Unges trivsel og mistrivsel i tal (s. 64-86). Aarhus: Center for Ungdomsforskning.


8 Breivik, K. B. (2017). Å bli utsatt for mobbing. En kunnskapsoppsummering om konsekvenser og tiltak. Stavanger: Læringsmiljøsenteret.

9 Eplov, L. F. (2008). Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og determinanter. København: Sundhedsstyrelsen

10 Sundhedsstyrelsen. (2012c). Forebyggelsespakke - Mad og Måltider. Købehavn: Sundhedsstyrelsen.

11 Fødevarestyrelsen. (2013). Maddannelse, mad-mod og madglæde. Københavns Universitet: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

12 Københavns Universitet (2009). Kostens betyd-ning for læring og adfærd. En gennemgang af den videnskabelige litteratur. Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelig Fakultet, Køben-havns Universitet

13 Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & Kost og ernæringsforbundet. (2017). Den Nationale Kosthåndbog. 3. version. https://kosthåndbo-gen.dk/content/normalkost-til-st%C3%B8r-re-b%C3%B8rn (30 maj 2017)

15 Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & Kost og ernæringsforbundet. (2017). Den Nationale Kosthåndbog. 3. version. https://kosthåndbo-gen.dk/content/normalkost-til-st%C3%B8r-re-b%C3%B8rn (30 maj 2017).

16 Tetens I. Andersen L B., A. A. (2013). Evidens-grundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Danmarks Tekniske Universitet: DTU Fødevareinstituttet.

17 Tetens I. Andersen L B., A. A. (2013). Evidensgrund-laget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Danmarks Tekniske Universitet: DTU Fødevarein-stituttet.

18 Klarlund Pedersen B., A. L. (2011). Fysisk aktivi-et - Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen.

19 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhed og livsstil / Alkohol / Anbefalinger. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol/anbefalinger (31. maj 2017)

20 Kræftens Bekæmpelse. (2012). Unge og alkohol - en baggrundsrapport. ISBN: 978-87-7082-334-0

21 Røgfri Fremtid, Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/sundhedsstyrelsen-stoet-ter-maal-om-roegfri-fremtid (27. juni 2017)

22 Sundhedsstyrelsen (2016). Sundhedsstyrelsen. Hentet fra www.sst.dk: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/snus (22. juni 2016)

23 Kræftens Bekæmpelse. (2008). Vandpibekul-turen blandt danske teenagere. København: Kræftens Bekæmpelse

Referencer

REFERENCER78

REFERENCER 79

24 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen/e-cigaretter: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-to-baksvarer/e-cigaretter(1. juni 2017)

25 Sundhedsstyrelsen (2016). Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/to-bak/andre-tobaksvarer/snus (22. juni 2016)

26 Sundhedsstyrelsen. (2012b). Forebyggelsespak-ke - Fysisk aktivitet. København: Sundhedssty-relsen.

27 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersø-gelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed.


29 Sundhedsstyrelsen (2016). Børnevaccinati-onsprogrammet, Årsrapport 2016. København: Sundhedsstyrelsen.


31 Børnerådet. (2014). Mange unge er utilfredse med deres krop. Børneindblik, 2-9.

32 Børnerådet. (2014). Mange unge er utilfredse med deres krop. Børneindblik, 2-9.

33 Alt Om Tænder (2017). altomtaender.dk. Hentet fra altomtaender.dk/mundhygiejne: http://alt-omtaender.dk/mundhygiejne (11. juli 2017)

34 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrel-sen - hygiejne. https://www.sst.dk/da/sund-hed-og-livsstil/miljoe/hygiejne(1. juni 2017).

35 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsunder- søgelsen 2014. København: Statens Institut for Folkesundhed

36 Widmaier, E. R. (2008). Vanders Human Physiology: The mechanisms og Body Function 11th edition. Boston: McGraw-Hill Education.

37 Jennum P, B. J. (2015). Søvn og sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse.

38 Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om fore-byggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelse

Med Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 er der for tredje gang indsamlet aktuelle oplys-ninger om skoleelevers helbred, sundheds-adfærd og trivsel. Profilen tegner et billede af den aktuelle sundhedstilstand og trivsel blandt elever i 5., 7. og 8. klasse i kommunale folkeskoler i Svendborg Kommune.

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

svb

3635

børn- og ungesundhedsprofil · børn- og ungesundhedsprofil 2017 svendborg kommune...

Documents