kc svendborg

5. MAJ 2014 ULRIK VESTERGAARD JENSEN & MICHAEL RAUNHOLST

Et levn fra den kolde krig Under Den kolde Krig, der var på sit højeste i 1950´erne og 1960´erne, var militærets og myndighedernes blik rettet imod øst, hvorfra man forventede at et eventuelt angreb ville komme. Militæret holdt udkig og var på vagt døgnet rundt. På Langelandsfortet var radaren tændt og kanonerne på stand by. Og under en boligblok i det vestlige Svendborg lå en civil kommandocentral, hvorfra civilbefolkningen skulle evakueres og

!1

Den kolde krig !CIVIL KOMMANDO-

CENTRAL I KÆLDEREN

5. MAJ PLADS SVENDBORG

BILLEDER FRA KÆLDEREN

BEREDSKABET STOD PARAT

Billeder fra den ukendte og

tidligere top-hemmelige civile

kommandocentral under en boligblok

i Svendborg.

SVENDBORGS HEMMELIGE KOMMANDOCENTRAL


hvorfra beredskabet skulle koordineres og sættes ind i tilfælde af krig.

Indtil for nylig var eksistensen af denne kommandocentral ukendt, selv for de beboere, der gennem mange år havde beboet lejlighederne ovenover.

Kommandocentral i kælderen Boligblokken “5. Maj Plads” blev opført i begyndelsen af 1950´erne, og byggeriet, som blev tegnet af arkitekt A. G. Jensen fra Horsens, stod klar til indflytning i 1953.

På denne tid var spændingerne mellem øst og vest kraftige, og man valgte at etablere en top-sikker kommandocentral under den nye boligblok. Den blev bygget med tyk beton, der skulle kunne modstå selv kraftige bomber, med giftgas-sluser og tykke panserdøre ved indgangen og med eget elværk og moderne kommunikationsmidler - efter datidens forhold.

I det vestlige hjørne under den nordlige boligblok går en trappe ned til en tyk panserdør. Bag døren gemmer sig en ukendt verden, der som en stemme fra fortiden minder om den frygt, man konstant levede med.

!!For enden af trappen skjuler den tykke panserdør indgangen, hvor man først passerer gennem en gas-sluse, hvor forskellige ventiler kunne lukke for tryk udefra, og samtidig åbne for overtryk indefra.

Herefter passerer man forskellige servicerum, på vejen mod centralens hjerte:Kommando-rummet.

!2

En velbevaret hemmelighed

Alle fotos fra denne folder er taget i foråret 2014, hvor den lokale beredskabschef, der har nøglerne, åbnede for en håndfuld interesserede. Herunder to lokale lærere fra Rantzausminde Skole med historisk interesse, Ulrik Vestergaard Jensen og Michael Raunholst.

Fotos: Michael Raunholst


Bag den tykke panserdør Det kom som bekendt aldrig til væbnet konflikt mellem øst og vest. Men beredskabet var parat, hvis der skulle blive gjort alvor af truslen fra øst. Sovjetunionen og Warszawapagten var en konkret trussel. For at træne beredskabet, forbedre kommandovejene og dermed hurtigt og effektivt kunne evakuere og på anden måde hjælpe civilbefolkningen, blev der jævnligt afholdt øvelser i kælderen under 5. Maj Plads. Her var brandmyndigheder, civilforsvar, el- og vandforsyning, borgmesterkontor og andre relevante myndigheder repræsenteret, og fik sammen planerne til at fungere, som de skulle.

Kælderen var forsynet med eget el-værk. Det bestod af en Bukh-generator, som fortsat er funktionsdygtig. Den lugter af diesel, og har for nylig været startet.

!3

Bag denne tavle gemte sig et kort over Danmark, hvor man i en krise- eller krigssituation, eller under en øvelse, kunne se hvilke områder, der var under angreb.


!4

Ved indgangs-slusen er placeret en række tryk-ventiler af solidt gods.

!Og når luften trængte til udskiftning i kælderen, kunne man med manuel luftpumpe hente frisk luft ind, og sende den tunge og brugte luft ud.

Der var naturligvis også sørget for både køkken og toiletfaciliteter, for et angreb kunne forventes at vare i ugevis. Ligeledes var der lager til nødproviant, egen vandforsyning og sovepladser for de myndighedspersoner, der skulle overnatte i kommandocentralen.


!!!

!5

Hvis det blev alvor, og Svendborg blev angrebet, var det herfra beredskabet kunne aktivere alarmerne, der skulle advare civilbefolkningen. Dette blev naturligvis også afprøvet under øvelserne, når de fandt sted. Og kommunikationen med omverdenen, kunne finde sted via telefoner og diverse radioanlæg.

Civilforsvaret, der også var repræsenteret i beredskabet, var udstyret med denne såkaldte “Intensitets-måler”, der kunne måle den radioaktive stråling fra de frygtede atombomber.Boede man på Sydfyn i 1960´erne, kunne man høre kanonerne på Langelandsfortet, der skulle afvise fjenden før det gik så galt.


Kommando-centralens hjerte, hvorfra al koordinering og kommunikation foregik. Tavlen med de kulørte metal-brikker i baggrunden virkede altid, også ved stømsvigt. Her kunne man styre redningsindsatsen, brandslukningen osv. Hver brik symboliserer en enhed, et redningskøretøj eller lignende. Når køretøjet var på vej vendte brikken den ene vej. Når den var nået frem og i aktivitet vendte man brikken om. Så kunne de ansvarlige let overskue situationen ude i marken.

!6

Tavlerne fra den sidste beredskabs-øvelse hænger som de blev efterladt. Man genkender navne som Bjørnemose, Søfartsskolen og Lehnshøj, hvortil der blev sendt køretøjer og mandskab.


Kortene over Svendborg, der blev brugt under den sidste øvelse i kommando-centralen hænger som de blev forladt. Man kan se, at der indgik flystyrt på Frederiksøen og i centrum nær Rådhuset i øvelsen.

!!!

!

!!7

Den store vinkel-bygning rummer Rådhus og forskellige kommunale kontorer. Man ser tydeligt, hvor flere simulerede flystyrt er tegnet ind på kortet.

Kortet til venstre viser, at der i den sidste øvelse bl.a. indgik evakuering af 250 mennesker fra Rantzausminde Skole


!

!!!!!

!8

Skabelonen herover blev lagt over Svendborg-kortet, og når man indtegnede vindretning og hastighed kunne man beregne den radioaktive stråling, der ville følge et eventuelt atomangreb på byen.

Til ventre ses et kortudsnit fra den sidste øvelse. Som det fremgår indgik en evakuering af 250 personer fra Rantzausminde Skole i øvelsen.


!!

Herunder ses civilforsvarets radio-udstyr.

!9

I mellemgangen, som man passerer på vej ind til selve kommando-rummet hænger dette gamle kort over Svendborg Købstad, som den tog sig ud i 1940.

Dokumentet herunder blev brugt i forbindelse med nedfaldsvarsling. Det kunne fx være radioaktivt nedfald.


Civilregioner under krise og krig

Tekst: Ulrik Vestergaard Jensen & Michael Raunholst

Fotos: Michael Raunholst

!Udgivet 5. maj 2014

!10

!Danmark var under Den kolde Krig inddelt i syv civliregioner (CIVREG), og Fyn (det tidligere Fyns Amt) var således civilregion IV. Regionen styredes fra Distriktskomandocentralen i Hunderupskoven i Odense, hvorved der fra 1956 var en døgnvagt oprettet i øvrigt grundet Suez-krisen samme år.Civilregionerne var formelt underlagt amtmændene og var altså på reginalt plan, hvad amterne var i fredstid. På kommunalt plan var der på Fyn en kommandocentral (KC) i Odense, Svendborg, Faaborg, Nyborg, Ringe, Rudkøbing og i Middelfart. Sidstnævnte samarbejdede primært med CIVREG III, der var placeret i Kolding. Systemet var udbygget, så de fleste større provinsbyer med havneanlæg, jernbaner eller andre infrastrukturelle vigtige anlæg havde en KC. Staten rådede over flere udflytningsanlæg til regeringen; et øst for Storebælt og et vest for kaldet REGAN ØST og VEST. Amterne havde som nævnt et hver, hvorfra f.eks. sygehusene skulle styres og de fleste kommuner altså en lokal KC til styring af lokalt beredskab og indsats. I en kommunal KC havde borgmesteren plads, ligesom den lokale beredskabschef samt chefer for de kommunale forvaltninger, energiforsyning og det stedlige politi. Ved krise eller krig havde hver KC ligeledes fobindelsesofficerer fra Forsvaret. Forsvaret havde ligesom det civile beredskab sine egne udflytningsanlæg, dog ikke på kommunalt niveau, men statsligt og regionalt, helt svarende til civilregionerne. På Fyn lå MILREG IV hovedkvarter i en bunker under Odense Kaserne. I dag er ”kælderen” depoter til kollegielejlighederne, der nu er ovenover. Masten, hvorfra man kunne kommunikere med andre regioner og myndigheder står der stadig. I tilknytning til hver kommunal KC fandtes der et mobiliseringsdepot, hvorfra værnepligtige ved indkaldelse kunne udrustes, enkedreres og indsættes i forskellige opgaver som brandbekæmpelse, redning, evakuering og underbringelse af borgere. Hertil fandtes der foruden kældre under almene boligbyggerier og skoler i alt 77 civile beskyttelsesbunkere i Svendborg. Af disse er der stadig 25 tilbage, og afmærkningsskiltene, toiletspandene og andet inventar findes stadig klar på depotet. Det ligger bag en daginstitution i en anonym lagerhal.

kc svendborg

Documents