BLITZ

Juni 2014

Fast-start i bilbranchen

OMSÆTNINGEN I BRANCHEN Trods færre nye lastbiler overrasker de

samlede tal for branchen i første kvartal positivt med markant frem-

gang i omsætningen i både bilhandlen og bilværkstederne.

I første kvartal 2014 blev der indregistreret 14 pct. flere nye personbiler, 22 pct. fle-re varebiler, men 10 pct. færre lastbiler på 16 ton eller derover i forhold til samme periode i 2013. Alligevel steg omsætningen for den samlede bilhandel til ca. 17,5 mia. kr. svarende til en fremgang på 14 pct. Det er den højeste kvartalsomsætning for første kvartal i den målte periode (2009-2014). Samtidig havde eftermarkedet en pæn fremgang på 9 pct.

De seneste år har omsætningen i bilhandlen ikke kunnet følge med antallet af nye biler indregistreret. I første kvartal 2014 er antallet af nye biler næsten fordoblet i forhold til samme periode i 2009. Omsætningen har udviklet sig mere stabilt. Med

Indenlandsk salg (oms. i mio. kr.) 1. kvt. 2013 1. kvt. 2014 Ændring

Bilhandel 15.385 17.570 14%

Bilværksteder mv. 6.475 7.026 9%

Note: Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen

benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri

indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne,

trailere, lastbiler og påhængsvogne. Eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder mv.’ i

kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra

branchegrupperne 45.2-45.4.

Kilde: Danmarks Statistik

LÆS OGSÅ:

Bilhandlen: Leasing trækker markedet op. side 9

Eftermarkedet: Potentiale i erhvervskunderne. side 20

BLITZ

Juni 2014/ 2

udgangspunkt i første kvartal er omsætningen endda faldet syv pct. i perioden 2011-2013, selvom der blev indregistreret lidt flere biler. Det skyldes blandt andet en generel downsizing tendens mod mindre biler de seneste år, men også et mas-sivt pres på nybilpriserne som følge af øget konkurrence. Selvom det forlyder i branchen, at der fortsat er mange nye biler på vej til Dan-mark, viste de seneste sæsonkorrigerede tal over nyregistrerede motorkøretøjer fra Danmarks Statistik også en tilbagegang i antal fra april til maj måned på syv pct.1 Dette indikerer et mætningspunkt i markedet, især for de helt små biler. Når volumenvæksten aftager i andet kvartal, skyldes det blandt andet en højere kundeaktivitet hos forhandlerne i årets første kvartal end samme periode i forud-gående år. Mange af de private kunder som normalt først handler bil i foråret, har i år sandsynligvis allerede købt deres bil i årets første måneder. Omsætningen vil derfor muligvis fordele sig mere jævnt, end tidligere år. Det kan blandt andet skyldes, at bilforhandlerne er blevet bedre til at fastholde en jævn kundestrøm med kampagnetiltag der, hvor forbrugerne historisk set har købt færre biler (årets første måneder). Den milde vinter har givetvis været med til at forstærke denne effekt. Desuden medvirker lovændringen om f.eks. 36 måneders firmabilsbeskatning til at udjævne sæsonfordelingen. Andre faktorer som f.eks. lanceringstidspunkter for nye biler spiller naturligvis også ind. Men, det er ikke alene antallet af biler, som bestemmer omsætningens størrelse. Biltypen har også stor betydning. De senest offentliggjorte tal for nyregistrerede personbiler i andet kvartal i år (1.4 – 29.6 2014) viser et fald på ca. 4.000 minibiler i forhold til samme periode sidste år, som til gengæld modsvares af en tilsvarende stigning i de større segmenter. Samtidig indhenter lastbilsalget i andet kvartal 2014 sidste års niveau. Selvom varebilsmarkedet aftager i volumen ,er det alligevel over-vejende sandsynligt, at omsætningen for den samlede branche vil stige igen i andet kvartal. Et højt omsætningsniveau er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en bedre indtjening for bilforhandlerne. I Deloittes årlige brancheanalyse af bilhandlen fremgår det, at bilforhandlernes indtjening faldt væsentligt mere end omsætningen i perioden 2010/11 til 2012/13. De største virksomheder, med mere end 75 ansatte, har dog generelt set været i stand til at øge indtjeningen i den seneste tre årige pe-riode med historisk høje salgstal2. De største virksomheder har muligvis haft bedre forudsætninger for at udnytte kapaciteten i perioder med høj aktivitet. Dog tegner det høje aktivitetsniveau i første kvartal 2014 samt forbrugernes efterspørgsel efter lidt større biler i andet kvartal, samlet set godt for bilsalget resten af året. Selvom der fortsat i starten af 2014 indregistreres Euro V lastbiler på dispensation har de mange fremskyndte ordrer på Euro V lastbiler i andet halvår af 20133 efter-ladt et mættet lastbilmarked, der trækker spor ind i omsætningstallene for 2014. Denne tendens fremgår, når tallene udspecificeres yderligere ned på branchekoder. Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne faldt 16 pct., fra fjer-de kvartal 2013 til første kvartal 2014, i forhold til de normale sæsonudsving.

1 Nyt fra Danmarks Statistik 11. juni 2014 nr. 309 2 Autoanalyse for 2013, Deloitte og Bilbranchen (marts 2014) 3 De nye skærpede krav til reduktion af emissioner trådte i kraft 1. januar 2014

BLITZ

Juni 2014/ 3

Detailhandlen med personbiler oplever i denne periode en fremgang i omsætning på otte pct. korrigeret for sæsonudsving. Dette indikerer, at den stigende efter-spørgsel for lidt større biler sammenholdt med det høje antal nye biler solgt, be-gynder at vise sig i omsætningstallene. De positive tendenser i bilhandlen spreder sig samtidig til eftermarkedet. Samtlige forretningsområder på eftermarkedet ligger i første kvartal 2014 på et højere ni-veau sammenlignet med første kvartal sidste år. Dækservice-virksomhederne, med en årlig omsætning på ca. en halvanden mia., er trods fremgang i seneste kvartal, fortsat mest udfordret.

UDVIKLING I PRISINDEKSET Selvom danskerne igen svinger dankor-

tet, er dansk økonomi forsat præget af lav inflation. Samtidig presser

intensiv konkurrence i bilbranchen listepriserne på nye biler i bund.

Forbrugerpriserne er i de seneste 12 måneder (juni 2013 – maj 2014) kun steget 1 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder, hvilket er ca. halvdelen af sidste års prisstigninger på 1,9 pct. i samme periode. I maj i år lå nettoprisindekset i indeks 132,5. Samtidig er konkurrencen om bilkunderne benhård herhjemme. Modsat forbru-gerpriserne, som generelt er steget, er listepriserne på nye biler faldet siden januar 2010. Prisindekset for personbiler er i de seneste 12 måneder faldet til 115,1 maj. Det er 1,4 pct. lavere end samme periode året før.

70

100

130

160

1. kvt.2009

1. kvt.2010

1. kvt.2011

1. kvt.2012

1. kvt.2013

1. kvt.2014

Indenlandsk omsætning i udvalgte brancherIndeks 2009 = 100. faktiske tal (mio. kr.), sæsonkorrigeret

Detailhandel undt. med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer

Detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer Dækservice

Karosseriværksteder og autolakererier Autoreparationsværksteder mv.

Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser Engroshandel og detailhandel med lastbiler og påhængsvogne

Note: Påskens placering i 2013, kan have medvirket til det markante fald i 1. kvartal 2013 pga. færre arbejdsdage.Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

Juni 2014/ 4

Selvom danskernes forbrug via dankort, ifølge Nets’s seneste tal fra maj, udgjorde 30,6 mia. kr., svarende til en stigning på 5,4 pct. i forhold til samme måned sidste år, er der ikke tale om et forbrugeropsving.4 Dog kan stigningen i dankortforbruget betegnes som et lyspunkt i en periode, hvor privatforbruget ikke er steget trods lav inflation. Lav inflation kan udvikle sig til deflation, som er en periode med stadige generelle prisfald. Ifølge traditionel økonomisk teori kan deflation være en trussel for et po-tentielt økonomisk opsving. Det skyldes, at forbrugerne i sådant scenarie vil øge forventningerne til, at priserne vil blive ved at falde og dermed udsætte deres køb-sovervejelser indtil priserne stabiliserer sig eller begynder at stige igen. På bilmarkedet er priserne på nye biler generelt blevet reduceret konstant over en længere periode for at tiltrække kunder. Denne udvikling kan derfor i teorien komme til at bide sig selv i halen. Især på biler, hvor der betales meget i registre-ringsafgift kan høje afskrivninger kombineret med udsigt til lavere priser i fremti-den, potentielt set få bilkunder til udsætte deres køb eller vælge mindre biler, hvor risikoen for værditab alt andet lige er mindst. Lavere priser vil som udgangspunkt være en fordel set med forbrugernes briller forudsat kvaliteten er den samme. Men de seneste års salgsrekorder afkræfter, at prisfaldet på nye biler har holdt køberne væk fra markedet. Tværtimod, har den in-tensive priskonkurrence særligt i mikrobilsklassen, gjort det attraktivt for mange bilkøbere, at købe en ekstra bil til husstanden.5 Det skyldes ikke mindst ubalancen i det værdibaseret afgiftssystem som favoriserer minibilerne, hvor selv små prisreduktioner multipliceres med afgiften på 180 pct. såfremt bilens værdi ikke når under 80.500 kr. og bilen i øvrigt ikke er så miljøven-lig, at den kun skal betale minimums registreringsafgiften på 20.000 kr. Fremadrettet forventer bilforhandlerne desuden en mere stabil prisudvikling, hvil-ket ydereligere taler imod, at branchen vil opleve denne teori i praksis (se afsnittet

4 Berlingske Business, 4. juni 2014 ”Positive signaler fra Dankortforbruget” 5 Blitz – Marts 2014, ”Behov for gearskifte”

132,5

115,1

126,8

155,6

100

110

120

130

140

150

160

NettoprisindeksIndeks 2000 = 100

Nettoprisindeks Personbiler Reservedele og tilbehør Service og reparation

Note: Nettoprisindekset belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område, idet p riserne

er fratrukket indirekte skatter og afgifter og tillagt evt. tilskud.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 5

”Bilhandlen”). I givet fald vil det sandsynligvis kun værre på mærke eller modelni-veau. Priserne på service og reparation følger fortsat den generelle prisudvikling for varer og tjenesteydelser tæt, mens reservedels- og tilbehørspriserne kun stiger i halv takt. I løbet af de seneste 12 måneder (juni 2013 – maj 2014) er priserne på service og reparation kun steget 1,3 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder, hvilket er markant mindre end samme periode året før med prisstigninger på 1,8 pct. Priserne på reservedele og tilbehør udvikler sig fortsat langsommere end den gene-relle prisudvikling i Danmark. I løbet af de seneste 12 måneder er reservedels- og tilbehørspriserne kun steget med 0,5 pct. i forhold til de forudgående 12 måneder.

FORBRUGERFORVENTNINGER Forbrugertilliden er vendt

tilbage. Beskæftigelsessituationen er gunstig og der er til-

tro til Danmarks økonomi. Forbrugernes optimisme er dog

mindre udtalt, når de ser på deres egen økonomi. Syv ud af ti gange

falder valget på en lille bil.

Forbrugertilliden fortsætter de gode takter, men optimismen kommer fra en tiltro til dansk økonomi generelt og ikke fra familiernes egne økonomiske situationer. Det kan være medvirkende til, at den øgede forbrugertillid endnu ikke har slået igennem i privatforbruget. Den samme tendens gør sig gældende på bilmarkedet. Selvom private køber flere biler, falder valget ca. syv ud af ti gange på en lille bil. Som bekrevet i seneste udga-ve af Blitz øger den overordnede positive udvikling i forbrugertilliden samt en stør-re tiltro til beskæftigelsessituationen forventningerne til et øget salg af lidt større biler i 2014. Den samlede forbrugertillidsindikator belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. I juni var den på 9,3, hvilket er det højeste niveau siden juni 2007. Forbrugertilliden har nu været positiv i tretten måneder i træk. Det er et tegn på en mere positiv udvikling, som på sigt kan forventes at slå ud i kundernes efterspørg-sel for større biler. Dog forventes kampagnemodeller og driftsøkonomi fortsat at spille en afgørende rolle for kundernes købsbeslutning i årene fremover. Ser man nærmere på forbrugertilliden, er det dog tydeligt, at de optimistiske for-ventninger især skyldes, at forbrugerne har stor tillid til den danske økonomi, der vurderes bedre end for et år siden, og i særlig grad forventes at blive forbedret i det kommende år. Forventningerne til Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, er på et højt niveau. Danmark Statistik startede med at lave undersøgelsen i 1974 og indikatoren, der i juni måned i år er 25, er ikke opnået tidligere i den målte periode. Det er et meget tydligt forbrugersignal, ikke mindst i lyset af, at væsentligt flere vurderer, at det allerede i dag går bedre med Danmarks økonomiske situation end for et år siden. Indikatoren på 16,2 for juni måned i år har forbedret sig væ-sentligt i løbet af de seneste 12 måneder.

BLITZ

Juni 2014/ 6

Forbrugerne er dog stadig skeptiske over for anskaffelsen af større forbrugsgoder, herunder personbiler, inden for de næste 12 måneder (-3,2). Det kan hænge sam-men med, at forbrugernes optimisme er noget mindre udtalt, når de ser på deres egen økonomiske situation. Forbrugerne vurderer således ikke, at deres egen øko-nomiske situation er forbedret det seneste år (1,5). De har til gengæld klare for-ventninger om en forbedring i det kommende år. Denne indikator er i juni i år 12,1, hvilket ikke er opnået siden juni 2007. En markant forbedret beskæftigelsessituation i dag end for blot et år siden, bidra-ger også til en spirende optimisme. Tilliden til arbejdsmarkedet er vendt tilbage. Der er markant flere danskere, som tror, at arbejdsløsheden vil være lavere om et år, sammenlignet med i dag, end der er folk, der tror, den vil være højere. Faktisk har beskæftigelsessituationen, set med forbrugernes briller, ikke set så positiv ud siden januar 1998. Samlet set tegner forbrugerforventningerne godt for bilsalget, som i takt med en forbedring af økonomien i husholdningerne også fremadrettet kan forventes at bli-ve omsat til køb af lidt større biler.

9,3

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Juni 2009 Juni 2010 Juni 2011 Juni 2012 Juni 2013 Juni 2014

ForbrugerforventningerUdvalgte indikatorer

Forbrugertillidsindikatoren

Familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden

Anskaffelse af større forbrugsgoder, fordelagtigt for øjeblikket

Danmarks økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden

Arbejdsløsheden om et år, sammenlignet med i dag (indgår ikke i beregningen af forbrugertillidsindikatoren)

Note: Et repræsentativt udsnit af personer i alderen 16-74 år spørges om bl. a. forbrugerforventningerne. Svarene vejes sammen til et nettotal ved anvendelse af de vægte. Forbrugertillidsindikatoren beregnes som et simpelt gennemsnit af nettotallene for spørgsmål 1-5:1. Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?2. Hvordan tror du familiens økonomiske situation vil være om et år, sammenlignet med i dag?3. Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?4. Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år, sammenlignet med i dag?5. Set i lyset af den økonomiske situation. Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner eller lignende, eller er det bedre at vente?Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

Juni 2014/ 7

SAMFUNDSØKONOMISKE NØGLETAL Økonomien er ge-

nerelt i bedring, men privatforbruget udebliver stadig. På

bilmarkedet vidner salgsfremgangen i år om større aktivi-

tet især blandt erhvervskunderne, mens salget til private er aftagende.

Sidste år oplevede dansk økonomi en beskeden fremgang i BNP på 0,4 pct. DI’s se-neste prognose fra maj viser en forventet fremgang i BNP på 1,6 pct. i 2014. Der er udsigt til en væsentlig bedre udvikling end i de seneste tre år, selv om væksten næppe bliver prangende. En forbedring af økonomien i erhvervslivet kan have stor betydning for bilbranchen, idet erhvervskunderne typisk køber dyrere biler end private. Selvom flere ”topøkonomer”6 spår om høje vækstrater for dansk økonomi frem mod 2020, kan den positive udvikling i beskæftigelsessituationen vise sig, at blive en bremse for væksten herhjemme. Eksempelvis kan den lave ledighed blandt de erhvervsfaglige fag blive en særlig udfordring for bl.a. bilværkstedernes vækstmu-ligheder i en situation med mangel på arbejdskraft.

Forbrugertilliden befinder sig nu på sit højeste niveau siden finanskrisen satte ind. Det er dog endnu for tidligt at sige i hvilket omfang den kraftigt forbedrede tillid har udmøntet sig i stigende forbrug. I bilbranchen er antallet af biler solgt til priva-te steget siden krisen i 2009. Til gengæld kører bilejerne nu rundt i mindre biler. Den sløje fremgang i forbruget står stadig i kontrast til forbrugertilliden. Selvom danskerne har genvundet tilliden til arbejdsmarkedet og udsigt til en bedre øko-nomi, er de fortsat tilbageholdende, når det gælder større forbrugsgoder. Det kan hænge sammen med, at krisen har gjort danskerne mere mådeholdende. Flere af-venter sandsynligvis luft i deres egen økonomi, før de øger deres forbrug, eller kan været nødsaget til at afdrage på deres lån, hvis de har gældsat sig. Tilsvarende udvi-ser især private bilkøbere en sparsommelig adfærd ved f.eks. vælge en lille bil. Der er dog efterhånden spæde tegn på fremgang i det private forbrug. Det er for-ventningen, at forbruget øges i takt med forbrugernes egen økonomiske situation

6 Berlingskes nye økonompanel: 50 fremtrædende økonomer fra universiteter, fi-nanskoncerner og interesseorganisationer.

Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau

2013 2013 2014 2015

Mia. kr. Procentvis mængdeændring

Privat forbrug 905 0,0 1,5 2,0

Offentligt forbrug 525 0,8 1,0 1,0

Fast bruttoinvesteringer 322 1,1 1,0 2,7

Boliginvesteringer 74 -5,0 3,9 1,2

Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 195 0,3 3,6 6,3

Offentlige investeringer 44 0,5 -4,1 -6,7

Lagerinvesteringer og residual 2 0,1 -0,1 0,1

Indenlandsk efterspørgsel 1.753 0,6 1,1 1,8

Eksport af varer og tjenester 1.021 1,2 2,6 3,6

Heraf varer 622 2,3 3,4 3,0

Import af varer og tjenester 916 1,7 1,7 4,1

Heraf varer 587 4,1 0,8 4,0

Bruttonationalprodukt 1.858 0,4 1,6 1,7

BVT i private byerhverv 1.039 1,4 2,0 2,5

Note : Ændringer i lagerinvesteringer målt i pct. af bruttonationalproduktet i foregående år.

Kilde : Danmarks Statistik og DI

BLITZ

Juni 2014/ 8

vil blive forbedret, efterhånden som beskæftigelsen stiger. Detailomsætningen er begyndt at stige lidt efter en årrække med tilbagegang. Men det er sandsynligt, at troen på, at økonomien generelt går en god tid i møde, øget jobsikkerhed kombineret med lave priser på nye biler, kan påvirke hvilke bil-typer kunder vælger i dag. Alt andet lige, desto større råderum i økonomien og me-re stabilt indkomstgrundlag, desto bedre og større biler kan vi som forbrugere tilla-de os at køre i. Det viser indregistreringsstatistikken allerede små tegn på.

BLITZ

Juni 2014/ 9

Bilhandlen

TENDENS OG FREMSYN Bilforhandlerne vurderer, at den pæne om-

sætning i første kvartal fastholdes i andet kvartal. Forventningerne

peger samtidig i retning af en stabil periode.

Danmarks Statistik følger i et konjunktur-barometer udviklingen i detailhandlen, herunder også bilbranchen. Respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvordan den faktiske udvikling har været de seneste tre måneder dvs. april–juni (herefter ”nuværende periode”) sammenlignet med de forudgående tre måneder dvs. janu-ar–marts (herefter ”foregående periode”), samt hvordan deres forventninger ser ud til de kommende tre måneder. Til eventuelt nye læsere er spørgsmålene besvaret på skalaen ’større’, ’omtrent uændret’ eller ’mindre’. Svarene afspejler således ikke omfanget af f.eks. en stigning i omsætningen, men blot forskellen på hvor mange der mener, at f.eks. omsætnin-gen er blevet hhv. større eller mindre.

Udviklingen i konjunkturindikatorerne viser en mere stabil situation for bilhand-len, når vi sammenligner med juni måned i tidligere år. Samlet set har indikatorer-ne fundet et mere stabilt niveau tættere på nul sammenlignet med blot få år tidlige-re. Dog vurderes salgspriserne fortsat at være faldende, hvilket indikerer, at den højere omsætning må tilskrives øget volumen eller flere solgte biler i højere pris-klasser. Trods mindre udsving oplever forhandlerne, at omsætningen generelt udvikler sig positivt i starten af 2014, især i sammenligning med samme tidspunkt i tidligere år,

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Tendens - BilhandlenVurdering af de tre foregående måneder

Omsætning Salgspriser Beskæftigelse

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 10

hvilket giver bedre forudsætninger for at tilpasse kapacitet med aktivitet. De gode takter i omsætningen fra årets første to kvartaler smitter af på beskæftigelsen, som er på sit højeste niveau i den målte periode. Af grafen nedenfor ses fordelingen af svarene på hhv. større, uændret og mindre. Generelt vurderer flest, at de enkelte variable er uændret i forhold til den forudgå-ende periode. Dog oplever 40 pct. af forhandlerne en enten positiv eller negativ ud-vikling i omsætningen. Vurderingerne er ligeligt fordelt, hvor 21 pct. har haft en omsætningsstigning, mens 19 pct. har oplevet et fald.

Nettotallet for omsætningen på blot 2 vidner om en mere stabil omsætningsudvik-ling, især sammenlignet med samme periode året før, hvor nettotallet var 16. Årsa-gen til den beskedne vurdering i år kan hænge sammen med den milde vinter og et sammentræf af åbent-hus-arrangementer landet over, som sikrede et højt aktivi-tetsniveau allerede i årets første kvartal. Fælles for de tre øvrige indikatorerne er, at flest forhandlere vurderer dem uændret. Fremadrettet forventer virksomhederne at gå en periode i møde med omtrent samme beskæftigelsesniveau, stabiliserende priser og en lidt højere omsætning. Det fremgår af grafikken nedenfor.

14 1910 6

16 15 13 15

56

60 8279

69 75 83 82

3021

815 15 10

4 3

16

2-2

9

-1-5

-9-12

-40

0

40

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14

Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hosleverandører

Salgspriser

Tendens – BilhandlenVurdering af de tre foregående måneder

Mindre Uændret Større Netto (højre akse)

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 11

Selvom flertallet på 69 pct. forventer uændret omsætning de kommende måneder, er der dog fortsat overvejende tiltro til fremgang, idet 19 pct. tror, at den vil stige, mens kun 12 pct. forventer, at den vil falde yderligere.

Omsætningen viser tegn på bedring og forventes at stige en anelse mere end sam-me måned sidste år, trods en markant opsætningsfremgang i første kvartal i år og en forventning om uændrede priser. Samtidig indikerer faldet i nettotallet for be-skæftigelsen (-3), at omsætningsfremgangen ikke forventes at kræve ydereligere kapacitet og kan opnås ved uændrede salgspriser. Samlet set kan tendenserne og forventningerne betragtes som et udtryk for, at bilhandlen går en mere stabil peri-ode og samtidig bedre tider i møde, hvor segmentforskydningen mod lidt større bi-ler spiller ind.

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Forventning, historisk - BilhandlenForventning til de kommende tre måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder bilhandlen er benævnt ’Bilhandel inkl. engroshandel’ i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik. Målingen består af besvarelser fra branchegruppen 45.1. Heri indgår engros- og detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser, campingvogne, trailere, lastbiler og påhængsvogne.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

2012 10 7

169 6 4

6069

84 8965 81

9493

20 19

6 4

1910

0 3

0

7

-4 -3

31

-6

-1

-40

0

40

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14

Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hosleverandører

Salgspriser

Forventninger – BilhandlenForventning til de kommende tre måneder

Mindre Uændret Større Netto (højre akse)

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 12

NYBILSALGET Minibilerne nærmer sig mætningspunkt på

privatmarkedet. Samtidig betyder bl.a. ændrede beskat-

ningsregler, at mange firmabilskunder fra 2011 er ”tidligt”

tilbage på markedet. Især leasingmarkedet trækker det samlede salg

op. Det åbner op for nye vækstmuligheder på eftermarkedet.

Totalsalget er 97.294 personbiler år-til-dato7, hvilket er en stigning på seks pct. i forhold til samme periode sidste år. Dermed er den høje vækstrate i årets første kvartal på 14 pct. aftaget i løbet af foråret, hvilket står i kontrast til de seneste års sæsonfordeling. Fra 2011-2013 er firmabilsalget faldet, målt år-til-dato, men der er nu tegn på at firmabilskunderne vender tilbage. Segmentet er i samme periode steget 20 pct., og udgør i dag 41 pct. af personbilmarkedet. Den langsomme bedring af økonomien i erhvervslivet står ikke helt mål med den kraftige stigning firmabilsalget. En væ-sentlig del af forklaringen må derfor tilskrives de nye beskatningsregler for firmabi-ler som trådte i kraft 1. januar 2013.

Før lovændringen skulle firmabilskunderne betale fuld skat af fri bil i indregistre-ringsåret og to år derefter. Det betød, at de fleste firmabiler blev købt i december fordi skatten på bilen allerede faldt efter 25 måneder. De nye regler betyder, at kunder med fri bil fremover skal betale den høje skat i hele 36 måneder, uanset, hvornår på året bilen er købt. Desuden vil reglerne have tilbagevirkende kraft, hvil-ket har den konsekvens, at firmabiler købt i f.eks. december 2011, i år rammes af den lange periode for beskatning. Incitamentet til at lade bilen indregistrere i december er forsvundet. Samtidig er de nye beskatningsregler indført med tilbagevirkende kraft. Derfor vil mange firma-bilkunder fra december 2011, hvor firmabilmarkedet toppede, sandsynligvis benyt-te lejligheden til, at skifte til en ny firmabil, fremfor at beholde den gamle, til fuld beskatning året ud. Den ændrede adfærd blandt firmabilkunderne påvirker salget positivt i årets første måneder i forhold til den normale sæsonfordeling. Samtidig viser økonomien i erhvervslivet tegn på bedring, hvilket på sigt forventes at styrke firmabilsalget ydereligere. De nye firmabilkunder vælger i stigende grad at lease, hvilket indikerer at virksom-hederne bl.a. ønsker at kende udgifterne til driften af bilparken på forhånd. Den pæne fremgang i antallet af nyregistrerede firmabiler i år kommer udelukkende fra leasingmarkedet, som år-til-dato udgør 71 pct. af firmabilsegmentet. Det er en markant stigning. For blot fem år siden udgjorde leasing kun halvdelen. Figuren nedenfor illustrer samtidig en tendens til, at alle segmenter bidrager til fremgangen i firmabilsalget, selvom de større biler bidrager mest.

7 År-til-dato: Nyregistreringer er på udgivelsestidspunktet kun opdateret t.o.m. d. 29-06-2014

Salgskanaler

Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring

1. januar - 29. juni: 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 14 14/'13 14/'08

Total (Antal) 84.537 53.914 72.576 85.852 83.944 91.901 97.294 100 6 15

Privat 54.711 32.740 37.463 45.474 48.592 58.773 57.514 59 -2 5

Firma 29.826 21.174 35.113 40.378 35.352 33.128 39.780 41 20 33

Firma uden lease 14.847 10.473 15.143 15.382 13.041 12.856 11.463 29 -11 -23

Lease 14.979 10.701 19.970 24.996 22.311 20.272 28.317 71 40 89

Erhvervslease 13.010 8.074 15.736 20.610 18.978 18.321 23.561 83 29 81

Privatlease 1.969 2.627 4.234 4.386 3.333 1.951 4.756 17 144 142

Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv.

Kilde : Bilstatistik

BLITZ

Juni 2014/ 13

Som nævnt indledningsvist i afsnittet ”Brancheoverblik” viste de seneste sæsonkor-rigerede tal over nyregistrerede motorkøretøjer fra Danmarks Statistik et fald på syv pct. i maj måned. Dette indikerer et mætningspunkt på privatmarkedet, idet salget fortsat er stigende på firmabilsmarkedet. Kombinationen af fulde åbent-hus-arrangementer landet over, med kampagnetil-bud rettede mod forbrugerne og ændrede beskatningsregler for firmabilkunderne, betød at salget kom hurtigt fra start i år. Januar-salget var, meget atypisk i forhold til normale sæsonfordeling, på niveau med salget i forårsmånederne.

Det er vanskeligt at adskille den del af salgsfremgangen, som skyldes økonomisk opsving versus sæsonudjævning på grund af ændrede beskatningsregler, kampag-netiltag og den milde vinter m.v. Selvom det endnu er fortidigt at konkludere, er

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Udvikling: Firmabilkøb vs. erhvervslease opdelt på købersegmenterAntallet af nyregistreringer i perioden 1. januar - 29. juni. (2009-2014)

Lease (Lille) Lease (Mellemkl. 1) Lease (Mellemkl. 2) Lease (MPV) Lease (Stor + øvrige)

Køb (Lille) Køb (Mellemkl. 1) Køb (Mellemkl. 2) Køb (MPV) Køb (Stor + øvrige)

Note: Der sammenlignes kun perioden 1.1 - 29.6 for hvert år.Firmabilkøb her defirneret som personbiler, der ikke er registreret med CVR og ikke er leasing bilerKilde: Bilstatistik

16.242

14.731

16.77016.452

16.844

11.753

10.892

13.679 13.107

14.424

10.000

12.000

14.000

16.000

18.000

Januar Februar Marts April Maj

Fordelingen af nyregistrerede personbiler på månederSammenligning af den pågældende måned i 2014 med gennemsnittet for måneden i tidligere år

Måned i 2014 Gennemsnit for måneden (2005-2013)

Kilde: Danmarks Statistik

BLITZ

Juni 2014/ 14

der dog tegn på, at danskernes foretrukne private personbil – minibilen – har nået et mætningspunkt. Allerede i slutningen af 2013 toppede minibilernes andel af personvognssalget, og samtidig steg danskernes købelyst til de lidt større biler. Salget af minibiler stiger ikke længere i samme tempo, som resten af personbilsmarkedet. År-til-dato er an-tallet af minibiler købt af private faldet syv pct. Selv når der korrigeres for det sti-gende antal privatleasingbiler, er segmentet samlet set faldet fire pct. på privat-markedet. I forhold til samme periode sidste år er segmentandelen faldet fire pro-cent point. Det er dog endnu for tidligt at dømme minibilerne ude. Syv ud af ti biler solgt eller leaset ud til private er fortsat en minibil. Desuden er det ikke kun danskernes øko-nomiske situation, som påvirker, hvilke typer biler der købes. Det er flere forhold, der påvirker segmentudviklingen bl.a. importørernes nyintroduktioner, bilforhand-lernes kampagnefokus, leasingprogrammer, leveringstider, porteføljesammensæt-ning mv. I løbet af sommeren vil flere nye varianter i mikrobil-segmentet fra større mærker blive lanceret på det danske marked. Desuden har flere større bilmærker i år vist, at det er muligt at booste salget i et bestemt segment med en enkelt kam-pagne.8 Private forbrugers køb udgør ca. 59 pct. af alle nyregistrerede personbiler år-til-dato, hvilket er et fald på fem procent point i forhold til samme periode sidste år. Det kan delvis tilskrives et større privatleasingmarked (som kategorisk ikke tilhører privatmarkedet i statistikkerne). Antallet af privatleasede biler er mere end fordob-let i forhold til samme periode sidste år, hvor usikkerheden omkring lovindgrebet L94, fik mange bilmærker til at trække sig ud af dette marked for en tid. Tillægges privatleasing, er der fortsat tale om et fald, dog mere beskedent (2,3 procent point). Overordnet er minibilernes fremgang de seneste år nu stoppet. Antallet af nye biler indregistreret i dette segment er for første gang stagnerende. Samtidig stiger salget i de større segmenter. Især de mindre mellemklassebiler oplever en markant frem-gang både som privat og firmabil. Samlet set voksede segmentet næsten 25 pct. i første halvår af 2014 i forhold til samme periode sidste år. Tallene for MPV’erne og biler i den store samt luksusklassen er også på vej op. Det tegner godt for et hårdt prøvet eftermarked.

8 En af årsagerne til fremgangen i privatleasingsegment er blandt tre kampagner på tre forskellige modeller, der år-til-dato har resulteret i mere end 2.000 indregistre-ringer til privatleasing. I samme periode sidste år blev disse tre modellen tilsam-men registreret for 38 privatleasingaftaler.

Segmenter

Nyregistrerede personbiler Andel Procentvis ændring

1. januar - 29. juni: 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 14 14/'13 14/'08

Total (Antal) 84.537 53.914 72.576 85.852 83.944 91.901 97.294 100 6 15

Lille klasse 37.379 25.467 34.567 42.068 48.101 57.285 56.173 58 -2 50

Mellemklasse 1 18.377 10.437 16.211 17.913 14.525 16.122 20.195 21 25 10

Mellemklasse 2 14.489 9.811 10.182 11.841 9.543 7.856 7.708 8 -2 -47

Stor klasse 2.307 843 1.165 1.447 1.350 1.325 1.494 2 13 -35

Luksus 134 41 54 73 61 135 398 0 195 197

Sport 192 105 89 106 96 52 83 0 60 -57

MPV 8.121 5.080 7.632 9.635 7.367 6.459 7.410 8 15 -9

Øvrige / ikke defineret 3.538 2.130 2.676 2.769 2.901 2.667 3.833 4 44 8

Note : Nyregistreringer for den sidste dag i juni er endu ikke offentliggjort. Markedstilvækst: Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Andel: Salgskanalens markedsandel opgjort i pct. Privat og Firma summer til Total, Firma uden lease og Lease summer til Firma osv.

Kilde : Bilstatistik

BLITZ

Juni 2014/ 15

BRUGTBILMARKEDET Forbrugerne handler i stigende

grad indbyrdes med mikro- og minibiler, mens antallet af

brugtvognshandler med forhandlere er stigende i mellem-

klasse segmentet.

Der er blevet registreret 265.779 brugte personbiler år-til-dato (29. 6. 2014). Det er et samlet fald på seks pct. i forhold til 2013-perioden. Trods faldet er antallet af brugtbilshandler fortsat på et højt niveau set i et historisk perspektiv. Samtidig fal-der antallet af brugte biler registreret i ’Lille klasse’ nu, i modsætning til tidligere år.

Den udeblevne vækst i det ”Lille” segment skyldes ikke, at minibilerne mangler på brugtbilmarkedet. Til trods for en svag forbedring siden november 2013 er udbuds-indikatoren for mikro- og minibilsegment (svarende til ’Lille segment’) fortsat alarmerende høj på hhv. 118 og 112. Ifølge oplysninger fra Bilbasen er privates ind-byrdes handler med især mindre biler markant stigende på det seneste. Dette indi-kerer, at brugtvognsforhandlerne i højere grad overlader salget af minibiler til pri-vate og i stedet koncentrer sig om de større segmenter med relativ høj efterspørg-sel.

Antallet af private, som køber brugte mellemklassebiler, er på niveau med sidste år, mens forhandlernes andel af brugtvognshandlerne er stigende i dette segment. Det kan skyldes, at mellemklassebilerne er steget i værdi. Mange forbrugere må formo-des at ville købe bil fra en forhandler, hvor køber er bedre stillet med en brugt-vognsgaranti, hvilket ikke er tilfældet i private handler. Samtidig vælger mange pri-vate bilejere muligvis at beholde deres mellemklassebiler lidt længere for øjeblik-ket, grundet de seneste års værdistigninger i dette segment.

Segmenter

Brugtregistrerede personbiler, pct. ændring

1. januar - 29. juni: 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Andel '14 14/'13 14/'09

Lille klasse 53.674 61.700 70.811 86.456 87.691 85.663 32 -2 60

Mellemklasse 1 59.074 63.972 65.169 76.013 71.208 66.785 25 -6 13

Mellemklasse 2 54.788 59.696 61.620 71.357 64.459 58.254 22 -10 6

Stor klasse 11.173 11.793 12.068 13.876 13.145 12.343 5 -6 10

Luksus 760 835 900 1.137 1.356 1.186 0 -13 56

Sport 2.278 2.263 2.442 3.011 3.388 3.268 1 -4 43

MPV 11.815 16.069 18.564 22.191 22.054 21.760 8 -1 84

Øvrige 4.559 5.502 5.516 7.410 8.053 8.030 3 -0 76

(Ikke-defineret segment) 18.457 15.442 13.041 12.493 10.332 8.490 3 -18 -54

TOTAL 216.578 237.272 250.131 293.944 281.686 265.779 -6 23

Note : Ændring i antal i forhold til samme periode i tidligere år opgjort i pct.

Segmentandel opgjort i pct.

Kilde : Bilstatistik

Udbudsindikator

Segmenteret juni 2014

Forecast (Ultimo) Nov. 2013 Dec. 2013 Feb. 2014 Maj 2014 Sept. 2014

Totalmarkedet 96 94 96 94 93

Mikro 120 125 124 122 118

Mini 116 119 118 114 112

Mellem 95 92 93 91 90

Firma 79 78 80 80 81

MPV 84 82 83 82 80

Luksus 108 105 105 101 99

Gulplade 95 96 99 99 96

Note: Udbudsindikatorerne er udviklet af Bilbasen og viser forholdet mellem udbud og efterspørgsel på brugtbilsmarkedet tre måneder

ude i fremtiden. Er værdien lig med 100, er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Er den under 100, er udbud mindre end denefterspørgsel, som kan forventes. Er indikatoren over 100 er der tilsvarende tale om et overudbud. Segmenter i overudbud kan, alt

andet lige, forventes vil falde i pris. Pilene angiver, hvilken vej udbudsindikatoren udvikler sig i forhold til sidste målin g.Kilde: Bilbasen

BLITZ

Juni 2014/ 16

Selvom der fortsat er underbud af større brugte firmabiler på kort og mellemlang sigt, så viser markedsudviklingen tegn på en normalisering. Alligevel resulterer det manglende udbud på brugte biler i ’Mellemklasse 1 og 2’ i et fald på ca. 10.000 biler i år-til-dato, sammenlignet med sidste år. Til gengæld er antallet af handler med MPV’er stort set uændret til trods for et stort underudbud. Samlet set falder brugtbilsmarkedet med ca. 16.000 biler i perioden. Det kan til-skrives, at potentielle kunder ikke vurderer, de små brugte biler er konkurrence-dygtige i forhold til nye, og at de større brugte biler simpelthen fortsat mangler på brugtbilsmarkedet eller er blevet for dyre relativt til nye biler. Priserne på brugtbilsmarkedet har været jævnt stigende siden februar 2012, men er aftaget i de seneste måneder. Det skyldes, at der nu igennem længere tid har været et markant overudbud af minibiler. Prisniveauet nåede indeks 112,8 i maj i år.

Ifølge oplysninger fra Bilbasen er markedet fortsat voldsomt differentieret, både i de enkelte segmenter, men også i forhold til de enkelte modeller i segmenterne. Ek-sempelvis er der et stigende overudbud af nogle firmabiler, selvom der generelt er et underudbud i segmentet.

DET INTERNATIONALE BILMARKED Bilsalget stiger i Eu-

ropa. Flere større europæiske markeder har oplevet frem-

gang igennem en længere periode.

Efterspørgslen for nye personbiler er nu samlet set for Europa steget ni måneder i træk. I maj blev der indregistreret 1.093.448 biler svarende til en stigning på 4,5 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er dog forsat et meget lavt niveau i et historisk perspektiv. I denne periode var kun Italien blandt de største markeder, som oplevede et fald (-3,8 pct.). De øvrige store europæiske markeder, heriblandt Storbritannien, Tysk-land og Frankrig bidrog alle positivt til fremgangen, men også især Spanien, hvor indregistreringer steg 16,9 pct. Det europæiske bilsalg er således steget 6,9 pct. i første halvår 2014 i forhold til samme periode sidste år.

112,8

85

90

95

100

105

110

115

Prisindeks brugtbilerIndeks januar 2011 = 100

Kilde: Bilbasen

BLITZ

Juni 2014/ 17

VAREBILSALGET Varebilmarkedet vågner op til dåd, og

oplever markant fremgang i antallet af nyregistreringer.

Igen er det leasingmarkedet, som trækker markedet op.

Varebilsmarkedet har opnået en fremgang på 15,3 pct. år-til-dato (29. 6. 2014) i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til 13.247 nyregistrerede varebiler i år. Fremgangen er størst blandt private varebilskunder. Dette segment steg med 29,5 pct. Også erhvervskunderne er begyndt at skifte den gamle varebil ud med en ny. Det er dog især erhvervsleasingaftaler, der bidrager til fremgangen. De traditionelle erhvervskunder i kassevognssegmentet på varebilmarkedet, er i stigende grad begyndt at lease. Eksempelvis er der år-til-dato indregistreret 1.131 flere kassevogne til erhvervskunder i forhold til samme periode sidste år. Dette mersalg er udelukkende via leasingaftaler.

17/6/14

May May % Chg Jan -May Jan -May % Chg

'14 '13 14/13 '14 '13 14/13

AUSTRIA 26.986 29.094 -7,2 137.507 139.925 -1,7

BELGIUM 42.955 44.519 -3,5 244.806 246.715 -0,8

BULGARIA 1.802 1.854 -2,8 8.280 7.027 +17,8

CROATIA* 3.546 3.344 +6,0 15.540 12.194 +27,4

CYPRUS 785 632 +24,2 3.565 3.063 +16,4

CZECH REPUBLIC 15.396 14.822 +3,9 75.887 66.336 +14,4

DENMARK 16.871 16.630 +1,4 81.227 74.414 +9,2

ESTONIA 1.971 1.997 -1,3 8.697 8.588 +1,3

FINLAND 10.109 10.234 -1,2 49.929 47.747 +4,6

FRANCE 148.951 148.490 +0,3 762.519 740.121 +3,0

GERMANY 274.804 261.316 +5,2 1.260.654 1.219.717 +3,4

GREECE 7.459 5.241 +42,3 29.505 24.716 +19,4

HUNGARY 5.739 5.006 +14,6 26.742 22.185 +20,5

IRELAND 6.291 5.947 +5,8 64.031 51.591 +24,1

ITALY 131.602 136.850 -3,8 628.719 609.505 +3,2

LATVIA 1.121 960 +16,8 5.040 4.110 +22,6

LITHUANIA 1.338 1.109 +20,6 6.162 4.886 +26,1

LUXEMBURG 5.198 4.614 +12,7 22.729 22.089 +2,9

NETHERLANDS 31.092 30.083 +3,4 166.634 175.917 -5,3

POLAND 24.494 22.548 +8,6 150.160 122.284 +22,8

PORTUGAL 13.773 10.093 +36,5 60.041 42.297 +42,0

ROMANIA 6.001 4.107 +46,1 24.278 20.582 +18,0

SLOVAKIA 6.260 5.906 +6,0 29.101 26.172 +11,2

SLOVENIA 4.737 4.846 -2,2 23.412 22.316 +4,9

SPAIN 82.483 70.546 +16,9 364.784 313.588 +16,3

SWEDEN 27.652 25.782 +7,3 122.998 106.031 +16,0

UNITED KINGDOM 194.032 180.111 +7,7 1.058.974 948.666 +11,6

EUROPEAN UNION11.093.448 1.046.681 +4,5 5.431.921 5.082.782 +6,9

EU15 2 1.020.258 979.550 +4,2 5.055.057 4.763.039 +6,1

EU13 3 73.190 67.131 +9,0 376.864 319.743 +17,9

ICELAND 2.155 1.424 +51,3 4.412 3.336 +32,3

NORWAY 12.337 12.012 +2,7 60.944 59.696 +2,1

SWITZERLAND 25.787 27.252 -5,4 121.986 127.400 -4,2

EFTA 40.279 40.688 -1,0 187.342 190.432 -1,6

EU28 1 +EFTA 1.133.727 1.087.369 +4,3 5.619.263 5.273.214 +6,6

EU15 2 +EFTA 1.060.537 1.020.238 +3,9 5.242.399 4.953.471 +5,8

(1) EU 28; data for Malta currently not available.

(2) Member States before the 2004 enlargement

(3) Member States joining the EU since 2004; data for Malta currently not available

PROVISIONAL NEW PASSENGER CAR REGISTRATIONS BY MARKET EUROPEAN UNION*

* ACEA started reporting data (estimates) for Croatia as of January 2014.

BLITZ

Juni 2014/ 18

Salget af nye varebiler har på årsbasis ligget meget stabilt i perioden 2011 til 2013 med omkring 24.000 nyregistreringer om året. Alligevel har der været store seg-mentforskydninger. Hovedparten af salget kommer fra kassevognssegmentet, som samlet set igen stiger 16,4 pct. i første halvår 2014, i forhold til samme periode i 2013, hvor salget dykkede.

Samtidig er diverse-segmentet, herunder mange ombyggede personbiler, fordoblet på bare to år. Det er en fortsættende tendens. År-til-dato er antallet af nyregistre-ringer i dette segment steget 36 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stignin-gen kommer primært fra private kunder, der øger efterspørgslen 67 pct. i perioden. Erhvervskunderne på varebilmarkedet vælger oftere en leasingaftale. År-til-dato valgte to ud af tre erhvervskunder en leasingaftale til deres nye varebil. Erhvervs-leasing stiger i popularitet i kassevognssegmentet, hvor bilerne typisk udsættes for en del slid. Leasingaftaler vil derfor ofte være interessante, idet kunden med en lea-singaftale kender sine udgifter på forhånd. Samtidig binder kunden mindre likvidi-tet i sin vognpark. Selvom salget af nye varebiler stiger, tynder det ud i varebilbestanden, der er blevet ca. 8.000 varebiler færre i løbet af de seneste 12 måneder, svarende til et fald på tre pct. Det er udelukkende varebiler over 2.000 kg., der skrottes. Bestanden af varebi-ler under 2.000 kg. er uændret. Antallet af brugtvognshandler på varebilsmarkedet er samtidig faldet på tværs af vægtklasserne. Det kan skyldes, at erhvervsleasingaf-taler på nye varebiler bliver forsat mere konkurrencedygtige.

7.6527.351

10.869

11.76711.493

13.247

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

2009 2010 2011 2012 2013 2014

Nye varebiler indregistreret efter typeNyregisterede i perioden 1. januar - 29. juni

Pickup Kassevogn Diverse (Ikke-defineret segment)

Note: Data sammenligner kun perioden 1.1. - 29.6 for hvert årKilde: Bilstatistik og Bilbranchen

BLITZ

Juni 2014/ 19

Endelig er markedet for brugte varebiler overordnet set balanceret mellem udbud og efterspørgsel, selvom der kan være tale om væsentlige segmentforskelle. Med andre ord følger efterspørgslen udbuddet i den foranderlige varebilpark.

LASTBILSALGET Overgangen til ny Euronorm i årets be-

gyndelse spiller stadigvæk ind på antallet af nye lastbiler

indregistreret. Udsigten til en bedring af økonomien i er-

hvervslivet forventes at øge lastbilsalget senere på året.

Antallet af nyregistrerede lastbiler er år-til-dato (29. 6. 2014) faldet seks pct. i for-hold til samme periode sidste år. Det skyldes dels et uafdækket behov, som nu rea-liseres i kølvandet på den økonomiske krise, og dels, at kunderne sidste år frem-skyndte deres ordrer på grund af markedets forventninger om prisstigning ved overgangen til den nye Euro VI-norm. På grund af den høje salgsaktivitet ultimo 2013, har antallet af nyregistrerede last-biler i årets første måneder af 2014 taget et forventet dyk. Salget af de tunge lastbi-ler over 16 tons er i løbet af de seneste par måneder næsten rettet sig samlet set for første halvår. År-til-dato er antallet af nyregistreringer af tunge lastbiler kun fire pct. under samme periode sidste år.

Bedringen i økonomien sammenholdt med fremgangen i varebilsalget er positive tegn for lastbilmarkedet. Det vidner om større aktivitet i erhvervslivet, der forven-tes at smitte af på lastbilsalget.

1.770 2.479

13.60511.6457.595

8.570

28.645

26.090

97.462 97.440

310.519 302.374

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

2013 2014 2013 2014 2013 2014

Nyregistreringer Brugtvognshandel Bestand (højre akse)

Udvikling i varebilsalget efter vægt (totalvægt)Antal nyregistreringer i de første fem måneder i de pågældende år

0-2000 kg over 2000 kg.

Kilde: Danmarks Statistik

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

16 tons eller overNye lastbiler indregistreret

2012 2013 2014Note: Juni 2014 er kun opgjort t.o.m. d. 29.6Kilde: Bilstatistik

BLITZ

Juni 2014/ 20

Eftermarkedet

TENDENS OG FREMSYN Flere trafikuheld, lidt bedre økonomi i er-

hvervslivet og øget kundestrøm hos bilforhandlerne, sikrer allerede

fra årets start et højt og stabilt aktivitetsniveau hos bilværkstederne,

trods den milde vinter. Samtidig tegner det stigende antal leasingkun-

der godt for fordelsværkstederne.

Nedenfor ses hvad virksomhederne svarede om den faktiske udvikling, de havde oplevet. Vurdering baserer sig på de sidste tre måneder dvs. april– juni (herefter ”nuværende periode”) i forhold de foregående tre måneder dvs. januar – marts (herefter ”foregående periode”). Bilværkstederne oplever generelt set en stigende udvikling i omsætningen og be-skæftigelsen, og selvom salgspriserne er under pres, holder de sig i ro. Det er lidt atypisk for nuværende periode med en stabil fase, idet indikatorerne i samme peri-ode i tidligere år har været præget af stor spredning.

Det kan hænge sammen med en stor kundestrøm hos bilforhandlerne allerede fra årets start, der har smittet positivt af på aktiviteten hos bilværkstederne. Samtidig steg antallet af trafikulykker med fire pct. i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år, til trods for den milde vinter i år. Det viser nye foreløbige tal fra Vejdirektoratet.9 Vurderingen af en relativ stabile udvikling i andet kvartal skal ses i lyset af en høj aktivitet på værkstederne i årets start. Generelt har virksomhederne fået lidt mere luft i en trængt økonomisk situation, og flere erhvervskunder prioriterer muligvis nu at få udbedret tidligere udskudt vedli-geholdelsesarbejde på bilparken. Samtidig vælger flere kunder at udskifte firmabi-

9 Vejdirektoratet, Foreløbige ulykkestal Maj 2014

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Tendens - EftermarkedetVurdering af de tre foregående måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 21

len på grund af de ændrede beskatningsregler beskrevet i afsnittet ”Udvikling i om-sætningen”. Det medvirker samlet set til en positiv udvikling med mindre sæsonud-sving i konjunkturbarometeret. På eftermarkedet er nettotallet i juni-målingen nul for både beskæftigelsen og salgspriserne. Samtidig vurderer hele 74 pct., at omsætningen forholder sig uændret. Dog oplever overvejende flest bilværksteder, at omsætningen stiger, hvil-ket nettotallet på 10 vidner om.

På kort sig forventer bilværkstederne, at både omsætning, beskæftigelse og salgs-priser fortsat vil holde sig i ro, hvilket flugter med sæsonudsving for samme periode i tidligere år.

148 12

613

612

3

40

7475 88

49

8784

94

46

18 136

38

7 4 3

32

10

1 0

25

1

-8

0

-40

0

40

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14

Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hosleverandører

Salgspriser

Tendens – EftermarkedetVurdering af de tre foregående måneder

Mindre Uændret Større Netto (højre akse)

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”.Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

Forventning, historisk - EftermarkedetForventning til de kommende tre måneder

Omsætning Beskæftigelse Salgspriser

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder mv. i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

BLITZ

Juni 2014/ 22

Hele 79 pct. tror på en uændret omsætning. Der er 12 pct. som tror omsætningen vil stige, mens kun 9 pct. forventer, at den vil falde. Set i lyset af et markant bedre udgangspunkt i nuværende periode i år, i sammenligningen med sidste år er der derfor grund til optimisme på eftermarkedet. Der er dog ikke tale om, at eftermarkedet forventer et reelt vendepunkt, men snare-re en forventning om at kunne fastholde det høje aktivitetsniveau i de kommende måneder, som det har været tilfældet i tidligere år.

På længere sigt kan eftermarkedet, især fordelsværkstederne, se frem til flere er-hvervsleasingkunder vender tilbage, når de løbende skal have serviceret bilen.

199 7 7

145 6 2

7179

91 86 76 89 90 93

10 122 7 10 6 4 5

-9

3

-50

-41

-23

-40

0

40

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14 Juni '13 Juni '14

Omsætning Beskæftigelse Ordrebeholdning hosleverandører

Salgspriser

Forventninger – EftermarkedetForventning til de kommende tre måneder

Mindre Uændret Større Netto (højre akse)

Note: Netto-tallet angiver forskellen på ”større” og ”mindre”. Noter: Det vi her kalder eftermarkedet er benævnt ’Bilværksteder mv.i kategoriseringen benyttet af Danmarks Statistik, målingen består af besvarelser fra branchegrupperne 45.2-45.4. Kilde: Danmarks Statistik, Konjunturbarometer

R

ed

aktio

n: F

rede

rik F

und

er

BILBRANCHEN er en selvstændig forening i DI. Vi arbejder for at skabe

bedre erhvervsvilkår for vores medlemsvirksomheder og rådgiver disse

omkring arbejdsmiljø, personalejura, branchejura, uddannelse samt infor-

merer om udviklingen og tendenser i autobranchen.

BLITZ er bilbranchens konjunktur- og brancheanalyse, som udkommer fire

gange årligt. Blitz er tilgængeligt for alle, privatpersoner som virksomheder,

via Bilbranchens hjemmeside. Blitz udkommer kun som pdf.

Som abonnent vil du fire gange årligt modtage en mail med Blitz. Du kan

tilmelde dig her.

Næste nummer af Blitz udkommer i september 2014.

Bilbranchen

1787 København V

3377 3373

bil.di.dk

bil@di.dk