bladsmutten 3 2010

DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLAND

BLADSMUTTEN 38 ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 2010

2 BLADSMUTTEN 3/2010

BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk Or-

nitologisk Forening i Vestsjælland). Kerne- Husstands- og Juniormedlemmer i Vestsjælland modta-

ger BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Andre kan modtage BLADSMUTTEN i abonnement.

BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.

Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.

Abonnement: 70,- kr./år

Støttebeløb:

kan indsættes på lokalafdelingens girokonto nr. 664-5089 mrk. Støttebeløb Bladsmutten

BLADSMUTTENs redaktør DOF-VESTSJÆLLANDs formand

Henrik Baark Magnus Bang Hansen

Drosselvej 2 Møllebakken 16

4180 Sorø 4400 Kalundborg

Tlf. 57 82 02 30 Tlf. 59 56 57 11

e-mail: [email protected] e-mail: [email protected]

Korrekturlæser: Kirsten Laursen

INDHOLD

Ni (vest)sjællandske perler ..................................................................................................... 2

Kværkeby Fuglereservat bliver også reservat i fremtiden ....................................................... 8

Glenter døde af gift .............................................................................................................. 10

Ørkenfugl fra Afrika på visit i Vestsjælland ......................................................................... 12

Nekselø som en punkttælling ............................................................................................... 14

Nattergaletur med tilskuere – mange .................................................................................... 20

Odsherred med fuglepigerne ................................................................................................ 22

Fugle i vinterlandskabet ....................................................................................................... 26

Fugleøerne i Tissø har fået masser af nye beboere ................................................................ 27

Fugle i Felten ....................................................................................................................... 28

Ekskursioner og møder ........................................................................................................ 30

Gonk- mange års venskab med en Sølvmåge ........................................................................ 34

Adresser ............................................................................................................................... 35

Forsiden: Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

Øvrige illustrationer: se i teksten.

ISBN 0109-257X OPLAG 625

Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE

DOF-Vestsjælland. Det er tilladt at citere fra BLADSMUTTEN, når det sker med tydelig kilde-

angivelse. Egentlige uddrag kan kun ske efter aftale. Tegninger må kun kopieres med tilladelse

fra tegneren.

BLADSMUTTEN 3/2010 3

Ni (vest)sjællandske perler

- besøg dem og bidrag til deres beskyttelse Af Henrik Wejdling

Glænø Vesterfed tegnet af Peter Løn Sørensen

Det vestsjællandske område huser intet mindre end ni såkaldte Natura 2000-områder,

der nyder international bevågenhed. Den skal nu omsættes til national beskyttelse, og

de statslige miljøcentre sveder derfor p.t. med naturplaner for dem alle. Naturplaner,

som kommunerne så efterfølgende skal virkeliggøre gennem konkrete handlingspla-

ner.

Som optakt til kommentering af naturplanerne gennemfører DOF-Vestsjælland i ef-

terårets løb ture til alle Natura 2000-områpderne (se opslag andetsteds i bladet). Det

er meningen med turene for det første at gøre opmærksom på disse vigtige, internati-

onale beskyttelsesområder, for det andet at indsamle øget viden om forekomsterne af

ikke mindst de såkaldte ’udpegningsarter’ (de arter, som områderne er udpeget til i

særlig grad at tage vare på) og sjældne/truede arter i øvrigt (herunder arter, der er rød-

listede og/eller som forekommer på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I over særligt

beskyttelseskrævende arter) og endelig for det tredje for at skabe overblik over trusler

og forbedringsmuligheder.


Klyder tegnet af Brian Zobbe

Alt det vil vi gøre dels ved selvsyn på stedet, men i sær også ved at appellere til loka-

le ornitologer om at komme ud af busken disse dage, og møde op og dele deres viden

om fugleforekomster og trusler m.v. med os andre. Fra lokalafdelingens side med-

bringer vi de udkast til naturplaner, som de statslige miljøcentre har udarbejdet for de

respektive områder, og ud over at nyde fuglene og landskaberne, vil vi i fællesskab

gennemgå planerne og indsamle kommentarer til dem blandt de fremmødte.

Nedenfor er oplistet de aktuelle områder med angivelse af udpegningsarter, og hvad

vi i dag ved om øvrige sjældne eller truede arter i områderne.

På DOF-Vestsjællands hjemmeside, www.dof-vestsjaelland.dk kan man under ’Akti-

viteter / Natura 2000’ finde en genvejsguide til udkastene til naturplaner og DOF-

Vestsjællands hidtidige kommentarer i planlægningsfasen.

Møde op på de spændende lokaliteter på efterårets ture, og giv dit besyv med til den

fremtidige beskyttelse af områderne!

Område nr. 153 Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Området er udpeget for især at beskytte træk- og rasteforekomster af Ederfugl og

Hvinand samt Toppet og Stor Skallesluger. Hertil kommer, at der yngler fuglearter

som Rødrygget Tornskade og muligvis Hedelærke på Korshage – begge omfattet af

fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, ligesom Sortspætten, der ligeledes er opført på

bilag I, yngler i plantagen på Korshage.

Endvidere forekommer både Alk og Lomvie, begge rødlistede, i farvandet ud for om

vinteren.

http://www.dof-vestsjaelland.dk/


Område nr. 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge

Bakker

Sejerøbugten er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg og Engsnar-

re samt Split- og Havterne samt træk- og rastforekomster af Klyde, Bjergand, Eder-

fugl, Sortand og Fløjlsand, mens Saltbæk Vig er udpeget for især at beskytte ynglefo-

rekomster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Grågås, Sædgås og Krikand.

Der forekommer desuden ynglende bilag I-arter i området, som ikke er optaget som

udpegningsgrundlag, nemlig Klyde samt Fjord- og Dværgterne.

Rasteforekomster af Klyde er koncentreret i Alleshavebugten, og de følges tæt af lo-

kale caretakere. Splitternebestanden som er (var) koncentreret på Nekselø, følges li-

geledes tæt (se i øvrigt artikel andetsteds i bladet).

Område nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å

Store Åmose m.v. er i dag ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde, men alene som

habitatområde. Det betyder, at der ikke indgår fuglearter i udpegningsgrundlaget,

men her forekommer bilag I-arter som Havørn, Rød Glente, Rørhøg, Engsnarre og

Rødrygget Tornskade, samt muligvis Hvepsevåge og Isfugl.

Hertil kommer mulig yngleforekomst af en rødlistet art som Krikand og på det sidste

sandsynligvis også Lærkefalk, – og flere arter ville sandsynligvis komme til, dersom

Åmosen blev naturgenoprettet.

Område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken

Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørdrum, Havørn, Fi-

skeørn, Rørhøg, Brushane og Dværgterne samt træk- og rasteforekomster af Sang-

svane, Pibesvane, Grågås, Sædgås og Fiskeørn. Fiskeørn og Brushane forekommer

ikke længere som ynglefugle i området, men Fiskeørnen er meget regelmæssig på

træk- og sensommer-ophold.

Der er konstateret en meget positiv bestandsudvikling hos Dværgterne, Fjordterne og

Klyde i de senere år, som kan tilskrives genetableringen af yngleøerne i Tissøs syd-

ende (se artikel andetsteds i bladet).

Det skal bemærkes, at de ynglende arter Klyde og Fjordterne, der begge er optaget på

Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, ikke er optaget som udpegningsarter, ligesom

Mosehornugle og Isfugl, der hhv. antages at have ynglet/må antages at yngle i Halle-

by Åmose, også er bilag I-arter.


Område nr. 161 Søer ved Bregentved og Gisselfeld

Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Rørhøg samt træk- og

rasteforekomster af Gråand og Troldand. Ud over udpegningsarterne forekommer

også en bilag I-art som Fjordterne i området samt to rødlistede arter (Atlingand og

Hvinand). Fjordternen og Atlinganden er (var – ligesom den rødlistede Sorthalsede

Lappedykker) knyttet til Nielstrup Sø, hvis tilbageføring til tidligere (før 1996) til-

stand derfor er evident for etablering af en gunstig bevaringsstatus, mens Hvinanden

forekommer i flere søer i området og udgør kernen i en spirende, Sydsjællandsk be-

stand.

Område nr. 162 Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø

Borreby Mose og Skælskør Fjord m.v. er udpeget for især at beskytte yngleforekom-

ster af Rørhøg samt træk- og rasteforekomster af Sangsvane, Grågås og Troldand.

Området fra Agersø til Glænø er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af

Rørdrum, Rørhøg, Klyde, Engryle, Splitterne, Havterne, Dværgterne og Mosehornug-

le samt træk- og rasteforekomster af Knopsvane, Sangsvane, Sædgås, Grågås, Bram-

gås, Skeand, Ederfugl, Fløjlsand, Toppet Skallesluger, Havørn og Mosehornugle.

Område nr. 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmose, Holmegårds Mose og

Porsmose

Tystrup-Bavelse-søerne er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Havørn,

Engsnarre og Isfugl samt træk- og rasteforekomster af Kongeørn, Sædgås og Trold-

and, mens Holmegaards Mose og Porsmose er udpeget for især at beskytte ynglefore-

komst af Rørhøg, Engsnarre og Mosehornugle samt træk- og rasteforekomster af

Sangsvane og Sædgås.

Hvad angår udpegningsarterne for Holmegaards Mose-området må det konstateres, at

antallet af rastende Sangsvaner og Sædgæs er aftagende i takt med, at engarealerne i

Porsmosen er gået ud af græsning. Til gengæld er der en del bilag I-arter, der yngler i

området, som ikke er med i udpegningsgrundlaget, således fra 2007 Trane, ligesom

Isfugl forekommer regelmæssigt under forhold, der kunne antyde yngel, Sortspætte

og sandsynligvis Rørdrum (fast paukende i de seneste år). Hertil kommer rødlistede

arter som Lærkefalk (uregelmæssig – yngel ej påvist i en årrække) Sorthalset Lappe-

dykker, Atlingand og Lille Flagspætte.

Hvad angår udpegningsarterne for Tystrup-Bavelse Sø skal det bemærkes, at Havørn

som bekendt har en af sine ældste ynglepladser her, ligesom Isfugl er konstateret yng-

lende i flere år, og Sædgås forekommer fortsat i antal op til 2.000 om vinteren med

flest i perioden umiddelbart efter jagttids ophør (februar). Tidligere tiders massefore-

komst af Troldand ses ikke længere, men til gengæld er der flere bilag I-arter, der

yngler eller gør yngleforsøg i søerne, således Dværgterne, Fjordterne, Rørhøg og


Stor Skallesluger tegnet af Brian Zobbe

Klyde, ligesom Rørdrum i de senere år har optrådt regelmæssigt paukende på

Rejnstrup Holme. I tilgrænsende skove/overdrev yngler bilag I-arterne Rødrygget

Tornskade og Hvepsevåge.

Endelig forekommer rødlistede arter som Atlingand, Stor Skallesluger og Lille Flag-

spætte regelmæssigt ynglende og Hvinand og Lærkefalk er muligvis ynglende.

Område nr. 164 Hov Vig

Området er udpeget for især at beskytte træk- og rastforekomster af Skeand og Hvin-

and. Området er jagtfredet, og det har fået bl.a. Skeanden til at gå frem som rastefugl,

men det kan også skyldes det store antal fouragerende Skarv, som tilsyneladende for-

rykker tilstanden i vandområder på en for Skeanden positiv måde. I hvert fald har der

kunnet konstateres lignende fremgang for rastende Skeand på en lokalitet som Bræn-

degårdssøen på Sydfyn, som huser en meget stor Skarvbestand.

Lokaliteten er også yngleplads for en række bilag I-arter på Fuglebeskyttelsesdirekti-

vet (Rørdrum, Rørhøg, Rødrygget Tornskade, Sortspætte og muligvis Hedelærke),

som ikke er med i udpegningsgrundlaget, ligesom Havørn nu forekommer regelmæs-

sigt rastende/fouragerende. Hertil kommer rødlistede arter som Atlingand, Pibeand og

Krikand, ligesom lokaliteten som nævnt huser en stor Skarvkoloni.

Område nr. 165 Sprogø og Halsskov Rev

Området er udpeget for især at beskytte yngleforekomster af Splitterne samt træk- og

rasteforekomster af Ederfugl. Splitternen har (gen)etableret sig som ynglefugl på

Sprogø, mens Ederfuglen her som i det øvrige Danmark er i tilbagegang. Som led i

DOFs Caretakerprojekt overvåges nu den del af området, der udgøres af Lejod-

de/Lejsø, hvor ingen af udpegningsarterne dog forekommer, mens her til gengæld

regelmæssigt yngler bilag I-arten Dværgterne og den rødlistede Store Kobbersneppe.

Vel mødt på efterårets ture til disse perler! Se side 31 og 32


Kværkeby Fuglereservat bliver

også naturreservat i fremtiden Af Peter Hansen

Kværkeby Fuglereservat 2. maj 2010 – i forbindelse med Gunner Goddiks 40 års ju-

bilæum. (Foto: John N. Jensen)

Foreningen ”Kværkeby Fuglereservats

Venner” er kommet i mål med indsam-

lingen af økonomiske midler. Naturre-

servatet kan nu overgå til foreningen

takket være mange flotte og helhjertede

donationer. Redningsaktionen er lyk-

kedes efter en kraftfuld og helhjertet

indsat af en gruppe borgere, der mente,

at disse unikke naturværdier også skul-

le komme fremtiden til gode.

Det er en stor gave for alle naturinte-

resserede på Sjælland, at dette er lyk-

kedes. Vi kan nu - med glæde og ro i

sindet - begynde på at gøre dette unik-

ke vådområde endnu mere tilgængeligt

for grupper med nedsat funktion – et

mål vi har haft helt fra begyndelsen. Vi

står nu i den lykkelige situation, at for-

eningen allerede fra starten har midler

til at gøre stisystemet endnu bedre, så

handicappede og dårligt gående kan

komme sikkert rundt – og vi kan få op-

sat bænke, så der også bliver mulighed

for at puste ud undervejs. Og hvis en-

kelte gæster får brug for transport rundt

i reservatet, vil vi arbejde for, at en

handicapbil kan komme ubesværet

gennem den flotte natur.

Mange forskellige interesseorganisati-

oner har bakket op. Præsidenten for

Danmarks Naturfredningsforening Ella

Maria Bisschop-Larsen, Center for Li-

gebehandling af Handicappede og


mange borgere med stor indsigt i fugle,

dyr, planter og natur.

De flotte donationer betyder, at vi nu er

kommet helt i mål i forhold til forenin-

gens totalbudget på kr. 2.443.000.

I totalbudgettet er indeholdt køb af re-

servat og bygninger, museumssamling

mv. ligesom der indgår penge til reno-

vering af stier, fuglekasser, borde og

bænke. Ikke mindst er det væsentligt, at

foreningen allerede fra starten har pen-

ge til at kunne gøre reservatet tilgænge-

ligt for mennesker med funktionsned-

sættelse.

Udover Bjarne Jensens Fond og A. P.

Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinney

Møllers Fond til almene Formaal har

flere lokale privatpersoner og virksom-

heder støttet med pæne beløb.

Det er med stor taknemmelighed, at

foreningen har modtaget alle de gode

midler fra fonde, private og virksom-

heder. For foreningen er det betroede

midler, der skal forvaltes med største

omhu. Midler der skal komme nuvæ-

rende og kommende generationer til

gode. Disse midler vil uden tvivl være

med til, at vi på Midtsjælland vil få en

helt unik mulighed for at glæde mange

mennesker – også de ca. 15 % af be-

folkningen, som lever med funktions-

nedsættelse.

Medlemstilgangen har også været et

kapitel for sig. I nærheden af 300 hus-

stande bakker projektet op og der

kommer hele tiden flere til. Mange

medlemmer kommer fra nærområdet,

men i høj grad også fra hele Sjælland.

Selv bornholmere, sønderjyder og dan-

skere i udlandet er med i foreningen.

Foreningen har været i den gunstige

situation, at pressen har bakket vores

projekt op på alle leder og kanter. Det

gælder TV, Dagbladet, Lokalaviserne,

Specialmagasiner og links fra hjemme-

sider til vores hjemmeside. Ligeledes

har der været positiv opbakning via

Facebook.

Hvis ikke grundsubstansen og værdier-

ne i fuglereservatet havde været i or-

den, ville dette projekt været strandet

for længst. De store professionelle fon-

de, enkeltpersoner og virksomheder har

set, hvilke værdier foreningen kæmpe-

de for. Og det har de påskønnet.

En stor tak fra bestyrelsen.

Indtil den formelle overtagelse, er der

kun adgang til reservatet på guidede

rundvisninger.

Bestyrelsen for Kværkeby Fuglereser-

vats Venner vil snarest udarbejde en

plan for, hvordan adgangen fremover

skal administreres for medlemmerne –

uden at det kommer reservatet til ska-

de.


Glente død af gift

Fra DOF’s hjemmeside www.dof.dk

En sund og velnæret voksen Rød Glente formentlig fra den vestsjællandske yng-

lebestand er konstateret død som følge af en gift, der bruges til at bekæmpe in-

sekter med

af Jan Skriver

Rød Glente tegnet af Brian Zobbe

Elever fra de yngste klassetrin på Trel-

leborg Friskole ved Slagelse fandt 18.

marts en Rød Glente, der netop var

død.

Fuglen, der var perfekt i sin fjerdragt,

blev efter en kontakt til Dansk Ornito-

logisk Forening (DOF) sendt til analy-

se hos Veterinærinstituttet, DTU, fordi

der var mistanke om en forgiftning af

den sjældne rovfugl.

Nu har det vist sig, at mistanken var

velbegrundet. Den smukke røde rov-

fugl med den kløftede hale havde så

store mængder af et insektbekæmpel-

sesmiddel i sin mave, at den er død af

en akut forgiftning.

Det har siden 2008 været forbudt at

handle med den pågældende gift.

Efter laboratorieundersøgelserne lyder

det blandt andet i konklusionen fra Ve-

terinærinstituttet:

”Glenten har formentlig spist en fugl

eller andet lignende foderemne, der har

indeholdt giften i mængder, som har

været dødelig for glenten.

Hvorvidt der foreligger en bevidst

handling med det formål at forgifte

glenten kan ikke umiddelbart stadfæ-

stes, men virker sandsynligt.”

Men andre ord taler fundet af den gift-

døde glente fra Vestsjælland for, at der

nogle steder i Danmark stadigvæk fo-

regår ulovlig forgiftning af fredede rov-

fugle.

- Meget tyder på, at der i visse kredse

bevidst bliver lagt forgiftede fødeemner

ud til rovfugle.


Det er kort og godt noget svineri. Vi

ser næsten hvert år disse tilfælde af

forgiftninger, men det ser heldigvis ud

til, at der bliver længere og længere

imellem dem, siger Knud Flensted, der

er biolog i Dansk Ornitologisk For-

ening.

Muligvis er giften lagt ud for at ramme

andre arter end netop glenten, men en

art som den Røde Glente er særligt ud-

sat for gifte, fordi den især lever af åds-

ler. Den er kendt som naturens skral-

demand, som kun sjældent tager et le-

vende bytte, men i stedet finder levnin-

gerne i naturen.

Derfor er det på sin vis skæbnens ironi,

at netop ådselæderen over dem alle i

den danske rovfuglefauna gennem ti-

derne bogstaveligt talt har måttet tage

skraldet, og er blevet bekæmpet med

gifte, fordi alle rovfugle har været upo-

pulære.

- Det er ærgerligt, at Vestsjælland nu

har mistet en af sine glenter. Meget ta-

ler for, at den giftdøde rovfugl har væ-

ret en lokal ynglefugl, siger Knud Flen-

sted.

Den døde glente fra Slagelse-egnen var

en han på 1,46 kilo. Velnæret og med

veludviklede fedtdepoter og muskula-

tur, som det står i undersøgelsespapi-

rerne fra Veterinærinstituttet.

De seneste årtier har den Røde Glente

været i fremgang i Danmark. Efter helt

at have været udryddet som dansk yng-

lefugl genindvandrede den i 1975.

Efter en langsom vækst stabiliserede

bestanden sig omkring år 2000 på et

niveau omkring tyve par. Siden 2003 er

bestanden atter vokset.

Østjylland er med egnen omkring Vejle

og Kolding glentens foretrukne danske

landskab. Men nu er også Sjælland –

primært Vestsjælland og Nordsjælland

- kommet godt med på Danmarkskortet

over glentens ynglebestand.

I 2009 ynglede ca. 85 par Røde Glenter

i Danmark.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forenings (DOF).

Tlf. 33 28 38 00.

Knud Flensted, biolog.

Tlf. 33 28 38 33. Mobil. 21 24 22 75.

2 Røde Glenter tegnet af Brian Zobbe


Ørkenfugl fra Afrika på visit i Vestsjælland

En ny fugleart, der aldrig tidligere er set i Skandinavien, gæster netop nu Salt-

bæk Vig nordøst for Kalundborg. Hvidkronet Stenpikker hedder arten, hvis

nærmeste levesteder findes i Marokko og østpå til Ægypten og Nildalen

Fra DOF`s hjemmeside www.dof.dk Af Jan Skriver

Et par tusinde kilometer fra dens natur-

lige levesteder holder en Hvidkronet

Stenpikker netop nu til i et øde terræn

med overdrev og strandenge ved fugle-

reservatet Saltbæk Vig nordøst for Ka-

lundborg ud til Sejerø Bugt.

Det er første gang nogensinde, at der i

vores del af verden bliver observeret en

Hvidkronet Stenpikker, der i reglen

holder til i tørre nordafrikanske ørken-

bjerge eller i nabolaget af oaser og

landsbyer fra Marokko og østpå gen-

nem Sahara til Ægypten, Nildalen, Is-

rael, Jordan og Iran.

Den Hvidkronede Stenpikker er aldrig

tidligere truffet i Skandinavien, og i

Vesteuropa er der gennem tiderne kun

et fund af arten, nemlig fra England i

1982.

Dermed er den Hvidkronede Stenpik-

ker, der bliver anset for at være en

standfugl i sine hjemlande, en af de

mest sjældne fuglearter, som er obser-

veret på vores breddegrader.

Den sjældne gæst fra Nordafrika blev

opdaget onsdag 30. juni af ornitologen

Uffe Seneca, og den befinder sig fortsat

i den nordøstlige del af Saltbæk Vig få

kilometer fra Alleshave.

Den holder til på den smalle stribe land

mellem Vigen og Sejerø Bugt ved to

skure og en dynge kampesten, hvorfra

den jager insekter og befinder sig i sel-

skab med et par indfødte Hvide Vip-

stjerter.

- Fundet af den Hvidkronede Stenpik-

ker er en stor overraskelse. Formodent-

lig har vi at gøre med en yngre fugl, der

på sit træk er kommet ud af kurs og

langt væk fra sine normale leveområ-

der. Den sjældne stenpikker er meget

tillidsfuld, og den blev her til morgen

set på få meters afstand.

Noget tyder på, at den har holdt til i

området i et godt stykke tid, for der var

masser af klatter på stenene i dyngen,

hvor fuglen ofte sad, siger Rasmus

Strack fra Dansk Ornitologisk Forening

(DOF), der efter aftale med ejeren af

området torsdag den 1. juli har fået ar-

rangeret en guidet tur ud i det normalt

lukkede fugleterræn, hvor den Hvid-

kronede Stenpikker befinder sig.

Den Hvidkronede Stenpikker, der har

helt sort krop og en lysende hvid isse,

er i familie med vores hjemlige Sten-


pikker.

Den brogede ørkenfugl, som er fugleart

nummer 464, der er set i Danmark, sid-

der ofte meget synligt i terrænet.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Tlf. 33 28 38 00

Rasmus Strack

Mobil: 23 37 39 68.

Hvidkronet Stenpikker. Foto: Søren Harding

Blev set i perioden fra den 30. juni - 3. juli


Nekselø som en punkttælling

- det er stærkt vanedannende

Af Kirsten Laursen, Caretaker og punkttæller

Nekseløs vartegn. Foto: Henrik Baark

Nekselø er fredet

Siden maj 2005 har jeg lavet mine årli-

ge punkttællinger bestående af 10

punkter på Nekselø. Øen er en af Dan-

marks smukkeste øer, som ligger i Se-

jerøbugten med kun 25 min sejlads fra

Havnsø. Den lille færge kan have 73

personer med om bord. I enkelte tilfæl-

de kan ganske få biler komme med om

bord, men det er kun for de fastboende

eller sommerhusejerne på øen. Der er

hverken butikker eller cafeer på øen, alt

proviant tages med fra fastlandet. Ved

havnen ligger der et offentligt toilet.

Der er ingen mulighed for overnatning

på øen, og den sidste færge sejler kl.


17.00, hvor alle turister skal vende re-

tur. Bestil plads til færgen i god tid på

tlf. nr. 5990 0018, ellers kan man risi-

kere, at alle pladser er udsolgt.

Hele øen er fredet på grund af det

smukke og storslåede landskab samt de

sjældne planter og dyr. Der foretages

naturpleje for at bevare de sjældne

klokkefrøer i vandhullerne. Der er sat

kreaturer på overdrev og enge for at

undgå tilgroning.

Bestanden af klokkefrøer er meget sår-

bar og har været i tilbagegang, men

takket været naturpleje er den nu i

fremgang. Bestanden af klokkefrøer på

Nekselø er den største i DK. Kreaturer-

ne er desuden også med at bevare den

sjældne flora på øen.

Nekselø ligger i det område i Danmark,

der er rigest på solskinstimer og fattigst

på regn.

For at bevare den sårbare natur er der

specielle regler for de besøgende. Der

er lavet afmærkede trampestier for de

gående (brun og grøn rute), og i fugle-

nes yngletid fra 1. april -15. juli er det

forbudt at færdes uden for veje og de

afmærkede stier. Det betyder, at der

ingen færdsel er langs strandene; dog

kun langs Troldskoven på østsiden af

øen, hvor den grønne rute går.

Nekselø er et godt sted at se på fugle.

På øens nord spids, hvor landskabet

leder tankerne hen på Færøerne, findes

en stor Hættemågekoloni, hvor der og-

så for få år siden var en Splitterne ko-

loni. Området hedder Sømose, der er

øens største sø.

Terrænet er meget kuperet på hele øen

og kræver god kondition, en kæmpestor

madpakke og rigelig væske til at klare

hele øen rundt.

Øens højeste punkter er Elmebjerg og

Gadebjerg, der hæver sig 41 m over

Sejerøbugten.

Hele vest siden af øen består af stejle

skrænter, hvor der nogle steder ses kre-

aturer.

På strandskrænterne findes fårestier,

som er lange, smalle terrasser, der løber

på langs af skrænten. Fårestierne er

dannet ved naturlig nedskridning, hvor

skræntens græstørv brydes i lange

segmenter.

Mit første optællingspunkt er ved mo-

len på havnen. Præcis kl. 11.00 begyn-

der min tælling. Min mand er min se-

kretær. Jeg tæller og gør mig mine ob-

servationer. Ganske som vi plejer. Præ-

cis 5 min på hvert punkt. En Gulbug i

buskadset. Sikke en begyndelse.

Knopsvane 2, Gravand 3, Hættemåge

100, Landsvale 20, Gærdesmutte 1,

Kærsanger 1, Tornsanger 1, Havesan-

ger 1, Gransanger 1, Musvit 1, Gråkra-

ge 1, Bogfinke 1 og Hare 1. Vi ser i alt

2 Harer på øen. Ellers har vi tidligere

kun set 1 Hare. Haren er nu rødlistet i

Danmark. Så går turen videre ad Den

Brune Rute til øens hovedvej til

nordspidsen af øen. Undervejs tælles

fugle ved indkørslen til Klintegård med

udsigt mod øst ned til enge og overdrev

med flere store vandhuller.

Sidste år var der et rovfugletræk hen

over øen med Hvepsevåger, men dette

må vi undvære i 2010. Desværre ingen

rovfugle i år, ikke en gang en Tårnfalk

kunne vi opdrive.


Det er også underligt at vi ikke hører

hverken Nattergal eller Gøg, der ellers

altid forekommer på min punkttælling.

Begge arter har været i tilbagegang i

hele landet i 2010.

Sømosen med Hættemågekolonien

Det er altid spændende at komme til

dette punkt for at tilse Hættemåge og

Splitterne. Splitternerne er total udryd-

det. Ikke et eneste individ at tælle me-

re. Det er en sørgelig historie. Jeg ple-

jer altid at tage mange fotos med mit

digitale camera. Nekselø er storslået

med mange gode motiver, ikke mindst

fuglene. På dette observationspunkt

havde jeg i 2007 optalt 60 individer af

Splitterne og taget fotos fra min tælling

den 17. maj. Kort tid efter var der 2

ringmærkere kommet for at tilse Split-

ternekolonien. Men Ak. Nu var koloni-

en af Splitterner total udryddet.

Splitterner tegnet af Brian Zobbe

Græsset, hvor kolonien plejede at holde

til, var total ryddet for fugle inkl. alle

Splitterner: De har ikke været der si-

den. Det så ud som en stor landbrugs-

maskine havde afklippet græsset inkl.

alle fuglene. En snorlige bred bræmme

i græsset lige henover kolonien af

Splitterner. Det kan ikke være grågæs-

sene, der har ryddet kolonien. Nej. De

er nemlig ikke kødædende. Grågæssene

æder kun græs, ikke fugle. Kommunen

blev inddraget i sagen. Fuglene tabte

desværre. Det maximale antal af Split-

terner var 200 i 2005 og 2006.

En årrække har nogle urolige heste af-

græsset området, men nu afgræsser der

heldigvis nogle rolige kreaturer, hvilket

er til gavn for fuglene. Det er da posi-

tivt.

Hvorfor sker sådan noget? Området

burde opkøbes af Skov- og Naturstyrel-

sen eller Fugleværnsfonden, der kunne

drive det på fuglenes betingelser.

Hættemågerne bliver selvfølgelig altid

optalt. Det er altid svært at bedømme

antallet, men det bliver et cirka antal. I

2010 blev det til 2000 individer. Det

svinger mellem 1000, 1500, 2000 og

4000.

I 2006 var der 4000 individer, så be-

standen er halveret på 4 år. Nogle år

har vi været heldige at se Sorthalset

Lappedykker. De yngler tit sammen

med Hættemåger. 2-3 stk. plejer at væ-

re i søen sammen med Hættemågerne.

Madpakken spiser vi på en skråning

lidt vest for Sømosen.. Her er der ud-

sigt til et vandhul, hvor der bl.a. kan

ses Skeand, Knarand, Atlingand, Taf-

feland, Lille Lappedykker, Hættemåge,


Grågås, Grønbenet Rørhøne og Sort-

halset Lappedykker.

Hvis jeg skulle lave tællingen om, så

skulle dette punkt også indgå, fordi der

er så mange fugle her. Der er dejligt at

lytte til alle Hættemågerne. Det findes

ikke skønnere lyde end naturens egne

lyde. Ja….Så er det sommer i Dan-

mark.

Derfor er det også svært at løsrive sig

fra den naturskønne plet heroppe på

dette højdepunkt med udsigt over mod

Vejrhøj, Ordrup Næs og Sejerø i det

fjerne. Og her er det mine tanker hen-

ledes til de færøske skråninger og fjel-

de. Du kommer ikke nærmere Færøer-

ne end her. Fårene plejer at gå og græs-

se her, men nu er der sat nysgerrige

ungkreaturer ud i folden. Forsigtigt

sneg vi os videre langs det elektriske

hegn for at undgå kvierne og komme

videre til punkt 4, hvor jeg tæller langs

kysten mod vest, laver havobs og tæller

fugle ude på en smal tange. Jeg obser-

verede: Havterne 1, Strandskade 2,

Hættemåge 1, Sølvmåge 1, Stormmåge

150, Ederfugl 4, Bysvale 6. Der har

nogle år været store mængder af Sor-

tænder ude på vandet, men ikke i år.

Digesvalekoloni mod vest

Turen går videre langs kysten mod

vest. Meget stejle skråninger hele ve-

jen. Vi følger de afmærkede tram-

pestier og når punkt 5 ved en Digesva-

lekoloni. Det svinger mellem 25 og 50

Digesvaler. I år blev det til 50 Digesva-

ler. De flyver ud og ind af deres rede-

huller i skrænten ved marken. Redehul-

lerne vender mod vest. Vi slutter ved

en låge ved en indhegning, der står ved

øens vartegn De forblæste Fyrretræer,

hvor vi plejer at holde en pause, nyde

naturen og tælle fuglene.

De forblæste Fyrretræer

Punkt 6 ligger ved øens vartegn som

kaldes De forblæste Fyrretræer. I fol-

deren fra Kalundborg kommune stod at

læse: Man passerer De forblæste Fyr-

retræer, som er øens vartegn. De er

fredede og skal stå til de segner af æl-

de. Så det underligt at se, at de 2 yder-

ste fyrretræer mod øst var blevet fæl-

det. De var savet væk helt ned fra

grunden. Intet tegn på råd eller at de

var stormfældne. Alt træ var fjernet fra

stedet. Jeg glemte at tage et foto, men

mine gamle fotos dokumenterer at der

var 5 fyrretræer. Det må undersøges

nærmere.

Fra punktet ses en lille sø og optællin-

gen foregår desuden på marker-

ne/overdrevet som afgræsses af køer.

Denne dag var køerne ikke i folden. De

stod hjemme ved gården hos deres

ejermand på Klintegård, for der var fest

med masser af gæster. Køer er nemlig

meget nysgerrige.

Det var sparsomt med antallet af fugle:

Knopsvane 1, Gravand 1, Strandskade

1, Vibe 1, Hættemåge 1, Sanglærke 2,

Ringdue 4, Stenpikker 1, Solsort 1,

Gærdesanger 1, Tornsanger 1, Stær 1.

Hættemåge tegnet af Brian Zobbe


Tjørnebakke og Ørnekul

Nu begynder trætheden at melde sig.

Blodsukkeret er blevet lavt. Vi finder

vores sædvanlige terrasse ved Tjørne-

bakken, hvor der er en fantastisk udsigt

til de stejle skrænter mod vest. Sikke

nogle smukke fotos vi har taget siden

2005. De samme billeder dekorerer den

gamle folder fra Natur & Miljø, da der

dengang var noget, der hed Vestsjæl-

lands Amt. Resten af madpakken ind-

tages samt diverse drikke, hvilket får

energien tilbage. Nu er der kun 3 punk-

ter tilbage på ruten, Vi må holde øje

med tiden for at kunne nå den sidste

færge. Ved Ørnekul tælles alle fuglene

på engene mod syd ud mod Draget. Det

er en ret vanskelig opgave, for det

dækker et kæmpestort område. På syd-

spidsen plejer der at stå en del Skarver

på stranden. 20-30 Skarver plejer der at

være. Grågås, Svartbag, Hættemåge,

Sølvmåge, men ingen Klyde i år. Her

ses en del kreaturer og altid en stor tyr,

vi skal passe på ikke at genere.

Klokkefrøerne ved Øgården

Nu kan vi høre klokkefrøerne ved den

idylliske lille sø ved Øgården, som er

den sydligste gård på øen.

Altid ligger der en Knopsvane på rede

ude midt i søen. Det er ren H. C. An-

dersen idyl. Smukkere kan det ikke bli-

ve. Det er en af turens højdepunkter. Så

går grusvejen stejlt op. Vi passerer går-

den. Overalt ved gårdene har bilerne

amerikanske nummerplader på. Hvad

mon landbetjenten siger til det? Ved

havnen står en række biler parkeret til

dem, der har sommerhus på øen. Det

ser underligt ud med alle de mærkelige

nummerplader og biler parkeret i den

smukke natur.

Nekselø Tegning: Peter Løn Sørensen


Vejen fører forbi den lille kirke, hvor

det aldrig er lykkedes os at komme ind

af den låste dør. Så går det videre langs

et hegn til Troldskoven, hvor det sidste

punkt ligger inde midt i skoven lige

efter en meget stejl skråning, hvor der

nu er lavet et tov som rækværk og en

trappe med gode trin til at sikre fod-

gængerne sikkert frem og tilbage i ter-

rænet. Så fortsætter vi ruten ad en

trampet sti langs vandet. Det var det

sidste punkt på ruten. Det gav 47 arter i

2010.

Tejsthullerne

For mange år siden ynglede der Tejst

på Nekselø i skrænterne ud for spejder-

centret ved Marianelund, altså på vest

siden af øen. Jeg har siden 2005, hvor

mine punkttællinger begyndte, kigget

efter Tejst uden held langs hele vestky-

sten, men i år opdagede jeg at der hav-

de været yngleforsøg ved skrænten ved

Troldskoven i nærheden af havnen. Der

var 4 huller i skrænten. Ellers ingen

spor af Tejst, heller ikke ekskrementer,

men det er vigtigt at holde øje med

denne skrænt. Klimaet her mod øst er

nok også mere beskyttet end ved den

barske vestkyst, hvor der ofte blæser

nogle kraftige vinde lige ind fra havet.

Og der er jo ikke langt til den nærmeste

Tejstkoloni på Sejerø ca. 20 km derfra i

fugleflugtslinie. Ellers yngler Tejsterne

også på øen Musholm i Storebælt ca.

40 km derfra. Mon ikke det vil være et

oplagt sted for en Tejst her.

Så nåede vi den sidste færge retur til

fastlandet. En god fornemmelse at

punkttællingen var vel overstået. Det

kan varmt anbefales. Det er stærkt va-

nedannende. Jeg har 2 ruter, en i Ty-

strup-Bavelse området og så denne på

Nekselø. Nekselø tager jeg kun i fugle-

nes yngleperiode 1 gang om året.

Vil du tage en punkttælling, så kontakt

Henning Heldbjerg i Fuglenes Hus

[email protected]

Figur 1Tegning: Leif Tureby



Tegning: Leif Tureby


Nattergaletur med tilskuere - mange Af Rolf Lehrmann

Nattergal tegnet af Brian Zobbe

Lørdag den 29. maj var min kone og

jeg på vej til vores søns bryllup i Hyl-

tebjerg Kirke i Vanløse. Vi glædede os

meget til begivenheden og til at se bar-

nebarnet sidde ved sin faders side som

forlover ved ceremonien.

Vi glædede os også til festen bagefter,

men der var dog bare lige den hage ved

det, at jeg skulle stå ved Flommen i

Sorø næste morgen kl. 03:30 og mod-

tage deltagerne på Nattergaleturen på

Fuglenes dag, søndag den 30. maj.

Men så ringede min mobil. Min kone

tog den, og så meget spørgende ud. Jeg

kunne forstå, at det var nogen som godt

ville tale med mig, og som godt ville

med på turen søndag morgen.

Jeg kunne forstå på samtalen, at de

kom fra pressen. Jeg sagde til min ko-

ne, at det var OK, og tænkte så ikke

meget mere over det.

Og det blev en smuk ceremoni, bruden

var bedårende dejlig og de sagde begge

ja på de rigtige tidspunkter og barne-

barnet på 5 år var bare så fin.

Festen bagefter var fantastisk hyggelig,

og brudgommen holdt en fantastisk tale


og sluttede af med en trommesolo på

plasticspand.

Kl. 01:30 var festen stadig i gang, men

der drog vi af sted mod Sorø. Da vi

kom hjem, pakkede jeg tasken med

kikkert og brochurer til uddeling på

turen.

Og kl. 03:00 stod jeg på klar ved

Flommen. Jeg tænkte at det var godt at

være der i god tid, og morgenens kø-

lighed gjorde at jeg blev helt vågen.

Og 5 minutter efter kom der da også en

stor sendevogn fra TV2 Nyhederne. Ud

steg 2 mand, og hilste pænt på. Det var

en journalist og en fotograf, begge fra

TV2 Danmark, som godt ville med

rundt på turen.

Jeg fik lige sunket en klump i halsen

mens de riggede til, og journalisten be-

gyndte og stille spørgsmål om alt mu-

ligt omkring turen.

Det var lige, at jeg fik tid til at ønske

velkommen til de 35 deltagere som

dukkede frem af mørket, klar til at tage

en tidlig morgentur.

Og så gik det ellers ud over Flommen,

frem mod første stop, hvor nattergalene

normalt holder morgensang konkurren-

ce. Denne morgen blev de dog ledsaget

af et kraftigt morgenlys og mange

spørgsmål fra journalisten. Morgenly-

set kom fra den kraftige projektør, som

fotografen benyttede, og som gjorde

det nødvendigt at jeg så ned i jorden,

for ikke at vade direkte ud i mosen.

Men det lykkedes nu alligevel for Nat-

tergalen at synge igennem, så vi alle fik

lejlighed til at nyde dens flotte og af-

vekslende sang.

Alt i alt gik turen fint, selvom deltager-

ne undervejs blev lukket lidt ude, når

journalisten trak mig ind i skoven for at

høre min mening om dette og hint, her-

under primært den bekymring jeg for-

talte om at der kommer færre afrika-

trækkere tilbage efter vinteropholdet.

Jeg forsøgte at formidle, at selv om jeg

var glad for Munkens og Nattergalens

sang, så er det ikke nok, der er så man-

ge andre sangere, som jeg ønsker skal

deltage i sangkoret.

Flommen husede i år en Kærsanger

med dens afvekslende sang, primært

bestående af strofer fra andre danske og

udenlandske sangere, men det er lige-

som ikke nok, jeg vil også have den

ægte vare.

TV2 Nyhederne fulgte med i alle 3 ti-

mer rundt på turen, og sagde da også

tak bagefter, og allerede i TV2 Nyhe-

derne samme dag kl. 18:30 var der et

længere indlæg, som jeg var meget til-

freds med.

Udsendelsen kan stadig ses via linket:

http://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/

30880396/.

Jeg synes det er fantastisk så mange

mennesker som har set og kommenteret

indlægget. Jeg stiller gerne op igen for

at repræsentere foreningen.

Og turen gentages, som altid, næste år

på Fuglenes Dag, og alle er velkomne.


Odsherred med Fuglepigerne Af Kirsten Laursen, turleder

Foto: Kirsten Laursen

Sanddobberne ved Sejerøbugten

Vi var 6 fuglepiger, der mødtes ved

Sanddobberne tirsdag den 6. juli med

det mål at se fugle i Odsherred. Sand-

dobberne var det første punkt og kunst-

nerhjemmet Malergården i det idylliske

landskab ved Lammefjorden det næste

og sidste udgangspunkt for dagen. To

lokaliteter af vidt forskellige karakter.

Det lidt mere barske landskab mod vest

og det mere blide mod øst i området

ved Isefjorden.

Efter en afslappet velkomst fik vi kik-

kerter og teleskoper frem og begyndte

vores observationer på en lille forhøj-

ning i landskabet tæt ved parkerings-

pladsen med udsigt ud over de lavvan-

dede sandflader i Sejerøbugten. Her lod

nogle Klyder og Strandskader sig høre

og se. En Gulspurv eller to bød os des-

uden velkommen med sin kystnære

dialekt, hvor den ikke tæller helt op til

7, og er ganske anderledes end andre af

sin art. Den bornholmske dialekt kan

fremhæves som noget ganske andet. Vi

fik den lige på plads: Ifølge Poul Han-

sen fra Naturhistorisk Museum i Århus

har Gulspurven 7 forskellige dialekter i

Danmark. Der er vist også andre fugle,

der har forskellige dialekter afhængig

af landsdel.

Med Nekselø i baggrunden med det

kuperede terræn og de karakteristiske

fyrretræer som øens vartegn havde vi


de optimale rammer og med det dejlig-

ste solskinsvejr og lidt skyer på himlen

til at give de sidste smukke indtryk.

Vor Herre havde virkelig holdt hånden

over os med et højtryk ind over Nord-

europa, dog med en lidt hård vesten-

vind der drillede lidt, da vi skulle holde

kikkerter og teleskoper stille. Der var

en behagelig temperatur.

Ellers nød vi bare det gode selskab og

den afslappende tilgang til fuglene. Er

du i tvivl om noget, så bare frem med

fuglebogen. Der er ingen konkurrencer

eller stress over vores fuglepigeture.

En afrikansk Stenpikker havde opholdt

sig ved Saltbækvig- Alleshavebugten

omtrent 20 km fra vores udsigtspost.

Ingen af deltagerne havde set den, men

vi drømte om at den lige kom forbi,

men den havde nok trukket til de var-

mere himmelstrøg mod syd. En Hvid-

kronet Stenpikker, der havde trukket

utallige fuglekiggere til at få et nyt DK-

kryds. Denne dag bød dog ikke på nog-

le sjældne arter, men vi nød synet af de

smukke Strandskader, Gravænder og

Klyder lige forude. Vi går ikke speci-

fikt efter nye arter på vores ture, bare at

genopfriske kendetegn og fuglestem-

mer og gerne lære mere undervejs i fel-

ten. Der er ingen der får skældud, fordi

de stiller ”dumme” spørgsmål. Alle

spørgsmål kan bruges.

Der var unger af Strandskade, Hætte-

måge og Toppet Skallesluger tæt på

kysten.

Det var sjovt at observere de 6 unger af

den Toppede Skallesluger. I en lige

række svømmede de bag efter den

voksne. Og dykkede den voksne, ja så

gjorde de alle kunsten efter. Og Trip-

Trap-Træsko, så var de alle sammen

under vandet og vendte hurtigt tilbage

til overfladen og gjorde snart den sam-

me manøvre igen. Tårnfalken musede

over vores hoveder, nok turens eneste

rovfugl. Den strenge vinter har gjort

det hårdt for mange fugle, bl.a. Tårn-

falken, fordi landet har været dækket af

et tykt lag sne og den hårde frost har

gjort det svært for mange fugle at finde

føde. Det umiddelbare indtryk er at

f.eks. Isfugl, Rørdrum og Fiskehejre er

gået stærkt tilbage i antal i vinterkul-

den.

Sanglærken og Gulspurven underholdt

os under hele seancen.

Med udsigten over til Nekselø var det

oplagt at sætte Nekselø på dagsorde-

nen. Den årlige punkttælling på øen,

hvor Splitternerne desværre er blevet

udryddet i dens koloni på øen, og øens

vartegn med de skæve fyrretræer var

blevet 2 træer mindre. De fredede træer

var blevet savet over ved foden uden

tegn på råd eller at være stormfældet.

Og den næste fuglepigetur går til Nek-

selø i slutningen af august med Merete

Crone, som en af turlederne. De første

tilmeldinger gik allerede ind til Merete,

der også var med på turen til Odsherred

denne dag.

Flere af deltagerne fra fuglepigeturen

har en punkttælling, og p.t. er der pro-

blemer med opladning til DOFbasen.

De små vadefugle på retur nordfra

Returtrækket nordfra var begyndt. Vi

så nogle Almindelig Ryle med de sorte

fjer under bugen. De var travlt optaget


af at fouragere på de lave sandflader.

Nogle badegæster og surfere med et

storsejl forstyrrede indimellem, så fug-

lene måtte skifte plads i området.

Sommerferien var godt i gang med en

masse badegæster på den nærliggende

campingplads og det drager at komme

ud i bølgerne. Med den kraftige vind

fik surferne godt gang i sejlene og kun-

ne bevæge sig rundt i området, hvilket

desværre ikke er til gavn for fuglene i

det fredede område.

Der var mellem 100-200 Hættemåger,

men kun 2 Splitterner.

En Engpiber fløj omkring. Vi kunne

kende dens stemme med sin karakteri-

stiske trille og smukke melodiske sang,

der kan minde om en spæd kanariefugl.

Turen ved Sanddobberne begyndte og

sluttede med en flok Grågæs flyvende

og ”larmende ” lige over os. I alt 28

Grågæs blev der optalt.

Det storslåede bakkelandskab og

Swanernes Hus

Med 3 Mursejler over bilerne kørte vi

videre nord og øst på over Dragsholm,

Asnæs og Grevinge.

Der findes ikke smukkere landskab end

her i Odsherred. De små snørklede veje

og det kuperede terræn har i mange år

tiltrukket de danske kunstnere, hvor

landsdelen er begunstiget af godt vejr

og optimale lysforhold for maleri,

hvorfor kunstnere som Karl Bovin, Kaj

Ejstrup og Viggo Rørup var en kreds af

fastboende kunstner, der flyttede hertil

i 1930´erne og 1940´erne. Også guldal-

dermaleren Johan Th. Lundbye malede

landskabet ved Vejrhøj, som vi passe-

rede på venstre hånd, da vi kørte fra

Sanddobberne op mod nord.

Vi kørte ad en stejl og hullet grusvej

ned til Malergården i Plejerup, hvor

kunstnerfamilien Agnete og Sigurd

Swane flyttede til fra Hellerup i 1934.

Malergården er i dag indrettet til

kunstmuseum, og er blevet en stor at-

traktion i Odsherred. Tusind vis af gæ-

ster har besøgt stedet, der ligger lige

ned til den sidste del af Lammefjorden.

Alle smukke malerier og alle de gamle

møbler står i dag intakte og skaber en

hyggelig atmosfære, som folk gerne

kører langt for at se og opleve.

Henrik Swane er den sidste, der er til-

bage af Swane familien i dag. Han bor i

en af længerne på gården og er et livs-

bekræftende input i dag på Malergår-

den. Henrik er foredragsholder og laver

guidede rundvisninger i museet sam-

men med Margrethe Gybel, hvilket og-

så fandt sted denne dag fuglepigerne

var på besøg. Henrik er blevet 81 år i

april og har en enorm god hukommelse

og stor viden, så det er bare med at

spørge løs om Swanernes liv.

Jeg havde tidligere samlet uglegylp fra

Malergården og fået det nærmere be-

stemt af sløruglemanden Klaus Dich-

mann fra Sønderjylland. Gylpen stam-

mede fra en Natugle, hvilket jeg havde

skrevet pr. brev til Henrik Swane. Hen-

rik fik overrakt nogle kopier fra en

fuglebog med billeder af Sløruglen og

Natuglen. Henrik Swane fortalte os, at

havde set uglen nogle dage forinden.

Vi foretog vores egen rundvisning og

standsede op ved de berømte malerier

af Sigurd Swane, der har malet sin fa-


milie. Billederne hedder ”Emigranter-

ne”, hvor familien lige er flyttet ind på

gården i 1934 og ”Efter Emigrationen”,

der er malet et år efter. Det er tydeligt

på dette billede, at familien er kommet

til at holde af stedet. Moderen Agnete

Swane med sine 3 børn Hanne, Gerda

og Henrik sidder i den dejlige have på

Malergården og nyder friluftslivet.

Der var fokus på Valdemar Rørdam i

det store atelier, hvor flere af Sigurd

Swanes portrætter af ham var sat frem

på de store staffelier. Valdemar Rør-

dam, familiens gode ven, boede en år-

række på gården i en lille lejlighed på

1. sal, hvor der i dag er indrettet en

mindestue.

Den skønne gamle have

Madpakkerne spiste vi i solskinnet i

haven, og kaffen blev indtaget på

gårdspladsen i skyggen under det store

valnøddetræ. Sikke skønne rammer vi

havde. Snakken gik fortsat om fuglene

og alle DOF-turene i både ind- og ud-

land. Hvor mon den næste rejse går hen

med DOF? Et er helt sikkert. Nekselø

med fuglepigerne bliver det næste mål.

I haven hørte vi Munk, Gransanger,

Gærdesmutte, og vi så desuden Bysva-

le, Landsvale og Hvid Vipstjert. Ved

kanten af marken nede ved fjorden hør-

te Anna en Kærsanger.

Landsvalerne fløj ud og ind af hønse-

huset, som nu ligger der, hvor det op-

rindelige husmandssted lå, og der hvor

Swanefamilien flyttede ind i 1934.

Der var ingen spor efter Natuglen i

form af uglegylp denne gang.

Det store bed på sydsiden af hoved-

bygningen var fyldt med orangefarvede

morgenfruer, mørklilla valmuer og fin-

Eftermiddagskaffe på Malergården. Foto: Kirsten Laursen


gerbøl i diverse lilla farver. Et orgie af

de komplementære farver. Nøje plan-

lagt af den Henrik Swane, der passer

det store staudebed med vanding i den

tørre periode.

Alle de smukke blomster i den gamle

have. Der var den dejligste duft af roser

overalt i haven. Der var ikke nogle ge-

orginer i år. Ifølge Henrik Swane var

georgineknoldene frosset ihjel i kælde-

ren i den hårde vinterkulde. Det var

svært at løsrive sig fra stedet med alle

de indtryk og kontakten med Henrik

Swane.

Vi afsluttede i museumsbutikken med

indkøb af den nyeste DVD om Swane-

familien. Vi søgte efter Henrik for at få

ham til at signere vores DVD. Vi fandt

ham ved det åbne vindue på sit værelse

på 1.sal, hvor han var travlt optaget af

gæster, der stod nede i haven og spurg-

te til hans fotografering med det gamle

Leica-camera. ”Jeg bruger Ektachrome

og køber filmene på Nørrebro i Køben-

havn”. Det digitale bruger Henrik slet

ikke. Han holder sig til det, han er vant

til. Henrik må svare på mange spørgs-

mål i løbet af dagen. Han elsker det;

det er tydeligt at mærke. Nu får han

endelig anerkendelse for sin kunst af de

mange gæster, der kommer på Maler-

gården.

Turen sluttede ved 16 tiden som plan-

lagt ved Malergården. Henrik stod i

museumsbutikken og sagde farvel. Vi

havde skrevet i gæstebogen: Vi vender

snart tilbage til Malergården.

Det er meget tiltrækkende: Både fugle-

ne og kunsten. Det blev til 31 arter.

Men vi så og hørte nok flere.

Fugle i vinterlandskabet Af Jane Dam, Agersø

For lige at afslutte fortællingen fra sidste nummer om Sjaggeren, så var den her sidste

dag den. 27. februar, men jeg fornemmede denne dag helt tydeligt en ændret adfærd

hos den. Hvor den før sad støt ved foden af æblespyddet, så fløj den nu rastløs fra træ

til spyd og tilbage til træ. Jeg gætter på rejsefeber!

Vi fik efterfølgende endnu nogle dage med vekslende frost og tø, men jeg håber, at

den har klaret turen nordpå og har fundet sammen med sine artsfæller. Vi har i hvert

fald forsøgt at holde den ved godt huld.


Fugleøerne i Tissø har fået masser af nye beboere Pressemeddelelse fra Kalundborg Kommune

14 par Dværgterner, 30 par Fjordterner

og 22 par Klyder, herudover et par

Strandskader og et par Store Præste-

kraver. Succesen er til at tage og føle

på.

Ved en optælling tidligere i juni blev

der talt ovennævnte mange nye beboere

på fugleøerne i Tissø.

”Det drejer sig om det største antal

ynglepar indenfor de sidste fem år”,

siger Magnus Bang Hansen, Dansk Or-

nitologisk Forening, Vestsjælland.

Han er manden bag optællingen på

fugleøerne.

Genoprettet i 2009

De tre fugleøer blev genoprettet i efter-

året 2009 efter at være blevet over-

svømmet flere år i træk til gene for fug-

lelivet.

Kalundborg Kommunes beslutning om

at genoprette fugleøerne blev taget ef-

ter opfordring fra Dansk Ornitologisk

Forening og støttet af Danmarks Natur-

fredningsforening og Friluftsrådet,

samt lodsejeren.

De tre fugleøer er etableret, så de er

1,60 meter over Dansk Normal Nul.

Højden betyder, at øerne oversvømmes

i vinterhalvåret, hvorved uønsket op-

vækst af vegetation hindres.

”Periodisk oversvømmelse er en forud-

sætning for Dværgternens, Fjordternens

og Klydens ynglesucces, da der er tale

om jordrugende arter, som kræver ve-

getationsløse flader”, forklarer Magnus

Bang Hansen. Alle rugende fugle fand-

tes på den midterste ø og på den vest-

ligst beliggende ø. Ingen ynglende fug-

le fandtes på den østligst beliggende ø.

Øerne har stor betydning for bevarelsen

af Dværgternen som ynglefugl ved Tis-

sø. Tissø er i øvrigt den mest betyd-

ningsfulde indlandslokalitet for Dværg-

ternen. Arten udgør en del af grundla-

get for udpegningen af Tissø som EF-

fuglebeskyttelseområde.

Flere oplysninger hos: biolog Michael

Tranekjær Jensen,

Telefon 59 53 49 32 eller 40 24 54 96.

Dværgterne tegnet af Brian Zobbe


Nyt fra Felten Af Henrik Baark

Observationer til Nyt fra Felten sendes til Henrik Baark, Drosselvej 2, 4180 Sorø

e-mail: [email protected]

Observationer bragt på www.dof-vestsjaelland.dk bringes ligeledes.

9. maj. Gøg i Sorø. Den allerførste

Gøg hørte vi på en cykeltur til Flom-

men i Sorø kl 16.15. Kun et kort KUK-

Kuk....ellers tavs.

Henrik Baark og Kirsten Laursen, Sorø

11. maj. Nattergal i Skuerup. Natter-

galen sang natten mellem den 10. og

11. maj i Skuerup i nærheden af Sand-

lykkegården mellem Stenlille og Lårup.

Oplysningerne har jeg fra en god kolle-

ga. Kirsten Laursen, Sorø.

22. maj. Fuglepigerne på rovfugle-

tur. Havgusen nåede desværre helt ind

til Skarresø, som var vores første

punkt, så turen begyndte køligere og

mere diset end vi havde håbet på. Til

gengæld var der god gang i fuglesan-

gen, så vi benyttede lejligheden til at

repetere og lære hinanden så mange

stemmer som muligt.

Disen forhindrede nu ikke de to voksne

Havørne i at flyve rundt omkring reden

og af og til lægge sig – sandsynligvis

for at varme ungen/ungerne. Fodring så

vi derimod ikke.

Udsigten fra Kløveshøj (let diset) Foto: Jette Reeh

mailto:[email protected]



Efter en times tid ved reden drog vi

videre til Kløveshøj, det højeste punkt

på egnen (hele 100 m!) med en vid ud-

sigt til alle sider. Det var klaret noget

op, så vi kunne nyde udsigten og iagt-

tage bl. a. et flot rørhøgepar, der foura-

gerede nede over markerne.

Næstsidste punkt blev sydenden af Tis-

sø, hvor vi ganske vist ikke så nogen

rovfugle, men hvor der var andre inte-

ressante fugle, bl. a. en pæn mængde

rugende Klyder og Dværgterner. Hel-

digvis er øerne i søen blevet genopret-

tet, så de nu ikke længere oversvøm-

mes, og det har fuglene da også udnyt-

tet.

Endelig kørte vi nogle få km længere

til Bøstrup Å, hvor hele 10 nye arter

kunne føjes til listen.

Som en fin afslutning, begyndte Nat-

tergalen at synge, netop som vi skulle

til at stige ind i bilerne efter at have

sagt farvel.

Turens højdepunkt var nok Havørnene

– vi så mindst 3, sandsynligvis flere,

det kan jo være svært med sikkerhed at

identificere en flyvende ørn.

Vi så og/eller hørte 65 arter.

1. juli. Hvidkronet Stenpikker. En

sjælden Hvidkronet Stenpikker kan i

disse dage opleves i Saltbæk Vig. Det

er første gang at arten ses i Skandinavi-

en.

Fuglen blev opdaget den 30. juni af

Uffe Seneca og meldt ud på DOFCall

onsdag aften. Allerede torsdag morgen

var der folk på plads, der gerne ville se

fuglen. Som de fleste lokale nok ved, er

Saltbæk Vig et lukket område, hvor der

kun er adgang med særlig tilladelse.

Derfor var mange danske ornitologer

glade, da der torsdag eftermiddag blev

arrangeret en tur ind i området som alle

kunne deltage i. Alene i løbet af tors-

dagen blev Stenpikkeren set af anslået

250 glade ornitologer.

Den Hvidkronede Stenpikker har sit

normale udbredelsesområde syd for

Middelhavet og er egentlig en stand-

fugl. Derfor er den en meget usædvan-

lig gæst på vores breddegrader. Fuglen

er sort og hvid. Kroppen er sort, men

med hvidt ovenpå hovedet. Desuden er

gumpen og halen hvid, dog er de mid-

terste halefjer sorte. Hvidkronet Sten-

pikker er større og virker kraftigere end

vores hjemlige Stenpikker.

Mette Laurtizen.

27. juli. Natravn i Lårup. Jeg havde

ellers opgivet at høre Natravnen igen

denne sommer i Lårup Skov. Men na-

boen holdt fast i, at han havde hørt den

Natravn tegnet af Brian Zobbe


flere gange siden Sankt Hans. I aften

hørte jeg den endelig igen synge kort-

varigt kl. ca. 22.30 fra nogenlunde

samme sangpost. Søren Harding.

31. juli. Triel i Borreby Mose. 2010 er

tilsyneladende et godt år for sjældne

fugle på Vestsjælland, idet en Triel i

disse dage gæster Borreby Mose. Trie-

len blev opdaget den 31. juli og befandt

sig stadig i mosen søndag, til glæde for

mange tilrejsende ornitologer. Sidst

Vestsjælland havde besøg af en Triel

var i august 2003, hvor en fugl rastede i

en længere periode ved Lejodde i Kor-

sør. Af Mette Lauritzen

Pas på bilerne ved Skarre Sø

Dem "gamle" p-plads ved Skarre Sø er

blevet lukket, og det betyder, at man er

nødt til at parkere ude ved hovedvejen.

På det seneste har flere fuglekiggere

oplevet, at der har været indbrud i deres

biler, når de har efterladt dem. Vær

derfor særlig opmærksom hvis du efter-

lader din bil i området.

Skrevet af Mette Lauritzen

Det samme gør sig gældende ved Ty-

strup Sø. På een og samme dag i maj

blev der begået indbrud i biler på fire

forskellige parkeringspladser i området.

Alle med knuste ruder. (Henrik Baark).

Ekskursioner og møder

Borreby Mose. Søndag den 5. september. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid:

kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen, tlf. 5819 6641. Vi går rundt i området ved mosen og

Skælskør Fjord. Trækket er nu godt i gang sydpå. Mange ænder, gæs og vadefugle. Måske

fortsætter vi til Stigsnæs for obs. af Hvepsevåge og Fiskeørn. Husk kaffen.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 5. september. Mødested: P-plads overfor Bromølle

Kro. Tid: kl. 10:00. Turleder: Gerth Nielsen, tlf. 24983466. Fra Bromølle Kro kører vi ud til

Skarresø, Lille Åmose, Tissø og andre lokaliteter i området.

Ravnstrup Sø. Søndag den 12. september. Kl. 10 – 12. Se Fugle og Natur side 37.

KONGSKILDEMARKED

BYG DIN EGEN FUGLEKASSE – EN UNGDOMSAKTIVITET

Lørdag den 18. september. Mødested: Kongskilde Friluftsgård, Skælskørvej 34, Sorø. Tid:

kl. 12.00 – 17.00. Ledere: Kirsten Laursen, Henrik Baark, Mette Lauritzen, Søren Harding,

Bent Koluda samt Thorbjørn Wejdling. I forbindelse med det årlige Kongskildemarked kan

du bygge din egen fuglekasse, som du får med hjem. Pris 25,- kr. pr. kasse. Du vil også

kunne deltage i konkurrencen ”Gæt en Fugl”.


Hov Vig og Korshage. Lørdag den 18. september. Mødested: P-pladsen øst for Fugletårnet

i Hov Vig. Tid kl. 9-14. Hov Vig og Korshage er internationalt vigtige fuglelokaliteter, og

nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger begge lokaliteter,

ser på fuglene og drøfter planerne med den lokale caretaker Lasse Braae. Tag madpakke og

kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen

foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.

Bregentved, Porsemose og Tystrup-Bavelse-søerne. Søndag den 19. september. Tid: Kl.

9-16. Landevejen øst for Nielstrup Sø. De store, næsten sammenhængende naturområder fra

Bregentved i øst over Porsemose og Holmegaards Mose til Tystrup Bavelse i vest er inter-

nationalt vigtige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommen-

teres. Vi besøger tre lokaliteter i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med

den lokale caretaker Inger Nielsen. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til natur-

planerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik

Wejdling, tlf. 51 26 90 56.

Naturdag på Røsnæs. Søndag den 19. september. Mødested: Røsnæs Naturskole. Tid: kl.

10.00-16.00. Kontaktpersoner: Magnus Bang Hansen, tlf. 59 56 57 11 og Jens Boesen. DOF

Vestsjælland inviterer i samarbejde med lokalafdelingerne af Danmarks Jægerforbund, Dan-

marks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen til naturdag på Røsnæs. Dagen

igennem vil der være guidede ture i naturen, bl.a. tre fugleture, og mange andre aktiviteter

og oplevelser for hele familien. F.eks. bliver der bygget fuglekasser.

Ungdomstur til Gedser Fuglestation. Lørdag den 2. oktober holder vi ungdomstur til Ged-

ser Fuglestation. Sammen med en ringmærker skal vi rundt på stationen og se på de fugle de

indfanger og høre noget om ringmærkning. Dernæst kører vi ned til Gedser Odde, hvor vi

vil se på de trækfugle der kommer forbi. Netop i starten af oktober er der et rigtig godt træk

af både havfugle og rovfugle, og Gedser Fuglestation forventer også mange fugle i nettene i

den periode.

Vi mødes på Gedser Fuglestation klokken 9:00 og forventer at køre derfra igen omkring

klokken 16:00.

Det er gratis at deltage, men deltagerne skal selv sørge for transporten. Vi hjælper gerne

med at arrangere samkørsel.

Tilmelding er nødvendig på forhånd og sker til Mette Lauritzen, tlf. 2894 5370 eller mail:

[email protected].

Voksne er også velkomne, men kun i selskab med børn. Følg løbende med i Bladsmutten

eller på www.dof-vestsjaelland.dk.

mailto:[email protected]



Sanddobberne og Alleshavebugten. Lørdag den 2. oktober. Mødested: P-pladsen ved

Sandobberne Camping. Tid: kl. 9-14. Sejerøbugten og Saltbæk Vig er internationalt vigtige

fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger

et par lokaliteter i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med de lokale careta-

kere Jette Reeh & Steen Flex. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturpla-

nerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik

Wejdling, tlf. 51 26 90 56.

Åmosen, Tissø og Flasken. Søndag den 3. oktober. Mødested: P-pladsen ved Bromølle

Kro, Slagelsevej 78, Jyderup. Tid: kl. 9-16. Store dele af ’Naturpark Åmosen’ udgøres af

internationalt vigtige fuglelokaliteter, og flere kunne blive det ved genopretning. Nu skal

statens forslag til naturplaner for hele området kommenteres. Vi besøger den afvandede

Åmose, Halleby Åmose, Tissø, Hallenslev Mose og Flasken, ser på fuglene og drøfter pla-

nerne med de lokale caretakere Gert Hjembæk, Jens Boesen & Magnus Bang Hansen. Tag

madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjem-

meside. Turen foregår i privatbiler. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 3. oktober. Mødested: P-plads overfor Bromølle



Borreby Mose. Søndag d. 3. oktober. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid: kl. 10.00.

Turleder: Anders Jakobsen tlf. 5819 6641. Vi ser på fuglene ved godset og i mosen. Der er

stadig mange vadefugle, ænder og gæs at iagttage under meget gunstige forhold. Der fort-

sættes måske til Stigsnæs for obs. af rovfugletræk. Husk kaffen!

Borreby Mose og Glænø. Lørdag den 9. oktober. Mødested: P-pladserne i Borreby Mose.

Tid: Kl. 9-14. P-pladserne i Borreby Mose. Borreby Mose, Skælskør Fjord, Agersø, Omø,

Sevedø, Basnæs, Glænø, Ormø og ikke mindst farvandene imellem er internationalt vigtige

fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi besøger

et par lokaliteter eller tre i det store område, ser på fuglene og drøfter planerne med de loka-

le caretakere Lene Smith og Johannes Bang. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast

til naturplanerne via DOF-Vestsjællands hjemmeside. Turen foregår i privatbiler. Turleder:

Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.

Lejsø og Lejodde. Søndag den 17. oktober. Mødested: P-pladsen ved Strandjæger-huset

umiddelbart syd for brofæstet ved Halsskov. Tid: Kl. 8-11. Efter turen mulighed for at fort-

sætte med vågeobs til kl. 14. Sprogø, Halsskov Rev, Lejodde og Lejsø er internationalt vig-

tige fuglelokaliteter, og nu skal statens forslag til naturplaner for dem kommenteres. Vi går

ud til Lejodde og forbi Lejsø, ser på fuglene og drøfter planerne med den lokale caretaker

Torben Dyhrberg. Tag madpakke og kaffe med, og se evt. udkast til naturplanerne via DOF-

Vestsjællands hjemmeside. Turleder: Henrik Wejdling, tlf. 51 26 90 56.


Trækfugledag ved Storebælt – Reersø. Søndag den 17. oktober. Mødested: ved fugletår-

net ved Flasken ved Reersø. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Heidi Rom Petersen og

Magnus Bang Hansen. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes

fuglene foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved

Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs.

Trækfugledag ved Storebælt – Halsskov Rev. Søndag den 17. oktober. Mødested: bro-

fæstet ved Storebæltsbroen ved Halsskov Rev. Parkering kan ske ved Revhuset. Tid: mel-

lem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Henrik Wejdling og Torben Dyhrberg. Fra tre udvalgte ste-

der på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene foretager deres træk over Store-

bælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø, Halsskov Rev og Stigsnæs.

Trækfugledag ved Storebælt – Stigsnæs. Søndag den 17. oktober. Mødested: Stigsnæs

Færgehavn på molen. Tid: mellem kl. 11.00 og 14.00. Ledere: Lene Smith, Søren Harding

og Leif Tureby. Fra tre udvalgte steder på Vestsjælland skal vi undersøge, hvorledes fuglene

foretager deres træk over Storebælt og videre sydpå. De tre steder er Flasken ved Reersø,

Halsskov Rev og Stigsnæs.

Borreby Mose. Søndag den 7. november. Mødested: Borreby Gods ved laden. Tid:

kl.10.00. Turleder: Anders Jakobsen tlf. 5819 6641 Vi går rundt i mosen og fortsætter må-

ske til Sevedø, hvor mange gæs, ande- og vadefugle raster. Gode muligheder for blå kærhøg

og fjeldvåge. Husk varme drikke.

Rovfugletur ved Jyderup. Søndag den 7. november. Mødested: P-plads overfor Bromølle



Møder i Haslev Lokalgruppe Kontaktperson: Leif Tureby, Tlf. 5631 6095

Medbring kaffe/te til eget brug.

Fuglefotos fra ind- og udland. Torsdag 28. oktober: Steen E. Jensen viser Fuglefoto.

Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid: kl. 19.30.

Danske fugle i Danmark - ynglende og på træk. Torsdag 4. november. Bo Tureby

viser billeder. Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. Tid:

kl. 19.30.

Tegning Leif Tureby


Gonk- mange års venskab med en Sølvmåge

Tekst og foto: Finn Molsted, Skælskør

Gonk! lyder det højt og rungende, så

avisen nær ryger ud af hænderne på

mig.

Jeg sidder i udestuen, halvt en nedgra-

vet grotte.

Derfor er der vinduer i græshøjde, og

dér står mågen, banker næbbet mod

ruden og kræver servering!

I starten forsøgte jeg mig med at kaste

avisen efter den – mod ruden altså –

når det ikke lige passede mig at bryde

op fra min siesta. Men den går en mo-

den og erfaren Sølvmåge ikke på – et

par step baglæns og et let bekymret ud-

tryk. Og så igen: Gonk!

”Du forstår ikke måger”, sagde min

kone en dag, og reddede mig og mågen

ud af en af vore dueller.

Hun hentede posen med kattemad –

mågen kan bedst lide den fra Netto, så

det får den; posen er indkøbt til det

samme, vi har ikke kat. Så serverede

hun ”pimler” i mågens skål ved rosen-

bedet. Og se: Efter et hurtigt mellem-

måltid fløj mågen igen, enten ned mod

havnen, men måske bare op på vores

skorsten, hvor den stort set bor. Hvor-

dan denne madordning er kommet i

stand, ved jeg ikke. Men den bliver

overholdt af begge parter! Ikke noget

snyd med at fare hen og banke efter

mere, nej, først en flyvetur og tid til

avislæsning.

Og så senere på dagen tager vi det hele

forfra – hvilket er temmelig hyggeligt.

Syv - otte år har ordningen varet, sam-

me flotte Sølvmåge – ringmærket. Gad

vide hvad der står på ringen - sommer

og vinter, samme ”pimler” – varieteter

bliver vraget.


Bestyrelsen:

Kontaktpersoner til kommunerne: Ringsted: Inger Nielsen: tlf. 5761 1147 e-mail: [email protected]

Odsherred: Lasse Braae: tlf. 2890 1082 e-mail: [email protected]

Holbæk: Peter Steen Henriksen tlf. 5918 5961 e- mail: [email protected] Kalundborg: Magnus Bang Hansen: tlf. 5956 5711 e-mail: [email protected]

Sorø: Lene Smith: tlf. 5783 3735 e-mail: [email protected]

Slagelse: Mette Lauritzen: tlf. 2891 5370 e-mail: [email protected]

Søren Harding

Næstformand

Lårupvej 20 4295 Stenlille

Tlf. 39 29 67 57 [email protected]

Henrik Wejdling

Sekretær Ålehusvej 20

4160 Herlufmagle


Henrik Baark

Redaktør Drosselvej 2

4180 Sorø


Lasse Braae Sophievej 10

4581 Rørvig Tlf. 28 90 10 82

[email protected]

Magnus Bang Hansen

Formand Møllebakken 16

4400 Kalundborg


Allan Lauritzen

Kasserer Havrevænget 13

4220 Korsør


Kirsten Laursen Korrekturlæser

Drosselvej 2

4180 Sorø


Lene Smith Vedelsgade 11

4180 Sorø


Mette Lauritzen Havrevænget 13

4220 Korsør Tlf. 28 94 53 70

[email protected]


www.dof-vestsjaelland.dk

Ungdomstur til Gedser Fuglestation Lørdag den 2. oktober

Se side 31

Kværkeby Fuglereservat bliver også reservat i fremtiden Se side 8

Afsender: Bladsmutten, Drosselvej 2, 4180 Sorø

http://www.dof-vestsjaella/

bladsmutten 3 2010

Documents