bladsmutten 3 1998
DESCRIPTION
Bladsmutten september 1998TRANSCRIPT
1 BLADSMUTTEN 4/2004
BLADSMUTTEN 26. ÅRGANG NR. 3 SEPTEMBER 1998
DANSK ORNITOLOGISK FORENING I VESTSJÆLLANDS AMT
2 BLADSMUTTEN 3/1998
BLADSMUTTEN er lokalafdelingsblad for DOF-VESTSJÆLLAND (lokalafdeling af Dansk
Ornitologisk forening i Vestsjællands Amt). Alle med fuldt medlemskab af DOF og med fast bopæl
i Vestsjællands Amt modtager BLADSMUTTEN gratis 4 gange årligt. Støttemedlemmer af DOF
og DOF-medlemmer med bopæl uden for Vestsjællands Amt, kan modtage BLADSMUTTEN i
abonnement.
BLADSMUTTEN udkommer i marts, juni, september og december.
Deadline er 15. jan., 15., apr., 15., juli og 15. okt.
Abonnement: DOF-støttemedlemmer og DOF-medlemmer
udenfor Vestsjællands Amt: 60,- kr/år
BLADSMUTTEN kontaktadresse DOF-VESTSJÆLLANDs kontaktadresse
Henrik Baark Kirsten Laursen
Susåvej 22, Vetterslev Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted 4100 Ringsted
57 64 34 61 57 64 34 61
INDHOLD
Fuglenes dag den 31. maj (Steen Flex) ................................................................................................ 3
Fuglenes dag i Ringsted/Haslev området (Henrik Wejdling) .............................................................. 4
Nyt fra Felten (Steen Flex) .................................................................................................................. 6
Biæder på Røsnæs (Anette Sonne) ..................................................................................................... 12
Dværgmågen - en overset efterårsgæst (Henrik Wejdling) ................................................................ 14
Lejodde - en tre-stjernet vaderlokalitet (Jørgen Bech) ....................................................................... 16
Sjælden gæst på Agersø (Kirsten Laursen) ........................................................................................ 21
Fugleliv i Slagelse (Birgit Johansen) ................................................................................................. 21
Aftentur til Tissø og Lille Åmose (Steen Flex) .................................................................................. 22
Undersøgelse af den danske hættemågepopulation (Henning Heldbjerg) ......................................... 23 Fuglekasser (Henrik Baark) .............................................................................................................. 26
Ture og møder .................................................................................................................................... 29
Adresser ........................................................................................................................................ 35-36
Forside: Hættemåger af Jens Gregersen
Øvrige illustrationer: Jens Gregersen side 15 og 24
John Olsen side 5
Anette Sonne side 4, 6, 29 og 33
Kenneth Friis (9år) side 23
ISBN 0109-257X OPLAG 750
Tryk: MICRO-FORMA, ODENSE
BLADSMUTTEN 3/1998 3
FUGLENES DAG 31. MAJ Af Steen Flex
Jeg havde valgt en morgentur i
området øst for Lille Åmose, på grund
af den fred og idyl der hersker her,
næsten uanset vejret.
Mødestedet var Jyderup Station klok-
ken 6.00.
Her mødte 17 deltagere op. Et ganske
pænt antal for en turleder.
Iblandt deltagerne var et lokalt
ungdomsmedlem, som havde taget sin
far med. Også et kendt medlem af den
lokale Naturfredninsforening var mødt
op.
Altså flere kendte ansigter, og resten
viste sig at være yderst fugle-
interesserede, flere med et godt
kendskab til fuglestemmerne. Jeg
havde i turbeskrivelsen “pralet” med,
at vi skulle se en sjælden ynglefugl i
Vestsjælland, nemlig Bjergvipstjerten i
fossen ved Stridsmølle. Fuglene er ikke
rapporteret ynglende i år, så det var
med visheden om et negativt resultat,
at jeg med mit følge skuede ned af
fossen.
Heldigvis viste fuglene viste sig at
være på plads, og der var ovenikøbet 3
bjergvipstjerter. Igen i år var det
lykkedes at få øget bestanden af
Bjergvipstjerter ved Stridsmølle.
Ad stien på vej mod Lille Åmose blev
følget overfløjet af adskillige By- og
Landsvaler tillige med Mursejlere. I en
busk havde en Tornsanger placeret sig
ved siden af en Rødrygget Tornskade
hun, hvilket mit følge fandt meget
pædagogisk af mig, da de nu rigtig
havde lejlighed til at se farveforskelle
og størrelser, og lytte til tornsangerens
evindelige bydde-bydde-bydde-byd
(“jeg er dum, og jeg er kedelig”).
De 17 deltagere var godt spredt, da de
første nåede hegnet omkring det
nordlige Lille Åmose. Området dyrkes
ikke mere, og ligger hen som brakjord
og der er en hel del vådområder. Jeg
havde sat mig for at fortælle deltagerne
om områdets fortræffeligheder, og vise
hvor hurtigt fuglene invaderer de
områder, vi overgiver til dem.
Gravand, Krikand, Fiskehejre, Rødben,
Gråand, Grågås, Vibe og Dobbelt-
bekkasin havde vi lejlighed til at
studere. Nattergalen og Vandriksen
kunne vi høre, sammen med de små
sangere af Gran-, Løv-, Gærde-,
Græshoppe-, Kær-, Rør- og Siv-
typerne. Vi havde sat næsen op efter et
par rovfugle-arter, og især den lokale
Røde Glente, men det held havde vi
ikke.
Til gengæld bød Askehave-skoven på
Ringdue, Solsort, Gulbug, Musvit,
Blåmejse, Gulspurv og Gærdesmutte,
samt endnu en Rødrygget Tornskade.
Denne gang et eksemplar af han-racen.
Turen var normeret til ca. 2 ½ time,
men på grund af mange spændende
diskussioner undervejs og vores held
med fugle-arterne og især stemmerne,
tog det en ekstra time for de sidste at
nå tilbage til Jyderup station.
4 BLADSMUTTEN 3/1998
De fleste hørte bogfinkens “regn-kald”
og en deltager mente at høre også
solsortens “regnkald” (den kendte jeg
ikke...), men regnen slap vi dog for, og
jeg tror at de fleste havde fået en god
tur ud af det med mange oplevelser, og
jeg fik solgt 4 ark svale-mærker á 50
kr., som man havde tilsendt mig fra
“Huset” i København.
Turleder Steen Flex
FUGLENES DAG - i Ringsted/Haslev-området
Af Henrik Wejdling
I Ringsted/Haslev-området afholdtes tre
ture på Fuglenes Dag, fordelt ud over
dagen. Kl. 03.30 startedes på Ringsted
Station med 17 deltagere, som fik en fin
tur ud langs Torpet Mose, kl. 15.00 var
der mulighed for at studere fuglelivet og
det smukke landskab omkring
Haugbards Høj (ved Suså-dalen) hvilket
25 personer havde gjort, og kl. 19.00
var der tur i Bregentved Park hvor 24
personer mødte op.
På alle ture var der god lejlighed til at
sætte sig ind de præsenterede fugles
sang, adfærd og opholdssteder. Og
skønt det så langt fra er målet med disse
ture at gå op i artsjagt, så er det alligevel
tankevækkende at se den imponerende
artsliste, der kom ud af det - i hvert fald
for os, der fulgte alle tre ture. Til
almindelig inspiration gengives listen
nedenfor:
BLADSMUTTEN 3/1998 5
Ringsted Haugbard Bregentved
Toppet Lappedykker * *
Skarv *
Fiskehejre * *
Knopsvane *
Grågås * * *
Gråand * * *
Skeand *
Taffeland *
Troldand * *
Hvepsevåge *
Tårnfalk *
Agerhøne *
Fasan * * *
Grønbenet Rørhøne *
Blishøne * *
Strandskade * * *
Vibe * *
Dobbeltbekkasin *
Rødben * *
Hættemåge * *
Sølvmåge * *
Ringdue * * *
Tyrkerdue *
Gøg * * *
Mursejler * * *
Stor Flagspætte * *
Sanglærke * * *
Landsvale * *
Bysvale * * *
Engpiber * *
Gul Vipstjert *
Hvid Vipstjert * *
Gærdesmutte * *
Jernspurv * *
Rødhals * *
Nattergal * * *
Ringsted Haugbard Bregentved
Husrødstjert *
Bynkefugl *
Solsort * * *
Sjagger *
Sangdrossel *
Græshoppesanger *
Sivsanger *
Kærsanger * *
Rørsanger *
Tornsanger * * *
Havesanger * *
Munk * *
Skovsanger *
Gransanger * *
Løvsanger * * *
Grå Fluesnapper *
Broget Fluesnapper *
Blåmejse * *
Musvit * * *
Spætmejse *
Husskade *
Allike * *
Råge *
Gråkrage * * *
Stær * *
Gråspurv * *
Skovspurv *
Bogfinke * * *
Grønirisk * *
Stillits *
Tornirisk * *
Kærnebider *
Gulspurv * * *
Rørspurv * *
Henrik Wejdling * * *
6 BLADSMUTTEN 3/1998
Nyt Fra Felten
Af Steen Flex
Indsendelse til BLADSMUTTEN via Steen Flex følger kvartalerne, og har deadlines
på min adresse henholdsvis 5. januar - 5. april - 5. juli og 5. oktober, og de bør
indeholde:
DATO MÅNED ÅR ART ANTAL KØN LOKALITET OBSERVATØR BEMÆRKNINGER
Lokaliteten skal kunne findes i
Topografisk Atlas 1:100.000, og
arterne være observeret i Vestsjællands
Amt.
Observationerne sendes eller
indtelefoneres til Steen Flex -
Nøkkentved 21 - 4440 Mørkøv - tlf. 21
20 75 81.
Lad mig høre om alt det spændende
fjerkræ du observerer! Jeg lover ikke at
viderebringe alt, og jeg har intet ansvar
for observationernes ægthed, men DU
kan være med til at gøre “Nyt Fra
Felten” til en oplevelse for andre at
læse.
Nyt fra 2. kvartal - april, maj og juni 1998
SORTHALSET LAPPEDYKKER
20JUN OPLEVER TVN 44 (helt
vildt..!) Sorthalsede Dykkere i
Nielstrup Sø, dog var ”kun” 16 unger i
11 kuld. 22JUN haler jeg tilfældigt ud
af RL, at han og et andet ungdoms-
medlem, JoS, har spottet 1 sæt
Sorthalset Lappe-dykker i Ruds Vedby
Teglværksgrav, vidstnok med unger.
De unge mennesker var ikke klar over
sagens dybe alvor og fuglenes
sjældenhed. De lover begge, at
undersøge sagen tilbunds og vende
tilbage med nyheder m.h.t. ungernes
antal og/eller tilstede-værelse. I
parentes bemærkes, at det faktisk var
midt i en hættemågekoloni – så mon
ikke de har ret.
Samme week-end har MoP antruffet 4
fugle i slambassinerne i Gørlev. Her
var ikke tegn på yngel.
SILKEHEJRE 22JUN. KEH
rapporterer fuglen fra Agersø syd i
”Søen”. Hejren har stået her en uges
tid, og er observeret på meget tæt hold.
Den har sorte ben og gule fødder, så
den sag skulle være klar.
KNOPSVANE 10JUN observerer
TVN et svanepar med 14 (fjorten)
unger i Bregentved Park, og der er kun
det ene par svaner i parken……ikke
noget med stedbørn her…..Er dette
BLADSMUTTEN 3/1998 7
Dansk rekord ??? Stakkels forældre når
ungerne bliver teen-agere.
GRÅGÅS 01MAJ så SFl mindst 50
Grågæs i Ulstrup Mose, heraf 3 kuld på
i alt minimum 12 unger.
INDISK GÅS 19JUN indtelefonerede
KL glædestrålende 6 af slagsen til mig,
og jeg tog straks til Hovvig for at tælle
kræene. Bestemt, der var 6 stk.
sammen med en lille flok grågæs med
unger. Det var tydeligt at grågæssene
var overlegne både i størrelse og
temperament.
CANADAGÅS 22JUN. RL og hans
ven JoS bedyrer, at 2 par Canadagæs
med held har ynglet ved Ruds Vedby
Teglværksgrav. Begge par har fået et
par gæslinger.
BRAMGÅS 1JUN. SFl spotter en
enlig bramgås i selskab med en flok
grågæs i den sydlige ende af Tissø.
KNORTEGÅS, Mørkbuget 17MAJ.
3 sene fugle var ankret op i
Alleshavebugten, endnu ikke parate til
at tage springet mod det høje nord.
Vejret var også dejligt. BS, JoS, RL og
SFl.
GRAVAND 7MAJ. Usædvanligt
mange gravænder blev set i
Alleshavebugten, 134 fugle. Sfl.
28JUN tæller ToD og søn 65
Gravænder i Lejsø.
KNARAND 28APR og 30APR blev 1
par set i Borreby Mose og 1 par i Lille
Åmose af SFl.
ATLINGAND 03MAJ møder HBA og
KLU årets første Atlingand i Tamosen
ved Suserup gård. Mon ikke det har
været en han med øjenstribe ? Hunnen
er nemlig ikke så let at genkende.
07MAJ. SFl ser 2 hanner afpatruljere
rørkanten i Grevens Sø ved Kaldred.
Det kunne være en yngleplads.
SKEAND 13APR ses mange
Skeænder ved Hagbardshøj syd for
Ringsted, hele 20 af slagsen. HBA,
KLU.
PIBEAND 21JUN lå der stadig 4
hanner og 3 hunner i Hovvig.
Observeret en tidlig morgen af SFl og
KL.
BJERGAND 26APR stødte HBA på 5
Bjergænder i Tystrup sø.
EDERFUGL 26APR, samme dag
kunne HBA notere 2 Ederfugle. Også i
Tystrup sø. Det er ikke helt normalt at
Ederfugle optræder i søer, langt fra
havet.
RØRHØG 01MAJ. Ulstrup Mose har
igen haft et ynglende par Rørhøge, der
denne dag i fællesskab samlede pinde
og kviste, som på skift blev anbragt i
reden. SFl.
BLÅ KÆRHØG 23APR. Ikke mindre
end 2 Blå Kærhøg på én gang. Dette
syn havde HBA og KLU foran sig ved
Hagbardshøj syd for Ringsted denne
dag.
DUEHØG 30APR. 1 par duehøge
kredsede over Lille Åmose. Begge
over skoven Hejrebjerg. Set af SFl.
RØD GLENTE 25APR ser KMN en
Rød Glente ved Skellingsted/
Åmosevej. 03MAJ møder SF l en Rød
Glente med redemateriale i næbbet.
Dramaet udspiller sig på den østlige
side af Lille Åmose. 11JUN KMN ved
Brokøb/Jyderup Stien.
FISKEØRN 23. og 30APR. SFl ser
begge aftener Fiskeørnen overflyve
8 BLADSMUTTEN 3/1998
mosen i Nøkkentved. den 30APR også
i Lille Åmose. 25JUN oplevede JS og
SFL 2 ørne fiske i Tissø ud for
Frihedslund. 04JUL (altså i 3. kvartal)
møder HBA og KLU ørnen ved
Rejnstrup Holme. Som de foregående
år ses Fiskeørn jævnligt på
Vestsjælland i hele ynglesæsonen, vi
ser nok snart hele familier fiske i Tissø,
Flasken ved Reersø og i Tystrup Sø.
HVEPSEVÅGE 10MAJ passerede 1
Hvepsevåge Bjergsted Bakker. SFl.
31MAJ blev 4 sene trækkende fugle set
af HBA og KLU ved Hagbardshøj.
DVÆRGFALK 24APR. SFl og AM
overraskede en Dværgfalk i Vindekilde
Bakker på Spidsen af Røsnæs.
VAGTEL 15JUN spiller en Vagtel ved
Freerslev, Haslev, og 29JUN endnu en
nord for Troelstrup Sø, Haslev. TVN.
ENGSNARRE 16JUN-26JUN. Ikke
mindre end 14 (fjorten) spillende fugle
mellem Haslev – Fakse – Fensmark,
melder TVN. Både indenfor og lige
udenfor amtet. 16JUN 6 spillende fugle
ved Gisselfeld og Vester Egede, hvoraf
2 forsvandt formentlig i en slåmaskine
ultimo juni, muligvis med æg eller
unger. 26JUN 1 spillende fugl i
Porsmosen, Skuderløse. Fra 26JUN 2
spillende fugle ved Rødebro i
Holmegårds mose. Og sidst, fra 26JUN
1 spillende fugl mellem Teestrup og
Bråby stationsby og 1 ved Troelstrup
sø, Haslev.
VANDRIKSE 24APR skreg en rikse i
mosen nedenfor Naturskolen på
Røsnæs. SFl. Fuglen er hørt mange
steder i amtet. 03MAJ i lille Åmose,
SFl, BS, 10MAJ 2 fugle i Nøkkentved,
SFl, 21JUN 1 fugl i Hovvig, KL og
SFl.
TRANE 23APR cirklede 3 Traner over
SFl’s bil i Nøkkentved. Fuglene trak
mod NV. SFl’s datter på 7 år var
bestemt ikke interesseret, kun irriteret
over fars interesse for fugle, selv om
det denne gang var TRANER.
ALMINDELIG RYLE 05JUN. SFl
traf samme dag 1 Alm. Ryle af sydlig
race ved Tissø syd og 1 ved Lejodde.
Tidspunktet er lidt suspekt. De kunne
begge være ynglefugle på begge
lokaliteter.
KRUMNÆBBET RYLE 17MAJ. 21
af slagsen blev talt i en ryleflok af BS,
JoS, RL og SFl.
TINKSMED 12MAJ. Årets første
rapporterede Tinksmed er set af HBA i
Torpet mose, Ringsted.
BRUSHANE 22APR. De 6 eneste
Brushøns rapporterer HBA. Fundet i
Tamosen ved Suserup gård.
HVIDKLIRE 22APR fouragerede 4
Hvidklirer i Tamosen ved Suserup
gård. HBA
07MAJ stod et usædvanligt antal, 92
fugle, på sandet i Alleshavebugten. SFl
og AM.
SORTKLIRE 07MAJ stod 6
Sortklirer i Alleshavebugten. AM og
SFl.
STENVENDER 05JUN stod denne
nydelige vadefugl ved Lejsø og
ventede på BS, CZ og SFl.
STRANDHJEJLE 07MAJ stod 2
fugle i Allehavebugten. 1 udfarvet fugl
og 1 helt lys. AM og Sfl.
STOR KOBBERSNEPPE 22JUN.
Fåtallig ynglefugl i Danmark. KEH har
BLADSMUTTEN 3/1998 9
ikke alene set et par, men han er sikker
på, at de har ynglesucces i år på Agersø
i sydenden ved ”Søen”. 28JUN står 4
Storsnepper i det høje græs ved Lejsø
iflg. ToD og søn.
LILLE KOBBERSNEPPE 17MAJ så
RL, JoS, BS og SFl 10 fugle i
Alleshavebugten.
KLYDE 28JUN talte ToD og søn 30
Klyder, både voksne og unger i Lejsø.
DOBBELTBEKKASIN 05MAJ viser
en Dobbeltbekkasin territoriehævdende
adfærd ved Torpet Mose, Ringsted.
HBA og KLU.
SILDEMÅGE 10APR fløj den første
Sildemåge ved Odden på Røsnæs. SFl.
SPLITTERNE 10APR. Første 2
Splitterner så JS på Lejodde.
HAVTERNE 27APR observerede SFl
1 Havterne i Alleshavebugten.
SORTTERNE 22JUN. RL så 1
sortterne flyve rundt i Ruds Vedby
Teglværksgrav.
DVÆRGTERNE 17JUN. Desværre er
vandstanden i Tissø ikke blevet
reguleret i foråret. Vandet har stået for
højt, så 4 observerede dværgterner ikke
har kunnet benytte deres sædvanlige
yngleplads i sydenden af søen. SFl
tvivler på at Dværgternene har ynglet
ved Sydenden af Tissø i år, for første
gang i 7 år.
04JUL så KLU og HBA en Dværgterne
ved Rejnstrup Holme (Tystrup/Bavelse
Sø)
TEJST 01JUN blev der igen talt
ynglende Tejst ved Reersø. JS og SFl
talte 5 fugle på vandet, ganske tæt
under land, udfor ynglehullerne i den
høje skrænt midt for den vestlige kyst.
HULDUE 26APR hørte HBA 2
Hulduer i Suserup skov, et af de sikre
steder, hvis man vil finde denne
hullevende due. 30APR så SFl en
Huldue flyve ud af sit bo i Lille
Åmose, og den 10MAJ stod 1 Huldue i
en Ringdueflok i Nøkkentved.
GØG 11MAJ så og hørte SFl årets
første Gøg i Nøkkentved. Desværre er
der ikke rapporteret endnu tidligere
fugle ?
12MAJ får HBA sin første Gøg i
Torpet mose, Ringsted (1 dag for sent).
SKOVHORNUGLE 12MAJ er der liv
i Skovhornuglen i Torpet mose ved
Ringsted, melder HBA. 27MAJ.
Periodens næste fund blev denne
Skovhornugle, som HBA og KLU så
fouragere ved Hagbardshøj syd for
Ringsted.
MURSEJLERE 21MAJ så SFL sin
første mursejler ved spidsen af
Røsnæs. Andre må have set den mange
dage tidligere?
BIÆDERE JUNI måned har stået i
Biædernes tegn. Indtil 14 fugle er
observeret på fjordsiden af Røsnæs ved
det sidste sommerhusområde inden det
fredede område af Røsnæs. Redaktøren
har 2 gange forgæves spejdet efter
disse kræ, i det rigtige vejr, og på det
rigtige sted, uden desværre at få denne
store oplevelse. AM og AS kan
bekræfte antallet fugle. At de bliver i
samme område, godt nok i et mindre
antal, begynder at virke lidt suspekt.
Vedholdende rygter via MoP vil vide,
at Biæderne så sent som den 26JUN
stadig kunne findes i 3 eksemplarer i
Vindekilde Bakker.
10 BLADSMUTTEN 3/1998
28JUN meddeler AM og AS at 2 par
Biædere yngler i en skrænt ved
Ulstrup. Lad os håbe de får held til at
få unger.
BYSVALE 24APR modtog AM og
SFl de første 4 bysvaler på Røsnæs.
LANDSVALE 24APR var også dagen
for Landsvalerne. 24 kredsede rundt
om fyrtårnet på Røsnæs. AM og SFl.
SORTSPÆTTE 10JUN. Den eneste
rapporterede Sortspætte står HBA og
KLU for. Fundet i Hesede skov (syd
for Haslev).
SKOVPIBER 24APR var
Skovpiberen på plads. 8 hanner sang i
skovene på spidsen af Røsnæs. SFl
BJERGVIPSTJERT 31MAJ. SFL og
hele følget fra fuglenes dag fik øje på
det trofaste ynglepar ved Stridsmølle.
Begge forældre var i færd med at made
sit ene afkom. I år har fuglene ikke haft
redeplads under broen. De har snedigt
fundet et sikrere sted lidt nede ad
strømmen.
GUL VIPSTJERT 28APR så SFl og
CZ årets første Gule Vipstjert i
Borreby Mose.
NATTERGAL 30APR hørte SFL den
første 2 nattergale i mosen i
Nøkkentved. Hvem har hørt den
tidligere i år?
RØDSTJERT 02MAJ høte SFl sin
første syngende Rødsjert i haven i
Nøkkentved.
HUSRØDSTJERT 5APR blev første
dag for SFl, RL, JoS og JS at se årets
første, en hun, ved Lejodde.
BYNKEFUGL 28APR så SFL og CZ
de første bynkefugle, 2 hanner, i
Borreby mose.
MISTELDROSSEL 30APR mødte
SFl 2 misteldrosler i Lille Åmose.
RØRSANGER 03MAJ høte SFl en
Rørsanger i Lille Åmose.
SIVSANGER 28APR sang 2
Sivsangere i Borreby Mose for CZ og
SFl. Begge blev identificeret ved deres
sang og en tydelig hvid øjenstribe.
KÆRSANGER 19MAJ melder HBA
ikke mindre end 3 syngende hanner i
Torpet Mose ved Ringsted. Jeg håber,
at også andre har haft lejlighed til at
nyde denne dygtige sanger, men glemt
at rapportere den ?
GÆRDESANGER 24APR var
Gærdesanger-dag på Røsnæs. 10
syngende hanner blev talt af AM og
SFl.
HAVESANGER 09MAJ var
Havesangeren på plads ved Mørkøv
station. SFl.
MUNK 24APR sang den første han for
AM og SFL på Røsnæs.
TORNSANGER 07MAJ var denne
stemningsfugle sanger mange steder på
plads. SFl mødte den ved Saltbæk og
ved Grevens Sø.
LØVSANGER 19APR. Hørte HBA og
KLU de første 2 Løvsanger-hanner ved
Hagbards Høj syd for Ringsted.
GRÆSHOPPESANGER 27APR lød
den første Græshoppesanger på Store
Vrøj. 10MAJ vibrerede 2 hanner i
SFl’s mose i Nøkkentved.
12MAJ møder HBA en syngende han i
Torpet mose ved Ringsted.
19JUN er denne lyssky sanger antruffet
af HB og Klu på Haugbards Høj ved
Ringsted.25JUN hørte JS og SFl 2
hanner i Lille Åmose.
BLADSMUTTEN 3/1998 11
I JUNI synger 5 hanner i Holmegårds
Mose, melder TVN.
SKOVSANGER 30APR. Skovsan-
geren skal man lede lidt efter. Ikke alle
skove er begavet med den lille sanger.
SFl hørte en syngende han i Askevad
Skoven i Lille Åmose.
STENPIKKER 24APR så SFl sin
første af slagsen. En han på Røsnæs.
Mange må have set den meget
tidligere?
BROGET FLUESNAPPER 28APR
møder CZ og SFl et par fluesnappere
ved diget i Borreby Mose.
SKÆGMEJSE 28APR var CZ og SFl
så heldige at se 2 Skægmejser i
Borreby Mose ved Diget.
PUNGMEJSE 09MAJ. Endnu en rede
med unger er fundet i Vestsjællands
Amt. Denne gang i bymosen
”Hestehave” i Kalundborg. Det var et
medlem af Naturfredningsforeningen
der meldte fuglen til SFl. Siden har
mange ornitologer besøgt denne rede,
og fuglene virker uanfægtede over de
mange gæster, hvoraf de fleste er flinke
til at holde sig lidt på afstand af reden.
28JUN hænger reden i silende regn hel
intakt. Denne sjældne ”dansker”
spreder sig i vort område disse år. SFl
har i år kendskab til 4 reder i Amtet i
området fra Kalundborg til Lille
Åmose. Meld andre fund til mig.
RØDRYGGET TORNSKADE
13MAJ spotter SFl årets første
Tornskade i mosen i Nøkkentved.
Arten yngler ikke her, men den må
ynde stedet på sit træk, for sidste år sad
den næsten samtidig på den samme
plet.
NØDDEKRIGE 21JUN oplever AG
en ”sommer-fugl” af arten Nøddekrige
ved Yderby på Sjællands Odde.
Tidspunktet er usædvanligt, og vi vil
meget gerne høre mere om denne, eller
allerhelst, disse fugle, hvis den/de
fortsat bliver i området. Sidste vinter
var ikke invationsår, så ynglende fugle
vil være særdeles interessant.
RAVN 22APR observerer HBA en
enlig Ravn i Tamosen ved Suserup
gård.
30APR kunne SFl konstatere at den
prægtige kragefugl er trofast ved reden,
med unger, ikke langt fra godset
Selchausdal. Flere gange i løbet af
foråret har SFl besøgt stedet, og er altid
blevet modtaget af det hæse RÅRK et
sted fra trækronerne.
KARMINDOMPAP 21MAJ. 2 hanner
sad yderst på Røsnæs i de sidste træer
inden fyrtårnet, og tog imod Buerup
Beboerforening, som havde medbragt
SFl som tur-guide. ”Please-to-meet-
you-sir” kvidrede fuglene.
KEH=Karl Erik Hansen, Agersø KLU=Kirsten Laursen
KL=Kirsten Larsen, Nykøbing S. HBA=Henrik Baark
RL=Rasmus Larsen, Slagelse SFl=Steen Flex
JoS=Jon Stenz, Kragerup CZ= Carina Zobbe
BS=Børge Sarup JS=John Steffensen
MoP=Morten Petersen ToD=Torben Dyhrberg
AG=Anna-Lis Gylle TVN=Thomas Varto Nielsen
KMNKaren-Margrethe Nielsen
12 BLADSMUTTEN 3/1998
Biæder på Røsnæs
Af Anette Sonne
En god dag i maj fouragerede en flok
farvestrålende fugle på spidsen af
Røsnæshalvøen. Det var en flok
biædere, der havde fundet vej nordpå.
Biæderen bliver hvert år set på
trækstederne og forskellige steder i
Danmark. Den er sjælden, men
regelmæssig og ses kun i kortere
perioder. Røsnæsfuglene ville få et lidt
længere forløb, skulle det senere vise
sig. I begyndelsen blev der set 11
fugle, men senere voksede flokken til
14. Det meste af tiden holdt fuglene til
ved Snogkærvej på sydsiden af
halvøens spids, ikke langt fra
Naturskolen. De fløj frem og tilbage
over en gul rapsmark, hvor der
antageligt var godt med insekter, eller
de sad på telefontrådene eller i toppen
af træerne i nærheden. Nu og da tog de
en runde ud over spidsen. Men hele
tiden kunne man høre deres stemmer -
det fine “blyt-blyt”, når de elegant som
svaler bevægede sig i luften.
Biæderne yngler almindeligt i
Sydeuropa, Tyrkiet og området
omkring Sortehavet. Ligesom
digesvalen yngler den i kolonier og
graver sine redehuller ind i skrænter,
ofte ganske lavt ved veje, floder og
lignende. Der findes mange forskellige
arter af biædere. Røsnæsfuglene
tilhørte arten “Europæisk biæder”, som
findes udbredt i Europaområdet og
Nordafrika. I Nordafrika findes
desuden en lille bestand af “Grøn
biæder”, men ellers skal vi passere
Sahara før der kommer det store antal
arter biædere.
Røsnæsflokken var kommet på afveje.
Det var tydeligt nok, og ingen regnede
med, at fuglene ville blive ret længe.
Selvom biæderen før har ynglet i
Danmark, turde vi ikke håbe på, at
fuglene ville gøre forsøget herude på
Røsnæs.
Men så en dag skete det.
Fuglene havde udset sig en skrænt
nede bag Ulstrup kirke, på en mark
med køer, et fredeligt område, godt
gemt væk fra offentlig vej.
Mindst 2 par lagde an til at yngle. Et
hul i hver sin ende af skrænten.
Gravningen til hullerne begyndte. Det
så lovende ud.
Nu er det så blevet slutningen af juni.
Det er tidlig morgen ude ved skrænten.
Det er meget stille. Vi har ventet
næsten 2 timer for at få fuglene at se,
og vi er bekymrede.
Så ser vi pludselig den første fugl
komme til syne over den gamle mølle i
Ulstrup. Den tager retning mod det
nordligste hul og slår sig ned i toppen
af et af de nærmeste træer. Vi kan følge
den i kikkerten på god afstand. Den
virker urolig. Så lige pludselig flyver
den direkte hen til redehullet og
forsvinder ind i skrænten. Biæderne er
her altså endnu.
BLADSMUTTEN 3/1998 13
Der går en halv time, så kommer en
anden fugl. Den er stille. Den gør
heller ikke meget opmærksom på sig
selv. Den flyver mod det sydlige hul.
Holder en pause i den nærliggende
hyldebusk, mens den forvisser sig om,
at der ikke er fare på færde.
Så flyver også den ind i skrænten.
Vi forlader stedet. Det tegner helt fint
med egnens biædere. Nu beror det
videre forløb på vind og vejr.
Redestedet er valgt godt og har fuglene
her den samme adfærd som de
europæiske artsfæller- som ofte har
deres redehuller i skrænter langs veje,
hvor der daglig færdes mennesker-
behøver vi ikke være bange for, at de
lader sig forstyrre hverken af køer eller
af folk.
Hvor skal fugleturen gå hen? Prøv Fuglelinien tlf.
90 23 24 00. Her kan
du høre de sidste
nyheder om interes-
sante fuglearter og på
hvilke lokaliteter de
opholder sig.
Du er samtidig med
til at støtte DOF.
Dine egne spændende observationer kan indrapporteres på tlf. 33 25 53 00. Herved
kan andre ornitologer få et glimt af fuglen.
indrapportering 33 25 53 00 Dansk Ornitologisk Forening
Vesterbrogade 140, 1620 V.
Fuglelinien
90 23 24 00
14 BLADSMUTTEN 3/1998
DVÆRGMÅGEN
- en overset efterårsgæst
Af Henrik Wejdling
Så godt som hvert efterår - lige fra
september til ind i november - ser jeg en
del Dværgmåger i bl.a. Tystrup-Bavelse
Sø, men det er mit indtryk, at arten
generelt er overset - specielt om
efteråret, hvor dragten er slet så
karakteristisk som om foråret.
Derfor denne lille opfriskning af
feltkendetegnene - og samtidig en
opfordring til at kigge efter
Dværgmågen på efterårets fugleture i
det vestsjællandske. Skulle du ha' heldet
med dig, så husk at rapportere dine
iagttagelser til "Nyt Fra Felten"!
Det vigtigste: adfærden!
Det første, Dværgmågen skiller sig ud
ved - ud over sin ringe størrelse - er
adfærden. Den opfører sig fuldstændig
som Sortternen, det vil sige flyver i lav
flaksende flugt over vandoverfladen og
gør hyppige udfald ned til
vandoverfladen, hvor den snupper
insekter. Den dykker aldrig!
Det er karakteristisk, at Dværgmågen
altid arbejder sig op mod vinden, når
den søger føde, for så, når den er nået til
enden af den vandflade, den afsøger, at
ride tilbage på vinden, hurtigt og i lige
linie for så at vende og genoptage sin
hoppende modvinds-flugt.
Så ser man en lille hoppende fyr bakse
sig op mod vinden i lettere sommer-
fugleflugt ude over vandfladen, så er
der stor sandsynlighed for, at det er en
Dværgmåge. Det er på denne måde, jeg
har opdaget langt de fleste efterårs-
dværgmåger ved Tystrup Bavelse Sø,
hvor de typisk søger føde midt ude på
det store nordlige bassin i Tystrup Sø,
og her lader sig beskue fra P-pladsen
lige nord for Tystrup by.
Denne adfærd skiller Dværgmågerne
klart ud fra de andre måger, som i
blæsevejr typisk arbejder sig målrettet
fremad mod vinden i lige linie. I
virkeligheden forveksler man lettere
Dværgmågen med Sortternen, hvis
vinterdragt godt kan minde noget om
unge Dværgmågers, end man forveksler
den med andre måger. Især fordi de
unge Dværgmåger har relativt spidse
vinger, og ikke den ellers så
opreklamerede afrundede vinge, som
mange felthåndbøger beskriver som et
vigtigt kendetegn hos Dværgmågen.
BLADSMUTTEN 3/1998 15
Dragten er kompliceret
Mens adfærden er et knippelt godt
feltkendetegn, så kniber det mere med
dragten.
Er man heldig at støde ind i gamle
fugle, går det rimeligt nemt: De har om
efteråret ingen hætte, men et mørkt
nakkebånd og mørk isse. Det tydeligste
kendetegn er nok de mørke, næsten
sorte, vingeundersider, mens
vingeoversiden er lys grå med kridhvid
vingebagkant og -spids, som ikke har
nogen sorte aftegninger. Bemærk
også, at Dværgmågen mangler den lyse
vingeforkant, som Hættemågen viser i
alle dragter.
Imidlertid er chancen for at se
udfarvede fugle relativt lille, eftersom
Dværgmågen er tre år om at blive
udfarvet, og antallet af ungfugle derfor
altid er større end antallet af gamle - i
hvert fald på efterårstrækket.
Der er således typisk tale om fugle i 1.
eller 2. vinterdragt, og da der tillige ofte
er tale om stor individuel variation fra
fugl til fugl, kan det synes en kende
kompliceret.
Til alt held har Lars Johnson i sin
"Fugle i Europa" (Gyldendal 1994)
valgt lige netop Dværgmågen ud til
illustration af et indledende afsnit om
dragtterminologi (side 15), så her er god
hjælp at hente. Særligt interesserede
henvises således til Johnsons bog, men
et par tommelfinger-tips skal gives:
De helt unge Dværgmåger, dem der er i
deres første kalenderår, og som derfor
kaldes "1K-fugle" (i ornitologien har
alle fugle fødselsdag nytårs aften - det
gør det hele meget nemmere!), har et
karakteristisk mørkt bånd skråt op over
armen på den udfoldede vinge. Båndet
fortsætter over i den mørke forvinge på
hånden, og den flyvende fugl ligner
derfor et "W", der flyver baglæns!
(samme tegning ses også hos unge
Rider, men de forekommer så godt som
aldrig i Vestsjællandske søer - kun efter
kraftige storme kan der være en svag
chance herfor).
1K-fuglene har tillige et markant, mørkt
halebånd.
2K-fugle kommer en overgang til at
minde lidt om Stormmåger, idet de får
sorte aftegninger med hvide pletter på
vingespidserne, men igen er størrelsen
og adfærden gode indikatorer.
Selv om det ser lidt indviklet ud - så
fortvivl ikke! Prøv at tage ud og kig
efter Dværgmågerne i de kommende
måneder. Får du først deres særegne
adfærd ind under huden - så er du ikke
længere i tvivl!
16 BLADSMUTTEN 3/1998
LEJODDE
- en tre-stjernet vaderlokalitet ved Storebælt. Af Jørgen Bech
i er lige nord for Halsskov, broens
voldsomme fundamenter i nakken
og man kan i det fjerne høre
udkald til toget på Korsør Station.
Foran ligger imidlertid Lejodde
spækket med vadefugle. Her ultimo
maj 1998 er vandstanden usædvanligt
lav og det har ført til optimale forhold
for klyderne. Bestanden er nærmest
eksploderet med 92 gamle fugle,
masser af pull og rugende fugle -
Sølvmågerne er drevet helt ud i
periferien til støtte også for
yngleforsøgene Havterne og et enkelt
par Dværgterne. På den fugtige eng
advarer Stor Kobbersneppe, og i søens
sydvesthjørne roterer en Odinshane. En
Kærløber prikker stilfærdigt lidt væk
fra en lille gruppe Almindelig Ryle,
Krumnæbbet og Islandsk Ryle.
Sidste indtryk fra dette sted - en mindre
strandsø-strandengslokalitet hvor en
mere systematisk besøgsaktivitet det
sidste år forlængst har overbevist om et
stort potentiale.
Denne oversigt baserer sig alene på
egne notater fra juli 96 til maj 98.
Lokaliteten Lejodde er fredet, tilsynsmyndighed er
Vestsjællands Amt, men i øvrigt i
privat eje. Odden skyder sig ud nord
for Halsskov, hvor Musholmbugten
møder det "egentlige” Storebælt. Mod
vest adskiller en smal gruset tange den
flade strandsø (Lejsø) fra bæltet. Mod
øst er der en ret tør strandfælled med
nogle mindre vandhuller, mod syd
mindre område med lidt mere fugtig
eng. Den flade sø har 3 permanente øer
der altid er besat med rastende (eller
ynglende) fugle. Strandvaden er ideel
for vadefugle med stor fødeproduktion.
Der er dog ikke tvivl om at betydelige
variationer kan forekomme fra år til år
afhængig af vandstand mm.
2 faktorer er afgørende for lokalitetens
stabilitet: l. De årlige gennembrud af
tangen under storme fra V-NV, hvor
søen typisk om efteråret tilføres
saltvand fra bæltet, hvorved tilgroning
forhindres og det brakke miljø bevares.
2. Kreaturgræsning på omkringlig-
gende enge og strandfælleder.
Adgangsforhold Fig. l er en skitse over lokaliteten.
Strandområdet er fredet og der er kun
adgang langs strandkanten. Imidlertid
snor en privat markvej sig lige syd om
søen. Fra vejen sydom er det muligt at
se stort set ALLE fugle - dvs. at
gennemse strandsøvaden med passende
scop i normalt gode lysforhold. Fra
strandkanten er det muligt at observere
lidt diskret, men stiller man sig op i
fuld positur på tangen, vil man
provokere
V
BLADSMUTTEN 3/1998 17
en del opflyvning. De
små vandhuller kan
delvist overskues fra
strand-volden.
Man må gøre sig klart
at lokaliteten er ret lille
og isoleret og fuglene
derfor ikke har umid-
delbare alternative
rastepladser. Undgå at
skabe uro!
Hvordan
kommer man til
Lejodde
Fig. 2 er skitse over
relevante veje. Det
gælder om at ramme
rundkørselen, hvor
motorvejen fra
København har sidste
frakørsel mod Hals-
skov. Sydfra (f.eks. fra
Borreby) styres blot
hele vejen gennem
Korsør-Halsskov indtil
rund-kørselen - fra
nord via et kort motor-
vejsstykke eller over
Svenstrup.
Fra rundkørselen køres
mod "station" og
"feriecenter". Man fort-
sætter forbi stations-
området og lige før
indkørsel til ferie-
enteret er der en
Fig. 1
fig. 2
18 BLADSMUTTEN 3/1998
P-plads mærket "strandgæster". En
grussti fører til vandet. Herfra vestpå
langs stranden (i sæson slalom mellem
lokale bade-gæster) indtil et hegn over
stranden markerer start på området.
Kort efter hegnet kan man smutte op på
et svagt hjulspor og er hurtigt via en
færist slået ind på obs-vejen sydom
søen.
Fuglene: Ynglefugle. En af Sjællands eneste lokaliteter for
Stor Kobbersneppe - ca. 2 par. Klyde
varierer med vandstand-fødetilgang -
jfr. indledningen rekordstor koloni i
l998. En anden - potentiel - ynglefugl
er Dværgterne.
Der er altså OGSÅ tale om en
værdifuld ynglelokalitet.
Vadefugle
Storhedstiden er eftersommerens
vadefugle-boom. Der er tale om
fremragende habitat, men også
strategisk beliggenhed ved ruten
sydover langs Sjællands vestkyst, hvor
stedet har bevist sin evne til at opsamle
trækkende fugle. Fig. 3 er en oversigt
over nogle vader-tællinger.
Artsbredden er upåklagelig - 31
vadefuglearter på 2 år. På sine bedste
dage kan vaden være proppet med
vadere. Artsmaksima som Klyde 92,
Stor Præstekrave 270, Dværgryle 87 og
Dobbeltbekkasin 60 (tørkesommeren
96) ses på få sjællandske strandvader.
Man kan sige med hensyn til
artssammensætning at det sandede
Lejodde og mudrede Borreby supplerer
hinanden - en god dag på begge
lokaliteter kan give "fuldt hus".
(Sub)Rariteter
24.8.96 røg en lk Pomeransfugl
ultrakort ned på den tørre strandfælled
inden den fortsatte syd på. Fra samme
rute kom 26.7.97 stedets foreløbige
top-stjerne, da en Amerikansk
Tundrahjejle slog ned og rastede 1 l/2
time i Lejsø. En han i pragt - en
knistrende flot fugl - og det endelige
bevis på at Lejodde kan fungere som
raritetsopsamler. (godk. SU).
Odinshane ses i 2 perioder i aug. 97 og
igen ult. maj 98 - foretrækker søens
sydvesthjørne, hvor den ynder at
pendle rundt tæt ved strandvolden. For
Kærløber en lidt sandet habitat,
glippede (for mig) i efterårene, men en
fin fugl sidste majuge her i l998.
Kvæget nedbider nogle mulige
Enkeltbekkasinsteder ved pytterne mod
nordvest - l ex. noteres her okt. 97.
Andefugle
F.eks. fin tidlig-forårslokalitet for
Spidsand og om efteråret løber Pibeand
op til omkring 500. Når fuglene jages
op, lægger de sig ud i bæltet og vender
tilbage, når der er ro. Knortegås og
Bramgås er set med smårast, Blisgås
overtrækkende.
Måger-Terner
Småøerne er fine rastpladser - typisk
splitterne og op til 8 Dværgterner.
Rovterne har jeg ikke set endnu - det
må blive et spørgsmål om tid!
BLADSMUTTEN 3/1998 19
Småfugle
Oplagt potentiale som fald-lokalitet.
Både forår og efterår er set pæne fald i
bevoksningen bag Lejodde med
Vendehals, sangere - Fluesnappere,
begge Tornskader etc. - Vendehals
også noteret i den lille lund ved P-
pladsen. Frilandsarter som Stenpikker-
Bynkefugl og Gul Vipstjert kan sidde
pænt tæt. I princippet kunne ethvert
småfuglehit dumpe ned på lokaliteten -
så.......
De grusede banker mod nordvest er
oplagt for Bjerglærke - der var 4
23.2.97. 2.11.97 noteres Bjergpiber l
typisk ved flad fersk grøft på engen -
mens et par Skærpibere holdt til ved
den stenede strandbred.
Rovfugle Foreløbigt tilfældigt lidt indtræk
(Hvepsevåge, Fiskeørn) og fast Rørhøg
samt sporadiske Blå Kærhøge. Det er
næppe sandsynligt at større mængder
rovfugle forlader Sjælland via Lejodde.
I østenvinde bøjes inden om, ved
vestenvind skyder trækket sig op mod
Halsskov sydfra.
Havfugle
Det er uventet at et sådant kapitel kan
tilføjes, MEN:
I efteråret l997 var der som bekendt
store forekomster i Kattegat. Den 19.9.
således mange fugle ved Rørvig. Det
var oplagt lige at prøve om der var en
mini-loop i den nordlige del af
Storebælt. 20.9. om aftenen forsøges
fra Lejoddes spids i NV-kuling. En lk
Sabinemåge ses straks underdrejet ud
for spidsen. Alk, Lomvie, l Ride, l
Dværgmåge. Mallemuk 8 - der alle
vender nord for bro-linien. På 5 meters
afstand kravler l Stor Stormsvale fra
bugten til bæltet og senere endnu l mod
nordvest - ubesværet.
Den nordlige del af bæltet inddrages
således lejlighedsvis af havfugle. Der
synes at være en "blokade"sydpå forbi
Sprogø/broen.
Trusler
Området er lille - tæt naboskab med
større byområde. De store trafikveje
har ikke betydning - med mindre broen
ændrer sedimentationsforholdene om-
kring stedet. Men der er en del
konkurrerende fritidsaktivitet.
Visse dage er der en del almen trafik
inkl. hundeluftning. Der er tale om et
meget populært lystfiskersted, men der
er ikke problemer fordi fiskerne færdes
langs strandkanten. Der er intensiv
strandjagt rundt om halvøen -
beskydning så tæt op ad lokaliteten er
et problem.
Lige øst for Lejodde har
Muskelsvindfonden - skandaløst! - fået
lov til at opføre et feriecenter der åbner
nu. En skandale i forhold til
naturæstetik og arkitektonisk i
førerbunker-stil. Presset på stranden
øges - øget færdsel også mod Lejodde
er en mulighed.
Området savner en større buffer ind
mod landsiden.
Når dette er nævnt skal det under-
streges, at man oftest oplever sig i
idyllisk fred på stedet med luften fuld
af vadefuglekald. Store "stranddage"
20 BLADSMUTTEN 3/1998
kan f.eks. udnyttes om morgenen.
Færdselen af ornitologer er nu så småt
stigende - og man bør benytte sig af
muligheden for at stort set alt kan ses
uden at lette en fugl.
Fig. 3: Oversigt/vadefugle udvalgte dage, Lejodde
1996 1997 1998
24.8 14.9 26.7 3.8 6.8 30.8 20.9 26.10 28.5
Strandskade 3 4 1 1 7 4
Klyde 44 44 37 52 36 8 92+
Lille Præstekrave 1 4 4
Stor Præstekrave 270 4 45 25 65 60 8
Pomeransfugl 1
Alm. Hjejle 150 245 12 46 15 1100 2
Amerikansk Tundrahjejle 1
Strandhjejle 1 1 3 6
Vibe x x 25 60 70 90 600 x x
Islandsk Ryle 1 2 32 1 4 1
Sandløber 1 1 2 4
Dværgryle 87 6 3 4 13
Temmincksryle 1 4
Krumnæbet Ryle 12 1 6 5 8 1
Almindelig Ryle 230 150 177 384 110 180 32 45 18
Kærløber 1
Brushane x 16 110 50 40 90
Enkeltbekkasin 1
Dobbeltbekkasin x 60 1 2 15
Stor Kobbersneppe 2 6 6 4 1 4
Lille Kobbersneppe 1
Lille Regnspove 5
Stor Regnspove 3
Sortklire 1 4 6 2 3
Rødben 3 10 8 8 6 3 30+
Hvidklire 1 8 7 6 1 2
Svaleklire 2 7 1
Tinksmed 12 10 5 18 22
Mudderklire 8 3 2 8 10
Stenvender 1 1 1
Odinshane 1 1 1
Artiklen om Lejodde har været bragt i Københavnsafdelingens lokalblad “Pica” nummer 2/1998
BLADSMUTTEN 3/1998 21
Sjælden gæst på Agersø Af Kirsten Laursen
Jeg blev ringet op af Jane Dam den 15.
juli, fordi hun dagen inden havde haft
besøg af en Sultanhøne på sin gård på
Agersø. Fuglen havde nok søgt læ på
øen på grund af det kraftige stormvejr,
fortalte Jane Dam. Hun så Sultanhønen
første gang gående rundt på
gårdspladsen, hvor den spiste en
regnorm. Sultanhønen indfandt sig
senere i indhegningen på marken
sammen med de fritgående grise - lidt i
læ for den stærke storm. Den havde
lange tæer og høje røde ben, og den
karakteriske hvide undergump blev
mere synlig, da den vippede med halen.
Farverne var klar turkis og mørklilla,
fortalte Jane Dam i telefonen. Den var
lidt lysere på kinderne og ned på
halsen, hvilket var tegn på, at det var
en ungfugl. Det havde Jane Dam læst i
Europas Fugle, som hun konsulterede
sig med den pågældende dag med det
sjældne besøg. Det lykkedes at få et
billede af fuglen med det røde næb og
røde kam. Fuglen opholdt sig i området
i omkring 6 timer. I hvilken retning
den fløj væk, fandt Jane Dam aldrig ud
af.
Billedet af Sultanhønen bringes i næste
nummer af Bladsmutten.
Jeg tog straks kontakt til Anders
Jakobsen i Skælskør for at bede ham
om at holde øje med den sjældne fugle
i Borreby mose og slog også alarm til
Flemming Byskov på Fyn for at bede
ornitologerne der holde øje med
Sultanhønen.
FUGLELIV I SLAGELSE
Af Birgit Johansen
I efteråret prøvede vi i Slagelse at
starte en lokalgruppe, som ved hjælp af
Rasmus og Jon, to drenge på 16 år. Det
er blevet en succes.
Vi har haft ture til Lagunen og Skovsø
i løbet af efteråret og vinteren, og i
foråret har vi gået en tur i skoven hver
torsdag aften.
Det har været nogle dejlige ture, hvor
Rasmus og Jon har smittet os med
deres begejstring for fuglenes sang.
Vi er efterhånden ca. 10 medlemmer,
som trofast møder op, og jeg synes, vi
alle har lært meget. Spændende er det
hver gang - altid noget nyt: en
Flagspætte i sit hul, en Træløber på sin
22 BLADSMUTTEN 3/1998
stamme eller en stor tyk snog, som
hænger i en gren over et vandhul.
Men de efterhånden kendte fugle er
også dejlige at høre og se igen og igen,
bl.a. nyder vi et Gråstrubet
Lappedykkerpar, hvor hun ligger på
rede, og han svømmer lystigt rundt
foran os.
Vi fortsætter i efteråret med 2
søndagsture til Stigsnæs for at se på
trækfugle. Turene annonceres her i
bladet, og vi vil meget gerne have flere
med.
Tak til Rasmus og Jon for det første år.
Birgit Johansen
Slagelse Lokalgruppe
Aftentur til Tissø og Lille Åmose Af Steen Flex
Søndag den 17. juni havde jeg lovet at
guide en aftentur i Klinteskov ved
Tissø. Vinden var frisket op til kuling,
slet ikke beregnet på en fugletur.
Dagene inden havde jeg modtaget brev
fra lokalafdelingen, der meddelte, at
det var under overvejelse at frede netop
det område jeg havde valgt til turen.
Dette gjorde, at jeg ikke kunne
gennemføre turen her, selv om
fredningen endnu ikke var trådt i kraft.
Da mødetidspunktet 20.00 var
overskredet, var der mødt 3
interesserede deltagere. Vejret kunne
jeg ikke gøre meget ved, så hvis noget
skulle ændres måtte det blive ruten.
500 meter fra mødestedet,
parkeringspladsen i Klinteskov, vidste
jeg at ravnen havde rede, og at der igen
i år var unger. Første mål blev derfor
en ravnerede, og første del af ruten
måtte gennemføres i bil.
Vi havde heldet med os. Tæt under
redetræet hørtes ravne i trætoppene,
men vi så aldrig fuglene. Vi havde fået
appetit for de lidt sjældnere arter.
Næste stop var da naturligt
Stridsmølle, hvor Bjergvipstjerten har
en af sine få ynglepladser på Sjælland.
Denne gang var vi ikke så heldige.
Bjergvipstjerterne var enten ikke
hjemme, eller også var de gået tidligt i
seng. Vi så dem aldrig.
Tredje og sidste stop var Lille Åmose,
hvor jeg havde planlagt en mindre
vandretur, så vi kunne nyde de nye
vådområder, og fuglelivet på engen.
Mørket virkede endnu ikke truende.
Alle farver var synlige, og der var da
også liv i mosen. Men afstanden ud til
det sjove var stor. Vi flyttede os nogle
BLADSMUTTEN 3/1998 23
hundrede meter, og sneg os ud ad en
markvej.
Nu hørte vi heldigvis fugle.
Nattergalen hostede et par enkelte
strofer, nok til at vi genkendte
stemmen. Rørsangeren sang sit “Dan,
Dan, Dan, Philip, Philip, Philip, og
både Vibe og Rødben var på vingerne.
Gravænder, Fiskehejre og Hættemåger
var stadig synlige i det tiltagende
mørke.
Vi havde det meste af tiden været i læ
for vinden, så alt i alt fik Åse fra
Halleby-Ore, havnemesteren fra
Asnæsværket, og køkkenassistenten fra
Sølyst en hyggelig aften ud af det. Selv
guiden havde ikke noget at klage over.
Undersøgelse af den danske
Hættemågepopulation Af Henning Heldbjerg
Hættemågen er i kraftig tilbagegang i
Nordeuropa. I forbindelse med mit
biologispeciale ved Københavns
Universitet er jeg ved at undersøge
årsagerne til dette. Jeg forsøger derfor
at indsamle oplysninger om den danske
ynglepopulation af Hættemåge og
håber på at få så mange oplysninger, at
jeg får et skøn over, hvor mange
ynglepar, der er i Danmark.
24 BLADSMUTTEN 3/1998
Kvaliteten af dette skøn afhænger i høj
grad af, om ornitologer fra alle egne af
landet vil bidrage med oplysninger om
antallet af ynglepar på lokaliteter i
deres område.
Tegning Jens Gregersen
Jeg har modtaget alle oplysninger fra
DOF’s lokalitetsregistrering og fra
Måge/ternegruppen, hentet oplysninger
fra en række rapporter m.v. og været i
kontakt med en del ornitologer med
interesse for og kendskab til denne art,
men oplysningerne fra visse amter er
meget mangelfulde og jeg mangler
stadigvæk oplysninger.
Hættemåge findes som bekendt i hele
landet, men det er ikke en art som har
megen opmærksomhed, så det er meget
svært af få indsamlet tilstrækkeligt
materiale og det er i særdeleshed svært
af fremskaffe oplysninger fra de senere
år, da de (endnu ) ikke er publiceret.
Jeg håber med denne lille skrivelse at
vække interesse fos ornitologer som vil
bruge lidt tid på at finde oplysninger
frem fra notesbogen.
Jeg er meget interesseret i oplysninger
om følgende:
Antallet af ynglepar på forskellige
lokaliteter i 1997 og 1998.
Udviklingen i antallet af ynglepar på
lokaliteter, hvor der er optalt flere år.
Ynglesuccesen på den enkelte
lokalitet, eventuelt blot udtrykt som
“god ynglesucces”, “ingen unge-
produktion” eller lignende.
Oplysninger om lokaliteter, hvor der
ikke længere yngler hættemåger.
Vedlagt følger en udskrift med de
oplysninger jeg har om antallet af
ynglepar i amtet. Jeg håber meget på,
at medlemmer af lokalafdelingen vil,
tilføje supplerende oplysninger til
udskriften, rette eventuelle fejl, give
kommentarer, råd m.v. og derefter
returnere den.
På forhånd tak for hjælpen
Henning Heldbjerg
Afd. for Populationsbiologi
Universitetsparken 15
2100 København Ø
Fax. 3532 1250
Tlf. 3532 1280
eller privat tlf. 3157 9626
BLADSMUTTEN 3/1998 25
26 BLADSMUTTEN 3/1998
Fuglekasser Af Henrik Baark
Haverne rummer nogle af de tætteste
og talrigeste fuglebestande. Dette
skyldes i høj grad den meget varierede
beplantning som findes i private haver.
Dog har de hulrugende fugle i haverne,
ligesom i de moderne drevne skove
trange kår, da der ikke findes mange
træer med naturlige huller. En måde at
råde bod på dette, er at ophænge
redekasser til de hulrugende fugle som
Mejser, Spurve, Fluesnappere, Rød-
stjerte, Stære, Alliker, Tårnfalke samt
Ugler.
Det er ikke kun fuglene som få glæde
af denne gestus, men i lige så høj grad
den som hænger kasserne op.
Det er en stor fornøjelse at følge
fuglene fra de begynder at undersøge
om kassen er værd at tage i besiddelse
og indtil ungerne er flyvefærdige og
forlader kassen.
Kasserne kan ophænges hele året, men
efteråret er en god tid at begynde. Det
er ikke kun i yngletiden kasserne
bruges. Mange hulrugende fugle
overnatter gerne i kasserne, og
kasserne bliver hurtigere taget i brug,
når fuglene har brugt dem om vinteren.
Hvor mange kasser man vil have i sin
have, bestemmer man selv. Jo flere
kasser jo mere har fuglene at vælge
imellem. I vores have på 860 m² har vi
2 stærekasser og 5 mejsekasser. De to
stærekasser har været i brug af to
stærepar, og to af mejsekasserne har
været i brug, den ene af Skovspurve og
den anden først af et hold Musvitter og
derefter af et hold Skovspurve.
Efter stærenes yngletid er den ene
stærekasse et par uger senere blevet
brugt til overnatning af en Stor
Flagspætte, som gik til ro kort før
solnedgang. Dette var en af
sidegevinsterne, som var meget
spændende at iagttage.
Kasserne bør naturligvis ophænges
således, at de kan ses enten fra huset
eller en terrasse, hvor man uden at
forstyrre fuglene, kan iagttage livet
omkring kassen.
Kasserne kan man f.eks. købe i DOF-
salg eller man kan selv bygge dem. I
byggemarkederne kan man købe
ubehandlet fyrretræ eller endnu bedre
lærketræ, som holder meget længere.
Nedenfor følger en anvisning på
hvordan målene skal være på kasser til
forskellige fuglearter.
Ved ophængning er det vigtigt, at
flyvehullet vender bort fra den
fremherskende vindretning (sydvest).
Herved nedsættes risikoen for regn i
kasserne.
Efter yngletiden bør kasserne renses og
skoldes med en kedel kogende vand for
at dræbe parasitter som lopper. Det kan
også være, at der ligger en død
BLADSMUTTEN 3/1998 27
fugleunge tilbage, og gør der det,
bliver kassen næppe brugt, før denne er
fjernet.
Brædderne, som bruges til kasserne,
bør være ca. 2 cm tykke og 15 - 20 cm
bredde.
Det er hullet i kasserne som afgør
hvilke fugle som har mulighed for at
anvende kasserne.
Sørg for at der er nogle små huller i
bunden, således at indtrængen vand
kan sive ud igen. Kasserne samles med
galvaniserede søm eller skruer. Låget
laves så det kan tages af, når kasserne
skal renses. Når kasserne er færdige,
kan man behandle dem på ydersiderne
med linolie for at forøge holdbarheden.
Det er ikke nødvendigt med et fint
værksted for at bygge redekasser, selv
om det er dejligt at have det. Selv saver
jeg brædderne ud på en savbuk og
sømmer dem sammen på et
bryggersgulv. Hullet saver jeg ud med
et hulbor. Man kan også lave et
firkantet hul i et hjørne foroven, hvis
man ikke er i besiddelse af en
boremaskine.
En mejsekasse ophænges ca. 1,5 - 3
meter over jorden og en stærekasse ca.
3 - 5 meter over jorden.
Fugl Indvendig dybde Bundens indvendige mål Flyvehul diam.
Musvit 25 - 30 cm 10 x 14 cm 3,2 cm
Blåmejse 25 - 30 cm 10 x 14 cm 2,8 cm
Rødstjert 20 cm 15 x 15 cm 4,5 cm
Stær 30 - 35 cm 10 x 14 cm 5 cm
Gråspurve og Skovspurve går gerne i musvitkasser. Selv stærekasser kan de benytte,
med mindre Stæren smider dem ud.
N Flyvehullet bør
vende i denne
retning.
Ø V
S
28 BLADSMUTTEN 3/1998
Udskæringsplan
Mejsekasse (Musvit, Blåmejse)
Forside Bagside Låg 16 cm
32 cm 32 cm 19 cm
Side Side Bund Lågklods 12 cm
32 cm 32 cm 12 cm 12 cm
Stærekasse (og rødstjert)
Forside Bagside Låg 16 cm
35 cm 35 cm 25 cm
Side Side Bund Lågklods 12,5 cm
35 cm 35 cm 12 cm 12 cm
Målene er cirkamål.
BLADSMUTTEN 3/1998 35
Mejserne i haven er med til at reducere
angreb af insekter, da de fodrer deres
unger med forskellige larver. Der går
mange larver til at opfostre et eller to
kuld unger.
I vores have har jeg set Skovspurvene
rense roserne for bladlus, og fodre
deres unger med dem. Så fuglene
virker som en god biologisk
bekæmpelse af skade-lige insekter.
Ture og møder
Søndag den 30. august
Torpet Mose ved Ringsted
Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.
Påklædning efter vejret.
Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted
Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer)
Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31
NB: Turen gentages den 27. september, 25. oktober, 29. november og den 27.
december.
Søndag den 6. september
Skarresø - Trækfugle for unge og begyndere
Vi vil se på fugletrækket som nu er i fuld gang. Tag varm kaffe eller the med.
Mødested: Jyderup Station
Tid: Kl. 07.00 Turens varighed ca. 2 timer.
Turleder: Steen Flex tlf.: 59 27 40 69
30 BLADSMUTTEN 3/1998
Søndag den 6. september
Korevlerne
Vi vil se på vadefugle, svømme- og dykænder.
Mødested: P-pladsen for enden af Ellinge Strandvej.
Tid: Kl. 08.00.
Turleder: Gert Green tlf. 40 68 51 17.
Søndag den 6. september
Nekselø
Heldagstur hvor hovedvægten bliver lagt på øens fugleliv. Vi går rundt på øen.
Begrænset deltagerantal.
Tilmelding: Tilmelding og nærmere oplysninger hos turens leder: Anette Sonne
Tlf. 59 29 44 35
Turleder: Anette Sonne
Fredag den 11. - søndag den 13. september
Blåvand og Vadehavet
Vi tager af sted fredag eftermiddag for at få så god tid som muligt og kører direkte
mod Blåvand. Efter en overnatning på Oksbøl vandrehjem skal vi opleve en
efterårsmorgen på Blåvands Huk, som kan byde på lidt af hvert. Også det smukke
klitlandskab kan gemme på mange fugle. Herefter kører vi sydpå til Rømø, hvor især
dæmningerne er kendt for sine mange vadefugle. Næste overnatning bliver Rudbøl
vandrehjem, men inden skal vi nyde det storslående syn - SORT SOL - når tusindvis
af stære går til overnatning i omegnen. Søndag skal vi til Saltvandssøen og se flere
vadefugle, rovfugle m.m. På vej hjem besøger vi Fugleværnsfondens reservat Sølsted
mose. Vi har flere små, spændende steder i ærmet, men den endelige rute afhænger af
sidste nyt om, hvor der er fugle og tiden.
Mødested: Oplyses ved tilmelding.
Tid: Vordingborg ca. kl. 17.00, Næstved ca. kl. 17.30
Slagelse ca. kl.18.00.
Pris: Kr. 875,- som dækker bus, overnatning på vandrehjem, morgenmad,
madpakke og aftensmad lørdag samt morgenmad og madpakke
søndag.
Beløbet indbetales på girokonto 1 58 81 92 v/ Palle Rasmussen.
Tilmelding: Palle Rasmussen tlf. 53 77 63 62.
Turledere: Palle Nygaard tlf. 55 73 91 72
Lars Christoffersen tlf. 55 70 05 77
BLADSMUTTEN 3/1998 31
Arrangør: DOF-Storstrøm
Søndag den 13. september
Borreby Mose
Vi går rundt i området og ser på fugle ved Borreby Gods og i den nærliggende mose.
Trækket er godt i gang nu - på fuglenes rejse sydpå.
Mødested: Borreby Gods ved laden.
Tid: Kl. 09.00
Turleder: Anders Jakobsen. Tlf. 58 19 66 41
Lørdag den 19. - søndag den 20. september
Omø - en ungdomstur
Vi skal se på fugletrækket over øen og evt. se ringmærkning. Vi vandrer ad de
asfalterede veje rundt på øen og kigger på fuglelivet ved Omø Sø. På Omø skal vi bo
på “Elverhøj” - en bondegård på den sydlige del af øen. Ved tilstrækkelig tilmelding
vil der blive arrangeret fælles bustransport fra Holbæk over Sorø og Slagelse.
Forældre til deltagne børn er velkomne.
Mødested: Stigsnæs Færgehavn
Tid: Lørdag kl. 14.30
Turledere: Kirsten Laursen og Henrik Baark
Tilmelding: Tlf. 57 64 34 61 eller 20 42 54 61 senest den 10. september.
(begrænset deltagerantal)
Pris: 100 kr. for ungdomsmedlemmer af DOF og 150 kr. for ikke
medlemmer og voksne. Turens pris er inklusiv mad, transport med
færge og bus.
Søndag den 27. september
Torpet Mose ved Ringsted
Vi går ad åstien til Torpet Mose og følger ændringerne i fuglelivet efteråret igennem.
Påklædning efter vejret.
Mødested: Indkørslen ved Dagmarskolen i Ringsted
Tid: Kl. 10.00 (varighed ca. 2 timer)
Turleder: Henrik Wejdling tlf. 30 34 75 31
NB: Turen gentages den 25. oktober, 29. november og den 27. december.
32 BLADSMUTTEN 3/1998
Søndag den 4. oktober
Stigsnæs - Ringmærkning af fugle
Stigsnæs ved Skælskør er en af Danmarks bedste trækfuglelokaliteter om efteråret.
Thomas Stigfeldt, der er ornitolog og ringmærker, vil fortælle om trækfugle og vise
ringmærkning. I tilfælde af regnvejr vil ringmærkningen blive aflyst.
Mødested: Bastionen i Stigsnæsskoven
Tid: Mellem kl. 06.00 - 12.00
Turleder: Thomas Stigfeldt Tlf.: 55 45 98 94.
Søndag den 25. oktober
Torpet Mose ved Ringsted
Samme tur som den 27. september
Søndag den 8. november
Fugletur i Skælskør området.
Vi går langs noret og ser på vinterens fugle. Der køres til andre lokaliteter, hvor der
også er fugle at kigge på.
Husk varme drikke. Medbring kikkert.
Mødested: Campingpladsen ved Skælskør Nor
Tid: Kl. 11.00
Turleder: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41
Søndag den 8. november
Hov Vig - Et ungdomsarrangement
Vi begynder dagen med værkstedsarbejde, hvor vi bygger fuglekasser - udskærer
fuglesilhouetter med løvsav. Peter Løn vil stå for denne aktivitet. Efter frokost går vi
en tur til fugletårnet i Hov Vig Fuglereservat. Her mødes vi med Palle Graubæk og
går en tur i skoven for at finde de fuglekasser, som I lavede i 1997. Måske ser vi
Pibe- og Sangsvane. Vi planter nogle træer og buske, som er særlig egnede for
fuglene. Arrangementet slutter med te og kakao.
Mødested: Kirsten Larsen (Kis), Askehaven 61, Nykøbing Sj.
Tid: Kl. 10.00 arrangementet slutter kl. 17.00
Turleder. Kirsten Larsen
Tilmelding: Og nærmere oplysning tlf. 59 91 03 72
Pris: 20 kr. som dækker frokost og materialer.
Søndag den 29. november
BLADSMUTTEN 3/1998 33
Torpet Mose ved Ringsted
Samme tur som den 27. september
Slagelsegruppen
Søndag den 30. august
Stigsnæs og Borreby
En tur som udgår fra Slagelse. Vi kører sammen i private biler til Stigsnæs, hvor vi
forventer at se trækfugle. På vejen hjem kører vi omkring Borreby Mose.
Mødested: Arnehavehus, Skovvejen 85, Slagelse
Tid: Kl. 09.00
Turledere: Birgit Johansen, Rasmus Larsen og Jon Stenz
Tilmelding: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40
NB: Turen gentages den 27. september
Søndag den 27. september
Stigsnæs og Borreby
Sammme tur som den 30. august
Søndag den 29. november
Lagunen i Slagelse
En lille tur ad den dejlige sti rundt om søerne, hvor vi ser på vandfuglene, og hvad
der ellers kommer forbi.
Mødested: Lagunen, Elmedalsvej (Audi) i Slagelse
Tid: Kl. 10.00
Turledere: Birgit Johansen tlf. 58 53 04 40, Rasmus Larsen og Jon Stenz
34 BLADSMUTTEN 3/1998
Møder i Haslevgruppen
Mandag den 21. september
Ole Gabrielsen fortæller om og viser lysbilleder fra Venezuela og Tunesien.
Mødested: Haslev Bibliotek
Tid: Kl. 19.00 - 22.00
Mandag den 26. oktober.
De danskes øer. Kirsten Laursen og Henrik Baark viser lysbilleder fra nogle små
danske øer og fortæller om fuglelivet her.
Mødested: Haslev Bibliotek
Tid: kl. 19.30. - 22.00
Lokalgruppen i Jyderup
Fuglene og årstiderne
I samarbejde med LOF Kalundborg arrangerer lokalafdelingen en række
undervisningsaftener og ekskursioner.
Indholdet for kursus og ekskursioner er følgende:
Fugletrækket
Introduktionsaften tirsdag den 8. september
Busekskursion til Stigsnæs søndag den 20. september
Overvintrende rovfugle
Introduktionsaften tirsdag den 26. januar 1999
Busekskursion til Skåne lørdag den 6. februar 1999
De første trækfugle vender tilbage
Introduktionsaften tirsdag den 13. april 1999
Busekskursion til Tystrup Bavelse og Borreby Mose søndag den 25. april 1999
Fuglesangen og foråret
Introduktionsaften tirsdag den 4. maj 1999
Busekskursion til Lolland Falster, Møn og Sydsjælland.
Nærmere oplysninger kan fås ved at kontakte lederen:
Anette Sonne tlf. 59 29 44 35 (aften) eller ved at kontakte:
LOF Kalundborg tlf. 59 56 14 14
BLADSMUTTEN 3/1998 35
ADRESSELISTE: Udvalg:
Ungdomsudvalg: Kontaktperson
Kirsten Larsen
tlf. 59 91 03 72
Kirsten Laursen
Henrik Baark
Steen Flex
Johnny Madsen
Peter Løn Sørensen
Redaktionsudvalg: Henrik Baark (redaktør)
Rolf Lehrmann (ansv. h.)
Anette Sonne
Rasmus Larsen
Oliefugletællinger. Thomas Hilkjær
tlf. 58 37 56 12
Ekskursionsudvalg: Kirsten Laursen
Anette Sonne
Henrik Baark
Fredningsudvalg: Henrik Wejdling
Det Grønne Råd: Henrik Wejdling
Repræsentantskab: Kirsten Laursen
Arne Hastrup Larsen
Johnny Madsen
Henrik Baark (suppleant)
Friluftsrådet: Rolf Lehrmann
Peter Løn Sørensen
Medlems Henrik Baark
registrering:
Fugleregistrerings- Henrik Baark
gruppen
DOF-base: Henrik Baark
Plejecentral: Esther & Ole Gabrielsen
Hoppeolden 6
4330 Hvalsø
tlf: 46 40 90 04
Kontaktpersoner i lokalgrupper:
Slagelse: Birgit Johansen Tlf. 58 53 04 40
Jyderup: Anette Sonne Tlf. 59 29 44 35
Haslev: Leif Tureby: Tlf. 56 31 60 95
Ringsted: Berit Larsen Tlf. 57 61 47 71
Skælskør: Anders Jakobsen Tlf. 58 19 66 41
36 BLADSMUTTEN 3/1998
Ungdomslejr på Omø
Lørdag den 19. - søndag den 20. september
Se inde i bladet side 31
ADRESSELISTE Bestyrelsen
Kirsten Laursen (formand)
Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 57 64 34 61
Henrik Baark (redaktør)
Susåvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 57 64 34 61
Berit Larsen
Valdemarsgade 4
4100 Ringsted
tlf. 57 61 47 71
Rolf Lehrmann(næstformand)
Egevangs Allé 18
4180 Sorø
tlf. 57 83 58 89
Anette Sonne
Nyrandsvej 13
4470 Svebølle
tlf. 59 29 44 35
Kirsten Larsen
Askehaven 61
4500 Nykøbing Sj.
tlf. 59 91 03 72
Johnny Madsen (kasserer)
Baunehøjvej 14, Havbyrd
4100 Ringsted
tlf. 57 64 11 65
Henrik Wejdling
Ømarksvej 22, Vetterslev
4100 Ringsted
tlf. 30 34 75 31
Revisor:
Poul Erik Weinreich
Lundsagervej 3, Benløse
4100 Ringsted
tlf. 57 61 52 88