bladet - 3f-post · nr. 1 - februar 2014. post projekt1 13/01/05 12:03 side 1 bladet ... fagbladet...

POST

Projekt1 13/01/05 12:03 Side 1

POST

b l a d e t

Ned med forbruget af tilkaldevikarer!Mange steder har der været et overforbrug af vikarer. Fællestillidsrepræsentanterne i Post Danmark har sat sig som mål at få konverteret tilkaldevikartimer til faste stillinger..................................................................side 4

Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 1Nr. 1 - februar 2014

POST

Projekt1 13/01/05 12:03 Side 1

b l a d e t

Fra den 8. marts skal man i PAK nu også til at arbejde om lørdagen. Opgaven er dog begrænset til opfyldning af pakkeautoma-terne i Coop butikkerne.

Tillidsrepræsentanterne for arbejds-lederne og specialisterne var den 17. januar på seminar i København.

Faaborg har fået en team-pris. Prisen fik de for at være gode til at samarbejde, im-plementere forandringer, lære nyt, og blive bedre hele tiden.

Fagbladet skal ikke længere omdeles af Bladkompagniet. Fra og med februar omde-les Fagbladet igen af Post Danmark.

Ny struktur i Postnord betyder ikke, at alting nu skal være lyseblåt. Den røde jakke vil stadig være i bybil-ledet fremover.

8

12

16

27

26

l e d e ri n d h o l d

Udgives af:

Landsbrancheklubben

3F-Post

www.3fpost.dk

Redaktion:

Lars Chemnitz (ansv.)

Gunnar Rasmussen

Peter Madsen

Claus K. Hertz

Redaktør:

Gunnar Rasmussen

e-mail: [email protected]

Redaktion:

Kampmannsgade 4

1790 København V

Telefon 70 300 300

Telefax 70 300 301

Layout:

Claus K. Hertz

Tryk:

Kailow Tryk, 2610 Rødovre

Udgivet i 15.000 eksemplarer

Indlæg til næste nummer må

være redaktionen i hænde

senest 26. marts 2014

Nye opgaver - med lokal indflydelse?

2014 er startet med et pres, der ikke står tilbage for de foregående år. Oveni at brevfal-det fortsætter, skaber lobbyarbejde fra FK (Forbrugerkontakt) politiske drillerier, hvor den ikke-overenskomstdækkede virksomhed (der er markedsleder på adresseløse), fremstiller de røde postbude som den ublu konkurrent. På trods af, at de selvsamme påstande er blevet underkendt i både EU og Højesteret så sent som i 2013.

Mange kræfter er blevet brugt på at lave en ”kontrolleret proces” for, at faldet i post-mængderne kan ske under så gode og offensive forhold som muligt. På nogle områder er det lykkedes. På andre områder er det slået helt fejl.

Rigtig mange arbejdspladser gisper efter vejret. Forandringspresset er stort - og indfly-delsen opleves som lig nul. Lean er blevet boss og fornuften får ikke plads. ”Den ubrudte proces” er nemmere at tegne på papir end værdien af at vide, hvad der er i tasken og hvor næste aflevering skal ske.

3F Post erkender - og har gjort det siden Perspektivpapiret i 2010 - at brevfaldet kræver nye løsninger og også nogle, hvor den hidtidige måde at arbejde på ikke slår til. Der er også mange arbejdspladser, som har fundet en god melodi.

Men tiden er kommet til at løfte samarbejdet om tidens kolossale udfordring op på et højere og bedre niveau. Fokus må flyttes fra at ”forsvare baglinjen” (kontrollere brev-faldet) til at erobre nye opgaver. Medlemmernes kvalifikationer og driftorganisationens styrke må være fundamentet til at kunne løfte al distribution og for alvor træde ind som distributør i den verden, som e-handel, on-line forventninger og digitale muligheder definerer.

Uanset at nye opgaver ikke kan erstatte de forsvundne breve, vil de på sigt kunne skabe arbejdspladser, der kan begrænse antallet af opsigelser og give nye jobs og udviklings-muligheder for medlemmerne af 3F Post.

For at kunne det, skal for eksempel DIS formentlig kunne præstere endnu flere forskel-ligartede løsninger på kundernes foranderlige behov. Og her er pointen: For igen at kunne dét, skal medarbejderne have reel indflydelse lokalt og gode løsninger respekte-res uanset hvad, en tegning på et kvadreret papir siger.

Fornuftigt arbejde, indflydelse og anerkendelse. Kvalitet i arbejdet. Mangler det, som for eksempel NFA (A4) undersøgelsen indikerede, vil frustrationer og utilfredshed blokere for udviklingen. Og give ukontrollerbare sammenstød, som de politiske drillerier vil suge næring fra og som vil skade det fælles mål.

Skift fokus. Hav medarbejderne med på vognen. Skab nye arbejdspladser!

Postbladet februar 2014 54 Postbladet februar 2014

Fællestillidsrepræsentanterne i Post Danmark har sat sig som mål at få konverteret tilkaldevikartimer til faste stillinger.

Mange steder har der nemlig været et overforbrug. I øjeblikket er det også den nemme løsning lige at ringe efter tilkaldevikaren, men det holder ikke i det lange løb, hverken mht. økonomi, kvalitet, trivsel eller image.

Og så er det jo heller ikke, hvad der er aftalt. Det er et brud på overenskomstens bestemmelser om at til-stræbe fuldtidsbeskæftigelse og et brud på lokalaftale 37 om tilkaldevikarer, hvori der bl.a. står:

”Tilkaldevikarer kan kun anvendes i en pludselig opstået situation indenfor den låste periode, der ikke kan dækkes af andre disponible medarbejdere”.

I PAK på Sjælland har man gjort et stort indhug i forbruget af tilkaldevikarer. Pakkedistribution Køben-havn, Vestegnens Pakkedistribution (VPD) og Pakker City havde sidste år et meget stort forbrug. I foråret tog fællestillidsrepræsentanterne Dzevad Ramic og Johannes-Evald Rossau sagen op med påstand om brud på lokalaftale 37 om tilkaldevikarer. Hvert sted tog de først et møde med postmesteren og blev hurtigt enige med ham om, forbruget var for højt. Han fik så

nogle måneder til at få bragt det ned. Og det endte med, at forbruget på VPD og i København gik ned med 80 - 90 %.

Kun i Pakker City opstod uenighed. Dzevad og Johannes tog den sag op med staben, PAKs ledelse i Århus, hvor det midt i november blev aftalt, at Pakker City skulle antage 4 på midlertidig ansættelse.

I alt har øvelsen på de 3 centre givet 19 ny stillinger på fuld tid.

Dzevad: - Vi diskuterede i foråret, hvad vores fremtid er i Post Dan-mark. Og vores udgangspunkt var at fastholde de 5 punkter i hånd-slagspapiret. Men et af dem er jo, at vi skal have fastansatte, fuldtids-beskæftigede medarbejdere. Og så nytter det ikke at investere pen-gene i tilkaldevikarer. Og det stak i øjnene, at der på Sjælland var 3 centre med et højt forbrug af tilkal-devikarer. Fx havde man i april på VPD et timeforbrug af tilkaldevika-rer svarende til 3,6 medarbejder pr. dag og et overarbejde svarende til 5,4 mand pr. dag, altså 9 mand i alt.

Men man kan vel heller ikke undgå at bruge dem?

Johannes: - Selvfølgelig kan man ikke det. Og det er heller ikke meningen med øvelsen, at vi slet ikke skal bruge dem, men at påpege, at hvor man har tilkalde-

vikarer inde på daglig basis, og det har man haft, så er begrundelsen for at bruge dem jo lige pludselig væk. Ved uforudsigelige ting kan man blive tvunget til det. Og der er også spidsperioder, hvor man er nødt til at kalde noget ekstra ind. Men i overenskomsten står, at man skal tilstræbe at få fuldtidsansatte medarbejdere, og det gør man jo ikke ved i stedet for populært sagt at have havnearbejdere. Det kan vi ikke acceptere. Du kan jo hel-ler ikke bygge et familieliv op på, du måske har penge på mandag. Derfor er der også stor udskift-ning blandt dem. Og vi kan heller ikke bygge Post Danmark op på et korps, der sådan render ind og ud af vores virksomhed. For så er vi ikke en pind bedre end så mange andre af vores konkurrerende virk-somheder.

Hvad var postmestrenes begrun-delse for det store forbrug af tilkaldevikarer?

Dzevad: - Den gennemgående begrundelse var, at DIS havde dik-teret ansættelsesstop. Forventnin-gerne til Turn Around projektet, især flytningen af småpakker over på cykler, havde lagt bindinger på budget 2013. Man frygtede, det ellers kunne ende med en bølge af afskedigelser. Som min post-mester her på Oliefabriksvej, Kim Fanefjord, sagde, havde han pga. ansættelsesstoppet ikke ment at have andre muligheder.

Johannes: - De turde ikke dække ind med faste stillinger. I ste-det ville de dække året ind med tilkaldevikarer. For de var trods alt lettere at komme af med.

Men det ansættelsesstop blev der så lempet på?

Dzevad: - Ja, for de skal jo overholde aftalerne, og så kunne man efterhånden også se, det gik den rigtige vej med vækst i pak-kerne. Og jeg vil godt give stor ros til postmestrene i København og på Vestegnen, Kim Fanefjord og Jess Friis, for den måde, de har håndte-ret det på. Vi har kaldt det uenig-hedssager. Men det gælder kun formelt. Reelt var de bare afsæt til en rigtig god dialog med et rigtig godt resultat.

Johannes: - I runde tal er Vesteg-nen på 5 måneder gået ned fra at bruge 1200 til nu kun at bruge 140 tilkaldevikartimer om måneden. Og København er gået fra 1400 til 140 timer. Det er godt arbejde.

PAK og tilkaldevikarerne

Ned med forbruget af tilkaldevikarer!

19 ny stillinger

PAKs fællestillidsrepræsentanter, Johannes-Evald Rossau (tv) og Dzevad Ramic - har gjort noget ved overforbruget af tilkaldevikarer

Ellers er vi ikke en pind bedre end konkurrenterne

Der var ansættelsesstop

Med mange flere pakker og ansættelsesstop

endte det med tilkaldevikarer


Brugte I andre argumenter end overholdelse af aftalerne?

Dzevad: - Ja, Post Danmark understreger jo selv, at hvis vi skal vinde over konkurrenterne, skal vi vinde på kvaliteten. Der skal vi være suveræne. Men det kan vi ikke være, når man bruger så mange tilkaldevikarer, der jo også har en helt anden tilknytning og holdning til virksomheden, end fastansatte har.

Johannes: - Ledelsen vil forfær-delig gerne også tale produktivitet, og altså have x antal pakker ud i timen. Men det kan en begynder

eller en, der kun er inde en gang imellem, ikke klare.

Også fordi der er stor udskiftning i korpset. Tilkaldevikar er jo typisk noget, man kun er i en periode, mens man er på udkig efter noget bedre.

Dzevad: - Vi mener også, faste folk er bedre for vores image, og bedre sælger Post Danmark på gaden, end tilkaldevikarer. Bl.a. fordi de har større viden om pro-dukterne og bedre kan svare på spørgsmål. Og så skal folk jo helst være rigtigt uniformeret. Men når vi ikke kan love dem, de kan blive

Dzevad: - Vi har fuld opbak-ning fra staben i Århus til, at der skal investeres mere rundt omkring i faste folk frem for i tilkaldevikarer. Derfor har vi også lavet den aftale med dem, at hver eneste center hver eneste dag skal rapportere om hver eneste tilkaldevikartime, de har brugt. De skal altså hver dag aflægge regnskab for timerne og angive, hvorfor de har brugt dem. Så der følges tæt op på det. Men alligevel er forbruget vokset meget igen i julen. Det skal vi se nærmere på.

Er der andre grunde end ansættel-sesstoppet til det store forbrug af tilkaldevikarer?

Dzevad: - Ja, det handler også om at ændre en indgroet kultur. Ledelsen var enig med os i, at når de stod i en presset situation, var de nok for tilbøjelige til bare at ringe efter tilkaldevikaren i ste-det for at tage udfordringen og gå ud og spørge medarbejderne, om de ville tage noget overarbejde. I drøftelserne fandt vi også frem til, at der i vores overenskomst faktisk ligger nogle fornuftige aftaler med værktøjer, der er relevante for både ledelsen og medarbejderne, så vi får en win – win situation.

Man har gjort, som man plejer?

Johannes: - Ja, og vi ankede netop også over, at man nogle steder ikke afsøgte alle muligheder, før man ringede tilkaldevikaren op. Men det jo lettere at sidde ved skri-vebordet og ordne det i telefonen med en tilkaldevikar end at rende rundt og spørge en hel masse. Be-gynder folk så at sige: Åh, nej, ikke nu igen, må man forstå, det er på tide at ansætte en til.

Men man har ændret vaner?Johannes: - Ja, og som postme-

steren på VPD selv har sagt: Alene det, at det kommer i fokus og at flere kigger på det, betyder, at folk pludselig kan se, at det jo også kan gøres på en anden måde.

Dzevad: - Men der har været

PAK og tilkaldevikarerne

I alles interesse

her, finder de et andet arbejde. Og så er det igen udgifter til ny sik-kerhedssko og ny uniform. På VPD kunne postmesteren da også, som der står i et referat fra et forhand-lingsmøde: ”konstatere, at kvalite-ten og produktiviteten er dårligere hos tilkaldevikarerne end hos de fuldtidsbeskæftigede, hvilket gør, det er i alles interesse at bruge så få tilkaldevikarer som muligt”. Og på Københavns Postcenter har center-chef Michael Hermann jo kunnet påvise en 2. mio. kroners bespa-relse om året ved at konvertere fra tilkaldevikarer til faste jobs.

En kulturændringuvaner på begge sider. Vi har hørt mange historier om, at folk er blevet sendt hjem og holde fri, og så har der gået en tilkaldevikar i stedet for. Ham havde man nemlig – for at holde på ham – lovet nogle timer. Men nogle medarbejdere mener også, de kan komme dagen før og bede om fri dagen efter og blive sur, hvis de får nej. Og så er det sket, man har sat en tilkalde-vikar på. Men tilkaldevikarer er ikke til for at afvikle vores frihed. Selvfølgelig kan der opstå et akut behov for at få fri, men medar-bejderne har også et ansvar for at komme med deres ønsker i tide.

Afregning for hver timehver daghvert sted

Arbejdslederne må ud og spørge medarbejderne, før de ringer efter tilkaldevikarer

Tillidsrepræsentanter og ledelse er enige om, at af hensyn til kvalitet og produktivitet

bør fastansatte foretrækkes frem for tilkaldevikarer


Fra den 8. marts skal man i PAK nu også til at arbejde om lørda-gen. Opgaven er dog begrænset til opfyldning af pakkeautomaterne i Coop butikkerne. En opgave, der kun lægger beslag på godt 30 års-værk på landsplan ud af de knap 1000 årsværk, der er i PAK.

Johannes: - Det er afledt af den aftale, man sidste år lavede med Coop om opsætning af postbokse i deres butikskæde. Vi skulle fylde dem op, og logisk nok forlangte Coop, de også blev fyldt op på lør-dage, for at få kunder i butikken.

Det er ikke meningen, der ellers skal bringes pakker ud om lørda-gen, men man har givet mulighed for, at hvis der fx mangler 3 kvarter for, at man kan få en 7.24 til at gå op, kan man køre ud med pakker svarende til 3 kvarter til private.

Delte meningerDzevad: - Der har været delte me-ninger om det. Vi har fået mange opringninger fra bekymrede medlemmer, da de hørte om det. Nu blev det svært at få familielivet til at hænge sammen osv. Rolig

nu, sagde vi. Det handler kun om ca. 30 årsværk. Nogle har ment, det ville være en god løsning bare at ansætte nogle lørdagsvikarer til det. Men selv om opgaven måske vokser, mener jeg, at vi skal have den, og at vi skal have faste folk på den. Vi har kæmpet for at få opga-ver til vores folk. Nu skal vi også tage dem, når de kommer. Tager Post Danmark ikke opgaven, bliver vi bare straffet af konkurrenterne. Pakkeboksen var også et svar til GLS og de pakkeautomater, de har mange steder. Og vi skal ikke give

Hvordan kan I som tillidsrepræsentanter gå ind for pakker uden omdeling? Det tager jo arbejdet fra jer?

Dzevad: - Udviklingen med pakker uden omdeling bekymrer os også. Selvfølgelig vil vi hellere have fx flere med modtagerflex. Men det er udviklingen. Og tager vi ikke de pakker, bliver vi straffet af konkur-renterne. Pakkeboksen var jo også et svar på GLS´s pakkeautomater. Og da vi indgik aftalen med Coop om pakkebokse, valgte Coop os samtidigt som distribu-tør af deres 400.000 pakker. Så det var en win - win situation.

Hvis vi ikke gør det, gør konkurrenterne det?Johannes: - Ja, for markedet er der. Befolkningen

har det jo sådan, at det, de bestilte i går, vil de have i dag. Så når de køber ind om lørdagen, vil de også have, der er pakker i de automater. Det kan vi ikke stoppe. Og vi er jo heller ikke maskinstormere. Pakker uden omdeling har også den store fordel, at de har fået stykprisen på pakker ned, og det smitter fx positivt af på firmapakkerne. Selvfølgelig er der en besparelse i at køre pakker ud til pakkeautomater i stedet for helt ud til fru Jensen, men i behandlings-, kørsels- og afle-

veringstid koster de alligevel et sted mellem 1½ og 2 minutter pr. pakke. Så har du 350 af den slags pakker, har du en mand.

Nu også om lørdagen

PAK

Hvorfor støtte pakker uden omdeling?

arbejdet fra os til timelønnede. Tje-nesten bliver da også rimelig svær. For der er servicemål og tidsfrister på de forskellige opgaver. Så jeg tvivler på, man kan gå ud på gaden og finde en medarbejder til at stå ved et bånd og sortere de pakker. Staben i Århus har også hele tiden været enige med os og indstillet på, der skulle faste folk på opgaven.

Johannes: - De kan godt se de kvalitetsproblemer, der kan opstå, hvis det bliver overladt til lørdags-vikarer. Vi kan fx risikere kodefejl, så de ikke kan få pakkerne ud alligevel. Og det kan vi ikke holde til. Det kan ødelægge hele aftalen med Coop.

Kan nok dækkes af frivilligeDzevad: - Selvfølgelig skal vi først prøve at få folk til det på frivillig basis. Men det tror jeg også lykkes. Her på Oliefabriksvej, hvor vi er 97 i alt, er der fx over 20 medarbej-dere, der hurtigt har meldt sig. Så vi har måttet lukke og sige: nu det er nok! Men skulle det nogle steder ikke lykkes at få frivillige nok, er vi med på, ledelsen så udpeger dem, der er behov for.

Skal nogle så på arbejde hver lørdag?

Dzevad: - Nej, man kommer til at gå i en turnus, hvor man som minimum har minimumsmodellen, dvs. fri hver anden lørdag. Men der bliver mange modeller, hvor nogle måske kun går 5 lørdage om året og andre hver 5. - 6. uge alt afhæn-

gigt af, hvor mange medarbejdere, der er i puljen til at tackle opgaven.

Og der skal ikke lørdagsvikarer på?Johannes: - Som udgangspunkt

ikke en eneste. Men det kan ikke udelukkes, der her og der skal en på for at fylde et hul ud.

Der skal faste folk på lørdagsopgaven

20 medarbejdere har allerede meldt sig frivilligt til lørdagstjeneste på Oliefabriksvej


Turn Around projektet i pakkerne har levet op til sit navn og er ble-vet et vendepunkt?

Dzevad: - Turn Around projektet har givet rigtig gode resultater. Nu er væksten der. Vi er steget med 11 % i pakker, og der er ikke længere røde tal, men sorte. Alle har gjort en kæmpe indsats, så vi har fået det vendt fra udsigt til nedgang og afskedigelser til en arbejdsplads med mere tryghed i jobbet.

Johannes: - Går vi fx ind og ser på nettet op til jul, står Post Dan-mark nu også mange steder øverst som transportør og en del steder også billigst. Før var der et stort prisgab. Og nu er der også mange muligheder. Pakken kan blive le-veret på din privatadresse, eller på firmaadressen, eller ligge til dig på posthuset eller i et postboksanlæg.

Suveræne på privatpakkerHar I vundet krigen med GLS?

Dzevad: - Nej, men vi har vundet en masse slag. Bl.a. har GLS opgi-

I julen blev der igen sat rekord. I 2012 var der i uge 51 knap 2 mio. pakker i hele DIS. I år var det over 2 mio. Som sidste år gik man også i år frivilligt ud en lørdag, den 21. december. Nogle gjorde det også lørdag den 14. december og nogle tilmed søndag den 22. decem-ber. Men julen har også givet en voldsom vækst i overarbejdet og et stort forbrug af tilkaldevikarer.

Dzevad: - Det var også første år, vi ikke har haft julenisser. Det var vi ikke enige med ledelsen om. Og internethandlen er eksploderet. Det er ikke til at se på den, at der er krise. Overarbejdet er så også eksploderet, og folk er rigtig trætte.

Får kolleger tilbage fra brevomdelingenJohannes: - Vi havde ventet at få de kolleger, der blev flyttet med småpakkerne over i brevene, tilbage igen. Men vi måtte ikke ansætte i november og december, fordi man lige ville se, hvordan salget gik. Så også derfor blev julen en hård omgang. Men kollegerne klarede den med bravour.

De efterlyser, der ansættes flere folk?

Johannes: - Efter nytår er de begyndt at flytte vores kolleger på særlige vilkår tilbage fra brevene. Brevposten har åbenbart haft svært ved at afgive dem. Men når det ikke går hurtigere, end det gør, er det også, fordi man vil se, hvor lejet ligger for pakkerne. Det nytter jo heller ikke noget at tage de 60 tilbage, og så om 2 måneder skulle fyre 15 postarbejdere. For så vil det jo være dem, der står for skud. Hvis det fx mod forventning skulle vise sig, at andelen af pakker uden omdeling, som det er ledelsens mål, når helt op på 40 %, så skal vi

jo af med nogle kolleger. Så også derfor er man tilbageholdende. På landsplan mangler vi i slutningen af januar endnu at få en lille snes af de 60 tilbage.

Stadig plaget af tyverierDzevad: - 3F og Post Danmark har gjort det godt. Vi har ikke GLS til-stande. Vi har beholdt vores over-enskomst, vores gode aftaler og er ikke gået ned i løn. Det går også frem i FOCUS målingerne. Men vi

Der var sidste år forsøg med 4 dages arbejdsuge og 9 ¼ times tjenester?

Dzevad: - Ja, men vi synes ikke, 9 ¼ times tjene-ste er vejen frem, hverken til at forbedre økonomi, trivsel eller produktivitet.

I det lange løb kunne folk ikke holde til det, selv om de syntes, det var rart med den ekstra fridag?

Johannes: - Det kommer an på, hvad man laver. Er det kurerkørsel, som der er enkelte ruter af, hvor man kører med restpost og lignende, og hvor det meste af arbejdsdagen foregår bag rattet, kan

man godt gøre det. Men skal man mange gange ind og ud af bilen eller op på 4. – 5. sal, kan man ikke holde til det.

Dzevad: - Selve forsøgsprojektet var lavet rigtig godt. Men skal det laves, skal vi også have større biler, bl.a. pga. de store pakker, vi arvede fra DPD. Overordnet mener vi, det er spild af tid og penge at gøre det. Men vi blev enige med ledelsen om, at hvor det kan lade sig gøre, som fx med kurerkørsel, gør man det – hvis det er på frivillig basis.

PAK

vet privatkunder.Johannes. – Vi er suveræne med

det netværk, vi har på det private marked.

Men både GLS og Bring har jo underleverandører og kan tørre problemerne af på dem?

Turn Around blev et vendepunkt

Dzevad: - Ja, kommer der færre pakker, så sender de bare nogle underleverandører hjem. Det koster dem ikke noget. Vi skal jo give folk løn. Vi har også stadig en masse slag foran os. Men jeg er overbevist om, vi vinder krigen.

Bring har ligesom GLS fundet ny (ud)veje - underleverandører

(Bring ejes af det norske postvæsen, GLS ejes af det engelske postvæsen)

9 ¼ times tjeneste er ikke vejen frem

Folk er rigtig trætte

har haft udfordringer med tyverier på gaderne. Der er tyveknægte efter os. Det er ikke rart mere at gå med bilen på gaden. For du skal hele tiden holde øje med, om der kommer nogen efter dig. Og hvis mine pakker forsvinder, bliver jeg så afskediget? Det giver uro hele vejen rundt. Så hvis du spørger: Er du tilfreds mht. om dine kolleger trives, siger jeg: Nej, der har helt klart været bedre tider.

Medarbejderne kom flot igennem en hård jul


Tillidsrepræsentanterne for arbejds-lederne og specialisterne var den 17. januar på seminar i København.

Det kom hurtigt frem, at den do-minerende problemstilling, i hvert fald i omdelingen, er et stort ar-bejdspres, usikkerhed og en løn, der slet ikke står mål med indsatsen.

Arbejdsledere får ikke overar-bejdsbetaling. De ligger i lønramme 5 uden højeste arbejdstid. Og det bliver der trukket store veksler på.

Mellem 40 og 50 timer i snit om ugen- Overenskomsten for arbejdslede-re og specialister åbner mulighed for at indgå aftale om merarbejde,

fortæller medlem af arbejdsleder-udvalget Finn B. Thomsen. - Afta-len er tænkt brugt i perioder med udsigt til merarbejde. Fx i forbin-delse med omlægninger, diverse projekter og lignende, hvor den ugentlige arbejdstid godt kan ryge op på 60 – 70 timer. Men vi har også områder hvor arbejdsledere har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid mellem 40 og 50 timer. De får kun løn for 37 timer, og har derfor en lavere gennemsnitlig timeløn end de medarbejdere, de er leder for.

Lønnen er således ikke fulgt med udviklingen og de stadigt stigende krav, der stilles til arbejdslederne.

Arbejdslederne

Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn

I situationer med stort arbejds-pres, mange forandringer og stor usikkerhed, er det vigtigt, at vi som tillidsrepræsentanter viser, hvad vi skal bruges til.

Start forhandlinger - Vores opgave som tillidsrepræ-sentanter må i nuværende situa-tion være at indkalde den lokale ledelse til forhandling, så vi kan få løn og ikke mindst arbejdsvilkår på plads, fortsætter Finn B. Thomsen. - Tillidsrepræsentanten skal inden mødet have fakta på plads, dels i form af arbejdstids registrering over en periode, dels i form af status på løn og lønudvikling. På den måde sikrer vi et veldokumenteret og konstruktivt udgangspunkt for mødet.

- Jeg anerkender, at det i nuvæ-rende situation, i vores som i de fleste andre virksomheder, kan være vanskeligt at komme igennem med store lønforhøjelser. Dette skal dog ikke afholde os for at forsøge. Omvendt tænker jeg, at de fleste nok vil være meget tilfredse, når vi som tillidsrepræsentanter lykkes med at få den gennemsnit-lige ugentlige arbejdstid ned på 37

”UddannelsesGuiden” (ug.dk) > Uddan-

nelser > Arbejdsmarkedsuddannelse

(AMU) > Handel, Administration, Kom-

munikation & Ledelse > Ledelse.

”amukurs.dk” har samme sti > Ledelse,

og de samme kurser som ug.dk. Her er

de bare temaopdelt, hvor de på ug.dk

står alfabetisk. Man plotter et kursus

ind, vælger: ”Gem i mine kurser”. Går

tilbage, plotter og gemmer måske

et par stykker til, og trykker til sidst:

”Udskriv katalog og kalender”.

Stifinder til lederkurser:Eksempler på lederkurser for arbejdsledere og specialister

Ledelse af teams/produktionsgrupper - 3 dageMål: Deltageren kan organisere og lede produktionsgrupper/teams på det operationelle niveau, herunder tilpasning af lederstil i forhold til grup-pen/teamets formål og udviklingstrin

Coaching som ledelsesværktøj - 3 dageMål: Deltageren kan på et grundlæggende niveau planlægge og igangsæt-te coachingaktiviteter på det operationelle niveau som én af metoderne i personaleudvikling. Deltageren kender og kan anvende korrekte coa-chingmetoder i forskellige situationer f.eks. i forhold til grupper/enkelt-personer og formel/uformel coaching

Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler - 2 dageMål: Deltageren kan i ledelsesfunktionen gennem sit kendskab til kon-flikter og reaktioner på disse forebygge og løse konflikter. Deltageren kan afdække kerneproblemstillingen i en konflikt. Endvidere kan deltageren gennemføre udfordrende samtaler, der kan rumme konfliktpotentiale.

timer.- Kan der ikke opnås lokal

enighed om ordentlige løn og arbejdsvilkår på et veldokumente-ret grundlag, skal tillidsrepræsen-tanten, jævnfør overenskomsten, udfærdige uenighedsreferat, der skal sendes til central behandling.

Mennesker, ikke robotter- Vi skal gøre os mere synlige og måske mere markante, siger Finn B. Thomsen. - I en tid, hvor overtalsspøgelset ikke blot lurer, men er virkelighed, må tillidsre-præsentanten være den absolutte nøgleperson, der tager initiativ, så vi sikrer ordentlige arbejdsvilkår for alle.

- Det kan være fristende at sige, at nu er nok nok. Men tiden er ikke til konflikter. Tiden er til, at vi ryk-ker sammen i bussen og hjælper hinanden igennem de mange og til tider vanskelige omstillinger, så vi kan bevare flest mulige arbejds-pladser, med ordnede arbejdsvil-kår. Vi skal lave forandringer. Og vi er nødt til hele tiden tilpasse os, men vi må også anerkende, at det er mennesker og ikke robotter, vi arbejder med.

Tiden er inde til at se på lønaftalerne- Vi er nødt til både som 3F´ere og som ledelse at revurdere såvel de arbejdsvilkår som den løn, vi har. Det bliver mere og mere vigtigt med ledelse. Det er som udgangs-punkt mig, der som arbejdsleder skal bære forandringerne igennem. Er det virkeligheden, er min på-stand, at lønnen langt fra matcher opgaven. Mange og lange arbejds-dage kombineret med lav løn er en dårlig cocktail.

- Tidligere havde vi mulighed for at hente lidt ekstra på vores resultatløns aftale. Dette er ikke længere muligt, da denne er koblet op på budgetter og mål, som selv cheferne finder urealistiske.

Ligesom vi løbende skal tilpasse os vores kunders krav og forvent-ninger, er tiden nok også til, at vi får set på vore lønaftaler. Måske er tiden til at konvertere resultatløns-aftalen til fast løn. Måske er tiden til at se på arbejdsledernes lønind-placering, herunder om vi fortsat skal være i løngruppe 5 uden en højeste arbejdstid.

Med lange arbejdsuger og lønramme 5 uden højeste arbejdstid har arbejdslederne ofte i snit en lavere timeløn end medarbejderne, de leder

Finn B. Thomsen - Mange og lange arbejdsdage

kombineret med lav løn er en dårlig cocktail


LH tilbyder en masse lederuddannelse. Det gør 3F ikke!Nogle mener, Ledernes Hovedorganisation (LH) kan tilbyde meget mere uddannelse, der er relevant for arbejdsledere, end 3F kan. Det har de set på deres hjemmeside?

Jo, det kan umiddelbart se sådan ud. Men når man undersøger det nærmere, viser det sig at deres hjem-meside blot linker til nogle kurser på nettet, som er et tilbud til alle, også ikke medlemmer af LH. Det er ofte kurser, de ikke selv udbyder. Flere af kurserne kan du finde på www.ug.dk. , www.amukurs.dk eller andre steder på nettet, siger medlem af arbejdslederudvalget i 3F Post, Finn B. Thomsen.I 3F er vi gode til at forhandle os frem til uddannelses-tilbud, som ikke bare er målrettet Post Danmark, men også gør os i stand til at søge lederjob i andre virksom-heder, og som vel at mærke er betalt, ligesom arbejds-tiden er dækket ind. Men er det uddannelsestilbud, du finder i LH, risikerer du selv at skulle betale både kursusgebyr og tage fri uden løn eller afvikle ferie i den periode, du er på kursus.Et godt eksempel på uddannelse vi har været med til at aftale er ”God ledelse 2”, som rigtig mange har været rigtig glade for. Set i bakspejlet skulle eksamen bare ikke have været obligatorisk. Dette blev en stres-sfaktor for nogle. Men ellers var det en rigtig god og en yderst anvendelig uddannelse.De store forandringer kræver, at vi hele tiden skal være på forkant og søge og efterspørge nye uddannel-ser. Og i 3F kan vi gå til ledelsen og argumentere for hvilke uddannelsestilbud, vi mener, der skal tilbydes. En reaktion fra nogle kan være, det har jeg ikke tid til at deltage i, og hvad får jeg ud af det. Omvendt tillader jeg mig at spørge, har du / vi råd til at lade være, det er en investering i din og min fremtid..

Særlingenes fællestillidsrepræsentant forhandler for dig!Finn B. Thomsen: - Vi har i 3F Post en særskilt overenskomst for arbejdsledere og specialister. Den enkelte tillidsrepræsentant for arbejdslederne er således suveræn og har forhandlingsretten på området.

Du kan ikke få fryns eller bruttolønsordning!Det er jo rigtigt, at 3F Post for et par år siden sagde nej til et tilbud om bruttolønsordning? Finn B. Thomsen: - Ja, og med det argument, at tilbuddet måske ikke var så godt, som det så ud til. Flere tillidsrepræsentanter og

medlemmer af arbejdslederudvalget, var dog af den overbevisning at det enkelte medlem selv skulle have mulighed for at vurdere og vælge, hvad der var et godt tilbud for ham eller hende. Dette er vi nu kommet igennem med.

Med 3F kommer du på den gale side af forhandlingsbordet!Som arbejdsleder er man vel også ledelsens forlængede arm og altså på A-siden. Hvor-dan kan man så være medlem af B-sidens organisation, 3F?

Finn B. Thomsen: - Jamen, vi har da også mange gange haft det op at vende: Hvor fornuftigt er det lige, at vi er medlem af samme organisation? Det er da også en atypisk konstellation. Så vidt jeg ved, er vi det eneste sted, hvor arbejdslederne er organiseret samme sted som medarbejderne. Sagen er bare den, at vi endnu ikke har haft konkrete tilfælde, hvor det har været en ulempe. Derimod har det faktisk flere gange været en fordel. Set i lyset af at overenskomsten, og dermed forhand-lingsretten ligger hos 3 F, er det ikke relevant at disku-tere hvor man bør være medlem.

Ledernes Hovedorganisation er billigere!Der er jo et mindre træk på kontoen med LH?Finn B. Thomsen: - Jo, men for mig at se er det spild af penge at betale til en organisation der ikke har forhandlingsretten, og således

ikke kan hjælpe mig, hvis jeg skulle få behov. Men derfor kunne man godt udfordre kontingentet i 3F.Måske skulle man have en vifte at vælge imellem, med fuldpakken i den ene ende med fx alle bladene og i den anden ende discount udgaven, hvor du fx siger blade og al info fra.Alle skal tilpasse sig således også 3F. Har vi de nød-vendige bygninger og det nødvendige setup placeret de rigtige steder, så vi også i fremtiden kan være en stærk og attraktiv organisation til den rigtige pris?

Arbejdslederne

- I Post Danmark er det os i 3F, der organiserer og har overenskomsten for arbejdsledere og specialister. Men vi har hørt nogle sige, at andre organisationer, fx Ledernes Hovedorganisation, kan tilbyde dem uddannelser, som vi i 3F ikke helt kan leve op til. Men det er en misforståelse, udtaler uddannel-seskonsulent Kaj Andersen, 3F.

- Langt de fleste af kursustilbud-dene er nemlig de samme. De er hentet blandt kurserne i arbejds-markedsuddannelserne. Disse er udviklet til alle på arbejdsmar-kedet, og det er arbejdsmarkeds parter, der for Undervisningsmi-nisteriet står for udviklingen af kurserne. Så det er fælles gods. Kurserne kan man da også hente og se samme sted, hvor alle andre forbund også må hente dem, nemlig i det offentlige efteruddan-nelsessystem og på hjemmesiden: UddannelsesGuiden (ug.dk), som Undervisningsministeriet står

for. På den hjemmeside er opført alle de AMU-kurser, der findes i ledelse. Hvis det ønskes, kan man selvfølgelig gå ned og få vejledning i sin 3F afdeling, men man kan også bare selv gå ind på Uddan-nelsesGuiden på nettet og finde de kurser, der måtte have interesse. Tid og sted for kurserne finder man også der. Men derudover kan man med fordel gå ind på: amukurs.dk, som er lavet af 3F og Industriens Uddannelser. Der kan man nemlig få printet sin egen uddannelses-kalender ud, hvor det et halvt år frem angives, hvor og hvornår de ønskede kurser udbydes. Så amu-kurs.dk er et godt værktøj til at få overblik.

Men skal vi så ikke bare på 3F Posts hjemmeside henvise og linke til de hjemmesider?

- Jo, de link skal vi have. Lige-som der skal være link til en kort beskrivelse af kurserne i ledelse, så vi får tydeliggjort, hvilke mulig-

heder for efteruddannelse, der er. Endnu en mulighed er selvvalgt uddannelse for overenskomstens kompetencefond: IKUF, som ar-bejdsledere og specialister selvføl-gelig har på lige fod med alle andre medlemmer. Men vi vil ikke bare informere bedre om mulighederne, vi har også besluttet i det kommen-de år at sætte fokus på efteruddan-nelse for arbejdsledere og spe-cialister. Vi vil som sagt beskrive AMU-kurserne, men også beskrive de tilbud, der er, om længereva-rende uddannelser, som nogle af vores medlemmer kan have behov for. Og endelig vil vi tage en snak med Post Danmark om sammen-hængen mellem den uddannelse, Post Danmark er forpligtet til at give arbejdsledere og specialister, og det uddannelsesudbud, der i øvrigt findes. Så vi vil sætte ind på området. Det er i fokus for os i år.

Fokus på efteruddannelse

Der verserer for tiden udokumenterede påstande om 3F contra Ledernes Hovedorganisation:

POSTKaj Andersen – Det er en misforståelse, når nogle tror, Ledernes Hovedorganisation tilbyder en masse lederuddannelse, man som medlem af 3F ikke kan få


Faaborg har fået en team-pris - for hvad?

Britt Sundgaard, postmester i Svendborg, Nyborg og Faaborg: – Prisen fik de for at være gode til at samarbejde, implementere foran-dringer, lære nyt, og blive bedre hele tiden. Når der kommer noget nyt, er det også altid med den posi-tive indgangsvinkel: Det prøver vi! De har også en trivselsmåling i FO-CUS på 95. Og så er man nok også hurtigere til at hente ny ting ind.

De kender hinanden godt?Ja. For 2½ år siden blev det til

én, stor gruppe. Og på trods af, de for 3 år siden fik Broby ind under sig, mærker du ikke, der er nogle, der er kommet fra et andet kon-tor. De blev hurtigt integreret. Der er nu 21 ansatte, der typisk kører mellem 16 og 19 ruter, og til marts kommer der 6 mand med fra Haarby.

Mødetiderne? Ca. 50 % møder ind kl. 6.30 i

bølge 1, og resten kl. 8 i bølge 2.

Når der kommer nummersorteringEr rotationen kommet i gang?

Vi har lavet et set-up, hvor det har været en proces, der har løbet, siden vi fik arbejdsdeling i klargø-ringen i uge 3 sidste år. Vi startede op med en fast kerne i bølge 1 og aftalte med tillidsfolkene langsomt at trække flere folk ind på bølge 1, fordi det kræver en vis rutine at lære de 2-3 reoler.

Så man har løbende taget folk ind og lære det?

Vores vurdering var, at starter du op med fuld skrue på rotationen, går der for lang tid, før det funge-

rer. Og nu mangler vi også kun én, der skal lære det. Hertil kommer 3, som efter aftale om personligt hensyn, ikke skal deltage i klargø-ringen. Vi har endnu ikke en fast turnusplan. Men, når der lige om lidt kommer nummersortering, bliver klargøringen jo enklere, og så regner vi med at få fast rotation.

Er der nogen, der har svært ved at komme med på bølgen, fordi

Er der en besparelse ved arbejds-deling i klargøringen?

Britt Sundgaard, postmester i Svendborg, Nyborg og Faaborg: - Ja, fx her i Faaborg kan man ty-deligt se det. De er gået fra produk-tivitet 82 og helt op til 94. Men det i metoden, der især giver noget, er, at man får et bedre overblik over hele indetidsafsnittet. Det bliver nemmere at kigge den enkelte pro-ces igennem og se, om vi nu også gør det på den smarteste måde. Og for mig er det de gode penge, man tjener ved at gøre tingene smartere i stedet for at løbe hurtigere.

Man snakker ubrudte processer. Men det er det vel ikke, når man har klargjort en tur og starter forfra med den næste?

Nej, i forhold til reolen kan du selvfølgelig ikke undgå at bryde processen. Men fx depotpakning var der mange, der før gik til og fra. Nu har vi bedre overblik og sikrer ved at sætte det hele op i såkaldte gantkort, at der ikke er medarbej-dere, der render fra processerne.

Det kommer i årPå landsplan ville man i snit hente 45 minutter pr. rute i indetid. Kan man det?

Jeg tror ikke, det er urealistisk. Det tager bare længere tid at hente det provenu, der ligger i det, end man troede fra starten. Det er no-get med at gå efter 5 minutter hist og 5 minutter pist. Og det kræver meget, at man går rundt ude i budstuen om morgenen for at se på, hvad det egentlig er, de gør i de enkelte delprocesser.

Men målingerne på landsplan har ikke vist besparelser på inde-

tiden? Det kommer nu an på, hvem

du spørger. Selv har jeg siddet de sidste 9 måneder og arbejdet i arbejdsdelingsprojektet. Så jeg har set samtlige tal for det. Og i min verden begynder man først at se provenuet blive hentet nu. Her i Faaborg er vi som sagt tæt på målet. Men vi var også meget tidligt ude med start i uge 3. Og det var først efter en 14 – 15 uger, der begyndte at blive hentet noget. Og vi henter jo stadigvæk. Så det tager

DIS Fyn-Sydjylland – arbejdsdeling / rotation i klargøringen

Faaborg – rotation step by step

de så skal ud af bilen og op på cyklen?

Generelt er det ikke et problem. For på grund af den geografi, vi har, har vi jo mange steder rene landgrupper. Men fx i Nyborg, hvor der også er en del på cykel, har vi ændret set up´et, så dem i bil ikke behøver skifte trans-portmiddel for at komme med på bølgen.

Postmester Britt Sundgaard – de har altid den positive indgangsvinkel: Det prøver vi!

Sparer man indetid?

Arbejdsleder ringer til summemøde – bl.a. tager det kortere tid at samle folk til summemøde

tid. Og det er de færreste steder, der som os kom i gang bare inden, vi nåede midten af 2013. Derfor tror jeg, vi først rigtigt kommer til at se besparelserne i det kom-mende år.

Kan man ikke klargøre til sig selv hver dag, selv om man går i bølger?

Jo, men så vil der jo gå tid med at skifte. Nu derimod går det enormt hurtigt, når den, der klargør, bliver stående ved reolen, og du ikke skal have det skift.


Der har vel været en del sammen-lægninger af distributionscentre?

Driftschef i postområde Fyn-Sydjylland, Leif Madsen: - Vi er indenfor de sidste par år gået fra 48 til 27 omdelingscentre, og har dermed sparet omkring 12.000 kvadratmeter, hvilket er temme-lig meget. Og vi har på den måde vekslet mursten til løn i kraft af mere transporttid, hvad vores til-lidsrepræsentanter jo heller ikke har haft noget imod.

Er I så kommet af med alle de posthuse?

Dem, vi har lejet, har vi selvføl-gelig bare sagt op, og vi er også kommet rimelig godt af med dem, vi har ejet.

Så besparelsen ligger mest på huslejen. Men hvad med bilerne?

Hvor mange er i gang med arbejdsdeling i klargøringen i postområdet?

Driftschef i postområde Fyn- og Sydjylland, Leif Madsen: - Vi ligger nogenlunde på niveau med, hvad der sker på landsplan. Dvs. ca. 60 % af omdelingscentrene er i gang, og på dem er det ca. 40 % af med-arbejderne, der på dagen møder ind til ren omdeling. Når det ikke er 50 %, er det, fordi nogle har an-dre opgaver, og fordi nogle reoler fx i midtbyen, hvor der er store mængder, ikke kan genbruges. De steder, hvor vi ikke er i gang, bl.a øerne og de omdelingscentre, der står foran en sammenlægning. Og når man på de centre venter med det, er det for ikke at gøre for mange ting på én gang.

Nogle øer kommer slet ikke i gang?

Leif Madsen: - Nej, det gør de nok ikke - her skal vi finde særlige løsninger.

Hvordan med rotationen?Leif Madsen: - På et stormøde i

Odense i marts blev rammerne lagt fast. Så vidt muligt alle skulle del-tage i klargøringsarbejdet hen over

Kolding er sprunget ud i det og har indført arbejdsdeling i klargøringen og rotation på én gang, så man har klargøring i to uger og ren omdeling de næste to uger og så frem-deles. Undtaget er kun nogle specialtjene-ster plus dem, der af individuelle hensyn er fritaget for rotation. Ca. 90 % er med i rotationen.

- Vi startede i juni, og det var da en kamp at få det kørt ind på én gang, men nu går det udmærket, siger tillidsrepræsentant Thomas Bang Thomsen. – Vi har set, hvordan mange andre steder i postområ-det er startet med at lave arbejdsdeling i klargøringen, men bagefter er det ikke rigtig blevet til noget endnu med også at få rotationen med. Derfor valgte vi at tage det i ét hug.


Hvorfor rotation?

For at spare biler og især kvadratmeter skal man gå i bølger, og det er bestemt, at det skal foregå ved arbejdsdeling i klargøringen (AIK). Lige nu klargør 50 % til andre 50 %. Målet er. 25/75 %.

Men hvis nu de 50 eller 75 % kun har ren omdeling hver dag året rundt, så de aldrig får overtøjet af, som man sagde, hvad så med tilhørsforholdet til virksomheden, hvad med det sociale samvær, med sammenhængskraften i gruppen, med SBT, med de alsidige kompetencer, og med evnen i gruppen til at omstille sig og påtage sig nye opgaver?

For at alt det ikke skulle gå fløjten, besluttede man med et såkaldt rammepapir fra december 2012, at der skulle være rotation i klar-gøringen. Og det blev også konfirmeret på et stormøde i Odense for ledelses- og fællestillidsrepræsentanter den 14. marts 2013.

Skulder ved skulder

en normperiode. Det var, hvad der blev sagt - samtidigt med, det blev det præciseret, at det ikke nær-mere skulle defineres, hvor meget man skulle deltage i klargøringen, bortset fra, at lørdag og mandag ikke var nok. Men på mødet beslut-tede ledelse og tillidsrepræsentan-ter - skulder ved skulder - at stå sammen om princippet. Og skulder ved skulder har områdechefen og fællestillidsrepræsentanterne også rejst rundt og fortalt, hvordan ram-merne om rotation i klargøringen skulle tolkes og forstås. Det, der nu står for, er en evaluering af, hvor-dan det så går. Hvordan der skal evalueres, skal vi først have aftalt. Men der kommer i hvert fald en ny runde, hvor man skal ud og drøfte lokalt, hvad det er, man gør og ikke gør. Nogle steder kører man det helt strikte, fx i Kolding, hvor man skifter hver 14. dag. Andre steder er det nogle step, man har taget undervejs, ligesom man har gjort her i Faaborg.

Driftschef Leif Madsen – vi har sparet omkring 12.000 kvadratmeter og har vekslet mursten til løn

Meningen er vel, at chaufføren på dagen har ren omdeling, så bilen kører længst muligt hver dag?

Ja, og det prøver vi også på. Og det ideelle er jo en gruppe med

Fra 48 til 27 omdelingscentre

halvt af hver, lige mange bil- og cykelruter, men det kan du bare ikke få så mange steder med den geografi, vi har.

Der er en hel del plads og reoler til overs i Faaborg

Kolding:Rotation fra dag 1

Fra bølge 1 i Faaborg


I har fået en team-pris for godt samarbejde?

Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Vi har også et godt samarbejde og et rimelig godt arbejdsmiljø og er gode til at få tingene ud. Det er en af grundene til, det kører godt. Har vi fx en sygemelding, prøver vi at se, om vi ikke kan klare det. Og så kan der blive rykket nogle moduler. De ligger ellers fast. Og hvis nogen om morgenen vil have fyraftensgaran-ti, aftaler vi også, hvem der følger op på vedkommende og hjælper ham/hende.

Èn gruppe, delt i to holdMen i det daglige ser bølge 1 og 2 ikke meget til hinanden?

Nej, formelt er vi én gruppe, men reelt er vi delt i to hold, der ikke har så meget socialt sammen mere.

Nu kender I jo hinanden godt i forvejen, men ellers kunne dem i bølge 1, vel ikke lære dem i bølge 2, at kende på den her måde, eller omvendt?

Nej, vi har lige de par minut-ter sammen på et summemøde om morgenen, hvor vi får infor-mationer og finder ud af, hvad vi

gør, hvis der er en sygemelding, eller der er en, der skal have noget hjælp. Derfor prøver vi også at holde nogle arrangementer uden-for arbejdstiden. Og når Haarby den 1. marts kommer ned til os med 6 mand, bliver vi nødt til at lave et fællesarrangement for lige at lære dem at kende. Derudover har vi teammøde en gang om må-neden, hvor vi diskuterer, hvordan det kører i hverdagen, og hvordan det ser ud med overarbejdet og med økonomien i det hele taget, og hører, hvis der er ny tiltag eller ting, der skal ændres.

Håber på rotationMed rotation kunne bølge 1 og 2 vel blande sig mere?

Jo, men hidtil har man i bølge 1

Alle er ikke opsatte på rotation?Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Fa-

aborg: - Nej, men det er jo altid svært at få folk ud af deres vante rytmer.

Og ud af landpostbilen?Også det. Nogle er ikke så glade for at skifte

over til bølge 1, for så skal de måske ud at køre på cykel. Omvendt er dem i bølge 1 ikke så glade for at skulle over og have sen fyraften i bølge 2, men rammepapiret er bl.a. lavet, for at man ikke skal få arbejdsskader pga. lang udetid hver evig eneste dag, og for at man bedre forstår hinandens arbejde i begge bølger.

Kan I blive enige om rotation?Det gør det i hvert fald ikke nemmere, at

rammepapiret kan forstås på mange måder. Hvad er rotation og hvad er fast rotation? Den er lidt svær. Og det er også det, jeg hører andre steder fra.

Giver det mere stress om morgenen at sortere op til andre?

Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Det giver da mere stress på, at man har den deadline. Der skal heller ikke meget til, før læsset vælter. Hvis fx postbilen er forsinket, og det sker jo af og til, så går det ud over en del mandskab, der står og venter.

Giver det problemer med kvaliteten, når man får posten sorteret af en anden?

Du har fx ikke det samme overblik over, hvem der flytter. Og man kan mærke, at når der har været stress i sorteringen, er der flere fejl. Det hænger jo sammen.

I ville hellere stå ved jeres egen reol igen?På et eller andet plan vil vi jo gerne tilbage til det

gamle. Men jeg kan da godt se, der skal spares, og at vi skal være så effektive som muligt, for at firmaet kan løbe rundt. Så det kommer vi ikke. Og så må vi jo bare have det bedste ud af det.

Hvad med spisesteder?Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg:

- Det har vi ikke noget af. Vi sidder i vores bil, sid-der i skoven, eller hvad vi nu gør.

Når udetiden bliver længere, kunne man ellers mødes der?

Ja, det var jo lige præcis tanken med det. Men det skal vi også blive enige om, hvordan vi gør, for der vil jo være nogen, der må køre efter det spisested. To af dem, der møder kl. 8, holder også konsekvent deres pause her om morgenen, inden de kører ud. Så lige så snart, de har pakket bilen, går de i kantinen og holder deres 20 minutters pause. Og så kører de ellers med fuld skrue på hele dagen. Det er jeg lidt imod. Man kan gøre det en gang imellem, hvis fx nogen har kage med, men ellers synes jeg, man skal passe på, man ikke bliver for stresset.


Vi har lige de par minutter om morgenen

Tillidsrepræsentant Mona Hansen - vi prøver at afholde nogle fælles arrangementer udenfor arbejdstiden

kun taget en enkelt ind ad gangen fra os i bølge 2.

Man indøver folk efterhånden, så man kan rotere længere hen ad vejen?

Ja, man kan sige, man har ind-øvet folk, men jeg håber da, det bliver til rigtig rotation. Man skal passe på ikke at gøre for mange ting på én gang. Og det er vig-tigt, man får det kørt ind stille og roligt. Men nu har vi snart haft den indkørselsperiode. Og når der nu kommer nummersortering, burde alle jo kunne stå i bølge 1, så vi kan få fast rotation. Indtil nu er kun dem, der har fremsat ønske om det, blevet sat på rotation. Så det er kun mig og to andre, man nu prø-ver at få ind i bølge 1. Der er ingen fast plan for det endnu.

Formelt er vi én gruppe, men reelt er vi delt i to hold, der ikke har så meget socialt sammen mere

”

Hvad er rotation?

Posten står klar til bølge 2

Morgenstress og kvalitet

Spiser i bilen eller i skoven


Fællestillidsrepræsentant for postarbejderne Torben Struck: - Vi kunne godt ønske, at vi var længere med rotationen, eller i det mindste havde en struktureret plan for, hvornår og hvordan den skal ind-føres. Vi har forståelse for, at man i postområdet – med Kolding som en undtagelse – har sagt, at man først vil have selve platformen, arbejdsdelingen i klargøringen (AIK), på plads, og at man så stille og roligt kan begynde at tage folk ind. Vi er også med på, det fx i de første 4 uger primært er de samme folk, der laver indetidsopgaverne, og at man derefter løbende tager nye folk ind i morgenafsnittet. Man skal så bare også have en plan for, hvordan man får folk med, så det hele ender med rotation, i stedet for at lade det svæve i det uvisse. For så risikerer man, det går i stå, og at folk ikke vil lave om på det, de nu har vænnet sig til i så lang tid.

Omkring sammenlægning af di-stributionscentre er der vel ingen uoverensstemmelser?

Finn: - Nej, vi vil gerne konver-tere mursten til løn, så de sparer, og vi fastholder flere i arbejde. Der har vi fælles interesse.

Er I blevet involveret, som I skulle, når det gik i gang?

Finn: - Lad os sige, det er blevet meget bedre. Men det var jo også noget nyt for begge parter. Vi havde aldrig prøvet det før. Det skulle lige indarbejdes. Men nu får vi alle informationerne og involve-res, som vi skal.

Finn: - Jo flere distributionscentre, der sammenlægges, jo større bliver afstandene selvfølgelig. Og det skal vi ikke være så kede af, for så gør den længere transport-tid, at vores kolleger ikke skal gå så lang tid ude på gaden. På den anden side kan man frygte for, at de store afstande bliver brugt til at bringe scenariet garagepost på banen. Det skal vi ikke lukke øjnene for.

Har kolleger på et sted, der bliver ned-lagt, ønsket at få posten kørt ud?

Torben: - Ja, de fleste af de steder har der været nogle, der gerne vil. Og det er til at forstå, når de fx får ½ times transport oven i hver vej til og fra arbejde. Men indtil videre har vi fået lukket det ned og har kunnet forklare kollegerne, hvad der kan blive konsekvensen af at åbne op for gara-gemodellen: at det hele bliver splittet op i klargørings- og satellitkontorer og i A- og B-medarbejdere.

Det kan de godt se?Torben: - De forstår bekymringen og ser

risikoen. Men ikke alle tror på, at det kan blive et fremtidsscenarie.

Er mødetiderne en anstødssten for rotation?Torben: - Der er jo traditionen med, at man

arbejdede i posten for at komme tidligt hjem. Finn: - Især tricker det nogle først at have fyr-

aften en lørdag kl. 16, når de bagefter skal til fest eller sammenkomst.

Torben: - Andre er tilfredse med at møde sent og har indrettet dagligdagen efter det. Så kan de aflevere børn eller lignende.

Så nogle vil godt have ren omdeling hver dag?Torben: - Ja, som verden ser ud lige nu.Finn. – De fleste vil nu helst møde tidligt, men

det kan de jo ikke alle sammen.Vil ingen så have rotation og skiftende møde-

tider?Finn: - Jo nogle vil. Andre vil ikke.

For at få en bil mest muligt ud at køre, må den ikke vente på, posten bliver klargjort?

Finn: - Nej, og derfor vil man gerne have, at byture-ne hver dag klargør posten til bilturene. Det kan man bare ikke, hvor det mest er landture.

Torben: - Nej, men der, hvor man havde lige meget by og land, var det oprindelig hensigten konsekvent at lade byteamet sortere op til landteamet, ligesom man allerede var begyndt på det i Slagelse. Men efter, vi i december 2012 fik rammepapiret fra København om, at alle skal deltage i alt, kunne man ikke nøjes med bare at lade et byteam klare hele ankomstdelen. Og det var nok den største streg i regningen for de lokale ledere. Heldigvis havde de ikke nået at sætte det i gang, selv om de var kommet langt i deres planer, og flere steder skulle have været i gang lige efter nytår.


Fællestillidsrepræsentant Torben Struck - man skal have en plan for

rotation i stedet for at lade det svæve i det uvisse

Savner plan for rotation

Men der var en rundtur i foråret med områdedirektøren, hvor I udlagde teksten i rammepapiret om rotation. Var det skulder ved skulder?

Fællestillidsrepræsentant for

Torben: - Nu bliver vi også involveret, inden beslutningerne bliver taget, og endda i sager, hvor det ikke bliver til noget. Så der er virkelig sket noget. Men man kom-mer jo også ind på hinanden hen ad vejen og får afpudset samar-bejdet. Ved sammenlægninger er det dog mest i den indledende fase og på det overordnede plan, vi er med. Det er overladt til de lokale parter at komme med input til arbejdskraftbehov, køretøjer, toilet og spisesteder m.m.

Involveret i god tid

dem på særlige vilkår Finn Sche-bye: - Ja, der var ingen slinger i valsen. Det foregik i fuld enighed. Nu skal vi så have en evaluerings-runde for at høre, hvor langt man er kommet i processen.

Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye: - Vi

har stået skulder ved skulder med ledelsen om

rammepapiret

Har lukket ned for garagemodellen

Pakket post afhentes

Nogle vil. Andre vil ikke En streg i regningen


Arbejdsdeling i klargøringen skulle give kortere indetid?

Torben: - Det siger tallene, men om det er pga. arbejdsdeling i klargøringen, er svært at sige. Vi har nemlig også centre i vores område, der ligger meget tæt på besparelsen i Faaborg, selv om der ikke er arbejdsdeling i klargøringen på de centre. Så måske er det bare, fordi der ikke er så meget at sortere op mere.

Målsætningen er ellers at spare 45 mi-nutters indetid i snit pr. distrikt pr. dag?

Finn: - Ja, og det tror jeg er urealistisk. Det er i hvert fald sat meget højt det mål.

Torben: - Mit bud er, at de regner alt med ind i det tal - også det, de ville have sparet på anden led – og glemmer, det også giver mere udetid.

Kan man ikke både gå i bølger og sortere sin egen post op hver dag?

Torben: - Jo, og det har vi også prøvet at argu-mentere for overfor ledelsen, men forgæves. Vi har meget diskuteret den leantankegang, de har om ubrudte processer. For det er jo ikke en ubrudt pro-ces, når man har sorteret den ene tur færdig og skal begynde på den næste ved reolen. Og derfor kan før-ste hold lige så godt bare pakke deres egne tasker og så lade næste hold komme til reolen og klare deres egen post. Ledelsen har selvfølgelig retten til at lede og fordele, men vi prøver stadigvæk at presse på for at få dem til at afprøve det. For vi tror, det giver både bedre kvalitet og større tilfredshed selv at have haft posten i hænderne om morgenen.

Hvordan med spisesteder?Torben: - Det er forskelligt. Nogle steder har man

ikke noget, ligesom her i Faaborg. Andre steder har man fået diskuteret sig på plads og har fundet noget.

Finn: - Det er ikke alle, der er så begejstrede for at skulle ud og finde det. Men det er så heller ikke alle steder, medarbejderne vil bruge det. Det er vel også vanens magt. Man har været vant til at spise, inden man gik ud. Så det er sådan en kombination: Kom og sig, I vil bruge det, så skal vi nok hitte det. Fx har Middelfart, der er et af de sidste kontorer, vi har nedlagt, fået et spisested, hvor ledelsen har lejet sig ind.

Ellers sidder man og spiser i bilen?Torben: - Mange af vores kolleger har nok også

den holdning: Hvorfor skal jeg spilde tid på at køre efter det spisested, når jeg bare kan holde ind her? For langt de fleste må jo køre efter et spisested.

Fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår Finn Schebye: - Når folk har noget, de vil have sendt, skal de ind på kundelinjen ovre i København. Og de får ikke noget ud der, hvis det fx er reklamer i et antal under 2000. Men der ligger et kæmpe marked dér, tror jeg. Hvis man fx vil have 500 eller 1000 reklamer ud i et bestemt område, burde man bare kunne hen-vises til den lokale postmester, der så kunne ordne det. Eller man burde kunne gå direkte til ham. Det jeg hører, vores kunder ønsker, er netop, at det bliver nærværende ved den lokale postmester. Men postme-strene skal så også i langt højere grad end i dag have frihed til at gøre noget ud over det, de plejer at gøre. Den frihed mangler de. Men det er så heller ikke alle, der brænder for det. Nogle ser det måske som besværligt. Selv om det måske er det, der kan blive vores virksomheds redning på langt sigt. Selvfølgelig skal vi tage hensyn til og være der for de store, men vi skal også kunne tilbyde de små de lokale løsnin-ger. For jeg tror, der er mange bække små. Dem, der vil have noget ud lokalt, skal jo heller ikke sættes til at ringe til København. Hvis det ikke lykkes, vil de

også gerne kunne gå hen til postmesteren og spørge: Hvad var det, der gik galt? I stedet for bare at have en stemme fra København i røret. De vil gerne kunne sætte et ansigt på.


Urealistisk besparelsesmål

Alle kunne sortere op til sig selv hver dag

Spisesteder. Vanens magt og køretid

Mange bække små

Der skal også være plads til mindre lokale kunder


I starten af 2011 skiftede 3F distributør, så medlemsbladet fremover skulle omdeles af Bladkompagniet og ikke af Post Danmark. Man ville spare et par millioner.

Den beslutning var mange uenige i - især dem i 3F Post.

For 3F profilerede sig jo ellers ved at bekæmpe social dumping. Men her skrev man kontrakt med et firma, der just ikke var kendt for at have ordnede forhold, men derimod for at operere med en uigennemsig-tig kæde af underleverandører, herunder såkaldt ”selvstændige vognmænd”.

3F fik skriftlige garantier fra Bladkompagniet og nedsatte til lejligheden en følgegruppe, der skulle rydde op i branchen.

Avisbudenes hårdtarbejdende tillidsrepræsentanter, der var ved at drukne i sager, hilste

følgegruppen velkommen som en enestående chance for at få ordnede forhold.

Og nogle brugte følgegruppen som argument for, at Bladkom-pagniet var valgt som distribu-tør, for så blev der jo gjort en ekstra indsats for at bringe or-den i forholdene. Men den ind-sats skulle vel gøres, uanset om man var kunde i foretagendet eller ej. Ellers kunne man med samme begrundelse have sparet penge ved at indgå kontrakter med andre tvivlsomme firmaer, når der fx skulle bygges nyt for 3F eller repareres og gøres rent i fagforeningens bygninger.

Trods en stor og dygtig indsats fra følgegruppen og flere 3F af-delinger har det især i provinsen været op ad bakke med at skabe ordnede forhold, så fra og med februar omdeles Fagbladet igen af Post Danmark.

PostNord har i løbet af de sidste 5 år tabt ca. ¼ af brevene. Samtidigt øges e-handlen nu med 2-cifrede vækstrater. Men både på e-handlen og logistik generelt er der skarp konkurrence, og altså ikke de store avancer.

Effektiviseringer og fokus på e-handel Derfor vil PostNord, hedder det i en pressemeddelelse den 3. februar, ”øge hastigheden i vores effektiviseringer”, sænke omkost-ningerne og ”øge andelen af varia-ble omkostninger”, dvs. sænke de faste omkostninger, nemlig dem på bygninger, biler og materiel. Man vil sætte ”øget fokus på e-handlen”, have ”en bredere palette af ydelser” i logistikken, og på ”servicelogistik” vil man for at udnytte kapacitet og kompetencer udvikle ”forskellige

former for hjemmeleverancer”, altså noget med ny produkter og at køre med andet i bilerne end breve og pakker.

Skal i højere grad arbejde og fremtræde som ét firmaMen for at få større synergieffekt og ”en større ensartethed i kunde-mødet” skal firmaet også integre-res mere på tværs af grænserne. PostNord skal mere til at fungere og fremtræde som ét firma. Bl.a. skal man have en ”mere ensartet profil”, og ”koncernens varemærke, PostNord, skal gives større syn-lighed”. Produktionsprocessen, den måde, vi arbejder på, skal til at være mere ens. Og det, der kommer ud i den anden ende, produkterne, og alt det, vi tilbyder kunderne, skal også til at være mere ens. Men det skal herhjemme

stadig hedde ”Post Danmark”, og de gule biler og røde jakker for-svinder heller ikke.

Mere integration, men stær-kere nationale enhederFor at få den integration skal der også ændres på strukturen. Der vil stadig være nationale enheder, nemlig et ”PostNord Sverige”, og et ”PostNord Danmark”. Princip-pet er stadig landeorganisation, og det vil endda blive styrket med én national chef i hvert land. I Sverige har de nemlig haft flere sideord-nede chefer for de forskellige produktionsområder. ”Vores” chef i Danmark vil stadig bestemme over centre og postområder og får nu også logistikken under sig. Henning Christensen får jobbet som national chef i Danmark, og har stadig budget- og chefansva-ret. Men der skal også ”skabes et nordisk forretningsområde for Mail & Communication”, der bliver ansvarlig for udvikling af produktionssystemer i hele Post-Nord. Chefen for M&C får dog ikke ”eksekverende mandat”. På samme måde skal der være et nordisk forretningsområde for logistik. I konsekvens heraf ser koncernledel-sen fra 1. februar 2014 sådan ud:

PostNords Group Executive Team fra 1. februar 2014• Håkan Ericsson, Administreren-

de direktør og koncernchef• K. B. Pedersen, Viceadministre-

rende direktør• Andreas Falkenmark, Chef for

forretningsområde PostNord Mail & Communication

• Mats Johansson, Konstitueret chef for forretningsområde Post-Nord Logistics

• Per Samuelson, Chef for Strålfors• Anders Holm, Chef for PostNord

Sverige• Henning Christensen, Chef for

PostNord Danmark• Robin Olsen, Chef for PostNord

Norge og PostNord Finland• Annemarie Gardshol, Chef E-

commerce & Corporate Clients samt Koncernfunktion Strategi

• Henrik Rättzén, CFO• Per Mossberg, Kommunikations-

direktør• Joss Delissen, CIO• Finn Hansen, HR-direktør• Johanna Allert, Chef for Teknik

og Infrastruktur

KonsekvenserneDen danske strategi: Produktion 2015 er stort set blevet PostNords strategi med bl.a. arbejdsdeling i klargøringen. Derfor vil kon-sekvenserne i Danmark i første omgang være små, og vil for-mentlig slet ikke kunne mærkes i distribution. Dog må der forventes et større samspil mellem Post Danmark Transport og PostNord Logistik. Og fremtidig udvikling vil også i endnu højere grad være fæl-les PostNord-løsninger. I Sverige derimod vil konsekvenserne være store. Hele øvelsen går først og fremmest ud på at trimme orga-nisation og produktion – særligt i Sverige, hvor frygten nemlig er, at der kan opstå en ketchup-effekt, så antallet af breve pludselig rasler ned. Og der vil man gerne være på forkant. Fx kører man i Sverige ud i 5 rør, rene pakker, breve, mor-genaviser osv. Det skal nu være 1 rør. Så egentlig handler det mere om integration af produktionspro-cesserne i Sverige end om integra-tion på tværs af landegrænserne.

De forskelle, der er i markedet, men især i lovgivning, koncession og overenskomster sætter jo også naturlige grænser for integrationen på tværs af landegrænserne.

ny struktur

Det hele bliver ikke PostNord-lyseblåt

EndeligFagbladet igen ud med Post Danmark!

Avisbudene skal ikke have Fagbladet med ud mere

OBS! Husk at der har været sommerlodtrækning på feriehusene, så nu kan du se ledige

uger på hjemmesiden www.3fpost.dk. Klik på billedet af feriehuset eller teksten øverst,

så kommer du ind til feriehussiden. Her kan du se ledige uger ved at klikke på teksten

’ledige uger’. Husk der er flere sider – så rul nedad. Du kan også ringe på 8892 3360.

Mas

kine

l M

agas

inpo

st

ID N

r. 4

24

27

DyngbylundFerieforeningens huse i Dyng-bylund ved Odder har fået helt nye badeværelser. Der er kommet nye fliser på gulvet samt gulvvarme, og der er blevet lavet en dejlig bruse-niece med nye fliser. Der er kommet nyt hvidpigmen-teret loft med spot samt nyt toilet samt håndvask og spejl. Derudover er det malet på resten af væggene i badeværelset. Stuen, trappen, køkkenet samt gangen er blevet malet, så husene nu står lyse og venlige.

TuttenFerieforeningens hus Tutten i Nykøbing Sjælland har fået den helt store tur. Køjesengsrummet er blevet udbygget, så der nu er blevet et dejligt dobbeltværelse. Hele værelset har fået lyspigmen-terede vægge og loft samt et delligt nyt trægulv. Der er kommet helt nye køkken-elementer, komfur, emhætte og nyt køleskab. Der er sat hvidpig-menteret loft op med spot i. Der er nye bordplader, vask samt helt nyt trægulv. Udestuen er blevet en lille smule mindre da der er taget et stykke til det nye soveværelse. Alle væggene samt loftet er blevet udskiftet til hvidpigmenteret og derudover er der lagt nyt gulv. I entreen er der blevet lagt nyt gulv.Der er blevet lagt helt nyt tag samt et solcelleanlæg på taget.

Både Dyngbylund og Tutten ligger lige op ad havet.

Nyt fra feriekontoret

bladet - 3f-post · nr. 1 - februar 2014. post projekt1 13/01/05 12:03 side 1 bladet ... fagbladet...

Documents