bips.dk web viewmicrosoft word 2010. tekst dokumenter i redigerbar form. ... tekla structures 21.1....

IKT PROCESMANUALEKSEMPEL PÅ UDFYLDT PARADIGME -

HØRINGSUDGAVE

[PROJEKTNAVN]

BYGHERRE:

ARKITEKT:

LANDSKABSARKITEKT:

INGENIØR:

ENTREPRENØR:

IKT Procesmanual – Paradigme – HøringsudgaveProjektnavn:

0 Generelt.........................................................................................................................40.1.1 Byggesagen.............................................................................................................................................40.1.2 Ansvarlige for IKT på projektet.................................................................................................................40.1.3 Supplerende dokumenter.........................................................................................................................40.1.4 IKT-krav i udbud.......................................................................................................................................4

1 Klassifikation................................................................................................................61.1 Formål med brug af klassifikation og identifikation..............................................................................6

1.2 Omfang af klassifikation og identifikation............................................................................................6

1.3 Klassifikationssystem.......................................................................................................................... 6

1.4 Identifikationssystem........................................................................................................................... 6

2 Digital kommunikation.................................................................................................72.0 Orientering.......................................................................................................................................... 7

2.0.1 Generelt om digital kommunikation..........................................................................................................72.0.2 Ansvarlige for kommunikation..................................................................................................................72.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer.................................................................................................7

2.1 Skriftlig kommunikation....................................................................................................................... 82.1.1 Skriftlig kommunikation............................................................................................................................82.1.2 Advisering................................................................................................................................................82.1.3 Dokumentation af kommunikation............................................................................................................8

2.2 Filudveksling....................................................................................................................................... 82.2.1 Dokumenter og filer..................................................................................................................................9

2.3 Fil- og mappestruktur........................................................................................................................102.3.1 Filnavngivning........................................................................................................................................102.3.2 Mappestruktur........................................................................................................................................102.3.3 Revisionsstyring.....................................................................................................................................10

2.4 Metadata........................................................................................................................................... 112.4.1 Metadata................................................................................................................................................11

3 Etablering af kommunikationsplatform....................................................................123.1 Tilvejebringelse af kommunikationsplatform.....................................................................................12

3.2 Administration af kommunikationsplatform........................................................................................12

4 Digital Projektering.....................................................................................................134.0 CAD/BIM - orientering....................................................................................................................... 13

4.0.1 Generelt om CAD/BIM...........................................................................................................................134.0.2 Ansvarlige for CAD/BIM.........................................................................................................................134.0.3 Anvendte CAD/BIM værktøjer og systemer...........................................................................................134.0.4 Model-og tegningslister..........................................................................................................................14

4.1 Bygningsmodeller............................................................................................................................. 154.1.1 Modeller og objekter...............................................................................................................................154.1.2 Egenskaber............................................................................................................................................154.1.3 Faser, modelindhold og anvendelse......................................................................................................164.1.4 Udveksling af modeller...........................................................................................................................164.1.5 Samling i fællesmodel............................................................................................................................17

Side 2 af 32


4.1.6 Kvalitetssikring.......................................................................................................................................174.1.7 Software specifikke forhold....................................................................................................................18

4.2 Tegningsproduktion........................................................................................................................... 194.2.1 Modelskilt...............................................................................................................................................194.2.2 Tegningsskilt..........................................................................................................................................194.2.3 Tekst og målsætning..............................................................................................................................20

4.3 Grundlag for produktion....................................................................................................................214.3.1 Koordinat-, højde- og modulsystemer....................................................................................................214.3.2 Indsættelsespunkt..................................................................................................................................214.3.3 Enhedssystem........................................................................................................................................224.3.4 Sektionering...........................................................................................................................................22

5 Digitalt Udbud.............................................................................................................235.0 Orientering........................................................................................................................................ 23

5.0.1 Generelt om digitalt udbud.....................................................................................................................235.0.2 Ansvarlige for digitalt udbud...................................................................................................................235.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer...............................................................................................23

5.1 Tilvejebringelse af udbudsportal.......................................................................................................24

5.2 Administration af udbudsportal..........................................................................................................24

5.3 Udbudsmateriale............................................................................................................................... 245.3.1 Tilbudslister............................................................................................................................................245.3.2 Beskrivelser............................................................................................................................................24

5.4 Filformater......................................................................................................................................... 24

6 Mængdefortegnelse....................................................................................................266.1 Mængder i udbuddet.........................................................................................................................26

6.2 Digitale bygningsmodeller................................................................................................................. 26

6.3 Tilbuds- og afregningsgrundlag.........................................................................................................26

7 Digital aflevering.........................................................................................................277.0 Orientering........................................................................................................................................ 27

7.0.1 Generelt om digital aflevering................................................................................................................277.0.2 Ansvarlige for digital aflevering..............................................................................................................277.0.3 Anvendte digitale værktøjer og systemer...............................................................................................277.0.4 Tidsplan for digital aflevering.................................................................................................................28

7.1 Digitalt projektmateriale..................................................................................................................... 28

7.2 Dokumentation af byggeriet (Som udført).........................................................................................28

7.3 Aflevering til drift – dokumentation....................................................................................................29

7.4 Aflevering til drift – data.....................................................................................................................30

7.5 Digitale mangellister..........................................................................................................................32

Side 3 af 32


0 Generelt

0.1.1 ByggesagenGenerel information om byggesagen.

Navn: Rækkehuse i Helsingør

Placering: Færgevej 20-60, 3000 Helsingør

Type: Nybyggeri

Projekt nr.:

Bygherre: AB2568 Arkitekt: 20181205 Ingeniør: NYHELRÆK002

0.1.2 Ansvarlige for IKT på projektetFastlæggelse af hvilken part, eller hvilke parter, der har det overordnede ansvar for overholdelse af indholdet i IKT-procesmanualen.

Projektets IKT-leder har det overordnede ansvar for at de IKT tekniske tiltag og krav på projektet koordineres parterne imellem, og at nærværende procesmanual opdateres løbende, så den til enhver tid afspejler det for projektet gældende.

Herudover har hver faggruppe ansvaret for at de krav som omfatter den aktuelle faggruppe overholdes.

0.1.3 Supplerende dokumenterOplistning af dokumenter som er nødvendige for at kunne få overblikket over projektet. Ud over dokumentnavn angives også baggrund for dokumenterne, samt evt. kort beskrivelse af indhold og forhold til procesmanualen.

Ud over nærværende dokument, findes der følgende dokumenter, som kan have indflydelse på projektets IKT:

IKT-specifikationerFastlæggelse af de aftalte krav og leverancer ift. bygherren.Krav oplistet heri vil altid være gældende før evt. krav og metoder beskrevet i nærværende dokument.

Adresseliste og organisationsdiagramOverblik over personer på projektet, samt tilknyttede roller

Hoved- og projekttidsplanRedegørelse for faser og milepæle i projektet

0.1.4 IKT-krav i udbudRedegørelse for hvilke dele af projektets IKT-forhold som også skal omfatte de udførende, og som skal indgå som en del af udbudsmaterialet.

Side 4 af 32


Der skal stilles krav om følgende områder til udførende i udbudsmaterialet:

Område Beskrivelse Ansvarlig

Entreprenør- og leverandørprojektering

Udarbejdelse af detailprojektering skal foregå i selvstændige 3D-modeller, som lever op til krav til 3D-modeller beskrevet i IKT-aftalen og nærværende dokument.Der udarbejdes til udbuddet et separat dokument ang. 3D-modeller som lægges som bilag til udbuddet.Modellerne skal opdateres ift. det endelig udførte, afleveres til rådgiver, og indgå I den endelige aflevering til bygherre.

Kravene skrives ind i de aktuelle arbejdsbeskrivelser.

Aktuelle fag.

Indsamling af dokumentation til drift

Indsamling af dokumentation for anvendte produkter og systemer jf. bygherrens afleveringsspecifikation.

I udbudsmaterialet skal indgå en specificering af hvilke dele af dokumentationen den udførende skal indsamle, og overdrage til rådgiver.

Specifikationen skal omfatte både hvad der skal indsamles (omfang) samt hvordan det skal afleveres (metode).

Omfanget for de enkelte arbejder skrives ind i de aktuelle arbejdsbeskrivelser.

Hvert fag står for sine områder.

IKT-lederen har det overordnede ansvar for koordineringen.

Side 5 af 32


1 Klassifikation

1.1 Formål med brug af klassifikation og identifikationSåfremt der anvendes et klassifikationssystem, og/eller et identifikationssystem angives hvilke formål systemerne skal kunne anvendes til.

Formålet med kodningen er at skabe en entydig identifikation af typer af rum og bygningsdele på tværs af projektmaterialet. Kodningen startes i forprojektet og kører til og med afleveringen.

1.2 Omfang af klassifikation og identifikationRedegørelse for om der anvendes klassifikation og/eller identifikation på projektet, samt hvilke dele af projektet og hvilke dele af projektmaterialet der er omfattet af klassifikations- og identifikationskravene.

Alle rum, arealer og bygningsdele i projektet – og som fremgår af enten modeller, beskrivelser, tilbudslister og /eller tegninger – Klassificeres og identificeres ved brug af en identifikationskode indeholdende en klassifikationsdel. Koden skal være unik på projektniveau.

Hvert fag skal udarbejde en oversigt, som redegør for hvilke klassifikationskoder, der anvendes på hvilke bygningsdele, samt hvilke identifikationsnumre, der er taget i brug.

1.3 KlassifikationssystemRedegørelse for hvilket klassifikationssystem – eller klassifikationssystemer – der anvendes på projektet. Et klassifikationssystem opdeler projektets dele i overordnede standardiserede klasser baseret på fælles karakteristika. F.eks. ’Væg’, ’Vindue’, ’Armatur’ etc.

Der anvendes CCS klassifikation

Så vidt muligt anvendes koderne fra listen ’Tekniske systemer’, suppleret med ’komponenter’ hvor dette er nødvendigt.

Se eksempler under punktet ’Identifikationssystem’ nedenfor

1.4 IdentifikationssystemRedegørelse for hvilket identifikationssystem – eller identifikationssystemer – der anvendes på projektet. Et identifikationssystem skaber en unik identifikation af projektets dele på projektniveau. Identifikationen skabes oftest på type eller forekomst niveau. F.eks. ’bygningsdel af typen 1’ eller ’bygningsdel nr. 1’.

Der anvendes CCS identifikation

Som udgangspunkt anvendes ’Type-ID’ som metode til identifikation.

Eksempel på kodning af bygningsdele med CCS klassifikations- og identifikationssystem på typeniveau.

Væg type 1 = [L]%AD001 (Bygningsdel, vægopbygning af typen 001) Vindue type 2 = [L]%QQA001 (Bygningsdel, vindue af typen 001)

Side 6 af 32


2 Digital kommunikation

2.1 Orientering

2.1.1 Generelt om digital kommunikationOpsummering af de forskellige områder som omfattes af den digitale kommunikation på projektet.

Al skriftlig kommunikation på projektet skal foregå digitalt.

Den valgte kommunikationsplatform er: [Navn] (jf. kapitel 3)

Al udveksling og arkivering af dokumenter sker via kommunikationsplatformen.

Som udgangspunkt anvendes e-mails til den skriftlige kommunikation.

Aftaler, der drøftes over e-mail og tlf., og som får juridisk bindende karakter overføres til mødereferater, aftalesedler mv. og lagres på kommunikationsplatformen.

2.1.2 Ansvarlige for kommunikationRedegørelse for hvilken parter som har det overordnede ansvar for at punkter ifm. den digitale kommunikation overholdes. Såfremt roller og ansvar er defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de relevante afsnit.

Projektets IKT-leder har det koordinerende ansvar for digital kommunikation.

2.1.3 Anvendte digitale værktøjer og systemerOplistning af hvilke værktøjer og systemer der anvendes af projektets aktører i den digitale kommunikation. Værktøjer og systermer kan være fælles for alle, eller individuelt for de enkelte virksomheder.

Listen vil oftest kun indeholde de mest centrale værktøjer, som er centrale for alle at have indsigt i.

Følgende værktøjer og systemer anvendes på projektet:

Værktøj/system Anvendelsesområde Aktører

Mail Skriftlig kommunikation Alle

Microsoft Word 2010 Tekst dokumenter i redigerbar form BH, ING

Microsoft Excel 2010 Regneark i redigerbar form BH, ING

Open Office 4 - Write Tekst dokumenter i redigerbar form ARK

Open Office 4 - Calc Regneark i redigerbar form ARK

Adobe InDesign CS6 Opsætning af udvalgte dokumenter til publicering og præsentation

ARK

Side 7 af 32


Adobe Acrobat 9 Pro Læsning og verificering af PDF dokumenter i ikke redigerbar form.

Alle

Microsoft Project 2013 Tidsplaner og Gantt diagrammer ARK, ING

Skype for business Webmøder ARK, ING

2.2 Skriftlig kommunikation

2.2.1 Skriftlig kommunikationRedegørelse for hvilke dele af den skriftlige kommunikation der skal foregå digitalt, samt hvilke standarder de forskellige former for kommunikation skal overholde.

Skriftlig kommunikation på projektet foregår digitalt. Dette omfatter at e-mail anvendes til den daglige skriftlige kommunikation, og at referater, notater mv. udarbejdes og arkiveres i digitale formater på projektets kommunikationsplatform.

Der stilles ikke krav til standardisering af e-mails.

Anden skriftlig kommunikation følger reglerne for dokumenter på byggesagen som beskrevet nedenfor.

2.2.2 AdviseringBeskrivelse af hvilket omfang og metode til advisering af tilgængelighed af nye filer og filrevisioner, der anvendes på projektet.

Ved upload af nye dokumenter og upload af revisioner på kommunikationsplatformen, skal de relevante parter adviseres.

Dette skal ske ved brug kommunikationsplatformens indbyggede adviseringssystem. Derved sikres det, at adviseringen registreres i kommunikationsplatformens log.

2.2.3 Dokumentation af kommunikationBeskrivelse af hvordan dokumentation af kommunikationen håndteres.

Enhver part på projektet skal løbende kunne dokumentere kommunikation parten har været en del af.

Dette er uanset hvilken form for kommunikation der er tale om, f.eks. pr. E-mail, tlf. e.a.

Dokumenteres kommunikationen ikke automatisk (f.eks. ved tlf. samtaler) skal kommunikationen og evt. beslutninger dokumenteres efterfølgende, f.eks. i notat eller e-mail som sendes til de relevante parter.

Aftaler, der drøftes over e-mail og tlf., og som får juridisk bindende karakter overføres til mødereferater, aftalesedler mv. og lagres på kommunikationsplatformen.

2.3 Filudveksling

Side 8 af 32


2.3.1 Dokumenter og filerBeskrivelse af hvilke typer af dokumenter og filer der findes på projektet, hvilke filformater de udveksles i, hvornår disse udveksles, samt udvekslingsmetode.

Skemaet nedenfor oplister de for projektet aktuelle dokumenttyper:

Dokument-/filtype Filformat Udvekslingsfrekvens Udvekslings-metode

Referater PDF Max. 7 dage efter afholdt møde

Kommunikationsplatform

Notater PDF Løbende Kommunikationsplatform

Aftaler PDF Løbende Kommunikationsplatform

Byggeprogram PDF Løbende Kommunikationsplatform

Myndighedsdokumentation PDF Løbende Kommunikationsplatform

Fagmodeller IFC 2x3 Hver fredag Kommunikationsplatform

Fællesmodel IFC 2x3 1. dag i hver måned Kommunikationsplatform

Tegninger PDF Løbende Kommunikationsplatform

Byggesags- og arbejdsbeskrivelse

PDF Løbende Kommunikationsplatform

Kvalitetsdokumentation PDF Løbende Kommunikationsplatform

Tids- og leveranceplaner PDF Løbende Kommunikationsplatform

Side 9 af 32


2.4 Fil- og mappestruktur

2.4.1 FilnavngivningBeskrivelse af metode til navngivning af filer på projektet.

Alle filer skal navngives efter eksempel figur 30 fra bips, A104 Dokumenthåndtering - R1.Juni2015, på projektet, med udgangspunkt i eksemplerne 10.8 og 10.9 påsat løbenummer.

Dvs. at dokumenter navngives med følgende informationer:

Projekt-ID Vidensområde Indholdstype Dokumentnavn Løbenummer

Og tegninger og modeller navngives med følgende informationer:

Projekt-ID Vidensområde Filtype Afbildningstype Etage Løbenummer

Et filnavn skal være unikt og entydigt og må ikke ændres under projektering og udførelse.

Eksempler på navngivning:

Dokument - Kontoplan 1: I44_K01_C03_Zkontoplan_N01 Tegning - Arkitekt tegningsfil 2. salsplan nr. 1): I44_K01_F1_H1_E1_N01 Fagmodel - Arkitekt fagmodel 5: I44_K01_F3_H0_EX_N05

2.4.2 MappestrukturBeskrivelse af hvilken mappestruktur der anvendes på hvilke dele af projektet.

Navngivning af mapper på kommunikationsplatformen skal følge bips, A104 Dokumenthåndtering – R1.Juni2015, jf. eksemplet i kapitel 10.7.

2.4.3 RevisionsstyringBeskrivelse af hvilken metode til revisionsstyring, der anvendes på projektet, samt hvilke typer af dokumenter dette omfatter.

Revision af dokumenter foregår jf. bips, A104 Dokumenthåndtering – R1.Juni2015.

Følgende revisionsbetegnelser anvendes ved revisionsstyring af godkendte versioner af dokumenter:

0, 1, …

Revisionsbetegnelsen angives som metadata og skal fremgå af tegningsskilt eller dokumenthoved.

Ved første udsendelse af en tegning anvendes ikke betegnelsen 0. Ved første revision anføres 1 som

Side 10 af 32


revisionsnummer, og det anføres i revisionsblokken.

Samtlige udvekslede dokumenter på byggesagen skal revisionsstyres.

2.5 Metadata

2.5.1 MetadataBeskrivelse af om der skal tilknyttes metadata til filer på projektet, og i givet fald hvilken metadata og hvilken metode til håndtering af metadata der anvendes på projektet.

Til ethvert dokument skal tilknyttes metadata i henhold til bips, A104 Dokumenthåndtering – R1.Juni2015.

Tilknytningen af metadata skal ske via dokument-, tegnings- og modellister med følgende felter angivet for hvert dokument:

Metadatanavn ID Dansk navn Værdi

Organization Virksomhed Navn med tekst

Title Dokumentnavn Navn med tekst

CreateDate Oprettelsesdato Dato (YYYY.MM.DD)

ReleaseDate Versionsdato Dato (YYYY.MM.DD)

CreatorName Forfatter Navn med tekst

DocumentRevisionId Revision Revison med nummer (Heltal)

Side 11 af 32


3 Etablering af kommunikationsplatform

3.1 Tilvejebringelse af kommunikationsplatformRedegørelse for hvilken parter som tilvejebringer den digitale kommunikationsplatform. Herunder hvilke pligter tilvejebringeren har.

Bygherre stiller kommunikationsplatformen [systemets navn] til rådighed for projektet, inkl. drift af kommunikationsplatformen.

Bygherre sikrer at kommunikationsplatformen opfylder IKT-bekendtgørelsens krav.

3.2 Administration af kommunikationsplatformRedegørelse for hvilken parter som har det overordnede ansvar for at punkter ifm. administrationen af kommunikationsplatformen. Såfremt roller og ansvar er defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de relevante afsnit.

Projektets IKT-leder står for administrationen af kommunikationsplatformen.

Side 12 af 32


4 Digital Projektering

4.1 CAD/BIM - orientering

4.1.1 Generelt om CAD/BIMOpsummering af de forskellige områder som omfatter CAD/BIM på projektet.

Der anvendes digitale bygningsmodeller på projektet for alle bygningsfag. Landskab anvender 2D CAD.

Alle fag står for udarbejdelse af fagmodel(ler) for det respektive fag, med undtagelse af landskab.

Det er hvert fags ansvar at koordinere modellerne ift. grænseflader og overlap med andre fag.

4.1.2 Ansvarlige for CAD/BIMRedegørelse for hvilken parter som har det overordnede ansvar for at punkter ifm. CAD/BIM overholdes. Såfremt roller og ansvar er defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de relevante afsnit.

Projektets IKT-leder har det koordinerende ansvar for CAD/BIM området.

4.1.3 Anvendte CAD/BIM værktøjer og systemerOplistning af hvilke værktøjer og systemer der anvendes af projektets aktører i arbejdet med CAD/BIM. Værktøjer og systermer kan være fælles for alle, eller individuelle for de enkelte virksomheder.

Listen vil oftest kun indeholde de mest centrale værktøjer, som er centrale for alle at have indsigt i.

Følgende CAD/BIM værktøjer og systemer anvendes på projektet:


ArchiCAD 19 Udarbejdelse af arkitektmodel og detaljetegninger

ARK

AutoCAD 2016 Udarbejdelse af landskabsplaner LAND ARK

Revit 2015 + MagiCAD Udarbejdelse af VVS-, EL- og Ventilationsmodeller samt detaljetegninger

ING-INST

Tekla Structures 21.1 Udarbejdelse af konstruktionsmodel og detaljetegninger

ING-KON

Solibri Model Checker 7.1 Konsistenskontroller mellem arkitekt og ingeniørfag

ARK

Navisworks Manage 2015 Konsistenskontroller internt mellem ingeniørfag

ING

Side 13 af 32


4.1.4 Model-og tegningslisterRedegørelse for hvilke model- og tegningslister der skal være på projektet, inkl. oversigt over hvad hver liste skal indeholde, samt hvilken part der skal oprette og vedligeholde hvilke lister.

Følgende lister for det udarbejdede CAD/BIM materiale skal udarbejdes og løbende opdateres:

Modelliste

Hver part skal udarbejde og vedligeholde en fagmodelliste over samtlige fagmodeller med følgende indhold:

Filnavn Fagmodellens indhold Dato for første udgave Versionsdato Versionsnummer

Modellisten skal selv være forsynet med udgivelsesdato, versionsdato og revisionsnummer.

Tegningsliste

Hver part skal udarbejde og vedligeholde en tegningsliste over samtlige tegninger med følgende indhold;

Tegningsnummer Filnavn Tegningens indhold Målestoksforhold Dato for første udgave Versionsdato Versionsnummer

Tegningslisten skal selv være forsynet med udgivelsesdato, versionsdato og revisionsnummer.

Side 14 af 32


4.2 Bygningsmodeller

4.2.1 Modeller og objekterSåfremt der gælder generelle model- og objektprincipper, skal der herunder redegøres for disse. Typiske områder er fastlæggelse af geometri og detaljering, samt modelleringsmæssige forhold, som kan have indflydelse på udveksling og/eller eksport og bygningsmodellerne. Der kan med fordel refereres til foruddefinerede standarder eller metoder.

Der tages udgangspunkt i publikationen ’Leverancespecifikation for Bygningsmodeller’ (udarbejdet af Digital konvergens) for fastlæggelse af fasens minimumskrav for detaljering af geometrien.

Objekter skal være geometriske korrekte, og have angivet relevante data, jf. afsnittet om ’Egenskaber’. Alle objekter skal kategoriseres korrekt, og ved brug af værktøjernes indbyggede metode til dette. Alle objekter skal kunne eksporteres til de korrekte IFC kategorier i IFC-eksporten uden efterbehandling af IFC-modellerne.

Alle objekter i bygningsmodellerne skal kodes jf. den i projektet angivne klassifikations- og identifikationsmetode.

4.2.2 EgenskaberRedegørelse for hvilke egenskaber der skal tilknyttes hvilke objekter samt evt. efter hvilken metode/standard og i hvilke faser. Der skal fokuseres på egenskaber som har indflydelse på den tværfaglige koordinering, samt redegøres for hvordan håndtering af fagspecifikke egenskaber skal foregå, herunder hvilke egenskaber samt tilhørende værdier som anses for at valide i fagmodellerne.

Følgende egenskaber skal fremgå af alle objekter i alle bygningsmodeller fra forprojektet og frem:

Egenskabsnavn Beskrivelse Property Set (IFC)

Kilde

CCSTypeID Sammensat klassifikations-og identifikationskode Pset_CCS CCS

CCSClassCode Klassifikationskode Pset_CCS CCS

Objekter med ovenstående egenskaber skal have udfyldte værdier for alle ovenstående egenskaber,

Er der objekter i modellerne som af modelleringstekniske og/eller modelleringsmæssige grunde ikke skal kodes, skal værdien ’[N/A]’ fremgå som værdi på de oplistede egenskaber.

Yderligere egenskaber, som er tilknyttet objekter i en eller flere fagmodeller, skal redegøres for i en selvstændig, fagspecifik oversigt.

Kun egenskaber som fremgår af disse oversigter anses som godkendte, og deres værdier som valide.

Ved tilføjelse af nye egenskaber i fagmodeller skal der tages udgangspunkt i følgende standarder i prioriteret rækkefølge:

1. IFC2. Nationale standarder (f.eks. jf. CCS egenskaber)3. Softwarespecifikt4. Virksomheds- eller projektspecifikt oprettet

Side 15 af 32


4.2.3 Faser, modelindhold og anvendelseBeskrivelse af hvilket indhold der forefindes i modellerne jf. de for projektet aktuelle faser, samt hvilke anvendelsesområder modellerne er udarbejdet til.Der kan med fordel henvises til eksterne publikationer og/eller referencer, som redegør i detaljen for indhold mv., eller henvises til standarder som f.eks. informationsniveauer.

Nedstående skema redegør for hvilke dele hvilke fagmodellerne skal indeholde i projektets faser, samt hvilke formål modellerne i de pågældende fase er beregnet anvendt til.

Fase Fag Indhold Anvendelse

Dispositionsforslag Alle Jf. tillæg til ydelsesbeskrivelsen, Digital projektering*

Tegningsproduktion

3D visualiseringer

Projektforslag Alle Jf. tillæg til ydelsesbeskrivelsen, Digital projektering*

Tegningsproduktion

3D visualiseringer

Forprojekt (myndighedsprojekt)

Alle Jf. tillæg til ydelsesbeskrivelsen, Digital projektering*

Tegningsproduktion

3D visualiseringer

Konsistenskontroller

Hovedprojekt Alle Jf. tillæg til ydelsesbeskrivelsen, Digital projektering*

Tegningsproduktion (inkl. detaljetegninger)

3D visualiseringer


Mængdeudtræk

Projektopfølgning Alle Jf. tillæg til ydelsesbeskrivelsen, Digital projektering*

Tegningsproduktion (inkl. detaljetegninger)

3D visualiseringer


Mængdeudtræk

*Publikationen ’Tillæg til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning 2012, 8.4 Digital Projektering 2016, fra Danske Ark og FRI.

For yderligere præcisering af indeholdte i de enkelte fagmodeller samt grænseflader mlm fagene, anvendes skema på side 7 i publikationen ’Leverancespecifikation for Bygningsmodeller’ udarbejdet af Digital konvergens.

4.2.4 Udveksling af modellerRedegørelse for hvordan udveksling af modellerne skal foregå, inkl. med hvilket formål udvekslingen sker, hvilke modeller der udveksles i hvilke formater samt på hvilke tidspunkter udvekslingen foregår.

Der skal udveksles modeller jf. nedenstående skema.

Side 16 af 32


Ejerne af de udvekslede modeller skal forestå udvekslingen. Al udveksling foregår på kommunikationsplatformen.

Formål Modeller til udveksling Format Tid

Grundlag for ingeniør fagmodeller og tegningsproduktion

Arkitekt fagmodel IFC 2x3 Løbende.

(Min hver uge)

Koordinering ingeniørmodeller internt

Konstruktion fagmodel VVS fagmodel Ventilation fagmodel

RVT 2015 Løbende.

(Min hver uge)

Koordinering mlm. bygning og landskab

Arkitekt situationsplan Landskabsarkitekt

landskabsplan

2D DWG Løbende.

(Min hver uge)

Tværfaglig kollisionstest Alle fagmodeller IFC 2x3 Jf. projekteringstidsplanen

Ansvar

Ejerne af de udvekslede modeller skal sikre at modellerne lever op til de aftalte kvalitetskrav, samt at tidsfristerne for udvekslingen overholdes.

Modtager har ansvar for at kontrollere at de udvekslede modeller er rettidigt udvekslet, og at de lever op til den aftalte kvalitet. Har de ikke den fornødne kvalitet, så skal afsender gøres opmærksom på dette hurtigst muligt.

4.2.5 Samling i fællesmodelRedegørelse for procedure og ansvar omkring samling af fagmodeller i fællemodel.

Alle fagmodeller samles i én fællesmodel jf. de i projekteringstidsplanen opgjorte tidspunkter, og som minimum som en del af afleveringen ved faseskift.

Formålet med samling i fællesmodel er tværfaglig koordinering.

Projektets IKT-leder varetager samlingen af fællesmodellen.

Fællesmodellen oprettes så al geometri og data fra fagmodellerne bliver tilgængelig, og struktureres så de enkelte fagmodeller kan identificeres enkeltvis.

4.2.6 KvalitetssikringRedegørelse for omfang og ansvar for kvalitetssikringen af bygningsmodeller. Angives for både fag- og fællesmodeller, inkl. redegørelse for hvilken dokumentation der skal foreligge på hvilke tidspunkter.

Alle bygningsmodeller skal kvalitetssikres enkeltvis og samlet.

Kvalitetssikring indeholder som minimum følgende konsistenskontroller beskrevet i publikationen ’Axxx Konsistenskontrol’ (NB. i høring med nærværende paradigme):

Side 17 af 32


Kontrol af teknisk opbygning af bygningsmodellen Kontrol af rum Kontrol af modelleret geometri Kollisionskontrol Kollisionskategorier

Kvalitetssikring af fagmodeller

Hvert fag står for den løbende og afsluttende kvalitetssikring af eget materiale. Metode til dette fastlægges jf. virksomhedens kvalitetssikringsprocedure.

Tværfaglig kvalitetssikring

Projektets IKT-leder varetage den tværfaglige kvalitetssikring af fagmodeller. Metode til dette fastlægges jf. IKT-lederens virksomheds kvalitetssikringsprocedure.

Dokumentation

Der skal udarbejdes dokumentation for gennemførelse af kvalitetssikringen på alle områder. Dette gøres jf. virksomhedernes kvalitetssikringsskemaer.

Findes der kollisioner i fagmodeller og/eller mellem fagmodeller skal der redegøres for disse jf. bips publikationen ’Axxx Konsistenskontrol’ med entydig identifikation af hver kollision inkl. angivelse af væsentligheden af kollisionen.

Denne dokumentation fremsendes til bygherren som en del af projektdokumentationen ved faseskift for de aktuelle faser.

4.2.7 Software specifikke forholdHerunder redegøres der for specielle forhold ift. den anvendte software.

Views

’Views’ i ArchiCAD og Revit navngives efter følgende metode:

Afbildningstype_Placering_fritekst(eksempel: Perspektiv_Atrium3etage_FuglePerspektivAtrium)

Shared Parameters

Der er udarbejdet en fælles Shared Parameter fil til brug i Revit. Denne er navngivet ’SharedParametersProjelt100.txt’ og er placeret på kommunikationsplatformen i mappen [mappenavn].

Side 18 af 32


4.3 Tegningsproduktion

4.3.1 ModelskiltRedegørelse for omfang og indhold i modelskilt for bygningsmodeller. Modelskiltets formål er at samle og synliggøre informationen om bygningsmodellen. Modelskilt kan placeres enten direkte i modellen, eller på en ’side’ opsat til print direkte i modellen.

Alle fagmodeller skal indeholde et modelskilt med nedstående felter:

Contents(EN) Indhold (DK) Datatype

Title Modeltitel Tekst

Creator Ansvarlig (initialer) Tekst

Control Kontrolleret af Tekst

Accept Godkendt af Tekst

Creator Organisation Part (virksomhed) Tekst

Project No. Projektnummer Tekst

Project Name Projektnavn Tekst

Status Status (Foreløbig, Gældende, Arkiv) Tekst

Information Level Informationsniveau Tal

Preparation Date Udgivelsesdato åååå-mm-dd

Version Date Versionsdato åååå-mm-dd

Revision Date Revisionsdato åååå-mm-dd

Revised by Revideret af Tekst

Revision Beskrivelse af revision Tekst

File Name Filnavn uden sti Tekst

Comments Yderlige kommentarer Tekst

Versioner af fagmodeller styres via versionsdatoen i modelskiltet.

4.3.2 TegningsskiltRedegørelse for omfang og indhold i tegningsskilt (også kaldet ’tegningshoved’) påsat opsatte 2D tegninger og digitale plot. Tegningsskiltet er ofte virksomhedsspecifikt, men såfremt der anvendes et projektspecifikt tegningshoved, kan det defineres og vises herunder.

Alle tegninger, som udveksles, skal indeholde et tegningsskilt.

Virksomheder anvender egne tegningsskilte på alt tegningsmateriale på projektet.

Side 19 af 32


4.3.3 Tekst og målsætningRedegørelse for specifikke krav til tekst og målsætning af tegninger og i modeller.

Tekst skal kunne læses ved nedskalering af tegninger til halv størrelse.

Målsætning skal udføres som associativ målsætning, og der må ikke rettes i måltallet.

Side 20 af 32


4.4 Grundlag for produktion

4.4.1 Koordinat-, højde- og modulsystemerRedegørelse for hvilke systemer der anvendes i projektet, typisk følgende systemer:

Overordnet referencesystem: Det helt overordnede system, typisk i et nationalt system. Anvendes til placering af byggesagen i landemæssig/global kontekst. Kan evt. deles op på flere systemer, f.eks. plankoordinatsystem (x og y-retningen) og højdesystem (z-retningen).

Projektspecifikt koordinatsystem: Et for byggesagen specifikt system, evt. roteret ift. det oveordnede referencesystem. Anvendes til placering af projektet ift. den lokale/projektspecifikke kontekst.

Modulnet: Et for én bygning specifikt system, som anvendes til fastlæggelse af bygningsgeometrien.

Overordnet referencesystem

Følgende overordnede referencesystem anvendes til at placere bygninger og infrastruktur korrekt i terræn.

Plankoordinatsystem: UTM/ETRS89 Højdesystem DVR90

Projektspecifikt koordinatsystem

Der anvendes et projektspecifikt koordinatsystem, der er defineret i forhold til det overordnede referencesystem. Placeringen af det projektspecifikke koordinatsystem fastlægges jævnfør følgende referencepunkter.

Referencepunkt 1 – Fixpunkt placeret i sydvestlige hjørne af byggefeltetKoordinat i referencesystem: x, y, zKoordinat i projektspecifikt koordinatsystem: x, y, z

Referencepunkt 2 – Fixpunkt placeret ud for nordøstlige hjørne af byggefeltetKoordinat i referencesystem: x, y, zKoordinat i projektspecifikt koordinatsystem: x, y, z

Modulnet

Der anvendes et modulnet med moduler i alle tre dimensioner, hvor der i:

X-retningen anvendes tal Y-retningen anvendes bogstaver Z-retningen anvendes koter i m

Modulnettet har sit egen koordinatsystem bestående af et antal modullinjer som er parallelforskudt i forhold til x-, y-, og z-aksen.

Modulnettets koordinatsystem placeres med (0,0,0) og krydsningspunktet mellem modulnettets to første linjer.

Følgende modulnetsfil anvendes til fastlæggelse og koordinering af modulnettet:

Modulnet_på_ny_byggesag.dwg

4.4.2 IndsættelsespunktRedegørelse for hvilket fælles punkt som anvendes som indsættelsespunkt. Et indsættelsespunkt er det punkt, en bygningsmodel sættes ind i, enten i en anden bygningsmodel eller i en tegningsfil.

Side 21 af 32


’Referencepunkt 1’ anvendes som indsættelsespunkt.

4.4.3 EnhedssystemRedegørelse for hvilke(n) enhed(er) der anvendes på projektet, og i hvilke situationer.

Den anvendte enhed er millimeter (mm.

Følgende er undtagelser:

For koter anvendes meter (m) For arealer anvendes kvadratmeter (m2) For volumen kubikmeter (m3)

Alle bygningsmodeller skal udføres i samme metriske enhedssystem. Dette gælder i alle 3 dimensioner.

Der arbejdes i målestoksforholdet 1:1.

4.4.4 SektioneringSåfremt projektet er af en størrelse så det er nødvendig at opdele bygningsmodeller mv. i flere modeller, skal der redegøres for hvilke dele bygningen opdeles i, samt efter hvilke principper sektioneringen foregår.

Bygningen opdeles i 2 sektioner: Sektion 1 (mod vest) og Sektion 2 (mod øst).

Sektioneringen følger modullinje 5. Bygningsdele som går gennem den opdelende modullinje skal så vidt muligt deles. Er dette ikke muligt, placeres bygningsdelen i den sektion som har det laveste nummer.

Se visualisering af opdelingen på tegningen ’Bygningssektioner.dwg’.

Side 22 af 32


5 Digitalt Udbud

5.1 Orientering

5.1.1 Generelt om digitalt udbudOpsummering af de forskellige områder som omfattes af det digitale udbud, som skal foregå på projektet.

Udbuddet på projektet skal udføres digitalt, ved brug af udbudsplatformen [systemnavn], som leveres af bygherren.

Systemet håndterer hele udbuddet, inkl.

alt materiale indeholdt i udbuddet håndtering af tidsfrister håndtering af spørgsmål håndtering af selve tilbudsafgivelsen.

Der anvendes standardiserede digitale tilbudslister på projektet.

Tidsfrister er jf. projektets hovedtidsplan.

Der udbydes med mængder (jf. kapitel 6)

5.1.2 Ansvarlige for digitalt udbudRedegørelse for hvilken parter som har det overordnede ansvar for at punkter ifm. digitalt udbud overholdes. Såfremt roller og ansvar er defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de relevante afsnit.

Projektets IKT-leder har det koordinerende ansvar for digitalt udbud.

5.1.3 Anvendte digitale værktøjer og systemerOplistning af hvilke værktøjer og systemer der anvendes af projektets aktører ifm. digitalt udbud. Værktøjer og systemer kan være fælles for alle, eller individuelle for de enkelte virksomheder.

Listen skal kun indeholde de for udbudsprocessen specielle værktøjer. Værktøjer som også anvendes andre steder i projektet (f.eks. til notater, aftaler, bygningsmodeller etc.), skal findes i de for værktøjets relevante afsnit af IKT-procesmanualen.

Følgende værktøjer og systemer til digitalt udbud anvendes på projektet:


[Udbudsportal] Håndtering af udbud, herunder samtlige dokumenter og filer indeholdt i udbuddet.

Håndtering af tidsfrister, samt modtagelse og evaluering af tilbud.

Alle

Tilbudslister.dk Generering, verificering og Alle

Side 23 af 32


sammenligning af tilbud.

Sammenkobling til BIM-modeller.

5.2 Tilvejebringelse af udbudsportalSåfremt der på projektet anvendes et system til udbud og tilbud, skal dette beskrives herunder inkl. hvem der er ansvarligt for driften.

Udbuddet på projektet skal udføres digitalt, ved brug af udbudsplatformen [systemnavn], som leveres af bygherren.

Bygherren har ansvaret for driften af portalen (oppetid etc.), samt at portalen er i stand til at overholde den givne lovgivning på området.

5.3 Administration af udbudsportalSåfremt der på projektet anvendes et system til udbud og tilbud beskrives det herunder. hvem der er ansvarlig for administrationen af dette.

Projektets IKT-leder står for administration af udbudsportalen, herunder oprettelse af mappestruktur, tilknytning af brugere etc.

Det er de enkelte aktørers ansvar at uddanne medarbejdere i brugen af systemet.

5.4 Udbudsmateriale

5.4.1 TilbudslisterBeskrivelse af form og indhold for projektets tilbudslister, inkl. redegørelse for hvem der udfører hvilke dele, samt hvem der kordinerer tilbudslisterne for de forskellige faggrupper.

Tilbudslisternes omfang, struktur og format skal følge CCS tilbudslister.

Hver part på projektet står for egne dele af tilbudslisten.

Totalrådgiver står for samling til én samlet tilbudsliste.

5.4.2 BeskrivelserHerunder redegøres for hvilket system der anvendes til udarbejdelse af udbudsbeskrivelserne på projektet.

Bips 1.000 beskrivelsesstrukturen anvendes på projektet.

5.5 Filformater

Side 24 af 32


Beskrivelse af hvilke filformater de forskellige typer af dokumenter og filer – som indgår i det digitale udbud – skal gøres tilgængelige i.

Skemaet nedenfor oplister de for projektet aktuelle dokumenttyper som skal indgå i udbuddet:

Dokument-/filtype Filformat

Generelt: Ikke redigerbare dokumenter PDF

Generelt: Redigerbare dokumenter Docx, Xlsx, odt, ods

Tilbudslister PDF + XML

Bygningsmodeller (fag- og fællesmodeller) IFC 2x3

Tegninger PDF

Byggesags- og arbejdsbeskrivelse PDF

Side 25 af 32


6 Mængdefortegnelse

6.1 Mængder i udbuddetSåfremt der på projektet skal udbydes med mængder, skal der herunder redegøres for metode for dette, inkl. anvendelse af måleregler mv.

Projektet skal udbydes med mængder.

Mængder skal fremgå af udbudsmaterialets tilbudslister.

Følgende metoder anvendes til fastlæggelse af mængdernes omfang: For rum: ’ DS 13000:2007 Opmåling af bygninger, areal- og Volumenbegreber’ For bygningsdele: Med udgangspunkt i bips IKT-specifikation nr. 6: Mængdefortegnelse – Bilag 1.

Følgende måleregler anvendes: For rum: ’DS-1300: Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber’ For bygningsdele: ’CCS måleregler, basis (R0)’ For poster ikke indeholdt i ovenstående publikationer udarbejdes selvstændige projektspecifikke

måleregler jf. CCS målereglers metode til dette.

Det skal i projektmaterialet fremgå hvilke mængder der er udtrukket fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålt.

6.2 Digitale bygningsmodellerRedegørelse for i hvilket omfang der anvendes bygningsmodeller og mængder fra bygningsmodeller som grundlag for mængdefortegnelsen.

Mængder skal i videst mulig omfang trækkes direkte fra bygningsmodellerne.

Hver rådgiver skal lave en oversigt over hvilke mængder, der er udtrukket fra en bygningsmodel, og hvilke mængder der evt. er stipulerede/manuelt opmålt.

Denne opgørelse skal indgå i projektmaterialet, og som en del af udbuddet.

6.3 Tilbuds- og afregningsgrundlagRedegørelse for hvad tilbuds-og afregningsgrundlaget indeholder. Tilbuds- og afregningsgrundlaget er en redegørelse for hvordan tilbuddet er opgjort, samt redegørelse for hvordan afregning af tilbuddet skal foregå.

Hver rådgiver skal udarbejde et tilbuds- og afregningsgrundlaget, som redegør for:

Omfang af mængder på tilbudslisten Hvilket grundlag mængderne i udbuddet er beregnet på, herunder hvilke måleregler der er anvendt. Hvilken struktur for sammenhæng i projektmaterialet der er anvendt

(Bygningsmodel, beskrivelse og tilbudslister mv.) Hvordan en eventuel mængdeverificering skal finde sted

Tilbuds- og afregningsgrundlaget skal undgå i udbudsmaterialet.

Side 26 af 32


7 Digital aflevering

7.1 Orientering

7.1.1 Generelt om digital afleveringOpsummering af de forskellige områder på projektet som omfattes af den digitale aflevering.

På projektet skal der udføres en komplet digital aflevering, som omhandler aflevering af:

dokumentation af byggesagen dokumentation af byggeriet (som udført) digital drift- og vedligeholdelsesinformation afleveret i bygherrens driftsystem [systemnavn] digitale mangellister ved brug af systemet [systemnavn]

De forskellige aktører på projektet varetager som udgangspunkt fremskaffelse af materiale indenfor hvert deres fagområde, og udførende skal hjælpe med indsamling af produktdokumentation for de anvendte produkter.

7.1.2 Ansvarlige for digital afleveringRedegørelse for hvilken parter som har det overordnede ansvar for at punkter ifm. digital aflevering overholdes. Såfremt roller og ansvar er defineret andetsteds, kan der herunder blot henvises til de relevante afsnit.

Projektets IKT-leder har det koordinerende ansvar for digital aflevering.

7.1.3 Anvendte digitale værktøjer og systemerOplistning af hvilke værktøjer og systemer der anvendes af projektets aktører ifm. digital aflevering. Værktøjer og systermer kan være fælles for alle, eller individuelle for de enkelte virksomheder.

Listen skal kun indeholde de for afleveringen specielle værktøjer. Værktøjer som også anvendes andre steder i projektet (f.eks. til notater, aftaler, bygningsmodeller etc.), skal finde i de for værktøjet relevante afsnit af IKT-procesmanualen.

Følgende værktøjer og systemer til digitalt udbud anvendes på projektet:


[Bygherres driftsystem] Håndtering af den digitale aflevering, herunder håndtering af dokumenter og filer indeholdt i afleveringen.

Bygherre er ansvarlig for drift af systemet, og de enkelte aktører er ansvarlige for uddannelse i anvendelse af systemet.

Alle

[Mangellistesystem] Håndtering af registrering, kommunikation samt opfølgning på

Alle

Side 27 af 32


mangler i byggeriet.

Totalrådgiver stiller systemet til rådighed, og de enkelte aktører er ansvarlige for uddannelse i anvendelse af systemet.

7.1.4 Tidsplan for digital afleveringOplistning af hvilke milestones og tidsfrister der er omkring afleveringen. Såfremt der findes en hovedtidsplan på projektet, hvoraf punkterne fremgår, kan der blot henvises til denne.

Følgende milestones med følgende aktører indgår i den digitale aflevering

Milestone Aktør Tidsfrist

Indsamling af digitalt projektmateriale

Alle aktuelle aktører

IKT-lederen koordinerer

Ved afslutning af hver fase.

Indsamling af dokumentation for anvendte produkter

Hovedentreprenør Løbende indsamling.

Skal være komplet 30 dage før den endelige digitale aflevering

Dokumentation af byggeriet (Som udført)

De enkelte rådgivere opdaterer eget materiale.

14 dage før den endelige digitale aflevering.

Kvalitetssikring af strukturen for materiale indeholdt i den digitale aflevering

IKT-leder Færdiggjort 7 dage før endelige aflevering

Endelig digital aflevering IKT-leder Jf. hovedtidsplan

7.2 Digitalt projektmaterialeDefinition af ’digitalt projektmateriale’ på projektet. Digitalt projektmateriale omfatter typisk det materiale, som løbende er blevet udarbejdet gennem byggesagen, og som derved dokumenterer byggesagens proces. Punkter herunder redegør for hvad aflevering af digitalt projektmateriale præcist indeholder – evt. med henvisninger til andre aktuelle afsnit for at undgå gentagelser - inkl. hvilken form materialet skal have, hvilken afleveringsmetode der skal anvendes, samt tidspunkt(er) for afleveringen.

Alle dokumenter, der dokumenterer byggesagens forløb, skal afleveres digitalt jf. tidsfrister angivet under punkter ’Tidsplan for digital aflevering’. Dokumentation af byggesagen omfatter dokumentation af såvel projekteringsprocessen og udførelsesprocessen.

Den digitale aflevering af projektmaterialet skal følge struktur, afleveringsmetode og formater, der er anvendt under byggesagens gennemførelse, og beskrevet under de aktuelle kapitler i nærværende procesmanual.

7.3 Dokumentation af byggeriet (Som udført)

Side 28 af 32


Dokumentation af byggeriet – også kaldt ’som udført’ – er en selvstændig ydelse med sine egne opgørelser af indhold og ’niveauer’. Punktet herunder kan opsummere og redegøre for den digitale form materialet afleveres i, inkl. afleveringsmetode og tidspunkter for afleveringen.

Som udført skal afleveres i ’niveau 2’ – jf. publikationen ’Som udført – 2000’, hvilket medfører at følgende er omfattet:

Indsamling og opdatering af ændringer jf. myndighedernes krav Indsamling af oplysninger om andre væsentlige ændringer

Omfanget omfatter:

Hovedtegninger Indextegninger Oversigtstegninger Bygningsdelstegninger Bygningsdelsbeskrivelser

Herudover er der stillet krav om at alle bygningsmodeller anvendt til generering af ovenstående tegningsmateriale også skal opdateres, jf. niveauet af de tegninger der genereres fra modellerne.

For yderligere beskrivelse af omfanget henvises til publikationen ’Som udført – 2000’

Tegninger og beskrivelser skal opdateres og svare til krav til hovedprojektet/udbudsmaterialet.

Den part som er ansvarlig for materialet i hovedprojektet er også ansvarlig for opdateringen af ’som udført’ materialet.

De udførende på projektet har som udgangspunkt ansvar for indrapportering af ændringer, der løbende forekommer. Krav til dette skal tydeligt fremgå af udbudsmaterialet i byggesagsbeskrivelsen.

Ved leverandørprojektering skal leverandøren opdatere og aflevere materialet, inkl. eventuelle bygningsmodeller. Krav til dette skal tydeligt fremgå af de aktuelle dele af udbudsmaterialet.

Afleveringen skal ske på kommunikationsplatformen jf. de i kapitlet ’Digital kommunikation’ beskrevne krav, og jf. de i afsnittet ’Tidsplan for digital aflevering’ beskrevne milestones.

7.4 Aflevering til drift – dokumentationBeskrivelse af hvilke filformater de forskellige typer af dokumenter og filer – som indgår i den digitale aflevering – skal gøres tilgængelige i.

Skemaet nedenfor oplister de for projektet aktuelle dokumenttyper:

IKT-lederen udarbejder skabeloner for bygningsdels- og rumoversigt, samt dokumentliste.

Afleveringsform

Følgende materiale indgår i afleveringen.

Dokumentation Indhold Format

Dokumentliste Liste over alle de i afleveringen indeholdte dokumenter, inkl. angivelse af dokumentets navn, placering (i mappestrukturen), samt evt. metadata.

XLSX-fil

Rumliste Liste over alle rum i projektet, inkl. evt. data jf. punktet ’Data for rum’ nedenfor.

XLSX-fil

Bygningsdelsliste Liste over alle bygningsdele i projektet, inkl. oversigt over hvilke dokumenter der er tilknyttet hvilke bygningsdele opgjort jf. de aktuelle

XLSX-fil

Side 29 af 32


dokumenttyper (se skema nedenfor), samt. Evt. data jf. punktet ’Data for bygningsdele’ nedenfor.

Dokumenter Dokumenter som dokumenterer de aktuelle bygningsdele og anvendte produkter.

PDF-formatet, hvor teksten skal være søgbar, samt evt. i original format.

Aflevering sker på kommunikationsplatformen, jf. struktur beskrevet i kapitlet ’Digital kommunikation’.

Dokumenter

Følgende dokumenter skal som udgangspunkt indhentes for alle bygningsdele som indgår i den digitale aflevering.

Dokumenttype Bygningsdele

Vejledning (Vedligehold og renhold/rengøring) Alle

Garantibeviser Alle

Datablade Alle

Reservedels- og komponentlister Alle

Diagrammer Alle

Drift- og funktionsbeskrivelser Installationer

Indregulerings-, måle- og testrapporter Installationer

Dokumenterne skal have tildelt metadata jf. kapitlet ’Digital kommunikation’.

Er der enkelte af ovenstående dokumenter som ikke vurderes aktuelle for bygningsdelen markeres disse med teksten [ej relevant] i dokumentlisten.

7.5 Aflevering til drift – dataBeskrivelse af hvilke typer af data indgår i den digitale aflevering og for hvilke typer af bygningsdele, rum etc.

Side 30 af 32


Data for rum

Beskrivelse Egenskab P_set*

Nummer Number Pset_SpaceCommon

Navn Name Pset_DKFM

Klassifikation Classification Pset_DKFM

Gulvareal NetFloorArea Pset_SpaceCommon

Gulv materiale FoorCovering Pset_SpaceCommon

Vægareal NetWallArea Pset_SpaceCommon

Vægmateriale WallCovering Pset_SpaceCommon

*P_set er kun aktuelt ved eksport til IFC.

Rumdata kan fremgå enten af rumlisten eller de aktuelle bygningsmodeller.

Er der dele af ovenstående data som ikke vurderes aktuelle for bygningsdelen markeres disse med teksten [ej relevant] i bygningsdelsliste eller model.

Data for bygningsdele

Beskrivelse Egenskab P_set* Bygningsdele

Anlægs-/bygningsdelsnavn Name Pset_DKFM Alle

Forventet levetid ServiceLifeDuration Pset_ServiceLife Alle

Identifikation Identification Pset_DKFM Alle

Navn Name Pset_DKFM Alle

Installationsdato InstallationDate Pset_DKFM Alle

Vedligeholdelsesopgaver MaintainanceTasks Pset_DKFM Alle

Producent Manufacturer Pset_ManufacturerTypeInformation

Alle

Model type/nr. ModelReference Pset_ManufacturerTypeInformation

Alle

Mængde Quantity Pset_DKFM Alle

Måleregel MethodOfMeasurement Pset_DKFM Alle

Vedligeholdsfrekvens ScheduledFrequency Pset_DKFM Alle

Garantibeskrivelse WarrentyDescription Pset_DKFM Alle

Garanti bygningsdel WarrentyDurationUnit Pset_DKFM Alle

Garantistiller arbejde WarrantyGuarantorLabor Pset_DKFM Alle

Garantistiller dele WarrantyGuarantorParts Pset_DKFM Alle

Garanti start dato WarrantyStartDate Pset_DKFM Alle

Side 31 af 32


Farve Color Pset_DKFM Arkitekt

Brandegenskaber FireRating Pset_*Common ** Arkitekt

Udvendig/indvendig IsExternal Pset_*Common ** Arkitekt

Konstruktivt system IsLoadbearing Pset_*Common ** Arkitekt

Energi ThermalTransmittance Pset_*Common ** Arkitekt

Materiale Material Pset_DKFM Arkitekt

Placering Space Pset_DKFM Installationer

System System Pset_DKFM Installationer

*P_set er kun aktuelt ved eksport til IFC.

** P_set*Common omfatter de for de aktuelle bygningsdele aktuelle P_sets, f.eks. Pset_WindowCommon.

Bygningsdelsdata kan fremgå enten af bygningsdelslisten eller de aktuelle fagmodeller.

7.6 Digitale mangellisterSåfremt der anvendes digitale mangellister på projektet skal det herunder fremgå hvordan disse håndteres.

Mangellister skal udarbejdes, revideres og distribueres med anvendelse af systemet [systemnavn].

Side 32 af 32

bips.dk web viewmicrosoft word 2010. tekst dokumenter i redigerbar form. ... tekla structures 21.1....

Documents