betÆnkning - elov.dk · den kliniske bakteriologi samt til beredskabs-formål. internationalt...

BETÆNKNINGAFGIVET AF

det af indenrigsministeriet den 15. januar 1963

nedsatte udvalg vedrørende

SERUMINSTITUTETS FREMTIDIGE BYGGE-OG ANLÆGSVIRKSOMHED

BETÆNKNING NR. 338

1963

PRINTED IN DENMARK BY AARHUUS STIFTSBOGTRYKK ERIE

IN 0 0 - 1 8 7 - B E T

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Udvalgets nedsættelse og kommissorium 5

Seruminstitutets historie og arbejdsområder m. v 7

Udvidelse 1902-1963 7

Arbejdsområderne 7

Centraliseringens betydning 8

Internationalt samarbejde 8

Skematisk laboratorieoversigt samt situationsplan 11

Seruminstitutets nuværende struktur 12

Laboratorieaf delinger:

Diagnoseafdelingen 12

Streptokokafdelingen 12

Antibiotisk afdeling 13

Coliafdelingen 13

Pneumokokafdelingen 13

Leptospiraafdelingen 13

Gonokokafdelingen 14

Vaccineafdelingen 14

Tuberkuloseafdelingen 14

Tuberkulinafdelingen 15

BCG-afdelingen 16

Treponematoseafdelingen 16

Polioafdelingen 17

Influenzaafdelingen 18

Serumkontrolafdelingen 18

Koppevaccineafdelingen 18

Toxoplasmoseafdelingen 19

Serumafdelingen 20

Hormonafdelingen 20

Fysisk-kemisk afdeling 21

Blodfraktioneringsafdelingen 22

Blodbanken 23

Blodtypeafdelingen 23

Biofysisk afdeling 24

Fotoafdelingen 25

Biostatistisk afdeling 25

Standardiseringsafdelingen 25

Epidemiologisk afdeling 26

Næringsmiddelafdelingen 26

Oprensningsafdelingen 27

Andre funktioner og lignende:

Civilforsvarslaboratorierne 27

Offentlig koppevaccination 28

Udenlandsvaccination 28

Lægevagt 28

Skadestue 28

Bibliotek 28

Kontorer, værksteder, forsøgsdyrerum m. v.:

Bogholderi 29

Lønningskontor 29

Magasin 29

Sekretariat 29

Kørselsafdeling 29

Ekspedition og post 29

Telefon 30

Porte 30

Linnedmagasin 30

Marketenderier 30

Værksteder m. v 30

Forsøgsdyreafdeling 30

»Hvidesten« 31

Tjenesteboliger 31

Bygningernes tilstand 31

Sammenfattende overvejelser vedrørende pladsforholdene 35

Om seruminstitutets placering og arealbehov 37

Udvalgets forslag til udbygning af Statens Seruminstitut 39

1' byggeetape 41

2' byggeetape 43

3' byggeetape 46

4' byggeetape 48

5' byggeetape 50

Alternativt forslag 52

Bilag 1: Laboratorieundersøgelser, udført på Statens Seruminstitut 1962/63 54

Bilag 2: Vacciner, sera m. v. fremstillet på Statens Seruminstitut 1962/63 55

Bilag 3: Forsvarsministeriets skrivelse af 18. januar 1962 til indenrigsmini-steriet vedrørende overdragelse af et areal under Artillerivejenskaserne 56

I en oversigt af 10. november 1958 overforventede investeringer vedrørende videre-gående uddannelse og forskning i finansårene1958/59 til 1963/64 udtalte det økonomiskesekretariat:

»For Statens seruminstitut agter man atlade udarbejde en rationel plan for den frem-tidige udbygning af institutet, idet den hid-tidige etapevise opbygning har ført til enuhensigtsmæssig placering af bygningernepå arealet. I disse overvejelser må indgå an-vendelsen af de tilstødende arealer tilhøren-de forsvarsministeriet . . .«

Med den opgave at foretage disse over-vejelser nedsatte indenrigsministeriet d. 11.marts 1959 et udvalg, som med fornødenteknisk bistand foretog en detaljeret gen-nemgang af institutet og gjorde rede for detstilstand.

På grundlag heraf og efter foretagen stu-dierejse i England og Holland udarbejdededet nævnte udvalg en betænkning bilagtomfattende redegørelser for samtlige afde-linger. Denne betænkning, som indeholdtsåvel en flertals- som en mindretalsudtalelse,er ikke offentliggjort, men det foreliggendemateriale har været meget værdifuldt fordet nuværende udvalg.

På grund af landets ændrede økonomiskevilkår og de som følge heraf gennemførtenye regler for statens anlægsvirksomhed ned-satte indenrigsministeriet d. 15. januar 1963nærværende udvalg, hvis kommissorium er:»at fremsætte forslag om Statens Serumin-stituts fremtidige bygge- og anlægsvirksom-hed.«

Som medlemmer af udvalget blev beskik-ket:

Den tilsynsførende ved Statens Serumin-stitut, folketingsmand Axel Ivan Peder-sen, formand.Kontorchef N. J. Blom-Hanssen, inden-rigsministeriet, næstformand.Suppleant: Ekspeditionssekretær K. V.Stang, indenrigsministeriet.

Overlæge E. Juel Henningsen, sundheds-styrelsen.Kontorchef J. Smith, boligministeriet.Fuldmægtig G. Appel Lustrup, indenrigs-ministeriet.Direktør, dr. med. Preben von Magnus,Statens Seruminstitut.Overlæge, dr. med. fru Alice Reyn, Sta-tens Seruminstitut.Inspektør J. F. Søeberg, Statens Serumin-stitut, sekretær.

Som suppleant for kontorchef J. Smith,der i en periode var forhindret på grund aftravlhed andetsteds, har fuldmægtig O. Si-gurdsson, boligministeriet, deltaget i udval-gets arbejde.

Kongelig bygningsinspektør, arkitekt Pre-ben Hansen blev af indenrigsministeriet an-modet om at fungere som teknisk rådgiverfor udvalget og har udarbejdet skitser ogoverslag til brug for udvalgets drøftelser ogtil forberedelse af projektering af det byggeri,der snarest bør igangsættes. Ingeniørfirma-erne Steensen og Varming og Mogens Bals-lev vil på udvalgets opfordring varetage pro-jekteringen af ingeniørarbejdet for det frem-tidige byggeri.

Udvalget begyndte sine møder d. 31. ja-nuar 1963, og det har dels selv tilvejebragtmateriale, dels anvendt det materiale, derforelå i de redegørelser, der er udarbejdetaf det omtalte udvalg af 11. marts 1959.Udvalget har set det som sin opgave at findefrem til en plan for det fremtidige byggeripå Statens Seruminstitut, som vil give enhensigtsmæssig udbygning af institutet ogsamtidig afhjælpe den øjeblikkelige alvor-lige lokalemangel.

Udvalget har taget hensyn til den rapport,som det tidligere udvalg har udarbejdet overstudierejser til Holland og England, ligesomman har benyttet den aktuelle litteratur, ihvilken rationel udformning af laboratorierer behandlet.

Endvidere er der foretaget en meget nøjegennemgang af samtlige institutets afdelin-

5

ger, for så vidt angår arbejdsområder ogpladsforhold. Der er herefter foretaget enkritisk analyse af hver enkelt afdelings be-hov, og som resultat heraf er man enedes omet forslag til en successiv udbygning af insti-tutet i de kommende år. Det er med detteforslag tilstræbt snarest muligt at opnå enforbedring for de afdelinger, der har de dår-ligste forhold og samtidig på længere sigt atopnå en hensigtsmæssig opbygning af insti-tutet med bevarelse af næsten alle nuværen-

København, den 27. august 1963.

de egnede bygninger, og således at udbygnin-gen kan ske uden forstyrrelse af institutetsdrift.

Udvalget henstiller efter at have løst sinopgave i henhold til det givne kommissorium,at det overvejes at lade det fortsætte sombyggeudvalg til støtte for seruminstitutets le-delse og den tilsynsførende.

Der er enighed i udvalget om den udbyg-ningsplan og konklusion, der er indeholdt inærværende betænkning.

N. J. Blom-Hanssen,næstformand

E. Juel Henningsen,

G. Appel Lustrup,

Preben von Magnus,

Axel Ivan Pedersen,formand

A. Reyn,

O. Sigurdsson,

K. V. Stang

J. F. Søeberg.

6

SERUMINSTITUTETS HISTORIE

OG ARBEJDSOMRÅDER m. v.

Statens Seruminstitut er landets centralla-boratorium for bakteriologiske, virologiskeog serologiske undersøgelser og fremstillersera og vacciner til brug ved bekæmpelsenaf smitsomme sygdomme og andre lidelserhos mennesket. Desuden driver seruminstitu-tet videnskabelig forskning på disse og be-slægtede områder og er sæde for en række in-ternationale centre under verdenssundheds-organisationen (WHO). Institutet udførerendvidere hormonanalyser for hele landetog har en blodbank, der forsyner sygehusenemed blodspaltningsprodukter. En række op-gaver af epidemiologisk art og vedrørendesterilitetskontrol af kirurgiske instrumenterm. v. er ligeledes henlagt til institutet.

Seruminstitutet blev oprettet i 1902, og ide første år bestod arbejdet i fremstilling afdifteriserum og udarbejdelsen af metoder tilforbedring af dette serum. Der blev desudenindledt undersøgelser over sygdomsfremkai-dende bakterier og de modstoffer (antistof-fer), der under sygdommen dannes i patien-tens blod. Efter få år overtog institutet dia-gnosen af epidemiske sygdomme som koleraog pest, og samtidig med en bygningsmæs-sig udvidelse i 1910 blev det anerkendt somcentrallaboratorium for bakteriologiske un-dersøgelser for landets læger og sygehuse.

Institutets virksomhed har således fra før-ste færd bestået i såvel produktion som dia-gnostik og dermed sammenhørende viden-skabelig forskning. Denne koncentrering afproduktion, diagnostik og videnskab i ét in-stitut er usædvanlig og har været afgørendefor, at landet besidder et effektivt mikrobio-logisk center af høj international standard.

Under og efter den første verdenskrig op-stod der et stort behov for institutets produk-ter og undersøgelser som f. eks. stivkrampe-serum og undersøgelser af patienter under de

ondartede meningitisepidemier, og i de føl-gende år er institutets arbejde stadig tiltageti takt med de store fremskridt inden for læ-gevidenskaben. Med optagelsen af nye ar-bejdsområder er institutet efterhånden blevetudvidet stærkt, og det er nu opdelt i 23egentlige laboratorieafdelinger og et antalmindre speciallaboratorier, hvortil kommeren række hjælpeafdelinger, herunder admi-nistration og værksteder.

Institutets arbejde falder fortsat i 3 grup-per, som dog er nært sammenknyttede:

a) produktion af sera og vacciner m. v.,b) diagnostiske undersøgelser for en ræk-

ke sygdomme, fortrinsvis smitsomme,c) forskning såvel med henblik på at for-

bedre produktionsmetoderne som forat skabe mulighed for diagnosticeringog bekæmpelse af andre lidelser endde, der nu kan behandles.

Blandt de vigtigste produkter fra institu-tet kan nævnes vaccine mod polio, difteri,stivkrampe, kighoste, tuberkulose og kopper;sera til behandling af en række forskelligeinfektionssygdomme; produkter, der fremstil-les af menneskeblod, såsom serum, albuminog plasma, der anvendes til patienter underog efter operationer og til patienter medstærke blødninger eller chok.

Den væsentligste diagnostiske virksomheder undersøgelse af blod, spyt, pus, urin ogafføring for sygdomme som tarminfektioner,tyfus, tuberkulose, syfilis, gonore, kighosteog hospitalsinfektioner samt diagnosticeringaf virusinfektioner, herunder i særlig gradpolio, influenza og papegøjesyge.

Angående omfanget af institutets diagno-stiske virksomhed og fremstilling af vacci-ner og sera henvises til bilag 1 og 2.

Seruminstitutet har igennem de godt 60

7

år, institutet har eksisteret, haft stor betyd-ning for sygdomsbekæmpelsen her i landet.Man finder anledning til særligt at nævnedets indsats i forbindelse med difterivacci-nation, koppevaccination og calmettevacci-nation mod tuberkulose samt den i de senesteår gennemførte poliovaccination af hoved-parten af befolkningen - foranstaltningersom på afgørende måde har bidraget til, atdisse hver for sig så frygtede sygdomme nuer under kontrol. Denne udvikling bør vi-dereføres, idet man både må være på vagtover for genopblussen af disse sygdomme ogmå fortsætte kampen mod andre sygdomme,som endnu volder befolkningen lidelser ogtab for samfundet gennem invaliditet og sy-gedage.

Når det har været muligt for et land afDanmarks størrelse at opretholde et institutaf seruminstitutets standard, skyldes det, atder kun findes dette ene i landet. I udlandethar man adskillige steder foretaget en geo-grafisk opdeling, således at de arbejder, der iDanmark er centraliseret på seruminstitutet,i stor udstrækning udføres af en række min-dre laboratorier med de vanskeligheder, det-te indebærer.

Det er på denne baggrund, at institutethar fået den slagkraft og kapacitet, som hargjort det muligt gennem årene at løse enrække store opgaver af profylaktisk og epi-demiologisk art og ofte med kort varsel.

For sundhedsvæsenet og det epidemiolo-giske beredskab har centraliseringen været afafgørende betydning, idet der ved institutetsundersøgelser af prøver fra alle dele af lan-det er skabt en løbende kontrol med fore-komsten af epidemiske sygdomme. Det harendvidere været muligt på basis af undersø-gelserne at etablere patientregistre over endel af de alvorligste sygdomme, som f. eks.tyfus, syfilis, tuberkulose og hospitalsinfek-tioner.

I det diagnostiske arbejde har centralise-ringen været af værdi i kraft af den forhån-denværende sagkundskabs høje kvalitet ogden ved centraliseringen skabte ensartethedi undersøgelsesmetoder og dermed for sik-kerheden i resultaterne. Centraliseringen harendvidere været til fordel for det videnska-belige arbejde, idet det store prøveantal i sigselv har skabt grundlag for mange viden-skabelige studier. Hertil kommer, at arbej-dets omfang har muliggjort en specialise-

ring og en uddannelse af eksperter, der vedmere dybtgående eksperimentelle studier harydet en værdifuld indsats i vor viden indenfor mikrobiologien og herigennem ydet væ-sentlige bidrag på det internationale viden-skabelige forum og hermed til den interna-tionale medicin.

For landet som helhed har centraliserin-gen været økonomisk fordelagtig. Den harkrævet et minimum af specielle investerin-ger og givet en bedre udnyttelse af personaleog apparatur.

Disse fordele bør søges bevaret i videstmuligt omfang også ved den påbegyndte op-rettelse af regionalafdelinger til en bedre lo-kal betjening af landets sygehuse inden forden kliniske bakteriologi samt til beredskabs-formål.

Internationalt samarbejde.

Seruminstitutet har fra første færd haft nærtsamarbejde med tilsvarende institutioner ifremmede lande og med de internationalesundhedsorganisationer, og institutet harnydt og nyder stor anseelse i udlandet.

I årene efter den første verdenskrig opret-tedes på Statens Seruminstitut en standardi-seringsafdeling med det formål verden overat opnå ensartethed i målingen af sera ogvacciner. Denne, afdeling arbejdede i nøjekontakt med folkeforbundets hygiejneorga-nisation, og Statens Seruminstitut blev efteraftale med den danske regering anerkendtsom centrallaboratorium for folkeforbundetshygiejneorganisation for så vidt angår frem-stilling, opbevaring og fordeling af interna-tionale standarder af sera og bakteriologiskeprodukter. Institutet blev forpligtet til atforny standardprøverne, når de er opbrugt,til at forbedre dem samt til at arbejde medat standardisere flere sera og vacciner. Afta-len herom er senere blevet fornyet af WorldHealth Organization (WHO), der har over-taget hygiejneorganisationens rettigheder ogforpligtelser over for Statens Seruminstitut.

WHO's center for typeinddeling af bakte-rier hørende til salmonella- og escherichia-gruppen (d. v. s. sygdomsfremkaldende tarm-bakterier, f. eks. tyfus og paratyfus) er efteraftale med den danske regering oprettet påStatens Seruminstitut og er nu delt op i etescherichia-center under coliafdelingen og etsalmonella-center under pneumokokafdelin-

8

gen. Disse centre samler og typebestemmerprøver og leverer sådanne til andre landesnationale salmonella- og escherichia-centre.Samtidig driver afdelingerne forskning ved-rørende de nævnte bakteriegrupper.

Institutets treponematoseafdeling (syfilis-afdeling) er internationalt reference-centerfor syfilis og modtager som sådant sera oglignende prøver fra andre lande til under-søgelse, ligesom de anvendte metoder gen-nemprøves.

Andre af institutets afdelinger deltager li-geledes i det internationale samarbejde, ogaf WHO's 43 internationale reference-cen-

tre i Europa er de 6 henlagt til Statens Se-ruminstitut. Dette giver et indtryk af insti-tutets internationale anerkendelse, idet intetandet institut i Europa har mere end 3 cen-tre; endvidere er flere af institutets overlæ-ger udpeget af WHO som medlemmer aforganisationens ekspertkomiteer på deresspecielle fagområder.

Fra WHO's og anden side ydes tilskud tildisse centre m. v., og de samlede tilskud iudenlandsk valuta har i finansårene 1961/62og 1962/63 udgjort henholdsvis 283.000 kr.og 658.000 kr.

9

STATENS SERUMINSTITUTJanuar 1963

11

SERUMINSTITUTTETS NUVÆRENDE STRUKTUR

På de følgende sider er hver enkelt af se-ruminstitutets nuværende afdelinger beskre-vet, og der er givet en redegørelse for såvelarbejdsområderne som lokaleforholdene.

Laboratorieafdelingerne

/. Diagnoseafdelingen blev oprettet i 1910og er den ældste af de bakteriologiske afde-linger. Den varetager den bakteriologiske dia-gnostik af infektioner i spinalvædske, urin,ledvædske, materie m. v. og udfører desudenvisse serologiske reaktioner. Hertil kommerendvidere de af epidemiologiske grunde me-get vigtige undersøgelser for tyfus og andretarmbakterier samt påvisning af stafylokok-ker, som spiller en hovedrolle ved de såkaldte»hospitalsinfektioner«. Der foretages årligthenved 70.000 undersøgelser, og mange afdisse er meget omfattende. Afdelingen harendvidere opgaver med undervisning af læ-ger i bakteriologi.

Videnskabeligt arbejder afdelingen medundersøgelser over en række mindre kendtebakteriegrupper, af hvilke en del i de senereår er fastslået som sygdomsårsag blandt an-det ved hjernehindebetændelse og kirtelsyg-domme, og såvel afdelingens leder som denassisterende overlæge er indvalgt i interna-tionale videnskabelige komiteer vedrørendebakteriologiske problemer.

Diagnoseafdelingen har laboratorier i dengamle hovedbygning fra 1902 og i den tilstø-dende vinkelbygning og har endvidere nogleautoklaver opstillet i et skur i gården. Meddet omfattende diagnostiske arbejde er plads-forholdene alt for knebne, og der savnes eg-nede undervisningslokaler. For at kunne gen-nemføre nogen undervisning har man i desenere år måttet klare sig med interimistiskeopstillinger i institutets foredragssal, hvorder hverken findes gas eller håndvask. Dette

arrangement må betegnes som en nødløsning,som desuden indebærer smitterisiko for kur-susdeltagerne og det øvrige personale, derfærdes i foredragssalen, da der i undervis-ningen må indgå arbejde med sygdomsfrem-kaldende bakterier.

2. Streptokokafdelingen beskæftiger sig ogsåmed bakteriologisk diagnostik. I første rækkedrejer det sig om undersøgelser for strepto-kokinfektioner. Endvidere foretages en langrække bakteriologiske kontrolundersøgelser,f. eks. af blodbanksblod, af vand fra svømme-bassiner og fra Limfjordsøsterskompagnietsbassiner. Kirurgiske suturmaterialer og elek-tronbestrålede plasticsprøjter, katetre og lig-nende undersøges for sterilitet. Hertil kom-mer serologiske undersøgelser for forskelligegigtlidelser og for infektiøs kirtelsyge. Detårlige antal undersøgelser er ca. 120.000.

Afdelingens laboratorier findes dels i enca. 15 år gammel træbarak, dels i et lilleombygget dyrehus fra 1902 og endelig i enligeledes ombygget staldbygning fra 1939.Desuden har et par mindre laboratorier, deri 1956 blev indrettet til arbejde for civilfor-svaret, måttet udlånes til afdelingen. Are-alet er lige så knebent som i diagnoseafdelin-gen, og afdelingen lider derfor stærkt underpladsmangel og har måttet anvende korri-dorer og lignende til arbejdet. Bygningerneer gennemgående af dårlig kvalitet, og denspredte beliggenhed af laboratorierne er tilstor gene for det daglige arbejde og vanske-liggør en rationel drift. Den træbarak, i hvil-ken de fleste af streptokokafdelingens labo-ratorier findes, er saneringsmoden, og detvil derfor blive nødvendigt at indrette heltnye laboratorier for afdelingen, som samtidigmå samles og udvides betydeligt. Det skaltilføjes, at man fornylig har måttet indretteet laboratorium til afdelingen uden for in-stitutet i de lejede lagerlokaler på Artilleri-

12

vej. Denne midlertidige nødløsning må be-tegnes som højst utilfredsstillende, idet afde-lingen herved bliver yderligere spredt medde deraf følgende betydelige gener. Også gar-derobe- og toiletforholdene er i denne afde-ling under enhver kritik.

3. Antibiotisk afdeling udfører de stadigmere påkrævede undersøgelser over bakteri-ernes påvirkelighed af penicillin og af andreantibiotica, som er en forudsætning for enrationel anvendelse af disse lægemidler. Dis-se undersøgelser vokser fremdeles såvel i an-tal som i omfang, idet der stadig fremkom-mer nye stoffer, der må optages i undersø-gelserne.

Afdelingens laboratorier er indrettet i 2etager i en bygning fra 1890, som oprindeligvar opført som tjenestebolig til hærens un-derbefalingsmandskab. Al transport til labo-ratorierne må ske ad en smal, stejl køkken-trappe gennem de tidligere køkkener. Plads-forholdene er endnu dårligere end i de 2 al-lerede omtalte afdelinger. De tidligere boli-ger er uegnede til laboratorier, og garderobe-og toiletforholdene er under enhver kritik.

4. Coliafdelingen har som opgave at type-bestemme særlige tarmbakterier, der er årsagtil ofte meget farlige infektioner, specielt hosspædbørn. Epidemier af denne art er ikkesjældne blandt andet i sygehusenes børneaf-delinger og i spædbørnsinstitutioner. Coli-afdelingen er endvidere sæde for WHO's in-ternationale escherichia-center. Afdelingenmodtager derfor også bakteriekulturer til en-delig typebestemmelse fra andre lande og ud-sender bakteriestammer og typesera til iden-tificering af escherichia-bakterier til labora-torier i udlandet.

Coliafdelingens laboratorier findes i en lillebygning, der tidligere anvendtes af det nunedlagte Tuberculosis Immunization Re-search Center, og på grund af pladsmangeler det ikke muligt at foretage en påkrævetudvidelse af undersøgelserne eller at gen-nemføre de undervisningsopgaver over forudenlandske læger og videnskabsmænd somønskes af WHO.

5. Pneumokokafdelingen undersøger og ty-pebestemmer pneumokokker - der fremkal-der lungebetændelse — og fremstiller specifikesera mod disse bakterier. Efter indførelse af

den moderne behandling med sulfapræpara-ter og antibiotica har pneumokok-lungebe-tændelserne imidlertid mistet den megetstore betydning, disse infektioner tidligerehavde. Afdelingen har derfor i den seneretid koncentreret sig om undersøgelse af Pfeif-ferbaciller, der fremkalder en speciel formfor hjernehindebetændelse, og om fremstil-ling af et specifikt serum til behandling afdenne sygdom. Endvidere udføres der biolo-giske undersøgelser for den form af ånds-svaghed, der skyldes stofskifteforstyrrelse -den såkaldte pyrodruesyreidioti. Gennemmange år har afdelingen endvidere væretsæde for WHO's internationale salmonella-center og typebestemmer derfor salmonella-bakterier for nationale salmonella-centre imange lande, ligesom der udsendes specifikesera til identificering af disse bakterier i denationale salmonella-centre.

Pladsforholdene i pneumokokafdelingen erikke så dårlige som i de ovenfor omtalte 4bakteriologiske afdelinger, men arealet er al-ligevel ikke tilstrækkeligt til, at de hyppigehenvendelser fra WHO om at tage stipendi-ater fra andre lande på studiebesøg kan imø-dekommes. Endvidere er laboratorierne, derhar måttet indrettes ved en ombygning afinstitutets tidligere kursussal, ikke særlig hen-sigtsmæssige for arbejdsgangen.

6. Le ptospiraaf delingen har som hovedopga-ve bakteriologisk og serologisk diagnose afleptospirainfektioner, der forårsager gulsotog nyrebetændelse hos mennesker. Endvi-dere foretages epidemiologiske undersøgelserover disse infektioners udbredelse hos hus-dyr og vilde dyr. En del af dette arbejde ud-føres i samarbejde med den kongelige vete-rinær- og landbohøjskoles afdeling for gy-nækologi og obstetrik samt sterilitetsforsk-ningsinstitutet blandt andet med henblik påinfektionernes betydning som abortårsag hoshusdyr. Afdelingen udfører endvidere denbakteriologiske diagnostik af rottebidsygdom-men sodoku samt undersøgelse af rotter forpest. Også kontrollen med institutets for-søgsdyr med henblik på bakterielle og andreinfektioner varetages af denne afdeling.

Afdelingen råder for tiden kun over et me-get lille areal i forsøgsdyrehuset og har der-for måttet anvende størstedelen af et tilstø-dende toilet og bad, ligesom der i enden afkorridoren i dyrehuset er blevet afskilt et

13

lille skriverum til overlægen. Pladsforhol-dene er særdeles dårlige, og arbejdsforhol-dene som helhed meget ringe.

7. Gonokokafdelingen. Den bakteriologiskeog serologiske diagnose af gonore er for sågodt som hele landet centraliseret i gonokok-afdelingen. Desuden foretages undersøgelseaf gonokokkernes påvirkelighed af de kemi-ske og antibiotiske lægemidler, der for tidenanvendes til behandling af sygdommen; derundersøges også for trichomonas vaginalis,der er en snylter, som forårsager betændelseisær af de kvindelige kønsorganer. Endvi-dere foretages serologisk undersøgelse for me-ningokokker og for trichinose og echinococ-cose - en sygdom fremkaldt af bændelorm.Rutinearbejdet er omfattende. lait udføresnæsten 200.000 diagnostiske undersøgelserom året.

Afdelingen deltager endvidere i et omfat-tende skandinavisk arbejdsprogram og harved gentagne lejligheder bistået WHO medtilrettelæggelsen af internationale arbejds-programmer inden for gonokokbekæmpelsen.På grund af pladsmangel har dette arbejdeikke kunnet gennemføres i fuldt omfang, li-gesom det har været nødvendigt at afslå atmodtage stipendiater på længere studieop-hold. Afdelingen har desuden assisteret mi-nisteriet for Grønland med oprettelse af etgonokoklaboratorium i Godthåb i 1960 og iEgedesminde i 1962. Siden 1959 er 2 lægerog 2 laboratorieassistenter blevet uddannettil dette formål. Der holdes stadig kontaktmed laboratorierne i form af udveksling afresultater, og disse forsynes med næringssub-strater og andet specialudstyr gennem insti-tutet.

Gonokokafdelingens laboratorier findes ien af institutets ældre bygninger, som fornylig er hovedistandsat, og de er derfor inogenlunde tilfredsstillende stand. De liggerimidlertid uhensigtsmæssigt i forhold til hin-anden, idet den ene halvdel ligger i stueeta-gen og den anden halvdel på 2' sal; et for-hold der af praktiske grunde ikke lader sigafhjælpe. Pladsforholdene er lige så dårligesom i diagnoseafdelingen og streptokokafde-lingen.

8. Vaccineafdelingen har 3 arbejdsområder.For det første fremstilles bakterielle vacci-ner mod kighoste, tyfus, paratyfus, kolera,

forkølelse og bylder. For det andet aftappes,pakkes og udsendes foruden de nævnte vac-ciner også polio-, influenza- og koppevac-cine. For det tredie har vaccineafdelingen enret omfattende diagnostisk virksomhed medhensyn til påvisning af svampeinfektioner.Det drejer sig såvel om svampe, der kan giveanledning til alvorlige lungesygdomme ogandre lidelser i de indre organer, som omsvampe, der forårsager hudinfektioner. I til-slutning hertil foretages endvidere bestem-melser af strålesvampes og gærsvampes føl-somhed for antibiotica, og afdelingen funge-rer i forbindelse med disse undersøgelser oftesom konsulent for hospitaler og læger ved be-handling af patienter lidende af alvorligesvampeinfektioner.

Vaccineafdelingens laboratorier findes iinstitutets næstnyeste bygning. Selve labora-torierne er i tilfredsstillende stand, men are-alet incl. kølerum og termostater er for lille.For en afdeling, som har en omfattende pro-duktionsvirksomhed, nærmer forholdene sigstærkt det uforsvarlige. For at kunne klaredagen og vejen har afdelingen da også for-længst måttet inddrage såvel korridorer somloftsrum og lignende og har i lange periodermåttet anvende et af institutets marketende-rier og foredragssalen, hvor ampulmærk-ningsmaskinen nu er fast opstillet. Arbejds-forholdene er således meget vanskelige oghindrer tillige disse lokalers sædvanlige funk-tion.

Det er nødvendigt med væsentlig mereplads såvel til vaccinefremstillingen som tildiagnosen af svampeinfektioner. Sidstnævntearbejde er i de senere år vokset betydeligt,og det bør overvejes at udskille dette og op-rette en særskilt mycologisk afdeling. End-videre bør arbejdet med aftapning, etikette-ring og pakning af bakterievacciner såvelsom polio-, influenza og koppevaccine ud-skilles og overflyttes til en fælles aftapnings-og pakkeafdeling for vaccine- og serumafde-lingerne.

9. Tuberkuloseafdelingen foretager den bak-teriologiske undersøgelse for tuberkulose.Omend denne sygdoms forekomst er aftaget,forekommer der stadig et betydeligt antal nyetilfælde, som hurtigst muligt må diagnosti-ceres og behandles. Afdelingen undersøgerendvidere tuberkulosebakteriens følsomhedover for specielle antibiotica og har i den se-

14

nere tid desuden indledt undersøgelser for desåkaldte atypiske mycobakterier, der kan giveen tuberkuloselignende sygdom. Der føres iafdelingen et centralkartotek over alle lan-dets tuberkulosepatienter, og dette kartotekbenyttes i stor udstrækning såvel af landetslæger som af sundhedsstyrelsen. Endvidereforetages der i samarbejde med veterinær-direktoratet og statens veterinære serumla-boratorium omfattende undersøgelser overtuberkulose hos husdyr og vilde dyr, hvilkethar stor betydning såvel for problemer afepidemiologisk som af behandlingsmæssigkarakter.

Arbejdet med tuberkulose indebærer enbetydelig risiko for personalet, og afdelingenfik derfor i 1956 nye laboratorier i institutetsmest moderne bygning. Afdelingen har hergode laboratorier samt diverse kølerum ogandre birum. Imidlertid kunne man i 1956kun overflytte en del af tuberkuloseafdelin-gen til nævnte bygning, idet der også måtteskaffes plads til andre afdelinger, der havdeet meget presserende pladsbehov. Tuberku-loseafdelingen har derfor udover de oven-nævnte laboratorier yderligere 12 laborato-rier med diverse birum og substrat- og op-rensningsrum i en ældre barak, hvor det ar-bejde, der medfører mindst risiko for labo-ratorieinfektion, nu bliver udført. Tuberku-loseafdelingen har kun et moderat udvidel-sesbehov, men den spredte beliggenhed aflaboratorierne sinker arbejdet og giver an-ledning til megen irrationel intern transport.Den omtalte barak er saneringsmoden, ognår den bliver nedlagt, bør afdelingens la-boratorier derfor samles.

Afdelingen anvender mange forsøgsdyr, ogdisse kunne ikke flyttes med i 1956 og be-finder sig derfor stadig i forsøgsdyrehuset vedArtillerivej langt fra laboratorierne. Disseforsøgsdyr, især marsvin, anvendes til at be-stemme bakteriernes virulens (giftigheds-grad), og dyrene udskiller smittefarlige (vi-rulente) tuberkulosebakterier. Det er yderstuheldigt, at disse inficerede dyr findes i sam-me bygning som BCG-afdelingen, i hvilkender fremstilles tuberkulosevaccine af svække-de tuberkulosebakterier, idet en forureningaf vaccinen med de virulente bakterier fraforsøgsdyrene ville være katastrofal. For atreducere denne risiko mest muligt krævesder til stadighed en meget rigoristisk kon-trol, der medfører spild af arbejdskraft og

er til stor gene for såvel BGG-afdelingens somfor tuberkuloseafdelingens personale. Det harikke: inden for institutets nuværende rammerværet muligt at ændre disse uheldige forhold.

Pladsen til tuberkuloseafdelingens forsøgs-dyr er endvidere for lille, og dyrene er stuvetsammen på reoler i mange etager, således atsåvel eftersyn som fodring er vanskeliggjortog tidsrøvende.

For at skaffe tilfredsstillende arbejdsfor-hold for tuberkuloseafdelingen vil det værenødvendigt, at de nu spredt beliggende la-boratorier samles, at der sker en udvidelseaf arealet, samt at forsøgsdyrene flyttes frade nuværende rum ved BCG-afdelingen oganbringes i nærheden af tuberkuloseafdelin-gens laboratorier. Også til forsøgsdyrene måder afsættes betydelig mere plads end det nu-værende areal, og dyrerummene må indret-tes således, at risikoen for smitte fra de infi-cerede dyr nedsættes mest muligt. Der måendvidere i nærheden af disse dyr være mu-lighed for en forbrænding såvel af strøelseog lignende fra burene som af døde dyr.

10. Tuberkulinafdelingen er en underafde-ling af tuberkuloseafdelingen,- den har somarbejdsområde fremstilling af tuberkulin ogtilsvarende præparater af andre mikroorga-nismer, der anvendes til hudprøver på men-nesker. Produktionen omfatter såvel substrat-fremstilling som præparation, påfyldning ogkontrol. Størstedelen af produktionen eks-porteres og leveres hovedsagelig gennemWHO og UNICEF eller direkte til de pågæl-dende landes regeringer eller nationale for-eninger til tuberkulosens bekæmpelse.

Afdelingen har et betydeligt videnskabeligtsamarbejde med WHO og har regelmæssigti lange perioder besøg af udenlandske viden-skabsmænd og læger, specielt fra udviklings-landene, som ønsker at sætte sig ind i rutine-eller forskningsarbejde.

Afdelingen er indrettet i et mindre hus op-ført ca. 1890 og overtaget fra militæret i1948. Der er her 7 laboratorier og diversebirum på ialt ca. 175 m2 netto. Arealmæs-sigt er lokalerne med det forhåndenværendepersonale tilstrækkelige til den nuværendeproduktion, men der savnes et større labo-ratorium til kemisk og biokemisk arbejde oget par mindre skriverum.

Noget større udvidelsesbehov forefindessåledes ikke, men det bør overvejes i forbin-

15

delse med en rekonstruktion og samling aftuberkuloseafdelingen (se ovenfor) eventueltat placere tuberkulinafdelingen i samme byg-ning om end adskilt fra den diagnostiske af-deling og med separat personale. Til for-søgsdyr kræves et areal omtrent som det nu-værende, eventuelt sammen med BCG-afde-lingens almindelige forsøgsdyr (se nedenfor).

11. BCG-afdelingen fremstiller, af tapper,pakker og udsender BCG-tuberkulosevacci-nen. Den foretager regelmæssigt kontrolun-dersøgelser af vaccinens styrke og holdbar-hed og indsamler oplysninger om og registre-rer de i landet foretagne BCG-vaccinationer.I de sidste 10 år har BCG-afdelingen haft etmeget intimt samarbejde med WHO. Derhar været mange og langvarige besøg afWHO-fellows, og afdelingens leder har ad-skillige gange været udsendt som WHO-con-sultant for udviklingslandene. Endvidere harWHO og UNICEF i deres massevaccina-tioner i Østeuropa, Asien og Afrika i ud-strakt grad anvendt dansk BCG-vaccine, somderfor længe har været betragtet som inter-national standardvaccine. Siden 1. januar1962 fungerer BCG-afdelingen som WHOreference-laboratorium og afprøver som så-dant frysetørrede vacciner m. v. fremstillet iandre lande. Afdelingen har endvidere etnært samarbejde med den internationale tu-berkuloseunion og med dansk tuberkulose-index.

BCG-afdelingen er indrettet i den øversteetage af forsøgsdyrehuset ved Artillerivej oghar for nylig fået en mindre udvidelse. Imid-lertid har arbejdstilsynet forbudt anvendel-sen af nogle af disse lokaler til arbejdsrum.En stor del af laboratorierne har endvidereskråvægge, således at den effektive arbejds-plads er mindre. Hertil kommer, at der afsmittemæssige grunde gør sig særlige for-hold gældende hvad angår placering og ind-retning af en afdeling for fremstilling afBCG-vaccine. Der skal i en sådan afdelingforefindes et separat afsnit af laboratoriermed tilhørende adgangssluser beregnet ude-lukkende til fremstilling af vaccine og tilanlæggelse af kulturer. Dette medfører, at etuforholdsmæssigt stort areal kun vil blivedelvis udnyttet, og afdelingen lider trods ud-videlsen stadig af kendelig pladsmangel, ogkorridorerne har måttet benyttes som garde-robe og arbejdsrum. Det faste personales ar-

bejdsrum er utilfredsstillende, idet de bådeer for små, for lavloftede med skråvægge ogdårligt ventilerede, ligesom den indbyrdesplacering af rummene er upraktisk. Arbejds-pladser har heller ikke kunnet stilles til rå-dighed for stipendiater på WHO-fellowship.Oprensning, pakning, substratfremstilling ogsterilisation må foretages i samme rum, ogder er ikke plads til et frysetørreapparat aftilstrækkelige dimensioner. Garderobe- og toi-letforholdene er også utilfredsstillende.

De omtalte forhold vil kun kunne afhjæl-pes ved en ret betydelig udvidelse af afde-lingen. Under hensyn til arbejdets særligekarakter vil det være bedst at flytte afdelin-gen til en helt ny bygning, der er opført di-rekte til dette formål.

BCG-afdelingen anvender et betydeligt an-tal forsøgsdyr til kontrol af vaccinens uska-delighed. Det nuværende areal dækker pådet nærmeste pladskravene, men dyrene eranbragt nær værkstederne langt fra labora-torierne, og en nærmere placering ville værefordelagtig. Eventuelt kan tuberkulinafdelin-gens forsøgsdyr anbringes sammen med BCG-afdelingens dyr.

Det skal tilføjes, at BCG-afdelingen til af-prøvningen af vaccinen også har brug fornogle laboratorier og forsøgsdyreplads til atarbejde med virulente tuberkulosebakterier.Disse laboratorier og dyrerum bør imidlertidaf hensyn til forureningsrisikoen ikke an-bringes i selve BCG-afdelingen, men i for-bindelse med tuberkuloseafdelingens labora-torier og dyrerum.

12. Treponematoseafdelingen (syfilisafdelin-gen) undersøger årligt henved 450.000 blod-prøver for syfilis, som alle undersøges vedmindst 2 forskellige metoder, hvoraf den ene(Wassermann-reaktionen) er en komple-mentbindingsreaktion, den anden (Kahn-re-aktionen) er en flocculationsreaktion, even-tuelt suppleret med en tredie — den såkaldteMeinicke-fældningsreaktion. Atypiske resul-tater verificeres ved den såkaldte treponemapallidum immobilisations test, der er en retkompliceret, men meget specifik metode. Af-delingen fremstiller de til undersøgelsernenødvendige analytiske reagenser. Afdelingenhar siden 1928 for sundhedsvæsenet ført enfuldstændig statistik over forekomsten af sy-filis og råder nu over et kartotek, der er ene-stående i verden. Desuden er WHO-referen-

16

ce-center for treponematosernes serologi hen-lagt til denne afdeling, som for WHO fore-tager kontrolundersøgelser af antigener ogsera fremstillet i udlandet og optræner be-søgende udenlandske læger og teknikere iantigenfremstilling og syfilisdiagnostik. Af-delingen passer endvidere det største af in-stitutets frysetørringsanlæg og indtørrer bak-teriekulturer og sera for andre afdelinger.

Syfilis er ligesom tuberkulose blevet en re-lativ sjælden sygdom, men er ingenlunde ud-ryddet. Der har således i den allerseneste tidatter været en kraftig stigning i syfilistilfæl-dene først og fremmest i København. Enhurtig og sikker diagnose er af den størstebetydning for, at smittekilder kan opspores,og udbredelsen af sygdommen begrænses.

Treponematoseafdelingen har sine labora-torier, kontorer og en del mindre birum iden gamle hovedbygning, der som tidligerenævnt er hovedistandsat for nylig. Hertilkommer et større laboratorium til antigen-fremstilling og lignende i en nærliggendebygning. Laboratorierne er stort set i godstand. Selv om rutinearbejdet i denne afde-ling kræver forholdsvis lidt plads, er plads-forholdene for knebne, og en udvidelse vilvære påkrævet for at skaffe tidssvarende ar-bejdsforhold. Afdelingen har nogle forsøgs-dyr i barakkerne i det nordøstlige hjørne afinstitutet, og den lange afstand er til betyde-lig gene i det daglige arbejde med de smitte-farlige syfilisbakterier. Dyrene bør placeresnær ved afdelingen, og dyrerummene børsamtidig udvides noget.

13. Polioafdelingens arbejdsområde omfatterforuden polio (børnelammelse) hele gruppenaf enterovirus, d. v. s. polio-, echo- og Gox-sackievirus. Disse virus er primært tarmvirus,der formerer sig i fordøjelseskanalens cellerog udskilles i afføringen. Men faren ligger i,at de kan trænge ind i organismen ogfremkalde betændelse i hjerne, rygmarv el-ler muskler og herved forårsage alvorlige syg-domstilstande med kramper og lammelser.

Polioafdelingen har såvel diagnostisk ar-bejde som vaccinefremstilling. Det diagnosti-ske arbejde består i undersøgelser af affø-ringsprøver fra patienter. Disse prøver un-dersøges for enterovirus ved dyrkning i vævs-kulturer af abenyreceller eller humant abort-væv. Der anvendes desuden nyfødte museun-

ger til disse undersøgelser, der alle er megetpladskrævende og kræver en gennemførtaseptisk teknik. Vaccinefremstillingen blevpåbegyndt i 1955, og siden da har afdelin-gen fremstillet den formalininaktiverede»Salk«-vaccine til brug her i landet. Der-imod har man på grund af pladsforholdeneikke kunnet fremstille den nylig anvendte»Sabin«-vaccine, der består af levende svæk-ket virus. Af sikkerhedsmæssige grunde mådenne vaccine kun fremstilles i særlige lo-kaler, hvor der ikke er mulighed for for-urening med ikke-svækket virus.

Polioafdelingen har i forbindelse med så-vel de tidligere vaccinationer mod polio somunder den sidste vaccination med »sukker-vaccine« foretaget omfattende undersøgelsersåvel i forbindelse med kontrol af vaccinensom ved undersøgelser over dens effektivitetog over holdbarheden af immuniteten.

Afdelingen har tillige i flere år deltaget iWHO's undersøgelser over poliovacciner ogantisera, og siden 1962 har afdelingen væretregionalt WHO enterovirus-center for Vest-europa.

Polioafdelingen blev i 1956 overflyttet tilinstitutets mest moderne bygning og har herlaboratorier på 1' og 2' sal samt i kælderen.En del af laboratorierne er dog fælles medinfluenzaafdelingen. Polioafdelingen har etsærligt stort pladsbehov, fordi den dækkeren række forskellige arbejdsområder, og for-di både fremstillingen af vævskulturer ogvaccineproduktionen hver for sig kræver sær-lige sterile arbejdsrum og megen plads. Forvaccineproduktionen gælder endvidere, atder skal være særlige rum udelukkende tilbehandlingen af det aktive virus og andrerum udelukkende til behandlingen af det in-aktiverede virus.

Afdelingen har derfor gennem flere årmåttet låne såvel laboratorier som kølerum,garderober, dyreplads osv. i andre afdelin-ger. Desuden har man måttet anvende kor-ridorerne til opstilling af fryseboxe, vand-bade:, garderobeskabe og til mikroskopering,således at de er halvt blokerede. Forsøgs-dyrerummene, der oprindelig var indrettetpå 2' sal, har måttet indrettes til laboratorier,og dyrene findes nu i barakkerne i det nord-østlige område.

Polioafdelingens pladsbehov kan blive me-get akut, såfremt de lånte lokaler må fra-flyttes. Endvidere vil en dansk fremstilling

17

af levende, svækket poliovaccine ikke kun-ne gennemføres i de eksisterende lokaler.

Polioafdelingen har sine forsøgsdyr i ba-rakker i det nordøstlige område og for så vidtangår aberne i staldrum, der oprindelig erindrettet til køer. Ved en udvidelse af polio-afdelingen bør der også indrettes nye rum foraberne, idet de nuværende rum ikke er vel-egnede for disse dyr, og såvel abestald somrum for almindelige mindre forsøgsdyr børanbringes tæt ved afdelingen.

14. Influenzaafdelingen beskæftiger sig medde sygdomme i åndedrætsorganerne, der skyl-des virusinfektioner, d. v. s. influenza og lig-nende sygdomstilstande fremkaldt af influ-enzavirus, parainfluenzavirus, adenovirus osv.Der udføres som rutine diagnostiske under-søgelser over antistofindholdet mod influen-za A, B og G samt adenovirus i indsendteblodprøver. Desuden foretages dyrkninger forrespirationsvejsvirus fra halssekret ved pod-ning på befrugtede hønseæg, vævskulturer ogforsøgsdyr. Der arbejdes også med virus, dergiver øjeninfektioner, samt med mæslingevi-rus.

En anden rutineopgave er fremstillingenaf influenzavaccine i befrugtede hønseæg.Under de sidste influenzaepidemier har derværet ønske om stadig større mængder in-fluenzavaccine, og det kræver stor plads atfremstille denne vaccine i tilstrækkeligemængder. Fra hvert befrugtet hønseæg kander kun udvindes 1-2 doser vaccine, og af-delingen bruger derfor over 100.000 befrug-tede æg årligt — i perioder op til 20.000 ommåneden. Afdelingen fungerer desuden somregionalt influenza-center for Danmark un-der WHO.

Afdelingen har laboratorier på 1' og 2' sali institutets sidste nybygning; nogle af labo-ratorierne deles dog med polioafdelingen. Al-lerede siden indflytningen i 1956 har afdelin-gen lidt af en vis pladsmangel, idet nogle afde laboratorier, der var beregnet til influen-zaafdelingen, straks måtte beslaglægges tilfremstilling af poliovaccine. Hertil kommerden stadig større anvendelse af pladskræven-de apparatur og mere komplicerede under-søgelser ved virusinfektioner. Visse nye op-gaver, blandt andet videre forsøg på frem-stilling af mæslingevaccine, har indtil videremåttet stilles i bero på grund af pladsmangel.

15. Serumkontrolafdelingen udfører sterili-tetskontrol og styrkekontrol af sera og vacci-ner fremstillet i andre af institutets afdelin-ger. Endvidere undersøger denne afdelingprøver fra autoklaver og lignende sterilisa-tionsapparatur på hospitalerne som et led ikontrollen med dette apparaturs effektivitet.

Udover disse kontrolopgaver har afdelin-gen gennem en længere årrække beskæftigetsig med rickettsia- og virussygdomme, ogforuden at arbejde eksperimentelt med dissemikroorganisme)' har afdelingen en omfat-tende diagnostik specielt af papegøjesyge,plettyfus og forskellige andre rickettsia- ogvirusinfektioner, fortrinsvis sådanne der kanangribe centralnervesystemet.

Afdelingen er opbygget med specielt hen-blik på mangeartet skiftende arbejde medhøjinfektiøst materiale, og dette kræver ste-rile rum, arbejdskøleskabe, aftræksskabe, slu-segange osv. Da hertil kommer, at det yderstvarierende virologiske arbejde også kræveranvendelse af et stort apparatur, og at afde-lingen har måttet udlåne laboratorier og kø-lerum, for at polioafdelingen overhovedetkunne udføre sine funktioner, er pladsfor-holdene yderst knebne. Når disse laboratoriertilbageleveres, vil der formentlig være til-strækkelig plads for det virologiske arbejde.

16. Ko ppevaccineaf delingen har som hoved-opgave fremstilling og kontrol af koppevac-cine. Den foretager endvidere målinger afantistofindholdet mod kopper i immunseraog gammaglobulin, der anvendes til behand-ling af komplikationer i tilslutning til vac-cination. Hertil kommer styrkemålinger ogbakteriologisk kontrol med udenlandske kop-pevacciner for WHO. Afdelingen foretagerendvidere styrkemålinger af kighostevaccinesåvel for Danmark som for WHO.

Til afprøvning af vaccinen m. v. har afde-lingen laboratorier og diverse birum på 1' sali institutets næstnyeste bygning ved Artille-rivej samt et kælderlaboratorium i et dyre-rum i det tilstødende forsøgsdyrehus. Selvekoppevaccinefremstillingen sker i vaccina-tionsbygningen, hvor der er indrettet et dyre-rum og et operationsrum til kalvene samt etlille præparationsrum til vaccineaftapningen.De omtalte operationsrum anvendes til an-dre forsøgsdyr, når der ikke fremstilles kop-pevaccine.

Afdelingens pladsbehov er ikke dækket i

18

de forhåndenværende laboratorier, og dentilstødende korridor må derfor anvendes tilcentrifuger og andet apparatur, med hvilkeder arbejdes. Forsøg på at fremstille en »re-nere« vaccine i æg eller i vævskultur samtfrysetørring af vaccine har måttet udskydespå ubestemt tid, da der ikke kan findes pladshertil. Det daglige arbejde sinkes af denspredte beliggenhed af laboratorierne, hvisnuværende placering er uhensigtsmæssig, idetde ligger langt fra de øvrige virusafdelinger.Dette er meget upraktisk, fordi de virologiskeafdelinger har et ensartet behov for substra-ter, glasvarer og særlige oprensningsanlæg.Afstanden mellem afdelingerne hæmmerendvidere den daglige kontakt og vanskelig-gør en rationel gensidig udnyttelse af detkostbare specialapparatur, der er nødvendigtved arbejde med virus. De senere års gen-tagne udbrud af kopper i Europa har givetanledning til et forøget arbejde, som afdelin-gen kun med nød og næppe har kunnet klarepå grund af de meget dårlige lokaleforhold.

17. Toxoplasmoseafdelingens hovedopgaverligger inden for arbejdet med toxoplasmoseog »virus-lungebetændelse«. Toxoplasmoseskyldes infektion med en parasit (toxoplas-ma) og er en udbredt sygdom, som er karak-teriseret ved feber og kirtelsvulst. Infekti-onen er særlig alvorlig for gravide kvinder,idet den kan beskadige fostret, så dette fødesmed varige defekter i hjerne og øjne. Syg-dommen findes hos alle varmblodede dyr.

Sygdommens betydning for mennesker ogdyr er først for nylig blevet rigtigt erkendt,og en udvidelse af såvel de rutinemæssigeundersøgelser som af de videnskabelige stu-dier har allerede fundet sted, men vigtigeopgaver har enten måttet udskydes eller harikke kunnet udføres i tilstrækkeligt omfangpå grund af pladsmangel. Dette gælder ogsåfor diagnosen og studier af »viruslungebe-tændelse« (primær atypisk pneumoni), hvorde sidste års studier har givet vigtige oplys-ninger om diagnose og behandling. Der ud-føres på begge de nævnte områder et omfat-tende diagnostisk arbejde for hospitaler,praktiserende læger og for dyrlæger, og manmå forvente en betydelig stigning i arbejdeti de kommende år.

Afdelingen har vigtige undersøgelser igangmed påvisning af toxoplasmose i kødprøver,idet sygdommen er påvist hos så vigtige

husdyr som svin, får og høns, endvidere hoshunde, katte, kaniner, pelsdyr, harer og duer,og kan således forårsage betydelige økono-miske tab for landbruget.

Som biopgaver varetager afdelingen end-videre diagnosen af fåresyge og malaria.

Afdelingen har et intimt samarbejde medlaboratorier i andre lande. Siden 1958 harden amerikanske stats forskningsfond i Wa-shington støttet de videnskabelige undersø-gelser i afdelingen med meget betydelige be-løb, og økonomisk støtte er også modtaget fraWHO. Afdelingen har i denne forbindelsepåtaget sig at fremstille et standardserum forWHO og at udsende stammer til fremmedelaboratorier. Der har også gentagne gangeværet besøg af udenlandske mikrobiologer,som har ønsket at studere i afdelingen, menpå grund af pladsforholdene har denne akti-vitet måttet indskrænkes meget.

De nuværende laboratorier er indrettetdels i tidligere dyrerum, dels i korridorer ogtidligere toiletrum. Ethvert rum eller gang-areal er fuldt udnyttet dels til abejdsplad-ser, dels til centrifuger, isskabe, biokemiskpladskrævende apparatur, vandbade og gar-derobeskabe. Lokalerne ligger spredt i for-skellige bygninger, således at selv sammen-hørende arbejder må foregå i forskellige byg-ninger og på forskellige etager. Disse såvelmed hensyn til størrelse som udstyr ganskeutilstrækkelige og uhensigtsmæssige arbejds-rum vanskeliggør et rationelt arbejde medkomplicerede og pladskrævende metoder oger uheldige ved arbejde med smittefarligtmateriale og ved lugtende processer. Denmanglende plads giver en øget smitterisikofor laboratoriepersonalet. Endvidere manglerder i den nuværende afdeling i høj grad la-boratorier til specielle biokemiske undersø-gelser, til vævsdyrkning og til arbejde vedlav temperatur. Der savnes også rum tilkontorer, til arkiver og til undersøgelse afpatienter, der henvises af de praktiserendelæger.

Man må med lægernes voksende kendskabtil sygdommen forvente et stigende antal prø-ver. Dette gælder også toxoplasmose hos hus-dyr, hvor afdelingen foretager alle serologi-ske undersøgelser, da disse hverken udføresaf landbohøjskolen eller af statens veteri-na;re serumlaboratorium. En tiltrængt udvi-delse af personalet er for tiden umulig, ogvigtige såvel rutinemæssige som videnskabe-

19

lige opgaver herunder også af internationalart har enten måttet udskydes eller kun kun-net udføres i utilstrækkeligt omfang.

18. Serumafdelingens hoved arbejdsområderer fremstilling af difteri- og tetanusvaccinesamt præparation af forskellige dyre- og hu-mansera. Endvidere omfatter arbejdet ste-rilfiltrering, aftapning, etikettering og pak-ning af præparaterne, og det er i den seneretid forøget betydeligt på grund af en størreanvendelse af humane serumpræparater ogindførelsen af blandingsvaccinen mod dif-teri, stivkrampe og kighoste. Afdelingen fo-retager i samarbejde med epidemiologisk af-deling løbende undersøgelser over virknin-gen og varigheden af difteri- og stivkrampe-vaccination. Endvidere fremstilles i afdelin-gen serum mod kødforgiftning (botulismus),der er det eneste virksomme lægemiddel moddenne alvorlige infektion. Serumafdelingener således en udpræget produktionsafdeling,men udfører også i begrænset omfang diag-nostiske undersøgelser ved måling af mod-stoffer mod difteri og stivkrampe.

Serumafdelingen fik i 1956 nye laborato-rier i den da nyopførte bygning. Disse labo-ratorier er gode, og pladsen her tilstrækkelig.Imidlertid kunne man i 1956 kun skaffeplads til en del af serumafdelingen i nybyg-ningen. Resten af afdelingen har stadig la-boratorier i det såkaldte serumhus, hvor fil-trering, aftapning og pakning af præpara-terne finder sted, og hvor alle afdelingensglasvarer oprenses. Pladsforholdene i serum-huset er særdeles dårlige. I pakkestuen, somer på ca. 16 m2 med skråvægge, og som eropfyldt af nødvendige skabe, arbejder derofte 4-6 damer. Al registrering må findested i et lille kontor på knapt 8 m2, hvor dersidder 2 damer, og hvor man må kante sigrundt mellem skrivebord og skabe. Oprens-ningen, der er lille, fungerer tillige som auto-klaverings-, tørsteriliserings- og indpaknings-rum, og laboratorierne opfylder ikke de krav,der må stilles til rum, i hvilke der skal kunnearbejdes under sterile kauteler. Opbevarings-pladsen er også for lille, hvilket blandt an-det har forårsaget, at en del af afdelingenspræparater må opbevares i køleskabe andetsted på institutet og i lejede kølerum i byen.Det er upraktisk og tidsrøvende, at serumaf-delingens enheder ligger langt fra hinanden,

og at præparaterne må opbevares på 3 for-skellige, vidt adskilte steder.

19. Hormonafdelingen foretager for hospi-taler og læger biologiske og kemiske hormon-analyser. De biologiske analyser omfattersvangerskabsreaktionerne (Bufo- og Fried-manreaktionerne), kvantitative bestemmelseraf hypofyse- og choriongonadotropin samt aføstrogene hormoner (kvindelige kønshormo-ner). De kemiske analyser omfatter totalbe-stemmelse af forskellige hormoner i urinen,der udskilles i abnorm mængde ved forskel-lige sygdomstilstande (17-ketosteroider, 17-ketogene steroider og østriol). Til rutinear-bejdet kan også henføres styrkebestemmelseaf hormonpræparater udført for sundheds-styrelsens specialitetskontrol.

Der er i de senere år sket betydelige udvi-delser i vor viden om hormonerne og deresfunktion, og det er nødvendigt for afdelin-gen at drive en ret omfattende forsknings-virksomhed for at kunne følge med inden fordette felt. Disse forskningsopgaver falder i 2hovedgrupper:

1) studier over metoder til kvalitativ ogkvantitativ måling af hormoner i urinog blod og

2) studier over hormonernes virkemåde iorganismen, over administrationsmeto-der og bivirkninger af udefra tilførtehormonpræparater.

Afdelingens rutinearbejde ved de kliniskehormonanalyser er i årenes løb steget langtstærkere end arealudvidelserne, og med denforbedrede teknik er analyserne blevet merepladskrævende, idet der fordres et stort vi-denskabeligt apparatur som spectrofotome-tre, counter-current apparatur, chromatogra-fisk udstyr m. v. Det har derfor været nød-vendigt at inddrage det ene forskningslabo-ratorium efter det andet til rutineanalyser,og dette har selvsagt hæmmet afdelingensforskningsprogram. De kemiske hormonana-lyser har endvidere nødvendiggjort et stortforbrug af eksplosions- og brandfarlige ke-mikalier.

Laboratorierne ligger i forsøgsdyrehuset,og det har på grund af ventilationssystemetkun været muligt at indrette 3 af laborato-rierne som eksplosionssikre rum, hvilket erganske utilstrækkeligt. Den eneste forsvarligeløsning er, at alt arbejde med eksplosions-

20

og brandfarlige reagenser samles i en selv-stændig bygning indrettet specielt til formå-let. De successive arealudvidelser har langtfra kunnet følge trop med personaleudvidel-sen, og mange laboratorier er af den grundstærkt overbefolket, ligesom garderobe- ogtoiletforholdene er ganske utilfredsstillende.Det har også været uundgåeligt at inddragekorridorarealet til laboratorie- og magasin-formål. Således må modtagelsen, sorteringenog målingen af døgnurinprøver foregå i enaf korridorerne, medens andre korridorer erdelvis blokeret af store akvarier, garderobe-skabe, reoler og apparatur som rystemaski-ner, centrifuger m. v.

De trange pladsforhold har umuliggjorten påkrævet udvidelse af såvel det videnska-belige som det tekniske personale, og manhar i konsekvens heraf måttet anmode lægerog hospitaler om at begrænse indsendelsenaf prøver, ligesom resultaterne er blevet for-sinket, fordi prøverne ikke straks har kunnetundersøges, hvilket ofte kan betyde forlæn-get hospitalsophold.

Endvidere har man konsekvent måttet af-stå fra at modtage udenlandske hormonfor-skere på studieophold af kortere eller læn-gere varighed, hvilket er til stor skade fordet internationale samarbejde.

Pladsmanglen har endvidere gjort detumuligt for afdelingen at gå igang med på-krævede rutinemæssige og forskningsmæssigeopgaver som f. eks. specielle kemiske analy-ser, skønt der er et stort klinisk behov fordisse. Også en lang række forskningsopgaverhar man måttet lade ligge på grund af man-gel på plads.

For nylig har nye opgaver meldt sig, somafdelingen på grund af pladsforholdene ikkeser sig i stand til at løse. Det drejer sig herspecielt om udviklingen inden for isotopana-lysetekniken. På sundhedsstyrelsens foranled-ning har et udvalg undersøgt mulighedernefor at oprette et endokrinologisk laborato-rium for isotopanalyser under kemiafdelin-gen på Risø. Disse planer er imidlertid ikkefundet realisable, og da de sidste års tekni-ske fremskridt inden for isotopmålingen hargjort det muligt at arbejde med mindre ra-dioaktiviteter end tidligere, har man fundetdet rimeligt at henlægge arbejdet med ra-dioaktive hormonanalyser til seruminstitutetshormonafdeling, et forslag som støttes afrigshospitalets lægeråd. Disse isotopanalyser

omfatter ikke blot kemiske, men også biolo-giske forsøg, men for at gennemføre dem måhormonafdelingen have specielle laboratorierindrettet til arbejdet med isotoper i en selv-stændig bygning og i overensstemmelse medlovgivningens krav.

Det skal endvidere nævnes, at afdelingensforsøgsdyr er anbragt i forskellige barakker iinstitutets nordøstlige område, d. v. s. fjerntfra laboratorierne.

20. Fysisk-kemisk afdeling fungerer somhjælpeafdeling for andre laboratorieafdelin-ger ved at udføre forskellige kemiske analy-ser og synteser samt tekniske præparationer.Derudover har afdelingen en betydelig dia-gnostisk virksomhed ved undersøgelse af blod-prøver for særlige bindevævssygdomme oggigtsygdomme og ved bestemmelsen af blo-dets størkningsevne ved undersøgelse af ko-agulationsfaktorer og fibrinopløsende aktivi-tet i de indsendte prøver. Afdelingen frem-stiller endvidere specifike immunsera og ren-ser og koncentrerer sera til behandling afdifteri og stivkrampe m. v. Endvidere sorte-rer under afdelingen blodfraktioneringslabo-ratoriet, som fremstiller plasma, albumin ogandre blodspaltningsprodukter. Dette labora-torium vil blive omtalt særskilt nedenfor.

Specielt inden for området blodkoagula-tionsfaktorer har afdelingen endvidere et in-timt samarbejde med kliniske hospitalsafde-linger i Storkøbenhavn. Afdelingen har end-videre et omfattende forskningsprogram medfremstillingen af særlige blodkoagulations-faktorer, med isolering og forskning af blod-propopløsende enzymer, der blandt andetkan udvindes af urin, med fremstilling afrenin, der dannes i nyrerne, og som er etblodtrykregulerende enzym, samt med un-dersøgelser over andre proteinstoffer med bi-ologisk aktivitet, hvorved man forsøger atfremstille dem i renest mulige former.

Den diagnostiske virksomhed er tiltagetmegjet i omfang i de senere år, og prøvean-tallet er stadig stigende. Afdelingen fik i1958 nogle nye laboratorier i en tilbyggetetage på den forhenværende mund- og klov-sygebygning. Da afdelingen samtidig måtteopgive nogle tidligere laboratorier i den gam-le del af institutet, betød dette imidlertidikke: nogen egentlig udvidelse af laboratori-erne, og til trods for at de nye laboratoriermå betegnes som tilfredsstillende, er plads-

21

forholdene nu meget knebne, og det har så-ledes været nødvendigt at indrette laborato-rier til en læge i et tidligere baderum, lige-som et kontorlokale, der anvendtes af lederenaf forsøgsdyreafdelingen, har måttet inddra-ges til afdelingens arbejde.

21. Blodjraktioneringsajdelingen er somnævnt en underafdeling under fysisk-kemiskafdeling. Denne afdelings hovedopgave erudfra humant blodplasma (blodvædske), dermodtages fra institutets blodbank, at frem-stille en række spaltningsprodukter. Af dissekan nævnes humant opløst plasmaprotein,der anvendes universelt som bloderstatningved operative indgreb og ved blødning i til-slutning til ulykkestilfælde. Dette præparathar vundet særlig anerkendelse, fordi det tilforskel fra blodbanksblod og almindeligt se-rum ikke kan overføre smitsom gulsot, ogtillige fordi det tåles af patienterne uden bi-virkninger. Et andet meget anvendt præpa-rat er humant albumin, der har et megethøjt indhold af blodets æggehvidestoffer. Al-bumin er særdeles værdifuldt ved behandlingaf choktilstande, ved svære forbrændinger,efter operativt indgreb med blødninger ogkan indgivet i blodbanen også anvendes somernamng ved sygdomstilstande, hvor fordøj-elseskanalen er sat ud af funktion. Et tredieblodspaltningspræparat er gammaglobulin,der indeholder samtlige »naturlige« modstof-fer, der findes i donorblodet. Gammaglobu-lin anvendes til beskyttelse mod mæslingersamt i stigende grad til patienter med infek-tionssygdomme, hvor andre behandlingsmå-der, f. eks. antibiotica har vist sig at værevirkningsløse. Udover disse præparater frem-stilles 3 andre, der alle anvendes til behand-ling af pludseligt opståede blødningstilstan-de, f. eks. efter fødsler, efter ulykkestilfælde,efter vanskelige operative indgreb m. v. Des-uden anvendes disse præparater ved behand-ling af de egentlige blødersygdomme (hæ-mofili), hvor patienterne mangler antihæ-mofilifaktor enten A eller B.

Fremstillingen af disse forskellige blod-spaltningsprodukter sker ved, at man tilsæt-ter blodplasmaet alkohol i stigende koncen-trationer, hvorved æggehvidefraktioner ud-fældes en efter en. Hele proceduren skal skeved temperaturer under frysepunktet, da æg-gehvidestofferne ellers ødelægges. Processener meget kompliceret; der kræves nøje kon-

trol med brintionkoncentrationen, en gen-nemført aseptisk teknik og gentagne centri-fugeringer samt anvendelse af store behol-dere og andet pladskrævende apparatur.

Fremstilling af blodspaltningsprodukterneblev påbegyndt i 1948 i en fra krigsministe-riet indkøbt træbarak. Produktionen viste enjævn, men relativ svag stigning fra år til årop til 1960. Men i 1960 opstod der, særligtfra kirurger på landets hospitaler, en stærktforøget interesse for disse præparater, i før-ste række for plasma og for humant albu-min. Behovet for disse præparater steg i lø-bet af 1960 så stærkt, at man måtte impor-tere en større mængde albumin fra Sverige.Også i Sverige er forbruget af humant al-bumin og plasma til infusion imidlertid vok-set i de senere år, og man kan ikke mere im-portere disse præparater derfra eller regnemed regelmæssig levering fra andre lande.Men derudover rekvireres de øvrige blod-fraktioneringsprodukter også i stadigt stigen-de omfang.

Da laboratorierne for ca. 15 år siden blevindrettet i den bestående barak, havde manregnet med en produktion på ca. 10 % af,hvad der nu kommer til forarbejdning. Meden stordrift som i dag er de forhåndenvæ-rende lokaler alt for små, og deres indret-ning og indbyrdes placering uhensigtsmæs-sig. Der rådes endvidere kun over et enkeltfrysetørreanlæg, i hvilket alle produkterneskal behandles. Dette anlæg udnyttes i døgn-drift, og man har knap nok kunnet dækkedet daglige behov for blodspaltningsproduk-terne. Institutet har derfor så at sige ingenlagre af disse pra;parater.

De forhold, under hvilke personalet arbej-der i denne afdeling, er endog særdeles slette,og da pladsmanglen umuliggør ansættelse afyderligere personale, har der været konstantoverarbejde. Hertil kommer, at træbarakken,i hvilken laboratorierne findes, er yderstbrøstfældig og meget stærkt medtaget af kon-densvand. Der anvendes i laboratorierne me-gen damp, samtidig med at de nedkøledelaboratorier afgiver kolde luftstrømme; kon-densvandet giver anledning til, at brædder-ne krummer, og; pudslaget falder af, hvor-efter bræddernes overflade findes belagt medslimgær og skimmelsvampe. Den eksisteren-de barak er som beskrevet alt for lille udenmulighed for udvidelse og tilfredsstillendereparation, og den vil inden for en overskue-

22

lig fremtid være uforsvarlig at arbejde i. Pågrund af det nære samarbejde, der bestårmellem blodbanken og blodfraktioneringsla-boratoriet, må disse afdelinger placeres i nærindbyrdes sammenhæng for at undgå irra-tionel transport og vanskelig daglig drift.

22. Blodbanken. Som ovenfor nævnt er derpå hospitalerne et stadigt voksende behovfor serum, blodplasma og blodfraktionerings-produkter. Denne udvikling begyndte kortefter den anden verdenskrig, hvorfor det blevnødvendigt at oprette en mindre årelad-ningsvirksomhed ved institutet og i samar-bejde med Zone-Redningskorpset at etablereet specielt donorkorps til serumfremstillin-gen. Blodbanksvirksomheden er tiltaget i taktmed det øgede behov for blodspaltningspro-dukterne, og der tappedes i 1962/63 ca.33.000 portioner blod på institutets blod-bank. Åreladningen af donorer sker i insti-tutets vaccinationslokaler, hvor den offent-lige koppevaccination af børn også findersted. Lokalerne er uegnede som åreladnings-lokaler og uden den fornødne kapacitet itravle perioder, hvorfor foredragssal ogmarketenderilokaler har måttet inddrageshertil. Åreladningerne foretages også på virk-somheder i Storkøbenhavn ved hjælp af mo-bile tappehold, og der indsamles en tilsva-rende stor mængde blod fra hospitaler i pro-vinsen samt fra militære forlægninger.

Blodbanken har endvidere helt overtagetdonorkartoteket, der i de første 12 år blevpasset af Zone-Redningskorpset. Den regi-strerer og indkalder nu donorerne til årelad-ning.

Afdelingen fremstiller serum af en del afdet indsamlede blod og aftapper såvel dettesom plasmaproteinet, der som nævnt præpa-reres i blodfraktioneringsafdelingen. Fra 1961har blodbanken desuden overtaget blodtype-bestemmelsen af alle værnepligtige soldater.

Donorkartoteket og det militære blodtype-laboratorium findes i en tagetage i en garn-mel bygning fra 1890. Denne bygning, derblev overtaget fra militæret i 1944, var op-rindelig opført til tjenesteboliger for fastmilitærpersonale. Rummene er ganske småmed skråvægge og dybe skunke ved alleydermure. Omend etagen er nyistandsat ogaf ganske pænt udseende, er laboratorierneuhensigtsmæssige og alt for små, således at

de kun nødtørftigt dækker det mest presse-rende behov.

Serumfremstillingen samt aftapning af se-rum og plasma finder sted i nogle rum, derer indrettet i en staldbygning fra 1902. Hersker endvidere registreringen af det indkom-ne blod fra sygehusene, ligesom størstedelenaf åreladningsmateriellet klargøres her. Lo-kalerne er små og uegnede til formålet, og itravle perioder er det umuligt at klare demange funktioner, som er presset sammen idisse rum. Opbevaringen af det aftappede se-rum, materiel til åreladning m. v. har måttethenlægges til nogle lejede lokaler uden forinstitutets grund. Disse lokaler, der oprin-delig; var bestemt til helt andet formål, erogså uhensigtsmæssige, ligesom det er en storgene for personalet at have arbejdsplads så-vel inden for som uden for institutets om-råde.

De forhold, under hvilke blodbanken ar-bejder, er således særdeles utilfredsstillende,idet lokalerne er for små og uhensigtsmæs-sige og ligger endvidere meget spredt såvelpå som uden for institutets grund.

23. Blodtypeafdelingen. Denne afdelings ru-tinearbejde omfatter blodtypebestemmelseraf patienter og af donorer tilknyttet Dan-marks frivillige bloddonorer eller andre blod-donororganisationer. I tilslutning til de al-mindelige blodtypeundersøgelser (ABO- ogRH-typebestemmelser) underkastes serumsærlige undersøgelser for blodtypeantistoffer,der er af klinisk betydning i forbindelse medblod transfusion.

Under blodtypeafdelingen hører også densåkaldte rhesusprofylaxe, der omfatter rhe-sustypebestemmelse af alle gravide kvinder,hvis blod indsendes til undersøgelse på in-stituiet. I de tilfælde, hvor rhesusprøven ernegativ, foretages mere indgående serologi-ske analyser, og der indkaldes gentagne prø-ver til måling af antistof såvel fra de gra-vide kvinder som fra ægtefæller og fra tid-ligere børn i ægteskabet, for at man kan be-dømme udsigten for det aktuelle svanger-skab. Blodtypeafdelingen foretager desudenundersøgelse for blodmangelsygdomme somhæmolytisk anæmi og fungerer som refe-rence-laboratorium for laboratorierne på sy-gehuse, der ikke har adgang til anden kva-lificeret blodtype-serologisk assistance. Afde-lingen er endvidere rådgivende med hensyn

2J

til problemer vedrørende blodtypebestemmel-se, forligelighedsprøver samt transfusions-komplikationer. Hertil kommer fremstillingaf test-sera (anti A, anti B, rhesustestserasamt mere specielle sera til videnskabeligtog retsmedicinsk brug), samt fremstilling afantiglobulinserum til udvidet forligeligheds-prøve, dels til eget brug dels til anvendelsepå blodbanker og sygehuslaboratorier.

Blodtypeafdelingen har 12 laboratorier, afhvilke de 5 er beliggende i institutets næst-nyeste bygning, medens de 7 er indrettet i ettilstødende ældre dyrehus. Disse rum, der op-rindelig var beregnet til forsøgsdyr, er uhen-sigtsmæssige, primitive, mørke, og de flesteer alt for små. Det har derfor været nødven-digt at anbringe vandbade, centrifuger oglignende i korridorerne. I korridorerne fin-des endvidere arkiver, kartotek, frysebox oggarderobeskabe. De 5 læger har tilsammen 4rum, hvoraf 2 er meget små og derfor kunkan benyttes som kontorer. Heraf følger, at afde 4 lægeassistenter mangler de 3 et labora-torium. Det er således umuligt at tænke påat udvide lægestaben yderligere, selv om fag-området - blodtype-serologi og blodtransfu-sion - er i rivende udvikling, og der i dekommende år vil blive brug for mange ud-dannelsessstillinger. For det tekniske perso-nale er arbejdsforholdene også særdeles dår-lige, og der findes hverken garderober ellertoiletter i afdelingen.

Blodtypeafdelingen har som nævnt et nærtsamarbejde med blodbanken, og ved en ud-bygning af denne bør der skaffes plads tilblodtypeafdelingen i samme eller i en nær-liggende bygning.

24. Biofysisk afdelings hovedfunktion er atbistå institutets øvrige laboratorieafdelingermed undersøgelser, hvortil der kræves sær-ligt indviklet og kostbart apparatur såsomelektronmikroskopi, elektroforese og ultra-centrifugering m. v. Disse undersøgelser ud-nyttes diagnostisk, f. eks. ved bestemmelse afserums indhold af æggehvidekomponenter.Man kan således diagnosticere mangel pågammaglobulin, hvilket kan forårsage ned-sat modstandsevne mod infektionssygdomme,ligesom man kan afsløre tilstedeværelsen afabnorme antistoffer, der f. eks. findes vedvisse kræftlidelser. Ultracentrifuger og elek-troforeseapparater anvendes endvidere vedkontrollen af institutets præparater, særlig

med serum og blodfraktionerne, idet manmåler præparaternes indhold af de specifikeæggehvidestoffer og renhedsgraden. For vi-rusarbejdet har såvel den analytiske ultracen-trifuge som elektronmikroskoperne været afstor værdi, da viruspartiklerne er så små, atde unddrager sig erkendelse i et almindeligtmikroskop. Elektronmikroskopiske undersø-gelser af bakterier har endvidere givet be-tydningsfulde oplysninger om disse smitstof-fers indre opbygning, og ved studiet af infi-cerede celler har man kunnet påvise smit-stoffernes beliggenhed inde i cellerne. Deovennævnte kontrollerende og diagnostiskeundersøgelser har meget stor praktisk betyd-ning, og for den videnskabelige forskninghar biofysisk afdeling været af stor værdi forde fleste af institutets afdelinger. Biofysisk af-deling har derudover ved selvstændig forsk-ning ydet betydelige bidrag til at forbedrepræparations- og målemetoder og deltager iuddannelsen af elektronmikroskopikere. Derer også internationalt ydet en betydelig vi-denskabelig indsats, og afdelingen har regel-mæssigt gæster fra udlandet.

Det immunologiske laboratorium, der fo-retager undersøgelser over antistofdannelsenog over overfølsomhedstilstande, var tidli-gere en del af tuberculosis immunization re-search center (TIRG), som blev nedlagt i1962. Laboratoriet fortsætter nu sit arbejdesom en del af biofysisk afdeling og fremstil-ler fremdeles rensede tuberkulinpræparaterfor WHO til brug ved tuberkulosebekæmpel-sen i tropiske lande, hvor det almindeligetuberkulin ofte giver uspecifike reaktioner.Laboratoriet findes fortsat i halvdelen afden bygning, som oprindelig" blev opført tilTIRC.

Biofysisk afdeling har sine lokaler i kæl-deren under forsøgsdyrehuset ved Artilleri-vej. Hertil kommer et par laboratorier i entilstødende bygning, hvoraf det ene er ind-rettet ved ombygning af et herretoilet. Plad-sen i afdelingen er meget kneben, idet appa-raturet indtager stor plads. Korridorerne erderfor i vid udstrækning inddraget til lager-plads, ligesom dybfrysere, arkivskabe og lig-nende har måttet anbringes i korridorerne.Der findes kun et enkelt lille skriverum, så-ledes at en del af den i forvejen sparsommebordplads i et par af præparationslokalernemå anvendes til skriveplads. Der savnes end-videre plads til at arbejde ved lav tempera-

24

tur, hvilket er påkrævet ved en stor del af detpra^parative arbejde. Det har desuden ikkeværet muligt at finde plads til den analyti-ske ultracentrifuge i de nuværende lokaler.Denne centrifuge har derfor måttet opstillesi den laboratoriebygning, der blev opført i1956, og som ligger fjernt fra biofysisk af-delings laboratorier.

25. Fotoafdelingen har et nært samarbejdemed biofysisk afdeling, idet den fremkalderog kopierer optagelser fra elektronmikrosko-perne og fra elektroforeseapparaterne. løv-rigt fungerer fotoafdelingen som en hjælpe-afdeling for alle institutets afdelinger, idetden varetager fremstillingen af kurver ogtabeller m. v. til foredrag og til videnskabe-lige publikationer. Størstedelen af institu-tets fotografiske udstyr er centraliseret i fo-toafdelingen, som endvidere udfører mikro-fotografering og affotograferer forsøgsopstil-linger m. v.

Fotoafdelingen er indrettet i 2 lokaler ikælderen i institutets næstnyeste bygning.Denne afdelings arbejde er vokset betydeligti de senere år, men til trods for den stigendearbejdsbyrde, der er en følge af institutetsalmindelige vækst, har det ikke været muligtat forøge personalet i fotoafdelingen pågrund af de trange pladsforhold. Arbejdsfor-holdene for fotografen er derfor meget van-skelige, og man har indtil videre måttet op-give at foretage en hensigtsmæssig placeringaf institutets rotaprint-anlæg i fotoafdelin-gen. Dette bevirker, at man stadig ikke kananvende dette anlæg på hensigtsmæssig må-de, men er henvist til at lade klicheer frem-stille uden for institutet.

26. Biostatistisk afdeling har som opgave atyde statistisk rådgivning ved planlægning oganalyse af forsøg samt at give råd vedrørendetilrettelæggelsen af rutinemetoder og lig-nende. Afdelingen foretager endvidere bereg-ningsmæssig bearbejdelse af forsøgsresulta-ter opnået i de forskellige afdelinger, her-under også tilrettelæggelsen af data og udar-bejdelsen af programmer til elektronisk da-tabehandling. I forbindelse med den rådgi-vende og beregningsmæssige assistance del-tager afdelingen især i det internationale ar-bejde, der udføres i standardiseringsafdelin-gen, gonokokafdelingen og treponematoseaf-delingen, idet den hjælper med at bearbejde

resultaterne af internationale undersøgelser,hvis formål er standardisering af metoder el-ler præparater. Biostatistisk afdeling er ogsåmed i andet internationalt samarbejde.Dette gælder således undersøgelser vedrøren-de uspecifike tuberkulinreaktioner. Afdelin-gen udfører herudover biologisk-statistiskforskning, som især tager sigte på en ana-lyse af den biologiske måling som sådan,samt på at forbedre de nuværende stan-dardmetoder, ved hjælp af hvilke forskelligebiologiske reagenser kan sammenlignes. Fast-læggelsen af sådanne målemetoder er af denstørste betydning ved kontrollen med de seraog vacciner, der fremstilles på institutet.

Biostatistisk afdeling har lokaler i vacci-nationsbygningen ved Amager Boulevard;disse er små og overbefolkede, og afdelingenmangler i høj grad plads såvel til rutinear-bejdet som til de hyppige og nødvendige kon-ferencer med læger fra de forskellige afdelin-ger, der søger assistance ved planlæggelse afforsøg eller bearbejdelse af resultaterne.

27. Standardiseringsaf delingens opgave er attilvejebringe præparater af vacciner, sera oglignende biologiske produkter, der kan an-vendes som måleenheder (standarder) tilsåvel produktionskontrol som til kontrol afdiagnostiske reaktioner. I denne forbindelsefungerer afdelingen også som rådgiver foradskillige af institutets andre afdelinger ved-rørende måletekniske forhold.

Inden for de omtalte arbejdsområder harstandardiseringsafdelingen endvidere vedoverenskomst mellem den danske stat ogWHO omfattende opgaver ved at fremskaffematerialer, der er egnede til internationaleimmun-biologiske standarder. Ved dennevirksomhed har afdelingen forbindelse medtalrige nationale standardiseringslaboratorierverden over, idet man i samarbejde med så-danne afprøver præparater, inden de etable-res som internationale standarder, eller nårde allerede eksisterende standarder skal for-nyes. Afdelingen fordeler disse standardertil standardiseringslaboratorier i lande, derer medlemmer af WHO, dels løbende efterfast: aftale, dels efter rekvisition.

Den omfattende korrespondance med ud-landet beslaglægger en meget betydelig delaf det akademiske personales arbejdstid. Derudøves derudover forskning vedrørende må-letekniske problemer inden for såvel serum-

25

og vaccineproduktion som inden for den dia-gnostiske bakteriologi og virologi.

Standardiseringen af biologiske præpara-ter er af stor betydning for at opnå ensarte-de biologiske produkter i forskellige lande.Der er en stadig stigende interesse for dissestandarder, og antallet af udsendte præpa-rater er mere end 3-doblet i løbet af de sid-ste 10 år. Standardiseringsafdelingen er så-ledes en vigtig international afdeling, til hvisdrift WHO yder betydelige årlige bidrag, ogsom desuden forsyner Danmark med de nød-vendige standardpræparater.

Standardiseringsafdelingen har sine labo-ratorier i den ældre del af institutet, og de erfor nylig hovedistandsat. Pladsforholdene erimidlertid ikke gode, hvilket går ud over detvidenskabelige arbejde, som ikke kan gen-nemføres i ønsket omfar.g. Fryserumsplad-sen er også alt for lille, og dette er særliguheldigt for denne afdeling, der har ansva-ret for opbevaringen af de internationalepra^parater.

28. Epidemiologisk afdeling er institutetshovedkontakt til sundhedsstyrelsen og em-bedslæger. I samarbejde med institutets an-dre afdelinger og sundhedsstyrelsen deltagerepidemiologisk afdeling således i planlæg-gelsen og gennemførelsen af vaccinations-programmer og vaccinationskampagner og iundersøgelser over vaccing.tionseffektivitet ogvarigheden af immuniteten. Afdelingen erendvidere rådgivende i epidemiologiskespørgsmål for embedslæger, sundhedsstyrel-se, forsvarets lægekorps, ministeriet for Grøn-land og andre institutioner og varetager denoffentlige koppevaccination af børn i Køben-havn. Den fører en løbende kontrol med fo-rekomsten af de vigtigste epidemiske syg-domme som kopper, polio, hjernebetændelsem. v. og fører herunder bacilbærerkartoteket,der er af stor betydning for opklaringen afsmittevejene ved tarminfektioner. Epidemi-ologisk afdeling har endvdere et nært sam-arbejde med WHO's kontorer, såvel Europa-kontoret her i København som WHO's ho-vedkvarter i Geneve.

Afdelingen har kun 2 laboratorier i insti-tutets næstnyeste bygning ved Artillerivej.Som følge heraf har en stærkt påkrævet ud-videlse af afdelingens personale ikke væretmulig, hvilket skaber store vanskeligheder itravle perioder samt under ferie eller syg-

dom. Ved den offentlige koppevaccinationer der ligeledes i høj grad brug for yderligereassistance til såvel vaccinationerne som tilundervisningen af de medicinske studenter.Det har endvidere længe været et ønske, atder på institutet blev skabt mulighed for un-dersøgelse af den luftbårne spredning af in-fektioner, et arbejde som naturligt sortererunder den epidemiologiske afdeling, derimidlertid kræver yderligere plads for at kun-ne sætte et sådant eksperimentelt forsknings-arbejde igang.

29. Næringsmiddelafdelingen er institutetsstørste hjælpeafdeling; den forsyner alle in-stitutets laboratorieafdelinger med de tildyrkning af bakterier og virus nødvendigenæringssubstrater og opløsninger. For at sik-re den bedst mulige gennemførelse af un-dersøgelserne og de bedst mulige vacciner ogsera er det nødvendigt, at såvel råstoffernesom de færdige substrater nøje analyseres ogkontrolleres for kvalitet og anvendelighed.Afdelingens arbejde er tiltaget betydeligt ide senere år i takt med væksten i institutetsvirksomhed. I løbet af de sidste 2 år er sub-stratmængden således steget fra ca. 91.000liter til ca. 112.000 liter pr. år, og medensder for 2 år siden kun fremstilledes 1,7 mill,substratglas og skåle til dyrkning af bakte-rier, fremstilles der nu 2,2 mill. Antallet afforskellige præparater til dyrkning af bakte-rier var for 2 år siden 1.200 og er nu stegettil 1.650, og til de virologiske afdelingerfremstilles der nu 145 forskellige substratermod 65 for 2 år siden. Endvidere tilvirkerafdelingen 300 forskellige kemiske opløsnin-ger og farvevædsker og sørger for sterilise-ring og udsendelse af glas og emballage, somaf landets læger og sygehuse anvendes tilindsendelse af prøver.

Denne meget store produktionsvirksomhedforegår under meget dårlige forhold. Derfordres til substratfremstilling et stort ogpladskrævende apparatur, og det er nødven-digt med megen bord- og lagerplads. Gan-gene har derfor måttet udbygges med skabetil lagerplads, hvilket er til stort besvær forden nødvendige transport og gennemgang.Lokalerne er beliggende i kælderetagen afinstitutets ældste bygningskompleks, og den-ne beliggenhed er ikke hensigtsmæssig pågrund af faren for infektion af substraternemed bakterier, idet der i stormvejr blæser

26

jord ind ved vinduerne. For i det hele tagetat klare arbejdet har næringsmiddelafdelin-gen måttet låne lokaler i andre afdelinger,som derved har måttet afstå stærkt påkræ-vet arbejdsplads. På grund af den ovennævn-te stigning i arbejdet er pladsforholdene inæringsmiddelafdelingen i det hele blevetforværret i de sidste par år, og det er nuikke muligt yderligere at forøge produktionen.

Intet tyder dog på, at behovet vil for-mindskes, specielt ikke når institutet udbyg-ges med regionalafdelinger, hvor det villevære højst ønskeligt for ensartetheden, atdisse fra begyndelsen udstyres med nærings-substrater fra seruminstitutet, eventuelt del-vis i tørform, en produktion der vil kræveyderligere nyinstallationer. Den rådendepladsmangel og den uhensigtsmæssige belig-genhed af laboratorierne vanskeliggør dendaglige drift og har umuliggjort en virkeligrationalisering af det stærkt produktionsbe-tonede arbejde. Med de forøgede vanskelig-heder ved at skaffe kvalificeret medhjælp vilen rationalisering og mekanisering i løbetaf få år være en nødvendighed. Nærings-middelafdelingen mangler desuden fuldstæn-digt egentlige laboratorier og kontorer fordet ledende personale. Et analytisk laborato-rium til arbejde med en forenkling og enmere økonomisk produktion af substraterneer ligeledes meget påkrævet.

30. Oprensningsafdelingen er ligeledes enstor hjælpeafdeling. Dens arbejdsområde ersterilisation af inficerede glasvarer samt op-rensning og tørring af brugte glasvarer. Den-ne oprensning omfatter reagensglas, skåle,flasker, kolber og pipetter, kort sagt alle deglasvarer, der anvendes i institutets afdelin-ger. Kravene til oprensningen er meget store,fordi glasvarerne ofte er meget forurenet afstørknet blod, stivnet agar m. v., som vedden forudgående sterilisation er »brændtfast«, og fordi renhedskravene er megetstrenge, idet selv de mindste urenheder kanødelægge undersøgelserne i laboratoriet. Dengrove forurening må derfor først fjernes vedbørstning eller udspuling, hvorpå følger engrundig rensning i sæbevand ligeledes vedbrug af børster. Glassene skylles herefter isyreholdigt vand og efterses for resterendeurenheder, hvorefter de skylles gentagnegange i almindeligt vand og til slut fleregange i afsaltet vand. Størstedelen af de

oprensede glas tørres derpå i et tørreskab,hvorefter de afleveres til næringsmiddelaf-delingen til indpakning og sterilisering. Deter således en lang og omstændelig procedure,der kræver megen plads såvel til selve op-rensningen som til frasætning.

Udover de ovennævnte oprensningsmeto-der anvendes desuden en række specialme-toder, såsom udkogning indtil flere gange,behandling med chromsyre o. s. v., hvor denrutinemæssige rensningsmetode er utilstræk-kelig. Oprensningens kvalitet er af den al-lerstørste betydning, idet små urenheder iglasvarerne som nævnt helt kan umulig-gøre undersøgelserne i laboratorierne, lige-som produktionen af sera og vacciner kanlide herunder.

Pladsforholdene i oprensningen er underenhver kritik. Afdelingen er ikke sammen-hængende, men består af en hovedoprens-ning, der ligger dels i kælderen i den æld-ste laboratoriebygning, dels i en barak pågårdspladsen ved denne og dels i et mindrekælderrum i en nærliggende bygning. Derud-over findes mindre oprensninger i forskelligebygninger på terrænet. Størstedelen af deanvendte lokaler er imidlertid uegnede somarbejdsrum, og pladsforholdene er yderstdårlige til skade for såvel arbejdets kvalitetog kvantitet som for personalets arbejdsglæ-de. Lagerforholdene er nærmest katastrofaltdårlige, og meget materiale må henstilles idet fri, da korridorer og lignende forlængster taget i anvendelse. Anvendelsen af korri-dorerne i denne afdeling til lagerplads ersærlig uheldig, fordi der i forbindelse medoprensningen kræves transport af storemængder glasvarer, der kun kan finde stedunder de største vanskeligheder og forsin-kelser i de halvt blokerede gange. En ma-skinel rensning af glasvarerne, der ville værefordelagtig, er i øjeblikket kun mulig i me-get begrænset omfang på grund af pladsfor-holdene. Oprensningen arbejder på græn-sen af sin kapacitet, og en udbygning af in-stitutets laboratorier kan således ikke findested uden en samtidig forbedring af oprens-ning sforholdene.

Foruden de ovennævnte egentlige labora-torier er der til institutet henlagt følgendefunktioner:

Civilj or svar slab oratorierne udfylder halv-delen af stueetagen i laboratoriebygningen

27

fra 1956. Laboratorierne blev indrettet efteraftale med civilforsvarsstyrelsen, for at insti-tutet kunne arbejde med sådanne bakterierog virus, der måtte befrygtes at kunne blivebragt i anvendelse ved bakteriologisk krigs-følelse. Da dette involverer arbejde med høj-infektiøse og meget farlige smittekim, er la-boratorierne specielt indrettet hertil medsærlig ventilation, arbejdsskabe, poderum,sluser, autoklaver, baderum o. s. v. På grundaf pladsmanglen har disse laboratorier måt-tet inddrages i institutets almindelige arbej-de for streptokokafdelingen og serumkontrol-afdelingen og kan derfor ikke anvendes tildet oprindelige formål. Civilforsvarslabora-torierne må ved en udbygning frigøres, såle-des at institutet igen får mulighed for atbeskæftige sig med påkrævede opgaver i for-bindelse med landets beredskab og samtidigfår egnede laboratorier til påvisning af kop-pevirus, et problem der med den stigendeflyveforbindelse med Afrika og Østen fårstadig større aktualitet.

Den offentlige vaccination mod kopperblev i 1931 henlagt til seruminstitutet, somherefter har været forpligtet til at vaccinerebørn i København mod kopper. Under le-delse af epidemiologisk afdeling vaccineresder hvert år henved 10.000 børn, og medi-cinske studenter får her undervisning i vac-cinationstekniken.

Vaccinationen foregår i den såkaldte vac-cinationsbygning ved Amager Boulevard. Itravle perioder er pladsforholdene megetknebne, specielt er venteværelset for lille,så forældre og børn må stå i kø på gaden, ogbygningens indretning er som helhed uprak-tisk for ekspeditionen af et større antal børnog pårørende. Vaccinationslokalerne anven-des foruden til vaccination mod kopper tildaglig også som åreladningslokale for blod-banken.

Udenlandsvaccinationen omfatter vacci-nationen mod gul feber, kopper, tyfus, para-tyfus og lignende for rejsende til udlandet.Gul feber vaccinationen har særlig betyd-ning, idet den kun er gyldig, hvis den udfø-res på institutet, der sammen med Marselis-borg hospital har opnået international auto-risation hertil. Men også koppevaccinationfår stadig større betydning på grund af fa-ren for epidemier selv i nærliggende lande

som følge af den større rejsetrafik fra koppe-smittede områder.

Der foretages årligt over 5.0O0 vaccina-tioner på udenlandsrejsende i nogle små lo-kaler i de forhenværende militære tjeneste-boliger ved Artillerivej. Pladsen er megetkneben med adgang ad en smal køkkentrap-pe, og ved større tilstrømning, f. eks. underkoppeepidemier i udlandet, har det væretnødvendigt at vaccinere i tilstødende labo-ratorier og i en af institutets frokoststuer.

Lægevagtværelset er indrettet på loftetover marketenderiet i en bygning fra 1902,der oprindelig var hestestald. Lægevagtenfungerer fra om aftenen ki. 18,00 til denpåfølgende morgen kl. 8,00 og undersøger idette tidsrum alle hasteprøver fra akut sygepatienter. Vagt værelset er indrettet for etpar år siden og er efter omstændighedernetilfredsstillende, men det ville være merepraktisk, om det lå i forbindelse med et la-boratorium tæt ved porten, hvor prøvernemodtages.

Skadestue. Der findes for tiden ikke no-gen egentlig skadestue for personalet, menkun et nødhjælpsskab, der er anbragt i delokaler, der er anvendt til udenlandsvacci-nationen. Der er for tiden ingen mulighederfor at oprette en selvstændig skadestue forpersonalet andelsteds på institutet.

Institutet råder over et bibliotek med dennødvendige faglitteratur til brug for afde-lingernes arbejde. Da denne litteratur er til-taget betydeligt i omfang siden afslutningenaf den sidste verdenskrig, er der blevet kne-ben plads i biblioteket. Det er af den størstebetydning for alle de videnskabeligt arbej-dende at have en let og hurtig adgang tilsåvel den nye som den ældre litteratur, ogen modernisering af biblioteket må anses forpåkrævet.

Konforer, værksteder,

forsøgsdyrerum m. v.

Arbejdet i institutets laboratorieaf delingerkræver assistance fra såvel kontorer sompraktiske hjælpeafdelinger.

De egentlige administrationskontorer om-

28

fatter bogholderi, lønningskontor, kasserer-kontor, indkøbsafdeling, magasin og sekre-tariat. Hertil kommer kørselsafdeling, eks-pedition, postafdeling, værksteder og forsøgs-dyreafdeling.

Bogholderiet, der har et personale på 31,fører institutets regnskaber og udarbejderforslag til nye bevillingslove, hvorved be-mærkes, at institutets udgifter i finansåret1963/64 på finansloven er opgjort til ca. 30mill. kr. Endvidere føres kontrol med, at degivne bevillinger overholdes. Betaling for in-stitutets undersøgelser og præparater sker ihenhold til »Bekendtgørelse om præparaterog undersøgelser m. v. ved statens serum-institut«, senest af 21. december 1962. Ud-skrivning af regninger til læger og sygehusefor de af afdelingerne foretagne undersøgel-ser (i 1962/63 ialt 1.188.000 posteringer)sker ved bogholderiets foranstaltning. End-videre udarbejdes forslag til revision af be-kendtgørelsen, når dette er påkrævet.

Bogholderiet har lokaler på 1' salen i dengamle hestestaldbygning fra 1902, hvor dertidligere har været tjenestebolig. Med dennuværende spredte beliggenhed og de smålokaler er en gennemført rationalisering ikkemulig.

Lønnings- og personalekontoret fører per-sonalesager for samtlige 1.129 ansatte ogsørger for beregning af lønninger og ferie-godtgørelse, kontrol med overarbejde o. s. v.,ligesom indstilling i alle sager om avance-ment og nyansættelser udarbejdes af dettekontor. I forbindelse hermed udarbejder løn-ningskontoret forslag til institutets bidrag tilde årlige normeringslove.

Kontoret, der har et personale på 11, erbeliggende på 1' sal i den i 1926 opførteforbindelsesbygning mellem de 2 oprindeligelaboratoriebygninger. I samme bygning istueetagen er kassererkontoret med 3 damerplaceret, og her finder udbetaling af uge-og månedslønninger til personalet sted.

Magasinet og det hertil hørende indkøbs-kontor beskæftiger 24 mennesker med mod-tagelse af rekvisitioner fra afdelingerne ogfremskaffelse af de nødvendige materialerenten fra lager eller fra leverandør. Maga-sinet tager sig af indkøb af inventar, kemi-kalier, glasvarer og videnskabeligt apparatur

til institutet med en omsætning på ca.4.000.000 kr. om året, og man må blandt an-det af hensyn til leveringsvanskelighederm. v. have et lager af alle gængse varer tilbrug i afdelingerne svarende til ca. 1 årsforbrug. Da der ikke på institutets grund erplads til lagerlokalerne m. v., har man måttetleje lokaler til magasin og indkøbskontor ien ejendom beliggende ca. 5 minutters gangfra institutet. Man betaler her en husleje på240.000 kr. om året for et bruttoareal på2.900 m2. Foruden lejeudgiften betyder denomstændighed, at lageret og rekvisitionsmod-tagelsen er beliggende uden for institutet,betydelige transportudgifter og en irrationelarbejdsgang.

Sekretariatet og værkstedskontoret tagersig af de almindelige opgaver vedrørendedet daglige tilsyn med institutets drift, her-under inventarkontrol, tilsyn med værkste-derne og kørselsafdelingen. Sekretariatet erbeliggende i samme bygning som bogholde-riet og har et personale på 9 mennesker.Sekretariatet forbereder endvidere de gene-relle sager vedrørende anskaffelser af størreinventargenstande og tjenesterejser til fore-læggelse for direktør og tilsynsførende.

Kørselsafdelingen råder over 10 automo-biler, heraf 3 lastvogne og endvidere 2 elek-triske trucks og en traktor til kørsel på insti-tutets område.

Kørselsafdelingens arbejde består i trans-port af forsøgsdyr til Statens Seruminstitutfra »Hvidesten« 30 km fra institutet, kørseltil og fra kaserner og andre institutionermed blodtapningsmateriel og donorblod,rundture til de storkøbenhavnske hospitalerefter blod og andre prøver.

Også den interne transport på institutetsgrund, herunder kørsel for magasinet, somsker med automobil og trucks, finder steduafbrudt dagen igennem.

Kørselskontoret er beliggende i en barak,og garagerne og automobilværkstedet liggeri umiddelbar nærhed heraf ud mod AmagerBoulevard 86; pladsforholdene i automobil-værkstedet er ikke de bedste.

Ekspeditionen og postsorteringen tager sigaf den interne besørgelse af den indkommen-de post med prøver o. s. v. til institutets 23laboratorieafdelinger og endvidere udleve -

29

ring af de af læger og sygehuse rekvireredepræparater og vacciner.

Institutets stærkt overbelastede omstil-lingsbord kræver betjening af 7 telefonda-mer, og en forbedring af telefonerne vil for-udsætte oprettelse af et helt nyt automatisktelefonsystem på institutet.

Af hensyn til at det er meget vanskeligtat køre ind og ud ad indgangen ved AmagerBoulevard nr. 80, hvor man har døgnvagt,har man også åben port i Bardenflethsgadefra kl. 7-18, og af hensyn til donortapninger-ne, der foregår i vaccinationsbygningen vedAmager Boulevard 86, må der også væreåben port i tapningstiden kl. 9^20 (lørdag9-16). Disse porte nødvendiggør et persona-le på 8 portnere.

Der udleveres arbejdstøj (kitler, kedel-dragter m. v.) til hele institutets personaleaf hensyn til smittefaren, og denne opgavevaretages af linnedmagasinet, hvor der hveruge ombyttes ca. 1.200 stk. arbejdstøj.

Til brug for personalet er der for øjeblik-ket 2 marketenderier på institutet; det eneer i den gamle hestestaldbygning fra 1902,hvor der dels er en stor spisestue til labora-torie- og kontorpersonalet og dels en mindrespisestue til lægerne. Det andet marketenderier beliggende på 1' salen i værkstedsbygnin-gen og anvendes især af værkstedsafdelin-gens personale samt dyrepassere fra forsøgs-dyreafdelingen.

Marketenderierne kan kun rumme knapt200 personer, og dette er ganske utilstrække-ligt til institutets personale. Der bør derforså snart som muligt skaffes mere plads tilmarketenderierne, der eventuelt bør samles,også for at skaffe mulighed for, at der kanleveres varm mad til personalet, hvilket ikkekan lade sig gøre for øjeblikket uden størrebygningsændringer.

Til brug ved større møder og foredrag an-vendes dels det største marketenderilokaleog dels foredragssalen i hovedbygningen.

Institutets værksteder består af maskin-og smedeværksted, snedkerværksted og elek-trikerværksted.

Maskinværkstedet er udstyret med almin-delige maskiner, såsom drejebænke, fræse-maskiner, forskellige bukke- og boreappara-ter, og fremstiller mere specielt apparatur tilbrug i laboratorierne, blandt andet arbejderi rustfrit stål, som ikke er standardvarer;

dette arbejde kræver effektivt maskineri ogplads.

Snedker- og tømrerværkstedet tager sig affremstilling af særligt inventar og sammenmed malerværkstedet af væsentlige vedlige-holdelsesarbejder og uopsætælige reparatio-ner.

På institutet findes et utal af elektriske ap-parater og installationer, som tilses og pas-ses af elektrikerværkstedet.

De fleste værksteder er beliggende i denmed kedelbygningen sammenbyggede værk-stedsbygning midt på institutets område. Pågrund af pladsmangel har man dog måt-tet lade f. eks. elektriker- og glarmesterværk-stedet indrette i nogle nærliggende barakker,og værkstedslageret har måttet anbringes ien barakbygning et stykke fra værkstedsbyg-ningen på grund af pladsmangel i denne.

Kedelcentralen, hvor der er 3 dampkedlermed en hedeflade på ialt 240 m2, fremstillerdampen, der anvendes til opvarmning af in-stitutets bygninger og desuden til drift af for-skellige af institutets installationer såsom au-toklaver, der kræver damp. Kedelcentralener for øjeblikket udnyttet til sin fulde kapa-citet i vintermånederne, og der kan ikkeskaffes mulighed for opvarmning af en ny-bygning uden en udbygning; af kedelcentra-len.

Som anført ovenfor under beskrivelsenaf laboratorieafdelingerne er der en delsmittefarligt affald, der ikke kan sendes pålossepladsen, og som derfor må forbrændes.Det er således nødvendigt, at institutet råderover jorbrændingsovne, og man har for øje-blikket 3 sådanne, den ene i forbindelse medkedelcentralen.

Murer- og entreprenør afdelingen, tager sigaf bygningsvedligeholdelse, udgravninger ogvedligeholdelse af kloak-, vand- og andreledningssystemer.

Værkstederne har tilsammen et personalepå ialt 68.

Udvalget henleder opmajrksomheden på,at det er nødvendigt, at institutet råder overegne håndværkere til betjening af det kompli-cerede apparatur og for at mindske smitte-risikoen ved fremmede håndværkeres adgangtil laboratorierne.

Forsøgsdyreafdelingen varetager pasnin-gen af de dyr, der anvendes, af institutets la-boratorieafdelinger. Det drejer sig årlig om

30

ca. 250.000 dyr, fortrinsvis hvide mus, rotter,marsvin, kaniner, høns, tudser og frøer. End-videre anvendes enkelte større dyr som he-ste og kalve. Dyrene anvendes såvel til for-søg som til produktionsformål, f. eks. tilvirk-ning af serum og næringssubstrater. Avlenaf forsøgsdyr er henlagt til institutets gård»Hvidesten« i Lillerød, og samme sted er destørre dyr opstaldet.

Institutets forsøgsdyreafdeling modtagerdyrene fra »Hvidesten« og passer dem, indtilde sættes i forsøg, og varetager endvidereden almindelige pasning med fodring, ren-gøring af bure og eventuelt aflivning og de-struktion. Arbejdet foregår i samarbejde medlaboratorieafdelingerne, idet pasningen afdyrene er væsentlig for resultaterne.

Personalet er på ca. 80 personer; dyre-rummene er fordelt over institutet, og mangeaf dem er anbragt ved laboratorieafdelin-gerne. Herudover findes ca. 550 m2 dyrerumi forskellige staldbygninger og ca. 300 m2

åbne bure under halvtag.

»Hvidesten«.

I 1938 købte institutet gården »Hvidesten«i Lillerød til de større forsøgsdyr og dyre-avl. På »Hvidesten«, der nu har et tilliggen-de på ca. 170 tønder land, er en stor del afbygningerne træbarakker, som efter en gen-nemført istandsættelse i de senere år vilvære anvendelige i en vis årrække. Gårdenligger byplanmæssigt nu på grænsen mellemåbent land og bymæssig bebyggelse, og efterde seneste udstykninger vil der også kommevillakvarterer på den anden side af gården,således at den bliver helt indelukket af be-boelse, hvilket vil medføre gener for såveldyreavlen på »Hvidesten« som for de om-boende. Også vejene vil blive udvidet tilgene for gårdens drift. Selv om der ikke ligefor øjeblikket er nogen nødvendighed for atgennemføre ændringer for så vidt angår»Hvidesten«, må man på lidt længere sigttage stilling til under hvilke former, institu-tet skal få varetaget de funktioner, der forøjeblikket udføres på gården.

Af hensyn til fremskaffelsen af frisk fodertil enhver tid er det nødvendigt, at institutetråder over landbrugsarealer, og man kanikke nøjes med at have areal til fremstillin-gen af foder, men må af hensyn til jordensudnyttelse have en vis vekseldrift. Det er der-

for påkrævet med en gård af en ikke ubetyde-lig størrelse til varetagelsen af disse opgaver.Institutet har gentagne gange forsøgt at ind-købe forsøgsdyr i stedet for selv at avle disse,men kvaliteten af de købte dyr har været ensådan, at det er gået ud over forsøgene, hvil-ket har medført store udgifter ved forsøg,der har måttet afbrydes og derefter genop-tages med nye dyr.

Der er tjenestebolig på institutet for di-rektøren og en overlæge samt værkstedsle-deren og kørselslederen. På »Hvidesten« fin-des tjenesteboliger for driftslederen og 3formænd. Det skønnes fortsat påkrævet medtjenesteboliger i det nuværende omfang, dader er opgaver såvel med hensyn til haste-prøver som praktiske forhold, som skal løsesstraks, eller hvor der på stedet skal tages stil-ling til vanskelige problemer uden for nor-mal arbejdstid.

Bygningernes tilstand

I 1902 rådede institutet over et bruttoetage-areal på ca. 1.800 m2, i 1940 ialt godt13.000 m2, og nu har man på institutetsgrund på Amager Boulevard ialt ca. 26.000m2 fordelt på 59 bygninger. Af disse 59 byg-ninger er dog kun 21 regulære huse, medensresten er træbarakker og skure. 5 barakkeranvendes til laboratorier, resten til forsøgs-dyr og lagerplads m. v. På grund af den me-get vanskelige byggesituation i årene underog efter den anden verdenskrig har det ikkeværet muligt for institutet at opføre nybyg-ninger svarende til udvidelsen af institutetsarbejde og personale. Siden krigen er derkun bygget een regulær laboratoriebygningmed ialt 4.500 m2 bruttoareal. Man har ihøj grad måttet klare sig med brugte barak-ker, tildels overtaget fra flygtningelejrene, ogendvidere har man måttet anvende kælder-lokaler og loftsrum, som ikke er velegnede tillaboratoriebrug, samt anvendt korridorer tilarbejdsbrug. Personaleantallet er tilsvarendevokset fra 4 personer i 1902 til 332 i 1940og nu 1.069. De vilkår, hvorunder en stordel af institutets personale for øjeblikket ar-bejder, er uforsvarlige på grund af anven-delsen af uegnede rum til arbejdsrum.

I det følgende foretages en gennemgang afinstitutets arealer og bygninger, idet man i

31

denne forbindelse kan henvise til laborato-rieoversigten og situationsplanen side 10—11.

Det nordvestlige område.

Dette område afgrænses mod nord af Ama-ger Boulevard;, mod vest af Artillerivej, modsyd af kasernen og mod øst af karantæne-stalden (Bygning 31). Her findes institutetsældste laboratoriebygning (bygning 41) medde senere (1926) tilbygninger (bygning 42og 43). Det er fleretagers bygninger, der for-nylig har gennemgået en ret omfattende re-paration og restaurering. Heri findes labo-ratorier for følgende afdelinger: Diagnose-,gonokok-, pneumokok-, standardiserings- ogtreponematoseafdeling. Endvidere foredrags-sal, hovedoprensning (for glasvarer), næ-ringsmiddelafdeling samt diverse kontorer(inspektør-, lønnings- og kassererkontor).Disse bygninger forudsættes anvendt i enlængere årrække.

I randbebyggelsen mod Artillerivej findesmod syd forbrændingsovnen (bygning 48)og »forsøgsdyrehuset« (bygning 47), der op-rindelig var indrettet til dyrerum og stald-lager, men hvori der nu kun findes dyr ieen etage (fortrinsvis tuberkuloseafdelingensmarsvin samt enkelte andre forsøgsdyr). Deøvrige etager er ombygget til laboratorier(for BCG-, hormon-, blodtype-, toxoplasmo-se- og leptospiraafdelingerne). I kældereta-gen findes stadig de oprindelige rum til op-rensning af forsøgsdyrebure og lignende,medens resten af rummene, der var beregnettil foder, strøelse m. v. til forsøgsdyrene, nuer indrettet til laboratorier for biofysisk af-deling og koppevirusafdelingen. Den nordlig-ste fløj af »forsøgsdyrehuset« er opført 1933,resten i 1940. Bygningen er anvendelig til sitoprindelige formål, men er uegnet til dennuværende anvendelse som laboratoriebyg-ning.

Bygning 47 støder mod nord op til en la-boratoriebygning, (bygning 46), opført i1943 med laboratorier for vaccine-, koppe-virus-, epidemiologisk- og blodtypeafdelin-gen. I kælderrummene findes endvidere foto-afdelingen samt 2 rum til biofysisk afdeling,af hvilke det ene er fremkommet ved at ind-drage en del af de tilstødende damegardero-ber. Bygning 46 er som nævnt relativt nyop-ført og er en tilfredsstillende laboratoriebyg-ning.

Nord for bygning 46 findes bygning 45,der formentlig er opført ca. 1890, og somblev overtaget fra militæret i 1943. Det er etældre 2-etagers bygningskompleks, oprinde-lig indrettet til 10 små tjenesteboliger. 2 aflejlighederne anvendes stadig til bolig (foren overlæge og for kørselslederen). I de øv-rige rum er indrettet kontor for administra-tor, laboratorier for pneumokokafdelingen,bloddonorkartoteket samt vaccinationsloka-ler. Rummene er ikke egnede til laboratorier,og adgangsforholdene ad de meget smalleog stejle køkkentrapper er særdeles dårlige.

Ud mod Amager Boulevard ligger et min-dre hus (bygning 44), der blev opført 1927som portnerbolig. Bygningen er i een etagemed delvis udnyttet loft. Boligen er nedlagt,og huset rummer foruden portnerlogen tele-fonomstillingsbordet, ekspeditionen og for-sendelsesafdelingen samt nattevagtlokale forekspeditionen. Bygningen er for lille til atkunne rumme alle disse funktioner, og støjenfra trafiken vanskeliggør telefonbetjeningensåvel for omstillingsbordet som for ekspedi-tionen. Placeringen af portner og ekspedi-tion m. v. ved indkørslen fra Amager Boule-vard er derfor ikke mere tidssvarende, og enflytning af disse funktioner er højst påkrævet.

Ud mod boulevarden findes endviderebygning 33 i 2 etager med kælder. Her fin-des bibliotek, direktørkontor og -bolig samtet oprensningslokale. Denne bygning er fornylig underkastet en ret gennemgribende re-staurering og vil kunne anvendes gennemmange år. Dette gælder også den nærliggen-de garage (bygning 36).

Bygning 38 i gården ved bygningerne 41,42 og 43 er en 1-etages bygning med loft.Den er opført i 1902 som forsøgsdyrehus,men er siden blevet indrettet til laboratorierfor streptokokafdelingen og for nylig restau-reret. Bygningen vil kunne udnyttes nogleår, men den er ikke særlig egnet til formåletog må formentlig senere nedrives, blandt an-det for at skabe mulighed for bedre tilkør-sels- og parkeringsforhold i området. »Serum-huset«, (bygning 35), der er i 2 etager medkælder, er opført i 1920 som diagnosesta-tion og ændret ved tilbygning i 1922 til la-boratorier for serumafdelingen; bygningenkan formentlig bevares.

Den nordlige del af bygning 37, der er et1-etages hus med udnyttet tagetage, blev op-ført som hestestald i 1902 og udvidet mod

32

syd og vest med en vinkeltilbygning i 1926.Hestene er forlængst overflyttet til »Hvide-sten«, og af de forsøgsdyrerum, der herefterindrettedes i de frigjorte staldlokaler, er dernu kun 5 mindre rum tilbage. Resten afbygningen er indrettet til laboratorier (strep-tokok-, næringsmiddel- og treponematose-afdeling samt blodbankens serumfremstil-ling), til marketenderi og til kontorer forbogholderi og sekretariat samt til lægevagt-værelse. Endelig findes på en del af loftetet mindre område til opbevaring af og frem-stilling af foderblandinger til forsøgsdyrene.Bygningen bevares under forudsætning af,at udbygningen af institutet kan foregå somangivet i forslag 1 (se senere).

Længere mod øst findes i området en un-derjordisk bunker for brandfarlige vædsker(bygning 34) fra 1950, en cementeret dæk-ningsgrav (bygning 52) fra 1944, nogle ce-menterede frødamme og et drivhus (bygning62) fra 1955, alle konstruktioner af mindreværdi. Endvidere en 1-etages, muret bygning,»karantænestalden«, (bygning 31) med ud-nyttet høloft. Bygningen, der er opført i 1934,anvendes stadig til forsøgsdyr og fungerer rettilfredsstillende til formålet.

Udover de ovenfor nævnte bygninger fin-des i det nordvestlige område en række skureog træbarakker, der er meget ringe såvelmed hensyn til deres bygningsmæssige somderes funktionelle værdi. Nær portnerhuset(bygning 44) findes således 2 træskure (byg-ning 63 og 64), der anvendes som lager forekspedition og magasin, og mod Artillerivej-ens kaserne en lille bygning (bygning 68)med diverse autoklaver og lignende, i går-den ved bygningerne 41-43 2 træbarakker;den ene (bygning 40) anvendes til glasop-rensning og sortering af indgået og internpost, i den anden (bygning 39) findes labo-ratorier for streptokokafdelingen. Endeligligger der nær serumhuset (bygning 35) etfaldefærdigt træskur fra 1923 (bygning 66),der bruges til behandling af blod. Alle dissetræskure og barakker bør nedrives.

Det nordøstlige område

afgrænses mod nord af boulevarden, modvest af »karantænestalden« (bygning 31),mod syd af tuberkulinhuset (bygning 30)og værkstedsbygningen (bygning 14) og mod

øst af Bardenflethsgade. Til de brugbarebygninger i dette område hører vaccinations-bygningen (bygning 23), der er opført i1931, et 1-etages hus med delvis udnyttetloft. Her foregår den offentlige vaccinationmod kopper, difteri og stivkrampe. De sam-me lokaler anvendes også til åreladningslo-kaler for blodbanken. I de tilstødende rumfindes laboratorier for koppevaccinefremstil-lingen, enkelte dyrerum samt kontorer forbiostatistisk afdeling. Loftet anvendes til op-bevaring af forskelligt materiel.

Nær bygning 23 findes autoværksted oggarager i bygning 18, som også er en 1-eta-ges, muret bygning, der bortset fra snævrepladsforhold fungerer tilfredsstillende; dener opført i 1939. Endvidere »pneumokok-stalden« (bygning 19) fra samme år. Det erligeledes en 1-etages, muret bygning, der harudnyttet loft (til staldlager). Bygningen an-vendes iøvrigt til forsøgsdyr og fungerer til-fredsstillende. Nær ved pneumokokstaldenfindes bygning 10 A, en grundmuret bygningi 1 etage fra 1952, som anvendes til coliafde-lingen. Af hensyn til den konstruktive ud-bygning af institutet, som udvalget er enigom, må en del af disse 1-etages bygningernedrives for 3' byggeetape (se senere).

Bygning 30 (tuberkulinhuset) er en ældre1-etages murstensbygning. Den er formentligopført ca. 1890 og blev i 1949 overtaget framilitæret. Den anvendes nu som laborato-rier til tuberkulinfremstilling. Bygningsmæs-sigt er den af ringe værdi, men den fungererstort set tilfredsstillende. Kedel- og værk-stedsbygningen (bygning 14) er opført i1939, og kedelanlægget udnyttes nær 100 %om vinteren. Foruden kedler og værkstederfindes der i bygning 14 spisestuer for stald-personalet m. fl. og bolig for institutets værk-stedsleder (ingeniør).

Øst for værkstederne findes bygning 7, derblev bygget til laboratorier og kostald formund- og klovsygelaboratorierne i 1938. Byg-ningen blev frigjort, da mund- og klovsyge-vaccinefremstillingen blev henlagt til forsøgs-stationen »Lindholm«, og kostalden har si-den 1955 været benyttet til opbevaring afinstitutets forsøgsaber. Resten af bygningener fornylig blevet restaureret og indeholderlaboratorier for fysisk-kemisk afdeling. Etage-arealet er i 1960 blevet udvidet ved opførel-se af en ny etage ovenpå abestalden. Labo-ratorierne er nu tilfredsstillende, men de tid-

33

ligere kobokse er ikke velegnede som staldfor aberne, der er ret sarte dyr.

De øvrige bygninger i det nordøstlige om-råde er følgende: Langs Bardenflethsgadefindes 7 træskure: Bygning 6 (fra 1939) ogbygning 5 (fra 1946) er træbarakker, sombruges af forsøgsdyreafdelingen som lager,undertiden til forsøgsdyr. Bygning 4 er entræbarak fra 1949, som anvendes til kontorer,diverse forsøgsdyr samt til garderobe for ren-gøringspersonalet. Bygning 71 er et skur (fra1940) til fejemaskine m. v. Bygning 3 (fra1949), bygning 1 og 2 (fra 1939) samt dennærliggende bygning 61 (fra 1944) er gam-le, delvis rådne træskure, der anvendes somlager for forskelligt inventar m. v.

Øst for de sidstnævnte skure findes modboulevarden 2 trægarager: Bygning 49 (fra1950) og bygning 17 (fra 1947) samt et skurfra 1945 til opbevaring af olie [bygning 65).Syd for garagerne findes 4 træbarakker: Byg-ning 10 (fra 1948), i hvilken tuberkuloseaf-delingen har nogle af sine laboratorier, 2 la-gerbarakker, bygning 13 og bygning 12 (beg-ge fra 1939) samt bygning 11 (fra 1949),som fysisk-kemisk afdeling anvender til frem-stilling af præparater ud fra humant blod.Desuden findes en dækningsgrav fra 1944(bygning 53) og en fra 1956 (bygning 54),et lille nødvandværk fra 1944 (bygning 9)samt tæt ved værkstedsbygningen (bygning14) 2 små skure (bygning 15 og 16), beggefra 1939.

Ved vaccinationsbygningen (bygning 23)nær boulevarden findes en transformer (byg-ning 21), der tilhører belysningsvæsenet, enbenzintank nr. 70 (fra 1949) og en vogn-vægt nr. 69 (fra 1927). På det øvrige arealmellem vaccinationsbygningen (bygning 23)og værkstedsbygningen (bygning 14) er deren del halvtage med dyrebure: Bygning 32(fra 1940), 24, 25 og 26 (fra 1936) og 67(fra 1950). Desuden en svensk træbarak:Bygning 20 (fra 1944), som anvendes tilkørselskontor, linnedmagasin, inventarkon-tor, lager og arkiver. Endvidere en cement-barak, bygning 27 (opført i 1926 og ud-videt i 1937) til forsøgsdyr og en gammel

træbarak, bygning 28 (fra 1921), hvori derfindes enkelte forsøgsdyr, og som iøvrigt an-vendes til elektrikerværksted. Ved siden her-af findes bygning 29, der er et gødningsskurfra 1921.

Alle de ovennævnte barakker bør nedri-ves forud for 3' byggeetape (se senere).

Det sydøstlige område

svarer omtrent til det i 1953 fra forsvars-ministeriet overtagne areal på ca. 19.000 m2.Det grænser mod nord op til Peder Wedels-gade, dækningsgraven (nr. 54) ved bygning7 og værkstedsbygningen (bygning 14), modvest og syd til Artillerivejens kaserne og modøst til Danske statsembedsmænds samrådsenkebolig. I dette område findes institutetsnyeste større laboratoriebygning, bygning 50(der stod færdig i 1957). Foruden nogle spe-cielt indrettede laboratorier til arbejde medsærligt farlige bakterier og virus findes idenne bygning laboratorier for rickettsia- ogserumkontrolafdelingen, influenzaafdelingenog polioafdelingen, ligesom serumafdelingenog tuberkuloseafdelingen har hovedpartenaf deres laboratorier i bygning 50. Endeligfindes der i bygningen nogle lokaler til frem-stilling af næringsmidler og til oprensning ogsterilisering af glasvarer og dyrebure.

Den øvrige del af det sydøstlige område erkun sparsomt bebygget. Der findes et lilleportnerhus af træ, bygning 22 (fra 1938)ved indgangen fra Bardenflethsgade. End-videre 3 gamle saneringsmodne bygninger,der blev overtaget fra militæret sammenmed grunden, nemlig bygning 55, der an-vendes til lager og kontorer for stalden ogdonorkartoteket, bygning 57 og 58, der an-vendes til forsøgsdyr (høns) og 2 træbygnin-ger opført af gamle materialer: En åben»lade« (bygning 59) og et skur (bygning56). Disse anvendes til lager for stalden.Endvidere findes en jordgrav (nr. 60) til op-bevaring af forsøgsdyr (tudser).

Ovennævnte barakker m. v. må nedrivesfør 2' byggeetape (se senere).

34

SAMMENFATTENDE OVERVEJELSERVEDRØRENDE PLADSFORHOLDENE

Ved foranstående gennemgang af serumin-stitutet har udvalget som beskrevet konsta-teret en meget udtalt pladsmangel i langtden overvejende del af institutets afdelinger.Dette skyldes i første række, at opførelsen afnybygninger ikke har fundet sted i takt medde betydelige udvidelser i institutets virksom-

Diagnostiske undersøgelserVacciner, sera m. v. (ml) .Substrater (liter)Plader-glas til dyrkning . . .Glas til prøverBehandlet humanblod

hed i de sidste 25 år. Siden 1939 er brutto-etagearealet kun forøget fra 13.000 til 26.000m2, medens aktiviteten inden for de flesteaf arbejdsområderne er fire- til femdoblet,således som det fremgår af nedenståendesummariske oversigt over undersøgelser, præ-parater m. v. i perioden 1939-1963.

Årligt gennemsnit i årene

Udover den rent kvantitative stigning erogså antallet af forskellige undersøgelser ogpræparater øget betydeligt og det apparatur,der kræves nu, er såvel mere kompliceret sommere pladskrævende end det, der blev an-vendt i 1939. Hertil kommer den store blod-bankvirksomhed, der kun lige var indledt i1939. Personaletallet er steget i takt med ak-tiviteten, og der arbejder nu ca. 1070 på selveinstitutet mod ca. 230 i 1939.

Som følge af pladsmanglen har det sombeskrevet været nødvendigt at indrette labo-ratorier i dyrerum, korridorer, i garderoberog toiletrum, på loft og i kældre. Ethvertbirum og meget gangareal har måttet tagesi brug til oplagsplads, til centrifuger, køle-skabe, vandbade og garderobeskabe m. v. Imange tilfælde har pladsmanglen endvideremedført, at absolut påkrævede udvidelserikke har kunnet finde sted i tilslutning tilen afdelings øvrige laboratorier med det re-sultat, at mange afdelinger nu har lokalerspredt i forskellige bygninger, og at selv sam-menhørende arbejder må foregå i forskelligebygninger og på forskellige etager. Disse me-get uheldige forhold umuliggør en rationelog økonomisk drift og giver desuden øgetsmitterisiko for laboratoriepersonalet og kanikke afhjælpes uden nye bygninger.

Hertil kommer, at man for at kunne løse

de opgaver, der gennem årene er blevet stillettil institutet, har været nødt til at anskaffeen del brugte træbarakker, der nu anvendestil laboratorier, kontorer, forsøgsdyrerum oglagre. Disse brandfarlige barakker er gen-nemgående uegnede, mange har ikke sani-tære installationer, og trods kostbare vedlige-holdelser er de fleste nu rådne og faldefær-dige og bør fjernes, så snart det bliver mu-ligt.

Med henblik på pladsbehovet for in-stitutets laboratorieafdelinger har udvalgetblandt andet gjort sig bekendt med den lit-teratur, der omhandler udformning af labo-ratorier* ). Det fremgår heraf, at et netto-

*) Lorne Gray: Report on Space Requirement forScientific Laboratories. National Research Coun-cil of Canada, Division of Building Research,Technical Report No 3, Ottawa 1949.F. A4. Lea: The Direction of Research. TheBuilder 1956, p. 589-91.Werner Schramm: Chemische und biologischeLaboratorien. Planung, Bau und Einrichtung.Verlag Chemie, Weinheim 1957.The Nujfield Foundation, Division for Archi-tectural Studies: The Design of Research Lab-oratories, Oxford University Press 1961.Bent Delholm m. //.: Projektering, Bygning ogIndretning af Laboratorier, Dansk Ingeniørfor-enings Fabrikingeniørgruppe. Teknisk Forlag.København 1961.

35

areal på 18-25 m2 pr. person er påkrævetfor almindelige laboratorier, men at det dob-belte areal kan være nødvendigt blandt an-det ved anvendelse af pladskrævende appa-ratur. Ved nettoareal forstås i denne forbin-delse »nyttearealet«, d. v. s. selve laboratorietmed tilhørende kølerum, termostatrum, auto-klave- og vægtrum og lignende, men exclu-sive det areal der medgår til korridorer, trap-per, garderober, toiletter, beskyttelsesrum oglignende. Som det fremgår af laboratorieover-sigten (side 11), er det gennemsnitlige netto-areal på institutet kun 11,9 m2 pr. person.Det er således alene af dette tal klart, atpladsforholdene er meget dårlige, og at labo-ratorierne er overbefolkede. Men hertilkommer, at institutets laboratorieafdelingerhar omfattende rutineopgaver inden for dia-gnostik og produktion, som ikke er taget ibetragtning ved ovenstående angivelse af etnettoareal på 18-25 m2. En del afdelinger- som f. eks. blodbanken og vaccinationsaf-delingen - har desuden et særligt pladsbe-hov, fordi de dagligt modtager mange dono-rer samt børn og voksne til vaccination.

Det vil af ovenstående fremgå, at de krav,der stilles til laboratorieafdelingerne er me-get forskellige, og det er derfor ikke muligtat opstille nogen fælles norm for arealbeho-vet ud fra et fikseret antal kvadratmeter pr.person. Det er nødvendigt at vurdere plads-behovet for hver enkelt afdeling på basis afarbejdets karakter og de særlige krav, dettestiller til apparatur, afsætningsplads, sterile

rum o. s. v. Ved den foreslåede etapevise ud-bygning er disse forhold taget i betragtning.

For så vidt angår kontorer, værksteder ogforsøgsdyrerum m. v. hersker1 der en tilsva-rende pladsmangel: disse afdelingers plads-behov, der i årenes løb er øget betydeligt somfølge af den mangedoblede aktivitet på in-stitutet, har nemlig stedse måttet vige forden påtrængende nødvendige udvidelse aflaboratorieafdelingerne, som institutets ledel-se har anset for det primære.

Sammenfattende kan siges, at udvalgetved den foretagne gennemgang af serumin-stitutet har konstateret en række alvorligemangler, der kan samles i 4 punkter:

1) Udpræget pladsmangel med overbefol-kede afdelinger.

2) Lokaliteter som kælder- og loftsrum,gange, garderober og lignende er ind-draget til laboratorie- og andre formål,hvortil de er uegnede.

3) Samhørende funktioner er ofte spredti forskellige bygninger eller på forskel-lige etager og endda uden for institu-tet.

4) En del funktioner er henlagt til ned-rivningsmodne barakker.

Disse mangler har medført, at institutet nuarbejder på grænsen af det forsvarlige, ogat man følgelig ikke har kunnet påtage signye opgaver, som naturligt hører hjemme påinstitutet.

:u>

OM SERUMINSTITUTETS PLAGERING

OG AREALBEHOV

Udvalget har indgående drøftet institutetsnuværende beliggenhed, herunder hvorvidtden nuværende placering bør opretholdes,eller man burde finde et andet sted til en ud-bygning af institutet. Man har herved ikkekunnet finde saglige grunde, der taler for atopgive den nuværende placering. Institutetsvirksomhed giver således ikke gener i form afstøj, røg eller ilde lugt, ligesom arbejdet ilaboratorierne ikke medfører nogen risiko forsmitte for de omkringboende.

Derimod taler en række forhold for at be-vare den nuværende beliggenhed. Den om-stændighed, at sygehusene i Storkøbenhavnudgør så stor en del af landets samlede syge-huskapacitet, nødvendiggør således i sig selv,at en institution som seruminstitutet place-res inden for dette sygehusområde. Den nu-værende beliggenhed er samtidig velegnetmed henblik på den nødvendige hurtige be-tjening af landets øvrige sygehuse på grundaf den korte afstand til Københavns hoved-banegård og til Kastrup lufthavn. Det erendvidere af betydning, at den eksisterendenære kontakt til sundhedsstyrelsen bevares,og at samarbejdet med andre videnskabeligespecialinstituter og med WHO fortsat får debedst mulige vilkår og ikke vanskeliggøres aftidsrøvende transport.

Foruden ovennævnte forhold taler ogsåtungtvejende økonomiske overvejelser for, atinstitutets nuværende placering bibeholdes.Ved en udbygning på stedet vil næsten allelaboratoriebygninger kunne finde anvendelsemange år ud i fremtiden. Dette forhold eraf betydelig økonomisk rækkevidde, da der idisse bygninger findes mange og kostbarespecialinstallationer til brug for laboratori-erne. En udflytning vil nødvendiggøre etomfattende erstatningsbyggeri, samtidig medat de eksisterende bygninger ikke med fordel

vil kunne anvendes til andre formål og der-for formentlig må nedrives.

Ved en udbygning på stedet opnås endvi-dere den meget betydelige fordel, at institu-tets daglige drift kan fortsættes uden afbry-delse i byggeperioden.

Der er derfor i udvalget enighed om, atinstitutets nuværende beliggenhed bør beva-res, og at de nødvendige bygningsmæssigeudvidelser bør ske dels inden for institutetsnuværende område, dels på det tilgrænsendekaserneareal, der ifølge tidligere aftaler kanpåregnes stillet til rådighed for institutet.

Arealbehovet: Som det vil fremgå af detefterfølgende forslag til en etapevis udbyg-ning; af institutet kan de første 3 byggeeta-per gennemføres på institutets nuværendeområde og på det ca. 13.400 m2 store friekaserneareal, der ligger syd for den østligedel af institutets grund. Dette areal har for-svarsministeriet ved skrivelse af 18. januar1962 (bilag 3) givet tilsagn om at ville afståomgående. Ved påbegyndelsen af 4' etapevil det være absolut nødvendigt, at yderlige-re arealer fra kasernen stilles til disposition.Dette vil være i overensstemmelse med tid-ligere aftaler med forsvarsministeriet, idetdet har været en forudsætning gennem ad-skillige år, at Artillerivejens kasernes arealerstilles til rådighed for Statens Seruminstitut,når militæret får mulighed for andetsteds atfå udført de funktioner, der for øjeblikketvaretages på Artillerivejens kaserne. Mankan herved henvise til møde d. 2. decemberI960 i udvalget vedrørende fordeling af lo-kaler i ministeriebygningerne, hvor forsvars-ministeriets repræsentanter erklærede sig ind-forståede med i løbet af 8-10 år at stille ka-sernen til rådighed for institutet, forudsat atde fornødne bygninger andetsteds blev op-ført.

37

Udvalget skønner, at der er tilstrækkeligmulighed for udbygning af institutet på detnuværende areal samt kasernearealet for enmeget lang årrække. Når arealet ad åre erfuldt udbygget, vil institutet have nået ensådan størrelse, at det efter alle erfaringerfra ind- og udland vil kunne dække de krav,som med rimelighed kan forventes stillet.

Det skal endvidere nævnes, at Københavnskommune, efter hvad der er oplyst over forinstitutet, arbejder med planer om en æn-dring af vejføringen ved dette. Der er imid-lertid ikke truffet endelig afgørelse herom,men kommunen har tidligere antydet, at envej (»Parkvejen«) til erstatning af Artilleri-vej muligvis vil komme til at tangere dennordvestlige del af institutets nuværende om-råde på en sådan måde, at randbebyggelsenmod Artillerivej må nedrives. Udvalget hari sine overvejelser medtaget dette problemog er kommet til det resultat, at en udbyg-

ning af institutet uanset Artillerivejenseventuelle udvidelse vil være mulig på detøvrige til disposition værende areal, herun-der Artillerivejens kasernes område. Såfremtrandbebyggelsen må nedrives, i løbet af dekommende år, vil dette medføre en forøgelseaf udbygningsplanen, idet der må etablereserstatningsbygninger for disse bygninger (ca.4.500 m2 bruttoetageareal), inden de kannedrives. Udvalget har i sit forslag til ud-bygning af institutet medtaget en sådan mu-lighed og har vist, hvordan bygningernes pla-cering i så tilfælde kan gennemføres. Manvil dog ikke undlade at henlede opmærksom-heden på, at det vil blive meget bekosteligt,såfremt man må nedrive disse bygninger medderes kostbare installationer og opføre er-statningsbygninger, og derfor forventer ud-valget, at Københavns kommune søger gen-nemført en vejføring, der muliggør bevarel-se af bygningerne ved Artilleri vej.

38

UDVALGETS FORSLAG

TIL UDBYGNING AF STATENS SERUMINSTITUT

På grundlag af den foranstående udredningaf seruminstitutets historie og opbygning, ennøje gennemgang af de enkelte afdelingersnuværende vilkår samt studier over forhol-dene i andre lande og med støtte i det forri-ge udvalgs arbejde, har udvalget som kon-klusion af sine overvejelser ment at måttefastslå som en uomgængelig nødvendighed,at der så hurtigt, som det overhovedet ermuligt, og uden unødig opsættelse påbegyn-des en udbygning af Statens Seruminstitut,således at der kan fremskaffes egnede loka-ler til påkrævede opgaver og aflastning afde afdelinger, hvor personalet arbejder un-der forhold, der tangerer det uforsvarlige.

Udvalget er som nævnt fast overbevistom, at alle forhold taler for, at seruminstitu-tets nuværende placering må bibeholdes, ogudbygningen finde sted på institutets nuvæ-rende område med anvendelse af Artilleri-vejens kasernes areal i den udstrækning, ud-bygningen kræver det og i henhold til tid-ligere herom trufne aftaler.

Den kendsgerning, at der vil kunne opnåsstore besparelser ved, at den overvejende delaf bestående bygninger, nemlig ca. 19.000m2 af 26.000 m2, kan anvendes mange årfrem i tiden, finder udvalget særlig anled-ning til at fremhæve.

Det af udvalget således indtagne stand-punkt medfører imidlertid, at udbygningenmå foretages etapevis, for at man efterhån-den kan frigive arealer til byggeri og afventeovertagelsen af Artillerivejens kasernes areal.

Da de nuværende økonomiske og beskæf-tige! sesmæssige forhold i landet endvideretaler for ikke at overbelaste anlægssektoren,foreslår udvalget en byggeperiode på mel-lem 12 og 15 år.

Udvalget skønner, at det ikke vil værehensigtsmæssigt at planlægge for en længereperiode, men peger i situationsplanen påde muligheder, der vil være for en videreudbygning til varetagelse af eventuelle nyeopgaver.

Udbygningen foreslås herefter opdelt i 5etaper, hvoraf de første 4 efter udvalgetsmening bør realiseres inden for 12 til 15 år.For så vidt angår de første 2 etaper kan ud-valget opstille et ret detaljeret program, me-dens man for 3' og 4' etape har ment påindeværende tidspunkt at burde nøjes medat skitsere en plan for udbygningen. For 5'etapes vedkommende er der kun peget på demuligheder, der er for at opnå en hensigts-mæssig bebyggelse af det samlede areal, nårnye opgaver må tages op.

Til brug ved planlæggelsen af byggeeta-perne har udvalget ved skrivelse af 29. april19613 søgt indenrigsministeriet om en bevil-ling på 785.000 kr. til skitseprojekt for 1' og2' byggeetape samt til detailprojektering af 1'etap>e.

Først når denne projektering er afsluttet,vil udbygningsplanerne for 1' etape være en-delige.

39

V BYGGEETAPE

Programmet for 1' byggeetape omfatter 4bygninger på ialt ca. 5.800 m2. På modstå-ende plantegning over institutet, hvor de ek-sisterende bygninger er angivet med num-re, er de foreslåede nybygninger indtegnetmed rødt og betegnet med bogstaverne A,B, GogD.

A. Udvidelse af kedelcentral . . ca. 300 m2

B. Værkstedsbygning i 2 etager - 1.000 m2

C. Laboratoriebygning (blod-afdelingerne) i 5 etager .. - 4.000 m2

D. Laboratoriebygning (special-laboratorier) i 1 etage . . . . - 500 m2

Bygning A.Institutets kedelcentral er som beskrevet(side 30) udnyttet til sin fulde kapacitet ivintermånederne og vil ikke kunne opvarmeen nybygning og forsyne laboratorierne meddamp til autoklaver og lignende. Det vilderfor være påkrævet, at der, samtidig medat de første laboratoriebygninger opføres,sker en udvidelse af kedelkapaciteten, hvilketkræver en mindre bygning.

Udvalget er enigt om, at udvidelsen børske ved en tilbygning (A) til den eksisteren-de kedelcentral, idet man herved bevarerden centrale beliggenhed af kedelanlæg ogværksteder, ligesom det nye anlæg vil kun-ne betjenes sammen med det eksisterende,således at der i udbygningsperioden ikkekræves forøget mandskab til pasning af ked-lerne. Efterhånden som de gamle kedler bli-ver udslidt, vil de kunne fjernes, og opvarm-ningen og dampforsyningen vil gradvis kun-ne overgå til de nye anlæg, hvorefter dengamle kedelrumsbygning vil kunne anven-des til autoværksted og materiellager ellereventuelt til en udvidelse af maskinværkste-det.

Bygning B.Det eksisterende kedelanlæg ligger somnævnt i værkstedsbygningen, og da værkste-derne ikke har tilstrækkelig størrelse til atimødekomme de krav, der stilles af institu-

tets afdelinger, vil det være hensigtsmæssigt,at der samtidig med opførelsen af bygningA til kedelanlægget foretages en udbygningaf værkstederne. Udvalget foreslår derfor,at der i umiddelbar nærhed af og i forbin-delse med den nye kedelbygning opføres denpå planskitsen med B betegnede supplerendeværkstedsbygning på ca. 1.000 m2 i 2 eta-ger.

I bygning B vil man samle de nu i forskel-lige barakker placerede glarmester- og el-værksteder samt lagre af materialer og appa-ratur. Derved kan nogle af barakkerne i om-rådet nord for værkstedsbygiaingen rømmes,således at disse kassable huse kan nedrivesog medvirke til at skaffe plads for bygningenaf 3' byggeetape.

Endvidere kan der overflyttes nogle værk-steder fra den nuværende bygning og påden måde skaffes plads til udvidelse af detilbageblivende værksteder.

Bygning C og D.Institutets blodafdelinger (blodbanken, blod-fraktioneringsafdelingen og blodtypeafdelin-gen) arbejder som beskrevet under særligtrange og dårlige forhold, og hospitalernesforbrug af plasma og andre vigtige blod-produkter er stadig stigende. Udvalget erenigt om, at den 1' udbygning af laboratorie-afdelingerne må bestå i at skabe tidssvarendeforhold for disse afdelinger.

Udvalget har derfor fra nævnte afdelin-ger indhentet oplysninger om pladsbehovetog har herefter beregnet nettoarealbehovettil følgende:

Blodbanken:Laboratorier, lægekontorer og

arkiver ca. 400 m2

Åreladning, venteværelser m. v. - 300 m2

Modtagelse af blod fra sygehu-se m. v. samt centrifugering - 200 m2

Filtrering, aftapning, lager . . . - 350 m2

Åreladningsmateriel - 150 m2

Ialt: ca. 1.400 m2

40

Blodtypeafdelingen:Lægepersonale og sekretærer . . ca. 125 m2

Laboratorier - 375 m2

Skriverum, arkiv m. v - 150 m2

lait: ca. 650 m2

Blod jraktioneringsaf delingen:Kølearbejdsrum ca.PræparationsrumFrysetørreanlægSterilaftapning m. vLaboratorier, kontorer

lait: ca.

100 m2

100 m2

80 m2

80 m2

140 m2

500 m2

Hertil kommer de fornødne lokaler til op-rensning, frokoststuer m. v.

Blodbankens og blodtypeafdelingens loka-ler vil kunne indrettes i en fler-etagers byg-ning, men en væsentlig del af blodfraktione-ringsafdelingens arbejdsrum bør henlæggestil en 1-etages bygning, da apparaturet kræ-ver stor loftshøjde.

For så vidt angår placeringen bør blod-banken, hvor der nu tappes ca. 33.000 dono-rer om året, ligge nær ved en indgang tilinstitutet, således at donorerne uden vanske-lighed har adgang til den.

Under hensyntagen til disse forhold og forat opnå den bedst mulige udnyttelse af dettil rådighed værende areal, foreslår udval-get, at der til de nævnte blodafdelinger op-

føres en 5-etagers bygning (G) på ca. 4.000m2 brutto samt en 1-etages bygning (D)på ca. 500 m2 til blodfraktloneringsafdelin-gens speciallaboratorier på det sydøstlige are-al nær ved indgangen fra Bardenflethsgade,hvor der kun findes et par små bygninger(hønsehuse) uden særlig værdi. Ved denneplacering opnås en hensigtsmæssig beliggen-hed af disse afdelinger såvel indbyrdes som iforhold til institutets øvrige afdelinger og enrationel udnyttelse af det frie areal med til-strækkelig plads til påkrævede veje og par-kering. Det vil endvidere være muligt senereat etablere mindre specialbygninger, der kanblive nødvendige i tilslutning til de afdelin-ger, der anbringes i bygningerne C og D.

Byggeetapen påregnes gennemført i finans-årene 1964/65 til 1966/67, og udgifterne an-slås ifølge bygningsinspektør, arkitekt PrebenHansens opgivelser til ialt ca. 13,2 mill. kr.for 5.800 m2.

Fraflyttede lokaler.Der vil ved flytning af de nævnte afdelin-ger m. v. til nybygninger blive frigivet ca.345 m2 i de ældre bygninger. Disse lokalerbør anvendes til afhjælpning af den akuttepladsmangel i de afdelinger, der fortsat skalforblive i disse bygninger; de rum, der erindrettet til laboratorier, kan fortsat anven-des til sådanne formål, medens de øvrigefraflyttede lokaler bør anvendes til materiel,garderober og arkiver.

42

2' BYGGEETAPE

Programmet omfatter 3 bygninger (E, F ogG) og en forbindelsesgang på ialt ca. 6.150ni2. Bygningernes placering fremgår af plan-skitsen på omstående side.

E. Laboratoriebygning (hor-monafdeling m. v.) i 5 eta-ger ca. 4.000 m2

F. Laboratoriebygning (special-laboratorier) i 1 etage . . . . - 800 m2

G. Forsøgsdyrebygning i 1 etage - 1.000 m2

Forbindelsesgang i 1 etage . - 350 m2

Bygning E.Denne bygning foreslås opført i 5 etager påialt ca. 4.000 m2 mellem bygning C og deneksisterende bygning 50, idet man herved op-når en hensigtsmæssig samling af labora-toriebygningerne i det sydøstlige område ogen effektiv udnyttelse af grunden. Bygning Eer planlagt til laboratorier for hormonafde-lingen, tuberkuloseafdelingen og treponema-toseafdelingen.

Hormonafdelingen lider som beskrevet {si-de 20 f) under en så alvorlig pladsmangel,at det ofte er umuligt at effektuere under-søgelserne af de daglige prøver i fuldt om-fang, hvorfor det i det sidste år har væretnødvendigt gentagne gange at anmode læ-ger og sygehuse om at indsende færre prø-ver til undersøgelse. Hertil kommer, at afde-lingen behøver eksplosionssikrede laborato-rier til arbejdet med æter og andre brand-farlige vædsker samt isotoplaboratorier tilde moderne hormonanalyser.

Tuberkuloseafdelingen er for øjeblikketbeliggende dels i den eksisterende bygning50, dels i en træbarak (nr. 10). Denne ba-rak er udtjent og bør fjernes ved afslutnin-gen af 2' byggeetape for at give plads forden videre udbygning. Af hensyn til en ra-tionel drift af tuberkuloseafdelingen menerudvalget, at denne afdelings laboratorier bør

samles og hensigtsmæssigt kan placeres i byg-ning E.

Treponematoseafdelingen har en del sam-arbejde med blodtypeafdelingen og har lige-som hormonafdelingen behov for adgang tileksplosionssikrede laboratorier. Denne afde-ling vil derfor med fordel kunne placeres ibygning E, og der vil ved fraflytningen fraden ældste overbefolkede del af institutetfrigives en del laboratorier, der kan anven-des til en stærkt påkrævet forbedring aflokaleforholdene for afdelingerne i dette om-råde. Det vil derfor være nyttigt for såveltreponematoseafdelingen som for de øvrigeafdelinger i den gamle laboratoriebygning,at nævnte afdeling flyttes.

Bygning F.F er en 1-etages bygning specielt indrettettil arbejde med eksplosionsfarlige vædskerog isotoper til brug for hormon- og trepone-matoseafdelingen.

Bygning G.G er en 1-etages bygning til forsøgsdyr, derer nødvendige for arbejdet i hormon- ogtreponematoseafdelingen. Endvidere vil dervære mulighed for her at overflytte andre afde forsøgsdyrsfunktioner, som for øjeblikketer henlagt til barakker og skure på det nord-østlige areal, således at dette inden 3' bygge-etapes påbegyndelse kan være ryddet til debygninger, der skal opføres på dette område.

Forbindelsesgangen.Som det fremgår af plantegningen, foreslåsopført en forbindelsesgang mellem bygningG, E og den eksisterende bygning 50, såle-des at der ad denne er direkte forbindelsemellem laboratorierne i de nævnte bygningersamt til speciallaboratorierne (D og F) og tilforsøgsdyrehuset (G).

Efter indhentning af oplysninger fra oven-

43

nævnte afdelinger er pladsbehovet beregnettil følgende nettoareal:

Hormonafdelingen:Laboratorier ca. 300 m2

Kontorer, arkiv m. m - 60 m2

Kølerum, mørkerum m. v. . . . - 150 m2

lait: ca. 510 m2

T ubcrkuloseaj delingen:Laboratorier ca. 700 m2

Kontorer, depotrum, arkiver oglignende - 300 m2

Oprensning, næringsmiddeltil-beredning - 300 m2

lait: ca. 1.300m2

Tre ponematoseaj delingen:Laboratorier ca. 250 m2

Kontorer, skriverum, kartotekerm. v - 300 m2

Apparater, kølerum m. v - 100 m2

lait: ca. 650 m2

Hertil kommer nødvendige hjælperum ogspeciallaboratorier, herunder forsøgsdyrerum.

Udbygningen i 2' byggeetape, der påreg-nes gennemført snarest muligt og senest ifinansårene 1967/68 til 1968/69, omfatterialt ca. 6.150 m2. Udgifterne til denne etapeer af bygningsinspektør, arkitekt PrebenHansen anslået til ca. 13,2 mill. kr.

Fraflyttede lokaler.Ved gennemførelsen af 2' byggeetape vilder blive frigivet ialt 1.350 m2 anvendeligelokaler, der ligesom de ved I1 etape frigivnebør anvendes til afhjælpning af akut plads-mangel i de afdelinger, der fortsat bliver be-liggende i de fraflyttede bygninger.

44

3' BYGGEETAPE

Programmet for denne omfatter ialt ca.15.000 m2 fordelt på bygningerne KL, J, Kog L. De enkelte bygningers placering er an-givet med rødt på planskitsen på modståen-de side.

H. Forsøgsdyrebygning i 1 etage ca. 1.000 m2

J. Laboratoriebygning (bakte-riologi) i 3 etager - 5.000 m2

K. Laboratoriebygning (næ-ringsmiddel og oprensning)i 1 etage - 2.200 m2

L. Laboratoriebygning (bakte-riologi) i 5 etager - 6.800 m2

3' byggeetape påregnes indledt med opfø-relsen af forsøgsdyrebygningen (H), der skalanvendes til tuberkuloseafdelingens forsøgs-dyr. Disse findes som beskrevet side 15 i dy-rehuset ved Artillerivej (bygning 47), hvorpladsforholdene er dårlige; endvidere er be-liggenheden uhensigtsmæssig på grund afden lange afstand til laboratorierne og pågrund af den smitterisiko, der er forbundetmed at have de inficerede dyr i en bygning,der anvendes af andre laboratorieafdelinger,herunder specielt BCG-afdelingen, der frem-stiller tuberkulosevaccine. I bygning H vilder endvidere kunne skaffes plads til de re-sterende forsøgsdyr fra barakkerne i områdetmellem Amager Boulevard og værkstedsbyg-ningen. Herved vil de sidste af de funktio-ner, der er henlagt til dette område, væreoverflyttet enten til nybygninger eller til an-det steds frigjorte lokaler, således at barak-kerne kan nedrives.

På det herefter ryddede nordøstlige områ-de foreslås opfort et bygningskompleks J - K

- L bestående af en 3-etagers bygning (J)ud mod Amager Boulevard, en 5-etagersbygning (L) ind mod værkstedsbygningenog en forbindelsesbygning (K) i 1 etage.

I bygning J og L foreslås det at samlelaboratorierne for alle de bakteriologiske af-delinger, medens den mellemliggende byg-ning K indrettes til næringsmiddelafdelingog hovedoprensning. Disse 2 afdelinger børnemlig ligge nær ved de bakteriologiske af-delinger, som de i overvejende grad betjener,og samtidig i nærheden af kedelcentralen pågrund af det store forbrug af damp til op-rensning, sterilisering og substrattilberedning.Næringsmiddelafdelingen og oprensningenforeslås anbragt i en 1-etages bygning for atlette transporten af de store mængder glas-varer m. v., og fordi det af hensyn til appara-tur og effektiv ventilation vil være en fordelmed særlig stor loftshøjde i disse afdelin-ger.

Udvalget har foretaget en foreløbig bereg-ning af det samlede pladsbehov for samtligebakteriologiske afdelinger, næringsmiddelaf-deling og hovedoprensning og skønner, atialt ca. 12.000 m2 bruttoetageareal vil værepåkrævet, men har ikke ment på indeværen-de tidspunkt at burde foretage en yderligerebearbejdelse af arealopdelingen for de enkelteafdelinger. Bygningskomplekset J - K - Lsom vist på tegningen er imidlertid på ca.14.000 m2 og vil således kunne rumme alle denævnte afdelinger. En eventuel senere udvi-delse er også mulig ved tilbygning i vestligretning.

3' etape påregnes udført i årene 1969/70til 1972/73.

46

4' BYGGEETAPE

Programmet for 4' byggeetape omfatter ialt16.500 m2 fordelt på bygningerne M, N, O,P, R, S, T, U og V. De enkelte bygningersplacering er angivet med rødt på planskitsenpå modstående side.

M. Laboratoriebygning (virus-afd.) i 5 etager ca. 4.000 m2

N. Forsøgsdyrebygning i 1 etage - 1.000 m2

O. Forsøgsdyrebygning i 1 etage - 1.000 m2

Forbindelsesgange i 1 etage - 200 m2

P. Laboratoriebygning (blod-afd.) i 1 etage - 1.100 m2

R. Bygning til ekspedition, kon-torer m. v. i 5 etager - 4.000 m2

S. Lagerbygning i 1 etage . . . - 3.200 m2

T. Kantinebygning i 1 etage . . - 1.000 m2

U. Børnehave og vuggestue i 1etage - 400 m2

V. Garage og værkstedsbygnin-ger i 1 etage - 600 m2

Ved afslutningen af de første 3 byggeeta-per, der bør gennemføres i løbet af en 9-årsperiode, må resten af kasernearealet overta-ges, og udbygningen fortsættes på dette.Ifølge de tidligere omtalte forhandlinger (sebilag 3) kan det påregnes, at kasernen vilvære rømmet lidt før eller samtidig med, at3' byggeetape afsluttes.

I 4' etape foreslås opført en laboratorie-bygning (M) til virusafdelingerne og 2 for-søgsdyrehuse (N og O). Der er endvidereafsat plads til en eventuel udvidelse af blod-afdelingen (P) og til autovaerksted og gara-ger (V). Der må i denne etape også opføresbygninger for magasin og lager (S), såledesat disse funktioner kan fraflytte de lejede lo-kaler i byen. I tilslutning hertil må ekspedi-tionen og kontorerne samles i en egnet byg-ning (R). Endvidere må man tilgodese deopgaver af personalemæssig og social art,som det ikke hidtil har været muligt at skaffelokaler til, blandt andet marketenderi (T)samt vuggestue og børnehave (U). Place-ringen af ovennævnte bygninger er vist påtegningen for 4' byggeetape, men udvalgethar endnu ikke nøjere overvejet den nærme-re udformning af bygningerne.

4' byggeetape påregnes udført i årene1973/74 til 1975/76.

Efter afslutning af 4' byggeetape udgørinstitutets samlede etageareal ialt 62.550 m2.

Eksisterende bygninger der bevares 19.100m2.

Bygninger opført under 1'. 2' og 3' bygge-etape 26.950 m2.

18

5' BYGGEETAPE

Programmet antyder muligheden for enyderligere udbygning af institutet med ialtca. 13.400 m2. De enkelte bygningers place-ring er angivet med rødt på planskitsen påmodstående side.

2 bygninger i 5 etager ca. 8.000 m2

4 bygninger i 1 etage - 4.000 m2

Forbindelsesgang i 1 etage . . . - 300 m2

1 bygning i 1 etage - 800 m2

Auditorium i 1 etage - 300 m2

På baggrund af seruminstitutets hidtidi-ge udvikling og under hensyn til at ogsåfremtiden må forventes at ville bringe nyeopgaver, som må tages op af institutet, såveli form af diagnostiske metoder som i formaf profylaktiske og terapeutiske lægemidler,har udvalget ment at burde sikre sig, at derinden for det givne areal er passende udbyg-

ningsmuligheder hertil. Eksempelvis vil detsom vist på planskitsen være muligt efter af-slutningen af 4' byggeetape uden at ned-rive nogle af de eksisterende ældre bygnin-ger på grunden at opføre yderligere 2 byg-ninger i 5 etager vest for bygning M, 1 byg-ning i 1 etage ved bygning P og 4 1-etagesbygninger vest for bygning C) samt en audi-toriebygning i 1 etage ved bygning R. Her-udover vil det være muligt på bekostning afen mindre, eksisterende bygning (nr. 31) atudvide det bakteriologiske afsnit (J, K, L) ivestlig retning.

Såfremt 5' byggeetape gennemføres medca. 13.400 m2, vil institutets samlede etage-areal udgøre ialt ca. 76.000 m2.

Eksisterende bygninger der bevares ca.19.150 m2.

Bygninger opført under 1', 2', 3', 4' og 5'byggetape ca. 56.850 m2.

50

ALTERNATIVT FORSLAG TIL UDBYGNINGEN

Dette forslag antyder mulighed for udbyg-ning af institutet under forudsætning af, atkommunens planer om etablering af »Park-vejen« bliver en realitet (se herom side 38).De enkelte bygningers placering fremgår afplanskitsen på modstående side.

A. Udvidelse af kedelcentral m. v. . . ca. 300 mL>

B. Værkstedsbygning i 2 etager . . . . - 1.000 -C. Laboratoriebygning (blodafd.) i 5

etager - 4.000 -D. Laboratoriebygning (speciallab.) i

1 etage - 500 -E. Laboratoriebygning (hormonafd.)

i 5 etager - 4.000 -F. Laboratoriebygning (speciallab.) i

1 etage - 800 -G. Forsøgsdyrebygning i 2 etager . . . - 1.000 -

P'orbindelsesgang i 1 etage - 350 -H. Forsøgsdyrebygning i 1 etage . . . - 1.000 -J. Laboratoriebygning (bakteriologi)

i 3 etager - 5.000 -K. Laboratoriebygning (næringsmid-

delafd. og oprensning) i 1 etage . - 2.200 -L. Laboratoriebygning (bakteriologi)

i 5 etager - 6.800 -

M. Laboratoriebygning (virusafd. m.v.) i 5 etager - 5.800 m2

N. Forsøgsdyrebygning i 2 etager . . . - 1.000 -O. Forsøgsdyrebygning i 2 etager . . . - 1.000 -

Forbindelsesgange i 1 etage - 200 -P. Laboratoriebygning (blodafd.) i 1

etage - 1.100 -R. Ekspeditions- og kontorbygning i

5 etager - 4.000 -S. Lagerbygning i 2 etager - 3.200 -T. Kantinebygning i 1 etage - 1.000 -U. Børnehave i 1 etage - 400 -V. Garage og værkstedsbygninger i 2

etager - 600 -

2 bygninger i 5 etager . . . - 11.600 -2 bygninger i 2 etager med forbin-bindelsesgang - 4.400 -1 bygning i 1 etage - 800 -auditorium i 1 etage - 300 -

Efter det alternative forslag vil institutetssamlede etageareal kunne blive ialt ca.75.800 m2, heraf eksisterende bygninger derbevares ca. 13.450 m2 og nybygninger ca.62.350 m2.

52

BILAG 1.

Laboratorieundersøgelser udført på Statens Seruminstitut

1962/63

Blodtypeundersøgelser 167.972Anaerober, undersøgelser for 165Bakteriologiske undersøgelser, alminde-

lige 5.193Difteriundersøgelser 104Fæcesundersøgelser 26.827Kighostebacilundersøgelser 2.769Meningokokpodninger 348Sahnonellabakterieundersøgelser af æg 193Spinalvædske, undersøgelser af 1.784Stafylokokfagtypebestemmelser 24.736Urinundersøgelser 575VVidal-reaktioner m. fl 6.053Akut-fase protein bestemmelser 189Antihumanglobulinkonsumption-tests . . 3.992Blodkoagulationsf aktorer, bestemmelser

af 442LE-celle tests 1.443Rheumatoid-arthrit-tests 7.878Gonokokdyrkninger 122.061Gonokokdyrkningsresistensbestemmelser. 2.494Gonokokmikroskopiundersøgelser 141Gonoreaktioner 72.048Trichomonas vaginalis, mikr. og dyrk.

for ' 1.921Hormonanalyser 15.666Svangerskabsreaktioner 18.596Respirationsvejsvirusundersøgelser . . . . 1.934Encephalitisvirus-antistof-undersøgelser . 101Herpes simplex-komplementbindings-

reaktioner 195Ornithose-komplementbindingsreaktio-

ner 2.826Sterilitetsundersøgelser af jordprøver . . 9.764Sterilitetsundersøgelser af sera og vac-

ciner 7.941

1962/63

Uskadelighedsundersøgelser 388Leptospiroseundersøgelser (Weil-) . . . . 3.555Pneumokoktypebestemmelser 140Resistensbestemmelser 33.626Coxsackievirusundersøgelser 1.101Polio- og Echovirusundersøgelser 1.415Bankblodundersøgelser 1.268Bassinvandundersøgelser, svømme- . . 219Bassinvandundersøgelser, østers- 102Bloddyrkninger 16.543Streptokokundersøgelser 5.089Antistafylolysinundersøgelser 1.887Antistreptokokhyaluronidaseundersøgel-

ser 29.472Antistreptolysinundersøgelser 38.814Mononucleosisseroreaktioner 3.792Rose Waaler tests 8.064Streptokokagglutinationer 14.358Kuldeagglutinationer 4.986Parotitiskomplementbindingsreakt ioner . 498Toxoplasmoseseroreaktioner 4.442Treponema pallidum immobilisationer . 2.078Wassermann-reaktioner 445.685Expectoratundersøgelser 58.041Mikroskopi af expectorater 148Resistensbestemmelser af 1. gangs posit.

TB . 896Tuberkelbacilresistensbestemmelser . . . . 4.145Tuberkelbacilundersøgelser 27.099Actinomyceter, påvisning af . 911Svampeprøver, undersøgelser af 2.754Forskellige andre undersøgelser 778

Undersøgelser ialt: 1.218.645

54

BILAG 2.

Vacciner, sera m. v. fremstillet på Statens Seruminstitut

1962/631. Vacciner. ml. el. doserB.C.G.-tuberkulosevaccine 215.071Influenzavaccine 3.773Koppevaccine 240.376Poliovaccine 367.035Difterivaccine 403Difteri-tetanusvaccine 306.290Tetanusvaccine 171.055Tetanusvaccine, veterinær 3.000Vaccine mod difteri, tetanus og kighoste 305.974Acnes tafylokokvaccine 657Asthmavaccine 24.918Autovaccine 12.984Catarrhaliavaccine 43.236Colivaccine 150Ducreyvaccine 33Dysenterivaccine 108Feberterapivaccine 740Kighostevaccine 14.919Koleravaccine 2.067Paratyfusvaccine 18Stafylokokvaccine 1.335Streptokokvaccine 42

2. Humane serumprodukter. ml ej gram

Humant plasma 3.936.500Humant serum 3.095.750Humant albumin 346.905Antihæmofilglobulin 546Fibrinogen 2.453Trombin 5.248Gammaglobulin 65.994Gammaglobulin-antivaccinia 35Rekonvalescentserum mod mononucleose 80

- - mæslinger . . 240- fåresyge . . . . 2.760- røde hunde . 3.875- skarlatina . . 15- skoldkopper. 495

3. Immunsera fra dyr. m\ ei_ doser

Botulismusserum 3.600Coliserum 420Difteriserum 996Gasgangrænserum 37Pfeifferbacilserum type b 1.060Skarlatina-hesteserum 40Tetanusserum 198.691

4. Sera fra ikke immuniserede dyr. m\ c\ g r a m

Bovint albumin 934Bovint fibrinogen 45Hesteserum 21.690Kaninserum 1.040Okseserum 820

5. Reagenser til hudreaktioner. m\ e\ g r a m

Coccidioidin og Histoplasmin 177Echinokokan tigen 13Schicktoxin 72P.P.D. (tuberkulin) for Heaf tests 2.060P.P.D. powder 14.000Sensitin (renset) 3.240Alttuberkulin 1.7 1.395Tuberkulin (renset) 790.250Tuberkulinsalve 88.044Tween 80, 5 % opløsning 5.005Stock-opløsning af P.P.D 6.903

6. Diagnostiske reagenser. m\ e\ g r a m

Blocltypesera 40.268Kontrol-dextran 8.404Testserum-rør 400Kanin-antiserum 618Chinosolopløsning 775Reagens til trombinmåling (P.P.) 60.000Pne umokoktypeserum 853Cardiolipin 440Frysetørret kontrolserum 593Lecithin 15.991Meinicke antigen 400V.D.R.L. antigen 396Koraælkpræcipiterende serum 175

7. Diverse præparater. m\_

Cobratoxin 72Tetanustoxin 3.000

8. Næringssubstrater. ylter

»Løwenstein-Jensen«s TB-substrat . . . . 73Substrater iøvrigt 112.305

9. Glas m. v.

Petriskåle med agar ca 1.000.000Reagensglas med substrat 1.250.000Glas til prøveindsendelse 1.297.229

10. Donorer.

Åreladt på institutet 32.906Åreladt uden for institutet 20.876Anviste donorer (donorkorpset) 15.953

55

BILAG 3.

AfskriftFORSVARSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10 — København K.Telefon Central 16.260.

Hermed I bilag.

Nr: 6.kt.615.449-2/207/151Dato: 18. jan. 1962.

Til Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet har ved påtegning nr.4.kt.j.nr.302821/1961 af 2. oktober 1961 medanmodning om en udtalelse hertil oversendten i anledning af Forsvarsministeriets skri-velse nr. 6.kt.611.920-4/209/1875 af 17. juli1961 vedrørende overdragelse af et areal un-der Artillerivejs kaserne fra den tilsynsfø-rende ved Statens Seruminstitut modtagetredegørelse.

Det fremgår heraf, at den tilsynsførendeikke finder noget at indvende imod den fo-reslåede afståelsessum på 64.348,16 kr. fordet mellem seruminstituttet og jernbanen be-liggende ca. 13.400 m2 store areal, hvorimodden tilsynsførende under de foreliggende for-hold ikke kan tiltræde Forsvarsministerietsønske om dækning af udgifter til et beløb afca. 100.000 kr. i forbindelse med flytning afen på omhandlede areal stående depotbyg-ning. Der henvises herved dels til, at denpågældende bygning er lidet værdifuld, ogdels til, at der ifølge dagspressen for korttid siden er omtalt planer om at søge for-skellige militære kaserner, herunder Artille-rivejs kaserne flyttet fra København.

Det indstilles herefter, at den af Inden-rigsministeriet aftalte arealoverdragelse gen-nemføres, således at brugsretten med tilhø-rende vedligeholdelsespligt over arealet, bort-set fra det til A/S Shell udlejede område,overlades til Forsvarsministeriet, indtil dertages stilling til, hvorledes seruminstitutteteventuelt skal udvides i bygningsmæssig hen-seende, og hvorvidt Artillerivejs kaserne kanforventes overdraget til seruminstituttet.

I den anledning skal Forsvarsministerietindledningsvis henvise til det af »Udvalget

vedrørende fordeling af lokaler i ministerie-bygningerne« under 16. december 1960 ud-sendte referat af mødet d. 2. december 1960vedrørende sikring af arealer til Statens Se-ruminstitut.

Det fremgår bl. a. af nævnte referat,at der syntes at være et umiddelbart behov

for, at seruminstitutet snarest muligt fåroverdraget det foran omtalte uden forkaserneområdet beliggende areal på ca.13.400 m2, medens man var indstillet påat vente med institutets fuldstændige over-tagelse af selve Artillerivejs Kaserne,

at tidspunktet for afgivelse af kasernen villevære afhængig af tilstedeværelsen af be-villing til erstatningsbyggeri og dette byg-geris færdiggørelse, og at en sådan sag ipraksis formentlig godt kunne komme tilat strække sig over 8-10 år, samt

at den i et hjørne af ovennævnte areal påca. 13.400 m2 beliggende depotbarak ind-til videre var nødvendig for forsvarets for-mål, men at man fra forsvarets side intetville have at erindre imod en flytning afbarakken, såfremt udgifterne herved blevdækket af seruminstitutet, hvilket Inden-rigsministeriets repræsentant på mødet er-klærede sig indforstået med.

Såfremt dette sidste imidlertid ikke ansesfor ønskeligt, jfr. foran omtalte udtalelse fraden Tilsynsførende for Statens Seruminstitut,vil man fra Forsvarsministeriets side anse detfor påkrævet, at depotbarakken indtil viderebliver liggende og anvendes af forsvaret pådet nuværende sted, hvilket formentlig også

56

skulle være en gennemførlig løsning, idet mi-nisteriet på senere udtalelser i sagen menerat have forstået, at en sådan ordning ikkeskulle være til hinder for, at seruminstitutetskommende byggeri på det frigivne areal ind-til videre vil kunne gennemføres på en hen-sigtsmæssig måde også for så vidt angårplaceringen.

Depotbarakkens förbliven på det anførtested ses ej heller at være til hinder for, atseruminstitutet snarest muligt overtager deca. 13.400 m2 areal på de økonomiske betin-gelser, hvorom der iøvrigt er opnået enighed,således at tilsyn med og administration afarealet bortset fra depotbarakken fra. over-tagelsestidspunktet overgår til institutet, idetForsvarsministeriet for sit vedkommende ikkeer interesseret i at beholde brugsretten overselve det frie areal, når forsvaret ikke har

nogen mulighed for at udnytte dette frem-over.

Såfremt man imidlertid fra Indenrigsmi-nisteriets eller seruminstitutets side måtte an-se en mundtlig forhandling i sagen for øn-skelig, vil der fra Forsvarsministeriets side in-tet være til hinder herfor, men i givet faldmå man herfra anse det for rimeligt, at den-ne forhandling finder sted under lokaleud-valgets forsande.

Der henvises iøvrigt til Forsvarsministerietspåtegning 6.kt.615.449-2/207/150 af d.d. påden med Indenrigsministeriets påtegning 4.kt.j.nr.302821/1961 af 2/10 1961 oversendteskrivelse af 22/8 1961 fra Statens Serum-institut angående spørgsmålet om serumin-stitutets erhvervelse af Artillerivejs Kaserne.

De oversendte aktstykker tilbagesendeshermed.

P. M. V.sign. (7. Langseth

sign. P. H. H. Wille-Jørgensen.

57

betÆnkning - elov.dk · den kliniske bakteriologi samt til beredskabs-formål. internationalt...

Documents