beboermagasinet boligkontoret danmark nr. 76

52
#76 • januar 2015 beboermagasinet ANNE GLAD Side 14 ER EFFEKTIV DRIFT SEXET? Side 10 Danmark Boligkontoret Fælles Dele Bytte Leje Låne Høst af frugten fra vores fællesskab DELTAG I KONKURRENCEN OM BDK-PRISEN Side 36

Upload: boligkontoret-danmark

Post on 07-Apr-2016

253 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

#76 • januar 2015

beboermagasinet

ANNE GLADSide 14

ER EFFEKTIV

DRIFT SEXET?

Side 10

DanmarkBoligkontoret

Fælles

Dele

Bytte

LejeLåne

Høst af frugten fra vores fællesskab

DELTAG I KONKURRENCEN OM BDK-PRISEN

Side 36

Page 2: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Udgiver

Boligkontoret Danmark

Redaktør

Eva Rastén

Skribenter

Niklas Ingerslev

Anders Juel Hansen

Grafisk Design

www.prik.dk

Tryk

Stibo Graphic A/S

Oplag

24.696 eksemplarer

Udgivet: 29. januar 2015

Kostpris 2,25 kr./pr. måned

Ansvarshavende

Adm. dir. Michael Demsitz

Denne tryksag er CO2–neutralTryksagens CO2-påvirkning udregnes efter Green House Gas Protocol (GHG Protocol)

At dele er at eje mereVi har i kraft af fællesskabet i vores boligafdeling og boligselskab nem mulighed for kontakt med vores naboer og adgang til et stort nabolag. Det, at vi bor til leje og deler udgifterne til vores fælles grønne områder, fælleslokaler og de forskellige initiativer, der foregår i afdelingerne, gør os til pionerer inden for en tendens, der af TIME Collaborative Consumption er udnævnt til at være én af de 10 tendenser, der fremadrettet vil ændre verden – nemlig deleøkonomien. Vi deles om vores ejen-dele, og behovet for at eje mindskes til fordel for, at vi kan dele, bytte og leje det, som vi har brug for.

Denne tendens kan du læse meget mere om i vores interview med livsstils- og forbrugerekspert Anne Glad, som også er kendt fra DR1’s programmer: “Kender du typen?” og “Vanens magt”.

I vores fotoreportage kan du møde Mia og Kasper, som nyder vores fælles natur og de shelters og bålpladser, der er rundt omkring i Danmark. Du kan også få tips til, hvordan du kan indrette dig småt og smart, blandt andet ved at bruge din råderet, når du bor alment til leje. Få idéer til, hvad du kan lave i vinterferien, eller hvordan du får tunet din pc til at kunne læse din digitale post.

Dette er blot en lille forsmag på, hvad du blandt andet kan læse om i dette beboermagasin.

Jeg håber, vi kan deles om et godt og glædeligt 2015.

Lisbet RiisFormand for Boligkontoret Danmark

NORD

ISK MILJØMÆRKNING

541 Tryksag 166

Beboermagasinet Boligkontoret Danmark bidrager til dagsordenen og den aktuelle debat omkring almene lejeboliger. Magasinet præsenterer Boligkontoret Danmarks visioner og kompetencer gennem artikler, der er inspirerende, fængende og informerende om hverdags- og boliglivets emner for at bibeholde nuværende lejere og tiltrække nye.

Page 3: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Artikler 9 Har du opdateret din computer for nylig?

10 Er effektiv drift sexet?

14 Anne Glad: Høst af frugten fra vores fællesskab

22 Lej dig til muligheder

24 Satser på beboerdemokrati og naboskab

28 Nye milliarder til at modernisere boliger

29 Syriske flygtninge i fodboldcollege

38 De små ting, der gør en stor forskel

42 Umuligt at gå forbi uden at stoppe

44 Gå vintermørket i møde med et smil

Reportager30 Fotoreportage Kend din nabo

Nyheder fra Boligkontoret4, 5, 13, 25, 37, 40, 43, 48

Inspiration6 Lille stue lille sofa

26 Småt og smart

21 Besøg www.lejdigtilmuligheder.dk

49 Hvad skal jeg lave i vinterferien

50 Kære Henriette – juridisk brevkasse.

51 Det sker – rundt omkring

Konkurrencer36 Deltag i konkurrencen om BDKprisen. Vind 10.000 kr.

41 Vind bøger om indretning eller deleøkonomi

Indhold

30

26

26

Page 4: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

4 beboermagasinet BoDanmark

RIFT OM MODERNISEREDE LEJLIGHEDERMelfarparken i Middelfart er gennemmoderniseret efter et grønt energikoncept med 85 % genindvinding af varmen og genbrug af spildevand. Taget er forberedt til solceller, der er elevator til 63 boliger, og lejlighederne har fået nye køkkener.

Middelfart Andelsboligforening slog dørene op til åbent hus en weekend i star-ten af november, og udlejningen gik strygende.

500 forbi i weekenden– Vi havde mere end 500 besøgende, og jeg fik udlejet alle vores 2-værelses lej-ligheder, fortæller Ruth Christensen, formand for andelsboligforeningen. I alt 16 lejligheder blev udlejet, og kun et par enkelte 4-værelses lejligheder på 120 m2 med to badeværelser var ledige efter weekenden.

Melfarparken har 93 lejligheder og kan findes under Mid-delfart Andelsboligforening, afdelingen Behrendtsvej/Gas-værksvej på www.bdk.dk/boligselskaber.

-ajh

Boligkontoret rundt

Middelfart

Hver torsdag mødes 50-60 borgere i Saks-købing for at vandre en tur i by og omegn. Hovedparten er beboere i Sakskøbing Bo-ligselskab, der arrangerer vandreturene, og alle går med boligselskabets selvlysende grønne veste sponsoreret af Trygfonden.

Foto

: Knu

d Er

ik B

ødge

r, M

idde

lfar

t And

elsb

olig

fore

ning

FLYTTEGUIDESpar penge, når du flytter. Boligkontoret Danmark har udgivet flytteguiden Hjælp! – Jeg skal flytte. Se reglerne, og hvad du skal huske, og læs, hvordan du undgår at betale ekstra for rengøring, når du flytter. www.bdk.dk/Beboere/Ind-og-fraflytning

-ajh

MOTION OG FRISK LUFT

Sakskøbing

Foto

: Con

ny K

rogh

, Sak

skøb

ing

Bol

igse

lska

b

Page 5: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

5

Med sin nye legeplads er Apoteker-vænget i Sakskøbing parat til et gene-rationsskifte. Med en del lejligheder på 1. og 2. sal er der brug for friske ben på trapperne, og afdelingens formand, Johnny Bælum, er parat til at tage imod flere børnefamilier.

– Jeg synes, vi har fået et perfekt sted til børnene. Det er en udfordrende og samtidig sikker legeplads, og så ligger den flot ud til vores store grønne område. Om aftenen er der lys, så vi håber, den også bliver brugt på de sene eftermiddage i vinterhalvåret.

Legeredskaberne er fra Copla lege-pladser, og legepladsen har med tilhø-rende jordarbejde, opsætning, beplant-ning og belysning kostet 625.000 kr.

-ajh

Sakskøbing

Byens bedste

beboermagasinet BoDanmark

legeplads

Foto

: Knu

d Er

ik B

ødge

r, M

idde

lfar

t And

elsb

olig

fore

ning

Page 6: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

6 beboermagasinet BoDanmark

Page 7: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

7beboermagasinet BoDanmark

Lille stue lille sofaDen store samling af indretningstips til dig med den lille bolig.

Der er mange fordele ved at bo småt. Huslejen og varmeregningen er lavere, og rengøring, renovering og vedligeholdelse er hurtigt overstået. Men det kan være en udfordring at få indrettet sig hyggeligt, ryddeligt og funktionelt på lidt plads og undgå, at hjemmet virker overfyldt og uoverskueligt.

AF EVA RASTÉN, [email protected] ILLUSTRATION: PRIK.DK

1

23

BRUG MØBLER MED FLERE FUNKTIONER• Møbler, der kan foldes ud, klappes op eller ændres i højden og tilpasses for- skellige behov, er gode til den lille bolig. • Et sofabord, der kan hæves op i højden og også fungere som spisebord.• En sovesofa, der fungerer som sofa om dagen og seng om natten.• Et skrivebord, der også kan bruges som spisebord.• En puf, der kan åbnes og bruges til opbevaring.• Skamler, der evt. kan stables og bruges til sofabord, sidebord og siddeplads.• En reol med udklappeligt skrivebord.• Et klapbord til kontorbord, så det kan klappes frem og væk efter behov.

INDRET DIG I HØJDEN OG TÆNK KUBIKMETER FREM FOR KVADRATMETER• Ved at løfte dine ting væk fra gulvet opnår du, at rummet virker større, end det i virkeligheden er.• Lad skabe og reoler gå helt op til loftet, så du udnytter lofthøjden.• Hæng dine reoler op på væggene.• Vælg potteplanter, der svæver ned fra loftet.• Sæt hylder over døren.• Vælg skabe med skydedøre eller brug alternativt gardiner som skabslåger.

VÆLG FLEKSIBLE OG LETTE MØBLER• Møbler i glas eller plexiglas virker mindre, end de er, fordi lyset kan strømme igennem, og det får dine rum til at virke større. • Vælg evt. møbler med hjul, så de kan flyttes rundt efter behov.• Vælg møbler, der matcher størrelsen af rummet, dvs. lille stue – lille sofa.• Vælg små højttalere, der er løftet væk fra gulvet og fx står i en reol eller hænger på væggen.

Page 8: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

8 beboermagasinet BoDanmark

45

6

OMHYGGELIG PLANLØSNING AF DIN BOLIG• Har du en lang gang, er det en god idé at inddrage den i stuen eller køkkenet.• Har du en entré, så overvej, om du har brug for den.• Har du mange små rum, kan de måske sammen- lægges. Store rum er nemmere at møblere, og lyset kan bedre trænge igennem.

RYD OP OG SMID UD!• Oprydning er alfa og omega i den lille bolig. Fjern overflødigt nips. Hav kun de ting fremme, som du bruger, og gem resten. Sommer-/vintertøj kan være i kasser på loftet/i kælderen eller øverst i skabet. • Det kan være en god forretning at sælge de ting, du har tilovers på nettet. Eller du kan gøre en god gerning og give det videre til genbrug.

LYS OP• Tænk over lys, der kan lyse hele rummet op, og funktionsbelysning til fx læse-/skrivehjørnet og hyggebelysning. Undgå mørke hjørner og store gulvlamper, der fylder, og brug i stedet for væg- monterede lamper og loftlamper. Lyset kan du bruge til at åbne/lukke dine rum, og lys kan også give en følelse af, at du har flere rum.

Find flere idéer til pladsbesparende møbler på Godownsize.com eller find inspiration i det gratis boligmagasin på nettet iboligen.dk.

I din almene lejebolig må du indrette dig, som du vil. Læs folderen og find ud af reglerne for hvordan og hvorledes på bdk.dk/beboer/indretdigsomduvil eller ring til dit lokale afdelingskontor.

Lille stue lille sofa

RYD OP OG SMID UD!

Indret dig som du vilDin bolig – dit valg– når du vil lave nyt i din bolig

Lån til dit nye køkken eller bad

Hos os får du flere muligheder

Står du for at skulle

flytte ind i en af vores

boliger? Eller er du træt af

at se på dit gamle køkken?

Vi hjælper dig med lån,

bestilling og betaling,

hvis du vil lave nyt i din bolig.

Få godtgørelse hvis du investerer

2013

Page 9: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

9beboermagasinet BoDanmark

Windows XP er døden nærSelvom mange mennesker stadig bruger det gamle styresy-stem, har Microsoft valgt at stoppe al support og opdatering til Windows XP. Det betyder blandt andet, at computere med dette styresystem ikke er beskyttet mod sikkerhedstrusler og virus-angreb. Hvis du derfor er en af dem, der stadig har Windows XP, er det måske på tide at skifte det ud.

Har du opdateret din browser for nylig?Din browser er det program, du anvender, når du er på inter-nettet. De mest brugte browsere er Google Chrome, Mozilla Firefox, Internet Explorer og Safari. Disse programmer skal opdateres løbende, hvis programmet skal køre optimalt. Har du

problemer med at åbne en webside eller et nyhedsbrev, kan det være, fordi du skal have opdateret din browser. Vær også op-mærksom på, at brugere af Internet Explorer 8 ikke er beskyttet mod virusangreb og andre sikkerhedstrusler.

Oplever du problemer med at åbne nyhedsbreve?Funktionen “popup-blocker” kan være til stor gavn, da den kan blokere irriterende reklamer, men den kan også forhindre åbninger af nyhedsbreve, som man gerne vil kunne åbne. Det kan derfor være rart at slå funktionen til og fra i ny og næ. Dette gøres på forskellige måder, alt efter hvilken browser du bruger, men oftest kan “popup-blockeren” slås fra under menupunktet indstillinger.

Et nyhedsbrev, der ikke kan åbne, en internetside, der ikke vises korrekt, eller en computer, der bare opfører sig mærkeligt – du kender det sikkert. Hvis du ikke lige husker at opdatere computeren, er der ofte en simpel løsning. Her får du et par fif.

FOR NYLIG?

AF NIKLAS INGERSLEV, [email protected]

Foto

: Col

ourb

ox

HA

R DU

OPDATERET

DIN C

OMPUTER

Page 10: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

10 beboermagasinet BoDanmark

Er ordet Effektiv Drift ikke nogenlunde lige så sexet som rudekuverter, pensions- opsparinger eller indboforsikringer? Ikke desto mindre er det et projekt, som har fået 2,3 mio. kr. til at undersøge, om vi som beboere mister penge på for dyrt købte løsninger, og om vi kan opnå en bedre drift af vores boligområde.

AF EVA RASTÉN, [email protected]

Hånden på hjertet – hvor tit får du tjek-ket, om du betaler for meget for dine forsikringer? Hvor tit får du ringet til 3 forskellige forsikringsselskaber og sikret dig, at du har den helt rigtige løsning til den helt rigtige pris? Ifølge Epinion ved 36 % af alle danskere ikke, hvornår bankerne forhøjer renterne på deres lån. Der er 200.000 danskere, der står i RKI-registeret (det tidligere Ribers), fordi de er dårlige betalere. For mange danskere – lige fra Frederik Fetterlein til tidligere minister Henriette Kjær – kan

vores daglige økonomi godt være noget af en udfordring og være både uoversku-elig, tidskrævende og uinteressant. Det vidner de mange tv-programmer som Luksusfælden og Pengerådgiverne også om. Det samme gør sig gældende for mange beboere, når vi taler om udgiften til driften af deres boligafdeling.

– Jeg kigger lidt på regnskabet, når det kommer, uden at jeg går i detaljen. Men jeg bliver altid irriteret over, når der er husleje-stigninger, fortæller Brian Poulsen, beboer i Søllerød Almene Boligselskab i Nærum.

Driften har indflydelse på din dagligdag – også din huslejeNår du bor alment til leje, har du valgt en afdelingsbestyrelse, som varetager spørgsmålene om driften i din bolig-afdeling. Det har indflydelse på din dagligdag, fordi det har betydning for dig, om I fx betaler den rette pris for at få slået jeres græsplæne, og om I får brugt viceværttimer og maskiner for-nuftigt. Og i den sidste ende er der kun dig som beboer til at betale for udgifterne.

ER EFFEKTIV DRIFT SEXET ?

Page 11: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

11beboermagasinet BoDanmark

Hos Boligafdelingen 3B har man ansat en ekstra medarbejder til beboerservice i afdelingerne i Ur-banplanen. Han laver reparationer i lejemålene, som man tidligere fik eksterne håndværkere til at løse. På bare 4 måneder har afdelin-gerne til sammen sparet 250.000 kr. på denne konto.

Effektiv drift er et projekt, der overordnet handler om at finde viden og idéer til den bedst mulige måde at drifte en boligafde-ling på. Denne viden skal deles og være med til at udvikle best practices (hvad virker bedst, og hvordan gør vi det bedst) til almene boligafdelinger i hele Dan-

mark. Det kan gøres ved at sætte fokus på, hvordan vi:

• Får udnyttet viceværternes kompe- tencer på tværs af boligafdelingerne• Får en overordnet planlægning af viceværtens arbejde• Kan deles om udgifterne til værktøj og udstyr og får maksimal udnyttelse ud af maskinerne• Kan gøre hverdagens administrative opgaver nemmere og hurtigere ved fx at digitalisere og strukturere• Kan gå sammen om at sætte opgaver som istandsættelse af flyttelejligheder, rengøring og andre håndværkerydelser i udbud for at opnå billigere priser. For hvorfor betale for meget, hvis det kan gøres billigere? Driften af de almene boliger i hele Dan-mark har en samlet udgiftspost på 40 mia. kr. Hvis alle delelementer i driften bliver

gennemgået og justeret efter behov i alle boligafdelinger, kan der være penge at spare. Penge, som kan virke og gøre gavn på andre områder lige dér, hvor du bor.

Der arbejdes på at finde den bedste vej til en effektiv driftI dag bidrager 4 boligselskaber fra Bolig-kontoret Danmark som en slags pionerer til projektet, herunder Boligselskabet Nordkysten.

– Vi er af den ældre generation, så vi ønsker ikke at centralisere vores ejendomsfunktionærer, selvom det er ét af de elementer, man kan justere på i projektet Effektiv Drift, fortæller Henrik Poulsen (formand i afdeling 8 i Boligsel-skabet Nordkysten). For os betyder det meget med den faste tilknytning. Det er beboerkontakten, der er vigtig, hvor der er tid til at snakke og holde øje. Det giver tryghed og nærhed og er for

Page 12: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

12 beboermagasinet BoDanmark

os en meget væsentlig social funktion i hverdagen. Men vi vil gerne arbejde med andre elementer af pakken. Vi tror på, at der kan være besparelser at hente på udbud af håndværkerydelser ved istand-sættelse af flyttelejligheder. Vi indfører elektronisk syn, og så kan vi også godt se fordelene i at forsætte vores samarbejde. Vi tænker på at have to synergikoordina-torer, hvor boligafdelingerne byder ind med ønsker til projekter, der skal løses, og så bruger vi ejendomsfunktionærer, som fx er tømreruddannede eller har motorsavscertifikat på tværs af afdelin-gerne, hvor vi låner timer af hinanden, siger Henrik Poulsen.

Al forandring er svær og tager tidNår vi skifter bank, bilmærke eller forsik-ringsselskab, kan vi godt opleve en vis usikkerhed. Det ligger i os som menne-sker, at vi har en stærk trang til at holde fast ved det, vi kender. Vi forandrer kun tingene, hvis vi føler os tvunget til det, fordi vi føler os snydt, lokket eller sim-pelthen er nødt til at foretage forandrin-ger for at følge med tiden. Forandringer kræver meget af os. Vi skal gøre op med gamle vaner, roller og arbejdsmønstre, og det kan give os både konsekvens-, in-formations- og samarbejdsbekymringer.

Strandparken bruger ligesom andre boligselskaber rigtig mange penge på drift af boligerne, fortæller Søren Kel-dorff, der er formand for Strandparken.

DELTAGERE I PROJEKT EFFEKTIV DRIFT:

• Boligselskabet Strandparken, Boligkontoret Danmark• Nakskov Almene Boligselskab, Boligkontoret Danmark• Boligselskabet Nordkysten, Boligkontoret Danmark• Midtjysk Boligselskab, Boligkontoret Danmark• Himmerland Boligforening• Boligforeningen 3B

PROJEKTET ER STØTTET AF:

• Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter• AlmenNet• Nykredit Fond• Boligkontoret Danmarks Udviklingsfond • Projektet er opstartet i 2013 og slutter i 2015.

Læs mere om projektet på www.bdk.dk/Om Boligkontoret Danmark/Projekter/Effektiv Drift.

– En 15-20 pct. af huslejen går til drift. Det er derfor vigtigt, at vi forsøger at få mest muligt for pengene og/eller får bragt beboernes husleje ned. Det gør vi i Strandparken med forsøget med Effektiv Drift. Vi har to ben: Et med omlægning af vores ejendomsfunktionæ-rers indsats til fælles drift. Et andet er, at de opgaver, der varetages af eksterne leverandører, så vidt muligt kommer i udbud. Begge dele er i sin vorden og giver nogle udfordringer. Der skal laves justeringer til afdelinger og medarbejdere. Det skal der jo altid – så måske ikke specielt sexet, men afgjort effektivt, og vi tror, vi er på rette vej.

Page 13: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

13beboermagasinet BoDanmark

– Det er vores pligt som formænd i be-styrelserne at gøre driften billigst muligt – det står i loven. Vi skal gøre det billigere for beboerne, siger Jeanette Oxfeldt, tid-ligere formand for Lillerød Boligforening. Foreningen har derfor haft både rengørin-gen i boligafdelingerne og istandsættel-sen af flyttelejligheder i udbud.

Forinden samlede Jeanette formænd-ene i afdelingsbestyrelserne til et møde med Anne Løvgreen, indkøbschef i Boligkontoret Danmark. Hun kunne for-tælle, at prisniveauet viste, at der var en del at spare, og på mødet var der enig-hed om at gå i udbud med opgaverne.

Sort arbejdskraft er bandlystI udbuddet, der skulle give en økonomisk gevinst, blev der også stillet krav til kva-

liteten – den skal være den samme, som beboerne kender – eller bedre.

– Udover pris og kvalitet lagde Lillerød Boligforening også vægt på ordentlige forhold for medarbejderne. At arbejdet blev udført under overenskomstmæssigt korrekte forhold, og at man ikke ønskede firmaer med sort og illegal arbejdskraft, fortæller Anne Løvgreen.

Sparer helt op til 40 %– Lillerød Boligforening gik fra mange forskellige leverandører af rengøring og istandsættelsesarbejder i boligafdelin-gerne til de samme to, og det gav store besparelser. På rengøringen sparer beboerne 30 %, og på malerarbejdet i flytteboliger er besparelsen 40 %. Og Lil-lerød Boligforening er ikke enestående i

sin besparelsesprocent. Jeg ser resul-tater over hele landet med tilsvarende besparelser, siger Anne Løvgreen.

35-40 mio. kr. at hente i samlede besparelser– Med de besparelser, som vi ser, vil det på landsplan betyde en samlet besparelse på 35-40 mio. kr., hvis alle vores boligafde-linger vælger at gå i udbud. Besparelser, som kommer beboerne og boligafdelin-gerne til gode, fortæller Michael Demsitz, adm. direktør i Boligkontoret Danmark. Besparelserne indgår alene i boligafdelin-gens økonomi og i budgettet med næste års husleje. Man kan som beboer beslutte, om besparelsen skal øremærkes til andre opgaver i afdelingen eller til at holde hus-lejen i ro. -ajh

Som beboere kan man samlet spare 35-40 mio. kr., når boligafdelingerne lader leverandører konkurrere om opgaverne.

Foto

: Col

ourb

ox

SKÆRER 1/3 AF

HÅNDVÆRKERREGNINGEN

Lillerød

Boligkontoret rundt

Page 14: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

14 beboermagasinet BoDanmark

Delehaveredskaber

HØST

FRA

VOR

ES

AF FRUGTEN

FÆLL

ESSK

AB

Page 15: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Deleværk

tøj

15beboermagasinet BoDanmark

Når vi taler deleøkonomi, kan man bruge så fint et ord som et paradigmeskifte. Der kommer nu en generation, for hvem det at eje slet ikke er så vigtigt. Der er sket et skred i forhold til vores forbrug, og det, som for nogle år siden lød lidt hippieagtigt med deleordninger og fællesskaber, hvor vi bytter, lejer og deler alt lige fra kjoler til katte, begynder lige pludselig at være enormt smart.

– Vi er købmænd i vores DNA, vi er sælgere af Guds nåde. Nordmænd og svenskere plejer at sige, at de lige skal tælle fingrene, når de har sagt goddag til en dansker. Vi kan ikke andet end at dyrke det, der kommer op af jorden, vi har ingen råstoffer. Vi skal leve af vores kreativitet og af vores evne til at sælge. Vi sælger ikke bare bacon – vi sælger den gode, danske bacon. Der

AF EVA RASTÉN, [email protected] FOTO SØREN MALMOSE

er noget i denne her bytte- og deleøkonomi, der tiltaler vores kræmmergen, og der-for kan det måske boome hurtigere i Danmark, end det kan så mange andre steder, siger Anne Glad, der er TV-vært og livsstils- og forbrugerekspert.

Det hele handler om gammelt lort og hjemmebag– Lige nu er vi i en periode, hvor vi er trætte af at forbruge, fortsætter Anne Glad. Vi har fået materialismeforstoppelse, det er set før i 2008, og krisen fra 2008 sidder stadig i os. Det er blevet dyrere at forbruge – vi er opmærksomme på, at der ikke er

FÆLL

ESSK

AB

Page 16: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

16 beboermagasinet BoDanmark

uanede mængder af ressourcer. Vi tænker måske ikke lige så meget over det, når vi tager vores varme bad, men vi tænker over det, når elregningen kommer. Vi kigger på vores regninger med et meget rationelt, økonomisk perspektiv, og så føles det godt, hvis vi derudover kan gøre verden til et lidt renere og mindre slidt sted at være. Det sidstnævnte er en medfortæl-ling, for det er pengene, der driver værket, men det er okay, for det fører alt sammen i den rigtige retning.

Vores forbrugertillid er en slags seismograf på, hvordan det går i samfundet. Er der basis for vækst, ser vi lyst på fremti-den, og ser vi lyst på fremtiden, stiger vores forbrug. I gamle dage sagde man, at man ikke kunne holde kvinder og kredit-kort nede i mere end 2 år ad gangen, men det har vist sig ikke længere at være rigtigt. Glæden ved at spare penge sidder dybt forankret i os. Vi muger ud i alt det habengut, vi har, køber brugt fremfor nyt og bytter med hinanden på Den Blå Avis, på loppemarkeder osv. Det fylder meget i vores livsstil. Som Anne siger med et smil: – Du kan også bare tænde for TV’et og se, at det hele handler om køb og salg af gammelt lort og hjemmebag.

Det lød hippieagtigt for nogle år siden– Når vi taler deleøkonomi, kan man bruge så fint et ord som et paradig-meskifte, fortsætter Anne Glad. – Der kommer nu en generation, for hvem det at eje slet ikke er så vigtigt. Som ikke kan se meningen eller har

nogen glæde ved at have sin egen bil med 4 dæk og noget metal, der står ude i garagen, men som derimod har stor glæde ved at have adgang til en bil. De kan se det fornuftige i, at bilen kan skifte i størrelse. Nogle gange er behovet der for den lille bil, som kan køre rundt i en by, og på andre tidspunkter er det den store bil til

de lange ture. Men det gælder også powertools – som fx en boremaskine. Den gennemsnitlige boremaskine bliver brugt i 12 minutter af sit liv – jamen du har brug for et hul i væggen, og for yngre mennesker er det så uendelig ligegyldigt at have et powertool liggende. De skal bare have adgang til det fede powertool.

Det gælder også i forhold til vores bolig med lejefællesskaber og andelsfællesskaber. Vi skaber gennem disse fællesskaber fx mulighed for at have et større fællesrum tæt på eller et gæsteværelse. Boligen kan være mere fleksibel, end den normalt er. Vi ser, at yngre mennesker rykker i andelsfællesska-ber og på den måde lige pludselig kan deles om en biograf eller en swimmingpool og få adgang til noget, som de ellers overhovedet ikke ville have råd til.

Så udover det menneskelige – at det lyder læk-kert, at det føles rart og solidarisk – så er der også helt konkrete, økonomiske fordele ved deleøkono-mien, der gør, at der er sket et skred i forhold til vores forbrug. Det går stille og roligt fremad med udviklingen af fællesskaber og deleordninger, som lød lidt hippieagtige for nogle år siden, men som nu begynder at være enormt smarte.

Det var virkelig grænseoverskridendeVi er stadig i startfasen af deleøkonomien. Der er nogle glade pionerer, men det breder sig hele tiden

Del

ekat

Lige nu er vi i en periode, hvor vi er trætte af at forbruge. Vi har fået materialismeforstoppelse, det er set før i 2008, og krisen fra 2008 sidder stadig i os.

Page 17: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Deletøj

som ringe i vandet. Vi ser nye tiltag og nye digitale platforme. Der er applikationer til mobiltelefonen og din tablet i forhold til transport som www.minbildinbil.dk, som er en delebils-ordning. Du kan dele din bolig gennem AirBnB, som er en platform, hvor du over hele verden kan leje en privat bolig i stedet for et hotelværelse. Da vi hørte om AirBnB for første gang for 5 år siden, var det virkelig grænseover-skridende at åbne sit hjem for frem-mede mennesker. Nu er det alle lige fra seniorer til unge, der rejser ud i verden på den måde, og som kan se noget positivt i dels at spare penge på et hotelværelse, men som også ønsker at møde kulturen i det land, man besøger, et lag dybere. For hvor tit, når du er på ferie i udlan-det, har du mulighed for at komme hjem og se, hvordan man egentlig bor? Og får lov til at åbne køleskabet og se, hvad der er derinde. Sådan nogle positive oplevelser ligger der også i det med at dele.

Det giver noget frihed at være lejer fremfor ejerNår vi snakker bolig, så er der rigtig mange, der ikke har behov for at eje,

beboermagasinet BoDanmark 17

Page 18: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

FÆLLESSKABER, BYTTE- OG DELEORDNINGER, DU KAN NYDE GODT AFMadfællesskaberSom på dinnersurfer.dk, hvor du kan købe eller tilbyde et hjemmelavet måltid mad fra din nabo eller i nabolaget.

Et fødevarefællesskabAlle medlemmer har lige vilkår og skal hjælpe med tre timers arbejdskraft om måneden. Man bestiller, afhenter og be-taler selv sine grønsager i en af fødevare-fællesskabets afdelinger som på www.kbhff.dk.

Fælles tøjskabEn tøjbutik i København og

Aarhus, der hedder: Resecond. En kjole-

bytte-butik, hvor du betaler for et medlem-skab, der giver adgang

til at aflevere brugte kjoler og hente nye

(brugte).

DelebilerSom fx gomore.dk eller minbil-

dinbil.dk, hvor private lejer deres bil ud, når den ikke bruges, eller hvor man tilbyder eller finder et lift og sparer penge på transporten.

DeleboligerSom fx AirBnB, hvor du udlejer og/eller lejer en privat bolig af en lokal vært i mere end 190 lande.

DeleværktøjLej eller udlej alt i maskiner og værktøj som på www.jepti.dk

18 beboermagasinet BoDanmark

Delebil

Page 19: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

19beboermagasinet BoDanmark

men som hellere vil have frigivet nogle midler til at leve livet mere behageligt, få flere oplevelser, og som ikke er interes-seret i at sidde på de der mursten og usikkerheden ved at eje fast ejendom. Det giver noget frihed at være lejer frem-for ejer. Generelt er det så-dan med vores bolig, at når der er økonomisk krise og lavkonjunktur, så vil man gerne frigøre midler og luge så mange af de faste udgifter væk som muligt, leve lidt mere enkelt, og så er der flere, der ven-der sig mod lejeboligmarkedet.

Når man bor til leje, er der masser af fordele ved at bo lige ved hinanden – der er alle muligheder for at bytte og dele. Der er nogle husholdninger, hvor der er god tid til at lave mad, og hvis det er svært at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen, så er sådan noget som www.dinnersurfer.dk jo genialt. Koncep-tet er helt enkelt: Her kan du gå ind til din nabo (nabolaget), der laver mad til nogle ekstra – det giver mindre madspild

og bedre husholdningsøkonomi – og de ekstra kuverter bliver hentet af sultne, travle men-nesker, der med glæde betaler for måltidet.

Man kan også investere i at have en pulje af ting, hvor man kan låne fra hinanden. Nogle byttefællesskaber fungerer sådan, at man betaler lidt for at låne det, hvor andre fungerer sådan, at man skylder lidt i banken. Men så er der også råd til en trailer, boremaskine eller andet. Der er tit behov for en, som faciliterer, og som skal have en lille økonomisk gevinst.

Materialisme

Forstoppelse

Deleøkonomi

Vi er stadig i startfasen af deleøkonomien. Der er nogle glade pionerer, men det breder sig hele tiden som ringe i vandet.

Page 20: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

BLÅ BOG ANNE GLAD: Anne Glad (f. 1972) er cand.mag. i nordisk og filmvidenskab.

I stedet for litteraturforsker blev Anne Glad tekstforfatter i reklamebranchen, der gav indblik i danskernes forbrugs- og livsstilsvaner og øje for nye tendenser.

I 2012 blev Anne Glad strategisk direktør i reklamebureauet Envision.

TV-programmer• Livsstilsekspert i DR1-programmet “Kender du typen?”, hvor kendte danskere afslører nye sider af sig selv siden 2010.

• TV-vært i DR1-programmet “Vanens magt”, hvor det undersøges, om vi kan ændre vores

adfærd, uden at vi opdager det, og uden at det koster os noget, men

ved at det sker gennem nudging.

Bøger • “Glad Juul” af Anne Glad og Mona

Juul om temperaturen på julefor- bruget i Danmark.

• “And now you’re sixty four” om det manglende held med at markedsføre sig

over for årgang 1950, en årgang, der ellers har et rådighedsbeløb, der siger spar to. Du

kan på www.envision.dk frit downloade denne bog som e-bog.

Ellers så ved man godt, at den fælles boremaskine ender hjemme hos nogen, der glemmer at aflevere tilbage, eller at den ikke er ladet op, når den skal bruges.

At bytte og dele har altid været det mest naturlige i verdenAnne Glad slutter: – Det at bytte og dele har altid været det mest na-turlige i verden for os. Den kultur dyrker vi, hver gang der er krisetider, hvor vi rykker tættere sammen. Til forskel fra tidligere gør digitalise-ringen det nu bare meget nemmere at forbinde langt flere mennesker – meget hurtigt. Nogle bytte- og delenetværk er geografisk baseret (naboer) eller på venskabelige relationer. Andre netværk er baseret på tillid. En væsentlig valuta i fremtiden vil således være de anmeldelser, vi får fra andre brugere om, hvor gode vi er som lånere eller lejere. I fremtiden kommer vi derfor til at trække på dyder som god gammeldags hæderlighed og ordentlighed som værdifulde aktiver. Med i købet får vi fordelen ved at løfte i flok og mødet med mennesker, som vi bytter og deler med.

Delemålti

d

20 beboermagasinet BoDanmark

Page 21: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

BESØG www.lejdigtilmuligheder.dk

– OG OPLEV EN VERDEN AF MULIGHEDER

Kontakt Få fat på os her!

Se film Se vores helt nye tegnefilm – og lad dig overraske

Mød BoligkontoretMød Boligkontoret rundt i landet, når vi kommer på tur og præsenterer nogle af de mange muligheder, du har, når du bor til leje hos os. Klik her for at se, hvornår vi kommer til en bolig-afdeling nær dig.

Om lej dig til muligheder Få fuldt indblik i, hvad Boligkontorets kampagne kan gøre for dig og din boligafdeling

Se hvordan andre gør Se hvilke muligheder, der er i de andre boligafdelinger, og lad dig inspirere.Her finder du historier, billeder og meget mere

Der er mange muligheder ved at bo til leje se dem her Se de mange muligheder, du har, når du bor til leje, hos Boligkon-toret Danmark, og få inspiration til rabataftaler, beboerhoteller og meget mere. Du kan også søge om støtte til din idé. Mulighederne er mange, og du kan selv bidrage med ᴀflere!

Find dit nye hjem Er du en ny lejer, eller kunne du tænke dig en anden bolig hos Boligkontoret Danmark – find dit nye hjem her

Nyheder og konkurrencer Sidste nyt – konkurrencer, rabat-aftaler og test. Følg løbende med – der kommer nyt hver måned.

Kunne du tænke dig en Lej dig til muligheder – event i dit boligområde, hvor der kommer fokus på jer? Kontakt din afdelingsbestyrelse.

21beboermagasinet BoDanmark

Page 22: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

22 beboermagasinet BoDanmark

DIN AFDELINGSBESTYRELSEDin afdelingsbestyrelse er din nærmeste repræsentant for boligafdelingen og fungerer som bindeled og talerør i forhold til resten af boligorganisationen og administrationen (Boligkontoret Danmark).

Afdelingsbestyrelsen bliver valgt på dit beboermøde og udover at medvirke til, at beslutninger truffet på beboermødet gennemføres, så er en af afdelingsbestyrelsens primære opgaver ligeledes at bidrage til, at hverdagen og det sociale liv fungerer bedst muligt i din boligafdeling. Afdelingsbestyrelsen medvirker i et tæt samarbejde med administrationen og ansatte funktionærer bl.a. omkring udarbejdelse af forslag til budget, vedligeholdelsesplan, råderetskatalog, vedligeholdelsesreglement, husorden m.v som forelægges på beboermødet til endelig vedtagelse.

REPRÆSENTANTSKABET OG ORGANISATIONSBESTYRELSENRepræsentantskabet træffer beslutninger om bolig-organisationens overordnede spørgsmål så som ad-ministrations- og byggepolitik, nybyggeri, salg/køb/nedlæggelse af boligafdelinger samt godkendelse af boligorganisationens samlede regnskab.

Organisationsbestyrelsen udfører repræsen-tantskabets beslutninger og sikrer, at lovgivningen overholdes.

Her bor jeg

FÅ INDFLYDELSE

FÅ HJÆLP I DET DAGLIGE

DELTAG OG VÆR MED TIL AT BESLUTTE

TÆT PÅ DIG

I TÆT SAMARBEJDE

Her bor jeg

Her bor jeg

Lej dig til muligheder

Page 23: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

23beboermagasinet BoDanmark

Vi er lige i nærheden af dig– og hjælper til i din boligafdeling med økonomi, drift og udlejning

AFDELINGSKONTOR

DET ÅRLIGE BEBOERMØDEDit afdelingskontor fremlægger budget til vedtagelse, og huslejen bliver fastlagt.

• Stil spørgsmål om forhold, der vedrører dig – er det fx tilladt at have husdyr, antenne- og vaskeriforhold osv.• Bliv frivillig i din boligafdeling ved at tilmelde dig udvalg og få indflydelse, hvis I fx ved- tager, at I skal have en ny legeplads, en klub eller andre aktiviteter i din boligafdeling.• På beboermødet vedtager du som beboer også eventuelle renoveringsprojekter og her sker valget til afdelingsbestyrelsen.

Få inspiration på www.lejdigtilmuligheder.dk til, hvad man kan lave af aktiviteter og tiltag i en boligafdeling.

Dit lokale afdelingskontor hjælper dig og din boligafdeling med:• At skrive dig op til en bolig• At oplyse, hvor du står på ventelisten til en bolig• At sende dit boliggarantibevis, hvis du ønsker at købe sådan et• Hvis du har klager over husordenen• Tilbud på en ny bolig• Din lejekontrakt – herfra bliver den sendt, og hertil kan du stille eventuelle spørgsmål• Budget for boligafdelingen og boligselskabet og overvåger, at det bliver overholdt• Forholdene omkring en antenneforening• Boligselskabets vedtægter• Styringsdialog med kommunen• Råderetssager, hvis du ønsker at bygge om med fx nyt køkken• Driftscheferne på dit afdelingskontor er chef for ejendomsfunktionærerne og overordnet ansvarlige for ind- og udvendig vedligeholdelse af din bolig og dit boligområde• Driftschefen er ansat af organisationsbestyrelsen i dit boligselskab og i Boligkontoret Danmark• Afdelingskontorets forretningsfører deltager aktivt i repræsentantskabs- og organisationsbestyrelses- møder samt er daglig leder på afdelingskontoret

• Varetager den daglige vedligeholdelse af din bolig og de grønne områder. • Står for istandsættelse af flyttelejligheder • Står for syn af lejlighederne• Bidrager til, at det er godt og trygt at bo i din boligafdeling

Her kan du typisk også gå hen med spørgsmål til din bolig som: • Min vandhane drypper• Min radiator er i stykker• Der er problemer i vaskeriet osv.

EJENDOMSKONTORET/DIN EJENDOMS-MESTER/VICEVÆRT/EJENDOMS-FUNKTIONÆR ELLER VARMEMESTER Hjælper dig ind- og udvendigt med opgaver i din bolig og ved ind- og fraflytninger i din boligafdeling.

Her bor jeg

TÆT PÅ DIG

I TÆT SAMARBEJDE

Her bor jeg

Lej dig til muligheder

Page 24: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

24 beboermagasinet BoDanmark

SATSER PÅ BEBOERDEMOKRATI OG NABOSKABBoligselskabet Nordkysten har store ambitioner, når det gælder tryghed, engagement og fællesskab for deres beboere. Derfor har selskabet ansat en konsulent til at styrke den boligsociale indsats i selskabets 24 boligafdelinger.

AF NIKLAS INGERSLEV, [email protected]

Boligselskabet Nordkysten har tidligere haft stor succes med det boligsociale arbejde i et par af selskabets afdelinger. Antallet af fra-flytninger er nedbragt, og der er ble-vet skabt et langt større fællesskab i afdelingerne. Det har Tine Djurhuus stået for, og nu er hun ansat som boligsocial konsulent i hele selska-bet og skal arbejde langt bredere og mere alsidigt.

Brobygger og formidlerBlandt opgaverne bliver at bygge bro mellem boligafdelingerne og lokalsamfundet, fx grundejerfor- eninger, idrætsforeninger og er-hvervslivet. Blandt beboerne vil hun

fokusere på, at de bliver opmærk-somme på at udnytte kommunale tilbud til lokale borgere. Eksempelvis når kommunen tilbyder undervisning i at bruge det offentliges digitale tilbud og service.

Starter i afdelingsbestyrelserne– Jeg er i gang med at tage rundt og hilse på alle bestyrelserne for at lære dem at kende. Jeg er nødt til at kende de behov og udfordringer, de står med. Jeg vil rigtig gerne finde ud af, hvad de kan lære af hinanden, og hvordan de hver især arbejder med at finde frivillige og få flere til at enga-gere sig i boligområdet og beboerde-mokratiet, siger Tine Djurhuus.

Foto

: Bol

igse

lska

bet N

ordk

yste

n

N Y M O D E L

Page 25: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

25beboermagasinet BoDanmark

Boligkontoret rundt

72 nye og moderne plejeboliger i Gl. Holte i Nordsjæl-land er taget i brug af Lions Park Søllerød.

Boligkontoret Danmark står for administrationen af de lyse og velindrettede boliger, der udgør en del af Lions Parks musiske plejecenter, hvor en ansat sætter gang i sang og musik. -ajh

Administration af musiskeplejeboliger for Lions Park Søllerød

Gl. Holte

Foto

: Bol

igko

ntor

et D

anm

ark

En gevinst for NordkystenI bestyrelsen er der stor tiltro til Tine på trods af, at det betyder ekstra omkostninger.

– Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan gøre en stor forskel for vores beboere. Økonomisk er det faktisk ikke mange penge pr. lejemål med denne service, som jeg tror kan komme til at betyde rigtig meget for beboernes fællesskab og aktiviteter, der også kan række ud i lokalsamfundet.

– Sidste år fik Tine, alene på ansøgninger hos kommuner og fonde, hevet omkring 1,5 mio. kr. i kassen. Det forventer jeg selvfølgelig ikke, at hun gør hvert år, men jeg tror, hun får nogle ind hvert år, udtaler selskabets formand, Palle Wørmann.

Boligselskabet Nordkysten har 1.863 boliger i Hornbæk, Åls-gårde, Helsingør, Snekkersten og Espergærde.

N Y M O D E L

– Du har vundet et fladskærms-tv! Jytte Matthiesen fra Fredericia jublede, da hun blev ringet op af Boligkontoret Danmarks marketingchef Karina Lauridsen efter afslut-ningen på Almene Boligdage i Bella Center den 5.-6. september 2014. Her havde hun sammen med 400 andre deltaget i konkurrencen om et 55 tommer stort LG TV på Boligkontorets stand. -ajh

En lykkelig vinder

Fredericia

Jytte Matthiesen fik overrakt sin store gevinst af marketing-

konsulent Lonnie Møller Jensen (tv.) og Karina Lauridsen.

Page 26: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

26 beboermagasinet BoDanmark

småt og smartFleksibelt og pladsbesparende

opbevaringsbord med stabelbare bakker

Højde 45 cm. og diameter 44 cm. Set hos Ikea #702.639.98

til en pris af 449 kr.

Vægseng. Slå op- eller slå ud-seng Udnyt pladsen optimalt og slå din seng op i et skab.

Om dagen fylder sengen kun som en kommode op ad væggen. Findes i flere udgaver, men en enkelt seng ekskl. madras

og fragt koster 7.995 kr. fra Smartseng.dk.

Siddeplads eller puf Med opbevarings-plads og betræk, der kan tages af og vaskes. Str. 36x36Pris 119 kr. Set hos Ikea.#602.666.81.

Page 27: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

beboermagasinet BoDanmark 27

SkyplanterHæng dine krydderurter eller planter ned

fra loftet og frigør gulv- eller bordplads.Et reservoirsystem lader gradvist vand

sive ind til plantens rødder. Du får urtepotte i en højde af 14 cm, reservoir-

system, låsemekanisme, en loftskrog og rawlplug til en pris af 299,95 kr.

Set hos Kaiku.dk.

småt og smart

Sofa- , side- og opbevaringsbord Fra Ferm living, som fås i flere farver og 2 størrelser.Pris fra 800 kr. i str. 40x35 cm.

Page 28: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

28 beboermagasinet BoDanmark

Beboerne i 51.000 almene boliger kan se frem til at få fornyet deres boliger.

Landsbyggefondens ramme for støtte til moderniseringer af almene boli-ger bliver løftet til 4,2 mia. kr. i både 2015 og i 2016. Det er hovedindholdet i en ny bred boligaftale om anvendelsen af beboernes opsparede midler i Landsbyggefonden, som regeringen indgik fredag den 28. november 2014 med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Det Konservative Folkeparti.

Lærlinge ind på byggepladserneSom led i aftalen kan boligselskaberne også få flere lærlinge ind på byg-gepladserne. Det sker ved, at loven ændres, så boligselskaberne ved ud-bud af byggeopgaver kan stille krav om uddannelses- og praktikpladser.

Målet er, at mindst 12 % af de beskæftigede i nybyggeri og modernise-ringer støttet af Landsbyggefonden skal være lærlinge i praktikpladser.

Holder byggesektoren i gang– Det er meget positivt, at vi får lærlinge ind på vores byggepladser. Det har vi længe ønsket. Når man ved, hvor svært lærlinge har ved at finde

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

praktikpladser, gør det mig rigtig glad. Og vi skal huske på, at i en periode med økonomisk stagna-tion er det beboernes penge i Landsbyggefonden, der holder hjulene i gang i byggesektoren. Det kommer hele samfundet til gode, udtaler adm. di-rektør Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark.

Mange på venteliste til fremtidens boligerDen 4-årige boligaftale med udløb i 2018 afsætter i alt 18 mia. kr. til moderniseringer frem til 2020. Det giver mulighed for at modernisere 51.000 af de almene boliger, der står i kø på Landsbyg-gefondens lange venteliste. Mange andre venter stadig på støtte til modernisering for at blive en del af fremtidens boliger med et rigtigt forhold mellem pris og kvalitet.

Med den nye boligaftale

kan 51.000 almene

boliger moderniseres

med støtte fra

beboernes egne penge

i Landsbyggefonden.

Mange har allerede fået

støtte, her Søhusene i

Nakskov.

NYE MILLIARDER TIL AT MODERNISERE BOLIGER

Page 29: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

29beboermagasinet BoDanmark

SYRISKE FLYGTNINGE

– Silkeborg Kommune har behov for boliger til flygtninge, og vi har tomme boliger. Så er det jo naturligt at lave en aftale, siger Bjarne Almind Johansen.

AF JOURNALIST KURT BALLE

Midtjysk Boligselskab stiller 13 boliger til rådighed for Silkeborg Kommune, der skal finde plads til syriske flygt-ninge. Det er resultatet af forhandlinger mellem kommune og boligselskab, og formand Bjarne Almind Johansen er godt tilfreds med forløbet.

Tomme boliger i tårne – Vi har haft en god dialog med Silke-borg Kommune, og vi er glade for, at vi

kan hjælpe med at løse et problem. Vi har i alt 58 boliger i de tre boligtårne, der udgør Silkeborg Fodbold College. Af dem står omkring halvdelen tomme.

Boligerne giver Midtjysk Boligselskab – og dermed de øvrige beboere – et lejetab på 90.000 kr. om måneden.

Fælles opgave at skabe husrum– Vi ser det som en fælles opgave at skabe husrum til de mennesker, der

er flygtet fra en voldsom borgerkrig, og som alment boligselskab har vi en forpligtigelse til at bidrage til løsninger, når det er muligt, siger Bjarne Almind Johansen.

Silkeborg Fodbold College med de tre boligtårne – lige ved Silkeborghallerne – skal huse syriske flygtninge.

Foto

: Eri

k C

hris

tens

en, M

idtj

ysk

Bol

igse

lska

b

I FODBOLDCOLLEGE

Page 30: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

30 beboermagasinet BoDanmark

beboereBoligkontorets

Kasper Lothar Madsen og Mia Jensen Schnoor er begge 20 år gamle og bor i deres rækkehus på knap 90 m2 i Ringe Boligselskab. Her har de boet i knap 1½ år. Kasper arbejder i Bygma på lageret, og Mia læser pædagogik på 2. semester.

Kend din nabo

AF EVA RASTÉN, [email protected] FOTO: OLE FRIIS, FREELANCE FYN

Page 31: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

31beboermagasinet BoDanmark

beboere

Kasper synes,

det er sejt med

en minihaj, som

det 190 liter store

ferskvands-

akvarium

blandt andet

indeholder

Kasper Lothar Madsen og Mia Jensen Schnoor er begge 20 år gamle

Page 32: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

32 beboermagasinet BoDanmark

Opskrift på en sær, men spændende

kombination

Kend din nabo

Page 33: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

33beboermagasinet BoDanmark

Til 4 pers.• En kylling på ca. 1½ kg• salt, friskkværnet sort peber • 120 g smør • 1/2 stang kanel • olivenolie• bladene af en stor håndfuld salvie

• skallen fra 2 citroner• 10 fed hvidløg med skal• 1/2 l mælk

OPSKRIFT PÅ KASPERS OG MIAS KYLLING I MÆLK Tænd ovnen på 190 grader. Kom kyllingen i en gryde. Tilsæt krydderier og olivenolie og steg på alle sider. Læg herefter kyllingen i et fad, hvor stegefedtet er siet fra, hæld knaset i bunden med over i fadet, da det tilfører en lækker karamel-smag. Tilsæt resten af ingredienserne og braisér den i ovnen 1½ time. Husk at pensle kyllingen i ny og næ med saften fra kyllingen. Fordel kyllingekød og sauce på en tallerken, og ser-vér eventuelt med dampet spinat og mosede kartofler.

Page 34: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

34 beboermagasinet BoDanmark

– Vi kan rigtig godt lide at tage på friluftsture rundt i Danmark, fortæller Kasper. Vi finder de gratis lejrpladser, hvor der er shelters og som regel også brænde. Stige Ø synes jeg virkelig er et kig værd. Der er en mountainbikerute med dirtjumpbane, en asfaltbane, en freestyle- og legebase og nogle gode shelters med udsigt over vandet, og man kan bare lægge til med kajakken. Hvis du kunne tænke dig at besøge Stige Ø, kan du læse mere på www.oplevodense.dk.

SMUTTURE TIL STIGE Ø

Kend din nabo

Page 35: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

35beboermagasinet BoDanmark

Vi finder de gratis lejrpladser, hvor der er shelters og som regel også brænde

Page 36: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

36 beboermagasinet BoDanmark

Fortæl om en inspirerende aktivitet

i din boligafdeling, hvor der også har

været gæster.

TEMAET ER ÅBENHED GØR FORSKELLEN

Deltag i konkurrencen om BDKprisen

Vind 10.000 kr.

SÅDAN VINDER DU BDK-PRISEN Indsend dit forslag til din afdelingsbestyrelse eller dit afdelingskontor I dit lokalråd udpeges en 1. og 2. plads. Vinderne af Lokalrådenes 1. pris går videre i dysten om BDK-prisen. En pris til en værdi af 10.000 kr. Temaet for BDK-prisen er “Åbenhed gør forskellen”, der kan inspirere beboere og bestyrelser til aktiviteter, der kan være med til at bryde mure ned og styrke tilknytningen til lokalsamfundet.

Page 37: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

37beboermagasinet BoDanmark

50 mio. kr. til beboerneEn gunstig renteudvikling, smart thinking og hårdt arbejde sender en besparelse ud til mange beboere. I resten af lånenes løbetid sparer Boligkontoret beboerne for 50 mio. kr. på renteudgifter.

En aftale med kreditforeningerne om at samle 120 lån i én pulje har gjort det muligt at omlægge ustøttede lån. Det giver i gennemsnit en årlig besparelse på 50.000 kr. i 55 boligafdelinger.

Almene boliger er opført med statsgaranterede lån med fast rente og ydelse. Et ustøttet lån er typisk et lån med en variabel rente og ydelse, som er optaget i forbindelse med renovering af ejendommen.

Til at nedsætte huslejen eller anlægge en legeplads– Lånene er gennemgået for hvert boligselskab, der er udfærdiget en handleplan, eksisterende lån er opsagt, nye lånedokumenter er modtaget og underskrevet og klargjort til tinglysning og sendt til realkreditinstituttet.

– Besparelsen kan jo bruges til at nedsætte huslejen eller fx anlægge den nye legeplads, beboerne går og sukker efter. Er bespa-relsen fx 50.000 kr., giver det plads til at optage et lån på 1 mio. kr. og afdrage lånet uden huslejeforhøjelse, slutter byggeøkonomichef Erik Andreasen hos Boligkontoret Danmark.

Boligkontoret

Ringer inden for åbningstidenKan vi hjælpe dig? I en måned har Boligkontoret testet udvidet telefonsupporttid til brugere af vores hjem-meside. Vi har siddet klar med en særlig hotline til kl 20 på hverdage og kl 12-17 i weekenden. I alt 60 timers åbningstid. Testen viste, at kun ganske få ringede efter kl. 17 og i weekenderne. Det var primært med spørgs-mål om ventetider, boligtilbud og fleksibel udlejning fra boligsøgende.

Vi bevarer derfor de nuværende åbningstider for hen-vendelser til boligrådgiverne på afdelingskontorerne. Derudover har alle afdelingskontorer en service med telefonsvarer, hvor du bliver ringet op indenfor 24 timer, når du lægger en besked.

Boligkontoret

Boligkontoret rundt

TEMAET ER ÅBENHED GØR FORSKELLEN

Vind 10.000 kr.

Page 38: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

38 beboermagasinet BoDanmark

Kollektivhusets beboere har ikke altid haft det nemt. Gennem de seneste 13 år har den store etagebygning gennemgået adskillige renoveringer, og i sommeren 2014 var turen så kommet til en renovering af flere af bygnin-gens elevatorer. Et projekt, der har krævet en helt særlig indsats fra husets varmemestre, da flere beboere har skullet genhuses og ikke har været helt trygge ved at skulle forlade de-res vante rammer. Men på trods af de bange anelser har de genhusede beboere givet udtryk for stor tilfredshed med den hjælp og støtte, de har fået under hele forløbet. En

Fællesskab og socialt ansvar er nogle af de vigtigste grundværdier for at skabe gode og trygge boligområder. Hos Kollektivhuset på Østerbro er der seks varmemestre, som værner særligt om disse værdier og går forrest, når beboerne har brug for hjælp.

AF: NIKLAS INGERSLEV, [email protected]

hjælp, som særligt husets varme-mestre har stået for.

En særlig gruppe beboereKollektivhuset rummer en helt særlig blanding af beboere. Flere af de gen-husede beboere er fysisk handikap-pede og er derfor dybt afhængige af en elevator. Derudover er der også en række andre beboere med specielle behov. Genhusningsforløbet har derfor krævet en helt særlig forståelse og til-stedeværelse, så beboerne har kunnet

føle sig trygge ved den omvæltende flytteproces. Selvom det ikke normalt ligger inden for varmemestrenes om-råde, har de tre mand gået til opgaven med stort gåpåmod. En opgave, der blandt andet har gået på at flytte og købe møbler for beboerne, hjælpe med indkøb og holde en løbende dialog kørende med beboerne. Dette er ikke gået ubemærket hen:

– De har simpelthen været fantas-tiske. Folk her fra huset har været guldklumper og diamanter, de har væ-

Vi lytter

Folk har været guldklumper og diamanter

Her er dine indkøb

fru Hansen

De små ting, der gør en

STOR FORSKEL

Page 39: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

39beboermagasinet BoDanmark

ret så hjælpsomme og søde. Jeg fik endda et nødnummer, hvis der var det mindste problem, og det har jeg været rigtig glad for. Sådan for-tæller Bent Hansen, som har været genhuset i fire uger på Vigerslevvej i Valby.

Et job, der kræver stor empatiDen sociale rolle, som varmemestrene har varetaget under genhusningen, er ikke fremmed for dem. – Det er helt naturligt for os, tror jeg. I det her job og med denne her beboersammen-sætning, der er vi jo nødt til at have empati og forståelse for beboerne. De involverer os i deres hverdag, når vi møder dem, så det er jo også naturligt at lytte og hjælpe til, når de har behov for det, fortæller varmemester Peter Bredahl.

Det har også været vigtigt for varmemestrene

at lytte til beboernes behov under hele genhusningsperioden, hvis der skulle opstå situationer, hvor beboerne havde brug for hjælp. Derfor blev der oprettet en hotline, som både genhusede bebo- ere og beboere med andre særlige be- hov, der havde valgt at blive boende un-der renoveringen, kunne benytte sig af.

Sociale varmemestre giver glade beboereVarmemestrenes store sociale indsats har langt hen ad vejen været med til at skabe et godt forløb, men i sidste ende var de nye omgivelser heller ikke så slemme, som flere af beboerne havde frygtet:

– Jeg kom til en god, lys lejlighed med en skøn altan. Det var jo som-mer og varmt udenfor, så jeg nød meget at sidde ude på altanen og læse. Det var lidt som at være på sommerferie, fortæller Helle Jensen. Hun udtrykker sig også meget taknemmeligt om den hjælp, hun har fået gennem hele forløbet. Og det er netop fortællinger som disse, der også fremover kommer til at drive varmemestrene til at yde lidt ekstra: – Det giver jo bare en rigtig god følelse, når man hører, hvor glade beboerne bliver. Det betyder da noget, slutter varmemester Kim Kristensen.

Nu skal jeg hjælpe dig

hen til elevatoren Velkommen til Kollektivhuset

De små ting, der gør en

STOR FORSKEL

Page 40: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

– Folk var meget begejstrede for huset – det er let og luftigt, og husets vinkler giver en spændende oplevelse. Og så er det meget lyst, selv på en gråvejrsdag i november, fortæller marke-tingchef Karina Lauridsen, Boligkontoret Danmark.

300 fra ventelisten var de første besøgende efterfulgt af mange nysgerrige borgere i Nakskov, der har fulgt nedrivningen af Riddersborgparken og var spændte på at se indretningen i et af de 104 nye rækkehuse.

Indflytning fra sommeren 2015– Der var et overvældende fremmøde, og der bliver rift om husene, når vi skal skrive lejekontrakter, siger forretningsfører Kim Frederiksen fra Boligkontoret.

Hovedparten af rækkehusene er forhåndsreserveret, og den endelige udlejning sker i starten af 2015. De første huse står færdige fra sommeren 2015.

Støttet af LandsbyggefondenLolland er ramt af massiv fraflytning, og Riddersborgparken i Nakskov havde mange tomme boliger og store huslejetab.

Med støtte fra Landsbyggefonden har Nakskov Almene Boligselskab nu revet 326 boliger ned og bygger i stedet 104 rækkehuse. Hele projektet koster 350 mio. kr., og boligafdelin-gen har undervejs skiftet navn til Søhusene og består af i alt 192 boliger.

40 beboermagasinet BoDanmark

Rift at leje elegante rækkehuse

PÅ BESØG I PRØVEBOLIG I SØHUSENE

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

Rækkehusene i Nakskov har stort gennemlyst køkken/stuerum med højt til

loftet og ovenlysvinduer. Der er to terrasser til husene, der er beklædt med

en elegant skiferbeklædning.

600Nakskov

Boligkontoret rundt

Page 41: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

KONKURRENCEVINDEREBoDK75

Vindere af Sunde Salater af Hjernøe

Ellen Lindorf, Boligforeningen Arbejderbo i Kerteminde

Lone Thorius, Midtjysk Boligselskab

Palle Aarø-Hansen, Gl. Holte Boligselskab

Vindere af I potter og krukker af Claus Dalby

Kirsten Schmidt, Gram Boligforening

Erik Strøm, Lynge-Uggeløse Boligforening

Mette Hillebrandt, DVB Helsingør

Konkurrence

DU KAN VÆLGE MELLEM:

Vil du deltage i lodtrækningen, kan du sende en mail med dit navn, adresse og telefonnummer til: [email protected] og skrive “Kon-kurrence” i emnefeltet. Eller du kan udfylde nedenstående kupon og sende den til: Boligkontoret Danmark, Havneholmen 21, 1561 København V, Att. Eva Rastén. Husk at skrive, hvilken præmie du ønsker.Besvarelser skal være fremme senest 1. april 2015. Vinderne af konkurrencen offentliggøres i næste nummer af Beboermagasinet.

Navn:

Adresse:

Boligorganisation:

Telefonnummer:

Kom indenfor – indretningsarkitekternes bedste råd

Skal vi dele?

– er deleøkonomi en del af løsningen eller en del af problemet?

beboermagasinet BoDanmark 41

VENTER PÅ AT FLYTTE IND – Det hele er så flot og moderne – med indbyggede skabe og alt. Vi skal vænne os lidt til det store rum med køkken og stue og de store vinduespartier, fortæller Wahfa og Samir Ahmad Hamadi efter besøget i prøvehuset i Søhusene. De boede i en af de nedrevne blokke og har fulgt byggeriet fra deres midlertidige lejlighed overfor byggepladsen. Nu venter de kun på at flytte tilbage til noget helt andet end deres tidligere lejlighed på 2. sal.

– Vi glæder os til at flytte tilbage. Det

bliver lækkert med to terrasser, siger

Wahfa Hamadi, der arbejder som

pædagog i en børnehave tæt

på Søhusene.

Page 42: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

42 beboermagasinet BoDanmark

UMULIGT AT GÅ FORBI UDEN AT ST PPENyttehaver skaber liv på de grønne plæner

Som bier om blomster sværmer de forbipasserende om nyt-tehaverne i Humlebæk.

– Når vi sidder herovre, er der hele tiden nogen, der kommer forbi og vil snakke. Hvordan er jeres jordbær? Det er ikke på grund af udbyttet, vi har haven. Det er fællesskabet, man møder flere mennesker, og så er det sjovt at se tingene gro frem. Min kone elsker at gå og nusse om planterne, fortæller Jørgen Secher.

– Selv kan jeg godt lide at gå og lægge nogle sten fra stran-den eller de fliser, jeg har fået af en beboer. Det hele er gen-brug. Stolene og de brædder, jeg har brugt til højbedene.

En gratis fornøjelseLone og Jørgen Secher flyttede til lejligheden på Oscar Bruns-vej for tre år siden og har haft en af de fire haver i et år.

Nyttehaverne i Boligselskabet Hejrevangens afdeling 1 og 4 har eksisteret i 5 år, efter en beboer stillede forslag om at ind-drage noget af græsplænen til nyttehaver.

Det blev straks besluttet, og det koster ikke noget at have en nyttehave – til gengæld skal man selv grave plænen op.

Skaber større åbenhed– Folk kommer ned og sludrer, og de forbipasserende ude på villavejen beundrer haverne. Det har været meget positivt, folk er blevet mere åbne, og flere tager grillen med ned og spiser aftensmad under træerne, fortæller Inger Ottosen. Hun har selv en af nyttehaverne, og som formand for beboerforeningen har hun oplevet et stemningsskift i afdelingen.

– Før var vi mere lukkede – nu kommer flere ned fra alta-nerne.

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

Lone og Jørgen Secher er udemennesker og nyder nyttehaven, de selv har anlagt.

Page 43: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Indflyttere betaler høje renter i bankerne for lån til indskud i boligen. I stedet ønsker Boligkontoret Danmark, at boligselskabet eller boligforeningen kan låne ud til en lav rente.

– Vi har kontaktet ministeriet, for at det skal give os grønt lys til, at vi kan yde nye beboere et lån til indskud i boligen. Det er helt uantageligt, at man bliver straffet med høje renter, hvis man ikke har penge til et indskud, udtaler adm. direktør Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark.

I dag er nye beboere, der mangler penge til indskuddet, henvist til dyre lån i bankerne, der ofte kræver renter på over 10 % for de risikofrie lån, som kommunerne garanterer for.

Billigere for indflyttere– Vi kan gøre det billigere end bankerne – til en rente på 3 %, med låneomkostninger vil den samlede udgift udgøre 4-4½ % – fordi vi har de relevante oplysninger om boligstørrelse, husleje osv. Det

er nemt for os at administrere, og vi kan give vores andre beboere i boligselskabet en bedre forrentning af deres opsparede midler.

Hjælp til økonomisk svage borgereBoligkontoret Danmark administrerer 60 boligselskaber, og penge-ne udlånes af boligselskabernes samlede henlæggelser. Med det nuværende renteniveau er renteafkastet af henlæggelserne under 3 %, idet pengene af sikkerhedshensyn placeres i obligationer.

– Der er ingen risiko for boligselskabernes og deres beboeres midler, når vi yder et indskudslån, fordi vi naturligvis skal have en kommunegaranti. Det er helt i tråd med boligselskabernes opgave, at vi hjælper økonomisk svage borgere, udtaler Michael Demsitz.

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

BOLIGKONTORET VIL GIVE NYE BEBOERE BILLIGE LÅN

Foto

: Col

ourb

ox

Boligkontoret

Boligkontoret rundt

43beboermagasinet BoDanmark

UMULIGT AT GÅ FORBI UDEN AT ST PPE

Page 44: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

44 beboermagasinet BoDanmark

AF MIKKEL AIS ANDERSEN ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

Gå vintermørketi møde

med et smil

Humøret daler i takt med temperaturen, når vintermørket sænker sig. 20 procent af danskerne rammes af tristhed, energiforladthed og stor træthed, og kvinder har 75 procent større risiko for at blive ramt af en vinterdepression, fordi østrogen kan være med til at udløse den. Men du behøver ikke at fortvivle, for du kan selv dæmpe vintertristessen og undgå vinterdepressionen.

Page 45: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

45beboermagasinet BoDanmark

Den lange sommer er definitivt ovre. Vintermørket lurer, og humøret blomstrer ikke, som dengang solen stod højt fra tidlig morgen til sen aften. Men for ca. 5 procent af danskerne er vinteren direkte forbundet med en depression – en såkaldt vinterdepression. Vinterdepressionen betyder manglende livs-lyst, ingen energi og en konstant træthed. Du spiser mere, end du plejer. Men begrebet bliver forkert brugt i flæng, fortæller Mogens Brødsgaard, speciallæge i psykiatri og spe-cialist i behandling af vinterdepression.

– Hvis du kommer på arbejde om manda-gen og siger, at du er lidt vinterdeprimeret, er det noget pjat. En depression defineres først og fremmest ved at vare minimum 14

dage, og en vinterdepression er en alvorlig ting for dem, som lider af den.Han henviser til, at det dårlige humør, som følger med vinteren, spænder over et spektrum med lidt dårligt humør i den ene ende og en decideret depression i den anden.

– Du skal bestemt tage en vinterdepression alvorligt, og det er en de-cideret diagnose, fortæller han og beretter om, hvordan det er en arvelig sygdom, du kan være disponeret for.

– Vinterdepressionen sætter som regel ind i teenageårene, hvor du begynder at være meget træt om vinteren og ligefrem sove 12-14 timer i

Page 46: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

46 beboermagasinet BoDanmark

døgnet. Herfra fortsætter depressionen, hver gang efteråret så småt begynder. Men selv om folk har lidt af vinterdepres-sion det meste af deres liv, bliver de of-test først selv klar over det meget senere i livet.

Boost din livskvalitetPoul Videbech er professor i psykiatri, og han fortæller ligesom Mogens Brøds-gaard, at de fleste først bliver klar over, at de lider af en vinterdepression efter mange år.

– Grunden til, at folk ikke er klar over, at de lider af vinterdepression, er, at de altid har haft det sådan og derfor ikke gør noget ved det. Men hvis du har sympto-merne på vinterdepression, bør du gøre noget ved det, da det hæmmer livskvalite-ten og forringer din arbejdsindsats.

Af symptomer nævner han energi-forladthed, stor træthed, tristhed og en enorm trang til kulhydrater i form af sukker. Og så er det kendetegnende for vinterdepressionen, at den falder så regelmæssigt, at man kan skrive det i kalenderen.

– Det mest sandsynlige er, at du har lidt af en tilbagevendende vinterdepres-sion igennem mange år, for det er ikke noget, der kan opstå pludseligt. Så hvis du mærker tristheden komme snigende i takt med, at der bliver færre solskinsti-mer, lider du sandsynligvis af en vinter-depression, siger Poul Videbech. Han understreger dog, at mange danskere mærker et nedsat humør og mindre energi om efteråret og vinteren, og at det ikke nødvendigvis behøver at være en decide-ret depression.

Kvinder rammes hårdest75 procent af dem, der lider af vinterde-pression, er kvinder, og det skyldes, at

det kvindelige kønshormon østrogen kan være med til at udløse den. Men generelt er der mange andre hormoner i hjernen, der er med til at dik-tere humøret. Folk, der lider af ADHD, har eksempelvis fire gange større risiko for at få en vinterdepression, men grundlæggende skyldes vinter-depression mangel på lys.

Mogens Brødsgaard fortæller om, hvordan der sidder celler i øjnene, der kan minde om fotoceller, og som er forbundet med nerveceller i hjer-nen. På den måde kommer sollyset til at bestemme, hvilke hormoner der frigøres i hjernen.

– Lyset frigiver signalstoffet serotonin fra koglekirtlen, og det stof er forbundet med lykke. Når du ikke får nok lys, nedsættes produktionen af dette stof. Derimod frigøres der for meget melatonin, som er vores søvn-hormon. Man kan altså firkantet sige, at når vi ikke får nok lys, resulterer det i en nedsættelse af lykkefølelsen samt en øget træthed.

Han eksemplificerer, at hvis man får bind for øjnene og lægger sig på sofaen, vil man efter fem minutter begynde at blive træt og falde i søvn.

Sæt dig ved vinduetMogens Brødsgaard giver konkrete eksempler på, hvordan lys påvirker humøret. En ældre kvinde kom i behandling hos ham, da hun pludselig var begyndt at få en vinterdepression, som hun ellers aldrig havde op-levet tidligere i sit liv. Mogens Brødsgaard fandt ud af, at depressionen skyldtes, at hun havde levet hele sit liv i en lejlighed på femte sal med masser af sollys, men for nylig på grund af gangbesvær var flyttet ind i en stuelejlighed, hvor der ikke kom så meget lys ind.

En anden patient havde hele sit liv arbejdet udendørs, men var nu blevet pensioneret og kom ikke så meget ud i dagslys som tidligere. Det havde simpelthen resulteret i en vinterdepression.

– Sollyset er en helt afgørende faktor for vores humør, så for dit eget velværes skyld skal du sørge for at få så meget lys som muligt. Når du for eksempel tager på arbejde, kan det have betydning, hvilken side af toget du sætter dig i, hvis solen skinner ind ad vinduerne. Og det samme gør

Page 47: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

47beboermagasinet BoDanmark

sig gældende på arbejdspladsen. Sørg for at sidde så tæt på vinduet som muligt, siger han.

Køb dig til lysDet er helt tydeligt ud fra antallet af folk, der ram-mes af vinterdepression, at solen dikterer humø-ret. I Danmark har 5 procent lidelsen, mens tallet længere mod nord i Finland, Nordnorge og Alaska fordobles. I middelhavsområdet kender man derimod slet ikke til vinterdepression, og det kan kun skyldes vejret. Både Poul Videbech og Mogens Brødsgaard sværger til lysbehandling som den optimale behandling mod vinterdepression. Der er en helt dokumenteret virkning, men det nytter ikke noget at bruge et hvilket som helst lys. Man skal anskaffe et specielt lysapparat, der minimum udsender et lys på 10.000 lux på 30 centimeters afstand, hvor et stearinlys til sammenligning ud-sender 1 lux på 1 meters afstand.

– Da det er lyset, der bestemmer, hvilke hor-moner og signalstoffer der frigøres i hjernen, er det nødt til at være stærkt nok. På en helt skyfri sommerdag, hvor du står og kigger ud over havet, får du et lys på 200.000-300.000 lux, så når du skal i lysbehandling, er 10.000 et minimumskrav, siger Mogens Brødsgaard.

Der findes forskellige lysapparater på markedet, men hvis det skal have en virkning, skal du købe et lysapparat til 3.800-5.000 kroner, da du her er sik-ker på virkningen. De dyreste lysstofrør er udviklet af NASA til deres astronauter, der ikke får sollys i rummet. Lysbehandlingen skal starte, helst inden 10 minutter efter du er vågnet, og på den måde undgår du vinterdepressionen, når mørket sænker sig.

12

34

56

7

TIPS TIL EN GLAD VINTER

Sørg for at få alt det dagslys, du kan. Det kan være en god idé at gå en tur om morgenen. Tænk hele tiden på at få mest muligt sollys, så du for eksempel i toget eller på arbejdet sørger for at sidde så tæt på et vindue med lysindfald som muligt.

Sex er noget af det, der frigiver flest endorfiner og sætter dig i godt humør.

Ensomhed kan være med til at fremprovokere trist-hed og depression. Det kan derfor hjælpe på dårligt humør at have social kontakt med venner eller familie hver dag. Det behøver ikke at være mere end en kort telefonsamtale.

Det har en helbredende og forebyggende effekt at dyrke motion i vinterhalvåret. Løb eller gå nogle lange ture udenfor.

Sov godt om natten og få en fast søvnrytme. Der anbefales syv til otte timers søvn. Hverken mere eller mindre.

Det er altid en god idé at spise sundt, og det hjælper også på humøret. Sørg for at få masser af frugt og grønt og gode proteiner i form af magert kød og fisk.

Den største grund til, at humøret daler i takt med, at vinteren sætter ind, er mangel på lys. Mangel på lys nedsætter produktionen af signalstoffet serotonin, så du kan undgå tristhed og energiforladthed ved at anskaffe et lysapparat. Du behøver kun at bruge det 20 minutter om dagen.

Page 48: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

48 beboermagasinet BoDanmark

Med 1.127 boliger tilfører selskabet et attraktivt og varieret udbud af boliger med udgangspunkt i Hillerød.

– Vi ser frem til et bredere samarbejde med andre boligselskaber. Vi får endnu flere, vi kan spille sammen med og hente inspiration hos, og vi kan skabe idéudveksling for at styrke beboer-demokratiet.

Lena Andersen, formand i Boligselskabet Nordsjælland, er tilfreds med, at selskabet al-lerede fra 1. januar 2015 bliver administreret af Boligkontoret Danmark.

Beboerne skal have det bedste– Vi vil gerne have digitaliseret dele af vores processer, og det er vigtige parametre for os, som vi føler nu er imødekommet. Vi får et hus i

AF ANDERS JUEL HANSEN, [email protected]

Boligselskabet

ryggen med alle kompetencer samlet et sted, så vi kan bruge dem efter behov. Vi går op i, at vores beboere skal have det bedste og en ordentlig og fair behandling.

Opretter nyt afdelingskontor i Hillerød– Vi byder beboerne i Boligselskabet Nordsjælland velkommen til Boligkontoret Danmark og opretter et afdelingskontor i Hillerød. Nærvær er en kerneværdi for os, og vi vil gerne være tæt på bestyrelser og beboere for at kunne yde den bedst mulige service, siger Michael Demsitz, adm. direktør hos Boligkontoret Danmark. Selskabet fortsætter med navn, logo og selvstændighed som hidtil.

Boligselskabet Nordsjælland har 1.127 lejeboliger til familier, unge og ældre samt bofællesskaber og institutioner i det nordsjællandske område. Halvdelen af boligerne er beliggende i Hillerød og de øvrige i Nødebo, Helsinge, Lynge og Ølsted.

med i BoligkontoretNordsjælland

Hillerød

Boligkontoret rundt

Page 49: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

49beboermagasinet BoDanmark

d

fHVAD SKAL JEG LAVE

I VINTERFERIENAfprøv vinterens sportsdisciplinerBesøg Experimentarium City, der åbner midlertidigt den 7. februar på Christians-havn i København. Her er der mulighed for at træne 23 mere eller mindre fingerfry-sende aktiviteter af både kendt og ukendt karakter inden for vintersportens discipli-ner. Se mere på www.experimentarium.dk.

Sov i en igloEr der lidt overskud i økonomien, kan du prøve en ferie i bedste inuit-stil og tage på ishotel i Sverige. Sov i et igloværelse under et rensdyrskind. Du vil opleve et hotel, der er lige så smukt, som det er forgængeligt. Der er kun åbent fra december til april, da hotellet smelter, når foråret kommer. Hvert år genopbygges hotellet, når vinteren viser sit frysende ansigt. Læs mere på fx www.icehotel.se.

Lav dine egne isskulpturerTøm sandkassen for sandforme, eller find gamle spande, underskåle eller andet godt, der kan give is en form, og som kan tåle frost. Fyld formen med vand, og læg pynt i formen som fx røde bær, frugtfarve, blade, grankogler eller andet flot. Slå en knude på en snor og læg enden med knuden ned i formen, så snoren fryser med i figuren. Frys figurerne. Tag den frosne skulptur ud af formen og hæng op som pynt. Hvis det ikke er frostvejr, smelter skulpturerne langsomt til fine fantasifigurer.

Hold den ultimative staycationStaycation er et trendy fænomen, som frit oversat betyder hjemmeferie. Her er fokus på det nære, og så rimer det godt på økonomi. For at lave den ultimative staycation skal du definere, hvornår du går på ferie, og værne om den, som om du var afsted. Lav en plan i bedste Olsen-banden-stil med ønsker til, hvad du kunne tænke dig at

bruge tiden på. Du kan fx bruge tiden på at dyrke hobbyer, interesser, dine om- givelser og lave den nemme løsning, når det kommer til mad og vaske-

tøj. Brug endelig de gratis glæder, der kan forsøde din stay-cation. Du kan finde inspiration til fornøjelserne her:

Familievenlige oplevelser på: www.sjovforborn.dk

Gratis oplevelser på biblioteket se: www.bibliotek.dk

Dyrk naturen og få inspiration til hvordan på: www.dn.dk eller www.naturstyrelsen.dk

Kulturoplevelser på www.kultunaut.dk

Eller få den brede inspiration på www.visitdenmark.dk

AF EVA RASTÉN, [email protected] ILLUSTRATION: PRIK.DK

Nordsjælland

Page 50: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Kære HenrietteJeg er en kvinde lidt oppe i årene, og jeg er bekymret for,

om jeg skal ud og skovle sne foran mit rækkehus – er det mit ansvar?

Venlig hilsen Grethe

Kære GretheNår det drejer sig om den udvendige vedligeholdelse,

er det udlejer, der har forpligtelsen. Det vil sige, når der skal ryddes sne, vil det være udlejer, der sørger for, det bliver gjort – ofte den vicevært, der er tilknyt-tet ejendommen.

Du behøver derfor ikke bekymre dig om at skulle ud og skovle sne.

Med venlig hilsen Henriette

Juridisk brevkasse

Kære Henriette Kære HenrietteJeg står og skal ud at rejse i et par måneder, og jeg vil derfor rigtigt gerne udleje min 2-værelses lejlighed til en

af mine veninder, imens jeg er ude. Hun står nemlig uden bolig nu, og imens jeg er væk, kan hun vel lige så godt bo i min lejlighed. Jeg er bare i tvivl om, hvordan vi gør, og om det overhovedet kan lade sig gøre at udleje? Og hvis det kan lade sig gøre, skal hun så også skrives på lejekontrakten?

Hilsen Mille

Kære MilleJeg går ud fra, at du bor i en bolig, som ikke er underlagt særlige kriterier for udlejning. I så fald er reglerne sådan,

at du som lejer af en almen bolig godt kan fremleje din lejlighed i op til 2 år. Blot det drejer sig om en midlertidig situation med et bestemt formål, som din rejse netop er. Udlejer kan i visse situationer mod-sætte sig fremlejen, hvis fx lejemålet kommer til at blive beboet af flere end 2 personer pr. beboelsesrum, eller hvis din veninde tidligere har misligholdt et lejemål i ejendommen.

Når du skal fremleje din lejlighed, skal du være opmærksom på, at du er ansvarlig for din venindes adfærd – hvis hun fx ikke betaler husleje eller misligholder lejligheden. Desuden må du ikke kræve en højere leje for lejemålet, end du selv betaler.

Jeres aftale om fremleje er en lejeaftale mellem dig og din veninde. Derfor skal hun ikke skrives på lejekontrakten, og det er derfor, at du også er ansvarlig for hendes adfærd, imens hun lejer din lejlighed.

Husk at du, senest 2 uger inden I indgår fremlejeaftalen, skal un-derrette udlejer om 1) årsagen til, at du er midlertidigt fraværende, 2) hvem du vil fremleje lejemålet til, og 3) hvor meget du kræver i leje.

Hvis udlejer ikke giver besked om det modsatte inden for 2 uger ef-ter, du har skrevet til ham/hende, kan du roligt indgå fremlejeaftalen med din veninde. Udlejer skal dog have en kopi af aftalen.

Rigtig god tur.

Med venlig hilsen Henriette

50 beboermagasinet BoDanmark

[email protected]

Page 51: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Det sker

Nordsjælland

KYS OG KONTANTER

Mange af Boligkontorets beboere har i denne tid lidt flere penge,

end de måske plejer. Over 6,5 mio. kr. er tilbagebetalt fra ener-

giselskabet E.ON, da Boligkontoret Danmark opdagede, at der i

flere boligafdelinger var sket en overbetaling af varmeforbruget.

Betalte for meget for varmen

– På et møde med afdelingsbestyrelsen i Hovparken i Boligsel-

skabet Nordkysten i Nordsjælland blev vi opmærksomme på, at

afdelingens varmeforbrug var alt for højt. Vi fandt ud af, at der

var sket en overbetaling – beboerne havde simpelthen betalt for

meget for deres varme, fortæller Jesper Telcs fra Boligkontorets

Energi- og miljøafdeling.

Et kys på panden

Afdelingen kontaktede fire andre boligafdelinger, der fik varme

fra E.ON, og gik 5 år tilbage i tusindvis af beboeres varmeregn-

skaber.

Resultat: E.ON tilbagebetaler 6,5 mio. kr. til beboerne.

For Charlotte Krebs, som er boligrådgiver på Afdelingskonto-

ret Holte, betød tilbagebetalingen et stort kys på panden fra en

ovenud – og lidt rigere – lykkelig beboer.

Helsingør

109 ÅR – OG STADIG I EGEN BOLIG PÅ 2. SALSigne Højer fyldte 109 år den 1. november 2014 og er Danmarks næstæld-

ste indbygger.Hun bor stadig i sin egen lejlighed på 2. sal i Nygade midt i Silkeborg,

hvor hun stadig kommer lidt rundt med rollator. Naboerne i ejendommen, som tilhører Midtjysk Boligselskab, stod som vanligt for fødselsdagskagen.

68’ER FÅR ANSIGTSLØFTNING Helsingørs borgmester Benedikte Kiær greb sty-

repinden og lod maskinen gøre det hårde arbejde,

da hun torsdag den 20. november tog den første

grabfuld – nutidens første spadestik – i Tibberup-

parken i Espergærde.

De næste to år vil arbejdet stå på med at mo-

dernisere ejendommen med 9 boligblokke og 264

boliger, der er opført i 1968.

Små lejligheder lægges sammen, der bygges

penthouselejligheder på toppen, tilgængeligheden

forbedres med elevatorer i seks opgange, altanerne

udvides og glasinddækkes, nye skalmure i tegl

opføres, der efterisoleres og kommer nye døre,

vinduer og facadepartier. Udendørs bliver der

anlagt grillpladser, multibane, legeplads til børn og

motionsredskaber til voksne, og stuelejlighederne

får små haver.

Pris: 365 mio. kr. Moderniseringen af Tibberup-

parken, der tilhører Boligselskabet Nordkysten, er

støttet af Landsbyggefonden.

Silkeborg

Beboere i Tibberup-parken i Espergærde fik allerede i juli 2014 penge tilbage fra E.ON. Boligafdelingen tilhører Boligselskabet Nordkysten.

Foto

: Lar

s Jo

hann

esen

[email protected]

Page 52: Beboermagasinet Boligkontoret Danmark nr. 76

Afdelingskontoret HolteRøjelskær 15, 2. sal – 2840 HolteTelefon 39 25 10 00 – Fax 39 25 10 [email protected]

Afdelingskontoret FynSivlandvænget 27B – 5260 Odense S.Telefon 63 12 75 80 – Fax 63 12 75 [email protected]

Afdelingskontoret HelsingørVestermarken 16A – 3060 EspergærdeTelefon 73 75 76 60 – Fax 73 75 76 [email protected]

Afdelingskontoret AllerødKirkevænget 8A – 3450 AllerødTelefon 48 17 22 21 – Fax 48 17 76 [email protected]

Afdelingskontoret SakskøbingGuldborgvej 2 – 4990 SakskøbingTelefon 73 75 76 30 – Fax 54 70 29 [email protected]

Lokalkontoret FakseØstervej 174640 FakseTlf. 56 71 32 30 – Fax 56 71 35 [email protected]

Afdelingskontoret SkanderborgAdelgade 106 – 8660 SkanderborgTelefon 86 52 21 77 – Fax 86 51 04 [email protected]

Lokalkontoret Silkeborg Markedsgade 8, st.tv.8600 SilkeborgTlf. 86 81 60 25 – Fax 86 81 60 25(Ingen udlejning)

Afdelingskontoret RibeTangevej 30 – 6760 RibeTelefon 75 42 30 00 – Fax 75 42 20 [email protected]

Lokalkontoret KoldingHaderslevvej 75B6000 KoldingTlf. 76 60 32 32 – Fax 75 50 32 [email protected]

Lokalkontoret HolstedNørregade 16670 HolstedTlf. 75 39 35 [email protected]

Boligselskabet Sct. JørgenBrovej 18 – 8800 ViborgTelefon 87 92 59 25 – Fax 86 62 78 [email protected] eller [email protected]

Boligkontoret Danmark Havneholmen 21 - 1561 København V.(Fra 31. marts 2014)

Telefon 35 44 80 80 – Fax 35 44 80 01

Se mere på www.boligkontoret.dk for at skrive dig op til en bolig, læse om vores medlemmer og om Boligkontoret Danmark. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.For boliger i Viborg området se www.boviborg.dk. Udlejning og service sker fra vores afdelings- og lokalkontorer.

Boligkontoret Danmark – din boligadministrationSkriv dig op til en bolig hos os

Afdelingskontoret NakskovAxeltorv 184900 NakskovTlf. 73 75 76 40 – Fax 54 91 09 [email protected]

Afdelingskontoret HillerødBakkegade 25, st. – 3400 HillerødTelefon 48 26 90 [email protected]