beboermagasinet sct. jørgen dec. 2014

DER ER ALTID ET LYS I MØRKET

SPAR PÅ VAND OG VARME Side 10-12

[ Beboermagasinet ]

SCT. JØRGEN#6 • december 2014

Side 18: CHRIS MACDONALD:

FRA VICEVÆRT TIL MINIMURER Side 6-8

NATURENS GRATIS GLÆDER Side 44-49

Kære læser!Selv om en beretning for det snart forløbne år naturligvis først udformes, når året er omme, kan jeg allerede nu konstatere, at 2014 vil blive endnu et godt og aktivt år for Boligselskabet Sct. Jørgen. Et år med store udfordringer, men også et år med mange gode løsninger.

Som det fremgår af artiklen med boligselskabets formand Johannes Stensgaard på de næste sider, er der god samklang mellem den Mission, der er vedtaget for selskabet, og de ting, vi rent faktisk har planlagt og/eller gennemført. Det vidner om, at selskabets Mission, Vision og Værdisæt, der er vedtaget af hovedbestyrelsen, er et godt styringsredskab, som vi har stor nytte af.

At drive et alment boligselskab drejer sig ikke blot om byggeri og boliger, huslejer og henlæggelser, men først og fremmest om alle jer, som bor rundt omkring i vores afdelinger. Hos Boligselskabet Sct. Jørgen er vi derfor – helt i overensstemmelse med vores Mission – optaget af at fremme det gode boligliv. Vi hverken vil eller kan blande os i den enkeltes liv. Men gennem gode eksempler og ditto rammer for udfoldelse og aktivitet vil vi gerne anspore og inspirere vores beboere til at skabe sig et spændende, sundt og indholdsrigt boligliv. Gerne i samvær og fællesskab med andre. Et emne, der også bliver behandlet i dette nummer af magasinet.

Med denne opfordring vil jeg ønske alle beboere, medarbejdere og øvrige læsere af Beboer-magasinet Sct. Jørgen glædelig jul og godt nytår.

Hans Erik LundDirektørBoligselskabet Sct. Jørgen

Udgiver

Boligselskabet

Sct. Jørgen

Ansvarshavende redaktør

Per Møller Jensen

Mobiltelefon: 51 58 48 07

[email protected]

Redaktionsudvalg

Per Møller Jensen

Gyda Baagø

Vagn Kramer

Skribenter

Ronald Nielsen

Grafisk design

www.prik.dk

Tryk:

Jørn Thomsen ELBO A/S

14

6

44

Indhold

30

18

Sådan gør vi mission til virkelighed side 4

Fra vicevært til minimurer side 6

Innovationsdag på rådhuset side 9

Skær ned på din varmeregning side 10

Vandspild koster dyrt side 12

Klostervængets flinke frivillige side 13

Boligselskabets unge brandkadetter side 14

Der er altid et lys i mørket side 18

Forrygende aften i Tinghallen side 21

Rødkærparken – helt i top side 22

Endnu et spor i banebyen side 24

Bowling og svømning med børneungeråd side 25

Ny legeplads er kun begyndelsen side 26

Nye muligheder gennem råderetten side 28

Lydia 92 år, aktiv bilist og kirkeorganist side 30

Mere fart i udlejningen side 33

Alle tiders praktiksted side 34

Projektet på Nytorv – en stor mundfuld side 36

Vi kan mere end vi selv tror side 38

Nyt liv til fællesskabet side 40

Rejsegilde i Rødkærparken side 41

Karsten og Jørgen – et godt makkerpar side 42

Decembers gratis glæder side 44

Naturens eget renseanlæg er et besøg værd side 48

Unge idéer til bedre byrum ved Camp Logos side 50

Har du en god idé? side 51

4 Beboermagasinet Sct. Jørgen

– Alt hvad boligselskabet foretager sig, er en afspejling af vores Mission, Vision og Værdier, siger selskabets formand Johannes Stensgaard, og det giver han her en række eksempler på

Når Boligselskabet Sct. Jørgens hovedbe-styrelse har vedtaget selskabets Mission, Vision og Værdisæt, så er det andet og langt mere end et fint stykke papir, der kan tages frem ved særligt festlige lejligheder. Det er selve det styringsredskab, som boligselskabet navigerer efter.

– Alt hvad vi foretager os i boligselska-bet, er således en afspejling af vores Mis-sion, Vision og Værdier. Det gælder både den daglige drift, vores fremadrettede aktiviteter og den måde, som beboerde-mokrati og beboerinvolvering udfolder

sig på, siger boligselskabets formand, Johannes Stensgaard, der på disse sider giver en række eksempler på, hvordan sel-skabets Mission bliver omsat til konkret virkelighed.

Travlhed og tryghed– Som det fremgår af de nævnte eksem-pler, har der også i det år, som nu snart er til ende, været fyr på kedlerne i vores boligselskab. Det er der al mulig grund til at være tilfreds med. Ikke mindst fordi det sker i en tid, hvor store dele af det

omkringliggende samfund fortsat kører på lavt blus.

– Alting tyder på, at de kommende år for vores vedkommende også vil blive kende-tegnet ved et højt aktivitetsniveau. Men vi vil fortsat være fokuseret på at drive et velfungerende boligselskab, der har en sund økonomi, så vores beboere kan føle sig trygge, og vi er klar til at vi kan håndtere fremtidens udfordringer, fastslår Johannes Stensgaard, der sluttelig ønsker alle bebo-ere, medarbejdere og samarbejdspartnere glædelig jul og godt nytår.

TEKST: RONALD NIELSEN

FOTO. LARS HOLM.

Sådan gør vi

MISSIONtil virkelighed

5Beboermagasinet Sct. Jørgen

BOLIGER TIL MANGE BEHOV

MISSION: “Vi tilveje-bringer og driver gode boliger til mange forskellige behov”. – Ud over at sikre, at alle vores boliger fremstår vedligeholdte og attraktive, arbejder vi lø-bende på at forbedre dem gen-nem renovering og ombygning. I indeværende år er eller har vi været i gang med renove-ringsprojekter i blandt andet Rødkærparken i Rødkærsbro, Brokbakken i Bjerringbro samt vores afdelinger i Fjends.

– På tegnebrættet ligger blandt andet bygning af ele-vatortårne i en del af Klo-stervænget, så boligerne her bliver mere tilgængelige. Mere overordnet arbejder vi målret-tet på, at samtlige selskabets boliger skal være opdateret til tidssvarende standard i 2020, siger Johannes Stensgaard.

DET GODE BOLIGLIV

MISSION: “Vi støtter og udvikler samarbejde og trivsel blandt beboerne”.– Inden for de seneste år har vi fået et langt skarpere fokus på det gode boligliv. Vi ser det som en vigtig opgave at skabe gode rammer for såvel beboerdemokrati og beboerin-volvering som for social og menne-skelig trivsel i vores afdelinger. Med afsæt i Årsmødet i begyndelsen af året har vi blandt andet gennemført en aktivitetslederuddannelse for de mange ildsjæle i vores afdelinger, så de bliver endnu bedre klædt på til at igangsætte og gennemføre beboeraktiviteter i deres respektive afdelinger.

– Ligeledes har vi holdt persona-ledage, hvor vores medarbejdere dels har arbejdet med selskabets værdier, dels er blevet endnu bedre til at samarbejde og støtte hinan-den i dagligdagen. Noget, der jo i høj grad også kommer vores bebo-ere til gode.

– Boligselskabet hverken kan eller vil bestemme, hvordan den en-kelte beboer lever sit liv, men vi vil gerne være med til at udbrede kend-skabet til sund livsstil, herunder motion og sund kost. Derfor indbød vi i september vores beboere til et spændende og uhøjtideligt foredrag om dette emne med Mogens Jen-sen og Chris MacDonald. Sidst-nævnte er også indbudt til at komme med et indlæg om samme emne til Årsmødet lørdag den 14. marts næ-ste år, siger Johannes Stensgaard, der tilføjer, at boligselskabet i 2015 blandt andet vil fokusere på hoved-bestyrelsen og dens opgaver.

UDVIKLING AF LOKALSAMFUNDET

MISSION: “ Vi medvirker til lokalsamfundets udvikling som et godt sted at bo”.Gennem snart mange år har Bolig-selskabet Sct. Jørgen medvirket til at udvikle de lokalsamfund, hvor selskabet er aktivt.

– Det er en opgave, som vi fortsat prioriterer. Den store ombygning og renovering, der i øjeblikket foregår i Rødkærparken i Rødkærsbro, er ikke blot til gavn for afdelingens nuvæ-rende og kommende beboere, men for hele bydelen, ja, hele Rødkærs-bro. Ud over de rent boligmæssige forbedringer opfører vi også et stort kvarterhus og reetablerer bebyg-gelsens store grønne område med spændende aktivitetsmuligheder og et attraktivt stisystem, der har forbindelse til den øvrige del af byen.

– Projektet i Rødkærsbro er et godt eksempel på, hvordan vi aktivt medvirker til at udvikle et lokal-samfund. Men langt fra det ene-ste. I 2013 har vi således afsluttet byudviklingsprojekter i Vammen og Ørum og stået for opførelsen af et nyt kollegium ved Asmildkloster Landbrugsskole. Ligeledes kommer vi til at spille en meget aktiv rolle i etableringen af Banebyen i Viborg, hvor vi skal stå for opførelsen af det nye kommunale plejecenter og selv opfører 25 nye almene boliger. Se-nest har Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Produktionsskole købt hver sin del af Vestas’ tidligere ad-ministrations- og produktionsbyg-ninger. Her får boligselskabets drift og administration fremover til huse, fortæller Johannes Stensgaard.

til virkelighed



FOTO: LARS HOLM

Gennem 17 år var Georg Dalberg ansat som ejendomsfunktionær – eller vicevært som han selv siger – hos Boligselskabet Sct. Jørgen. Her havde han blandt andet havde Karnapgården i Sct. Mogens Gade under sine beskyt-tende vinger. Selv om det nu er syv år siden, Georg Dalberg gik på pension, arbejder han stadigvæk på Karnapgården. Men aldeles frivilligt. Adressen er ikke længere Sct. Mogens Gade, men Mellemvej 19 i Viborg. Her ligger Viborg Miniby. En kulturhistorisk miniudgave af Viborg by, som den så ud omkring år 1850. Dengang havde byen cirka 4.000 indbyggere.

Minibyens flittige håndværkere har foreløbig færdiggjort 32 historiske Viborg-huse i skala 1:10. Alle beliggende i eller ved Sct. Mogens Gade. Ny-este værk er Pumpetorvet, inklusive de to tilstødende huse, på hjørnet af Ll. Sct. Hans Gade og Sct. Mogens Gade, der på Arkitekturens Dag blev indviet af direktør Hans Erik Lund fra Boligselskabet Sct. Jørgen.

Nu gælder det så miniudgaven af Karnapgården, en af latinerkvarterets

Georg Dalberg, der selv var ejendomsfunktionær i Karnapgården, er nu som pensionist med til at genopføre den gamle fredede bygning i Viborg Miniby

mest karakteristiske bygninger, der stammer fra 1643 og i tidens løb er blevet udvidet flere gange.

Korrekt til mindste detaljeForeløbig har man “støbt” Karnapgårdens funda-ment og rejst husets bagmur, som er af gasbeton. Alle andre dele af huset bliver lavet i de originale materialer og i det korrekte størrelsesforhold, så miniudgaven af Karnapgården ned til mindste de-

Fraviceværttil minimurer

FOT

O: L

AR

S S

CH

MID

T


rialer. For eksempel bliver tagsten og munkesten produceret af ler på en lille “kødhakkemaskine” på samme måde, som man laver vaniljekranse. Herefter bliver stenene brændt på Hammershøj Teglværk.

– Inden vi går i gang med at bygge et nyt hus til minibyen bliver det “rig-tige” hus opmålt og fotograferet, hvis det står der endnu. Ellers tager vi udgangspunkt i, hvad der foreligger af tegninger, nedskrevne beretninger, gamle fotos osv. Herefter laver vi selv en tegning af huset, som vi så bruger til at bygge efter. Tegningen er meget præcis. For eksempel kan vi se, hvor store murstenene i facaden og kampestenene i fundamentet skal være, hvilken

talje vil fremtræde, som Karnapgården oprindelig så ud. Det gælder lige fra tag og mure til sprosse-vinduerne, den udvendige trappe, fundamentets kampesten og de bittesmå dørhåndtag.

Minimurerne har deres værksteder i kælde-ren under Viborg Minibys hus på Mellemvej, der stilles til rådighed af Viborg Kommune, og som oprindelig tjente som kommandocentral for Total-forsvaret. Her fremstiller de selv alle byggemate-


BESØG VIBORG MINIBY • Viborg Miniby omfatter foreløbig 32 huse, der alle kan ses i ud- stillingen på Mellemvej 19 i Viborg.• Minibyen er åben for interesserede mandag, tirsdag og onsdag kl. 8.00-12.00• Der er gratis adgang.

bredde de enkelte fuger skal have osv., forklarer Georg Dalberg.

Eneste faglærte murerUd over Viborg Minibys formand Leif Møller er Georg Dalberg den eneste blandt minibyens cirka 20 frivillige, som er udlært murer. De øvrige frivil-lige har vidt forskellig baggrund, lige fra tømrer, byggetekniker, ingeniør og arkitekt til maskinar-bejder og pilot.

– Efter de år, hvor jeg arbejdede som vicevært på Karnapgården, kender jeg næsten hver eneste sten i huset. Det er selvfølgelig en fordel nu, hvor vi er gået i gang med miniudgaven af den gamle, smukke bygning. Karnapgården er i vidt omfang opført af datidens genbrugsmaterialer, og byg-ningen er udvidet og ombygget ad flere omgange.

Det gør jo ikke ligefrem opgaven med nu at lave en miniudgave af huset let-tere. Vi bliver stillet over for nogle udfordringer, men det er jo netop det, som gør arbejdet spændende, siger Georg Dalberg.

Vi passer på hinanden– Selv om der bliver arbejdet, er det jo også hyggeligt at mødes med de andre frivillige her i minibyen. Vi får altid en god snak og har det godt med hinan-den. Det sociale samvær betyder meget. Vi mødes normalt mandag, tirsdag og onsdag, hvor vi så er i gang fra klokken 8 til klokken 12. Kommer vi ud for, at en af vores kammerater ikke møder op to gange i træk uden på forhånd at have orienteret os om det, tager vi kontakt til vedkommende eller til hans familie, for at høre, om han er blevet syg, eller hvad der er i vejen. Vi passer godt på hinanden her i Viborg Miniby, slutter Georg Dalberg.

Sct.JørgenRundt

Boligselskabet Sct. Jørgen var natur-ligvis blandt deltagerne ved Innova-tionsdagen i september, hvor Viborg Kommune satte fokus på offentligt-privat samarbejde. Rådhusets atrium dannede rammen om eksempler på såvel offentligt-privat samarbejde

som projekter skabt mellem forenin-ger/frivillige og det offentlige, såkaldt samskabelse.

Boligselskabet var repræsenteret af ingeniør Charlotte Bruland. Sammen med arkitekt Sine Juul Praastrup fra KPF Arkitekter havde hun arrangeret

en plancheudstilling om det kommen-de plejecenter i Banebyen og arbejdet med at at etablere systemeksport til den kinesiske ældresektor med ud-gangspunkt i plejehjemsprojektet.

Innovationsdag på rådhuset



Boligselskabet Sct. Jørgens vvs-tekniker Ib Omme giver en række gode råd til, hvordan du her i den kolde tid kan spare på varmen – uden at det går ud over komforten i din bolig


FOTO: LARS HOLM

Op mod et par tusinde kroner om året. Så meget vil du ofte kunne spare, hvis du bærer dig fornuftigt ad, når du varmer dit hus eller din lejlighed op. Vel at mærke uden, at du kommer til at fryse.

– Nu er vi jo kommet ind i den mørke og kolde årstid. Derfor er vi nødt til at åbne for radiatoren for at kunne holde varmen og have det og rart. Denne bekvemmelig-hed skal vi naturligvis holde fast i. Men ved at tage nogle enkle forholdsregler og bruge vores sunde fornuft, har rigtig man-ge af os faktisk mulighed for at mindske regningen til både varme, vand og el. Vel at

mærke uden at det går ud over komforten i boligen, siger Ib Omme, der er vvs-tekni-ker hos Boligselskabet Sct. Jørgen.

Ib Omme giver på disse sider en række gode råd om, hvad du selv kan gøre for at slippe så billigt som muligt i varme.

Giv termostaten gymnastikI radiatortermostaterne sidder en lille stift der kan have sat sig fast. Derfor er det en god idé at tage “håndtaget” til termostaten af og give stiften lidt “gymnastik”. Tryk stiften ind nogle få gange og bemærk, om den fjedrer. Sæt

så “håndtaget” på igen. Hvis stiften ikke fjedrer, så kontakt din vicevært. På nyere radiatorer kan du fjerne “håndtaget” med et lille snuptag, på andre skal du løsne en enkelt skrue.

Stil termostaten på 3Stil termostaten i din stue på 3. Det giver under normale forhold en temperatur på cirka 21 grader C. I soveværelset kan du stille termostaten på 1-2. Det giver en temperatur på cirka 16 grader, hvilket er behageligt at sove i. Skruer du mere op, koster det. For hver grad rumtempe-

Skær ned på din varmeregning


Skær ned på din varmeregningraturen øges over 21 grader, stiger din varmeregning med 5 procent.

Indstil radiatorerne ensAlle radiatorer i samme rum eller i rum, der er i åben forbindelse med hinan-den, skal være indstillet ens. Har du for eksempel to radiatorer i din stue, er det bedre, at de hver varmer 50 procent, end at den ene er skruet op for fuldt blus, mens der næsten er lukket for den anden.

Luk døreneUndgå træk. Har du forskellige tempe-raturer i de enkelte rum, så husk at lukke dørene mellem rummene. Ellers koster det dyrt i varme.

Luft ud – og skru ned imensLuft ud, men lad aldrig vinduer stå åbne, når radiatorerne er tændt. Ellers fyrer du bare for fuglene. Det er bedre og billigere

at lufte ud forholdsvis kortvarigt – for eksempel 5 minutter – flere gange om da-gen, end at lufte ud en halv time en enkelt gang. Tænd for radiatoren igen, når du har lukket vinduet.

Møbler på rette pladsUndlad så vidt muligt at stille sofaer og læ-nestole foran radiatoren, for ellers udnytter du ikke varmen optimalt, og du risikerer, at din varmeregning stiger. Er det ikke muligt at stille møblerne andre steder, så sørg for, at der er mindst 25 centimers “luft” mellem møbler og radiator. Ligeledes bør gardiner ikke hænge ned over radiatorerne. Hvis radiatoren tildækkes, vil termostaten ikke kunne regulere korrekt, da den arbejder ud fra omgivelses-temperaturen.

Gardiner og persienner – for og fraLuk persiennerne ned og træk gardinerne for om aftenen. Så mindsker du varme-

tabet fra vinduerne. Om dagen er det til gengæld en god idé at trække gardinerne fra og åbne persiennerne. Hvis der er sol, kan den være med til at varme rummet op.

Hold temperaturen konstantHvis der er meget koldt udenfor, så lad være med at sænke temperaturen om natten. Det kan ikke betale sig, for så vil det blive mindst lige så dyrt at varme din bolig op igen næste morgen.

Hav trøje og tæppe paratSørg for, at du altid har et tæppe, som du kan svøbe om dig, hvis du synes, det bli-ver lidt for koldt. Eller tag en lun trøje på. Det er billigere end at skrue ekstra op for varmen. Og så er det også lidt hyggeligt med et tæppe omkring dig.


Det kan komme til at koste dig en formue, hvis vandhanen er utæt, eller cisternen løberTEKST: RONALD NIELSEN

FOTO: LARS HOLM

Vand er blevet en dyr vare. Når du regner spildevandsafgift, moms og andre afgifter med, koster en kubikmeter vand op mod 50 kroner, afhængig af, hvor du bor. Derfor bør du i egen interesse ikke bruge løs af vandet, og ikke mindst skal du sikre dig mod dryp-pende vandhaner og løbende cisterner. Vandspild koster nemlig mange penge.

Vandhaner:• Drypper det langsomt, men konstant fra vandhanen, bruger du op mod 7.000 liter vand på et år. Pris: Op mod 350 kroner.• Drypper det hurtigt fra vandhanen, giver det et årligt forbrug på op mod 35.000 liter. Pris: 1.750 kroner.• Løber vandhanen konstant døgnet rundt, kan det give et årligt forbrug på op mod 140.000 liter. Pris: 7.000 kroner.

Cisterner:• Siver vandet langsomt uden, at det giver uro i vandspejlet, vil det på års- basis give et merforbrug (ud over deciderede skyl) på 100.000 liter. Pris: 7.000 kroner.• Løber vandet, så det kan ses i vandspejlet, vil det give et merforbrug på 200.000 liter vand årligt. Pris: 10.000 kroner.• Løber cisternen så meget, at det giver en urolig vandoverflade, vil du alene på denne konto bruge 400.000 liter vand årligt. Og få en ekstraregning på 20.000 kroner.

Hold selv øje– Så det er vigtigt, at du som beboer selv holder øje med dine vandhaner og dine ci-sterner, for der er kun dig selv til at betale

regningen, når forbruget gøres op. Kan du se, at vandhanen er utæt, eller at der hele tiden løber vand i cisternen, bør du straks kontakte din vicevært eller inspektør, så problemerne kan blive løst, siger boligsel-skabets vvs-tekniker Ib Omme.

Han har også lige et fif til beboere, der har en fornemmelse af, at vandet løber i cister-nen, men ikke kan se det med det blotte øje.

– Gør toiletkummen helt ren og skyl ud, så overfladen er blank. Aftør kum-men med et stykke papir. Vent et kvarter, hvorefter du drysser noget kartoffelmel hele vejen rundt i kummen, tæt på vand-spejlet. Vent yderligere et kvarter, og du kan så se eller mærke, om kartoffelmelet er blevet vådt. Hvis dette er tilfældet, er det et bevis på, at cisternen løber. Og så skal du straks kontakte viceværten eller inspektøren, siger Ib Omme.

Vandspild er dyrt


frivilligeI Klostervænget har en gruppe beboere meldt sig som frivillige, der altid er klar, når afdelingsbestyrelsen eller aktivitetsudvalget har brug for en håndsrækning


FOTO: LARS HOLM

For nylig skulle fliserne i fortovet ud for beboerhuset i Klostervæn-get i Viborg fjernes og udskiftes med nye. En ekstern entreprenør leverede fliserne og lagde dem ned. Men det var fire af afdelingens egne beboere, der forinden havde taget de gamle fliser op.

Willy Havn, Troels Schmidt, Thorvald Axelsen og Bent Søren-sen er alle med i det korps af frivillige, der er oprettet i Klo-stervænget, og som altid er klar, når afdelingsbestyrelsen eller aktivitetsudvalget har brug for en håndsrækning.

– Det tog os vel kun et par timer at tage fliserne op, så det var jo

ikke nogen kæmpeopgave i sig selv. Men hvis entrepre-nøren skulle have gjort det, ville hans regning jo blive tilsvarende større. Nu slipper afdelingen – og det vil sige os alle sammen – lidt billigere. De penge, vi sparer, kan så bruges til andre formål, til fælles gavn, forklarer de fire.

Fremmer fællesskabetKlostervængets korps af frivillige består af en halv snes beboere, som der også bliver trukket på i forbin-

delse med den månedlige fællesspisning og andre aktiviteter i afdelingen.

– I afdelingsbestyrelsen er vi glade for vores frivillige. De gør et godt stykke arbejde og bidrager til at fremme fællesskabet i afdelingen, siger afdelingsformand Carsten Axelsen.

– Det er dejligt at gøre en indsats, som også andre kan have glæde af. Men vi hygger os jo også med det, og det giver en god fornemmelse, når man løfter noget i flok. Så vi kan roligt give idéen videre til andre afdelinger, siger de fire flisefolk.

Vandspild er dyrtKlostervængets

flinke


Unge fra Ellekonebakken er blevet ud-dannet som brandkadetter hos Viborg Brandvæsen, hvor de både har prøvet kræfter med røgdykning, brandslukning og førstehjælp og samtidig lært sig selv og hinanden bedre at kende


FOTO: LARS HOLM

– Er det meningen, vi skal derind? I alt det røg? Puha, det ser godt nok farligt ud. Det vil vi altså gerne være fri for.

– Nej, jeg synes, I skal prøve. Vi vil ikke tvinge jer, det ved I godt. Men det er altså ikke så slemt, som det ser ud til, hvis I bare gør, som vi har forklaret jer. Og I ved jo, vi er her. Opstår der proble-mer, skal vi nok sørge for at få jer ud igen i god behold.

Vi er på Materielgården, Katmosevej i Viborg. Her har det lokale brandvæsen et øvelsesområde, hvor man blandt andet øver brandslukning og røgdykning. Normalt er det fuldbefarne,

BOLIGSELSKABETS

UNGEBRANDKADETTER


voksne brandmænd, der står for slukningen eller kryber ind i et røgfyldt hus. I dag er det anderledes. Her er det en gruppe 15-16-årige drenge og piger, som skal prøve kræfter med ild og røg. Iklædt fuldt brandmandsudstyr fra top til tå og under både kyndig og myndig vejledning af erfarne instruktører fra brandvæsenet.

Ovennævnte ordveksling foregår mellem én af de uddan-nede brandmænd og to piger fra Ellekonebakken, Minna Chri-stensen og Nadia Jensen. Det ender, naturligvis, med, at de to piger kryber ind i den røgfyldte bygning, løser den stillede opgave og kommer ud igen i god behold. Sodsværtede. Glade for at være tilbage i frisk luft. Og stolte over at have klaret endnu en stor personlig udfordring.

– Godt gået, piger, lyder det anerkendende fra brandmanden til de to piger, der lyser op i et smil.

Minna og Nadia er to af de unge, der har brugt deres erhvervspraktik-periode til et ugelangt kursus hos det lokale brandvæsen, der gør dem til brandkadetter. Kurset er arran-geret i samarbejde mellem brandstationen, Det Boligsociale Fællessekretariat i Viborg Kommune samt Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg.

Rollemodeller– Kurset har det helt konkrete formål at give de unge nogle redskaber, så de kan gøre en forskel, hvis der opstår en farlig eller vanskelig situation. For eksempel at yde førstehjælp ved


en ulykke eller betjene en skumslukker, hvis der opstår brand. Måske kan de også være behjælpe-lig med at installere brandalarmer i det område, hvor de bor. Men vi har også et andet sigte med det her, nemlig at brandkadetterne kan blive gode rollemodeller for andre unge. At de vil bære de værdier videre, som de har tilegnet sig på kurset. Og sige fra, hvis der for eksempel bliver lavet hærværk eller foregår en ulovlig aktivitet i deres boligområde, siger Chandra Larsen fra Det Boligsociale Fællessekretariat.

Hårdt, men godtRespekt. Mod. Disciplin. Det er tre nøgleord for arbejdet som brandmand, og derfor bliver de også indpodet i de unge brandkadetter hele vejen gennem kurset. Håbet og forventningen er, at de tre egenskaber også vil afspejle sig i den måde, de unge fremover vil agere på. Meget tyder på, at det lykkes.

–Vi er virkelig glade for, at vi meldte os til at blive brandkadetter. Det har været en kanongod oplevelse. Men det har også været hårdt, fordi vi hele tiden har været i gang. I dag ved vi meget mere om os selv og om hinanden end før, fastslår to af de deltagende drenge, Khalid Abdinour og Sabir Mohammed, der begge bor på Ellekonebak-ken.

For at holde det, de har lært, ved lige fortsætter brandkadetterne med at mødes på brandstatio-nen en gang om ugen i en periode. Ligeledes vil de efter planen senere få genopfrisket første-hjælpskurset.


– Selv om det generelt går den helt forkerte vej med danskernes sundhedstil-stand, er jeg overbevist om, at vi kan vende udviklingen, så danskerne får en bedre og sundere livsstil, siger Chris MacDonald, der roser Boligselskabet Sct. Jørgen for at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen


FOTO: ANDERS HVIID

Materielt og økonomisk har det danske samfund i de seneste 100 år taget et gevaldigt spring fremad, ligesom gennemsnitsleveral-deren er steget betragteligt. Men netop i disse år går det den helt forkerte vej med dansker-nes almene sundhedstilstand. Antallet af mennesker med livsstilssygdomme som for eksempel Diabetes II vokser eksplosivt, og aldrig før har så mange mennesker haft angst, stress og depressioner.

Det er således noget af en opgave, han har påtaget sig, Chris MacDonald. Den ameri-kanskfødte coach, skribent og foredragsholder, der udfolder alle sine talenter i bestræbelserne på at gøre os danskere sundere, gladere og mere engagerede i vores eget liv. Et arbejde, han udfører med lige dele dokumenterbar faglig viden, passion og humor, men også uden den missionerende tilgang til opgaven, som ikke alle i hans branche kan sige sig fri for.

– Jeg er født optimist og tror på, at vi menne-sker kan løse selv de vanskeligste opgaver, hvis blot den fornødne viden, vilje og motivation er til stede. Det gælder også kampen for at forbedre danskernes sundhedstilstand. Men det er en kæmpeopgave, vi står overfor. Det skal der ikke herske tvivl om, siger Chris MacDonald.

– Fortsætter væksten i livsstilssygdomme med samme hast, som vi oplever i øjeblikket, vil konsekvensen inden for overskuelig frem-tid være, at den næste generation af danskere i gennemsnit vil leve et kortere liv end deres forældres generation. I givet fald vil det være første gang nogen sinde, at det sker. Det er jo stærkt alarmerende. Men sådan behøver det ikke gå. Vi kan stadigvæk vende den negative

Der er altid et lys i mørket

MED TIL ÅRSMØDET 2015Boligselskabet Sct. Jør-gen har engageret Chris MacDonald til at holde foredrag ved Årsmødet 2015, som finder sted lørdag den 14. marts. Årsmødet er for beboerdemokrater, dvs. medlemmer af hovedbesty-relse, repræsentantskab og afdelingsbestyrelser, samt medlemmer af aktivitets-udvalg og andre ildsjæle i boligselskabets afdelinger.

udvikling, hvis vi selv vil. Og jeg tror så meget på det potentiale, danskerne rummer, at man i sidste øjeblik vil erkende, hvilken farlig vej man har bevæget sig ud på. Når det sker – men sikkert heller ikke før – vil danskerne over en bred front lægge deres tilværelse om i en retning, der er sundere og i højere grad afspejler menneskets grundlæggende behov, end tilfældet er i dag.

– Danskerne har en sund skepsis over for alt nyt. Men også en evne til at stå sammen om at løse selv de største udfordringer, når folk føler, det er nødven-digt. Det har I vist mange gange op gennem historien, og sådan tror jeg også, det vil gå i forhold til de aktuelle sundheds- og livsstilsmæssige udfordringer. Der er altid et lys i mørket, selv om det lige nu kan være svært at få øje på, lyder konklusionen fra Chris MacDonald.

Holistisk sundhedssyn– Alt afhængig af, hvem man spørger, kan man få forskellige svar på, hvad begre-bet “sund livsstil” egentlig dækker over, siger den 41-årige dansk-amerikaner.

Selv definerer han ordet sundhed som det at være i stand til at gøre de ting, som man har lyst til at gøre. At man er fri for sygdom, eller i givet fald ikke er så hæmmet af sin sygdom, at man ikke læn-gere har evnen til at foretage sig det, man allerhelst vil bruge sit liv på. Og at man har tilstrækkeligt med energi og men-neskeligt overskud til at være engageret i det, man selv beslutter sig for at ville være engageret i.

– Motion, sund kost og en god nat-tesøvn er væsentlige betingelser for at kunne leve et sundt liv. Det budskab har for længst bundfældet sig hos langt de fleste danskere – om end ikke nær alle efterlever disse enkle og gode råd. Men motion, kost og søvn gør det ikke alene. Der skal mere til.

– I mange år har der været en tendens til udelukkende at fokusere på vores fysiolo-giske sundhed. Man har glemt eller overset


Der er altid et lys i mørketbetydningen af vores mentale og sociale sundhed. Altså det at vi rent psykisk har det godt med os selv, og at vi indgår i et velfungerende socialt fællesskab med andre mennesker. Vores mentale/psykiske tilstand og vores sociale liv er i høj grad også med til at definere vores sundhed. Vil vi forbedre danskernes sundhedstilstand, må vi derfor anlægge et holistisk, helhedsorienteret syn på tingene. Det er ikke nok blot at se på vores rent fysiologiske sundhedstilstand. Vi må have det mentale og det sociale med.

– Men det er lettere sagt end gjort. Alle er nok enige om, at det er sundere at spise et æble end en pose Matadormix. Det er et meget konkret eksem-pel på, hvad der rent fysiologisk er sundt eller ikke sundt. Når det handler om vores mentale og sociale sundhed, bliver det hele langt mere abstrakt og “fluffy”, siger Chris MacDonald.

Svært, men ikke umuligtSelv om opgaven er vanskelig, kan den løses. Derfor skal vi nu mobilisere alle gode kræfter i bestræbelser-ne på at forbedre danskernes sundhed, både fysiolo-gisk, mentalt og socialt, mener Chris MacDonald.

– Den første forudsætning er, at danskerne ved, hvad det her handler om. Ligesom der allerede gennemføres kampagner med gode kostråd og udsendes budskaber om, hvor mange fibre kosten skal indeholde, og hvor meget frugt og grønt vi skal spise, kan vi for eksempel lave kampagner med konkrete forslag om, hvilke redskaber vi


Chris MacDonald er født i 1973 i USA, men flyttede for cirka 15 år siden til Danmark, hvor han har boet siden. Han er uddannet cand. scient i Human Fysiologi ved Københavns Universitet og er grundlægger af konceptet “Sundhed i Balance ”.

I dag er Chris MacDonald en af Danmarks mest populære og anerkendte foredragsholdere, der har en unik evne til at formidle vigtige budskaber på en meget inspirerende måde – og uden løftede pegefingre. Med sin humor og stærke personlig-hed formår han at formidle fortællingen om “Det Gode Liv”, så alle går hjem med fornyet inspiration og motivation til at skabe fysisk og mental velvære i deres eget liv.

Gennem årene har Chris MacDonald i samarbejde med DR

og forskellige produktionsselskaber skabt flere populære tv-programmer og serier, herunder blandt andet “Chris på Choko-ladefabrikken”, “Chris på Skolebænken”, “Chris på Vægten”, “By på Skrump” og senest “U-TURN – sidste chance”.

I 2005 deltog Chris MacDonald i Race Across America, cykel-løbet, som er nomineret til at være verdens hårdeste sports-begivenhed. Chris MacDonald fik en sølvmedalje og titlen “Rookie of the Year”.

Race Across America er 5000 km non-stop fra kyst til kyst tværs over Amerika – på cykel! Rytterne tilbringer mere end 21-22 timer i sadlen hvert døgn og krydser både bjergkæden Rocky Mountains og den frygtede Mojave-ørken.

Chris MacDonald

kan tage i brug for at forbedre danskernes mentale og sociale sundhed.

– Kampagnerne skal i første omgang informere, men forhåbentlig vil de også både engagere, inspirere og motivere, så folk får lyst til selv at gøre noget for at skabe sig en sundere tilværelse og dermed også en højere livskvalitet. Denne indsats bør blandt andet foregå på arbejdspladser, skoler og de steder, hvor folk bor. Her ligger der således en vigtig opgave for boligselskaberne, selv om de hidtil normalt ikke har beskæftiget sig med den slags aktiviteter, siger Chris MacDonald, der glæder sig over, at Boligselskabet Sct. Jørgen har involveret sig aktivt i kampen for at fremme beboernes trivsel og sundhed.

Vigtigt at holde ud– For at “få fat på” andre end dem, der al-lerede dyrker motion og spiser sundt, er det vigtigt med et bredt tilbud af aktivitetsmu-

ligheder. Det er fint og godt med løb og fysisk træning, men der skal andet og mere til. Det kan for eksempel være ugentlig fællesspisning, efterfulgt af en travetur i bebyggelsen, eller suppleret med et kort foredrag af en ekspert inden for sund livsstil, en beboer, der deler ud af sine egne erfaringer eller lignende.

– Det er vigtigt, at de ildsjæle, der tager initiativ til arrangementerne, er tålmo-dige og formår at holde ud. Kommer der ingen eller kun ganske få beboere til det første arrangement, må de ikke give op. Anden gang kommer der sikkert lidt flere. Tredje og fjerde gang endnu flere, efterhånden som budskabet breder sig om alt det spændende og sjove, man går glip af, hvis man vælger sofaen, slikskålen og fjernsynet derhjemme frem for fællesskabet og samværet med andre mennesker.

– Uanset hvilken form for aktivitet det drejer sig om, er det vigtigt, at delta-gerne er motiverede og altid går fra arrangementet med en følelse af, at det her virkelig gav dem noget. At det ikke var en sur pligt, men en fornøjelse. Så får de lyst og masser af motivation til også at møde op næste gang. Hvis de derimod føler, de blev stillet over for en opgave, de ikke kunne klare eller ikke kunne finde ud af, ser man dem sandsynligvis aldrig igen.

– Det er noget, som ildsjæle og andre arrangører skal være meget opmærk-somme på. Derfor bør der i arrangementerne gerne indgå en form for kompe-tenceudvikling, så deltagere, der for eksempel ikke er vant til at dyrke motion, får nogle værktøjer, de kan bruge til at udvikle og forbedre deres egen sundhed og livskvalitet, forklarer Chris MacDonald.

Sct.JørgenRundt

Boligselskabet Sct. Jørgen arbejder løbende for at fremme det gode bo-ligliv hos selskabets beboere, blandt andet gennem inspiration til en sund livsstil. Det var netop ét af de emner, som de to kendte foredragsholdere og coaches Mogens Kjæmpe Jensen og Chris MacDonald tog under behand-ling i deres fælles foredrag i Tinghal-len i september, der dannede optakt til Viborg City Marathon. Derfor stillede boligselskabet et antal billetter til den spændende aften til rådighed for sine beboere.

Mange tog imod tilbuddet, heri-blandt Vivi Christiansen, der er afdelingsformand for boligselskabets afdeling Ulriksdal. Som de øvrige

deltagere var hun begejstret for, hvad hun oplevede.

Mange nyttige budskaber– Chris MacDonald og Mogens Kjæmpe Jensen var forrygende. De nærmest væltede Tinghallen. På hver sin måde sendte de publikum nogle gode og nyttige budskaber, som vi både kunne bruge på det helt person-lige plan og i forhold til andre. For eksempel, hvordan vi kan holde gang i den gode energi, når grænsen mel-lem arbejde og privatliv viskes ud. De mindede os også om, at de bakker og bjerge, vi skaber for os selv, og som vi gerne vil nå over, ikke må blive højere, end at vi har mulighed for at kigge

over dem eller bestige dem, fortæller Vivi Christiansen.

– Mogens og Chris er et muntert makkerpar. Samtidig med, at publikum blev lidt klogere på livet og på sig selv, blev der også grinet meget. Vi beboere fra Ulriksdal, som valgte at bruge af-tenen i selskab med Chris og Mogens, vil gerne takke Boligselskabet Sct. Jørgen for dette flotte arrangement, siger Vivi Christiansen.

Ellekonebakken var en af de andre afdelinger, der havde beboere med til mødet med Chris MacDonald og Mogens Kjæmpe Jensen. Et par af deltagerne fra Ellekonebakken er her fotograferet ved arrangementet i Tinghallen.

Forrygende aften i Tinghallen


Chris MacDonald

FOTO: CHRISTIAN OSTENFELD

Anne Jerndal og Christian Ostenfeld fra Ellekonebakken, sammen med Mogens og Chris.

Som nogle af de første er afdelingsformand Poul Bloksgaard og Mona Christensen flyttet tilbage til deres lejlighed i Rødkærparken efter endt renovering. Parret er begejstret for de gennemgribende forbedringer af deres bolig, som er sket


FOTO: LARS HOLM

I sommer vendte Mona Christensen og Poul Bloksgaard hjem til den lejlighed i Rødkærparken, som de var flyttet ud af mange måneder forinden. I den mellemlig-gende periode, hvor parret har været gen-huset i en anden bolig, var deres lejlighed

blevet ombygget, fornyet og moderniseret som led i det gennemgribende renoverings-projekt, der i øjeblikket er i gang i den store bebyggelse i Rødkærsbro.

– Det var som at gå fra den ene yderlig-hed til den anden. Den lejlighed, vi forlod,

var mørk og nedslidt, dårligt indrettet og helt ude af trit med nutidens boligkrav. Den lejlighed, vi er flyttet tilbage til, er indbydende, lys og venlig, har gode faciliteter og en fin indretning. Alt i alt en moderne og tidssvarende bolig, som fuldt


RØDKÆRPARKEN

– helt på toppen


ud lever op til vores håb og forventnin-ger, siger Mona Christensen og Poul Bloksgaard.

Færre, men bedre boligerSom led i renoveringen reduceres antal-let af boliger i Rødkærparken fra 116 til 96. Det er en forudsætning for at kunne gennemføre den nødvendige ombygning og udvidelse af de enkelte boliger, så de får en mere moderne og hensigtsmæssig indretning. Blandt andet får alle lejlig-heder nyt køkken, nyt badeværelse, nye vinduer og døre samt ny gulvbelægning. Ligeledes bliver alle opgange fornyet, og der installeres lift i en stor del af bebyg-gelsen.

Af øvrige bygningsmæssige forbedrin-

ger kan nævnes nyt tagpaptag, fornyelse af facaderne med en skalmur i gult samt isolering af alle lofter og vægge.

Lysindfald fra to sider– Noget af det, vi er meget glade for i vores “nye” lejlighed, er, at vi nu har et fint lysindfald fra to sider. Det har gjort det anderledes dejligt at opholde sig i lejligheden, som tidligere var meget mørk og meget lidt indbydende. I kraft af ombygningen er både badeværelse og køkken blevet udvidet, så de nu har en passende størrelse. Og så glæder vi os også over at have fået altan, hvor der er god plads til et rigtigt bord og fire stole. Tidligere kunne vi med nød og næppe få plads til et lille cafébord og to stole, siger

Poul Bloksgaard, der er formand for afde-lingsbestyrelsen i Rødkærparken.

Bedre sammenhæng med byen– Og så skal vi jo ikke glemme alle de forbed-ringer, der sker i hele området omkring Rød-kærparken. Blandt andet glæder vi os meget til at kunne tage det nye kvarterhus i brug. Jeg tror, det bliver et godt samlingssted for mange forskellige aktiviteter. Ikke blot for os, der bor i Rødkærparken, men for hele byen.

– Vi er jo heldige at have store grønne områder, hvor der blandt andet vil blive anlagt legeplads, boldbane, grill-område og etableret forskellige andre aktivitetsmu-ligheder for både børn og voksne. Jo, det bliver herligt alt sammen, siger Mona Christensen med et smil.

RØDKÆRPARKEN


Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Produktionsskole køber hver sin del af Vestas’ store bygningskompleks ved Marsk Stigs Vej i Viborg, der i fremtiden skal huse boligselskabets administration og driftsafdeling


ILLUSTRATION: KPF ARKITEKTER

Boligselskabet Sct. Jørgen har allerede lagt det første spor til Viborgs nye bydel – Banebyen – idet selskabet har fået til opgave at opføre områdets kommende store plejecenter for Viborg Kommune. Desuden vil boligselskabet opføre 25 almene boliger i Banebyen. Nu kommer endnu et spor.

ENDNU ET SPOR I BANEBYEN

Boligselskabet og Viborg Produktionsskole har nemlig truffet en principbeslutning om at købe vindmøllefabrikken Vestas’ tidligere admi-nistrationsbygning og produktionsbygning ved Marsk Stigs Vej. Produk-tionsskolen og boligselskabet overtager hver sin del af det 4500 kva-dratmeter store bygningskompleks, der i forbindelse med købet vil blive delt op i to erhvervs-ejerlejligheder. Begge købere bliver således “herre

Sct.JørgenRundt

Børneungerådene i Rødkærparken i Rødkærsbro og Egeparken i Bjerringbro stod i skolernes efterårsfe-rie for to vellykkede arrangementer.

Ved det ene arrangement var i alt 34 børn og voksne fra de to afdelinger til bowling i Viborg. Det blev til nogle timer med godt samvær på tværs af de to afdelinger, både på banerne og ved den efter-følgende spisning.

Det samme gjorde sig gældende ved arrangemen-tet et par dage senere, hvor 28 deltagere besøgte Bjerringbro Svømmehal. Efter at have plasket i vandet i halvanden time samledes deltagerne til fæl-lesspisning i Gildesalen i Egeparken.

– Her assisterede en af drengene, Zaher, med ud-levering af drikkevarer og fordeling af pizzaer. Efter spisningen klarede han og en anden dreng, Moham-med, oprydningen i gildesalen. Det var en god hjælp, fortæller projektleder Ove Elgaard.

Bowling og svømning med børneungeråd


i eget hus”, men det er planen, at de skal have fælles reception og fælles kantine – med de økonomiske og driftsmæssige fordele, dette indebærer.

Den ene del af komplekset skal fremover huse Boligselskabet Sct. Jørgens administration og drifts-afdeling, der flytter fra det nuværende lejemål på Brovej. Der er endnu ikke sat dato på flytningen. Den anden del af bygningskomplekset bliver base for de cirka 60 unge, som skal gå på den nyoprettede Viborg Produktionsskole.

Såvel Boligselskabet Sct. Jørgens hovedbestyrelse som bestyrelsen for Viborg Produktionsskole har prin-cipielt godkendt købet af det store bygningskompleks, som blev opført for blot en halv snes år siden og er i god bygningsmæssig stand.

Det store bygningskompleks ligger sydvest for det område, hvor Boligselskabet Sct. Jørgen skal opføre det nye kommunale plejecenter og de 25 nye almene boliger. Mellem plejecentret, produktionsskolen og boligselskabets nye domicil anlægges et stort torv, der bliver et naturligt samlingspunkt for aktiviteterne i området.

Fremtidsorienteret løsning– Vi er meget glade og tilfredse med den løsning, vi sammen med produktionsskolen er nået frem til. Ved at flytte administration og driftsafdeling i egne lokaler vil vi ikke alene opnå en økonomisk besparelse, men også få en mere hensigtsmæssig, synlig og central placering, end vi har i dag. Herudover kan vi være med til at fremme banebys-projektet, hvilket falder i god tråd med boligselskabets mission om at bidrage til fremme af lokalområdets udvikling, siger Johannes Stensgaard, der er formand for Boligselskabet Sct. Jørgen.

– På lidt længere sigt kan vi forhåbentlig etablere et samarbejde, hvor elever fra produktionsskolen kan komme i job eller arbejdspraktik hos boligselskabets driftsafdeling og på det kommende plejecenter, tilfø-jer byrådsmedlem Søren Gytz Olesen, der er formand for bestyrelsen for Viborg Produktionsskole.

Viborgs borgmester Torsten Nielsen er meget glad for, at produktionsskolen og boligselskabet nu har valgt at rykke ind i de tidligere Vestas-bygninger.

– Det er en god og fremtidsorienteret beslutning, som vil gavne udviklingen af hele området. Jeg ser det som en kickstart på etableringen af den sydlige del af Banebyen, svarende til den kickstart, Banebyens nordlige del vil opleve, når Mercantec flytter han-delsgymnasium og teknisk gymnasium hertil, siger Torsten Nielsen.



FOTO: RONALD NIELSEN

Efter at Bjerringbro Boligselskaber er blevet en del af Boligselskabet Sct. Jørgen, er der kommet gang i renoverin-gen af selskabets afdelinger Brokbakken, Torvegade og Skovreden i Bjerringbro.

Det hidtil mest synlige bevis på, at der nu sker noget med de noget nedslidte bebyggelser, blev leveret med indvielsen af en ny og spændende legeplads på Brokbakken.

Indvielsen blev foretaget af Boligsel-skabet Sct. Jørgens formand Johannes Stensgaard, der som planlægger hos det daværende Viborg Amt selv var med til at tegne stregerne til Brokbakken. På den

Indvielse af den nye legeplads ved Brokbakken i Bjerringbro markerer første step til en omfattende renovering af både Brokbakken samt afdelingerne Torvegade og Skovreden i Bjerringbro

Ny legepladser kun begyndelsen

Beboermagasinet Sct. Jørgen 27

Ny legepladsbaggrund havde han en særlig historie at fortælle de mange fremmødte beboere.

– Helt tilbage i romersk jernalder for et par tusinde år siden boede der mennesker her på stedet. Nu skal vi have genskabt områdets gamle ry som et godt sted at bo. Det gør vi med en visuel kickstart til tre millioner kroner. Ud over anlæggelsen af den nye legeplads bliver disse penge blandt andet brugt til maling af Brokbak-kens skure, genopretning af flisebelæg-ningerne og nødvendige udskiftninger af vinduer. Men der er mere i støbeskeen, sagde Johannes Stensgaard.

En henvisning til et stort projekt til i alt 48 millioner kroner, der skal gøre boliger-ne i afdelingerne Brokbakken, Torvegade og Skovreden topmoderne. Landsbyg-gefonden har givet principielt tilsagn om støtte til projektet, men i hvilket tempo pengene vil blive bevilget, kan man endnu ikke sige.

Vinden i PiletræerneUd over at være forsynet med spændende legeredskaber og masser af sand er den nye legeplads udsmykket med fire træ-figurer, skabt af multikunstneren Søren

Brynjolf. Han har ladet sig inspirere af bo-ligområdets navn Brokbakken, idet “brok” er en gammel betegnelse for “grævling”.

– Hr. Grævling er en af de fire figurer i historien “Vinden i piletræerne”. De øvrige er Hr. Tudse, Hr. Muldvarp og Hr. Rotte. Det er netop disse fire herrer, som jeg her har genskabt i træ. For mig er “Vinden i piletræerne” en af de fortæl-linger, der bedst udfordrer børnenes fantasi. Det er mit håb, at mine fire træ-figurer vil virke på samme måde over for de børn, der kommer her på legepladsen, sagde Søren Brynjolf.

er kun begyndelsen


Da Jytte og Klaus Keller for godt 13 år siden flyttede ind i en lej-lighed i Sct. Mikkels Gård i Viborg, overtog de en bolig, der havde haft samme lejer gennem næsten fire årtier. Det kunne godt ses.

– Ud over at den ind imellem havde fået en omgang maling, var der ikke sket noget med lejligheden i de forløbne år. Den var godt slidt. Men med sine 130 kvadratmeter, en god indretning og rumfordeling samt en meget central beliggenhed midt i Viborg svarede til det, vi gerne ville have. Men der skulle gennemføres nogle forbedringer, blandt andet nyt køkken og nyt badeværelse, siger Jytte og Klaus Keller.

I den forbindelse kom råderetten ægteparret til gavn. Råde-retten giver dig som lejer i en almen bolig større frihed til at bestemme over din bolig og mulighed for at ændre den, så den passer til netop dig og dine behov. Alt efter hvad du har lyst og pengepung til, kan råderetten både bruges til at foretage mindre justeringer og til at gennemføre større og mere gen-nemgribende ændringer af din bolig.

Nyt køkken og badJytte og Klaus Keller valgte sidstnævnte løsning.

– Først og fremmest fik vi nyt bad og nyt køkken, hvor alle de gamle elementer blev udskiftet. I badeværelset blev badekarret


FOTO: LARS HOLM

Nye muligheder gennem råderetten– Råderetten er en fantastisk god ordning, siger Jytte og Klaus Keller, der selv brugte bestemmelsen, da de for 13 år siden flyttede ind i Sct. Mikkels Gård i Viborg

erstattet af en bruser, mens køkkenet blev udvidet og indrettet på en mere tidssvarende og hensigtsmæssig måde. Herudover blev der lavet forskellige andre forbedringer. Blandt andet fik vi sløjfet og tilmuret en dør mellem stuen og et af værelserne, som i forvejen havde to andre døre. Det gav både et bedre væ-relse og en bedre stue, forklarer Jytte og Klaus Keller.

Ombygningen løb op i et par hundrede tusinde kroner, der blev finansieret ved et 20-årigt lån. Lånet blev optaget af afde-lingen, hvorefter de månedlige ydelser betales af Jytte og Klaus Keller som en del af huslejen.

– Vi er meget glade for det resultat, der kom ud af ombygningen og renoveringen, og som betød, at vi fik lejligheden netop, som vi gerne ville have den. Blandt andet valgte vi et køkken af høj kvalitet og i rigtig god forarbejdning. Det var derfor heller ikke det billigste på markedet. Til gengæld har det holdt sig utrolig


godt. Selv om det nu er 13 år gammelt, er det på ingen måde blevet nedslidt, og stilen er ret tidløs, så køkkenet slet ikke virker gammeldags i forhold til de køkkener, man køber i dag, siger Jytte Keller.

– Det betød også, at vi beholdt vores eksisterende køkken og bad i forbindelse med den omfattende renovering af afdelingen, som netop er gennemført, tilføjer Klaus Keller.

Råderetten – en fantastisk ordning– Råderetten er en fantastisk god ordning. Jeg kendte den godt, også inden vi selv benyttede os af den. Men jeg var ikke helt klar over, hvor omfattende den egentlig er, og hvor gode muligheder den giver os, der bor i almene boliger, for at indrette os, som vi gerne vil, siger Klaus Keller, der i en årrække var direktør for Viborg Handelsskole. Desuden var han i flere perioder kon-

servativt medlem af Viborg Byråd og viceborgmester. Han er i dag formand for afdelingsbestyrelsen i Sct. Mikkels Gård og medlem af Boligselskabet Sct. Jørgens repræsentantskab.

Hellere lejer end ejerDe sidste år efter at være kommet til Viborg boede ægteparret i eget hus.

– Det var et stort hus i en meget stor have, så der var meget at skulle passe og holde ved lige. Nu er ingen af os udprægede havemennesker eller “handymennesker”, og det kunne være svært at finde den fornødne tid til pasning af hus og have. Derfor passer det os begge fint at bo i en almen bolig, hvor vi hverken skal tænke på at slå græs, ordne blomsterbede, ordne tagrender eller alle de andre opgaver, der hører med til at bo i eget hus, slutter Jytte og Klaus Keller.


Trods sin høje alder tager Lydia Lund-Olsen fra Kjellerup stadig rundt som organist. Det agter hun at blive ved med, så længe hun kan, og man ønsker at gøre brug af hendes kunnen ved tangenterne


FOTO: LARS HOLM

1. juledag sidder Lydia Lund-Olsen ved orglet i Ørslevkloster Kirke ved Skive. Hun er blevet bestilt til opgaven for snart længe siden, og hun glæder sig.

– Jeg er jo så glad for at spille orgel, og det er dejligt, at der stadig er bud efter mig. Så jeg ser frem til mødet med de forhåbentlig mange, der kommer i kirke. Jeg skal godt nok holde juleaften hos min datter, der bor nede omkring Horsens. Men så må jeg jo bare køre hjem til Kjellerup ud på aftenen, så jeg kan være klar til at rykke ud næste dag. Det tager jeg ingen skade af. Det vigtigste er, at jeg møder op i kirken i god tid. Det sætter jeg en ære i, siger Lydia Lund-Olsen.

Det hører nok til undtagelserne, at mennesker, der for et par år siden har rundet de 90, fortsat er i aktiv tjeneste som kirkeorganist. Og oven i købet selv kører i egen bil til og fra de kirker, hvor hun musicerer.

Lydiaaktiv bilist

92 år, og kirkeorganist


Lydia


Men sådan er det med Lydia Lund-Olsen. En spinkel, men livskraftig dame, der har en god fysik, en glimrende hukommelse og et gevaldigt snakketøj.

Hun er født i Outrup på Mors. Datter i en velfungerende familie, hvor faderen drev butik, mens moderen tog sig af alle de huslige og øv-rige hjemlige gøremål. Ganske vist var moderen uddannet lærer, men dengang skulle man være frøken for at kunne få et embede. Så da hun blev gift og fik børn, måtte hun frasige sig jobbet. Det ærgrede hende, så hun svarede igen ved selv at undervise Lydia og hendes to søskende derhjemme.

Orgeldebut som 5-årigSom så mange andre steder på landet dengang havde familien et stueorgel, som Lydia spil-lede på, fra hun var ganske lille. De første år med moderen som underviser. Senere blev hun undervist af andre organister.

Lydia havde sin offentlige debut som orga-nist, da hun blot var 5-6 år gammel. Det foregik på en lokal herregård som en slags velgøren-hedskoncert og foran et talstærkt publikum.

– Når jeg sad ned, kunne jeg ikke nå pedaler-ne. Så jeg stod op og spillede. Det har nok ikke lydt særligt kønt, erkender Lydia Lund-Olsen.

Som barn og ung boede hun flere forskellige steder i landet. Hun arbejdede i de butikker,

faderen drev. Men orgelspillet trak også i hende, så hun blev som 18-årig uddan-net kirkeorganist. Hendes lærer var Richard Sennels, den senere domorganist i Viborg, som dengang var organist i Nykøbing Mors.

– Han var utroligt dygtig. Egentlig også ganske flink. Men han havde et heftigt temperament, så hvis jeg spillede forkert, kunne han finde på at sparke på orglet, fortæller Lydia Lund-Olsen.

Bombet af russerneI begyndelsen af 1940’erne flyttede hun sammen med familien til Bornholm. Her oplevede hun på allernærmeste hold det voldsomme russiske luftangreb på Nexø den 7. maj 1945. På det tidspunkt var Danmark blevet befriet, og tyskerne havde nedlagt våbnene. Blot ikke på Bornholm, hvor den tyske kommandant kun ville overgive sig til englænderne, og de var endnu ikke ankommet. Derfor besluttede russerne at bombe for at tvinge ham og de øvrige tyskere væk. I forlængelse heraf gennemførte de en besættelse af øen, der varede det meste af et år. Ved bombar-dementet af Nexø blev 10 mennesker dræbt og 35 sårede.

– Vi var gået i beskyttelsesrum i kælderen. Her kunne vi høre, hvordan bom-berne slog ned omkring os, og vi var alle frygteligt bange. Da bombardementet var slut, var en stor del af Nexø jævnet med jorden, fortæller Lydia Lund-Olsen.

På Bornholm mødte hun også sin senere mand, Vagn Lund-Olsen, der var land-mand. I 1959 kom parret til Kjellerup, hvor de overtog en gård, som siden blev afhæn-det til kommunen. I dag ligger der et stort parcelhusområde, hvor der før var marker.

– Min mand havde en god sangstemme, og han var også kirkesanger, både i Levring og i Hørup Kirke, hvor jeg selv var organist, indtil jeg fyldte 70 år. Siden har jeg virket som afløser i mange, mange forskellige kirker i Midt- og Vestjyl-land. Jeg spiller også tit på plejehjem. Det glæder mig, at man stadigvæk kan bruge mig. Så jeg agter at blive ved, så længe jeg kan, og folk ønsker at høre mig. Hvis jeg ellers kan få mit kørekort fornyet. At køre bil er en anden af mine fornøjelser, slutter Lydia Lund-Olsen, der bor i en ældrebolig på Fredensgade i Kjellerup.

Lydia

Beboermagasinet Sct. Jørgen 33

Mere fart i udlejningen

I det seneste år har der været et markant fald i antallet af tomgangsboliger hos Boligselskabet Sct. Jørgen


– Inden for det seneste års tid er der kommet meget mere gang i udlejningen. Det konstaterer en glad udlejningschef, Søren Christiansen, der oplyser, at antallet af såkaldte “tomgangs-boliger” hos Boligselskabet Sct. Jørgen er faldet markant i det seneste års tid.

Tomgangsboliger er boliger, der ikke bliver udlejet over en længere periode og derfor belaster økonomien i de afdelinger, som bliver berørt. Sammenlignet med situationen på landsplan har Boligselskabet Sct. Jørgen altid ligget i den lave ende med hensyn til tomgangsboliger. Men i forlængelse af den generelle krise steg antallet af tomgangsboliger for godt et par år siden til over 60 tomme lejligheder.

Efter en målrettet indsats er det lykkedes at bringe dette tal ned på et væsentligt lavere niveau, omkring 20 tomme boliger. Et tal, der skal ses i forhold til, at boligselskabet administrerer omkring 5500 lejemål.

Øget indsats bærer frugt– Det er dejligt at se, at den indsats, vi har gjort for at redu-cere og helst helt fjerne antallet af tomgangsboliger, har givet resultat. Vi har sat ind over en bred front. Lige fra øget markeds-føring, herunder biografreklamer, til åbent hus-arrangementer og kurser for at gøre os selv bedre til fremvisning og udlejning. Blandt andet ved at blive endnu bedre til at sætte os “i kundens sted”.

– For eksempel er det meget almindeligt, at en po-tentiel lejer spørger efter en bolig i en ganske bestemt afdeling, hvor det så viser sig, at der ikke er ledige boli-ger at få. I den situation er det meget vigtigt at spørge ind til, hvilke ønsker og behov han eller hun har til sin fremtidige bolig. Ud fra denne viden kan vi ofte tilbyde boliger, der har alle de kvaliteter, som vedkommende efterspørger, men blot ligger i en anden afdeling. Og så

ender det ofte med, at han eller hun vælger denne løsning. Til glæde for vedkommende selv, men også til gavn for beboerne i den pågældende afdeling, slutter Søren Christiansen.


Boligselskabet Sct. Jørgen vil gerne vise social ansvarlighed, og det kommer blandt andet til udtryk gennem oprettelse af praktikpladser til unge med særlige behov og ved at tage imod mennesker i arbejdsprøvning


FOTO: LARS HOLM

Alle tidersPRAKTIKSTED


– Det her, det er bare alle tiders arbejds-plads. Jeg er rigtig glad for at være i bo-ligselskabet, hvor jeg har et spændende arbejde, og alle har taget godt imod mig.

Sådan siger Morten Werling, som i øjeblikket er i praktik hos Boligselskabet Sct. Jørgen. Morten Werling er 3. års elev på Det ny Havredal, der er et uddannel-

sestilbud for unge med særlige behov på grund af boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Han har valgt at uddanne sig til ejendomsmedhjælper, og det er baggrunden for, at han lige nu arbejder hos boligselskabet sammen med selskabets “grønne” ejendomsfunktionærer.

Én af dem er Knud Laursen, som er glad for at være makkerskabet.– Morten er en stille, flink og rar ung mand, der gerne vil gøre et godt stykke

arbejde, så vi har let ved at omgås. Han kan helt sikkert blive en god ejendomsfunk-tionær, som både kommende kolleger og beboere kan få glæde af at arbejde sammen med, siger Knud Laursen.

Arbejdsprøvning efter depressionUd over at etablere praktikpladser tager boligselskabet også imod mennesker, der skal i arbejdsprøvning. Det vil sige et forløb, hvor en ledig med nedsat arbejdsevne arbejder i en virksomhed for at få afklaret, hvilke opgaver der passer til hans eller hendes kompetencer og eventuelle skånebehov.

Én af dem er Alex Rejndrup, som er i arbejdsprøvning i boligselskabets grønne afdeling.

– Efter mange års ansættelse i et entreprenørfirma blev jeg nødt til at forlade ar-bejdsmarkedet, fordi jeg fik en dyb og langvarig depression og andre psykiske proble-mer, som gjorde det umuligt for mig at passe et job. Nu er jeg igen kommet så meget ovenpå, at det skal afklares, om jeg vil være i stand til at påtage mig et fleksjob. Da jeg i sin tid var ansat hos en entreprenør, arbejdede jeg primært som anlægsgartner. Derfor var det naturligt at komme i praktik i boligselskabets grønne afdeling, hvor man udviser den fleksibilitet, som jeg har brug for, og jeg får jeg masser af frisk luft og motion. Alt i alt er det et godt sted at være, siger Alex Rejndrup.

– Der skal være plads til os alle, og jeg har det godt med, at vi på min arbejdsplads giver folk en håndsrækning, så de kan få en afklaring og komme videre med deres liv, tilføjer Knud Laursen.

Social ansvarlighedSom leder af boligselskabets grønne afdeling er Claus Krogh Andersen den, der har samarbejdet med Jobcentret om praktikpladser og arbejdsprøvning.

– I første omgang udvælger Jobcentret den eller de personer, som de gerne vil have i praktik eller arbejdsprøvning hos os. Herefter tager jeg en samtale med de pågæl-dende for at sikre, at de passer til os, og vi passer til dem. Ingen kan jo have interesse i, at vi ansætter mennesker, der i virkeligheden hellere vil noget andet. Heldigvis sker det også kun sjældent, at et praktik- eller arbejdsprøvningsforløb bliver afbrudt i utide, siger Claus Krogh Andersen.

– Som mennesker og som virksomhed bør vi ikke have nok i os selv. Vi er en del af et fællesskab, hvor vi skal tage hensyn til hinanden og støtte dem, der har behov for det. Hos Boligselskabet Sct. Jørgen vil vi gerne påtage os et socialt ansvar, og det kommer blandt andet til udtryk ved etablering af praktikpladser og pladser til arbejds-prøvning, slutter Claus Krogh Andersen.

PRAKTIKSTED


– Omdannelsen af de gamle bevaringsværdige og fredede bygninger til attraktive boliger er en krævende, men også spændende udfordring, siger Charlotte Bruland, der er projektleder på den store renoveringsopgave



Selv om der naturligvis også kræver både planlægning, overblik og faglig kunnen at opføre et nyt hus, så er det alt andet lige en noget enklere opgave end at skulle renovere 200-300 år gamle huse og føre dem op til en nutidig boligmæssig stan-dard. Ikke mindst, når bygningerne også er bevaringsværdige eller fredede. Og det er netop tilfældet med de bygninger ved Nytorv i Viborg, som Boligselskabet Sct. Jørgen har overtaget og i øjeblikket er i gang med at renovere.

– Det er en spændende opgave. Men også en opgave, der byder på store

udfordringer, fastslår bygningsingeniør Charlotte Bruland fra Boligselskabet Sct. Jørgen, der er projektleder på arbejdet. Et projekt, der indebærer, at bygningerne på nordsiden af Nytorv, som tidligere hu-sede kommunale kontorer, turistbureau m.v., omdannes til i alt 19 almene boliger af høj standard.

Grundigt forarbejde – Inden vi kunne gå i gang med selve renoveringen, skulle vi “lære” de beva-ringsværdige og især de fredede bygnin-ger at kende. Vores rådgiverteam, KPF

Arkitekiter og ingeniørfirmaet Grontmij, udførte derfor omfattende og grundige registreringer af bygningerne og havde en tæt dialog med Kulturstyrelsen, der skulle godkende projektet, og som vi har et godt samarbejde med. Sådan en opga-ve tager tid og kræver stor tålmodighed. Blandt andet fordi der ikke forelå målfa-ste tegninger og materialeoplysninger, og bygningerne er ombygget ad mange omgange, forklarer Charlotte Bruland.

– Der er tale om en meget kompleks bygningsmasse med mange niveau-spring. Et sted var der indskudt en ekstra

- en STOR mundfuldProjektet på Nytorv


etage, og hertil kom, at konstruktionerne var opbygget forskelligt i de enkelte bygninger. Noget, der naturligvis stiller både teknikere og håndværkere over for store udfordringer.

– I den slags gamle bygninger kan der altid vente en overraskelse om næste hjørne. Det har også vist sig her, hvor vi løbende har måttet tilpasse projektet, for eksempel med ekstra stålsøjler og -bjælker, ekstra rørinstallationer m.v. Efter dialog med Viborg Kommunes Planafdeling har vi fået dispensation til at etablere et trappetårn som erstatning for et mindre trappetårn, der er blevet revet ned. Vi ville gerne bygge kviste på nogle af bygningerne. Det har vi fået tilla-delse til under forudsætning af, at vi ville fastholde det eksisterende facadeudtryk ud mod Nytorv i form af kvistenes antal og størrelse.

Lov mod lov– Under projekteringen har vi skullet forholde os til bestemmelser i mange forskellige love, som Lov om almene boli-ger, Lov om fredede og bevaringsværdige bygninger, Planloven og Byggeloven. I ældre, komplekse, bevaringsværdige og fredede bygninger kan dét være en stor udfordring. Ikke mindst når bestem-melser i én lov kommer i modstrid med bestemmelser i en anden lov. Det har vi for eksempel oplevet i Gerbers Gård. Da denne bygning er fredet, kunne vi ikke få lov at opdele den i to boliger med lodret skel. Herved kom vi så i modstrid med Lov om almene boliger, der fastsætter en maksimumstørrelse på almene boliger på 115 kvadratmeter. Men også denne udfordring er det lykkedes at få løst, siger Charlotte Bruland.

Viborg Museum er løbende blevet ori-enteret i forbindelse med udgravninger,

hvor man kunne støde på Danefæ. Lige-ledes har været en stor planlægnings- og formidlingsopgave i forbindelse med etablering af byggeplads, omlægning af trafikken, midlertidig skiltning, vareta-gelse af hensyn til områdets øvrige ejere, brugere og naboer og gøren plads til

– Indtil videre er det fortrinsvis seniorer, som kontakter os vedrørende de attraktive boliger ved Nytorv, siger udlejningschef Søren Christiansen

Selv om det endnu varer nogle måneder, inden de første lejligheder på Nytorv i Viborg er klar til indflytning, er der allerede betydelig interesse for de attraktive boliger.

– Vi får jævnligt forespørgsler på Nytorv-boligerne, og nogle er allerede blevet skrevet op til en bestemt lejlighed. Det finder jeg meget positivt, også i betragt-ning af, at folk indtil videre kun har tegninger og fotos af de kommende lejligheder at forholde sig til. Inden længe får vi mulighed for at fremvise nogle af de gennem-renoverede boliger, og det vil givetvis gøre interessen endnu større, siger Søren Christiansen, der er udlejningschef hos Boligselskabet Sct. Jørgen.

Fortrinsvis seniorerI alt 19 almene boliger etableres i de gamle bevaringsværdige bygninger på nord-siden af Nytorv samt i den fredede Gerbers Gård, der ligger på hjørnet af Nytorv-gyde og Sct. Mogens Gade, lige over for domkirken.

– Indtil videre er det fortrinsvis folk på 50 år og derover, som spørger på boligerne. For eksempel mennesker, der, når børnene rejser hjemmefra, gerne vil afhænde deres hus og flytte ind til centrum af Viborg. Men vi hører også fra ældre mennesker, der bor til leje, og som gerne vil bytte deres eksisterende lejebolig ud med en mere centralt beliggende bolig, der har en ældrevenlig indretning. Og det er jo tilfældet med boligerne på Nytorv.

– Men boligerne er jo også velegnede til børnefamilier, som her kan komme helt tæt på alt det, der sker i byen. Vi har allerede været i kontakt med flere børnefamilier, og jeg tror, at antallet vil stige, efterhånden som vi kan fremvise lejlighederne til in-teresserede. Alle aldersklasser er velkomne i vores selskab, men det er jo altid godt med en aldersmæssig spredning blandt beboerne, slutter Søren Christiansen.

events i midtbyen, for eksempel Viborg City Marathon.

– Det er et stort puslespil, vi skal have til at gå op. Men jeg synes, det alt i alt lykkes godt. Det vigtigste er jo at sikre de kom-mende beboere de bedst mulige boliger og omgivelser, slutter Charlotte Bruland.

Projektet på Nytorv Stor interesse


VI KAN MERE END VI SELV TRORSamarbejdet i fokus på Boligselskabet Sct. Jørgens personaledag i oktober, hvor deltagerne blandt andet kunne prøve at balancere i næsten ni meters højde

–Vi kan sgu mere, end vi selv tror. Sådan lød det spontant fra en af deltagerne ved Boligselskabet Sct. Jørgens personale-dag i oktober. Udtalelsen faldt, efter at den pågældende havde oplevet en af sine kolleger balancere på syv-otte centime-

ter bred bom, placeret mellem to træ-toppe i knap ni meters højde. Ganske vist solidt sikret med en livline, men alligevel en handling, der både krævede person-lig overvindelse og tillid til den erfarne instruktør, der styrede livlinen.

Det hele forløb, som det skulle. Såvel for den her nævnte medarbejder som for de mange andre af boligselskabets an-satte, der gjorde ham kunststykket efter.

Turen til trætoppene var en af mange samarbejdsøvelser ved den personaledag,




som Boligselskabet Sct. Jørgen i oktober gennemførte på Gymnastik- og Idræts-højskolen i Viborg. Og givetvis den, der bød på de største personlige udfordringer for deltagerne, som da også selv kunne afgøre, om de eventuelt ville gennemføre øvelsen i en lidt mindre krævende udgave eller måske helt springe den over.

De øvrige samarbejdsøvelser strakte sig lige fra at stable kæmpeklodser op i stor højde og køre på énhjulet cykel til at sluge ild og med bind for øjnene spise en larve – der dog bagefter viste sig at være et stykke slik.

Det gode boliglivFormålet med øvelserne var at gøre del-

tagerne endnu bedre til at samarbejde, løse opgaver i fællesskab og herigen-nem give dem en oplevelse af, hvor vigtigt det er at have tillid til hinanden, kunne sige til og fra, hjælpe og støtte hinanden samt vise hinanden tillid i dag-ligdagen. Alt sammen noget, der i sidste ende også kommer selskabets beboere til gavn.

– I alt, hvad vi foretager os, skal vi have beboerne for øje. Vi skal skabe funda-mentet for, at beboerne kan realisere det gode boligliv, når de har valgt at bo hos Boligselskabet Sct. Jørgen, sagde boligselskabets direktør Hans Erik Lund ved starten på personaledagen.

Boligselskabets værdisætPersonaledagen var arrangeret i sam-arbejde med coachen Mogens Kjæmpe Jensen, der også ledede processen med at sætte flere ord på boligselskabets værdisæt.

Efter en drøftelse i grupper nåede personaledagens deltagere frem til, at Boligselskabet Sct. Jørgens værdisæt fremover består af følgende ord:• Kvalitet• Udvikling• Trivsel• Rummelighed• Tryghed.


Nyt livGitte Brødbæk, der bor i afdelingen Granly i Kølvrå, har netop gennemført boligselskabets aktivitetslederuddannelse, som hun gerne vil bruge til at skabe mere liv i afdelingen

– At blive uddannet til aktivitetsleder? Det er da lige noget for mig.Sådan tænkte Gitte Brødbæk, da hun i foråret hørte om Boligselskabet

Sct. Jørgens nye aktivitetslederuddannelse. Så hun meldte sig til kurset sammen med godt en snes andre og står i dag med et kursuscertifikat som det synlige bevis på at have gennemført uddannelsen.

– Det har været alle tiders forløb. Først og fremmest har jeg fået nogle gode værktøjer, som jeg kan bruge til at skabe aktiviteter og noget mere socialt liv her, hvor jeg bor. Det trænger vi til. Desuden har jeg lært meget om samarbejde og er nok også blevet lidt klogere på mig selv som menne-ske. Sidst, men ikke mindst har jeg lært en masse nye spændende men-neske at kende og fået et netværk, som jeg altid kan trække på, siger Gitte Brødbæk, der bor i boligselskabets afdeling Granly i Kølvrå.

I aktivitetslederuddannelsen indgår et praktisk projekt, hvor deltagerne skal omsætte de ting, de har lært på kurset, til praksis. Her valgte Gitte Brødbæk at arrangere en køb/salg/byttedag, en form for loppemarked, i Klubhuset i Kølvrå. Ud over det, hun selv bidrog med, fik hun flere af bebo-erne i afdelingen til at møde op med ting, de enten selv havde lavet som led i deres hobby eller havde hentet frem fra gemmerne.

– Det blev en rigtig god og hyggelig dag, men det var begrænset, hvad der blev omsat, for der var kun en halv snes besøgende. Jeg havde netop valgt den pågældende dato, fordi der samme dag skulle have været en fod-boldkamp på stadion. Derfor regnede jeg med, at mange af tilskuerne fra kampen også lige ville lægge vejen omkring loppemarkedet. Men kampen



blev desværre aflyst, og det lagde jo en dæmper på besøgstallet, siger Gitte Brødbæk.

Alle kan være medDet beskedne besøgstal til loppemarkedet har ikke taget modet fra hende. Hun er klar til nye aktivite-ter, som hun håber at kunne få andre af afdelingens beboere med på.

– Granly er et godt sted at bo. Men vi mangler noget fællesskab, og det tror jeg, vi kan skabe gen-nem beboeraktiviteter af den ene eller anden slags. På forhånd udelukker jeg dog arrangementer, der kan blive konkurrenter til det, der allerede foregår i Kølvrå, for eksempel bankospil og fællesspisning. Ellers er jeg åben over for næsten alt andet. Det kan være lige fra et julemarked til en staude-byttedag, et minikursus i fremstilling af fuglehuse eller en dag, hvor vi rydder op på vores fælles materialplads bag varmeværket. Muligheder er der nok af, og alle kan være med på én eller anden måde Har man ikke kræfter til selve aktiviteten, kan man måske lave kaffe eller bage et par kager til deltagerne, slutter Gitte Brødbæk, der har boet i Granly siden 2011.

til fællesskabet

Sct.JørgenRundt

Beboere og håndværkere var i stort tal mødt frem til rejsegildet over det kom-mende nye kvarterhus og renoverin-gen af Rødkærparken i Rødkærsbro.

– Et så stort og omfattende bygge-projekt, som der her er tale om, lader sig ikke gennemføre uden et grundigt forarbejde. Beboerne, herunder også børn og unge, har lagt mange timer

og mange kræfter i denne proces, og det vil jeg gerne takke jer for, sagde formanden for Boligselskabet Sct. Jørgen, Johannes Stensgaard, der samtidig fremhævede det nye kvarter-hus som en væsentlig og nyskabende del af projektet.

– Kvarterhuset bliver ikke blot for Rødkærparkens beboere, men for hele

kvarteret, ja, for hele byen. Kombine-ret med det åbne grønne område og det kommende nye stisystem vil kvar-terhuset medvirke til at åbne Rødkær-parken til den øvrige del af byen og gøre afdelingen og området attraktivt for hele Rødkærsbro, sagde Johannes Stensgaard.

Rejsegilde i Rødkærparken


til fællesskabet


- et godt makkerpar– Vi planlægger og udfører selv vores daglige arbejde, og det tror vi er til fordel for alle parter, siger Karsten Mikkelsen og Jørgen Kristensen, der er ejendomsfunktionærer i Boligselskabet Sct. Jørgens afdelinger i Fjends


FOTO: LARS HOLM

Nu om dage er den korrekte titel “ejen-domsfunktionær”. Mange beboere foretrækker dog fortsat den gamle og lidt mere mundrette titel “vicevært” om de medarbejdere, der plejer og passer deres boligafdeling og rykker ud, hvis vasken er stoppet, eller toilettet løber. Og som også er klar til en lille snak med beboerne i det omfang, tiden tillader det.

I de fleste afdelinger i Boligselskabet Sct. Jørgen er opgaverne opdelt, så nogle ejendomsfunktionærer tager sig af udvendig service og vedligehold, mens andre klarer de indendørs opgaver. Men sådan er det ikke i de afdelinger, som ligger i den gamle Fjends Kommune. Her

er der ansat to ejendomsfunktionærer, og de sørger for det hele. Inde som ude. Et godt makkerpar, der kan deres kram og som efter mange års ansættelse kender “deres” afdelinger ind og ud.

Frihed under ansvar– Vi ejer jo ikke afdelingerne, men inden for de rammer, vi nu engang har til rådig-hed, stræber vi efter at udføre vores job mindst lige så godt, som var det vores egne bygninger og udenomsarealer. Som alle andre medarbejdere har vi selvfølge-lig også nogle chefer over os, og vi har jævnlig kontakt med vores inspektør, Ivan Krathmand. Men vi planlægger selv vores

daglige arbejde, og så længe, tingene kører, som de skal, får vi stort set lov til at passe os selv. Frihed under ansvar. Det har vi det bedst med, og vi tror også, det er en klar fordel for både beboerne og boligselskabet, siger Karsten Mik-kelsen og Jørgen Kristensen, der har været ejendomsfunktionærer i Fjends i henholdsvis 14 og 6 år.

Afdelingerne i Fjends omfatter i alt omkring 250 lejemål. De største afdelin-ger ligger i Stoholm. Herudover er der en række små afdelinger med hver 6-12 boliger i mindre bysamfund som Kjeld-bjerg, Fly, Vridsted, Sjørup, Mønsted og Sparkær.

De to ejendomsfunktionærer de-ler opgaverne mellem sig, så Karsten Mikkkelsen har alle afdelinger i Stoholm. Dog undtagen Liselund, hvor Jørgen Kristensen er ejendomsfunktionærer, li-gesom han passer alle de små afdelinger i landsbyerne.

Håndværksuddannede– Skal jeg en vinterdag rundt til alle “mine” afdelinger og feje sne, giver det en køretur på 56 kilometer. Så det tager

Karsten ogJørgen


lidt tid, og det er også lidt af et knokkelar-bejde at skulle have fejemaskinen ind og ud af varevognen hvert sted, siger Jør-gen Kristensen, der oprindelig er udlært murer, men også har været både fabriks-arbejder og haft pedelarbejde i mange år, inden han fik sit nuværende job.

Hans kollega Karsten Mikkelsen har også en håndværksuddannelse, nemlig som møbelsnedker. Han arbejdede på en møbelfabrik i omkring 20 år, inden han blev ejendomsfunktionær.

– Vi har mange grønne områder, vi skal passe med græsslåning, hækklipning, rengøring af bede m.v., så forår og som-mer er vores travleste perioder. Om vin-teren skal vi ud over almindelig pasning også stå for grusning og snerydning. Er der tid til overs, bliver den blandt andet brugt på at udbedre skader, der ikke er hasteopgaver, og som har kunnet vente, til vi får lidt bedre tid. Hvis der kommer meget sne, kan vi ikke klare rydningen med vores forholdsvis små maskiner, så her bliver der hyret en ekstern entrepre-nør, der ligeledes klarer snerydning og grusning i weekender og på helligdage, fortæller Karsten Mikkelsen.

Karsten ogJørgen


DecembersViborgegnes smukke og varierede natur byder også om vinteren på mange muligheder for oplevelser, frisk luft og motion. For eksempel, hvis du vil samle materiale til juledekorationer

“Naturen, det billige skidt”, skrev forfatteren Otto Gelsted i et digt i 1934. Han mente det tydeligvis ironisk, for det, naturen byder på, er alt andet end billigt skidt, men tværtimod masser af muligheder for oplevelser, frisk luft og motion. Og så er det hele tilmed ganske gratis.

– For os mennesker er der ingen grund til at gå i dvale i vinterperioden. Her er der meget at komme efter, hvis du tager på tur i naturen. Det gælder i høj grad også på Viborgegnen, hvor naturen både er mangfoldig og let tilgænge-lig. Og en skovtur kan alle jo få glæde af, siger Jens Frydendal, der er natur-vejleder på Viborg Kommunes Naturskole ved Hald.

Offentlige skove– Rundt omkring Viborg er der en række skove, som er ejet af kommunen eller staten. Her har alle ret til at færdes, hvis man blot efterlever gældende regler, siger Jens Frydendal, der nævner skovene ved Hald, Viborg Hedeplantage, Undallslund Plantage, Skrikes Plantage, Danerlyng Plantage og Bruunshaab Skov (“Papskoven”).

I den øvrige del af Viborg Kommune kan nævnes Bjerring og Hjermind Krat samt Vindum Skov ved Bjerringbro, Fastruplund Skov i den tidligere Tjele


FOTO: LARS HOLM

gratis glæder

FOT

O: C

OLO

UR

BO

X


SÅDAN MÅ DU FÆRDES I SKOVEN• Der er fri og gratis adgang til alle offentligt ejede skove.• I privatejede skove må du færdes til fods og på cykel og kun ad stier og veje. Der er kun adgang fra klokken 6 til solnedgang, og du skal holde dig mindst 150 meter fra beboelse og driftsbygninger.• Skovejeren, privat eller offentlig, kan forbyde adgang til skoven på dage, hvor der holdes jagt.


Kommune samt Karup Kommunale Plantage. Lige på den anden side af kommunegrænsen finder man meget store skovområder som for eksempel Stendal, Ulvedal og Kompedal plantager.

– Der er altså rigtig mange oplevelsesmuligheder, som du ikke bør snyde sig selv for. Her op til jul kan du tage i skoven og finde materialer til dine juledekoratio-ner. Ud over gran og kogler kan det for eksempel være mos og lav. Du kan også sagtens være heldig at finde svampe, som kan indgå i en juledekoration, fortæller Jens Frydendal.

Spor i sneen– Er der faldet sne i aftenens eller nattens løb, så tag i skoven om morgenen eller tidligt om formiddagen. Her vil du sandsynligvis finde masser af dyrespor i

SÅDAN MÅ DU SAMLE I SKOVEN• I offentligt ejede skove må du samle for eksempel bær, frugt, svampe, kogler, mos og lav samt grene, kviste og løv, der ligger på skovbunden. Men kun til privat brug, svarende til, hvad du kan have i en bære pose. Desuden må du klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje.• I offentligt ejede skove må du også klippe grene af væltede træer, både løv- og nåle- træer. Men du må kun tage med til eget brug, dvs. en posefuld. Disse regler gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pynte- grønt o.l., og hvor du ikke må hverken samle eller klippe.• I privatejede skove må du samle bær, frugt, svampe m.v., der ligger på skovbunden. Men kun hvad du kan nå fra vej og sti. Og højst en posefuld til eget brug.


den nyfaldne sne. Mus er der jo mange af, men der er også gode chancer for at finde spor af dyr, som mest eller kun færdes om natten, for eksempel ræv, mår og grævling. De færreste har set en grævling i levende live, fordi den er et udpræget natdyr, men om vinteren er der fine mulighed for at finde dens spor i sneen.

Spændende fugle– Ud over vores hjemlige standfugle kommer der også mange trækfugle til Danmark om vinteren, for eksempel gæs og sangsvaner. Alt efter, hvor-dan vinteren arter sig, kan vi også få besøg af blandt andet silkehaler og nøddekrigere, som vi ellers sjældent har mulighed for at opleve. De kommer i store flokke og slår sig ned for kor-tere eller længere tid, inden de måske trækker længere sydpå. Sådan en flok er et fascinerende syn, der næsten kan sammenlignes med “Sort sol”, når stærene flokkes i Tøndermarsken og andre steder.

– En helt speciel oplevelse er det at sætte sig en skov eller ved en sø en mørk sen aften eller en nat. Sluk lommelygten, ti stille og vent. Er du i besiddelse af bare en lille smule tål-modighed, er der næsten garanti for, at der venter dig en helt speciel oplevelse. For eksempel en ugle, der tuder et sted eller tyst kommer flyvende, en grævling, der gryntende passerer, eller andre af nattens dyr, som er ude for at finde føde. Den slags oplevelser finder du ikke magen til i en travl by, hvor der jo aldrig bliver rigtig mørkt. Og så er de tilmed ganske gratis, slutter Jens Frydendal.


Naturens eget renseanlæg er et besøg værdLige nord for Viborg Nørresø kan du trave rundt på en handicapvenlig sti og opleve naturen i det store vådområde Nørremølle Enge, der samtidig fungerer som et naturligt renseanlæg

Kender du Nørremølle Enge, vådområdet, der ligger lige nord for Viborg Nørresø? Hvis ikke, var det måske en god idé at gøre området til dit mål næste gang, du vil have lidt motion og en god naturoplevelse.

Viborg Kommune ejer det det 22 hektar store vådområde, der både er et stykke bynært natur og samtidig fungerer som naturens eget renseanlæg. Overfladevand fra et stort byområde og drænvand fra de omkringliggende landbrugsarealer bliver ledt ind i Nørremølle Enge på dets tur mod Viborg Nørresø. Vandet indeholder en del næringsstoffer, især kvælstof og fosfor, og ved at lede det gennem vådområdet tilbageholdes og omsættes en del af næringsstofferne, så det ikke gør skade i søen. På denne måde spares Viborg Nørresø for cirka 90 kilo fosfor og cirka 4 tons kvælstof årligt, viser beregninger.

Rundtur på handicapvenlig stiI forbindelse med projektet er der anlagt en offentlig sti, der er cirka 1,3 kilometer lang og lavet som en rundtur gennem vådområdet. Stien er han-dicapvenlig og har kun en enkelt markant stigning undervejs.

– På de mest sumpede dele af ruten er anlagt gangbroer og udlagt træde-sten. Så kan man selv vælge, om man vil gå på gangbroen eller hoppe fra træ-

desten til trædesten. Men det er vigtigt, at man holder sig på ruten og ikke forlader stien. Der kan nemlig være ret dybe huller tæt ved stien, siger Jann Ribergaard, der er naturformidler hos Viborg Kommune.

– Tager du turen rundt i Nørremølle Enge – og det er alle meget velkomne til – kan du se frem til en god naturoplevelse, for der er et rigt plante- og dyreliv i området. Nørremølle Enge er også et besøg værd om vinteren, hvor man ofte vil kunne se mange fugle, siger Jann Ribergaard.

NaturplejeHele vådområdet er indhegnet og bliver en stor del af året græsset af køer. De æder de høje siv og urter og holder området fri for træer og buske. På denne måde skaber de bedre levesteder for planter, dyr og fugle. Biologer har registreret mere end 70 forskellige fuglearter i Nørremølle Enge, blandt andet rørhøg og fiskehejre.


FOTO: LARS HOLM

Sct.JørgenRundt

Hvordan gør man Viborg til et sted, hvor unge har lyst til at opholde sig? Sådan lød udfordringen til eleverne på adjunkt Line Højgaard Porses bil-ledkunsthold på Visuel HF på Viborg Gymnasium og HF. Som led i en større

projektopgave skulle de kreative elever derfor komme med forslag til at skabe bedre byrum for unge i Viborg.

Eleverne valgte selv fire forskellige byrum, som de arbejdede med, herun-der arealerne omkring Camp Logos.

Som led i projektet udviklede eleverne en fysisk model, der visualiserede, hvordan de pågældende byrum kon-kret kan blive bedre. På billederne ses en af eleverne ved modellen for Camp Logos.

Unge idéer til bedre byrum ved Camp Logos

FOTO: VIBORG GYMNASIUM OG HF.


Har DU en god idé ?Har du et forslag eller en god idé til en artikel i beboermagasinet, så kontakt os.

Emnet kan for eksempel være• nabohjælp og omsorg for hinanden• et nyt tiltag i din afdeling, stort som småt• en nabo med en spændende fortid – eller nutid• et særligt godt eksempel på brug af “råderetten” • en beboer med en interessant og måske ”andeledes” hobby• nye måder at fremme fællesskabet på• arrangementer på tværs af traditionelle skel

eller noget helt, helt andet.

Send os et par linjer i en mail eller et brev – eller ring!

Per Møller Jensen – [email protected] – tlf. 51 58 48 07.

Gyda Baagø – [email protected] – tlf. 87 27 32 53

Vil du hellere sende et brev til Per eller Gyda, så er adressen:

Boligselskabet Sct. Jørgen, Brovej 18, 8800 Viborg.

ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Boligselskabet

SCT. JØRGEN

FOT

O: C

OLO

UR

BO

X

PraktiskinformationKontoret i ViborgBrovej 18, 8800 ViborgMandag - fredag kl. 9.00-13.00Tirsdag og torsdag tillige kl. 15.00-16.30Tlf. 87 925 925

Kontoret i KølvråSkolestien 8, Kølvrå, 7470 Karup J.Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 360

Kontoret i KjellerupNørregade 10, 8620 KjellerupViceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00Tlf. 87 260 345

Kontoret i RødkærsbroØstervang 22, kld., 8840 RødkærsbroViceværten og beboerrådgiver Ove Elgaard træffes mandag kl. 16.00-17.00. Herudover henvendelse til kontoret i Viborg

InspektørerneTræffetid: Mandag-fredag kl. 8.15-9.30Bjarne Egtved tlf. 87 273 266Bjarne Jacobsen tlf. 87 273 239Carsten Andersen tlf. 87 273 231Lisbeth Pind tlf. 87 260 357Ivan Krathmand tlf. 87 273 230Peter Fisker tlf. 87 260 358Driftsleder Carsten Veje tlf. 87 260 359

TjeleHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten træffes mandag – fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 311

Kontoret i BjerringbroAgernvej 22, 8850 BjerringbroTorsdag kl. 15.00-17.00Herudover henvendelse til kontoret i Viborg.Viceværterne træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 370

HøjslevHenvendelse til kontoret i ViborgVicevært Knud Erik Drejer træffes på tlf. 40 375 199

FjendsHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten for omegnsbyerne samt Liselund i Stoholm træffes Jørgen Kristensen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 374 699Viceværten for de øvrige afdelinger i Stoholm træffes Karsten Mikkelsen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 372 599

VVS-teknikerIb Omme tlf. 87 273 227

Beboerrådgiver, Ove ElgaardBeboerrådgiveren træffes efter aftale på tlf. 21 218 642.

VagttelefonVed uopsættelige forhold udenfor kontortiden er der oprettet en vagttelefon ved Viborg Brandvæsen, tlf. 87 87 50 50.

Brovej 18 I 8800 Viborg I Tlf. 87 925 925 I Fax 86 627 872 I e-mail: [email protected] I www.bsjviborg.dk

Ringer du på boligselskabets

hovednummer, når du

en tast-selv service:

Tast 1 for udlejning,

tast 2 for økonomi eller

tast 3 for sekretariatet.

beboermagasinet sct. jørgen dec. 2014

Documents