arbejdsmiljØarbejdstilsynet har med denne vejledning ønsket at vejlede bredt om emner inden-for...

ET STØJSVAGTARBEJDSMILJØ

En vejledning om måling

af støj på arbejdspladsen, indkøb af

maskiner og indretning af lokaler

18583 oms-Et støjsvagt 20/05/03 13:01 Side 2

18583 Et støjsvagt 20/05/03 12:59 Side 3

PLANLÆGNING AF ET STØJSVAGT ARBEJDSMILJØ 6

MÅLING AF STØJ PÅ ARBEJDSPLADSEN 6Valg af måleudstyr 6

Måling og beregning 6Beregning af støjbelastning 7

Eksempel 8Metode 1 8Metode 2 8

Rapport om måling af støj 10

INDKØB AF STØJSVAGE MASKINER 11Leverandørens oplysninger om støj 11

Checkliste til brug ved indkøb af maskiner 12

KRAV TIL STØJENDE MASKINER 13Krav om lavt støjniveau 13

Oplysninger om maskiners lydudstråling 13

STØJDÆMPNING AF MASKINER, SAMT STØJSKÆRME 14

Støjdæmpning ved kilden 14Indgreb hvor lyden skabes 14

Indgreb under udbredelse i maskinen 14Indgreb hvor lyden udstråles 14

Indkapsling af maskiner 15

15 Støjskærme og adskillelse af arbejdsprocesser

17 AKUSTISK REGULERING17 Nogle gode råd om opsætning af absorbenter18 Absorptionskoefficienter og ækvivalent

absorptionsareal19 Efterklangstid19 Arbejdstilsynets krav21 Lydreduktion pr. afstandsfordobling22 Appendiks A : Absorptionskoefficienter23 Appendiks B : Absorption af maskiner

og inventar24 Appendiks C : Eksempler

26 STØJENS VIRKNING26 Støj og hørelse26 Ørets opbygning28 Høreskaders opståen28 Risiko for høreskader28 De skadelige virkninger

31 GRUNDBEGREBER31 Lyd og støj31 Støjmålingsbegreber33 Lydeffekt33 Akustiske begreber

4


Arbejdstilsynet har med

denne vejledning ønsket at

vejlede bredt om emner inden-

for støjområdet. Nogle emner, måling af

støj, indkøb af maskiner og akustisk regu-

lering, har fået en forholdsvis grundig

behandling, mens en grundig behandling

af begrebet støjdæmpning ikke kan rum-

mes i en vejledning som denne. Der henvi-

ses i stedet til speciallit-

teraturen. Vejledningen

henvender sig til rådgivere og

indkøbere uden akustisk specialviden, til

BSTer og naturligvis til Arbejdstilsynets

egne tilsynsførende. Den kan også læses

af medlemmer af sikkerhedsorganisatio-

ner med interesse for måling af støj og for

indkøb af støjsvage maskiner.

5


Valget af måleudstyr afhænger af støjens karakter.Almindelige støjmålere med visuel aflæsning kan

bruges, hvor støjen højst varierer 5 dB(A). (Målerenskal indstilles på »slow« og A-vægtning).

Dosimetre kan være velegnede til måling af støjbe-lastning for personer, der opholder sig i skiftende støj.

En integrerende støjmåler kan måle alle typer støj.Den registrerer et gennemsnit af støjen, den såkaldteLAeq-værdi. Det er især nyttigt, hvor støjen varierermere end 5 dB(A).

En støjmåler bør have indstillingsmuligheden»peak«, og den skal kunne måle korrekt – ikke mindstnår det drejer sig om impulsstøj. Den bør opfylde kravettil et klasse 2 instrument i international standard IEC61672-1 sound level meters.

MÅLING OG BEREGNINGMan bruger både målinger og beregninger for at findefrem til, hvor meget en person er belastet af støj.

I praksis bør man vælge denne fremgangsmåde:For at finde frem til støjbelastningen måler man på

Det er vigtigt at skabe et positivt samarbejdsklima, nårman planlægger, hvordan støjen på en virksomhed skalbekæmpes. På de virksomheder, der har en sikkerheds-organisation, er det især væsentligt, at få sikkerhedsor-ganisationen inddraget i arbejdet på et tidligt tidspunkt.På alle virksomheder er det desuden af stor betydningat få »manden på gulvet« til at medvirke i støjbekæm-pelsen. Erfaringen viser nemlig, at de personer, derarbejder med støjende maskiner, ofte har det bedstekendskab til maskinernes funktion.

Elementer i planlægningen af et støjsvagt arbejds-miljø er bl.a. følgende:

★ Måling af støj på arbejdspladsen

★ Indkøb af støjsvage maskiner

★ Støjdæmpning af maskiner

★ Forbedring af rummets lydforhold

De næste afsnit vil beskæftige sig med disse forhold.

VALG AF MÅLEUDSTYR

6


de steder, hvor personen arbejder. Her må manbestræbe sig på at anbringe mikrofonen ca. 10 cm frapersonens værst belastede øre. Det har ingen betyd-ning, om personen bruger høreværn, når man målerstøjbelastningen.

Der måles over en støjmæssig typisk periode afarbejdsdagen. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt atmåle over et minut – eller kortere. Kun sjældent er detnødvendigt med målinger, der er længere end 5-10minutter. Også kortvarige dosimetermålinger er ofte til-strækkelige.

Hvis personen i løbet af dagen er udsat for støj af for-skellig styrke og varighed, skal der beregnes et gen-nemsnit (LAeq-værdi), se afsnittet om »Beregning afstøjbelastning«.

Hvis støjen forekommer skarp eller smældende,indeholder den sikkert impulser, og støjens spidsværdibør måles (stilling »peak«).

Sådan kraftig impulsstøj forekommer f.eks. ved:

★ Slag, metal mod metal

★ Presser, især mekaniske

★ Afblæsninger fra trykluft

Når støjimpulserne er kraftige, skal den aflæste »slow«eller LAeq-værdi korrigeres. Arbejdstilsynets praksis er:

★ Der skal korrigeres, hvis støjen er »impuls-agtig«, og dens spidsværdi overstiger115 dB(A) eller dB(C) mere end én gang i minuttet. Der kan frit vælges mellem dB(A) og dB(C)

★ Korrektionen er +5 dB(A)

BEREGNING AF STØJBELASTNING

Støjbelastningen beregnes som LAeq-værdien normerettil en 8 timers arbejdsdag.

Arbejdes der længere end 8 timer en dag, bliverstøjbelastningen derfor højere end den målte værdi.

Eksempler på beregning af støjbelastning er givetherunder. Der beskrives dels en metode, der gør brugaf lommeregner, dels en metode hvor der anvendestabeller. Ved beregning skal man være opmærksom på:

★ Støjniveauerne skal måles i dB(A) som »slow« eller »LAeq-værdier«

★ Eventuel korrektion for impulsstøj skalforetages

7


En pladesmed er beskæftiget med opretning af bilkar-rosserier. I løbet af en arbejdsdag er han udsat for føl-gende støj (LAeq):

Mejsling 94 dB(A) i 1 timeSlibning 90 dB(A) i 0,5 timeSvejsning 86 dB(A) i 1,5 timeMontage m.v. 77 dB(A) i 5 timer

Ved mejsling er støjen »impulsagtig«. Spids-værdiernemåles til mellem 125 og 130 dB(A). De 94 dB(A) skalderfor korrigeres med + 5 dB(A) til 99 dB(A).

METODE 1Til beregning af støjbelastningen anvendes nedenståen-de formel:

hvor:

★ LAeq1 til LAeqn er de enkeltemålinger i dB korrigeret for

indhold af impulser

★ t1 til tn er den til-svarende udsættelses-tid for personen. Sum-men af disse kan være

større eller mindreend 8 timer

Ved indsættelse fås:

METODE 2Til beregning af støjbelastningen anvendes tabel 1 ogtabel 2:

I tabel 1 aflæses følgende:Mejsling, 99 dB(A) i 1 time 395 »støjpoint«

Da 99 dB(A) ikke findes i tabellen, aflæser man underden nærmeste værdi 100 dB(A).

Slibning 90 dB(A) i 0,5 time 20 »støjpoint«Svejsning 86 dB(A) i 1,5 time 20 »støjpoint«Montage m.v. 77 dB(A) i 5 timer 5 »støjpoint«Sammenlægning giver 440 »støjpoint«

I tabel 2 ses:at 400 »støjpoint« svarer til 91 dB(A)at 500 »støjpoint« svarer til 92 dB(A)

Da 440 er nærmest 400, er pladesmedens støjbelastning91 dB(A) over hele arbejdsdagen. Ser man på de enkel-te processers »støjpoint«, fremgår det, at mejsling klarter den værste støjkilde.

Nøjagtigheden forbedres, hvis man interpolerer mel-lem værdierne i tabel 1.

LAeq (8 timer)=10 log (t1 10 +t2 10 + . . . . . . . + tn 10 )1–8

LAeq1––––––

10

LAeq2––––––

10

LAeqn––––––

10

LAeq (8 timer)=10 log (1.109.9+0.5.109.0+1.5.108.6+5.107.7)=

90.6dB ≈ 91dB

1–8

EKSEMPEL

8


1010

3030

90100

275315

8751000

27703160

875010000

2770031600

75 80 85 90 95 100 105 110 115

2 min3 min4 min5 min6 min



42 min48 min

1 t1 t 12 min1 t 24 min

1 t 36 min1 t 48 min

2 t2 t 24 min2 t 48 min

3 t 12 min3 t 36 min

4 t5 t6 t

7 t8 t

5555

10

1515152025

4045506575

125140160200235

400450500625750

12601420158019802370

40004500500062507500

1260014200158001980023700

555

55

101010

2025253035

65708095

110

200225250300350

630710790950

1110

20002250250030003500

6320711079109490

11100

20000225002500030000

55555

1010151520

3030404555

90100125150175

275315395475555

8751000125015001750

27703160395047405530

875010000125001500017500

5555

10

1015152025

4040506575

120130160200235

375415500625750

11901320158019802370

37504170500062507500

555

55

101010

1520253035

55708090

105

165210250290330

525660790920

1050

16702080250029203330

55

55

101015

1520253540

406585

105125

130200265330395

415625835

10401250

STØJNIVEAU, dB(A)VARIGHEDPR. DAG

TABEL 2. Omsætning af »støjpoint« til LAeq overen 8 timers arbejdsdag.

SUM AF»STØJ-POINT«

7577787980

8182838485

8687888990

9192939495

96979899

100

101102103104105

106107108109110

1015202530

40506080

100

125160200250315

400500630800

1000

12501600200025003150

4000500063008000

10000

1250016000200002500031500

ENERGI-ÆKVIVALENT STØJNIVEAU

dB(A)

TABEL 1. »Støjpoint« for støjniveau 75-115 dB(A) og varighed 2 minutter til 8 timer pr. dag.

9


★ Virksomhedens navn og adresse★ Den ansvarlige person for målingen og

dennes firma/BST★ Medvirkende fra virksomheden (SIO)

★ Dato for udførelse af målingerne★ Navn på afdeling★ Antal eksponerede personer★ Evt. navn på den/de personer der måles på★ Arbejdsforhold på måledagen inkl. produk-

tionens omfang★ Beskrivelse af/navn på de maskiner/proces-

ser personerne er beskæftiget ved★ Angivelse af hvor lang tid der arbejdes i

hver situation★ Evt. skitse eller fotos

★ Identifikation af måleudstyr★ Mikrofonplacering – tæt (10 cm) ved

operatørens øre★ Aflæste niveauer med angivelse af lydmåler-

indstilling, slow/LAeq og Peak★ Angivelse af, hvor lang tid der er målt

– ved LAeq og dosimetermålinger★ Angivelse af kalibrering★ Korrektion for impulser

★ Sammenregning af støjbelastning★ Vurdering af måleresultater i forhold til

grænseværdien★ Evt. brug/udlevering af høreværn★ Evt. forslag til foranstaltninger

R A P P O R T O M M Å L I N G A F S T Ø J

EN RAPPORT MED DOKUMENTATION FOR STØJFORHOLDBØR INDEHOLDE FØLGENDE PUNKTER:

I det almindelige sikkerhedsarbejde vil vejledendemålinger af mere orienterende karakter normalt væretilstrækkelige. Lydmåler og kalibrator bør kontrolmå-les. Retningsgivende skal det nævnes, at Miljøstyrelsen

for at godkende målinger kræver, at kalibratoren skalkontrolmåles én gang hvert år, og lydmåleren hvertandet år.

10


Kun få virksomheder formulerer deres egne krav til til-ladelige støjniveauer, når de anskaffer en maskine. Ofteleveres maskinerne uden støjdæmpning eller oplysningom støjniveauet, og først når »skaden er sket«, tagerman stilling til støjdæmpningen. Herved bliver arbejdetmed støjdæmpning mere besværligt og ofte dyrere.Samtidig kan dæmpning af maskiner, der er taget ibrug, bevirke, at betjeningsforholdene forringes og giveandre ulemper.

Derfor bør støjniveauet altid indgå i virksomhedensog sikkerhedsorganisationens bedømmelse af tilbud pånye maskiner.

LEVERANDØRENS OPLYSNINGER OM STØJEfter gældende regler skal leverandøren bl.a. i brugs-anvisningen oplyse, hvor meget maskinen støjer (støj-deklaration). Herved får køberen mulighed for at sam-menligne maskiner fra forskellige leverandører og væl-ge dem, der støjer mindst.

Har man sikret sig, at maskinerne er målt efter sam-me standard (målemetoder), kan man umiddelbartsammenligne dem.

For en del maskiner er der ikke udarbejdet måle-standarder, der beskriver målemetode og driftsforhold.Her skal leverandøren i stedet oplyse under hvilkedriftsbetingelser, der er målt, og køberen må ud fra dis-se oplysninger vurdere, om de oplyste værdier for dissemaskiner kan sammenlignes.

Brugsanvisningens støjoplysninger kan med nogenforsigtighed endvidere anvendes til at vurdere støjfor-holdene, når maskinen er i drift hos køberen, men det erforbundet med en del usikkerhed, fordi rummet, sommaskinen opstilles i, har indflydelse på lydtrykniveauet,og det samme har støjen fra andre maskiner i nærhe-den.

Maskinens aktuelle drift hos køberen har også afgøren-de betydning for af-givelsen af støj. Målestandarden foreskriver kun én, eller højst nogle få, driftstil-stande til måling. Derfor må køberen sikre sig, at maskinens aktuelle an-vendelse ikke afviger væsentligt fra standardens, hvis leverandørens oplysninger skalvære grundlag for vurderinger i virksomheden.

11


★ Sikkerhedsorganisationen er inddraget

★ Der er støjdeklarationer på de tilbudte maskiner

★ Maskinerne er målt efter samme standard

★ Driftsbetingelserne, der ligger til grund for støjdeklarationerne, er ens, såfremt der ikke findes en støjmålestandard for denne type maskine

★ Det er oplyst, om der er målt med eller uden støjdæmpende foranstaltninger (partielle indkapslinger, særlige lyddæm-pere o.lign.)

★ Eventuelt støjdæmpende udstyr, som leverandøren kan levere, er tilbudt, og at de støjreduktioner, der kan opnås herved, er oplyst

★ Leverandøren har oplyst, hvordan maskinen yderligere kan støjdæmpes på køberens foranledning, og hvilke støjreduktioner, der kan opnås herved

★ Maskinen støjmæssigt passer til de om-givelser, hvor den skal opstilles

C H E C K L I S T E T I L B R U G V E DI N D K Ø B A F M A S K I N E R

INDEN INDKØB AF EN MASKINE BØR MAN SIKRE SIG AT:

12


Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekni-ske hjælpemidler indeholder de krav en maskine skalopfylde, for at den må sælges inden for EU. Kravene ermeget omfattende og dækker alle aspekter vedrørendesikkerhed og sundhed ved maskiner.

Der stilles krav om et lavt støjniveau fra maskinen ogtil, at leverandøren oplyser om maskinens lydudstråling.

KRAV OM LAVT STØJNIVEAU

Støjniveauet skal bringes så langt ned, som det er rime-ligt i forhold til den tekniske udvikling. Leverandørenskal derfor anvende eksisterende midler til støjdæmp-ning, så støjen når det lavest mulige niveau.

For at hjælpe leverandøren har den europæiskestandardiseringsorganisation CEN udarbejdet standar-der, der beskriver principper for støjbekæmpelse, og deenkelte maskinstandarder vil ofte indeholde en vejle-dende liste over støjdæmpningsløsninger.

OPLYSNINGER OM MASKINERS LYDUDSTRÅLING

Til alle maskiner skal der være en brugsanvisning.Brugsanvisningen skal oplyse om maskinens lydud-stråling.

★ Lydtrykniveauet på operatørpladsen skal angives, med mindre det er meget lavt

★ Spidsværdien af lydtrykniveauet skal angives, når det overstiger en vis værdi

★ Når lydtrykniveauet er kraftigt, skal også lyd-effektniveauet fra maskinen angives

Bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemid-ler indeholder nærmere herom.

Ovenstående oplysninger om lydudstrålingen kanman endvidere finde i tekniske datablade, brochurer o.lign. for maskinen.

CEN har udarbejdet standarder, der fastlægger,hvordan målingerne for en række maskintyper skaludføres, så resultaterne kan sammenlignes. Både deakustiske og de driftsmæssige forhold beskrives.

Der stilles endvidere krav i standarderne til måle-rummet, så indflydelsen herfra på lydtrykniveauet mini-meres (det svarer til at måle udendørs). Derved kan dis-se værdier direkte bruges til sammenligning af maski-ner. Til gengæld vil den angivne værdi ofte være for lil-le sammenlignet med virkeligheden indendørs hos enkøber.

Lydeffektniveauet (se afsnittet »Grundbegreber«) ermeget velegnet, når man skal sammenligne maskinerindbyrdes, fordi det udtrykker maskinens samledelydudstråling, uafhængig af målerum og opstillingsrum.Man skal være opmærksom på, at lydeffektniveauettypisk ligger 10-15 dB(A) over lydtrykniveauet, så de toværdier må ikke forveksles.

13


Først og fremmest må man sørge for at vælge den meststøjsvage proces, der kan anvendes. Stop maskinen, nården ikke bruges, og undgå tomgangskørsel.

Ved dæmpning af kilden kan man gribe ind på 3 prin-cipielt forskellige steder:

★ Hvor lyden skabes

★ Under udbredelsen inde i maskinen

★ Hvor lyden udstråles

INDGREB HVOR LYDEN SKABESMeget lyd opstår ved, at genstande eller maskindelestøder mod hinanden. Lyddæmpning opnås ved at ladeprocesser tage længere tid, eller foregå med mindrekraft, eksempelvis:

Når der anvendes skråtslebne tandhjul i stedet forlige fortandede, dannes der mindre støj, fordi kraftud-vekslingen mellem de enkelte tænder foregår over læn-gere tid ved de skråtslebne hjul. Når emner falder ned itransportkasser, kan stødtiden forlænges, og støjendæmpes ved beklædning med gummi. Hvis det ermuligt at mindske faldhøjden, bliver støjen dæmpet, for-di stødet sker med mindre kraft. Det er muligt at undgåtoner (fløjten, hylen ) i støjbilledet. Når savtænder går i

indgreb, eller når en ventilator drejer rundt, opstår dertoner. De kan undgås, hvis man kan anbringe tænderneeller ventilatorens blade med uens afstand.

INDGREB UNDER UDBREDELSE I MASKINENTransmissionsvejen fra det sted, hvor lyden skabes, ogtil store, udstrålende flader skal afbrydes eller hæm-mes, eksempelvis:

En hydraulikpumpe må ikke boltes direkte til olie-tanken. Anbring den et helt andet sted, eller sørg i detmindste for, at den direkte forbindelse er afbrudt medgummiisolatorer.

Lydudbredelsen i en maskines struktur kan dæmpesved at påføre en særlig dæmpemasse, eller hvis struktu-ren er hul ved at fylde den op med sand.

INDGREB HVOR LYDEN UDSTRÅLESUdstrålingen fra tynde maskinsider kan dæmpes meddæmpemasse eller -plader, eksempelvis:

I mange tilfælde vil man kunne beklæde maskinsi-derne indvendig med en lydabsorbent. Er pladerne tyn-de, vil udstrålingen fra dem herved blive dæmpet, og ialle tilfælde vil de komme til at virke som tætsiddendeskærme eller som en indkapsling.

Hvis en beskyttelsesskærm laves af hulplade eller afnet, vil udstrålingen fra skærmen formindskes. Til gen-gæld har den ingen virkning som lydskærm. Hvor fxemner føres frem gennem rør og slår mod rørvæggen,

STØJDÆMPNING VED KILDEN

14


kan støjen dæmpes med en strålingsmindskende be-klædning. Den kan bestå af en skumplast, der limesudvendig på rørvæggen. Uden på skumplasten limes entung, blød plast, der vil være dårlig til at udstråle lyd.

INDKAPSLING AF MASKINERI en indkapsling opnås god lydisolering med vægge aftunge, tætte materialer, fx 1-2 mm jernplade, der ind-vendigt er beklædt med lydabsorberende materiale. Erdet nødvendigt med betjenings- eller ventilations-åbninger, skal der monteres lydsluser. Åbninger ogutætte låger og døre vil formindske den støjdæmpendevirkning væsentligt.

Vibrationsisolering af maskinen kan være nødven-

dig. Dette opnås ved opstilling på særlige vibrations-dæmpere eller på et særskilt fundament.

Ved en god indkapsling dæmpes støjen typisk 15 - 20dB(A).

STØJSKÆRME OG ADSKILLELSE AF ARBEJDSPROCESSEREn støjskærm kan sænke støjniveauet med op til 10dB(A) tæt bag ved skærmen. På større afstand blivervirkningen noget mindre, og støjskærme virker desu-den bedst ved høje frekvenser.

Støjrefleksioner fra loft og vægge omkring en skærmmindsker skærmens virkning betydeligt. Derfor bør deraltid placeres absorbenter i et område over skærmen.

Eksempel på en støjindkapsling med lydsluser.

15


Skærmen skal være så høj, at sigtelinjen mellemstøjkilde og modtager brydes, og jo højere skærmen er,jo bedre bliver dæmpningen. Hvis skærmen ikke forenden slutter mod en væg eller lignende, må den væreså lang, at lyden rundt om skærmen begrænses mestmuligt.

For at opnå bedst mulig dæmpning må skærmen pla-ceres så tæt på støjkilden som muligt, alternativt så nærmodtageren som muligt. Skærmen bør slutte tæt til gul-vet.

Den side af skærmen, der er vendt mod støjkilden,bør være lydabsorberende. Såfremt der også udføresstøjende aktiviteter på modtagerens side, bør skærmen

også her være absorberende. Man skal søge at adskillestøjende og støjsvage arbejdsprocesser fx støjendemaskiner fra arbejdspladser, hvor der foretages støj-svagt montagearbejde.

Det bedste resultat opnås ved at opdele produktions-lokalet med støjtætte skillevægge. Er der tale om megetstore produktionslokaler, kan man i stedet placere destøjende arbejdsprocesser langt væk fra mere stillearbejde.

Det er endvidere vigtigt at placere støjende hjælpe-udstyr som fx kompressorer, ventilatorer, hydrauliksta-tioner o. lign. uden for produktionslokalet i støjisoleredeaggregatrum.

Forhold som påvirker afskærmningens effekt. 1. Støjkilde. 2. Lydabsorbent. 3. Skærm.4. Afstand mellem skærm og person. 5. Afstand mellem støjkilde og skærm. 6. Loftshøjde. 7. Skærmhøjde. 8. Personers højde.

2

3

6

8

7

5 4

1

16

VIRKNINGEN AF EN SKÆRMVÆG I LOKALE MED ABSORBENTER I LOFTET


I rum med en dårlig akustik runger det, man blivergeneret af fjerntliggende arbejdspladser, og støjniveaueter højere end nødvendigt. I sådanne rum kan akustik-ken forbedres ved, at man opsætter lydabsorberendematerialer på rummets loft, vægge og andre overflader.Opsætning af absorbenter kaldes akustisk regulering.

Absorbenter i rummet forhindrer, at lyden kastes til-bage, og kan i mange tilfælde bevirke, at lydniveauetsænkes med op til 6 dB i nogen afstand fra maskinerne.Tæt ved maskiner dominerer den direkte lyd, og dendæmpes i mindre grad. Forbedringen opleves dogmærkbart i hele lokalet. Når reflektionerne dæmpes,

Er absorbenten udsat for stød, kan den beskyttes afen tynd perforeret plade med en perforeringsgradpå mindst 25%.

Ved bemalede absorbenter skal en specialmalinganvendes for ikke at forringe absorptionen.

Det er vigtigt at vedligeholde absorbenterne. Ska-der kan forårsage drys.

Absorbenter behøver ikke udgøre en sammenhæn-gende flade. Virkningen er lige så god ved opsæt-ning af adskilte afsnit.

For at sikre god absorption af de lave frekvenserbør absorbenter opsættes i en afstand af minimum

10 cm fra loft eller vægge.

Absorbenter bør i princippet opsættes jævnt fordelt irummet. Men er støjkilderne placeret i rummetsene ende, er det fordelagtigt at placere hovedpartenaf absorbenterne i denne del.

Af praktiske hensyn opsætter man ofte absorbenteri loftet, hvilket kan betyde, at man må flytte eksiste-rende lysarmaturer, sprinklere o.lign. I nogle tilfæl-de kan det undgås, hvis man opsætter nedhængtebafler.

Bafler er meget nemme at udskifte i tilfælde afbeskadigelse, men virkningen er ikke så god vedlave frekvenser.

NOGLE GODE RÅD OM OPSÆTNING AF ABSORBENTER

17


kan man bestemme retningen til de enkelte støjkilder,mens man i et lokale uden lyddæmpning kan have for-nemmelsen af at drukne i støj.

De krav, som Arbejdstilsynet i sin praksis stiller tilakustikken, findes i anvisning nr. 1.1.0.1 om akustik iarbejdsrum. Anvisningen kræver et godt kendskab tilakustiske begreber, og i det følgende redegøres der forde mest nødvendige begreber og formler, som er for-udsat kendt i anvisningen.

ABSORPTIONSKOEFFICIENTER OG ÆKVIVALENT ABSORPTIONSAREALAbsorptionskoefficienten for en flade er et mål for denlydenergi, der absorberes af fladen i forhold til den ener-gi, der rammer. Absorptionskoefficienten afhænger aflydens frekvens.

Mineraluldsabsorbenter og absorbenter af skum-plast har absorptionskoefficienter på over 0,9 ved højefrekvenser. Absorptionen er mindre ved lavere frekven-ser, men jo tykkere en absorbent er, desto bedre er dentil at absorbere de lave frekvenser. Er der meget lavfre-kvent støj, kan man anvende andre absorbenttyper, fxmembran- og resonansabsorbenter.

Hvis en flade med et areal på S1 m2 har en absorpti-onskoefficient på α1, vil fladens totale absorptions-mængde være :

A1 = S1 × α1

Mineraluldsabsorbenters evne til at absorbere lave frekvensertiltager med tykkelsen. Af hensyn til stænk og drys er det ofte nødvendigt at male eller indkapsle absorbenter i tynd plastikfolie. Det kan reducere absorptionskoefficienten ved dehøje frekvenser.

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

Dybe toner Høje toner

Tykkelse af mineraluldmonteret direkte på væg.

ABSORPTIONSKOEFFICIENT

10 cm 5 cm 2,5 cm 1 cm

18


Den totale absorptionsmængde på et rums flader udreg-nes som summen af fladernes absorptionsmængde

A = S1 × α1 + S2 × α2 . . . . . .

Den absorberende virkning af inventar som fx. maski-ner, eventuelle støjskærme og reoler skal også medreg-nes (se appendiks B).

Luftabsorptionen kan medtages, men har dog kunpraktisk betydning i store rum. Rummets totale absorp-tionsmængde A kaldes også det »ækvivalente absorpti-onsareal«.

EFTERKLANGSTIDEt rums efterklangstid er et mål for, hvor hurtigtlydreflektionerne dør ud. Efterklangstiden er den tid,det tager lydtrykniveauet at falde 60 dB, efter at en lyd-kilde er afbrudt. I Nordtest Metode NT ACOU 053 ermåling af efterklangstid beskrevet.

Efterklangstiden afhænger af rummets volumen ogmængden af absorberende materiale.

Sammenhængen mellem rummets efterklangstid, T,og ækvivalente absorptionsareal kan findes af Sabinesformel:

T = 0.16 × V/A

hvor V er rummets volumen og A er det ækvivalenteabsorptionsareal. Sabines formel forudsætter, at lydfel-tet er diffust, dvs. at lydenergien er nogenlunde ligeligtfordelt i rummet. Dette vil ofte være tilfældet, hvis rum-mets dimensioner er af samme størrelsesorden, og hvis rummet er hårdt. Man kan dog også normalt regne med

diffust lydfelt i et højloftet rum, selvom loftet er absorberende. Derimod er lydfeltet sjældent diffust, hvis rumhøjden er lille i forhold til længden og bredden (under ca. 1/3).

Man skal være opmærksom på at efterklangstiden –ligesom absorptionskoefficienten – er frekvensafhæn-gig. Ofte er det således, at de høje frekvenser hurtigeredør ud, end de lave.

ARBEJDSTILSYNETS KRAVArbejdstilsynets krav findes som nævnt i At-anvisningom Akustik i arbejdsrum. For små og middelstore rumstilles der krav til efterklangstiden. For store rum stilleskravet til det ækvivalente absorptionsareal. Kravet stil-les til gennemsnitsværdien af absorptionsarealet respek-tivt efterklangstiden ved de angivne heloktav frekven-ser. Derudover stilles der krav om, at afvigelsen fra denkrævede værdi ved den værste frekvens, højest må væreen bestemt værdi, der også er angivet i anvisningen.

19


Figuren viser, hvordan lydtrykniveauet aftager, og dermed hvor lang efterklangstiden er, i et »hårdt rum« (lidt absorption) og i et »dødt rum« (megen absorption). Det ses, at lydtrykniveauet falder meget hurtigere i det døde rum.

Tid, sek.

T T

60 dB 60 dB

Tid, sek.

Lydt

rykn

ivea

u, d

B

Lydt

rykn

ivea

u, d

B

»Hårdt rum« »Dødt rum«

ABSORPTIONSKOEFFICIENT ABSORPTIONSKOEFFICIENT

20


Ved projektering af nye rum be-regnes det ækvivalente absorptionsareal ud fra absorptionskoefficienterne for de enkelte materialerog arealerne af fladerne. En liste over absorptions-koefficienterne for almindeligt forekommende byg-ningsmaterialer findes i appendiks A. Absorptionskoef-ficienten for de egentlige lydabsorberende materialerkan oplyses hos leverandøren.

Følgende fremgangsmåde anvendes, når det skalberegnes, hvor meget absorbent, der skal tilføres eteksisterende rum:

Ved små og middelstore rum beregnes den nødven-dige absorptionsmængde ud fra en ønsket/krævet efter-klangstid. Ud fra en målt efterklangstid beregner mandernæst, hvor stor en absorptionsmængde rummet alle-rede indeholder. Forskellen mellem den nødvendige ogden indeholdte absorptionsmængde angiver så, hvormeget absorbent, der skal tilføres.

Ved store rum beregnes de eksisterende absorpti-onsmængder ud fra absorptionskoefficienterne for rum-mets overflader og disses areal. Her medtages ogsåinventar m.v. Det samlede ækvivalente absorptionsarealsættes i forhold til gulvarealet og sammenlignes deref-

ter med kravet i anvisningen.I appendiks C gives to eksempler, der illustrerer

principperne i beregningen.

LYDREDUKTION PR AFSTANDSFORDOBLINGEn nyere metode til bedømmelse af akustikken iarbejdslokaler beskrives i den internationale standardISO 11690 »Recommended practice for design of low-noise workplaces containing machinery, part 1-3«.

Heri defineres størrelsen »Lydreduktion pr. af-standsfordobling« (DL2), der beskriver, hvor meget lyd-trykniveauet aftager, når man fordobler afstanden tillydkilden. Udendørs vil DL2 være 6 dB, når der ikkeforekommer lydrefleksioner fra bygninger o.lign.Indendørs vil DL2 derimod variere, alt afhængigt af hvorstort rummet er, hvor meget rummets flader absorbe-rer, og af rummets møblering.

Det forventes at DL2 vil blive mere anvendt i frem-tidige vurderinger af arbejdslokalers akustiske kva-litet. Der er endnu ikke ret mange danske erfaringermed denne størrelse, så rådgivende firmaer opfordrestil at indsamle erfaringer med den – specielt for storerum.

21


GULVE

Trægulv på strøerTrægulv lagt i asfaltKork, linoleum eller gummi på betonGulvtæppe, 9 mm på betonGulvtæppe, med filtunderlag, ialt 16 mm

VÆGGE, EVT. LOFTER

Upudset murstenPudset mursten med tapetPudset og malet mursten eller betonPudset træforskallingTræpanel, 11 mm med 8 cm luft bagved

Gipsplade, 13 mm på 10 cm lægter med mineraluld i hulrumGipsplade, 2x13 mm malet på 50 mm stål-skelet med mineraluld i hulrumMineraluld, 25 mm på murMineraluld, 100 mm på murTræbeton, 50 mm

Leca-betonDøre (lette)Massiv trædørFliserMangehulsten, 78 huller · 6x6 mm pr. sten, 50 mm hulrum bagved med mineraluld

Enkeltrude, 3 mm glasDobbeltrude, 10 mm glasafstand, 2-3 mm glasÅbning til det fri

0,150,040,040,090,20

0,110,040,040,080,25

0,100,070,050,210,35

0,070,060,050,260,40

0,060,060,030,270,50

0,070,070,020,370,75

0,020,020,010,030,30

0,020,030,010,050,25

0,030,040,010,060,20

0,040,050,020,080,17

0,050,070,020,040,15

0,050,070,020,060,10

0,30

0,120,090,400,08

0,12

0,100,230,650,20

0,08

0,080,530,900,45

0,06

0,060,720,920,80

0,06

0,060,750,950,66

0,05

0,060,770,990,85

0,150,250,140,01

0,48

0,190,200,100,01

0,77

0,440,150,060,01

0,38

0,630,100,080,02

0,27

0,520,080,100,02

0,65

0,750,070,100,02

0,35

0,080,101,00

0,040,071,00

0,030,051,00

0,030,031,00

0,020,021,00

0,020,021,00

Frekvens(Hz) 125 250 500 1000 2000 4000

Absorptionskoefficienter som funktion af frekvensen for en række almindeligt forekommende byggematerialer.

Kilder: »Lydabsorptionskoefficienter«, SBI-meddelelse 45; »Akustik for bygningsteknikere«, Teknologisk institut ; Bygningsakustik/Rum-akustik«, Gyproc. De angivne absorptionskoefficienter er vejledende. Opbygningen af fladerne kan have betydning for deres absorberen-de egenskaber. For andre materialer henvises der til speciallitteraturen.

22


Maskiner og andet inventar bidrager også til et lokalesabsorption. Maskinernes bidrag til absorptionsarealetkan overslagsmæssigt beregnes af følgende formel:

Amaskiner = 4 . q . V . αmaskiner

V er lokalets volumen.

amaskiner er absorptionskoefficientenfor maskinerne.

q beskriver maskintætheden i lokalet (m-1).

q bestemmes af, hvor stor en procentdel af gulvet, der erdækket af maskiner. q kan findes efter følgende ret-ningslinier:

Maskiner dækker mindre end 20% afgulvarealet: q = 0.01

Maskiner dækker 20-50% af gulvarealet:q = 0.033

Maskiner dækker mere end 50% af gulvare-alet: q = 0.1

Absorptionskoefficienterne αmaskiner for maskiner ogandet inventar kan skønnes efter denne tabel:

Hvis maskintætheden i et større lokale er forskellig iområder, kan absorptionsarealet beregnes på grundlagaf de forskellige delvolumener.

Kilder:VDI 3760 »Berechnung und Messung der Schallausbreitung inArbeitsräumen«. ISO 11690 »Recommended practice for designof low-noise workplaces containing machinery, part 3«

125 250 500 1000 2000 4000

0.08 0.08 0.09 0.09 0.10 0.12

Frekvens (Hz)

Maskiner mv.(metaloverflader)

Anden møblering(træ og lignende)

0.03 0.04 0.04 0.05 0.05 0.06


Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner denabsorptionsmængde, der skal tilføres til et mindre loka-le.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarendeberegninger skal udføres for de øvrige frekvenser, somønskes reguleret.

I et lokale på 200 m3 er der målt en efterklangstid på1,9 sekund ved en frekvens på 1000 Hz. Idet der ønskesen efterklangstid på 0,8 sekund ved 1000 Hz, skal detberegnes, hvor meget absorbent der skal tilføres rum-met.

Ved en efterklangstid på 0,8 s kræves der ifølge Sabi-nes formel et ækvivalent absorptionsareal på : 0,16 × 200/0,8 = 40 m2-Sab.

Rummets oprindelige absorptionsareal er på : 0,16 × 200/1,9 = 17 m2-Sab .

For at sikre den ønskede efterklangstid skal der altsåtilføres en absorptionsmængde på 40 - 17 = 23 m2-Sab.

Hvis den valgte absorbent har en absorptionskoeffi-cient på 0,7 ved 1000 Hz, skal der tilføres 23 / 0,7 = 33m2 af absorbenten.

EKSEMPEL 2Dette eksempel illustrerer, hvorledes man beregner denabsorptionsmængde, der skal tilføres til et større lokale,for at overholde At-anvisningens krav.

Beregningen her udføres ved 1000 Hz. Tilsvarendeberegninger skal udføres for de øvrige frekvenser, somangivet i At-anvisningen.

Rummet der regnes på, har et volumen på V = 1890m3, og et gulvareal på Sgulv = 24 × 15 m2 = 360 m2. Lofts-højden i rummet varierer mellem 4.5 m og 7.0 m. Nær-mere beskrivelse af rummets flader findes i neden-stående skema.

Først beregnes hvor stort et ækvivalent absorpti-onsareal, der findes i rummet. Dette gøres ved at findeabsorptionskoefficienter for alle fladerne i rummet oggange dem med deres respektive areal:

A = Sgulv × αgulv + Sloft × αloft + . . . . . . . .

En del af absorptionskoefficienterne kan findes i listen iappendiks A. Beregningerne kan med fordel opstilles iet skema.

EKSEMPEL 1

3608440

1342415

39830

0.030.050.030.030.051.000.060.15

Gulv af betonFacade af stålFacade af beton2 gavle af betonPort metal/glasÅbning t. naborumLoft af gipspladeKontor af træ

0.03×360= 110.05×84 = 40.03×40 = 10.03×134= 40.05×24 = 11.00×15 = 150.06×398= 240.15×30 = 5

BESKRIVELSE AREAL S(m2)

S × α(m2)

ABS.KOEFF. α

24


Det ækvivalente absorptionsareal findes nu ved at sum-mere den sidste kolonne:

A = 11 + 4 + 1 + 4 + 1 + 15 + 24 + 5 m2 = 65 m2

Kravet til absorptionsarealet er ifølge At-anvisningen på0.7 gange gulvarealet, da rummets volumen overstiger1000 m3, og gennemsnitslofthøjden overstiger 5 m. Det-te giver et krav til absorptionsarealet på:

Akrav = 0.7 × Sgulv = 0.7 × 360 m2 = 252 m2

Det betyder at der mangler et absorptionsareal på:

Atilføres = Akrav - A = 252 - 65 m2 = 187 m2

For at rummet skal kunne leve op til anvisningens krav,planlægges det nu at beklæde 300 m2 af loftet med enabsorberende plade, der har en absorptionskoefficientpå 0.80 ved 1000 Hz. Derved tilføres der et absorpti-onsareal på 0.80 * 300 m2 = 240 m2.

Men når der sættes 300 m2 absorberende plader op,kommer de til at dække for et lige så stort areal af deoprindelige gipsplader. Derfor kommer der et fradragi absorptionsarealet på 300 m2 × αgips = 300 × 0.06 m2 =18 m2.

Det totale ækvivalente absorptionsareal ved 1000 Hzi rummet efter opsætning af absorberende plader blivernu:

Any = A + 240 - 18 = 65 + 240 - 18 m2 = 287 m2

Der skal nu laves helt tilsvarende beregninger ved de

andre frekvenser i området 125-2000 Hz. Resultatet afdisse beregninger er vist i det næste skema.

Gennemsnitsværdien af absorptionsarealerne findes til:

Agen = (213 + 224 + 246 + 287 + 301)/ 5 = 254 m2

Dette er nok til at overholde kravet på Akrav =252 m2, selv om større sikkerhed normaltmå foretrækkes. Men som det ses itabellen, ligger absorptionsarealerneved 125, 250 og 500 Hz under kravetpå 252 m2, og det skal derfor kon-trolleres, at de ikke afviger formeget.

I At-anvisningen findes, at ved125 og 250 Hz må afvigelsen højestvære 0.2 gange gulvarealet, og detgiver i dette tilfælde en maksimal afvi-gelse på 0.2 × Sgulv = 0.2 × 360 = 72 m2.Med andre ord skal absorptionsarealet ved125 og 250 Hz være større end 252 - 72 = 180 m2,hvilket er overholdt for begge frekvenser.

Tilsvarende angiver At-anvisningen, at ved frekven-ser over 250 Hz må afvigelsen højest være 0.1 * gulva-realet. Ved de samme beregninger som ovenfor findes atabsorptionsarealet skal være større end 216 m2. Dette eroverholdt ved alle frekvenserne, så det er tilstrækkeligtat sætte 300 m2 absorberende plade op i lokalet.

Frekvens (Hz)

213 224 246 287 301Any (m2)

125 250 500 1000 2000

25


Øret er et højt udviklet sanseorgan, der er i stand til atopfatte meget fine nuancer i lyden.

Til beskrivelse af lydstyrken bruges decibel-skalaen,og den er lagt således, at et ungt menneske med normalhørelse kan høre et lydtrykniveau på ca. 0 decibel (dB).

Smertetærsklen ligger på ca. 120 dB.Decibel-skalaen er en logaritmisk skala, og

det betyder, at når lydstyrken stiger medca. 3 dB fordobles lydenergien, der når

øret. Dæmpes støjniveauet med 3dB, kan man derfor opholde sig

dobbelt så længe i støjen og haveuændret risiko for høreskade,idet den modtagne energi eruændret. En sænkning afstøjen på nogle få dB er derforogså af betydning.

Når støjen stiger med 10 dB,opleves lydstyrken som dobbelt

så kraftig. Det vil med andre ordsige, at 90 dB lyder dobbelt så kraftigt

som 80 dB.Almindelig samtale foregår med en styrke

på ca. 60 dB. Overstiger støj fra omgivelserne 75dB, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over90 dB må man råbe.

I det efterfølgende gives en kort oversigt over de vig-tigste begreber i forbindelse med øret.

ØRETS OPBYGNINGØret kan opdeles i tre dele. Det ydre øre, mellemøret ogdet indre øre. Det ydre øre er det, vi kan se, samt øre-gangen ind til trommehinden. Funktionen af det ydreøre er at forstærke lyden, inden den rammer tromme-hinden, og at bidrage til, at vi kan retningsbestemmelyde.

Mellemøret er et luftfyldt hulrum, hvor de tre øre-knogler hammeren, ambolten og stigbøjlen sidder. Dis-se knogler overfører svingningerne fra trommehindentil det indre øre. I mellemøret findes der også to småmuskler. Den ene bruges til at spænde trommehinden,og den anden bruges til at sikre, at der ikke kommer forstore svingninger i stigbøjlen. På den måde kan øret ikorte perioder selv dæmpe en smule for store lydstyr-ker.

Det indre øre er et væskefyldt hulrum, hvor lige-vægtsorganet og øresneglen findes. I øresneglen sidderen række hårceller. De omdanner svingningerne til ner-veimpulser, der via nervebanerne sendes til hjernen.

Ørets følsomhed medfører, at der sker en vis vægt-ning af det lydbillede, man hører. Det er derfor hen-sigtsmæssigt at lave en vægtning af de målte lydtrykni-veauer, så de passer bedre med det, der høres. Det

STØJ OG HØRELSE

26


Øre-musling

Øregang

TrommehindeRunde vindue

Eustakiske rør Næse-svælget

Svælget

Hammer

Ambolt

Stigbøjle

Ovale vindue

Buegangene

Labyrinten

Sneglen

Balancenerve

Hørenerve

gøres med et såkaldt »A-vægtnings filter«. A-vægtnin-gen bevirker, at der »skæres af« de høje og de dybe

toner, når der måles. Når en målt lydstyrke er korrigeretmed A-vægtningsfilter, angives lydstyrken som dB(A).

ØRETS OPBYGNING

27


HØRESKADERS OPSTÅEN Høreskader opstår, når en person udsættes for vedva-rende støj på over ca. 80 dB(A) igennem længere tid.Høreskaden opstår ved, at de mikroskopiske hårceller,der opfanger bevægelser i øresneglens væske, nedsli-des. Hårcellerne vil først blive deformeret, og ved yder-ligere støjpåvirkninger, vil hårcellerne ødelægges. Erdette sket, vil høreskaden være permanent, og personenmå leve med den resten af livet.

Høreskade kan også opstå ved en enkelt, kraftigstøjimpuls som fx en eksplosion. Herved kan et områdemed hårceller blive ødelagt momentant. Denne skadevil også være permanent.

En høreskade opstår i reglen først i frekvensområdetomkring 4000 Hz. Hvis man udsættes for støjen gennemlængere tid, vil høretabet ved 4000 Hz blive større, ogdet vil brede sig til højere og lavere frekvenser. Dog erder sjældent noget betydende høretab under ca. 1000Hz.

Det skal nævnes her, at en høreskade ofte ikke opda-ges af personen selv, før skaden er alvorlig.

RISIKO FOR HØRESKADERHvorvidt en høreskade opstår, afhænger meget af denperson der udsættes for støjen. Nogle mennesker sigesat have »sten-ører«, hvor andre har »glas-ører«. Der erdog flere faktorer, der er generelle:

Støjens styrke og varighed har væsentlig betydningfor risikoen for høreskader. Risikoen stiger, når mangennem år opholder sig i støjende omgivelser.

Risikoen for at pådrage sig en høreskade ved for-skellige støjniveauer fremgår af nedenstående tabel,som er hentet fra Dansk Standard DS 797 »Bedømmel-se af støjeksponering på arbejdspladsen med henblik påhørebeskyttelse«:

DE SKADELIGE VIRKNINGEREn høreskade medfører social isolation. Man misterevnen til at kommunikere med andre. En begyndendehøreskade giver sig tit udslag i, at den skadede personsynes, at alle andre »mumler«. Det skyldes, at høreska-den starter ved de høje toner, og personen ikke længe-re kan høre visse konsonanter, fx t- og s-lyde. Der er

STØJBELASTNING PÅARBEJDPLADSEN I 10 ÅR RISIKO FOR STØJSKADE

80 dB(A)85 dB(A)90 dB(A)95 dB(A)

0 %4 %11 %24 %

28


Normalt, uskadt øre. Vedhjælp af et elektronmikroskopkan man se hårcellerne medderes fine hår. Disse fine hårsættes i bevægelse af lyden. Jo højere lydniveau, destomere vajer hårene. Via hårcellernes vajenomsættes lydbølgerne til nerveimpulser, som videre-giver information til hjernen.

Et støjskadet øre. Elektronmi-kroskopet afslører, hvad derer sket med et støjskadet øre.De fine hår har gentagnegange været udsat for en høj lyddosis. Til sidst er deknækket af. De få hår, somer tilbage, er ikke i stand tilat formidle mere end en brøkdel af den information,som findes i lydbølgerne: enpermanent høreskade er opstået.

Fotos: Peltor Försäljning AB

29


allerede nu opstået en permanent høreskade. På dettestade oplever personen tit misforståelser, og at folk»vender ham ryggen«, da han er svær at tale med. Detvil også være svært at følge med i samtaler, hvor flerepersoner taler samtidigt, da det er blevet svært at skel-ne lyde fra hinanden.

Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følgermed en høreskade. Det består af ringen eller susen forørene. Tinnitus kan variere meget i tone og styrke. Deter beskrevet af flere personer, som svarende til, at mansætter mundingen af en støvsugerslange op til øret.Andre personer oplever en kraftig tone. Tinnitus kan

komme i en periode, eller kan blive kronisk, så perso-nerne skal leve med det, dag og nat, resten af livet.

Følgevirkningerne er ofte søvnbesvær, irritation og iekstreme tilfælde depressioner. Der findes også eksem-pler på, at musikere har nævnt tinnitus som så generen-de, at det væsentligt har medvirket til, at de måtte opgi-ve deres erhverv.

Støj påvirker også andet end hørelsen. Støj kan givestresspåvirkninger, der igen forårsager ændret ånde-drætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også ned-sættelse af koncentrationsevnen, og er af denne grundstærkt mistænkt for at medføre flere arbejdsulykker.

Audiogrammet for 4 personer, alle udsat for kraftig støj. Alder mellem 24 og 42 år.

24 år

32 år

32 år

42 år

10

0

-10

-20

-30

-40

-50

-60

-70

125 250 500 1000 2000 4000 8000 Frekvens i Hz

30

Høretabi dB


Støj er lyd, der påvirker mennesket negativt.Lyd udbredes i bølgebevægelse. Højfrekvent lyd er

kortbølget og lavfrekvent lyd er langbølget.Til at beskrive lydbølger findes bl.a. følgende begre-

ber:

★ Bølgelængden λλ som måles i meter.

★ Frekvensen (f) som er antal svingninger pr. sekund og måles i Hertz (Hz).

★ Lydens hastighed (c) som måles i meter pr. sekund. Således er c = f.λ. Lydens hastighed er ca. 340 m/s.

STØJMÅLINGSBEGREBER★ Lydtryk – eller støjniveau (LP): For forståelsen

af denne publikation er det tilstrækkeligt at vide, at LP kan aflæses direkte på en støjmåler, og afhængerbl.a. af frekvens og filter på støjmåleren.

★ Støjbelastningen af en person angives ved det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau på arbejdspladsen for en 8 timers arbejdsdag i dB(A), betegnet LAeq (8 timer). Impulskorrektion skal om nødvendigt foretages.

★ Det energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau LAeq, er det A-vægtede lydtrykniveau af en konstant støj, som har samme energiindhold som den målte eventuelt varierende støj.

★ DeciBel (dB) er en logaritmisk måleenhed for lydtrykniveauet:

Når støj ændres med 3 dB, er »sliddet« på hørelsen fordoblet eller halveret.Når ændringen er 10 dB, opleves lydstyrken som fordoblet eller halveret.

★ Frekvensvægtning.* dB(A). Der er under målingen eller data-behandlingen anvendt et filter, der tilnærmer ørets opfattelse af frekvenser i støjen. De lave og helt høje frekvenser dæmpes.* dB(C). Der anvendes et filter, hvor kun de laveste frekvenser dæmpes.* dB(LIN). Der anvendes intet filter.

★ Tidsvægtning:* Slow er en måleindstilling, der anvendes til måling af lydtrykniveauet, hvor støjen kun varierer lidt.* Peak er en indstilling, der anvendes ved impuls-holdig støj. Indstillingen giver topniveauet af de kraftigste impulser i støjen.

LYD OG STØJ

31

En ændring af lydtrykniveauet med 1 dB er netop hørbar.


Figuren viser hvordan lydtrykniveauet udendørs aftager med afstanden fra en lydkilde med et lydeffektniveau på 100 dB(A)

dB(A)

100

90

80

70

60

50

2 m

86 dB(A)

4 m

80 dB(A)

8 m

74 dB(A)

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 meter

32

6 dB

6 dB


* Leq er en indstilling, der giver det energiækviva-lente lydtrykniveau over en valgt tid. I nogle støjmålere er denne tidsperiode 1 minut.* FAST giver en viserbevægelse, der er hurtigere end slow. Anvendes især til måling af ekstern støj.

LYDEFFEKTEn kildes lydeffekt er et udtryk for, hvor meget energider som lyd udstråles pr. tidsenhed. Det drejer sig omsmå værdier. Et stort orkester kan fx afgive ca. 60 wattlydeffekt.

Lydeffektniveauet er lydeffekten angivet på logarit-misk form med benævelsen dB. Lydeffektniveauet måikke forveksles med lydtrykniveauet.

For en maskine kan lydeffektniveauet beregnes ved,at man måler lydtrykniveauet i punkter rundt om ogover maskinen. Derefter sammenregnes måleværdier-ne, idet der tages hensyn til målerummets akustiskeegenskaber. Bedst er det at måle udendørs, hvor derikke er nogen lydreflektioner. Der findes standarder for,hvorledes sådanne målinger og beregninger foretages.

Når man kender lydeffekten for en eller flere maski-ner, der skal opstilles i et rum, kan man lave beregninger over lydtrykniveauet i rummet. Sådanne beregninger bli-ver sjældent helt nøjagtige. Bl.a. fordi maskiner ikke stråler lige meget lyd ud i alle ret-ninger, og fordi driftforhol-dene under produktion kan være anderledes end under den oprindelige måling.

Når en maskine er anbragt udendørs et sted, hvorder ikke er reflekterende flader, vil lydtrykniveauet afta-ge med 6 dB pr. afstandsfordobling. Indendørs er denneværdi mindre.

På figuren side 32 ses lydtrykniveauet i varierendeafstand fra en lydkilde med et lydeffektniveau på 100dB(A). Lydeffekten kan især anvendes til sammenlig-ning af maskiner inden køb.

AKUSTISKE BEGREBER★ Absorptionskoefficient (αα) angiver, hvor stor en

del af lydenergien der absorberes, når lyden rammer en flade. Er α=0.6, absorberes 60 % af lydenergien.

★ Ækvivalent absorptionsareal (A) angiver hvor stor en 100% absorberende flade skulle være, hvis den skulle absorbere lige så meget som en ringere absorberende flade. Fx svarer absorptionen af en 10 m2 stor gipsvæg med en absorptionskoefficent på 0.12, til en flade, der er 0.12×10 = 1.2 m2, og som absorberer 100 %. Gipsvæggen har derfor et ækviva-

lent absorptionsareal på 1.2 m2.

★ Efterklangstiden (T) angiver hvor lang tid der går, fra man

slukker en lydkilde i et rum, til lydtrykniveauet er faldet med 60 dB. Efterklangs-tiden måles i sekunder, og den er et mål for, hvor »dødt« eller »klangfuldt« et rum er.


G R A F I S K T I L R E T T E L Æ G G E L S EO G I L L U S T R AT I O N E R :

Klas Fernblad

P R E P R E S S :

HellasGrafisk

T R Y K :

Phønix-Trykkeriet

4. oplag, september 2002


ADRESS ER :

ArbejdstilsynetLandskronagade 332100 København ØTelefon 39 15 20 00Telefax 39 15 25 60

I København og Frederiksberg kommuner:ArbejdstilsynetSvanevej 122400 København NVTelefon 35 81 55 55Telefax 35 82 35 15

I Københavns amt:ArbejdstilsynetDyregårdsvej 5A2740 SkovlundeTelefon 44 97 20 90Telefax 44 97 80 30

I Frederiksborg amt:ArbejdstilsynetRoskildevej 10B 13400 HillerødTelefon 48 26 03 08Telefax 48 24 08 25

I Roskilde amt:ArbejdstilsynetHolbækvej 106B4000 RoskildeTelefon 46 35 02 36Telefax 46 32 23 36

I Bornholms amt:ArbejdstilsynetSveasvej 53700 RønneTelefon 56 95 25 79Telefax 56 95 09 50

I Vestsjællands amt:ArbejdstilsynetKastanievej 104200 SlagelseTelefon 58 53 12 07Telefax 58 50 12 77

I Storstrøms amt:ArbejdstilsynetViborgvej 44800 Nykøbing F.Telefon 54 88 01 00Telefax 54 88 01 99

I Fyns amt:ArbejdstilsynetDannebrogsgade 15000 Odense CTelefon 66 11 84 36Telefax 65 91 94 24

I Sønderjyllands amt:ArbejdstilsynetSolbæk 7Postboks 2196200 AabenraaTelefon 74 62 64 00Telefax 74 62 82 85

I Ribe amt:ArbejdstilsynetNørregade 22Postboks 3046701 EsbjergTelefon 75 12 99 33Telefax 75 12 62 63

I Vejle amt:ArbejdstilsynetHjulmagervej 87100 VejleTelefon 75 85 97 77Telefax 75 85 70 99

I Ringkøbing amt:ArbejdstilsynetOvergade 21Postboks 97400 HerningTelefon 97 22 23 44Telefax 97 22 47 26

I Århus amt:ArbejdstilsynetP. Hiort Lorenzensvej 2A8100 Århus CTelefon 87 32 80 00Telefax 87 32 80 80

I Viborg amt:ArbejdstilsynetSøndergade 16 APostboks 717800 SkiveTelefon 97 52 62 22Telefax 97 52 62 50

I Nordjyllands amt:ArbejdstilsynetHobrovej 461Postboks 71309200 Aalborg SVTelefon 96 34 79 49Telefax 96 34 79 48

I Grønland:ArbejdstilsynetPostboks 2023900 NuukTelefon 00 299 32 15 92Telefax 00 299 32 53 92

18583 oms-Et støjsvagt 20/05/03 13:01 Side 1

arbejdsmiljØarbejdstilsynet har med denne vejledning ønsket at vejlede bredt om emner inden-for...

Documents