annonce hele denne temaavis er en ... -...

Politisk støj slører investeringsmarkederne 2006 var et rigtigt godt år for virksomhe-der, der arbejder inden for bioteknologi og life science. Positive driftsresultater og en tilfredsstillende tilførsel af kapital prægede billedet og både store som mindre virksom-heder kunne glæde sig over fine resultater. 2007 kan meget vel blive et lige så godt år, men uro på aktiemarkedet og politisk sig-naler kan dog lægge en dæmper på investe-ringsaktiviteterne.

20 års jubilæum for Dansk BiotekDen 14. maj afholder Foreningen af Biotek-nologiske Industrier i Danmark – Dansk Bio-tek - årsmøde og inviterer i samme omgang til at fejre deres 20 års jubilæum. Dagens mvil bestå af flere interessante talere inden for branchen, samtidig med at nye medlem-mer bydes velkommen i foreningen.

Bioteknologi – Lægemiddelvirksomheders redningsplankeOmkostningerne forbundet med at ud-vikle et nyt lægemiddel beløber sig ofte op imod en milliard US-dollars. Biotek-nologien kan medføre en reduktion af omkostningerne til en tiendedel. Biotek-nologien reducerer anvendelsen af kemi-ske substanser, hvilket samtidig medfører renere lægemidler.

Stamcelleforskningen mangler et ståstedForskning i stamceller kan vise sig at give helt nye terapeutiske muligheder for en række svære sygdomme. Danske forskere inviteres i stigende omfang til at deltage i internationale forskningsprojekter, men er i tvivl om hvordan de skal tackle invita-tionerne, da de fra politisk hold mangler en strategi for langsigtede investeringer på området.

Viden følger medarbejderneDen meget lange tidshorisont ved udvik-ling og markedsføring af nye lægemidler stiller store krav til den måde man udtager patenter på, for man skal ramme plet i før-ste forsøg.

Nyt Center for Sygdomssystembiologi afslører, hvad der i det kemiske univers påvirker vores systemegenskaber. Mange inden for lægemiddelforskning og -udvikling drømmer om den dag, hvor komplekse sygdomme kan behandles individuelt – men der er langt igen. Forståelsen af sygdommes biologi, såkaldt systembiologi eller sygdomssystembiologi, er blandt de første skridt – og det er netop hvad Villum Kann Rasmussen Fonden, med støtte til etableringen af Center for Sygdomssystembiologi, åbner mulighed for.

Side 11▼

VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIk I BørSEN MAJ 2007

ANNONcE▼

maj 2007

▼ANNONcE

Bioteknologi

®

Number 1 provider of HumaN TaleNT wiTHiN life ScieNce

• ceo

• cra

• Sales manager

• development engineer

• product Specialist

• project manager

best Talentis specialized within Life Sciences and is a member of an international European Executive Search organisationcalled Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing people’s skills, talents and potentials.We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive Talent Database with highly qualifiedcandidates. We perform searches across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology

and Food Science Pharmaceutical such as:

Read more on www.besttalent.dk

Side 10▼

Bagsiden▼

Side 4▼

Side 6▼

▼

hele denne temaavis er en annonce fra mediaplanetannonce annonce

- Et indblik i den danske biotekbranche

Målrettet medicin afhænger af generSide 13▼

Det ligger i generneNutrigenomics kombinerer forskning i sam-spillet mellem fødevarer og gener. Det er en relativt ny forskningsgren, som endnu ikke har skabt store eller mange resultater.

Side 14

2 | BIOTEkNOLOGI ANNONcEINDSTIk

BIOTEkNOLOGI - EN TITEL FrA MEDIApLANET ApS

projektleder: kitte Olsen, Mediaplanet ApS 33 18 68 46

produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS 33 18 68 40

Erhvervsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS 33 18 81 23

Tekster: Michael Fahlgren, Danish Technical press

Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen 86 96 17 66

Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og

udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting.

For information om temaaviser i dagspressen kontakt:

Jimmi Femö, Mediaplanet ApS 33 18 68 48, www.mediaplanet.com

Distribueres med Børsen maj, 2007. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.

MED DAGSAVISENS rÆkkEVIDDE OG FAGBLADETS FOkUSwww.mediaplanet.com

Indhold:

Pharma og biotekmed overblik og indsigt

KIM WAGNERer uddannet cand. polyt. og ph.d. og har særlig viden om strategiske patent-spørgsmål, freedom-to-operate, due diligence og krænkelsessager.

Kompetente mennesker gør forskellen, ikke mindst inden for pharma og biotekno-logi hvor der er store visioner, idéer og penge på spil. Derfor er det vigtigt med etteknisk overblik og en kommerciel indsigt når man skal rådgive om patentering pådisse områder.

Kim Wagner har arbejdet som patentrådgiver siden 1997 og er i dag EuropeanPatent Attorney og partner hos Plougmann & Vingtoft. Dermed har han et strate-gisk og internationalt udsyn i sit arbejde, samtidig med at han kender sine kundersudfordringer med enorme udviklingsomkostninger og benhård konkurrence påderes markeder.

Hos Plougmann & Vingtoft finder du Kim og 110 andre dedikerede medarbejdereder bl.a. arbejder inden for life science, kemi, mekanik, elektronik og software. Vikæmper for din sag, kortlægger dine muligheder og bevarer kommercielt og strate-gisk fokus. Det gør os til det nærliggende valg når dine værdier skal beskyttes.

www.pv.eu

Politisk støj slører investeringsmarkederne 2006 var et rigtigt godt år for virksomhe-der, der arbejder inden for bioteknologi og life science. Positive driftsresultater og en tilfredsstillende tilførsel af kapital prægede billedet og både store som mindre virksom-heder kunne glæde sig over fine resultater. 2007 kan meget vel blive et lige så godt år, men uro på aktiemarkedet og politisk sig-naler kan dog lægge en dæmper på investe-ringsaktiviteterne.

20 års jubilæum for Dansk BiotekDen 14. maj afholder Foreningen af Biotek-nologiske Industrier i Danmark – Dansk Bio-tek - årsmøde og inviterer i samme omgang til at fejre deres 20 års jubilæum. Dagens mvil bestå af flere interessante talere inden for branchen, samtidig med at nye medlem-mer bydes velkommen i foreningen.

Bioteknologi – Lægemiddelvirksomheders redningsplankeOmkostningerne forbundet med at ud-vikle et nyt lægemiddel beløber sig ofte op imod en milliard US-dollars. Biotek-nologien kan medføre en reduktion af omkostningerne til en tiendedel. Biotek-nologien reducerer anvendelsen af kemi-ske substanser, hvilket samtidig medfører renere lægemidler.

Stamcelleforskningen mangler et ståstedForskning i stamceller kan vise sig at give helt nye terapeutiske muligheder for en række svære sygdomme. Danske forskere inviteres i stigende omfang til at deltage i internationale forskningsprojekter, men er i tvivl om hvordan de skal tackle invita-tionerne, da de fra politisk hold mangler en strategi for langsigtede investeringer på området.

Viden følger medarbejderneDen meget lange tidshorisont ved udvik-ling og markedsføring af nye lægemidler stiller store krav til den måde man udtager patenter på, for man skal ramme plet i før-ste forsøg.

Nyt Center for Sygdomssystembiologi afslører, hvad der i det kemiske univers påvirker vores systemegenskaber. Mange inden for lægemiddelforskning og -udvikling drømmer om den dag, hvor komplekse sygdomme kan behandles individuelt – men der er langt igen. Forståelsen af sygdommes biologi, såkaldt systembiologi eller sygdomssystembiologi, er blandt de første skridt – og det er netop hvad Villum Kann Rasmussen Fonden, med støtte til etableringen af Center for Sygdomssystembiologi, åbner mulighed for.

Side 11

VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIk I BørSEN MAJ 2007

ANNONcE

maj 2007

ANNONcE

Bioteknologi

®

Number 1 provider of HumaN TaleNT wiTHiN life ScieNce

• ceo

• cra

• Sales manager

• development engineer

• product Specialist

• project manager

best Talentis specialized within Life Sciences and is a member of an international European Executive Search organisationcalled Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing people’s skills, talents and potentials.We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive Talent Database with highly qualifiedcandidates. We perform searches across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology

and Food Science Pharmaceutical such as:

Read more on www.besttalent.dk

Side 10

Bagsiden

Side 4

Side 6

hele denne temaavis er en annonce fra mediaplanetannonce annonce

- Et indblik i den danske biotekbranche

Målrettet medicin afhænger af generSide 13

Det ligger i generneNutrigenomics kombinerer forskning i sam-spillet mellem fødevarer og gener. Det er en relativt ny forskningsgren, som endnu ikke har skabt store eller mange resultater.

Side 14

Denne temaavis giver et indblik i den bioteknologiske branche i Danmark – En af de mest innova-tive i verden. Temaavisen fokuse-rer på branchens struktur, aktuelle forskningstiltag og fremtidens perspektiver inden for den biotek-nologiske branche.

Næste udgave af Bioteknologi udkommer i efteråret 2007. Skulle jeres virksomhed være interesseret i at medvirke eller har spørgsmål til udgivelsen, er I velkomne til at kontakte Mediaplanet for yderli-gere information.

Bioteknologi - lægemiddelvirksomhedens redningsplanke side 4

Åbne linjer er vigtige i forhold til kommercialisering side 5

Patentbørs på nationalt plan styrker teknologioverførslen side 5

Viden følger medarbejderne side 6

Hvad sker der når patentet udløber? side 6

Politisk støj slører investeringsmarkederne side 10

Det ligger i generne side 11

Fra genetik og bioteknologi til prydplanter side 12

Stamcelleforskning mangler et ståsted side 13

Målrettet medicin afhænger af gener side 14

Sygdomme mere komplekse end først antaget side 14

Teknologien forandrer samfundet på flere planer

Når farmand en smuk forsommeraften lægger låget på kuglegrillen og slukker tørsten med en iskold pilsner, tænker han næppe på, at han er i færd med at indtage et klassisk biotek-produkt. Den gode, rene gær til fermentering af øllet er udviklet ved hjælp af bioteknologi-ske metoder.

Sådan er der så meget – rød, hvid og grøn biotek er en integreret og naturlig del af vores hverdag. Vi spiser den til morgenmad, vi lader os behandle med den nyeste medicin, vi hælder den i vaskemaskinen.

Ingen er vel i tvivl om, at moderne bioteknologi på mange måder har revolutioneret samfundsudvik- lingen, fordi den blandt andet kan bruges som red-skab til at afhjælpe problemer med sult, sygdom og ødelæggelse af vores miljø. Samtidig er biotekno-logien blevet en spiller i sig selv – en industri, et forskningsfelt, et marked for kandidater og uddan-nelser og ikke mindst en samarbejdsplatform, som skaber endnu mere sammenhæng mellem forskning, uddannelse og videnoverførsel mellem universi-teterne og industrien. Mødet mellem industrien og videninstitutionerne omkring bioteknologi er udtryk for en fornyelse og forøgelse af samspillet på en ny måde – innovation er nemlig blevet nøglebegreb for begge aktører. Konkret er der tale om udvikling af en palette af samarbejdsformer og fora: Vidennetværk, teknologi-platforme, innovationsprojekter og strategiske alli-ancer. Samarbejdet med biotekindustrien er med til at øge antallet af eksternt finansierede projekter på universiteterne, bidrage til forskeruddannelse, åbne universitetsfolkets øjne for de muligheder, der ligger i innovation, kommercialisering og videnoverførsel, og ikke mindst nedbryde gensidige fordomme. Vær-dien og nødvendigheden af samarbejde på mange fronter og planer er tydelig for alle parter. Ellers vil udviklingen ganske enkelt gå i stå.

Erhvervssamarbejde, erhvervsinddragelse og er-hvervsrelevans er da også nøgleord for Det Biovi-

denskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (tidl. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole). Fakul-tetets 1.800 medarbejdere og 3.500 studerende har life sciences som omdrejningspunkt. Et endnu tæt-tere samarbejde med dem rummer dermed et kæmpe potentiale for hele biotek-industrien. Det potentiale arbejder vi for at bringe i spil og realisere. Fra Københavns Universitetets side stræber vi efter at være den stærkeste forsknings-samarbejdspartner for erhvervsvirksomheder i Norden, hvilket blandt andet betyder, at vi vil styrke vores kompetence i kommercialiseringssammenhæng. Kulturforan-dringen på fakultetet og arbejdet med at etablere nye samarbejder koster naturligvis kræfter, men vi oplever, at vores bestræbelser lønner sig for alle implicerede.

Øget samarbejde og større opmærksomhed omkring mulighederne inden for biotek og life sciences er for-håbentlig også noget, dette tillæg vil bidrage til. Så god fornøjelse med læsningen.

Per Holten-AndersenDekan, Det Biovidenskabelige FakultetKøbenhavns Universitet

Bedre biotek fordrer tættere samarbejde

FOTOGrAF: NIELS BUScH

BIOTEkNOLOGI | 3 ANNONcEINDSTIk

”Jeg vil gerne have med anvendt biologi og biologi i dagligdagen at gøre – for eksempel sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. Jeg møder professorer ved forelæsningerne, som har opdaget den ene eller den anden ting ved cellerne, eller hvis kollega på instituttet er den, som har fundet ud af noget, som vi har læst om i lærebø-gerne. Det er fantastisk.”Kristina Pagh Kristensen, stud.scient. i molekylærbiologi

På Aarhus Universitet samarbejder forskere på kryds og tværs af fag og institutgrænser – og med erhvervslivet og udenlandske universiteter. Forskerne får alle facetter med i et komplekst fag-område, og de studerende får hele verden som laboratorium.

På Aarhus Universitet kan man vælge uddannelseri for eksempel

Bioinformatik– datalogi, statistik, biologi og molekylærbiologi

Biomedicinsk Teknik– et samarbejde mellem Sundhedsvidenskab, Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Skejby Sygehus og Den Danske Perfusionist Skole

Bioteknologi– en civilingeniøruddannelse, der henvender sig til både medi-cinal- og sundhedsområdet og den moderne højteknologiske fødevareindustri

Medicinalkemi– et møde mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab, hospitaler og medicinalvirksomheder

Molekylær medicin– samarbejde mellem Naturvidenskab, Sundhedsvidenskab og Århus Universitetshospital

Molekylærbiologi– et fagområde, der ligger i grænseområdet mellem biologi og kemi

Nanoteknologi– på nanoskalaen udviskes traditionelle grænser mellem fysik, kemi, molekylærbiologi og biologi

Følgende enheder bidrager også med forskning og uddannelse:

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet– udforsker det genetiske og fysiologiske grundlag for egen-skaber hos dyr og planter og udvikler husdyravl og plante-forædling. Fakultetet tilbyder egne uddannelser fra 2008

Danmarks Miljøundersøgelser– miljøkemi og mikrobiologi løser problemer i miljøet, som opstår ved produktion og anvendelse af kemikalier, mikro-organismer og genetisk modificerede organismer

Center for Bioetik og Nanoetik– et tværvidenskabeligt forskningscenter for Teologi, Sundheds-videnskab og Naturvidenskab

”Forbindelserne mellem det mindste og det største er fantastisk. Det ene øjeblik arbejder man med molekylernes påvirkning af hinanden og det næste med deres afgørende betydning for det enkelte menneskes liv. For tiden arbejder jeg med computermo-deller, som viser antidepressiv medicins påvirkning af hjernen.”Maria Musgaard, stud.scient. i medicinalkemi

”Jeg kan godt lide kombinationen af teori og praksis, hvor vi dels laver nogle teoretiske øvelser og dels arbejder i laboratoriet. Her har vi nogle studenterinstruktorer, som vi kan spørge.”Eva Kläning, stud.scient. i bioteknologi

– hvad man så end kalder det, så har vi det på Aarhus Universitet

A A r h U s U n i v e r s i t e twww.au.dk

Medicin Medicinalkemi Mikrobiologi

Molekylær medicin Molekylærbiologi Nanoteknologi

Bioetik Bioinformatik Biokemi

Biologi Biomedicin Bioscience

Bioteknologi Biovidenskab Life sciences


S k u d e h a v n s v e j 5 , D K - 2 1 0 0 C o p e n h a g e n , P h o n e : + 4 5 7 0 2 0 0 0 8 9 w w w . b i r c h - c o m p a n y . c o m

birch & company a/s is the most focused and largest search company working for

the international Biotech, Medicotech and Pharmaceutical industries in Denmark.

Executive Search in Life Science and Health Care

www.birch-company.comwww.birch-company.comwww.birch-company.comwww.birch-company.comwww.birch-company.combirch & company a/s is the most focused and largest search company working for

www.birch-company.combirch & company a/s is the most focused and largest search company working for

www.birch-company.com

Omkostninger i omegnen af 1 milliard USD ved udvikling af nye lægemidler er ikke længere noget særsyn i lægemiddelin-dustrien. Ikke mindst de meget strenge myndighedskrav, og krav til omfattende kliniske afprøv-ninger er medvirkende til at drive omkostningerne i vejret. Hvor udvikling af et nyt lægemid-del for blot 6-7 år siden sjældent nåede op over 400 millioner USD, er prisen i dag vokset dramatisk. Bioteknologien kan medføre en reduktion af omkostningerne til en tiendedel.

Ingredienser fra naturens eget apotekPopulært sagt udnytter biotekno-logien naturens eget apotek ved udvikling af nye lægemidler.

Hvor man i den traditionelle lægemiddelindustri arbejder med ”kemi” i form af små molekyler ved udvikling af lægemidler, arbejder man bioteknologisk med mikroorganismer, eller ingredienser udvundet fra mikroorga-nismer. Dermed reduceres anven-delsen af kemiske substanser drastisk – også med renere læge-midler til følge.

Ofte tales om bioteknologi og genteknologi i sammenhæng, men faktisk er genteknologien blot en del af bioteknologien.

Bioteknologiske processer fin-der typisk anvendelse inden for landbrugs-, fødevare- og medici-nalindustrien.

Netværk styrker samarbejdet over grænserneNetværksorganisationen Medicon Valley Academy står for etable-ring af en række bioteknologiske netværk, som både styrker det regionale og det internationale samarbejde i regionen og udadtil.

Ved at samle kompetencerne på begge sider af Øresund opnår Medicon Valley Academy en sam-

Bioteknologi – lægemiddelvirksomhedernes redningsplankeOmkostningerne til udvikling af nye lægemidler er godt på vej til at løbe løbsk. Bioteknologien tilbyder både kortere udviklingstider og billigere udviklingsforløb.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

let kompetencestyrkelse – samt en god udnyttelse af synergief-fekten.

Gennem netværksorganisa-tionens levetid er der blevet etab-leret netværk inden for en lang række forskellige områder. Nogle netværk ”lever” få år, andre har fungeret i en række år med mange aktiviteter til stor glæde for al-le deltagende organisationer og enkeltpersoner, som ikke kendte hinanden forud for netværkets etablering. Netværksdeltagerne kommer både fra offentlige og private organisationer på begge sider af Øresund.

– Deltagerne kommer med meget forskelligartet baggrund, men finder hurtigt sammen om kurser, nyhedsbreve og en lang række andre aktiviteter. Det er den ideelle situation for os: At være initiativtager og fødsels-hjælper, og lade netværkets egne deltagere overtage ansvaret når det kører, fortæller projektchef Niels Gerner Larsen fra Medicon Valley Academy.

Nicheprojekter samler dataOgså på mange andre områder kan man opnå store synergief-fekter ved at samle kompetencer, ekspertise og erfaringer i et græn-seoverskridende samarbejde.

Niels Gerner Larsen nævner ikke-tidligere opdyrkede niche-områder, og uddyber det med et eksempel på sammenkobling af patientdata på tværs af Øresund.

– Når man sammenkobler eksisterende data, eksempelvis for diabetikere, kommer man op på et niveau, som er meget inte-ressant set fra et videnskabeligt synspunkt. For pludselig får man adgang til datamængder, som kan skabe signifikans, i stedet for blot at vise en tendens. Vi har muligheder, som de enkelte virk-somheder ikke alene kan stable på benene, fordi vi som medlem-

mer både har offentlige og private aktører, siger han.

Markant vækst i medarbejderantalletMedicon Valley Academy gen-nemførte for nylig en undersø-gelse af behovet for kvalificeret arbejdskraft blandt 11 svenske og 14 danske virksomheder inden for life science og bioteknologi, og resultaterne var noget over-raskende.

Undersøgelsen viste blandt meget andet, at medarbejder- staben i samtlige virksomheder – og ikke alene i de 25 virksom-heder, som deltog i miniunder-søgelsen – på den danske side af Øresund siden år 2000 er steget med ikke mindre end 83 % i gen-nemsnit – og alene i de første 10 måneder af 2006 steg antallet af ansatte med 10 %.

– For seks år siden var der i regionen stor fokus på mulighe-den for mangel på kvalificeret arbejdskraft, og Lægemiddel-industriforeningen i Danmark lavede en rapport, som viste hvor

mange ph.d.’er branchen kom til at mangle. Men den følgende finansielle afmatning skiftede fokus fra arbejdskraftmangel. I 2005 kom der atter gang i inve-steringslysten, og problemet med manglende arbejdskraft blev atter aktuelt, fortæller projektchef Niels Gerner fra Medicon Valley Academy.

Win-win reducerer arbejdsløshedenHvor der i Danmark er voldsom mangel på arbejdskraft, oplever man en meget begrænset efter-spørgsel på den svenske side.

Den svenske innovationsmyn-dighed Vinnova indledte derfor for et års tid siden et særdeles

FAktAMan taler om forskellige former for bioteknologi, repræsenteret ved forskellige farver.

Blå bioteknologi er knyttet til sø- og havprocesser Hvid bioteknologi kaldes også for grå bioteknologi, og anvendes i forbindelse med industrielle processerGrøn bioteknologi handler om land- og jordbrugsprocesser. Rød bioteknologi finder anvendelse inden for medicinske processer

••

••

spændende projekt, hvor man vil kombinere behovet for at få arbejdsløse akademikere i job med behovet for at øge kompetencerne i de mindre virksomheder.

Projektet, der kaldes for win-win – eller vinn-vinn på svensk, støtter en ansøgning fra Region Skåne om et tilsvarende projekt i Øresundsregionen med speciel fokus på life science industrien. Dermed er Medicon Valley Aca-demy kommet til at spille en central rolle i et projekt, som udarbejder præcise profiler på til-knyttede arbejdsløse forskere og deres ønsker, hvorved industrien gives en hidtil ukendt mulighed for at håndplukke sine nye med-arbejdere.

Omkostningerne forbundet med at udvikle et nyt lægemiddel er fordoblet på bare seks år og beløber sig ofte op mod en million US-dollars.


Chemel AB har til huse i IDEON Science Park og er noteret på NGM Equity. Medlem af EURIS-gruppen, Medicon Valley Academy, samt NbiNet.

Morgendagensbioanalyserinden for klinisk diagnostik.

www.chemel.com

diagnostik.

Capio Diagnostik a.s.Nygaardsvej 32 DK-2100 Copenhagen O Denmark

www.capiodiagnostik.com

Tel. +45 3374 3000 Fax +45 3374 3030

E-mail: [email protected]

GLP-certifi ed and FDA compliant Laboratory

• Method transfer & method development

• Method validation

• Esoteric tests

• ELISA, RIA, Molecular Biology

DESIGN: 1508 A/S

75ye

ars

for h

ealth

Dansk erhvervsliv kritiserer med jævne mellemrum den efter nogle menneskers mening mangelfulde teknologioverførsel mellem dan-ske universiteter og erhvervsli-vet. Men faktisk pågår der et stort arbejde, der senest er mundet ud i etablering af en national patent-børs med store perspektiver.

Netværket sikret frem til 2008Da den nye lov om opfi ndelsers tilhørsforhold i år 2000 trådte i kraft, besluttede Videnskabs-ministeriet at nedsætte fem patentkonsortier, bakket op af økonomiske midler til de fem store undervisningsinstitutioner DTU, Risø, Københavns Univer-sitet, Odense Universitet samt Forskningscenter Foulum.

– Vi fandt meget hurtigt ud af, at vi havde de samme behov, hvor-for ministeriet tildelte os en sam-let årlig pulje til markedsføring, efteruddannelse, hjemmeside, sta-tistik mm, fortæller chefkonsulent Susanne Schultz fra DTU.

Patentbørs på nationalt plan styrker teknologioverførslenTechtrans.dk blev oprettet år 2000 og i 2005 opgraderet til et nationalt netværk for teknologioverførsel mellem erhvervslivet og universiteterne.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

– I 2005 oprettede vi så det nationale netværk for teknologi-overførsel med 25 medlemsinsti-tutioner. Her får vi 3,5 millioner årligt plus kontingenter over en 4-årig projektperiode frem til 2008. Det er en rimelig fast pengestrøm til sikring af vores aktiviteter, tilføjer koordinator Gert Balling, Techtrans.dk.

Patentbors.dkEt af de mere håndgribelige resul-tater af netværkssamarbejdet er etablering af Patentbørsen (www.patentbors.dk).

– Fordi Danmark er et lille land, har de enkelte forsknings-institutioner oplagte fordele ved en samlet markedsføring. Derfor har vi på nationalt plan etableret en virtuel markedsplads, hvor erhvervslivet kan fi nde patenter og offentliggjorte patentansøg-ninger fra medlemsinstitutio-ner i Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel, slutter Gert Balling.

Gert Balling og Susanne Schultz er enige om, at Patentbørsen er et rigtigt godt tiltag til fremmelse af teknologioverførsel mellem universiteter og erhvervsliv i Danmark.

– Ofte kan de værktøjer, der udvikles af kommercielle virk-somheder, bruges til at lave nye og helt epokegørende opdagelser på universiteterne. Så jeg mener, at forskning og kommercialise-ring går meget fi nt hånd i hånd, fortæller centerleder Jesper Wen-gel fra Nukleinsyre Centret ved Syddansk Universitet.

kommercielt meget aktiveNukleinsyre Centret, eller NAC - Nucleic Acid Center, er et forsk-ningscenter under Danmarks Grundforskningsfond, og her ar-bejder omkring 50 forskere, stude-rende og laboranter med forskel-lige aspekter af nukleinsyrekemi og nukleinsyrebiologi. Emner tæt knyttet til DNA og RNA.

– Vi er kemikere, som udvikler nye molekyler, og interesserer os for deres egenskaber. Vi har valgt en strategi som aktive inden for patentering, men har adskilt de basale aktiviteter, sådan at den kommercielle side drives kom-mercielt, og forskningen holdes som forskning, uddyber Jesper Wengel.

opdagelse førte til nye virksomhederFor omkring 10 år siden opdagede Jesper Wengel sammen med Poul Nielsen ved Syddansk Universitet molekylet LNA (locked nucleic acid), som efterfølgende dan-nede grundlag for både Exiqon og Santaris Pharma, hver med i dag omkring 100 ansatte.

– Vi har en langvarig erfaring med opfi ndelser og bringe dem i kommercielt spil. Forskere i de to virksomheder har så drevet vores resultater videre i et forsknings-mæssigt samarbejde med os. LNA har nogle meget specifi kke egen-skaber, og er særdeles velegnet til at undersøge nukleinsyrer og udføre diagnostik for mutationer. Men det er også anvendeligt til

Åbne linjer er vigtige i forhold til kommercialiseringVejen fra forskning til faktura udjævnes, når man spiller med helt åbne kort over for både forskere og erhvervsliv.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

at udvikle nye lægemidler, som Santaris Pharma aktuelt er i gang med inden for kræftmedicin, siger Jesper Wengel.

rene linjer sikrer kapitalSyddansk Universitet har gennem længere tid været fokuseret på kommercialisering af forsknin-gen, og har konstant arbejdet helt åbent med dette.

Med etablering af Science Ven-tures Denmark, som er et seed capital selskab, 100 % ejet af Syddansk Universitet, er der sik-ret risikovillig startkapital til de projekter, hvor de kommercielle muligheder skønnes tilstrækkeligt favorable.

– I forbindelse med opstart sid-ste år af biotek-fi rmaet RiboTask, hvori Science Ventures Denmark har indskudt kapital, har vi såle-des lagt vægt på at holde fuld åbenhed om alt. Også fordi det er meget vigtigt at holde rene linjer om, hvad Syddansk Universitet er med til at skabe. Et fi rma som Science Ventures Denmark spil-ler således en essentiel rolle i den meget vanskelige fase, hvor man sidder med en opfi ndelse, som

FAktAFra forskning til bioteknologisk produktVejen fra idé til millionær kan være lang og stenet. Men hvis man enten selv besidder den nødvendige kompetence, eller man har råd til at købe den udefra, fi ndes der genveje.

Finansiering af de tidligste faser med seed capital kan de fl este univer-siteter i dag håndtere, enten gennem offentlige eller private fonde.

Men succesen afhænger ikke kun af faglig dygtighed og fi nansiering. Alt andet lige kræves der også en vis portion held. For hvis andre forskere arbejder med det samme, og får patentanmeldelsen indsendt tidligere, er der sjældent mere at stille op.

Med loven om ejerskab af opfi ndelser og opdagelser gjort under offent-lig ansættelse kommer en offentligt ansat forsker sjældent til selv at eje sin opfi ndelse. Kun i de tilfælde, hvor universitetets tech transfer enhed skønner, at det populært sagt ”ikke er pengene værd” at gå videre med, kan forskeren fortsætte på egen hånd. Inden for bioteknologien har dan-ske universiteter slet ikke de fi nansielle muligheder for at drive et lovende forskningsresultat frem til et fuldt færdigt terapeutisk produkt. Salg eller licensiering er her vejen frem.

måske er noget værd. Men for at afdække potentialet behøver man seed capital, og i den forbindelse er innovationsmiljøerne noget træge, og risikovilligheden meget lille. Derfor er det vigtigt med en inkubator, slutter Jesper Wengel.

Rene linjer og åbenhed om forsk-ningen er med til at sikre kapital til den videre udvikling.


Flere af vores Investment Managers har udviklet og drevet succesfulde virksomheder. Andre har industri og forskningserfaring på internationalt ni-veau.

SEED Capital administrerer både venturekapital-midler og to innovationsmiljøer. Fonden adskiller sig fra andre venturefonde ved at kunne investere meget tidligt, samt i senere faser via løbende ka-pitalindskud. SEED gruppens 17 medarbejdere forvalter samlet DKK 1 mia. investeringskroner.

På nuværende tidspunkt er mere end 60 selskaber aktive i vores portefølje, og vi har tiltrukket yderli-gere DKK 800 mio. i ekstern kapital til vores porte-føljeselskaber.

Har din virksomhed brug for en solid samarbejds-partner med konkret industri og iværksætter er-faring ?Kontakt os for en uforpligtigende snak på45 25 61 55 eller tilmeld dig vores nyhedsbrev på [email protected]

www.seedcapital.dk

Venturekapital med konkret industriog iværksætter erfaring

Hos SEED Capital finansierer og assisterer vi fremtidens Biotech, Medtech og Diagnostics iværksættere.

Vi er specialister i formidling af medarbejdere til bioteknologien.

Sikkerhed i udVælgelSenVores konsulenter har den solide faglige baggrund, der sikrer en professionel udvælgelse på alle niveauer. Vi finder de rette kandidater på baggrund af personlige interview og referencekontrol.

TæT perSonlig konTakTMålet er at sikre, at kandidaterne passer perfekt ind. dette opnår vi gennem et godt kendskab til virksom-heden, samt en tæt personlig kontakt til både kandidater og arbejdsgivere.

kontakt Jannie Jensen på 38 16 09 44 og hør, hvordan du med fordel får løst din personaleopgave.

www.temp-team.dk

har vi din nye medarbejder?

Rettighedshaver har som regel en stor interesse i at forlænge den tidsmæssige periode, hvori det er muligt at høste udbyttet af det pågældende lægemiddel, hvori-mod de generiske producenter har den stik modsatte interesse. Lov-givningsmæssigt har det udviklet sig til en balancegang.

Flere mulighederNår et patent er ved at udløbe, står

Det er især den meget lange tidsho-risont ved udvikling og markeds-føring af nye lægemidler, som – også hvad angår immaterielret-tigheder – adskiller denne pro-duktgruppe fra de fl este andre. Det stiller store krav til den måde man udtager patenter på, for man skal ramme plet i første forsøg.

– De mange år man skal se frem indebærer en række praktiske patentmæssige betydninger, for efterhånden som udviklingen skri-der frem, er der ingen mulighed

Hvad sker der når patentet udløber?Patentering er bioteknologiske virksomheders fi nansielle rygrad, og opfi ndelserne skal derfor beskyttes optimalt.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

de fl este rettighedshavere med tre muligheder.

Supplerende beskyttelsescer-tifi kater er en særlig rettigheds-type, som giver en beskyttelse af lægemidlet ud over tidsperioden for det eksisterende patent. Det giver op til 5 års ekstra beskyt-telse, og tildeles kun i sager, hvor myndighedernes godkendelse ta-ger så lang tid, at der ikke bliver ret lang tid til at markedsføre det

pågældende lægemiddel før paten-tet udløber.

Udover opnåelse af et supple-rende beskyttelsescertifi kat, er det måske muligt at beskytte produk-tet med fl ere forskellige patenter – foruden patent på selve stoffet kan der eksempelvis opnås patent på en fremgangsmåde til fremstil-ling af produktet, eller i form af et patent, som beskytter en krystal- eller doseringsform.

– Ved indgivelse af den oprindelige patentansøgning kan man være forudseende således, at det bliver muligt at indsende supplerende ansøgninger undervejs. Det er sådan, at metoden til fremstilling af lægemidlet sjældent er opti-mal fra starten, og kan ændre sig undervejs efter den første patent-

ansøgning. Når man f.eks. går op i storskalaproduktion, er det helt andre metoder man benytter sig af, og disse metoder kan beskyt-tes selvstændigt. Og det er der mange der gør, fortæller partner og European Patent Attorney Tor-ben Rasmussen fra Internationalt Patent-Bureau.

Viden følger medarbejderneSom bioteknologisk virksomhed er viden om immaterielrettigheder meget vigtig, for det er virksomhedens største aktiv.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

for at ”bakke tilbage”. Det er der hverken tid eller penge til i et kom-pliceret og stærkt myndigheds-reguleret udviklingsprojekt, som typisk løber over 10 år. Derfor skal man være meget omhyggelig med sine patentmæssige forberedel-ser og overvejelser, fortæller Stig Benthin, som er european patent attorney og partner hos Zacco Denmark A/S.

rettidig omhuNaturligvis er der ingen, som med

sikkerhed kan vide hvad der vil ske i løbet af et nyt lægemiddels måske 10-årige udviklingsperiode, men med en vis rettidig omhu kan man alligevel godt danne sig et overblik over hvad der rører sig inden for det pågældende område. Det gælder både ens eget udvik-lingsprojekt og konkurrenternes aktiviteter.

– Når det drejer sig om immate-rielrettigheder, foregår der en hel del aktiviteter i starten, men akti-viteten fortsætter løbende gennem hele udviklingsforløbet. Der fi ndes en målestok for, hvornår hvilke aktiviteter typisk gennemføres. Hvornår patenterer man hvad, og hvornår analyserer man konkur-renternes rettigheder, for dermed at klarlægge sin egen frihed til at operere inden for det pågældende område, uddyber Stig Benthin.

Værdien ligger i patenterneFor de fl este bioteknologiske virk-somheder ligger størstedelen af værdien i immaterielle aktiver. En opgørelse baseret på det ameri-kanske S&P500, et indeks anvendt på de amerikanske børser, viser, at

de materielle aktiver for 20 år siden tegnede sig for 80 % af virksomhe-dernes værdi, mens de immateri-elle aktiver udgjorde 20 %. I dag er det lige omvendt. De immaterielle aktiver udgør 80 %.

– Det er vel at mærke langt fra videnstunge virksomheder, der er med i dette indeks, men i høj grad ”almindelige” virksomheder med produktion, salg og marketing. I de bioteknologiske virksom-heder udgør det immaterielle en endnu større andel end den typi-ske ”almindelige” virksomhed. Derfor er det også afgørende, at disse aktiviteter patenteres eller patentansøges. En bioteknologisk virksomhed er ikke meget værd, hvis ikke den har sikret sig, at de idéer, der ligger i hovedet på medarbejderne, tilhører virksom-heden. En biotek-virksomhed med forskere, som laver jordens bedste forskning, men som ikke paten-terer idéerne, løber en meget stor risiko for f.eks. at blive kopieret og miste muligheden for at ope-rere i sit marked, fastslår Peter Horn Møller, som er leder af Life Science & Chemistry og partner

hos patentrådgivningsvirksom-heden Plougmann & Vingtoft.

Hjernen følger medarbejderenNår en medarbejder skifter arbejdsgiver, følger den viden og ekspertise, som vedkommende har erhvervet og opbygget gennem hele sit erhvervsaktive liv, med; man kan jo ikke tage dén del af forskerens hjerne ud.

Det er derfor også vigtigt for virksomheden at binde de gode idéer, som medarbejderen er ansat til at få, til virksomheden. Som bio-teknologisk virksomhed gælder det således i høj grad om at dokumen-tere, at de opfi ndelser, som medar-bejderne gør sig gennem arbejdet, også tilhører virksomheden.

– Den eneste måde, man som virksomhed kan binde denne viden til virksomheden på, er gennem sikring af immaterielret-tighederne. Med et patent eller en patentansøgning er tilhørsforhol-det klart dokumenteret, hvorfor medarbejdere ikke uden videre kan udnytte al deres viden hos en konkurrerende virksomhed, slutter Peter Horn Møller.

Viden er en utrolig vigtig ingrediens i biotek-industrien, og i dag udgør de immaterielle aktiver 80 % af virksomhedernes værdi.

Virksomheder kan få 5 år ekstra beskyttelse i sager, hvor myndigheder-nes godkendelse tager for lang tid.


Pharmadanmark er den faglige organisation forakademikere på lægemiddelområdet. Det gør Pharma-danmark til den direkte vej til ekstremt eftertragtetlægemiddelfaglig arbejdskraft.

Pharmadanmark udgiver fagbladet Pharma, somudkommer hver måned til ansatte på lægemiddelområdet.Jobannoncer i Pharma er derfor en oplagt mulighed for atrekruttere medarbejdere.Annoncer kan også bringes i foreningens elektroniskenyhedsbrev Fredag Formiddag og på hjemmesidenwww.pharmadanmark.dk. Alle annoncer kommer automatisk på jobzonen.dk.

Pharmadanmark tilbyder også opdateret viden om efter-uddannelse og faglige netværk. EfteruddannelsesportalenPharma Courses er et unikt redskab til at finde rundt iudbuddet af kurser rettet mod akademikere på læge-middelområdet.

Nye medarbejdere eller faglig styrkelse af denuværende? Brug Pharmadanmark!

Pharmadanmark

Rygårds Alle 1. 2900 Hellerup Telefon 3946 3600. Fax 3946 3639 E-mail [email protected] www.pharmadanmark.dk www.pharmacourses.dk

– den direkte vej til højtuddannede medarbejdere på lægemiddelområdet

Novo A/S and the Novo Nordisk Foundation (NNF) are launching a new program (split into two sub-programs) aimed at supporting early stage applied research in the Life Science area in Scandinavia.

NNF will launch a pre-seed fund to provide financial, managerial and strategic support to early stage projects based on ideas and results with commercial potential in the Life Science area. The funding will be given as grants with no claims for payback or owner-ship of projects in the same manner as other grants offered by NNF.

Novo will start a seed fund to supportmore advanced projects and initiatives – however, these are still at a stage that is too early to be supported by Novo’s existing venture activities or by other international investors. The Novo seed fund will operate on commercial terms, i.e. support is given to projects and companies in exchange for ownership or other rights to the companies/projects.

The plan is to spend approx. DKK 100 million over the next three to four years in the total program. In addition, funding is set aside to support the operations and administration of the program during the same period. Furthermore, it is the plan to continue the program after this period, if the program is

About Novo A/SNovo A/S, the holding company in the Novo Group, was established prior to the demerger of Novo Nordisk in 2000. Novo A/S is a private limited liability company fully owned by the Novo Nordisk Foundation. Besides being the majority shareholder in Novozymes A/S and Novo Nordisk A/S, Novo A/S provides venture capital to development stage companies with pioneering scientific ideas within life science and biotechnol-ogy. For further information visit www.novo.dk

About the Novo Nordisk Foundation The Novo Nordisk Foundation is a selfgoverning and profit-making foundation. The objective of the Novo Nordisk Foundation is twofold: to provide a stable basis for the commercial and research activities conducted by the companies within the Novo Group, and to support scientific, humanitarian and social purposes. Most of the grants are awarded to medical and scientific projects and to selected other research areas. The decision to award grants is the responsibility of scientific committees. For further information visit www.novonordiskfonden.dk

Novo A/S and the Novo Nordisk Foundation launch a program for support of applied research:

Investment Directorsdeemed successful based on the number of supported projects and the quality of these measured on commercial attractiveness.

We are seeking two Investment Directors to manage the program. The Investment Directors will work together on both the NNF pre-seed and the Novo seed fund. To facilitate operations, the directors and an administrative assistant will be organized in a new department in Novo A/S called ‘Novo Seeds’. The Investment Directors will report to the Managing Partner of Novo A/S and will be physically located in Bagsværd together with Novo Ventures (see www.novo.dk).

Your Job:You will interact with scientists and managers e.g. in universities and in new companies to identify projects with a commercial potential. You will select the best projects and present these to the Investment Committee. You will be engaged in negotiating terms and you will also support the projects with managerial, pharmaceutical and IPR expertise. You will support projects both at the strategic and operational level. The goal is to facilitate that the projects emerge over time into com-mercially attractive small start-up companies which can be financed by traditional later stage venture capital. You will experience a lot of operational freedom but also the

opportunity to be involved in a team with close contacts to the international expertise in Novo Ventures.

Your qualifications:The ideal candidates have • a strong scientific background within

the Biotech or Pharma area (PhD or MD)• network in Scandinavian academia• experience with IPR and licensing• managerial or entrepreneurial

experience from Biotech or Pharma• excellent analytical skills• interest in linking science with business• a proven record as a strong project leader• good communication skills• good sense of humor

For further information please contact Managing Partner in Novo A/S, Søren Carlsen (45) 4442 1220 or at [email protected] or Director Novo Nordisk Foundation Gert Almind (45) 4443 9035 or at [email protected].

Please send a written application marked “Investment Director” to:

Novo A/SKrogshøjvej 41DK - 2880 BagsværdAtt: Dorte Barlebo Madsenor via e-mail to [email protected]: 1 June 2007


Associate Director Clinical Operations• Line Manager for CRA’s in Denmark• Responsible for CRO’s; eg Central lab/imaging, International CRA’s• Responsible for building and maintaining SOP systems

Please send your application directly to our recruitment consultants, Birch & Co: [email protected], referring to the advertisements

Associate Director Medical Science• Responsible for Clinical Strategies• Responsible for Medical Advisory Boards• Writing/giving medical science input for eg Protocols, reports, submissions

Please send your application directly to our recruitment consultants, Amrop Hever: [email protected], referring to the advertisement

International Clinical Trial Managers• Responsible for conduct of selected International clinical trials• Compiling Study Protocols• Participation in Development Committees


Associate Director Regulatory Affairs• Responsible for Regulatory Strategies• Responsible for Regulatory Submissions in all countries• Responsible for meetings with Authorities

Please send your application to Susanne Herholdt Jung, Secretary of Dr. Lene Worsaa Dalby: [email protected]

Qualifi cations• Suitable background in life science eg candidate degree• Experience from pharma and/or biotech industry• Dynamic and pro-active• Good communication skills• Good sense of humor• Ability to create a positive atmosphere and inspire people• Fluent in English• Good IT skills (Microsoft Offi ce package)

Santaris Pharma’s new medicines are currently in early stage clinical trials in Denmark, France, the UK and the USA. As these potential new drugs move into Phase II and Phase III development we need to expand and strengthen our Clinical Development team through new appointments.

We seek high quality professionals for the following positions:

Come and join us - and help bring new medicines to market

Santaris Pharma A/S • Bøge Allé 3 • DK-2970 Hørsholm • Phone +45 4517 9800 • Fax +45 4517 9898 • www.santaris.com

Senior & Junior Research Scientists with experience of haematology and oncologyA major focus of our research is based on drugs to treat blood cancers. If you have a PhD and experience of haematology research at any level, and are in-terested in joining or leading one of our fast moving pharmaceutical research teams, we would like to hear from you.

Senior & Junior Research Scientists in hyperlipidaemia, obesity and diabetesAnother area of research interest at Santaris is the causes of metabolic dys-function. We are keen to expand our capabilities in this fi eld with scientists expert in in vitro and in vivo assays and techniques to investigate hyperlipidae-mia, hyperlipoproteinaemia, fat metabolism and diabetes. If you have a PhD and experience of metabolic disease research at any level, and are interested in joining or leading one of our fast moving pharmaceutical research teams, we would like to hear from you.

Senior & Junior Research Scientists in microRNA ResearchSantaris is building one of the best microRNA research teams in the world, focussed on creating a new class of medicine called microRNA Antagonists. If you have a PhD and think you have what it takes to contribute to this fast moving fi eld, please write to us.

Other positionsWe have a range of further positions which we are keen to fi ll. These include:

Bioinformatics Scientist We need a motivated, independent research scientist experienced in the area of bioinformatics and sequence analysis to work within the Molecular Biology Section.

CMC Coordinator We urgently seek a development chemist to join our drug manufacturing team to coordinate our chemical drug manufacturing activities and quality program-mes, including managing contracts with CMOs and compiling CMC docu-mentation for INDs/IMPDs.

PharmacologistExpansion of our in vivo research activities means we need an experimen-tal pharmacologist to join our in-house Pharmacology Group within the Drug Discovery Department.

Patent Attorney / Patent ManagerLike many rapidly growing biopharma companies, Santaris’s pa-tent and IP team struggle to keep pace with the rapid growth in num-ber of research inventions. We are therefore expanding the team with further experienced patent attorneys to take responsibility for securing Santaris Pharma’s IP position in key areas of RNA Antagonist drugs.

We offer• Unique, high quality research teams, in which pharmaceutical and academic goals are pursued with equal vigour.• A close collaboration with research laboratories around the world.• Research at the forefront of biomedical science.• The excitement and fulfi llment of developing better treatments for serious unmet medical needs in cancer and metabolic disease.• Excellent laboratory facilities and direct access to state-of-the-art equipment.• A career path with support for professional and personal development.• A competitive remuneration package.

Keith McCullagh - President & CEO

Santaris Pharma is pursuing research and developing of innovative new medicines for the the 21st Century. Called RNA Antagonists, these new drugs are being developed by the Company and its corporate partners for the treatment of cancer and metabolic disorders. Based on Santaris Pharma´s proprietary LNA technology, we are at the forefront of new approaches to medicine aimed at treating the underlying genetic cause of the disease rather than just the physical symptoms.

We are expanding our Clinical Development teams and seek high quality professionals for the following positions:

- or be part of the excitement of 21st century research in biomedicine

We offer • To become part of a dynamic clinical team• A competitive salary• A challenging job in a developmental phase in a young organization

For further information please see www.santaris.com

Your applicationQualifi ed candidates should send an application and CV in English to Annemarie Kristensen, Secretary of Dr Keith McCullagh, or mail to [email protected]. Please mark your letter or e-mail ’Børsen Scientists 2007’. Further information can be obtained from our website www.santaris.com.


Associate Director Clinical Operations• Line Manager for CRA’s in Denmark• Responsible for CRO’s; eg Central lab/imaging, International CRA’s• Responsible for building and maintaining SOP systems


Associate Director Medical Science• Responsible for Clinical Strategies• Responsible for Medical Advisory Boards• Writing/giving medical science input for eg Protocols, reports, submissions

Please send your application directly to our recruitment consultants, Amrop Hever: [email protected], referring to the advertisement

International Clinical Trial Managers• Responsible for conduct of selected International clinical trials• Compiling Study Protocols• Participation in Development Committees


Associate Director Regulatory Affairs• Responsible for Regulatory Strategies• Responsible for Regulatory Submissions in all countries• Responsible for meetings with Authorities

Please send your application to Susanne Herholdt Jung, Secretary of Dr. Lene Worsaa Dalby: [email protected]

Qualifi cations• Suitable background in life science eg candidate degree• Experience from pharma and/or biotech industry• Dynamic and pro-active• Good communication skills• Good sense of humor• Ability to create a positive atmosphere and inspire people• Fluent in English• Good IT skills (Microsoft Offi ce package)

Santaris Pharma’s new medicines are currently in early stage clinical trials in Denmark, France, the UK and the USA. As these potential new drugs move into Phase II and Phase III development we need to expand and strengthen our Clinical Development team through new appointments.

We seek high quality professionals for the following positions:

Come and join us - and help bring new medicines to market

Santaris Pharma A/S • Bøge Allé 3 • DK-2970 Hørsholm • Phone +45 4517 9800 • Fax +45 4517 9898 • www.santaris.com

Senior & Junior Research Scientists with experience of haematology and oncologyA major focus of our research is based on drugs to treat blood cancers. If you have a PhD and experience of haematology research at any level, and are in-terested in joining or leading one of our fast moving pharmaceutical research teams, we would like to hear from you.

Senior & Junior Research Scientists in hyperlipidaemia, obesity and diabetesAnother area of research interest at Santaris is the causes of metabolic dys-function. We are keen to expand our capabilities in this fi eld with scientists expert in in vitro and in vivo assays and techniques to investigate hyperlipidae-mia, hyperlipoproteinaemia, fat metabolism and diabetes. If you have a PhD and experience of metabolic disease research at any level, and are interested in joining or leading one of our fast moving pharmaceutical research teams, we would like to hear from you.

Senior & Junior Research Scientists in microRNA ResearchSantaris is building one of the best microRNA research teams in the world, focussed on creating a new class of medicine called microRNA Antagonists. If you have a PhD and think you have what it takes to contribute to this fast moving fi eld, please write to us.

Other positionsWe have a range of further positions which we are keen to fi ll. These include:

Bioinformatics Scientist We need a motivated, independent research scientist experienced in the area of bioinformatics and sequence analysis to work within the Molecular Biology Section.

CMC Coordinator We urgently seek a development chemist to join our drug manufacturing team to coordinate our chemical drug manufacturing activities and quality program-mes, including managing contracts with CMOs and compiling CMC docu-mentation for INDs/IMPDs.

PharmacologistExpansion of our in vivo research activities means we need an experimen-tal pharmacologist to join our in-house Pharmacology Group within the Drug Discovery Department.

Patent Attorney / Patent ManagerLike many rapidly growing biopharma companies, Santaris’s pa-tent and IP team struggle to keep pace with the rapid growth in num-ber of research inventions. We are therefore expanding the team with further experienced patent attorneys to take responsibility for securing Santaris Pharma’s IP position in key areas of RNA Antagonist drugs.

We offer• Unique, high quality research teams, in which pharmaceutical and academic goals are pursued with equal vigour.• A close collaboration with research laboratories around the world.• Research at the forefront of biomedical science.• The excitement and fulfi llment of developing better treatments for serious unmet medical needs in cancer and metabolic disease.• Excellent laboratory facilities and direct access to state-of-the-art equipment.• A career path with support for professional and personal development.• A competitive remuneration package.

Keith McCullagh - President & CEO

Santaris Pharma is pursuing research and developing of innovative new medicines for the the 21st Century. Called RNA Antagonists, these new drugs are being developed by the Company and its corporate partners for the treatment of cancer and metabolic disorders. Based on Santaris Pharma´s proprietary LNA technology, we are at the forefront of new approaches to medicine aimed at treating the underlying genetic cause of the disease rather than just the physical symptoms.

We are expanding our Clinical Development teams and seek high quality professionals for the following positions:

- or be part of the excitement of 21st century research in biomedicine

We offer • To become part of a dynamic clinical team• A competitive salary• A challenging job in a developmental phase in a young organization

For further information please see www.santaris.com

Your applicationQualifi ed candidates should send an application and CV in English to Annemarie Kristensen, Secretary of Dr Keith McCullagh, or mail to [email protected]. Please mark your letter or e-mail ’Børsen Scientists 2007’. Further information can be obtained from our website www.santaris.com.


Netop nu ser det ud til, at udenlandske investorer for alvor har fået øjnene op for danske biotekvirksomheder som et fornuftigt sted at satse venturekapital.

2006 var et rigtig godt år for de danske virksomheder, som arbej-der inden for life science og bioteknologi. Hvad angår kapital-rejsning kunne især virksomheder med adresse på den danske side af Øresund notere sig en tilfredsstil-lende tilførsel, og mange havde et positivt driftsresultat.

Blandt de større spillere kunne både Zealand Pharma, Santaris Pharma, 7TM Pharma, Symphogen og CMC Biopharmaceuticals glæ-de sig over fine resultater.

Men også mindre virksomhe-der, som eksempelvis LiPlasome Pharma og Borean Pharma, der forsker inden for områder med potentielt meget stor betydning for farmaceutiske virksomheder, er værd at lægge mærke til.

Vi skal værne om de store virksomhederFor venturefondene handler det aktuelt om at få deres porteføl-jeselskaber til at give det bedst mulige afkast. Enten ved en for-nuftig børsintroduktion eller ved et salg til en større bioteknologisk eller farmaceutisk virksomhed.

Men det handler naturligvis også om at rejse friske penge i nye fonde, og begynde forfra med nye investeringer.

Ifølge administrerende direk-tør Jesper Zeuthen, Bankinvest, Biomedical Venture, er der aktu-elt en del ”støj” i form af poli-tiske udspil, som i en vis grad slører billedet med hensyn til realiteterne.

– Der tales meget om seed kapital, og bl.a. Vækstfonden markedsfører sig på dette behov. Selv udtaler de, at hele markedet ville bryde sammen uden Vækst-fondens midler, samtidig med, at de er ved at udvikle sig til at blive en helt almindelig investor; det er en lidt kontrastfyldt proces. Det vigtigste for branchen er, at vi fortsætter videreudviklingen af vores store virksomheder. Det ville være forfærdeligt hvis de gik konkurs, da dette ville sætte den

Politisk støj slører investeringsmarkederneGenerelt går det rigtig godt for de danske virksomheder inden for life science og bioteknologi – men der er ingen som helst grund til at læne sig tilbage.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

danske biotekindustri mange år tilbage, forklarer Jesper Zeuthen.

kapitalbehovet afhænger af børsmulighederneHos Medicon Valley Academy kan projektchef Niels Gerner Larsen sagtens identificere kandidaterne til potentielle børsintroduktioner i 2007.

Han pointerer behovet for kommende nyheder forud for en børsintroduktion – et nyhedsflow, som er nødvendigt hvis børs- introduktionen skal forløbe opti-malt. Historien viser, at manglende nyheder i de pågældende virksom-heders pipeline kan forpurre en børsintroduktion.

– Porteføljeudviklingen i virksomhedernes kliniske produkter og indgåelse af gode partnerskabsaf-taler er af afgørende betydning for

børsens investorer. Om det finan-sieringsmæssigt bliver et rigtigt-rigtigt godt år eller et okay-godt år afhænger i høj grad af antallet af børsintroduktioner i 2007, og hvor succesfulde disse bliver. Der har været uro på aktiemarkederne, og hvis venture investorerne lige pludselig kan risikere at hænge fast i deres selskaber, fordi vin-duet for børsintroduktioner lukker, bliver de forsigtige. Før eller siden begynder investorerne at holde på pengene igen, og den situation kan komme nærmest uden forvarsel, uddyber Niels Gerner.

Udenlandsk venturekapital på springHvor udenlandsk venturekapital nok har trådt vande hvad angår investeringer i dansk biotek-indu-stri gennem de seneste år, er situa-

tionen aktuelt ved at vende. Og der er tale om venturevirksomheder med ganske god polstring.

I denne periode har de danske investorer alene stået for videreud-vikling af virksomhederne – og det har medført at mange af disse virk-somheder i dag fremstår som meget attraktive investeringsobjekter.

– Problemet er, at vi ikke altid er interesseret i at få udenlandske investorer ind, fordi vi gerne selv vil nyde godt af den værdi vores ventureinvesteringer har været med til at skabe – og uden at vær-dien fortyndes til ukendelighed. Mange af de etablerede danske bio-tekvirksomheder er attraktive og kan klare sig selv med den nuvæ-rende ejerkreds, og der er risikovil-lig kapital i systemet, hvilket lover godt for fremtiden, slutter Jesper Zeuthen.

We aim for the best of all

possible wordsAnd we specialize in trans-

lation for the life science industry

Interverbum has more than 30 years of experience translating life science documentation. Last year we handled more than 40 language combinations in eight countries.

We translate :Clinical documentationRegulatory documentationSales and marketing materialFinancial informationHuman Resources documentation

•••••

Stockholm +46 8 457 88 00Gothenburg +46 31 10 55 70

Malmoe +46 40 30 68 00Copenhagen +45 33 11 32 00

www.interverbum.com

Rekruttering og Headhunting for biotek og medicinalindustrien over hele verdenMedical Advisor, Clinical Trial Manager, Toxicology Expert, R & D Scientist, Pharmacovigilance, RA, QA, QC.

283 dedicated scientists ready to find your next employeeKelly Scientific Resources, leader in Scientific Search & Selection

Kelly Scienti f ic Resources, Købmagergade 26 A, 1150 København K. Tlf. 33 19 38 42 E-mail: er [email protected]

Specialister finder specialister

Hvordan bærer du dig ad med at finde de bedste naturvidenskabelige talenter til min

virksomhed?

Jeg har samme baggrund, som de kandidater du leder efter. Derfor kan jeg også forstå hvad de siger og vur-

dere deres karrieremuligheder.

Ved hjælp af de såkaldte metama-terialer har amerikanske forskere ved Nanoteknologisk Center på Purdue Universitet påvist, at det – i hvert fald teoretisk – er muligt at gøre solide ting usynlige. Meta-materialer har den egenskab, at de leder lyset rundt om sig uden at reflektere lyset. På den måde opstår der et hulrum i midten, hvor ting bliver usynlige.

Forskerne arbejder på en model, som kommer til at bestå af tæt-pakkede tråde med en diameter på 10 nanometer og en længde på 60 nanometer.

Nano-teknologi giver Harry Potters usynlighedskappe liv

Tre forskere fra Syddansk Univer-sitet har udviklet en scannings-teknik, som kan afsløre bakterier og pesticider på overfladen af fødevarer. Når lyset fra overfla-den reflekteres til scanneren, vil det sladre om mulige fremmed- legemer, som normalt ikke hører til på den pågældende overflade.

– Fødevarekontrollen er fyldt med mangler. Med den her tek-nik bliver alle forbrugere en slags fødevarekontrollanter, og det vil være umuligt for producenterne og supermarkederne at snyde med kvaliteten, siger lektor Søren Has-sing fra Syddansk Universitet.

Fremover skal bilsynshallerne byde på andet og mere end selve kerneydelsen. Udover de traditio-nelle bilsyn tilbyder landets stør-ste kæde, Applus+ Bilsyn, nu også en række højteknologiske produk-ter til bilpleje.

Få bilen synet – og få nanopleje med i købet

Nano-scanner afslører madbakterier


P E P T I D E D R U G D E V E L O P M E N TT H E PAT H TO P R O C E S S

Europe: Phone: +45 4820 7000 · www.polypeptide.com

● Manufacturing Process Feasibility Evaluation- Using Multiple Chemistries

● Proof of Concept Manufacturing● Up-Scaling and Analytical Development

- Synthesis of Key Impurity Standards● Clinical GMP Manufacturing● Transfer of Analytical Methods under

CDA to your 3rd Party Formulators● Commercial Manufacture

Nutrigenomics er den forsknings-mæssige disciplin, som kombine-rer forskning i samspillet mellem fødevarer og gener. Det er en rela-tivt ny forskningsgren, som endnu ikke har skabt store eller mange resultater.

På internationalt plan er forsk-ningen i gang med at afdække de første sammenhænge mellem vores gener, og hvordan den kost vi ind-tager, påvirker os. Herhjemme for-skes der blandt andet på Institut for human ernæring under Køben-havns Universitet.

Flere nye teknologier samlesI praksis er det vores gener, som er afgørende for samtlige processer i kroppen. De koder for proteinerne. Proteiner indgår i alle processer, og styrer også metabolismen – det vil sige stofomsætningen i kroppen – på alle niveauer.

– Når man ønsker at afdække sammenhængen mellem kosten og generne, er man nødt til at studere den måde tingene styres på, og det involverer en række nye tek-nologier. Dels har vi fået bio- og genteknologien, men der har også været en meget stor revolution inden for den kemiske analyse, som også gør det muligt at profi-lere proteiner – såkaldt proteomics og alle kroppens omsætnings-produkter: Blandt andet nærings-stoffer og affaldsprodukter – disse studier kaldes metabonomics, for-klarer professor Lars Ove Dragsted,

Det ligger i generneDer er stor forskel på hvordan føde påvirker os – det er generne der bestemmer hvordan.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

Institut for human ernæring under Københavns Universitet.

Afdækker genernes sundhedsmæssige indflydelseMed tilgang til 50.000 - 100.000 informationer om hvert af kroppens systemer genereres enorme data-mængder. Takket være den store IT-mæssige udvikling er det i dag ikke bare muligt at håndtere disse enorme datamængder inden for en rimelig tid, men man kan tillige få meningsfyldte informationer ud af dem gennem bioinformatik.

– Inden for nutrigenomics arbej-der vi aktuelt med at skabe måder at håndtere disse enorme datamæng-der for at afdække kost/gen-inter-aktionerne, og for at forstå hvordan disse interaktioner foregår. På den måde bliver vi i stand til at forklare betydningen af genvariationerne i befolkningen, og hvad den betyder for kostens sundhedsmæssige virk-ninger, uddyber Lars Dragsted.

Spis dig sundPerspektivet i den igangværende forskning er at afdække genernes betydning for det enkelte men-neske, om end det i praksis sand-synligvis vil handle om grupper i befolkningen: Nogle er eksem-pelvis laktoseintolerante, og tåler derfor ikke mælkeprodukter efter ammeperioden, andre er født med en meget lav tolerancetærskel for alkohol, og atter andre tåler ikke for meget sol på kroppen.

– Mennesket består af nogle-og-tredive-tusinde gener, hvoraf en række er involveret i omsætnin-gen af vores mad, og opbygning af vores krop på baggrund af den fødeprofil vi har. Derfor vil mange funktionelle genvariationer få betydning for helbred og den optimale kostsammensætning. Og vi vil finde langt flere variationer, formentlig ganske almindelige variationer som mange af os har, hvor det er bedre at spise det ene end det andet. Min personlige for-ventning er, at dette vil føre til en differentiering af fødevaremarke-det inden for 10-20 år. Når det er blevet almindeligt kendt, og folk ved, hvad det betyder for deres helbred, tror jeg, at grupper og individer i befolkningen vil følge det, siger Lars Dragsted.

Forældrenes ansvarNår vi kommer dertil, at kost/gen-interaktionerne bliver kortlagt, vil det med overordentlig stor sand-synlighed blive muligt, gennem en simpel blodprøve, at forudsige hvilken kost man bør følge, for at

undgå visse sygdomme.På fuldstændig tilsvarende

vis kan man klarlægge medicinske præparaters virkninger, eller mangel på samme, gennem en blodprøve.

– Min fremtidsvision er, at man allerede omkring fødslen vil udtage en blodprøve, for at klarlægge spe-cielle gen-forhold af betydning for kost eller medicin. For det vil være praktisk, at man allerede på det tidspunkt får det afklaret. Som for-ældre må det være et klart ønske at give sit barn den bedst tænkelige start på livet, og her spiller kosten en meget stor rolle. Det lyder måske underligt i dag, men havde vi haft muligheden for 50 år siden, havde det i dag været en helt naturlig og normal ting, som ingen tænkte nærmere over, filosoferer Lars Dragsted.

Functional food bliver stortGrundet EU-regler er functional food aldrig blevet til noget sær-ligt i Europa, men i takt med at kostens sundhedsmæssige aspekter i relation til individers og befolk-

ningsgruppers genvariationer af- dækkes, er der ingen tvivl om, at forbrugerne præsenteres for en lang række nye fødevarer med spe-cielle egenskaber.

– Det vil ske, hvis de funk-tionelle fødevarer dokumenteret bidrager med en sundhedsmæssig eller anden biologisk effekt, ud over hvad man ville forvente af en tilsvarende fødevare. Forbrugerne skal have tillid til det, hvorfor dokumentationen skal være i orden. En række barrierer gør det endnu ikke muligt, men det må være en sag for EU. Det største problem lig-ger muligvis i at udvikle metoder, som kan afgøre hvorvidt en given fødevare er sund. Det er et område, der forskningsmæssigt endnu ikke er investeret tilstrækkeligt i. Det er alt for vanskeligt at vise om noget er sundt eller ej. Også her kommer nutrigenomics til at spille en rolle, i og med at vi kan få styr på hvilke genvariationer, der har indflydelse på kostens sundhedsmæssige virk-ninger, slutter Lars Dragsted.

LANgSoM StArt For ProBIotISkE FøDEVArEr I EUDen 19. januar vedtog EU-kommissionen en ny lov, som træder i kraft den 1. juli i år.Det handler om en rammelov, hvor EU-landene har indtil den 18. januar 2008 til at komme med forslag til en fælles positivliste over, hvilke anprisninger, der skal tillades i relation til annoncering og omtale af fødevarer, herunder probiotiske fødevarer og functional food.

– Listen kommer kun til at indeholde generelle og alment vedtagne betegnelser og vendinger. Fødevarer med sygdomspåvirkende eller syg-domshæmmende effekt behandles via individuelle ansøgninger hos den europæiske fødevaresikkerhedsorganisation EFSA. Derfor kommer vi allertidligst til at se produkter på de danske hylder i begyndelsen af 2008, og de første bliver formentlig de særbehandlede, siger direktør Maria Olofsdotter hos Øresund Food Network.

Europamesteri merværdi?

Gen-forskning kan fastslå, hvilke fødevarer der er sundest for den enkelte.


We provide biotechnology companies with design, development,

production, assembly, delivery logistics and after-sales support

– for everything from small trial batches to large volume series

– for unique components, or for complete box-builds.

Do you want excelerated performance?

EXCELERATED PERFORMANCEIN MEDICAL DEVICES

www.bbelectronics.dk

Fusionen bragte omkring 375 for-skere og videnskabelige medarbej-dere sammen, som i virkeligheden har samarbejdet siden 2001. Kort-lægning af grisens genom er et af de særdeles vellykkede projekter.

kinesere i Aarhus – og en dansker i kinaI 1980’erne besøgte en gruppe kinesiske forskere Aarhus Univer-sitet, hvor professor Lars Bolund som medicinsk human genetiker både underviste de kinesiske stu-derende i Aarhus og efterfølgende tog med til Kina.

I Beijing var Lars Bolund med til at opbygge et stort genomcenter, som deltog i det dengang meget store internationale kortlægnings-projekt vedrørende menneskets arvemasse – det såkaldt ”Human Genome Project”.

– Da vi var færdige med dette projekt havde vi en hel del overka-pacitet både af maskiner, computere og medarbejdere til varetagelse af så store opgaver. Jeg foreslog der-for, at vi startede et samarbejde om grisens arvemasse. Dels fordi gri-sen er vigtig for dansk økonomi og dels fordi grisen er interessant ud

FAktADet Jordbrugsvidenskabelige Fakultet består af syv institutter:

Genetik og Bioteknologi udforsker det underliggende genetiske og fysiologiske grundlag for egenskaber hos dyr og planterHavebrugsproduktion forsker i vegetabilske fødevarer, der skal give ny viden om produktion og kvalitet af frugt, grøntsager og andre vegetabilske fødevarerHusdyrsundhed, Velfærd og Ernæring forsker i fodersammensætning og -kvalitet, husdyrenes ernæring samt fordøjelses-, vækst- og laktationsfysiologi, reproduktion, immunologi, sygdomsmekanismer, biomar-kører, sygdomsforebyggelse, dyrenes adfærd og tilpasningsevne, stressbiologi, produktions- og sundheds-styring samt produktions- og sundhedsøkonomiJordbrugsproduktion og Miljø arbejder med jordbrugsproduktion og driftsledelse rettet mod rådgivningen og primærproducenten, samt analyser på bedrifts-, regionalt og nationalt niveau rettet mod myndighederneJordbrugsteknik har til opgave at forske i og udvikle teknik til jordbruget med fokus på brug af højteknologiPlantebeskyttelse og Skadedyr har til formål at medvirke til en effektiv og miljøacceptabel forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt og plantesygdomme samt skadedyr i plante- og husdyrproduktionen, i fødevareindu-strien og i samfundet i øvrigtRåvarekvalitet arbejder med udvikling af redskaber og koncepter, der kan benyttes som kvalitetsstyrings-redskaber i produktion og håndtering af råvarer, som efterspørges af forbrugere og fødevareindustri såvel nationalt som internationalt.

•

•

•

•

••

•

Fra genetik og bioteknologi til prydplanterFra 1. januar i år er Aarhus Universitet fusioneret med Danmarks Jordbrugsforskning, som er blevet til universitetets Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

fra en medicinsk betragtning, fordi dens anatomi, fysiologi, udvikling og stofskifte minder mere om men-neskets end de normale forsøgsdyr vi ellers arbejder med: mus og rot-ter, fortæller Lars Bolund.

Angriber de store folkesygdommeProjektet blev vældig godt mod-taget, og snart var også det økono-miske grundlag for dette bilaterale dansk/kinesiske forskningsprojekt på plads – og en kortlægning af grisens arvemasse og genproduk-ter i forskellige væv kom på plads.

– Da vi var færdige med den første fase, som vi havde penge til, ville vi gerne videre. Men da det var vanskeligt at tiltrække penge, blev vi tilknyttet et større interna-tionalt samarbejde for at færdig-gøre kortlægningsarbejdet med grisens genom, siger Lars Bolund.

Under ledelse af seniorforsker Gabor Vajta hos Danmarks Jord-brugsforsknings center ved Foulum blev der også udviklet en helt ny teknik til genetisk design af grise, som bygger på Gabor Vajtas tidli-gere arbejde med kloning af kvæg.

– Vi forsøger at lave grisemo-deller, som er skræddersyet til

specielle medicinske problemstil-linger. Vi er specielt interesserede i at studere kroniske degenerative sygdomsprocesser, som kommer med alderen, og dermed giver de store folkesygdomme. Det er lidel-ser som hjerte/kar-sygdomme, præ-senil demens (f.eks. Alzheimers), diabetes og psoriasis. Fælles for disse lidelser er, at vi mener de kan studeres i en grisemodel, og at man dér kan prøve forskellige måder til at forebygge de degenerative pro-cesser, uddyber Lars Bolund.

grisen som model for humane sygdomsprocesserDen nye metode til genetisk design af grise har vist sig at være meget effektiv, og en ny forskningsgruppe med deltagelse af kinesiske forskere er etableret ved Det Jordbrugs- videnskabelige Fakultet. Det har ført til en del større bevillinger, blandt andet fra Højteknologifon-den, til videreudvikling af tekno-logien til medicinsk forskning.

– I det samarbejde deltager Dansk Svineproduktion, lige som Leo Pharma er interesseret i at teste grisene til afprøvning af lægemidler. I forhold til Danmarks lille størrelse foregår dette i stor skala, og samtidig fortsætter vi kortlægningen af grisens arve-

masse. Men nu i et stort interna-tionalt konsortium. Vi vil både undersøge den genetiske baggrund og livsstilfaktorers betydning for de humane sygdomsprocesser, for-klarer Lars Bolund.

Vant til samarbejde med erhvervslivetPå Forskningscenter Årslev på Fyn finder man Institut for Havebrugs-produktion, hvor institutleder Ole Callesen arbejder med planter til gartneri og havebrug. Forskningen handler om alt fra blomster over frugt og bær til grøntsager – samt et mindre hjørne med medicin-planter.

Instituttet råder over ca. 30 forskere plus omtrent det dobbelte antal medarbejdere inden for tek-nik og administration.

Antallet af medarbejdere og økonomien har ikke ændret sig med fusionen, lige som man heller ikke bare ”lige” flytter de hundrede hektar god fynsk landbrugsjord eller de mange specialvæksthuse 150 km nordvest på til universitets campus ved Aarhus.

Ud af instituttets omsætning på omkring 45 millioner kroner er det kun de 15 millioner, der kommer som fast bevilling – resten skal tje-nes på projekter med støtte af EU,

private fonde, forskningsprogram-mer, forskningsråd, innovationslov, offentlige kasser – samt erhvervs-livet som medfinansiering.

– Temmelig megen forskning kan i dag finansieres med model-ler, der omfatter både offentlige og private midler. Den megen tale om samarbejdet mellem det private erhvervsliv og universiteterne har vi haft i årtier. Vi kommer derfor med en baggrund, som mange mener universiteterne i dag skal få, og vi kan helt sikkert bidrage med viden om hvordan det kan opnås i universitetsverdenen. Med den økonomi vi lever under er det en simpel nødvendighed med bidrag fra erhvervslivet, fortæller Ole Callesen, som for øvrigt drøm-mer om det nye fakultet får samme vilkår som universitetet – altså en væsentlig større andel af omsæt-ningen som basisbevilling.

FAktADet Jordbrugsvidenskabelige Fa-kultet har forskningsaktiviteter på centre i Foulum, Bygholm, Årslev, Flakkebjerg og Sorgenfri. Hertil kommer fire forsøgsstatio-ner. En forskergruppe er placeret ved Det Biovidenskabelige Fakul-tet, Københavns Universitet.

Grisens anatomi, fysiologi, udvikling og stofskifte ligner menneskets, og derfor kan forskning i grise-genetik blive af afgørende betydning for sygdomsbehandling hos mennesker.


Forskning i stamceller kan vise sig at give helt nye terapeutiske muligheder for en række svære sygdomme. Danske forskere inviteres i stigende omfang til at deltage i internationale forsknings-projekter, men er i tvivl om, hvor-dan de skal tackle invitationerne, da de fra politisk hold mangler en strategi for langsigtede investe-ringer på området.

Embryonale stamceller og ”voksne” stamcellerStamcelleforskning bliver ofte opdelt i forskning i embryonale stamceller fra det helt tidlige foster-stadie, og i ”voksne” stamceller, som findes i forskellig mængde og af forskellig type i væv og organer hos børn og voksne mennesker.

Etiske spørgsmål er i rigt mål blevet rejst, rettet mod forskning i embryonale stamceller, der af mange opfattes som kontroversiel forskning i og med, at forskningen kun kan gennemføres ved at destruere et embryon – altså en befrugtet menneskelig ægcelle, som har delt sig over nogle dage – der altså kunne være blevet til et menneske, hvis det havde fået lov til at udvikle sig i en livmoder.

Stamcelleforskningen mangler et ståstedDansk stamcelleforskning er i international topklasse, men politisk mangler der en strategi.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

– Nogle mener, at stamcelleforsk-ning rejser nogle af de samme pro-blemer som abort. Nogle opfatter embryonet som et menneskeligt individ med samme rettigheder og beskyttelseskrav som et vok-sent individ. Andre mener, at det befrugtede æg ikke er at ligne med individer eller personer, som kan tænke, handle og føle, og derfor ikke har samme beskyttelseskrav, forklarer medlem af etisk råd Klemens Kappel, som tillige er lektor i filosofi ved afdeling for filosofi, Københavns Universitet.

En religiøs diskussionIfølge Klemens Kappel bør stam-celler betragtes på linje med alle andre humane celler, om end de skal behandles med en vis respekt, som blandt andet udelukker indu-striel anvendelse.

– Stamceller skal bruges til anstændige og fornuftige forsk-ningsmæssige formål, herunder grundforskning. Men vi skal ikke gå så vidt som til at sige, at der er tale om individer på linje med voksne mennesker. Det er en både kompliceret og svær diskussion, men grundlæggende mener jeg, at nogle af de argumenter, der

er for at betragte befrugtede æg og celler derfra som individer, er religiøse. Personligt mener jeg ikke, at der er nogen grund til at betragte de befrugtede æg, som embryonale stamceller kommer fra, på denne dramatiske måde. Stamceller er noget særligt, men skal ikke sidestilles med individer, fastslår Klemens Kappel.

Deler og fornyr sigEn af årsagerne til forskernes fascination af embryonale stam-celler er deres unikke muligheder for gennem deling og gennem deres datterceller at kunne vide-reudvikle sig og danne andre af de omkring 300 forskellige celle-typer, vi har i kroppen.

– Man taler om stamcellernes potentiale og dermed om, hvad en given celle gennem sine dattercel-ler kan blive til. I væv og organer hos børn og voksne mennesker findes også stamceller. Disse kal-des for ”voksne” stamceller eller vævsderiverede stamceller – altså stamceller, som findes i allerede etableret væv, fortæller leder af Dansk Center for Stamcelleforsk-ning (DASC) og Forskerskolen for Stamcelleforskning (DASCDOC),

professor Jens Zimmer Rasmus-sen, Syddansk Universitet.

Stamceller bygger menneskelige reservedeleStamcelleforskning er allerede godt på vej med terapeutiske værk-tøjer – såkaldt stamcelleterapi.

På Rigshospitalet arbejder Jens Kastrup på kardiologisk afdeling, eksempelvis med at isolere binde-vævsstamceller fra knoglemar-ven. Hos svært kronisk hjertesyge patienter kan indsættelse af denne stamcelletype direkte i den svage hjertevæg enten selv danne, eller stimulere til dannelse af nye hjer-temuskelceller.

– Her ved Odense Universi-tetshospital arbejder Moustapha Kassem med at danne nyt knog-levæv ved hjælp af stamceller. Det sker bl.a. i samarbejde med Tek-nologisk Institut, hvor de bygger tredimensionelle ”stilladser” af kemiske stoffer, som bindevævs-stamcellerne kan gro på. Projektet går ud på at få bindevævsstam-cellerne til at blive til knogleceller og danne stykker af knoglevæv på ”stilladserne”. Hos mennesker med store knoglelæsioner kan man så udtage personens egne ”voksne” stamceller, og uden for kroppen

danne knoglevæv til at reparere de store knogleskader med, siger Jens Zimmer Rasmussen.

regenerativ medicinDiabetes-patienter får ofte for-snævringer af deres blodkar, som kan medføre sår på ben og fød-der, som vanskeligt heler op. Ved at indsætte umodne bindevævs-stamceller i blodkarrene kan disse celler enten selv danne nye kar, eller frigive stoffer, som stimule-rer andre celler til at gøre det.

At indsætte celler, som enten selv danner de manglende celler, eller frigiver stoffer, som medvir-ker til stimulation af dannelsen af de manglende celler, er en del af et nyt behandlingskoncept som kal-des for ”regenerativ medicin”.

– Regenerativ medicin handler om at beskytte og aktivere orga-nismens egne stamceller, og øge deres evne til at få organismen til at reparere sig selv. Eller, hvis dette ikke er nok, fordi skaden er for stor eller kroppen ikke selv har de fornødne stamceller, så opfor-mere stamceller udefra, og sætte dem ind de rigtige steder i kroppen, slutter Jens Zimmer Rasmussen.

– Regenerativ medicin handler om at beskytte og aktivere organismens egne stamceller, og øge deres evne til at få organismen til at reparere sig selv, siger Jens Zimmer Rasmussen.

- Stamceller skal bruges til anstændige og fornuftige forsk-ningsmæssige formål, herunder grundforskning, mener Klemens Kappel.

Med den nyeste forskning i stamceller tegner der sig fantastiske fremtidsmuligheder for blandt andet behand-ling af sår, som ellers vanskeligt kan heles.

nye teknologier nye muligheder nye udfordringer

kloning- genterapi - stamceller kimærer - gmo

www.etiskraad.dk

Det Etiske Råd sætter bioteknologien og de etiske udfordringer til debat

Se Det Etiske Råds nye undervisningssite: www.etikoglivet.dk

Fokus på IP-ret og Life Science

Med 170 jurister og en samlet medarbejderstab på 310 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder.

Plesner rådgiver et stor antal ledende nationale og internationale pharmaceutiske virksomheder om patenter, lovgivning og imma-terielle rettigheder.

Vi har samlet en specialgruppe på mere end 30 advokater med stor erfaring inden for IP-ret og Life Science og er dermed et af de førende danske advokatfirmaer på området.

AMERIKA PLADS 372100 KØBENHAVN Ø

TLF. 33 12 11 33WWW.PLESNER.COM


Toxicology and pharmacology testingLAB Scantox testing services can lead your drug through non-clinical development and into clinical trials with a keen focus on time, quality and scientific advice.

We offer a broad range of services to drug development companies that want to save time and receive scientifically reliable consultancy.

We perform non-clinical testing from cell-based assays to single and repeat dose studies.

Now that LAB Scantox is part of the LAB Research family the fusion enables us to provide a wider range of services, e.g.

• Full range of laboratory animal species• Increased analytical capacity• Extended range of safety pharmacology testing

LAB ScantoxHestehavevej 36A, EjbyDK-4623 Ll. Skensved

Denmark

Tel.: +45 56 86 15 00Fax: +45 56 82 12 02

[email protected]

www.labresearch.dk

Mange inden for lægemiddelforsk-ning og -udvikling drømmer om den dag, da komplekse sygdomme kan behandles individuelt – men der er langt igen. Forståelsen for sygdommes biologi, såkaldt systembiologi eller sygdoms-systembiologi, er blandt de før-ste skridt – og det er netop hvad Villum Kann Rasmussen Fonden, med støtte til etableringen af Center for Sygdomssystembiologi, åbner mulighed for.

Sikret i fire årCentret, som blev oprettet den 1. marts i år i et samarbejde mellem

Den måde hvorpå gener og pro-teiner samarbejder, vil forskerne på Center for Sygdomssystem-biologi i første omgang forsøge at afdække. Hvorvidt der efter-følgende viser sig at være nogen systemeffekt, som kan forklares ved hjælp af den systembiolo-giske tilgang, er fortsat et åbent spørgsmål som ved al anden frontforskning.

Målrettet medicin afhængig af generNyt Center for Sygdomssystembiologi afslører hvad der i det kemiske univers påvirker vores systemegenskaber.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

professor Søren Brunak, Danmarks Tekniske Universitet, og overlæge ved Juliane Marie Centret på Rigshospitalet, professor Anders Juul, har fået tildelt 24,2 millioner kroner over de kommende fire år. Det overordnede mål er at skabe en tværvidenskabelig platform for systembiologisk analyse af genetiske netværk bag sygdomme, med fokus på fertilitet, vækst og reproduktion.

Finder samarbejde mellem generArbejdet på Center for Sygdoms-systembiologi vil tage udgangs-punkt i de databaser og den viden,

som er samlet i biobanker, der er opbygget over en årrække på Rigs-hospitalet. Eksempelvis har afde-lingen for Vækst og Reproduktion påvist en sammenhæng mellem testikelkræft, medfødte genitale misdannelser og nedsat sædkva-litet. På den tekniske side vil cen-tret nyde godt af den omfattende infrastruktur til bioinformatik og systembiologi, som er opbygget på Danmarks Tekniske Universitet gennem de seneste 10 år.

– Det handler om at gå ud over det enkelte gen og det enkelte pro-tein. Almindelig biologisk forsk-ning har handlet om at adskille

tingene, hvilket har været en udmærket strategi. I gamle dage startede man jo også med at disse-kere folk for at finde ud af, hvilke dele vi består af. Samme tilgang har man haft med hensyn til gener og celler, hvor man har studeret én ting ad gangen. Men der er mange ting man enten har svært

ved at iagttage på den måde, eller slet ikke kan se. Nemlig hvad der findes af systemegenskaber og samarbejde mellem forskellige gener. Det er hvad systembiolo-gien handler om, og det er hvad vi arbejder med på det nystartede Center for Sygdomssystembiologi, slutter professor Søren Brunak.

Sygdomme mere komplekse end først antagetMange sygdomme reguleres ikke af ét men af mange gener. Derfor har disse sygdomme været så vanskelige at bekæmpe.

AF MIcHAEL FAHLGrEN

Sygdomme styres af mange generDer er i videnskabelige kredse mere og mere enighed om, at mange sygdomme ikke blot involverer et enkelt, men mange gener.

– De fleste af de sygdomme man har studeret genetisk, invol-verer kun et enkelt gen. Men det er de simple sygdomme. Mange sygdomme kan sagtens tænkes

at være afhængige af måske 100 geners samspil. Sygdomme som type 2-diabetes med mange for-skellige genetiske komponenter, og med mange forskellige varia-tioner af mange gener, uddyber Søren Brunak.

Afhængig af ItNår sygdomssystembiologi netop nu oplever en opblomstring, hæn-ger det også sammen med at com-puterkraft nu er kommet ned i et prismæssigt leje, hvor det bliver muligt at lade computere regne på de umådeligt mange måledata, som kommer ud af forskningen.

– Vi fokuserer blandt andet på proteinkomplekser. De fleste proteiner vekselvirker med andre proteiner, og virker som en slags molekylære maskiner, hvor de arbejder sammen om en bestemt opgave. Har man eksempelvis en sådan molekylær maskine med ni proteiner, kan man få nogenlunde den samme sygdom ligegyldigt hvilket af de ni gener, der er fejl

i. At finde de øvrige gener i en sygdom, hvor man kender nogle af generne, er meget vanskeligt. Men hvis man kortlægger sam-arbejdet mellem proteinerne bli-ver det nemmere, forklarer Søren Brunak.

Få forståelse for sammenhængenMange aspekter i biologiske systemer er endnu uafklarede. Hvorfor systemerne responderer som de gør på bestemte stimuli, og ofte på en uforudsigelig måde, er endnu langt fra afklaret.

– Systembiologi handler om at skabe forståelse for den måde, de sammenhænge og de netværk, proteiner og gener indgår i i net-værk mere end som enkeltdele. Systembiologi går blandt andet ud på at integrere data af forskel-lige typer. Proteomics vil typisk levere informationer om hvilke proteiner der vekselvirker med hvilke andre, eller om bestemte proteiner er reguleret. Ved at inte-

grere informationer om, hvordan generne, som koder for proteiner, er reguleret, med proteininforma-tioner er det håbet, at opnå den manglende systemindsigt, siger Søren Brunak.

Celledeling er blandt de aspekter, Søren Brunak og hans forskere har undersøgt. Cellede-ling er livets mest fundamentale proces, for uden celledeling ville hele verden se meget anderle-des ud – udelukkende beboet af éncellede organismer.

– Overraskende mange gener og proteiner kører samme cellecy-klus som f.eks. er bevaret mellem gær og mennesker. På trods af at vi finder samme komplekser i for-skellige organismer viser det sig, at de er reguleret vidt forskelligt. Der har evolutionen taget sig den frihed at regulere fundamentale processer forskelligt i forskellige organismer, og det er én af de store udfordringer for sygdoms-systembiologien, slutter Søren Brunak.

Der er lang vej endnu til genetisk afhængig medicin, men forskerne arbejder hen mod det.

Kortlægning af samarbejdet mellem proteinerne i kroppen er en vigtig brik i puslespillet, som skal ende med at være et billede af behandlings-mulighederne for en given sygdom.

annonce hele denne temaavis er en ... -...

Documents