vurdering af muskeltonus - cpop · knæleddet, fast ben følger femur med retning mod trochanter...

Vurdering af muskeltonus -

CPOP Overkrydsning

Manual s. 18 protokol s. 6

Vurdering af

muskeltonus/spasticitet v.

Modificeret Ashworth skala

Manual s. 18. protokol s. 6

Beskrivelser af spasticitet…

”Han har let forøget tonus i muskulaturen og har svært ved at gribe om legetøj”

”Der er øget tonus i venstre side af kroppen”

Børnefysioterapeuters beskrivelser af spasticitet:

Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen

MAS

• Vurderes ved passiv bevægelse af leddet (ROM)

• Først vurderes ROM ved at bevæge leddet igennem

• Vurdering af MAS ved en- to hurtige bevægelser

Hastighed: 1 sek. / bevægelse

• Standardiserede udgangsstillinger og bevægelser

Manual s. 18. protokol s. 6

Udgangsstillinger

Manual s. 18. protokol s. 6

Eksempel…

http://cpup.se/manualer/sjukgymnastmanual/page_5.php

Beskrivelser af spasticitet…

… med CPOP

”Øget tonus i hoftefleksorer, adduktorer, knæfleksorer og plantarfleksorer, svarende til Let forøget muskeltonus. Viser sig som ”catch and release” eller minimal modstand i slutningen af bevægebanen”

Vurdering af MAS MAS er accepteret til at måle spasticitet (Scholtes et al. 2006)

• Validitet – Valid ift. at mærke modstand mod passivt stræk, men ikke

eksklusivt spasticitet. (Norkin et al. 2003. Pandyan et al. 2005)

• Reliabilitet – Intertester reliabilitet

• Børn med cerebral parese. Intraclass Korrelationskoefficient ICC; 0,61-0,87. ( Mutlu et al 2007)

• Børn med cerebral parese. ICC; 0,41 – 0.73. (Yam et al. 2006)

• Voksne m. rygmarvsskadede. Vægtet Kappa værdi ; 0,21 – 0,61 (Haas et al 1996)

• Voksne med hjermeskade. Korrelationskoefficient = 0,73 (Allison et al 1996)

• Voksne med stroke. Vægtet kappa ; 0,45 -96 (Gregson et al 2000)

– Intratester reliabilitet • Voksne med hjerneskade. Korrelationskoefficent= 0,74 og 0,55 (Allison et al 1996)

• Voksne med stroke. Vægtet kappa ; 0,59- 0,94 (Gregson et al 2000)

(

Vurdering af ledbevægelighed

Ledbevægelighed i CPOP

• Forbered barnet på undersøgelsen

• Standardisering af udgangsstillingen

• Udfør bevægelserne langsomt

• Anvend goniometer

• En assistent er nødvendig for at sikre en nøjagtig måling

Ledbevægelighed

Fysioterapeutiske

protokol

Hofteabduktion

Udføres i rygliggende med ekstenderede hofter og

flekterede knæ med underbenene udenfor

brikskanten.

Referencer: goniometerleddet over SIAS på aktuel

side, fast ben følger en tænkt linje mellem begge

SIAS, bevægeligt ben følger femur. For at forhindre

bækkenrotation udføres samtidig bilateral abduktion

Manual s. 19

Hoftefleksion

Udføres i rygliggende. Fikser bækkenet

ved at ekstendere modsatte ben. Flekter i

knæ og hofte.

Referencer: goniometerleddet over

trochanter major, fast ben følger kroppen

parallelt med columna, det bevægelig ben

følger femur.

Knæ (Hamstringsvinklen) Udføres i rygliggende med aktuelt ben i 90

hoftefleksion. Fikser det andet ben i ekstenderet

leje mhp. at fiksere bækkenet. Angiv knævinklen:

ekstenderet knæ = 180

.

Referencer: goniometerleddet over knæleddet, fast

ben følger femur og har retning mod trochanter

major, bevægeligt ben holdes parallelt med tibias

forkant og har retning mod den laterale malleol. Manual s. 20

Knæekstension Udføres i rygliggende med ekstenderet hofte og

knæ. Ekstensionsdefekt angives med minus.

Referencer: goniometerleddet over knæleddet, fast

ben følger femur og har retning mod trochanter

major, bevægeligt ben holdes parallelt med tibias

forkant og har retning mod den laterale malleol.

Minus - Negativ

Plus - Positiv

Manual s. 21

Fod – dorsalfleksion med flekteret knæ

Udføres i rygliggende med fleksion i hofte og knæ.

Stabiliser det subtalare led ved at fiksere

calcaneus. Supiner forfoden mhp at forhindre

bevægelser i de intertarsale led. 90

i fodleddet =

0

. Dorsalfleksion under nul-niveau angives med

minus.

Referencer: Fast ben holdes parallelt med tibias

forkant, bevægeligt ben følger den laterale

fodrand, metatarsale 5. Manual s. 21

Fod – dorsalfleksion med ekstenderet knæ

Udføres i rygliggende med

ekstension i hofte og knæ.

Stabiliser det subtalare led ved at

fiksere calcaneus. Supiner

forfoden mhp at forhindre

bevægelser i de intertarsale led.

90

i fodleddet = 0

Dorsalfleksion

under nul-niveau angives med

minus (ej illustreret i manual).

Referencer: Fast ben holdes

parallelt med tibias forkant,

bevægeligt ben følger den

laterale fodrand, metatarsale 5.

Manual s. 21

Hofte indad og udadrotation med flekteret knæ

Udføres i fremliggende med ekstenderede hofter og flekteret knæ. Fikser

bækkenet mhp at stabilisere det og minimere bækkenrotation. Roter i hoften

indtil der føles stop.

Referencer: Fast ben mod briksen, bevægeligt ben følger tibias forkant.

Manual s. 22

Elys test Udføres mhp at teste for stramhed i

rectus femoris. Udføres i fremliggende

med ekstenderede hofter og fikseret

bækken. Flekter knæet,- Ved hvilken

vinkel løfter bækkenet sig?

Referencer: Goniometerleddet over

knæleddet, fast ben følger femur med

retning mod trochanter major,

bevægeligt ben holdes parallelt med

tibias forkant og har retning mod laterale

malleol.

Manual s. 22

Hofteekstension

Måles helst i fremliggende med benene udenfor brikskanten, det er vigtigt, at

bækkenet er i plant leje. Fikser bækkenet, ekstender aktuelle ben.

Eventuel mangel i at kunne nå op til horisontalleje angives med minus.

Reference: Fast ben følger trunkus,

parallelt med columna, bevægeligt ben

følger femur med retning mod trochanter

major.

Manual s. 23

Advarselslys

Rødt= Patologisk værdi

Gør noget!

Gult = Værdierne skal

kontrolleres.

Følg nøje.

Anden behandling?

Grønt= Værdier er normale

Knæekstensionen i databasen

Pige med GMFCS E&R niveau IV

• Ve: 0 grader

• Hø: 5 grader

Alarmværdier

Foden – dorsalfleksion m.

ekstenderet knæ GMFCS I-III

http://cpup.se/wp-content/uploads/2013/07/107_CPUP-arsrapport-2008.pdf

Et eksempel

• http://cpup.se/wp-

content/uploads/2013/11/Årsrapport2013.p

df

Ledbevægelighed

Ergoterapeutisk

protokol

Manual s. protokol s. 2-3

Vurdering af ledbevægelighed

OE • Undersøges i siddende stilling

• Udad - og indadrotation i skulderen undersøges

i liggende eller siddende.

• Angiv ved hver måling om der ved bevægelsen

forekommer stramhed eller ej

• Noter hvis der observeres tegn på smerte ved

undersøgelsen

Skulder abduktion

Udgangsstilling: adduceret og udadroteret

skulder samt strakt albue.

Referencer:

Fast ben: Parallelt med columna

Bevægeligt ben: Dorsalt, parallelt med

humerus.

Manual s. 9. protokol s. 2

Skulder fleksion

Udgangsstilling: som ved skulder abduktion,

men med underarmen i neutralstilling

Referencer:

Fast ben: Parallelt med columna

Bevægeligt ben: Lateralt, parallelt med

humerus.

Manual s. 9. protokol s. 2

Skulder udadrotation og

indadrotation Udgangsstilling: 90

abduktion i skulderen, 90

fleksion i albuen og proneret

underarm. Vær opmærksom på, at skulderen holdes i underlaget.

Referencer:

fast ben: Lodret i forlængelse af ulna

Bevægeligt ben: Parallelt med ulna som følges i bevægelsen.

Indadrotation Udadrotation

Manual s. 9. protokol s. 2

Albue ekstension og fleksion

Udgangsstilling: Adduceret skulder og supineret underarmen.

Referencer:

Fast ben: Lateralt, parallelt med humerus

Bevægeligt ben: Lateralt parallelt med radius.

Ekstension

Fleksion

Manual s. 10. protokol s. 2

Underarms supination og

pronation

Udgangsstilling: Adduceret skulder med overarm fikseret mod brystkassen

og albuen i 90

fleksion.

Referencer:

Fast ben: Parallelt med humerus

Bevægeligt ben: Volart over

håndleddet ved supination og

dorsalt over håndleddet

ved pronation.

Supination Pronation Manual s. Protokol s. 3

Aktiv underarms supination

og pronation

• Barnet opfordres til selv at supinere underarmen

• Tegnes evt. ind på skalaen, hvor supinations

bevægelsen starter og slutter.

Pronation Supination 0-stilling Supinasion

* Barnet kan evt. holde ved en blyant , der kan måles parallelt med.

Manual s. Protokol s. 3

Håndleds ekstension OBS Billede mangler

Udgangsstilling: Flekteret albue og proneret underarm. Måles med

både afslappede og fuldt ekstenderede fingre (til fingrene begynder at

flektere samt til maksimal position)

Referencer:

Fast ben: Ulnart, parallelt med radius

Bevægeligt ben: Ulnart, parallelt med 5. metacarp

Ekstension med afslappede fingre Ekstension med strakte fingre

Manual s. Protokol s. 3

Håndleds fleksion

Udgangsstilling: Flekteret albue og proneret underarm. Referencer:

Fast ben: Ulnart, parallelt radius

Bevægeligt ben: Ulnart, parallelt med 5. metacarp

Manual s. 11 protokol s 3

Ulnarflektion og radialflektion

Udgangsstilling: Proneret underarmen, håndled i neutral

stilling.

Referencer: Fast ben lægges dorsalt, parallelt med midtlinjen på

underarmen og bevægeligt ben lægges parallelt med midtlinjen på

metacarpale III

Ulnardeviation Radialdeviation

Manual s. 11 protokol s. 3

Praktisk afprøvning af

ledbevægelighed på

hinanden…

Vurdering af

Fod/ryg

Scoliose /korset

Vurdering af fod

Manual s. 24 Protokol s. 8

Vurdering af ryg og scoliose

Manual s. 25. Protokol s. 8

Vurdering af ryg og scoliose (se manual)

Er barnet skoliose opereret? Nej Ja

Hvis ”ja” er det ikke obligatorisk at vurdere ryggen.

Vurderet i Stående Siddende Liggende

Har barnet skoliose Nej Ja

Højre Venstre

Thoracal konveks konveks

Thoracolumbal konveks konveks

Lumbal konveks konveks

Skoliosen er Korrigerbar Ikke korrigerbar

Skoliosen vurderes at være Let Moderat Udtalt

Vurdering af Skoliose

Manual s. 25

Indsatser

Indsatser i den

fysioterapeutiske protokol

Manual s. 17. protokol s. 4

Ortoser (Flere alternativer kan angives)

Anvender barnet ortoser Nej Ja

Aktuelle ortoser for at påvirke ledbevægelighed

Angiv gennemsnitlig anvendelses tid i timer pr. døgn.

Højre Venstre < 1 1 – 2 3 – 4 5 – 6 7 – 9 > 10

AFO

KAFO

KO

HO

Aktuelle ortoser for at forbedre funktion

Angiv formålene med ortosen og om målene med ortosen opnås, flere alternativer kan angives.

Højre Venstre

1.

Fo

rbe

dre

ga

ng

en

2.

Fo

rbe

dre

Ba

lance

3.

Un

de

rstø

tte

træ

nin

g

4.

An

det

FO (indlæg)

Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4

FO

Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4

KAFO

Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4

KO

Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4

HO

Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4

Er der opstået hudirritation/sår ved brug af ortosen? Nej Ja

Manual s. 18. Protokol s. 4

Fraktur – har barnet siden seneste vurdering haft nogen frakturer?

Nej Ja

Operationer, spasticitetsreducerende behandling og seriegipsning

Er barnet siden seneste vurdering, blevet opereret? Nej Ja

Dato Hvilken eller hvilke operationer?

Er barnet siden seneste vurdering, behandlet med botulinum toksin

(Botox/BoNT-A) i underekstremiteterne Nej Ja

Dato Muskler og dosis

Er barnet i behandling med spasticitetsreducerende medicin, som f.eks. Baklofen?

Nej Ja Hvis Ja, hvordan? Med pumpe Per os

Er barnet i opereret med Selektiv Dorsal Rhizotomi? (SDR)

Nej Ja

Har barnet siden seneste vurdering gennemgået behandling seriegipsning? Nej Ja

Hvis Ja, hvornår og hvilke muskler?

Dato Hvilken eller hvilke operationer?

Korset

Korset

Anvender barnet korset? Nej Ja

Formålet med korsettet er – og har korsettet haft effekt (flere alternativer kan angives).

Forhindre deformiteter/nedsat ledbevægelighed Korsettet har haft effekt

Stabilisere eller positionere Korsettet har haft effekt

Forbedre arm- og håndfunktion Korsettet har haft effekt

Forbedre hovedkontrol Korsettet har haft effekt

Angiv gennemsnitlig anvendelses tid i timer pr. døgn.

< 1 1 – 2 3 – 4 5 – 6 7 – 9 > 10

Protokol s. 8

Manual s. 26. Protokol s. 9

Fysioterapi

Har barnet siden seneste vurdering fået fysioterapeutiske indsatser udover CPOP vurderingen?

Nej Ja

Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?

Mindre end 1 gang pr. mdr. 1-3 gange pr. mdr.

1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge >5 gange pr. uge

Hvor ofte har fysioterapeuten været til stede?

Mindre end 1 gang pr. mdr. 1-3 gange pr. mdr.

1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge >5 gange pr. uge

Er der udarbejdet mål for de fysioterapeutiske indsatser

Nej Ja

Er målet / målene opnået? Nej Ja

Har barnet siden seneste vurdering haft træningsperioder med højere frekvens end vanligt?

Nej Ja

Træningsperiodens længde 1 uge 2-6 uger 7-12 uger > 12 uger

Hvor ofte er det sket? 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge

3-5 gange pr. uge Dagligt

Protokol s. 10

Fysisk aktivitet – børnehave/skole og fritid

Har barnet siden seneste vurdering deltaget aktivt og udført

fysiske idrætsaktiviteter i vuggestue, børnehave eller skole?

Nej Ja

Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?

Mindre end 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge

Har barnet siden seneste vurdering deltaget aktivt og udført

fysiske fritidsaktiviteter?

Nej Ja

Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?

Mindre end 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge

Hvilken eller hvilke fysiske fritidsaktiviteter?

Svømning Ridning Fodbold Dans Styrketræning

Gymnastik Skiløb Skøjtning Basketball Boccia

Bueskydning Ishockey Andet:

Deltager ikke i fysiske fritidsaktiviteter på grund af:

Tilbud finde ikke Er ikke interesseret Manglende på energi

Manglende hjælp Manglende tilpasning

Andet:

Protokol s. 10

Fysioterapeutiske indsatser

Har barnet siden seneste vurdering modtaget fysioterapeutiske indsatser med henblik på at

fremme og påvirke følgende kropsfunktioner og kropsstrukturer.

Nej Ja

Muskelstyrke

Muskeltonus

Ledbevægelighed

Postural formåen (balance og stabilitet)

Kondition

Kropsopfattelse

Respiration

Smerte

Bibeholdelse af kropsstillingen – Ændre position - Forflytning

Har barnet siden seneste vurdering trænet noget af følgende?

Bibeholde kropsstillingen (liggende, siddende, knæstående, stående)

Nej Ja

Ændre position (fra liggende til siddende til stående)

Nej Ja

Forflytning Nej Ja (gumpe, rulle, krype, gå, løbe, hoppe, med eller uden hjælpemiddel)

Aktivitet og deltagelse ved personlig pleje

Har barnet siden seneste vurdering modtaget fysioterapeutiske indsatser med henblik på at

fremme og påvirke evnen til at udføre personlig pleje

Nej Ja

Spise- og drikke

Personlig hygiejne

Toiletsituationer

Af- og påklædning

Protokol s 11

• Har CPOP vurderingen medført forslag til

indsatser ? (Hvad, hvilke?)

• Til sidst kommentarer til protokollen

• Evt GMFM og PEDI

Indsatser i

den ergoterapeutiske

protokol

Protokol s. 5

P

Protokol s. 5

Intervention på aktivitets- og deltagelsesniveau

(fortsat)

Protokol s. 6

Protokol s. 7

Protokol s. 7

Protokol s. 8

Protokol s. 8

Protokol s. 9

• PEDI

• AHA

• Har CPOP vurderingen medført forslag til indsatser?

(Hvad & hvilke?)

Intro til databasen 3C

Tak for i dag!

louise@cpop.dk / 2764 9532

mette@cpop.dk / 2764 9532

Referenceliste • Allison SC, Abraham LD, Petersen CL. Reliability of the Modified Ashworth Scale in

the assesment of plantarflexor muscle spasticity in patient with traumatic brain injury.

Int J Rehabil Res 1996; 19. s. 67-78

• Elkamil AI, Andersen GL, Hägglund G, Lamvik T, Skranes J, Vik T.

Prevalence of hip dislocation among children with cerebral palsy in regions with and

without a surveillance programme: a cross sectional study in Sweden and Norway.

BMC Musculoskeletal Disorders 2011, 12:284

• Gregson JM, Leathley MJ, Smith TL. Reliability of measurements of muscle tone and

miscle power in stroke patients. Age and Ageing 200;29. s. 223-228

• Hägglund G. Positiv utveckling med CPUP. Läkartidningen 2013;110:765-766.

• Norkin CC, White DJ. Measurement of joint motion. A guide to goniometry. 3 edition.

Philadelphia: F.A. Davis Company; 2003. s. 90-105.

• Haas BM, Bergströmm E, Jamuos A, Bennie A. The inter rater reliability of the original

and the modified Ashworth scale for the assesment og spasticity in patients with

spinal cord injury. Spinal Cord 1996;34. s 560-564

Referenceliste fortsat • Mutle A, Livanelioglu A, Gunel MK. Reliability of Ashworth and Modified Ashworth

Scales in Children with Spastic Cerebral Palsy. BMC Musculosketal disorders

2008;9:44. s 1-8

• Pandyan AD, Gregoric M, Barnes MP, Wood D, Van Wijck F, Burridge J, Hermens H,

Johnson GR, Spasticity: Clinical perceptions, neurological realities and meaningful

measurement. Disability and Rehabilitation. 2005; 27. s. 2-6

• Scholtes VAB, Becher JG, Beelen A, Lankhorst GJ. Clinical assesment of spasticity in

children with cerebral palsy; a critical review of available instruments. Developmental

Medicine & Child Neurology.2006;48:64-73

• Yam WKL, Leung MSM. Interrater Reliability of Modified Ashworth Scale and Modified

tardieu Scale in Children With Spastic Cerebral Palsy. Journal o Child Neurology

2006;21. s. 1031-1035

• Himmelmann K, Lindh K, Hidecker MJC. Communication ability in cerebral palsy: a

study from the CP register of western Sweden. European journal of paediatric

neurology 2013; 17 568-74

Referenceliste fortsat

• Hidecker MJC, Paneth N, Rosenbaum PL, Kent RD, Lillie J, Eulenberg JB, Chester K,

Johnson B, Michalsen L, Evatt M, Taylor K. Developing and validating the

Communication Function Classification System for individuals with cerebral palsy.

Developmental medicine & child neurology 2011; 53. 704-10

• Carnahan KD, Arner M, Hägglund H. Association between gross motor function

(GMFCS) and manual ability (MACS) in children with cerebral palsy. A population-

bases study of 359 children. BMC Musculoskeletal Disorders 2007,8: 1-7

• House, Jh et al J: Bone Joint Surg 1981; 63A: 216-225

• Öhrvall A, Krumlinde-Sundholm L, Eliasson A. The stability of the Manual Ability

Classification System over time. Developmental medicine & child neurology. 2013; 56:

185-89

• Palisano et. Al. Stability of the Gross Motor Function Classification System.

Developmental medicine & child neurology, 2006, 48: 424-428