vurdering af muskeltonus - cpop · knæleddet, fast ben følger femur med retning mod trochanter...
TRANSCRIPT
Vurdering af muskeltonus -
CPOP Overkrydsning
Manual s. 18 protokol s. 6
Vurdering af
muskeltonus/spasticitet v.
Modificeret Ashworth skala
Manual s. 18. protokol s. 6
Beskrivelser af spasticitet…
”Han har let forøget tonus i muskulaturen og har svært ved at gribe om legetøj”
”Der er øget tonus i venstre side af kroppen”
Børnefysioterapeuters beskrivelser af spasticitet:
Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen
MAS
• Vurderes ved passiv bevægelse af leddet (ROM)
• Først vurderes ROM ved at bevæge leddet igennem
• Vurdering af MAS ved en- to hurtige bevægelser
Hastighed: 1 sek. / bevægelse
• Standardiserede udgangsstillinger og bevægelser
Manual s. 18. protokol s. 6
Udgangsstillinger
Manual s. 18. protokol s. 6
Eksempel…
http://cpup.se/manualer/sjukgymnastmanual/page_5.php
Beskrivelser af spasticitet…
… med CPOP
”Øget tonus i hoftefleksorer, adduktorer, knæfleksorer og plantarfleksorer, svarende til Let forøget muskeltonus. Viser sig som ”catch and release” eller minimal modstand i slutningen af bevægebanen”
Vurdering af MAS MAS er accepteret til at måle spasticitet (Scholtes et al. 2006)
• Validitet – Valid ift. at mærke modstand mod passivt stræk, men ikke
eksklusivt spasticitet. (Norkin et al. 2003. Pandyan et al. 2005)
• Reliabilitet – Intertester reliabilitet
• Børn med cerebral parese. Intraclass Korrelationskoefficient ICC; 0,61-0,87. ( Mutlu et al 2007)
• Børn med cerebral parese. ICC; 0,41 – 0.73. (Yam et al. 2006)
• Voksne m. rygmarvsskadede. Vægtet Kappa værdi ; 0,21 – 0,61 (Haas et al 1996)
• Voksne med hjermeskade. Korrelationskoefficient = 0,73 (Allison et al 1996)
• Voksne med stroke. Vægtet kappa ; 0,45 -96 (Gregson et al 2000)
– Intratester reliabilitet • Voksne med hjerneskade. Korrelationskoefficent= 0,74 og 0,55 (Allison et al 1996)
• Voksne med stroke. Vægtet kappa ; 0,59- 0,94 (Gregson et al 2000)
(
Vurdering af ledbevægelighed
Ledbevægelighed i CPOP
• Forbered barnet på undersøgelsen
• Standardisering af udgangsstillingen
• Udfør bevægelserne langsomt
• Anvend goniometer
• En assistent er nødvendig for at sikre en nøjagtig måling
Ledbevægelighed
Fysioterapeutiske
protokol
Hofteabduktion
Udføres i rygliggende med ekstenderede hofter og
flekterede knæ med underbenene udenfor
brikskanten.
Referencer: goniometerleddet over SIAS på aktuel
side, fast ben følger en tænkt linje mellem begge
SIAS, bevægeligt ben følger femur. For at forhindre
bækkenrotation udføres samtidig bilateral abduktion
Manual s. 19
Hoftefleksion
Udføres i rygliggende. Fikser bækkenet
ved at ekstendere modsatte ben. Flekter i
knæ og hofte.
Referencer: goniometerleddet over
trochanter major, fast ben følger kroppen
parallelt med columna, det bevægelig ben
følger femur.
Knæ (Hamstringsvinklen) Udføres i rygliggende med aktuelt ben i 90
hoftefleksion. Fikser det andet ben i ekstenderet
leje mhp. at fiksere bækkenet. Angiv knævinklen:
ekstenderet knæ = 180
.
Referencer: goniometerleddet over knæleddet, fast
ben følger femur og har retning mod trochanter
major, bevægeligt ben holdes parallelt med tibias
forkant og har retning mod den laterale malleol. Manual s. 20
Knæekstension Udføres i rygliggende med ekstenderet hofte og
knæ. Ekstensionsdefekt angives med minus.
Referencer: goniometerleddet over knæleddet, fast
ben følger femur og har retning mod trochanter
major, bevægeligt ben holdes parallelt med tibias
forkant og har retning mod den laterale malleol.
Minus - Negativ
Plus - Positiv
Manual s. 21
Fod – dorsalfleksion med flekteret knæ
Udføres i rygliggende med fleksion i hofte og knæ.
Stabiliser det subtalare led ved at fiksere
calcaneus. Supiner forfoden mhp at forhindre
bevægelser i de intertarsale led. 90
i fodleddet =
0
. Dorsalfleksion under nul-niveau angives med
minus.
Referencer: Fast ben holdes parallelt med tibias
forkant, bevægeligt ben følger den laterale
fodrand, metatarsale 5. Manual s. 21
Fod – dorsalfleksion med ekstenderet knæ
Udføres i rygliggende med
ekstension i hofte og knæ.
Stabiliser det subtalare led ved at
fiksere calcaneus. Supiner
forfoden mhp at forhindre
bevægelser i de intertarsale led.
90
i fodleddet = 0
Dorsalfleksion
under nul-niveau angives med
minus (ej illustreret i manual).
Referencer: Fast ben holdes
parallelt med tibias forkant,
bevægeligt ben følger den
laterale fodrand, metatarsale 5.
Manual s. 21
Hofte indad og udadrotation med flekteret knæ
Udføres i fremliggende med ekstenderede hofter og flekteret knæ. Fikser
bækkenet mhp at stabilisere det og minimere bækkenrotation. Roter i hoften
indtil der føles stop.
Referencer: Fast ben mod briksen, bevægeligt ben følger tibias forkant.
Manual s. 22
Elys test Udføres mhp at teste for stramhed i
rectus femoris. Udføres i fremliggende
med ekstenderede hofter og fikseret
bækken. Flekter knæet,- Ved hvilken
vinkel løfter bækkenet sig?
Referencer: Goniometerleddet over
knæleddet, fast ben følger femur med
retning mod trochanter major,
bevægeligt ben holdes parallelt med
tibias forkant og har retning mod laterale
malleol.
Manual s. 22
Hofteekstension
Måles helst i fremliggende med benene udenfor brikskanten, det er vigtigt, at
bækkenet er i plant leje. Fikser bækkenet, ekstender aktuelle ben.
Eventuel mangel i at kunne nå op til horisontalleje angives med minus.
Reference: Fast ben følger trunkus,
parallelt med columna, bevægeligt ben
følger femur med retning mod trochanter
major.
Manual s. 23
Advarselslys
Rødt= Patologisk værdi
Gør noget!
Gult = Værdierne skal
kontrolleres.
Følg nøje.
Anden behandling?
Grønt= Værdier er normale
Knæekstensionen i databasen
Pige med GMFCS E&R niveau IV
• Ve: 0 grader
• Hø: 5 grader
Alarmværdier
Foden – dorsalfleksion m.
ekstenderet knæ GMFCS I-III
http://cpup.se/wp-content/uploads/2013/07/107_CPUP-arsrapport-2008.pdf
Et eksempel
• http://cpup.se/wp-
content/uploads/2013/11/Årsrapport2013.p
df
Ledbevægelighed
Ergoterapeutisk
protokol
Manual s. protokol s. 2-3
Vurdering af ledbevægelighed
OE • Undersøges i siddende stilling
• Udad - og indadrotation i skulderen undersøges
i liggende eller siddende.
• Angiv ved hver måling om der ved bevægelsen
forekommer stramhed eller ej
• Noter hvis der observeres tegn på smerte ved
undersøgelsen
Skulder abduktion
Udgangsstilling: adduceret og udadroteret
skulder samt strakt albue.
Referencer:
Fast ben: Parallelt med columna
Bevægeligt ben: Dorsalt, parallelt med
humerus.
Manual s. 9. protokol s. 2
Skulder fleksion
Udgangsstilling: som ved skulder abduktion,
men med underarmen i neutralstilling
Referencer:
Fast ben: Parallelt med columna
Bevægeligt ben: Lateralt, parallelt med
humerus.
Manual s. 9. protokol s. 2
Skulder udadrotation og
indadrotation Udgangsstilling: 90
abduktion i skulderen, 90
fleksion i albuen og proneret
underarm. Vær opmærksom på, at skulderen holdes i underlaget.
Referencer:
fast ben: Lodret i forlængelse af ulna
Bevægeligt ben: Parallelt med ulna som følges i bevægelsen.
Indadrotation Udadrotation
Manual s. 9. protokol s. 2
Albue ekstension og fleksion
Udgangsstilling: Adduceret skulder og supineret underarmen.
Referencer:
Fast ben: Lateralt, parallelt med humerus
Bevægeligt ben: Lateralt parallelt med radius.
Ekstension
Fleksion
Manual s. 10. protokol s. 2
Underarms supination og
pronation
Udgangsstilling: Adduceret skulder med overarm fikseret mod brystkassen
og albuen i 90
fleksion.
Referencer:
Fast ben: Parallelt med humerus
Bevægeligt ben: Volart over
håndleddet ved supination og
dorsalt over håndleddet
ved pronation.
Supination Pronation Manual s. Protokol s. 3
Aktiv underarms supination
og pronation
• Barnet opfordres til selv at supinere underarmen
• Tegnes evt. ind på skalaen, hvor supinations
bevægelsen starter og slutter.
Pronation Supination 0-stilling Supinasion
* Barnet kan evt. holde ved en blyant , der kan måles parallelt med.
Manual s. Protokol s. 3
Håndleds ekstension OBS Billede mangler
Udgangsstilling: Flekteret albue og proneret underarm. Måles med
både afslappede og fuldt ekstenderede fingre (til fingrene begynder at
flektere samt til maksimal position)
Referencer:
Fast ben: Ulnart, parallelt med radius
Bevægeligt ben: Ulnart, parallelt med 5. metacarp
Ekstension med afslappede fingre Ekstension med strakte fingre
Manual s. Protokol s. 3
Håndleds fleksion
Udgangsstilling: Flekteret albue og proneret underarm. Referencer:
Fast ben: Ulnart, parallelt radius
Bevægeligt ben: Ulnart, parallelt med 5. metacarp
Manual s. 11 protokol s 3
Ulnarflektion og radialflektion
Udgangsstilling: Proneret underarmen, håndled i neutral
stilling.
Referencer: Fast ben lægges dorsalt, parallelt med midtlinjen på
underarmen og bevægeligt ben lægges parallelt med midtlinjen på
metacarpale III
Ulnardeviation Radialdeviation
Manual s. 11 protokol s. 3
Praktisk afprøvning af
ledbevægelighed på
hinanden…
Vurdering af
Fod/ryg
Scoliose /korset
Vurdering af fod
Manual s. 24 Protokol s. 8
Vurdering af ryg og scoliose
Manual s. 25. Protokol s. 8
Vurdering af ryg og scoliose (se manual)
Er barnet skoliose opereret? Nej Ja
Hvis ”ja” er det ikke obligatorisk at vurdere ryggen.
Vurderet i Stående Siddende Liggende
Har barnet skoliose Nej Ja
Højre Venstre
Thoracal konveks konveks
Thoracolumbal konveks konveks
Lumbal konveks konveks
Skoliosen er Korrigerbar Ikke korrigerbar
Skoliosen vurderes at være Let Moderat Udtalt
Vurdering af Skoliose
Manual s. 25
Indsatser
Indsatser i den
fysioterapeutiske protokol
Manual s. 17. protokol s. 4
Ortoser (Flere alternativer kan angives)
Anvender barnet ortoser Nej Ja
Aktuelle ortoser for at påvirke ledbevægelighed
Angiv gennemsnitlig anvendelses tid i timer pr. døgn.
Højre Venstre < 1 1 – 2 3 – 4 5 – 6 7 – 9 > 10
AFO
KAFO
KO
HO
Aktuelle ortoser for at forbedre funktion
Angiv formålene med ortosen og om målene med ortosen opnås, flere alternativer kan angives.
Højre Venstre
1.
Fo
rbe
dre
ga
ng
en
2.
Fo
rbe
dre
Ba
lance
3.
Un
de
rstø
tte
træ
nin
g
4.
An
det
FO (indlæg)
Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4
FO
Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4
KAFO
Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4
KO
Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4
HO
Er målet opnået? (Ja, Nej, ved ikke) 1 2 3 4
Er der opstået hudirritation/sår ved brug af ortosen? Nej Ja
Manual s. 18. Protokol s. 4
Fraktur – har barnet siden seneste vurdering haft nogen frakturer?
Nej Ja
Operationer, spasticitetsreducerende behandling og seriegipsning
Er barnet siden seneste vurdering, blevet opereret? Nej Ja
Dato Hvilken eller hvilke operationer?
Er barnet siden seneste vurdering, behandlet med botulinum toksin
(Botox/BoNT-A) i underekstremiteterne Nej Ja
Dato Muskler og dosis
Er barnet i behandling med spasticitetsreducerende medicin, som f.eks. Baklofen?
Nej Ja Hvis Ja, hvordan? Med pumpe Per os
Er barnet i opereret med Selektiv Dorsal Rhizotomi? (SDR)
Nej Ja
Har barnet siden seneste vurdering gennemgået behandling seriegipsning? Nej Ja
Hvis Ja, hvornår og hvilke muskler?
Dato Hvilken eller hvilke operationer?
Korset
Korset
Anvender barnet korset? Nej Ja
Formålet med korsettet er – og har korsettet haft effekt (flere alternativer kan angives).
Forhindre deformiteter/nedsat ledbevægelighed Korsettet har haft effekt
Stabilisere eller positionere Korsettet har haft effekt
Forbedre arm- og håndfunktion Korsettet har haft effekt
Forbedre hovedkontrol Korsettet har haft effekt
Angiv gennemsnitlig anvendelses tid i timer pr. døgn.
< 1 1 – 2 3 – 4 5 – 6 7 – 9 > 10
Protokol s. 8
Manual s. 26. Protokol s. 9
Fysioterapi
Har barnet siden seneste vurdering fået fysioterapeutiske indsatser udover CPOP vurderingen?
Nej Ja
Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?
Mindre end 1 gang pr. mdr. 1-3 gange pr. mdr.
1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge >5 gange pr. uge
Hvor ofte har fysioterapeuten været til stede?
Mindre end 1 gang pr. mdr. 1-3 gange pr. mdr.
1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge >5 gange pr. uge
Er der udarbejdet mål for de fysioterapeutiske indsatser
Nej Ja
Er målet / målene opnået? Nej Ja
Har barnet siden seneste vurdering haft træningsperioder med højere frekvens end vanligt?
Nej Ja
Træningsperiodens længde 1 uge 2-6 uger 7-12 uger > 12 uger
Hvor ofte er det sket? 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge
3-5 gange pr. uge Dagligt
Protokol s. 10
Fysisk aktivitet – børnehave/skole og fritid
Har barnet siden seneste vurdering deltaget aktivt og udført
fysiske idrætsaktiviteter i vuggestue, børnehave eller skole?
Nej Ja
Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?
Mindre end 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge
Har barnet siden seneste vurdering deltaget aktivt og udført
fysiske fritidsaktiviteter?
Nej Ja
Hvis Ja, hvor ofte er det almindeligvis sket?
Mindre end 1 gang pr. uge 1-2 gange pr. uge 3-5 gange pr. uge
Hvilken eller hvilke fysiske fritidsaktiviteter?
Svømning Ridning Fodbold Dans Styrketræning
Gymnastik Skiløb Skøjtning Basketball Boccia
Bueskydning Ishockey Andet:
Deltager ikke i fysiske fritidsaktiviteter på grund af:
Tilbud finde ikke Er ikke interesseret Manglende på energi
Manglende hjælp Manglende tilpasning
Andet:
Protokol s. 10
Fysioterapeutiske indsatser
Har barnet siden seneste vurdering modtaget fysioterapeutiske indsatser med henblik på at
fremme og påvirke følgende kropsfunktioner og kropsstrukturer.
Nej Ja
Muskelstyrke
Muskeltonus
Ledbevægelighed
Postural formåen (balance og stabilitet)
Kondition
Kropsopfattelse
Respiration
Smerte
Bibeholdelse af kropsstillingen – Ændre position - Forflytning
Har barnet siden seneste vurdering trænet noget af følgende?
Bibeholde kropsstillingen (liggende, siddende, knæstående, stående)
Nej Ja
Ændre position (fra liggende til siddende til stående)
Nej Ja
Forflytning Nej Ja (gumpe, rulle, krype, gå, løbe, hoppe, med eller uden hjælpemiddel)
Aktivitet og deltagelse ved personlig pleje
Har barnet siden seneste vurdering modtaget fysioterapeutiske indsatser med henblik på at
fremme og påvirke evnen til at udføre personlig pleje
Nej Ja
Spise- og drikke
Personlig hygiejne
Toiletsituationer
Af- og påklædning
Protokol s 11
• Har CPOP vurderingen medført forslag til
indsatser ? (Hvad, hvilke?)
• Til sidst kommentarer til protokollen
• Evt GMFM og PEDI
Indsatser i
den ergoterapeutiske
protokol
Protokol s. 5
P
Protokol s. 5
Intervention på aktivitets- og deltagelsesniveau
(fortsat)
Protokol s. 6
Protokol s. 7
Protokol s. 7
Protokol s. 8
Protokol s. 8
Protokol s. 9
• PEDI
• AHA
• Har CPOP vurderingen medført forslag til indsatser?
(Hvad & hvilke?)
Intro til databasen 3C
Referenceliste • Allison SC, Abraham LD, Petersen CL. Reliability of the Modified Ashworth Scale in
the assesment of plantarflexor muscle spasticity in patient with traumatic brain injury.
Int J Rehabil Res 1996; 19. s. 67-78
• Elkamil AI, Andersen GL, Hägglund G, Lamvik T, Skranes J, Vik T.
Prevalence of hip dislocation among children with cerebral palsy in regions with and
without a surveillance programme: a cross sectional study in Sweden and Norway.
BMC Musculoskeletal Disorders 2011, 12:284
• Gregson JM, Leathley MJ, Smith TL. Reliability of measurements of muscle tone and
miscle power in stroke patients. Age and Ageing 200;29. s. 223-228
• Hägglund G. Positiv utveckling med CPUP. Läkartidningen 2013;110:765-766.
• Norkin CC, White DJ. Measurement of joint motion. A guide to goniometry. 3 edition.
Philadelphia: F.A. Davis Company; 2003. s. 90-105.
• Haas BM, Bergströmm E, Jamuos A, Bennie A. The inter rater reliability of the original
and the modified Ashworth scale for the assesment og spasticity in patients with
spinal cord injury. Spinal Cord 1996;34. s 560-564
Referenceliste fortsat • Mutle A, Livanelioglu A, Gunel MK. Reliability of Ashworth and Modified Ashworth
Scales in Children with Spastic Cerebral Palsy. BMC Musculosketal disorders
2008;9:44. s 1-8
• Pandyan AD, Gregoric M, Barnes MP, Wood D, Van Wijck F, Burridge J, Hermens H,
Johnson GR, Spasticity: Clinical perceptions, neurological realities and meaningful
measurement. Disability and Rehabilitation. 2005; 27. s. 2-6
• Scholtes VAB, Becher JG, Beelen A, Lankhorst GJ. Clinical assesment of spasticity in
children with cerebral palsy; a critical review of available instruments. Developmental
Medicine & Child Neurology.2006;48:64-73
• Yam WKL, Leung MSM. Interrater Reliability of Modified Ashworth Scale and Modified
tardieu Scale in Children With Spastic Cerebral Palsy. Journal o Child Neurology
2006;21. s. 1031-1035
• Himmelmann K, Lindh K, Hidecker MJC. Communication ability in cerebral palsy: a
study from the CP register of western Sweden. European journal of paediatric
neurology 2013; 17 568-74
Referenceliste fortsat
• Hidecker MJC, Paneth N, Rosenbaum PL, Kent RD, Lillie J, Eulenberg JB, Chester K,
Johnson B, Michalsen L, Evatt M, Taylor K. Developing and validating the
Communication Function Classification System for individuals with cerebral palsy.
Developmental medicine & child neurology 2011; 53. 704-10
• Carnahan KD, Arner M, Hägglund H. Association between gross motor function
(GMFCS) and manual ability (MACS) in children with cerebral palsy. A population-
bases study of 359 children. BMC Musculoskeletal Disorders 2007,8: 1-7
• House, Jh et al J: Bone Joint Surg 1981; 63A: 216-225
• Öhrvall A, Krumlinde-Sundholm L, Eliasson A. The stability of the Manual Ability
Classification System over time. Developmental medicine & child neurology. 2013; 56:
185-89
• Palisano et. Al. Stability of the Gross Motor Function Classification System.
Developmental medicine & child neurology, 2006, 48: 424-428