skal vi lukke landdistrikterne? bourdieukonomi hvorfor måle på lokale ressourcer?

Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL)

Måling af lokale ressourcer

Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen, IFUL

glhs@sam.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/glhs.aspx

1. Skal vi lukke landdistrikterne?

2. Bourdieukonomi

3. Hvorfor måle på lokale ressourcer?

4. Hvordan måler vi? Ex: Social kapital

5. Sogneniveau: Klitmøller og Karby

6. Nationalt niveau: De danske værdiundersøgelser

7. Opsummering

Argumenter for og imod lukning

FOR

For dyrt

For besværligt

Usikker investering

Gammeldaws (dårligt rygte)

Ghettoer for ’ressource-svage’

IMOD

Bosætnings-mulighed (alternativ til byerne)

Tilgængelighed/Natur-kultur pleje

Landdistriktsturisme

Store samfundsværdier

Irreversibel udvikling

Skabelse af bløde værdier: Innovation, tillid, samarbejdsnormer, gode samfundsborgere

3

4

Fysisk kapital(maskiner, bebyggelse, veje mm.)

Uhåndgribelige

VANSKELIGT MÅLBARE

Håndgribelige

MÅLBARE

Måling af ’totalkapital’ i et lokalsamfund(Bourdieukonomi)

Økonomisk kapital(indkomster, formuer)

Human kapital(antal mennesker + uddannelsesniveau)

Kulturel kapital(lokalhistorie, lokal identitet)

Social kapital(netværkssamarbejde)

Symbolsk kapital(anerkendelse,

omdømme)Natur kapital

(herlighedsværdier + tilgængelighed)

Kapital = Rigdom, der producerer mere rigdom uden selv at blive ødelagt(jf. Adam Smith)

???

Ka’et betål sæ?To kommunale ’landdistrikts-budgetter’

Kommunalt budget 1

Kommunalt budget 2

Kapitalform Indtægter Udgifter

Fysisk kapital

Økonomisk kapital  

Natur kapital  

Human kapital  

TOTAL  

SAMLET RESULTAT: Indtægter – Udgifter = – 5 millioner DKK

Kapitalform Indtægter Udgifter

Fysisk kapital

Økonomisk kapital  

Natur kapital  

Human kapital  

Social kapital  

Kulturel kapital

Symbolsk kapital

TOTAL

SAMLET RESULTAT: Indtægter – Udgifter = 5 millioner DKK

Hvorfor måle?

1. Forkert selvbillede?Der er så skønt i vores landsby. Jeg forstår ikke, der ikke flytter flere herud…

Vi har Danmarks smukkeste kommune. Og så får vi sådan nogle tilflyttere…

2. MotivationHvordan kan det egentlig være, nabolandsbyen klarer sig langt bedre end os?

3. InspirationI Klitmøller har de frivillige foreninger gjort utroligt meget på børn og unge området. Kunne vi gøre noget af det samme?

I Tjæreborg er de ved at opføre et kulturhus. De fik idéen fra…

Hvordan måle?

1. Potentielle versus aktuelle (udnyttede) ressourcerKarby: Ja, vi har sådan en smuk natur. Men vi vil ikke have sommerhuse, for det ødelægger det hele. Vi vil have naturen for os selv.

2. Håndgribelige og uhåndgribelige former for kapitalForeningslivet – er det en kapital? Kapital, har det ikke

kun noget at gøre med penge og fabrikker og sådan noget??

3. Rating (jf. Den blomstrende landsby)Vores beholdning af lokale ressourcer har fået 8 stjerner.

Men vores udnyttelse af lokale ressourcer er kun til 4 stjerner.

Måling på sogneniveau

To udkantssamfund i Danmark: Klitmøller og Karby

De 6 mest hyppige svar på spørgsmålet:”Hvilke styrkesider rummer jeres lokalsamfund nu og her?” (pct.)

Interviewpersoner i fire udkantsområder, 2004(antal respondenter = 55, svar i alt = 183)

1 2 3 4 5 6 Øvrige

svar

Svar i alt

(abs. tal)

Antal

interview-

personer

Karby 38 7,5 13 13 7,5 4 17 53 15

Torup 32,5 10 15 10 10 2,5 20 40 15

Klitmøller 32 24 19 2 4 4 15 47 14

Skuldelev 19 23 4,5 14 11,5 7 21 43 11

Svarkategorierne er:1: Sammenhold, samarbejde, indbyrdes kendskab, nærhed, trivsel, åbenhed, tolerance2: Kulturelle aktiviteter, inkl. et godt foreningsliv3: Beliggenhed4: Lokale institutioner (f.eks. skole, børnehave, ældrecenter)5: Meget aktive enkeltpersoner (ildsjæle)6: Den lokale mentalitet

5-6

1: Præstegården2: Park/legeplads3: Skyttehuset4: Kirken 5: Brugsen6: Billardklubben 7: Friskolen8: IM Data 9: Karby Smedie

7

7

1

3

4

5 6

8

9

1 2

8

9-10

11

13

12

Klitmøller

Karby

3

4 5-6

2

Vigtige mødesteder i Klitmøller og Karby, 2004

1: NASA’s klubhus2: Fiskerskure 3: Redningshuset4: Købmanden5: Kirken6: Skole/børnehave7: Sportspladsen8: Spejdernes klubhus9: Kroen10: Klitrosen11: Campingpladsen12: Vandværket13: Golfbanen

KLITMØLLER KARBYForeningslivet som tilvejebringer af fælles goder *** **Antal netværk

FormelleUformelle

*****

****

Antal mødesteder *** **Antal supra-lokale netværk ** *Graden af tillid *** ***Graden af integration ** *Få konflikter ** *Organisationsmåde ** **Udnyttelse af herlighedsværdier *** *

*** Høj** Middel* Lav

9 områder i foreningslivet af særlig vigtighed for en lokal, positiv udvikling (skønsmæssig vurdering)

LOKALSAMFUND - SOCIAL KAPITAL

Kilde: www.detlokaleuniversitet.dk

Ja Nej Ved ikke

Formelle og uformelle netværk

      Findes mange lokale foreninger?      Er det et bredt udsnit af befolkningen, der deltager i disse

foreninger?      Finder der et samarbejde sted mellem disse foreninger?      Er det en lille kreds af "Tordenskjolds soldater", der står bag

foreningslivet?      Er der et godt idrætsliv i lokalområdet?

Er der mange gode, kulturelle tilbud i lokalområdet?Står der en engageret kreds af folk bag den lokale skole?

     Er det udbredt, at venner/slægtninge hjælper hinanden, f.eks. med at

passe hinandens børn, holde øje med hinandens huse osv.?

      Har folk generelt mange forbindelser/netværk udenfor lokalområdet?

      Bruges disse forbindelser/netværk i det lokale udviklingsarbejde?

      Er der mange kredse af ildsjæle i området?      Findes generelt et godt sammenhold i lokalområdet?      Har lokalområdet ry for at have et godt sammenhold?      Er det nemt at få folk til at lave et stykke frivilligt arbejde?

Måling på nationalt niveau

”Der var saa deiligt ude paa Landet”

På jagt efter den Morten Korchske idyl

DER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET?SOCIAL KAPITAL PÅ LAND OG I BY 1990-2008

17

Bogkapitel til Peter Gundelach (red.) Danskernes Værdier 1981-2008Udkommer på Hans Reitzels Forlag, Kbh., 2010

Ph.d.-studerende Jens Fyhn Lykke Sørensen&

Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen

Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter,Syddansk Universitet, Esbjerg

INDHOLD1. Indledning

2. Social kapital i land og by3. Analysemetoder

4. Resultater5. Diskussion6. Konklusion

Rangering efter område 1990 1999 2008 Gennemsnit

1. Provinsbyer (20.001-50.000) 9,90 7,98 8,34 8,74

2. De 3 største provinsbyer (100.001-500.000) 8,67 8,24 8,46

3. Større provinsbyer (50.001-100.000) 8,47 8,32 8,44 8,41

4. De mindste byer (2.001-10.000) 8,35 8,31 8,37 8,34

5. Landsbyer og landområder (under 2.001) 8,10 8,36 8,49 8,32

6. Mindre byer (10.001-20.000) 8,07 8,13 8,45 8,22

7. Hovedstadsområdet (over 500.001) 7,93 7,91 7,92

Antal respondenter 1.030 1.007 1.399

TILFREDSHED MED LIVET

”Alt taget i betragtning, hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet?”

(1-10 skala gående fra ”meget utilfreds” til ”meget tilfreds”, middelværdi)

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Social kapital mål 1: SOCIAL TILLID

Spørgsmål: ”Alt i alt – Mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?” (N=3345)

Svar: ”De fleste er til at stole på” (% del af alle svar indenfor hvert område)

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Social kapital mål 2: INSTITUTIONEL TILLID

Spørgsmål: 1) ”Hvor stor tillid har De til politiet?” 2) ”Hvor stor tillid har De til retsvæsenet?” 3) ”Hvor stor tillid har De til det offentlige?” (N=3293)

Svar: ”Meget stor” (% del af alle svar indenfor hvert område, gns. af 3 svar)

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Social kapital mål 3: MEDLEMSKAB AF FORENINGER

Spørgsmål: 1=Tilhører 2 eller flere af 14 foreningstyper. 0=Tilhører 0-1 af de 14 forenings-typer (N=3422)

Svar: 1=Tilhører 2 eller flere af 14 foreningstyper

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Social kapital mål 4: FRIVILLIGT ARBEJDE I FORENINGER

Spørgsmål: 1=Har De udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper? 0=Har De ikke udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper? (N=3388)

Svar: 1=Har udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Rangering efter område 1999 2008 Gennemsnit

Større provinsbyer (50.001-100.000) 7,8 31,5 19,7

Hovedstadsområdet (over 500.001) 8,0 28,0 18,0

Mindre byer (10.001-20.000) 11,6 24,2 17,9

De mindste byer (2.001-10.000) 8,2 27,3 17,8

Landsbyer og landområder (under 2.001) 8,1 26,5 17,3

Provinsbyer (20.001-50.000) 7,5 24,8 16,2

De 3 største provinsbyer (100.001-500.000) 6,4 22,2 14,3

Antal respondenter i alt 988 1.390

BEKYMRE SIG OM FOLK I LOKALOMRÅDET

”I hvor høj grad kommer det Dem ved: Levevilkårene for folk i det område, De bor i?”

Svar nr. 1 & 2: ”I høj grad”, ”En hel del” (% del af alle svar indenfor hvert område)

Kilde: De danske værdiundersøgelser

Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL)

Måling af lokale ressourcer

Opsummering

1. At afvikle landdistrikterne er en irreversibel udvikling

2. Man kunne overveje at medtage flere kapitaler i de kommunale budgetter

3. Vigtigt at måle de lokale ressourcer – både de aktuelle og potentielle

4. Vigtige social kapital mål er tillid, foreningsliv og reciprocitet

5. På sogneniveau fremstår sammenhold og mødesteder for alle som vigtige forudsætninger for social kapital

6. På nationalt niveau viser kun 1 ud af 4 mål, at der er mere social kapital på landet end i byerne