forside- sociale klasser og politisk deltagelseog+kulturanalyse/...klasser - en zombie kategori? i...

SyddanskUniversitet,Esbjerg Afl.27.05.2016DetSamfundsvidenskabeligefakultet

Opgavenerudarbejdetaf: Vejleder: ErikH.F.Andersen JensFynnLykkeSørensen170495,Sociologiogkulturanalyse.2.Semseter InstitutformiljøogerhvervsøkonomiMarieFeddersen130994,Sociologiogkulturanalyse.2.Semester Antalanslag:80.630MadsMosenerJensen040691,Sociologiogkulturanalyse.2.Semester

Socialeklasserogpolitiskdeltagelse.Påkommunalt-ognationaltplan.[Forfatter]

ErikH.F.Andersen Semesterprojekt 27.05.2016MarieFeddersen Studiegruppe10MadsMoesnerJensen Sociologiogkulturanalyse SyddanskUniversitetet,Esbjerg

Tro og love erklæring: ”Deterklæreshervedpåtrooglove,atundertegnedeegenhændigtog

selvstændigtharudformetdennerapport.Allecitateritekstener

markeretsomsådanne,ograpportenellervæsentligedeleafdenhar

ikketidligereværefremlagtiandenbedømmelsessammenhæng” Underskrifter:

Læsevejledning:

1. Indledningogproblemformulering:

Idetteafsnitindledesogpræsenteresopgavenstemasamtproblemformulering.

2. Litteraturstudie:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortfortidligerestudier,deriforbindelsemedanalysenharenfor-

ståelsesfremmendeeffekt.

3. Teoriogbegrebsafklaring:

Idetteafsnitpræsenteresprojektetsteoretiskeramme,sombestårafPierreBourdieusteoriom-

kringHabitus,feltogkapitalformer.Hervilderyderligereværeenbegrebsafklaringforbegreber-

nepolitiskeffektivitetsfølesogpolitiskdeltagelse,samtfor“Klassekampfraovens”socialeklasse-

inddeling.Dervilogsåværekritiskeovervejelseromkringdisse.

4. Metodeafsnit:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortforopgavensvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,samtover-

vejelserogkonsekvenser.Yderligerevilderbliveredegjortogbegrundetforopgavensdataind-

samling,databehandling,reliabilitetogvaliditet.

5. Analyse:

Idetteafsnitvilopgavensempiriskeresultaterblivefortolket.Analysenerinddelti4afsnitsom

harfokuspågenerelleforskellepånationaltogkommunaltplan,samtforskelleudfraøkonomisk

ogkulturelkapital.Afslutningsvissammanfattesanalyseafsnittenesresultater.

6. KonklusionogPerspektivering:

Idetteafsnitbesvaresproblemformuleringenogdertilperspektiverestilandreundersøgelserder

kunneværeinteressanteatlaveindenforemnet.

Læsevejledning:...........................................................................................................................................................21Indledningogproblemformulering................................................................................................................41.1Indledning....................................................................................................................................................................................4Klasser-enzombiekategori? 4Danmark-etklassesamfund? 4

1.2Problemformulering................................................................................................................................................................52Litteraturstudie.....................................................................................................................................................52.1Uddannelse,kønogpolitiskaktivitet...............................................................................................................................52.2Valgdeltagelseogsocio-demografiskeforhold............................................................................................................62.3Enkonsekvensaføkonomiskoguddannelsesmæssigulighed...............................................................................62.4Enrekonstruktionafklassebegrebet................................................................................................................................72.5DemokratiskeudfordringervedulighediDanmark.................................................................................................82.6Omgangskredsensbetydningforpolitiskdeltagelse.................................................................................................8

3Teori...........................................................................................................................................................................83.2Begrebsafklaring....................................................................................................................................................................11Politiskdeltagelse 11

4.0Metodeafsnit:.....................................................................................................................................................134.1Videnskabsteoretiskegrundlag.......................................................................................................................................134.2Undersøgelsesdesign.............................................................................................................................................................144.3Udarbejdelseafspørgeskema..........................................................................................................................................144.4Dataindsamling......................................................................................................................................................................164.5Databehandling......................................................................................................................................................................184.6Validitet......................................................................................................................................................................................194.7Reliabilitet.................................................................................................................................................................................21

5Analyse....................................................................................................................................................................225.1Klasser.........................................................................................................................................................................................22Nationaltplan 22Kommunaltplan 25

5.2Økonomiskkapital.................................................................................................................................................................285.3Kulturelkapital.......................................................................................................................................................................295.4Sammenfatning:.....................................................................................................................................................................32

6.0Konklusion.........................................................................................................................................................337.0Perspektivering................................................................................................................................................338.0Litteraturliste....................................................................................................................................................358.1Internetsider.............................................................................................................................................................................358.2Bøger,specialerogtidsskrifter........................................................................................................................................35

Bilag:............................................................................................................................................................................37

1Indledningogproblemformulering

1.1Indledning

Klasser-enzombiekategori?Idesenesteårerderopståetendebatomklassebegrebetsrelevansindenforpolitiskforskning.Denne

debateropståetikølvandetpåenrækkesamfundsændringer,heriblandturbanisering,industrialise-

ring,øgetuddannelsesniveau,samtstigendeindividualisering(Faber,2008:4).

PådenenesideafdebattenfindervidentyskesociologogsamfundsforskerUlrichBeck.Hanmenerat

klassebegrebetikkelængerekananvendestilatforklaremennesketsidentitetogadfærd(Engelhardt,

2001).Hangårenddasålangtsomtilatkaldeklasse-begrebetenzombie-kategori,medandreordenkate-

gorifraengammelsocialvirkelighed,somikkelængereerrelevant,menstadigbruges(Harrits,2013).

DenamerikanskesamfundsforskerRonaldInglehartbakkerdennetankegangop.Hanmener,atmanikke

længereskalkiggemodklasserogideologiernårderforskesipolitik,menderimodmodpostindustrielle

værdier.(Böss,2013)

Denneforestillingomklassernesdødbakkesyderligereopideleafdetpolitiskelandskab,hvorAndersFogh

bl.a.isinåbningstalei2001udtaleratvalgeter“etopgørmeddengammeldagsopdelingafmennesker

efter,hvilkenerhvervsgruppe,uddannelsesgruppeellersocialgruppedetilhører(...)”.(Andersenetal.,2012:

Menersammenhængenmellemklasserogpolitikvirkelignogetviharlagtbagosmedindustrisamfundet?

Danmark-etklassesamfund?

“Erklasserblevetusynligeipolitiken?såtagnoglebedrebrillerpå”,sådanlyderdetioverskriftenpåen

afhandlinglavetpåAalborguniversitet(Prieur&Skjøtt-Larsen,2012).Forfatternebag‘Klassekampfor

oven’argumentererogsåforatsocialklasserihøjgradstadiggørsiggældendeidetnutidigedanskesam-

fund.Depåpegerdog,atdetervigtigtathaveetrelationeltogflerdimensioneltsynpåklasser,derermere

tidssvarendeogkomplekst.

Fleredanskeoginternationaleundersøgelserviserensammenhængmellemindividersklassetilhørsforhold

ogderesdeltagelseidendemokratiskeproces.TeoretikerenPierreBourdieuharblandtandetlavetenun-

dersøgelse,derviser,atflereidelavereklasserofteresvarer“vedikke”imeningsmålingeroggenerelter

mindreinteresseredeipolitik.BaggrundenerifølgeBourdieu,atfolkilaveresocialklasserimangedemo-

kratiskenationerofteikketrordeharrettilatblandesigipolitik,grundetideresmanglendekapitalpå

området(Savage,2012:298f).FleredanskeundersøgelserforetagetafJørgenGoulAndersenviserderud-

overetskelideltagelseogklassetilhørsforhold(Andersen,2004:414).Dertilsessammetendensidedan-

skeværdiundersøgelseværdiundersøgelser(Levinsen,2011:140f).Dererdogstorforskelpåatdeltage

politiskpånationalogkommunalplan,spørgsmåleterblotomdenneforskelgårigennårdetkommertil

klasseskellet.Ersammenhængenmellempolitiskdeltagelseogklassestørrepådetnationaleellerpådet

kommunaleplan?Ellerersammenhængenenogenlundeens?

Denneundersøgelseharderfortilformålatudfordreideenomdetmereellermindreklasseløsedanske

samfund,samtidigmedatdengåridybdenmedforskellenipolitiskdeltagelsepånationaltogkommunalt

1.2Problemformulering

Denneopgavehartilhensigtatbelyse:“Hvorvidtdererensammenhængmellempolitiskdeltagelseog

socialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepånationaltogkommunaltplan?”

Denneproblemstillingvilblivebelystudfraenkvantitativspørgeskemaundersøgelsehvorbegrebernepoli-

tiskdeltagelse,internpolitiskeffektivitetogBourdieu'steorieromkringkulturelogøkonomiskkapitalope-

rationaliseres.Idetteprojektarbejdesdermeddensocialeklasseindelingderdefineresibogen“Klasse-

kampfraoven”.

2Litteraturstudie

Idennedelafopgavenvilderblivepræsenteretenrækketidligeredanskeogudenlandskestudier,derhar

relevansforopgavebesvarelsen.Dererrigeligtmaterialeattageafindenforemnet,såviharudvalgtde

studier,somvisynesermestrelevanteiforholdtilvoresundersøgelser.

2.1Uddannelse,kønogpolitiskaktivitet

IDanmarkerder4gangemellem1981-2008blevetudførtenlandsdækkendeværdiundersøgelsehvori

landetsborgeresholdningertilforskelligeemnererblevetregistreret.Herspørgesderbl.a.indtilborger-

nespolitiskedeltagelse.Undersøgelsenviser,atuddannelseerdenbaggrundsvariabelderharstørstbetyd-

ningforgradenafpolitiskdeltagelse(Levinsen,2011:191f).Påtrodsafdetteerforskellenmellemhøjtog

lavtuddannedefaldetiperioden1981-2008(Ibid).Undersøgelsenviser,atmænderensmulemerepolitisk

aktiveendkvinder,menatforskellenligeledeserblevetudlignetitidsperioden(Ibid:189).Nårdetkommer

tilhøjoglavindkomst,findesderingensignifikantforskel,nårderjusteresefterkontrolafkøn,alderog

uddannelse(Ibid:190).Yderligerekonkludererundersøgelsen,atdererenrelativhøjindbyrdessammen-

hængmellemforskelligeformerforpolitiskaktivitet.Medandreordførerenformforaktivitettilenanden

(Ibid:184).

2.2Valgdeltagelseogsocio-demografiskeforhold

Enrapportvedrørendekommunalvalgeti2013beskrivervalgdeltagelsenfordeltpåsocio-demografiske

grupper.Irapportenviserdetsigblandtandet,atvalgdeltagelsenstigermeduddannelseslængden.Valg-

deltagelsenersåledeshøjestvedpersonermedenlangvideregåendeuddannelse(84,3%),skarptforfulgt

afpersonermedkort-mellemlangvideregåendeuddannelse(83,2%).Valgdeltagelsenerlavestblandtper-

soner,hvislængstegennemførteuddannelseergrundskolen.Herervalgdeltagelsen64,1%(Bhattietal.,

2013:23).

Undersøgelsenviserogså,atdererensammenhængmellemindkomstogvalgdeltagelse.

Valgdeltagelsenerlavestblandtpersonersomtjenerunder100.000kr.omåret(57,5%).Vedpersonersom

tjenermellem100.000kr.og299.999kr.omåretervalgdeltagelsen68,8%.Valgdeltagelsenerhøjest

blandtpersonersomtjenerover400.000kr.omåret(82,1%-83,7%)(Ibid:24).

IfølgeforskernekanmanidemokratisksammenhængtaleometA-holdogetB-hold,fordi

noglegrupperharhøjeregradafvalgdeltagelseendandre(Ibid:18).

2.3Enkonsekvensaføkonomiskoguddannelsesmæssigulighed

Ibogen”Over-Danmarkogunder-Danmark”fra2003skriverAndersenm.fl.omformerforulighed,der

relaterersigtilborgernesstatussommedborgereisamfundetogderesmulighedforatgøresiggældendei

politik.Bogenfokusererblandtandetpåøkonomiskoguddannelsesmæssigulighed(Andersen,2003:17).

Forfatternekonkluderer,atdererensammenhængmellemlængdenafuddannelseogpoli-

tiskeffektivitetsfølelse.Personerharstørrepolitiskeffektivitetsfølelse,jolængerederesuddannelseer.

Derudoverharpersonertypiskflereforskelligepolitiskedeltagelsesformer,jolængerederesuddannelseer

(Ibid:99-100).

Ligeledeskonkluderesdet,atderogsåerensammenhængmellemøkonomiogpolitiskef-

fektivitetsfølelse.Personermedstørreindkomstharsomudgangspunktstørrepolitiskeffektivitetsfølelse

endpersonermedlavindkomst(Ibid).

Forfatternepointererdog,atselvomdererenforskel,bådeøkonomiskoguddannelsesmæssigtiforholdtil

politiskdeltagelseogeffektivitetsfølelse,såerdetikkefordi,atdelavtuddannedeoglavtlønnedesletikke

deltageripolitikogsletikkeharnogenpolitiskeffektivitetsfølelse(Ibid).

2.4Enrekonstruktionafklassebegrebet

Isinph.dafhandling”Hvadbetyderklasse?”forsøgerGitteSommerHarritsatrekonstruereklassebegrebet

medhenblikpåenmerenuanceretanalyseafsammenhængmellemklasserogpolitiskdeltagelseiDan-

mark.Påbaggrundafkvalitativeinterviewsogenkvantitativundersøgelseinddelerhuninterviewpersoner

ogrespondenteritreklasser:overklassen,middelklassenogdendomineredeklasse(Underklassen).Un-

dersøgelsensfokuslåpåatsepå,hvilkenklassehabitusogpraksisderkendetegnermenneskeriforskellige

klasser(Harrits,2005:215).

Dendomineredeklassekarakteriseresihendesundersøgelseved,atdenharenlavpolitiskeffektivitetsfø-

lelseogenfølelseafikkeatrådeoverdethunkalderpolitiskforbrugskapital.Dvs.enfølelseafenmangel

på,atkunneformuleresigpolitisk(Harrits,2005:244).Hunargumentererfor,atdendomineredeklasse

positionerersigudenfordetpolitiskefeltienselvstændigunderordnetposition(ibid).Hertilpointeresdet,

atdetteskyldesetsamspilmellemenobjektiveksklusionogsubjektivselveksklusion.Dvs.”Atdereeltikke

harmulighedforatfåindflydelse”og”Atdehellerikkeselvopfattersigsomlegitimeaktører”(Ibid).

Middelklassenkarakteriseresvedikkeathavemangeinternefællestrækmellemdenpolitiskehabitusog

praksisser.Herargumentererhunfor,atendelfradenkulturellemiddelklasseharmeretilfællesmed

overklassenogligeledesatrestenafmiddelklassenharenpolitiskhabitusogpraksis,derminderomden

domineredeklasse.(Harrits,2005:227)

Overklassenerkarakteriseretved,atderespositionidetpolitiskeforbrugsfeltmedførerstoremængder

politiskforbrugskapital,hvilketresultererietstortpotentialeforpolitiskhandling(Harrits,2005:214).Her-

tiltilføjerhun,atoverklassenyderligereharentavsforståelseafdetpolitiskesometspil(Ibid).Derespoli-

tiskehabituskommertiludtrykidepolitiskepraksisser,hvorpådertalesomdetpolitiske.Detteviserifølge

Gitteenpolitiskillusio,dergørdetpolitiskenaturligt,påenmåde,derikkeergældendefordeandreklas-

ser(Ibid).

Overordnetviserundersøgelsenenmarkantforskelidengrundlæggendereaktiontildetpolitiske,samtat

dererentydeligforskelihvordan“overklassenogdenkulturellemiddelklasse(…)opfattersigsominklude-

redeoglegitimepolitiskeaktører.Restenafmiddelklassenmåopfattessompassive,mentilenvisgrad

potentielleaktører,mensdendomineredeklassetydeligterselvekskluderdeogikkeopfattersigselvsom

legitimedeltagereidetpolitiskespil”(Harrits,2005:244).

2.5DemokratiskeudfordringervedulighediDanmark

Iartiklen“Formegettilskuerdemokrati,hvadkandergøres?”diskutererJørgenGoulAndersendedemo-

kratiskeudfordringeriDanmark.Ifølgehamerenafdemokratietsudfordringer,atudbyggelighedenipoli-

tiskdeltagelseogengagement(Andersen,2004:414).Hanbeskriver,hvordanenundersøgelseviser,atder

erbetydeligsocialulighed,nårdetkommertilpolitiskdeltagelse,ligesomsammeundersøgelseviser,at

denpolitiskeselvtilliderlavesthosdelavtuddannede.Ifølgeundersøgelsenerdetaltsåuddannelseogikke

indkomstdererafgørendefordensocialeulighedipolitiskdeltagelseogengagement(Ibid:409f).

Hanpåpeger,atundersøgelserviser,atdendemokratiskedeltagelseerstørstpålokaltplan,medundtagel-

seafvalgdeltagelsen,menatdenpolitiskeinteresseerstørstpånationaltplan.Dereraltsåinkongruens

mellemhvilketpolitiskniveauderharvælgernesinteresseogpåhvilketpolitiskniveaudelæggerderes

politiskeaktivitet.Hanargumentererfor,atdettekanskyldespolitiskeffektivitetsfølelse,hvorborgerne

føleratdeharstørremulighedforatpåvirkepolitikpålokaltplanfremforpånationalplan(Ibid:408).

2.6Omgangskredsensbetydningforpolitiskdeltagelse

Flereinternationaleundersøgelserharvist,atenborgersnetværkspillerstor,hvisikkecentralrollefor

deresdeltagelseidemokratiet.EnundersøgelselavetafMcAdam&Paulseni1993,viseratdetatkende

andredererpolitiskaktiveerdenvigtigsteårsagtilborgerespolitiskedeltagelse(Lassenetal.,2012:148).

EnandenundersøgelseiUSA,lavetafLake&Huckfeldti1998bakkerdenneidéop.Undersøgelsenviser,at

jostørrenetværkafpolitiskinteresseredeenborgerhar,ijohøjeregraddeltagerborgerenaktivtipolitik

(Ibid.149).EnandenundersøgelselavetafNiemfl.viser,athøjtuddannedeharletterevedatudvikleet

størrepolitisknetværk(Levinsen,2011:190).

3Teori

IdetfølgendeafsnitvilderbliveredegjortforsociologenPierreBourdieusbegreberomhabitus,kapitaler

ogfelter.Dettevilblivegjortmedudgangspunktideresrelevansforprojektet,derforservibl.a.pådet

politiskefeltoghvordanhabitusrelaterersigtilklassebegrebet.Hereftervilderkommeenbegrebsafkla-

ringforbegrebernepolitiskeffektivitetsfølelseogpolitiskdeltagelse.Afslutningsvistvilderbliveredegjort

forprojektetsvalgteklasseindelingfra“bogenklassekampfraoven”.

3.1PierreBourdieu

PierreBourdieuregnesforatværeenafdemestindflydelsesrigesociologerinyeretid.Imodsætningtil

mangeandresociologerudvikledeBourdieualdrignogenegentligsocialteori,menderimodetbegrebsap-

parat,somhankonstantafprøvedeiempiriskeundersøgelser(Järvinen,2013:365).Nogleafhansheltcen-

tralebidragtilsamfundsforskningen,erhansbegreberomhabitus,kapitalerogsocialefelter.Idettepro-

jektvildersomtidligerenævnt,blivetagetudgangspunktidissebegreber,tilatforklareogforståforskelle

mellemforskelligesocialeklassersdemokratiskedeltagelse.

3Habitus

Bourdieubrugerbegrebethabitusomdenkropsliggjortehistorie,somhvertindividbærermedsig.Med

begrebetforbinderhanindividetsobjektivepositionmeddetshandlinger.Bourdieuforklarermedandre

ordmenneskersvalgoghandlingermedreferencetiloverordnedesamfundsstrukturer.IfølgeBourdieuer

habitus”intetandetenddenimmanentelov,somdefælleshistorierharindskrevetikroppen,ogsomikke

kunermulighedsbetingelsenforkoordineringenafpraksisserne,menogsåfordenpraktiskeudøvelseaf

koordineringen”(PierreBourdieu,2007:100).

Habitusermedandreordetvarigtdispositionssystemafforanderligedispositioner,gennem

hvilketagenteropfatter,bedømmeroghandleriverden.Deterdetlivssyn,delivserfaringerogdenviden

sompåvirkeragentenisinevalgoghandlinger.Habitusforklarersåledesagentenssocialehandlinger.

Agentenshabituserunderkonstantmenlangsomforandring.Detteskyldesatagentenshabitusbyggerpå

strukturer,dererlavetpåtidligereerfaringer,tilatstruktureredenyeerfaringersomindenforrammerne

afderesselektionskraftpåvirkerdissestrukturer(ibid:103).Agentenshabitusharsåledesenbetydningfor,

hvordanagentenkanbegåsigiforskelligefelter.Detteskyldesatandrefelterikkenødvendigvisanerken-

deragentenshabitus.Hvisikkeagenternebeherskerdennefælleskode,kanagenterneikkenødvendigvis

forholdesigtildissenyefeltershabitus(ibid:100).

Bourdieuargumentererfor,athabitusudtrykkerellerafspejlerensocialklasseellergruppe,sometsubjek-

tivtsystemafstrukturer,derudgørgrundlagetforenhveragentsobjektiveringogforståelseafomverdenen

(ibid:102).Habituskansåledeskarakteriseressomdetinstrumentiellesamlendeprincip,somomsætteren

socialgruppersogklasserskarakteristikatilensamletlivsstil.

Hanargumentereryderligerefor,atselvomdetikkeermuligtforalleagenterafdensammesocialeklasse,

athavegjortsigdesammeerfaringer,erdetsikkertatallemedlemmerneafénklasseharstørrechancefor

atblivekonfronteretmeddesammesituationer(Ibid:101).Hveragentshabituseraltsåenunikstrukturel

variantafdensocialeklasses”kollektivehabitus”(Ibid:101).

Kapitalerogfelter

Bourdieubrugerbegrebetkapitaleromderessourcersomindividetbesidder.Hanskelnerhovedsageligti

mellemtrekapitalformer:Økonomiskkapital,kulturelkapitalogsocialkapital.Økonomiskkapitalbeskriver

individetsbesiddelseaføkonomiskeogmaterielleressourcer,kulturelkapitalbeskriverindividetsbesiddel-

seafuddannelse,titlerogbeherskelsenafdenlegitimekulturskoder,ogsocialkapitalbeskriverindividets

besiddelseafsocialtnetværk.Idetteprojektvilderdogkunblivefokuseretpåøkonomiskogkulturelkapi-

tal,dadeterdissekapitalformerdenanvendteklasseinddelingbyggerpå.

DerudoverarbejderBourdieumedbegrebetsymbolskkapital,somkansessomenoverordnetkapitalform,

somdeandretrekapitalformerkantransformerestil,hvisdeansessomlegitimeietgiventsocialt

felt(Järvinen,2013:380).

IfølgeBourdieukanetfeltdefineressom“etnetværkellerenkonfigurationafobjektiverela-

tionermellemforskelligepositioner”(Bourdieuetal.,1996:84).Ihvertfeltgælderderspeciellespilleregler

oglove,ligesomdetihvertfelterenbestemtkapitalformderansessomdenlegitime.Aktørerneifeltet

kæmperommonopol,pådenkapitalsomansessomværendedenlegitimeifeltet(Ibid:85ffff).Opnårman

monopolpådenlegitimekapital,kanmansættespilletsreglerifeltet(Ibid:97).

Foratetfeltskalkunneeksistere,erdetafgørende,atfeltetsdeltagereeribesiddelseafdet

somBourdieukalderillusio.Illusiobetyder,atdeltagerneanerkenderfeltetsbetydningogdetsgrundlæg-

genderegler,ogatdeerengageredetilatspilledetspil,derforegårifeltet.Etfelteraltsåetspændings-

felt,hvoraktørernekæmpermodhinandenforatfåindflydelse,samtidigmedatdesammenkæmperfor

atbevareellerforandrefeltet(Vigsø,2004:6f).

Iforholdtildenneopgavevildetværerelevantatsepådetpolitiskefelt.Idetpolitiskefelt

erderenkonstantkonkurrenceomindflydelseogpositioner,ogdennekampforegårovervejendesprog-

ligt.Deteraltsåindenfordetpolitiskefeltheltafgørendeatkunnebeherskedenpolitiskekulturssproglige

koder,ogdenkulturellekapitalmåderforansessomatværedenlegitimeogmagtgivendekapitalindenfor

dettefelt.

Mankanskelnemellemdetpolitiskecentralfeltogdepolitiskeperiferi-felter.Idetpolitiske

centralfeltfordelescentralemagtpositionerifolketinget,regeringenogpartiledelsen,ogidepolitiskeperi-

feri-felterfordelesmagtpositionerikommunerogregioner.

Detpolitiskespilforegårpåforskelligemåderidetcentralefeltogiperiferi-felterne.Politi-

kereidetcentralefeltviloftesthavefokuspånationaleproblemstillinger,imenspolitiskeaktøreriperiferi-

felterneoftestvilfokuserepåenkeltelokal-politiskeproblemstillinger.Dervilderudoverkunnebliveindgå-

etpolitiskeallianceriperiferi-felterne,somderaldrigvilkunnebliveindgåetidetcentralefelt,hvisdisse

alliancererbehjælpeligetilatløselokaleproblemstillinger.

Selvomdetpolitiskefeltiprincippeteråbentforalle,erdetlangtfraalle,derdeltageridet.Detkanskyl-

des,atfolkderikkeinteresserersigforpolitik,synesatdetpolitiskefeltogdetsspillereglervirkerligegyldi-

ge.Dederselvstændigtvælgerikkeatdeltageidetpolitiskefelt,eraltsåikkeibesiddelseafillusioifeltet

(Ibid:10ff).

3.2Begrebsafklaring

Politiskeffektivitetsfølelse

Iopgavenvilbegrebetpolitiskeffektivitetsfølelsebliveanvendt.Teoretiskskelnesdermellemdeninterne

ogdeneksterneeffektivitetsfølelse.Deninterneeffektivitetsfølelsedefineressom“beliefsaboutone's

owncompetencetounderstandandtoparticipateeffectivelyinpolitics”,menseksterneffektivitetsfølelse

defineressom“beliefsabouttheresponsivenessofgovernmentalauthoritiesandinstitutionstocitizen

demands”(Craigetal.,1990:290).Medandreordomhandlerdeninterneeffektivitetsfølelseborgerens

politiskeselvtillid,mensdeneksterneeffektivitetsfølelseomhandlertillidtilsystemet(Andersen,2004:

113).Davierressourcemæssigtbegrænset,harvivalgtatlaveenempiriskreduktion,ogderforkunfoku-

serepådeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.Viharvalgtatfokuserepådenneformforpolitiskeffekti-

vitet,dadennerelaterersigbedsttilbourdieusteoriomkringkulturelkapital.

Politiskdeltagelse

IdenneopgavevilderblivearbejdetmedGoulAndersensdefinitionafpolitiskdeltagelse:“Aktiviteter,der

direkteellerindirekteerrettetmodpåvirkningafpolitiskemyndigheder”(Andersenetal.,1993:33).Disse

aktiviteterdifferentieresitokategorier,altefteromdeknyttersigtildetkommunalellernationalpolitiske

Socialklasseinddeling

Idenneundersøgelsevilvianvendeklasseinddelingenfrabogen“Klassekampfraoven”.Inddelingener

udarbejdetafJørgenGoulAndersen,LarsOlsen,NielsPloug,LarsAndersenogSuneEnevoldseni2014,på

baggrundafSFI’svelkendtesocialgruppeinddeling.Baggrundenfornødvendighedenafennyklassedeling

begrundesmedatvihar“fåetennyformformarginalisering,somennutidklasseanalysemåtagehøjde

for”(Andersenetal.,2012:93).Herhenvisestil,atviiDanmarkharfåetetvæsentligthøjereuddannelses-

niveauendi60´ernehvorSFI’sinddelingblevudviklet(ibid:94).

Herunderses“Klassekampforovens”egenklasseinddeling.Modellensafgørendeparametreerdesamme

somSFI’sfemsocialgrupper,nemligarbejdetspositioneroguddannelse,dadisseharafgørendebetydning

for,ommedlemmerneafenklasseharellerikkehar“magt”ogressourcer.(Andersenetal.,2012:92).

Overklasse(1,5%)

• Selvstændigesomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Topledersomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Personermedvidregåendeuddannelserdertjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

Højeremiddelklasse(10%)

• Selvstændigedertjenermellemtoogtregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.(i2012mellem753.000kog1,1milion

• Topledersomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Personermedvideregåendeuddannelserdertjenermellemtoogtregangesåmegetsomdentypiskeindkomst

• Personermedakademiskuddannelse,derikkeindgårioverklassen,uansetindkomst.

Middelklasse(23%)

• Selvstændigedertjenerunderdetdobbelteafdentypiskeindkomst.

• Personermedkorteellermellemlangeuddannelserdertjenerunderdetdobbelteafdentypiskeindkomst.

Arbejderklasse(45%)

• Personermederhvervsfagliguddannelsederikkeindgårienafdeøvrigeklasser.

• Ufaglærtederikkeindgårienafdeøvrigeklasser.

Underklassen(21%)

• Personerdererudenforarbejdsmarkedetmereend⅘afåret.

Arbejdetspositionerellersomdeomtalerdetibogen;“Positioneniarbejdslivet”erenrelevantklassisk

klasseindikator.Detteskyldes,atenpositioniarbejdslivetkarakterisererhvormangemanhar“magt”over

ogligeledeshvormangederharmagtoveren.HertiltilføjerKlassekampfraoven,“atalleiunderklassener

ressourcesvagemenneskeligtset”(Andersenetal.,2012:92).Enklassemodelkansåledesikkeentydigtdefi-

neresudfradennefaktorogsamtidigindfangevirkeligheden.Enklassemodelsomklassekampfraovenser

etproduktafenomfattendelandsdækkendeundersøgelse,hvoretstørreantalaffaktorerblevinddraget,

f.eksuddannelse.

Derargumenteresfor,atuddannelseligeledeseretafdeafgørendeparametreinutidenssamfund.

Detharbådebetydningforpersonersplaceringiarbejdshierarkiet,menogsåidengradforatpersonerselv

kanpåvirkeogdefinerederesarbejdeoghverdag(Ibid).Uddannelseerligeledesenressourceiformaf

magt(Andersenetal.,2012:93)ogkulturelkapital.

Sidstmenikkemindstargumenteresderfor,atindkomstspillerenrolleidesocialeklasser.Herlig-

gesderdogetatypiskfokuspåindkomstsommålestokfordenmagtposition,derliggerispecifikkejobs

(Ibid).

4.0Metodeafsnit:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortforopgavensvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,samthvilkeoverve-

jelserogkonsekvenserderknyttersigtildetteudgangspunkt.Hereftervilfremgangsmådenidataindsam-

lingogdatabehandlingblivegennemgåetogbegrundet.Afslutningvisvilopgavensvaliditetogrehabilitet

blivevurderet.

4.1Videnskabsteoretiskegrundlag

Opgavensvidenskabsteoretiskegrundforståelseerkritiskrealisme,sombyggerpågrundantagelsen,atder

eksistererenvirkeligheduafhængigtaf,hvordanviopfatterden(Andersen,2007:278).Medandreord

skelnesdermellemdentransitivedimensionogdenintransitivedimension.Særligtindenforsamfundsvi-

denskabenerderikkeenfuldstændigafspejlingmellemdissetodimensioner(ibid:280f).Detteharbetyd-

ningforopgavenskonklusion,daviikkekanforventeatkommemedenufejlbarligkonklusion(ibid:301).

Densocialeverdenopfattessometåbentsystem,såderopstårderforikkeempiriskeregelmæssigheder

(ibid:283).Desammenhængederopstår,sesderforikkesomkausalelovmæssigheder,mensnareresom

tendenser(ibid:283).Dettekommerderforogsåtilatgældefordesammenhængevinårfremtilivores

konklusion.

Kritiskrealismeopfatterikkesamfundsvidenskabensomværendeværdineutral(ibid:278).Deter

bl.a.pådennebaggrundviharvalgtkritiskrealismesomvidenskabsteoretiskudgangspunkt.Kritiskrealis-

memenernemligatsamfundsvidenskabenbøranvendedensvidensominformeretsamfundskritik(ibid:

307).Detteernetopdetviønskermeddenneopgave.Somnævnttidligereønskervinemligatudfordreog

undersøgeideenomdetmereellermindreklasseløsesamfund,samtidigmedatvikonkretundersøgerden

politiskedeltagelsepåhenholdsvisnationaltogkommunaltplan.Disseresultaterkanbrugestilatsehvor

derbørsættesstærkestind,hvismanønskerenmereligedeltagelseklasserneimellem.

Deninformerendesamfundskritikskaliflg.kritiskrealismeikkeblotværedeskriptiv,menogsåfor-

klarende(ibid:305).Dettegørsigogsågældendeforvoresopgave,davivedhjælpafBourdieusteoriom-

kringfelt,habitusogkapitalerforsøgeratundersøgebaggrundenfordenskævheddereksisterermellem

deforskelligesocialeklasserogderesgradafpolitiskdeltagelse.Metodenderanvendestildetteerab-

strakttænkning,enanerkendtmetodeindenforkritiskrealisme.Somnævnttidligereansessamfundet

sometåbentsystem,ogdeterderforikkemuligtatisoleredemangfoldigemekanismerderliggerbagdet

observerbare.Degenerativemekanismermåderforisoleresigennemtanken(ibid:305).Dissemekanismer

udgøresidenneopgaveaføkonomiskogkulturelkapital.

PierreBourdieuersombekendtsocialkonstruktivist,menlæggersigtætopafkritiskrealismepå

flerepunkter.Særligtnårdetkommertilstruktur-aktørproblematikken,hvordualismenbeggestederover-

skrides(ibid:301).SamtidiggårBourdieushabitusbegrebogsågodtispændmeddenkritiskerealismes

principperomkausaltpotentialeoggenerativemekanismer(ibid:292).Detkanderforargumenteresforat

opgavensteoretiskeudgangspunkterkompatiblemeddetsvidenskabeligudgangspunkt.

4.2Undersøgelsesdesign

Projektetsempiri-indsamlingerbyggetopomsomentværsnitsundersøgelse.Detteskyldesatprojektetog

denvedliggendeundersøgelse,harværetunderlagtenrelativtkortdeadline.Forattilføjeentidsdimension

tilprojektetvalgteviderfor,atanvendetidligereundersøgelseromkringsocialeklasserogpolitiskdeltagel-

se,somkanfindesilitteraturstudiet.

Daviiproblemstillingenønskeratundersøgetendenser,krævervoresundersøgelseeninddragelse

afetstørreantalrespondenter.Samtidigønskerviatefterstræbeenvisformforrepræsentation.Derfor

harvivalgtatanvendedenkvantitativemetodetilindsamlingogbearbejdelseafempiri.Samtidigharman-

geafdetidligereundersøgelser,somviharinddragetilitteraturstudiet,ligeledesanvendtkvantitativme-

tode.Detteøgersammenligningsgrundlagetmellemlitteraturstudietogvoresprojekt.

Daviønskeratpåvisetendenser,harvitilvoresdatabehandlinghovedsageligtbrugtinferentielsta-

tistik.Merespecifiktharvivalgtatlaveenbivariatanalyse,hvilketbetyderatviivoresstatistiskeudreg-

ningerkiggerpåtovariableradgangen.Viharimidlertidigogsåanvendtdeskriptivstatistikiformafen

univariatanalyse,foratskabeetoverblikovervoresindsamledeempiri.Dissestatistiskeanalyserersup-

pleretmedenmeta-analyse,forattilføjeetforklarendeelementtildefundnetendenser.Dettegøresud

fradeleaflitteraturstudietogPierreBourdieusteorieromfelt,habitusogkapitaler.

4.3Udarbejdelseafspørgeskema

Iudarbejdelsenafspørgeskemaetharvioperationaliseretenrækketeoretiskebegrebersomviharønsket

atundersøge.Ibilag1erdervedlagtetskema,derviserdenneproces.Inedenståendevilderblivegåeti

dybdenmedenrækkeafbegreberne.

Iformuleringenafspørgsmålenevedrørendeinternpolitiskeffektivitetsfølelseharvitagetud-

gangspunktideformuleringerderblevbrugtimedborgerskabundersøgelsenfra2002.Detteharvigjortaf

fleregrunde.Fordetførsteforatskabeetbedresammenligningsgrundlagiforholdtiltidligereundersøgel-

ser.Fordetandetforatanvendeanerkendtesprogligevendinger.Detteharværetsærligtvigtigtveddette

begreb,dadeteretfølsomtemneatberøre.

Foratindfangebegrebetpolitiskdeltagelseharvivalgtatopstilleetformativtindeks.Detteskyldes

atbegrebeterkompleksogsammensatafforskelligeformerforhandling.Derforerdetnødvendigathave

flereindikatorermed,foratsikreatalleaspekterafdetteteoretiskebegreberdækket(s.403).Samtidig

sikrerindeksetosmoddetbiasatfavorisereensærligformforpolitiskdeltagelse,derkanværesærligso-

cialgruppesforetruknemådeatdeltagepå.

Daviiundersøgelsenanskuerklasserudfra“Klassekampfraoven”sdefinitionafklassebegrebet

harvivalgtikkeatmedtagefolkunderuddannelseellersomholdersabbatårispørgeskemaundersøgelsen,

dadisseikkeindgåriklasseinddelingen(Andersenetal.,2012:72).Klassebegrebetfra“Klassekampfra

oven”fremstårivoresundersøgelsesomenkomponentvariabel,altsåenvariabelderbestårafflerekom-

ponenter.Idettetilfældeerkomponenterneårligindkomstoglængstafsluttedeeksamen.Problemetmed

denneformforvariabeleratmanikkeumiddelbartkansehvilkenkomponentderskaberetudsving.Der-

forharvivalgtogsåatspørgetilkomponenterneselvstændigtispørgeskemaundersøgelse.Detteskyldes

ogsåatdetokomponenterkankoblessammenmedBourdieusbegreberomkulturelogøkonomiskkapi-

Ispørgeskemaetharvivalgtatladerespondenterneselvvurderehvilkenklassedesersigsomvæ-

rendeendelaf.Voresklasseinddelingermedandreordbaseretpåderessubjektivevurderingafklassetil-

hørsforhold.Daklassebegrebetsomsagtersammensatafdetokomponenterkanderopståkomplikatio-

ner,daderikkenødvendigviseroverenstemmelsemellemdem.Detkunnef.eks.væreenufaglærtselv-

stændigderbetalertopskat.Derforharvivalgtattilføjeenekstrasvarmulighed;“Jegkanikkesemigselvi

nogleafgrupperne”.Dennesvarkategorivalgte29respondenteratafkrydse.Detskadervoresundersøgel-

se,daviikkekananalyserederespondentersomikkesubjektivindfangesafklasseindelingenfraklasse-

kampfraoven.Baggrundenfornødvendighedenafdettevalgeratvihararbejdetmedensimplificeret

udgaveafklasseindelingenfraKlassekampfraoven.

Densidsteovervejelsevihargjortosomkringbrugafklassekampfraovensklasseinddelingeratvi

harvalgtatslåoverklassenogdenhøjeremiddelklassesammentilenklasse.Detteskyldesatoverklassen

kunudgør1,5%afdensamledebefolkning.Derformenteviikke,vihavderessourcertilatnåudogindfan-

geetstortnokantalrespondenteridenneklassetilatlaveenmeningsfuldanalyse.Densammenlagteklas-

sevilirestenafopgavenbliverefererettilsomoverklassen.

Tiludarbejdelsenafsvarmulighederispørgeskemaetharvianvendtskaleringvedatanvendeinter-

valogordinalskaleredevariablersommålenivauer.Detordinalemålenivauanvendtevidogkunpåeten-

keltspørgsmål,nemligspørgsmåletomkringhvorofterespondentendrøfterlokal-ognationalpolitikmed

deresomgangskreds.Hertilvalgteviatanvendeenhyppighedsskala(ofte,altid,ofte,noglegange,sjæl-

dent,aldrig).Valgetskyldes,atvihermåltepånogetmerekonkret,endspørgsmåletomkringinternpolitisk

effektivitetsfølelse.Dissespørgsmålerbyggetopomkringrespondenternesegenfølelseafinternpolitisk

effektivitetsfølelse.Denneformforspørgsmålegnerinterskaleredesvarmulighedersigbedretilatindfan-

ge.Vivalgteheratarbejdemedensemantiskdifferentieringpå1til5.Dettegivermindrefineogpræcise

målingerendenskalapå1til10.Grundentilatviharvalgtatanvendeskalaerfra1til5eratdetgørdata-

behandlingennemmerepga.færrevariabler.Samtidigharvihellerikkehaftenforventningomatkunne

skabeenstornokstikprøvetilatarbejdepåensåstorskala.Daallevoresskaleringerindeholderenmid-

terkategori,tvingerviikkevoresrespondentertilathaveenholdningtilpågældendespørgsmål.Dettekan

ogsåhaveennegativeffekt,darespondenternekanhaveentendenstilatvælgemidterkategorien,dadet

ernemmereendattagestillingtilspørgsmålet.Deresterendespørgsmålomkringløn,kønogsocialklasse

erbyggetopomkringdetnominellemåleniveau,dasvarmulighederneherergensidigtudelukkende.

4.4Dataindsamling

Daviiudarbejdelsenafdenneundersøgelseikkeharhaftressourcertilatbegrænsevoresundersøgelse

geografisktiletområde,harvivalgtatfokuserepåheleDanmarkforatfåsåmangebesvarelsersommu-

ligt.Detvilledoghaveværetmestoptimaltkunatfokuserepåenenkelkommune,daforskelligekommu-

nerharforskelligefokuspåatinddrageborgernepolitiskpålokalplan.

Dataindsamlingenerbådesketelektronisk(CAWI)ogsomuddeltpapirudgave(PAPI).Allebesvarel-

serneharværetselvudfyldte,hvilketbetyderatinterviewpåvirkningenharværetminimal.Detkandog

diskuteresomdenharværethøjerevedenafmetoderne,altefteromrespondenternehartillidtilnettet,

oghvorvidtdenpersonligeomdelingharspilletind.Daspørgeskemaernevarselvudfyldtevardetvigtigat

spørgeskemaetvarselvforklarende.Foratopnådetteharviispørgeskemaetindsatenkortdefinitionfor

deltagelsepåkommunaltognationaltplan.Detteerogsåblevetgjortforatgøreyderligereopmærksompå

forskellenpåtoellersmegetlignendespørgsmål.Samtidigerdefinitionenogsåmedtilatmindskerespon-

dentensmulighedforfortolkning,hvilketøgervaliditetenogreliabiliteten.

Viharudvalgtvoresrespondentergennemudvælgelsesteknikkenikke-sandsynlighedsudvælgelse.

Detteskyldesatdetikkeharværetmuligt,atudvælgevoresrespondentersystematisk.Foratmaksimere

voresantalafrespondenterharvianvendtforskelligemetoderindenforikke-sandsynlighedsudvælgelse.

Hererdertaleomgrabudvælgelse,sneboldsudvælgelse,frivilligudvælgelseogbekvemmelighedsudvæl-

gelse.Derkanargumenteresforatvivedatanvendefleremetoderharminimeretvoreselektionsbias,da

deforskelligemetodersbiaskanudlignehinanden.

Etandetbiasunderdataindsamlingharværetselvselektionogbortfald.Daviharbrugtforskellige

facebook-platforme,heriblandtvoresegneprivateprofiler,samtdiversegrupper,tilatdistribuerevores

spørgeskemaundersøgelserharviikkehaftetklartoverblikoverhvormangederharsetundersøgelsenog

derforhellerikkeetklartbilledeafhvormangeoghvemderharvalgtatignorereden.Davoresspørge-

skemaundersøgelsehandlerompolitiskdeltagelsekanmanforestillesigatfolkderharlavinteressefor

politik,hellerikkevilhaveeninteresseiatudfyldeetspørgeskemaomkringemnet.Pådenmådekander

væreopståetenskævhed.IgennemSurveyxactkanvidogse,atspørgeskemaetharværetåbnet661gan-

ge.Herafharblot301valgtatpåbegyndespørgeskemaet,hvorfrakun240hargennemførthelebesvarel-

sen.Detvilaltsåsigeat61respondenterharvalgtatlukkespørgeskemaetindendevarfærdigemeddet.

Dettekanskyldesflereting.Ispørgeskemaetkanmanikkesehvorlangtmaneribesvarelserne,ogderer

derforstørrechanceforatmanmistertålmodighedenunderudfyldelsen.Samtidigharvisomforskereikke

haftkontroloverudfyldningssituationenogrespondentenkanderforværeblevetafbrudtafudefrakom-

mendefaktorersomviikkeharhaftkontrolover.Entredjemulighedkanværeatnogleafspørgsmålene

kanhaveudløstetfrafald.Forattjekkedetteharvilavetetdiagramoverfrafaldet.Dettediagramerved-

lagtibilag3.Herkanviseatdetstørstefrafaldskerveddetførstespørgsmål,spørgsmåletomhvorvidt

respondentenharstemtvedsidstkommunalogfolketingsvalg.Herharvietfrafaldpå20respondenter.

Herkanvimistænkeatdefolkderikkeharstemtharvalgtikkeatbesvarespørgsmålet.Disserespondenter

kanmuligvishaveføltatdeikkekunneopfyldeundersøgelsenkrav.Sammenlignervistemmepocentivo-

resundersøgelsemeddensamledestemmprocent,kanviseatviharenhøjerestemmeprocent,særlig

indenforkommunalvalg.

ValgdeltagelseheleDanmark Valgdeltagelsevoresundersøgelse

Folketingsvalg2015 85,9% 97,2%

Kommunalvalg2013 71,9% 91,7%

Kildefolketingsvalg:Folketinget.2015

Kildekommunalvalg:Scheelke:2014

Iudarbejdelsenafspørgeskemaetharviforsøgtatminimerebortfaldet,ogøgeantalletafbesvarelserved

attageenrækkeforbehold.Vihargjortopmærksompåatundersøgelseneranonym.Samtidigharviogså

valgtatindsætteSyddanskUniversitetslogoiselvespørgeskemaetsdesignforatskabeenstørretrovær-

dighedomkringundersøgelsen.Nårvihardeltspørgeskemaetpådiversefacebook-platformeharviforsøgt

atatlaveengodogpersonligintroduktiontilspørgeskemaet,ogsamtidigharviforsøgtatskabeetpæntog

nemtforståeligtskema.Denfølgendemeddelelseerblevetvedlagtnårspørgeskemaeterblevetdelt:

“SØGERHJÆLP!VierengruppestuderendefraSyddanskUniversitetiEsbjergsomsøgerre-

spondenterpåvoressurveyundersøgelse.

IstudietundersøgerviforholdetmellempolitiskdeltagelseogbefolkningsgrupperiDanmark.

OBS,OBS,OBS!Foratbesvareskalmanværefærdiguddannet:)DetvilderforværeenSTOR

hjælp,hvisIvillespørgejeresforældreogbekendteomdekunneværeinteresseredeiatbe-

svare:)

Besvarelsenerselvfølgeliganonym.

Mangetakfordinhjælp!

Mvh.MarieFeddersen,MadsMoesnerJensenogErikFolkmarAndersen.

Link,hvisfolkønskeratdelesurvey'en:“

4.5Databehandling

VoreskvantitativedataerblevetindsamletigennemprogrammetSurveyExact.Vikandogikkeudførevores

statistiskeanalyseidetteprogram,ogderforharviflyttetvoresdatatildatabehandlingsprogrammetSPSS.

Idetteprogramharviomkodetbesvarelsernesværdierefterdetprincipatlavetalgiverenlavscorevedet

begrebf.eks.politiskdeltagelse,mensethøjttalomvendtgiverenhøjscore.Scorerenrespondentf.eks.0

vedpolitiskdeltagelse,errespondentenoverhovedetikkepolitiskaktivpådetgældendeområde.Samtidig

kvantificeresdebesvarelserdererbesvaretgennemkategorier,såenstatistiskanalysemuliggøres.

Indenvierbegyndtmedselveanalysenharvifjernetderespondenterderikkehargennemførtheleunder-

søgelsen.Herer56respondenterblevetfjernet.Detteerblevetgjortdaspørgsmåletomklasseplaceringer

placerettilsidstispørgeskemaet,oghvisrespondenterneikkeernåethertilerderesbesvarelserikkebrug-

bareforos.

Herefterharvifjernetderespondenterderikkekunneplaceresigienafdefireklasser.Idettetil-

fældeharvifjernet29respondenter.Hermedharvi216gyldigebesvarelser.Disseeryderligereblevetop-

deltisubgruppersomudgøresafvoresfiresocialeklasser:30besvarelserfraoverklassen,107besvarelser

framiddelklassen,57besvarelserfraarbejderklassenog22besvarelserfraunderklassen.Subgruppernes

småstørrelserpåvirkerrepræsentativiteteniennegativretning.Samtidiggiverdetogsånoglekomplikatio-

neriforholdtilopfyldelseafforudsætningerneforatforetagechi2-tests,hvordetforventedeantalskal

værepåmindst5.Derforharviikkekunnelaveenchi2-test,somvioprindeligthavdeplanlagt.Vihariste-

detvalgtatlaveenAnova-test.

IgennemANOVA-testsammenlignervimiddeltallenefrafleresubgrupper,ivorestilfældedesocia-

leklasser.Nulhypotesenvilherværeatmiddelværdierneerens,mensdenalternativehypotesevilværeat

mindstenafmiddelværdierneeranderledes.Tagetopgavensomfangibetragtning,harvivurderetatdet

ikkeharværethensigtsmæssigtatlaveenposthocanalyse.Vivildoggøreopmærksompåatdettevilvære

yderstrelevantistørreopgaver.

ForatkunnelaveenANOVA-testskalfølgende3parametredogværeopfyldt;konstantvarians,

normalitetoguafhængighed.Derforharviogsålavetenlevene-test,forattestehvorvidtstikprøvernelever

optilkravetomvarians-homogenitet.Dettekravleverstikprøverneikkeoptilved3test.Viharderforvæ-

retnødttilatlaveennon-paramatisktest,medandreordentesthvorvariansenikkeindgåriteststørelsen.

DaviarbejdermedfleremiddelværdierendtoanvendervienKruskal-Wallis-testtildetteformål.

Spørgsmåletompolitiskdeltagelseersomnævnttidligereudformetsometformativtindeks.Indenvihar

lavetenANOVA-testpådettespørgsmålharvikvantificeretkategoriernesåledes,atmanharfåettildelt

værdien1hvismanharsvaretjaogværdien0hvismanharsvaretnej.Detsamledeantalværdiererblevet

adderet,såmanipolitiskdeltagelsepånationalplankanscoremellem0og7point,mensmanipolitisk

deltagelsekanscoremellem0og8point.

Davoresstikprøveharværetmegetlilleharvifundetdetacceptabeltatarbejdemedetsignifi-

kansniveauettil10%.Vihardogenkeltetesthvorviopnårensignifikantforskelpåetsignifikantniveaupå

4.6Validitet

Validiteterenormtvigtigtforenundersøgelsesbrugbarhedoggyldighed.Erenundersøgelseikkevalid,kan

denoftegøremereskadeendgavn.Teoretiskskelnesdermelleminternogeksternvaliditet.

Startervimedatkiggepådeninternevaliditet,somomhandlerhvorvidtmanmålerdetsomman

ønskeratmåle,harviforetagetforskelligeforbeholdforatopnåensåhøjvaliditetsommuligt.Underud-

arbejdelsenafspørgeskemaetharvisørgetforathvertenkeltspørgsmålkundækkeretenkeltteoretisk

begreb.Dettegøratviharstørresikkerhedomkringhvaddermålespå,ogatandreparametreikkespiller

indpåsvaret.Detkandogdiskuteresomspørgsmålet,omhandlendehvoroftedersnakkesmedfamilie,

vennerog/ellerbekendteompolitik,ikkekundækkerpolitiskinteresseredenetværk.Herkanderargumen-

teresforatdetogsådelvistmålerdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.Detteskyldesatfolkmedstørre

interneffektivitetsfølelsemuligvisvilhaveentendenstiloftereatsnakkeompolitik,dadeharenhøjere

selvtillidpådetteområde.Detteervigtigtatværeopmærksompåunderselveanalysen.Validitettrækkes

dogopaf,atviharspurgtindtilinternpolitiskeffektivitetsfølelseogstørrelsenafdetpolitiskinteresserede

netværkhverforsigvedandrespørgsmål.

Ispørgsmåletomkringpolitiskdeltagelsebedervivoresrespondenteromatsvarepåomde

indenfordesidstetoårharværetpolitiskaktivevedenrækkeparametre.Dettekangiveethukommelse-

bias,særligtnårenrækkeafparametreneikkeharsærligstorindflydelsepåderesliv,f.eks.deltagelseien

underskriftindsamling.Derforkanviforventeatrespondentenmuligvisafkrydserfærrefelter,enddereelt

hardeltageti.

Enandenmådeviharforsøgtatopnåenhøjinternvaliditetpåervedatbrugehverdagssprog.Vi

hargjortsprogetsåenkeltsommuligtforatsikreatingenafklasserneharhaftsværtvedatforståspørgs-

målene.Hvisvihavdebenyttetosafakademisksprogkunnemanforestillesig,atdelavereklassermåske

villehavehaftsværtvedatforståspørgsmålenekorrekt,ogdermedvilleviikkekunneværesikrepåatalle

respondenternesbesvarelserergyldige.Foratsikreosatviharanvendtforståeligeformuleringerogdæk-

kendesvarkategorierharviindenudsendelseafspørgeskemaetlavetenpilotundersøgelse.Herharvite-

stetspørgeskemaetpårespondenterfrahvertafdefireklasseniveauerogendtemedenrækkesmåjuste-

ringer.Pådennemådearbejdervimedcontentvalidity.

Foratøgeopgavensinternevaliditetyderligerekunnevihavejusteretvoresstatistiskeanalyserfor

kapitalerforøvrigebaggrundsvariabler,derkanhavehaftenindvirkningpåresultatet.Herskulledelenom

denøkonomiskekapitalkontrolleresforbaggrundsvariablernekøn,alderoguddannelse,menskulturel

kapitalskullejusteresefterkøn,alderogindkomst.Dettehardogikkeværetmuligt,hverkenmedvores

kompetencerellerstørrelsenogudformningafundersøgelsen.

Internvaliditethandlerogsåomatmanskalsikresig,atdenstikprøvemanudvælgererrepræsen-

tativfordenpopulationsommanønskeratdække.Dettemålharværetsværtatnådaviharvalgtatar-

bejdemedenkæmpepopulation,nemligallefærdiguddannedeiDanmark.Valgetskyldesatviharønsket

atsamlesåmangerespondentersommuligtpårelativtkorttid.Nårviskalvurderedennedelafdeninter-

nevaliditeterdetrelevantatholdevoresstikprøveopmodenstikprøveramme.Herharvivalgtattage

udgangspunktiklassekampfraovensprocentviseindelingafdanskerneiklasser.

Klassekampfraoven Voresundersøgelse

Overklassen 11,5% 13,9%

Middelklassen 23% 49,6%

Arbejderklassen 45% 26,4%

Underklassen 21% 10,2%

Somdetfremgårafovenståendeskemaharvienstoroverrepræsentationafmiddelklassen,samtenun-

derrepræsentationafarbejderklassenogunderklassen.Hvisvihavdehaftflereressourcerogbedreover-

blikkunnevimedfordelhavelavetkvotasamplingforatopnåenstørrerepræsentation,afdeunderrepræ-

senteredeklasser.Kiggervipådenkønsmæssigesammensætningkanvise,atviharenforholdsvisstor

andelafkvinder(67,6%).Detteharbetydningforvoresundersøgelsesresultat,dadetfremgåritidligere

undersøgelseratkvindererensmulemindrepolitiskaktive(jævnførlitteraturstudiet).Kiggervipåantallet

afvoresstikprøverbestårdebrugbarebesvarelseraf216respondenter.Detteerenforholdsvislillestik-

prøve,derforkanviikkeforventeenstorrepræsentativitet,menvoresundersøgelsekananvendestilat

påpegemuligetendenser,derfremtidigtkanundersøgesistørrestudier.Vikompensererfordetforholds-

vistbeskedneantalrespondentervedatviivoreslitteraturstudie,harkiggetpålignendestudiermedstore,

fyldestgørende,datasætogharholdtdisseresultateropimodvoresegne.

DavisomnævntiovenståendeharvalgtatarbejdemedallefærdiguddannedeiDanmark

somvorespopulation,giverdetikkemegetmeningatsnakkeomeksternvaliditet,daeksternvaliditetom-

handlerundersøgelsensgeneraliserbarhedtilandrepopulationer.Hvisvihavdehaftflereressourcertilat

afgrænsevoresundersøgelsetilenenkeltkommune,havdedetgivetmeningatsnakkeomeksternvalidi-

4.7Reliabilitet

Nårvikiggerpåreliabilitetkiggervipåundersøgelsenspålidelighedogreproducerbarhed.Atenmålinger

pålideligogreproducerbarvilsigeatdenerstabilogfrifortilfældigeudsving.Detteharviforsøgtatimø-

degågennemenklarbegrebsafklaringvedspørgsmålene.Somnævntiforrigeafsnitmålerhvertspørgs-

mål,undtagenet,kunpåetbegreb.Viharogsåforsøgtatøgereliabilitetenvedatanvendeog/ellertage

udgangspunktstandardiserespørgsmål,dadissespørgsmålalleredeerblevettestet.Vorespilotundersø-

gelseafspørgeskemaetharogsåøgetreliabiliteten.Hvisvihavdehaftflereressourcerkunnevihavetestet

voresreliabilitetogforbedretdengennemtest-retestreliabilityog/ellerparallelformreliability.

5Analyse

Idennedelafopgavenpræsenteresenfortolkningafdeempiriskeresultaterderharværetrelevantefor

besvarelseafvoresproblemformulering;“Hvorvidtdererensammenhængmellempolitiskdeltagelseog

socialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepånationaltogkommunaltplan?”Førstvil

dengenerelleforskelpånationaltogkommunaltplangennemsgås.Hereftergennemgåsforskellenudfra

økonomiskogkulturelkapital.Afslutningsvispræsenteresensammenfatningaftidligereafsnitsresultater.

5.1Klasser

Idennedelafanalysenvilbetydningenafrespondenternesklassetilhørsforholdforpolitiskdeltagelse,

internpolitiskeffektivitetsfølelseogpolitisknetværkbliveundersøgt.Dettegøresigennemtabellernetabel

1og2,samtanova-testenesomsesitabel3og5.Iførstedelgennemgåsdetnationaleplan,somefterføl-

gesafengennemgangafdetkommunaleplan.Afslutningvisvildissetoplanerblivesammenlignet.

Nationaltplan

Itabel1(kansesibilag4)dervisersammenhængenmellemklasserognationalpolitiskdeltagelseipro-

cent,sesdet,atoverklassensuverænterdenklassederermestnationalpolitiskaktiv.Vedsamtlige8

spørgsmålvedrørendedennationalpolitiskedeltagelse,eroverklassendenafdefireklasserderdeltager

Dettekommerisærtiludtrykvedspørgsmålet”Harduindenfordesidstetoårlavetopslagpåsocialeme-

diervedrørendenationaleforhold?”.Hertilkendegiverhele50%afoverklassenafdeharskrevetnational-

politiskeopslagpådesocialemedier,hvorimodkun24,3%afmiddelklassen,22,8%afarbejderklassenog

9,1%afunderklassensvarerjatilsammespørgsmål(Bilag:4,Tabel:1).

Etandetområdehvoroverklassenoverlegentdeltagermereenddeandretreklasser,erpådetområdeder

omhandleratkontaktepressenvedrørendenationalpolitiskeemner.Hersvarerhele20%afoverklassenat

deindenfordesidstetoårharkontaktetpressen,hvorimodkun6,5%afmiddelklassen,8,8%afarbejder-

klassenog4,5%afunderklassensvarerjatilsammespørgsmål(Bilag:4,Tabel:1).

Derudovereroverklassenisærogsåbetydeligtmerenationalpolitiskaktivpådeområderderomhandler

medlemskabipolitiskepartierogdeltagelseidemonstrationerogstrejker.Dettehængergodtsammen

medatflereafvoreslitteraturstudier,påpegerathøjereuddannelseoghøjereindkomst,førertilstørre

politiskdeltagelse.

Detenesteområdehvorderikkeerenbetydeligforskelpådefireklassersnationalpolitiskedeltagelse,er

tilspørgsmåletomhvorvidtrespondenternestemtevedsidstefolketingsvalg.Hersvarede100%afover-

klassen,98,1%afmiddelklassen,94,7%afarbejderklassenog95,5%afunderklassenjatilatdestemte.

DettekanhængesammenmedatvalgdeltagelseniDanmarkgenereltermegethøj(85,9%)(Bilag:4,Tabel:

Daundersøgelsensstikprøveharværetforholdsvislille,hardetikkeværetmuligtattestedeovenstående

procentsatserforafhængighed,dadeikkeleveroptilkraveneforenchi2-test.Derimodhardetværetmu-

ligtatlaveenANOVA-testsomsesibilag4,tabel3.Hereralleværdiernefornationalpolitiskdeltagelse,

somervistibilag4,tabel1,slåetsammentilenværdi,medundtagelseafdennationalevalgdeltagelse,der

helterudeladtidennetabel.BaggrundenforatvalgdeltagelseikkeerinddragetiANOVA-testen,eratvi

tydeligtiIbilag4,tabel1,ikkekanseenforskelpåklasserne.

Bilag4,tabel3indeholderderudoverogsåANOVA-testoverklassernespolitiskinteresseredeomgangs-

kreds,hvorofteklassernesnakkerpolitikmedderesomgangskreds,hvorsværtklassernehardetmedat

følgemedinationalpolitiksamthvorrustetklassernefølersigtilatdeltageidebatterpånationalplan.

Aftabellenfremgårdet,atderunderallepunkterundtagenet,erensignifikantforskeli

middelværdierne,nårmankiggerpådesocialeklassersbetydningpådetnationalpolitiskeplanmedet

signifikansniveaupå5%.Veddetsidstepunkt–nemligspørgsmåletomdennationalpolitiskedeltagelse,er

derensignifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifikansniveaupå10%.

Atdervedspørgsmåletomnationalpolitiskdeltagelseerensignifikantforskel,stemmer

somtidligerenævntgodtoverensmedvoresvidenfralitteraturstudietom,atuddannelseførertilstørre

politiskdeltagelse.Itabellensesdetatmiddelværdienforoverklassensnationalpolitiskedeltagelseerover

dobbeltsåhøjsommiddelværdienforunderklassensnationalpolitiskedeltagelse.Deteraltsåhelttydeligt

afgørendehvilkenklasse–ogaltsåhvorhøjenuddannelseogindkomstmanhar,nårdetkommertilden

nationalpolitiskdeltagelse.

Atdererensignifikantforskelpådesocialeklassersnationalpolitiskedeltagelse,stemmerogså

godtoverensmedBourdieusbegreberomhabitus,kapitalerogdepolitiskefelt.Derergrundtilatantage,

atrespondenteridehøjereklasser,pågrundafdereshabitusogkapitalereribesiddelseafnogleressour-

cerogkompetencer,derihøjeregradgørdemistandtilatdeltageaktivtipolitikpånationalplan,end

respondenterneidelavereklasser.

Ibilag4,tabel1såvi,atetpunkthvoroverklassenforalvordeltagermerepådetnationalpolitiskeplanend

deresterendeklasser,erdetpunktderomhandlernationalpolitiskeopslagpådesocialemedier.Dettekan

højestsandsynligthavenogetatgøremed,atoverklasseniformafderesstørrekulturellekapital,eri

standtilatbeherskedenpolitiskekulturssprogligekoder,ogderforihøjeregradenddelavereklasserhar

lysttilatdeltageidenpolitiskedebatpådesocialemedier.Hvorvidtdenkulturellekapitalspillerenafgø-

renderolleforoverklassenssignifikanteoverlegenhed,vildogførstblevetendeligtbelystsenereianalysen.

Atbeherskelsenafdenpolitiskekulturssprogligekoderiformafdenkulturellekapital,eraf

storbetydning,bliverogsåunderbyggetaf,atdererensignifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifi-

kansniveaupå5%,nårmankiggerpådesocialeklassersbetydningforhvorgodtrespondentenfølersig

rustettilatdeltagesprogligtidebatterpånationaltplan.Herbliverdetaltsåbekræftet,athøjerekulturel

kapitalgiverhøjerepolitiskselvtillidogdermedogsåstørreinternpolitiskeffektivitetsfølelsenårdetkom-

mertilatdeltageipolitiskedebatter,ogdetkanaltsåværeengodforklaringpåhvorfor,atoverklasseniså

betydeligthøjeregradenddeandreklassereraktiveidennationalpolitiskedebat.

Atdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelseerstørsthosdehøjereklasser,sesigenvedatdereren

signifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifikansniveaupå5%,nårmankiggerpådesocialeklassers

betydningforhvorsværtrespondentenhardetmedatfølgemedinationalpolitik.Dettevidnerigenomat

dehøjereklasserskapitaleroghabitus,giverdemnogleressourcerdergør,atdeharnemmerevedatfølge

medidetpolitiskefelt.

Nårdetkommertilstørrelsenafrespondenternespolitiskinteresseredeomgangskredsoghvoroftere-

spondenternediskutererpolitikmedderesomgangskreds,finderviigenensignifikantforskelimiddelvær-

diernemedetsignifikansniveaupå5%.Dettekanskyldesatfolkfradehøjereklasseroftereomgåsandre

fradehøjereklasser,derpågrundafdehøjerekapitalerogsåharletterevedatbegåsigidetpolitiskefelt,

ogderforharstørreinteresseiatdiskutereogfølgemedipolitik.Dertegnersigaltsåherigenetbilledeaf

atoverklassenharenstørregradafinternpolitiskeffektivitetsfølelse.

Foratsammenlignedetnationaleniveaumeddetkommunaleniveaufølgerherenanalyseafklassernes

politiskedeltagelsepådetkommunaleniveau.

Kommunaltplan

Bilag4,tabel2viserdeforskelligeklassersvarpå9spørgsmål,deromhandlerpolitiskdeltagelsepåkom-

munaltniveau.Talleneitabellenviserprocentdelenafrespondenterfradeforskelligegrupper,derhar

svaretjatildeforskelligespørgsmål,samtantalletafrespondenterderharsvaretja.

Udfratabellenfremgårdetatoverklassendominereriforholdtilpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau.

Procentvistharrespondenternefraoverklassenharnemlighyppigstsvaretja,tilallespørgsmålundtagen

detsomhandleromhvorvidtmanhardeltagetienunderskriftsindsamlingindenfordesidstetoår.Tildet-

tespørgsmålerdetmiddelklassenderprocentvistharflestrespondenterderharsvaretja(33,6%),dog

efterfulgtafoverklassen(30%).

Detersværtatsigehvorformiddelklassenerdendominerendeklassevednetopdette

spørgsmål,mendetskyldesgivetvistatgodtogvelhalvdelenafvoresrespondentertilhørermiddelklassen.

Vedalledeøvrigespørgsmåleroverklassensomsagtdenklassederprocentvistharsvaretjaflestgange.

Destederhvoroverklassenserudtilatværemestdominerende,ervedspørgsmåleneomkringhvorvidt

respondentenindenfordesidsttoår:harhaftetmedlemskabellerværetaktivindenforenlokalforening,

harkontaktetenlokalpolitikerellerenlokalembedsmand,harkontaktetpressen,harophængtplakater

ellerfremvistbadge/kampagneklistermærke,oghardeltagetidemonstrationerellerstrejker.Vedalledisse

spørgsmålovergåroverklassendeandreklassermed7,6procentpointellermere.Herudoverskaldetnæv-

nesatoverklassenmed96,7%,erdenklassesomprocentvistharflestrespondenterderstemtevedsidste

kommunalvalg,dogforholdsvisttætforfulgtafdeandreklasser,somharhenholdsvist91,6%,89,5%og

90,9%(Bilag:4,Tabel:2).

Detskalogsånævnesatmiddelklassenogunderklassen,procentvistbeggeliggersomnummertoiforhold

til”ja’er”i4tilfælde,mensarbejderklassenentenliggernummer3eller4vedsamtligespørgsmål.Detser

altsåifølgevoresstikprøveudsomomatunderklassenharenhøjeregradafpolitiskdeltagelsepåkommu-

naltniveauendarbejderklassen,selvomdennerangerer”højere”endunderklasseni”klassekampfra

ovens”klasseinddeling.Omdennetendensigenskyldesbiasiforholdtilstikprøvenersværtatsige.Deteri

detheletagetsværtatsigehvorstorforskelderegentligerpåklasserne,iforholdtilpolitiskdeltagelsepå

kommunaltniveau.DerforharvilavetenANOVA-testforatfindeudafomderersignifikantforskelmellem

klasserne.ANOVA-testenerillustreretibilag4,tabel5.

IANOVA-testenerspørgsmåletomhvorvidtrespondenternestemtevedsidstekommunalvalgtagetud,og

deresterende8spørgsmålerblevetlagtsammenienvariabel,ogderudovererderblevettilføjet4nye

variableriformaf4spørgsmålsomhandlerom:hvorofterespondentensnakkeromkommunalpolitikmed

sinomgangskreds,hvorstordelafrespondentensomgangskredsdergåropikommunalpolitik,hvorrustet

følerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplanoghvorsværtharresponden-

tendetmedatfølgemedikommunalpolitik.Vedspørgsmåletomkringhvorofterespondentensnakkerom

kommunalpolitikmedsinomgangskreds,erdergrundetmanglendevarianshomogenitetblevetlaveten

Kruskal-Wallis-testforatfindep-værdien.

Udfraetsignifikansniveaupå5%erderingensignifikantforskelpåklasserneinogenafvariablerne,men

hvismanhæversignifikansniveauettil10%såerderenenkelvariabelderstikkerud.Vedspørgsmåletom

hvorrustetrespondentenfølersigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplanliggerp-værdienpå

0,085,ogdererderforsignifikantforskelpårespondenternessvariforholdtilhvilkenklassedehørertil.

Veddennevariabelerdetoverklassenderhardenhøjestemiddelværdi,ogdeterdermedogsåoverklassen

derfølersigbedstrustettilsprogligtatdeltageidebatterpånationaltplan.Ligesomiafsnittetomklasser-

nespolitiskedeltagelsepånationaltplan,såerderbelægforatsigeatdenneforskeleretbilledeafover-

klassenshabitusiforholdtildetpolitiskefelt.

Veddeandrevariablerviserp-værdierneatderikkeersignifikantforskelmellemklasserne,hellerikkehvis

manhæversignifikansniveauettil10%.P-værdierneliggerherpå0,174vedkommunalpolitiskdeltagelse,

0,451vedspørgsmåletomhvorofterespondentersnakkeromkommunalpolitikmedsinomgangskreds,

0,319vedspørgsmåletomhvorstorendelafrespondentensomgangskredsdergåropikommunalpolitik

og0,676vedspørgsmåletomsværtrespondentenhardetmedatfølgemedikommunalpolitik.

Selvomderikkeersignifikantforskelpåklasserneidisse4variabler,såerdetværdatnoteresigatover-

klassenscorerdehøjestemiddelværdieri3afde4variabler.Deterogsåværdatnoteresigatderikkefor

alvorernogenafdeandreklasser,derdominereriforholdtilmiddelværdieride3variablerhvoroverklas-

senscorerhøjest,selvommanmåskekunneargumentereforatmiddelklassenharentendenstilathave

lidthøjeremiddelværdierendunderklassen,ogatunderklassenharentendenstilathavelidthøjeremid-

delværdierendarbejderklassen.Dererderforikkebelægforatsigeatdererenstødtstigendesammen-

hængfraunderklassentiloverklassen,iforholdtilpolitiskdeltagelsepåkommunaltplan,selvomflerekil-

derilitteraturstudiethævderatdetteertilfældet.Detteskaldogmåskesessometproduktafstørrelsen

påvoresstikprøve.

Selvomderkunersignifikantforskelpåklasserneietenkelttilfælde,såerderalligevelentendenstilat

overklassenscorerhøjereenddeandreklasser.Dettestemmermegetgodtoverensmedflereafkildernei

litteraturstudiet.Manskaldoghuskepåatforskellenikkeernærsåstorpåkommunaltplansomdenerpå

nationaltniveau,hvorsamtligevariablerharsignifikantep-værdier.

Udoveratværedenklassederdeltagermestpolitiskpåkommunaltplan,såfremgårdeafbådetabel2og

4,atoverklassenharflereforskelligepolitiskedeltagelsesformerenddeandreklasser.Dennetendenslig-

gerretgodtitrådmeddetderstårikilden”Over-Danmarkogunder-Danmark”,omatpersonerharflere

forskelligepolitiskedeltagelsesformerjolængerederesuddannelseer,fordioverklassenifølge”Klasse-

kampfraovens”klassemodeltypiskhardelængsteuddannelser.

Hvismankiggerpåspørgsmåletomhvorstorendelafrespondentensomgangskredsdergåropikommu-

nalpolitik,såerdetmegetinteressantatse,atdetherermiddelklassenderharscoretdenstørstemiddel-

værdi(2,4579).Overklassenliggerdogligeeftermedenmiddelværdipå2,3.Hvismanantageratenperson

framiddelklassen,harenomgangskredsderprimærtbestårafandrepersonerframiddelklassen,sålader

detaltsåtilatmiddelklassenerdenklassedergårmestopikommunalpolitik.

Sammenligningafnationaltvs.kommunaltplan

Hvismanskalsammenlignedetnationaleniveaumeddetkommunaleniveau,såsesdetatdererlangt

størresignifikantforskelmellemklassernespolitiskedeltagelsepånationaltniveauenddererpåkommu-

naltniveau.Pådetnationaleniveauerdersignifikantforskelvedallevariabler,imensderpådetkommu-

naleniveaukunersignifikantforskelvedenenkeltvariabel,velogmærkevedetsignifikansniveaupå10%.

Kiggermanpåtabel1og2ibilag4,samtpådedertilhørendep-værdieritabel3og5vedrørendevariab-

lernenationalpolitiskdeltagelseogkommunalpolitiskdeltagelse,sesdernogleklareforskellepåklassernes

gradafpolitiskdeltagelse.Disseforskellekommerisærtiludtryknårmanserpåhvorvidtrespondenterne

harlavetpolitiskeopslagpådesocialemedier.Tilspørgsmåletomhvorvidtrespondenterneharlavetop-

slagpådesocialemediervedrørendenationalpolitiskeemnerindenfordesidste2år,svarerhele50%af

overklassenja.Tildetsammespørgsmålvedrørendekommunalpolitiskeemner,svarer20%afoverklassen

ja,hvilketerhele30procentpointlavereendveddetnationaleniveau.Nogetkunnealtsågodttydepåat

nationalpolitikihøjeregradharoverklassensinteresse.Udfradeandretalitabellenserdetogsåudtilat

overklassenerdominerendeiforholdtilpolitiskdeltagelsepådetnationaleniveau.

Sermanpådetkommunaleniveauerdersomtidligerenævntikkesærligstorforskelmellemklasserne.Det

kanskyldesatkommunalpolitikermerehåndgribeligtfordelavereklasser,hvilkethængergodtsammen

medkildenivoreslitteraturstudie,hvorJørgenGoulAndersenbeskriverhvordandeterlettereatdeltagei

kommunalpolitikendnationalpolitik.Detatdetermerehåndgribeligtkanskyldesatdetkommunaleni-

veauliggertætterepåborgerneogderfornemmereatrelateretilogdeltagei.Desudenvedrørerdeopga-

versomkommunernevaretagerborgerneistørregradideresdagligdag.Fxiforholdtilfolkeskoler,børne-

haverogældrepleje.

5.2Økonomiskkapital

Idetteafsnitvilbetydningenafrespondenternesøkonomiskekapitalforderespolitiskedeltagelse,intern

effektivitetsfølelseogpolitiskenetværkbliveundersøgt.Dettegøresgennemenanova-testsomsesibilag

4,tabel7og8,hvordengennemgåendekategoriskevariabelharværetrespondenternesårsindkomst.

Årsindkomst-kategorierneerinddelteftersammeprincippersomerbrugtiklassekampfraovensklasseop-

deling.

Undersøgelsensanova-testfinderingensignifikantforskelimiddelværdiernepåkommuneplanpå

etsignifikansniveaupå10%.Kiggerviderimodpådetnationaleplanfindervitospørgsmål,hvorderer

signifikantforskelimiddelværdierne.Detførstespørgsmålomhandlerhvorvidtrespondentenfølersigru-

stettilsprogligtatdeltageidebattenpånationalplan.Herermiddelværdiensignifikantforskelligpået

signifikansniveaupå10%.Detandetspørgsmålomhandlerhvorvidtrespondentenharsværtvedatfølge

medinationalpolitik,hvormiddelværdierneersignifikantforskelligepåetsignifikansniveaupå5%.Begge

spørgsmålomhandlerdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.

Atviivoresstatistisketestikkefindernogensignifikantforskelpåpolitiskdeltagelsepåhverken

kommunalplanellernationalplanstemmergodtoverensmedvoresvidenfralitteraturstudiet.Herviser

værdiundersøgelsenatderikkeerensignifikantforskelpåhøjoglavindkomstnårdetkommertilpolitisk

deltagelse,oghvisensådanforskelfindesforsvinderdenhvisderjusteresforøvrigebaggrundsvariable

somkøn,alderoguddannelse(Levinsen,2011:190).DettebakkesopafGoulAndersenderikkemenerat

økonomiskulighedikkeerenafgørendefaktorforulighedenihverkenpolitiskdeltagelseellerpolitisken-

gagement(Andersen,2004:409f).

Nårdetkommertilstørrelsenafrespondenternespolitiskinteresseredeomgangskredsoghvorofte

derdiskuterespolitikmeddenneomgangskredsfindervihelleringensignifikantforskelpåmiddelværdier-

ne.Udfradettemåviantageatdenøkonomiskekapitalikkespillerindpådetteområde.

Atviivoresundersøgelsederimodfinderensignifikantforskelirespondenternesmiddelværdinår

detkommertilinternpolitiskeffektivitetsfølelse,stemmeroverensmedbogen“Over-Danmarkogunder-

Danmark”sundersøgelser,derviseratjostørreøkonomiskkapital,jostørrepolitiskeffektivitetsfølelse.At

vikunkanfindedensignifikanteforskelpånationalplankanvoreslitteraturstudiedogikkehjælpeosmed

atforklare.ViforsøgeristedetatforklaredenneforskeligennemBourdieusbegreberomkringhabitusog

detpolitiskefelt.Kiggerviførstpåspørgsmåletomkringhvorvidtrespondentensprogligtfølersigrustettil

atdeltageidebattenpånationaleplan,kanviseatrespondentermeddenhøjesteøkonomiskkapitalføler

sigvæsentligbedrerustetnårvikiggeriforskellenpåmiddelværdierne.

Dettekanskyldesatmangeafderespondentermedenhøjøkonomiskkapital,samtidigogsåharen

højkulturelkapitalihvertfaldhvismanserderudfra“klassekampfraovens”klassemodel.Samtidigkan

detværeatpersonermedhøjøkonomiskkapitalharmereselvtillididetpolitiskefelt,dadissepersoner

liggerøverstisamfundet,hvilketmåforventesatgivenogetgrundlæggendeselvtillidogtropåatmankan

gøresiggældendeidetpolitiskefelt.

Kiggervipåspørgsmåletomkringhvorletrespondentenharvedatfølgemedinationalpolitik,ser

viigenatrespondenternemedhøjindkomstsmiddelværdibådeskillersigudogermarkanthøjere.Bag-

grundenfordettekanværeatøkonomiskeaspekterofteredebaterespånationalplan,dadeterherde

storebeslutningertræffesogfinanslovenvedtages.Dettegøratenstordelaftankegangenpådetnatio-

nalpolitiskefeltfølgerenøkonomisktankegang.

5.3Kulturelkapital Idetteafsnitvilbetydningenafrespondenterneskulturellekapitalforderespolitiskedeltagelse,intern

effektivitetsfølelseogpolitiskenetværkundersøges.Dettegøresigennemenanova-test,hvordengen-

nemgåendekategoriskevariabelharværetrespondenternesuddannelsesniveau.Herskelnesdermellem

detreuddannelsesnivauerderanvendesiklasseinddelingeniklassekampfraoven:1.)langvideregående

uddannelse2.)kortogmellemlanguddannelse3)erhversfagligogufaglært.

Overordnetvisteanova-testenesignifikantforskelimiddelværdiernepånationalplanvedallespørgsmåle-

nepåetsignifikansniveaupå5%.Dettesesitabel9ibilag4.Påkommunaltplanvisertestenenforskeli

middelværdiernepåtospørgsmålvedetsignifikansniveaupå5%ogetspørgsmålpåetsignifikansniveaupå

10%.Somdetfremgåribilag4,tabel5,erderhertaleomspørgsmåletomkringhvorstordelafresponden-

tensomgangskredsoghvorgodtrustetsprogligtrespondentenfølersigtilatdeltageidebatterpåkommu-

nalplansomersignifikantpåetsignifikansniveauet5%,mensspørgsmåletomhvornemtrespondenten

havdemedatfølgemedsomersignifikantpåetsignifikansniveaupå10%.

Startervimedatkiggepårespondenternesinternepolitiskeeffektivitetsfølelse,servisomnævntioven-

stående,atdererensignifikantforskelbådepånationaltogkommunaltplan.Sesderpåforskellenidisse

middelværdiererdengennemgåendetendenskonsekventatjohøjereuddannelse,johøjeremiddelværdi.

Dettestemmeroverensmedvoresvidenfralitteraturstudiet.Herkonkludererbogen“over-danmarkog

under-danmark”atpersonermedlængereuddannelsegenereltharenstørrepolitiskeffektivitetsfølelse.

Kiggervipådetkonkretespørgsmål,indenforinternpolitiskeffektivitetsfølelseomkringhvorvidtrespon-

dentenfølersigsprogligtrustettilatdeltagepåhenholdsviskommunaltognationaltplan,erdetrelevant

atkiggepåGitteHarisphdprojekt“Hvadbetyderklasser”.Herargumentererhunforatfolkmedlavere

uddannelsepolitiskformulerersigmerekonkretogdirektenårdetalerompolitik,hvorimodatfolkmeden

længerevarendeuddannelseformulerersigmereabstraktognuanceret.Kiggervipådetpolitiskefelter

derenfællesillusionomatdenargumentationsformsomdelængerevarendeuddannedeanvendererme-

revelset,medandreordatkommunikationpåethøjeretaksonomiskniveaugivermeresymbolskkapital.

Herkanmantaleomenobjektiveksklusiondervirkerisammenspilmedensubjektivselveksklusion.Objek-

tivdadelavereklassersargumentationikkeansessomværendelegitime.Daalleindenforfelteterunder-

lagtdenneillusio,såvilindividerderikkekanformuleresigpåsammetaksonomiskeniveau,derforføleat

deharmindreindflydelsepådebatten.Sometresultatafdettemindskesdeninternepolitiskeeffektivitets-

følelse,ogidenneforbindelsekanderværetaleomensubjektivselveksklusion.Hvorindividetgrundetsin

manglendeevnetilatformuleresig,vælgeratudeblivefradebatten.

Kiggervipåspørgsmåletomhvorsværtrespondenterneharvedatfølgemedipolitik,fandtviherogså

bådeenforskelpåkommunaltognationaltplan.Denneforskelpåbeggeniveauerkanskyldesatdenar-

gumentationsformderansessomværendelegitimpådetpolitiskefelt,somnævnttidligereerdenargu-

mentationsformdelængereuddannedeanvender.Deterderforsværereforrespondenteratfølgemed,

dadenneargumentationsformikkeerindlejretidereshabitus.Herkanderligesomitidligereafsnitvære

taleomindvirkningafsamspilmellemobjektiveksklusionogsubjektivselveksklusion.

Gårviensmulemereidybdenmedforskellenepåmiddelværdiernevedinternpolitiskeffektivi-

tetsfølelse,sesdetatrespondenternemedlangvideregåendeuddannelsesmiddelværdieradskillersig

markantfraderesterendetouddannelsesniveauer.Herkandetantagesatrespondenternemedlangvide-

regåendeuddannelseerdominerendepådettefelt.MankanhersnakkeometAogBholdindenforintern

politiskeffektivitetsfølelse.Meddettemenesder,atindividerentenentenføleratdeharenhøjellerlav

internpolitiskeffektivitetsfølelse.

Kiggervipåstørrelsenafensnetværkmedinteresseforpolitikserviigenbådeensignifikantfor-

skelpånationaltogkommunaltplan.Dettestemmergodtoverensmedentidligereundersøgelseforetaget

afNiemfl.,somviserathøjtuddannedeharletterevedatudvikleetstørrepolitisknetværk(Levinsen,

2011:190).

Kiggesdernupåhvorofterespondenternesnakkerpolitikmedderesnetværkservidogkunen

signifikantforskelpånationaltplan.Atdennesignifikanteforskelikkesespåkommunaltplankanskyldesat

deemnerdersnakkesomnårderdiskuterespåkommunaltplan,harstørreindflydelsepårespondenternes

hverdag.Derkanf.eks.væretaleomenlukningafenlokalskoleellerændringeribyplanlægningen.Det

kanderforværemerenærliggendeatbringedisseemnerpåbaneniensamtalemedvenner,familienog

bekendte.Hvorimoddetmuligviskrævermereatinddrageemnerderikkeharklardirekterelevansforens

hverdag.Herkandiskussionenletterekommeoppåetmereabstraktniveau,derkræverenstørrekulturel

kapital.Vendervitilbagetildeninterneeffektivitetsfølelsefandtvisomnævnttidligereensignifikantfor-

skelbådepånationaltogkommunaltplan,denforskelvardogikkesignifikantpåsammesignifikansniveau.

Pånationaltplanvardensignifikantpåetsignifikansniveaupå5%,menssignifikansniveauetpåkommunalt

planvar10%.Medandreordvarforskellenmellemuddannelsesniveauersevnetilatfølgemedipolitik

størst.Dettekanværeenafdemedvirkendefaktorertilatvikunserensignifikantforskelihvorofteder

snakkespolitikpådetnationaleplan.

Nårdetkommertilpolitiskdeltagelsesesderensignifikantforskelpånationalplan,menikkepå

kommunaltplan.Atvifinderensignifikantforskelstemmergodtoverensmedvidenfravoreslitteraturstu-

die.Herviserværdiundersøgelsenfra2011atuddannelseerdenbaggrundsvariabelderharstørstbetyd-

ningforpolitiskdeltagelse(Levinsen,2011:191f).DettebakkesopafGoulAndersenderogsåsigeratud-

dannelseerdenvigtigstefaktornårdetkommertilpolitiskdeltagelseogengagement.Påtrodsdeoven-

ståendeanalyserharvidogikkemulighedforatredegørefor,hvorforderiundersøgelsenkunfindesen

signifikantforskelmellemuddannelseslængdeognationalpolitiskdeltagelse.Dettekunnesåledesliggetil

grundeforenyderligeremerespecificeretundersøgelse.

Påbaggrundafanalysenkanvisåledessigeatderoverordneterensammenhængmellemrespondenter-

neskulturellekapitalforhvilketpolitiskfeltdedeltageri.Samtogsåderesinternepolitiskeeffektivitetsfø-

lelse.Mængdenafkulturelkapitalstårsomderedskaberogfærdighederindividetharikampenomsym-

bolskkapitalindenfordetgivnepolitiskefelt.

5.4Sammenfatning: Idennedelafanalysenvilviforsøgeatsammenfattevoresresultaterforalledeforegåendetreafsnit.Iden

førstedelafanalysenhardengennemgåendekategoriskevariabelværetdensocialeklasseinddelingfra

klassekampfraoven.Dadenneinddelingersammensatafbådekulturelogøkonomiskkapital,hardetikke

udfradenneanalyseværetmuligtatskelnemellem,hvilkenafdissetokomponenterderharskabtensig-

nifikantforskel.Dettehardetoresterendedeleafanalysenmuliggjort.Hererøkonomiskogkulturelkapi-

talanalyseretseparat.

Idenneforbindelsehardetværetrelevantatbelysesammenhængenmellempolitiskdeltagelse,klasserog

kapitalformer.Dererherblevetfundetensammenhængmellemklassetilhørsforholdogpolitiskdeltagelse

pånationaltplan.Dennesammenhængsesogsåvedanova-testenpåkulturelkapital,menikkepåtesten

medøkonomiskkapitalsomgennemgåendekategoriskvariabel.Pådettegrundlagkandetantages,atdet

erdenkulturellekapitalderskaberudfaldet.Atdeterkulturelkapitalsomharstørstindflydelsepåpolitisk

deltagelsepånationalplanstemmeroverensmedtidligereforskningsresultatereksempelvisvoresvidenfra

litteraturstudietmerespecifikt(jævnførværdiundersøgelsen,GoulAndersensartikel“Formegettilskuer-

demokrati,hvadkandergøres?”)

Densammetendenssesvedspørgsmålenederomhandlerstørrelseafnationalpolitiskinteresseretom-

gangskredsoghvorofterespondentensnakkeromnationalpolitik.Hererderensignifikantforskelpået

signifikansniveaupå5%vedbådeklasseogkulturelkapitalsomkategoriskvariabel,hvorimodderikkeses

nogensignifikantforskelvedøkonomiskkapital.Dettestemmeroverensmedtidligereundersøgelser,

blandtandetundersøgelsenafNiemfl.somviserathøjtuddannedeharlettestvedatudvikleetstortpoli-

tisknetværk(Levinsen,2011:190).

Kiggesderpåinternpolitiskeffektivitetsfølelsepånationalplanerdetdogikkekundenkulturellekapital

derspillerind.Herfinderviogsåensignifikantforskelmedøkonomiskkapitalsomkategoriskvariabel.

Vedspørgsmåletomhvorrustetrespondentenfølersigtilsprogligtatdeltageidebatterer

forskellenudfrakulturelkapitalsignifikantpåetsignifikansnivaupå5%.Hvismantagerdetsamme

spørgsmålmedøkonomiskkapitalsomkategoriskvariabelerderensignifikantforskeludfraetsignifikans-

niveaupå10%.Detmodsattegørsiggældendevedspørgsmåletomkringhvorgodtrespondentenfølersigi

standtilatfølgemedipolitik.Hererdervedkulturelkapitalensignifikantforskeludfraetsignifikansni-

veaupå10%,hvordervedøkonomiskkapitalerensignifikantforskeludfraetsignifikansniveaupå5%.Det

villeværeinteressantatfindeudafomdenneforskelogsåvillegøresiggældendeienstørreundersøgelse.

Nårdetkommertilinternpolitiskeffektivitetsføelsepåkommunalplanfindervidogkunensignifikantfor-

skelvedklasserogkulturelkapital.Udfravoresundersøgelsekandetantagesatdenøkonomiskekapital

ikkerigtigharenbetydningpådeninternepolitiskeeffektivitetsfølelsepåkommunaltplan,hvorimodden

kulturellekapitalspillerencentralrolle.

6.0Konklusion

Denneundersøgelseharsomtidligerenævnttilformålatbelyseproblemformuleringen:“Hvorvidtdereren

sammenhængmellempolitiskdeltagelseogsocialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepå

nationaltogkommunaltplan?”

Påbaggrundafundersøgelsenfremgårdet,atdererenklartendenstilatoverklassendominereridetpoli-

tiskefelt.Detskaldogsigesatdennetendenserklartmestfremtrædendepånationaltplan.Påkommunalt

planerklassernemerejævnbyrdige.Dettebakkesopafatderkunfindesensignifikantforskelmellemklas-

sernepåkommunalplan,nemlignårdetkommertilinternpolitiskeffektivitetsfølelse.

Udfraundersøgelsenkandettolkes,atdenneforskelgrunderidenkulturellekapital,dogmeddenenkelte

undtagelsevedinternpolitiskeffektivitetsfølelsepånationalplan.Herviserundersøgelsenatdenøkono-

miskekapitalogsåspillerind.Idennesammenhængfremstårderentendenstil,atstørrekapitalførertil

størreinternpolitiskeffektivitetsfølelse.Dettegælderprimærtfordenkulturellekapital.

Undersøgelsenerforetagetpåenlillestikprøve,ogkanderforikkeansessomværendegyldigisigselv.Dog

stemmerundersøgelsenoverensmedtidligereundersøgelsesresultater.

7.0Perspektivering

Somnævntikonklusionenerundersøgelsenforetagetpåenlillestikprøvepå216respondenter.Detkunne

derforværeinteressantatlavesammeundersøgelsepåenstørreogmererepræsentativstikprøve,ogse

omdesammetendensergørsiggældende.

Detvilleværesærligtinteressantatfindeudafomoverklassen,ienstørrestikprøve,stadigvilværedomi-

nerendeiforholdtildeandreklasser,elleromdervilopståenmerestødtstigendetendensmellemklas-

serne.Detkunneværerelevantatsupplereensådanundersøgelsemedkvalitativdata,dergårdybden

medhvorfordererstørreforskelmellemklassernepånationalplan.

Etandetinteressantperspektivpåundersøgelsenkunneværeatinddrageeksternpolitiskeffektivitetsfølel-

se,ogholdedetopimodklassernesbesiddelseafsocialkapital.

8.0Litteraturliste

8.1Internetsider Bhatti,Yosef,JensOlavDahlgaard.JonasHedegaardHansen&KasperMøllerHansen.(2013)

“Kommunalvalg2013”:http://docplayer.dk/408673-Hvem-stemte-og-hvem-blev-hjemme.html(adgangs-

dato:03-03-2016)

http://cvap.polsci.ku.dk/forskning/publikationer/arbejdspapirer/Hvem_stemte_og_hvem_blev_hjemme__f

inal_.pdf

Böss,Michael.(2013)“Værdipolitiktagerovernårideologiernedør”:

http://www.b.dk/kronikker/vaerdipolitik-tager-over-naar-ideologierne-doer(adgangsdato:05-03-2016)

Engelhardt,Robin.(2001)“Udmedzombierne”:

http://www.robinengelhardt.info/art/information/FreiheitoderKapitalismus.html(adgangsdato:03-03-

Harrits,G.T.(2013)“Klasseteorienerikkedød”:25.juni2013:http://videnskab.dk/politologisk-arbog-

2013/klasseteorien-er-ikke-dod(adgangsdato:03-03-2016)

Scheelke,Rasmus(2014)“Valgdeltagelsevedkommunalvalgeti2013”

http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Valgdeltagelsen-ved-kommunalvalget-i-2013-id152284/(adgangsdato

25-03-2016)

Folketinget(2015)“Folketingsvalgene1953-

2015”http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Valg/~/media/PDF/om_folketinget/Folketingets_Oplysnin

g/Folketingsvalgene%201953-2015.pdf.ashx(Adgangsdato25-03-2016)

8.2Bøger,specialerogtidsskrifter

Andersen,JørgenGoul,LarsOlsen,NielsPloug,LarsAndersen,SuneEnevoldsenSabiers.(2012)“Klasse-

kampforoven”.Gyldendahl.

Andersen,JørgenGoul.(2004).“Formegettilskuerdemokrati,menhvadkandergøres?”iPoliticaVol/bind,

36.Tidsskriftsnummer,4.

Andersen,JørgenGoul.(2004).“Over-Danmarkogunder-Danmark?Ulighed,velfærdsstatogpolitiskmed-

borgerskab”.NarayanaPress,Gylling.

Andersen,SvendAage.(2007)Nr.8“Kritiskrealismesomperspektivisocialtarbejde–enintroduktionog

forskningsoversigt”.DenSocialeHøjskoleiAarhus.

Bourdieu,Pierre(2007)“Denpraktiskesans”.Udgave1.HansReitzel.

Bourdieu,Pierre,&L.J.D.Wacquant.(1996).Refleksivsociologi:målogmidler.Kbh:HansReitzel.

Faber,S.T.(2008).“Påjagtefterklasse”.AalborgUniversitet.

Gundelach,P.(2011).Småogstoreforandringer.2011(1.udg).HansReitzel.

Harrits,G.S.(2005)”Hvadbetyderklasse?”(1udgave1oplag).Politica.

Harrits,G.S.2005Århus:InstitutforStatskundskab,AarhusUniversitet.“Hvadbetyderklasse?”.Politica.

Järvinen,M.(2013):”PierreBourdieu”in“Klassiskogmodernesamfundsteori”s.365-380.(5.udg.)Hans

Reitzel.

Lassen,D.D.&Serritzlew,S.(2012)“Kommunalreformenoglokalpolitiskeffektivitetsfølelse”.Politica.

Levinsen,K.(2011)“Politiskaktivismeogpolitiskeværdier”i“Småogstoreforandringer”.(1.udg).Hans

Reitzel.

Prieur,A.I&Skjøtt-Larsen,Jakob.(2012)“Erklasserneblevetusynligeipolitikken?Såtagnoglebedrebril-

lerpå”.AalborgUniversitet.

Svage,Mike“Class,CultureandPolitics”i,Amenta,Edwin,KateNash&AlanScott.(2012)“TheWiley-

BlackwellcompaniontopoliticalSociology”.Wiley-Blackwell.

Vigsø,Orla.(2004)“Detpolitiskemarked”.Workingpapernr.3,CenterforVirksomhedskommunikation.

Århus:Handelshøjskolen.

Bilag:

Bilagsfortegnelse

Bilag: 37Bilag1: 38Tabel1:Operationaliseringafforskningsspørgsmål 38

Bilag2: 40Surveyspørgsmål: 40

Bilag3: 43Tabel1:Antalbesvarelsepr.Spørgsmål 43Tabel2:Frafaldrespondenterpr.spørgsmål. 43

Bilag4: 43Tabel1:Klasserogpolitiskdeltagelsepånationaltniveau 43Tabel2:Klasserogpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau 44Tabel3:ANOVA-nationalpolitik-klassesomkategoriskvariabel 45Tabel4:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitetfornationaldeltagelse 45Tabel5:ANOVA-kommunalpolitik-klassesomkategoriskvariabel 45Tabel6:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvariansgomogenitet 46Tabel7:Anovakommunal-indkomstsomkatagoriskvariabel 46Tabel8:ANOVA-nationalpolitik-indkomstsomkategoriskvariabel 46Tabel9:ANOVA-nationalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel 47Tabel10:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitet 47Tabel11:ANOVA-kommunalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel 47

Bilag5:Fællesgruppeevaluering 48Bilag6:Personligevaluering–ErikH.F.Andersen 49Bilag6:Personligevaluering–MarieFeddersen 50Bilag7:Personligevaluering-MadsMoesnerJensen 51

Bilag1:

Tabel1:Operationaliseringafforskningsspørgsmål

Forskningsspørgsmål Survey spørgsmål Spørgsmåls overvejelser

- Stemte du ved sidste folketingsvalg? - Stemte du ved sidste kommunevalg?

Er der en sammenhæng mellem klassetilhørsforhol og politisk delta-gelse? Er denne forskel større på kommu-nal eller national plan? I såfalde ved hvilke former for politisk deltagelse inden for disse arenaer er denne forskellen størst ved?

Har du inden for de sidste 2 år været national politisk aktiv ved at:

- Have et medlemskab i et politiske parti?

- Kontaktet et folketingsmedlem el-ler embedsmand?

- Kontaktet pressen vedrørende nationale emner, (fx. skrevet læ-serbreve, kronik, mm.)?

- Deltaget i underskriftsindsamling vedrørende nationale forhold?

- Lavet opslag på sociale medier omhandlende national politik?

- Ophængt plakater eller fremvist badge/kampagneklistermærke?

- Deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale for-hold?

SpørgsmålenetagerudgangspunktiGoulAndersensdefinitionafpolitiskdeltagel-se:“Aktiviteter,derdirekteellerindirekteerrettetmodpåvirkningafpolitiskemyn-digheder”(Andersenetal.,1993:33).Disseaktiviteterdifferentieresitokategorier,altefteromdeknyttersigtildetkommunaltellernationalpolitiskeplan.

Med andre ord så tester vi aktiviteter, der er rettet mod påvirkning af kommunal- og natio-nal politiske myndigheder, med en teori om at der er en sammenhæng mellem responden-tens sociale klasse, kapitale og habitus, og hvilke politiske arenaer der deltaes i. Denne opdeling mellem kommunal og national poli-tisk deltagelse skyldes, at vi i projektetønsker at teste en hypotese om, at deltagelsen i disse felter variere efter socialklasse.

Har du inden for de sidste 2 år været kommunal politisk aktiv ved at:

- Have et medlemskab og eller væ-ret aktiv inden for en lokalfor-ening?

- Kontaktet en lokal politiker og/eller lokal embedsmand?

- Kontaktet pressen, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)?

- Deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)?

- Lavet opslag på sociale medier omhandlende kommunal politik?

- Ophængt plakater, Fremvist bad-ge/kampagneklistermærke?

- Deltaget i demonstration/strejker?

- Deltaget i borgermøder om loka-le- eller kommunalpolitiske

spørgs-mål.(byplanlægningsmøder, kom-munale miljø møder, osv.)?

Hvor stor intern politisk effektivitets-føelse besidder respondnter?

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du det er at følge med i hvad sker i henholdsvis (semantisk differentiale):

- - Kommunalpolitikken i din kommune? - Folketinget?

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du dig rustet sprogligt til at deltage i den offentlige debat.(semantisk differentiale):

• På kommunalt plan • På natuonalt plan

Intern politisk effektivitetsfølelse måler på borgeren politiske selvtilled. Dette er et kom-plekst begren og dækker flere områder. Derfor har vi valgt at stille to spørgsmål der dækker b respondensen egen følelse, af sin egen evne til at forstå formilde den kommu-nale- og national politik

Hvor stor et politisk netværk har respondenterne på henfoldsvis national og kommunal pland? Hvor ofte anvender de dette politi-ske netværk? Hvorvidt er politik en del af deres daglige dialog?

Hvor ofte snakker du om (hyppighedskala): - Lokalpolitik med familie, venner og bekendte?

Hvor ofte snakker du om (hyppighedskema): National politik med familie, venner og bekend-te.

Det er relevantatkiggepåomganskredens,dafleretidligereundersøgelserviseratenspillerenvigtigrolleforenborges

Hvor stor del af din omgangskreds går ca. op i (Likert skala): Nationalpolitik?

- Kommunalpolitik?

deltagelseogengagementipolitik.Enun-dersøgelserneviserenddaatdetatkendeandredererpolitiskaktiveerdenvigtigsteårsagtilenborgesegenpolitiskedeltagelse(Lassenetal.,2012:148).(McAdam&Paulsen).

Baggrunds faktore: Angiv køn: Angiv alder (år):

Baggrundsfaktorer som bruges til at kategori-sere respondenterne.

Hvilken klasse tilhøre responden-ten?

Hvilken af disse grupper vil du placere dig selv i:

- Lang videregående uddannelse - Tjener 750.000 eller derover om året.

- Kort eller mellemlang uddannelse - Tjener under 750.000kr om året.

- Erhversfagliguddanelse eller ufaglærte - Tjener mellem 250.000-500.000kr. om året.

- Uden beskæftigelse (min. 10 mdr. det sidste år) - pensioneret, førtidspensionist eller arbejds-løs.

- Jeg kan ikke se mig selv i nogle af grupperne.

Svarkategorierne er her lavet ud fra klassein-delingen fra bogen Klassekamp fra oven Ispørgeskemaetladervirespondenterneselvvurderehvilkenklassedesersigsomværendeendelaf.Voresklasseindelingermedandreordbaseretpåderessubjektivevurderingafklassetilhørsforhol.

Hvor høj økonomsik kapital besider respondenten?

Angiv din årlige indkomst (kr.) Faktorer hvorfra det muliggøres at klassifice-re surveyens respondenter, samt undersøge sammenhænge mellem social klasseindde-ling og vores undersøgelse.

Hvor høj kulturel kapital besidder respondenten?

Længst afsluttede uddanelse:

Ud fra bourdieus teori om kapitaler og habitus at uddannelse kan fremstå som en indikator på respondents kulturelle kapital. Her til forekommer det at skole og undervisning er

et dannende element i respondentens liv.

Bilag2:

Surveyspørgsmål:Stemte du ved sidste:

Ja Nej Folketingsvalg (1) (2)

Kommunalvalg (1) (2) Har du inden for de sidste 2 år været nationalpolitisk aktiv ved at:

National plan: Den politik der vedtages i folketinget og har indflydelse på hele nationen.

Ja Nej Have et medlemskab i et politiske parti? (1) (2)

Kontaktet et folketingsmedlem eller embedsmand? (1) (2) Kontaktet pressen vedrørende nationale emner, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)?

(1) (2)

Deltaget i underskriftsindsamling vedrørende nationale forhold? (1) (2)

Lavet opslag på sociale medier omhandlende national politik? (1) (2) Ophængt plakater eller fremvist badge/kampagneklistermærke? (1) (2)

Deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale forhold? (1) (2) Har du inden for de sidste 2 år været kommunalpolitisk aktiv ved at:

Kommunalt plan: Den politik der vedtages i kommunalbestyrelsen og har indflydelse på kommunen.

Ja Nej

Have et medlemskab og eller været aktiv inden for en lokalforening? (1) (2)

Kontaktet en lokal politiker og/eller lokal embedsmand? (1) (2)

Kontaktet pressen, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)? (1) (2)

Deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)? (1) (2)

Lavet opslag på sociale medier omhandlende kommunal politik? (1) (2)

Ophængt plakater, Fremvist badge/kampagneklistermærke? (1) (2)

Deltaget i demonstration/strejker? (1) (2)

Deltaget i borgermøder om lokale- eller kommunalpolitiske spørgs-mål.(byplanlægningsmøder, kommunale miljø møder, osv.)?

(1) (2)

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du det er at følge med i hvad sker i henholds-vis:

(5= meget let, 1 = meget svært).

1 2 3 4 5

Kommunalpolitikken i din kommune? (1) (2) (3) (4) (5) Folketinget? (1) (2) (3) (4) (5) På en skala fra 1 til 5, i hvor høj grad føler du dig rustet sprogligt til at deltage i den offentlige debat?

(5 = jeg kan sagtens formulere mig godt nok. 1 = jeg kan slet ikke formulere mig godt nok)

1 2 3 4 5

På kommunalt plan (1) (3) (4) (5) (6)

På nationalplan (1) (3) (4) (5) (6) Hvor ofte snakker du om:

Altid Ofte Nogle gan-ge

Sjældent Aldrig

Lokalpolitik med familie, venner og bekend-te?

(4) (1) (2) (3) (5)

Nationalpolitik med familie, venner og be-kendte?

(4) (1) (2) (3) (5)

Hvor stor del af din omgangskreds går ca. op i:

0-19% 20-39% 40-59% 60-79% 80-100%

Kommunalpolitik (1) (2) (3) (4) (5)

Nationalpolitik (1) (2) (3) (4) (5) Angiv køn

(1) Mand

(2) Kvinde

Angiv alder (år)

(1) Under 20

(2) 20-29

(3) 30-39

(4) 40-49

(5) 50-59

(6) 60-69

(7) 70-79

(8) 80 eller ældre

Hvilken af disse grupper vil du placere dig selv i:

(1) Lang videregående uddannelse - Tjener 750.000 eller derover om året.

(2) Kort eller mellemlang uddannelse - Tjener under 750.000kr om året.

(3) Erhversfagliguddanelse eller ufaglærte - Tjener mellem 250.000-500.000kr. om året.

(4) Uden beskæftigelse (min. 10 mdr. det sidste år) - pensioneret, førtidspensionist eller arbejdsløs.

(5) Jeg kan ikke se mig selv i nogle af grupperne. Angiv din årlige indkomst (kr.)

(1) Under 250.000

(2) 250.001-500.000

(3) 500.001-750.000

(4) 750.001 eller mere

Længst afsluttede uddanelse:

(2) Lang videregående uddannelse

(3) Kort eller mellemlang uddannelse

(4) Erhversfagliguddanelse

(5) Ufaglært

Bilag3:

Tabel1:Antalbesvarelsepr.Spørgsmål

Tabel2:Frafaldrespondenterpr.spørgsmål.

Bilag4:

Tabel1:Klasserogpolitiskdeltagelsepånationaltniveau Andel der har svaret ja til spørgsmål om politisk deltagelse på nationalt niveau (procent og antal):

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse underklasse

Stemte du ved sidste folketingsvalg? 100% 30

98,1% 105

94,7% 54

95,5% 21

Har du inden for de sidste to år haft et medlemsskab i et politisk parti? 20% 6

6,5% 7

10,5% 6

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet et folketingsmedlem eller en embedsmand?

10,3% 11

15,8% 9

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet pressen vedrørende nationale emner?

6,5% 7

8,8% 5

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i underskriftsindsamling vedrø-rende nationale forhold?

36,7% 11

28% 30

21,1% 12

18,2% 4

Har du inden for de sidste to år lavet opslag på sociale medier omhand-lende national politik?

50% 15

24,3% 26

22,8% 13

9,1% 2

Har du inden for de sidste to år ophængt plakater eller fremvist bad-ge/kampagneklistermærker?

13,3% 4

3,5% 2

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale forhold?

5,6% 6

9,1% 2

Tabel2:Klasserogpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau Andel der har svaret ja til spørgsmål om politisk deltagelse på nationalt niveau (procent og antal):

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse underklasse

Stemte du ved sidste kommunalvalg? 96,7% 29

91,6% 98

89,5% 51

90,9% 20

Har du inden for de sidste to år haft et medlemsskab eller været aktiv inden for en lokalforening?

23,3% 7

10,3% 11

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet en lokalpolitiker eller en lokal embedsmand?

22,4% 24

17,5% 10

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet pressen? 16,7% 5

8,4% 9

9,1% 2

Har du inden for de sidste to år deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)?

33,6% 36

24,6% 14

22,7% 5

Har du inden for de sidste to år lavet opslag på sociale medier omhand-lende kommunal politik?

18,7% 20

17,5% 10

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år ophængt plakater eller fremvist bad-ge/kampagneklistermærker?

16,7% 5

2,8% 3

3,5% 2

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i demonstrationer/strejker? 16,7% 5

6,5% 7

5,3% 3

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i borgermøder om lokale- eller kommunalpolitiske spørgsmål?

23,3% 7

22,4% 24

22,7% 5

Tabel3:ANOVA-nationalpolitik-klassesomkategoriskvariabel

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1,9667 1,0280 1,0175 0,8636 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvoroftesnakkerrespondentenomnationalpolitikmedomgangskreds

3,6333 3,4953 3,2281 3,1818 3,204 ,024

Hvorstordelafrespondentensom-gangskredsgåropinationalpolitik

3,4667 3,1121 2,5789 2,4545 6,311 ,000

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpånationaltplan

3,9333 3,6822 3,2982 3,2982 3,112 ,0027

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinationalpolitik

3,5667 3,0093 3,1404 3,4091 2,918 0,035

Tabel4:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitetfornationaldeltagelse

Overklasse middelklasser arbejderklasse underklasse Chi-Square

P-værdi

Hvoroftesnakkerrespondentenomkommunalpolitikmedomgangskreds

133,43 106,58 103,12 97,75 7,092 0,069

Tabel5:ANOVA-kommunalpolitik-klassesomkategoriskvariabel

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse F P-værdi

Kommunalpolitiskdeltagelse 1,7667 1,2523 0,9649 1,0455 1,672 0,174

3,3333 3,1402 3,0351 3,1818 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvorstordelafrespondentensom-gangskredsgåropikommunalpolitik

2,3000 2,4579 2,1754 2,1364 1,179 0,319

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplan

4,0000 3,7477 3,4211 3,3636 2,238 0,085

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedikommunalpolitik

3,2000 2,9626 3,0702 3,0909 0,510 0,676

Tabel6:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvariansgomogenitet

Overklasse middelklasser arbejderklasse underklasse Chi-Square

P-værdi

120,55 108,39 99,02 117,18 3,281 0,451

Tabel7:Anovakommunal-indkomstsomkatagoriskvariabel

Under 250.000 kr

Mellem 250.000 - 750.000 kr

Mellem 500.000 -750.000 kr

750.000 kr eller mere

F P-værdi

Kommunalpolitisk deltagelse 1.1282 1.2273 1.3143 1.3000 .085 .968

Hvoroftesnakkerrespondentenomkommunal-politikmedomgangskreds

3.1795 3.0530 3.3714 3.4000 1.809 .147

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropikommunalpolitik

2.0769 2.3788 2.4286 2.3000 .937 .424

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplan

3.3590 3.6894 3.7429 4.1000 1.359 .256

2.8462 3.0152 3.3143 3.1000 1.435 .233

Tabel8:ANOVA-nationalpolitik-indkomstsomkategoriskvariabel

Under 250.000 kr

Mellem 250.000 - 750.000 kr

Mellem 500.000 -750.000 kr

750.000 kr eller mere

F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1.0513 1.1136 1.1143 1.9000 0.866 0.459

Hvoroftesnakkerrespondentenomnational-politikmedomgangskreds

3.3333 3.3712 3.5714 3.7000 1.282 0.281

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropinationalpolitik

2.6410 2.9621 3.1143 3.5000 1.906 0.130

3.1538 3.6288 3.6000 4.1000 2.263 0.082

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinationalpolitik

3.1282 3.0379 3.6000 3.4000 3.120 0.027

Tabel9:ANOVA-nationalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel

Lang videregå-ende uddannelse

Kort eller mel-lemlang uddan-nelse

Erhvervsfagliguddannelse og ufaglærte

F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1.8529 1,0569 0.8983 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvoroftesnakkerresponden-tenomnationalpolitikmedomgangskreds

3,6765 3,4390 3,2034 4,572 0,011

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropinatio-nalpolitik

3,3529 3,0325 2,5593 5,881 0,03

4,1765 3,5691 3,1864 7,462 0,01

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinatio-nalpolitik

3,6471 3,0976 3,0169 4,909 0,08

Tabel10:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitet

Lang videregående uddannelse

Kort eller mellemlang uddannelse

Chi-Square

P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse

132,07 106,33 99,45 7,421 0,024

Tabel11:ANOVA-kommunalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel

Lang videregående uddannelse

Kort eller mellem-lang uddannelse

F P-værdi

kommunalpolitiskdeltagelse 1.6765 1.1626 1,1017 1,542 0,216

3,2941 3,1301 30847 0,740 0,478

Hvorstordelafrespondentensomgangs-kredsgåropikommunalpolitik

2,3824 2,4553 2,0339 3,269 0,040

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommu-naltplan

4,2059 3,6992 3,2542 7,392 0,001

3.3529 3.0163 2.8983 2,356 0,097

Bilag5:FællesgruppeevalueringPåbagrundafdettetidligeresemesterprojekt,valgteviiprojektsgruppenatarbejdesammenigen.Dette

skyldesatvimente,atvorespersonlighedskombinationogfagligefærdighederkomplementeredehinan-

dengodt.Viharsåledesarbejdetviderepåvoresalleredetilstedeværendekendskabafhinanden.Davi

startedeudmedprojektetvarvifiremedlemmer,menundervejsdroppededetfjerdemedlemud.Vider-

forværetnødtilomskrivedeleafvoresprojektundervejs.

Igennemprojektetharvoresforståelseforhvaddetvilsigeatarbejdestatisktikudvidetsig.Detteskyldes,

atdettevalgafempiriindsamlingvarforholdsvistnytforos,trosatviitidligereietsemesterprojektlige-

ledesarbejdedemedkvantitativdate.Dettevardogpåetlangtlaverenivau.

Medhensyntilselveprojektetharvivalgtatdelenogleafafsnitteneop,mensandreerblevetudarbejdeti

fællesskab.Madsharskrevetdeleaflitteraturstudietoganalysedelenmedklassersomkategoriskvariable.

Marieharligeledesskrevetdeleaflitteraturstudiet,samtvidenskabsteoriedelen,deleafbegresafklaringen

oganalysedelenomkringkulturelogøkonimkscapitalIsamarbejdemedErik.Erikharderudoverogsåskre-

vetteoriafsnittenomkringBourdioogdeleafbegrebsafklaringen.Ifælleskabskrevimetodeafsnittetsamt

konklusionogperspektivering.

Overordnetervigodttilfredsmedvoresindsatsogdetendeligefærdigesemesterprojekt.J

Bilag6:Personligevaluering–ErikH.F.AndersenIgennemudarbejdelsenafdettesemesterssemesterprojekt,følerjeg,atjegharudvikletminfagligeforstå-

elsefor,hvaddetvilsigeatarbejdeStatistisk.Jegharsåledesfåettestetminstatistiskevidenogudvidet

minforståelseshorisont.Personligterjegblevetklogerepåminestyrkerogsvaghedernårdetkommertil

gruppearbejdeogatarbejdestatistisk.Svaghedersomjeghararbejdetpåatforbedreogsomjegføler,at

jegeroverkommet.

Påbagrundafvorestidligeresemesterprojekt,valgteviiminprojektsgruppeatarbejdesammenigen.Det-

teskyldesatvimente,atvorespersonlighedskombinationogfagligefærdighederkomplementeredehin-

andengodt.Viharsåledesarbejdetviderepåvoresalleredetilstedeværendekendskabafhinanden.En

kendskabsomformigpåmåderharændretsig,dadetteprojektstilledeosoverfornyeogmerekomplice-

redeudfordringer.Efterminopfattelseharviigruppenalleværetfagligtudfordret,mennogleharlagt

størrearbejdei,atopnåenforståelseforproblemerneogfindeenløsningpådem.Pådettepunktharjeg

fåetstørrerespektforenkeltepersoneridenneprojektgruppe.Personligtharjegfølt,atvoresarbejdspro-

cestiltiderharværetforabstrakttilminforståelseevneogjegharderforhaftsværtved,ataktivtdeltagei

kritiskeovervejelser.Nogetjegdogiarbejdsprocessenerefterkommet.

Igennemprojektethardetværetminopfattelse,atviharhaftengodogsundarbejdsdynamik.Somnævnt

varvivennerpåforhåndoghavdekendskabtilhinandensfaglighed.Vivistesåledeshvadvigikindtil.Har

doghørtatandreIgruppenharværetinterntutilfredsemedhinanden.Detteharjegdogvalgtatignorere

ogjegharikkefølt,atdetharpåvirketstemningenigruppen.

Bilag6:Personligevaluering–MarieFeddersen

Fagligtharjegsomnævntfåetenstørreforståelseforhvaddetvilsigeatdesigneogudføreensurvey,

samtatbearbejdedeindsamlededatastatistisk.Derudovererjegfagligttilfredsmedminegenindsatsog

ligeledesmedgruppensandremedlemmers.Jegfølerikkeatenkeltemedlemmerharbårethelebyrdenaf

opgavendaviharkomplimenterethinandenfaglighedpåforskelligepunkter,menenkelteharmåskebåret

mereendandre.

Personligevaluering-MarieDetteårssemesterprojektharværetbådelærerigtogudfordrende.Lige-

somsidsteårserjegsemesterprojektetsomenlæringsprocesfremforetfærdigtprodukt.Ligesomi

foregåendesemesterprojektharjegudvikletminefagligekompetencer.Idettesemesterprojekterjeg

blevetstærkereikvantitativemetode,endelafopgavenjegharlagtmangekræfteri.Jegfølerbedre

rustettilatskulleanvendedennemetodeisenereprojekter.Særligtdajegogsåherharlærtatbruge

detekniskeredskabersurveyxactogSPSS.Teoretiskerjegblevetstærkereogmeresikkeriteoretike-

renbourdieu,somjegvarlidtmereusikkerpåistarten.Detteårssemesterprojekthardogikkeblot

givetmigfagligekompetencer,menogsåredskaberogvidenomkringmigselvsomgruppemedlem.

Jegharlærtatdettiltiderkanværeenudfordringformigatgåpåkompromi,mendetteharjegarbej-

detpåogvilfortsatarbejdepå.Altialtharjegværetgodttilfredsmedminegenoggruppensindsats.

Efterdetteprojektfølerjegbedrerustettildekommendesemesterprojekter.

Bilag7:Personligevaluering-MadsMoesnerJensenAltialterjegtilfredsmedminegenindsatsiforholdtildettesemesterprojekt,ogderudoverfølerjeg

atviharhaftetgodtsamarbejdeigruppen.Selvomalleikkeerheltens,såsynesjegatalleharværet

godetilatimødekommehinandensbehov.

Jegvilselvsigeatjegharlærtenheldeliforbindelsemeddettesemesterprojekt.Jegerselvfølgelig

blevetklogerepådetteoriogdebegrebersomviharanvendtiforbindelsemedundersøgelsen,her-

underBourdieusbegrebersomjegsyneseryderstinteressante.Detharogsåværetlærerigtatputte

teorierogbegreberpåkvantitativedata,imodsætningtil1.semesterhvorvoresudgangspunktvar

kvalitativt.

Derudovererjegidetheletagetblevetklogerepådekvantitativemetoder,hvilketjegerrigtiggodt

tilfredsmed,dadetjoerenstordelafuddannelsenogafnogenafdejobssommankanhavneibagef-

ter.Jegsynesikkeatdekvantitativemetodererligesåspændendesomdekvalitative,såpådenbag-

grundhardetværetettungereforløbenddetvihavdepå1.semester,menjegharfåetrigtigmegetud

afdetalligevel.

forside- sociale klasser og politisk deltagelseog+kulturanalyse/...klasser - en zombie kategori? i...

Documents

styrkebaserte klasser · 2017-03-21 · 4 5 satsningen...

social arv i de sociale klasser - … ingen tekst med den...

politisk kvarter 070213

f3 – klasser och objekt · 2012-10-25 · • klasser och...

ipf makt politisk kompetens

politisk kommunikasjon

tänkvärt politisk teori - adam smith -...

politisk kamp på nätet

politisk plattform, kirkens nødhjelp

politisk skandalisering

politisk regnskap

politisk udgangspunkt

politisk regnskap horten ap

1 objekter og klasser

nicos poulantzas politisk makt och sociala klasser · 2016....

tilbagelagte km i distanceridt (pointgivende klasser) …

master of arts kulturanalyse/ cultural analysis ... -...

03. internasjonal politisk økonomi

papirløse klasser – muligheder og umuligheder

politisk kommunikation i medierne