forside- sociale klasser og politisk deltagelseog+kulturanalyse/...klasser - en zombie kategori? i...

SyddanskUniversitet,Esbjerg Afl.27.05.2016DetSamfundsvidenskabeligefakultet

Opgavenerudarbejdetaf: Vejleder: ErikH.F.Andersen JensFynnLykkeSørensen170495,Sociologiogkulturanalyse.2.Semseter InstitutformiljøogerhvervsøkonomiMarieFeddersen130994,Sociologiogkulturanalyse.2.Semester Antalanslag:80.630MadsMosenerJensen040691,Sociologiogkulturanalyse.2.Semester

Socialeklasserogpolitiskdeltagelse.Påkommunalt-ognationaltplan.[Forfatter]

glhs

Highlight

glhs

Highlight

glhs

Highlight

ErikH.F.Andersen Semesterprojekt 27.05.2016MarieFeddersen Studiegruppe10MadsMoesnerJensen Sociologiogkulturanalyse SyddanskUniversitetet,Esbjerg

1

Tro og love erklæring: ”Deterklæreshervedpåtrooglove,atundertegnedeegenhændigtog

selvstændigtharudformetdennerapport.Allecitateritekstener

markeretsomsådanne,ograpportenellervæsentligedeleafdenhar

ikketidligereværefremlagtiandenbedømmelsessammenhæng” Underskrifter:


2

Læsevejledning:

1. Indledningogproblemformulering:

Idetteafsnitindledesogpræsenteresopgavenstemasamtproblemformulering.

2. Litteraturstudie:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortfortidligerestudier,deriforbindelsemedanalysenharenfor-

ståelsesfremmendeeffekt.

3. Teoriogbegrebsafklaring:

Idetteafsnitpræsenteresprojektetsteoretiskeramme,sombestårafPierreBourdieusteoriom-

kringHabitus,feltogkapitalformer.Hervilderyderligereværeenbegrebsafklaringforbegreber-

nepolitiskeffektivitetsfølesogpolitiskdeltagelse,samtfor“Klassekampfraovens”socialeklasse-

inddeling.Dervilogsåværekritiskeovervejelseromkringdisse.

4. Metodeafsnit:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortforopgavensvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,samtover-

vejelserogkonsekvenser.Yderligerevilderbliveredegjortogbegrundetforopgavensdataind-

samling,databehandling,reliabilitetogvaliditet.

5. Analyse:

Idetteafsnitvilopgavensempiriskeresultaterblivefortolket.Analysenerinddelti4afsnitsom

harfokuspågenerelleforskellepånationaltogkommunaltplan,samtforskelleudfraøkonomisk

ogkulturelkapital.Afslutningsvissammanfattesanalyseafsnittenesresultater.

6. KonklusionogPerspektivering:

Idetteafsnitbesvaresproblemformuleringenogdertilperspektiverestilandreundersøgelserder

kunneværeinteressanteatlaveindenforemnet.

�


3

Læsevejledning:...........................................................................................................................................................21Indledningogproblemformulering................................................................................................................41.1Indledning....................................................................................................................................................................................4Klasser-enzombiekategori? 4Danmark-etklassesamfund? 4

1.2Problemformulering................................................................................................................................................................52Litteraturstudie.....................................................................................................................................................52.1Uddannelse,kønogpolitiskaktivitet...............................................................................................................................52.2Valgdeltagelseogsocio-demografiskeforhold............................................................................................................62.3Enkonsekvensaføkonomiskoguddannelsesmæssigulighed...............................................................................62.4Enrekonstruktionafklassebegrebet................................................................................................................................72.5DemokratiskeudfordringervedulighediDanmark.................................................................................................82.6Omgangskredsensbetydningforpolitiskdeltagelse.................................................................................................8

3Teori...........................................................................................................................................................................83.2Begrebsafklaring....................................................................................................................................................................11Politiskdeltagelse 11

4.0Metodeafsnit:.....................................................................................................................................................134.1Videnskabsteoretiskegrundlag.......................................................................................................................................134.2Undersøgelsesdesign.............................................................................................................................................................144.3Udarbejdelseafspørgeskema..........................................................................................................................................144.4Dataindsamling......................................................................................................................................................................164.5Databehandling......................................................................................................................................................................184.6Validitet......................................................................................................................................................................................194.7Reliabilitet.................................................................................................................................................................................21

5Analyse....................................................................................................................................................................225.1Klasser.........................................................................................................................................................................................22Nationaltplan 22Kommunaltplan 25

5.2Økonomiskkapital.................................................................................................................................................................285.3Kulturelkapital.......................................................................................................................................................................295.4Sammenfatning:.....................................................................................................................................................................32

6.0Konklusion.........................................................................................................................................................337.0Perspektivering................................................................................................................................................338.0Litteraturliste....................................................................................................................................................358.1Internetsider.............................................................................................................................................................................358.2Bøger,specialerogtidsskrifter........................................................................................................................................35

Bilag:............................................................................................................................................................................37


4

1Indledningogproblemformulering

1.1Indledning

Klasser-enzombiekategori?Idesenesteårerderopståetendebatomklassebegrebetsrelevansindenforpolitiskforskning.Denne

debateropståetikølvandetpåenrækkesamfundsændringer,heriblandturbanisering,industrialise-

ring,øgetuddannelsesniveau,samtstigendeindividualisering(Faber,2008:4).

PådenenesideafdebattenfindervidentyskesociologogsamfundsforskerUlrichBeck.Hanmenerat

klassebegrebetikkelængerekananvendestilatforklaremennesketsidentitetogadfærd(Engelhardt,

2001).Hangårenddasålangtsomtilatkaldeklasse-begrebetenzombie-kategori,medandreordenkate-

gorifraengammelsocialvirkelighed,somikkelængereerrelevant,menstadigbruges(Harrits,2013).

DenamerikanskesamfundsforskerRonaldInglehartbakkerdennetankegangop.Hanmener,atmanikke

længereskalkiggemodklasserogideologiernårderforskesipolitik,menderimodmodpostindustrielle

værdier.(Böss,2013)

Denneforestillingomklassernesdødbakkesyderligereopideleafdetpolitiskelandskab,hvorAndersFogh

bl.a.isinåbningstalei2001udtaleratvalgeter“etopgørmeddengammeldagsopdelingafmennesker

efter,hvilkenerhvervsgruppe,uddannelsesgruppeellersocialgruppedetilhører(...)”.(Andersenetal.,2012:

75f)

Menersammenhængenmellemklasserogpolitikvirkelignogetviharlagtbagosmedindustrisamfundet?

Danmark-etklassesamfund?

“Erklasserblevetusynligeipolitiken?såtagnoglebedrebrillerpå”,sådanlyderdetioverskriftenpåen

afhandlinglavetpåAalborguniversitet(Prieur&Skjøtt-Larsen,2012).Forfatternebag‘Klassekampfor

oven’argumentererogsåforatsocialklasserihøjgradstadiggørsiggældendeidetnutidigedanskesam-

fund.Depåpegerdog,atdetervigtigtathaveetrelationeltogflerdimensioneltsynpåklasser,derermere

tidssvarendeogkomplekst.

Fleredanskeoginternationaleundersøgelserviserensammenhængmellemindividersklassetilhørsforhold

ogderesdeltagelseidendemokratiskeproces.TeoretikerenPierreBourdieuharblandtandetlavetenun-

dersøgelse,derviser,atflereidelavereklasserofteresvarer“vedikke”imeningsmålingeroggenerelter

mindreinteresseredeipolitik.BaggrundenerifølgeBourdieu,atfolkilaveresocialklasserimangedemo-


5

kratiskenationerofteikketrordeharrettilatblandesigipolitik,grundetideresmanglendekapitalpå

området(Savage,2012:298f).FleredanskeundersøgelserforetagetafJørgenGoulAndersenviserderud-

overetskelideltagelseogklassetilhørsforhold(Andersen,2004:414).Dertilsessammetendensidedan-

skeværdiundersøgelseværdiundersøgelser(Levinsen,2011:140f).Dererdogstorforskelpåatdeltage

politiskpånationalogkommunalplan,spørgsmåleterblotomdenneforskelgårigennårdetkommertil

klasseskellet.Ersammenhængenmellempolitiskdeltagelseogklassestørrepådetnationaleellerpådet

kommunaleplan?Ellerersammenhængenenogenlundeens?

Denneundersøgelseharderfortilformålatudfordreideenomdetmereellermindreklasseløsedanske

samfund,samtidigmedatdengåridybdenmedforskellenipolitiskdeltagelsepånationaltogkommunalt

plan.

1.2Problemformulering

Denneopgavehartilhensigtatbelyse:“Hvorvidtdererensammenhængmellempolitiskdeltagelseog

socialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepånationaltogkommunaltplan?”

Denneproblemstillingvilblivebelystudfraenkvantitativspørgeskemaundersøgelsehvorbegrebernepoli-

tiskdeltagelse,internpolitiskeffektivitetogBourdieu'steorieromkringkulturelogøkonomiskkapitalope-

rationaliseres.Idetteprojektarbejdesdermeddensocialeklasseindelingderdefineresibogen“Klasse-

kampfraoven”.

2Litteraturstudie

Idennedelafopgavenvilderblivepræsenteretenrækketidligeredanskeogudenlandskestudier,derhar

relevansforopgavebesvarelsen.Dererrigeligtmaterialeattageafindenforemnet,såviharudvalgtde

studier,somvisynesermestrelevanteiforholdtilvoresundersøgelser.

2.1Uddannelse,kønogpolitiskaktivitet

IDanmarkerder4gangemellem1981-2008blevetudførtenlandsdækkendeværdiundersøgelsehvori

landetsborgeresholdningertilforskelligeemnererblevetregistreret.Herspørgesderbl.a.indtilborger-

nespolitiskedeltagelse.Undersøgelsenviser,atuddannelseerdenbaggrundsvariabelderharstørstbetyd-

ningforgradenafpolitiskdeltagelse(Levinsen,2011:191f).Påtrodsafdetteerforskellenmellemhøjtog

lavtuddannedefaldetiperioden1981-2008(Ibid).Undersøgelsenviser,atmænderensmulemerepolitisk

aktiveendkvinder,menatforskellenligeledeserblevetudlignetitidsperioden(Ibid:189).Nårdetkommer


6

tilhøjoglavindkomst,findesderingensignifikantforskel,nårderjusteresefterkontrolafkøn,alderog

uddannelse(Ibid:190).Yderligerekonkludererundersøgelsen,atdererenrelativhøjindbyrdessammen-

hængmellemforskelligeformerforpolitiskaktivitet.Medandreordførerenformforaktivitettilenanden

(Ibid:184).

2.2Valgdeltagelseogsocio-demografiskeforhold

Enrapportvedrørendekommunalvalgeti2013beskrivervalgdeltagelsenfordeltpåsocio-demografiske

grupper.Irapportenviserdetsigblandtandet,atvalgdeltagelsenstigermeduddannelseslængden.Valg-

deltagelsenersåledeshøjestvedpersonermedenlangvideregåendeuddannelse(84,3%),skarptforfulgt

afpersonermedkort-mellemlangvideregåendeuddannelse(83,2%).Valgdeltagelsenerlavestblandtper-

soner,hvislængstegennemførteuddannelseergrundskolen.Herervalgdeltagelsen64,1%(Bhattietal.,

2013:23).

Undersøgelsenviserogså,atdererensammenhængmellemindkomstogvalgdeltagelse.

Valgdeltagelsenerlavestblandtpersonersomtjenerunder100.000kr.omåret(57,5%).Vedpersonersom

tjenermellem100.000kr.og299.999kr.omåretervalgdeltagelsen68,8%.Valgdeltagelsenerhøjest

blandtpersonersomtjenerover400.000kr.omåret(82,1%-83,7%)(Ibid:24).

IfølgeforskernekanmanidemokratisksammenhængtaleometA-holdogetB-hold,fordi

noglegrupperharhøjeregradafvalgdeltagelseendandre(Ibid:18).

2.3Enkonsekvensaføkonomiskoguddannelsesmæssigulighed

Ibogen”Over-Danmarkogunder-Danmark”fra2003skriverAndersenm.fl.omformerforulighed,der

relaterersigtilborgernesstatussommedborgereisamfundetogderesmulighedforatgøresiggældendei

politik.Bogenfokusererblandtandetpåøkonomiskoguddannelsesmæssigulighed(Andersen,2003:17).

Forfatternekonkluderer,atdererensammenhængmellemlængdenafuddannelseogpoli-

tiskeffektivitetsfølelse.Personerharstørrepolitiskeffektivitetsfølelse,jolængerederesuddannelseer.

Derudoverharpersonertypiskflereforskelligepolitiskedeltagelsesformer,jolængerederesuddannelseer

(Ibid:99-100).

Ligeledeskonkluderesdet,atderogsåerensammenhængmellemøkonomiogpolitiskef-

fektivitetsfølelse.Personermedstørreindkomstharsomudgangspunktstørrepolitiskeffektivitetsfølelse

endpersonermedlavindkomst(Ibid).

Forfatternepointererdog,atselvomdererenforskel,bådeøkonomiskoguddannelsesmæssigtiforholdtil

politiskdeltagelseogeffektivitetsfølelse,såerdetikkefordi,atdelavtuddannedeoglavtlønnedesletikke

deltageripolitikogsletikkeharnogenpolitiskeffektivitetsfølelse(Ibid).


7

2.4Enrekonstruktionafklassebegrebet

Isinph.dafhandling”Hvadbetyderklasse?”forsøgerGitteSommerHarritsatrekonstruereklassebegrebet

medhenblikpåenmerenuanceretanalyseafsammenhængmellemklasserogpolitiskdeltagelseiDan-

mark.Påbaggrundafkvalitativeinterviewsogenkvantitativundersøgelseinddelerhuninterviewpersoner

ogrespondenteritreklasser:overklassen,middelklassenogdendomineredeklasse(Underklassen).Un-

dersøgelsensfokuslåpåatsepå,hvilkenklassehabitusogpraksisderkendetegnermenneskeriforskellige

klasser(Harrits,2005:215).

Dendomineredeklassekarakteriseresihendesundersøgelseved,atdenharenlavpolitiskeffektivitetsfø-

lelseogenfølelseafikkeatrådeoverdethunkalderpolitiskforbrugskapital.Dvs.enfølelseafenmangel

på,atkunneformuleresigpolitisk(Harrits,2005:244).Hunargumentererfor,atdendomineredeklasse

positionerersigudenfordetpolitiskefeltienselvstændigunderordnetposition(ibid).Hertilpointeresdet,

atdetteskyldesetsamspilmellemenobjektiveksklusionogsubjektivselveksklusion.Dvs.”Atdereeltikke

harmulighedforatfåindflydelse”og”Atdehellerikkeselvopfattersigsomlegitimeaktører”(Ibid).

Middelklassenkarakteriseresvedikkeathavemangeinternefællestrækmellemdenpolitiskehabitusog

praksisser.Herargumentererhunfor,atendelfradenkulturellemiddelklasseharmeretilfællesmed

overklassenogligeledesatrestenafmiddelklassenharenpolitiskhabitusogpraksis,derminderomden

domineredeklasse.(Harrits,2005:227)

Overklassenerkarakteriseretved,atderespositionidetpolitiskeforbrugsfeltmedførerstoremængder

politiskforbrugskapital,hvilketresultererietstortpotentialeforpolitiskhandling(Harrits,2005:214).Her-

tiltilføjerhun,atoverklassenyderligereharentavsforståelseafdetpolitiskesometspil(Ibid).Derespoli-

tiskehabituskommertiludtrykidepolitiskepraksisser,hvorpådertalesomdetpolitiske.Detteviserifølge

Gitteenpolitiskillusio,dergørdetpolitiskenaturligt,påenmåde,derikkeergældendefordeandreklas-

ser(Ibid).

Overordnetviserundersøgelsenenmarkantforskelidengrundlæggendereaktiontildetpolitiske,samtat

dererentydeligforskelihvordan“overklassenogdenkulturellemiddelklasse(…)opfattersigsominklude-

redeoglegitimepolitiskeaktører.Restenafmiddelklassenmåopfattessompassive,mentilenvisgrad

potentielleaktører,mensdendomineredeklassetydeligterselvekskluderdeogikkeopfattersigselvsom

legitimedeltagereidetpolitiskespil”(Harrits,2005:244).


8

2.5DemokratiskeudfordringervedulighediDanmark

Iartiklen“Formegettilskuerdemokrati,hvadkandergøres?”diskutererJørgenGoulAndersendedemo-

kratiskeudfordringeriDanmark.Ifølgehamerenafdemokratietsudfordringer,atudbyggelighedenipoli-

tiskdeltagelseogengagement(Andersen,2004:414).Hanbeskriver,hvordanenundersøgelseviser,atder

erbetydeligsocialulighed,nårdetkommertilpolitiskdeltagelse,ligesomsammeundersøgelseviser,at

denpolitiskeselvtilliderlavesthosdelavtuddannede.Ifølgeundersøgelsenerdetaltsåuddannelseogikke

indkomstdererafgørendefordensocialeulighedipolitiskdeltagelseogengagement(Ibid:409f).

Hanpåpeger,atundersøgelserviser,atdendemokratiskedeltagelseerstørstpålokaltplan,medundtagel-

seafvalgdeltagelsen,menatdenpolitiskeinteresseerstørstpånationaltplan.Dereraltsåinkongruens

mellemhvilketpolitiskniveauderharvælgernesinteresseogpåhvilketpolitiskniveaudelæggerderes

politiskeaktivitet.Hanargumentererfor,atdettekanskyldespolitiskeffektivitetsfølelse,hvorborgerne

føleratdeharstørremulighedforatpåvirkepolitikpålokaltplanfremforpånationalplan(Ibid:408).

2.6Omgangskredsensbetydningforpolitiskdeltagelse

Flereinternationaleundersøgelserharvist,atenborgersnetværkspillerstor,hvisikkecentralrollefor

deresdeltagelseidemokratiet.EnundersøgelselavetafMcAdam&Paulseni1993,viseratdetatkende

andredererpolitiskaktiveerdenvigtigsteårsagtilborgerespolitiskedeltagelse(Lassenetal.,2012:148).

EnandenundersøgelseiUSA,lavetafLake&Huckfeldti1998bakkerdenneidéop.Undersøgelsenviser,at

jostørrenetværkafpolitiskinteresseredeenborgerhar,ijohøjeregraddeltagerborgerenaktivtipolitik

(Ibid.149).EnandenundersøgelselavetafNiemfl.viser,athøjtuddannedeharletterevedatudvikleet

størrepolitisknetværk(Levinsen,2011:190).

3Teori

IdetfølgendeafsnitvilderbliveredegjortforsociologenPierreBourdieusbegreberomhabitus,kapitaler

ogfelter.Dettevilblivegjortmedudgangspunktideresrelevansforprojektet,derforservibl.a.pådet

politiskefeltoghvordanhabitusrelaterersigtilklassebegrebet.Hereftervilderkommeenbegrebsafkla-

ringforbegrebernepolitiskeffektivitetsfølelseogpolitiskdeltagelse.Afslutningsvistvilderbliveredegjort

forprojektetsvalgteklasseindelingfra“bogenklassekampfraoven”.

3.1PierreBourdieu

PierreBourdieuregnesforatværeenafdemestindflydelsesrigesociologerinyeretid.Imodsætningtil

mangeandresociologerudvikledeBourdieualdrignogenegentligsocialteori,menderimodetbegrebsap-


9

parat,somhankonstantafprøvedeiempiriskeundersøgelser(Järvinen,2013:365).Nogleafhansheltcen-

tralebidragtilsamfundsforskningen,erhansbegreberomhabitus,kapitalerogsocialefelter.Idettepro-

jektvildersomtidligerenævnt,blivetagetudgangspunktidissebegreber,tilatforklareogforståforskelle

mellemforskelligesocialeklassersdemokratiskedeltagelse.

3Habitus

Bourdieubrugerbegrebethabitusomdenkropsliggjortehistorie,somhvertindividbærermedsig.Med

begrebetforbinderhanindividetsobjektivepositionmeddetshandlinger.Bourdieuforklarermedandre

ordmenneskersvalgoghandlingermedreferencetiloverordnedesamfundsstrukturer.IfølgeBourdieuer

habitus”intetandetenddenimmanentelov,somdefælleshistorierharindskrevetikroppen,ogsomikke

kunermulighedsbetingelsenforkoordineringenafpraksisserne,menogsåfordenpraktiskeudøvelseaf

koordineringen”(PierreBourdieu,2007:100).

Habitusermedandreordetvarigtdispositionssystemafforanderligedispositioner,gennem

hvilketagenteropfatter,bedømmeroghandleriverden.Deterdetlivssyn,delivserfaringerogdenviden

sompåvirkeragentenisinevalgoghandlinger.Habitusforklarersåledesagentenssocialehandlinger.

Agentenshabituserunderkonstantmenlangsomforandring.Detteskyldesatagentenshabitusbyggerpå

strukturer,dererlavetpåtidligereerfaringer,tilatstruktureredenyeerfaringersomindenforrammerne

afderesselektionskraftpåvirkerdissestrukturer(ibid:103).Agentenshabitusharsåledesenbetydningfor,

hvordanagentenkanbegåsigiforskelligefelter.Detteskyldesatandrefelterikkenødvendigvisanerken-

deragentenshabitus.Hvisikkeagenternebeherskerdennefælleskode,kanagenterneikkenødvendigvis

forholdesigtildissenyefeltershabitus(ibid:100).

Bourdieuargumentererfor,athabitusudtrykkerellerafspejlerensocialklasseellergruppe,sometsubjek-

tivtsystemafstrukturer,derudgørgrundlagetforenhveragentsobjektiveringogforståelseafomverdenen

(ibid:102).Habituskansåledeskarakteriseressomdetinstrumentiellesamlendeprincip,somomsætteren

socialgruppersogklasserskarakteristikatilensamletlivsstil.

Hanargumentereryderligerefor,atselvomdetikkeermuligtforalleagenterafdensammesocialeklasse,

athavegjortsigdesammeerfaringer,erdetsikkertatallemedlemmerneafénklasseharstørrechancefor

atblivekonfronteretmeddesammesituationer(Ibid:101).Hveragentshabituseraltsåenunikstrukturel

variantafdensocialeklasses”kollektivehabitus”(Ibid:101).

Kapitalerogfelter

Bourdieubrugerbegrebetkapitaleromderessourcersomindividetbesidder.Hanskelnerhovedsageligti


10

mellemtrekapitalformer:Økonomiskkapital,kulturelkapitalogsocialkapital.Økonomiskkapitalbeskriver

individetsbesiddelseaføkonomiskeogmaterielleressourcer,kulturelkapitalbeskriverindividetsbesiddel-

seafuddannelse,titlerogbeherskelsenafdenlegitimekulturskoder,ogsocialkapitalbeskriverindividets

besiddelseafsocialtnetværk.Idetteprojektvilderdogkunblivefokuseretpåøkonomiskogkulturelkapi-

tal,dadeterdissekapitalformerdenanvendteklasseinddelingbyggerpå.

DerudoverarbejderBourdieumedbegrebetsymbolskkapital,somkansessomenoverordnetkapitalform,

somdeandretrekapitalformerkantransformerestil,hvisdeansessomlegitimeietgiventsocialt

felt(Järvinen,2013:380).

IfølgeBourdieukanetfeltdefineressom“etnetværkellerenkonfigurationafobjektiverela-

tionermellemforskelligepositioner”(Bourdieuetal.,1996:84).Ihvertfeltgælderderspeciellespilleregler

oglove,ligesomdetihvertfelterenbestemtkapitalformderansessomdenlegitime.Aktørerneifeltet

kæmperommonopol,pådenkapitalsomansessomværendedenlegitimeifeltet(Ibid:85ffff).Opnårman

monopolpådenlegitimekapital,kanmansættespilletsreglerifeltet(Ibid:97).

Foratetfeltskalkunneeksistere,erdetafgørende,atfeltetsdeltagereeribesiddelseafdet

somBourdieukalderillusio.Illusiobetyder,atdeltagerneanerkenderfeltetsbetydningogdetsgrundlæg-

genderegler,ogatdeerengageredetilatspilledetspil,derforegårifeltet.Etfelteraltsåetspændings-

felt,hvoraktørernekæmpermodhinandenforatfåindflydelse,samtidigmedatdesammenkæmperfor

atbevareellerforandrefeltet(Vigsø,2004:6f).

Iforholdtildenneopgavevildetværerelevantatsepådetpolitiskefelt.Idetpolitiskefelt

erderenkonstantkonkurrenceomindflydelseogpositioner,ogdennekampforegårovervejendesprog-

ligt.Deteraltsåindenfordetpolitiskefeltheltafgørendeatkunnebeherskedenpolitiskekulturssproglige

koder,ogdenkulturellekapitalmåderforansessomatværedenlegitimeogmagtgivendekapitalindenfor

dettefelt.

Mankanskelnemellemdetpolitiskecentralfeltogdepolitiskeperiferi-felter.Idetpolitiske

centralfeltfordelescentralemagtpositionerifolketinget,regeringenogpartiledelsen,ogidepolitiskeperi-

feri-felterfordelesmagtpositionerikommunerogregioner.

Detpolitiskespilforegårpåforskelligemåderidetcentralefeltogiperiferi-felterne.Politi-

kereidetcentralefeltviloftesthavefokuspånationaleproblemstillinger,imenspolitiskeaktøreriperiferi-

felterneoftestvilfokuserepåenkeltelokal-politiskeproblemstillinger.Dervilderudoverkunnebliveindgå-

etpolitiskeallianceriperiferi-felterne,somderaldrigvilkunnebliveindgåetidetcentralefelt,hvisdisse

alliancererbehjælpeligetilatløselokaleproblemstillinger.


11

Selvomdetpolitiskefeltiprincippeteråbentforalle,erdetlangtfraalle,derdeltageridet.Detkanskyl-

des,atfolkderikkeinteresserersigforpolitik,synesatdetpolitiskefeltogdetsspillereglervirkerligegyldi-

ge.Dederselvstændigtvælgerikkeatdeltageidetpolitiskefelt,eraltsåikkeibesiddelseafillusioifeltet

(Ibid:10ff).

3.2Begrebsafklaring

Politiskeffektivitetsfølelse

Iopgavenvilbegrebetpolitiskeffektivitetsfølelsebliveanvendt.Teoretiskskelnesdermellemdeninterne

ogdeneksterneeffektivitetsfølelse.Deninterneeffektivitetsfølelsedefineressom“beliefsaboutone's

owncompetencetounderstandandtoparticipateeffectivelyinpolitics”,menseksterneffektivitetsfølelse

defineressom“beliefsabouttheresponsivenessofgovernmentalauthoritiesandinstitutionstocitizen

demands”(Craigetal.,1990:290).Medandreordomhandlerdeninterneeffektivitetsfølelseborgerens

politiskeselvtillid,mensdeneksterneeffektivitetsfølelseomhandlertillidtilsystemet(Andersen,2004:

113).Davierressourcemæssigtbegrænset,harvivalgtatlaveenempiriskreduktion,ogderforkunfoku-

serepådeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.Viharvalgtatfokuserepådenneformforpolitiskeffekti-

vitet,dadennerelaterersigbedsttilbourdieusteoriomkringkulturelkapital.

Politiskdeltagelse

IdenneopgavevilderblivearbejdetmedGoulAndersensdefinitionafpolitiskdeltagelse:“Aktiviteter,der

direkteellerindirekteerrettetmodpåvirkningafpolitiskemyndigheder”(Andersenetal.,1993:33).Disse

aktiviteterdifferentieresitokategorier,altefteromdeknyttersigtildetkommunalellernationalpolitiske

plan.

Socialklasseinddeling

Idenneundersøgelsevilvianvendeklasseinddelingenfrabogen“Klassekampfraoven”.Inddelingener

udarbejdetafJørgenGoulAndersen,LarsOlsen,NielsPloug,LarsAndersenogSuneEnevoldseni2014,på

baggrundafSFI’svelkendtesocialgruppeinddeling.Baggrundenfornødvendighedenafennyklassedeling

begrundesmedatvihar“fåetennyformformarginalisering,somennutidklasseanalysemåtagehøjde

for”(Andersenetal.,2012:93).Herhenvisestil,atviiDanmarkharfåetetvæsentligthøjereuddannelses-

niveauendi60´ernehvorSFI’sinddelingblevudviklet(ibid:94).

Herunderses“Klassekampforovens”egenklasseinddeling.Modellensafgørendeparametreerdesamme

somSFI’sfemsocialgrupper,nemligarbejdetspositioneroguddannelse,dadisseharafgørendebetydning

for,ommedlemmerneafenklasseharellerikkehar“magt”ogressourcer.(Andersenetal.,2012:92).


12

Overklasse(1,5%)

• Selvstændigesomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Topledersomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Personermedvidregåendeuddannelserdertjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

Højeremiddelklasse(10%)

• Selvstændigedertjenermellemtoogtregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.(i2012mellem753.000kog1,1milion

kr.)

• Topledersomtjenerovertregangesåmegetsomdentypiskeindkomst.

• Personermedvideregåendeuddannelserdertjenermellemtoogtregangesåmegetsomdentypiskeindkomst

• Personermedakademiskuddannelse,derikkeindgårioverklassen,uansetindkomst.

Middelklasse(23%)

• Selvstændigedertjenerunderdetdobbelteafdentypiskeindkomst.

• Personermedkorteellermellemlangeuddannelserdertjenerunderdetdobbelteafdentypiskeindkomst.

Arbejderklasse(45%)

• Personermederhvervsfagliguddannelsederikkeindgårienafdeøvrigeklasser.

• Ufaglærtederikkeindgårienafdeøvrigeklasser.

Underklassen(21%)

• Personerdererudenforarbejdsmarkedetmereend⅘afåret.

Arbejdetspositionerellersomdeomtalerdetibogen;“Positioneniarbejdslivet”erenrelevantklassisk

klasseindikator.Detteskyldes,atenpositioniarbejdslivetkarakterisererhvormangemanhar“magt”over

ogligeledeshvormangederharmagtoveren.HertiltilføjerKlassekampfraoven,“atalleiunderklassener

ressourcesvagemenneskeligtset”(Andersenetal.,2012:92).Enklassemodelkansåledesikkeentydigtdefi-

neresudfradennefaktorogsamtidigindfangevirkeligheden.Enklassemodelsomklassekampfraovenser

etproduktafenomfattendelandsdækkendeundersøgelse,hvoretstørreantalaffaktorerblevinddraget,

f.eksuddannelse.

Derargumenteresfor,atuddannelseligeledeseretafdeafgørendeparametreinutidenssamfund.

Detharbådebetydningforpersonersplaceringiarbejdshierarkiet,menogsåidengradforatpersonerselv

kanpåvirkeogdefinerederesarbejdeoghverdag(Ibid).Uddannelseerligeledesenressourceiformaf

magt(Andersenetal.,2012:93)ogkulturelkapital.

Sidstmenikkemindstargumenteresderfor,atindkomstspillerenrolleidesocialeklasser.Herlig-

gesderdogetatypiskfokuspåindkomstsommålestokfordenmagtposition,derliggerispecifikkejobs

(Ibid).


13

4.0Metodeafsnit:

Idetteafsnitvilderbliveredegjortforopgavensvidenskabsteoretiskeudgangspunkt,samthvilkeoverve-

jelserogkonsekvenserderknyttersigtildetteudgangspunkt.Hereftervilfremgangsmådenidataindsam-

lingogdatabehandlingblivegennemgåetogbegrundet.Afslutningvisvilopgavensvaliditetogrehabilitet

blivevurderet.

4.1Videnskabsteoretiskegrundlag

Opgavensvidenskabsteoretiskegrundforståelseerkritiskrealisme,sombyggerpågrundantagelsen,atder

eksistererenvirkeligheduafhængigtaf,hvordanviopfatterden(Andersen,2007:278).Medandreord

skelnesdermellemdentransitivedimensionogdenintransitivedimension.Særligtindenforsamfundsvi-

denskabenerderikkeenfuldstændigafspejlingmellemdissetodimensioner(ibid:280f).Detteharbetyd-

ningforopgavenskonklusion,daviikkekanforventeatkommemedenufejlbarligkonklusion(ibid:301).

Densocialeverdenopfattessometåbentsystem,såderopstårderforikkeempiriskeregelmæssigheder

(ibid:283).Desammenhængederopstår,sesderforikkesomkausalelovmæssigheder,mensnareresom

tendenser(ibid:283).Dettekommerderforogsåtilatgældefordesammenhængevinårfremtilivores

konklusion.

Kritiskrealismeopfatterikkesamfundsvidenskabensomværendeværdineutral(ibid:278).Deter

bl.a.pådennebaggrundviharvalgtkritiskrealismesomvidenskabsteoretiskudgangspunkt.Kritiskrealis-

memenernemligatsamfundsvidenskabenbøranvendedensvidensominformeretsamfundskritik(ibid:

307).Detteernetopdetviønskermeddenneopgave.Somnævnttidligereønskervinemligatudfordreog

undersøgeideenomdetmereellermindreklasseløsesamfund,samtidigmedatvikonkretundersøgerden

politiskedeltagelsepåhenholdsvisnationaltogkommunaltplan.Disseresultaterkanbrugestilatsehvor

derbørsættesstærkestind,hvismanønskerenmereligedeltagelseklasserneimellem.

Deninformerendesamfundskritikskaliflg.kritiskrealismeikkeblotværedeskriptiv,menogsåfor-

klarende(ibid:305).Dettegørsigogsågældendeforvoresopgave,davivedhjælpafBourdieusteoriom-

kringfelt,habitusogkapitalerforsøgeratundersøgebaggrundenfordenskævheddereksisterermellem

deforskelligesocialeklasserogderesgradafpolitiskdeltagelse.Metodenderanvendestildetteerab-

strakttænkning,enanerkendtmetodeindenforkritiskrealisme.Somnævnttidligereansessamfundet


14

sometåbentsystem,ogdeterderforikkemuligtatisoleredemangfoldigemekanismerderliggerbagdet

observerbare.Degenerativemekanismermåderforisoleresigennemtanken(ibid:305).Dissemekanismer

udgøresidenneopgaveaføkonomiskogkulturelkapital.

PierreBourdieuersombekendtsocialkonstruktivist,menlæggersigtætopafkritiskrealismepå

flerepunkter.Særligtnårdetkommertilstruktur-aktørproblematikken,hvordualismenbeggestederover-

skrides(ibid:301).SamtidiggårBourdieushabitusbegrebogsågodtispændmeddenkritiskerealismes

principperomkausaltpotentialeoggenerativemekanismer(ibid:292).Detkanderforargumenteresforat

opgavensteoretiskeudgangspunkterkompatiblemeddetsvidenskabeligudgangspunkt.

4.2Undersøgelsesdesign

Projektetsempiri-indsamlingerbyggetopomsomentværsnitsundersøgelse.Detteskyldesatprojektetog

denvedliggendeundersøgelse,harværetunderlagtenrelativtkortdeadline.Forattilføjeentidsdimension

tilprojektetvalgteviderfor,atanvendetidligereundersøgelseromkringsocialeklasserogpolitiskdeltagel-

se,somkanfindesilitteraturstudiet.

Daviiproblemstillingenønskeratundersøgetendenser,krævervoresundersøgelseeninddragelse

afetstørreantalrespondenter.Samtidigønskerviatefterstræbeenvisformforrepræsentation.Derfor

harvivalgtatanvendedenkvantitativemetodetilindsamlingogbearbejdelseafempiri.Samtidigharman-

geafdetidligereundersøgelser,somviharinddragetilitteraturstudiet,ligeledesanvendtkvantitativme-

tode.Detteøgersammenligningsgrundlagetmellemlitteraturstudietogvoresprojekt.

Daviønskeratpåvisetendenser,harvitilvoresdatabehandlinghovedsageligtbrugtinferentielsta-

tistik.Merespecifiktharvivalgtatlaveenbivariatanalyse,hvilketbetyderatviivoresstatistiskeudreg-

ningerkiggerpåtovariableradgangen.Viharimidlertidigogsåanvendtdeskriptivstatistikiformafen

univariatanalyse,foratskabeetoverblikovervoresindsamledeempiri.Dissestatistiskeanalyserersup-

pleretmedenmeta-analyse,forattilføjeetforklarendeelementtildefundnetendenser.Dettegøresud

fradeleaflitteraturstudietogPierreBourdieusteorieromfelt,habitusogkapitaler.

4.3Udarbejdelseafspørgeskema

Iudarbejdelsenafspørgeskemaetharvioperationaliseretenrækketeoretiskebegrebersomviharønsket

atundersøge.Ibilag1erdervedlagtetskema,derviserdenneproces.Inedenståendevilderblivegåeti

dybdenmedenrækkeafbegreberne.

Iformuleringenafspørgsmålenevedrørendeinternpolitiskeffektivitetsfølelseharvitagetud-

gangspunktideformuleringerderblevbrugtimedborgerskabundersøgelsenfra2002.Detteharvigjortaf


15

fleregrunde.Fordetførsteforatskabeetbedresammenligningsgrundlagiforholdtiltidligereundersøgel-

ser.Fordetandetforatanvendeanerkendtesprogligevendinger.Detteharværetsærligtvigtigtveddette

begreb,dadeteretfølsomtemneatberøre.

Foratindfangebegrebetpolitiskdeltagelseharvivalgtatopstilleetformativtindeks.Detteskyldes

atbegrebeterkompleksogsammensatafforskelligeformerforhandling.Derforerdetnødvendigathave

flereindikatorermed,foratsikreatalleaspekterafdetteteoretiskebegreberdækket(s.403).Samtidig

sikrerindeksetosmoddetbiasatfavorisereensærligformforpolitiskdeltagelse,derkanværesærligso-

cialgruppesforetruknemådeatdeltagepå.

Daviiundersøgelsenanskuerklasserudfra“Klassekampfraoven”sdefinitionafklassebegrebet

harvivalgtikkeatmedtagefolkunderuddannelseellersomholdersabbatårispørgeskemaundersøgelsen,

dadisseikkeindgåriklasseinddelingen(Andersenetal.,2012:72).Klassebegrebetfra“Klassekampfra

oven”fremstårivoresundersøgelsesomenkomponentvariabel,altsåenvariabelderbestårafflerekom-

ponenter.Idettetilfældeerkomponenterneårligindkomstoglængstafsluttedeeksamen.Problemetmed

denneformforvariabeleratmanikkeumiddelbartkansehvilkenkomponentderskaberetudsving.Der-

forharvivalgtogsåatspørgetilkomponenterneselvstændigtispørgeskemaundersøgelse.Detteskyldes

ogsåatdetokomponenterkankoblessammenmedBourdieusbegreberomkulturelogøkonomiskkapi-

tal.

Ispørgeskemaetharvivalgtatladerespondenterneselvvurderehvilkenklassedesersigsomvæ-

rendeendelaf.Voresklasseinddelingermedandreordbaseretpåderessubjektivevurderingafklassetil-

hørsforhold.Daklassebegrebetsomsagtersammensatafdetokomponenterkanderopståkomplikatio-

ner,daderikkenødvendigviseroverenstemmelsemellemdem.Detkunnef.eks.væreenufaglærtselv-

stændigderbetalertopskat.Derforharvivalgtattilføjeenekstrasvarmulighed;“Jegkanikkesemigselvi

nogleafgrupperne”.Dennesvarkategorivalgte29respondenteratafkrydse.Detskadervoresundersøgel-

se,daviikkekananalyserederespondentersomikkesubjektivindfangesafklasseindelingenfraklasse-

kampfraoven.Baggrundenfornødvendighedenafdettevalgeratvihararbejdetmedensimplificeret

udgaveafklasseindelingenfraKlassekampfraoven.

Densidsteovervejelsevihargjortosomkringbrugafklassekampfraovensklasseinddelingeratvi

harvalgtatslåoverklassenogdenhøjeremiddelklassesammentilenklasse.Detteskyldesatoverklassen

kunudgør1,5%afdensamledebefolkning.Derformenteviikke,vihavderessourcertilatnåudogindfan-

geetstortnokantalrespondenteridenneklassetilatlaveenmeningsfuldanalyse.Densammenlagteklas-

sevilirestenafopgavenbliverefererettilsomoverklassen.


16

Tiludarbejdelsenafsvarmulighederispørgeskemaetharvianvendtskaleringvedatanvendeinter-

valogordinalskaleredevariablersommålenivauer.Detordinalemålenivauanvendtevidogkunpåeten-

keltspørgsmål,nemligspørgsmåletomkringhvorofterespondentendrøfterlokal-ognationalpolitikmed

deresomgangskreds.Hertilvalgteviatanvendeenhyppighedsskala(ofte,altid,ofte,noglegange,sjæl-

dent,aldrig).Valgetskyldes,atvihermåltepånogetmerekonkret,endspørgsmåletomkringinternpolitisk

effektivitetsfølelse.Dissespørgsmålerbyggetopomkringrespondenternesegenfølelseafinternpolitisk

effektivitetsfølelse.Denneformforspørgsmålegnerinterskaleredesvarmulighedersigbedretilatindfan-

ge.Vivalgteheratarbejdemedensemantiskdifferentieringpå1til5.Dettegivermindrefineogpræcise

målingerendenskalapå1til10.Grundentilatviharvalgtatanvendeskalaerfra1til5eratdetgørdata-

behandlingennemmerepga.færrevariabler.Samtidigharvihellerikkehaftenforventningomatkunne

skabeenstornokstikprøvetilatarbejdepåensåstorskala.Daallevoresskaleringerindeholderenmid-

terkategori,tvingerviikkevoresrespondentertilathaveenholdningtilpågældendespørgsmål.Dettekan

ogsåhaveennegativeffekt,darespondenternekanhaveentendenstilatvælgemidterkategorien,dadet

ernemmereendattagestillingtilspørgsmålet.Deresterendespørgsmålomkringløn,kønogsocialklasse

erbyggetopomkringdetnominellemåleniveau,dasvarmulighederneherergensidigtudelukkende.

4.4Dataindsamling

Daviiudarbejdelsenafdenneundersøgelseikkeharhaftressourcertilatbegrænsevoresundersøgelse

geografisktiletområde,harvivalgtatfokuserepåheleDanmarkforatfåsåmangebesvarelsersommu-

ligt.Detvilledoghaveværetmestoptimaltkunatfokuserepåenenkelkommune,daforskelligekommu-

nerharforskelligefokuspåatinddrageborgernepolitiskpålokalplan.

Dataindsamlingenerbådesketelektronisk(CAWI)ogsomuddeltpapirudgave(PAPI).Allebesvarel-

serneharværetselvudfyldte,hvilketbetyderatinterviewpåvirkningenharværetminimal.Detkandog

diskuteresomdenharværethøjerevedenafmetoderne,altefteromrespondenternehartillidtilnettet,

oghvorvidtdenpersonligeomdelingharspilletind.Daspørgeskemaernevarselvudfyldtevardetvigtigat

spørgeskemaetvarselvforklarende.Foratopnådetteharviispørgeskemaetindsatenkortdefinitionfor

deltagelsepåkommunaltognationaltplan.Detteerogsåblevetgjortforatgøreyderligereopmærksompå

forskellenpåtoellersmegetlignendespørgsmål.Samtidigerdefinitionenogsåmedtilatmindskerespon-

dentensmulighedforfortolkning,hvilketøgervaliditetenogreliabiliteten.

Viharudvalgtvoresrespondentergennemudvælgelsesteknikkenikke-sandsynlighedsudvælgelse.

Detteskyldesatdetikkeharværetmuligt,atudvælgevoresrespondentersystematisk.Foratmaksimere

voresantalafrespondenterharvianvendtforskelligemetoderindenforikke-sandsynlighedsudvælgelse.


17

Hererdertaleomgrabudvælgelse,sneboldsudvælgelse,frivilligudvælgelseogbekvemmelighedsudvæl-

gelse.Derkanargumenteresforatvivedatanvendefleremetoderharminimeretvoreselektionsbias,da

deforskelligemetodersbiaskanudlignehinanden.

Etandetbiasunderdataindsamlingharværetselvselektionogbortfald.Daviharbrugtforskellige

facebook-platforme,heriblandtvoresegneprivateprofiler,samtdiversegrupper,tilatdistribuerevores

spørgeskemaundersøgelserharviikkehaftetklartoverblikoverhvormangederharsetundersøgelsenog

derforhellerikkeetklartbilledeafhvormangeoghvemderharvalgtatignorereden.Davoresspørge-

skemaundersøgelsehandlerompolitiskdeltagelsekanmanforestillesigatfolkderharlavinteressefor

politik,hellerikkevilhaveeninteresseiatudfyldeetspørgeskemaomkringemnet.Pådenmådekander

væreopståetenskævhed.IgennemSurveyxactkanvidogse,atspørgeskemaetharværetåbnet661gan-

ge.Herafharblot301valgtatpåbegyndespørgeskemaet,hvorfrakun240hargennemførthelebesvarel-

sen.Detvilaltsåsigeat61respondenterharvalgtatlukkespørgeskemaetindendevarfærdigemeddet.

Dettekanskyldesflereting.Ispørgeskemaetkanmanikkesehvorlangtmaneribesvarelserne,ogderer

derforstørrechanceforatmanmistertålmodighedenunderudfyldelsen.Samtidigharvisomforskereikke

haftkontroloverudfyldningssituationenogrespondentenkanderforværeblevetafbrudtafudefrakom-

mendefaktorersomviikkeharhaftkontrolover.Entredjemulighedkanværeatnogleafspørgsmålene

kanhaveudløstetfrafald.Forattjekkedetteharvilavetetdiagramoverfrafaldet.Dettediagramerved-

lagtibilag3.Herkanviseatdetstørstefrafaldskerveddetførstespørgsmål,spørgsmåletomhvorvidt

respondentenharstemtvedsidstkommunalogfolketingsvalg.Herharvietfrafaldpå20respondenter.

Herkanvimistænkeatdefolkderikkeharstemtharvalgtikkeatbesvarespørgsmålet.Disserespondenter

kanmuligvishaveføltatdeikkekunneopfyldeundersøgelsenkrav.Sammenlignervistemmepocentivo-

resundersøgelsemeddensamledestemmprocent,kanviseatviharenhøjerestemmeprocent,særlig

indenforkommunalvalg.

ValgdeltagelseheleDanmark Valgdeltagelsevoresundersøgelse

Folketingsvalg2015 85,9% 97,2%

Kommunalvalg2013 71,9% 91,7%

Kildefolketingsvalg:Folketinget.2015

Kildekommunalvalg:Scheelke:2014

Iudarbejdelsenafspørgeskemaetharviforsøgtatminimerebortfaldet,ogøgeantalletafbesvarelserved

attageenrækkeforbehold.Vihargjortopmærksompåatundersøgelseneranonym.Samtidigharviogså


18

valgtatindsætteSyddanskUniversitetslogoiselvespørgeskemaetsdesignforatskabeenstørretrovær-

dighedomkringundersøgelsen.Nårvihardeltspørgeskemaetpådiversefacebook-platformeharviforsøgt

atatlaveengodogpersonligintroduktiontilspørgeskemaet,ogsamtidigharviforsøgtatskabeetpæntog

nemtforståeligtskema.Denfølgendemeddelelseerblevetvedlagtnårspørgeskemaeterblevetdelt:

“SØGERHJÆLP!VierengruppestuderendefraSyddanskUniversitetiEsbjergsomsøgerre-

spondenterpåvoressurveyundersøgelse.

IstudietundersøgerviforholdetmellempolitiskdeltagelseogbefolkningsgrupperiDanmark.

OBS,OBS,OBS!Foratbesvareskalmanværefærdiguddannet:)DetvilderforværeenSTOR

hjælp,hvisIvillespørgejeresforældreogbekendteomdekunneværeinteresseredeiatbe-

svare:)

Besvarelsenerselvfølgeliganonym.

Mangetakfordinhjælp!

Mvh.MarieFeddersen,MadsMoesnerJensenogErikFolkmarAndersen.

Link,hvisfolkønskeratdelesurvey'en:“

4.5Databehandling

VoreskvantitativedataerblevetindsamletigennemprogrammetSurveyExact.Vikandogikkeudførevores

statistiskeanalyseidetteprogram,ogderforharviflyttetvoresdatatildatabehandlingsprogrammetSPSS.

Idetteprogramharviomkodetbesvarelsernesværdierefterdetprincipatlavetalgiverenlavscorevedet

begrebf.eks.politiskdeltagelse,mensethøjttalomvendtgiverenhøjscore.Scorerenrespondentf.eks.0

vedpolitiskdeltagelse,errespondentenoverhovedetikkepolitiskaktivpådetgældendeområde.Samtidig

kvantificeresdebesvarelserdererbesvaretgennemkategorier,såenstatistiskanalysemuliggøres.

Indenvierbegyndtmedselveanalysenharvifjernetderespondenterderikkehargennemførtheleunder-

søgelsen.Herer56respondenterblevetfjernet.Detteerblevetgjortdaspørgsmåletomklasseplaceringer

placerettilsidstispørgeskemaet,oghvisrespondenterneikkeernåethertilerderesbesvarelserikkebrug-

bareforos.

Herefterharvifjernetderespondenterderikkekunneplaceresigienafdefireklasser.Idettetil-

fældeharvifjernet29respondenter.Hermedharvi216gyldigebesvarelser.Disseeryderligereblevetop-

deltisubgruppersomudgøresafvoresfiresocialeklasser:30besvarelserfraoverklassen,107besvarelser

framiddelklassen,57besvarelserfraarbejderklassenog22besvarelserfraunderklassen.Subgruppernes

småstørrelserpåvirkerrepræsentativiteteniennegativretning.Samtidiggiverdetogsånoglekomplikatio-


19

neriforholdtilopfyldelseafforudsætningerneforatforetagechi2-tests,hvordetforventedeantalskal

værepåmindst5.Derforharviikkekunnelaveenchi2-test,somvioprindeligthavdeplanlagt.Vihariste-

detvalgtatlaveenAnova-test.

IgennemANOVA-testsammenlignervimiddeltallenefrafleresubgrupper,ivorestilfældedesocia-

leklasser.Nulhypotesenvilherværeatmiddelværdierneerens,mensdenalternativehypotesevilværeat

mindstenafmiddelværdierneeranderledes.Tagetopgavensomfangibetragtning,harvivurderetatdet

ikkeharværethensigtsmæssigtatlaveenposthocanalyse.Vivildoggøreopmærksompåatdettevilvære

yderstrelevantistørreopgaver.

ForatkunnelaveenANOVA-testskalfølgende3parametredogværeopfyldt;konstantvarians,

normalitetoguafhængighed.Derforharviogsålavetenlevene-test,forattestehvorvidtstikprøvernelever

optilkravetomvarians-homogenitet.Dettekravleverstikprøverneikkeoptilved3test.Viharderforvæ-

retnødttilatlaveennon-paramatisktest,medandreordentesthvorvariansenikkeindgåriteststørelsen.

DaviarbejdermedfleremiddelværdierendtoanvendervienKruskal-Wallis-testtildetteformål.

Spørgsmåletompolitiskdeltagelseersomnævnttidligereudformetsometformativtindeks.Indenvihar

lavetenANOVA-testpådettespørgsmålharvikvantificeretkategoriernesåledes,atmanharfåettildelt

værdien1hvismanharsvaretjaogværdien0hvismanharsvaretnej.Detsamledeantalværdiererblevet

adderet,såmanipolitiskdeltagelsepånationalplankanscoremellem0og7point,mensmanipolitisk

deltagelsekanscoremellem0og8point.

Davoresstikprøveharværetmegetlilleharvifundetdetacceptabeltatarbejdemedetsignifi-

kansniveauettil10%.Vihardogenkeltetesthvorviopnårensignifikantforskelpåetsignifikantniveaupå

5%.

4.6Validitet

Validiteterenormtvigtigtforenundersøgelsesbrugbarhedoggyldighed.Erenundersøgelseikkevalid,kan

denoftegøremereskadeendgavn.Teoretiskskelnesdermelleminternogeksternvaliditet.

Startervimedatkiggepådeninternevaliditet,somomhandlerhvorvidtmanmålerdetsomman

ønskeratmåle,harviforetagetforskelligeforbeholdforatopnåensåhøjvaliditetsommuligt.Underud-

arbejdelsenafspørgeskemaetharvisørgetforathvertenkeltspørgsmålkundækkeretenkeltteoretisk

begreb.Dettegøratviharstørresikkerhedomkringhvaddermålespå,ogatandreparametreikkespiller

indpåsvaret.Detkandogdiskuteresomspørgsmålet,omhandlendehvoroftedersnakkesmedfamilie,

vennerog/ellerbekendteompolitik,ikkekundækkerpolitiskinteresseredenetværk.Herkanderargumen-


20

teresforatdetogsådelvistmålerdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.Detteskyldesatfolkmedstørre

interneffektivitetsfølelsemuligvisvilhaveentendenstiloftereatsnakkeompolitik,dadeharenhøjere

selvtillidpådetteområde.Detteervigtigtatværeopmærksompåunderselveanalysen.Validitettrækkes

dogopaf,atviharspurgtindtilinternpolitiskeffektivitetsfølelseogstørrelsenafdetpolitiskinteresserede

netværkhverforsigvedandrespørgsmål.

Ispørgsmåletomkringpolitiskdeltagelsebedervivoresrespondenteromatsvarepåomde

indenfordesidstetoårharværetpolitiskaktivevedenrækkeparametre.Dettekangiveethukommelse-

bias,særligtnårenrækkeafparametreneikkeharsærligstorindflydelsepåderesliv,f.eks.deltagelseien

underskriftindsamling.Derforkanviforventeatrespondentenmuligvisafkrydserfærrefelter,enddereelt

hardeltageti.

Enandenmådeviharforsøgtatopnåenhøjinternvaliditetpåervedatbrugehverdagssprog.Vi

hargjortsprogetsåenkeltsommuligtforatsikreatingenafklasserneharhaftsværtvedatforståspørgs-

målene.Hvisvihavdebenyttetosafakademisksprogkunnemanforestillesig,atdelavereklassermåske

villehavehaftsværtvedatforståspørgsmålenekorrekt,ogdermedvilleviikkekunneværesikrepåatalle

respondenternesbesvarelserergyldige.Foratsikreosatviharanvendtforståeligeformuleringerogdæk-

kendesvarkategorierharviindenudsendelseafspørgeskemaetlavetenpilotundersøgelse.Herharvite-

stetspørgeskemaetpårespondenterfrahvertafdefireklasseniveauerogendtemedenrækkesmåjuste-

ringer.Pådennemådearbejdervimedcontentvalidity.

Foratøgeopgavensinternevaliditetyderligerekunnevihavejusteretvoresstatistiskeanalyserfor

kapitalerforøvrigebaggrundsvariabler,derkanhavehaftenindvirkningpåresultatet.Herskulledelenom

denøkonomiskekapitalkontrolleresforbaggrundsvariablernekøn,alderoguddannelse,menskulturel

kapitalskullejusteresefterkøn,alderogindkomst.Dettehardogikkeværetmuligt,hverkenmedvores

kompetencerellerstørrelsenogudformningafundersøgelsen.

Internvaliditethandlerogsåomatmanskalsikresig,atdenstikprøvemanudvælgererrepræsen-

tativfordenpopulationsommanønskeratdække.Dettemålharværetsværtatnådaviharvalgtatar-

bejdemedenkæmpepopulation,nemligallefærdiguddannedeiDanmark.Valgetskyldesatviharønsket

atsamlesåmangerespondentersommuligtpårelativtkorttid.Nårviskalvurderedennedelafdeninter-

nevaliditeterdetrelevantatholdevoresstikprøveopmodenstikprøveramme.Herharvivalgtattage

udgangspunktiklassekampfraovensprocentviseindelingafdanskerneiklasser.


21

Klassekampfraoven Voresundersøgelse

Overklassen 11,5% 13,9%

Middelklassen 23% 49,6%

Arbejderklassen 45% 26,4%

Underklassen 21% 10,2%

Somdetfremgårafovenståendeskemaharvienstoroverrepræsentationafmiddelklassen,samtenun-

derrepræsentationafarbejderklassenogunderklassen.Hvisvihavdehaftflereressourcerogbedreover-

blikkunnevimedfordelhavelavetkvotasamplingforatopnåenstørrerepræsentation,afdeunderrepræ-

senteredeklasser.Kiggervipådenkønsmæssigesammensætningkanvise,atviharenforholdsvisstor

andelafkvinder(67,6%).Detteharbetydningforvoresundersøgelsesresultat,dadetfremgåritidligere

undersøgelseratkvindererensmulemindrepolitiskaktive(jævnførlitteraturstudiet).Kiggervipåantallet

afvoresstikprøverbestårdebrugbarebesvarelseraf216respondenter.Detteerenforholdsvislillestik-

prøve,derforkanviikkeforventeenstorrepræsentativitet,menvoresundersøgelsekananvendestilat

påpegemuligetendenser,derfremtidigtkanundersøgesistørrestudier.Vikompensererfordetforholds-

vistbeskedneantalrespondentervedatviivoreslitteraturstudie,harkiggetpålignendestudiermedstore,

fyldestgørende,datasætogharholdtdisseresultateropimodvoresegne.

DavisomnævntiovenståendeharvalgtatarbejdemedallefærdiguddannedeiDanmark

somvorespopulation,giverdetikkemegetmeningatsnakkeomeksternvaliditet,daeksternvaliditetom-

handlerundersøgelsensgeneraliserbarhedtilandrepopulationer.Hvisvihavdehaftflereressourcertilat

afgrænsevoresundersøgelsetilenenkeltkommune,havdedetgivetmeningatsnakkeomeksternvalidi-

tet.

4.7Reliabilitet

Nårvikiggerpåreliabilitetkiggervipåundersøgelsenspålidelighedogreproducerbarhed.Atenmålinger

pålideligogreproducerbarvilsigeatdenerstabilogfrifortilfældigeudsving.Detteharviforsøgtatimø-

degågennemenklarbegrebsafklaringvedspørgsmålene.Somnævntiforrigeafsnitmålerhvertspørgs-

mål,undtagenet,kunpåetbegreb.Viharogsåforsøgtatøgereliabilitetenvedatanvendeog/ellertage

udgangspunktstandardiserespørgsmål,dadissespørgsmålalleredeerblevettestet.Vorespilotundersø-


22

gelseafspørgeskemaetharogsåøgetreliabiliteten.Hvisvihavdehaftflereressourcerkunnevihavetestet

voresreliabilitetogforbedretdengennemtest-retestreliabilityog/ellerparallelformreliability.

5Analyse

Idennedelafopgavenpræsenteresenfortolkningafdeempiriskeresultaterderharværetrelevantefor

besvarelseafvoresproblemformulering;“Hvorvidtdererensammenhængmellempolitiskdeltagelseog

socialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepånationaltogkommunaltplan?”Førstvil

dengenerelleforskelpånationaltogkommunaltplangennemsgås.Hereftergennemgåsforskellenudfra

økonomiskogkulturelkapital.Afslutningsvispræsenteresensammenfatningaftidligereafsnitsresultater.

5.1Klasser

Idennedelafanalysenvilbetydningenafrespondenternesklassetilhørsforholdforpolitiskdeltagelse,

internpolitiskeffektivitetsfølelseogpolitisknetværkbliveundersøgt.Dettegøresigennemtabellernetabel

1og2,samtanova-testenesomsesitabel3og5.Iførstedelgennemgåsdetnationaleplan,somefterføl-

gesafengennemgangafdetkommunaleplan.Afslutningvisvildissetoplanerblivesammenlignet.

Nationaltplan

Itabel1(kansesibilag4)dervisersammenhængenmellemklasserognationalpolitiskdeltagelseipro-

cent,sesdet,atoverklassensuverænterdenklassederermestnationalpolitiskaktiv.Vedsamtlige8

spørgsmålvedrørendedennationalpolitiskedeltagelse,eroverklassendenafdefireklasserderdeltager

mest.

Dettekommerisærtiludtrykvedspørgsmålet”Harduindenfordesidstetoårlavetopslagpåsocialeme-

diervedrørendenationaleforhold?”.Hertilkendegiverhele50%afoverklassenafdeharskrevetnational-

politiskeopslagpådesocialemedier,hvorimodkun24,3%afmiddelklassen,22,8%afarbejderklassenog

9,1%afunderklassensvarerjatilsammespørgsmål(Bilag:4,Tabel:1).

Etandetområdehvoroverklassenoverlegentdeltagermereenddeandretreklasser,erpådetområdeder

omhandleratkontaktepressenvedrørendenationalpolitiskeemner.Hersvarerhele20%afoverklassenat

deindenfordesidstetoårharkontaktetpressen,hvorimodkun6,5%afmiddelklassen,8,8%afarbejder-

klassenog4,5%afunderklassensvarerjatilsammespørgsmål(Bilag:4,Tabel:1).


23

Derudovereroverklassenisærogsåbetydeligtmerenationalpolitiskaktivpådeområderderomhandler

medlemskabipolitiskepartierogdeltagelseidemonstrationerogstrejker.Dettehængergodtsammen

medatflereafvoreslitteraturstudier,påpegerathøjereuddannelseoghøjereindkomst,førertilstørre

politiskdeltagelse.

Detenesteområdehvorderikkeerenbetydeligforskelpådefireklassersnationalpolitiskedeltagelse,er

tilspørgsmåletomhvorvidtrespondenternestemtevedsidstefolketingsvalg.Hersvarede100%afover-

klassen,98,1%afmiddelklassen,94,7%afarbejderklassenog95,5%afunderklassenjatilatdestemte.

DettekanhængesammenmedatvalgdeltagelseniDanmarkgenereltermegethøj(85,9%)(Bilag:4,Tabel:

1).

Daundersøgelsensstikprøveharværetforholdsvislille,hardetikkeværetmuligtattestedeovenstående

procentsatserforafhængighed,dadeikkeleveroptilkraveneforenchi2-test.Derimodhardetværetmu-

ligtatlaveenANOVA-testsomsesibilag4,tabel3.Hereralleværdiernefornationalpolitiskdeltagelse,

somervistibilag4,tabel1,slåetsammentilenværdi,medundtagelseafdennationalevalgdeltagelse,der

helterudeladtidennetabel.BaggrundenforatvalgdeltagelseikkeerinddragetiANOVA-testen,eratvi

tydeligtiIbilag4,tabel1,ikkekanseenforskelpåklasserne.

Bilag4,tabel3indeholderderudoverogsåANOVA-testoverklassernespolitiskinteresseredeomgangs-

kreds,hvorofteklassernesnakkerpolitikmedderesomgangskreds,hvorsværtklassernehardetmedat

følgemedinationalpolitiksamthvorrustetklassernefølersigtilatdeltageidebatterpånationalplan.

Aftabellenfremgårdet,atderunderallepunkterundtagenet,erensignifikantforskeli

middelværdierne,nårmankiggerpådesocialeklassersbetydningpådetnationalpolitiskeplanmedet

signifikansniveaupå5%.Veddetsidstepunkt–nemligspørgsmåletomdennationalpolitiskedeltagelse,er

derensignifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifikansniveaupå10%.

Atdervedspørgsmåletomnationalpolitiskdeltagelseerensignifikantforskel,stemmer

somtidligerenævntgodtoverensmedvoresvidenfralitteraturstudietom,atuddannelseførertilstørre

politiskdeltagelse.Itabellensesdetatmiddelværdienforoverklassensnationalpolitiskedeltagelseerover

dobbeltsåhøjsommiddelværdienforunderklassensnationalpolitiskedeltagelse.Deteraltsåhelttydeligt

afgørendehvilkenklasse–ogaltsåhvorhøjenuddannelseogindkomstmanhar,nårdetkommertilden

nationalpolitiskdeltagelse.

Atdererensignifikantforskelpådesocialeklassersnationalpolitiskedeltagelse,stemmerogså

godtoverensmedBourdieusbegreberomhabitus,kapitalerogdepolitiskefelt.Derergrundtilatantage,


24

atrespondenteridehøjereklasser,pågrundafdereshabitusogkapitalereribesiddelseafnogleressour-

cerogkompetencer,derihøjeregradgørdemistandtilatdeltageaktivtipolitikpånationalplan,end

respondenterneidelavereklasser.

Ibilag4,tabel1såvi,atetpunkthvoroverklassenforalvordeltagermerepådetnationalpolitiskeplanend

deresterendeklasser,erdetpunktderomhandlernationalpolitiskeopslagpådesocialemedier.Dettekan

højestsandsynligthavenogetatgøremed,atoverklasseniformafderesstørrekulturellekapital,eri

standtilatbeherskedenpolitiskekulturssprogligekoder,ogderforihøjeregradenddelavereklasserhar

lysttilatdeltageidenpolitiskedebatpådesocialemedier.Hvorvidtdenkulturellekapitalspillerenafgø-

renderolleforoverklassenssignifikanteoverlegenhed,vildogførstblevetendeligtbelystsenereianalysen.

Atbeherskelsenafdenpolitiskekulturssprogligekoderiformafdenkulturellekapital,eraf

storbetydning,bliverogsåunderbyggetaf,atdererensignifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifi-

kansniveaupå5%,nårmankiggerpådesocialeklassersbetydningforhvorgodtrespondentenfølersig

rustettilatdeltagesprogligtidebatterpånationaltplan.Herbliverdetaltsåbekræftet,athøjerekulturel

kapitalgiverhøjerepolitiskselvtillidogdermedogsåstørreinternpolitiskeffektivitetsfølelsenårdetkom-

mertilatdeltageipolitiskedebatter,ogdetkanaltsåværeengodforklaringpåhvorfor,atoverklasseniså

betydeligthøjeregradenddeandreklassereraktiveidennationalpolitiskedebat.

Atdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelseerstørsthosdehøjereklasser,sesigenvedatdereren

signifikantforskelimiddelværdiernemedetsignifikansniveaupå5%,nårmankiggerpådesocialeklassers

betydningforhvorsværtrespondentenhardetmedatfølgemedinationalpolitik.Dettevidnerigenomat

dehøjereklasserskapitaleroghabitus,giverdemnogleressourcerdergør,atdeharnemmerevedatfølge

medidetpolitiskefelt.

Nårdetkommertilstørrelsenafrespondenternespolitiskinteresseredeomgangskredsoghvoroftere-

spondenternediskutererpolitikmedderesomgangskreds,finderviigenensignifikantforskelimiddelvær-

diernemedetsignifikansniveaupå5%.Dettekanskyldesatfolkfradehøjereklasseroftereomgåsandre

fradehøjereklasser,derpågrundafdehøjerekapitalerogsåharletterevedatbegåsigidetpolitiskefelt,

ogderforharstørreinteresseiatdiskutereogfølgemedipolitik.Dertegnersigaltsåherigenetbilledeaf

atoverklassenharenstørregradafinternpolitiskeffektivitetsfølelse.

Foratsammenlignedetnationaleniveaumeddetkommunaleniveaufølgerherenanalyseafklassernes

politiskedeltagelsepådetkommunaleniveau.


25

Kommunaltplan

Bilag4,tabel2viserdeforskelligeklassersvarpå9spørgsmål,deromhandlerpolitiskdeltagelsepåkom-

munaltniveau.Talleneitabellenviserprocentdelenafrespondenterfradeforskelligegrupper,derhar

svaretjatildeforskelligespørgsmål,samtantalletafrespondenterderharsvaretja.

Udfratabellenfremgårdetatoverklassendominereriforholdtilpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau.

Procentvistharrespondenternefraoverklassenharnemlighyppigstsvaretja,tilallespørgsmålundtagen

detsomhandleromhvorvidtmanhardeltagetienunderskriftsindsamlingindenfordesidstetoår.Tildet-

tespørgsmålerdetmiddelklassenderprocentvistharflestrespondenterderharsvaretja(33,6%),dog

efterfulgtafoverklassen(30%).

Detersværtatsigehvorformiddelklassenerdendominerendeklassevednetopdette

spørgsmål,mendetskyldesgivetvistatgodtogvelhalvdelenafvoresrespondentertilhørermiddelklassen.

Vedalledeøvrigespørgsmåleroverklassensomsagtdenklassederprocentvistharsvaretjaflestgange.

Destederhvoroverklassenserudtilatværemestdominerende,ervedspørgsmåleneomkringhvorvidt

respondentenindenfordesidsttoår:harhaftetmedlemskabellerværetaktivindenforenlokalforening,

harkontaktetenlokalpolitikerellerenlokalembedsmand,harkontaktetpressen,harophængtplakater

ellerfremvistbadge/kampagneklistermærke,oghardeltagetidemonstrationerellerstrejker.Vedalledisse

spørgsmålovergåroverklassendeandreklassermed7,6procentpointellermere.Herudoverskaldetnæv-

nesatoverklassenmed96,7%,erdenklassesomprocentvistharflestrespondenterderstemtevedsidste

kommunalvalg,dogforholdsvisttætforfulgtafdeandreklasser,somharhenholdsvist91,6%,89,5%og

90,9%(Bilag:4,Tabel:2).

Detskalogsånævnesatmiddelklassenogunderklassen,procentvistbeggeliggersomnummertoiforhold

til”ja’er”i4tilfælde,mensarbejderklassenentenliggernummer3eller4vedsamtligespørgsmål.Detser

altsåifølgevoresstikprøveudsomomatunderklassenharenhøjeregradafpolitiskdeltagelsepåkommu-

naltniveauendarbejderklassen,selvomdennerangerer”højere”endunderklasseni”klassekampfra

ovens”klasseinddeling.Omdennetendensigenskyldesbiasiforholdtilstikprøvenersværtatsige.Deteri

detheletagetsværtatsigehvorstorforskelderegentligerpåklasserne,iforholdtilpolitiskdeltagelsepå

kommunaltniveau.DerforharvilavetenANOVA-testforatfindeudafomderersignifikantforskelmellem

klasserne.ANOVA-testenerillustreretibilag4,tabel5.


26

IANOVA-testenerspørgsmåletomhvorvidtrespondenternestemtevedsidstekommunalvalgtagetud,og

deresterende8spørgsmålerblevetlagtsammenienvariabel,ogderudovererderblevettilføjet4nye

variableriformaf4spørgsmålsomhandlerom:hvorofterespondentensnakkeromkommunalpolitikmed

sinomgangskreds,hvorstordelafrespondentensomgangskredsdergåropikommunalpolitik,hvorrustet

følerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplanoghvorsværtharresponden-

tendetmedatfølgemedikommunalpolitik.Vedspørgsmåletomkringhvorofterespondentensnakkerom

kommunalpolitikmedsinomgangskreds,erdergrundetmanglendevarianshomogenitetblevetlaveten

Kruskal-Wallis-testforatfindep-værdien.

Udfraetsignifikansniveaupå5%erderingensignifikantforskelpåklasserneinogenafvariablerne,men

hvismanhæversignifikansniveauettil10%såerderenenkelvariabelderstikkerud.Vedspørgsmåletom

hvorrustetrespondentenfølersigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplanliggerp-værdienpå

0,085,ogdererderforsignifikantforskelpårespondenternessvariforholdtilhvilkenklassedehørertil.

Veddennevariabelerdetoverklassenderhardenhøjestemiddelværdi,ogdeterdermedogsåoverklassen

derfølersigbedstrustettilsprogligtatdeltageidebatterpånationaltplan.Ligesomiafsnittetomklasser-

nespolitiskedeltagelsepånationaltplan,såerderbelægforatsigeatdenneforskeleretbilledeafover-

klassenshabitusiforholdtildetpolitiskefelt.

Veddeandrevariablerviserp-værdierneatderikkeersignifikantforskelmellemklasserne,hellerikkehvis

manhæversignifikansniveauettil10%.P-værdierneliggerherpå0,174vedkommunalpolitiskdeltagelse,

0,451vedspørgsmåletomhvorofterespondentersnakkeromkommunalpolitikmedsinomgangskreds,

0,319vedspørgsmåletomhvorstorendelafrespondentensomgangskredsdergåropikommunalpolitik

og0,676vedspørgsmåletomsværtrespondentenhardetmedatfølgemedikommunalpolitik.

Selvomderikkeersignifikantforskelpåklasserneidisse4variabler,såerdetværdatnoteresigatover-

klassenscorerdehøjestemiddelværdieri3afde4variabler.Deterogsåværdatnoteresigatderikkefor

alvorernogenafdeandreklasser,derdominereriforholdtilmiddelværdieride3variablerhvoroverklas-

senscorerhøjest,selvommanmåskekunneargumentereforatmiddelklassenharentendenstilathave

lidthøjeremiddelværdierendunderklassen,ogatunderklassenharentendenstilathavelidthøjeremid-

delværdierendarbejderklassen.Dererderforikkebelægforatsigeatdererenstødtstigendesammen-

hængfraunderklassentiloverklassen,iforholdtilpolitiskdeltagelsepåkommunaltplan,selvomflerekil-

derilitteraturstudiethævderatdetteertilfældet.Detteskaldogmåskesessometproduktafstørrelsen

påvoresstikprøve.


27

Selvomderkunersignifikantforskelpåklasserneietenkelttilfælde,såerderalligevelentendenstilat

overklassenscorerhøjereenddeandreklasser.Dettestemmermegetgodtoverensmedflereafkildernei

litteraturstudiet.Manskaldoghuskepåatforskellenikkeernærsåstorpåkommunaltplansomdenerpå

nationaltniveau,hvorsamtligevariablerharsignifikantep-værdier.

Udoveratværedenklassederdeltagermestpolitiskpåkommunaltplan,såfremgårdeafbådetabel2og

4,atoverklassenharflereforskelligepolitiskedeltagelsesformerenddeandreklasser.Dennetendenslig-

gerretgodtitrådmeddetderstårikilden”Over-Danmarkogunder-Danmark”,omatpersonerharflere

forskelligepolitiskedeltagelsesformerjolængerederesuddannelseer,fordioverklassenifølge”Klasse-

kampfraovens”klassemodeltypiskhardelængsteuddannelser.

Hvismankiggerpåspørgsmåletomhvorstorendelafrespondentensomgangskredsdergåropikommu-

nalpolitik,såerdetmegetinteressantatse,atdetherermiddelklassenderharscoretdenstørstemiddel-

værdi(2,4579).Overklassenliggerdogligeeftermedenmiddelværdipå2,3.Hvismanantageratenperson

framiddelklassen,harenomgangskredsderprimærtbestårafandrepersonerframiddelklassen,sålader

detaltsåtilatmiddelklassenerdenklassedergårmestopikommunalpolitik.

Sammenligningafnationaltvs.kommunaltplan

Hvismanskalsammenlignedetnationaleniveaumeddetkommunaleniveau,såsesdetatdererlangt

størresignifikantforskelmellemklassernespolitiskedeltagelsepånationaltniveauenddererpåkommu-

naltniveau.Pådetnationaleniveauerdersignifikantforskelvedallevariabler,imensderpådetkommu-

naleniveaukunersignifikantforskelvedenenkeltvariabel,velogmærkevedetsignifikansniveaupå10%.

Kiggermanpåtabel1og2ibilag4,samtpådedertilhørendep-værdieritabel3og5vedrørendevariab-

lernenationalpolitiskdeltagelseogkommunalpolitiskdeltagelse,sesdernogleklareforskellepåklassernes

gradafpolitiskdeltagelse.Disseforskellekommerisærtiludtryknårmanserpåhvorvidtrespondenterne

harlavetpolitiskeopslagpådesocialemedier.Tilspørgsmåletomhvorvidtrespondenterneharlavetop-

slagpådesocialemediervedrørendenationalpolitiskeemnerindenfordesidste2år,svarerhele50%af

overklassenja.Tildetsammespørgsmålvedrørendekommunalpolitiskeemner,svarer20%afoverklassen

ja,hvilketerhele30procentpointlavereendveddetnationaleniveau.Nogetkunnealtsågodttydepåat

nationalpolitikihøjeregradharoverklassensinteresse.Udfradeandretalitabellenserdetogsåudtilat

overklassenerdominerendeiforholdtilpolitiskdeltagelsepådetnationaleniveau.


28

Sermanpådetkommunaleniveauerdersomtidligerenævntikkesærligstorforskelmellemklasserne.Det

kanskyldesatkommunalpolitikermerehåndgribeligtfordelavereklasser,hvilkethængergodtsammen

medkildenivoreslitteraturstudie,hvorJørgenGoulAndersenbeskriverhvordandeterlettereatdeltagei

kommunalpolitikendnationalpolitik.Detatdetermerehåndgribeligtkanskyldesatdetkommunaleni-

veauliggertætterepåborgerneogderfornemmereatrelateretilogdeltagei.Desudenvedrørerdeopga-

versomkommunernevaretagerborgerneistørregradideresdagligdag.Fxiforholdtilfolkeskoler,børne-

haverogældrepleje.

5.2Økonomiskkapital

Idetteafsnitvilbetydningenafrespondenternesøkonomiskekapitalforderespolitiskedeltagelse,intern

effektivitetsfølelseogpolitiskenetværkbliveundersøgt.Dettegøresgennemenanova-testsomsesibilag

4,tabel7og8,hvordengennemgåendekategoriskevariabelharværetrespondenternesårsindkomst.

Årsindkomst-kategorierneerinddelteftersammeprincippersomerbrugtiklassekampfraovensklasseop-

deling.

Undersøgelsensanova-testfinderingensignifikantforskelimiddelværdiernepåkommuneplanpå

etsignifikansniveaupå10%.Kiggerviderimodpådetnationaleplanfindervitospørgsmål,hvorderer

signifikantforskelimiddelværdierne.Detførstespørgsmålomhandlerhvorvidtrespondentenfølersigru-

stettilsprogligtatdeltageidebattenpånationalplan.Herermiddelværdiensignifikantforskelligpået

signifikansniveaupå10%.Detandetspørgsmålomhandlerhvorvidtrespondentenharsværtvedatfølge

medinationalpolitik,hvormiddelværdierneersignifikantforskelligepåetsignifikansniveaupå5%.Begge

spørgsmålomhandlerdeninternepolitiskeeffektivitetsfølelse.

Atviivoresstatistisketestikkefindernogensignifikantforskelpåpolitiskdeltagelsepåhverken

kommunalplanellernationalplanstemmergodtoverensmedvoresvidenfralitteraturstudiet.Herviser

værdiundersøgelsenatderikkeerensignifikantforskelpåhøjoglavindkomstnårdetkommertilpolitisk

deltagelse,oghvisensådanforskelfindesforsvinderdenhvisderjusteresforøvrigebaggrundsvariable

somkøn,alderoguddannelse(Levinsen,2011:190).DettebakkesopafGoulAndersenderikkemenerat

økonomiskulighedikkeerenafgørendefaktorforulighedenihverkenpolitiskdeltagelseellerpolitisken-

gagement(Andersen,2004:409f).

Nårdetkommertilstørrelsenafrespondenternespolitiskinteresseredeomgangskredsoghvorofte

derdiskuterespolitikmeddenneomgangskredsfindervihelleringensignifikantforskelpåmiddelværdier-

ne.Udfradettemåviantageatdenøkonomiskekapitalikkespillerindpådetteområde.


29

Atviivoresundersøgelsederimodfinderensignifikantforskelirespondenternesmiddelværdinår

detkommertilinternpolitiskeffektivitetsfølelse,stemmeroverensmedbogen“Over-Danmarkogunder-

Danmark”sundersøgelser,derviseratjostørreøkonomiskkapital,jostørrepolitiskeffektivitetsfølelse.At

vikunkanfindedensignifikanteforskelpånationalplankanvoreslitteraturstudiedogikkehjælpeosmed

atforklare.ViforsøgeristedetatforklaredenneforskeligennemBourdieusbegreberomkringhabitusog

detpolitiskefelt.Kiggerviførstpåspørgsmåletomkringhvorvidtrespondentensprogligtfølersigrustettil

atdeltageidebattenpånationaleplan,kanviseatrespondentermeddenhøjesteøkonomiskkapitalføler

sigvæsentligbedrerustetnårvikiggeriforskellenpåmiddelværdierne.

Dettekanskyldesatmangeafderespondentermedenhøjøkonomiskkapital,samtidigogsåharen

højkulturelkapitalihvertfaldhvismanserderudfra“klassekampfraovens”klassemodel.Samtidigkan

detværeatpersonermedhøjøkonomiskkapitalharmereselvtillididetpolitiskefelt,dadissepersoner

liggerøverstisamfundet,hvilketmåforventesatgivenogetgrundlæggendeselvtillidogtropåatmankan

gøresiggældendeidetpolitiskefelt.

Kiggervipåspørgsmåletomkringhvorletrespondentenharvedatfølgemedinationalpolitik,ser

viigenatrespondenternemedhøjindkomstsmiddelværdibådeskillersigudogermarkanthøjere.Bag-

grundenfordettekanværeatøkonomiskeaspekterofteredebaterespånationalplan,dadeterherde

storebeslutningertræffesogfinanslovenvedtages.Dettegøratenstordelaftankegangenpådetnatio-

nalpolitiskefeltfølgerenøkonomisktankegang.

5.3Kulturelkapital Idetteafsnitvilbetydningenafrespondenterneskulturellekapitalforderespolitiskedeltagelse,intern

effektivitetsfølelseogpolitiskenetværkundersøges.Dettegøresigennemenanova-test,hvordengen-

nemgåendekategoriskevariabelharværetrespondenternesuddannelsesniveau.Herskelnesdermellem

detreuddannelsesnivauerderanvendesiklasseinddelingeniklassekampfraoven:1.)langvideregående

uddannelse2.)kortogmellemlanguddannelse3)erhversfagligogufaglært.

Overordnetvisteanova-testenesignifikantforskelimiddelværdiernepånationalplanvedallespørgsmåle-

nepåetsignifikansniveaupå5%.Dettesesitabel9ibilag4.Påkommunaltplanvisertestenenforskeli

middelværdiernepåtospørgsmålvedetsignifikansniveaupå5%ogetspørgsmålpåetsignifikansniveaupå

10%.Somdetfremgåribilag4,tabel5,erderhertaleomspørgsmåletomkringhvorstordelafresponden-

tensomgangskredsoghvorgodtrustetsprogligtrespondentenfølersigtilatdeltageidebatterpåkommu-


30

nalplansomersignifikantpåetsignifikansniveauet5%,mensspørgsmåletomhvornemtrespondenten

havdemedatfølgemedsomersignifikantpåetsignifikansniveaupå10%.

Startervimedatkiggepårespondenternesinternepolitiskeeffektivitetsfølelse,servisomnævntioven-

stående,atdererensignifikantforskelbådepånationaltogkommunaltplan.Sesderpåforskellenidisse

middelværdiererdengennemgåendetendenskonsekventatjohøjereuddannelse,johøjeremiddelværdi.

Dettestemmeroverensmedvoresvidenfralitteraturstudiet.Herkonkludererbogen“over-danmarkog

under-danmark”atpersonermedlængereuddannelsegenereltharenstørrepolitiskeffektivitetsfølelse.

Kiggervipådetkonkretespørgsmål,indenforinternpolitiskeffektivitetsfølelseomkringhvorvidtrespon-

dentenfølersigsprogligtrustettilatdeltagepåhenholdsviskommunaltognationaltplan,erdetrelevant

atkiggepåGitteHarisphdprojekt“Hvadbetyderklasser”.Herargumentererhunforatfolkmedlavere

uddannelsepolitiskformulerersigmerekonkretogdirektenårdetalerompolitik,hvorimodatfolkmeden

længerevarendeuddannelseformulerersigmereabstraktognuanceret.Kiggervipådetpolitiskefelter

derenfællesillusionomatdenargumentationsformsomdelængerevarendeuddannedeanvendererme-

revelset,medandreordatkommunikationpåethøjeretaksonomiskniveaugivermeresymbolskkapital.

Herkanmantaleomenobjektiveksklusiondervirkerisammenspilmedensubjektivselveksklusion.Objek-

tivdadelavereklassersargumentationikkeansessomværendelegitime.Daalleindenforfelteterunder-

lagtdenneillusio,såvilindividerderikkekanformuleresigpåsammetaksonomiskeniveau,derforføleat

deharmindreindflydelsepådebatten.Sometresultatafdettemindskesdeninternepolitiskeeffektivitets-

følelse,ogidenneforbindelsekanderværetaleomensubjektivselveksklusion.Hvorindividetgrundetsin

manglendeevnetilatformuleresig,vælgeratudeblivefradebatten.

Kiggervipåspørgsmåletomhvorsværtrespondenterneharvedatfølgemedipolitik,fandtviherogså

bådeenforskelpåkommunaltognationaltplan.Denneforskelpåbeggeniveauerkanskyldesatdenar-

gumentationsformderansessomværendelegitimpådetpolitiskefelt,somnævnttidligereerdenargu-

mentationsformdelængereuddannedeanvender.Deterderforsværereforrespondenteratfølgemed,

dadenneargumentationsformikkeerindlejretidereshabitus.Herkanderligesomitidligereafsnitvære

taleomindvirkningafsamspilmellemobjektiveksklusionogsubjektivselveksklusion.

Gårviensmulemereidybdenmedforskellenepåmiddelværdiernevedinternpolitiskeffektivi-

tetsfølelse,sesdetatrespondenternemedlangvideregåendeuddannelsesmiddelværdieradskillersig

markantfraderesterendetouddannelsesniveauer.Herkandetantagesatrespondenternemedlangvide-


31

regåendeuddannelseerdominerendepådettefelt.MankanhersnakkeometAogBholdindenforintern

politiskeffektivitetsfølelse.Meddettemenesder,atindividerentenentenføleratdeharenhøjellerlav

internpolitiskeffektivitetsfølelse.

Kiggervipåstørrelsenafensnetværkmedinteresseforpolitikserviigenbådeensignifikantfor-

skelpånationaltogkommunaltplan.Dettestemmergodtoverensmedentidligereundersøgelseforetaget

afNiemfl.,somviserathøjtuddannedeharletterevedatudvikleetstørrepolitisknetværk(Levinsen,

2011:190).

Kiggesdernupåhvorofterespondenternesnakkerpolitikmedderesnetværkservidogkunen

signifikantforskelpånationaltplan.Atdennesignifikanteforskelikkesespåkommunaltplankanskyldesat

deemnerdersnakkesomnårderdiskuterespåkommunaltplan,harstørreindflydelsepårespondenternes

hverdag.Derkanf.eks.væretaleomenlukningafenlokalskoleellerændringeribyplanlægningen.Det

kanderforværemerenærliggendeatbringedisseemnerpåbaneniensamtalemedvenner,familienog

bekendte.Hvorimoddetmuligviskrævermereatinddrageemnerderikkeharklardirekterelevansforens

hverdag.Herkandiskussionenletterekommeoppåetmereabstraktniveau,derkræverenstørrekulturel

kapital.Vendervitilbagetildeninterneeffektivitetsfølelsefandtvisomnævnttidligereensignifikantfor-

skelbådepånationaltogkommunaltplan,denforskelvardogikkesignifikantpåsammesignifikansniveau.

Pånationaltplanvardensignifikantpåetsignifikansniveaupå5%,menssignifikansniveauetpåkommunalt

planvar10%.Medandreordvarforskellenmellemuddannelsesniveauersevnetilatfølgemedipolitik

størst.Dettekanværeenafdemedvirkendefaktorertilatvikunserensignifikantforskelihvorofteder

snakkespolitikpådetnationaleplan.

Nårdetkommertilpolitiskdeltagelsesesderensignifikantforskelpånationalplan,menikkepå

kommunaltplan.Atvifinderensignifikantforskelstemmergodtoverensmedvidenfravoreslitteraturstu-

die.Herviserværdiundersøgelsenfra2011atuddannelseerdenbaggrundsvariabelderharstørstbetyd-

ningforpolitiskdeltagelse(Levinsen,2011:191f).DettebakkesopafGoulAndersenderogsåsigeratud-

dannelseerdenvigtigstefaktornårdetkommertilpolitiskdeltagelseogengagement.Påtrodsdeoven-

ståendeanalyserharvidogikkemulighedforatredegørefor,hvorforderiundersøgelsenkunfindesen

signifikantforskelmellemuddannelseslængdeognationalpolitiskdeltagelse.Dettekunnesåledesliggetil

grundeforenyderligeremerespecificeretundersøgelse.

Påbaggrundafanalysenkanvisåledessigeatderoverordneterensammenhængmellemrespondenter-

neskulturellekapitalforhvilketpolitiskfeltdedeltageri.Samtogsåderesinternepolitiskeeffektivitetsfø-


32

lelse.Mængdenafkulturelkapitalstårsomderedskaberogfærdighederindividetharikampenomsym-

bolskkapitalindenfordetgivnepolitiskefelt.

5.4Sammenfatning: Idennedelafanalysenvilviforsøgeatsammenfattevoresresultaterforalledeforegåendetreafsnit.Iden

førstedelafanalysenhardengennemgåendekategoriskevariabelværetdensocialeklasseinddelingfra

klassekampfraoven.Dadenneinddelingersammensatafbådekulturelogøkonomiskkapital,hardetikke

udfradenneanalyseværetmuligtatskelnemellem,hvilkenafdissetokomponenterderharskabtensig-

nifikantforskel.Dettehardetoresterendedeleafanalysenmuliggjort.Hererøkonomiskogkulturelkapi-

talanalyseretseparat.

Idenneforbindelsehardetværetrelevantatbelysesammenhængenmellempolitiskdeltagelse,klasserog

kapitalformer.Dererherblevetfundetensammenhængmellemklassetilhørsforholdogpolitiskdeltagelse

pånationaltplan.Dennesammenhængsesogsåvedanova-testenpåkulturelkapital,menikkepåtesten

medøkonomiskkapitalsomgennemgåendekategoriskvariabel.Pådettegrundlagkandetantages,atdet

erdenkulturellekapitalderskaberudfaldet.Atdeterkulturelkapitalsomharstørstindflydelsepåpolitisk

deltagelsepånationalplanstemmeroverensmedtidligereforskningsresultatereksempelvisvoresvidenfra

litteraturstudietmerespecifikt(jævnførværdiundersøgelsen,GoulAndersensartikel“Formegettilskuer-

demokrati,hvadkandergøres?”)

Densammetendenssesvedspørgsmålenederomhandlerstørrelseafnationalpolitiskinteresseretom-

gangskredsoghvorofterespondentensnakkeromnationalpolitik.Hererderensignifikantforskelpået

signifikansniveaupå5%vedbådeklasseogkulturelkapitalsomkategoriskvariabel,hvorimodderikkeses

nogensignifikantforskelvedøkonomiskkapital.Dettestemmeroverensmedtidligereundersøgelser,

blandtandetundersøgelsenafNiemfl.somviserathøjtuddannedeharlettestvedatudvikleetstortpoli-

tisknetværk(Levinsen,2011:190).

Kiggesderpåinternpolitiskeffektivitetsfølelsepånationalplanerdetdogikkekundenkulturellekapital

derspillerind.Herfinderviogsåensignifikantforskelmedøkonomiskkapitalsomkategoriskvariabel.

Vedspørgsmåletomhvorrustetrespondentenfølersigtilsprogligtatdeltageidebatterer

forskellenudfrakulturelkapitalsignifikantpåetsignifikansnivaupå5%.Hvismantagerdetsamme

spørgsmålmedøkonomiskkapitalsomkategoriskvariabelerderensignifikantforskeludfraetsignifikans-

niveaupå10%.Detmodsattegørsiggældendevedspørgsmåletomkringhvorgodtrespondentenfølersigi


33

standtilatfølgemedipolitik.Hererdervedkulturelkapitalensignifikantforskeludfraetsignifikansni-

veaupå10%,hvordervedøkonomiskkapitalerensignifikantforskeludfraetsignifikansniveaupå5%.Det

villeværeinteressantatfindeudafomdenneforskelogsåvillegøresiggældendeienstørreundersøgelse.

Nårdetkommertilinternpolitiskeffektivitetsføelsepåkommunalplanfindervidogkunensignifikantfor-

skelvedklasserogkulturelkapital.Udfravoresundersøgelsekandetantagesatdenøkonomiskekapital

ikkerigtigharenbetydningpådeninternepolitiskeeffektivitetsfølelsepåkommunaltplan,hvorimodden

kulturellekapitalspillerencentralrolle.

6.0Konklusion

Denneundersøgelseharsomtidligerenævnttilformålatbelyseproblemformuleringen:“Hvorvidtdereren

sammenhængmellempolitiskdeltagelseogsocialklasse,oghvorvidtdennesammenhængervarierendepå

nationaltogkommunaltplan?”

Påbaggrundafundersøgelsenfremgårdet,atdererenklartendenstilatoverklassendominereridetpoli-

tiskefelt.Detskaldogsigesatdennetendenserklartmestfremtrædendepånationaltplan.Påkommunalt

planerklassernemerejævnbyrdige.Dettebakkesopafatderkunfindesensignifikantforskelmellemklas-

sernepåkommunalplan,nemlignårdetkommertilinternpolitiskeffektivitetsfølelse.

Udfraundersøgelsenkandettolkes,atdenneforskelgrunderidenkulturellekapital,dogmeddenenkelte

undtagelsevedinternpolitiskeffektivitetsfølelsepånationalplan.Herviserundersøgelsenatdenøkono-

miskekapitalogsåspillerind.Idennesammenhængfremstårderentendenstil,atstørrekapitalførertil

størreinternpolitiskeffektivitetsfølelse.Dettegælderprimærtfordenkulturellekapital.

Undersøgelsenerforetagetpåenlillestikprøve,ogkanderforikkeansessomværendegyldigisigselv.Dog

stemmerundersøgelsenoverensmedtidligereundersøgelsesresultater.

7.0Perspektivering

Somnævntikonklusionenerundersøgelsenforetagetpåenlillestikprøvepå216respondenter.Detkunne

derforværeinteressantatlavesammeundersøgelsepåenstørreogmererepræsentativstikprøve,ogse

omdesammetendensergørsiggældende.

Detvilleværesærligtinteressantatfindeudafomoverklassen,ienstørrestikprøve,stadigvilværedomi-

nerendeiforholdtildeandreklasser,elleromdervilopståenmerestødtstigendetendensmellemklas-


34

serne.Detkunneværerelevantatsupplereensådanundersøgelsemedkvalitativdata,dergårdybden

medhvorfordererstørreforskelmellemklassernepånationalplan.

Etandetinteressantperspektivpåundersøgelsenkunneværeatinddrageeksternpolitiskeffektivitetsfølel-

se,ogholdedetopimodklassernesbesiddelseafsocialkapital.


35

8.0Litteraturliste

8.1Internetsider Bhatti,Yosef,JensOlavDahlgaard.JonasHedegaardHansen&KasperMøllerHansen.(2013)

“Kommunalvalg2013”:http://docplayer.dk/408673-Hvem-stemte-og-hvem-blev-hjemme.html(adgangs-

dato:03-03-2016)

http://cvap.polsci.ku.dk/forskning/publikationer/arbejdspapirer/Hvem_stemte_og_hvem_blev_hjemme__f

inal_.pdf

Böss,Michael.(2013)“Værdipolitiktagerovernårideologiernedør”:

http://www.b.dk/kronikker/vaerdipolitik-tager-over-naar-ideologierne-doer(adgangsdato:05-03-2016)

Engelhardt,Robin.(2001)“Udmedzombierne”:

http://www.robinengelhardt.info/art/information/FreiheitoderKapitalismus.html(adgangsdato:03-03-

2016)

Harrits,G.T.(2013)“Klasseteorienerikkedød”:25.juni2013:http://videnskab.dk/politologisk-arbog-

2013/klasseteorien-er-ikke-dod(adgangsdato:03-03-2016)

Scheelke,Rasmus(2014)“Valgdeltagelsevedkommunalvalgeti2013”

http://www.kl.dk/Kommunalpolitik1/Valgdeltagelsen-ved-kommunalvalget-i-2013-id152284/(adgangsdato

25-03-2016)

Folketinget(2015)“Folketingsvalgene1953-

2015”http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Valg/~/media/PDF/om_folketinget/Folketingets_Oplysnin

g/Folketingsvalgene%201953-2015.pdf.ashx(Adgangsdato25-03-2016)

8.2Bøger,specialerogtidsskrifter

Andersen,JørgenGoul,LarsOlsen,NielsPloug,LarsAndersen,SuneEnevoldsenSabiers.(2012)“Klasse-

kampforoven”.Gyldendahl.

Andersen,JørgenGoul.(2004).“Formegettilskuerdemokrati,menhvadkandergøres?”iPoliticaVol/bind,

36.Tidsskriftsnummer,4.

Andersen,JørgenGoul.(2004).“Over-Danmarkogunder-Danmark?Ulighed,velfærdsstatogpolitiskmed-

borgerskab”.NarayanaPress,Gylling.


36

Andersen,SvendAage.(2007)Nr.8“Kritiskrealismesomperspektivisocialtarbejde–enintroduktionog

forskningsoversigt”.DenSocialeHøjskoleiAarhus.

Bourdieu,Pierre(2007)“Denpraktiskesans”.Udgave1.HansReitzel.

Bourdieu,Pierre,&L.J.D.Wacquant.(1996).Refleksivsociologi:målogmidler.Kbh:HansReitzel.

Faber,S.T.(2008).“Påjagtefterklasse”.AalborgUniversitet.

Gundelach,P.(2011).Småogstoreforandringer.2011(1.udg).HansReitzel.

Harrits,G.S.(2005)”Hvadbetyderklasse?”(1udgave1oplag).Politica.

Harrits,G.S.2005Århus:InstitutforStatskundskab,AarhusUniversitet.“Hvadbetyderklasse?”.Politica.

Järvinen,M.(2013):”PierreBourdieu”in“Klassiskogmodernesamfundsteori”s.365-380.(5.udg.)Hans

Reitzel.

Lassen,D.D.&Serritzlew,S.(2012)“Kommunalreformenoglokalpolitiskeffektivitetsfølelse”.Politica.

Levinsen,K.(2011)“Politiskaktivismeogpolitiskeværdier”i“Småogstoreforandringer”.(1.udg).Hans

Reitzel.

Prieur,A.I&Skjøtt-Larsen,Jakob.(2012)“Erklasserneblevetusynligeipolitikken?Såtagnoglebedrebril-

lerpå”.AalborgUniversitet.

Svage,Mike“Class,CultureandPolitics”i,Amenta,Edwin,KateNash&AlanScott.(2012)“TheWiley-

BlackwellcompaniontopoliticalSociology”.Wiley-Blackwell.

Vigsø,Orla.(2004)“Detpolitiskemarked”.Workingpapernr.3,CenterforVirksomhedskommunikation.

Århus:Handelshøjskolen.


37

Bilag:

Bilagsfortegnelse

Bilag: 37Bilag1: 38Tabel1:Operationaliseringafforskningsspørgsmål 38

Bilag2: 40Surveyspørgsmål: 40

Bilag3: 43Tabel1:Antalbesvarelsepr.Spørgsmål 43Tabel2:Frafaldrespondenterpr.spørgsmål. 43

Bilag4: 43Tabel1:Klasserogpolitiskdeltagelsepånationaltniveau 43Tabel2:Klasserogpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau 44Tabel3:ANOVA-nationalpolitik-klassesomkategoriskvariabel 45Tabel4:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitetfornationaldeltagelse 45Tabel5:ANOVA-kommunalpolitik-klassesomkategoriskvariabel 45Tabel6:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvariansgomogenitet 46Tabel7:Anovakommunal-indkomstsomkatagoriskvariabel 46Tabel8:ANOVA-nationalpolitik-indkomstsomkategoriskvariabel 46Tabel9:ANOVA-nationalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel 47Tabel10:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitet 47Tabel11:ANOVA-kommunalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel 47

Bilag5:Fællesgruppeevaluering 48Bilag6:Personligevaluering–ErikH.F.Andersen 49Bilag6:Personligevaluering–MarieFeddersen 50Bilag7:Personligevaluering-MadsMoesnerJensen 51


38

Bilag1:

Tabel1:Operationaliseringafforskningsspørgsmål

Forskningsspørgsmål Survey spørgsmål Spørgsmåls overvejelser

- Stemte du ved sidste folketingsvalg? - Stemte du ved sidste kommunevalg?

Er der en sammenhæng mellem klassetilhørsforhol og politisk delta-gelse? Er denne forskel større på kommu-nal eller national plan? I såfalde ved hvilke former for politisk deltagelse inden for disse arenaer er denne forskellen størst ved?

Har du inden for de sidste 2 år været national politisk aktiv ved at:

- Have et medlemskab i et politiske parti?

- Kontaktet et folketingsmedlem el-ler embedsmand?

- Kontaktet pressen vedrørende nationale emner, (fx. skrevet læ-serbreve, kronik, mm.)?

- Deltaget i underskriftsindsamling vedrørende nationale forhold?

- Lavet opslag på sociale medier omhandlende national politik?

- Ophængt plakater eller fremvist badge/kampagneklistermærke?

- Deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale for-hold?

SpørgsmålenetagerudgangspunktiGoulAndersensdefinitionafpolitiskdeltagel-se:“Aktiviteter,derdirekteellerindirekteerrettetmodpåvirkningafpolitiskemyn-digheder”(Andersenetal.,1993:33).Disseaktiviteterdifferentieresitokategorier,altefteromdeknyttersigtildetkommunaltellernationalpolitiskeplan.

Med andre ord så tester vi aktiviteter, der er rettet mod påvirkning af kommunal- og natio-nal politiske myndigheder, med en teori om at der er en sammenhæng mellem responden-tens sociale klasse, kapitale og habitus, og hvilke politiske arenaer der deltaes i. Denne opdeling mellem kommunal og national poli-tisk deltagelse skyldes, at vi i projektetønsker at teste en hypotese om, at deltagelsen i disse felter variere efter socialklasse.

Har du inden for de sidste 2 år været kommunal politisk aktiv ved at:

- Have et medlemskab og eller væ-ret aktiv inden for en lokalfor-ening?

- Kontaktet en lokal politiker og/eller lokal embedsmand?

- Kontaktet pressen, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)?

- Deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)?

- Lavet opslag på sociale medier omhandlende kommunal politik?

- Ophængt plakater, Fremvist bad-ge/kampagneklistermærke?

- Deltaget i demonstration/strejker?

- Deltaget i borgermøder om loka-le- eller kommunalpolitiske


39

spørgs-mål.(byplanlægningsmøder, kom-munale miljø møder, osv.)?

Hvor stor intern politisk effektivitets-føelse besidder respondnter?

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du det er at følge med i hvad sker i henholdsvis (semantisk differentiale):

- - Kommunalpolitikken i din kommune? - Folketinget?

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du dig rustet sprogligt til at deltage i den offentlige debat.(semantisk differentiale):

• På kommunalt plan • På natuonalt plan

Intern politisk effektivitetsfølelse måler på borgeren politiske selvtilled. Dette er et kom-plekst begren og dækker flere områder. Derfor har vi valgt at stille to spørgsmål der dækker b respondensen egen følelse, af sin egen evne til at forstå formilde den kommu-nale- og national politik

Hvor stor et politisk netværk har respondenterne på henfoldsvis national og kommunal pland? Hvor ofte anvender de dette politi-ske netværk? Hvorvidt er politik en del af deres daglige dialog?

Hvor ofte snakker du om (hyppighedskala): - Lokalpolitik med familie, venner og bekendte?

Hvor ofte snakker du om (hyppighedskema): National politik med familie, venner og bekend-te.

Det er relevantatkiggepåomganskredens,dafleretidligereundersøgelserviseratenspillerenvigtigrolleforenborges

Hvor stor del af din omgangskreds går ca. op i (Likert skala): Nationalpolitik?

- Kommunalpolitik?

deltagelseogengagementipolitik.Enun-dersøgelserneviserenddaatdetatkendeandredererpolitiskaktiveerdenvigtigsteårsagtilenborgesegenpolitiskedeltagelse(Lassenetal.,2012:148).(McAdam&Paulsen).

Baggrunds faktore: Angiv køn: Angiv alder (år):

Baggrundsfaktorer som bruges til at kategori-sere respondenterne.

Hvilken klasse tilhøre responden-ten?

Hvilken af disse grupper vil du placere dig selv i:

- Lang videregående uddannelse - Tjener 750.000 eller derover om året.

- Kort eller mellemlang uddannelse - Tjener under 750.000kr om året.

- Erhversfagliguddanelse eller ufaglærte - Tjener mellem 250.000-500.000kr. om året.

- Uden beskæftigelse (min. 10 mdr. det sidste år) - pensioneret, førtidspensionist eller arbejds-løs.

- Jeg kan ikke se mig selv i nogle af grupperne.

Svarkategorierne er her lavet ud fra klassein-delingen fra bogen Klassekamp fra oven Ispørgeskemaetladervirespondenterneselvvurderehvilkenklassedesersigsomværendeendelaf.Voresklasseindelingermedandreordbaseretpåderessubjektivevurderingafklassetilhørsforhol.

Hvor høj økonomsik kapital besider respondenten?

Angiv din årlige indkomst (kr.) Faktorer hvorfra det muliggøres at klassifice-re surveyens respondenter, samt undersøge sammenhænge mellem social klasseindde-ling og vores undersøgelse.

Hvor høj kulturel kapital besidder respondenten?

Længst afsluttede uddanelse:

Ud fra bourdieus teori om kapitaler og habitus at uddannelse kan fremstå som en indikator på respondents kulturelle kapital. Her til forekommer det at skole og undervisning er


40

et dannende element i respondentens liv.

Bilag2:

Surveyspørgsmål:Stemte du ved sidste:

Ja Nej Folketingsvalg (1) (2)

Kommunalvalg (1) (2) Har du inden for de sidste 2 år været nationalpolitisk aktiv ved at:

National plan: Den politik der vedtages i folketinget og har indflydelse på hele nationen.

Ja Nej Have et medlemskab i et politiske parti? (1) (2)

Kontaktet et folketingsmedlem eller embedsmand? (1) (2) Kontaktet pressen vedrørende nationale emner, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)?

(1) (2)

Deltaget i underskriftsindsamling vedrørende nationale forhold? (1) (2)

Lavet opslag på sociale medier omhandlende national politik? (1) (2) Ophængt plakater eller fremvist badge/kampagneklistermærke? (1) (2)

Deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale forhold? (1) (2) Har du inden for de sidste 2 år været kommunalpolitisk aktiv ved at:

Kommunalt plan: Den politik der vedtages i kommunalbestyrelsen og har indflydelse på kommunen.

Ja Nej

Have et medlemskab og eller været aktiv inden for en lokalforening? (1) (2)

Kontaktet en lokal politiker og/eller lokal embedsmand? (1) (2)

Kontaktet pressen, (fx. skrevet læserbreve, kronik, mm.)? (1) (2)

Deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)? (1) (2)

Lavet opslag på sociale medier omhandlende kommunal politik? (1) (2)


41

Ophængt plakater, Fremvist badge/kampagneklistermærke? (1) (2)

Deltaget i demonstration/strejker? (1) (2)

Deltaget i borgermøder om lokale- eller kommunalpolitiske spørgs-mål.(byplanlægningsmøder, kommunale miljø møder, osv.)?

(1) (2)

På en skala fra 1 til 5, hvor let synes du det er at følge med i hvad sker i henholds-vis:

(5= meget let, 1 = meget svært).

1 2 3 4 5

Kommunalpolitikken i din kommune? (1) (2) (3) (4) (5) Folketinget? (1) (2) (3) (4) (5) På en skala fra 1 til 5, i hvor høj grad føler du dig rustet sprogligt til at deltage i den offentlige debat?

(5 = jeg kan sagtens formulere mig godt nok. 1 = jeg kan slet ikke formulere mig godt nok)

1 2 3 4 5

På kommunalt plan (1) (3) (4) (5) (6)

På nationalplan (1) (3) (4) (5) (6) Hvor ofte snakker du om:

Altid Ofte Nogle gan-ge

Sjældent Aldrig

Lokalpolitik med familie, venner og bekend-te?

(4) (1) (2) (3) (5)

Nationalpolitik med familie, venner og be-kendte?

(4) (1) (2) (3) (5)

Hvor stor del af din omgangskreds går ca. op i:

0-19% 20-39% 40-59% 60-79% 80-100%

Kommunalpolitik (1) (2) (3) (4) (5)

Nationalpolitik (1) (2) (3) (4) (5) Angiv køn

(1) Mand

(2) Kvinde


42

Angiv alder (år)

(1) Under 20

(2) 20-29

(3) 30-39

(4) 40-49

(5) 50-59

(6) 60-69

(7) 70-79

(8) 80 eller ældre

Hvilken af disse grupper vil du placere dig selv i:

(1) Lang videregående uddannelse - Tjener 750.000 eller derover om året.

(2) Kort eller mellemlang uddannelse - Tjener under 750.000kr om året.

(3) Erhversfagliguddanelse eller ufaglærte - Tjener mellem 250.000-500.000kr. om året.

(4) Uden beskæftigelse (min. 10 mdr. det sidste år) - pensioneret, førtidspensionist eller arbejdsløs.

(5) Jeg kan ikke se mig selv i nogle af grupperne. Angiv din årlige indkomst (kr.)

(1) Under 250.000

(2) 250.001-500.000

(3) 500.001-750.000

(4) 750.001 eller mere

Længst afsluttede uddanelse:

(2) Lang videregående uddannelse

(3) Kort eller mellemlang uddannelse

(4) Erhversfagliguddanelse

(5) Ufaglært


43

Bilag3:

Tabel1:Antalbesvarelsepr.Spørgsmål

Tabel2:Frafaldrespondenterpr.spørgsmål.

Bilag4:

Tabel1:Klasserogpolitiskdeltagelsepånationaltniveau Andel der har svaret ja til spørgsmål om politisk deltagelse på nationalt niveau (procent og antal):

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse underklasse


44

Stemte du ved sidste folketingsvalg? 100% 30

98,1% 105

94,7% 54

95,5% 21

Har du inden for de sidste to år haft et medlemsskab i et politisk parti? 20% 6

6,5% 7

10,5% 6

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet et folketingsmedlem eller en embedsmand?

20% 6

10,3% 11

15,8% 9

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet pressen vedrørende nationale emner?

20% 6

6,5% 7

8,8% 5

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i underskriftsindsamling vedrø-rende nationale forhold?

36,7% 11

28% 30

21,1% 12

18,2% 4

Har du inden for de sidste to år lavet opslag på sociale medier omhand-lende national politik?

50% 15

24,3% 26

22,8% 13

9,1% 2

Har du inden for de sidste to år ophængt plakater eller fremvist bad-ge/kampagneklistermærker?

13,3% 4

0% 0

3,5% 2

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i demonstrationer eller strejker vedrørende nationale forhold?

20% 6

5,6% 6

7% 4

9,1% 2

Tabel2:Klasserogpolitiskdeltagelsepåkommunaltniveau Andel der har svaret ja til spørgsmål om politisk deltagelse på nationalt niveau (procent og antal):

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse underklasse

Stemte du ved sidste kommunalvalg? 96,7% 29

91,6% 98

89,5% 51

90,9% 20

Har du inden for de sidste to år haft et medlemsskab eller været aktiv inden for en lokalforening?

23,3% 7

10,3% 11

7% 4

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet en lokalpolitiker eller en lokal embedsmand?

30% 9

22,4% 24

17,5% 10

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år kontaktet pressen? 16,7% 5

8,4% 9

7% 4

9,1% 2

Har du inden for de sidste to år deltaget i underskriftsindsamling (fx. imod skolelukning)?

30% 9

33,6% 36

24,6% 14

22,7% 5

Har du inden for de sidste to år lavet opslag på sociale medier omhand-lende kommunal politik?

20% 6

18,7% 20

17,5% 10

13,6% 3

Har du inden for de sidste to år ophængt plakater eller fremvist bad-ge/kampagneklistermærker?

16,7% 5

2,8% 3

3,5% 2

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i demonstrationer/strejker? 16,7% 5

6,5% 7

5,3% 3

4,5% 1

Har du inden for de sidste to år deltaget i borgermøder om lokale- eller kommunalpolitiske spørgsmål?

23,3% 7

22,4% 24

14% 8

22,7% 5


45

Tabel3:ANOVA-nationalpolitik-klassesomkategoriskvariabel

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1,9667 1,0280 1,0175 0,8636 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvoroftesnakkerrespondentenomnationalpolitikmedomgangskreds

3,6333 3,4953 3,2281 3,1818 3,204 ,024

Hvorstordelafrespondentensom-gangskredsgåropinationalpolitik

3,4667 3,1121 2,5789 2,4545 6,311 ,000

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpånationaltplan

3,9333 3,6822 3,2982 3,2982 3,112 ,0027

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinationalpolitik

3,5667 3,0093 3,1404 3,4091 2,918 0,035

Tabel4:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitetfornationaldeltagelse

Overklasse middelklasser arbejderklasse underklasse Chi-Square

P-værdi

Hvoroftesnakkerrespondentenomkommunalpolitikmedomgangskreds

133,43 106,58 103,12 97,75 7,092 0,069

Tabel5:ANOVA-kommunalpolitik-klassesomkategoriskvariabel

Overklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse F P-værdi

Kommunalpolitiskdeltagelse 1,7667 1,2523 0,9649 1,0455 1,672 0,174


3,3333 3,1402 3,0351 3,1818 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvorstordelafrespondentensom-gangskredsgåropikommunalpolitik

2,3000 2,4579 2,1754 2,1364 1,179 0,319

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplan

4,0000 3,7477 3,4211 3,3636 2,238 0,085

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedikommunalpolitik

3,2000 2,9626 3,0702 3,0909 0,510 0,676


46

Tabel6:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvariansgomogenitet

Overklasse middelklasser arbejderklasse underklasse Chi-Square

P-værdi


120,55 108,39 99,02 117,18 3,281 0,451

Tabel7:Anovakommunal-indkomstsomkatagoriskvariabel

Under 250.000 kr

Mellem 250.000 - 750.000 kr

Mellem 500.000 -750.000 kr

750.000 kr eller mere

F P-værdi

Kommunalpolitisk deltagelse 1.1282 1.2273 1.3143 1.3000 .085 .968

Hvoroftesnakkerrespondentenomkommunal-politikmedomgangskreds

3.1795 3.0530 3.3714 3.4000 1.809 .147

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropikommunalpolitik

2.0769 2.3788 2.4286 2.3000 .937 .424

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommunaltplan

3.3590 3.6894 3.7429 4.1000 1.359 .256


2.8462 3.0152 3.3143 3.1000 1.435 .233

Tabel8:ANOVA-nationalpolitik-indkomstsomkategoriskvariabel

Under 250.000 kr

Mellem 250.000 - 750.000 kr

Mellem 500.000 -750.000 kr

750.000 kr eller mere

F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1.0513 1.1136 1.1143 1.9000 0.866 0.459

Hvoroftesnakkerrespondentenomnational-politikmedomgangskreds

3.3333 3.3712 3.5714 3.7000 1.282 0.281

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropinationalpolitik

2.6410 2.9621 3.1143 3.5000 1.906 0.130


3.1538 3.6288 3.6000 4.1000 2.263 0.082

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinationalpolitik

3.1282 3.0379 3.6000 3.4000 3.120 0.027


47

Tabel9:ANOVA-nationalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel

Lang videregå-ende uddannelse

Kort eller mel-lemlang uddan-nelse

Erhvervsfagliguddannelse og ufaglærte

F P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse 1.8529 1,0569 0.8983 Varianshomogenitet ikke opfyldt

Hvoroftesnakkerresponden-tenomnationalpolitikmedomgangskreds

3,6765 3,4390 3,2034 4,572 0,011

Hvorstordelafrespondentensomgangskredsgåropinatio-nalpolitik

3,3529 3,0325 2,5593 5,881 0,03


4,1765 3,5691 3,1864 7,462 0,01

Hvorsværtharrespondentendetmedatfølgemedinatio-nalpolitik

3,6471 3,0976 3,0169 4,909 0,08

Tabel10:Kruskal-Wallis-forikkeopfyldtvarianshomogenitet

Lang videregående uddannelse

Kort eller mellemlang uddannelse


Chi-Square

P-værdi

Nationalpolitiskdeltagelse

132,07 106,33 99,45 7,421 0,024

Tabel11:ANOVA-kommunalpolitik-uddannelsesomkategoriskvariabel

Lang videregående uddannelse

Kort eller mellem-lang uddannelse


F P-værdi

kommunalpolitiskdeltagelse 1.6765 1.1626 1,1017 1,542 0,216


3,2941 3,1301 30847 0,740 0,478

Hvorstordelafrespondentensomgangs-kredsgåropikommunalpolitik

2,3824 2,4553 2,0339 3,269 0,040

Hvorrustetfølerrespondentensigtilsprogligtatdeltageidebatterpåkommu-naltplan

4,2059 3,6992 3,2542 7,392 0,001


3.3529 3.0163 2.8983 2,356 0,097


48

Bilag5:FællesgruppeevalueringPåbagrundafdettetidligeresemesterprojekt,valgteviiprojektsgruppenatarbejdesammenigen.Dette

skyldesatvimente,atvorespersonlighedskombinationogfagligefærdighederkomplementeredehinan-

dengodt.Viharsåledesarbejdetviderepåvoresalleredetilstedeværendekendskabafhinanden.Davi

startedeudmedprojektetvarvifiremedlemmer,menundervejsdroppededetfjerdemedlemud.Vider-

forværetnødtilomskrivedeleafvoresprojektundervejs.

Igennemprojektetharvoresforståelseforhvaddetvilsigeatarbejdestatisktikudvidetsig.Detteskyldes,

atdettevalgafempiriindsamlingvarforholdsvistnytforos,trosatviitidligereietsemesterprojektlige-

ledesarbejdedemedkvantitativdate.Dettevardogpåetlangtlaverenivau.

Medhensyntilselveprojektetharvivalgtatdelenogleafafsnitteneop,mensandreerblevetudarbejdeti

fællesskab.Madsharskrevetdeleaflitteraturstudietoganalysedelenmedklassersomkategoriskvariable.

Marieharligeledesskrevetdeleaflitteraturstudiet,samtvidenskabsteoriedelen,deleafbegresafklaringen

oganalysedelenomkringkulturelogøkonimkscapitalIsamarbejdemedErik.Erikharderudoverogsåskre-

vetteoriafsnittenomkringBourdioogdeleafbegrebsafklaringen.Ifælleskabskrevimetodeafsnittetsamt

konklusionogperspektivering.

Overordnetervigodttilfredsmedvoresindsatsogdetendeligefærdigesemesterprojekt.J


49

Bilag6:Personligevaluering–ErikH.F.AndersenIgennemudarbejdelsenafdettesemesterssemesterprojekt,følerjeg,atjegharudvikletminfagligeforstå-

elsefor,hvaddetvilsigeatarbejdeStatistisk.Jegharsåledesfåettestetminstatistiskevidenogudvidet

minforståelseshorisont.Personligterjegblevetklogerepåminestyrkerogsvaghedernårdetkommertil

gruppearbejdeogatarbejdestatistisk.Svaghedersomjeghararbejdetpåatforbedreogsomjegføler,at

jegeroverkommet.

Påbagrundafvorestidligeresemesterprojekt,valgteviiminprojektsgruppeatarbejdesammenigen.Det-

teskyldesatvimente,atvorespersonlighedskombinationogfagligefærdighederkomplementeredehin-

andengodt.Viharsåledesarbejdetviderepåvoresalleredetilstedeværendekendskabafhinanden.En

kendskabsomformigpåmåderharændretsig,dadetteprojektstilledeosoverfornyeogmerekomplice-

redeudfordringer.Efterminopfattelseharviigruppenalleværetfagligtudfordret,mennogleharlagt

størrearbejdei,atopnåenforståelseforproblemerneogfindeenløsningpådem.Pådettepunktharjeg

fåetstørrerespektforenkeltepersoneridenneprojektgruppe.Personligtharjegfølt,atvoresarbejdspro-

cestiltiderharværetforabstrakttilminforståelseevneogjegharderforhaftsværtved,ataktivtdeltagei

kritiskeovervejelser.Nogetjegdogiarbejdsprocessenerefterkommet.

Igennemprojektethardetværetminopfattelse,atviharhaftengodogsundarbejdsdynamik.Somnævnt

varvivennerpåforhåndoghavdekendskabtilhinandensfaglighed.Vivistesåledeshvadvigikindtil.Har

doghørtatandreIgruppenharværetinterntutilfredsemedhinanden.Detteharjegdogvalgtatignorere

ogjegharikkefølt,atdetharpåvirketstemningenigruppen.


50

Bilag6:Personligevaluering–MarieFeddersen

Fagligtharjegsomnævntfåetenstørreforståelseforhvaddetvilsigeatdesigneogudføreensurvey,

samtatbearbejdedeindsamlededatastatistisk.Derudovererjegfagligttilfredsmedminegenindsatsog

ligeledesmedgruppensandremedlemmers.Jegfølerikkeatenkeltemedlemmerharbårethelebyrdenaf

opgavendaviharkomplimenterethinandenfaglighedpåforskelligepunkter,menenkelteharmåskebåret

mereendandre.

Personligevaluering-MarieDetteårssemesterprojektharværetbådelærerigtogudfordrende.Lige-

somsidsteårserjegsemesterprojektetsomenlæringsprocesfremforetfærdigtprodukt.Ligesomi

foregåendesemesterprojektharjegudvikletminefagligekompetencer.Idettesemesterprojekterjeg

blevetstærkereikvantitativemetode,endelafopgavenjegharlagtmangekræfteri.Jegfølerbedre

rustettilatskulleanvendedennemetodeisenereprojekter.Særligtdajegogsåherharlærtatbruge

detekniskeredskabersurveyxactogSPSS.Teoretiskerjegblevetstærkereogmeresikkeriteoretike-

renbourdieu,somjegvarlidtmereusikkerpåistarten.Detteårssemesterprojekthardogikkeblot

givetmigfagligekompetencer,menogsåredskaberogvidenomkringmigselvsomgruppemedlem.

Jegharlærtatdettiltiderkanværeenudfordringformigatgåpåkompromi,mendetteharjegarbej-

detpåogvilfortsatarbejdepå.Altialtharjegværetgodttilfredsmedminegenoggruppensindsats.

Efterdetteprojektfølerjegbedrerustettildekommendesemesterprojekter.


51

Bilag7:Personligevaluering-MadsMoesnerJensenAltialterjegtilfredsmedminegenindsatsiforholdtildettesemesterprojekt,ogderudoverfølerjeg

atviharhaftetgodtsamarbejdeigruppen.Selvomalleikkeerheltens,såsynesjegatalleharværet

godetilatimødekommehinandensbehov.

Jegvilselvsigeatjegharlærtenheldeliforbindelsemeddettesemesterprojekt.Jegerselvfølgelig

blevetklogerepådetteoriogdebegrebersomviharanvendtiforbindelsemedundersøgelsen,her-

underBourdieusbegrebersomjegsyneseryderstinteressante.Detharogsåværetlærerigtatputte

teorierogbegreberpåkvantitativedata,imodsætningtil1.semesterhvorvoresudgangspunktvar

kvalitativt.

Derudovererjegidetheletagetblevetklogerepådekvantitativemetoder,hvilketjegerrigtiggodt

tilfredsmed,dadetjoerenstordelafuddannelsenogafnogenafdejobssommankanhavneibagef-

ter.Jegsynesikkeatdekvantitativemetodererligesåspændendesomdekvalitative,såpådenbag-

grundhardetværetettungereforløbenddetvihavdepå1.semester,menjegharfåetrigtigmegetud

afdetalligevel.

forside- sociale klasser og politisk deltagelseog+kulturanalyse/...klasser - en zombie kategori? i...

Documents