fagbeskrivelse valgfag 6. semester 2013 jura -----oooooo----- · fagbeskrivelse valgfag 6. semester...
Post on 28-Jul-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Fagbeskrivelse
Valgfag
6. semester 2013
Jura
-----OOOOOO-----
Fagene udbydes i henhold til
Ba.jur. - studieordning 2009
-----OOOOOO-----
Aalborg Universitet
2
Indhold
Boliglejeret (10 ECTS) ................................................................................................................................................... 3
Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS) ........................................................................................................... 7
Forbrugerret (10 ECTS) ................................................................................................................................................ 10
Immaterialret (10 ECTS) .............................................................................................................................................. 12
International Human Rights Law (10 ECTS) ............................................................................................................... 14
Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragelser (10 ECTS) ..................................................... 18
Pengeinstitutjura (10 ECTS) ......................................................................................................................................... 21
Retorik og Kommunikation (10 ECTS) ........................................................................................................................ 24
Socialret (10 ECTS) ...................................................................................................................................................... 26
Udbudsret (10 ECTS) ................................................................................................................................................... 29
Udlændingeret (10 ECTS) ............................................................................................................................................ 31
Videregående familie- og arveret (10 ECTS) ............................................................................................................... 34
3
Boliglejeret (10 ECTS)
Fagets navn: Boliglejeret
Fagets engelske navn: Residential Tenancy Regulation
Fagets modulplacering: Det formueretlige modul
Fagansvarlig: Lektor Louise Faber
Underviser: Christian Løth Mortensen
Den studerende skal i faget boliglejeret opnå viden om:
o Lejerettens retskilder, herunder lovgivningen og dens samspil med den almindelige
obligationsret, retspraksis fra danske domstole under hensyntagen til blandt andet
afgørelsens retskildemæssige værdi og tidspunktet for afgørelsernes afsigelse samt
administrativ praksis fra huslejenævnene.
o Lejeretlig terminologi, begreber og videnskabelige problemstillinger vedrørende be-
boelseslejemål, herunder:
o Lejelovgivningens anvendelsesområde
Lejebegrebet og ejendomsbegrebet
Lejelovgivningen
Lejeloven
Lov om midlertidig boligregulering
Erhvervslejeloven
o Lejeaftalens indgåelse:
Beboelseslejeaftalens indgåelse og udformning
Blanketreglen
L’s Sikkerhedsstillelse
Ulovlig dusør
Lejelovgivningens regler, fravigelse og præceptivitet
Ugyldighed (Aftalelovens § 36 og Aftalelovens § 38 a)
Husorden
o Lejerens indflytning
4
Forsinkelse
Faktiske mangler på indflytningstidspunktet
o Lejerens brug og vedligeholdelse under lejeforholdets bestående
Vedligeholdelse af det lejede
Mangler i det lejede
Vedligeholdelseskonto
Risikofordelingen
Lejens fastsættelse
Overordnede principper for lejens fastsættelse og ændring i beboelseslejemål
Lejens betaling
Betalingssted
Forfaldsdag
Betalingsmisligholdelse
Lejemålets overladelse
Overladelse til husstandsmedlemmer og andre
Fremleje af beboelseslejemål
Personskifte på lejerside
Beboelseslejemålets overgang til andre ved lejers død, skilsmisse eller sam-
livsophør
Lejeaftalens ophør
Tidsbegrænsede lejeaftaler
Opsigelse af lejeaftaler
Ophævelse af lejeaftaler
Fraflytningsopgør
Lejeaftalens beskyttelse
Pensum i faget er:
5
Niels Grubbe og Hans Henrik Edlund: Boliglejeret, Forlaget Thomson A/S, 1. udgave,
2008
Kompendium
Derudover anbefales den studerende at anvende Karnov’s Særtryk af Leje- og Bolig-
lovene 2012.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af
den juridiske metode, at:
Anvende lejerettens begreber og terminologi.
Redegøre for gældende ret under inddragelse af lejerettens retskilder.
Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til den danske
lejelovgivning vedrørende beboelseslejemål.
Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive
denne i lejeretlig terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til tvistens
løsning.
Analysere og udfærdige beboelseslejekontrakter.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-
ningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at:
Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor lejeretten vedrø-
rende beboelseslejemål.
Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor lejelovgivningen.
Formulere sig klart og velstruktureret om lejeretlige problemstillinger med anven-
delse af korrekt terminologi.
Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne
ved reglernes overtrædelse.
Selvstændigt udarbejde, gennemgå og rådgive om lejeaftaler vedrørende beboel-
seslejemål.
6
7
Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS)
Fagets navn: Byggeret (entreprise- og rådgiverret)
Fagets engelske navn: Construction Law
Fagets modulplacering: Det formueretlige modul
Fagansvarlig: Lektor Louise Faber
Underviser: Kristian Højgaard Madsen
Den studerende skal i faget opnå viden om:
Byggeriets kontraktretlige regulering, herunder de omfattende kontraktkomplekser,
der anvendes i forbindelse med indgåelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler.
Byggeriets samarbejdsformer, organisationsformer og de kontraktpartnere, der er
involveret i byggeprocessen.
Den specielle nationale og EU-retlige regulering af udbuds- og tilbudsgivning på
bygge- og anlægsområdet.
Tilbudsgivning og udbudsformer samt regulering heraf, herunder EU-reglerne for
udbud af arbejder og leverancer vedrørende byggeri – såvel rådgiveraftaler som en-
treprisekontrakter - behandles sammen med den tilbudsregulering, der finder sted
gennem Lov om Tilbudsindhentning.
Rådgiverens ansvar, herunder standardaftalen ** (ABR 89), rådgivers uafhængig-
hed, teknikerfuld-magtens omfang samt begrænsninger i ansvaret.
Entrepriseaftalens indgåelse, bestanddele og fortolkning gennemgås på baggrund af
(Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB 92).
Problemstillinger i forbindelse med arbejdets udførelse, samvirkereglen, bygherrens
ændringsret samt risikoen for problemer med jordbundsforhold belyses.
Misligholdelsen af entrepriseaftalen, herunder forsinkelsesansvar, fristforlængelse,
dagbodordning m.v., og ansvar i forbindelse med mangler ved arbejdets udførelse
og anvendte materialer.
Byggeriets finansiering jf. Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93)
Pensum i faget er:
Hans Henrik Vagner, Entrepriseret v. Torsten Iversen 4. udgave, 2005, Djøf.
Michael Gjedde-Nielsen/Hans Lykke Hansen, ABR89, 2. udg.
8
Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-
ningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af
den juridiske metode at:
Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget, herun-
der:
o entrepriseretten og rådgiverretten særegenheder i forhold til almindelig ob-
ligations- og ejendomsret
o udbudsrettens betydning for byggerier
o Parterne, rådgiver, bygherre og entreprenør, og deres retsstilling i de forskel-
lige samarbejdsformer
o Samspillet mellem byggeriets parter i projekterings- og udførelsesfasen og
diskutere styrker og svagheder i dette samspil.
Identificere relevante bygge- og udbudsretlige problemstillinger
Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, afta-
legrundlag og afgørende retspraksis
Redegøre for gældende ret
Analysere komplekse byggeretlige problemstillinger, argumentere for forskellige
begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter.
Formidle og formulere sin viden og argumentation ved anvendelse af fagets begre-
ber og terminologi
Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med dis-
kussion af fagets videnskabelige problemstillinger.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til:
Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi
Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger
dette fakta giver anledning til indenfor byggeretten
Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret
9
Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillin-
ger indenfor byggeret, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.
10
Forbrugerret (10 ECTS) Fagets navn: Forbrugerret
Fagets engelske navn: Consumer Law
Fagansvarlig: Adjunkt Marie Jull Sørensen
Underviser: Adjunkt Marie Jull Sørensen
Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende
Den studerende skal i faget forbrugerret opnå viden om:
Forbrugerrettens retskilder
Forbrugerbegrebet og organisering
EU-rettens samspil med dansk forbrugerret
Forbrugerrettens formål og samspil med anden regulering
Udvalgte forbrugerretlige emner
o Forbrugerkøb (inkl. fjernsalg og dørsalg), herunder
Mangler
Mangelsbeføjelser
Fortrydelsesret
o Markedsføring, herunder
God markedsføringsskik
Vildledning
Reklameidentifikation
Uanmodet henvendelse
Markedsføring rettet mod børn og unge
Salgsfremmende foranstaltninger
Garanti
Prisoplysninger
o Urimelige aftalevilkår
o Kreditaftaler
o Betalingsmidler
o Klage og sanktion
Pensum i faget er:
Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis og Jan Trazaskovski: Markedsføringsretten, 2.
udg., 2011, s. 17-86 + 101-295. Ex Tuto Publishing.
Udvalgte domme og afgørelser
11
Udvalgte artikler
Love, direktiver og forarbejder
Af supplerende litteratur kan nævnes:
Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten I - Markedsføringsretten i en civil- og offentlig-
retlig kontekst, 3. udgave 2010, Forlaget Thomson Reuters.
Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II, Den civilretlige forbrugerbeskyttelse, 2010,
Forlaget Thomson Reuters.
Sonny Kristoffersen: Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 2. udg. 2009, Forlaget
Thomson Reuters
Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten III Retshåndhævelse ved forbrugerklager,
2009, Forlaget Thomson Reuters
Sonny Kristoffersen: Forbrugerkøb, 2. udg., 2008, Forlaget Thomson Reuters
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter 6 workshops á 6 ti-
mer. Faget omfatter desuden et miniprojekt, som danner baggrund for den mundtlige ek-
samen.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence
i, blandt andet ved anvendelse af juridisk metode og PBL, at:
Korrekt anvende begreber og terminologi på forbrugerrettens område.
Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor forbrugerområdet.
Identificere relevante forbrugerretlige problemer
Selvstændigt redegøre for gældende ret på forbrugerretlige områder samt reflekte-
re kritisk analytisk over områderne.
Formulere sig klart og velstruktureret om forbrugerretlige spørgsmål med anvendel-
se af korrekt terminologi.
Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne
Forstå relevant praksis fra Forbrugerklagenævn og domstole.
Anvende retskilder og juridisk metode i forbrugerretten.
Kvalificere samspillet mellem de offentlig- og civilretlige regler til beskyttelse af for-
brugerne.
12
Immaterialret (10 ECTS)
Fagets navn: Immaterialret
Fagets engelske navn: Intellectual property law
Faget modulplacering: Formueretligt modul
Fagansvarlig: Birgitte Krejsager
Underviser: Birgitte Krejsager
Den studerende skal i faget immaterialret opnå viden om:
Retsbeskyttelsen af immaterielle rettigheder, herunder beskyttelse af
o Litteratur og kunst
o Videnskab og teknik
o Industriel formgivning
o Design
o Varemærker og andre dermed beslægtede forhold
Immaterialrettens generelle struktur
Kriterier for værkshøjde
Beskyttelse af immaterielle rettigheder
Krænkelse af immaterielle rettigheder
Retsfølger af krænkelse af immaterielle rettigheder
Immaterialrettens internationale placering
De grundlæggende regler om beskyttelsens objekt, subjekt og indhold
De enkelte rettighedstyper, herunder især
o Ophavsretten
o Patentretten
o Designretten og varemærkeretten
De enkelte rettighedstyper og deres forhold til hinanden
Forskelle og ligheder mellem de forskellige rettighedstyper
Pensum i faget er:
Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier: Immaterialret, 2013, 3. udg., DJØF´s Forlag
Evt. materialesamling
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-
ningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.
13
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse
af juridisk metode at:
Anvende immaterialrettens begreber og terminologi.
Redegøre for gældende ret under inddragelse af immaterialrettens retskilder.
Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til immateri-
alretten.
Identificere det retlige indhold af et immaterialretligt problem, og beskrive denne i
korrekt terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til løsning.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at:
Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor immaterialretten.
Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor immaterialretten.
Formulerer sig klart og velstruktureret om immaterialretten problemstillinger med
anvendelse af korrekt terminologi.
Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne
ved reglernes overtrædelse.
14
International Human Rights Law (10 ECTS) Title: International Human Rights Law
Danish title: Internationale menneskerettigheder
Course module: The international law module
Course focal point: Assistant Professor, Jesper Lindholm
Teacher: Assistant Professor, Jesper Lindholm
Required number of participants: A minimum of eight students
Introduction, aim and purpose:
This course is tailored toward students and practitioners who wish to gain an in-depth
knowledge of international human rights law and become acquainted with regional human
rights law. The course is particularly relevant for students and practitioners who are consid-
ering a career within international or regional organisations or who wish to be able to ad-
dress human rights issues within a national context.
International human rights may well be founded in philosophy, politics and religion, but have
since World War II developed into a distinct body of law, complete with supportive institu-
tional frameworks and the introduction of individual complaints systems. A key actor in es-
tablishing human rights as a legal framework founded in international law has undoubtedly
been the United Nations (UN). Established in 1945, the organization’s main purposes were
specified, inter alia, as maintaining international peace and safety, promoting friendly rela-
tions between the nations, and facilitating international cooperation. The latter was to be
undertaken partly by solving international economic, social, cultural and humanitarian prob-
lems, partly by promoting respect for human rights and fundamental freedoms for all. Re-
gional bodies have supplemented and in some cases surpassed the UN in terms of promot-
ing and protecting human rights.
The course sets out to briefly explain the manner in which the UN and certain regional
bodies are organised in undertaking obligations to promote and protect human rights. The
course further delineates the role played by the UN and its relevant derivative bodies in
developing international law and human rights, and the impact of this work on States and
individual beneficiaries. Emphasis in this regard will be on the content, implementation
and enforcement of key international human rights instruments. In understanding individ-
ual rights, case law of the European Court of Human Rights will to some degree be includ-
ed alongside UN decisions. The relationship to other bodies of international law, such as
15
international treaty law, international humanitarian and criminal law, and international
refugee law is also briefly addressed.
Contents:
Introduction to International law and human rights law and the role of the UN and
regional institutions in promoting human rights.
The legal and institutional framework of the UN:
o Legal instruments, including: The 1948 Universal Declaration of Human
Rights (UDHR); the 1965 Convention on the Elimination of All Forms of Racial
Discrimination (ICERD); the 1966 International Covenant on Civil and Political
Rights (ICCPR); the 1966 International Covenant on Economic, Social and Cul-
tural Rights (ICESCR); the 1979 Convention on the Elimination on All Forms of
Discrimination against Women (CEDAW); the 1984 Convention against Tor-
ture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CAT);
the 1989 Convention on the Rights of the Child (CRC), the 1990 International
Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Mem-
bers of Their Families; the 2006 International Convention on the Rights of
Persons with Disabilities; and the 2006 International Convention for the Pro-
tection of All Persons from Enforced Disappearance.
o The UN human rights system: Charter bodies, treaty monitoring bodies and
other bodies with human rights responsibilities.
Regional human rights systems: Principal regional systems (Europe, Americas, Afri-
ca) and other regional initiatives.
Monitoring, implementing and enforcing human rights: how do the international
and regional human rights systems work?
Limitations on substantive rights: Which limitations can States legitimately impose?
Positive State obligations in ensuring the full enjoyment of human rights for all.
Individual rights, including: Equality and non-discrimination; the right to life; free-
dom from torture, cruel, inhuman and degrading treatment or punishment; liberty
of person; freedom of expression; the right to work; and the right to education.
Participants are expected to acquire knowledge on:
International law and human rights law, in particular sources of international law
pertaining to human rights.
The concept of human rights from a legal point of view, including considerations on
universal applicability.
16
The legal and institutional human rights framework of the UN, complete with com-
parative references to the principal regional systems.
Admissibility criteria as adopted by relevant treaty monitoring bodies concerning
individual communications (complaints).
The meaning and content of positive state obligations and of limitations on substan-
tive human rights, including the concept of “state discretion” or “margin of appreci-
ation”.
The role of human rights in specific contexts, for example the ‘war on terror’.
The course is organised in such a way that participants - in applying the scientific legal
method - acquire skills in:
Explaining the legal standing of human rights in international law and outlining gen-
erally their relationship with other bodies of public international law.
Analysing and applying concepts and terminology integral to the course.
Identifying legal problems in regional and international human rights law and apply-
ing relevant sources of law in solving these.
Describing the impact and status of human rights in national jurisdictions.
Researching, presenting and analysing decisions, general comments, concluding ob-
servations and recommendations etc. adopted by treaty monitoring bodies. These
skills are equally applicable as regards illustrative case law of the European Court of
Human Rights.
Presenting and analysing the content of substantive provisions as contained in UN
human rights instruments, considering also both the question of positive State obli-
gations and possible limitations on human rights.
Thus, participants must acquire the overall competence to:
Apply the scientific legal method in addressing questions pertaining to regional and
international human rights law.
Communicate human rights issues in a clear and well-structured manner, using the
applicable terminology.
Evaluate, analyse and provide advice on the content of human rights and the conse-
quences of violating such rights.
Readings: Rhona K. M. Smith: Textbook on International Human Rights, Oxford University
Press, 5th edition, 2012. Students may be asked to access supplementary material available
17
online. In addition, a compilation of legal instruments and related material can be pur-
chased from the University Book Store.
Additional information: The course encompasses a total of 39 hours. The course is con-
ducted in a lecture style format but presupposes active student participation based on,
inter alia, case studies, synopses and mini-projects. The subject of the mini projects is to be
determined jointly with the participants but may evolve around the concept of “group
rights”, for example, the rights of women, children, indigenous peoples, refugees, migrant
workers or disabled persons.
Exam: The knowledge, skills and competencies, described above are evaluated at the end of
the semester during an oral exam of 20 minutes duration.
18
Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomheds-
overdragelser (10 ECTS)
Fagets navn: Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragel-
ser
Fagets engelske navn: Trading of Company Assets – Valuation, Value Creation, and M &
A
Fagets modulplacering: 6. og 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur
Fagansvarlig: Lektor Ulla Steen
Underviser: Ekstern lektor og direktør Per Vestergaard Andersen
Valgfaget ’Køb og salg af virksomheder og aktier og virksomhedsoverdragelser’ fokuserer
på de ikke juridiske aspekter af virksomhedsoverdragelse, herunder virksomheders mar-
kedsværdi og værdiansættelse. Faget retter sig mod studerende, der satser på karriere
inden for revisions- eller advokatvirksomhed, samt studerende, der interesseret sig for
virksomhedsledelse og –drift generelt.
Den studerende vil via deltagelse i faget opnå viden om:
o Hvordan man i praksis værdiansætter ikke finansielle såvel som finansielle virksom-
heder med forskellige modeller og metoder.
o Hvordan de praktisk anvendte værdiansættelsesmodeller opfylder de relevante
Corporate Finance teorier.
o Ikke finansielle og finansielle virksomheders basale regnskabsmæssige forhold.
o Hvordan der foretages strategiske analyser af virksomheder.
o Hvordan der med dusinvis af value drivers kan foretages værdiskabelse og værdiop-
timering i virksomheder.
o Hvad synergieffekter er og hvordan de indgår i værdiansættelsen af virksomheder.
o Fordele og ulemper ved de forskellige værdiansættelsesmodeller og – metoder.
o Hvordan en virksomhedsoverdragelse foretages fra start til slut og elementerne
deri.
o Værdiansættelse af virksomheder til børsintroduktioner.
o Hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres og hvordan der kan tjenes og
tabes penge på aktieinvesteringer.
o Hvordan overdragelses- og finansieringsmodeller anvendes ved virksomhedsover-
dragelser.
19
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i:
o Fagets begreber, teorier og terminologi.
o At analysere og vurdere de væsentligste forhold der indgår i værdiansættelsen af
virksomheder og aktier.
o Praktisk og teoretisk anvendelse af værdiansættelsesmodeller og – metoder.
o At kunne redegøre for værdiskabelse og værdioptimering.
o At kunne redegøre for de væsentligste ikke juridiske elementer der indgår i en virk-
somhedsoverdragelse.
o At kunne redegøre for de væsentligste fordele og ulemper ved de absolutte værdi-
ansættelsesmodeller og ved de relative værdiansættelsesmetoder.
o At kunne vurdere og analysere hvorfor der er forskelle mellem regnskabsmæssige
værdier og markedsværdier og hvilke konsekvenser det kan have.
o At kunne vurdere hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Ved beståelse af denne har den studerende opnået kompetencer til:
o At anvende praktiske og teoretiske metoder indenfor fagets hovedområder.
o At formulere sig klart og velstruktureret om virksomhedsoverdragelses mæssige
problemstillinger med anvendelse af korrekt terminologi.
o At kunne anvende og kombinere de lærte ikke juridiske færdigheder med de rene
juridiske forhold vedr. virksomhedsoverdragelser.
o At kunne vurdere og annalysere problemstillinger vedr. virksomhedsoverdragelser i
et større helhedsperspektiv.
o Med større sandsynlighed en før beståelse af eksamen at kvalificere sig til relevante
jobs i virksomheder, der arbejder med virksomhedsoverdragelser.
Pensum :
Per Vestergaard Andersen: ”Køb og salg af virksomhede og aktier” med flg. undertekst ”Værdiansættelser, værdiskabelse og værdioptimering” den udkommer den 22/1.
Cases og øvelseseksempler
Bogen, der udgør pensumgrundlaget for valgfaget, er en komprimeret sammenskrivning af
forfatterens store viden om og erfaring med virksomhedsoverdragelse, herunder værdian-
sættelse og kursdannelse på aktiemarkedet. Bogen berører elementer som Corporate Fi-
nance, risikostyring, finansielle instrumenter, internationalisering og finansiering.
20
Undervisningen afvikles som 11x 3 timers forelæsningslektioner. Der vil i undervisningen
indgå cases og øvelsesopgaver, der løses som led i forelæsningerne.
Valgfaget afsluttes med mundtlig eksamen.
21
Pengeinstitutjura (10 ECTS)
Fagets navn: Pengeinstitutjura
Fagets engelske navn: Bank Law
Fagets modulplacering: Det formueretlige modul
Fagansvarlig: Professor Anders Ørgaard
Underviser: Casper Pasgaard Dybdal og Jacob Dalsgaard-Hansen
Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende
Den studerende skal i faget pengeinstitutjura opnå viden om:
Pengeinstitutjura som juridisk disciplin
Pengeinstitutjuraens aktører
Regulering af pengeinstitutter
Pengeinstitutvirksomhed
Forsvarlig drift af et pengeinstitut
Tilsyn med pengeinstitutter
Klager over pengeinstitutter
Hvidvaskreglerne
Forskellige aftaleretlige forhold
Pengeforpligtelsen
Misligholdelse i pengeinstitutforhold
Ophør af aftaler med pengeinstitutter, herunder
o Opsigelse
o Modregning i forskellige kontotyper
o Eftergivelse
o Forældelse
o Slutafregning
God skik
Indlån og indskydergaranti
Udlån, forbrugerkredit og erhvervslivets låntagning
Betalingsformidling, herunder
o Lov om betalingstjenester
o Hæftelses- og ansvarsregler
o Checkbetalinger
22
Kaution for banklån, herunder
o Regulering af kaution
o Indgåelse af kautionsaftaler
o Oplysningsforpligtelsen
o Ophør
o Indfrielse og regres
Bankgarantier
Støtteerklæringer
Værdipapirhandel
Finansiel rådgivning
Pensum i faget er:
Camilla Hørby Jensen (red.), Nis Jul Clausen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk
Pedersen: Bankjura - udvalgte emner, 2010, DJØF Forlag.
Pensum til brug for særligt Bankens krak/konkurs
Bankpakke 1 (2, 3 og 4 er hovedtrækslæsning)
Advokatundersøgelsen i Fionia Bank , afsnit 1-5 samt 7, 11 og 12 (resten er hoved-
trækslæsning)
”Introduktion til Tilsynsdiamanten” af finanstilsynet
Årsberetningen for pengeinstitutankenævnet år 2010.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. og/eller 9. semester og omfatter cirka 40
undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence
i, ved anvendelse af juridisk metode, at:
Korrekt anvende begreber og terminologi på pengeinstitutjuraens område.
Korrekt identificere og kvalificere institutter og aktører.
Forstå relevant praksis fra Pengeinstitutankenævn og domstole.
Anvende retskilder og juridisk metode i pengeinstitutjura.
Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor pengeinstitutområdet.
23
Formulere sig klart og velstruktureret om pengeinstitutjuridiske spørgsmål med an-
vendelse af korrekt terminologi.
Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne.
24
Retorik og Kommunikation (10 ECTS)
Fagets navn: Retorik og Kommunikation
Fagets engelske navn: Rhetorics and Communication
Samlæsning: Jura 6. semester og Erhvervsjura 8. semester
Fagets modulplacering: 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur
Deltager begrænsning: Ingen, mindst 8. studerende
Fagansvarlig: Charlotte Sørensen
Underviser: Ellen Raunsmed, Christian Byrge, Birgitte Sten-
gaard og Charlotte Sørensen
Den studerende skal i faget opnå viden om:
Begrebet retorik og retorikkens metoder, herunder de retoriske begreber lo-
gos, ethos, pathos, fokus, formål påstand, belæg, og hjemmel,
Kommunikationsteorier,
Argumentationsmodeller og læren om standarddispositioner, og
Det personlige udtryk med særligt fokus på kropssproget og dettes betydning
for kommunikation og formidling.
Pensum i faget er:
Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen: Juridisk gennemslagskraft, Jurist-
og Økonomforbundets Forlag, 2012, 1. udg.
Kompendium – vil løbende komme på Moodle.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 un-
dervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner af 3 timer.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende på klassen trænes i at bru-
ge de retoriske redskaber, dennes præsenteres for, herunder ved oplæg, klassedis-
kussioner mv. Herved opnår den studerende færdighed i at:
Redegøre for fagets begreber og terminologi samt anvende disse korrekt.
25
Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget.
Forstå virkemidlerne bag retorikken og kropssproget samt disses betydning
for kommunikationen.
Anvende den teoretiske viden om retorik og kommunikation samt kropsspro-
get til at præsentere en overbevisende argumentation i en given sag.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til:
Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi,
Kunne redegøre for gældende teori, herunder de retoriske grundbegreber og
kommunikationsteorierne,
Anvende argumentationsmodeller og standarddispositioner, og
Positivt at anvende kropssproget i forbindelse med argumentation og kommu-
nikation og dermed klart og levende formidle et budskab.
Karrieremuligheder:
Retorik og kommunikation er begreber, der dækker over egenskaber, som vi alle bru-
ger hver dag. Egenskaberne og den enkeltes kunnen i den forbindelse er af afgørende
betydning for den gennemslagskraft, argumentation og formidling af budskaber som
bruges såvel professionelt som privat. Ved at tilegne sig forståelse for teorien bag be-
greberne samt opøve færdighederne indenfor retorik og kommunikation, vil du som
studerende være langt bedre klædt på til en professionel karriere – uanset i hvilket
regi. Personlig gennemslagskraft, overbevisende argumentation samt klar og levende
formidling af budskaber er fagets kernebegreber og ved den rigtige anvendelse heraf er
effekten tydelig.
26
Socialret (10 ECTS)
Fagets navn: Socialret
Fagets engelske navn: Social Security Law
Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul
Fagansvarlig: Lektor, ph.d. John Klausen
Underviser: Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen
Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende.
Formålet med kursusfaget socialret er, at give den studerende et indblik i det socialretlige
område generelt og konkret kendskab til reguleringen af forsørgelse- og beskæftigelses-
området, materielt og processuelt. Det drejer sig om reglerne vedrørende arbejdsløsheds-
dagpenge, kontant-/starthjælp, beskæftigelsesindsatsen, revalidering, fleksjob, pension,
sygedagpenge og arbejdsskadesikring. Der fokuseres ligeledes på de organisatoriske ram-
mer og samspillet med private aktører. Endvidere behandles problemstillinger vedr. sank-
tioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Faget tilsigter, at give den studerende kend-
skab til socialrettens samspil og sammenhæng med den almindelige forvaltningsret og fa-
gets påvirkning af bl.a. EU-retten.
Kendskab til socialretten er i stigende omfang af betydning for jurister. Der er sket betyde-
lige strukturelle ændringer på området - såvel lovgivningsmæssigt som i den administrative
struktur - hvilket har øget behovet for juridisk ekspertise. Hertil kommer, at socialretten i
høj grad indgår i samspil med andre reguleringsområder, herunder bl.a. arbejdsretten og
erstatningsretten.
Den studerende skal i faget socialret – beskæftigelse og forsørgelse opnå viden om:
Det sociale områdes retskilder, nationalt og internationalt.
Socialrettens systematik, hovedprincipper og grundlæggende begreber
Myndighedsstruktur, organisering og styring.
Socialrettens regulering af forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.
Offentlig og privat samspil på beskæftigelsesområdet.
Sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser.
Pensum i faget er:
Jon Andersen: Socialforvaltningsret, 4.udg. 2012, Nyt juridisk forlag (uddrag).
27
Kirsten Ketscher: Socialret, 3. udg., Forlaget Thomson (uddrag).
Kompendium med udvalgt materiale udarbejdet af Nina von Hielmcrone, Trine
Schultz og John Klausen.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anven-
delse af juridisk metode at:
Redegøre for fagets begreber og terminologi.
Redegøre for relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, princip-
per og relevant praksis.
Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget.
Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne
ved reglernes overtrædelse.
Redegøre for de sociale myndigheders struktur og de særlige forhold vedrørende
prøvelse af socialretlige afgørelser.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at kunne:
Formidle sin viden og sine retlige vurderinger klart og velstruktureret.
Redegøre for fagets teori, reglernes indhold, gældende ret.
Gøre rede for retsstillingen med hensyn til adgang til sociale ydelser og analysere
indholdet af centrale regler i sociallovgivningen.
Identificere og kvalificere socialretlige problemstillinger, argumentere for mulige
løsninger og angive en konklusion.
Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstil-
linger inden for socialretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter ca. 40 undervisnings-
timer, afviklet som 13 lektioner af 3 timer.
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Karrieremuligheder: I relation til muligheder for ansættelse efter endt studium kan faget
være relevant både for ansættelse i en advokatvirksomhed og for ansættelse i den offent-
lige forvaltning samt private organisationer m.m. (bl.a. arbejdsgiver- og lønmodtagerorga-
28
nisationer). Sociallovgivningen har stor samfundsmæssig betydning, og en betydelig andel
af såvel de statslige som de regionale og kommunale ressourcer tilføres dette område. På
grund af kompleksiteten af den sociale lovgivning og det forhold, at der er flere sager, der
faktisk ender ved domstolene, har der været stigende behov for juridisk ekspertise på det-
te område.
29
Udbudsret (10 ECTS)
Fagets navn: Udbudsret
Fagets engelske navn: Public Procurement Law
Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul
Fagansvarlig: Lektor Louise Faber
Underviser: Anne Bergholt Sommer
Den studerende skal i faget opnå viden om:
Udbudsdirektivernes formål og anvendelsesområde, herunder begrebet "ordregi-
vende myndighed"
Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet
Forhandlingsforbuddet
Udelukkelse og udvælgelse/prækvalifikation af tilbudsgivere
Tilbudsevaluering, herunder tildelingskriterier og underkriterier
Tildeling af ordrer og indgåelse af kontrakt
Ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale hensyn og miljøhensyn
Aflysning af udbudsproceduren uden kontraktsindgåelse
Håndhævelsen af udbudsreglerne og sanktionerne ved overtrædelse heraf
Pensum i faget er:
Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg: EU-
udbudsretten. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-
ningstimer, afviklet som 13 forelæsninger á 3 timer.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af
den juridiske metode at:
Redegøre for fagets begreber, procedureregler og terminologi
30
Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og
afgørende retspraksis, herunder navnlig afgørelser afsagt af EF-Domstolen og Kla-
genævnet for Udbud
Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget.
Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med dis-
kussion af fagets videnskabelige problemstillinger.
Redegøre for gældende ret
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til:
Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi
Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger
dette fakta giver anledning til indenfor udbudsretten
Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret
Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillin-
ger indenfor udbudsretten, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.
31
Udlændingeret (10 ECTS)
Fagets navn: Udlændingeret
Fagets engelske navn: Immigration Law
Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul
Fagansvarlig: Adjunkt, Jesper Lindholm
Underviser: Peter Starup
Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende
Baggrund og formål
Faget henvender sig til studerende, der ønsker at specialisere sig i udlændingeret med hen-
blik på efterfølgende at kunne arbejde med de relativt komplicerede retlige spørgsmål, der
er en del af dette område. Det være sig ved en retshjælp, som advokat, i private humanitære
organisationer, eller som en del af embedsværket eller den øvrige forvaltning. Kendskab til
udlændingelovens regler om eksempelvis green card-ordningen og koncernopholdsretten
kan også være relevant for (kommende) ansatte i private virksomheder.
Udlændingeområdet har i de seneste to årtier pådraget sig ganske megen politisk opmærk-
somhed og udlændingeloven og relaterede lovkomplekser har som konsekvens været gen-
stand for betydelige ændringer såvel kvalitativt som kvantitativt. Det er fagets formål at ind-
føre de studerende i gældende ret for så vidt angår hvert af de omhandlede emner. Det er
desuden formålet at gøre den studerende i stand til gennem brug af juridisk metode at ana-
lysere komplicerede retlige sammenhænge, der bl.a. følger af udlændingerettens sammen-
satte retskildemateriale - omfattende såvel nationale som internationale retskilder.
Forløbet af valgfaget er tilrettelagt således:
Indledning og retskilder
Den materielle asylret (udl. § 7), herunder uledsagede mindreårige asylansøgere
(udl. § 9 c, stk. 3)
Ægtefællesammenføring (udl. § 9, stk. 1, nr. 1)
Sammenføring med børn (udl. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3)
Økonomisk indvandring (udl. §§ 9 a og 9 m ): Positivlisten, beløbsordningen, green
card-ordningen, koncernopholdsret samt fastholdelse af økonomisk aktive udlæn-
dinge
Studieområdet (udl. §§ 9 i-9 l og 9 n), herunder au pair, praktikanter og working
holiday
32
Humanitær opholdstilladelse (udl. § 9 b)
Familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser og opholdstilla-
delse efter andre, »ganske særlige grunde« (udl. § 9 c, stk. 1)
Religiøse forkyndere m.v. (udl. § 9 f)
Indrejse og ophold efter EU-retten
Erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
Opholdsrettens bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
Udvisning
Asylproceduren
Statsborgerretten
Den studerende skal i faget opnå viden om:
De enkelte emnemæssige kategorier, se ovenfor.
Dansk udlændingeret og udlændinges ret til ophold i Danmark.
Udlændingerettens sammensatte retskildemateriale og dens påvirkning fra
internationale retskilder (EU-rette og folkeretten)
Indrejsekontrol ift. indvandring hhv. flygtninge.
Udlændingeretten og menneskerettigheder.
Pensum i faget er: Lærebog af Peter Starup, Grundlæggende udlændingeret I, 1. udg.
(2012), DJØF Forlag samt materialesamling.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. eller 9. semester og omfatter ca. 13 lektio-
ner á 3 timer, alternativt ca. 8 lektioner á 5 timer.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende ved brug af den juridiske meto-
de opnår færdighed i at:
Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget.
Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og
afgørende retspraksis samt samspillet mellem udlændingerettens retskilder.
Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med
diskussion af udlændingerettens videnskabelige problemstillinger, og fremkomme
med begrundede forslag til løsning af disse.
Redegøre for gældende ret, samt forholde sig kritisk til, og kunne reflektere over
indholdet i de danske udlændingeretlige regler.
33
Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen med eks-
tern censur.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at:
Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi.
Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger
dette fakta giver anledning til indenfor udlændingeretten
Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold og gældende ret.
Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger in-
denfor udlændingeretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.
34
Videregående familie- og arveret (10 ECTS)
Fagets navn: Videregående familie- og arveret
Fagets engelske navn: Advanced Family and Succession Law
Samlæsning: Som udgangspunkt er faget ikke samlæst med andre uddannelser.
Faget forudsætter nemlig, at den studerende har fuldt faget fami-
lieret-arveret på jurauddannelsens 3. semester. Der kan dog være
enkelte studerende fra andre uddannelser eller fra tompladsord-
ningen, der følger faget, såfremt de nødvendige forudsætninger er
erhvervet på anden vis.
Fagets modulplacering: Det formueretlige modul
Deltager begrænsning: Ingen
Fagansvarlig: Professor Marianne Holdgaard
Undervisere: Marianne Holdgaard, Dorthe Giessing og Gitte Abrahamsen.
Undervisningsforløbet sigter mod at give den studerende en både akademisk og praktisk
tilgangsvinkel og dybdegående indsigt i og forståelse for særlige udvalgte emner, som ikke
er behandlet på grunddelen. Husk at pensum fra 3. semester forudsætte kendt.
Den studerende vil i faget bl.a. opnå viden om:
1. Nye familieformer og dets betydning
a. I arveretten
b. I familieretten
2. Testamenter, herunder
a. Testationskompetence,
b. Testamentsoprettelse – også i praksis,
c. Fælles og gensidige testamenter,
d. Overgangsregler, og
e. Successionsmuligheder
3. Dødsbosskifte, herunder
a. De forskellige skifteformer
i. Boudlæg
ii. Ægtefælleudlæg
iii. Uskiftet bo
iv. Forenklet privat skifte
35
v. Almindeligt privat skifte
vi. Bobestyrerbehandling
4. Børn, herunder
a. Forældreansvar og bopæl, herunder forældremyndighedsindehavernes kom-
petencer i forhold til hinanden, fx skolevalg, flytning, og ophævelse af den fæl-
les forældremyndighed.
b. Børns samvær med samværsforælderen og andre
c. Beskyldninger om vold, incest mv. i samværs- og forældremyndighedssager
d. Børns inddragelse bl.a. i sager om forældremyndighed, tvangsfjernelse, sam-
vær,
e. Den Europæiske Menneskeretskonvention og dansk familieret i øvrigt.
5. Pensionsrettigheder, herunder
a. Kompensationsmuligheder,
b. Delingsmuligheder ved ægtepagt mv.
c. Hvordan gør man i praksis – hvordan finder man oplysningerne?
6. Bodelingens faser inkl. international privat og procesret
a. De nye regler om ægtefælleskifte
b. Boopgørelser – store og rigtige – inkl. skat og salg af bolig
På 3. semester af jurastudiet har I fået en dybdegående forståelse af udvalgte dele af familie-
og arveretten. Dette kursusfags formål er, at give deltagerne en langt bredere indsigt i em-
ner, som af pædagogiske grunde, eller fordi de emnemæssigt var for svære, ikke blev gen-
nemgået på 3. semester.
Kursusfagets undervisningsmåde er tilsvarende anderledes, da vi ønsker tillige at give et me-
re praktisk relevant indblik i fagligt sværere forhold indenfor fagområdet. Kursusfaget sætter
dig således i stand til på baggrund af det relevante retlige materiale at indgå i diskussioner
om samt skriftligt at løse familie- og arveretlige problemstillinger, som fx fordres som fami-
lieretsadvokat eller forsker på området.
Pensum i faget fastlægges endeligt senere, men vil givet vis bestå af udvalgte dele af bø-
ger, artikler og retspraksis. Der vil løbende blive udarbejdet en materialesamling.
Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-
ningstimer, afviklet som holdundervisning. Det forventes, at deltagerne er indstillet på at
indgå aktivt i undervisningen ved at deltage i diskussioner mv.
36
Undervisningen vil delvist bestå i virkelige cases fra advokater mv. Endvidere vil de stude-
rende selv i nogle situationer skulle udarbejde fx testamenter og ægtepagter i en lærings-
proces, samt i et vist omfang selv vil skulle søge og indhente relevant litteratur til løsning af
de anvendte cases.
Undervisningen vil blive varetaget af specialister på de enkelte emneområder, dvs. at der
på kurset vil være flere undervisere, men én underviser, Marianne Holdgaard, vil være
gennemgående og have hovedansvaret.
Eksamensformen: Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved mundtlig ek-
samen. Du har mulighed for at udarbejde en synopsis i et selvvalgt emne til brug for eksa-
men efter nærmere aftale med underviseren i emnet. Der tages da udgangspunkt i den ud-
arbejdede synopsis til den mundtlige eksamen. Studerende, der ikke udarbejder synopsis, vil
blive eksamineret i faget på baggrund af et emne/spørgsmål, der trækkes ved eksamensbor-
det.
Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdigheder til – ved brug
af den juridiske metode – at:
Redegøre for og anvende fagets begreber og terminologi.
Identificere, vurdere og formidle de videnskabelige problemstillinger, som knytter
sig til faget.
Analysere og redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbe-
stemmelser, og afgørende retspraksis.
Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med dis-
kussion af fagets videnskabelige problemstillinger.
Analysere og redegøre for gældende ret.
Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at:
Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af den korrekt terminologi in-
denfor familie- og arveretten.
Identificere, redegøre og analysere relevant fakta og kvalificere indholdet af de juridi-
ske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor familie- og arveretten.
37
Kunne redegøre for og diskutere reglernes indhold, retspraksis, gældende teori og
gældende ret.
Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillin-
ger indenfor familie- og arveretten, og fremkomme med begrundede forslag til løs-
ninger.
top related