fagbeskrivelse valgfag 6. semester 2013 jura -----oooooo----- · fagbeskrivelse valgfag 6. semester...

Fagbeskrivelse

Valgfag

6. semester 2013

Jura

-----OOOOOO-----

Fagene udbydes i henhold til

Ba.jur. - studieordning 2009

-----OOOOOO-----

Aalborg Universitet

2

Indhold

Boliglejeret (10 ECTS) ................................................................................................................................................... 3

Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS) ........................................................................................................... 7

Forbrugerret (10 ECTS) ................................................................................................................................................ 10

Immaterialret (10 ECTS) .............................................................................................................................................. 12

International Human Rights Law (10 ECTS) ............................................................................................................... 14

Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragelser (10 ECTS) ..................................................... 18

Pengeinstitutjura (10 ECTS) ......................................................................................................................................... 21

Retorik og Kommunikation (10 ECTS) ........................................................................................................................ 24

Socialret (10 ECTS) ...................................................................................................................................................... 26

Udbudsret (10 ECTS) ................................................................................................................................................... 29

Udlændingeret (10 ECTS) ............................................................................................................................................ 31

Videregående familie- og arveret (10 ECTS) ............................................................................................................... 34

3

Boliglejeret (10 ECTS)

Fagets navn: Boliglejeret

Fagets engelske navn: Residential Tenancy Regulation

Fagets modulplacering: Det formueretlige modul

Fagansvarlig: Lektor Louise Faber

Underviser: Christian Løth Mortensen

Den studerende skal i faget boliglejeret opnå viden om:

o Lejerettens retskilder, herunder lovgivningen og dens samspil med den almindelige

obligationsret, retspraksis fra danske domstole under hensyntagen til blandt andet

afgørelsens retskildemæssige værdi og tidspunktet for afgørelsernes afsigelse samt

administrativ praksis fra huslejenævnene.

o Lejeretlig terminologi, begreber og videnskabelige problemstillinger vedrørende be-

boelseslejemål, herunder:

o Lejelovgivningens anvendelsesområde

Lejebegrebet og ejendomsbegrebet

Lejelovgivningen

Lejeloven

Lov om midlertidig boligregulering

Erhvervslejeloven

o Lejeaftalens indgåelse:

Beboelseslejeaftalens indgåelse og udformning

Blanketreglen

L’s Sikkerhedsstillelse

Ulovlig dusør

Lejelovgivningens regler, fravigelse og præceptivitet

Ugyldighed (Aftalelovens § 36 og Aftalelovens § 38 a)

Husorden

o Lejerens indflytning

4

Forsinkelse

Faktiske mangler på indflytningstidspunktet

o Lejerens brug og vedligeholdelse under lejeforholdets bestående

Vedligeholdelse af det lejede

Mangler i det lejede

Vedligeholdelseskonto

Risikofordelingen

Lejens fastsættelse

Overordnede principper for lejens fastsættelse og ændring i beboelseslejemål

Lejens betaling

Betalingssted

Forfaldsdag

Betalingsmisligholdelse

Lejemålets overladelse

Overladelse til husstandsmedlemmer og andre

Fremleje af beboelseslejemål

Personskifte på lejerside

Beboelseslejemålets overgang til andre ved lejers død, skilsmisse eller sam-

livsophør

Lejeaftalens ophør

Tidsbegrænsede lejeaftaler

Opsigelse af lejeaftaler

Ophævelse af lejeaftaler

Fraflytningsopgør

Lejeaftalens beskyttelse

Pensum i faget er:

5

Niels Grubbe og Hans Henrik Edlund: Boliglejeret, Forlaget Thomson A/S, 1. udgave,

2008

Kompendium

Derudover anbefales den studerende at anvende Karnov’s Særtryk af Leje- og Bolig-

lovene 2012.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i, ved brug af

den juridiske metode, at:

Anvende lejerettens begreber og terminologi.

Redegøre for gældende ret under inddragelse af lejerettens retskilder.

Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til den danske

lejelovgivning vedrørende beboelseslejemål.

Identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive

denne i lejeretlig terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til tvistens

løsning.

Analysere og udfærdige beboelseslejekontrakter.

Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter cirka 40 undervis-

ningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.

Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en ekstern mundtlig eksamen.

Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at:

Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor lejeretten vedrø-

rende beboelseslejemål.

Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor lejelovgivningen.

Formulere sig klart og velstruktureret om lejeretlige problemstillinger med anven-

delse af korrekt terminologi.

Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne

ved reglernes overtrædelse.

Selvstændigt udarbejde, gennemgå og rådgive om lejeaftaler vedrørende beboel-

seslejemål.

7

Byggeret (entreprise- og rådgiverret) (10 ECTS)

Fagets navn: Byggeret (entreprise- og rådgiverret)

Fagets engelske navn: Construction Law



Underviser: Kristian Højgaard Madsen

Den studerende skal i faget opnå viden om:

Byggeriets kontraktretlige regulering, herunder de omfattende kontraktkomplekser,

der anvendes i forbindelse med indgåelse af rådgivnings- og entrepriseaftaler.

Byggeriets samarbejdsformer, organisationsformer og de kontraktpartnere, der er

involveret i byggeprocessen.

Den specielle nationale og EU-retlige regulering af udbuds- og tilbudsgivning på

bygge- og anlægsområdet.

Tilbudsgivning og udbudsformer samt regulering heraf, herunder EU-reglerne for

udbud af arbejder og leverancer vedrørende byggeri – såvel rådgiveraftaler som en-

treprisekontrakter - behandles sammen med den tilbudsregulering, der finder sted

gennem Lov om Tilbudsindhentning.

Rådgiverens ansvar, herunder standardaftalen ** (ABR 89), rådgivers uafhængig-

hed, teknikerfuld-magtens omfang samt begrænsninger i ansvaret.

Entrepriseaftalens indgåelse, bestanddele og fortolkning gennemgås på baggrund af

(Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB 92).

Problemstillinger i forbindelse med arbejdets udførelse, samvirkereglen, bygherrens

ændringsret samt risikoen for problemer med jordbundsforhold belyses.

Misligholdelsen af entrepriseaftalen, herunder forsinkelsesansvar, fristforlængelse,

dagbodordning m.v., og ansvar i forbindelse med mangler ved arbejdets udførelse

og anvendte materialer.

Byggeriets finansiering jf. Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93)

Pensum i faget er:

Hans Henrik Vagner, Entrepriseret v. Torsten Iversen 4. udgave, 2005, Djøf.

Michael Gjedde-Nielsen/Hans Lykke Hansen, ABR89, 2. udg.

8

Konkurrencestyrelsens vejledning til tilbudsloven.



Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af

den juridiske metode at:

Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget, herun-

der:

o entrepriseretten og rådgiverretten særegenheder i forhold til almindelig ob-

ligations- og ejendomsret

o udbudsrettens betydning for byggerier

o Parterne, rådgiver, bygherre og entreprenør, og deres retsstilling i de forskel-

lige samarbejdsformer

o Samspillet mellem byggeriets parter i projekterings- og udførelsesfasen og

diskutere styrker og svagheder i dette samspil.

Identificere relevante bygge- og udbudsretlige problemstillinger

Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, afta-

legrundlag og afgørende retspraksis

Redegøre for gældende ret

Analysere komplekse byggeretlige problemstillinger, argumentere for forskellige

begrundede løsninger og foretage en kritisk afvejning af de retlige argumenter.

Formidle og formulere sin viden og argumentation ved anvendelse af fagets begre-

ber og terminologi

Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med dis-

kussion af fagets videnskabelige problemstillinger.


Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til:

Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi

Kunne redegøre for fakta og kvalificere indholdet af de juridiske problemstillinger

dette fakta giver anledning til indenfor byggeretten

Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret

9

Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillin-

ger indenfor byggeret, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

10

Forbrugerret (10 ECTS) Fagets navn: Forbrugerret

Fagets engelske navn: Consumer Law

Fagansvarlig: Adjunkt Marie Jull Sørensen

Underviser: Adjunkt Marie Jull Sørensen

Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende

Den studerende skal i faget forbrugerret opnå viden om:

Forbrugerrettens retskilder

Forbrugerbegrebet og organisering

EU-rettens samspil med dansk forbrugerret

Forbrugerrettens formål og samspil med anden regulering

Udvalgte forbrugerretlige emner

o Forbrugerkøb (inkl. fjernsalg og dørsalg), herunder

Mangler

Mangelsbeføjelser

Fortrydelsesret

o Markedsføring, herunder

God markedsføringsskik

Vildledning

Reklameidentifikation

Uanmodet henvendelse

Markedsføring rettet mod børn og unge

Salgsfremmende foranstaltninger

Garanti

Prisoplysninger

o Urimelige aftalevilkår

o Kreditaftaler

o Betalingsmidler

o Klage og sanktion

Pensum i faget er:

Peter Møgelvang-Hansen, Thomas Riis og Jan Trazaskovski: Markedsføringsretten, 2.

udg., 2011, s. 17-86 + 101-295. Ex Tuto Publishing.

Udvalgte domme og afgørelser

11

Udvalgte artikler

Love, direktiver og forarbejder

Af supplerende litteratur kan nævnes:

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten I - Markedsføringsretten i en civil- og offentlig-

retlig kontekst, 3. udgave 2010, Forlaget Thomson Reuters.

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten II, Den civilretlige forbrugerbeskyttelse, 2010,

Forlaget Thomson Reuters.

Sonny Kristoffersen: Forbrugeraftaleloven med kommentarer, 2. udg. 2009, Forlaget

Thomson Reuters

Sonny Kristoffersen: Forbrugerretten III Retshåndhævelse ved forbrugerklager,

2009, Forlaget Thomson Reuters

Sonny Kristoffersen: Forbrugerkøb, 2. udg., 2008, Forlaget Thomson Reuters

Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter 6 workshops á 6 ti-

mer. Faget omfatter desuden et miniprojekt, som danner baggrund for den mundtlige ek-

samen.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence

i, blandt andet ved anvendelse af juridisk metode og PBL, at:

Korrekt anvende begreber og terminologi på forbrugerrettens område.

Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor forbrugerområdet.

Identificere relevante forbrugerretlige problemer

Selvstændigt redegøre for gældende ret på forbrugerretlige områder samt reflekte-

re kritisk analytisk over områderne.

Formulere sig klart og velstruktureret om forbrugerretlige spørgsmål med anvendel-

se af korrekt terminologi.

Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne

Forstå relevant praksis fra Forbrugerklagenævn og domstole.

Anvende retskilder og juridisk metode i forbrugerretten.

Kvalificere samspillet mellem de offentlig- og civilretlige regler til beskyttelse af for-

brugerne.

12

Immaterialret (10 ECTS)

Fagets navn: Immaterialret

Fagets engelske navn: Intellectual property law

Faget modulplacering: Formueretligt modul

Fagansvarlig: Birgitte Krejsager

Underviser: Birgitte Krejsager

Den studerende skal i faget immaterialret opnå viden om:

Retsbeskyttelsen af immaterielle rettigheder, herunder beskyttelse af

o Litteratur og kunst

o Videnskab og teknik

o Industriel formgivning

o Design

o Varemærker og andre dermed beslægtede forhold

Immaterialrettens generelle struktur

Kriterier for værkshøjde

Beskyttelse af immaterielle rettigheder

Krænkelse af immaterielle rettigheder

Retsfølger af krænkelse af immaterielle rettigheder

Immaterialrettens internationale placering

De grundlæggende regler om beskyttelsens objekt, subjekt og indhold

De enkelte rettighedstyper, herunder især

o Ophavsretten

o Patentretten

o Designretten og varemærkeretten

De enkelte rettighedstyper og deres forhold til hinanden

Forskelle og ligheder mellem de forskellige rettighedstyper

Pensum i faget er:

Jens Schovsbo og Morten Rosenmeier: Immaterialret, 2013, 3. udg., DJØF´s Forlag

Evt. materialesamling



13

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anvendelse

af juridisk metode at:

Anvende immaterialrettens begreber og terminologi.

Redegøre for gældende ret under inddragelse af immaterialrettens retskilder.

Analysere og vurdere videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til immateri-

alretten.

Identificere det retlige indhold af et immaterialretligt problem, og beskrive denne i

korrekt terminologi samt fremkomme med begrundet forslag til løsning.



Anvende juridisk metode på videnskabelige spørgsmål indenfor immaterialretten.

Kvalificere og analysere juridiske problemstillinger indenfor immaterialretten.

Formulerer sig klart og velstruktureret om immaterialretten problemstillinger med

anvendelse af korrekt terminologi.



14

International Human Rights Law (10 ECTS) Title: International Human Rights Law

Danish title: Internationale menneskerettigheder

Course module: The international law module

Course focal point: Assistant Professor, Jesper Lindholm

Teacher: Assistant Professor, Jesper Lindholm

Required number of participants: A minimum of eight students

Introduction, aim and purpose:

This course is tailored toward students and practitioners who wish to gain an in-depth

knowledge of international human rights law and become acquainted with regional human

rights law. The course is particularly relevant for students and practitioners who are consid-

ering a career within international or regional organisations or who wish to be able to ad-

dress human rights issues within a national context.

International human rights may well be founded in philosophy, politics and religion, but have

since World War II developed into a distinct body of law, complete with supportive institu-

tional frameworks and the introduction of individual complaints systems. A key actor in es-

tablishing human rights as a legal framework founded in international law has undoubtedly

been the United Nations (UN). Established in 1945, the organization’s main purposes were

specified, inter alia, as maintaining international peace and safety, promoting friendly rela-

tions between the nations, and facilitating international cooperation. The latter was to be

undertaken partly by solving international economic, social, cultural and humanitarian prob-

lems, partly by promoting respect for human rights and fundamental freedoms for all. Re-

gional bodies have supplemented and in some cases surpassed the UN in terms of promot-

ing and protecting human rights.

The course sets out to briefly explain the manner in which the UN and certain regional

bodies are organised in undertaking obligations to promote and protect human rights. The

course further delineates the role played by the UN and its relevant derivative bodies in

developing international law and human rights, and the impact of this work on States and

individual beneficiaries. Emphasis in this regard will be on the content, implementation

and enforcement of key international human rights instruments. In understanding individ-

ual rights, case law of the European Court of Human Rights will to some degree be includ-

ed alongside UN decisions. The relationship to other bodies of international law, such as

15

international treaty law, international humanitarian and criminal law, and international

refugee law is also briefly addressed.

Contents:

Introduction to International law and human rights law and the role of the UN and

regional institutions in promoting human rights.

The legal and institutional framework of the UN:

o Legal instruments, including: The 1948 Universal Declaration of Human

Rights (UDHR); the 1965 Convention on the Elimination of All Forms of Racial

Discrimination (ICERD); the 1966 International Covenant on Civil and Political

Rights (ICCPR); the 1966 International Covenant on Economic, Social and Cul-

tural Rights (ICESCR); the 1979 Convention on the Elimination on All Forms of

Discrimination against Women (CEDAW); the 1984 Convention against Tor-

ture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CAT);

the 1989 Convention on the Rights of the Child (CRC), the 1990 International

Convention on the Protection of the Rights of All Migrant Workers and Mem-

bers of Their Families; the 2006 International Convention on the Rights of

Persons with Disabilities; and the 2006 International Convention for the Pro-

tection of All Persons from Enforced Disappearance.

o The UN human rights system: Charter bodies, treaty monitoring bodies and

other bodies with human rights responsibilities.

Regional human rights systems: Principal regional systems (Europe, Americas, Afri-

ca) and other regional initiatives.

Monitoring, implementing and enforcing human rights: how do the international

and regional human rights systems work?

Limitations on substantive rights: Which limitations can States legitimately impose?

Positive State obligations in ensuring the full enjoyment of human rights for all.

Individual rights, including: Equality and non-discrimination; the right to life; free-

dom from torture, cruel, inhuman and degrading treatment or punishment; liberty

of person; freedom of expression; the right to work; and the right to education.

Participants are expected to acquire knowledge on:

International law and human rights law, in particular sources of international law

pertaining to human rights.

The concept of human rights from a legal point of view, including considerations on

universal applicability.

16

The legal and institutional human rights framework of the UN, complete with com-

parative references to the principal regional systems.

Admissibility criteria as adopted by relevant treaty monitoring bodies concerning

individual communications (complaints).

The meaning and content of positive state obligations and of limitations on substan-

tive human rights, including the concept of “state discretion” or “margin of appreci-

ation”.

The role of human rights in specific contexts, for example the ‘war on terror’.

The course is organised in such a way that participants - in applying the scientific legal

method - acquire skills in:

Explaining the legal standing of human rights in international law and outlining gen-

erally their relationship with other bodies of public international law.

Analysing and applying concepts and terminology integral to the course.

Identifying legal problems in regional and international human rights law and apply-

ing relevant sources of law in solving these.

Describing the impact and status of human rights in national jurisdictions.

Researching, presenting and analysing decisions, general comments, concluding ob-

servations and recommendations etc. adopted by treaty monitoring bodies. These

skills are equally applicable as regards illustrative case law of the European Court of

Human Rights.

Presenting and analysing the content of substantive provisions as contained in UN

human rights instruments, considering also both the question of positive State obli-

gations and possible limitations on human rights.

Thus, participants must acquire the overall competence to:

Apply the scientific legal method in addressing questions pertaining to regional and

international human rights law.

Communicate human rights issues in a clear and well-structured manner, using the

applicable terminology.

Evaluate, analyse and provide advice on the content of human rights and the conse-

quences of violating such rights.

Readings: Rhona K. M. Smith: Textbook on International Human Rights, Oxford University

Press, 5th edition, 2012. Students may be asked to access supplementary material available

17

online. In addition, a compilation of legal instruments and related material can be pur-

chased from the University Book Store.

Additional information: The course encompasses a total of 39 hours. The course is con-

ducted in a lecture style format but presupposes active student participation based on,

inter alia, case studies, synopses and mini-projects. The subject of the mini projects is to be

determined jointly with the participants but may evolve around the concept of “group

rights”, for example, the rights of women, children, indigenous peoples, refugees, migrant

workers or disabled persons.

Exam: The knowledge, skills and competencies, described above are evaluated at the end of

the semester during an oral exam of 20 minutes duration.

18

Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomheds-

overdragelser (10 ECTS)

Fagets navn: Køb og Salg af virksomheder og aktier og Virksomhedsoverdragel-

ser

Fagets engelske navn: Trading of Company Assets – Valuation, Value Creation, and M &

A

Fagets modulplacering: 6. og 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur

Fagansvarlig: Lektor Ulla Steen

Underviser: Ekstern lektor og direktør Per Vestergaard Andersen

Valgfaget ’Køb og salg af virksomheder og aktier og virksomhedsoverdragelser’ fokuserer

på de ikke juridiske aspekter af virksomhedsoverdragelse, herunder virksomheders mar-

kedsværdi og værdiansættelse. Faget retter sig mod studerende, der satser på karriere

inden for revisions- eller advokatvirksomhed, samt studerende, der interesseret sig for

virksomhedsledelse og –drift generelt.

Den studerende vil via deltagelse i faget opnå viden om:

o Hvordan man i praksis værdiansætter ikke finansielle såvel som finansielle virksom-

heder med forskellige modeller og metoder.

o Hvordan de praktisk anvendte værdiansættelsesmodeller opfylder de relevante

Corporate Finance teorier.

o Ikke finansielle og finansielle virksomheders basale regnskabsmæssige forhold.

o Hvordan der foretages strategiske analyser af virksomheder.

o Hvordan der med dusinvis af value drivers kan foretages værdiskabelse og værdiop-

timering i virksomheder.

o Hvad synergieffekter er og hvordan de indgår i værdiansættelsen af virksomheder.

o Fordele og ulemper ved de forskellige værdiansættelsesmodeller og – metoder.

o Hvordan en virksomhedsoverdragelse foretages fra start til slut og elementerne

deri.

o Værdiansættelse af virksomheder til børsintroduktioner.

o Hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres og hvordan der kan tjenes og

tabes penge på aktieinvesteringer.

o Hvordan overdragelses- og finansieringsmodeller anvendes ved virksomhedsover-

dragelser.

19

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i:

o Fagets begreber, teorier og terminologi.

o At analysere og vurdere de væsentligste forhold der indgår i værdiansættelsen af

virksomheder og aktier.

o Praktisk og teoretisk anvendelse af værdiansættelsesmodeller og – metoder.

o At kunne redegøre for værdiskabelse og værdioptimering.

o At kunne redegøre for de væsentligste ikke juridiske elementer der indgår i en virk-

somhedsoverdragelse.

o At kunne redegøre for de væsentligste fordele og ulemper ved de absolutte værdi-

ansættelsesmodeller og ved de relative værdiansættelsesmetoder.

o At kunne vurdere og analysere hvorfor der er forskelle mellem regnskabsmæssige

værdier og markedsværdier og hvilke konsekvenser det kan have.

o At kunne vurdere hvordan kursdannelsen på aktiemarkedet genereres.


Ved beståelse af denne har den studerende opnået kompetencer til:

o At anvende praktiske og teoretiske metoder indenfor fagets hovedområder.

o At formulere sig klart og velstruktureret om virksomhedsoverdragelses mæssige

problemstillinger med anvendelse af korrekt terminologi.

o At kunne anvende og kombinere de lærte ikke juridiske færdigheder med de rene

juridiske forhold vedr. virksomhedsoverdragelser.

o At kunne vurdere og annalysere problemstillinger vedr. virksomhedsoverdragelser i

et større helhedsperspektiv.

o Med større sandsynlighed en før beståelse af eksamen at kvalificere sig til relevante

jobs i virksomheder, der arbejder med virksomhedsoverdragelser.

Pensum :

Per Vestergaard Andersen: ”Køb og salg af virksomhede og aktier” med flg. undertekst ”Værdiansættelser, værdiskabelse og værdioptimering” den udkommer den 22/1.

Cases og øvelseseksempler

Bogen, der udgør pensumgrundlaget for valgfaget, er en komprimeret sammenskrivning af

forfatterens store viden om og erfaring med virksomhedsoverdragelse, herunder værdian-

sættelse og kursdannelse på aktiemarkedet. Bogen berører elementer som Corporate Fi-

nance, risikostyring, finansielle instrumenter, internationalisering og finansiering.

20

Undervisningen afvikles som 11x 3 timers forelæsningslektioner. Der vil i undervisningen

indgå cases og øvelsesopgaver, der løses som led i forelæsningerne.

Valgfaget afsluttes med mundtlig eksamen.

21

Pengeinstitutjura (10 ECTS)

Fagets navn: Pengeinstitutjura

Fagets engelske navn: Bank Law


Fagansvarlig: Professor Anders Ørgaard

Underviser: Casper Pasgaard Dybdal og Jacob Dalsgaard-Hansen


Den studerende skal i faget pengeinstitutjura opnå viden om:

Pengeinstitutjura som juridisk disciplin

Pengeinstitutjuraens aktører

Regulering af pengeinstitutter

Pengeinstitutvirksomhed

Forsvarlig drift af et pengeinstitut

Tilsyn med pengeinstitutter

Klager over pengeinstitutter

Hvidvaskreglerne

Forskellige aftaleretlige forhold

Pengeforpligtelsen

Misligholdelse i pengeinstitutforhold

Ophør af aftaler med pengeinstitutter, herunder

o Opsigelse

o Modregning i forskellige kontotyper

o Eftergivelse

o Forældelse

o Slutafregning

God skik

Indlån og indskydergaranti

Udlån, forbrugerkredit og erhvervslivets låntagning

Betalingsformidling, herunder

o Lov om betalingstjenester

o Hæftelses- og ansvarsregler

o Checkbetalinger

22

Kaution for banklån, herunder

o Regulering af kaution

o Indgåelse af kautionsaftaler

o Oplysningsforpligtelsen

o Ophør

o Indfrielse og regres

Bankgarantier

Støtteerklæringer

Værdipapirhandel

Finansiel rådgivning

Pensum i faget er:

Camilla Hørby Jensen (red.), Nis Jul Clausen, Nina Dietz Legind og Hans Viggo Godsk

Pedersen: Bankjura - udvalgte emner, 2010, DJØF Forlag.

Pensum til brug for særligt Bankens krak/konkurs

Bankpakke 1 (2, 3 og 4 er hovedtrækslæsning)

Advokatundersøgelsen i Fionia Bank , afsnit 1-5 samt 7, 11 og 12 (resten er hoved-

trækslæsning)

”Introduktion til Tilsynsdiamanten” af finanstilsynet

Årsberetningen for pengeinstitutankenævnet år 2010.

Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. og/eller 9. semester og omfatter cirka 40

undervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner á 3 timer.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence

i, ved anvendelse af juridisk metode, at:

Korrekt anvende begreber og terminologi på pengeinstitutjuraens område.

Korrekt identificere og kvalificere institutter og aktører.

Forstå relevant praksis fra Pengeinstitutankenævn og domstole.

Anvende retskilder og juridisk metode i pengeinstitutjura.

Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger indenfor pengeinstitutområdet.

23

Formulere sig klart og velstruktureret om pengeinstitutjuridiske spørgsmål med an-

vendelse af korrekt terminologi.

Kunne vurdere og analysere reglernes indhold samt konsekvenserne af reglerne.

24

Retorik og Kommunikation (10 ECTS)

Fagets navn: Retorik og Kommunikation

Fagets engelske navn: Rhetorics and Communication

Samlæsning: Jura 6. semester og Erhvervsjura 8. semester

Fagets modulplacering: 8. semester Erhvervsjura, 6. semester BA Jur

Deltager begrænsning: Ingen, mindst 8. studerende

Fagansvarlig: Charlotte Sørensen

Underviser: Ellen Raunsmed, Christian Byrge, Birgitte Sten-

gaard og Charlotte Sørensen


Begrebet retorik og retorikkens metoder, herunder de retoriske begreber lo-

gos, ethos, pathos, fokus, formål påstand, belæg, og hjemmel,

Kommunikationsteorier,

Argumentationsmodeller og læren om standarddispositioner, og

Det personlige udtryk med særligt fokus på kropssproget og dettes betydning

for kommunikation og formidling.

Pensum i faget er:

Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen: Juridisk gennemslagskraft, Jurist-

og Økonomforbundets Forlag, 2012, 1. udg.

Kompendium – vil løbende komme på Moodle.

Undervisningen er placeret på uddannelsens 9. semester og omfatter cirka 40 un-

dervisningstimer, afviklet som 13 forelæsningslektioner af 3 timer.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende på klassen trænes i at bru-

ge de retoriske redskaber, dennes præsenteres for, herunder ved oplæg, klassedis-

kussioner mv. Herved opnår den studerende færdighed i at:

Redegøre for fagets begreber og terminologi samt anvende disse korrekt.

25

Redegøre for de videnskabelige problemstillinger, som knytter sig til faget.

Forstå virkemidlerne bag retorikken og kropssproget samt disses betydning

for kommunikationen.

Anvende den teoretiske viden om retorik og kommunikation samt kropsspro-

get til at præsentere en overbevisende argumentation i en given sag.

Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen.


Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi,

Kunne redegøre for gældende teori, herunder de retoriske grundbegreber og

kommunikationsteorierne,

Anvende argumentationsmodeller og standarddispositioner, og

Positivt at anvende kropssproget i forbindelse med argumentation og kommu-

nikation og dermed klart og levende formidle et budskab.

Karrieremuligheder:

Retorik og kommunikation er begreber, der dækker over egenskaber, som vi alle bru-

ger hver dag. Egenskaberne og den enkeltes kunnen i den forbindelse er af afgørende

betydning for den gennemslagskraft, argumentation og formidling af budskaber som

bruges såvel professionelt som privat. Ved at tilegne sig forståelse for teorien bag be-

greberne samt opøve færdighederne indenfor retorik og kommunikation, vil du som

studerende være langt bedre klædt på til en professionel karriere – uanset i hvilket

regi. Personlig gennemslagskraft, overbevisende argumentation samt klar og levende

formidling af budskaber er fagets kernebegreber og ved den rigtige anvendelse heraf er

effekten tydelig.

26

Socialret (10 ECTS)

Fagets navn: Socialret

Fagets engelske navn: Social Security Law

Fagets modulplacering: Det offentligretlige modul

Fagansvarlig: Lektor, ph.d. John Klausen

Underviser: Nina von Hielmcrone, Trine Schultz og John Klausen

Holdoprettelse forudsætter: Deltagelse af mindst 8 studerende.

Formålet med kursusfaget socialret er, at give den studerende et indblik i det socialretlige

område generelt og konkret kendskab til reguleringen af forsørgelse- og beskæftigelses-

området, materielt og processuelt. Det drejer sig om reglerne vedrørende arbejdsløsheds-

dagpenge, kontant-/starthjælp, beskæftigelsesindsatsen, revalidering, fleksjob, pension,

sygedagpenge og arbejdsskadesikring. Der fokuseres ligeledes på de organisatoriske ram-

mer og samspillet med private aktører. Endvidere behandles problemstillinger vedr. sank-

tioner og tilbagebetaling af sociale ydelser. Faget tilsigter, at give den studerende kend-

skab til socialrettens samspil og sammenhæng med den almindelige forvaltningsret og fa-

gets påvirkning af bl.a. EU-retten.

Kendskab til socialretten er i stigende omfang af betydning for jurister. Der er sket betyde-

lige strukturelle ændringer på området - såvel lovgivningsmæssigt som i den administrative

struktur - hvilket har øget behovet for juridisk ekspertise. Hertil kommer, at socialretten i

høj grad indgår i samspil med andre reguleringsområder, herunder bl.a. arbejdsretten og

erstatningsretten.

Den studerende skal i faget socialret – beskæftigelse og forsørgelse opnå viden om:

Det sociale områdes retskilder, nationalt og internationalt.

Socialrettens systematik, hovedprincipper og grundlæggende begreber

Myndighedsstruktur, organisering og styring.

Socialrettens regulering af forsørgelses- og beskæftigelsesområdet.

Offentlig og privat samspil på beskæftigelsesområdet.

Sanktioner og tilbagebetaling af sociale ydelser.

Pensum i faget er:

Jon Andersen: Socialforvaltningsret, 4.udg. 2012, Nyt juridisk forlag (uddrag).

27

Kirsten Ketscher: Socialret, 3. udg., Forlaget Thomson (uddrag).

Kompendium med udvalgt materiale udarbejdet af Nina von Hielmcrone, Trine

Schultz og John Klausen.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved anven-

delse af juridisk metode at:

Redegøre for fagets begreber og terminologi.

Redegøre for relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, princip-

per og relevant praksis.




Redegøre for de sociale myndigheders struktur og de særlige forhold vedrørende

prøvelse af socialretlige afgørelser.

Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at kunne:

Formidle sin viden og sine retlige vurderinger klart og velstruktureret.

Redegøre for fagets teori, reglernes indhold, gældende ret.

Gøre rede for retsstillingen med hensyn til adgang til sociale ydelser og analysere

indholdet af centrale regler i sociallovgivningen.

Identificere og kvalificere socialretlige problemstillinger, argumentere for mulige

løsninger og angive en konklusion.

Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstil-

linger inden for socialretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. semester og omfatter ca. 40 undervisnings-

timer, afviklet som 13 lektioner af 3 timer.


Karrieremuligheder: I relation til muligheder for ansættelse efter endt studium kan faget

være relevant både for ansættelse i en advokatvirksomhed og for ansættelse i den offent-

lige forvaltning samt private organisationer m.m. (bl.a. arbejdsgiver- og lønmodtagerorga-

28

nisationer). Sociallovgivningen har stor samfundsmæssig betydning, og en betydelig andel

af såvel de statslige som de regionale og kommunale ressourcer tilføres dette område. På

grund af kompleksiteten af den sociale lovgivning og det forhold, at der er flere sager, der

faktisk ender ved domstolene, har der været stigende behov for juridisk ekspertise på det-

te område.

29

Udbudsret (10 ECTS)

Fagets navn: Udbudsret

Fagets engelske navn: Public Procurement Law



Underviser: Anne Bergholt Sommer


Udbudsdirektivernes formål og anvendelsesområde, herunder begrebet "ordregi-

vende myndighed"

Ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet

Forhandlingsforbuddet

Udelukkelse og udvælgelse/prækvalifikation af tilbudsgivere

Tilbudsevaluering, herunder tildelingskriterier og underkriterier

Tildeling af ordrer og indgåelse af kontrakt

Ikke-økonomiske hensyn, herunder sociale hensyn og miljøhensyn

Aflysning af udbudsproceduren uden kontraktsindgåelse

Håndhævelsen af udbudsreglerne og sanktionerne ved overtrædelse heraf

Pensum i faget er:

Sune Troels Poulsen, Peter Stig Jakobsen og Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg: EU-

udbudsretten. Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave.


ningstimer, afviklet som 13 forelæsninger á 3 timer.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af

den juridiske metode at:

Redegøre for fagets begreber, procedureregler og terminologi

30

Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og

afgørende retspraksis, herunder navnlig afgørelser afsagt af EF-Domstolen og Kla-

genævnet for Udbud




Redegøre for gældende ret



Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi


dette fakta giver anledning til indenfor udbudsretten

Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold, gældende ret

Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillin-

ger indenfor udbudsretten, og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

31

Udlændingeret (10 ECTS)

Fagets navn: Udlændingeret

Fagets engelske navn: Immigration Law


Fagansvarlig: Adjunkt, Jesper Lindholm

Underviser: Peter Starup


Baggrund og formål

Faget henvender sig til studerende, der ønsker at specialisere sig i udlændingeret med hen-

blik på efterfølgende at kunne arbejde med de relativt komplicerede retlige spørgsmål, der

er en del af dette område. Det være sig ved en retshjælp, som advokat, i private humanitære

organisationer, eller som en del af embedsværket eller den øvrige forvaltning. Kendskab til

udlændingelovens regler om eksempelvis green card-ordningen og koncernopholdsretten

kan også være relevant for (kommende) ansatte i private virksomheder.

Udlændingeområdet har i de seneste to årtier pådraget sig ganske megen politisk opmærk-

somhed og udlændingeloven og relaterede lovkomplekser har som konsekvens været gen-

stand for betydelige ændringer såvel kvalitativt som kvantitativt. Det er fagets formål at ind-

føre de studerende i gældende ret for så vidt angår hvert af de omhandlede emner. Det er

desuden formålet at gøre den studerende i stand til gennem brug af juridisk metode at ana-

lysere komplicerede retlige sammenhænge, der bl.a. følger af udlændingerettens sammen-

satte retskildemateriale - omfattende såvel nationale som internationale retskilder.

Forløbet af valgfaget er tilrettelagt således:

Indledning og retskilder

Den materielle asylret (udl. § 7), herunder uledsagede mindreårige asylansøgere

(udl. § 9 c, stk. 3)

Ægtefællesammenføring (udl. § 9, stk. 1, nr. 1)

Sammenføring med børn (udl. § 9, stk. 1, nr. 2 og 3)

Økonomisk indvandring (udl. §§ 9 a og 9 m ): Positivlisten, beløbsordningen, green

card-ordningen, koncernopholdsret samt fastholdelse af økonomisk aktive udlæn-

dinge

Studieområdet (udl. §§ 9 i-9 l og 9 n), herunder au pair, praktikanter og working

holiday

32

Humanitær opholdstilladelse (udl. § 9 b)

Familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser og opholdstilla-

delse efter andre, »ganske særlige grunde« (udl. § 9 c, stk. 1)

Religiøse forkyndere m.v. (udl. § 9 f)

Indrejse og ophold efter EU-retten

Erhvervelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Opholdsrettens bortfald og inddragelse af opholdstilladelser

Udvisning

Asylproceduren

Statsborgerretten


De enkelte emnemæssige kategorier, se ovenfor.

Dansk udlændingeret og udlændinges ret til ophold i Danmark.

Udlændingerettens sammensatte retskildemateriale og dens påvirkning fra

internationale retskilder (EU-rette og folkeretten)

Indrejsekontrol ift. indvandring hhv. flygtninge.

Udlændingeretten og menneskerettigheder.

Pensum i faget er: Lærebog af Peter Starup, Grundlæggende udlændingeret I, 1. udg.

(2012), DJØF Forlag samt materialesamling.

Undervisningen er placeret på uddannelsens 6. eller 9. semester og omfatter ca. 13 lektio-

ner á 3 timer, alternativt ca. 8 lektioner á 5 timer.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende ved brug af den juridiske meto-

de opnår færdighed i at:


Redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbestemmelser, og

afgørende retspraksis samt samspillet mellem udlændingerettens retskilder.

Anvende fagets begreber, terminologi og relevante retskilder i forbindelse med

diskussion af udlændingerettens videnskabelige problemstillinger, og fremkomme

med begrundede forslag til løsning af disse.

Redegøre for gældende ret, samt forholde sig kritisk til, og kunne reflektere over

indholdet i de danske udlændingeretlige regler.

33

Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en mundtlig eksamen med eks-

tern censur.


Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af korrekt terminologi.


dette fakta giver anledning til indenfor udlændingeretten

Kunne redegøre for gældende teori, reglernes indhold og gældende ret.

Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål og teoretiske problemstillinger in-

denfor udlændingeretten og fremkomme med begrundede forslag til løsninger.

34

Videregående familie- og arveret (10 ECTS)

Fagets navn: Videregående familie- og arveret

Fagets engelske navn: Advanced Family and Succession Law

Samlæsning: Som udgangspunkt er faget ikke samlæst med andre uddannelser.

Faget forudsætter nemlig, at den studerende har fuldt faget fami-

lieret-arveret på jurauddannelsens 3. semester. Der kan dog være

enkelte studerende fra andre uddannelser eller fra tompladsord-

ningen, der følger faget, såfremt de nødvendige forudsætninger er

erhvervet på anden vis.


Deltager begrænsning: Ingen

Fagansvarlig: Professor Marianne Holdgaard

Undervisere: Marianne Holdgaard, Dorthe Giessing og Gitte Abrahamsen.

Undervisningsforløbet sigter mod at give den studerende en både akademisk og praktisk

tilgangsvinkel og dybdegående indsigt i og forståelse for særlige udvalgte emner, som ikke

er behandlet på grunddelen. Husk at pensum fra 3. semester forudsætte kendt.

Den studerende vil i faget bl.a. opnå viden om:

1. Nye familieformer og dets betydning

a. I arveretten

b. I familieretten

2. Testamenter, herunder

a. Testationskompetence,

b. Testamentsoprettelse – også i praksis,

c. Fælles og gensidige testamenter,

d. Overgangsregler, og

e. Successionsmuligheder

3. Dødsbosskifte, herunder

a. De forskellige skifteformer

i. Boudlæg

ii. Ægtefælleudlæg

iii. Uskiftet bo

iv. Forenklet privat skifte

35

v. Almindeligt privat skifte

vi. Bobestyrerbehandling

4. Børn, herunder

a. Forældreansvar og bopæl, herunder forældremyndighedsindehavernes kom-

petencer i forhold til hinanden, fx skolevalg, flytning, og ophævelse af den fæl-

les forældremyndighed.

b. Børns samvær med samværsforælderen og andre

c. Beskyldninger om vold, incest mv. i samværs- og forældremyndighedssager

d. Børns inddragelse bl.a. i sager om forældremyndighed, tvangsfjernelse, sam-

vær,

e. Den Europæiske Menneskeretskonvention og dansk familieret i øvrigt.

5. Pensionsrettigheder, herunder

a. Kompensationsmuligheder,

b. Delingsmuligheder ved ægtepagt mv.

c. Hvordan gør man i praksis – hvordan finder man oplysningerne?

6. Bodelingens faser inkl. international privat og procesret

a. De nye regler om ægtefælleskifte

b. Boopgørelser – store og rigtige – inkl. skat og salg af bolig

På 3. semester af jurastudiet har I fået en dybdegående forståelse af udvalgte dele af familie-

og arveretten. Dette kursusfags formål er, at give deltagerne en langt bredere indsigt i em-

ner, som af pædagogiske grunde, eller fordi de emnemæssigt var for svære, ikke blev gen-

nemgået på 3. semester.

Kursusfagets undervisningsmåde er tilsvarende anderledes, da vi ønsker tillige at give et me-

re praktisk relevant indblik i fagligt sværere forhold indenfor fagområdet. Kursusfaget sætter

dig således i stand til på baggrund af det relevante retlige materiale at indgå i diskussioner

om samt skriftligt at løse familie- og arveretlige problemstillinger, som fx fordres som fami-

lieretsadvokat eller forsker på området.

Pensum i faget fastlægges endeligt senere, men vil givet vis bestå af udvalgte dele af bø-

ger, artikler og retspraksis. Der vil løbende blive udarbejdet en materialesamling.


ningstimer, afviklet som holdundervisning. Det forventes, at deltagerne er indstillet på at

indgå aktivt i undervisningen ved at deltage i diskussioner mv.

36

Undervisningen vil delvist bestå i virkelige cases fra advokater mv. Endvidere vil de stude-

rende selv i nogle situationer skulle udarbejde fx testamenter og ægtepagter i en lærings-

proces, samt i et vist omfang selv vil skulle søge og indhente relevant litteratur til løsning af

de anvendte cases.

Undervisningen vil blive varetaget af specialister på de enkelte emneområder, dvs. at der

på kurset vil være flere undervisere, men én underviser, Marianne Holdgaard, vil være

gennemgående og have hovedansvaret.

Eksamensformen: Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved mundtlig ek-

samen. Du har mulighed for at udarbejde en synopsis i et selvvalgt emne til brug for eksa-

men efter nærmere aftale med underviseren i emnet. Der tages da udgangspunkt i den ud-

arbejdede synopsis til den mundtlige eksamen. Studerende, der ikke udarbejder synopsis, vil

blive eksamineret i faget på baggrund af et emne/spørgsmål, der trækkes ved eksamensbor-

det.

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdigheder til – ved brug

af den juridiske metode – at:

Redegøre for og anvende fagets begreber og terminologi.

Identificere, vurdere og formidle de videnskabelige problemstillinger, som knytter

sig til faget.

Analysere og redegøre for de relevante retskilder, herunder fagets teori, lovbe-

stemmelser, og afgørende retspraksis.



Analysere og redegøre for gældende ret.

Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at:

Formulere sig klart og velstruktureret med anvendelse af den korrekt terminologi in-

denfor familie- og arveretten.

Identificere, redegøre og analysere relevant fakta og kvalificere indholdet af de juridi-

ske problemstillinger dette fakta giver anledning til indenfor familie- og arveretten.

37

Kunne redegøre for og diskutere reglernes indhold, retspraksis, gældende teori og

gældende ret.

Anvende juridisk metode på såvel konkrete spørgsmål som teoretiske problemstillin-

ger indenfor familie- og arveretten, og fremkomme med begrundede forslag til løs-

ninger.

fagbeskrivelse valgfag 6. semester 2013 jura -----oooooo----- · fagbeskrivelse valgfag 6. semester...

Documents