dialekter over sø og land - audiologi...dialekter over sø og land danske talesprog i begyndelsen...
Post on 02-Oct-2020
2 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Dialekter over Sø og Land
Danske Talesprog i Begyndelsen af Det Tredje Årtusinde
En Undersøgelse af Danske Talesprog i Vest-, Syd- og Østdanmark
med Fokus på Akustisk Undersøgelse af Vokaler
Michael Ejstrup ph.d. et cand. mag./ sprogforsker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Odense den 27. oktober 2011
Dialekter over Sø og Land
- så rejser vi…
Medierne – den første undren
• …Det vestjyske sprog er på retur og har været det længe. Kun meget lukkede samfund kan fastholde dialekten – lidt endnu, mener forsker…
(Dagbladet Ringkøbing – Skjern, den 16. februar 2008)
• …Danske dialekter er så godt som døde. Alle børn opdrages efterhånden til at tale rigsdansk. Det danske sprog er blevet så standardiseret, at dialekterne er døde eller døende. Det konkluderer flere sprogforskere, skriver Kristeligt Dagblad. Der findes således ikke længere børne- og ungdomsmiljøer i provinsen, der naturligt bruger samme dialekt som deres bedsteforældre…
(Politiken, den 21. november 2007)
Københavnsk dialektforskning
• …Så lad os ikke forplumre, lad os sige det som det
er: De danske dialekter er døde. Når man fortæller
det, får man altid svar på tiltale, ikke bare fra lægfolk,
men også fra kollegaer der mener at man bør lade
være med at sige det… (Kristiansen 2009).
Hypoteserne
Københavnsk er stadig et østersømål med særlige karakteristika, som hører til dette.
Københavnsk og bornholmsk ligner hinanden mere, end sprogene ligner andre former for dansk.
Der er omkring 4 mill. danskere, hvis daglige talesprog kun dårligt omfattes af de beskrivelser, vi har i dag.
Det vil gavne modersmåls- og fremmedsprogstilegnel-se, audiologopædisk behandling og forskning at få en mere nuanceret beskrivelse af, hvad dansk er.
Dialekt – terminologi (1)
Peter Skautrup (1968) – Det Danske Sprogs Historie (IV):
…Rigsmålet, almindelig bestemt som det dialektfri og stedløse mål, er ikke dermed et fikseret enhedstalesprog…,
…Rigssproget er således en ireel norm, som ikke to personer i alle henseender vil kunne samstemme i…,
…I praksis har vi da også vejledning på flere hold, selvom det må huskes, at alle anvisninger er subjektive… .
Dialekt – terminologi (2)
…Ved afgrænsning af en dialekt har man sædvanligvis i overvejende grad bygget på de lydlige forskelle, mindre på de morfo-logiske, syntaktiske eller semasiologiske forskelle. Men en principiel drøftelse af, hvilke kriterier der er nødvendige til afgrænsning af en dialekt og dermed konstituerende for denne dialekt, har dansk dialektforskning næsten helt ladet ligge… .
Akustisk forskning i dansk
I 1964 har Børge Frøkjær undersøgt lange vokaler i oplæst
københavnsk tale.
I 1970’erne har Eli Fischer-Jørgensen undersøgt korte og lange
vokaler i oplæst københavnsk tale. Yngste informant er født før
1940.
I 2002 har Lotte H. Hernvig undersøgt lange urundede
fortungevokaler i oplæst københavnsk tale. (upubliceret)
I 2003 har Ejstrup og Foget Hansen undersøgt lange og korte
vokaler i spontan tale i tre regioner.
Lotte Hagen Hernvig 2002
Ejstrup og Foget Hansen (2003) København
F2 (log)
F1
(lo
g)
i:e:E:æ:
ieEaA
y:ø:Ø:
yøØ
u:o:å:
uoåÅ
Mulige vokalsammenfald 2003
Vowels Næstved Herning Copenhagen Total
[]/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[] []/[]
2 1 2 1
1
2
2
4
2 4 1
1 2 5 2 2 3 1
5 3 11 1 2 5 7 4
Spørgsmålene?
Hvordan er så spontane talesprog i forskellige egne af Danmark i starten af det tredje årtusinde?
I hvor høj grad stemmer vokalsystemerne i forskellige egne af Danmark overens med den beskrivelse, som findes for fællesdansk?
I hvor stort omfang har forskellene mellem talesprogene i forskellige egne af Danmark fortonet sig til fordel for, at alle taler fællesdansk?
Hvis der stadig findes forskelle talesprogene imellem i forskellige egne af Danmark, på hvilke lingvistiske niveauer manifesteres disse så?
Hvem skal svare på disse spørgsmål?
Helt almindelige danskere!
Uden særlig sproglig bevidstgørelse
Fra forskellige sociale grupperinger
Mellem 18 og 45 år
Lige mange mænd og kvinder
Aldrig flyttet fra deres by
Forskningsoversigt - prosodi
Fra tidligere studier ved vi:
De prosodiske mønstre i forskellige egne ér forskellige
På ordniveau er der forskelle (stød og længder)
På fraseniveau er der væsentlige forskelle
Københavnsk og bornholmsk ligner hinanden
De øvrige regionalsprog ligner ikke københavnsk
Sprog er komplekse systemer.
Valget er faldet på vokalerne:
Dansk har et væld af vokaler.
Instrumentalfonetisk undersøgelse af moderne danske
vokaler er sjælden.
Ørefonetik tyder på relativ stor variation i
vokalmanifestationer – herunder tvelyde.
Er denne variation knyttet til dialekter?
Danske vokaler er værdige kandidater til en ny og grundig
beskrivelse.
Dansk tale – nu med moderne lyd
Mand og kvinde fra Rønne 25 år
Mænd fra København/ Østerbro 22 år
Far og søn fra Næstved 45 år og 21 år
Ægtepar fra Skjern 43 år
Mand og kvinde fra Sønderborg 25 år
Ægtepar fra Nyborg 35 år
Analyse af vokalerne
Praat
F1, F2 og F3 for (samtlige) betonede vokaler.
Samtlige målinger er håndmålinger af monoftonger.
Auditivt kvalitetsbedømmelse; uegnede er bortkastet.
Tvelyde er analyseret særskilt.
45.000 håndgjorte vokalanalyser af de tre første formanter.
sv.t. ca. 135.000 enkeltformantmålinger.
Fra ca. 650 til næsten 2.000 pr. informant
Opstillingen af resultater og valg af skala ud fra dansk tradition
for at kunne drage paralleller.
Målingerne – dUse (bornholm)
Informant 1 – Østerbro sorteret efter F1
Et scatterplot – informant 2 - Østerbro
Vi zoomer ind – korte vokaler
Resultater – F1/F2 plot
Bornholmske kvinder
upåvirkede monoftonger
Københavnske kvinder
upåvirkede monoftonger
Sønderjyske kvinder
upåvirkede monoftonger
Resultater – F1/F2 plot
Københavnske kvinder
påvirkede monoftonger
Østfynske mænd
påvirkede monoftonger
Sønderjyske kvinder
påvirkede monoftonger
Resultater - tvelyde
Københavnsk mand
tvelyd i ordet vase
Bornholmsk kvinde
Tvelyd i ordet liden
Vestjysk mand
tvelyd i ordet sten
Resultater!
Bornholmske tvelyde og især vokalernes fordeling.
leiden, grøida, komfyur – mil/ meil, jødinj/ jøidinj, lus/ luys
buld, duse, lus (luys) pust (puyst)
Nægtelsen er ønte, tre kønssystem, ovninj, kassan, båured
snakde, trodde, ringde
det er sønnen, jo; det er sønnen va
dobbeltbestemthed; det er den der hunden
Københavnske vokaler før blødt d og efter –r og så det lange a
jyder/jøde, hvede/væde, vød og nød,
truede/troede
hvail og vaise
Sydsjællandsk /re/
brødristerne ska i øllebrøden…, bilen holder på ristepladsen
du ska spise gryden nu
stødets distribution, fonetisk afvikling, stød i Komposita
manglende posttoniske stavelser; tonale elementer – kas(se), kaf(fe), hop(pe), te, to
Resultater!
Østfynske /e/, /y/ og //; manglende []-påvirkning.
lidt og let, vind og ven, fønske fønboer, blø bløømsd,
fææm, tåål,
ma og vee
Nægtelsen er inte (eller +t)
Sønderjyske a-lyde, tvelyde og manglende r- og []-påvirkning
kan, kam, kaffe, katte, karse,
sei, søi, sgåu,
hæll/ hælle,
føst, tøst, haai og laai
Nægtelsen er it, foranstillet artikel, a/ mæ/ vi/ vos, ich og ach-lydene
Vestjyske tvelyde og manglende []-påvirkning
skie, sie stuel, tåu,
øerlår, gi’jær,
sgjæful, sjæt,
a æ æ’ uu o æ ø’ no!
vestjysk stød, nægtelsen er æ’(t), a/ mæ/ vi / wås, særligt tokønssystem
Variation og konstans
Sprog er en levende organisme, som hele tiden forandrer sig.
Vokalernes fonetiske fremtrædelsesformer er forskellige;
- dialektalt konstituerende.
Som system synes vokalerne konstante;
- dansk konstituerende.
Lyt og kend en dansker
Michael Ejstrup cand.mag. et ph.d.
16. September 2011
Perceprionsundersøgelse
• Undersøgelse af danskernes evne til at genkende
dialekt
• Samarbejde mellem Forsknings- og
innovationsstyrelsen, DMJX og videnskab.dk
• April 2011
Kend dit lands sprog
Stor tilslutning
• Netbaseret undersøgelse - med 7 lydeksempler
• Næsten 30.000 informanter valgte at gennemføre
undersøgelsen
• Næsten lige mange mænd og kvinder
• Alle kunne høre lydeksemplerne, så mange gange de ville
• 7 lydeksempler gir max 21 point
– 3 point for korrekt svar
– 1 point for næsten korrekt
– Ellers 0 point
Informanterne Alder Antal deltagere Gennemsnitligt opnået antal point
7-14: 304 4,8
15-24 3982 5,6
25-34 5772 6,9
35-44 4854 7,4
45-54 5358 7,5
55-64 5236 7,5
65-74 2467 7,2
75-84 448 6,4
85-99 56 5,6
Normalfordelingen
Regioner – jernbaner og postnumre Egn Postnumre, som henregnes til regionen, starter
med:
Bornholm 37
København 10-25 + 27
Nordsjælland 28-36
Vestsjælland 40-41 + 43-45
Sydsjælland 42 + 46-47
Lolland og Falser 48-49
Østfyn 50 + 52-53 + 58
Vestfyn 54-57 + 59
Sønderjylland 61-65
Østjylland 60 + 70-71 + 80-89
Vestjylland 67-69 + 76-79
Midtjylland 72-75
Nordjylland 90-99
Vest slår øst
Born
hol
m
Køb
enh
avn
Nord
sjæl
land
Vest
sjæll
and
Syd
sjæll
and
Lolla
nd
og
Falst
er
Østf
yn
Vest
fyn
Søn
derj
yllan
d
Østj
yllan
d
Vest
jylla
nd
Mid
tjyll
and
Nord
jyllan
d
503 3529 2401 940 1549 580 1162 1448 2746 5865 3255 1339 3154
6,6 6,7 6,5 6,4 6,8 6,2 7,5 7,5 8,6 6,9 7,4 7,3 6,5
Gul farve: regioner, uden dialekt med i testen
Ingen farve: regioner med 1 dialekt med i testen
Lilla: region med 2 dialekter med i testen
Dem kender vi
By med sprogprøve Antal korrekte placeringer (ud af de
næsten 30.000)
Rønne 9.162
Sønderborg 8.331 (her vælger i alt 3.650
Aabenraa i stedet for)
Østerbro 6.006
Åbenrå 4.760 (her vælger i alt 3.861
Sønderborg i stedet for)
Næstved 3.331
Skjern 1.797
Nyborg 1.669
Læg mærke til
• Jo tættere på, jo bedre kender vi ”de andres” sprog
• Jo hyppigere vi hører sproget, jo bedre er vi til at
kende det.
• Københavnerne kan kende dem fra Østerbro
– Det kan resten af danskerne ikke
Mange tak for jeres opmærksomhed
Hvis du har lyst til at vide mere, kan du prøve på:
www.dialekt.me
XXXXXXXX30.10.2011
XXXFUSIONSHISTORIE / A.M.W. /AMW.DMJK.DK XXXSIDE4
7
top related