alkoholdialog.dk vellykketalkoholdialog

1af6AskeTybirkKvist,50970,[email protected],opgaveb

Alkoholdialog.dkvellykketdialog?Danske unges alkoholindtag er kendt for at vre blandt verdens hjeste, og forskning hvder, at en tidlig alkoholdebut skader udviklingen af hjernen og ger risikoen for alkoholrelaterede problemer senere i livet . Alligevel har faktabaserede kommunikation 1ikke haft den effekt, som Sundhedsstyrelsen og andre aktrer nsker. Viden ndrer ikke holdning nok til at pvirke handling i nskelig grad (Halkier 2013:211). Modeller, der spiller p enten autoritet eller rational choice-teori synes alts ikke at kunne forklare, eller i nsket grad pvirke, de unges opfrsel (Reckwitz 2002:245). I stedet tyder noget p, at engagement og inddragelse, der tager hjde for hverdagslivet, er den bedste mde at ndre holdninger (Halkier 2013:217). Materialet alkoholdialog.dk forsger at betragte alkohol som en del af et hverdagsligt, kulturelt fnomen; alts ikke et sprgsml om fakta, men om forstelser. De unge skal selv i tale omkring deres forhold til alkohol, i hbet om at de i et aktivt, horisontalt fllesskab vil trffe ansvarsfulde beslutninger om alkohol . 2 Jeg vil i denne kommunikationsanalyse g alkoholdialog.dk efter i smmene. Jeg vil ikke tjekke, om det, de kommunikerer, er rigtigt eller forkert, men snarere forholde mig til det som en praksis med fokus p deres normative og kunstfrdige aspekter (Craig 2002:38-9). Hermed tnker jeg p, hvilke udlgninger af praksis og hvilke idealer kommunikationen har, samt med hvilken effekt den opnr disse. Det vil jeg gre med fokus p teorier om dialogisk og kulturel kommunikation. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i to opgaver, som er mlrettet Niveau 3 (unge som drikker regelmssigt). Jeg har valgt denne mlgruppe, fordi kommunikationen til denne gruppe tager mest eksplicit fat i alkohol og forholder sig mere til de unges hverdags- praksisser end kun til deres forestillinger om alkohol. Derfor lyder min problemformulering sledes:

Hvordan fungerer www.alkoholdialog.dk som dialogisk kommunikation i forhold til unge med regelmssigt alkoholindtag? Hvordan betragtes alkohol som en del

af en ungdomskultur? Jeg vil nu prsentere de to opgaver, jeg har valgt at analysere p. I den frste, Dilemmaer, bedes de unge forholde sig til 13 dilemmaer, som forholder sig til alkoholrelaterede situationer, og hvad de vil gre . Den anden opgave, Venner og andre, skal de unge 3

1http://alkoholdialog.dk/laerer/naarvoresboerndrikker.aspx2http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf3http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf


beskrive, hvordan nogle af de mest almindelige virkninger, der kan vre ved at drikke alkohol, pvirker en selv, venner og familie . Denne vil jeg beskrive i opgavens anden 4halvdel. PraksisdilemmaerJeg vil starte med at prsentere 2 eksempler ud af de 13 dilemmaer, de unge skal forholde sig til, og som min analyse vil tage udgangspunkt i:

Klassen skal p studietur til Tyskland. Fra skolens side er der meldt ud, at det ikke tolereres, at I elever drikker alkohol eller ryger under hele turen. Et par fra klassen har tnkt sig at bryde forbuddet og har hjemmefra medbragt et par flasker. Hvad vil I gre?

I ved, at en af jeres klassekammerater er alene hjemme. Der er ikke ret mange i

byen, s sammen med et par kammerater vlger I at tage p besg hos hende. Hun vil ikke have jer ind. Hvad gr I?

De unge bedes forholde sig til alkohol som et komplekst fnomen, som kan pvirke alle mulige faktorer i deres hverdagsliv. Alkohol fremstilles som sammenflettede kropslige og mentale erfaringer, som indeholder nexusser af tale og handlinger, herunder praktisk forstelser, normer og regler (Schatzki i Halkier 2011:216). Materialet forsger at udlgge forskellige perspektiver som venskaber, slagsbrdre, spritbilister, tillid, gruppepres, rollemodeller som praksisser, der sammen med alkohol danner en samlet blok (Reckwitz 2002:249). Materialet tager alts hjde for og afdkker en rkke processer, implicitte og ubevidste lag, som menes at vre afgrende for, at alkohol indtager den position, som den gr i de unges liv. Dette giver bedre mulighed for at forst, hvorfor unge drikker, som de gr, hvad der er legitimt, osv. (Reckwitz 2002:246). P mange parametre vil jeg vurdere, at dilemmaerne generelt kommer tt p de unges hverdag, og at denne er taget serist i udviklingen. NormativitetogkulturI opgaverne er det forholdsvist let at spore materialets normative diskurs, som dog iflge Craig, er en uundgelig flgevirkning af, at en praksis defineres (Craig 2006:39). Problemet, som jeg ser det, er, at materialet selv anlgger en prdefineret normativitet, som man hber at f de unge til at abonnere p, i stedet for at forsge at afkode de unges egen normativitet og f dem til at reflektere over denne. Mohan Dutta beskriver en

4http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf


prdefineret kommunikationstilgang som en kultursensitiv, mens den mere heuristiske tilgang kaldes kulturcentreret (Dutta 2007:304). Formuleringerne af den sidste stning i begge sprgsml tilfjer klar normativitet, som ikke ndvendigvis er til stede hos de unge. Materialets dilemmaer afsluttes med Hvad gr I? Ikke Hvad tnker I om det? eller Gr I noget? Umiddelbart synes jeg studietursdilemmaet lgger op til, at de unge skal begynde at hndhve et normst, som er skolens. Endvidere synes det sidste eksempel at have fortnkte elementer, da unge i 2011 sandsynligvis ikke ville stte sig i en situation, hvor de mdte uanmeldt op hos en, der ikke vil have dem p besg. Umiddelbart tror jeg, de fleste unge vil vide, hvad der er det rigtige at gre i alle tre dilemmaer. For mig at se, virker det som om, der er benyttet et bagvendt greb, hvor man har skabt situationer, som skal f de unges refleksioner i bestemte retninger, og alts ikke taget udgangspunkt i virkelige situationer, hvor refleksionerne fr frit lb. Dilemmaerne virker alts som kultursensitive omformuleringer af anbefalinger, som de unge selv br komme frem til. I frste dilemma forsges klassekammeraters forhold til skolens alkoholpolitik flyttet fra at vre en sag mellem et par elever og skoleledelse til at vre en sag mellem elever - flere af de vrige dilemmaer har temaer, som handler mindst lige s meget om social kontrol som om alkohol, dog peges den sociale kontrol mod individet og ikke imod rammerne. utta understreger elementer ved et konkret projekt, der fastslr det som vrende kultursensitivt:

[I]t uses community involvement to push externally developed agendas, does not involve community members in identifying key community problems, and

does not address structural aspect surrounding health, instead focusing on individual behaviors (Dutta 2007:310).

Denne beskrivelse, synes jeg flugter den tilgang materialet antager.Den kultursensitive tilgang beskriver Dutta som en tilgang, som har prdefinerede ml, men prver at opn dem, ved at overstte sine kommunikationsprocesser, stilarter og budskaber, s de passer til de kulturelle karakteristika (Dutta 2007:308). Agendaen og mleparametrene er alts fastlagt p forhnd af eksterne eksperter, men virkemidlerne oversttes. Dette er endnu mere slende i nste opgave. VennerogandreogdialogI opgaven Venner og andre skal de unge svare p, hvad der sker med os, nr vi drikker? 5En rkke praksisser oplistes p rkke, og for hver af dem, skal der besvares, hvordan det

5http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf


pvirker hhv. dig selv, dine venner og dine forldre. Praksisserne, de unge skal forholde sig til er: kaste op, grde, kan ikke st eller g lige, vre mere hjlydt end normalt, sige ting du normalt ikke ville have sagt, unsket sex, sls, gre sig til grin, komme p skadestuen, tmmermnd, cykle fuld hjem og kre fuld p knallert . 6Her skal de unge skrive, om forldrene bliver bekymrede, og vennerne fler, de skal hjlpe, hvis man kaster op (et pr-udfyldt eksempel). Her er alts tale om allerede prdefinerede overvejelser, hvor det at vre fuld har uheldige konsekvenser. Dette tror jeg ikke afspejler, hvorfor de unge s alligevel vlger at drikke, og ved at udelukke den del af kommunikationen sker en fordrejning. Der fremhves ikke ting som mde nye mennesker, turde snakke med ham/hende den sde fra parallelklassen, give slip, kysse, overskride nogle barrierer med dine venner, danse, nsket sex (i modstning til unsket sex i eksemplet), f vilde ider eller andre grunde, som mske i frste omgang kunne vre motivationen bag et alkoholindtag. I materialets tilegnelse af dialog og tilgang til alkohol som en kompleks praksis mener jeg at se et forsg p en instrumentalisering af fordelene ved dialog og styrkerne ved at se alkohol som en social praksis, og et forsg p at mlrette denne. Dette beskriver Dutta sledes: Being culturally sensitive means offering communication solutions that fit the cultural characteristics that are considered relevant by the health communicators(Dutta 2007:306). Man overstter alts sin egen agenda til begreber, der er mest virksomme i den kulturelle kontekst. Imidlertid mener jeg, at man instrumentaliserer de unges alkoholkultur for meget, da selv mild fuldskab fremstr som en ubehagelig ting. Svarene er, tro mod den dialogiske tradition, ikke givet p forhnd. Men at rammestte det frste dilemma som et elevdilemma frem for et lrer- og samfundsdilemma, eller at de skal tnke p, hvad deres forldre tnker, hvis de ikke kan g lige , rammestter ogs de unges forstelse af alkohol 7og ansvar, og fremhver unges intervention som en efterstrbelsesvrdig, hvis ikke forventelig indsats. Materialet stter de unge i dialog om vigtige emner, men er ikke specielt lyttende, hvilket Louise Phillips mener er et adelsmrke ved vellykket dialogisk kommunikation: being completely present and listening as a way to create a safe and open group climate and listening nonjudgemental (Phillips 2011:82). Den mde, sprgsmlene er afgrnsede p, gr, at man nsten kun kan tale om negative ting ved alkohol.

6http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf7http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf


Louise Phillips ser en uheldig tendens i at bruge dialog p denne mde, da dialog fremhves som magtfrit og ligevrdigt, men egentlig maskerer magt (Phillips 2011:11). Dialog bliver sledes bruges som en legitimiseringsteknologi, som skjuler elitr videnstransmission som noget man i fllesskab er kommet frem til - og dermed kan bremse kritik og etablere en flles platform, som er resultat af skv magtfordeling (Phillips 2011:13-4). I den sammenhng brer klasselokalet som ramme sin egen sociale orden og organisering, som nrmest er diametral modstning til den ramme, hvor alkohol og fest udfolder sig. Det vil ogs pvirke situationen, at man taler med folk fra klassen, om hvordan man br behandle folk fra klassen, og samtidig foregr det i skolesammenhng, hvor en lrerautoritet er tilstede. Faktorer som de sidstnvnte har Phillips i en undersgelse af et lignende projekt pvist har en forvrngende effekt, da de unge godt kan lse situationen og godt ved, hvad de br svare og eventuelt lyve om. De unge kan sagtens navigere strategisk i et diskursivt rum (Phillips 2011:80-1). Materialet er udmrket klar over gruppepres som faktor i forhold til alkoholindtag, men mon ikke unge ogs forholder sig til magtrelationer og hvad man br sige i en klassesituation? KonklusionJeg vil konkludere, at alkoholdialog p mange mder viser stor forstelse for, hvordan unge praksis i relation til alkohol. Jeg mener dog, at kommunikationen p nogle omrder er blind for, hvilken ramme, den selv bliver mdt i, og hvad den kan forsge at f de unge til at gre, hvorfor forandringspotentialet mske ikke er s stort som den udviste forstelse af unges alkoholpraksis. Dog er alkohol- kommunikationens fokus flyttet fra vidensudlevering til holdningsbearbejdning, og har derfor sikkert en strre virkning end simpel faktakommunikation. Materialet efterlader dog noget tilbage at nske i forhold til at vre reelt dialogisk i sin kommunikation med de unge, og dialog fremstr som et virkemiddel, der skal bne de unge op over for hinanden.

Litteraturliste


Alkoholdialog.dk2011 Niveau 3. http://alkoholdialog.dk/media/12945/niveau%203.pdf. Tilget

09.04.14 Craig,RobertT.2006 Communication as a Practice i Communication as-: Perspectives on Theory,

Gregory Shepard et al. (red.). 38-47. London: Sage Publication Dutta,MohanJ. 2007 Communication about Culture and Health: Theorizing Culture-Centered and

Cultural Sensitivity Approaches i Communications Theory, Vol 17. 304-328 Halkier,Bente 2013 Sustainable Lifestyles in a New Economy: A Practice Theoretical Perspective

on Change Behavior Campaigns and Sustainability Issues i Innovations in Sustainable Consumption, Cohen et al (red.). 209-228. Massachusetts: Edward Elgar Publishing Limited.

Phillips,Louise 2011 The Promise of Dialogue. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. Reckwitz,Andreas 2002 Toward a Theory of Social Practices. A Developement in Cultural Theorizing i

European Journal of Social Theory 5(2). 243-263

alkoholdialog.dk vellykketalkoholdialog

Documents