aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling

Aktionærlån og selvfinansiering – seneste udvikling

SMV-forum 2014

Comwell Middelfart, 16. januar 2014

Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point 2 | Aktionærlån og selvfinansiering – nyeste udvikling | Jesper Seehausen

Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?

”Kapitalejer-lån”

Selskabsret

Skatteret

Regnskab Revision

Strafferet

Erstatnings-ret

Uændret

Uændret Uændret

Uændret

Uændret


Hvem er jeg?

Cand.merc.aud. 2004

– Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

Ph.d. 2010

– Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv”

– Udgivet af Thomson Reuters (Karnov Group)

LL.M. 2014 (forventet)

– Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv

Aalborg Universitet 2004-2008

– Ph.d.-stipendiat m.v.

– Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

Beierholm 2009-

– Faglig udviklingsafdeling

– Seniorkonsulent i revision og selskabsret

– Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold

Aalborg Universitet 2011-

– Ekstern lektor i revision og selskabsret

Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe

Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer

Underviser internt og eksternt

Artikler i Revision & Regnskabsvæsen, RevisionsOrientering m.v.


Hvad vil du gerne have med dig i dag?

Hvorfor har du valgt netop dette indlæg?


Dagens program

Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?

Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen

– Kvalitetskontrol og tilsyn

Eksempler på ”kapitalejerlån” – selskabs- og skatteretligt (hæfte)

Selskabsretlige aspekter

– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil

– Tilbagebetaling og hæftelse

Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe

Skatteretlige aspekter

Strafferetlige aspekter

Regnskabsmæssige aspekter

– Note- og skemakrav

Revisions- og erklæringsmæssige aspekter

– Forbehold og supplerende oplysninger


Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?


FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige ”kapitalejerlån” – november 2013 (1:3)

Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen Kvalitetskontrol og tilsyn


Revisortilsynets redegørelse vedr. kvalitetskontrollen – 2012


Erhvervsstyrelsens redegørelse vedr. det offentlige tilsyn med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012

Eksempler på ”kapitalejerlån” Selskabs- og skatteretligt


Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)



Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”

Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter

Selskabsretligt

– Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?

– Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige ”kapitalejerlån” med gul

Skatteretligt

– Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?

– Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul



Forudsætninger

– Der er ikke tale om omgåelse

– Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser

– Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets kapitalberedskab

– Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet

– Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene mellem kapitalejerne

– Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august 2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)

Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes


Oversigt over eksemplerne (1:3)

Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet er afgørende

Eksempel 7 – ledelsen i selskabet

Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet

Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end moderselskabet

Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet

Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet

Eksempel 15 – ægtefæller

Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje

Eksempel 17 – samlevere

Eksempel 18 – søskende



Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering

Eksempel 25-27 – medarbejdere

Eksempel 28 – medarbejderselskaber

Eksempel 29 – moderselskaber

Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet

Eksempel 32 – indirekte moderselskaber

Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber

Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber

Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber

Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber

Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Eksempel 45-48 – søsterselskaber



Eksempel 49-52 – partnerselskaber

Eksempel 53-60 – interessentskaber

Eksempel 61-68 – kommanditselskaber

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver

Eksempel 70 – andre selskabsformer


”Kapitalejerlån” Selskabsretlige aspekter


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)

Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige

– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog § 211-214

Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet

1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL § 210, stk. 1)

Bemærk

– Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende indflydelse i selskabet

– Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S m.v.), fonde og foreninger m.v.

Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)

Bemærk (fortsat)

– Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og der stilles betryggende sikkerhed for lånet

– Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende

– Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning

”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af 29. april 2010)

– Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen

Hvad med svigerbørn?

Erhvervsstyrelsens fortolkning

– ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)


Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)

A A/S

50,1-100 %

Lån eller sikkerhed

B A/S

50,1-100 %

C



Skatteretligt

Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal formentlig ikke beskattes

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.

– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, dvs. bestemmende indflydelse

LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed

B A/S er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Hertil kommer, at B A/S ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

Det må dog vurderes konkret, idet C konkret kan have indirekte fordel

Selskabsretligt

• Dette er ikke et (ulovligt) ”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, medmindre der er tale om omgåelse

• Lovbemærkningerne

- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet



C ApS

A A/S

0,1-50 %

Lån

B A/S

50,1-100 %

Lån



Skatteretligt

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal ikke beskattes

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


C ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om låntagerselskabet eller det selskab, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed, idet der er tale om omgåelse

• Både lånet fra A A/S til B A/S og lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt

• Lovbemærkningerne

- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter ikke lån til andre selskaber, der er kontrolleret af den samme personkreds, medmindre der ved lånet tilsigtes en omgåelse af lånerestriktionerne, f.eks. ved at låneprovenuet skal anvendes til udbetaling til kapitalejerne i låntagerselskabet


Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)

A A/S

? %

Lån eller sikkerhed

B I/S

? %

C



Skatteretligt

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis C har bestemmende indflydelse over A A/S

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis C ikke har bestemmende indflydelse over A A/S

• Det er uden betydning, om C har bestemmende indflydelse over B I/S eller ej

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser

Et interessentskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om ”låntagerselskabet” eller det ”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke er kapitalejer i långiverselskabet eller det selskab, der stiller sikkerhed

• Lovkommentarerne

- Lån til et interessentskab, hvor en eller flere af interessenterne er kapitalejere … i det långivende selskab, er efter Erhvervsstyrelsens administrative praksis omfattet af forbuddet mod ”kapitalejerlån”


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)

A A/S

B

? % Udlån af bil eller lignende


Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)

Skatteretligt

Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, selv om B måtte have bestemmende indflydelse over A A/S

Dispositionen kan dog have andre skattemæssige konsekvenser – det afhænger af, hvilke aktiver der udlånes, og om B har bestemmende indflydelse over A A/S eller ej

Endvidere kan det være et praktisk problem at dokumentere udlån fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende betalinger samt indberetninger får direkte betydning for udfaldet

Selskabsretligt

• Dette er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån”

• Lovkommentarerne

- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder kun anvendelse på udlån af penge eller pengeeffekter (checks, veksler, obligationer, aktier og lignende)

- Udlån af biler, skibe, sommerhuse, maskiner m.v. er derimod som udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet

- Dette gælder dog kun ubetinget, hvis der er tale om lån til brug, dvs. et låneforhold, hvor låntager har pligt til at tilbagelevere selve den lånte genstand

• Udlånet kan dog efter omstændighederne være i strid med den selskabsretlige lighedsgrundsætning (SL § 45, stk. 1, 1. pkt.)


Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning

Omfattede dispositioner

Lån

Sikkerhedsstillelse

Andre dispositioner, hvor der stilles midler til rådighed for de omfattede personer

Omfattede personer

Kapitalejere eller ledelsen i selskabet

Kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet

Særligt nærtstående til disse personer (ved ægteskab, slægtskab i ret- op eller nedstigende linje eller på anden måde)


Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:5)

Undtagelse 1 – selvfinansiering

– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)

Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt

– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og 214 (§ 206, stk. 1)

Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser

– Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3)

– Godkendelse af generalforsamlingen

– Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)

Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen

– Krav om forsvarlighed

– Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie reserver i årsregnskabet) (§ 208)

– Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)



Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”)

– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser (SL § 211, stk. 1)

– For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted i:

Et andet EU-land

Et EØS-land

Schweiz

Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber)



Bemærk

– Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7)

– Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab

Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1)

– Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte moderselskaber

– Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt. minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser

– Lånet skal desuden både være i datterselskabets og moderselskabets (og dermed koncernens) interesse


Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)

A A/S

50 %

B ApS C ApS

50 %


Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)

Skatteretligt

”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed

B ApS er ikke en fysisk person, men en juridisk person

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”, medmindre B ApS undtagelsesvist har bestemmende indflydelse over A A/S og dermed er moderselskab for dette selskab (se eksempel 29)

• Hvis modtageren af lånet eller sikkerheden havde været C ApS, ville resultatet naturligvis have været det samme

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• Hvis B ApS har bestemmende indflydelse over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B ApS ejer eller råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i A A/S, eller at B ApS har beføjelse til at udpege eller afsættelse flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan i A A/S, og dette ledelsesorgan har bestemmende indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3)



A A/S

50,1-100 % Lån eller sikkerhed

B I/S



Skatteretligt

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske beskattes – det afhænger af ejerforholdene i B I/S

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S

Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist ejer af en fysisk person, der har bestemmende indflydelse over B I/S og dermed A A/S

LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.


LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.

– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser

Et interessentskab er transparent skatteretligt

Selskabsretligt

• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”

• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.

- Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere … i selskabet

• SL § 211, stk. 1

- Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske … moderselskabers forpligtelser

• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7

- Ved et moderselskab forstås et kapitalselskab, der har bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder

• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab og kan dermed ikke være moderselskab (LEV § 2, stk. 1)



Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

– Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer (SL § 212)

Bemærk

– Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter

– Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede

Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen

– Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen, der skal være sædvanlige

Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med over for tredjemand


Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?

Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en (enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition

– Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån eller stillet sikkerhed til det pågældende formål?

– Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller kreditorerne?

– Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?

– Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er dispositionen nødvendig for at opretholde status quo?

– Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde været underlagt kapitalejerens indflydelse?

– Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?

Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne



Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v.

– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut (SL § 213)

Undtagelse 5 – ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele

– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§ 214)


Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning

Undtagelser Bemærkninger

Undtagelse vedr. selvfinansiering

Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer, hvis der er tale om selvfinansiering

Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske moderselskaber

Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers forpligtelser

Undtagelse vedr. sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for de omfattede personer

Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v. Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et realkreditinstitut

Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af kapitalandele

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab


Tilbagebetaling og hæftelse


Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)

Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering), skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL § 215, stk. 1)

Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %, ændret med virkning pr. 1. marts 2013)

Renteopgørelse

– Nationalbankens udlånsrente pr. 1. januar 2014 – 0,2 %

– Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 %

– Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 %

– Årlig rente i alt – 10,2 %

Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive påført (§ 215, stk. 2)


Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)

Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller § 206, stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse) bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3)

– Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er derimod aldrig bindende

Bemærk

– Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån”

– Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet

Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling


Tilbagebetaling som løn eller udbytte

Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån” tilbagebetales som løn eller udbytte

– Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån” omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet” tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler

Tilbagebetaling som løn

– Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån”

– Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom

Tilbagebetaling som udbytte

– Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det ulovlige ”kapitalejerlån”

– Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte

– De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes

– Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler herom

Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i forbindelse med tilbagebetalingen


Tilbagebetaling ved eftergivelse?

Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved eftergivelse accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel tilbagebetaling

Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets og/eller kreditorernes interesser

Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives regnskabsmæssigt, hvis den er ”nødlidende”, er således ikke ensbetydende med, at fordringen kan nedskrives selskabsretligt

Erhvervsstyrelsens fortolkning

– ”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån. Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)” (svar på konkret forespørgsel)


”Kapitalejerlån” Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe


Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (1:2)

Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra:

– Regnskabsteknisk Udvalg

– Revisionsteknisk Udvalg

– Skatteudvalget

– Sekretariatet

Arbejdsgruppen har i december 2012 udsendt et kort notat, der indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner

– Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et endeligt eller opfølgende notat

Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn

– Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån” ønskes konverteret eller omposteret til udbytte

Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til Erhvervsstyrelsen

http://fsr.dk/Faglige_informationer/Regnskaber/Standarder og vejledninger/AArsregnskabsloven_fortolkninger/Laan til hovedaktionaerer


Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe (2:2)

Arbejdsgruppens foreløbige konklusion

– Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1)

– I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende regnskabsår (20x2)

Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1)


”Kapitalejerlån” Skatteretlige aspekter


”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:2)

Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb

Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes

– Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2

1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1)

– Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst (§ 16E, stk. 2)


”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (2:2)

Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner

– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1)

– Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL § 212

Undtagelse 2 – pengeinstitutter

– 1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL § 16E, stk. 1)

Undtagelse 3 – selvfinansiering

– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL § 206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)

En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske personer


Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt

Kun selskabsretligt

Fysiske kapitalejere uden bestemmende

indflydelse

Juridiske kapitalejere uden bestemmende

indflydelse

Ledelsesmedlemmer

Både selskabs- og skatteretligt

Fysiske kapitalejere med bestemmende

indflydelse

Særligt nærtstående

Kun skatteretligt

Fysiske kapitalejere med bestemmende

indflydelse i udenlandske selskaber eller virksomheder


”Kapitalejerlån” Strafferetlige aspekter


Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)

Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret

Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen

– Bøde på 5 % af lånets hovedstol

– Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”

Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret på selskabets vegne

– Samme bødestørrelser som for låntagere

Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i den ulovlige disposition

– Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt

– Bøde på 1 % af lånets hovedstol

– For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol


Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)

Revisorer

– Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet)

– I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de straffebestemmelser, der gælder for revisorer

Bødeberegning

– Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden tillæg af påløbne renter

– Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt


”Kapitalejerlån” Regnskabsmæssige aspekter


Note- og skemakrav (1:5)

Hvis et selskab (eller en erhvervsdrivende fond) har et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal selskabet angive summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori

– For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året

– Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt

– Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds

– Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i modervirksomheder

– Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)

Bemærk

– Notekravet omfatter kun selskaber (A/S, ApS og P/S) (samt erhvervsdrivende fonde)

– Notekravet gælder dog også for selskaber (og erhvervsdrivende fonde) omfattet af regnskabsklasse B



– Notekravet omfatter kun ”ledelseslån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for medlemmer af ledelsen

Notekravet omfatter derimod ikke egentlige ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen

– Notekravet omfatter dog både lovlige og ulovlige ”ledelseslån”

– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender

– Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til ledelseskategorier, f.eks. direktion og bestyrelse

– Oplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den pågældende ledelseskategori

– Notekravet omfatter også tilgodehavender medlemmer af ledelsen i moderselskaber, ”bedstemoderselskaber” og evt. længere op i koncernen, så længe der er bestemmende indflydelse

– Særligt nærtstående personer er defineret i SL § 210, stk. 1, 3. pkt.

– Notekravet omfatter også tilgodehavender hos ledelsesmedlemmers personligt drevne virksomheder

– Notekravet indeholder ingen undtagelser og omfatter derfor også ”ledelseslån” opstået som led i sædvanlige forretningsmæssige dispositioner



Balanceskemaerne

– ”Finansielle anlægsaktiver” – omfatter bl.a.:

”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”

”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”

”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL bilag 2, skema 1)

– ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” – omfatter bl.a.:

”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”

”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”

”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”

”Andre tilgodehavender”

”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (bilag 2, skema 2)



Bemærk

– ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

– ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”

Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i almindelige samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”

– Ulovlige ”kapitalejerlån” skal altid indregnes under ”Omsætningsaktiver” og aldrig under ”Anlægsaktiver”

Lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under ”Anlægs-” og ”Omsætningsaktiver”



Bemærk (fortsat)

– Skemakravet omfatter tilgodehavender hos både virksomhedsdeltagere, f.eks. kapitalejere, og ledelse

Notekravet i § 73 omfatter derimod alene ”ledelseslån”, men ikke egentlige ”kapitalejerlån”

– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – både lovlige og ulovlige ”ledelseslån”

– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender

– Skemakravet omfatter – i modsætning til notekravet – ikke tilgodehavender hos særligt nærtstående

– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – også tilgodehavender hos de omfattede personers personligt drevne virksomheder


”Kapitalejerlån” Revisions- og erklæringsmæssige aspekter


Forbehold og supplerende oplysninger (1:2)

Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt ”kapitalejerlån”

– Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen (erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)

Forbehold

– Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt

– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt

– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er væsentligt

Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?


Revisornævnets kendelser af henholdsvis 29. november 2011 i sag nr. 52/2011-R og 23. oktober 2013 i sag nr. 14/2012-R

Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes side, lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K ApS under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver.

Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning [forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god revisorskik.

Efter indholdet af kvalitetskontrollantens erklæring og arbejdspapirer sammenholdt med revisors erkendelse finder nævnet det godtgjort, at årsrapporten for 2010 for D A/S ikke indeholdt de oplysninger om tilgodehavender hos medlemmer af ledelsen, som kræves efter årsregnskabslovens § 73, og at revisor derfor burde have taget forbehold i sin påtegning. Revisor har herved overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2.


Forbehold og supplerende oplysninger (2:2)

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar

– Revisor skal give supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere

Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning (erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)

Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7, stk. 4)

Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal revisor således som udgangspunkt altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar

– Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit 5.6.2)

Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle oplysninger (assistance)?


Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr. 68/2008-R

Indbragt af Revisortilsynet

Udvalgte regnskabstal

– Nettoomsætning DKK 2,4 mio.

– Årets resultat t.DKK 96

– Balancesum DKK 1,3 mio.

Ulovligt ”anpartshaverlån”

– DKK 10.000 primo regnskabsåret

– DKK 1.976 ultimo regnskabsåret

Revisornævnet

– ”Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har derved handlet i strid med god revisionsskik

Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til andet resultat”

Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets løb kan have forekommet”


Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr. 90/2011-R

Indbragt af Revisortilsynet

Udvalgte regnskabstal

– Årets resultat t.DKK -250

– Egenkapital t.DKK 713

– Balancesum DKK 2,4 mio.

Ulovligt ”kapitalejerlån”

– DKK 5.733

Revisornævnet

– ”Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt”


Hvad kan vi lære af disse afgørelser?

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” er absolut – der gælder ikke nogen bagatelgrænse

Revisors pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar er ligeledes som udgangspunkt absolut

Der gælder dog en bagatelgrænse, idet revisor ikke har pligt til at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der er tale om et bagatelagtigt beløb

– Dette ændrer dog ikke ved, at der er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”

”DKK 1 i 1 minut” gælder således ikke

Hvad, der konkret er et bagatelagtigt beløb, afhænger i et vist omfang af selskabets økonomiske stilling – f.eks. årets resultat, egenkapitalen og balancesummen

– ”Kapitalejerlånets” absolutte størrelse har dog også betydning

Vores anbefaling

Hvis der er tvivl, så er der ingen tvivl!


Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag nr. 41/2007-S

Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet, og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev opdaget.

Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL § 210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for denne del af klagen.


Revisornævnets kendelse af 23. oktober 2013 i sag nr. 33/2012-S

Det er ubestridt, at der i 2008 har været en ulovlig mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, på en konto, som vedrørte direktørens udlejning af en ejendom til selskabet på forretningsmæssige vilkår. Efter revisors forklaring om, at han ikke kendte til den ulovlige mellemregning mellem selskabets direktør og D A/S, finder nævnet det ikke godtgjort, at han kendte til den. Nævnet finder endvidere ikke, at der foreligger omstændigheder, som kan begrunde, at revisor i ved sin stikprøvevise kontrol i forbindelse med sin revision af årsrapporten burde have konstateret de private posteringer på mellemregningskontoen. Revisor frifindes derfor i dette forhold.


Formulering af supplerende oplysninger om ledelsesansvar

Der er ikke noget til hinder for, at revisor udtrykker usikkerhed, hvis der reelt er usikkerhed

– Dette skyldes, at der som nævnt er tale om et potentielt ledelsesansvar og ikke nødvendigvis et faktisk ledelsesansvar

Det er desuden vigtigt, at det klart fremgår af de supplerende oplysninger, at ledelsen kan ifalde ansvar, idet dette er årsagen til, at revisor skal give de supplerende oplysninger

– Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, idet det ikke er givet, at ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation

– Kun hvis ledelsen har overtrådt kapitaltabsreglerne, foreligger der et potentielt ledelsesansvar, og kun i denne situation er der krav om, at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar


Kan I acceptere denne formulering?

Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold … Som følge heraf er der risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i selskabslovens § 210 om ulovlige kapitalejerlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar.


… det kan Revisornævnet, jf. kendelse af 27. april 2012 i sag nr. 48/2011-S!

Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3 mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007 for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar".

Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt.


Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (1:2)

Hovedreglen

– En gang!

Undtagelsen

– Ulovlige ”kapitalejerlån” (og ulovlig selvfinansiering)

– Revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, så længe det ulovlige ”kapitalejerlån” består

– Revisor kan således kun undlade at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis der ikke i løbet af regnskabsåret har bestået et ulovligt ”kapitalejerlån”, og der ikke efter balancedagen er opstået et nyt ”kapitalejerlån”

– Revisor skal således give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” …

… er indfriet i løbet af regnskabsåret …

… er indfriet efter balancedagen eller …

… først er opstået efter balancedagen – også selv om det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet

– Dette skyldes, at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt ”kapitalejerlån” er strafbart (SL § 367, stk. 1)


Hvor længe skal jeg blive ved med at give supplerende oplysninger om ledelsesansvar? (2:2)

Undtagelsen (fortsat)

– Hvis et ulovligt ”kapitalejerlån” er indfriet på erklæringstidspunktet, er der ikke noget til hinder for, at det fremgår af de supplerende oplysninger, at det ulovlige ”kapitalejerlån” er indfriet, men der er ikke krav herom

– Det er dog vigtigt, at det ulovlige ”kapitalejerlån” reelt er indfriet på erklæringstidspunktet, hvilke f.eks. ikke er tilfældet, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” påtænkes tilbagebetalt som ordinært udbytte, idet udbytteudlodningen endnu ikke er vedtaget på erklæringstidspunktet


Hvor kan jeg læse mere?


”Kapitalejerlån” – selskabsretligt samt regnskabs- og revisionsmæssigt

http://viewer.zmags.com/publication/723990ad


Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner

http://fsr.dk/selskabsret


Tak for i dag!


Jesper Seehausen

[email protected]

96 34 78 84 / 29 60 28 84

www.linkedin.com/in/jesperseehausen

www.slideshare.net/jseehaus

http://dk.linkedin.com/in/jesperseehausen

http://www.slideshare.net/jseehaus

aktionærlån og selvfinansiering - seneste udvikling

Business