1

- en rapport om det etiske valg af æg i virksomheder og offentlige institutioner.

SÆT HØNEN FØR ÆGGET

2

1. Indledning

I Danmark kommer 56 % af alle producerede æg fra

burhøns. De forhold burhøns lever under, undertrykker

alle hønsenes naturlige adfærdsformer og behov. For

hvert æg en burhøne producerer, skal hun leve 30 tim-

er under forhold, som ikke ses andre steder i det indus-

trialiserede landbrug.

Mange danskere er allerede gået over til udelukkende

at købe æg fra økologiske høns, skrabehøns eller frit-

gående høns pga. de store velfærdsproblemer, der er

forbundet med produktionen af æg fra burhøns. Men

der er stadig mange steder, hvor det er svært for den en-

kelte forbruger at undgå æg fra burhøns. Dette gælder

særligt for færdiglavet mad, som købes i kantiner og

på restauranter, mad som serveres i institutioner og i

sundhedsvæsenet, samt for en lang række færdigla-

vede produkter såsom is, kager, dressinger, majonæse

og pasta.

Nogle danske virksomheder, blandt andet en fastfood-

kæde og en supermarkedskæde, har allerede indset, at

det i lige så høj grad er virksomhedens og producen-

tens ansvar, som det er forbrugernes og politikernes

ansvar, at fravælge buræg. Det samme gælder seks

danske kommuner, som under navnet Dogme2000 har

sat det som deres mål, at 75% af det offentlige føde-

vareforbrug i kommunen skal være økologisk. Disse

virksomheder og kommuner har opnået megen positiv

omtale netop pga. deres dyrevenlige politik. Hermed er

de lysende eksempler på, at etiske valg kan resultere i

mere end god dyrevelfærd.

Anima ønsker med denne kampagne at opfordre alle virk-

somheder og offentlige institutioner til at gå over til æg

fra økologisk produktion eller anden alternativ produk-

tion såsom æg fra fritgående høns og skrabehøns, og

dermed sende et klart signal om, at det er tid til at udfase

produktionen af buræg.

”Enhver som har studeret fugles sociale liv indgående, ved at deres verden er fi n og kompleks, og at mad og vand kun er en lille del af deres grundlæggende behov. Hver fugls hjerne er programmeret med en kompliceret sammensætning af drivkræfter og reaktion-er, som tilsammen leder fuglen til et liv fyldt med specielle adfærdsformer, der har at gøre med territorieforsvar, redebygning, hvile, soignering, forældreskab, aggression og seksu-alitet - adfærdsformer der ligger ud over den simple ædeadfærd. Burhøns bliver nægtet samtlige af disse.”

Dr. Desmond Morris, Zoolog, forfatter og dyreadfærdsekspert

SÆT HØNEN FØR ÆGGET ANimA

3

2. Det handler om holdning

Som virksomhed eller institution har man et stort ans-

var. Danske virksomheder og institutioner konsumerer

hvert år millioner af buræg, der er produceret under

uacceptable forhold, der ikke er i tråd med virksom-

heder og institutioners ønske om at have en sund og

miljøvenlig profi l. At omlægge sit forbrug af æg fra

buræg til alternative ægtyper er et stort skridt i den

rigtige retning, og kan give et løft til både dyr og men-

nesker. Det handler om holdning og ansvar.

Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning, Kolding og

Københavns kommune gik i 2000 sammen om at være

pionerer for en bæredygtig udvikling. En af målsæt-

ninger i Dogme2000-projektet er, at de ca. 700 institu-

tioner i disse kommuner skal servere mad, som er 75%

økologisk. Læs mere om projektet på hjemmesiden:

www.dogme2000.dk.

Flere producenter, restauranter og butikskæder har set

de mange fordele ved at omlægge deres forbrug af

æg til alternative ægtyper - og herved undgå æg pro-

duceret af burhøns. Danske McDonald’s modtager kun

æg fra fritgående høns og skrabehøns til deres morgen-

madsprodukter, hvilket svarer til 90% af kædens totale

ægforbrug. McDonald´s Danmark arbejder på at være

helt burægfri i 20071. Butikskæden Irma sælger slet

ikke buræg og har ikke gjort dette i ti år2. Hotelkæden

Scandic tilbyder nu deres kunder æg fra fritgående

høns. og på svanemærkede Scandic-hoteller serveres

der udelukkende æg fra fritgående høns. Dette er blot

få eksempler på nogle af de mange virksomheder, som

ikke længere ønsker at støtte produktionen af buræg.

Følgende leverandører af økologiske æg anbe-

fales af Økologisk Landsforening. De tilbyder alle

online-bestilling.

Biogan8520 LystrupTlf.: 86 74 07 71E-mail: biogan@biogan.dkwww.biogan.dk

Flint & Hvids2200 København NTlf.: 35 86 10 46E-mail: fl intoghvids@tiscali.dk

Frydenholm A/S4622 HavdrupTlf.: 46 13 46 31E-mail: frydenholm@frydenholm.dkwww.frydenholm.dk

Grøn Fokus4450 JyderupTlf.: 59 29 04 00E-mail: info@gronfokus.dkwww.gronfokus.dk

Solhjulet8850 BjerringbroTlf.: 86 68 64 44E-mail: info@solhjulet.dkwww.solhjulet.dk

Praksis og planlægningAt omlægge sit forbrug af buræg til alternative ægtyper

behøver ikke være besværligt, og der er hjælp at hente.

Økologisk Landsforening har udarbejdet en guide til,

hvor du bl.a. kan fi nde information om leverandører.

Guiden kan downloades på hjemmesiden www.okoca-

ter.dk. Økologisk Landforening stiller endvidere kon-

sulenter til rådighed, når en virksomhed eller institu-

tion ønsker at gå over til økologi. Du kan også kontakte

Anima for mere information om dine muligheder for at

gøre jeres indkøbspolitik mere dyrevenlig.

I det følgende kan du læse om ægproduktionens kon-

sekvenser for dyr, og hvilke muligheder du har for at

være med til at stoppe denne mishandling.

1 Udtalelse fra Alex Elmerdahl Olsen, McDonalds Danmark, okt. 2006.2 Kilde: Pressemeddelelse: ”2 ud af 3 æg er nu økologiske i Irma”, 25/01-2006.

Anima SÆT HØNEN FØR ÆGGET

11

3. Produktion af konsumæg i Danmark

Æg anvendes af mange mennesker dagligt til mad-

lavning og bagning. Endvidere er der forarbejdede

æg i produkter som majonæse, dressinger, is, pasta og

mange færdigretter. I 2005 blev der produceret 72 mil-

lioner kilo æg i Danmark3. Det svarer til et forbrug på 14

kg æg pr. dansker, hvilket er en stigning på 16% siden

19974. Importen af æg, som de seneste år har været

kraftigt stigende, er ikke medregnet i disse tal.

Æg produceres i Danmark på fi re forskellige måder, af

burhøns, skrabehøns, fritgående høns og økologiske

høns. I 2005 fordelte det danske forbrug af æg sig

med 56% fra burhøns og de resterende fra skrabehøns

(23%), fritgående høns (8%) og økologiske høns (13%)5.

Men der er stor forskel på, hvilke hensyn der tages til

hønsenes behov og velfærd i de forskellige produk-

tionsmetoder.

Æg fra burhønsLangt de fl este æg, der konsumeres på verdensplan,

kommer fra burhøns. I Danmark holdes der i dag ca. 4

millioner æglæggende høns. Heraf er de 2,3 million-

er burhøns. Desuden har Danmark en stor import

af æg, som langt overstiger eksporten. Fra 2002 til

2005 steg den danske import af æg fra 12,7 tons

til 25,4 tons6,7. I samme periode faldt eksporten af

æg til 4,6 tons6. Importerede æg stammer over-

vejende fra burhøns, og der spises således

fl ere buræg i Danmark, end

der produ-

ceres.

Der er store velfærdsproblemer forbundet med produk-

tion af æg fra burhøns. Produktionsformen er så prob-

lematisk, at den var forbudt i Danmark indtil 1979. Men

i forbindelse med Danmarks optagelse i EF og ønsket

om, at danske ægproducenter kunne konkurrere med

udenlandske, blev forbudet ophævet.

Et A4 ark pr. høneDet utroligt lille areal hønsene holdes indespærret på,

er den mest belastende faktor for burhøns. Hver høne

har, hvad der svarer til et A4-ark, at bevæge sig på,

hvilket ikke giver hønsene mulighed for at gå, løbe, fl y-

ve, strække sig eller

baske med vingerne.

Den manglende mo-

tion medfører svage

knogler og muskler,

hvilket øger risikoen

for knoglebrud, især

ved indfangning og

slagtning. Den mang-

lende plads afskærer

desuden hønsene

fra at komme væk

fra hinanden. Høns

er meget private

dyr, særligt under

æglægning, og har i lange perioder behov for at være

på afstand af andre høner. Dette har burhøns ikke mu-

lighed for. Desuden opstår der klare hierarkier i grup-

per af høns. Opretholdelse af den hierarkiske struktur

kræver, at mindre dominerende høner kan fjerne sig

fra mere dominerende og mere aggressive høner. Når

høns ikke kan komme væk fra hinanden, resulterer det

i øget aggression. Ofte hakker høns hinanden til blods

i hierarkiske kampe, hvilket ikke ville ske, hvis de kunne

komme væk fra hinanden.

Pga. det ekstremt reducerede areal er der heller ikke

plads til materialer og genstande, som kan tilfredsstille

hønsenes naturlige behov. F.eks. har forskere fundet ud

af, at høns har et stort behov for redekasser, siddepinde

og støvbadning. Ligeledes har høns et stort naturligt

behov for at søge føde og udforske forskellige former

for rodemateriale (sand, grus, halm, træspåner m.m.).

Ingen af disse nødvendigheder er tilgængelige i de

traditionelle bursystemer.

Burhøns holdes i bure af tråd-net, hvor 3-6 høns går sam-men på et areal, der svarer til 600 cm2 pr. høne - hvilket ikke er mere end et A4-ark. Der er ingen krav til reder, siddepinde eller det underlag hønsene står på. Det eneste burhøns har adgang til, er en foderrille foran buret og vandnipler bagerst i buret.

3 Kilde: Rapport ”Tal om landbruget 2005”, udgivet af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet.4 Kilde: www.landbrug.dk.5 Kilde: Det Danske Fjerkræraad.6 Kilde: Rapport ”Danmarks eksport af landbrugsvarer 2000-2004”, udgivet af Landbrugsrådet maj 2005.7 Kilde: Rapport “ Landbrugseksporten 2001-2005”, udgivet af Land-brugsrådet maj 2006.

Anima SÆT HØNEN FØR ÆGGETSÆT HØNEN FØR ÆGGET ANimA

Utallige velfærdsproblemerNår høns ikke får deres naturlige behov opfyldt, op-

står der velfærdsproblemer. Fjerpilning er et af de

mest alvorlige problemer blandt burhøns og skyldes,

at hønsene er stressede, bl.a. grundet den manglende

plads samt den totale mangel på stimuli (interes-

sante genstande) og rodemateriale i hønsenes omgiv-

elser. Den endnu mere alvorlige form for pilning, hvor

hønsene piller andet end fjerene af hinanden, f.eks.

øjne, øre- og endetarmsåbning, ses ligeledes i stor ud-

strækning. Denne form for pilning ender ofte i kanni-

balisme, hvor en eller flere høns æder en anden høne

eller dele heraf.

For at reducere den grad, hvormed hønsene fjerpiller

og skader hinanden udfører producenterne en lem-

læstelse, som kaldes, ”næbtrimning”. Næbtrimningen

udføres, mens hønerne endnu er kyllinger, og igen

lige inden de sættes i ægburene i 16. uge. Næbtrim-

ning lyder måske harmløst, men er en procedure, hvor

landmanden fjerner 1/3 af kyllingens næb med et glo-

hedt knivsblad. Ofte vrider kyllingen hovedet, så næb-

bet ikke trimmes korrekt. Hermed kan op til halvdelen

af næbbet risikere at blive skåret af, og kyllingen kan

bløde ihjel som følge af den store blodtilstrømning

til næbbet. Skæres der ikke nok af næbbet, vil hønen

senere være i stand til at hakke andre høns til blods.

Når næbtrimningen igen foretages på de voksne høns,

er den smerte, hønsene udsættes for, langt større, end

da de var kyllinger. Næbbet er hønsenes absolut mest

følsomme kropsdel og er nødvendig for, at fuglen kan

undersøge sine omgivelser og fødeemner. Denne mu-

lighed frarøves burhøns.

Burhøns har endvidere ikke mulighed for at slide deres

kløer, hvilket betyder, at kløerne kan blive forvoksede.

Hønsene har således stort besvær ved at bevæge sig

på trådnettet og kan skade sig selv og de andre høns

med de lange kløer. For at de æg hønsene lægger,

ikke skal beskadiges, hælder burenes trådnetbund, så

æggene kan rulle ned på et transportbånd, som løber

foran burene. Hønsene sidder således konstant på et

hældende underlag, hvilket gør det ubekvemt bare at

sidde i burene. Endvidere holdes burhøns indespærret

i lange rækker og i flere lag oven på hinanden i store

haller. Luften fyldes pga. af den høje belægningsgrad

med kvælstofdampe fra ekskrementer og med støv og

partikler fra hønsenes fjerdragt og foder. Dette giver

hønsene vejrtrækningsproblemer samt irritation i slim-

hinderne, bl.a. i øjnene.

Producenterne har længe forsøgt at avle sig ud af de

utallige dyrevelfærdsproblemer, som er konsekvensen

af hold af burhøns. Det er imidlertid en lappeløsning,

som i mange tilfælde blot fjerner dyrenes evne til at ud-

føre den problemgivende adfærd, f.eks. at fjerpille hin-

anden, mens den bagvedliggende stress, som forårsag-

er den problemgivende adfærd, ikke er ændret. Herved

opstår der blot nye adfærds- og velfærdsproblemer.

Fra 2012 skal de traditionelle bure være beriget med

siddepinde og redekasse. Arealkravene vil ikke blive

forhøjet, og der vil ikke blive væsentlige ændringer at

spore i hønsenes velfærd.

En kummerlig dødBurhøns lever i gennemsnit i 66 uger, inden de sendes

til slagtning. Inden da har en gennemsnitlig burhøne

lagt 300 æg. Når burhønsene skal slagtes, indsamles de

i store kasser, hvor de mases yderligere sammen. Pga.

svage knogler og muskler, brækker hønsenes vinger

og ben under den hårdhændede behandling under

indsamlingen. De køres derefter til slagteriet – ofte

i Tyskland - hvor de laves til kødprodukter, der ikke

kræver kvalitet, f.eks. tarteletfyld. Her slagtes hønsene i

store haller ophængt på kroge i lange rækker. De høns

der endnu ikke er blevet hængt på krog, kan frit se og

høre deres artsfællers skrig og kaglen. Burhønsene le-

ver ikke bare et kummerligt liv i indeklemte støvfyldte

metalbure uden andet at lave end at spise og hakke i

naboens bagdel – de bydes også en kummerlig død.

5

Anima SÆT HØNEN FØR ÆGGETSÆT HØNEN FØR ÆGGET ANimA

Æg fra skrabehøns og fritgående hønsSkrabehøns og fritgående høns holdes i store haller

sammen med op til 10.000 andre høns. Den gen-

nemsnitlige besætning er på 6000 høns. Belægnings-

graden må højst være 9 på høner pr. m2, hvilket er en

stor forbedring sammenlignet med den belægnings-

grad, burhøns lever under (16 høns /m2), og der er

således bedre bevægelsesmuligheder for hønsene.

Skrabehøns og fritgående høns har alle adgang til

siddepinde, rode- og redemateriale og støvbadning.

Næbtrimning er tilladt i begge produktionsformer og

anvendes bredt. Dog skal næbtrimningen foretages så

tidligt som muligt (inden kyllingen er ti dage gammel),

så indgrebet forårsager så få smerter som muligt. Fore-

byggende medicinering er tilladt og anvendes i begge

produktionsformer.

Fritgående høns har endvidere adgang til et udendørs

areal (minimum 10 m2 pr. høne), som overvejende skal

være dækket af vegetation. Hermed får hønsene yder-

ligere adgang til at rode og skrabe i jorden, støvbade

samt bruge deres krop og udføre helt nødvendige ad-

færdsformer såsom at gå, løbe og strække vinger.

Den økologiske ægproduktionØkologiske høns holdes normalt i samme type haller

som fritgående høns, dog med en belægningsgrad på

6 høner pr. m2. Det er ikke tilladt at anvende næbtrim-

ning, ligesom det heller ikke er tilladt at anvende

forebyggende medicinering. Hønsene skal fodres

udelukkende med økologisk foder, og der er krav om

tilgængeligt udeareal (4 m2 pr. høne) med vegetation,

læ og skygge. Der er endvidere krav om, at hønsene

skal have dagslys i stalden, og at lysforholdene ikke

må styres mekanisk. I alle andre produktionsformer

end den økologiske styres lysforholdene udelukkende

med det til sigte at øge ægproduktionen.

Dyrenes velfærd er i alle de tre beskrevne alternative

produktionsformer stærkt forbedret i sammenligning

med det traditionelle bursystem. Hønsenes naturlige

behov tilfredsstilles i langt højere grad, herunder be-

hovene for støvbadning, fødesøgning og redebygning.

Sammen med en generelt større mulighed for at be-

væge sig giver dette hønsene i de alternative produk-

tionssystemer en signifikant bedre psykisk og fysisk

trivsel.

De alternative produktionsformer er dog ikke uden

velfærdsproblemer. Der kan blandt andet stadig ob-

serveres fjerpilning og kannibalisme her. De alternative

producenter arbejder intenst på at løse disse proble-

mer.

Høns i skrabeægsproduktionen har en bedre velfærd

end burhøns (også fra de berigede bure), hvorfor æg

fra skrabehøns er at foretrække frem for buræg. Anima

anbefaler dog, at man omlægger sit forbrug til æg fra

økologiske eller fritgående høns, da disse høns har den

klart bedste dyrevelfærd.

6

Høns i skrabeægsproduktion Ill. Det Danske Fjerkræraad

Høns i økologisk produktion - adgang til udareal med læ og skygge, samt økologisk foder Ill. Det Dansk Fjerkræ Raad

Anima SÆT HØNEN FØR ÆGGETSÆT HØNEN FØR ÆGGET ANimA

4. Omlægning til alternativ ægproduktion er et etisk valg Sidste år blev der i Danmark produceret 40,3 millioner

kilo buræg8. Dette svarer til omkring 700 mio. buræg

eller 130 buræg pr. dansker. Indregner man importen

af æg fra burhøns, når man frem til, at hver dansker

spiste 200 buræg i 2005. Da en høne er gennemsnitligt

30 timer om at producere et æg, holdes der pr. dansker

en høne i bur i 250 af årets dage.

Heldigvis finder mange danskere det helt uaccepta-

belt at spise æg fra burhøns, når de finder ud af, hvilke

forhold burhøns lever under. Men visse steder er det

svært at undgå æg fra burhøns. Dette gælder særligt

for færdiglavet mad som kager og is, for dressinger og

majonæse samt for mad, der serveres i kantiner, i insti-

tutioner og på restauranter. Derfor hviler der et tungt

ansvar på disse institutioner til at forandre deres ind-

købspolitik for at opfylde moderne forbrugeres ønsker

om god dyrevelfærd ved at bruge æg fra alternative

produktionsformer – herunder æg fra fritgående eller

økologiske høns.

Dyrevelfærd, miljø og sundhedNår man omlægger sit forbrug af æg fra buræg til et

alternativ, handler det for det første om etik og dyre-

velfærd. En produktionsform som giver anledning til

store velfærdsproblemer og dermed lidelse for det en-

kelte dyr, er etisk stærkt problematisk. Og her er produk-

tionen af buræg den produktionsform i det moderne

landbrug, som giver anledning til den dårligste dyre-

velfærd. Produktionen af økologiske æg, skrabeæg og

æg fra fritgående høns har alle store velfærdsmæssige

fordele for hønsene, og er dermed et mere etisk valg.

Produktionen af økologiske produkter har ud over de

højere standarder for dyrevelfærd helt andre og skrap-

pere krav til brug af medicin og sprøjtemidler (i forbin-

delse med dyrkning af dyrenes foder). Det er endvidere

ikke tilladt at anvende gensplejsede afgrøder. Besæt-

ninger med økologiske og fritgående høns har også en

mindre udledning af miljøkritiske nitrater og fosfater,

idet hønsenes gødning spredes på større områder og

bindes af udendørsområdernes bevoksning. Desuden

har økologiske og fritgående høns et mindre foderfor-

brug samt en anderledes fodersammensætning (mere

grovfoder) end burhøns. Dette resulterer samlet i min-

dre udledning af nitrat og fosfor.

Vælger man at omlægge sit forbrug til økologiske

æg eller æg fra fritgående høns, er der således store

miljømæssige og sundhedsmæssige gevinster på

langt sigt for den enkelte forbruger, for den omkring-

liggende natur og for hele samfundet.

”Den værste tortur som burhøns udsættes for, er den manglende mulighed for at trække sig tilbage for at lægge æg. For en person, som ved noget om dyr, er det virkelig hjerteskærende at se, hvordan høns igen og igen prøver at kravle nedenunder sine cellekamme-rater for forgæves at finde et sted at lægge deres æg”

Dr. Konrad Lorenz, grundlægger af den moderne dyreadfærdsforskning

8 Beregning ud fra tal angivet i rapport ”Tal om landbruget 2005”, udgivet af Dansk Landbrug og Landbrugsrådet.9 Kilde: Artikel “Økologi giver sundere mad i kantinen” fra “Ingeniøren”, maj 2006.

7

Anima SÆT HØNEN FØR ÆGGETSÆT HØNEN FØR ÆGGET ANimA

HVAD KAN DU GØRE?

VirksomhedslederGymnasieelev /elevrådsformand

Køkkenchef / kantineleder

Rejse spørgsmålet for elevrådet

Oplyse om kampagnen til morgensamling

Starte Animas under-skriftsindsamling på skolen

Holde foredrag om høns i landbruget

Rejse spørgsmålet for brugerne

Vælge en ægleverandør der kan levere alternativt producerede æg

Indføre etiske retnings-liner for brug af æg i virksomheden.

Vælge en ægleverandør der kan levere alternativt producerede æg

Kontakt:Cand. scient. Tanja Trine JørgensenE-mail: ttj@anima.dkTelefon: 35 10 70 70

Find mere information på: www.frifugl.info

Cand. scient. Tanja Trine JørgensenCand. scient. Tanja Trine Jørgensen

Telefon: 35 10 70 70Telefon: 35 10 70 70

”De videnskabelige resultater, der over de sidste 12 år er blevet samlet, understøtter synspunktet at burhøns lider unødvendigt, og at årsagerne er knyttet til trådburesystemerne. Opgaven i de kommende år er derfor primært at udvikle og teste gode, alternative systemer snarere end at prøve videnskabeligt at be- eller afkræfte ulemper og fordele ved trådburesystemer.”

Dr. Klaus Vestergaard. Afdeling for dyreadfærd og –helbred, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole.